26.07.2013 Views

Havørredens Hemmeligheder 1 - Kystspin – SE DEN! - Fiskeringen

Havørredens Hemmeligheder 1 - Kystspin – SE DEN! - Fiskeringen

Havørredens Hemmeligheder 1 - Kystspin – SE DEN! - Fiskeringen

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Tekst og foto: Preben Meyer <strong>Fiskeringen</strong><br />

Ole producerer selv sine fisk<br />

Der hentydes ikke til et<br />

privat klækkeri, og det fra-<br />

rådes på det kraftigste at<br />

sætte tænderne i Oles fisk.<br />

En hverdagsformiddag i februar svinger<br />

jeg bilen op foran et lille hus ved Bastrup<br />

sø.<br />

Fra huset, der er malet i den klassiske<br />

lyst rosa bondehusfarve, og i øvrigt<br />

ligger med en pragtfuld udsigt over<br />

søen, kommer en mand mig i møde med<br />

fremstrakt hånd og et varmt velkommen.<br />

Manden udstråler, udover venlighed,<br />

også beslutsomhed og styrke, og blikket<br />

under de kraftige øjenbryn er usædvanlig<br />

vågent og observerende, men med<br />

umiskendelige og hyppige glimt af lune.<br />

Han har boet i huset<br />

ved søen de sidste 15 år, sammen<br />

med sin kone Birgit, der i øvrigt er født<br />

i Bastrup by.<br />

Manden er ikke lystfisker, ja faktisk<br />

har han kun fisket en enkelt gang siden<br />

barndommen, hvor han forsøgte sig<br />

uden meget held i Hammer Havn på<br />

Bornholm. At han alligevel er havnet<br />

på en central post i <strong>Fiskeringen</strong> er temmelig<br />

utroligt, men ikke desto mindre et<br />

faktum, for den omtalte herre er ingen<br />

anden end <strong>Fiskeringen</strong>s højt skattede<br />

facilitetschef Ole Madsen.<br />

Jeg er naturligvis mere end nysgerrig<br />

for at få at vide hvordan en sagesløs<br />

mand er kommet til at yde en stor frivillig<br />

og ulønnet arbejdsindsats indenfor<br />

et område, der bestemt ikke er hans<br />

egen hobby.<br />

I følge Ole gik det omtrent således<br />

til: En dag i året 1999 skulle der bygges<br />

en ny bådebro ved Bastrup Sø, og<br />

den daværende facilitetschef Jørn Rise<br />

havde brug for et sted, hvor man kunne<br />

oplagre nogle materialer trygt og godt<br />

i en periode. Jørn, som ikke havde ry<br />

for at være rådvild og i øvrigt gjorde et<br />

kæmpe arbejde for FR, gik naturligvis<br />

op til det nærmeste hus og fik hurtig tilladelse<br />

til at opbevare materialerne der.<br />

Nu havde Ole allerede rakt fanden<br />

(undskyld: Jørn) lillefingeren, så da facilitetspasseren<br />

kort tid efter sagde op,<br />

var Jørn ikke sen til at overbevise Ole<br />

om, at det lige var jobbet for ham.<br />

Desværre gik det senere sådan,<br />

at Jørn måtte forlade sin post i FR på<br />

grund af svær sygdom. Det var et hårdt<br />

slag for os alle og i særdeleshed for<br />

<strong>Fiskeringen</strong>, for hans indsats kan ikke<br />

vurderes højt nok.<br />

De næste par år passede Ole på<br />

forbilledlig vis sin facilitet. men så kom<br />

FR til at mangle en ferskvandschef, og<br />

næstformand Tommy, der jo heller ikke<br />

er bange for at bede folk om de mest<br />

utrolige ting, gjorde et kup ved at få<br />

anbragt Ole på denne post.<br />

Jeg husker stadig det første møde<br />

med Ole som ferskvandschef, men i<br />

særdeleshed det andet møde. Ved det<br />

første møde blev der udfærdiget en<br />

opgaveliste forestået af formand Kim<br />

Boesen. Der var mange opgaver til den<br />

nye ferskvandschef, og jeg tror at Kim<br />

regnede med at opgaverne (måske) blev<br />

løst inden for et halvt års tid, men da<br />

Ole, ved næste møde, blev spurgt hvad<br />

han havde nået, viste det sig at stort set<br />

alt var ordnet.<br />

Da forsamlingen ytrede nogen undren<br />

over denne<br />

utrolige foretagsomhed, kiggede Ole sig<br />

forbavset omkring og udbrød: ”Jamen<br />

