Julehilsen fra 1979side 3 - Kofoeds Skole

kofoedsskole.dk

Julehilsen fra 1979side 3 - Kofoeds Skole

Nyheder fra Kofoeds Skole

December 2004/4

Det meningsfulde arbejde side 2

Sund mad og motion side 4

Sø, skov og sjov side 5

Kofoeds Skole i Tjekkiet side 6

Retten til at lære side 7

Julehilsen

fra 1979 side 3

Læs om de ‘’8 intelligenser’’

på side 7


2

Det meningsfulde

arbejde

I november måned havde jeg 25-års jubilæum

som forstander på Kofoeds Skole. 25

år på samme sted er lang tid. I mange år var jeg lidt stolt

over den store årrække, jeg havde arbejdet på Skolen.

Men som årene gik, og jeg passerede de 20 års ansættelse

blev det - lidt overraskende - klart for mig, at situationen

kunne ses i et tvetydigt lys. Spørgsmålet kunne jo lyde:

"Hvorfor bliver man så betænkeligt længe på den samme

arbejdsplads?"

Hvad er det, der holder mig her? Er det magelighed? Er jeg

groet fast? Når jeg stiller mig selv disse spørgsmål, er og

bliver de absolut retoriske. Det er så tydeligt for mig, at

grunden til at mit liv er blevet ét med Kofoeds Skole, er at

finde i arbejdets særlige karakteristika: Ansvar, udfordringer,

holdninger og visheden om, at jeg er med til at

gøre en forskel i dette fremmedgjorte samfund.

Meningsfuldheden i arbejdet er ganske overvældende.

Kofoeds Skole er krævende og givende på samme tid.

Noget af det, som Skolens væsen giver en, er optimisme:

vi er meget tæt på livets kilder. Det oplever vi i hverdagen

sammen med vores elever. Og lyset er klart stærkere end

skyggen.

I 1970'erne var jeg korshærspræst i Mariatjenesten på

Vesterbro. Dengang var jeg af og til i kontakt med Kofoeds

Skole. Det var et myteomspundet sted. Så mange aktiviteter

samlet på et sted. Vi var vildt misundelige.

Frivillige organisationer er meget forskellige i deres

opbygning. Ofte består organisationen af en lang række

ret små og adskilte aktiviteter. De er organiseret som en

flotille af småbåde. Sådan var det i Kirkens Korshær, som

Mariatjenesten er en del af. Men Kofoeds Skole kan

anskues som noget, der med en metafor ligner et hangarskib

eller en supertanker! Potent og vital. Den meget

store og samlede enhed giver meget forskellige muligheder

i forhold til småbådsflotillen.

Så dér ville jeg gerne prøve at arbejde. Og det kom jeg

så til den 1. november 1979. Jeg var ganske ung og havde

ingen præcise forestillinger om, hvor længe jeg skulle

blive på stedet. Men Kofoeds Skole blev min skæbne.

Jeg satte mig ret hurtigt grundigt ind i kordegn Kofoeds

egen fortælling om, hvordan og hvorfor han grundlagde

Skolen. Der foreligger et

stort materiale, så jeg

kunne gøre et grundigt

studium i hans tanker og

ideer, som de blev udviklet

Jens Aage Bjørkøe

gennem årene. Der var derefter

slet ingen tvivl i mit

sind om, hvad der var Skolens idé, formål og metode. Jeg

stod med stifterens eget vidnesbyrd i hånden, og følte

meningen - Kofoeds "koncept" - meget stærkt: At give

hjælp til selvhjælp, at opbygge frem for at symptombehandle.

At det vigtigste, vi kan værne om, er livsflammen

i mennesket. At vi skal behandle folk ligeværdigt ved at

stille krav til dem, kombineret med at respektere og tro på

hver enkelt.

Mine nyopgravede Kofoed-ideer faldt ikke i god jord hos

alle. Mange anså mig for en værre slavepisker, f.eks. da

jeg som alternativ til at elever fik udleveret penge til alt

muligt, indførte kofoeddollars systemet og kravet om at

tjene til et måltid mad. Det blev til 10-12 års indledende

svære og konfliktfyldte år.

Siden, fra ca. 1990, har vi haft en lang årrække med

intern harmoni. Det har frigjort en vældig intern energi,

at vi nu er en sammenhængende virksomhedskultur med

samme mål, værdier og visioner. Det muliggør en form for

stærk blomstring.

