Vandet sogn trykudgave.indd 1 11-11-2007 12:42 ... - Thisted Museum

Vandet sogn trykudgave.indd 1 11-11-2007 12:42:49

2 


Bogen om 

Øster og Vester 

Vandet 

Forlaget Knakken, 2007 

1 


Bogen om Øster og Vester Vandet 

Udgiver: 

Den lokalhistoriske arbejdsgruppe for Øster og Vester Vandet 

på Forlaget Knakken, 2007. 

Redaktion: 

Gerda Stentoft 

Marie Skaarup 

Søren Hansen 

Ejnar Madsen 

Sats og lay-out: 

Orla Poulsen 

Tryk: 

Dantryk A/S, Hurup Thy 

ISBN 87-88797-92-7 

Arbejdsgruppen takker bidragyderne herunder for den økonomiske 

støtte til udgivelse af bogen: 

Vester Vandet Smedje, v. Jens Kanstrup 

Autokomponenter ApS, v. Bjarne Thorup 

Vester Vandet Menighedsråd 

Øster Vandet Menighedsråd 


Indholdsfortegnelse 

Forord ............................................................................................................................. 5 

Ejendomme i Vester Vandet ........................................................................................... 6 

Folketælling for Vester Vandet 1921 ............................................................................ 98 

Folketælling for Øster Vandet 1921 .......................................................................... 105 

Vester Vandet Kirke ....................................................................................................113 

Medlemmer af Vester Vandet Menighedsråd .............................................................. 106 

Øster Vandet Kirke ......................................................................................................117 

Menighedsrådet i Øster Vandet .................................................................................. 121 

Præster i Øster og Vester Vandet sogne - efter 1536 .................................................. 122 

Degne og skoleholdere i Vester Vandet ...................................................................... 123 

Lærere ved Øster Vandet skole .................................................................................. 130 

Indre Missions Samfund i Vandet ............................................................................ 134 

KFUM og KFUK i Vandet/Skinnerup ....................................................................... 136 

KFUM og K spejderne i Vandet ................................................................................. 137 

Vandet-Skinnerup Borgerforening ............................................................................. 138 

Vandet forsamlingshus ............................................................................................... 139 

Medlemmer af Øster og Vester Vandet Sogneråd ...................................................... 145 

Vester Vandet Brugsforening .................................................................................... 147 

Vandet Andelsmejeri .................................................................................................. 152 

Ejendomme i Øster Vandet ........................................................................................ 156 

3 


4 


Forord 

På opfordring fra flere sider var vi fire ældre 

mennesker, der for ca. fire år siden gik i gang 

med at samle oplysninger og billeder fra Øster 

og Vester Vandet sogne med henblik på udgivelse 

af en bog om disse sogne. Dette arbejde 

var mere omfattende, end vi på forhånd havde 

regnet med. 

Vi har foruden mundtlige bidrag, søgt oplysninger 

i kirkebøger, folketællinger og i tinglysningen, 

ligesom vi for V. Vandets vedkommende 

har kunnet finde oplysninger i nu afdøde 

Knud Mortensens omfattende beskrivelser 

af ejendommene i dette sogn. 

Vi takker for den velvillige hjælp og forståelse, 

vi har mødt både på tinglysningskontoret 

og på det lokalhistoriske arkiv i Thisted. 

Tak til alle der på forskellig vis har ydet 

mundtlige og skriftlige bidrag. Tak til alle der 

har udlånt billeder, som vi har brugt de fleste 

af. 

5 

En stor tak til alle der har ydet sponsorstøtte. 

Tak for den store interesse vi har mødt for 

vort arbejde med bogen. Vi håber ikke, at I bliver 

alt for skuffede, når I ser resultatet. 

De hår jo tåen si tik å fo de hær sammelt 

sammen. 

De var da got vi kam teed, fa vi bløv 

al fo gammel. 

Nøj maes mæed hår vi jo hat, å de hår 

et alti goen li glat. 

Vor evner var val helle et så goe som 

de ku ha væt. 

Vi hår gjoved så got vi kun, men de 

var no slet et så let. 

Med venlig hilsen til alle læsere. 

Gerda Stentoft, 

Marie Skaarup, 

Søren Hansen, 

Ejnar Madsen. 


Ejendomme i Vester Vandet 

Agerholmvej 3. Matr. nr. 12e 

Grunden er 1923 udstykket fra gården Fuglsang, 

Klitmøllervej 55, til Jens Landbo Jensen, der 

havde ejendommen på Egshvilevej 12, som han 

solgte til Andreas Hansen. 

Jens Landbo, som han mest kaldtes, er født i 

Ø. Vandet 1859. Faderen benævnes som tømmermand, 

et håndværk som også Jens Landbo 

beskæftigede sig med. Han var sømand i 

sine unge dage, inden han blev gift med Kirstine 

Marie f. Nielsen, der også var født i Ø. 

Vandet 1859. Ægteparret fik ingen børn. Jens 

Landbo var formand i V.Vandet brugsforening 

1921-1933. Han skænkede elektrisk lys til V. 

Vandet kirke, skønt han ellers gik for at være 

temmelig påholdende med sine penge. Efter 

at have boet i Agerholm i 20 år flyttede Kirstine 

og Jens Landbo 1923 til deres nybyggede 

hus, det nuværende Agerholmvej 3. Kirstine 

døde 1940, og Jens Landbo døde 1944 i en 

alder af 84 år. 

Huset blev derefter solgt til Petrine Georgine 

Bach, der var enke efter smedemester Anders 

Christian Bach, Lien 42. Petrine flyttede 

til Agerholmvej tre sammen med datteren 

Ingeborg, født 1909, og sønnen Peder, født 

1920, der begge var ugifte. Efter Petrines død 

1956 overtog disse to huset, men Ingeborg 

døde allerede året efter i 1957, hvorefter Peder 

blev eneejer af huset. Peder Viggo Bach, 

som var hans fulde navn, var psykisk invalid, 

men tjente dog lidt ved forefaldende arbejde, 

når han havde det godt. Peder døde 1991. Han 

var på et plejehjem i Tåbel ved Vestervig, hvor 

han havde haft ophold et par år. 

Huset på Agerholmvej tre blev 1990 solgt til 

6 

Constance P. Rohr fra Tyskland, der året efter 

solgte det til Ingetraut Vocherodl, der ifølge 

vejviseren 2006 nu hedder Ingetraut Schurk. 

Agerholmvej 4. Agerholm gl. 

præstegård. Matr. nr. 1a 

I denne gård boede præsterne gennem mange 

århundreder frem til 1919, da der byggedes 

en ny bolig for præsten umiddelbart øst for 

V. Vandet kirke. Vedrørende præsterne henvises 

til en artikel i Historisk Årbog for Thy 

og Hanherred år 2002, hvor alle præsterne i 

Øster og Vester Vandet er omtalt. 

Mange af præsterne drev selv landbruget, 

men efterhånden blev det mere almindeligt 

at forpagte gårdens landbrug ud. Den sidste 

Agerholm Præstegård, opført 1822. 


Agerholmvej 4 - Agerholm Præstegråd engang sidst i 1950erne. Stuehuset er fra 1822, men dog ikke længere med 

stråtag. 

forpagter i Agerholm præstegård var Martin 

Christensen, født i Aas 1878 og gift i V. Vandet 

1908 med Maren Kirstine Vutborg, født i 

Tved 1882. De fik 10 børn, der alle er født i 

Agerholm præstegård. De boede i den sydlige 

ende af staldbygningen, men da præstefamilien 

1919 flyttede til deres nye bolig ved kirken, 

overtog forpagterfamilien det store stuehus. 

”Det var en stor festdag” fortæller en af 

deres mange børn senere. Den gamle præstegård 

hørte under embedet indtil 1923, da går- 

7 

den mageskiftedes med Stentoftgård lige syd 

for V, Vandet kirke, nu Kirkedal 3. Det betød, 

at forpagter Martin Christensen med sin familie 

flyttede til Stentoftgård og dennes ejer 

Mourits Thingstrup Mouritsen overtog den 

gl. præstegård i Agerholm. Mourits var som 

nævnt under omtalen af Kirkedal tre født i Ø. 

Vandet 1887. Han var en broder til Alfred Th. 

Mouritsen, der omtales under Egshvilevej 2. 

Deres barndomshjem var Vestergård på Engholmvej 

4. 


Mourits Th. Mouritsen. 

Mourits Th. Mouritsen var gift med Else 

Marie, f. Pedersen, der er født på Gærupgård 

1889. De fik to børn, Anders Thingstrup Mouritsen, 

født 1917, og Elisabeth Friis Nyboe 

Mouritsen, født 1918. Anders døde 1939 ved 

en ulykke, idet han som soldat blev sparket af 

en hest. Elisabeth blev gift med Karl Nielsen. 

(se Lien 15) 1956 solgte Mourits Agerholm gl. 

præstegård til Aage Nielsen og flyttede til Thisted, 

hvor han døde 1977. Else døde 1980. 

Aage Emil Nielsen er født 1920 i Skjoldborg. 

Han blev 1944 gift med Agnes Jensen 

Grud, der er født 1919 i Serup på Thyholm. 

De boede tidligere i Stagstrup, hvor de havde 

en mindre ejendom. De fik otte børn, hvoraf 

kun den yngste er født i Agerholm. Aage 

Nielsen var i et par perioder medlem af menighedsrådet 

i V. Vandet, valgt af Indre Mission, 

ligesom han i mange år var leder af søndagsskolen 

i Vandet. Agnes og Aage bygge- 

8 

de nye avlsbygninger og moderniserede det 

gamle stuehus, der er bygget 1822. Nabogården 

Egshvile blev købt 1979, hvorefter stuehuset 

i denne gård blev lejet ud. 

1987 blev Agerholm gl. præstegård overtaget 

af sønnen Peter Grud Nielsen. Agnes og 

Aage Nielsen flyttede til Thisted, hvor Aage 

døde 2002. 

Peter Nielsen er født 1950 i Stagstrup.1988 

blev han gift med Bodil, der er født 1956 i 

Stagstrup. Hun har en kontoruddannelse og 

har arbejdet for landboforeningen. Ægteparret 

har to børn Maria og Thomas. Bodil og Peter 

har yderlig udvidet bedriften, dels ved køb og 

dels ved leje af jord fra naboejendomme. 

Agerholmvej 5. Matr. nr. 20m 

Denne ejendom er udstykket fra Agerholmgård, 

Agerholmvej 9, der brændte 1945, hvorefter 

den overtoges af Landbrugsministeriet, der oprettede 

tre brug på jorden fra Agerholmgård. 

Agerholmvej 5, der er den sydligste af disse 

ejendomme, blev købt af Anker Hedelund 

Nordensgaard, der kom fra Hvidbjerg på Thyholm. 

Han var gift med Kirsten Jensen Madsen. 

Deres tre børn Henning, Tage og Elith 

er alle født i Hvidbjerg. Anker Nordensgaard 

byggede ejendommen og drev den til sin død 

1995, hvorefter Kirsten fik skøde på ejendommen. 

Efter hendes død 1998 overtog den ældste 

søn Henning Nordensgaard ejendommen. 

Han er født i Hvidbjerg 1941, er ugift og har 

arbejdet for Thisted Kommune. 

Agerholmvej 7. Matr. nr. 20n 

Ejendommen er 1946 udstykket fra Agerholmgård, 

der brændte 1945 og derefter overtaget 

af Landbrugsministeriet, der oprettede tre- 


ug på jorden derfra. Det mellemste af disse 

tre overtoges af Carl Christian Søndergaard 

Andersen, der lod ejendommen opføre. Carl 

Christian er født i Thisted Landsogn 1917. 

Han blev 1946 gift med Karen Margrethe, f. 

Jensen, der er født 1919. Ægteparret fik fire 

børn Inge (se Lien 20), Lars, Jørgen og Birthe. 

Carl Christian har været i bestyrelsen for V. 

Vandet brugsforening, ligesom han i en periode 

var medlem af menighedsrådet i V. Vandet. 

Carl Christian døde 1992, hvorefter Karen 

overtog ejendommen, som hun 1993 solgte 

til naboen Peter Grud Nielsen i Agerholm gl. 

præstegård. Karen flyttede derefter til Thisted 

hvor hun døde 2003. 

Peter Nielsen solgte 1993 bygningerne til 

Bertel Brusgaard Andersen (f. 1963) fra Nors. 

Han er ansat ved vejfirmaet Phøniks og har arbejdet 

i Zambia, og der fandt han sin kone Andrey, 

som er født i Zambia 1981. I ægteskabet 

er der foreløbig 1 barn Renè, født i Zambia 

og døbt 2005 i Nors kirke. 

På grund af arbejdet i udlandet, bor familien 

ikke konstant i ejendommen på Agerholmvej 

7. 

Agerholmvej 9. Agerholmgård. Matr. 

nr. 20a 

Agerholmgård var oprindelig en såkaldt tvillingegård, 

bestående af to tætliggende gårde. 

Den vestligste af disse, der havde matr. nr.19, 

blev 1842 lagt sammen med Vilsbølgård, nu 

Vilsbølvej 7 (se der). 

Den østligste del af Agerholmgård er det 

nuværende Agerholmvej 9, hvis historie kan 

føres helt tilbage til 1599, hvor ejeren ifølge 

en præsteindberetning var Dueholm Kloster 

på Mors. 1683 er ejeren Højris gods, ligele- 

9 

Agerholmgård 1925, Agerholmvej 9. 

des på Mors, og gården er nu delt mellem to 

brødre, sønner af Enevold Christensen, der var 

fæster af Agerholmgård. Det er dog ret forvirrende 

at de begge hedder Poul Enevoldsen. 

Den ældste, der også undertiden kaldes store 

Poul Enevoldsen (o.1617- 1697), overtog fæstet 

af den vestligste del af gården, mens den 

yngste, også kaldet lille Poul Enevoldsen (o. 

1622-1694) overtog fæstet af den østlige del, 

som fik matr. nr. 20. Unge Poul Enevoldsens 

enke Anne Madsdatter fik 1695 fæstebrev fra 

Råstrup gods, der nu var ejer af Agerholmgård. 

1719 udstedte Råstrup gods fæstebrev til 

Bertel Poulsen (o. 1674-1742), søn af ældste 

Poul Enevoldsen. Hans datter Zidsel Bertelsdatter 

(1699-1749) blev 1736 gift med Christen 

Andersen Fuglsang (1709-1761). Han er 

født i Fuglsanggård og fik fæstebrev på Agerholmgård 

1736 fra Råstrup gods. 1749 blev 

han gift anden gang med Maren Andersdatter 

Broe fra Klitmøller, og hun blev gift anden 

gang 1761 med Gregers Jensen (1731-1787) 

fra Tvorup, der fik fæstebrev på gården 1761 

mod at ægte enken. Gregers Jensen blev anden 

gang gift 1776 med Anne Kirstine Larsdatter 

Stentoft (1757-1824), der er født i Ve- 


Agerholmvej 9. Agerholmgård efter genopbygning 1946. 

ster Stentoft, nu Kirkedal 4. Hun blev gift anden 

gang 1787 med Christen Pedersen Møll 

(1749-1800). Han er også født i Fuglsang og 

søn af Peder Andersen Fuglsang og Maren 

Christensdatter Møll. Christen Pedersen Møll 

overtog fæstet under Råstrup, da han blev gift 

med enken efter den forrige fæster Gregers 

Jensen kort efter dennes død 1787. 

Efter syv år som fæster købte Christen Pedersen 

Møll 1794 Agerholmgård af Laurits 

Christian Schiøning til Råstrup og blev således 

den første selvejer af gården. Christen Pedersen 

Møll døde den 23. marts 1800 og den 

27. september samme år giftede enken Anne 

Kirstine Larsdatter Stentoft sig tredje gang 

med Poul Jeppesen Skaarup, som var født på 

Skårupgård 1756. Dette ægteskab blev meget 

kort, idet han døde allerede fire dage efter 

brylluppet, den 1. oktober 1800. Kirkebogen 

fortæller ikke noget om, hvorvidt han var 

dødssyg, da han blev gift, eller om han døde 

pludselig. Anne Kirstine manglede så stadig 

10 

en mand på Agerholmgård, så den 30. maj 

1801 giftede hun sig fjerde gang med Peder 

Larsen fra Jannerup, født o.1753 Han overdrog 

1824 Agerholmgård til sin stedsøn Peder 

Christensen Møll, der er født på gården 1794. 

Han blev 1824 gift med Karen Marie Mouritsdatter, 

født 1797 som datter af Mourits Andreas 

Jensen og Helene Kirstine Christensdatter 

Stentoft i Nebel. 1836 solgte Peder Christensen 

Møll Agerholmgård til Søren Jespersen, 

der er født år 1800 i Ø. Vandet. Han blev gift 

1835 med Maren Pedersdatter fra Skinnerup, 

født 1810. Efter hendes død 1849 blev Søren 

Jespersen samme år gift anden gang med Malene 

Nielsdatter, der er født 1814 i Hunstrup. 

1839 var Søren Jespersen også ejer af matr. nr. 

29, en lille gård ved navn Dalgård, som blev 

nedrevet. Den lå tæt ved Agerholmvej nordøst 

for Agerholmgård. Kort før sin død 1872 

overdrog Søren Jespersen gården til sin søn 

Jesper Sørensen, født 1840. Han blev 1874 

gift med Karen Christensdatter fra Ø. Van- 


det, født o.1846. Der er ikke i kirkebogen fundet 

børn af dette ægtepar. Karen døde 1891 - 

kun 46 år gammel. 1904 solgte Jesper Sørensen 

Agerholmgård til Anders Christian Nielsen 

Bjerregaard. Jesper Sørensen flyttede til 

Rosvang i Sjørring sogn, hvor han døde 1912 

som aftægtsmand. 

Anders Christian Nielsen kom fra Nors, men 

er født i Bjerregård 1871. Han gik under navnet 

”Ung Ajs Bjergård” for ikke at forveksle 

ham med faderen af samme navn. Han var 

gift med Maren Kirstine Madsen, født o.1875. 

De fleste af deres børn er født i Nors, kun den 

yngste er født på Agerholmgård 1905 og fik 

navnet Anders Bjerregård Nielsen, men fik senere 

slettet Nielsen. 

1917 solgte Anders Christian Bjerregaard 

Agerholmgård til Poul Sandgaard Jensen, der 

er født i Agerholm 1881. Han var gift med 

Dorthea Marie Brusgaard, født i Nors 1884. 

Ægteparret boede først i et husmandssted, det 

nuværende Egshvilevej 5, hvor deres datter 

blev født 1907. Hun havde dog en tvillingebroder, 

der døde seks uger gammel. Datteren, 

der var deres eneste barn, fik navnet Anna. 

Hun blev gift med Johannes Bang og flyttede 

til Nors, hvor hun døde efter at have født deres 

første barn. Poul Sandgaard var i en periode 

medlem af menighedsrådet, valgt af Indre 

Mission. Dorthea og Poul Sandgaard solgte 

Agerholmgård 1940 og flyttede i et hus i V. 

Vandet, som på grund af en senere vejregulering 

er nedrevet. Her døde Poul Sandgaard 

1954, hvorefter Dorthea kom på plejehjem i 

Nors, hvor hun døde 1962. 

Den nye ejer af Agerholmgård var Otto 

Nielsen, som solgte den godt to år efter til 

Jens Krabbe og Søren Gade, der var ejendomshandlere. 

De solgte gården 1943 til Mads 

11 

Møller Eriksen, der er født 1897 i Villerup. 

Han var gift med Kirstine Færgegaard, der er 

født 1898 i Hedegårde ved Svankjær. De havde 

fire børn Jørgen (se Vilsbølvej 5), Holger, 

Astrid, og Else. Familien var tilsluttet Indre 

Mission og Mads Eriksen deltog i søndagsskolearbejdet. 

Kristi Himmelfartsdag 1945 brændte udhusene, 

hvorefter Mads Eriksen solgte Agerholmgård 

til Landbrugsministeriet og flyttede 

til Guntoft og senere til Helligsø. Efter hans 

død 1958 flyttede Kirstine til Gettrup, hvor 

hun boede til sin død i 1986. 

Landbrugsministeriet oprettede tre brug på 

jorden fra Agerholmgård, hvoraf hovedparcellen 

med det gamle stuehus fra 1845 blev 

overtaget af Graves Peter Kristian Kristensen, 

født 1920 i Klitmøller. Han blev 1946 gift med 

Gerda Christensen, der er født 1927 i Nors. 

De overtog Agerholmgård 1946 og byggede 

nye udbygninger til den nu reducerede ejendom. 

Gerda døde 1999 efter nogle års svagelighed. 

Ægteparrets eneste barn, Kristian Valdemar 

Frøkjær Kristensen, født 1954, overtog 

ejendommen 2003. Han er gift med Tove 

Damsgaard Larsen, der er født 1960 i Ørum 

på Djursland og opvokset i Snedsted. 

Tove og Kristian byggede ny beboelse øst 

for ejendommen, mens Graves stadig bor i 

det gamle stuehus. Jorden er lejet ud til Peter 

Nielsen i Agerholm gl. præstegård. Kristian 

arbejder på Sydthy Dækcenter, og Tove er rengøringsleder 

på sygehuset i Thisted. Kristian 

havde to børn i sit tidligere ægteskab; Allan, 

født 1982, og Ann, født 1988. Allan døde1997 

som følge af en tragisk gasforgiftning. Tove 

har tre børn fra sit tidligere ægteskab, hvoraf 

kun den yngste Lasse, der er skolesøgende, 

bor hos Tove og Kristian. 

Vandet sogn trykudgave.indd 11 11-11-2007 12:42:55

Det blev en lang historie om Agerholmgård, 

men også en historie, der fortæller noget typisk 

om livet på en sådan gård i gamle dage, 

hvordan den kunne blive i den samme slægt 

i lang tid, når en efterladt ægtefælle ofte ret 

hurtig giftede sig igen. Et fornuftsægteskab, 

som vi ville kalde det, var ofte en god løsning, 

både for gårdens og familiens trivsel. Ja, der er 

også tilfælde, som ovennævnte, hvor en mand 

får fæstebrev på en gård, hvis han vil ægte enken. 

Så lad denne ret detaljerede beretning om 

fæstere og ejere af Agerholmgård stå som et 

eksempel på dette. 

Agerholmvej 17. Nebelhus. Matr. nr. 5c 

Dette hus blev i 1890erne bygget som bolig 

for en opsynsmand i Vilsbøl plantage. 

Beliggenheden er omtrent, hvor Nebelgård 

lå, før den brændte 1892, hvorfor huset også 

fik navnet Nebelhus. Boligen ligger i naturskønne 

omgivelser tæt ved Nors sø. Da huset 

tilhører Staten, kan vi ikke finde den i tinglysningsprotokollerne, 

men ved hjælp af skriftlige 

og mundtlige oplysninger, er det lykkedes 

at finde frem til, hvem der har boet i huset. 

Den første, der omtales som opsynsmand 

på stedet, var Jens Peter Jensen, der var født 

1861 i Voldstrup. Han var gift med Maren Oddershede 

Jakobsen, der er født 1863 i Arup. 

De havde selv efter den tids forhold mange 

børn. I kirkebogen for V. Vandet nævnes 

12 født i tidsrummet 1892-1908, men Gerda 

Bohn Jespersen fortæller i sine erindringer 

om sin far overplantør Bohn Jespersen, 

at de havde i alt 21, hvoraf nogle dog døde 

som små. Omkring 1913 flyttede familien til 

Svinkløv, hvor han blev ansat som opsynsmand. 

De døde i Svinkløv, Jens Peter Jen- 


sen 1936 og Maren allerede 1920. Derefter 

blev Niels Nikolaj Thinggaard opsynsmand 

i Vilsbøl Plantage med bopæl i Nebelhus. 

Han er født 1888 i Sperring og blev 1914 gift 

med Mariane Jensen, der er født 1886 i Slettestrand. 

De fik 1915 tvillingerne Jens Peter 

og Kristian. Året efter fik de datteren Karen 

Marie. De fik vist flere børn, efter de var flyttet 

fra Nebelhus. 

Den næste opsynsmand i Nebelhus blev 

Niels Peter Nielsen. Han var født i Nørhå 1867 

og havde tidligere haft en købmandsforretning 

i Vangså. Hans kone Anna Simonsen var født i 

Sønderhå 1860. Deres børn er alle født i Vangså. 

Anna og Niels Peter flyttede 1926 til Statens 

hus på Søholtvej to (se der). 

Den næste opsynsmand i Nebelhus blev 

Niels Peters svigersøn Christian Bang, der er 

født i Blegehule 1893 og gift 1926 med Ellen 

Nielsen, der er født i Vangså 1901. Christian 

Bang var 1943-1950 medlem af sognerådet 

og var en tid i bestyrelsen for Indre Mission. 

Ellen og Christian fik to børn Tage og Lilli 

(se nr. 6 og 8 på Egshvilevej). Tage fortæller 

i sine barndomserindringer, at der til opsynsmandsboligen 

hørte seks tdr. sæde, som 

de dyrkede. De havde et par køer og et par fedekalve, 

samt et par grise og en hest. De leverede 

ikke mælk til mejeriet, men brugte den 

mælk, der blev til overs fra husholdningen til 

kalve og grise.1963 flyttede Ellen og Christian 

Bang til Egshvilevej 10 (se der). 

Den næste opsynsmand i Nebelhus var Henning 

Hoxer Christensen, der var der fra 1963 

til 1980. I hans tid ændredes titlen til skovløber, 

idet klitvæsenets plantager blev underlagt 

statsskovbruget. Henning Hoxer er født 

1931 i Vang og gift 1953 med Gretha Antonette 

Nielsine Vestergaard Pedersen, der er født 

Vandet sogn trykudgave.indd 12 11-11-2007 12:42:55

Agerholmvej 17, skovløberbolig. 

1935 i Brønderslev. Ægteparret fik seks børn: 

Ulla, Henrik, Metha, Lene, Lars og Susanne. 

Gretha og Henning Hoxer Christensen flyttede 

1980 til Lien 32 (se der). 

1980 blev Karl Gustav Dahlgaard skovløber 

i Nebelhus. Han er født i Ø. Vandet 1953, 

gift 1982 med Aase Lorentsen, der er født i 

Nors 1957. Deres eneste barn Karina er født 

1984. Familien flyttede 1993 fra Nebelhus, 

for at overtage Karl Gustavs fødegård Vestergård, 

der ligger på Engholmvej 4 i Ø. Vandet. 

Karl Gustav arbejder stadig på deltid i 

plantagen. Aase er ansat på kommunekontoret 

i Thisted. 

1993 blev Karsten Bjørnskov Christensen 

ansat som skovløber med bopæl i Nebelhus. 

Han er født i Esbjerg 1955, men opvokset på 

Mors og blev 1976 gift med Ruth Skaarup, 

der er født i Ø. Vandet 1955. Karsten virker 

også som naturvejleder, et arbejde han går meget 

op i. Ruth er ansat som laborant på sygehuset 

i Thisted. Ægteparret har et barn, Karen, 

født 1986. 

Egshvilevej 1. Matr. nr. 12e 

Ejendommen blev 1911 udstykket fra gården 

13 

Fuglsang, Klitmøllervej 55 til Peder Andersen, 

der er født 1873 i Ås, Skjoldborg sogn. 1902 

blev han gift med Ane Cathrine Nielsen, der 

er født i Bjerregård i V. Vandet 1877. Peder 

Andersen var på dette tidspunkt arbejdsmand 

i Vilsbøl plantage og blev så 1911 husmand 

i den ejendom, der fik nr. 1 på Egshvilevej, 

som han lod opføre. Ægteparret fik syv børn, 

hvoraf to døde som små. Peder Andersen var 

en kort tid medlem af bestyrelsen for brugsforeningen, 

og i en periode kørte han mælk til 

Vandet mejeri. Han døde 1944, hvorefter sønnen 

Holger Emil Andersen fik skøde på ejendommen. 

Ane Cathrine døde 1946. 

Holger Andersen er født 1916. han var ugift 

og boede på ejendommen sammen med to 

ugifte søstre indtil sin død 1975. Hans arvinger 

solgte samme år ejendommen til Kristen 

Svanborg Kristoffersen, Klitmøllervej 76, der 

1976 solgte bygningerne til vognmand Søren 

Klim i V. Vandet. Derefter stod ejendommen 

ubeboet i mange år, hvorfor den forfaldt og i 

folkemunde fik navnet Raltenborg. 1997 blev 

ejendommen solgt til Skinnerup Tømrerforretning 

v. Per Sloth, der restaurerede bygningerne 

så godt, at folk nu gav den navneforandring 

til Luksenborg.1999 solgtes ejendommen 

til Inger Jette og Peter Kleine. 

Egshvilevej 2. Nørholm. Matr. nr. 19c. 

Denne gårds jord stammer fra den vestligste 

af de to Agerholmgårde, som 1842 blev lagt 

sammen med Vilsbølgård. Gårdens navn er 

Nørholm, et navn der dog ikke er blevet meget 

brugt. 

1897 solgte Christiane Vestergaard gården 

til Dorthea Marie Nørgaard. Hun er født i Nørhå 

1855 og var enke efter Jens Poulsen Nør- 


gaard på Engholm, som døde 1895 (se Engholmvej 

8). 

Dorthea Marie Nørgaard havde mange børn, 

hvoraf flere var ukonfirmerede da hun overtog 

gården på Egshvilevej 2. Hendes søn Lars 

Christian Nørgaard, der er født på Engholm 

1886, overtog Nørholm efter moderen og lagde 

den sammen med naboejendommen matr. 

nr. 20b, som han i forvejen ejede. 

Dorthea Nørgaard døde 1909 i en alder af 53 

år. Lars Christian Nørgaard blev 1912 gift med 

Nikoline Dorthea Svanborg fra nabogården, 

Klitmøllervej 76, hvor hun er født 1891. De 

fik to børn, mens de boede i Nørholm, Erna og 

Herman. Efter at de var flyttet fra sognet, fik 

de datteren Gudrun. Lars Christian døde 1938 

i Tved, og Dorthea døde 1951. Begge er begravet 

i V. Vandet. 1916 købte Peder Bach Vilsbøl 

ejendommen på Egshvilevej 2. Han er født på 

Vilsbølgård 1876 og blev 1901 gift med Villadsmine 

Marie Nielsen, der er født på Bjerregård 

1875. Hun døde 1908, 32 år gammel. 

Peder Bach Vilsbøl giftede sig igen1918 med 

Karen Bjerregaard, der var en søster til hans 

første kone. Hun er født i Bjerregård 1870. I 

første ægteskab var der to børn, nemlig Jeppe 

Christensen Vilsbøl, født 1902 (se Egshvilevej 

3) og Johanne Birgitte Vilsbøl født 1906. 

P. Bach, som han mest kaldtes, har været medlem 

af sognerådet og menighedsrådet. 1941 

overdrog Karen og P. Bach Nørholm til datteren 

Johanne og svigersønnen Alfred Marinus 

Thingstrup Mouritzen. Karen og P. Bach 

fik 1943 bygget huset på Egshvilevej 4, hvor 

hun døde 1953 - og han 1954. 

Alfred Marinus Thingstrup Mouritzen er 

født i Ø. Vandet 1900 og blev 1939 gift med 

Johanne Birgitte Vilsbøl. De boede i et par år 

i hans fødegård, Vestergård på Engholmvej 

14 

4, inden de 1941 overtog Nørholm. De fik tre 

børn Anders, Karen Marie og Birthe. Johanne 

var en del år medlem af V. Vandet menighedsråd. 

Deres yngste datter Birthe Lizzie Vilsbøl 

Mouritzen, født 1947, blev 1971 gift med Kristian 

Thomsen fra Hundborg, født 1946. De 

overtog 1971 Nørholm efter Johanne og Alfred 

Mouritzen, der flyttede til Thisted, hvor 

Alfred døde 1981 og Johanne 1995. Kristian 

Thomsen har arbejdet ved fiskeindustrien i 

Hanstholm. Birthe har været på kontor i V. 

Vandet Grovvareforening og hos DLG i Stagstrup. 

Hun har været medlem af menighedsrådet 

i V. Vandet og dets kasserer. Ægteparret 

har tre børn Ole, Hanne og Gitte. 

Egshvilevej 3. Lynghøjgård. Matr. nr. 9d 

Lynghøjgårds bygninger blev opført o. 1880, 

til dels af materialer fra Øster Stentoft, som 

blev nedrevet. 

Ejeren på dette tidspunkt var Christen Pedersen 

Bach, der er født i Ø. Vandet 1845 og 

1874 blev gift med Inger Christensdatter Vilsbøl, 

der er født på Vilsbølgård 1844. Hun døde 

1903, hvorefter Christen Pedersen Bach var 

enkemand til sin død 1921. De fik iflg. kirkebogen 

seks børn, hvoraf nogle døde som børn. 

1921 solgte arvingerne efter Christen Pedersen 

Bach Lynghøjgård til Niels Chr. Sørensen. 

Efter hans død overtog hans kone Inger Marie 

Sørensen gården, som hun med hjælp fra sin 

broder Lars Skaarup drev til 1942, hvor hun 

solgte den til Jeppe Christensen Vilsbøl, der 

er født i V. Vandet 1902 (se Egshvilevej 2). 

Han blev 1926 gift med Helga Olivia Thomsen, 

der er født 1903 på Fyn, men opvokset 

som plejebarn hos Ingeborg og Nicolai Vils- 


øl i Vilsbølgård. Helga og Jeppe Vilsbøl var 

før 1942 præstegårdsforpagtere i Skjoldborg, 

hvor deres 4 børn alle er født. Det er Marie, (se 

Skårupgårdsvej 7), Edith, der bor i Aalborg, 

Rosa (se Egshvilevej 5) og Thomas. Helga og 

Jeppe opførte nye avlsbygninger og stuehus. 

Helga døde 1987, og Jeppe døde 1989. Allerede 

1973 havde de overdraget Lynghøjgård 

til deres søn Thomas Christensen Vilsbøl, der 

er født 1932 i Skjoldborg. 

Egshvilevej 4. Matr. nr. 19n 

Dette hus blev bygget på en grund, der 1943 

blev udstykket til Peder Bach Vilsbøl fra 

Egshvilevej 2, som han tidligere var ejer af, 

men nu var overtaget af hans datter Johanne 

og svigersønnen Alfred Mouritzen (se der). 

Peder Bach Vilsbøl der i daglig tale gik under 

navnet P. Bak lod huset opføre og boede der 

sammen med sin kone Karen Bjerregaard til 

deres død, henholdsvis 1954 og 1953. 

Efter deres død blev huset af arvingerne 

1955 solgt til Anders Nikolaj Skriver, der boede 

der i ca. 10 år. Efter hans død blev huset 

1965 solgt til Hans Rolighed, der 1966 

solgte det til Gunnar Bach Jørgensen, der er 

født 1943 i Dollerup i Sjørring sogn. Han 

blev 1965 gift med Erna Skovsgaard Pedersen, 

født 1944 i Kettrup. Gunnar arbejdede 

gennem mange år på Søholt Savværk. Erna 

har været køkkenleder på Skive kommunes 

lejrskole i V. Vandet. Ægteparret har tre børn: 

Gitte Lene og Jan. 

Egshvilevej 5. Matr. nr. 21c 

Denne ejendoms historie kan føres tilbage 

til matriklerne 1664 og 1688. Den har i fle- 

15 

re perioder hørt sammen med nabogården 

Egshvile, der har hørt under Nebel, og herfra 

blev ejendommen, der fik matr. nr. 21c 

i sin tid udstykket. 1772 solgte Petronelle 

Søltoft på Nebel stedet til Råstrup gods med 

Christen Nielsen Frost som fæster. 1779 fik 

Kynde Jensen Overby fæstebrev på stedet 

under Råstrup gods. Kynde Jensen Overby 

(o.1733-1825) var skrædder, og ifølge fæstebrevet 

var han fritaget for hoveriarbejde mod 

at udføre skrædderarbejde for godsejeren. Han 

blev senere den første selvejer af stedet, der 

benævnes som et boelssted, d.v.s. lidt større 

end et husmandssted. 1794 blev stedet solgt til 

Mads Pedersen Gammelby, der er født o. 1774 

som søn af Peder Madsen i Gammelby På et 

kort over en del af V. Vandet sogn opmålt o. 

1800, står ” Mads Gammelbyes Mark” på den 

parcel, der på matr. kortet fik nr. 21c. Mads 

Gammelbye og hans kone boede i ejendommen 

nogle få år omkring 1795, idet de ifølge 

kirkebogen 1795 fik en dødfødt søn og 1796 

en datter, der fik navnet Mariane, men snart 

derefter må de være flyttet fra sognet. Huset, 

der var gammelt, blev nedrevet o.1800 og jorden 

lagt under Egshvile, hvorfra det senere atter 

udskiltes. 

I et gavebrev fra Nikolaj Søltoft til Niels Andersen 

Bak på et stykke jord, der benævnes 

som Mads Gammelbyes mark af 12 tdr. bygsædeland 

og et klitskifte, der først tages i besiddelse 

ved giverens død. 1866 er der en påtegning 

af gavebrevet, hvorved Nikolaj Søltofts 

enke erkender, at det til Niels Bak skænkede 

er udstykket og overdraget til ham. 

Niels Andersen Bach (som navnet undertiden 

staves) er født 1821 i Sundby på Mors 

blev 1855 gift med Johanna Kathrine Christensen 

Svane, der er født 1831 i Mollerup. 


Det fortælles, at Niels Bach var drikfældig 

og en bespotter. Da han 1868 havde en dårlig 

avl, holdt han et neg op mod himmelen, 

og spurgte Vorherre, om det var meningen, 

at han skulle føde sine børn med ærtehalm, 

hvor sand den historie er, skal vi ikke dømme 

i, men sandt er det, at ifølge kirkebogen 

døde fire af deres børn samme år af en ondartet 

halssyge, og kun to af deres otte børn nåede 

voksenalderen. 

1906 solgte Niels Andersen Bach ejendommen 

til Poul Sandgaard Jensen og flyttede til 

Øster Jølby. 

Poul Sandgaard Jensen er født 1881 i Ø. 

Vandet som søn af Anders Jensen og Else Jensen. 

Poul Sandgaard, som han mest kaldtes, 

blev gift med Dorthea Marie Brusgaard, der er 

født 1884 i Nors. Ægteparret fik datteren Anna 

født 1907. Familien flyttede 1917 til Agerholmgård, 

Agerholmvej 9. 

Det var Agner Jacobsen, der er født i Agerholm 

1892 som søn af Jens Jacobsen og Maren 

Ovesen Nielsen (se Egshvilevej 11). Agner 

drev ejendommen og boede der sammen 

med sin tre år yngre søster Othilie, der også 

var ugift. 

Deres forældre boede hos dem til deres død. 

Agner Jacobsen købte 1923 parcellen matr. nr. 

11 af Mourits Thingstrup Mouritsen i Agerholm 

gl. præstegård. 

Agner Jacobsen solgte ejendommen 1947 

og flyttede til Skinnerup. 

Den næste og nuværende ejer af Egshvilevej 

er Søren Thingstrup Hansen, født 1924, søn 

af Hedvig og Andreas Hansen (se Egshvilevej 

12). Søren Hansen blev gift 1952 med Rosa 

Christensen Vilsbøll, der er født 1930 i Skjoldborg, 

som datter af Helga og Jeppe Christensen 

Vilsbøl, der 1942 flyttede til Lynghøjgård, 

16 

Egshvilevej 3, (se der). 

Rosa og Søren fik to børn: Ingelise, født 

1956, og Hanne Dorthe, født 1962. Ingelise 

er gift med Vagn Kristiansen. De har fire børn: 

Susanne, Lars, Charlotte og Andreas. Hanne 

Dorthe er gift med Jan Larsen, de har børnene 

Pernille, Nikoline, Jonas og Jeppe. Denne 

familie bor nu på Egshvilevej 12 (se der). 

Søren Hansen har været medlem af menighedsrådet 

1961-1973 og igen 1984-1996. Han 

var i en lang årrække ansat ved postvæsenet, 

hvor han havde ruter i Vandet, Sjørring og 

Nors. Rosa blev også ansat ved postvæsenet, 

da hun fik et job på brevsamlingsstedet i den 

gamle stationsbygning i Nors. 

Egshvilevej 6. Matr. nr. 19s 

Denne grund er ligesom nabogrunden 

Egshvilevej 4 udstykket af Alfred Th. Mouritzen. 

Grunden udstykkedes 1962 til arbejdsmand 

Henning Hofmann Sørensen. Han er født 1921 

og blev 1957 gift med Klara Dorthea Sloth, der 

er født 1937. 

Henning Hofmann Sørensen var i en kortere 

periode ansat som ringer og graver ved V. Vandet 

kirke. Familien flyttede til København og 

solgte 1964 huset til Arthur Nielsen, der er født 

1927 i Hjorthede øst for Viborg. 1953 blev han 

gift med Lilli Bang, der er født 1930 i V. Vandet 

(se Agerholmvej 17). Lilli og Arthur bosatte 

sig på Arthurs hjemegn, hvor de havde en landbrugsejendom. 

Her blev deres tre børn Preben, 

Ebba og Tove født. Lilli døde 1963, kun 33 år 

gammel. Arthur solgte sin ejendom og flyttede 

med sine børn til Egshvilevej 6, hvor de blev 

nabo til Athurs svoger Tage Bang på Egshvilevej 

8. Arthur ernærede sig herefter som arbejdsmand 

indtil pensionsalderen. Han døde 2003 og 


huset blev solgt til Vanja Milakovic og Kennert 

Hansen. 

Egshvilevej 7. Nebelgård. Matr. nr. 5a 

Nebel var oprindelig en såkaldt adelig sædegård, 

hvis historie kan føres tilbage til det 14. 

århundrede. På grund af sandflugten, der gennem 

århundrede hærgede disse egne, er gården 

flyttet flere gange. 

Her vil vi nøjes med, at følge den på dens 

nuværende adresse. Den lå tidligere hvor nu 

skovløberboligen, kaldet Nebelhus, Agerholmvej 

17 ligger. 

Gården brændte fredag den 1. april 1892, 

hvorom der berettes i Thisted Amts Avis og 

Thisted Amts Tidende. Ifølge disse beretninger, 

var ejeren Mads Østergaard på vej hjem 

fra Thisted, da han af sine folk fik underretning 

om, at gården brændte. Besætningen, der 

bestod af 30 kreaturer, seks heste og 70 får, 

blev reddet med undtagelse af en kvie, der 

måtte slagtes på grund af beskadigelse. Derimod 

brændte næsten alt indbo. Ilden formodes 

opstået ved at en skorstensbrand i den stærke 

blæst bredte sig til stråtaget, hvorefter næsten 

hele gården var nedbrændt på mindre end en 

halv time. Bygningerne var forsikret i Thisted 

Amts Brandforsikring for 6000 kr. og løsøret 

for ca. 1500 kr. 

Efter branden blev en stor del af gårdens 

jord solgt til Klitvæsenet, der plantede det til 

som en del af Vilsbøl Plantage. Mads Østergaard 

flyttede derefter gården længere mod øst 

til dens nuværende beliggenhed på Egshvilevej 

7. Det fortælles, at en del kampesten og 

norsk tømmer fra den gamle lade blev brugt 

ved opførelsen af den nye lade. Ifølge folketællingen 

1890 var Mads Christian Larsen 

17 

Østergaard født på Jegindø o. 1915, hans kone 

Else Marie Christensen var født o. 1828 i Lødderup. 

Folketællingen nævner også en datter, 

der er født o. 1863 i V. Assels. Så familien 

kom fra Mors, da de 1887 købte Nebelgård, 

og de flyttede tilbage dertil. 

Mads Østergaard solgte1898 Nebelgård 

til Mads Chr. Jensen fra Skinnerup, der kun 

havde gården i et par år, og det fik han nok 

ikke meget ud af. Martin Post (se Klitmøllervej 

53), der var godt kendt med alle beboerne 

på sin postrute, har til Krogh-Jensen fortalt 

lidt om de seneste ejere af Nebel. Mads Chr. 

Jensen, der også gik under navnet Mads Tuesen, 

skulle ifølge Martin Post have udtalt, at 

udbyttet af gården var så ringe at, ”Der ku et 

blyv te en nyk kaskjet”. 

I året 1900 mageskiftede Mads Chr. Jensen 

gården Nebel med matr. nr. 10f i Skinnerup, 

der ejedes af Jacob Poulsen, der således blev 

den næste ejer af Nebelgård. Han er født 1859 

i Skinnerup. 1902 giftede han sig med sin husholder 

Maren Kirstine Nielsen, der er født i 

Bedsted 1869. Ægteskabet blev ikke langt, 

idet Jacob Poulsen døde af tuberkulose allerede 

året efter i en alder af 43 år. Hans enke 

overtog gården og giftede sig 1904 med Christen 

Thomsen, der ifølge Martin Post var en 

stor og kraftig mand Han er født 1881 i Pugdal 

i Ræhr sogn. Dette ægtepar fik tre børn: 

Jacob, født 1905, Kresten, født 1907 og Niels, 

født 1909. Maren og Christen Thomsen solgte 

Nebelgård 1918 og flyttede til Nors Havreland. 

Det var Christian Langgaard Pedersen fra 

Hinding, der 1918 købte gården for 42.500 

kr. Han er født 1876, og var gift med Jensine 

Kirstine Andersen, der er født 1883 i Skinnerup. 

I folketællingen 1921 nævnes famili- 


en med deres fem børn: Imanuel, født 1904, 

Peter, født 1906, Johannes, født 1912, Anna 

Elisabeth, født 1917 og Jens, født 1919. De 

to ældste er født i Skinnerup, de to næste i 

Nors og den sidste i Agerholm. Desuden nævnes 

et par aftægtsfolk på gården, Kristian og 

Anna Elisabeth Andersen, som sikkert er konens 

forældre. Endelig nævnes tjenestepigen 

Mathilde Jakobsen. 

1925 blev Nebelgård købt af Anders Svanborg 

Hundahl, der er født i Sennels år 1900. 

Han solgte gården 1927. Han blev 1930 gift 

med Johanna Kathrine Hansen, der er født 

1903 i Skårup i Sjørring sogn. De fik to børn: 

Petra, der døde, og Egon Svanborg Hundahl, 

der blev købmand i Skalborg 

Det var en mand ved navn Gregers Carl Eiler 

Gregersen, der 1927 købte Nebelgård. Han 

udvandrede 1928 til Canada. Ifølge udvandrepapirerne 

var han da 31 år og gift med Mette 

Kirstine Elise Gregersen, der var 28 år, så de 

må være født henholdsvis o. 1897 og 1900. 

Der er, som det fremgår af ovenstående, 

mange forskellige, der har været ejere af Nebelgård, 

siden den brændte og blev genopbygget 

1892, og mange af dem har nok ligesom 

førnævnte Mads Tuesen haft problemer 

med økonomien, hvilket også var tilfældet 

med sidstnævnte ejer. 

1928 fik Jens Larsen fogedudlægsskøde 

på Nebelgård. Han er født 1879 i Harring og 

gift med Kirstine Marie Josepsen, der er født 

1881 i Lyngs. Da Marie og Jens Larsen overtog 

Nebelgård var der 40 tdr. land opdyrket 

jord. Ejendomsskylden var 31.000 og grundskylden 

13.100. Besætningen bestod af to heste, 

10 køer, 15 ungkvæg, 12 svin og tre får. 

Der var fire børn i ægteskabet: Nicolaj, Mejner, 

Marius og Oluf, der alle er født før fami- 

18 

lien kom til Nebelgård. Oluf døde i en meget 

ung alder. Marie og Jens Larsen havde foruden 

de nævnte fire børn nogle forældreløse plejebørn 

fra den nærmeste familie. De var fra to 

familier. I den første var der en pige ved navn 

Marie, i den anden familie var der fem børn, 

men de to ældste, Harald og Henry var konfirmerede 

og havde pladser, mens de tre yngste 

Metha, Anna og Vagn, med efternavnet 

Dahlgaard, fik ophold på Nebelgård og gik i 

Vester Vandet Skole. 

Marie og Jens Larsen var tilsluttet Baptistmenigheden 

i Thisted. Han var en tid medlem 

af bestyrelsen for Vandet Andelsmejeri, 

ellers gik de mest op i driften af gården, som 

de drev i næsten 20 år, inden den 1947 blev 

solgt til Statens Klitvæsen, som tilplantede en 

del af jorden. Marie døde 1946 og Jens Larsen 

døde 1947. De døde begge på Nebelgård, 

men blev begravet i Thisted. 

Ovennævnte søn af Marie og Jens Larsen, 

Marius Mikael Larsen blev forpagter af Nebelgård, 

efter at den var solgt til staten. Han er 

født i Nørhå 1912 og blev 1947 gift med Else 

Irene Frydendal, der er født i Vind 1922. De 

fik to børn: Erna, født 1950 og Osvald, født 

1952. Familien flyttede til Snedsted 1953 og 

senere til Hvidbjerg på Thyholm, hvor Marius 

døde 1996. 

1953 blev forpagtningen af Nebelgård overtaget 

af Johannes Jensen, kaldet Johannes 

Rimme, der kom fra Rimmerhus, Egshvilevej 

17, hvor han var født og senere overtog 

efter forældrene. (Se der). 

1975 blev udbygningerne nedrevet og stuehuset 

benyttes nu som bolig for ansatte ved 

Statens Klitvæsen, der nu hedder Skov og Naturstyrelsen. 


Lidt om det gamle Nebel 

Som omtalt tidligere var Nebel oprindelig en 

adelig sædegård, hvis historie kan føres tilbage 

til det 14. århundrede, idet den nævnes 

allerede 1340. På dette tidspunkt lå gården et 

par km. vest for dens nuværende beliggenhed. 

For at markere stedet, blev der 1966 rejst en 

sten med følgende indskrift: 

”Her lå den gamle adelige Sædegaard NE- 

BEL”. 

100-200 meter nord for stenen findes endnu 

rester fra gården, bl.a. nogle store sten. Det 

forlyder i øvrigt, at museet i Thisted, her i 

sommeren 2007, har planer om en undersøgelse 

af tomten, så det bliver spændende at se, 

hvad det vil bringe for dagens lys. 

Knud Mortensen, der har beskæftiget sig 

meget med lokalhistorie, har skrevet en udførlig 

beretning om Nebel og dens 37 ejere 

fra 1340 og op til i dag, hvoraf de 10 seneste 

er omtalt her. 

Knud Mortensens oplysninger om Nebel, 

der findes på lokalhistorisk arkiv i Thisted, 

fylder ca. 250 A4 sider. Da dette omfattende 

materiale kunne fylde en hel bog, vil vi her nøjes 

med at nævne ejernes navne med de relevante 

årstal, som ifølge Knud Mortensen er: 

Strange Ebbesen, nævnes 1340 og 1360 

Ebbe Strangesen, nævnes 1365 og 1367. 

Ratlov Friis, nævnes 1334. 

Johan Friis, nævnes 1370. 

Ratlov Friis, død 1463. 

Godske Friis, 1414-1495. 

Morten Krabbe, død 1483. 

Mikkel Krabbe. 

Kjeld Krabbe, død 1550. 

Niels Kjeldsen Krabbe, død 1626. 

19 

Gunde Lange, 1576-1652. 

Niels Harbou, død 1649. 

Johan Addesen von Buchfeldt. 

Michel Michelsen Langballe, 1642-1711. 

Berthel Michelsen Langballe, 1672-1744. 

Hans Nicolai Bertelsen Langballe, 1722-1775. 

Peder Knudsen Riiber, 1707-1765. 

Petronelle Kirstine Christensdatter Søltoft, 

1715-1790. 

Johannes Christensen Søltoft, 1727-1796. 

Jens Christensen Dige Søegaard, 1747-1817. 

Peder Nielsen Skaarup, født 1759. 

Mourits Andreas Jensen, 1759-1822. 

Christen Mouritsen Steentoft, 1791-1864. 

Mourits Andreas Nebel, 1833-1881. 

Christen Steentoft Nebel, 1839-1879. 

Jens Christian Steentoft Nebel, født 1837. 

Niels Christian Nielsen Vigh, født 1850. 

Mads Christian Larsen Østergaard, der overtog 

Nebel 1887, og de efterfølgende ejere af 

gården, er omtalt i ovenstående beretning. 

Egshvilevej 8. Matr. nr. 20c 

Denne ejendom blev af Søren Jespersen i 

Agerholmgård 1858 udstykket til Salmon 

Peitersen, født i Thorsted o. 1823. Han var 

gift med Maren Kirstine Sørensdatter, født 

i Snedsted o. 1826. De solgte ejendommen 

1862 til Anders Christian Andersen, der er 

født i Thorsted 1827. Han var gift med Helene 

Kirstine Christensen, der er født på Nebel 

1827. De solgte 1876 husmandsstedet til hendes 

broder Mourits Andreas Nebel, der er født 

på Nebel 1833, som han ejede 1862-1876. Han 

var gift med Mariane Madsen Holme, der er 

født i Ø. Vandet 1836. Mourits Andreas Nebel 

døde 1881. Mariane døde 1904. De havde fire 

børn, deriblandt Mads Jespersen Nebel, som 


overtog ejendommen efter moderens død. Mads 

Nebel, som han mest kaldtes, var født 1867 og 

blev gift med Martine Bertelsen, der er født i 

Nors 1867. De fik ingen børn. Mads Nebel drev 

landbruget og gik lidt på dagleje hos gårdmændene. 

Martine var syerske og supplerede indtægten 

ved at sy for folk. Hun var af den gamle skole, 

når hun tog mål til tøjet, benyttede hun ikke 

et centimetermål, men klippede med sin store 

skræddersaks forskellige hak i en dertil indrettet 

papirstrimmel af fornøden længde. Hun syede 

ofte børnetøj, og vi børn blev altid trakteret 

med vandkakao og småkager, når vi kom for at 

få taget mål til eller prøve tøjet. 

De sluttede sig til Indre Missions samfundet, 

og der blev holdt samtalemøder i hjemmet, men 

Mads Nebel ledede ikke selv mødet, som det ellers 

var almindelig de fleste andre steder. I mange 

år boede Martines ugifte søster Thobine hos 

dem. Mads Nebel døde 1950. Martine fik ophold 

hos nogle slægtninge i Ø. Vandet, hvor hun 

døde 1954. 

1952 købte Tage Bang husmandsstedet på 

Egshvilevej 8 og startede et gartneri på ejendommen. 

Tage Bang er født 1927 i Nebelhus, 

hvor hans fader Christian Bang var opsynsmand 

i Vilsbøl plantage. Tage Bang blev 1962 

gift med Martha Nielsen, der er født i Aalborg 

1929. 

De fik to børn, Hanne og Lene, der er tvillinger, 

født 1963. Martha og Tage Bang solgte 

gartneriet 1965 og flyttede til Nors, hvor Tage 

fik arbejde i et gartneri og senere i Tved plantage. 

Tage døde 2003. 

Det var Uffe Kappel, der købte gartneriet og 

drev det videre. Han er født 1942 og blev 1965 

gift med Venche Anita Hansen, der er født 1948 

i Norge. Ægteparret har fire børn: Lise, Kirsten, 

Morten og Thor. 

20 

Egshvilevej 9. Egshvile. Matr. nr. 21b 

Denne gård kaldtes i ældre tid for ” Gården 

østen præstegården”. I 1500-tallet tilhørte 

gården Krabbeslægten på Nebel. 1599 

var fæsteren Terkild Andersen, der efterfulgtes 

af Anders Terkildsen og hans enke 

Kirsten Jespersdatter, der nævnes 1664. På 

grund af sandflugt blev gårdens hartkorn nedsat 

til 2-0-0-0. I 1698 ejedes gården af Peder 

Bendixen i Vandetgård, og fæsteren var 

Jesper Christensen og efter hans død 1687 

Jens Christensen. Ifølge matriklen 1710-20 

var ejeren nu provst Peder Roelsen, der var 

sognets præst og boede i Agerholm præstegård. 

Han var gift med Gedske Michelsdatter 

Langballe fra Nebel, der blev ejer af gården 

efter præstens død 1730. Fæsteren af gården 

”østen præstegården” var ovennævnte Jens 

Christensen, der blev efterfulgt af Christen 

Christensen Iversen (1699-1780). 

Efter Gedske Michelsdatter Langballes 

død 1735, blev gården igen overtaget af Nebel 

gods, der ejede den til 1773, da Petronelle 

Søltoft, enke efter præsten Peder Knudsen Riber, 

solgte den til Christen Christensen Smed 

og Laurits Pedersen Stentoft i V. Vandet. Fæsteren 

var stadig Christen Christensen Iversen. 

1805 ejedes gården af mad. Tøfting i Diernis, 

men blev overtaget af præsten i Agerholm 

præstegård Nicolai Eeg, der var gift med 

Ane Birgithe Schuemann, som var en søsterdatter 

til Petronelle Søltoft. Så man kunne næsten 

sige, at med hensyn til gårdens ejere og 

ejernes familieskab hænger det hele sammen 

som ærtehalm, for nu at bruge en gammel talemåde. 

Nicolai Eeg byggede gården og gav den 

navnet Eegshvile, han havde måske tænkt på 


at nyde sit otium der, men kom vist aldrig 

til at bo der, men efter hans død 1819 flyttede 

hans enke Ane Birgithe Schuemann dertil, 

hvor hun døde 1826. 

Egshvile blev derefter overtaget af Nicolai 

Eeg Sølfoft. Han er født 1798 som søn af sognepræst 

til Veirslev og Blidstrup J. C. Søltoft 

og hustru Cathrine Høier. 

Nicolai Eeg Søltoft blev 1832 gift med Maren 

Christensdatter Stentoft, født 1811 i V. 

Vandet. Hun døde allerede 1834. Efter at Nicolai 

Søltoft havde været enkemand i 23 år, 

giftede han sig anden gang 1857 med den 29 

år yngre Dorthea Pedersdatter Kløvborg, der 

er født 1826 i Klitmøller. I det første ægteskab 

fødtes 1833 en pige, der døde 1835. I det andet 

ægteskab fødtes der i årene 1858-1865 en 

søn og tre døtre. 

Nicolai Søltoft døde 1865, hvorefter hans 

enke overtog gården, hvor hun sad tilbage med 

fire børn, hvor den ældste var syv år. I folketællingen 

1880 finder vi på Eegshvile følgende 

personer: Dorthea Pedersen Kløvborg, 53 år, 

enke. – Jørgen Peter Søltoft, 21 år, søn og bestyrer 

for moderen. - Ane Birgitte Søltoft, 18 

år, datter. - Nikoline Eg, 14 år, datter. - Peder 

Rysgaard Christoffersen, 22 år, tjenestekarl. - 

Peter Jensen Dige, 14 år, tjenestedreng. 

Dorthea Pedersdatter Kløvborg døde i Thisted 

1903. 

O. 1886 købte Anders Thingstrup gården 

Eegshvile. Han er født 1858 på gården Ny 

Tøfting i Ø. Vandet, som søn af Christian 

Thingstrup og Hedevig Sørensen Knattrup 

Anders Thingstrup blev 1886 gift med Christiane 

Pedersen Bach, der er født 1855, som 

datter af Peder Christensen Bach og Michaeline 

Michelsdatter i Stentoftgård. 

Christiane og Anders Thingstrup fik seks 

21 

børn: Kristian, f. 1886, Nicoline, f. 1888, 

Peder Bak, f. 1889, Holger, f. 1891, Peder 

Kudsk, f. 1894, og Anders, f. 1897. 

Anders Thingstrup døde allerede 1910 kun 

51 år gammel, hvorefter Christiane overtog 

gården, som hun drev med hjælp fra børnene. 

Hun var 75 år, da hun døde 1930. 

Derefter overtog sønnerne Kristian og Anders, 

samt datteren Nicoline Eegshvile, som 

de drev i fællesskab. 1942 døde Nicoline 54 

år gammel. Efter Nicolines død, blev det nødvendig 

med fremmed hjælp i husholdningen 

for brødrene Kristian og Anders. Her blev de 

godt hjulpet af Mary Jeppesen, der blev deres 

trofaste medhjælp og husholder til de begge 

døde 1974. 

Kristian Thingstrup blev 1938 udnævnt til 

sognefoged i V. Vandet sogn, der også omfattede 

Klitmøller. Det var en stilling, der krævede 

meget af hans tid, da han ofte, foruden kontorarbejdet, 

måtte cykle til Klitmøller i embeds 

medfør. 

Brødrene Thingstrup, som de blev kaldt, 

drev gården på mønsterværdig vis. I deres 

velmagtsdage var alt både ude og inde, dyr 

og markarbejde i fineste orden. Kornhøsten 

foregik dengang med selvbinder. Når kornet 

var høstet, skulle det stå i 14 dage til tre uger, 

inden det kunne køres ind, det var for at undgå 

selvantændelse. Det kunne også hænde i et 

vådt efterår, at kornet først kom i hus, når frosten 

indfandt sig ved juletid. Da de blev ældre, 

kneb det nok lidt at leve op til disse høje 

ambitioner, da de samtidig var ret konservative 

i deres livsindstilling. 

Under krigen lagde den tyske værnemagt beslag 

på den sydlige del af ejendommens jord, 

hvor der på det højtliggende område blev opført 

bunkers og barakker til mandskabet m. v. 


Der findes stadig rester af dette anlæg. 

Som nævnt døde de to Thingstrup brødre 

Kristian og Anders begge i 1974. Det skete 

ret pludselig og under tragiske omstændigheder. 

Den 30. juni var Anders ude i marken 

ca. 1 km. fra gården, da han pludselig opdagede, 

at der var ild i en halmstak vest for gården. 

Til trods for sin høje alder løb han hjem, 

men kort tid efter blev han syg og døde, inden 

han kom på sygehuset. 

Det var et hårdt slag for broderen Kristian, 

et slag han aldrig kom over. Han døde samme 

år den 12. september, uden nogen påviselig 

legemlig sygdom. 

Ifølge testamente arvede deres husholder 

ovennævnte Mary Dahl Jeppesen gården Egshvile. 

Hun lejede jorden ud til Aage Nielsen i 

nabogården Agerholm gl. præstegård. 

Mary Jeppesen er født 1918 i Ræhr. Omkring 

1978 flyttede hun til Nors, hvor hun senere 

blev gift med Sigurd Balle. 

1979 købte Aage Nielsen Eegshvile, som 

han 1995 overdrog til sønnen Peter Grud Nielsen, 

der nu var ejer af Agerholm gl. præstegård. 

Elisabeth og Christian Grubbe Overgaard 

lejede i en del år stuehuset 

Bygningerne blev 2003 solgt til Henriette 

Pedersen og Klaus Sørensen. 

Egshvilevej 10. Matr. nr. 20p 

Grunden til dette hus blev 1963 udstykket 

af Tage Bang Egshvilevej 8 til hans fader 

Christian Bang, der lod huset opføre. Christian 

Bang boede tidligere i Nebelhus Agerholmvej 

17 (se der). 

Da huset på Egshvilevej 10 stod klart, flyttede 

Ellen og Christian Bang dertil. Christian 

22 

døde 1968 efter nogle års svagelighed. Ellen 

døde pludselig nytårsaften 1969. 

Huset blev 1970 solgt til vognmand Søren 

Klim, der lejede det ud. 

1998 blev det solgt til Helge Nejmann Laursen, 

der tidligere boede på Lien 34 (se der). 

Han boede der en tid og lejede det senere ud 

bl.a. til Karsten Thinggaard Kristiansen, der er 

født 1976 og opvokset på Lien 20 (se der) 

Egshvilevej 11. Matr. nr. 31i 

Denne ejendom er et lille langt hvidt hus med 

stråtag. Den var indrettet med stald og lade 

i vestenden, og der var meget lavt til loftet, 

både ude og inde. Der hørte ca. to ha. til huset, 

da sognefoged Christen Kirk 1854 solgte 

husmandsstedet til Niels Sørensen Kjær, 

der er født i Tved o. 1820. Han var gift med 

Mette Salmonsdatter, der er født i Jannerup 

o. 1826. Dette ægtepar fik otte børn, mens de 

boede i Agerholm. 

1896 solgte Niels Kjær ejendommen til sin 

svigersøn Jens Chr. Jakobsen, der er født i 

Hundborg o. 1854 og gift med Maren Ovesen 

Nielsen, der er født 1856, som datter af ovennævnte 

Mette og Niels Kjær, der døde henholdsvis 

1893 og 1908. Maren og Jens Chr. 

Jakobsen fik også otte børn, mens de boede 

i Agerholm, men de må tidligere have boet 

i Thisted, hvor de fik to børn, før de kom til 

Vandet. Maren Ovesen døde 1933, og Jens 

Chr. Jakobsen døde 1936, som husejer i Agerholm, 

(se Egshvilevej 5). 

1921 blev ejendommen solgt til Jens Chr. 

Dahl (som fuldmægtig for Karl Severinsen). 

Jens Chr. Dahl er født 1877 og var gift med 

Kristine Nielsen, der er født 1880. Dette ægtepar 

fik ifølge V. Vandet kirkebog to børn 


mens de boede her i sognet. Det var Ellen Marie 

Jensen Dahl og Erna Jensen Dahl. De er 

født 1922 og 1924, men ellers vides ikke noget 

om familien, der nok er flyttet fra sognet. 

Det er heller ikke lykkedes at finde noget om 

ovennævnte Karl Severinsen, så det er nok et 

åbent spørgsmål, hvem der har boet i ejendommen 

på Egshvilevej. 

1924 solgte Jens Chr. Dahl ejendommen til 

Mariane og Kristian Jeppesen, der ikke er fundet 

registreret i Ø. og V. Vandet kirkebøger. 

På grund af mangel på gødning i årene 1920- 

1930, fik landbruget ofte en dårlig høst med 

mangel på hø og halm, der kunne erstattes 

med lyng. Kristian Jeppesen havde mange timers 

arbejde i den store lynghede øst for hans 

hus, hvor han med lyngle og håndkraft slog 

læssevis af lyng, som landmændene brugte 

til vinterfoder. 

1928 solgte Kristian Jeppesen ejendommen 

til sønnen Jens Christian Jeppesen, der var født 

1904. Han blev 1928 gift i Nors med Margrethe 

Pedersen. Dette ægtepar fik to børn: Kristian 

Emil, født 1928 i Nors, og Else Irene, 

født 1932, i Agerholm. Med økse og håndsav 

fældede Jens Jeppesen sammen med Christian 

Bang mange store træer i Vilsbøl Plantage 

til Søholt Savværk. 1944 forpagtede Jens og 

Margrethe tjenestejorden ved plantørboligen 

i Vandet Plantage med tilhørende bolig, hvor 

de boede i en del år, inden de flyttede til Thisted, 

hvor hun døde 1991 og han 1996. 

Den næste ejer af ejendommen på Egshvilevej 

11 var Lars Kloster, der var gift med Dagny. 

Han er født 1913, og hun er født 1915. 

Deres søn Gunnar er født 1947. Lars Kloster 

supplerede indtægten fra de to ha. jord, der 

hørte til husmandsstedet med en mælkerute 

til Vandet Mejeri, ligesom han også en tid ar- 

23 

bejdede i plantagen. Han døde i en temmelig 

ung alder i 1958 - kun 45 år gammel. Derefter 

blev ejendommen solgt til Else og Vilhelm 

Pedersen, som 1960 købte Vandet Forsamlingshus 

og blev pedel ved Vandet Skole 

og Sognegård. (Se Toftholmvej 6). Ejendommen 

på Egshvilevej 11 blev købt af Andreas 

Hansen Egshvilevej 12. Huset ejes nu af Elin 

Skammelsen og er nyopført og benyttes som 

sommerbolig. 

Egshvilevej 12. Matr. nr. 27a 

Stedet kaldtes i gammel tid Aarbjerg og senere 

Ørnbjerg, hvilket af Krogh-Jensen forklares 

med at ordet år er et ældre ord for ørn. 

Han boede på Egshvilevej 13 (se der). Han 

har skrevet en beretning om Aarbjerg, hvorfra 

vi har taget en del af de følgende oplysninger 

om denne ejendom. 

Gennem mere end 300 år har ejendommen 

ligget deroppe på åsen. Det var et udsat sted, 

særlig i gammel tid, da der ikke fandtes træer 

i miles omkreds. 

Aarbjerg har hørt under Nebel og nævnes i 

en skatteliste fra 1646. Stedets fæster var Jens 

Jepsen Krabbe (o.1627-1693). Han blev senere 

fæster af gården Tandrup ved Vandet Sø. 

Efter at Jens Jepsen Krabbe var flyttet fra 

Aarbjerg, lå stedet øde i nogle år, men omkring 

1670 nævnes Jens Christensen (o.1610-1680) 

som stedets fæster. Iflg. en skatteliste var han 

gift og havde to døtre. Besætningen bestod af 

en ko, fire får og lam, samt et svin. 

Den næste fæster af Aarbjerg hed Anders 

Madsen (o. 1655-1733). Hans kone Margrethe 

Jensdatter var sandsynligvis den forrige fæsters 

datter. De havde flere børn, hvoraf nogle 

tog navnet Ørnbjerg. 


Hedvig og Andreas Hansen, Egshvilevej 12. 

Den næste fæster hed Christen Christensen 

(o.1706-1770). Han kaldes ofte Christen 

Aarbjerg. Han blev 1731 blev gift med Ingeborg 

Nielsdatter, der er en sønnedatter af 

ovennævnte Anders Madsen. Efter hendes død 

1768, giftede Christen Aarbjerg sig med Mette 

Poulsdatter fra Blegehule. Ifølge kirkebogen 

er hun født julenat ved midnatstid 1735. I 

det første ægteskab fødtes tre døtre. Christen 

Christensen Aarbjerg var tillige også tækker 

og graver ved kirken, hvor han kunne tjene en 

mark ved at kaste en grav. 

Christen Pedersen Bang blev den næste fæster 

af Aarbjerg, der nu ejedes af Jens Tøfting 

i Store Tøfting i Ø. Vandet. Christen Pedersen 

Bang blev 1771 gift med Mette Poulsdatter, 

der var enke efter Christen Aarbjerg, der 

døde 1770. Christen Pedersen Bang, der var 

fra Sjørring, er født o. 1731. Med ham kom 

Bang navnet for første gang til V. Vandet. Ægteparret 

fik 1774 en datter, som fik navnet Else 

Marie Christensdatter Bang. Christen Pedersen 

Bang og hans kone Mette Poulsdatter døde 

begge 1803, henholdsvis 72 og 68 år gamle. 

Den næste fæster af Aarbjerg, der nu ejedes 

af Anders Tøfting, blev Michel Christensen 

24 

Kudsk, der er født o. 1758. Han blev 1792 gift 

med ovennævnte Else Marie Christensdatter 

Bang, der på dette tidspunkt kun var 17 år. 

Ved folketællingen 1801 boede der syv personer 

på ejendommen nemlig: Michel Kudsk, 

44 år, husmand med jord. – Else Marie, 27 år, 

hans kone. – Christen, otte år, Povel, seks år, 

Mariane fire år, deres børn. – Christen Bang, 

70 år. – Mette Povelsdatter, konens forældre. 

Else Marie døde 1802, hvorefter Michel 

Kudsk giftede sig anden gang med Kirsten 

Larsdatter fra Vang, og med hende fik han 

1807 en søn, der fik navnet Christen Bang, 

opkaldt efter Michel Kudsks første kones fader. 

Denne Christen Bang vendte senere tilbage 

til Aarbjerg, som det ses efterfølgende. 

Michel Christensen Kudsk døde 1814 i en 

alder af 55 år. Hans enke Kirsten Larsdatter 

giftede sig året efter med Christen Jensen 

Bjerregaard, der var født 1783 på nabogården 

Bjerregård. De fik ingen børn og døde begge 

1842. Christen Jensen Bjerregaard blev den 

første selvejer af Aarbjerg eller Ørnbjerg, som 

den jo også kaldtes, men disse navne gled efterhånden 

i glemmebogen og blev sjældent 

brugt mere. 

I den nye matrikel, der trådte i kraft 1844, 

blev ejendommens hartkorn sat til 1-0-3-2, 

hvorved den med over 1 tdr. hartkorn kunne 

betegnes som en gård. 

Efter at Christen Jensen Bjerregaard og 

hans kone begge var døde, vendte ovennævnte 

Christen Bang tilbage og blev ejer af sit fødehjem. 

Hans fulde navn var egentlig Christen 

Bang Michelsen, men han blev altid kaldt 

Christen Bang, og han blev stamfader til den 

store Bang slægt fra V. Vandet. 

Han var først gift med Dorthe Marie Jens- 


datter fra Østerild, født o. 1815. De fik otte 

børn, men fire døde som små. Efter Dorthe 

Jensdatters død 1858 giftede Christen Bang 

sig 1860 med pigen Anne Larsdatter Toft, 

der er født 1832 på naboejendommen Åshøj, 

Egshvilevej 14. I dette ægteskab blev der ni 

børn, deriblandt den velkendte Julius Bang. 

(Se Klitmøllervej 90) 

Christen Bang beskæftigede sig også med 

tømrerfaget og supplerede dermed sine indtægter. 

Han solgte ejendommen 1873 og flyttede 

til Klitmøller, hvor han døde 1878. 

Det var Anders Jensen, der 1873 købte ejendommen. 

Han er født i Ø. Vandet 1832 og var 

gift med Else Jensen Landbo, der er født i 

Vang o. 1838. Familien boede først i Ø. Vandet. 

De fik syv børn, deriblandt Jens Landbo, 

der overtog forældrenes ejendom i Agerholm 

og Poul Sandgaard (se Egshvilevej 5 og Agerholmvej 

9). De to yngste børn er født i Agerholm. 

Anders Jensen kaldes undertiden også 

Anders Jensen Sandgaard, idet han var født i 

Sandgaarde i Ø. Vandet, hvor faderen var tømrer. 

Et håndværk som også Anders Jensen beskæftigede 

sig med. 

Anders Jensen døde 1915, efter at have været 

enkemand i 10 år. 

Ovennævnte Jens Landbo Jensen overtog 

1903 forældrenes ejendom i Agerholm. Han er 

født 1859 i Ø. Vandet. I sine unge dage havde 

han været sømand, og ligesom sin fader var 

han tømrer. Han var gift med Kirstine Marie 

Nielsen. Der var ingen børn i deres ægteskab. 

1923 flyttede de til deres nybyggede hus på 

Agerholmvej tre (se der). Kirstine døde 1940, 

og Jens Landbo døde 1944. 

1923 købte Andreas Hansen ejendommen i 

Agerholm, der senere fik adressen Egshvilevej 

12. Han er født 1896 i Hov i Sennels sogn, 

25 

som søn af Mikkel Hansen. Andreas Hansen 

blev 1923 gift med Hedevig Thingstrup, der 

er født 1904 i Ø. Vandet som datter af Elise og 

Søren Thingstrup af Ny Tøfting. Hedevig og 

Andreas Hansen fik to sønner: Søren Thingstrup 

Hansen, født 1924 (se Egshvilevej 5), 

og Hans Strømgaard Hansen, født 1943. Han 

overtog senere fødehjemmet. 

Andreas Hansen blev 1946 indvalgt i sognerådet 

for Øster og Vester Vandet, hvortil også 

hørte Klitmøller. 1954 blev han valgt til sognerådsformand, 

et hverv han havde til 1966. 

Det var i denne periode, den nye centralskole 

i Vandet blev planlagt og bygget. 

Andreas Hansen var en rolig, besindig og 

retskaffen mand, som ingen løb om hjørner 

med. Han søgte altid at gøre ret og skel til alle 

sider og var god til at finde en fornuftig løsning 

på problemerne. 

Andreas Hansen døde 1968, hvorefter Hedvig 

overtog ejendommen og blev boende der 

nogle få år, inden hun flyttede til Thisted, hvor 

hun døde 1994. Deres søn ovennævnte Hans 

Strømgaard Hansen fik skøde på ejendommen 

1971. Han boede i København og var der kun 

sjældent, hvorfor de gamle bygninger efterhånden 

forfaldt. 

1998 blev ejendommen solgt til Hanne Dorthe 

og Jan Kryger Larsen. Hanne Dorthe er 

født 1962, som datter af Rosa og Søren Hansen, 

Egshvilevej 5, og således barnebarn af 

Hedvig og Andreas Hansen. Jan Kryger Larsen 

er født 1960 i Skinnerup, som søn af Rigmor 

og Erik Larsen. 

Hanne Dorthe og Jan Larsen nedrev de gamle 

bygninger og opførte nye. De boede før på 

Sejlhøjvej 16, hvor de fik deres fire børn: Pernille, 

født 1991, Nikoline, født 1993, og tvillingerne 

Jonas og Jeppe, født 1995. 


Egshvilevej 13. Matr. nr. 31d. 

Lille Solbjerg 

Efter skøde fra 1876 solgte Niels Sørensen 

Kjær lodden matr. nr. 31d og 32c til Jens Peter 

Hede for 100 kr. Det bemærkes i skødet, at lodden 

skal bebygges inden to år. Niels Sørensen 

Kjær boede på det nuværende Egshvilevej 11 

(se der). Jens Peter Hede er født i Agerholm 

1847 og blev 1875 gift med Johanne Kirstine 

Jensdatter, som er født 1845 i Vesløs. Dette ægtepar 

fik seks børn og blandt dem var Gjertrud 

Kirstine Hede, der 1926 overtog huset efter forældrene, 

der døde henholdsvis 1917 og 1936. 

Gjertrud Kirstine Hede var født 1879, hun 

blev i daglig tale kaldt Stinne Hede. Hun forblev 

ugift og ernærede sig som syerske. Om 

hun havde en uddannelse som sådan vides 

ikke, men mange kom og fik syet hos hende, 

nok mest til børn, hvor det ofte drejede sig om 

omsyning af gammelt tøj. Udover syning var 

Stinne Hede også interesseret i biavl. 

Hun solgte huset til Martinus Jensen, kaldet 

Martinus Økse, der havde huset en kort 

tid, hvorefter det blev solgt til Frederik Olesen, 

som ejede det til 1947, hvor det blev solgt 

til Ingrid Christensen. Frederik Olesen lejede 

huset ud, først til Erna og Viggo Christensen. 

De fik mange børn og havde tidligere boet i 

Thisted og i Skinnerup. Deres 11 børn var: 

Gerhard, født i Thisted 1928, tvillingerne Ellen 

og Inger, født i Skinnerup 1930, Egon, 

født i Skinnerup 1932, Henning, født i V. Vandet 

1933, resten af børnene er født i V. Vandet, 

Bodil, født 1934, Lilly, født 1935, Doris 

født 1937, Kaj født 1940, Mona, født 1943, og 

Ove, født 1946. Familien flyttede på et tidspunkt 

til Vandetvej 20 ( se der). 

Derefter ud lejede Frederik Olesen huset på 

26 

Egshvilevej til Ingrid og Valdemar Christensen, 

der vist var af hans familie, og 1947 købte 

Ingrid huset af ham. Hendes pigenavn var 

Olesen. Hun var født år 1900 og blev 1916 gift 

med Valdemar Christensen, der er født 1892. 

De fik ni børn: Frederik, født 1916, Ane Mathea, 

født 1917, Ingeborg, født 1920, Svend 

Aage, født 1923, Edith, født 1925, Gerda, 

født 1927, Karl, født 1929, Hans, født 1931 

og Karla, født 1934. Kun de to yngste er født 

i V. Vandet. Nogle af de ældste er født i København. 

Valdemar Christensen døde 1960 og Ingrid 

døde 1993. Hendes anden mand var Anders 

Andersen. 

Huset på Egshvilevej var da for længst igen 

overtaget af Martinus Jensen, der 1949 solgte 

det til Agnete Hansen, der er født i Ø. Vandet 

1922 og gift 1941 med Frands Hansen, 

der er født 1920. Mens de boede i V. Vandet 

fik de 1949 datteren Ane-Dorthe. Ægteparret 

kom fra Thisted, hvor nogle af deres børn er 

født. 1952 solgte Agnete huset til sin far Otto 

Gasbjerg, der var gift med Dorthea Svanborg 

Christensen. (Se Skårupvej 23, Engholmvej 

6 og Lien 16). 

1953 købte Georg Krog-Jensen huset på 

Egshvilevej 13 og kaldte det Lille Solbjerg. 

Georg Peter Krogh-Jensen er født i Holstebro 

1992 og var gift med Edith Sofie Loft, der 

er født i Viborg 1901. Han var dr. phil. og havde 

været stadsbibliotekar på Frederiksberg. 

Han var tilknyttet V. Vandet sogn, idet han var 

i slægt med nogle af de gamle skudehandlere 

fra Klitmøller. Han var meget historisk interesseret 

og har skrevet om ”Den Thylandske 

Skudefart”, desuden har han oprettet et meget 

omfattende kartotek, med udførlige oplysninger 

om alle personer i V. Vandet sogn, der jo 


også omfatter Klitmøller. Det blev testamenteret 

til Ø. og V. Vandet Kommune og findes 

nu på lokalhistorisk arkiv i Thisted. 

Edith og Georg Krogh-Jensen flyttede til 

Vesløs. Han døde 1968, og hun døde 1993. 

De er begravet i V. Vandet, idet han havde ønsket 

at blive stedt til hvile samme sted, som de 

gamle skudehandlere i hans slægt. Deres gravsten 

er særpræget, idet deres navne er skrevet 

med Krogh-Jensens egen håndskrift. 1960 

overdrog de Lille Solbjerg til deres søn Kristian 

Krogh, som senere solgte huset til Grethe 

og Knud Erik Nielsen, der benytter det 

som fritidsbolig. 

Egshvilevej 14. Åashøj. Matr. nr. 28a 

Denne ejendom er et husmandssted i Agerholm, 

hvis historie kan føres langt tilbage i tiden, idet 

den nævnes allerede i matriklerne 1662 og 

1664, hvor ejendommen ejedes af Dueholm 

Kloster. Som fæster nævnes Niels Mortensen. I 

en skatteliste fra 1678 nævnes Niels Mortensen 

og hans hustru samt en pige. Besætningen bestod 

af en hest, en plag, to køer, en ungnød, 

13 får og lam og et svin. Den næste fæster var 

Hans Sørensen (o.1651-1693), som var gift 

med Anne Larsdatter. 1698 nævnes som fæster 

Anders Jensen (o.1672-1752). Han blev 

1696 gift med Ane Mariche Christensdatter (o. 

1672-1749). De flyttede o. 1707 til Holme i Ø. 

Vandet. De efterfulgtes af Anders Jensen Vang 

( o. 1678-1743), som blev fæster på Aashøj 

og 1704 blev gift med Maren Thomasdatter 

(o. 1680-1758). 

1727 ejedes Aashøj af Anders Nielsen Raaer 

i Momtoft. Anders Jensen Vang købte stedet, 

men det kom efter hans død 1743 under gården 

Tøfting. 1757 var fæsteren Niels Chri- 

27 

stensen Hammer (o.1725-1791). Han var gift 

med Catrine Poulsdatter. Deres datter Anne 

Nielsdatter Hammer (1766-1850), blev 1791 

gift med Knud Michelsen (o.1744-1797) 

og han overtog fæstet af Aashøj, hartkornet 

var 0-3-0-0. Anne Nielsdatter Hammer blev 

gift anden gang med Mads Christian Jensen 

(1763-1833) fra Vang. Han fik 1800 skøde på 

ejendommen i Agerholm for 200 rigsdaler. Familien 

betegnes 1804 af fattigkommissionen 

som værende meget fattige. Anne Nielsdatter 

Hammers datter af første ægteskab, Chatrine 

Knudsdatter Hammer (1797-1836), blev 1827 

gift med Lars Christensen Toft (1795-1872), 

der 1825 købte stedet af svigerfaderen. Lars 

Christensen Toft blev 1836 gift anden gang 

med Inger Nordentoft Nieldatter, født 1800 

som datter af Niels Jensen i Frøkjærhus. En 

datter af første ægteskab Christine Larsdatter 

Toft, født 1835, blev 1860 gift med Erik 

Peter Nielsen Krogh, der er født i Hillerslev 

1835. Han fik samme år skøde på ejendommen. 

Ægteparret fik otte børn, hvoraf to døde 

som små og desuden beretter kirkebogen om 

en trist ulykke, der skete 1867, da deres knap 

to år gamle dreng Niels Christian faldt i den 

60 alen dybe brønd og druknede. 

