systemisk forum - STOK – Dansk forening for systemisk terapi og ...

danskstok.dk

systemisk forum - STOK – Dansk forening for systemisk terapi og ...

SYSTEMISK FORUM

Ole Nygård: s. 4

Nyt fra bestyrelsen

Kirsti Haaland: s. 6

Børn og skilsmisser -

et børneperspektiv

på familieomformninger

Søren Hertz: s. 10

Håb, mod og uanede

muligheder - et børne- &

ungdomspsykiatrisk perspektiv

Anette Mortensen: s. 16

Boganmeldelse af

Gitte Haslebo-nyhed

Ole Nygård: s. 18

Boganmeldelse af

Michael White-nyhed

Fie Lønborg: s. 22

Depressiv?

Kværulantforrykt?

eller måske ligefrem normal?

2007 , 20. årgang nr. 4

ISSN 1600-2954


Medlemsblad for

Dansk forening for Systemisk Terapi Og Konsultation

Bestyrelsen

Ole Nygaard, formand 86 17 13 15 ole@wiol.dk

Havgårdsvej 43, 8240 Risskov

Irene Berri 48 18 43 98 ireneberri@mail.dk

Kirsten Bjerregaard 40 17 85 83 k.bjerregaard@get2net.dk

Susan Harnow 22 19 59 79 suharn@gladsaxe.dk

Jacob Mosgaard 51 64 14 99 jacob.mosgaard@gmail.com

Lisbeth Villumsen 97 76 41 74 post@livviadialog.dk

Dorte Nikolaisen 86 32 62 60 dortenik@stofanet.dk

Henvendelse til foreningen

Vedrørende indmeldelse og kontingent

Irene Berri 48 18 43 98 ireneberri@mail.dk

Vedrørende indholdet i bladet

Fie Lønborg 48 24 82 40 redaktionen@danskstok.dk

Vedrørende hjemmesiden

Jacob Mosgaard 51 64 14 99 admin@danskstok.dk

Vedrørende foreningen i øvrigt 86 17 13 15

Ole Nygaard

Medlemsskab (gældende for et kalenderår).

Alm. Medlemskab inkl. “Fokus på familien” kr. 550,-. Sambo 300,-. Studerende (fuldtids-) 350,-.

Støttemedlemskab for institutioner inkl. ”Fokus på familien” årligt kr. 1.200,-

Indbetales på Giro 4 568 826 til STOK v. Irene Berri,Søhøj 19, 4050 Skibby

Medlemsskabet dækker året

Kursusudvalg

Giro 3 58 34 57

Lokale kontaktpersoner

Per Wermouth Fyn 66 19 31 44 pw@psykologernefilosofgangen3.dk

Solvejg Rosenkilde Nielsen Bornholm 56 49 65 62 rosenkil@tiscali.dk

Marion Sullmann Sydjylland 26 70 76 45 marion.sul@stofanet.dk

Martin Oksbjerg Sydjylland 20 67 90 44 oksbjerg@stofanet.dk

Bodil Burian Østjylland 86 27 47 23 burian@burian.eu.com

Bente Jensen Nordjylland 98 38 11 14 bje-fb@aalborg.dk

Mette Westergaard Midtvestjylland 97 42 90 76 mette_west@hotmail.com

Bettina Vestergaard, Nordsjælland 48 25 08 20 familiekons@yahoo.dk

Margit Kristiansen, Nordsjælland. 59 93 23 01 admi@granhojen.dk

Bente Steen Sydsjælland 56 66 30 48 bentesteen@hotmail.com

Judith Klitgaard Sydsjælland 55 96 94 50 judithklitgaard@yahoo.dk

Systemisk Forum udgives af bestyrelsen og redigeres af bladudvalget.

Sendes til alle medlemmer af foreningen. Oplag 500 stk.

2 Systemisk Forum 4/2007


Bladudvalget består af

Svend Aage Rasmussen

35 38 45 04

Fie Lønborg

48 24 82 40

Susan Harnow

22 19 59 79

Mikael Brauner

35 26 49 90

Manuskripter sendes til

e-mail:

redaktionen@danskstok.dk

Send materialet som en vedhæftet

fil på e-mail.

Artikler o.lign. skal gerne ledsages

af et digitalt foto og en kort

beskrivelse af forfatteren.

Annoncepriser for medlemmer

1 side 4.000 kr., ½ side 2.000 kr.

1/4 side 1.000 kr

Priser for ikke-medlemmer forhandles.

Hjemmesiden

www.danskstok.dk

webmaster

Mikael Brauner

E-mail:

admin@danskstok.dk

Forsideillustration:

Bente Christensen,

Billedkunstner i Risskov,

tlf. 86 17 05 76.

Deadlines i 2007

1. marts

1. juni

1. september

1. december

Bladet udkommer 6-7 uger senere

Systemisk Forum

Redaktionelt

Redaktionen vil på denne plads henlede læsernes opmærksom-

hed på to store begivenheder i 2008:

På side 21 annoncerer den norske forening for familieterapi,

NFFT, den forestående nordiske kongres i familieterapi. Kongressen

afholdes hvert tredie år, og i 2008 er det igen NFFT’s

tur. Alt tyder på at det kan blive en særdeles spændende kongres.

Overskrifterne lægger op til at sprænge de almindelige konferencerammer,

så der er al mulig grund til at være opmærksom på

invitationen. Flyers kan downloades hos på www.NFFT.no

I sommeren 1997 mødtes de norske og danske redaktioner på

Schæffergården i Gemtofte. Deres mision var at udgive et fællesnummer

af de to foreningers blade. Bladet blev en succes.

Efter 5 år mødtes derfor redaktionerne igen - denne gang i en

udviddet gruppe, idet den svenske forening SFFT deltog. Det

andet fællesblad udkom i sommeren 2002 og også det blev

modtaget varmt af læserne.

Nu er der gået næsten 6 år, og når dette blad er udkommet har

de tre redaktioner endnu engang holdt et fælles redaktionsmøde.

Denne gang i Halmstad, hvor SFFT afholder årsmøde sidst i

september. Målet er at udgive det tredie nordiske fællesblad

som nr 1 i 2008. Det betyder, at det næste blad, du kommer til

at sidde med, er produceret som et fællesprojekt. Den norske

redaktion har valgt temaet, der tænkes som en appetitvækker

til den nordiske kongres senere samme år.

Vi vil hermed opfordre vores annoncører til at være opmærksomme

på denne - næsten - enestående mulighed for at komme

ud til rigtig mange læsere.

Det ser ud til at blive et fyldigt blad, så vi kan ikke love at al

modtaget læsestof vil komme med i det pågældende blad. Men

så kommer det med i nr 2, 2008.

På gensyn på årsmødet.

Fie Lønborg


NYT FRA

BESTYRELSEN

KÆRT BARN HAR MANGE NAVNE:

En ”rigtig” dreng krudt i røven

hyperaktiv DAMP ADHD?

Sprogets skabende kraft må efterhånden anses

for at være et velkendt fænomen der

er pokker til forskel på benævnelserne som f.eks.

terrorist frihedskæmper eller ældrebyrde det

grå guld. Sidstnævnte er endda lige kommet fra

positiv- til negativ-listen ifølge Beskæftigelsesminister,

Claus Hjort frederiksen (TV-avisen 1.9.07)

Og er det nu så vigtigt, hvad vi kalder forskellige

fænomener og tilstande? Det mener jeg, fordi

de samtidigt udtrykker holdninger, menneskesyn

og evt. påpeger en retning for handling. Tænk blot

på de forskellige benævnelser: Adfærdsvanskelig

tilpasningsvanskelig samspilsramt. En meget

aktiv ung skal jo ikke behandles, men skal tilbydes

aktivitetsmuligheder, hvor energien kan få et

for samfundet positivt forløb som f.eks. gennem

sport eller andre fysiske aktiviteter, hvor interessen

driver værket. Men lider den unge af en hjerneskade

eller en biokemisk forstyrrelse som f.eks.

for lidt produktion af dopamin i hjernen, kunne en

behandling med medicin være værd at overveje.

I

min praktiktid som stud. psych. blev jeg kaldt til

en skole I Århus til en konference om en 11 årig

dreng, som især af klasselæreren blev betegnet som

meget ukoncentreret og uunderviselig i klassen. Jeg

blev sat til at udføre en WISC mhp. at teste, hvad der

var galt med drengen. Stor var min forundring under

testen som jeg havde forudset sikkert måtte foregå

over flere omgange da han i 1½ time i træk sad dybt

koncentreret og løste den ene opgave efter den anden.

4 Systemisk Forum 4/2007


Til slut sagde han ӯv har du ikke flere opgaver

det her er rigtig spændende”! På det efterfølgende

møde var lærerne målløse over testresultatet, og

næste møde berettede lærerne om nærmest mirakler

i timerne sproget er virkelig en skabende kraft!

I

den anden ende af skalaen: Vi havde på behandlingshjemmet,

Dalgården, en 9 årig dreng, som var

meget aktiv og svær at fastholde i nuet. Efter to års

intensiv kontakt, omsorg, intensivture, alenetid, og

uendelig tålmodighed, måtte vi tage i betragtning, at

der kunne være noget i hans hjerne, der var helt ude

af balance og vi måtte tænke i medicinske løsninger.

Nogle børn og unge bliver vitterligt rolige og

fokuserede ved at få f.eks Ritalin (minder

om amfetamin og kokain), der på børn og unge

virker ved at øge signalstoffet, dopamin i hjernen.

Men-men medicineringen af danske børn med

Ritalin er nærmest eksploderet i de senere

år. I fagbladet, Børn & unge fremføres i 24.8.07,

at for de seneste 9 år er -ifølge Lægemiddelstyrelsen

- brugen af lægeordinerede Ritalin til børn

steget med over 900%, og i aldersgruppen 10-14

år er den steget med 1344%. Samtidigt er salget

af Ritalin fra 1998 til 2006 steget med 2360%.

Jeg synes mønstret er velkendt når en ny diagnose

kommer på markedet (omsorgssvigt, incest, cutting,

hyperaktivitet, DAMP, ADHD, PTSD, stress,

udbrændthed etc.) kommer der en voldsom stigning i

antal registreringer af den nye ”sygdom” og en aktiv

medicinalindustri til ”behandling af sygdommen”.

Begreberne, SYGDOM og SUNDHED

Diagnoser på godt og ondt, er aktuelle

som aldrig før, og netop dette kæmpetema er

STOK’s Årsmøde 2007 hovedtema et tema

Systemisk Forum

næppe nogen familie i Danmark er uberørt af.

Så ønsker du aktivt at bidrage med en workshop

til debatten herom eller være med til at

høre, hvad foredragsholdere og workshopholdere

fra Danmark og Norge har at sige om dette vigtige

emne, har du chancen ved at tilmelde dig STOK’s

Årsmøde, der afholdes d. 9. 10. november i år.

Vi håber på din deltagelse.

På vegne af Bestyrelsen

Ole Nygaard.


Appetitvækker til årsmødet

BØRN OG SKILSMISSER

Et barneperspektiv på

familieomformninger.

Kirsti Haaland har skrevet flere inspirerende bøger

om arbejdet indenfor det terapeutiske felt.

