Flådens historie 1945- 1989 - Peder Skrams Venner

pederskramsvenner.dk

Flådens historie 1945- 1989 - Peder Skrams Venner

Nr. 4

december

2010

13. årgang

Fregatten

PEDER SKRAMS

Venner

Venneforeningens Blad

Venneforeningens blad


Bestyrelse

Formand

Kommandørkaptajn

Leif Rostgaard Sørensen

Tlf. 49 4 5 39

Email: formand@pederskramsvenner.dk

Næstformand

Seniorsergent L. O. Nielsen

Tlf. 3 60 04

Email: l.o.nielsen@ofir.dk

Kasserer

Kaj Aage Sørensen

Tlf. 6 70 86 3

kasserer@pederskramsvenner.dk

Sekretærer

Erik Nygaard og Adam Pomykala.

Email: kontor@pederskramsvenner.dk

Bestyrelsesmedlemmer

Peter Lindstrøm

Tlf. 49 4 73 87

Email: redaktion@pederskramsvenner.dk

Jens Møller

Email: jens.moeller@mail.dk

Kurt Terkelsen

Email: kurts@mail.tele.dk

Adam Pomykala.

Suppleanter

Kaptajnløjtnant Børge Raasthøj

Email: raasthoe@tiscali.dk

Erik Nygaard Sekretær

Email: nygaard_66@msn.com

Venneforeningens blad

Fregatten PEDER SKRAM’s

Venner

Fregattens adresse

Fregatten PEDER SKRAM

Elefanten , Nyholm,

439 København K

www.pederskram.dk

Email: info@pederskram.dk

Radiodivisionen

OZ1RDN

http://radiodivisionen.pederskramsvenner.dk

Email

oz rdn@pederskramsvenner.dk

Leder: Kaj Nielsen OZ9AC

Email: ozniac@jubii.dk

Venneforeningen’s blad

Chefredaktør og ansvarshavende

Kommandørkaptajn

Leif Rostgaard Sørensen

Redaktion

Peter Lindstrøm og Jens Møller

Email: redaktion@pederskramsvenner.dk

Layout og billedredaktion

Finn Hillmose. Email: hillmose@mail.dk

Eftertryk er tilladt med tydelig

kildeangivelse.

ISSN: 603-5933

Fregatten

PEDER SKRAM’s Venner

www.pederskramsvenner.dk

Email: info@pederskramsvenner.dk

Kontor

Elefanten , Nyholm,

439 København K.

Email: kontor@pederskramsvenner.dk

Bank: reg. Nr.: 9570 konto: 0683 80

Tryk:

Forsvarets Trykkeri, FLS Korsør.

Næste blad udkommer:

. marts 0 .

Deadline den . februar.

Telefon

Fregatten: 3 57 3 6

Henvendelse om særarrangementer kan ske på

Telefon 3 57 3 6, hverdage mellem 0 og 4.

Email info@pederskram.dk


Fra redaktøren

På både forside og bagside samt opslaget

i midten af dette blad, bringer

vi minder om de festlige dage i august, hvor

vi fejrede Flådens femhundrede års fødselsdag.

I Venneforeningens jubilæumshæfte

som udkom i samme anledning, fortalte

Kommandør Poul Grooss Søværnets

historie fra fødslen i 6 0, men af pladshensyn

stoppede vi historien i 945.

I dette blad kommer så historien fra 945

til 989, og i næste blad der kommer .

marts bringer vi så afslutningen.

ette blad er præget af foreningens

Dgeneralforsamling i september, hvorfra

vi bringer at fyldigt referat.

Vi har dog fået plads til en enkelt artikel

”Sidste tur med kliken”, som er et vemodigt

farvel til FLYVEFISKEN klassen, en genial

skibstype der har tjent Søværnet fra 989

til 0 0.

Jens Møller har lovet at skrive en artikel

om disse skibe i et senere nummer af

Venneforeningens blad.

Den opmærsomme læser vil bemærke

at layoutet i dette blad er blevet

”peppet” op, det skyldes Finn Hillmose,

som fremover har lovet at stille sin ekspertise

vedrørende layout og bladproduktion

til disposition for redaktionen.

Husk lige hvis du mangler en julegaveidé,

så kan Venneforeningens jubilæumshæfte

stadigvæk købes, læs mere på:

www.pederskramsvenner.dk

God fornøjelse med bladet

Peter Lindstrøm

Redaktør

2

4

5

6

14

16

18

24

26

27

Indhold

Redaktionelt

Forord af Venneforeningens

formand

Leif Rostgaard Sørensen

Nyt fra Fonden

ved Niels Mejdal

Flådens historie 1945-

1989 af kommandør

Poul Grooss

Kongehuset fejrer den

danske flåde den

10. august

Sidste tur med kliken

Beretning fra general-

forsamlingen

Ny kasserer og

bestyrelse

Radiodivisionen

Nyt fra sekretærene

Redaktionen ønsker

sine læsere en

GLÆDELIG JUL

og et GODT NYTÅR

Forsiden

PEDER SKRAM på

Flådens jubilæumsdag

den 10. august.

Foto af Finn Hillmose.

Venneforeningens blad 3


4 Venneforeningens blad

Formanden har ordet

Af kommandørkaptajn Leif Rostgaard Sørensen

Formand ”Fregatten PEDER SKRAM´s Venner”.

eferatet fra generalforsamlingen

R lørdag den 8. september kan læses

på side 8.

På sit møde den 7. november konstituerede

bestyrelsen sig herefter således :

Leif Rostgaard Sørensen formand, Lars O.

Nielsen næstformand, Kaj Aage Sørensen

kasserer, Peter Lindstrøm og Jens Møller

redaktører af medlemsbladet, Kurt Terkelsen

bestyrelsesmedlem, Adam Pomykala

sekretær, John Larsen fortsætter som

kustodekoordinator, Erik Nygaard sekretær

og suppleant og Børge Raasthøj suppleant.

Udgivelsen af ”Venneforeningens Jubilæumshæfte”

i anledning af Flådens 500 års

jubilæum den 0. august 0 0 har været

en stor succes. Alle tilbagemeldinger har

været rosende.

Det første oplag

er for længst sendt

til medlemmerne

eller solgt.

Et nyt oplag er

til vejebragt og

salget i fuld gang.

Her er et godt

bud på en fin lille

julegave til familie

og venner med

historisk interesse

hæftet kan

bestilles via Venneforeningens

hjemmeside www.pederskramsvenner.dk.

Jeg vil gerne her udtrykke min uforbeholdne

ros til Peter Lindstrøm og Jens

Møller, som har udført et stort arbejde med

hæftets redaktion, og til Finn Hillmose,

som har sørget for den flotte opsætning og

indlægningen af de mange, ligeledes flotte

illustrationer. En særlig tak til Forsvarets

Trykkeri i Korsør, som med stor ildhu har

forestået hæftets reproduktion.

Med knapt .000 besøgende på Kulturnatten

og nogenlunde lige så mange i løbet

af efterårsferien blev sæsonens afslutning

– ca. 5500 besøgende i alt - ikke helt så

flot, som den forlængede sommerperiode

havde lagt op til. Det lykkedes at skaffe et

tilstrækkeligt antal kustoder til at bemande

PEDER SKRAM i de forlængede åbningsperioder.

Min uforbeholdne ros for

kustodernes store indsats. I løbet af efterårsferien

kunne Venneforeningen udstyre

samtlige kustoder med nye poloskjorter og

en ny vindjakke alt i en bedre kvalitet end

den nu tre år gamle beklædning.

Fonden arbejder fortsat på at frembringe

en mere professionel formidling af museumsfregatten

PEDER SKRAM. ”Audio

guide” - systemet, hvor man i en mobil radio

kan taste sig ind til oplysninger på et antal

positioner om bord, er under etablering.

af Venneforeningens medlemmer

indgår nu i ”Teknisk Team”. Lad mig

viderebringe de mange rosende ord fra de

besøgende, som alle beundrer fregattens

flotte vedligeholdelse.

Lørdag den 30. oktober oprettedes

”Søværnets Tamburkorps Venner”. I disse

tider, hvor ”Regimentsmusikken” falder

for sparekniven, har kraftig støtte fra en

venneforening vist sig at kunne være

afgørende for orkesterets fortsatte beståen

(se Tamburkorpsets hjemmeside www.

tamburkorpset.dk ).

ad mig slutte med at ønske Vennefor-

Leningens medlemmer og alle øvrige

læsere en Glædelig Jul og et lyst og

lykkebringende 0 .

Leif Rostgaard Sørensen

Formand


Tak til venneforeningens

medlemmer

2010 har været et forsøgsår.

Hvor langt kunne vi gå, og

hvor meget ville vi opnå.

