Flådens historie 1945- 1989 - Peder Skrams Venner

Nr. 4 

december 

2010 

13. årgang 

Fregatten 

PEDER SKRAMS 

Venner 

Venneforeningens Blad 

Venneforeningens blad

Bestyrelse 

Formand 

Kommandørkaptajn 

Leif Rostgaard Sørensen 

Tlf. 49 4 5 39 

Email: formand@pederskramsvenner.dk 

Næstformand 

Seniorsergent L. O. Nielsen 

Tlf. 3 60 04 

Email: l.o.nielsen@ofir.dk 

Kasserer 

Kaj Aage Sørensen 

Tlf. 6 70 86 3 

kasserer@pederskramsvenner.dk 

Sekretærer 

Erik Nygaard og Adam Pomykala. 

Email: kontor@pederskramsvenner.dk 

Bestyrelsesmedlemmer 

Peter Lindstrøm 

Tlf. 49 4 73 87 

Email: redaktion@pederskramsvenner.dk 

Jens Møller 

Email: jens.moeller@mail.dk 

Kurt Terkelsen 

Email: kurts@mail.tele.dk 

Adam Pomykala. 

Suppleanter 

Kaptajnløjtnant Børge Raasthøj 

Email: raasthoe@tiscali.dk 

Erik Nygaard Sekretær 

Email: nygaard_66@msn.com 

Venneforeningens blad 

Fregatten PEDER SKRAM’s 

Venner 

Fregattens adresse 

Fregatten PEDER SKRAM 

Elefanten , Nyholm, 

439 København K 

www.pederskram.dk 

Email: info@pederskram.dk 

Radiodivisionen 

OZ1RDN 

http://radiodivisionen.pederskramsvenner.dk 

Email 

oz rdn@pederskramsvenner.dk 

Leder: Kaj Nielsen OZ9AC 

Email: ozniac@jubii.dk 

Venneforeningen’s blad 

Chefredaktør og ansvarshavende 

Kommandørkaptajn 


Redaktion 

Peter Lindstrøm og Jens Møller 

Email: redaktion@pederskramsvenner.dk 

Layout og billedredaktion 

Finn Hillmose. Email: hillmose@mail.dk 

Eftertryk er tilladt med tydelig 

kildeangivelse. 

ISSN: 603-5933 

Fregatten 

PEDER SKRAM’s Venner 

www.pederskramsvenner.dk 

Email: info@pederskramsvenner.dk 

Kontor 

Elefanten , Nyholm, 

439 København K. 

Email: kontor@pederskramsvenner.dk 

Bank: reg. Nr.: 9570 konto: 0683 80 

Tryk: 

Forsvarets Trykkeri, FLS Korsør. 

Næste blad udkommer: 

. marts 0 . 

Deadline den . februar. 

Telefon 

Fregatten: 3 57 3 6 

Henvendelse om særarrangementer kan ske på 

Telefon 3 57 3 6, hverdage mellem 0 og 4. 

Email info@pederskram.dk

Fra redaktøren 

På både forside og bagside samt opslaget 

i midten af dette blad, bringer 

vi minder om de festlige dage i august, hvor 

vi fejrede Flådens femhundrede års fødselsdag. 

I Venneforeningens jubilæumshæfte 

som udkom i samme anledning, fortalte 

Kommandør Poul Grooss Søværnets 

historie fra fødslen i 6 0, men af pladshensyn 

stoppede vi historien i 945. 

I dette blad kommer så historien fra 945 

til 989, og i næste blad der kommer . 

marts bringer vi så afslutningen. 

ette blad er præget af foreningens 

Dgeneralforsamling i september, hvorfra 

vi bringer at fyldigt referat. 

Vi har dog fået plads til en enkelt artikel 

”Sidste tur med kliken”, som er et vemodigt 

farvel til FLYVEFISKEN klassen, en genial 

skibstype der har tjent Søværnet fra 989 

til 0 0. 

Jens Møller har lovet at skrive en artikel 

om disse skibe i et senere nummer af 

Venneforeningens blad. 

Den opmærsomme læser vil bemærke 

at layoutet i dette blad er blevet 

”peppet” op, det skyldes Finn Hillmose, 

som fremover har lovet at stille sin ekspertise 

vedrørende layout og bladproduktion 

til disposition for redaktionen. 

Husk lige hvis du mangler en julegaveidé, 

så kan Venneforeningens jubilæumshæfte 

stadigvæk købes, læs mere på: 

www.pederskramsvenner.dk 

God fornøjelse med bladet 

Peter Lindstrøm 

Redaktør 

2 

4 

5 

6 

14 

16 

18 

24 

26 

27 

Indhold 

Redaktionelt 

Forord af Venneforeningens 

formand 


Nyt fra Fonden 

ved Niels Mejdal 

Flådens historie 1945- 

1989 af kommandør 

Poul Grooss 

Kongehuset fejrer den 

danske flåde den 

10. august 

Sidste tur med kliken 

Beretning fra general- 

forsamlingen 

Ny kasserer og 

bestyrelse 

Radiodivisionen 

Nyt fra sekretærene 

Redaktionen ønsker 

sine læsere en 

GLÆDELIG JUL 

og et GODT NYTÅR 

Forsiden 

PEDER SKRAM på 

Flådens jubilæumsdag 

den 10. august. 

Foto af Finn Hillmose. 

Venneforeningens blad 3

4 Venneforeningens blad 

Formanden har ordet 

Af kommandørkaptajn Leif Rostgaard Sørensen 

Formand ”Fregatten PEDER SKRAM´s Venner”. 

eferatet fra generalforsamlingen 

R lørdag den 8. september kan læses 

på side 8. 

På sit møde den 7. november konstituerede 

bestyrelsen sig herefter således : 

Leif Rostgaard Sørensen formand, Lars O. 

Nielsen næstformand, Kaj Aage Sørensen 

kasserer, Peter Lindstrøm og Jens Møller 

redaktører af medlemsbladet, Kurt Terkelsen 

bestyrelsesmedlem, Adam Pomykala 

sekretær, John Larsen fortsætter som 

kustodekoordinator, Erik Nygaard sekretær 

og suppleant og Børge Raasthøj suppleant. 

Udgivelsen af ”Venneforeningens Jubilæumshæfte” 

i anledning af Flådens 500 års 

jubilæum den 0. august 0 0 har været 

en stor succes. Alle tilbagemeldinger har 

været rosende. 

Det første oplag 

er for længst sendt 

til medlemmerne 

eller solgt. 

Et nyt oplag er 

til vejebragt og 

salget i fuld gang. 

Her er et godt 

bud på en fin lille 

julegave til familie 

og venner med 

historisk interesse 

hæftet kan 

bestilles via Venneforeningens 

hjemmeside www.pederskramsvenner.dk. 

Jeg vil gerne her udtrykke min uforbeholdne 

ros til Peter Lindstrøm og Jens 

Møller, som har udført et stort arbejde med 

hæftets redaktion, og til Finn Hillmose, 

som har sørget for den flotte opsætning og 

indlægningen af de mange, ligeledes flotte 

illustrationer. En særlig tak til Forsvarets 

Trykkeri i Korsør, som med stor ildhu har 

forestået hæftets reproduktion. 

Med knapt .000 besøgende på Kulturnatten 

og nogenlunde lige så mange i løbet 

af efterårsferien blev sæsonens afslutning 

– ca. 5500 besøgende i alt - ikke helt så 

flot, som den forlængede sommerperiode 

havde lagt op til. Det lykkedes at skaffe et 

tilstrækkeligt antal kustoder til at bemande 

PEDER SKRAM i de forlængede åbningsperioder. 

Min uforbeholdne ros for 

kustodernes store indsats. I løbet af efterårsferien 

kunne Venneforeningen udstyre 

samtlige kustoder med nye poloskjorter og 

en ny vindjakke alt i en bedre kvalitet end 

den nu tre år gamle beklædning. 

Fonden arbejder fortsat på at frembringe 

en mere professionel formidling af museumsfregatten 

PEDER SKRAM. ”Audio 

guide” - systemet, hvor man i en mobil radio 

kan taste sig ind til oplysninger på et antal 

positioner om bord, er under etablering. 

af Venneforeningens medlemmer 

indgår nu i ”Teknisk Team”. Lad mig 

viderebringe de mange rosende ord fra de 

besøgende, som alle beundrer fregattens 

flotte vedligeholdelse. 

Lørdag den 30. oktober oprettedes 

”Søværnets Tamburkorps Venner”. I disse 

tider, hvor ”Regimentsmusikken” falder 

for sparekniven, har kraftig støtte fra en 

venneforening vist sig at kunne være 

afgørende for orkesterets fortsatte beståen 

(se Tamburkorpsets hjemmeside www. 

tamburkorpset.dk ). 

ad mig slutte med at ønske Vennefor- 

Leningens medlemmer og alle øvrige 

læsere en Glædelig Jul og et lyst og 

lykkebringende 0 . 


Formand

Tak til venneforeningens 

medlemmer 

2010 har været et forsøgsår. 

Hvor langt kunne vi gå, og 

hvor meget ville vi opnå. 

