Hent som PDF - Forlaget Vandkunsten

forlagetvandkunsten.dk

Hent som PDF - Forlaget Vandkunsten

Den Blå Port

90

© 2012 Forfatterne og Forlaget Vandkunsten

Redaktion

Gitte Broeng & Torben Jelsbak

Design

Poul Lange

Snorre Näsman, Depot 1

Typografisk tilrettelæggelse

Snorre Näsman, Depot 1

Omslagsillustration

Lise Harlev: What I am told about the past, 2011.

Fotokreditering

“I don't always agree”, 2004

Fotograf: Henriette Berg-Thomassen

“What I am told about the past”, 2011

Fotograf: Marko Ercegovic

errata

Sibila Petlevskis digt “Moder virkelighed” (DBP 88)

var oversat af Toni Liversage og Susanne Jorn.

Den Blå Port udkommer 3-4 gange årligt.

Abonnement (4 numre) kan bestilles ved at skrive til:

denblaaport@gmail.com

Den Blå Port udgives med støtte fra Kulturministeriets

bevilling til almenkulturelle tidsskrifter

Redaktionsadresse

Forlaget Vandkunsten

Lindgreens Allé20C

2300 København S

ISBN 978-87-7695-294-5

ISSN 9788776952945

Printed in Denmark

4 Leder

INDHOLD

TEMA Tendenser i det 21. århundrede

6 MAjA LEE LANgvAD: Hun er vred

13 juLIE STEN-KNuDSEN: “Læs mig! Jeg har store bryster"

Den pinlige apostrofe og andre poetiske henvendelser

26 METTE MOESTruP: Brev til Mara

38 LISE HArLEv: I don't always agree

42 CHArLOTTE ENgBErg: At tage sproget på ordet

Om Morten Søndergaards Ordapotek (2010)

55 rASMuS grAff: Uddrag af HVAD ER DET NU DE HEDDER DEM DER SAVER

MENNESKER OVER I TO

61 HANS uLrIK rOSENgAArD: Fra depressiv til tragisk realist

75 HENrIETTE E. MøLLEr: Overdragelsen. Af Danskerheld

82 BENEDIKTE rOSTBøLL: Et bibelsk motiv hos Helle Helle.

Om Ned til hundene

91 jEPPE BrIxvOLD: Om den fraværende modernistiske roman

110 Bidragydere

112 LISE HArLEv: What I am told about the past

BlåPort_90_FINAL.indd 2-3 28/03/12 11.03

3


Ord og vendinger i det 21. århundrede

“I will never know if what I am told about the past is true.” Ordlyden i

Lise Harlevs værk på forsiden af Den Blå Port ville nok have mishaget Leopold

von Ranke. Ranke var en af den moderne historievidenskabs fædre

og mente at historikeren via primærkilderne kunne fortælle os “wie es

eigentlich gewesen”. Men historien skrives løbende om. Og som Harlevs

værk indikerer, formidles fortiden altid via andres fortolkning, som ikke

uden videre er til at stole på.

Efter 9/11 indledte USA sin krig mod terror, der snart førte til invasionen

af Irak i 2003. Danmark tog del i invasionen, som blev begrundet med

‘beviser’ om Iraks masseødelæggelsesvåben, der siden viste sig at være opdigtede.

Krigen var dog virkelig nok og fungerede på de indre linjer som

en vigtig brik i den kultur- eller værdikamp mod kulturradikalisme og

Islam, regeringen Fogh Rasmussen havde lanceret ved sin tiltræden i 2001.

Danmarks militære engagement er siden blevet fulgt op med operationer

i Afghanistan og Libyen. D. 31. august tjener nu som national mindedag

for de faldne, og det er blevet normalt af køre rundt med klistermærker

på bagsmækken, der erklærer støtte til de danske soldater. Kærlighed til

fædrelandet er drivkraften, og nøgterne stemmer på højrefløjen har endog

erklæret, at uanset om krigsindsatsen i sidste ende gavner eller skader

derude, har selve erfaringen været gavnlig for den mentale sundhed og

sammenhængskraft i Danmark.

