systemisk forum - STOK – Dansk forening for systemisk terapi og ...
systemisk forum - STOK – Dansk forening for systemisk terapi og ...
systemisk forum - STOK – Dansk forening for systemisk terapi og ...
Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!
Leverage SEO-optimized Flipbooks, powerful backlinks, and multimedia content to professionally showcase your products and significantly increase your reach.
SYSTEMISK FORUM<br />
Ole Nygård: s. 4<br />
Nyt fra bestyrelsen<br />
Kirsti Haaland: s. 6<br />
Børn <strong>og</strong> skilsmisser -<br />
et børneperspektiv<br />
på familieom<strong>for</strong>mninger<br />
Søren Hertz: s. 10<br />
Håb, mod <strong>og</strong> uanede<br />
muligheder - et børne- &<br />
ungdomspsykiatrisk perspektiv<br />
Anette Mortensen: s. 16<br />
B<strong>og</strong>anmeldelse af<br />
Gitte Haslebo-nyhed<br />
Ole Nygård: s. 18<br />
B<strong>og</strong>anmeldelse af<br />
Michael White-nyhed<br />
Fie Lønborg: s. 22<br />
Depressiv?<br />
Kværulant<strong>for</strong>rykt?<br />
eller måske ligefrem normal?<br />
2007 , 20. årgang nr. 4<br />
ISSN 1600-2954
Medlemsblad <strong>for</strong><br />
<strong>Dansk</strong> <strong><strong>for</strong>ening</strong> <strong>for</strong> Systemisk Terapi Og Konsultation<br />
Bestyrelsen<br />
Ole Nygaard, <strong>for</strong>mand 86 17 13 15 ole@wiol.dk<br />
Havgårdsvej 43, 8240 Risskov<br />
Irene Berri 48 18 43 98 ireneberri@mail.dk<br />
Kirsten Bjerregaard 40 17 85 83 k.bjerregaard@get2net.dk<br />
Susan Harnow 22 19 59 79 suharn@gladsaxe.dk<br />
Jacob Mosgaard 51 64 14 99 jacob.mosgaard@gmail.com<br />
Lisbeth Villumsen 97 76 41 74 post@livviadial<strong>og</strong>.dk<br />
Dorte Nikolaisen 86 32 62 60 dortenik@stofanet.dk<br />
Henvendelse til <strong><strong>for</strong>ening</strong>en<br />
Vedrørende indmeldelse <strong>og</strong> kontingent<br />
Irene Berri 48 18 43 98 ireneberri@mail.dk<br />
Vedrørende indholdet i bladet<br />
Fie Lønborg 48 24 82 40 redaktionen@danskstok.dk<br />
Vedrørende hjemmesiden<br />
Jacob Mosgaard 51 64 14 99 admin@danskstok.dk<br />
Vedrørende <strong><strong>for</strong>ening</strong>en i øvrigt 86 17 13 15<br />
Ole Nygaard<br />
Medlemsskab (gældende <strong>for</strong> et kalenderår).<br />
Alm. Medlemskab inkl. “Fokus på familien” kr. 550,-. Sambo 300,-. Studerende (fuldtids-) 350,-.<br />
Støttemedlemskab <strong>for</strong> institutioner inkl. ”Fokus på familien” årligt kr. 1.200,-<br />
Indbetales på Giro 4 568 826 til <strong>STOK</strong> v. Irene Berri,Søhøj 19, 4050 Skibby<br />
Medlemsskabet dækker året<br />
Kursusudvalg<br />
Giro 3 58 34 57<br />
Lokale kontaktpersoner<br />
Per Wermouth Fyn 66 19 31 44 pw@psykol<strong>og</strong>ernefilosofgangen3.dk<br />
Solvejg Rosenkilde Nielsen Bornholm 56 49 65 62 rosenkil@tiscali.dk<br />
Marion Sullmann Sydjylland 26 70 76 45 marion.sul@stofanet.dk<br />
Martin Oksbjerg Sydjylland 20 67 90 44 oksbjerg@stofanet.dk<br />
Bodil Burian Østjylland 86 27 47 23 burian@burian.eu.com<br />
Bente Jensen Nordjylland 98 38 11 14 bje-fb@aalborg.dk<br />
Mette Westergaard Midtvestjylland 97 42 90 76 mette_west@hotmail.com<br />
Bettina Vestergaard, Nordsjælland 48 25 08 20 familiekons@yahoo.dk<br />
Margit Kristiansen, Nordsjælland. 59 93 23 01 admi@granhojen.dk<br />
Bente Steen Sydsjælland 56 66 30 48 bentesteen@hotmail.com<br />
Judith Klitgaard Sydsjælland 55 96 94 50 judithklitgaard@yahoo.dk<br />
Systemisk Forum udgives af bestyrelsen <strong>og</strong> redigeres af bladudvalget.<br />
Sendes til alle medlemmer af <strong><strong>for</strong>ening</strong>en. Oplag 500 stk.<br />
2 Systemisk Forum 4/2007
Bladudvalget består af<br />
Svend Aage Rasmussen<br />
35 38 45 04<br />
Fie Lønborg<br />
48 24 82 40<br />
Susan Harnow<br />
22 19 59 79<br />
Mikael Brauner<br />
35 26 49 90<br />
Manuskripter sendes til<br />
e-mail:<br />
redaktionen@danskstok.dk<br />
Send materialet som en vedhæftet<br />
fil på e-mail.<br />
Artikler o.lign. skal gerne ledsages<br />
af et digitalt foto <strong>og</strong> en kort<br />
beskrivelse af <strong>for</strong>fatteren.<br />
Annoncepriser <strong>for</strong> medlemmer<br />
1 side 4.000 kr., ½ side 2.000 kr.<br />
1/4 side 1.000 kr<br />
Priser <strong>for</strong> ikke-medlemmer <strong>for</strong>handles.<br />
Hjemmesiden<br />
www.danskstok.dk<br />
webmaster<br />
Mikael Brauner<br />
E-mail:<br />
admin@danskstok.dk<br />
Forsideillustration:<br />
Bente Christensen,<br />
Billedkunstner i Risskov,<br />
tlf. 86 17 05 76.<br />
Deadlines i 2007<br />
1. marts<br />
1. juni<br />
1. september<br />
1. december<br />
Bladet udkommer 6-7 uger senere<br />
Systemisk Forum<br />
Redaktionelt<br />
Redaktionen vil på denne plads henlede læsernes opmærksom-<br />
hed på to store begivenheder i 2008:<br />
På side 21 annoncerer den norske <strong><strong>for</strong>ening</strong> <strong>for</strong> familie<strong>terapi</strong>,<br />
NFFT, den <strong>for</strong>estående nordiske kongres i familie<strong>terapi</strong>. Kongressen<br />
afholdes hvert tredie år, <strong>og</strong> i 2008 er det igen NFFT’s<br />
tur. Alt tyder på at det kan blive en særdeles spændende kongres.<br />
Overskrifterne lægger op til at sprænge de almindelige konferencerammer,<br />
så der er al mulig grund til at være opmærksom på<br />
invitationen. Flyers kan downloades hos på www.NFFT.no<br />
I sommeren 1997 mødtes de norske <strong>og</strong> danske redaktioner på<br />
Schæffergården i Gemtofte. Deres mision var at udgive et fællesnummer<br />
af de to <strong><strong>for</strong>ening</strong>ers blade. Bladet blev en succes.<br />
Efter 5 år mødtes der<strong>for</strong> redaktionerne igen - denne gang i en<br />
udviddet gruppe, idet den svenske <strong><strong>for</strong>ening</strong> SFFT delt<strong>og</strong>. Det<br />
andet fællesblad udkom i sommeren 2002 <strong>og</strong> <strong>og</strong>så det blev<br />
modtaget varmt af læserne.<br />
Nu er der gået næsten 6 år, <strong>og</strong> når dette blad er udkommet har<br />
de tre redaktioner endnu engang holdt et fælles redaktionsmøde.<br />
Denne gang i Halmstad, hvor SFFT afholder årsmøde sidst i<br />
september. Målet er at udgive det tredie nordiske fællesblad<br />
som nr 1 i 2008. Det betyder, at det næste blad, du kommer til<br />
at sidde med, er produceret som et fællesprojekt. Den norske<br />
redaktion har valgt temaet, der tænkes som en appetitvækker<br />
til den nordiske kongres senere samme år.<br />
Vi vil hermed op<strong>for</strong>dre vores annoncører til at være opmærksomme<br />
på denne - næsten - enestående mulighed <strong>for</strong> at komme<br />
ud til rigtig mange læsere.<br />
Det ser ud til at blive et fyldigt blad, så vi kan ikke love at al<br />
modtaget læsestof vil komme med i det pågældende blad. Men<br />
så kommer det med i nr 2, 2008.<br />
På gensyn på årsmødet.<br />
Fie Lønborg
NYT FRA<br />
BESTYRELSEN<br />
KÆRT BARN HAR MANGE NAVNE:<br />
En ”rigtig” dreng <strong>–</strong> krudt i røven<br />
<strong>–</strong> hyperaktiv <strong>–</strong> DAMP <strong>–</strong> ADHD?<br />
Spr<strong>og</strong>ets skabende kraft må efterhånden anses<br />
<strong>for</strong> at være et velkendt fænomen <strong>–</strong> der<br />
er pokker til <strong>for</strong>skel på benævnelserne som f.eks.<br />
terrorist <strong>–</strong> frihedskæmper eller ældrebyrde <strong>–</strong> det<br />
grå guld. Sidstnævnte er endda lige kommet fra<br />
positiv- til negativ-listen ifølge Beskæftigelsesminister,<br />
Claus Hjort frederiksen (TV-avisen 1.9.07)<br />
Og er det nu så vigtigt, hvad vi kalder <strong>for</strong>skellige<br />
fænomener <strong>og</strong> tilstande? Det mener jeg, <strong>for</strong>di<br />
de samtidigt udtrykker holdninger, menneskesyn<br />
<strong>og</strong> evt. påpeger en retning <strong>for</strong> handling. Tænk blot<br />
på de <strong>for</strong>skellige benævnelser: Adfærdsvanskelig<br />
<strong>–</strong> tilpasningsvanskelig <strong>–</strong> samspilsramt. En meget<br />
aktiv ung skal jo ikke behandles, men skal tilbydes<br />
aktivitetsmuligheder, hvor energien kan få <strong>–</strong> et<br />
<strong>for</strong> samfundet <strong>–</strong> positivt <strong>for</strong>løb som f.eks. gennem<br />
sport eller andre fysiske aktiviteter, hvor interessen<br />
driver værket. Men lider den unge af en hjerneskade<br />
eller en biokemisk <strong>for</strong>styrrelse <strong>–</strong> som f.eks.<br />
<strong>for</strong> lidt produktion af dopamin i hjernen, kunne en<br />
behandling med medicin være værd at overveje.<br />
I<br />
min praktiktid som stud. psych. blev jeg kaldt til<br />
en skole I Århus til en konference om en 11 årig<br />
dreng, som især af klasselæreren blev betegnet som<br />
meget ukoncentreret <strong>og</strong> uunderviselig i klassen. Jeg<br />
blev sat til at udføre en WISC mhp. at teste, hvad der<br />
var galt med drengen. Stor var min <strong>for</strong>undring under<br />
testen <strong>–</strong> som jeg havde <strong>for</strong>udset sikkert måtte <strong>for</strong>egå<br />
over flere omgange <strong>–</strong> da han i 1½ time i træk sad dybt<br />
koncentreret <strong>og</strong> løste den ene opgave efter den anden.<br />
4 Systemisk Forum 4/2007
Til slut sagde han ”Øv <strong>–</strong> har du ikke flere opgaver<br />
<strong>–</strong> det her er rigtig spændende”! På det efterfølgende<br />
møde var lærerne målløse over testresultatet, <strong>og</strong> på<br />
næste møde berettede lærerne om nærmest mirakler<br />
i timerne <strong>–</strong> spr<strong>og</strong>et er virkelig en skabende kraft!<br />
I<br />
den anden ende af skalaen: Vi havde på behandlingshjemmet,<br />
Dalgården, en 9 årig dreng, som var<br />
meget aktiv <strong>og</strong> svær at fastholde i nuet. Efter to års<br />
intensiv kontakt, omsorg, intensivture, alenetid, <strong>og</strong><br />
uendelig tålmodighed, måtte vi tage i betragtning, at<br />
der kunne være n<strong>og</strong>et i hans hjerne, der var helt ude<br />
af balance <strong>og</strong> vi måtte tænke i medicinske løsninger.<br />
N<strong>og</strong>le børn <strong>og</strong> unge bliver vitterligt rolige <strong>og</strong><br />
fokuserede ved at få f.eks Ritalin (minder<br />
om amfetamin <strong>og</strong> kokain), der på børn <strong>og</strong> unge<br />
virker ved at øge signalstoffet, dopamin i hjernen.<br />
Men-men medicineringen af danske børn med<br />
Ritalin er nærmest eksploderet i de senere<br />
år. I fagbladet, Børn & unge fremføres i 24.8.07,<br />
at <strong>for</strong> de seneste 9 år er -ifølge Lægemiddelstyrelsen<br />
- brugen af lægeordinerede Ritalin til børn<br />
steget med over 900%, <strong>og</strong> i aldersgruppen 10-14<br />
år er den steget med 1344%. Samtidigt er salget<br />
af Ritalin fra 1998 til 2006 steget med 2360%.<br />
Jeg synes mønstret er velkendt <strong>–</strong> når en ny diagnose<br />
kommer på markedet (omsorgssvigt, incest, cutting,<br />
hyperaktivitet, DAMP, ADHD, PTSD, stress,<br />
udbrændthed etc.) kommer der en voldsom stigning i<br />
antal registreringer af den nye ”sygdom” <strong>–</strong> <strong>og</strong> en aktiv<br />
medicinalindustri til ”behandling af sygdommen”.<br />
Begreberne, SYGDOM <strong>og</strong> SUNDHED <strong>–</strong><br />
Diagnoser på godt <strong>og</strong> ondt, er aktuelle<br />
som aldrig før, <strong>og</strong> netop dette kæmpetema er<br />
<strong>STOK</strong>’s Årsmøde 2007 hovedtema <strong>–</strong> et tema<br />
Systemisk Forum<br />
næppe n<strong>og</strong>en familie i Danmark er uberørt af.<br />
Så ønsker du aktivt at bidrage med en workshop<br />
til debatten herom <strong>–</strong> eller være med til at<br />
høre, hvad <strong>for</strong>edragsholdere <strong>og</strong> workshopholdere<br />
fra Danmark <strong>og</strong> Norge har at sige om dette vigtige<br />
emne, har du chancen ved at tilmelde dig <strong>STOK</strong>’s<br />
Årsmøde, der afholdes d. 9. <strong>–</strong> 10. november i år.<br />
Vi håber på din deltagelse.<br />
På vegne af Bestyrelsen<br />
Ole Nygaard.
