Egyptens mysterier fakta ark - Tycho Brahe Planetarium

Side 1 

EGYPTENS EGYPTENS MYSTERIER 

MYSTERIER 

TYCHO BRAHE PLANETARIUM & OMNIMAXTEATER 

Til brug i forbindelse med Omnimaxfilmen Egyptens Mysterier 

Det originale materiale kan findes på: 

http://www.destinationcinema.com/egypt.htm 

Oversættelse: Elisabeth Siegel 

Dansk bearbejdelse: 

Louise Alkjær, egyptologistuderende ved Carsten Niebuhr Instituttet ved 

Københavns Universitet og omviser ved Ny Carlsberg Glyptotek, 

og Anne Værnholt Olesen, Tycho Brahe Planetarium. 

Materialet henvender sig primært til 

folkeskolens mellemste og ældste klasser. 

SKOLESERVICE 

UNDERVISNINGSMATERIALE

Side 2 


MYSTERIER 


Formål 

At opnå forståelse af Egyptens geografi og dennes indflydelse på den gamle egyptiske livsform, 

samt at udvikle færdighed i informationsindsamling og -analyse. 

Mysterium 

GEOGRAFI OG MILJØ 

Hvorfor opstod den gamle egyptiske civilisation i Nildalen? 

Hvilke faktorer i miljøet tilvejebragte de rette rammer for, at nomadiske jægere og samlere 

kunne slå sig ned og skabe et samfund baseret på agerbrug? 

Diskussions- og undersøgelsesopgaver 

1. Beskriv, hvordan Egyptens geografi har forandret sig, siden dengang landet var dækket af et fortidshav. 

2. Hvilke geografiske træk tillod Egypten at udvikle sig i relativ isolation fra dets naboer? 

3. Forklar, hvorfor Nildalen betragtes som en gave til Egypten. 

4. Beskriv Nilens årlige oversvømmelsescyklus. Hvorfor var den så vigtig for folkets overlevelse? 

5. Ifølge den gamle egyptiske kalender begyndte det nye år i juli. Kan du forestille dig en grund til dette? 

6. Hvad var de vigtigste afgrøder og husdyr, som dyrkedes og opdrættedes af de gamle egyptere? 

7. Hvilke hovedafgrøder og dyr produceres og opdrættes i Egypten idag? 

SKOLESERVICE 

8. Hvordan rejste de gamle egyptere omkring i landet? Hvilke dyr anvendtes til transport af varer på landjorden? 

9. Den gamle egyptiske civilisation var en af de første, som opstod. Hvilke faktorer bidrog til dens udvikling? 

10. Nævn nogle af de farlige dyr og insekter, som lever i og langs med Nilen. 

Kreative opgaver 

1. Benyt Aktivitetsark 1 til fremstilling af et kort over Egypten. 

Benævn de vigtigste geologiske træk såsom floder, delta, 

søer og ørkener, og angiv beliggenheden af de vigtigste byer, 

pyramider, grave og templer i det gamle Egypten. 

2. Identificer det gamle Egyptens dyr ved hjælp af Aktivitetsark 

2 og lær om deres vaner og karakteristika. Dette vil give 

dine elever indsigt i, hvorfor de gamle egyptere udvalgte bestemte 

dyr til at repræsentere deres guder. 

3. Benyt Aktivitetsark 3 til at lære om nogle af de planter, 

som var vigtige for de gamle egyptere. 

4. Fremstil et diagram, der viser gennemsnitstemperaturer og 

nedbørsmængder i dit eget område og i Egypten i december og 

juli. Beskriv vinter- og sommerklima i Øvre Egypten (den sydlige 

region, omkring Aswan) og Nedre Egypten (den nordlige 

region, omkring Cairo og deltaet).

Side 3 


MYSTERIER 


De tidligste tider 

Ørkenen og floden Nilen opstod, da det fortidshav, som dækkede 

det meste af Europa og Nordafrika for 45 millioner år 

siden, forskubbede sig og dannede Middelhavsbækkenet. 

Denne forskydning indtraf, da Jordens plader bevægede sig og 

dannede Himalaya og Alperne. Idet Middelhavsbækkenet 

sank til et langt lavere niveau, end det befinder sig i idag, brusede 

Nilen ned imod det fra det etiopiske højland. I løbet af 

tusinder af år udviklede den sig til sin nuværende form. Fossiler 

fra fortidshavet kan stadig findes overalt i Egypten. 

Egyptens nordlige region er omgivet af to ørkener, den 

bjergfyldte Østlige, eller Arabiske, Ørken og den sandede Vestlige, 

eller Libyske, Ørken. I oldtiden kaldte egypterne ørkenen 

"det røde land", hvorved de skelnede den fra flodsletten omkring 

Nilen, kaldet "det sorte land". Disse farver afspejler det 

forhold, at ørkensandet har en rødlig farve, og at området omkring 

Nilen blev sort, når vandene fra den årlige oversvømmelse 

trak sig tilbage. 