Den aktuelle artikel er epilogen fra bogen BØRN

OG SKILSMISSER - ET BARNEPERSPEKTIV PÅ FAMI-

LIEOMFORMNINGER, der udkom på forlaget Hans

Reitzel i 2003.

Kirsti Haalands seneste bog hedder ”LØFT og narrativer

i professionelle samtaler”og er udkommet

i en dansk udgave på Akademisk Forlag i år.

Kirsti Haaland er psykolog med speciale i klinisk

psykologi og familierådgivning. Hun har arbejdet med

par- og familieterapi i en lang årrække og er i dag ansat

ved Østersjø Familiekontor og ved psykologisk institut,

Universitetet i Oslo

Epilog:

Jeg vil her fortælle historien om

Lisa på 8 år. Hun og hendes

mor sidder på mit kontor efter

anbefaling fra læreren og sygeplejersken

henne på skolen. Lisa

bekymrer de voksne omkring sig

ved at være indesluttet og trist.

Pigen, som i fjor var tillidsfuld

og glad, er som forvandlet. Hun

klarer sig dårligt, både fagligt og

socialt. Hun trøstespiser og svarer

ikke, når de voksne forsøger

at finde ud af, hvad der er galt.

Inde på mit kontor viser hun med

al tydelighed, at hun heller ikke

ønsker at tale med mig; klæber

sig til sin mor og afgiver signaler

om, at hun ønsker, at de skal gå,

6 Systemisk Forum 4/2007


før de er kommet. Mor fortæller,

at de er blevet henvist til familiekontoret,

fordi far er flyttet ud, og

de skal skilles. Skolen mener, at

Lisas problemer er knyttet dertil,

og moderen ved ikke hvad hun

skal gøre. I telefonsamtaler med

far kritiserer hun ham, mens han

på sin side forsvarer sig. Forældrene

mener, at Lisas problemer

startede tidligt i efteråret, og at de

er knyttet til skolen, veninderne

og Lisas vanskeligheder med

regning. Når de voksne så leder

efter forklaringer, bliver Lisa stillet

en række spørgsmål, som gør

hende mere forvirret end tryg. Der

viser sig at have været en række

vanskelige situationer, som Lisa

har stået overfor i overgangen

fra den trygge ”småskole” til den

”skumle” storskole 4. klasse.

Hvis vi ser situationen fra

Lisas perspektiv, er der

flere grunde til at melde sig ud:

Det blev efterår, det barske fritidshjem,

pigernes magtkamp,

skolen med alle dens krav; Lisa

var begyndt i 4. klasse. De første 3

år i den lille skole havde været en

leg, et lille fritidshjem i tråd med

den varme omsorg og tryghed,

Lisa var vant til at have hjemme.

I det barske miljø i 4. klasse følte

Lisa sig lidt ubeskyttet. Veninder

begyndte at sige, at de ikke ville

lege med hende, hvis hun ikke

havde barbiedukker med. Lisa

Systemisk Forum

kommer hjem og siger, at hun er

nødt til at have barbiedukker, som

hun kan give til de andre børn.

Mor siger, at det får hun ikke lov

til, bedstemor siger: ”Nej, det går

ikke”. De voksne, som tidligere

har været medspillere, bliver modstandere

og forstår ikke, at det er

nødvendigt at give noget væk for

at have veninder. Hun lister barbiedukkerne

ned i rygsækken, men

bliver opdaget af mor, mormor og

den voksne på ”fritteren”. Pigerne

siger: ”Du må ikke være med til at

lege” mobbecirklen begynder.

Matematikstykkerne er alt for vanskelige,

bogstaverne er vanskelige

at sætte sammen, de voksne har

fået anderledes stemmer, de siger:

”Du er nødt til”, ”Du skal”,

og ”Hvad er det med dig Lisa?

Hvorfor kan du ikke klare det?”.

”Måske er Lisa en tu-

lipan, som har truk-

ket sig ned i løget?”

siger jeg. ”Tulipanen

ser vissen ud, men

det er kun bladene

på overfladen, der

er vissen. Næringen

er gået ned i løget”.

De bare kræver og kræver. Og en

dag kører det bare helt rundt for

Lisa. Det er, som om hun er på en

karrusel. Der er ballade og krav fra

alle sider. Hun har mistet fodfæstet,

hun lukker sig inde i sig selv og

prøver at beskytte sig. Hun spiser

og spiser og hygger sig med slik,

svulmer op og beskytter sig inde i

sit fedt, og alt forsvinder ligesom

og gør hende usårlig. De voksne

rundt om hende siger: ”Du må

ikke gøre sådan, du må ikke gøre

sådan, du må ikke gøre sådan….”.

De spekulerer på hvad der er galt

med Lisa og spørger og spørger…

Far flyttede pludselig en dag.

Mor sagde, de havde haft problemer

længe, men hun blev overrasket

og forskrækket over, at han

flyttede. ”Det hjælper ikke, at jeg

snakker med ham. Det må du prøve”,

siger mor. Lisa ringer til fars

mobiltelefon, og han bekræfter, at

han er flyttet for altid. Han skal

have samvær med hende, når han

er kommet i orden, og når mor vil,

siger han. Lisa føler sig magtesløs.

Når hun savner sin far, tør hun ikke

sige det til mor eller bedstemor,

for så får de et væmmeligt udtryk

i ansigtet og siger, at hvis han

gjorde noget, ville det jo være godt.

Her er det dem, der altid har bekræftet

hende og sagt, at ”Det her

skal nok gå fint” og ”Vi skal nok

få det i orden”, og som nu er holdt

op med det. Hun håber bare på, at


alt det dumme vil gå over, og har

bestemt sig for at vente. ”Jeg tror,

det går lidt bedre nu!”, siger hun.

Nogle gange

vokser tulipanspi-

rer nedad, fordi

de har vendt sig

bort fra verden.

De kan holde sig

nede i jorden i en

hel sæson, men

alligevel ven-

de sig og vokse

opad, når det

igen bliver forår.

Nogle uger senere, i begyndelsen

af marts, sidder mor

alene på mit kontor. Lisa har fået

lov at slippe. Mor og jeg drømmer

om foråret. ”Måske er Lisa en

tulipan, som har trukket sig ned i

løget?” siger jeg. ”Tulipanen ser

vissen ud, men det er kun bladene

på overfladen, der er vissen.

Næringen er gået ned i løget”.

Måske er det blevet sådan, at alt

det, de voksne rundt om Lisa gør,

kun føles som støj og ballade, og

at hun gemmer sig inden i fedt og

inde i sig selv for at undgå alle

de voksnes krav og spørgsmål.

Nogle gange vokser tulipanspirer

nedad, fordi de har vendt sig

bort fra verden. De kan holde

sig nede i jorden i en hel sæson,

men alligevel vende sig og vokse

opad, når det igen bliver forår.

Vi spekulerer: Hvordan skal hun

komme op? Hvordan kan vi skabe

det lys og den varme, tulipanen har

brug for, så den kan komme op?

Findes der gange, hvor Lisa er

”hendes gode, gamle pige”? Mor

fortæller en historie fra en dag,

hvor Lisa glædestrålende havde

fortalt, at hunden Leika havde

hørt, hvad hun sagde. ”Jeg sagde

SIT, og den satte sig og så på mig.

Den er den eneste, som hører efter,

hvad jeg siger”. Hvad er det hunden

Leika gør, som de voksne er

holdt op med? Voksne som bare

laver støj og træder på den lille tulipanspire?

Jo, Leika er tilgængelig,

den er der bare for hende! Og

når hun siger noget, bekræfter den

hende. Og i sit blik giver den Lisa

den varme, hun længes efter. Er

det muligt for os voksne at lære af

hunden? Kan vi være tilgængelige

for Lisa? At give hende bekræftelse

på det, hun gør, med hundens

klare blik: ”Jeg holder af dig”.

Er det solskin, tulipanen har

brug for? Vil det at se Lisa

som en tulipan gemt inden i et løg

føre til, at hun får lyst til at komme

ud i verden, op ad jorden? Først

må vi have tålmodighed, selv om

der kun kommer blade op. Det er

først i april/ maj, vi kan se hvilken

farve tulipanen har. Vi må ikke

begynde at brække bladene af

for at lede efter blomsten. Det er

tålmodighed, varme og tilgængelighed,

der skal til. Skal vi foretage

et botanisk eksperiment? Kan de

grundlæggende præmisser i den

naturlige dialog benyttes? Har

det, de voksne har gjort i de to

sidste år, næsten kun bidraget til

at trampe jorden hård rundt om

denne lille tulipan? Og måske har

de ikke passet godt nok på, sådan

Det er først i april/

maj, vi kan se hvil-

ken farve tulipa-

nen har. Vi må

ikke begynde at

brække blade-

ne af for at lede

efter blomsten.

Det er tålmo-

dighed, varme

og tilgængelig-

hed, der skal til.

8 Systemisk Forum 4/2007


at de, hver gang hun kommer

op og viser sig frem, har glemt

at ønske hende velkommen.

De er i stedet blevet fristet til

at stille de krævende spørgs-

Når bekymringen

indtager arena-

en, er det let at

se ukrudtet, der

vokser i bedet.

mål og vist deres fortvivlelse

og deres egen magtesløshed.

Måske ligger nøglen snublende

nær. Består den sol og varme,

tulipanen, tulipanen har brug,

af, at nogen gør, som den siger?

Når bekymringen indtager are-

Systemisk Forum

naen, er det let at se ukrudtet,

der vokser i bedet. Måske skulle

de voksne fjerne ukrudtet, så

tulipanen fik plads til at vokse?

Det er en dag i marts. En

måned er gået. Støj, krav,

”bør-er”, ”skal-er”, ”Hvad er

det?” Og også ”hvorfor” er fjernet.

De voksne har lært af hunden at

være tilgængelige, være der og

bekræfte det, Lisa gør, som er

godt for hende. Lisa sidder på

mit kontor i sin stol, og jeg fortæller

hende, at jeg tror, at hun

er en tulipan. Hun rejser sig og

tegner en tulipan, fordi min er

lidt skæv, og siger: ”Sådan ser en

ordentlig tulipan ud den har en

fin blomsterkrone”. Det er endnu

kun marts, så hun har god tid til

at komme op til sommeren. ”Far

….. det sier du bare for å trøste, sa pjokken lokeglad.

Å nei, så menn sa moren og lo, jeg mente det jeg sa.

Det aller beste mor vet om er nemlig guttemann,

Som kommer hjem, og har med seg den første løvetann.

kommer og henter mig på lørdag”,

siger hun og smiler. ”I næste uge

får jeg ekstratimer i matematik, og

de driller ikke mere. De er holdt

op med at lege med Barbie, men

det er jeg ikke!” Alt går bedre og

bedre, og hun må nu også være

med til at lege. Hun synes ikke,

det er så underligt, at far er flyttet,

og tingene falder mere på plads.

Vil de voksne fortsætte med

bare at være som Leika, hunden.

Eller vil de voksne igen

begynde at trampe og kræve?

Det er spændende, fordi vi ikke

ser tulipanens farve før i maj.

Det er marts og fortsat vinter. Jeg

har fået en forsmag på foråret.