Dette krævede en stor indsats 

fra både Venneforening og 

fond. Vi har aldrig haft åben i 

så mange uger, og vi har aldrig 

haft så mange særarrangementer. 

Flådens jubilæumsår 

skulle udnyttes til det yderste. 

Og hvordan gik det så? 

Jeg tror faktisk ikke jubilæet betød 

så meget for interessen. Til gengæld 

betyder ”mund til øre” og hjemmesiden 

en hel masse. Over årene har fregatten 

fået en masse ”ambassadører” – ikke 

kun Venneforeningens medlemmer, men 

også de efterhånden mange tusinder, 

der har haft en god oplevelse ved besøg 

eller særarrangement. Og det skal vi 

bygge videre på. 

I åbningsperioden havde vi ca. 5.500 

besøgende. En stigning på ca. .000 i 

forhold til året før. Besøgstallet på kulturnatten 

var mindre end normalt – 966 

mod . 94 året før. Og til særarangementer 

har fregatten i år haft ca. ,670 

besøgende – lidt flere end sidste år. Tal, 

tal og tal, men bag hvert enkelt ligger der 

en stor indsats. Kustoderne har været 

hårdt presset i åbningsperiodens 4 

uger, men endnu mere presset har den 

lille håndfuld af rundvisere været ved 

særarrangementer. Syv mand har stået 

for 70 rundvisninger og ofte også for 

bespisning af gæsterne – i arbejdstiden, 

om aftenen og i weekenden. Det er for 

meget for så lille en flok. 

Derfor søger vi kontakt med medlemmer, 

der kunne være interesseret i at 

hjælpe til som rundvisere. 

Lysten og interessen skal være 

drivkraften. Nogen vil måske ”kun” vise 

rundt, mens andre også vil deltage, når 

det drejer sig om servering og ”hygge” 

omkring spisning efter rundvisningen. 

Kontakt mig helt uforpligtende på info@ 

pederskram.dk eller tag kontakt til vennerne 

i teknisk team. 

Og hvad med 2011? 

Ja, åbningsperioden aftales med kustoderne 

og Orlogsmuseet, men meget 

peger mod åbning i hele skoleferien 

samt weekender i juni og august og 

naturligvis også i skolernes efterårsferie. 

Mindre end i år, men koncentreret om de 

perioder, hvor gæsterne dukker op. 

om bekendt har Arbejdsmarkedets 

SFeriefond givet tilsagn om ½ mio. 

kr. i støtte til udbygning af formidlingen 

om bord. Første del er etablering af en 

audioguide, hvor de besøgende kan gå 

rundt på egen hånd og samtidig få en 

ret detaljeret fortælling om de enkelte 

rum. De skal blot sætte ”telefonen” mod 

et info-skilt, og straks begynder fortællingen. 

I første gang på dansk, men 

inden næste åbning også på engelsk. 

Næste fase bliver fastlæggelse af det 

grafiske design. Hvordan skal skiltning, 

brochurer, annoncer og hjemmeside 

mv. præsenteres. Og så er der de 

efterfølgende faser med udstillinger, 

interaktive billedskærme osv. Det hele 

laves i samarbejde med Orlogsmuseet 

og Forsvarets eksperter, men afgørende 

bliver det at bevare fregatten og ikke 

lave den om til et kulørt museum. 

ed en stor tak for indsatsen i 0 0 

Mønsker jeg alle Venneforeningens 

medlemmer en rigtig god jul og nytår 

samt krydser fingre for et lykkeligt 0 . 

Hilsen 

Niels Mejdal 


Da viceadmiral 

Vedel 

i maj 1945 

atter kunne 

samle flådens 

personel, 

var der ikke 

mange skibe 

til rådighed. 

Til gengæld 

var der mange 

opgaver at 

tage fat på. 

I de danske 

farvande var 

der tusindvis 

af søminer, 

dels udlagt af 

tyske skibe, 

dels kastet af 

britiske fly. 

Der skulle 

straks påbegyndesminestrygning 

i et antal 

ruter, så 

landsdelene 

kunne forsynes, 

og der 

kunne gå 

international 

skibsfart 

igennem de 

danske 

stræder. 

Besættelsens ophør i 1945 

K 

Viceadmiral Vedel og Kong Frederik IX på ÆGIR 1955. 

un HAVKATTEN havde overlevet 

krigen sammen med nogle små 

minestrygere og kuttere, som alle var søgt 

til Sverige den 9. august 943. De skibe, 

som tyskerne havde kunnet anvende, lå 

enten på havets bund eller i var i en meget 

miserabel tilstand. I befrielsessommeren 

indtraf desuden en eksplosionsulykke 

i Flensborg, hvor et ammunitionsskib 

sprang i luften. Her blev nogle af de 

danske torpedobåde, som havde klaret 

sig igennem krigen, beskadiget. De fleste 

efterladte skibe på Holmen blev sendt til 

ophugning. Søløjtnant Harry Larsen kom 


Flådens 

historie 

1945- 

1989 

Af kommandør 

Poul Grooss, 

Center for Militærhistorie, 

Forsvars- 

akademiet 

til Nordtyskland umiddelbart efter besættelsens 

ophør, og her blev han opmærksom 

på, at der lå et stort antal danske 

orlogsskibe og handelsskibe i havnene. 

Mange var i en dårlig stand, men han 

fik gjort såvel de britiske som de danske 

myndigheder opmærksom herpå, og 

han fik så bemyndigelse til at rejse hele 

området igennem med den såkaldte ”Kielgruppe” 

og hjembringe dansk materiel fra 

de sønderbombede havne. Hermed fik 

han i Flåden tilnavnet ”Kieler - Las”. 

Inden besættelsen var Orlogsværftet begyndt 

på bygningen af to store torpedobåde, 

NAJADEN og NYMFEN, og da besæt-

Perioden fra 1945 - 1989 

Flådens genopbygning 

Den kolde Krig i ”Fredens hav” 

telsen kom, forhalede og indstillede 

man byggeriet. Torpedobådene var 

så langt fra færdiggørelse, at de 

ikke var attraktive for tyskerne at 

overtage. De blev genfundet i ubeskadiget 

tilstand på Holmen efter 

besættelsen. Det blev besluttet at 

gøre dem færdige, og i 947 hejste 

de kommando, nu under navnene 

WILLEMOES og HUITFELDT. De 

er skiftevis blevet kaldt torpedobåde 

og kystjagere, og de er blevet 

betegnet som flådens smukkeste 

skibe. De havde dampturbiner, 

som kunne give en fart på over 36 

knob, og armeringen bestod af 

stk. 05 mm kanoner, luftværnsskyts 

på 0 og 40 mm samt 

x 3 torpedorør (53 cm), og som 

næsten alle danske orlogsskibe 

kunne de også lægge miner. Det 

stod klart for viceadmiral Vedel, at 

genopbygningen af den danske 

flåde efter krigen ville blive en lang 

og omstændelig proces, som også 

ville koste en hel del midler, som 

skulle tilvejebringes ad politisk vej. 

Hvis flåden skulle opnå en professionel 

standard, som for eksempel 

den britiske flåde, så skulle der 

anskaffes nye skibe, nye våben og 

nye elektroniske systemer (radio, 

radar og sonar). Desuden skulle 

der hverves personel, som skulle 

igennem omfattende uddannelser, 

Kun HAVKATTEN havde overlevet 

krigen sammen med nogle små minestrygere 

og kuttere, som alle var søgt 

til Sverige den 29. august 1943. 

og de, der fik de store tekniske 

uddannelser, skulle gerne i kraft af 

rimelige løn- og avancementsvilkår 

kunne fastholdes i en årrække. 

Det hastede med at få uddannet 

folk og skaffet nyt materiel, og at 

det undertiden gik lidt for stærkt, 

vidner den meget tragiske ulykke 

på Holmen den 3. november 95 

om. Et gradvist udhulet brandberedskab 

på Holmen, dårlig kommunikation, 

ukendskab til sprængstofs 

egenskaber under brand og en 

kombination af uheldige omstændigheder 

medførte, at en brand 

i et mineværksted med miner 

på Holmen, hvortil brandvæsenet 

netop var ankommet, kostede 4 ► 

Den tragiske ulykke på Holmen den 

23. november 1951. 

Kommandør 

Poul Grooss 

Alle artikler om 

flådens historie er 

gengivet fra 

Marineforeningens 

tidsskrift 

”Under Dannebrog”. 


Flådens historie 

1945-1989 

Fortsat fra forrige side 

brandfolk og af søværnets egne folk livet. 

”Holmen-katastrofen” blev grundlaget for 

en ændret holdning til opbevaring og transport 

af miner og andre sprængstoffer. 

Opgaverne krævede meget personel, og 

søværnet havde brug for mange værnepligtige, 

ud over de mather og konstabler, 

som var ansat på kontrakt. Hjemmeværnet 

blev opbygget efter besættelsen som en 

legaliseret del af en modstandsbevægelse, 

og heri indgik Det maritime Hjemmeværn, 

som kunne aflaste søværnet med en 

lang række opgaver så som bevogtning, 

havneovervågning og kystudkigstjeneste. 

