Missions-Nyt nr. 4 - 2011 med billeder - Missionsfonden

missionsfonden.dk

Missions-Nyt nr. 4 - 2011 med billeder - Missionsfonden

Missions-Nyt

Indhold

Side 2

53. årgang, nr. 4 - Vinter 2011

Ansvarshavende udgiver:

Missionsfonden af 4/5 1964

Harpevej 14, DK-3650 Ølstykke

Telefon 47174040 - Fax 47174018

mfond@mail.dk

m.fond@live.dk (billedmateriale)

www.missionsfonden.dk

Giro 613-9450

Bank 9570-0006139450

ISSN: 0903 2312

Redaktion og layout:

Svend Lohse

Tryk:

Trykkeriet Friheden ApS, Thisted

Missions-Nyt udkommer 4 gange om

året og sendes gratis til fondens brugere

og alle, som måtte ønske det.

Missionsfonden foretager en overordnet

vurdering af det indkomne materiale til

hvert enkelt blad. Artiklernes indhold,

udtrykte holdninger og formuleringer er på

skribenternes eget ansvar.

3

4

8

12

13

14

16

18

19

20

22

23

27

Missionsfonden af 4/5 1964

Missionsfondens bestyrelse:

Elly Lohse Bruun

e.bruun@mail.dk

Fagotvej 13 A

2730 Herlev, Tlf: 44917009

Lis Christensen

lis@lisstig.dk

Vodroffs Tværgade 4, st.th.

1909 Frederiksberg C, Tlf. 33223264

Kenneth Kühn

alken@tiscali.dk

Bendstrupvej 5

2650 Hvidovre, Tlf. 36770798

Annelise Larsen

Gultentorpvej 81, Nøling

9230 Svenstrup J, Tlf. 98314643

Christian Petersen

ec@heaven.dk

Sandholtvej 4

2650 Hvidovre, Tlf. 36770688

Gardar Ragnarsson

gardar@mail.dk

Lemkær 4, Kirke-Hørup

6470 Sydals, Tlf. 74416092

Administration og regnskab:

Svend Lohse, Harpevej 14, 3650 Ølstykke

Forsidebillede: Kirken i Kimwenza, Congo

Leder: af Christian Petersen

Irland af Tony og Agnete Simpson

Besøg i Kabul af Jens og Jørgen Kruse

Thailand af Birthe Steffensen

6 måner i rismarkerne af Aino Sarakorpi

Tanzania af Tabitha og Torkild Jensen

Filippinerne af Abby og Peter C. Hansen

Mindeord om Bengt Axell af Elly Lohse Bruun

En lille juleandagt af Gardar Ragnarsson

Bulgarien af Peter Christensen

Indonesien af Stella Christtreu

Missionshjørnet af Frede Rasmussen

Missionsadresser

Vinter 2011


Leder:

Jesu komme til jorden betyder gode nyheder

til os mennesker. Nyheder om frelse og om

muligheden for at leve et liv som discipel af

Jesus. Nyheder, som skal gives videre.

I slutningen af det første kapitel i Johannesevangeliet

kan vi læse om, hvordan Jesus

kalder sine første disciple. To af disciplene,

herunder Andreas, følger Jesus på baggrund

af Johannes Døbers opfordring. Andreas får

sin bror Peter med hen til Jesus ved at sige

”Vi har mødt Messias.” Det lader til, at Peter

umiddelbart følger med uden at betvivle

Andreas’ opfattelse af, hvem Jesus er.

Næste dag kalder Jesus på Filip, der også

umiddelbart følger Jesus efter Hans opfordring:

”Følg mig!” Filip har dog muligvis hørt

noget om Jesus fra Andreas og Peter, da

han var fra den samme by.

Med Nathanael går det imidlertid lidt anderledes.

Han forholder sig tilsyneladende mere

kritisk til udsagnet om, at Jesus er Messias.

”Kan noget godt komme fra Nazaret?”

spørger han. Vel nærmest retorisk, altså i

betydningen at det kan der ikke. Nathanael

var en tænker, der sad og grublede under

figentræet, og han havde et verdensbillede,

som Jesus ikke umiddelbart passede ind i.

Han var dog modtagelig overfor Filips opfordring

til at undersøge sagen nærmere. Lidt

skeptisk kommer Nathanael altså til Jesus.

Hans skepsis viser sig også ved, at han ikke

uden videre accepterer Jesu udsagn om,

at Nathanael er en israelit uden svig. ”Hvor

af Christian Petersen

De gode nyheder!

kender du mig fra?” spørger han.

De forskellige tilgange til mødet med Jesus,

som vi ser hos disciplene, kan illustrere

hvordan forskelle mennesker og mennesketyper

reagerer på evangeliet i dag. Nogle

er umiddelbart modtagelige for Guds kald.

Andre stiller ligesom Nathanael intellektuelle

spørgsmål til troen på Jesus.

Som vi kan se, møder Jesus mennesker

på forskellige måder. Nathanael er ikke et

mindre åndeligt menneske end de andre,

der reagerer mere umiddelbart. Faktisk ser

Jesus ham, mens han sidder og tænker

under figentræet, og kalder ham netop mens

han sidder der og filosoferer.

På samme måde er mennesker i dag også

forskellige, og vi har behov for at møde

budskabet om Jesus på forskellige måder i

respekt for vores forudsætninger.

Missionsfondens

bestyrelse og redaktion ønsker

alle Missions-Nyts læsere en

glædelig jul

og et velsignet nyt år

med tak for støtte og

engagement i året 2011

Vinter 2011 Side 3


Irland

af Tony og Agnete Simpson

Kære missionsvenner.

Fra Cork i Irland, til Congo i Afrika, til

Cambodia i Asien, og sidst, men ikke

mindst, det verdensomspændende arbejde

for at vinde sigøjnere for Herren.

Ja, sådan er vi blever fokuserede i arbejdet

fra vores lille kirke i Cork, og sådan er

det for os personligt.

Cork

Vi venter stadigvæk på prisforhandlinger om

den ejendom, vi gerne vil købe i byen. Mens

økonomiske forhold svinger vildt og uberegneligt,

er det svært for ejeren at bestemme

noget! I mellemtiden lægger vi bare alt i

Guds hånd, mens vi fortsætter med at bringe

Evangeliet ud til så mange som muligt.

Congo

Alberto kom her til Irland som flygtning med

sin familie for 11 år siden. De havde gennemgået

forfærdelige ting, men har været til

uendelig velsignelse i menigheden her.

Men kaldet til et af de mørkeste steder i

Congo lå på hjertet.

Ved sit første besøg dér for 2½ år siden, led-

Side 4

Cork - den næststørste by i Irland

Her er der udsigt over måske 1/6 af byen

Typisk irsk landskab.

En blanding af sol og regn

te Gud Alberto på bemærkelsesværdig

vis. Han fik købt land, og ved Guds

ledelse traf han 2 troværdige brødre,

som var grundfæstede i Skriften og

var villige til at tage til Kimwenza og

tage hånd om de, der nu var begyndt

at samles under træerne for at høre

Guds Ord.

Alberto mellem de to brødre

pastor Kapinga t.h. og pastor Peki t.v.

Vinter 2011


En vigtig del af arbejdet i Kimwanza.

Grisene hjælper til at betale

omkostningerne!

Det var noget af det første Alberto fik i gang

efter at have købt grunden til kirken m.m.

Hver måned sendes der penge her fra

Cork, så der kan købes svinefoder herude.

Samtidig fik han gjort forberedelser, og der

blev købt visse materialer til kirkebyggeri.

Og der blev lavet forberedelser til svineavl,

der skulle hjælpe i arbejdet på et meget forarmet

sted. Et sandt Guds under på de kun

3 uger Alberto havde på sit første besøg dér.

