Havørredens Hemmeligheder 1 - Kystspin – SE DEN! - Fiskeringen
Havørredens Hemmeligheder 1 - Kystspin – SE DEN! - Fiskeringen
Havørredens Hemmeligheder 1 - Kystspin – SE DEN! - Fiskeringen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Tekst og foto: Preben Meyer <strong>Fiskeringen</strong><br />
Ole producerer selv sine fisk<br />
Der hentydes ikke til et<br />
privat klækkeri, og det fra-<br />
rådes på det kraftigste at<br />
sætte tænderne i Oles fisk.<br />
En hverdagsformiddag i februar svinger<br />
jeg bilen op foran et lille hus ved Bastrup<br />
sø.<br />
Fra huset, der er malet i den klassiske<br />
lyst rosa bondehusfarve, og i øvrigt<br />
ligger med en pragtfuld udsigt over<br />
søen, kommer en mand mig i møde med<br />
fremstrakt hånd og et varmt velkommen.<br />
Manden udstråler, udover venlighed,<br />
også beslutsomhed og styrke, og blikket<br />
under de kraftige øjenbryn er usædvanlig<br />
vågent og observerende, men med<br />
umiskendelige og hyppige glimt af lune.<br />
Han har boet i huset<br />
ved søen de sidste 15 år, sammen<br />
med sin kone Birgit, der i øvrigt er født<br />
i Bastrup by.<br />
Manden er ikke lystfisker, ja faktisk<br />
har han kun fisket en enkelt gang siden<br />
barndommen, hvor han forsøgte sig<br />
uden meget held i Hammer Havn på<br />
Bornholm. At han alligevel er havnet<br />
på en central post i <strong>Fiskeringen</strong> er temmelig<br />
utroligt, men ikke desto mindre et<br />
faktum, for den omtalte herre er ingen<br />
anden end <strong>Fiskeringen</strong>s højt skattede<br />
facilitetschef Ole Madsen.<br />
Jeg er naturligvis mere end nysgerrig<br />
for at få at vide hvordan en sagesløs<br />
mand er kommet til at yde en stor frivillig<br />
og ulønnet arbejdsindsats indenfor<br />
et område, der bestemt ikke er hans<br />
egen hobby.<br />
I følge Ole gik det omtrent således<br />
til: En dag i året 1999 skulle der bygges<br />
en ny bådebro ved Bastrup Sø, og<br />
den daværende facilitetschef Jørn Rise<br />
havde brug for et sted, hvor man kunne<br />
oplagre nogle materialer trygt og godt<br />
i en periode. Jørn, som ikke havde ry<br />
for at være rådvild og i øvrigt gjorde et<br />
kæmpe arbejde for FR, gik naturligvis<br />
op til det nærmeste hus og fik hurtig tilladelse<br />
til at opbevare materialerne der.<br />
Nu havde Ole allerede rakt fanden<br />
(undskyld: Jørn) lillefingeren, så da facilitetspasseren<br />
kort tid efter sagde op,<br />
var Jørn ikke sen til at overbevise Ole<br />
om, at det lige var jobbet for ham.<br />
Desværre gik det senere sådan,<br />
at Jørn måtte forlade sin post i FR på<br />
grund af svær sygdom. Det var et hårdt<br />
slag for os alle og i særdeleshed for<br />
<strong>Fiskeringen</strong>, for hans indsats kan ikke<br />
vurderes højt nok.<br />
De næste par år passede Ole på<br />
forbilledlig vis sin facilitet. men så kom<br />
FR til at mangle en ferskvandschef, og<br />
næstformand Tommy, der jo heller ikke<br />
er bange for at bede folk om de mest<br />
utrolige ting, gjorde et kup ved at få<br />
anbragt Ole på denne post.<br />
Jeg husker stadig det første møde<br />
med Ole som ferskvandschef, men i<br />
særdeleshed det andet møde. Ved det<br />
første møde blev der udfærdiget en<br />
opgaveliste forestået af formand Kim<br />
Boesen. Der var mange opgaver til den<br />
nye ferskvandschef, og jeg tror at Kim<br />
regnede med at opgaverne (måske) blev<br />
løst inden for et halvt års tid, men da<br />
Ole, ved næste møde, blev spurgt hvad<br />
han havde nået, viste det sig at stort set<br />
alt var ordnet.<br />
Da forsamlingen ytrede nogen undren<br />
over denne<br />
utrolige foretagsomhed, kiggede Ole sig<br />
forbavset omkring og udbrød: ”Jamen<br />