I den før-dynastiske periode strejfede nomadiske jægerstammer 

omkring i disse ørkenområder, som de havde gjort det 

i århundreder, og gjorde holdt ved oaser for at forny deres 

vandforsyninger. Omkring år 5000 f.Kr., da klimaet blev tørrere, 

trak de sig tilbage til Nildalen, hvor de skabte de første 

bysamfund og gik over fra jagt til agerbrug. Disse samfund var 

koncentreret i de nordlige og sydlige regioner. Som resultat af 

dette blev Egypten kendt som "Dobbeltlandet" eller de "To 

Lande", Øvre og Nedre Egypten. 

De to lande blev forenet i 3000 f.Kr. af den legendariske 

kong Menes (som man antager, har været kong Narmer). Han 

grundlagde en ny regeringsby, hvor Nilen forgrener sig ud i 

deltaet. I oldtiden kaldtes den "Hvide Mure" eller Mennefer; 

grækerne kaldte den Memphis (nær Cairo). Den forblev 

Egyptens hovedstad indtil Det Nye Riges tid, hvor Theben 

blev hovedstad. 

To afbildninger af Nilguden, 

Hapi, der binder lotus- og 

papyrusplanter sammen 

omkring Egyptens lunger og 

luftrør. Tegningen symboliserer 

foreningen af Øvre og Nedre 

Egypten. 

FAKTASIDER: 

Nildalen med 

Kongernes Dal i 

baggrunden 

Det gamle Egypten 

SKOLESERVICE 

I den før-dynastiske periode var Egyptens isolation en bestemmende 

faktor ved dets civilisations fødsel. Størstedelen af egypterne 

levede i Nildalen, som afgrænses af ørkener. Mod nord lå 

Middelhavet og mod øst Det Røde Hav, som efterlod dem 

praktisk taget isoleret fra deres naboer til alle sider med undtagelse 

af Sinai-halvøen. Landets geografi beskyttede det mod 

invasioner og tillod folket at udvikle en stærk national identitetsfølelse 

og en meget særpræget kultur. Den måde, faraonerne 

opfattede sig selv på, afspejler landets stolthed. De betragtede 

sig selv som mænd af ære - de eneste virkelige mænd 

- og omtalte nabolandenes ledere i foragtelige vendinger, idet 

de kaldte dem gemene. 

Nildalen 

Ørkenen nær Giza 

Den majestætiske Nil flyder mod nord fra sit udspring i Burundi 

til Middelhavet, en strækning på 6.741 km. Dermed er 

den verdens længste flod! 

Nildalen har form som en lotusblomst, det gamle egyptiske 

symbol på livets genskabelse. Den lange, smalle floddal er stilken, 

deltaet, der breder sig ud i trekantform, er blomsten, og 

området ved Fayyum er en knop. Den Øvre Nil er delt i tre 

bifloder: den Hvide Nil, den Blå Nil og Atbara-floden. Den 

Hvide Nil flyder fra kilder nær Victoriasøen, og den Blå Nil har 

sit udspring i de etiopiske bjerge. Atbara flyder fra det etiopiske 

højland og møder den forenede Hvide Nil og Blå Nil lige nord 

for Khartoum. Før floden munder ud i Middelhavet, deler 

den sig i fire mindre bifloder i deltaområdet. 

I århundreder oversvømmede Nilen sin floddal og berigede 

derved landet med et tykt lag aflejret slam. Oversvømmelserne 

optrådte fra juli til september som resultat af tropiske 

regnskyl på det etiopiske plateau. Floden nåede sin højeste 

vandstand i oktober og begyndte så at trække sig tilbage til sit 

laveste niveau på et eller andet tidspunkt mellem april og juni. 

En vis grad af kontrol med oversvømmelserne er blevet 

praktiseret siden de tidligste tider. Flodbredderne blev hævet 

og kanaler udgravet for at lede vandet ind over land. Der blev 

truffet udførlige forholdsregler for at forhindre alt for voldsom 

oversvømmelse, men af og til forårsagede særligt store oversvømmelser 

ødelæggelse og tab af ejendele og liv. Landet har 

imidlertid ikke oplevet oversvømmelser siden konstruktionen 

af Aswan-dæmningen. Dæmningen blev bygget i 1902 og 

hævet til sin nuværende højde tres år senere.

Side 4 


MYSTERIER 


Agerbrug 

Nilens oversvømmelser gjorde den smalle strimmel land på 

hver side af floden særdeles frugtbar. Intensivt agerbrug praktiseredes 

af bondebefolkningen. Når vandet trak sig tilbage, 

begyndte såning og pløjning ved hjælp af primitive træplove. 

Eftersom nedbør er næsten ikke-eksisterende i Egypten, 

leverede oversvømmelserne den eneste kilde til fugtighed, som 

kunne nære afgrøder. Overrislingskanaler blev brugt til at kontrollere 

vandet, især i tørkeperioder. De vigtigste afgrøder, som 

dyrkedes i den faraoniske epoke, var byg, emmer (en grov form 

for hvede), linser, bønner, agurker, porrer, løg, dadler, figner og 

druer. Overfloden af blomster forsynede bierne med nektar, så 

de kunne producere honning, som egypterne forædlede. Man 

dyrkede hør til fremstilling af lærred. 

Mange forskellige husdyr opdrættedes, heriblandt kvæg, 

okser, får, geder, svin, ænder og gæs. Æsler og heste kom fra 

Asien omkring 1600 f.Kr., og kameler blev indført omkring 

det niende århundrede f.Kr. I tidlig faraonisk tid var kameler 

ukendte. 

