systemisk forum - STOK – Dansk forening for systemisk terapi og ...

SYSTEMISK FORUM
Ole Nygård: s. 4
Nyt fra bestyrelsen
Kirsti Haaland: s. 6
Børn og skilsmisser -
et børneperspektiv
på familieomformninger
Søren Hertz: s. 10
Håb, mod og uanede
muligheder - et børne- &
ungdomspsykiatrisk perspektiv
Anette Mortensen: s. 16
Boganmeldelse af
Gitte Haslebo-nyhed
Ole Nygård: s. 18
Boganmeldelse af
Michael White-nyhed
Fie Lønborg: s. 22
Depressiv?
Kværulantforrykt?
eller måske ligefrem normal?
2007 , 20. årgang nr. 4
ISSN 1600-2954

Medlemsblad for
Dansk forening for Systemisk Terapi Og Konsultation
Bestyrelsen
Ole Nygaard, formand 86 17 13 15 ole@wiol.dk
Havgårdsvej 43, 8240 Risskov
Irene Berri 48 18 43 98 ireneberri@mail.dk
Kirsten Bjerregaard 40 17 85 83 k.bjerregaard@get2net.dk
Susan Harnow 22 19 59 79 suharn@gladsaxe.dk
Jacob Mosgaard 51 64 14 99 jacob.mosgaard@gmail.com
Lisbeth Villumsen 97 76 41 74 post@livviadialog.dk
Dorte Nikolaisen 86 32 62 60 dortenik@stofanet.dk
Henvendelse til foreningen
Vedrørende indmeldelse og kontingent
Irene Berri 48 18 43 98 ireneberri@mail.dk
Vedrørende indholdet i bladet
Fie Lønborg 48 24 82 40 redaktionen@danskstok.dk
Vedrørende hjemmesiden
Jacob Mosgaard 51 64 14 99 admin@danskstok.dk
Vedrørende foreningen i øvrigt 86 17 13 15
Ole Nygaard
Medlemsskab (gældende for et kalenderår).
Alm. Medlemskab inkl. “Fokus på familien” kr. 550,-. Sambo 300,-. Studerende (fuldtids-) 350,-.
Støttemedlemskab for institutioner inkl. ”Fokus på familien” årligt kr. 1.200,-
Indbetales på Giro 4 568 826 til STOK v. Irene Berri,Søhøj 19, 4050 Skibby
Medlemsskabet dækker året
Kursusudvalg
Giro 3 58 34 57
Lokale kontaktpersoner
Per Wermouth Fyn 66 19 31 44 pw@psykologernefilosofgangen3.dk
Solvejg Rosenkilde Nielsen Bornholm 56 49 65 62 rosenkil@tiscali.dk
Marion Sullmann Sydjylland 26 70 76 45 marion.sul@stofanet.dk
Martin Oksbjerg Sydjylland 20 67 90 44 oksbjerg@stofanet.dk
Bodil Burian Østjylland 86 27 47 23 burian@burian.eu.com
Bente Jensen Nordjylland 98 38 11 14 bje-fb@aalborg.dk
Mette Westergaard Midtvestjylland 97 42 90 76 mette_west@hotmail.com
Bettina Vestergaard, Nordsjælland 48 25 08 20 familiekons@yahoo.dk
Margit Kristiansen, Nordsjælland. 59 93 23 01 admi@granhojen.dk
Bente Steen Sydsjælland 56 66 30 48 bentesteen@hotmail.com
Judith Klitgaard Sydsjælland 55 96 94 50 judithklitgaard@yahoo.dk
Systemisk Forum udgives af bestyrelsen og redigeres af bladudvalget.
Sendes til alle medlemmer af foreningen. Oplag 500 stk.
2 Systemisk Forum 4/2007

Bladudvalget består af
Svend Aage Rasmussen
35 38 45 04
Fie Lønborg
48 24 82 40
Susan Harnow
22 19 59 79
Mikael Brauner
35 26 49 90
Manuskripter sendes til
e-mail:
redaktionen@danskstok.dk
Send materialet som en vedhæftet
fil på e-mail.
Artikler o.lign. skal gerne ledsages
af et digitalt foto og en kort
beskrivelse af forfatteren.
Annoncepriser for medlemmer
1 side 4.000 kr., ½ side 2.000 kr.
1/4 side 1.000 kr
Priser for ikke-medlemmer forhandles.
Hjemmesiden
www.danskstok.dk
webmaster
Mikael Brauner
E-mail:
admin@danskstok.dk
Forsideillustration:
Bente Christensen,
Billedkunstner i Risskov,
tlf. 86 17 05 76.
Deadlines i 2007
1. marts
1. juni
1. september
1. december
Bladet udkommer 6-7 uger senere
Systemisk Forum
Redaktionelt
Redaktionen vil på denne plads henlede læsernes opmærksom-
hed på to store begivenheder i 2008:
På side 21 annoncerer den norske forening for familieterapi,
NFFT, den forestående nordiske kongres i familieterapi. Kongressen
afholdes hvert tredie år, og i 2008 er det igen NFFT’s
tur. Alt tyder på at det kan blive en særdeles spændende kongres.
Overskrifterne lægger op til at sprænge de almindelige konferencerammer,
så der er al mulig grund til at være opmærksom på
invitationen. Flyers kan downloades hos på www.NFFT.no
I sommeren 1997 mødtes de norske og danske redaktioner på
Schæffergården i Gemtofte. Deres mision var at udgive et fællesnummer
af de to foreningers blade. Bladet blev en succes.
Efter 5 år mødtes derfor redaktionerne igen - denne gang i en
udviddet gruppe, idet den svenske forening SFFT deltog. Det
andet fællesblad udkom i sommeren 2002 og også det blev
modtaget varmt af læserne.
Nu er der gået næsten 6 år, og når dette blad er udkommet har
de tre redaktioner endnu engang holdt et fælles redaktionsmøde.
Denne gang i Halmstad, hvor SFFT afholder årsmøde sidst i
september. Målet er at udgive det tredie nordiske fællesblad
som nr 1 i 2008. Det betyder, at det næste blad, du kommer til
at sidde med, er produceret som et fællesprojekt. Den norske
redaktion har valgt temaet, der tænkes som en appetitvækker
til den nordiske kongres senere samme år.
Vi vil hermed opfordre vores annoncører til at være opmærksomme
på denne - næsten - enestående mulighed for at komme
ud til rigtig mange læsere.
Det ser ud til at blive et fyldigt blad, så vi kan ikke love at al
modtaget læsestof vil komme med i det pågældende blad. Men
så kommer det med i nr 2, 2008.
På gensyn på årsmødet.
Fie Lønborg

NYT FRA
BESTYRELSEN
KÆRT BARN HAR MANGE NAVNE:
En ”rigtig” dreng – krudt i røven
– hyperaktiv – DAMP – ADHD?
Sprogets skabende kraft må efterhånden anses
for at være et velkendt fænomen – der
er pokker til forskel på benævnelserne som f.eks.
terrorist – frihedskæmper eller ældrebyrde – det
grå guld. Sidstnævnte er endda lige kommet fra
positiv- til negativ-listen ifølge Beskæftigelsesminister,
Claus Hjort frederiksen (TV-avisen 1.9.07)
Og er det nu så vigtigt, hvad vi kalder forskellige
fænomener og tilstande? Det mener jeg, fordi
de samtidigt udtrykker holdninger, menneskesyn
og evt. påpeger en retning for handling. Tænk blot
på de forskellige benævnelser: Adfærdsvanskelig
– tilpasningsvanskelig – samspilsramt. En meget
aktiv ung skal jo ikke behandles, men skal tilbydes
aktivitetsmuligheder, hvor energien kan få – et
for samfundet – positivt forløb som f.eks. gennem
sport eller andre fysiske aktiviteter, hvor interessen
driver værket. Men lider den unge af en hjerneskade
eller en biokemisk forstyrrelse – som f.eks.
for lidt produktion af dopamin i hjernen, kunne en
behandling med medicin være værd at overveje.
I
min praktiktid som stud. psych. blev jeg kaldt til
en skole I Århus til en konference om en 11 årig
dreng, som især af klasselæreren blev betegnet som
meget ukoncentreret og uunderviselig i klassen. Jeg
blev sat til at udføre en WISC mhp. at teste, hvad der
var galt med drengen. Stor var min forundring under
testen – som jeg havde forudset sikkert måtte foregå
over flere omgange – da han i 1½ time i træk sad dybt
koncentreret og løste den ene opgave efter den anden.
4 Systemisk Forum 4/2007

Til slut sagde han ӯv Рhar du ikke flere opgaver
– det her er rigtig spændende”! På det efterfølgende
møde var lærerne målløse over testresultatet, og på
næste møde berettede lærerne om nærmest mirakler
i timerne – sproget er virkelig en skabende kraft!
I
den anden ende af skalaen: Vi havde på behandlingshjemmet,
Dalgården, en 9 årig dreng, som var
meget aktiv og svær at fastholde i nuet. Efter to års
intensiv kontakt, omsorg, intensivture, alenetid, og
uendelig tålmodighed, måtte vi tage i betragtning, at
der kunne være noget i hans hjerne, der var helt ude
af balance og vi måtte tænke i medicinske løsninger.
Nogle børn og unge bliver vitterligt rolige og
fokuserede ved at få f.eks Ritalin (minder
om amfetamin og kokain), der på børn og unge
virker ved at øge signalstoffet, dopamin i hjernen.
Men-men medicineringen af danske børn med
Ritalin er nærmest eksploderet i de senere
år. I fagbladet, Børn & unge fremføres i 24.8.07,
at for de seneste 9 år er -ifølge Lægemiddelstyrelsen
- brugen af lægeordinerede Ritalin til børn
steget med over 900%, og i aldersgruppen 10-14
år er den steget med 1344%. Samtidigt er salget
af Ritalin fra 1998 til 2006 steget med 2360%.
Jeg synes mønstret er velkendt – når en ny diagnose
kommer på markedet (omsorgssvigt, incest, cutting,
hyperaktivitet, DAMP, ADHD, PTSD, stress,
udbrændthed etc.) kommer der en voldsom stigning i
antal registreringer af den nye ”sygdom” – og en aktiv
medicinalindustri til ”behandling af sygdommen”.
Begreberne, SYGDOM og SUNDHED –
Diagnoser på godt og ondt, er aktuelle
som aldrig før, og netop dette kæmpetema er
STOK’s Årsmøde 2007 hovedtema – et tema
Systemisk Forum
næppe nogen familie i Danmark er uberørt af.
Så ønsker du aktivt at bidrage med en workshop
til debatten herom – eller være med til at
høre, hvad foredragsholdere og workshopholdere
fra Danmark og Norge har at sige om dette vigtige
emne, har du chancen ved at tilmelde dig STOK’s
Årsmøde, der afholdes d. 9. – 10. november i år.
Vi håber på din deltagelse.
På vegne af Bestyrelsen
Ole Nygaard.