Den primitive kirkebygning i Kimwenza

er i brug - men også under udvidelse.

Vægge er mindre nødvendige!

Nu efter sit 3. besøg i år - hvor Alberto

havde sin kone med, kom de hjem efter en

måneds forløb med gode rapporter om det,

der sker i kirken i Kimwenza. ”Det er bare

Gud!” siger de begge.

fortsættes på næste side

Fra juli 2011

da Alberto og

hans kone

Angela

(i cirklen)

var der for

at hjælpe

med nye

fremstød.

ALT er

elendigt og

forsømt her

- undtagen

troldomsmagt

og mørke!

Men børnene

forstår, hvor

det eneste

lyspunkt er

midt i det

hele, så her

kommer de.

Vinter 2011 Side 5


Cambodia

Vi er stadig i kontakt med Ming og Brenda,

vores tapre Cambodiamissionærer. Brendas

forældre bor i Cork. Vi har været i særlig

bøn for dem i september og oktober måned.

I den tid er der budhistiske festivaler, og i

den forbindelse mærker de altid angreb fra

mørkets magter. Men Jesus er Sejrherren!

De franske sigøjnere på besøg i Irland

De franske sigøjneres trofasthed er faktisk

overvældende. De kommer her til Cork gang

på gang for at besøge og evangelisere de

irske rejsende (irske sigøjnere). Tony og

jeg tager med dem på besøg, eller i nogen

tilfælde viser vej til familier, hvis bedsteforældre

vi kendte for år tilbage!

Vores franske venner tror på, at det er Guds

Helligånd, der skal bringe gennembrud - og

ikke ’kloge strategier’. Det tror vi sammen

med dem.

De sidste par år har de gentagne gange

bedt os om at tage til Frankrig og besøge

nogle af sigøjnerkirkerne i Bordeaux-området.

I år samtykkede vi. Så, om Gud vil, skal

vi rejse til Frankrig en uges tid i februar. Vi

Side 6

ved ikke rigtigt, hvad godt de mener, vores

besøg kan gøre. Men vi ved, at de ønsker

at få så mange som muligt til at bede for de

rejsende i Irland.

En verdensomspændende vækkelse

I tilfælde af at nogen mener, at det er ubetydeligt

med et arbejde blandt en ofte forhadt

og udskudt minoritetsbefolkning, nævner

vi, at der nu er omkring 200.000 kristne i

bevægelsen ”Vie et Luimere” (Liv og Lys).

Der er 270 sigøjnerkirker i Frankrig, og de

har 1.670 prædikanter uddannet på deres

egen bibelskole. En stor del af prædikanterne

rejser gang på gang ud som pionérmissionærer

til Tyrkiet, Ungarn, Slovakiet,

centralasiatiske stater og så videre. De har

På besøg på en

lejrplads i Cork

sammen med vores

franske sigøjnervenner.

De kristne sigøjnere i

Frankrig er faktisk

verdens-missionærer.

De opererer i over 40

lande.

Irland er et af de

hårdeste steder, siger

de. Så derfor bliver de

ved ned at komme - ”til

Gud bryder igennem”!

arbejde blandt sigøjnere i 40 lande - blandt

andet Indien.

I Spanien har sigøjnerne over 1.000 kirker,

2.500 prædikanter, og der er omkring

400.000 kristne sigøjnere i landet.

I England - eller rettere Storbritanien - har

sigøjnerbevægelsen, som her hedder ”Life

and Light (Liv og Lys) nu 30 kirker og 90

Vinter 2011


prædikanter. De beregner, at der er omkring

10.000 kristne sigøjnere dér. Da vi var med

på deres landsstævne i 2002, var der ’kun’

3-4.000 kristne sigøjnere i landet!

Missionsilden blandt det folkefærd brænder

stadigvæk lige så stærkt som i begyndelsen.

Evangeliets livsforvandlende kraft ses til

stadighed, og Gud stadfæster Sit Ord med

medfølgende tegn.

Noget vi har lært ved vores fællesskab med

dem, og noget som er påfaldende iblandt

dem, er at der ikke skal være, ja, IKKE MÅ

være en ’stor mand’ i centrum af noget.

Mon det er derfor, at Gud stadigvæk virker

iblandt dem, som det vi læser i Apostlenes

Andagt blandt de rejsende i Cork, da vi besøgte

dem sammen med vores franske venner

Gerninger - 60 år efter vækkelsens begyndelse.

Tony og Agnete Simpson

Projekt 5076 i Missionsfonden

Kabul i Afghanistan

Rapport fra et besøg i sommeren 2011

Torsdag:

Det lille Boeing 767 fly fra SAFI

(Afghanistan Airlines) hopper og

danser i luften ved indflyvningen

til Kabul. 2 tim. og 45 minutters

flyvning er snart slut. De brungrå

golde bjerge under os minder os

om den lige så svære politiske og

militære situation i landet. Under

landingen ser vi, at Kabul ligger i en

’gryde’ med bjerge hele vejen rundt

– egentlig ganske smukt.

Den internationale lufthavn er også

den militære lufthavn med rigtig

mange militære fly og helikoptere, derfor er

der selvfølgelig også en del kontrol, men

mærkeligt nok ingen spørgsmål om vores

ærinde i byen.

af Jens og Jørgen Kruse

En kontaktmand skal hente os, men hvor

er han? Vi vandrer med hver vores kuffert

ud af ankomsthallen gennem yderligere

fortsættes på næste side

Vinter 2011 Side 7


småkontroller for til sidst at komme til en lille

parkeringsplads, hvor 2 mænd venter os.

I en god 4.hjulstrækker begynder en tur fra

den ene ende af Kabul til den anden. De

mange biler af forskellig slags skaber total

trafikkaos i den store by på godt 5 millioner

indbyggere. Rundkørslerne er de værste;

her må man mase sig frem. Der er ingen

lyskurve – der er ingen orden. Hver kæmper

sin egen kamp for at komme frem. Politiet

prøver flere steder at skabe orden, men

ingen normale færdselsregler følges, kun at

man skal prøve på at køre i højre side.

Byen er en stor skrotbunke. Gamle forfaldne

lerklinede huse. Åbne spildevandskanaler i

vejsiderne. Små forretninger og boder over

alt. Masser af mennesker på gaden – børn,

hunde, folk på vej hjem fra arbejde, kvinder

mere eller mindre tilslørede. Mænd, der har

mistet arme eller ben, sælger krydderier

eller små tørklæder. I et område ligger der

en mængde sandbunker og småstensbunker,

og på toppen sidder ejeren og sælger i

Side 8

småportioner. Af og til passerer en kolonne

af amerikanske pansrede militærkøretøjer.

På et højdepunkt ligger en stor hvid bygning.

Det er hotellet for vestlige journalister og

forretningsfolk, der blev angrebet af Taliban

for nogle måneder siden, mens der blev

afholdt en større konference i byen. Det er

28 grader varmt, men her sidst på eftermiddagen

bliver der solgt masser af frugt og

grøntsager samt fårekød og kyllinger i de

små boder. Man tænker umiddelbart, at Arbejdstilsynet

nok ikke eksisterer her i landet.

Efter 45 minutters kørsel stopper vi op på en

lille sidevej og vores chauffør dytter diskret

et par gange. På signalet åbnes en port, og

en ældre portvagt får os hurtigt dirigeret ind

i en lille gård. Herinde står vi ud af bilen og

bydes velkommen af en familie med 4 børn.

Huset er pænt stort og ganske godt. Vi bliver

anvist et værelse med et par senge – perfekt.

Den unge kone har lavet mad til os,

men fortæller os samtidig, at familien bliver

Vinter 2011


nødt til at forlade os nogle timer for at besøge

en anden familie, hvor faderen netop

er frigivet fra fængsel.