Hvedehøst 

Maleri: Winnifred Needler 

Foto: Harry Foster 

SKOLESERVICE 

Basrelief forestillende Hapi, den gud, der styrede oversvømmelsen 

af Nilen. 

Bønderne brugte shaduf'er til at lede vand fra kanalerne ud 

på markerne til overrisling af afgrøderne. 

Maleri: Winnifred Needler. Foto: Harry Foster 

Billede af gæs, malet for næsten 5000 år siden på væggen af et gravkammer nær Meidoum-pyramiden. Foto: Harry Foster

Side 5 


MYSTERIER 


Sumpene 

Sumpene og moserne langs med Nilen var velforsynede med 

fisk, heriblandt multer, aborrer, ål og maller. Næsten samtlige 

arter var spiselige. De spistes rå, tørrede eller saltede. 

Vådområderne var også redeplads og spisekammer for 

mange forskellige slags fugle, dyr og insekter. Frøer, græshopper, 

sommerfugle, guldsmede, isfugle, ibis'er, hejrer, duer, viber, 

væsler og faraorotter er bare nogle få af de arter, som fandtes 

her. Krokodiller, flodheste, skorpioner og giftslanger var særligt 

farlige. De gamle egyptere jagede flodhestene, men lod krokodillerne 

være, idet de frygtede disse dyrs gud. 

En mangfoldighed af planter blev høstet i moserne og 

sumpene. Af største betydning var papyrus, tagrør og åkander 

(lotus). Papyrusstængler og tagrør blev brugt til fremstilling af 

reb, måtter, kurve, hytter og lette sivbåde. Papyrus blev også 

lavet til papir, og man tyggede på en del af stænglen, meget 

ligesom den måde, folk tygger sukkerrør på. Åkander indsamledes 

på grund af deres vellugt og deres smukke kronblade. 

Klimaet 

Egypten er et hedt, tørt land, klassificeret som ørken. Ørkenerne, 

der omgiver Nildalen, udgør over 90 % af landets overflade. 

Om sommeren er de øvre regioner tørre og deltaet fugtigt. 

Om vinteren er temperaturen mere moderat, og om natten 

kan ørkenen være kold, selv om sommeren. 

Dagene er i almindelighed lyse og solfyldte året rundt. Der 

falder praktisk taget ingen regn om sommeren og meget lidt 

om vinteren. Fra marts til midt i maj kan der opstå støvstorme, 

som holder folk inden døre. 

Fuglejagt i sumpene 

SKOLESERVICE 

En mand udkaster et fiskenet fra en sivbåd lavet af papyrus 

Sumpområde langs Nilen. Foto: Danielle Cormier

Side 6 


MYSTERIER 


Formål 

REJSEN TIL EVIGHEDEN 

At lære om, hvordan de gamle egyptere opfattede døden og livet efter døden. 

Mysterium 

Hvorfor balsamerede de gamle egyptere de afdødes kroppe? 

Hvad troede de, der ville ske med dem, når de døde? 


SKOLESERVICE 

1. Hvad anbragte de gamle egyptere i gravene for at sikre de afdødes velbefindende og lykke i livet efter døden? 

2. Beskriv "mundåbnings"-ceremonien og forklar formålet med den. 

3. Hvilke farer mødte de afdøde på deres vej til det hinsidige? 

4. Hvordan beskyttede de afdøde sig mod disse farer? 

5. Beskriv, hvad der skete under ceremonien forbundet med "vejningen af hjertet". 

6. Hvem var det første væsen, som blev balsameret? 

7. Beskriv balsameringsprocessen. 

8. Hvorfor blev dyr balsameret? 


1. Benyt Aktivitetsark 4 til at lære om "mundåbnings"-ceremonien, 

som udførtes på de afdøde for at genopvække sanserne. 

2. Skriv en dialog til ceremonien forbundet med "mundåbningen". 

Fremstil de nødvendige rekvisitter og gennemspil 

denne ceremoni. 

4. Lav en række tegninger, der viser, hvad der skete med den 

afdøde på rejsen til det hinsidige. Begynd med balsameringsprocessen 

og slut med den afdødes ankomst til Gudernes 

Land.

Side 7 


MYSTERIER 


Egyptisk civilisation - Livet efter døden 

De gamle egyptere troede på udødelighed, og dette påvirkede 

deres holdning til døden. De betragtede døden som en midlertidig 

afbrydelse snarere end livets ophør. I det Gamle Riges tid 

troede man, at kun faraoer kunne opnå udødelighed. Omkring 

2000 f.Kr. ændredes indstillingen imidlertid: enhver 

kunne leve efter døden, så længe legemet var balsameret, og de 

rette ting var anbragt i graven. Men eftersom balsamering var 

kostbar, var det kun de velhavende, som var i stand til at drage 

fordel af den. 

For at sikre livets fortsættelse efter døden hyldede folk guderne 

både i løbet af og efter deres liv på jorden. Når de døde, 

blev de balsameret, så at sjælen ville vende tilbage til legemet og 

give det ånde og liv. Husholdningsredskaber og mad blev anbragt 

i graven til opfyldelse af personens behov i det hinsidige. 