Appetitvækker til årsmødet<br />
BØRN OG SKILSMISSER <strong>–</strong><br />
Et barneperspektiv på<br />
familieom<strong>for</strong>mninger.<br />
Kirsti Haaland har skrevet flere inspirerende bøger<br />
om arbejdet inden<strong>for</strong> det terapeutiske felt.<br />
Den aktuelle artikel er epil<strong>og</strong>en fra b<strong>og</strong>en BØRN<br />
OG SKILSMISSER - ET BARNEPERSPEKTIV PÅ FAMI-<br />
LIEOMFORMNINGER, der udkom på <strong>for</strong>laget Hans<br />
Reitzel i 2003.<br />
Kirsti Haalands seneste b<strong>og</strong> hedder ”LØFT <strong>og</strong> narrativer<br />
i professionelle samtaler”<strong>og</strong> er udkommet<br />
i en dansk udgave på Akademisk Forlag i år.<br />
Kirsti Haaland er psykol<strong>og</strong> med speciale i klinisk<br />
psykol<strong>og</strong>i <strong>og</strong> familierådgivning. Hun har arbejdet med<br />
par- <strong>og</strong> familie<strong>terapi</strong> i en lang årrække <strong>og</strong> er i dag ansat<br />
ved Østersjø Familiekontor <strong>og</strong> ved psykol<strong>og</strong>isk institut,<br />
Universitetet i Oslo<br />
Epil<strong>og</strong>:<br />
Jeg vil her <strong>for</strong>tælle historien om<br />
Lisa på 8 år. Hun <strong>og</strong> hendes<br />
mor sidder på mit kontor efter<br />
anbefaling fra læreren <strong>og</strong> sygeplejersken<br />
henne på skolen. Lisa<br />
bekymrer de voksne omkring sig<br />
ved at være indesluttet <strong>og</strong> trist.<br />
Pigen, som i fjor var tillidsfuld<br />
<strong>og</strong> glad, er som <strong>for</strong>vandlet. Hun<br />
klarer sig dårligt, både fagligt <strong>og</strong><br />
socialt. Hun trøstespiser <strong>og</strong> svarer<br />
ikke, når de voksne <strong>for</strong>søger<br />
at finde ud af, hvad der er galt.<br />
Inde på mit kontor viser hun med<br />
al tydelighed, at hun heller ikke<br />
ønsker at tale med mig; klæber<br />
sig til sin mor <strong>og</strong> afgiver signaler<br />
om, at hun ønsker, at de skal gå,<br />
6 Systemisk Forum 4/2007
før de er kommet. Mor <strong>for</strong>tæller,<br />
at de er blevet henvist til familiekontoret,<br />
<strong>for</strong>di far er flyttet ud, <strong>og</strong><br />
de skal skilles. Skolen mener, at<br />
Lisas problemer er knyttet dertil,<br />
<strong>og</strong> moderen ved ikke hvad hun<br />
skal gøre. I telefonsamtaler med<br />
far kritiserer hun ham, mens han<br />
på sin side <strong>for</strong>svarer sig. Forældrene<br />
mener, at Lisas problemer<br />
startede tidligt i efteråret, <strong>og</strong> at de<br />
er knyttet til skolen, veninderne<br />
<strong>og</strong> Lisas vanskeligheder med<br />
regning. Når de voksne så leder<br />
efter <strong>for</strong>klaringer, bliver Lisa stillet<br />
en række spørgsmål, som gør<br />
hende mere <strong>for</strong>virret end tryg. Der<br />
viser sig at have været en række<br />
vanskelige situationer, som Lisa<br />
har stået over<strong>for</strong> i overgangen<br />
fra den trygge ”småskole” til den<br />
”skumle” storskole <strong>–</strong> 4. klasse.<br />
Hvis vi ser situationen fra<br />
Lisas perspektiv, er der<br />
flere grunde til at melde sig ud:<br />
Det blev efterår, det barske fritidshjem,<br />
pigernes magtkamp,<br />
skolen med alle dens krav; Lisa<br />
var begyndt i 4. klasse. De første 3<br />
år i den lille skole havde været en<br />
leg, et lille fritidshjem i tråd med<br />
den varme omsorg <strong>og</strong> tryghed,<br />
Lisa var vant til at have hjemme.<br />
I det barske miljø i 4. klasse følte<br />
Lisa sig lidt ubeskyttet. Veninder<br />
begyndte at sige, at de ikke ville<br />
lege med hende, hvis hun ikke<br />
havde barbiedukker med. Lisa<br />
Systemisk Forum<br />
kommer hjem <strong>og</strong> siger, at hun er<br />
nødt til at have barbiedukker, som<br />
hun kan give til de andre børn.<br />
Mor siger, at det får hun ikke lov<br />
til, bedstemor siger: ”Nej, det går<br />
ikke”. De voksne, som tidligere<br />
har været medspillere, bliver modstandere<br />
<strong>og</strong> <strong>for</strong>står ikke, at det er<br />
nødvendigt at give n<strong>og</strong>et væk <strong>for</strong><br />
at have veninder. Hun lister barbiedukkerne<br />
ned i rygsækken, men<br />
bliver opdaget af mor, mormor <strong>og</strong><br />
den voksne på ”fritteren”. Pigerne<br />
siger: ”Du må ikke være med til at<br />
lege” <strong>–</strong> mobbecirklen begynder.<br />
Matematikstykkerne er alt <strong>for</strong> vanskelige,<br />
b<strong>og</strong>staverne er vanskelige<br />
at sætte sammen, de voksne har<br />
fået anderledes stemmer, de siger:<br />
”Du er nødt til”, ”Du skal”,<br />
<strong>og</strong> ”Hvad er det med dig Lisa?<br />
Hvor<strong>for</strong> kan du ikke klare det?”.<br />
”Måske er Lisa en tu-<br />
lipan, som har truk-<br />
ket sig ned i løget?”<br />
siger jeg. ”Tulipanen<br />
ser vissen ud, men<br />
det er kun bladene<br />
på overfladen, der<br />
er vissen. Næringen<br />
er gået ned i løget”.<br />
De bare kræver <strong>og</strong> kræver. Og en<br />
dag kører det bare helt rundt <strong>for</strong><br />
Lisa. Det er, som om hun er på en<br />
karrusel. Der er ballade <strong>og</strong> krav fra<br />
alle sider. Hun har mistet fodfæstet,<br />
hun lukker sig inde i sig selv <strong>og</strong><br />
prøver at beskytte sig. Hun spiser<br />
<strong>og</strong> spiser <strong>og</strong> hygger sig med slik,<br />
svulmer op <strong>og</strong> beskytter sig inde i<br />
sit fedt, <strong>og</strong> alt <strong>for</strong>svinder ligesom<br />
<strong>og</strong> gør hende usårlig. De voksne<br />
rundt om hende siger: ”Du må<br />
ikke gøre sådan, du må ikke gøre<br />
sådan, du må ikke gøre sådan….”.<br />
De spekulerer på hvad der er galt<br />
med Lisa <strong>og</strong> spørger <strong>og</strong> spørger…<br />
Far flyttede pludselig en dag.<br />
Mor sagde, de havde haft problemer<br />
længe, men hun blev overrasket<br />
<strong>og</strong> <strong>for</strong>skrækket over, at han<br />
flyttede. ”Det hjælper ikke, at jeg<br />
snakker med ham. Det må du prøve”,<br />
siger mor. Lisa ringer til fars<br />
mobiltelefon, <strong>og</strong> han bekræfter, at<br />
han er flyttet <strong>for</strong> altid. Han skal<br />
have samvær med hende, når han<br />
er kommet i orden, <strong>og</strong> når mor vil,<br />
siger han. Lisa føler sig magtesløs.<br />
Når hun savner sin far, tør hun ikke<br />
sige det til mor eller bedstemor,<br />
<strong>for</strong> så får de et væmmeligt udtryk<br />
i ansigtet <strong>og</strong> siger, at hvis han<br />
gjorde n<strong>og</strong>et, ville det jo være godt.<br />
Her er det dem, der altid har bekræftet<br />
hende <strong>og</strong> sagt, at ”Det her<br />
skal nok gå fint” <strong>og</strong> ”Vi skal nok<br />
få det i orden”, <strong>og</strong> som nu er holdt<br />
op med det. Hun håber bare på, at
alt det dumme vil gå over, <strong>og</strong> har<br />
bestemt sig <strong>for</strong> at vente. ”Jeg tror,<br />
det går lidt bedre nu!”, siger hun.<br />
N<strong>og</strong>le gange<br />
vokser tulipanspi-<br />
rer nedad, <strong>for</strong>di<br />
de har vendt sig<br />
bort fra verden.<br />
De kan holde sig<br />
nede i jorden i en<br />
hel sæson, men<br />
alligevel ven-<br />
de sig <strong>og</strong> vokse<br />
opad, når det<br />
igen bliver <strong>for</strong>år.<br />
N<strong>og</strong>le uger senere, i begyndelsen<br />
af marts, sidder mor<br />
alene på mit kontor. Lisa har fået<br />
lov at slippe. Mor <strong>og</strong> jeg drømmer<br />
om <strong>for</strong>året. ”Måske er Lisa en<br />
tulipan, som har trukket sig ned i<br />
løget?” siger jeg. ”Tulipanen ser<br />
vissen ud, men det er kun bladene<br />
på overfladen, der er vissen.<br />
Næringen er gået ned i løget”.<br />
Måske er det blevet sådan, at alt<br />
det, de voksne rundt om Lisa gør,<br />
kun føles som støj <strong>og</strong> ballade, <strong>og</strong><br />
at hun gemmer sig inden i fedt <strong>og</strong><br />
inde i sig selv <strong>for</strong> at undgå alle<br />
de voksnes krav <strong>og</strong> spørgsmål.<br />
N<strong>og</strong>le gange vokser tulipanspirer<br />
nedad, <strong>for</strong>di de har vendt sig<br />
bort fra verden. De kan holde<br />
sig nede i jorden i en hel sæson,<br />
men alligevel vende sig <strong>og</strong> vokse<br />
opad, når det igen bliver <strong>for</strong>år.<br />
Vi spekulerer: Hvordan skal hun<br />
komme op? Hvordan kan vi skabe<br />
det lys <strong>og</strong> den varme, tulipanen har<br />
brug <strong>for</strong>, så den kan komme op?<br />
Findes der gange, hvor Lisa er<br />
”hendes gode, gamle pige”? Mor<br />
<strong>for</strong>tæller en historie fra en dag,<br />
hvor Lisa glædestrålende havde<br />
<strong>for</strong>talt, at hunden Leika havde<br />
hørt, hvad hun sagde. ”Jeg sagde<br />
SIT, <strong>og</strong> den satte sig <strong>og</strong> så på mig.<br />
Den er den eneste, som hører efter,<br />
hvad jeg siger”. Hvad er det hunden<br />
Leika gør, som de voksne er<br />
holdt op med? Voksne som bare<br />
laver støj <strong>og</strong> træder på den lille tulipanspire?<br />
Jo, Leika er tilgængelig,<br />
den er der bare <strong>for</strong> hende! Og<br />
når hun siger n<strong>og</strong>et, bekræfter den<br />
hende. Og i sit blik giver den Lisa<br />
den varme, hun længes efter. Er<br />
det muligt <strong>for</strong> os voksne at lære af<br />
hunden? Kan vi være tilgængelige<br />
<strong>for</strong> Lisa? At give hende bekræftelse<br />
på det, hun gør, med hundens<br />
klare blik: ”Jeg holder af dig”.<br />
Er det solskin, tulipanen har<br />
brug <strong>for</strong>? Vil det at se Lisa<br />
som en tulipan gemt inden i et løg<br />
føre til, at hun får lyst til at komme<br />
ud i verden, op ad jorden? Først<br />
må vi have tålmodighed, selv om<br />
der kun kommer blade op. Det er<br />
først i april/ maj, vi kan se hvilken<br />
farve tulipanen har. Vi må ikke<br />
begynde at brække bladene af<br />
<strong>for</strong> at lede efter blomsten. Det er<br />
tålmodighed, varme <strong>og</strong> tilgængelighed,<br />
der skal til. Skal vi <strong>for</strong>etage<br />
et botanisk eksperiment? Kan de<br />
grundlæggende præmisser i den<br />
naturlige dial<strong>og</strong> benyttes? Har<br />
det, de voksne har gjort i de to<br />
sidste år, næsten kun bidraget til<br />
at trampe jorden hård rundt om<br />
denne lille tulipan? Og måske har<br />
de ikke passet godt nok på, sådan<br />
Det er først i april/<br />
maj, vi kan se hvil-<br />
ken farve tulipa-<br />
nen har. Vi må<br />
ikke begynde at<br />
brække blade-<br />
ne af <strong>for</strong> at lede<br />
efter blomsten.<br />
Det er tålmo-<br />
dighed, varme<br />
<strong>og</strong> tilgængelig-<br />
hed, der skal til.<br />
8 Systemisk Forum 4/2007
at de, hver gang hun kommer<br />
op <strong>og</strong> viser sig frem, har glemt<br />
at ønske hende velkommen.<br />
De er i stedet blevet fristet til<br />
at stille de krævende spørgs-<br />
Når bekymringen<br />
indtager arena-<br />
en, er det let at<br />
se ukrudtet, der<br />
vokser i bedet.<br />
mål <strong>og</strong> vist deres <strong>for</strong>tvivlelse<br />
<strong>og</strong> deres egen magtesløshed.<br />
Måske ligger nøglen snublende<br />
nær. Består den sol <strong>og</strong> varme,<br />
tulipanen, tulipanen har brug,<br />
af, at n<strong>og</strong>en gør, som den siger?<br />
Når bekymringen indtager are-<br />
Systemisk Forum<br />
naen, er det let at se ukrudtet,<br />
der vokser i bedet. Måske skulle<br />
de voksne fjerne ukrudtet, så<br />
tulipanen fik plads til at vokse?<br />
Det er en dag i marts. En<br />
måned er gået. Støj, krav,<br />
”bør-er”, ”skal-er”, ”Hvad er<br />
det?” Og <strong>og</strong>så ”hvor<strong>for</strong>” er fjernet.<br />
De voksne har lært af hunden at<br />
være tilgængelige, være der <strong>og</strong><br />
bekræfte det, Lisa gør, som er<br />
godt <strong>for</strong> hende. Lisa sidder på<br />
mit kontor i sin stol, <strong>og</strong> jeg <strong>for</strong>tæller<br />
hende, at jeg tror, at hun<br />
er en tulipan. Hun rejser sig <strong>og</strong><br />
tegner en tulipan, <strong>for</strong>di min er<br />
lidt skæv, <strong>og</strong> siger: ”Sådan ser en<br />
ordentlig tulipan ud <strong>–</strong> den har en<br />
fin blomsterkrone”. Det er endnu<br />
kun marts, så hun har god tid til<br />
at komme op til sommeren. ”Far<br />
….. det sier du bare <strong>for</strong> å trøste, sa pjokken lokeglad.<br />
Å nei, så menn sa moren <strong>og</strong> lo, jeg mente det jeg sa.<br />
Det aller beste mor vet om er nemlig guttemann,<br />
Som kommer hjem, <strong>og</strong> har med seg den første løvetann.<br />
kommer <strong>og</strong> henter mig på lørdag”,<br />
siger hun <strong>og</strong> smiler. ”I næste uge<br />
får jeg ekstratimer i matematik, <strong>og</strong><br />
de driller ikke mere. De er holdt<br />
op med at lege med Barbie, men<br />
det er jeg ikke!” Alt går bedre <strong>og</strong><br />
bedre, <strong>og</strong> hun må nu <strong>og</strong>så være<br />
med til at lege. Hun synes ikke,<br />
det er så underligt, at far er flyttet,<br />
<strong>og</strong> tingene falder mere på plads.<br />
Vil de voksne <strong>for</strong>tsætte med<br />
bare at være som Leika, hunden.<br />
Eller vil de voksne igen<br />
begynde at trampe <strong>og</strong> kræve?<br />
Det er spændende, <strong>for</strong>di vi ikke<br />
ser tulipanens farve før i maj.<br />
Det er marts <strong>og</strong> <strong>for</strong>tsat vinter. Jeg<br />
har fået en <strong>for</strong>smag på <strong>for</strong>året.<br />
Jeg tænker på, hvad en ordentlig<br />
relation er. Jeg nynner på Alf<br />