Appetitvækker til årsmødet
BØRN OG SKILSMISSER –
Et barneperspektiv på
familieomformninger.
Kirsti Haaland har skrevet flere inspirerende bøger
om arbejdet indenfor det terapeutiske felt.
Den aktuelle artikel er epilogen fra bogen BØRN
OG SKILSMISSER - ET BARNEPERSPEKTIV PÅ FAMI-
LIEOMFORMNINGER, der udkom på forlaget Hans
Reitzel i 2003.
Kirsti Haalands seneste bog hedder ”LØFT og narrativer
i professionelle samtaler”og er udkommet
i en dansk udgave på Akademisk Forlag i år.
Kirsti Haaland er psykolog med speciale i klinisk
psykologi og familierådgivning. Hun har arbejdet med
par- og familieterapi i en lang årrække og er i dag ansat
ved Østersjø Familiekontor og ved psykologisk institut,
Universitetet i Oslo
Epilog:
Jeg vil her fortælle historien om
Lisa på 8 år. Hun og hendes
mor sidder på mit kontor efter
anbefaling fra læreren og sygeplejersken
henne på skolen. Lisa
bekymrer de voksne omkring sig
ved at være indesluttet og trist.
Pigen, som i fjor var tillidsfuld
og glad, er som forvandlet. Hun
klarer sig dårligt, både fagligt og
socialt. Hun trøstespiser og svarer
ikke, når de voksne forsøger
at finde ud af, hvad der er galt.
Inde på mit kontor viser hun med
al tydelighed, at hun heller ikke
ønsker at tale med mig; klæber
sig til sin mor og afgiver signaler
om, at hun ønsker, at de skal gå,
6 Systemisk Forum 4/2007

før de er kommet. Mor fortæller,
at de er blevet henvist til familiekontoret,
fordi far er flyttet ud, og
de skal skilles. Skolen mener, at
Lisas problemer er knyttet dertil,
og moderen ved ikke hvad hun
skal gøre. I telefonsamtaler med
far kritiserer hun ham, mens han
på sin side forsvarer sig. Forældrene
mener, at Lisas problemer
startede tidligt i efteråret, og at de
er knyttet til skolen, veninderne
og Lisas vanskeligheder med
regning. Når de voksne så leder
efter forklaringer, bliver Lisa stillet
en række spørgsmål, som gør
hende mere forvirret end tryg. Der
viser sig at have været en række
vanskelige situationer, som Lisa
har stået overfor i overgangen
fra den trygge ”småskole” til den
”skumle” storskole – 4. klasse.
Hvis vi ser situationen fra
Lisas perspektiv, er der
flere grunde til at melde sig ud:
Det blev efterår, det barske fritidshjem,
pigernes magtkamp,
skolen med alle dens krav; Lisa
var begyndt i 4. klasse. De første 3
år i den lille skole havde været en
leg, et lille fritidshjem i tråd med
den varme omsorg og tryghed,
Lisa var vant til at have hjemme.
I det barske miljø i 4. klasse følte
Lisa sig lidt ubeskyttet. Veninder
begyndte at sige, at de ikke ville
lege med hende, hvis hun ikke
havde barbiedukker med. Lisa
Systemisk Forum
kommer hjem og siger, at hun er
nødt til at have barbiedukker, som
hun kan give til de andre børn.
Mor siger, at det får hun ikke lov
til, bedstemor siger: ”Nej, det går
ikke”. De voksne, som tidligere
har været medspillere, bliver modstandere
og forstår ikke, at det er
nødvendigt at give noget væk for
at have veninder. Hun lister barbiedukkerne
ned i rygsækken, men
bliver opdaget af mor, mormor og
den voksne på ”fritteren”. Pigerne
siger: ”Du må ikke være med til at
lege” – mobbecirklen begynder.
Matematikstykkerne er alt for vanskelige,
bogstaverne er vanskelige
at sætte sammen, de voksne har
fået anderledes stemmer, de siger:
”Du er nødt til”, ”Du skal”,
og ”Hvad er det med dig Lisa?
Hvorfor kan du ikke klare det?”.
”Måske er Lisa en tu-
lipan, som har truk-
ket sig ned i løget?”
siger jeg. ”Tulipanen
ser vissen ud, men
det er kun bladene
på overfladen, der
er vissen. Næringen
er gået ned i løget”.
De bare kræver og kræver. Og en
dag kører det bare helt rundt for
Lisa. Det er, som om hun er på en
karrusel. Der er ballade og krav fra
alle sider. Hun har mistet fodfæstet,
hun lukker sig inde i sig selv og
prøver at beskytte sig. Hun spiser
og spiser og hygger sig med slik,
svulmer op og beskytter sig inde i
sit fedt, og alt forsvinder ligesom
og gør hende usårlig. De voksne
rundt om hende siger: ”Du må
ikke gøre sådan, du må ikke gøre
sådan, du må ikke gøre sådan….”.
De spekulerer på hvad der er galt
med Lisa og spørger og spørger…
Far flyttede pludselig en dag.
Mor sagde, de havde haft problemer
længe, men hun blev overrasket
og forskrækket over, at han
flyttede. ”Det hjælper ikke, at jeg
snakker med ham. Det må du prøve”,
siger mor. Lisa ringer til fars
mobiltelefon, og han bekræfter, at
han er flyttet for altid. Han skal
have samvær med hende, når han
er kommet i orden, og når mor vil,
siger han. Lisa føler sig magtesløs.
Når hun savner sin far, tør hun ikke
sige det til mor eller bedstemor,
for så får de et væmmeligt udtryk
i ansigtet og siger, at hvis han
gjorde noget, ville det jo være godt.
Her er det dem, der altid har bekræftet
hende og sagt, at ”Det her
skal nok gå fint” og ”Vi skal nok
få det i orden”, og som nu er holdt
op med det. Hun håber bare på, at

alt det dumme vil gå over, og har
bestemt sig for at vente. ”Jeg tror,
det går lidt bedre nu!”, siger hun.
Nogle gange
vokser tulipanspi-
rer nedad, fordi
de har vendt sig
bort fra verden.
De kan holde sig
nede i jorden i en
hel sæson, men
alligevel ven-
de sig og vokse
opad, når det
igen bliver forår.
Nogle uger senere, i begyndelsen
af marts, sidder mor
alene på mit kontor. Lisa har fået
lov at slippe. Mor og jeg drømmer
om foråret. ”Måske er Lisa en
tulipan, som har trukket sig ned i
løget?” siger jeg. ”Tulipanen ser
vissen ud, men det er kun bladene
på overfladen, der er vissen.
Næringen er gået ned i løget”.
Måske er det blevet sådan, at alt
det, de voksne rundt om Lisa gør,
kun føles som støj og ballade, og
at hun gemmer sig inden i fedt og
inde i sig selv for at undgå alle
de voksnes krav og spørgsmål.
Nogle gange vokser tulipanspirer
nedad, fordi de har vendt sig
bort fra verden. De kan holde
sig nede i jorden i en hel sæson,
men alligevel vende sig og vokse
opad, når det igen bliver forår.
Vi spekulerer: Hvordan skal hun
komme op? Hvordan kan vi skabe
det lys og den varme, tulipanen har
brug for, så den kan komme op?
Findes der gange, hvor Lisa er
”hendes gode, gamle pige”? Mor
fortæller en historie fra en dag,
hvor Lisa glædestrålende havde
fortalt, at hunden Leika havde
hørt, hvad hun sagde. ”Jeg sagde
SIT, og den satte sig og så på mig.
Den er den eneste, som hører efter,
hvad jeg siger”. Hvad er det hunden
Leika gør, som de voksne er
holdt op med? Voksne som bare
laver støj og træder på den lille tulipanspire?
Jo, Leika er tilgængelig,
den er der bare for hende! Og
når hun siger noget, bekræfter den
hende. Og i sit blik giver den Lisa
den varme, hun længes efter. Er
det muligt for os voksne at lære af
hunden? Kan vi være tilgængelige
for Lisa? At give hende bekræftelse
på det, hun gør, med hundens
klare blik: ”Jeg holder af dig”.
Er det solskin, tulipanen har
brug for? Vil det at se Lisa
som en tulipan gemt inden i et løg
føre til, at hun får lyst til at komme
ud i verden, op ad jorden? Først
må vi have tålmodighed, selv om
der kun kommer blade op. Det er
først i april/ maj, vi kan se hvilken
farve tulipanen har. Vi må ikke
begynde at brække bladene af
for at lede efter blomsten. Det er
tålmodighed, varme og tilgængelighed,
der skal til. Skal vi foretage
et botanisk eksperiment? Kan de
grundlæggende præmisser i den
naturlige dialog benyttes? Har
det, de voksne har gjort i de to
sidste år, næsten kun bidraget til
at trampe jorden hård rundt om
denne lille tulipan? Og måske har
de ikke passet godt nok på, sådan
Det er først i april/
maj, vi kan se hvil-
ken farve tulipa-
nen har. Vi må
ikke begynde at
brække blade-
ne af for at lede
efter blomsten.
Det er tålmo-
dighed, varme
og tilgængelig-
hed, der skal til.
8 Systemisk Forum 4/2007

at de, hver gang hun kommer
op og viser sig frem, har glemt
at ønske hende velkommen.
De er i stedet blevet fristet til
at stille de krævende spørgs-
Når bekymringen
indtager arena-
en, er det let at
se ukrudtet, der
vokser i bedet.
mål og vist deres fortvivlelse
og deres egen magtesløshed.
Måske ligger nøglen snublende
nær. Består den sol og varme,
tulipanen, tulipanen har brug,
af, at nogen gør, som den siger?
Når bekymringen indtager are-
Systemisk Forum
naen, er det let at se ukrudtet,
der vokser i bedet. Måske skulle
de voksne fjerne ukrudtet, så
tulipanen fik plads til at vokse?
Det er en dag i marts. En
måned er gået. Støj, krav,
”bør-er”, ”skal-er”, ”Hvad er
det?” Og også ”hvorfor” er fjernet.
De voksne har lært af hunden at
være tilgængelige, være der og
bekræfte det, Lisa gør, som er
godt for hende. Lisa sidder på
mit kontor i sin stol, og jeg fortæller
hende, at jeg tror, at hun
er en tulipan. Hun rejser sig og
tegner en tulipan, fordi min er
lidt skæv, og siger: ”Sådan ser en
ordentlig tulipan ud – den har en
fin blomsterkrone”. Det er endnu
kun marts, så hun har god tid til
at komme op til sommeren. ”Far
….. det sier du bare for å trøste, sa pjokken lokeglad.
Å nei, så menn sa moren og lo, jeg mente det jeg sa.
Det aller beste mor vet om er nemlig guttemann,
Som kommer hjem, og har med seg den første løvetann.
kommer og henter mig på lørdag”,
siger hun og smiler. ”I næste uge
får jeg ekstratimer i matematik, og
de driller ikke mere. De er holdt
op med at lege med Barbie, men
det er jeg ikke!” Alt går bedre og
bedre, og hun må nu også være
med til at lege. Hun synes ikke,
det er så underligt, at far er flyttet,
og tingene falder mere på plads.
Vil de voksne fortsætte med
bare at være som Leika, hunden.
Eller vil de voksne igen
begynde at trampe og kræve?
Det er spændende, fordi vi ikke
ser tulipanens farve før i maj.
Det er marts og fortsat vinter. Jeg
har fået en forsmag på foråret.
Jeg tænker på, hvad en ordentlig
relation er. Jeg nynner på Alf
Prøysens ”Den første Løvetann”