1901 solgte Erik Peter Nielsen Krogh Aashøj 

til Thomas Christian Munch, der var gift 

med Ane Sophie Sørensen. De fik to børn 

mens de boede i Agerholm, Maren og Viggo, 

men hvor familien kom fra og hvor de flyttede 

hen vides ikke. 1904 blev Aashøj solgt 

til Mads Christian Madsen. Han er født 1872 

på gården, der nu har adressen Vandetvej 24, 

og blev 1904 gift med Christiane Bonde. De 

fik ingen børn, men havde en plejedatter. De 

flyttede fra sognet 1912. De døde i Vorupør 

1953 og 1954. 


Det var Jens Nesgaard Larsen, der købte Aashøj 

1912. Han er født i Skjoldborg 1858 og var 

gift med Johanne Marie, der er født i Hillerslev 

1860. De havde ved folketællingen 1921 to 

børn: Dorthea Pedersen Jensby, født i Kaastrup 

1888 ( måske et plejebarn?), og Maren Kirstine 

Larsen, født 1902 i Skjoldborg. 1923 blev Aashøj 

med et hartkorn på 0-4-2-2 og en besætning 

på to heste,fire køer og en del smågrise købt af 

Anders Færgegaard Grønkjær, der var født 1891 

i Førby, Hundborg sogn. Han blev 1922 gift med 

Kathrine Andersen, der er født 1889 i V. Vandet. 

Der var ingen børn i ægteskabet. Anders Færgegaard, 

som han kaldtes, havde en del udearbejde. 

Han var fast mand ved den tærskemaskine, 

der kørte fra sted til sted, når kornhøsten var til 

ende, ligesom han var snefoged, hvor hans arbejde 

var at finde folk og fordele arbejdet med 

snekastning på kommunens veje. Desuden havde 

han også et job som reserve postbud som afløser 

for Martin Post. Efter 32 år solgte Kathrine 

og Anders Færgegaard ejendommen til Bent 

Bertelsen og flyttede til et hus i V. Vandet, som 

nu er nedrevet. Her døde Kathrine 1965, hvorefter 

Anders Færgegaard flyttede fra sognet. 

Bent Bunch Bertelsen, der købte Aashøj 1955, 

er født 1930 og blev 1954 gift med Elly Kathrine 

Jensen, der er født 1933. Der er tre børn i ægteskabet: 

Erik, Bjarne og Morten. Bent Bertelsen 

supplerede indtægten fra det lille landbrug ved 

at køre mælk til Vandet Andelsmejeri. 

1993 blev Aashøj, Egshvilevej 14 købt af 

Birte og Jørn Leo Øhlenschlæger. 

Egshvilevej 15. Matr. nr. 28b 

Der var engang for mange år siden, der lå et 

lille hus på det nuværende Egshvilevej 15, 

uden læ for storm og vind. Først i 1947, da 

28 

Statens Klitvæsen fik skøde på jorden omkring 

huset, blev alt plantet til med træer, så det i 

dag ligger i et naturskønt område. 

1903 er der skøde på matr. nr. 28b fra Thomas 

Munch til Karl Larsen. Thomas Munch 

var 1901- 1904 ejer af matr. nr. 28a Egshvilevej 

14, hvorfra matr. nr. 28b er udstykket. 

Karl Emanuel Larsen er født 1873 i Torslev. 

Han var gift med Marthaline Birgitte Jensen, 

der er født 1873 i Klim. De havde mange børn. 

De boede senere på Lien 50 og på Vandetvej 

20 (se der). 

1918 fik Carl Christensen skøde på huset. I 

kirkebogen nævnes en husmand i Agerholm 

med dette navn. Han var gift med Kirstine Marie 

Albertsen og der nævnes seks børn født i 

tidsrummet 1913-1919, så det er sandsynligvis 

ham, der har ejet huset, indtil det 1920 blev 

overtaget af Carl Overgaard, der 1922 solgte 

det til Kristian Pedersen. De her tre sidstnævnte 

ejere, der hver kun havde huset et par 

år, har sikkert ikke selv boet der, idet huset fra 

o. 1920 var lejet ud en ældre pige, der gik under 

navnet gamle Inger. Hendes navn var Inger 

Nielsen, og hun var født 1856 i Skårup i 

Sjørring sogn. Gamle Inger havde i et udhus 

et par får med lam. Det var dengang Kathrine 

Jensen fra Rimmerhus (se Egshvilevej17) 

kom med kniven og foretog slagtning af får 

og lam. En nat brød løse hunde ind i skuret 

hos gamle Inger og skambed hendes lille besætning 

af får og lam. 

1931 blev huset købt af Hjaldemar Jensen, 

men gamle Inger boede der stadigvæk. 1940 

fik Frederik Christensen skøde på huset. Han 

er født 1916 og var søn af Ingrid og Valdemar 

Christensen, der boede på Egshvilevej 

13. Frederik var gift med Kristine Marie Pedersen. 

Deres søn Herluf blev født, mens de 


oede i huset på Egshvilevej. 1942 blev huset 

solgt til Arnold Kristian Vorup Sørensen. 

Han er født 1911 og gift med Dagmar Agnete 

Jensen, der er født1915. Deres søn Knud Erik 

er født 1945, mens de boede i Agerholm. Arnold 

Sørensen var plantagearbejder. Den næste 

ejer af Egshvilevej 15 blev arbejdsmand 

Johannes Evald Gravesen. Han er født 1923 

og blev 1946 gift med Kirstine Marie Jensen, 

der er født 1926. Det har nok været o. 1946, 

de købte huset, idet deres datter Else Marie er 

født der 1947. Senere fik de endnu en datter 

Karen Margrethe, født 1953. Året efter 1954 

blev huset solgt til Niels Christian Eriksen, der 

er født 1928 og var gift med Karla Kathrine 

Christensen, der er født 1933 og er en søster til 

ovennævnte Frederik Christensen. De flyttede 

senere til Lien 17, hvor de to yngste af deres 

tre børn, Henning, Ulla og Jan er født. 1959 

blev Egshvilevej 15 solgt til Oluf S. Dyring 

og efter hans død overtaget af Aage Thomsen, 

Sejlhøjvej 22 og Knud Jensen, Sejlhøjvej 24 

og senere overtaget af Alice og Peder Thorvald 

Pedersen. 

Egshvilevej 17. Rimmerhus. Matr. nr. 

6b med flere i Nors 

Ejendommen ligger egentlig i Nors sogn, 

men da den både med sin beliggenhed på 

Egshvilevej, og med hensyn til dens beboere 

i mange år har været knyttet til V. Vandet, tages 

den med i denne beretning. 

Det var Jens Christian Jensen, der byggede 

den lille landbrugsejendom. Han er født i Hjardemål 

o. 1828 og blev 1852 gift i Nors med 

Ane Kathrine Pedersen, der er født o.1827. 

Deres søn Carl Jensen blev født 1867 og overtog 

senere ejendommen sammen med sin kone 

29 

Kathrine. De fik tre sønner Alfred, Kristian 

og Johannes. Kathrine var en velkendt person, 

der havde ord for at kunne mere end sit 

Fadervor, som man siger. Hun virkede i sine 

yngre år som kogekone ved bryllupper og andre 

fester. Men ikke nok med det, hun var også 

slagtemester, når det gjaldt gæs og andet fjerkræ, 

men også større dyr som får og lam kunne 

hun klare. Sønnen Alfred købte en landbrugsejendom 

i Thorsted og Kristian ligeledes 

i Sjørring. Den yngste søn Johannes, der 

er født 1906, overtog 1935 ejendommen, der 

kaldes Rimmerhus, efter forældrene, der blev 

boende der til deres død 1943. Johannes Jensen 

blev 1942 gift med Jenny Marie Hansen 

Holm, der er fra Snedsted og født 1922. Ægteparret 

fik efterhånden otte børn: Bodil, Grethe, 

Ejner, Karl Erik, Else Marie, Jens Peter, 

Karin, og Erna. 1953 blev Rimmerhus solgt 

til Statens Klitvæsen, der plantede jorden til 

og benyttede boligen til forskellige af plantagens 

ansatte, fortrinsvis kontorpersonale. Johannes 

Jensen blev forpagter af Nebel, der 

også tilhører Staten, og flyttede med sin familie 

dertil. (Se Egshvilevej 7). 

Johannes og Jenny flyttede 1974 til Nors, 

hvor de døde henholdsvis 1994 og 2004. 

Egshvilevej. Matr. nr. 5d 

Længst mod nordøst i Agerholm lå tidligere 

et hus, som vi bedst kender som Brusgaards 

hus, idet han var den sidste, der boede der, 

inden det 1959 blev solgt til Klitvæsenet og 

nedrevet. 

1854 tinglyses en lejekontrakt fra ejeren af 

Nebel Christen Mouritsen Stentoft til Peder 

Vestergaard Poulsen på en parcel beliggende 

øst for Nebelgård kaldet Brunsbjerg Hede. Le- 


Jens Christian Brusgaard, Egshvilevej. 

jemålet var for 50 år. Peder Vestergaard Poulsen 

var født i Nors 1831. Han var gift med 

Else Marie Peitersen fra Thorsted. Peder Vestergaard 

Poulsen var tømrer og spillemand. I 

folketællingen 1890 oplyses, at hans opholdssted 

er usikkert, da han ”Musicere i forskellige 

sogne”. Så det var nok hans kone, der mest tog 

sig af husmandsstedet og deres syv børn. 

Den yngste af deres børn var Nidolf Pedersen 

Vestergaard. Han er født1867 og fik 1905 

skøde på matr. nr. 5d af den daværende ejer 

af Nebelgård Kristen Thomsen. Nidolf Pedersen 

Vestergaard var tømrer ligesom sin fader. 

30 

1895 blev han gift med Mariane Madsen, der 

er født 1862 i Vester Assels på Mors. Hendes 

forældre var ejere af Nebelgård 1887-1898. 

Mariane og Nidolf Pedersen Vestergaard fik 

1903 datteren Inger. 

1912 blev ejendommen solgt til Carl Christensen, 

der var gift med Kirstine Marie Albrektsen. 

De fik, mens de boede i Agerholm, 

seks børn. 

1918 blev ejendommen overtaget af Jens 

Christian Jensen Brusgaard. Huset var 20-25 

meter langt og lå i øst-vest med stuehus og 

stald i samme bygning. I stalden var der plads 

til to køer og et par grise. Ejendommen ligger 

i et meget naturskønt område med udsigt 

over Nors Sø. 

Jens Christian Brusgaard var født i Nors 

1882 og blev døbt med navnet Jens Christian 

Jensen, men fik 1905 sammen med andre 

i familien bevilling til efternavnet Brusgaard. 

Hans forældre var gårdejer Bertel Jensen 

Brusgaard og hustru Ane Jensen. En søster 

til Christen Brusgaard var den to år yngre 

Dorthea Marie Brusgaard, der blev gift med 

Poul Sandgaard Jensen, som var ejer af Egshvilevej 

5 og senere Agerholmgård på Agerholmvej 

9. 

Skønt Christian Brusgaard næppe var udlært 

murer, kom han dog mange steder for at 

hjælpe til med kalkning og mindre reparationer 

af husene. 

Da hans eget køkkenbord trængte til fornyelse, 

murede han simpelthen et nyt bord op, 

med forsikring om, at det sikkert kunne holde 

i 100 år. Brusgaard var i det hele taget lidt 

af en original og en spøgefugl, tilsyneladende 

altid i godt humør. Han kunne også godt 

lide at slå en lille handel af. I den forbindelse 

kan nævnes en episode med en ældre mand, 


der var ude efter en ko, der både var rolig og 

nem at malke, da hans og konens kræfter ikke 

var så gode som før. ”Jamen en sådan ko har 

jeg” sagde Brusgaard. ”Når du sætter spanden 

under koen, kommer mælken af sig selv”. Et 

par dage efter kom manden for at klage over, 

at et par timer før malketid begyndte mælken 

at løbe fra koen. ”Jamen jeg har jo sagt, at I 

bare skulle sætte spanden under så kom mælken” 

svarede Brusgaard, så der var ikke noget 

at klage over. 

Selv i den værste snestorm var Brusgaard 

på farten. Kom han forbi en landmand, der i 

sne og kulde stod i en roekule efter foder til 

sine dyr, var Brusgaards eneste trøst: ”Å de 

skul do ha gjov i gur, da va æ vejle bæjer”. 

Er der enkelte blandt læserne der ikke er fortrolige 

med thybomålet, lyder oversættelsen 

således: ”Åh det skulle du have gjort i går, da 

var vejret bedre”. 

Jens Christian Jensen Brusgaard havde aldrig 

været gift og boede ene på ejendommen, 

der lå noget afsides, men han kom meget ud 

blandt folk, både for at arbejde og på besøg. 

Han havde mange venner også blandt børnene, 

som besøgte ham af og til. 

1959 solgte Christian Brusgaard ejendommen 

til Statens Klitvæsen og flyttede til Vandetvej 

20 (se der). Her boede han nogle få år 

inden han kom på et plejehjem i Ydby, hvor 

han døde 1962. Han fik sin grav i familiegravstedet 

i Nors. 

Engholmvej 8. Engholm. Matr. nr. 7c 

og 18b i Ø. Vandet 

Denne gård er ikke så gammel, idet den først 

blev oprettet som selvstændig brug og bygget 

1876 på den jord fra Vandetgård, der lig- 

31 

ger syd for engen, der kaldes Skadekær. Det 

var den daværende ejer af Vandetgård Jens 

Poulsen Nørgaard, der lod Engholm bygge og 

flyttede dertil efter at have solgt Vandetgård 

(se Vandetvej 22) 

Jens Poulsen Nørgaard er født 1819 i Skjoldborg 

og kom til Vandet, da han 1873 blev gift 

anden gang med enkekonen Mariane Christensdatter 

i Vandetgård. Efter hendes død 

1874 giftede han sig tredie gang 1875 med 

pigen Dorthe Marie Larsdatter, født i Nørhå 

1855, hvorved den 56 årige mand fik en ung 

kone på 20 år. Dette ægtepar flyttede så til 

Engholm 1876 og fik ni børn, hvoraf dog tre 

døde som børn. Jens Poulsen Nørgaard døde 

1895. Dorthe eller Dorthea, som hendes navn 

undertiden staves solgte Engholm to år efter 

og flyttede til Egshvilevej 2, hvor hun døde 

1909. 

De følgende ejere af Engholm havde kun 

gården i forholdsvis kort tid. Det var Jens 

Svalgaard fra 1897, Poul Mathias Skibsted 

Frederiksen fra 1903, Peter Nielsen Petersen 

fra 1909 og Olav Jakobsen fra 1913 til 1918. 

Det var i hans tid, at gården brændte 1914 og 

blev genopbygget lidt længere mod syd på 

dens nuværende beliggenhed. Det fortælles, 

at branden blev påsat af en tjenestedreng, der 

var ked af pladsen. 

1918 købte Thomas Jensen Nørgaard Engholm. 

Han er født i Skjoldborg 1885, og han 

er barnebarn af ovennævnte Jens Poulsen Nørgaard 

og dennes første kone Mariane Pedersdatter. 

Thomas Nørgaard var gift med Karen 

Marie Dybdahl, født 1885 i Sundby. Deres 

eneste barn, Poula Margit Nørgaard er født 

1913 i Snedsted sogn. Hun blev gift med Børge 

Helleberg (se Sejlhøjvej 26). Thomas Nørgaard 

var en ret udadvendt mand. Han har væ- 


Engholmvej 8. Gården Engholm er opført i 1876, brændt i 1914. I baggrunden Vester Vandet by - længst til højre Vester 

Vandet Mølle. 

ret medlem af brugsforeningens bestyrelse og 

menighedsrådet og har deltaget i søndagsskolearbejdet. 

Trods sin medfødte optimisme eller 

måske på grund af den, kom han som mange 

andre i økonomiske vanskeligheder under landbrugskrisen 

i 30erne og måtte afhænde Engholm 

omkring1937. Han etablerede sig derefter som 

lillebilvognmand i Herning. Han døde 1964 og 

havde da været enkemand i 11 år. 

Efterfølgeren på Engholm var Poul Jensen, 

der var gift med Karen Vestergaard. Deres datter 

Gunhild Vestergaard Jensen er født på Engholm 

1940 kort før de solgte gården. 

1940 købte Niels Brogaard Engholm. Han 

er født 1910 i Bedsted og blev 1952 gift med 

Kirstine Pedersen, der er født 1914 på Ærø. De 

32 

fik to børn: Ulla, født1953, og Stig, født 1955. 

Niels Brogaard var medlem af sognerådet i 12 

år, ligesom både Niels og Dinne, som hun mest 

kaldtes, har været i bestyrelsen for brugsforeningen 

og i menighedsrådet. Niels var mange 

år med til at holde søndagsskole. Efter at Niels 

var blevet ramt af sygdom, solgte de 1988 Engholm 

og flyttede til Tilsted, hvor Niels Brogaard 

døde 1992 og Dinne i 1995. 

Engholm har siden 1988 været ejet af Jens 

Chr. Christensen, født 1947 i Tilsted. Han er gift 

med Rita E. Molbæk, født 1949 i Thisted 

Kirkedal 2. Matr. Nr. 2b 

Denne ejendom var forhen skole i V. Vandet 


og bliver allerede før år 1700 nævnt som degnebolig 

ved kirken. Vi vil ikke her komme ind 

på de degne og skoleholdere, der har været i 

tidens løb, da de vil blive omtalt i en beretning 

om skolevæsenet. 

1903 blev der bygget en ny skole nord for 

Klitmøllervej, nu Lien 60. Den gamle skole, 

der ifølge oplysninger fra Jens Jørgen Bach 

er bygget 1827, blev solgt til Peder Thinggaard 

Nielsen, som boede der i nogle år sammen 

med sin kone Christine. De fik ifølge 

kirkebogen fire børn, mens de boede i den 

gl. skole, hvoraf én døde som lille. De andre 

var Christen, Johannes og Anna. De fik alle 

1905 bevilling til efternavnet Thinggaard. Peder 

Thinggaard lejede skolestuen ud til møder. 

Senere ejedes den gl. skole af P. Frost og 

derefter af Niels Chr. Nielsen. 1918 blev ejendommen 

overtaget af Peder Bach, der var gift 

Kirkedal 2, 1973. Her var der skole indtil 1904. 

33 

med Margrethe Marie Poulsen. Han er født i 

Snedsted 1873, men er af en gammel Vandet 

slægt. Hun er født 1878 i Vendsyssel, hvor 

familien boede en del år, og nogle af deres 

børn er født. Peder Bach døde 1920. Margrethe, 

der først døde 1968, drev ejendommen 

videre med hjælp fra sine sønner, indtil sønnen 

Jens Jørgen Bach overtog den 1941. Han 

er født 1902 i Jetsmark og blev gift med Else 

Marie Jørgensen, der er født 1903 i Snejbjerg 

ved Herning. Hun døde 1978, og han døde på 

Nors Ældrecenter 1991. De har begge været 

medlemmer af menighedsrådet, valgt på den 

grundtvigske liste, og de var meget trofaste 

overfor kirken. 

De havde to børn: Minna Margrethe Bach, 

født 1933, og Peder Christen Bach, født 1940, 

Han var gift og boede på Grønland, hvor han 

døde ret ung. Minna overtog ejendommen efter 

sin fader 1985 og solgte den 1987 til Ingrid 

Thulstrup, der boede på Vester Stentoft, 

Kirkedal 4. Hun lejede boligen ud bl. a. til 

Solveig Thorup, der tidligere boede i Tøfting, 

Klitmøllervej 45 (se der). Ingrid Thulstrup 

solgte 1996 den gl. skole på Kirkedal to 

til sønnen Brian Thulstrup, der er født 1968. 

Han nedrev de gamle bygninger og byggede 

en ny bolig. Brian og Dorthe Vinther Andersen 

har børnene Mathias og Nicolai. 

Kirkedal 3. Stentoftgård. Matr. nr. 9b 

Denne gård, der ligger lige syd for V. Vandet 

kirke, nævnes ifølge Knud Mortensen allerede 

1493 og har i tidens løb haft en lang række 

fæstere med navnet Stentoft. Gennem tre 

generationer hed manden på gården Christen 

Christensen Stentoft, idet den gik i arv fra fader 

til en søn, der som skik var blev opkaldt 


efter sin bedstefar. 1788 nævnes Christen 

Christensen Stentoft som selvejer, han døde 

1799. 

Den næste ejer af Stentoftgård var hans søn, 

der også hed Christen Christensen Stentoft. 

Han er født 1756 og gift 1788 med Anne Kirstine 

Christensdatter Skaarup af Skårupgård, 

født 1770. Efter mandens død 1811 giftede 

hun sig 1812 med Christen Nielsen Frøkjær, 

der så overtog Stentoftgård. Han var sognefoged 

og kom fra Lille Tøfting, hvor han er 

født 1773. (se Klitmøllervej 45). 

Anne Kirstine Christensdatter Skaarup døde 

1840. Christen Nielsen Frøkjær døde 1853 og 

havde et par år før overdraget Stentoftgård 

til sin stedsøn Peder Christensen Bach, født 

1807 og gift 1840 med Michealine Michelsdatter 

Kløv født 1816, der var enke efter Jens 

Degn Thøgersen. Ægteparret boede først i Ø. 

Vandet, hvor nogle af deres 10 børn er født. 

Michaeline døde 1870 og Peder Christensen 

Bach døde 1887, men allerede 1881 overdrog 

han Stentoftgård til sønnen Christen Frøkjær 

Pedersen Bach, der er født 1852 og 1886 blev 

gift med Cecilie Marie Larsen, født i Ø. Vandet 

1852. Christen Frøkjær, som han kaldtes, 

eller ”Kræn Frøkjær”, som det lyder på 

dialektsproget, var sognefoged i V. Vandet. 

Økonomisk gik det ham ikke så godt, hvorfor 

han 1901 solgte Stentoftgård til Lars Sørensen 

Larsen og flyttede til det såkaldte Frøkjærhus 

Vandetvej 11, hvor han døde 1938 efter at 

have været enkemand siden 1927. Ægteparret 

havde ingen børn. 

Lars Sørensen Larsen var gift med Christine 

Hansen De fik to børn, mens de boede på 

Stentoftgård. De solgte gården 1908 til Thomas 

Larsen, der 1909 solgte den til Jens Østergaard. 

1914 købte Mourits Thingstrup Mourit- 

34 

sen Stentoftgård. Han er født i Ø. Vandet 1887 

og gift med Else Marie Pedersen, født 1889 på 

Gjærupgård. 1923 mageskiftedes Stentoftgård 

med den gamle præstegård i Agerholm, hvortil 

Else og Mourits flyttede med deres to børn 

Anders og Elisabeth. (se Agerholmvej 4). 

Forpagteren af Agerholm præstegård Martin 

Christensen og hans kone flyttede nu til 

Stentoftgård, sammen med de hjemmeboende 

af deres 10 børn, idet de af præsteembedet 

fik overdraget denne gård i forpagtning. Martin 

Christensen er født i Aas 1878, han døde 

ret pludselig 1932. Hans kone Maren Kirstine 

Vutborg er født i Tved 1882. Hun fortsatte 

forpagtningen indtil 1949 med hjælp fra 

en søn. 

Hun døde 1963, hvor hun boede sammen 

med datteren Gudrun på Lien 54 (se der). 

Jens Peter Christensen, der var sognets præst 

1946-1962, drev derefter selv gården nogle få 

år og havde en tid sin broder som bestyrer på 

den. Først i 50erne overtog Viktor Plougmann 

præstegårdsforpagtningen. Han er født 1924 

og blev 1950 gift med Henny Larsen, der er 

født 1927. De havde tre børn: Else Marie, Leif 

og Vibeke. Viktor Plougmann var en del år 

ansat som ringer og graver ved V. Vandet kirke. 

Henny og Viktor flyttede til Lien 18, som 

de havde genopbygget efter en brand. Viktor 

døde 1998, hvorefter Henny kom på plejehjem 

i Sennels, hvor hun døde 2005. Den næste 

forpagter af præstegården var Erik Reinbach 

Hansen, født i Sjørring 1957 og gift 1985 

med Bitten Odgaard f. Pedersen, født i Thisted 

1960. 

De blev de sidste, der forpagtede præstegården 

Stentoftgård i V. Vandet. Udbygningerne 

blev nedrevet. Stuehuset, der er nyopført o. 

1960, lejes ud. Britta Laursen har boet der en 


del år, efter at hun flyttede fra Lien 28. Jorden 

lejes ud til landmænd i omegnen. 

Kirkedal 4. Vester Stentoft. Matr. nr. 14 

Denne gård er den vestligste af de tre Stentoftgårde, 

der nok oprindelig stammer fra Stentoftgård, 

nu Kirkedal 3. Den tredje gård var Øster 

Stentoft, der lå mellem de to ovennævnte. Den 

blev nedrevet o. 1880. 

Vester Stentoft er også en gammel gård, der 

nævnes i præsteindberetningen 1599. Blandt 

dens beboere findes også mange med navnet 

Stentoft. Den sidste af disse var Poul Andersen 

Stentoft, født 1797 som søn af Anders 

Larsen Stentoft (1746-1807) og Anne Kirstine 

Pallesdatter ( 1765-1844), der havde 15 

børn. Poul Andersen Stentoft blev 1833 gift 

med Karen Christensdatter Smed, der er født 

1804 i Sønder Vilsbøl. Poul Andersen fik skøde 

på Vester Stentoft 1832. Ægteparret fik seks 

børn. Karen døde 1856 og Poul døde 1873. 

Deres ældste datter Mette Kirstine Poulsdatter 

Stentoft er født 1835 og blev 1861 gift med 

Michel Christian Andersen, som er født i Ø. 

Vandet 1831. Han fik, da han blev gift, skøde 

på Vester Stentoft. Ægteparret fik ingen børn. 

1893 solgte de gården til Lars Østergaard Jensen 

og flyttede til Frøkjærhus, Vandetvej 11 

og senere til Thisted, hvor han døde 1901 og 

hun 1907. 

Lars Østergaard Jensen er det ikke lykkedes 

at finde oplysninger om. Han solgte 1907 Vester 

Stentoft til Lars Johansen Hamborg, der 

var ugift og boede på gården sammen med 

tre ugifte søskende og deres moder, der døde 

1935. De kom fra Vandetgård, som faderen 

ejede til sin død 1907 (se Vandetvej 22). Lars 

Hamborg solgte Vester Stentoft 1941 til læge 

35 

Vester Stentoft, Kirkedal 4, 1973. 

Peter Schmitz i Thisted. De fire ugifte Hamborg 

søskende Lars, Niels Gravesen, Mariane 

og Johanne fik bygget et hus, det nuværende 

Lien 16, hvortil de flyttede og boede 

en del år (se der). 

Læge Peter Schmitz antog sin svoger Aage 

Jørgen Bach som bestyrer af gården, som han 

1946 fik skøde på. Aage Bach er født 1903 i 

Pandrup, men er af en gammel Vandet slægt. 

Han blev 1940 gift med Anna Kathrine Gregersen 

født 1920 i Sennels. De har to døtre 

Grethe og Gerda. 1973 blev Vester Stentoft 

solgt til Henning Thulstrup, som var medejer 

af møbelfabrikken Licentia i Nors og gift med 

Ingrid, der 1978 fik skøde på ejendommen. 

De nedrev alle de gamle bygninger og opførte 

nye. Ægteparret har to sønner Jan og Brian. 

Jan Thulstrup overtog 1996 Vester Stentoft efter 

forældrene, der flyttede til Lien 42 (se der). 

Jan og Annette Borregaard har datteren Ingrid, 

der er født 2007. Ingrid Thulstrup var også i 


en halv snes år ejer af Kirkedal 2, som blev 

overdraget til sønnen Brian (se der). 

Kirkedal 5. Præsteboligen. Matr. nr. 9b 

Præsteboligen i Vandet blev opført 1962 og 

var klar til indflytning, da Kaj Lyksholm 

tiltrådte som sognepræst i Øster og Vester 

Vandet sogne i december 1962. Han er født i 

Brønderslev 1916 og blev 1947 gift med sygeplejerske 

Gudrun Nabe-Nielsen, der er født 

1915 i Kollerup. De kom hertil fra Burkal i 

Sønderjylland. De havde to børn Karin og 

Ingrid. Gudrun Lyksholm døde 1978. Næsten 

to år efter giftede Kaj Lyksholm sig med sundhedsplejerske 

Vera Krogh-Jensen. Efter godt 

21 år i embedet gik Kaj Lyksholm 1984 på 

pension og ægteparret flyttede til Sæby. 

Den næste præst i Vandet var Tommy Hegner, 

der 1984 kom hertil fra Idestrup på Falster. 

Han blev også præst i Skinnerup, der var 

blevet en del af pastoratet efter at Klitmøller 

blev sammenlagt med Hanstholm. Tommy 

Hegner var født 1945 i Brønshøj, han blev 

1974 gift med Kirsten Hebbelstrup Sørensen, 

der er født 1949 i Augustenborg. Hun er or- 

Kirkedal 5. Vandet Præstegård fra 1962. 

36 

ganist og ægteparret har to sønner: Richard 

og Mikael. Efter knap 10 år flyttede familien 

1994 til Vollsmose ved Odense, hvor Tommy 

Hegner havde fået embede. 

1994 blev Maibrit Nygaard sognepræst i 

Vester og Øster Vandet og Skinnerup sogne 

og flyttede ind i præsteboligen på Kirkedal 5. 

Hun er født 1946 i Frederikshavn Hun er gift 

med organist Bent Sørensen 

Familien kom fra Abildgård kirke ved Frederikshavn. 

Maibrit Nygaard har datteren Andrea. 

Det var lidt om beboerne i præsteboligen på 

Kirkedal 5. Præsterne i Vandet er omtalt mere 

udførlig i en artikel i Historisk Årbog for Thy 

og Vester Hanherred årgang 2002. 

Klitmøllervej 45. Tøfting. Matr. nr. 10a 

Gårdens oprindelige navn var Lille Tøfting, 

eller Vester Tøfting, hvilket skyldtes nabogården 

Store Tøfting eller Øster Tøfting, der indtil 

1854 lå lige østenfor, men i Øster Vandet 

sogn. Herefter kaldes gården i Vester Vandet 

slet og ret Tøfting eller som det i daglig tale 

lyder på dialektsproget ”Tøvting”. 

Gårdens historie kan føres tilbage til o. 

1600, hvor ejeren var Maren Krabbe til Vestergård. 

I tidens løb har der været en del fæstere 

bl. a. af Frøkjærslægten, hvoraf nogle havde 

forbindelse med Skudehandlerslægter i Klitmøller. 

Fæsteren Christen Pedersen Frøkjær 

(1717-1765) var gift med Anne Eriksdatter 

(1717-1788). Deres datter Anne Christensdatter 

Frøkjær (1747-1791) blev 1770 gift med 

Niels Pedersen Faartoft (o. 1736-1785), der 

overtog Lille Tøfting og blev den første selvejer 

af gården. Han var også skudeejer idet 

Vandet sogn trykudgave.indd 36 11-11-2007 12:43:00

Klitmøllervej 45. Tøfting før 1915. 

han havde 1/3 part i sandskuden ”St. Jørgen” 

ved Klitmøller. Deres søn Christen Nielsen 

Frøkjær (1773-1853) blev den næste ejer af 

Lille Tøfting. Han blev første gang gift med 

Kirsten Andersdatter (1768- 1811). 1812 blev 

Christen Nielsen Frøkjær gift anden gang med 

enkekonen Anne Kirstine Christensdatter Skaarup 

(se Kirkedal 3). Hans søn af første ægteskab 

Niels Thomsen Christensen Frøkjær, 

født 1797 overtog 1827 Lille Tøfting. Han 

blev gift 1835 med Johanne Christensdatter 

Stentoft der var født 1792 og enke efter Peder 

Andersen Knakkergaard i Knakkergård i 

Ø.Vandet, hvortil de flyttede. Christen Olesen 

Stentoft (1801-1884) overtog Lille Tøfting 

1840 han var stedsøn af ovennævnte Christen 

Nielsen Frøkjær i hvis slægt gården havde 

være i over 100 år. 

37 

Christen Olesen Stentoft giftede sig 1841 

med en pige fra Klitmøller, Ellen Jensdatter 

Brandi (1815-1857) 

De fik ifølge kirkebogen otte børn, hvoraf 

den yngste Niels Thomsen Stentoft, der 

er født 1855 overtog gården Tøfting 1885. 

Han blev1886 gift med smedens datter fra Ø. 

Vandet, Maren Kirstine Jensen Søe, der er født 

1862. Deres datter Ellen Stentoft, der er født 

1890 blev 1912 gift med Hans Tausen Mikkelsen 

Skaarup, der er født i Thorsted 1877. Ægteparret 

overtog Tøfting 1915 og de fik to døtre 

Herdis og Margrethe. Familien var tilsluttet 

den grundtvigske frimenighed i Thorsted. Hans 

Skaarup døde 1949 og Ellen døde 1966. 

Herdis Stentoft Skaarup er født 1913 og 

blev 1940 gift med Ernst Kristian Kold født 

1911 i Vesløs. De boede nogle år i en ejen- 


Ellen Stentoft 1890-1966. G.m. Hans Skaarup. Her fotograferet 

sammen med forældrene Niels Thomsen Stentoft (1855-1916) og 

Maren Kirstine Jensen Søe (1862-1938). Klitmøllervej 45. 

dom, der blev udstykket fra Tøfting, som de 

overtog 1949. Ernst Kold var 1958-1966 medlem 

af sognerådet og nogle år i brugsforeningens 

bestyrelse. Ægteparret fik datteren Solvejg, 

som blev gift med Anton Thorup. De 

overtog Tøfting 1974, de første år dog i fællesskab 

med hendes forældre, der en tid boede 

på Klitmøllervej 47, som hørte til gården. 

Ernst Kold døde 1994. Herdis blev boende i 

huset sammen med sin søster Margrethe indtil 

de flyttede til Nors, hvor Margrethe døde 

på plejehjemmet 2005. Herdis døde 2006. De 

38 

Hans Skaarup, ejer af Tøfting, Klitmøllervej 45. 

er alle begravet i familiegravstedet på kirkegården 

i V. Vandet. 

Solvejg og Anton Thorup fik to børn Gitte 

og Thomas. 

Solvejg og Anton blev de sidste af slægten 

der ejede Tøfting, der 1991 blev solgt til Ole 

Pedersen og Elin Vangsgaard. Ole er født 1961 

og Elin er født 1962 og opvokset på nabogården 

Klitmøllervej 49. De har tre drenge Andreas, 

Nikolai og Mikkel. 

Navnet Tøfting findes stadig som slægtsnavn 

og mellemnavn af mange der stammer 


fra gården Tøfting i Vester Vandet, men måske 

også fra Store Tøfting i Øster Vandet. 

Klitmøllervej 49. Højgård. Matr. nr. 13a 

Også denne gårds historie kan føres tilbage 

til 1600 tallet og den var gennem 300 

år i samme slægt. Gården lå oprindelig 

ved Vandetvej. 1853 overtog Jens Madsen 

(1817-1883) gården efter sin moder Helvig 

Nielsdatter (1800-1876), som var enke efter 

Mads Christensen Ørumbye (1780-1844), der 

er født i Ørum i Sydthy og havde i sin ungdom 

deltaget i napoleonskrigene. Han kom 

til V. Vandet og fik plads hos Jens Jensen i 

gården der her omtales. Her traf han Helvig 

Nielsdatter som han 1827 blev gift med. Deres 

søn ovennævnte Jens Madsen, som ofte kaldes 

Jens Jensen, var født 10 år før forældrene 

blev gift! Han blev sognefoged i Vester Vandet 

og blev 1861 gift med Christine Madsen fra 

nabogården, nu Vandetvej 24, hvor hun var 

født 1837. Jens Madsen døde pludselig 1883 

i et klitskifte mellem Hansted og Klitmøller, 

hvor han sammen med en søn var efter lyng. 

Derefter overtog enken Christine Madsen gården 

indtil år 1900, hvor hun overdrog den til 

sin søn Jens Jensen der er født 1874. Han blev 

1898 gift med Mariane Jensen, der var født på 

Engholm 1878. 

Det blev Mariane og Jens Jensen, der 1903 

flyttede gården mod øst til dens nuværende 

beliggenhed, efter at have mageskiftet en del 

af jorden med nabogården Matr. nr. 15, således 

at begge gårde fik nærmere til deres jord. 

Jens Jensen var 1930-1944 medlem af menighedsrådet, 

valgt af Indre Mission. Jens Jensen 

døde 1944 og Mariane døde 1948 

Efter forældrenes død overtog deres tre ugif- 

39 

te børn gården. Det var Jens Nørgaard Jensen, 

kaldet unge Jens Jensen, der var født1901, 

Christine Jensen kaldet Stinne, hun var født 

1905 og Dorthea Marie Jensen født 1916. 

Sidst nævnte overdrog 1950 sin part til de to 

andre, efter at hun var blevet gift med Emil 

Andersen i Vandetgård (se Vandetvej 22) 

Stinne og Jens Jensen drev gården indtil 

1961, hvor de flyttede til den nedlagte skole 

i V. Vandet (se Lien 60). Jens Nørgaard Jensen 

var i en periode medlem af menighedsrådet 

og 1954-1961 var han formand for brugsforeningen. 

Jens Nørgaard Jensen døde 1982 

og Stinne døde 1988 på plejehjemmet Christianslyst 

i Thisted. Disse to blev de sidste af 

den slægt, som havde været på gården gennem 

flere århundrede. Gården fik navnet Højgård 

efter at den 1903 var flyttet til de to nærliggende 

høje. 

De nye ejere fra 1961 blev Jens Henning 

Vangsgaard der er født 1935 og gift med Inge 

Sigshøj Christensen, som er født 1940, de kom 

fra Tvorup og Vang. Henning har i et par perioder 

været medlem af menighedsrådet og Inge 

har været i bestyrelsen for brugsforeningen. 

De har fire børn: Elin der er gift med Ole Pedersen 

og bor på nabogården Tøfting, Ulrik 

og tvillingerne Torben og Bodil. Sidstnævnte 

er gift med Flemming Christensen og bor på 

Lien 10 (se der). 

Klitmøllervej 53. Matr. nr. 14b 

1902 solgte Anders Pedersen denne ejendom 

til Peder Bach Vilsbøl. Han er født 1876 på 

Vilsbølgård (se Vilsbølvej 7) og han blev 1901 

gift med Villadsmine Marie Nielsen, født i 

Bjerregård 1875, hun døde 1908. 

Peder Bach Vilsbøl solgte 1916 ejendom- 


men til Martin Jensen og flyttede til Egshvilevej 

to (se der). 

Martin Jensen er født i Klitmøller 1887. Han 

er bedst kendt under navnet Martin Post, idet 

han gennem et langt liv var landpostbud i V. 

Vandet. Han blev 1916 gift med Mine Nielsen, 

der er født i Tilsted 1890. Martin Post 

har i Historisk Årbog 1955 fortalt, at han allerede 

syv år gammel hjalp sin fader med at 

omdele post, og at han som 12 års knægt ofte 

gik hele ruten alene. Det var dog først 1905, 

han officielt overtog ruten efter faderen. På 

sin postrute kom Martin Post også til Søholt, 

hvor overklitfoged Bohn Jespersen boede og 

her traf han Mine Nielsen, som havde plads 

der som kokke- og malkepige. Mine fortæller 

i sine erindringer, at hun i sin ungdom var på 

Kærhave Husholdningsskole. Mine og Martin 

Post fik 10 børn. 1923 blev det gamle stuehus 

udskiftet med et nyt. Mine fortæller, at de 

på dette tidspunkt havde været gift i syv år og 

havde seks børn. Hun fortæller også, at de på 

ejendommen havde to heste, fem-seks køer 

og en del svin, samt en flok høns. Da Martin 

jo gik post det meste af dagen, var det mest 

Mine og efterhånden børnene, der passede bedriften. 

Martin Post var en gemytlig mand, 

der kunne mange historier og anekdoter, som 

han gerne fortalte, når lejlighed gaves. Familien 

sluttede sig til Indre Mission, hvor Martin 

i en snes år var formand for samfundet i 

V. Vandet. Mine var nogle år menighedsrådsmedlem. 

1968 solgte de ejendommen og flyttede 

til Thisted, hvor Martin døde 1970. Mine 

blev meget gammel, idet hun først døde 1987 

på plejehjemmet i Hundborg. 

Det var Mitte og Svend Kappel, der 1968 

købte ejendommen. Samme år frasolgte de 

jorden til Henning Vangsgaard i nabogår- 

40 

den Klitmøllervej 49. Mitte var sygeplejerske, 

Svend Kappel var uddeler i V. Vandet 

brugsforening 1962-1967, hvorefter han blev 

bogholder i et elfirma. Ægteparret har sønnen 

Claus. 

1980 blev ejendommen købt af Ruth og Erik 

Jeppesen. Han er født 1954 i Egvad og blev 

1980 gift med Ruth Elisabeth Eriksen, der er 

født 1956 i V. Vandet (se Vilsbølvej 5). Erik 

Jeppesen er centerleder på Nørbygård i Hanstholm. 

Han har i en del år været formand for 

menighedsrådet i V. Vandet. Ruth er uddannet 

som socialpædagog. Ægteparret har tre børn: 

Marie, Christian og Rasmus. 

Klitmøllervej 55. Fuglsang. Matr. nr. 

12b 

Denne gårds historie kan føres tilbage til o. 

år 1600, og den var gennem ca. 300 år indtil 

1909 i samme slægt. De første af slægten var 

fæstere under Nebel og senere Vandetgård. 

Hvor navnet Fuglsang stammer fra, er der vist 

ingen, der ved, men det er efterhånden blevet 

et slægtsnavn eller mellemnavn for mange, 

som kan føre deres slægt tilbage til denne 

gårds beboere. 

Knud Mortensen har i sin beskrivelse af 

ejendommene i V. Vandet, som findes på lokalhistorisk 

arkiv i Thisted, gjort rede for den 

ældste del af Fuglsangslægten. 

Her vil vi springe frem til Anders Christensen 

Fuglsang (1791-1878), der overtog 

Fuglsang efter sin fader Christen Pedersen 

Kløvborg, der døde 1818. Anders Christensen 

Fuglsang blev 1824 gift med Maren Sørensdatter 

Qvægborg (1793-1874). Deres datter 

Zidsel Marie Andersdatter (1829-1909) 

blev 1854 gift med Niels Christian Peitersen 


Fuglsang, Klitmøllervej 55 før branden i 1966. I baggrunden ses fra venstre: Stentoftgård, Kirkedal 3, Vester Stentoft, 

Kirkedal 4, den gamle skole, Kirkedal 2, kirken og den gamle præstegård, der nu er Skive Lejrskole. 

(1827-1899), der er født i Thorsted. De fik otte 

børn, hvoraf de fire døde før de blev voksne. 

De fire, der voksede op på gården, var alle piger, 

nemlig Mariane Nielsen Fuglsang, født 

1855. Hun blev 1896 gift med Niels Kristian 

Vilsbøl født i Sønder Vilsbøl 1865, de boede 

på Tørvekjær ved Klitmøller. Maren Nielsen 

Fuglsang, født 1858, blev 1878 gift med Christen 

Nielsen, født 1850 i Sennels. De flyttede 

til Vang og senere til Tved. Marie Nielsen 

Fuglsang, født 1859, blev 1885 gift med Peder 

Rysgaard Christoffersen, født 1857 i Hund- 

41 

borg. De boede i Vangså og fik 10 børn, hvorfra 

der stammer en stor slægt. 

Den sidste af de fire omtalte piger var Christine 

Nielsen Fuglsang, født 1862. Hun blev 

1888 gift med Kristen Smed Vilsbøl, født i 

Sønder Vilsbøl 1860. De boede en kort tid i 

Skinnerup, hvorefter de bosatte sig i Blegehule, 

de fik seks børn (se Klitmøllervej 92). Den 

ældste af ovennævnte døtre Mariane, der som 

nævnt var gift med Niels Kristian Vilsbøl, arvede 

gården efter sin moders død 1909, men 

dette ægtepar magtede ikke at drive gården vi- 


Mælkespande i Fuglsang, Klitmøllervej 55. 

dere, da den efterhånden var temmelig gældsat, 

hvorfor Fuglsang 1909 blev solgt til Jens 

Munk Christensen Rask og Martin Christensen 

Rask, der var blandt kreditorerne. Mariane 

og Niels Vilsbøl flyttede som omtalt til 

Klitmøller. De fik ingen børn, men Mariane 

havde en søn før ægteskabet, Peter Fuglsang 

Jensen, der er født 1892. 

Martin Christensen Rask overtog 1917 broderens 

halvpart i Fuglsang. Han er født i Ø. 

Vandet 1881 og blev gift med Nikoline Christensen, 

der er født i Vang 1885. De fik to døtre: 

Mette Marie Rask født 1911, hun forblev 

ugift og flyttede 1956 med moderen til Thisted, 

hvor hun døde 1995. Den anden datter 


var Helga Rask født 1913 og gift 1940 med 

Niels Immersen Henriksen, søn af lærer Henriksen 

i Ø. Vandet. 

Martin Rask var med til at starte V. Vandet 

brugsforening, og han var medlem af sognerådet 

1921-1929. 

Han døde allerede 1947 efter flere års sygdom. 

Nikoline drev gården videre med hjælp 

fra datteren Marie og fremmede medhjælpere, 

som de havde let ved at få, da pladsen i Fuglsang 

var kendt som et godt sted at tjene. Nikoline 

døde i Thisted 1976, hvortil hun flyttede 

1956, da Fuglsang blev solgt til Kristian 

Arne Jørgensen og Annegrethe Roesen. Han 

er født på Fyn 1933, og hun er født i Østerild 

Vandet sogn trykudgave.indd 42 11-11-2007 12:43:03

1932. Hun har været medlem af brugsforeningens 

bestyrelse, og de har begge været i menighedsrådet 

i flere perioder. De har fire børn: 

Elsebeth, Anni, Karl og Mette. 

Stuehuset er opført 1912. De fleste af avlsbygningerne 

brændte 1966 og genopført samme 

år. 


Denne ejendom blev opført 1919 som præstebolig 

og benyttedes som sådan indtil 1961. Da 

præsterne i pastoratet er omtalt i en artikel i 

Historisk Årbog for Thy og Vester Hanherred 

årgang 2002, vil de der har boet i denne ejendom 

kun få en kort omtale her. Pastor Jens Theodor 

Hansen Erck, der var præst her 1917-1920 var 

således den første, der boede her. Han er født 

1887 i Vrangstrup på Sjælland og blev gift 

med Ellen Johanne Langgaard. 1921-1926 

hed præsten Jens Christian Vinther. Han var 

født i Kettrup1895 og var gift med Anna 

Kristine Hansen, der også er født i Kettrup 

et år efter sin mand. De flyttede til Skørping. 

Den næste præst i embedet var Aksel Emil 

Petersen. Han var også sjællænder, født 1898 

i Nørre Asmindrup. Han var gift med Anna 

Marie Dorthea Dragsdahl. De flyttede 1932 

til Sønderjylland, hvor han havde fået embede 

som kapellan ved Ribe Domkirke. 1932-1937 

hed præsten Niels Thun, født 1907 i Nørager 

på Djursland. Han blev 1933 gift med Ellen 

Johanne Nielsen, der var født i København. 

Mens præsteparret boede i Vandet fik de tre 

børn: Niels, der døde som lille, Kirsten, født 

1935, og Ebba, født 1936. Familien flyttede 

1937 til Gødvad ved Silkeborg. Den næste 

præst i Vandet var Hans Emil Skytte, der 

er født i Rudkøbing 1912. Han var gift med 

43 

Klitmøllervej 57. Præstegård 1919-1961. Nu lejrskole. 

Ella Kathrine Andersen. og mens de boede 

her i præsteboligen fik de to børn: Rigmor 

Elisa og Gunver. 1946 flyttede familien til 

Søllested på Fyn. Vandetpræsten fra 1946 til 

1962 var Jens Peter Albert Christensen. Han er 

født i Sæby 1906 og blev 1940 gift med Elsa 

Margrethe Hemmingsen, der er født 1919 på 

Frederiksberg. Ægteparret fik seks børn hvoraf 

kun de yngste er født i Vandet. Børnene 

er: Johannes, født 1941, Karen Margrethe, 

født 1943, Ruth, født 1944, Peter, født 1946, 

Paul Erik, født 1948, og Kirsten, født 1952. 

Familien flyttede 1962 til Husum, hvor pastor 

Christensen havde fået embede. Der døde 

han 1965. Det var den sidste præstefamilie, 

der boede i denne ejendom, da der blev 

bygget en ny præstebolig vest for kirken (se 

Kirkedal 5). 

Præsteboligen på Klitmøllervej 57 blev 1961 

af menighedsrådene i pastoratet solgt til Børnehjælpskomiteen 

i Skive, som 1973 ændrede 

navn til Skive Lejrskole og Feriekoloni. 

Bygningen administreres af Skive Kommune 

og benyttes fortrinsvis som lejrskole, men 

kan også lejes af private til fester og weekendophold. 


Klitmøllervej 76. Matr. nr. 12a 

Denne gård hører ikke til de helt gamle i 

sognet, idet den først blev bygget og oprettet 

som selvstændig brug o. 1822 på en parcel 

tilhørende Fuglsang, der i matriklen 1844 

fik nr. 12b og er beliggende på Klitmøllervej 

55 (se der). Det var Christen Christensen 

Fuglsang, der lod gården bygge o.1822. Han 

er født i Fuglsang 1785, og han døde allerede 

1826, så det blev kun fire år, han fik på sin 

nye gård. Hans enke Maren Christensdatter 

Stentoft blev samme år 1826 gift med Niels 

Christensen Faartoft, der er født i Lille Tøfting 

1794. Maren Christensdatter Stentoft var født 

1786 i Agerholmgård, og hun døde 1830, 

hvorefter Niels Christensen Faartoft samme 

år giftede sig anden gang med Birgitte 

Marie Andersdatter Stentoft, der er født 1804 

i Vester Stentoft. Efter hendes død 1838 giftede 

Niels Faartoft sig 1839 for tredie gang 

med Karen Christensdatter Gade, der er født 

i Nors o.1816. Dette ægteskab varede til 1883 

hvor Niels Christensen Faartoft døde, så det er 

måske rigtig, at tredje gang er lykkens gang. 

Karen Gade døde 1893. Der var eet barn i første 

ægteskab og ni i det tredie ægteskab, deriblandt 

Niels Peter Andreas Faartoft, der overtog 

gården 1869. Han er født 1843 og blev 

1868 gift med Louise Marie Jensen Nørgaard, 

der er født 1843 i Stagstrup. De fik ifølge kirkebogen 

fire børn, mens de boede på ejendommen, 

som de 1874 solgte til Jens Pedersen 

Bach også kaldet Jens Degn. Han er født i 

Ø. Vandet 1841 og blev 1869 gift med Maren 

Christensen Vilsbøl, som er født i Vilsbølgård 

1841. De kom fra Snedsted, hvor nogle af deres 

børn er født og flyttede til Sjørring sogn, 

hvor hun døde 1905, og han døde 1912. 

44 

Ejendommen på Klitmøllervej solgte de 1882 

til Kristen Svanborg Larsen, der er født i Nors 

1858 og var gift med Kirstine Nielsen, født 

i Nors 1862. Familien fik 1905 bevilling til 

at slette Larsen og bruge Svanborg som efternavn. 

Blandt deres syv børn var Ingeborg 

Kathrine Svanborg, født 1883. Hun blev 1910 

gift med Niels Christian Christoffersen, der 

er født i Hundborg 1885. De overtog ejendommen 

1917 efter Kristen Svanborg, der var 

enkemand efter at hans kone var død 1905. 

Selv døde han 1943, mens han stadig boede 

på gården hos sin datter og svigersøn. Niels 

Kristian og Trine Svanborg, som hun mest 

kaldtes, havde syv børn. 

Niels Kristian har været medlem af sognerådet 

og brugsforeningsbestyrelsen samt siddet 

i menighedsrådet 1930-1948. Han døde 1956. 

Trine Svanborg døde 1965 og havde i de sidste 

år ophold hos datteren Gerda i Ø. Vandet. 

Det blev sønnen Kristen Svanborg Kristoffersen, 

der 1951 fik skøde på ejendommen. 

Han er født 1912 og blev 1962 gift med Anne 

Marie Frost Johannesen, der er født i Hassing 

1927. Kristen Svanborg, som han kaldtes 

i daglig tale, har været i menighedsrådet i 

otte år og i bestyrelsen for brugsforeningen i 

10 år. Han var som ung på Haslev Højskole. 

Han var foruden i sit landbrug også meget interesseret 

i biavl. Efter at have afhændet gården 

flyttede Anne og Kristen til Klitmøllervej 

20 i Ø. Vandet, hvor Kristen døde år 2000. Der 

er tre børn i ægteskabet: Niels Kristen Svanborg 

Kristoffersen, der er født 1963 og 1987 

blev ejer af fødegården, Jens Svanborg Kristoffersen 

bor på Klitmøllervej 90 i Blegehule 

(se der) og Inge Trine Svanborg Kristoffersen, 

gift med Knud Møller Pedersen i Vandetgård 

(se Vandetvej 22). 


Klitmøllervej 78. Matr. nr. 11a 

Denne ejendom er bygget 1938 på jord fra 

Højgård Klitmøllervej 49. Ejendommen blev 

opført af Niels Andreas Bang, der er født i 

Blegehule 1897 som søn af Ane og Julius Bang 

(se Klitmøllervej 90). 

Andreas Bang blev 1938 gift med Maren 

Søltoft Madsen, der er født 1909 som datter af 

Kristine og Jens Tøfting Madsen (se Søholtvej 

9). Andreas havde i sin ungdom forskellige 

pladser, bl.a. på den sjællandske herregård 

Holsteinsborg. Maren og Andreas fik syv børn, 

hvoraf de fem blev født under Anden Verdenskrig. 

De fik alle mellemnavnet Søltoft. 

Andreas lejede jord fra en naboejendom, ligesom 

han en tid drev jorden fra sit fødehjem 

i Blegehule. Han var en tid medlem af skolenævnet, 

ellers havde ægteparret ikke offentlige 

hverv. De var tilknyttet Indre Missions samfundet. 

Andreas døde 1982. 

Maren døde 1984 og boede de sidste par år 

i Nors. Ejendommen blev 1978 overtaget af 

sønnen Aage Søltoft Bang, der er født 1943 og 

1976 blev gift med Lissy Adamsen, født 1954 

i Sønderholm ved Nibe. Hun arbejder på Thisted 

politikontor. Aage har arbejdet på Thisted 

Jernhandel og på Søholt Savværk. De har børnene 

Uffe, Vibeke og Anita. 

Det meste af ejendommens jord blev 1997 

solgt til Niels Kristian Svanborg Kristoffersen 

på ejendommen Klitmøllervej 76. Aages søskende 

er spredt over hele landet fra Vendsyssel 

til Sjælland. 

Klitmøllervej 65 i Blegehule. Matr. nr. 

18e i Ø. Vandet 

Dette husmandssted er det første hus i 

45 

Blegehule på sydsiden af Klitmøllervej. 

Ifølge folketællingen 1890 var ejeren på dette 

tidspunkt Peder Christian Jensen og hans 

kone Christiane Olsen Krogh. Han er født i 

Hjardemål 1865, og hun er født i Klitmøller 

1861, de blev gift i V. Vandet 1886. Han døde 

1945 og havde da været enkemand i fire år. De 

fik en datter, men hun døde 1902 på epidemisygehuset 

i Thisted 13 år gammel. 

Peder Christian Jensen drev husmandsstedet 

og var desuden vejmand og skulle vedligeholde 

landevejen gennem V. Vandet, hvorfor 

han i daglig tale kaldtes P. Christen Vejmand. 

Efter at hans nabo i Klitmøllervej 67 

overtog vejmandshvervet, gik P. Chr. under 

navnet ”Den gamle vejmand”. 

1944 blev ejendommen solgt til P. Konge 

Mortensen i Klitmøller, der lejede huset ud 

bl.a. til Eigil Emil Andersen, der 1949 blev 

gift med Sonja Irene Nielsen. Deres datter 

Margit blev født 1960. Da ejendommen 1972 

blev solgt flyttede de til Klitmøller. 

Det var Tove og Thorkild Hansen, der købte 

ejendommen i 1972. Han er dykker og hun 

er lærer, og de har to børn: Bolette og Per. Da 

ejendommens jord grænser ned mod Vandet 

Sø, giver det ret til fiskeri i søen. 


4i i Ø. Vandet 

Både nr. 65 og 67 har matrikel nr. i Ø. Vandet, 

hvorfor jorden oprindelig må have tilhørt en 

ejendom der. 

Blegehule ligger vest for det bakkedrag, der 

kaldes Årbjerg. Bebyggelsen består nu af 

fem ejendomme, men der har tidligere været 

mindst èn mere. Nr. 67 er den vestligste 

af ejendommene i Blegehule. Den blev 1907 


Klitmøllervej 67. 

overtaget af Christen Harbo Andersen, der 

er født 1874 i Nørre Vilsbøl, som lå øst for 

Årbjerg. Han var gift med Jensine Kirstine 

Poulsen, der er født 1883 i Nors. De solgte 

ejendommen 1918 til Svend Mikkelsen, 

der var født 1881 i Klitmøller. Han var gift 

med Sidsel Marie Christoffersen, der er født 

i Vangså 1888. Svend Mikkelsen døde 1919, 

året efter han havde overtaget ejendommen 

i Blegehule, hvorefter denne samme år blev 

solgt til Christian Jensby, der samme år solgte 

den til Viktor Kristian Johansen. Han er født 

1897 i V. Vandet og blev o. 1920 gift med 

Katrine Mathilde Tousgaard, der er født 1898. 

De fik otte børn, der alle var piger. Viktor supplerede 

indtægten fra husmandsstedet ved at 

være vejmand ved amtsvejen til Klitmøller, 

som han skulle vedligeholde med grus, indtil 

den senere blev asfalteret. Han skulle også 

sørge for snekastning, som til dels var pligtarbejde 

i forhold til ejendommenes størrelse. 

Senere gik man over til timeløn. Viktor 

Vejmand, som han mest kaldtes slog også vejgræsset, 

hvorved han bjergede mange læs hø 

til sin besætning, Viktor døde 1968, hvorefter 

Katrine året efter solgte ejendommen og flyttede 

til Klitmøller, hvor hun døde 1975. 

46 

Det var Kaj Rudebeck Haagensen og hans 

kone Jytte Lind, der 1969 købte ejendommen 

i Blegehule, som de bruger til fritidsbolig. De 

har tidligere været lærere ved Vandet Skole 

(se Toftholmvej 11). De bor nu på Sjælland. 

Mens de var ansat ved Vandet Skole fik de tre 

børn: Kim, Keld og Birgitte. 


36a 

Denne ejendom er den østligste i Blegehule 

og ligger nord for Klitmøllervej. Den nævnes 

allerede 1662 og senere som tilhørende 

V. Vandet Kirke. 1858 overtog Else Marie 

Christensen (1829-1862) ejendommen efter 

sin fader Christen Jensen, kaldet Henriksen. 

Else Marie blev 1859 gift med Søren Peter 

Nicolaisen (1827-1863) fra Nors. Efter Else 

Maries død 1862 blev han gift anden gang 

med Else Jensen fra Vang, men da han døde 

allerede året efter blev hun 1864 gift med 

Jørgen Salmansen (1829-1897), som er født 

i Jannerup. De fik otte børn. Den ældste søn 

Christian Peter Salmansen (1867-1947) overtog 

ejendommen 1893. Han blev gift med 

Dorthea Marie Kristine Sørensen (1868-1943), 

Klitmøllervej 88 i Blegehule. 


som er født i Helligsø. Ægteparret fik en halv 

snes børn, deriblandt Christian Salmansen, der 

overtog ejendommen efter forældrene. Han 

er født 1900 og blev 1943 gift med Ragnhild 

Kristine Gravgaard, der er født 1914. Dette ægtepar 

fik tre børn: Hans Kurt, Anna Marie og 

Kirsten Johanne. Efter Christian Salmansens 

død 1953, fik Aase Thingstrup fra Klitmøller 

halvpart i ejendommen og boede der sammen 

med Ragnhild, indtil den 2001 blev solgt til 

Esben Oddershede fra Nors og ejendommen 

er dermed ude af Salmansen slægten. Navnet 

staves også undertiden Salmonsen. 

Ragnhild kom på Klitmøller Plejehjem, hvor 

hun døde 2004. Aase flyttede også til Klitmøller. 

Klitmøllervej 90. Bakkebo i Blegehule. 

Matr. nr. 38a 

Også denne ejendom har en historie, som kan 

føres tilbage matriklen 1662, hvor ejeren var 

V. Vandet Kirke, men senere nævnes Nebel 

som ejer af dette husmandssted, der i tidens 

løb har forskellige fæstere. 1829 fik Peder 

Christian Andersen fæstebrev på ejendommen. 

Han er født i Nors 1797. 

I folketællingen 1845 benævnes han som 

stenkløver og fisker. Han var 1823 blevet 

gift med Ane Andersdatter Møll, der er født i 

Thorsted 1787, hvor hendes fader var fæster 

af Klat Mølle, men er af en gammel Klitmøller 

slægt. 1851 blev Peder Christian Andersen 

selvejer af ejendommen i Blegehule. Ægteparret 

fik tre børn: Mariane, født 1824, Anders 

Christian, født 1828, og Niels Andreas, 

født 1829. Forældrene havde bestemt, at datteren 

Mariane Pedersdatter skulde arve ejendommen 

efter deres død. Men både Mariane 

47 

og hendes mand Nicolai Sørensen fra Sønderhå 

døde før hendes fader Peder Christian Andersen, 

som døde 1877. Derfor blev det Marianes 

broder Niels Andreas Pedersen, der 1878 

overtog deres barndomshjem i Blegehule. Han 

var som omtalt født 1829 og blev 1865 gift 

med Gjertrud Jensen, der er født 1836 i Sjørring. 

Niels Andreas benævnes i folketællingen 

1890 som jordbruger og tømrer, hvorfor han 

også gik under navnet Dres Tømmermand. 

Blandt deres seks børn var Peder Christian 

Pedersen, der blev træskomand i Klitmøller 

og Ane Pedersen. Hun var født 1873 og blev 

1893 gift med Julius Bang, der er født i Agerholm 

1868. Dette ægtepar overtog 1907 ejendommen 

i Blegehule efter hendes fader Niels 

Andreas Pedersen, der døde 1912. Hans kone 

Gjertrud døde 1923 i en alder af 87 år. Ane 

og Julius Bang fik 14 børn, hvoraf to døde 

som små og èn druknede i Vandet Sø 15 år 

gammel. 

De fleste af børnene bosatte sig her på egnen, 

men Lars rejste til Amerika og Gerhard 

rejste til Sjælland. Ane og Julius sluttede sig 

til Indre Missions Samfundet. De solgte ejendommen 

1947 og flyttede til Lien 23, som deres 

datter ejede (se der). 

1948 blev ejendommen i Blegehule af Marinus 

Slavensky, der havde haft den en kort 

tid, solgt til Oluf Christiansen. Han er født i 

Ræhr 1911 og blev i 1936 gift med Maren, 

der er født i Hillerslev 1917. De boede først i 

Klitmøller, hvor deres fem børn er født. Oluf 

døde 1989. Maren blev boende i ejendommen 

til sin død 1999. Derefter blev ejendommen 

solgt til Jens Svanborg Kristoffersen, der er 

født 1964. (se Klitmøllervej 76). 

Ejendommen fik på et tidspunkt navnet Bakkebo 

på grund af den høje beliggenhed. 



37a 

Også denne ejendom i Blegehule kan føres tilbage 

til de gamle matrikler i 1600 tallet. I Knud 

Mortensens beretning, der findes på lokalhistorisk 

arkiv i Thisted, nævnes en lang række fæstere 

og senere ejere af ejendommen. Vi springer 

frem til 1894 hvor Lars Pedersen Toftdahl 

sælger ejendommen til Christen Smed Vilsbøl. 

Han er født 1860 i Sønder Vilsbøl, der lå ca. 

1 km. øst for Blegehule, men blev nedrevet o. 

1900. Christen Smed Vilsbøl, hvis slægt kan 

føres langt tilbage på gården Sønder Vilsbøl, 

blev 1888 gift med Kristine Nielsen Fuglsang 

der er født 1862 på gården Fuglsang. De boede 

seks år i Skinnerup inden de 1894 flyttede til 

Blegehule. Kræn Smed, som han blev kaldt, 

virkede også som hjemmeslagter. Ægteparret 

fik seks børn, hvoraf de tre er født i Skinnerup. 

Christen Smed døde 1936 og hans kone døde 

1945. Deres søn Anders Kristian Vilsbøl overtog 

1932 ejendommen, hvor han var født 1895. Han 

døde ugift 1977, hvorefter hans søster Cecilie 

Vilsbøl, der holdt hus for sin broder, fik skøde 

Kirstine Nielsen Fuglsang og Christen Smed Vilsbøl, Klitmøllervej 

92. 

48 

på ejendommen. Hun er født 1901 og efter hendes 

død 1982, arvede hendes søn Ejner Vilsbøl 

ejendommen. Han er født 1927 og er ugift. 

Lien 10. Matr. nr. 12? 

Ejendommen er udstykket 1998 fra Fuglsang, 

Klitmøllervej 55, til Flemming Christensen, 

der er gift med Bodil Vangsgaard, født 1973 

og opvokset i Højgård, Klitmøllervej 49 (se 

der). Huset blev opført straks efter udstykningen. 

Parret har to børn: Kathrine og Laura. 

Lien 12. Matr. nr. 12f 

Ejendommen blev opført 1917 af Vester 

Vandet Brugsforening som butik og lejlighed 

for uddeleren. Da brugsforeningens historie 

vil blive omtalt i en særskilt artikel, 

vil vi her nøjes med en kort omtale af ejendommens 

beboere og senere ejere. Den første 

uddeler, der flyttede ind i lejligheden, var 

Kristen Kirk Vilsbøl, der er født 1891 i det nuværende 

Lien 23. Han blev1920 gift med Asta 

Mathilde Olesen, der er født 1894. Ægteparret 

fik to børn: Anders Kirk Vilsbøl, født 1924, og 

Birgit Kirk Vilsbøl. Anders var oberstløjtnant 

og døde 1996. Birgit, der var jordemoder, blev 

heller ikke gammel. ”Kræn Kirk” var uddeler til 

1954, hvorefter han og Asta flyttede til Thisted, 

hvor de boede i en del år indtil deres død. 

Uddeleren fra 1954 til 1962 var Knud Rasmussen, 

der er født 1930 og gift med Mary Hougaard, 

der er født 1933. Mens de boede her fik 

de to børn, Alf og Jan. Svend Kappel var uddeler 

fra 1962 til 1967. Han var gift med Mitte 

Fuglsang. De havde en søn Claus, og de flyttede 

til Klitmøllervej 53 (se der). Den næste uddeler 

i Vandet blev Bjarne Frostholm, der var 


her fra 1967 til 1971. Han er født 1943 og blev 

1965 gift med Grethe Røjkjær Pedersen, der er 

født 1944. Mens de boede her, fik de datteren 

Helle. Arne Kristiansen var uddeler fra 1971 til 

1979. Han er født 1947 i Gettrup og gift 1970 

med Else Lynge Kold, der er født 1950 i V. Vandet. 

De fik, mens de boede her, tre børn: Tommy, 

Hanne og Torben. 

1973 vedtog brugsforeningens bestyrelse at 

inddrage uddelerens bolig til udvidelse af butikken, 

hvorfor uddelerfamilien flyttede til Lien 24, 

hvor de havde bygget et nyt hus. Ejvind Holm 

Olesen blev uddeler 1979. Han boede med sin 

familie i Hillerslev. 1981 købte han forretningen 

og drev den videre som købmandshandel indtil 

1998, men boede stadig i Hillerslev. 1998 solgte 

Ejvind Olesen forretningen til Karina Andersen 

og Brian Bunk, der boede på Lien 38. Hun drev 

forretningen i ca. halvandet år, hvorefter ejendommen 

i år 2000 blev solgt til Bjarne Thorup 

Andreasen, der har indrettet lokalerne til værksted, 

hvor der repareres dele til biler, især baghjulsophæng. 

Lien 14. Matr. nr. 120 

Grunden blev 1929 udstykket fra Fuglsang, 

Klitmøllervej 55 til Jens Pedersen Bach, der 

opførte beboelse og smedeværksted på parcellen. 

Han er født 1906 i V. Vandet som 

søn af Petrine og Anders Christian Bach, 

der blev kaldt ”den gamle smed” (se Lien 

42). Jens Pedersen Bach blev 1929 gift med 

Dorthea Marie Gasberg, der er født i V. Vandet 

1909. Hendes forældre var Dorthea og Otto 

Gasberg. 

Jens Pedersen Bach er af en gammel Vandet 

slægt, der stammer fra Peder Nielsen Bach, 

som er født i Aalborg 1673. Han var degn i V. 

49 

Vandet 1701-1744 og døde 1746. 

Jens Pedersen Bach havde lært smedehåndværket 

hos sin fader, og han var en solid og 

dygtig landsbysmed. Fra starten var det nok 

mest skoning af heste og vognbeslag, han arbejdede 

med, men i takt med landbrugets mekanisering 

tog han sig også af reparation af 

landbrugsmaskiner, ligesom han installerede 

vandværk og centralvarmeanlæg mange steder. 

Jens og Thea fik fire børn: Gudrun, Margit, 

Anders og Birthe. Ægteparret tilsluttede 

sig Indre Mission og Jens holdt i mange år 

søndagsskole i Vandet, undertiden med hjælp 

af Thea. De afhændede smedjen i 1976 og flyttede 

til nabohuset Lien 16. Thea døde 1984 

og Jens døde 1994. 

Den nye smed i V. Vandet fra 1976 var Jens 

Kanstrup, der er født i Klitmøller 1946. Hans 

forældre er Agnethe og Peter Kanstrup. Jens 

Kanstrup blev 1976 gift med Gudrun Villadsen, 

der er født i Skjoldborg. 1953. Ægteparret 

har tre sønner: Peter Kristian og Simon. 

Lien 15. Matr. nr. 24i 

Lien i V. Vandet er en del af den oprindelige 

Klitmøllervej og den østligste ejendom er 

nr. 15, der 1930 blev udstykket fra Fuglsang, 

Klitmøllervej 55, men en del af jorden hørte 

oprindelig til en gård ved navn Tverborg, 

der1839 blev lagt sammen med Fuglsang. På 

parcellen, der fik matr. nr. 24i, byggede Oskar 

Larsen, der var murer, ejendommen og solgte 

den 1931 til Christian Johan Jensen, som 

1933 solgte den til Aage Hyldahl. Han er født 

1907 og blev 1933 gift i Kallerup med Magda 

Jensen, der er født 1912. Deres datter Eva blev 

født 1939. Familien flyttede fra V. Vandet 1940, 

da de solgte ejendommen til Aage Jørgen Bak. 


Han er født 1903 i Jetsmark i Vendsyssel, men 

er af en gammel Vandet slægt. Aage Bak blev 

1940 gift med Anna Kathrine Gregersen , født 

i Sennels i 1920. De havde kun ejendommen til 

1941 og flyttede så til Kirkedal 4 (se der). Det 

var Karl Nielsen, der 1941 overtog ejendommen 

på Lien 15. Han er født i Klitmøller 1911 

og blev 1942 gift med Elisabeth Friis Nyboe 

Mouritsen, der er født i V. Vandet 1918. (se 

Kirkedal 3 og Agerholmvej 4) Mens ægteparret 

boede på Lien, fødtes døtrene Sonja, født 1947, 

og Aase, født, 1949. Familien flyttede 1952 til 

en gård i Nørhå, hvor de fik en dreng, der blev 

opkaldt efter Elisabeths broder Anders, der døde 

ved en ulykke i 1939. Ejendommen på Lien 

15 blev 1952 solgt til Aksel Drejer, der var centralbestyrer 

og ejede naboejendommen Lien 23 

(se der). Aksel og hans kone Juliane solgte ejendommen 

1984 og flyttede til Thisted, hvor hun 

døde 1987. De nye ejere fra 1984 var Marie- 

José og Jon Katborg. Han er kemiingeniør og 

hun er pædagog. 

Lien 16. Matr. nr. 12s 

Grunden blev udstykket fra Fuglsang, 

Klitmøllervej 55, til Lars Johansen Hamborg, 

der lod huset bygge og flyttede dertil, efter at 

han 1941 havde solgt gården Vester Stentoft 

(se Kirkedal 4), hvor han boede sammen med 

sine tre søskende, der også var ugifte. De var 

alle børn af Johanne og Lars Peter Larsen, kaldet 

Hamborg, der var ejer af Vandetgård fra 

o.1876 til 1907 (se Vandetvej 22). De fire søskende, 

der flyttede til Lien 16 var: Mariane, 

født 1865 i Kjelstrup og død 1946 i V. Vandet, 

Lars, født 1870 i Kjelstrup og død 1959 på 

Nors plejehjem, Niels Gravesen, født 1872 i 

Kjelstrup og død 1943 i V. Vandet og Johanne, 

50 

Niels Graversen Hamborg (1872-1943). Vester Stentoft i 

Vester Vandet, Kirkedal 4. Flyttede til Lien 16. 

født 1883 i V. Vandet og død 1968 på Nors 

Plejehjem. Familien fik 1905 bevilling til at 

føre efternavnet Hamborg. 

1959 blev Lien 16 solgt til Dorthea Gasberg, 

der var enke efter Otto Gasberg. Hun er født 

1885 i Nors Skovhus, der lå mellem Hanstholm 

og Klitmøller, dog nærmest Klitmøller. 

Dorthea boede på Lien til 1972, da hun fik ophold 

på Nors Plejehjem, hvor hun døde 1973. 

Lien 16 blev overtaget af Dorthea Gasbergs 

datter og svigersøn Thea og Jens Bach, der 

flyttede dertil efter at have afhændet smedjen 

til Jens Kanstrup (se Lien 14). Smed Bach, 

som han mest kaldtes, døde 1994, efter at han 

havde været enkemand i 10 år. Herefter overtog 

deres datter Margit Lien 16. Hun er født 


i V. Vandet 1934 og gift med Bjarne Madsen. 

De bor i Vejle, hvorfor de har haft huset på 

Lien lejet ud til flere forskellige. 

Lien 16 blev 2006 overtaget af Mikael og 

Jan Larsen, der er sønner af Bent og Birthe 

Larsen. Birthe er også datter af ovennævnte 

Thea og Jens Bach. Mikael bor i Hornbæk, og 

Jan bor i Snekkersten ved Helsingør. 

Huset er således stadig i familien, som foreløbig 

vil bruge det, når de kommer til Thy, 

hvor de stammer fra. 

Lien 17. Matr. nr. 24x 

Udstykket 1960 fra Lien 15 af Aksel Drejer til 

skovarbejder Niels Christian Eriksen, der var 

gift med Karla Kathrine Christensen. De solgte 

huset 1966 til guldsmed Jørn Aggerholm, 

der 1969 solgte det til montør Hans Christian 

Poulsen, gift med pædagogmedhjælper Dora 

Poulsen. 

Lien 18. Matr. nr. 12u 

I tinglysningsbogen benævnes denne ejendom 

oprindelig som en husbygning på lejet grund. 

1904 tinglyses en lejekontrakt fra Sidsel Marie 

Fuglsang til Kirstine Faartoft på et grundstykke 

af matr. nr. 12b i 49 år. 

Kirstine Faartoft var født 1854 som datter 

af Niels Christensen Faartoft og Karen Christensdatter 

Gade, der boede i ejendommen, der 

nu har adressen Klitmøllervej 76. Kirstine Faartoft 

døde ugift 1929. Hendes eneste arving 

Mette Kathrine Jensen lejede o. 1930 huset ud 

til Martinus Thinggaard Christiansen, der 1944 

fik skøde på huset, men først 1947 fik skøde 

på grunden af Martin Rask i Fuglsang. Thinggaard, 

som han mest kaldtes, var født i Ræhr 

51 

1888. Han blev 1909 gift i Hundborg med Hedevig 

Kirstine Pedersen. Hun er født 1891 og 

gik under navnet Stinne Thinggaard. Familien 

boede i Ræhr, før den kom hertil. De fleste af 

deres børn er født i Ræhr, men den yngste søn 

Bent er født i V. Vandet 1934. Thinggaard fiskede 

i Vandet Sø. 

Det var nok især ål, han satsede på, men 

spurgte man ham om udbyttet, var svaret gerne, 

at der blev da en pandefuld eller to. Men familien 

fik da til de daglige fornødenheder, som 

også Stinne bidrog til ved at arbejde i plantage 

og planteskole. Hun var kendt for sit gode humør 

og sin slagfærdighed, desuden var hun altid 

velorienteret om, hvad der skete i byen. Thinggaard 

døde 1973 på Højtoftehjemmet i Thisted, 

hvor også Stinne døde 1984. 

Lien 18 blev 1974 solgt til præstegårdsforpagter 

Viktor Plougmann, der kom fra Kirkedal 

3 (se der). Huset på Lien brændte og blev genopført, 

inden Viktor og hans kone Henny flyttede 

ind. Viktor døde 1998. Henny kom på plejehjem 

i Sennels, hvor hun døde 2005. 

Lien 18 blev 1999 solgt til Heri Jonnar Jacobsen. 

Lien 19. Matr. nr. 24v 

Grunden er udstykket 1955 fra Lien 15 af 

Aksel Drejer til Hans Pedersen, der er født 

1923 i Øsløs. 

Han blev gift med Olga, der er født 1926 i 

Vesløs huse. De har et barn, Jytte, der er født 

1950 og gift med Poul Kær. De bor på Lien 

46 (se der). Hans Pedersen var skovarbejder 

og savværksarbejder. Efter Olgas død 2001 

blev Hans boende i huset et års tid, hvorefter 

han fik ophold på Nors Ældrecenter, og huset 

på Lien blev 2003 solgt til Allan Skovsted 


Sørensen og Karina Jensen. 

Lien 20. Matr. nr. 9t 

Udstykket 1968 fra Fuglsang, Klitmøllervej 

55 til Ove Thinggaard Kristiansen, der er 

født i Klitmøller 1947, men opvokset på 

Klitmøllervej 90 i Blegehule. Han blev 

1970 gift med Inger Søndergaard Andersen, 

der er født i V. Vandet 1948 og opvokset på 

Agerholmvej 7. Ove har været chauffør og har 

desuden drevet fiskeri i Vandet Sø, ligesom sin 

far og sin bedstefar. Inger er kontoruddannet 

og har arbejdet i en børnehave. Ægteparret har 

tre børn: Tina, Keld og Karsten. 

Lien 22. Matr. nr. 9s 


Klitmøllervej 55, til Børge Helleberg, der sammen 

med sin søn selv byggede huset og flyttede 

dertil fra Bjerregård, Sejlhøjvej 26 (se der). 

Børge Helleberg er født i Nors 1912 og blev 

1936 gift med Margit Nørgaard, der er født 

Snedsted 1913. Margit døde 1972, og Børge 

døde 1980. Deres børn Marie og Aage arvede 

huset og solgte det 1983 til Birgit Vigsø, der 

er født i V. Vandet 1958 som datter af Lilly og 

Johan Vigsø (se Lien 31). 

Lien 23. Matr. nr. 24c 

Parcellen hørte oprindelig til gården Tverborg. 

der 1839 blev lagt sammen med Fuglsang. 1876 

solgte Christen Stentoft Nebel den bebyggede 

grund til Anders Kristensen Vilsbøl, der er født 

1849 i Vilsbølgård, nu Vilsbølvej 7. Han blev 

1882 gift med Birgitte Marie Sørensen, der er 

født 1854 i Dollerup i Sjørring sogn. Anders 

Kristensen Vilsbøl ejede også den nærliggen- 

52 

de mølle i Vester Vandet, som han 1887 solgte 

til Niels Østergaard Pedersen. Herefter drev 

Anders Kristensen høkerforretning fra Lien 

23, der blev genopbygget 1914. Ægteparret 

havde flere børn, deriblandt Kristen, der 

blev den første uddeler i V. Vandet brugsforening, 

og datteren Ane Kathrine, der overtog 

ejendommen efter forældrenes død. Anders 

Kristensen Vilsbøl døde 1918, mens moderen 

Birgitte levede til 1930. Kathrine Vilsbøl var 

født 1885. Hun forblev ugift til sin død 1945 

og ernærede sig som bestyrer af brevsamlingsstedet 

og telefoncentralen i V. Vandet. 

1942 blev Lien 23 solgt til Aksel Drejer, der 

samtidig blev centralbestyrer. Han var enkemand 

efter jordemoder Jensine Bathum (se 

Lien 54). Aksel Drejer blev 1944 gift med Juliane 

Bang, der er født 1908 i Blegehule. Hun 

passede telefoncentralen, mens Aksel solgte 

fisk og drev biavl. Ægteparret fik tre børn: Harald, 

Julie og Folmer. Desuden havde de Jens 

fra Aksels første ægteskab. 1952 købte de naboejendommen 

Lien 15 (se der). Lien 23 blev 

solgt til Julianes søster Kirstine Bang, der er 

født 1904. Hun var ugift og bestyrede centralen 

til den i 1970 blev automatiseret. Hendes 

forældre Ane og Julius Bang boede nogle år 

hos hende i en lejlighed i den vestlige del af 

huset indtil de døde, Julius i 1953 og Ane i 

1961. Kirstine Bang solgte 1971 huset til Erland 

Blaabjerg og flyttede til Thisted, hvor 

hun døde 1984. 

Erland Blaabjerg er født 1943 og gift 1965 

med Else Marie Plougmann, der er født 1947. 

De har tre børn: Charlotte, Lars og Ejvind. 

Sidstnævnte, der bor sammen med Jette Nygaard, 

overtog Lien 23 efter forældrene, der 

nu bor i Thisted. Charlotte bor på Lien 28 og 

Lars bor på Vandetvej 26 (se der). 


Lien 24. Matr. nr. 9 

Grunden er udstykket 1972 fra Fuglsang, 

Klitmøllervej 55, til Arne Kristiansen, der var 

uddeler i V. Vandet brugsforening 1971- 1979. 

Han er født 1947 og blev 1970 gift med Else 

Lynge Kold, der er født 1950. De boede først i 

brugsforeningens uddelerlejlighed, der blev inddraget 

til butik (se Lien 12). Efter at huset på 

Lien 24 var bygget, flyttede de dertil. De fik tre 

børn: Tommy, Hanne og Torben. 

1979 blev huset solgt til Dorthea og Emil Andersen 

fra Vandetgård, Vandetvej 22 (se der). 

Emil døde 1986, Dorthea blev boende i huset til 

sin død 1998. Hendes arvinger solgte 1999 Lien 

24 til Inge og Peder Thomsen, der før boede i 

den gamle stationsbygning i Ø. Vandet 

Lien 25. Matr. nr. 24p 

Udstykket 1947 fra Fuglsang, Klitmøllervej 

55, til Arnold Kær, der lod huset bygge. Han 

er født i Øsløs 1917 og gift 1938 med Marie 

Vigsø, der er født i Øsløs 1919. Arnold Kær 

var kommis i V. Vandet brugsforening, men 

blev senere plantagearbejder i nogle år, hvorefter 

han igen blev ansat i brugsforeningen. 