Jeg tænker på, hvad en ordentlig

relation er. Jeg nynner på Alf

Prøysens ”Den første Løvetann”


Appetitvækker til årsmødet

Håb, mod og uanede muligheder

et børne- og ungdomspsykiatrisk perspektiv.

Med denne artikel inviterer

Søren Hertz os til at smugkigge

i hans nye bog, der er så ny,

at den endnu ikke er udkom-

met.

Uddraget er den foreløbige

indledningen til bogen, der

udkommer på Akademisk For-

lag foråret 2008 med arbejds-

titlen: Håb, mod og uanede

muligheder et børne- og

ungdomspsykiatrisk perspek-

tiv.

Søren Hertz er børne- og ungdomspsykiater i det psykologiskpsykiatriske

team PsykCentrum i Hillerød.

Søren Hertz har en fortid som bl.a. formand for STOK og er

i øvrigt en flittig artikelskribent. Hans artikler kan læses på

www.psykcentrum.dk.

Denne bogs udgangspunkt er, at børn og unge i

vanskeligheder har uanede udviklingsmuligheder.

Børn og unge kommer af mange gode grunde i fastlåste

situationer, hvor de kan have brug for støtte til at finde en

vej videre med deres liv. Det, som umiddelbart fremtræder

problemfyldt, adfærdsvanskeligt eller sygt, udfordrer

og inviterer omgivelserne til at forstå det umiddelbart

uforståelige, men også til i fællesskab at gøre noget,

som er med til at gøre en forskel, noget, som er med til

at skabe udvikling.

Og bogen bevæger sig videre derfra ind i en faglig

og etisk drøftelse af, hvad denne tilgang med de

uanede udviklingsmuligheder får af betydning for vores

skoler, institutioner og for opbygning af det hjælpe- og

behandlingssystem, som børne- og ungdomspsykiatrien

er en del af. Bogen argumenterer for, at selve forventningen

om uanede udviklingsmuligheder åbner for en

vedholdende nysgerrighed på udkig efter de åbninger

og potentialer, der kan være med til at ændre på tilsyneladende

fastlåste mønstre.

10 Systemisk Forum 4/2007


Bogen er skrevet af en børneog

ungdomspsykiater, som

på insisterende vis rejser spørgsmålet

om, hvad der skaber de bedste

betingelser for udvikling.

Systemisk Forum

Det er et stort og omfattende

tema, som der ikke eksisterer

absolutte svar på, men det

er vigtigt i de konkrete sammenhænge

på kreativ og energifyldt

vis at være på konstant udkig efter

udviklingspotentialerne. Bogen

beskriver to veje, der gensidigt

supplerer hinanden:

• På det konkrete plan at deltage i sammenhænge bygget på indbyrdes respekt, hvor det bliver

værdigt og muligt for barnet eller den unge at udvikle sig i en retning, der i sig selv er med til at

skabe nye forhåbninger til fremtiden. Og på en måde, hvor andre får lyst til at deltage i denne udviklingsproces

og også godt kan se, at det, de selv bidrager med, er med til at gøre en forskel.

• På det samfundsmæssige plan at se de børn og unge, som viser os problemerne, som dem, der gør

det på egne vegne, men også som spejlbillede på fænomener, der er større end dem selv. Denne

vej handler om de mulige svar på de stadig stigende ventelister og den begrænsede succes med

den store indsats i vores støtte- og hjælpesystem. Vejen rejser dermed nye temaer om brobygning

mellem det såkaldt almindelige og det specielle område og om de uanede udviklingsmuligheder

på det almindelige område.

Udtrykket uanede udviklingsmuligheder

handler om de

muligheder, som vi kan begynde

at ane, når vi sætter fokus på dem

og det særlige er, at vi ikke aner,

hvor store disse muligheder er, før

vi er begyndt at få dem i spil og

dermed får øje på de første elementer

i en positiv forstærkende spiral.

Troen på og tilliden til de uanede

udviklingsmuligheder indtager en

central plads i bogens børne- og

menneskesyn. Dette børnesyn er

inspireret af og udviklet i forlængelse

af den moderne udviklingspsykologis

fokus på, at det aldrig

er for sent (Stern, 1995; 2000).

Alle mennesker konstruerer sig

selv lige fra fosterstadiet i et stadigt

samspil med deres omgivelser og

tager identitetsmæssige, sociale og

følelsesmæssige temaer med sig,

som de sætter i spil i deres fortsatte

møder med deres omgivelser. De

inviterer dermed andre til et fællesskab

om udvikling.

De uanede udvik-

lingsmuligheder

dukker op ud af en

erkendelse af, at

helheden er mere

end summen af de

enkelte dele

De uanede udviklingsmuligheder

dukker op ud af

en erkendelse af, at helheden er

mere end summen af de enkelte

dele (Bateson, 1972/ 2005). Den

måde, som vi får delene til at

spille sammen på, åbner op for

det uanede og dermed det, der

kan udvikle sig til den nye helhed.

Dermed adskiller bogen sig fra

en traditionel positivistisk eller

fænomenologisk videnskab, som

er optaget af det, som ligner, det

som passer ind. Det betyder, at

denne bog vil være optaget af at

udforske de forskelle, der gør en

forskel. Den vil være på udkig

efter det, der ikke passer ind, fordi

det er lige her, invitationen til det

nye mønster, den nye adfærd, de

nye forståelser kunne ligge.

Kommunikation handler og

om forskelle, der gør en

forskel, dvs. forskelle, som gør

en forskel for andre. Som det vil

fremgå, er bogen optaget af sprogets

betydning, fordi sprog på så

afgørende vis er med til at skabe

den virkelighed, som vi kan få

øje på. Bogen vil præsentere det

teoretiske fundament omkring


Den (bogen) argu-

menterer dermed for

en bevidsthed og en

åbenhed om egne

foretrukne værdier,

således at de børn

og unge, forældre

og samarbejdspart-

nere, som man mø-

der, har en chance

for at forholde sig til

de bagvedliggende

ideer, som fagperso-

nen handler på.

sprogets betydning, men vil sam-

tidig være fyldt af eksempler på,

hvordan sproget åbner for nogle

muligheder og dermed nogle veje

videre og lukker for andre. Den

argumenterer dermed for en bevidsthed

og en åbenhed om egne

foretrukne værdier, således at de

børn og unge, forældre og samarbejdspartnere,

som man møder,

har en chance for at forholde sig

til de bagvedliggende ideer, som

fagpersonen handler på.

Som allerede antydet, er bogen

fyldt med invitationer. Den inviterer

til nysgerrighed og til at

udvikle det uanede sammen. Dette

hænger sammen med bogens

grundsyn, der forholder sig til

adfærd og emotioner som kommunikation

og dermed som invitationer

til andre. Dermed ændrer

symptomer og problemadfærd

også karakter, fra fænomener,

som er i sig selv, til fænomener,

som kræver et gensvar. Og hvor

det på ingen måde er ligegyldigt,

hvilket gensvar som gives. Også

her handler det om den forskel,

som på kort og ofte især på lang

sigt gør en kæmpe forskel.

Problemer kan ses som udtryk

for frustrerede drømme og

processer, som ikke har udviklet

sig efter de involveredes ønsker.

Og det bliver vores opgave som

fagpersoner at tage imod de invitationer,

som andre kommer med til

os på en måde, hvor vi også bærer

med os håbet om, at vi i fællesskab

kan være med til at gøre denne forskel.

Bogen er dermed tænkt som

inspiration til andre, der arbejder

i et felt fyldt med disse frustrerede

drømme. Mit håb er, at ideerne

og de bagvedliggende værdier og

teorier kan være med til at åbne for

de uanede muligheder, som disse

børn og unge midt i det problematiske

også repræsenterer.

Bogen er i selve sin opbygning af

kapitler og afsnit loyal med det

internationalt anerkendte diagnosesystem

ICD-10 (WHO, 1994).

Samtidig udfordrer den selve den

medicinske model, som ICD-10

bygger på. Den holder fast i, at

psykiatri er andet og mere end

et medicinsk speciale, fordi den

beskæftiger sig med mennesker,

der er i konstant bevægelse. Bogen

bygger på et transdisciplinært

grundlag, hvilket betyder en særlig

opmærksomhed på det, der

bevæger sig ud over de adskilte

discipliner og dermed hvordan

de enkelte videnskabelige discipliner,

herunder den medicinske,

kan komme til at spille sammen

på den mest udviklingsfremmende

måde. Der er tale om et grundlag,

der integrerer viden om børns

vanskeligheder med erfaring

med, hvordan der tages vare på

et udviklingsperspektiv i en samskabende

praksis. Kreativiteten,

håbet og modet er således indlejret

i disse opdaterede videnskabelige

kundskabsfelter, som i årenes løb

Bogen er i selve sin

opbygning af kapitler

og afsnit loyal med

det internationalt an-

erkendtediagnose- system ICD-10 (WHO,

1994). Samtidig udfor-

drer den selve den me-

dicinske model, som

ICD-10 bygger på.

12 Systemisk Forum 4/2007


har haft stor betydning for min

foretrukne praksis kundskabsfelter,

som samtidig inviterer og

inspirerer ind i et samfundsmæssigt

perspektiv som beskrevet.

I

børne- og ungdomspsykiatrien

udgør diagnoserne et særligt

fænomen pga. vores position

som eksperter. Bogen argumenterer

for, at eksperter må gøre sig

ekstra umage for at forholde sig

til den komplekse virkelighed.

Diagnoserne får karakter af tilsyneladende

objektive størrelser, der

giver belæg for også at sige noget

om langtidsprognosen, i stedet

for et mere ydmygt udtryk for

øjebliksbilleder, der per definition

er individuelt baserede. Bogen

argumenterer for, at den mindste

beskrive- eller analyseenhed ikke

begrænses til neurobiologiske

forhold eller for den sags skyld det

enkelte individ, men udvides til at

omhandle individet i relation og i

samspil med sine omgivelser. Som

eksperter får man ofte afgørende

betydning ogfor andre menneskers

fremtidsmuligheder i kraft af

den måde, fænomener benævnes.

At benævne et barn eller ungt

menneske tidligt følelsesmæssigt

frustreret eller skadet er et af

de klassiske eksempler på dette,

hvor det i denne beskrivelse bliver

endog meget svært at få øje på håbet

og på de positive fremtidsmuligheder.

Filosoffer som Løgstrup

Systemisk Forum

og Kierkegaard har betonet disse

temaer i deres syn på det gode

hjælpearbejde som inspiration

og som etisk fordring.

Bogen forholder sig dermed

også til en dominerende

samfundsmæssig diskurs, den

normaliserende tradition. Diskursen

ses og beskrives i et langt

mere udbredt perspektiv end blot

børne- og ungdomspsykiatriens.

Normalisering opstår i samspillet

mellem mennesker og dukker op i

de samfundsmæssige institutioner,

hvor komplekse samspilsmønstre

reduceres til en oplevelse af

problemet som tilhørende nogen.

Fænomener beskrives som tilhørende

individet, problemer ses

som noget i barnet eller den unge

iboende. Alternativet til denne

samfundsmæssige diskurs er et

fokus væk fra det reducerende

og dermed hen mod et fokus på

de sammenhænge, som også i sig

rummer potentialerne for forandring.

