26.07.2013 Views

systemisk forum - STOK – Dansk forening for systemisk terapi og ...

systemisk forum - STOK – Dansk forening for systemisk terapi og ...

systemisk forum - STOK – Dansk forening for systemisk terapi og ...

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

SYSTEMISK FORUM<br />

Ole Nygård: s. 4<br />

Nyt fra bestyrelsen<br />

Kirsti Haaland: s. 6<br />

Børn <strong>og</strong> skilsmisser -<br />

et børneperspektiv<br />

på familieom<strong>for</strong>mninger<br />

Søren Hertz: s. 10<br />

Håb, mod <strong>og</strong> uanede<br />

muligheder - et børne- &<br />

ungdomspsykiatrisk perspektiv<br />

Anette Mortensen: s. 16<br />

B<strong>og</strong>anmeldelse af<br />

Gitte Haslebo-nyhed<br />

Ole Nygård: s. 18<br />

B<strong>og</strong>anmeldelse af<br />

Michael White-nyhed<br />

Fie Lønborg: s. 22<br />

Depressiv?<br />

Kværulant<strong>for</strong>rykt?<br />

eller måske ligefrem normal?<br />

2007 , 20. årgang nr. 4<br />

ISSN 1600-2954


Medlemsblad <strong>for</strong><br />

<strong>Dansk</strong> <strong><strong>for</strong>ening</strong> <strong>for</strong> Systemisk Terapi Og Konsultation<br />

Bestyrelsen<br />

Ole Nygaard, <strong>for</strong>mand 86 17 13 15 ole@wiol.dk<br />

Havgårdsvej 43, 8240 Risskov<br />

Irene Berri 48 18 43 98 ireneberri@mail.dk<br />

Kirsten Bjerregaard 40 17 85 83 k.bjerregaard@get2net.dk<br />

Susan Harnow 22 19 59 79 suharn@gladsaxe.dk<br />

Jacob Mosgaard 51 64 14 99 jacob.mosgaard@gmail.com<br />

Lisbeth Villumsen 97 76 41 74 post@livviadial<strong>og</strong>.dk<br />

Dorte Nikolaisen 86 32 62 60 dortenik@stofanet.dk<br />

Henvendelse til <strong><strong>for</strong>ening</strong>en<br />

Vedrørende indmeldelse <strong>og</strong> kontingent<br />

Irene Berri 48 18 43 98 ireneberri@mail.dk<br />

Vedrørende indholdet i bladet<br />

Fie Lønborg 48 24 82 40 redaktionen@danskstok.dk<br />

Vedrørende hjemmesiden<br />

Jacob Mosgaard 51 64 14 99 admin@danskstok.dk<br />

Vedrørende <strong><strong>for</strong>ening</strong>en i øvrigt 86 17 13 15<br />

Ole Nygaard<br />

Medlemsskab (gældende <strong>for</strong> et kalenderår).<br />

Alm. Medlemskab inkl. “Fokus på familien” kr. 550,-. Sambo 300,-. Studerende (fuldtids-) 350,-.<br />

Støttemedlemskab <strong>for</strong> institutioner inkl. ”Fokus på familien” årligt kr. 1.200,-<br />

Indbetales på Giro 4 568 826 til <strong>STOK</strong> v. Irene Berri,Søhøj 19, 4050 Skibby<br />

Medlemsskabet dækker året<br />

Kursusudvalg<br />

Giro 3 58 34 57<br />

Lokale kontaktpersoner<br />

Per Wermouth Fyn 66 19 31 44 pw@psykol<strong>og</strong>ernefilosofgangen3.dk<br />

Solvejg Rosenkilde Nielsen Bornholm 56 49 65 62 rosenkil@tiscali.dk<br />

Marion Sullmann Sydjylland 26 70 76 45 marion.sul@stofanet.dk<br />

Martin Oksbjerg Sydjylland 20 67 90 44 oksbjerg@stofanet.dk<br />

Bodil Burian Østjylland 86 27 47 23 burian@burian.eu.com<br />

Bente Jensen Nordjylland 98 38 11 14 bje-fb@aalborg.dk<br />

Mette Westergaard Midtvestjylland 97 42 90 76 mette_west@hotmail.com<br />

Bettina Vestergaard, Nordsjælland 48 25 08 20 familiekons@yahoo.dk<br />

Margit Kristiansen, Nordsjælland. 59 93 23 01 admi@granhojen.dk<br />

Bente Steen Sydsjælland 56 66 30 48 bentesteen@hotmail.com<br />

Judith Klitgaard Sydsjælland 55 96 94 50 judithklitgaard@yahoo.dk<br />

Systemisk Forum udgives af bestyrelsen <strong>og</strong> redigeres af bladudvalget.<br />

Sendes til alle medlemmer af <strong><strong>for</strong>ening</strong>en. Oplag 500 stk.<br />

2 Systemisk Forum 4/2007


Bladudvalget består af<br />

Svend Aage Rasmussen<br />

35 38 45 04<br />

Fie Lønborg<br />

48 24 82 40<br />

Susan Harnow<br />

22 19 59 79<br />

Mikael Brauner<br />

35 26 49 90<br />

Manuskripter sendes til<br />

e-mail:<br />

redaktionen@danskstok.dk<br />

Send materialet som en vedhæftet<br />

fil på e-mail.<br />

Artikler o.lign. skal gerne ledsages<br />

af et digitalt foto <strong>og</strong> en kort<br />

beskrivelse af <strong>for</strong>fatteren.<br />

Annoncepriser <strong>for</strong> medlemmer<br />

1 side 4.000 kr., ½ side 2.000 kr.<br />

1/4 side 1.000 kr<br />

Priser <strong>for</strong> ikke-medlemmer <strong>for</strong>handles.<br />

Hjemmesiden<br />

www.danskstok.dk<br />

webmaster<br />

Mikael Brauner<br />

E-mail:<br />

admin@danskstok.dk<br />

Forsideillustration:<br />

Bente Christensen,<br />

Billedkunstner i Risskov,<br />

tlf. 86 17 05 76.<br />

Deadlines i 2007<br />

1. marts<br />

1. juni<br />

1. september<br />

1. december<br />

Bladet udkommer 6-7 uger senere<br />

Systemisk Forum<br />

Redaktionelt<br />

Redaktionen vil på denne plads henlede læsernes opmærksom-<br />

hed på to store begivenheder i 2008:<br />

På side 21 annoncerer den norske <strong><strong>for</strong>ening</strong> <strong>for</strong> familie<strong>terapi</strong>,<br />

NFFT, den <strong>for</strong>estående nordiske kongres i familie<strong>terapi</strong>. Kongressen<br />

afholdes hvert tredie år, <strong>og</strong> i 2008 er det igen NFFT’s<br />

tur. Alt tyder på at det kan blive en særdeles spændende kongres.<br />

Overskrifterne lægger op til at sprænge de almindelige konferencerammer,<br />

så der er al mulig grund til at være opmærksom på<br />

invitationen. Flyers kan downloades hos på www.NFFT.no<br />

I sommeren 1997 mødtes de norske <strong>og</strong> danske redaktioner på<br />

Schæffergården i Gemtofte. Deres mision var at udgive et fællesnummer<br />

af de to <strong><strong>for</strong>ening</strong>ers blade. Bladet blev en succes.<br />

Efter 5 år mødtes der<strong>for</strong> redaktionerne igen - denne gang i en<br />

udviddet gruppe, idet den svenske <strong><strong>for</strong>ening</strong> SFFT delt<strong>og</strong>. Det<br />

andet fællesblad udkom i sommeren 2002 <strong>og</strong> <strong>og</strong>så det blev<br />

modtaget varmt af læserne.<br />

Nu er der gået næsten 6 år, <strong>og</strong> når dette blad er udkommet har<br />

de tre redaktioner endnu engang holdt et fælles redaktionsmøde.<br />

Denne gang i Halmstad, hvor SFFT afholder årsmøde sidst i<br />

september. Målet er at udgive det tredie nordiske fællesblad<br />

som nr 1 i 2008. Det betyder, at det næste blad, du kommer til<br />

at sidde med, er produceret som et fællesprojekt. Den norske<br />

redaktion har valgt temaet, der tænkes som en appetitvækker<br />

til den nordiske kongres senere samme år.<br />

Vi vil hermed op<strong>for</strong>dre vores annoncører til at være opmærksomme<br />

på denne - næsten - enestående mulighed <strong>for</strong> at komme<br />

ud til rigtig mange læsere.<br />

Det ser ud til at blive et fyldigt blad, så vi kan ikke love at al<br />

modtaget læsestof vil komme med i det pågældende blad. Men<br />

så kommer det med i nr 2, 2008.<br />

På gensyn på årsmødet.<br />

Fie Lønborg


NYT FRA<br />

BESTYRELSEN<br />

KÆRT BARN HAR MANGE NAVNE:<br />

En ”rigtig” dreng <strong>–</strong> krudt i røven<br />

<strong>–</strong> hyperaktiv <strong>–</strong> DAMP <strong>–</strong> ADHD?<br />

Spr<strong>og</strong>ets skabende kraft må efterhånden anses<br />

<strong>for</strong> at være et velkendt fænomen <strong>–</strong> der<br />

er pokker til <strong>for</strong>skel på benævnelserne som f.eks.<br />

terrorist <strong>–</strong> frihedskæmper eller ældrebyrde <strong>–</strong> det<br />

grå guld. Sidstnævnte er endda lige kommet fra<br />

positiv- til negativ-listen ifølge Beskæftigelsesminister,<br />

Claus Hjort frederiksen (TV-avisen 1.9.07)<br />

Og er det nu så vigtigt, hvad vi kalder <strong>for</strong>skellige<br />

fænomener <strong>og</strong> tilstande? Det mener jeg, <strong>for</strong>di<br />

de samtidigt udtrykker holdninger, menneskesyn<br />

<strong>og</strong> evt. påpeger en retning <strong>for</strong> handling. Tænk blot<br />

på de <strong>for</strong>skellige benævnelser: Adfærdsvanskelig<br />

<strong>–</strong> tilpasningsvanskelig <strong>–</strong> samspilsramt. En meget<br />

aktiv ung skal jo ikke behandles, men skal tilbydes<br />

aktivitetsmuligheder, hvor energien kan få <strong>–</strong> et<br />

<strong>for</strong> samfundet <strong>–</strong> positivt <strong>for</strong>løb som f.eks. gennem<br />

sport eller andre fysiske aktiviteter, hvor interessen<br />

driver værket. Men lider den unge af en hjerneskade<br />

eller en biokemisk <strong>for</strong>styrrelse <strong>–</strong> som f.eks.<br />

<strong>for</strong> lidt produktion af dopamin i hjernen, kunne en<br />

behandling med medicin være værd at overveje.<br />

I<br />

min praktiktid som stud. psych. blev jeg kaldt til<br />

en skole I Århus til en konference om en 11 årig<br />

dreng, som især af klasselæreren blev betegnet som<br />

meget ukoncentreret <strong>og</strong> uunderviselig i klassen. Jeg<br />

blev sat til at udføre en WISC mhp. at teste, hvad der<br />

var galt med drengen. Stor var min <strong>for</strong>undring under<br />

testen <strong>–</strong> som jeg havde <strong>for</strong>udset sikkert måtte <strong>for</strong>egå<br />

over flere omgange <strong>–</strong> da han i 1½ time i træk sad dybt<br />

koncentreret <strong>og</strong> løste den ene opgave efter den anden.<br />

4 Systemisk Forum 4/2007


Til slut sagde han ”Øv <strong>–</strong> har du ikke flere opgaver<br />

<strong>–</strong> det her er rigtig spændende”! På det efterfølgende<br />

møde var lærerne målløse over testresultatet, <strong>og</strong> på<br />

næste møde berettede lærerne om nærmest mirakler<br />

i timerne <strong>–</strong> spr<strong>og</strong>et er virkelig en skabende kraft!<br />

I<br />

den anden ende af skalaen: Vi havde på behandlingshjemmet,<br />

Dalgården, en 9 årig dreng, som var<br />

meget aktiv <strong>og</strong> svær at fastholde i nuet. Efter to års<br />

intensiv kontakt, omsorg, intensivture, alenetid, <strong>og</strong><br />

uendelig tålmodighed, måtte vi tage i betragtning, at<br />

der kunne være n<strong>og</strong>et i hans hjerne, der var helt ude<br />

af balance <strong>og</strong> vi måtte tænke i medicinske løsninger.<br />

N<strong>og</strong>le børn <strong>og</strong> unge bliver vitterligt rolige <strong>og</strong><br />

fokuserede ved at få f.eks Ritalin (minder<br />

om amfetamin <strong>og</strong> kokain), der på børn <strong>og</strong> unge<br />

virker ved at øge signalstoffet, dopamin i hjernen.<br />

Men-men medicineringen af danske børn med<br />

Ritalin er nærmest eksploderet i de senere<br />

år. I fagbladet, Børn & unge fremføres i 24.8.07,<br />

at <strong>for</strong> de seneste 9 år er -ifølge Lægemiddelstyrelsen<br />

- brugen af lægeordinerede Ritalin til børn<br />

steget med over 900%, <strong>og</strong> i aldersgruppen 10-14<br />

år er den steget med 1344%. Samtidigt er salget<br />

af Ritalin fra 1998 til 2006 steget med 2360%.<br />

Jeg synes mønstret er velkendt <strong>–</strong> når en ny diagnose<br />

kommer på markedet (omsorgssvigt, incest, cutting,<br />

hyperaktivitet, DAMP, ADHD, PTSD, stress,<br />

udbrændthed etc.) kommer der en voldsom stigning i<br />

antal registreringer af den nye ”sygdom” <strong>–</strong> <strong>og</strong> en aktiv<br />

medicinalindustri til ”behandling af sygdommen”.<br />

Begreberne, SYGDOM <strong>og</strong> SUNDHED <strong>–</strong><br />

Diagnoser på godt <strong>og</strong> ondt, er aktuelle<br />

som aldrig før, <strong>og</strong> netop dette kæmpetema er<br />

<strong>STOK</strong>’s Årsmøde 2007 hovedtema <strong>–</strong> et tema<br />

Systemisk Forum<br />

næppe n<strong>og</strong>en familie i Danmark er uberørt af.<br />

Så ønsker du aktivt at bidrage med en workshop<br />

til debatten herom <strong>–</strong> eller være med til at<br />

høre, hvad <strong>for</strong>edragsholdere <strong>og</strong> workshopholdere<br />

fra Danmark <strong>og</strong> Norge har at sige om dette vigtige<br />

emne, har du chancen ved at tilmelde dig <strong>STOK</strong>’s<br />

Årsmøde, der afholdes d. 9. <strong>–</strong> 10. november i år.<br />

Vi håber på din deltagelse.<br />

På vegne af Bestyrelsen<br />

Ole Nygaard.