Appetitvækker til årsmødet
Håb, mod og uanede muligheder –
et børne- og ungdomspsykiatrisk perspektiv.
Med denne artikel inviterer
Søren Hertz os til at smugkigge
i hans nye bog, der er så ny,
at den endnu ikke er udkom-
met.
Uddraget er den foreløbige
indledningen til bogen, der
udkommer på Akademisk For-
lag foråret 2008 med arbejds-
titlen: Håb, mod og uanede
muligheder – et børne- og
ungdomspsykiatrisk perspek-
tiv.
Søren Hertz er børne- og ungdomspsykiater i det psykologiskpsykiatriske
team PsykCentrum i Hillerød.
Søren Hertz har en fortid som bl.a. formand for STOK og er
i øvrigt en flittig artikelskribent. Hans artikler kan læses på
www.psykcentrum.dk.
Denne bogs udgangspunkt er, at børn og unge i
vanskeligheder har uanede udviklingsmuligheder.
Børn og unge kommer af mange gode grunde i fastlåste
situationer, hvor de kan have brug for støtte til at finde en
vej videre med deres liv. Det, som umiddelbart fremtræder
problemfyldt, adfærdsvanskeligt eller sygt, udfordrer
og inviterer omgivelserne til at forstå det umiddelbart
uforståelige, men også til i fællesskab at gøre noget,
som er med til at gøre en forskel, noget, som er med til
at skabe udvikling.
Og bogen bevæger sig videre derfra ind i en faglig
og etisk drøftelse af, hvad denne tilgang med de
uanede udviklingsmuligheder får af betydning for vores
skoler, institutioner og for opbygning af det hjælpe- og
behandlingssystem, som børne- og ungdomspsykiatrien
er en del af. Bogen argumenterer for, at selve forventningen
om uanede udviklingsmuligheder åbner for en
vedholdende nysgerrighed – på udkig efter de åbninger
og potentialer, der kan være med til at ændre på tilsyneladende
fastlåste mønstre.
10 Systemisk Forum 4/2007

Bogen er skrevet af en børneog
ungdomspsykiater, som
på insisterende vis rejser spørgsmålet
om, hvad der skaber de bedste
betingelser for udvikling.
Systemisk Forum
Det er et stort og omfattende
tema, som der ikke eksisterer
absolutte svar på, men det
er vigtigt i de konkrete sammenhænge
på kreativ og energifyldt
vis at være på konstant udkig efter
udviklingspotentialerne. Bogen
beskriver to veje, der gensidigt
supplerer hinanden:
• På det konkrete plan at deltage i sammenhænge bygget på indbyrdes respekt, hvor det bliver
værdigt og muligt for barnet eller den unge at udvikle sig i en retning, der i sig selv er med til at
skabe nye forhåbninger til fremtiden. Og på en måde, hvor andre får lyst til at deltage i denne udviklingsproces
og også godt kan se, at det, de selv bidrager med, er med til at gøre en forskel.
• På det samfundsmæssige plan at se de børn og unge, som viser os problemerne, som dem, der gør
det på egne vegne, men også som spejlbillede på fænomener, der er større end dem selv. Denne
vej handler om de mulige svar på de stadig stigende ventelister og den begrænsede succes med
den store indsats i vores støtte- og hjælpesystem. Vejen rejser dermed nye temaer om brobygning
mellem det såkaldt almindelige og det specielle område og om de uanede udviklingsmuligheder
på det almindelige område.
Udtrykket uanede udviklingsmuligheder
handler om de
muligheder, som vi kan begynde
at ane, når vi sætter fokus på dem
– og det særlige er, at vi ikke aner,
hvor store disse muligheder er, før
vi er begyndt at få dem i spil og
dermed får øje på de første elementer
i en positiv forstærkende spiral.
Troen på og tilliden til de uanede
udviklingsmuligheder indtager en
central plads i bogens børne- og
menneskesyn. Dette børnesyn er
inspireret af og udviklet i forlængelse
af den moderne udviklingspsykologis
fokus på, at det aldrig
er for sent (Stern, 1995; 2000).
Alle mennesker konstruerer sig
selv lige fra fosterstadiet i et stadigt
samspil med deres omgivelser – og
tager identitetsmæssige, sociale og
følelsesmæssige temaer med sig,
som de sætter i spil i deres fortsatte
møder med deres omgivelser. De
inviterer dermed andre til et fællesskab
om udvikling.
De uanede udvik-
lingsmuligheder
dukker op ud af en
erkendelse af, at
helheden er mere
end summen af de
enkelte dele
De uanede udviklingsmuligheder
dukker op ud af
en erkendelse af, at helheden er
mere end summen af de enkelte
dele (Bateson, 1972/ 2005). Den
måde, som vi får delene til at
spille sammen på, åbner op for
det uanede og dermed det, der
kan udvikle sig til den nye helhed.
Dermed adskiller bogen sig fra
en traditionel positivistisk eller
fænomenologisk videnskab, som
er optaget af det, som ligner, det
som passer ind. Det betyder, at
denne bog vil være optaget af at
udforske de forskelle, der gør en
forskel. Den vil være på udkig
efter det, der ikke passer ind, fordi
det er lige her, invitationen til det
nye mønster, den nye adfærd, de
nye forståelser kunne ligge.
Kommunikation handler også
om forskelle, der gør en
forskel, dvs. forskelle, som gør
en forskel for andre. Som det vil
fremgå, er bogen optaget af sprogets
betydning, fordi sprog på så
afgørende vis er med til at skabe
den virkelighed, som vi kan få
øje på. Bogen vil præsentere det
teoretiske fundament omkring

Den (bogen) argu-
menterer dermed for
en bevidsthed og en
åbenhed om egne
foretrukne værdier,
således at de børn
og unge, forældre
og samarbejdspart-
nere, som man mø-
der, har en chance
for at forholde sig til
de bagvedliggende
ideer, som fagperso-
nen handler på.
sprogets betydning, men vil sam-
tidig være fyldt af eksempler på,
hvordan sproget åbner for nogle
muligheder og dermed nogle veje
videre – og lukker for andre. Den
argumenterer dermed for en bevidsthed
og en åbenhed om egne
foretrukne værdier, således at de
børn og unge, forældre og samarbejdspartnere,
som man møder,
har en chance for at forholde sig
til de bagvedliggende ideer, som
fagpersonen handler på.
Som allerede antydet, er bogen
fyldt med invitationer. Den inviterer
til nysgerrighed og til at
udvikle det uanede sammen. Dette
hænger sammen med bogens
grundsyn, der forholder sig til
adfærd og emotioner som kommunikation
og dermed som invitationer
til andre. Dermed ændrer
symptomer og problemadfærd
også karakter, fra fænomener,
som er i sig selv, til fænomener,
som kræver et gensvar. Og hvor
det på ingen måde er ligegyldigt,
hvilket gensvar som gives. Også
her handler det om den forskel,
som på kort og ofte især på lang
sigt gør en kæmpe forskel.
Problemer kan ses som udtryk
for frustrerede drømme og
processer, som ikke har udviklet
sig efter de involveredes ønsker.
Og det bliver vores opgave som
fagpersoner at tage imod de invitationer,
som andre kommer med til
os på en måde, hvor vi også bærer
med os håbet om, at vi i fællesskab
kan være med til at gøre denne forskel.
Bogen er dermed tænkt som
inspiration til andre, der arbejder
i et felt fyldt med disse frustrerede
drømme. Mit håb er, at ideerne
og de bagvedliggende værdier og
teorier kan være med til at åbne for
de uanede muligheder, som disse
børn og unge midt i det problematiske
også repræsenterer.
Bogen er i selve sin opbygning af
kapitler og afsnit loyal med det
internationalt anerkendte diagnosesystem
ICD-10 (WHO, 1994).
Samtidig udfordrer den selve den
medicinske model, som ICD-10
bygger på. Den holder fast i, at
psykiatri er andet og mere end
et medicinsk speciale, fordi den
beskæftiger sig med mennesker,
der er i konstant bevægelse. Bogen
bygger på et transdisciplinært
grundlag, hvilket betyder en særlig
opmærksomhed på det, der
bevæger sig ud over de adskilte
discipliner – og dermed hvordan
de enkelte videnskabelige discipliner,
herunder den medicinske,
kan komme til at spille sammen
på den mest udviklingsfremmende
måde. Der er tale om et grundlag,
der integrerer viden om børns
vanskeligheder med erfaring
med, hvordan der tages vare på
et udviklingsperspektiv i en samskabende
praksis. Kreativiteten,
håbet og modet er således indlejret
i disse opdaterede videnskabelige
kundskabsfelter, som i årenes løb
Bogen er i selve sin
opbygning af kapitler
og afsnit loyal med
det internationalt an-
erkendtediagnose- system ICD-10 (WHO,
1994). Samtidig udfor-
drer den selve den me-
dicinske model, som
ICD-10 bygger på.
12 Systemisk Forum 4/2007

har haft stor betydning for min
foretrukne praksis – kundskabsfelter,
som samtidig inviterer og
inspirerer ind i et samfundsmæssigt
perspektiv som beskrevet.
I
børne- og ungdomspsykiatrien
udgør diagnoserne et særligt
fænomen pga. vores position
som eksperter. Bogen argumenterer
for, at eksperter må gøre sig
ekstra umage for at forholde sig
til den komplekse virkelighed.
Diagnoserne får karakter af tilsyneladende
objektive størrelser, der
giver belæg for også at sige noget
om langtidsprognosen, i stedet
for et mere ydmygt udtryk for
øjebliksbilleder, der per definition
er individuelt baserede. Bogen
argumenterer for, at den mindste
beskrive- eller analyseenhed ikke
begrænses til neurobiologiske
forhold eller for den sags skyld det
enkelte individ, men udvides til at
omhandle individet i relation og i
samspil med sine omgivelser. Som
eksperter får man ofte afgørende
betydning også for andre menneskers
fremtidsmuligheder i kraft af
den måde, fænomener benævnes.
At benævne et barn eller ungt
menneske tidligt følelsesmæssigt
frustreret eller skadet er et af
de klassiske eksempler på dette,
hvor det i denne beskrivelse bliver
endog meget svært at få øje på håbet
og på de positive fremtidsmuligheder.
Filosoffer som Løgstrup
Systemisk Forum
og Kierkegaard har betonet disse
temaer i deres syn på det gode
hjælpearbejde – som inspiration
og som etisk fordring.
Bogen forholder sig dermed
også til en dominerende
samfundsmæssig diskurs, den
normaliserende tradition. Diskursen
ses og beskrives i et langt
mere udbredt perspektiv end blot
børne- og ungdomspsykiatriens.
Normalisering opstår i samspillet
mellem mennesker og dukker op i
de samfundsmæssige institutioner,
hvor komplekse samspilsmønstre
reduceres til en oplevelse af
problemet som tilhørende nogen.
Fænomener beskrives som tilhørende
individet, problemer ses
som noget i barnet eller den unge
iboende. Alternativet til denne
samfundsmæssige diskurs er et
fokus væk fra det reducerende
og dermed hen mod et fokus på
de sammenhænge, som også i sig
rummer potentialerne for forandring.
Når spørgsmålet ”er dette
udtryk for psykiatri?” dukker
op, først og fremmest hos
forældre eller hos fagpersoner, så
er det udtryk for en tvivl og nogle
gange også en magtesløshed hos
de pågældende. Mit udgangspunkt
i mødet med børnene og de unge
sammen med dem, der føler sig
magtesløse og i tvivl, er, at der
midt i tvivlen og magtesløsheden
også ligger en opfordring, en
invitation til at forstå det, som
endnu ikke er blevet hørt, forstået
eller blevet taget vare på på en
tilstrækkelig konstruktiv måde. En
opfordring til at hjælpe med til at
finde en vej videre.
Hvis vi bevarer håbet og modet til
at lede efter de ændringspotentialer,
der ligger indlejret i eller lige
ved siden af det problematiske, så
åbner mødet med psykiatrien også
for en vej væk fra bekymring og
usikkerhed.
Hvis vi bevarer håbet
og modet til at lede
efter de ændrings-
potentialer, der lig-
ger indlejret i eller lige
ved siden af det pro-
blematiske, så åbner
mødet med psykia-
trien også for en vej
væk fra bekymring
og usikkerhed.
Håbet og modet er afgørende
for at kunne gøre det, der
sker, stort. Og det bliver muligt
i kraft af den respekt, som er
så afgørende i mødet med børn
og unge, der bærer på stærke
negative følelser, der har vokset