Dette krævede en stor indsats

fra både Venneforening og

fond. Vi har aldrig haft åben i

så mange uger, og vi har aldrig

haft så mange særarrangementer.

Flådens jubilæumsår

skulle udnyttes til det yderste.

Og hvordan gik det så?

Jeg tror faktisk ikke jubilæet betød

så meget for interessen. Til gengæld

betyder ”mund til øre” og hjemmesiden

en hel masse. Over årene har fregatten

fået en masse ”ambassadører” – ikke

kun Venneforeningens medlemmer, men

også de efterhånden mange tusinder,

der har haft en god oplevelse ved besøg

eller særarrangement. Og det skal vi

bygge videre på.

I åbningsperioden havde vi ca. 5.500

besøgende. En stigning på ca. .000 i

forhold til året før. Besøgstallet på kulturnatten

var mindre end normalt – 966

mod . 94 året før. Og til særarangementer

har fregatten i år haft ca. ,670

besøgende – lidt flere end sidste år. Tal,

tal og tal, men bag hvert enkelt ligger der

en stor indsats. Kustoderne har været

hårdt presset i åbningsperiodens 4

uger, men endnu mere presset har den

lille håndfuld af rundvisere været ved

særarrangementer. Syv mand har stået

for 70 rundvisninger og ofte også for

bespisning af gæsterne – i arbejdstiden,

om aftenen og i weekenden. Det er for

meget for så lille en flok.

Derfor søger vi kontakt med medlemmer,

der kunne være interesseret i at

hjælpe til som rundvisere.

Lysten og interessen skal være

drivkraften. Nogen vil måske ”kun” vise

rundt, mens andre også vil deltage, når

det drejer sig om servering og ”hygge”

omkring spisning efter rundvisningen.

Kontakt mig helt uforpligtende på info@

pederskram.dk eller tag kontakt til vennerne

i teknisk team.

Og hvad med 2011?

Ja, åbningsperioden aftales med kustoderne

og Orlogsmuseet, men meget

peger mod åbning i hele skoleferien

samt weekender i juni og august og

naturligvis også i skolernes efterårsferie.

Mindre end i år, men koncentreret om de

perioder, hvor gæsterne dukker op.

om bekendt har Arbejdsmarkedets

SFeriefond givet tilsagn om ½ mio.

kr. i støtte til udbygning af formidlingen

om bord. Første del er etablering af en

audioguide, hvor de besøgende kan gå

rundt på egen hånd og samtidig få en

ret detaljeret fortælling om de enkelte

rum. De skal blot sætte ”telefonen” mod

et info-skilt, og straks begynder fortællingen.

I første gang på dansk, men

inden næste åbning også på engelsk.

Næste fase bliver fastlæggelse af det

grafiske design. Hvordan skal skiltning,

brochurer, annoncer og hjemmeside

mv. præsenteres. Og så er der de

efterfølgende faser med udstillinger,

interaktive billedskærme osv. Det hele

laves i samarbejde med Orlogsmuseet

og Forsvarets eksperter, men afgørende

bliver det at bevare fregatten og ikke

lave den om til et kulørt museum.

ed en stor tak for indsatsen i 0 0

Mønsker jeg alle Venneforeningens

medlemmer en rigtig god jul og nytår

samt krydser fingre for et lykkeligt 0 .

Hilsen

Niels Mejdal

Venneforeningens blad 5


Da viceadmiral

Vedel

i maj 1945

atter kunne

samle flådens

personel,

var der ikke

mange skibe

til rådighed.

Til gengæld

var der mange

opgaver at

tage fat på.

I de danske

farvande var

der tusindvis

af søminer,

dels udlagt af

tyske skibe,

dels kastet af

britiske fly.

Der skulle

straks påbegyndesminestrygning

i et antal

ruter, så

landsdelene

kunne forsynes,

og der

kunne gå

international

skibsfart

igennem de

danske

stræder.

Besættelsens ophør i 1945

K

Viceadmiral Vedel og Kong Frederik IX på ÆGIR 1955.

un HAVKATTEN havde overlevet

krigen sammen med nogle små

minestrygere og kuttere, som alle var søgt

til Sverige den 9. august 943. De skibe,

som tyskerne havde kunnet anvende, lå

enten på havets bund eller i var i en meget

miserabel tilstand. I befrielsessommeren

indtraf desuden en eksplosionsulykke

i Flensborg, hvor et ammunitionsskib

sprang i luften. Her blev nogle af de

danske torpedobåde, som havde klaret

sig igennem krigen, beskadiget. De fleste

efterladte skibe på Holmen blev sendt til

ophugning. Søløjtnant Harry Larsen kom

6 Venneforeningens blad

Flådens

historie

1945-

1989

Af kommandør

Poul Grooss,

Center for Militærhistorie,

Forsvars-

akademiet

til Nordtyskland umiddelbart efter besættelsens

ophør, og her blev han opmærksom

på, at der lå et stort antal danske

orlogsskibe og handelsskibe i havnene.

Mange var i en dårlig stand, men han

fik gjort såvel de britiske som de danske

myndigheder opmærksom herpå, og

han fik så bemyndigelse til at rejse hele

området igennem med den såkaldte ”Kielgruppe”

og hjembringe dansk materiel fra

de sønderbombede havne. Hermed fik

han i Flåden tilnavnet ”Kieler - Las”.

Inden besættelsen var Orlogsværftet begyndt

på bygningen af to store torpedobåde,

NAJADEN og NYMFEN, og da besæt-


Perioden fra 1945 - 1989

Flådens genopbygning

Den kolde Krig i ”Fredens hav”

telsen kom, forhalede og indstillede

man byggeriet. Torpedobådene var

så langt fra færdiggørelse, at de

ikke var attraktive for tyskerne at

overtage. De blev genfundet i ubeskadiget

tilstand på Holmen efter

besættelsen. Det blev besluttet at

gøre dem færdige, og i 947 hejste

de kommando, nu under navnene

WILLEMOES og HUITFELDT. De

er skiftevis blevet kaldt torpedobåde

og kystjagere, og de er blevet

betegnet som flådens smukkeste

skibe. De havde dampturbiner,

som kunne give en fart på over 36

knob, og armeringen bestod af

stk. 05 mm kanoner, luftværnsskyts

på 0 og 40 mm samt

x 3 torpedorør (53 cm), og som

næsten alle danske orlogsskibe

kunne de også lægge miner. Det

stod klart for viceadmiral Vedel, at

genopbygningen af den danske

flåde efter krigen ville blive en lang

og omstændelig proces, som også

ville koste en hel del midler, som

skulle tilvejebringes ad politisk vej.

Hvis flåden skulle opnå en professionel

standard, som for eksempel

den britiske flåde, så skulle der

anskaffes nye skibe, nye våben og

nye elektroniske systemer (radio,

radar og sonar). Desuden skulle

der hverves personel, som skulle

igennem omfattende uddannelser,

Kun HAVKATTEN havde overlevet

krigen sammen med nogle små minestrygere

og kuttere, som alle var søgt

til Sverige den 29. august 1943.

og de, der fik de store tekniske

uddannelser, skulle gerne i kraft af

rimelige løn- og avancementsvilkår

kunne fastholdes i en årrække.

Det hastede med at få uddannet

folk og skaffet nyt materiel, og at

det undertiden gik lidt for stærkt,

vidner den meget tragiske ulykke

på Holmen den 3. november 95

om. Et gradvist udhulet brandberedskab

på Holmen, dårlig kommunikation,

ukendskab til sprængstofs

egenskaber under brand og en

kombination af uheldige omstændigheder

medførte, at en brand

i et mineværksted med miner

på Holmen, hvortil brandvæsenet

netop var ankommet, kostede 4 ►

Den tragiske ulykke på Holmen den

23. november 1951.

Kommandør

Poul Grooss

Alle artikler om

flådens historie er

gengivet fra

Marineforeningens

tidsskrift

”Under Dannebrog”.

Venneforeningens blad 7


Flådens historie

1945-1989

Fortsat fra forrige side

brandfolk og af søværnets egne folk livet.

”Holmen-katastrofen” blev grundlaget for

en ændret holdning til opbevaring og transport

af miner og andre sprængstoffer.

Opgaverne krævede meget personel, og

søværnet havde brug for mange værnepligtige,

ud over de mather og konstabler,

som var ansat på kontrakt. Hjemmeværnet

blev opbygget efter besættelsen som en

legaliseret del af en modstandsbevægelse,

og heri indgik Det maritime Hjemmeværn,

som kunne aflaste søværnet med en

lang række opgaver så som bevogtning,

havneovervågning og kystudkigstjeneste.