Begravelsestekster bestående af trylleformularer eller bønner 

blev også inddraget for at bistå de døde på deres rejse til det 

hinsidige. 

For at forberede den afdøde på denne rejse udførtes 

"mundåbnings"-ceremonien på mumien og mumiekisten af 

præster. Dette komplicerede ritual indebar renselse, afbrænding 

af røgelse, salvning og besværgelser, såvel som berøring af 

mumien med rituelle genstande for at genopvække sanserne - 

evnen til at tale, føle, se, lugte og høre. 

Rejsen til det hinsidige var fuld af farer. Mumien passerede, 

rejsende på en solbåd, gennem underverdenen, som beboedes 

af slanger bevæbnet med lange knive, ildspyende drager og 

krybdyr med fem glubende sultne hoveder. Ved ankomsten til 

Duat (underverdenen eller Gudernes Land) måtte de afdøde 

passere gennem syv porte og fremsige en magisk trylleformular 

helt korrekt for hver gang, de måtte gøre holdt. Hvis det lykkedes, 

ankom de til Osiris' hal, dommens sted. 

Her udførte dødsguderne "hjertevejnings"-ceremonien for 

at bedømme, om personens jordiske handlinger havde været 

retskafne. Vejningen af hjertet blev overvåget af den sjakalhovedede 

gud Anubis, og dommen blev ført til protokols af 

Thoth, skriftens gud. 

Toogfyrre guder lyttede til den afdødes skriftemål, hvori 

han hævdede at være uskyldig i forbrydelser mod den guddommelige 

og menneskelige sociale orden. Derefter blev personens 

hjerte anbragt på en vægt, med en fjer, der repræsenterede 

Maat, sandhedens og retfærdighedens gudinde, som 

modvægt. Hvis hjertets vægt var den samme som fjerens, var 

personen retfærdiggjort og opnåede udødelighed. Hvis ikke, 

blev hjertet fortæret af gudinden Ammut. Dette betød, at personen 

ikke ville overleve i det hinsidige. Når faraoer bestod 

prøven, blev de eet med guden Osiris. Derefter rejste de gennem 

underverdenen i en solbåd, ledsaget af guderne, for at nå 

frem til paradiset og opnå evigt liv. 

FAKTASIDER: 

SKOLESERVICE 

En præst udstyret med Anubissjakalmaske 

udfører begravelsesritualer 

over et balsameret lig. 

Tegning: Catherine Fitzpatrick 


"Mundåbnings"-ceremonien. Foto: Harry Foster 

Evigt liv: Fra venstre mod højre: Horus, der bærer det Øvre og 

Nedre Egyptens dobbeltkrone; Hunefers balsamerede lig, beskyttet 

af Isis og Nephthys (fugle); Hunefer knæler for to kobraslanger, 

der slynger sig omkring symbolerne for det Øvre og Nedre Egypten; 

et offerbord og et helligt øje; to vandguder, hvoraf den ene 

holder et "was" scepter og den anden tegnet for "en million år". 

Foto: Harry Foster

Side 8 


MYSTERIER 


Egyptisk civilisation - Balsamering 

Balsamering, bevarelse af kroppen, blev beskrevet i de gamle 

Pyramidetekster. Med Osiris’, dødsgudens, død faldt kosmos 

sammen i kaos, og gudernes tårer forvandlede sig til stoffer, der 

blev brugt til at balsamere hans legeme med. Disse stoffer indbefattede 

honning, harpiks og røgelse. Før balsameringskunsten 

havde udviklet sig, blev liget lagt i fosterstilling og anbragt 

i en grube sammen med personlige ejendele såsom lerkrukker 

og smykker. Gruben blev tildækket med sand, som opsugede 

alt vand fra kroppen og på denne måde bevarede den. 

Udøvelsen af balsamering begyndte i Egypten omkring 

2400 f.Kr. og fortsatte ind i den græsk-romerske periode. Natron, 

et desinficerende og udtørrende stof, var hovedingrediensen 

i denne proces. Natron, der er en blanding af natriumkarbonat 

og natriumbikarbonat, udtørrede først og fremmest 

liget. Når man fjernede organerne og fyldte kroppens indre 

hulrum med tørt natron, blev kropsvævene bevaret. Lungerne, 

maven, leveren og tarmene blev anbragt i fire kanoper 

(gravurner), men hjertet blev efterladt i kroppen, fordi det 

betragtedes som intelligensens sæde. Derefter blev liget vasket, 

indsvøbt i linned og gennemvædet med harpiks og olier. Dette 

gav huden et sværtet udseende, der mindede om beg. Ordet 

"mumificering" kommer fra det arabiske ord mumiyah, der 

betyder "tjære", en begagtig substans, der for første gang brugtes 

i konserveringsprocessen i Sentiden. 

Egypterne balsamerede såvel mennesker som dyr. Denne 

praksis nåede sit højdepunkt i løbet af det ellevte og tolvte 

århundrede f.Kr. i Theben, hvor byerne Luxor og Karnak ligger 

idag. Formålet med balsamering var at bevare kroppen intakt, så 

den kunne blive ført videre til et åndeligt liv efter døden. 