Igennem årene har vi gennemført en række reformer.

Først den grundlæggende og afgørende i begyndelsen af

80'erne: Hjælp til selvhjælp i centrum. Fra passiv til aktiv.

Siden er der kommet et par reformer yderligere. I den

seneste halve snes år har dette båret frem til forståelsen af

Skolen som et laboratorium for metode i socialt arbejde

og en lærende organisation. Vi har samtidig gennemført

arbejdet med at afklare og formulere det teoretiske fundament

for Skolens pædagogik og arbejdsmetoder, og endelig

har vi iværksat opbygningen af de efterhånden ganske

omfattende landsdækkende og internationale initiativer.

Ofte vokser denne følelse af reformbehov frem, når vi på

en måde synes, at nu går det allerbedst, alt er omtrent,

som vi ønsker det.


Vi er ikke gået fri af hverken nedskæringer eller politiske

modvinde. Men kan man påvirke udviklingen og have

held til at sætte eller i det mindste påvirke dagsordenen,

så er det muligt at tilpasse sig virkeligheden med sin

identitet og egne ønsker til fremtiden intakte.

Vi forsøger at bevare initiativet i stedet for blot at

være en jammerkommode i forhold tidens tilbagevendende

- måske endda tiltagende – uorden.

At socialpolitikken i de senere år er blevet omlagt efter

de samme principper om aktivt medborgerskab som

Skolens, har selvfølgelig været en positiv oplevelse. Og så

skulle alt jo være godt. Men nogen gange er systemet stadig

stift og desillusionerende. Der står de frivillige organisationer,

som Kofoeds Skole er en del af, som en stærk og

menneskelig modpol, der viser at hjælp til mennesker i

alvorlige vanskeligheder ikke blot kan være instrumentel.

Hjælpen må med nødvendighed anvende den humanistiske

metode og ikke den socialteknokratiske. Hjælpen skal

realiseres - ikke i systemverdenen - men i livsverdenen.

Dér hvor mødet mellem mennesker er baseret på ligeværd,

respekt og varme.

Jens Aage Bjørkøe

Julehilsen fra 1979:

De positive muligheder

I anledning af Jens Aage

Bjørkøes 25 års jubilæum som

forstander på Kofoeds Skole,

bringer vi her hans første

bidrag til Kvartalsbladet, som

er en julehilsen fra december

1979.

Når jeg sådan har glædet mig til at

begynde som forstander på Kofoeds

Skole, er det først og fremmest fordi

Kofoeds Skole er et sted, hvor næsten

alt kan lade sig gøre.

Kofoeds Skole er de positive muligheders

hus. Som korshærspræst i

Mariatjenesten har jeg ofte stået og

ønsket: "Bare vi dog kunne dét - eller

i det mindste bare havde dén mulighed".

Men det havde vi bare ikke, vi

havde stort set kun os selv.

Kofoeds Skole har vi hele apparatet,

så vi ikke skal opleve, at en ny

begyndelse hos et menneske smuldrer

væk, fordi der mangler de praktiske

muligheder for at komme lidt

videre. At udnytte disse mange

muligheder, så andre får gavn af det.

Det er vel det, det hele kommer an

på.

Kofoeds Skole skal være et rart

sted - den er til for menneskers skyld.

Den er et sted, hvor der skal overbevises

om og findes tro på, at livet kan

være helt anderledes end det umiddelbart

ser ud til. At grænser og bånd

kan sprænges.

Da jeg holdt afskedsprædiken i

Mariakirken, og vi som altid søndag

aften drak en kop kaffe og røg en

cigaret sammen, var der en af gutterne,

som stak mig en lille seddel i

hånden. Der stod: "Den vej, du går

alene, fører bort fra dig selv". Han

havde revet det ud af en annonce for

en fagforening, og det var vist en

opfordring til at lade sig organisere.

Men han havde set det videre perspektiv

i ordene. Det perspektiv, som

hele det kristne evangelium netop

handler om. At uden fællesskab visner

mennesket bort - at julen handler

om, at du er ikke alene - der er en,

som følger dig på alle dine veje, og

han vil aldrig svigte dig og aldrig forlade

dig.

I den sammenhæng er vi sat –

sammen med andre mennesker.

På den baggrund skal Kofoeds

Skole arbejde. Et hus fyldt med lys,

glæde og fest. Et hus, hvor den svage

får støtte og mennesker mødes i frihed

og ansvarlighed. Det er fællesskabets

lov.