Prøysens ”Den første Løvetann”
Appetitvækker til årsmødet<br />
Håb, mod <strong>og</strong> uanede muligheder <strong>–</strong><br />
et børne- <strong>og</strong> ungdomspsykiatrisk perspektiv.<br />
Med denne artikel inviterer<br />
Søren Hertz os til at smugkigge<br />
i hans nye b<strong>og</strong>, der er så ny,<br />
at den endnu ikke er udkom-<br />
met.<br />
Uddraget er den <strong>for</strong>eløbige<br />
indledningen til b<strong>og</strong>en, der<br />
udkommer på Akademisk For-<br />
lag <strong>for</strong>året 2008 med arbejds-<br />
titlen: Håb, mod <strong>og</strong> uanede<br />
muligheder <strong>–</strong> et børne- <strong>og</strong><br />
ungdomspsykiatrisk perspek-<br />
tiv.<br />
Søren Hertz er børne- <strong>og</strong> ungdomspsykiater i det psykol<strong>og</strong>iskpsykiatriske<br />
team PsykCentrum i Hillerød.<br />
Søren Hertz har en <strong>for</strong>tid som bl.a. <strong>for</strong>mand <strong>for</strong> <strong>STOK</strong> <strong>og</strong> er<br />
i øvrigt en flittig artikelskribent. Hans artikler kan læses på<br />
www.psykcentrum.dk.<br />
Denne b<strong>og</strong>s udgangspunkt er, at børn <strong>og</strong> unge i<br />
vanskeligheder har uanede udviklingsmuligheder.<br />
Børn <strong>og</strong> unge kommer af mange gode grunde i fastlåste<br />
situationer, hvor de kan have brug <strong>for</strong> støtte til at finde en<br />
vej videre med deres liv. Det, som umiddelbart fremtræder<br />
problemfyldt, adfærdsvanskeligt eller sygt, ud<strong>for</strong>drer<br />
<strong>og</strong> inviterer omgivelserne til at <strong>for</strong>stå det umiddelbart<br />
u<strong>for</strong>ståelige, men <strong>og</strong>så til i fællesskab at gøre n<strong>og</strong>et,<br />
som er med til at gøre en <strong>for</strong>skel, n<strong>og</strong>et, som er med til<br />
at skabe udvikling.<br />
Og b<strong>og</strong>en bevæger sig videre derfra ind i en faglig<br />
<strong>og</strong> etisk drøftelse af, hvad denne tilgang med de<br />
uanede udviklingsmuligheder får af betydning <strong>for</strong> vores<br />
skoler, institutioner <strong>og</strong> <strong>for</strong> opbygning af det hjælpe- <strong>og</strong><br />
behandlingssystem, som børne- <strong>og</strong> ungdomspsykiatrien<br />
er en del af. B<strong>og</strong>en argumenterer <strong>for</strong>, at selve <strong>for</strong>ventningen<br />
om uanede udviklingsmuligheder åbner <strong>for</strong> en<br />
vedholdende nysgerrighed <strong>–</strong> på udkig efter de åbninger<br />
<strong>og</strong> potentialer, der kan være med til at ændre på tilsyneladende<br />
fastlåste mønstre.<br />
10 Systemisk Forum 4/2007
B<strong>og</strong>en er skrevet af en børne<strong>og</strong><br />
ungdomspsykiater, som<br />
på insisterende vis rejser spørgsmålet<br />
om, hvad der skaber de bedste<br />
betingelser <strong>for</strong> udvikling.<br />
Systemisk Forum<br />
Det er et stort <strong>og</strong> omfattende<br />
tema, som der ikke eksisterer<br />
absolutte svar på, men det<br />
er vigtigt i de konkrete sammenhænge<br />
på kreativ <strong>og</strong> energifyldt<br />
vis at være på konstant udkig efter<br />
udviklingspotentialerne. B<strong>og</strong>en<br />
beskriver to veje, der gensidigt<br />
supplerer hinanden:<br />
• På det konkrete plan at deltage i sammenhænge bygget på indbyrdes respekt, hvor det bliver<br />
værdigt <strong>og</strong> muligt <strong>for</strong> barnet eller den unge at udvikle sig i en retning, der i sig selv er med til at<br />
skabe nye <strong>for</strong>håbninger til fremtiden. Og på en måde, hvor andre får lyst til at deltage i denne udviklingsproces<br />
<strong>og</strong> <strong>og</strong>så godt kan se, at det, de selv bidrager med, er med til at gøre en <strong>for</strong>skel.<br />
• På det samfundsmæssige plan at se de børn <strong>og</strong> unge, som viser os problemerne, som dem, der gør<br />
det på egne vegne, men <strong>og</strong>så som spejlbillede på fænomener, der er større end dem selv. Denne<br />
vej handler om de mulige svar på de stadig stigende ventelister <strong>og</strong> den begrænsede succes med<br />
den store indsats i vores støtte- <strong>og</strong> hjælpesystem. Vejen rejser dermed nye temaer om brobygning<br />
mellem det såkaldt almindelige <strong>og</strong> det specielle område <strong>og</strong> om de uanede udviklingsmuligheder<br />
på det almindelige område.<br />
Udtrykket uanede udviklingsmuligheder<br />
handler om de<br />
muligheder, som vi kan begynde<br />
at ane, når vi sætter fokus på dem<br />
<strong>–</strong> <strong>og</strong> det særlige er, at vi ikke aner,<br />
hvor store disse muligheder er, før<br />
vi er begyndt at få dem i spil <strong>og</strong><br />
dermed får øje på de første elementer<br />
i en positiv <strong>for</strong>stærkende spiral.<br />
Troen på <strong>og</strong> tilliden til de uanede<br />
udviklingsmuligheder indtager en<br />
central plads i b<strong>og</strong>ens børne- <strong>og</strong><br />
menneskesyn. Dette børnesyn er<br />
inspireret af <strong>og</strong> udviklet i <strong>for</strong>længelse<br />
af den moderne udviklingspsykol<strong>og</strong>is<br />
fokus på, at det aldrig<br />
er <strong>for</strong> sent (Stern, 1995; 2000).<br />
Alle mennesker konstruerer sig<br />
selv lige fra fosterstadiet i et stadigt<br />
samspil med deres omgivelser <strong>–</strong> <strong>og</strong><br />
tager identitetsmæssige, sociale <strong>og</strong><br />
følelsesmæssige temaer med sig,<br />
som de sætter i spil i deres <strong>for</strong>tsatte<br />
møder med deres omgivelser. De<br />
inviterer dermed andre til et fællesskab<br />
om udvikling.<br />
De uanede udvik-<br />
lingsmuligheder<br />
dukker op ud af en<br />
erkendelse af, at<br />
helheden er mere<br />
end summen af de<br />
enkelte dele<br />
De uanede udviklingsmuligheder<br />
dukker op ud af<br />
en erkendelse af, at helheden er<br />
mere end summen af de enkelte<br />
dele (Bateson, 1972/ 2005). Den<br />
måde, som vi får delene til at<br />
spille sammen på, åbner op <strong>for</strong><br />
det uanede <strong>og</strong> dermed det, der<br />
kan udvikle sig til den nye helhed.<br />
Dermed adskiller b<strong>og</strong>en sig fra<br />
en traditionel positivistisk eller<br />
fænomenol<strong>og</strong>isk videnskab, som<br />
er optaget af det, som ligner, det<br />
som passer ind. Det betyder, at<br />
denne b<strong>og</strong> vil være optaget af at<br />
ud<strong>for</strong>ske de <strong>for</strong>skelle, der gør en<br />
<strong>for</strong>skel. Den vil være på udkig<br />
efter det, der ikke passer ind, <strong>for</strong>di<br />
det er lige her, invitationen til det<br />
nye mønster, den nye adfærd, de<br />
nye <strong>for</strong>ståelser kunne ligge.<br />
Kommunikation handler <strong>og</strong>så<br />
om <strong>for</strong>skelle, der gør en<br />
<strong>for</strong>skel, dvs. <strong>for</strong>skelle, som gør<br />
en <strong>for</strong>skel <strong>for</strong> andre. Som det vil<br />
fremgå, er b<strong>og</strong>en optaget af spr<strong>og</strong>ets<br />
betydning, <strong>for</strong>di spr<strong>og</strong> på så<br />
afgørende vis er med til at skabe<br />
den virkelighed, som vi kan få<br />
øje på. B<strong>og</strong>en vil præsentere det<br />
teoretiske fundament omkring
Den (b<strong>og</strong>en) argu-<br />
menterer dermed <strong>for</strong><br />
en bevidsthed <strong>og</strong> en<br />
åbenhed om egne<br />
<strong>for</strong>etrukne værdier,<br />
således at de børn<br />
<strong>og</strong> unge, <strong>for</strong>ældre<br />
<strong>og</strong> samarbejdspart-<br />
nere, som man mø-<br />
der, har en chance<br />
<strong>for</strong> at <strong>for</strong>holde sig til<br />
de bagvedliggende<br />
ideer, som fagperso-<br />
nen handler på.<br />
spr<strong>og</strong>ets betydning, men vil sam-<br />
tidig være fyldt af eksempler på,<br />
hvordan spr<strong>og</strong>et åbner <strong>for</strong> n<strong>og</strong>le<br />
muligheder <strong>og</strong> dermed n<strong>og</strong>le veje<br />
videre <strong>–</strong> <strong>og</strong> lukker <strong>for</strong> andre. Den<br />
argumenterer dermed <strong>for</strong> en bevidsthed<br />
<strong>og</strong> en åbenhed om egne<br />
<strong>for</strong>etrukne værdier, således at de<br />
børn <strong>og</strong> unge, <strong>for</strong>ældre <strong>og</strong> samarbejdspartnere,<br />
som man møder,<br />
har en chance <strong>for</strong> at <strong>for</strong>holde sig<br />
til de bagvedliggende ideer, som<br />
fagpersonen handler på.<br />
Som allerede antydet, er b<strong>og</strong>en<br />
fyldt med invitationer. Den inviterer<br />
til nysgerrighed <strong>og</strong> til at<br />
udvikle det uanede sammen. Dette<br />
hænger sammen med b<strong>og</strong>ens<br />
grundsyn, der <strong>for</strong>holder sig til<br />
adfærd <strong>og</strong> emotioner som kommunikation<br />
<strong>og</strong> dermed som invitationer<br />
til andre. Dermed ændrer<br />
symptomer <strong>og</strong> problemadfærd<br />
<strong>og</strong>så karakter, fra fænomener,<br />
som er i sig selv, til fænomener,<br />
som kræver et gensvar. Og hvor<br />
det på ingen måde er ligegyldigt,<br />
hvilket gensvar som gives. Også<br />
her handler det om den <strong>for</strong>skel,<br />
som på kort <strong>og</strong> ofte især på lang<br />
sigt gør en kæmpe <strong>for</strong>skel.<br />
Problemer kan ses som udtryk<br />
<strong>for</strong> frustrerede drømme <strong>og</strong><br />
processer, som ikke har udviklet<br />
sig efter de involveredes ønsker.<br />
Og det bliver vores opgave som<br />
fagpersoner at tage imod de invitationer,<br />
som andre kommer med til<br />
os på en måde, hvor vi <strong>og</strong>så bærer<br />
med os håbet om, at vi i fællesskab<br />
kan være med til at gøre denne <strong>for</strong>skel.<br />
B<strong>og</strong>en er dermed tænkt som<br />
inspiration til andre, der arbejder<br />
i et felt fyldt med disse frustrerede<br />
drømme. Mit håb er, at ideerne<br />
<strong>og</strong> de bagvedliggende værdier <strong>og</strong><br />
teorier kan være med til at åbne <strong>for</strong><br />
de uanede muligheder, som disse<br />
børn <strong>og</strong> unge midt i det problematiske<br />
<strong>og</strong>så repræsenterer.<br />
B<strong>og</strong>en er i selve sin opbygning af<br />
kapitler <strong>og</strong> afsnit loyal med det<br />
internationalt anerkendte diagnosesystem<br />
ICD-10 (WHO, 1994).<br />
Samtidig ud<strong>for</strong>drer den selve den<br />
medicinske model, som ICD-10<br />
bygger på. Den holder fast i, at<br />
psykiatri er andet <strong>og</strong> mere end<br />
et medicinsk speciale, <strong>for</strong>di den<br />
beskæftiger sig med mennesker,<br />
der er i konstant bevægelse. B<strong>og</strong>en<br />
bygger på et transdisciplinært<br />
grundlag, hvilket betyder en særlig<br />
opmærksomhed på det, der<br />
bevæger sig ud over de adskilte<br />
discipliner <strong>–</strong> <strong>og</strong> dermed hvordan<br />
de enkelte videnskabelige discipliner,<br />
herunder den medicinske,<br />
kan komme til at spille sammen<br />
på den mest udviklingsfremmende<br />
måde. Der er tale om et grundlag,<br />
der integrerer viden om børns<br />
vanskeligheder med erfaring<br />
med, hvordan der tages vare på<br />
et udviklingsperspektiv i en samskabende<br />
praksis. Kreativiteten,<br />
håbet <strong>og</strong> modet er således indlejret<br />
i disse opdaterede videnskabelige<br />
kundskabsfelter, som i årenes løb<br />
B<strong>og</strong>en er i selve sin<br />
opbygning af kapitler<br />
<strong>og</strong> afsnit loyal med<br />
det internationalt an-<br />
erkendtediagnose- system ICD-10 (WHO,<br />
1994). Samtidig ud<strong>for</strong>-<br />
drer den selve den me-<br />
dicinske model, som<br />
ICD-10 bygger på.<br />
12 Systemisk Forum 4/2007
har haft stor betydning <strong>for</strong> min<br />
<strong>for</strong>etrukne praksis <strong>–</strong> kundskabsfelter,<br />
som samtidig inviterer <strong>og</strong><br />
inspirerer ind i et samfundsmæssigt<br />
perspektiv som beskrevet.<br />
I<br />
børne- <strong>og</strong> ungdomspsykiatrien<br />
udgør diagnoserne et særligt<br />
fænomen pga. vores position<br />
som eksperter. B<strong>og</strong>en argumenterer<br />
<strong>for</strong>, at eksperter må gøre sig<br />
ekstra umage <strong>for</strong> at <strong>for</strong>holde sig<br />
til den komplekse virkelighed.<br />
Diagnoserne får karakter af tilsyneladende<br />
objektive størrelser, der<br />
giver belæg <strong>for</strong> <strong>og</strong>så at sige n<strong>og</strong>et<br />
om langtidspr<strong>og</strong>nosen, i stedet<br />
<strong>for</strong> et mere ydmygt udtryk <strong>for</strong><br />
øjebliksbilleder, der per definition<br />
er individuelt baserede. B<strong>og</strong>en<br />
argumenterer <strong>for</strong>, at den mindste<br />
beskrive- eller analyseenhed ikke<br />
begrænses til neurobiol<strong>og</strong>iske<br />
<strong>for</strong>hold eller <strong>for</strong> den sags skyld det<br />
enkelte individ, men udvides til at<br />
omhandle individet i relation <strong>og</strong> i<br />
samspil med sine omgivelser. Som<br />
eksperter får man ofte afgørende<br />
betydning <strong>og</strong>så <strong>for</strong> andre menneskers<br />
fremtidsmuligheder i kraft af<br />
den måde, fænomener benævnes.<br />
At benævne et barn eller ungt<br />
menneske tidligt følelsesmæssigt<br />
frustreret eller skadet er et af<br />
de klassiske eksempler på dette,<br />
hvor det i denne beskrivelse bliver<br />