Gradvist blev opgaverne udvidet, så man

også fik sejlende enheder, som kunne løse

pålagte opgaver. I 946 blev der tillige dannet

et korps af kvinder, Kvindelige Marineres

Korps, som en del år senere indgik

i Marinehjemmeværnet. Her varetog man

specielt opgaver inden for kommunikation

og kampinformation (”plotning”) (á jourføring

af egne og fjendtlige enheder på kort

og tavler).

ra politisk hold blev der truffet beslut-

Fning om at slå Hærens Flyvetropper og

Marinens Flyvevæsen sammen. Det nye

Flyvevåben blev etableret den . oktober

950 med personel fra to vidt forskellige

”kulturer”. Det skulle kunne yde støtte til

Kong Frederik IX inspicerer Kvindelige

Marineres Korps, som en del år senere

indgik i Marinehjemmeværnet.

8 Venneforeningens blad

hærens og søværnets operationer samt

forsvare luftrummet over Danmark.

Af amerikanerne købte man i 948 det

tidligere tyske depotskib TANGA, som

efter en ombygning indgik i flådens tal som

depot- og skoleskibet ÆGIR. Det havde

under krigen været depotskib for en tysk

motortorpedobådseskadre i Østersøen.

Nogle minestrygere, som i krigens sidste

del sejlede under såvel britisk som dansk

flag, blev overdraget til flåden af Rear

Admiral (kontreadmiral, red.) Holt den 7.

august 945.

Under besættelsen var der blevet skabt

kontakt mellem Frihedsrådet og yngre

socialdemokratiske politikere, og i efterkrigstiden

blev Socialdemokratiet nu et forsvarspositivt

parti. Det hang blandt andet

sammen med truslen på landets arbejdspladser,

hvor socialdemokratiet og kommunisterne

kæmpede om magt og indflydelse.

Kommunisterne var blevet meget populære

i 945, og mange af dem havde deltaget

aktivt i modstandsbevægelsen siden 94 .

Sovjetunionen havde jo båret de tungeste

byrder under krigen – og vundet den. Og

så havde de befriet Bornholm.

fterhånden som tiden gik, og Stalins

Eindflydelse i Østeuropa blev mere og

mere voldsom, blev forudsætningerne for

Den kolde Krig skabt. Der opstod mistillid

mellem de tidligere allierede, mellem Sovjetunionen

og vestmagterne. Med en ”de

facto” sovjetisk besættelse af blandt andet

Polen, Tjekkoslovakiet, de tre baltiske

lande og den sovjetiske zone i Tyskland,

kunne de vesteuropæiske lande ikke vide

sig sikre på, om Sovjetunionen ville fortsætte

sin udbredelse vestover. Et nordisk

forsvarsforbund blev undersøgt, men det

kunne ikke etableres. Norge ønskede efter

sine erfaringer fra 940 til 945 stærke

bånd til såvel Storbritannien som USA.

Det endte med, at Danmark og Norge

blev medunderskrivere af Atlantpagten

(The North Atlantic Treaty Organisation =

NATO) den 4. april 949. Hermed indgik

også flåden i en større sammenhæng,

som skabte et bedre grundlag for landets

sikkerhed, men det krævede jo så til gengæld,

at Danmark betalte ”et minimumsgebyr”

for sin del af fællesskabets byrder.

De vesteuropæiske økonomier havde

det alle meget skidt efter krigen, og den

amerikanske Marshall-hjælp støttede genopbygningen,

men det var svært at skaffe


Af amerikanerne købte man i 1948 det

tidligere tyske depotskib TANGA, som

efter en ombygning indgik i flådens

tal som depot- og skoleskibet ÆGIR.

forståelse i befolkningerne, i hvert tilfælde

i Danmark, for en større oprustning, når

velfærdsstatens daglige fornødenheder

kun vanskeligt lod sig finansiere. Sovjetunionen

beholdt sine massehære indkaldt

til tjeneste, og Stalins videnskabsmænd

og efterretningsfolk indhentede hurtigt

USA’s forspring inden for atomvåbenteknologien.

Hvis man ser hele efterkrigstiden i bagklogskabens

klare lys, så gjorde viceadmiral

Vedel noget særdeles fornuftigt. Han

sørgede for, at Danmark for en relativ billig

penge hurtigt kunne overtage nogle fregatter,

som canadierne havde i overskud efter

krigen. I 946 overtog flåden HOLGER

DANSKE og NIELS EBBESEN. De blev

anvendt som uddannelsesplatforme for det

nye personel. Senere lejede flåden tre af de

såkaldte Hunt-fregatter (ESBERN SNARE,

ROLF KRAKE og VALDEMAR SEJR).

Et amerikansk hjælpeprogram, som

skulle skaffe arbejde på italienske værfter,

gav flåden mulighed for at anskaffe fire

korvetter, som blev afhentet i Middelhavet

af danske besætninger midt i 950’erne.

På grund af oprindelseslandet fik de blandt

personellet øgenavnet ”spaghettibådene”.

Et antal

tyske

S-Boote

fundet i

tyske havne

kunne

overtages

af flåden.

ÆGIR.

De havde to 76-mm kanoner, en 40-mm

kanon, ”Hedgehog” 1 , dybdebomber samt

moderne radar-, sonar- og ildledelsessystemer.

Selv om der var meget tysk materiel, som

havde klaret sig uskadt igennem krigen,

blev det kun i sjældne tilfælde anvendt. Det

skyldtes briternes syn på eksportmulighederne.

De lande, som Storbritannien havde

befriet, skulle gerne i fremtiden købe britiske

skibe, fly og andet materiel, i stedet for

at bruge det erobrede tyske materiel, som i

mange henseender var af en fremragende

kvalitet. For eksempel blev de mange tyske

fly på Grove Flyveplads (Karup) skåret op

og gjort ubrugelige i sommeren 945. Der

blev gjort enkelte undtagelser med torpedobåde,

minestrygere og torpedoer.

E t antal tyske S-Boote2 fundet i tyske

havne kunne overtages af flåden.

Tyskerne havde tillige produceret et meget

stort antal minestrygere, de såkaldte

Räumboote (rydningsbåde). Et antal af

dem indgik tillige i flåden som minestrygere

og patruljebåde af NÆS-klassen.

Minestrygningsopgaverne i de danske

farvande varede helt frem til 970’erne, ►

Venneforeningens blad 9


Flådens historie

1945-1989

Fortsat fra forrige side

og søværnets minedykkere og minører

har stadig travlt med at uskadeliggøre

fundne miner i vore farvande. I den amerikanske

våbenhjælp indgik et antal søminer

samt nogle ombyggede landgangsskibe,

VINDHUNDEN og BESKYTTEREN, som

kunne bruges som minelæggere. Efterhånden

var der et rimeligt antal kampenheder.

Næsten alle orlogsskibe havde en

mulighed for at lægge miner. Desuden var

et stort antal færger forberedt til minelægning

og kunne udskrives til opgaven.

Hermed havde Vedel et udgangspunkt

og nogle uddannelsesplatforme. Baseret

på erfaringerne herfra skabte man så i

slutningen af 950’erne basis for tilgang

af moderne skibe, som var bygget direkte

til opgaverne. Stabsofficerer i Søværnskommandoen

tegnede for eksempel en

ny type minelægger, som blev bygget på

danske provinsværfter. I 963 kunne den

første af fire af denne type, minelæggeren

FALSTER, hejse kommando. I 965 tilgik

endvidere to fremragende fregatter bygget

RAF-fotos af Søminegraven på Holmen.

Her ligger de danske u-både som en dynge

skrot efter 1943. Forneden tv ses NAJADEN

og NYMFEN som senere kom til at hedde

WILLEMOES og HUITFELDT

0 Venneforeningens blad

på Helsingør Værft: PEDER SKRAM og

HERLUF TROLLE. De blev som de første

skibe i verden udstyret med maskineri til

kombineret diesel- og gasturbinedrift.

Ved besættelsens ophør lå de danske

ubåde fra 943 som en dynge skrot i

Søminegraven på Holmen. De er med på

billedet lige foran NAJADEN og NYMFEN.

De kunne ikke sættes i stand, og der var

et ønske om at komme hurtigt i gang med

ubådssejlads. Man lejede 3 britiske ubåde

af U- og V-klassen, og dem holdt man

fast i indtil Orlogsværftet i slutningen af

950’erne kunne præsentere en helt igennem

dansk konstrueret ubåd Delfinen, som

var kendetegnet ved at være lille, relativ

lydløs, med moderne sonar- og radarsystemer

og med en kraftig torpedobevæbning.

Der blev bygget 4 af dem: DELFINEN,

SPÆKHUGGEREN, TUMLEREN og nogle

år senere SPRINGEREN, og ca. 0 år

senere endnu på licens af en tysk type.

Det var de sidste ubåde, der blev bygget i

Danmark. Ubådene blev senere udstyret

med trådstyrede torpedoer og moderne

torpedoildledelse.