Når spørgsmålet ”er dette

udtryk for psykiatri?” dukker

op, først og fremmest hos

forældre eller hos fagpersoner, så

er det udtryk for en tvivl og nogle

gange også en magtesløshed hos

de pågældende. Mit udgangspunkt

i mødet med børnene og de unge

sammen med dem, der føler sig

magtesløse og i tvivl, er, at der

midt i tvivlen og magtesløsheden

også ligger en opfordring, en

invitation til at forstå det, som

endnu ikke er blevet hørt, forstået

eller blevet taget vare på på en

tilstrækkelig konstruktiv måde. En

opfordring til at hjælpe med til at

finde en vej videre.

Hvis vi bevarer håbet og modet til

at lede efter de ændringspotentialer,

der ligger indlejret i eller lige

ved siden af det problematiske, så

åbner mødet med psykiatrien og

for en vej væk fra bekymring og

usikkerhed.

Hvis vi bevarer håbet

og modet til at lede

efter de ændrings-

potentialer, der lig-

ger indlejret i eller lige

ved siden af det pro-

blematiske, så åbner

mødet med psykia-

trien ogfor en vej

væk fra bekymring

og usikkerhed.

Håbet og modet er afgørende

for at kunne gøre det, der

sker, stort. Og det bliver muligt

i kraft af den respekt, som er

så afgørende i mødet med børn

og unge, der bærer på stærke

negative følelser, der har vokset


sig dominerende i kraft af de

identitetsprægende historier, som

de ofte bærer med sig af ældre og

nyere dato. Spørgsmålet om skyld

dukker ofte op, hos børnene og de

unge, hos forældrene, men og

hos fagpersoner, bl.a. fordi ansvar

og skyld traditionelt bliver koblet

tæt til hinanden. Bogen adskiller

ansvar fra skyld, kobler ansvar til

ønsket om at deltage i udvikling

og pointerer samtidig betydningen

af ikke at forøge skyldfølelsen,

men samtidig heller ikke at blive

forsigtig for ikke at aktivere

følelsen af skyld, at man i ren ærbødighed

ikke benævner temaer,

som fra et andet perspektiv kunne

synes afgørende at få fokus på.

Børne- og ungdomspsykiatrien

er et ungt speciale

indenfor lægevidenskaben. Det er

dannet ved en sammensmeltning

af det lidt ældre speciale børnepsykiatri

og ekspert området med

det særlige fokus på de unge og de

unge voksne. Det unge speciale er

i fuld gang med at blive formet og

beskrevet og bogen her skal ses

som et indspil i denne proces og

dermed også et ønske om at præge

processen.

Som lægestuderende var jeg meget

tæt på at opgive ideen om at

blive læge. Da jeg manglede 1 år

af mit studium, søgte jeg orlov

og havde på daværende tidspunkt

ikke forventet at vende tilbage til

lægestudiet. Gode venner overbeviste

mig dog om det modsatte,

men også efter endt studium var

jeg fortsat meget i tvivl. Mødet

med psykiatrien overbeviste mig,

her fandt jeg mit ståsted og

dermed min fremtidige orientering

og arbejdsplads. Efter en

årrække på forskellige børne- og

ungdomspsykiatriske afdelinger

og på Skolepsykiatrisk Center i

Københavns kommune befinder

jeg mig nu i PsykCentrum, et psykologisk-psykiatrisk

team sammen

med 3 kliniske psykologer i

Hillerød. Fællesskabet med Gitte

Haag, Anita Kyhl og Flemming

Sell har siden 2000 udgjort et af

fundamenterne for mit arbejde.

Psykiatriens udvikling ligger

mig bl.a. i kraft af min

historie særligt på sinde. Bogen

sætter fokus på den afgørende

betydning, som præcis håbet og

modet har for vores tilgang og

dermed vores muligheder for at

gøre en forskel, uanset baggrunden

for vanskelighederne. Håbet

om at kunne være med til at gøre

en forskel, således at folk får en

oplevelse af, at de er i stand til

at komme videre med deres liv.

Håbet om at kunne være med

til at gøre så meget en forskel

eller så mange forskelle at

dominerende problemmættede

historier kan blive erstattet af nye

muligheder, nye eller anderledes

fællesskaber og nye narrativer.

Modet der holder nysgerrigheden

ved lige og dermed sørger for

at vi ikke henfalder til rutiner og

handlemåder uafhængigt af den

konkrete sammenhæng, som man

som undersøger og behandler

måtte befinde sig i.

Bogen har karakter af en

mosaik med forskellige

indspil af mere teoretisk og mere

praksis-nært tilsnit. I bogens ånd

har jeg interviewet Peter Lang og

Jørn Nielsen, begge afgørende

inspirationskilder, således at de

særskilt kommer til at bidrage

til bogen. Og så er det en særlig

glæde for mig, at Lina har givet

mig lov til at lave en udskrift af

dele af de to første samtaler, som

jeg i 2005 havde med hende og

hendes forældre. Jeg er taknemmelig

for dette. Samtidig får jeg

lyst til at understrege, at indspillet

fra forløbet med hende på en måde

også er en illustration af de mange

andre mere indirekte indspil fra

nogle af de børn, unge, forældre

og samarbejdspartnere, som i mit

arbejde har gjort et uudsletteligt

indtryk på mig. Det minder mig

om, at mit arbejde som børne- og

ungdomspsykiater former sig som

et privilegium, hvor mennesker

tør at lade en anden se på det mest

sårbare og samtidig det mest dyrebare.

Selve det har i årenes løb

indgydt respekt og stor ydmyghed

14 Systemisk Forum 4/2007


fra min side for på bedste vis at

være med til at skabe konstruktive

veje videre.

Bogen er fyldt med eksempler

fra mit daglige arbejde med

børn, unge, familier og samarbejdspartnere.

Jeg er blevet

opfordret til at vise konkret, hvad

jeg stiller op i de mange forskellige

sammenhænge, som jeg er

en del af. Jeg har valgt at følge

opfordringen, men vil samtidig

pointere, at bogen ikke på nogen

måde er tænkt som en ”manual

for god praksis”. Eksemplerne

har således udelukkende karakter

af inspiration. Samtidig kan de

mange eksempler give indtryk

af en succes-ratio i mit arbejde,

som virkeligheden ikke kan

hamle op med. Jeg vil dermed

pointere, at det også er lærdommen

fra det ikke succes-fyldte,

der har været med til at bringe

mig videre i faglig udvikling.

Ideen med bogen er at give

inspiration til andre, der har

berøring med nogle af psykiatriens

mange ansigter. Den bygger

på et teoretisk fundament, men

er samtidig formet på en måde,

hvor andre kan få inspiration til

at lade håbet og modet få de nye

muligheder til at spire. Tanken

er, at mosaikken skal være med

til at give denne inspiration.

Nogle er optaget af redskaber,

hvilket er meget forståeligt. Jeg

Systemisk Forum

selv er optaget af at gøre det, jeg

er involveret i, stort på en måde,

hvor mange får lyst til at bidrage til

det nye. Min erfaring er, at når folk

forstår meningen i det, der skal ske,

så har de ofte også redskaberne til

at komme videre. Så bogen er indirekte

fyldt med redskaber, indlejret i

bogens mosaikker. Stikordsregistret

bag i bogen kan benyttes til at finde

frem til disse redskaber.

Nogle er optaget af

redskaber, hvilket er

meget forståeligt.

Jeg selv er optaget

af at gøre det, jeg

er involveret i, stort

på en måde, hvor

mange får lyst til at

bidrage til det nye.

Min erfaring er, at

når folk forstår me-

ningen i det, der

skal ske, så har de

ofte også redska-

berne til at komme

videre.

D ette betyder samtidig, at man

læseteknisk kan gribe bogen

an på to forskellige måder. Mit øn-

ske er selvfølgelig, at bogen læses

med den fortløbende inspiration

og ide, som den er skrevet ud fra.

Dog kan afsnittene om de diagnostiske

kategorier også benyttes

som udgangspunkt for at bruge

bogen som opslagsværk og som

inspiration i forhold til kontakten

med enkelte børn eller unge. Den

er bygget op om 8 hovedafsnit,

hvor temaerne om håbet, modet

og de uanede muligheder bliver

udmøntet, tematiseret og beskrevet

i såvel teoretiske som mere

praksis-nære sammenhænge. De

8 hovedafsnit er rundet af med et

afsnit med særligt afklarende betragtninger.

I tilfælde af at bogen

bliver brugt som opslagsværk vil

det være en fordel at orientere

sig i de indledende kapitler til de

enkelte underafsnit.

Bogen er tiltænkt en position

som en grundbog i børne- og

ungdomspsykiatri til brug for såvel

dem, der arbejder i det sociale,

det pædagogiske, det psykologiske

og det psykiatriske fagfelt og for

dem, der er på vej til at uddanne

sig indenfor disse områder. Den

kan også læses af forældre og andre

med særlig interesse for disse

temaer. Endelig kunne jeg ønske

mig, at den kom til at stå på hylden

hos de beslutningstagere, der er

med til at forme, værdibasere og

organisere fremtidens sundhedsvæsen

og sociale velfærd.


Boganmeldelse

Maps

of narrative practice

Forfatter:

Michael White

Forlag:

W.W. Norton & Compagny, Inc. 2007

288 sider. $ 25.95

Anmeldelse af :

Cand. Psych. Ole Nygaard

Ole@wiol.dk - www.WIOL.dk

Michael Whites mål med

denne helt nye bog er at

bringe mange af hans terapeutiske

udforskninger fra de sidste 20 år

ind i et enkelt bind.

Dette må siges at være et vellykket

projekt og det på en måde, der

såvel begrebsmæssigt som sprogligt

er udført i den klareste form,

jeg endnu har læst af forfatteren.

Michael White præsenterer

og gennemgår:

1. Externalizing Conversations

2. Re-Authering Conversations

3. Re-Membering Conversations

4. Definitional Ceremonies

5. Conversations That Highligt

Unique Outcomes

6. Scaffolding Conversations

Alle 6 områder indeholder

en teoretisk/begrebsmæssig

præsentation, én eller flere cases,

dejligt klare figurer/skemaer med

visuelle præsentationer af casen

systematiseret i et diagram og

afsluttende konklusioner. Især

kapitlet om Re-Authering Conversations

er overdådigt udstyret

med figurer/diagrammer, hvor

casene bliver forbilledligt systematiseret.

Alle med interesse for narrativ

terapi såvel nybegyndere

som meget erfarne vil kunne få

stort udbytte af denne bog. Som

underviser i ”Systemisk og narrativ

teori og praksis” vurderer jeg

endvidere, at bogen er lige til at

omsætte til holdundervisning.

Med denne bog har Michael

White fået styrket

sine ”pædagogiske sider”. Sammenlignet

med f.eks. bogen,

Re-authoring lives fra 1995, har

han undgået de ekstremt mange

og lange komplicerede sætninger

med mange indskudte bisætninger.

Bevares - han kan stadig

ikke undslå sig at starte mange

begrebsafklaringer med en længere

opremsning af, hvad begrebet

IKKE er, inden han kommer til

16 Systemisk Forum 4/2007


selve begrebsafklaringen, men

selve sætningskonstruktionerne

er afgjort mere læsevenlige ligesom

selve kerne-budskaberne

kan forstås første gang (selv af

mig ).