skulle det da ikke ordnes”.<br />

Som man efterhånden må kunne<br />

forstå, er Ole en energisk mand og det<br />

administrative er der også tjek på, så<br />

efterhånden var det helt naturligt at<br />

samle hele bådfacilitetsområdet under<br />

en hat, nemlig Oles.<br />

Det kan man jo kalde en glorværdig<br />

karriere, - der er jo bare lige det at jobbet<br />

er ulønnet, at det ikke altid er lige<br />

taknemmeligt og at Ole stadig ikke er<br />

lystfisker. Men hvordan forholder det sig<br />

så med de fisk han producerer?<br />

Som yngre lavede han skulpturer<br />

i jern og malede oliemalerier, hvilket<br />

væggene i huset stadig bærer præg af.<br />

For ca. 5 år siden gik Ole på efterløn,<br />

og det var startskuddet til at realisere<br />

en gammel drøm om at lave skulpturer<br />

i sten. Siden da har mange sten måttet<br />

ændre deres form i Oles kyndige<br />

hænder, og der er foregået en markant<br />

kunstnerisk udvikling.<br />

Nogle af de sten han giver nyt liv<br />

finder han på markerne. Andre gange<br />

er han nødt til at købe granitblokke,<br />

og det er ikke nogen helt billig affære.<br />

Formerne, som stenene bliver forvandlet<br />

til er meget forskellige, for lysten til at<br />

eksperimentere er hele tiden til stede.<br />

Produktionen spænder over alt<br />

lige fra fuglebade med<br />

fanfasifulde dekorationer<br />

eller dyr til abstrakte<br />

blankpolerede former. Et<br />

foreløbigt hovedværk med<br />

titlen 1+12 ”Bordet” er af<br />

mere dybsindig art. Det forestiller<br />

de tolv disciple og Jesus ved<br />

nadverbordet; et værk der, meget<br />

aktuelt, tager disciplen Judas’ rolle<br />

op til eftertanke.<br />

De sidste par år er der dukket flere<br />

og flere fisk op imellem værkerne. Hva-<br />

denten det nu er fordi Ole er blevet<br />

miljøskadet eller ej, så er det nogle<br />

skønne væsener, der ikke altid holder<br />

sig strengt til den naturalistiske sandhed,<br />

men den får vi da også rigeligt af i<br />

forvejen som lystfiskere!<br />

Alle kunstnere ved, at det ikke nytter<br />

at sætte sig ned og vente på inspirationen.<br />

Det er hårdt arbejde, der skal til,<br />

så skal inspirationen nok indfinde sig.<br />

Arbejdsdagen går som regel fra 10 - 14<br />

på hverdage. Der er meget slibearbejde,<br />

der nødvendigvis må foregå udendørs.<br />

Det larmer en del, så aftener og weekender<br />

bliver naboerne fredet. Nogle<br />

af aftenerne bliver tilbragt i selskab<br />

med ligesindede i billedhuggersammenslutningen<br />

”Mejslen”, hvor man<br />

udveksler erfaringer og samarbejder<br />

om udstillinger. Der er stor interesse<br />

om Oles værker på udstillingerne, der<br />

bl.a. tæller Farum Kunstforening 2004,<br />

Sjælsøgruppens Kunstforening 2005,<br />

Nationalmuseets Kunstforening 2005,<br />

Niras Kunstforening Allerød 2006, og<br />

Hewlett Packhard Allerød 2006.<br />

Oles blik bliver varmt og begejstret,<br />

når han fortæller om, hvordan det er<br />

at arbejde med stenene. Man begynder<br />

hver gang med et koldt og totalt afvisende<br />

materiale, men efterhånden som<br />

processen skrider fremad bliver det<br />

blødt og glat, for til sidst at ende med at<br />

være ligefrem varmt og levende.<br />

Efter et par timer og mange indtryk<br />

rigere forlader jeg igen huset ved Bastrup<br />

Sø. Jeg glæder mig til at Ole og jeg<br />

snart skal søsætte båden ved FR’s nye<br />

facilitet ved Munkholmbroen, for vi har<br />

det altid rart sammen.<br />

Hvis du har fået lyst til at se flere af<br />

Ole Madsens værker og læse lidt mere<br />

om Ole, kan du besøge hans hjemmeside<br />

på adressen: www.olemadsen.com<br />

1 <strong>Fiskeringen</strong> <strong>Fiskeringen</strong> 1

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!