Gradvist blev opgaverne udvidet, så man 

også fik sejlende enheder, som kunne løse 

pålagte opgaver. I 946 blev der tillige dannet 

et korps af kvinder, Kvindelige Marineres 

Korps, som en del år senere indgik 

i Marinehjemmeværnet. Her varetog man 

specielt opgaver inden for kommunikation 

og kampinformation (”plotning”) (á jourføring 

af egne og fjendtlige enheder på kort 

og tavler). 

ra politisk hold blev der truffet beslut- 

Fning om at slå Hærens Flyvetropper og 

Marinens Flyvevæsen sammen. Det nye 

Flyvevåben blev etableret den . oktober 

950 med personel fra to vidt forskellige 

”kulturer”. Det skulle kunne yde støtte til 

Kong Frederik IX inspicerer Kvindelige 

Marineres Korps, som en del år senere 

indgik i Marinehjemmeværnet. 


hærens og søværnets operationer samt 

forsvare luftrummet over Danmark. 

Af amerikanerne købte man i 948 det 

tidligere tyske depotskib TANGA, som 

efter en ombygning indgik i flådens tal som 

depot- og skoleskibet ÆGIR. Det havde 

under krigen været depotskib for en tysk 

motortorpedobådseskadre i Østersøen. 

Nogle minestrygere, som i krigens sidste 

del sejlede under såvel britisk som dansk 

flag, blev overdraget til flåden af Rear 

Admiral (kontreadmiral, red.) Holt den 7. 

august 945. 

Under besættelsen var der blevet skabt 

kontakt mellem Frihedsrådet og yngre 

socialdemokratiske politikere, og i efterkrigstiden 

blev Socialdemokratiet nu et forsvarspositivt 

parti. Det hang blandt andet 

sammen med truslen på landets arbejdspladser, 

hvor socialdemokratiet og kommunisterne 

kæmpede om magt og indflydelse. 

Kommunisterne var blevet meget populære 

i 945, og mange af dem havde deltaget 

aktivt i modstandsbevægelsen siden 94 . 

Sovjetunionen havde jo båret de tungeste 

byrder under krigen – og vundet den. Og 

så havde de befriet Bornholm. 

fterhånden som tiden gik, og Stalins 

Eindflydelse i Østeuropa blev mere og 

mere voldsom, blev forudsætningerne for 

Den kolde Krig skabt. Der opstod mistillid 

mellem de tidligere allierede, mellem Sovjetunionen 

og vestmagterne. Med en ”de 

facto” sovjetisk besættelse af blandt andet 

Polen, Tjekkoslovakiet, de tre baltiske 

lande og den sovjetiske zone i Tyskland, 

kunne de vesteuropæiske lande ikke vide 

sig sikre på, om Sovjetunionen ville fortsætte 

sin udbredelse vestover. Et nordisk 

forsvarsforbund blev undersøgt, men det 

kunne ikke etableres. Norge ønskede efter 

sine erfaringer fra 940 til 945 stærke 

bånd til såvel Storbritannien som USA. 

Det endte med, at Danmark og Norge 

blev medunderskrivere af Atlantpagten 

(The North Atlantic Treaty Organisation = 

NATO) den 4. april 949. Hermed indgik 

også flåden i en større sammenhæng, 

som skabte et bedre grundlag for landets 

sikkerhed, men det krævede jo så til gengæld, 

at Danmark betalte ”et minimumsgebyr” 

for sin del af fællesskabets byrder. 

De vesteuropæiske økonomier havde 

det alle meget skidt efter krigen, og den 

amerikanske Marshall-hjælp støttede genopbygningen, 

men det var svært at skaffe

Af amerikanerne købte man i 1948 det 

tidligere tyske depotskib TANGA, som 

efter en ombygning indgik i flådens 

tal som depot- og skoleskibet ÆGIR. 

forståelse i befolkningerne, i hvert tilfælde 

i Danmark, for en større oprustning, når 

velfærdsstatens daglige fornødenheder 

kun vanskeligt lod sig finansiere. Sovjetunionen 

beholdt sine massehære indkaldt 

til tjeneste, og Stalins videnskabsmænd 

og efterretningsfolk indhentede hurtigt 

USA’s forspring inden for atomvåbenteknologien. 

Hvis man ser hele efterkrigstiden i bagklogskabens 

klare lys, så gjorde viceadmiral 

Vedel noget særdeles fornuftigt. Han 

sørgede for, at Danmark for en relativ billig 

penge hurtigt kunne overtage nogle fregatter, 

som canadierne havde i overskud efter 

krigen. I 946 overtog flåden HOLGER 

DANSKE og NIELS EBBESEN. De blev 

anvendt som uddannelsesplatforme for det 

nye personel. Senere lejede flåden tre af de 

såkaldte Hunt-fregatter (ESBERN SNARE, 

ROLF KRAKE og VALDEMAR SEJR). 

Et amerikansk hjælpeprogram, som 

skulle skaffe arbejde på italienske værfter, 

gav flåden mulighed for at anskaffe fire 

korvetter, som blev afhentet i Middelhavet 

af danske besætninger midt i 950’erne. 

På grund af oprindelseslandet fik de blandt 

personellet øgenavnet ”spaghettibådene”. 

Et antal 

tyske 

S-Boote 

fundet i 

tyske havne 

kunne 

overtages 

af flåden. 

ÆGIR. 

De havde to 76-mm kanoner, en 40-mm 

kanon, ”Hedgehog” 1 , dybdebomber samt 

moderne radar-, sonar- og ildledelsessystemer. 

Selv om der var meget tysk materiel, som 

havde klaret sig uskadt igennem krigen, 

blev det kun i sjældne tilfælde anvendt. Det 

skyldtes briternes syn på eksportmulighederne. 

De lande, som Storbritannien havde 

befriet, skulle gerne i fremtiden købe britiske 

skibe, fly og andet materiel, i stedet for 

at bruge det erobrede tyske materiel, som i 

mange henseender var af en fremragende 

kvalitet. For eksempel blev de mange tyske 

fly på Grove Flyveplads (Karup) skåret op 

og gjort ubrugelige i sommeren 945. Der 

blev gjort enkelte undtagelser med torpedobåde, 

minestrygere og torpedoer. 

E t antal tyske S-Boote2 fundet i tyske 

havne kunne overtages af flåden. 

Tyskerne havde tillige produceret et meget 

stort antal minestrygere, de såkaldte 

Räumboote (rydningsbåde). Et antal af 

dem indgik tillige i flåden som minestrygere 

og patruljebåde af NÆS-klassen. 

Minestrygningsopgaverne i de danske 

farvande varede helt frem til 970’erne, ► 





og søværnets minedykkere og minører 

har stadig travlt med at uskadeliggøre 

fundne miner i vore farvande. I den amerikanske 

våbenhjælp indgik et antal søminer 

samt nogle ombyggede landgangsskibe, 

VINDHUNDEN og BESKYTTEREN, som 

kunne bruges som minelæggere. Efterhånden 

var der et rimeligt antal kampenheder. 

Næsten alle orlogsskibe havde en 

mulighed for at lægge miner. Desuden var 

et stort antal færger forberedt til minelægning 

og kunne udskrives til opgaven. 

Hermed havde Vedel et udgangspunkt 

og nogle uddannelsesplatforme. Baseret 

på erfaringerne herfra skabte man så i 

slutningen af 950’erne basis for tilgang 

af moderne skibe, som var bygget direkte 

til opgaverne. Stabsofficerer i Søværnskommandoen 

tegnede for eksempel en 

ny type minelægger, som blev bygget på 

danske provinsværfter. I 963 kunne den 

første af fire af denne type, minelæggeren 

FALSTER, hejse kommando. I 965 tilgik 

endvidere to fremragende fregatter bygget 

RAF-fotos af Søminegraven på Holmen. 

Her ligger de danske u-både som en dynge 

skrot efter 1943. Forneden tv ses NAJADEN 

og NYMFEN som senere kom til at hedde 

WILLEMOES og HUITFELDT 


på Helsingør Værft: PEDER SKRAM og 

HERLUF TROLLE. De blev som de første 

skibe i verden udstyret med maskineri til 

kombineret diesel- og gasturbinedrift. 

Ved besættelsens ophør lå de danske 

ubåde fra 943 som en dynge skrot i 

Søminegraven på Holmen. De er med på 

billedet lige foran NAJADEN og NYMFEN. 

De kunne ikke sættes i stand, og der var 

et ønske om at komme hurtigt i gang med 

ubådssejlads. Man lejede 3 britiske ubåde 

af U- og V-klassen, og dem holdt man 

fast i indtil Orlogsværftet i slutningen af 

950’erne kunne præsentere en helt igennem 

dansk konstrueret ubåd Delfinen, som 

var kendetegnet ved at være lille, relativ 

lydløs, med moderne sonar- og radarsystemer 

og med en kraftig torpedobevæbning. 

Der blev bygget 4 af dem: DELFINEN, 

SPÆKHUGGEREN, TUMLEREN og nogle 

år senere SPRINGEREN, og ca. 0 år 

senere endnu på licens af en tysk type. 