1954 blev brugsforeningen delt med en afdeling 

A for butiksvarer og en afdeling B for 

grovvarer. Arnold Kær blev den første uddeler 

i afdeling B og denne stilling havde han i 

mange år. Familien boede de første år til leje 

hos Magdalene Jensen på Vandetvej 26, inden 

de fik bygget huset på Lien 25. Ægteparret 

fik mange børn, hvoraf to døde som små. 

Arnold Kær døde 1990. Marie flyttede til Thisted, 

hvor hun døde år 2000. 

Lien 25 blev 1991 solgt til Ellie og Hardy 

Klostergaard. 

53 


Grunden er udstykket fra Fuglsang, Klitmøllervej 

55, til Carl Erik Cou, der 1972 solgte 

den til Arne Kristiansen, som solgte den 

1973 til Mogens Hoxer Christensen, der lod 

huset bygge. Mogens Hoxer var traktorfører 

i Vilsbøl og Vandet plantage. Han var gift 

med Inge og de fik to børn, Birgitte og Lars. 

Ægteskabet blev opløst, og de flyttede begge 

til Thisted, hvor Mogens døde 1993. 

Lien 26 blev 1990 solgt til Ester og Marius 

Krabbe Christensen, der kom fra gården på 

Vandetvej 2 i Dollerup. Marius Krabbe Christensen, 

der ofte blev kaldt Marius Kudsk, 

døde 2004. 

Lien 27. Matr. nr. 24q 

Denne grund er udstykket 1947 fra Fuglsang til 

uddeler Christen Kirk Vilsbøl, der 1960 solgte 

den til vognmand Søren Klim Sørensen, som 

1997 solgte den til gårdejer Kristian Jørgensen 

i Fuglsang. 

Grunden er 2006 stadig ikke bebygget. 

Lien 28. Matr. nr. 9z 

Grunden er 1969 udstykket fra Fuglsang, 

Klitmøllervej 55, til smedemester Jens 

Pedersen Bach, der 1972 solgte den til Britta 

Laursen, der sammen med elektriker Sven Erik 

Larsen opførte et hus på grunden, fortrinsvis 

af træ. De fik to børn: Claus og Thomas. 

Ifølge tinglysningen fik Danish Machinery 

ApS 1990 skøde på ejendommen. Firmaet 

blev erklæret konkurs og ved tvangsauktionen 

fik Krystyna Teresa Wasilevska skøde på 

ejendommen. Hun er født i Polen 1959 og boede 

nu sammen med Sven Erik Larsen, der er 


født i Thisted 1948. De fik to børn: Jesper og 

Bjarke, der begge har Wasilevska som mellemnavn. 

Krystyna flyttede til Sjørring, hvor 

hun døde 2003 under tragiske omstændigheder. 

Lien 28 blev solgt til Henrik Blaabjerg 

Hansen, gift med Charlotte Blaabjerg, der er 

opvokset på Lien 23. (se der). 


Grunden stammer fra Fuglsang, Klitmøllervej 

55, og blev af kommunen 1969 solgt til Ejner 

Steffensen, der byggede huset. Han stammer 

fra Klitmøller og var gift med Birgit 

Christensen fra Ø. Vandet. De havde flere 

børn. Familien flyttede til Hvidbjerg på 

Thyholm og vist senere til Struer. 

1971 blev Lien 30 solgt til Ester og Egon 

Larsen. De er begge kontoruddannet, og han 

har været ansat ved Hanstholm kommune. 

Lien 31. Matr. nr. 24s 


Klitmøllervej 55, til vognmand Holger 

Bisgaard, der samme år solgte den til smedemester 

Jens Pedersen Bach, der også samme 

år solgte den videre til Johan Koberg Vigsø, 

som byggede huset. Johan Vigsø er født 1914 

og blev gift med Lilly Kær, der er født 1919. 

De fik fire børn: Peter, Gerda, Ingvard og 

Birgit. Familien boede et par år på Lien 70 

(se der). Senere fik de en stilling som pedelpar 

på Vandet centralskole og sognegård. Johan 

Vigsø døde 1990. Lilly, der flyttede til Thisted, 

solgte 1991 huset til Lars Kappel, der 1995 

solgte det til Helle Schouboe Jensen og Torben 

Kær. Han er født 1969 og opvokset på Lien 

46. De fik 2004 en søn: Søren. 

54 

Lien 32. Matr. nr. 9x 

Udstykket fra Fuglsang, Klitmøllervej 55, 

til kommunen, der 1970 solgte grunden til 

Helge Kaagaard Jensen, der byggede huset, 

som han aldrig selv flyttede ind i, men lejede 

ud, indtil han 1978 solgte det til Henning 

Hoxer Christensen, der 1963-1980 var skovløber 

i Vilsbøl plantage (se Agerholmvej 17). 

Henning er født 1931 og er gift med Gretha, 

der er født 1935 og hvis fulde navn er noget så 

flot som Gretha Antonette Nielsine Vestergaard 

Pedersen. Ægteparret har seks børn: Ulla, 

Henrik, Metha, Lene, Lars og Susanne. 



Klitmøllervej 55, til savværksarbejder Evald 

Guld, der er født i Thorsted 1927. Han blev 

1949 gift med Olga Elfrida Pedersen, der er 

født i Tømmerby 1927 og er søster til Hans 

Pedersen, der boede på Lien 19. Olga og Evald 

Guld fik tre børn: Rita, Niels og Evald. Sidst 

nævnte blev født ca. et halvt år efter at faderen 

på tragisk vis omkom, idet han under kogleplukning 

i Vilsbøl plantage styrtede ned fra et 

højt træ. Olga Guld overtog derefter huset. 



Klitmøllervej 55, til kommunen, der 1972 solgte 

den til Hans Jørgen Bertelsen, der lod huset 

bygge. 1979 blev huset købt af Rita og Helge 

Nejmann-Laursen. Rita Elise Guld er født 1949 

og opvokset på Lien 33. Helge er født 1944. 

Ægteskabet blev senere opløst og Rita overtog 

huset. De har tre børn: Jacob, Marie og 

Rasmus. 


1994 blev huset solgt til Tina Tinggaard Kristiansen 

og Bent Sørensen. Tina er født 1973 

og opvokset på Lien 20. De har to børn: Morten 

og Marie. 


Matr. nr. 1 tilhørte forhen præsteembedet. 

Et hus på dette sted blev 1781 af provstinde 

Riber skænket til præsteenkesæde, og når der 

ingen enke er på kaldet, har præsten ”Brugen 

og Nytten” af huset, som det hedder i de gamle 

regler om husets benyttelse. Senere har der 

været forskellige ejere af stedet, ind til det 

blev en del af Fuglsang, Klitmøllervej 55. Det 

gamle præsteenkesæde er for længst nedrevet. 

Under udstykningen af grundene langs Lien 

blev matr. nr. 1v købt af fiskeeksportør Svend 

Espersen, der byggede et forholdsvis stort hus 

på grunden. 1985 blev huset solgt til Margit 

og Tage Sønder, der tidligere boede i en lærerbolig 

ved Vandet skole, hvor de var henholdsvis 

lærer og pedel. Margit er født 1945 

(død 2007), og Tage er født 1943. De har tre 

børn: Anne Grethe, Lotte og Ole. Efter Vandet 

Centralskoles nedlæggelse flyttede familien 

til Sjørring. 1995 blev Lien 36 solgt til 

Ernst Birch fra Hyldgård i Nors. Han var gift 

med Anna Margrethe Lund, der er født 1913. 

Hun døde 1997 og blev begravet i Skinnerup. 

En søn er Jørn Birch, der bor på Klitmøllervej 

72. 

Lien 38. Matr. nr. 1u 

Matr. nr. 1 tilhørte oprindelig præsteembedet 

(se Lien 36). 1994 fik A. Lisbeth Lindhøj 

og Karsten Pedersen skøde på ejendommen, 

55 

som 1998 blev solgt til Karina Andersen og 

Brian Munk. Karina drev 1998-1999 købmandshandel 

i den tidligere brugsforening på 

Lien 12. De solgte Lien 38 til cand. phil. Berit 

Houmøller og cand. scient. Steen Gregersen 

Hansen. De var begge lærere på Thisted 

Gymnasium. Berit døde pludselig under en 

udenlandsrejse 2005 i en alder af knap 50 år. 

Herefter blev huset sat til salg. 

Lien 42. Matr. nr. 1k 

Denne ejendom har en længere historie end de 

fleste af husene på Lien. Jorden tilhørte oprindelig 

præsteembedet (se Lien 36). 1890 blev 

parcellen af Christen Peter Hede solgt til Søren 

Christian Nielsen, der var smed og tidligere 

boede i Frøkjærhus ( se Vandetvej 11). Søren 

Nielsen gik under navnet Søren Smed, idet 

han som nævnt drev dette håndværk. Han byggede 

huset med smedje på grunden, der lå ved 

den daværende vej til Klitmøller. Søren Smed 

var født i Østerild 1843 og gift med Petrine 

Jensdatter, der er født 1832 i Skinnerup. 1902 

solgte de huset og smedjen til smedesvend 

Anders Christian Bach, der er født 1878 i V. 

Vandet og gift med Petrine Georgine Larsen, 

der er født 1882 i Nors. Anders Christian Bach, 

der er ud af en gammel Vandet slægt, købte 

mere jord til ejendommen og drev landbrug 

sammen med smedehåndværket. Ægteparret 

fik ni børn, deriblandt Jens Pedersen Bach, 

der 1929 overtog smedeforretningen og byggede 

hus med smedje på Lien 14 (se der). Efter 

Anders Christian Bachs død 1938, drev Petrine 

ejendommen videre, indtil hun 1942 solgte den 

til Karl Emil Gustav Jensen, der samme år solgte 

den til Robert Lynge Kold. Petrine flyttede til 

Agerholmvej 3, hvor hun døde 1956 (se der). 


Robert Kold er født i Vesløs 1917 og gift 1942 

med Christiane Elisabeth Vilsbøl, der er født 

1920. De fik tre børn: Inger Marie, Bente og 

Else. Robert døde 1982. Lis Kold, som hun mest 

kaldtes, lejede jorden ud, indtil hun 1992 solgte 

ejendommen til Kristian Jørgensen i Fuglsang, 

Klitmøllervej 55. Lis flyttede til Thisted. 

Kristian Jørgensen solgte 1992 huset uden 

jord til Maj-Britt Anette Delvin. 1995 blev huset 

købt af Henning Thulstrup, der boede i Vester 

Stentoft, Kirkedal 4 (se der). Henning og 

hans kone Ingrid nedrev de gamle bygninger og 

opførte et nyt stort hus på grunden. Ingrid fik 

ikke så lang tid i det nye hus, idet hun døde allerede 

1998 efter nogle års svagelighed. 


Grunden er udstykket 1970 af Robert Kold, Lien 

42 til Arnold Kær, der boede på Lien 25. Han 

solgte til sønnen, smedesvend Poul Erik Vigsø 

Kær, der i 1972 byggede huset. Han er født i 

1946 og gift med Jytte Pedersen, der er født i 

1950 og datter af Olga og Hans Pedersen, der 

boede på Lien 19. Jytte og Poul har tre børn: 

Keld, Torben og Heidi. Torben bor på Lien 31. 

Lien 50. Matr. nr.14g 

Ejendommen er i sin tid udstykket fra Vester 

Stentoft, der har matr. nr. 14a og adressen 

Kirkedal 4. Med sine ca. to ha. må den betegnes 

som et husmandssted. Dog er der til 

ejendommen yderlig 0,7 ha, der omfatter flere 

fredede høje fra bronzealderen. 

I skøde- og panteprotokollen findes en tinglyst 

lejekontrakt fra 1884 med følgende ordlyd: 

”Lejekontrakt fra Mikkel Christian Andersen 

til Høker Mads Andersen, på et Areal 

af omtrent seks Skæpper Bygsædelands Stør- 

56 

relse af Matr. Nr. 14a, i 31 År fra 1. November 

1884, for 10 Kr. årlig.” I rubrikken for hæftelser 

nævnes 1886 et skadesløsbrev for indtil 

900 kr., med 1. prioritet i lejeretten til grunden 

med bygning. Så på dette tidspunkt må der 

have været et hus på den lejede grund. Mads 

Andersen, der kaldtes Mads Tørvekær er født 

i Thisted o. 1852. Han var gift med Ane Kathrine 

Jørgensen, der er født i Thisted 1858. 

De fik ifølge kirkebogen fem børn, hvoraf den 

yngste Kathrine, der er født 1889, blev gift 

med Anders Færgegaard (se Egshvilevej 14). 

Mads Tørvekær drev høkerforretning, dvs. 

handel med de mest almindelige dagligvarer, 

fra det nuværende Lien 50, hvilket ældre nu 

afdøde personer har fortalt om. Mads Andersen 

boede tidligere i Blegehule, der grænser 

op mod Tørvekær, så det var nok derfor, han 

havde fået dette navn. Han døde 1913, 60 år 

gammel, mens hans kone Kathrine Jørgensen 

først døde 1939. Den førnævnte lejekontrakt 

blev slettet 1918, hvor ejendommen med matrikel 

numrene 11d, 9i og14g med bygninger 

af Lars Nørgaard blev solgt til Jørgen Christian 

Larsen, der 1919 solgte den til Jens Nicolai 

Pedersen, der straks samme år solgte den 

til Karl Emanuel Larsen. Han er født 1873 i 

Torslev. Han var gift med Marthaline Birgitte 

Jensen, der er født 1873 i Klim. Familien 

havde mange børn og har boet flere steder i 

V. Vandet, bl. a. i Nørre Vilsbøl, men også i 

Agerholm og på Vandetvej 20. De flyttede senere 

til Klitmøller og derefter til København, 

hvor flere af deres børn boede, og der endte 

de deres dage. Mens Karl og Martha boede i 

V. Vandet kneb det ofte med økonomien, men 

det tog Karl ikke så tungt på. Det fortælles, at 

da hans kautionist beklagede sig over, at måtte 

punge ud for ham, bemærkede Karl blot, at 


hvis ikke kautionister skulle betale, når han 

ikke selv kunne, var der jo ingen grund til at 

have dem. Det endte da også med at ejendommen 

kom på tvangsauktion. 

Den blev 1925 købt af Niels Kristian Vilsbøl. 

Han er født 1889 i Skinnerup, men flyttede 

1894 med sine forældre Kirstine og Christen 

Smed Vilsbøl til Klitmøllervej 92 i Blegehule 

(se der). Niels Christian Vilsbøl blev 

1925 gift med Astrid Linnea Fredlund, der er 

født 1901 i Skåne. Hun var, før hun blev gift, 

pige hos overklitfoged Heilmann på Søholt, 

hvor hun blev kendt med Niels Christian, der 

arbejdede i plantagen. Ægteparret havde tre 

børn: Betty, Svennevig og Inga. Niels Christian 

døde 1958. Astrid solgte ejendommen 1960 

og flyttede til Struer, hvor hun døde 1970. 

Det var Poul Kristen Guld,. der 1960 købte 

ejendommen på Lien 50. Han er født i Thorsted 

1925, men 1934 flyttede han sammen 

med sine forældre til Vandetvej 13 (se der). 

Poul Guld blev 1960 gift med Gerda Mejlsø 

Pedersen, der er født i Vang 1934. Poul Guld 

arbejdede i sin ungdom mest ved landbruget, 

men har senere arbejdet på Søholt savværk. 

Ægteparret fik tre børn: Jens Evald, Karin og 

Aase. Poul Guld har været i bestyrelsen for V. 

Vandet brugsforening og dens formand i et par 

år. Ejendommens jord har det meste af tiden 

været lejet ud. Med sin meget gode hukommelse 

har Poul Guld ydet flere bidrag til disse 

beretninger om ejendomme og forhold i Vandet. 

Poul Guld døde i februar 2006. 

Lien 54. Matr. nr. 14h 

Dette hus er oprindelig bygget som distriktsjordemoderbolig 

og ejedes som sådan 

af amtet. Tidligere boede jordemoderen 

57 

Lien 50. 

i Blegehule, hvor der i folketællingen 1890 

nævnes: Ane Johanne Dybdal, 35 år, jordemoder. 

Hun var født i Snedsted og gift med 

Christen Christoffersen, 41 år og jordbruger. 

Derefter nævnes fem børn. 1921 bor jordemoderen 

i huset, der nu er Lien 54. Hendes 

navn er Kirstine Jensen. Hun er født i Vang, 

og sammen med hende bor hendes fader Mads 

Jensen. Efter Kirstine Jensen blev Johanne 

Knattrup jordemoder i distriktet med bopæl 

i V. Vandet. Hun var enke og havde en datter, 

der hed Hilda, som senere blev gift med mejeribestyrer 

Jensen på Vandet mejeri. 1938 blev 

Jensine Bathum distriktsjordemoder i Vandet. 

Hun er født 1913 i Sennels og blev 1938 gift 

med Aksel Drejer, der er født 1911 på Jegindø. 

(Se også Lien 15 og 23). Jensine døde 1942 efter 

at have født sønnen Jens. Der kom ingen ny 

jordemoder i huset på Lien 54, men amtet lejede 

i nogle år huset ud, bl.a. til skotøjshandler 

Karl Ejnar Grube Overgaard og hans kone 

Dorthea Søndergaard. 

1949 solgte amtet jordemoderboligen til 

Gudrun Helene Christensen. Hun er født 1919 

som datter af Kirstine og Martin Christensen, 

der var præstegårdsforpagter. (Se Agerholmvej 

4 og Kirkedal 3). Gudrun Christensen bo- 


ede i huset på Lien sammen med sin moder, 

der døde 1963. Gudrun arbejdede som husmoderafløser, 

ofte i forbindelse med familieforøgelse. 

Hun var en del år medarbejder i søndagsskolen. 

1976 solgte Gudrun Christensen 

huset og flyttede til Thisted, hvor hun døde 

ugift i året 2000. 

Det var lærerparret Anne Marie og Carl Ranneries, 

der 1976 købte Lien 54. De har begge 

været ansat ved Vandet Centralskole, hvor de 

boede i en lærerbolig. De har to børn: Kirsten 

og Torben. Carl Ranneries døde 2007. 

Lien 56. Matr. nr.14e 

Dette hus hører til de ældre huse på Lien. 

Grunden blev 1893 udstykket af Mikkel 

Christian Andersen i Vester Stentoft, nu 

Kirkedal 4, til Christian Peter Stentoft, der er 

født 1851 i Vester Stentoft. Han blev 1889 gift 

med Jensine Mikkelsen Krogh, der er født i 

Klitmøller 1847. Ægteparret fik ingen børn. 

Peter Stentoft, som han mest kaldtes, var ringer 

og graver ved kirken i V. Vandet. Han døde 

1933 og hun 1934, hvor de havde ophold på 

alderdomshjemmet i Thisted. De blev begravet 

på kirkegården i V. Vandet, hvor de havde 

haft deres gang og arbejde i mange år. 1930 

blev huset solgt til Niels Christian Nielsen, 

kaldet Niels Rask. Han er født i Thorsted 1889 

og var gift med Petrine Christoffersen, der er 

født i Vangså 1890. De havde tre børn: Helene, 

Marie og Christian. 1934 flyttede familien til 

Nørre Bjerregård i Bedsted. De solgte Lien 56 

til Anna Marie og Hans Christensen, der tidligere 

boede på Sejlhøjvej 24. Hans Christensen, 

der blev kaldt Hans Møller, er født i Sjørring 

1887. Marie er født i Jannerup 1885. Han arbejdede 

i Vilsbøl Plantage og var også nogle år 

58 

ringer og graver ved V. Vandet kirke. De havde 

fire børn: Henry, Gerda, Helene og Johanne. 

De to ældste døde i en ung alder af tuberkulose. 

Familien havde også boet i Thorsted, hvor 

de tre ældste børn er født. Anna Marie døde 

1968. Hans Møller solgte huset 1973 og flyttede 

til Vilsund, hvor datteren Johanne boede, 

og her døde han 1984. 

Lien 56 blev 1973 købt af Ole Nørgaard, 

der var smed og arbejdede på Søholt savværk. 

Han er født i Bedsted 1949 og blev, efter de 

var flyttet til Vang, 1977 gift med Vibeke Plougmann, 

der er født i V. Vandet 1959. Ægteskabet 

blev senere opløst. 1976 blev Lien 56 

solgt til Lilly Andersen og Karl Sekkelund, 

der 1977 solgte huset til Karl Gustav Dahlgaard, 

der var skovløber og boede i skovens hus 

på Agerholmvej 17 (se der). Han og hans kone 

Aase flyttede ikke til huset på Lien, men lejede 

det ud, indtil de 1985 solgte det til Arne Kloster 

Andersen, der er født i Ø. Vandet 1960 og 

gift med Jane Fuglsang, der er født i Thisted 

1962. De har to børn: Jeanette og Louise. 

Lien 60. Matr. nr. 2a 

1903 blev der bygget en ny skole i V. Vandet 

og den gamle skole lige vest for kirken blev 

solgt (se Kirkedal 2). Den nye skole blev bygget 

på en grund nord for landevejen, der i forvejen 

tilhørte skolevæsenet og hvorpå den anselige 

høj, der kaldes Høgshøj ligger. Denne 

høj blev således en del af skolens legeplads. 

Skolens lærer på dette tidspunkt var iflg. kirkebogen 

Niels Christian Christophersen Lose, 

der var gift med Inger Pedersen. I folketællingen 

1921 nævnes Kristen Petersen som lærer 

i V. Vandet. Han var født i Skyum 1863 og 

gift med Dorthea, der er født 1865, ligeledes i 


Skyum. Herefter blev Christian Tange Jensen 

lærer i V. Vandet. Han er født i Vestervig 1896 

og blev 1925 gift med Anine Christensen, der 

er født i Nors Skovhus 1893. Ægteparret fik to 

børn mens de boede V. Vandet Skole: Folmer 

og Bodil. Da der i efteråret 1928 skulle ansættes 

en ny enelærer i embedet, indkom der 17 

ansøgere. Blandt disse blev Aage Ægidius af 

sognerådet indstillet som nr. eet og fik stillingen, 

som han varetog indtil han gik på pension 

1950. Han var født 1883 og blev 1923 

gift med Andrea Magda Nedergaard fra Skinnerup, 

født 1891. De fik to børn: Kamma og 

Valdborg. Magda og Aage Ægidius flyttede 

til Thisted. Den sidste lærer i V. Vandet skole 

blev lærer Colding. 

Efter at den nye centralskole for Øster og 

Vester Vandet var taget i brug, blev skolen 

på Lien 60 af kommunen 1961 solgt til Jens 

Nørgaard Jensen og søsteren Christine Jensen, 

der kom fra Højgård, Klitmøllervej 49 

(se der). Jens Jensen døde 1982 og Christine 

flyttede på plejehjem i Thisted, hvor hun døde 

1988. Lien 60 blev 1983 solgt til Jain Primrose 

Brovn Jessen, der 1984 solgte det til Jesper 

Poulsen, hvorefter det 1985 blev solgt til 

Poul Kresten Guld, der er en slægtning til Poul 

Guld på Lien 50. 

Den gamle skole på Lien 60 blev 1994 overtaget 

af Esben Nielsen og Rita Nejmann-Laursen, 

der tidligere boede på Lien 34 (se der). 

Lien 70. Matr. nr.19l 

Denne ejendom er den østligste af de tre 

statshusmandsbrug, der 1937 blev udstykket 

af Nicolai Vilsbøl i Vilsbølgård, Vilsbølvej 

7. Ejendommen har haft mange ejere, idet 

den har været handlet meget med. Ifølge de 

59 

tinglyste skøder har der været følgende ejere 

af ejendommen på Lien 70: Det var Marius 

Bonnerup, der 1937 byggede ejendommen. 

Han var ugift. 1938 solgte han ejendommen til 

Keld Gotfred Nielsen, der var gift med Gerda 

Bertelsen. Keld blev senere jagtopsynsmand 

i vildtreservatet og flyttede til Ørgård i Nors 

sogn, hvorfor han 1944 solgte Lien 70 til 

Helge Kaagaard Jensen, der var gift med Ester 

Stentoft Kjær. Helge blev senere lastbilvognmand 

i Ø. Vandet og boede på Klitmøllervej 

34. Den næste ejer af Lien 70 blev Johan 

Koberg Vigsø, der overtog ejendommen 1948. 

Han var gift med Lilly Kær. De byggede huset 

på Lien 31, og han blev senere pedel på Vandet 

Centralskole. 1950 blev Lien 70 solgt til Anton 

Jensen, der var ugift og samme år solgte ejendommen 

til Peter Rysgaard Kristoffersen, der 

var gift med Ingeborg Madsen. De solgte 1951 

ejendommen til Ole Johannes Nielsen, der var 

gift med Hansine Petrine. 1958 blev ejendommen 

købt af Alfred Baadsgaard Jensen, gift 

med Emma Graversen. De havde ejendommen 

i 12 år og deres to drenge Niels og Hans voksede 

op der. 1970 overtog Jens Jørgen Mølbæk 

Lien 70. Han var gift med Anna. 1973 blev 

ejendommen lagt sammen med naboejendommen 

Vilsbølvej 5, der ejedes af Hans Jørgen 

Eriksen, som solgte bygningerne med lidt jord 

til Niels Thormod, der senere blev gift med 

Bodil Breitenbauch. De er begge lærere og 

har børnene Kasper og Jakob. 

Sejlhøjvej 9. Virkelyst. Matr. nr. 6g 

Fra Skårupgård matr. nr. 6a, blev der 1925 frasolgt 

ca. 15 ha, hvor der blev oprettet tre statshusmandsbrug. 

Den østligste er Sejlhøjvej 9, 

som 1926 blev overtaget af Niels Christian 


Jensen, kaldet Skødt. Han er født 1901 i 

Kollerup ved Fjerritslev og er søn af Niels 

Christian Skødt Jensen og hustru Maren 

Kathrine Pedersen. Niels Skøtt, som han mest 

kaldtes, blev 1927 gift med Dagny Margrethe 

Andersen, der er født 1904 i Thisted, som datter 

af Martin Andersen og hustru Kirsten Marie 

Christensen, der 1907 overtog Vandetgård (se 

Vandetvej 22). Niels Skødt supplerede indtægten 

fra ejendommen med at køre mælk til 

Vandet mejeri. 

Dagny og Niels Skødt fik fire børn: Maren 

Kathrine, født 1928, Knud, født 1930, Ellen, 

født 1931 og Inga, født 1934. Flere af børnene 

tog navnet Skødt til efternavn. 

Niels Skødt døde 1977, hvorefter Dagny 

overtog ejendommen. 1983 solgte hun den 

og flyttede sammen med datteren Maren til 

Frydebovej i Nors. Dagny døde 1986 på plejehjemmet 

i Nors. 

Det var Inger O. Pretzmann og Morten 

Kielsgaard Nielsen, der 1983 købte ejendommen 

på Sejlhøjvej 9. 

Sejlhøjvej 11. Lykkedal. Matr. nr. 6h 

Denne ejendom er ligesom nr. 9 udstykket fra 

Skårupgård og 1926 overtaget af Jens Christian 

Dahl Christensen. Han er født 1899 i Øster 

Jølby på Mors som søn af Sofus Christian 

Christensen. Jens Chr. Dahl fik senere slettet 

efternavnet Christensen. Han blev 1925 gift 

med Emma Kristine Balle fra Hillerslev. Hun 

er datter af Thomas Balle. 

Emma og Jens Chr. Dahl fik tre børn: Fanny, 

der bor i København, er født 1926, Thomas, 

født 1939, bor i Thisted og Jens, født 1945, 

bor også i Thisted. 

Jens Christian Dahl døde 1971. Emma flyt- 

60 

tede til Solhøjvej i Thisted, efter at hun 1973 

havde solgt ejendommen til Harald Dahm, der 

1976 solgte den til Jørgen Pedersen, som 1984 

solgte den til Jens Henning Smed Christensen. 

1986 købte politiassistent Svend E. Jensen 

ejendommen, som han havde i 11 år, hvorefter 

han 1997 solgte den til Anne Berit Danielsen 

og Per Gravesen. 

Nuværende ejer er Per Andersen Kortegaard, 

der sammen med Heidi Kristensen driver 

Lykkedalens Hundepension. 

Sejlhøjvej 18. Matr. nr. 2k i Nors 

Denne ejendom er den tredie af de statshusmandsbrug, 

der 1925 blev udstykket fra 

Skårupgård. Som det fremgår af ovenstående, 

hører den til Nors sogn, idet den ligger på 

den modsatte side af Sejlhøjvej som de to andre. 

Ejendommen ejedes i mange år af Oskar 

Gade, der var gift med Dorthea. Ægteparret 

havde tre børn. 

Oskar Gade omkom ved en trafikulykke. Senere 

ejedes ejendommen af Mona og Karl Ove 

Klit, der 1987 solgte den til Monas forældre, 

Ellen og Jens Møller Pedersen, der ejede nabogården 

Øster Skårup. 1991 skiftede de bopæl, 

så Ellen og Jens Møller flyttede til Sejlhøjvej 

18. Jens Møller er født 1928 i Vang. Ellen 

er født 1930 i Snedstrup. Jens Møller var 

1970-1974 medlem af Thisted Byråd, ligesom 

han har været i bestyrelsen for Nors Andelsmejeri. 

Efter hans pludselige død 2005, 

ejes ejendommen nu af hans enke Ellen Møller 

Pedersen. 

Sejlhøjvej 13. Matr. nr. 1n 

Ejendommen blev o. 1937 af Mourits Thing- 


strup Mouritsen i Agerholm gamle præstegård 

udskiftet til Anton Bang, der i nogle år 

havde tjent hos Mourits i den gamle præstegård 

og havde en del løn til gode, der indgik 

som betaling for jorden. Anton Bang er 

født i Blegehule juledag 1901. Han lod opføre 

et statshusmandsbrug på jorden fra den 

gamle præstegård. Han havde allerede på 

dette tidspunkt et job med at sælge konsummælk 

fra Vandet Mejeri, fortrinsvis til beboerne 

i Klitmøller. I begyndelsen skete det fra 

en bil, men under krigen kørte han med hestevogn, 

og det var da mest de unge mænd, 

der tjente der, som kørte til Klitmøller med 

mælk. Anton Bang blev 1940 gift med Anna 

Holler Krogh, der er født 1905 i Klitmøller. 

Ægteparret fik fem piger: Harriet, født 1942, 

tvillingerne Gunhild og Kirsten, født 1945 og 

endnu et tvillingepar Aase og Edna, født 1949. 

Anton Bang var formand for Indre Missions 

Samfund i V. Vandet 1954-1968. De solgte 

ejendommen 1985. Anton døde i Thisted 1987 

og Anna døde 1988 på Dragsbæk Ældrecenter, 

hvor hun havde haft ophold i nogle år. 

Det var Hanne og Martin Guld, der 1985 

købte ejendommen på Sejlhøjvej 13. Hanne 

Bang er født 1963 og havde sine første barndomsår 

på naboejendommen Egshvilevej 8. 

Hendes far, Tage Bang, var en nevø til Anton 

Bang. Martin Guld er født i Skjoldborg 

1963. Hanne er kontoruddannet og arbejder 

som sådan. Martin er tømrer og har arbejdet 

forskellige steder. De har to børn: Mathias og 

Daniel. Det meste af ejendommens jord er nu 

frasolgt. 

Sejlhøjvej 20. Kabestoft. Matr. nr. 4e 

Navnet Kabestoft stammer oprindelig fra en 

61 

anden ejendom, som1866 blev lagt sammen 

med Skårupgård, hvorefter bygningerne blev 

nedrevet. Denne ejendom lå lidt nord for hvor 

Egshvilevej støder sammen med Sejlhøjvej. 

Det er en meget gammel ejendom, som nævnes 

allerede 1493. Ejeren var Preben Podebusk, 

der solgte den til Dueholm Kloster. 1683 

var ejeren Højris Gods. 1790 ejedes Kabestoft 

af Petronelle Søltoft, der var enke efter præsten 

og provsten Peder Knudsen Riber. Hun 

skænkede Strobesig og Kabestoft til skolevæsenet 

i V. Vandet til afholdelse af en skolelærers 

løn. 

Kabestoft har i tidens løb haft mange forskellige 

fæstere, hvoraf nogle tog navnet Kabestoft. 

Dem vil vi ikke gå nærmere ind på, 

da det jo ikke er denne gamle ejendom det 

handler om her, men derimod ejendommen på 

Sejlhøjvej 20, der langt senere overtog navnet 

Kabestoft. 

Denne nye Kabestoft blev bygget 1939 af 

Anders Kristian Thomsen, der havde købt jorden 

af Jens Kjeldgaard i Ny Tøfting i Ø. Vandet. 

Anders Kristian Thomsen er født 1915, som 

søn af Dorthea og Peder Nørgaard Thomsen 

i Strobesig på Sejlhøjvej 22. Han blev 1939 

gift med Anna Marie Nørgaard Andersen, der 

er født i Ø. Vandet 1913, datter af Bolette og 

Kristen Nørgaard Andersen. 

Ægteparret Anna og Kristian Thomsen fik 

fire børn, der alle fik navnet Nørgaard Thomsen: 

Karl Ejner, født 1941, Jens Peter, født 

1942, Ingrid Marie, født 1943 og Gudrun, født 

1946. 

Sønnen Karl Ejner overtog ejendommen 

1985, hvorefter forældrene flyttede til Thisted, 

hvor Kristian Thomsen døde 2005, efter han 

havde været enkemand i nogle år. 


Karl Ejner Nørgaard Thomsen købte mere 

jord fra naboejendomme, blandt andet fra Egshvilevej 

14 og Sejshøjvej 24. 

Sejlhøjvej 22. Strobesig. Matr. nr. 4a 

Navnet på denne lille gård staves ofte Strubesig. 

I de gamle matrikler kaldes gården Lund, 

og dens historie kan føres tilbage til 1600- 

tallet og den hørte i ældre tid under Nebel. 

Blandt Strobesigs fæstere kan nævnes Peder 

Christensen Heede (1726-1800), der 1759 

overtog fæstet af Strobesig. Han var født i 

Skaarhede i Vang sogn, og han var broder 

til den kendte urmager Anders Christensen 

Heede i Ø. Vandet, der bl.a. lavede uret i 

V. Vandet Kirke. Peder Christensen Heede 

blev 1757 gift med Kirsten Thomasdatter 

(1725-1812). Deres søn Christen Pedersen 

Heede (1762-1826) overtog fæstet af Strobesig 

efter faderen. Han var første gang gift med 

Anne Cathrine Christensdatter (1762-1812) og 

anden gang med Anne Kirstine Christensdatter 

(1782-1851). Sidstnævnte blev 1828 gift med 

Jens Christensen Holme (1789-1843), der blev 

fæster af Strobesig. Afgiften af Strobesig skulle 

ifølge et testamente oprettet af Petronelle 

Søltoft 1790, henlægges til løn af en skoleholder 

i V. Vandet. I folketællingen 1845 nævnes 

enken Anne Kirstine Christensdatter som fæster 

af Strobesig under skolevæsenet. 

1853 fik Anders Møller Christensen Rask 

skøde på Strobesig og blev således den første 

selvejer af gården. Han var født i Kjelstrup 

1821, og han blev 1842 gift med Margrethe 

Dorothea Eeg, der er født 1816. Ved vielsen 

opgives hun at være steddatter af skolelærer 

og kirkesanger Jens Schmidt, som var gift 

med hendes moder Ambrosia Orslev. Kirke- 

62 

bogen har også en bemærkning om, at vielsen 

skete hjemme på grund af brudens sygdom. 

(”Sygdommen” skyldtes nok, at ifølge samme 

kirkebog var deres søn Christen født tre dage 

før vielsen). Anders Møller og Margrethe Dorothea 

boede i Blegehule, før de 1853 flyttede 

til Strobesig, hvor hun døde 1864, hvorefter 

Anders Møller 1868 blev gift med Mette 

Cathrine Poulsen Hammer, der er født i Agerholm 

1833. Der var syv børn i første ægteskab 

og et i det andet ægteskab. Anders Møller 

døde 1903, og Mette døde 1907. En datter 

af første ægteskab var Nicoline Andersen 

Møller. Hun er født 1858, og 1888 blev hun 

gift med Anders Kristian Stentoft, der er født 

1842 i naboejendommen Kabestoft. De fik, 

da de blev gift, skøde på Strobesig. Han døde 

1892 kun 50 år gammel. Hun døde 1922. Nicoline 

og Anders Kristian Stentoft fik tre børn, 

hvoraf én døde som lille. Deres datter Margrethe 

Dorthea Stentoft, født 1888, blev 1913 

gift med Peder Nørgaard Thomsen, der er født 

i Hinding i Nors sogn 1888. De fik 1914 skøde 

på Strobesig efter hendes moder, der blev 

enke 1892. Dorthea og P. Nørgaard var tilsluttet 

Indre Missions samfund. De fik fem børn: 

Anders Kristian, født 1915 (se Sejlhøjvej 20), 

Ingrid, født 1917, hun døde 1940, Jens Aage, 

født 1920, Anna Elisabeth, født 1922 og Hans, 

født 1924. Dorthea døde 1957 og P. Nørgaard 

døde på Nors plejehjem 1965. Deres søn 

Jens Aage Nørgaard Thomsen overtog Strobesig 

1954 og blev et par år efter gift med Karen 

Marie Søe Larsen, der er født 1931 i Thorsted. 

De fik 1960 datteren Dorthe Nørgaard 

Thomsen. Karen Marie var 1973-1984 medlem 

af V. Vandet menighedsråd. 1987 solgte 

de Strobesig og flyttede til Thisted, hvor 

Karen døde 1999, og Aage døde 2002. Knud 


Møller Pedersen, der overtog Strobesig 1987, 

er født 1964 i Tilsted. Han er gift med Inge 

Trine Svanborg Kristoffersen, der er født 1966 

i V. Vandet. 1997 flyttede de til Vandetgård, 

Vandetvej 22 (se der). Strobesig blev overtaget 

af Torben Søe. 

Sejlhøjvej 24. Sander. Matr. nr. 23a 

Gårdens historie kan føres tilbage til matriklerne 

1662 og 1688, hvor Sander, der fra gammel 

tid var gårdens navn, ejedes af Søgård 

i Nors. 1709 ejedes gården af sognets præst 

Peder Roalsen i Agerholm, og herefter ejedes 

Sander af de skiftende præster i Agerholm 

præstegård indtil 1813, hvor præsten Nicolai 

Eeg solgte gården til dens fæster Thomas 

Jensen Foged, der var født på gården 1781, 

idet han havde overtaget fæstet efter sin fader. 

Thomas Jensen Foged blev 1813 gift med 

Anne Christensdatter. Deres søn Christen 

Thomsen overtog ejendommen 1848. Han 

er født 1814 og blev 1848 gift med Helene 

Kirstine Pedersdatter, der er født i Skinnerup 

1814. De fik fire børn, og deres søn Thomas 

Christensen, der er født 1849, overtog Sander 

1898. Faderen Christen Thomsen døde året 

efter 84 år gammel, godt 13 år efter sin kone 

Helene. Ved folketællingen 1890 er der følgende 

personer på gården Sander: 

Christen Thomsen, 75 år, enkemand, født i 

Agerholm, gårdejer. – Thomas Christensen, 40 

år, ugift, født i Agerholm, søn af Chr. Thomsen. 

– Ane Mathea Christensen, 34 år, ugift, 

født i Agerholm, datter af Chr. Thomsen. Så 

der har ikke været noget stort folkehold på gården. 

Der er ikke noget, der tyder på, at Thomas 

Christensen eller hans søster Mathea er blevet 

gift, ligesom det heller ikke har været mulig at 

63 

finde deres død i kirkebogen, så de er nok flyttet 

til et andet sogn. Thomas Christensen solgte 

Sander 1912, hvormed den gik ud af den slægt 

der havde været på gården i over 100 år først 

som fæstere og siden som selvejere. 

Det var ejeren af nabogården Age Agesen i 

Bjerregård, Sejlhøjvej 26 (se der), som 1912 

købte Sander. Han nedrev de gamle bygninger 

og flyttede gården længere mod syd til dens 

nuværende beliggenhed, og herefter kaldes 

den undertiden for Ny Bjerregård, men her vil 

vi holde fast ved det gamle navn Sander. Age 

Agesen havde kun Sander i to år og Bjerregård 

i tre år, så han har sikkert købt Sander med henblik 

på at sælge den igen med de nye bygninger 

til en god pris. 1914 blev Sander solgt til 

Knud Madsen Christensen fra Hov, der 1919 

solgte den til Niels Chr. Justesen. Efter disse 

lidt ustabile ejerforhold blev Sander 1920 købt 

af Hans Christensen, kaldet Hans Møller. Han 

er født i Sjørring 1887 og blev 1913 gift med 

Anna Marie Pedersen, der er født i Jannerup 

1885. De kom hertil fra Thorsted. De fik fire 

børn, men de to ældste døde i en ung alder af 

tuberkulose. De to yngste var døtrene Helene, 

født 1917 og Johanne, født 1925. 

På grund af landbrugskrisen i 30erne solgte 

Hans Møller Sander i 1933 og flyttede til Lien 

56 (se der). 

Det var Knud Christian Jensen, der 1933 

købte Sander. Han er født i Vestervig 1904 

og blev 1938 gift med Ane Mathea Christensen, 

der er født i Vorring 1917. Knud var i 

otte år medlem af menighedsrådet og har været 

i brugsforeningens bestyrelse. Ægteparret 

fik fire børn, og det var sønnen Arne, der o. 

1977 overtog Sander, hvor han er født 1942. 

Han var gift med Jonna Steen Damgaard. De 

havde en datter Heidi, født 1976, der omkom 


1980 ved en drukneulykke. Ægteskabet blev 

opløst, og Arne solgte 1982 Sander til Karl 

Ejner Nørgaard Thomsen, Sejlhøjvej 20. Han 

solgte bygningerne til Ingrid og Jørgen Færk 

Jørgensen. Jørgen er lærer og var tidligere ansat 

på Vandet Skole. Ingrid har været ansat på 

kommunekontoret i Thisted. De har tre børn: 

Connie, Helle og Bodil. Connie er gift med 

Frederik Skaarup. De har boet på Toftholmvej 

4 i Ø. Vandet (se der). 

Sejlhøjvej 26. Bjerregård. Matr. nr. 22a 

Denne gård hører til de helt gamle i V. Vandet. 

Dens historie kan føres tilbage til 1599, hvor 

den ejedes af Nebel gods. Senere blev ejeren 

Oluf Christensen Dragsbech i Klitmøller og 

derefter dennes søn Poul Olufsen Dragsbech. 

De tilhørte den velhavende Dragsbechslægt, 

der var skudehandlere. Sidstnævntes søn 

Oluf Poulsen Dragsbech ejede Vandetgård 

og arvede 1721 Bjerregård. Efter hans død 

1753 overtog hans enke Petronelle Søltoft 

Bjerregård. Hun blev 1754 gift med præsten 

Peder Knudsen Riber. 1771 blev Bjerregård 

solgt til Jens Nielsen Bjerregaard, der havde 

haft gården i fæste siden 1758. Han er født på 

gården 1735 og blev således den første selvejer 

af Bjerregård. Han var gift med Dorthe 

Andersdatter fra Tved og senere med Inger 

Thomasdatter, der er født 1751 på nabogården 

Sander. En søn af første ægteskab, Anders 

Jensen Bjerregaard, overtog gården efter faderen, 

der døde 1802. Anders Jensen Bjerregaard 

er født 1780 og blev 1804 gift med Birthe 

Pedersdatter, der er født 1880 i Tanderup. 

Deres datter Anne Kirstine, født 1813, blev 

1840 gift med Villads Larsen, der er født i 

Klitmøller 1802. De overtog Bjerregård 1840 

64 

efter hendes moder, der havde været enke i fire 

år og herefter sad som aftægtskone indtil 

sin død 1851. Villads Larsen og Anne Kirstine 

Andersdatter fik tre børn, deriblandt Birgitte 

Villadsen Bjerregaard født 1845. Hun blev 

1866 gift med Anders Nielsen, der er født i 

Jannerup 1840. De overtog 1867 Bjerregård 

efter hendes fader, der døde 1872 som aftægtsmand 

på gården. Hans kone Anne Kirstine var 

død allerede1859. 

Anders Nielsen var som nævnt fra Jannerup. 

At han havnede i Bjerregård gik således 

til, fortæller hans barnebarn Jeppe Christensen 

Vilsbøl: ”Min bedstefar (morfar) Anders 

Nielsen var med i krigen 1864, og der havde 

han en soldaterkammerat - vistnok fra Vandet. 

Denne kammerat blev hårdt såret, og da 

det blev ham klart, at han næppe ville overleve, 

betroede han sine personlige ejendele bl.a. 

et lommeur til sin kammerat Anders Nielsen, 

idet han bad ham om at drage omsorg for at 

disse ting, tillige med en sidste hilsen, blev 

bragt til Birgitte Villadsen i V. Vandet, som var 

hans forlovede. Dette lovede Anders Nielsen 

at gøre, såfremt han selv kom levende hjem 

fra krigen. Anders Nielsen kom godt hjem og 

drog så til Bjerregård for at indfri sit løfte til 

sin afdøde soldaterkammerat. Historien ender 

med at Anders Nielsen selv blev gift med 

den pige, han skulle bringe en hilsen fra hendes 

kæreste, som var faldet i krigen. 

Birgitte og Anders Nielsen, der senere gik 

under navnet ”Ajs Bjerregaard”, blev som 

nævnt gift 1866 og overtog gården året efter. 

De fik efterhånden otte børn, men der var ingen 

af dem der overtog Bjerregård, som Anders 

Nielsen 1909 solgte til Age Agesen fra 

Vust. Birgitte Villadsen døde 1924 og Anders 

Nielsen døde 1928. 


Age Agesen solgte Bjerregård 1912 til Jens 

Christensen, der er født i Sjørring 1872 og 

blev gift anden gang 1910 med Bodil Marie, 

hvis pigenavn var Christoffersen. Hun er født 

i Snedsted 1865, og hun var enke efter Jeppe 

Nielsen i Overgårdsminde i Ø. Vandet. Han 

var handelsmand og døde 1908, under dramatiske 

omstændigheder, idet han ved midnatstide 

faldt i Aalborg havn og druknede. 

1925 blev Bjerregård solgt til Jens Peter 

Larsen, der året efter solgte den til Christen 

Helleberg, der kom fra Søgård i Nors. Han 

er født 1879 i Nors og gift 1906 med Dusine 

Marie Sørensen, der er født o. 1882. De havde 

flere børn, deriblandt også Børge Helleberg, 

der er født i Nors 1912. Han blev 1936 

gift med Paula Margit Nørgaard, der er født 

i Snedsted 1913, men opvokset på Engholm, 

som hendes forældre overtog 1918 (se Engholmvej 

8). Margit og Børge overtog Bjerregård 

1938 efter hans forældre, der flyttede til 

Thisted. Børge var i nogle år medlem af sognerådet, 

ligesom han nogle år var i bestyrelsen 

for Indre Missions samfund. Ægteparret 

fik to børn: Marie, født 1937 og Aage, født 

1939. Margit og Børge flyttede 1968 til Lien 

22 og overdrog Bjerregård til sønnen Aage. 

Margit døde 1972, og Børge døde1980. Aage 

Helleberg blev 1968 gift med Henny Elisabeth 

Søgaard, der er født i Hørdum 1938. Aage og 

Lis, som hun mest kaldtes, fik to børn: Bo og 

Tina. Lis døde 1998. 

Skårupgårdvej 7. Skårupgård. 

Matr. nr. 6a 

Skårupgård er én af de største gårde i Vandet. 

Den har i tidens løb haft mange forskellige 

ejere og fæstere. Dens historie kan føres til- 

65 

bage til præsteindberetningen 1599, hvor gården 

tilhørte Karen Krabbe, Kølbygård. 

I matr. 1662 og 1664 nævnes Jørgen Lykke, 

Søgård, som ejer af Skårupgård, hvis hartkorn 

var 5-6-0-0, altså en ret stor gård. På grund 

af sandflugt blev hartkornet 1680 nedsat til 

3-4-0-0, men 1688 blev det hævet til 4-0-3-2. 

Peder Bendixen i Vandetgård nævnes 1683 

som ejer af Skårupgård, der blev overtaget af 

Søren Andersen Nors på Diernæs, som 1715 

solgte Skårupgård til sin svigersøn Mads Christensen 

Tandrup (o.1670-1735). Det ses således, 

at Skårupgård har skiftet ejer mange gange 

i løbet af 1600- og 1700-årene. 

Blandt gårdens fæstere kan nævnes Søren 

Andersen, der døde o. 1672, hvorefter hans 

enke Maren Andersdatter overtog fæstet. Senere 

blev fæstet overtaget af Peder Sørensen 

(o.1645-1724). Han var gift med Berete Sørensdatter 

(o.1654-1721), der antagelig var datter 

af den forrige fæster Søren Andersen. 

Fæsteren Peder Sørensen blev 1722 efterfulgt 

af Michel Jensen Tøfting (o.1692-1749), der var 

søn af Jens Christensen i Store Tøfting. Han 

blev gift med Kirsten Pedersdatter, datter af den 

forrige fæster. Efter hendes død 1733, blev Michel 

Jensen Tøfting gift med Johanne Pedersdat- 

Fra Skårupgård. 


ter Bach, der er født o. 1714 og datter af degnen 

i V. Vandet Peder Nielsen Bach. Michel Jensen 

Tøfting ejede selv andre bøndergårde og havde 

også part i en norsk skude. 1741 nævnes han 

som sognefoged, så han var sikkert en agtet og 

velstående mand. I hans to ægteskaber fødtes 14 

børn, hvoraf dog mange døde som små. Efter 

hans død 1749 blev Johanne Pedersdatter Bach 

året efter gift med Jeppe Pedersen fra Fårtoft, 

der overtog fæstet af Skårupgård. I dette ægteskab 

blev der seks børn, hvoraf to døde. Jeppe 

Pedersen døde 1760, kun 45 år gammel. I kirkebogen 

er skrevet følgende herom: ” Den 29 

april 1760. Ved middagstid funden Jeppe Pedersøn 

i Skaarupgaard død i Gaardens Brønd, hvorudi 

han efter tingvidnet uforvarendes skal være 

nedfalden. 45 Aar.” Herefter levede Johanne Pedersdatter 

Bach som enke til sin død 1786. Hun 

fik 1768 skøde på Skårupgård af Jens Poulsen 

Tøfting, der var hendes søstersøn. 

Peder Jeppesen Skaarup, der er født 1751 som 

søn af Johanne og Jeppe Pedersen, overtog gården 

efter sin moder. Han kaldes ofte Peder Vestergaard 

og var gift med Anne Jeppesdatter 

med hvem han fik fire børn, inden hun døde 

1795 kun 37 år gammel. Derefter blev Peder 

Jeppesen Vestergaard gift med Anne Nielsdatter 

Kielsgaard, med hvem han fik syv børn, inden 

han døde 1810. 

Året efter giftede Anne Nielsdatter Kielsgaard 

sig anden gang med Michel Jensen fra Kaastrup. 

De fik 1813 en søn, som de gav navnet 

Peder Vestergaard efter hendes første mand. 

Michel Jensen, der døde 1821, 34 år gl. 

1824 kom der en ny mand til Skårupgård, 

nemlig Thomas Jespersen, der flyttede dertil 

sammen med sin familie. Han var født i 

Kaastrup 1780 og havde sikkert kendt ovennævnte 

Michel Jensen, der også var fra Kaa- 

66 

strup. Thomas Jespersen kom fra Nors, hvor 

han havde en gård. Han var først gift med Kirsten 

Nielsdatter Bjerregaard. Efter hendes død 

1811 blev han gift med Maren Cathrine Andersdatter 

Frøkjær, der døde 1822, hvorefter 

Thomas Jespersen 1823 giftede sig for tredie 

gang med Inger Christensdatter Nordentoft, 

der er født 1803 i Klitmøller. 

Måske kom Thomas Jespersen til Skårupgård 

som bestyrer for Anne Nielsdatter, der 

havde været enke siden Michel Jensens død 

1821. Gårdens økonomi har nok ikke været 

så god, idet Christen Neergaard og Christen 

Frøkjær 1827 fik auktionsskøde på Skårupgård. 

De var svogre til Thomas Jespersen, som 

de solgte gården til 1831 for 1500 rd. sølv, 

med aftægt til Anne Nielsdatter Kielsgaard. 

Hun døde 1866. 

I Thomas Jespersens tre ægteskaber var der 

20 børn i alt, heraf 12 født på Skårupgård i 

hans ægteskab med Inger Christensdatter Nordentoft, 

og fra dem nedstammer en stor efterslægt 

med navnet Nordentoft. 

Thomas Jespersen døde 1849, hvorefter Inger 

Nordentoft drev gården en årrække med 

hjælp fra børnene. Hun døde 1884 hos datteren 

Cathrine i Thorup Strand. Inger og Thomas 

Jespersen er begravet i V. Vandet, hvor 

deres gravsted stadig findes 2007. 

1866 solgte Inger Christensen Nordentoft 

Skårupgård til Christen Sindberg, der 1870 

frasolgte en del af jorden og 1872 solgte hovedparcellen, 

der herefter kaldes Store Skårup, 

til Søren Larsen, der er født 1838 i Ø. 

Vandet. Han var gift med Maren Nørgaard. 

De to børn, der blev født, mens de boede på 

Skårupgård, døde begge som små. Søren Larsen 

døde 1885, hvorefter hans enke drev gården 

i tre år. 


1888 blev Skårupgård købt af Christian Martin 

Lebrecht Eyber. Han er født i Ydby 1856. 

Han var, før han kom til Skårupgård, sagfører 

i Vestervig. 1888 blev han gift med Kirstine 

Frederikke Vad fra Nørhå. Hun er født o. 

1862. Ægteparret fik to Børn: Hansine, født 

1889 og Vilhelmine Karoline, født 1894. 

1890 opførtes et nyt stort stuehus på Skårupgård. 

Christian Eyber solgte gården 1916. 

Han døde i København 1921. Kirstine Eyber 

f. Vad døde 1935. De blev begge begravet i 

V. Vandet, hvor deres gravsten stadig findes 

længst mod nord på kirkegården. 

Skårupgård blev 1916 solgt til J. Skøt af 

Egelund og H. Skøt af Følle Ladegård. Han 

solgte den 1918 til E. Dam, der kort efter igen 

solgte gården til Helmer Oddershede. Han er 

ifølge folketællingen 1921 født i Kåstrup 1882 

og var gift med Johanne Kirsten Kjærgaard, 

født 1891 i Harring. Desuden var der på gården 

en pige og fire karle. 

1927 blev Skårupgård solgt til Vilhelm Poulsen, 

der 1931 solgte den til førnævnte E. Dam. 

Efter disse år med flere og ofte kortvarige 

ejerforhold af Skårupgård, blev der mere stabile 

forhold, da E. Dam 1933 solgte gården til 

Jens Madsen Nielsen, der er født i Vang 1886 

som søn af Chr. Madsen Nielsen. Som ung 

var Jens Madsen Nielsen en del år i Amerika, 

hvorfra han 1923 kom hjem. 

Han blev gift med Anna Margrethe Bangsgaard, 

født 1891 i Hassing som datter af Johanne 

og Niels Pedersen Bangsgaard. Anna 

Margrethe og Jens Madsen Nielsen havde først 

en gård i Skinnerup og flyttede derfra til Skårupgård. 

De fik to Børn: Niels Kristian, født 1928 

og Ellen Margrethe, født 1932. Hun blev gift 

med Svennevig Vilsbøl. 

1957 overdrog Jens Madsen Nielsen Skårup- 

67 

gaard til sønnen Niels Kristian Nielsen, der er 

født 1928 i Skinnerup. Han blev 1951 gift med 

Marie Christensen Vilsbøl, der er født i Skjoldborg 

1927 som datter af Helga og Jeppe Vilsbøl, 

der senere flyttede til Lynghøjgård (se Egshvilevej 

3). Marie og Niels Kristian fik tre Børn: 

Karsten Ulrik, født 1955, Annette Merete, født 

1956 og Alice Vivi, født 1958. 

1996 solgte Marie og Niels Kristian Nielsen 

Skårupgård til Frits Foged Nielsen, der solgte 

den til Michael Dalgaard, der har udvidet bedriften 

ved køb af andre ejendomme i Vandet. 

Skårupvej 23. Matr. nr. 10e 

Dette husmandssted er af Niels Thomsen 

Stentoft i Tøfting, Klitmøllervej 45 o. 1905 udstykket 

til Otto Gasberg. Han er født i V. Vandet 

1882 og blev 1905 gift med Dorthea Svanborg 

Christensen, der er født 1885 i Nors sogn i et 

hus kaldet Nors Skovhus, der lå ude ved havet 

nogle km. nord for Klitmøller. Dorthea og Otto 

Gasberg arbejdede i Vandet Plantage og den tilhørende 

planteskole. De fik efterhånden mange 

børn, hvoraf en enkelt af de 12, der er fundet 

i kirkebogen, døde som spæd. 1913 solgte 

de husmandsstedet og flyttede til Engholmvej 

13 i Øster Vandet. (se der). 

Den nye ejer af Skårupvej 23 var Søren Christian 

Christensen, der havde ejendommen indtil 

1916, hvor han solgte den til Jens Christian Jensen. 

1919 købte Niels Jakobsen ejendommen. 

Han er født i Nors 1896 og var gift med Petra 

Kristiane Pouline Jensen, der er født 1898 i 

Ræhr. De fik fire børn, hvoraf en døde som lille. 

Niels Jakobsen arbejdede også i plantagen, men 

efter at Søholt Savværk var startet o. 1933, fik 

han arbejde der sammen med sin nabo Anders 

Fuglsang, der boede på Skårupvej 25. Niels Ja- 


kobsen døde pludselig 1970. Petra døde 1982. 

Ejendommen blev 1981 købt af Susanne Kloster 

Pedersen, der 1988 solgte den til Niels 

Peter Horsted, der blev gift med Kirsten Pårup 

Nielsen. 1993 blev ejendommen på Skårupvej 

23 købt af Michael Nørgaard og Lone 

Nielsen gift Nørgaard. Sidstnævnte overtog 

1998 ejendommen som eneejer. 

Skårupvej 25. Matr. nr. ? 

Denne ejendom tilhører Vandet Plantage under 

Statsskovvæsenet, og findes ikke i tinglysningsbogen 

i Thisted, hvorfra vi har hentet 

oplysninger om de fleste ejendomme. I ejendommen, 

hvortil der hørte lidt jord, boede 

1903 Frederik Christian Thomsen, der samme 

år var blevet gift med Mariane Andersen. 

Frederik Thomsen var født i Østerild 1879, 

og Mariane var født i Nørre Vilsbøl 1877. De 

fik en halv snes børn. Han var opsynsmand i 

Vandet Plantage. O. 1933 flyttede familien til 

en lejlighed i plantørboligen, hvorfra de havde 

den tilhørende tjenestejord i forpagtning. 

Derefter flyttede Else og Anders Fuglsang 

Christoffersen til Skårupvej 25. Han er født i 

Vangså 1902 og blev 1926 gift med Else Marie 

Pedersen, der er født i Sjørring sogn 1905. 

Ægteparret havde først et landbrug i Vigsø, 

hvor de tre ældste af deres 10 børn er født. Ajs 

Fuglsang, som han mest kaldtes, fik arbejde på 

Søholt Savværk, hvor han arbejdede sammen 

med sin nabo Niels Jakobsen fra Skårupvej 23. 

Anders Fuglsang var 1945-1953 medlem af V. 

Vandet menighedsråd, valgt af Indre Mission. 

1963 fik Else og Anders Fuglsang bygget 

et hus på Toftholmvej 19, hvortil de flyttede, 

men han døde allerede 1965. Senere flyttede 

Else til Thisted, hvor hun døde 1994. 

68 

Hvem der herefter boede i Statens hus på 

Skårupvej 25, er der ikke fundet oplysninger 

om, men det var en tid lejet af en jagtforening. 

1972-1981 boede Tage Nordensgaard 

i huset. Han er født 1943 i Hvidbjerg på 

Thyholm, men opvokset på Agerholmvej 5, 

hvor hans forældre 1946 oprettede et statshusmandsbrug. 

Tage Nordensgaard arbejdede 

i Vilsbøl og Vandet plantager. 1982-1985 boede 

Ole Vigsø Kær i huset på Skårupvej. Han 

er født 1952 i V. Vandet og gift med Mona Kathrine 

Larsen, der er født 1955. De havde børnene 

Mie og Dan. 

1985 flyttede skovløber Svend Rødbro ind 

i huset. Han er født 1960 i Sjørring og gift 

med Anette Olsen, der er født 1961 i Holstebro. 

Ægteparret har tre børn: Camilla, Katja 

og Sisse. 

1999 blev boligen overdraget til skovløber 

Jens Jørgen Andersen. Han er født 1956 

i Klitmøller og er gift med pædagog Conny 

Marie Dahl Andersen, der er født i Sjørring 

1958. Dette ægtepar har to børn: Betina og 

Dennis. 

Søholtvej 1. Campingplads og senere 

skovbørnehave. Matr. nr. 5c 

Søholtvej 1 er et areal, der ved Vilsbøl 

Plantages anlæggelse blev en del af den tjenestejord, 

som overplantøren havde brugsretten 

over, og som han selv kunne drive eller 

forpagte ud. Senere blev overplantørens stillingsbetegnelse 

ændret til overklitfoged og 

endnu senere til skovrider. 

Omkring 1927 blev arealet af overklitfoged 

Allan Heilmann udlejet til Forenede Danske 

Motorejere, FDM, der brugte det til campingplads 

for deres medlemmer. Der blev sat en 


FDM´s campingplads ved Søholtvej 1. 

vandpumpe i den gamle brønd ved gården 

Nørre Vilsbøl, der var nedrevet o. 1910, og 

her blev der også opført et skur med toiletter. 

Toiletter er nu så meget sagt, idet der kun var 

et bræt, hvorunder der var frit fald til den bare 

jord, men på bagsiden af skuret var der en lem, 

der kunne fjernes, når der skulle muges ud. Da 

der efter krigen kom mere gang i campinglivet, 

blev vandpumpe og toiletter med spande 

indrettet på selve pladsen, der ligger ca. 100 

m. øst for hvor Nørre Vilsbøl lå. 

Opsynet med pladsen blev de første år varetaget 

af Niels Peter Nielsen, der var opsynsmand 

i Vilsbøl Plantage og boede på Søholtvej 

2. Efter at han var flyttet, blev det vist de 

næste som boede på Søholtvej 2, der fik dette 

job. Det var Viggo Hedemann og senere 

Richard Sørensen. Jens Tøfting Madsen, der 

boede på Søholtvej 9, fik overdraget opsynet 

med campingpladsen først i 1950erne. 1957 

blev hvervet overtaget af hans søn Ejnar Madsen, 

der dengang også boede på Søholtvej 9, 

men 1961 flyttede til Søholtvej 4. 

FDM opgav 1982 at drive pladsen, som de 

ikke ønskede at modernisere, da den lå på lejet 

grund. Derefter blev pladsen indtil 1988 drevet 

af Ejnar Madsen som privat campingplads. Den 

største benyttelse af pladsen fandt sted i årene 

1960-1975, hvor der, når der var flest i højsæ- 

69 

sonen, kunne være 40-50 enheder på pladsen. 

Fortrinsvis danskere, men også en del tyskere 

og hollændere samt en del fra de skandinaviske 

lande og enkelte andre udlændinge. 

Efter at campingpladsen 1988 blev nedlagt, 

lod Skov- og Naturstyrelsen et hus bygge på 

pladsen, som kan benyttes af skiftende skoleklasser. 

Senere opførte Thisted Kommune et andet 

hus, der benyttes som en fast skovbørnehave, 

der har mange aktiviteter i den frie natur. 

Søholtvej 2. Lille Søholt. Matr. nr. 5p 

Dette hus tilhørte indtil 2004 Skov- og Naturstyrelsen, 

hvorfor man ikke ved hjælp af tinglysningen 

kan finde noget om beboerne i ejendommen. 

De følgende oplysninger, beror derfor 

mest på hukommelsen og mundtlige beretninger 

af nu afdøde personer. 

Huset må sikkert være bygget omtrent samtidig 

med eller kort efter overklitfogedboligen 

på Søholtvej 6, der blev opført 1892-94 

og kaldes Søholt, hvorfor huset på Søholtvej 

to fik navnet Lille Søholt. Boligen blev opført 

til brug for assistenter, opsynsmænd og andre 

ansatte ved Vilsbøl Plantage. 

I tiden omkring 1906-1908 boede Jens Tøfting 

Madsen og hans kone Kristine i huset. De 

flyttede 1908 til naboejendommen, Søholtvej 

9 (se der). De havde i kost en plantørassistent, 

måske ham som er nævnt i folketællingen 

1921, som boende i huset. Hans navn var 

Jens Vittrog, og hans kone var Margrethe Antonette. 

De er begge født i Thisted. 

1926 kom opsynsmand Niels Peter Nielsen 

til at bo på Lille Søholt. Han var opsynsmand 

i Vilsbøl Plantage og boede forinden i skovens 

bolig, kaldet Nebelhus, nuværende Agerholmvej 

17. Niels Peter Nielsen var født i Nørhå 


1867 og gift med Anne Simonsen, der var født 

i Sønderhå 1860. 

De havde, før de kom til Vandet, haft en 

købmandshandel i Vangså. De havde en del 

børn, der alle var piger. Datteren Ellen blev 

gift med Christian Bang, der 1926 fik svigerfaderens 

plads som opsynsmand i Nebelhus 

(se der). Niels Peter var en noget brovtende 

person, som vi børn var lidt bange for, men ellers 

god nok på bunden, som man siger. Han 

drev også lidt landbrug, idet han havde lejet 

lidt af tjenestejorden fra Søholt. Han havde 

en hest og et par køer og brugte lidt af udhusene 

på Søholt. Da Niels Peters kone Anne 

døde 1939, flyttede han tilbage til Nebelhus, 

hvor han fik ophold hos sin datter og svigersøn, 

og her døde han 1954. 

Derefter kom Viggo Hedemann til at bo på 

Lille Søholt. Han arbejdede i plantagen, havde 

kone og to eller tre børn. Familien flyttede 

vist til egnen nord for Aalborg. Jørgen Leerhøj, 

der senere blev plantør i Østerild boede 

også på Lille Søholt en kort tid under besættelsen. 

Derefter kom Richard Sørensen med sin 

kone Johanne og deres to piger til at bo i huset 

på Søholtvej 2. Han arbejdede også i plantagen 

og fik senere en plads som opsynsmand 

i Kollerup Plantage ved Fjerritslev, hvortil de 

flyttede omkring 1958. 

Derefter blev det Marinus Buus og hans 

kone Gerda, der med deres to døtre Lene og 

Bente flyttede ind på Søholtvej 2. Marinus 

Buus havde været plantør i Vandet Plantage og 

blev nu bestyrer af Søholt Savværk, der dengang 

ejedes af Statsskovvæsenet. Da savværket 

1973 blev solgt til familien Linnet, flyttede 

Buus med sin familie til Tvorup Plantage, 

hvor han var blevet ansat som plantør. 

Dagmar og Ole Linnet flyttede som med- 

70 

ejere af Søholt Savværk ind på Søholtvej 2. 

(Se Søholtvej tre om savværket). Ole Linnet 

er født i Bedsted 1946. Han blev 1971 gift 

med Dagmar Nicolaisen, der er født i Sønderhå 

1950. De fik tre børn mens de boede på 

Søholtvej: Karin, Erik og Søren. Efter at de 

havde afhændet savværket flyttede familien 

Linnet til deres hus i Irup Skov ved Bedsted. 

Søholtvej 2, der stadig ejedes af Skov- og 

Naturstyrelsen, blev derefter udlejet til Tina 

og Jens Rysgaard Madsen. De boede der i ca. 

halvandet år fra 1997-1999. Tina er fra Bedsted 

og født 1969. Jens er født 1968 og opvokset 

i nabohuset Søholtvej 4. 

Deres ældste barn Anne blev født mens de 

boede på Søholtvej. 1999 flyttede de til Hillerslev. 

Dernæst blev Søholtvej 2 udlejet til Bente 

og Harald Nielsen. Bente, der er fysioterapeut, 

stammer fra Skinnerup. Harald, der er 

socialpædagog, er fra Vendsyssel. De har tre 

børn: Kristian, Asker og Røskva. 2003 flyttede 

familien til Thorsted. 

Lille Søholt blev derefter af Skov- og Naturstyrelsen 

udbudt til salg og købt af tømresvend 

Henrik Olesen fra Thisted, der i løbet 

af 2004 og 2005 har gennemrestaureret huset 

både udvendigt og indvendigt. 2005 blev han 

gift med Linea Møller Pedersen, der også er 

fra Thisted. 

Søholtvej 3. Søholt Savværk. Matr. nr. 5c 

Søholt Savværk blev startet 1933, oplyser Poul 

Guld, hvis far, Niels Guld, var værkfører på 

savværket helt fra starten. Det var overklitfoged 

Axel Rasmussen, der tog initiativet til oprettelsen 

af savværket på den plads, hvor der 

gennem flere år var savet kakkelovnsbrænde af 

træ fra Vilsbøl Plantage, så det er sikkert rigtig, 


når det i en skriftlig kilde oplyses, at savværket 

startede allerede 1928, men i så fald var det kun 

for savning af brænde. Om overklitfoged Axel 

Rasmussen, se under Søholtvej 6. 

Som nævnt blev Niels Guld ansat som værkfører 

og daglig leder af savværket. Han boede 

på Vandetvej 13 (se der). Han havde fra begyndelsen 

to medarbejdere, Niels Jakobsen og 

Anders Fuglsang, der begge boede på Skårupvej 

i Vandet Plantage (se der). Disse tre var 

gennem mange år de eneste ansatte på Søholt 

Savværk. Som trækkraft benyttedes de første 

år en petroleumsmotor, der 1937 blev udskiftet 

med et lokomobil, der tidligere havde været 

benyttet som trækkraft for et tærskeværk. 

Lokomobilet blev anbragt over en muret ovn, 

hvori der kunne fyres med affaldstræ, som savværket 

jo havde meget af, men en ulempe var, 

at der skulle fyres en times tid, før dampspændingen 

var tilstrækkelig. 1946 blev lokomobilet 

udskiftet med et såkaldt dieselaggregat, 

som var udlånt af marinens depot af tysk materiel 

fra besættelsestiden. Dette aggregat lavede 

strøm, som kunne anvendes ved savværkets 

maskiner. Hermed blev det også mulig, at placere 

maskinerne flere steder uafhængig af den 

drivaksel, der med en rem blev trukket af lokomobilet. 

Denne mulighed udnyttedes især, 

da man 1950 oprettede en ny sav for tømmer 

nogle meter syd for den gamle, der stadig fungerede, 

og da man senere indkøbte og installerede 

den rammesav, som ingeniør Jørgen Fibiger 

brugte til det havneprojekt, han aldrig 

fik fuldført i Hanstholm. Ovennævnte dieselmotor 

med dynamo benyttedes som trækkraft 

for savværket indtil 1952, men blev efterhånden 

for dyr i reparationer og dermed tabte arbejdstimer, 

hvorfor der bevilliges 55.159 kr. 

til bygning af transformator og etablering af 

71 

Fra det nye savværk. 

højspændingsledning plus indskud til Bedsted 

Elektricitetsværk mv., hvilket skete i løbet af 

foråret 1952. 

I en indberetning for 1951 oplyses det, at der 

er ansat otte arbejdere på savværket, og at der 

i dette år er opskåret 1588 kubikmeter til en 

salgspris af 246.041 kr. Der er brugt 19.910 

l. brændselsolie for 7.014 kr. 

Det var overklitfogeden for Thy Skovdistrikt, 

der var den overordnede leder af Søholt 

Savværk med hensyn til regnskab o. l. Det 

var et job, der i takt med savværkets udvidelse 

og ansættelse af flere folk blev mere tidskrævende, 

hvorfor plantør Marinus Buus Pe- 


Fra det gamle savværk. Fra det gamle savværk. 

tersen i Vandet Plantage 1958 blev forflyttet 

til en stilling som leder af savværket, med bopæl 

på Lille Søholt, Søholtvej 2. 

Niels Guld var i mange år værkfører og den 

der i det daglige stod for driften af savværket, 

samt salg af tømmeret, som solgtes både 

til tømmerhandlere, håndværkere og private. 

Han var i besiddelse af teknisk snilde og ordnede 

ofte selv problemer ved maskinerne, ligesom 

han filede og oprettede savklingerne, 

i begyndelsen med håndværktøj, men senere 

anskaffedes en automatisk filemaskine, hvilket 

var til stor hjælp ved dette daglige arbej- 

72 

de. Niels Guld fratrådte 1967 og havde da været 

ansat på Søholt Savværk i 34 år. Året efter 

døde han. 

1968 afløstes overklitfoged Axel Rasmussen 

af Peder Skarregaard i denne stilling. Omkring 

denne tid arbejdedes der med planer, der gik 

ud på modernisering af savværket ved bygning 

af en hal til nye maskiner, bl.a. til afbarkning 

af råtræet, så der af affaldstræet kunne 

fremstilles flis. Jysk Teknologisk Institut udarbejdede 

tegninger og beregnede udgifterne 

til 1,6 millioner, som der blev søgt om, men 

dette beløb blev ikke bevilliget af Landbrugs- 


Et postkort fra omkring 1908. Søholtvej 6, embedsbolig 

for overklitfogeden og senere skovrideren. 

ministeriet. 1971 indsendes en ny ansøgning, 

denne gang på to millioner. Også denne ansøgning 

blev afvist af bevillingsmyndighederne, 

bl.a. med den begrundelse, at Direktoratet for 

Statsskovbrug mener, at der i Nordjylland findes 

en savværkskapacitet, der i betydelig omfang 

overstiger hugstudbudet af savværkstømmer. 

Skrivelsen fra Direktoratet slutter med 

disse ord: ”Direktoratet har derfor med ministeriets 

tilslutning besluttet at nedlægge det 

bestående savværk inden udgangen af 1974”. 

Så det var jo en hel anden snak. 

Thisted og Hanstholm kommune havde ellers, 

sammen med arbejdsformidlingskontoret, 

kraftig henstillet til de bevilgende myndigheder 

at bevare Søholt Savværk af hensyn 

til egnsudvikling og beskæftigelse, men lige 

lidt hjalp det altså. 

For at støtte ansøgningen af 1971, indberetter 

Buus Petersen bl.a. følgende til Statsskovdirektoratet 

om arbejderne på savværket - og 

hvor længe de har været ansat: Poul Guld, 17 

år – Jens Goul-Jensen, 19 år – Hans Pedersen, 

18 år – Richard Poulsen, 18 år - Holger 

Dragsbæk, seks år - Svend Oluf Nielsen, tre 

73 

år - Jens Steffensen, to år - Arne Steffensen, 

to år. Alle er familieforsørgere med eget hus, 

undtagen Jens Steffensen. 

Efter afslaget fra de bevilgende myndigheder 

var der endnu en mulighed for at bevare 

arbejdspladsen, nemlig at udbyde savværket 

til salg. Dette skete i slutningen af 1972. 

Der indkom tre tilbud, og det højeste var fra 

Erik Linnet, som overtog Søholt Savværk fra 

1. maj 1973 sammen med sønnen Ole Linnet, 

der blev den daglige leder af virksomheden, 

og han fik med sin familie ret til at leje Statens 

hus på Søholtvej 2 (se der). 

Efter at Erik og Ole Linnet havde overtaget 

Søholt Savværk, blev der bygget en stor 

hal til savværkets nye og tidssvarende maskiner, 

ligesom der blev opført en silo til savsmuld 

og flis. 

Disse bygninger blev opført sydvest for 

det gamle savværk og blev senere udvidet. 

Sammen med savværket drev Staten de sidste 

år før salget et stakitværk, hvor der fremstilledes 

afbarkede rafter af forskellige slags, 

samt hegnspæle mv. Denne virksomhed beholdt 

Staten ved salget af savværket, men 

her beskæftigedes det meste af tiden kun én 

mand. Stakitværket blev 1985 flyttet til Nystrup 

Plantage. 

Familien Linnet ejede og drev Søholt Savværk 

i 20 år indtil 1993, hvor det solgtes til 

Jens Peter Pedersen fra Frøslev i Sønderjylland. 

Han var i forvejen ejer af Frøslev Tømmerhandel 

og blev senere ejer af et savværk 

i Hovborg. 

I løbet af den tid familien Linnet og senere 

Jens Peter Pedersen drev savværket, skete der 

løbende udvidelser og forbedringer af bygninger 

og maskiner. 1986 blev der bygget en ny 

kontorbygning af træ. Året efter blev der op- 

Vandet sogn trykudgave.indd 73 11-11-2007 12:43:11

Skovarbejdere ved Søholtvej 6. Fra venstre Jens Tøfting 

Madsen, Christian Bang, Niels Peter Nielsen, Niels Chr. 

Vilsbøl, Vilhelm Larsen, Jens Jørgen Bach, Axel Larsen og 

Karl Larsen. Billedet er fra 1929. 

ført to tørrestuer, hvoraf den ene i begyndelsen 

benyttedes til opbevaring af det tørrede træ. 

1989 byggedes en ny hal til det tørrede træ, 

74 

hvorefter begge tørrestuer toges i brug. 

Det meste af råtræet kom her fra landet, men 

der blev også importeret træ fra Estland og 

en enkelt gang fra Norge. Der blev også på et 

tidspunkt oprettet et såkaldt vandlager på et 

areal nord for savværket, hvor der blev oplagret 

træ især fra stormfald. Dette træ kunne ligge 

der i årevis, når det blev holdt fugtigt ved 

oversprøjtning med vand. 

Omkring årtusindskiftet var der ansat godt 

1946 var der disse skovarbejdere i Vilsbøl og Vandet 

Plantager. Nogle arbejdede på savværket. Det er i bageste 

række fra venstre: Jens Chr. Jeppesen, Anders Fuglsang 

Christoffersen, Christian Bang, Karl Sørensen, Lars 

Kloster, Jens Tøfting Madsen. Forreste række fra venstre: 

Niels Peter Nielsen, Laurids Ardahl, Martin Bach, Severin 

Bisgaard, Ingvard Jensen, plantør Helge Pedersen, 

Niels Guld, Kirstine Thinggaard Kristiansen, Ejner Søe, 

Overklitfoged Axel Rasmussen, Harald Simonsen, Niels 

Jakobsen, Arnold Kjær, Hans Møller Christensen og til 

sidst jagtopsynsmand i vildtreservatet Kjeld Gotfred Nielsen 

på hesten Kaj. 


Savværksarbejdere omkring 1960. Fra venstre: Overklitfoged Axel Rasmussen, Hans Pedersen, Per Kristensen, plantør 

Buus Pedersen, elev Rutved, Marinus Thingstrup, Johannes Gravesen, Anders Fuglsang, Ejner Søe, Kristian Søe, Jens 

Goul, Poul Guld, Richard Poulsen, Niels Jacobsen og værkfører Niels Guld. 

20 savværksarbejdere, foruden to-tre stykker 

på kontoret. Det kom derfor som en stor og 

uventet overraskelse for de ansatte, ja alle i 

omegnen, da Jens Peter Pedersen i efteråret 

2004 meddelte, at han havde besluttet at nedlægge 

Søholt Savværk, hvilket også skete. 

Men i løbet af 2005 blev pladsen og bygningerne 

lejet ud til tømmerhandler firmaet Hedegaard 

& Hilligsøes Eftf. A/S i Thisted. Lejemålet 

er på 10 år og firmaet har købt nogle 

af de mindre maskiner, mens det forlyder, at 

de større maskiner, til opskæring af råtræ, er 

solgt til Litauen. 

75 

Søholtvej 4. Matr. nr. 17l 

Grunden blev 1960 udstykket fra Søholtvej 

9 af Jens Tøfting Madsen til sønnen Ejnar 

Rysgaard Madsen, født i V. Vandet 1924. Efter 

flere pladser ved landbrug og et ophold på 

Hoptrup Højskole, blev han 1949 forpagter af 

tjenestejorden ved overklitfogedboligen, kaldet 

Søholt, nu skovridergården på Søholtvej 

6, hvortil der hørte ca. 12 ha. plus stald og 

lade, men ingen beboelse, hvorfor huset på 

Søholtvej 4 opførtes 1961. Samme år blev 

Ejnar Madsen gift med Lydia Christensen, 


der er født 1930 i Stenbjerg. Hun havde i flere 

år plads i huset hos købmand Peter Tøfting 

Madsen i Stenbjerg, og har været på husholdningsskole 

i Silkeborg. Ægteparret fik tre drenge: 

Ole, født 1962, Egon, født 1963 og Jens, 

født 1968. Indtægten fra landbruget blev 1973 

suppleret ved arbejde på Søholt Stakitværk og 

senere som graver ved V. Vandet Kirke, hvor 

Ejnar i forvejen var ansat som kirkesanger. 

Forpagtningen af tjenestejorden fra Søholt ophørte 

1997. Ejnar var 1957-1981 medlem af 

menighedsrådet, valgt af Indre Mission, hvis 

formand han var fra 1968 til 2000. 

Søholtvej 6. Matr. nr. 5c 

Denne ejendom blev opført 1892-1894 som 

embedsbolig for overplantøren og overklitfogeden 

for Thisted Amt. Den første, der fik dette 

embede, var Jens Bohn-Jespersen, der var 

født på Bornholm 1848. Hans datter Gerda 

Bohn-Jespersen har 1966 skrevet erindringer 

om sin far, hvorfra vi har de fleste af følgende 

oplysninger om denne mand. Bohn-Jespersen 

blev af Staten bevilliget 16.000 kr. til opførelse 

af boligen, hvorefter han fik frie hænder 

med hensyn til beliggenhed og indretning. 

Han opførte en toetagers bygning med fuld 

kælder og gav den navnet Søholt. Da den stod 

klar i april 1894, hentede han sin familie, der 

boede i København og bestod af to ukonfirmerede 

døtre og en husbestyrerinde, som han 

1896 blev gift med. Til embedet hørte tjenestejord, 

hvorfor der også opførtes stald og lade. 

Bohn-Jespersen drev selv landbruget indtil 

o. 1918. Han ansatte en karl, der samtidig 

fungerede som kusk for overklitfogeden - det 

var jo før bilernes tid. Var der brug for mere 

arbejdskraft ved landbruget, blev der lånt en 

76 

Overklitfoged Axel Rasmussen. 

mand eller to fra plantagen. En pige var ansat 

som kokkepige og skulle desuden malke 

Bohn-Jespersens køer. Mine Jensen, der var 

ansat som sådan, fortæller i sine erindringer, 

at herskabet forlangte at blive tiltalt således i 

tredie person: ” Ønsker overplantøren……”. 

Der går også en historie om, at karlen, der 

var udstyret med livré, når han skulle køre 

med herskabet, en dag havde iført sig dette 

for at køre til slagteriet med grise og måske 

gøre besøg bagefter, men han blev stoppet af 

Bohn-Jespersen, der ikke var med på spøgen. 

Overklitfogeden fungerede også som plantør 

for Vilsbøl Plantage, der blev tilplantet de første 

år af Bohn-Jespersens embedstid. 1895 døde 

Birgitte, den ældste af Bohn-Jespersens døtre, 

15 år gammel, ifølge hendes søster Gerda 

på grund af det barske klima. 1896 giftede enkemanden 

Bohn-Jespersen sig med sin husbestyrerinde 

Johanne Viktoria Kirstine, der var 


født i København 1854. Familien boede hvert 

år nogle vintermåneder i København på grund 

af klimaet her i dette barske og træløse område. 