OVERRASKELSER:

I

kapitlel 4 om Definitional

Ceremonies med udførlig

eksemplificering af Outsider

Witness Group (OW) praksisser,

præsenterer Michael White

en udstrakt brug af hvad jeg kun

kan opfatte som hypoteser. Dette

dels ved egne bud på hypoteser og

gennem intensive invitationer til

medlemmer i OW om at byde

på gæt ift. klienternes værdier,

håb, drømme, principper og hvad

kunne være vigtigt for dem. Dette

er særdeles overraskende for mig,

da Michael White tidligere har

talt kraftigt imod at tillade sig at

byde på hypoteser eller antagelser

om klienternes værdier eller

præmisser. I bogen, Re-authering

lives, fra 1995 udtaler han adskillige

bekymringer (conserns) over

Tom Andersens brug af ”Det

Reflekterende Team” med den

objektgørelse af klienterne som

teamets hypoteser ifølge White er

et udtryk for, og han bruger disse

bekymringer som direkte anledning

til skabelse af OW som et

team, der netop ikke bruger denne

objektgørelse af klienterne.

Systemisk Forum

På den anden side ser jeg

det som en mulig stor anerkendelse

af Tom Andersens

fortjeneste ved skabelsen af ”Det

Reflekterende Team” en anerkendelse

som måske kan læses

på s. 185, hvor White skriver:

”Tom Andersens development of

”reflecting-team-work” provided

the inspiration to more directly

engage the audience in therapeutic

conversations”.

FORSLAG TIL

FORBEDRING I 2.

UDGAVE AF BOGEN:

I

sidste kapitel, 6: Scaffolding

Conversations, ville det have

modvirket forvirring at have

medtaget de helt centrale begreber:

Intentioner, værdier, håb og

drømme, principper og forpligtelser

i stedet for at koncentrere

sig om de forskellige niveauer af

spørgsmål.

ALT I ALT:

En fremragende bog der

præsenterer og eksemplificerer

alle hovedbegreberne i det

narrative univers. Denne bog bør

hurtigst muligt blive oversat til

dansk.

Ole Nygaard. WIOL.dk


Boganmeldelse

Etik i organisationer.

Om relationel etik

Etik i organisationer

-Fra gode hensigter til bedre

handlemuligheder

Forfattere:

Maja Haslebo, Gitte Haslebo

Forlag:

Dansk Psykologisk Forlag

344 sider. Pris kr. 398,00 m/moms

Anmeldelse af

Cand Psych. Annette Mortensen, Inpraxis

Gitte Haslebo og Maja Loua

Haslebo har skrevet en imponerende,

krævende og modig

bog. Deres projekt er at udvikle

en måde at tænke om moral og

forholde sig til moralske udfordringer

på, der hviler på en

socialkonstruktionistisk tilgang

til kommunikation, identitet og

organisationer. De ønsker med

bogen at bidrage til udvikling af

et mere righoldigt sprog til at tale

med hinanden på i håndteringen

af moralske dilemmaer. De ønsker

derigennem at medvirke til at gøre

det muligt for ledere, konsulenter

og medarbejdere i organisationer

at forholde sig til de mange moralske

udfordringer i dagligdagen

på en måde, der kan føre til flere

og bedre handlemuligheder. Hensigten

er at gøre det muligt fra

alle positioner i organisationen at

se og praktisere et fælles ansvar

for at forebygge ydmygelser,

ansigtstab, pinlige situationer,

krænkelser.

Udfordringen i projektet er at

tilbyde begreber og forståelsesmåder,

der muliggør en praktisk

visdom, der kan gøre aktørerne

til medskabere af en bedre social

verden.

Bogen rummer en stærk personlig

og moralsk funderet

holdning til en mængde af de

fremgangsmåder og koncepter,

man ser i tidens ledelsesudvikling,

organisationsudvikling,

teamudvikling. Der er tale om en

etisk mission, der er forfriskende

inden for dette felt. Bogen udtrykker

samtidig en erkendelsespro-

ces for forfatterne, hvorved bogen

får sit præg af en analyse- og

argumentationsprogression, Og

som jeg ser det er det både bogens

styrke og svaghed.

Projektet gennemføres med stor

grundighed, idet der som en form

for argumentation foretages en

rejse gennem teorier og begreber,

der introduceres, foldes ud, og

dernæst føjes trin for trin ind i en

progressiv udvikling frem til slutresultatet:

en relationel etik, der

bygger på begreberne kontekst,

relationer, diskurser, anerkendelse

og magt.

Undervejs får vi en gennemgang

af væsentlige begreber

fra teoretikere (og enkelte praktikere)

inden for sprogfilosofi,

moralfilosofi, etikteori, socialpsy-

18 Systemisk Forum 4/2007


kologi, organisationsteori, ledel-

sesteori, psykologi, antropologi og

kommuniaktionsteori. Her nævner

jeg de vigtigste: Kant, John Stuart

Mill, Husted, Freud, Carl Rogers,

F. Perls, P. Poder, N. Rose, E.

Goffman, R Harrè, W. Parrott, L.

Wittgenstein, J. Austin, B. Pearce

V. Cronen, Burr, K. Gergen, J.

Bruner, S. McNamee, D. Hosking,

J. Winslade & G. Monk, J. Dewey,

A. Honneth, D. Cooperrider & S.

Srivasta, M. Foucault, M. White.

Forfriskende og relevant er inddragelsen

af nyere forskning inden for

organisation. (Og at E. Goffmans

analyser tages frem igen!)

En anden del af bogen udgøres

af 15 konkrete eksempler på, at

personer i organisationer føler sig

dårligt behandlet, ydmyget eller

paralyseret. Casene trækkes ind

undervejs til anskueliggørelse. Det

er klart en af bogens styrker, idet

det giver mulighed for at få begreberne

illustreret OG de konkrete

episoder analyseret via teorien.

Eksemplerne trækkes frem flere

gange undervejs til belysning af

flere forskellige pointer, således

at analyserne bliver mere og mere

komplekse.

Undervejs føres læseren

grundigt ind i hvad et socialkonstruktionistiskerkendelsesteoretisk

ståsted indebærer. At

enhver handling er medskabende

af andres muligheder for positio-

Systemisk Forum

nering, handlinger og identitet, at

det enkelte organisationsmedlems

selver formes i de relationer og

praksisfællesskaber, som medlemmet

indgår i, at etik og magt

er indlejret i sprog, diskurser og

fortællinger.

I

sidste kapitel trækkes alle

pointer sammen i forfatternes

bidrag til en relationel etik,

der præsenteres som Veje til en

bedre håndtering af moralske

udfordringer i organisationer. De

er udviklet hele vejen gennem

bogen og består af det, forfatterne

kalder 5 moralske holdepunkter.

Et moralsk holdepunkt defineres

som ” et sted, hvor det er vigtigt

at dvæle for at kunne finde frem

til de handlinger, der passer bedst

til den pågældende situation, og

som er mest velegnet til at medvirke

til at skabe en ønskværdig

fremtid.” Holdepunkterne er Social

ansvarlighed, Forpligtelsen

til dialog, Medansvar for positionering,

Solidarisk refleksivitet

og Forpligtelsen til at mødes som

moralske aktører. ”De moralske

holdepunkter skal kaste lys over

både lederes, konsulenters og

medarbejderes symmetriske og

asymmetriske forpligtelser og rettigheder

med vægt på forpligtelser”.

Hvert holdepunkt foldes ud

med konkretisering af forpligtelser

og rettigheder.

Der er et væld af interessante

og gode diskursanalyser

undervejs, både ift nogle dominerende

diskurser omkring mobning,

forpligtelsen til personlig udvikling

i organisationer, om sygdom,

diagnose og behandling, diskursen

om at måle, veje og dokumentere,

og i forhold til de diskurser, som

kan ”afsløres” i de konkrete cases.

Analyserne af de konkrete cases

bidrager i sig selv til at tænke relationelt

om etik.

Det samlede projekt rummer

et originalt bidrag i form af

samtænkning af vigtige begreber

inden for socialkonstruktionistiske

teoridannelser, f.eks. samtænkningen

af Harrès positioneringsideer

med Pearces begreber om kontekstuel

og implikativ kraft.

Bogen kan være kompliceret

at læse, selvom forfatterne

meget gennemført hjælper læseren

igennem projektet med resumeer

og eksplicit italesættelse af, hvorfor

de introducerer de forskellige

ideer, og selvom de perspektiverer

gennem at anvende begreberne

til analyser af de mange konkrete

eksempler. Måske fordi man bliver

meget mæt undervejs. Der er meget

og interessant - stof her.

J eg har et par forbehold i forhold

til bogen. Jeg synes, forfatterne

igennem hele bogen kommer til


at italesætte de to erkendelses-

tilgange, realisme og socialkon-

struktionisme, som gensidigt

udelukkende, dvs. som to poler i

en dikotomi. Realismen beskrives

desuden som et forkert erkendelsesteoretisk

ståsted , der fører til

dårligdom og begrænsende handlemuligheder,

og den socialkonstruktionistiske

som et korrekt ståsted.

Uafhængigt af den specifikke

kontekst, de specifikke relationer

og deltagernes muligheder. Det

passer vel egentlig ikke med forfatternes

socialkonstruktionistiske

ståsted, hvor netop det unikke og

kontekstafhængige for alle handlinger

(og derved for moralske

overvejelser) understreges. Hver

”ting” til sin tid, og sin kontekst,

dvs en mindre fundamentalistisk

tilgang er vel i forfatternes egen

ånd.

Verden og organisationer er

fulde af sammenhænge,

hvor en tilgang, der vil kunne

beskrives som Realistisk, har sin

fulde berettigelse, fordi den fordi

dialogisk og refleksiv praksis

umuliggøres - kan være den eneste,

der i givne sammenhænge kan

medføre ønskværdige resultater.

Konsekvensen af at dikotomisere

de to tilgange og gøre den ene

korrekt og den anden forkert, kan

også være et yderligere bidrag

til en kontekstløs moraliseren.

Jo mere rigtighed, eksperterne

introducerer, jo mere forkerthed

skabes der, jf Foucault om moderne

magt.

Et eksempel på en universel

tankegang, er, at forfatterne

skriver, at ”diskurser, der skaber

subjekt-objektrelationer, ikke

bidrager til at skabe en bedre social

verden”. Det er vel et lidt for

universelt udsagn. Feks. kan flere

konkrete forhold i organisationer

være af en art, hvor det kan være

medarbejdernes eneste mulighed

at få beskrevet deres arbejdsmiljø

inden for denne realistiske

tilgang, for at sikre, at de gennem

dokumentation tages alvorligt.

Diskursen om arbejdsmiljø har vel

netop muliggjort opmærksomhed

og indsats ift vilkår, der ikke tidligere

blev betragtet som relevante.

Det betyder ikke, at der ikke og

kan være negative konsekvenser

af denne diskurs.