Appetitvækker til årsmødet<br />

BØRN OG SKILSMISSER <strong>–</strong><br />

Et barneperspektiv på<br />

familieom<strong>for</strong>mninger.<br />

Kirsti Haaland har skrevet flere inspirerende bøger<br />

om arbejdet inden<strong>for</strong> det terapeutiske felt.<br />

Den aktuelle artikel er epil<strong>og</strong>en fra b<strong>og</strong>en BØRN<br />

OG SKILSMISSER - ET BARNEPERSPEKTIV PÅ FAMI-<br />

LIEOMFORMNINGER, der udkom på <strong>for</strong>laget Hans<br />

Reitzel i 2003.<br />

Kirsti Haalands seneste b<strong>og</strong> hedder ”LØFT <strong>og</strong> narrativer<br />

i professionelle samtaler”<strong>og</strong> er udkommet<br />

i en dansk udgave på Akademisk Forlag i år.<br />

Kirsti Haaland er psykol<strong>og</strong> med speciale i klinisk<br />

psykol<strong>og</strong>i <strong>og</strong> familierådgivning. Hun har arbejdet med<br />

par- <strong>og</strong> familie<strong>terapi</strong> i en lang årrække <strong>og</strong> er i dag ansat<br />

ved Østersjø Familiekontor <strong>og</strong> ved psykol<strong>og</strong>isk institut,<br />

Universitetet i Oslo<br />

Epil<strong>og</strong>:<br />

Jeg vil her <strong>for</strong>tælle historien om<br />

Lisa på 8 år. Hun <strong>og</strong> hendes<br />

mor sidder på mit kontor efter<br />

anbefaling fra læreren <strong>og</strong> sygeplejersken<br />

henne på skolen. Lisa<br />

bekymrer de voksne omkring sig<br />

ved at være indesluttet <strong>og</strong> trist.<br />

Pigen, som i fjor var tillidsfuld<br />

<strong>og</strong> glad, er som <strong>for</strong>vandlet. Hun<br />

klarer sig dårligt, både fagligt <strong>og</strong><br />

socialt. Hun trøstespiser <strong>og</strong> svarer<br />

ikke, når de voksne <strong>for</strong>søger<br />

at finde ud af, hvad der er galt.<br />

Inde på mit kontor viser hun med<br />

al tydelighed, at hun heller ikke<br />

ønsker at tale med mig; klæber<br />

sig til sin mor <strong>og</strong> afgiver signaler<br />

om, at hun ønsker, at de skal gå,<br />

6 Systemisk Forum 4/2007


før de er kommet. Mor <strong>for</strong>tæller,<br />

at de er blevet henvist til familiekontoret,<br />

<strong>for</strong>di far er flyttet ud, <strong>og</strong><br />

de skal skilles. Skolen mener, at<br />

Lisas problemer er knyttet dertil,<br />

<strong>og</strong> moderen ved ikke hvad hun<br />

skal gøre. I telefonsamtaler med<br />

far kritiserer hun ham, mens han<br />

på sin side <strong>for</strong>svarer sig. Forældrene<br />

mener, at Lisas problemer<br />

startede tidligt i efteråret, <strong>og</strong> at de<br />

er knyttet til skolen, veninderne<br />

<strong>og</strong> Lisas vanskeligheder med<br />

regning. Når de voksne så leder<br />

efter <strong>for</strong>klaringer, bliver Lisa stillet<br />

en række spørgsmål, som gør<br />

hende mere <strong>for</strong>virret end tryg. Der<br />

viser sig at have været en række<br />

vanskelige situationer, som Lisa<br />

har stået over<strong>for</strong> i overgangen<br />

fra den trygge ”småskole” til den<br />

”skumle” storskole <strong>–</strong> 4. klasse.<br />

Hvis vi ser situationen fra<br />

Lisas perspektiv, er der<br />

flere grunde til at melde sig ud:<br />

Det blev efterår, det barske fritidshjem,<br />

pigernes magtkamp,<br />

skolen med alle dens krav; Lisa<br />

var begyndt i 4. klasse. De første 3<br />

år i den lille skole havde været en<br />

leg, et lille fritidshjem i tråd med<br />

den varme omsorg <strong>og</strong> tryghed,<br />

Lisa var vant til at have hjemme.<br />

I det barske miljø i 4. klasse følte<br />

Lisa sig lidt ubeskyttet. Veninder<br />

begyndte at sige, at de ikke ville<br />

lege med hende, hvis hun ikke<br />

havde barbiedukker med. Lisa<br />

Systemisk Forum<br />

kommer hjem <strong>og</strong> siger, at hun er<br />

nødt til at have barbiedukker, som<br />

hun kan give til de andre børn.<br />

Mor siger, at det får hun ikke lov<br />

til, bedstemor siger: ”Nej, det går<br />

ikke”. De voksne, som tidligere<br />

har været medspillere, bliver modstandere<br />

<strong>og</strong> <strong>for</strong>står ikke, at det er<br />

nødvendigt at give n<strong>og</strong>et væk <strong>for</strong><br />

at have veninder. Hun lister barbiedukkerne<br />

ned i rygsækken, men<br />

bliver opdaget af mor, mormor <strong>og</strong><br />

den voksne på ”fritteren”. Pigerne<br />

siger: ”Du må ikke være med til at<br />

lege” <strong>–</strong> mobbecirklen begynder.<br />

Matematikstykkerne er alt <strong>for</strong> vanskelige,<br />

b<strong>og</strong>staverne er vanskelige<br />

at sætte sammen, de voksne har<br />

fået anderledes stemmer, de siger:<br />

”Du er nødt til”, ”Du skal”,<br />

<strong>og</strong> ”Hvad er det med dig Lisa?<br />

Hvor<strong>for</strong> kan du ikke klare det?”.<br />

”Måske er Lisa en tu-<br />

lipan, som har truk-<br />

ket sig ned i løget?”<br />

siger jeg. ”Tulipanen<br />

ser vissen ud, men<br />

det er kun bladene<br />

på overfladen, der<br />

er vissen. Næringen<br />

er gået ned i løget”.<br />

De bare kræver <strong>og</strong> kræver. Og en<br />

dag kører det bare helt rundt <strong>for</strong><br />

Lisa. Det er, som om hun er på en<br />

karrusel. Der er ballade <strong>og</strong> krav fra<br />

alle sider. Hun har mistet fodfæstet,<br />

hun lukker sig inde i sig selv <strong>og</strong><br />

prøver at beskytte sig. Hun spiser<br />

<strong>og</strong> spiser <strong>og</strong> hygger sig med slik,<br />

svulmer op <strong>og</strong> beskytter sig inde i<br />

sit fedt, <strong>og</strong> alt <strong>for</strong>svinder ligesom<br />

<strong>og</strong> gør hende usårlig. De voksne<br />

rundt om hende siger: ”Du må<br />

ikke gøre sådan, du må ikke gøre<br />

sådan, du må ikke gøre sådan….”.<br />

De spekulerer på hvad der er galt<br />

med Lisa <strong>og</strong> spørger <strong>og</strong> spørger…<br />

Far flyttede pludselig en dag.<br />

Mor sagde, de havde haft problemer<br />

længe, men hun blev overrasket<br />

<strong>og</strong> <strong>for</strong>skrækket over, at han<br />

flyttede. ”Det hjælper ikke, at jeg<br />

snakker med ham. Det må du prøve”,<br />

siger mor. Lisa ringer til fars<br />

mobiltelefon, <strong>og</strong> han bekræfter, at<br />

han er flyttet <strong>for</strong> altid. Han skal<br />

have samvær med hende, når han<br />

er kommet i orden, <strong>og</strong> når mor vil,<br />

siger han. Lisa føler sig magtesløs.<br />

Når hun savner sin far, tør hun ikke<br />

sige det til mor eller bedstemor,<br />

<strong>for</strong> så får de et væmmeligt udtryk<br />

i ansigtet <strong>og</strong> siger, at hvis han<br />

gjorde n<strong>og</strong>et, ville det jo være godt.<br />

Her er det dem, der altid har bekræftet<br />

hende <strong>og</strong> sagt, at ”Det her<br />

skal nok gå fint” <strong>og</strong> ”Vi skal nok<br />

få det i orden”, <strong>og</strong> som nu er holdt<br />

op med det. Hun håber bare på, at


alt det dumme vil gå over, <strong>og</strong> har<br />

bestemt sig <strong>for</strong> at vente. ”Jeg tror,<br />

det går lidt bedre nu!”, siger hun.<br />

N<strong>og</strong>le gange<br />

vokser tulipanspi-<br />

rer nedad, <strong>for</strong>di<br />

de har vendt sig<br />

bort fra verden.<br />

De kan holde sig<br />

nede i jorden i en<br />

hel sæson, men<br />

alligevel ven-<br />

de sig <strong>og</strong> vokse<br />

opad, når det<br />

igen bliver <strong>for</strong>år.<br />

N<strong>og</strong>le uger senere, i begyndelsen<br />

af marts, sidder mor<br />

alene på mit kontor. Lisa har fået<br />

lov at slippe. Mor <strong>og</strong> jeg drømmer<br />

om <strong>for</strong>året. ”Måske er Lisa en<br />

tulipan, som har trukket sig ned i<br />

løget?” siger jeg. ”Tulipanen ser<br />

vissen ud, men det er kun bladene<br />

på overfladen, der er vissen.<br />

Næringen er gået ned i løget”.<br />

Måske er det blevet sådan, at alt<br />

det, de voksne rundt om Lisa gør,<br />

kun føles som støj <strong>og</strong> ballade, <strong>og</strong><br />

at hun gemmer sig inden i fedt <strong>og</strong><br />

inde i sig selv <strong>for</strong> at undgå alle<br />

de voksnes krav <strong>og</strong> spørgsmål.<br />

N<strong>og</strong>le gange vokser tulipanspirer<br />

nedad, <strong>for</strong>di de har vendt sig<br />

bort fra verden. De kan holde<br />

sig nede i jorden i en hel sæson,<br />

men alligevel vende sig <strong>og</strong> vokse<br />

opad, når det igen bliver <strong>for</strong>år.<br />

Vi spekulerer: Hvordan skal hun<br />

komme op? Hvordan kan vi skabe<br />

det lys <strong>og</strong> den varme, tulipanen har<br />

brug <strong>for</strong>, så den kan komme op?<br />

Findes der gange, hvor Lisa er<br />

”hendes gode, gamle pige”? Mor<br />

<strong>for</strong>tæller en historie fra en dag,<br />

hvor Lisa glædestrålende havde<br />

<strong>for</strong>talt, at hunden Leika havde<br />

hørt, hvad hun sagde. ”Jeg sagde<br />

SIT, <strong>og</strong> den satte sig <strong>og</strong> så på mig.<br />

Den er den eneste, som hører efter,<br />

hvad jeg siger”. Hvad er det hunden<br />

Leika gør, som de voksne er<br />

holdt op med? Voksne som bare<br />

laver støj <strong>og</strong> træder på den lille tulipanspire?<br />

Jo, Leika er tilgængelig,<br />

den er der bare <strong>for</strong> hende! Og<br />

når hun siger n<strong>og</strong>et, bekræfter den<br />

hende. Og i sit blik giver den Lisa<br />

den varme, hun længes efter. Er<br />

det muligt <strong>for</strong> os voksne at lære af<br />

hunden? Kan vi være tilgængelige<br />

<strong>for</strong> Lisa? At give hende bekræftelse<br />

på det, hun gør, med hundens<br />

klare blik: ”Jeg holder af dig”.<br />

Er det solskin, tulipanen har<br />

brug <strong>for</strong>? Vil det at se Lisa<br />

som en tulipan gemt inden i et løg<br />

føre til, at hun får lyst til at komme<br />

ud i verden, op ad jorden? Først<br />

må vi have tålmodighed, selv om<br />

der kun kommer blade op. Det er<br />

først i april/ maj, vi kan se hvilken<br />

farve tulipanen har. Vi må ikke<br />

begynde at brække bladene af<br />

<strong>for</strong> at lede efter blomsten. Det er<br />

tålmodighed, varme <strong>og</strong> tilgængelighed,<br />

der skal til. Skal vi <strong>for</strong>etage<br />

et botanisk eksperiment? Kan de<br />

grundlæggende præmisser i den<br />

naturlige dial<strong>og</strong> benyttes? Har<br />

det, de voksne har gjort i de to<br />

sidste år, næsten kun bidraget til<br />

at trampe jorden hård rundt om<br />

denne lille tulipan? Og måske har<br />

de ikke passet godt nok på, sådan<br />

Det er først i april/<br />

maj, vi kan se hvil-<br />

ken farve tulipa-<br />

nen har. Vi må<br />

ikke begynde at<br />

brække blade-<br />

ne af <strong>for</strong> at lede<br />

efter blomsten.<br />

Det er tålmo-<br />

dighed, varme<br />

<strong>og</strong> tilgængelig-<br />

hed, der skal til.<br />

8 Systemisk Forum 4/2007


at de, hver gang hun kommer<br />

op <strong>og</strong> viser sig frem, har glemt<br />

at ønske hende velkommen.<br />

De er i stedet blevet fristet til<br />

at stille de krævende spørgs-<br />

Når bekymringen<br />

indtager arena-<br />

en, er det let at<br />

se ukrudtet, der<br />

vokser i bedet.<br />

mål <strong>og</strong> vist deres <strong>for</strong>tvivlelse<br />

<strong>og</strong> deres egen magtesløshed.<br />

Måske ligger nøglen snublende<br />

nær. Består den sol <strong>og</strong> varme,<br />

tulipanen, tulipanen har brug,<br />

af, at n<strong>og</strong>en gør, som den siger?<br />

Når bekymringen indtager are-<br />

Systemisk Forum<br />

naen, er det let at se ukrudtet,<br />

der vokser i bedet. Måske skulle<br />

de voksne fjerne ukrudtet, så<br />

tulipanen fik plads til at vokse?<br />

Det er en dag i marts. En<br />

måned er gået. Støj, krav,<br />

”bør-er”, ”skal-er”, ”Hvad er<br />

det?” Og <strong>og</strong>så ”hvor<strong>for</strong>” er fjernet.<br />

De voksne har lært af hunden at<br />

være tilgængelige, være der <strong>og</strong><br />

bekræfte det, Lisa gør, som er<br />

godt <strong>for</strong> hende. Lisa sidder på<br />

mit kontor i sin stol, <strong>og</strong> jeg <strong>for</strong>tæller<br />

hende, at jeg tror, at hun<br />

er en tulipan. Hun rejser sig <strong>og</strong><br />

tegner en tulipan, <strong>for</strong>di min er<br />

lidt skæv, <strong>og</strong> siger: ”Sådan ser en<br />

ordentlig tulipan ud <strong>–</strong> den har en<br />

fin blomsterkrone”. Det er endnu<br />

kun marts, så hun har god tid til<br />

at komme op til sommeren. ”Far<br />

….. det sier du bare <strong>for</strong> å trøste, sa pjokken lokeglad.<br />

Å nei, så menn sa moren <strong>og</strong> lo, jeg mente det jeg sa.<br />

Det aller beste mor vet om er nemlig guttemann,<br />

Som kommer hjem, <strong>og</strong> har med seg den første løvetann.<br />

kommer <strong>og</strong> henter mig på lørdag”,<br />

siger hun <strong>og</strong> smiler. ”I næste uge<br />

får jeg ekstratimer i matematik, <strong>og</strong><br />

de driller ikke mere. De er holdt<br />

op med at lege med Barbie, men<br />

det er jeg ikke!” Alt går bedre <strong>og</strong><br />

bedre, <strong>og</strong> hun må nu <strong>og</strong>så være<br />

med til at lege. Hun synes ikke,<br />

det er så underligt, at far er flyttet,<br />

<strong>og</strong> tingene falder mere på plads.<br />

Vil de voksne <strong>for</strong>tsætte med<br />

bare at være som Leika, hunden.<br />

Eller vil de voksne igen<br />

begynde at trampe <strong>og</strong> kræve?<br />

Det er spændende, <strong>for</strong>di vi ikke<br />

ser tulipanens farve før i maj.<br />

Det er marts <strong>og</strong> <strong>for</strong>tsat vinter. Jeg<br />

har fået en <strong>for</strong>smag på <strong>for</strong>året.<br />

Jeg tænker på, hvad en ordentlig<br />

relation er. Jeg nynner på Alf<br />

Prøysens ”Den første Løvetann”