Bohn-Jespersen fik dog i løbet af nogle 

år rådet bod på det med de manglende træer, 

da det lykkedes ham at få både nåletræer 

og løvtræer til at gro i plantagen og omkring 

boligen, der var bygget på en bar mark, hvad 

man knap kan forestille sig i dag. I en alder 

af 75 år tog Bohn-Jespersen 1923 sin afsked 

og flyttede fra Søholt. Han døde 1937, slutter 

datteren Gerda i sin interessante beretning 

om sin far. 

Det var Allan Kristian Heilmann, der 1923 

blev overklitfoged og bosatte sig på Søholt. 

Han var født 1890 og blev 1913 gift med Astrid 

Camila Elisabeth Resendorff, der er født 1895. 

De havde to børn, da de kom hertil, Melean og 

Klaus. 1924 fik de en søn, som de gav navnet 

Niels Vilsbøl Heilmann. Allan Heilmann var 

en ivrig sportsmand og dyrkede bl.a. skøjteløb 

på Vandet Sø, hvor en skovarbejder blev sat 

til at tage tid. ”En kold fornøjelse”, fortæller 

vedkommende. Samme person fortæller om 

engang, han skulle med Heilmann ud på Nebel 

mark for at se på et arbejde der. Heilmann 

sagde: ”Nu løber jeg i forvejen, så kan De jo 

komme senere”. Arbejderen, der var på cykel, 

mente nok at han kom først, men da han 

nåede frem, stod Heilmann der allerede. Fru 

Heilmann gik meget op i sang og musik. Familien 

flyttede 1931 til Skagen, hvor de fik 

endnu en søn ved navn Peter. 

Da de flyttede til Skagen, byttede de med 

overklitfogeden dér, Axel Heidemann Rasmussen, 

der således blev den næste overklitfoged 

på Søholt. Han er født 1897 i Jyderup på 

Sjælland og blev 1928 gift med Bergliot Marie 

Arveschoug, der er født år 1900 i Norge. 

77 

Ægteparret fik fire børn: Harriet, Ulla, Anna 

og Karin, de er alle vokset op på Søholt, men 

kun de to yngste er født der. Axel Rasmussen 

startede Søholt Savværk, som har sin egen historie, 

(se Søholtvej 3). Overklitfoged Rasmussen 

var en farverig og temperamentsfuld 

person. Han gjorde et stort arbejde med at opkøbe 

arealer til beplantning, ligesom han var 

med til at etablere Statens Vildtreservat mellem 

Hanstholm og Klitmøller. Han har skrevet 

en længere afhandling om Klitskoven i 

Thisted Amt. Heri redegøres for sandflugtsdæmpningen 

og beplantningen med forskellige 

træsorter i klitplantagerne i Thy. Afhandlingen 

er udgivet 1971 som et særtryk til Dansk 

Skovforenings Tidsskrift. Axel Rasmussen 

var 1933-1954 formand i V. Vandet Brugsforening. 

12. december 1967 fyldte han 70 år 

og var bevilget afsked fra nytåret 1968, men 

han døde på Thisted Sygehus kort før jul 1967. 

Fru Rasmussen flyttede derefter ene til Nordsjælland, 

hvor de havde købt et hus. 

Derefter blev Peder Skarregaard overklitfoged 

med bopæl på Søholt. Han er født 1928 

i Ringkøbing og gift med Kirsten, der er født 

1930 på Sjælland. De kom fra Vejers, hvor deres 

to døtre Karen og Anne er født. I Skarregårds 

tid blev stillingsbetegnelsen ændret til 

skovrider, idet klitvæsenet med alle dets plantager 

langs vestkysten, blev lagt under Skov- 

og Naturstyrelsen, der er landsdækkende. 

Kirsten Skarregaard døde 2007. 

Efter at Skarregaard gik på pension og flyttede 

til Thisted blev Ditte Svendsen 1995 udnævnt 

til skovrider i Thy Statsskovdistrikt, 

og blev dermed den første kvindelige af slagsen 

i landet. 

Ditte Svendsen er født 1957 i Tilsted. Hun er 

gift med Steen Oluf Karlsen, der er født 1957 


og i 1967 flyttede til Nors med sine forældre. 

Ditte er uddannet som forstkandidat, og Steen 

har en uddannelse som civilingeniør. De kom 

fra Allerød, hvor deres to børn Søren Adam 

og Anna er født. 

1991 blev staldbygningen på Søholt inddraget 

til kontorer, mødelokale mv. 2005 blev der 

også indrettet kontorer i ca. halvdelen af laden. 

Denne sidste ret omfattende udvidelse 

skyldtes nedlæggelse af Hanherred Skovdistrikt 

og deraf følgende udvidelse af Thy Distriktet, 

der i dag omfatter 31.000 ha. 

Søholtvej 9. Matr. nr. 17c 

1876 solgte Jeppe Vilsbøl i Vilsbølgaard, nu 

Vilsbølvej 7, et stykke jord til Anders Kristian 

Pedersen. Denne lod fik matr. nr. 17c og blev 

sammen med 30a til det husmandssted, der i 

dag er Søholtvej 9. Anders Kristian Pedersen 

blev kaldt ”Ajs Kristen Tækker”. Han var født 

1828 i Blegehule og blev 1865 gift med Inger 

Pedersdatter Kløvborg, der var født 1820 i 

Klitmøller. Hun var enke efter Palle Jensen, 

der ejede matr. nr. 30a. Inger og Anders 

Kristian døde begge 1896, men de havde allerede 

1889 solgt ejendommen til Else Kirstine 

Stentoft, født 1847 i V. Vandet. Hun var enke 

efter Niels Kristrian Svennevig i Sønder 

Vilsbøl og blev 1890 gift anden gang med pensioneret 

lærer Peder Kristian Myrup, der er 

født 1816 i Ræhr. 1891 solgte de ejendommen 

til Anders Christian Madsen, hvis datter 

Dorthea Madsen, født 1869 i V. Vandet, flyttede 

til ejendommen sammen med sin mand Jens 

Peter Pedersen, der er født i Blegehule 1869 

og er nevø til ovennævnte Anders Kristian 

Pedersen. Dorthea og Jens Dresen, som manden 

blev kaldt, var blevet gift 1890, og de fik 

78 

Husmandsstedet på det nuværende Søholtvej 9 omkring 

1920. 

1898 overdraget ejendommen, som de havde 

drevet og boet i siden 1891. Jens Peter 

Pedersen døde 1908 og efterlod sig syv børn. 

Samme år flyttede hans enke til Klitmøller, efter 

at have solgt husmandsstedet til sin broder 

Jens Tøfting Madsen. Han er født i V. Vandet 

1880 og blev 1905 gift med Kristine Pedersen, 

der er født 1877 i Klitmøller. De boede et par 

år på Lille Søholt, Søholtvej 2, inden de overtog 

Søholtvej 9 efter hans søster. De fik efterhånden 

seks børn. Kristine døde 1918 efter at 

have født en datter, som blev opkaldt efter hende. 

Jens Tøfting, som han mest kaldtes, blev 

1923 gift igen med Augusta Christoffersen, 

der er født i Vangså 1892. I dette ægteskab 

fødtes tre drenge: Ejnar (se Søholtvej 4), Karl 

og Svend. Augusta døde 1932. Jens Tøfting 

forblev enkemand til han døde 1973 i en alder 

af 93 år og stadig ejer af Søholtvej 9. 

1923 blev der bygget nyt stuehus og 1929 


en ny stald, mens den gamle lade stadig er bevaret 

i 2006. Jens Tøfting arbejdede i Vilsbøl 

Plantage og den tilhørende planteskole. Familien 

tilsluttede sig Indre Mission, hvis formand 

Jens Tøfting var i nogle år o. 1910-20. Han var 

medlem af menighedsrådet 1912-1920 og medlem 

af sognerådet 1927-1933 og 1937- 1943. 

Efter Jens Tøfting Madsens død 1973, blev 

hans datter Anna Kristine Madsen ejer af Søholtvej 

9, hvor hun er født 1913. Hun var ugift og 

havde i mange år holdt hus for faderen, efter at 

hun i sine unge år havde haft forskellige pladser 

og været på Haslev Højskole. Hun blev det 

naturlige samlingspunkt for familien omkring 

barndomshjemmet, både før og efter faderens 

død. Hun boede på Søholtvej 9 til sin død 1997, 

bortset fra de sidste tre måneder, hvor hun var 

på plejehjem. 

Efter hendes død blev huset 1998 solgt til Pia 

Lindberg Christensen, der er født 1953. Hun er 

jordemoder og ansat på sygehuset i Thisted. 

Tandrupvej 2. Tandrup. Matr. nr. 8a 

Tandrup er en meget gammel gård i V. Vandet, 

hvis historie kan føres tilbage til omkring 

1600. Gården har i tidens løb haft forskellige 

ejere og fæstere. Blandt ejerne kan nævnes det 

nærliggende Vigs Gods og efter 1652 Ørum 

Gods. Omkring 1690 købte Peder Bendixen i 

Vandetgård Tandrup. Efter 1702 ejes Tandrup 

af Søren Andersen Nors. Han ejede også 

Skårupgård, som han 1715 solgte til Mads 

Christensen Tandrup (o.1670-1735). Han 

blev 1716 gift anden gang med Anne Kirstine 

Sørensdatter (1694-1761), der var datter af 

ovennævnte Søren Andersen Nors. De boede 

i Tandrup, som de 1719 fik skøde på. 

Efter Mads Christensen Tandrup var død 

79 

1735, giftede Anne Sørensdatter sig 1736 

med Niels Andersen Haastrup fra Nors. Han 

var sognefoged i V. Vandet til sin død 1756. 

Anne Sørensdatter døde 1761 og en søn af 

hendes første ægteskab, Anders Madsen Tanderup, 

overtog gården, hvor han er født 1735. 

Han var gift med Inger Cathrine Nielsdatter. 

De fik ifølge kirkebogen fem børn, mens de 

boede på Tandrup. De flyttede til Kortegård i 

Dover, hvor de nævnes 1780. 

Den næste ejer af Tandrup blev Christian 

Gudichsen, født o. 1734 og første gang var gift 

med Anne Poulsdatter Neesgaard, der døde 

1793, 54 år gammel. Christian Gudichsen giftede 

sig anden gang 1797 med Anna Sørensdatter 

fra Ræhr. 1794 solgte Christian Gudichsen 

Tandrup til sønnen Poul Gudichsen, der 

samme år blev gift med Cathrine Nielsdatter 

Schaarup fra Nebel. Han var født o. 1770 og 

døde allerede 1796, to år efter han havde overtaget 

Tandrup og var blevet gift. 

1798 udstedte auktionsretten skøde på gården 

Tandrup med tilhørende vejrmølle til 

Peder Christensen. Han er født i V. Vandet 

1753 og blev 1776 gift med Maren Larsdatter 

Stentoft, der er født i Vester Stentoft 1748. 

Hun døde 1818, og han døde som aftægtsmand 

1832. De fik seks børn deriblandt sønnen 

Christen Pedersen Tandrup, der er født 

1789. Han overtog Tandrup 1813 og blev samme 

år gift med Gertrud Christensdatter Dragsbech, 

født 1791 i Klitmøller. Christen Pedersen 

Tandrup døde som aftægtsmand 1863 og 

havde da været enkemand siden 1850. Af deres 

fire børn blev det sønnen Peder Christensen 

Tandrup, der 1850 overtog gården. Han 

er født 1819 og blev 1845 gift med Magdalene 

Jensdatter Holler, der er født på gården 

Holler 1798 og var enke efter Thomas Jen- 


sen Bjerregaard, der døde i Holler 1844. Magdalene 

og Peder Christensen Tandrup fik ingen 

børn, men de havde som plejesøn Thomas 

Christian Jensen. Han er født 1855 som søn 

af Jens Christian Andersen og Maren Kirstine 

Christensdatter Tandrup, der født 1828 på 

Tandrup og er datter af ovennævnte Christen 

Pedersen Tandrup. Thomas Christian Jensens 

forældre boede fra 1857 på naboejendommen 

Brunbjerg (se Tandrupvej 5). Ifølge testamente 

af 1897 skulle plejesønnen Thomas Christian 

Jensen arve Tandrup efter plejeforældrene 

Magdalene og Peder Christensen Tandrup, 


Thomas Christian Jensen blev 1882 gift med 

Mette Marie Frost, som er født 1852 i Klitmøller. 

Han gik under navnet ”Tames i Tajrup”. 

Det fortælles, at han undertiden kunne være 

lidt småsindet, hvad vi i dag ville kalde lettere 

deprimeret. En dag gik han ud på den tilfrosne 

sø, da han havde hørt, at det var en let 

død at fryse ihjel, men da han havde siddet der 

en tid, syntes han alligevel, det blev for koldt, 

hvorfor han gik tilbage til de vante omgivelser 

på gården. Ægteparret fik fem børn hvoraf 

én døde som lille. De solgte gården 1929 

og flyttede sammen med datteren Magdalene 

til Vandetvej 26 (se der). Mette Marie døde 

1931, og Thomas døde 1938. 

Det var Niels Jensen, der 1929 købte Tandrup. 

Han er født o. 1904 og blev gift i Skjoldborg 

med Anna Thomsen, der er født o.1906. 

De fik tre børn, mens de boede på Tandrup: 

Karl Kristian, født 1929, Ellen Margrethe, 

født 1932 og Anne Marie, født 1942. 

Den næste ejer af Tandrup blev Julius Nicolaj 

Larsen, der 1944 fik skøde på gården. Han 

er født i Harring 1888. Han var gift med Anna, 

der er født 1896 i Thingstrup. Han var tidli- 

80 

gere slagter i Thisted, og de boede iflg. folketællingen 

1921 på Hanstholmvej 39 i Skinnerup, 

hvor der også nævnes flere af deres børn. 

Senere fik de Henny, der blev gift med Viktor 

Plougmann (se Kirkedal 3 og Lien 18). 

1950 blev Tandrup købt af Gunner Viggo 

Kristensen Dybdahl. Han er født 1916 i Ejerslev 

på Mors. Han blev 1940 gift med Else 

Mette Marie Schmidt, der er født 1915. Gunner 

Dybdahl solgte 1952 et areal vest for gården 

til Det Danske Spejderkorps. Arealet, der 

senere blev udvidet, benyttes som lejrplads 

og har adressen Tandrupvej 1. Gunner Dybdahl 

var formand for grovvareforeningen. Han 

døde pludseligt ved en trafikulykke 1988. Else 

døde 1996 på Solgården i Hundborg 

De havde fire børn: Sonja, Leif, Arne og Birthe. 

Sønnen Arne Dybdahl overtog 1978 Tandrup. 

Han er født 1945 i Sejerslev. På Tandrup 

bor tillige defektrice Birthe Jensen. 

Tandrupvej 3. Matr. nr. 8d 

Grunden er udstykket fra Tandrup i 1926 af 

gårdejer Thomas Christen Jensen til tandlæge 

E. Nordentoft Nielsen, der lod opføre en 

sommerbolig på grunden. 

I 1974 blev de to tredjedele af ejendommen 

tilskødet sønnen Asger Nordentoft Nielsen 

henholdsvis Inge Merete Nielsen. I forbindelse 

med E. Nordentoft Nielsens død overtog 

Asger og Inge i 1983 den sidste tredjedel 

af ejendommen, jf. skifterettens attest. Nuværende 

ejer er (2007) Claus L. Nordentoft 

Nielsen. 

Tandrupvej 5. Brunbjerg. Matr. nr. 8b 

Ejendommen blev 1857 udstykket fra Tandrup, 


Tandrupvej 2 til Jens Kristian Andersen, der 

ifølge skødet allerede havde opført bygningerne. 

Han er født 1829 i Vorring i Nors sogn, 

og han blev 1855 gift med Maren Kirstine 

Christensdatter Tandrup, der er født 1828 

på nabogården Tandrup. Så vi må sige, at 

Brunbjerg, som blev den nye ejendoms navn, 

blev i familien fra Tandrup. Maren og Jens 

Christian Andersen fik fem børn, hvoraf de 

tre døde som børn eller unge. Den ældste, der 

hed Thomas, blev plejebarn hos sin morbroder 

Peder Christensen i Tandrup og arvede senere 

denne gård. (Se Tandrupvej 2). 

Maren Kristine Christensdatter Tandrup 

døde 1864, 30 år gammel. Jens Christian Andersen 

blev 1867 gift igen med Sidsel Marie 

Christensen, der er født 1843 i Hillerslev. I 

dette ægteskab var der tre sønner, hvoraf den 

yngste Kristen Jensen Brunbjerg, der er født 

1880, fik skøde på Brunbjerg 1909. Jens Christian 

Andersen døde 1911, mens hans kone 

Sidsel Marie levede til 1925. De blev begge 

81 år og havde ifølge skødet til deres søn 

ret til aftægt på gården til deres død. Kristen 

Jensen Brunbjerg blev gift med Kirstine Nystrup 

Christensen, der er født 1888 på Nystrupgård, 

der ligger lidt vest for Brunbjerg, 

men i Vang sogn. 

Der blev ingen børn i dette ægteskab. Både 

Kræn Brunbjerg, som han kaldtes og Kirstine 

har været indvalgt i V. Vandet menighedsråd, 

og han har været medlem af brugsforeningens 

bestyrelse. De solgte Brunbjerg 1950, eller 

rettere sagt, de byttede med Johannes Kristiansen, 

der havde en mindre ejendom kaldet 

Frøkjærhus på Vandetvej 11 (se der). 

Johannes Kristiansen er født 1901 i Skyum 

og blev 1930 gift med Anna Kirstine Stentoft, 

der er født i Baun 1903. 

81 

De havde 14 børn, og de boede først i Hørdum, 

senere i Ø. Vandet og derefter i V. Vandet. 

1962 flyttede de til Sjørring, hvor Johannes 

døde 1976, Anna Kirstine, der mest blev 

kaldt Stinne, døde 1994 på plejehjemmet Kastaniegården 

i Snedsted. 

Det var Albert Pilgaard Andersen, der 1962 

købte Brunbjerg. Han er født 1907 i Villerslev, 

og han boede på Brunbjerg sammen med 

sin søster Jenny Andersen, der er født i Lyngs 

1899. 

De kom fra gården Abildhauge i Østerild. 

Jenny døde 1978, og Albert døde 1985. De 

blev begge begravet i et familiegravsted i Hurup. 

Efter Alberts død kom Brunbjerg igen tilbage 

til Tandrup, idet den blev overtaget af Arne 

Dybdahl, der solgte bygningerne til Erik Dissing 

Olesen, der 1997 solgte dem til Torben 

Toftdahl Olesen 

Toftholmvej 5. Matr. nr.10p 

Grunden til Toftholmvej 5 blev oprindeligt 

udstykket fra gården Tøfting, Klitmøllervej 

45, til kommunen i forbindelse med bygning 

af den nye centralskole for Ø. og V. Vandet 

1960. 

Kommunen solgte 1967 grunden til Svend 

Oluf Nielsen, der byggede huset. Svend Nielsen 

var født 1923 og var gift med Edith Henriette 

Poulsen, der er født 1929. Ægteparret 

fik tre døtre: Bente, Mona og Birthe. Svend 

Nielsen var fodermester på gården Tøfting og 

boede da på Klitmøllervej 47, som hørte til 

gården. Senere fik Svend Nielsen arbejde på 

Søholt Savværk, hvor han var, indtil han gik 

på pension. Edith døde 1992. Svend blev boende 

i huset indtil sin død 2003. Huset blev 


2004 solgt til montør Ove Mikkelsen og direktrice 

Elsa Mikkelsen. 

Toftholmvej 6. Matr. nr. 10l 

Huset blev bygget o. 1910 som forsamlingshus 

på en grund skænket af Niels Thomsen 

Stentoft, den daværende ejer af gården 

Tøfting. 

Det var dog først 1949 at I/S Vandet Forsamlingshus 

fik skøde på ejendommen af Hans 

Skårup, der var svigersøn af Niels Thomsen 

Stentoft og nu ejer af Tøfting på Klitmøllervej 

45. Forsamlingshuset i Vandet var, indtil sognegårdens 

bygning 1960, stedet, hvor sognets 

beboere holdt møder, generalforsamlinger og 

fester, ligesom det benyttedes af gymnastikforeningen. 

Toftholmvej 6 blev 1960 købt af Peter Vilhelm 

Marius Pedersen, der blev pedel i den 

nye skole og sognegård. Han var født 1896 

i Hørdum og blev 1926 gift med Else Marie 

Hvass Jensen. De havde flere børn og familien 

har boet flere steder bl.a. på Ballerum 

og i Stenbjerg. Inden de flyttede til det gamle 

forsamlingshus, boede de på Egshvilevej i 

Agerholm. 

Vilhelm Pedersen døde 1988, og huset blev 

overtaget af hans kone Else Pedersen, som 

boede der nogle år, hvorefter hun fik ophold 

på Nors Ældrecenter, hvor hun døde år 2000. 

Toftholmvej 6 blev 1996 købt af Ingrida og 

Thomas Thomsen. 

Toftholmvej 9. Matr. nr. 10s 

1960 blev den nye centralskole i Vandet bygget 

på en grund, der var udstykket af Ernst 

Kold fra gården Tøfting, Klitmøllervej 45. 

82 

Else og Vilhelm Pedersen, Toftholmvej 6. 

Samtidig opførtes to lærerboliger, og et par 

år senere endnu en bolig, der var mindre og 

beregnet til en enlig lærer. 

Toftholmvej 9 var 1960-1975 bolig for skoleleder 

og førstelærer Kristian Goul-Jensen. 

Han er født 1918 og var gift med Ane Kirstine 

født Pedersen, der er født 1918 i Nors. 

Kristian Goul-Jensen var udlært som smed 

og havde som sådan forretning i Ræhr, inden 

han i en moden alder begyndte at læse 

på Nørre Nissum Seminarium. Efter nogle 

år som lærer i Sydthy, blev han blev ansat 

ved den nystartede skole i Vandet. Han var 

1961-1969 medlem af og formand for menighedsrådet 

i V. Vandet, og han var nogle år 

medlem af byrådet i Thisted Kommune. Ægteparret 

havde fire børn: Karin, Margit, Olav 

og Arne. Familien flyttede 1975 til Hindingvej 

i Nors, hvor de havde købt et hus. Kristian 

Goul-Jensen fortsatte i stillingen ved 

Vandet Skole efter at være flyttet til Nors, 

men dog ikke til han døde 1985. Stinne Goul, 


som hun mest blev kaldt, døde 2001. 

Da Goul-Jensen flyttede fra Vandet overtog 

Margit og Tage Sønder boligen på Toftholmvej 

9. De havde hidtil boet i den mindre 

lærerbolig på Toftholmvej 13. Hun blev 

lærer på skolen 1968, og Tage blev senere 

ansat som pedel ved Vandet Skole og Sognegård. 

Margit er født 1945 i Lyngby sogn. Aalborg 

amt, Tage er født 1943 i Salling sogn, 

Aalborg amt. Ægteparret har tre børn: Anna-Grethe, 

Lotte og Ole. 

1984 købte Margit og Tage Sønder et hus 

på Lien 36 og flyttede dertil, men fortsatte 

som lærer og pedel indtil Vandet Skole blev 

nedlagt 1990. Herefter blev lærerboligen på 

Toftholmvej 9 af kommunen lejet ud til forskellige 

flygtninge. 1986-2003 var det familien 

Habib og Hanana Thoumy, der boede 

der. De stammer fra Libanon. 

Toftholmvej 9 ejes nu af Kim Højris Kristensen, 

der bor der sammen med Tina 

Søe. 

Toftholmvej 11. Matr. nr. 10r 

Denne lærerbolig ved Vandet Skole blev opført 

1960 samtidig med skolen. Den blev 

straks taget i brug af lærerparret Kaj Rudebeck 

Haagensen og Jytte Lind, der boede i huset til 

1967. Han er født 1933 og hun er født 1938. 

De fik, mens de boede her, tre børn: Kim, Keld 

og Birgitte. De flyttede til Sjælland, men købte 

1969 Klitmøllervej 67 i Blegehule, som de 

benytter som fritidsbolig (se der). 

Herefter boede der i et halvt års tid lærerparret 

Bastiansen og ligeledes en kort tid lærerparret 

Kær. De var alle vikarer på skolen 

nogle måneder. 1968-1972 boede lærerparret 

83 

Tove og Leif Holst i huset på Toftholmvej 11. 

De var begge lærere på Vandet Skole. 

1972 blev lærerparret Anne Marie og Carl 

Ranneries ansat ved Vandet Skole. De har to 

børn Kirsten og Torben. 1976 flyttede familien 

til Lien 54 (se der). 

Herefter blev Toftholmvej 11 lejet ud til flere 

forskellige indtil 1979, hvor Jørgen Færch Jørgensen 

blev lærer på Vandet Skole, med bopæl 

på Toftholmvej 11. Han er gift med Ingrid, 

der blev ansat på kommunekontoret. Ægteparret 

har tre børn: Connie, Helle og Bodil. 1982 

flyttede familien til Sejlhøjvej 24 (se der). 

Kommunen lejede herefter boligen ud til Pia 

og Richard Petersen, der var skolen uvedkommende. 

1984 blev Toftholmvej 11 overladt til 

Hanne og Peer Nørgaard. Hun var lærer, og 

han var skoleleder og lærer ved Vandet Skole. 

De blev boende der også efter skolen blev 

nedlagt 1990, og de fik arbejde andre steder 

ved kommunens skolevæsen. 

Toftholmvej 11 blev solgt af kommunen og 

ejes nu af Henrik Kristensen, der bor der sammen 

med Peter Gregersen. 

Toftholmvej 13. Matr. nr. 10q 

Denne bolig ved Vandet Skole blev først bygget 

et par år senere end de to andre lærerboliger, 

da skolen i første omgang kun var normeret 

til fire lærerstillinger. Boligen er mindre 

end de to andre, idet den var beregnet for en 

enlig lærer. Efter at være benyttet af nogle løse 

vikarer, blev Birgitte Søgaard 1965 ansat som 

lærer ved skolen, med bopæl på Toftholmvej 

13. Hun var der til 1967, hvor hun blev afløst 

af frk. Østergaard, der var der et års tid. 

1968 blev Margit Sønder ansat som lærer 

ved Vandet Skole. Hun flyttede ind i Toft- 


holmvej 13, sammen med sin mand Tage, der 

senere blev pedel på skolen og sognegården. 

De boede der til 1975 med to børn, skønt huset 

var beregnet for en enlig lærer. 1975 flyttede 

de over i Toftholmvej 9 (se der). 

1975-1978 boede Anette Enig i nr. 13. Hun 

var lærer på Tingstrup Skole. Efter hende flyttede 

Torben Kudal ind i nr. 13. Han var lærer 

i Thisted. Senere blev Toftholmvej 13 af kommunen 

lejet ud til forskellige, der var skolen 

uvedkommende. 

O. 1987-1993 var huset lejet ud til ægteparret 

Fladia og Nahib Carbel Toumy. De er født 

i Libanon og er kommet hertil som flygtninge. 

Et af deres børn er født, mens de boede her på 

Toftholmvej. Mandens bror var Habib på Toftholmvej 

9. 

1993-1999 var Toftholmvej 13 lejet ud til 

Knud Steffensen, der er født i Ø. Vandet 1959. 

Toftholmvej 13 ejes og bebos nu af Jan Kristensen. 

Toftholmvej 19. Matr. nr. 10n 

Grunden blev udstykket af Ernst Kold i Tøfting, 

Klitmøllervej 45, til kommunen, sammen 

med de øvrige grunde omkring Vandet Skole, 

der blev opført 1960. 

1963 blev grunden af kommunen solgt til 

Anders Fuglsang Christoffersen, der lod huset 

opføre og flyttede dertil sammen med sin 

kone Else. De kom fra Skårupvej 25, hvor de 

havde boet i ca. 30 år, og hvor deres 10 børn 

er opvokset (se der). Anders Fuglsang, der arbejdede 

på Søholt Savværk til sin pludselige 

død 1965, fik således kun to år i deres nye 

hus på Toftholmvej. Else blev boende i huset 

til 1970, da hun flyttede til Thisted, hvor hun 

døde 1994. 

84 

Toftholmvej 19 blev 1970 købt af Arne Steffensen. 

Han er født 1941 og opvokset i Klitmøller. 

1964 blev han gift med Ingrid Andersen, 

der er født 1945. De har fire børn: Klaus, 

Jan, Henrik og Bo. Sidstnævnte er født mens 

familien boede på Toftholmvej. Arne Steffensen 

har arbejdet i Vilsbøl Plantage og på 

Søholt Savværk. 

1978 blev Toftholmvej 19 købt af Gunnar 

Kristensen, der er født i Klitmøller 1953. Han 

blev 1974 gift med Ester Madsen, der er født 

1954 i Skjoldborg. Ægteparret kom fra Hunstrup, 

og de har fire børn: Anja, Diana, Katja 

og Paw. 

Gunnar er udlært som murer, men arbejdede 

på Søholt Savværk, mens de boede på 

Toftholmvej og efter de flyttede til Sjørring 

1992. Samme år solgte de Toftholmvej 19 til 

Linda Andersen, der boede der sammen med 

Per Nielsen. Huset blev solgt til Anna-Grethe 

Sand, Connie Skaarup og Lone Smed, der har 

haft det lejet ud til flere forskellige. 

Toftholmvej 15 og 17. Vandet Skole og 

Vandet Sognegård. Matr. nr. 10m 

Efter at skoleloven fra 1957 var vedtaget, stod 

det klart, at de to små skoler i Øster Vandet 

og Vester Vandet ikke kunne opfylde lovens 

krav om årgangsdelte klasser. Øster og Vester 

Vandet Sogneråd besluttede derfor at sammenlægge 

de to små skoler og bygge en ny centralskole, 

som erstatning for disse. På samme tid 

havde bestyrelsen for Vandet Forsamlingshus 

tanker om en større renovering af huset. Da 

det kom frem, at en ny skole var i udsigt, blev 

disse tanker lagt til side til fordel for tanken 

om at bygge en sognegård i forbindelse med 

skolebyggeriet, eller en ungdomsgård, som 


den også kaldtes på daværende tidspunkt. 

Ved sognerådsmødet den 15. december 1958 

var arkitekt Iversen til stede og fremlagde tegninger 

til en skole og en ungdomsgård i Vandet. 

At det blev kaldt en ungdomsgård, hang vist 

sammen med et spørgsmål om bevilling af tilskud 

til en sådan. Der var i forvejen forhandlet 

med Ernst Kold i Tøfting, Klitmøllervej 

45, om køb af jord til skole og sportsplads m. 

v. I samme forbindelse kan nævnes, at amtet 

ønskede at regulere vejen til Klitmøller, 

så den kom til at gå syd for den nye skole, i 

stedet for at følge den nuværende Toftholmvej. 

Man blev enige med Ernst Kold om en 

pris på 45.000 for arealet mellem den gamle 

og den nye regulerede Klitmøllervej. Heraf 

skulle amtet betale 13.000 og kommunen 

32.000. Den 14. februar 1959 blev købet af 

jord til den nye skole godkendt af amtet. Disse 

oplysninger fremgår af kommunens forhandlingsprotokol, 

som også efterfølgende fortæller 

om det videre forløb ved bygningen af skole 

og sognegård. 

Ved sognerådsmødet den 20 april 1959, 

forelå en anmodning fra beboerne i Vandet, 

om opførelse af en sognegård i forbindelse 

med skolebyggeriet. Der var underskrifter fra 

99 beboere, der tilsammen ville yde et bidrag 

på 20.000 kr. til dette formål. 

Til finansiering af skolebyggeriet blev der 

optaget et lån i Sparekassen for Thisted Amt 

på ca. 300.000 og et lån i Kreditforeningen på 

300.000. Lånet i Sparekassen skulle forrentes 

med 1,25 % over den til enhver tid gældende 

rente, dog højest 6 %. Kreditforeningslånet 

var til 4,5 % og skulle afdrages på 10 år. 

Skolebyggeriet blev udbudt i licitation og følgende 

fik arbejdet: 

85 

Tømrerarbejdet: Henry Østergaard, Klitmøller 

og Knud Danielsen, Øster Vandet. Murerarbejdet: 

N. C. Andersen, Thisted og Anker 

Brusgaard, Vorupør. Elinstallation: Winther 

Sørensen, Hundborg. Blikkenslagerarbejdet: 

Skaarup og Kristensen, Thisted og Borbjerg, 

Østerild. Brøndboring og Vandværk: Smed 

Bach, V. Vandet og brøndgraver Hornstrup, 

Hørdum. Malerarbejdet: Salmansen, Klitmøller, 

Kristensen, Sjørring og Aage Pedersen, 

Nors. Glarmesterarbejdet: Henry Østergaard, 

Klitmøller og Knud Danielsen, Øster 

Vandet. 

Da sognegården var blevet en realitet blev 

det gamle forsamlingshus solgt til Else og Vilhelm 

Pedersen, der blev ansat som pedel ved 

skole og sognegård (se Toftholmvej 6). 

Følgende regler for driften af sognegården 

blev udsendt til beboerne og er her ordret afskrevet: 

” VED SOGNERAADSMØDE D. 1. MAJ 

1959 bestemtes at modtage den af beboerne I 

Vandet stillede Gave på 20.000 Kroner samt 

det gamle Forsamlingshus på de stillede Betingelser. 

Med hensyn til Ledelsen af den forventede 

Sognegaard, hvortil Bidragene er ydet, vælges 

et Udvalg bestaaende af tre Medlemmer 

af Sogneraadet, samt to udenfor. Indtil Laanet, 

der muligvis stiftes, paa de 20.000 Kr., er afviklet, 

vælges de to af Bidragyderne 

Med Hensyn til Reglementet bestemtes: 

1. Sognegaarden er tænkt som et Middel til 

at fremme aandeligt, kulturelt samt faglig Oplysning 

blandt Beboerne i Kommunen, ligesom 

den maa være Samlingssted for Fest i 

Foreninger og ved private Sammenkomster. 

2. Lejen af Lokalerne bliver fastsat af Kom- 


munen. 

3. Lokalerne forudbestilles i god Tid hos den 

Tilsynsførende. 

4. Berusede Personer bortvises eller fjernes 

ved Politiets Foranstaltning. 

5. Kortspil og Udskænkning af Spiritus maa 

ikke finde Sted. Undtagen herfra er dog bosiddendes 

private Familiefester, hvor der maa 

nydes 1 Øl, skatteklasse I samt et Glas Vin, 

dog ikke stærke Vine. Ved private Fester lukkes 

Kl. 2, ellers Kl.1. 

Den Tilsynsførende har Ansvar for Reglernes 

Overholdelse. 

Bidragyderne, der ikke kan godkende disse 

Regler, kan melde fra i løbet af otte Dage 

eller inden 12. Maj. 

I øvrigt er alt betinget af Godkendelse fra 

Amt m.v., Tilskud og Materialebevilling.” 

Så vidt reglerne, der dog vist sjældent blev 

overholdt til punkt og prikke, men der var jo 

mulighed for at gribe ind, hvis det skønnedes 

nødvendig. 

Sognerådet for Øster og Vester Vandet, samt 

Klitmøller bestod 1958-1962, hvor skole og 

sognegård blev planlagt og opført, af følgende 

medlemmer: Andreas Hansen fra V. Vandet, 

der var formand, Niels Brogaard fra V. 

Vandet, Martinus Krogh fra Ø. Vandet, Ernst 

Kold fra Ø. Vandet, Jens Jensen fra Klitmøller, 

Peter Krogh fra Klitmøller og Henry Østergaard 

fra Klitmøller. 

Vandet Skole fungerede godt i 30 år, med 

skiftende lærere, der er omtalt som boende på 

Toftholmvej 9, 11 og 13. Derudover var der 

Tage Jensen, der var lærer i Øster Vandet Skole 

og derefter i den nye skole. Han var født 1930 

og gift med Maren Kathrine Gravesen, der også 

er født 1930. De blev boende i den gamle sko- 

86 

le i Ø. Vandet, Smed Søesvej 2. De havde tre 

drenge: Eigil, Bent og Frede. Lærer Jensen blev 

o. 1969 afløst af lærer Jes Elit Pallesen, der er 

født 1938 i Varde og gift med Inge Jessen, der 

er født 1941. De fik overladt den gamle skole 

på Smed Søesvej som bolig og har senere købt 

den. De har to piger: Lone og Mette. 

Da antallet af børn i slutningen af 80erne 

var faldet til omkring 25, besluttede Thisted 

Kommune, som Ø. og V. Vandet 1970 blev en 

del af, at Vandet Skole skulle nedlægges efter 

sommerferien 1990 og børnene overføres 

til Nors og Sjørring skoler. Skolens bygninger 

blev derefter anvendt som depot for materiel 

fra civilforsvaret. 

Herefter var spørgsmålet, hvad skulle der ske 

med sognegården, hvor kommunen hidtil havde 

stået for økonomi og udlejning? Spørgsmålet 

fandt sin løsning på følgende måde: 1991 

blev der i Thisted Byråd vedtaget et sæt regler 

for driften af Vandet Sognegård, der gik ud på, 

at driften skal varetages af en bestyrelse, valgt 

af beboerne i Vandet og Skinnerup. Kommunen, 

der ejer bygningen, står for vedligeholdelsen 

af disse og betaler lys, varme, skatter 

og forsikringer. Til gengæld har kommunen 

fortrinsret til at bruge lokalerne i forbindelse 

med valg o.l. Udover sognegården får beboerne 

ret til at benytte aulaen og enkelte andre 

lokaler i den nedlagte skole. 

Ved et beboermøde, var der iflg. Thisted 

Dagblad af 24 november 1991 mødt 70, og 

overfor dem forelagde arbejdsgruppen, der 

havde forhandlet med kommunen resultatet, 

i henhold til ovenstående. Gruppen forelagde 

også forslag til vedtægter for foreningen ”Vandet 

Sognegård”. Vedtægterne blev vedtaget 

med enkelte ændringer. Som nogle af de vigtigste 

paragraffer kan nævnes følgende: 


Pag. 1. Foreningens formål er: - at drive 

Vandet Sognegård og skolens aula. - at skabe 

gode og billige muligheder for lokale arrangementer. 

– at udleje Sognegården til arrangementer 

af privat og anden karakter. 

Pag. 2. Foreningen ledes af en bestyrelse 

på syv personer. Fem personer udpeges med 

en person fra hver af følgende organisationer: 

KFUM-spejderne ( Vandet Trop), Borgerforeningen, 

KFUM og KFUK, Menighedsrådene 

og Indre Mission. To Personer vælges på 

generalforsamlingen. 

Pag. 4. Stemmeret på generalforsamlingen 

har enhver i Øster og Vester Vandet og Skinnerup 

sogne fastboende, der er fyldt 18 år. 

Pag. 6. Bestyrelsen forestår udleje og fastsætter 

selv procedurer for samme. 

Pag. 13. Hvis det i uheldigste tilfælde skulle 

vise sig, at foreningen ikke kan bestå, må de 

daværende midler ikke deles mellem beboerne, 

men dets formål bestemmes af den sidste 

generalforsamling. 

Med hjælp og god vilje fra kommunen, der 

bl.a. 2005 bevilligede en større renovering 

af toiletter og udskiftning af vinduer, er Vandet 

Sognegård stadig et velfungerende samlingsstad 

for mange forskellige arrangementer, 

hvortil lokalerne kan lejes uden særlige 

betingelser. 

Vandetvej 11. Frøkjærhus. Matr. nr. 

34a 

Dette husmandssted er den sidste rest af den 

gamle gård Frøkjær, hvis historie kan føres 

langt tilbage i tiden, ligesom de slægter, der 

stadig bærer dette navn. 

1785 nævnes i kirkebogen Anne Hansdatter 

i Frøkjærhus, som begravet nogle og 50 

87 

år gammel. Den næste beboer var Christen 

Nielsen Hammer, der er født 1764 i Agerholm 

og 1790 blev gift med Maren Christensdatter 

Horrebow, hvis forældre boede i Blegehule, 

men tidligere boede i Hørdum. Frøkjærhus 

blev o. 1798 solgt til Niels Jensen, der var 

svoger til Christen Nielsen Hammer og søn 

af Jens Nielsen Ballerum og Inger Poulsdatter 

Nordentoft i Vandetgård, hvor Niels Jensen er 

født 1765. Han blev 1796 gift med Margrethe 

Cathrine Christensdatter Horrebow, der er født 

1775 i Blegehule og er søster til ovennævnte 

Maren Christensdatter Horrebow. Niels Jensen 

drev husmandsstedet og var murer. Det er 

uvist, om de havde skøde på Frøkjærhus. Måske 

ejedes stedet af hans fader i Vandetgård. 

Niels Jensen døde 1839 som aftægtsmand i 

Frøkjærhus, og Margrethe døde 1844. De havde 

mange børn, deriblandt Anne, født 1807 og 

gift 1937 med Hans Christopher Nielsen fra 

Hundborg, født o. 1807. Han var graver og fik 

1839 skøde på Frøkjærhus med besætning og 

bohave og aftægt til svigerforældrene. 

De solgte huset 1860 og flyttede vist til Sjørring, 

hvor han døde 1890 og havde da været 

enkemand i otte år. Jørgen Andreasen, som 

1860 købte Frøkjærhus, var født i Hundborg 

1835. 

Han var smed og blev 1860 gift med Petrine 

Jensdatter fra Skinnerup, hvor hun er født 

1832. Jørgen Andreasen døde 1867 i en alder 

af 32 år. Petrine Jensdatter blev derefter 

1868 gift med smeden Søren Christian Nielsen, 

der er født i Østerild 1843. Han overtog 

huset og smedeforretningen. 1890 købte Søren 

Smed, som han blev kaldt, en parcel på 

det nuværende Lien 42, hvor han byggede hus 

og smedje (se der). 

Frøkjærhus blev 1890 købt af Jørgen Jensen, 


der samme år solgte det til Mikkel Christian 

Andersen, der er født i Ø. Vandet 1831. Han 

blev 1861 gift med Mette Kirstine Poulsdatter, 

der er født 1835 i Vester Stentoft, hvor de boede, 

før de flyttede til Frøkjærhus. Han døde i 

Thisted 1901, hvor også hun døde 1907. 

De havde allerede 1899 solgt Frøkjærhus til 

Christen Frøkjær Pedersen Bach, der er født 

1852 i Stentoftgård, Kirkedal 3. Han blev 1886 

gift med Cecilie Marie Larsen, der er født i Ø. 

Vandet 1852. De overtog hans fødegård og boede 

der, indtil de flyttede til Frøkjærhus. 

Kræn Frøkjær, som han kaldtes i daglig tale, 

var i mange år sognefoged i V. Vandet. Han 

var meget trofast mod kirken, hvor han havde 

sin faste plads. Han døde 1938 og havde 

da været enkemand siden 1927. De havde ingen 

børn. Frøkjærhus blev af Kræn Frøkjærs 

arvinger 1939 solgt til Johannes Kristiansen, 

der er født 1901 i Skyum. Han blev 1930 gift 

med Anna Kirstine Stentoft, der er født 1903 

i Baun. Ægteparret har boet flere steder og 

havde 14 børn. 1950 byttede de ejendom med 

Kristen Jensen Brunbjerg og flyttede til Brunbjerg, 

Tandrupvej 5 (se der - også om Kristen 

Jensen Brunbjerg og hans kone Kirstine 

Nystrup Christensen, der overtog Frøkjærhus 

1950). De havde ingen børn. 

1960 solgte de ejendommen til hønseriejer 

Børge Mogensen, hvorefter de kom på plejehjem 

i Østerild. 

Frøkjærhus blev 1962 solgt til musikhandler 

P. Thorup i Thisted, der 1973 overdrog 

Frøkjærhus til Jørn Friis Larsen. 

Vandetvej 13. Matr. nr. 13h 

Dette hus blev bygget 1932 på en grund, der er 

udstykket af Mads Ørumby Madsen, Vandetvej 

88 

24, til Oskar Larsen og Vilhelm Larsen, der var 

murere og byggede huset, der blev overtaget af 

Sørensens Tømmerhandel i Thisted. 1934 blev 

huset købt af Niels Kristensen Guld, der er 

født i Thorsted 1892. Han var gift med Bolette 

Kirstine Poulsen, der er født i Hundborg 1895. 

De kom fra Thorsted, men havde tidligere 

boet på Vandetvej 20 (se der). Niels Guld 

fik arbejde på Søholt Savværk, hvor han var 

værkfører til han gik på pension (se Søholtvej 

3). Bolette døde 1960 og Niels Guld døde 

1968. Ægteparret havde seks børn: Ellen, 

Asta, Else, Poul, Evald og Erik. Datteren Ellen 

Guld overtog efter faderens død huset på 

Vandetvej 13. Hun havde siden moderens død 

holdt hus for sin far. 

Ellen Guld er født i Thorsted 1917. Hun har 

haft arbejde som køkkenleder på Skive kommunes 

lejrskole i V. Vandet. 1977 flyttede Ellen 

Guld sammen med sin søn Henning Guld 

til Vilsbølvej 10. (se der). Vandetvej 13 blev 

købt af Finn Christensen, der er gift med Karen 

Margrethe. 1992 solgte de huset til Erik 

Finn Vikkelsøe. 

Vandetvej 20. Matr. nr. 51 

Dette lille hus er beliggende tæt ved den østlige 

ende af Vandet Sø. Det har ikke været 

mulig, at finde frem til de første ejere i tinglysningerne, 

måske fordi grunden oprindelig 

var et fællesareal, der først sent er blevet matrikuleret 

og fik nr. 51. Ved hjælp af mundtlige 

oplysninger fra nu afdøde personer, er der 

fundet frem til følgende ejere: 

Huset blev bygget af en mand ved navn Lars 

Christian Jensen. Han er født 1851 i Kløv i 

Hunstrup sogn. 1884 blev han gift med Bodil 

Marie Mikkelsen Krogh, der er født 1840 


i Klitmøller. De boede først ved vejen, der nu 

går langs sydsiden af Vilsbøl Plantage, kaldet 

Præstevejen, fordi den benyttedes af præsten 

i Agerholm Præstegård, når han skulle 

til Klitmøller. Bodil Marie og Lars Jensen fik 

ingen børn. Han gik under navnet Lars Høne, 

fordi han, mens han boede ovennævnte sted, 

byggede et ret stort hønsehus, men aldrig fik 

gang i hønseriet. Hans kone gik under navnet 

Marie Skrædder. Fra 1917 udlejede de huset 

på Vandetvej. Selv flyttede de til Nors, hvor 

Marie døde 1922. Lars Jensen døde 1938 i 

Nors Havreland, 87 år gammel, og benævnes 

da som forhenværende husmand. De er begge 

begravet på V. Vandet Kirkegård. 

Som nævnt udlejede Lars Jensen sit hus på 

Vandetvej 20. Lejeren fra 1917 var Niels Kristensen 

Guld, der var gift med Bolette Kirstine 

Poulsen. 1924 flyttede de til Thorsted, men 

købte 1934 huset på Vandetvej 13 (se der). 

Derefter boede Karl Emanuel Larsen og hans 

kone Martha Line i huset på Vandetvej 20, nok 

også som lejefolk. De havde tidligere boet på 

Lien 50, hvor der er givet flere oplysninger 

om dem (se der). Senere flyttede en ny familie 

ind på Vandetvej 20, hvor de måske sad til 

leje de første år, men senere fik skøde på huset. 

Det var arbejdsmand Viggo Christensen, 

født o. 1894 og hans kone Erna Elfrida Hartvig, 

født 1908. De kom fra Egshvilevej 13, 

hvor deres 11 børn er nævnt. Viggo arbejdede 

i Vilsbøl og Vandet Plantager. De solgte huset 

1947 og flyttede til Thisted. 

Vandetvej 20 blev 1947 solgt til Henry 

Østergaard Pedersen, der samme år solgte det 

til Jens Mathias Bjerregaard Christensen, der 

1947 solgte det til Julius Nicolai Larsen, der 

ejede gården Tandrup (se Tandrupvej 2). 

Nicolai Larsen solgte 1952 Vandetvej 20 til 

89 

sin svigersøn Viktor Plougmann, der flyttede 

til Kirkedal 3, hvor han blev præstegårdsforpagter. 

Senere købte han Lien 18 (se disse 

steder). 

1959 blev huset på Vandetvej 20 solgt til 

Jens Kristian Brusgaard, der tidligere boede 

i et hus østen for Nebelgård i Agerholm. (Se 

hele beretningen om Chr. Brusgaard, der var 

en original person, under Egshvilevej efter nr. 

17.) Han boede på Vandetvej nogle få år, inden 

han fik ophold på et plejehjem, hvor han 

døde. Efter Chr. Brusgaards død blev huset på 

Vandetvej af hans brodersøn Anker Brusgaard 

1963 solgt til Det Danske Spejderkorps, der 

benytter det til lejre og lignende aktiviteter. 

Store Stine i et hus på Vandetvej 

Lidt nord for Lars Jensens hus på Vandetvej 

20 lå der et gammelt hus, der nu er nedrevet. 

I dette hus boede Kirstine Krogh, der var mest 

kendt under navnet Store Stine. Hun var født 

i Klitmøller 1845 og søster til Lars Jensens 

kone, kaldet Marie Skrædder, der boede på 

Vandetvej 20. Store Stine blev aldrig gift, og 

hun ernærede sig ved tilfældigt arbejde, også 

markarbejde på gårdene. Hun havde en stor 

næse og var i det hele taget ikke særlig køn, så 

mange børn var bange for hende, men hun var 

i virkeligheden en stor børneven med et godt 

humør og altid klar med en slagfærdig bemærkning. 

Hun sluttede sig til Indre Mission, 

og der blev holdt samtalemøder hos hende. 

Det fortælles, at når der skulle drikkes kaffe 

efter mødet, var der nogle, der fandt det 

nødvendig diskret at tørre deres kop af med 

et lommetørklæde. I det hele taget var Store 

Stine lidt af en original person. Da hun ikke 

længere kunne klare sig, selv fik hun ophold 


hos slægtninge i Klitmøller, hvor hun døde 

1926, og dermed forsvandt én af de originaler, 

som der nok var flere af i fordums tider. 

Vandetvej 22. Vandetgård. Matr. nr. 7a 

Vandetgård er én af de største og bedste gårde 

i sognet. Dens historie kan føres langt tilbage 

i tiden, ja der findes endog et udokumenteret 

sagn om, at det har været en vikingegård, 

hvorfra der kunne sejles ud i Nordsøen. 

I præsteindberetningen 1599 ejedes Vandetgård 

af Dueholm Kloster på Mors. 1692 ejedes 

Vandetgård af Peder Pedersen Brønsdorff, 

der var forvalter over Ørum Gods. Hans fætter 

Peder Bendixsen (1649-1702) var fæster 

af Vandetgård. 

Han var en velhavende mand, der ejede flere 

af gårdene i V. Vandet. O. 1695 blev han 

også ejer af Vandetgård, hvor han havde boet, 

siden han giftede sig med Maren Terkilsdatter, 

der var enke efter de forrige fæster Poul 

Salmandsen. Maren og Peder Bendixen døde 

begge 1702. Hun var 80 år, mens han kun blev 

54 år. Inden Peder Bendixen døde, var han begyndt 

at gøre sit bo op og fordele sine mange 

ejendomme. Vandetgård blev overdraget 

til Oluf Poulsen Dragsbech, der var en betydelig 

og velhavende skudeejer i Klitmøller, 

hvor han er født 1678. Han ejede flere gårde i 

Vandet. Han blev gift med Maren Pedersdatter 

Morup fra Morup Mølle. 1726 blev der bygget 

ny lade på Vandetgård af tømmer, der var 

hjembragt fra Norge. Laden blev først nedrevet 

1947. 

Efter Maren Pedersdatter Morup var død 

1738, giftede Oluf Poulsen Dragsbech sig 

med Petronelle Kirstine Søltoft. Hun er født 

1715 og datter af præsten i Nørre Snede, Chri- 

90 

sten Knudsen Søltoft. 1743 oplyser Oluf Poulsen 

Dragsbech, at gårdens folkehold er to karle, 

to drenge og to piger, samt en grovsmed, 

som dog også arbejder for andre. 1743 oplyses 

også, at Oluf Poulsen Dragsbech er ejer 

af seks gårde i V. Vandet og fem huse i Klitmøller, 

samt en gård i Ø. Vandet. Så han har 

sikkert været en meget velhavende mand på 

jordisk gods, men på ét område var han fattig, 

han fik ingen børn i sine to ægteskaber. 1753 

døde han 74 år gammel. 

Året efter blev hans enke Petronelle Kirstine 

Søltoft gift med præsten i Agerholm Præstegård 

Peder Knudsen Riber, der også var en 

velhavende mand, som bl.a. ejede den tidligere 

herregård Nebel. Efter Peder Knudsen Ribers 

død 1765 ejede Petronelle Søltoft nu flere 

gårde, men det er jo en anden historie. 

1770 solgte hun Vandetgård til Jens Nielsen 

Ballerum (1729-1797). Han havde haft gården, 

som han nu blev ejer af, i fæste. Han blev 

1758 gift med Inger Poulsdatter Nordentoft 

(1738-1796). De fik ifølge kirkebogen fem 

børn. I folketællingen 1787 nævnes Jens Nielsen 

og Inger Poulsdatter Nordentoft med tre 

børn og fem tjenestefolk. Der var ingen af børnene 

der overtog Vandetgård, der 1795 blev 

købt af Johannes Birch (1771-1844). Han var 

tidligere forpagter af Agerholm Præstegård 

og gift med Ellen Marie Møller (1775-1855). 

Den næste ejer af Vandetgård var Johan Ludvig 

Pontoppidan (1806-1857). Han var søn af 

præsten i Ræhr. Han overtog Vandetgård 1835 

og havde den til 1843, hvorefter han købte 

Færgegård i Vang sogn. Han blev gift i Vang 

1841 med Ane Hedegaard (1816-1889). 

1843 købte Jesper Heegaard Vandetgård. 

Han var født 1817 på Samsø, som søn af præsten 

Poul Henrik Heegaard. Jesper Heegaard 


var 1842 blevet gift med Mariane Christensdatter, 

født 1813 i Sønderhå. Så de var unge 

folk på omkring 26 og 20 år, da de overtog den 

store Vandetgård. 1857 byggede de nyt stuehus. 

Jesper Heegaard døde 1870 uden at efterlade 

sig børn. Mariane Christensdatter giftede 

sig anden gang 1873 med enkemanden 

Jens Poulsen Nørgaard fra Skjoldborg, hvor 

han er født 1819, og han blev således den næste 

ejer af Vandetgård. 

Dette ægteskab blev ikke langt, idet Mariane 

døde 60 år gammel i 1874. Jens Poulsen Nørgaard 

blev derefter 1875 gift med pigen Dorthe 

Marie Larsdatter, der er født 1855 i Nørhå. 

1876 byggede Jens Poulsen Nørgaard gården 

Engholm på den del af Vandetgårds jord, 

der lå syd for engen Skadekær, hvortil familien 

flyttede og efterhånden fik mange børn 

(se Engholmvej 8). 

Vandetgård blev solgt til Lars Peter Larsen 

(Hamborg), der er født 1837 i Stagstrup. Han 

var gift med Johanne Nielsen, der er født 1844 

i Sennels. 

Familien kom fra Hillerslev og havde mange 

børn, som 1905 fik bevilling til at føre efternavnet 

Hamborg. 1897 byggede de et nyt 

stuehus, efter at det fra 1857 var brændt. Efter 

Lars Hamborgs død 1907, solgte familien 

Vandetgård og flyttede til Vester Stentoft (se 

Kirkedal 4). 

Den nye ejer fra 1907 var Martin Andersen. 

Han er født 1869 i Hov i Sennels sogn og blev 

1893 gift med Kirsten Marie Christensen, der 

er født 1873 i Sjørring. 

De kom fra Thisted hvor de havde drevet 

en købmandshandel. De fik 12 børn, hvoraf 

en del bosatte sig i omegnen, men en enkelt 

rejste til Amerika. Kirsten Marie døde 1940 

og Martin Andersen døde 1942, men forinden 

91 

havde de 1939 overdraget Vandetgård til sønnen 

Frederik Emil Andersen, der er født 1901 

i Thisted. Han blev 1949 gift med Dorthe Jensen 

fra Højgård, Klitmøllervej 49, hvor hun 

er født 1916. 

Hun er barnebarn af ovennævnte Jens Poulsen 

Nørgaard. Thea og Emil, som de mest blev 

kaldt, fik ingen børn. Hun var en del år organist 

ved V. Vandet Kirke, ligesom hun i en 

årrække var medlem af menighedsrådet. De 

solgte Vandetgård 1983 og købte et hus på 

Lien 24, hvor Emil døde 1986, mens Thea 

levede til 1998. Det var Carl Kresten Nørgaard, 

der 1983 købte Vandetgård. Han er født 

1948 i Tømmerby og blev 1977 gift med Birthe 

Søndergaard Pedersen, der er født 1957 i 

Hillerslev. De fik fire piger, men ægteskabet 

blev senere opløst. 

1997 blev Vandetgård købt af Knud Møller 

Pedersen, der er født i Tilsted 1964 og gift 

med Inge Trine Svanborg Kristoffersen, der er 

født 1966 og opvokset på Klitmøllervej 76 i 

V. Vandet. Ægteparret har fire børn: Kirstine, 

Lars, Poul og Marie. 

Vandetgård har som nævnt en lang historie, 

men har aldrig været en slægtsgård, idet den 

kun i 1939 gik i arv til næste generation, men 

måske der i fremtiden kan rådes bod på det. 

Vandetvej 24. Matr. nr. 15a 

Også denne gårds historie kan føres tilbage 

til omkring år 1600, hvor gården ejedes af 

Ørum Slot, og det nævnes i Ørums jordebog, 

hvem der har haft gården i fæste. Således nævnes 

1688 Christen Thomsen som fæster. Han 

var gift med Else Pedersdatter, der sandsynligvis 

var datter af den forrige fæster Peder 

Jensen. Christen Thomsen døde 1691, hvor- 


efter hans enke overtog fæstet, indtil sønnen 

Thomas Christensen (o.1671-1733) senere 

overtog fæstet af gården. Han blev 1713 gift 

med Else Jensdatter (1671-1743). 

I deres tid som fæstere blev gården overtaget 

af Oluf Poulsen Dragsbech i Vandetgård. 

Thomas Christensen og Else Jensdatters søn 

Christen Thomsen (o.1715- 1775) overtog fæstet 

efter forældrene. Han blev 1738 gift med 

Anne Madsdatter (o.1711-1772) Deres søn 

Peder Christensen (1753-1832) blev den sidste 

fæster af gården. Han blev 1776 gift med 

Maren Larsdatter Stentoft (1748-1818). 

Efter Oluf Poulsen Dragsbech var død 1753 

skiftede gården ejere flere gange og ejedes 

1794 af Christen Jensen og Christen Pedersen 

i Dollerup, som dette år solgte den til fæsteren 

Peder Christensen, der således blev den 

første selvejer på gården. 1798 købte han gården 

Tandrup i nabolaget og flyttede dertil (se 

Tandrupvej 2). Allerede året før, 1797, havde 

han solgt gården på Vandetvej 24 til Christen 

Madsen, der er født i Hjardemål 1757. 

Han blev 1798 gift med Inger Jensdatter, der 

er født i Snedsted 1767. De fik fem børn, deriblandt 

Mads Christensen, der er født 1805. 

Han overtog gården 1833 og blev samme år 

gift med Dorthe Christensdatter Tøfting, der 

er født 1803 på gården Lille Tøfting, Klitmøllervej 

45. De fik seks døtre: Inger, den ældste, 

blev gift med Peder Josefsen fra Erslev. De to 

yngste, Ane Kirstine og Ane Marie, blev gift 

med henholdsvis Mads og Mikkel Skaarup i 

Thorsted, Christine blev gift med Jens Madsen 

fra nabogården, som senere blev flyttet til 

dens nuværende beliggenhed på Klitmøllervej 

49 (se der). Maren Søltoft Madsen, født 1838 

blev 1868 gift med Anders Christian Madsen, 

der er født 1834 og broder til ovennævnte Jens 

92 

Vandetvej 24 omkring 1920. 

Madsen. Hermed blev der dobbelt slægtskab 

mellem de to nabogårde. Anders Christian 

Madsen og Maren Søltoft Madsen overtog 

1884 hendes fødegård, det nuværende Vandetvej 

24 efter hendes forældre Mads Christensen 

og Dorthe Christensdatter Tøfting, der 

døde henholdsvis 1891 og 1890. 

Maren Søltoft og Anders Christian Madsen, 

der ved vielsen benævnes som mølleforpagter 

i V. Vandet, fik seks børn, hvoraf to døde 

som børn. Den ældste Mads Ørumby Madsen 

overtog fødegården 1905. De øvrige tre 

var alle i kortere eller længere tid bosat i V. 

Vandet. Mads Christian Madsen boede en tid 

på Egshvilevej 14, Dorthea Madsen og Jens 

Tøfting Madsen har begge boet på Søholtvej 

9 (se disse steder). 

Mads Ørumby Madsen var født 1870, og 

blev 1899 gift med Else Mortensen, der er 

født i Heltborg 1871. De overtog hans fødegård 

efter hans forældre, der blev boende som 

aftægtsfolk på gården, hvor faderen døde 1915 

og moderen 1916. Else og Mads Ørumby, der 

i daglig tale blev kaldt Else By og Mads By, 

fik ingen børn, men de havde som plejebarn 

Agnethe Larsen, der var en slægtning til Else. 


Mads Ørumby Madsen har været i sogneråd 

og menighedsråd, samt i bestyrelsen for brugsforening 

og mejeri. Han døde 1957. 

Plejedatteren Agnethe Larsen er født i Thisted 

1916. Hun blev 1939 gift med Hans Jensen, 

der er født 1916, vist også i Thisted. De 

overtog gården 1946. Ægteparret fik to børn: 

Mogens født 1940 og Irene født 1947. Hans 

og Agnethe solgte gården 1959 og flyttede til 

Thingstrup sammen med Else By, der døde 

1963. Agnethe døde i Thisted 1994 og Hans 

døde på plejehjemmet Kristianslyst i Thisted 

år 2000. 

Det var Karl Emil Sørensen, der købte gården 

1959. Han er født 1937 i Sennels og blev 1958 

gift med Karen Marie Bisgaard Andersen, der 

er født 1937 i Thisted. Ægteparret fik tre børn: 

Lene, Per og Jan. Karen Marie var i nogle år 

medlem af menighedsrådet. Karl Sørensen var 

med i bestyrelsen for brugsforeningen, da den 

ophørte 1980. De byggede nyt stuehus, ligesom 

de udvidede avlsbygningerne. 

1996 blev gården på Vandetvej 24 købt af 

Hans Toftdahl Søndergaard, der er gift med 

Dorte. 

Vandetvej 26. Matr. nr. 13f 

Dette hus er bygget o. 1929 af Thomas Jensen, 

der kom fra gården Tandrup, som han solgte 

dette år (se Tandrupvej 2). Han flyttede til 

sit nybyggede hus på Vandetvej 26 sammen 

med sin kone Mette Marie Frost og deres datter 

Magdalene Jensen, der er født på Tandrup 

1885. Mette Marie døde 1931 og Thomas 

Jensen døde 1938. Magdalene, der overtog 

huset, lejede en del af det ud, bl.a. til Poul 

Klemmensen Jensen Nørgaard. Han er født 

i Skjoldborg 1882 og var broder til Thomas 

93 

Jensen Nørgaard i Engholm. Poul Nørgaard 

var uddannet som tømrer, men havde på en 

udenlandsrejse i sine yngre dage, været udsat 

for en tildragelse, der havde gjort ham 

psykisk invalid. Det bevirkede, at han havde 

nogle ideer og udførte nogle ritualer, som 

ikke var helt almindelige, men han generede 

ikke andre. Poul Nørgaard havde indrettet et 

værksted i det gamle fattighus, der lå tæt på 

Vandetvej 11, og her lavede han små reparationer 

for folk. Han døde 1962. Senere havde 

Magdalene kommis Arnold Kær og hans 

kone Marie, sammen med de ældste af deres 

børn, boende som lejefolk, indtil de 1947 byggede 

huset på Lien 25. Magdalene hjalp folk 

med tilfældigt arbejde. I mange år var det hende, 

der passede forsamlingshuset med hensyn 

til rengøring, fyring og deslige. Magdalene 

fik ophold på plejehjem i Nors, hvor hun døde 

1974. Huset på Vandetvej 26 blev solgt til 

Børge Mogensen, der 1964 solgte det til Carl 

Erik Kou. 1997 blev huset købt af Lenette og 

Lars Blaabjerg. Han er opvokset på Lien 23. 

Vester Vandet Mølle og møllehuset 

1866 solgte Niels Christian Peitetsen i 

Fuglsang en parcel til møllebygger Jørgen 

Brandi i Klitmøller, der ejede Vester Mølle i 

Klitmøller. Det var en vandmølle, som Jørgen 

Brandi 1832 havde bygget en vindmølle ovenpå. 

Denne vindmølle flyttede han 1866 til 

ovennævnte parcel i V. Vandet, som fik matr. 

nr. 24c. Samtidig byggede han et hus ved 

møllen. 

1872 blev møllen og huset solgt til Christen 

Stentoft Nebel, der er født på Nebelgård 1839 

og døde ugift 1879, som ejer af sin fødegård. 

1885 ejedes matr. nr. 24c af Anders Christen- 


sen Vilsbøl (se Lien 23). 

1887 solgte Anders Christensen Vilsbøl møllen 

og huset, der nu får matr. nr. 24e, til Niels 

Østergaard Pedersen. Han var født i Nørhå 

1860 og blev 1886 gift med Mettelene Vilsbøl, 

der er født i Sønder Vilsbøl 1867. Efter 

hendes død 1902 giftede Niels Østergaard 

sig med Anne Møller Jensen, der er født i 

Sjørring 1874. I det første ægteskab fødtes 10 

børn, hvoraf tre døde som små og en i en alder 

af 10 år. I det andet ægteskab var der fem 

børn. 1905 fik familien bevilling til at slette 

navnet Pedersen og føre efternavnet Østergaard. 

Ifølge kirkebogen døde husejer og møller 

Niels Østergaard 1918 i en alder af 57 år. Det er 

94 

uvist, hvornår møllen blev nedrevet, men det er 

nok sket inden 1926, idet der ikke nævnes noget 

om møllen, da huset dette år af Niels Østergaards 

enke Anne Møller, f. Jensen, blev solgt til 

Mads Andersen, der samme år solgte det videre 

til Marinus Slavensky, der arbejdede i Vilsbøl 

Plantage. 

Han var gift med Margrethe, der ved plantningsarbejde 

og lignende var med i plantagen. 

Ægteparret havde ingen børn, men en plejesøn 

ved navn Bent. 

1933 flyttede familien til Klitmøller. Møllehuset 

blev solgt til Thomas Bisgaard, der er født 

i Tilsted 1871 og gift med Else Gregersen, der 

er født i Østerild 1878. Ægteparret har boet flere 

steder, og ingen af deres 10 børn er født i 

Vandet. Omkring 1936 kom det gamle møllehus 

i vejen for en regulering af Klitmøllervejen, 

hvorfor det blev nedrevet og et nyt bygget 

syd for den regulerede vej. Else døde 1947, 

hvorefter Thomas Bisgaard flyttede til Hillerslev, 

hvor han fik ophold hos deres søn Severin. 

Her døde han 1949. Severin overtog møllehuset, 

som han 1948 solgte til Poul Sandgaard og 

hans kone Dorthea, der kom fra Agerholmvej 

9 (se der). Poul Sandgaard døde 1954, hvorefter 

Dorthea kom på plejehjem i Nors, hvor hun 

døde 1962. 

1955 blev det nybyggede hus fra o. 1936 solgt 

til Anders Færgegaard Grønkjær, der er født i 

Hundborg 1891 og 1922 blev gift med Kathrine 

Andersen, der er født 1889 i V. Vandet. De 

boede tidligere på Egshvilevej 14 (se der). Kathrine 

døde 1965, hvorefter Anders Færgegaard 

flyttede fra sognet. Huset blev købt af en mand 

ved navn Amtoft, der boede der en kort periode, 

inden han døde, hvorefter det blev overtaget 

af ingeniør Mølgaard, men o. 1966 kom 

det endnu engang i vejen for en regulering 


af Klitmøllervejen, så også dette forholdsvis 

nye hus måtte nedrives. Hermed slutter historien 

om Vester Vandet Mølle og den tilhørende 

beboelse. 

Vilsbølvej 1. Matr. nr. 19i 

1937 blev der udstykket tre statshusmandsbrug 

fra Vilsbølgård, Vilsbølvej 7 (se der). 

Den vestligste af disse, Vilsbølvej 1, blev købt 

af Kristian Andreas Nielsen, der lod ejendommen 

opføre. Han er født 1908 i Tømmerby og 

blev 1937 gift med Johanne Kirstine Bak, der 

er født 1912. Udover at drive landbruget virkede 

Kristian Nielsen også som hjemmeslagter, 

idet han tidligere var uddannet i dette fag. 

Han var i nogle år medlem af menighedsrådet. 

Ægteparret fik to børn: Lydia blev gift med 

Harald og flyttede til Sydthy. Carlo blev gift 

med Ingrid og er murermester i Frøstrup. 

Efter Kristian Nielsen var død 1986 solgte 

Johanne ejendommen og flyttede til Thisted, 

hvor hun døde 2002. Vilsbølvej 1 blev 

solgt til jordemoder Marie Tolstrup, der er født 

1949 i Hørdum. Hun blev 1989 gift med Søren 

Bredahl, der er født 1955 i Aarhus. Søren 

og Marie drev økologisk landbrug. 1998 blev 

det meste af ejendommens jord tilplantet med 

skov. Søren er nu pædagog. 

Det var på den nordlige del af ejendommen, 

der tidligere lå en gård ved navn Holler. Denne 

gård, hvis historie kan føres tilbage til 1600 

tallet, blev 1873 lagt sammen med Vilsbølgård, 

hvorefter bygningerne blev nedrevet. 

Navnet Holler findes stadig som slægtsnavn. 

Vilsbølvej 3. Matr. nr. 19k 

Denne ejendom blev 1937 udstykket fra 

95 

Vilsbølgård til Ole Kristian Jensen, der er født 

1912 i Sennels. Han blev 1937 gift med Ester 

Marie Gregersen, der er født 1913 i Sennels. 

De lod ejendommen opføre og familien boede 

der med deres børn Erik, Ebbe og Ragna. 

Ægteparret havde vist ingen offentlige hverv, 

men koncentrerede sig om familien og bedriften. 

Ester døde 1985. Ole solgte ejendommen 

1986 og flyttede til Nors, hvor han senere kom 

på plejehjem og døde 1992. 

Det var læge Peter Halkier og sygeplejerske 

Birgitte f. Andersen, der 1986 købte ejendommen. 

Hun er søster til Marie, der bor på Vilsbølvej 

1. Ægteparret har børnene Anette, Søren, 

Thomas og Esben. Også på denne ejendom 

blev en stor del af jorden 1998 tilplantet 

med skov. 

NB. Den østligste af de tre ejendomme, 

der 1937 blev udstykket fra Vilsbølgård, har 

adressen Lien 70, se der. 

Vilsbølvej 5. Matr. nr. 19o 

Denne ejendom blev udstykket fra Vilsbølgård 

1954 til Hans Jørgen Eriksen. Han er født 1928 

i Elsted. Hans forældre var Kirstine og Mads 

Eriksen, der i ca. tre år havde Agerholmgård 

(se Agerholmvej 9). Jørgen Eriksen blev 1954 

gift med Ellen Margrethe Nielsen, der er født i 

Nors 1930. De fik to børn: Ruth og Poul. 

1966 købte Ellen og Jørgen Eriksen Vilsbølgård 

og solgte dens bygninger til Carsten Levinsen. 

(Se Vilsbølvej 7). 1973 købte de den 

østligste af de ejendomme, der 1937 blev udstykket 

fra Vilsbølgård, og solgte dens bygninger 

med lidt jord til Niels Thormod. (Se 

Lien 70). 

Jørgen Eriksen har været medlem af menig- 


hedsrådet og i bestyrelsen for brugsforeningen. 

Han har også deltaget i søndagsskolearbejdet. 

1998 solgte Ellen og Jørgen Eriksen 

ejendommen til Liselotte og Verner Jensen. 

De solgte straks det meste af ejendommens 

jord, så der kun blev de ca. 

9 ha. tilbage, som oprindelig hørte til 

ejendommen, og en stor del af dette areal 

er siden tilplantet med skov. Liselotte 

er svineavlskonsulent og Verner havde 

indtil 2007 en ledende stilling på ismejeriet 

Pasteur i Thisted. Ægteparret har 

to Børn: Anna og Peter. 

Vilsbølvej 7. Vilsbølgård. Matr. nr. 19t 

Ifølge stednavneforskere findes stednavnet 

Vilsbøl kun i Vester Vandet sogn. Vilsbølgård 

hed oprindelig Nørre Vilsbøl og lå ca. 1 km. 

længere mod vest, hvor den nævnes i en præsteindberetning 

1599. I Knud Mortensens beretninger 

om ejendomme i V. Vandet, nævnes 

fra 1599 fæstere og ejere af gården Nørre 

Vilsbøl, der havde matr. nr. 17. 

Det var en mand ved navn Christen Kirk 

Christensen, der omkring 1842 byggede Vilsbølgård, 

som han kaldte Ny Vilsbøl. Han var 

født 1814 på gården Strobesig, Sejlhøjvej 

22, men han er opvokset på Nørre Vilsbøl, 

hvor han blev plejesøn hos sin moster Maren 

Christensdatter (1777-1832) og hendes 

mand Jeppe Christian Christensen Skjoldborg 

(1774-1840), der ejede og boede på Nørre 

Vilsbøl. Christen Kirk Christensen arvede 

Nørre Vilsbøl efter plejeforældrenes død. 

Han var en fremsynet mand, der indså, at det 

var bedre at flytte gården mod øst til den gode 

jord, hvilket så skete omkring 1842. Ved sam- 

96 

Vilsbølvej 7. Vilsbølgård omkring 1952. 

me tid købte han nabogården, den vestligste 

af de to Agerholmgårde. ( Se Agerholmvej 9). 

Christen Kirk var 1840 blevet gift med Dorthe 

Andersdatter Bjerregaard, der var født i 

Bjerregård 1809. 

Ægteparret fik fem børn, der fik navnet 

Vilsbøl efter gården og fra dem stammer flere 

slægter i Vandet. 

Christen Kirk var sognefoged i Vester Vandet. 

Han døde 1865 i en alder af 50 år, hvorefter 

hans enke drev gården videre, indtil den 

1873 blev overdraget til sønnen Jeppe Christensen 

Vilsbøl. Han er født 1846 og blev gift 

1873 med Maren Cathrine Pedersen Bach, der 

er født 1848 i Ø. Vandet. Dette ægtepar fik 

otte børn, hvoraf dog to døde som små og én 

som ung. Jeppe Vilsbøl købte 1873 gården 

Holler, hvis bygninger blev nedrevet og jorden 

lagt til Vilsbølgård, (se Vilsbølvej 1). Jeppe 

Vilsbøl døde 1892, kun 45 år gammel, så 

nu sad der igen en enkekone på Vilsbølgård. 

Maren Cathrine, der gik under navnet Trine, 

drev gården i 20 år, hvorefter hun 1912 


overdrog den til sønnen Nicolai 

Vilsbøl, der er født 1878. Han blev 

1912 gift med Ingeborg Thomsen, 

der er født 1878 i Ø. Vandet. De fik 

ingen børn, men havde som plejebarn 

Helga Thomsen. (Se Egshvilevej 

3). Nicolai Vilsbøl, der mest gik 

under navnet Laj Kirk, var blandt 

de første i sognet, der anskaffede 

slåmaskine og selvbinder. Han var 

medlem af menighedsrådet og kirkeværge, 

og han stiftede et fond til 

fordel for et tårn på V. Vandet Kirke. 

Tårnet blev aldrig bygget, da nationalmuseet 

ikke ville godkende det. 

Nicolai Vilsbøl solgte 1937 ca. en 

tredjedel af gårdens jord, hvorpå der blev oprettet 

tre statshusmandsbrug. (Se Vilsbølvej 

1 og 3, samt Lien 70). 

Heller ikke Nicolai Vilsbøl blev gammel, 

idet han døde 1940 i en alder af 62 år. Ingeborg 

drev gården videre ved hjælp af en bestyrer. 

I mange år var en brodersøn til Nicolai 

Vilsbøl hendes bestyrer. 

1954 solgte Ingeborg Vilsbølgård til Statens 

Jordlovsuddvalg, der oprettede et nyt 

brug (se Vilsbølvej 5). Hovedparcellen på 

ca.17 ha. blev solgt til Harry Brogaard, der 

kort efter solgte den til Johannes Hangaard. 

Han solgte 1957 gården til Niels Jensen, der 

er født 1931 og var gift med Inga Thomsen 

der er født 1936. De fik to børn mens de boede 

på Vilsbølgård: Åse og Vita. 

1966 blev Vilsbølgård købt af Jørgen Eriksen, 

der lagde jorden til sin ejendom på Vilsbølvej 

5. Udhusene blev nedrevet og stuehuset 

blev solgt til læge Carsten Levinsen, der 

benyttede det som fritidsbolig. 

Efter nogle års forløb flyttede Levinsen 

97 

Klitmøllervej 57. Den gamle præstegård fra 1919-1961. 

Nu lejrskole, 

med sin familie til Lemvig, hvorfor han solgte 

Vilsbølvej 7 til advokat Erik Haumann og 

hans kone Aase, der benyttede huset som helårsbolig. 

1995 blev ejendommen købt af Anette og 

Hans Buck. Hun er ergoterapeut og han er 

ingeniør og direktør i firmaet A. B. Metal i 

Thisted. De har tre børn: Joachim, Maj og 

Bjørg. 

Vilsbølvej 10. Matr. nr. 14? 

Grunden blev 1977 udstykket fra Lien 50 af 

Poul Guld til søsteren Ellen Guld og hendes 

søn Henning Leo Guld. Ellen Guld er født 

i Thorsted 1917 og Henning Guld er født i 

V. Vandet 1944. De boede før på Vandetvej 

13 ( se der). Ellen Guld døde 1980, hvorefter 

Henning Guld overtog huset. Han er invalid 

efter en færdselsulykke. Han blev 1992 gift 

med Jane Elisabeth. 


Folketælling for Vester Vandet 1921 

Navn Fødselsår og sted Stilling i fam. Kom fra år 

Kommissær Poul Sandgaard. 

Navn Fødselsår og sted Stilling i fam. Kom fra år 

1 

Jens Landbo Jensen 1858 Ø. Vandet Husfar Aalborg 1903 

Kirstine Marie Jensen 1859 - Husmor - - 

2 

Jens Neergaard Larsen 1858 Nørhaa hf. Skjoldborg 1912 

Johanne Marie Larsen 1860 Hillerslev hm. - - 

Dorthea Pedersen Jensby 1888 Kaastrup barn - - 

Maren Kirstine Larsen 1902 Skjoldborg - - - 

3 

Skaarupgaard 

Helmer Oddershede 1882 Kaastrup? hf. 

Johanne Kirsten Kjærgaard 1891 Harring hm. 1915? 

Mette Louvise Sørensen 1902 Sperring 

Morten Poulsen 1898? Klitmøller tyende 

Andreas Hansen 1896 Sennels - 

Anders Chr. Oddershede Pedersen 1898 Klitmøller - 

Jens Andreas Sunesen 1892 Hillerslev - 

4 

Johanne Kirstine Hede 1846 Vesløs enke 

Gertrud Kirstine Hede 1872 Agerholm ugift barn og syerske 

5 

Eegshvile 

Kristiane Thingstrup 1855 V. Vandet enke 

Kristian Thingstrup 1882 Agerholm søn 

Nikoline Thingstrup 1887 - datter 

Holger Thingstrup 1891 - søn 

Anders Thingstrup 1897 - - 

6 

Jens Kristian Brusgaard 1882 Nors ugift 

7 

Jens Chr. Jakobsen 1853 98Hundborg 

hf. Thisted 1888 

Maren Jakobsen 1856 Agerholm hm. 

Agner Jakobsen 1892 - barn 

Annine Jakobsen 1896 - - 




Nikoline Thingstrup 1887 - datter 


Anders Thingstrup 1897 - - 

6 

Jens Navn Kristian Brusgaard 1882 Fødselsår og Nors sted Stilling ugift i fam. Kom fra år 

7Kommissær 

Poul Sandgaard. 

Jens Chr. Jakobsen 1853 Hundborg hf. Thisted 1888 

Maren Navn Jakobsen 1856 Fødselsår og Agerholm sted Stilling hm. i fam. Kom fra år 

Agner Jakobsen 1892 - barn 

Annine 1 Jakobsen 1896 - - 

Jens Landbo Jensen 1858 Ø. Vandet Husfar Aalborg 1903 

8Kirstine 

Marie Jensen 

Nebel 

1859 - Husmor - - 

Kristen 2 Langgaard 1846 Bjørndahl hf Nors 1918 

Kristine Jens Neergaard Langgaard Larsen 1883 1858 Skinnerup Nørhaa hm hf. - Skjoldborg - 1912 

Imanuel Johanne Langgaard Marie Larsen 1904 1860 - Hillerslev barn hm. - - 

Peter Dorthea Langgaard Pedersen Jensby 1906 1888 - Kaastrup - barn - - 

Johannes Maren Kirstine Langgaard Larsen 1912 1902 Nors Skjoldborg - - - 

Navn Anna Elisabeth Langgaard 1917 Fødselsår og - sted Stilling - i fam. Kom fra år 

Jens 3 Langgaard 1919 Agerholm - 

Anna Skaarupgaard Elisabeth Andersen 1851 V. Vandet aftægtskone 

Matilde Helmer Oddershede Jakobsen 1892 1882 Kaastrup? Agerholm hf. Tyende 


9Mette 

Louvise Sørensen 1902 Sperring 

Niels Morten Peter Poulsen Nielsen 1867 1898? Klitmøller Nørhaa tyende Arbejdsmand 

Anna Andreas Nielsen Hansen 1896 Sennels 1860 - Sønderhaa hk. 

Peter Anders Nikolaj Chr. Oddershede Petersen Pedersen 1889 1898 Klitmøller Sperring - Logerende 

Kirstine Jens Andreas Nielsen Sunesen 1892 Hillerslev Vangsaa - -- og syerske 

Margrethe Nielsen 1897 Thisted 

Inga 4 Andersen 1920 V. Vandet Plejebarn 

Johanne Kirstine Hede 1846 Vesløs enke 

10 Gertrud Kirstine Hede 1872 Agerholm ugift barn og syerske 

Inger Nielsen 

5 

11 Eegshvile 

1856 Skaarup 

Præstegaarden 


Martin Kristian Kristensen Thingstrup 1872 1882 Agerholm Skjoldborg søn Forpagter 

Kirstine Nikoline Kristensen Thingstrup 1872 1887 - Tved datter hk. 

Niels Holger Nikolaj Thingstrup Kristensen 1909 1891 - Agerholm søn barn 

Karen Anders Marie Thingstrup Kristensen 1910 1897 - - 

Anders Kristensen 1912 - - 

Nikolaj 6 Kristensen 1912 - - 

Hilda Jens Kristian Kristensen Brusgaard 1913 1882 Nors - ugift - 

Magda Kristensen 

Holger 7 Kristensen 

Gudrun Jens Chr. Helene Jakobsen Kristensen 

Kresten Maren Jakobsen Damsgaard Kristensen 

Niels Agner Kristian Jakobsen Nielsen 

Annine Jakobsen 


Agerholmgaard 

8 

1914 

1917 

1919 1853 

1920 1856 

1900 1892 

1896 

- 

- 

Hundborg - 

Agerholm - 

- Tved 

99- 

- 

- 

hf. - 

hm. - 

barn tyende 

- 

Thisted 1888 

Poul Nebel Sandgaard Jensen 

Dorthea Kristen Langgaard Marie Jensen 

Kristine Langgaard 

1871 

1887 1846 

1883 

Agerholm 

Bjørndahl Nors 

Skinnerup 

husf. 

hf husm. 

hm 

Nors 

- 

1918 

- 


Kirstine Kristensen 1872 Tved hk. 