Det var de sidste ubåde, der blev bygget i 

Danmark. Ubådene blev senere udstyret 

med trådstyrede torpedoer og moderne 

torpedoildledelse. 

Tilsvarende udviklede søværnet i et 

samarbejde med den svenske og norske 

flåde, den svenske torpedofabrik i Motala 

og Svensk Philips et effektivt torpedoildledelsessystem 

til torpedobåde, som blev 

introduceret i FALKEN-klassen og siden 

tillige blev installeret i torpedobåde af 

SØLØVEN-klassen og WILLEMOES-klassen 

samt i fregatterne af PEDER SKRAMklassen. 

Torpedoerne i de danske ubåde, 

torpedobåde og fregatter var kampafgørende 

våben med meget stor træffesandsynlighed. 

mkring 965, 0 år efter besættel- 

Osens ophør, var flåden udrustet med 

moderne skibe og våbensystemer, og 

personellet var professionelt. Opgaver og 

uddannelse kunne foregå på engelsk efter 

NATO-procedurer. Da NATOs stående 

Atlanterhavsstyrke med destroyere og fregatter 

blev oprettet noget senere, kunne 

de danske fregatter deltage som ligeværdige 

partnere i dette samarbejde. 

en sovjetiske Østersøflåde var stort 

Dset blevet udslettet under krigen, og 

for russerne forestod et voldsomt byggeprogram, 

men de militære ambitioner 

fejlede ikke noget. Først skulle det civile 

samfund bringes på fode, men allerede i

950’erne påbegyndtes et stort ubådsbyggeprogram, 

og siden fulgte et byggeprogram 

for større overfladeskibe (krydsere 

og destroyere), fregatter, motortorpedobåde, 

minestrygere og landgangsskibe 3 . 

Desuden opbyggede man en handels- og 

fiskeriflåde, som kunne støtte Warszawapagtflåderne 

. Ubådene og de store skibe 

skulle i en krigssituation kunne anvendes 

mod NATOs forsyningslinier over Atlanten. 

De sovjetiske flådechefer havde læst de 

to tyske flådechefers 4 erindringer fra Den 

anden Verdenskrig, og baseret på deres 

dårlige erfaringer ville de gerne have et 

tilstrækkeligt antal ubåde til rådighed ved 

et krigsudbrud. 

Den danske flåde skulle i samarbejde 

med den vesttyske flåde dels hindre sølandsætninger 

og dels hindre udpassage 

Tre DELFINEN-klassen ubåde på 

siden af depotskibet ÆGIR. 

Foto fra Orlogsmuseets arkiv. 

af sovjetiske ubåde og overfladeenheder 

gennem stræderne. 

Den sovjetiske flådeoprustning medførte 

en forøgelse af flådestyrkerne i de fire 

sovjetiske flåder (Nordflåden, Østersøflåden, 

Sortehavsflåden og Stillehavsflåden), 

men det var først og fremmest i Leningradområdet, 

at skibsbygningen fandt sted, 

og herfra ”eksporteredes” skibene til de 

øvrige flåder. En væsentlig del af den 

sovjetiske flådes våbensystemer blev 

derfor afprøvet i øvelsesområderne langt 

øst og nordøst for Bornholm. Hermed fik 

Danmark en enestående mulighed for at 

iagttage denne opbygning, vurdere den og 

videregive oplysningerne til vore allierede. 

Farvandsovervågning blev således en 

meget vigtig del af flådens hverdag. 365 

dage om året skulle flåden vide, hvad der 

foregik i farvandene omkring Danmark, og 

kun i sjældne tilfælde med kombinationer 

af vintermørke, tåge og dis lykkedes det 

for sovjetiske skibe at slippe ind og ud af 

danske farvande uden at blive registreret 

fra patruljebåde, fyrskibe, fyr, kystudkigsstationer 

etc. 

Til støtte for farvandsovervågningen blev 

der blandt andet via Cost-Sharing-programmet 

bygget i alt 9 patruljebåde af DAPHNEklassen, 

som varetog de fleste af dagligdagens 

farvandsovervågningsopgaver. 

I 

I 1965 tilgik to 

fremragende 

fregatter bygget 

på Helsingør 

Værft: PEDER 

SKRAM og 

HERLUF TROLLE. 

980’erne stod det klart, at når de 

eksisterende skibe efterhånden faldt for 

aldersgrænsen ville det blive svært at få 

erstatningsbyggeri for dem alle. Hermed 

opstod tanken om at lave et standardskib 

og så indbygge noget fleksibilitet via ► 





udskiftelige moduler – og herved opstod 

Standard-flex konceptet. 

Forsvarets Efterretningstjeneste blev 

opbygget på erfaringer gjort under besættelsen. 

To af Flådens officerer kom til at 

præge opbygningen. Kommandør Poul 

Adam Mørch havde været chef for den 

maritime efterretningstjeneste i Stockholm 

fra 943 til 945, og han opbyggede en 

tjeneste, som dels skaffede oplysninger 

fra Østeuropa, dels skaffede oplysninger 

fra de sovjetiske sympatisører i Danmark, 

dog uden deres viden og aktive medvirken. 

Kommandør Find Haugsted opbyggede en 

radiotjeneste, som kunne aflytte sovjetiske 

kommunikationer og radarudsendelser og 

hermed tegne et billede af beredskab, styrkeopbygning, 

bevægelser, våbensystemer, 

virkemåde og meget andet. Søværnets 

patruljer i den østlige Østersø supplerede 

denne efterretningsindhentning, men 

havde også til formål at markere over for 

Sovjetunionen, at Danmark havde ret til at 

færdes på det frie hav uden for sovjetisk 

territorialfarvand. 

ra 958 fik Østersøflåden operative sø- 

Fmålsmissilsystemer om bord i OSA- og 

KOMAR-klasse-enhederne, som kunne 

medbringe henholdsvis 4 og missiler. 

Disse både var dog sårbare over for flyangreb 

og artilleriangreb fra torpedobåde. I 

970’erne fik NATO-enhederne i området 

fra den vesttyske og den danske flåde 

langsomt en teknologisk overlegenhed 

med et meget stort antal sømålsmissiler, 

som kunne fremføres af det vesttyske 


NIELS JUELklassen 

blev fra 

ca. 1980 blev udrustet 

med såvel 

Harpoon-missiler 

til sømål som 

Sea Sparrowmissiler 

beregnet 

mod luftmål. 

flådeflyvevåben, af tyske torpedomissilbåde 

og af Flådens nye WILLEMOESklasse, 

som hver kunne udrustes med 8 

Harpoon-missiler. De to fregatter samt 

de tre nye korvetter af NIELS JUEL-klassen 

fra ca. 980 blev udrustet med såvel 

Harpoon-missiler til sømål som Sea 

Sparrow-missiler beregnet mod luftmål. 

Hermed ændrede situationen sig for Sovjetunionen 

og Warszawapagten frem mod 

989, hvor ”murens fald” blandt andet var 

en konsekvens af, at Vesten havde vundet 

et økonomisk og våbenteknologisk kapløb 

mod Sovjetunionen og dets påtvungne 

alliancepartnere. Det var sket efter en 

periode med ”fodnotepolitik”, hvor interne 

politiske problemer i Danmark medførte, 

at landet fremstod som en dårlig alliancepartner 

i den samlede sikkerhedspolitik, 

som NATO førte og sluttelig vandt. 

Færøerne og Grønland 

ærøerne og Grønland undgik en tysk 

Fbesættelse i 940. Færøerne blev 

besat af britiske styrker. Grønland havde 

under besættelsen været administreret af 

amerikanerne, som byggede nogle flyvepladser, 

som man kunne bruge som alternative 

landingspladser mellem USA og 

Storbritannien. Danskere havde i samarbejde 

med amerikanske styrker hindret de 

tyske vejrstationer på Grønlands østkyst 

i at sende vejrmeldinger hjem til Tyskland. 

Erfaringer herfra gav grundlaget for 

etableringen af slædepatruljen Sirius, som 

patruljerer i Nord- og Østgrønland. Det er 

en enhed, som hører under søværnet. 

Umiddelbart efter krigen kunne man 

indsætte et antal kuttere til tjeneste i Grønland. 

Denne tjeneste blev dog ramt af to 

alvorlige forlis. Kutteren ALKEN forsvandt 

i oktober 948 på østkysten. Der er aldrig 

fundet noget spor efter ulykken, som 

kostede hele besætningen på otte mand 

samt en grønlandsk ”kendt mand” 5 livet. I 

januar 957 kæntrede kutteren TERNEN 

på grund af overisning ved Ravns Storø 

på vestkysten. Også her omkom hele 

besætningen på otte mand. Et amerikanskbygget 

redningsskib, som fik navnet VITUS 

BERING, blev anskaffet i 948. Det måtte 

sendes til ophugning, da der blev konstateret 

råd og svamp i træskroget i 950. 

Allerede i 945 anskaffede Flåden en af 

de britiske korvetter af FLOWER-klassen, 

som havde gjort så udmærket tjeneste i 

konvojerne under det langvarige slag om

THETIS. Foto: Preben Larsen,1957. 