Appetitvækker til årsmødet<br />

Håb, mod <strong>og</strong> uanede muligheder <strong>–</strong><br />

et børne- <strong>og</strong> ungdomspsykiatrisk perspektiv.<br />

Med denne artikel inviterer<br />

Søren Hertz os til at smugkigge<br />

i hans nye b<strong>og</strong>, der er så ny,<br />

at den endnu ikke er udkom-<br />

met.<br />

Uddraget er den <strong>for</strong>eløbige<br />

indledningen til b<strong>og</strong>en, der<br />

udkommer på Akademisk For-<br />

lag <strong>for</strong>året 2008 med arbejds-<br />

titlen: Håb, mod <strong>og</strong> uanede<br />

muligheder <strong>–</strong> et børne- <strong>og</strong><br />

ungdomspsykiatrisk perspek-<br />

tiv.<br />

Søren Hertz er børne- <strong>og</strong> ungdomspsykiater i det psykol<strong>og</strong>iskpsykiatriske<br />

team PsykCentrum i Hillerød.<br />

Søren Hertz har en <strong>for</strong>tid som bl.a. <strong>for</strong>mand <strong>for</strong> <strong>STOK</strong> <strong>og</strong> er<br />

i øvrigt en flittig artikelskribent. Hans artikler kan læses på<br />

www.psykcentrum.dk.<br />

Denne b<strong>og</strong>s udgangspunkt er, at børn <strong>og</strong> unge i<br />

vanskeligheder har uanede udviklingsmuligheder.<br />

Børn <strong>og</strong> unge kommer af mange gode grunde i fastlåste<br />

situationer, hvor de kan have brug <strong>for</strong> støtte til at finde en<br />

vej videre med deres liv. Det, som umiddelbart fremtræder<br />

problemfyldt, adfærdsvanskeligt eller sygt, ud<strong>for</strong>drer<br />

<strong>og</strong> inviterer omgivelserne til at <strong>for</strong>stå det umiddelbart<br />

u<strong>for</strong>ståelige, men <strong>og</strong>så til i fællesskab at gøre n<strong>og</strong>et,<br />

som er med til at gøre en <strong>for</strong>skel, n<strong>og</strong>et, som er med til<br />

at skabe udvikling.<br />

Og b<strong>og</strong>en bevæger sig videre derfra ind i en faglig<br />

<strong>og</strong> etisk drøftelse af, hvad denne tilgang med de<br />

uanede udviklingsmuligheder får af betydning <strong>for</strong> vores<br />

skoler, institutioner <strong>og</strong> <strong>for</strong> opbygning af det hjælpe- <strong>og</strong><br />

behandlingssystem, som børne- <strong>og</strong> ungdomspsykiatrien<br />

er en del af. B<strong>og</strong>en argumenterer <strong>for</strong>, at selve <strong>for</strong>ventningen<br />

om uanede udviklingsmuligheder åbner <strong>for</strong> en<br />

vedholdende nysgerrighed <strong>–</strong> på udkig efter de åbninger<br />

<strong>og</strong> potentialer, der kan være med til at ændre på tilsyneladende<br />

fastlåste mønstre.<br />

10 Systemisk Forum 4/2007


B<strong>og</strong>en er skrevet af en børne<strong>og</strong><br />

ungdomspsykiater, som<br />

på insisterende vis rejser spørgsmålet<br />

om, hvad der skaber de bedste<br />

betingelser <strong>for</strong> udvikling.<br />

Systemisk Forum<br />

Det er et stort <strong>og</strong> omfattende<br />

tema, som der ikke eksisterer<br />

absolutte svar på, men det<br />

er vigtigt i de konkrete sammenhænge<br />

på kreativ <strong>og</strong> energifyldt<br />

vis at være på konstant udkig efter<br />

udviklingspotentialerne. B<strong>og</strong>en<br />

beskriver to veje, der gensidigt<br />

supplerer hinanden:<br />

• På det konkrete plan at deltage i sammenhænge bygget på indbyrdes respekt, hvor det bliver<br />

værdigt <strong>og</strong> muligt <strong>for</strong> barnet eller den unge at udvikle sig i en retning, der i sig selv er med til at<br />

skabe nye <strong>for</strong>håbninger til fremtiden. Og på en måde, hvor andre får lyst til at deltage i denne udviklingsproces<br />

<strong>og</strong> <strong>og</strong>så godt kan se, at det, de selv bidrager med, er med til at gøre en <strong>for</strong>skel.<br />

• På det samfundsmæssige plan at se de børn <strong>og</strong> unge, som viser os problemerne, som dem, der gør<br />

det på egne vegne, men <strong>og</strong>så som spejlbillede på fænomener, der er større end dem selv. Denne<br />

vej handler om de mulige svar på de stadig stigende ventelister <strong>og</strong> den begrænsede succes med<br />

den store indsats i vores støtte- <strong>og</strong> hjælpesystem. Vejen rejser dermed nye temaer om brobygning<br />

mellem det såkaldt almindelige <strong>og</strong> det specielle område <strong>og</strong> om de uanede udviklingsmuligheder<br />

på det almindelige område.<br />

Udtrykket uanede udviklingsmuligheder<br />

handler om de<br />

muligheder, som vi kan begynde<br />

at ane, når vi sætter fokus på dem<br />

<strong>–</strong> <strong>og</strong> det særlige er, at vi ikke aner,<br />

hvor store disse muligheder er, før<br />

vi er begyndt at få dem i spil <strong>og</strong><br />

dermed får øje på de første elementer<br />

i en positiv <strong>for</strong>stærkende spiral.<br />

Troen på <strong>og</strong> tilliden til de uanede<br />

udviklingsmuligheder indtager en<br />

central plads i b<strong>og</strong>ens børne- <strong>og</strong><br />

menneskesyn. Dette børnesyn er<br />

inspireret af <strong>og</strong> udviklet i <strong>for</strong>længelse<br />

af den moderne udviklingspsykol<strong>og</strong>is<br />

fokus på, at det aldrig<br />

er <strong>for</strong> sent (Stern, 1995; 2000).<br />

Alle mennesker konstruerer sig<br />

selv lige fra fosterstadiet i et stadigt<br />

samspil med deres omgivelser <strong>–</strong> <strong>og</strong><br />

tager identitetsmæssige, sociale <strong>og</strong><br />

følelsesmæssige temaer med sig,<br />

som de sætter i spil i deres <strong>for</strong>tsatte<br />

møder med deres omgivelser. De<br />

inviterer dermed andre til et fællesskab<br />

om udvikling.<br />

De uanede udvik-<br />

lingsmuligheder<br />

dukker op ud af en<br />

erkendelse af, at<br />

helheden er mere<br />

end summen af de<br />

enkelte dele<br />

De uanede udviklingsmuligheder<br />

dukker op ud af<br />

en erkendelse af, at helheden er<br />

mere end summen af de enkelte<br />

dele (Bateson, 1972/ 2005). Den<br />

måde, som vi får delene til at<br />

spille sammen på, åbner op <strong>for</strong><br />

det uanede <strong>og</strong> dermed det, der<br />

kan udvikle sig til den nye helhed.<br />

Dermed adskiller b<strong>og</strong>en sig fra<br />

en traditionel positivistisk eller<br />

fænomenol<strong>og</strong>isk videnskab, som<br />

er optaget af det, som ligner, det<br />

som passer ind. Det betyder, at<br />

denne b<strong>og</strong> vil være optaget af at<br />

ud<strong>for</strong>ske de <strong>for</strong>skelle, der gør en<br />

<strong>for</strong>skel. Den vil være på udkig<br />

efter det, der ikke passer ind, <strong>for</strong>di<br />

det er lige her, invitationen til det<br />

nye mønster, den nye adfærd, de<br />

nye <strong>for</strong>ståelser kunne ligge.<br />

Kommunikation handler <strong>og</strong>så<br />

om <strong>for</strong>skelle, der gør en<br />

<strong>for</strong>skel, dvs. <strong>for</strong>skelle, som gør<br />

en <strong>for</strong>skel <strong>for</strong> andre. Som det vil<br />

fremgå, er b<strong>og</strong>en optaget af spr<strong>og</strong>ets<br />

betydning, <strong>for</strong>di spr<strong>og</strong> på så<br />

afgørende vis er med til at skabe<br />

den virkelighed, som vi kan få<br />

øje på. B<strong>og</strong>en vil præsentere det<br />

teoretiske fundament omkring


Den (b<strong>og</strong>en) argu-<br />

menterer dermed <strong>for</strong><br />

en bevidsthed <strong>og</strong> en<br />

åbenhed om egne<br />

<strong>for</strong>etrukne værdier,<br />

således at de børn<br />

<strong>og</strong> unge, <strong>for</strong>ældre<br />

<strong>og</strong> samarbejdspart-<br />

nere, som man mø-<br />

der, har en chance<br />

<strong>for</strong> at <strong>for</strong>holde sig til<br />

de bagvedliggende<br />

ideer, som fagperso-<br />

nen handler på.<br />

spr<strong>og</strong>ets betydning, men vil sam-<br />

tidig være fyldt af eksempler på,<br />

hvordan spr<strong>og</strong>et åbner <strong>for</strong> n<strong>og</strong>le<br />

muligheder <strong>og</strong> dermed n<strong>og</strong>le veje<br />

videre <strong>–</strong> <strong>og</strong> lukker <strong>for</strong> andre. Den<br />

argumenterer dermed <strong>for</strong> en bevidsthed<br />

<strong>og</strong> en åbenhed om egne<br />

<strong>for</strong>etrukne værdier, således at de<br />

børn <strong>og</strong> unge, <strong>for</strong>ældre <strong>og</strong> samarbejdspartnere,<br />

som man møder,<br />

har en chance <strong>for</strong> at <strong>for</strong>holde sig<br />

til de bagvedliggende ideer, som<br />

fagpersonen handler på.<br />

Som allerede antydet, er b<strong>og</strong>en<br />

fyldt med invitationer. Den inviterer<br />

til nysgerrighed <strong>og</strong> til at<br />

udvikle det uanede sammen. Dette<br />

hænger sammen med b<strong>og</strong>ens<br />

grundsyn, der <strong>for</strong>holder sig til<br />

adfærd <strong>og</strong> emotioner som kommunikation<br />

<strong>og</strong> dermed som invitationer<br />

til andre. Dermed ændrer<br />

symptomer <strong>og</strong> problemadfærd<br />

<strong>og</strong>så karakter, fra fænomener,<br />

som er i sig selv, til fænomener,<br />

som kræver et gensvar. Og hvor<br />

det på ingen måde er ligegyldigt,<br />

hvilket gensvar som gives. Også<br />

her handler det om den <strong>for</strong>skel,<br />

som på kort <strong>og</strong> ofte især på lang<br />

sigt gør en kæmpe <strong>for</strong>skel.<br />

Problemer kan ses som udtryk<br />

<strong>for</strong> frustrerede drømme <strong>og</strong><br />

processer, som ikke har udviklet<br />

sig efter de involveredes ønsker.<br />

Og det bliver vores opgave som<br />

fagpersoner at tage imod de invitationer,<br />

som andre kommer med til<br />

os på en måde, hvor vi <strong>og</strong>så bærer<br />

med os håbet om, at vi i fællesskab<br />

kan være med til at gøre denne <strong>for</strong>skel.<br />

B<strong>og</strong>en er dermed tænkt som<br />

inspiration til andre, der arbejder<br />

i et felt fyldt med disse frustrerede<br />

drømme. Mit håb er, at ideerne<br />

<strong>og</strong> de bagvedliggende værdier <strong>og</strong><br />

teorier kan være med til at åbne <strong>for</strong><br />

de uanede muligheder, som disse<br />

børn <strong>og</strong> unge midt i det problematiske<br />

<strong>og</strong>så repræsenterer.<br />

B<strong>og</strong>en er i selve sin opbygning af<br />

kapitler <strong>og</strong> afsnit loyal med det<br />

internationalt anerkendte diagnosesystem<br />

ICD-10 (WHO, 1994).<br />

Samtidig ud<strong>for</strong>drer den selve den<br />

medicinske model, som ICD-10<br />

bygger på. Den holder fast i, at<br />

psykiatri er andet <strong>og</strong> mere end<br />

et medicinsk speciale, <strong>for</strong>di den<br />

beskæftiger sig med mennesker,<br />

der er i konstant bevægelse. B<strong>og</strong>en<br />

bygger på et transdisciplinært<br />

grundlag, hvilket betyder en særlig<br />

opmærksomhed på det, der<br />

bevæger sig ud over de adskilte<br />

discipliner <strong>–</strong> <strong>og</strong> dermed hvordan<br />

de enkelte videnskabelige discipliner,<br />

herunder den medicinske,<br />

kan komme til at spille sammen<br />

på den mest udviklingsfremmende<br />

måde. Der er tale om et grundlag,<br />

der integrerer viden om børns<br />

vanskeligheder med erfaring<br />

med, hvordan der tages vare på<br />

et udviklingsperspektiv i en samskabende<br />

praksis. Kreativiteten,<br />

håbet <strong>og</strong> modet er således indlejret<br />

i disse opdaterede videnskabelige<br />

kundskabsfelter, som i årenes løb<br />

B<strong>og</strong>en er i selve sin<br />

opbygning af kapitler<br />

<strong>og</strong> afsnit loyal med<br />

det internationalt an-<br />

erkendtediagnose- system ICD-10 (WHO,<br />

1994). Samtidig ud<strong>for</strong>-<br />

drer den selve den me-<br />

dicinske model, som<br />

ICD-10 bygger på.<br />

12 Systemisk Forum 4/2007


har haft stor betydning <strong>for</strong> min<br />

<strong>for</strong>etrukne praksis <strong>–</strong> kundskabsfelter,<br />

som samtidig inviterer <strong>og</strong><br />

inspirerer ind i et samfundsmæssigt<br />

perspektiv som beskrevet.<br />

I<br />

børne- <strong>og</strong> ungdomspsykiatrien<br />

udgør diagnoserne et særligt<br />

fænomen pga. vores position<br />

som eksperter. B<strong>og</strong>en argumenterer<br />

<strong>for</strong>, at eksperter må gøre sig<br />

ekstra umage <strong>for</strong> at <strong>for</strong>holde sig<br />

til den komplekse virkelighed.<br />

Diagnoserne får karakter af tilsyneladende<br />

objektive størrelser, der<br />

giver belæg <strong>for</strong> <strong>og</strong>så at sige n<strong>og</strong>et<br />

om langtidspr<strong>og</strong>nosen, i stedet<br />

<strong>for</strong> et mere ydmygt udtryk <strong>for</strong><br />

øjebliksbilleder, der per definition<br />

er individuelt baserede. B<strong>og</strong>en<br />

argumenterer <strong>for</strong>, at den mindste<br />

beskrive- eller analyseenhed ikke<br />

begrænses til neurobiol<strong>og</strong>iske<br />

<strong>for</strong>hold eller <strong>for</strong> den sags skyld det<br />

enkelte individ, men udvides til at<br />

omhandle individet i relation <strong>og</strong> i<br />

samspil med sine omgivelser. Som<br />

eksperter får man ofte afgørende<br />

betydning <strong>og</strong>så <strong>for</strong> andre menneskers<br />

fremtidsmuligheder i kraft af<br />

den måde, fænomener benævnes.<br />

At benævne et barn eller ungt<br />

menneske tidligt følelsesmæssigt<br />

frustreret eller skadet er et af<br />

de klassiske eksempler på dette,<br />

hvor det i denne beskrivelse bliver<br />

end<strong>og</strong> meget svært at få øje på håbet<br />

<strong>og</strong> på de positive fremtidsmuligheder.<br />

Filosoffer som Løgstrup<br />

Systemisk Forum<br />

<strong>og</strong> Kierkegaard har betonet disse<br />

temaer i deres syn på det gode<br />

hjælpearbejde <strong>–</strong> som inspiration<br />

<strong>og</strong> som etisk <strong>for</strong>dring.<br />

B<strong>og</strong>en <strong>for</strong>holder sig dermed<br />

<strong>og</strong>så til en dominerende<br />

samfundsmæssig diskurs, den<br />

normaliserende tradition. Diskursen<br />

ses <strong>og</strong> beskrives i et langt<br />

mere udbredt perspektiv end blot<br />

børne- <strong>og</strong> ungdomspsykiatriens.<br />

Normalisering opstår i samspillet<br />

mellem mennesker <strong>og</strong> dukker op i<br />

de samfundsmæssige institutioner,<br />

hvor komplekse samspilsmønstre<br />

reduceres til en oplevelse af<br />

problemet som tilhørende n<strong>og</strong>en.<br />

Fænomener beskrives som tilhørende<br />

individet, problemer ses<br />

som n<strong>og</strong>et i barnet eller den unge<br />

iboende. Alternativet til denne<br />

samfundsmæssige diskurs er et<br />

fokus væk fra det reducerende<br />

<strong>og</strong> dermed hen mod et fokus på<br />

de sammenhænge, som <strong>og</strong>så i sig<br />

rummer potentialerne <strong>for</strong> <strong>for</strong>andring.<br />

Når spørgsmålet ”er dette<br />

udtryk <strong>for</strong> psykiatri?” dukker<br />

op, først <strong>og</strong> fremmest hos<br />

<strong>for</strong>ældre eller hos fagpersoner, så<br />

er det udtryk <strong>for</strong> en tvivl <strong>og</strong> n<strong>og</strong>le<br />