SKOLESERVICE 

Præster balsamerer de afdøde 

Tegning: Catherine 

Fitzpatrick 


Mumificerede krokodiller. Foto: Danielle Cormier 

Kanoper (gravurner). Tegning: Catherine Fitzpatrick 

Foto: Harry Foster

Side 9 


MYSTERIER 


Formål 

VIDENSKABERNE 

SKOLESERVICE 

At lære om gammel egyptisk skrift, astronomi, matematik og lægekunst, samt om den kalender, der anvendtes på den tid. 

Mysterium 

Mens meget af verden levede under primitive forhold, opfandt de gamle egyptere skriften og gjorde fremskridt indenfor 

videnskaberne. Hvad var det, der gav stødet til udviklingen af lærdom i Nildalen? 


1. Egyptiske hieroglyffer er blevet kaldt den smukkeste skrift i verden. 

Hvad er det, der gør dem så forskellige fra moderne former for skrift? 

2. Hvem mestrede skrivekunsten i det gamle Egypten? Hvilke redskaber brugte de i udøvelsen af deres håndværk? 

3. Hvordan fremstillede de gamle egyptere papir af papyrusstammer? 

4. Hvorfor var det vigtigt for folk at få deres navne indhugget på deres grave med hieroglyffer? 

5. Nævn månederne i den egyptiske kalender og årstiderne. 

6. Hvorfor var den egyptiske kalender ikke præcis i forhold til Jordens omløbstid? 

7. På hvilken måde blev stjernerne brugt til at fastlægge pyramidernes og templernes orientering? 

8. Hvordan rettede de gamle egyptere pyramiderne ind efter Jordens fire verdenshjørner? 

9. Hvad var det gamle egyptiske talsystem baseret på? 

10. Hvordan skrev egypterne tal? Kan du forklare, hvordan de lagde sammen og gangede? 

11. Hvordan målte egypterne længde? 

Kender du noget andet målesystem, som brugte den menneskelige krop som målestoksgrundlag? 

12. Hvor stammer kendskabet til egyptisk matematik fra? 

13. Hvordan forklarede de gamle egyptere årsagerne til sygdom? 

14. Hvad brugte lægerne til behandling af deres patienter, udover den foreskrevne medicin? 

Tror du, at det havde en positiv virkning på patienterne? Forklar hvorfor. 

15. Hvilken prøve benyttede kvinder sig af for at finde ud af, om de var gravide? 

16. Hvor stammer det moderne symbol for lægemidler fra? 


1. Lær om hieroglyffer ved hjælp af Aktivitetsark 6. 

2. Skriv tal på den måde, som de gamle egyptere gjorde det, 

ved hjælp af Aktivitetsark 7. 

Til yderligere undersøgelse 

1. Find ud af noget mere om de tre typer af hieroglyftegn: fonogrammer 

(lydtegn), logogrammer (begrebstegn) og tydetegn. 

2. Find ud af, hvordan Jean-Francois Champollion fandt 

nøglen til hieroglyffernes hemmeligheder ved at studere 

Rosetta-stenen og andre dokumenter.

Side 10 


MYSTERIER 


Skrift - hieroglyffer 

Den rent bogstavelige betydning af ordet "hieroglyf" er "hellige 

billedhuggerarbejder". Egypterne udhuggede og malede 

hieroglyfindskrifter på tempelvægge. Denne form for billedskrift 

fandtes også på grave, papyrusark, trætavler dækket med 

et tyndt lag stuk, potteskår og brudstykker af kalksten. 

Det gamle sprog blev skrevet af skrivere, som gennemgik 

en lang læretid, før de beherskede skrivekunsten. En skrivers 

udstyr bestod af en sten- eller træpalet, der indeholdt to plader 

blæk, sædvanligvis rødt og sort, en læderpose eller krukke fyldt 

med vand, og et sæt rørpensler. 

For at fremstille det papiragtige skrivemateriale blev det 

yderste lag af papyrusstammerne fjernet, og det indre af dem 

blev skåret i tynde strimler. Strimlerne blev opblødt i vand og 

slået for at nedbryde fibrene og gøre dem flade. De blev derpå 

lagt i lag på kryds og tværs, så de dannede et ark, som igen blev 

slået, for at strimlerne kunne komme til at hænge sammen. 

Vægte blev anbragt ovenpå arkene, mens de tørrede. Når de 

var tørre, blev arkene rullet sammen og opbevaret, indtil der 

var brug for dem. 

Hieroglyffer er en original form for skrift, som andre skriftformer 

har udviklet sig fra. To af de nyere former kaldtes hieratisk 

og demotisk. Hieratisk skrift var en forenklet form for hieroglyfskrift, 

som anvendtes til administrative og forretningsmæssige 

formål såvel som til litterære, videnskabelige og 

religiøse tekster. Demotisk, et græsk ord, der betyder "folkelig 

skrift", anvendtes bredt til opfyldelse af dagligdagens behov i 

samfundet. I det 3.århundrede e.Kr. begyndte hieroglyfskrift 

at blive erstattet af koptisk, en form for græsk skrift. Den sidste 

hieroglyftekst blev skrevet ved templet på Philae i år 450. Det 

egyptiske talesprog blev fortrængt af arabisk i middelalderen. 

Egyptiske hieroglyffer blev tydet i begyndelsen af det 19. 

