Talenterne fra Trillegården - Ny i Danmark

nyIdanmark 

Integrationsministeriets nyhedsmagasin 

03 2010 

s.13 

tema:mangfoldIghed 

- vejen tIl vækst? 

s.24 

mary satte 

prIs på 

IntegratIonen 

s.08 

talenterne fra 

trIllegården 

1

tema XXXXXX 

Indhold 

07 

02 

12 

13 

mangfoldIghed 

11 

FOTO: THOmAS LArSeN 

06 demokratI - hvad har det med mIg at gøre? 

Ny skolekampagne tester det danske demokrati og sætter fokus på 

demokratiet som noget, der vedrører alle. Valgdeltagelsen er nemlig 

lav blandt unge, for hvem demokrati ofte er noget fjernt, der foregår 

på Christiansborg. 

07 rytmer der løfter 

en musikskole fra en af Brasiliens mest belastede ghettoer bruger 

musik til at løfte unge fra slummen ud af deres hverdag og væk fra 

gaden. midlet er øget selvtillid og fællesskab. I efteråret var brasilianerne 

på turné til ti skoler i udsatte boligområder i Danmark – det 

kom der mere end blot et musikalsk møde ud af. 

08 talenterne fra trIllegården 

Historien om rapgruppen TmT handler ikke bare om syv indvandrerdrenge, 

der deltog i Talent 2010 og blev hele Danmarks mediedarlings. 

Den handler også om et århusiansk boligkvarter, der er i 

forvandling – fra tæt på lovløst til ’nærmest normalt’. 

10 albertslund satser på børn og unge på kanten 

De næste fire år satser Albertslund Kommune massivt på at styrke 

nydanske unges danskkundskaber og på at skabe en tættere kontakt 

til kriminalitetstruede unge. Det sker som led i et partnerskab med 

Integrationsministeriet, der skal forebygge marginalisering af børn 

og unge. 

11 fællesskab skal hIndre frafald 

Dårlig trivsel og klikedannelser er ofte årsag til frafald på gymnasier 

– også blandt nydanske elever, der i særlig høj grad risikerer at falde 

fra. Kongsholm Gymnasium i Albertslund er derfor skredet til kamp 

mod frafaldet. Våbnet er nye makkerskaber i timerne og et bedre 

studiemiljø. 

12 tvangsægteskaber på spIl 

Spil og dilemmaer er det nyeste våben i kampen mod tvangsægteskaber. 

De kan nemlig styrke de unges evne til at sige fra og 

holdningsbearbejde dem, der risikerer selv at blive undertrykkere. 

Det mener Fahad Saaed, der er mandlig rollemodel for Integrationsministeriet 

og selv har haft undertrykkelse tæt inde på livet. 

13 tema: mangfoldIghed - vejen tIl vækst? 

Fører mangfoldighed til øget innovation og bedre bundlinje – eller er 

det smarte managementflosker og ren hype? Det spørgsmål stiller 

NYIDANmArK skarpt på. Hør hvad førende forskere og virksomhedsledere 

mener om den sag, og tag med integrationsministeren på 

Danmarksturné. 

20 ejerskab tIl fremtIden 

Nye pædagogiske metoder på Odense Produktions-Højskole har ført 

til, at 20 procent færre elever i dag dropper ud. Anerkendende pædagogik 

og fokus på elevernes forskellige måder at lære på har givet 

de unge ejerskab til deres fremtid. 

22 set udefra 

Indvandrere er fremtidens vækstskabere, mener Sally Khallash, der 

er fremtidsforsker, og gæsteskribent i dette nummer.

NYIDANMARK sætter i hver udgave fokus 

på et anbefalet projekt fra Integrationsministeriets 

Erfaringsbase. 

Erfaringsbasen er en online database, 

hvor du kan læse evalueringer og erfaringer 

fra integrationsprojekter fra hele landet. 

Projekter, der er mærket med ministeriets 

logo, er anbefalede af ministeriets 

medarbejdere. 

Find Erfaringsbasen på 

www.nyidanmark.dk/erfaringsbasen 

danske famIlIer hjælper 

udenlandske kolleger 

udenlandske medarbejdere har ofte svært ved at få netværk i Danmark og tager hjem før tid. Gennem 

et værtsfamilieprogram har danske ansatte på ti virksomheder derfor hjulpet deres udenlandske 

kolleger til lettere at falde til. Behovet for den type netværk er stort, mener projektleder Michelle Kihl. 

tør man som ny medarbejder sætte sig ved frokostbordet sam- 

men med kolleger og bare hyggesnakke? Og hvad nu hvis man 

oven i købet er ny medarbejder fra udlandet? Og omvendt: Tør 

man som dansker indlede en samtale med en ny udenlandsk kollega? 

Disse spørgsmål er centrale for michelle Kihl fra konsulentfirmaet 

relocation Scandinavia, der med støtte fra Integrationsministeriet 

har oprettet værtsfamilieprogrammet, Cultural Family Network. Gennem 

projektet har 34 udenlandske arbejdstagere fra blandt andet 

Siemens, AP møller mærsk, Grundfos og syv andre virksomheder 

fået bedre kontakt til danske kolleger på deres arbejdsplads. Deltagerne 

fik mulighed for at mødes – både 

privat og til en række sociale arrangementer 

som fælles madlavning og skattejagt – 

og det har hjulpet de udenlandske medarbejdere 

og deres familier til lettere at falde 

til i Danmark. 

mens Wind Power, og her blev han og familien tilbudt at deltage i 

værtsfamilieprogrammet – og det var en stor hjælp, fortæller han: 

”Det er godt at have nogle at snakke med, som forstår, hvad det 

betyder, at min familie og jeg kommer fra et andet land. De forstår 

vores spørgsmål.” 

Værtsprogrammet fungerer ved, at medarbejderne og deres familier 

bliver sat sammen i par og opfordret til at omgås både på arbejdspladsen 

og privat. Deltagerne kan selv vælge de kriterier, som 

ligger til grund for, hvordan de bliver matchet – f.eks. med kolleger, 

der har børn og bor i nærheden. 

”Vi prøvede at skabe et 

forum, hvor det var tilladt 

at være nysgerrig. 

Vi opfordrede faktisk til 

det”, forklarer michelle 

Kihl om programmet. 

NoGLE AF DE uDENLANDSKE 

MEDARBEjDERE HAVDE VæREt 

I DANMARK I 8 tIL 10 åR oG HAVDE 

StADIG IKKE EN DANSK oMGANGSKREDS 

Engagerer os ikke i kollleger 

Gerne flere 

Ifølge michelle Kihl er der et stort behov for 

værtsprogrammer 

netværk som Cultural Family Network. For 

men på trods af at Cul- 

når alt det praktiske er faldet på plads – såsom at finde en ny bolig tural Family Network er blevet godt modtaget, mener michelle Kihl, 

og lignende – kan det være svært for de udenlandske medarbejdere at der kan gøres mere. Hun opfordrer danske virksomheder og dan- 

at fordrive tiden i Danmark. 

skere til selv at tage det næste skridt. 

”Når først hverdagen går i gang, opstår der ofte et tomrum hos ”Danskerne skal bare hjælpes lidt på vej. De skal have at vide, at 

mange udenlandske medarbejdere. Det er nemlig der, man begyn- de gerne må være nysgerrige,” siger hun. 

der at savne en omgangskreds. Og for nogle kommer det ikke af sig michelle Kihl ser derfor gerne, at værtsfamilieprogrammer bli- 

selv. Nogle af de udenlandske medarbejdere, der deltog i projektet, ver mere udbredt i Danmark. Og helst i en sådan grad, at medar- 

havde været i Danmark i 8 til 10 år, og havde stadig ikke en dansk bejderne selv hjælper deres udenlandske kollegaer til rette. Også 

omgangskreds,” siger michelle Kihl og fortsætter: 

selvom det i så fald vil gøre hendes eget arbejde overflødigt. 

”Danskerne har ikke tradition for at være åbne, og vi vil gerne ”Jeg vil meget gerne gøre mig selv arbejdsløs på det her område. 

respektere hinandens privatsfærer. Vi får vores venner tidligt i livet, 

og så udvikler vi hurtigt en omgangskreds, som vi udvider 

mindre og mindre, jo ældre vi bliver. Derfor har vi ikke for 

vane at engagere os i vores kollegaer. Og derfor er det 

svært for udlændinge i Danmark at komme tæt ind på 

Det ville jo i virkeligheden være den største succes.” 

danskerne, når de ikke har noget netværk ud over deres 

MINIStERIEt ANBEFALER FoRDI … 

arbejdsplads.” 

Projektet har fremvist gode resultater: Hele 92 procent af deltagerne forventer, 

at de vil holde kontakten med deres venskabsfamilie efter forløbets afslutning. 

Savnede nogen, der forstod ham 

Endelig har projektet vist, at de danske kollegaer meget gerne vil deltage. Næ- 

Tyske Ulrich Pöhner kan nikke genkendende til de udforsten 

dobbelt så mange, som der var behov for, meldte sig. 

dringer, som michelle Kihl nævner. Han flyttede sammen 

Det viser, at der ikke skal så meget til for at styrke fastholdelsen af udenlandske 

med sin familie til Danmark i 2007 for at arbejde hos Sie- 

medarbejdere og deres familier. Ganske enkle tiltag som velkomstmapper og 

’buddy’-ordninger mellem danske og udenlandske kollegaer, kan – i kombination 

med sociale og kulturelle arrangementer – gøre en stor forskel. Det kan andre 

virksomheder lære af – og det er nemt at iværksætte lignende aktiviteter. 

03 

michelle Kihl,relocation Scandinavia

tema kort nyt XXXXXX 

få hjælp tIl 

at fInde en 

praktIkplads 

Hvad indeholder en god praktikansøgning? 

Hvilke oplysninger skal 

med i CV’et? Og hvordan kan jeg 

forberede mig til samtalen med 

mit kommende praktiksted? Det er 

nogle af de spørgsmål, som unge 

kan få svar på ved at besøge hjemmesiden 

guidentilpraktikplads. 

dk. Her findes konkrete værktøjer, 

unge kan bruge, når de søger en 

praktikplads, herunder videoer med 

arbejdsgivere og skabeloner til CV’ 

er og ansøgninger mv. 

Formålet er at hjælpe unge, der har 

svært ved at finde en praktikplads, 

herunder unge med indvandrerbaggrund. 

Nydanske unge har nemlig 

sværere ved at finde praktikpladser 

end andre unge. For hver aftale, 

der indgås, er der knap 2,5 etnisk 

danske elever, der søger. Blandt 

nydanskere er tallet næsten 

6 elever pr. plads. Det fremgår 

af en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens 

erhvervsråd. 

Læs mere på www.gtilp.dk 

skræddersyede kurser I 

kampen mod undertrykkelse 

Fra starten af 2011 tilbyder Integrationsministeriet 

kurser om konflikter med baggrund i tvangsægteskaber, 

undertrykkelse og æresbegreber. Kurserne 

er skræddersyede og retter sig mod de frontmedarbejdere, 

der er i løbende kontakt med de unge, som 

involveres i konflikterne. medarbejderne skal nemlig 

blive bedre til at spotte og hjælpe de unge og til at 

styrke de unge i selv at forebygge konflikter. 

Kurserne handler om problemforståelse, sporing og 

forebyggelse, og deltagerne får redskaber og praktisk 

træning i at håndtere æresrelaterede sager. 

Der er foreløbigt afsat midler til kurserne de næste 

fire år. 

04 

nydanske kvInder rådgIver om spIseforstyrrelser 

Nydanske piger og drenge, der har en spiseforstyrrelse eller som skader sig selv, kan nu få 

rådgivning af rådgivere, der selv har anden etnisk baggrund. Landsforeningen mod spiseforstyrrelser 

og selvskade (LmS) har nemlig med støtte fra Integrationsministeriet uddannet et 

hold rådgivere med indvandrerbaggrund. Hermed har nydanske unge med disse problemer 

fået et sted, hvor de bliver mødt af nogen, der forstår både deres situation og kulturelle 

baggrund. 

Hver onsdag sidder nydanske rådgivere klar på chatten mellem kl. 17-19 og i telefonrådgivningen 

mellem kl. 18-20 på telefon: 70 10 18 18. 

Læs mere på www.spiseforstyrrelser.dk 

metodehæfte: 

hjælp børn med traumer 

Hvordan arbejder man pædagogisk med traumatiserede børn? Det kan man 

finde inspiration til i metodehæftet ’Følelsernes sprog’. Det beskriver en række 

nye metoder udviklet i praksis af det pædagogiske personale i Det nye Børnehus 

– en 0-6 års institution beliggende i et socialt belastet område i Århus. 

Hæftet kommer blandt andet ind på pædagogens rolle og på, hvordan man i 

en vuggestue, skole eller børnehave kan støtte op om traumatiserede børns 

følelsesmæssige udvikling ved hjælp af oplæsning og kreative metoder som 

tegninger, gips, billeder og fotocollager. Hæftet er baseret på gode erfaringer 

fra et minipilotprojekt og udarbejdet af Det nye Børnehus og SYNerGAIA for 

Integrationsministeriet. 