end<strong>og</strong> meget svært at få øje på håbet<br />
<strong>og</strong> på de positive fremtidsmuligheder.<br />
Filosoffer som Løgstrup<br />
Systemisk Forum<br />
<strong>og</strong> Kierkegaard har betonet disse<br />
temaer i deres syn på det gode<br />
hjælpearbejde <strong>–</strong> som inspiration<br />
<strong>og</strong> som etisk <strong>for</strong>dring.<br />
B<strong>og</strong>en <strong>for</strong>holder sig dermed<br />
<strong>og</strong>så til en dominerende<br />
samfundsmæssig diskurs, den<br />
normaliserende tradition. Diskursen<br />
ses <strong>og</strong> beskrives i et langt<br />
mere udbredt perspektiv end blot<br />
børne- <strong>og</strong> ungdomspsykiatriens.<br />
Normalisering opstår i samspillet<br />
mellem mennesker <strong>og</strong> dukker op i<br />
de samfundsmæssige institutioner,<br />
hvor komplekse samspilsmønstre<br />
reduceres til en oplevelse af<br />
problemet som tilhørende n<strong>og</strong>en.<br />
Fænomener beskrives som tilhørende<br />
individet, problemer ses<br />
som n<strong>og</strong>et i barnet eller den unge<br />
iboende. Alternativet til denne<br />
samfundsmæssige diskurs er et<br />
fokus væk fra det reducerende<br />
<strong>og</strong> dermed hen mod et fokus på<br />
de sammenhænge, som <strong>og</strong>så i sig<br />
rummer potentialerne <strong>for</strong> <strong>for</strong>andring.<br />
Når spørgsmålet ”er dette<br />
udtryk <strong>for</strong> psykiatri?” dukker<br />
op, først <strong>og</strong> fremmest hos<br />
<strong>for</strong>ældre eller hos fagpersoner, så<br />
er det udtryk <strong>for</strong> en tvivl <strong>og</strong> n<strong>og</strong>le<br />
gange <strong>og</strong>så en magtesløshed hos<br />
de pågældende. Mit udgangspunkt<br />
i mødet med børnene <strong>og</strong> de unge<br />
sammen med dem, der føler sig<br />
magtesløse <strong>og</strong> i tvivl, er, at der<br />
midt i tvivlen <strong>og</strong> magtesløsheden<br />
<strong>og</strong>så ligger en op<strong>for</strong>dring, en<br />
invitation til at <strong>for</strong>stå det, som<br />
endnu ikke er blevet hørt, <strong>for</strong>stået<br />
eller blevet taget vare på på en<br />
tilstrækkelig konstruktiv måde. En<br />
op<strong>for</strong>dring til at hjælpe med til at<br />
finde en vej videre.<br />
Hvis vi bevarer håbet <strong>og</strong> modet til<br />
at lede efter de ændringspotentialer,<br />
der ligger indlejret i eller lige<br />
ved siden af det problematiske, så<br />
åbner mødet med psykiatrien <strong>og</strong>så<br />
<strong>for</strong> en vej væk fra bekymring <strong>og</strong><br />
usikkerhed.<br />
Hvis vi bevarer håbet<br />
<strong>og</strong> modet til at lede<br />
efter de ændrings-<br />
potentialer, der lig-<br />
ger indlejret i eller lige<br />
ved siden af det pro-<br />
blematiske, så åbner<br />
mødet med psykia-<br />
trien <strong>og</strong>så <strong>for</strong> en vej<br />
væk fra bekymring<br />
<strong>og</strong> usikkerhed.<br />
Håbet <strong>og</strong> modet er afgørende<br />
<strong>for</strong> at kunne gøre det, der<br />
sker, stort. Og det bliver muligt<br />
i kraft af den respekt, som er<br />
så afgørende i mødet med børn<br />
<strong>og</strong> unge, der bærer på stærke<br />
negative følelser, der har vokset
sig dominerende <strong>–</strong> i kraft af de<br />
identitetsprægende historier, som<br />
de ofte bærer med sig af ældre <strong>og</strong><br />
nyere dato. Spørgsmålet om skyld<br />
dukker ofte op, hos børnene <strong>og</strong> de<br />
unge, hos <strong>for</strong>ældrene, men <strong>og</strong>så<br />
hos fagpersoner, bl.a. <strong>for</strong>di ansvar<br />
<strong>og</strong> skyld traditionelt bliver koblet<br />
tæt til hinanden. B<strong>og</strong>en adskiller<br />
ansvar fra skyld, kobler ansvar til<br />
ønsket om at deltage i udvikling<br />
<strong>og</strong> pointerer samtidig betydningen<br />
af ikke at <strong>for</strong>øge skyldfølelsen,<br />
men samtidig heller ikke at blive<br />
så <strong>for</strong>sigtig <strong>for</strong> ikke at aktivere<br />
følelsen af skyld, at man i ren ærbødighed<br />
ikke benævner temaer,<br />
som fra et andet perspektiv kunne<br />
synes afgørende at få fokus på.<br />
Børne- <strong>og</strong> ungdomspsykiatrien<br />
er et ungt speciale<br />
inden<strong>for</strong> lægevidenskaben. Det er<br />
dannet ved en sammensmeltning<br />
af det lidt ældre speciale børnepsykiatri<br />
<strong>og</strong> ekspert området med<br />
det særlige fokus på de unge <strong>og</strong> de<br />
unge voksne. Det unge speciale er<br />
i fuld gang med at blive <strong>for</strong>met <strong>og</strong><br />
beskrevet <strong>–</strong> <strong>og</strong> b<strong>og</strong>en her skal ses<br />
som et indspil i denne proces <strong>og</strong><br />
dermed <strong>og</strong>så et ønske om at præge<br />
processen.<br />
Som lægestuderende var jeg meget<br />
tæt på at opgive ideen om at<br />
blive læge. Da jeg manglede 1 år<br />
af mit studium, søgte jeg orlov<br />
<strong>og</strong> havde på daværende tidspunkt<br />
ikke <strong>for</strong>ventet at vende tilbage til<br />
lægestudiet. Gode venner overbeviste<br />
mig d<strong>og</strong> om det modsatte,<br />
men <strong>og</strong>så efter endt studium var<br />
jeg <strong>for</strong>tsat meget i tvivl. Mødet<br />
med psykiatrien overbeviste mig,<br />
her fandt jeg mit ståsted <strong>–</strong> <strong>og</strong><br />
dermed min fremtidige orientering<br />
<strong>og</strong> arbejdsplads. Efter en<br />
årrække på <strong>for</strong>skellige børne- <strong>og</strong><br />
ungdomspsykiatriske afdelinger<br />
<strong>og</strong> på Skolepsykiatrisk Center i<br />
Københavns kommune befinder<br />
jeg mig nu i PsykCentrum, et psykol<strong>og</strong>isk-psykiatrisk<br />
team sammen<br />
med 3 kliniske psykol<strong>og</strong>er i<br />
Hillerød. Fællesskabet med Gitte<br />
Haag, Anita Kyhl <strong>og</strong> Flemming<br />
Sell har siden 2000 udgjort et af<br />
fundamenterne <strong>for</strong> mit arbejde.<br />
Psykiatriens udvikling ligger<br />
mig <strong>–</strong> bl.a. i kraft af min<br />
historie <strong>–</strong> særligt på sinde. B<strong>og</strong>en<br />
sætter fokus på den afgørende<br />
betydning, som præcis håbet <strong>og</strong><br />
modet har <strong>for</strong> vores tilgang <strong>og</strong><br />
dermed vores muligheder <strong>for</strong> at<br />
gøre en <strong>for</strong>skel, uanset baggrunden<br />
<strong>for</strong> vanskelighederne. Håbet<br />
om at kunne være med til at gøre<br />
en <strong>for</strong>skel, således at folk får en<br />
oplevelse af, at de er i stand til<br />
at komme videre med deres liv.<br />
Håbet om at kunne være med<br />
til at gøre så meget en <strong>for</strong>skel<br />
<strong>–</strong> eller så mange <strong>for</strong>skelle <strong>–</strong> at<br />
dominerende problemmættede<br />
historier kan blive erstattet af nye<br />
muligheder, nye eller anderledes<br />
fællesskaber <strong>og</strong> nye narrativer.<br />
Modet der holder nysgerrigheden<br />
ved lige <strong>–</strong> <strong>og</strong> dermed sørger <strong>for</strong><br />
at vi ikke henfalder til rutiner <strong>og</strong><br />
handlemåder uafhængigt af den<br />
konkrete sammenhæng, som man<br />
som undersøger <strong>og</strong> behandler<br />
måtte befinde sig i.<br />
B<strong>og</strong>en har karakter af en<br />
mosaik med <strong>for</strong>skellige<br />
indspil af mere teoretisk <strong>og</strong> mere<br />
praksis-nært tilsnit. I b<strong>og</strong>ens ånd<br />
har jeg interviewet Peter Lang <strong>og</strong><br />
Jørn Nielsen, begge afgørende<br />
inspirationskilder, således at de<br />
særskilt kommer til at bidrage<br />
til b<strong>og</strong>en. Og så er det en særlig<br />
glæde <strong>for</strong> mig, at Lina har givet<br />
mig lov til at lave en udskrift af<br />
dele af de to første samtaler, som<br />
jeg i 2005 havde med hende <strong>og</strong><br />
hendes <strong>for</strong>ældre. Jeg er taknemmelig<br />
<strong>for</strong> dette. Samtidig får jeg<br />
lyst til at understrege, at indspillet<br />
fra <strong>for</strong>løbet med hende på en måde<br />
<strong>og</strong>så er en illustration af de mange<br />
andre mere indirekte indspil fra<br />
n<strong>og</strong>le af de børn, unge, <strong>for</strong>ældre<br />
<strong>og</strong> samarbejdspartnere, som i mit<br />
arbejde har gjort et uudsletteligt<br />
indtryk på mig. Det minder mig<br />
om, at mit arbejde som børne- <strong>og</strong><br />
ungdomspsykiater <strong>for</strong>mer sig som<br />
et privilegium, hvor mennesker<br />
tør at lade en anden se på det mest<br />
sårbare <strong>og</strong> samtidig det mest dyrebare.<br />
Selve det har i årenes løb<br />
indgydt respekt <strong>og</strong> stor ydmyghed<br />
14 Systemisk Forum 4/2007
fra min side <strong>for</strong> på bedste vis at<br />
være med til at skabe konstruktive<br />
veje videre.<br />
B<strong>og</strong>en er fyldt med eksempler<br />
fra mit daglige arbejde med<br />
børn, unge, familier <strong>og</strong> samarbejdspartnere.<br />
Jeg er blevet<br />
op<strong>for</strong>dret til at vise konkret, hvad<br />
jeg stiller op i de mange <strong>for</strong>skellige<br />
sammenhænge, som jeg er<br />
en del af. Jeg har valgt at følge<br />
op<strong>for</strong>dringen, men vil samtidig<br />
pointere, at b<strong>og</strong>en ikke på n<strong>og</strong>en<br />
måde er tænkt som en ”manual<br />
<strong>for</strong> god praksis”. Eksemplerne<br />
har således udelukkende karakter<br />
af inspiration. Samtidig kan de<br />
mange eksempler give indtryk<br />
af en succes-ratio i mit arbejde,<br />
som virkeligheden ikke kan<br />
hamle op med. Jeg vil dermed<br />
pointere, at det <strong>og</strong>så er lærdommen<br />
fra det ikke succes-fyldte,<br />
der har været med til at bringe<br />
mig videre i faglig udvikling.<br />
Ideen med b<strong>og</strong>en er at give<br />
inspiration til andre, der har<br />
berøring med n<strong>og</strong>le af psykiatriens<br />
mange ansigter. Den bygger<br />
på et teoretisk fundament, men<br />
er samtidig <strong>for</strong>met på en måde,<br />
hvor andre kan få inspiration til<br />
at lade håbet <strong>og</strong> modet få de nye<br />
muligheder til at spire. Tanken<br />
er, at mosaikken skal være med<br />
til at give denne inspiration.<br />
N<strong>og</strong>le er optaget af redskaber,<br />
hvilket er meget <strong>for</strong>ståeligt. Jeg<br />
Systemisk Forum<br />
selv er optaget af at gøre det, jeg<br />
er involveret i, stort <strong>–</strong> på en måde,<br />
hvor mange får lyst til at bidrage til<br />
det nye. Min erfaring er, at når folk<br />
<strong>for</strong>står meningen i det, der skal ske,<br />
så har de ofte <strong>og</strong>så redskaberne til<br />
at komme videre. Så b<strong>og</strong>en er indirekte<br />
fyldt med redskaber, indlejret i<br />
b<strong>og</strong>ens mosaikker. Stikordsregistret<br />
bag i b<strong>og</strong>en kan benyttes til at finde<br />
frem til disse redskaber.<br />
N<strong>og</strong>le er optaget af<br />
redskaber, hvilket er<br />
meget <strong>for</strong>ståeligt.<br />
Jeg selv er optaget<br />
af at gøre det, jeg<br />
er involveret i, stort<br />
<strong>–</strong> på en måde, hvor<br />
mange får lyst til at<br />
bidrage til det nye.<br />
Min erfaring er, at<br />
når folk <strong>for</strong>står me-<br />
ningen i det, der<br />
skal ske, så har de<br />
ofte <strong>og</strong>så redska-<br />
berne til at komme<br />
videre.<br />
D ette betyder samtidig, at man<br />
læseteknisk kan gribe b<strong>og</strong>en<br />
an på to <strong>for</strong>skellige måder. Mit øn-<br />
ske er selvfølgelig, at b<strong>og</strong>en læses<br />
med den <strong>for</strong>tløbende inspiration<br />
<strong>og</strong> ide, som den er skrevet ud fra.<br />
D<strong>og</strong> kan afsnittene om de diagnostiske<br />
kategorier <strong>og</strong>så benyttes<br />
som udgangspunkt <strong>for</strong> at bruge<br />
b<strong>og</strong>en som opslagsværk <strong>og</strong> som<br />
inspiration i <strong>for</strong>hold til kontakten<br />
med enkelte børn eller unge. Den<br />
er bygget op om 8 hovedafsnit,<br />
hvor temaerne om håbet, modet<br />
<strong>og</strong> de uanede muligheder bliver<br />
udmøntet, tematiseret <strong>og</strong> beskrevet<br />
i såvel teoretiske som mere<br />
praksis-nære sammenhænge. De<br />
8 hovedafsnit er rundet af med et<br />
afsnit med særligt afklarende betragtninger.<br />
I tilfælde af at b<strong>og</strong>en<br />
bliver brugt som opslagsværk vil<br />
det være en <strong>for</strong>del at orientere<br />
sig i de indledende kapitler til de<br />
enkelte underafsnit.<br />
B<strong>og</strong>en er tiltænkt en position<br />
som en grundb<strong>og</strong> i børne- <strong>og</strong><br />
ungdomspsykiatri til brug <strong>for</strong> såvel<br />
dem, der arbejder i det sociale,<br />
det pædag<strong>og</strong>iske, det psykol<strong>og</strong>iske<br />
<strong>og</strong> det psykiatriske fagfelt <strong>–</strong> <strong>og</strong> <strong>for</strong><br />
dem, der er på vej til at uddanne<br />
sig inden<strong>for</strong> disse områder. Den<br />
kan <strong>og</strong>så læses af <strong>for</strong>ældre <strong>og</strong> andre<br />
med særlig interesse <strong>for</strong> disse<br />
temaer. Endelig kunne jeg ønske<br />
mig, at den kom til at stå på hylden<br />
hos de beslutningstagere, der er<br />
med til at <strong>for</strong>me, værdibasere <strong>og</strong><br />
organisere fremtidens sundhedsvæsen<br />
<strong>og</strong> sociale velfærd.
