Talenterne fra Trillegården - Ny i Danmark

nyidanmark.dk

Talenterne fra Trillegården - Ny i Danmark

nyIdanmark

Integrationsministeriets nyhedsmagasin

03 2010

s.13

tema:mangfoldIghed

- vejen tIl vækst?

s.24

mary satte

prIs på

IntegratIonen

s.08

talenterne fra

trIllegården

1


tema XXXXXX

Indhold

07

02

12

13

mangfoldIghed

11

FOTO: THOmAS LArSeN

06 demokratI - hvad har det med mIg at gøre?

Ny skolekampagne tester det danske demokrati og sætter fokus på

demokratiet som noget, der vedrører alle. Valgdeltagelsen er nemlig

lav blandt unge, for hvem demokrati ofte er noget fjernt, der foregår

på Christiansborg.

07 rytmer der løfter

en musikskole fra en af Brasiliens mest belastede ghettoer bruger

musik til at løfte unge fra slummen ud af deres hverdag og væk fra

gaden. midlet er øget selvtillid og fællesskab. I efteråret var brasilianerne

på turné til ti skoler i udsatte boligområder i Danmark – det

kom der mere end blot et musikalsk møde ud af.

08 talenterne fra trIllegården

Historien om rapgruppen TmT handler ikke bare om syv indvandrerdrenge,

der deltog i Talent 2010 og blev hele Danmarks mediedarlings.

Den handler også om et århusiansk boligkvarter, der er i

forvandling – fra tæt på lovløst til ’nærmest normalt’.

10 albertslund satser på børn og unge på kanten

De næste fire år satser Albertslund Kommune massivt på at styrke

nydanske unges danskkundskaber og på at skabe en tættere kontakt

til kriminalitetstruede unge. Det sker som led i et partnerskab med

Integrationsministeriet, der skal forebygge marginalisering af børn

og unge.

11 fællesskab skal hIndre frafald

Dårlig trivsel og klikedannelser er ofte årsag til frafald på gymnasier

– også blandt nydanske elever, der i særlig høj grad risikerer at falde

fra. Kongsholm Gymnasium i Albertslund er derfor skredet til kamp

mod frafaldet. Våbnet er nye makkerskaber i timerne og et bedre

studiemiljø.

12 tvangsægteskaber på spIl

Spil og dilemmaer er det nyeste våben i kampen mod tvangsægteskaber.

De kan nemlig styrke de unges evne til at sige fra og

holdningsbearbejde dem, der risikerer selv at blive undertrykkere.

Det mener Fahad Saaed, der er mandlig rollemodel for Integrationsministeriet

og selv har haft undertrykkelse tæt inde på livet.

13 tema: mangfoldIghed - vejen tIl vækst?

Fører mangfoldighed til øget innovation og bedre bundlinje – eller er

det smarte managementflosker og ren hype? Det spørgsmål stiller

NYIDANmArK skarpt på. Hør hvad førende forskere og virksomhedsledere

mener om den sag, og tag med integrationsministeren på

Danmarksturné.

20 ejerskab tIl fremtIden

Nye pædagogiske metoder på Odense Produktions-Højskole har ført

til, at 20 procent færre elever i dag dropper ud. Anerkendende pædagogik

og fokus på elevernes forskellige måder at lære på har givet

de unge ejerskab til deres fremtid.

22 set udefra

Indvandrere er fremtidens vækstskabere, mener Sally Khallash, der

er fremtidsforsker, og gæsteskribent i dette nummer.


NYIDANMARK sætter i hver udgave fokus

på et anbefalet projekt fra Integrationsministeriets

Erfaringsbase.

Erfaringsbasen er en online database,

hvor du kan læse evalueringer og erfaringer

fra integrationsprojekter fra hele landet.

Projekter, der er mærket med ministeriets

logo, er anbefalede af ministeriets

medarbejdere.

Find Erfaringsbasen på

www.nyidanmark.dk/erfaringsbasen

danske famIlIer hjælper

udenlandske kolleger

udenlandske medarbejdere har ofte svært ved at få netværk i Danmark og tager hjem før tid. Gennem

et værtsfamilieprogram har danske ansatte på ti virksomheder derfor hjulpet deres udenlandske

kolleger til lettere at falde til. Behovet for den type netværk er stort, mener projektleder Michelle Kihl.

tør man som ny medarbejder sætte sig ved frokostbordet sam-

men med kolleger og bare hyggesnakke? Og hvad nu hvis man

oven i købet er ny medarbejder fra udlandet? Og omvendt: Tør

man som dansker indlede en samtale med en ny udenlandsk kollega?