Niels Nikolaj Kristensen 1909 Agerholm barn 

Karen Marie Kristensen 1910 - - 

Anders Kristensen 1912 - - 

Nikolaj Kristensen 1912 - - 

Hilda Kristensen 1913 - - 

Magda Kristensen 1914 - - 

Navn Holger Kristensen 

Gudrun Helene Kristensen 

Fødselsår 1917 og - sted Stilling - i fam. Kom fra 

1919 - - 

år 

Kommissær Kresten Damsgaard Poul Sandgaard. Kristensen 1920 - - 

Niels Kristian Nielsen 1900 Tved tyende 

Navn 


Fødselsår og sted Stilling i fam. Kom fra år 

1Agerholmgaard 

Jens Poul Landbo Sandgaard Jensen Jensen 1858 1871 Ø. Agerholm Vandet Husfar husf. Aalborg 1903 

Kirstine Dorthea Marie Jensen 1859 1887 - Nors Husmor husm. - - 

Anna Sandgaard Jensen 1907 Agerholm barn 

2Bertel 

Brusgaard ? Nors slægtning? 

Jens Johannes Neergaard Østergaard Larsen 1858 1905 Nørhaa V. Vandet hf. tyende Skjoldborg 1912 

Johanne Marie Larsen 1860 Hillerslev hm. - - 

Dorthea 13 Pedersen Jensby 1888 Kaastrup barn - - 

Maren Chr. Lund Kirstine Larsen 1902 1889 Skjoldborg Skyum - arbejdsmand - - 

Karen Marie Lund 1888 Snejstrup hk. 

3Magnus 

Alfred Lund 1912 Nr. Aaby barn 

Skaarupgaard 

Ranghild Lund 1915 Thingstrup - 



Mette Kommisær Louvise Kr. Sørensen P. Salmansen 1902 Sperring 

Morten Poulsen 1898? Klitmøller tyende 

Andreas 1 Hansen 1896 Sennels - 

Anders Chr. Christian Oddershede Bach Pedersen 1898 1878 Klitmøller V. Vandet - husf. 

Jens Petrine Andreas Bach Sunesen 1892 1882 Hillerslev Nors - husm. 

Magrethe Dorthea Bach 1904 V. Vandet barn 

4Jens 

Matr. Pedersen nr. Navn Bach Fødselsår 1906 og Sted - Stilling - i fam. Kom fra År. 

Johanne Ingeborg Kirstine Magdalene Hede Bach 1846 1909 Vesløs - enke - 

Gertrud Ellen Elisabeth Kirstine Bach Hede 1872 1910 Agerholm - ugift - barn og syerske 

Dagmar Johanne Bach 1911 - - 

2 

5Peder 

Viggo Bach 

Eegshvile 

1920 - - 

Kristiane 2 Thingstrup 1855 V. Vandet enke 

Kristian Kristine Thingstrup Jensen 1882 Agerholm Vang søn 

1916 

Nikoline Mads Jensen Thingstrup 1887 1850 - datter Thisted 1916 


Anders 3 Thingstrup 1897 - - 

Lars Hamborg 1870 Kjelstrup ugift 

6Niels 

Graversen Hamborg 1872 - - 

Jens Kristian Kristian Peter Brusgaard Hamborg 1882 1880 Nors V. Vandet ugift - 

Elise Marie Hamborg 1882 - - 

7Laura 

Johanne Hamborg 1883 - - 

Jens Johanne Chr. Hamborg Jakobsen 1853 1844 Hundborg Sennels hf. bedstemor Thisted 1888 

Maren Jakobsen 1856 Agerholm hm. 

Agner 4 Jakobsen 1892 - barn 

Annine Kristen Jakobsen Petersen 

Dorthea Petersen 

1896 1863 

1865 

100- 

Skyum 

Skyum 

- lærer 

hk. 

8Inger 

Marie Jørgensen 

Nebel 

1903 Thisted tyende 

Kristen 5 Langgaard 1846 Bjørndahl hf Nors 1918 

Kristine Jens Frederik Langgaard Vilhelm Bohn-Jespersen 1883 1848 Kannikergaarden, Skinnerup Bornholm. hm Overklitfoged - 1893 - 


3 

Lars Hamborg 1870 Kjelstrup ugift 

Niels Graversen Hamborg 1872 - - 

Kristian Peter Hamborg 1880 V. Vandet - 

Elise Marie Hamborg 1882 - - 

Laura Johanne Hamborg 1883 - - 

Navn Johanne Hamborg 1844 Fødselsår og Sennels sted Stilling bedstemor i fam. Kom fra år 

Kommissær 4 Poul Sandgaard. 

Kristen Petersen 1863 Skyum lærer 

Navn Dorthea Petersen 1865 Fødselsår og Skyum sted Stilling hk. i fam. Kom fra år 

Inger Marie Jørgensen 

1 

1903 Thisted tyende 

Jens 5 Landbo Jensen 1858 Ø. Vandet Husfar Aalborg 1903 

Kirstine Jens Frederik Marie Vilhelm Jensen Bohn-Jespersen 1848 1859 Kannikergaarden, - Bornholm. Husmor Overklitfoged - 1893 - 

Johanne Viktoria K. Bohn-Jespersen 1854 København hk. København 1893 

2Anna 

Jensine Marie Jensen 1899 Klitmøller tyende 

Jens Neergaard Larsen 1858 Nørhaa hf. Skjoldborg 1912 

Johanne 6 Marie Larsen 1860 Hillerslev hm. - - 

Dorthea Kristen Peter Pedersen Stentoft Jensby 1851 1888 V. Kaastrup Vandet arbejdsmand 

barn - - 

Maren Jensine Kirstine Stentoft Larsen 1847 1902 Klitmøller Skjoldborg hk. - - - 

37 

Skaarupgaard 

Karl Emanuel Larsen 1873 Torslev arbejdsmand 

Helmer Marteline Oddershede Birgitte Larsen 1873 1882 Klim Kaastrup? hk. hf. 

Johanne Petra Marie Kirsten Larsen Kjærgaard 1906 1891 V. Harring Vandet barn hm. 1915? 

Mette Marius Louvise Andreas Sørensen Larsen 1808 1902 - Sperring - 

Morten Martin Sigurd Poulsen Larsen 1911 1898? - Klitmøller - tyende 

Andreas Martha Dusine Hansen Larsen 1913 1896 - Sennels - 

Anders Johannes Chr. Larsen Oddershede Pedersen 1915 1898 - Klitmøller - 

Jens Andreas Sunesen 

8 

4Vilsbølgaard 

1892 Hillerslev - 

Johanne Nikolaj Vilsbøl Kirstine Hede 1872 1846 V. Vesløs Vandet husf. enke 

Gertrud Ingeborg Kirstine Vilsbøl Hede 1872 Ø. Agerholm Vandet husm. ugift barn og syerske 

Helga Olivia Thomsen 1908 Bellinge, Fyn plejedatter 

5Anders 

Peter Andersen 1900 Klitmøller tyende 

Eegshvile Aksel Jørgensen 1901 - - 

Kristiane Anders Christian Thingstrup Madsen 1907 1855 V. Vandet - enke 


Nikoline 9 Thingstrup 1887 - datter 

Holger Jens Tøfting Thingstrup Madsen 

Matr. Anders Inger Marie nr. Thingstrup Madsen Navn 

1880 1891 V. - Vandet 

1908 1897 Fødselsår og - Sted 

enkemand søn 

barn - Stilling i fam. Kom fra År. 

Maren Søltoft Madsen 1909 - - 

Peter 6 Tøfting Madsen 

Anna Jens Kristian Kirstine Brusgaard Madsen 

1911 

1882 1913 

- 

Nors - 

- 

ugift - 

3 

Cecilie Kristine Madsen 1918 - - 

Augusta 7 Christoffersen 1892 Vangsaa husbestyrerinde 

Jens Chr. Jakobsen - 

1853 Hundborg hf. Thisted 1888 

10 Maren Jakobsen 1856 Agerholm hm. 

Kristen Agner Jakobsen Smed Vilsbøl 1892 1860 - V. Vandet barn 

Kristine Annine Jakobsen Vilsbøl 

Niels Kristian Vilsbøl 

8 

1896 1862 

1889 

101 - 

Skinnerup 

- 

11 Nebel 

Jens Kristen Vittrog Langgaard 1846 1878 Bjørndahl Thisted hf Forstassistent Nors 1918 

Margrethe Kristine Langgaard Antonette Vittrog 1883 1878 Skinnerup - 

hm - - 


Matr. nr. Navn Fødselsår og Sted Stilling i fam. Kom fra År. 

Peter Tøfting Madsen 1911 - - 

Anna Kirstine Madsen 1913 - - 

Cecilie Kristine Madsen 1918 - - 

Navn Augusta Christoffersen 

- 

Fødselsår 1892 og Vangsaa sted Stilling husbestyrerinde i fam. Kom fra år 


Kristen Smed Vilsbøl 1860 V. Vandet 

Navn Kristine Vilsbøl Fødselsår 1862 og - sted Stilling i fam. Kom fra år 

Niels Kristian Vilsbøl 

1 

1889 Skinnerup 

Jens 11 Landbo Jensen 1858 Ø. Vandet Husfar Aalborg 1903 

Kirstine Jens Vittrog Marie Jensen 1859 1878 - Thisted Husmor Forstassistent - - 

Margrethe Antonette Vittrog 

2 

1878 - 

Jens 12 Neergaard Larsen 1858 Nørhaa hf. Skjoldborg 1912 

Johanne Peder Kristen Marie Jensen Larsen 1860 1863 Hillerslev Kaarse hm. - Tømmerby 1883 - 

Dorthea Kristiane Pedersen Jensen Jensby 1888 1861 Kaastrup Klitmøller barn - Klitmøller 1883 - 

Maren Kirstine Larsen 

13 

1902 Skjoldborg - - - 

3Viktor 

Johansen 

Skaarupgaard 

Kathrine Mathilde Johansen 

Helmer Elna Marie Oddershede Johansen 

Johanne Kirsten Kjærgaard 

1897 

1882 1920 

1891 

V. Vandet 

1898 

Kaastrup? V. Vandet 

Harring 

Nors 

hf. Barn 

hm. 

Nors 1920 

Nors 1920 

1915? 

Mette 14 Louvise Sørensen 

Morten Julius Bang Poulsen 

Andreas Ane Bang Hansen 

Anders Juliane Chr. Bang Oddershede Pedersen 

Jens Martha Andreas Marie Sunesen Bang 

1902 

1898? 1868 

1896 1873 

1898 1908 

1892 1910 

Sperring 

Klitmøller V. Vandet 

Sennels - 

Klitmøller - 

Hillerslev - 

tyende 

- 

- Barn 

- - 

Johanne Bang 

4Anders 

Kristian Bang 

Johanne Gjertrud Kirstine Pedersen Hede 

Gertrud Kirstine Hede 


1913 

1846 1836 

1872 

- - 

- - 

Vesløs - (Sjørring) enke Bedstemor 

Agerholm ugift barn og syerske 

15 

5Kristian 

Peter Salmandsen 1867 

Eegshvile Dorthea Marie Kirstine Salmandsen 

Kristiane Ingrid Salmandsen Thingstrup 

Kristian Alfred Salmandsen Thingstrup 

Nikoline Mads Møller Thingstrup Salmandsen 

Holger Thingstrup 


1868 

1855 1909 

1882 1910 

1887 1914 

1891 

Helligsø 

V. V. Vandet 

Agerholm - 

- - 

- 

enke Barn 

søn 

datter - 

søn 

Helligsø1892 

Anders Kommisær Thingstrup Mads Ørumby Madsen. 1897 - - 

61 

Jens Mads Kristian Ørumby Brusgaard Madsen 1882 1870 Nors V. Vandet ugift 

Else Marie Madsen 

7Agnete 

Larsen 

Jens Else Chr. Gasberg Jakobsen 

Maren Kristian Jakobsen Bang 

Agner Jakobsen 

1871 

1916 

1853 1906 

1856 1893 

1892 

Heltborg 

Thisted 

Hundborg V. Vandet 

Agerholm - 

- 

Barn(plejebarn)Thisted 1916 

hf. Tyende Thisted 1888 

hm. - 

barn 

Annine 

2 

Jakobsen 1896 102- 

- 

Engholm. 

8 

Thomas Jensen Nørgaard 

Nebel 

Karen Marie Nørgaard 

Kristen Langgaard 

1885 

1885 

1846 

Skjoldborg 

Stagstrup 

Bjørndahl hf 

Stagstrup 1918 


Nors 1918 

Kristine Langgaard 1883 Skinnerup hm - - 


Alfred Salmandsen 1910 - 

Mads Møller Salmandsen 1914 - - 

Kommisær Mads Ørumby Madsen. 

1 

Mads Ørumby Madsen 1870 V. Vandet 

Navn Else Marie Madsen 

Agnete Larsen 

Fødselsår 1871 og Heltborg sted Stilling i fam. Kom fra år 

1916 Thisted Barn(plejebarn)Thisted 1916 

Kommissær Else Gasberg Poul Sandgaard. 1906 V. Vandet Tyende 

Kristian Bang 1893 - - 

Navn 

2 

1Engholm. 

Fødselsår og sted Stilling i fam. Kom fra år 

Jens Matr. Thomas Landbo nr. Jensen Jensen Navn Nørgaard 1858 Fødselsår 1885 og Ø. Sted Skjoldborg Vandet Husfar Stilling i fam. Aalborg Stagstrup Kom fra 1918 1903 År. 

Kirstine Karen Marie Nørgaard Jensen 1859 1885 - Stagstrup Husmor - Stagstrup 1918 - 

Poula Margit Nørgaard 

2Marie 

Magdalene Poulsen 

1913 

1892 

Snedsted 

Hundborg 

Barn 

Tyende 


4 

Jens Niels Neergaard Pedersen Larsen 1858 1902 Nørhaa Tved hf. - Skjoldborg 1912 

Johanne Aksel Dragsbæk Marie Larsen 1860 1913 Hillerslev V. Vandet hm. - - 

Dorthea Emanuel Pedersen Jensen Jensby 1888 1906 Kaastrup Thisted barn - - 


3 

1902 Skjoldborg - - - 

3Frederik 

Thomsen 1879 Østerild Arbejdsmand 

Skaarupgaard 

Mariane Thomsen 1877 V. Vandet 

Helmer Agnes Thomsen Oddershede 1882 1905 Kaastrup? - hf. Barn 

Johanne Jens Peter Kirsten Thomsen Kjærgaard 1891 1908 Harring - hm. - 

1915? 

Mette Ejner Kristian Louvise Thomsen Sørensen 1902 1910 Sperring - - 

Morten Henry Thomsen Poulsen 1898? 1912 Klitmøller - tyende - 

Andreas Niels Thomsen Hansen 1896 1917 Sennels - - - 

Anders Dagny Marie Chr. Oddershede Thomsen Pedersen 1898 1919 Klitmøller - - - 


4 


4Niels 

Jakobsen 

Johanne Petra Kristine Kirstine Jakobsen Hede 

Gertrud Anders Fogh Kirstine Jakobsen Hede 

1896 

1846 1898 

1872 1920 

Nors 

Vesløs Ræhr 

Agerholm V. Vandet 

enke 

ugift Barn barn og syerske 

5 

Eegshvile Kristen Brunbjerg 

Kristiane Kirstine Brunbjerg Thingstrup 

Kristian Sidsel Marie Thingstrup Brunbjerg 

Nikoline Thingstrup 

1880 

1855 1888? 

1882 1843 

1887 


V. Vang Vandet 

Agerholm Kjelstrup 

- 

enke 

søn Aftægtskone 

datter 

Holger 6 Thingstrup 

Anders Tandrup Thingstrup 

1891 

1897 

- 

- 

søn 

- 

Thomas Jensen 

6Mette 

Marie Jensen 

Jens Magdalene Kristian Jensen Brusgaard 

1855 

1852 

1882 1885 


- 

Nors - ugift Barn 

Jens Kristen Jensen 

7Marius 

Kielsgaard 

Jens Chr. Jakobsen 

1893 

1902 

1853 

- 

Skaarup 

Hundborg 

- 

Tyende 

hf. Thisted 1888 

Maren 7 Jakobsen 

Agner Kristen Jakobsen Heegaard 

Annine Petrine Kirstine Jakobsen Heegaard 

1856 

1892 1861 

1896 1860 

Agerholm 

- Ø. Vandet 

103 - 

hm. 

barn 

- 

Anders Kristen Heegaard 

8Peter 

Heegaard 

Nebel Kristiane Mathilde Heegaard 

Kristen Langgaard 

1894 

1897 

1900 

1846 

- 

- 

- 

Bjørndahl 

Barn 

- 

- 

hf Nors 1918 

Kristine Langgaard 1883 Skinnerup hm - - 


6 

Tandrup 

Thomas Jensen 1855 V. Vandet 

Mette Marie Jensen 1852 - 

Magdalene Jensen 1885 - Barn 

Jens Kristen Jensen 1893 - - 

Navn Marius Kielsgaard Fødselsår 1902 og Skaarup sted Stilling Tyende i fam. Kom fra år 


Kristen Heegaard 1861 Ø. Vandet 

Navn Petrine Kirstine Heegaard Fødselsår 1860 og - sted Stilling i fam. Kom fra år 

Anders Kristen Heegaard 1894 - Barn 

1Peter 

Heegaard 1897 - - 

Jens Kristiane Landbo Mathilde Jensen Heegaard 1858 1900 Ø. - Vandet Husfar - Aalborg 1903 

Kirstine Marie Jensen 

8 

2Vandetgaard 

1859 - Husmor - - 

Jens Martin Neergaard Andersen Larsen 1858 1869 Nørhaa Sennels hf. Skjoldborg Thisted 1902 1912 

Johanne Kirsten Marie Andersen Larsen 1860 1873 Hillerslev Sjørring hm. - Thisted !902 - 

Dorthea Søren Kristian Pedersen Andersen Jensby 1888 1898 Kaastrup Thisted barn Barn - - - 

Maren Frederik Kirstine Emil Andersen Larsen 1902 1901 Skjoldborg - - - - 

Niels Richard Andersen 1903 V.Vandet - 

3Dagny 

Margrethe Andersen 1904 - - 

Skaarupgaard 

Ingeborg Lovise Andersen 1906 - - 

Helmer Thyra Matr. nr. Elisabeth Oddershede Navn Andersen 1882 1907 Fødselsår og Kaastrup? - Sted hf. . Stilling i fam. Kom fra År. 

Johanne Ydun Antonette Kirsten Andersen Kjærgaard 1891 1908 Harring - hm. - 

1915? 

Mette Louvise Sørensen 1902 Sperring 

Morten 9 Poulsen 1898? Klitmøller tyende 

5 

Andreas Kristen Frøkjær Hansen Bach 1896 1852 Sennels Ø. Vandet - 

Sognefoged 

Anders Cecilie Marie Chr. Oddershede Bach Pedersen 1898 1852 Klitmøller Ø.Vandet - 


10 


4Mourits 

Thingstrup Mouritsen 1887 Ø. Vandet 

Johanne Else Marie Kirstine Mouritsen Hede 1846 1888 Vesløs Stagstrup enke 

Gertrud Anders Thingstrup Kirstine Hede Mouritsen 1872 1917 Agerholm V. Vandet ugift Barn barn og syerske 

Elisabeth Friis Nyboe Mouritsen 1918 - - 

5Anton 

Bang 1901 - Tyende 

Eegshvile Agnes Bigum 

Kristiane Thingstrup 

1906 

1855 

Nors 


- 

enke 

Hjardemaal 1920 

Kristian 11 Thingstrup 

Nikoline Margrethe Thingstrup Bak 

Holger Jens Jørgen Thingstrup Bak 

Anders Aage Jørgen Thingstrup Bak 

1882 

1887 1878 

1891 1902 

1897 1904 

Agerholm 

- Saltum 

- Jetsmark 

- 

søn 

datter 

søn Barn 

- 

Aarhus 1918 

Abybro1920 

Aarhus 1918 

Mary Johanne Bak 

6Gerda 

Bak 

Jens Georg Kristian Jørgen Brusgaard Bak 

1906 

1908 

1882 1912 

- 

- 

Nors - 

- 

- 

ugift - 

- - 

- - 

- - 

Agnes Bak 

7 

1914 Aarhus - - - 

Jens 12 Chr. Jakobsen 

Maren Niels Kristen Jakobsen Guld 

Agner Bolette Jakobsen Kirstine Guld 

Annine Ellen Irene Jakobsen Guld 

1853 

1856 1892 

1892 1895 

1896 1917 

Hundborg 

Agerholm Thorsted 

- 

104 - 

hf. 

hm. 

barn 

- Barn 

Thisted 1888 

Thorsted 1918 

- - 

- - 

Asta Guld 

8 

1919 - - - - 

Nebel 13 

Kristen Kirstine Langgaard Krogh 

Kristine Langgaard 

1846 1845? 

1883 

Bjørndahl V. Vandet (Kl.) hf 

Skinnerup hm 

Nors (Store Stine) 1918 

- - 



Margrethe Bak 1878 Saltum Aarhus 1918 

Jens Jørgen Bak 1902 Jetsmark Barn Abybro1920 

Aage Jørgen Bak 1904 - - Aarhus 1918 

Mary Johanne Bak 1906 - - - - 

Gerda Bak 1908 - - - - 

Georg Jørgen Bak 1912 - - - - 

Navn Agnes Bak Fødselsår 1914 og Aarhus sted Stilling - i fam. Kom - fra - år 

Kommissær 12 Poul Sandgaard. 

Niels Kristen Guld 1892 Thorsted Thorsted 1918 

Navn Bolette Kirstine Guld Fødselsår 1895 og - sted Stilling i fam. Kom - fra - år 

Ellen Irene Guld 

1Asta 

Guld 

Jens Landbo Jensen 

1917 

1919 

1858 

- 

- 

Ø. Vandet 

Barn 

- 

Husfar 

- - 

- - 

Aalborg 1903 

Kirstine 13 Marie Jensen 1859 - Husmor - - 

Kirstine Krogh 

2 

1845? V. Vandet (Kl.) (Store Stine) 

Jens 14 Neergaard Larsen 

Johanne Kathrine Marie Andersen Larsen 

Dorthea Anders Jørgensen Pedersen Jensby 


15 

1858 

1860 1858 

1888 1884 

1902 

Nørhaa hf. Skjoldborg 1912 

Hillerslev Thisted hm. Alderdomsunderstøttelse - - 

Kaastrup V. Vandet barn Barn - Arbejdsmand - 

Skjoldborg - - - 

3Kirstine 

Faartoft 

Skaarupgaard 

1854 V. Vandet Alderdomsunderstøttelse 


Johanne Kirsten Kjærgaard 

Matr. nr. Navn 

Mette Louvise Sørensen 

1891 Harring 

Fødselsår og Sted 

1902 Sperring 

hm. 1915? 

Stilling i fam. Kom fra År. 

Morten Poulsen 1898? Klitmøller 

Andreas Folketælling Matr. nr. Navn 

Hansen for Øster Vandet 1921 Fødselsår og Sted 

1896 Sennels 

tyende 

Stilling i fam. Kom fra 

- 

År. 

Anders Chr. Oddershede Pedersen 1898 

Jens 8b Folketælling Andreas Sunesen Hans for Hamborg Øster Vandet 1921 1892 1881 

Klitmøller 

Hillerslev V. Vandet 

- 

- Husfader 

Kathrine Hamborg 1882 Ø. Vandet Husmoder 

48b 

Marie Hans Hamborg Thomsen 1844 1881 Nors V. Vandet Enke Husfader 

Johanne Kirstine Jens Kathrine Hede Thomsen Hamborg Hamborg 1846 1882 1912 Vesløs Ø. Vandet enke Husmoder Søn 

Gertrud Kirstine Lars Marie Hede Hamborg Thomsen 1872 1844 1916 Agerholm Nors Ø. Vandet ugift Enke Søn barn og syerske 

Niels Jens Thomsen Kristian Nielsen Hamborg 1912 1905 Ø. V. Vandet Søn Tjenestekarl 

5 

Lars Hamborg 1916 Ø. Vandet Søn 

Eegshvile 2c Kristian Niels Kristian Østergaard Nielsen 1905 1882 V. Jannerup Vandet Tjenestekarl Gift 

Kristiane Thingstrup Jensine Anine Østergaard 1855 1881 V. Hundborg Vandet enke Gift 

Kristian 2c Thingstrup Kristian Østergaard 1882 

Nikoline 7s Thingstrup Anders Jensine Søndergaard Anine Østergaard Jensen1866 1887 1881 

Agerholm Jannerup søn Gift 

- Hundborg Skjoldborg datter Gift 

6 

Holger Thingstrup Ane Jensen 1891 1868 - Hørdum søn Gift 

Anders 7s Thingstrup Anders Søndergaard Jensen1866 1897 - Skjoldborg - Gift 

26a Anders Ane Jensen Toft 1868 1879 Hørdum V. Vandet Gift Husfader 

6 

Dorthea Marie Nørgaard 1880 V. Vandet Husmoder 

Jens 26a Kristian Brusgaard Anders Ellen Rask Toft 1882 1879 1906 Nors V. Elsted Vandet ugift Husfader Tjenestepige 

Viktor Dorthea Andersen Marie Nørgaard 1880 1896 V. Ø. Vandet Husmoder Tjenestekarl 

7 

Søren Ellen Rask Tøgersen 1906 1890 Elsted Nors Tjenestepige 

Gift 

Jens Chr. Jakobsen Marie Viktor Tøgersen Andersen 1853 1898 1896 Hundborg Ø. Skjoldborg Vandet hf. Tjenestekarl Gift Thisted 1888 

Maren Jakobsen Ane Søren Kirstine Tøgersen Tøgersen 1856 1890 1920 Agerholm Nors Ø. Vandet hm. Gift Datter 

Agner Jakobsen Marie Tøgersen 1892 1898 - Skjoldborg barn Gift 

Annine 19a Jakobsen Otto Ane Kirstine Gasberg Tøgersen 

Dorthea Gasberg 

1896 1920 1882 

1885 

105- 

Ø. V. Vandet 

Nors 

- Datter Gift 

Gift 

819a 

Otto Pouline Gasberg 1882 1907 V. Vandet Gift Deres børn 

Nebel Dorthea Gasberg Marie Gasberg 1885 1909 Nors „ Gift „ 

Kristen Langgaard Peter Pouline Kristian Gasberg Gasberg 1846 1907 1911 Bjørndahl V. Vandet „ hf Deres „ børn Nors 1918 

Kristine Langgaard Ellen Dorthea Gasberg Marie Gasberg 1883 1909 1912 Skinnerup „ hm „ - - 

Folketælling for Øster Vandet 1921 



Matr. Folketælling nr. Navn for Øster Vandet 1921 Fødselsår og Sted Stilling i fam. Kom fra År. 

Folketælling 8b Hans for Hamborg Øster Vandet 1921 1881 V. Vandet Husfader 


8b Hans Marie Hamborg Thomsen 

Kathrine Jens Thomsen Hamborg Hamborg 

Marie Lars Hamborg Thomsen 

Jens Niels Thomsen Kristian Nielsen Hamborg 

1844 1881 V. Nors Vandet 

1882 1912 Ø. Ø. Vandet 1844 1916 Nors Ø. Vandet 

1912 1905 Ø. V. Vandet 

Husfader Enke 

Husmoder Søn 

Enke Søn 

Søn Tjenestekarl 

2c 

Lars Hamborg 1916 

Niels Kristian Kristian Østergaard Nielsen 1905 1882 

Jensine Anine Østergaard 1881 


V. Jannerup Vandet 

Hundborg 

Søn 

Tjenestekarl Gift 

Gift 

2c 

7s 

Kristian Østergaard 1882 

Jensine Anders Søndergaard Anine Østergaard Jensen1866 1881 

Ane Jensen 1868 

Jannerup Gift 

Hundborg Skjoldborg Gift 

Hørdum Gift 

7s 

26a 

Anders Søndergaard Jensen1866 

Ane Anders Jensen Toft 1868 1879 

Dorthea Marie Nørgaard 1880 

Skjoldborg Gift 

Hørdum V. Vandet Gift Husfader 

V. Vandet Husmoder 

26a 

Matr. nr. 

19a 

Anders Ellen Rask Toft 1879 1906 V. Elsted Vandet Husfader Tjenestepige 

Dorthea Viktor Andersen Marie Nørgaard 1880 1896 V. Ø. Vandet Husmoder Tjenestekarl 

Navn Ellen Søren Rask Tøgersen Fødselsår 1906 1890 og Sted Elsted Nors Stilling Tjenestepige 

Gift i fam. Kom fra 

Viktor Marie Tøgersen Andersen 1896 1898 Ø. Skjoldborg Vandet Tjenestekarl Gift 

Amalie Søren Ane Kirstine Tøgersen S. Andersen Tøgersen 1871 1890 1920 Ø. Nors Ø. Vandet Husmor Gift Datter hans kone 

Laura Marie Jensen Tøgersen Sand 1898 Øsløs Skjoldborg Tyende Gift 

Niels Ane Otto Kirstine Gasberg Peter Pedersen Tøgersen 1889 1920 1882 Øsløs Ø. V. Vandet Datter Gift „ 

Kristian Dorthea Peter Gasberg Nielsen 1902 1885 Klitmøller Nors Gift „ 

År. 

19a 

19b 

Otto Pouline Salmonsen Gasberg Gasberg 1905 1882 1907 

Dorthea Gasberg Marie Gasberg 1885 1909 

Inger Pouline Peter Kathrine Kristian Gasberg Gasberg Kristensen 1859 1907 1911 

Andreas Dorthea Ellen Gasberg Sørensen Marie Gasberg 1901 1909 1912 

Kristen Peter Dagmar Kristian Brond Sussanne Gasberg Sørensen Gasberg 1888 1913 1911 

Kristine Ellen Olga Kristine Gasberg Jensen Gasberg 1854 1912 1914 

Kathrine Dagmar Sussanne Jensen Gasberg 1878 1913 

Karl Olga Anders Severin Kristine Heegaard Jensen Gasberg 1911 1914 1891 

Marie Heegaard 1898 

V. V. Vandet Vandet Gift Deres „ børn 

Nors „ Gift „ 

Skinnerup V. Vandet „ Husbestyreinde 

Deres „ børn 

Faartoft „ Tyende „ 

Kaastrup Ø. Vandet „ ” „ ” 

Thingstrup „ Enke, „ husmor 

Ø. Ø. Vandet Enke, ” slægtning 

Nors Ø. Vandet „ Barn Gift „ 

Vang Gift 

19b 

4c 

Kristian Anders Karl Piil Heegaard Larsen Kristensen 

Marie Maren Larsen Heegaard Petra Kristensen 

Kristine Karl Piil Jensen Kristensen 

Johannes Maren Elise Marie Petra Jespersen Thingstrup Kristensen 

Hedvig Thingstrup 

1889 1891 1907 

1891 1898 1861 

1905 1907 

1904 1861 1879 

1904 

Ydby Ø. København Vandet Mejeribestyrer 

Gift 

Vinding Vang Nørhaa Husmor Gift Enke 

Skaarup København Tyende 

Thisted Nørhaa V. Vandet Enke “ 

Ø. Vandet Hendes Børn 

14a 4c 

6a 

6a 

Maren Elise Jensine Marie Thingstrup Pouline Thingstrup Thingstrup1907 Mouritsen 1879 

Maren Hedvig Dorthea N. Thingstrup Marie Th. Mouritsen Thingstrup 1889 1904 1913 

Signe Jensine Johannes Thing. Pouline Skaarup Mouritsen Thingstrup1907 Jensen 1899 1884 

Alfred Dorthea Emil Alexander Thing. Marie Mouritsen Thingstrup Nebel 1900 1913 1902 

Elfrida Johannes Thing. Skaarup Mouritsen Jensen 1901 1884 

Johannes Emil Niels Alexander T.Knakkergaard Marius Nebel Nielsen 1905 1902 1863 

Jesper Anders Madsen Færg. Grønkjær Jensby ? 1891 

Niels Hans T.Knakkergaard Ejner Poulsen Vang 1863 1900 

Niels Anders Martin Steffensen Emil Færg. J. Grønkjær Højbak 1854 1891 1906 

Kirstine Kathrine Hans Ejner Steffensen Andersen Poulsen Vang 1857 1900 1889 

Martin Vilhelmine Emil K. J. Pedersen Højbak 1906 1897 

1859 V. Vandet ” Hillerslev Enke ” Enke,husmor 

Ø. Vandet “ Datter Hendes “ Børn 

Thorsted ” “ Tjenestekarl “ ” 

Rusland “ Søn “ 

Thorsted “ Datter Tjenestekarl 

Klitmøller Rusland Ø. Vandet Tyende Ugift 

106Skinnerup 

Førby Tjenestefolk ” 

Ø. Klitmøller Vandet Ugift ” 

Nors Førby Hjardemaal Gift Tjenestefolk ” 

Ø. Klitmøller V. Vandet Gift ” 

Hjardemaal Thisted ” 


Karl Severin Jensen 1911 Nors Barn 

Kristian Larsen 1889 Ydby Mejeribestyrer 

Marie Larsen 1891 Vinding Husmor 

Kristine Jensen 1905 Skaarup Tyende 

Johannes Jespersen 1904 Thisted “ 

14a 

Matr. nr. 

Maren Thingstrup Mouritsen 1859 

Maren Navn N. Th. Mouritsen 1889 Fødselsår Ø. og Vandet Sted 

Hillerslev Enke,husmor 

Datter Stilling i fam. Kom fra År. 

Signe Thing. Mouritsen 1899 

Folketælling Alfred for Thing. Øster Mouritsen Vandet 1921 1900 

“ 

“ 

“ 

Søn 

Elfrida Thing. Mouritsen 1901 “ Datter 

8b 

Johannes 

Hans Hamborg 

Marius Nielsen 1905 

1881 

Jesper Madsen Jensby ? 

Kathrine Hamborg 1882 

Klitmøller 


Tyende 

Husfader 

Skinnerup ” 

Ø. Vandet Husmoder 

Marie Thomsen 1844 Nors Enke 

Niels Steffensen 1854 Nors Gift 

Jens Thomsen Hamborg 1912 Ø. Vandet Søn 

Kirstine Steffensen 1857 Ø. Vandet Gift 

Lars Hamborg 1916 Ø. Vandet Søn 

5b Chr. Niels Sørensen Kristian Nielsen 1845 1905 Hinding V. Vandet Enke Tjenestekarl 

2c 

Ivar Lyhne Jensen 1882 

Maren Kristian Lyhne Østergaard Jensen 1880 1882 

Margrethe Jensine Anine Lyhne Østergaard Jensen 1910 1881 

Skaarup Gift 

Ø. Vandet Jannerup Gift Gift 

Thisted Hundborg Deres Gift Børn 

Jens Chr. Lyhne Jensen 1911 Vang ” 

7s Niels Anders Lyhne Søndergaard Jensen Jensen1866 1912 ” Skjoldborg ” Gift 

Anna Ane Marie Jensen Lyhne Jensen 1914 1868 ” Hørdum ” Gift 

Christian Lyhne Jensen 1915 ” ” 

26a Poul Anders F. Lyhne Toft Jensen 1916 1879 

Carl Dorthea Valdemar Marie L. Nørgaard Jensen 1918 1880 

Aage Ellen Lyhne Rask Jensen 1919 1906 

Dreng Viktor Andersen 1921 1896 

Ø. Vandet V. Vandet ” Husfader 

” V. Vandet ” Husmoder 

” Elsted ” Tjenestepige 

” Ø. Vandet ” Tjenestekarl 

Søren Tøgersen 1890 

Thomas Larsen 1878 

Marie Tøgersen 1898 

Alma Marie D. Larsen 1893 

Ane Kirstine Tøgersen 1920 

Ingemann Chr. Larsen 1916 

Nors Gift 

Hoxer Gift 

Skjoldborg Gift 

Hvidbjerg v. Aa Gift 

Ø. Vandet Datter 

Hoxer Barn 

27a 

19a 

Matr. nr. 

Lars 

Otto 

Pedersen 

Gasberg 

Førby 1851 

1882 

Hansted 


Gift 

Gift 

Else Dorthea Kathrine Gasberg Pedersen 1855 1885 Ø. Vandet Nors Gift Gift 

Christen Pouline Vilsbøll Gasberg 1907 1892 V. Vandet Skinnerup Deres børn Gift 

Nikoline Navn Dorthea Petrine Marie Vilsbøll Gasberg 1899 Fødselsår 1909 og . Sted Vandet „ Gift Stilling i „ fam. Kom fra 

Henry Peter Fuglsang Kristian Vilsbøll Gasberg 1920 1911 Vandet „ Barn „ 

År. 

Christian Ellen Gasberg Jensen Højbak 1894 1912 

Kirstine Dagmar Marie Sussanne Højbak Gasberg 1893 1913 

Marie Olga Vilsbøll Kristine Højbak Gasberg 1914 1914 

Hjardemaal „ Gift husfar „ 

Skinnerup Ø. Vandet Gift husmor ” 

V. Vandet „ Deres Børn „ 

8 

Christen Højbak 1918 ” ” 

19b Anna Anders Helene Heegaard Højbak 1918 1891 Ø. ” Vandet Gift ” 

Marie Heegaard 1898 Vang Gift 

Morten Karl Piil Nielsen Kristensen 1857 1907 

Jensine Maren Nielsen Petra Kristensen 1850 1861 

Kirstine Nielsen 1892 

Ræhr København Gift husfar 

Tved Nørhaa Gift husmor Enke 

Ø. Vandet Barn 

4c 

7d 

Elise Marie Thingstrup 1879 

Niels 

Hedvig 

Oddershede 

Thingstrup 

1850 

1904 

Kirstine Oddershede 1873 

Jensine Pouline Thingstrup1907 

V. Vandet Enke 

Brond 


Gift husfar 

Hendes Børn 

Aarup Gift husmor 

” ” 

6a 

Dorthea Marie Thingstrup 1913 

Hedevig K. Kristiansen 1890 

Kristen 

Johannes 

Peter 

Skaarup 

Kristiansen 

Jensen 

1909 

1884 

Oluf Emil Kristiansen Alexander Nebel 1911 1902 

Alma Petrine Christiansen 1913 

Ester Niels Christiansen T.Knakkergaard 1918 1863 

Anders Færg. Grønkjær 1891 

“ “ 

Førby Gift husmor 

Førby 

Thorsted 

Barn 

Tjenestekarl 

Rusland 

107 Ræhr ” 

“ “ 

“ Ø. Vandet “ Ugift 

Førby Tjenestefolk 

Hans Hans Steffensen Ejner Poulsen Vang 1896 1900 Ø. Vandet Klitmøller Gift husfar ” 

Marie Martin Steffensen Emil J. Højbak 1891 1906 Vang Hjardemaal gift husmor ” 


Christen Højbak 1918 ” ” 

Anna Helene Højbak 1918 ” ” 

Morten Nielsen 1857 Ræhr Gift husfar 

Jensine Nielsen 1850 Tved Gift husmor 

Kirstine Nielsen 1892 Ø. Vandet Barn 

7d Niels Oddershede 1850 Brond Gift husfar 

Matr. nr. Kirstine Navn Oddershede 1873 Fødselsår og Aarup Sted Gift Stilling husmor i fam. Kom fra År. 

Folketælling Hedevig for Øster K. Kristiansen Vandet 1921 1890 Førby Gift husmor 

Kristen Peter Kristiansen 1909 Førby Barn 

8b Oluf Hans Kristiansen Hamborg 1911 1881 Ræhr V. Vandet Husfader ” 

Alma Kathrine Petrine Hamborg Christiansen 1913 1882 Ø. “ Vandet Husmoder “ 

Ester Marie Christiansen Thomsen 1918 1844 Nors “ Enke “ 

Jens Thomsen Hamborg 1912 Ø. Vandet Søn 

Hans Lars Hamborg Steffensen 1896 1916 Ø. Vandet Gift Søn husfar 

Marie Niels Kristian Steffensen Nielsen 1891 1905 Vang V. Vandet gift Tjenestekarl husmor 

Grete Kirstine Steffensen 1919 Ø. Vandet Barn 

2c Dreng Kristian Østergaard 1921 1882 Ø. Jannerup Vandet Gift ” 

Otto Jensine Nielsen Anine Bredahl Østergaard 1895 1881 Vang Hundborg Ugift Gift slægtning 

7s Viggo Anders Kristian Søndergaard Henriksen Jensen1866 1878 Svenstrup Skjoldborg Gift husfar lærer 

Inger Ane Jensen Marie Henriksen 1885 1868 Klitmøller Hørdum Gift husmor 

Estrid Kirstine Henriksen 1912 Ø. Vandet Barn 

26a Niels Anders Immersen Toft Henriksen 1913 1879 V. Vandet „ Husfader „ 

Agnete Dorthea Henriksen Marie Nørgaard 1915 1880 V. Vandet „ Husmoder „ 

Vibeke Ellen Rask Henriksen 1919 1906 Ø. Elsted Vandet Barn Tjenestepige 

Anna Viktor Jensen Andersen 1903 1896 Vang Ø. Vandet Tyende Tjenestekarl 

Søren Tøgersen 1890 Nors Gift 

Kristine Marie Tøgersen Jensen Søe 1835 1898 Thisted Skjoldborg Aftægtskone 

Gift 

Jens Ane Chr. Kirstine Jensen Tøgersen Søe 1861 1920 Ø. Vandet Husfar Datter smedemester 

Kristine Jensen Søe 1892 ” Barn 

19a Niels Otto Gasberg Chr. Jensen Søe 1894 1882 V. Vandet „ Gift „ smedesvend 

Dorthea Gasberg 1885 Nors Gift 

Peder Pouline Chr. Gasberg Frandsen 1890 1907 Agersborg V. Vandet Gift Deres husfar børn 

Sidsel Dorthea Frandsen Marie Gasberg 1892 1909 Sejerslev „ Gift „ husmor 

Kristian Peter Kristian Peter Ø. Gasberg Frandsen 1914 1911 Arup „ Barn „ 

Jens Ellen Johansen Gasberg 1912 1902 „ ? „ Tyende 

Jens Dagmar Jensen Sussanne Gasberg 1906 1913 Nors Ø. Vandet ” ” 

Olga Kristine Gasberg 1914 „ „ 

Ane Marie Wigh 1885 V. Vandet Ugift lærerinde 

19b Anders Heegaard 1891 Ø. Vandet Gift 

10a Jens Marie Munk Heegaard Rask 1877 1898 Ø. Vang Vandet Gift husfar 

Ottomine Karl Piil Kristensen Rask 1882 1907 Vang København Gift husmor 

Hans Maren Munk Petra Rask Kristensen 1913 1861 Ø. Nørhaa Vandet Barn Enke 

Mette Marie Munk Rask 1913 Ø. Vandet ” 

4c Henry Elise Marie Charlsen Thingstrup 1902 1879 Ringkøbing V. Vandet Tyende Enke 

Henrik Hedvig Charlsen Thingstrup 1904 Ø. Vandet ” Hendes ” Børn 

Jensine Pouline Thingstrup1907 ” ” 

Dorthea Marie Thingstrup 1913 “ “ 

Johannes Skaarup Jensen 1884 Thorsted Tjenestekarl 

Emil Alexander Nebel 1902 Rusland 

108 

6a Niels T.Knakkergaard 1863 Ø. Vandet Ugift 

Anders Færg. Grønkjær 1891 Førby Tjenestefolk 

Hans Ejner Poulsen Vang 1900 Klitmøller ” 

Martin Emil J. Højbak 1906 Hjardemaal ” 

Vandet sogn trykudgave.indd 108 11-11-2007 12:43:20 

9



8d Folketælling Chr. for Kirk Øster Vilsbøl Vandet 1921 1874 V. Vandet Gift husfar 

Karen Marie Vilsbøl 1873 Nors Gift husmor 

8b Jeppe Hans Hamborg Kirk Vilsbøl 

Marie Kathrine Kristine Hamborg Vilsbøl 

Niels Marie Chr. Thomsen H. Vilsbøl 

1901 1881 

1902 1882 

? 1844 

Gjettrup V. Vandet 

Ø. Vandet ” 

Nors „ 

Barn Husfader 

Husmoder ” 

Enke „ 

7s 

Jens Thomsen Hamborg 1912 Ø. Vandet 

Chr. Lars Nørgaard Hamborg Andersen 1875 1916 Ø. Vandet 

Marie Niels Kristian Andersen Nielsen 1883 1905 Hillerslev V. Vandet 

Peder Nørgaard Andersen 1911 Ø. Vandet 

Søn 

Gift Søn husfar 

Gift Tjenestekarl husmor 

Barn 

2c Hans Kristian Kristian Østergaard Andersen 1912 1882 

Ane Jensine Marie Anine Andersen Østergaard 1913 1881 

Johanne Marie Andersen 1916 

Jannerup ” 

Hundborg ” 

” 

Gift ” 

Gift ” 

” 

7s Ane Anders Kathrine Søndergaard Andersen Jensen1866 1862 

Peder Ane Jensen Pedersen 1879 1868 

Thorsted Skjoldborg Tyende Gift 

Nors Hørdum Gift ” 

10b 26a Jens Anders Munk Toft Nielsen 1855 1879 Skinnerup V. Vandet Ugift Husfader husfar 

Ane Dorthea Marie Marie Nielsen Nørgaard 1863 1880 Ø. V. Vandet Husbestyrerinde 

Husmoder 

August Ellen Rask Kristensen 1889 1906 Vang Elsted Tyende Tjenestepige 

Viktor Andersen 1896 Ø. Vandet Tjenestekarl 

12b Niels Søren Chr. Tøgersen Clausen 1883 1890 Nors Gift husfar 

Johanne Marie Tøgersen Clausen 1885 1898 V. Skjoldborg Vandet Gift husmor 

Marie Ane Kirstine Clausen Tøgersen 1911 1920 Ø. Vandet Barn Datter 

19a Peder Otto Gasberg Andersen 1875 1882 Thorsted V. Vandet Husfar Gift 

Dorthea Marie Gasberg Andersen 1855 1885 Thorsted Nors Husmor Gift 

Pouline Gasberg 1907 V. Vandet Deres børn 

11c Niels Dorthea Jensen Marie Gasberg 1878 1909 Klitmøller „ Gift „ husfar 

Magdalene Peter Kristian Jensen Gasberg 1877 1911 Ø. Vandet „ Gift „ husmor 

Anine Ellen Gasberg Jensen 1910 1912 Ø. Vandet „ Barn „ 

Dagmar Sussanne Gasberg 1913 Ø. Vandet ” 

Olga Kristine Gasberg 1914 „ „ 

11e Niels Vittrup 1885 Vesløs Gift husfar 

19b Marie Anders Vittrup Heegaard 1890 1891 Hillerslev Ø. Vandet Gift husmor 

Alfred Marie Heegaard Vittrup 1913 1898 Ø. Vang Vandet Barn Gift 

Karl Piil Kristensen 1907 København 

11b Lars Maren Peter Petra Larsen Kristensen 1890 1861 Nors Nørhaa Gift Enke husfar 

Inger Larsen 1891 Thisted Gift husmor 

4c Else Elise Larsen Marie Thingstrup 1919 1879 Ø. V. Vandet Barn Enke 

Hedvig Thingstrup 1904 Ø. Vandet Hendes Børn 

11a Anders Jensine K. Pouline Stentoft Thingstrup1907 1872 Ø. Vandet ” Gift husfar ” 

Ane Dorthea K.Stentoft Marie Thingstrup 1876 1913 Kaastrup “ Gift husmor “ 

Peder Johannes K. Stentoft Skaarup Jensen 1897 1884 Skinnerup Thorsted Barn Tjenestekarl 

Maren Emil Alexander K. K. Stentoft Nebel 

Niels I. K.. Stentoft 

1900 1902 

1908 

Rusland „ 

109 „ 

„ 

„ 

6a Holger Niels T.Knakkergaard Stentoft 1914 1863 Ø. Vandet „ Ugift „ 

Johannes Anders Færg. Stentoft Grønkjær 1917 1891 Førby „ Tjenestefolk „ 

Aksel Hans Tidemand Ejner Poulsen Jørgensen1901 Vang 1900 Ræhr Klitmøller Tyende ” 

Martin Emil J. Højbak 1906 Hjardemaal ” 


11e Niels Vittrup 1885 Vesløs Gift husfar 

Marie Vittrup 1890 Hillerslev Gift husmor 

Alfred Vittrup 1913 Ø. Vandet Barn 

11b Lars Peter Larsen 1890 Nors Gift husfar 

Inger Larsen 1891 Thisted Gift husmor 

Matr. nr. 

Else Larsen 

Navn 

1919 Ø. Vandet 

Fødselsår og Sted 

Barn 

Stilling i fam. Kom fra År. 

11a Anders K. Stentoft 1872 

Folketælling Ane for K.Stentoft Øster Vandet 1921 1876 


Kaastrup 

Gift husfar 

Gift husmor 

Peder K. Stentoft 1897 Skinnerup Barn 

8b Maren Hans Hamborg K. K. Stentoft 1900 1881 V. Vandet „ Husfader „ 

Niels Kathrine I. K.. Hamborg Stentoft 1908 1882 Ø. Vandet „ Husmoder „ 

Holger Marie Thomsen Stentoft 1914 1844 Nors „ Enke „ 

Johannes Jens Thomsen Stentoft Hamborg 1917 1912 Ø. Vandet „ Søn „ 

Aksel Lars Hamborg Tidemand Jørgensen1901 1916 Ræhr Ø. Vandet Tyende Søn 

Niels Kristian Nielsen 1905 V. Vandet Tjenestekarl 

11f Jens Hove Andersen 1881 Thorsted Gift husfar 

Matr. 2c nr. Navn Vilhelmine Kristian Østergaard Andersen Fødselsår 1882 og Sted Aabenraa Jannerup Stilling Gift husmor i fam. Kom fra År. 

Maren Jensine Andersen Anine Østergaard 1910 1881 Heltborg Hundborg Barn Gift 

7s 

Kristoffer Andersen 1912 

Poul Anders Hove Søndergaard Andersen Jensen1866 1914 

Ø. Vandet ” 

Skjoldborg ” Gift ” 

10 

Marius Ane Jensen Hove Andersen 1917 1868 Hørdum ” Gift ” 

Jens Tølbøll 1906 ” Tyende 

26a Anders Toft 1879 V. Vandet Husfader 

Hans Dorthea K. V. Marie P. Steffensen Nørgaard 1875 1880 Odense V. Vandet Gift Husmoder husfar, privatbaneform. 

. Anna Ellen Steffensen Rask 1883 1906 Laasby Elsted Gift Tjenestepige husmor, ekspeditrice 

Ullarikka Viktor Andersen Steffensen 1901 1896 Taustrup Ø. Vandet Barn Tjenestekarl 

Margrethe Søren Tøgersen Steffensen 1908 1890 Ø. Nors Vandet Gift „ 

Vilhelmine Marie Tøgersen Steffensen 1910 1898 Skjoldborg „ Gift „ 

Ladora Ane Kirstine Steffensen Tøgersen 1912 1920 Ø. Vandet „ Datter „ 

Gerda Steffensen 1918 „ „ 

19a Elly Otto Steffensen Gasberg 1919 1882 V. Vandet „ Gift „ 

Hans Dorthea Jørgen Gasberg Steffensen 1920 1885 Nors „ Gift „ 

Pouline Gasberg 1907 V. Vandet Deres børn 

11g Chr. Dorthea Andersen Marie Gasberg 1890 1909 Thorsted „ Husfar „ 

Inger Peter Andersen Kristian Gasberg 1850 1911 Nors „ Slægtning „ 

Kristine Ellen Gasberg Jørgensen 1886 1912 Vang „ Husbestyrerinde „ 

Dagmar Sussanne Gasberg 1913 Ø. Vandet ” 

11h Peder Olga Kristine Nikolaj Jensen Gasberg 1894 1914 Vang „ Gift husfar, „ tømrermester 

Helga Jensen 1899 Thisted Gift husmor 

19b Peder Anders V. Heegaard Pedersen 1898 1891 Sjørring Ø. Vandet Ugift Gift tømrersvend 

Marie Heegaard 1898 Vang Gift 

12a Anders Karl Piil Poulsen Kristensen Frost 1841 1907 Nors København Gift husfar 

Kristine Maren Petra Frost Kristensen 1846 1861 Ø. Nørhaa Vandet Gift Enke husmor 

Ane Delf født Frost 1872 ” Gift 

4c Poul Elise Poulsen Marie Thingstrup Frost 1874 1879 V. Vandet ” Ugift Enke 

Margrethe Hedvig Thingstrup Poulsen Frost 1877 1904 Ø. Vandet “ Hendes “ Børn 

Marie Jensine Poulsen Pouline Frost Thingstrup1907 1884 “ ” “ ” 

Kirstine Dorthea Poulsen Marie Thingstrup Frost 1879 1913 “ “ “ “ 

Niels Johannes Chr Nielsen Skaarup Jensen 1899 1884 Tømmerby Thorsted Tjenestekarl 

5a 

Emil Alexander Nebel 

Anton Vestergaard 

1902 

1892 

Rusland 

110Nors 

Gift husfar 

6a Maren Niels T.Knakkergaard Vestergaard 1894 1863 Nors Ø. Vandet Gift Ugift husmor 

Kristine Anders Færg. Hansen Grønkjær 1892 1891 Tømmerby Førby Tjenestefolk Tyende 

Poul Hans Nielsen Ejner Poulsen Vang 1903 1900 V. Klitmøller Vandet ” ” 

Anders Martin K. Emil Andersen J. Højbak 1872 1906 Ø. Hjardemaal Vandet ” ” 

Vandet sogn trykudgave.indd 110 11-11-2007 12:43:20

11h Peder Nikolaj Jensen 1894 Vang Gift husfar, tømrermester 

Helga Jensen 1899 Thisted Gift husmor 

Peder V. Pedersen 1898 Sjørring Ugift tømrersvend 

12a Anders Poulsen Frost 1841 Nors Gift husfar 

Kristine Frost 1846 Ø. Vandet Gift husmor 

Matr. nr. 

Ane Delf født Frost 

Poul Navn Poulsen Frost 

1872 ” 

1874 Fødselsår og Sted ” 

Gift 

Ugift Stilling i fam. Kom fra År. 

Margrethe Poulsen Frost 1877 

Folketælling Marie for Øster Poulsen Vandet Frost 1921 1884 

“ 

“ 

“ 

“ 

Kirstine Poulsen Frost 1879 “ “ 

8b Niels Hans Chr Hamborg Nielsen 1899 1881 Tømmerby V. Vandet Tjenestekarl Husfader 


5a Anton Marie Vestergaard Thomsen 1892 1844 Nors Gift Enke husfar 

Maren Jens Thomsen Vestergaard Hamborg 1894 1912 Ø. Nors Vandet Gift Søn husmor 

Kristine Lars Hamborg Hansen 1892 1916 Tømmerby Ø. Vandet Søn Tyende 

Poul Niels Nielsen Kristian Nielsen 1903 1905 V. Vandet Tjenestekarl ” 

Anders K. Andersen 1872 Ø. Vandet ” 

2c Kristian Østergaard 1882 Jannerup Gift 

7f Karl Jensine Andersen Anine Østergaard 1878 1881 Ø. Hundborg Vandet Ugift Gift husfar 

Johanne Marie Andersen 1852 Thingstrup Enke husmor 

7s Tomine Anders Søndergaard Anine Andersen Jensen1866 1886 Ø. Skjoldborg Vandet Datter Gift 

Ellen Ane Jensen Marie Andersen 1893 1868 Hørdum ” Gift ” 

Martin Nikolaj Andersen 1899 ” Søn 

26a Anders Toft 1879 V. Vandet Husfader 

8b Anders Dorthea Thomsen Marie Nørgaard 1886 1880 Nors V. Vandet Gift Husmoder husfar 

Jensine Ellen Rask Thomsen 1890 1906 Faartoft Elsted Gift Tjenestepige husmor 

Johannes Viktor Andersen Thomsen 1918 1896 Ø. Vandet Søn Tjenestekarl 

Matr. nr. 

Elna Søren Marie Tøgersen Thomsen 

Jens Navn Marie Frederik Tøgersen Thomsen 

1919 1890 Nors ” Datter Gift 

1905 Fødselsår 1898 og Høje Sted Skjoldborg Mark Tyende Stilling Gift i fam. Kom fra År. 

Anna Ane Kirstine Nielsen Tøgersen 

Dagmar Lauritsen 

1907 1920 

1882 

Klitmøller Ø. Vandet 

Boddum 

Datter ” 

Gift husmor 

5b 19a Marius Anna Otto Gasberg Lauritsen Else Dorthea Lauritsen Gasberg 

Gudrun Pouline Lauritsen Gasberg 

Tora Dorthea Lauritsen Marie Gasberg 

Marie Peter Kristian Lauritsen Gasberg 

Anders Ellen Gasberg Chr. Vilsbøll 

1884 1911 1882 

1914 1885 

1916 1907 

1919 1909 



Mejrup Ø. V. Vandet Nors ” 

V. Vandet ” 

” „ 

” „ 

V. Vandet „ 

Gift Barn Gift husfar 

Gift ” 

Deres ” børn 

” „ 

” „ 

Tyende „ 


Peter Dagmar Oskar Sussanne Larsen Gasberg 1900 1913 Hjardemaal Ø. Vandet ” ” 

Anna Olga Kristine Gasberg Jepsen 1900 1914 Farsted „ ” „ 

Pouline Kirstine Klit 1899 Lild ” 

19b Anders Heegaard 1891 Ø. Vandet Gift 

10a Martinus Marie Heegaard T. Kristiansen 1888 1898 Ræhr Vang Gift husfar 

Peder Karl Piil Kusk Kristensen Wigh 1888 1907 Ø. København Vandet Husfar 

Dorthea Maren Petra Jensen Kristensen 1898 1861 Nors Nørhaa Ugift Enke tyende 

4c Elise Marie Thingstrup 1879 V. Vandet Enke 

Tællingskommissæres Hedvig Thingstrup Navne: 1904 Ø. Vandet Hendes Børn 

Chr. Jensine Kirk Pouline Vilsbøll Thingstrup1907 ” ” 

Poul Dorthea Poulsen Marie Frost Thingstrup 1913 “ “ 

A. Johannes Chr. Søndergaard Skaarup Jensen Andersen 1884 Thorsted Tjenestekarl 

Jens Emil Munk Alexander Rask Nebel 1902 Rusland 

111 

6a Niels T.Knakkergaard 1863 Ø. Vandet Ugift 

Anders Færg. Grønkjær 1891 Førby Tjenestefolk 

Disse folketællinger Hans Ejner fra 1921 Poulsen er afskrevet Vang 1900 efter mikrofilm Klitmøller af originalen. Da ” årstallene var vanskelige at 

læse og ikke Martin alle er Emil rigtige, J. Højbak er de søgt 1906 korrigeret ved Hjardemaal hjælp af andre kilder, ” bl. a. efter afskrift af 


Anna Kristine Jepsen 1900 Farsted ” 

Pouline Kirstine Klit 1899 Lild ” 

10a Martinus T. Kristiansen 1888 Ræhr Gift husfar 

Peder Kusk Wigh 1888 Ø. Vandet Husfar 

Dorthea Jensen 1898 Nors Ugift tyende 

Tællingskommissæres Navne: 

Chr. Kirk Vilsbøll 

Poul Poulsen Frost 

A. Chr. Søndergaard Andersen 

Jens Munk Rask 

Disse folketællinger fra 1921 er afskrevet efter mikrofilm af originalen. Da årstallene var vanskelige at 

læse og ikke alle er rigtige, er de søgt korrigeret ved hjælp af andre kilder, bl. a. efter afskrift af 

kirkebogen. 

Militær flyver på Vandet Sø 1938. 


Vandet sogn trykudgave.indd 112 11-11-2007 12:43:21 

12

Vester Vandet Kirke 

Ser vi bort fra de mange høje fra bronzealderen 

med deres gravkamre, er der ingen tvivl 

om, at kirken er den ældste bygning i sognet. 

En udførlig beskrivelse af kirken og dens inventar 

er fremlagt i kirken til fri afbenyttelse. 

Fra denne beskrivelse har vi hentet en del 

af de følgende oplysninger om Vester Vandet 

Kirke. Derudover er der fundet oplysninger, 

som stammer fra kirkens regnskaber, kirkebøger 

og andre relevante kilder. 

Kirken menes at være opført i begyndelsen 

af 1200-årene. Den blev viet til Skt. Nicolaus 

af Myrra, det er vel ham, der i England kaldes 

Santa Claus og svarer til vores julemand. 

Nå, det var vist et sidespring. 

Kirken i V. Vandet er særpræget i sin grundplan, 

idet koret har samme bredde som skibet 

og ikke smallere, som det almindeligvis er andre 

steder. Nogle mener, at det skyldes, at kirken 

oprindelig har været længere med et kor 

øst for den nuværende bygning, men det er 

vist aldrig blevet dokumenteret. 

Alterbord og døbefont, der begge er af granit, 

er sikkert det ældste af kirkens inventar 

og står der i deres urokkelige materiale, der 

kan udlægges som et symbol på noget af det 

fundamentale i kristendommen, nemlig dåb 

og nadver. Men også det store krucifiks over 

alteret bør nævnes i den forbindelse. Det er et 

såkaldt korbuekrucifiks fra første halvdel af 

1400-tallet. Det havde oprindeligt sin plads 

i korbuen mellem skib og kor. Senere blev 

det anbragt mellem de to østligste vinduer i 

skibets sydside. Efter restaureringen af kirken 

i 1963-1965 fik det sin nuværende plads 

over alteret, så det ligesom tidligere er syn- 


lig for hele menigheden, som noget centralt i 

den kristne tro. 

Kirkeklokken er også gammel, idet den ifølge 

dens indskrift er fra 1469 og tilhører Sankt 

Nicolai Kirke i Vestervandvid. Så blev vi så 

kloge, selv om det lyder vanvittig. Klokken 

var indtil 1905 anbragt i en klokkestabel ved 

det sydvestlige hjørne af kirken, hvor de fire 

sten, der dannede fundament, endnu findes. 

I en gammel regnskabsbog findes et udførligt 

regnskab over fornyelse af klokkestabelen 

eller klokkehuset, som det kaldtes 1795, 

altså 110 år før klokken blev anbragt i den 

nuværende klokkekam på kirkens vestgavl. I 

det omtalte regnskab nævnes en del tømmer 

af forskellig art og dimensioner af såvel egetræ 

som fyrretræ, desuden en tønde tjære samt 

jern til klokken at hænge i osv. Alt sammen 

sat til pris i rigsdaler, mark og skilling. Som 

det mere kuriøse kan nævnes tobak til håndværksfolkene, 

samt øl og brændevin, da klokkehuset 

blev rejst. Jo, håndværkerne er blevet 

sørget godt for. Deres kost er udregnet til 134 

dage a 14 skilling, som bliver i alt 19 rigsdaler, 

tre mark og fire skilling, idet 16 skilling 

var en mark og seks mark var en rigsdaler. 

Nå, det var vist også et sidespring, så vi må 

tilbage til sagen. 

I kirkens kor findes to gravsten. Den ældste 

er lagt over Kjeld Krabbe, der døde som 

ejer af Nebel 1550 og hans hustru Susanne 

Lykkesdatter, der døde 1596 på Kjølbygård i 

Hunstrup og blev begravet der, så det er vel 

derfor, at det tomme felt for hendes død aldrig 

blev udfyldt på gravstenen, der tidligere 

lå i korets gulv, hvor gaven sikkert har været. 

Ved restaureringen 1963-65 blev stenen indsat 

i korets nordvæg. 

Den anden gravsten i koret er også over en 


ejer af Nebel, nemlig Michel Michelsen Langballe, 

der døde 1711 og hans hustru Ane Mariche 

Bertelsdatter, der døde 1699. Det var 

Michel Michelsen, der 1685 skrev et brev til 

kongen, hvori han bad om skattenedsættelse 

på grund af sandflugten i disse egne af landet. 

Han indleder brevet med disse ord: ”Når Indtægten 

af en Gaard ikke kan svare Udgiften er 

det en fortrædelig Sag”. Ja, det har også mange 

andre i tidens løb måttet erkende. 

Den gravsten, der står i våbenhuset, lå oprindelig 

udenfor kirken, tæt ved sydmuren. 

Hvem den først er lagt over, er der ingen, der 

ved, da dens første indskrift er slettet, hvorefter 

den blev brugt som gravsten for provst Nicolai 

Eeg, der ifølge kirkebogen døde 1819, 

og hans hustru Anne Birgitte Schurmann, der 

døde 1826. Provst Eeg omtales af en efterfølger 

i embedet, som værende temmelig påholdende 

og nøjeregnende i pengesager, så det er 

måske derfor han ikke ville ofre penge på en 

ny gravsten til sig selv og sin kone. 

Nord for kirken ligger en stor gravsten over 

Klitmøller-skipperen Peder Andersen Krogh 

(1780-1841) og hustru Christiane Pedersdatter 

Møller (1773-1824). Han var kendt som den, 

der ledede sejladsen med fødevarer til Norge 

under Englandskrigen 1807-14. En sejlads der 

var forbunden med stor fare for både mandskab 

og fartøj. 

Det store pulpitur længst mod vest var tidligere 

endnu større, idet det ragede ud over 

midtergangen i kirkens nordlige side. Det blev 

1865 gjort smallere og kortere. 1895 blev det 

indskrænket til det omfang, det har nu. Pulpituret 

var tidligere forbeholdt de såkaldte mølboer, 

det vil sige beboerne fra Klitmøller, der 

først fik deres egen kirke 1872. 

Når man træder ind i kirken, er noget af det 


første, man lægger mærke til, det store fire 

meter høje standur, der står i koret ved trappen 

til prædikestolen. Det er jo ret usædvanligt 

med et sådant ur i en kirke. Det har da 

også sin egen historie, som kort fortalt går ud 

på følgende: 

”Æ klok”, som vi i det daglige sprog kalder 

uret, er en gave fra 24 skippere og skudeejere, 

fordelt på ni skuder i Klitmøller. De opkøbte 

landbrugsvarer, som de fortrinsvis sejlede 

til Norge med, hvor de byttede eller solgte 

disse varer, hvorefter de fik norske varer med 

hjem, såsom tømmer og jern, men undertiden 

også finere ting. Denne såkaldte skudehandel 

fra Klitmøller og andre kystbyer havde foregået 

gennem flere århundreder, og mange af 

disse skudehandlere blev meget velstående, 

men det er jo en anden historie. 

Uret blev fremstillet af en lokal mand, nemlig 

Anders Christensen Heede, der boede i 

Øster Vandet. Han er født i Skårhede i Vang 

sogn 1724. Der findes her på egnen flere ure, 

der er lavet af ham. Han var gift to gange og 

havde 12 børn, deraf otte sønner, hvoraf flere 

blev urmagere. Han døde 1784 i en alder 

af 60 år. 

Uret blev færdig 1754 og fik sin plads ved 

sydsiden af døren. i korgitteret. Efter at dette 

gitter var fjernet, og pulpituret var indskrænket, 

fik uret sin plads mellem to vinduer i skibets 

nordside. 

Efter kirkens restaurering flyttedes uret 1965 

tilbage til sin oprindelige plads i koret, selv 

om gitteret ikke findes mere. Uret har skive 

til begge sider, hvorfor det var en dårlig ide 

at stille det op mod en væg. 

De gamle urmagere kunne deres fag og 

håndværk, så uret tæller stadig timerne efter 

mere end 250 år, ligesom det indbyggede slag- 


Vester Vandet kirke før 1905. 

værk trofast afgiver 180 slag i døgnet, hvilket 

giver 65.745 pr. år. Det er ret imponerende. 

Der er vist ikke mange af vore ure, mekaniske 

såvel som digitale, der går om 250 år. 

Der kunne jo fortælles meget mere om kirken 

i V. Vandet, såsom at prædikestolen er fra 

1691, at der er lysekroner fra 1552 og 1744 

og at kirkeskibet er fra o. 1800 osv. 

Der har selvfølgelig i løbet af de mange år 

kirken har eksisteret, været repareret mange 

gange både på murværket og taget og andre 

ting, som tidens tand havde tæret på, hvilket 

også fremgår af de gamle regnskaber. 

1963-65 gennemgik kirken en ret omfattende 

restaurering under ledelse af arkitekterne 

Ib Lydholm og Poul Hansen, Thisted. 

Ved denne gennemgribende restaurering, 


blev en del af granitkvaderstenene på syd og 

østsiden, således hele apsis, sat om, ligesom 

blytaget blev omstøbt. Der blev også lagt nyt 

gulv og installeret nyt varmeanlæg. Det gamle 

harmonium, der stod på pulpituret, blev udskiftet 

med et trestemmigt Frobenius orgel, 

der fik sin plads i den gamle skriftestol i koret. 

En placering organisten ikke var begejstret 

for. 

V. Vandet Kirke blev genåbnet den 19 december 

1965 af konstitueret domprovst i Aalborg 

Jens Christian Vinther, der 1920-26 var 

sognepræst i Ø. og V. Vandet. 

Ifølge referat i Thisted Amts Tidende, nævnte 

han i sin tale en tekst fra Salme 122 v. 1, 

hvor der står: ”Vi vil gå til Herrens Hus”. 

Provsten sluttede sin tale med følgende ord: 


Vester Vandet kirke. 

”Jeg vil ønske, at gerningen her må lykkes 

og at mennesker her må finde ind til Jesus 

Kristus, så der må blive en trofast menighed, 

der vil sige med salmens ord: ”Vi vil gå til 

Herrens Hus”. 

Med disse gode ord og ønsker af vores gamle 

præst, provst Vinther, vil vi slutte denne 

beretning om kirken i V. Vandet, vel vidende 

at det her i 2007 kan knibe med at leve op 

til disse ord. Måtte det blive bedre i årene der 

kommer. 

Medlemmer af Vester 

Vandet Menighedsråd 

Ifølge kirkens regnskabsbog - og efter 1926 

valgbestyrelsesprotokollen - har nedenstående 

været medlemmer af V. Vandet menighedsråd: 

Kr. Petersen ? -1926 

Jens Tøfting Madsen ? -1922 

Mariane Hamborg ? -1922 

Chr. Jensen Brunbjerg ? -1922 

Peder Bak ? -1922 

Thomas Jensen Nørgaard 1922-1926 


Kathrine Vilsbøll 1922-1926 

Mads Ørumby Madsen 1922-1926 

Martin Rask 1922-1926 

Aage Nielsen 1969-1973 

Nicolai Vilsbøll 1922-1940 

Poul Sandgaard Jensen 1926-1930 

Hans Christensen 1926-1934 

Nicoline Rask 1926-1934 

Niels Chr. Christoffersen 1926-1945 

Margrethe Bach 1926-1934 

Jens Jensen 1930-1944 

Aage Ægidius 1934-1945 

Nicoline Thingstrup 1934-1945 

Gunnar Kristensen 1981-1984 

Marie Helleberg 1934-1938 

Asta Vilsbøll 1938-1945 

Jens Kanstrup 1984-1996 

Else Bach 1945-1949 

Anders Fugssang Christof. 1945-1953 

Andreas Hansen 1945-1949 

Magda Ægidius 1945-1949 

Mine Jensen 1945-1949 

Kirstine Brunbjerg 1945-1949 

Christian Bang 1949-1953 

Jens Nørgaard Jensen 1949-1957 

Jens Jørgen Bach 1949-1969 

Hedvig Hansen 1949-1953 

Carl Christian Sønderg. 1949-1953 

Johanne Mouritsen 1953-1961 

Kristian Andreas Nielsen 1953-1957 

Hans Christensen 1953-1957 

Ole Peter Colding 1953-1961 


Ejnar Madsen 1957-1981 

Kristian Jørgensen 1957-1961 

Kristian Goul-Jensen 1961-1969 

Niels Brogaard 1961-1973 

Knud Jensen 1961-1969 

Søren Hansen 1961-1973 


Ved korbuen i Vester Vandet Kirke står et fire meter højt 

standur skænket af skippere og skudeejere i Klitmøller. 

Uret er fremstillet i 1754 af Anders Christensen Heede, 

der boede i Øster Vandet. På sydvæggen hænger en tavle 

med navnene på giverne af den for en kirke ejendommelige 

gave. Kirken barokke prædikestol fra 1690 er skænket af 

Peder Bendixsen, Vandetgård og Poul Olufsen, Klitmøller. 

Dorthea Andersen 1969-1977 

Jens Henning Vangsgaard 1969-1977 

Kirstine Brogaard 1973-1981 

Karen Thomsen 1973-1984 

Svend Kappel 1973-1980 


Anne Grethe Jørgensen 1977-1988 

Chr. Svanborg Christof. 1977-1984 


Hans Jørgen Eriksen 1981-1992 

Ingrid Jørgensen 1984-1988 

Karen Marie Sørensen 1984-1992 

Søren Hansen 1984-1996 

Kristian Jørgensen 1988-1992 

Rita Nejmann-Laursen 1988-1996 

Erik Jeppesen 1992- ? 

Egon Madsen 1992- ? 

Inge Kristiansen 1992- ? 

Hanne Guld 1996-2004 

Birthe Thomsen 1996-2000 

Per Nørgaard 1996-2000 

Lissy Bang 2000-2004 

Steen Karlsen 2000- ? 

Annette Buck 2004- ? 

Ole Madsen 2004- ? 

Derudover er sognepræsten såkaldt født 

medlem af menighedsrådet. 

Øster Vandet Kirke 

Danmark er de tusind kirkers land. 

Sammenlignet med andre europæiske lande 

råder Danmark over en ganske enestående bestand 

af kirker. Ikke færre end ca. 2300, hvoraf 

omkring 1700 har rødder helt tilbage til middelalderen, 

da der rundt i landet blev rejst hen 

ved 2000 kirkebygninger. 

Hver enkelt kirke har sin egen spændende 

og ofte ret komplicerede bygnings historie. 

Bygningernes indre er ikke mindre fascinerende, 

tværtimod. For her kan man finde en 

imponerende skat af kalkmalerier, granitdøbefonte, 

prædikestole og kirkesølv. 


Øster Vandet kirke. 

Uddrag fra artikel i Thisted Amts Tidende 

20.02.1969: 

”Krigeriske minder i Ø. Vandet Kirke 

Mange kirker var tidligere samlingssted for alle 

våbenføre mænd i krigstilfælde. Også Øster 

Vandet Kirke var med i denne mobiliseringsordning 

viser en samling militsgeværer, der er 

taget frem under kirkens omfangsrige restaurering, 

som først ventes afsluttet ved juletid. 

Ø. Vandet Kirke hører til de mest medtagne i 

Thy og skal nu istandsættes både indvendig 

og udvendig. Bl.a. skal en stor del af kvaderstensmuren 

sættes om og et rigtigt kirkeorgel 

afløser det hidtidige harmonium. Det har 

i flere år været kendt, at geværerne befandt sig 

på kirkeloftet, men først da håndværkerne for 


nogen tid siden begyndte blytækningsarbejdet, 

blev de taget frem. Der var to hele geværer 

tilbage, samt fem-seks brudstykker. Der er 

nu pakket sammen med andre effekter fra kirkeloftet, 

bl.a. gamle gravskrifter, og skal senere 

behandles af Nationalmuseet. I et af geværerne 

er indridset to forbogstaver, men det 

har endnu ikke været muligt at bedømme geværernes 

alder nøjagtigt. Det er dog muligt, 

at de stammer fra Englandskrigenes tid i begyndelsen 

af 1800-tallet. 

Kirkens ydre istandsætning ventes først afsluttet 

midt på sommeren. Blytaget lægges om 

og der forestår et omfattende arbejde med omsætning 

af kvaderstensmuren.” 

Til gudstjenesten i Ø. Vandet Kirke søndag 


Alteret i Øster Vandet Kirke. 

d. 9. februar 1997 kl. 13.30 indviedes en ny 

oblatæske. Oblatæsken, der er af rent sølv, er 

lavet og udformet af guldsmede Dorthe og 

Ebbe Hjort, Gettrup Thy. Oblatæsken er et 

smukt stykke håndarbejde udformet så udskæringerne 

på låget passer til kirkens øvrige 

altersølv, kalken og disken. Det er heller 

ikke hver dag det sker. 

De fleste af vore gamle kirker har altersølv, 

der som regel er mange hundrede år gammelt. 

I Ø. Vandet Kirke har der tidligere været en 

oblatæske af tin – tinflaske anskaffet i 1629. 

hvor tingene er blevet af vides ikke. Det er 

trods alt 300 år siden. 

Det øvrige altersølv i kirken består af kal- 


ken, der er fra 1847 og disken (den lille tallerken 

oblaterne ligger på) er fra 1690. Alterstagerne 

er fra 1625. 

Hvis ting kunne tale var, der meget de kunne 

fortælle både om både sorger og glæder, 

som vore kirker danner ramme om. 

Kirken menes opført i slutningen af 1200- 

tallet. Den er bygget i granitkvader. Kirken, 

der er anneks til Vester Vandet, tilhørte omkring 

1630 kongen. 11. november 1720 blev 

den med reservation af Jus Vocandi tilskødet 

Christen Jensen boeres eje. Den overgik til 

selveje omkring 1930. Kirken ligger sydøstligt 

i byen på et mod vest skrånende bakkehæld. 

Syd for kirken, på den nuværende sko- 


Konfirmander fra Vandet 1953. Bagerste række fra venstre: 

Otto Hvidberg, harald Kristensen, Hans Kristiansen, 

Evan Gravesen, Anders Bavh. Forreste række Inge Hyldahl 

Kristensen, Lydia Nielsen, Pastor J.P. Christensen, mads 

Fuglsang. 

lelod, har været en helligkilde, nu kun et lille 

hul, hvori dog stadig står vand. 

Kirkegården tegnes af kampestensdiger, der 

på et lille stykke erstattes med en mur af kløvede 

kampesten. 

Bygningen består af kor og skib fra romansk 

tid samt våbenhus og tømret klokkestabel 

ved skibets vestgavl. Syddøren er i brug 

endnu, mens norddøren er tilmuret. Våbenhuset 

er opført i 1868. Klokken hænger i en træstabel 

op ad vestgavlen. I 1712 blev klokkehuset ombygget 

af tømrer Jens Christensen fra Thisted. 

Men den blæste om i en storm i 1717. Prædikestolen 

er fra år 1600. Altertavlen er et maleri 

af Kristi Opstandelse, kopi af Carl Blochs altertavle 

i Jakobskirken i København. 

Ved en smuk højtidelighed genindviedes 

Ø. Vandet Kirke d. 27.9.1970, efter halvandet 

års restaurering. I festlighederne, der indledtes 

med højmesse i kirken, deltog mange 

af sognets beboere, håndværkere og arkitek- 


ter, der havde medvirket ved 

istandsættelsen, samt biskop 

Erik Jensen, Aalborg, provst 

G. Westh, Sjørring, og sognepræst 

K. Lyksholm, V. Vandet. 

Efter salmen: Herre, Jesus, 

vi er her, talte biskop 

Erik Jensen, og han stillede 

spørgsmålet: ”Hvad er det, 

der får folk til at gå i kirke”? 

– Det er for at synge, høre 

skriftens ord, bede vore bønner, 

høre prædiken og for at 

gå til alters. Men kunne vi ikke nøjes med at 

tænke på Gud i hverdagen? 

Jeg er nu af den formodning, at hvis ikke kirken 

var der, blev det ikke gjort. Og er det ikke 

sådan, at vi lader vort skiftende sindelag finde 

udtryk i de salmer, som vi har siddet i kirken 

og lyttet til. 

Efter biskop Erik Jensens prædiken ud fra 

Luk. Kap. 15, ”lignelsen om den fortabte søn” 

talte pastor K. Lyksholm over dagens tekst: 1. 

Johs. Kap. 3, ”Se, hvor stor en kærlighed faderen 

har vist os, at vi må kaldes Guds børn, og 

vi er det…” 

Pastor Lyksholm fortsatte: For så vidt denne 

kirke både er 800 år og fremtræder i smuk 

stand, er den gammel og ny under et. Misforholdet 

med de mange smukke hjem i sognet og 

kirken er nu blevet rettet, og vi fryder os over 

resultatet. 

Pastor Lyksholm takkede alle, der havde medvirket 

ved restaureringen. Han rettede en tak til 

arkitekterne Poul Hansen og Ib Lydholm, Thisted, 

for en gave bestående af to vaser til alteret, 

ligesom han takkede for en pengegave til en 

dåbskande, skænket af håndværkerne. 


Ved en efterfølgende sammenkomst i sognegården 

lykønskede provst G. Westh, Sjørring, 

med det smukke resultat. Han drog nogle budgetmæssige 

sammenligninger fra 1929, da kirken 

som den sidste i provstiet overgik til selveje. 

Menighedsrådet i Øster Vandet 

Til kirken hører et menighedsråd. Der er valg hvert fjerde år og der skal være 7 medlemmer. 

Præsten er selvskreven og så skal der vælges 6 medlemmer. 

I Øster Vandet: 

1984 – 1988 

Kristian Diechmann 

Bodil Andersen 

Gunnar Andersen 

Erna Jensen 

Ejnar Thomsen 

Anny Graversen 

Pater Tommy Hegner 

1988 – 1992 


Helle Kristiansen 

Gunnar Andersen 


Erna Jensen 

Ejnar Thomsen 

Pastor Tommy Hegner 

1992 – 1996 


Viggo Kristiansen 


Inge Pallesen 

Ella Kloster 


Pastor Tommy Hegner 

Fra 1994 Pastor 

Maibrit Nygaard 

1996 – 2000 


Leo Diechmann 


Inge Pallesen 


Anders Houe 

Pastor Maibrit Nygaard 

Da det ikke lykkedes at 

få nogle nye opstillet i 

2000, blev det gamle råd 

ved til juni 2001, hvor det 

lykkedes at få nogle nye 

medlemmer valgt. 


Fhv. sognerådsformand Martinus Krogh, Ø. 

Vandet, rettede en tak til dem, som holdt skansen 

i en kommunesammenlægningernes tid, og 

han takkede dem, som gik foran i arbejdet med 

at få kirken restaureret. Det var dyrt, men vi er 

mange, der er glade for, at arbejdet blev gjort. 