århundrede. Adskillige mennesker havde forsøgt at bryde koden, 

da en strålende begavet ung franskmand, Jean-Francois 

Champollion, opdagede hemmeligheden bag denne gamle 

skrift. Efter at Thomas Young havde tydet de demotiske tekster, 

brugte Champollion denne information til at bryde koden 

ved indbyrdes sammenligning af teksterne skrevet på Rosetta-stenen. 

Tre skrifter var indhugget på Stenen: hieroglyffer, 

demotisk og græsk. Teksten beskrev en forordning udstedt i 

Memphis (nær Cairo) den 27.marts år 196 f.Kr. I 1828 offentliggjorde 

Champollion resultaterne af sit arbejde i den berømte 

"Précis", som betegnede det første virkelige gennembrud 

for læsningen af hieroglyffer. 

Hieroglyffer skrives i kolonner eller i vandrette linier. De 

læses almindeligvis fra højre mod venstre og fra oven nedefter. 

Af og til læses skriften fra venstre mod højre. Læseren kan afgøre 

retningen ved at se på dyre- og menneskefigurerne - de 

vender ansigtet mod begyndelsen af teksten. Hvis en figur 

f.eks. vender ansigtet mod højre, skal teksten læses fra højre 

mod venstre. 

FAKTASIDER: 

SKOLESERVICE 

En trylleformular (skrevet med hieroglyffer) beregnet på at 

forene en afdød persons ba(sjæl) med dens mumie. 

Tegning: Catherine Fitzpatrick. Foto: Harry Foster 

Hieroglyftekst fra Dødebogen. Foto: Harry Foster 

Ord og navne skrevet med hieroglyffer antoges at have 

magiske kræfter. Af denne grund blev begravelsestekster og 

navnene på de afdøde skrevet på kister og gravkammervægge. 

Et navn, skrevet med hieroglyffer, legemliggjorde en persons 

identitet. Hvis det udslettedes, gik personens identitet tabt 

sammen med hans eller hendes midler til at fortsætte livet i det 

hinsidige. Navnene på faraoner såsom for eksempel Tutankhamon 

og dronning Hatshepsut blev fjernet fra tempelvæggene 

af deres efterfølgere.

Side 11 


MYSTERIER 


Kalender 

Den egyptiske civile kalender var baseret på et år bestående af 

365 dage, med tolv måneder og tre årstider. Den blev opfundet 

i det tredie dynasti, omkring det tidspunkt, hvor Djoser 

byggede de første pyramider. Hver måned havde tre ti-dagesuger, 

hvilket tilsammen gav 30 dage. Årets sidste fem dage 

svarede til fem guddommes fødselsdage: Osiris, Isis, Horus, 

Seth og Nephthys. Da egypterne ikke tog hensyn til skudår, 

kom deres kalender længere og længere på afstand af de faktiske 

årstider. Dette betød, at på et tidspunkt faldt sommermånederne 

rent faktisk om vinteren. Kun hvert 1460. år var deres 

kalender synkroniseret med året ifølge årstiderne. 

De tre årstider svarede til Nilens og agerbrugets cyklus. 

Nytårsdag var den 19.juli (ifølge den julianske kalender) og 

markerede begyndelsen på den første årstid, akhet. Dette var 

tidspunktet, hvor Nilen gik over sine bredder. Den anden årstid, 

i løbet af hvilken afgrøderne begyndte at spire frem, kaldtes 

peret og begyndte den 16.november. Shemu, den tredie 

årstid, begyndte den 17.marts. Årets sidste fem dage, som 

svarede til guddommenes fødselsdage, var den 14.-18.juli, 

dage, som ansås for at være uheldssvangre og farlige. 

Udover den civile kalender fandtes der en religiøs kalender, 

som markerede de højtider og ceremonier, der var forbundet 

med bestemte guddomme og templer. Denne kalender var baseret 

på en måned bestående af 29,5 dage, og den var mere 

præcis end den civile kalender. 

Dendera-dyrekredsen med 36 dekaner, de stjernebilleder, 

som satte egypterne i stand til at vide, hvad tid 

det var om natten. Hver 

dekan viste sig lige over horisonten 

i omkring ti dage. 

Ved at observere dekanens 

position kunne præsterne 

afgøre, hvad time det var. 

Osiris' hal i Duat Foto: 

Harry Foster 

Astronomi 

SKOLESERVICE 

Som mange andre gamle folkeslag studerede også egypterne 

nattehimlen og foretog opmålinger udfra stjernerne, så de kunne 

rette deres pyramider og soltempler nøjagtigt ind efter Jordens 

fire verdenshjørner. Idet de tog sigte af Store Bjørn og 

Orion med et instrument kaldet en merkhet (svarende til et 

astrolabium), udstak astronom-præster fundamentet for bygninger 

med forbløffende nøjagtighed. 

Chephren-pyramiden, den næststørste i Giza. 

Den Store Pyramide i Giza udgør et eksempel. Denne bemærkelsesværdige 

bygning har en grundflade på mere end 5,2 

hektar (52.900 m2) og består af omkring 6,5 millioner kalkstensblokke. 

Dens fire sider er nøjagtigt rettet ind, så de vender 

mod nord, øst, syd og vest, med en fejlmargin på mindre end 

en halv grad. De er også praktisk taget identiske i længde, med 

en forskel på mindre end 20 cm mellem een side og en anden. 