Disse spørgsmål er centrale for michelle Kihl fra konsulentfirmaet

relocation Scandinavia, der med støtte fra Integrationsministeriet

har oprettet værtsfamilieprogrammet, Cultural Family Network. Gennem

projektet har 34 udenlandske arbejdstagere fra blandt andet

Siemens, AP møller mærsk, Grundfos og syv andre virksomheder

fået bedre kontakt til danske kolleger på deres arbejdsplads. Deltagerne

fik mulighed for at mødes – både

privat og til en række sociale arrangementer

som fælles madlavning og skattejagt –

og det har hjulpet de udenlandske medarbejdere

og deres familier til lettere at falde

til i Danmark.

mens Wind Power, og her blev han og familien tilbudt at deltage i

værtsfamilieprogrammet – og det var en stor hjælp, fortæller han:

”Det er godt at have nogle at snakke med, som forstår, hvad det

betyder, at min familie og jeg kommer fra et andet land. De forstår

vores spørgsmål.”

Værtsprogrammet fungerer ved, at medarbejderne og deres familier

bliver sat sammen i par og opfordret til at omgås både på arbejdspladsen

og privat. Deltagerne kan selv vælge de kriterier, som

ligger til grund for, hvordan de bliver matchet – f.eks. med kolleger,

der har børn og bor i nærheden.

”Vi prøvede at skabe et

forum, hvor det var tilladt

at være nysgerrig.

Vi opfordrede faktisk til

det”, forklarer michelle

Kihl om programmet.

NoGLE AF DE uDENLANDSKE

MEDARBEjDERE HAVDE VæREt

I DANMARK I 8 tIL 10 åR oG HAVDE

StADIG IKKE EN DANSK oMGANGSKREDS

Engagerer os ikke i kollleger

Gerne flere

Ifølge michelle Kihl er der et stort behov for

værtsprogrammer

netværk som Cultural Family Network. For

men på trods af at Cul-

når alt det praktiske er faldet på plads – såsom at finde en ny bolig tural Family Network er blevet godt modtaget, mener michelle Kihl,

og lignende – kan det være svært for de udenlandske medarbejdere at der kan gøres mere. Hun opfordrer danske virksomheder og dan-

at fordrive tiden i Danmark.

skere til selv at tage det næste skridt.

”Når først hverdagen går i gang, opstår der ofte et tomrum hos ”Danskerne skal bare hjælpes lidt på vej. De skal have at vide, at

mange udenlandske medarbejdere. Det er nemlig der, man begyn- de gerne må være nysgerrige,” siger hun.

der at savne en omgangskreds. Og for nogle kommer det ikke af sig michelle Kihl ser derfor gerne, at værtsfamilieprogrammer bli-

selv. Nogle af de udenlandske medarbejdere, der deltog i projektet, ver mere udbredt i Danmark. Og helst i en sådan grad, at medar-

havde været i Danmark i 8 til 10 år, og havde stadig ikke en dansk bejderne selv hjælper deres udenlandske kollegaer til rette. Også

omgangskreds,” siger michelle Kihl og fortsætter:

selvom det i så fald vil gøre hendes eget arbejde overflødigt.

”Danskerne har ikke tradition for at være åbne, og vi vil gerne ”Jeg vil meget gerne gøre mig selv arbejdsløs på det her område.

respektere hinandens privatsfærer. Vi får vores venner tidligt i livet,

og så udvikler vi hurtigt en omgangskreds, som vi udvider

mindre og mindre, jo ældre vi bliver. Derfor har vi ikke for

vane at engagere os i vores kollegaer. Og derfor er det

svært for udlændinge i Danmark at komme tæt ind på

Det ville jo i virkeligheden være den største succes.”

danskerne, når de ikke har noget netværk ud over deres

MINIStERIEt ANBEFALER FoRDI …

arbejdsplads.”

Projektet har fremvist gode resultater: Hele 92 procent af deltagerne forventer,

at de vil holde kontakten med deres venskabsfamilie efter forløbets afslutning.

