Særling fra Sejerø? - Kalundborg Museum
Særling fra Sejerø? - Kalundborg Museum
Særling fra Sejerø? - Kalundborg Museum
Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!
Leverage SEO-optimized Flipbooks, powerful backlinks, and multimedia content to professionally showcase your products and significantly increase your reach.
64<br />
Uddrag af: Årets Gang 2004.<br />
Beretning for <strong>Kalundborg</strong> og Omegns <strong>Museum</strong>. <strong>Kalundborg</strong> 2005.<br />
<strong>Særling</strong> <strong>fra</strong> <strong>Sejerø</strong>?<br />
Af Anders Fischer (projektforsker ved <strong>Kalundborg</strong><br />
og Omegns <strong>Museum</strong>),<br />
Pia Bennike (Antropologisk Laboratorium,<br />
Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet)<br />
og<br />
Jan Heinemeier (AMS Daterings-laboratoriet<br />
ved Århus Universitet)<br />
Kostens sammensætning og mængde giver<br />
sundhedsproblemer for mange mennesker<br />
i den industrialiserede verden. Der falbydes<br />
talrige gode råd om, hvordan man bedst<br />
løser disse problemer. Desværre er rådene<br />
ofte indbyrdes modstridende. Det kan skyldes,<br />
at nutidens kost er så kompleks, at de<br />
fleste fødeemner både kan indeholde gode<br />
og dårlige elementer, især indtaget i for<br />
rigelige mængder. Middelalderens religiøst<br />
begrundede bestræbelser på at balancere<br />
og bruge kosten, som en slags medicin, synes<br />
næsten glemt.<br />
Rødhals<br />
Takket være bevillinger <strong>fra</strong> Statens Humanistiske<br />
Forskningsråd har <strong>Kalundborg</strong> og<br />
Omegns <strong>Museum</strong> i de senere år kunnet beskæftige<br />
sig med, hvordan basiskosten var<br />
sammensat i stenalderen.<br />
Mere end 99% af menneskets udvikling<br />
er foregået i tiden før landbrug blev introduceret.<br />
Det må derfor antages, at vores<br />
stofskifte i høj grad er indrettet på den<br />
oprindelige kost. Projektet er baseret på<br />
analyser af knogler af mennesker <strong>fra</strong> stenalderen.<br />
Bopladser, jættestuer og moser<br />
på <strong>Kalundborg</strong>-egnen er rige på den slags<br />
fund. Et eksempel er et skelet, som er fundet<br />
i en køkkenmødding på <strong>Sejerø</strong>. Det er<br />
de jordiske rester af en person, som tilsyneladende<br />
har været lidt af en særling for sin<br />
tid.<br />
Skelettet<br />
Der er tale om et næsten komplet skelet<br />
med særdeles velbevarede og tunge knogler.<br />
Det smalle bækken og de brede ledender<br />
viser, at det drejer sig om en mand.<br />
Talrige tydelige spor på knoglerne efter<br />
kraftige muskler vidner om stor muskelkraft.<br />
Ikke mindst kraniet bærer præg efter sådanne<br />
muskler. Ved nakkemuskelfæstet er<br />
der ligefrem dannet en benkam. Den slags<br />
kendes især <strong>fra</strong> de kraftigste af stenalderens<br />
mandskranier og er sjældne <strong>fra</strong> de efterfølgende<br />
perioder, for eksempel jernalder,<br />
vikingetid og middelalder.<br />
Kraniet adskiller sig <strong>fra</strong> gennemsnittet af<br />
andre kranier <strong>fra</strong> stenalderen ved at være<br />
temmelig højt og forholdsvis smalt. Af udseende<br />
afviger vor mand <strong>fra</strong> <strong>Sejerø</strong> tydeligt <strong>fra</strong><br />
de andre skeletter <strong>fra</strong> begyndelsen af yngre<br />
stenalder. Han har større lighed med skeletter<br />
<strong>fra</strong> ældre stenalder, men i nogle detaljer<br />
afviger han også <strong>fra</strong> denne gruppe af fund.<br />
Fortsættes næste side
Højre håndled viser tydelige spor af slidgigt.<br />
Flere ryghvirvler viser også tegn på slidgigt<br />