sig dominerende – i kraft af de
identitetsprægende historier, som
de ofte bærer med sig af ældre og
nyere dato. Spørgsmålet om skyld
dukker ofte op, hos børnene og de
unge, hos forældrene, men også
hos fagpersoner, bl.a. fordi ansvar
og skyld traditionelt bliver koblet
tæt til hinanden. Bogen adskiller
ansvar fra skyld, kobler ansvar til
ønsket om at deltage i udvikling
og pointerer samtidig betydningen
af ikke at forøge skyldfølelsen,
men samtidig heller ikke at blive
så forsigtig for ikke at aktivere
følelsen af skyld, at man i ren ærbødighed
ikke benævner temaer,
som fra et andet perspektiv kunne
synes afgørende at få fokus på.
Børne- og ungdomspsykiatrien
er et ungt speciale
indenfor lægevidenskaben. Det er
dannet ved en sammensmeltning
af det lidt ældre speciale børnepsykiatri
og ekspert området med
det særlige fokus på de unge og de
unge voksne. Det unge speciale er
i fuld gang med at blive formet og
beskrevet – og bogen her skal ses
som et indspil i denne proces og
dermed også et ønske om at præge
processen.
Som lægestuderende var jeg meget
tæt på at opgive ideen om at
blive læge. Da jeg manglede 1 år
af mit studium, søgte jeg orlov
og havde på daværende tidspunkt
ikke forventet at vende tilbage til
lægestudiet. Gode venner overbeviste
mig dog om det modsatte,
men også efter endt studium var
jeg fortsat meget i tvivl. Mødet
med psykiatrien overbeviste mig,
her fandt jeg mit ståsted – og
dermed min fremtidige orientering
og arbejdsplads. Efter en
årrække på forskellige børne- og
ungdomspsykiatriske afdelinger
og på Skolepsykiatrisk Center i
Københavns kommune befinder
jeg mig nu i PsykCentrum, et psykologisk-psykiatrisk
team sammen
med 3 kliniske psykologer i
Hillerød. Fællesskabet med Gitte
Haag, Anita Kyhl og Flemming
Sell har siden 2000 udgjort et af
fundamenterne for mit arbejde.
Psykiatriens udvikling ligger
mig – bl.a. i kraft af min
historie – særligt på sinde. Bogen
sætter fokus på den afgørende
betydning, som præcis håbet og
modet har for vores tilgang og
dermed vores muligheder for at
gøre en forskel, uanset baggrunden
for vanskelighederne. Håbet
om at kunne være med til at gøre
en forskel, således at folk får en
oplevelse af, at de er i stand til
at komme videre med deres liv.
Håbet om at kunne være med
til at gøre så meget en forskel
– eller så mange forskelle – at
dominerende problemmættede
historier kan blive erstattet af nye
muligheder, nye eller anderledes
fællesskaber og nye narrativer.
Modet der holder nysgerrigheden
ved lige – og dermed sørger for
at vi ikke henfalder til rutiner og
handlemåder uafhængigt af den
konkrete sammenhæng, som man
som undersøger og behandler
måtte befinde sig i.
Bogen har karakter af en
mosaik med forskellige
indspil af mere teoretisk og mere
praksis-nært tilsnit. I bogens ånd
har jeg interviewet Peter Lang og
Jørn Nielsen, begge afgørende
inspirationskilder, således at de
særskilt kommer til at bidrage
til bogen. Og så er det en særlig
glæde for mig, at Lina har givet
mig lov til at lave en udskrift af
dele af de to første samtaler, som
jeg i 2005 havde med hende og
hendes forældre. Jeg er taknemmelig
for dette. Samtidig får jeg
lyst til at understrege, at indspillet
fra forløbet med hende på en måde
også er en illustration af de mange
andre mere indirekte indspil fra
nogle af de børn, unge, forældre
og samarbejdspartnere, som i mit
arbejde har gjort et uudsletteligt
indtryk på mig. Det minder mig
om, at mit arbejde som børne- og
ungdomspsykiater former sig som
et privilegium, hvor mennesker
tør at lade en anden se på det mest
sårbare og samtidig det mest dyrebare.
Selve det har i årenes løb
indgydt respekt og stor ydmyghed
14 Systemisk Forum 4/2007

fra min side for på bedste vis at
være med til at skabe konstruktive
veje videre.
Bogen er fyldt med eksempler
fra mit daglige arbejde med
børn, unge, familier og samarbejdspartnere.
Jeg er blevet
opfordret til at vise konkret, hvad
jeg stiller op i de mange forskellige
sammenhænge, som jeg er
en del af. Jeg har valgt at følge
opfordringen, men vil samtidig
pointere, at bogen ikke på nogen
måde er tænkt som en ”manual
for god praksis”. Eksemplerne
har således udelukkende karakter
af inspiration. Samtidig kan de
mange eksempler give indtryk
af en succes-ratio i mit arbejde,
som virkeligheden ikke kan
hamle op med. Jeg vil dermed
pointere, at det også er lærdommen
fra det ikke succes-fyldte,
der har været med til at bringe
mig videre i faglig udvikling.
Ideen med bogen er at give
inspiration til andre, der har
berøring med nogle af psykiatriens
mange ansigter. Den bygger
på et teoretisk fundament, men
er samtidig formet på en måde,
hvor andre kan få inspiration til
at lade håbet og modet få de nye
muligheder til at spire. Tanken
er, at mosaikken skal være med
til at give denne inspiration.
Nogle er optaget af redskaber,
hvilket er meget forståeligt. Jeg
Systemisk Forum
selv er optaget af at gøre det, jeg
er involveret i, stort – på en måde,
hvor mange får lyst til at bidrage til
det nye. Min erfaring er, at når folk
forstår meningen i det, der skal ske,
så har de ofte også redskaberne til
at komme videre. Så bogen er indirekte
fyldt med redskaber, indlejret i
bogens mosaikker. Stikordsregistret
bag i bogen kan benyttes til at finde
frem til disse redskaber.
Nogle er optaget af
redskaber, hvilket er
meget forståeligt.
Jeg selv er optaget
af at gøre det, jeg
er involveret i, stort
– på en måde, hvor
mange får lyst til at
bidrage til det nye.
Min erfaring er, at
når folk forstår me-
ningen i det, der
skal ske, så har de
ofte også redska-
berne til at komme
videre.
D ette betyder samtidig, at man
læseteknisk kan gribe bogen
an på to forskellige måder. Mit øn-
ske er selvfølgelig, at bogen læses
med den fortløbende inspiration
og ide, som den er skrevet ud fra.
Dog kan afsnittene om de diagnostiske
kategorier også benyttes
som udgangspunkt for at bruge
bogen som opslagsværk og som
inspiration i forhold til kontakten
med enkelte børn eller unge. Den
er bygget op om 8 hovedafsnit,
hvor temaerne om håbet, modet
og de uanede muligheder bliver
udmøntet, tematiseret og beskrevet
i såvel teoretiske som mere
praksis-nære sammenhænge. De
8 hovedafsnit er rundet af med et
afsnit med særligt afklarende betragtninger.
I tilfælde af at bogen
bliver brugt som opslagsværk vil
det være en fordel at orientere
sig i de indledende kapitler til de
enkelte underafsnit.
Bogen er tiltænkt en position
som en grundbog i børne- og
ungdomspsykiatri til brug for såvel
dem, der arbejder i det sociale,
det pædagogiske, det psykologiske
og det psykiatriske fagfelt – og for
dem, der er på vej til at uddanne
sig indenfor disse områder. Den
kan også læses af forældre og andre
med særlig interesse for disse
temaer. Endelig kunne jeg ønske
mig, at den kom til at stå på hylden
hos de beslutningstagere, der er
med til at forme, værdibasere og
organisere fremtidens sundhedsvæsen
og sociale velfærd.

Boganmeldelse
Maps
of narrative practice
Forfatter:
Michael White
Forlag:
W.W. Norton & Compagny, Inc. 2007
288 sider. $ 25.95
Anmeldelse af :
Cand. Psych. Ole Nygaard
Ole@wiol.dk - www.WIOL.dk
Michael Whites mål med
denne helt nye bog er at
bringe mange af hans terapeutiske
udforskninger fra de sidste 20 år
ind i et enkelt bind.
Dette må siges at være et vellykket
projekt – og det på en måde, der
såvel begrebsmæssigt som sprogligt
er udført i den klareste form,
jeg endnu har læst af forfatteren.
Michael White præsenterer
og gennemgår:
1. Externalizing Conversations
2. Re-Authering Conversations
3. Re-Membering Conversations
4. Definitional Ceremonies
5. Conversations That Highligt
Unique Outcomes
6. Scaffolding Conversations
Alle 6 områder indeholder
en teoretisk/begrebsmæssig
præsentation, én eller flere cases,
dejligt klare figurer/skemaer med
visuelle præsentationer af casen
systematiseret i et diagram og
afsluttende konklusioner. Især
kapitlet om Re-Authering Conversations
er overdådigt udstyret
med figurer/diagrammer, hvor
casene bliver forbilledligt systematiseret.
Alle med interesse for narrativ
terapi – såvel nybegyndere
som meget erfarne – vil kunne få
stort udbytte af denne bog. Som
underviser i ”Systemisk og narrativ
teori og praksis” vurderer jeg
endvidere, at bogen er lige til at
omsætte til holdundervisning.
Med denne bog har Michael
White fået styrket
sine ”pædagogiske sider”. Sammenlignet
med f.eks. bogen,
Re-authoring lives fra 1995, har
han undgået de ekstremt mange
og lange komplicerede sætninger
med mange indskudte bisætninger.
Bevares - han kan stadig
ikke undslå sig at starte mange
begrebsafklaringer med en længere
opremsning af, hvad begrebet
IKKE er, inden han kommer til
16 Systemisk Forum 4/2007