Savnede nogen, der forstod ham

Endelig har projektet vist, at de danske kollegaer meget gerne vil deltage. Næ-

Tyske Ulrich Pöhner kan nikke genkendende til de udforsten

dobbelt så mange, som der var behov for, meldte sig.

dringer, som michelle Kihl nævner. Han flyttede sammen

Det viser, at der ikke skal så meget til for at styrke fastholdelsen af udenlandske

med sin familie til Danmark i 2007 for at arbejde hos Sie-

medarbejdere og deres familier. Ganske enkle tiltag som velkomstmapper og

’buddy’-ordninger mellem danske og udenlandske kollegaer, kan – i kombination

med sociale og kulturelle arrangementer – gøre en stor forskel. Det kan andre

virksomheder lære af – og det er nemt at iværksætte lignende aktiviteter.

03

michelle Kihl,relocation Scandinavia


tema kort nyt XXXXXX

få hjælp tIl

at fInde en

praktIkplads

Hvad indeholder en god praktikansøgning?

Hvilke oplysninger skal

med i CV’et? Og hvordan kan jeg

forberede mig til samtalen med

mit kommende praktiksted? Det er

nogle af de spørgsmål, som unge

kan få svar på ved at besøge hjemmesiden

guidentilpraktikplads.

dk. Her findes konkrete værktøjer,

unge kan bruge, når de søger en

praktikplads, herunder videoer med

arbejdsgivere og skabeloner til CV’

er og ansøgninger mv.

Formålet er at hjælpe unge, der har

svært ved at finde en praktikplads,

herunder unge med indvandrerbaggrund.

Nydanske unge har nemlig

sværere ved at finde praktikpladser

end andre unge. For hver aftale,

der indgås, er der knap 2,5 etnisk

danske elever, der søger. Blandt

nydanskere er tallet næsten

6 elever pr. plads. Det fremgår

af en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens

erhvervsråd.

Læs mere på www.gtilp.dk

skræddersyede kurser I

kampen mod undertrykkelse

Fra starten af 2011 tilbyder Integrationsministeriet

kurser om konflikter med baggrund i tvangsægteskaber,

undertrykkelse og æresbegreber. Kurserne

er skræddersyede og retter sig mod de frontmedarbejdere,

der er i løbende kontakt med de unge, som

involveres i konflikterne. medarbejderne skal nemlig

blive bedre til at spotte og hjælpe de unge og til at

styrke de unge i selv at forebygge konflikter.

Kurserne handler om problemforståelse, sporing og

forebyggelse, og deltagerne får redskaber og praktisk

træning i at håndtere æresrelaterede sager.

Der er foreløbigt afsat midler til kurserne de næste

fire år.

04

nydanske kvInder rådgIver om spIseforstyrrelser

Nydanske piger og drenge, der har en spiseforstyrrelse eller som skader sig selv, kan nu få

rådgivning af rådgivere, der selv har anden etnisk baggrund. Landsforeningen mod spiseforstyrrelser

og selvskade (LmS) har nemlig med støtte fra Integrationsministeriet uddannet et

hold rådgivere med indvandrerbaggrund. Hermed har nydanske unge med disse problemer

fået et sted, hvor de bliver mødt af nogen, der forstår både deres situation og kulturelle

baggrund.

Hver onsdag sidder nydanske rådgivere klar på chatten mellem kl. 17-19 og i telefonrådgivningen

mellem kl. 18-20 på telefon: 70 10 18 18.

Læs mere på www.spiseforstyrrelser.dk

metodehæfte:

hjælp børn med traumer

Hvordan arbejder man pædagogisk med traumatiserede børn? Det kan man

finde inspiration til i metodehæftet ’Følelsernes sprog’. Det beskriver en række

nye metoder udviklet i praksis af det pædagogiske personale i Det nye Børnehus

– en 0-6 års institution beliggende i et socialt belastet område i Århus.

Hæftet kommer blandt andet ind på pædagogens rolle og på, hvordan man i

en vuggestue, skole eller børnehave kan støtte op om traumatiserede børns

følelsesmæssige udvikling ved hjælp af oplæsning og kreative metoder som

tegninger, gips, billeder og fotocollager. Hæftet er baseret på gode erfaringer

fra et minipilotprojekt og udarbejdet af Det nye Børnehus og SYNerGAIA for

Integrationsministeriet.