Download ’Følelsernes sprog’ på www.psykedu.dk

ny guIde tIl danmark 

for udlændInge 

Hvordan får man et CPr-nummer? Hvor 

skal man gå hen for at indregistrere sin 

bil? Og hvordan indskriver man sit barn 

i folkeskolen? Det og meget mere kan 

udlændinge nu få svar på i ’Welcome 

to Denmark’ – en guide til udenlandske 

arbejdstagere og studerende. I guiden kan 

man udover praktisk information om livet 

i Danmark læse om mulighederne for at 

komme til Danmark for at arbejde eller 

studere. 

Hent guiden på www.nyidanmark.dk/ 

publikationer eller bestil den fra februar 

2011 hos schultzboghandel.dk 

ny fIrepartsaftale skaber 

’trænIngsbaner’ tIl unge 

regeringen, KL, LO og DA har indgået en ny firepartsaftale om integration. 

Aftalen skal styrke nydanskeres integration på arbejdsmarkedet og fremme 

væksten i Danmark. Det skal ske ved at sætte gang i nye initiativer primært 

rettet mod unge nydanskere, ægtefælleforsørgede og nyankomne udlændinge. 

Som noget nyt skal de unges tilbydes sammenhængende forløb, hvor de bl.a. 

knyttes til en arbejdsplads, der kan fungere som en ’træningsbane’. På den 

måde får de unge mulighed for at afklare, hvilke kompetencer og ønsker de 

har til deres uddannelse og fremtidige job. Det sker for at give unge nydanskere 

bedre forudsætninger for at klare sig på arbejdsmarkedet. 

Desuden skal indsatsen for at hjælpe ægtefælleforsørgede i arbejde styrkes. 

Og der skal sættes fokus på kompetenceafklaring af nyankomne udlændinge 

samt på kvaliteten af danskundervisningen til udlændinge. 

styrk skole-hjem samarbejdet 

XXXXXX 

For at styrke skole-hjemsamarbejdet mellem skolerne og nydanske forældre har 

Skolelederforeningen, Tosprogs-Taskforcen og Integrationsministeriet iværksat en 

kampagne, der sætter fokus skoleledelsens rolle i den forbindelse. Som led i kampagnen 

præsenteres et procesværktøj, og der afholdes en konference for skoleledere. 

Konferencen finder sted den 7. februar 2011 i Odense. 

Der er desuden frist for at ansøge Integrationsministeriets pulje om støtte til at ansætte 

en skole-hjemvejleder samt til et efteruddannelsesforløb senest den 7. januar 2011. 

Læs mere om puljen ’Skole-hjemvejledere’ på www.nyidanmark.dk/skole-hjem 

lær danmark at kende vIa onlIne tv 

Hvad betyder det danske ord hygge? Og hvordan bryder man 

isen, når man gerne vil i kontakt med en dansker? Det kan 

man få svar på i online tv-showet my Denmark – et ugentligt 

tv-show på engelsk med nyttige informationer om Danmark. 

Showet kan både ses af nyankomne udlændinge, der gerne 

vil lære Danmark at kende, og af danskere, der gerne vil se 

deres land igennem andre øjne. Showet, der kan ses i mere 

end 125 lande, bliver lavet af et team bestående af 8 frivillige, 

hvoraf seks har anden etnisk baggrund. 

Se showet på www.mydenmarktv.com 

tema 

M 

05

demokratI 

- hvad har det med mIg at gøre? 

demokrati fordi?… ja, hvorfor egentlig? Det er spørgsmålet 

i kampagnen ’Demokrati Fordi’, der blev skudt i gang 

i efteråret. Ideen er at spørge elever i fri- og folkeskoler og 

på ungdomsuddannelser, om hvad demokrati og medborgerskab 

egentlig betyder for dem. Dermed skal kampagnen, der løber frem 

til grundlovsdag 2011, udfordre og teste det danske demokrati og 

samtidig styrke elevernes følelse af at være en del af et demokratisk 

fællesskab i Danmark. 

”Børn og unge skal få en ide om, hvad demokrati og medborgerskab 

betyder for dem. Demokrati er jo netop noget, der skabes 

aktivt hele tiden af dem, der er med i det. Det sætter denne kampagne 

fokus på,” siger Johanne mortensen, der er projektleder på 

kampagnen, som er udviklet i et samarbejde mellem Integrationsministeriet 

og netværket ’medborgerskab Gennem Uddannelse’ ved 

Institut for menneskerettigheder og Ungdomsbyen. 

Kampagnen henvender sig til skoleelever og spænder fra de helt 

små i indskolingen til elever på ungdomsuddannelserne. Omdrejningspunktet 

er en hjemmeside, hvor lærerne kan finde undervisningsmateriale 

og øvelser – og hvor eleverne selv kan uploade film, 

billeder og andet materiale, der viser deres syn på det at være en 

del af et demokratisk fællesskab. 

Demokrati er faktisk svært 

Og der er behov for at sætte fokus på demokratiet, viser undersøgelser. 

Unge – og især unge nydanskere – har en markant lavere 

valgdeltagelse end befolkningen som helhed. Således stemmer kun 

40-60 pct. af de unge mod 80 pct. af de midaldrende. Samtidig 

betyder social arv, netværk og omgivelsernes valgdeltagelse meget 

for, hvor aktive de unge er i demokratiet. Det fremgår af en rapport 

fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, hvor man 

har analyseret på sammenhænge mellem valgdeltagelse og alder, 

etnisk oprindelse og sociale faktorer. Ifølge rapporten er der derfor 

brug for aktiviteter, der kan skabe begejstring for demokratiet hos 

unge for derigennem at bryde den sociale arv. 

Derfor hilser Sanne Harder, der er lærer på Trekronergades Freinetskole 

og underviser i samfundsfag i de ældste klasser, kampagnen 

velkommen. 

”Det er vigtigt, at vi i skolen sætter fokus på demokrati som 

noget, der vedrører alle. For det er faktisk svært det der med demokrati, 

og det er noget, der skal læres. Jeg tror, det ligger naturligt i 

mennesket at skabe kliker og fjendebilleder. Derfor er det vigtigt, at 

vi uddanner børn og unge i at tænke demokratisk og tage ansvar for 

sig selv og hinanden. Og det er der helt sikkert en del unge, der har 

svært ved,” siger Sanne Harder. 

Ifølge Sanne Harder opfatter mange børn og unge demokrati 

som noget fjernt, der foregår på Christiansborg. De tænker ikke 

over, at de selv er med i en demokratisk hverdag, hvor de faktisk 

er nødt til at tænke demokratisk hele tiden. 

06 

Hvad betyder demokrati for mig? Det er omdrejningspunktet 

i kampagnen ’Demokrati Fordi’ der tester 

demokratiet og sætter fokus på børn og unges opfattelse 

af medborgerskab. Kampagnen skal engagere de unge 

til at stille kritiske spørgsmål og tage del i det samfund, 

de selv er med til at skabe. 

op af stolene 

Selvom ’Demokrati Fordi’ tager sit udgangspunkt i skolen skal de 

unge også op af stolene og ud af klasseværelserne. Derfor indeholder 

kampagnen også en storstilet konkurrence, hvor deltagerne 

på hjemmesiden kan uploade deres personlige bud på, hvad demokrati 

og medborgerskab betyder. Her vil bidragene spænde vidt 

– fra videoer optaget på mobiltelefoner over plakater og bannere til 

blogindlæg og debattråde på Facebook. 

Kampagnen kulminerer med demokratifesten ’Indtag Borgen’ på 

Christiansborg i marts 2011. Her bliver vinderne af konkurrencen 

afsløret, og børn og unge fra hele landet vil strømme til magtens 

centrum for at fejre demokratiet i al dets mangfoldighed. 

DEMoKRAtI FoRDI 

Demokrati Fordi’ er en national undervisningskampagne, der henvender 

sig til alle trin i folkeskolen og til ungdomsuddannelserne. Kampagnen 

skal inspirere og udfordre elever i grundskolen og ungdomsuddannelserne 

til at reflektere over, hvad det vil sige for dem at være medborgere i et 

demokratisk fællesskab. 

’Demokrati Fordi’ består bl.a. af et inspirationsmateriale til lærerne med 

mere end 48 opgaver og øvelser målrettet trin og fag, en kreativ værktøjskasse 

til at komme i gang samt en landsdækkende konkurrence for 

eleverne. 

Kampagnen løber frem til grundlovsdag 2011, men kulminerer i marts 

med en demokratievent på Christiansborg under titlen ’Indtag Borgen’. 

Kampagnen er et af initiativerne i regeringens handlingsplan ’en fælles 

og tryg fremtid’. 

Læs mere på www.demokratifordi.dk hvorfra der også er adgang til 

kampagnens filmspots på You Tube og kampagnens Facebookside.

ti skoler i udsatte boligområder fik i oktober besøg af en musikskole fra en af 

Brasiliens mest belastede ghettoer. Her bruger man musik til at løfte de unge 

ud af deres hverdag – midlet er den selvtillid og sociale status, som rytmerne 

og fællesskabet giver. Det skulle også prøves af i Danmark. 

MøDEt MED BøRN, 

DER ER KoMMEt uD AF 

SLuMMEN GENNEM MuSIKKEN, 

GIVER VoRES ELEVER EN 

tRo På, At MAN HAR StoR 

INDFLYDELSE På SIt EGEt LIV 

Steen Højstrøm, leder af Sundbyøster Skole 

rytmer der løfter 

der er langt – ikke alene geografisk 

– fra Brasiliens ghettoer, hvor den 

gennemsnitlige levealder er 20 år, 

til de boligområder, vi kalder for udsatte 

herhjemme. I oktober blev afstanden lidt 

mindre. Da genlød ti danske folkeskoler 

i udsatte boligområder nemlig af fløjter, 

trommer og klokker – de havde fået besøg 

af en musikskole fra en af Brasiliens tungeste 

ghettoer, de såkaldte ’favelaer’. 

Corpos Percussivos – ’De rytmiske 

kroppe’ – er ikke alene en musikskole, 

men en forening, der arbejder med at få 

favelaernes børn og unge til at føle sig som 

en del af det omgivende samfund. At få 

dem til at gribe et percussioninstrument i 

stedet for en pistol og spille shaker i stedet 

for at sniffe lim. Tanken er, at den selvtillid 

og sociale status, de unge opnår gennem 

musikken, løfter dem ud af hverdagen. Og 

forvandler deres livsindstilling, værdier og 

følelse af medborgerskab. 

”Jeg fortæller altid mine elever, at mit 

liv ikke var så forskelligt fra deres. Jeg klarede 

den. Og det kan I også,” forklarer sko- 

lens musikleder Jorge martins om filosofien 

bag sin undervisningsmetode. Han er selv 

vokset op i en favela og kæmpede sig som 

ung til en musikuddannelse, hvilket har ført 

til Latin Grammy-nomineringer og indspilninger 

med store navne. 

Under Danmarksturneen er hundredvis 

af elever fra 7.-9. klasse i udsatte boligområde 

i Jylland og hovedstadsområdet blevet 

udstyret med trommestikker, shakere og 

klokker og har fået til opgave at få brasilianske 

rytmer ud af instrumenterne. Det 

har gjort indtryk på de danske elever – et 

indtryk, der strækker sig langt ud over 

selve det musikalske udbytte, mener Steen 

Højstrøm, der er skoleleder på Sundbyøster 

Skole på Amager. 

”Dette projekt kan ikke i sig selv få de 

unge væk fra gaden. men mødet med børn, 

der er kommet ud af slummen gennem musikken, 

og nu rejser rundt som ambassadører 

for deres land, giver pludselig et helt 

andet perspektiv på livet. Det giver en tro 

på, at man et eller andet sted har stor 

indflydelse på sit eget liv – og det kan være 

godt at opleve – også for vores børn,” siger 

han. 

Netop musik har samtidig vist sig at 

være en god måde at komme i kontakt med 

de børn, der normalt er sværest at nå, mener 

SSP-koordinator Knud-erik Bohlman: 

”I vores system er der normalt utrolig 

megen snak. Nogle gange snakker vi næsten 

børnene ihjel. men musikken er den 

korteste vej til kontakt, og nogle gange er 

det bedre at lave noget sammen. Så kommer 

dialogen bagefter. Og det virker bedre 

for nogle af dem, der normalt er svære at 

nå.” 

Projektet er støttet af Integrationsministeriet, 

BrF Kredit og en række andre 

bidragsydere. 

Yderligere oplysninger kan fås hos Steen 

Højstrøm, leder af Sundbyøster Skole, 

telefon: 82 10 71 00, e-mail: sh@sundbyoesterskole.kk.dk. 