selve begrebsafklaringen, men
selve sætningskonstruktionerne
er afgjort mere læsevenlige – ligesom
selve kerne-budskaberne
kan forstås første gang (selv af
mig ).
OVERRASKELSER:
I
kapitlel 4 om Definitional
Ceremonies med udførlig
eksemplificering af Outsider
Witness Group (OW) praksisser,
præsenterer Michael White
en udstrakt brug af hvad jeg kun
kan opfatte som hypoteser. Dette
dels ved egne bud på hypoteser og
gennem intensive invitationer til
medlemmer i OW – om at byde
på gæt ift. klienternes værdier,
håb, drømme, principper og hvad
kunne være vigtigt for dem. Dette
er særdeles overraskende for mig,
da Michael White tidligere har
talt kraftigt imod at tillade sig at
byde på hypoteser eller antagelser
om klienternes værdier eller
præmisser. I bogen, Re-authering
lives, fra 1995 udtaler han adskillige
bekymringer (conserns) over
Tom Andersens brug af ”Det
Reflekterende Team” med den
objektgørelse af klienterne som
teamets hypoteser ifølge White er
et udtryk for, og han bruger disse
bekymringer som direkte anledning
til skabelse af OW som et
team, der netop ikke bruger denne
objektgørelse af klienterne.
Systemisk Forum
På den anden side ser jeg
det som en mulig stor anerkendelse
af Tom Andersens
fortjeneste ved skabelsen af ”Det
Reflekterende Team” – en anerkendelse
som måske kan læses
på s. 185, hvor White skriver:
”Tom Andersens development of
”reflecting-team-work” provided
the inspiration to more directly
engage the audience in therapeutic
conversations”.
FORSLAG TIL
FORBEDRING I 2.
UDGAVE AF BOGEN:
I
sidste kapitel, 6: Scaffolding
Conversations, ville det have
modvirket forvirring at have
medtaget de helt centrale begreber:
Intentioner, værdier, håb og
drømme, principper og forpligtelser
– i stedet for at koncentrere
sig om de forskellige niveauer af
spørgsmål.
ALT I ALT:
En fremragende bog der
præsenterer og eksemplificerer
alle hovedbegreberne i det
narrative univers. Denne bog bør
hurtigst muligt blive oversat til
dansk.
Ole Nygaard. WIOL.dk

Boganmeldelse
Etik i organisationer.
Om relationel etik
Etik i organisationer
-Fra gode hensigter til bedre
handlemuligheder
Forfattere:
Maja Haslebo, Gitte Haslebo
Forlag:
Dansk Psykologisk Forlag
344 sider. Pris kr. 398,00 m/moms
Anmeldelse af
Cand Psych. Annette Mortensen, Inpraxis
Gitte Haslebo og Maja Loua
Haslebo har skrevet en imponerende,
krævende og modig
bog. Deres projekt er at udvikle
en måde at tænke om moral og
forholde sig til moralske udfordringer
på, der hviler på en
socialkonstruktionistisk tilgang
til kommunikation, identitet og
organisationer. De ønsker med
bogen at bidrage til udvikling af
et mere righoldigt sprog til at tale
med hinanden på i håndteringen
af moralske dilemmaer. De ønsker
derigennem at medvirke til at gøre
det muligt for ledere, konsulenter
og medarbejdere i organisationer
at forholde sig til de mange moralske
udfordringer i dagligdagen
på en måde, der kan føre til flere
og bedre handlemuligheder. Hensigten
er at gøre det muligt fra
alle positioner i organisationen at
se og praktisere et fælles ansvar
for at forebygge ydmygelser,
ansigtstab, pinlige situationer,
krænkelser.
Udfordringen i projektet er at
tilbyde begreber og forståelsesmåder,
der muliggør en praktisk
visdom, der kan gøre aktørerne
til medskabere af en bedre social
verden.
Bogen rummer en stærk personlig
og moralsk funderet
holdning til en mængde af de
fremgangsmåder og koncepter,
man ser i tidens ledelsesudvikling,
organisationsudvikling,
teamudvikling. Der er tale om en
etisk mission, der er forfriskende
inden for dette felt. Bogen udtrykker
samtidig en erkendelsespro-
ces for forfatterne, hvorved bogen
får sit præg af en analyse- og
argumentationsprogression, Og
som jeg ser det er det både bogens
styrke og svaghed.
Projektet gennemføres med stor
grundighed, idet der som en form
for argumentation foretages en
rejse gennem teorier og begreber,
der introduceres, foldes ud, og
dernæst føjes trin for trin ind i en
progressiv udvikling frem til slutresultatet:
en relationel etik, der
bygger på begreberne kontekst,
relationer, diskurser, anerkendelse
og magt.
Undervejs får vi en gennemgang
af væsentlige begreber
fra teoretikere (og enkelte praktikere)
inden for sprogfilosofi,
moralfilosofi, etikteori, socialpsy-
18 Systemisk Forum 4/2007

kologi, organisationsteori, ledel-
sesteori, psykologi, antropologi og
kommuniaktionsteori. Her nævner
jeg de vigtigste: Kant, John Stuart
Mill, Husted, Freud, Carl Rogers,
F. Perls, P. Poder, N. Rose, E.
Goffman, R Harrè, W. Parrott, L.
Wittgenstein, J. Austin, B. Pearce
V. Cronen, Burr, K. Gergen, J.
Bruner, S. McNamee, D. Hosking,
J. Winslade & G. Monk, J. Dewey,
A. Honneth, D. Cooperrider & S.
Srivasta, M. Foucault, M. White.
Forfriskende og relevant er inddragelsen
af nyere forskning inden for
organisation. (Og at E. Goffmans
analyser tages frem igen!)
En anden del af bogen udgøres
af 15 konkrete eksempler på, at
personer i organisationer føler sig
dårligt behandlet, ydmyget eller
paralyseret. Casene trækkes ind
undervejs til anskueliggørelse. Det
er klart en af bogens styrker, idet
det giver mulighed for at få begreberne
illustreret OG de konkrete
episoder analyseret via teorien.
Eksemplerne trækkes frem flere
gange undervejs til belysning af
flere forskellige pointer, således
at analyserne bliver mere og mere
komplekse.
Undervejs føres læseren
grundigt ind i hvad et socialkonstruktionistiskerkendelsesteoretisk
ståsted indebærer. At
enhver handling er medskabende
af andres muligheder for positio-
Systemisk Forum
nering, handlinger og identitet, at
det enkelte organisationsmedlems
selver formes i de relationer og
praksisfællesskaber, som medlemmet
indgår i, at etik og magt
er indlejret i sprog, diskurser og
fortællinger.
I
sidste kapitel trækkes alle
pointer sammen i forfatternes
bidrag til en relationel etik,
der præsenteres som Veje til en
bedre håndtering af moralske
udfordringer i organisationer. De
er udviklet hele vejen gennem
bogen og består af det, forfatterne
kalder 5 moralske holdepunkter.
Et moralsk holdepunkt defineres
som ” et sted, hvor det er vigtigt
at dvæle for at kunne finde frem
til de handlinger, der passer bedst
til den pågældende situation, og
som er mest velegnet til at medvirke
til at skabe en ønskværdig
fremtid.” Holdepunkterne er Social
ansvarlighed, Forpligtelsen
til dialog, Medansvar for positionering,
Solidarisk refleksivitet
og Forpligtelsen til at mødes som
moralske aktører. ”De moralske
holdepunkter skal kaste lys over
både lederes, konsulenters og
medarbejderes symmetriske og
asymmetriske forpligtelser og rettigheder
– med vægt på forpligtelser”.
Hvert holdepunkt foldes ud
med konkretisering af forpligtelser
og rettigheder.
Der er et væld af interessante
og gode diskursanalyser
undervejs, både ift nogle dominerende
diskurser omkring mobning,
forpligtelsen til personlig udvikling
i organisationer, om sygdom,
diagnose og behandling, diskursen
om at måle, veje og dokumentere,
og i forhold til de diskurser, som
kan ”afsløres” i de konkrete cases.
Analyserne af de konkrete cases
bidrager i sig selv til at tænke relationelt
om etik.
Det samlede projekt rummer
et originalt bidrag i form af
samtænkning af vigtige begreber
inden for socialkonstruktionistiske
teoridannelser, f.eks. samtænkningen
af Harrès positioneringsideer
med Pearces begreber om kontekstuel
og implikativ kraft.
Bogen kan være kompliceret
at læse, selvom forfatterne
meget gennemført hjælper læseren
igennem projektet med resumeer
og eksplicit italesættelse af, hvorfor
de introducerer de forskellige
ideer, og selvom de perspektiverer
gennem at anvende begreberne
til analyser af de mange konkrete
eksempler. Måske fordi man bliver
meget mæt undervejs. Der er meget
– og interessant - stof her.
J eg har et par forbehold i forhold
til bogen. Jeg synes, forfatterne
igennem hele bogen kommer til

at italesætte de to erkendelses-
tilgange, realisme og socialkon-
struktionisme, som gensidigt
udelukkende, dvs. som to poler i
en dikotomi. Realismen beskrives
desuden som et forkert erkendelsesteoretisk
ståsted , der fører til
dårligdom og begrænsende handlemuligheder,
og den socialkonstruktionistiske
som et korrekt ståsted.
Uafhængigt af den specifikke
kontekst, de specifikke relationer
og deltagernes muligheder. Det
passer vel egentlig ikke med forfatternes
socialkonstruktionistiske
ståsted, hvor netop det unikke og
kontekstafhængige for alle handlinger
(og derved for moralske
overvejelser) understreges. Hver
”ting” til sin tid, og sin kontekst,
dvs en mindre fundamentalistisk
tilgang er vel i forfatternes egen
ånd.
Verden og organisationer er
fulde af sammenhænge,
hvor en tilgang, der vil kunne
beskrives som Realistisk, har sin
fulde berettigelse, fordi den – fordi
dialogisk og refleksiv praksis
umuliggøres - kan være den eneste,
der i givne sammenhænge kan
medføre ønskværdige resultater.
Konsekvensen af at dikotomisere
de to tilgange og gøre den ene
korrekt og den anden forkert, kan
også være et yderligere bidrag
til en kontekstløs moraliseren.
Jo mere rigtighed, eksperterne
introducerer, jo mere forkerthed
skabes der, jf Foucault om moderne
magt.
Et eksempel på en universel
tankegang, er, at forfatterne
skriver, at ”diskurser, der skaber
subjekt-objektrelationer, ikke
bidrager til at skabe en bedre social
verden”. Det er vel et lidt for
universelt udsagn. Feks. kan flere
konkrete forhold i organisationer
være af en art, hvor det kan være
medarbejdernes eneste mulighed
at få beskrevet deres arbejdsmiljø
inden for denne realistiske
tilgang, for at sikre, at de gennem
dokumentation tages alvorligt.
Diskursen om arbejdsmiljø har vel
netop muliggjort opmærksomhed
og indsats ift vilkår, der ikke tidligere
blev betragtet som relevante.
Det betyder ikke, at der ikke også
kan være negative konsekvenser
af denne diskurs.
Det fører mig til et andet
spørgsmål. Der refereres
ofte til hensigten: at skabe en
bedre social verden. En bedre social
verden kan vel ikke defineres
universelt? Denne indvending er
samtidig min indvending mod
B. Pearces position i forhold til
moralske konflikter, hvor han kan
være på kanten af at mene, at hvis
vi alle bare lærte at kommunikere
anerkendende, ville konflikter
ikke opstå. Ideen om at alle har
gode hensigter, som er en af forfatternes
præmisser, vil jeg selv
betragte som en metodisk position
og ikke et relevant udsagn om alle
mennesker i organisationer.
En anmeldelse er en invitation
til en bedømmelse, hvorved
anmelderen positionerer forfatterne
og sig selv i en subjekt-objektrelation.
Her må læserne afgøre,
om anmeldelsen her bidrager til
en bedre verden?
20 Systemisk Forum 4/2007