Den frigivnes familie vil gerne fejre frigivelsen

sammen med bl.a. vores værtsfamilie.

Det er for farligt at tage os med, for de ved

ikke, om den frigivne bliver overvåget af det

hemmelige politi.

Alene i huset slapper vi af og ordner vores

bagage. Nye pengesedler findes frem,

regnskab og dagbog skrives, tøj ordnes osv.

Der bliver også tid til en lille lur i et rum med

aircondition, og selvfølgelig snakker vi om

dagens oplevelser.

Fredag:

Natten er gået med urolig søvn. Støjen fra

ventilatoren og den høje temperatur samt

at vi befinder os i 1800 meters højde får os

til at vende os mange gange. Under morgenens

brusebad falder vandtrykket for til sidst

at stoppe, men heldigvis kan pumpen hurtigt

startes igen og sæben skylles væk. Morgenmaden

med cornflakes, brød, honning og

kaffe er dejlig.

Klokken 10 her fredag holder vi en lille

gudstjeneste. En familie med 5 børn samt

et par søstre og en anden mand kommer og

alle får mulighed for at fortælle om sig selv

og hvordan de er kommet til tro. En mand

der har været i fængsel fortæller, at han

sammen med 3 andre kristne var tæt på at

blive slået ihjel af 250 andre fanger. Han fik

dog mulighed for at tale sin sag og brugte

ca. 2 timer til at fortælle om evangeliet og

sin egen omvendelse, som skete ved at se

et par udsendelser fra en kristen tv-kanal.

Disse 2 timer gjorde stort indtryk, og efter

nogle dage blev han løsladt, måske også

fordi 2 af de 4, han var fængslet sammen

med, var amerikanere. Regeringen ønsker

ikke henrettelsesskandaler omtalt i den

vestlige presse. Havde det været et sted ude

i en fjerntliggende provins var han utvivlsomt

fortsættes på næste side

Vinter 2011 Side 9


levet henrettet. Der er 3 retsinstanser i

Afghanistan. 1: Regeringen og præsidenten,

2: De officielle domstole, 3: Ældsterådet i

landsbyerne (som mange steder har Talibanflertal).

I Afghanistan er der officielt dødsstraf for at

vende sig fra islam til kristendommen, hvilket

betyder, at flere ved vores gudstjeneste er

i konstant livsfare. Ingen må derfor vide, at

de er kristne, og vi kan ikke fotografere dem

eller opgive navne.

Mens vi synger kristne sange under gudstjenesten

bliver en generator udenfor startet,

for at lave så meget støj, at ingen naboer

kan høre os. Vi udlændinge fortæller også

om os selv og giver et Ord her og der. Til slut

beder vi for hinanden, at Gud må bevare os

alle.

Under den efterfølgende snak bliver ”kirkegulvet”

til et stort bord med dug, og snart

Side 10

sidder vi alle på gulvet og spiser dejlig ris

og kylling med salat mm. Under spisningen

fortælles om mange frygtelige episoder, og

vi må sande, at dette land er et farligt land

at leve i.

Lidt længere nede ad gaden ligger en moske,

som 5 gange om dagen kalder til bøn.

Fra morgen tidlig til sen aften lyder denne

monotone klagende mandestemme. Da det

er fredag bliver fredagstalen også sendt ud

af højtaleren til hele bydelen.

Den ene af de 2 søstre fortæller under middagen,

hvordan hun er blevet helbredt for

epilepsi kort efter sin omvendelse. Det fik

hele hendes familie til at omvende sig.

Den frigivne fortæller også om sit liv. Han

har købt sin kone for ca. 40.000 USD, og fik

hende først at se på bryllupsnatten. Manden

fortæller også, at han bad til Gud, om at

hans kone ville omvende sig, men hun stak

Vinter 2011


fingrene i ørerne og løb ud af stuen, når

han talte om Jesus, for hun var en strengt

opdraget muslim. I 2 år så hun og mærkede

den kærlighed og frihed, der var mellem de

kristne, og det overbeviste hende, og i dag

er hun lykkelig over at have modtaget Jesus

i sit hjerte.

Hen på eftermiddagen da alle er gået, får

vi en lang snak med vores vært. Han viser

mange billeder på sin computer bl.a. fra en

skole i det nordlige Afghanistan, hvor han

har startet flere projekter. Ældsterådet i

byen har givet tilladelse til disse projekter og

ved ikke, at de ledes af en kristen mand.

Der er en del taliban-aktivitet i området, og

de ledere i området, som ikke følger Talibans

ordrer bliver dræbt. Meget tyder på, at

Ældsterådets sønner tager kontrol om natten

og Ældsterådet om dagen.

Vores vært viser os en video, hvor 2 unge

mennesker bliver stenet ikke langt fra denne

nordlige by. Han har fået denne lille video af

en mand, som optog steningen på sin mobiltelefon.

Kort fortalt bliver de 2 unge kærester

uden deres forældres tilladelse. De flygter

derfor fra byen, men får efter et stykke tid

lov til at komme tilbage uden at blive straffet.

Men byen med deres forældre i spidsen tager

dem til fange og dømmer dem til stening.

Det er grufuldt at se kvinden blive sat i et lille

hul i jorden for derefter at blive bombarderet

med sten. Til sidst ligger hun livløs på jorden

og får et nådesskud med et gevær. Den

unge mand bliver bagbundet lagt på jorden

og bombarderet med sten af byens rasende

unge og gamle mænd.

Vi mærker angsten snige sig ind på os ved

at høre og se disse ting, så vi vælger at

bede om Guds beskyttelse og visdom, så vi

ikke bliver anholdt og kommer ud for grimme

ting.

Lørdag:

I dag skal vi besøge forskellige steder i

Kabul. Derfor går vi ud i gården og skynder

os ind i bilen. Portvagten åbner porten, og

hurtigt er vi ude i gademylderet. Igen i dag

er der trafikkaos; vi tager diskret billede efter

billede ud af vinduet, mens vi bevæger os

frem til et sted, hvor vi kan købe flybilletter til

en by i det nordlige Afghanistan.

Vi har desværre hørt, at SAFIs normale

rutefly om mandagen er aflyst på grund af

den kommende Ramadan. Vi forsøger at få

andre flybilletter hos et lille firma, men det

lykkes ikke.

Vi kører derfra og videre gennem byen.

Pludselig holder vi ind til vejsiden, og vi får

en portner til at åbne en dør til et større hus.

Det viser sig at være et lille hospital., hvor

vores ven har lejet øverste etage, som de

bruger til sykursus og computerskole samt

skole for blinde. Det er en fantastisk måde

fortsættes på næste side

Vinter 2011 Side 11


at få kontakt med mennesker på, og for eleverne

en stor mulighed for at få arbejde, når

de til sidst står med et fint diplom i hånden.

Nu går turen videre til de 2 søstre, som var

med til gudstjenesten dagen før. Også her er

syskole og computerskole. Vi overværer, at

en kursusdeltager får sit diplom og viser det

fine tøj frem, som hun har fremstillet.

I bilen på vej tilbage taler vi om, at vores ven

har mange billeder og information fra det

nordlige Afghanistan, som vi gerne må få.

Hvis vi derudover kan møde de sidste venner

i aften, er vores mål med rejsen nået.

Vi har efterhånden fået talt med mange

mennesker og fået nødvendig information

for at kunne støtte projekterne i fremtiden.

Aftenen bliver lang med udveksling af

information og billeder, men også med et

godt aftensmåltid med den dejlige familie.