gange <strong>og</strong>så en magtesløshed hos<br />

de pågældende. Mit udgangspunkt<br />

i mødet med børnene <strong>og</strong> de unge<br />

sammen med dem, der føler sig<br />

magtesløse <strong>og</strong> i tvivl, er, at der<br />

midt i tvivlen <strong>og</strong> magtesløsheden<br />

<strong>og</strong>så ligger en op<strong>for</strong>dring, en<br />

invitation til at <strong>for</strong>stå det, som<br />

endnu ikke er blevet hørt, <strong>for</strong>stået<br />

eller blevet taget vare på på en<br />

tilstrækkelig konstruktiv måde. En<br />

op<strong>for</strong>dring til at hjælpe med til at<br />

finde en vej videre.<br />

Hvis vi bevarer håbet <strong>og</strong> modet til<br />

at lede efter de ændringspotentialer,<br />

der ligger indlejret i eller lige<br />

ved siden af det problematiske, så<br />

åbner mødet med psykiatrien <strong>og</strong>så<br />

<strong>for</strong> en vej væk fra bekymring <strong>og</strong><br />

usikkerhed.<br />

Hvis vi bevarer håbet<br />

<strong>og</strong> modet til at lede<br />

efter de ændrings-<br />

potentialer, der lig-<br />

ger indlejret i eller lige<br />

ved siden af det pro-<br />

blematiske, så åbner<br />

mødet med psykia-<br />

trien <strong>og</strong>så <strong>for</strong> en vej<br />

væk fra bekymring<br />

<strong>og</strong> usikkerhed.<br />

Håbet <strong>og</strong> modet er afgørende<br />

<strong>for</strong> at kunne gøre det, der<br />

sker, stort. Og det bliver muligt<br />

i kraft af den respekt, som er<br />

så afgørende i mødet med børn<br />

<strong>og</strong> unge, der bærer på stærke<br />

negative følelser, der har vokset


sig dominerende <strong>–</strong> i kraft af de<br />

identitetsprægende historier, som<br />

de ofte bærer med sig af ældre <strong>og</strong><br />

nyere dato. Spørgsmålet om skyld<br />

dukker ofte op, hos børnene <strong>og</strong> de<br />

unge, hos <strong>for</strong>ældrene, men <strong>og</strong>så<br />

hos fagpersoner, bl.a. <strong>for</strong>di ansvar<br />

<strong>og</strong> skyld traditionelt bliver koblet<br />

tæt til hinanden. B<strong>og</strong>en adskiller<br />

ansvar fra skyld, kobler ansvar til<br />

ønsket om at deltage i udvikling<br />

<strong>og</strong> pointerer samtidig betydningen<br />

af ikke at <strong>for</strong>øge skyldfølelsen,<br />

men samtidig heller ikke at blive<br />

så <strong>for</strong>sigtig <strong>for</strong> ikke at aktivere<br />

følelsen af skyld, at man i ren ærbødighed<br />

ikke benævner temaer,<br />

som fra et andet perspektiv kunne<br />

synes afgørende at få fokus på.<br />

Børne- <strong>og</strong> ungdomspsykiatrien<br />

er et ungt speciale<br />

inden<strong>for</strong> lægevidenskaben. Det er<br />

dannet ved en sammensmeltning<br />

af det lidt ældre speciale børnepsykiatri<br />

<strong>og</strong> ekspert området med<br />

det særlige fokus på de unge <strong>og</strong> de<br />

unge voksne. Det unge speciale er<br />

i fuld gang med at blive <strong>for</strong>met <strong>og</strong><br />

beskrevet <strong>–</strong> <strong>og</strong> b<strong>og</strong>en her skal ses<br />

som et indspil i denne proces <strong>og</strong><br />

dermed <strong>og</strong>så et ønske om at præge<br />

processen.<br />

Som lægestuderende var jeg meget<br />

tæt på at opgive ideen om at<br />

blive læge. Da jeg manglede 1 år<br />

af mit studium, søgte jeg orlov<br />

<strong>og</strong> havde på daværende tidspunkt<br />

ikke <strong>for</strong>ventet at vende tilbage til<br />

lægestudiet. Gode venner overbeviste<br />

mig d<strong>og</strong> om det modsatte,<br />

men <strong>og</strong>så efter endt studium var<br />

jeg <strong>for</strong>tsat meget i tvivl. Mødet<br />

med psykiatrien overbeviste mig,<br />

her fandt jeg mit ståsted <strong>–</strong> <strong>og</strong><br />

dermed min fremtidige orientering<br />

<strong>og</strong> arbejdsplads. Efter en<br />

årrække på <strong>for</strong>skellige børne- <strong>og</strong><br />

ungdomspsykiatriske afdelinger<br />

<strong>og</strong> på Skolepsykiatrisk Center i<br />

Københavns kommune befinder<br />

jeg mig nu i PsykCentrum, et psykol<strong>og</strong>isk-psykiatrisk<br />

team sammen<br />

med 3 kliniske psykol<strong>og</strong>er i<br />

Hillerød. Fællesskabet med Gitte<br />

Haag, Anita Kyhl <strong>og</strong> Flemming<br />

Sell har siden 2000 udgjort et af<br />

fundamenterne <strong>for</strong> mit arbejde.<br />

Psykiatriens udvikling ligger<br />

mig <strong>–</strong> bl.a. i kraft af min<br />

historie <strong>–</strong> særligt på sinde. B<strong>og</strong>en<br />

sætter fokus på den afgørende<br />

betydning, som præcis håbet <strong>og</strong><br />

modet har <strong>for</strong> vores tilgang <strong>og</strong><br />

dermed vores muligheder <strong>for</strong> at<br />

gøre en <strong>for</strong>skel, uanset baggrunden<br />

<strong>for</strong> vanskelighederne. Håbet<br />

om at kunne være med til at gøre<br />

en <strong>for</strong>skel, således at folk får en<br />

oplevelse af, at de er i stand til<br />

at komme videre med deres liv.<br />

Håbet om at kunne være med<br />

til at gøre så meget en <strong>for</strong>skel<br />

<strong>–</strong> eller så mange <strong>for</strong>skelle <strong>–</strong> at<br />

dominerende problemmættede<br />

historier kan blive erstattet af nye<br />

muligheder, nye eller anderledes<br />

fællesskaber <strong>og</strong> nye narrativer.<br />

Modet der holder nysgerrigheden<br />

ved lige <strong>–</strong> <strong>og</strong> dermed sørger <strong>for</strong><br />

at vi ikke henfalder til rutiner <strong>og</strong><br />

handlemåder uafhængigt af den<br />

konkrete sammenhæng, som man<br />

som undersøger <strong>og</strong> behandler<br />

måtte befinde sig i.<br />

B<strong>og</strong>en har karakter af en<br />

mosaik med <strong>for</strong>skellige<br />

indspil af mere teoretisk <strong>og</strong> mere<br />

praksis-nært tilsnit. I b<strong>og</strong>ens ånd<br />

har jeg interviewet Peter Lang <strong>og</strong><br />

Jørn Nielsen, begge afgørende<br />

inspirationskilder, således at de<br />

særskilt kommer til at bidrage<br />

til b<strong>og</strong>en. Og så er det en særlig<br />

glæde <strong>for</strong> mig, at Lina har givet<br />

mig lov til at lave en udskrift af<br />

dele af de to første samtaler, som<br />

jeg i 2005 havde med hende <strong>og</strong><br />

hendes <strong>for</strong>ældre. Jeg er taknemmelig<br />

<strong>for</strong> dette. Samtidig får jeg<br />

lyst til at understrege, at indspillet<br />

fra <strong>for</strong>løbet med hende på en måde<br />

<strong>og</strong>så er en illustration af de mange<br />

andre mere indirekte indspil fra<br />

n<strong>og</strong>le af de børn, unge, <strong>for</strong>ældre<br />

<strong>og</strong> samarbejdspartnere, som i mit<br />

arbejde har gjort et uudsletteligt<br />

indtryk på mig. Det minder mig<br />

om, at mit arbejde som børne- <strong>og</strong><br />

ungdomspsykiater <strong>for</strong>mer sig som<br />

et privilegium, hvor mennesker<br />

tør at lade en anden se på det mest<br />

sårbare <strong>og</strong> samtidig det mest dyrebare.<br />

Selve det har i årenes løb<br />

indgydt respekt <strong>og</strong> stor ydmyghed<br />

14 Systemisk Forum 4/2007


fra min side <strong>for</strong> på bedste vis at<br />

være med til at skabe konstruktive<br />

veje videre.<br />

B<strong>og</strong>en er fyldt med eksempler<br />

fra mit daglige arbejde med<br />

børn, unge, familier <strong>og</strong> samarbejdspartnere.<br />

Jeg er blevet<br />

op<strong>for</strong>dret til at vise konkret, hvad<br />

jeg stiller op i de mange <strong>for</strong>skellige<br />

sammenhænge, som jeg er<br />

en del af. Jeg har valgt at følge<br />

op<strong>for</strong>dringen, men vil samtidig<br />

pointere, at b<strong>og</strong>en ikke på n<strong>og</strong>en<br />

måde er tænkt som en ”manual<br />

<strong>for</strong> god praksis”. Eksemplerne<br />

har således udelukkende karakter<br />

af inspiration. Samtidig kan de<br />

mange eksempler give indtryk<br />

af en succes-ratio i mit arbejde,<br />

som virkeligheden ikke kan<br />

hamle op med. Jeg vil dermed<br />

pointere, at det <strong>og</strong>så er lærdommen<br />

fra det ikke succes-fyldte,<br />

der har været med til at bringe<br />

mig videre i faglig udvikling.<br />

Ideen med b<strong>og</strong>en er at give<br />

inspiration til andre, der har<br />

berøring med n<strong>og</strong>le af psykiatriens<br />

mange ansigter. Den bygger<br />

på et teoretisk fundament, men<br />

er samtidig <strong>for</strong>met på en måde,<br />

hvor andre kan få inspiration til<br />

at lade håbet <strong>og</strong> modet få de nye<br />

muligheder til at spire. Tanken<br />

er, at mosaikken skal være med<br />

til at give denne inspiration.<br />

N<strong>og</strong>le er optaget af redskaber,<br />

hvilket er meget <strong>for</strong>ståeligt. Jeg<br />

Systemisk Forum<br />

selv er optaget af at gøre det, jeg<br />

er involveret i, stort <strong>–</strong> på en måde,<br />

hvor mange får lyst til at bidrage til<br />

det nye. Min erfaring er, at når folk<br />

<strong>for</strong>står meningen i det, der skal ske,<br />

så har de ofte <strong>og</strong>så redskaberne til<br />

at komme videre. Så b<strong>og</strong>en er indirekte<br />

fyldt med redskaber, indlejret i<br />

b<strong>og</strong>ens mosaikker. Stikordsregistret<br />

bag i b<strong>og</strong>en kan benyttes til at finde<br />

frem til disse redskaber.<br />

N<strong>og</strong>le er optaget af<br />

redskaber, hvilket er<br />

meget <strong>for</strong>ståeligt.<br />

Jeg selv er optaget<br />

af at gøre det, jeg<br />

er involveret i, stort<br />

<strong>–</strong> på en måde, hvor<br />

mange får lyst til at<br />

bidrage til det nye.<br />

Min erfaring er, at<br />

når folk <strong>for</strong>står me-<br />

ningen i det, der<br />

skal ske, så har de<br />

ofte <strong>og</strong>så redska-<br />

berne til at komme<br />

videre.<br />

D ette betyder samtidig, at man<br />

læseteknisk kan gribe b<strong>og</strong>en<br />

an på to <strong>for</strong>skellige måder. Mit øn-<br />

ske er selvfølgelig, at b<strong>og</strong>en læses<br />

med den <strong>for</strong>tløbende inspiration<br />

<strong>og</strong> ide, som den er skrevet ud fra.<br />

D<strong>og</strong> kan afsnittene om de diagnostiske<br />

kategorier <strong>og</strong>så benyttes<br />

som udgangspunkt <strong>for</strong> at bruge<br />

b<strong>og</strong>en som opslagsværk <strong>og</strong> som<br />

inspiration i <strong>for</strong>hold til kontakten<br />

med enkelte børn eller unge. Den<br />

er bygget op om 8 hovedafsnit,<br />

hvor temaerne om håbet, modet<br />

<strong>og</strong> de uanede muligheder bliver<br />

udmøntet, tematiseret <strong>og</strong> beskrevet<br />

i såvel teoretiske som mere<br />

praksis-nære sammenhænge. De<br />

8 hovedafsnit er rundet af med et<br />

afsnit med særligt afklarende betragtninger.<br />

I tilfælde af at b<strong>og</strong>en<br />

bliver brugt som opslagsværk vil<br />

det være en <strong>for</strong>del at orientere<br />

sig i de indledende kapitler til de<br />

enkelte underafsnit.<br />

B<strong>og</strong>en er tiltænkt en position<br />

som en grundb<strong>og</strong> i børne- <strong>og</strong><br />

ungdomspsykiatri til brug <strong>for</strong> såvel<br />

dem, der arbejder i det sociale,<br />

det pædag<strong>og</strong>iske, det psykol<strong>og</strong>iske<br />

<strong>og</strong> det psykiatriske fagfelt <strong>–</strong> <strong>og</strong> <strong>for</strong><br />

dem, der er på vej til at uddanne<br />

sig inden<strong>for</strong> disse områder. Den<br />

kan <strong>og</strong>så læses af <strong>for</strong>ældre <strong>og</strong> andre<br />

med særlig interesse <strong>for</strong> disse<br />

temaer. Endelig kunne jeg ønske<br />

mig, at den kom til at stå på hylden<br />

hos de beslutningstagere, der er<br />

med til at <strong>for</strong>me, værdibasere <strong>og</strong><br />

organisere fremtidens sundhedsvæsen<br />

<strong>og</strong> sociale velfærd.