Annonce
Systemisk Forum

En bevidning
Depressiv? Kværulantforrykt?
eller måske ligefrem normal?
Fie Lønborg er uddannet socialpædagog og har siden
1989 arbejdet med familier i en systemisk referenceramme.
Foruden at være redaktør på herværende tidsskrift er Fie
Lønborg koordinator og familierådgiver i en af otte Servicebutikker
- København Kommunes tilbud om gratis,
anonym rådgivning til sårbare familier.
Denne artikel blev skabt i to
omgange: først i afmagt og -
ja, nærmest - sorg over at vi indenfor
de offentlige systemer skaber
situationer, der er direkte skadelige
for menneskers selvværd, for
deres tro på det, de oplever og i
det hele taget for deres gode liv.
Jeg kunne ikke forlige mig med,
at disse ting skete med mig som
tilskuer, uden at jeg handlede på
det. Men hvordan handle uden at
skade Rasmus? eller selv få ørene i
en kollegial maskine, hvor påstand
mod påstand kommer til at fylde?
Disse overvejelser endte med en
beslutning om at formulere en
bevidning, der skulle stå alene,
ukommenteret.
Artiklen er altså ikke et skoleeksempel
på, hvorledes
man arbejder med bevidning.
Efter at have formuleret bevidninger
på Rasmus’ aktuelle
situation, læste jeg det højt for
ham og forklarede min hensigt.
Rasmus fortæller selv, at bevidningen
gav ham tillid til, at han
faktisk blev taget alvorligt og
styrkede ham meget.
Jeg har ikke tidligere brugt
bevidning i mit arbejde, men
blev under en samtale med ham
klar over, at en bevidning måske
kunne være en nyttig hjælp.
Rasmus og hans familie er
blevet anonymiseret i artiklen,
men det skyldes alene min
insisteren. Rasmus ønskede tvært
i mod at stå frem med navn, for
han så artiklen som”min mulighed
for at få en stemme udadtil. Andre
hører mig tilsyneladende ikke”.
Baggrund: Rasmus har gennem
de sidste 5 år brugt Servicebutikken
som det sikre sted,
hvor der altid var et menneske at
tale med, når hans behov for at
blive hørt af en udenforstående
blev for påtrængende. For et par
måneder siden gik det imidlertid
endelig op for mig, at det ikke
22 Systemisk Forum 4/2007

var nok at blive hørt og udfordret
på sin oplevelse af verden, sine
værdier og sin måde at håndtere
modgang & succes, frustrationer
& glæder på. Det var heller ikke
bekræftende nok at forstå, at jeg
synes, at han tacklede sin situation
beundringsværdigt. Hans oplevelser
skulle lige netop bevidnes.
Gennem årene har jeg lært
Rasmus at kende som en
særdeles omsorgsfuld og ansvarlig
far til sine to børn. Han har stor
empati for dem på deres forskellige
udviklingstrin, er omhyggelig
med at servere sund og nærende
mad og klarer i det hele taget sin
lille families hverdag på en fuldstændig
adækvat måde.
Ovenstående afsnit hører naturligvis
slet ikke hjemme i
denne artikel, men jeg bringer den
ikke desto mindre, for jeg er bange
for, at der blandt mine læsere -
Nej, ikke dig, men en af de andre
læsere - sidder en dygtig kollega,
som vil stille spørgsmål til, om
det nu også er helt troværdigt, det,
som Rasmus fortæller......
Om sit formål med at komme
til Servicebutikken i dag
kan jeg høre Rasmus fortælle, at
* han overvejer at søge statsforvaltningen
om fælles forældremyndighed
over sine og
ex-samleveren, Marias, to børn,
Systemisk Forum
men også at han er i tvivl om han
psykisk kan holde til processen
endnu engang.
* Jeg kan også høre, at han
fortæller, at hans tillid til at den
institution, som han oplever har
undertrykt ham hver eneste gang
han har været i kontakt med den
og som i følge den nye lov om forældreansvar
skal være besluttende
myndighed, kan ligge et meget
lille sted.
Om de symptomer, som gør
Rasmus bekymret over,
hvad han kan holde til, fortæller
han at
* han nu på 5. år har store koncentrationsproblemer,
og han
sover så dårligt, at han har oplevelsen
af, at han ikke har sovet
i samtlige 5 år. Hans læger har
sagt, at han har en depression og
har henvist ham til forskellige
former for psykiatrisk behandling,
dog uden ændringer.
* en anden professionel mener
simpelthen, at hans optagethed af
den modstand, han har mødt, er
tegn på alvorlig sindsyge.
* på grund af de mange syge-
dage, der ledsagede søvnløsheden
og den manglende koncentration,
mistede han sit arbejde ret hurtigt
efter parforholdets ophør.
* han fortæller også, at vennekredsen
er blevet meget lille, for
han magter ikke at vedligeholde
kontakten. Det betyder - fortæller
han - at han til stadighed nosser
rundt i egne cirkler, bortset fra,
når børnene er hos ham.
Oplevelsen af ensomhed og magtesløshed
har indimellem været tæt
på at føre ham til selvmord.
Om det, der udløste disse
symptomer, hører jeg Rasmus
fortælle at
* Maria, med begrundelsen at
hun ikke kunne få sin økonomi til
at hænge sammen på anden måde,
krævede den fulde forældremyndighed
inklusiv en samværsordning,
der indebar flest dage med
børnene hos hende.
I den proces oplevede Rasmus,
at Maria mistænkeliggjorde ham
overfor såvel Overpræsidiet som
By- og Landsretten. Han fortalte,
at hun således slap afsted med at
sige, at hun mente at kunne konstatere
på hans mails, at han var
begyndt at drikke og tillige nok
levede temmelig ustabilt.
* Rasmus fortalte også, at Maria
omtalte ham som usamarbejdsvillig.
Det har fået ham til at føle sig
udnyttet og nærmest misbrugt, for
han har beredvilligt lånt hende
sin bil, han har altid fortalt om,
hvordan børnene har haft det hos
ham, og hvad de har været optaget

af. Han har bagt kage til en foræl-
dredag, selv om det var ”hendes
dag”, og han har taget fri for at
følge børnene til læge og andre
steder - altså også på ”hendes”
dage. Endvidere fortæller Rasmus,
at Maria på sin side ikke svarer
på hans spørgsmål om hendes
større og mindre beslutninger
vedrørende børnene
* men, fortæller Rasmus, at hun
kan påstå at børnene har problemer
i henholdsvis skole og daginstitution,
kan gøre ham vred, for
institutionerne synes tværtimod at
ungerne har det rigtig godt.
Om sine oplevelser med
systemets institutioner har
jeg især bemærket at Rasmus
fortæller at
* det mest krænkende for ham er,
at myndighederne har ladet alle
disse påstande hænge i luften. De
har på intet tidspunkt rekvireret
dokumentation for beskyldningerne,
og når Rasmus ved møderne
tilbagevendende hos alle instanser
har foreslået de professionelle at
indhente udtaleleser fra børnenes
institutioner, er det blevet afvist
som unødvendigt.
* når Rasmus insisterer på at
tale om den undertrykkelse han
oplever, siger sagsbehandlerne:
”Lad os nu kikke fremad og være
konstruktive. Der er ingen grund
til at rippe op i alt det gamle”.
* Når Rasums siger, at han ikke
føler sig hørt og forstået, har svaret
været: ” Det er noget, der sker
i dit eget hoved. Det må du søge
behandling for i et andet regi”.
* Skolen har - indtil en pædago-
gisk konsulent blev tilkaldt - ment,
at Rasmus ikke havde ret til at
løbende at blive informeret om
børnenes situation.
* Rasmus fortæller, at han har
modtaget et referat fra et møde,
hvor han står som deltager ved
mødet, selv om han end ikke vidste
at det pågældende møde blev afholdt,
og altså ikke deltog. Fælles
for referater fra div. myndigheder
er, at Marias indlæg refereres
omhyggeligt, men at hans sjældent
refereres.
* I referat fra et andet møde frem-
går det, at ”parterne ikke ønsker
mægling”, til trods for at Rasmus
har bedt om det to gange og er
blevet afvist, fordi Maria ikke
ønskede det.
*Afslutningsvis nævner Rasmus
sit svære dilemma igen: Han
ønsker stærkt at få den tabte
forældremyndighed tilbage, men
han er rædselsslagen ved tanken
om konsekvenserne ved eventuelt
endnu engang at blive underkendt
som ansvarlig far.
* På spørgsmålet om hvorfor han
ønsker den delte forældremyndighed,
hører jeg ham svare, at han
ønsker at få del i beslutningsprocesserne
omkring børnene.
* På spørgsmålet om, det er en
mulighed for ham at vende den
anden kind til og komme videre,
svarer han, at han for sin egen
skyld er nødt til at stille krav om
at blive hørt og bekræftet som en
god-nok-far.
24 Systemisk Forum 4/2007

Dagsorden
Systemisk Forum
Generalforsamling i STOK
Generalforsamlingen afholdes
fredag d. 9. november 2007 kl 17.00
på Fuglsøcentret, Mols
1. Valg af dirigent (mødeleder). Der kan vælges 2 dirigenter
2. Valg af referent (-er)
3. Forelæggelse og godkendelse af formandens beretning
4. Beretning fra udvalgene, de lokale kontaktpersoner, nordisk
samarbejde og internationalt
5. Forelæggelse og godkendelse af revideret regnskab
6. Fastlæggelse af kontingent samt budget for nyt regnskabsår.
7. Valg til bestyrelsen. På valg: Ole Nygaard, Jacob Mosgaard
og Susan Harnow
8. Valg af bestyrelsessuppleanter
9. Forslag til medlemmer af kursusudvalget
10. Forslag til medlemmer af bladudvalget
11. Valg af to revisorer
12. Evt.