Det fører mig til et andet

spørgsmål. Der refereres

ofte til hensigten: at skabe en

bedre social verden. En bedre social

verden kan vel ikke defineres

universelt? Denne indvending er

samtidig min indvending mod

B. Pearces position i forhold til

moralske konflikter, hvor han kan

være på kanten af at mene, at hvis

vi alle bare lærte at kommunikere

anerkendende, ville konflikter

ikke opstå. Ideen om at alle har

gode hensigter, som er en af forfatternes

præmisser, vil jeg selv

betragte som en metodisk position

og ikke et relevant udsagn om alle

mennesker i organisationer.

En anmeldelse er en invitation

til en bedømmelse, hvorved

anmelderen positionerer forfatterne

og sig selv i en subjekt-objektrelation.

Her må læserne afgøre,

om anmeldelsen her bidrager til

en bedre verden?

20 Systemisk Forum 4/2007


Annonce

Systemisk Forum


En bevidning

Depressiv? Kværulantforrykt?

eller måske ligefrem normal?

Fie Lønborg er uddannet socialpædagog og har siden

1989 arbejdet med familier i en systemisk referenceramme.

Foruden at være redaktør på herværende tidsskrift er Fie

Lønborg koordinator og familierådgiver i en af otte Servicebutikker

- København Kommunes tilbud om gratis,

anonym rådgivning til sårbare familier.

Denne artikel blev skabt i to

omgange: først i afmagt og -

ja, nærmest - sorg over at vi indenfor

de offentlige systemer skaber

situationer, der er direkte skadelige

for menneskers selvværd, for

deres tro på det, de oplever og i

det hele taget for deres gode liv.

Jeg kunne ikke forlige mig med,

at disse ting skete med mig som

tilskuer, uden at jeg handlede på

det. Men hvordan handle uden at

skade Rasmus? eller selv få ørene i

en kollegial maskine, hvor påstand

mod påstand kommer til at fylde?

Disse overvejelser endte med en

beslutning om at formulere en

bevidning, der skulle stå alene,

ukommenteret.

Artiklen er altså ikke et skoleeksempel

på, hvorledes

man arbejder med bevidning.

Efter at have formuleret bevidninger

på Rasmus’ aktuelle

situation, læste jeg det højt for

ham og forklarede min hensigt.

Rasmus fortæller selv, at bevidningen

gav ham tillid til, at han

faktisk blev taget alvorligt og

styrkede ham meget.

Jeg har ikke tidligere brugt

bevidning i mit arbejde, men

blev under en samtale med ham

klar over, at en bevidning måske

kunne være en nyttig hjælp.

Rasmus og hans familie er

blevet anonymiseret i artiklen,

men det skyldes alene min

insisteren. Rasmus ønskede tvært

i mod at stå frem med navn, for

han så artiklen som”min mulighed

for at få en stemme udadtil. Andre

hører mig tilsyneladende ikke”.

Baggrund: Rasmus har gennem

de sidste 5 år brugt Servicebutikken

som det sikre sted,

hvor der altid var et menneske at

tale med, når hans behov for at

blive hørt af en udenforstående

blev for påtrængende. For et par

måneder siden gik det imidlertid

endelig op for mig, at det ikke

22 Systemisk Forum 4/2007


var nok at blive hørt og udfordret

på sin oplevelse af verden, sine

værdier og sin måde at håndtere

modgang & succes, frustrationer

& glæder på. Det var heller ikke

bekræftende nok at forstå, at jeg

synes, at han tacklede sin situation

beundringsværdigt. Hans oplevelser

skulle lige netop bevidnes.

Gennem årene har jeg lært

Rasmus at kende som en

særdeles omsorgsfuld og ansvarlig

far til sine to børn. Han har stor

empati for dem på deres forskellige

udviklingstrin, er omhyggelig

med at servere sund og nærende

mad og klarer i det hele taget sin

lille families hverdag på en fuldstændig

adækvat måde.

Ovenstående afsnit hører naturligvis

slet ikke hjemme i

denne artikel, men jeg bringer den

ikke desto mindre, for jeg er bange

for, at der blandt mine læsere -

Nej, ikke dig, men en af de andre

læsere - sidder en dygtig kollega,

som vil stille spørgsmål til, om

det nu også er helt troværdigt, det,

som Rasmus fortæller......

Om sit formål med at komme

til Servicebutikken i dag

kan jeg høre Rasmus fortælle, at

* han overvejer at søge statsforvaltningen

om fælles forældremyndighed

over sine og

ex-samleveren, Marias, to børn,

Systemisk Forum

men også at han er i tvivl om han

psykisk kan holde til processen

endnu engang.

* Jeg kan også høre, at han

fortæller, at hans tillid til at den

institution, som han oplever har

undertrykt ham hver eneste gang

han har været i kontakt med den

og som i følge den nye lov om forældreansvar

skal være besluttende

myndighed, kan ligge et meget

lille sted.

Om de symptomer, som gør

Rasmus bekymret over,

hvad han kan holde til, fortæller

han at

* han nu på 5. år har store koncentrationsproblemer,

og han

sover så dårligt, at han har oplevelsen

af, at han ikke har sovet

i samtlige 5 år. Hans læger har

sagt, at han har en depression og

har henvist ham til forskellige

former for psykiatrisk behandling,

dog uden ændringer.

* en anden professionel mener

simpelthen, at hans optagethed af

den modstand, han har mødt, er

tegn på alvorlig sindsyge.

* på grund af de mange syge-

dage, der ledsagede søvnløsheden

og den manglende koncentration,

mistede han sit arbejde ret hurtigt

efter parforholdets ophør.

* han fortæller også, at vennekredsen

er blevet meget lille, for

han magter ikke at vedligeholde

kontakten. Det betyder - fortæller

han - at han til stadighed nosser

rundt i egne cirkler, bortset fra,

når børnene er hos ham.

Oplevelsen af ensomhed og magtesløshed

har indimellem været tæt

på at føre ham til selvmord.

Om det, der udløste disse

symptomer, hører jeg Rasmus

fortælle at

* Maria, med begrundelsen at

hun ikke kunne få sin økonomi til

at hænge sammen på anden måde,

krævede den fulde forældremyndighed

inklusiv en samværsordning,

der indebar flest dage med

børnene hos hende.

I den proces oplevede Rasmus,

at Maria mistænkeliggjorde ham

overfor såvel Overpræsidiet som

By- og Landsretten. Han fortalte,

at hun således slap afsted med at

sige, at hun mente at kunne konstatere

på hans mails, at han var

begyndt at drikke og tillige nok

levede temmelig ustabilt.

* Rasmus fortalte også, at Maria

omtalte ham som usamarbejdsvillig.

Det har fået ham til at føle sig

udnyttet og nærmest misbrugt, for

han har beredvilligt lånt hende

sin bil, han har altid fortalt om,

hvordan børnene har haft det hos

ham, og hvad de har været optaget


af. Han har bagt kage til en foræl-

dredag, selv om det var ”hendes

dag”, og han har taget fri for at

følge børnene til læge og andre

steder - altså også på ”hendes”

dage. Endvidere fortæller Rasmus,

at Maria på sin side ikke svarer

på hans spørgsmål om hendes

større og mindre beslutninger

vedrørende børnene

* men, fortæller Rasmus, at hun

kan påstå at børnene har problemer

i henholdsvis skole og daginstitution,

kan gøre ham vred, for

institutionerne synes tværtimod at

ungerne har det rigtig godt.

Om sine oplevelser med

systemets institutioner har

jeg især bemærket at Rasmus

fortæller at

* det mest krænkende for ham er,

at myndighederne har ladet alle

disse påstande hænge i luften. De

har på intet tidspunkt rekvireret

dokumentation for beskyldningerne,

og når Rasmus ved møderne

tilbagevendende hos alle instanser

har foreslået de professionelle at

indhente udtaleleser fra børnenes

institutioner, er det blevet afvist

som unødvendigt.

* når Rasmus insisterer på at

tale om den undertrykkelse han

oplever, siger sagsbehandlerne:

”Lad os nu kikke fremad og være

konstruktive. Der er ingen grund

til at rippe op i alt det gamle”.

* Når Rasums siger, at han ikke

føler sig hørt og forstået, har svaret

været: ” Det er noget, der sker

i dit eget hoved. Det må du søge

behandling for i et andet regi”.

* Skolen har - indtil en pædago-

gisk konsulent blev tilkaldt - ment,

at Rasmus ikke havde ret til at

løbende at blive informeret om

børnenes situation.

* Rasmus fortæller, at han har

modtaget et referat fra et møde,

hvor han står som deltager ved

mødet, selv om han end ikke vidste

at det pågældende møde blev afholdt,

og altså ikke deltog. Fælles

for referater fra div. myndigheder

er, at Marias indlæg refereres

omhyggeligt, men at hans sjældent

refereres.

* I referat fra et andet møde frem-

går det, at ”parterne ikke ønsker

mægling”, til trods for at Rasmus

har bedt om det to gange og er

blevet afvist, fordi Maria ikke

ønskede det.

*Afslutningsvis nævner Rasmus

sit svære dilemma igen: Han

ønsker stærkt at få den tabte

forældremyndighed tilbage, men

han er rædselsslagen ved tanken

om konsekvenserne ved eventuelt

endnu engang at blive underkendt

som ansvarlig far.

* På spørgsmålet om hvorfor han

ønsker den delte forældremyndighed,

hører jeg ham svare, at han

ønsker at få del i beslutningsprocesserne

omkring børnene.

* På spørgsmålet om, det er en

mulighed for ham at vende den

anden kind til og komme videre,

svarer han, at han for sin egen

skyld er nødt til at stille krav om

at blive hørt og bekræftet som en

god-nok-far.

24 Systemisk Forum 4/2007


Dagsorden

Systemisk Forum

Generalforsamling i STOK

Generalforsamlingen afholdes

fredag d. 9. november 2007 kl 17.00

på Fuglsøcentret, Mols

1. Valg af dirigent (mødeleder). Der kan vælges 2 dirigenter

2. Valg af referent (-er)

3. Forelæggelse og godkendelse af formandens beretning

4. Beretning fra udvalgene, de lokale kontaktpersoner, nordisk

samarbejde og internationalt

5. Forelæggelse og godkendelse af revideret regnskab

6. Fastlæggelse af kontingent samt budget for nyt regnskabsår.

7. Valg til bestyrelsen. På valg: Ole Nygaard, Jacob Mosgaard

og Susan Harnow

8. Valg af bestyrelsessuppleanter

9. Forslag til medlemmer af kursusudvalget

10. Forslag til medlemmer af bladudvalget

11. Valg af to revisorer

12. Evt.


Nyt fra Lokalgrupperne

Der har været en fantastisk opbakning, og

vi har haft gode stunder i lokalgruppen. Nu

har vi samlet en masse viden, mange meninger

og nye tanker, som bliver omsat til

en artikel i det næste nummer af FORUM.

Den kommende sæson er ikke planlagt

endnu.

Vi arbejder på at lave en temaaften om

EVIDENS.

Og vi tager gerne imod nye ideer til

STOK-østjylland.

Bodil Burian, Inge Kjærgaard og Poul

Gamborg

Kontakt os på burian@burian.eu.com

STOK-Bornholm

Kontaktperson for lokalgruppen er

Solvejg Rosenkilde Nielsen

Tempelvej 7

3740 Svaneke

56 49 65 62

rosenkil@tiscali.dk

STOK-Østjylland

og hvad er det nu det betyder

Hvad er evidens? Videnskabeligt bevis for

effekt.