B<strong>og</strong>anmeldelse<br />
Maps<br />
of narrative practice<br />
Forfatter:<br />
Michael White<br />
Forlag:<br />
W.W. Norton & Compagny, Inc. 2007<br />
288 sider. $ 25.95<br />
Anmeldelse af :<br />
Cand. Psych. Ole Nygaard<br />
Ole@wiol.dk - www.WIOL.dk<br />
Michael Whites mål med<br />
denne helt nye b<strong>og</strong> er at<br />
bringe mange af hans terapeutiske<br />
ud<strong>for</strong>skninger fra de sidste 20 år<br />
ind i et enkelt bind.<br />
Dette må siges at være et vellykket<br />
projekt <strong>–</strong> <strong>og</strong> det på en måde, der<br />
såvel begrebsmæssigt som spr<strong>og</strong>ligt<br />
er udført i den klareste <strong>for</strong>m,<br />
jeg endnu har læst af <strong>for</strong>fatteren.<br />
Michael White præsenterer<br />
<strong>og</strong> gennemgår:<br />
1. Externalizing Conversations<br />
2. Re-Authering Conversations<br />
3. Re-Membering Conversations<br />
4. Definitional Ceremonies<br />
5. Conversations That Highligt<br />
Unique Outcomes<br />
6. Scaffolding Conversations<br />
Alle 6 områder indeholder<br />
en teoretisk/begrebsmæssig<br />
præsentation, én eller flere cases,<br />
dejligt klare figurer/skemaer med<br />
visuelle præsentationer af casen<br />
systematiseret i et diagram <strong>og</strong><br />
afsluttende konklusioner. Især<br />
kapitlet om Re-Authering Conversations<br />
er overdådigt udstyret<br />
med figurer/diagrammer, hvor<br />
casene bliver <strong>for</strong>billedligt systematiseret.<br />
Alle med interesse <strong>for</strong> narrativ<br />
<strong>terapi</strong> <strong>–</strong> såvel nybegyndere<br />
som meget erfarne <strong>–</strong> vil kunne få<br />
stort udbytte af denne b<strong>og</strong>. Som<br />
underviser i ”Systemisk <strong>og</strong> narrativ<br />
teori <strong>og</strong> praksis” vurderer jeg<br />
endvidere, at b<strong>og</strong>en er lige til at<br />
omsætte til holdundervisning.<br />
Med denne b<strong>og</strong> har Michael<br />
White fået styrket<br />
sine ”pædag<strong>og</strong>iske sider”. Sammenlignet<br />
med f.eks. b<strong>og</strong>en,<br />
Re-authoring lives fra 1995, har<br />
han undgået de ekstremt mange<br />
<strong>og</strong> lange komplicerede sætninger<br />
med mange indskudte bisætninger.<br />
Bevares - han kan stadig<br />
ikke undslå sig at starte mange<br />
begrebsafklaringer med en længere<br />
opremsning af, hvad begrebet<br />
IKKE er, inden han kommer til<br />
16 Systemisk Forum 4/2007
selve begrebsafklaringen, men<br />
selve sætningskonstruktionerne<br />
er afgjort mere læsevenlige <strong>–</strong> ligesom<br />
selve kerne-budskaberne<br />
kan <strong>for</strong>stås første gang (selv af<br />
mig ).<br />
OVERRASKELSER:<br />
I<br />
kapitlel 4 om Definitional<br />
Ceremonies med udførlig<br />
eksemplificering af Outsider<br />
Witness Group (OW) praksisser,<br />
præsenterer Michael White<br />
en udstrakt brug af hvad jeg kun<br />
kan opfatte som hypoteser. Dette<br />
dels ved egne bud på hypoteser <strong>og</strong><br />
gennem intensive invitationer til<br />
medlemmer i OW <strong>–</strong> om at byde<br />
på gæt ift. klienternes værdier,<br />
håb, drømme, principper <strong>og</strong> hvad<br />
kunne være vigtigt <strong>for</strong> dem. Dette<br />
er særdeles overraskende <strong>for</strong> mig,<br />
da Michael White tidligere har<br />
talt kraftigt imod at tillade sig at<br />
byde på hypoteser eller antagelser<br />
om klienternes værdier eller<br />
præmisser. I b<strong>og</strong>en, Re-authering<br />
lives, fra 1995 udtaler han adskillige<br />
bekymringer (conserns) over<br />
Tom Andersens brug af ”Det<br />
Reflekterende Team” med den<br />
objektgørelse af klienterne som<br />
teamets hypoteser ifølge White er<br />
et udtryk <strong>for</strong>, <strong>og</strong> han bruger disse<br />
bekymringer som direkte anledning<br />
til skabelse af OW som et<br />
team, der netop ikke bruger denne<br />
objektgørelse af klienterne.<br />
Systemisk Forum<br />
På den anden side ser jeg<br />
det som en mulig stor anerkendelse<br />
af Tom Andersens<br />
<strong>for</strong>tjeneste ved skabelsen af ”Det<br />
Reflekterende Team” <strong>–</strong> en anerkendelse<br />
som måske kan læses<br />
på s. 185, hvor White skriver:<br />
”Tom Andersens development of<br />
”reflecting-team-work” provided<br />
the inspiration to more directly<br />
engage the audience in therapeutic<br />
conversations”.<br />
FORSLAG TIL<br />
FORBEDRING I 2.<br />
UDGAVE AF BOGEN:<br />
I<br />
sidste kapitel, 6: Scaffolding<br />
Conversations, ville det have<br />
modvirket <strong>for</strong>virring at have<br />
medtaget de helt centrale begreber:<br />
Intentioner, værdier, håb <strong>og</strong><br />
drømme, principper <strong>og</strong> <strong>for</strong>pligtelser<br />
<strong>–</strong> i stedet <strong>for</strong> at koncentrere<br />
sig om de <strong>for</strong>skellige niveauer af<br />
spørgsmål.<br />
ALT I ALT:<br />
En fremragende b<strong>og</strong> der<br />
præsenterer <strong>og</strong> eksemplificerer<br />
alle hovedbegreberne i det<br />
narrative univers. Denne b<strong>og</strong> bør<br />
hurtigst muligt blive oversat til<br />
dansk.<br />
Ole Nygaard. WIOL.dk
B<strong>og</strong>anmeldelse<br />
Etik i organisationer.<br />
Om relationel etik<br />
Etik i organisationer<br />
-Fra gode hensigter til bedre<br />
handlemuligheder<br />
Forfattere:<br />
Maja Haslebo, Gitte Haslebo<br />
Forlag:<br />
<strong>Dansk</strong> Psykol<strong>og</strong>isk Forlag<br />
344 sider. Pris kr. 398,00 m/moms<br />
Anmeldelse af<br />
Cand Psych. Annette Mortensen, Inpraxis<br />
Gitte Haslebo <strong>og</strong> Maja Loua<br />
Haslebo har skrevet en imponerende,<br />
krævende <strong>og</strong> modig<br />
b<strong>og</strong>. Deres projekt er at udvikle<br />
en måde at tænke om moral <strong>og</strong><br />
<strong>for</strong>holde sig til moralske ud<strong>for</strong>dringer<br />
på, der hviler på en<br />
socialkonstruktionistisk tilgang<br />
til kommunikation, identitet <strong>og</strong><br />
organisationer. De ønsker med<br />
b<strong>og</strong>en at bidrage til udvikling af<br />
et mere righoldigt spr<strong>og</strong> til at tale<br />
med hinanden på i håndteringen<br />
af moralske dilemmaer. De ønsker<br />
derigennem at medvirke til at gøre<br />
det muligt <strong>for</strong> ledere, konsulenter<br />
<strong>og</strong> medarbejdere i organisationer<br />
at <strong>for</strong>holde sig til de mange moralske<br />
ud<strong>for</strong>dringer i dagligdagen<br />
på en måde, der kan føre til flere<br />
<strong>og</strong> bedre handlemuligheder. Hensigten<br />
er at gøre det muligt fra<br />
alle positioner i organisationen at<br />
se <strong>og</strong> praktisere et fælles ansvar<br />
<strong>for</strong> at <strong>for</strong>ebygge ydmygelser,<br />
ansigtstab, pinlige situationer,<br />
krænkelser.<br />
Ud<strong>for</strong>dringen i projektet er at<br />
tilbyde begreber <strong>og</strong> <strong>for</strong>ståelsesmåder,<br />
der muliggør en praktisk<br />
visdom, der kan gøre aktørerne<br />
til medskabere af en bedre social<br />
verden.<br />
B<strong>og</strong>en rummer en stærk personlig<br />
<strong>og</strong> moralsk funderet<br />
holdning til en mængde af de<br />
fremgangsmåder <strong>og</strong> koncepter,<br />
man ser i tidens ledelsesudvikling,<br />
organisationsudvikling,<br />
teamudvikling. Der er tale om en<br />
etisk mission, der er <strong>for</strong>friskende<br />
inden <strong>for</strong> dette felt. B<strong>og</strong>en udtrykker<br />
samtidig en erkendelsespro-<br />
ces <strong>for</strong> <strong>for</strong>fatterne, hvorved b<strong>og</strong>en<br />
får sit præg af en analyse- <strong>og</strong><br />
argumentationspr<strong>og</strong>ression, Og<br />
som jeg ser det er det både b<strong>og</strong>ens<br />
styrke <strong>og</strong> svaghed.<br />
Projektet gennemføres med stor<br />
grundighed, idet der som en <strong>for</strong>m<br />
<strong>for</strong> argumentation <strong>for</strong>etages en<br />
rejse gennem teorier <strong>og</strong> begreber,<br />
der introduceres, foldes ud, <strong>og</strong><br />
dernæst føjes trin <strong>for</strong> trin ind i en<br />
pr<strong>og</strong>ressiv udvikling frem til slutresultatet:<br />
en relationel etik, der<br />
bygger på begreberne kontekst,<br />
relationer, diskurser, anerkendelse<br />
<strong>og</strong> magt.<br />
Undervejs får vi en gennemgang<br />
af væsentlige begreber<br />
fra teoretikere (<strong>og</strong> enkelte praktikere)<br />
inden <strong>for</strong> spr<strong>og</strong>filosofi,<br />
moralfilosofi, etikteori, socialpsy-<br />
18 Systemisk Forum 4/2007
kol<strong>og</strong>i, organisationsteori, ledel-<br />
sesteori, psykol<strong>og</strong>i, antropol<strong>og</strong>i <strong>og</strong><br />
kommuniaktionsteori. Her nævner<br />
jeg de vigtigste: Kant, John Stuart<br />
Mill, Husted, Freud, Carl R<strong>og</strong>ers,<br />
F. Perls, P. Poder, N. Rose, E.<br />
Goffman, R Harrè, W. Parrott, L.<br />
Wittgenstein, J. Austin, B. Pearce<br />
V. Cronen, Burr, K. Gergen, J.<br />
Bruner, S. McNamee, D. Hosking,<br />
J. Winslade & G. Monk, J. Dewey,<br />
A. Honneth, D. Cooperrider & S.<br />
Srivasta, M. Foucault, M. White.<br />
Forfriskende <strong>og</strong> relevant er inddragelsen<br />
af nyere <strong>for</strong>skning inden <strong>for</strong><br />
organisation. (Og at E. Goffmans<br />
analyser tages frem igen!)<br />
En anden del af b<strong>og</strong>en udgøres<br />
af 15 konkrete eksempler på, at<br />
personer i organisationer føler sig<br />
dårligt behandlet, ydmyget eller<br />
paralyseret. Casene trækkes ind<br />
undervejs til anskueliggørelse. Det<br />
er klart en af b<strong>og</strong>ens styrker, idet<br />
det giver mulighed <strong>for</strong> at få begreberne<br />
illustreret OG de konkrete<br />
episoder analyseret via teorien.<br />
Eksemplerne trækkes frem flere<br />
gange undervejs til belysning af<br />
flere <strong>for</strong>skellige pointer, således<br />
at analyserne bliver mere <strong>og</strong> mere<br />
komplekse.<br />
Undervejs føres læseren<br />
grundigt ind i hvad et socialkonstruktionistiskerkendelsesteoretisk<br />
ståsted indebærer. At<br />
enhver handling er medskabende<br />
af andres muligheder <strong>for</strong> positio-<br />
Systemisk Forum<br />
nering, handlinger <strong>og</strong> identitet, at<br />
det enkelte organisationsmedlems<br />
selver <strong>for</strong>mes i de relationer <strong>og</strong><br />
praksisfællesskaber, som medlemmet<br />
indgår i, at etik <strong>og</strong> magt<br />
er indlejret i spr<strong>og</strong>, diskurser <strong>og</strong><br />
<strong>for</strong>tællinger.<br />
I<br />
sidste kapitel trækkes alle<br />
pointer sammen i <strong>for</strong>fatternes<br />
bidrag til en relationel etik,<br />
der præsenteres som Veje til en<br />
bedre håndtering af moralske<br />
ud<strong>for</strong>dringer i organisationer. De<br />
er udviklet hele vejen gennem<br />
b<strong>og</strong>en <strong>og</strong> består af det, <strong>for</strong>fatterne<br />
kalder 5 moralske holdepunkter.<br />
Et moralsk holdepunkt defineres<br />
som ” et sted, hvor det er vigtigt<br />
at dvæle <strong>for</strong> at kunne finde frem<br />