2001 – 2004 

Leo Diechmann 

Anders Houe (død i 1903) 



Bente Oddershede 

Henning Søe 

Jane Poulsen 

Pastor Maibrit Nygaard 

2004 – 2008 


Leo Diechmann 

Henning Søe 

Mogens Jensen 

Bente Oddershede 

Esben Knudsen 

Pastor Maibrit 

Nygaard 


Præster i Øster og Vester Vandet sogne - efter 1536 

1 Peder Jensen Klitmøller Var i embedet 1542 

2 Peder Qvie - - - 1555 

3 Mourits Christensen Møborg - - - 1561 og 1581 

4 Christen Mouritsen Agerholm - - - 1599 og 1625 

5 Peder Christensen Øland - - - 1637 og 1664 

6 Christen Pedersen Agerholm Ordineret 1673 

7 Peder Roalsen (1655-1730) Var i embedet 1690-1730 

8 Svend Hansen Hjorteberg (o. 1559-1736) - - - 1731-1734 

9 Peder Knudsen Riber (1707-1765) - - - 1734-1765 

10 Mathias Andresen Jensen (1719-1768) - - - 1766-1768 

11 Michael Bertelsen Langballe (1727-1773) - - - 1768-1773 

12 Nicolai Eeg (1741-1819) - - - 1773-1819 

13 Christian Brandt Carstensen (1789-1852) - - - 1819-1839 

14 Frederik Nicolai Severin Michelsen (1806-1873) - - - 1839-1852 

15 Niels Vrigsted Hunderup (1811-1884) - - - 1852-1872 

16 Poul Martin Møller (1833-1898) - - - 1872-1879 

17 Jens Edvard Vilhelm Larsen (1837-1915) - - - 1879-1889 

18 Rasmus Christian Madsen (1845-1916) - - - 1889-1894 

19 Peder Christian Pedersen (1865-1927) - - - 1894-1906 

20 Peter Østergaard (1875-1919) - - - 1906-1914 

21 Hans Sigvard Jørgensen Hamlev (1874-1955) - - - 1914-1917 

22 Jens Theodor Hansen Erck (1887-? ) - - - 1917-1920 

23 Jens Christian Vinther (1895-? ) - - - 1921-1926 

24 Aksel Emil Petersen (1898-? ) - - - 1926-1932 

25 Niels Thun (1907-1975) - - - 1932-1937 

26 Hans Emil Nicolai Skytte (1912-1965) - - - 1937-1946 

27 Jens Peter Albert Christensen (1906-1965) - - - 1946-1962 

28 Kaj Lyksholm ( 1916- ) - - - 1963-1984 

29 Tommy Hegner (1945- ) - - - 1984-1994 

30 Maibrit Nygaard (1946- ) - - - 1994- 

Årstallene i parentes er fødselsår og dødsår. 

I Historisk Årbog for Thy og Vester Hanherred 2002, side 71 – 104 er ovenstående præster 

omtalt. 



Degne og skoleholdere i 

Vester Vandet 

Helt op til vor tid, blev skolelæreren i de små 

landsbyskoler her i Thy omtalt som ”æ degn”, 

således også her i Vandet. Det var vist først, 

da den nye centralskole, for Øster og Vester 

Vandet i 1960 blev taget i brug, med årgangsdelte 

klasser og flere lærerkræfter, at benævnelsen 

”æ degn” forsvandt. 

Fra gammel tid har degnene på landet haft en 

dobbelt funktion. De skulle bistå, og undertiden 

afløse præsten ved gudstjenesten og lede salmesangen, 

hvad der nok kunne kræve sin mand, da 

det ikke var almindeligt med orgler i landsbykirkerne 

på den tid. Det var nok deri det egentlige 

degneembede bestod. Det var måske først 

på et senere tidspunkt, at degnen også som skoleholdere 

skulle tage vare på børnenes undervisning, 

først og fremmest i kristendom, men også 

i praktiske fag som dansk og regning. Der er da 

også eksempler på, at det ikke var degnen, der 

havde dette hverv. Vi vil i det følgende give en 

kort beskrivelse af de degne og skoleholdere, 

der har været i Vester Vandet fra 1688 til skolen 

blev nedlagt 1960, da den nye centralskole 

blev bygget og taget i brug. 

Jens Danielsen 

Han var degn i V. Vandet fra 1688 til han døde 

1701 i en alder af 55 år. Ifølge kirkebogen var 

han gift med Karen Svendsdatter, med hvem 

han fik tre børn, hvoraf de to døde som små. 

Peder Nielsen Bach 

Han var degn i V. Vandet fra 1701 til 1744. Han 


var født i Ålborg 1673 og blev 1702 gift med 

Johanne Thomasdatter, der er født i Ålborg 

1679. Ifølge kirkebogen fik de syv børn født 

i V. Vandet, og fra dem stammer en stor efterslægt, 

hvoraf en del stadig bærer slægtsnavnet 

Bach. to af degnens sønner bosatte sig i Norge, 

hvor deres slægt stadig findes. 

I en indberetning fra 1728 hedder det: ”I Vester 

Vandet har de også holdt skolemestre, men 

beklager, at de ikke altid kan få bekvemme personer 

til de unges undervisning. Degnen som 

bor i samme sogn, værger sig vel noget ved den 

forretning, men fås vel dertil, når andet middel 

ej haves”. Heraf ses at det, som nævnt ovenfor, 

ikke altid var degnen, der var skoleholder. Sognepræsten 

Peder Knudsen Riber skriver 1739 i 

en indberetning til biskoppen: Degnen Peder 

Nielsen Bach er vel ustuderet, men har længe 

tjent Guds menighed, og han anses ikke ubekvem 

til skolehold. 1737 oplyses det, at degnen 

bor i et lidet hus ved kirken, som behøver 

fire bindingers tilsættelse. Peder Nielsen Bach 

døde 1746 i en alder af 72 år. Hans kone Johanne 

Thomasdatter døde 1765, hos sin datter Kirsten, 

der var gift med Poul Jensen i Store Tøfting 

i Øster Vandet. 

Søren Pedersen Bach 

Han var degn og skoleholder i V. Vandet fra 

1744 til sin død 1761. Han var født o. 1716 

som søn af ovennævnte Peder Nielsen Bach og 

Johanne Thomasdatter. Hans nøjagtige fødselsdato 

og år kendes ikke, idet der på dette tidspunkt 

mangler nogle sider i kirkebogen for V. 

Vandet. Søren Pedersen Bach begyndte allerede 

1739 at aflaste sin fader med undervisning 

af børnene. Han blev 1748 gift med Anne 

Christensdatter Lodberg, der er født o. 1715. 


De fik ifølge kirkebogen to børn, der blev opkaldt 

efter hans forældre Peder og Johanne. 

Søren Pedersen Bach og hans kone døde begge 

1761, henholdsvis 45 og 46 år gammel. 1755 

opgives V. Vandet skoles inventar at være: Seks 

Ny Testamenter, to salmebøger, tre katekismer, 

seks katekismusforklaringer, to evangeliebøger, 

tre abcer, to træskrivetavler, to blækhorn af bly, 

et af træ, et sandbyske, to linealer, 1 jern kakkelovn 

og to borde med bænke og skamler. 

Johannes Christian Søltoft 

Han overtog degneembedet efter forgængerens 

død 1761 og underskrev samme år edsprotokollen 

hos biskoppen i Ålborg. Han var født 

1727 som søn af præsten i Nørre Snede Christen 

Knudsen Søltoft. 

Johannes Søltoft var svoger til præsten i 

Agerholm præstegård Peder Knudsen Riber, 

der var gift med Petronelle Søltoft. Johannes 

Søltoft har sikkert opholdt sig i Agerholm 

præstegård, da han 1755 og 1758 ifølge biskoppens 

visitatsbog, lod sig høre med sine 

gode gaver i at prædike opbyggeligt. 

Han var gift første gang med Karen Jørgensdatter, 

der er født o.1735. Efter hendes død 

giftede han sig 1795 med enken Johanne Thomasdatter 

Holst. Der er ikke fundet børn i de 

to ægteskaber. 

Hvor længe Johannes Søltoft var degn i V. 

Vandet vides ikke med sikkerhed. 1762 skriver 

biskoppen i visitatsbogen, at Johannes Søltoft 

er et fromt, men fristet Guds barn, der har 

måttet søge hjælp for hans legemlige og vanskelige 

sygdom, men nu fortsætter sit embede. 

1768 nævnes han som degn i V. Vandet. Men 

omkring 1770 nævnes hans efterfølger, som 


værende i embedet som degn i V. Vandet. 

1779 købte Johannes Søltoft den tidligere herregård 

Nebel af sin søster Petronelle Søltoft, der 

havde overtaget den efter sin mand, præsten Peder 

Knudsen Riber. 

Ved folketællingen 1787 finder vi som nr. 

1 Nebel Sædegård med personerne: Johannes 

Christensen Søltoft, 60 år, gift første gang. – 

Karen Jørgensdatter, 52 år, gift anden gang. – 

Herefter nævnes syv tjenestefolk. Som bosiddende 

på gården nævnes også Jens Pouli Søltoft, 

58 år, husbondens broder, og Petronelle Kirstine 

Søltoft, 72 år, husbondens søster, enke efter 

andet ægteskab. Endelig nævnes endnu en tjenestepige 

Else Christensdatter, 43 år. Som nok 

har gået Petronelle til hånde og været hendes 

selskabsdame. 

Johannes Søltoft solgte Nebel 1792, hvorefter 

han flyttede til Thisted, hvor han døde 1796 

og benævnes da som borger og købmand, så det 

må siges, at han har ført en omskiftelig tilværelse, 

hvor han har prøvet lidt af hvert. 

Jakob Orslef 

Denne mand var degn i V. Vandet fra omkring 

1770 til 1815. Han er født i Helsingør 1740 

som søn af præsten Peder Orslef. 

1767 aflagde Jakob Orslef embedsed som 

kordegn og klokker i Thisted, hvorfra han ca. 

tre år efter forflyttedes til V. Vandet. Han var 

gift med Kirstine Pedersdatter Kind, der døde 

1784 kun 50 år gammel. 1785 blev enkemanden 

Jakob Orslef gift med Margrethe Dorthea 

Juul. Der var ingen børn i det første ægteskab, 

men i det sidste fødtes syv, hvoraf dog fire 

døde som børn eller i en ung alder. 

Der findes mange historier om degnen Jakob 

Orslef, der var en farverig person. Han var en 


dårlig økonom, der i sit lange liv måtte kæmpe 

med trange kår, men til trods herfor var han 

en glad og tilfreds mand. 

Han var en god prædikant, når det under præstens 

forfald var degnen, der skulle prædike, var 

der altid næsten fyldt op i kirken. Derimod havde 

han en dårlig sangstemme. Røsten var god, 

men tonen var dårlig, påstod folk. 

Han havde hang til stærke drikke og kunne 

ikke altid ramme måde. 

Det fortælles, at han en lørdag havde været i 

Klitmøller, hvor han havde nydt så meget, at han 

gik fejl af vejen hjem. Da han ikke var mødt til 

gudstjenesten søndag, besluttede menigheden 

at lede efter ham efter gudstjenesten. 

Det resulterede i, at de fandt degnen i god behold 

ved klitten Risbak, der ligger mellem Klitmøller 

og Hanstholm, dog nærmest Klitmøller. 

Da han blev klar over, hvor han befandt sig var 

hans kommentar: ”Så må jeg sande det gamle 

ord, at på underlige veje fører Herren sine hellige.” 

Hvordan Jakob Orslef fungerede som skoleholder, 

hører vi ikke meget om, men det har nok 

ikke haft hans største interesse, idet der findes 

et notat fra året 1800. 

I notatet oplyses, at Niels Skjoldborg er skoleholder 

i V. Vandet. Han er 18 år gl., ej seminarist, 

dog derfor ej ubekvem til skolehold. Løn 

10 rd. 20 børn. 

Efter at Jakob Orslefs anden kone var død 

1814 opgav han sit embede og kom på aftægt 

hos sin datter og svigersøn Roal Eeg, der blev 

hans afløser. 

Her døde han 1826 i en alder af 86 år. 

Roal Eeg 

I 1815 blev Roal Eeg ansat som skolelærer og 


kirkesanger i V. Vandet. Betegnelsen degn er 

nu forladt i det officielle sprog, men blev som 

nævnt stadig brugt i hverdagssproget. 

Roal Eeg var opdraget i Agerholm præstegård, 

hos præsten Nikolai Eeg og er sandsynligvis 

i slægt med præsten, der ingen børn havde 

i sit ægteskab. 

Roal Eeg er født 1774. Han blev gift i V. 

Vandet 1816 med Petronelle Ambrosia Orslef, 

der var født 1788, som datter af degnen Jakob 

Orslef. Der var ingen børn i deres ægteskab, 

men Petronelle Ambrosia havde, før hun blev 

gift, datteren Margrethe Dorthea. 

Roal Eeg havde stor færdighed i at male 

skyggebilleder med tusch, som der stadig findes 

eksemplarer af, bl.a. et portræt af ham selv 

og hustruen Petronelle Ambrosia. Ellers vides 

ikke meget om denne degn og skoleholder i V. 

Vandet. Han døde 1829 i en alder af 55 år. 

Petronelle Ambrosia blev samme år gift med 

efterfølgeren i embedet Jens Madsen Smidt. 

Ovenstående oplysninger om degne og skoleholdere 

i V. Vandet, er fortrinsvis fundet i 

en artikel, om de gamle degne i Historisk Årbog 

fra 1911 samt kirkebogen for V. Vandet 

sogn. 

Jens Madsen Smidt 

Denne mand fik 1829 embedet som kirkesanger 

og skoleholder i V. Vandet. Han er født i 

Thingstrup 1794 og blev 1829 gift med ovennævnte 

Petronelle Ambrosia Orslef, der var 

enke efter førnævnte Roal Eeg. 

Ægteparret fik 1831 sønnen Martin Andreas 

Smidt eller Schmidt, som navnet undertiden 

også staves, det var vist ofte et spørgsmål 

om, hvad præsten foretrak, når han skrev 

i kirkebogen. 


Petronelle Ambrosia døde 1849. Jens Martin 

Smidt benævnes ved sin død 1872 som pensioneret 

skolelærer. Han blev 77 år. 

Poul Andersen Sandgaard 

Han blev o. 1862 ansat som lærer og kirkesanger 

i V. Vandet. Han er født i Ø. Vandet 

1814 og gift med Else Jensdatter, der er født 

i Thorsted o. 1820. 

Poul Andersen Sandgaard nævnes i folketællingen 

1860, som lærer og kirkesanger i 

Ø. Vandet, hvor han omkring 1862 afløstes 

af den navnkundige Laust Nicolai Bertelsen. 

Poul Andersen Sandgaard blev derefter lærer 

og kirkesanger i V. Vandet. Der er ikke fundet 

børn i ægteskabet, hverken i kirkebøgerne eller 

i folketællingerne i de to sogne. 

Poul Andersen Sandgaard døde 1881, 66 

år gammel, hvor han benævnes som pensioneret 

skolelærer. Hans kone Else Jensdatter 

døde 1903. 

Jens Peter Andersen 

Han blev lærer og kirkesanger i V. Vandet fra 

omkring 1879. Han er født i Hunstrup o. 1853 

og var gift med Maren Pedersdatter, der er født 

i Hjardemål o. 1851. 

De kom fra Sennels, hvor deres søn Peder 

er født 1878. I løbet af årene 1879-1895 fik de 

syv sønner og en datter, der alle er født i V. 


Jens Peter Andersen var en dygtig og afholdt 

lærer, fortæller én af hans elever, der gik i V. 

Vandet skole 1887-1894. Lærer Andersen havde 

let ved at holde disciplin, skønt han ikke brugte 

korporlig afstraffelse, dog måske i enkelte tilfælde 

overfor sine egne børn. 

Omkring 1898 forflyttedes han til Klitmøller. 


Niels Christian Christophersen Lose 

1898 blev N.C.C Lose af biskoppen i Ålborg 

kaldet til lærer og kirkesanger i V. Vandet. Han 

kom fra en stilling som lærer ved Gjøl skole. 

Han var ifølge V. Vandet kirkebog gift med 

Inger Pedersen. 1899 fik de datteren Inger Lose 

og senere fik de en dødfødt datter. Ellers haves 

ingen oplysninger om dette ægtepar. 

Kristen Petersen 

Denne lærer og kirkesanger kom hertil kort 

efter år hundredeskiftet. Han er født i Skyum 

1863. Han var gift med Dorthea, der er født i 

Skyum 1865. Der er ikke fundet børn født i V. 

Vandet af dette ægtepar. 

Kristen Petersen var en dygtig lærer af den 

gamle skole. Han havde en meget sirlig håndskrift, 

som det f. eks. kan ses i kirkens altergangsbog. 

Han var i mange år medlem af menighedsrådet 

i V. Vandet. 1925 nævnes hans 

efterfølger i embedet, så det formodes at de er 

flyttet fra sognet på dette tidspunkt. 

Viggo Christian Tange Jensen 

Denne mand blev den næste lærer og kirkesanger 

i V. Vandet. Han er født i Vestervig 

1896. Den 30. januar 1925 bliver han gift i 

V. Vandet med Anine Christensen, der er født 

1893 i Nors skovhus, der lå nær havet et godt 

stykke nord for Klitmøller. Ved vielsen benævnes 

han som lærer og kirkesanger i V. 

Vandet, så han må allerede på dette tidspunkt 

have haft embedet. Ægteparret fik, mens de 

boede i V. Vandet, børnene Folmer og Bodil. 

Lærer Tange, som han blev kaldt, var en 

dygtig underviser, som eleverne satte stor pris 

på, men han flyttede efter nogle få år på grund 

af klager vedrørende hans opførsel. 


Vester Vandet skole i 1929. Bagerste række: Anders Mouritsen, Holger Kristensen, Dagny Jensen, Agnes Bach, Helene 

Christensen, Helene Nielsen, Fru Ægidius, Hr. Ægidius, Agnethe Johansen, Kristine Madsen, Marie Nielsen. Midterste 

række: Karl Jensen, Helge Nystrup, Støvring Jensen, Martin Nystrup, Peder Bach, Ingeborg Kristoffersen, Johanne 

Kristoffersen, Elna Johansen, Gudrun Christensen, Gudrun Jensen, Esther Tingaard, Anna Thomsen, Kamma Ægidius. 

Forreste række: Christian Nielsen, Oluf Larsen, Anna Jensen, Marie Kristoffersen, ukendt, Lisbeth Mouritsen, Jens 

Jensen, Christian Kristensen, 

Niels Eriksen 

Han var i en kortere periode vikar i embedet. 

Hans broder Mads Eriksen købte1943 

Agerholmgård. 

Aage Ægidius 

Han blev 1929 lærer og kirkesanger i V. Vandet, 

efter at sognerådet i november 1928 havde 

indstillet ham som nr. eet af de 17 ansøgere 

til embedet. Aage Ægidius er født 1883. Han 


blev 1923 gift med Andrea Magda Nedergaard 

fra Skinnerup, født 1891. Ægteparret, der kom 

hertil fra Fløjstrup, fik børnene Kamma og 

Valborg. Aage Ægidius havde en uddannelse 

som gartner og interessen for dette fag, holdt 

han ved. Der var nogen, der mente, at han 

skulle have fortsat som gartner. Vi er dog 

mange, der med glæde mindes de syv års skolegang 

hos ham. Han lærte os mange ting - også 

ud over de almindelige skolefag. 

Da han blev pensioneret 1950, flyttede fa- 


Fra Vester Vandet skole 1933. Bageste række fra venstre: Aage Nørgaard Thomsen, Christian Christensen, Karl Jensen, 

Oluf Larsen, Ingeborg Christoffersen, lærer Aage Ægidius, Gudrun Jensen, Grethe Helleberg, Elna Johansen. Næste 

række: Kamma Ægidius, Svend Jensen, Gerdag Christoffersen, Johanne Christensen, Ejnar Madsen, Lydia Johansen, 

Jens Larsen, Maja Ægidius med Vlaborg. Næste række: Henry Jensen, Støvring Jensen, Anders Kirk Vilsbøl, Johannes 

Jensen, Søren Thingstrup Hansen. Forreste række: Anna Nørgaard Thomsen, Gerda Helleberg, Marie Larsen, Johannes 

Christoffersen og husassistent Gerda Pedersen. 

milien til Thisted, hvor han døde 1958. Magda 

døde 1971. 

Ole Peter Colding 

Han var den sidste lærer ved V. Vandet skole, 

før den blev nedlagt 1960. Med god hjælp fra 

en ven af familien, er der fundet frem til følgende 

oplysninger om lærer Ole Colding. 

Han er født 1905 på Agerø, syd for Mors. 

Efter endt læreruddannelse på Gedved semi- 


narium, blev han ansat i Øster Hvidbjerg på 

Mors og senere ved Brøndum skole på Salling. 

Da stillingen som enelærer ved V. Vandet 

skole blev ledig 1950, søgte og fik han denne 

stilling og blev også kirkesanger ved V. Vandet 

kirke, hvor det stadig var almindeligt, at 

sognets lærer var kirkesanger. 

Ole Colding deltog ivrig i det kirkelige liv, 

og hans stærke kristelige livssyn førte ham 

ind i arbejdet omkring skole og hjem og me- 


Klasse fra Vandet Centralskole ca. 1965. Bagerste række: Lærerne Kristian Goul-Jensen, tage Jensen, Kaj Haagensen og 

Jytte Haagensen. Næste række: Viggo Nielsen, Olav Goul-Jensen, Stig Brogaard, Evald Guld, Henrik Hoxer Christensen, 

John Christensen, Carsten Ulrik Nielsen og Kristian Kristensen. Næste række: Flemming Sørensen, Holger Hove, Frode 

Kristensen, Ulla Hoxer Christensen, Aase Østergaard, Ellen Stentoft, Ruth Skaarup og Kirsten poulsen. 

nighedsråd. Han blev også den naturlige leder 

af den grundtvigske kreds i Ø. og V. Vandet. 

Han var efter sigende en lærer af format, 

som evnede at sætte den enkelte elev i centrum, 

selv om ikke alle var udstyret med de 

samme evner og anlæg for de boglige kundskaber. 

Det krævede sin mand at være lærer i 

en skole med 50-60 elever, hvor de syv årgange 

var fordelt på kun to klasser. ”Bette klas og 

stue klas”, som de blev kaldt. 

Ole Colding var gift med Katrine, der er 

født 1906 i Fjallerslev på Mors. Hun stod trofast 

sin mand bi, både i hans skolegerning og 

i hans færden i det lokale samfund, ligesom 


hendes kristelige livssyn tangerede hans til 

fulde. 

Ægteparret fik seks børn: Henning, Søren, 

Anne Marie, Hans, Jens og Niels. De blev alle 

født før familien kom til V. Vandet. 

Lærer Colding havde ønsket og forventet, at 

blive skoleleder ved den nye centralskole for 

Ø. og V. Vandet, der toges i brug 1960, men 

blev, til sin store skuffelse, forbigået ved afstemningen 

desangående. 

Han blev derefter ansat ved Ovtrup skole 

på Mors, hvorfra han flyttede med til den nye 

centralskole for Ovtrup, Redsted, Tæbring og 

Rakkeby. Efter at være gået på pension flyt- 


Vester Vandet Skole 1936. Bagerste række fra venstre: Hans Nørgaard Thomsen, Svend Jensen, Betty Vilsbøl, Hilda 

Knattrup, Ejnar Madsen, henry Jensen, Arne Hede, Gerda Christensen, Kamma Ægidius og Ester Helleberg. Næste 

række: Poul Guld, Marie Larsen, Else Guld, Johannes Christensen, Johanne Christoffersen, Gerda Helleberg, Edith 

Christensen, Anders Kirk Vilsbøl og Evald Guld. Næste række: Husassistent Helene Christensen, Harriets Rasmussen, 

Maja Ægidius og lærer Aage Ægidius med datteren Valborg, Svend Tøfting Madsen, Jørgen Nystrup, Birgit Kirk Vilsbøl, 

Gerda Nystrup, Karl Christensen og Svennevig Vilsbøl. Forreste række: Bodil Jensen, Kristian Jeppesen, Gerhard 

Christensen, Karl Tøfting Madsen, Ejner Vilsbøll, Tage Bang, Karl Jensen og Søren Thingstrup Hansen. 

tede ægteparret til Skive, hvor et par af deres 

børn opholdt sig. Ole Peter Colding døde 

1989 og Katrine døde 1992. De er begravet 

på Agerø, hvor han er født. På deres gravsten 

ses, foruden deres navne, følgende vers, der 

er forfattet af Ole Colding: 

Jeg længtes så tit efter vandet 

mit hjemlands frie profil! 

Jeg skønnere fandt intet andet, 

det er som et moderligt smil. 

Bønnens magt er stor. 

130 

Vi lader disse gode og bevingede ord stå 

som afslutning på denne beretning om degnene 

i Vester Vandet. 

Lærere ved Ø. Vandet skole 

Bai Jensen 

I folketællingen fra 1834 nævnes Bai Jensen 

som konstitueret skolelærer. Han var på dette 

tidspunkt 24 år og ugift og må altså være 

født omkring 1810. 


Niels Christian Heidiche 

I folketællingen fra 1845 nævnes som skolelærer 

og kirkesanger i Øster Vandet den 26 år 

gamle Niels Christian Heidiche. Han var født 

i Øsløs omkring 1819 og var gift med Ane 

Maria Christensdatter, der er født i Skjoldborg 

omkring 1823. Ifølge kirkebogen fik de i 1845 

datteren Maren Kirstine. 

Laust Nikolaj Bertelsen 

Han var skolelærer og kirkesanger i Ø. Vandet 

i årene 1861-1902 og født i 1830 i Vestervig. I 

1856 blev han optaget på Ranum Seminarium, 

hvorfra han efter to år fik sin lærereksamen. 

Samme år blev han ansat som hjælpelærer 

ved Hundborg skole. I 1862 blev Laust Bertelsen 

gift med Mette Kathrine Jensen, der var 

født i Hundborg omkring 1835. Ægteparret fik 

seks børn i perioden 1863-1879. 

Laust Bertelsen var meget påvirket af 

Grundtvigs og Kolds skoletanker og var som 

131 

Lærer Laust Nikolai Bertelsen og hustru Mette Katrine. 

Øster Vandet Skole. 

sådan foran sin tid i Thy, hvor både lægfolk 

og mange præster stadig foretrak udenadslæren. 

Laust Bertelsen blev en af foregangsmændene 

indenfor den grundtvigske vækkelse her 

på egnen. 

Niels Kristian Yde 

Han var den næste lærer og kirkesanger i Øster 

Vandet. Han var gift med Ane Marie Pedersen. 

Øster Vandet Skole 1923. Lærerparret Henriksen 

med Vibeke. Kristian Frandsen. Peter 

Gasberg, Kristian Lyhne, Lundgård, Ejner 

Nielsen, Kristoffer Hove, Jens Hamborg, 

???, Hans.. Anden række: Maren Hove, 

Vilhelmine Steffensen, Marie Klausen, tjenestepigen 

Margrethe ?, Anine Klovborg, 

Stinne Henriksen, Anna Laursen, Mette 

Munk Rask, Ladora le Fevre Steffensen, 

Else Laursen. Tredie række: Ukendt, Margrethe 

Skaarup, Agnethe Henriksen, Marie 

Lyhne, Thea Thingstrup, Alma, Marie 

Vilsbøll - gift Jonasen, Ingeborg Jensen, 

Dorthea Gasberg, Herdis Skaarup, Ellen 

Gasberg. Fjerde række siddende: Marius 

Hove, Gudrun Laursen, Dagmar og Olga 

Gasberg, Johanne Nørgaard, Hans Nørgaard, 

Poul Hove, Lars Hamborg og to 

drenge 


Lærer Viggo Kristian Henriksen og hustru Inge Marie, Øster Vandet Skole med deres børn Estrid, Imersen, Agnethe 

og Viggo. 

Ifølge kirkebogen fik de i 1904 sønnen Alf. 

Viggo Christian Henriksen 

I 1913 ansattes Viggo Christian Henriksen 

som lærer og kirkesanger i Øster Vandet. 

Han er født i Svenstrup i 1878 og gift med 

Inger Marie Mortensen, der født i Klitmøller 

i 1885. 

De fik fire børn: Estrid Kirstine, født 1912, 

Niels Immersen, født 1913, Agnethe Konstance, 

født 1915, og Vibeke, født 1919. 

Lærer Henriksen gjorde et stort stykke ar- 

132 

bejde med at undervise ungdommen i træsløjd 

og kurvefletning. Han gik på pension i 1947. 

Karl Yde Jensen 

1948-1956 var Karl Yde Jensen lærer og kirkesanger 


Tage Jensen 

Den sidste lærer ved Øster Vandet skole var 

Tage Jensen, der blev ansat i 1956 og flyttede 

med til den nye centralskole, der startede 


i 1960. Han blev boende i den gamle Øster 

Vandet skole. Tage Jensen var gift med Maren 

133 

Øster Vandet Skole i 1928. Første 

række: Ukendt dreng - herefter resten 

ulæseligt. Anden række: Margrethe 

Skaarup, Gudrun Laursen, Agnethe 

Henriksen, Marie Lyhne, Else Laursen, 

Erna Nørgaard, Marie Højbak, 

Grethe Steffensen, Johanne Nørgaard, 

Fru Henriksen. Tredie række: 

Lærer Henriksen, Vibeke og Thora 

Laursen, Olga Gasberg Hedegård 

Hvarregaard. Fjerde række: Valdemar 

Lyhne, to ukendt, fire drenge, 

ukendt, Herman Nørgaard og Marius 

Hove 

Kathrine Graversen. De havde tre børn, født 

1959-1962. 

Øster Vandet Skole 1959. Forreste række fra venstre: Alfred Steffensen, Christian Steffensen, Jens Jørgen Jensen, Ernst 

Christensen, Jørgen Krogh, Ebbe Danielsen, Niels Vilstrup, Jens A. Jensen, Svend Åge Danielsen. Midterste række fra 

venstre: Åse Malthesen, Elin Gravesen, ? Nielsen, Bente Knudsen, Hanne Marie Jensen, Solveig Kold, Ulla Ringgaard, 

Kirsten Frandsen, Ninna Østergaard, Gerda Jensen, Ruth Fuglsang. Bagerste række fra venstre. Hans Olav Pedersen, 

Carla Grøndahl, Peter Fuglsang, Ole Munch, Henry Steffensen, Ernfred Vestergaard, Asger Knudsen, Thomas Kristensen, 

Jens Erik Østergaard, Ejner Ringgaard og lærerpar Katrine og Tage Jensen. 


Indre Missions Samfund 

i Vandet 

De følgende oplysninger om Indre Missions 

virke i Vandet i starten af det 20. århundrede, 

frem til omkring 1930 stammer fra en båndoptagelse 

af en samtale med Jens Tøfting 

Madsen, der er født 1880 i V. Vandet, og har 

- bortset fra nogle få år i sin ungdom - boet i 

V. Vandet, hvor han har været med i IM samfundet 

fra omkring 1905. 

Jens Tøfting, som han mest blev kaldt, (se 

Søholtvej 9) fortæller, at Indre Missions vækkelse 

kom til sognet i 1890erne. I begyndelsen 

var det mest fra Nors, at vækkelsen bredte 

sig hertil, men senere også fra Klitmøller, 

hvor der var en stor vækkelse 1906. 

Én af de første, der sluttede sig til bevægelsen 

i sognet, var en vævepige, der boede 

i Agerholm. Hendes navn var Kirstine Toft. 

Hun var tilflytter og havde forbindelse til 

Nors. Når sognets folk kom til hende for at 

få vævet tøj, og når hun senere kom for at aflevere 

det færdige stof, benyttede hun lejligheden 

til at tale med kunderne om de åndelige 

ting og fortælle om, hvordan hun selv 

havde oplevet en omvendelse og kommet til 

personlig tro ved IMs forkyndelse. Efterhånden 

sluttede flere sig til det lille IM samfund, 

der blev dannet i Vandet. Blandt de første kan 

nævnes Jens Pedersen, kaldet Jens Dresen og 

hans kone Dorte, der var en søster til Jens 

Tøfting. De boede på det nuværende Søholtvej 

9, hvor også Jens Tøfting senere kom til 

at bo. Blandt de første i samfundet var også 

Jens Peter Jensen og hans kone Maren Jakobsen, 

der boede i Nebelhus, nuværende Agerholmvej 

17 ( se der). 

134 

Kirstine Toft havde som nævnt forbindelse 

til Nors og sørgede for, at nogle af missionsfolkene 

derfra kom og ledede møderne i private 

hjem i Vandet den første tid. Blandt disse 

Nors-folk kan nævnes Peter Døvhul og Christen 

Malle. 

Omkring år 1900 var der fem-seks familier, 

der sluttede op om IM samfundet i sognet. 

Foruden de førnævnte var der Martha 

og Karl Larsen (se Egshvilevej 15), Martine 

og Mads Nebel (se Egshvilevej 8) og Kirstine 

Mikkelsen, kaldet Store Stine ( se Vandetvej, 

hvor hun boede nær ved det nuværende 

nr. 20). Jens Tøfting og Kristine Pedersen 

fra Klitmøller blev gift 1905 og var derefter 

med i samfundet. Efterhånden som flere kom 

med i det lille IM samfund, opstod behovet for 

at samles til regelmæssige samtalemøder for 

at styrke hinanden i troslivet. Disse såkaldte 

små møder blev i begyndelsen holdt i skolestuen, 

hvor også møder med fremmede talere 

blev afholdt. Det var mest indremissionærer, 

men også undertiden præster der var talere 

ved disse møder. Efter at den nye skole i V. 

Vandet blev bygget, o. 1903, lejede samfundet 

stadig skolestuen i den gamle skole af P. 

Thinggaard, som nu ejede den. Man gik dog 

over til at holde samtalemøderne i hjemmene 

for at spare opvarmningen af skolestuen. Efter 

at forsamlingshuset blev bygget omkring 

1910, lejede man dette til de offentlige møder. 

Det var nok også der, den første missionsuge 

i Vandet blev holdt, med hjælp fra Klitmøller, 

hvor der efter vækkelsen 1906 var et 

større IM samfund. 

Mads Kristian Madsen, kaldet Mads Kræn, 

født 1872 og broder til Jens Tøfting, var den 

første her fra sognet, der stod for at ordne møderne, 

selv om han vist egentlig ikke var valgt 


som formand. Da han flyttede fra sognet omkring 

1912, blev Jens Tøfting formand for 

samfundet indtil o. 1920, hvor hvervet overtoges 

af Thomas Nørgaard Jensen, der var tilflyttet 

sognet efter at han 1918 købte gården 

Engholm ( se Engholmvej 8). 

Ved samtalemøderne, der holdtes søndag aften, 

blev der læst en prædiken, som regel af 

Vilhelm Bech eller Carl Moe. Der blev sunget 

efter Salmebogen og efter Harboøresangbogen, 

der senere afløstes af den første udgave 

af Hjemlandstoner. Efter sang og prædikenlæsning 

var der samtale om teksten og prædiken, 

og hvad der ellers kunne være at dele 

af tanker og oplevelser til fælles opbyggelse. 

Så vidt Jens Tøftings oplysninger. 

Først i 1930erne overtog Martin Jensen 

hvervet som formand for Indre Missions samfund 

i V. Vandet. Han var mest kendt under 

navnet Martin Post, idet han havde været landpos 

fra han som dreng hjalp sin far i dette 

hverv, og indtil han gik på pension. (se Klitmøllervej 

53) 

Martin Post var samfundsformand til omkring 

1950. I løbet af disse år voksede tilslutningen 

til IM i Vandet stødt og rolig. Store 

vækkelser, som der kunne berettes om i Klitmøller 

og andre steder, oplevede man ikke i 

Vandet, men enkeltvis fandt familier og de enkelte 

personer deres plads i samfundet. Nogle 

var tilflyttere, andre var børn af de ældre i 

samfundet. Omkring 1940 blev der holdt samtalemøder 

ca. 15 steder i V. Vandet 

Som omtalt blev der årligt afholdt en missionsuge 

i forsamlingshuset og efter 1960 i 

sognegården, hvortil der var skaffet fremmede 

talere - mest indremissionærer, men også 

præster og undertiden talere fra Kirkens Korshær, 

Sømansdmissionen m.fl. Også i årets løb 

135 

blev der holdt møder med talere fra de nævnte 

organisationer og Ydre Mission. Der oprettedes 

en kreds for Sudanmissionen, hvor man 

én gang om måneden i forbindelse samtalemødet, 

gennem et kredsbrev, hørte om dette 

arbejde og indsamlede en gave dertil. 

Efter 2. Verdenskrig var der planer om at 

bygge et missionshus i Vandet, og der blev 

samlet en del penge ind til dette formål. Da 

sognegården blev bygget 1960 opgav man disse 

planer, hvorfor det bestemtes at bruge renterne 

af byggefondet til leje af sognegården. 

1951 blev sognets præst Jens Peter Christensen 

valgt til formand for Samfundet, hvilket 

gav anledning til en splittelse i samfundet, 

da en del ikke ville acceptere dette. Denne 

splittelse blev bilagt 1954, da Anton Bang 

blev valgt til formand. Han er født i Blegehule 

1901 og boede nu på Sejlhøjvej 13 ( se der). 

Indtil omkring 1960 blev samtalemøderne 

holdt søndag aften, dog en tid under krigen 

søndag eftermiddag. Dette tidspunkt blev ændret 

til torsdag aften, da der var mange der 

ønskede være hjemme søndag aften sammen 

med familiens børn - også dem der var flyttet 

hjemmefra. Samtidig gik man over til at læse 

et kapitel fra Bibelen som udgangspunkt for 

samtalen i stedet for søndagens prædiken. 

IM samfundet har været repræsenteret i V. 

Vandet menighedsråd siden o.1912 med en, to 

eller tre af de seks valgte medlemmer. 

Anton Bang var Samfundets formand indtil 

1968, hvor han afløstes af Ejnar Madsen, der 

er født 1924 (se Søholtvej 4). 

Samfundet har drevet søndagsskole gennem 

mange år. I 1920erne og i begyndelsen 

af 1930erne holdt Tomas Nørgaard søndagsskole, 

men da han flyttede fra sognet 1938, 

ophørte søndagsskolen, og kom først i gang 


igen omkring 1943, hvor smedemester Jens 

Bach blev leder af søndagsskolen og var det 

i ca. 20 år. Der var dog flere medarbejdere, 

idet der som regel var to med hver gang. Som 

medarbejdere i årene efter 1943 kan nævnes 

Gudrun Christensen, Niels Brogaard, Gudrun 

Lyksholm, Aage Nielsen og Dorthea Bach, der 

alle har deltaget en årrække i søndagsskolearbejdet. 

Senere har mange andre deltaget i 

dette arbejde, også medlemmer af KFUM og 

KFUKs familieklub. 

Først startede samfundet møder for unge piger 

og senere for unge mænd. Senere igen gik 

man over til fælles ungdomsmøder. Disse møder 

holdtes i hjemmene og senere også i præstegården. 

Ungdomsmøderne opretholdtes til 

o. 1980, men i de sidste år var det dog ikke 

IM, der stod for ledelsen. 

Der var et mindre IM samfund i Ø. Vandet, 

som der var lidt samarbejde med. Da deres 

møder indstilledes o. 1970, sluttede enkelte 

sig til samfundet i V. Vandet. 

Fra o. 1980 har der været faldende tilslutning 

til IM samfundet i sognet på grund af 

dødsfald og fraflytning - eller måske rettere 

sagt - fordi der ikke kom nye med til erstatning 

for den naturlige afgang. Efter nogle års 

samarbejde med det tidligere store IM samfund 

i Klitmøller og senere med det mindre 

samfund i Sjørring, måtte også dette ophøre 

2004 på grund af manglende tilslutning. 

Ovenstående oplysninger er søgt fremstillet 

så nøgternt og nær de faktiske forhold som 

mulig. Det er imidlertid kun den ene side af 

sagen. Bag historien har stået mennesker, der 

havde mødt Guds kald til omvendelse og tro, 

men også et kald til tjeneste. Disse mennesker 

var ikke fejlfri, og de var meget forskellige, 

med hensyn til evner, anlæg og temperament, 

136 

såvel som med hensyn til økonomi, stand og 

stilling. Men de havde et fælles livsmål og et 

ønske om at styrke hinanden i troen på den treenige 

Gud og frelsen ved Jesus Kristus og et 

ønske om at få andre med på troens vej. Derfor 

samledes de gang på gang om Guds ord, 

det ord, der altid har haft en central plads i Indre 

Mission, hvis formål har været og stadig 

er: At vække og bevare troslivet. 

KFUM og KFUK 

i Vandet/Skinnerup 

Den 23. januar 1989 var der stiftende generalforsamling 

for KFUM og KFUK i Vandet 

– Skinnerup. Foreningen skulle være en afløser 

for Folkekirkens Fredagsklub, som havde 

kørt nogle år, men tilslutningen var efterhånden 

meget beskeden, og man havde ikke kræfter 

til at fortsætte arbejdet. Deltagerne var kede 

af, at klubarbejdet skulle ophøre. 

I mellemtiden var der flyttet nye folk til området, 

og der blev taget kontakt til dem. Man 

enedes om at mødes en aften for at snakke om 

evt. opstart af familiearbejde, og der var ønske 

om et fast tilhørsforhold at arbejde ud fra 

– KFUM og KFUK blev nævnt. Der blev nedsat 

et udvalg, der skulle arbejde hen imod en 

foreningsstart. Udvalget bestod af Gunnar Andersen 

og Poul Alfred Kristiansen fra Ø. Vandet, 

Betty Damsgård fra Skinnerup samt Hanne 

Guld og Peter Nielsen fra V. Vandet. Med 

hjælp fra Thykredsens KFUM og KFUKs pionerudvalg 

(i dag kaldet distrikt Thy - Mors), 

blev alle interesserede i sognene indbudt til 

den stiftende generalforsamling. Foreningslove 

blev vedtaget, og en bestyrelse valgt. Det 

blev besluttet, at første tirsdag i måneden skul- 


le der afholdes bibeltime og tredie fredag i måneden 

en familieaften. Vi startede op i skolens 

bibliotekslokale, men er nu i aulaen, efter at 

vor skole er blevet nedlagt. 

Programmet for familieaftenerne er meget 

varieret, fx kan nævnes træaften, sangaften, 

pilefletning, lagkageløb i skoven, sportsaften, 

bil-o-løb, camping-weekend, virksomhedsbesøg. 

Hver gang er vi ca. 20-25. 

Bibeltimerne foregår rundt i private hjem 

og er uden børn. Der snakkes ud fra en tekst i 

bibelen med tilhørende forklaring i en pjece. 

Som regel er vi omkring fem-ti denne aften. 

Foreningen har en fornuftig økonomi og er 

støttet af de tre velvillige menighedsråd i sognene. 

Det er vi meget taknemmelige for. 

Udover de lokale arrangementer deltager vi 

også ved distrikt Thy-Mors’ børne-sommerlejr, 

teensommerlejr, familieaften et par gange 

om året mv. Vi deltager også i landsarrangementer 

som fx børnefestival og Ung Uge 

(teensommerlejr). 

Alle er hjertelig velkommen til at deltage i 

arrangementerne – uanset alder. Vi har et godt 

fællesskab, som alle nyder godt af – både som 

barn og voksen. 

Følgende har siddet i bestyrelsen gennem 

årene: 

Gunnar Andersen, Ø. Vandet 1989-1992 

(fmd.1989-1992) 

Betty Damsgård, Skinnerup (nu Thisted) 

1989-1992 

Peter Nielsen, V. Vandet 1989-1993 (fmd. 

1992-1993) 

Hanne Guld, V. Vandet 1989-1993 og 2007- 

Poul Alfred Kristiansen, Ø. Vandet 

1989-1993 

137 

Egon Madsen, V. Vandet 1992- 

Ruth Jeppesen, V. Vandet 1992-1996 (fmd. 

1995-1996) 

Lissy Bang, V. Vandet 1993-1995 (fmd. 1993- 

1995) 

Martin Guld, V. Vandet 1993-1997 

Svend Åge Damsgård, Skinnerup (nu Thisted) 

1993-1999 

Helle Kristiansen, Ø. Vandet 1995-2003 og 

2006- (fmd. 1996-2003) 

Ellen Sloth, Skinnerup 1996-2000 og 2003- 

(fmd. 2003-) 

Åge Bang, V. Vandet 1997-2007 

Bodil Nielsen, V. Vandet 1999- 

Kirsten Christensen, Hillerslev 2000-2004 

Erik Jeppesen, V. Vandet 2005-2006 

KFUM og K spejderne i 

Vandet 

I 1966 var der et par ildsjæle ved navn Svend 

Kappel og Kristian Diechmann, som syntes, 

at der manglede noget for de unge mennesker 

i Vandet. De fik uddannet seks unge til ledere: 

Lærer Tage Jensen, Jens Munk, Christian 

Steffensen, Jens Erik Østergaard og Christian 

Jensen. Bent Ringgaard kom først til i foråret, 

da han var på landbrugsskole i vinteren 

1965/1966. 

Dette resulterede i, at man den 5. maj 1966 

kunne tilmelde Vandet-gruppen til korpset. 

I begyndelsen afholdtes spejdermøderne i 

den nedlagte landbrugsejendom ”Charles” - 

og kun for drenge fra 5. klasse og opefter. 

Først i 1975 fik spejderne deres egen spejderhytte 

på en grund tæt ved skolen. Det var 

også ved den tid, at Ulvene kom med. Ulvealderen 

er fra anden til fjerde klasse. I slutnin- 


gen af 1980’erne kom også Bæverne til, for 

børn i børnehaveklassen og første klasse. 

Vandet-gruppen har været med til at præge 

udviklingen af spejderiet både i Thy og på 

landsplan. 

Gruppen har vundet mange præmier, og der 

har altid været respekt om gruppen. Korpslejrene 

1970 i Holstebro, 1976 i Møllelejren, 

1980 i Langeskov, 1985 i Frederikshavn, 1990 

i Holbæk, 1996 i Sønderborg, 2000 i Randers 

og 2005 på Nykøbing Falster har alle været 

med til at give uforglemmelige oplevelser for 

livet. 

KFUK 

Tove Holst, lærer ved Vandet Skole, holdt undervisning 

vinteren 1968-1969 for de kommende 

ledere; Inge Pallesen, Rita Ringgaard, 

Margit Sønder, Rita Munk, Mitte Kappel og 

Grethe Frostholm. 

Tove Holst blev tropsfører. Inge Pallesen og 

Rita Ringgaard var nok dem, der fik mest med 

børnene at gøre i det daglige. Grønsmutterne 

blev etableret omkring år 1969. De første, 

der blev uddannet til patruljeførere var Inger 

Kjær, Irene Bang, Ellen Stentoft, Aase Østergaard 

og Eva Hvidberg. Det blev en dejlig tid 

for børnene i Vandet. De mange ledere gennem 

årene har gjort et fantastisk stykke arbejde. 

Pigerne var på landslejr i 1972 i Horsens, 

1977 i Frederikshavn. 

Der var forsøgsvis samkøring af KFUM 

og KFUK i tre år 1977-1980, men statistikkerne 

blev kørt hver for sig indtil midten af 

1980’erne. Den endelige sammenlægning af 

de to skete sidst i 1980’erne. 

I 1995 var Vandet Spejderne sammen med 

Nors Spejderne på Verdens Jamboree i Hol- 

138 

land. Her var 35.000 spejdere fra 138 forskellige 

nationer samlet på tværs af race, politik 

og religion om det samme formål, nemlig at 

dyrke spejdersporten sammen. 

For mange år siden indkøbte gruppen fire 

kanoer, som flittigt er blevet brugt i årenes 

løb. I 2002 var 21 spejdere på kanotur i Sverige, 

hvor der blev prøvet kræfter med sluser, 

store søer, vandfald og meget mere - Også en 

tur der ikke glemmes. 

Vandet-gruppen har altid haft en utrolig god 

opbakning fra forældrekredsen og alle andre 

i lokalsamfundet. Årets julestue har gennem 

alle årene været et tilløbsstykke. Den har været 

med til at bære det økonomiske for gruppen. 

Steffen Oddershede, Øster Vandet har i 

godt 20 år været gruppeleder. 

Vandet-Skinnerup 

Borgerforening 

Stiftende generalforsamling afholdtes i 

Vandet Sognegård den 28. januar 1974. Peder 

Steffensen indledte med at byde velkommen, 

herefter valgtes Mads Dahlgaard til ordstyrer. 

Han læste forslag til love og forskellige forslag 

til foreningens navn. 

Efter livlig diskussion blev navnet Vandet- 

Skinnerup Borgerforening. Kontingentet blev 

fastsat til 15 kr. pr medlem til 1. april 1975. 

Til bestyrelsen blev valgt: Mads Dahlgaard, 

Peder Steffensen, Magnus Andersen, Leo 

Diechmann og Karna Førby. Suppleant Jens 

Sørensen, Skinnerup. Som revisor valgtes 

overklitfoged P. Skarregaard og Ninna Christensen. 

Peder Steffensen takkede de fremmødte, 

og aftenen sluttede med sangen ”Altid 

Frejdig Når Du Går”. 


Den 4. februar 1974 afholdtes første bestyrelsesmøde 

hos Magnus Andersen. Som formand 

valgtes Peder Steffensen. Næstformand 

blev Mads Dahlgaard. Kasserer Karna Førby 

og sekretær Leo Diechmann. Det blev bestemt, 

at der skulle afholdes stiftelsesfest. 

Denne fest afholdtes den 8. marts 1974 med 

tale af pastor Henning Trane og fælles kaffebord 

og underholdning ved ”De Syngende 

Søstre” fra Gettrup. I 1974 var der 188 medlemmer. 

Borgerforeningen har stået for mange ting, 

både ene og sammen med de øvrige foreninger 

i området. 

Heraf nævnes høstfest, juletræsfest, fastelavnsfest, 

Sankt Hansfest og senere også vinterfest. 

De mange bestyrelsesmedlemmer har i årenes 

løb gjort et stort stykke arbejde. 

Nævnes bør Magna og Poul Andersen. 

Poul kom i bestyrelsen i 1976-1984 og 

igen 1991-2001 – næsten alle årene som formand. 

Den 10. marts 1984 afholdtes 10 års jubilæum. 

Der var 144 personer til spisning, 12 unge 

mennesker serverede. Holger Visby holdt festtalen. 

En god aften. Der er på dette tidspunkt 

205 medlemmer. 

Den 11. september 1999 afholdtes 25 års jubilæum 

i Sognegården. Leo Diechmann holdt 

festtalen. Spejderne serverede maden, og der 

var 144 spisende gæster, ligesom ved 10 års 

jubilæet. 

Der var underholdning ved lokale amatører. 

Borgerforeningen har været aktiv på mange 

fronter. De senere år har der været taget initiativ 

til aerobichold, ”madlavning for finere 

mænd” og senest sangaftener i aulaen. Om 

139 

sommeren har der gennem de sidste mange år 

været fodbold på sportspladsen. 

Efterårsfesten 2004 den 9. september blev 

holdt som 30 års jubilæumsfest i Vandet Sognegård. 

Svend Sørensen, Thisted Museum, 

holdt talen. Madlavningsholdet stod for en treretters 

menu og serverede maden. Der var ca. 

100 gæster. Musik ved Peter Mahler. 

Der er nu 29 æresmedlemmer og 251 betalende 

medlemmer. Årskontingent er 40 kr. 

Vandet forsamlingshus 

Forsamlingshuset er bygget i 1909 på en 

grund, der blev skænket af Maren og Niels 

Thomsen Stentoft, ”Tøfting”. (Det var Herdis 

Kolds mormor og morfar) 

Der blev tegnet aktier. Sognerådet og flere 

højskoleinteresserede stod i spidsen for at få et 

sted, hvor de kunne samles og fremme oplysning 

rundt om fra sognet. I bestyrelsen skulle 

der være syv medlemmer, og de var der i 

to år og fire måneder. Det var alle mænd fra 

sognet. Der var også love for forsamlingshuset. 

Der måtte ikke skænkes stærke drikke, 

men der kunne købes kaffe, afholdsøl, sodavand 

og wienerbrød. 

Kom der uvedkommende, som havde fået 

et par bajere, blev de holdt udenfor. Som tiden 

gik (omkring 1940) var det ikke længere 

så let at undgå, så hvis personerne opførte sig 

roligt og pænt, blev de lukket ind. 

Ægtepar, som havde een hel aktie, havde 

stemmeret, både mand og kvinde. 

Damerne kom ind for en krone. Mændene 

skulle give to kroner, men med tiden blev taksten 

forhøjet. 

Der blev holdt mange møder og sammen- 


Uddrag af forsamlingshuset forhandlingsprotokol 1909 

komster i forsamlingshuset. Der var husholdningsforening, 

foredragsforening, ungdomsforening 

og gymnastikforening, og der blev 

holdt familiefester, juletræ, opvisning og dilettant. 

Af og til kom der en foredragsholder og 

holdt tale, både kirkelige og folkelige. Forsamlingshusets 

fødselsdag var den 28. september. 

Da var der i mange år høstgilde. 

Vi samledes også i husholdningsforeningen, 

hvor der kom en husholdningslærerinde 

og fortalte om mad og behandling af kød 

og fisk, og vi lærte også noget om at bage og 

henkoge. Det blev jo brugt meget førhen, da 

der ikke var køleskab og fryser. 

I mange år var der husflid i et lille hus ved 

Ø. Vandet skole, hvor de unge karle samledes 

til sløjd. 

Der blev lavet mange ting bl.a. kurvestole 

og skriveborde. Det var lærer Henriksen, der 

stod for det, og om foråret var der husflidsudstilling, 

og der blev holdt tombola. Det var 

meget spændende. 

140 

Gymnastik og folkedans har der været 

af og til siden starten af forsamlingshuset. 

Omkring 1920 var der en 

karl fra Tøfting (Holger Visby) der ledede 

både pige- og karlehold. Siden har 

der været forskellige ledere. For karlene 

var der Otto Salmonsen, Lars Hamborg 

og Mads Dahlgaard. For pigerne 

var der Margrethe Lyhne, Herdis Kold, 

Elna Pedersen (Thomsen) Marie Nielsen 

(Vilsbøll). Senere var der var også 

motionshold ledet af Sonja Gravesen. 

Dog foregik dette på skolen. Til at begynde 

med var der ingen varme i gymnastiksalen, 

så det var meget koldt i den 

Herdis Skaarup, født 1913 og Margrethe Skaarup, født 

1919 - fotograferet i 1927. Klitmøllervej 45 


- form. fra 37 

Anders Søndergaard, Ø.V. 1929-1937 

Jens Konge, Kl. 1929-1937 

Theodor Nystrup Bach, Kl. 1933-1943 

Anders Toft, Ø.V. 1933-1937 

Hans Hansen, Kl. 1937-1943 

Jens Kjeldgaard, Ø.V. 1937-1946 

Anders Konge, Kl. 1937-1943 

form. Jens Jensen, Kl. 1937-1962 

Jens Tøfting Madsen, V.V. 1937-1943 

Chr. Mortensen, Kl. 1937-1962 

Niels Kr. Kristoffersen, V.V. 1943-1946 

Kristian Bang, V.V. 1943-1950 

Christoffer Christoffersen, Ø.V. 1943-1946 

141 

Vandet Gymnastikforening 

omkring 1960. Erik Bisgaard 

med fane, Karl Ejner 

Bülov, Christian Jørgensen, 

Mikkel Skårup, Peter Bach, 

Thomas Stentoft, lederen 

Mads Dahlgaard. Næste 

række: Knud Rasmussen, 

Thomas Vilsbøll, Karl 

Ejnar Thomsen, Thomas 

Dahl og Anders Fuglsang. 

Sidste række: Jens Peter 

Thomsen, Erik Christensen, 

Ebbe Jensen, Leif Dybdahl 

og Kurt Salmonsen. 

Vandets gymnastikpiger på 

Sjørring Vold omkring 1940. 

Øverst fra venstre: Herdis 

Kold, Gudrun Christensen, 

Mie Lauridsen, Elna 

Johansen, Johanne Christoffersen, 

Elna Thomsen 

(med fanen) og Anna Nørgaard. 

Næste række: Marie 

Christoffersen, Agnethe 

Johansen, Anna Hansen, 

ukendt, Helga Dueholm, 

Else Skaarup og Johannes 

Christensen. Sidste række: 

Margrethe Skaarup, Ingeborg 

Christoffersen, Agnes 

Andersen, Helga Sørensen, 

ukendt, Gerda Christoffersen 

og Ellen Dueholm. 

De allerførste gymnastikopvisninger 

på Sjørring Volde 

fandt sted i juli 1905. 



Vester Vandet gymnastikforening 

omkring 1945. Bageste 

række: Rosa Vilsbøl gift 

Hansen, Else Nørgaard gift 

Diechmann, Dagny Hove 

gift Nielsen, Erna Jensen, 

Lydia Johansen. Anden 

række: Ingeborg Christoffersen 

med fanen, Kamma 

Ægidius, Else Christensen 

g. Yde, Edith Vilsbøl gift 

Gade, Betty Vilsbøll, Anna 

Madsen, Elly Søe, Marie 

Vilsbøl gift Nielsen (leder), 

Tredie række: Ellen Christensen, 

Edith Madsen, 

Marie Christoffersen gift 

Skårup, Johanne Christoffersen 

gift Rasmussen og 

Inga Christensen. 

Dillettant i Vandet omkring 

1949 opfører Værdier. fra 

venstre Ove Sørensen, marie 

Christoffersen, Arnold Salmonsen, 

dagny Skødt, marie 

Odgaard, Sigfred Lyhne 

Jensen, Anders Andersen. 

Foran: smikør Henny Plougmann. 

Instruktør ? 

Vandet sogn trykudgave.indd 142 11-11-2007 12:43:36

store sal. Vi frøs, men i 1940 fik vi en gammel 

kakkelovn, og de, der boede nærmest, skiftedes 

til at komme med lidt kvas og pinde, en 

tid før vi skulle møde, og fik tændt op. Det var 

en stor og dejlig fremgang. Så var gulvet ikke 

så koldt at sidde på. 

Herdis Kold fik indført, at gymnasterne 

skulle betale 10 ører for at komme for sent 

og 25 ører for at blive væk uden lovlig grund. 

Det kunne blive til omkring 30 kr. i årets løb. 

Så blev der holdt en lille fest. Grisegilde, blev 

det kaldt. Pigerne kom med brød til kaffen. 

Karlene måtte invitere en pige med og pigerne 

en karl, og vi morede os på en god og sund 

måde med hinanden. 

Dillettant i Vandet omkring 1940. Opfører Sognefogdens pigebørn. På billedet ses i øverste række: Tage Brunsborg, 

Kissy Hove, Theodor Sunesen, Astrid Hove, Johannes Stentoft, Aage Bach, Thorvald Bertelsen og Ernst Kold. Anden 

række: Orla, Thora Laursen, Marius Hove, Sofus Grøndahl, Thea Thingstrup og Chr. Dahl. 

143 

I 1931 fik gymnastikforeningen en fane, og 

alle unge måtte komme med forslag til, hvad 

der skulle stå på fanen. Det var Thea Jensen 

(Thea, der blev gift med Emil Andersen fra 

Vandetgård) der gik af med sejren, og det, 

der kom til at stå var: ”Vor sag er Danmarks 

sag, Vandet Gymnastikforening, 26. november 

1931.” 

Der er også borgerforening. Den startede i 

1974, så den 11.09.1999 blev der holdt 25 års 

jubilæumsfest. 

I 1960 blev der bygget Centralskole med sognegård, 

så både V. Vandet og Ø. Vandet skole 

blev nedlagt og forsamlingshuset blev d. 15. juli 

1960 solgt til beboelse for et ældre ægtepar. 


Gymnastikfesten i Vandet 

den 2. april 1933 

Mel.: Det kniber altid svært at komme op. 

Vor Gymnastik vi slutte med en Fest, 

faldera, 

vi møde vil fra baade Øst og Vest, 

faldera, 

og vise dem, der er til Stede her, 

faldera, 

at der kan faas Humør til hver især, 

faldera. 

Den hele lange Vinter har vi slidt, 

for at lære vores Krop at lystre lidt. 

Naar vi marsherer rundt i vores Sal, 

vil en og andens Arme altid volde Kval. 

Der var engang da Sneen den lå høj, 

vi syntes alle, det var tem´lig drøj. 

Men se, vi kom, alligevel dog frem 

og fik en omgang med lidt Fynd og Klem. 

Det næste som vi har i denne sang, 

det blive lidt om Gymnastikkens Gang, 

om Karlene, som alle er så flink´. 

Nu maa I ta´det hele med et Blink. 

Jens Kold han tænkte ofte tem´lig højt, 

at holde Munden lukket, det er drøjt. 

Med Doktor er det ogsaa tem´lig galt, 

det synes vi nu alle, ærlig talt. 

Og Tobiasen han griner altid fælt, 

men se, et Luftspring ka´ han ta´ reelt. 

Til Chocolade Børge samle ind 

og Krydser slaar han med en vældig Pind 

Et Hovedspring kan Kresten altid slaa, 

men flyve - de vil ikke rigtig gaa. 

Og Jens han er jo bange for en Plint, 

men ellers kan I tro han er gesvint. 

144 

Emil han er jo fyldt de tredive Aar, 

men derfor svigte os han ikke maa. 

Og Ernst han slider altid vældig svært, 

for Flik-Flak vil han nu engang ha´ lært. 

Og Lars, ham sætter vi som Nummer ni, 

for Bukken kan han ikke rigtig lí. 

Om Oscar ku´ der siges meget mer, 

men vi må skynde os for der er fler. 

Om Holger synge og vi alle vil, 

en Gummimand vi tro han blive til. 

Jens Marius er ogsaa tem´lig god, 

det vi vi haabe, at I her forstod. 

Så kommer Turen vist til Frederik Lyn, 

han slaar med Benene, nej sikket Syn. 

Og Valdemar, han er jo vældig let, 

han sætter over Snoren med et Sæt. 

En Omgang ska´ Per Stoffer ogsaa ha´ 

for han ka´ aldrig møde naar han ska´. 

Jens Peter slider ellers temlig godt, 

som Nr. et han rykke op saa småt. 

Som Nr. Sytten sætter vi Hans Munk, 

han ganske vist er noget stiv og strunk. 

Og nu til sidst Hans Nørgaard og ska´ ha´ 

et Hovedspring, det kan han ikke ta´. 

Vor Formand kender I vel alle godt, 

han kører Bil og ordner alt så smaat. 

Kassereren er heller ej så sløj, 

han roder rundt i Kassen, den er drøj. 

Og naar engang vi Salen har forladt, 

saa spytter vi i næven og tar fat, 

og viser alle og vor Far og Mor, 

at der er mere ved os end de tror 

Og her jeg slutter denne lille Sang, 

for Damegymnastikken og dens Gang, 

er jeg skam ikke rigtig inde i, 

men næste aar I slippe ikke fri. 


Medlemmer af Øster og 

Vester Vandet Sogneråd 

- samt enkelte uddrag af forhandlingsprotokollen 

Sognerådet, der også omfatter Klitmøller, bestod 

før valget 1917 af følgende medlemmer: 

Peder Hausgaard, Klitmøller, han var formand 

og fratrådte 1937, - M. J. Mortensen, 

Klitmøller, fratrådte 1917, - Jens Landbo 

Jensen, V. Vandet, fratrådte 1917, - John 

Krogh, Klitmøller, fratrådte 1921, - Jens 

Chr. Larsen, Ø. Vandet?, fratrådte 1920, - Kr. 

Heegaard, Ø. Vandet, fratrådte 1917, - Mads 

Ørumby Madsen, V. Vandet, fratrådte 1917. 

Efter valget 1917 har følgende personer været 

medlemmer af Sognerådet: 

Peder Hausgaard, Kl. 1917-1937 

Jens Chr. Larsen, Ø.V. ? 1917-1920 

John Krogh Kl. 1917-1921 

Jens Jensen, V.V. 1917-1921 

Peder Bak Vilsbøl, V.V.. 1917-1921 

Anders Konge, Kl. 1917-1925 

Peder Bach, Kl. 1917- 1925 

Niels Thomsen 

Knakkergaard, Ø.V. 1920-1929 

Martin Rask, V.V. 1921-1929 

Martin Jensen, Kl. 1921-1925 

Poul Sandgaard, V.V. 1921-1925 

John Krogh, Kl. 1925-1928 

Peder Kr. Pedersen, Kl. 1925-1935 

Marinus Frost, Kl. 1925-1937 

Chr. Jensen Brunbjerg, V.V. 1925-1929 

Jens Tøfting Madsen, V.V. 1928-1933 

Marius Laursen, Ø.V. 1929-1954 

145 

Andreas Hansen, V.V. 1946-1966 

- form. fra 54. 

Peter Petersen, Kl. 1946-1950 

Christen Konge, Kl. 1946-1958 

Henry Østergaard, Kl. 1946-1950 

P. Munk Madsen, Kl. 1950-1958 

Børge Helleberg, V.V. 1950-1958 

Karl Nielsen, ? 1950-1954 

Martinus Krogh, Ø.V. 1954-1970 

- form. fra 66 

Johannes Thomsen, Ø.V 1954-1958 

Henry Østergaard, Kl. 1958-1966 

Peter Krogh, Kl. 1958-1962 

Niels Brogaard, V.V. 1958-1970 

Ernst Kold, V.V. 1958-1966 

Hans Bach, Kl. 1962-1968 

Gunnar Nielsen, Kl. 1962-1968 

Christen Diechmann, Ø.V. 1966-1970 

Peter Odder Jensen, Kl. 1966-1968 

Arild Pedersen, Kl. 1966-1968 

Klitmøller valgte 1968 at til slutte sig Hanstholm 

Kommune med 306 stemmer for, 34 

imod, mens 11 stemte blank af de 422 stemmeberettigede. 

Øster og Vester Vandet fortsatte med fem 

Medlemmer indtil sammenlægningen med 

Thisted Kommune 1970. Disse fem var: Formand 

Martinus Krogh, næstformand Christen 

Diechmann, kasserer Tage Brunsborg, Niels 

Kristian Nielsen og Niels Brogaard. 

Ved sognerådsmødet den 22. januar 1970, 

godkendtes det endelige udkast til sammenlægning 

med Thisted Storkommune. 

Den 25. marts 1970, afholdtes sognerådsmøde 

hos Tage Brunsborg i anledning af over- 


Marius Laursen var sognerådsformand 

fra 1937 til 1954. 

levering af kommunens kassebeholdning til 

Thisted Kommune. Samtlige medlemmer 

var mødt med undtagelse af Niels Brogaard. 

Kommunens lokale revisorer Peder Skarregaard 

og Svend Kappel var også til stede. Revisor 

Preben Nielsen fra kommunens revisionsafdeling 

i Thisted foretog den endelige opgørelse, 

der blev godkendt af og underskrevet af 

samtlige mødte. 

Ovenstående oplysninger om Øster og Vester 

Vandet Kommune er fundet i dens forhandlingsprotokol. 

Herfra stammer også oplysninger 

om Vandet Skole og Vandet Sognegård. 

Se Toftholmvej 15 og 17. 

I protokollerne, der strækker sig fra 1914- 

1970, var der selvfølgelig også mange andre 

oplysninger, om hvad der i tidens løb er blevet 

drøftet af ”de vise mænd” i sognerådet, ja for 

det var jo kun mænd der i ovennævnte periode 

var valgt ind i sognerådet. En del må beteg- 

Andreas Hansen, sognerådsformand 

1954-1966. 

146 

Martinus Krogh, sognerådsformand 

1966 til 1970. 

nes som følsomme oplysninger, der ikke egner 

sig til offentliggørelse. Vi har dog undervejs 

taget enkelte notater, såsom disse: 

Ved folketællingen 1916 var der i Ø. Vandet 

215, i V. Vandet 291 og i Klitmøller 502 

beboere. - 30.11. 1928 blev lærer Ægidius, 

Fløjstrup indstillet som nr. 1 blandt 17 ansøgere 

til embedet som lærer i V. Vandet. – 

29.3.1930 antoges Jens Tøfting Madsen som 

skatteopkræver i Øster og Vester Vandet til en 

løn af 160 kr. årlig. – 30.4.1937 antoges Carl 

Dragsbæk som skatteopkræver til en løn af 75 

kr. i kvartalet. – 1941 afholdtes licitation vedrørende 

en ny skole i Klitmøller. De samlede 

udgifter blev 102.010 kr. – 18.7.1962. 

Forhandlinger vedrørende linieføring af 

Kystvejen gennem Hanstholmreservatet, fredningsforeningen 

var ikke tilfreds med den skitserede 

plan. – 7.8.1962. En ny plan om linieføringen 

af Kystvejen forelagdes af amtsvejinspektøren 

og blev vedtaget 


Vester Vandet Brugsforening 

Efter at den første brugsforening i Danmark 

var stiftet 1866 i Thisted på initiativ af provst 

H. C. Sonne, der var byens sognepræst, bredte 

brugsforeningsbevægelsen sig ud over hele 

landet. Det var dog først 1917, at brugsforeningen 

i Vester Vandet startede efter at planlægningen 

havde stået på i nogen tid. 

De følgende oplysninger beror fortrinsvis på 

brugsforeningens to protokoller, der dækker 

over tidsrummet fra 1916 til 1981. 

Den 19. december 1916 var 26 beboere af 

brugsforeningens tegnede medlemmer, samlet 

147 

i Vandet Forsamlingshus, hvor det blev vedtaget, 

at opføre en brugsforeningsbygning 

på en grund tilhørende Martin Rask i Fuglsang. 

Bygningen skulle bestå af 31 alen facade 

langs landevejen og 40 alen langs vejen 

til Agerholm. Med disse ord starter forhandlingsprotokollen 

for Vester Vandet Brugsforening. 

Derefter er der nedskrevet love for foreningen 

med 33 ret udførlige punkter, hvoraf 

her kun skal nævnes nogle enkelte. 

Punkt 1: Foreningens formål er ved fælles 

indkøb, at forskaffe sine medlemmer gode og 

uforfalskede varer. 

Vester Vandet brugsforenings uddelerpar og bestyrelsesmedlemmer med ægtefæller ved 25 års jubilæet i 1942. Øverst 

til højre ses uddeler Christen Kirk Vilsbøl og længst til venstre formanden Axel Rasmussen. I forreste række ses Birger 

Vilsbøl, Asta Vilsbøl, B. Rasmussen og Kathrine Svanborg. 


Punkt 3: Medlem kan enhver mand eller 

kvinde blive uden hensyn til livsstilling eller 

opholdssted. 

Punkt 6: Hvert medlem skal erlægge ved optagelsen: 

Gårdmand eller ligestillede 1 krone. 

Husmænd og tjenestefolk 50 ører. De inden 

1. januar 1917 indmeldte medlemmer betaler 

intet indskud. 

Punkt 12: Foreningens styrelse dannes af 

et ulige antal medlemmer, så stort som det til 

forskellige tider må anses fornøden for at varetage 

foreningens tarv. 

Punkt 28: Uddeling af varer sker mod kontant 

betaling, dog kan uddeleren give kredit, 

mod at han overtager halvdelen af risikoen for 

kolonialvarerne. For foderstoffer og grovvarer 

gives kredit efter styrelsens bestemmelse. 

Punkt 33: Ved eventuel opløsning af foreningen, 

bliver efter at gæld er betalt og øvrige 

foreningen påhvilende forpligtelser opfyldte, 

det mulige overskud, deriblandt reservefonden, 

at fordele blandt medlemmerne i forhold 

til deres køb i foreningen de sidste fem år. 

Således vedtaget i Vandet Forsamlingshus 

den 19. december 1916. 

Underskrevet af Martin Andersen, Martin 

Rask, Kr. Heegaard, Nicolai Wilsbøll, Chr. 

Jensen Brunbjerg. 

Disse fem mænd udgjorde den første bestyrelse, 

valgt den 19. 12. 1916. 

Allerede to dage efter den 21.12. samledes 

den nyvalgte bestyrelse for at konstituere sig 

og drøfte byggeriet. Martin Andersen i Vandetgård 

blev valgt til formand, mens Martin 

Rask i Fuglsang blev næstformand og kasserer. 

Det vedtoges at henvende sig til tømmermester 

Jens Andersen i Torp for at få ham til 

148 

at stå for byggeriet og føre tilsyn med det. 

15. januar 1917 vedtog bestyrelsen, at ansætte 

Christen Kirk Vilsbøl som uddeler. Han 

er født 1891 i huset, der nu har adressen Lien 

23, hvorfra hans forældre Birgitte og Anders 

Christensen Vilsbøl drev en høkerforretning. 

Christen Kirk Vilsbøl blev 1920 gift med Asta 

Mathilde Olesen. (Se under Lien 12). 

Byggeriet af brugsforeningen fuldførtes i løbet 

af sommeren 1917 og den 17. august åbnede 

man butikken for udlevering af varer. Det 

omtales kun med halvanden linie i protokollen, 

som er alt, hvad der står om åbningen af 

Vester Vandet Brugsforening, så det ser ikke 

ud til, at der har været særlige festligheder i 

den anledning, som der ellers nok kunne være 

grund til at markere som en skelsættende begivenhed 

i byens og i særdeleshed i brugsforeningens 

historie. 

Allerede 1919 vedtoges det at udvide pakhuset 

med syv alen og forhøje hele huset med 

trimpel. 

De første år udliciteredes brugsens varekørsel, 

både fra Thisted og Vandet Station. Således 

oplyser protokollen 1920, at kørslen fra 

Thisted overdroges til Agner Jakobsen til en 

pris af 1,35 kr. pr. 100 kg. mens kørslen fra 

Vandet Station blev overladt til Mads Ørumby 

for 70 ører pr 100 kg. 

Ved generalforsamlingen 1921 ønskede ingen 

af de tre, der var på valg, at fortsætte, 

blandt dem var også formanden Martin Andersen. 

Hermed var der ingen af den første bestyrelse 

tilbage i brugsens ledelse, og vi kan godt 

undre os over, at de kun holdt ud i forholdsvis 

kort tid. Som ny formand valgtes Jens Landbo 

Jensen, der boede i Agerholm, men 1923 

blev nabo til brugsforeningen, da han byggede 

huset på Agerholmvej tre (se der). 


Et tilbagevendende problem var medlemmernes 

varegæld, og gang på gang vedtog 

bestyrelsen, at forfalden gæld skulle betales. 

1922 bestemtes det, at der ikke udbetales 

overskud til medlemmer, der har gæld fra før 

1. januar. På generalforsamlingen 1924 blev 

det bestemt, at uddeling af varer kun sker ved 

kontant betaling. Dog kan der ydes kredit, når 

uddeleren og bestyrelsen er enige herom. Sagen 

var den, at også medlemmer af bestyrelsen 

i nogle tilfælde skyldte en del i brugsforeningen. 

Disse problemer var måske medvirkende 

til, at der var stor udskiftning i bestyrelsen. 

Men trods alle gode tiltag fortsatte problemerne 

op gennem 1930erne, hvor landbrugskrisen 

for alvor satte ind. 1932 fører bestyrelsen 

i flere tilfælde forhandlinger om en akkord 

ordning, bl.a. med tre navngivne gårdejere. I 

de følgende år er der i protokollen nævnt tilfælde 

af akkord ordninger og gældssanering. 

1938 tilbød en gårdejer, der skyldte kr. 2300, 

at brugsforeningen forlods kunne overtage 

hans gård. Hermed vil vi forlade dette triste 

emne, selv om det stadig dukkede op i protokollen. 

Ved generalforsamlingen 1933 nægtede 

formanden Jens Landbo, trods kraftige opfordringer 

at modtage genvalg. Ved det efterfølgende 

bestyrelsesmøde valgtes overklitfoged 

Axel Rasmussen til ny formand. Han var 

sjællænder og blev 1931 overklitfoged i Thisted 

Amt med bopæl på Søholtvej 6 (se der). 

1933 vedtoges det at opstille en benzintank 

ved landevejen, vest for trappen til uddelerens 

bolig. 

1935 blev det gamle pakhus nedrevet og et 

nyt opført, som også skulle indeholde garage 

og hestestald. 

1936 vedtog bestyrelsen at anskaffe en kakkelovn 

til butikken. ”Så god og billig som mu- 

149 

lig”, understreges det i protokollen. 

Ved bestyrelsesmødet den 15. april 1940, 

indførtes bl.a. følgende i protokollen: ”På foranledning 

af de øjeblikkelige forhold i landet, 

enedes man om at indføre kontant betaling, 

idet man gav uddeleren fuldmagt til 

visse lempelser overfor solide betalere. I butikken 

opsættes følgende opslag: Grundet de 

økonomiske tilstande i landet for øjeblikket, 

har bestyrelsen set sig nødsaget til at indføre 

kontant betaling ved modtagelse af korn, 

foderstoffer, grov og butiksvarer. Enslydende 

meddelelse sendes skriftlig til mindre solide 

betalere”. 

Krigsårene forløb stille og rolig for brugsforeningens 

vedkommende med de besværligheder, 

man måtte leve med på grund af varemangel 

og rationeringer. Ifølge protokollen 

har der kun været få bestyrelsesmøder og andre 

aktiviteter i denne periode. 

En undtagelse var dog den 17. august 1942, 

hvor både brugsforeningen og uddeler Vilsbøl 

kunne holde 25 års jubilæum. Festen blev udførlig 

refereret dagen efter i Thisted Amts Tidende. 

Referatet er afskrevet i protokollen, 

hvor det fylder tre og en halv side, hvorfra 

følgende uddrag er taget: 

I Vandet blev der i går festligholdt et dobbelt 

jubilæum. Det var V. Vandet Brugsforening, 

der nu har eksisteret i 25 år, og da dens første 

uddeler Christen Kirk Vilsbøl stadig er forretningens 

leder, kunne også han fejre 25 års 

jubilæum. Både fra brugsforeningens ledelse 

og dens kunder blev der dagen igennem, overfor 

uddelerparret givet talrige udtryk for tilfredshed 

med deres gerning gennem de mange 

år. Den egentlige jubilæumsfest fandt sted 

i forsamlingshuset i aftes. Her samledes 150 


mennesker i lokalerne, der var meget smukt 

pyntet med rød-hvide guirlander og blomster. 

Formanden Axel Rasmussen bød velkommen 

og holdt festtalen. Han mindedes udviklingen 

gennem årene fra 40 til de nuværende 150 

medlemmer. Det gode resultat, vi kan se tilbage 

på, skyldes naturligvis ikke blot bestyrelsens 

arbejde, men først og fremmest uddeler 

Vilsbøl og hustru, der har måttet trække 

læsset i 25 år. På bestyrelsens vegne overrakte 

formanden derefter Vilsbøl et smukt guldur 

og fortsatte: Når Vilsbøl har været i stand 

til at udføre denne påskønnelsesværdige gerning, 

skyldes det også hans hustru, der trofast 

har hjulpet ham, også hende vil vi takke 

i dag. Fru Vilsbøl fik overrakt en meget smuk 

blomsterkurv. Herefter havde flere, både private 

og forretningsforbindelser, ordet for at 

takke uddelerparret. 

Uddeleren rettede herefter en tak til alle, 

der havde været med til at gøre dagen festlig 

for ham og hans kone. En uddelers gerning er 

en skøn gerning. Han rettede en tak til tidligere 

og nuværende bestyrelsesmedlemmer og 

medarbejdere i brugsforeningen. Det er ikke 

let, hverken at være kunde eller ekspedient, i 

øjeblikket, udtalte Vilsbøl, men jeg vil alligevel 

håbe, at vort samarbejde kan fortsætte på 

samme gode måde. 

Der blev serveret en forfriskning og redaktør 

Brunsgaard, Thisted læste muntre jyske 

digte og anekdoter. Pastor Skytte sluttede festen 

med at minde om, at både efter en arbejdsdag 

og en festdag kommer den stund, da 

mennesker trænger til at være stille for Gud. 

Ved generalforsamlingen 1954 oplyste formanden 

Axel Rasmussen i sin beretning, at 

der nu var 165 medlemmer og at omsætnin- 

150 

gen sidste år havde været 1.026.354 kr. og dermed 

rundet en million. 

Formanden ønskede ikke at fortsætte ved 

bestyrelsesvalget 1954, hvorefter bestyrelsen 

valgte Jens Nørgaard Jensen til ny formand. 

Han var sammen med en søster ejer af Højgård, 

Klitmøllervej 49 (se der). 

Formandsskiftet var dog ikke den største 

forandring i 1954, idet uddeleren siden 1917 

Christen Kirk Vilsbøl meddelte, at han ønskede 

at fratræde stillingen fra 1. oktober. Det 

blev dog senere udsat til 1. november. Bestyrelsen 

drøftede muligheden for at dele forretningen 

i en afdeling A for butiksvarer og en 

afdeling B for grovvarer. Dette forslag blev 

vedtaget på en ekstraordinær generalforsamling 

med 25 stemmer for og to imod. Arnold 

Kær, der var tidligere medarbejder i brugsforeningen, 

blev uddeler i afdeling B. 

Der indkom 52 ansøgninger til den ledige 

stilling som uddeler i afdeling A. Bestyrelsen 

valgte Knud Rasmussen, der tiltrådte den 1. 

november 1954. 

1961 blev Otto Jensen formand i brugsforeningen. 

Han var gårdejer i Munksminde i Ø. 

Vandet, der var hans kones fødegård. Efter 

otte år opsagde Knud Rasmussen sin stilling 

som uddeler. 

Den næste uddeler blev Svend Kappel, der 

tiltrådte 1. maj 1962. Han kom fra en stilling 

som uddeler i Lild. Han blev her i fem år til 

1967, hvor bestyrelsen valgte Bjarne Frostholm 

til uddeler, så man må sige, at den tid 

var forbi, da denne stilling var livslang som i 

uddeler Vilsbøls tid. Om de skiftende uddelere 

og deres familier, se nærmere under omtalen 

af Lien 12. 

1967 kunne Vester Vandet Brugsforening 

fejre 50 års jubilæum, men det er ikke nævnt 


med et eneste ord i protokollen, så det har nok 

ikke været fejret, i modsætning til det føromtalte 

25 års jubilæum 1942. 

Ved generalforsamlingen 1967 var der tre 

bestyrelsesmedlemmer på valg, deriblandt 

Niels Brogaard, der foreslog, at damerne blev 

repræsenteret i bestyrelsen, hvilket resulterede 

i nyvalg af Marie Skaarup og Kirstine Brogaard. 

Hermed blev der for første gang i brugsens 

historie gennem 50 år indvalgt damer i 

bestyrelsen. 

Efter at man gennem mange år, indtil 1965, 

havde udbetalt fem pct. i dividende eller overskud, 

gik denne procent de følgende år nedad 

og endte 1970 på nul. 

1971 skiftede man igen uddeler og valgte 

Arne Kristiansen blandt de to ansøgere, så det 

var åbenbart ikke længere så atråværdig en 

stilling. 

1973 vedtoges på generalforsamlingen et 

forslag fra bestyrelsen gående ud på inddragelse 

af uddelerens lejlighed i butiksarealet, 

der således øgedes fra 70 til 170 kvadratmeter. 

Udvidelsen kostede 126.000 kr. 

1977 blev savværksarbejder Poul Guld valgt 

til formand for brugsforeningen efter Otto Jensen, 

der havde været formand i 15 år. 

Ved 60 års jubilæet 1977 oplyses iflg. Thisted 

Dagblad, at brugsforeningen har 70 medlemmer 

og en årlig omsætning på ca. tre millioner 

kr. Herefter begyndte omsætningen at 

falde. 

Efter otte år som uddeler opsagde Arne Kristiansen 

sin stilling 1979. Som ny uddeler blev 

blandt to ansøgere valgt Eivind Holm Olesen, 

der var ansat i Hillerslev Brugsforening. 

Ved generalforsamlingen 1979 omtalte formanden 

Poul Guld den stadig faldende omsætning 

og henstillede kraftig medlemmerne 

151 

til at stå sammen om foreningen og handle der 

så meget som mulig for at bevare den. I øvrigt 

frabad han sig genvalg til bestyrelsen. Til ny 

formand valgtes Egon Larsen. 

Efter et par møder med driftskonsulent Henning 

Rasmussen i foråret 1980, stod det klart 

at brugsforeningen i V. Vandet ikke kunne 

køre videre som selvstændig forretning. 

Ved et beboermøde den 28. maj 1980, hvortil 

der var mødt 85, redegjorde formanden og 

uddeleren for brugsforeningens stilling og understregede, 

at situationen var virkelig alvorlig. 

Der blev fremsat flere forslag, bl.a. at man 

kunne indbetale et beløb og efter tre måneder 

handle for det. En afstemning gav bestyrelsen 

mandat til at undersøge muligheden for at 

sælge brugsen til en købmand. Efterfølgende 

blev der givet tilsagn om 45.000 i henhold til 

ovenstående forslag af 28. maj. 