Kufferterne bliver pakket og efter nogle få

timers søvn, kører vi til lufthavnen og kommer

gennem de mange sluser, hvor de igen

Side 12

Thailand

af Birthe Steffensen

Missions-Nyt November 2011

Jeg havde regnet med at skrive direkte fra

Nakhonthai til dette blad, men oversvømmelserne

i Bangkok ændrede rejseplanen.

Jeg skulle have rejst den 31. oktober, og

jeg har en billig billet, som ikke kan ændres,

men på grund af den kritiske situation

i Bangkok tilbød Thai Airways at ændre

alle billetter frem til den 31. oktober. Det

er jeg glad for, men desværre kan jeg ikke

bringe dugfriske nyheder og billeder fra

Prayoon og Sathiyaa Maprangs arbejde i

Phitsanulok provinsen denne gang.

og igen tjekker vores papirer og bagage.

Lettet over til sidst at sidde i det lille fly letter

vi og flyver over de høje bjerge omkring

byen. Ingen myndigheder har noteret vores

tilstedeværelse hos vores venner. Kufferten

er fyldt med vigtig information. Danmark

venter forude.

Vi ønsker fremover at støtte denne familie

og deres arbejde i Afghanistan.

Hvis du vil hjælpe os med det, så kan du

benytte girokortet her i bladet - husk at

skrive projektnummer 6002 i feltet ”besked til

modtager”.

Hvis du ønsker at invitere os til at fortælle

om vores mission, er du velkommen til at

kontakte os. Se vores hjemmeside www.

christianfamilycare.dk

Jens og Jørgen Kruse

Christian Family Care

Projekt 6002 i Missionsfonden

Phitsanulok provinsen har også været ramt

af oversvømmelser. Nakhonthai distriket

ligger i bjergene. De har oplevet en usædvanlig

voldsom regntid med mange flere

ødelæggende uvejr end sædvanlig og store

Foto: Aaron Pavila/AP

Vinter 2011


oversvømmelser. Nu er situationen normaliseret

der, og da situationen var værst i oktober

måned, havde skolerne ferielukket, og

eleverne var hjemme i landsbyerne højere

oppe i bjergene. Det lettede arbejdspresset

med at udbedre skaderne på skolehjemmet

og elevcentrene meget.

Den ældste af volontørerne fra Finland

besluttede sig til at rejse hjem tidligere end

planlagt på grund af den voldsomme regntid.

Hun rejste sidst i september.

Den yngre Aino blev til sidst i november.

Hun holdt ferie i oktober og har rejst noget

rundt med sin far. Det var også en lettelse

for Prayoon og Sathiyaa, at de ikke skulle

bekymre sig om volontørernes ve og vel

midt i de værste oversvømmelser.

Jeg har kontaktet Aino og spurgt, om hun vil

skrive til Missions-Nyt om sine 6 måneder

som volontør i Nakhonthai. Hun fortæller lidt

om, hvordan det har været at undervise i

engelsk.

Birthe Steffensen

Projekt 5221 i Missionsfonden

6 måneder i rismarkerne

af Aino Sarakorpi, Finland

For over et år siden besluttede jeg, at det

var tid til forandringer i mit liv. Jeg sendte en

ansøgning til en finsk organisation, som sender

volontører til de projekter, som de støtter

rundt omkring i verden. Jeg blev accepteret

som volontør og fik tilbud om at rejse til Interpedia’s

sponsor projekt i den nordlige del

af Thailand - Skolehjemmet ’Halleluja’.

Nu er min tid her ved at være slut. Om kun

to uger rejser jeg herfra og fortsætter min tur

til andre steder i Sydøst Asien. Jeg ved allerede,

at jeg vil savne børnene på skolehjemmet,

mine nye thai-venner, og den fredfyldte

atmosfære og venlige imødekommenhed,

som jeg har oplevet her i Nakhonthai.

De første fire måneder var vi to volontører.

Vi underviste medarbejderne på skolehjemmet

i engelsk tre gange om ugen, og når

børnene kom hjem fra skole, underviste vi

dem. En gang om ugen underviste vi også

på en skole i nærheden. Jeg underviste de

yngste elever, og min med-volontør underviste

de større.

Det viste sig at være overraskende svært at

undervise. Sprogbarrieren var større, end

vi havde regnet med. Thailænderne benytter

ikke samtale og leg som et pædagogisk

redskab til indlæring. De andre engelsklærere

på skolen talte ikke godt nok engelsk til,

at vi kunne snakke med dem. Så de planer

vi havde lagt hjemmefra, var vi nødt til meget

hurtigt at ændre.

Efter nogle få måneder var vi i stand til at

føre en samtale med de voksne elever.

fortsættes på næste side

Vinter 2011 Side 13


Børnene på skolehjemmet var blevet delt op

i fire grupper I stedet for den ene kæmpestore

gruppe, vi var begyndt med. Det gik

bedre med at tilrettelægge undervisningen

efter denne deling. De små lærte at lege og

synge på engelsk, og de har også lært nogle

nye ord i løbet af de seks måneder. I hvert

fald råber de klart og tydeligt ”Hello”, hver

gang de ser mig!

Tanzania

af Tabitha og Torkild Jensen

Kære alle som har givet til nødhjælpen.

Vi har netop modtaget missionsregnskabet,

og vi er helt overvældet og

rørte, over at se så mange, som har

reageret på vores opråb om nødhjælp

til de, som sulter.

Mirjam, Torkild og jeg Tabitha vil gernefra

det dybeste dyb af vore hjerter

sige jer tusind tak for pengegaverne,

som I har sendt til hjælp til nødhjælp,

og vores ønske er, at I må opleve, at I

bliver endnu rigere af at give til Guds

arbejde. Må Herren rigt velsigne og

lønne jer 100 fold igen.

Side 14

Vi har prøvet at opmuntre teenagerne

til at tale i klassen. De er

kun vant til at gentage alt, hvad

deres engelsklærer siger. Selv at

sige noget, besvare spørgsmål

og forme selvstændige sætninger

synes at være det allersværeste

for alle vore elever. Og det

gælder ikke kun dem men også

alle andre thailændere, som jeg

har mødt rundt omkring, hvor

jeg har været, og som jeg har

forsøgt at tale med på engelsk.

Jeg vil aldrig glemme min tid her i Thailand.

Jeg har haft så mange gode oplevelser, som

betyder så meget for mig.

Jeg rejser tilbage til Finland med mindet om

glade og smilende børn og lækker thai-mad.

Det må jeg lære at lave, for det kan jeg

virkelig godt lide.

Aino Sarakorpi

Vi har på nuværende tidspunkt siden juni

købt 5 x 100 sække majs af 100 kg. Hver

gang vi køber 100 sækkemajs, bruger vi ca.

20.000 kr. Vi har 200 sække majs opbevaret

i en container til senere uddeling, da tørken

Vinter 2011


jo ikke slutter, før der kommer regn

igen. At vi kan gøre alt dette, skyldes

jer, som har givet penge hertil

Tak for forbøn for at midlerne må slå

til indtil denne situation har løst sig!

Lige nu er vi i igen i fuld gang med

uddeling af mad til massaiområdet

Mswakini Juu.

Vi har besluttet at vi vil dele ud 2

gange hver måned det næste ½ år,

indtil de, forhåbentlig, kan få høstet

igen. Nøden er stor, og folket lider

virkelig meget. I Arusha og omegn har vi fået

en hel uges regn, så alt her er så flot grønt,

men det virker så uretfærdigt, at Mswakini

ingen regn får. Søen er tom. Det var så trist

at se! Ikke en dråbe fik de.

Vi er gået fra at hjælpe 100 familier til at

hjælpe 350 familier, og derfor har vi måttet

ændre systemet. Vi er nu et team, der

hjælpes ad med at få styr på det hele. Vi har

oprettet en RCC (Relief Coordination Commitee)

der udvælger dem, der er hårdest

ramt. Det er første gang, vi er så mange til at

hjælpes ad, og det fungerer rigtig godt.