og let sammenfald. Samlet ses den slags<br />
forandringer på skelettet sjældent før 40-års<br />
alderen, og sådan synes det også at have<br />
været i fortiden.<br />
Mandens tænder er kun slidt i ret begrænset<br />
omfang. På skeletter <strong>fra</strong> Danmarks ældre<br />
stenalder ser man normalt et sådant slid<br />
på personer, der er døde i en alder af 20 til<br />
25 år. Det ville passe bedre til en mand i 25<br />
til 35-års-alderen <strong>fra</strong> yngre stenalder, hvor<br />
menneskenes tænder sædvanligvis blev slidt<br />
i et lidt langsommere tempo. Det skyldes<br />
givetvis, at kosten blev mindre grov – eller<br />
bare mere findelt og grundigere tilberedt.<br />
Dateringen<br />
To uafhængige kulstof-14-anayser har fastslået,<br />
at personen faktisk har levet i yngre<br />
stenalder: Godt 3700 år før vor tidsregning.<br />
En datering udført af Nationalmuseets<br />
Kulstof-14 Laboratorium gav resultatet<br />
ca. 3710 f. Kr. Det er den datering, der er<br />
anvendt i det her viste diagram, hvor der<br />
er taget højde for den statistiske måleusikkerhed<br />
på dateringen ved at angive den<br />
som en vandret linie <strong>fra</strong> 3790 til 3660 f.<br />
Kr. (svarende til ±1 standardafvigelse).<br />
En efterfølgende aldersbestemmelse ved<br />
AMS-laboratoriet i Århus siger ca. 3750 f.<br />
Kr. De to dateringer er enslydende inden<br />
for måleusikkerheden.<br />
Yngre stenalders begyndelse kendetegnes<br />
ved, at man indførte tamkvæg og gik<br />
i gang med at dyrke korn. I Nordvestsjælland<br />
fandt denne vigtige ændring i<br />
erhvervsforholdene sted senest 3950 f.<br />
Kr. Det fremgår bl.a. af dateringen af en<br />
række tamkøer <strong>fra</strong> Åmosen, hvor de fem<br />
ældste alle er <strong>fra</strong> ca. 3960 f. Kr. Knog-<br />
Basiskostens sammensætning i Danmarks stenalder. Hver vandret linie repræsenterer et<br />
menneskeskelet, som er blevet kulstof-14-dateret og kulstof-13-analyseret. Jo højere op<br />
mod diagrammets overkant, desto mere mad <strong>fra</strong> havet har pågældende person indtaget.<br />
Det fremgår, at der meget ofte stod hav-mad på spisekortet i slutningen af ældre stenalder.<br />
Fra begyndelsen af yngre stenalder skete der et markant skift i kostens sammensætning.<br />
Manden <strong>fra</strong> Rødhals-køkkenmøddingen på <strong>Sejerø</strong> var en undtagelse. Han holdt fast ved en<br />
”gammeldags” ensidig marin kost. Omtegnet efter Fischer 2002.<br />
9000 f.Kr.<br />
8000 f.Kr. 7000 f.Kr. 6000 BC<br />
(≈100 % marin kost)<br />
-10‰<br />
-14‰<br />
-18‰<br />
-22‰<br />
(≈100 % terrestrisk kost)<br />
5000 f.Kr. 4000 f.Kr. 3000 f.Kr. 2000 f.Kr.<br />
Rødhals<br />
Ældre stenalder Yngre stenalder<br />
-10‰<br />
-14‰<br />
-18‰<br />
-22‰<br />
Fortsættes næste side<br />
65
66<br />
lefund <strong>fra</strong> en anden køkkenmødding på<br />
<strong>Sejerø</strong> (Olsbjerg) tyder på, at der var tamdyr<br />
(okse, får og svin) på øen kort efter dette<br />
tidspunkt. På <strong>Sejerø</strong>-mandens tid havde der<br />
således allerede i flere generationer været<br />
drevet landbrug på egnen og sandsynligvis<br />
også på <strong>Sejerø</strong>.<br />
Basiskostens sammensætning<br />
Som led i dateringen af <strong>Sejerø</strong>-skelettet<br />
er dets indhold af kulstof-13 blevet målt.<br />
Hyppigheden af denne variant af kulstofatomet<br />
afspejler personens gennemsnitlige<br />
kostsammensætning (hovedsagelig proteinandelen<br />
af kosten) i en årrække inden hans<br />
død.<br />
Hvis man kun spiser mad <strong>fra</strong> havet (muslinger,<br />