Atlanten. Det sødygtige skib fik navnet 

THETIS, og sammen med HOLGER DAN- 

SKE og NIELS EBBESEN varetog det en 

væsentlig del af den såkaldte stationstjeneste 

på Færøerne og Grønland i de første år 

efter krigen. 

Rederiet ”Grønlands Handel” mistede sit 

nye ”flagskib” HANS HEDTOFT under jomfrurejsen 

på vej retur fra Grønland i januar 

959. Syd for Kap Farvel kolliderede det 

under en storm med et isbjerg og nåede at 

udsende et nødsignal, men skibet sank, og 

der er siden kun fundet en redningskrans, 

som var drevet i land på Island. Regeringen 

og Folketinget besluttede derfor, at der 

skulle gøres noget alvorligt for at forbedre 

sikkerheden til søs i Grønlandske farvande, 

og søværnet fik ansvaret for en væsentlig 

del heraf. For Grønlands Kommando betød 

det, at der skulle oprettes en redningscentral 

og foretages isrekognoscering med 

såvel skibe som fly. Skibe i området fik 

meldepligt. 

den for selve forsvarsbudgettet blev 

Uder bevilget midler til at anskaffe fire 

nye inspektionsskibe. De skulle kunne 

bryde is af op til en meters tykkelse, og 

så skulle de som noget nyt være udstyret 

med en helikopter. Den nye skibstype 

blev kaldt ”HVIDBJØRNEN-klassen” efter 

den første enhed, som var opkaldt efter 

WILLEMOES affyrer 

et Harpoon missil. 

isbjørnen i det grønlandske felt af det 

danske våbenskjold. Den blev operativ 

i 963. Der blev bygget fire af disse 

enheder: HVIDBJØRNEN, VÆD- 

DEREN, INGOLF og FYLLA. Der er 

blevet sagt om denne skibstype, ”at 

skibene ikke kunne synke, for hvis de 

kunne, så havde de gjort det”. Det var 

den mindste skibstype – på kun .800 

tons - som kunne operere i Nordatlanten 

året rundt med en helikopter om 

bord. HVIDBJØRNEN-klassens skrog var 

baseret på de gode erfaringer man havde 

indvundet under mange års sejlads med 

korvetten THETIS. I 976 blev der bygget 

endnu et inspektionsskib, BESKYTTE- 

REN, som var en modificeret HVIDBJØR- 

NEN-klasse. 

HVIDBJØRNEN-klassen fik en Alouettehelikopter 

med om bord, fløjet af piloter fra 

søværnet. Det tekniske personel kom fra 

flyvevåbnet. Det var en enmotoret helikopter 

uden radar og navigationssystemer 

bortset fra en såkaldt IFF-Transponder 6 . 

Senere blev Alouetten afløst af Lynx-helikopteren, 

som har både radar og navigationssystemer 

samt to motorer. 

Noter: 

1) Hedgehog (pindsvin)var betegnelsen for et forudkastet antiubådsvåben, 

hvor de mange ubådsraketter ikke eksploderede, 

med mindre de ramte en ubåd. Hermed blev sonarforholdene ikke 

automatisk ødelagt, som ved et dybdebombeangreb 

2) På tysk Schnellboote= hurtigbåde. Briterne kaldte dem for E- 

Boats (E for enemy = fjendtlig) 

3) I Østersøen bestod Warszawapagtflåderne af Den sovjetiske 

Østersøflåde, Den polske Flåde og VolksMarine (Folkemarinen) fra 

Østtyskland 

4) Grossadmiral Erich Raeder og Grossadmiral Karl Dönitz 

5) I Grønland bruger man i stedet for lods ofte en ”kendt mand”, som 

kender det lokale farvand. Mange skær er ikke kortlagt 

6) En IFF-Transponder kan, når den modtager et radarsignal fra for 

eksempel Hvidbjørnen, selv ”videresende et svar”, som kan detekteres 

direkte på Hvidbjørnens radarskærm. IFF bruges nu i udstrakt 

grad til at identificere den civile lufttrafik. Systemet er bygget til 

jagerforsvaret på hangarskibe under kamikaze-angreb i Stillehavet. 


Kongehuset 

fejrede den 

danske flåde 

10. august 2010 

4 Venneforeningens blad

Foto: 

Finn Hillmose 


ele turen siden afgang Danmark, i 

Hstarten af september, er vi blevet ramt 

af det ene lavtryk efter det andet med 

gråvejr, regnvejr og bølgegang til følge. 

Formålet med øvelsen er at træne 

samarbejdet mellem forskellige nationers 

maritime styrker. Første uge bruges altid til 

opkøring af samarbejdet, hvorefter anden 

uge simulerer indsatsen i det reelle operationsområde, 

hvor de forskellige typer af 

maritime operationer skal arbejde sammen 

for at opnå det ønskede resultat. 

HAVKATTEN og MAKRELEN skal sammen 

med øvelsens andre minerydningsenheder 

fra bl.a. Norge, Sverige, Tyskland og 

Polen rydde et område for miner, således 

at de store enheder som f. eks. ABSALON, 

der også deltager i øvelsen, kan komme så 

tæt på land, at de kan foretage en eventuel 

evakuering. Alt sammen er kun for øvelse, 

men i et så realistisk miljø, at vi i en eventuel 

rigtig krisesituation et sted verden kan 

lave en hurtig og professionel indsats. 

Northern Coasts er altså sidste tur for besætningerne 

på HAVKATTEN og MAKRE- 

LEN, der har sejlet sammen i flere år. Derfor 

bliver turen brugt til at sætte et markant 

sidste fodaftryk således, at FLYVEFISKEN 

klassen vil blive husket og måske endda 

savnet når vi i fremtiden ikke længere skal 

deltage i øvelserne og operationer. 

amtidig bliver turen brugt til internt at 

Ssige farvel, hvilket betyder, at der bliver 

fortalt flere røverhistorier end normalt og 

planlagt små happenings for også at markere 

denne afslutning i besætningerne. 

Med afslutningen på dansk minerydning 

i FLYVEFISKEN klassen siger vi farvel 

til måske verdens bedste minerydningssystem, 

heldigvis skal de fleste af besætningsmedlemmerne 

fra HAVKATTEN og 

MAKRELEN nu med over i en ny dansk 

minerydningskoncept, som vi skal bygge 

op fra bunden med alle de erfaringer som 

vi har indhentet gennem årerne. 

Så fremtiden byder også på mange 

spændende timer med dansk minerydning, 

hvor vi vil fortsætte den gode ånd fra FLY- 

VEFISKEN klassen, og samtidig arbejde 

frem imod, igen at blive teknologisk og 

resultatmæssigt førende indenfor maritim 

minerydning. 

Når turen i næste uge igen går mod Danmark 

vil det helt sikkert gå op for mange 

ombord, at nu er det virkelig ved at være 

slut med tilværelsen ombord i HAVKAT- 


Sidste 

tur med 

kliken 

I forbindelse med FLYVEFISKEN-klassens 

udfasning blev der 7. oktober 2010 afholdt 

parade og kommandostrygning på 

Flådestation Korsør. Foto: Søværnet. 

TEN og MAKRELEN. Vi har planlagt en 

række forskellige begivenheder på vej 

hjem over Østersøen, hvor det er det gode 

humør og hyggen der kommer i fokus. 

Samtidig skal vi have taget det absolut

Når alting gøres for allersidste gang bliver stemningen 

hurtig lidt trist og eftertænksom. HAVKATTEN og MAKRELEN 

deltager i øjeblikket i øvelsen Northern Coasts, der tidligere 

har været afholdt i Tyskland og Polen, men som i år foregår 

i Finland. Samtidig er det som om det finske vejr er klar over, 

at de danske mineryddere HAVKATTEN og MAKRELEN er 

af sted på deres sidste tur inden de skal hjem og lægges op 

som resultat af forsvarsforliget. 

sidste ”holdbillede” således, at besætninger 

kan få både et besætningsbillede og et sidste 

billede af skibene til søs med hjem på 

væggen. Inden det er helt slut og skibene 

lægger til kaj i Frederikshavn skal vi ved 

HAVKATTEN under helohoist med EH90 i 

den finske skærgård. Foto: Søværnet 

Sjællands Odde mødes med søsterskibene 

GLENTEN og VIBEN. 

Ombord på alle fire enheder vil være særligt 

inviterede personer, der sammen med 

besætningerne skal fejre den sidst sejlads 

med FLYVEFISKEN-klassen. Dagen er 

blevet planlagt til at indeholde mange af de 

øvelses-typer som de fire enheder igennem 

tiden har udført mange gange. 

HAVKATTEN og MAKRELEN skal bl.a. 

afvikle minesprængning af hver sin mine, 

hvorefter der vil være en sidste luftforsvarsøvelse 

mod danske F- 6 samt en sidste 

formationssejlads, hvor skibene siger 

endeligt farvel til hinanden. 