07

ag om tmt: 

er ikke født rig. Jeg er ikke født kendt. Jeg er ikke født 

fuldt integreret, men jeg finder min egen vej’. Sådan lød det, 

’jeg 

da TmT rappede sig ind i en million danske tv-seeres hjerter 

i semifinalen på Talent 2010. Og man må godt tage ordene for 

pålydende. For historien om TmT er ikke bare beretningen om syv 

drenge med indvandrerbaggrund, der blev stjerner for en aften. 

Den handler samtidig om at klare sig og opnå noget stort – trods 

personlige udfordringer og opvækstvilkår, der ligger langt fra de 

øvrige finalisters. 

At Kubilay, Anas, mudi, Samman, Hamid, Younes og Nima skulle 

synge og danse sig ind i prime time på landsdækkende tv og få 

170.000 hits på YouTube, har nemlig aldrig ligget i kortene. Som 

de fleste andre børn i Trillegården i Århus er de hverken født med 

sølvske, musiklektioner eller en heppende mor og far på sidelinjen, 

der henter og bringer med et smil. Tværtimod er de mere bekendte 

med koncentrationsbesvær, hjælpeklasser og forældre, som synes, 

der er for langt fra Århus til København til at tage over og se deres 

børn optræde. 

At nå så langt har kostet blod, sved og mange timer i øvelokalet 

– både for drengene selv og de voksne, der har støttet op omkring 

dem. At gruppen kom gennem nåleøjet til Talent 2010 har samtidig 

stillet den lokale ungdomsklub over for nogle helt specielle udfordringer: 

Drengene har haft pædagoger med til København. Og der 

er lavet en opsøgende indsats over for forældrene for at sikre opbakning 

på hjemmefronten. Og der er udarbejdet klare kontrakter 

med drengene om, at de eksempelvis skulle deltage i lektiehjælp 

– ellers blev der ikke noget Talent 2010: 

”Vi har udarbejdet kontrakter for at gøre det sort på hvidt for 

børnene, hvad vi forventer af dem, for at de kunne få lov til at deltage. 

Det var jo ikke meningen, at de skulle komme mere bagud. 

Det var meningen, at det skulle have en positiv effekt.” Det fortæller 

drengenes raplærer Thorbjørn Bech rossen alias ’Ham den 

lange’. 

Fra lovløst til nærmest normalt 

men TmT er ikke bare et moderne eventyr om at klare sig godt 

trods et udgangspunkt, der ligger langt fra de flestes. Drengenes 

historie væver sig nemlig ind i en større historie om et helt kvarter, 

der mod alle odds har løftet sig op. Fra for et par år siden at være 

tæt på lovløst til i dag at være ’nærmest normaliseret’. 

”I 2007 var der ingen tillid til de offentlige institutioner,” mindes 

mark merek, der er daglig leder og producer ved et lokalt lydstudie, 

hvor mange af Trillegårdens unge, herunder TmT’erne, dagligt lægger 

vejen forbi. 

Dengang blev et nyt kulturhus budt velkomment med hærværk 

for flere millioner. Den lokale Fakta var ved at dreje nøglen om, 

fordi mange helt åbenlyst valgte at trille forbi kassen med fyldte 

indkøbsvogne – uden at betale. Og i avisernes spalter kunne man 

læse om ’Trillegårdsbanden’ og ’Frygtens torv’. 

08 

t lenterne 

fra trIllegården 

Historien om tMt er ikke bare beretningen om syv unge rødder fra trillegården i århus, 

der blev hele Danmarks mediedarlings. Den handler også om et udsat boligområde, der er 

i forvandling. Et lokalt lydstudie og et tæt samarbejde mellem frivillige og myndigheder 

spiller en nøglerolle – både for tMt og for trillegården. 

Sådan er det ikke i dag. I 2010 er der igen plus på Kulturhusets 

vedligeholdelseskonto. De automatiske døre i Fakta glider stadig op 

og i hver dag. Og da der for nylig var indbrud i ungdomsklubben, 

blev de stjålne genstande leveret retur et par dage senere. mange 

af de unge var nemlig blevet sure og kede af det. 

”De følte, at det var deres ting, der var blevet stjålet - at klubben 

var til for dem. Sådan som det i virkeligheden er. For mig er 

det stort, for jeg er vokset op her. Jeg har set, hvordan her var 

engang, og jeg ser, hvordan her er nu. Og jeg synes, at vi er kommet 

rigtig langt,” fortæller mark merek, der er født og opvokset i 

Trillegården, som flere af hans egne rapnumre er en kærlighedserklæring 

til. 

Slår ring om lillebrødre 

Det er ikke noget, der er kommet fra den ene dag til den anden. 

Tværtimod er ændringen vokset frem af et tæt og koordineret samarbejde 

mellem lokale frivillige og professionelle med fokus på den 

yngre generation. målet er at sørge for, at lillebror-generationen 

ikke kommer ud i samme problemer som deres ældre brødre. Det 

er især de 10-14-årige – TmT’ernes aldersgruppe – hele lokalområdet 

er gået sammen om at slå ring omkring: 

”De er så vigtige, fordi de er brødre til de hårde drenge. Og de 

er lige i den alder, hvor man fastlægger sin livsbane. Derfor er vi 

alle sammen meget obs på, at de skal støttes og have nogle helt 

andre succesoplevelser end deres brødre,” fortæller mark merek. 

Derfor har man oprettet aktiviteter som eksempelvis rapskole, 

lydstudie og boksetræning i Kulturhuset. man har også haft fokus 

på at have de rigtige folk ansat – personer, der har respekt for de 

unge og taler deres sprog. Til sammen har det givet pote: 

”Der er i kvarteret en tro på, at det vil virke selvforstærkende, 

hvis det lykkes at bære deres generation gennem, uden at nogen 

falder fra. Derfor arbejder vi – de frivillige, ungdomsklubben, skolen 

og kommunen – meget tæt sammen om at indramme den unge 

generation,” fortæller produceren. 

Lektion i ydmyghed 

et af initiativerne er lydstudiet ’Basement Beatz’ – det sociale og 

musikalske samlingspunkt i Trillegården – som er oprettet med 

støtte fra Integrationsministeriet. 

”Studiet fungerer som en slags forum, hvor de unge har en 

anden rolle end den, de har i skolen eller klubben, hvor de får opmærksomhed 

ved at lave ballade eller være irriterende. Det ved de 

godt, at jeg ikke tolererer,” fortæller mark, der er den daglige leder 

af studiet. 

Så når drengene fra TmT og andre unge kigger forbi, får de ikke 

kun lektioner i, hvordan det rigtige beat lyder, eller hvordan de får 

det fede flow. mark giver dem også grundlæggende lektioner i ydmyghed 

og respekt. For han er træt af, at der er en tendens til, at 

man tager tingene for givet:

jEG ER IKKE FøDt 

RIG. jEG ER IKKE 

FøDt KENDt. jEG ER IKKE 

FøDt FuLDt INtEGREREt, 

MEN jEG FINDER MIN 

EGEN VEj” 

Fra ’min egen vej’, TmT 

StuDIEt FuNGERER SoM 

EN SLAGS FoRuM, HVoR 

DE uNGE HAR EN ANDEN RoLLE 

END DEN, DE HAR I SKoLEN 

ELLER KLuBBEN, HVoR DE FåR 

oPMæRKSoMHED VED At LAVE 

BALLADE. 

mark merek, producer, Basement Beatz 

”Jeg gider ikke det der ’jeg vil ha’. Her hedder det: ’Jeg vil gerne 

bede om’ – også når det gælder et glas vand,” fortæller mark, 

der også forlanger, at skoene kommer af, før man træder inden 

for i studiet. 

I øvelokalet lægger drengenes raplærer også vægt på at lære 

drengene den disciplin, der skal til for at få det til at svinge: 

”Vi kører efter ren fodboldpædagogik. Hvis du ikke kommer 

til øver mandag og tirsdag, kommer du ikke i studiet og indspiller 

onsdag. Hvis du ikke kommer til træning, kommer du ikke på 

holdet,” forklarer Thorbjørn. Selv om han er træt af mediernes 

omtale af drengene som en sæk lopper, medgiver han, at det 

godt kan være hårdt arbejde. 

”Jeg har brugt enormt meget energi på at forklare det ansvar, 

de har over for sig selv, hinanden og mig. På at forklare dem, at 

de bliver nødt til at sætte sig ned og samle sig om tingene, hvis 

de gerne vil opnå noget,” siger han og understreger, at han kan 

se klare forbedringer: 

”De kan fordybe sig. De oplever, at de ved at tage nogle tunge 

træk får en belønning. Alene det, at de viser ansvar, tysser på 

hinanden, og ringer, hvis de bliver 20 minutter forsinkede er en 

side af dem, man ikke tidligere har set i lokalområdet.” 

Binder verdner sammen 

Det er imidlertid ikke kun TmT’erne og andre lokale stjernespirer 

med 2Pac-drømme i maven, der lægger vejen forbi studiet. De 

fleste kommer ganske vist for at bruge stemmebåndet, men for 

halvdelen af drengenes vedkommende handler det ikke så meget 

om at rappe, men i lige så høj grad om at høre og blive hørt. 

”De kommer for at snakke. Det kan være en konkret situation, 

som de ikke ved, hvordan de skal håndtere. For eksempel hvis 

der er problemer derhjemme, med skolen, vennerne, eller hvis 

de føler sig uretfærdigt behandlet,” fortæller mark. Han peger 

på, at de unge kan bruge mange af de ting, de lærer i studiet, i 

mange andre sammenhænge: 

”I Trillegården er der to forskellige verdner: Gaden og den 

officielle verden, kommunen. To verdener med vidt forskellige 

sprog og kodeks. Hvis du er ung og kommer fra Trillegården og 

gerne vil udrette noget, for eksempel åbne et værksted eller 

blive selvstændig, er du nødt til at kunne binde de to verdener 

sammen. I studiet mødes de to verdener – de bliver bundet sammen.” 

Alternativ til bad ass 

Selv om rampelyset igen er slukket over TmT, har deres deltagelse 

i Talent 2010 haft en betydning, der rækker langt ud over 

programrækken – ikke alene for dem selv, men også for andre af 

Trillegårdens unge, mener Thorbjørn. 

”De giver et alternativ til at være sej på ’bad ass’-måden og 

i stedet være sej på ’jeg-vil-opnå-noget-med-mit-liv’-måden. 

Drengene har allerede opnået noget, der er meget sejere end deres 

storebrødre. Det gør, at de andre unge kan spejle sig i nogle, 

der går til rap hver onsdag frem for nogle, der stjæler knallerter.” 

Og fremtiden efter Talent 2010? mark merek har en drøm om 

en dag at kunne tage TmT og de andre unge fra studiet med ud 

på en Danmarksturne: 

”Jeg håber på at kunne vise dem et andet Danmark end lige 

Århus og beton,” siger han. 

”Og lade Danmark se dem.” 

09

albertslund satser på 

10 

børn og unge 

Partnerskaber med 

Integrationsministeriet 

skal modvirke 

marginalisering af 

børn og unge med 

indvandrerbaggrund. 

En af partnerne er 

Albertslund Kommune, 

som blandt andet vil 

opkvalificere lærerne i 

dansk som andetsprog og 

styrke indsatsen over for 

kriminalitetstruede unge. 

PARtNERSKAB MED 

INtEGRAtIoNSMINIStERIEt 

Seks kommuner har indgået partnerskab 

med Integrationsministeriet frem til 2013. 

målet er at forebygge marginalisering 

blandt børn og unge i forhold til uddannelse, 

job, kriminalitet og isolation 

ved at skabe mere helhed i indsatsen. 

De udvalgte kommuner er Fredensborg, 

Albertslund, Odense, Holstebro, Hvidovre 

og Slagelse. Der er i alt sat 40,5 mio. kr. 

af til initiativet. 

børn og unge med indvandrerbaggrund 

er i fare at komme 

47.000 

ud på kanten af samfundet som 

utilpassede, arbejdsløse eller kriminelle. Det 

fremgår af en rapport om marginaliserede 

nydanske børn og unge, som Integrationsministeriet 

udgav i 2009. Derfor har ministeriet 

og seks kommuner indgået såkaldte 

partnerskaber om at styrke indsatsen over 

for unge gennem de næste fire år. 

en af de udvalgte kommuner er Albertslund 

på den københavnske vestegn. Her 

vil man bruge partnerskabet til at styrke 

den sproglige ballast hos tosprogede børn, 

hjælpe kriminalitetstruede unge med at 

holde sig fra kriminalitet og fastholde 

de unge i uddannelse, fortæller direktør 

i Børne- og Ungeforvaltningen, Jette 

runchel: 

”Vi er en ’gammel’ indvandringskommune, 

der har rimeligt godt fat i problemstillingerne, 

når det handler om integration. 

men vi har altid godt af at blive udfordret 

og lære nye måder at gøre tingene på. Og 

hvis vi opfinder den dybe tallerken, er vi en 

kommune, der på grund af vores størrelse, 

har mulighed for at udbrede de nye metoder 

til alle institutioner i kommunen. Derfor 

er vi meget spændte på at se, hvad der 

kommer ud af partnerskabet.” 