Mswakini grænser op til 2 andre områder, og

kvinderne fra disse områder havde hørt, at

der blev uddelt mad, så selv om de ikke var

inviteret, troppede de op. Det var rigtig svært

at skulle sende dem hjem. De kunne ikke

forstå, hvorfor der ikke var mad til dem, når

dem fra Mswakini kunne få, da de jo også

sulter ligesom alle andre. Og vi må bare

erkende, at vi ikke kan hjælpe alle. Men det

knuser mit hjerte at måtte sende dem alle

væk.

Tak for jeres trofaste støtte til arbejdet blandt

Maasaierne. Tak for forbøn også for at de

må få den regn, de har brug for, når regntiden

igen kommer.

Vi har lejet en lastbil, så vi kan hente

vand til skolen og kirken. Skolen har fået

35.000L vand, så børnene kan få vælling

og drikkevand. Men så brød lastbilen sammen,

og derfor fik vi ikke de 20.000L vand,

vi skulle have haft til kirken, til at dele ud

samtidig med vi delte majsen ud. Vi håber,

den er klar snart, så vi kan fortsætte med

at hente vand til dem.

Mirjam, Tabitha og Torkild Jensen

Projekt 5066 i Missionsfonden

Vinter 2011 Side 15


Filippinerne

af Abby og Peter Capili Hansen

Kære Missionsvenner.

Vi bliver involveret i flere og flere missions-

og nødhjælpsopgaver på Filippinerne. Og

det er helt fantastisk at se, hvor Gud åbner

døre, hvor vi kan gøre en forskel.

Vores vigtigste opgaver er at

forkynde evangeliet om Jesus

Kristus og hjælpe med nødhjælp

til nogle af de fattigeste mennesker

på denne planet. Det er

ikke nogen nem opgave, men vi

er glade for al den opbaking, vi

har fået.

Vi tror på, at forkynde evangeliet

og give humanitær nødhjælp går

hånd i hånd. Vi kan ikke bare

gøre en af delene. Vi må både

mætte deres maver og deres sjæl

med budskabet om Jesus Kristus.

Vi har i flere år fokuseret vores støtte til

humanitært missionsarbejde på en stor ø i

den centrale del af Filippinerne, som hedder

Cebu. Vi vil også forsætte med at støtte

dette vigtige arbejde, da vi elsker deres

Side 16

vision og hjerte for de allerfattigste. Uden

vores fantastiske samabejdspartnere på

Filippinerne og missionpartnere i Danmark,

ville mange fattige børn og deres familier

gå fortabt. Det er også her, vi har haft store

udendørs kampagner med tusindvis af mennesker.

Nu har vi så fået en mulighed for at være

med til at udvikle et nyt missionssamarbejde

i Cavite, en provins nær Manila. Vi har kendt

disse Guds tjenere i mange år, og nu byder

muligheden sig for et bredere samarbejde

og samtidig muligheden for at gøre en stor

forskel i mange menneskers liv.

Der bor titusinde meget fattige

mennesker her, og børnene

behøver al den hjælp, de kan få

med hensyn til skolegang og rigtig

ernæring. Vores venner her er

også ved at starte en ny kirke, som

vi vil være med til at opbygge med

de midler, vi nu har. De mistede

deres bygning tidligere på året i en

kraftig tyfon, så de behøver vores

hjælp. Kirken ligger lige i midten af

dette ekstremt fattige område, og

med de midler de nu har, gør de en

Vinter 2011


forskel, der både ændrer og redder liv.

I december 2011 vil vi kickstarte

dette missionsfremstød

og humanitære arbejde. Vi

vil have nogle møder på

åbne pladser og børnemøder

samt pastorkonference og

missionstræning af kirkens

medlemmer. Vær med til at

bede for disse nye tiltag. Vi

behøver jeres forbøn.

Vi vil også medvirke ved en

specialskoles julearrangement,

som vi også støttede

økonomisk sidste år. Men i

år vil vi altså være fysisk til

stede og hjælpe dem. Peter er også blevet

inviteret til at tale i forskellige kirker.

Du kan følge nyhedsopdateringerne

på www.angelrelief.com

Kære missionspartner, vi bebøver din

forbøn. Bøn er et kraftfuld redskab

så begynd allerede nu at bede for

os og vores samarbedspartnere på

Filippinerne; Peter, Abby, Ferdiand,

Crislogo, Robert, Cruz, Batan og alle

vores medhjælpere. Bed om Guds

velsingelse og beskyttelse under

Jesus Kristi Blod.

Vi har også brug for økonomisk støtte til

udvikling og forsættelsen af dette arbejde.

Vores projektnummer i missionsfonden er

5972 ’Angel Relief’. Skriv det på vedlagte

girokort her i bladet, hvis du ønsker at støtte

vores arbejde på Filippinerne. Tak for din

hjælp.

Må Gud velsigne dig rigt!

Abby og Peter Capili Hansen,

Angel Relief International

Projekt 5972 i Missionsfonden

Vinter 2011 Side 17


Side 18

Mindeord om Bengt Axell

Tirsdag den 27. september 2011 døde missionær Bengt Axell

Bengt blev født i 1945. Hans far oplevede et

stærkt kald til at tjene Gud i Argentina. Det var

svært for moderen at tænke på at rejse om på

den anden side af jordkloden med deres dengang

2 skolesøgende børn. Men Gud hjalp dem

med at få løst mange vanskeligheder, så den

1. januar 1955 kom familien til Argentina. Efter

nogen tid købte faderen et stykke jord til en billig

pris på øen Apipe Grande, som lå ude i Parana

floden lige på grænsen til Paraguay. At komme

til denne ø, var som at blive sat mindst 100 år

tilbage i tiden. Beboerne var meget fattige og

uoplyste mennesker. En stor del af dem havde

aldrig gået i skole. Der var ingen veje og ingen

biler. Man kunne kun komme rundt til fods eller

på hesteryg. - Her blev grundlagt et børnehjem

for forældreløse og uønskede børn.

Bengt havde modtaget Jesus som sin frelser,

da han var dreng; men han nærede intet ønske

om at komme ud i nogen speciel tjeneste for

Herren. Missionær skulle han bestemt ikke

være! Han havde set nok af alle de kampe og problemer, hans forældre havde haft. Det

var ikke det liv, Bengt drømte om. Naturligvis ønskede han at leve som kristen, for syndens

vej tiltalte ham slet ikke. - Ingen forstod, hvorfor den ellers friske knægt blev mere og mere

træt og ikke kunne holde til noget. Efter et lægebesøg på fastlandet lå han på hjemvejen og

mærkede, hvordan hans hjerte blev svagere og svagere. Hans fødder og ben blev iskolde, og

han vidste, at hans liv snart ville være slut, hvis ikke Gud greb ind. Han fortalte selv, at han

bad: ”Herre, tilgiv min egenrådighed. Hvis du giver mig livet tilbage, vil jeg tjene dig af hele

mit hjerte, hvor end du sender mig, om det så skulle være Apipe.” Herren hørte hans bøn, og

Bengt mærkede, hvordan hjertet begyndte at arbejde normalt igen.

I 1967 blev Bengt gift med Laura Boesenbæk fra Give, og parret rejste til Argentina og begyndte

deres fælles tjeneste på børnehjemmet. Senere blev Bengt forstander for menigheden

i Ituzaingo på fastlandet.