Templet Abu Simbel i det gamle Nubien er, udover at være 

et storslået bygningsværk, også rettet, så hovedindgangen peger 

lige mod øst. Fra hovedindgangen går en lang gang ind i 

templet. Netop to gange om året, d. 22 februar og d. 22 oktober, 

slap Solens lys netop helt ind gennem denne gang, og 

oplyste fire gudestatuer, som stod for enden af gangen. Det er 

ikke helt klart for os idag, hvilken astronomisk betydning disse 

to datoer har. 

Abu Simpel templet er blevet flyttet 80 meter til vejrs i 

begyndelsen af 1960’erne. Da man indviede den nye Astwandæmningen, 

ville templet være blevet oversvømmet, hvis man 

ikke havde flyttet det. 

Prøv at gå på rundtur i Abu Simbel på denne internetadresse: 

http://www.ccer.ggl.ruu.nl/abu_simbel/abu_simbel1.html 

En astronomisk begivenhed, der havde stor betydning for 

de gamle egyptere, var det, man kalder den heliakiske opgang 

af stjernen sirius. 

Tidspunktet for den heliakiske opgang af et himmellegeme, 

er den dag på året, hvor man første gang kan se himmellegemet 

stå op i øst. F.eks. kan Sirius ikke ses på himlen i Danmark 

hele året, men engang om efteråret kan man se den første 

gang, hvorefter den kan ses hele vinteren. 

Sirius er himlens klareste stjerne, så dens tilsynekomst på en 

kulsort nat i ørkenen vil nødvendigvis vække en vis opsigt. 

Ydermere faldt tidspunktet for den heliakiske opgang af Sirius 

i det gamle Egypten sammen med tidspunktet for den årlige 

oversvømmelse af Nilens bredder. 

De gamle egyptere har brugt Sirius’ heliakiske opgang som 

et forvarsel om, at Nilen ville gå over sine bredder.

Side 12 


MYSTERIER 


Matematik 

Selv om egypterne manglede symbolet for nul, beregnede de 

tal baseret på decimalsystemet og gentagelse (tal baseret på titalssystemet). 

Tal blev sædvanligvis skrevet fra venstre mod 

højre, begyndende med den højeste talkategori. For eksempel 

vil det første tal i venstre side i tallet 2525 være 2000, derefter 

500, 20 og 5, som følger: 

Egypterne udviklede ikke abstrakte matematiske formler. 

De benyttede additionens og subtraktionens simple regnekunst. 

Når de skulle gange og dividere, konsulterede de fordoblingstabeller, 

som angav multiplikatoren og multiplikanden. 

For eksempel, hvis de skulle gange 9 med 15, fordoblede 

og redoblede de multiplikatoren: 

Multiplikator Multiplikand 

1 x 15 = 15 

2 x 15 = 30 

4 x 15 = 60 

8 x 15 = 120 

16 x 15 = 240 

Når man een gang var nået til en multiplikator, der svarede 

til det halve eller mere af den ønskede multiplikator, var yderligere 

fordobling ikke nødvendig. For eksempel, for at nå til det 

rigtige resultat af 9 x 15 konsulterede de tabellen (8 x 15 = 120 

plus 1 x 15 = 15) og nåede til 135 (120 + 15). Division 

udførtes ved at foretage processen i omvendt rækkefølge. 

Denne måde at gange på kan umiddelbart synes lidt besværlig, 

men den er faktisk rimeligt smart. Egypterne får ganget 

to tal sammen, uden nogensinde at gøre andet end at lægge 

sammen og fordoble. 

Vi ved hvordan egypterne regnede, fordi der er bevaret en 

del forskellige papyrus. Den mest kendte matematiske papyrus 

kaldes „Papyrus Rhind“. Rhind er navnet på en englænder der 

opkøbte papyrus’et i Luxor i 1856. Papyrus Rhind er 6 meter 

Et fotografi af dele af papyrus Rhind 

SKOLESERVICE 

lang, ca. 33 cm bred, og den er skrevet af en egyptisk skriver 

ved navn Ahmes omkring år 1650 f.v.t. (så det ville nok være 

mere retfærdigt, om papyrusen var opkaldt efter Ahmes). 

Ahmes skriver dog selv på papyrus Rhind, at han er ved at 

kopiere en 200 år ældre papyrus. 

Egypterne brugte ikke matematiske formler som vi kan lide 

dem idag, men de havde kun eksempler på, hvordan et eller 

andet problem skulle løses. Papyrus Rhind består af 87 opgaver 

med løsninger, herunder hvordan man skulle udføre det 

gangestykke (multiplikation), der er beskrevet ovenfor. Derfor 

bliver papyrus Rhind ofte kaldt for „verdens ældste matematikbog“. 

Egypterne brød sig kun om at anvende brøker, der havde 1 

i tælleren - de såkaldte stambrøker. F.eks. ville de aldrig skrive 3/ 

4, men derimod skrev de 1/2 + 1/4. 

Dog var der visse undtagelser, f.eks. havde de specielle tegn 

for to trediedele, tre fjerdedele og for fire femtedele. 

Regning med stambrøker bliver hurtigt kompliceret, og 

regnestykker som vi nu synes er ret lette, har været et stort 

arbejde at lave. Papyrus Rhind indeholder tabeller over stambrøker. 