Download ’Følelsernes sprog’ på www.psykedu.dk


ny guIde tIl danmark

for udlændInge

Hvordan får man et CPr-nummer? Hvor

skal man gå hen for at indregistrere sin

bil? Og hvordan indskriver man sit barn

i folkeskolen? Det og meget mere kan

udlændinge nu få svar på i ’Welcome

to Denmark’ – en guide til udenlandske

arbejdstagere og studerende. I guiden kan

man udover praktisk information om livet

i Danmark læse om mulighederne for at

komme til Danmark for at arbejde eller

studere.

Hent guiden på www.nyidanmark.dk/

publikationer eller bestil den fra februar

2011 hos schultzboghandel.dk

ny fIrepartsaftale skaber

’trænIngsbaner’ tIl unge

regeringen, KL, LO og DA har indgået en ny firepartsaftale om integration.

Aftalen skal styrke nydanskeres integration på arbejdsmarkedet og fremme

væksten i Danmark. Det skal ske ved at sætte gang i nye initiativer primært

rettet mod unge nydanskere, ægtefælleforsørgede og nyankomne udlændinge.

Som noget nyt skal de unges tilbydes sammenhængende forløb, hvor de bl.a.

knyttes til en arbejdsplads, der kan fungere som en ’træningsbane’. På den

måde får de unge mulighed for at afklare, hvilke kompetencer og ønsker de

har til deres uddannelse og fremtidige job. Det sker for at give unge nydanskere

bedre forudsætninger for at klare sig på arbejdsmarkedet.

Desuden skal indsatsen for at hjælpe ægtefælleforsørgede i arbejde styrkes.

Og der skal sættes fokus på kompetenceafklaring af nyankomne udlændinge

samt på kvaliteten af danskundervisningen til udlændinge.

styrk skole-hjem samarbejdet

XXXXXX

For at styrke skole-hjemsamarbejdet mellem skolerne og nydanske forældre har

Skolelederforeningen, Tosprogs-Taskforcen og Integrationsministeriet iværksat en

kampagne, der sætter fokus skoleledelsens rolle i den forbindelse. Som led i kampagnen

præsenteres et procesværktøj, og der afholdes en konference for skoleledere.

Konferencen finder sted den 7. februar 2011 i Odense.

Der er desuden frist for at ansøge Integrationsministeriets pulje om støtte til at ansætte

en skole-hjemvejleder samt til et efteruddannelsesforløb senest den 7. januar 2011.

Læs mere om puljen ’Skole-hjemvejledere’ på www.nyidanmark.dk/skole-hjem

lær danmark at kende vIa onlIne tv

Hvad betyder det danske ord hygge? Og hvordan bryder man

isen, når man gerne vil i kontakt med en dansker? Det kan

man få svar på i online tv-showet my Denmark – et ugentligt

tv-show på engelsk med nyttige informationer om Danmark.

Showet kan både ses af nyankomne udlændinge, der gerne

vil lære Danmark at kende, og af danskere, der gerne vil se

deres land igennem andre øjne. Showet, der kan ses i mere

end 125 lande, bliver lavet af et team bestående af 8 frivillige,

hvoraf seks har anden etnisk baggrund.

Se showet på www.mydenmarktv.com

tema

M

05


demokratI

- hvad har det med mIg at gøre?

demokrati fordi?… ja, hvorfor egentlig? Det er spørgsmålet

i kampagnen ’Demokrati Fordi’, der blev skudt i gang

i efteråret. Ideen er at spørge elever i fri- og folkeskoler og

på ungdomsuddannelser, om hvad demokrati og medborgerskab

egentlig betyder for dem. Dermed skal kampagnen, der løber frem

til grundlovsdag 2011, udfordre og teste det danske demokrati og

samtidig styrke elevernes følelse af at være en del af et demokratisk

fællesskab i Danmark.

”Børn og unge skal få en ide om, hvad demokrati og medborgerskab

betyder for dem. Demokrati er jo netop noget, der skabes

aktivt hele tiden af dem, der er med i det. Det sætter denne kampagne

fokus på,” siger Johanne mortensen, der er projektleder på

kampagnen, som er udviklet i et samarbejde mellem Integrationsministeriet

og netværket ’medborgerskab Gennem Uddannelse’ ved

Institut for menneskerettigheder og Ungdomsbyen.