I 1975 fik Laura og Bengt en opfordring fra en lille gruppe venner til at tage ansvaret for en

pinsekirke i provinshovedstaden Corrientes. Den første tid var drøj. Det hændte, at Bengt var

den eneste på møde i den store kirke. Familien boede da stadig i Ituzaingo, som ligger 230

Vinter 2011


km. borte. Men Herren var med og virkede. I årenes løb voksede menigheden, og da Otto og

jeg besøgte dem i 1981, talte menigheden i Corrientes ca. 450 medlemmer, foruden der var

noget nær det samme antal i udposterne i provinsen.

I 1989 sagde Laura og Bengt ja til at blive forstanderpar for pinsekirken i Azuncion, hovedstaden

i Paraguay. - Det har været en stor og meget berigende oplevelse 2 gange at følges med

Bengt i hans store arbejde. Det var hårdt at køre lange strækninger på ufremkommelige veje,

men spændende at høre Bengt fortælle. Vi hilste på utrolig mange mennesker, og hver aften

var der naturligvis møde. Vi var med i radiostudiet, med til at åbne en ny bibelskole og med til

prædikantdage og meget mere. Bengt oplærte et evangelisationsteam, og han var med til at

grundlægge flere end 200 kirker i Sydamerika.

Ja, Bengt opfyldte sit løfte til Herren, og vi siger:

Elly Lohse Bruun.

Æret være Bengt Axells minde!

En lille juleandagt.....

Og det skete! Jesus blev født! Han kom som menneskehedens Forløser. Som min og din

Frelser! Hvilken begivenhed. Alle forudsigelserne om Jesus Kristus gik i opfyldelse som bekræfter

for os sandheden i de profetiske ord, vi har i Det Gamle Testamente.

Jesus blev født i Betlehem i Judæa, for således stod der skrevet hos profeten Mika.

Jesus var Guds enbårne søn, undfanget ved Helligånden. Det skete for at det skulle gå i

opfyldelse som Herren fortalte ved profeten Esajas.

Da Josef og Maria flygtede til Egypten med Jesubarnet, hvor de blev indtil Herodes´ død, gik

det i opfyldelse, som blev bebudet af profeten Hoseas.

Alle børnedrabene som blev udført i Betlehem og omegn på grund af Herodes´ hadefulde

raseri, var forudsagt af profeten Jeremias.

Josef og Maria bosatte sig i den lille by Nazaret, for at det skulle gå i opfyldelse, som er talt

ved profeterne, at han skulle kaldes nazaræer. (Mat.2:23)

fortsættes på næste side

Vinter 2011 Side 19


Bibelen er en fantastisk bog, hvor vi har både det Gamle og det Nye Testamente. I denne

rodløse tid er der et stort behov for at vende tilbage tid det, som ikke rokkes, og som er hævet

over tid og kulturer. Det er den Hellige Skrift!

Den taler ind i nutiden med sin klarhed og skarphed, som et lys der oplyser vores virkelige

tilstande, og Helligånden bruger Skriften som et værktøj til at lede os den rette vej. Dér finder

vi hele sandheden om Jesus, troen, livet og evigheden. Derved slipper vi for at løbe efter alle

fablerne, som sværmer omkring os.

I Ordet har vi den urokkelige objektive sandhed som er fundamentet for vor tro som stadfæstes

ved den subjektive oplevelse ved troen. Ordet stod fast, - og det vil stå urokkelig fast.

Lad os derfor tro på Bibelens Jesus og holde jul som stemmer overens med dens indhold.

Glædelig højtid!

Gardar Ragnarsson

Bulgarien

af Peter Christensen

Kære læsere af Missionsnyt!

Jeg takker Gud for endnu en tur til Bulgarien,

som jeg holder meget af. Turen startede

i Varna, som ligger på Sortehavets kyst.

Den fortsatte til Ruse, som også er en stor

by - den ligger ved Donau, som danner den

nordlige grænse til Rumænien. Og endelig

Pleven, som ligger mellem Ruse og Sofia.

Jeg var cirka en uge hvert sted.

I Varna besøgte jeg Galina og Emanuel

Kancheva, som er menighedsplantere både i

Bulgarien og i Spanien. Foruden at prædike

i deres egen menighed, var der anledning til

at træne ledere/pastorer og vi var også rundt

i forskellige sigøjner- eller roma- (som de

helst vil kaldes) menigheder. Det var herligt

at se Gud virke til frelse, helbredelse og

opmuntring.

Romafolket har virkelig brug for opmuntring

Side 20

og bekræftelse i deres tro. Efter kommunisttiden

- hvor der var et vist socialt sikkerhedsnet

og mulighed for at få arbejde - er livet

for romafolket blevet meget svært, og det

er næsten umuligt for dem at få arbejde. De

er henvist til kriminalitet for at skaffe blot de

mest essentielle livsnødvendigheder som

mad og klæder, og mange gange lykkes det

heller ikke. Den høje kriminalitet skaber et

modsætningsforhold til andre befolkninggrupper,

og det synes som om disse spændinger

er i tiltagende. Befolkningen i

Bulgarien er opdelt i 3 hovedgrupperinger:

ca. 5 millioner etniske bulgarer, ca. 1,5

Vinter 2011


m. romafolk og ca. 1 m. tyrkere, som er

overvejende muslimer. Der berettes blandt

andet om overfald af skolebørn på vej til

skole, røverier fra kolonihaver, som er en

vigtig del af befolkningens daglige økonomi,

så de kan supplere deres lave indkomst

med hvad de kan dyrke af grøntsager. Tak

Gud for menigheder i blandt andet Danmark,

som sender nødhjælp til romafolkene,

de trænger meget til denne håndsrækning.

Man ser da også, at det er meget udbredt

i Kristi menighed i Bulgarien, at bulgarer

og romafolk ikke blandes i samme kirker.

Der er selvfølgelig undtagelser fra dette, og

netop Galina og Emanuel, ser det som deres

opgave, at arbejde både blandt bulgarer og

romafolk, det på trods af, at de er et dygtigt

pastorpar, som sikkert kunne have en stor

menighed, hvis de arbejdede kun blandt

bulgarer.

I Ruse var mine værtsfolk et andet ungt

par - Daniela og Ilia Llievi - også et virkeligt

dynamisk lederpar. Ilia blev frelst kort tid før

kommunismens fald, og efter dens fald deltog

sammen med mange andre begejstrede

unge på Livets Ords Bibelskoler i Sofia og i

Prag, hvor han mødte Daniella.

Da de begyndte at danne menighed i Ruse

oplevede de, at Gud virkede sammen med

dem med store ekstraordinære mirakler. Se

f. eks. på billedet hvor jeg står og prædiker

og pastor Elia oversætter (der er et stort

hjerte og et kors bag ved os). Den pige i

den blå bluse, der er foran os, er en af dem

der har oplevet store mirakler. Som lille var

hun ved at dø på grund af vand i hovedet.

Men Jesus gjorde et mirakkel for hende og

helbredte hende. Mange fra den familie er

en del af menigheden på grund af dette vidunderlige

mirakel. Og Gud har gjort mange

andre store ting for Daniella og Elia.

I Pleven besøgte jeg mine gode venner

Dessi og Venko Tsankovi, som havde tilrettelagt

hele turen for mig. De er begge meget

musikalske og Venko er til daglig lærer på

musikkonservatoriet i Pleven. Foruden at

prædike i deres menighed, var der mulighed

for at træne deres lederteam hver dag, og

jeg må sige, at det blev til dybe venskabsrelationer

med disse pragtfulde mennesker.

Der var også mulighed for at prædike på et

stort stævne, hvor 10 romamenigheder kom

sammen. Jeg prædikede om bibelsk økonomi,

fordi hvis romafolkene skal begynde

at leve som kristne, er det essentielt, at de

oplever Guds velsignelse og hjælp med hensyn

til indkomst og arbejde. Mange modtog

også frelse og helbredelse.