til de handlinger, der passer bedst<br />
til den pågældende situation, <strong>og</strong><br />
som er mest velegnet til at medvirke<br />
til at skabe en ønskværdig<br />
fremtid.” Holdepunkterne er Social<br />
ansvarlighed, Forpligtelsen<br />
til dial<strong>og</strong>, Medansvar <strong>for</strong> positionering,<br />
Solidarisk refleksivitet<br />
<strong>og</strong> Forpligtelsen til at mødes som<br />
moralske aktører. ”De moralske<br />
holdepunkter skal kaste lys over<br />
både lederes, konsulenters <strong>og</strong><br />
medarbejderes symmetriske <strong>og</strong><br />
asymmetriske <strong>for</strong>pligtelser <strong>og</strong> rettigheder<br />
<strong>–</strong> med vægt på <strong>for</strong>pligtelser”.<br />
Hvert holdepunkt foldes ud<br />
med konkretisering af <strong>for</strong>pligtelser<br />
<strong>og</strong> rettigheder.<br />
Der er et væld af interessante<br />
<strong>og</strong> gode diskursanalyser<br />
undervejs, både ift n<strong>og</strong>le dominerende<br />
diskurser omkring mobning,<br />
<strong>for</strong>pligtelsen til personlig udvikling<br />
i organisationer, om sygdom,<br />
diagnose <strong>og</strong> behandling, diskursen<br />
om at måle, veje <strong>og</strong> dokumentere,<br />
<strong>og</strong> i <strong>for</strong>hold til de diskurser, som<br />
kan ”afsløres” i de konkrete cases.<br />
Analyserne af de konkrete cases<br />
bidrager i sig selv til at tænke relationelt<br />
om etik.<br />
Det samlede projekt rummer<br />
et originalt bidrag i <strong>for</strong>m af<br />
samtænkning af vigtige begreber<br />
inden <strong>for</strong> socialkonstruktionistiske<br />
teoridannelser, f.eks. samtænkningen<br />
af Harrès positioneringsideer<br />
med Pearces begreber om kontekstuel<br />
<strong>og</strong> implikativ kraft.<br />
B<strong>og</strong>en kan være kompliceret<br />
at læse, selvom <strong>for</strong>fatterne<br />
meget gennemført hjælper læseren<br />
igennem projektet med resumeer<br />
<strong>og</strong> eksplicit italesættelse af, hvor<strong>for</strong><br />
de introducerer de <strong>for</strong>skellige<br />
ideer, <strong>og</strong> selvom de perspektiverer<br />
gennem at anvende begreberne<br />
til analyser af de mange konkrete<br />
eksempler. Måske <strong>for</strong>di man bliver<br />
meget mæt undervejs. Der er meget<br />
<strong>–</strong> <strong>og</strong> interessant - stof her.<br />
J eg har et par <strong>for</strong>behold i <strong>for</strong>hold<br />
til b<strong>og</strong>en. Jeg synes, <strong>for</strong>fatterne<br />
igennem hele b<strong>og</strong>en kommer til
at italesætte de to erkendelses-<br />
tilgange, realisme <strong>og</strong> socialkon-<br />
struktionisme, som gensidigt<br />
udelukkende, dvs. som to poler i<br />
en dikotomi. Realismen beskrives<br />
desuden som et <strong>for</strong>kert erkendelsesteoretisk<br />
ståsted , der fører til<br />
dårligdom <strong>og</strong> begrænsende handlemuligheder,<br />
<strong>og</strong> den socialkonstruktionistiske<br />
som et korrekt ståsted.<br />
Uafhængigt af den specifikke<br />
kontekst, de specifikke relationer<br />
<strong>og</strong> deltagernes muligheder. Det<br />
passer vel egentlig ikke med <strong>for</strong>fatternes<br />
socialkonstruktionistiske<br />
ståsted, hvor netop det unikke <strong>og</strong><br />
kontekstafhængige <strong>for</strong> alle handlinger<br />
(<strong>og</strong> derved <strong>for</strong> moralske<br />
overvejelser) understreges. Hver<br />
”ting” til sin tid, <strong>og</strong> sin kontekst,<br />
dvs en mindre fundamentalistisk<br />
tilgang er vel i <strong>for</strong>fatternes egen<br />
ånd.<br />
Verden <strong>og</strong> organisationer er<br />
fulde af sammenhænge,<br />
hvor en tilgang, der vil kunne<br />
beskrives som Realistisk, har sin<br />
fulde berettigelse, <strong>for</strong>di den <strong>–</strong> <strong>for</strong>di<br />
dial<strong>og</strong>isk <strong>og</strong> refleksiv praksis<br />
umuliggøres - kan være den eneste,<br />
der i givne sammenhænge kan<br />
medføre ønskværdige resultater.<br />
Konsekvensen af at dikotomisere<br />
de to tilgange <strong>og</strong> gøre den ene<br />
korrekt <strong>og</strong> den anden <strong>for</strong>kert, kan<br />
<strong>og</strong>så være et yderligere bidrag<br />
til en kontekstløs moraliseren.<br />
Jo mere rigtighed, eksperterne<br />
introducerer, jo mere <strong>for</strong>kerthed<br />
skabes der, jf Foucault om moderne<br />
magt.<br />
Et eksempel på en universel<br />
tankegang, er, at <strong>for</strong>fatterne<br />
skriver, at ”diskurser, der skaber<br />
subjekt-objektrelationer, ikke<br />
bidrager til at skabe en bedre social<br />
verden”. Det er vel et lidt <strong>for</strong><br />
universelt udsagn. Feks. kan flere<br />
konkrete <strong>for</strong>hold i organisationer<br />
være af en art, hvor det kan være<br />
medarbejdernes eneste mulighed<br />
at få beskrevet deres arbejdsmiljø<br />
inden <strong>for</strong> denne realistiske<br />
tilgang, <strong>for</strong> at sikre, at de gennem<br />
dokumentation tages alvorligt.<br />
Diskursen om arbejdsmiljø har vel<br />
netop muliggjort opmærksomhed<br />
<strong>og</strong> indsats ift vilkår, der ikke tidligere<br />
blev betragtet som relevante.<br />
Det betyder ikke, at der ikke <strong>og</strong>så<br />
kan være negative konsekvenser<br />
af denne diskurs.<br />
Det fører mig til et andet<br />
spørgsmål. Der refereres<br />
ofte til hensigten: at skabe en<br />
bedre social verden. En bedre social<br />
verden kan vel ikke defineres<br />
universelt? Denne indvending er<br />
samtidig min indvending mod<br />
B. Pearces position i <strong>for</strong>hold til<br />
moralske konflikter, hvor han kan<br />
være på kanten af at mene, at hvis<br />
vi alle bare lærte at kommunikere<br />
anerkendende, ville konflikter<br />
ikke opstå. Ideen om at alle har<br />
gode hensigter, som er en af <strong>for</strong>fatternes<br />
præmisser, vil jeg selv<br />
betragte som en metodisk position<br />
<strong>og</strong> ikke et relevant udsagn om alle<br />
mennesker i organisationer.<br />
En anmeldelse er en invitation<br />
til en bedømmelse, hvorved<br />
anmelderen positionerer <strong>for</strong>fatterne<br />
<strong>og</strong> sig selv i en subjekt-objektrelation.<br />
Her må læserne afgøre,<br />
om anmeldelsen her bidrager til<br />
en bedre verden?<br />
20 Systemisk Forum 4/2007
Annonce<br />
Systemisk Forum
En bevidning<br />
Depressiv? Kværulant<strong>for</strong>rykt?<br />
eller måske ligefrem normal?<br />
Fie Lønborg er uddannet socialpædag<strong>og</strong> <strong>og</strong> har siden<br />
1989 arbejdet med familier i en <strong>systemisk</strong> referenceramme.<br />
Foruden at være redaktør på herværende tidsskrift er Fie<br />
Lønborg koordinator <strong>og</strong> familierådgiver i en af otte Servicebutikker<br />
- København Kommunes tilbud om gratis,<br />
anonym rådgivning til sårbare familier.<br />
Denne artikel blev skabt i to<br />
omgange: først i afmagt <strong>og</strong> -<br />
ja, nærmest - sorg over at vi inden<strong>for</strong><br />
de offentlige systemer skaber<br />
situationer, der er direkte skadelige<br />
<strong>for</strong> menneskers selvværd, <strong>for</strong><br />
deres tro på det, de oplever <strong>og</strong> i<br />
det hele taget <strong>for</strong> deres gode liv.<br />
Jeg kunne ikke <strong>for</strong>lige mig med,<br />
at disse ting skete med mig som<br />
tilskuer, uden at jeg handlede på<br />
det. Men hvordan handle uden at<br />
skade Rasmus? eller selv få ørene i<br />
en kollegial maskine, hvor påstand<br />
mod påstand kommer til at fylde?<br />
Disse overvejelser endte med en<br />
beslutning om at <strong>for</strong>mulere en<br />
bevidning, der skulle stå alene,<br />
ukommenteret.<br />
Artiklen er altså ikke et skoleeksempel<br />
på, hvorledes<br />
man arbejder med bevidning.<br />
Efter at have <strong>for</strong>muleret bevidninger<br />
på Rasmus’ aktuelle<br />
situation, læste jeg det højt <strong>for</strong><br />
ham <strong>og</strong> <strong>for</strong>klarede min hensigt.<br />
Rasmus <strong>for</strong>tæller selv, at bevidningen<br />
gav ham tillid til, at han<br />
faktisk blev taget alvorligt <strong>og</strong><br />
styrkede ham meget.<br />
Jeg har ikke tidligere brugt<br />
bevidning i mit arbejde, men<br />
blev under en samtale med ham<br />
klar over, at en bevidning måske<br />
kunne være en nyttig hjælp.<br />
Rasmus <strong>og</strong> hans familie er<br />
blevet anonymiseret i artiklen,<br />
men det skyldes alene min<br />
insisteren. Rasmus ønskede tvært<br />
i mod at stå frem med navn, <strong>for</strong><br />
han så artiklen som”min mulighed<br />
<strong>for</strong> at få en stemme udadtil. Andre<br />
hører mig tilsyneladende ikke”.<br />
Baggrund: Rasmus har gennem<br />
de sidste 5 år brugt Servicebutikken<br />
som det sikre sted,<br />
hvor der altid var et menneske at<br />
tale med, når hans behov <strong>for</strong> at<br />
blive hørt af en uden<strong>for</strong>stående<br />
blev <strong>for</strong> påtrængende. For et par<br />
måneder siden gik det imidlertid<br />
endelig op <strong>for</strong> mig, at det ikke<br />
22 Systemisk Forum 4/2007
var nok at blive hørt <strong>og</strong> ud<strong>for</strong>dret<br />
på sin oplevelse af verden, sine<br />
værdier <strong>og</strong> sin måde at håndtere<br />
modgang & succes, frustrationer<br />
& glæder på. Det var heller ikke<br />
bekræftende nok at <strong>for</strong>stå, at jeg<br />
synes, at han tacklede sin situation<br />
beundringsværdigt. Hans oplevelser<br />
skulle lige netop bevidnes.<br />
Gennem årene har jeg lært<br />
Rasmus at kende som en<br />
særdeles omsorgsfuld <strong>og</strong> ansvarlig<br />
far til sine to børn. Han har stor<br />
empati <strong>for</strong> dem på deres <strong>for</strong>skellige<br />
udviklingstrin, er omhyggelig<br />
med at servere sund <strong>og</strong> nærende<br />
mad <strong>og</strong> klarer i det hele taget sin<br />
lille families hverdag på en fuldstændig<br />
adækvat måde.<br />
Ovenstående afsnit hører naturligvis<br />
slet ikke hjemme i<br />
denne artikel, men jeg bringer den<br />
ikke desto mindre, <strong>for</strong> jeg er bange<br />
<strong>for</strong>, at der blandt mine læsere -<br />
Nej, ikke dig, men en af de andre<br />
læsere - sidder en dygtig kollega,<br />
som vil stille spørgsmål til, om<br />
det nu <strong>og</strong>så er helt troværdigt, det,<br />
som Rasmus <strong>for</strong>tæller......<br />
Om sit <strong>for</strong>mål med at komme<br />
til Servicebutikken i dag<br />
kan jeg høre Rasmus <strong>for</strong>tælle, at<br />
* han overvejer at søge stats<strong>for</strong>valtningen<br />
om fælles <strong>for</strong>ældremyndighed<br />
over sine <strong>og</strong><br />
ex-samleveren, Marias, to børn,<br />
Systemisk Forum<br />
men <strong>og</strong>så at han er i tvivl om han<br />
psykisk kan holde til processen<br />
endnu engang.<br />
* Jeg kan <strong>og</strong>så høre, at han<br />
<strong>for</strong>tæller, at hans tillid til at den<br />
institution, som han oplever har<br />
undertrykt ham hver eneste gang<br />
han har været i kontakt med den<br />
<strong>og</strong> som i følge den nye lov om <strong>for</strong>ældreansvar<br />