Nu håber vi blot på godt vejr til den sidste 

uges minerydningsoperation i Finland, 

hvor vi igen vil vise, at vi er blandt verdens 

bedste mineryddere og bagefter håber 

vi, at vores motto: ”solen skinner altid på 

HAVKATTEN og MAKRELEN” vil gøre sig 

gældende på turen tilbage over Østersøen. 


Mange var mødt 

op til generalforsamlingen 

i 

Marineforeningens 

spændende lokaler. 

Foto: Finn Hillmose 

Foreningen ”PEDER SKRAM´s 

Venner” afholdt lørdag den 

18. september 2010 sin ordinære 

general-forsamling i Marine- 

foreningens lokaler på Nyholm. 

Dagsorden: 

1. Valg af dirigent 

2. Bestyrelsens beretning 

3. Forelæggelse og godkendelse af 

årsregnskabet 

4. Fastsættelse af kontingent 

5. Forslag 

6. Valg af medlemmer til bestyrelsen 

7. Valg af suppleanter til bestyrelsen 

8. Valg af 2 revisorer 

9. Eventuelt 

Formanden bød velkommen til de fremmødte 

3 medlemmer, hvoraf de fleste 

deltog i den efterfølgende skafning. 

Valg af dirigent 

Formanden foreslog Ole Julsrud, Assens, 

som blev valgt med akklamation. Adam 

Pomykala blev valgt som referent. 

Dirigenten konstaterede herefter, at generalforsamlingen 

var lovligt indvarslet. 

Bestyrelsens beretning 

Formanden aflagde bestyrelsens 

beretning: 

Endnu en gang hjertelig velkommen! 

I løbet af ”Kulturnatten” den 0. oktober 


009 besøgte godt .400 gæster fregatten, 

igen et pænt resultat - fulgt op af endnu 

.400 gæster i løbet af efterårsferien. 

I 0 0 har man lagt sig fast på åbningsperioder 

i sommerperioden fra den . juni til 

og med 5. september – inklusive mandage 

-, på ”Kulturnatten” fredag den 5. oktober 

samt i efterårsferien. 

Besøgstallet i sommerens løb har 

været lidt skuffende med 4.4 besøgende, 

ganske vist lidt flere end i forrige sommer, 

men det skal ses på baggrund af en markant 

længere åbningsperiode. 

Der opstod lidt uklarhed m.h.t. adkomstforholdene 

til Nyholm i dagene omkring 

Flådens 500 års jubilæum tirsdag den 0. 

august. Statens Forsvarshistoriske Museum 

bekendtgjorde, at PEDER SKRAM, 

SÆLEN og SEHESTED ville være lukkede 

hele jubilæumsugen. Og det var vi så. 

Instrukserne for den 0. august lød på, at 

kun personel med tilknytning til Søværnet 

ville få adgang til Nyholm. I det virkelige liv 

var der fri adgang for alle. 

Igen i år stilles der naturligvis store 

forventninger til ”Kulturnatten” og efterårsferien 

i oktober. 

Havnerundfartens ”Grøn Rute” anløber 

nu regelmæssigt Elefanten i fregattens 

åbningsperioder. 

Den længere åbningsperiode har naturligvis 

stillet øgede krav til bemandingen med 

kustoder. Venneforeningen skylder John 

Larsen en stor tak. Det har været en kamp 

uden lige, at skaffe kustoder til de mange

Generalforsamlingen 2010 

vagter – 97 dage, og at få vagtlisterne 

– 4 mand per vagt - til at gå op, efterhånden 

som nogle af kustoderne fik forfald. 

Heldigvis har vi i årets løb fået et antal 

nye kustoder til erstatning for dem, som 

er udgået på grund af sygdom eller alder. 

Jeg vil naturligvis også rette en stor tak til 

de mange kustoder. Uden deres indsats 

kunne fregattens åbningsperioder ikke gennemføres. 

Traditionen tro inviterede formanden 

for Fondens bestyrelse, kontreadmiral Niels 

Mejdal, den 7. januar 0 0 til det årlige 

”kustodetræf”, hvor admiralen over en gang 

sild og biksemad, øl og snaps takkede 

kustoderne for indsatsen i det forløbne år 

og orienterede om planerne for PEDER 

SKRAM´s fortsatte genudrustning. 

Forud for sommerperiodens begyndelse 

afholdt vi fredag den . maj et ”kustodetræf” 

om bord i fregatten. Her orienterede 

Niels Mejdal om planerne for årets åbningsperioder 

og gav en status for de igangværende 

arbejder om bord. Umiddelbart 

efter mødet, afholdt Fonden en reception 

for særligt indbudte, hvorunder ”Modelsamlingen” 

blev indviet i nye omgivelser på 

operationsdivisionens banje i forskibet. 

12 af Venneforeningens medlemmer 

indgår nu i ”Teknisk Team”. Siden fregatten 

lukkede ved efterårsferiens afslutning i 

oktober 009, har ”Arbejdshestene” i Teknisk 

Team tilbragt stort set alle hverdage 

ved fregatten med fortsat genudrustning 

og diverse vedligeholdelsesarbejder om 

bord i PEDER SKRAM. Jeg vil gerne give 

udtryk for min uforbeholdne anerkendelse 

af det store arbejde Teknisk Team udfører. 

Det giver sig også udslag i, at mange af de 

besøgende efter besøget roser fregattens 

vedligeholdelsestilstand. 

Det vil føre for vidt her at beskrive alle 

de udførte arbejder. Jeg vil dog nævne, 

at der nu er etableret en lyd- og lyskulisse 

i O-rummet, således at de besøgende 

bibringes et indtryk af rummets funktioner. 

Der er etableret en platform i hovedmaskinrummet, 

således at de besøgende nu kan 

bese rummet. Efter det foreliggende har en 

sponsor gjort det muligt nu at få de ”manglende 

gasturbiner” transporteret fra USA 

til PEDER SKRAM. De har siddet i Coast 

Guard skibe, som nu er udrangeret. 

I kustoderummet bag billetkontoret er der 

nu etableret en kistebænk, hvilket giver 

flere siddepladser, men især giver et sted 

at opbevare brochurer m.v. 

Bestyrelsen nedsatte allerede sidste 

sommer en redaktionsgruppe med den 

opgave at undersøge mulighederne for 

at erstatte medlemsbladets september 

udgave med et ”Jubilæumshæfte” udgivet 

så tæt som muligt på den 0. august 0 0, 

hvor Flåden som bekendt fejrede 500 års 

jubilæum. Ideen var at rette henvendelse 

bl.a. til forfatterne til nogle af de mange 

bøger, publikationer og tidsskrifter, som 

udgives i anledning af jubilæet, og anmode 

dem om at bidrage med et uddrag af deres 

bøger. Heldigvis gik alle de adspurgte med 

på idéen. Herefter har redaktionsgruppen 

arbejdet ihærdigt hele vinteren og foråret 

med at indsamle artiklerne og give Jubilæumshæftet 

en passende udformning. 

Resultatet kender alle Venneforeningens 

medlemmer nu. Jeg synes, det er lykkedes 

at fremstille et flot Jubilæumshæfte. 

Redaktionsgruppen kunne ikke så godt 

rose sig selv i forordet til Jubilæumshæftet. 

Jeg vil derfor her i min beretning give udtryk 

for min store anerkendelse af det store 

arbejde, der er ydet ved hæftets forberedelse. 

En særlig tak til Peter Lindstrøm, 

som – assisteret af Jens Møller – har 

bearbejdet de ind komne artikler, og til Finn 

Hillmose, der som professionel bladmand 

har ydet en uvurderlig indsats med at sætte 

hæftet op og med at indsamle illustrationer 

og fremstille de mange collager. Venneforeningen 

må også sende en venlig tanke 

til Forsvarets Trykkeri i Korsør, som har 

ydet stor bistand ved Jubilæumshæftets 

reproduktion. 

Jeg må også rette en stor tak til Venneforeningens 

kasserer, Børge Raasthøj, som 

har besværet med den regnskabsmæssige 

side af Jubilæumshæftets udgivelse. 

Endelig en stor tak til Erik Nygaard, som 

har kuverteret og sendt Jubilæumshæftet 

til Venneforeningens medlemmer, og som 

har administreret det efterfølgende salg af 

hæftet fra fregattens billetkontor og forsendelse 

af bestillinger over Venneforeningens 

hjemmeside. ► 




Jeg skal heller ikke i år tage forskud på 

aflæggelsen af regnskabet senere på dagordenen, 

men her kun – som sædvanligt 

– notere, at vor forening fortsat har en sund 

økonomi. Vi overgiver jo kun penge til Fonden 

i det omfang vore egne omkostninger 

tillader det. Bestyrelsen kan ikke på nuværende 

tidspunkt fastsætte, hvilket beløb vi 

kan overføre til Fonden PEDER SKRAM i 

år. Det samlede regnskab for udgivelsen af 

”Venneforeningens Jubilæumshæfte” herunder 

et genoptryk foreligger endnu ikke, 

ligesom vi indkøber ny kustodebeklædning. 

Venneforeningen financierer selv mad og 

drikke til kustoderne og medlemsbladets 

fremstilling og forsendelse. Hertil kommer, 

at kustodernes indsats jo resulterer i entréindtægter, 

som direkte tilfalder Fonden. 