Kampagnen henvender sig til skoleelever og spænder fra de helt

små i indskolingen til elever på ungdomsuddannelserne. Omdrejningspunktet

er en hjemmeside, hvor lærerne kan finde undervisningsmateriale

og øvelser – og hvor eleverne selv kan uploade film,

billeder og andet materiale, der viser deres syn på det at være en

del af et demokratisk fællesskab.

Demokrati er faktisk svært

Og der er behov for at sætte fokus på demokratiet, viser undersøgelser.

Unge – og især unge nydanskere – har en markant lavere

valgdeltagelse end befolkningen som helhed. Således stemmer kun

40-60 pct. af de unge mod 80 pct. af de midaldrende. Samtidig

betyder social arv, netværk og omgivelsernes valgdeltagelse meget

for, hvor aktive de unge er i demokratiet. Det fremgår af en rapport

fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, hvor man

har analyseret på sammenhænge mellem valgdeltagelse og alder,

etnisk oprindelse og sociale faktorer. Ifølge rapporten er der derfor

brug for aktiviteter, der kan skabe begejstring for demokratiet hos

unge for derigennem at bryde den sociale arv.

Derfor hilser Sanne Harder, der er lærer på Trekronergades Freinetskole

og underviser i samfundsfag i de ældste klasser, kampagnen

velkommen.

”Det er vigtigt, at vi i skolen sætter fokus på demokrati som

noget, der vedrører alle. For det er faktisk svært det der med demokrati,

og det er noget, der skal læres. Jeg tror, det ligger naturligt i

mennesket at skabe kliker og fjendebilleder. Derfor er det vigtigt, at

vi uddanner børn og unge i at tænke demokratisk og tage ansvar for

sig selv og hinanden. Og det er der helt sikkert en del unge, der har

svært ved,” siger Sanne Harder.

Ifølge Sanne Harder opfatter mange børn og unge demokrati

som noget fjernt, der foregår på Christiansborg. De tænker ikke

over, at de selv er med i en demokratisk hverdag, hvor de faktisk

er nødt til at tænke demokratisk hele tiden.

06

Hvad betyder demokrati for mig? Det er omdrejningspunktet

i kampagnen ’Demokrati Fordi’ der tester

demokratiet og sætter fokus på børn og unges opfattelse

af medborgerskab. Kampagnen skal engagere de unge

til at stille kritiske spørgsmål og tage del i det samfund,

de selv er med til at skabe.

op af stolene

Selvom ’Demokrati Fordi’ tager sit udgangspunkt i skolen skal de

unge også op af stolene og ud af klasseværelserne. Derfor indeholder

kampagnen også en storstilet konkurrence, hvor deltagerne

på hjemmesiden kan uploade deres personlige bud på, hvad demokrati

og medborgerskab betyder. Her vil bidragene spænde vidt

fra videoer optaget på mobiltelefoner over plakater og bannere til

blogindlæg og debattråde på Facebook.

Kampagnen kulminerer med demokratifesten ’Indtag Borgen’ på

Christiansborg i marts 2011. Her bliver vinderne af konkurrencen

afsløret, og børn og unge fra hele landet vil strømme til magtens

centrum for at fejre demokratiet i al dets mangfoldighed.

DEMoKRAtI FoRDI

Demokrati Fordi’ er en national undervisningskampagne, der henvender

sig til alle trin i folkeskolen og til ungdomsuddannelserne. Kampagnen

skal inspirere og udfordre elever i grundskolen og ungdomsuddannelserne

til at reflektere over, hvad det vil sige for dem at være medborgere i et

demokratisk fællesskab.

’Demokrati Fordi’ består bl.a. af et inspirationsmateriale til lærerne med

mere end 48 opgaver og øvelser målrettet trin og fag, en kreativ værktøjskasse

til at komme i gang samt en landsdækkende konkurrence for

eleverne.

Kampagnen løber frem til grundlovsdag 2011, men kulminerer i marts

med en demokratievent på Christiansborg under titlen ’Indtag Borgen’.

Kampagnen er et af initiativerne i regeringens handlingsplan ’en fælles

og tryg fremtid’.