Egypternes anvendelse af stambrøker blev overtaget af 

grækerne. Det er lidt af et mysterium, hvorfor en måde at regne 

på, som er så besværlig som regning med egyptiske stambrøker, 

har holdt sig i så mange år, som det rent faktisk er tilfældet. 

Regning med stambrøker har overlevet næsten 2000 år. 

Egypterne havde også en vis grundlæggende viden om 

geometri. De vidste, at arealet af et rektangel var lig med dets 

længde ganget med dets bredde.

Side 13 


MYSTERIER 


Egypterne var i stand til at beregne arealet af en cirkel efter 

længden af dens diameter. Idag ved vi, at arealet af en cirkel er 

tallet π gange radius af cirklen i anden potens, eller Arealet=π*r 

2 . 

Tallet π er et ret mærkeligt tal, det kan ikke på nogen måde 

skrives som en brøk, det er et af de tal, vi idag kalder irrationelle. 

Egypternes værdi af tallet π var ikke helt præcis (svarer til 

3,16), men værdien har alligevel været god nok til at beregne 

arealer af cirkler med, sålænge en lille unøjagtighed ikke betød 

noget. Det, at de har vidst, at det er et bestemt tal man skal 

gange r 2 med for at få cirklens areal, er noget af en matematisk 

bedrift. 

Da de byggede pyramiderne, hypostylhallen (overdækket 

søjlehal, o.a.) i Karnak med dens gigantiske søjler og kolossalstatuer, 

og de mange templer og paladser over hele landet, 

brugte arkitekter og ingeniører deres kendskab til matematik til 

at tegne og udvikle arbejdsbeskrivelserne.Til beregning af 

længde brugte de en "kongelig alen", som svarede til underarmens 

længde fra albuen til spidsen af tommelfingeren (cirka 

52.3 cm). En kongelig alen var underopdelt i syv håndsbredder, 

som hver især var lig med en syvendedel af en kongelig alen. En 

kort, almindelig alen, der målte 45 cm, anvendtes også. 

Kolossalsøjler og -statuer ved templet i Karnak 

Kæmpestatuer af Osiris i Ramses III's gård, templet i Karnak 

Lægekunst 

SKOLESERVICE 

Det gamle Egyptens læger forenede magiske trylleformularer 

med brug af lægemidler. Hvis en person blev syg uden synlig 

grund, antoges sygdommen at være forårsaget af gudernes vrede 

eller af en ond ånd, som var trængt ind i kroppen. Man 

tilkaldte både præster og læger for at helbrede de syge. Den 

mest almindelige kur mod et onde var en amulet og en magisk 

trylleformular til ændring af den ukorrekte adfærd, som oprindelig 

havde forårsaget sygdommen. 

Omkring det femte århundrede f.Kr. havde egyptiske læger 

deres egen form for specialisering. De fleste læger var 

mænd, og der eksisterede et hierarki indenfor deres rækker. 

Øverst stod Det Nedre og Øvre Egyptens Største Læger, efterfulgt 

af landets øverste embedslæge. Under ham stod tilsynsførende 

med læger og lægelige inspektører, cheflægen og, nederst, 

lægerne selv. Igennem faraonernes tidsalder fandtes de 

mest efterspurgte stillinger ved det kongelige hof. Disse læger 

tog vare på helbredet hos faraoerne, deres familier og medlemmerne 

af deres hof. 

Selv om egypterne praktiserede balsamering, forstod lægerne 

ikke kroppens indre virkemåde. De var ikke klar over, at 

hjernen havde noget med tænkning at gøre; man troede, at 

hjertet var fornuftens sæde. De troede også, at blod, urin, afføring 

og sæd konstant cirkulerede rundt i kroppen. 

Kvinder praktiserede svangerskabsforebyggelse gennem 

anvendelse af bryg såsom honning og natron, som de sprøjtede 

op i skeden. Egypterne udtænkte også den tidligst kendte graviditetstest. 

Kvinder fugtede en prøve af byg og emmer (en 

hvedesort) med deres urin hver dag. Hvis byggen voksede, 

betød det, at barnet ville blive en dreng; hvis emmeren voksede, 

ville det blive en pige. Hvis ingen af dem voksede, betød 

det, at kvinden ikke var gravid. Denne prøves effektivitet er 

blevet stadfæstet af moderne videnskab. Ikke-gravide kvinders 

urin forhindrer byg i at gro! 

Lægemidler og recepter mod diverse lidelser, sår, mavebesvær, 

hudirritationer, brækkede knogler og mandre andre tilstande 

blev registreret på papyrusark. Nogle recepter har med 

sikkerhed gjort fysisk gavn, mens andre må have haft rent psykologisk 

virkning. 

Det moderne symbol for lægemidler menes at være opstået 

af symbolet for Horus' øje. I det andet århundrede tog en 

græsk læge ved navn Galenos som den første dette symbol i 

brug for at gøre indtryk på sine patienter. Lidt efter lidt udviklede 

symbolet sig til det, vi bruger idag. 

Hjernekroge og andre 

balsameringsredskaber. 

Foto: Steven Darby

Egyptens mysterier fakta ark - Tycho Brahe Planetarium

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?