Læseskred i 5. klasse 

Som en del af partnerskabet gennemfører 

kommunen nu en massiv satsning på unges 

danskkundskaber gennem et kompetenceløft 

i dansk som andetsprog for skolens 

lærere. 

”Vi har rigtig flotte læseresultater i 0. 

til 3. klasse, men i 5. klasse sker der et 

kæmpe skred, fordi det førfaglige sprog i 

fagene bliver sværere,” siger mia Kaas, der 

er dansklærer på Hyldagerskolen. 

Derfor er skolen i samarbejde med 

professionshøjskolen UCC i gang med at 

efteruddanne alle skolens faglærere, der 

underviser på 5. og 7. klassetrin. Foreløbig 

har 13 lærere været på skolebænken. 

”I matematik kender eleverne godt de 

faglige ord som kvadrat. men hvis der i en 

tekst står ’beregn forholdet’, forstår de det 

ikke, fordi forhold kan betyde mange forskellige 

ting afhængigt af konteksten. Børnene 

er dygtige til sproget, men mangler måske 

10 

på kant 

lige den sidste røde tråd, for at det hele giver 

mening,” siger mia Kaas, der har været 

med til at tilrettelægge efteruddannelsen. 

ud af kriminalitet 

Som led i partnerskabet vil Albertslund 

Kommune samtidig styrke indsatsen for 

kriminelle og kriminalitetstruede unge. Det 

vil de blandt andet gøre ved at arbejde med 

at skabe tættere relationer mellem professionelle 

og de unge. 

”Vi tror på, at en positiv relation mellem 

en af vores medarbejdere og den unge 

kan være helt afgørende for, at den unge 

vil være parat til at tage imod hjælp. Og så 

er det vigtigt, at vi er klar med den rette 

hjælper, så den unge ikke oplever at skulle 

gå fra dør til dør,” fortæller Jette runchel og 

forklarer, at kommunen derfor har ansat en 

ny ungekoordinator. 

Desuden har kommunen udvalgt fire 

personer, som er fast tilknyttede som mentorer 

eller kontaktpersoner, og kan derudover 

frikøbe relevante medarbejdere. 

”Tanken er at matche den unge med en 

klubmedarbejder, som i forvejen har den 

unges tillid. en sådan person ved, hvad den 

unge har brug for, og kan hjælpe den unge 

med at være voksen uden kriminalitet,” fortæller 

mikkel Nielsen, som er SSP-konsulent 

i kommunen. 

I et enkelt tilfælde er en klubmedarbejder 

blevet købt fri i ti timer om ugen til at 

være kontaktperson. 

”Og når det er ti timer, er det, fordi vi 

er rigtig bekymrede,” understreger mikkel 

Nielsen, som forklarer, at det dækker over 

flere tilfælde af grovere kriminalitet. 

Finmasket net 

Det tredje indsatsområde er at fastholde de 

unge i uddannelse. Jette runchel fortæller, 

at det gælder om at ’gøre maskerne i nettet 

omkring de unge tættere’, så de unge ikke 

bliver tabt i systemet: 

”Vi skal samle de elever op, som dropper 

ud, og det vil vi blandt andet gøre ved 

at tale med dem om deres liv, som i nogle 

tilfælde er ved at falde fra hinanden. Og så 

skal vi gennem længere forløb finde frem 

til, hvad de individuelt har brug for for at 

komme i gang med en uddannelse igen eller 

komme i job.” 

en

FOTO: POLFOTO 

Hver tolvte studenterhue endte i sommer på hovedet af en tosproget elev. 

En af dem var Showbiah Sivakumaran fra Fredericia Gymnasium. 

fællesskab skal 

hIndre frafald 

klokken nærmer sig 8:00, og eleverne 

strømmer til Torvet, som ligger midt i 

Kongsholm Gymnasium og HF’s lange 

bygning. Under morgensangen drømmer 

nogle om at blive akademikere, mens andre 

vil leve livet som musikere i rampelyset. 

Kasketten sidder omvendt på et lyshåret 

hoved, og et andet sted er farverige tørklæder 

sirligt bundet om håret på en flok piger. 

Før 3.g og 2.hf er omme og studenterhuerne 

sat på de nyudklækkede studenters hoveder, 

vil en del af skolens 650 elever være 

droppet ud. Heraf vil en stor del komme fra 

den tredjedel af eleverne, der er nydanskere. 

Spild ikke unges ressourcer 

med 1.2 mio. kr. i støtte fra Integrationsministeriet 

har Kongsholm Gymnasium og HF 

iværksat et inklusionsprojekt med arbejdstitlen 

’DU KA’ – 2015’. Projektet skal tænde 

håbet i flere børn og unge med indvandrerbaggrund 

og få flere til at gennemføre 

deres uddannelse. Fællesskab og et motiverende 

studiemiljø på gymnasiet skal give 

dem mod på at gå i skole. 

”Vi vil sikre, at flere gennemfører, og 

færre falder fra undervejs. Til gavn for både 

de unge selv, lokalområdet og hele Danmark. 

De unges ressourcer skal ikke spildes 

– derfor vil vi på Kongsholm Gymnasium 

og HF være med til at hæve ambitionsniveauet, 

hvad unge nydanskeres uddannelsesniveau 

angår”, forklarer rektor Henrik 

Aaes om baggrunden for projektet. 

Som led i projektet er 1.s blevet udnævnt 

som særlig indsatsklasse. Frem til 

2012 skal de deltage i en lang række aktiviteter. 

Undervejs skal de blandt andet under- 

vise elever fra 8.-10. klasse fra Hyldagerskolen 

og 10. klassecentret Det 10. element 

i Albertslund. Og i foråret 2011 skal de lave 

deres egen film om Albertslund, som skal 

udstilles på Kroppedal museum. 

Manglende fællesskab fører til frafald 

”eleverne skal opleve, at de betyder noget, 

så de ikke falder fra. Vi prøver at sætte 

fokus på, hvad eleverne har brug for”, 

fortæller teamlærer Kristoffer Holm fra 

Kongsholm Gymnasium om projektet og 

fortsætter: ”Hvordan skaber vi denne her 

fællesskabsfølelse blandt eleverne?” 

Netop det spørgsmål har projektleder Kit 

Lindved Sværke gjort til omdrejningspunkt 

for projektet. manglende fællesskabsfølelse 

har nemlig stor indflydelse på elevernes 

frafald, mener hun. 

”Der er en tendens til, at eleverne grupperer 

sig,” siger hun og understreger, at 

klikerne bliver dannet af mange grunde. 

”en af grundene er social status, som 

bliver påvirket af, om eleverne bor nord eller 

syd for roskildevej, der går tværs gennem 

Albertslund. musikeleverne samler sig også 

i kliker baseret på deres fælles interesse for 

musikken, ligesom eleverne med indvandrerbaggrund 

har tendens til at gruppere 

sig.” 

Vil opløse kliker 

Visionen er at forandre studiemiljøet ved at 

udvikle et alternativt fællesskab til klikerne. 

I stedet skal eleverne danne nye relationer 

og sammenhold, så et trygt fællesskab, der 

danner ramme om sociale og faglige udfordringer, 

opstår. 

11 

I Albertslund 

Kommune 

gennemfører kun 

65 procent af en 

ungdomsårgang en 

ungdomsuddannelse. 

tallet ligger langt 

under landsgennemsnittet. 

Det skal et nyt 

projekt på Kongsholm 

Gymnasium og HF 

lave om på. Fællesskab 

og et motiverende 

studiemiljø skal få 

eleverne til at holde 

fast i stedet for at 

falde fra. 

”Fællesskabet skal være det bærende. For 

hvis det sociale er på plads, er det nemmere 

at følge med fagligt. Og fællesskabsfølelsen 

kan forhindre, at eleverne falder 

fra,” forklarer Kit Lindved Sværke. 

Derfor skal lærerne også inddrages, så 

klikerne fra frikvarteret ikke rykker med ind 

i undervisningstimerne: 

”Ideen er at forme nye makkerskaber 

i undervisningen, så der bliver dannet et 

alternativ til de faste grupperinger i klasserne”, 

siger Kit Lindved Sværke. 

Projektet er en del af en partnerskabsaftale 

mellem Albertslund Kommune og 

Integrationsministeriet og løber frem til 

slutningen af 2011. 

FRAFALD På GYMNASIALE 

uDDANNELSER 

Omkring 80 pct. af de elever, der påbegynder 

en gymnasial uddannelse, vil fuldføre 

og kunne kalde sig student. De elever, 

der er mest tilbøjelige til at falde fra, har 

indvandrerbaggrund. 

52 pct. af en ungdomsårgang har fået 

en gymnasial uddannelse 25 år efter 

folkeskolen. Blandt piger med indvandrerbaggrund 

gælder det 53 pct. For drenge 

med indvandrerbaggrund ligget tallet på 

39 pct. 

elever med indvandrerbaggrund udgør 

8-12 pct. af samtlige elever på de gymnasiale 

uddannelser. 

regeringens målsætning er, at 95 pct. af 

en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse 

i 2015 

KILDe: rAPPOrTeN ’FrAFALD PÅ De GYmNA- 

SIALe UDDANNeLSer’, UNI C, 2009 

11

tvangsægteskaber 

på spIl 

fatimas far døde for et halvt år siden, 

og nu har hendes syttenårige storebror 

overtaget faderrollen i familien. 

Nu må Fatima pludselig ikke gøre mange 

af de ting, som hun tidligere måtte – som 

f.eks. at besøge sine venner. Derfor er hun 

begyndt at lyve for sin bror og gøre ting 

bag hans ryg og er nu bange, for hvad der 

vil ske, hvis broren opdager det. 

Ovenstående er ikke virkelighed. Det 

er en fiktiv situation fra et spil, der bruges 

som oplæg til diskussioner, når et nyt korps 

af nydanske mandlige rollemodeller tager 

ud på skoler og i ungdomsklubber. Her taler 

de med de unge drenge om kønsroller, ligestilling 

og familiekonflikter. Formålet er dels 

at styrke de unges evne til at sige fra over 

for undertrykkelse og dels at holdningsbearbejde 

dem, der risikerer selv en dag at 

blive undertrykkere. 

Skal selv komme frem til deres 

holdninger 

30-årige Fahad Saeed er en af dem, der tager 

rundt med spillet, der går under navnet 

’Sharaf og monopolet’ og er inspireret af det 

kendte radioprogram ’mads og monopolet’. 

Ideen er at belyse problemstillinger fra flere 

sider og få de holdninger frem i lyset, der 

ellers ligger på rygraden. 

Fahad Saeed har selv haft undertrykkelse 

tæt inde på livet, men selvom han 

kender problemstillingerne indefra, kommer 

han ikke med de ’rigtige’ svar i diskussionen. 

Det er nemlig de unge selv, der skal 

diskutere deres syn på de opstillede dilemmaer. 

Og her er det ifølge Fahad Saeed en 

INItIAtIVER MoD tVANGSæGtESKABER 

oG ANDEN 

uNDERtRYKKELSE 

I 2010 har Integrationsministeriet afsat 

ca. 20 mio. kroner til indsatsen mod tvangsægteskaber 

og anden undertrykkelse. 

Blandt indsatserne er en række tilbud 

rettet mod unge: 

mandlige rollemodeller 

Døgnåben hotline 

rådgivning 

Botilbud til unge par og kvinder 

Konfliktmægling 

Længere støtteforløb for unge 

Tilbud om psykologhjælp 

12 

Spil og dilemmaer er nyeste våben i kampen mod tvangsægteskaber 

og lignende undertrykkelse. Her får unge deres 

holdninger frem i lyset og kan se dem fra flere sider. 

stor styrke, at spillet tager udgangspunkt i 

fiktive situationer: 

”Vi går ikke personligt ind i den enkeltes 

situation, for så kan nogle have svært ved 

at se ud over sine fasttømrede holdninger. 

men i den fiktive ramme taler vi om ting, 

som alligevel vedrører de unge, uden at de 

står af.” 

Og netop brugen af spil med et fiktivt 

dilemma er et nyttigt værktøj til at skabe 

dialog om komplekse emner. Det fortæller 

adjunkt og ph.d. Thomas Duus Henriksen, 

der forsker i læringsspil på Danmarks Pædagogiske 

Universitet: 

”I virkelighedens verden vil en konflikt 

som Fatimas være så detaljeret, at det kan 

være umuligt at tale om den. man er for følelsesmæssigt 

involveret, og så falder man 

let tilbage til de reaktioner og holdninger, 

man har med hjemmefra, og som ligger på 

rygraden. men i en fiktiv situation kan man 

reducere kompleksiteten og se det hele 

udefra.” 

Skaber sin egen forståelse 

Ifølge Thomas Duus Henriksen er spillet 

en metode til at få et nyt perspektiv på 

verden. man bliver som deltager nødt til at 

skabe sin egen forståelse og måske endda 

bryde med sine egne vaner. 

