Kirkeblad 1,2012.pdf - Skødstrup Kirke

4 Skødstrup Kirkeblad
Menighedsråd Præsterne Sognemedhjælper Sogneaften Koncerter Hverdags- og familiegudstjenester Børn og unge Kalender Gudstjenester
TRO OG TVIVL
Søren Kierkegaard (1813 – 1855) havde en svagelig og i
lange perioder sengeliggende svigerinde, Henriette, som
han gennem brevveksling forsøgte at opmuntre og drage
omsorg for. I et brev fra december 1847 skrev han:
”Man tror vel i almindelighed, at det, der bestemmer
ens tankers retning, ligger i det udvortes. Men dette er
ikke således. Det, der bestemmer ens tankers retning,
ligger væsentligen i en selv. Den, der har hang til sørgmodighed
f.eks., for ham er det ulykkelige bestandigt
det sandsynligste. Hvorfor? Fordi det sørgmodige ligger
i ham. Der var i det givne tilfælde lige så stor måske
større sandsynlighed for det modsatte; men han bryder
vilkårligt af, har straks nok for at slutte, at noget ulykkeligt
vil hændes ham. / Men hvad er så det at tro? At tro
er bestandigt, at vente det glade, det lykkelige, det gode.
Men er det ikke en overordentlig og livsalig adspredelse!
Hvad behøver man så mere! Det, der fordres, er denne
bøjelighed i det stille sind, der, hver gang det slår fejl for
en, straks i samme øjeblik begynder forfra og siger: ja,
ja, det kommer nok næste gang”.
Ifølge Kierkegaard tror vi fejlagtigt, at det udelukkende
er det ydre - de hændelser, vi kommer ud for i vores tilværelse,
der bestemmer vores livssyn. For det er i virkeligheden
vores sinds mørke eller lyse stemning, der
afgør, hvordan vi ser på livet. Det er vores forventning til
livet, vores tro, der er afgørende. Mennesker, der har fået
i pose og sæk, kan alligevel være forstemte og modløse.
Og mennesker, der er ramt af sygdom og ulykke, kan vise
overskud og livslyst på trods af tilværelsens hårdhed.
Ofte er vi naget af dårlig samvittighed, føler, at vi svigter,
at vi pådrager os skyld. Vi bekymrer os om vores liv og
verdens, vi ængstes for fremtiden og er bange for, hvordan
det skal gå. Sådan kan vi have det.
Når problemerne tårner sig op, kan vi have en tendens til
at vende os indad og betragte os selv og vore fejltagelser
for ad den vej at få det bedre. Febrilsk forsøger vi at
løse vore indre forviklinger, men jo mere vi skuer indad,
des mere bliver vi viklet ind i os selv og bort fra verden
og andre mennesker.
Påsketid
Det er snart forår og påsketid. Tiden efter påske er den
periode, hvor Jesus viser sig for disciplene som opstanden.
Brat, uden varsel, står han mellem dem og minder
dem om sit liv gennem sine ord og handlinger. Han
minder dem om den befrielse, troen på ham betyder.
Befrielsen fra de bange anelser, der gør det umuligt for
dem at forvente alt godt.
Påske betyder tilgivelse. Tilgivelse for vore svigt og fejltrin.
Påske betyder den opstandnes nærvær her hos os
nu i hans ord, i hans måltidsfællesskab, i dåbens vand.
Påske betyder, at vi bliver sat fri i kraft af Guds barmhjertighed.
Påske betyder, at Han bærer med på det, der