Tilsvarende udviklede søværnet i et

samarbejde med den svenske og norske

flåde, den svenske torpedofabrik i Motala

og Svensk Philips et effektivt torpedoildledelsessystem

til torpedobåde, som blev

introduceret i FALKEN-klassen og siden

tillige blev installeret i torpedobåde af

SØLØVEN-klassen og WILLEMOES-klassen

samt i fregatterne af PEDER SKRAMklassen.

Torpedoerne i de danske ubåde,

torpedobåde og fregatter var kampafgørende

våben med meget stor træffesandsynlighed.

mkring 965, 0 år efter besættel-

Osens ophør, var flåden udrustet med

moderne skibe og våbensystemer, og

personellet var professionelt. Opgaver og

uddannelse kunne foregå på engelsk efter

NATO-procedurer. Da NATOs stående

Atlanterhavsstyrke med destroyere og fregatter

blev oprettet noget senere, kunne

de danske fregatter deltage som ligeværdige

partnere i dette samarbejde.

en sovjetiske Østersøflåde var stort

Dset blevet udslettet under krigen, og

for russerne forestod et voldsomt byggeprogram,

men de militære ambitioner

fejlede ikke noget. Først skulle det civile

samfund bringes på fode, men allerede i


950’erne påbegyndtes et stort ubådsbyggeprogram,

og siden fulgte et byggeprogram

for større overfladeskibe (krydsere

og destroyere), fregatter, motortorpedobåde,

minestrygere og landgangsskibe 3 .

Desuden opbyggede man en handels- og

fiskeriflåde, som kunne støtte Warszawapagtflåderne

. Ubådene og de store skibe

skulle i en krigssituation kunne anvendes

mod NATOs forsyningslinier over Atlanten.

De sovjetiske flådechefer havde læst de

to tyske flådechefers 4 erindringer fra Den

anden Verdenskrig, og baseret på deres

dårlige erfaringer ville de gerne have et

tilstrækkeligt antal ubåde til rådighed ved

et krigsudbrud.

Den danske flåde skulle i samarbejde

med den vesttyske flåde dels hindre sølandsætninger

og dels hindre udpassage

Tre DELFINEN-klassen ubåde på

siden af depotskibet ÆGIR.

Foto fra Orlogsmuseets arkiv.

af sovjetiske ubåde og overfladeenheder

gennem stræderne.

Den sovjetiske flådeoprustning medførte

en forøgelse af flådestyrkerne i de fire

sovjetiske flåder (Nordflåden, Østersøflåden,

Sortehavsflåden og Stillehavsflåden),

men det var først og fremmest i Leningradområdet,

at skibsbygningen fandt sted,

og herfra ”eksporteredes” skibene til de

øvrige flåder. En væsentlig del af den

sovjetiske flådes våbensystemer blev

derfor afprøvet i øvelsesområderne langt

øst og nordøst for Bornholm. Hermed fik

Danmark en enestående mulighed for at

iagttage denne opbygning, vurdere den og

videregive oplysningerne til vore allierede.

Farvandsovervågning blev således en

meget vigtig del af flådens hverdag. 365

dage om året skulle flåden vide, hvad der

foregik i farvandene omkring Danmark, og

kun i sjældne tilfælde med kombinationer

af vintermørke, tåge og dis lykkedes det

for sovjetiske skibe at slippe ind og ud af

danske farvande uden at blive registreret

fra patruljebåde, fyrskibe, fyr, kystudkigsstationer

etc.

Til støtte for farvandsovervågningen blev

der blandt andet via Cost-Sharing-programmet

bygget i alt 9 patruljebåde af DAPHNEklassen,

som varetog de fleste af dagligdagens

farvandsovervågningsopgaver.

I

I 1965 tilgik to

fremragende

fregatter bygget

på Helsingør

Værft: PEDER

SKRAM og

HERLUF TROLLE.

980’erne stod det klart, at når de

eksisterende skibe efterhånden faldt for

aldersgrænsen ville det blive svært at få

erstatningsbyggeri for dem alle. Hermed

opstod tanken om at lave et standardskib

og så indbygge noget fleksibilitet via ►

Venneforeningens blad


Flådens historie

1945-1989

Fortsat fra forrige side

udskiftelige moduler – og herved opstod

Standard-flex konceptet.

Forsvarets Efterretningstjeneste blev

opbygget på erfaringer gjort under besættelsen.

To af Flådens officerer kom til at

præge opbygningen. Kommandør Poul

Adam Mørch havde været chef for den

maritime efterretningstjeneste i Stockholm

fra 943 til 945, og han opbyggede en

tjeneste, som dels skaffede oplysninger

fra Østeuropa, dels skaffede oplysninger

fra de sovjetiske sympatisører i Danmark,

dog uden deres viden og aktive medvirken.

Kommandør Find Haugsted opbyggede en

radiotjeneste, som kunne aflytte sovjetiske

kommunikationer og radarudsendelser og

hermed tegne et billede af beredskab, styrkeopbygning,

bevægelser, våbensystemer,

virkemåde og meget andet. Søværnets

patruljer i den østlige Østersø supplerede

denne efterretningsindhentning, men

havde også til formål at markere over for

Sovjetunionen, at Danmark havde ret til at

færdes på det frie hav uden for sovjetisk

territorialfarvand.

ra 958 fik Østersøflåden operative sø-

Fmålsmissilsystemer om bord i OSA- og

KOMAR-klasse-enhederne, som kunne

medbringe henholdsvis 4 og missiler.

Disse både var dog sårbare over for flyangreb

og artilleriangreb fra torpedobåde. I

970’erne fik NATO-enhederne i området

fra den vesttyske og den danske flåde

langsomt en teknologisk overlegenhed

med et meget stort antal sømålsmissiler,

som kunne fremføres af det vesttyske

Venneforeningens blad

NIELS JUELklassen

blev fra

ca. 1980 blev udrustet

med såvel

Harpoon-missiler

til sømål som

Sea Sparrowmissiler

beregnet

mod luftmål.

flådeflyvevåben, af tyske torpedomissilbåde

og af Flådens nye WILLEMOESklasse,

som hver kunne udrustes med 8

Harpoon-missiler. De to fregatter samt

de tre nye korvetter af NIELS JUEL-klassen

fra ca. 980 blev udrustet med såvel

Harpoon-missiler til sømål som Sea

Sparrow-missiler beregnet mod luftmål.

Hermed ændrede situationen sig for Sovjetunionen

og Warszawapagten frem mod

989, hvor ”murens fald” blandt andet var

en konsekvens af, at Vesten havde vundet

et økonomisk og våbenteknologisk kapløb

mod Sovjetunionen og dets påtvungne

alliancepartnere. Det var sket efter en

periode med ”fodnotepolitik”, hvor interne

politiske problemer i Danmark medførte,

at landet fremstod som en dårlig alliancepartner

i den samlede sikkerhedspolitik,

som NATO førte og sluttelig vandt.

Færøerne og Grønland

ærøerne og Grønland undgik en tysk

Fbesættelse i 940. Færøerne blev

besat af britiske styrker. Grønland havde

under besættelsen været administreret af

amerikanerne, som byggede nogle flyvepladser,

som man kunne bruge som alternative

landingspladser mellem USA og

Storbritannien. Danskere havde i samarbejde

med amerikanske styrker hindret de

tyske vejrstationer på Grønlands østkyst

i at sende vejrmeldinger hjem til Tyskland.

Erfaringer herfra gav grundlaget for

etableringen af slædepatruljen Sirius, som

patruljerer i Nord- og Østgrønland. Det er

en enhed, som hører under søværnet.

Umiddelbart efter krigen kunne man

indsætte et antal kuttere til tjeneste i Grønland.

Denne tjeneste blev dog ramt af to

alvorlige forlis. Kutteren ALKEN forsvandt

i oktober 948 på østkysten. Der er aldrig

fundet noget spor efter ulykken, som

kostede hele besætningen på otte mand

samt en grønlandsk ”kendt mand” 5 livet. I

januar 957 kæntrede kutteren TERNEN

på grund af overisning ved Ravns Storø

på vestkysten. Også her omkom hele

besætningen på otte mand. Et amerikanskbygget

redningsskib, som fik navnet VITUS

BERING, blev anskaffet i 948. Det måtte

sendes til ophugning, da der blev konstateret

råd og svamp i træskroget i 950.

Allerede i 945 anskaffede Flåden en af

de britiske korvetter af FLOWER-klassen,

som havde gjort så udmærket tjeneste i

konvojerne under det langvarige slag om


THETIS. Foto: Preben Larsen,1957.

Atlanten. Det sødygtige skib fik navnet

THETIS, og sammen med HOLGER DAN-

SKE og NIELS EBBESEN varetog det en

væsentlig del af den såkaldte stationstjeneste

på Færøerne og Grønland i de første år

efter krigen.