B<strong>og</strong>anmeldelse<br />

Maps<br />

of narrative practice<br />

Forfatter:<br />

Michael White<br />

Forlag:<br />

W.W. Norton & Compagny, Inc. 2007<br />

288 sider. $ 25.95<br />

Anmeldelse af :<br />

Cand. Psych. Ole Nygaard<br />

Ole@wiol.dk - www.WIOL.dk<br />

Michael Whites mål med<br />

denne helt nye b<strong>og</strong> er at<br />

bringe mange af hans terapeutiske<br />

ud<strong>for</strong>skninger fra de sidste 20 år<br />

ind i et enkelt bind.<br />

Dette må siges at være et vellykket<br />

projekt <strong>–</strong> <strong>og</strong> det på en måde, der<br />

såvel begrebsmæssigt som spr<strong>og</strong>ligt<br />

er udført i den klareste <strong>for</strong>m,<br />

jeg endnu har læst af <strong>for</strong>fatteren.<br />

Michael White præsenterer<br />

<strong>og</strong> gennemgår:<br />

1. Externalizing Conversations<br />

2. Re-Authering Conversations<br />

3. Re-Membering Conversations<br />

4. Definitional Ceremonies<br />

5. Conversations That Highligt<br />

Unique Outcomes<br />

6. Scaffolding Conversations<br />

Alle 6 områder indeholder<br />

en teoretisk/begrebsmæssig<br />

præsentation, én eller flere cases,<br />

dejligt klare figurer/skemaer med<br />

visuelle præsentationer af casen<br />

systematiseret i et diagram <strong>og</strong><br />

afsluttende konklusioner. Især<br />

kapitlet om Re-Authering Conversations<br />

er overdådigt udstyret<br />

med figurer/diagrammer, hvor<br />

casene bliver <strong>for</strong>billedligt systematiseret.<br />

Alle med interesse <strong>for</strong> narrativ<br />

<strong>terapi</strong> <strong>–</strong> såvel nybegyndere<br />

som meget erfarne <strong>–</strong> vil kunne få<br />

stort udbytte af denne b<strong>og</strong>. Som<br />

underviser i ”Systemisk <strong>og</strong> narrativ<br />

teori <strong>og</strong> praksis” vurderer jeg<br />

endvidere, at b<strong>og</strong>en er lige til at<br />

omsætte til holdundervisning.<br />

Med denne b<strong>og</strong> har Michael<br />

White fået styrket<br />

sine ”pædag<strong>og</strong>iske sider”. Sammenlignet<br />

med f.eks. b<strong>og</strong>en,<br />

Re-authoring lives fra 1995, har<br />

han undgået de ekstremt mange<br />

<strong>og</strong> lange komplicerede sætninger<br />

med mange indskudte bisætninger.<br />

Bevares - han kan stadig<br />

ikke undslå sig at starte mange<br />

begrebsafklaringer med en længere<br />

opremsning af, hvad begrebet<br />

IKKE er, inden han kommer til<br />

16 Systemisk Forum 4/2007


selve begrebsafklaringen, men<br />

selve sætningskonstruktionerne<br />

er afgjort mere læsevenlige <strong>–</strong> ligesom<br />

selve kerne-budskaberne<br />

kan <strong>for</strong>stås første gang (selv af<br />

mig ).<br />

OVERRASKELSER:<br />

I<br />

kapitlel 4 om Definitional<br />

Ceremonies med udførlig<br />

eksemplificering af Outsider<br />

Witness Group (OW) praksisser,<br />

præsenterer Michael White<br />

en udstrakt brug af hvad jeg kun<br />

kan opfatte som hypoteser. Dette<br />

dels ved egne bud på hypoteser <strong>og</strong><br />

gennem intensive invitationer til<br />

medlemmer i OW <strong>–</strong> om at byde<br />

på gæt ift. klienternes værdier,<br />

håb, drømme, principper <strong>og</strong> hvad<br />

kunne være vigtigt <strong>for</strong> dem. Dette<br />

er særdeles overraskende <strong>for</strong> mig,<br />

da Michael White tidligere har<br />

talt kraftigt imod at tillade sig at<br />

byde på hypoteser eller antagelser<br />

om klienternes værdier eller<br />

præmisser. I b<strong>og</strong>en, Re-authering<br />

lives, fra 1995 udtaler han adskillige<br />

bekymringer (conserns) over<br />

Tom Andersens brug af ”Det<br />

Reflekterende Team” med den<br />

objektgørelse af klienterne som<br />

teamets hypoteser ifølge White er<br />

et udtryk <strong>for</strong>, <strong>og</strong> han bruger disse<br />

bekymringer som direkte anledning<br />

til skabelse af OW som et<br />

team, der netop ikke bruger denne<br />

objektgørelse af klienterne.<br />

Systemisk Forum<br />

På den anden side ser jeg<br />

det som en mulig stor anerkendelse<br />

af Tom Andersens<br />

<strong>for</strong>tjeneste ved skabelsen af ”Det<br />

Reflekterende Team” <strong>–</strong> en anerkendelse<br />

som måske kan læses<br />

på s. 185, hvor White skriver:<br />

”Tom Andersens development of<br />

”reflecting-team-work” provided<br />

the inspiration to more directly<br />

engage the audience in therapeutic<br />

conversations”.<br />

FORSLAG TIL<br />

FORBEDRING I 2.<br />

UDGAVE AF BOGEN:<br />

I<br />

sidste kapitel, 6: Scaffolding<br />

Conversations, ville det have<br />

modvirket <strong>for</strong>virring at have<br />

medtaget de helt centrale begreber:<br />

Intentioner, værdier, håb <strong>og</strong><br />

drømme, principper <strong>og</strong> <strong>for</strong>pligtelser<br />

<strong>–</strong> i stedet <strong>for</strong> at koncentrere<br />

sig om de <strong>for</strong>skellige niveauer af<br />

spørgsmål.<br />

ALT I ALT:<br />

En fremragende b<strong>og</strong> der<br />

præsenterer <strong>og</strong> eksemplificerer<br />

alle hovedbegreberne i det<br />

narrative univers. Denne b<strong>og</strong> bør<br />

hurtigst muligt blive oversat til<br />

dansk.<br />

Ole Nygaard. WIOL.dk


B<strong>og</strong>anmeldelse<br />

Etik i organisationer.<br />

Om relationel etik<br />

Etik i organisationer<br />

-Fra gode hensigter til bedre<br />

handlemuligheder<br />

Forfattere:<br />

Maja Haslebo, Gitte Haslebo<br />

Forlag:<br />

<strong>Dansk</strong> Psykol<strong>og</strong>isk Forlag<br />

344 sider. Pris kr. 398,00 m/moms<br />

Anmeldelse af<br />

Cand Psych. Annette Mortensen, Inpraxis<br />

Gitte Haslebo <strong>og</strong> Maja Loua<br />

Haslebo har skrevet en imponerende,<br />

krævende <strong>og</strong> modig<br />

b<strong>og</strong>. Deres projekt er at udvikle<br />

en måde at tænke om moral <strong>og</strong><br />

<strong>for</strong>holde sig til moralske ud<strong>for</strong>dringer<br />

på, der hviler på en<br />

socialkonstruktionistisk tilgang<br />

til kommunikation, identitet <strong>og</strong><br />

organisationer. De ønsker med<br />

b<strong>og</strong>en at bidrage til udvikling af<br />

et mere righoldigt spr<strong>og</strong> til at tale<br />

med hinanden på i håndteringen<br />

af moralske dilemmaer. De ønsker<br />

derigennem at medvirke til at gøre<br />

det muligt <strong>for</strong> ledere, konsulenter<br />

<strong>og</strong> medarbejdere i organisationer<br />

at <strong>for</strong>holde sig til de mange moralske<br />

ud<strong>for</strong>dringer i dagligdagen<br />

på en måde, der kan føre til flere<br />

<strong>og</strong> bedre handlemuligheder. Hensigten<br />

er at gøre det muligt fra<br />

alle positioner i organisationen at<br />

se <strong>og</strong> praktisere et fælles ansvar<br />

<strong>for</strong> at <strong>for</strong>ebygge ydmygelser,<br />

ansigtstab, pinlige situationer,<br />

krænkelser.<br />

Ud<strong>for</strong>dringen i projektet er at<br />

tilbyde begreber <strong>og</strong> <strong>for</strong>ståelsesmåder,<br />

der muliggør en praktisk<br />

visdom, der kan gøre aktørerne<br />

til medskabere af en bedre social<br />

verden.<br />

B<strong>og</strong>en rummer en stærk personlig<br />

<strong>og</strong> moralsk funderet<br />

holdning til en mængde af de<br />

fremgangsmåder <strong>og</strong> koncepter,<br />

man ser i tidens ledelsesudvikling,<br />

organisationsudvikling,<br />

teamudvikling. Der er tale om en<br />

etisk mission, der er <strong>for</strong>friskende<br />

inden <strong>for</strong> dette felt. B<strong>og</strong>en udtrykker<br />

samtidig en erkendelsespro-<br />

ces <strong>for</strong> <strong>for</strong>fatterne, hvorved b<strong>og</strong>en<br />

får sit præg af en analyse- <strong>og</strong><br />

argumentationspr<strong>og</strong>ression, Og<br />

som jeg ser det er det både b<strong>og</strong>ens<br />

styrke <strong>og</strong> svaghed.<br />

Projektet gennemføres med stor<br />

grundighed, idet der som en <strong>for</strong>m<br />

<strong>for</strong> argumentation <strong>for</strong>etages en<br />

rejse gennem teorier <strong>og</strong> begreber,<br />

der introduceres, foldes ud, <strong>og</strong><br />

dernæst føjes trin <strong>for</strong> trin ind i en<br />

pr<strong>og</strong>ressiv udvikling frem til slutresultatet:<br />

en relationel etik, der<br />

bygger på begreberne kontekst,<br />

relationer, diskurser, anerkendelse<br />

<strong>og</strong> magt.<br />

Undervejs får vi en gennemgang<br />

af væsentlige begreber<br />

fra teoretikere (<strong>og</strong> enkelte praktikere)<br />

inden <strong>for</strong> spr<strong>og</strong>filosofi,<br />

moralfilosofi, etikteori, socialpsy-<br />

18 Systemisk Forum 4/2007


kol<strong>og</strong>i, organisationsteori, ledel-<br />

sesteori, psykol<strong>og</strong>i, antropol<strong>og</strong>i <strong>og</strong><br />

kommuniaktionsteori. Her nævner<br />

jeg de vigtigste: Kant, John Stuart<br />

Mill, Husted, Freud, Carl R<strong>og</strong>ers,<br />

F. Perls, P. Poder, N. Rose, E.<br />

Goffman, R Harrè, W. Parrott, L.<br />

Wittgenstein, J. Austin, B. Pearce<br />

V. Cronen, Burr, K. Gergen, J.<br />

Bruner, S. McNamee, D. Hosking,<br />

J. Winslade & G. Monk, J. Dewey,<br />

A. Honneth, D. Cooperrider & S.<br />

Srivasta, M. Foucault, M. White.<br />

Forfriskende <strong>og</strong> relevant er inddragelsen<br />

af nyere <strong>for</strong>skning inden <strong>for</strong><br />

organisation. (Og at E. Goffmans<br />

analyser tages frem igen!)<br />

En anden del af b<strong>og</strong>en udgøres<br />

af 15 konkrete eksempler på, at<br />

personer i organisationer føler sig<br />

dårligt behandlet, ydmyget eller<br />

paralyseret. Casene trækkes ind<br />

undervejs til anskueliggørelse. Det<br />

er klart en af b<strong>og</strong>ens styrker, idet<br />

det giver mulighed <strong>for</strong> at få begreberne<br />

illustreret OG de konkrete<br />

episoder analyseret via teorien.<br />

Eksemplerne trækkes frem flere<br />

gange undervejs til belysning af<br />

flere <strong>for</strong>skellige pointer, således<br />

at analyserne bliver mere <strong>og</strong> mere<br />

komplekse.<br />

Undervejs føres læseren<br />

grundigt ind i hvad et socialkonstruktionistiskerkendelsesteoretisk<br />

ståsted indebærer. At<br />

enhver handling er medskabende<br />

af andres muligheder <strong>for</strong> positio-<br />

Systemisk Forum<br />

nering, handlinger <strong>og</strong> identitet, at<br />

det enkelte organisationsmedlems<br />

selver <strong>for</strong>mes i de relationer <strong>og</strong><br />

praksisfællesskaber, som medlemmet<br />

indgår i, at etik <strong>og</strong> magt<br />

er indlejret i spr<strong>og</strong>, diskurser <strong>og</strong><br />

<strong>for</strong>tællinger.<br />

I<br />

sidste kapitel trækkes alle<br />

pointer sammen i <strong>for</strong>fatternes<br />

bidrag til en relationel etik,<br />

der præsenteres som Veje til en<br />

bedre håndtering af moralske<br />

ud<strong>for</strong>dringer i organisationer. De<br />

er udviklet hele vejen gennem<br />

b<strong>og</strong>en <strong>og</strong> består af det, <strong>for</strong>fatterne<br />

kalder 5 moralske holdepunkter.<br />

Et moralsk holdepunkt defineres<br />

som ” et sted, hvor det er vigtigt<br />

at dvæle <strong>for</strong> at kunne finde frem<br />

til de handlinger, der passer bedst<br />

til den pågældende situation, <strong>og</strong><br />

som er mest velegnet til at medvirke<br />

til at skabe en ønskværdig<br />

fremtid.” Holdepunkterne er Social<br />

ansvarlighed, Forpligtelsen<br />

til dial<strong>og</strong>, Medansvar <strong>for</strong> positionering,<br />

Solidarisk refleksivitet<br />

<strong>og</strong> Forpligtelsen til at mødes som<br />

moralske aktører. ”De moralske<br />

holdepunkter skal kaste lys over<br />

både lederes, konsulenters <strong>og</strong><br />

medarbejderes symmetriske <strong>og</strong><br />

asymmetriske <strong>for</strong>pligtelser <strong>og</strong> rettigheder<br />

<strong>–</strong> med vægt på <strong>for</strong>pligtelser”.<br />

Hvert holdepunkt foldes ud<br />

med konkretisering af <strong>for</strong>pligtelser<br />

<strong>og</strong> rettigheder.<br />

Der er et væld af interessante<br />

<strong>og</strong> gode diskursanalyser<br />

undervejs, både ift n<strong>og</strong>le dominerende<br />

diskurser omkring mobning,<br />

<strong>for</strong>pligtelsen til personlig udvikling<br />

i organisationer, om sygdom,<br />

diagnose <strong>og</strong> behandling, diskursen<br />

om at måle, veje <strong>og</strong> dokumentere,<br />

<strong>og</strong> i <strong>for</strong>hold til de diskurser, som<br />

kan ”afsløres” i de konkrete cases.<br />

Analyserne af de konkrete cases<br />

bidrager i sig selv til at tænke relationelt<br />

om etik.<br />

Det samlede projekt rummer<br />

et originalt bidrag i <strong>for</strong>m af<br />

samtænkning af vigtige begreber<br />

inden <strong>for</strong> socialkonstruktionistiske<br />

teoridannelser, f.eks. samtænkningen<br />

af Harrès positioneringsideer<br />

med Pearces begreber om kontekstuel<br />

<strong>og</strong> implikativ kraft.<br />

B<strong>og</strong>en kan være kompliceret<br />

at læse, selvom <strong>for</strong>fatterne<br />

meget gennemført hjælper læseren<br />

igennem projektet med resumeer<br />

<strong>og</strong> eksplicit italesættelse af, hvor<strong>for</strong><br />

de introducerer de <strong>for</strong>skellige<br />

ideer, <strong>og</strong> selvom de perspektiverer<br />

gennem at anvende begreberne<br />

til analyser af de mange konkrete<br />

eksempler. Måske <strong>for</strong>di man bliver<br />

meget mæt undervejs. Der er meget<br />

<strong>–</strong> <strong>og</strong> interessant - stof her.<br />

J eg har et par <strong>for</strong>behold i <strong>for</strong>hold<br />

til b<strong>og</strong>en. Jeg synes, <strong>for</strong>fatterne<br />

igennem hele b<strong>og</strong>en kommer til


at italesætte de to erkendelses-<br />

tilgange, realisme <strong>og</strong> socialkon-<br />

struktionisme, som gensidigt<br />

udelukkende, dvs. som to poler i<br />

en dikotomi. Realismen beskrives<br />

desuden som et <strong>for</strong>kert erkendelsesteoretisk<br />

ståsted , der fører til<br />

dårligdom <strong>og</strong> begrænsende handlemuligheder,<br />

<strong>og</strong> den socialkonstruktionistiske<br />

som et korrekt ståsted.<br />

Uafhængigt af den specifikke<br />

kontekst, de specifikke relationer<br />

<strong>og</strong> deltagernes muligheder. Det<br />

passer vel egentlig ikke med <strong>for</strong>fatternes<br />

socialkonstruktionistiske<br />

ståsted, hvor netop det unikke <strong>og</strong><br />

kontekstafhængige <strong>for</strong> alle handlinger<br />

(<strong>og</strong> derved <strong>for</strong> moralske<br />

overvejelser) understreges. Hver<br />

”ting” til sin tid, <strong>og</strong> sin kontekst,<br />

dvs en mindre fundamentalistisk<br />

tilgang er vel i <strong>for</strong>fatternes egen<br />

ånd.<br />

Verden <strong>og</strong> organisationer er<br />

fulde af sammenhænge,<br />

hvor en tilgang, der vil kunne<br />

beskrives som Realistisk, har sin<br />

fulde berettigelse, <strong>for</strong>di den <strong>–</strong> <strong>for</strong>di<br />

