Så farlig er den hvide haj

FOTOS: KATTEGATCENTRET
Hajer i Danmark
I havene omkring Danmark kan man støde på op til 18 forskellige
arter af haj. Det er dog kun de seks, der færdes her hele året rundt.
Den mest almindelige haj i de danske farvande er den storplettede
rødhaj. Den største er brugden, som med sine op til 10 meter hører
til blandt verdens allerstørste hajer. Den er dog en fredelig plankton-æder.
Det nærmeste, vi kommer farlige hajer, er måske blåhajen,
som kan trække ind i Nordsøen. Den findes kun langt til havs.
De mange penge, som gemmer sig i gabet
på den hvide haj, gør den til et yndet
bytte både for sportsfiskere og kommercielle
fiskere. Ifølge CITES er der sportsfiskere,
som betaler i dyre domme for at
komme på nært hold af de hvide hajer og
tage kampen op – mand mod haj. De dyster
om at nedlægge det største og flotteste
eksemplar, for at få de største kæber
og tænder som trofæ.
En spektakulær fangst
– Den store, hvide haj er et sejt bytte,
fordi den kæmper længe og spektakulært.
Ligesom sværdfisk, der også er prestige i
at nedlægge, fortæller biolog Anja Petersen.
Hun er ekspert i hajer og ansat som
akvarist ved Kattegatcenteret – hun passer
til daglig de mindre eksemplarer af
arten, som går i centerets akvarier.
Småplettet Rødhaj, øverst,
findes i danske farvande
og kan blive 70 cm lang.
Citronhajen, nederst, er
en almindelig hajart i havet
langs Mexicos og Floridas
kyster, Den kan blive op til
3 meter lang.
Den hvide haj lever bl.a. af sæler og
holder derfor ofte til forholdsvis tæt på
kysten, hvor der er føde at finde. Det
kombineret med en modig og nysgerrig
natur gør den også til et forholdsvis nemt
bytte for de kommercielle fiskere. Nogle
går direkte efter den hvide haj, men det
sker ikke sjældent, at hajer ved et uheld
kommer i nettet. Og så er det oplagt for
fiskere, der egentlig er ude i andet ærinde,
at dræbe hajen og score gevinsten på
land. Hajkødet er heller ikke at foragte.
Især finnerne betragtes i mange asiatiske
lande som en delikatesse.
Handel med
truede dyr
under kontrol
Handel med vilde dyr og planter er en meget
indbringende forretning, og omsætningen
skønnes at ligge på mindst 40 milliarder kroner
årligt. CITES, også kaldet Washingtonkonventionen,
er en international konvention,
der kontrollerer og regulerer handlen med
vilde dyr og planter. Målet er, at kun bæredygtig
handel skal være tilladt – dvs. at man
fjerner ikke mere fra bestandene af dyr og
planter, end de kan bære.
I alt ca. 30.000 arter af dyr og planter er
omfattet af konventionen. Godt 1.000 af dem
er så stærkt truede, at handel med dem er
totalt forbudt. For de øvrige kræves tilladelse
til ind- og udførsel.
Alle CITES 166 medlemslande kan foreslå at
optage en truet art på en af listerne. Det
kræver et stort forarbejde at dokumentere,
hvor arten lever, og hvordan den er truet.
Forslagene diskuteres af medlemslandene på
en partskonference, som holdes hvert tredje
år. Det kræver 2/3 flertal, at få en art optaget
på en af de tre lister.
Konventionen fastsætter forskellige
grader af beskyttelse
af disse planter og dyr afhængigt
af, hvor truede man skønner,
at de er.
– Liste I rummer de arter, som er stærkt udryddelsestruede.
Dem er det forbudt at
handle med. Det gælder fx tiger, panda og
næsehorn.
– Liste II indeholder arter, som ikke umiddelbart
er truet af udryddelse, men som kan
blive det, hvis ikke handelen kontrolleres
nøje. For at kunne ind- eller udføre disse arter
kræves særlige import- eller eksporttilladelser.
– Liste III omfatter arter, som lokalt er truede
af handel. Handel er tilladt, hvis den foregår
på en kontrolleret måde.
Det er de lande, hvor den truede dyre- eller
planteart hører hjemme, der skal godkende al
handel. Og alle medlemslande skal hvert år
rapportere til CITES over ind- og udførsler af
dyr og planter. Ligesom de skal holde øje
med bestanden af de truede
dyr.
MILJØDANMARK NR. 1 FEBRUAR 2005
39