Rederiet ”Grønlands Handel” mistede sit

nye ”flagskib” HANS HEDTOFT under jomfrurejsen

på vej retur fra Grønland i januar

959. Syd for Kap Farvel kolliderede det

under en storm med et isbjerg og nåede at

udsende et nødsignal, men skibet sank, og

der er siden kun fundet en redningskrans,

som var drevet i land på Island. Regeringen

og Folketinget besluttede derfor, at der

skulle gøres noget alvorligt for at forbedre

sikkerheden til søs i Grønlandske farvande,

og søværnet fik ansvaret for en væsentlig

del heraf. For Grønlands Kommando betød

det, at der skulle oprettes en redningscentral

og foretages isrekognoscering med

såvel skibe som fly. Skibe i området fik

meldepligt.

den for selve forsvarsbudgettet blev

Uder bevilget midler til at anskaffe fire

nye inspektionsskibe. De skulle kunne

bryde is af op til en meters tykkelse, og

så skulle de som noget nyt være udstyret

med en helikopter. Den nye skibstype

blev kaldt ”HVIDBJØRNEN-klassen” efter

den første enhed, som var opkaldt efter

WILLEMOES affyrer

et Harpoon missil.

isbjørnen i det grønlandske felt af det

danske våbenskjold. Den blev operativ

i 963. Der blev bygget fire af disse

enheder: HVIDBJØRNEN, VÆD-

DEREN, INGOLF og FYLLA. Der er

blevet sagt om denne skibstype, ”at

skibene ikke kunne synke, for hvis de

kunne, så havde de gjort det”. Det var

den mindste skibstype – på kun .800

tons - som kunne operere i Nordatlanten

året rundt med en helikopter om

bord. HVIDBJØRNEN-klassens skrog var

baseret på de gode erfaringer man havde

indvundet under mange års sejlads med

korvetten THETIS. I 976 blev der bygget

endnu et inspektionsskib, BESKYTTE-

REN, som var en modificeret HVIDBJØR-

NEN-klasse.

HVIDBJØRNEN-klassen fik en Alouettehelikopter

med om bord, fløjet af piloter fra

søværnet. Det tekniske personel kom fra

flyvevåbnet. Det var en enmotoret helikopter

uden radar og navigationssystemer

bortset fra en såkaldt IFF-Transponder 6 .

Senere blev Alouetten afløst af Lynx-helikopteren,

som har både radar og navigationssystemer

samt to motorer.

Noter:

1) Hedgehog (pindsvin)var betegnelsen for et forudkastet antiubådsvåben,

hvor de mange ubådsraketter ikke eksploderede,

med mindre de ramte en ubåd. Hermed blev sonarforholdene ikke

automatisk ødelagt, som ved et dybdebombeangreb

2) På tysk Schnellboote= hurtigbåde. Briterne kaldte dem for E-

Boats (E for enemy = fjendtlig)

3) I Østersøen bestod Warszawapagtflåderne af Den sovjetiske

Østersøflåde, Den polske Flåde og VolksMarine (Folkemarinen) fra

Østtyskland

4) Grossadmiral Erich Raeder og Grossadmiral Karl Dönitz

5) I Grønland bruger man i stedet for lods ofte en ”kendt mand”, som

kender det lokale farvand. Mange skær er ikke kortlagt

6) En IFF-Transponder kan, når den modtager et radarsignal fra for

eksempel Hvidbjørnen, selv ”videresende et svar”, som kan detekteres

direkte på Hvidbjørnens radarskærm. IFF bruges nu i udstrakt

grad til at identificere den civile lufttrafik. Systemet er bygget til

jagerforsvaret på hangarskibe under kamikaze-angreb i Stillehavet.

Venneforeningens blad 3


Kongehuset

fejrede den

danske flåde

10. august 2010

4 Venneforeningens blad


Foto:

Finn Hillmose

Venneforeningens blad 5


ele turen siden afgang Danmark, i

Hstarten af september, er vi blevet ramt

af det ene lavtryk efter det andet med

gråvejr, regnvejr og bølgegang til følge.

Formålet med øvelsen er at træne

samarbejdet mellem forskellige nationers

maritime styrker. Første uge bruges altid til

opkøring af samarbejdet, hvorefter anden

uge simulerer indsatsen i det reelle operationsområde,

hvor de forskellige typer af

maritime operationer skal arbejde sammen

for at opnå det ønskede resultat.

HAVKATTEN og MAKRELEN skal sammen

med øvelsens andre minerydningsenheder

fra bl.a. Norge, Sverige, Tyskland og

Polen rydde et område for miner, således

at de store enheder som f. eks. ABSALON,

der også deltager i øvelsen, kan komme så

tæt på land, at de kan foretage en eventuel

evakuering. Alt sammen er kun for øvelse,

men i et så realistisk miljø, at vi i en eventuel

rigtig krisesituation et sted verden kan

lave en hurtig og professionel indsats.

Northern Coasts er altså sidste tur for besætningerne

på HAVKATTEN og MAKRE-

LEN, der har sejlet sammen i flere år. Derfor

bliver turen brugt til at sætte et markant

sidste fodaftryk således, at FLYVEFISKEN

klassen vil blive husket og måske endda

savnet når vi i fremtiden ikke længere skal

deltage i øvelserne og operationer.

amtidig bliver turen brugt til internt at

Ssige farvel, hvilket betyder, at der bliver

fortalt flere røverhistorier end normalt og

planlagt små happenings for også at markere

denne afslutning i besætningerne.

Med afslutningen på dansk minerydning

i FLYVEFISKEN klassen siger vi farvel

til måske verdens bedste minerydningssystem,

heldigvis skal de fleste af besætningsmedlemmerne

fra HAVKATTEN og

MAKRELEN nu med over i en ny dansk

minerydningskoncept, som vi skal bygge

op fra bunden med alle de erfaringer som

vi har indhentet gennem årerne.

Så fremtiden byder også på mange

spændende timer med dansk minerydning,

hvor vi vil fortsætte den gode ånd fra FLY-

VEFISKEN klassen, og samtidig arbejde

frem imod, igen at blive teknologisk og

resultatmæssigt førende indenfor maritim

minerydning.

Når turen i næste uge igen går mod Danmark

vil det helt sikkert gå op for mange

ombord, at nu er det virkelig ved at være

slut med tilværelsen ombord i HAVKAT-

6 Venneforeningens blad

Sidste

tur med

kliken

I forbindelse med FLYVEFISKEN-klassens

udfasning blev der 7. oktober 2010 afholdt

parade og kommandostrygning på

Flådestation Korsør. Foto: Søværnet.

TEN og MAKRELEN. Vi har planlagt en

række forskellige begivenheder på vej

hjem over Østersøen, hvor det er det gode

humør og hyggen der kommer i fokus.

Samtidig skal vi have taget det absolut


Når alting gøres for allersidste gang bliver stemningen

hurtig lidt trist og eftertænksom. HAVKATTEN og MAKRELEN

deltager i øjeblikket i øvelsen Northern Coasts, der tidligere

har været afholdt i Tyskland og Polen, men som i år foregår

i Finland. Samtidig er det som om det finske vejr er klar over,

at de danske mineryddere HAVKATTEN og MAKRELEN er

af sted på deres sidste tur inden de skal hjem og lægges op

som resultat af forsvarsforliget.

sidste ”holdbillede” således, at besætninger

kan få både et besætningsbillede og et sidste

billede af skibene til søs med hjem på

væggen. Inden det er helt slut og skibene

lægger til kaj i Frederikshavn skal vi ved

HAVKATTEN under helohoist med EH90 i

den finske skærgård. Foto: Søværnet

Sjællands Odde mødes med søsterskibene

GLENTEN og VIBEN.

Ombord på alle fire enheder vil være særligt

inviterede personer, der sammen med

besætningerne skal fejre den sidst sejlads

med FLYVEFISKEN-klassen. Dagen er

blevet planlagt til at indeholde mange af de

øvelses-typer som de fire enheder igennem

tiden har udført mange gange.

HAVKATTEN og MAKRELEN skal bl.a.

afvikle minesprængning af hver sin mine,

hvorefter der vil være en sidste luftforsvarsøvelse

mod danske F- 6 samt en sidste

formationssejlads, hvor skibene siger

endeligt farvel til hinanden.

Nu håber vi blot på godt vejr til den sidste

uges minerydningsoperation i Finland,

hvor vi igen vil vise, at vi er blandt verdens

bedste mineryddere og bagefter håber

vi, at vores motto: ”solen skinner altid på

HAVKATTEN og MAKRELEN” vil gøre sig

gældende på turen tilbage over Østersøen.