fisk mv.) får man en kulstof-13-værdi<br />
omkring -10‰. Holder man sig udelukkende<br />
til mad <strong>fra</strong> landjorden (rådyr, kronhjort<br />
ol.), får man en kulstof-13-værdi på ca.<br />
-22‰. Uafhængige målinger udført på laboratorier<br />
i København, Reykjavik og Århus<br />
viser, at vor mand <strong>fra</strong> <strong>Sejerø</strong> har en værdi<br />
på ca. -12,0‰. Det betyder, at 80-90% af<br />
hans proteinkost stammede <strong>fra</strong> havet. I sin<br />
kostsammensætning afveg han dermed<br />
<strong>fra</strong> hovedparten af menneskene <strong>fra</strong> yngre<br />
stenalder i Danmark, hvor de fleste havde<br />
værdier omkring -20‰.<br />
Isotopmålingerne viser, at <strong>Sejerø</strong>-mandens<br />
kostsammensætning svarede til, hvad der<br />
var almindeligt i slutningen af ældre stenalder.<br />
Han var således sært gammeldags såvel<br />
i sit udseende som i sin kostsammensætning.<br />
Det relativt svage tandslid for en person<br />
i 40-års alderen, viser dog, at han fulgte<br />
den yngre stenalders skik med at tilberede<br />
kosten på en måde, som ikke sled så voldsomt<br />
på tænderne.<br />
Begravet i en køkkenmødding<br />
Skelettet kom for dagens lys i 1956, hvor<br />
lokale oldsagssamlere var i gang med at<br />
grave i en køkkenmødding nær øens nordlige<br />
ende. En arkæolog blev tilkaldt <strong>fra</strong><br />
Nationalmuseet, da <strong>Kalundborg</strong> og Omegns<br />
<strong>Museum</strong> på den tid ikke havde ekspertise<br />
til sådanne opgaver. Han sørgede for en<br />
Kraniet af en voksen mand, som døde for<br />
godt 5700 år siden og blev begravet i en<br />
køkkenmødding på <strong>Sejerø</strong>. Sammenlignet<br />
med andre personer <strong>fra</strong> den tid, har han<br />
været usædvanligt gammeldags både i sin<br />
ernæring og i sit udseende. Foto P. Bennike.<br />
Fortsættes næste side
eskrivelse af skeletgraven, hvorefter han<br />
tog knoglerne med til København og indleverede<br />
dem til Antropologisk Laboratorium,<br />
hvor de fortsat vil være at finde, indtil der<br />
evt. bliver mulighed for at udstille skelettet i<br />
<strong>Kalundborg</strong>.<br />
Den pågældende køkkenmødding kaldes<br />
Rødhals. I 1900-årene har Nationalmuseets<br />
medarbejdere med mellemrum gjort notater<br />
om fund <strong>fra</strong> stedet. De første egentlige<br />
arkæologiske undersøgelser af pladsen blev<br />
foretaget i 1996 og 1998 for <strong>Kalundborg</strong><br />
og Omegns <strong>Museum</strong> af et internationalt<br />
hold under ledelse af museets samarbejdspartner<br />
Michael Stafford <strong>fra</strong> USA.<br />
De forskellige optegnelser og udgravningsberetninger<br />
siger, at køkkenmøddingen har<br />
en udstrækning på ca. 30 meter parallelt<br />
med datidens kystlinie, og at dens største<br />
bredde og tykkelse er ca. 15 meter og godt<br />
0,3 meter. Dens hovedbestanddel er måltidsrester,<br />
især skaller af østers og blåmusling.<br />
Desuden indgår der knogler af torsk,<br />
ål, gråsæl, marsvin, kronhjort, vildsvin,<br />
hund, ræv, sølvmåge, svartbag, sangsvane,<br />
pibesvane, skarv og den nu uddøde gejrfugl.<br />
Møddingens indhold af redskaber af<br />
flint tyder på, at den er ophobet i de sidste<br />
århundreder af ældre stenalder og eventuelt<br />
i de første århundreder af yngre stenalder.<br />
<strong>Sejerø</strong> den gang<br />
De græsklædte, kystvendte skrænter, som<br />
kendetegner nutidens <strong>Sejerø</strong>, er udjævnede<br />
og nu tilgroede kystklinter <strong>fra</strong> slutningen af<br />
ældre stenalder og begyndelsen af yngre<br />