Lad mig her tilføje, at støtte fra VELUX 

Fonden og enkelte annoncører stort set har 

finansieret selve udgivelsen af Jubilæumshæftet. 

Forsendelsesomkostningerne ligger 

stort set inden for de penge, vi normalt anvender 

til trykningen og forsendelsen af ét 

medlemsblad. Vi har inden for de seneste 

dage solgt de sidste af Jubilæumshæftets 

første udgave på 750 eksemplarer. Mindst 

00 af disse er solgt via billetkontorets 

kasse, hvorved Fonden har indkasseret en 

støtte på mindst kr.: 6.000. Vi har netop 

modtaget en ny udgave i 300 eksemplarer, 

hvor indkaldelsen til generalforsamlingen 

er erstattet med en fotocollage fra selve 

jubilæumsdagen den 0. august 0 0, igen 

leveret af Finn Hillmose. 

Bestyrelsen HAR modtaget et distributionstilskud 

for 0 0 fra den pulje, som 

Bibliotek og Medier råder over, og vi søger 

naturligvis et tilsvarende tilskud for 0 . 

Som vi vil vende tilbage til under punktet 

”Valg til bestyrelsen” har Børge Raasthøj 

- efter 4 år på posten - ønsket at fratræde 

hvervet som kasserer. Bestyrelsen møder 

naturligvis med en kandidat, som kan 

afløse Raasthøj. 

Der har igen i det forløbne år været en 

jævn tilgang af nye medlemmer. Dette 

modsvares i nogen grad af udmeldelser på 

grund af alder eller sygdom og sletning af 

restanter. Det samlede medlemstal ligger 

derfor fortsat omkring 500. 

Der har i det forløbne år kun været behov 



Formanden, Leif Rostgaard, aflægger beretning. 

for ét ”Nyheds-brev” udsendt per E-mail i 

juli med det formål at annoncere udgivelsen 

af ”Venneforeningens Jubilæumshæfte” 

den . juli 0 0. Må jeg igen foreslå 

medlemmer, som ikke allerede har meddelt 

bestyrelsen deres mail-adresse, at gøre 

det, hvis de ønsker at modtage nyhedsbreve 

og andre informationer. Ind til nu har 

mere end 00 medlemmer tilmeldt sig. 

23. april 2010 deltog jeg som Venneforeningens 

repræsentant i Repræsentantskabets 

årlige møde. Bestyrelsens 

formand, kontreadmiral Niels Mejdal, 

noterede, at det samlede besøgstal for 

009 blev 7.5 0, det hidtil højeste antal. 

Der havde også været en stigning i særarrangementer 

og rundvisninger. 

Han orienterede videre om Fondens 

planer for en bedre formidling af museumsfregatten 

PEDER SKRAM. Blandt andet 

er et specielt ”Audio-Guide”- system under 

anskaffelse, og arbejdet med at indlæse 

tekster til systemet pågår. Systemet var 

forudset klar til indkøring ved åbningsperiodens 

begyndelse. Jeg kender ikke årsagen 

til, at systemet er blevet forsinket og endnu 

ikke etableret.

Lad mig gentage mig selv fra mine tre 

forrige beretninger: PEDER SKRAM´s placering 

ved Elefanten og det fortsatte samarbejde 

med undervandsbåden SÆLEN og 

torpedomissilbåden SEHESTED er et stort 

plus. MEN! De besøgende har fortsat problemer 

med at passe tiderne for rundvisning 

hver hele og halve time i SÆLEN og 

minut 5 og 45 i SEHESTED og samtidigt 

få udbytte af besøget i PEDER SKRAM, 

især sidst på eftermiddagen. Som bekendt 

har SEHESTED også hele denne sæson 

haft kajplads under Mastekranen agten for 

PEDER SKRAM. Jeg har gentagne gange 

henledt Fondens op-mærksomhed på problemet, 

uden at det har ført til ændringer. 

Jeg har siden sidste generalforsamling 

som observatør deltaget i Fondens bestyrelsesmøder. 

Hvis vi ser lidt fremad, er bestyrelsen 

ved at indkøbe ny beklædning til kustoderne. 

Det drejer sig om nye poloskjorter i 

en bedre og mere farvebestandig kvalitet 

og en vindjakke begge med påsyet logo. 

Tøjet påregnes klart til udlevering til kustoderne 

ved Kulturnatten den 5. oktober og i 

efterårsferien. 

Gennem de seneste år har bestyrelsen 

jævnligt fremstillet et hæfte betegnet ”Kustode 

INFO” indeholdende nyttige oplysninger 

om PEDER SKRAM til støtte for de 

kustoder, som ikke er ”hjemmevandt” i fregatten. 

Nyeste udgave er fra 009. Teknisk 

Team forventer til næste års åbningsperioder 

at fremstille en ny ”Rutevejledning”. 

Bestyrelsen påtænker derfor at følge dette 

op ved at udsende en opdateret udgave af 

”Kustode INFO”. 

De besøgende efterspørger jævnligt 

mindre souvenirgenstande, som især 

børnene kan købe for deres lommepenge. 

Bestyrelsen er ved at undersøge markedet 

for fremstilling af en ny serie postkort med 

mere aktuelle motiver, klæbemærkater, 

nøgleringe og lignende. Bestyrelsen vil 

efterfølgende drøfte emnet med Fondens 

bestyrelse. 

Som det er fremgået af min beretning, 

har bestyrelsen også i det forløbne år haft 

emner nok at drøfte på de 4 møder, vi 

har holdt siden forrige generalforsamling. 

Vi har søgt i muligt omfang at medvirke 

ved bestræbelserne på at bringe fregatten 

tilbage i fuldt udrustet stand. Det vil vi 

naturligvis fortsætte med fremover. 

Det var ordene. 

Tak for opmærksomheden. 

Kassereren, Børge Raasthøj gennemgik posterne i det omdelte regnskab. 

Beretningen blev efter en enkelt 

rosende bemærkning godkendt med 

akklamation. 

Forelæggelse og godkendelse 

af årsregnskabet 

Kassereren gennemgik posterne i det 

omdelte regnskab. Regnskabet er revideret 

og befundet i orden. 

Regnskabet blev godkendt med akklamation.. 

► 





Fastsættelse af 

kontingent 

Kassereren motiverede sit forslag 

om uændret kontingent på 

kr. 50,- kr. 50,- kr. 500,-. Dette 

blev vedtaget. 

Forslag 

Ingen forslag var fremsat, 

hverken fra bestyrelsen eller fra 

medlemmerne. 

Valg af medlemmer 

til bestyrelsen. 

Formanden noterede, at den 

nuværende bestyrelse har haft 

et godt samarbejde og ønskede 

formanden selv, næstformanden, 

Lars O. Nielsen, Peter 

Lindstrøm, Jens Møller og Adam 

Pomykala genvalgt. Dette skete 

med akklamation. 

Formanden motiverede videre 

nyvalg af Kaj Aage Sørensen til 

afløsning for Børge Raasthøj , 

der efter 4 år på posten ønsker 

sig afløst på posten som Venneforeningens 

kasserer. Kaj Aage 

Sørensen præsenterede sig 

selv og blev derefter valgt med 

akklamation. 

Formanden motiverede videre 

Erik Rode overraktebestyrelsen 

én plakat 

(kopi af collage 

udført af orlogskaptajn 

Sven 

Voxtorp). 


Årsregnskabet 

Foto: Finn Hillmose

estyrelsens ønske om at få den hidtidige 

suppleant, Kurt Terkelsen, valgt ind i bestyrelsen. 

Dette skete med akklamation. 

Valg af suppleanter til 

bestyrelsen 

Formanden motiverede bestyrelsens 

ønske om, at den fratrædende kasserer, 

Børge Raasthøj, vælges som suppleant og 

at Erik Nygaard genvælges som suppleant. 

Begge blev valgt med akklamation.. 

Valg af 2 revisorer. 

Formanden motiverede bestyrelsens ønske 

om, at Børge Raasthøj nyvælges, og at 

Finn Nielsen genvælges som revisorer, og 

at Vagn Bacher genvælges som revisorsuppleant. 

Alle tre blev valgt / genvalgt med 

akklamation. 

Eventuelt 

Erik Rode overrakte bestyrelsen én plakat 

(kopi af maleri med PEDER SKRAM udført 

af Søren Bruno) og en anden plakat (kopi 

af collage udført af orlogskaptajn Sven 

Voxtorp). Formanden takkede. Bestyrelsen 

vil finde anvendelse for begge plakater. 

Det blev foreslået, at man benyttede lejligheden 

til et foto af den nye bestyrelse, nu 

hvor alle var til stede. 

Børge Raasthøj opfordrede de tilstedeværende 

medlemmer til at søge at hverve 


Kassereren, 

Børge Raasthøj, 

gav 

en fortjent 

flaske til 

dirigenten, 

Ole Julsrud, 

som tak for 

god styring. 

flere medlemmer, således at medlemstallet 

kan fastholdes omkring de 500. 