Hvorfor bliver der flere og flere, der

har brug for hjælp, samtidig med at vi

er blevet så rige, som vi jo trods alt

er? Jeg tror, det hænger sammen

med, at vort velfærdssamfund er blevet

så dygtigt til at lave penge og producere

effektivt, at lykkevejen er blevet

alt for snæver.

Flere og flere bliver frasorterede,

for at de få kan opfylde kravene og

ende i velfærdssamfundets lykkepose.

Rollespil, skriveborde og skranker.

Regler, sortering og snæverhed, opog

nedvurdering, alt det må aldrig få

magten på Kofoeds Skole. Derfor må

der kaldes på fælles medansvar hos

alle, der kommer i huset.

Vi er her for de svagestes skyld. Det

er Vorherre forresten også.

Kofoeds Skole er de positive muligheders

hus. Et vidnesbyrd om, at det

ikke er håbløst, tværtimod.

Det er også juleevangeliets budskab.

Kofoeds Avis 3


4

Succesoplevelser gennem

sund mad og motion

Vægttab behøver ikke at være en

pinsel med sur træning og slatne

grøntsager morgen, middag og aften.

Kofoeds Skole har en kombination

af motion, kostundervisning og madlavning

vist, at det kan lade sig gøre

at smide de overflødige kilo – og det

kan samtidig være sjovt og spændende.

Kurset hedder "mere energi", og

enkelte har tabt sig 10-15 kilo på et

semester, mens de fleste opnår et

vægttab på 6-7 kilo. Men alle bliver

klogere på kroppen og får lyst til at

spise sundere og oplever, at dette

giver mere overskud og velvære. Det

fortæller Charlotte Lahrmann, der er

afspændingspædagog og underviser

på motionsdelen af kurset. Charlotte

beskriver, at deltagerne har en stor

viljestyrke til fælles, men derudover

er de meget forskellige. "Der er ca.

lige mange mænd og kvinder, og rent

etnisk er der også stor forskellighed.

Lige nu har jeg for eksempel også et

indisk ægtepar på holdet". Hun fortæller

også, at der ikke er noget krav

om, hvor overvægtig man skal være

for at deltage. Nogle kan være normalvægtige,

andre vejer 20-30 kilo

for meget, men fælles for alle deltagere

er, at de har behov for motion og

ændrede kostvaner.

Eleverne får undervisning i og

prøver at lave spændende slankemad.

Her lærer de at lægge kartoflerne og

sovsen lidt på hylden, mens de i stedet

for oplever, at sund mad også kan

smage godt. Når de er i træningstøjet

i hallen, dyrker de motion, der både

får pulsen til at stige og styrker krop-

pen. Det er netop kombinationen af

både madlavningen og motionen, der

viser resultater, og derfor er det et

krav, at man skal deltage i begge

dele.

Så netværket holder dem også lidt oppe, synes jeg. Så selvom de

måske ikke har det helt store vægttab, så har de succesoplevelser

på den sociale front.

Hver uge oplever eleverne små

sejre, og det har en stor betydning for

deres selvværd. "Så er de slet ikke til

at skyde igennem, også dem der oplever

at have tabt sig et kilo på en uge.

Det styrker dem. De kan mærke de 6

lektioner, de har hver uge med gymnastik.

Bare tanken om, at de gør

det, gør altså et eller andet for dem.

Det kan jeg tydeligt se. De bliver gladere."

Det kan godt være sjovt at træne. Her holdets

anden underviser Tina Sørensen med en af eleverne.

Charlotte fortæller også, at der på

holdene opstår et stærkt socialt netværk.

„Så netværket holder dem også

lidt oppe, synes jeg. Så selvom de

måske ikke har det helt store vægttab,

så har de succesoplevelser på

den sociale front." Charlotte

Lahrmann fortæller, at der sågar er et

par, der er blevet gift og venter deres

første barn efter at have mødt hinanden

på motionsskolen.

Trine Nexmand Jacobsen


SØ, SKOV & SJOV

Mandag den 26. juli tog 12 voksne

og 19 børn af sted til Louisestiftelsen

i Sorø, på Kofoeds Skoles nye

"koloni" for forældre og børn.

Kolonien var et forsøg, startet på

baggrund af et ønske fra Skolen og

Skolens repræsentantskab om at

gøre mere for de elever med børn,

som af forskellige årsager kan have

svært ved at få hverdagen til at

hænge sammen.