Det genkender Fahad Saeed, som oplever, 

at de unge drenge er meget mere reflekterede, 

end han regnede med: 

”De ved præcis, hvornår æresbegreber 

spiller ind, og rigtig mange giver udtryk for, 

at drenge og piger skal have lige rettigheder, 

og for at alle skal kunne gøre det, de 

selv vil.” 

Alligevel udtrykker mange af de ellers 

velreflekterede unge, at de bliver nødt til 

at holde fast i undertrykkende strukturer 

derhjemme – f.eks. ved at de skal holde øje 

med deres søstre. 

”Det kan være svært at ændre på rollerne 

i familien nu og her, siger de. Sådan 

er det bare. Det er omstændighederne i 

deres familie, der gør det. Også selvom de 

godt kan se, at det er forkert,” siger Fahad 

Saaed. 

12 

Første skridt er at få konflikterne 

frem i lyset 

men på trods af, at det er svært at ændre 

adfærd, kan brugen af spil være et vigtigt 

værktøj til holdningsbearbejdelse: 

”en af de største udfordringer i læringsspil 

er at overføre erfaringerne fra spillet 

til sin egen dagligdag. men første skridt i 

en værdidebat er at få holdningerne frem 

i lyset – og når man først har fået sat sine 

værdier i perspektiv, kan man måske bedre 

ændre dem på sigt, hvis det viser sig nødvendigt,” 

siger Thomas Duus Henriksen. 

Det nikker Fahad Saaed genkendende til. 

For selvom de unge har svært ved at ændre 

deres fasttømrede familiestrukturer nu og 

her, udviser mange en vilje til at ændre traditionerne 

i fremtiden: 

”mange af de unge agter at gøre tingene 

helt anderledes, når de selv en dag stifter 

familie. Dermed kan der på sigt ske et holdningsskift, 

som kan forhindre blandt andet 

tvangsægteskaber,” siger Fahad Saeed. 

For yderligere oplysninger om ’Sharaf og 

Monopolet’ og mandlige rollemodeller i 

kampen mod tvangsægteskaber kontakt 

udgående konsulent Lion Rokx, Integrationsministeriet, 

telefon: 33 92 33 95, 

e-post: lnr@inm.dk

mangfoldIghed 

- vejen tIl vækst? 

Er mangfoldighed et aktiv på bundlinjen? Resulterer det i øget innovation og bedre produkter – 

eller er det bare smarte managementflosker og ren hype? Det spørgsmål stiller NYIDANMARK 

skarpt på i dette nummer. Hør hvad førende eksperter og virksomhedsledere mener, og tag med 

integrationsministeren på virksomhedsturné. Meningerne er mildest talt mangfoldige. 

Innovation og øget rekruttering. Glade 

medarbejdere og tilfredse kunder. Nye 

markeder og bedre produkter. Fordelene 

ved mangfoldighed på arbejdspladsen 

er mange og tungtvejende, hvis man skal 

tro løfterne i kilovis af bøger om moderne 

managementfilosofi. men er der virkelig 

noget om snakken? 

Spørger man Dario Pozzoli fra Aarhus 

School of Business, er svaret både ja og 

nej. multinationale eksportvirksomheder 

med en mangfoldig medarbejderskare er 

nemlig mere effektive end konkurrerenterne. 

men generelt set forholder det sig 

lige omvendt, fastslår forskeren, der har 

sammenlignet produktiviteten hos 20.000 

danske virksomheder over en 10-årig periode: 

”en mangfoldig medarbejdersammensætning 

giver generelt en lavere produktivitet. 

Hvis man stiller to ellers identiske 

virksomheder med henholdsvis en blandet 

og en homogen medarbejdersammensætning 

op ved siden af hinanden, er det sidstnævnte, 

der klarer sig bedst,” konstaterer 

han. 

Som årsag peger han på, at kommunikation 

kan udgøre en barriere. 

13

tema mangfoldIghed - vejen tIl vækst? 

”mangfoldighed kan medføre innovation, men kan også give 

kommunikationsproblemer.” 

Halleluja og ønsketænkning 

Ifølge Christian Waldstrøm, der er lektor i netværk og videndeling 

ved Aarhus School of Business, er der for megen halleluja 

og ønsketænkning omkring mangfoldighedsdebatten: 

”rigtig meget af det, der skrives om mangfoldighed, er drevet 

af politisk korrekthed. Af et ønske om, at mangfoldighed altid 

skal være noget positivt. Ofte glemmer vi det vigtigste: Hvad er 

det, vi skal bruge mangfoldigheden til – udover at det ser godt 

ud bag på en brochure? Der er pokker til forskel på, hvad logikken 

bag mangfoldigheden er: er der en mening bag, at man 

ansætter lige netop en filippiner og en inder eller er det bare 

for at skaffe arbejdskraft?” spørger han og advarer om, at for 

megen politisk korrekthed kan skade integrationen: 

”Vi gør hele integrationen en bjørnetjeneste. For der kommer 

altså ikke noget godt ud af at kommunikere til virksomhederne, 

at der opstår innovation, bare fordi man ansætter en udlænding. 

Det eneste, man umiddelbart opnår, er, at det gør det hele mere 

besværligt. For så er man to, der skal kommunikere sammen 

på et fremmedsprog,” siger han og anbefaler, at man i stedet 

fokuserer på mangfoldighed på tværs af fag, køn osv. Samtidig 

vil der altid være omkostninger forbundet med mangfoldighed, 

påpeger han. eksempelvis er det mere besværligt at samarbejde, 

når man skal kommunikere hen over en kulturkløft. 

”Jo mere vi ligner hinanden, jo nemmere er det at arbejde 

sammen. I Danmark er vi et lille homogent land, hvor vi har en 

fælles sproglig og uddannelsesmæssig baggrund. Det betyder, 

at vi er effektive og kan rykke hurtigt, fordi vi er ens. Hvis vi 

pludselig skal håndtere mange forskellige baggrunde, ryger den 

fordel,” lyder Christian Waldstrøms vurdering. 

Der er dog også ulemper ved overdreven homogenitet, advarer 

han: 

VoRES KuNDER oPLEVER GLADERE oG MERE 

tILFREDSE MEDARBEjDERE, DER GøR EN EKStRA 

INDSAtS. DEt GIVER EN øGEt KVALItEt, HVILKEt 

GIVER øGEt EFtERSPøRGSEL oG FLERE KuNDER. 

oG DEt GIVER EN BEDRE BuNDLINjE 

Direktør marteen Van engeland, ISS, om resultaterne 

af virksomhedens mangfoldighedssatsning. 

14 

”risikoen er, at vi bliver for træge og langsomme med tiden. 

Derfor skal man se mangfoldighed som en fordel på længere sigt, 

og gøre sig klart, at den ikke kommer af sig selv. mangfoldighed i 

sig selv er ikke en gevinst. Det kræver et særligt lederfokus.” 

øget overskud på 50 millioner 

Hos maarten van engeland, der er direktør for ISS, er der til 

gengæld ingen tvivl om, at mangfoldighed er en gevinst – en gevinst, 

der kan aflæses i form af sorte tal på bundlinjen. man skal 

nemlig huske at indregne medarbejderomsætning og sygefravær, 

når mangfoldighedsregnskabet gøres op, pointerer han. 

”resultaterne fra Aarhus School of Business overskygges fuldstændigt 

af det faktum, at vi har fået en betydeligt større loyalitet 

i vores medarbejderskare. Tænk på, at det koster 5.000 kr., 

hver gang vi skal rekruttere en timelønnet medarbejder. Når du 

som os tidligere havde en personaleomsætning på 5.000 medarbejdere 

om året – kan du selv regne ud, hvor dyrt det er. Antallet 

er i dag halveret. Det betyder for en servicevirksomhed som 

os, at vi ikke hele tiden skal uddanne nye mennesker til nøjagtig 

det samme job – så på den måde undgår vi et fald i produktiviteten,” 

understreger direktøren. 

ISS begyndte at arbejde med mangfoldighed som strategisk 

indsatsområde for tre år siden. I den periode er det gået fremad 

på en række punkter: Sygefraværet er halveret. medarbejderomsætningen 

er faldet til under det halve. Og bundlinjen er øget 

med 25 procent. Alt i alt et øget overskud på 50 

mio. kr., som direktøren ikke tøver med 

at tilskrive virksomhedens mangfoldighedssatsning. 

Den har 

nemlig ført til øget stolthed 

blandt medarbejderne: 

”Jeg kan ikke finde 

nogen anden forklaring. 

Vores kunder

FOTO: DAS BürO 

oplever gladere og mere tilfredse medarbej- 

dere, der gør en ekstra indsats. Det giver en 

øget kvalitet, hvilket giver øget efterspørgsel 

og flere kunder. Og det giver en bedre bundlinje,” 

siger direktøren, der er så sikker i sin 

sag, at han har igangsat en undersøgelse, der 

for første gang skal sætte kroner og ører på 

mangfoldigheden. Den ventes at ligge klar i 

2011. 

Det er dog ikke noget, man kommer sovende 

til – det kræver en ekstra indsats, understreger 

direktøren i ISS. 

”Når man sætter mangfoldigheden på dagsordenen, kræver det 

en betydningsfuld indsats fra medarbejderne og ikke mindst ledelsen,” 

forklarer han og peger på nye kommunikationsveje. 

Derfor har ISS sat sig et mål om, at lederstaben skal afspejle 

medarbejdersammensætningen. I 2007 var kun 15 procent af de 

nydanske medarbejdere i ISS ledere, selv om de udgør 40 procent 

af medarbejderne. 

”Og det mål er vi meget tæt på at nå,” siger maarten van 

engeland. 

øger innovationen 

men kan mangfoldighed udover stabile medarbejdere også medføre 

øget innovation? Ifølge Bjørn Nygaard, der er forfatter til 

bogen ’Kulturmødet på arbejdspladsen. Interkulturel kompetence 

som konkurrenceparameter’, er der en risiko for, at mangfoldighed 

på arbejdspladsen medfører misforståelser: ”men får man 

det først til at køre, er der en masse gevinster og innovation at 

hente,” pointerer han og giver som eksempel, at danske virksomheder 

med udenlandske eksperter tjener mere end andre virksomheder. 

Det viser en undersøgelse fra rockwool Fonden fra 2009. 

Det billede kan Sabina Nielsen fra Copenhagen Business 

School nikke genkendende til. Hun har sammen med sin mand 

Bo Bernhard Nielsen undersøgt, hvordan sammensætningen i 

topledelsen i 165 virksomheder i Schweiz påvirker performance 

– både i produktionshallen og på aktiemarkedet. Og resultatet 

er ikke til at gå fejl af: Jo mere international ledelsen er, jo flere 

penge tjener virksomheden. et billede, der går igen i samtlige 

virksomheder – også dem der kun er på hjemmemarkedet. 

”Det viser, at det ikke kun skyldes kendskab til sprog og 

kultur på eksportmarkederne, men at mangfoldige teams er 

mere kreative, får nye originale ideer og kommer frem til bedre 

løsninger end homogene grupper,” mener Sabina Nielsen og forklarer 

det med, at forskellige baggrunde tilfører flere forskellige 

perspektiver til de strategiske beslutningsprocesser. 

RIGtIG MEGEt AF DEt, DER SKRIVES oM 

MANGFoLDIGHED, ER DREVEt AF PoLItISK 

KoRREKtHED. AF Et øNSKE oM, At MANGFoLDIGHED 

ALtID SKAL VæRE NoGEt PoSItIVt. oFtE GLEMMER 

VI DEt VIGtIGStE: HVAD ER DEt, VI SKAL BRuGE 

MANGFoLDIGHEDEN tIL – uDoVER At DEt SER GoDt 

uD BAG På EN BRoCHuRE? 

Christian Waldstrøm, Aarhus School of Business, 

”Og jo flere forskellige perspektiver, jo bedre løsninger,” lyder 

hendes vurdering. 

taber innovation på gulvet 

Danske virksomheder er dog langt fra gode nok til at udnytte 

mangfoldigheden, mener Bjørn Nygaard. Godt nok øger danske 

virksomheder ifølge en undersøgelse fra Aarhus School of Business 

fra 2010 sandsynligheden for at ansøge om patent med 

30 procent, hver gang mangfoldigheden i funktionærgruppen 

fordobles. Der er dog stadig langt til USA, hvor udlændinge står 

bag halvdelen af alle nye patentansøgninger, mener forfatteren: 

”Vi bruger de udenlandske eksperter til det tekniske fix – men 

vi spørger ikke om, hvad de ellers kan. Vi får ikke nye måder at 

afholde møder, gøre tingene, gå til kunderne på. Vi får bare et 

ekstra sæt hænder. Konsekvensen er, at vi taber en masse innovation 

på gulvet. Og det går ud over konkurrencekraften, fastslår 

Bjørn Nygaard. 