Venneforeningens blad 7


Mange var mødt

op til generalforsamlingen

i

Marineforeningens

spændende lokaler.

Foto: Finn Hillmose

Foreningen ”PEDER SKRAM´s

Venner” afholdt lørdag den

18. september 2010 sin ordinære

general-forsamling i Marine-

foreningens lokaler på Nyholm.

Dagsorden:

1. Valg af dirigent

2. Bestyrelsens beretning

3. Forelæggelse og godkendelse af

årsregnskabet

4. Fastsættelse af kontingent

5. Forslag

6. Valg af medlemmer til bestyrelsen

7. Valg af suppleanter til bestyrelsen

8. Valg af 2 revisorer

9. Eventuelt

Formanden bød velkommen til de fremmødte

3 medlemmer, hvoraf de fleste

deltog i den efterfølgende skafning.

Valg af dirigent

Formanden foreslog Ole Julsrud, Assens,

som blev valgt med akklamation. Adam

Pomykala blev valgt som referent.

Dirigenten konstaterede herefter, at generalforsamlingen

var lovligt indvarslet.

Bestyrelsens beretning

Formanden aflagde bestyrelsens

beretning:

Endnu en gang hjertelig velkommen!

I løbet af ”Kulturnatten” den 0. oktober

8 Venneforeningens blad

009 besøgte godt .400 gæster fregatten,

igen et pænt resultat - fulgt op af endnu

.400 gæster i løbet af efterårsferien.

I 0 0 har man lagt sig fast på åbningsperioder

i sommerperioden fra den . juni til

og med 5. september – inklusive mandage

-, på ”Kulturnatten” fredag den 5. oktober

samt i efterårsferien.

Besøgstallet i sommerens løb har

været lidt skuffende med 4.4 besøgende,

ganske vist lidt flere end i forrige sommer,

men det skal ses på baggrund af en markant

længere åbningsperiode.

Der opstod lidt uklarhed m.h.t. adkomstforholdene

til Nyholm i dagene omkring

Flådens 500 års jubilæum tirsdag den 0.

august. Statens Forsvarshistoriske Museum

bekendtgjorde, at PEDER SKRAM,

SÆLEN og SEHESTED ville være lukkede

hele jubilæumsugen. Og det var vi så.

Instrukserne for den 0. august lød på, at

kun personel med tilknytning til Søværnet

ville få adgang til Nyholm. I det virkelige liv

var der fri adgang for alle.

Igen i år stilles der naturligvis store

forventninger til ”Kulturnatten” og efterårsferien

i oktober.

Havnerundfartens ”Grøn Rute” anløber

nu regelmæssigt Elefanten i fregattens

åbningsperioder.

Den længere åbningsperiode har naturligvis

stillet øgede krav til bemandingen med

kustoder. Venneforeningen skylder John

Larsen en stor tak. Det har været en kamp

uden lige, at skaffe kustoder til de mange


Generalforsamlingen 2010

vagter – 97 dage, og at få vagtlisterne

– 4 mand per vagt - til at gå op, efterhånden

som nogle af kustoderne fik forfald.

Heldigvis har vi i årets løb fået et antal

nye kustoder til erstatning for dem, som

er udgået på grund af sygdom eller alder.

Jeg vil naturligvis også rette en stor tak til

de mange kustoder. Uden deres indsats

kunne fregattens åbningsperioder ikke gennemføres.

Traditionen tro inviterede formanden

for Fondens bestyrelse, kontreadmiral Niels

Mejdal, den 7. januar 0 0 til det årlige

”kustodetræf”, hvor admiralen over en gang

sild og biksemad, øl og snaps takkede

kustoderne for indsatsen i det forløbne år

og orienterede om planerne for PEDER

SKRAM´s fortsatte genudrustning.

Forud for sommerperiodens begyndelse

afholdt vi fredag den . maj et ”kustodetræf”

om bord i fregatten. Her orienterede

Niels Mejdal om planerne for årets åbningsperioder

og gav en status for de igangværende

arbejder om bord. Umiddelbart

efter mødet, afholdt Fonden en reception

for særligt indbudte, hvorunder ”Modelsamlingen”

blev indviet i nye omgivelser på

operationsdivisionens banje i forskibet.

12 af Venneforeningens medlemmer

indgår nu i ”Teknisk Team”. Siden fregatten

lukkede ved efterårsferiens afslutning i

oktober 009, har ”Arbejdshestene” i Teknisk

Team tilbragt stort set alle hverdage

ved fregatten med fortsat genudrustning

og diverse vedligeholdelsesarbejder om

bord i PEDER SKRAM. Jeg vil gerne give

udtryk for min uforbeholdne anerkendelse

af det store arbejde Teknisk Team udfører.

Det giver sig også udslag i, at mange af de

besøgende efter besøget roser fregattens

vedligeholdelsestilstand.

Det vil føre for vidt her at beskrive alle

de udførte arbejder. Jeg vil dog nævne,

at der nu er etableret en lyd- og lyskulisse

i O-rummet, således at de besøgende

bibringes et indtryk af rummets funktioner.

Der er etableret en platform i hovedmaskinrummet,

således at de besøgende nu kan

bese rummet. Efter det foreliggende har en

sponsor gjort det muligt nu at få de ”manglende

gasturbiner” transporteret fra USA

til PEDER SKRAM. De har siddet i Coast

Guard skibe, som nu er udrangeret.

I kustoderummet bag billetkontoret er der

nu etableret en kistebænk, hvilket giver

flere siddepladser, men især giver et sted

at opbevare brochurer m.v.

Bestyrelsen nedsatte allerede sidste

sommer en redaktionsgruppe med den

opgave at undersøge mulighederne for

at erstatte medlemsbladets september

udgave med et ”Jubilæumshæfte” udgivet

så tæt som muligt på den 0. august 0 0,

hvor Flåden som bekendt fejrede 500 års

jubilæum. Ideen var at rette henvendelse

bl.a. til forfatterne til nogle af de mange

bøger, publikationer og tidsskrifter, som

udgives i anledning af jubilæet, og anmode

dem om at bidrage med et uddrag af deres

bøger. Heldigvis gik alle de adspurgte med

på idéen. Herefter har redaktionsgruppen

arbejdet ihærdigt hele vinteren og foråret

med at indsamle artiklerne og give Jubilæumshæftet

en passende udformning.

Resultatet kender alle Venneforeningens

medlemmer nu. Jeg synes, det er lykkedes

at fremstille et flot Jubilæumshæfte.

Redaktionsgruppen kunne ikke så godt

rose sig selv i forordet til Jubilæumshæftet.

Jeg vil derfor her i min beretning give udtryk

for min store anerkendelse af det store

arbejde, der er ydet ved hæftets forberedelse.

En særlig tak til Peter Lindstrøm,

som – assisteret af Jens Møller – har

bearbejdet de ind komne artikler, og til Finn

Hillmose, der som professionel bladmand

har ydet en uvurderlig indsats med at sætte

hæftet op og med at indsamle illustrationer

og fremstille de mange collager. Venneforeningen

må også sende en venlig tanke

til Forsvarets Trykkeri i Korsør, som har

ydet stor bistand ved Jubilæumshæftets

reproduktion.

Jeg må også rette en stor tak til Venneforeningens

kasserer, Børge Raasthøj, som

har besværet med den regnskabsmæssige

side af Jubilæumshæftets udgivelse.

Endelig en stor tak til Erik Nygaard, som

har kuverteret og sendt Jubilæumshæftet

til Venneforeningens medlemmer, og som

har administreret det efterfølgende salg af

hæftet fra fregattens billetkontor og forsendelse

af bestillinger over Venneforeningens

hjemmeside. ►

Venneforeningens blad 9


Generalforsamlingen 2010

Fortsat fra forrige side

Jeg skal heller ikke i år tage forskud på

aflæggelsen af regnskabet senere på dagordenen,

men her kun – som sædvanligt

– notere, at vor forening fortsat har en sund

økonomi. Vi overgiver jo kun penge til Fonden

i det omfang vore egne omkostninger

tillader det. Bestyrelsen kan ikke på nuværende

tidspunkt fastsætte, hvilket beløb vi

kan overføre til Fonden PEDER SKRAM i

år. Det samlede regnskab for udgivelsen af

”Venneforeningens Jubilæumshæfte” herunder

et genoptryk foreligger endnu ikke,

ligesom vi indkøber ny kustodebeklædning.

Venneforeningen financierer selv mad og

drikke til kustoderne og medlemsbladets

fremstilling og forsendelse. Hertil kommer,

at kustodernes indsats jo resulterer i entréindtægter,

som direkte tilfalder Fonden.

Lad mig her tilføje, at støtte fra VELUX

Fonden og enkelte annoncører stort set har

finansieret selve udgivelsen af Jubilæumshæftet.