Vi var mange forskellige mennesker

af sted. Kvinder og mænd,

piger og drenge. Mange nationaliteter:

Danskere, afghanere, somaliere,

pakistanere, eritreere.

Børnene var fra 2-17 år, og blev

hurtigt legekammerater.

Allerede en time efter ankomst

fik vi flere meldinger om, hvor

glade forældrene var. Hvor dejligt,

de syntes der var. Hvor rart det var,

at børnene kunne lege på den store

græsplæne. I det hele taget var alle

med det samme positivt overraskede

– mange var taget af sted uden

helt at vide, hvad det var for noget,

de havde skrevet sig op til.

Det var blevet sommer – solen

skinnede på os hver eneste dag. Vi

fik en varm og tætpakket uge med

masser af oplevelser.

Mandagen gik hurtigt med indlogering,

indkøb, opdagelsesture og

spisning. Den smukke Louisestiftelse

blev fyldt med lyden af

glade børnestemmer, mens foræl-

Fest i BonBon-Land

Drengene var selvfølgelig helt vilde med at hjælpe med bålet –

jo større stykker træ, der skulle puttes ind i bålet, jo bedre.

drene snakkede, lavede mad og planlagde,

hvad der skulle ske i løbet af

ugen.

Sorø ligger flot ved sø og skov, og

selve byen er lille og hyggelig.

Tirsdag tog vi derfor på sejltur på

Sorø Sø, og derefter delte vi os op –

nogle tog til en lille "sø-strand" i

nærheden, andre tog ind til byen for

at kigge og gå en tur. Undertegnede

tog ind til København med to af

fædrene. Vi skulle købe halal-kød, for

den eneste halal-slagter i miles

omkreds havde lige lukket sin butik

efter mange år. Vi kørte hen til

mændenes private slagter på Amager,

og brugte god tid på at forhandle om

at få det allerbedste kød til den allerbedste

pris. Tingene skulle være

100% i orden. Det blev til lækker mad

over flere aftener. Kvinderne var

generelt virkelig dygtige og effektive

i køkkenet. Mændene var nu også

med – selvom der manglede en del

ting den morgen, hvor de stod for

morgenmaden!

Vi lavede bål om aftenen. Drengene

var selvfølgelig helt vilde med at

hjælpe med bålet – jo større stykker

træ, der skulle puttes ind i bålet, jo

bedre. Ild har en magisk tiltrækningskraft,

også for os andre, der sad

med en kop kaffe mens vi sludrede og

kiggede ind i flammerne.

Mor og datter

Onsdag tog vi alle sammen til

BonBon-Land med madpakker og

juicebrikker og det hele. Alle gik

rundt, som de havde lyst, og børnene

løb af sted på kryds og tværs med

hinanden. Der opstod flere "sejhedskonkurrencer"

børnene imellem:

"Det er sjovest at flyve i Den Skøre

Skildpadde uden at holde fast!". "Vi

har lige været oppe i Vildsvinet tre

gange". "Vi så nogen der sad fast på

vejen op!". Efter 8 timer i dette vilde

legeland og en bustur hjem, var vi

alle sammen meget trætte og nød at

slutte dagen med at spise pizza i ro

og mag.

Torsdag var vi på forskellige småture.

En del benyttede sig med stor

glæde af cyklerne, der står på

Louisestiftelsen. Nogle gik tur ved

søen, nogle slappede af i huset.

Fredag ryddede de voksne op,

mens børnene som sædvanlig var i

gang ude på den store græsplæne.

Vandpistol-kampe var blevet en tilbagevendende

begivenhed, og den fik

ikke for lidt på den sidste dag.

Fem dage med sol, sjov, god mad,

oplevelser, nærvær og venskaber –

hvad kan man ønske sig mere? Vi tog

udmattede og tilfredse hjem.

Christina Berg Johansen

Kofoeds Avis 5


6

KOFOEDS SKOLE I TJEKKIET

Kofoeds Skole har

nu også adresse i

Tjekkiet, nærmere betegnet i

Schlesien. Schlesien var indtil 2.

Verdenskrig overvejende beboet af

tyskere. Det er med sine lave bjerge

et smukt og skovrigt område, der

især tidligere var præget af en massiv

sværindustri i form af stålværker og

specielt kulminer. Det polske

Katowice område – Centraleuropas

Ruhrdistrikt - ligger lige nord for.