Det er Dario Pozzoli fra Aarhus School of Business enig i: 

”Danske virksomheder er ikke gode nok til at udnytte fordelene 

ved mangfoldighed til deres egen konkurrencemæssige fordel. 

De investerer ikke nok i mangfoldighedsledelse og politikker. 

Det er ikke nok at hyre en udenlandsk ingeniør, man skal også 

lære medarbejderne at samarbejde og kommunikere med folk, 

der er anderledes end dem selv.” 

En langsigtet investment 

Ligesom god vin og stor kunst er mangfoldighed nemlig ikke nogen 

kortsigtet investering, påpeger han: 

”I begyndelsen overstiger udgifterne indtægterne, men det 

vender med tiden. International forskning viser nemlig, at mangfoldige 

teams, der er vant til at arbejde sammen, er hurtigere til 

at løse problemer end homogene grupper.” 

15

FOTO: DAS BürO 

16 

de andre overså 

markedet 

Vopium er ikke alene 

en virksomhed i 

eksplosiv vækst 

– det er også et 

softwarefirma, der 

for alvor har forstået 

at drage fordel af 

mangfoldighed. 

Strategisk udnyttelse 

af forskellige 

baggrunde og 

fagligheder har været 

en afgørende faktor 

for succesen. 

I 

2006 fik Tanveer Sharif en ide. Den blev startskuddet til Vopium – et nyt dansk software- 

eventyr. I dag er virksomheden børsnoteret i Paris, har 75 ansatte og har netop fået tilført 

100 millioner kr. fra en udenlandsk investor. Og en million brugere i 48 lande har taget 

produktet – et Skype-lignende program, som gør, at man kan ringe billigt fra sin mobiltelefon til 

udlandet – til sig. 

Ideen opstod hjemme i Ishøj, hvor Tanveer er vokset op som søn af indvandrerforældre: 

”Vi opdagede et marked som de eksisterende teleudbydere havde overset. mine forælde er 

fra Pakistan. Derfor vidste jeg, at mange indvandrere taler med familien i tide og utide. Og det 

er der mange penge i: Dengang kostede det 25 kr. i minuttet at ringe til Pakistan,” fortæller 

Tanveer Sharif, der i 2010 var nomineret til Integrationsministeriets pris for nydanske erhvervsledere. 

Får flere vinkler på 

Succesen bunder dog ikke kun i direktørens egne rødder. mangfoldighed er derimod en tankegang, 

der gennemsyrer hele firmaet. Af den grund kom Brian Sussemiehl, der arbejdede hos 

konkurrenten Orange, også med ombord som partner – han havde nemlig en helt anden baggrund 

og et andet branchekendskab: 

”Grunden til, at vi er kommet så langt, er, at vi hele tiden får forskellige vinkler på vores 

problemer. Det bliver bare noget nemmere, når man er forskellige mennesker, der arbejder 

sammen. Hvis vi alle sammen kendte de samme mennesker og tænkte på den samme måde, 

ville vi få færre og dårligere løsninger,” forklarer Tanveer Sharif hemmeligheden bag successen. 

I det hele taget bruger virksomheden mangfoldighed som et strategisk våben i kampen 

for hele tiden at være oppe på beatet i mobilbranchen - en branche hvor teknologien fra i 

dag allerede var forældet i går. For eksempel kommer ansatte fra udviklingsafdelingen i Pakistan 

på udveksling i Danmark. 

”Det handler ikke kun om kulturel udveksling, men også om forskellighed 

på tværs af faglighed. IT-folkene forstår ofte ikke marketingsfolkene 

og omvendt. Vi ryster posen og siger: Her har vi nogle 

udfordringer – hvordan løser vi bedst dem? Og det kommer der 

en masse forskellige vinkler ud af.” 

Se en mulighed – ikke en udfordring 

Til andre virksomheder, der gerne vil blive bedre til at 

udnytte mangfoldigheden, giver direktøren følgende 

råd med på vejen: 

”Se mangfoldigheden som en mulighed i stedet 

for en udfordring. man skal tænke: Det er faktisk 

en fordel for mig, hvis jeg får en medarbejder, 

der ikke bare har de samme kvalifikationer som 

alle andre, men også bringer en anden kultur 

eller et andet køn med sig ind i min virksomhed. 

For det gør, at jeg kan se nogle muligheder, 

som jeg ikke har fået øje på tidligere.” 

GRuNDEN tIL, At VI ER KoMMEt 

Så LANGt, ER, At VI HELE tIDEN 

FåR FoRSKELLIGE VINKLER På VoRES 

PRoBLEMER. HVIS VI ALLE SAMMEN 

KENDtE DE SAMME MENNESKER oG 

tæNKtE På DEN SAMME MåDE, VILLE 

VI Få FæRRE oG DåRLIGERE LøSNINGER. 

Tanveer Sharif, administrerende direktør, Vopium


på vIrksomhedsturne 

- med bIrthe rønn hornbech 

I september tog integrationsminister Birthe Rønn Hornbech 

på besøg hos virksomheder, der har gode erfaringer med 

mangfoldighed. Her delte virksomhederne deres erfaringer 

og tanker med ministeren. Ideen var at inspirere endnu flere 

virksomheder til at bruge mangfoldighed som et strategisk 

værktøj til at skabe vækst og innovation. 

HERNING 

DANISH CRowN 

IKASt-BRANDE 

SIEMENS wIND 

PowER A/S 

SøNDERBoRG 

DANISH CRowN, 

ISS 

kan omsættes 

til økonomisk værdi, der tæller 

”mangfoldigheden 

på såvel virksomhedernes som 

samfundets bundlinje. Det budskab skal 

ud, så flere får øjnene op for mangfoldighed 

som en innovativ, værdiskabende og 

vækstfremmende kraft.” Sådan lød det fra 

integrationsminister Birthe rønn Hornbech, 

da hun i efteråret drog ud på en Danmarksturne 

for at høre om virksomhedernes erfaringer 

med mangfoldighed. 

Første stop var hos engrosvarehuset 

metro Cash & Carry, som er en af de første 

virksomheder i Danmark, der begyndte at 

arbejde strategisk med mangfoldighed. 

BjERRINGBRo 

GRuNDFoS A/S 

åRHuS 

VEStAS wIND 

SYStEMS A/S 

oDENSE 

GARtNERIEt 

PKM A/S 

”Helt konkret kan succesen måles på, at 

vi i Glostrup har den største omsætning per 

fuldtidsmedarbejder, og at vi har et sygefravær 

på kun lige godt tre procent. Det viser, 

at mangfoldighed ikke bare handler om 

at gøre tingene, men at gøre dem godt,” 

fortalte direktør Poul erik Pedersen. 

Turen gik også til Danish Crown i Herning. 

”Udenlandsk arbejdskraft er nødvendig 

for os. For to-tre år siden var det umuligt at 

skaffe kvalificeret arbejdskraft i Danmark. 

Derfor var vi nødt til at rekruttere internationalt. 

ellers havde vi måttet sige nej til ordrer. 

Det ville være gået ud over konkurrenceev- 

nen,” lød det fra fabrikschef Kaj meldgård. 

Også hos Grundfos i Bjerringbro er erfaringerne 

gode. 

”International arbejdskraft er helt afgørende 

for os som virksomhed. Vores 

udenlandske specialister har en direkte 

gavnlig virkning på produktudviklingen. For 

at kunne sælge pumpeløsninger overalt på 

jorden, er det nødvendigt, at vi har forståelse 

for, hvad der er vigtigt for kunderne på 

lokalmarkederne. ellers kan vi miste kunder,” 

forklarede koncernchef Carsten Bjerg. 

Turen gik også til Gartneriet PKm, ISS, 

mcDonald’s, Novozymes, Vestas Wind Systems, 

Siemens Wind Power og Grundfos. 

KøBENHAVN 

MCDoNALD’S, 

NoVozYMES 

GLoStRuP 

MEtRo CASH & 

CARRY, LEIF M. 

jENSEN 

17

tre vIrksomheder: 

mangfoldIghed 

betaler sIg 

radIometer: 

FLERE HIStoRIER oM 

MANGFoLDIGE VIRKSoMHEDER 

Hvis du ønsker flere gode historier om 

virksomheder, der med udgangspunkt i 

mangfoldighed har skabt vækst, så er der 

masser af gode eksempler at hente i publikationen 

’Når mangfoldighed skaber vækst’, 

som Integrationsministeriet har udgivet i 

samarbejde med Foreningen Nydansker. 

Her fortæller 20 virksomheder – fra Forsvaret 

og Århus Sygehus over ISS og microsoft til 

meyers madhus og FC midtjylland – om deres 

konkrete erfaringer med at udnytte nydanske 

og udenlandske medarbejderes kompetencer 

til at klare sig endnu bedre i en global hverdag. 

Download publikationen på 

www.nyidanmark.dk/vaekst/ 

18 

Med en mangfoldig 

medarbejderskare kan 

virksomheder få indsigt i andre 

kulturer og sikre sig sproglige 

kompetencer, der giver kontakt 

til en bredere kundegruppe. 

Samtidig kan nye perspektiver 

skabe bedre produkter og åbne 

for nye markeder. 

Læs her, hvordan tre danske 

virksomheder på hver deres 

måde bruger mangfoldigheden 

til at skabe resultater, der kan 

aflæses på bundlinjen. 

afrIkansk medarbejder skaber 

nyt markedspotentIale 

For Radiometer, der producerer måleudstyr til medicinalindustrien, udgør 

de afrikanske markeder et kæmpe potentiale. Men for at få foden indenfor 

på kontinentet kræver det indgående kendskab til kulturen og kontakter i 

de enkelte lande. Derfor har de ansat en medarbejder med rødder i Congo. 

edgar Césaire Ikombo er født i Congo og har været 

ansat hos radiometer i mindre end et år. men 

han har allerede bidraget med overordentlig stor 

værdi til forretningen i sin rolle som Project manager. 

”For at kunne begå sig på de nye markeder i 

Afrika, er det afgørende, at du har forbindelser og 

kendskab til kulturen der. Det er i høj grad relationsbaserede 

markeder, og jeg har med mit netværk og 

min sproglige og kulturelle baggrund fungeret som 

brobygger. Jeg har et vestligt perspektiv, men kender 

samtidig afrikanske kulturer. Jeg har kunnet bringe 

nærhed, tryghed og tillid ind i relationerne, fordi jeg 

ved, hvordan man begår sig på kontinentet. Jeg ved, 

hvordan jeg skal reagere i forskellige situationer. Det 

er helt afgørende, for du køber fra mennesker, du kan 

lide, som du kender og stoler på,” fortæller edgar. 

radiometer har længe ønsket at komme ind på de 

Project Manager Edgar Césaire 

Ikombo fra Radiometer 

østafrikanske markeder, fortæller radiometers Vice 

President i Hr Jesper Isaksen: 

”For os er adgangen til det afrikanske kontinent en 

rigtig stor mulighed. Der ligger et meget stort vækstpotentiale, 

men det har været en svær nød at knække 

på grund af de lokale forhold. Og sådan er vores forretningsmæssige 

virkelighed. 97 pct. af vores samlede 

løsninger går til eksport til hele verden. Hvis vi skal 

kunne forstå markedet, skal vi kunne forstå forskellige 

kulturer, og det gør vi kun ved at være mangfoldige.” 

”Vi har brug for folk i Danmark som edgar, der har 

en god fingerspidsfornemmelse for, hvad der foregår i 

et andet land. Hvordan arbejder man på hospitalerne 

rundt om i verden? Hvordan leder man en gruppe i et 

andet land og får det bedste ud af det? Det skal vi forstå, 

ellers mister vi konkurrencekraft,” fastslår han. 

FOTOS: DAS BürO 

FOTOS: DAS BürO

Io InteractIve: 


global talentmasse 

I spIl 

Hos Io Interactive, der arbejder med 

udvikling af computerspil, har næsten 30 pct. 

af medarbejderne en anden etnisk baggrund 

end dansk. Det er en nødvendig præmis for 

forretningens overlevelse på et globalt marked. 

har i øjeblikket 24 forskellige nationer repræsenteret. 

”vi 

Vi kan ikke begå os på globalt plan, hvis ikke vi går 

efter den internationale talentmasse. Vi udvikler spil, 

som sælges over hele verden. Uden det internationale talent 

i medarbejderstaben, risikerer vi, at produkterne får et mere 

lokalt dansk præg og har svært ved at begå sig på det globale 

marked,” fortæller Niels Jørgensen, der er administrerende direktør 

hos IO Interactive. 

en udtalelse, der vækker genklang hos Hakan Abrak, der er 

producer og i øjeblikket ansvarlig for IO Interactives største spilproduktion: 

”I den innovative og kreative del af arbejdet bliver 

løsningerne uvægerligt anderledes, når folk kommer med forskellige 

baggrunde, end hvis de alene er skolet i Danmark. Det 

er en kæmpe styrke, at vi har en mangfoldighed af medarbejdere, 

der kan levere produkter, som ikke kun er en fortolkning af 

et bestemt land, når vi producerer spil til internationale markeder, 

der skal have bred appeal til alle mulige mennesker.” 