Nyt fra Lokalgrupperne
Der har været en fantastisk opbakning, og
vi har haft gode stunder i lokalgruppen. Nu
har vi samlet en masse viden, mange meninger
og nye tanker, som bliver omsat til
en artikel i det næste nummer af FORUM.
Den kommende sæson er ikke planlagt
endnu.
Vi arbejder på at lave en temaaften om
EVIDENS.
Og vi tager gerne imod nye ideer til
STOK-østjylland.
Bodil Burian, Inge Kjærgaard og Poul
Gamborg
Kontakt os på burian@burian.eu.com
STOK-Bornholm
Kontaktperson for lokalgruppen er
Solvejg Rosenkilde Nielsen
Tempelvej 7
3740 Svaneke
56 49 65 62
rosenkil@tiscali.dk
STOK-Østjylland
…og hvad er det nu det betyder
Hvad er evidens? Videnskabeligt bevis for
effekt.
Evidens er videnskabeligt bevis, som forskerne
er nået frem til ved brug af videnskabelige
metoder.
Hvis der er evidens for effekten af en bestemt
behandling, betyder det, at der findes
videnskabeligt bevis for, at behandlingen har
den ønskede effekt.
Kontaktperson STOK-Østjylland:
Bodil Burian,
Elverdalsvej 68,
8270 Højbjerg.
Tlf. 86 27 47 23
STOK-Nordsjælland
Vedr. næste arrangement og
optagelse på mailliste
henvendelse til
lokalgruppens kontaktpersoner
Bettina Vestergaard,
&
Margit Kristiansen,
26 Systemisk Forum 4/2007

Nyt fra Lokalgrupperne
Systemisk Forum
STOK - Sydjylland
Den 30.maj havde vi en meget vellykket aften med Elena Smith. Som på en meget inspirerende
og spændende måde fortalte om narrativitet, herunder brugen af stilladsspørgsmål. På
grund af de næsten 50 tilmeldinger var vi nødsaget til at finde andre lokaler end de planlagte.
Det er dejligt med den slags positive udfordringer.
Næste arrangement bliver onsdag den 24. oktober kl. 19.00 i Familiecentrets nye lokaler:
El-vej 2A, 6000 Kolding. Her vil der blive afholdt en workshop om supervision med overskriften
At arbejde med at bringe liv til din faglighed gennem supervision
En workshop om supervision og dens videre forløb i praksis.
Med fokus på:
• Det anerkendende aspekt i supervisionen
• Hvordan de anerkendende relationer skaber forandring i praksis
• Hvordan understøttes supervisionens videre liv i praksis
• Hverdagen efter supervisionen
• Ideen om en supervisionspartner
Følgende personer vil stå for at guide Jer igennem aftenen:
Anne Marie Villumsen. Cand.Psych. Ansat som adjunkt på Den Sociale Højskole i Århus.
Medforfatter til Bogen ”Mere Anerkendelse i Børnehøjde” (2007). Arbejdserfaring - fra
PPR og MST - med børnepsykologiske vurderinger, børnesamtaler, supervision, familiebehandling
& undervisning.
Jesper Lai Knudsen. Sygeplejerske og Systemisk konsulent. Arbejder med terapi, supervision,
organisationskonsultation, samt vidensformidling og rådgivning om depression. Mange
års erfaring inden for psykiatrien med ledelse og projektarbejde.
Se endvidere www.lai-sk.dk
Martin Oksbjerg. Socialrådgiver. Familiebehandler i Vejle kommune. Kompetencer inden
for børne og familiesamtaler.
Tilmelding skal ske til undertegnede senest mandag den 22. oktober
Vi håber på at se mange! Med venlig hilsen
Marion Sullmann Martin Oksbjerg
Frydvej 8 Hollændervej 27, 1.
6000 Kolding 6000 Kolding
75 52 72 39 / 26 70 76 45 20 67 90 44
marion.sul@stofanet.dk oksbjerg@stofanet.dk

Nyt fra Lokalgrupperne
Vi har nu to arrangementer tilbage under
overskriften her i 2007 ”Dilemnmaer”
Der er ændret i efterårets program således
at temaet ”Udfordringer i at arbejde under
samme tag med forskellige terapeutiske/behandlingsmæssige
udgangspunkter” blev
flyttet til den 4. september.
De sidste to sidste to temaer bliver således:
den 11.10.2007 ”De to-kulturelle familier”
Denne aften vil der komme et oplæg ”udefra”,
fra en lærer på VUC i Aalborg som har
stort kendskab med arbejdet i det to-kulturelle
felt.
5.12.2007: Hvordan kan vi bevare vores
nysgerrighed i et samfund med fokus på det
målbare?
Her på det sidste møde i 2007, vil vi planlægge
datoer og temaer for næste års netværks
arrangementer.
Ved hvert af vores arrangementer er der, en
eller flere som melder sig til at være tovhol-
STOK-Nordjylland
Dilemmaer
er overskriften for alle arrangementer i 2007!
der i forhold til emnet. Oftest er der et oplæg,
hvor der efterfølgende er der mulighed
for, at dele tanker og idéer som oplægget har
givet deltagerne enten over egen praksis eller
i forhold til noget man er blevet klogere
på.
Temaerne er forslag over emner, som optager
de personer, som deltager i planlægningen.
Temaerne er forslag og der er altid
mulighed for andre temaer eller ideer, hvis
der kommer emner man bliver optaget af.
Alle møder er fra kl. 19.00 til 21.00 og holdes
på ”Løvenborg”, Løvenborgparken 145,
9400 Nørresundby. tlf. 98190366.
Såfremt du er interesseret og vil høre mere
om netværksgruppen, kan du kontakte kontaktpersonen
for lokalgruppen i Nordjylland:
Bente Jensen, Dall Møllevej 43, 9230
Svenstrup, tlf. 22472427 eller mail bjefb@aalborg,dk
eller privat på tlf. 98381114.
28 Systemisk Forum 4/2007

Nyt fra Lokalgrupperne
Systemisk Forum
STOK-Vestjylland
STUDIEKREDS I STOK VESTJYLLAND
STOK VESTJYLLND INVITERER TIL DELTAGELSE I STUDIEKREDS OM
NARRATIV TEORI OG PRAKSIS
Studiekredsen planlægges til at strække sig over 5 tirsdage, ca. en gang om måneden. Stikord
til muligt indhold:
”Den narrative samtale”, teori og praksis ud fra Michael Whites model for narrativ
terapi. ”Det narrative univers”, Om baggrunden for den narrative tænkning og terapeutiske
praksis. Hvad er en historie i narrativ betydning, dominerende historier og
undtagelser. identitet og handlemuligheder. Bevidning. Eksternalisering. Supervision,
outsider witness group. mv..
Studiekredsen er tænkt som et sted, hvor vi drøfter læste tekster, deler erfaringer og bruge
studiekredsen som øverum.
Første gang den. 9 oktober 2007 kl. 19 - 21.30
Sted: I Holstebro. Nærmere besked om hvor vil blive oplyst efter tilmeldingsfristens udløb.
Tilmelding til undertegnede gerne snarest og senest 5. oktober.
Vel mødt
Mette Westergaard
Kontaktperson STOK Vestjylland
Mette_west@hotmail.com

STOK–Fyn inviterer:
Onsdag 10.10.07. kl. 18.30 - 21.30, i
Familiehuset Tarup, Rugårdsvej 46-C ,
5000 Odense C
Der vil under temaet
mangfoldigheden i det systemiske arbejde på Fyn,
være oplæg ved:
* Birgit Johansen og Anne Grethe Ankersen,
Familiehuset, Tarup: Et tegneterapeutisk
forløb med en pigegruppe.
* Kristina Astrupgaard,
Spiseforstyrrelsesteam, OUH: At arbejde
narrativt/eksternaliserende med patienter, der
lider af en spiseforstyrrelse.
* ??
Der vil afsluttende være tid til erfaringsudveksling
Der kan købes kaffe/the
Tilmelding senest 01.10.07 til:
STOK-Fyn: Per Wermuth,
pw@PsykologerneFilosofgangen3.dk
Reserver i øvrigt!!!:
05.11.07 , kl. 18.30 – 21.30
STOK-Sydsjælland
EFTERÅRSTRÆF STOK-Sydsjælland!
På vores sidste møde i foråret, kom der flere gode
forslag til oplægsholdere og fremtidige arrangementer.
Vi har fulgt op på et af forslagene og har
fået MAY SCHARLING til at komme og fortælle
om ”Kreative refleksioner” :
ONSDAG DEN 10. OKTOBER KL. 19 – CA. 21
Samme sted som sidst, Islingeskolen, Chr. Richardsvej
33, 4760 Vordingborg i mødelokalet på
1. sal ( det tidligere Familiecenter).
May vil fortælle om brugen af metaforer i familiebehandling
med en særlig præsentation af billedmaterialet
Visual Explorer og dets anvendelsesmulig-
heder, bl.a som grundlag for refleksion.
May Scharling er socialrådgiver og familieterapeut
og har i mange år været leder af diplomuddannelsen
på De Sociale Højskoler. Derudover har hun
selvstændig praksis i familieterapi og arbejder bl.a
med metodeudvikling og undersøgelser/samtaler
med børn og unge.
Alle interesserede fagpersoner er velkomne, så har
du en kollega, der endnu ikke er medlem af STOK,
så inviter gerne hende/ham med.
Tilmelding til Bente Steen på bentesteen@hotmail.
com – eller tlf. 56 66 30 48 senest den 1. oktober
2007.
På gensyn!
Judith Klitgaard og Bente Steen
Kontaktpersoner for STOK-sydsjælland
30 Systemisk Forum 4/2007

Samtaler med
Børn
1. dags konference med psykolog, specialist i
klinisk psykologi
Haldor Øvreeide
Den 28. november 2008 i Skibby
Det er os en stor ære at kunne præsentere Haldor
Øvreeide på Toftemosegaard. Haldor Øvreeide
har i mere end 25 år arbejdet med børne- og
familiesager både indenfor PPR-området, på
specialskole og som chefpsykolog i børne- og
ungdomspsykiatrien. I dag ejer og driver han
Institut for Familie og Relationsudvikling og
gæster ofte Danmark med sine personlige og
inspirerende kurser og foredrag. Han er bl.a.
forfatter til bøgerne; ”At tale med børn”,
”Forældrefokuseret arbejde med børn” og ”Marte
Meo”.
Målgruppe: Alle der arbejder indenfor den sociale,
pædagogiske og social psykiatriske sektor.
Dato: 28. november 2007, kl. 9.00-16.00
Sted: Toftemosegaard, 4050 Skibby (evt. andet sted i
Nordsjælland/København området).
Pris: 1.675 kr. inkl. moms og forplejning.
Tilmelding: Inden d. 1/10-07 enten via vores
hjemmeside (elektorniske tilmeldingsformular),
eller via e-mail til post@toftemosegaard.dk eller
ved at ringe efter kursusfolder med
tilmeldingsformular.
-------------------------------------------------------------------------------------------
Bemærk, at vi også tilbyder supervision,
kurser, foredrag, coaching, udviklingsprojekter,
teambuilding, Solution-focused communication
kurser, o.m.a.
Toftemosegaard
Center for udvikling og forandring Manderupvej 3,
4050 Skibby. Tlf. 47528360.
www.toftemosegaard.dk
Systemisk Forum