Mange virksomheder i området er nu

lukket med en arbejdsløshed på 16 –

20 % til følge.

Der er derfor god brug for en

Kofoeds Skole. Den første åbnede i

byen Ostrava i februar 2002. Skolen

er en selvstændig NGO institution

ledet af Mirek Navratil. Den er startet

af den schlesiske protestantiske diakoni

i samarbejde med Kofoeds Skole

i København.

Helena, som er skolens studievejleder,

fortæller, at skolen nu benyttes

af 250 elever pr. uge. Dertil kommer,

at der i øjeblikket er ca. 250 andre

personer på venteliste.

Der undervises på mange forskellige

EDB-hold og i flere sprog, f.eks.

engelsk, tysk, og tjekkisk. Der er

keramikværksted, snedkerværksted

samt produktionsværksted, som i

Tjekkiet kaldes ”En times arbejde –

en times sjov”. Der er også frisørværksted,

køreskole og jobsøgningskurser.

På et spørgeskema udsendt et

halvt år efter ophør på skolen svarer

50 %, at de nu har fået arbejde.

Hverdagsliv på Ostrava Kofoeds Skole

Også på skolen i Ostrava får eleverne

et elevkort og udformer en kontrakt

med et beskrevet mål for opholdet

og de undervisnings- og værkstedsaktiviteter,

der skal til for at nå

målet.

Ivano, som er elev på skolen, udtrykker sig således: "Kofoeds

Skole gav mig en følelse af, at jeg ikke er alene med mit

'handikap' som arbejdsløs.

‘’Centraleuropas Ruhrdistrikt’’

Ivano, som er elev på skolen,

udtrykker sig således: "Kofoeds Skole

gav mig en følelse af, at jeg ikke er

alene med mit 'handikap' som

arbejdsløs. Jeg kan gøre meget for

mig selv, og jeg er i stand til at lære

nye ting. Jeg er blevet klar over min

egen værdi. Jeg har fået selvtillid og

ny energi."

Der er nu lignende Kofoeds Skoler i

tre andre byer i Schlesien – således i

Bruntál, Karvina og Trinec – og flere

andre er under overvejelse.

Marianne Bjørkøe


Retten til at lære

Alle mennesker har

ret til at lære; men

vi har ikke samme muligheder.

Dybest set er retten til at lære fundamental.

Kofoeds Skole tilbyder

undervisning til de mennesker, som

ikke passer ind i det almindelige

undervisningssystem, men alligevel

ønsker at lære. Et af hovedformålene

for Kofoeds Skole er at give hjælp til

selvhjælp, eksempelvis at give hjælp

til at sidde på ”skolebænken” igen og

måske at forberede vejen til en

uddannelse.

Undervisningsafdelingen på

Kofoeds Skole har omkring 1000 elever

pr. sæson. Elevernes baggrund

kan være meget forskellig. Nogle elever

har måske kun gået i en almindelig

skole i nogle få år, hvorimod

enkelte elever har en akademisk

uddannelse. Fælles for mange af eleverne

er, at de på et eller andet plan

har fået et skævt forhold til omgivelserne.

Grundene kan være flere.

Misbrug af medicin, alkohol eller

andre rusmidler. Uheldige omstændigheder

omkring skiftende skoler og

institutioner. Endelig kan elever have

forskellige former for fysiske eller

psykiske handicap som kan give

adfærdsmæssige problemer.

Elevgruppen på Kofoeds Skole er derfor

en meget kompleks gruppe.

LÆRERENS UDFORDRING

En lærer med almindelig lærerbaggrund

ville muligvis give op på forhånd

over for denne kompleksitet.

Sådan forholder det sig imidlertid

ikke for lærerne på Kofoeds Skole.

I virkeligheden er det en særdeles

spændende udfordring at undervise

Skolen. Hvordan håndteres

eksempelvis en problemstilling, som

er udsprunget af en anderledes virkelighedsopfattelse?

Det er lærerens

udfordring. Elevens udfordring er at

modtage ny viden eller genopfriske

gammel viden.

For omkring 100 år siden og længere

tilbage, var viden ikke for almindelige

mennesker. Det var kun de lærde

fra universitetet der havde dette privilegium.