dial<strong>og</strong>isk <strong>og</strong> refleksiv praksis<br />

umuliggøres - kan være den eneste,<br />

der i givne sammenhænge kan<br />

medføre ønskværdige resultater.<br />

Konsekvensen af at dikotomisere<br />

de to tilgange <strong>og</strong> gøre den ene<br />

korrekt <strong>og</strong> den anden <strong>for</strong>kert, kan<br />

<strong>og</strong>så være et yderligere bidrag<br />

til en kontekstløs moraliseren.<br />

Jo mere rigtighed, eksperterne<br />

introducerer, jo mere <strong>for</strong>kerthed<br />

skabes der, jf Foucault om moderne<br />

magt.<br />

Et eksempel på en universel<br />

tankegang, er, at <strong>for</strong>fatterne<br />

skriver, at ”diskurser, der skaber<br />

subjekt-objektrelationer, ikke<br />

bidrager til at skabe en bedre social<br />

verden”. Det er vel et lidt <strong>for</strong><br />

universelt udsagn. Feks. kan flere<br />

konkrete <strong>for</strong>hold i organisationer<br />

være af en art, hvor det kan være<br />

medarbejdernes eneste mulighed<br />

at få beskrevet deres arbejdsmiljø<br />

inden <strong>for</strong> denne realistiske<br />

tilgang, <strong>for</strong> at sikre, at de gennem<br />

dokumentation tages alvorligt.<br />

Diskursen om arbejdsmiljø har vel<br />

netop muliggjort opmærksomhed<br />

<strong>og</strong> indsats ift vilkår, der ikke tidligere<br />

blev betragtet som relevante.<br />

Det betyder ikke, at der ikke <strong>og</strong>så<br />

kan være negative konsekvenser<br />

af denne diskurs.<br />

Det fører mig til et andet<br />

spørgsmål. Der refereres<br />

ofte til hensigten: at skabe en<br />

bedre social verden. En bedre social<br />

verden kan vel ikke defineres<br />

universelt? Denne indvending er<br />

samtidig min indvending mod<br />

B. Pearces position i <strong>for</strong>hold til<br />

moralske konflikter, hvor han kan<br />

være på kanten af at mene, at hvis<br />

vi alle bare lærte at kommunikere<br />

anerkendende, ville konflikter<br />

ikke opstå. Ideen om at alle har<br />

gode hensigter, som er en af <strong>for</strong>fatternes<br />

præmisser, vil jeg selv<br />

betragte som en metodisk position<br />

<strong>og</strong> ikke et relevant udsagn om alle<br />

mennesker i organisationer.<br />

En anmeldelse er en invitation<br />

til en bedømmelse, hvorved<br />

anmelderen positionerer <strong>for</strong>fatterne<br />

<strong>og</strong> sig selv i en subjekt-objektrelation.<br />

Her må læserne afgøre,<br />

om anmeldelsen her bidrager til<br />

en bedre verden?<br />

20 Systemisk Forum 4/2007


Annonce<br />

Systemisk Forum


En bevidning<br />

Depressiv? Kværulant<strong>for</strong>rykt?<br />

eller måske ligefrem normal?<br />

Fie Lønborg er uddannet socialpædag<strong>og</strong> <strong>og</strong> har siden<br />

1989 arbejdet med familier i en <strong>systemisk</strong> referenceramme.<br />

Foruden at være redaktør på herværende tidsskrift er Fie<br />

Lønborg koordinator <strong>og</strong> familierådgiver i en af otte Servicebutikker<br />

- København Kommunes tilbud om gratis,<br />

anonym rådgivning til sårbare familier.<br />

Denne artikel blev skabt i to<br />

omgange: først i afmagt <strong>og</strong> -<br />

ja, nærmest - sorg over at vi inden<strong>for</strong><br />

de offentlige systemer skaber<br />

situationer, der er direkte skadelige<br />

<strong>for</strong> menneskers selvværd, <strong>for</strong><br />

deres tro på det, de oplever <strong>og</strong> i<br />

det hele taget <strong>for</strong> deres gode liv.<br />

Jeg kunne ikke <strong>for</strong>lige mig med,<br />

at disse ting skete med mig som<br />

tilskuer, uden at jeg handlede på<br />

det. Men hvordan handle uden at<br />

skade Rasmus? eller selv få ørene i<br />

en kollegial maskine, hvor påstand<br />

mod påstand kommer til at fylde?<br />

Disse overvejelser endte med en<br />

beslutning om at <strong>for</strong>mulere en<br />

bevidning, der skulle stå alene,<br />

ukommenteret.<br />

Artiklen er altså ikke et skoleeksempel<br />

på, hvorledes<br />

man arbejder med bevidning.<br />

Efter at have <strong>for</strong>muleret bevidninger<br />

på Rasmus’ aktuelle<br />

situation, læste jeg det højt <strong>for</strong><br />

ham <strong>og</strong> <strong>for</strong>klarede min hensigt.<br />

Rasmus <strong>for</strong>tæller selv, at bevidningen<br />

gav ham tillid til, at han<br />

faktisk blev taget alvorligt <strong>og</strong><br />

styrkede ham meget.<br />

Jeg har ikke tidligere brugt<br />

bevidning i mit arbejde, men<br />

blev under en samtale med ham<br />

klar over, at en bevidning måske<br />

kunne være en nyttig hjælp.<br />

Rasmus <strong>og</strong> hans familie er<br />

blevet anonymiseret i artiklen,<br />

men det skyldes alene min<br />

insisteren. Rasmus ønskede tvært<br />

i mod at stå frem med navn, <strong>for</strong><br />

han så artiklen som”min mulighed<br />

<strong>for</strong> at få en stemme udadtil. Andre<br />

hører mig tilsyneladende ikke”.<br />

Baggrund: Rasmus har gennem<br />

de sidste 5 år brugt Servicebutikken<br />

som det sikre sted,<br />

hvor der altid var et menneske at<br />

tale med, når hans behov <strong>for</strong> at<br />

blive hørt af en uden<strong>for</strong>stående<br />

blev <strong>for</strong> påtrængende. For et par<br />

måneder siden gik det imidlertid<br />

endelig op <strong>for</strong> mig, at det ikke<br />

22 Systemisk Forum 4/2007


var nok at blive hørt <strong>og</strong> ud<strong>for</strong>dret<br />

på sin oplevelse af verden, sine<br />

værdier <strong>og</strong> sin måde at håndtere<br />

modgang & succes, frustrationer<br />

& glæder på. Det var heller ikke<br />

bekræftende nok at <strong>for</strong>stå, at jeg<br />

synes, at han tacklede sin situation<br />

beundringsværdigt. Hans oplevelser<br />

skulle lige netop bevidnes.<br />

Gennem årene har jeg lært<br />

Rasmus at kende som en<br />

særdeles omsorgsfuld <strong>og</strong> ansvarlig<br />

far til sine to børn. Han har stor<br />

empati <strong>for</strong> dem på deres <strong>for</strong>skellige<br />

udviklingstrin, er omhyggelig<br />

med at servere sund <strong>og</strong> nærende<br />

mad <strong>og</strong> klarer i det hele taget sin<br />

lille families hverdag på en fuldstændig<br />

adækvat måde.<br />

Ovenstående afsnit hører naturligvis<br />

slet ikke hjemme i<br />

denne artikel, men jeg bringer den<br />

ikke desto mindre, <strong>for</strong> jeg er bange<br />

<strong>for</strong>, at der blandt mine læsere -<br />

Nej, ikke dig, men en af de andre<br />

læsere - sidder en dygtig kollega,<br />

som vil stille spørgsmål til, om<br />

det nu <strong>og</strong>så er helt troværdigt, det,<br />

som Rasmus <strong>for</strong>tæller......<br />

Om sit <strong>for</strong>mål med at komme<br />

til Servicebutikken i dag<br />

kan jeg høre Rasmus <strong>for</strong>tælle, at<br />

* han overvejer at søge stats<strong>for</strong>valtningen<br />

om fælles <strong>for</strong>ældremyndighed<br />

over sine <strong>og</strong><br />

ex-samleveren, Marias, to børn,<br />

Systemisk Forum<br />

men <strong>og</strong>så at han er i tvivl om han<br />

psykisk kan holde til processen<br />

endnu engang.<br />

* Jeg kan <strong>og</strong>så høre, at han<br />

<strong>for</strong>tæller, at hans tillid til at den<br />

institution, som han oplever har<br />

undertrykt ham hver eneste gang<br />

han har været i kontakt med den<br />

<strong>og</strong> som i følge den nye lov om <strong>for</strong>ældreansvar<br />

