Maria - Madonna i Roskilde - roskildeundervisning.dk

22
Kom tro, kom glæde
Kom, tro og kom, glæde
dansende i kæde,
vi synger på vejen til Betlehem,
her for vort øje
kongen af det høje
er født af jordens kvinde,
se Herrens tjenerinde,
forenet skal vi finde
Gud og mand.
Kom konger og hyrder,
kast de tunge byrder
af purpur og pjalter for barnet ned,
kun tro og glæde
ind for ham skal træde,
se, sangen er hans trone,
et trappetrin hver tone,
i ham skal sig forsone
Gud og mand.
Kom, Himlens keruber,
stjernerne får struber,
al ære får Gud i det højeste,
jorden skal kende
freden uden ende,
al magten får den lille,
al verdens kræfter vilde
skal aldrig kunne skille
Gud og mand.
Her samles de alle,
dem vor Gud vil kalde,
se, her er Guds hus, her er Himlens port,
her er den spæde,
barnedåbens glæde,
her dækkes nadverbordet,
her jubler lovsangskoret
sin første sang for Ordet,
Gud og mand.
På dansk ved Johannes Johansen 1978
Introduktion til underviseren
Teksten er en oversættelse af ”Adeste fideles”/”O
come all ye faithfull”, formentlig en oprindelig
fransk salme, hvis latinske oversættelse og melodi
skyldes John Francis Wade.
Salmen, der ifl. Salmehåndbogen oprindelig er brugt
og sunget foran julekrybben, er, også i sin engelske
form, en af de kendteste julesalmer.
Ved konfirmandgudstjenesten i Roskilde bruges
oversættelsen ”Kom tro, kom glæde”, fra –78-tillægget,
af tidl. biskop i Helsingør Stift, Johannes
Johansen (f. 1925). I den nye danske salmebog er
trykt en anden, anonym oversættelse af salmeteksten,
”Kom, alle kristne” (DDS 112).
Indhold:
Salmen består i Johansens oversættelse af 4 strofer,
den indledende med henvisning til Maria, som
”Herrens tjenerinde” (jf. Lukas 1,38). Som Maria er
det syngende ’vi’, på vej til Betlehem, - for at opsøge
barnet, der er født af en jordisk kvinde. Hyrder
og konger kaster sig ned foran barnet (str. 2) med
deres gaver, purpur og pjalter, mens himlens engle,
som stjerner, lovpriser Gud i det højeste (str. 3). Således
samles alle i lovsangen over barnet – på vejen
til Betlehem, og i kirken, der med sine sakramenter
- barnedåb og nadver - er Guds hus og porten
til Himlen (str. 4).
Salmen formuleres som et ønske om, at tro og
glæde vil indfinde sig og forbinde den syngende
med konger og hyrder, med Himlens keruber, i lovprisningen
af barnet i krybben, i hvem ’Gud og
mand’ forener sig.
Omkvædets ‘Gud og mand’ udtrykker på enklest
mulige måde og emfatisk, inkarnationens mysterium.
Forslag til arbejde med salmen:
Salmeteksten.
1. Syng salmen igennem.
2. Spørgsmål til salmen:
- Hvad handler salmen om?
- Hvem optræder i salmen? (fremhæv at der
ikke er forskel på de fattige hyrders og de rige
vismænds tilbedelse)