skal være besluttende<br />
myndighed, kan ligge et meget<br />
lille sted.<br />
Om de symptomer, som gør<br />
Rasmus bekymret over,<br />
hvad han kan holde til, <strong>for</strong>tæller<br />
han at<br />
* han nu på 5. år har store koncentrationsproblemer,<br />
<strong>og</strong> han<br />
sover så dårligt, at han har oplevelsen<br />
af, at han ikke har sovet<br />
i samtlige 5 år. Hans læger har<br />
sagt, at han har en depression <strong>og</strong><br />
har henvist ham til <strong>for</strong>skellige<br />
<strong>for</strong>mer <strong>for</strong> psykiatrisk behandling,<br />
d<strong>og</strong> uden ændringer.<br />
* en anden professionel mener<br />
simpelthen, at hans optagethed af<br />
den modstand, han har mødt, er<br />
tegn på alvorlig sindsyge.<br />
* på grund af de mange syge-<br />
dage, der ledsagede søvnløsheden<br />
<strong>og</strong> den manglende koncentration,<br />
mistede han sit arbejde ret hurtigt<br />
efter par<strong>for</strong>holdets ophør.<br />
* han <strong>for</strong>tæller <strong>og</strong>så, at vennekredsen<br />
er blevet meget lille, <strong>for</strong><br />
han magter ikke at vedligeholde<br />
kontakten. Det betyder - <strong>for</strong>tæller<br />
han - at han til stadighed nosser<br />
rundt i egne cirkler, bortset fra,<br />
når børnene er hos ham.<br />
Oplevelsen af ensomhed <strong>og</strong> magtesløshed<br />
har indimellem været tæt<br />
på at føre ham til selvmord.<br />
Om det, der udløste disse<br />
symptomer, hører jeg Rasmus<br />
<strong>for</strong>tælle at<br />
* Maria, med begrundelsen at<br />
hun ikke kunne få sin økonomi til<br />
at hænge sammen på anden måde,<br />
krævede den fulde <strong>for</strong>ældremyndighed<br />
inklusiv en samværsordning,<br />
der indebar flest dage med<br />
børnene hos hende.<br />
I den proces oplevede Rasmus,<br />
at Maria mistænkeliggjorde ham<br />
over<strong>for</strong> såvel Overpræsidiet som<br />
By- <strong>og</strong> Landsretten. Han <strong>for</strong>talte,<br />
at hun således slap afsted med at<br />
sige, at hun mente at kunne konstatere<br />
på hans mails, at han var<br />
begyndt at drikke <strong>og</strong> tillige nok<br />
levede temmelig ustabilt.<br />
* Rasmus <strong>for</strong>talte <strong>og</strong>så, at Maria<br />
omtalte ham som usamarbejdsvillig.<br />
Det har fået ham til at føle sig<br />
udnyttet <strong>og</strong> nærmest misbrugt, <strong>for</strong><br />
han har beredvilligt lånt hende<br />
sin bil, han har altid <strong>for</strong>talt om,<br />
hvordan børnene har haft det hos<br />
ham, <strong>og</strong> hvad de har været optaget
af. Han har bagt kage til en <strong>for</strong>æl-<br />
dredag, selv om det var ”hendes<br />
dag”, <strong>og</strong> han har taget fri <strong>for</strong> at<br />
følge børnene til læge <strong>og</strong> andre<br />
steder - altså <strong>og</strong>så på ”hendes”<br />
dage. Endvidere <strong>for</strong>tæller Rasmus,<br />
at Maria på sin side ikke svarer<br />
på hans spørgsmål om hendes<br />
større <strong>og</strong> mindre beslutninger<br />
vedrørende børnene<br />
* men, <strong>for</strong>tæller Rasmus, at hun<br />
kan påstå at børnene har problemer<br />
i henholdsvis skole <strong>og</strong> daginstitution,<br />
kan gøre ham vred, <strong>for</strong><br />
institutionerne synes tværtimod at<br />
ungerne har det rigtig godt.<br />
Om sine oplevelser med<br />
systemets institutioner har<br />
jeg især bemærket at Rasmus<br />
<strong>for</strong>tæller at<br />
* det mest krænkende <strong>for</strong> ham er,<br />
at myndighederne har ladet alle<br />
disse påstande hænge i luften. De<br />
har på intet tidspunkt rekvireret<br />
dokumentation <strong>for</strong> beskyldningerne,<br />
<strong>og</strong> når Rasmus ved møderne<br />
tilbagevendende hos alle instanser<br />
har <strong>for</strong>eslået de professionelle at<br />
indhente udtaleleser fra børnenes<br />
institutioner, er det blevet afvist<br />
som unødvendigt.<br />
* når Rasmus insisterer på at<br />
tale om den undertrykkelse han<br />
oplever, siger sagsbehandlerne:<br />
”Lad os nu kikke fremad <strong>og</strong> være<br />
konstruktive. Der er ingen grund<br />
til at rippe op i alt det gamle”.<br />
* Når Rasums siger, at han ikke<br />
føler sig hørt <strong>og</strong> <strong>for</strong>stået, har svaret<br />
været: ” Det er n<strong>og</strong>et, der sker<br />
i dit eget hoved. Det må du søge<br />
behandling <strong>for</strong> i et andet regi”.<br />
* Skolen har - indtil en pædago-<br />
gisk konsulent blev tilkaldt - ment,<br />
at Rasmus ikke havde ret til at<br />
løbende at blive in<strong>for</strong>meret om<br />
børnenes situation.<br />
* Rasmus <strong>for</strong>tæller, at han har<br />
modtaget et referat fra et møde,<br />
hvor han står som deltager ved<br />
mødet, selv om han end ikke vidste<br />
at det pågældende møde blev afholdt,<br />
<strong>og</strong> altså ikke delt<strong>og</strong>. Fælles<br />
<strong>for</strong> referater fra div. myndigheder<br />
er, at Marias indlæg refereres<br />
omhyggeligt, men at hans sjældent<br />
refereres.<br />
* I referat fra et andet møde frem-<br />
går det, at ”parterne ikke ønsker<br />
mægling”, til trods <strong>for</strong> at Rasmus<br />
har bedt om det to gange <strong>og</strong> er<br />
blevet afvist, <strong>for</strong>di Maria ikke<br />
ønskede det.<br />
*Afslutningsvis nævner Rasmus<br />
sit svære dilemma igen: Han<br />
ønsker stærkt at få den tabte<br />
<strong>for</strong>ældremyndighed tilbage, men<br />
han er rædselsslagen ved tanken<br />
om konsekvenserne ved eventuelt<br />
endnu engang at blive underkendt<br />
som ansvarlig far.<br />
* På spørgsmålet om hvor<strong>for</strong> han<br />
ønsker den delte <strong>for</strong>ældremyndighed,<br />
hører jeg ham svare, at han<br />
ønsker at få del i beslutningsprocesserne<br />
omkring børnene.<br />
* På spørgsmålet om, det er en<br />
mulighed <strong>for</strong> ham at vende den<br />
anden kind til <strong>og</strong> komme videre,<br />
svarer han, at han <strong>for</strong> sin egen<br />
skyld er nødt til at stille krav om<br />
at blive hørt <strong>og</strong> bekræftet som en<br />
god-nok-far.<br />
24 Systemisk Forum 4/2007
Dagsorden<br />
Systemisk Forum<br />
General<strong>for</strong>samling i <strong>STOK</strong><br />
General<strong>for</strong>samlingen afholdes<br />
fredag d. 9. november 2007 kl 17.00<br />
på Fuglsøcentret, Mols<br />
1. Valg af dirigent (mødeleder). Der kan vælges 2 dirigenter<br />
2. Valg af referent (-er)<br />
3. Forelæggelse <strong>og</strong> godkendelse af <strong>for</strong>mandens beretning<br />
4. Beretning fra udvalgene, de lokale kontaktpersoner, nordisk<br />
samarbejde <strong>og</strong> internationalt<br />
5. Forelæggelse <strong>og</strong> godkendelse af revideret regnskab<br />
6. Fastlæggelse af kontingent samt budget <strong>for</strong> nyt regnskabsår.<br />
7. Valg til bestyrelsen. På valg: Ole Nygaard, Jacob Mosgaard<br />
<strong>og</strong> Susan Harnow<br />
8. Valg af bestyrelsessuppleanter<br />
9. Forslag til medlemmer af kursusudvalget<br />
10. Forslag til medlemmer af bladudvalget<br />
11. Valg af to revisorer<br />
12. Evt.
Nyt fra Lokalgrupperne<br />
Der har været en fantastisk opbakning, <strong>og</strong><br />
vi har haft gode stunder i lokalgruppen. Nu<br />
har vi samlet en masse viden, mange meninger<br />
<strong>og</strong> nye tanker, som bliver omsat til<br />
en artikel i det næste nummer af FORUM.<br />
Den kommende sæson er ikke planlagt<br />
endnu.<br />
Vi arbejder på at lave en temaaften om<br />
EVIDENS.<br />
Og vi tager gerne imod nye ideer til<br />
<strong>STOK</strong>-østjylland.<br />
Bodil Burian, Inge Kjærgaard <strong>og</strong> Poul<br />
Gamborg<br />
Kontakt os på burian@burian.eu.com<br />
<strong>STOK</strong>-Bornholm<br />
Kontaktperson <strong>for</strong> lokalgruppen er<br />
Solvejg Rosenkilde Nielsen<br />
Tempelvej 7<br />
3740 Svaneke<br />
56 49 65 62<br />
rosenkil@tiscali.dk<br />
<strong>STOK</strong>-Østjylland<br />
…<strong>og</strong> hvad er det nu det betyder<br />
Hvad er evidens? Videnskabeligt bevis <strong>for</strong><br />
effekt.<br />
Evidens er videnskabeligt bevis, som <strong>for</strong>skerne<br />
er nået frem til ved brug af videnskabelige<br />
metoder.<br />
Hvis der er evidens <strong>for</strong> effekten af en bestemt<br />
behandling, betyder det, at der findes<br />
videnskabeligt bevis <strong>for</strong>, at behandlingen har<br />
den ønskede effekt.<br />
Kontaktperson <strong>STOK</strong>-Østjylland:<br />
Bodil Burian,<br />
Elverdalsvej 68,<br />
8270 Højbjerg.<br />
Tlf. 86 27 47 23<br />
<strong>STOK</strong>-Nordsjælland<br />
Vedr. næste arrangement <strong>og</strong><br />
optagelse på mailliste<br />
henvendelse til<br />
lokalgruppens kontaktpersoner<br />
Bettina Vestergaard,<br />
&<br />
Margit Kristiansen,<br />
26 Systemisk Forum 4/2007
Nyt fra Lokalgrupperne<br />
Systemisk Forum<br />
<strong>STOK</strong> - Sydjylland<br />
Den 30.maj havde vi en meget vellykket aften med Elena Smith. Som på en meget inspirerende<br />
<strong>og</strong> spændende måde <strong>for</strong>talte om narrativitet, herunder brugen af stilladsspørgsmål. På<br />
grund af de næsten 50 tilmeldinger var vi nødsaget til at finde andre lokaler end de planlagte.<br />
Det er dejligt med den slags positive ud<strong>for</strong>dringer.<br />
Næste arrangement bliver onsdag den 24. oktober kl. 19.00 i Familiecentrets nye lokaler:<br />
El-vej 2A, 6000 Kolding. Her vil der blive afholdt en workshop om supervision med overskriften<br />
At arbejde med at bringe liv til din faglighed gennem supervision<br />
En workshop om supervision <strong>og</strong> dens videre <strong>for</strong>løb i praksis.<br />
Med fokus på:<br />
• Det anerkendende aspekt i supervisionen<br />
• Hvordan de anerkendende relationer skaber <strong>for</strong>andring i praksis<br />
• Hvordan understøttes supervisionens videre liv i praksis<br />
• Hverdagen efter supervisionen<br />
• Ideen om en supervisionspartner<br />
Følgende personer vil stå <strong>for</strong> at guide Jer igennem aftenen:<br />
Anne Marie Villumsen. Cand.Psych. Ansat som adjunkt på Den Sociale Højskole i Århus.<br />
Med<strong>for</strong>fatter til B<strong>og</strong>en ”Mere Anerkendelse i Børnehøjde” (2007). Arbejdserfaring - fra<br />
PPR <strong>og</strong> MST - med børnepsykol<strong>og</strong>iske vurderinger, børnesamtaler, supervision, familiebehandling<br />
& undervisning.<br />
Jesper Lai Knudsen. Sygeplejerske <strong>og</strong> Systemisk konsulent. Arbejder med <strong>terapi</strong>, supervision,<br />
organisationskonsultation, samt videns<strong>for</strong>midling <strong>og</strong> rådgivning om depression. Mange<br />
års erfaring inden <strong>for</strong> psykiatrien med ledelse <strong>og</strong> projektarbejde.<br />
Se endvidere www.lai-sk.dk<br />
Martin Oksbjerg. Socialrådgiver. Familiebehandler i Vejle kommune. Kompetencer inden<br />
<strong>for</strong> børne <strong>og</strong> familiesamtaler.<br />
Tilmelding skal ske til undertegnede senest mandag den 22. oktober<br />
Vi håber på at se mange! Med venlig hilsen<br />
Marion Sullmann Martin Oksbjerg<br />
Frydvej 8 Hollændervej 27, 1.<br />
6000 Kolding 6000 Kolding<br />
75 52 72 39 / 26 70 76 45 20 67 90 44<br />
marion.sul@stofanet.dk oksbjerg@stofanet.dk
Nyt fra Lokalgrupperne<br />
Vi har nu to arrangementer tilbage under<br />
overskriften her i 2007 ”Dilemnmaer”<br />
Der er ændret i efterårets pr<strong>og</strong>ram således<br />
at temaet ”Ud<strong>for</strong>dringer i at arbejde under<br />
samme tag med <strong>for</strong>skellige terapeutiske/behandlingsmæssige<br />
udgangspunkter” blev<br />
flyttet til den 4. september.<br />
De sidste to sidste to temaer bliver således:<br />
den 11.10.2007 ”De to-kulturelle familier”<br />
Denne aften vil der komme et oplæg ”udefra”,<br />
fra en lærer på VUC i Aalborg som har<br />
stort kendskab med arbejdet i det to-kulturelle<br />
felt.<br />
5.12.2007: Hvordan kan vi bevare vores<br />
nysgerrighed i et samfund med fokus på det<br />
målbare?<br />
Her på det sidste møde i 2007, vil vi planlægge<br />
datoer <strong>og</strong> temaer <strong>for</strong> næste års netværks<br />
arrangementer.<br />
Ved hvert af vores arrangementer er der, en<br />
eller flere som melder sig til at være tovhol-<br />
<strong>STOK</strong>-Nordjylland<br />
Dilemmaer<br />
er overskriften <strong>for</strong> alle arrangementer i 2007!<br />
der i <strong>for</strong>hold til emnet. Oftest er der et oplæg,<br />
hvor der efterfølgende er der mulighed<br />
<strong>for</strong>, at dele tanker <strong>og</strong> idéer som oplægget har<br />
givet deltagerne enten over egen praksis eller<br />
i <strong>for</strong>hold til n<strong>og</strong>et man er blevet kl<strong>og</strong>ere<br />
på.<br />
Temaerne er <strong>for</strong>slag over emner, som optager<br />
de personer, som deltager i planlægningen.<br />
Temaerne er <strong>for</strong>slag <strong>og</strong> der er altid<br />
mulighed <strong>for</strong> andre temaer eller ideer, hvis<br />
der kommer emner man bliver optaget af.<br />
Alle møder er fra kl. 19.00 til 21.00 <strong>og</strong> holdes<br />
på ”Løvenborg”, Løvenborgparken 145,<br />
9400 Nørresundby. tlf. 98190366.<br />
Såfremt du er interesseret <strong>og</strong> vil høre mere<br />
om netværksgruppen, kan du kontakte kontaktpersonen<br />
<strong>for</strong> lokalgruppen i Nordjylland:<br />
Bente Jensen, Dall Møllevej 43, 9230<br />
Svenstrup, tlf. 22472427 eller mail bjefb@aalborg,dk<br />
eller privat på tlf. 98381114.<br />
28 Systemisk Forum 4/2007
Nyt fra Lokalgrupperne<br />
Systemisk Forum<br />
<strong>STOK</strong>-Vestjylland<br />
STUDIEKREDS I <strong>STOK</strong> VESTJYLLAND<br />
<strong>STOK</strong> VESTJYLLND INVITERER TIL DELTAGELSE I STUDIEKREDS OM<br />
NARRATIV TEORI OG PRAKSIS<br />
Studiekredsen planlægges til at strække sig over 5 tirsdage, ca. en gang om måneden. Stikord<br />
til muligt indhold:<br />
”Den narrative samtale”, teori <strong>og</strong> praksis ud fra Michael Whites model <strong>for</strong> narrativ<br />
<strong>terapi</strong>. ”Det narrative univers”, Om baggrunden <strong>for</strong> den narrative tænkning <strong>og</strong> terapeutiske<br />
praksis. Hvad er en historie i narrativ betydning, dominerende historier <strong>og</strong><br />
undtagelser. identitet <strong>og</strong> handlemuligheder. Bevidning. Eksternalisering. Supervision,<br />
outsider witness group. mv..<br />
Studiekredsen er tænkt som et sted, hvor vi drøfter læste tekster, deler erfaringer <strong>og</strong> bruge<br />
studiekredsen som øverum.<br />
Første gang den. 9 oktober 2007 kl. 19 - 21.30<br />
Sted: I Holstebro. Nærmere besked om hvor vil blive oplyst efter tilmeldingsfristens udløb.<br />
Tilmelding til undertegnede gerne snarest <strong>og</strong> senest 5. oktober.<br />
Vel mødt<br />
Mette Westergaard<br />
Kontaktperson <strong>STOK</strong> Vestjylland<br />
Mette_west@hotmail.com
<strong>STOK</strong><strong>–</strong>Fyn inviterer:<br />
Onsdag 10.10.07. kl. 18.30 - 21.30, i<br />
Familiehuset Tarup, Rugårdsvej 46-C ,<br />
5000 Odense C<br />
Der vil under temaet<br />
mangfoldigheden i det <strong>systemisk</strong>e arbejde på Fyn,<br />
være oplæg ved:<br />
* Birgit Johansen <strong>og</strong> Anne Grethe Ankersen,<br />
Familiehuset, Tarup: Et tegneterapeutisk<br />
<strong>for</strong>løb med en pigegruppe.<br />
* Kristina Astrupgaard,<br />
Spise<strong>for</strong>styrrelsesteam, OUH: At arbejde<br />
narrativt/eksternaliserende med patienter, der<br />
lider af en spise<strong>for</strong>styrrelse.<br />
* ??<br />
Der vil afsluttende være tid til erfaringsudveksling<br />
Der kan købes kaffe/the<br />
Tilmelding senest 01.10.07 til:<br />
<strong>STOK</strong>-Fyn: Per Wermuth,<br />
pw@Psykol<strong>og</strong>erneFilosofgangen3.dk<br />
Reserver i øvrigt!!!:<br />
05.11.07 , kl. 18.30 <strong>–</strong> 21.30<br />
<strong>STOK</strong>-Sydsjælland<br />
EFTERÅRSTRÆF <strong>STOK</strong>-Sydsjælland!<br />
På vores sidste møde i <strong>for</strong>året, kom der flere gode<br />
<strong>for</strong>slag til oplægsholdere <strong>og</strong> fremtidige arrangementer.<br />
Vi har fulgt op på et af <strong>for</strong>slagene <strong>og</strong> har<br />