Styrken ligger blandt andet i at kunne øge spillenes troværdighed. 

”Hvis spillet foregår i rusland, så hiver vi folk ind, der har russisk 

baggrund for at få det testet. De er inde i landet, kulturen, 

sproget og kan f.eks. sige ’hey drenge, det her det virker ikke, 

det ville en russer aldrig gøre’. De kan foreslå detaljerede ting, 

som man ellers ikke ville have tænkt over. I manuskriptudviklingen 

kan det også tilføre en anden flavour til sproget og dialogen 

på de enkelte scener. Den etniske mangfoldighed er alfa og 

omega for os,” fortæller Hakan. 

Integrationschef Birgitte Vinsten 

og jobkonsulent Abdisalan 

Hassan fra Odense 

Jobcenter. 

Direktør 

Niels Jørgensen 

og producer Hakan Abrak 

fra IO Interactive 

odense jobcenter: 

etnIsk jobteam 

øger den 

kommunale 

bundlInje 

I odense Kommunes jobcenter er der ansat 

en mangfoldig medarbejderstab. Det har 

skabt synlige resultater i form af færre 

nydanske kontanthjælpsmodtagere og en 

bedre kommunal bundlinje. 

nydanske medarbejdere har nogle sproglige og in- 

”de 

terkulturelle kompetencer, der bliver bragt i spil. De 

ledige med indvandrerbaggrund er folk, som vi med 

vores danske forståelse ofte har dømt ude. men vores nydanske 

jobkonsulenter kan afkode, hvilke ressourcer de ledige har. 

De ved også, i kraft af deres kulturforståelse, hvad mange ting 

handler om, og hvad der skal til for at motivere den enkelte,” 

fortæller Birgitte Vinsten, der er integrationschef i Jobcenter 

Odense og ophavskvinde til etnisk Jobteam. 

Det etnisk mangfoldige jobteam tæller i øjeblikket otte forskellige 

nationaliteter, som tilsammen behersker 15 sprog. 

”en stor del af succesen skyldes uden tvivl, at vi har ansat 

personale ud fra en mangfoldighedstankegang. Den interkulturelle 

forståelse er meget værdifuld, og de nydanske jobkonsulenter 

er ikke så berøringsangste over for religiøse eller kulturelle 

spørgsmål. Nogle gange handler det ganske enkelt også om, at 

medarbejderne kan opnå en særlig tillid i forhold til de nydanske 

ledige i kraft af deres egen etniske baggrund,” siger Birgitte Vinsten. 

Indsatsen via etnisk Jobteam har ikke alene givet arbejde og 

livsindhold til 300 nydanske borgere – det har også været en god 

forretning. For hver borger, der er kommet i arbejde, har kommunen 

nemlig sparet mindst 100.000 kroner årligt. 

19 

19

gnisterne springer fra svejseapparatet i metalværkste- 

det, og foran en af maskinerne står en gruppe drenge 

og beundrer deres seneste værk. Det emmer af aktivitet 

og virkelyst på Odense Produktions-Højskole, hvor 

der går mange drenge med indvandrerbaggrund. Skolen 

har fået mere succes med at holde på deres elever, siden 

Fastholdelseskaravanen afleverede en værktøjskasse med 

nye pædagogiske redskaber. Hele 20 procent færre elever 

springer fra i forhold til tidligere. Ifølge vejleder Bjarne 

rask har de unge fået ejerskab til deres fremtid. 

20 

ejerskab tIl 

fremtIden 

Nye pædagogiske metoder på odense Produktions-Højskole har 

ført til, at 20 procent færre elever i dag dropper ud. Anerkendende 

pædagogik og fokus på elevernes forskellige måder at lære på 

gør, at eleverne tager ansvar for egen fremtid. 

”Vi kan hjælpe dem til at tage beslutninger, men viljen 

til forandring og nysgerrigheden til at lære skal komme fra 

dem selv,” siger Bjarne rask. Som vejleder er han specielt 

glad for redskabet kognitiv samtale, som går ud på, at 

eleverne selv skal komme med løsningsforslag. Hvis en 

elev for eksempel har svært ved at stoppe med at ryge 

hash, kan man fokusere på fordele og ulemper ved at 

stoppe. 

”De er ikke vant til at blive spurgt på den måde. 

Det sjove er, at eleven måske finder flest fordele ved

Eksan Noorollah er en af de elever, der er blevet mere klar til uddannelse, efter 

at Odense Produktions-Højskole har taget nye pædagogiske værktøjer i brug. 

DE FINDER MåSKE uD AF, At 

DER VAR EN GRuND tIL, At DE 

IKKE PASSEDE IND I DEt KoNFoRME 

uDDANNELSESSYStEM. DEt ER IKKE 

LæNGERE Et PERSoNLIGt NEDERLAG. 

Bjarne rask, vejleder, Odense Produktions-Højskole 

at fortsætte, 

men kommer 

så en uge efter 

og siger, at han har tænkt over det. Det vil 

sige, at der er sat en proces i gang, og hvis 

han vælger at stoppe, er det i hans egen 

interesse og efter hans egne behov. På den 

måde får han ejerskab til sin beslutning.” 

Samme hammel 

et andet tiltag er et styrket forældresamarbejde, 

som blandt andet indebærer hjemmebesøg 

– med tolk, hvis det er nødvendigt. 

”Det er vigtigt for os, at vi trækker på 

samme hammel som forældrene. Vi kommer 

ikke, fordi der er et problem, men siger: ”Vi 

vil din søn det godt!” Det er en god investering, 

fordi forældrene også får ejerskab til 

uddannelsen. Og hvis der skulle opstå problemer, 

for eksempel med fravær, er dialogen 

der allerede. Og det giver mindre frafald,” 

forklarer Bjarne rask, som understreger, at 

alle skolens elever har gavn af mere forældrekontakt. 

”Jeg tror ikke eleverne har problemer 

på grund af etnicitet. Det skyldes sociale 

udfordringer, og det gælder også de danske 

elever.” 

Ikke længere et nederlag 

På en væg i metalværkstedet hænger en stor 

tavle med alle elevernes navne og felter med 

ord som auditiv, samarbejde og analytisk. 

Det er et redskab til at finde ud af, hvordan 

eleven bedst tager imod ny viden. en elev er 

måske meget 

auditiv i sin 

tilgang til nyt 

stof, mens en anden helst skal se og røre 

i praksis for at lære ny teori. Ved at blive bevidst 

om sin såkaldte læringsstil får eleven, 

ifølge Bjarne rask, en bedre selvindsigt. 

”De finder måske ud af, at der var en 

grund til, at de ikke passede ind i det 

konforme uddannelsessystem. Det er ikke 

længere et personligt nederlag.” 

Skolens lærere og vejleder har også 

fået redskaber til at være mere rummelige 

og anerkendende. Det appellerer ifølge 

Bjarne rask til dialog med eleverne. 

”Hvis man for eksempel siger: ”Jeg 

hører, hvad du mener, men jeg er ikke 

enig”, anerkender man elevens holdning. 

Så føler han sig set og hørt og er mere 

villig til at lytte til argumenter.” 

Og noget tyder på, at det virker. 

”På andre skoler bliver de sure og 

skælder ud, hvis man kommer 20 minutter 

for sent. Her siger de det på en pæn 

måde,” siger 18-årige eksan Noorollah, 

som har gået på skolen siden sommerferien. 

Han vil være elektriker og er, 

ifølge ham selv, blevet mere klar til 

uddannelse. 18-årige Abdi Farha, som 

er elev på metalværkstedet, supplerer: 

”Her stoler de på dig. De tror på dig 

mere end andre steder.” 

21 

ANDRE tILtAG 

På SKoLEN 

Værkstedsdansk: 

Undervisningsmateriale, som tager 

udgangspunkt i værkstedsproduktionen. 

Det er praksisnært, billedrigt og 

beskrivende. Billeddannelsen giver 

sammen med den praktiske erfaring 

forståelse for de begreber, som ellers 

er svære at få hold på for elever med 

anden etnisk baggrund. 

Sundhed og fællesskab: eleverne 

spiser morgenmad og frokost sammen. 

På den måde er alle inkluderet 

og har mulighed for at bidrage positivt 

til fællesskabet. Samtidig gavner det 

elevernes sundhed, fordi de ikke arbejder 

på tom mave. Skolen har også 

indført ugentlig motion i et nyindrettet 

motionslokale. 

FAKtA oM 

INDSAtSEN 

eleverne på Odense Produktions- 

Højskole er unge under 25 uden uddannelse. 

Undervisningen er baseret 

på praktisk arbejde og produktion, og 

målet er, at de unge bliver kvalificeret 

til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse 

eller få et job på det almindelige 

arbejdsmarked. Ca. 18 pct. 

af eleverne indvandrerbaggrund. 

Fastholdelseskaravanen er et samarbejde 

mellem Undervisningsministeriet 

og Integrationsministeriet samt en 

selvstændig del af Brug for alle unge. 

Projektet er økonomisk støttet af Den 

europæiske Socialfond. Formålet er at 

øge andelen af unge, der gennemfører 

en ungdomsuddannelse gennem bl.a. 

indsatsaftaler med erhvervsskoler, 

produktionsskoler og UU-centre. 

Læs mere på www.fastholdelseskaravanen.dk

set udefra 

DEt ER IKKE NoK 

FoR DANMARK 

BARE At åBNE oP. VI 

SKAL FøRE EN LANGt 

MERE oFFENSIV 

INDSAtS FoR At BLIVE 

BEDRE tIL At LoKKE 

INDVANDRERE tIL. 

22 

SALLY KHALLASH 

Sally Khallash er fremtidsforsker 

ved Instituttet for 

Fremtidsforskning og arbejder 

primært inden for felterne 

globalisering og digitalisering, 

og de effekter som det har på 

fremtidens arbejdsmarked 

og arbejdsmarkedsbehov i en 

globaliseret verden. Hun er 

cand.scient.pol. og skal skrive 

ph.d. om tiltrækning og fastholdelse 

af global arbejdskraft ved 

Copenhagen Business School. 

I hvert nummer af NYIDANmArK inviterer vi en gæsteskribent til at give sin vinkel på integrationsindsatsen. 

Har du et forslag til en kommende skribent, så send en mail til redaktionen på redaktionen@nyidanmark.dk. 

Indvandrere er 

fremtIdens vækstskabere 

En lang række undersøgelser viser, at indvandrere skaber vækst 

og økonomisk fremgang i modtagerlandene. Hvis vi skal skabe 

vækst og velstand i fremtiden, er det derfor nødvendigt med en 

langt mere proaktiv politik for at lokke indvandrere til. 

det er ingen hemmelighed, at Danmark 

står over for store fremtidige udfordringer. 

Vi har en aldrende arbejdsstyrke 

og en lav fertilitetsrate. Derfor vil vi 

de næste 10 år komme til at mangle mellem 

65.000-100.000 på arbejdsmarkedet. 

Og det skal samtidig ses i lyset af, at vores 

beskæftigelsesfrekvens på 77 pct. er den 

tredjehøjeste i OeCD, således at vi ikke har 

en stor ’passiv’ arbejdsstyrke at trække 

på. Vores forsørgelsesratio er 4:1 – dvs. 4 

personer på arbejdsmarkedet til at forsørge 

hver pensionist. I 2020 er forholdet 2,8:1. 

Og samtidig har vi store vanskeligheder 

ved at tiltrække og fastholde kvalificeret 

udenlandsk arbejdskraft sammenlignet med 

andre OeCD lande. 

Når man ser på fremtidens Danmark ud 

fra denne optik, kunne fremtidig vækst og 

velstand ikke være længere uden for rækkevidde. 

Indvandrere skaber job 

Da indvandring stadig er nyt i Danmark, 

kan man kaste blikket på de mere traditionelle 

indvandringslande for at få et indtryk 

af, hvordan immigration kan gavne vækst 

og fremgang. For eksempel viser undersøgelser 

fra University of California, at indvandrere 

mellem 1990-2004 skabte en reel 

lønstigning på 4 pct. til arbejdere med lignende 

uddannelser og erfaring. Vi har ikke 

udført lignende undersøgelser i Danmark. 

men kan det tænkes, at noget lignende 

gælder for Danmark? Særligt da vi har 

oplevet historisk høje løn- og velstandsstigninger 

i samme periode, som vi har oplevet 

en historisk høj indvandring. 

et andet eksempel er fra ingeniørvirksomheden 

Semiconductor. Her har CeO 

T.J. rogers fortalt, at deres udenlandske 

ingeniører hver skaber fem nye job. Det er 

job inden for reklame, markedsføring, salg 

og meget mere. I Danmark har Økonomi og 

erhvervsministeriet udført en lignende undersøgelse, 

som viser, at hver udenlandsk 

ingeniør skaber to nye job inden for markedsføring, 

salg og administration. Og det 

er job, som ofte kommer den danskfødte 

befolkning til gode. 