Ved generalforsamlingen den 3. december 

oplyste formanden, at de tilsagn, der var givet 

i henhold forslaget af 28. maj, havde givet resultater, 

men ikke nok. Bestyrelsen havde rettet 

henvendelse til Kvickly, Thisted Arbejderforening 

og Nordthy Brugsforening i Thisted 

om samarbejde, men det havde ikke givet positive 

resultater. 

En beregning fra revisor Brønner i Holstebro 

viste, at en nedlæggelse af brugsforeningen 

kunne slutte med et lille overskud, såfremt 

ejendommen kunne sælges til 540.000, 

hvilket bestyrelsen ville foreslå. Dette forslag 

blev vedtaget med 39 stemmer for, syv stemte 

imod og tre var blanke. 

Her slutter protokollen, da bogen er skrevet 

fuld, men et eller andet sted må der vel findes 

noget skriftligt om forretningens afhændelse 

til uddeler Eivind Holm Olesen, der drev den 

videre som købmands forretning, indtil han 


1998 solgte den til Karina Dahlgaard Bunch, 

der drev den i ca. halvandet år, hvorefter den 

lukkede i foråret 2000. Et forsøg fra beboerne 

på at genstarte en købmandsforretning i ejendommen 

lykkedes ikke. 

Vandet Andelsmejeri 

Da det desværre ikke har været mulig at opspore 

en protokol for Vandet Andelsmejeri, 

må vi nøjes med disse få oplysninger, som vi 

på anden vis har fået kendskab til. 

Mejeriet blev oprettet 1898. Den første mejeribestyrer 

var Frederik Jensen, hvis fulde 

navn var Hans Frederik Laurits Jensen, og han 

var ifølge kirkebogen i Øster Vandet gift med 

Marie Petrine Madsen Rosgaard. Kirkebogen 

fortæller også, at ægteparret 1902 fik en søn, 

der fik navnet Frede Rosgaard Jensen. Den 

næste mejeribestyrer var Jens Larsen Knudsen 

Kragholm, som vi heller ikke ved ret meget 

om, men kirkebogen oplyser, at han var født o. 

1887 og var gift med Mette Kirstine Mehlsen, 

der var født o. 1884. Dette ægtepar fik tre børn 

mens de boede på mejeriet i Vandet, nemlig 

Helge født 1910, Jens født1911 og Thorkild 

Den første bestyrer på Vandet Mejeri Frederik Jensen og 

hustru Marie Rosgård. 

152 

Mejeribestyrer Jens Krogholm og hustru Mette Kirstine. 

Vandet Mejeri. 

født 1913. Derefter blev Niels Kristian Højmark 

mejeribestyrer på Vandet Andelsmejeri. 

Han var ifølge kirkebogen født o.1886, ligesom 

hans kone Andrea Margrethe. De blev 

gift i Ringkøbing 1916 og fik samme år datteren 

Edith Louise. Disse oplysninger fra kirkebogen 

fortæller jo ikke meget om mejeriets 

drift, men dog lidt om de skiftende bestyrere, 

i de første år af mejeriets historie. 

I bogen ”Danske Mejerier. Haandbog for 

mejeribruget” nævnes de første formænd for- 

Vandet Andelsmejeri. Det var Niels Thomsen 


Mejeribestyrer Chr. Larsen, Vandet mejeri. 

Knakkergaard, P. Kudsk Wigh, Jens Larsen og 

derefter Jens Munk Rask. 

Den 1. september 1916 blev Johan Christian 

Larsen antaget som mejeribestyrer på Vandet 

Andelsmejeri, efter at han var blevet opfordret 

til at søge pladsen, hvor han kom til at 

virke i næsten 43 år. 

Christian Larsen, eller ”Larsen” som han 

vist mest kaldtes, er født i Ydby 1889. Han 

gik på Hurup Realskole, hvorfra han fik eksamen 

1906. Han begyndte sin mejerigerning 

på Snedsted Mejeri 1907 og var senere 

på mejerier i Sørvad, Lødderup og Morup 

Mølle.1912-13 var han på Ladelund Mejeri- 

153 

Mitte Larsen, g.m. mejeribestyrer Chr. Larsen. 

skole eller Mælkeriskole, som det kaldtes dengang. 

Det var nok, mens han var på mejeriet i 

Sørvad, han traf sin kommende hustru Mitte, 

der var fra det nærliggende Vinding, hvor hun 

er født 1891. Ifølge folketællingen 1921 var 

hendes navn Marie, men hun blev altid kaldt 

Mitte. Deres datter Gerda blev gift og bosatte 

sig på Holstebroegnen. 1923 blev mejeriet 

ombygget og moderniseret under medvirkning 

af arkitekt J. Jensen, Ejerslev. Mejeriets formand 

var på dette tidspunkt Martin Christensen 

Rask i gården Fuglsang i V. Vandet. Han 

var broder til ovennævnte Jens Munk Rask, 

der boede i Ø. Vandet. Der var dengang 120 


Vandet Mejeri 40 års jubilæum 1938-. Fra venstre: 1. ukendt, 2. mejerist Peter Gravesen, 3. ukendt, 4. thomas Bisgaard, 

5. ukendt, 6. Margrethe Skaarup, 7. Agnes Andersen, 8. Mitte Larsen med Gerda, 9. ukendt., 10. Marius Laursen, 11. 

på vognen Johannes jensen, 12. Hans Skaarup, 13. mejeribestyrer Chr. Larsen, 14. Niels Chr. jensen (Skødt), 15. Aage 

Bach - på vognen, 16. ved bilen Anders Søndergaard, 17. ukendt. 

leverandører med i alt 900 køer, heraf fire med 

over 20 køer, 66 havde fra fire til otte køer og 

resten derunder. 

Mælken blev leveret fra landbrugsejendommene 

i Skinnerup, Ø. og V. Vandet og nogle fra 

Klitmøller. Engang om året var der licitation på 

samtlige mælkeruter, hvor alle, der ønskede det, 

kunne indlevere et skriftligt tilbud til mejeriet, 

hvilket mange benyttede sig af og derved skaffede 

sig en ekstra fortjeneste. Trækkraften til 

mejeriets maskiner var fra starten en dampmaskine, 

der fik damp fra den store kedel, hvor der 

blev fyret med tørv og senere også med kvasknipper 

fra Vilsbøl Plantage. Senere blev der installeret 

elkraft og oliefyr. Efter fire ugers leve- 

154 

ring af mælk til mejeriet var der udbetaling af 

kroner og ører for den leverede mælk, der kunne 

dog udbetales et lille forskud ved henvendelse 

til mejeribestyreren. 

Efter Chr. Larsen var fratrådt som mejeribestyrer, 

blev Anders Jensen ansat i denne stilling. 

Han er født 1922 og gift med Hilda Knattrup, 

der er født 1923. De fik fire børn: Christian, Jens 

Jørgen, Hanne Marie og Anne Mette. 

I regnskabsåret 1960-61 blev der indvejet 

3.145.745 kg sødmælk til en pris af 1.044.973 

kr. Endvidere oplyser regnskabet at mælkekørselen 

har kostet 41.990 kr. Brændsel inkl. kørsel 

kostede 9.432 kr. El udgifter var 7.950 kr. 


Mejeribestyrer Niels Højmark og hustru Andrea Margrethe. 

Vandet Mejeri. 

Mejeribestyrerens løn var på kr. 19.235 og medhjælpernes 

løn var på kr. 21.592. 

Regnskabet 1960-61 er underskrevet af Anders 

Jensen som mejeribestyrer og af bestyrelsesmedlemmerne 

Mads Dahlgaard, Gunner 

Dybdahl, Niels Kr. Nielsen, Kr. Diechmann, 

Ernst Kold, Martin A. Mathiasen og Kr. Iver 

Dragsbæk. 

Mejeriet havde også et detailsalg af konsummælk, 

smør med videre til private, især i Klitmøller, 

hvortil der blev kørt med en bil, dog under 

krigen med hestevogn. Den første, der varetog 

dette, var Anton Bang, der boede på Sejlhøjvej 

13. Senere overtoges det af Johannes Stentoft, 

der efter at han1953 købte og bosatte sig 

på Klitmøllervej 50, overdrog salget af konsum- 

155 

Mejeribestyrer på Vandet Mejeri Anders Jensen og hustru 

Hilda med deres tre ældste børn Christian, Jens Jørgen 

og Hanne Marie. 

mælk til Aksel Nielsen i Klitmøller. Den sidste 

mejeribestyrer på Vandet Mejeri var ovennævnte 

Anders Jensen og sidste bestyrelsesformand 

var Chr. J. Christensen. 

Efter at Vandet Andelsmejeri var nedlagt, blev 

bygningerne 1969 solgt til Ninna og Tage Kristensen, 

der indrettede mejeriet til autoværksted. 

Familien Jensen, Vandet Mejeri. Bagerst: Jens Jørgen, 

Kristian, en mejerist, Hilda og Hanne Rie. Foran: Anne 

Mette og mejeribestyrer Anders Jensen. 


Ejendomme i Øster Vandet 

Elmholmvej 1. Matr. nr. 11k 

Anders Jespersen Stentoft solgte byggegrund 

til Chr. Østergaard i 1925. Chr. Østergaard 

var tømrer og en altmuligmand, der kunne 

lave næsten alt. Hans hustru Jensine Anine 

var syerske. Hun underviste unge piger i syning. 

Chr. Østergaard solgte i 1935 huset til 

H. P. Christensen. Peter Steffensen boede til 

leje nogle år. Han drev vognmandsforretning 

i Vandet. 

Peter Ringgaard købte huset i 1940. Han 

blev samme år gift med Jenny Bisgaard fra 

Vester Vandet. De fik seks børn, Aage, Gerda, 

Betty, Bent, Ejnar og Ulla. Peter Ringgaard 

drev vognmandsforretning de første år. 

Efter krigen arbejdede han ved marinens tøjhusdepot 

i Øster Vandet. Han støbte også fliser 

derhjemme, og de havde en stor køkkenhave, 

hvor de dyrkede mange grøntsager, som 

de solgte. 

Jenny havde tillige en stor blomsterhave 

med utrolig mange blomster. Mange buket- 

Elmholmvej 1 i Øster Vandet. 

156 

ter og blomster har Jenny givet til naboer og 

venner. Var der fest i forsamlingshuset, var 

det tit blomster fra Jennys have, der pyntede 

på bordene. 

Jenny og Peter Ringgard solgte huset i 1988 

og flyttede til Nors, hvor de havde købt hus. 

Helle og Poul Alfred Kristiansen købte herefter 

huset. Helle arbejder på Landbrugscenter 

Nordthy. 

Poul Alfred har i mange år været kirkesanger 

ved både Vester og Øster Vandet Kirke og 

graver ved Vester Vandet Kirke. Et hverv han 

har udført med stor akkuratesse. I år 2007 blev 

han ansat i et bedemandsfirma. 

Parret har tre drenge: Klaus, født 1989, Jonas, 

født 1992 og Mads, født 1996. Helle og 

Poul Alfred har taget aktiv del i KFUM og 

KFUK og spejderbevægelsen. 

Elmholmvej 3. Matr. nr. 44a 

Thisted-Fjerritslev Jernbane blev anlagt i 

1904. Indvielsen af Øster Vandet Station skete 

d. 18/11 1904. Ægteparret - privatbaneformand 

Hans Karl Vilhelm Peder Steffensen, 

født 1875 i Odense og ekspeditrice Anna 

Maria Abelone Andersen, født 1883 i Låsby 

- var de første til at passe stationen. Datteren 

Ullarikka var født 1901 i Toustrup. Efter folketælling 

i 1921 er der nævnt yderlige seks 

børn: Nielsine Margrethe Lefevre, født 1908, 

Vilhelmine Andrea Lefevre, født 1910, Ladora 

Johanne Lefevre, født 1913, Gerda Jensine 

Lenette Lefevre, født 1917, Elly Mary Lefevre, 

født 1919, Hans Jørgen Lefevre, født 1926. 

Hans Karl Vilhelm Peder Steffensen døde 

i 1934 og fru Steffensen flyttede i 1941 til 

Thisted. 

Derefter kom Baggers. Olga Bagger som 


Stationsforstanderinde. Bagger var overportør 

men arbejdede også som konduktør. Parret 

havde to piger: Elinor, der rejste til København 

og bosatte sig dér og Kissy, der blev 

gift med Marius Hove fra Øster Vandet. Han 

arbejdede også ved banen. 

Kissy og Marius fik datteren Jane. 

Fru Bagger rejste efter mandes død fra Vandet 

i 1951. Ellen og Arne Andersen flyttede 

ind i 1951, men blev kun to eller tre år. Klara 

Heskjær kom i 1954 og blev til 1969. 

Øster Vandet Station fungerede også som 

posthus. Det var herfra landposten gik ud. 

Dagbladene kom med et tog ved 15.30-tiden. 

Børnene i nærheden hentede gerne avisen, 

da abonnenterne ellers måtte vente til næste 

dag. Børnene drog gerne af sted i god tid, 

så der var tid til leg med områdets andre børn, 

inden toget kom. 

Thisted-Fjerritslev Jernbane blev nedlagt i 1969. 

157 

Klokken seks om morgenen kom et godstog, 

”Slæberen”, fra Thisted mod Fjerritslev. Dette 

kom retur kl. 11.30. Det meste gods blev fragtet 

med tog. Handelsmanden Jens Hove cyklede 

rundt til landmændene og købte kreaturer, 

der blev trukket til stationen. Her var en 

lille indhegning, som dyrene gik i, indtil toget 

kom. Dyrene blev så gennet i en kreaturvogn 

og kørt til marked i Aalborg og solgt. 

Børnene i byen solgte også dueunger til Jens 

Hove, som han tog med til Aalborg. Prisen var 

nok bedre dér. Hvis der var tale om brevduer, 

hændte det, at de kom tilbage, så børnene 

kunne sælge dem endnu en gang, indtil Jens 

Hove opdagede fidusen og slagtede duerne på 

stedet for at undgå ”gensalg”. 

Især om vinteren kom børnene, der gik på 

realskole, cyklende fra Vester Vandet til stationen 

og tog toget til Thisted. Under krigen 


Vandet station. 

kom folk fra Aalborg med toget til Øster Vandet, 

hvorfra de cyklede til Klitmøller for at 

holde ferie. 

Banen blev nedlagt den 1/4 1969. Thisted 

Kommune overtog bygningerne i 1971 og 

solgte i 1972 til Lene og maler J. Torben Poulsen. 

Lene og Torben boede der til 1985, hvor 

Inge og Peder Thomsen købte huset. Parret 

har to drenge, Jan og Thomas. Inge og Peder 

solgte i 1999 og købte hus på Lien i Vester 


Inge Overby og Jesper Nielsen købte derefter 

den gamle station. De har sønnerne Johannes 

født 1999 og Laurids født 2002. 

Elmholmvej 8. Matr. nr. 11e 

Helmar Oddershede solgte i 1911 til Niels 

Wittrup Nilsen, som købte parcel matr. nr. 5g 

af Christian Andersen i 1922. Niels Wittrup, 

født 1885 i Vesløs, var gift med Marie Wittrup, 

født 1890 i Hillerslev. De fik sønnen Alfred, 

født 1913. Nils solgte ejendommen til Ejnar 

Jensen i 1956. Marie og Niels Wittrup flyttede 

til Klitmøllervej 19. 

Ejnar Jensen født 1925 og hustruen Vera 

158 

Jensen fik fem børn: Robert, Gurli, Flemming 

og tvillingerne Inger og Jørgen. Ejnar døde i 

1972. Det var svært for Vera at miste sin mand 

og stå ene tilbage med børnene. Hun drev dog 

gården videre til 1978, hvor hun solgte til naboen 

Leo Diechmann (se Klitmøllervej 38). 

Leo Diechmann solgte bygningerne til Viggo 

Kr. Jensen i 1985. Viggo boede der sammen 

med Ella Sigrid Møller. Han døde i 1997 og 

ejendommen gik i arv til hans to børn Mogens 

Gade og Lone Gade og til Ella Møller. Ella 

overtog ejendommen, men solgte den sidst på 

året 1998 til Anna Elisabeth Sternow. 

Elmholmvej 10. Matr. nr. 11d og 13i 

Helmar Oddershede solgte i 1910 til Christian 

Tølbøl, der i 1918 solgte til Lars Peter Larsen, 

født 1890 i Nors, der var gift med Inger Larsen, 

født 1891 i Thisted. Lars og Inger fik datteren 

Else, født 1919. Lars Peter Larsen solgte 

gården i 1953 til Ove Sørensen, der er søn 

af Stinne og Jens Sørensen, Øster Skårup i 

Nors. 

Ove Sørensen blev i 1953 gift med Edith 

Hangaard Jensen fra Kjelstrup. Parret fik tre 

drenge: Flemming, Jens Jørgen og Preben. 

Foruden at virke i landbruget arbejdede Edith 

også som Edith sygehjælper på Solgården i 

Hundborg. I 1995 solgte de jorden fra til Leo 

Diechmann. Edith døde i 1997 kun 62 år gammel. 

Ove solgte gården i 1997 og købte hus i 

Nors. S. Kjeld N. Jeppesen og Gitte Overgaard 

købte gården. 

Engholmvej 1. Matr. nr. 10. 

Sofus Grøndahl, der var gift med Astrid 

Catthrine, byggede huset i 1967, efter at 


de havde solgt gården Klitmøllervej 72 (se 

der). 

1992 overtog deres søn Carlo Grøndahl huset 

på Engholmvej 1. Carlo arbejder med autolakering. 

Engholmvej 1a. Matr. nr. 1d. 

Karthrine Jensen Søe, der var enke efter 

smedemester Niels Christian Jensen Søe 

(1894-1944) solgte i 1946 smedjen beliggen- 

Niels Chr. Jensen Søe (1835-1914) og hustru Christine 

Krabbe (1835-1922). Smedemester i Øster Vandet, Smed 

Søesvej 9. 

159 

de Engholmvej 1A til Karl Hundahl. 

Karl Hundahl var smed i Ø. Vandet fra 1946 

til 1972. Dengang var der smedje og beboelse i 

samme hus. Frida og Karl fik to børn: Kate og 

Poul. I 1976 byggede Henrik H. Petersen nyt 

værksted. Henrik kom i 1972 fra Skjoldborg. 

Han blev i 1974 gift med Inger fra Humlum og 

i 1976 fik de sønnen Peter. Inger var syg i mange 

år og døde meget ung. 

Peter er udlært smed og gift med Kirsten. 

De bor på Mors. Kirsten er sygeplejerske. Hun 

er datter af Ingrid og Kristian Hangård, Blidstrup. 

Henrik solgte i 1985 til Dansk Maskin Service, 

som igen solgte i 1987 til Karl Hedegård. 

Engholmvej 2. Matr. nr. 9b m.fl. 

1938 skøde fra C.S. Christensen og T. Pedersen 

til sogneplantage. Plantagen er et offentligt 

sted med forskellige træer, hvor folk kan gå 

en tur. 

Engholmvej 3. Matr. nr. 15f m.fl. 

Ejendommen var bygget 1954 af Johanne og 

Oluf Nielsen. De var et par dygtige og arbejdsomme 

mennesker. Tidligere var Oluf fodermester 

på forskellige gårde i Thy. I 1942 købte 

ægteparret et landbrug i Vang og drev ejendommen 

med stor dygtighed i 30 år. I 11 af de 

30 år var Oluf kirketjener ved Ø. Vandet kirke 

og det hverv blev passet godt. Oluf lærte sine 

døtre at ringe med klokken, så det blev passet 

til punkt og prikke. Der var syv børn i ægteskabet: 

Villy, Ebba, Gudrun, Niels, Erna, Rosa 

og Ragnhild. Johanne og Oluf havde den store 

sorg at miste den ældste søn ved en militær 

ulykke i 1958. 


Da Oluf Nielsens helbred begyndte at svigte, 

solgte de ejendommen i 1984 til Jens Jørgen 

Sørensen. Johanne og Oluf flyttede til Thisted, 

hvor Johanne stadig bor. Oluf døde i 1989. 

I 1970erne var Johanne og Oluf i Canada tre 

gange for at besøge sønnen Niels og hans familie. 

Disse besøg mindes Johanne stadig med 

glæde og et stort smil. 

Jens Jørgen solgte i 1985 gården videre til Solvejg 

og Poul Gellert, som begge er lærere. De 

har to sønner: Thomas og Jakob. 

I 1995 blev gården igen solgt. Denne gang 

til Leo Diechmann, som kom fra Klitmøllervej 

38. 

Engholmvej 4. Matr. nr. 14a m.fl. 

Gården kaldes Vestergård, og blev skødet 

fra Marius Christensen i 1893 til Maren og 

Anders Tingstrup Mouritsen. A.T. Mouritsen 

døde i 1934. Enken Maren drev gården til sin 

død i 1939. Sønnen Alfred T. Mouritsen er 

født på gården i 1900. Han blev i 1939 gift 

med Johanne Birgitte Vilsbøll, der er født i V. 

Vandet i 1906, datter af Peder Bak Vilsbøll. 

Alfred og Johanne boede på gården til 1943, 

hvor de overtog Johannes fødehjem og solgte 

Vestergård til Hans Madsen, som solgte gården 

videre til Niels Langballe i 1949. 

I 1952 blev gården solgt til Mads Dahlgård, 

der er født i 1927 i Sennels som søn af Lars 

Christian Dahlgård. I 1953 blev Mads gift 

med Kathrine Jensen, født i 1930, datter af 

Karl Marius Jensen, Sennels. Mads var en ivrig 

gymnast og leder for karlene i flere år. Inden 

han blev gift, var Mads på Otterup Folkehøjskole 

og på Asmildkloster Landbrugsskole. 

Mads var i bestyrelsen for V. Vandet 

Grovvareselskab i 15 år. Derudover var han 

160 

i 1960’erne formand for Dansk Andels Ægpakkeri 

i Thisted, og i 1974 var han medstifter 

af Vandet-Skinnerup Borgerforening. Stald, 

lade og maskinhus på Vestergård er fra 1930, 

mens stuehuset er fra 1960. Kathrine og Mads 

har fire børn: Karl Gustav, Karin, Lone og Esben. 

I 1991 overtog Karl Gustav ejendommen 

sammen med hustruen Åse. Mads og Kathrine 

flyttede til Thisted, hvor Kathrine stadig bor. 

Mads døde i 1996. 

Engholmvej 6. Matr. nr. 18d 

Skøde fra Anders Heegård i 1938 til Søren 

Peter Visby Graversen 

Søren Graversen er født i Stagstrup i 1911, 

død i 1996. Han var gift med Ragnhild, født 

i Sperring i 1914, datter af landmand Peter 

Nielsen, død i 1959. 

Skøde til sønnen Jørgen Graversen i 1968. 

Jørgen Graversen er født i 1941. Han er gift 

med Anny Madsen, født i 1943, datter af Emil 

Madsen, Ræhr. Anny har i mange år arbejdet 

i køkkenet på Klitmøller plejehjem, og hun 

har siddet i menighedsrådet i Ø. Vandet som 

kasserer. Anny og Jørgen har to sønner: Bjarne 

og Leif. 

Vita og Henning Søe byttede i 2000 med 

Anny og Jørgen, så det nu er Vita og Henning, 

der bor på Engholmvej 6. Vita er kontoruddannet 

mens Henning er speditør i Hanstholm. 

Engholmvej 13. Matr. nr. 19a 

Ejendommen blev 1913 købt af Otto Gasberg. 

Han er født i V. Vandet i 1882 og blev i 1905 

gift med Dorthea Svanborg Christensen, der 

er født i 1885 i Nors sogn i et hus kaldet Nors 

Skovhus, der lå ude ved havet nogle km nord 


for Klitmøller. Dorthea og Otto Gasberg arbejdede 

i Vandet Plantage og den tilhørende 

planteskole. De fik efterhånden mange børn, 

hvoraf en enkelt af de 12, der er fundet i kirkebogen, 

døde som spæd. 

Ca. i 1953 kom Marie og Tage Lassen til at 

bo på Engholmvej 13. Marie er født i 1928 i 

Vigsø. Tage er født i 1923 i Elsted, Skødstrup 

sogn ved Århus. Tage Lassen var landmand 

og har altid været ved landbruget. Lassen blev 

soldat i 1945, hvor han kom til flygtningelejren 

på Kronens Hede i Thy som vagtsoldat. 

Der traf han Marie Fuglsang Cristoffersen, 

som blev hans hustru i 1949. Der var ingen 

børn i ægteskabet, men hjemmet i Vandet var 

altid levende og åbent for familie, venner og 

naboer. Lassen var en udadvendt person, og 

han deltog aktivt i det landmandsliv, der rørte 

sig i Vandet, hvor han drev sit landbrug med 

køer og grise. Da der stadig var mejeri i Vandet 

havde Lassen flere forskellige mælkeruter, 

som han altid plejede med stor omhu til alles 

tilfredshed. I starten kørte Lassen med heste, 

senere med traktor. Lassen var altid i godt humør. 

Han ville gerne handle både med heste 

og biler. Det ugentlige marked i Thisted besøgte 

Lassen flittigt gennem årene, hvor han 

fik rigtig mange venner, og thyboerne satte 

stor pris på Lassens velholdte østdanske dialekt 

og hans bramfrie sprogbrug. Lassen var 

altid parat til at hjælpe, hvor der lige var brug 

for hjælp. Marie var også den, der hjalp både 

venner og familie, når lejligheden var der. Marie 

var den gode husmor, der passede hjemmet 

til punkt og prikke. Hun døde i 1998, og 

Lassen solgte så ejendommen til Brian Thygesen. 

Lassen flyttede til Klitmøller, hvor han 

boede til sin død i 2001. 

Brian Thygesen er udlært bilmekaniker. 

161 

Hjardalvej 27. Matr. nr. 7d. m.fl 

Det første, der er fundet om ejendommen, 

er skøde fra Niels Chr. Vigh til Anders Chr. 

Pedersen fra 1885. I 1888 skødes ejendommen 

til Niels Pedersen Oddershede. 

I folketællingen fra 1890 kan vi se, at Niels 

Pedersen Oddershede er født i Brund 1850 

og gift med Ane Elisabeth Jensen fra Hansted 

født 1853. 

Parret fik syv børn: Peder Kristian født 1877, 

Eline født 1880, Mariane født 1882, Jens Bak 

født 1883, Ane Marie født 1885, Otto født 

1887 og Anine født 1889. 

Skifteudskrift som adkomst for de privat 

skiftende efter Niels Pedersen Oddershede i 

1923. 

Skøde fra arvinger til Poul Chr. Jensen i 

1923. Poul Jensen var gift med Cecil og parret 

fik fem børn: Anna, Marius, Ingvard, Ingeborg 

og Nicolaj. Poul Chr. Jensen solgte en 

del af grunden i 1942 til Anton Elmer Pedersen 

og den anden del i 1944 til Mads Pedersen. 

Anton Elmer Hove til Johannes Pedersen 

i 1942. Johannes Pedersen solgte igen i 1947 

til Niels Andreas Nielsen Høj. 

Mads Pedersen solgte ligeledes til Niels Andreas 

Nielsen Høj i 1947. Han solgte til Hans 

Enevoldsen på matr. nr. 7d i 1948. 

Hans Enevoldsen solgte til Børge Slavensky 

i 1949. Han solgte i 1951 til sadelmager 

Chr. A. Knudsen gift med Helga Gunhild 

Knudsen. Parret fik fire børn: Bruno, Edith, 

Ove og Ellen. 

Gunhild og Chr. A Knudsen havde foruden 

sadelmagerarbejdet med reparation af selvbindersegl 

og lignende også renholdelse og 

ringning ved Øster Vandet Kirke fra 1954 til 

1959. 


Chr. A. Knudsen, der var født i 1901, døde 

i 1979. Gunhild bor stadig i huset. 

Hjardalvej 29. Matr. nr. 9d. m.fl. 

I folketællingen er omtalt et hus i Hjardal. 

Skøde fra Frederik Jensen til Niels Andersen 

Sige i 1876. Fra Niels B. Vigh til de på familien 

i 1879 (måske jord). 

Skøde fra Niels Andersen til Johanne Vilhelmsen 

Yde på matr. nr. 9d og 9f i 1890. 

I folketællingen fra 1890 kan vi se, at Johanne 

Vilhelmsen Yde er fra Hørsted og husholderske. 

I husstanden bor også enken Johanne Madsen 

fra Hvidbjerg V. Aa. 

Ligeledes bor tømrer Kristen Larsen, Hjardal 

født 1843, gift med Inger Jensen fra Sperring. 

Der er nævnt tre børn, Jens Peter Kristensen 

Fredskild født i Thorsted, Niels Kristensen 

Fredskild født i Thorsted og Helvig Kristensen 

Fredskild født i Hjardal. 

Til husstanden hører også bedstefaderen 

Lars Kristensen. 

Johanne Vilhelmsen Yde solgte i 1896 til Peder 

Andersen Boe, der solgte videre til Peder 

Christensen Pedersen Oddershede i 1906. 

Denne solgte videre til Mads Tertien Pedersen 

i 1918. Skøde fra Mads Tertien Pedersen 

med kurator til Martinus Thingaard Christensen 

i 1919. Til Christian Jensen i 1922. Christian 

Jensen solgte i 1928 videre til Anders 

Andersen (1880-1959), der var gift med Marie 

Andersen (1888-1959). Anders Andersen 

var en flittig mand. Han hjalp rundt omkring 

på mindre landbrug, når møddingen skulle køres 

ud. Han stod i møddingen en hel dag og 

fyldte møg med greb - et hårdt slid - og fik 

bare tre kroner i dagløn. Pengene var små den- 

162 

gang. Marie og Anders Andersen havde fire 

sønner og en datter. Svend og Henry havde 

i en periode plads hos Ingvard Nørgaard på 

Kjærgårdsminde. Karl havde urmagerværksted 

i Thisted. Der foreligger ingen oplysninger 

om sønnen Vagn og datteren. 

Anders Andersen solgte i 1945 til Sigurd 

Harfeldt, der solgte til Niels Andreas Nielsen 

Høj i 1947. 

Skøde til Christian Pedersen Jensby i 1951. 

Samme år videre til Henrik Morsim. Til Viggo 

Nidolf Kristensen i 1952, han boede på Lindgård, 


Viggo Kristensen drev jorden, huset blev benyttet 

af motorcykelklubberne Hondas og Kobraerne. 

Børge Vestergaard Madsen og Hanne Møller 

Pedersen købte ejendommen matr. nr. 9d og 

9f i 1997. De byggede nyt stuehus. De gamle 

bygninger er fjernet. 

Parret har to børn: Siv og Linn. Hanne Møller 

Pedersen er sygeplejerske og arbejder på 

Thisted Sygehus. 

Birta og Luis Lingren Pedersen købte huset i 

2004/05. Huset er igen solgt i år 2007 til Birte 

og Niels Peder Josefsen. Niels Peder arbejder 

på mejerigården i Thisted, Birte er pædagog. 

Hjardalvej 31. Matr. nr. 25a 

Ejendommen her er udvidet flere gange. 

Først nævnte på ejendommen er Niels Stefansen 

født 1854 og hustruen Hedvig Kirstine 

født 1857. Skøde fra Niels Stefansen til sønnen 

Hans Stefansen i 1918. Niels Stefansen 

døde i 1945, Hedvig døde i 1932. 

Hans Stefansen var født i 1887 og gift i Vang 

1917 med Marie Nielsen Bredahl, født 1890. 

De fik syv børn: Grethe Kristine, født 1918, 


Ejnar, født 1921, Ella, født 1922, Agnethe, 

født 1924, Niels Kristian, født 1926, Hedvig 

Kirstine, født 1933, Inge Elisabeth, født 1934. 

Hans Stefansen fik skøde fra Øster og Vester 

Vandet Sogneråd på beboernes vegne matr. 

nr. 34 i 1928. 

Hans Stefansen solgte til Charles Peter Nymann 

Pedersen matr. nr. 2a, 34 og 9c i 1946. 

Statens Jordlovsudvalg solgte matr. nr. 25a 

og 35 til Charles Peter Nymann Pedersen i 

1951. Det er måske jord fra en ejendom, der 

lå længere mod nordvest vej Smed Søes Vej. 

Bygningerne er fjernet. 

Charles Pedersen er født i 1916, gift i Hillerslev 

kirke i 1942 med Mariane Kirstine Tølbølm 

født 1920. Parret fik tre sønner: Henning, 

Tage, født 1947 og Egon, født 1953. 

Charles Pedersen solgte ejendommen i 1965 

til Kristian Diechmann. Kristian Diechmann 

byggede et hus nord for den gamle ejendom 

Det er i dag Hjardalvej 33. Den gamle ejendom 

er sidenhen blevet kaldt ”Charles”. 

Hansine Marie Nielsen købte ejendommen 

25a i 1980. Senere skøde til samme på matr. 

nr. 10g i 1984. Efter vejviseren 1994 bor Hans 

Kristian Nielsen på ejendommen. Birte og Kristian 

Bach Nielsen købte i 1995 ejendommen. 

Parret har to børn; Johannes og Nikoline. 

Hjardalvej 33. Matr. nr. 25d 

Kristian Diechmann byggede huset efter at 

have overtaget jord fra Charles Pedersen i 

1965. 

KFUM Spejderne i Thisted overtog huset i 

1982 og solgte i 1993 videre Niels Juel Gruppens 

Forældreforening. 

Huset bruges i dag af spejdere og lejrskoler. 

163 

Holmevej 1 (Kærgaardsminde) Matr. 

nr. 5a. 

Gården lå oprindelig sammen med flere andre 

gårde lige nord for Øster Vandet Kirke, som 

det kan ses på de gamle matrikelkort. 

Gården ejedes sidst i 1700 tallet af Jesper 

Andersen, der er født i Ø. Vandet 1753, som 

søn af Anders Christensen (1715-1781) og 

Dorthe Pedersdatter Bach (1726-1810). Jesper 

Andersen blev gift 1793 med Maren Madsdatter 

fra Fårtoft. Hun er født 1765. De fik 

ifølge kirkebogen otte børn. Deres ældste søn 

Anders Jespersen overtog gården efter forældrene, 


Anders Jespersen er født 1794 og blev gift 

med Else Marie Jensdatter Kjærgaard, der er 

født i Thorsted 1805. Det er sikkert efter hende, 

gården fik navnet Kjærgaardsminde. Dette 

ægtepar fik fire børn: Jesper, født 1836, Maren, 

født 1837, Jens, født 1839 og Mariane 

født 1842. Anders Jespersen døde 1843 i en alder 

af 49 år. Året efter 1844 giftede Else Marie 

Jensdatter Kjærgaard sig med Christen Madsen 

Sand, der er født 1803 i Sandgaarde i Ø. 

Vandet. Der blev to børn i Else Maries andet 

ægteskab: Maren, født 1845 og Anders, født 

1848. Christen Madsen Sand døde1858, 55 år 

gammel og Else Marie Jensdatter Kjærgaard 

døde 1861, ligeledes i en alder af 55 år. 

1860 havde Else Marie Jensdatter overdraget 

gården til sine to sønner fra sit første ægteskab, 

Jesper og Jens Andersen. Sidstnævnte 

bliver 1863 eneejer af deres fødegård. Han 

kaldes i kirkebogen undertiden Jens Andersen 

Kjærgaard. Han var som nævnt født 1839. I 

folketællingen fra 1860 finder vi Else Marie 

Jensdatter, der er enke og 54 år gammel. Derefter 

nævnes de seks børn fra hendes to ægte- 


skaber, hvoraf den ældste er 24 og den yngste 

er 12 år. Desuden var der på gården fem tjenestefolk. 

Så selv om der 1904 blev frasolgt en 

del af jorden, har de været mange om at udføre 

arbejdet på gården i 1860. 

Jens Andersen Kjærgaard blev gift med 

Karen Larsen Nordentoft fra Sjørring, født 

o.1840. De fik ifølge kirkebogen i alt ni børn, 

men nogle var dødfødte og andre døde som 

små. Kun to - Else Marie, født 1870, og Anders, 

født 1872, fik lov at vokse op i hjemmet. 

De fik 1905 bevilling til at bruge efternavnet 

Kjærgaard. 

Gården brændte 1895, hvorefter den blev 

flyttet til dens nuværende beliggenhed. 

Jens Andersen Kjærgaard døde 1906 og hans 

kone Karen Larsen Nordentoft døde 1915. 

1904 tinglyses skøde fra Jens Andersen til 

Jens Christian Larsen på gårdens hovedparcel, 

hvorfor der på dette tidspunkt må være 

frasolgt en del af jorden. 

Jens Christian Larsen er født 1870 på Klostergård 

i Vang og han blev gift med ovennævnte 

Else Marie Kjærgaard, der således 

blev boende i sit fødehjem Kjærgaardsminde. 

1920 tinglyses skøde fra Jens Christian Larsen 

til Anton Vestergaard. Hvor Jens Christian 

Larsen og hans kone Else Marie Kjærgaard 

flytter hen, vides ikke, de er ikke nævnt i 

folketællingen 1921, og der er heller ikke fundet 

nogle børn af dem i Ø. Vandet kirkebog. 

Men 1946 begraves Else Marie Kjærgaard i 

Ø. Vandet og benævnes da som enke. 

Anton Vestergaard er født i Nors 1892 og 

gift med Maren Frøkjær, der er født i Nors 

1894, som det fremgår af folketællingen fra 

1921, der også nævner en Anders Kjærgaard 

Andersen, som boende på gården. Det er sand- 

164 

synligvis ham, der blev født på gården 1872 

og en broder til ovennævnte Else Marie Kjærgaard. 

Han døde 1955 og benævnes da som 

forhenværende husmand. Maren og Anton Vestergaard 

havde nok ingen børn, da der ikke 

nævnes nogen, hverken i kirkebogen eller i 

folketællingen 1921. 

1929 tinglyses skøde fra Maren Vestergaard, 

som befuldmægtiget for Anton Vestergaard, 

til Ingvard Marius Nørgaard. Han er født i 

Bedsted 1895 som søn af Jens Nørgaard. Ingvard 

Nørgaard blev gift med Karen Odgaard, 

der er født 1897 i Graugaard i Hvidbjerg. Ingvard 

Nørgaard er uddannet ved landbruget, og 

var på Haslev landbrugsskole 1921-22. Gården 

blev drevet med stor dygtighed. Der var 

tre karle og en pige på gården. Karen og Ingvard 

fik Else, der blev født 1929. Hun blev 

gift 1954 med Kristian Diechmann, som er 

født 1931 og søn af Mette og Georg Diechmann. 

Else og Kristian overtog gården Kjærgaardsminde, 

men Karen og Ingvard Nørgaard 

blev boende de første år, indtil de 1957 købte 

en byggegrund af August Christensen og byggede 

huset på Klitmøllervej 29. 

De døde i henholdsvis 1977 og 1991. 

Else og Kristian fik tre børn: Walter, født 

1962, Bo, født 1965 og Bitten, født 1970. 

Else og Kristian udvidede med flere stalde, 

både til grise og kyllinger. Else og Kristian 

gjorde meget for ungdommen i byen. De 

holdt ungdomsmøder og sammen med andre 

unge familier, blev der holdt folkedanser-afetner, 

ligesom han var med til at starte spejderarbejdet 

i Vandet. Kristian Diechmann har 

været medlem af sognerådet og formand for 

Øster Vandet menighedsråd. 

Else og Kristian solgte gården i 1980 til 

Jens Chr. Christensen, der er født 1947, søn 


af Mary og Christian J. Christensen, der har 

haft gårde i Ø. Vandet og i Vestervig. Han var 

kreaturhandler bl.a. på Eksportmarkedet i Thisted. 

Jens Christensen er gift med Rita Molbæk, 

født 1950, datter af skipper Oskar Skaarup, 

Thisted. Rita Molbæk har været bogholder 

ved Thisted Varmeforsyning. De bor 

på gården Engholm, Engholmvej 8 i Vester 

Vandet (se der) 

Det blev ovennævnte Mary og Christian J. 

Christensen, der kom til at bo på Kjærgardsminde. 

Gården blev 2002 købt af Bjarne Stentoft 

Gravesen og broderen Jan Stentoft Gravesen, 

der bor henholdsvis Holmevej 3 og 6 (se 

der). 

Holmevej 2 (Holmegård). Matr. nr. 12a 

Gårdens ejer var ved folketællingen 1834 

Mads Jespersen. Han er født i Øster Vandet 

1798 og blev 1828 gift med Ane Nielsdatter 

Brandi, der er født i Klitmøller 1802. Dette 

ægtepar fik otte børn. Ved folketællingen 

1845 var der, foruden familien med børn, to 

karle og en pige på gården. 1849 døde Mads 

Jespersen, 51 år gammel. Året efter giftede 

Ane Nielsdatter Brandi sig med Erik Nielsen, 

der er født i Nors sogn o. 1816. Han benævnes 

i folketællingen 1860 som sogneforstander. 

Ane var da 47 år, så der er ingen børn i 

dette ægteskab. Erik Nielsen døde 1870 i en 

alder af 54 år, hvorved Ane Nielsdatter Brandi 

blev enke for anden gang. Selv blev hun 77 

år og døde 1879. 

Gården blev dog i familien, idet Mads Jespersen 

og Ane Nielsdatter Brandis yngste datter, 

Christine Madsen Holme, der er født1846 

på Holmegård, i 1871 blev gift med Anders 

165 

Poulsen Frost, der samme år fik skøde på 

gården af sin svigermoder Ane Nielsdatter 

Brandi. Anders Poulsen Frost er født i Vorring 

1841. Christine og Anders Poulsen Frost 

fik syv børn, der alle fik efternavnet Poulsen 

Frost: Ane, født 1872, Poul, født 1874, Riborg, 

født 1875, Ane Margrethe, født 1877, 

Ane Kirstine, født 1879, Mathilde Erikke, født 

1881 og Marie, født1884. 

Anders Poulsen Frost døde 1921 og hans 

kone Christine døde 1930, hvorefter tre af deres 

børn fik skøde på gården, nemlig ovennævnte 

Poul, Ane Margrethe og Marie Poulsen 

Frost. Sidstnævnte døde 1945, hvorefter 

Poul og Margrethe overtog hendes andel. Poul 

Poulsen Frost døde 1949 og Ane Margrethe 

døde 1969. 

Holmegård blev 1945 af Poul og Margrethe 

Frost solgt til Robert Christensen, der 1947 

solgte den til Johanne og Adolf Andersen. Han 

er født 1896 i Sperring som søn af Else Kirstine 

og Anton Andersen. Johanne er født 1901, 

som datter af Nielsine og Poul Jørgen Christensen. 

Johanne og Adolf Andersen blev gift 

1924 og overtog hans fødehjem i Sperring. 

Omkring 1930 flyttede de til Næstrup og derfra 

til Holmegård i Ø. Vandet. Ægteparret fik 

efterhånden ni børn: Else, Signe, Anna, Poul, 

Ida, Inger, Martha, Karen og Bodil. De tre 

ældste er født i Sperring, de øvrige er født i 

Næstrup. Johanne og Adolf Andersen tilsluttede 

sig Indre Mission og stillede deres hjem 

til rådighed for møder og lignende. De flyttede 

1965 til Thisted. Adolf døde 1976 og Johanne 

døde 1985. De overdrog 1965 Holmegård 

til datteren Karen og svigerønnen Gunnar 

Smed. Karen er født 1941 i Næstrup og 

Gunnar er født 1937 i Hjardemål Klit. De købte 

1966 jord af Viktor Andersen i Øster Van- 


det mølle på Hvarregårdsvej. Karen og Gunnar 

fik fire børn: Jan, Iris, Tue og Jes. Karen 

var en del år ansat som organist ved de tre kirker 

i pastoratet, nemlig Øster Vandet, Vester 

Vandet og Klitmøller. Gunnar har været medlem 

af Øster Vandet menighedsråd og nogle 

år dets formand, ligesom han i en periode var 

formand i venstrevælgerforeningen. Han har 

også deltaget i arbejdet med KFUM spejderne 

i Vandet. Både Karen og Gunnar har deltaget 

i det kristne ungdomsarbejde og søndagsskolearbejdet 

i Vandet. 

1980 blev Holmegård købt af Georg Søe, 

søn af Kristian Søe i Nors og gift med Lilly 

Christensen, datter af Karl Christensen i Hovsør. 

Georg Søe er uddannet som murer og Lilly 

er dagplejemor. De har fire børn: Henning, 

Torben, Mona og Hanne. 

Georg Søe solgte Holmegård til Erling Agerholm 

Overgaard, men ejes ifølge vejviseren 

2006 nu af Vibeke og Mark Holst. 

Holmevej 3 (Overgaardsminde). Matr. 

nr. 17 

Ejeren af Overgaardsminde var 1874 Christen 

Overgaard Neergaard, så det må sikkert være 

efter ham gården har fået sit navn. Han var 

født i Kåstrup o.1848. Han var gift med Dorthe 

Nørgaard Oddershede, der er født o. 1845, ligeledes 

i Kåstrup. Ifølge folketællingen 1880 

og 1890 havde de to børn, Laura Kjerstine og 

Hedevig Marie, der begge er født i Kåstrup, 

så familien må stamme derfra. 

1905 købes gården af Jeppe Nielsen. Han er 

født i Hundborg 1861 og blev 1893 gift med 

Bodil Marie Kristoffersen, der er født i Snedsted 

1865. Ved vielsen var Jeppe Nielsen præstegårdsforpagter 

i Solbjerg på Mors. Det blev 

166 

dog kun ca. tre år han havde Overgaardsminde, 

idet han døde allerede 1908 under dramatiske 

omstændigheder, som der berettes om i 

Thisted Amts Avis den 23 marts 1908: 

”Efter hvad der meddeles os fra Aalborg, 

fandt man i morges Liget af en velklædt Mand 

og af Papirer som fandtes hos ham, fremgik 

det, at han var Gaardejer Jeppe Nielsen fra 

Øster Vandet. Endvidere fandtes paa Liget 

et Beløb af 240 Kr. Han var rejst hjemmefra 

til Nørresundby Marked i Lørdags, og et par 

Mænd, der var sammen med ham, har identificeret 

Liget. I Aalborg tog han ind på Hotel 

Prins Frederik, dette forlod han i aftes ved 6 

Tiden og siden saae man ikke noget til ham. 

Hans Lommeur var gaaet i staa ved Midnatstid, 

på hvilket Tidspunkt Ulykken altsaa maa 

være sket. Den forulykkede, som var en i sin 

Kreds meget afholdt Mand, nød et godt Ry som 

Landmand. Han efterlader sig Enke samt to 

Børn som Ægteparret havde taget til sig”. 

Også i Thisted Amts Tidende findes der en 

lidt kortere omtale af ulykken. Og da vi nu 

er ved aviserne, så lad os tage dødsannoncen 

med, der et par dage efter var i begge aviserne, 

samtidig kan det være et eksempel på hvordan 

en sådan kunne være udformet på den tid.: 

”I Nat døde min inderlig elskede Mand Jeppe 

Nielsen 46 Aar gl, hvilket Sorgens Budskab 

meddeles Slægt og Venner. Øster Vandet den 

23. Marts 1908. Marie Nielsen. 

Begravelsen foregaar Mandag den 30. 

Marts Kl. 11 fra Hjemmet. Indbydelsen sker 

kun på denne Maade.” 

Efter Jeppe Nielsens død overtog hans enke 


Overgårdsminde, Holmevej 3. 

Bodil Marie Kristoffersen Overgaardsminde. 

Der var ingen børn i deres ægteskab, men som 

nævnt i avisomtalen havde de to plejebørn. 

1910 blev Bodil Marie Kristoffersen gift 

med Jens Christensen, en enkemand fra 

Brund. Han er født i Sjørring 1872. Han havde 

været gift med Anine Marie Nicolaisen, der 

døde 1905 efter seks års ægteskab. Jens Christensen 

fik 1910 skøde på Overgaardsminde, 

men solgte samme år gården til Anton Kristian 

Steffensen. 1912-1925 havde Bodil og 

Jens Christensen Bjerregård i Vester Vandet 

(se Sejlhøjvej 26). 

Overgaardsminde har gennem årene skiftet 

ejere mange gange, som det ses af det følgende. 

Ovennævnte Anton Kristian Steffensen 

der overtog gården 1910, var født o. 1887 og 

167 

gift med Ane Kathrine Larsen, der er født o. 

1884. De fik sønnen Carl Christen, født 1912 

på Overgaardsminde. Efter tre års forløb solgte 

de ifølge skøde og panteregisteret 1913 gården 

til Christen S. Nielsen, som det ikke er 

lykkedes at finde flere oplysninger om. 1916 

blev Overgaardsminde solgt til Christen Lund 

Brogaard, der ifølge folketællingen 1921 er 

født i Søndbjerg 1881 og gift med Johanne 

Kirstine Andersen, der er født i Sennels 1890. 

De havde kun gården i ca. et år, hvorefter de 

flyttede til Skinnerup, hvor de findes i folketællingen 

1921. Deres datter Else er født i 

Øster Vandet 1917 og en anden datter Eva er 

født i Skinnerup 1919, og der er måske flere 

børn født efter 1921. Den næste ejer af Overgaardsminde 

var Anders Søndergaard Jensen, 


der overtog gården 1917. Han er ifølge folketællingen 

1921 født i Skjoldborg 1866 og gift 

med Ane Jensen, der er født i Hørdum 1868. 

Folketællingen nævner ingen af deres børn, 

men de har måske ikke været hjemmeboende 

på dette tidspunkt. 

1921 blev Overgaardsminde solgt til Chr. 

Marius Nielsen, som der ikke er fundet oplysninger 

om, udover at han ifølge skøde og 

panteregisteret 1929 solgte gården tilbage til 

ovennævnte Anders Søndergaard Jensen. Efter 

hans død solgte hans enke Ane Marie Søndergaard 

1937 Overgaardsminde til Christen 

Ringgaard, som vi også mangler oplysninger 

om, udover at han efter ca. fire år 1941 solgte 

Overgaardsminde til Otto Valdemar Christensen. 

Valdemar Christensen, som han mest kaldtes 

var gift med Johanne. Ægteparret havde 

fire børn: Svend Aage, Else, Jens og Inge, der 

alle er født før familien kom til Øster Vandet. 

Svend Aage omkom 1946 ved en ulykke, da 

han 20 år gammel faldt i gårdens brønd. 

1960 blev Overgaardsminde solgt til Carl 

Eigil Christensen, der er født 1935 i Thisted 

landsogn. Han blev blev gift med Else Marie 

Enevoldsen, der er født 1940 i Ås. Ægteparret 

har seks børn: Anne Marie, Hans Jørgen, 

Niels Henrik, Jens Peter, Carl Gustav, og Lars 

Christian. Først i 1960erne opførtes nyt stuehus 

og stald. 

1981 blev Overgaardsminde solgt til Niels 

Peter Hove, der er født 1952 i Silstrup og gift 

med Lene Borggaard, som er født 1960 i Nors. 

De har børnene Kristian, Dorthe og Lotte. De 

drev sammen med gården en mindre maskinstationvirksomhed, 

som de fortsatte med efter, 

at de 1992 flyttede til Nors. 

1992 blev Overgaardsminde købt af Bjar- 

168 

ne Stentoft Gravesen, der er født 1964 og opvokset 

på Dalgaard, Holmevej 6. Bjarne er 

gift med Karin, der er født 1965 i Hundborg. 

Ægteparret har fire børn: Nicolaj, Mathias, 

Frederik og Benjamin. Overgaardsminde ejes 

nu i fællesskab med Bjarnes broder Jan Stentoft 

Gravesen, ligesom de også ejer deres fødehjem 

Dalgaard på Holmevej 6 i fællesskab 

(se der). 

Holmevej 4 (Brunsbjerggård). Matr. nr. 

5b 

Denne gård er en gammel selvejergård. Den 

må være udstykket fra Kjærgaardsminde, 

Holmevej 1, der har matr. nr. 5a. 

I folketællingen 1880 finder vi Brunsbjerggård 

som nr. 29 med følgende personer: Jens 

Larsen, 31 år, født i Ø. Vandet, Gjertrud Harkjær 

hans kone, 29 år, født i Kallerup. Derefter 

nævnes tre børn, tre karle og to piger. I kirkebogen 

kan vi se, at Jens Larsen er født 1848. 

Forældrene var gårdmand i Øster Vandet Lars 

Sørensen og hustru Johanne Pedersdatter Vestergaard, 

der ejede en anden gård i Ø. Vandet. 

Det er dog fra Lars Sørensens enke Johanne 

Pedersdatter, at Jens Larsen 1884 får skøde på 

Brunsbjerggård, så på dette tidspunkt må hun 

have været ejer af to gårde, idet hun ved sin 

død 1895 benævnes som gårdejerske. 

Jens Larsen og Gjertrud Harkjær fik otte 

børn, der er født i tidsrummet 1877 til 1897. 

Jens Larsen døde i 1908, 60 år gammel. Gjertrud 

Harkjær opnåede den høje alder af 93 år, 

idet hun først døde 1943. 

Brunsbjerggård brændte 1898 og blev derefter 

genopført. 

1911 fik Peter Marius Laursen skøde på gården. 

Han er født 1884 i Mejrup ved Holste- 


o og gift med Dagmar Riis Christensen, der 

er født 1882 i Boddum. Marius Laursen, som 

han mest kaldtes, er uddannet ved landbruget 

og har været på Vestbirk Højskole 1909-10. 

Dagmar og Marius Laursen fik fem piger: 

Anna, født 1911, Else, født 1914, Gudrun, 

født 1916, og tvillingerne Thora og Marie, 

født 1919. Marius Laursen blev meget tidligt 

enkemand, idet Dagmar døde allerede 1927, 

kun 44 år gammel. 

Marius Laursen var medlem af Ø. og V. Vandet 

sogneråd fra 1929 til 1954 og dets formand 

fra 1937. Han var en meget hjælpsom mand, 

også i hvervet som sognerådsformand, som 

følgende lille tildragelse kan være et eksempel 

på: Et ældre ægtepar, var ved pengeombytningen 

efter krigen, kommet klemme med nogle 

af deres spareskillinger, som de ikke i tide 

havde fået opgivet til skattevæsenet. Nu havde 

de betroet sig til et medlem af sognerådet, 

som derefter forelagde det ved et sognerådsmøde. 

Efter at have drøftet sagen siger Marius 

Laursen på sin lune måde: ”Jeg tror, at det 

er med deres penge som med vores gæld, de 

har lige så stille taget magten fra dem, uden 

de har bemærket det, så jeg synes, vi skal lade 

dem slippe for tiltale.” 

Marius Laursen solgte 1951 Brunbjerggård 

til Gunnar Sørensen Tjener, hvorefter han flyttede 

til en mindre ejendom på Klitmøllervej 

41, hvor han var til sin død 1958. 

Gunnar Sørensen Tjener solgte Brunsbjerggård 

1954 til Eivind Larsen Poulsen, der er 

født 1932 og gift 1953 med Johanne Jakobe 

Larsen, der er født 1936. Ægteparret har børnene 

Børge, Kirsten og Inge. Ejvind Larsen 

Poulsen døde 1978. 

Sønnen Børge Poulsen fik 1989 skøde på 

Brunsbjerggård. Han er født 1966 og uddan- 

169 

net ved landbruget. Han er gift med Jane, der 

er født i 1969 i Gærup. De har tre børn: Morten, 

født 1992, Jacob, født 1994 og Camilla, 

født 1998. Jane er ansat som graver ved Ø. 

Vandet Kirke. Hun har tidlige været ansat på 

en maskinstation, hvorfor hun har øvelsen og 

taget på maskinerne, så det er en fornøjelse 

at se hende køre med græsslåmaskinen, som 

hun med stor dygtighed kan få drejet og vendt 

i rette tid. Hun holder det pænt og ordentlig 

alle steder ved og i kirken. 

Holmevej 6 (Dalgård). Matr. nr. 26 i 

Vester Vandet 

Nebel havde fra gammel tid to aflæggere, 

nemlig Lille Nebel og Havrelandshuset, der 

senere fik navnet Dalgård og ligger så langt 

mod øst i V. Vandet sogn, at det synes mere 

naturlig om ejendommen hørte til Ø. Vandet 

sogn, hvorfor vi også ofte finder beboerne i 

Ø. Vandet kirkebog og folketællinger. 

Trods navnet var det i virkeligheden en gård 

med et hartkorn på 1-5-1-0, idet ejendomme 

på 1 tdr. htk. regnedes for gårde. 

Havrelandshusets historie kan føres langt 

tilbage i tiden. Ved hjælp af skødeprotokoller, 

kirkebøger og folketællinger kan vi finde 

frem til følgende fæstere og ejere: 

Peder Christensen Toft (1696-1743) fra Nørhå 

blev 1726 gift med Kirsten Clausdatter 

(1703-1760) fra Solbjerg på Mors. I 1740 var 

han fæster af et husmandssted i Vang og blev 

derefter fæster af Havrelandshuset. Han døde 

1743, og Kirsten Clausdatter overtog fæstet. 

De fik mindst otte børn, hvoraf kun den yngste 

er født i Ø. Vandet, resten er født i Vang. 

Fem af børnene døde som små eller i en ung 

alder. Kirkebogen for Ø. Vandet har en griben- 


Dalgård, Holmevej 6, Øster Vandet, 1910. 

de beretning, som ordret lyder således: 

”Dom. 4. Adv. blev sl. Peder Toftes Enckes 

Søn paa Nebel Havreland Claus Pedersøn i 

sin alders 11. aar bortdreven af et hastig paakommende 

haardt Vejr med forskræckelig 

Nordvest-Storm Sneefog, da hand vilde gaae 

sin bedrøvede Moders Ærinde til hendes Naboe 

og efter lang leden blev funden nordøst 

for Schindrup død og frossen ihjel d. 27. dito, 

blev derpaa synet og begraven d. 30. dito.” 

Dette skete 4. søndag i advent, som var den 

22. december 1743, så det blev ingen glæde- 

170 

lig jul dette år i Havrelandshuset.. 

At manden i huset, Peder Christensen Toft, var 

død samme år i marts måned, gjorde det endnu 

mere tragisk. 

Deres datter Zidsel Pedersdatter Toft 

(1740-1812) blev 1760 gift med gift med Anders 

Christensen Midiholm (1724-1810) fra Sperring. 

Han blev den næste fæster af Havrelandshuset 

og fik tilnavnet Toft. Dette ægtepar fik 

ifølge kirkebogen otte børn, deriblandt datteren 

Ane Kjerstine Andersdatter Toft (1765-1827), 

der 1792 blev gift med Christen Larsen, kal- 


det Toft (1760-1835). Han var fra Tved, og han 

blev den sidste fæster af Havrelandshuset, idet 

han 1793 blev selvejer og fik skøde på ejendommen 

af Jens Christensen Søegaard, der var 

ejer af Nebel på dette tidspunkt. Ane Kjerstine 

og Chr. Larsen Toft fik seks børn, men tre døde 

som børn. 

Sønnen Anders Christensen Toft (1796-1865) 

blev gift 1827 med Anna Christensdatter 

(1802-1889), som er født i V. Vandet. I løbet 

af årene 1828-1844 fik dette ægtepar otte 

børn, deriblandt sønnen Christen Andersen Toft 

(1828-1920). Han fik 1862 skøde på Havrelandshuset. 

1868 blev han gift med Mariane Andersdatter 

(1840-1889) fra Skinnerup. Dette ægtepar 

fik tre børn: Ane Andersen, født 1869 og 

død af difteritis 1878, Anders Toft Andersen, 

født 1871, og Anders Christian Andersen, født 

1873 og død 1882. Der var således kun den ene 

af deres tre børn, der fik lov at blive voksen, 

nemlig ovennævnte Anders Toft Andersen, der 

fik bevilling til at slette Andersen og bruge Toft 

som efternavn. Han blev da også altid kaldt ”Ajs 

Tovt” som det hedder på modersmålet i denne 

egn. Han fik 1912 skøde på ejendommen, hvor 

han var født. Han blev gift med Dorthea Marie 

Nørgaard, der er født 1880 på gården Engholm 

i Vester Vandet. Hendes forældre var Jens Poulsen 

Nørgaard og Dorthea Marie Larsdatter (se 

Engholmvej 8). Dorthea og Anders Toft fik ingen 

børn, så derfor gik slægtsgården ud af den 

slægt, hvor den havde været i godt 200 år, som 

det fremgår af ovenstående beretning. De solgte 

gården 1953 og flyttede til Klitmøllervej 36. 

De døde begge 1956. 

De nye ejere af Havrelandshuset eller Dalgård, 

som ejendommen på Holmevej 6 nu kaldes, 

var Karen og Jens Badstue Fuglsang, der 

1953 fik skøde på gården fra Anders Toft. 

171 

Jens Fuglsang er født 1891 i Hjardemål Klit 

og blev 1922 gift med Karen, der er født 1900 i 

Skinnerup. Ægteparret boede først på Nørklitgård 

ved Bulbjerg, senere flyttede de til en gård 

i Bjerget, som havde været i Jens Fuglsangs 

slægt. Deres syv børn Marie, Else, Ingeborg, 

Ruth, Grethe, Mads og Anders er alle født før 

familien kom hertil. 

1961 solgte de gården og flyttede til Klitmøllervej 

54 (se der). 

Det var Sonja Stentoft og Kristian Hundahl 

Gravesen, der købte Dalgård 1961. Sonja er født 

1941 i Skovsted, Kristian er født 1934 i Hillerslev. 

De opførte nye avlsbygninger og udvidede 

stalden flere gange, så den kunne rumme den 

stadig voksende besætning af sortbrogede køer 

med opdræt, hvoraf mange kom på dyrskuer og 

fik fine præmier. 

Ægteparret fik tre børn: Bjarne, Jan og Bente. 

Efter at Jan 1999 havde overtaget gården, flyttede 

Sonja og Kristian til Thisted, men bistår stadig 

med råd og dåd på gården. 

Jan Stentoft Gravesen er født 1968 og gift med 

Heidi, der er født 1973 i Kåstrup. De har børnene 

Kristian, Caroline, Amalie og Jakob. 

Dalgård drives stadig med en stor besætning 

af sortbroget kvæg. Der er opkøbt jord 

fra naboejendomme. Gården ejes nu i fællesskab 

med Jans broder Bjarne på nabogården 

Overgårdsminde på Holmevej 3, som ligeledes 

ejes i fællesskab, tilligemed Kærgårdsminde 

på Holmevej 1, så man kunne næsten godt 

tale om et dynasti af den driftige og dygtige 

familie på Holmegårdsvej. 

Hvarregårdvej 1. Matr. nr. 5m 

Bent Ringgaard købte byggegrund af Kristian 

Diechmann i 1968 og byggede hus. Bent 


er søn af Jenny og Peter Ringgaard, Øster 

Vandet. Han er gift med Rita og parret har tre 

børn: Morten, Lene og Anne. Bent Ringgaard 

har arbejdet på Kjærgårdsminde hos Else og 

Kristian Diechmann i mange år. 

Rita og Bent solgte i 1983 huset til Børge 

Mølgaard, som igen solgte til Karlo Frank Pedersen 

i 1985. Han solgte i 2002 til Mary og 

Chr. J. Christensen. Chr. J. Christensen døde 

i 2005. Hustruen Mary og sønnen Poul bor 

stadig på kendommen 

Hvarregårdvej 2. Matr. nr. 6b 

Skøde fra Niels Thomsen Knakkergaard til 

Christian Østergaard i 1908. Denne solgte 

i 1924 med bygninger til Elise Marie 

Thingstrup. Lise Thingstrup, som hun mest 

blev kaldt. Hun boede der sammen med datteren 

Dorthea Marie, som blev kaldt Thea 

Thingstrup. 

Lise Thingstrup døde i 1961. Thea blev boende. 

Hun døde i 1996. 

Ejendommen blev solgt til Chr. J. Christensen 

omkring 1997. Nu er det Bjarne Gravesen, der 

har jorden. Bygningerne er fjernet. 

Hvarregårdsvej 4 (Øster Vandet Mølle). 

Matr. nr. 7f 

Ifølge oplysninger fra en slægtsbog er Øster 

Vandet Mølle bygget i Klitmøller 1860, hvorefter 

den skulle være flyttet til Øster Vandet 

1872. Der er dog noget, der tyder på, at møllen 

kan have været der allerede 1868, idet 

kirkebogen dette år nævner en mølleforpagter 

Peder Renberg og hans kone Sidsel Marie 

Nielsdatter Edvardsen i anledning af, at deres 

søn Niels Edvardsen Renberg blev født 

172 

og døbt i Ø. Vandet. 

Denne familie har sikkert kun været i sognet 

en kort tid, da de kun er nævnt i kirkebogen 

denne ene gang. De findes heller ikke i folketællingerne 

fra1860 og 1880. Blader vi lidt videre 

i kirkebogen for Ø. Vandet, finder vi 1877 

oplysning om, at mølleren i Øster Vandet, Lars 

Salmansen og hustru Dorte Marie Pedersen får 

datteren Karen Marie Salmansen 

I folketællingen fra 1880, finder vi som nr. 

36 et hus og en mølle. Møllerens navn er Hans 

Christian Andersen, der er født i Skinnerup o. 

1850. Hans kone Johanne Marie Nørgaard er 

født i Tingstrup o. 1853. Ifølge tingbogen var 

det dog først 1882, Hans Christian Andersen 

fik skøde fra Lars Salmansen på matr. nr. 7f 

med hus og mølle. 

Hans Christian Andersen og Johanne Marie 

Nørgaard fik 12 børn i tidsrummet 1875-1896. 

Han døde 1916, hvorefter hans enke Johanne 

Marie Nørgaard overtog huset og møllen, der 

blev drevet af sønnen Carl Andersen, som er 

født 1878. Han døde i 1922 kun 44 år gammel, 

hvorefter den yngste af hans brødre Viktor 

Andersen overtog driften af møllen. Moderen 

døde 1928 i en alder af 75 år. 

Hendes mange arvinger overdrog huset og 

møllen til medarvingerne Anine og Viktor Andersen. 

Anine solgte 1934 sin anpart til broderen 

Viktor Andersen. Han er født 1896, som 

den yngste af forældrenes mange børn. Samme 

år som Viktor blev eneejer af barndomshjemmet, 

blev han gift med Marie Kirstine 

Clausen, der er født i Ø. Vandet 1911, som 

datter af Niels Christian Clausen og Johanne 

Petrea Hede 

Viktor og Marie fik 1937 sønnen Knud Erik 

Andersen, der er uddannet som mekaniker og 

bor i Koldby. 


Øster Vandet Mølle - nedlagt i 1947. 

Øster Vandet Mølle blev nedrevet 1947. Den 

sidste tid havde den kun to vinger, idet den under 

en storm havde mistet en vinge, hvorfor 

det var nødvendigt, at fjerne endnu én. Øster 

Vandet Mølle blev som de andre møller på egnen 

benyttet af bønderne i sognet og nærmeste 

omegn til formaling af korn til foder for 

svin og kvæg. Efterhånden fik de fleste landbrugsejendomme 

selv mulighed for at formale 

kornet, hvorfor møllerne ikke længere kunne 

drives med fortjeneste. 

Viktor Andersen døde 1975. Marie blev boende 

i huset en del år og solgte det 1997 til 

Christina Raunskov. 

Marie fik ophold på Nors Ældrecenter, hvor 

hun døde 2003. 

173 

Hvarregårdvej 6. Matr. nr. 7a og 8b 

I folketællingen 1890 nævnes en gård i Øster 

Vandet med følgende beboere: Jens Thomsen 

fra Sennels, husfar. Kathrine Marie Jensen fra 

Nors, husmoder. Parret havde seks børn. Jens 

Frost, født 1869 i Nors, Thomas Christian, 

født 1872 i Nors, Peder Bertelsen født 1875 

i Nors, Anders, født 1876 i Nors, Ingeborg, 

født 1878 i Øster Vandet, Maren Kathrine, 

født 1881 i Øster Vandet. Alle børnene har 

efternavnet Thomsen. 

Der har været mageskifte fra Jens Chr. Nebel 

til Jens Thomsen på matr. nr. 7a og 8b i 

1878. 

Det er nok ca. tidspunktet, hvor Jens Thom- 


sen har overtaget gården. De må have boet i 

Nors, da de fire ældste børn er født der. 

Efter Jens Thomsens død er et testamente 

som adkomst for Jens Thomsens enke i 1912. 

Kathrine Marie Thomsen født Jensen til Hans 

Hamborg på matr. nr. 7a i 1913. 

Hans Hamborg blev gift med datteren Maren 

Kathrine. 

I folketællingen 1921 kan vi se, at husfaderen 

Hans Hamborg er født i 1880 i Vester 


Marie Thomsen født 1844 i Nors bor stadig 

på gården. 

Kathrine og Hans Hamborg har to sønner; 

Jens Thomsen Hamborg, født 1912 i Øster 

Vandet, og Lars Hamborg, født 1916 i Øster 


Nævnt er også tjenestekarlen Niels Kristian 

Nielsen, født 1905 i Vester Vandet. 

I 1946 fik sønnen Lars skøde på ejendommen. 

Kathrine og Hans Hamborg blev boende 

til 1953, hvor de byggede hus på Klitmøllervej 

19, men allerede i 1956 flyttede de tilbage 

til Lars på Hvarregårdvej. 

Lars Hamborg var meget interesseret i gymnastik. 

Han blev uddannet til leder, og han ledede 

gymnastikken i mange år og var med 

til opvisninger både i Vandet og på Sjørring 

Volde. 

Opvisningerne om sommeren på Sjørring 

Volde var en stor begivenhed, nærmest en folkefest 

på dette tidspunkt. Lars var en ildsjæl 

til at samle ungdommen. 

Lars Hamborg døde i 1990. Arvingerne 

solgte til Sonja og Kristian Gravesen. Sønnen 

Bjarne Gravesen og dennes hustru Karin 

boede der i ca. to år, indtil de købte Overgårdsminde 

og flyttede ind der. 

Bygningerne på Hvarregårdvej 6 blev solgt 

174 

til Hanne og Morten Kappel. De boede der i 

ca. to år og solgte i 1994 til Tinna Bjørnholt 

og Lars Henrik Fredslund. Parret har tre børn; 

Max 14 år, Maja 10 år og Magnus seks år. 

Hvarregårdvej 8. Matr. nr. 8b 

Gården Hvarregårdvej 6 matr. nr. 7a og 8b 

er i 1912 blevet delt. Kathrine Marie og Jens 

Thomsens søn Anders Thomsen fik i 1913 

skøde på matr. nr. 8b. 

Anders Thomsen blev gift med Jensine Plejdrup, 

der er født 1890 i Fårtoft. Parret fik tre 

børn, der alle er født i Øster Vandet: Johannes, 

født 1918, Elna Marie, født 1919 og Ejnar, 

født 1923. 

I folketællingen nævnes også tjenestekarl 

Jens Frederik Thomsen, født 1905 i Højemark, 

og tjenestepige Anna Nielsen, født 1907 i Klitmøller. 

Jensine og Anders Thomsen drev gården 

indtil Jensine døde i 1945. Sønnen Johannes 

overtog i 1949 gården. Anders Thomsen døde 

i 1964. 

Johannes forblev ugift. Han døde i 1983. Arvingerne 

solgte til Sonja og Kristian Gravesen, 

der solgte bygningerne i 1984 til Charlotte 

og læge Esben Sevelsted. De solgte igen 

i 1988 til Dorte Madsen og Lars Kirk. Lars 

Kirk blev eneejer i 1993, og solgte i 1997 til 

Palle Breson Neumann. Han er overlæge og 

har været på Thisted Sygehus. 

Godset Vig og senere Hvarregård. 

Hvarregårdsvej 10. Matr. nr. 9a 

Vigs gods har ligget i Øster Vandet sogn engang. 

I gamle dage stod Vandet Sø langt mere 

østlig, end den gør i dag. I ca. 1925 blev 


Hvarregårdsvej 8. Siddende fra venstre Ingeborg Vilsbøl, f. Tomsen. Kathrine Hamborg, Hans Hamborg og Anders 

Thomsen. 

der dannet en forening til afvanding af det, 

man i dag kalder Skadekær. Der blev lavet 

en dæmning, en kanal blev gravet og et pumpehus 

blev bygget. Før var der færgesejlads 

over søen, og i gamle dage kunne man sejle 

ind til godset Vig, som lå syd for Tøfting. Nu 

tilhører jorden Asger Knudsen. Han kan huske 

fra sin barndom, at der har været en brønd 

på stedet. 

Ejendommen syd for jorden hedder i dag 

Vigs hus, da dette står på et gammelt matrikelkort 

Første gang Vigs gods nævnes er i 1365, hvor 

Valdemar Atterdag har skøde på Øland, der sammen 

med Vigs gods i Vandet bliver til et len. 

175 

Godset Vig nævnes anden gang d. 31 august 

i 1406, da Kong Erik d 7. af Pommern erklærer, 

at Thorkild Myg og hans hustru Bodil og 

hendes søster Mette på rettertinget har skødet 

Godset Vig til ridderen Mogens Munk på 

dronning Margretes vegne 

6. september 1406: Thorkild Myg, hans hustru 

Bodil Gundesdatter og dennes søster Mette 

Gundesdatter afhænder og skøder deres rettigheder 

i gården Vig i Thy med tilhørende 

gods, bl.a. fem gårde, kaldet Sigtrygs gods til 

Dronning Margrete og hendes efterkommere. 

Desuden oplader og skøder nævnte Mette 

sine mulige rettigheder i Brøndum og Rolstrup 

samt i Povl Globs gods. 


Som bekendt bestræbte Dronning Margrete 

sig på at sikre kronen adkomstbreve på de 

mange ejendomme, som under urolige tider 

under Christoffer d. 2. og Holstenervælden 

var gået over på bjergsomme herremænds 

hænder, og blandt dem var også Vig, som en 

adelsmand ved navn Thorkild Myg samt hans 

hustru og søster afstod al ret til og overlod 

Dronningen. For yderligere at sikre besiddelsen 

lod hun siden gården tildømme kronen til 

”evig eje”. 

Der findes endnu et brev fra sammen år i 

oktober, der siger, at Vig og 10 gårde blev tilkendt 

kronen, fordi Thorkild Myg ikke kom 

med sine adkomstbeviser til gården og godset 

inden den tid, der var fastsat. 

Brevene siger altså ikke det samme, men 

hvordan formaliteterne er blevet ordnet, ved 

vi ikke. 

I 1408 er Vigs gods under Ørum Len. I 1502 

ejer Jens Spend og hustru godset. 

Den næste kilde, vi kender, er nemlig Kansler 

Claus Giordzens optegnelser om len og 

lensmænd m.m. fra 1523. Her har vi for første 

gang en udførlig fortegnelse over Vigs gods, 

der sammen med Øland var forlenet bort til 

Stygge Krumpen. Her står hvor gården lå og 

skylden var 16 tdr. korn. 

I 1525 er det Niels Kjeldsen Juel, der ejer 

godset. 

Næste kilde er et forleningsbrev af 1581 for 

Niels Krabbe til Nebel og Vesløsgård på Vigs 

gods 

Vigs gods er 1597 under Ørum len, men der 

findes dog særlige jordebøger for 1597-98 og 

1610. I den følgende tid findes der ingen særlige 

jordebøger for Vigs gods, men godset står 

for sig selv i jordebøgerne for Ørum len 

At gården i en snes år ikke har været nævnt, 

176 

hænger måske sammen med, at gården blev 

fæstet af en kvinde i 1598, Kirsten N. Hun var 

sandsynligvis enke, da gifte eller ugifte kvinder 

meget sjældent var fæstere. I 1598 fik Vig 

gods nedsat sin skyld til fire tdr. 

Først i 1600-tallet boede Christen Madsen 

på gården, og hans enke blev i 1632 gift med 

Oluf Andersen - og han sad på gården endnu 

i 1664. Efter ham fulgte hans søn, Christen 

Olufsen Vig, der døde i 1708, 60 år gammel. 

Han havde gården i 1688, men i en matrikelekstrakt 

fra ca.1710-20 er det Oluf Poulsen, 

der bruger gården. Denne Oluf Poulsen ejede 

Vandetgård. Siden blev noget af Vigs gods 

drevet sammen med denne, hvorved Vandetgård 

blev betydelig større. 

Vig gården blev på et senere tidspunkt flyttet 

til Øster Vandet kirkeby, hvor stuehuset 

stadigvæk ligger. Det er Klitmøllervej nr. 56. 

I 1700 tallet er det Bertel Clemmenssøn, der 

ejer godset Vig. Hans datter Ellen Clemensdatter 

(1700 - 1782) giftede sig af godhed med 

en ganske ung mand Niels Kristensen Vigh 

(1724 - 1801), der skulle arve hendes og broderens 

mange gårde. Ja, så undgik man jo arveafgift. 

Han tjente på nabogården Store Tøfting 

og søskendeparret, som han ofte besøgte, 

syntes meget godt om denne unge mand. De 

blev gift 10-10-1754. Broderen skulle dog blive 

boende på gården. Denne ordning kan man 

se på Lokalhistorisk Arkiv i Thisted. Da Ellen 

Clemensdatter dør i januar 1782, gifter Niels 

Kristensen Vigh sig i oktober 1782 med tjenestepigen 

Mette Nielsdatter (1746-1824) og 

fra disse to stammer Vigh-familien, som har 

gården indtil 1920. 

Efter Mette og Niels Kristensen Vigh overtages 

gården af deres søn Bertel Nielsen Vigh 

(1783-1872). Han var gift med Karen Peders- 


datter (1797-1834). Hun var datter af den berømte 

benbrudslæge Peder Christensen Kudsk 

fra Nors. Hun var altså svigerinde til den senere 

berømte Stinne Kudsk. 

Deres søn Niels Bertelsen Vigh (1819-1897) 

var gift med Marianne Nielsdatter Djernes 

(1818-1906) fra Amtoft. Han var med i krigen 

i 1848 i Sønderjylland, og med sig hjem 

havde han en tysk rømmet soldat, Friedrich 

Wilhelm Kuntz (1806-1890), som var født i 

Hessen i Tyskland. Han var uddannet gartner. 

Gården lå nu i Øster Vandet kirkeby. Vigs gård 

blev flyttet til marken Øvre Hvarre og blev til 

”Hvarregård” i 1858. Niels Berthelsen Vigh 

havde nu Kuntz som gartner, og han plantede 

en have ved Hvarregård. Det var meget sjældent 

på det tidspunkt at have en have. Senere 

i 1888 overtog sønnen Peder Kudsk Vigh 

(1858-1935) ”Hvarregård”. Han var gift med 

Anne Marie Jensen (1862 - 1935), som var fra 

Kåstrup. De blev skilt i 1897. 

1895 var der et voldsomt tordenvejr. En 

kusk på en postvogn fra Klitmøller søgte under 

det meget voldsomme tordenvejr ly i gårdene 

i Øster Vandet by. Han kørte ind i den 

første gård. Så slog lynet ned i denne. Så kørte 

han til den næste, så slog lynet ned i denne 

gård også. Han kørte nu til den tredie gård, 

men da lynet også slog ned i denne, fortsatte 

han mod Klitmøller. Om det har medvirket til 

at gårdene i landsbyen blev flyttet ud, ja det 

ved vi ikke. Kærgårdsminde blev på dette tidspunkt 

flyttet ud til, hvor den ligger i dag. 

I 1890 tog Kuntz sig selv af dage. Han var 

den sidste, der blev båret over kirkediget, fordi 

han havde begået selvmord. Hans fine kors 

står stadigvæk i nordvestlige hjørne af Øster 

Vandet kirkegård. Dette kors blev rejst af hans 

krigskammerater, også kaldet medaljemænd. 

177 

Peder Kudsk Vigh (1858-1935). Gårdejer i Øster Vandet 

by. Gården flyttedes senere til Hvarregårdsvej 10 og fik 

navnet Hvarregård. 

I 1897 døde den ældre Niels Berthelsen Vigh. 

Peder Kudsk Vigh var den sidste i Vigh familien, 

som ejede gården, for han solgte Hvarregård 

til Jens Skriver i 1920. Han solgte den 

igen i 1921 til Niels Mogensen. I 1922 købte 

Niels Jensen Hedegård Hvarregård. Den 12. 

dec.1925 brændte Hvarregård. Man troede i 

første omgang, at det var en vagabond, der 

havde sat ild til gården, men det viste sig, at 

det var en lampe, der var hængt op under loftet 

i stalden. På det tidspunkt var der ingen elek- 


tricitet på gården. Stuehuset blev reddet. 

I 1929 solgtes Hvarregård til Niels Dueholm 

Jensen (1896 - 1983) som var gift med 

Johanne Kirstine Pedersen (1896-1954). De 

fik seks børn Helga D Jensen, født 1923, Ellen 

Margrete D Jensen, født 1924, Inga N.D. 

Jensen (1926-1931), Ingemann N. D. Jensen, 

født 1931, Rigmor N. D. Jensen, født 1932 og 

Niels N.D. Jensen, født 1933. 

I 1945 købte Jens Nørgård Knudsen 

(1907-1974) Hvarregård. Han var gift med 

Metha Rosa Knudsen (1913-1997). De blev 

gift i Snedsted Kirke i 1942. Begge var født 

i Beersted ved Snedsted og ud af børnerige 

familier. Jens Knudsen havde ni søskende, 

Rosa havde 12. Han fik straks indlagt elektricitet 

og fik den første traktor i 1949. Der 

var en John Deere med samlede forhjul. Jens 

Knudsen byggede til, købte mere jord til og 

mekaniserede meget. Rosa og Jens Knudsen 

fik fire børn: Lillian, født 1943, Eyvind, født 

1945, Asger, født 1946 og Bente, født 1950. 

Bente er gift med Steffen Oddershede, og de 

bor på ”Knakkergård” i Øster Vandet. Da Jens 

Knudsen døde, overtog Rosa Knudsen ejendommen, 

og i 1976 købte sønnen Jens Asger 

Nørgård Knudsen gården. Han blev i 1977 gift 

med Kirsten Block Christensen fra Ørding, 

født 1946. Asger har bygget til og også købt 

mere jord til og mekaniseret endnu mere. 

Gården drives som kvægbrug med malkekøer 

og opdræt og planteavl. Kirsten og Asger har 

tre drenge: Ole, født 1978 - han er psykolog, Jacob, 

født 1980 - han er civilingeniør, og Peter, 

født 1982 han er også civilingeniør. 

Klitmøllervej 11. Matr. nr. 110 

Poul Hove Andersen solgte byggegrund til 

178 

Christian Peder Østergaard Frandsen i 1950. 

Christian Østergaard Frandsen blev født i Arup 

i 1914, men da han var halvandet år gammel, 

flyttede forældrene Sidsel og Peder Frandsen 

til Kirkegård i Øster Vandet, hvor Christian 

boede i omkring 40 år. 

Christian Frandsen blev gift med Elisabeth 

Sunesen fra Øster Vandet. De sad til leje et 

stykke tid og flyttede så til Klitmøllervej 11. 

De fik to piger, Birthe og Kirsten. Christian 

Frandsen arbejdede mange år ved marinens 

tøjhusdepot i Øster Vandet. Han var tilsynsførende 

i 10 år. Han opnåede at blive tildelt 

Kong Kristian X´s fortjenstmedalje i sølv. 

Christian var meget interesseret i naturen, 

gik på jagt og var formand for Nordthy Biavlerforening. 

Lis, som hun blev kaldt, var en meget dygtig 

syerske - vi er mange, der har haft megen 

glæde af det. 

Christian Frandsen døde i 1986. Lis blev syg 

kort tid efter, kom på Solgården i Hundborg, 

hvor hun døde i 1995. 