skulle det da ikke ordnes”.<br />
Som man efterhånden må kunne<br />
forstå, er Ole en energisk mand og det<br />
administrative er der også tjek på, så<br />
efterhånden var det helt naturligt at<br />
samle hele bådfacilitetsområdet under<br />
en hat, nemlig Oles.<br />
Det kan man jo kalde en glorværdig<br />
karriere, - der er jo bare lige det at jobbet<br />
er ulønnet, at det ikke altid er lige<br />
taknemmeligt og at Ole stadig ikke er<br />
lystfisker. Men hvordan forholder det sig<br />
så med de fisk han producerer?<br />
Som yngre lavede han skulpturer<br />
i jern og malede oliemalerier, hvilket<br />
væggene i huset stadig bærer præg af.<br />
For ca. 5 år siden gik Ole på efterløn,<br />
og det var startskuddet til at realisere<br />
en gammel drøm om at lave skulpturer<br />
i sten. Siden da har mange sten måttet<br />
ændre deres form i Oles kyndige<br />
hænder, og der er foregået en markant<br />
kunstnerisk udvikling.<br />
Nogle af de sten han giver nyt liv<br />
finder han på markerne. Andre gange<br />
er han nødt til at købe granitblokke,<br />
og det er ikke nogen helt billig affære.<br />
Formerne, som stenene bliver forvandlet<br />
til er meget forskellige, for lysten til at<br />
eksperimentere er hele tiden til stede.<br />
Produktionen spænder over alt<br />
lige fra fuglebade med<br />
fanfasifulde dekorationer<br />
eller dyr til abstrakte<br />
blankpolerede former. Et<br />
foreløbigt hovedværk med<br />
titlen 1+12 ”Bordet” er af<br />
mere dybsindig art. Det forestiller<br />
de tolv disciple og Jesus ved<br />
nadverbordet; et værk der, meget<br />
aktuelt, tager disciplen Judas’ rolle<br />
op til eftertanke.<br />
De sidste par år er der dukket flere<br />
og flere fisk op imellem værkerne. Hva-<br />
denten det nu er fordi Ole er blevet<br />
miljøskadet eller ej, så er det nogle<br />
skønne væsener, der ikke altid holder<br />
sig strengt til den naturalistiske sandhed,<br />
men den får vi da også rigeligt af i<br />
forvejen som lystfiskere!<br />
Alle kunstnere ved, at det ikke nytter<br />
at sætte sig ned og vente på inspirationen.<br />
Det er hårdt arbejde, der skal til,<br />
så skal inspirationen nok indfinde sig.<br />
Arbejdsdagen går som regel fra 10 - 14<br />
på hverdage. Der er meget slibearbejde,<br />
der nødvendigvis må foregå udendørs.<br />
Det larmer en del, så aftener og weekender<br />
bliver naboerne fredet. Nogle<br />
af aftenerne bliver tilbragt i selskab<br />
med ligesindede i billedhuggersammenslutningen<br />
”Mejslen”, hvor man<br />
udveksler erfaringer og samarbejder<br />
om udstillinger. Der er stor interesse<br />
om Oles værker på udstillingerne, der<br />
bl.a. tæller Farum Kunstforening 2004,<br />
Sjælsøgruppens Kunstforening 2005,<br />
Nationalmuseets Kunstforening 2005,<br />
Niras Kunstforening Allerød 2006, og<br />
Hewlett Packhard Allerød 2006.<br />
Oles blik bliver varmt og begejstret,<br />
når han fortæller om, hvordan det er<br />
at arbejde med stenene. Man begynder<br />
hver gang med et koldt og totalt afvisende<br />
materiale, men efterhånden som<br />
processen skrider fremad bliver det<br />
blødt og glat, for til sidst at ende med at<br />
være ligefrem varmt og levende.<br />
Efter et par timer og mange indtryk<br />
rigere forlader jeg igen huset ved Bastrup<br />
Sø. Jeg glæder mig til at Ole og jeg<br />
snart skal søsætte båden ved FR’s nye<br />
facilitet ved Munkholmbroen, for vi har<br />
det altid rart sammen.<br />
Hvis du har fået lyst til at se flere af<br />
Ole Madsens værker og læse lidt mere<br />
om Ole, kan du besøge hans hjemmeside<br />
på adressen: www.olemadsen.com<br />
1 <strong>Fiskeringen</strong> <strong>Fiskeringen</strong> 1