Forsendelsesomkostningerne ligger

stort set inden for de penge, vi normalt anvender

til trykningen og forsendelsen af ét

medlemsblad. Vi har inden for de seneste

dage solgt de sidste af Jubilæumshæftets

første udgave på 750 eksemplarer. Mindst

00 af disse er solgt via billetkontorets

kasse, hvorved Fonden har indkasseret en

støtte på mindst kr.: 6.000. Vi har netop

modtaget en ny udgave i 300 eksemplarer,

hvor indkaldelsen til generalforsamlingen

er erstattet med en fotocollage fra selve

jubilæumsdagen den 0. august 0 0, igen

leveret af Finn Hillmose.

Bestyrelsen HAR modtaget et distributionstilskud

for 0 0 fra den pulje, som

Bibliotek og Medier råder over, og vi søger

naturligvis et tilsvarende tilskud for 0 .

Som vi vil vende tilbage til under punktet

”Valg til bestyrelsen” har Børge Raasthøj

- efter 4 år på posten - ønsket at fratræde

hvervet som kasserer. Bestyrelsen møder

naturligvis med en kandidat, som kan

afløse Raasthøj.

Der har igen i det forløbne år været en

jævn tilgang af nye medlemmer. Dette

modsvares i nogen grad af udmeldelser på

grund af alder eller sygdom og sletning af

restanter. Det samlede medlemstal ligger

derfor fortsat omkring 500.

Der har i det forløbne år kun været behov

0 Venneforeningens blad

Foto: Finn Hillmose

Formanden, Leif Rostgaard, aflægger beretning.

for ét ”Nyheds-brev” udsendt per E-mail i

juli med det formål at annoncere udgivelsen

af ”Venneforeningens Jubilæumshæfte”

den . juli 0 0. Må jeg igen foreslå

medlemmer, som ikke allerede har meddelt

bestyrelsen deres mail-adresse, at gøre

det, hvis de ønsker at modtage nyhedsbreve

og andre informationer. Ind til nu har

mere end 00 medlemmer tilmeldt sig.

23. april 2010 deltog jeg som Venneforeningens

repræsentant i Repræsentantskabets

årlige møde. Bestyrelsens

formand, kontreadmiral Niels Mejdal,

noterede, at det samlede besøgstal for

009 blev 7.5 0, det hidtil højeste antal.

Der havde også været en stigning i særarrangementer

og rundvisninger.

Han orienterede videre om Fondens

planer for en bedre formidling af museumsfregatten

PEDER SKRAM. Blandt andet

er et specielt ”Audio-Guide”- system under

anskaffelse, og arbejdet med at indlæse

tekster til systemet pågår. Systemet var

forudset klar til indkøring ved åbningsperiodens

begyndelse. Jeg kender ikke årsagen

til, at systemet er blevet forsinket og endnu

ikke etableret.


Lad mig gentage mig selv fra mine tre

forrige beretninger: PEDER SKRAM´s placering

ved Elefanten og det fortsatte samarbejde

med undervandsbåden SÆLEN og

torpedomissilbåden SEHESTED er et stort

plus. MEN! De besøgende har fortsat problemer

med at passe tiderne for rundvisning

hver hele og halve time i SÆLEN og

minut 5 og 45 i SEHESTED og samtidigt

få udbytte af besøget i PEDER SKRAM,

især sidst på eftermiddagen. Som bekendt

har SEHESTED også hele denne sæson

haft kajplads under Mastekranen agten for

PEDER SKRAM. Jeg har gentagne gange

henledt Fondens op-mærksomhed på problemet,

uden at det har ført til ændringer.

Jeg har siden sidste generalforsamling

som observatør deltaget i Fondens bestyrelsesmøder.

Hvis vi ser lidt fremad, er bestyrelsen

ved at indkøbe ny beklædning til kustoderne.

Det drejer sig om nye poloskjorter i

en bedre og mere farvebestandig kvalitet

og en vindjakke begge med påsyet logo.

Tøjet påregnes klart til udlevering til kustoderne

ved Kulturnatten den 5. oktober og i

efterårsferien.

Gennem de seneste år har bestyrelsen

jævnligt fremstillet et hæfte betegnet ”Kustode

INFO” indeholdende nyttige oplysninger

om PEDER SKRAM til støtte for de

kustoder, som ikke er ”hjemmevandt” i fregatten.

Nyeste udgave er fra 009. Teknisk

Team forventer til næste års åbningsperioder

at fremstille en ny ”Rutevejledning”.

Bestyrelsen påtænker derfor at følge dette

op ved at udsende en opdateret udgave af

”Kustode INFO”.

De besøgende efterspørger jævnligt

mindre souvenirgenstande, som især

børnene kan købe for deres lommepenge.

Bestyrelsen er ved at undersøge markedet

for fremstilling af en ny serie postkort med

mere aktuelle motiver, klæbemærkater,

nøgleringe og lignende. Bestyrelsen vil

efterfølgende drøfte emnet med Fondens

bestyrelse.

Som det er fremgået af min beretning,

har bestyrelsen også i det forløbne år haft

emner nok at drøfte på de 4 møder, vi

har holdt siden forrige generalforsamling.

Vi har søgt i muligt omfang at medvirke

ved bestræbelserne på at bringe fregatten

tilbage i fuldt udrustet stand. Det vil vi

naturligvis fortsætte med fremover.

Det var ordene.

Tak for opmærksomheden.

Kassereren, Børge Raasthøj gennemgik posterne i det omdelte regnskab.

Beretningen blev efter en enkelt

rosende bemærkning godkendt med

akklamation.

Forelæggelse og godkendelse

af årsregnskabet

Kassereren gennemgik posterne i det

omdelte regnskab. Regnskabet er revideret

og befundet i orden.

Regnskabet blev godkendt med akklamation..


Foto: Finn Hillmose

Venneforeningens blad


Generalforsamlingen 2010

Fortsat fra forrige side

Fastsættelse af

kontingent

Kassereren motiverede sit forslag

om uændret kontingent på

kr. 50,- kr. 50,- kr. 500,-. Dette

blev vedtaget.

Forslag

Ingen forslag var fremsat,

hverken fra bestyrelsen eller fra

medlemmerne.

Valg af medlemmer

til bestyrelsen.

Formanden noterede, at den

nuværende bestyrelse har haft

et godt samarbejde og ønskede

formanden selv, næstformanden,

Lars O. Nielsen, Peter

Lindstrøm, Jens Møller og Adam

Pomykala genvalgt. Dette skete

med akklamation.

Formanden motiverede videre

nyvalg af Kaj Aage Sørensen til

afløsning for Børge Raasthøj ,

der efter 4 år på posten ønsker

sig afløst på posten som Venneforeningens

kasserer. Kaj Aage

Sørensen præsenterede sig

selv og blev derefter valgt med

akklamation.

Formanden motiverede videre

Erik Rode overraktebestyrelsen

én plakat

(kopi af collage

udført af orlogskaptajn

Sven

Voxtorp).

Venneforeningens blad

Årsregnskabet

Foto: Finn Hillmose


estyrelsens ønske om at få den hidtidige

suppleant, Kurt Terkelsen, valgt ind i bestyrelsen.

Dette skete med akklamation.

Valg af suppleanter til

bestyrelsen

Formanden motiverede bestyrelsens

ønske om, at den fratrædende kasserer,

Børge Raasthøj, vælges som suppleant og

at Erik Nygaard genvælges som suppleant.

Begge blev valgt med akklamation..

Valg af 2 revisorer.

Formanden motiverede bestyrelsens ønske

om, at Børge Raasthøj nyvælges, og at

Finn Nielsen genvælges som revisorer, og

at Vagn Bacher genvælges som revisorsuppleant.

Alle tre blev valgt / genvalgt med

akklamation.

Eventuelt

Erik Rode overrakte bestyrelsen én plakat

(kopi af maleri med PEDER SKRAM udført

af Søren Bruno) og en anden plakat (kopi

af collage udført af orlogskaptajn Sven

Voxtorp). Formanden takkede. Bestyrelsen

vil finde anvendelse for begge plakater.

Det blev foreslået, at man benyttede lejligheden

til et foto af den nye bestyrelse, nu

hvor alle var til stede.

Børge Raasthøj opfordrede de tilstedeværende

medlemmer til at søge at hverve

Foto: Finn Hillmose

Kassereren,

Børge Raasthøj,

gav

en fortjent

flaske til

dirigenten,

Ole Julsrud,

som tak for

god styring.

flere medlemmer, således at medlemstallet

kan fastholdes omkring de 500.

Formanden takkede på bestyrelsens

vegne for genvalg og nyvalg.