Når man engang skal skrive kapitlet om 00’ernes litteratur herhjemme,

kommer man ikke uden om at de ovennævnte politiske og mentalitetshistoriske

forskydninger har spillet en rolle. Anskuer man en række af de

mest interessante forfatterskaber i det seneste tiårs litteratur, er det tydeligt

at det forandrede kulturelle klima under V, K og O udgjorde en erfaring

som trængte sig på – i mærkbar kontrast til 80’ernes kropsfølsomme

jeglyrik og 90’ernes fænomenologiske kortprosa, der opererede på sikker

afstand af tidens sociale politiske problemstillinger. Til lyden af kanontordenen

fra ti års borgerlig kulturkamp blev litteraturen social igen:

politisk engagement, aktivisme, social indignation og satire blev på ny

gangbare som litterære strategier og udtryksformer. Claus Beck-Nielsen

tog til Irak, og Ursula Andkjær Olsen og Lars Skinnebach vendte den po-

litiske retorik på vrangen i en ny form for social lyrik, mens Lars Frost i

sine moralsk desillusionerede romaner med stærkt ironisk og sprogkritisk

tvist holdt dommedag over tidens dårskaber. Socialrealismens form par

excellence, kollektivromanen, blev sågar trukket af stalden igen – i uhyre

artistisk og kalkuleret katastrofisk form hos Kristian Bang Foss og Lone

Hørslev, mens Nikolaj Zeuthen har endevendt 00’ernes harmoni- og tryghedssøgende

familieliv. Det hele leveret med den let vrængende, ironiske

grimasse, der om noget har været årtiets litterære figur.

En anden mærkbar tendens i 00’ernes sociale litteratur bestod i den

direkte, ofte let aggressive læserhenvendelse, spillet på virkelige jeg’er

og virkelige du’er, som Julie Sten-Knudsen analyserer i sit bidrag til dette

nummer, der også rummer nye tekster af nogle af de digtere, om hvem

hun skriver, nemlig Maja Lee Langvad og Mette Moestrup. I debuten Find

Holger Danske (2006) benyttede Langvad spørgeskemaet som konceptuel

form til at skrive om egne erfaringer med adoption. Samtidig gav bogen

stemme til en kritik af danskhedsdogmet, der i VKO-årene gjorde det

ekstra vanskeligt at have anden etnisk baggrund end dansk. Mette Moestrup

bruger brevformen som en personlig og dog offentlig henvendelse

fra en absolut levende forfatter i ‘den skandinaviske samtid’, og Rasmus

Graff stiller spørgsmål. Burde et politisk systemskifte medføre udvælgelse

af en ny nationalsang?

Hvor bevæger litteraturen sig hen nu, hvor den borgerlige kulturkamp

har overladt scenen til økonomisk krise og katastrofehåndtering? – Noget

tyder på at vi også nu befinder os midt i en ny vending i litteraturen, dog

uden at denne vending er direkte afledt af den forandrede politiske og sociale

situation. Hos nogle af de nyligt debuterede forfattere som Josefine

Klougart, Olga Ravn, Bjørn Rasmussen m.fl. spores tværtimod tendens er,

der peger væk fra samfundet og indad mod et mere intimt rum, en ny

kropslig sensibilitet og en mindre tidsbunden, fænomenologisk refleksion

over størrelser som identitet, køn, sted og erindring.

Med dette nummer takker Gitte Broeng og Torben Jelsbak af som redaktører

og overlader port-nøglerne til Josefine Klougart, Olga Ravn og Jonas

Rolsted. Generationer går, porten består og vi er her stadigvæk for litteraturens

skyld.

4 5

BlåPort_90_FINAL.indd 4-5 28/03/12 11.03

More magazines by this user
Similar magazines