Dette var en af grundene til

at Folkeuniversitetet blev oprettet i

1898. Folkeuniversitet er for alle uanset

baggrund. Der er ingen adgangsbegrænsning

og ingen krav om kvalifikationer.

I en vis forstand ligner

Kofoeds Skoles elever deltagergruppen

på Folkeuniversitetet, men med

den væsentlige forskel, at sociale

problemer tynger blandt hovedparten

af Skolens elever. Undervisning af

elever på Kofoeds Skole kræver et

trin mere op ad den pædagogiske

"indsigtsstige".

MANGE INTELLIGENSER

For at forstå den pædagogiske problemstilling

er det vigtigt at erkende

visse forhold. Ikke alle mennesker er

i stand til at lære det samme. Vi er

intellektuelt forskellige, som et resultat

af arv og miljø. Den medfødte indlæringsevne

kan vi umiddelbart ikke

gøre noget ved, men vi ved i dag, at

korrekt stimulering kan øge indlæringsevne

og intelligens. Det kan

være gennem motion eller ved at løse

"kryds og tværs". Omvendt kan det

omgivende miljø også være årsag til

at indlæringsevnen nedsættes. Det

kan f.eks. være gennem misbrug eller

godkendt medicinering.

I en gråzone af sociale problemstillinger

skal eleverne lære og lærerne

undervise på Kofoeds Skole. Kan det

overhovedet lade sig gøre? Ja, det

kan det. Uanset vilkårene er det en

menneskelig ret at have mulighed for

at lære noget. Trods forskelle har vi

alle ressourcer. Bare det at forstå en

lille ny ting kan være en stor sejr for

det enkelte menneske.

Nogle lærere på Kofoeds Skole bruger,

som metode i indlæringsprocessen,

idéen om "de 8 intelligenser".

Tidligere forestillede man sig, at

mennesker kun kunne være matematisk/logisk

intelligente eller sprogligt

intelligente, i forbindelse med intelligenstests.

Det nye er nu, at man skal

tage højde for flere typer af intelligenser.

F.eks. kan man være visuelt

intelligent, typisk billedkunstnere,

eller man kan være kropsligt intelligent,

som bl.a. idrætsfolk. Populært

kan man sige, at hvad nogle skal læse

sig til, skal andre måske synge eller

danse sig til.

Kofoeds Skole giver mulighed for,

at undervisningen kan udforme sig

på mange forskellige måder. I en vis

forstand kan man tale om eksperimentel

pædagogik. Hvad det almindelige

uddannelsessystem ikke kan

tilbyde, kan Kofoeds Skole måske tilbyde

de lidt "skæve" eksistenser.

KORT NYT

Claus Clausen

JULEMARKED

Fredag den 10. og lørdag den 11.

december begynder gaveindkøbene. I

hvert tilfælde for alle, der ved, at det

er Kofoeds Skoles årlige julemarked.

Kom og nyd den gode stemning, støt

Skolens arbejde og få fat i gaver, som

din familie vil tale om i lang tid

fremover! Skolens værksteder holder

åbent og sælger bl.a. hånddrejede

træskåle, grønlandske sælskindsluffer

og unikt smedehåndværk.

Julemarkedet har åbent 10-14 begge

dage.

Kofoeds Avis 7


11127

Kofoeds Skole

Nyrnberggade 1

2300 København S

KORT NYT

LIVREDDER ELLER SVØMMELÆRER

I anledning af Jens Aages Bjørkøes 25

års jubilæum som forstander på

Kofoeds Skole, har vi udgivet bogen

"Livredder eller svømmelærer". I

bogen ser Jens Aage Bjørkøe tilbage

på socialpolitiske strømninger og

Kofoeds Skoles metoder gennem de

sidste 25 år. I en række avisindlæg

diskuterer han, hvordan et humanistisk

livssyn kan bruges til at forbedre

samfundet for de svageste grupper.

Hver artikel indledes med en nutidig

kommentar, hvor Jens Aage Bjørkøe

sætter artiklens tema og tid i perspektiv

ved hjælp af anekdoter fra Skolens

liv, filosofiske overvejelser og politiske

anskuelser.

Bogen koster kr. 95,- og kan købes

ved henvendelse til Skolen.

NYT LAYOUT – OG NYT LOGO!