Gud har lagt romafolket på mit hjerte, og det

er min glæde, at jeg, alle steder jeg kom,

blev inviteret til at komme tilbage og afholde

ledertræningskurser. Det er min bøn, at de

kan gennemføres næste sommer. Vær med

til at virkelig gøre disse kurser, som betales

af Good News Global Outreach, ved at

sende dine fradragsberettigede gaver gennem

Missionsfonden - det vil være en stor

hjælp og opmuntring. Gud velsigne dig.

Kærlig hilsen, Peter Christensen,

Good News Global Outreach

Projekt 5582 i Missionsfonden

Vinter 2011 Side 21


Indonesien

af Stella Christtreu

Kære venner

”Du kan gøre det!” eller: ”Anda dapat melakukanya”,

som de siger på indonesisk!

I 4 uger i Indonesien på ’Skolen for Bibelske

Studiers missions praktik’ gentog vi denne

sætning igen og igen. Og Petra, Marieke,

Jurian, og Jakoline og jeg oplevede meget

stærkt, hvordan positiv opbakning fra en ven

skabte tro til at træde ud i udfordringer langt

over egne erfaringer og forventninger. Både

hos os som team og vores venner i Indonesien.

Efter 14 timer i luften var det dejligt at træde

ud af flyveren og strække benene! Vi blev

næsten slået omkuld af den utrolige varme

og intensiteten fra Jakartas 10 millioner indbyggere.

Tæt trafik, imponerende højhuse

og mennesker overalt.

De første par dage boede vi hos en YWAM

kollega Rudy Tatambihe og hans familie i

Jakarta. På resten af turen var han vores

guide, tolk, chauffør og ven. Han gav os

nogle rigtig gode oplevelser i storbyen. Derefter

startede vi vores tur. Vi besøgte millionbyerne

Tangerang og Bandung på Java og

det helt specielle Toraja Land på Sulawesi.

Side 22

Indonesien er ufattelig stort. Det strækker

sig mere end 5.000 km og dækker 3 forskellige

tidszoner. Der er mange forskellige

etniske grupper, som gør det spændende

at rejse rundt. Overalt blev vi mødt med en

overvældende gæstfrihed og overdådige

måltider. Ofte bestående af ris og farverige

eksotiske retter, som det var en ren fest at

smage på.

Formålet med turen til Indonesien var at give

vores SBS studerende mulighed for at prædike

og undervise i ’Induktiv Bibelstudie Metode’

i lokale menigheder og YWAM grupper.

Som ugerne gik fik Jurian, Jakoline, Marieke

og Petra mere og mere erfaring og tillid.

Gennem forbøn, personlig rådgivning og

efterfølgende evaluering, fik de nogle gode

redskaber,

til

at dele

deres

budskab

med

frimodighed

fra

deres

hjerter.

Mit højdepunkt var ugen, som vi tilbragte på

øen Sulawesi. I regionen kaldet Toraja Land

er 65 % af de 650.000 indbyggere kristne.

Vi besøgte YWAM Toraja i byen Rantepao,

og vi så deres store iver efter at tjene Gud

og lokalsamfundet og glædede os over, at

vi kunne træne dem i bibelstudiemetoder.

Vi er sikker på, at især fra denne region vil

mange unge blive kaldet til at nå Indonesiens

mange millioner med Guds Ord.

Sammen ’planter’ og ’vander’ vi Guds Ord,

men det er Gud, der giver væksten.

Kærlig hilsen Stella Christtreu

Projekt 5462 i Missionsfonden

Vinter 2011


undervisning-inspiration-aktuelt

Side 23

Missionshjørnet

Solopgangen

fra det høje!

Lukas 1:78-79 … ”takket være

vor Guds inderlige barmhjertighed

hvormed solopgangen fra det høje

vil besøge os for at lyse for dem, der

sidder i mørke og i dødens skygge,

og lede vore fødder ind på fredens

vej.”

Ordene er skrevet af evangelisten

Lukas, som også er den, der har

skrevet bibelens første missionshistorie,

nemlig Apostlenes Gerninger.

Han var den, der sammen med Paulus,

var med til at bringe ’solopgangen

fra det høje’ ud til hedningeverdenen,

der var udenfor Israel, og som

lå i mørke og frygt. Eller som Paulus

i Efeserbrevet siger: ”Uden håb og

Gud i verden.”

Lukas gik helt tilbage til optakten til

det, vi fejrer midt i vinterens mørke,

det barn, der skulle fødes i Bethlehem,

og som var selve solopgangen,

der skulle lyse for os, der også var i

mørke.

Utroligt originalt at binde hele frelseshistorien

sammen til en helhed, som

fra hans evangeliums første kapitel

af Frede Rasmussen

går direkte over i Apostlenes Gerningers

missionshistorie, og det der var

meningen med det hele, at forkynde

fredens budskab.

Derfor er julen en tid hvor vi skal

takke Gud, ikke kun fordi han sendte

sin søn, men fordi han derved banede

vej for at kunne sende mange

andre ud, der skulle fortælle de gode

nyheder, som lyder sådan: ”Der er

både et håb og en Gud!” En Gud som

har sørget for at ingen behøver gå i

mørke. Ingen behøver at leve i frygt,

men har fået mulighed for at få ledt

deres fødder ind på ”fredens vej.”

Jamen, er missionens tid ikke forbi?

Overhovedet ikke. Vi har lige fået at

vide, at der nu er 7 milliader. mennesker

på jorden, og de kan ikke

alle nås med moderne metoder som

internet, tv m.m. men skal stadig nås

af mennesker, der ligesom Paulus og

Lukas, gik ud ”i alverden og forkyndte

evangeliet!”

Lad os denne jul først rette takken op

til Gud for frelsens og fredens gave,

og så rette tak til alle missionærer,

der handler på missionsbefalingen,

samt støtte dem både i bøn og økonomi,

så mange flere i 2012 kan fejre

en anderledes jul.

Frede Rasmussen, november 2011

Efterår 2011


Missionsfondens projekter kan støttes på følgende måder:

Side 24

Indbetaling på girokort:

Indbetal til girokonto: 613-9450 og påfør navn og adresse og

personnummer i feltet: ‘Indbetaler’ for den person,

der skal have skattefradrag for det indbetalte beløb

Skriv det ønskede projektnummer i feltet: ‘Evt. meddelelser vedr.

betalingen’. Benyt evt. girokortet her i bladet

Indbetaling via NetBank som Indbetalingskort:

Angiv girokonto: 613-9450 som modtagers girokonto

Benyt kode 01 eller 04 og skriv det ønskede projektnummer, samt

personnummer for den person, der skal have skattefradrag for det

indbetalte beløb, i feltet: ‘Meddelelse til modtager’

Indbetaling via NetBank som Kontooverførsel:

Udfør en kontooverførsel til vores bankkonto 9570 0006139450

Skriv det ønskede projektnummer, samt personnummer for den person,

der skal have skattefradrag for det indbetalte beløb,

i feltet: ‘Meddelelse til modtager’

Indbetaling gennem BetalingsService :

Missionsfonden er tilsluttet BetalingsService og kan tilbyde automatiske månedlige træk fra

din bankkonto til fast definerede projekter

En ordning kan træde i kraft første primo måned efter registrering i BetalingsService og når

betalingen fremgår af din betalingsoversigt

For alle indbetalingsmetoder gælder, at det indbetalte beløb automatisk bliver opsummeret på

og fremgå af årsopgørelsen for det anførte

personnummer efter gældende skatteregler

Alle former for gaveindbetalinger til Missionsfonden er

fradragsberettigede efter gældende fradragsregler

I 2011 kan du opnå et maksimalt fradrag på 14.500 kr.

ved indbetaling af 15.000 kr.