STOK inviterer …
Maggie Carey
LEVEL III: 19. – 23. november 2007
En intensiv workshop i narrativ terapi
Få trænet din brug af narrative metoder til egen praksis
Her er chancen for at få et dybere kendskab til den narrative terapi og dens
metoder. Det er en workshop for terapeuter der ønsker at videreudvikle deres
narrative praksis. Den giver hver enkelt deltager mulighed for at udforske teorien
og dens metoder gennem undervisning og øvelser. Fokus er på at deltagerne trænes
i efterfølgende at bruge metoderne i egen praksis. Nogle af de metoder, der
undervises i er ”scaffolding”, samtaler i re-authoring og re-membering og
praksisser som eksternalisering og outsiderwitness.
Maggie Carey er internationalt kendt og har ry for at være en dygtig underviser.
Hun er tilknyttet Dulwich Centre, hvor hun både laver terapi og underviser.
Gennem mange år har Maggie Carey arbejdet sammen med Michael White.
Pågældende workshop er en fortsættelse af level I og level II, der blev afholdt i
hhv. 2005 og 2006 med Maggie Carey. Kursister fra disse kurser kan nu tilmelde
sig level III. Andre kursister, der ønsker at deltage, skal kunne dokumentere hvilke
andre narrative kurser, de har deltaget i, som kvalificerer dem til deltage på level
III niveau. Efter aftale med Maggie Carey vil der i 2008 blive afholdt et 5 dages
narrativ kursus level IV og i 2009 vil et to ugers kursus (level V og VI) blive
afholdt i Adelaide i Australien.
Ligeledes efter - aftale med Maggie Carey - påtænkes et nyt level I kursus i uge 46
eller 48 i november 2007, som kommer til at foregå i Jylland. Se nærmere herom i
næste nummer af Systemisk Forum.
Forløb: Alle dage fra kl. 9 – 16.
Max. deltagere: 35 personer.
Tilmeldingsfrist: 6. august 2007.
Sted: I København.
Pris: 5.800 kr. for medlemmer af STOK og 6.500 kr. for ikke-medlemmer.
Tilmelding sker ved giroindbetaling til STOK, BG Bank, konto nr. 4568826 eller
ved bankoverførsel reg. nr. 3434 og konto nr. 4568826. Husk dit navn,
medlemsnummer, adresse og mailadresse samt arbejdssted.
For nærmere oplysninger:
Fra Bestyrelsen: Kirsten Bjerregaard, Lisbeth Villumsen, Dorte Nikolaisen.
32 Systemisk Forum 4/2007

STOK inviterer …
Systemisk Forum
Maggie Carey
5 dage
En intensiv workshop i narrativ terapi
Få trænet din brug af narrative metoder til egen praksis
Her er chancen for at få et dybere kendskab til den narrative terapi og dens metoder. Det er en workshop
for terapeuter der ønsker at videreudvikle deres narrative praksis. Den giver hver enkelt deltager
mulighed for at udforske teorien og dens metoder gennem undervisning og øvelser. Fokus er på at
deltagerne trænes i efterfølgende at bruge metoderne i egen praksis. Nogle af de metoder, der undervises
i er ”scaffolding”, samtaler i re-authoring og re-membering og praksisser som eksternalisering og
outsiderwitness.
Maggie Carey er internationalt kendt og har ry for at være en dygtig underviser. Hun er tilknyttet
Dulwich Centre, hvor hun både laver terapi og underviser. Gennem mange år har Maggie Carey arbejdet
sammen med Michael White.
Pågældende workshop tæller som level one. Der er påtænkt en level two workshop med Maggie Carey i
2008. Begge disse niveauer er nødvendige for dem, der er interesseret i at starte på Michael Whites
internationale uddannelse i Narrativ terapi.
Workshopdato: d. 26.-30. november 2007, alle dage fra kl. 9-16
Max deltagere: 30 personer
Tilmeldingsfrist: d. 1. oktober 2007
Sted: Et centralt sted i Jylland
Pris: 5.900 kr. for fuld forplejning for medlemmer og 6.500 for ikke-medlemmer.
Tilmelding sker ved girobetaling til Stok, BG Bank, konto nr: 456 8826 eller ved bankoverførsel reg.nr.
3434 og konto nr: 456 8826
Husk: Dit navn, adresse og mailadresse, samt navn på dit arbejdssted.
For nærmere oplysninger:
Lisbeth Villumsen, mail: post@livviadialog.dk
Dorte Nikolaisen, mail: dortenik@stofanet.dk

SYSTEMISKE KURSER i 2008
NU EFTER SOCIALMINISTERIETS REGLER.
DEN 5-ÅRIGE UDDANNELSE I SYSTEMISK TEORI OG PRAKSIS
Kurserne er på 9 x 2 dage over 3 x 1 år + 4. og 5. års overbygning.
BASISÅRET starter d.18. februar 08 i Århus: Pris = 21.900 kr. inkl. fuld forplejning.
2. ÅRET starter i d. 21. februar 08 i Århus: Pris = 22.400 kr. inkl. fuld forplejning.
3. ÅRET starter d. 25. feb. 08 i Vejle eller Århus: Pris = 22.400 kr. inkl. fuld forplejning.
4. ÅRET: Overbygning d. 28. feb. 08 i Århus Pris = 38.000 kr. inkl. fuld forplejning
Alle kurser i Århus: Kaløvig Bådehavns kursuscenter: Åstrup Strandvej 68 A, 8541 Skødstrup
WIOL: Cand. psych. Ole Nygaard - Familiekonsulent/psykoterapeut Winnie Ørting
For yderligere oplysninger: Se hjemmeside: WIOL.dk
inpraxis 2008
TILBYDER FØLGENDE UDDANNELSESFORLØB
Systemisk og narrativ terapi for psykologer. I
Systemisk og narrativ terapi for psykologer. II
Systemisk konsulentuddannelse for psykologer og andre akademikere. I
Systemisk og narrativ konsulentuddannelse. I
Systemisk og narrativ konsulentuddannelse. II
Supervisoruddannelse for psykologer. Systemisk–narrativ–eksistentiel
(i samarbejde med cand.psych. Vibe Strøier)
Udviklingsgruppe for psykologer. Start september 2008
Supervisionsgrupper for psykologer med henblik på autorisation
Start januar og august 2008
Wiol · Kursus- og konsulentfirma v. Cand. Psych. Ole Nygaard og Systemisk terapeut Winnie Ørting · Havgårdsvej 43 · 8240 Risskov
organisationsudvikling
Giro 0 14 01 12 · Telefon/fax: 86 17 13 15 · Mobil: 20 64 00 65 / 20 64 54 80 · www.Wiol.dk e-mail: Ole@Wiol.dk / Winnie@Wiol.dk
behandling
supervision og coaching
undervisning
Langesvej 37, 3400 Hillerød
TILMELDING
Rekvirer tilmeldingsblanket via vores hjemmeside:
www.inpraxis.dk hvor du også kan læse mere om
uddannelser og øvrige aktiviteter hos inpraxis
Cand.psych Annette Mortensen, am@inpraxis.dk, 28898130
Cand.psych Ane Wermer, aw@inpraxis.dk, 22620251
Cand.psych Janne Graff, jg@inpraxis.dk, 40537886
34 Systemisk Forum 4/2007
DesignWorks

2. okt.
9. okt
10.okt
10.okt
11. okt
24.okt
30.okt
5. nov
KURSUS- & AKTIVITETSKALENDER
Ledelse som en relationel proces
v/ Kenneth J. Gergen
Sted: Ingeniørforeningens Mødecenter, København
Arrangør: Synergi HRM
Nærmere oplysninger: www.synergi-hrm.dk
Studiekreds
Medlemsarrangement
Arrangør: STOK-Vestjylland
Nærmere oplysninger: Se andet sted i bladet
Mangfoldigheden i det systemiske arbejde
på Fyn
Medlemsarrangement
Arrangør: STOK-Fyn
Nærmere oplysninger: Se andet sted i bladet
Kreative refleksioner v/ May Scharling
Medlemsarrangement
Arrangør: STOK-Fyn
Nærmere oplysninger: Se andet sted i bladet
”De to-kulturelle familier”
Medlemsarrangement
Arrangør: STOK-Nordjylland
Nærmere oplysninger: Se andet sted i bladet
Workshop om supervision
Medlemsarrangement
Arrangør: STOK-Sydjylland
Nærmere oplysninger: Se andet sted i bladet
Ansigtstab og moralske dilemmaer - hvordan
anvende en relationel etik?
v. Gitte Haslebo & Maja Loua Haslebo
Sted: Ingeniørforeningens Mødecenter,
København
Arrangør: Synergi HRM
Nærmere oplysninger: www.synergi-hrm.dk
Medlemsarrangement
Arrangør: STOK-Fyn
Nærmere oplysninger: Se andet sted i bladet
Systemisk Forum
9. nov
9. -10.
nov.
19.-23.
nov
26.-30.
nov.
5. dec
5. - 6. dec
27.- 30.
Aug.
08
STOK’s generalforsamling
Sted: Fuglsøcentret
Arrangør: STOK
Nærmere oplysninger: se andet sted i bladet
STOK’s årsmøde
Sundhed og Sygdom
Sted: Fuglsøcentret
Arrangør: STOK
Nærmere oplysninger: se indstikket
Narrativ terapi, Level III v/ Maggie
Carey
Arrangør: STOK
Nærmere oplysninger: www.danskstok.dk
Intensiv workshop i narrativ terapi.
v/ Maggie Carey
Arrangør: STOK
Nærmere oplysninger: www.danskstok.dk
Hvordan kan vi bevare vores nysgerrighed
i et samfund med fokus på det målbare?
Medlemsarrangement
Arrangør: STOK-Nordjylland
Nærmere oplysninger: Se andet sted i bladet
2 dages workshop med Ben Furman:
d.5.: Løsningsfokuserede samtaler med børn
d.6.: Reteaming
arrangør: Svaneke kurser & Rådgivning
Sted: Bornholm
Nærmere oplysninger: Solvejg R. Nielsen
tlf.56 49 65 62, mail: rosenkil@tiscali.dk
Nordisk Kongress, Bergen
Arrangør: Norsk forening for familieterapi
(NFFT)
Nærmere oplysninger: www.nfft.no

Afsender:
STOK v/ Irene Berri
Søhøj 19,
4050 Skibby
Eftersendes til ovenstående adresse ved varig flytning
ID-nr 91761
STOK’s Årsmøde 2007
Den 9. og 10. november
Fuglsøcentret på Mols
Sundhed og sygdom
- diagnoser på godt og ondt
Hovedoplægsholdere:
Søren Hertz, Børne- og ungdomspsykiater, PsykCentrum
Kirsti Haaland, Specialist i klinisk psykologi Østensjø
familiekontor og psykologisk institut, Universitetet i Oslo”.
STOKs generalforsamling afholdes fredag kl. ca. 17.
Deltagerpriser: Medlem Ikke-medlem
Enkeltværelse: 2700,- 3200,-
Dobbeltværelse: 2400,- 2900,-
Uden overnatning: 2100 2600,-
Du er først på deltagerlisten, når din betaling er registreret hos STOK.
Betaling sker til girokonto 456 8826 eller bankkonto 3434 456 8826
Hvis du ønsker at betale via EAN regning sendes EAN-nummer til ireneberri@mail.dk.
Vær opmærksom på at betaling via EAN-nummer er meget langsom, og husk at der
skal påføres navn på samtlige deltagere, hvis der betales samlet.
Betalingsfristen er 9. oktober.
Har du lyst til at lave en workshop med relation til Årsmødets
tema: Sundhed og sygdom!
Så skriv snart til Kirsten Bjerregaard (k.bjerregaard@get2net.dk) eller
Dorte Nikolajsen (dortenik@stofanet.dk).
Hvis din workshop skal nå med i programmet, skal du sende overskrift og omtale
senest d. 31.8.
1