skal være besluttende<br />

myndighed, kan ligge et meget<br />

lille sted.<br />

Om de symptomer, som gør<br />

Rasmus bekymret over,<br />

hvad han kan holde til, <strong>for</strong>tæller<br />

han at<br />

* han nu på 5. år har store koncentrationsproblemer,<br />

<strong>og</strong> han<br />

sover så dårligt, at han har oplevelsen<br />

af, at han ikke har sovet<br />

i samtlige 5 år. Hans læger har<br />

sagt, at han har en depression <strong>og</strong><br />

har henvist ham til <strong>for</strong>skellige<br />

<strong>for</strong>mer <strong>for</strong> psykiatrisk behandling,<br />

d<strong>og</strong> uden ændringer.<br />

* en anden professionel mener<br />

simpelthen, at hans optagethed af<br />

den modstand, han har mødt, er<br />

tegn på alvorlig sindsyge.<br />

* på grund af de mange syge-<br />

dage, der ledsagede søvnløsheden<br />

<strong>og</strong> den manglende koncentration,<br />

mistede han sit arbejde ret hurtigt<br />

efter par<strong>for</strong>holdets ophør.<br />

* han <strong>for</strong>tæller <strong>og</strong>så, at vennekredsen<br />

er blevet meget lille, <strong>for</strong><br />

han magter ikke at vedligeholde<br />

kontakten. Det betyder - <strong>for</strong>tæller<br />

han - at han til stadighed nosser<br />

rundt i egne cirkler, bortset fra,<br />

når børnene er hos ham.<br />

Oplevelsen af ensomhed <strong>og</strong> magtesløshed<br />

har indimellem været tæt<br />

på at føre ham til selvmord.<br />

Om det, der udløste disse<br />

symptomer, hører jeg Rasmus<br />

<strong>for</strong>tælle at<br />

* Maria, med begrundelsen at<br />

hun ikke kunne få sin økonomi til<br />

at hænge sammen på anden måde,<br />

krævede den fulde <strong>for</strong>ældremyndighed<br />

inklusiv en samværsordning,<br />

der indebar flest dage med<br />

børnene hos hende.<br />

I den proces oplevede Rasmus,<br />

at Maria mistænkeliggjorde ham<br />

over<strong>for</strong> såvel Overpræsidiet som<br />

By- <strong>og</strong> Landsretten. Han <strong>for</strong>talte,<br />

at hun således slap afsted med at<br />

sige, at hun mente at kunne konstatere<br />

på hans mails, at han var<br />

begyndt at drikke <strong>og</strong> tillige nok<br />

levede temmelig ustabilt.<br />

* Rasmus <strong>for</strong>talte <strong>og</strong>så, at Maria<br />

omtalte ham som usamarbejdsvillig.<br />

Det har fået ham til at føle sig<br />

udnyttet <strong>og</strong> nærmest misbrugt, <strong>for</strong><br />

han har beredvilligt lånt hende<br />

sin bil, han har altid <strong>for</strong>talt om,<br />

hvordan børnene har haft det hos<br />

ham, <strong>og</strong> hvad de har været optaget


af. Han har bagt kage til en <strong>for</strong>æl-<br />

dredag, selv om det var ”hendes<br />

dag”, <strong>og</strong> han har taget fri <strong>for</strong> at<br />

følge børnene til læge <strong>og</strong> andre<br />

steder - altså <strong>og</strong>så på ”hendes”<br />

dage. Endvidere <strong>for</strong>tæller Rasmus,<br />

at Maria på sin side ikke svarer<br />

på hans spørgsmål om hendes<br />

større <strong>og</strong> mindre beslutninger<br />

vedrørende børnene<br />

* men, <strong>for</strong>tæller Rasmus, at hun<br />

kan påstå at børnene har problemer<br />

i henholdsvis skole <strong>og</strong> daginstitution,<br />

kan gøre ham vred, <strong>for</strong><br />

institutionerne synes tværtimod at<br />

ungerne har det rigtig godt.<br />

Om sine oplevelser med<br />

systemets institutioner har<br />

jeg især bemærket at Rasmus<br />

<strong>for</strong>tæller at<br />

* det mest krænkende <strong>for</strong> ham er,<br />

at myndighederne har ladet alle<br />

disse påstande hænge i luften. De<br />

har på intet tidspunkt rekvireret<br />

dokumentation <strong>for</strong> beskyldningerne,<br />

<strong>og</strong> når Rasmus ved møderne<br />

tilbagevendende hos alle instanser<br />

har <strong>for</strong>eslået de professionelle at<br />

indhente udtaleleser fra børnenes<br />

institutioner, er det blevet afvist<br />

som unødvendigt.<br />

* når Rasmus insisterer på at<br />

tale om den undertrykkelse han<br />

oplever, siger sagsbehandlerne:<br />

”Lad os nu kikke fremad <strong>og</strong> være<br />

konstruktive. Der er ingen grund<br />

til at rippe op i alt det gamle”.<br />

* Når Rasums siger, at han ikke<br />

føler sig hørt <strong>og</strong> <strong>for</strong>stået, har svaret<br />

været: ” Det er n<strong>og</strong>et, der sker<br />

i dit eget hoved. Det må du søge<br />

behandling <strong>for</strong> i et andet regi”.<br />

* Skolen har - indtil en pædago-<br />

gisk konsulent blev tilkaldt - ment,<br />

at Rasmus ikke havde ret til at<br />

løbende at blive in<strong>for</strong>meret om<br />

børnenes situation.<br />

* Rasmus <strong>for</strong>tæller, at han har<br />

modtaget et referat fra et møde,<br />

hvor han står som deltager ved<br />

mødet, selv om han end ikke vidste<br />

at det pågældende møde blev afholdt,<br />

<strong>og</strong> altså ikke delt<strong>og</strong>. Fælles<br />

<strong>for</strong> referater fra div. myndigheder<br />

er, at Marias indlæg refereres<br />

omhyggeligt, men at hans sjældent<br />

refereres.<br />

* I referat fra et andet møde frem-<br />

går det, at ”parterne ikke ønsker<br />

mægling”, til trods <strong>for</strong> at Rasmus<br />

har bedt om det to gange <strong>og</strong> er<br />

blevet afvist, <strong>for</strong>di Maria ikke<br />

ønskede det.<br />

*Afslutningsvis nævner Rasmus<br />

sit svære dilemma igen: Han<br />

ønsker stærkt at få den tabte<br />

<strong>for</strong>ældremyndighed tilbage, men<br />

han er rædselsslagen ved tanken<br />

om konsekvenserne ved eventuelt<br />

endnu engang at blive underkendt<br />

som ansvarlig far.<br />

* På spørgsmålet om hvor<strong>for</strong> han<br />

ønsker den delte <strong>for</strong>ældremyndighed,<br />

hører jeg ham svare, at han<br />

ønsker at få del i beslutningsprocesserne<br />

omkring børnene.<br />

* På spørgsmålet om, det er en<br />

mulighed <strong>for</strong> ham at vende den<br />

anden kind til <strong>og</strong> komme videre,<br />

svarer han, at han <strong>for</strong> sin egen<br />

skyld er nødt til at stille krav om<br />

at blive hørt <strong>og</strong> bekræftet som en<br />

god-nok-far.<br />

24 Systemisk Forum 4/2007


Dagsorden<br />

Systemisk Forum<br />

General<strong>for</strong>samling i <strong>STOK</strong><br />

General<strong>for</strong>samlingen afholdes<br />

fredag d. 9. november 2007 kl 17.00<br />

på Fuglsøcentret, Mols<br />

1. Valg af dirigent (mødeleder). Der kan vælges 2 dirigenter<br />

2. Valg af referent (-er)<br />

3. Forelæggelse <strong>og</strong> godkendelse af <strong>for</strong>mandens beretning<br />

4. Beretning fra udvalgene, de lokale kontaktpersoner, nordisk<br />

samarbejde <strong>og</strong> internationalt<br />

5. Forelæggelse <strong>og</strong> godkendelse af revideret regnskab<br />

6. Fastlæggelse af kontingent samt budget <strong>for</strong> nyt regnskabsår.<br />

7. Valg til bestyrelsen. På valg: Ole Nygaard, Jacob Mosgaard<br />

<strong>og</strong> Susan Harnow<br />

8. Valg af bestyrelsessuppleanter<br />

9. Forslag til medlemmer af kursusudvalget<br />

10. Forslag til medlemmer af bladudvalget<br />

11. Valg af to revisorer<br />

12. Evt.


Nyt fra Lokalgrupperne<br />

Der har været en fantastisk opbakning, <strong>og</strong><br />

vi har haft gode stunder i lokalgruppen. Nu<br />

har vi samlet en masse viden, mange meninger<br />

<strong>og</strong> nye tanker, som bliver omsat til<br />

en artikel i det næste nummer af FORUM.<br />

Den kommende sæson er ikke planlagt<br />

endnu.<br />

Vi arbejder på at lave en temaaften om<br />

EVIDENS.<br />

Og vi tager gerne imod nye ideer til<br />

<strong>STOK</strong>-østjylland.<br />

Bodil Burian, Inge Kjærgaard <strong>og</strong> Poul<br />

Gamborg<br />

Kontakt os på burian@burian.eu.com<br />

<strong>STOK</strong>-Bornholm<br />

Kontaktperson <strong>for</strong> lokalgruppen er<br />

Solvejg Rosenkilde Nielsen<br />

Tempelvej 7<br />

3740 Svaneke<br />

56 49 65 62<br />

rosenkil@tiscali.dk<br />

<strong>STOK</strong>-Østjylland<br />

…<strong>og</strong> hvad er det nu det betyder<br />

Hvad er evidens? Videnskabeligt bevis <strong>for</strong><br />

effekt.<br />

Evidens er videnskabeligt bevis, som <strong>for</strong>skerne<br />

er nået frem til ved brug af videnskabelige<br />

metoder.<br />

Hvis der er evidens <strong>for</strong> effekten af en bestemt<br />

behandling, betyder det, at der findes<br />

videnskabeligt bevis <strong>for</strong>, at behandlingen har<br />

den ønskede effekt.<br />

Kontaktperson <strong>STOK</strong>-Østjylland:<br />

Bodil Burian,<br />

Elverdalsvej 68,<br />

8270 Højbjerg.<br />

Tlf. 86 27 47 23<br />

<strong>STOK</strong>-Nordsjælland<br />

Vedr. næste arrangement <strong>og</strong><br />

optagelse på mailliste<br />

henvendelse til<br />

lokalgruppens kontaktpersoner<br />

Bettina Vestergaard,<br />

&<br />

Margit Kristiansen,<br />

26 Systemisk Forum 4/2007


Nyt fra Lokalgrupperne<br />

Systemisk Forum<br />

<strong>STOK</strong> - Sydjylland<br />

Den 30.maj havde vi en meget vellykket aften med Elena Smith. Som på en meget inspirerende<br />

<strong>og</strong> spændende måde <strong>for</strong>talte om narrativitet, herunder brugen af stilladsspørgsmål. På<br />

grund af de næsten 50 tilmeldinger var vi nødsaget til at finde andre lokaler end de planlagte.<br />

Det er dejligt med den slags positive ud<strong>for</strong>dringer.<br />

Næste arrangement bliver onsdag den 24. oktober kl. 19.00 i Familiecentrets nye lokaler:<br />

El-vej 2A, 6000 Kolding. Her vil der blive afholdt en workshop om supervision med overskriften<br />

At arbejde med at bringe liv til din faglighed gennem supervision<br />

En workshop om supervision <strong>og</strong> dens videre <strong>for</strong>løb i praksis.<br />

Med fokus på:<br />

• Det anerkendende aspekt i supervisionen<br />

• Hvordan de anerkendende relationer skaber <strong>for</strong>andring i praksis<br />

• Hvordan understøttes supervisionens videre liv i praksis<br />

• Hverdagen efter supervisionen<br />

• Ideen om en supervisionspartner<br />

Følgende personer vil stå <strong>for</strong> at guide Jer igennem aftenen:<br />

Anne Marie Villumsen. Cand.Psych. Ansat som adjunkt på Den Sociale Højskole i Århus.<br />

Med<strong>for</strong>fatter til B<strong>og</strong>en ”Mere Anerkendelse i Børnehøjde” (2007). Arbejdserfaring - fra<br />

PPR <strong>og</strong> MST - med børnepsykol<strong>og</strong>iske vurderinger, børnesamtaler, supervision, familiebehandling<br />

& undervisning.<br />

Jesper Lai Knudsen. Sygeplejerske <strong>og</strong> Systemisk konsulent. Arbejder med <strong>terapi</strong>, supervision,<br />

organisationskonsultation, samt videns<strong>for</strong>midling <strong>og</strong> rådgivning om depression. Mange<br />

års erfaring inden <strong>for</strong> psykiatrien med ledelse <strong>og</strong> projektarbejde.<br />

Se endvidere www.lai-sk.dk<br />

Martin Oksbjerg. Socialrådgiver. Familiebehandler i Vejle kommune. Kompetencer inden<br />

<strong>for</strong> børne <strong>og</strong> familiesamtaler.<br />

Tilmelding skal ske til undertegnede senest mandag den 22. oktober<br />

Vi håber på at se mange! Med venlig hilsen<br />

Marion Sullmann Martin Oksbjerg<br />

Frydvej 8 Hollændervej 27, 1.<br />

6000 Kolding 6000 Kolding<br />

75 52 72 39 / 26 70 76 45 20 67 90 44<br />

marion.sul@stofanet.dk oksbjerg@stofanet.dk


Nyt fra Lokalgrupperne<br />

Vi har nu to arrangementer tilbage under<br />

overskriften her i 2007 ”Dilemnmaer”<br />

Der er ændret i efterårets pr<strong>og</strong>ram således<br />

at temaet ”Ud<strong>for</strong>dringer i at arbejde under<br />

samme tag med <strong>for</strong>skellige terapeutiske/behandlingsmæssige<br />

udgangspunkter” blev<br />

flyttet til den 4. september.<br />

De sidste to sidste to temaer bliver således:<br />

den 11.10.2007 ”De to-kulturelle familier”<br />

Denne aften vil der komme et oplæg ”udefra”,<br />

fra en lærer på VUC i Aalborg som har<br />

stort kendskab med arbejdet i det to-kulturelle<br />

felt.<br />

5.12.2007: Hvordan kan vi bevare vores<br />

nysgerrighed i et samfund med fokus på det<br />

målbare?<br />

Her på det sidste møde i 2007, vil vi planlægge<br />

datoer <strong>og</strong> temaer <strong>for</strong> næste års netværks<br />

arrangementer.<br />

Ved hvert af vores arrangementer er der, en<br />

eller flere som melder sig til at være tovhol-<br />

<strong>STOK</strong>-Nordjylland<br />

Dilemmaer<br />

er overskriften <strong>for</strong> alle arrangementer i 2007!<br />

der i <strong>for</strong>hold til emnet. Oftest er der et oplæg,<br />

hvor der efterfølgende er der mulighed<br />

<strong>for</strong>, at dele tanker <strong>og</strong> idéer som oplægget har<br />

givet deltagerne enten over egen praksis eller<br />

i <strong>for</strong>hold til n<strong>og</strong>et man er blevet kl<strong>og</strong>ere<br />

på.<br />

Temaerne er <strong>for</strong>slag over emner, som optager<br />

de personer, som deltager i planlægningen.<br />

Temaerne er <strong>for</strong>slag <strong>og</strong> der er altid<br />

mulighed <strong>for</strong> andre temaer eller ideer, hvis<br />

der kommer emner man bliver optaget af.<br />

Alle møder er fra kl. 19.00 til 21.00 <strong>og</strong> holdes<br />

på ”Løvenborg”, Løvenborgparken 145,<br />

9400 Nørresundby. tlf. 98190366.<br />

Såfremt du er interesseret <strong>og</strong> vil høre mere<br />

om netværksgruppen, kan du kontakte kontaktpersonen<br />

<strong>for</strong> lokalgruppen i Nordjylland:<br />

Bente Jensen, Dall Møllevej 43, 9230<br />

Svenstrup, tlf. 22472427 eller mail bjefb@aalborg,dk<br />

eller privat på tlf. 98381114.<br />

28 Systemisk Forum 4/2007


Nyt fra Lokalgrupperne<br />

Systemisk Forum<br />

<strong>STOK</strong>-Vestjylland<br />

STUDIEKREDS I <strong>STOK</strong> VESTJYLLAND<br />

<strong>STOK</strong> VESTJYLLND INVITERER TIL DELTAGELSE I STUDIEKREDS OM<br />

NARRATIV TEORI OG PRAKSIS<br />

Studiekredsen planlægges til at strække sig over 5 tirsdage, ca. en gang om måneden. Stikord<br />

til muligt indhold:<br />

”Den narrative samtale”, teori <strong>og</strong> praksis ud fra Michael Whites model <strong>for</strong> narrativ<br />

<strong>terapi</strong>. ”Det narrative univers”, Om baggrunden <strong>for</strong> den narrative tænkning <strong>og</strong> terapeutiske<br />

praksis. Hvad er en historie i narrativ betydning, dominerende historier <strong>og</strong><br />

undtagelser. identitet <strong>og</strong> handlemuligheder. Bevidning. Eksternalisering. Supervision,<br />

outsider witness group. mv..<br />

Studiekredsen er tænkt som et sted, hvor vi drøfter læste tekster, deler erfaringer <strong>og</strong> bruge<br />

studiekredsen som øverum.<br />

Første gang den. 9 oktober 2007 kl. 19 - 21.30<br />

Sted: I Holstebro. Nærmere besked om hvor vil blive oplyst efter tilmeldingsfristens udløb.<br />

Tilmelding til undertegnede gerne snarest <strong>og</strong> senest 5. oktober.<br />

Vel mødt<br />

Mette Westergaard<br />

Kontaktperson <strong>STOK</strong> Vestjylland<br />

Mette_west@hotmail.com


<strong>STOK</strong><strong>–</strong>Fyn inviterer:<br />

Onsdag 10.10.07. kl. 18.30 - 21.30, i<br />

Familiehuset Tarup, Rugårdsvej 46-C ,<br />

5000 Odense C<br />

Der vil under temaet<br />

mangfoldigheden i det <strong>systemisk</strong>e arbejde på Fyn,<br />

være oplæg ved:<br />

* Birgit Johansen <strong>og</strong> Anne Grethe Ankersen,<br />

Familiehuset, Tarup: Et tegneterapeutisk<br />

<strong>for</strong>løb med en pigegruppe.<br />

* Kristina Astrupgaard,<br />

Spise<strong>for</strong>styrrelsesteam, OUH: At arbejde<br />

narrativt/eksternaliserende med patienter, der<br />

lider af en spise<strong>for</strong>styrrelse.<br />

* ??<br />

Der vil afsluttende være tid til erfaringsudveksling<br />

Der kan købes kaffe/the<br />

Tilmelding senest 01.10.07 til:<br />

<strong>STOK</strong>-Fyn: Per Wermuth,<br />

pw@Psykol<strong>og</strong>erneFilosofgangen3.dk<br />

Reserver i øvrigt!!!:<br />

05.11.07 , kl. 18.30 <strong>–</strong> 21.30<br />

<strong>STOK</strong>-Sydsjælland<br />

EFTERÅRSTRÆF <strong>STOK</strong>-Sydsjælland!<br />

På vores sidste møde i <strong>for</strong>året, kom der flere gode<br />

<strong>for</strong>slag til oplægsholdere <strong>og</strong> fremtidige arrangementer.<br />

Vi har fulgt op på et af <strong>for</strong>slagene <strong>og</strong> har<br />

fået MAY SCHARLING til at komme <strong>og</strong> <strong>for</strong>tælle<br />

om ”Kreative refleksioner” :<br />

ONSDAG DEN 10. OKTOBER KL. 19 <strong>–</strong> CA. 21<br />

Samme sted som sidst, Islingeskolen, Chr. Richardsvej<br />

33, 4760 Vordingborg i mødelokalet på<br />

1. sal ( det tidligere Familiecenter).<br />

May vil <strong>for</strong>tælle om brugen af meta<strong>for</strong>er i familiebehandling<br />

med en særlig præsentation af billedmaterialet<br />

Visual Explorer <strong>og</strong> dets anvendelsesmulig-<br />

heder, bl.a som grundlag <strong>for</strong> refleksion.<br />

May Scharling er socialrådgiver <strong>og</strong> familieterapeut<br />

<strong>og</strong> har i mange år været leder af diplomuddannelsen<br />

på De Sociale Højskoler. Derudover har hun<br />

selvstændig praksis i familie<strong>terapi</strong> <strong>og</strong> arbejder bl.a<br />

med metodeudvikling <strong>og</strong> undersøgelser/samtaler<br />

med børn <strong>og</strong> unge.<br />

Alle interesserede fagpersoner er velkomne, så har<br />

du en kollega, der endnu ikke er medlem af <strong>STOK</strong>,<br />

så inviter gerne hende/ham med.<br />

Tilmelding til Bente Steen på bentesteen@hotmail.<br />

com <strong>–</strong> eller tlf. 56 66 30 48 senest den 1. oktober<br />

2007.<br />

På gensyn!<br />

Judith Klitgaard <strong>og</strong> Bente Steen<br />

Kontaktpersoner <strong>for</strong> <strong>STOK</strong>-sydsjælland<br />

30 Systemisk Forum 4/2007


Samtaler med<br />

Børn<br />

1. dags konference med psykol<strong>og</strong>, specialist i<br />

klinisk psykol<strong>og</strong>i<br />

Haldor Øvreeide<br />

Den 28. november 2008 i Skibby<br />

Det er os en stor ære at kunne præsentere Haldor<br />

Øvreeide på Toftemosegaard. Haldor Øvreeide<br />

har i mere end 25 år arbejdet med børne- <strong>og</strong><br />

familiesager både inden<strong>for</strong> PPR-området, på<br />

specialskole <strong>og</strong> som chefpsykol<strong>og</strong> i børne- <strong>og</strong><br />

ungdomspsykiatrien. I dag ejer <strong>og</strong> driver han<br />

Institut <strong>for</strong> Familie <strong>og</strong> Relationsudvikling <strong>og</strong><br />

gæster ofte Danmark med sine personlige <strong>og</strong><br />

inspirerende kurser <strong>og</strong> <strong>for</strong>edrag. Han er bl.a.<br />

<strong>for</strong>fatter til bøgerne; ”At tale med børn”,<br />

”Forældrefokuseret arbejde med børn” <strong>og</strong> ”Marte<br />

Meo”.<br />

Målgruppe: Alle der arbejder inden<strong>for</strong> den sociale,<br />

pædag<strong>og</strong>iske <strong>og</strong> social psykiatriske sektor.<br />

Dato: 28. november 2007, kl. 9.00-16.00<br />

Sted: Toftemosegaard, 4050 Skibby (evt. andet sted i<br />

Nordsjælland/København området).<br />

Pris: 1.675 kr. inkl. moms <strong>og</strong> <strong>for</strong>plejning.<br />

Tilmelding: Inden d. 1/10-07 enten via vores<br />

hjemmeside (elektorniske tilmeldings<strong>for</strong>mular),<br />

eller via e-mail til post@toftemosegaard.dk eller<br />

ved at ringe efter kursusfolder med<br />

tilmeldings<strong>for</strong>mular.<br />

-------------------------------------------------------------------------------------------<br />

Bemærk, at vi <strong>og</strong>så tilbyder supervision,<br />

kurser, <strong>for</strong>edrag, coaching, udviklingsprojekter,<br />

teambuilding, Solution-focused communication<br />

kurser, o.m.a.<br />

Toftemosegaard<br />

Center <strong>for</strong> udvikling <strong>og</strong> <strong>for</strong>andring Manderupvej 3,<br />