Arvingerne solgte huset til Astrid og Poul 

Hove (se Klitmøllervej 30). Poul Hove døde 

i 1990. Astrid blev boende et stykke tid og 

solgte derefter til Brian Ries og flyttede til 


Brian Ries er gift med Inger Andersen, datter 

af Magna og Poul Andersen, Skinnerup. 

De har to piger, Sanne og Louise. 

Klitmøllervej 17. Matr. nr. 11p 

Poul Hove Andersen solgte i 1950 byggegrund 

til vognmand Tage Brunsborg, som byggede 

huset. Ingeborg Vilsbøl fik skøde på huset i 

1951, men kom aldrig til at bo der. 

Astrid og Tage Brunsborg boede der i ca. 


tre år, og her blev parrets tredje barn, Bente, 

født i 1951. 

Tage Brunsborg solgte til Kissy og Marius 

Hove i 1953. De var blevet gift i 1944 og 

havde indtil da boet til leje. De har en datter, 

Jane. 

Marius Hove arbejdede ved banen, og var 

formand, da banen blev nedlagt i 1969. Kissy 

og Marius solgte huset i 1969 og flyttede 

til Sjælland, hvor Marius Hove havde fået arbejde. 

Anne Mette og Ernst Kristiansen købte huset, 

men solgte allerede i 1972 til Gunnar Nørgaard 

Andersen. 

Gunnar Nørgaard Andersen, født 1950 i 

Nors Havreland, søn af Anne og Arne Andersen, 

blev i 1971 gift med Bodil Hargaard, født 

1951 i Revs, Hurup, datter af Andrea og Christian 

Hargaard. 

Gunnar er udlært gartner, og var formand for 

de kommunale gartnere i Thisted fra 1972 og 

25 år frem. Bodil var syerske hos Ries Konfektion. 

I 1979 blev Bodil dagplejemor. I 1984 

fik Gunnar og Bodil sønnen Bo fra Korea. Han 

har været pædagogmedhjælper i Sennels børnehave 

i ca. to år og læser til pædagog. I 1992 

begyndte Gunnar og Bodil at have børn i familiepleje, 

hvilket de stadig har. 

Gunnar og Bodil har været i menighedsrådet, 

ledet søndagsskole, spejderarbejde og 

KFUM og K. 

I 2004 købte de pladsen med barakker, et 

levn fra besættelsestiden. De samler tøj og sager 

sammen, holder loppemarkeder og sender 

de brugbare ting især til Rumænien. 

Klitmøllervej 18. Matr. nr. 11c 

Denne ejendom er solgt af Helmer Oddershede 

179 

til Andreas Jensen i 1909. 

Han boede der til 1939, hvor han solgte til 

Anders Sigfred Gregersen, søn af Jørgen Gregersen, 

Tved. Sigfred var ud af en søskendeflok 

på 11 og kom ud at tjene som 10-årig ved 

landbruget. Sigfred Gregersen blev i 1934 gift 

med Else Andersen fra Skinnerup. De fik to 

døtre: Kamma og Hanne. Else og Sigfred boede 

i Øster Vandet til 1945, hvor de solgte og 

flyttede til Søgård Mark. 

Niels Oddershede Andersen købte ejendommen, 

men solgte igen til Henry Østergaard 

Pedersen i 1946. Denne solgte i 1947 til Otto 

Andersen Kold. 

Otto Kold var gift med Inger Kristine Kold 

og havde tre sønner, Ernst (se Klitmøllervej 

45), Robert (se Lien) og Jens, der var udlært 

smed og boede i Thisted. 

Otto Kold døde i 1954. Inger Kold blev boende 

til 1965, hvor hun solgte til barnebarnet 

Bjarne Kold, der er gift med Bodil. De har to 

børn: Majbrit og Kristian. 

Bjarne Kold solgte i 1969 til Evald Østergaard, 

der er bogholder ved Thisted Kommune. 

Evald er gift med Anni Østergaard, der er 

syerske. Hun syr både for private og forretninger. 

De har to sønner: Rene og Steen. 

Evald Østergaard solgte til Hans Søholm 

Vestergaard. 

Klitmøllervej 19. Matr. nr. 11t 

Også her var byggegrunden solgt af Poul Hove 

til Hans Hamborg i 1953. Kathrine og Hans 

Hamborg byggede huset. De havde afhændet 

gården Hvarregårdvej 6 til sønnen Lars 

(se der). 

I 1956 solgte de huset og flyttede tilbage til 


Lars på Hvarregårdvej. Hans Hamborg døde 

i 1958, Kathrine døde i 1966 på Nors Alderdomshjem. 

Marie og Niels Wittrup (Se Elmholmvej 8) 

købte huset i 1956. Marie Wittrup døde i 1958. 

Niels Wittrup døde i 1969. Iflg. skifteretsattest 

for Alfred Wittrup Nielsen, solgte han til Klara 

Heskjær i 1969. Hun solgte til Egon Olsen i 

1976, der igen solgte til Bjarne Poulsen og Hanne 

S. Christensen i 1979. 

Huset blev solgt til Karl Kristian Andersen og 

Kristine Madsen i 1991. Herefter solgt til Kela 

Thisted B. Olesen og G. Olesen og til sidst solgt 

til Birthe Kaarfast og C. Buchwald i 2005. 

Klitmøllervej 20. Matr. nr. 11q 

Niels Wittrup solgte i 1951 byggegrund til 

Tage Brunsborg (se Klitmøllervej 17). 

Tage gik i kompagniskab med Alfred Wittrup 

(se Klitmøllervej 22), og han drev vognmandsfirmaet, 

indtil det blev overtaget af Jens 

Sørensen, Skinnerup. Tage Brunsborg havde 

job som forsikringsinspektør for Nye Danske 

Lloyds og var i flere perioder medlem af 

og kasserer for sognerådet samt formand for 

Thisted Amts Vognmandsforening. Hustruen 

Astrid passede hjem, børn og telefon. Hun 

døde i 1986, Tage i 1987. Arvingerne solgte 

huset i 1988 til Anna og Kresten Svanborg. De 

havde overdraget gården Klitmøllervej 76 til 

den ældste søn Niels Chr. Svanborg (se der). 

Kresten Svanborg var meget interesseret i 

biavl og arbejdet med honningen. Han døde i 

2000. Anna bor stadig i huset. 

Klitmøllervej 21. Matr. nr. 11s 

Poul Hove Andersen solgte byggegrund til 

180 

Postbud Peder Jensen og hustru Helga, aldrig 

kaldet andet end ”fru Jensen” (se Klitmøllervej 

28) i 1953. De byggede hus i Øster Vandet, 

og her boede de til fru Jensen døde i 1966. 

Grete passede hus for Peder Jensen, indtil 

han døde i 1973. Skifteretsattest til Amalie 

Grete Jensen i 1973. Grete solgte huset til Per 

Gøttrup i 1976 og flyttede selv i en lejlighed 

på Dr. Louisegade i Thisted, hvor hun boede 

til sin død i 1997. 

Per Gøttrup ejede kun huset i to år, hvorefter 

han solgte til Thomas Kirk Kristensen i 1978. 

Thomas er søn af Olga og Viggo Kristensen, 

Lindgård, Øster Vandet. Thomas købte hjemmet 

Lindgård i 1981. Forældrene blev boende. 

Han solgte huset Klitmøllervej 21 til Anni 

Damsgaard Jensen og B. Finn Poulsen i 1983. 

Finn er murer og Anni er sygeplejerske. De 

har tre børn, Lasse, Stine og Mathias. 

Klitmøllervej 22. Matr. nr. 11m 

Anders Chr. Nielsen solgte byggegrund til 

Alfred Wittrup Nielsen i 1937. Alfred er søn 

af Marie og Niels Wittrup, Elmholmvej 8. Han 

er født i 1913 og blev gift med Sinne Møller 

Christensen fra Tingstrup i 1936. De fik børnene 

Ruth og Niels. Alfred Wittrup blev udlært 

smed. men efter kort tids beskæftigelse i 

dette fag nedsatte han sig som vognmand, og 

drev et vognmandsfirma i ca. 43 år. Mange år 

i kompagniskab med Tage Brunsborg. 

Alfred kørte mest med træstammer fra skovene 

til Søholdt Savværk. Han var også i mange 

år fast chauffør for virksomheden Limtræ i 

Thisted. Alfred og Sinnes store interesse var 

skoven og naturen. 

De nåede at fejre diamantbryllup i 1996. I 

1998 solgte de huset og flyttede ind på Høj- 


Fårevask. Fra venstre Mine, Poul Kristoffer og Jens Hove. Klitmøllervej 23 

toftecenteret. Alfred døde i december 1998 og 

Sinne i januar 1999. 

Peter Kanstrup, søn af Gudrun og Jens Kanstrup 

Vester Vandet, købte huset i 1998. Peter 

bor sammen med Vibeke Bak, datter af Gerda 

og Verner Bak Thisted og barnebarn af Ester 

og Helge Jensen i Øster Vandet. Peter Kanstrup 

kører med smågrise og Vibeke arbejder 

i Super Best i Thisted. De solgte huset i 2004 

til Camilla Amtoft og Ivan Ib Sørensen. 

Klitmøllervej 23. Matr. nr. 11f 

Gården her er bygget i 1911 og handlet flere 

gange de første år. Helmer Oddershede solgte 

181 

til Poul Christian Poulsen i 1912. Denne solgte 

til Anton Skaarup i 1914, som solgte til Jacob 

Poulsen i 1915, som solgte til Peter Nielsen 

i 1917, som solgte til Jens Hove Andersen i 

1919. 

Jens Hove Andersen blev født i 1881 i Thorsted. 

Han rejste som 18-19-årig til New Zealand 

- en oplevelse, han tit talte om. Da han 

kom hjem, rejste han til Sønderjylland, hvor 

han mødte sin senere hustru, Vilhelmine Bødger, 

født 1882 i Åbenrå. 

Jens Hove var på Vinding Højskole i 

1907-1908. Var vurderingsmand for den Alm. 

Brandkasse og sognekommissær for Thisted 

Amts Løsøreforsikring. Efter giftermålet bo- 


ede de ca. et års tid i Heltborg. Derefter kom 

de til Vandet. Først i et gammelt hus, der lå 

længere mod vest. Efter en brand flyttede de 

til Klitmøllervej 23. 

Jens Hove og Vilhelmine fik fem børn: Maren, 

Christoffer, Poul, Marius og Dagny. Foruden 

landbruget var Jens Hove handelsmand. 

(Se Elmholmvej 3). 

Mine og Jens Hove solgte gården i 1949 til 

Hans Christian Nielsen og flyttede til Klitmøllervej 

24. Mine og Jens Hoves yngste datter, 

Dagny, blev gift med Hans Christian Nielsen i 

1949. De drev ejendommen videre. Hans Nielsen 

var meget interesseret i skydning og vandt 

mange præmier. 

Dagny og Hans fik to børn: Minna, født i 

Jens Hove (1881-1957) Handelsmand i Øster Vandet, 


182 

Jens Hoves gamle hus. 

1951 og Keld i 1957. Dagny og Hans Nielsen 

solgte i 2000 gården og flyttede til Thisted. 

Ole Korsgård Andersen og Bettina Bech købte 

gården. De er lærere og har fire børn. 

Klitmøllervej 24. Matr. nr. 11n 

Anders Nielsen solgte i 1937 byggegrund til 

postbud Jensen, som byggede huset. Han solgte 

i 1947 til Tage Brusborg, der solgte til Jens 

Hove Andersen i 1949 (se Klitmøllervej 23). 

Jens Hove døde 1957. Mine blev boende et 

stykke tid, kom så på Solgården i Hundborg, 

hvor hun døde i 1985, 102 år gammel. 

Huset var lejet ud noget af tiden, men blev 

i 1986 solgt til Grethe Skaarup og Kenneth 

Rasmussen. De havde en dreng, Thomas. De 

solgte i 1990 til Bengt Rune Andersson, rejste 

til Australien og bosatte sig der. 

Klitmøllervej 25. Matr. nr. 12b 

Skøde fra Erik Nielsen til Christen Christensen 

i 1856. Dernæst til Birthe Marie Christensen 

i 1904, som i 1905 solgte til Niels Chr. 

Clausen. 

Niels Chr. Clausen blev født i Nors i begyndelsen 

af 1880’erne. Hans hustru Johanne 

Clausen blev født i Vester Vandet i 1885. Jo- 


hanne og Clausen havde landbrug, og Clausen 

var desuden vejmand. Han vedligeholdt vejene, 

og slog vejgræs – i begyndelsen med le - 

Vejgræsset brugte han til foder. Clausen kørte 

motorcykel, det var et sjældent syn dengang. 

Motorcyklen havde plade nr. ”1”. 

Johanne og Clausen kørte også lystture om 

søndagen. I 1911 fik parret datteren Marie. 

Johanne døde i 1961, og Clausen solgte herefter 

ejendommen til Niels Gade Jensen. Niels 

Chr. Clausen døde i 1969. 

Niels Gade og hustruen Alma fik to børn, 

Jette og Hans. Ejendommen blev i 1974 solgt 

til Ejgil Søe. Ejgil er født i 1945 i Nors og gift 

med Rita i 1971. Rita er født i 1946 i Klim. Ejgil 

Søe er uddannet mekaniker og han har ar- 

Vejmand Clausen fra Øster Vandet, 


183 

bejdet hos smed Henrik Pedersen i Øster Vandet 

siden 1970’erne. Han har arbejdet i skoven, 

kørt med maskiner. Nu arbejder han på 

Oticon i Thisted. Rita har arbejdet hos flygtninge 

i Dragsbæklejren i syv år. Og var derefter 

på Hellesens i Thisted. Rita og Ejgil har 

to børn, Henrik og Dorthe. 

Klitmøllervej 26. Matr. nr. 11i 

Skøde fra Chr. Andersen til Peder Andersen, 

Øster Vandet i 1937. Fogedudlægsskøde til 

Johannes Kristiansen i 1937. Fra Johannes 

Kristiansen til Niels Andreas Jensen. 

Skifteudkast som adkomst for enke Magdalene 

Jensen i 1946. Skøde fra Magdalene Jensen til 

Jeppe Larsen Kloster og hustruen Else. Jeppe 

og Else havde to børn, Lars og Johanne. 

Vilhelm Villadsen Førby, født 1933 i Hamborg, 

købte huset i 1960. Samme år giftede 

han sig med Karna Brunsborg, født 1938 i 

Bajlum. 

Vilhelm arbejdede hos Thisted Jernhandel. 

Han kørte lastbil med kran. Karna er udlært 

i en skoforretning og har også arbejdet i tøj- 

og stofforretninger. Parret har tre børn. Gitte 

født i 1962 og Klavs født i 1965 og Hanne 

født i 1967. 

Klitmøllervej 28. Matr. nr. 11h 

Øster Vandet Købmandshandel startede som 

en filial af P. O. Poulsen i Thisted. 

Skøde fra Christian Andersen i 1919. Senere 

til Peder Nicolaj Jensen, som byggede hus i 

1920. Peder Jensen, født i Vang i 1894, var gift 

med Helga Jensen, født 1899 i Thisted. 

Peder var tømrermester og blev senere landpost. 

Fru Jensen var organist og underviste i 


musik, mens det også mest var hende, der passede 

købmandsbutikken. 

Postbud Jensen solgte til Hansine Henriette 

Rosalia Poulsen i 1937. Så vidt vides har hun 

aldrig boet i ejendommen. 

Hun solgte til Tage Brunsborg i 1939. Tage 

er søn af Thyra og Marinus Brunsborg og født 

på Salling i 1912, men voksede op i Snedsted. 

Han uddannede sig indenfor handelsfaget. 

Han giftede sig med Astrid, født 1910. Sammen 

havde de i nogle år drevet købmandsforretningen 

i Bajlum på Salling. Her fik de pigerne 

Ninna og Karna. I 1939 flyttede de til 

Øster Vandet, hvor de overtog købmandsforretningen 

og drev den til 1947, hvor postbud 

Jensen igen overtog forretningen og drev den 

til 1952. Dog var det hovedsagelig fru Jensen 

og Grete, der passede forretningen, da postbud 

Jensen havde en lang postrute, som han tilbagelagde 

på cykel – og når sneen umuliggjorde 

dette, måtte han spadsere vejen frem. 

Fru Jensen var meget gavmild, og navnlig 

børnene var rigtig glade for hende. Der var 

næsten altid et kræmmerhus bolcher med varerne 

hjem. Grete hjalp dem meget, også i huset. 

Hun var som en datter for dem. 

Postbud Jensen solgte i 1952 til Henry Agesen, 

gift med Johanne. Parret har fire børn: 

Grethe, Rosa, Thorkild og Bjarne. De drev 

forretningen i mange år. Henry døde i 1983, 

Johanne drev forretningen videre til 1986, 

hvor den blev nedlagt. 

Johanne solgte til Inge Andersen og Brian 

Ries. 

Familien blev der til 1992, hvor den solgte 

til Gitte Skovsgaard Jørgensen og Kristian Andersen. 

Gitte er datter af Erna og Gunnar Jørgensen, 

Vester Vandet. Gitte og Kristian har 

tre børn: Anders, Nanna og Nina. 

184 

Klitmøllervej 29. Matr. nr. 10f 

Huset er bygget i 1957. Ingvard Nørgaard 

købte byggegrunden af August Kristensen. 

Karen og Ingvard Nørgaard havde solgt gården 

Kjærgårdsminde til datten Else og svigersønnen 

Kristian Diechmann. Karen døde 

i 1977, og Ingvard boede derefter alene til 

1980, hvor Else med familie flyttede hjem til 

ham. Ingvard Nørgaard døde i 1991, 95 år 

gammel. Else og Kristian arvede huset og bor 

der stadig. 

Klitmøllervej 30. Matr. nr. 11g 

Skøde fra Helmer Oddershede til Chr. Larsen 

i 1912, da ejendommen er bygget. 

Chr. Larsen solgte til Jens Severin Jakobsen, 

som i 1914 solgte videre til Peder Andersen, 

der igen solgte til sønnen Christian Andersen 

i 1919. Denne solgte i 1923 til Anders 

Chr. Nielsen, der var gift med Kathrine Nielsen. 

De havde ingen børn. 

Under krigen beslaglagde tyskerne noget af 

jorden, og der blev anlagt depot. Materiel til 

fæstningen i Hanstholm kom med tog til Øster 

Vandet Station. Der blev anlagt skinner om til 

pladsen, og der blev opbevaret mange forskellige 

ting som rør, stål, cement, granater og almindelig 

feltmæssig udrustning. 

Kathrine og Anders Nielsen var gæstfrie 

mod naboer og venner og indbød ofte til kaffe 

og hygge, og med sange fra højskolesangbogen 

hyldede de sammen danskheden. 

Anders Nielsen solgte i 1947 til Poul Hove 

Andersen, og parret flyttede til Hunstrup. Poul 

Hove er født 1913, søn af Mine og Jens Hove. 

Han blev gift i 1943 med Astrid Møller, født 

1922 i Hovsør. 


Astrid og Poul fik tre drenge: Jens, Anders 

og Holger. Parret afstod ejendommen i 1988 

til sønnen Anders og flyttede til Klitmøllervej 

11. 

Anders Hove er gift med Lene Ryltoft. De 

har to børn, Trine og Kristian. . 

Anders Hove døde i 2003. Lene blev boende 

et stykke tid. Hun solgte depotpladsen inkl. 

barakker til Gunnar Andersen i 2004. En del af 

jorden blev solgt til Mads Agerholm. Bygningerne 

og lidt jord blev solgt til Pernille Brix 

Andersen og Kent Sørensen. 


Niels Christensen Rask blev født i Kjelstrup 

omkring 1816 og Mariane Christensdatter 

blev født i Øster Vandet i1818. Familien flyttede 

i slutningen af 1850’erne fra Skinnerup til 

gården i Øster Vandet. De havde børnene Jens 

Munk Nielsen, født 1855, Kjerstine Marie 

Nielsen, født 1859 og Ane Marie Nielsen, født 

1863. Jens Munk og Ane Marie overtog senere 

landbruget. 

Osvald August Kristensen, født i Vang 1889, 

kom dertil som karl omkring år 1906. 

Ane Marie døde i 1931, og derefter overtog 

et familiemedlem posten som husbestyrerinde 

et stykke tid, indtil Johanne Sigaard fra Hjardemål 

kom dertil. Johanne var der i mange år 

- også efter Jens Munks død i 1943. 

August overtog herefter gården, da han var 

som en søn af huset. Den nye karl blev Alfred 

Enevoldsen fra Hjardal. Alfred fik sammen 

med broderen Kristian skøde på ejendommen 

i 1962. August købte hus og flyttede 

til Thisted i 1967. Alfred og Kristian havde 

sine forældre boende i nogle år. Kristians 

store interesse var hjemmeværnet. Han var 

185 

medlem i ca. 40 år. Han døde i 1994, hvorefter 

Alfred fik skøde i 1995 som eneejer. Han 

solgte siden gården til Arne Dybdal, Tandrup, 

men blev boende til sin død i 2005. 

Klitmøllervej 33. Matr. nr. 7c med flere 

Gården er genopbygget efter brand i 1880. 

Niels Jensen Gade solgte til Jens Jensen på 

parcel matr. nr. 7e. Adkomst for Jens Jensens 

enke Karen Mikkelsen til samme ejendom i 

1901. Udskrift af do. fra Lars Jensen, samme 

ejendom i 1906. Lars Jensen solgte til Chr. 

Nørgaard Andersen 1909 eller 1910. 

Chr. Nørgaard Andersen, født i Øster Vandet 

i 1875, søn af møller Hans Christian Andersen 

og gift med Bolette Marie Andersen 

født i Hillerslev 1883. 

Chr. Nørgaard er uddannet ved landbruget. 

Parret fik fire børn: Peder, født 1911, Hans 

Christian, født 1912, Ane Marie, født 1913 

og Johanne, født 1916. 

Efter Bolette Marie Andersens død i 1943 

drev Chr. Nørgaard gården videre sammen 

med sønnen Hans og datteren Johanne. 

Chr. Nørgaard døde i 1953. Hans havde kort 

tid forinden overtaget gården, som han drev 

til 1959, hvorefter han solgte til Chr. J. Christensen. 

Hans Nørgaard købte hus i Thisted, 

og var taxavognmand i mange år. Han døde 

i 1990. 

Mary og Chr. J. Christensen drev gården 

til 1972, hvor de solgte til Ellen og Svend 

Aage Andersen, der har sønnen Michael, født 

i 1970. 

Klitmøllervej 34. Matr. nr. 11r 

Thomas Vestergaard Jensen solgte i 1953 


yggegrund til Anders Toft, der byggede huset. 

Anders Toft, født 1871 i Vester Vandet, 

blev gift med Dorthea Toft, født 1880 i Vester 

Vandet. Parret kom fra Dalgård i Vandet (se 

Holmevej 6). Dorthea døde i januar 1956. 

Anders Toft døde september samme år. 

Niels Helge Kaagaard Jensen og hustruen 

Ester Kjær fra Hunstrup købte huset i december 

1956. Ester og Helge har boet på Lien 10 i 

Vester Vandet (se der), og har også været hos 

Jens Kjelgaard på Kronborg ved Thisted. 

Parret har to børn, Anders født i 1944, og 

Gerda, født 1947. Helge drev vognmandsforretning. 

Han var en stor børneven, og når han 

kørte grus til vejene, og der skulle hentes flere 

læs, ville børnene gerne med. Der vankede 

vist også slik og is. Ester var meget dygtig 

til madlavning. Hun har lavet mad til mange 

fester, både i private hjem og i sognegården. 

Ester og Helge bor nu på Vestergården i 

Sundby. Huset blev solgt i 2005 til Heidi og 

Svend Aage Nielsen. 

Klitmøllervej 35. Matr. nr. 8d m.fl. 

Gården Lindgård er fra 1914. Chr. Larsen fik 

skøde på ejendommen fra Jens Larsen i 1914 og 

senere skøde til L. P. Brøgger også i 1914. 

I 1918 fik Morten Skytt skøde på ejendommen. 

Og i 1919 fik Chr. Kirk Vilsbøl skøde på 

Lindgård. 

Fra folketællingen i 1921 kan vi se, at Chr. 

Kirk Vilsbøl er født 1874 i Vester Vandet.og gift 

med Karen Marie Vilsbøl, født 1873 i Nors. De 

må have boet i Gjettrup, før de kom til Vandet, 

da deres børn er født der: Jeppe Kirk Vilsbøl, 

født 1901, Marie Kristine, født 1902. Niels Chr. 

Hyldgaard Vilsbøl er nævnt. 

De boede i Vandet til 1924, hvor de solg- 

186 

te til Christen Jensen Christensen, der er født 

omkring 1891. 

Han blev gift med Sidsel Marie Kristensen 

Østergaard, ligeledes født omkring 1891. I kirkebogen 

kan vi se, at de fik to børn: Jenny Nikoline, 

født 1925 og Kristian Østergaard, født 

1928. 

Familien boede på Lindgård fra 1924 til 1942. 

Christen kom ud for en slem arbejdsulykke i 

høsten. Det blev tordenvejr, hestene blev bange 

og løb, og Christen faldt i knivene. 

De solgte gården i 1942 til Jens Krabbe og 

Søren Gade, som solgte videre samme år; 

halvdelen til A/S Nima København, en fjerdedel 

til M. C. Korsgaard og en fjerdedel til 

Karl Gunnar Kristian Korsgaard. 

Skøde fra A/S Nima m.fl. til Simon Imer Sørensen 

i 1945. Han er født 1906 i Vester Torup, 

søn af murer Chr. Møller Sørensen og gift med 

Ellen Jørgensen, der er født 1906 i Staurby og 

datter af H. P. Jørgensen. Parret fik fem børn; 

Mogens, Gerda, Inger, Bente og Grethe. 

Simon Imer Sørensen solgte gården i 1947 

til Hans Rolighed og Valdemar Have. Gården 

blev handlet flere gange. Handelelen med 

Viggo Nielsen, Martin Ringgaard og Chr. Søndergaard 

er allerede nævnt. Fra dem overgik 

ejendommen til Henry Østergaard Pedersen 

og til Alfred Bundgaard. 

Alfred Bundgaard er gift med Ella Landbo 

fra Sofielund. De havde tre drenge: Niels Chr., 

Arne og Jørgen. Senere fik de også tre døtre; 

Aase, Hanne og Ruth. 

Familien Bundgaard blev ikke så længe i 

Vandet. De solgte i 1948 tilbage til Henry 

Østergaard Pedersen. Denne solgte i 1948 til 

Viggo Nidolf Kristensen. Han stammede fra 

Hovsør og var født i 1908. Viggo N. Kristensen 

arbejdede ved landbruget, men blev se- 


nere uddannet til slagter. Han blev i 1932 gift 

med Olga Kirstine Andersen Kirk fra Nesager 

i Lund på Bjerget. Hun er født i 1912. 

Før parret kom til Vandet, drev de slagterforretning 

i Hunstrup og havde en gård i Tømmerby. 

De havde fire børn da de kom til Vandet; 

Gunhild, Harald født i 1939 og Thomas 

født i 1946. Det fjerde barn Erling var syg og 

døde inden skolealderen. Senere fik parret to 

sønner; Karsten født 1950 og Frode født 1954. 

Olga og Viggo Kristensen drev gården indtil 

1981, hvor de solgte til sønnen Thomas. De 

blev boende til 1991, hvorefter de flyttede til 

Thisted og senere til Frydebovej i Nors. Viggo 

Kristensen døde i 1993. 

Thomas Kirk Kristensen, der er født i Tømmerby, 

blev i 1996 gift med Edith Simonsen, der 

er født i 1947 i Odder. Thomas har i mange år 

kørt lastbil ved Søren Klim i Vester Vandet. 

Klitmøllervej 36. Matr. nr. 11u 

Thomas Vestergaard Jensen solgte 1954 byggegrund 

til Ingeborg Vilsbøl, der byggede hus. 

Ingeborg kom fra Vilsbølgård i Vester Vandet 

(se der). 

Huset blev i 1965 solgt til Knud Erik Jensen 

og hustru Karen Marie Mouritsen, datter af Johanne 

og Alfred Mouritsen fra Vester Vandet. 

Knud er bager. Parret har to piger: Birgit og 

Dorthe. 

Huset blev solgt i 1974 til Kjeld Thomsen, 

der igen i 1976 solgte til Ellen Nielsen, der i 

1983 solgte til Thomas Benny M. Christensen. 

Han er direktør for Hanstholm Flydedok og gift 

med Maja, der har gjort et stort stykke arbejde 

for spejderne i Vandet. Thomas og Maja har tre 

døtre: Pia, Trine og Brit. 

Poul Frost fra Holmegaard i Øster Vandet 

187 

(se Holmevej 2) solgte jord til tre ejendomme 

ved Klitmøllervej – 15 tønder sæde til hver. 

Det er i dag Klitmøllervej 40, 42 og 44. Nr. 

44 til Thyra og Jens Christoffersen, nr. 42 til 

Kathrine og Jens Marinus Jensen og nr. 40 til 

Kristine og Christoffer Stensgaard Christoffersen. 

Jorden kostede 8200 kroner, og bygningerne 

ca. 10.000 kroner. 

Klitmøllervej 38. Matr. nr. 11a m.fl. 

Holmgård ligger ca. fem km fraThisted. 

Gården har været slægtsgård i 150 år. Hilmar 

Oddershede købte gården i 1906 af Peder 

Knakkergård Stentoft. Hilmar Oddershede 

solgte gården igen i 1918 til Anders Jespersen 

Stentoft (1872-1951), som er født på gården. 

Han blev gift første gang med Birte Marie 

Knakkergaard (o. 1873-1905) og anden 

gang med Anna Nedergaard Oddershede (o. 

1876-1946). Der var fire børn i første ægteskab 

og tre børn i andet ægteskab. 

Thomas Vestergård Jensen købte gården i 

1948 og solgte den til Leo Dieckmann i 1961. 

Leo Dieckmann er født i 1931 som søn af 

gårdejer Adolf Birkholdt Dieckmann i Sydthy. 

I 1958 giftede Leo sig med Agnethe Brunsgård 

Andersen, født i 1930, datter af gårdejer 

Andreas Andersen, Ilbjerg. Som ung havde 

Agnethe plads på Fyn, et ophold på Uldum 

Højskole og havde været husbestyrerinde på 

Grinderslev Kloster. 

Parret forpagtede de første år herregården 

Astrup. I 1964 flyttede de ind på Holmgård i 

Ø. Vandet. De fire børn Bente, Karen Marie, 

Bjarne og Anne Mette voksede op i hjemmet. 

I 1976 havde de den store sorg at miste en datter, 

der omkom ved en tragisk trafikulykke, 

kun 15 år gammel. 


Agnete døde pludseligt, kun 58 år gammel. 

Leo solgte i 1996 til Jytte og Peter Birch. 

Jytte Østergård, datter af Ulla og Henning 

Østergård, Peter Birch, søn af Helga og Jørn 

Birch. 

Leo flyttede til Engholmvej 3. I 2007 blev 

gården solgt til Metha og Ejner Hansen. 

Klitmøllervej 40. Matr. nr. 12g 

Ejendommen blev bygget i 1927 af Christoffer 

Stensgaard Christoffersen, som var født 1897 

i Vangså. Hustruen Kristine Christensen var 

født 1894 i Vang. Parret blev gift i 1927 i Vang 

Kirke og flyttede derefter ind i Øster Vandet. 

Det blev en travl tid. Poul Frost mente, at de 

havde fået den ringeste jord, og derfor fik de 

to tønder sæde i Hjardal. Det korn, der blev 

det første år i Hjardal, høstede Christoffer med 

le og bandt op. 

Christoffer var medlem af sognerådet, skolekommissionen 

og børneværnet. Kristine 

(Stinne) og Christoffer fik to børn: Henning 

født i 1928 og Marie født i 1931. Stinne døde 

i marts 1958. Christoffer blev boende sommeren 

over og flyttede så hen til datteren Marie 

og hendes mand Mikkel Skaarup på Toftholm. 

Christoffer solgte ejendommen til Herluf 

Svanborg Pedersen fra Arup, som boede 

der til juli 1974. Her solgte Herluf Svanborg 

ejendommen til Harald Kirk Kristensen og 

Inge Lise Lukassen. Harald, der er født 1939 

i Tømmerby, er søn af Olga og Viggo Kristensen. 

Inge Lise, født 1950 i Hillerslev, er datter 

af Astrid og Jens Lukassen. 

Harald kørte lastbil for Søren Klim, Vester 

Vandet og Sørensens Tømmerhandel. Inge 

Lise har været på kontor ved Søholt Savværk 

i Vester Vandet. 

188 

Klitmøllervej 41. Matr. nr. 9r m.fl. 

Skøde fra Chr. Smed Christensen og Thorvald 

Pedersen til Holger Jensen Søe i 1937. Skøde 

til Marius Laursen i 1951 (se Holmevej 4). 

Skøde til Signe og Magnus Andersen i 1958. 

Signe og Magnus Andersen er et par meget 

dygtige og akkurate mennesker, hvor alt både 

ude og inde er holdt i fineste stand. De solgte 

i mange år jordbær og næsten alle slags bær 

og grøntsager fra egen avl, og varerne var altid 

første klasses. 

Der var tre børn i ægteskabet: Arne, Lisbeth 

og Hanne. De havde dog den store sorg 

at miste en datter meget ung. Magnus har altid 

gerne villet eksperimentere med forskellige 

ting for at finde ud af noget nyt, og han har 

aldrig været ked af at arbejde for at finde ud 

af, hvordan alting fungerer. Magnus er født i 

1932. Signe er født i 1931. 

Klitmøllervej 42. Matr. nr. 12f 

Ejendommen blev bygget i 1927 af Jens 

Marinus Jensen, der blev født i 1893 på 

Tandrup i Vester Vandet. Kathrine Christensen 

født 1896 i Vang. 

Katrine og Jens blev gift 1927 i Vang kirke 

De drev ejendommen med flid og dygtighed. 

Jens’ store interesse var skydning. Han 

vandt mange fine præmier. Også jagt gik han 

meget op i. Parret fik ingen børn. De solgte 

ejendommen i 1964 og flyttede på Sjørring 

alderdomshjem. Jens døde i 1967 og Katrine 

døde i 1972. 

Jens Munk Jensen købte ejendommen og 

blev i 1965 gift med Rita Bang fra Fjelstervang. 

Parret fik fire børn: Brian, født 1966, 


Lars, født 1968, Otto, født 1972 og Ulrik, født 

1975. 

Parret byggede to svinestalde, og i 1972 

byggede de nyt stuehus. I 1979 solgte de ejendommen 

til Ernst Kold fra Tøfting og flyttede 

til Jens’ fædrene gård Munksminde i Øster 


Ernst og Herdis og dennes søster, Margrethe 

Skaarup boede på ejendommen indtil de i 1984 

solgte til Inger Marie og Kristian Iversen. 

Iversen er født i 1939 i Nors. Hustruen Inger 

Marie Kold er født 1944 i Vester Vandet. 

Iversen var 1960-61 på Ryslinge Højskole. I 

november 1961 blev han som soldat udsendt 

til Gaza. I oktober 1963 kom han i lære hos 

smed Søndergaard, Thy Stål i Thorsted, hvor 

han også blev efter endt læretid. Han arbejde- 

Klitmøllervej 42. 

189 

de der i næsten 40 år. Inger Marie er kontoruddannet 

og har været hos Thy Elektro i 35 år. 

De er nu begge gået på efterløn. 

Klitmøllervej 44. Matr. nr. 12e 

Ejendommen blev bygget af Jens Christoffersen, 

født 1899 i Vangså og Thyra Elisabeth 

Andersen, født 1907 på Vandetgård i Vester 

Vandet. Thyra og Jens blev gift i 1927 i Vester 

Vandet kirke. De blev boende på Vandetgård, 

da de først skulle til at bygge ejendommen. De 

startede 1. april - Jens hjalp selv til med byggeriet 

– og flyttede ind 1. august. 

Jens Christoffersens store interesse var køerne 

og fjerkræavl. Parret havde en fin besætning, 

og Jens var i bestyrelsen for Vandet Me- 


jeri og Thisted Andels Ægeksport. 

Jens og Thyra fik fire børn: Herluf, født 1927, 

Børge, født 1930, Kaj, født 1932 og Betty, 

født 1937. Parret solgte ejendommen 1960 og 

flyttede til Thisted og senere til Solgården i 

Hundborg, hvor Jens døde i 1975. Thyra døde 

i 1996. 

Erna og Alfred Thorvald Jensen købte ejendommen 

i 1960. Alfred Jensen kørte tankbil 

for Mejeriselskabet Danmark. Parret fik sønnen 

Mogens. Han overtog ejendommen i 2001, 

da Erna og Alfred flyttede til Thisted. 

Mogens blev i 1999 gift med Malene Tousgaard 

Andersen. De boede først i Thisted. De har 

to piger: Mathilde og Marie. Mogens arbejder 

for Vestas og rejser meget i udlandet. 

Klitmøllervej 46. Matr. nr. 12l 

Villy Gunnar Kristensen, født 1922, købte byggegrund. 

Skøde fra Bodil Lung. Det var jord 

fra Holmegård. 

Villy arbejdede for DLG og blev i 1944 gift 

med Gudrun Nielsen, der er født på Djursland 

og vokset op på Sjælland. Hun fik plads 

på Aldershvile i Hundborg hos en onkel. Der 

lærte hun Villy Kristensen at kende. Parret fik 

fem børn: Ernst, Birgit, John, Linda og Doris. 

Gudrun passede hjem og børn og ind i mellem 

arbejdede hun som hjemmehjælper. 

Hun døde i 1987. Villy blev boende alene 

i huset. Han døde i 2002. Huset blev solgt til 

Morten Skovsted Sørensen. 

Klitmøllervej 47. Matr. nr. 4v. 

Klitmøllervej 47 blev bygget i 1957-1958 som 

fodermesterbolig til Tøfting. Datteren Solvejg 

og hedes mand Anton boede der en tid, inden 

190 

de overtog Tøfting. Senere kom Herdis og 

Ernst til at bo i huset fra 1984 til 1994. Ernst 

Christian Kold er født i Vesløs i 1911 og søn 

af Otto Kold, gift med Herdis Skårup, født i 

1913, datter af Ellen og Hans Skårup. 

Ernst har været på Ry Højskole i 1936/1937. 

Herdis gik meget op i gymnastik, og hun var 

leder både for små og store piger. Ernst døde i 

1994. Herdis døde i 2006. 

Klitmøllervej 48. Matr. nr. 8f m.fl. 

Martin Andersen Mathiasen købte i 1940 jord 

af Peder Chr. Frandsen og byggede en ejendom, 

hvor han boede til 1983 sammen med 

sin hustru, Anne Aas Christensen. Anne Aas 

Christensen er fra Vang, født i 1918, og datter 

af Chr. Aas Christiansen. Martin Andersen 

Mathiasen er født i Sperring i 1908, og søn af 

Anders Chr. Mathiasen. Martin og Anne blev 

gift i 1941. Der er fire børn i ægteskabet: Erik, 

Arne, Åse og Ejgil. 

Martin og Anne var et par dygtige mennesker, 

og i 1956 modtog de De Danske Husmandsforeningers 

mønsterbrugspræmie. Gårdens 

navn er Dalager. M.A. Mathiasen er uddannet 

ved landbruget og var på Odder højskole 

1930-1931, Ask højskole 1931-1932 og den 

udvidede højskole i Askov 1932-1933. Martin 

har livet igennem været engageret i, hvad der 

skete i samfundet. I en årrække var han formand 

for husmandsforeningen i Vandet-Skinnerup 

og i fire år formand for Nordthy Husmandskreds, 

og han har været i bestyrelsen for 

Vandet mejeri. 

I 1983 solgte de ejendommen til Lars Peter 

Mortensen og flyttede til Thisted. Anne døde i 

1985, og Martin døde i 1995. Lars Peter solgte 

i 1990 til Kurt Thue Tarp og Anette Houe. 


Kurt er dyrlæge på Thisted slagteri, Tican og 

Anette er ergoterapeut. De har to børn. 

Klitmøllervej 50. Matr. nr. 8d m.fl. 

Kirkegaarden i Ø. Vandet er formentlig meget 

gammel som selvejergård. Lars Sørensen 

købte den i 1832. Gården ligger ca. syv km fra 

Thisted. Lars Sørensen, der er født i Hunstrup 

i 1809, døde i 1876. Han var gift med Johanne 

Petersdatter Vestergaard, født i Østerild i 1810, 

død i 1895. Deres børn født i Ø. Vandet ifølge 

kirkebogen: 

1833 Peder Christian Larsen 

1835 Mette Marie Larsen 

1838 Søren Larsen 

1840 Ane Marie Larsen 

1842 Karen Marie Larsen 

1844 Christian Larsen 

1846 Niels Larsen 

1848 Jens Larsen 

1849 Otto Larsen 

1852 Cecilie Marie Larsen 

1853 Thomas Larsen 

1855 Anders Larsen 

Sønnen Anders Larsen overtog gården i september 

1895. I 1914 blev en del af jorden solgt 

fra, nemlig matr. nr. 1f og 8d, som senere blev 

til ”Lindgård” Køberen var en bror til Anders 

Larsen nemlig Jens Larsen. I 1915 solgte Anders 

Larsen resten af ejendommen til Anders 

Nikolaj Poulsen. 

I 1916 solgte Anders Nikolaj Poulsen ejendommen 

til Peder Chr. Frandsen. Peder Chr. 

Frandsen var uddannet ved landbruget, og han 

har været på Aars landbrugsskole. Han var i bestyrelsen 

for Vandet Mejeri, hvor han var revi- 

191 

sor. Derudover var P.C. Frandsen i bestyrelsen 

for heste- og kreaturforsikringen. P.C. Frandsen 

var født i Agersborg i 1890, søn af gårdejer 

E. Frandsen, gift med Sidsel Pedersen, født i 

Hesselbjerg på Mors i 1892. De havde tre børn: 

1822 Arnold Østergaard Frandsen 

1926 Thorkild Østergaard Frandsen 

1928 Rigmor Elisabeth Østergaard Frandsen 

P.C. Frandsen døde i 1960. Sidsel døde i 

1986. 

I 1954 havde P.C. Frandsen solgt gården til 

Johannes Stentoft. Johannes Stentoft er født 

i 1917 og søn af Anders Jespersen Stentoft. 

Gift med Gerda Christoffersen, født i 1924 

i V. Vandet, datter af Kathrine og Niels Chr. 

Christoffersen. 

Johannes Stentoft kørte med mælk fra Vandet 

Andelsmejeri til Klitmøller, hvor folk kom 

ud til vejen og købte mælk enten i flaske eller 

i løs vægt. 

Gerda er sygeplejerske og har arbejdet ved 

hjemmeplejen i Klitmøller og på Solgården i 

Hundborg. Der er en datter i ægteskabet, Ulla, 

der er født i 1962. Gerda og Johannes byggede 

nyt stuehus i 1978. Johannes døde i 1995. Gerda 

blev boende alene til 2007, hvor hun flyttede 

til Thisted. 

Klitmøllervej 52. Matr. nr. 9v 

Klitmøllervej 52 var i mange år tømmerbolig, 

hvor der var bolig i den ene ende og værksted 

i den anden. Knud Danielsen, der kom i 

1955, byggede nyt stuehus i 1957. Så købte 

Otto Jensen både det gamle og det nye hus. I 

1961 købte Karen og Jens Fuglsang det nye 

stuehus (se Klitmøllervej 54). Klitmøllervej 52 


stod i mange år tomt. I 1978 rev Otto Jensen den 

gamle bygning ned og fik bygget et nyt stuehus. 

Her boede Otto Jensen til sin død i 1986. 

I 1988 solgte Otto Jensens arvinger huset til 

Susanne og Mads Flintholm. Mads er født 

i 1949 og Susanne i 1957. Mads arbejdede 

på Søholt Savværk, og Susanne var lærer på 

Handelsskolen i Thisted. De har sammen sønnen 

Kristoffer, født i 1980. Mads og Susanne 

flyttede i 2001 til Rold Skov og solgte huset 

til Tina Jensen, der er enke med to børn. 

Klitmøllervej 54. Matr. nr. 9x 

Tømrer Knud Danielsen byggede stuehuset, 

Klitmøllervej 54 i 1957. I 1960 rejste Knud 

og hustruen Jette, samt deres fem børn fra Ø. 

Vandet. I 1961 købte Karen og Jens Fuglsang 

huset. Jens Fuglsang døde i 1966, men Karen 

blev boende alene i huset i mange år. Karen 

boede de sidste par år på Nors Plejehjem, inden 

hun døde i 1996. 

I 1995 købte Vita Gade og Henning Søe 

huset. Anny og Jørgen Graversen, som boede 

Engholmvej 6, købte i 2000 Klitmøllervej 

54 og Vita og Henning købte Engholmvej 

6 (se der). 

Klitmøllervej 56. Matr. nr. 9m 

Skøde fra Thomas Lyhne Jensen til Hans 

Stefansen i 1947 

Skøde til Hans P.C. Koch i 1968 

Da Kock var rejst i 1974, købte Ella Kloster 

og Magnus Andersen huset, og de lejede 

den ud til sommergæster. Ella boede på Mors 

og arbejdede som lærer. I 1982 stoppede Ella 

med at arbejde. Hun købte Magnus’s andel og 

flyttede ind i huset. 

192 

Klitmøllervej 58. Matr. nr. 9a 

Skøde fra Anders Søndergaard til Vandet 

Andelsmejeri i 1950. Skøde til Knud Erik 

Gravgaard i 1968. Skøde til Knud Erik Nørager 

i 1970. 

I 1950 købte mejeriet grunden for at bygge 

bolig til undermejeristen. I 1968 købte Knud 

Erik Gravgaard huset og solgte den igen i 1970 

til Knud Erik Nørager. Knud Erik har været 

chauffør for vognmand Søren Klim i mange år. 

Knud Erik er gift med Sonja og de har to børn: 

Anette og Karsten. 

Klitmøllervej 60. Matr. nr. 10a m.fl. 

Jens Munk Christensen Rasks ejendom 

”Munksminde” ligger i Ø. Vandet ca. to km fra 

Vandet Station og syv km fra Thisted. Gården 

har været i Munk-familiens eje i mange år. 

Jens Munk Rask overtog den sammen med en 

bror i 1908 efter deres far. Da broderen giftede 

sig i 1910 blev J. M. C. Rask eneejer. J. M. C. 

Rask er født på gården 23. februar 1877. Han 

blev gift med Ottomine Nielsen, født 1882 i 

Tvorup. Efter J.M.C Rasks død, drev enken 

gården videre med hjælp af sønnen Hans. 

I marts 1949 brændte gården. Da den skulle 

bygges op igen, kom datteren og svigersønnen 

Mette og Otto hjem og overtog gården 

sammen med Mettes bror Hans Rask. Mette 

og Otto havde i 13 år drevet en mindre gård 

udskilt fra ”Munksminde” (”Nyvang”, Smed 

Søesvej 6 (se der). 

”Munksminde” blev bygget op igen efter de 

mest moderne principper. Arkitekt J.C. Aas, 

Thisted, konsulent C.M. Olesen og naturligvis 

ejerne gav anvisninger på, hvordan de ønskede 

gården indrettet. Murerarbejdet blev udført 


af murermester Jepsen, Sjørring, og snedkermester 

Bisgaard Larsen, Thisted, udførte tømrer- 

og snedkerarbejdet. Det, der først falder i øjnene 

ved et besøg på gården, er, at den kun har 

et udhus. Kostald, svinehus, hestestald, hønsehus, 

kornsilo, ensilagebeholder og lade er nemlig 

samlet under et tag. 

I 1977 blev ”Munksminde” overtaget af Mette 

og Otto’s søn Jens Munk Jensen og dennes hustru 

Ritta. Ritta og Jens Munk har fire friske og 

livlige, men velopdragne drenge: Brian, Lars, 

Otto og Ulrik. Til konfirmationsfest havde en af 

drengene fået sig placeret mellem præsteparret. 

Vi sad bænket om et veldækket og fint pyntet 

bord (Ritta er jo ekspert i at lave blomsterdekorationer 

og pynte borde), da præstefruen kikkede 

sig om og spurgte, om der ikke var en lys øl, 

rejste en af drengene rejser sig og sagde: ”I aften 

bliver du nødt til at drikke noget af det, der 

er på bordet”. Alle fik travlt med at se en anden 

vej, for det kneb med at holde grimassen i ro. 

I 1981 blev ”Munksminde” solgt til Bent 

Ringgård, og i 1983 blev gården igen solgt, 

denne gang til Helle og Henning Yde. Henning 

arbejdede i mange år med landbruget. Helle er 

børnehavepædagog og arbejder i Nors Børnehave. 

Helle og Henning har tre børn 


Skøde fra Hans Munk Rask og Otto Jensen til 

andelsselskabet Ø. Vandet Fryseboks i 1953. 

I 1979 skøde til Peter Pedersen, der er søn 

af Inger og Henrik Harbo Pedersen (Se Engholmvej 

1A) 

Klitmøllervej 66. Matr. nr. 6a 

Knakkergaard er en gammel slægtsgård. Niels 

193 

Thomsen Knakkergaard overtog den efter sin 

far i 1904. Han var født på gården i 1863. 

Gården har været i Knakkergård-slægtens eje 

i mange år. Gården har tidligere været af ret 

anseelig størrelse. Der er solgt meget jord fra 

og i 1938 blev gården udstykket. Der blev udstykket 

tre statshusmandsbrug på hver 17 tdr. 

land. Tilbage som hovedparcel blev 40 tdr. 

land, som Thorsted Hvidberg købte i 1938. 

Thorsted var født i 1909. Af de 40 tdr. land lå 

14 tdr. land hen i lyngbevokset hede, men dette 

fik Thorsted Hvidberg opdyrket. I gården 

er der en gammel milesten med indskriften: 

”1 mil til Thisted” Det er en sten, som Niels 

Thomsen Knakkergaard flyttede op fra vejen. 

Stuehuset var ca. et par hundrede år gammel. 

men Thorsted Hvidberg byggede nyt i 1966. 

Thorsted var gift med Anne, som var født i 

1914. Thorsted havde stor interesse for biavl, 

så når han kom på besøg, havde han ofte en 

krukke honning med. 

Thorsted døde i 1983, Anne døde i 1993. 

I 1984 købte Bente og Steffen Oddershede 

Knakkergaard. Bente er kontoruddannet, Steffen 

er elektriker. De gør begge et stort stykke 

arbejde for de unge, især spejderne nyder 

godt af Bente og Steffens engagement. Der er 

to børn i ægteskabet. 

Klitmøllervej 68. Matr. nr. 6l. 

1950 skøde fra Chr. Smed Christensen og 

Thorvald Pedersen til Otto Martinus Pedersen 

Krog. 

Martinus er født i Ballerum i 1909, gift med 

Margrethe, som er født i Skovsted i 1908. 

Margrethe døde i 1970. Sønnen Jørgen er udlært 

gartner. 

Martinus var medlem af sognerådet fra 1954 


til 1970, formand fra 1966. Han har altid forsøgt 

at gøre en indsats til gavn for kommunen. 

Martinus har altid givet udtryk for, at han 

var meget glad for de år, han var med i sognerådet. 

Befolkningen har været flinke og nemme 

at have med at gøre. Arbejdet interesserede 

Martinus overordentlig meget. 

I 1968 overgik Klitmøller til Hanstholm 

Kommune. Ø. Vandet og V. Vandet skulle i 

to år være alene inden indlemmelsen i Thisted 

Kommune. Da Ø. Vandet og V. Vandet i april 

1970 var en af de 17 kommuner, som kom ind 

under Thisted, sad de fem sognerådsmedlemmer 

med et befolkningsunderlag på 500. Thisted 

Kommune var i areal landet største og bestod 

af små 30.000 indbyggere. Kommunen 

var næsten 10.000 gange så stor, som det landbrug 

Martinus Krog boede på og levede af. 

Ved kommunesammenlægningen sagde 

Martinus Krogh: ”Nok skal vi være bindeled 

mellem vore lokale vælgere og den kolos, som 

hedder Thisted, men hvis vi alle sammen sad 

og hyppede vore små kartofler, ville byrådet 

jo aldrig komme til at fungere. 

I 1970 blev Martinus Krogh opstillet på en 

venstreliste til byrådsvalget, men Martinus 

Krogh var jo en beskeden mand, så han anbefalede, 

at stemmerne blev samlet om en anden 

kandidat, som efter hans mening var bedre egnet, 

men Martinus Krogh blev valgt. Martinus 

Krogh var også interesseret i bierne, og når 

han kom på besøg, havde han gerne en krukke 

honning med. Martinus Krogh var en dygtig 

og hjælpsom mand, der hjalp folk med at 

udfylde skemaer og alt, hvad folk skulle give 

besked om. Martinus Krog døde i 1999. 

Efter Martinus Krogh kom Esben Knudsen, 

som bor på ejendommen nu. 

194 

Klitmøllervej 70. Matr. nr. 6k 

Da Klitmøllervej 66 blev udstykket, købte 

Astrid og Sofus Grøndahl jord til en statsejendom, 

som de i 1949 solgte til Agnethe og Peder 

Steffensen. Agnethe er født i 1916 og Peder er 

født i 1919. De blev gift i 1949. Der er fem børn 

i ægteskabet: Henry, Christen, Alfred, Anders 

og Knud. 

Peder var graver ved Ø. Vandet Kirke fra 

1970. Han døde i 1978. 

Efter Peders død forpagtede Agnethe jorden 

ud og blev boende på ejendommen. Agnethe var 

altid klar til at hjælpe, hvis familie eller venner 

havde brug for en hjælpende hånd. 

Agnethe døde i 1992. Arvingerne solgte i 

1993 gården til Jørn Birch, som solgte videre 

til Kirsten og Poul Erik Jonasen også i 1993. 


Sandgaard, der er fra 1850, har været slægtsgård 

i ca. 150 år. Den blev overtaget af 

Anders Søndergaard Andersen i 1915. ”Ajs 

Søndergaard”, som han blev kaldt, var gift med 

Amalie Karoline Vestergaard, født på gården i 

1871. I 1950 solgte Ajs Søndergaard grund til 

Vandet Andelsmejeri til bolig for undermejeristen 

(Se Klitmøllervej 58). Ajs Søndergaard 

er uddannet ved landbruget, var sognefoged 

og formand for Vandet Andelsmejeri. Han var 

også i menighedsrådet. Ajs og Amalie havde 

ingen børn, så på et tidspunkt besluttede de at 

overdrage gården til deres tidligere tjenestepar, 

Astrid og Sofus Grøndahl, mod at de selv 

kunne være der på aftægt. 

Astrid Cathrine Grøndahl var født i Øsløs, 

hvor hendes far drev en slagterforretning. Som 

ung kom hun ud at tjene på landet, blandt an- 


det på Sandgaard. Her mødte hun Sofus Grøndahl, 

der tjente som karl. De blev gift og parret 

købte en statsejendom, Klitmøllervej 70 

(Se denne). 

Sofus Grøndahl blev udnævnt til sognefoged, 

og han fungerede som sådan til 1970, da 

denne stilling blev nedlagt. I 1966 solgte de 

gården til Helga og Jørn Birch. 

Astrid og Sofus flyttede til Engholmvej 1 (se 

der). Sofus er født i Mou i 1908, og han døde i 

oktober 1995 på Thisted Sygehus. Astrid døde 

i maj 1996 på Nors Ældrecenter. Der var tre 

sønner og en datter i ægteskabet: Ove, Tage, 

Inga og Carlo. 

Sejlhøjvej 5. Matr. nr. 30a 

Ejendommen har været handlet med mange 

Sandgaard, Klitmøllervej 72, Øster Vandet. 

195 

gange. Skøde fra Henrik Sørensen til Søren 

Yde Christensen i 1846. Og han solgte til 

Johanne Sørensen i 1886. Der står i folketællingen 

fra 1890, at hun er husbestyrerinde. 

Hun solgte i 1911 til Claus Nielsen, der 1916 

solgte til Lars Andersen, som igen i 1918 solgte 

til Søren Thøgersen. 

I folketællingen 1921 kan vi se, at Søren 

Thøgersen er født 1890 i Nors og gift i 1919 

med Marie Andersen født 1898 i Skjoldborg. 

Der nævnes en datter: Ane Kirstine, født 1920 


Der blev fra 1918 til 1921 handlet jord naboerne 

imellem. Søren Thøgersen overtager 

i 1921 matr. nr. 6f og 22b fra Marius Laursen 

gennem Niels Chr. Jepsen og Peder Andersen. 

I 1932 solgte Søren Thøgersen med Kristian 


Amalie Søndergaard, født Vestergaard, Klitmøllervej 72. 

Jensen, Midholm, som befuldmægtiget til Valdemar 

Emil Andersen. Han er født 1905 og 

blev i 1932 gift med Dagny Elisabeth Jakobsen 

født 1912 i Hundborg. Parret fik fem børn: 

Lis, født 1932, Tage Emil, født 1935, Gerda 

(1940-1979), Emma, født 1945 og Ella, født 

1951. 

Valdemar Emil Andersen solgte i 1936 til 

Jens Amtoft Jensen, der er født 1902. Han 

blev gift i Arup i 1936 med Karen Kirstine 

Jensen født 1910. Parret fik fire børn: Alfred 

født 1939, Else Marie født 1942, Jens Thomsen 

født 1948 og Peter født 1953. 

I henholdsvis 1955 og 1958 købes jord til 

196 

ejendommen fra Folmer I. Sjælland (matr. nr. 

5k) og Niels Peter Pedersen (matr. nr. 6 o). 

Jens Amtoft døde i 1972. Karen Amtoft blev 

boende til 1987, hvor hun solgte til Esben Lauridsen. 

Karen Amtoft døde i 1988. 

Sejlhøjvej 7. Matr. nr. 6n 

I tinglysningen kan vi se, at der er blevet handlet 

jord. Skøde fra Hans Hamborg til Lars Chr. 

Nørgaard i 1926, og videre til Niels Peter 

Pedersen i 1930. Skøde fra Jens Amtoft til 

Niels Peter Pedersen i 1958. Skøde fra Niels 

Peter Pedersen til statshusmand Johannes 

Kristian Møller Pedersen på matr. nr. 6n, 6g 

og 30b i 1958-59. Der er også købt jord af 

Valdemar Kristensen. 

Johannes Møller Pedersen bruger nu efternavnet 

Büllow. Johannes Büllow byggede 

ejendommen. Han er født i 1933 og gift i Vilsted 

med Grethe Gade Jensen, født 1934. Parret 

fik tre børn: Poul Erik, født 1959, Hanne 

Marie, født 1962 og Anne, født 1970. Grethe 

og Johannes Büllow solgte i 1998 ejendommen 

til brødrene Henning og Erik Pedersen, 

Nors, og flyttede til Thisted. 

Henning og Erik Pedersen solgte omkring år 

2000 til familien Gravesen på Dalgård. Bygningerne 

er solgt fra. Den nuværende ejer er 

Anne Søe Yde. 

Skaarupgårdvej 1. Matr. nr. 4s 

Ejnar Thomsen købte jord i 1951 og byggede 

ejendommen. Ejnar Thomsen er født 

1923 i Øster Vandet, søn af Jensine og Anders 

Thomsen. Ejnar havde søsteren Elna som 

hushjælp den første tid, indtil hun blev gift 

i 1954. Han havde nabokonen Edith Nielsen 


til at hjælpe sig en gang i mellem. Ellers har 

han det meste af tiden passet det hele både 

ude og inde. Ejnar har været i menighedsrådet. 

Han er ugift. 

Han lejede jorden sidst i 1990’erne og blev 

boende til 2004, hvor han solgte gården til 

Frederik Skaarup, Øster Vandet. Ejnar flyttede 

til Nors. Frederik Skaarup solgte bygningerne 

og lidt jord til Henrik Fuglsang og Line Pedersen. 

Henrik er søn af Inga og Mads Fuglsang, 

Brund. Line er datter af Anni og Karl Emil Pedersen, 

Tranhøjvej. Henrik er tømrer. Line er 

kontoruddannet og arbejder i Hanstholm. 

Skaarupgårdvej 3. Matr. nr. 4t 

Jens Andreas Pedersen købte jord og byggede 

ejendommen. Andreas Pedersen er født 

1926 i Sennels og søn af Dorthea Marie og 

Jens Chr. Pedersen. Andreas boede der ene 

de første par år og blev i 1954 gift med Elna 

Thomsen, født 1919 Øster Vandet og datter af 

Jensine og Anders Thomsen. 

Elna og Andreas fik to drenge: Anders, født 

1955 og Henrik, født 1957. 

Elna var meget interesseret i gymnastik. Hun 

var også leder. Parret har rejst en del til varmere 

himmelstrøg. De nød varmen og sandstrandene 

og det at kunne bade hver dag. 

Elna og Andreas drev ejendommen ved fælles 

hjælp indtil omkring år 2000. Herefter lejede 

de jorden ud til Frederik Skaarup. Parret 

bor stadig på ejendommen. 

Skaarupårdvej 5. Matr. nr. 4æ 

Viggo Johan Jakobsen købte jorden i 1951 

og byggede ejendom. Viggo er født 1922 i 

Vester Vandet. Søn af Petra Pauline og Niels 

197 

Jakobsen. Viggo blev i 1952 gift med Dorthea 

Skaarup, der er født 1920 i Thorsted. Datter 

af Jutta og Christen Skaarup. Viggo Jakobsen 

har været på Vestbirk Højskole og har ellers 

været ved landbruget, hvor han kom ud 

for en arbejdsulykke og mistede sin højre 

hånd. Dorthea Skaarup har været på Rødding 

Højskole - og en tid i Norge. 

Thea og Viggo fik tre drenge: Niels Christian 

i 1953 og tvillingerne Knud og Bent, der 

er født i 1956. 

Thea og Viggo var medlem af frimenigheden 

i Thorsted, så drengene gik i Thorsted Friskole. 

Thea og Viggo drev i fællesskab ejendommen, 

trods Viggos handicap, indtil 1999, 

hvor de solgte til Fritz Nielsen, Skaarupgård. 

Thea og Viggo flyttede til Nors, hvor de havde 

købt hus. Thea døde i marts 2005. Viggo 

døde samme år i oktober. 

Torben Vangsgaard og Marianne Amtoft 

købte i 2002 bygningerne og lidt jord. Torben 

er født i 1973 i Vester Vandet og søn af Inge 

og Henning Vangsgaard. Marianne Amtoft er 

født i 1978 på Ballerum og datter af Bente og 

Alfred Amtoft, der nu bor i Thisted. 

Torben er udlært mekaniker hos Hundahl i 

Nors. Han arbejder nu hos Hundahl i Tilsted. 

Marianne er social- og sundhedsassistent og 

arbejder på Solgården i Hunborg. 

De fik datteren Emma i 2006. 

Smed Søes vej 1. Matr. nr. 16c m.fl. 

Ejendommen her er blevet handlet mange gange. 

Skøde fra Jens Larsen i 1883 til Anders 

Chr. Pedersen. Han solgte videre i 1885 til 

Mogens Nicolaj Jepesen. Skøde fra denne 

til Morten Nielsen i 1889. I folketællingen 

fra 1890 kan vi se, at Morten Nielsen er fra 


Ræhr, født 1857. Gift med Jensine Nielsen fra 

Tved, født 1850. De fik fire sønner: Anton, 

født i Tved, Niels Mikkelsen, født i Hinding, 

Kristian, født i Hinding og Karl Kristian, 

født 1889 i Hjardal. Parret fik senere datten 

Kirstine, der er født 1892 i Øster Vandet. 

Morten Nielsen solgte i 1923 til Marius Nordentoft. 

Jensine var død i 1921. Morten Nielsen 

døde i 1944. 

Marius Nordentoft solgte allerede i 1925 til 

Holger Otto Jensen Søe, der er født 1901. 

Holger Søe blev gift med Marie Jensen Højbak, 

der er født 1896. De fik sønnen Orla født 

1926. 

Holger Søe solgte i 1938 til Jens Christensen 

og flyttede til Klitmøllervej 41 (Se der). 

Jens Christensen solgte i 1944 til Holger 

Nielsen, som igen solgte i 1945 til Ejner Verner 

Poulsen, som var gift med Agnethe. Parret 

havde to drenge: Preben og Esben. De fik 

senere to drenge mere. Verner Poulsen solgte 

i 1950 til Jens Poulsen. 

Ejendommen blev handlet med flere gange 

i 1950. Nævnt er Villy Gunnar Christensen, 

enkefru Mary Agathe Davidsen, der er født 

1906. Hun havde tre børn: Grethe, Asger og 

Roald. Mary Davidsen solgte i 1955 til Johannes 

Steffensen. Han er født 1910, gift i Karby i 

1937 med Else Kathrine Hunnerup, født 1917. 

I kirkebogen nævnes to børn: Aase, født 1950 

og Egon Hunnerup, født 1956. Johannes Steffensen 

solgte i 1959 tilbage til Mary Davidsen. 

Hun boede i ejendommen til 1966, hvor 

hun solgte til Chr. Langballe og Petrus Møller, 

der igen solgte til Karen Hansen i 1966. Karen 

Hansen boede der til 1982, da hun solgte til 1. 

Rita Viola Pedersen og 2. Jens Erik Vestergaard 

Larsen. Auktionsskøde til Leo Poulsen i 

1987 og skøde til Morten Sørensen i 1990. 

198 

Ifølge vejviseren fra 1994 boede M. Sørensen 

og H. Gregersen på adressen. 

Nu ejer Anni og Jan Holm ejendommen. 

Parret har tre børn: Martin, Line og Rasmus. 

Smed Søes vej 3. Matr. nr. 25b m.fl. 

Også denne ejendom er handlet mange 

gange. Fra tinglysningen kan vi se, at Jens 

Christensen i 1877 har fået skøde på ejendommen 

fra Jens Jensen. Jens Christensen solgte 

i 1888 til Mette Isaksen, som samme år solgte 

til Anders Oddershede. Iflg. folketællingen 

fra 1890 bor Anders Oddershede Pedersen fra 

Brund på ejendommen. Han er gift med Ane 

Haurvig Jensen fra Vester Vandet, født 1860. 

De fik tre børn: Peder Kristen Oddershede, 

født i Thorsted, Inger Marie - ligeledes født 

i Thorsted og Inger Kathrine, født 1888 i 

Hjardal. Anders Oddershede solgte i 1897 til 

Anders Østergaard Jensen. Skøde fra Anders 

Vestergaard Jensen til Peder Chr. Pedersen i 

1901. 

Han solgte videre til Mikkel Christensen i 

1904. Denne solgte til Carl Jensen i 1918, som 

i samme år solgte til Christian Jensen Højbak. 

Ifølge folketællingen 1921 er Christian 

Jensen Højbak født 1894 i Hjardemål og gift 

med Kristine Marie Højbak født 1893 i Skinnerup. 

Parret fik tre børn, der alle er født i Vester 

Vandet: Marie Vilsbøl, født 1914, Christen 

og Anna Helene, født 1918. 

Skøde fra Christian Jensen Højbak til Ingvard 

Enevoldsen i 1929. Ingvard Enevoldsen 

er født i 1885 og gift med Ane Kristine Enevoldsen, 

født 1894. De fik fire børn: Karen, 

Christian, Alfred og Ejnar. Ingvard Enevoldsen 

var i mange år ringer og graver ved 

Øster Vandet Kirke. Ane var kogekone og har 


Kornet er sat sammen i råer. 

lavet mad til mange fester i sognet. 

Ingvard Enevoldsen solgte ejendommen i 

1966 til slagtersvend Bent Tinggaard. Ane og 

Ingvard Enevoldsen flyttede til deres to sønner 

Alfred og Christian på Klitmøllervej 31. 

Ane døde i 1971, Ingvard i 1977. 

Bent Tinggaard boede vist aldrig på ejendommen. 

Han solgte i 1971 til konsulent Harald 

Pedersen, som solgte videre til Betty og 

Preben Østergaard Pedersen i 1975. De boede 

der kun i ca. to år og solgte i 1977 til Lykke 

og Tage Rasmussen. Parret har to børn, 

Per og Iben. 

Tage Rasmussen har arbejdet på Thisted 

Dagblad. Sidst som direktør. Lykke Rasmussen 

er uddannet på apotek. Hun var hjemmegående, 

mens børnene var små. Lykke uddannede 

sig til omsorgskonsulent. Hun har arbejdet 

i Snedsted, 11 år på Dragsbækcenteret i terapien 

og ca. et år på Kristianslyst. 

Smed Søes vej 5. Matr. nr. 27a m.fl. 

Skøde på denne ejendom fra Kirsten 

199 

Pedersdatter til Chr. Larsen Christensen 

Fuglsang på matr. nr. 27a i 1849. Han 

blev født i 1823 og blev i 1849 gift 

med Sidsel Nielsdatter, født ca. 1819. 

Parret havde plejedatteren Else Kathrine 

Pedersen, født 1855 i Øster Vandet. 

I folketællingen fra 1890 kan vi se at 

Chr. Larsen Christensen stadig boede på 

ejendommen, samt at han var bedstefar. 

På ejendommen boede også plejedatteren 

sammen med sin mand tømrermester Lars 

Pedersen Førby fra Hansted, født 1851 og 

deres tre børn: Sidsel Marie, født 1878, 

Kristen Larsen, født 1883 og Mariane, 

født 1886. Alle født i Øster Vandet. 

I 1894 fik Lars Pedersen, Hjardalhuse, adkomst 

til ejendommen. 

I 1924 solgte Lars Pedersen matrikelsnummer 

27a, 28a og 9e til Niels Christian Fuglsang 

Vilsbøl. 

Han solgte til Jens Kr. Østergaard i 1931. 

Jens Kr. Østergaard solgte samme år til Peder 

Kr. Østergaard, som i 1933 solgte til Karl Emil 

Christensen. 

Karl Emil Christensen er født i 1908 og gift 

i 1933 i Sennels med Elna Kirstine Andersen 

født 1910. Parret fik fire børn: Anne Margrethe, 

født 1934, Jens Kristian, født 1936, Verner, født 

1940 og Lilly, født 1942. 

Karl Emil Christensen solgte i 1944 til Peder 

Ingvard Nymann Pedersen, som er født i 1920 

og gift i Øster Vandet i 1944 med Jensine Pethrine 

Jensen, født 1922. Parret har datteren Ulla 

Pethrine, født 1945. 

Skøde fra Ingvard Nymann Pedersen til Svend 

Aage Steffensen i 1950. Han solgte igen i 1955 

til Asger Davidsen, der er født i 1934 og gift 

med Inge Lizzy ”Lis” Gravesen, født 1939. Lis 

og Asger fik syv børn: Margit, født 1958, Klaus 


Jørgen, født 1960, Randi, født 1961, Kamma 

Dorthe, født 1962, Heidi, Kjeld og Helge. Klaus 

Jørgen døde kun to år gammel i 1962. 

Asger Davidsen solgte i 1965 til konsulent 

Henning Frandsen. Familien flyttede til Skjoldborg, 

hvor Lis døde i 1991 og Asger døde i 

2002. 

Henning Frandsen solgte i 1976 til Karen Marie 

Hyldahl, som i 1986 solgte til Leif Jensen. 

Skøde til Claudia Werner i 1993. Hun er fra 

Tyskland. 

Smed Søesvej 6. Matr. nr. 21d m.fl. 

Gårdens navn er Nyvang, og den er bygget 

på jord fra slægtsgården Munksminde i 1937 

og overtaget af Otto Jensen samme år. Otto 

Jensen blev gift med Mette Marie Munk Rask, 

der er født på gården Munksminde i 1913. 

Otto Jensen er født i Thingstrup i 1912. Der 

var tre børn i ægteskabet: Bodil, Jens Munk 

og Ole. Otto Jensen solgte gården i 1950 til 

Karen og Niels Østergaard, som solgte i 1985 

Ingvard Enevoldsen Hjardal, Smed Søesvej 3 

200 

til Annegrethe og Viggo Christiansen. 

Viggo Christiansen er født 1955 i Sjørring 

og gift med Annegrethe Bossen, født i 1955 

i Brande. 

De arbejder begge to hos Told & Skat. De 

kom her til Ø. Vandet i 1985 fra Thisted. Der 

er to børn i ægteskabet. 

Smed Søes vej 7. Matr. nr. 5d m.fl. 

Skøde fra Mads Nielsen på matr. nr. 26b til 

Statskassen. Udgået matr. nr. i 1958. 

Skøde fra Just Christensen til Mads Nielsen 

i 1855. I folketællingen 1860 kan vi se, 

at Mads Ovesen Nielsen er født 1826 i Hillerslev 

og gift med Kjerstine Marie Larsen født 

1822 i Hørdum. 

Parret fik to drenge Julius Kristian, født 

1856 og Laurids Nicolaj, født 1859. 

Mads O. Nielsen solgte i 1893 matr. nr. 26a 

til Peder Nielsen. Han solgte i 1917 til Ivar Lyhne 

Jensen. Ivar Lyhne Jensen var født 1882 i 

Skårup og gift med Maren Lyhne Jensen, født 

1880 i Øster Vandet. 

Ved folketællingen 1921 boede følgende på 

ejendommen: Enkemand Chr. Sørensen, født 

1845 i Hinding, Ivar og Maren Lyhne Jensen 

samt parrets ni børn: Margrethe Lyhne, født 

1910 i Thisted, Jens Chr. Lyhne, født 1911 i 

Vang, Niels Lyhne, født 1912 i Vang, Anna 

Marie Lyhne, født 1914 i Vang. Christian Lyhne, 

født 1915 i Vang, Poul Frederik Lyhne, 

født 1916 i Øster Vandet, Karl Valdemar Lyhne, 

født 1918 i Øster Vandet, Aage Lyhne, født 

1919 i Øster Vandet og Thomas Lyhne, født 

1921 i Øster Vandet. 

Senere fik parret yderligere tre børn: Ernfred 

Lyhne, født 1922 i Øster Vandet, Sigfred 

Lyhne, født 1924 i Øster Vandet og Johannes 


Lyhne, født 1925 i Øster Vandet. 

De ti drenge og to piger har alle klaret sig 

godt. Frederik Lyhne overtog ejendommen ca. 

1943 efter forældrene, der flyttede til Thingstrup. 

Frederik Lyhne blev gift i 1943 i Thisted med 

Britta Hillerup. Parret fik fire børn: Maja, født 

1944, Kirsten, født 1946, Inger, født 1949 og 

Finn. De boede ca. seks år i hjemmet i Hjardal. 

Frederik solgte i 1949 til broderen Sigfred Lyhne, 

der i 1949 blev gift med Marie Anine Odgaard, 

datter af Karen og Peter Odgaard, Sårup. 

Marie og Sigfred drev ejendommen med flid 

og dygtighed. De fik fire børn: Kaj, født 1951, 

Viola, født 1952, Evald, født 1955 og Robert, 

født 1960. 

Sigfred har været i bestyrelsen for Vester Vandet 

Brugsforening og Nordthy Husmandsforening. 

Sigfred var meget interesseret i skydning. 

Sigfred og Marie har bygget nyt stuehus, da det 

gamle var tilbage fra ca. 1845. Sigfred døde i 

2003. Marie bor stadig på ejendommen og har 

lejet noget af jorden ud. 

Smed Søes vej 7a. Matr. nr. 7e 

Lejekontrakt 1986 eller 1987. 

Kaj Lyhne havde en minkfarm på grunden, 

men den er for længst solgt og nedlagt. Der er 

kun få bure tilbage. 

Smed Søesvej 10. Matr. nr. 21a. 

Den nuværende ejendom blev bygget i 1886 

som skolebygning for børnene i Øster Vandet, 

samt lærerbolig. 

Der været forskellige lærere i Ø. Vandet: 

Konstitueret skolelærer Boi Jensen, nævnes 

1834. 

201 

Skolelærer Niels Chr. Heidiche, nævnes 

1845. 

Skolelærer Laust Nikolaj Bertelsen, 

1861-1902. 

Lærer Niels Kristian Yde, nævnes 1904. 

Lærer Viggo Christian Henriksen, 

1913–1947. 

Lærer Karl Yde Jensen, 1948–1956. 

Lærer Tage Jensen, 1956–1967. 

Tage Jensen og hustruen Kathrine købte den 

gamle skole af kommunen og boede der til 

de i 1967 flytte til Nykøbing M. De havde tre 

drenge og fik én mere efter, at de var flyttet 

til Nykøbing M. 

Se endvidere artiklen om lærere i Øster Vandet. 

Inge og Jes Pallesen købte den gamle skole 

i 1967. De kom hertil fra Ribe. Inge er født i 

1941 i København. Hun er udlært laborant og 

har arbejdet på Thisted Sygehus. Jes er født i 

1938 i Horne ved Varde. Jes var en meget dygtig 

lærer, og hans ønske var altid, at alle børnene 

i klassen skulle være med og lære noget. 

Inge og Jes har altid gjort meget for de unge. 

Inge med spejderne og Jes både i og udenfor 

skoletid. Der er to børn i ægteskabet: Lone, 

som er født i 1974. Hun er gift og bor i Ålborg, 

hvor hun arbejder som lærer, og Mette, 

som er født i 1979. Hun arbejder som sygeplejerske 

i København.. 

Toftholmvej 2. Matr. nr. 4r m. fl. 

Ejendommen er bygget i 1941 på jord fra gården 

Tøfting til datteren og svigersønnen på 

gården, Herdis og Ernst Kold. De blev gift i 

1940 og har datteren Solvejg, der går meget 

op i musik. 

I 1949 solgte de ejendommen til Rigmor og 


Holger Stentoft og flyttede til hendes fødehjem 

Tøfting. Ernst Kold døde i 1994 og Herdis Kold 

døde i 2006. 

Holger Stenoft døde i 1989, og samme år solgte 

Rigmor Stentoft ejendommen til Niels Svanborg 

Kristoffersen og flyttede til Nors, hvor hun 

stadig bor. Niels Svanborg Kristoffersen solgte 

i 1991 bygningerne og lidt af jorden til Henrik 

Iversen Andersen, der er lærer. 

Toftholmvej 4. Matr. nr. 4c m.fl. 

Gården er fra omkring 1840 og hed dengang 

”Ny Tøfting”. 

Gårdens første ejer var Anders Thingstrup. 

I folketællingen fra 1834 kan vi se, at Anders 

Thingstrup blev født 1794 i Thingstrup. Han var 

toldbetjent i Klitmøller, før han kom til Vandet. 

Anders Thingstrup var gift med Kirsten Marie 

Christensen. Parret fik fem børn, der alle er født 

i Klitmøller. Mette Helene, født 1821, Christian, 

født 1823, Marianne, født 1825, Kirstine, født 

1828 og Caroline, født 1831. 

Fra Øster Vandet kirkebog kan vi se, at sønnen 

Christian i 1857 blev gift med Hedvig Sørensen 

Knattrup født 1828 i Sønderhå. De fik 

seks børn; Anders, født 1858, Søren Christian, 

født 1860, Kirstine Marie, født 1865, Marianne 

og Kristiane, født 1866 (tvillingerne døde 

ca. 19 uger gamle) 

I 1869 fik de datteren Kristiane. 

I folketællingen fra 1860 kan vi se, at Christian 

Thingstrup var gårdbestyrer. Moderen 

Kirsten Marie døde i 1854, faderen Anders i 

1870. 

Ved folketællingen i 1890 boede Hedvig og 

Christian Thingstrup stadig med de fire børn 

på Tøfting. Christian Thingstrup døde i 1895, 

Hedvig i 1902. 

202 

Hvornår sønnen Søren Christian overtog gården 

vides ikke. Han blev i 1904 gift med Elise 

Marie Nørgaard, kaldet Lise, der er født 1879 

på Engholm i Vester Vandet og datter af Jens 

Nørgaard. 

Elise og Søren Christian fik tre døtre: Hedvig, 

født 1904, Jensine Pouline kaldet ”Sinne”, født 

1907 og Dorthea Marie, født 1913. Søren Thingstrup 

døde i 1919, og Lise stod alene med de tre 

piger, hvoraf den yngste kun var fem år. 

Lise drev gården videre til 1924, da hun solgte 

og flyttede til en mindre ejendom i Øster Vandet. 

Dorthea boede sammen med moderen, ind 

til hun døde i 1961. Dorthea overtog herefter 

ejendommen. 

Hedvig blev gift med Andreas Hansen, Vester 

Vandet. Sinne blev gift med Henry Christensen 

fra Nors Havreland. 

Jens Poulsen Kjeldgaard købte gården i 

1924. Han er født 1893 i Hørsted, søn af Poul 

Kjeldgaard. 

Jordlod fra Laurits Toft til Jens Poulsen 

Kjeldgaard i 1929 og Hans Mikkelsen Skaarup 

i 1930. 

Jens Kjeldgaard har været på Malling Landbrugsskole. 

Han har siddet i Vandet Sogneråd. 

Han var meget interesseret i skydning og var 

en ivrig jæger, og han var nok en af de første 

i Vandet, der fik en traktor. 

Jens Kjeldgaard var ugift. Han havde husbestyrerinde, 

en ung pige og to karle. 

Maren Dalgaard fra Sennels var husbestyrerinde 

i mange år. Tre af Viktor Johansens døtre 

tjente der. Lydia var der i fem år, Mary i tre år 

og Edith i tre år, så pladsen må have været god. 

Da Jens Kjeldgaard i 1951 ville sælge gården, 

bestemte Landbrugsministeriet på Jordfondens 

vegne, at den skulle udstykkes. Det blev til en 

hovedparcel på 58 tønder sæde og tre ejendom- 


Toftholmvej 4 - før 1950. 

me på hver 20 tønder sæde. 

Jens Kjeldgaard flyttede til Kronborg ved 


Mikkel Skaarup købte gården i 1951. Den 

kom nu til at hedde Toftholm. 

Der blev anlagt vej fra Klitmøllervej til Skårupgård 

– den nuværende Skårupgårdvej, der 

før kun var en markvej - Dér er de tre ejendomme, 

nr. 1, 3 og 5 bygget. 

Mikkel Skårup blev født i 1922 i Thorsted, 

Han var søn af Marie og Frederik Skårup. 

Han flyttede først til Vandet i 1952. Mikkel 

har været på Dalum Landbrugsskole og var i 

203 

bestyrelsen for Vester Vandet Grovvare og i 

menighedsrådet. 

Mikkel Skårup blev i 1954 gift med Marie 

Christoffersen, der er født 1931 i Øster Vandet, 

datter af Stinne og Christoffer Christoffersen. 

Mikkel og Marie fik fire børn: Ruth, født 

1955, Edel, født 1957, Jørgen, født 1960 og 

Frederik, født 1966. Edel døde i 1964. Mikkel 

og Marie drev gården til 1988, hvor sønnen 

Frederik forpagtede den. Parret købte hus 

i Thisted og flyttede i 1990. 

Frederik er uddannet ved landbruget, han 


har været på Asmildkloster Landbrugsskole. 

Han blev i 1993 gift med Connie Færk Jørgensen, 

der er født i 1968 i Jebjerg, datter af Ingrid 

og Jørgen Færk Jørgensen i Vester Vandet. 

Connie er sygeplejerske. Parret har to børn; 

Anders, født 1995 og Anette, født 1997. 

Frederik købte i 1999 Sejlhøjvej 20 af Henning 

Møller Pedersen. I 2004 købte han ejen- 

204 

dommen Skårupgårdvej 1 af Ejner Thomsen. 

Han solgte bygningerne og lidt jord. 

I 2005 solgte Connie og Frederik gården 

til Michael Dalgård, Skårupgård (Se Skårupgårdvej 

7) 

Parret flyttede til Nørgård i Thorsted, som 

de havde købt nogen tid forinden. Frederiks 

bedsteforældre har haft gården. 


205 


206 


207 


208

Vandet sogn trykudgave.indd 1 11-11-2007 12:42 ... - Thisted Museum

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?