Større fradrag kan opnås ved tegning af 10-årigt gavebrev

Kontakt os for flere oplysninger

Vinter 2011


Besøg web-adressen

Side 25

www.missionsfonden.dk

og se hvilke projekter du kan støtte !


Gaver ydet gennem Missionsfonden er fradragsberettigede

efter ligningslovens § 12 og § 8a

Husk på forsiden at anføre tydelig navn, adresse

og personnummer for den person, der skal

benytte skattefradraget for den pågældende

Meddelelse vedrørende omstående beløb:

For 10-årige gavebreve op til 15% af skattepligtig indkomst,

dog altid op til 15.000 kr. efter Ligningslovens § 12, stk. 3

Efter Ligningslovens § 8a med op til det til enhver tid gældende maksimum

Begge ordninger kan benyttes samtidigt og af begge ægtefæller

Skattefrihed for gaver ydet til Missionsfonden af 4/5 1964

Benyt skattefradragsreglen

når du støtter

mission!

indbetaling Alle former for

gaveindbetalinger til

Missionsfonden er

fradragsberettigede efter

gældende fradragsregler

I 2011 kan du ved

indbetaling af 15.000 kr.

opnå det maksimale

fradrag på 14.500 kr.

Bundgrænsen på

kr. 500 ophæves fra 2012

så der kun skal indbetales

de 14.500 kr.

Større fradrag kan opnås ved

tegning af 10-årigt gavebrev

Kontakt os for flere

oplysninger

Skattereglerne

betyder, at du for at opnå

skattefradrag for det

indbetalte beløb, skal

opgive dit

personnummer sammen

med indbetalingen.

Beløbet vil, sammen

med dine øvrige

indbetalinger blive

indberettet til SKAT,

og efterfølgende

fremgå af din

årsoversigt fra SKAT

for det pågældende år

med fondens cvr-nummer:

56170219

Side 26


Projekt 5353

Arbejdet i Paraguay

Casilla de Correo 2710

Asuncion, Paraguay

axell@click.com.py

Pinsekirken, Vejle

Projekt 5509

Judith & Jakob Axelsson

A. Danielssons Väg 91

S-21574 Malmö

Sverige

judith.jakob@comhem.se

Projekt 5062

Mirjam & Per Bjerre

P.O. Box 2398

Arusha, Tanzania

pmbjerre@yahoo.dk

Betania’s Ydremission, Blåhøj

Projekt 5079

Helmi & Felipe Castro

Casilla 199

Trujillo, Peru

helmicastro@hotmail.com

Pinsekirkens Ydremission,

Århus

Projekt 5202

Allan og Jennifer Conrad

Box 2486

Dodoma, Tanzania

allanconrad@yahoo.com

Menigheden Tornhøjcentret

Tornhøjvej 4, 1.

9220 Aalborg Øst

Projekt 5582

Good News Global Outreach

Peter Christensen

La Cours Allé 3

7330 Brande

peter123eee@gmail.dk

Projekt 5462

Stella Christtreu

JMEO, Mussenkampseweg 32

NL-8181 PK Heerde

The Netherlands

stellachristtreu@yahoo.com

Betania’s Ydremission, Blåhøj

Projekt 5270

Hannah & Egon Falk

New Life Outreach

P.O. Box 6073

Arusha, Tanzania

hannah@nlo.dk / dr.egon@nlo.dk

NLO Danmark, c/o Pinsekirken

Sagavej 5, 3700 Rønne

Missionsadresser:

Projekt 5972

Peter & Abby Capili Hansen

Angel Relief International

c/o Anette Hansen

Dalvangsvej 6, 1. tv.

2600 Glostrup

angelreliefmission@gmail.com

Projekt 5066

Tabitha & Torkild Jensen

P.O. Box 2398

Arusha, Tanzania

torkild@bol.co.tz

Betania’s Ydremission, Blåhøj

Projekt 5052

Bodil Sund Jespersen

Asahimachi 2-8-38,

Kanazawa-shi, Ishikawa-ken,

920-0941 Japan

hopehouse@live.dk

Netværkskirken, København

Projekt 5495

Henry Knudsen

P.O. Box 428

Germiston 1400, South Africa

gam@telkomsa.net

Projekt 5332

Lise-Lotte & Esteban Laniec

Avda. Mcal. Estigarribia 697

San Ignacio de las Misiones

Paraguay

elaniec@adsl.net.py

Pinsekirken, Mariager

Projekt 5630

Kirsten Solveig &

Raimundo N. Valentin Pinheiro

Caixa Postal 171, Centro

CEP. 60 030 970 Fontaleza,

Ceara, Brasilien

circovitoria@gmail.com

kirsten_solveig_larsen@hotmail.com

Fælleskirken, Ølstykke

Projekt 5215

Peter & Anne-Lise Løbner-Madsen

‘Mission hjemme og ude’

Fænøsund Park 16, 1. tv.

5500 Middelfart

alpema@stofanet.dk

Betania’s Ydremission, Blåhøj

Projekt 5136

Dorrit & Torben Madsen

’Mission til unåede’

Postboks 117

7330 Brande

Betania’s Ydremission, Blåhøj

Projekt 5982

Margaret & Verner Madsen

P.O. Box 4

Itigi, Tanzania

vmmadsen@gmail.com

Xpect Pinsekirken Herning

Projekt 5005

Susanne & Leif Madsen

P.O. Box 9734

20112 Lanet, Nakuru, Kenya

leifmadsen@africaonline.co.ke

Betania’s Ydremission, Blåhøj

Projekt 5221

Prayoon & Sathiyaa Maprang

131 M.1 T. Nakhonthai,

A. Nakhonthai

J. Phitsanuloke 65120

Thailand

maprangfamily@yahoo.com

Støttekreds i Danmark:

v/ Birthe Steffensen

Fortunavej 82, 8960 Randers SØ

Projekt 5135

Anita & Marino Paserini

José Hernandez 170

3105 Diamante

Entre Rios, Argentina

anitahardt@yahoo.com.ar

Projekt 5009

Birgitte & Søren Pedersen

P.O. Box 4614

Eldoret, Kenya

bspedersen@mechai.org

Pinsekirkens Ydremission, Esbjerg

Projekt 5617

Monica &

Niels Ove Sloth Rasmussen

San Lorenzo 1932

1682 Martin Coronado

Buenos Aires, Argentina

niels_ove_sloth@hotmail.com

Projekt 5145

Esther & A. Sankar

No. 21 ‘A’ Arani House Road

Ooty-643002,

The Nilgiris, South India

sankaresther@gmail.com

Græsted Frikirke

Projekt 5075

Agnete & Tony Simpson

15 Brian Dillon Park

Dillon’s Cross

Cork, Irland

Elimkirken, Ålborg

Vinter 2011 Side 27


Tilmeld dig online på

www.missionsfonden.dk

eller kontakt os

Missionsfonden af 4/5 1964

tlf. 47174040 - fax 47174018

e-mail: mfond@mail.dk

www.missionsfonden.dk

Missionsfonden

er godkendt til at modtage

10-årige fradragsberettigede gavebreve

Alle øvrige indbetalinger er ligeledes

fradragsberettigede efter gældende regler

Næste nummer af Missions-Nyt

udkommer marts 2012

Artikler bedes indsendt inden 15. februar 2012

På forhånd tak

Denne service kan med fordel benyttes af

givere der ønsker at indbetale faste

månedlige beløb

Missionsfonden er tilmeldt Nets

Pengeinstitutternes BetalingsService

BetalingsService

Missions-Nyt

Missionsfonden

Harpevej 14

DK-3650 Ølstykke

B

Returneres ved varig adresseændring

More magazines by this user
Similar magazines