4050 Skibby. Tlf. 47528360.<br />

www.toftemosegaard.dk<br />

Systemisk Forum


<strong>STOK</strong> inviterer …<br />

Maggie Carey<br />

LEVEL III: 19. <strong>–</strong> 23. november 2007<br />

En intensiv workshop i narrativ <strong>terapi</strong><br />

Få trænet din brug af narrative metoder til egen praksis<br />

Her er chancen <strong>for</strong> at få et dybere kendskab til den narrative <strong>terapi</strong> <strong>og</strong> dens<br />

metoder. Det er en workshop <strong>for</strong> terapeuter der ønsker at videreudvikle deres<br />

narrative praksis. Den giver hver enkelt deltager mulighed <strong>for</strong> at ud<strong>for</strong>ske teorien<br />

<strong>og</strong> dens metoder gennem undervisning <strong>og</strong> øvelser. Fokus er på at deltagerne trænes<br />

i efterfølgende at bruge metoderne i egen praksis. N<strong>og</strong>le af de metoder, der<br />

undervises i er ”scaffolding”, samtaler i re-authoring <strong>og</strong> re-membering <strong>og</strong><br />

praksisser som eksternalisering <strong>og</strong> outsiderwitness.<br />

Maggie Carey er internationalt kendt <strong>og</strong> har ry <strong>for</strong> at være en dygtig underviser.<br />

Hun er tilknyttet Dulwich Centre, hvor hun både laver <strong>terapi</strong> <strong>og</strong> underviser.<br />

Gennem mange år har Maggie Carey arbejdet sammen med Michael White.<br />

Pågældende workshop er en <strong>for</strong>tsættelse af level I <strong>og</strong> level II, der blev afholdt i<br />

hhv. 2005 <strong>og</strong> 2006 med Maggie Carey. Kursister fra disse kurser kan nu tilmelde<br />

sig level III. Andre kursister, der ønsker at deltage, skal kunne dokumentere hvilke<br />

andre narrative kurser, de har deltaget i, som kvalificerer dem til deltage på level<br />

III niveau. Efter aftale med Maggie Carey vil der i 2008 blive afholdt et 5 dages<br />

narrativ kursus level IV <strong>og</strong> i 2009 vil et to ugers kursus (level V <strong>og</strong> VI) blive<br />

afholdt i Adelaide i Australien.<br />

Ligeledes efter - aftale med Maggie Carey - påtænkes et nyt level I kursus i uge 46<br />

eller 48 i november 2007, som kommer til at <strong>for</strong>egå i Jylland. Se nærmere herom i<br />

næste nummer af Systemisk Forum.<br />

Forløb: Alle dage fra kl. 9 <strong>–</strong> 16.<br />

Max. deltagere: 35 personer.<br />

Tilmeldingsfrist: 6. august 2007.<br />

Sted: I København.<br />

Pris: 5.800 kr. <strong>for</strong> medlemmer af <strong>STOK</strong> <strong>og</strong> 6.500 kr. <strong>for</strong> ikke-medlemmer.<br />

Tilmelding sker ved giroindbetaling til <strong>STOK</strong>, BG Bank, konto nr. 4568826 eller<br />

ved bankoverførsel reg. nr. 3434 <strong>og</strong> konto nr. 4568826. Husk dit navn,<br />

medlemsnummer, adresse <strong>og</strong> mailadresse samt arbejdssted.<br />

For nærmere oplysninger:<br />

Fra Bestyrelsen: Kirsten Bjerregaard, Lisbeth Villumsen, Dorte Nikolaisen.<br />

32 Systemisk Forum 4/2007


<strong>STOK</strong> inviterer …<br />

Systemisk Forum<br />

Maggie Carey<br />

5 dage<br />

En intensiv workshop i narrativ <strong>terapi</strong><br />

Få trænet din brug af narrative metoder til egen praksis<br />

Her er chancen <strong>for</strong> at få et dybere kendskab til den narrative <strong>terapi</strong> <strong>og</strong> dens metoder. Det er en workshop<br />

<strong>for</strong> terapeuter der ønsker at videreudvikle deres narrative praksis. Den giver hver enkelt deltager<br />

mulighed <strong>for</strong> at ud<strong>for</strong>ske teorien <strong>og</strong> dens metoder gennem undervisning <strong>og</strong> øvelser. Fokus er på at<br />

deltagerne trænes i efterfølgende at bruge metoderne i egen praksis. N<strong>og</strong>le af de metoder, der undervises<br />

i er ”scaffolding”, samtaler i re-authoring <strong>og</strong> re-membering <strong>og</strong> praksisser som eksternalisering <strong>og</strong><br />

outsiderwitness.<br />

Maggie Carey er internationalt kendt <strong>og</strong> har ry <strong>for</strong> at være en dygtig underviser. Hun er tilknyttet<br />

Dulwich Centre, hvor hun både laver <strong>terapi</strong> <strong>og</strong> underviser. Gennem mange år har Maggie Carey arbejdet<br />

sammen med Michael White.<br />

Pågældende workshop tæller som level one. Der er påtænkt en level two workshop med Maggie Carey i<br />

2008. Begge disse niveauer er nødvendige <strong>for</strong> dem, der er interesseret i at starte på Michael Whites<br />

internationale uddannelse i Narrativ <strong>terapi</strong>.<br />

Workshopdato: d. 26.-30. november 2007, alle dage fra kl. 9-16<br />

Max deltagere: 30 personer<br />

Tilmeldingsfrist: d. 1. oktober 2007<br />

Sted: Et centralt sted i Jylland<br />

Pris: 5.900 kr. <strong>for</strong> fuld <strong>for</strong>plejning <strong>for</strong> medlemmer <strong>og</strong> 6.500 <strong>for</strong> ikke-medlemmer.<br />

Tilmelding sker ved girobetaling til Stok, BG Bank, konto nr: 456 8826 eller ved bankoverførsel reg.nr.<br />

3434 <strong>og</strong> konto nr: 456 8826<br />

Husk: Dit navn, adresse <strong>og</strong> mailadresse, samt navn på dit arbejdssted.<br />

For nærmere oplysninger:<br />

Lisbeth Villumsen, mail: post@livviadial<strong>og</strong>.dk<br />

Dorte Nikolaisen, mail: dortenik@stofanet.dk


SYSTEMISKE KURSER i 2008<br />

NU EFTER SOCIALMINISTERIETS REGLER.<br />

DEN 5-ÅRIGE UDDANNELSE I SYSTEMISK TEORI OG PRAKSIS<br />

Kurserne er på 9 x 2 dage over 3 x 1 år + 4. <strong>og</strong> 5. års overbygning.<br />

BASISÅRET starter d.18. februar 08 i Århus: Pris = 21.900 kr. inkl. fuld <strong>for</strong>plejning.<br />

2. ÅRET starter i d. 21. februar 08 i Århus: Pris = 22.400 kr. inkl. fuld <strong>for</strong>plejning.<br />

3. ÅRET starter d. 25. feb. 08 i Vejle eller Århus: Pris = 22.400 kr. inkl. fuld <strong>for</strong>plejning.<br />

4. ÅRET: Overbygning d. 28. feb. 08 i Århus Pris = 38.000 kr. inkl. fuld <strong>for</strong>plejning<br />

Alle kurser i Århus: Kaløvig Bådehavns kursuscenter: Åstrup Strandvej 68 A, 8541 Skødstrup<br />

WIOL: Cand. psych. Ole Nygaard - Familiekonsulent/psykoterapeut Winnie Ørting<br />

For yderligere oplysninger: Se hjemmeside: WIOL.dk<br />

inpraxis 2008<br />

TILBYDER FØLGENDE UDDANNELSESFORLØB<br />

Systemisk <strong>og</strong> narrativ <strong>terapi</strong> <strong>for</strong> psykol<strong>og</strong>er. I<br />

Systemisk <strong>og</strong> narrativ <strong>terapi</strong> <strong>for</strong> psykol<strong>og</strong>er. II<br />

Systemisk konsulentuddannelse <strong>for</strong> psykol<strong>og</strong>er <strong>og</strong> andre akademikere. I<br />

Systemisk <strong>og</strong> narrativ konsulentuddannelse. I<br />

Systemisk <strong>og</strong> narrativ konsulentuddannelse. II<br />

Supervisoruddannelse <strong>for</strong> psykol<strong>og</strong>er. Systemisk<strong>–</strong>narrativ<strong>–</strong>eksistentiel<br />

(i samarbejde med cand.psych. Vibe Strøier)<br />

Udviklingsgruppe <strong>for</strong> psykol<strong>og</strong>er. Start september 2008<br />

Supervisionsgrupper <strong>for</strong> psykol<strong>og</strong>er med henblik på autorisation<br />

Start januar <strong>og</strong> august 2008<br />

Wiol · Kursus- <strong>og</strong> konsulentfirma v. Cand. Psych. Ole Nygaard <strong>og</strong> Systemisk terapeut Winnie Ørting · Havgårdsvej 43 · 8240 Risskov<br />

organisationsudvikling<br />

Giro 0 14 01 12 · Telefon/fax: 86 17 13 15 · Mobil: 20 64 00 65 / 20 64 54 80 · www.Wiol.dk e-mail: Ole@Wiol.dk / Winnie@Wiol.dk<br />

behandling<br />

supervision <strong>og</strong> coaching<br />

undervisning<br />

Langesvej 37, 3400 Hillerød<br />

TILMELDING<br />

Rekvirer tilmeldingsblanket via vores hjemmeside:<br />

www.inpraxis.dk hvor du <strong>og</strong>så kan læse mere om<br />

uddannelser <strong>og</strong> øvrige aktiviteter hos inpraxis<br />

Cand.psych Annette Mortensen, am@inpraxis.dk, 28898130<br />

Cand.psych Ane Wermer, aw@inpraxis.dk, 22620251<br />

Cand.psych Janne Graff, jg@inpraxis.dk, 40537886<br />

34 Systemisk Forum 4/2007<br />

DesignWorks


2. okt.<br />

9. okt<br />

10.okt<br />

10.okt<br />

11. okt<br />

24.okt<br />

30.okt<br />

5. nov<br />

KURSUS- & AKTIVITETSKALENDER<br />

Ledelse som en relationel proces<br />

v/ Kenneth J. Gergen<br />

Sted: Ingeniør<strong><strong>for</strong>ening</strong>ens Mødecenter, København<br />

Arrangør: Synergi HRM<br />

Nærmere oplysninger: www.synergi-hrm.dk<br />

Studiekreds<br />

Medlemsarrangement<br />

Arrangør: <strong>STOK</strong>-Vestjylland<br />

Nærmere oplysninger: Se andet sted i bladet<br />

Mangfoldigheden i det <strong>systemisk</strong>e arbejde<br />

på Fyn<br />

Medlemsarrangement<br />

Arrangør: <strong>STOK</strong>-Fyn<br />

Nærmere oplysninger: Se andet sted i bladet<br />

Kreative refleksioner v/ May Scharling<br />

Medlemsarrangement<br />

Arrangør: <strong>STOK</strong>-Fyn<br />

Nærmere oplysninger: Se andet sted i bladet<br />

”De to-kulturelle familier”<br />

Medlemsarrangement<br />

Arrangør: <strong>STOK</strong>-Nordjylland<br />

Nærmere oplysninger: Se andet sted i bladet<br />

Workshop om supervision<br />

Medlemsarrangement<br />

Arrangør: <strong>STOK</strong>-Sydjylland<br />

Nærmere oplysninger: Se andet sted i bladet<br />

Ansigtstab <strong>og</strong> moralske dilemmaer - hvordan<br />

anvende en relationel etik?<br />

v. Gitte Haslebo & Maja Loua Haslebo<br />

Sted: Ingeniør<strong><strong>for</strong>ening</strong>ens Mødecenter,<br />

København<br />

Arrangør: Synergi HRM<br />

Nærmere oplysninger: www.synergi-hrm.dk<br />

Medlemsarrangement<br />

Arrangør: <strong>STOK</strong>-Fyn<br />

Nærmere oplysninger: Se andet sted i bladet<br />

Systemisk Forum<br />

9. nov<br />

9. -10.<br />

nov.<br />

19.-23.<br />

nov<br />

26.-30.<br />

nov.<br />

5. dec<br />

5. - 6. dec<br />

27.- 30.<br />

Aug.<br />

08<br />

<strong>STOK</strong>’s general<strong>for</strong>samling<br />

Sted: Fuglsøcentret<br />

Arrangør: <strong>STOK</strong><br />

Nærmere oplysninger: se andet sted i bladet<br />

<strong>STOK</strong>’s årsmøde<br />

Sundhed <strong>og</strong> Sygdom<br />

Sted: Fuglsøcentret<br />

Arrangør: <strong>STOK</strong><br />

Nærmere oplysninger: se indstikket<br />

Narrativ <strong>terapi</strong>, Level III v/ Maggie<br />

Carey<br />

Arrangør: <strong>STOK</strong><br />

Nærmere oplysninger: www.danskstok.dk<br />

Intensiv workshop i narrativ <strong>terapi</strong>.<br />

v/ Maggie Carey<br />

Arrangør: <strong>STOK</strong><br />

Nærmere oplysninger: www.danskstok.dk<br />

Hvordan kan vi bevare vores nysgerrighed<br />

i et samfund med fokus på det målbare?<br />

Medlemsarrangement<br />

Arrangør: <strong>STOK</strong>-Nordjylland<br />

Nærmere oplysninger: Se andet sted i bladet<br />

2 dages workshop med Ben Furman:<br />

d.5.: Løsningsfokuserede samtaler med børn<br />

d.6.: Reteaming<br />

arrangør: Svaneke kurser & Rådgivning<br />

Sted: Bornholm<br />

Nærmere oplysninger: Solvejg R. Nielsen<br />

tlf.56 49 65 62, mail: rosenkil@tiscali.dk<br />

Nordisk Kongress, Bergen<br />

Arrangør: Norsk <strong><strong>for</strong>ening</strong> <strong>for</strong> familie<strong>terapi</strong><br />

(NFFT)<br />

Nærmere oplysninger: www.nfft.no


Afsender:<br />

<strong>STOK</strong> v/ Irene Berri<br />

Søhøj 19,<br />

4050 Skibby<br />

Eftersendes til ovenstående adresse ved varig flytning<br />

ID-nr 91761<br />

<strong>STOK</strong>’s Årsmøde 2007<br />

Den 9. <strong>og</strong> 10. november<br />

Fuglsøcentret på Mols<br />

Sundhed <strong>og</strong> sygdom<br />

- diagnoser på godt <strong>og</strong> ondt<br />

Hovedoplægsholdere:<br />

Søren Hertz, Børne- <strong>og</strong> ungdomspsykiater, PsykCentrum<br />

Kirsti Haaland, Specialist i klinisk psykol<strong>og</strong>i Østensjø<br />

familiekontor <strong>og</strong> psykol<strong>og</strong>isk institut, Universitetet i Oslo”.<br />

<strong>STOK</strong>s general<strong>for</strong>samling afholdes fredag kl. ca. 17.<br />

Deltagerpriser: Medlem Ikke-medlem<br />

Enkeltværelse: 2700,- 3200,-<br />

Dobbeltværelse: 2400,- 2900,-<br />

Uden overnatning: 2100 2600,-<br />

Du er først på deltagerlisten, når din betaling er registreret hos <strong>STOK</strong>.<br />

Betaling sker til girokonto 456 8826 eller bankkonto 3434 456 8826<br />

Hvis du ønsker at betale via EAN regning sendes EAN-nummer til ireneberri@mail.dk.<br />

Vær opmærksom på at betaling via EAN-nummer er meget langsom, <strong>og</strong> husk at der<br />

skal påføres navn på samtlige deltagere, hvis der betales samlet.<br />

Betalingsfristen er 9. oktober.<br />

Har du lyst til at lave en workshop med relation til Årsmødets<br />

tema: Sundhed <strong>og</strong> sygdom!<br />

Så skriv snart til Kirsten Bjerregaard (k.bjerregaard@get2net.dk) eller<br />

Dorte Nikolajsen (dortenik@stofanet.dk).<br />

Hvis din workshop skal nå med i pr<strong>og</strong>rammet, skal du sende overskrift <strong>og</strong> omtale<br />

senest d. 31.8.<br />

1

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!