Han rettede en særlig tak til den fratrædende

kasserer, Børge Raasthøj for hans

indsats som Venneforeningens kasserer

gennem 4 år, og for hans medvirken ved

foreningens oprettelse i 996 og efterfølgende

virke.

Formanden bød de nyvalgte velkomne

i bestyrelsen og udtrykte ønsket om et

fortsat godt samarbejde.

Dirigenten takkede for god ro og orden.

Formanden takkede dirigenten for

afviklingen af endnu en vellykket generalforsamling

og afsluttede herefter generalforsamlingen

(kl. 50).

Herefter overgik man til skafningen.

Skafningen.

Foto: Finn Hillmose


Venneforeningens blad 3


Generalforsamlingen 2010

Fortsat fra forrige side

Foreningens ny kasserer

Kaj Aage Sørensen

Kaj Aage Sørensen startede sin kariere i Forsvaret allerede

som 6 årig, hvor han efter en mellemskoleeksamen kom til

kystbefæstningen, først i Auderød og senere mathskole på

Lynæsfortet.

Efterfølgende blev det en tur til Hæren og Middelgrundsfortet.

Efter sammenlægningen af flåden og kystbefæstningen,

sejllads med ROLF KRAKE.

I 96 sergentskole og efter en tur til Auderød læste han 3 år på Forsvarets gymnasium.

Herefter har Kaj sejlet med ÆGIR, PEDER SKRAM, HERLUF TROLLE og BELLONA

indtil 968 hvor han forlod Søværnet.

Derefter Politiet, hvor han gjorde tjeneste indtil 003, hvor han blev pensioneret som

Politiinspektør.

Idag sidder Kaj i Kystartilleriforeningens forretningsudvalg og er redaktør af foreningens

blad.

Bestyrelsesmedlemmer 2010

Fra venstre: Peter Lindstrøm bestyresesmedlem og redaktør, Kaj Aage Sørensen kasserer,

Børge Raasthøj suppleant, Kurt Terkelsen bestyrelsesmedlem, Leif Rostgaard

formand, Erik Nygaard suppleant og sekretær, Lars O. Nielsen Næstformand, Adam

Pomykala bestyrelsesmedlem og sekretær, Jens Møller bestyrelsesmedlem.

4 Venneforeningens blad


Mindes du

de gode dage

i Søværnet

I Marineforeningen finder du det samme gode kammeratskab

med tidligere og nuværende tjenstgørende,

der alle har den samme indstilling – nemlig

at være Søværnets ambassadører i det lokale samfund

Som medlem af en af de 78 lokale marineforeninger med deres

unikke marinestuer kan du opleve noget af den gode stemning,

som du finder ombord i Søværnets enheder.

Vil du være med til at bakke op om vort Søværn og vor handelsflåde,

så gå ind på foreningens hjemmeside www.marineforeningen.dk.

Her finder du alle relevante oplysninger om foreningen,

samt ligeledes adresser for de 78 lokale marineforeninger.

Vi ser frem til at møde dig i den lokale marineforening.

122 Venneforeningens jubilæumshæfte

Danmarks Marineforening

Trondhjemsgade 5, kld., 2100 København Ø.

Telefon: 3315 2886.

email: landskontoret@marineforeningen.dk

Venneforeningens blad 5


æson 0 0 blev efter en lang åbnings-

Speriode afsluttet SØN 7 OKT. Københavns

Kulturnat 0 0 var som tidligere en

stor oplevelse ombord i PEDER SKRAMs

radiostation med spændende og interesserede

gæster, og stemningen ombord i et

oplyst skib en mørk efterårsaften, der var

begunstiget med tørt og klart vejr, er noget

særligt og skal opleves.

En hurtig optælling viser, at der i åbningsperioden

er ført ca. 650 radioforbindelser

fra OZ RDN - fra lokale forbindelser og

til den store verden. Dette tiltrods for ikke

særligt gode radioforhold, men der har

været ’kommunikationsvinduer’, der muliggjorde

de lange radioforbindelser, og ikke

mindst at radiooperatørerne på OZ RDN

har udnyttet kommunikations-mulighederne,

når de var der. Som bekræftelse på en

amatørradioforbindelse udveksles der QSL

kort mellem de involverede stationer. Vores

IT specialist, Peter Lindstrøm OZ8CP, har

redesignet OZ RDNs QSL kort med farver,

billede af PESK med Søværns omgivelser

såsom et Miljøskib, Mastekranen, Under

Kronen og Rigets Flag. Se forsiden af dette

flotte kort andet sted på siden. Der er for

lokale sponsormidler anskaffet et CMOS

6 Venneforeningens blad

Radiodivisionen melder

Kaj Nielsen, leder af Radiodivisionen OZ1RDN

oz rdn@pederskramsvenner.dk og ozniac@jubii.dk

SUPER KEY III modul, der er brugt til en

CW CQ maskine for at mindske stresset på

radiooperatørernes håndled ved gentagne

CQ opkald med telegrafi.

Den automatiske antennetuner SRM

0 A, der har været driftsproblemer med,

er nu af PESK TechTeam renset og smurt -

den virker nu, og der vil inden sæson 0

være udarbejdet et afstemningsskema til

amatørradiofrekvenserne. En af CR30 b

HF modtagerne ’sporede’ periodisk ikke

med den tilhørende CT500 styresender

- modtagerens TCXO er periodisk defekt,

og vil blive udskiftet snarest.

Åbningsperioden for 0 er endnu ikke

kendt - når den er offentlig gjort, vender jeg

tilbage med oplysningerne.

Årsmøde 0 0 blev ikke afholdt på grund

af helbredsproblemer – der stiles efter et

møde i 0 og et lille get-together i f.m. et

arrangement i JAN måned 0 .

Tak til Radiodivisionens medlemmer

for en god sæson 2010.

I ønskes alle en god jul og et godt nytår.

På gensyn i 2011.

Med venlig hilsen Kaj Nielsen


?

Fra sekretærerne og kassereren

Erik Nygaard, Adam Pomykala og Kaj Aage Sørensen

kontor@pederskramsvenner.dk

Det er sekretariatet en fornøjelse at byde følgende

nye medlemmer velkommen i Venneforeningen:

John Højgaard Hansen, Greve Strand.

Arne Pank Jensen, Ølstykke.

Poul Vermehren, Charlottenlund.

Jan René Jensen, Brabrand.

Per Bent Jørgensen, Kastrup.

Jens Peter Sørensen, Humlebæk.

Gert Christiansen, Virum.

Gunnar Sørensen, Brøndby Strand.

Allan Hansen Dreyer, Borup.

Sten Andrée Andersen, Herlev.

Steen Wienke, Taastrup.

Arne Ærtebjerg Nielsen, Grevinge.

Erik Lentz Sørensen, Hals.

Martin Kienitz Dalby, Haslev.

Er et Søværnsskib

hun eller han?

Handelsflådens

skibe er jo ”hun”

Vi har modtaget ovenstående

spørgsmål fra et medlem.

Det var et svært spørgsmål,

så vi har søgt hjælp hos

eksperten Hans Chr. Bjerg

■ M.h.t. dit spørgsmål skal det for det

første slås fast, at der i det danske sprog

ikke findes hunkøn og hankøn. Man kan poetisk anvende hunkøn om et

skib, men det er ikke korrekt dansk, hvad jeg indprenter for mine kadetter

på SOS. Skriv aldrig ”hun” om skibet i en officiel rapport!

På engelsk anses det for at være korrekt sprogbrug at sige ”she” om

et skib. På dansk anvendes ”det” med henvisning til ”skibet”, eller ”den”

formentlig med henvisning til ”kutteren”, ”damperen” eller lignende.

En amerikansk søofficer sagde til mig i spøg en gang, da jeg diskuterede

dette emne med ham, at ”handelsskibe var hunkøn, NATOs krigsskibe

hankøn og Warszawa-pagtens skibe intetkøn”!

Min konklusion er altså, at man ikke korrekt kan bruge ”han” om HDMS

PEDER SKRAM og ”hun” om M/F KRONPRINSESSE INGRID, men

må anvende ”det” eller ”den”.

Søværnets

historiske

konsulent,

Hans Chr.

Bjerg.

Erik Hellmann Christensen, Bjerringbro.

Morten Thorup, Roskilde.

Frank Rømer, Greve Strand.

Torsten Schnieber, Ølsted.

Claus Riisholt, Holbæk.

Kenn Hansen, Vanløse.

Kent Petersen, Glesborg.

Steen Johansson, Brønshøj.

Rasmus Bæk Nielsen, København K.

Venneforeningens blad 7


Returadresse:

Fregatten PEDER SKRAM.s Venner

Elefanten, Nyholm,

439 København K.

Returneres ved varig adresseforandring med oplysning om ny adresse.

8 Venneforeningens blad

More magazines by this user
Similar magazines