Dertil er indvandrere kendt som dygtige 

entreprenører. For eksempel er hver tredje 

teknologivirksomhed i San Franciscos Silicon 

Valley opstartet af en kineser eller 

inder. I Danmark viser undersøgelser, at 

indvandrere og efterkommere er langt mere 

iværksætterlystne end de danskfødte. men 

også selv når indvandrere blot ansættes 

i en virksomhed, genererer de stor værdi 

for virksomheden. Undersøgelser fra CBS 

viser, at højtuddannede udlændinge højner 

virksomhedens produktivitet med 5-15 pct. 

efter blot 3 års ansættelse. 

Ind i kampen, Danmark 

Indvandrere skaber vækst, fordi arbejdsmarkedet 

hverken er statisk eller 

et nulsumsspil. I stedet har indvandring 

potentiale for at skabe flere job, højne 

produktiviteten og generere lønstigninger 

generelt i samfundet. Under de rette 

omstændigheder. Indvandrere er nemlig 

ofte ikke i direkte konkurrence med den 

indfødte danske arbejdsstyrke. mens den 

danske arbejdsstyrke som oftest er mellemuddannet, 

er indvandrere ofte lavt- eller 

højtuddannede. Derfor komplimenterer de 

den danske arbejdsstyrke ved enten at tage 

de dårligst lønnede job, som den indfødte 

dansker ikke vil tage, eller de højtspecialiserede 

job, som den danske arbejdsstyrke 

ikke kan tage. 

For at være bedst klædt på i den globale 

konkurrence, er det derfor ikke nok for 

Danmark bare at åbne op. Vi skal føre en 

langt mere offensiv og kurtiserende indsats 

for at blive bedre til at lokke indvandrere 

til. Vi skal forbedre vores erhvervs- og 

iværksætterpolitikker, så vi ikke skræmmer 

udenlandske iværksættere væk. Vi 

skal overveje, hvordan vi også tiltrækker 

lavtuddannede til at varetage sundheds- og 

servicefunktioner, som vi i de kommende år 

vil mangle arbejdskraft til. Vi skal forbedre 

vores internationale uddannelsestilbud, 

kulturtilbud, internationale netværk, globale 

mindset, offentlige debattone og meget 

mere. Kort sagt skal vi gøre meget mere for 

at tiltrække og fastholde indvandrerne, end 

vi gør i dag.

sIden sIdst kalender læserservIce 

NYE PuBLIKAtIoNER 7. FEBRuAR 

SKoLE-HjEMKoNFERENCE 

VæRKtøjSKASSEN ’SKoLELEDELSEN’ 

FoR SKoLELEDERE 

et praktisk redskab til skoleledelser, der ønsker at 

udvikle skole-hjemsamarbejdet med det formål, at 

nydanske forældre inddrages mere aktivt i deres 

børns skolegang. Bestil den hos Dafolo. 

VæRKtøjSKASSEN ’FoRæLDREDIDAKtIK’ 

et redskab til lærere, der ønsker at inddrage 

nydanske forældre mere i deres barns udvikling og 

læring. Værktøjskassen indeholder inspiration med 

konkrete idéer til forældredidaktik – altså at skabe 

læringssituationer i og uden for skoletiden. Bestil 

den hos Dafolo. 

FøLELSERNES SPRoG – 

PSYKoEDuKAtIoN I BøRNEHøjDE 

metodehæfte om pædagogisk arbejde med traumatiserede 

børn af forældre med indvandrer- eller 

flygtningebaggrund. Hæftet beskriver metoder udviklet 

i praksis af det pædagogiske personale i en 

institution beliggende i et socialt belastet område i 

Århus. Hent det på www.psykedu.dk 

tRAuMAtISEREDE I BESKæFtIGELSE 

metodehæfte til sagsbehandlere, undervisere samt 

job- og virksomhedskonsulenter, der arbejder med 

traumatiserede nydanskere. Hæftet indeholder 

eksempler på en række afprøvede indsatser og 

inspiration til, hvordan man kan arbejde med arbejdsmarkedet 

som mål og tema i rehabiliteringen. 

Hent det på www.didak.ucc.dk 

VALGDELtAGELSEN oG 

DE SoCIALE NEtVæRK 

Analyse af den kommunale valgdeltagelse 2009. 

Udarbejdet af Københavns Universitet for Integrationsministeriet 

samt Indenrigs- og Sundhedsministeriet. 

StAtuSRAPPoRt FoR HANDLINGS- 

PLANEN ’EN FæLLES oG tRYG FREMtID’ 

Status på de 22 initiativer i regeringens handlingsplan 

om forebyggelse af ekstremistiske holdninger 

og radikalisering blandt unge. 

GHEttoEN tILBAGE tIL SAMFuNDEt 

regeringens ghettoplan indeholder 32 initiativer, 

der skal ændre udviklingen i ghettområderne, så 

parallelsamfund opløses og erstattes af velfungerende 

boligområder med kontakt til omverdenen. 

ExPAt StuDY 2010 

Kortlægning af udenlandske arbejdstageres syn 

på Danmark og danskerne. 

KoRtLæGNING AF INDSAtSEN 

MoD tVANGSæGtESKABER oG 

LIGNENDE uNDERtRYKKELSE 

Samlet beskrivelse af den nuværende indsats 

mod tvangsægteskaber. 

Find publikationerne på 

www.nyidanmark.dk/publikationer 

nyhedsmagasInet nyIdanmark nr. 3, 4. årgang 2010 

UDGIVer: 

ministeriet for Flygtninge, 

Indvandrere og Integration 

Holbergsgade 6 

1057 København K. 

Tlf.: 33 92 33 80 

Fax: 33 11 12 39 

www.nyidanmark.dk 

reDAKTION: 

Henrik Thomassen (ansvarshavende), 

Ulrik Sørensen, Peter Villads Vedel, 

Thomas Bille Winkel, Tina Lysdahl Hansen, 

mikkel Bækgaard og Camilla Hjortkjær. 

Hvordan rolle har man som skoleleder i 

forbindelse med skole-hjemsamarbejdet? Og 

hvordan udvikler man samarbejdet og sikrer de 

optimale rammer for ens skole? Det kan skoleledere 

og skolebestyrelsesmedlemmer få svar 

på til en konference om skole-hjemsamarbejdet. 

Kampagnen tager udgangspunkt i det nye 

procesværktøj ’Værktøjskassen Skoleledelsen’, 

der især henvender sig til ledere, som ønsker 

at sætte fokus på samarbejdet med nydanske 

forældre. 

Konferencen er en del af en kampagne fra 

Skolelederforeningen, Tosprogs-Taskforcen og 

Integrationsministeriet om skoleledelsens rolle 

og muligheder i forbindelse med udvikling af 

skole-hjemsamarbejdet. 

Arrangementet finder sted mandag den 

7. februar 2011 kl. 9:30-15:30 på Odense 

rådhus. 

Arrangementet er gratis. Program og tilmelding 

via www.skolelederne.org. 

For yderligere oplysninger kontakt Katrine 

Stenild, Integrationsministeriet, tlf. 33 92 61 37, 

mail: kpn@inm.dk. 

7. MARtS 

DEMoKRAtIFESt På CHRIStIANSBoRG 

Demokrati Fordi-kampagnen kulminerer med at 

brag af en begivenhed på selveste demokratiets 

højborg – Christiansborg – mandag den 

7. marts kl. 12-16. Her er elever fra folkeskoler 

og ungdomsuddannelser i hele landet inviteret 

til arrangementet ’Indtag borgen’. Det er en 

fejring af demokratiet med musik, debat, kreative 

indslag og prisoverrækkelse til vinderne af 

Demokrati Fordi konkurrencen. 

Kampagnen skal inspirere og udfordre elever i 

grundskolen og ungdomsuddannelserne til at 

reflektere over, hvad det vil sige at være medborgere 

i et demokratisk fællesskab. 

Klasser kan tilmelde sig ved at sende en mail 

til demokratifordi@humanrights.dk. 

Læs mere på www.demokratifordi.dk 

Artikler, idéer og forslag til gæsteskribenter 

modtages gerne og kan sendes med 

e-post til Tina Lysdahl Hansen, tlh@inm.dk. 

Gæsteskribentindlæg er udelukkende 

udtryk for skribentens egen holdning. 

ISSN: 1902-8385 

elektronisk ISSN: 1902-9764 

LAYOUT OG TrYK: 

Datagraf A/S 

OPLAG: 

7.000 eksemplarer 

VæRtSPRoGRAM FoR 

uDENLANDSKE KoLLEGER 

Projektleder michelle Kihl, relocation 

Scandinavia, tlf.: 51 84 22 00, 

mail: michelle@relocationscandinavia.dk 

Specialkonsulent Helle Aaen, 

Integrationsministeriet, tlf.: 33 95 46 29, 

mail: haa@inm.dk 

KAMPAGNEN ’DEMoKRAtI FoRDI’ 

Projektleder Johanna mortensen, 

Institut for menneskerettigheder, 

tlf.: 32 69 88 39, mail: jmo@humanrights.dk 

Chefkonsulent mark Bang Kjeldgaard, 

Integrationsministeriet, telefon: 33 95 46 30, 

mail: mbk@inm.dk 

BRASILIANSK MuSIKSKoLE 

’CoRPoS PERCuSSIVoS’ 

Skoleleder Steen Højstrøm, 

Sundbyøster Skole, tlf.: 82 10 71 00, 

mail: sh@sundbyoesterskole.kk.dk 

LYDStuDIEt BASEMENt BEAtz 

raplærer Thorbjørn Bech rossen, 

mail: hamdenlange@gmail.com 

Projektleder og producer mark merek, 

mail: markmerek@hotmail.com 

ALBERtSLuND KoMMuNE 

Direktør for Børn- og Ungeforvaltningen 

Jette runchel, Albertslund Kommune, 

tlf.: 43 68 68 68, mail: 

jette.runchel@albertslund.dk 

SSP-konsulent mikkel Nielsen, 

tlf.: 43 86 61 35, mail: 

mikkel.nielsen@albertslund.dk 

Sprogkonsulent mia Kaas, 

miakaas@hotmail.com 

tVANGSæGtESKABER På SPIL 

Udgående konsulent Lion rokx, 

Integrationsministeriet, tlf.: 33 92 33 95, 

mail: lnr@inm.dk 

INDSAtS MoD FRAFALD 

På PRoDuKtIoNSSKoLE 

Vejleder Bjarne rask Odense Produktions- 

Højskole, tlf.: 61 22 35 76, mail: 

bjr@elsesminde.dk 

Udgående konsulent Henrik mosbæk, 

Fastholdelseskaravanen, 41 10 31 44, 

mail: hmh@inm.dk 

NYIDANmArK er trykt på Svanemærket papir. 

Licensnummer 541 166. 

Den elektroniske udgave af NYIDANmArK 

findes på www.nyidanmark.dk/magasin. 

Her kan man også tilmelde sig som abonnent. 

magasinet udkommer fire gange om året. 

Artiklerne må gerne viderebringes, når blot det 

sker med tydelig angivelse af NYIDANmArK 

som kilde. 

Deadline for det kommende nummer er 

15. januar 2011. Næste nummer 

udkommer marts 2011. 

23

FOTO: XXXX 

IntegratIonsprIser 

I vækstens tegn 

Den 2. november 2010 uddelte 

Integrationsministeriet for niende gang 

integrationspriser. Det skete ved et stort show 

i Cirkusbygningen med over 700 fremmødte, 

hvor H.K.H. Kronprinsesse Mary overrakte 

priser til vinderne af de fem kategorier. 

I 

år havde Integrationspriserne særligt fokus på vækst og 

mangfoldighed, og derfor bød prisuddelingen i år på tre 

nye kategorier, der retter blikket mod erhvervslivet. Det 

gjaldt prisen for vækst gennem mangfoldighed, årets nydanske 

erhvervsleder og prisen til årets nydanske medarbejder. 

Flere af dommerne slog fast, at det ikke var let at finde 

vinderne blandt de mange indstillede kandidater – og at det 

i sig selv var en stor udmærkelse at blive nomineret. 

VINDERNE BLEV: 

Pris til nydanske medarbejdere 

Nahid Yazdanyar og Abdirisak Zaki Omar, Forældrekoordinator og 

Ungekoordinator, Akacieparken – på vej, Lejerbo København 

Pris for vækst gennem mangfoldighed 

’Bedre Bustur’, Arriva Skandinavien 

Pris til offentlige myndigheder og uddannelsesinstitutioner 

’Fritidspas til udsatte børn og unge’, Høje Taastrup Kommune 

Pris til nydanske erhvervsledere 

Ismail Kaplan, Nykredit Privat, Århus 

Pris til foreninger og organisationer 

NytNetværk, Sønderborg 

24 

Udgiveradresseret maskinel magasinpost 

id-nr. 42841

Talenterne fra Trillegården - Ny i Danmark

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?