Som man kan se, har Kvartalsbladet

fået et nyt design og et andet navn. Det

hedder nu "Kofoeds Avis" – et navn,

som signalerer sit formål enkelt og

klart. Avis betyder både anskuelse og

underretning, og da vi underretter om

den kofoedske anskuelse og hverdag,

synes vi i redaktionen, at det passer fint

sammen. Vi håber, at avisens nye stil vil

kommunikere indholdet endnu bedre,

og gøre det sjovt og interessant at læse.

Samtidig har hele Kofoeds Skole fået

moderniseret sit logo, som man kan

se her i avisen. Logoet viser stadig

hænderne, der skærmer om "livsflammen",

men hænderne er nu blevet

mere tydelige og åbne. Logoet opere-

Den selvejende institution Kofoeds

Skole, der arbejder på et kristent og

folkeligt grundlag, yder hjælp til

selvhjælp til mennesker i sociale

vanskeligheder.

Returneres ved vedvarende adresseændring

Maskinel magasinpost

rer med to farver: Den blå farve,

som både er traditionel for Kofoeds

Skole og symboliserer frihed, og

den gule, der viser varme og lys.

SEMINAR

Onsdag den 8. december 2004

tager Kofoeds Skole hul på en af de

store nye udfordringer for frivillige

og selvejende organisationer, nemlig

hvordan vi bedst håndterer den

stigende udlicitering af offentlige

opgaver til private aktører. Hvad

kræves der af os?

Hvad er det særlige, vi kan byde

på? Hvornår virker udlicitering –

og hvornår gør den ikke?

Seminaret hedder "Fremtidens

samspil mellem frivillige sociale

organisationer og det offentlige",

og er for fagfolk med interesse for

området.

NYT INITIATIV FOR HJEMLØSE

Kofoeds Skole har udvidet arbejdet

med hjemløse. På Kultorvet i

København har vi åbnet Kofoeds

Kælder, som er en kombination af tøj

og soveposedepot, bad, toilet og ad

hoc rådgivning for hjemløse. Kofoeds

Kælder er en udvidelse af det

opsøgende arbejde, som medarbejderen

Kim Clemen startede i 2001, hvor

han kører rundt på en ladcykel til

byens parker og pladser og taler med

REDAKTION:

Christina Berg Johansen (ansvar)

Henrik Juhl

Trine Nexmand Jacobsen

Marianne Bjørkøe

Claus Clausen

LAYOUT & TRYK:

Kofoeds Skoles Trykkeri

trykkeriet@kofoedsskole.dk

Bladet er trykt i 18.500

eksemplarer til Kofoeds Skoles støttekreds.

Eftertryk er tilladt med

kildeangivelse.

Trykt på Cyklus offset,

100% dansk genbrugspapir.

Videnskab og lidenskab

Den moderne gud hedder videnskab

men jeg tror nu mere på lidenskab

nogle tror kun på det, der kan bevises

mens andre bare vil spørge: ”kan det spises”?”

Der er så meget vi ik´ kan forstå

så meget mellem jorden og himlen blå

hjernen er for lille til at fatte alt det

vi ikke kan røre og ikke kan se

Men et hjerte kan rumme både glæde og sorg

et hjerte kan elske, hvis det ellers får lov

det er det sted, hvor du tror og du ved

at verden er skabt i kærlighed

Birgitte Bestle

Uddrag fra bog, produceret af elever på Kofoeds Skole.

Bogen er et samarbejde mellem Atelier og kreativt

forfatterværksted”, og kan købes på julemarkedet.

TESTAMENTER

Tak fordi De læser dette blad og udviser

interesse for Kofoeds Skole

De kan også vise Deres interesse og

støtte det arbejde, der udføres på

Kofoeds Skole ved at betænke Skolen

i Deres testamente. Kofoeds Skole er

fritaget for at betale arveafgift, og vi

stiller gratis advokat-bistand til

Deres rådighed.

Med venlig hilsen

Kofoeds Skole

hjemløse. Formålet med nødhjælp, at

skabe tillidsfuld kontakt og herigennem

mangeartede tilbud.

Projektet åbnede i sommeren 2004.

Fotografer: Anders Kavin; forside og side 4, Toke Hage; side 2, Christina B. Johansen; side 5, Marianne Bjørkøe; side 6

KOFOEDS SKOLE KØBENHAVN

Nyrnberggade 1

2300 København S

www.kofoedsskole.dk

Telefon: 32 68 02 00

Telefax: 32 95 62 17

Postgiro: 9 11 88 45

ISSN 1604-2654

More magazines by this user
Similar magazines