Formanden takkede på bestyrelsens 

vegne for genvalg og nyvalg. 

Han rettede en særlig tak til den fratrædende 

kasserer, Børge Raasthøj for hans 

indsats som Venneforeningens kasserer 

gennem 4 år, og for hans medvirken ved 

foreningens oprettelse i 996 og efterfølgende 

virke. 

Formanden bød de nyvalgte velkomne 

i bestyrelsen og udtrykte ønsket om et 

fortsat godt samarbejde. 

Dirigenten takkede for god ro og orden. 

Formanden takkede dirigenten for 

afviklingen af endnu en vellykket generalforsamling 

og afsluttede herefter generalforsamlingen 

(kl. 50). 

Herefter overgik man til skafningen. 

Skafningen. 


► 




Foreningens ny kasserer 

Kaj Aage Sørensen 

Kaj Aage Sørensen startede sin kariere i Forsvaret allerede 

som 6 årig, hvor han efter en mellemskoleeksamen kom til 

kystbefæstningen, først i Auderød og senere mathskole på 

Lynæsfortet. 

Efterfølgende blev det en tur til Hæren og Middelgrundsfortet. 

Efter sammenlægningen af flåden og kystbefæstningen, 

sejllads med ROLF KRAKE. 

I 96 sergentskole og efter en tur til Auderød læste han 3 år på Forsvarets gymnasium. 

Herefter har Kaj sejlet med ÆGIR, PEDER SKRAM, HERLUF TROLLE og BELLONA 

indtil 968 hvor han forlod Søværnet. 

Derefter Politiet, hvor han gjorde tjeneste indtil 003, hvor han blev pensioneret som 

Politiinspektør. 

Idag sidder Kaj i Kystartilleriforeningens forretningsudvalg og er redaktør af foreningens 

blad. 

Bestyrelsesmedlemmer 2010 

Fra venstre: Peter Lindstrøm bestyresesmedlem og redaktør, Kaj Aage Sørensen kasserer, 

Børge Raasthøj suppleant, Kurt Terkelsen bestyrelsesmedlem, Leif Rostgaard 

formand, Erik Nygaard suppleant og sekretær, Lars O. Nielsen Næstformand, Adam 

Pomykala bestyrelsesmedlem og sekretær, Jens Møller bestyrelsesmedlem. 


Mindes du 

de gode dage 

i Søværnet 

I Marineforeningen finder du det samme gode kammeratskab 

med tidligere og nuværende tjenstgørende, 

der alle har den samme indstilling – nemlig 

at være Søværnets ambassadører i det lokale samfund 

Som medlem af en af de 78 lokale marineforeninger med deres 

unikke marinestuer kan du opleve noget af den gode stemning, 

som du finder ombord i Søværnets enheder. 

Vil du være med til at bakke op om vort Søværn og vor handelsflåde, 

så gå ind på foreningens hjemmeside www.marineforeningen.dk. 

Her finder du alle relevante oplysninger om foreningen, 

samt ligeledes adresser for de 78 lokale marineforeninger. 

Vi ser frem til at møde dig i den lokale marineforening. 

122 Venneforeningens jubilæumshæfte 

Danmarks Marineforening 

Trondhjemsgade 5, kld., 2100 København Ø. 

Telefon: 3315 2886. 

email: landskontoret@marineforeningen.dk 


æson 0 0 blev efter en lang åbnings- 

Speriode afsluttet SØN 7 OKT. Københavns 

Kulturnat 0 0 var som tidligere en 

stor oplevelse ombord i PEDER SKRAMs 

radiostation med spændende og interesserede 

gæster, og stemningen ombord i et 

oplyst skib en mørk efterårsaften, der var 

begunstiget med tørt og klart vejr, er noget 

særligt og skal opleves. 

En hurtig optælling viser, at der i åbningsperioden 

er ført ca. 650 radioforbindelser 

fra OZ RDN - fra lokale forbindelser og 

til den store verden. Dette tiltrods for ikke 

særligt gode radioforhold, men der har 

været ’kommunikationsvinduer’, der muliggjorde 

de lange radioforbindelser, og ikke 

mindst at radiooperatørerne på OZ RDN 

har udnyttet kommunikations-mulighederne, 

når de var der. Som bekræftelse på en 

amatørradioforbindelse udveksles der QSL 

kort mellem de involverede stationer. Vores 

IT specialist, Peter Lindstrøm OZ8CP, har 

redesignet OZ RDNs QSL kort med farver, 

billede af PESK med Søværns omgivelser 

såsom et Miljøskib, Mastekranen, Under 

Kronen og Rigets Flag. Se forsiden af dette 

flotte kort andet sted på siden. Der er for 

lokale sponsormidler anskaffet et CMOS 


Radiodivisionen melder 

Kaj Nielsen, leder af Radiodivisionen OZ1RDN 

oz rdn@pederskramsvenner.dk og ozniac@jubii.dk 

SUPER KEY III modul, der er brugt til en 

CW CQ maskine for at mindske stresset på 

radiooperatørernes håndled ved gentagne 

CQ opkald med telegrafi. 

Den automatiske antennetuner SRM 

0 A, der har været driftsproblemer med, 

er nu af PESK TechTeam renset og smurt - 

den virker nu, og der vil inden sæson 0 

være udarbejdet et afstemningsskema til 

amatørradiofrekvenserne. En af CR30 b 

HF modtagerne ’sporede’ periodisk ikke 

med den tilhørende CT500 styresender 

- modtagerens TCXO er periodisk defekt, 

og vil blive udskiftet snarest. 

Åbningsperioden for 0 er endnu ikke 

kendt - når den er offentlig gjort, vender jeg 

tilbage med oplysningerne. 

Årsmøde 0 0 blev ikke afholdt på grund 

af helbredsproblemer – der stiles efter et 

møde i 0 og et lille get-together i f.m. et 

arrangement i JAN måned 0 . 

Tak til Radiodivisionens medlemmer 

for en god sæson 2010. 

I ønskes alle en god jul og et godt nytår. 

På gensyn i 2011. 

Med venlig hilsen Kaj Nielsen

? 

Fra sekretærerne og kassereren 

Erik Nygaard, Adam Pomykala og Kaj Aage Sørensen 

kontor@pederskramsvenner.dk 

Det er sekretariatet en fornøjelse at byde følgende 

nye medlemmer velkommen i Venneforeningen: 

John Højgaard Hansen, Greve Strand. 

Arne Pank Jensen, Ølstykke. 

Poul Vermehren, Charlottenlund. 

Jan René Jensen, Brabrand. 

Per Bent Jørgensen, Kastrup. 

Jens Peter Sørensen, Humlebæk. 

Gert Christiansen, Virum. 

Gunnar Sørensen, Brøndby Strand. 

Allan Hansen Dreyer, Borup. 

Sten Andrée Andersen, Herlev. 

Steen Wienke, Taastrup. 

Arne Ærtebjerg Nielsen, Grevinge. 

Erik Lentz Sørensen, Hals. 

Martin Kienitz Dalby, Haslev. 

Er et Søværnsskib 

hun eller han? 

Handelsflådens 

skibe er jo ”hun” 

Vi har modtaget ovenstående 

spørgsmål fra et medlem. 

Det var et svært spørgsmål, 

så vi har søgt hjælp hos 

eksperten Hans Chr. Bjerg 

■ M.h.t. dit spørgsmål skal det for det 

første slås fast, at der i det danske sprog 

ikke findes hunkøn og hankøn. Man kan poetisk anvende hunkøn om et 

skib, men det er ikke korrekt dansk, hvad jeg indprenter for mine kadetter 

på SOS. Skriv aldrig ”hun” om skibet i en officiel rapport! 

På engelsk anses det for at være korrekt sprogbrug at sige ”she” om 

et skib. På dansk anvendes ”det” med henvisning til ”skibet”, eller ”den” 

formentlig med henvisning til ”kutteren”, ”damperen” eller lignende. 

En amerikansk søofficer sagde til mig i spøg en gang, da jeg diskuterede 

dette emne med ham, at ”handelsskibe var hunkøn, NATOs krigsskibe 

hankøn og Warszawa-pagtens skibe intetkøn”! 

Min konklusion er altså, at man ikke korrekt kan bruge ”han” om HDMS 

PEDER SKRAM og ”hun” om M/F KRONPRINSESSE INGRID, men 

må anvende ”det” eller ”den”. 

Søværnets 

historiske 

konsulent, 

Hans Chr. 

Bjerg. 

Erik Hellmann Christensen, Bjerringbro. 

Morten Thorup, Roskilde. 

Frank Rømer, Greve Strand. 

Torsten Schnieber, Ølsted. 

Claus Riisholt, Holbæk. 

Kenn Hansen, Vanløse. 

Kent Petersen, Glesborg. 

Steen Johansson, Brønshøj. 

Rasmus Bæk Nielsen, København K. 


Returadresse: 

Fregatten PEDER SKRAM.s Venner 

Elefanten, Nyholm, 

439 København K. 

Returneres ved varig adresseforandring med oplysning om ny adresse.

Flådens historie 1945- 1989 - Peder Skrams Venner

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template ?