Evidens er videnskabeligt bevis, som forskerne

er nået frem til ved brug af videnskabelige

metoder.

Hvis der er evidens for effekten af en bestemt

behandling, betyder det, at der findes

videnskabeligt bevis for, at behandlingen har

den ønskede effekt.

Kontaktperson STOK-Østjylland:

Bodil Burian,

Elverdalsvej 68,

8270 Højbjerg.

Tlf. 86 27 47 23

STOK-Nordsjælland

Vedr. næste arrangement og

optagelse på mailliste

henvendelse til

lokalgruppens kontaktpersoner

Bettina Vestergaard,

&

Margit Kristiansen,

26 Systemisk Forum 4/2007


Nyt fra Lokalgrupperne

Systemisk Forum

STOK - Sydjylland

Den 30.maj havde vi en meget vellykket aften med Elena Smith. Som på en meget inspirerende

og spændende måde fortalte om narrativitet, herunder brugen af stilladsspørgsmål. På

grund af de næsten 50 tilmeldinger var vi nødsaget til at finde andre lokaler end de planlagte.

Det er dejligt med den slags positive udfordringer.

Næste arrangement bliver onsdag den 24. oktober kl. 19.00 i Familiecentrets nye lokaler:

El-vej 2A, 6000 Kolding. Her vil der blive afholdt en workshop om supervision med overskriften

At arbejde med at bringe liv til din faglighed gennem supervision

En workshop om supervision og dens videre forløb i praksis.

Med fokus på:

• Det anerkendende aspekt i supervisionen

• Hvordan de anerkendende relationer skaber forandring i praksis

• Hvordan understøttes supervisionens videre liv i praksis

• Hverdagen efter supervisionen

• Ideen om en supervisionspartner

Følgende personer vil stå for at guide Jer igennem aftenen:

Anne Marie Villumsen. Cand.Psych. Ansat som adjunkt på Den Sociale Højskole i Århus.

Medforfatter til Bogen ”Mere Anerkendelse i Børnehøjde” (2007). Arbejdserfaring - fra

PPR og MST - med børnepsykologiske vurderinger, børnesamtaler, supervision, familiebehandling

& undervisning.

Jesper Lai Knudsen. Sygeplejerske og Systemisk konsulent. Arbejder med terapi, supervision,

organisationskonsultation, samt vidensformidling og rådgivning om depression. Mange

års erfaring inden for psykiatrien med ledelse og projektarbejde.

Se endvidere www.lai-sk.dk

Martin Oksbjerg. Socialrådgiver. Familiebehandler i Vejle kommune. Kompetencer inden

for børne og familiesamtaler.

Tilmelding skal ske til undertegnede senest mandag den 22. oktober

Vi håber på at se mange! Med venlig hilsen

Marion Sullmann Martin Oksbjerg

Frydvej 8 Hollændervej 27, 1.

6000 Kolding 6000 Kolding

75 52 72 39 / 26 70 76 45 20 67 90 44

marion.sul@stofanet.dk oksbjerg@stofanet.dk


Nyt fra Lokalgrupperne

Vi har nu to arrangementer tilbage under

overskriften her i 2007 ”Dilemnmaer”

Der er ændret i efterårets program således

at temaet ”Udfordringer i at arbejde under

samme tag med forskellige terapeutiske/behandlingsmæssige

udgangspunkter” blev

flyttet til den 4. september.

De sidste to sidste to temaer bliver således:

den 11.10.2007 ”De to-kulturelle familier”

Denne aften vil der komme et oplæg ”udefra”,

fra en lærer på VUC i Aalborg som har

stort kendskab med arbejdet i det to-kulturelle

felt.

5.12.2007: Hvordan kan vi bevare vores

nysgerrighed i et samfund med fokus på det

målbare?

Her på det sidste møde i 2007, vil vi planlægge

datoer og temaer for næste års netværks

arrangementer.

Ved hvert af vores arrangementer er der, en

eller flere som melder sig til at være tovhol-

STOK-Nordjylland

Dilemmaer

er overskriften for alle arrangementer i 2007!

der i forhold til emnet. Oftest er der et oplæg,

hvor der efterfølgende er der mulighed

for, at dele tanker og idéer som oplægget har

givet deltagerne enten over egen praksis eller

i forhold til noget man er blevet klogere

på.

Temaerne er forslag over emner, som optager

de personer, som deltager i planlægningen.

Temaerne er forslag og der er altid

mulighed for andre temaer eller ideer, hvis

der kommer emner man bliver optaget af.

Alle møder er fra kl. 19.00 til 21.00 og holdes

på ”Løvenborg”, Løvenborgparken 145,

9400 Nørresundby. tlf. 98190366.

Såfremt du er interesseret og vil høre mere

om netværksgruppen, kan du kontakte kontaktpersonen

for lokalgruppen i Nordjylland:

Bente Jensen, Dall Møllevej 43, 9230

Svenstrup, tlf. 22472427 eller mail bjefb@aalborg,dk

eller privat på tlf. 98381114.

28 Systemisk Forum 4/2007


Nyt fra Lokalgrupperne

Systemisk Forum

STOK-Vestjylland

STUDIEKREDS I STOK VESTJYLLAND

STOK VESTJYLLND INVITERER TIL DELTAGELSE I STUDIEKREDS OM

NARRATIV TEORI OG PRAKSIS

Studiekredsen planlægges til at strække sig over 5 tirsdage, ca. en gang om måneden. Stikord

til muligt indhold:

”Den narrative samtale”, teori og praksis ud fra Michael Whites model for narrativ

terapi. ”Det narrative univers”, Om baggrunden for den narrative tænkning og terapeutiske

praksis. Hvad er en historie i narrativ betydning, dominerende historier og

undtagelser. identitet og handlemuligheder. Bevidning. Eksternalisering. Supervision,

outsider witness group. mv..

Studiekredsen er tænkt som et sted, hvor vi drøfter læste tekster, deler erfaringer og bruge

studiekredsen som øverum.

Første gang den. 9 oktober 2007 kl. 19 - 21.30

Sted: I Holstebro. Nærmere besked om hvor vil blive oplyst efter tilmeldingsfristens udløb.

Tilmelding til undertegnede gerne snarest og senest 5. oktober.

Vel mødt

Mette Westergaard

Kontaktperson STOK Vestjylland

Mette_west@hotmail.com


STOKFyn inviterer:

Onsdag 10.10.07. kl. 18.30 - 21.30, i

Familiehuset Tarup, Rugårdsvej 46-C ,

5000 Odense C

Der vil under temaet

mangfoldigheden i det systemiske arbejde på Fyn,

være oplæg ved:

* Birgit Johansen og Anne Grethe Ankersen,

Familiehuset, Tarup: Et tegneterapeutisk

forløb med en pigegruppe.

* Kristina Astrupgaard,

Spiseforstyrrelsesteam, OUH: At arbejde

narrativt/eksternaliserende med patienter, der

lider af en spiseforstyrrelse.

* ??

Der vil afsluttende være tid til erfaringsudveksling

Der kan købes kaffe/the

Tilmelding senest 01.10.07 til:

STOK-Fyn: Per Wermuth,

pw@PsykologerneFilosofgangen3.dk

Reserver i øvrigt!!!:

05.11.07 , kl. 18.30 21.30

STOK-Sydsjælland

EFTERÅRSTRÆF STOK-Sydsjælland!

På vores sidste møde i foråret, kom der flere gode

forslag til oplægsholdere og fremtidige arrangementer.

Vi har fulgt op på et af forslagene og har

fået MAY SCHARLING til at komme og fortælle

om ”Kreative refleksioner” :

ONSDAG DEN 10. OKTOBER KL. 19 CA. 21

Samme sted som sidst, Islingeskolen, Chr. Richardsvej

33, 4760 Vordingborg i mødelokalet på

1. sal ( det tidligere Familiecenter).

May vil fortælle om brugen af metaforer i familiebehandling

med en særlig præsentation af billedmaterialet

Visual Explorer og dets anvendelsesmulig-

heder, bl.a som grundlag for refleksion.

May Scharling er socialrådgiver og familieterapeut

og har i mange år været leder af diplomuddannelsen

på De Sociale Højskoler. Derudover har hun

selvstændig praksis i familieterapi og arbejder bl.a

med metodeudvikling og undersøgelser/samtaler

med børn og unge.

Alle interesserede fagpersoner er velkomne, så har

du en kollega, der endnu ikke er medlem af STOK,

så inviter gerne hende/ham med.

Tilmelding til Bente Steen på bentesteen@hotmail.

com eller tlf. 56 66 30 48 senest den 1. oktober

2007.

På gensyn!

Judith Klitgaard og Bente Steen

Kontaktpersoner for STOK-sydsjælland

30 Systemisk Forum 4/2007


Samtaler med

Børn

1. dags konference med psykolog, specialist i

klinisk psykologi

Haldor Øvreeide

Den 28. november 2008 i Skibby

Det er os en stor ære at kunne præsentere Haldor

Øvreeide på Toftemosegaard. Haldor Øvreeide

har i mere end 25 år arbejdet med børne- og

familiesager både indenfor PPR-området, på

specialskole og som chefpsykolog i børne- og

ungdomspsykiatrien. I dag ejer og driver han

Institut for Familie og Relationsudvikling og

gæster ofte Danmark med sine personlige og

inspirerende kurser og foredrag. Han er bl.a.

forfatter til bøgerne; ”At tale med børn”,

”Forældrefokuseret arbejde med børn” og ”Marte

Meo”.

Målgruppe: Alle der arbejder indenfor den sociale,

pædagogiske og social psykiatriske sektor.

Dato: 28. november 2007, kl. 9.00-16.00

Sted: Toftemosegaard, 4050 Skibby (evt. andet sted i

Nordsjælland/København området).

Pris: 1.675 kr. inkl. moms og forplejning.

Tilmelding: Inden d. 1/10-07 enten via vores

hjemmeside (elektorniske tilmeldingsformular),

eller via e-mail til post@toftemosegaard.dk eller

ved at ringe efter kursusfolder med

tilmeldingsformular.

-------------------------------------------------------------------------------------------

Bemærk, at vi også tilbyder supervision,

kurser, foredrag, coaching, udviklingsprojekter,

teambuilding, Solution-focused communication

kurser, o.m.a.

Toftemosegaard

Center for udvikling og forandring Manderupvej 3,

4050 Skibby. Tlf. 47528360.

www.toftemosegaard.dk

Systemisk Forum


STOK inviterer …

Maggie Carey

LEVEL III: 19. 23. november 2007

En intensiv workshop i narrativ terapi

Få trænet din brug af narrative metoder til egen praksis

Her er chancen for at få et dybere kendskab til den narrative terapi og dens

metoder. Det er en workshop for terapeuter der ønsker at videreudvikle deres

narrative praksis. Den giver hver enkelt deltager mulighed for at udforske teorien

og dens metoder gennem undervisning og øvelser. Fokus er på at deltagerne trænes

i efterfølgende at bruge metoderne i egen praksis. Nogle af de metoder, der

undervises i er ”scaffolding”, samtaler i re-authoring og re-membering og

praksisser som eksternalisering og outsiderwitness.