fået MAY SCHARLING til at komme <strong>og</strong> <strong>for</strong>tælle<br />
om ”Kreative refleksioner” :<br />
ONSDAG DEN 10. OKTOBER KL. 19 <strong>–</strong> CA. 21<br />
Samme sted som sidst, Islingeskolen, Chr. Richardsvej<br />
33, 4760 Vordingborg i mødelokalet på<br />
1. sal ( det tidligere Familiecenter).<br />
May vil <strong>for</strong>tælle om brugen af meta<strong>for</strong>er i familiebehandling<br />
med en særlig præsentation af billedmaterialet<br />
Visual Explorer <strong>og</strong> dets anvendelsesmulig-<br />
heder, bl.a som grundlag <strong>for</strong> refleksion.<br />
May Scharling er socialrådgiver <strong>og</strong> familieterapeut<br />
<strong>og</strong> har i mange år været leder af diplomuddannelsen<br />
på De Sociale Højskoler. Derudover har hun<br />
selvstændig praksis i familie<strong>terapi</strong> <strong>og</strong> arbejder bl.a<br />
med metodeudvikling <strong>og</strong> undersøgelser/samtaler<br />
med børn <strong>og</strong> unge.<br />
Alle interesserede fagpersoner er velkomne, så har<br />
du en kollega, der endnu ikke er medlem af <strong>STOK</strong>,<br />
så inviter gerne hende/ham med.<br />
Tilmelding til Bente Steen på bentesteen@hotmail.<br />
com <strong>–</strong> eller tlf. 56 66 30 48 senest den 1. oktober<br />
2007.<br />
På gensyn!<br />
Judith Klitgaard <strong>og</strong> Bente Steen<br />
Kontaktpersoner <strong>for</strong> <strong>STOK</strong>-sydsjælland<br />
30 Systemisk Forum 4/2007
Samtaler med<br />
Børn<br />
1. dags konference med psykol<strong>og</strong>, specialist i<br />
klinisk psykol<strong>og</strong>i<br />
Haldor Øvreeide<br />
Den 28. november 2008 i Skibby<br />
Det er os en stor ære at kunne præsentere Haldor<br />
Øvreeide på Toftemosegaard. Haldor Øvreeide<br />
har i mere end 25 år arbejdet med børne- <strong>og</strong><br />
familiesager både inden<strong>for</strong> PPR-området, på<br />
specialskole <strong>og</strong> som chefpsykol<strong>og</strong> i børne- <strong>og</strong><br />
ungdomspsykiatrien. I dag ejer <strong>og</strong> driver han<br />
Institut <strong>for</strong> Familie <strong>og</strong> Relationsudvikling <strong>og</strong><br />
gæster ofte Danmark med sine personlige <strong>og</strong><br />
inspirerende kurser <strong>og</strong> <strong>for</strong>edrag. Han er bl.a.<br />
<strong>for</strong>fatter til bøgerne; ”At tale med børn”,<br />
”Forældrefokuseret arbejde med børn” <strong>og</strong> ”Marte<br />
Meo”.<br />
Målgruppe: Alle der arbejder inden<strong>for</strong> den sociale,<br />
pædag<strong>og</strong>iske <strong>og</strong> social psykiatriske sektor.<br />
Dato: 28. november 2007, kl. 9.00-16.00<br />
Sted: Toftemosegaard, 4050 Skibby (evt. andet sted i<br />
Nordsjælland/København området).<br />
Pris: 1.675 kr. inkl. moms <strong>og</strong> <strong>for</strong>plejning.<br />
Tilmelding: Inden d. 1/10-07 enten via vores<br />
hjemmeside (elektorniske tilmeldings<strong>for</strong>mular),<br />
eller via e-mail til post@toftemosegaard.dk eller<br />
ved at ringe efter kursusfolder med<br />
tilmeldings<strong>for</strong>mular.<br />
-------------------------------------------------------------------------------------------<br />
Bemærk, at vi <strong>og</strong>så tilbyder supervision,<br />
kurser, <strong>for</strong>edrag, coaching, udviklingsprojekter,<br />
teambuilding, Solution-focused communication<br />
kurser, o.m.a.<br />
Toftemosegaard<br />
Center <strong>for</strong> udvikling <strong>og</strong> <strong>for</strong>andring Manderupvej 3,<br />
4050 Skibby. Tlf. 47528360.<br />
www.toftemosegaard.dk<br />
Systemisk Forum
<strong>STOK</strong> inviterer …<br />
Maggie Carey<br />
LEVEL III: 19. <strong>–</strong> 23. november 2007<br />
En intensiv workshop i narrativ <strong>terapi</strong><br />
Få trænet din brug af narrative metoder til egen praksis<br />
Her er chancen <strong>for</strong> at få et dybere kendskab til den narrative <strong>terapi</strong> <strong>og</strong> dens<br />
metoder. Det er en workshop <strong>for</strong> terapeuter der ønsker at videreudvikle deres<br />
narrative praksis. Den giver hver enkelt deltager mulighed <strong>for</strong> at ud<strong>for</strong>ske teorien<br />
<strong>og</strong> dens metoder gennem undervisning <strong>og</strong> øvelser. Fokus er på at deltagerne trænes<br />
i efterfølgende at bruge metoderne i egen praksis. N<strong>og</strong>le af de metoder, der<br />
undervises i er ”scaffolding”, samtaler i re-authoring <strong>og</strong> re-membering <strong>og</strong><br />
praksisser som eksternalisering <strong>og</strong> outsiderwitness.<br />
Maggie Carey er internationalt kendt <strong>og</strong> har ry <strong>for</strong> at være en dygtig underviser.<br />
Hun er tilknyttet Dulwich Centre, hvor hun både laver <strong>terapi</strong> <strong>og</strong> underviser.<br />
Gennem mange år har Maggie Carey arbejdet sammen med Michael White.<br />
Pågældende workshop er en <strong>for</strong>tsættelse af level I <strong>og</strong> level II, der blev afholdt i<br />
hhv. 2005 <strong>og</strong> 2006 med Maggie Carey. Kursister fra disse kurser kan nu tilmelde<br />
sig level III. Andre kursister, der ønsker at deltage, skal kunne dokumentere hvilke<br />
andre narrative kurser, de har deltaget i, som kvalificerer dem til deltage på level<br />
III niveau. Efter aftale med Maggie Carey vil der i 2008 blive afholdt et 5 dages<br />
narrativ kursus level IV <strong>og</strong> i 2009 vil et to ugers kursus (level V <strong>og</strong> VI) blive<br />
afholdt i Adelaide i Australien.<br />
Ligeledes efter - aftale med Maggie Carey - påtænkes et nyt level I kursus i uge 46<br />
eller 48 i november 2007, som kommer til at <strong>for</strong>egå i Jylland. Se nærmere herom i<br />
næste nummer af Systemisk Forum.<br />
Forløb: Alle dage fra kl. 9 <strong>–</strong> 16.<br />
Max. deltagere: 35 personer.<br />
Tilmeldingsfrist: 6. august 2007.<br />
Sted: I København.<br />
Pris: 5.800 kr. <strong>for</strong> medlemmer af <strong>STOK</strong> <strong>og</strong> 6.500 kr. <strong>for</strong> ikke-medlemmer.<br />
Tilmelding sker ved giroindbetaling til <strong>STOK</strong>, BG Bank, konto nr. 4568826 eller<br />
ved bankoverførsel reg. nr. 3434 <strong>og</strong> konto nr. 4568826. Husk dit navn,<br />
medlemsnummer, adresse <strong>og</strong> mailadresse samt arbejdssted.<br />
For nærmere oplysninger:<br />
Fra Bestyrelsen: Kirsten Bjerregaard, Lisbeth Villumsen, Dorte Nikolaisen.<br />
32 Systemisk Forum 4/2007
<strong>STOK</strong> inviterer …<br />
Systemisk Forum<br />
Maggie Carey<br />
5 dage<br />
En intensiv workshop i narrativ <strong>terapi</strong><br />
Få trænet din brug af narrative metoder til egen praksis<br />
Her er chancen <strong>for</strong> at få et dybere kendskab til den narrative <strong>terapi</strong> <strong>og</strong> dens metoder. Det er en workshop<br />
<strong>for</strong> terapeuter der ønsker at videreudvikle deres narrative praksis. Den giver hver enkelt deltager<br />
mulighed <strong>for</strong> at ud<strong>for</strong>ske teorien <strong>og</strong> dens metoder gennem undervisning <strong>og</strong> øvelser. Fokus er på at<br />
deltagerne trænes i efterfølgende at bruge metoderne i egen praksis. N<strong>og</strong>le af de metoder, der undervises<br />
i er ”scaffolding”, samtaler i re-authoring <strong>og</strong> re-membering <strong>og</strong> praksisser som eksternalisering <strong>og</strong><br />
outsiderwitness.<br />
Maggie Carey er internationalt kendt <strong>og</strong> har ry <strong>for</strong> at være en dygtig underviser. Hun er tilknyttet<br />
Dulwich Centre, hvor hun både laver <strong>terapi</strong> <strong>og</strong> underviser. Gennem mange år har Maggie Carey arbejdet<br />
sammen med Michael White.<br />
Pågældende workshop tæller som level one. Der er påtænkt en level two workshop med Maggie Carey i<br />
2008. Begge disse niveauer er nødvendige <strong>for</strong> dem, der er interesseret i at starte på Michael Whites<br />
internationale uddannelse i Narrativ <strong>terapi</strong>.<br />
Workshopdato: d. 26.-30. november 2007, alle dage fra kl. 9-16<br />
Max deltagere: 30 personer<br />
Tilmeldingsfrist: d. 1. oktober 2007<br />
Sted: Et centralt sted i Jylland<br />
Pris: 5.900 kr. <strong>for</strong> fuld <strong>for</strong>plejning <strong>for</strong> medlemmer <strong>og</strong> 6.500 <strong>for</strong> ikke-medlemmer.<br />
Tilmelding sker ved girobetaling til Stok, BG Bank, konto nr: 456 8826 eller ved bankoverførsel reg.nr.<br />
3434 <strong>og</strong> konto nr: 456 8826<br />
Husk: Dit navn, adresse <strong>og</strong> mailadresse, samt navn på dit arbejdssted.<br />
For nærmere oplysninger:<br />
Lisbeth Villumsen, mail: post@livviadial<strong>og</strong>.dk<br />
Dorte Nikolaisen, mail: dortenik@stofanet.dk
SYSTEMISKE KURSER i 2008<br />
NU EFTER SOCIALMINISTERIETS REGLER.<br />
DEN 5-ÅRIGE UDDANNELSE I SYSTEMISK TEORI OG PRAKSIS<br />
Kurserne er på 9 x 2 dage over 3 x 1 år + 4. <strong>og</strong> 5. års overbygning.<br />
BASISÅRET starter d.18. februar 08 i Århus: Pris = 21.900 kr. inkl. fuld <strong>for</strong>plejning.<br />
2. ÅRET starter i d. 21. februar 08 i Århus: Pris = 22.400 kr. inkl. fuld <strong>for</strong>plejning.<br />
3. ÅRET starter d. 25. feb. 08 i Vejle eller Århus: Pris = 22.400 kr. inkl. fuld <strong>for</strong>plejning.<br />
4. ÅRET: Overbygning d. 28. feb. 08 i Århus Pris = 38.000 kr. inkl. fuld <strong>for</strong>plejning<br />
Alle kurser i Århus: Kaløvig Bådehavns kursuscenter: Åstrup Strandvej 68 A, 8541 Skødstrup<br />
WIOL: Cand. psych. Ole Nygaard - Familiekonsulent/psykoterapeut Winnie Ørting<br />
For yderligere oplysninger: Se hjemmeside: WIOL.dk<br />
inpraxis 2008<br />
TILBYDER FØLGENDE UDDANNELSESFORLØB<br />
Systemisk <strong>og</strong> narrativ <strong>terapi</strong> <strong>for</strong> psykol<strong>og</strong>er. I<br />
Systemisk <strong>og</strong> narrativ <strong>terapi</strong> <strong>for</strong> psykol<strong>og</strong>er. II<br />
Systemisk konsulentuddannelse <strong>for</strong> psykol<strong>og</strong>er <strong>og</strong> andre akademikere. I<br />
Systemisk <strong>og</strong> narrativ konsulentuddannelse. I<br />
Systemisk <strong>og</strong> narrativ konsulentuddannelse. II<br />
Supervisoruddannelse <strong>for</strong> psykol<strong>og</strong>er. Systemisk<strong>–</strong>narrativ<strong>–</strong>eksistentiel<br />
(i samarbejde med cand.psych. Vibe Strøier)<br />
Udviklingsgruppe <strong>for</strong> psykol<strong>og</strong>er. Start september 2008<br />
Supervisionsgrupper <strong>for</strong> psykol<strong>og</strong>er med henblik på autorisation<br />
Start januar <strong>og</strong> august 2008<br />
Wiol · Kursus- <strong>og</strong> konsulentfirma v. Cand. Psych. Ole Nygaard <strong>og</strong> Systemisk terapeut Winnie Ørting · Havgårdsvej 43 · 8240 Risskov<br />
organisationsudvikling<br />
Giro 0 14 01 12 · Telefon/fax: 86 17 13 15 · Mobil: 20 64 00 65 / 20 64 54 80 · www.Wiol.dk e-mail: Ole@Wiol.dk / Winnie@Wiol.dk<br />
behandling<br />
supervision <strong>og</strong> coaching<br />
undervisning<br />
Langesvej 37, 3400 Hillerød<br />
TILMELDING<br />
Rekvirer tilmeldingsblanket via vores hjemmeside:<br />
www.inpraxis.dk hvor du <strong>og</strong>så kan læse mere om<br />
uddannelser <strong>og</strong> øvrige aktiviteter hos inpraxis<br />
Cand.psych Annette Mortensen, am@inpraxis.dk, 28898130<br />
Cand.psych Ane Wermer, aw@inpraxis.dk, 22620251<br />
Cand.psych Janne Graff, jg@inpraxis.dk, 40537886<br />
34 Systemisk Forum 4/2007<br />
DesignWorks
2. okt.<br />
9. okt<br />
10.okt<br />
10.okt<br />
11. okt<br />
24.okt<br />
30.okt<br />
5. nov<br />
KURSUS- & AKTIVITETSKALENDER<br />
Ledelse som en relationel proces<br />
v/ Kenneth J. Gergen<br />
Sted: Ingeniør<strong><strong>for</strong>ening</strong>ens Mødecenter, København<br />
Arrangør: Synergi HRM<br />
Nærmere oplysninger: www.synergi-hrm.dk<br />
Studiekreds<br />
Medlemsarrangement<br />
Arrangør: <strong>STOK</strong>-Vestjylland<br />
Nærmere oplysninger: Se andet sted i bladet<br />
Mangfoldigheden i det <strong>systemisk</strong>e arbejde<br />
på Fyn<br />
Medlemsarrangement<br />
Arrangør: <strong>STOK</strong>-Fyn<br />
Nærmere oplysninger: Se andet sted i bladet<br />
Kreative refleksioner v/ May Scharling<br />
Medlemsarrangement<br />
Arrangør: <strong>STOK</strong>-Fyn<br />
Nærmere oplysninger: Se andet sted i bladet<br />
”De to-kulturelle familier”<br />
Medlemsarrangement<br />
Arrangør: <strong>STOK</strong>-Nordjylland<br />
Nærmere oplysninger: Se andet sted i bladet<br />
Workshop om supervision<br />
Medlemsarrangement<br />
Arrangør: <strong>STOK</strong>-Sydjylland<br />
Nærmere oplysninger: Se andet sted i bladet<br />
Ansigtstab <strong>og</strong> moralske dilemmaer - hvordan<br />
anvende en relationel etik?<br />
v. Gitte Haslebo & Maja Loua Haslebo<br />
Sted: Ingeniør<strong><strong>for</strong>ening</strong>ens Mødecenter,<br />
København<br />
Arrangør: Synergi HRM<br />
Nærmere oplysninger: www.synergi-hrm.dk<br />
Medlemsarrangement<br />
Arrangør: <strong>STOK</strong>-Fyn<br />
Nærmere oplysninger: Se andet sted i bladet<br />
Systemisk Forum<br />
9. nov<br />
9. -10.<br />
nov.<br />
19.-23.<br />
nov<br />
26.-30.<br />
nov.<br />
5. dec<br />
5. - 6. dec<br />
27.- 30.<br />
Aug.<br />
08<br />
<strong>STOK</strong>’s general<strong>for</strong>samling<br />
Sted: Fuglsøcentret<br />
Arrangør: <strong>STOK</strong><br />
Nærmere oplysninger: se andet sted i bladet<br />
<strong>STOK</strong>’s årsmøde<br />
Sundhed <strong>og</strong> Sygdom<br />
Sted: Fuglsøcentret<br />
Arrangør: <strong>STOK</strong><br />
Nærmere oplysninger: se indstikket<br />
Narrativ <strong>terapi</strong>, Level III v/ Maggie<br />
Carey<br />
Arrangør: <strong>STOK</strong><br />
Nærmere oplysninger: www.danskstok.dk<br />
Intensiv workshop i narrativ <strong>terapi</strong>.<br />
v/ Maggie Carey<br />
Arrangør: <strong>STOK</strong><br />
Nærmere oplysninger: www.danskstok.dk<br />
Hvordan kan vi bevare vores nysgerrighed<br />
i et samfund med fokus på det målbare?<br />
Medlemsarrangement<br />
Arrangør: <strong>STOK</strong>-Nordjylland<br />
Nærmere oplysninger: Se andet sted i bladet<br />
2 dages workshop med Ben Furman:<br />
d.5.: Løsningsfokuserede samtaler med børn<br />
d.6.: Reteaming<br />
arrangør: Svaneke kurser & Rådgivning<br />
Sted: Bornholm<br />
Nærmere oplysninger: Solvejg R. Nielsen<br />
tlf.56 49 65 62, mail: rosenkil@tiscali.dk<br />
Nordisk Kongress, Bergen<br />
Arrangør: Norsk <strong><strong>for</strong>ening</strong> <strong>for</strong> familie<strong>terapi</strong><br />
(NFFT)<br />
Nærmere oplysninger: www.nfft.no
Afsender:<br />
<strong>STOK</strong> v/ Irene Berri<br />
Søhøj 19,<br />
4050 Skibby<br />
Eftersendes til ovenstående adresse ved varig flytning<br />
ID-nr 91761<br />
<strong>STOK</strong>’s Årsmøde 2007<br />
Den 9. <strong>og</strong> 10. november<br />
Fuglsøcentret på Mols<br />
Sundhed <strong>og</strong> sygdom<br />
- diagnoser på godt <strong>og</strong> ondt<br />
Hovedoplægsholdere:<br />
Søren Hertz, Børne- <strong>og</strong> ungdomspsykiater, PsykCentrum<br />
Kirsti Haaland, Specialist i klinisk psykol<strong>og</strong>i Østensjø<br />
familiekontor <strong>og</strong> psykol<strong>og</strong>isk institut, Universitetet i Oslo”.<br />
<strong>STOK</strong>s general<strong>for</strong>samling afholdes fredag kl. ca. 17.<br />
Deltagerpriser: Medlem Ikke-medlem<br />
Enkeltværelse: 2700,- 3200,-<br />
Dobbeltværelse: 2400,- 2900,-<br />
Uden overnatning: 2100 2600,-<br />
Du er først på deltagerlisten, når din betaling er registreret hos <strong>STOK</strong>.<br />
Betaling sker til girokonto 456 8826 eller bankkonto 3434 456 8826<br />
Hvis du ønsker at betale via EAN regning sendes EAN-nummer til ireneberri@mail.dk.<br />
Vær opmærksom på at betaling via EAN-nummer er meget langsom, <strong>og</strong> husk at der<br />
skal påføres navn på samtlige deltagere, hvis der betales samlet.<br />
Betalingsfristen er 9. oktober.<br />
Har du lyst til at lave en workshop med relation til Årsmødets<br />
tema: Sundhed <strong>og</strong> sygdom!<br />
Så skriv snart til Kirsten Bjerregaard (k.bjerregaard@get2net.dk) eller<br />
Dorte Nikolajsen (dortenik@stofanet.dk).<br />
Hvis din workshop skal nå med i pr<strong>og</strong>rammet, skal du sende overskrift <strong>og</strong> omtale<br />
senest d. 31.8.<br />
1