stenalder. På <strong>Sejerø</strong>-mandens tid lå kystlinien<br />
nemlig ca. 3 meter højere end i vore<br />
dage. Området bestod af en række små øer<br />
10-15 kilometer <strong>fra</strong> den nordvestsjællandske<br />
kyst.<br />
Rødhals-køkkenmøddingen ligger på en<br />
sydvendt skråning 3 til 6 meter over nutidens<br />
havoverflade. Oprindeligt har den ligget<br />
lige oven for stranden ud mod en slags<br />
lagune, omkranset af holme og småøer. I<br />
dette landskab har en fastboende befolkning<br />
haft mulighed for omfattende og varieret<br />
forsyning af havets fødekilder – skaldyr,<br />
fisk og havpattedyr. Mulighederne for at<br />
skaffe sig mad <strong>fra</strong> landjorden har derimod<br />
været begrænsede.<br />
Hvis manden <strong>fra</strong> køkkenmøddingen på Rødhals<br />
har levet fast på stedet, har det måske<br />
været lettest for ham at skaffe sig det meste<br />
af sin forsyning af proteiner <strong>fra</strong> havet – i<br />
modsætning til hans samtidige på Sjælland,<br />
som sikkert havde mere rigelige forsyninger<br />
både af kød og mælk <strong>fra</strong> tamdyr og tillige<br />
<strong>fra</strong> jagt på vildt i de vidtstrakte skove. Men<br />
det kan selvfølgelig heller ikke udelukkes, at<br />
datidens beboere på <strong>Sejerø</strong> også var mere<br />
konservative i deres kostvaner, end deres<br />
naboer på Sjælland.<br />
<strong>Særling</strong>?<br />
Man kan måske kalde vores <strong>Sejerø</strong>-mand<br />
for en særling, fordi han holdt fast ved<br />
ældre stenalders kostsammensætning på<br />
en tid, hvor de fleste af hans samtidige for<br />
længst havde lagt den udpræget marine<br />
diæt bag sig. Men det skal i så fald tilføjes,<br />
at dette særpræg til dels kan være resultat<br />
af hans hjemsteds begrænsede landareal.<br />
En anden sag er så, at hans robuste skelet<br />
og kranium faktisk var usædvanlige for befolkningen<br />
i Danmark i yngre stenalder<br />
Hvis vi vil videre i afklaringen af, hvordan<br />
basiskosten var sammensat, og hvordan<br />
vore forfædre i den tidligste bondestenalder<br />
så ud, så må der fremskaffes kulstof-14-da-<br />
Fortsættes næste side<br />
67
68<br />
teringer og isotopmålinger af flere velbevarede<br />
skeletter <strong>fra</strong> den tid. Erfaringerne bl.a.<br />
<strong>fra</strong> Rødhals siger, at stenalderens køkkenmøddinger<br />
er oplagte steder at sætte ind<br />
med fornyede, arkæologiske udgravninger.<br />
I det igangværende projekt foregår eftersøgningen<br />
efter menneskeskeletter <strong>fra</strong><br />
stenalderen dog på en anden og erfaringsmæssigt<br />
meget mere effektiv måde<br />
– nemlig på museernes magasiner. Gennem<br />
generationer har <strong>Kalundborg</strong> og Omegns<br />
<strong>Museum</strong> så vel som mange andre lokale<br />
og landsdækkende museer modtaget et<br />
stort antal menneskeskeletter, som efter<br />
Rødhals<br />
0 1 km<br />
Olsbjerg<br />
fundomstændighederne så ud til at være<br />
<strong>fra</strong> oldtiden. Med nutidens daterings- og<br />
analysemetoder er disse hidtil ret upåagtede<br />
fund blevet en særdeles vigtig kilde til forståelse<br />
af vores forfædres ernæringsforhold.<br />
<strong>Sejerø</strong>’s omtrentlige udseende i begyndelsen<br />
af yngre stenalder, hvor området bestod af<br />
en række småøer og holme. Her kunne en<br />
bofast befolkning let skaffe de fleste af sine<br />
proteiner <strong>fra</strong> havet. Signaturerne angiver<br />
køkkenmøddinger <strong>fra</strong> slutningen af ældre<br />
stenalder og begyndelsen af yngre stenalder.<br />
Den stiplede linie markerer den nutidige<br />
kystlinie.