Maggie Carey er internationalt kendt og har ry for at være en dygtig underviser.

Hun er tilknyttet Dulwich Centre, hvor hun både laver terapi og underviser.

Gennem mange år har Maggie Carey arbejdet sammen med Michael White.

Pågældende workshop er en fortsættelse af level I og level II, der blev afholdt i

hhv. 2005 og 2006 med Maggie Carey. Kursister fra disse kurser kan nu tilmelde

sig level III. Andre kursister, der ønsker at deltage, skal kunne dokumentere hvilke

andre narrative kurser, de har deltaget i, som kvalificerer dem til deltage på level

III niveau. Efter aftale med Maggie Carey vil der i 2008 blive afholdt et 5 dages

narrativ kursus level IV og i 2009 vil et to ugers kursus (level V og VI) blive

afholdt i Adelaide i Australien.

Ligeledes efter - aftale med Maggie Carey - påtænkes et nyt level I kursus i uge 46

eller 48 i november 2007, som kommer til at foregå i Jylland. Se nærmere herom i

næste nummer af Systemisk Forum.

Forløb: Alle dage fra kl. 9 16.

Max. deltagere: 35 personer.

Tilmeldingsfrist: 6. august 2007.

Sted: I København.

Pris: 5.800 kr. for medlemmer af STOK og 6.500 kr. for ikke-medlemmer.

Tilmelding sker ved giroindbetaling til STOK, BG Bank, konto nr. 4568826 eller

ved bankoverførsel reg. nr. 3434 og konto nr. 4568826. Husk dit navn,

medlemsnummer, adresse og mailadresse samt arbejdssted.

For nærmere oplysninger:

Fra Bestyrelsen: Kirsten Bjerregaard, Lisbeth Villumsen, Dorte Nikolaisen.

32 Systemisk Forum 4/2007


STOK inviterer …

Systemisk Forum

Maggie Carey

5 dage

En intensiv workshop i narrativ terapi

Få trænet din brug af narrative metoder til egen praksis

Her er chancen for at få et dybere kendskab til den narrative terapi og dens metoder. Det er en workshop

for terapeuter der ønsker at videreudvikle deres narrative praksis. Den giver hver enkelt deltager

mulighed for at udforske teorien og dens metoder gennem undervisning og øvelser. Fokus er på at

deltagerne trænes i efterfølgende at bruge metoderne i egen praksis. Nogle af de metoder, der undervises

i er ”scaffolding”, samtaler i re-authoring og re-membering og praksisser som eksternalisering og

outsiderwitness.

Maggie Carey er internationalt kendt og har ry for at være en dygtig underviser. Hun er tilknyttet

Dulwich Centre, hvor hun både laver terapi og underviser. Gennem mange år har Maggie Carey arbejdet

sammen med Michael White.

Pågældende workshop tæller som level one. Der er påtænkt en level two workshop med Maggie Carey i

2008. Begge disse niveauer er nødvendige for dem, der er interesseret i at starte på Michael Whites

internationale uddannelse i Narrativ terapi.

Workshopdato: d. 26.-30. november 2007, alle dage fra kl. 9-16

Max deltagere: 30 personer

Tilmeldingsfrist: d. 1. oktober 2007

Sted: Et centralt sted i Jylland

Pris: 5.900 kr. for fuld forplejning for medlemmer og 6.500 for ikke-medlemmer.

Tilmelding sker ved girobetaling til Stok, BG Bank, konto nr: 456 8826 eller ved bankoverførsel reg.nr.

3434 og konto nr: 456 8826

Husk: Dit navn, adresse og mailadresse, samt navn på dit arbejdssted.

For nærmere oplysninger:

Lisbeth Villumsen, mail: post@livviadialog.dk

Dorte Nikolaisen, mail: dortenik@stofanet.dk


SYSTEMISKE KURSER i 2008

NU EFTER SOCIALMINISTERIETS REGLER.

DEN 5-ÅRIGE UDDANNELSE I SYSTEMISK TEORI OG PRAKSIS

Kurserne er på 9 x 2 dage over 3 x 1 år + 4. og 5. års overbygning.

BASISÅRET starter d.18. februar 08 i Århus: Pris = 21.900 kr. inkl. fuld forplejning.

2. ÅRET starter i d. 21. februar 08 i Århus: Pris = 22.400 kr. inkl. fuld forplejning.

3. ÅRET starter d. 25. feb. 08 i Vejle eller Århus: Pris = 22.400 kr. inkl. fuld forplejning.

4. ÅRET: Overbygning d. 28. feb. 08 i Århus Pris = 38.000 kr. inkl. fuld forplejning

Alle kurser i Århus: Kaløvig Bådehavns kursuscenter: Åstrup Strandvej 68 A, 8541 Skødstrup

WIOL: Cand. psych. Ole Nygaard - Familiekonsulent/psykoterapeut Winnie Ørting

For yderligere oplysninger: Se hjemmeside: WIOL.dk

inpraxis 2008

TILBYDER FØLGENDE UDDANNELSESFORLØB

Systemisk og narrativ terapi for psykologer. I

Systemisk og narrativ terapi for psykologer. II

Systemisk konsulentuddannelse for psykologer og andre akademikere. I

Systemisk og narrativ konsulentuddannelse. I

Systemisk og narrativ konsulentuddannelse. II

Supervisoruddannelse for psykologer. Systemisknarrativeksistentiel

(i samarbejde med cand.psych. Vibe Strøier)

Udviklingsgruppe for psykologer. Start september 2008

Supervisionsgrupper for psykologer med henblik på autorisation

Start januar og august 2008

Wiol · Kursus- og konsulentfirma v. Cand. Psych. Ole Nygaard og Systemisk terapeut Winnie Ørting · Havgårdsvej 43 · 8240 Risskov

organisationsudvikling

Giro 0 14 01 12 · Telefon/fax: 86 17 13 15 · Mobil: 20 64 00 65 / 20 64 54 80 · www.Wiol.dk e-mail: Ole@Wiol.dk / Winnie@Wiol.dk

behandling

supervision og coaching

undervisning

Langesvej 37, 3400 Hillerød

TILMELDING

Rekvirer tilmeldingsblanket via vores hjemmeside:

www.inpraxis.dk hvor du også kan læse mere om

uddannelser og øvrige aktiviteter hos inpraxis

Cand.psych Annette Mortensen, am@inpraxis.dk, 28898130

Cand.psych Ane Wermer, aw@inpraxis.dk, 22620251

Cand.psych Janne Graff, jg@inpraxis.dk, 40537886

34 Systemisk Forum 4/2007

DesignWorks


2. okt.

9. okt

10.okt

10.okt

11. okt

24.okt

30.okt

5. nov

KURSUS- & AKTIVITETSKALENDER

Ledelse som en relationel proces

v/ Kenneth J. Gergen

Sted: Ingeniørforeningens Mødecenter, København

Arrangør: Synergi HRM

Nærmere oplysninger: www.synergi-hrm.dk

Studiekreds

Medlemsarrangement

Arrangør: STOK-Vestjylland

Nærmere oplysninger: Se andet sted i bladet

Mangfoldigheden i det systemiske arbejde

på Fyn

Medlemsarrangement

Arrangør: STOK-Fyn

Nærmere oplysninger: Se andet sted i bladet

Kreative refleksioner v/ May Scharling

Medlemsarrangement

Arrangør: STOK-Fyn

Nærmere oplysninger: Se andet sted i bladet

”De to-kulturelle familier”

Medlemsarrangement

Arrangør: STOK-Nordjylland

Nærmere oplysninger: Se andet sted i bladet

Workshop om supervision

Medlemsarrangement

Arrangør: STOK-Sydjylland

Nærmere oplysninger: Se andet sted i bladet

Ansigtstab og moralske dilemmaer - hvordan

anvende en relationel etik?

v. Gitte Haslebo & Maja Loua Haslebo

Sted: Ingeniørforeningens Mødecenter,

København

Arrangør: Synergi HRM

Nærmere oplysninger: www.synergi-hrm.dk

Medlemsarrangement

Arrangør: STOK-Fyn

Nærmere oplysninger: Se andet sted i bladet

Systemisk Forum

9. nov

9. -10.

nov.

19.-23.

nov

26.-30.

nov.

5. dec

5. - 6. dec

27.- 30.

Aug.

08

STOK’s generalforsamling

Sted: Fuglsøcentret

Arrangør: STOK

Nærmere oplysninger: se andet sted i bladet

STOK’s årsmøde

Sundhed og Sygdom

Sted: Fuglsøcentret

Arrangør: STOK

Nærmere oplysninger: se indstikket

Narrativ terapi, Level III v/ Maggie

Carey

Arrangør: STOK

Nærmere oplysninger: www.danskstok.dk

Intensiv workshop i narrativ terapi.

v/ Maggie Carey

Arrangør: STOK

Nærmere oplysninger: www.danskstok.dk

Hvordan kan vi bevare vores nysgerrighed

i et samfund med fokus på det målbare?

Medlemsarrangement

Arrangør: STOK-Nordjylland

Nærmere oplysninger: Se andet sted i bladet

2 dages workshop med Ben Furman:

d.5.: Løsningsfokuserede samtaler med børn

d.6.: Reteaming

arrangør: Svaneke kurser & Rådgivning

Sted: Bornholm

Nærmere oplysninger: Solvejg R. Nielsen

tlf.56 49 65 62, mail: rosenkil@tiscali.dk

Nordisk Kongress, Bergen

Arrangør: Norsk forening for familieterapi

(NFFT)

Nærmere oplysninger: www.nfft.no


Afsender:

STOK v/ Irene Berri

Søhøj 19,

4050 Skibby

Eftersendes til ovenstående adresse ved varig flytning

ID-nr 91761

STOK’s Årsmøde 2007

Den 9. og 10. november

Fuglsøcentret på Mols

Sundhed og sygdom

- diagnoser på godt og ondt

Hovedoplægsholdere:

Søren Hertz, Børne- og ungdomspsykiater, PsykCentrum

Kirsti Haaland, Specialist i klinisk psykologi Østensjø

familiekontor og psykologisk institut, Universitetet i Oslo”.

STOKs generalforsamling afholdes fredag kl. ca. 17.

Deltagerpriser: Medlem Ikke-medlem

Enkeltværelse: 2700,- 3200,-

Dobbeltværelse: 2400,- 2900,-

Uden overnatning: 2100 2600,-

Du er først på deltagerlisten, når din betaling er registreret hos STOK.

Betaling sker til girokonto 456 8826 eller bankkonto 3434 456 8826

Hvis du ønsker at betale via EAN regning sendes EAN-nummer til ireneberri@mail.dk.

Vær opmærksom på at betaling via EAN-nummer er meget langsom, og husk at der

skal påføres navn på samtlige deltagere, hvis der betales samlet.

Betalingsfristen er 9. oktober.

Har du lyst til at lave en workshop med relation til Årsmødets

tema: Sundhed og sygdom!

Så skriv snart til Kirsten Bjerregaard (k.bjerregaard@get2net.dk) eller

Dorte Nikolajsen (dortenik@stofanet.dk).

Hvis din workshop skal nå med i programmet, skal du sende overskrift og omtale

senest d. 31.8.

1

More magazines by this user
Similar magazines