Læs mere på www.demokratifordi.dk hvorfra der også er adgang til

kampagnens filmspots på You Tube og kampagnens Facebookside.


ti skoler i udsatte boligområder fik i oktober besøg af en musikskole fra en af

Brasiliens mest belastede ghettoer. Her bruger man musik til at løfte de unge

ud af deres hverdag – midlet er den selvtillid og sociale status, som rytmerne

og fællesskabet giver. Det skulle også prøves af i Danmark.

MøDEt MED BøRN,

DER ER KoMMEt uD AF

SLuMMEN GENNEM MuSIKKEN,

GIVER VoRES ELEVER EN

tRo På, At MAN HAR StoR

INDFLYDELSE På SIt EGEt LIV

Steen Højstrøm, leder af Sundbyøster Skole

rytmer der løfter

der er langt – ikke alene geografisk

fra Brasiliens ghettoer, hvor den

gennemsnitlige levealder er 20 år,

til de boligområder, vi kalder for udsatte

herhjemme. I oktober blev afstanden lidt

mindre. Da genlød ti danske folkeskoler

i udsatte boligområder nemlig af fløjter,

trommer og klokker – de havde fået besøg

af en musikskole fra en af Brasiliens tungeste

ghettoer, de såkaldte ’favelaer’.

Corpos Percussivos – ’De rytmiske

kroppe’ – er ikke alene en musikskole,

men en forening, der arbejder med at få

favelaernes børn og unge til at føle sig som

en del af det omgivende samfund. At få

dem til at gribe et percussioninstrument i

stedet for en pistol og spille shaker i stedet

for at sniffe lim. Tanken er, at den selvtillid

og sociale status, de unge opnår gennem

musikken, løfter dem ud af hverdagen. Og

forvandler deres livsindstilling, værdier og

følelse af medborgerskab.

”Jeg fortæller altid mine elever, at mit

liv ikke var så forskelligt fra deres. Jeg klarede

den. Og det kan I også,” forklarer sko-

lens musikleder Jorge martins om filosofien

bag sin undervisningsmetode. Han er selv

vokset op i en favela og kæmpede sig som

ung til en musikuddannelse, hvilket har ført

til Latin Grammy-nomineringer og indspilninger

med store navne.

Under Danmarksturneen er hundredvis

af elever fra 7.-9. klasse i udsatte boligområde

i Jylland og hovedstadsområdet blevet

udstyret med trommestikker, shakere og

klokker og har fået til opgave at få brasilianske

rytmer ud af instrumenterne. Det

har gjort indtryk på de danske elever – et

indtryk, der strækker sig langt ud over

selve det musikalske udbytte, mener Steen

Højstrøm, der er skoleleder på Sundbyøster

Skole på Amager.

”Dette projekt kan ikke i sig selv få de

unge væk fra gaden. men mødet med børn,

der er kommet ud af slummen gennem musikken,

og nu rejser rundt som ambassadører

for deres land, giver pludselig et helt

andet perspektiv på livet. Det giver en tro

på, at man et eller andet sted har stor

indflydelse på sit eget liv – og det kan være

godt at opleve – også for vores børn,” siger

han.

Netop musik har samtidig vist sig at

være en god måde at komme i kontakt med

de børn, der normalt er sværest at nå, mener

SSP-koordinator Knud-erik Bohlman:

”I vores system er der normalt utrolig

megen snak. Nogle gange snakker vi næsten

børnene ihjel. men musikken er den

korteste vej til kontakt, og nogle gange er

det bedre at lave noget sammen. Så kommer

dialogen bagefter. Og det virker bedre

for nogle af dem, der normalt er svære at

nå.”

Projektet er støttet af Integrationsministeriet,

BrF Kredit og en række andre

bidragsydere.

Yderligere oplysninger kan fås hos Steen

Højstrøm, leder af Sundbyøster Skole,

telefon: 82 10 71 00, e-mail: sh@sundbyoesterskole.kk.dk.

07


ag om tmt:

er ikke født rig. Jeg er ikke født kendt. Jeg er ikke født

fuldt integreret, men jeg finder min egen vej’. Sådan lød det,

’jeg

da TmT rappede sig ind i en million danske tv-seeres hjerter

i semifinalen på Talent 2010. Og man må godt tage ordene for

pålydende. For historien om TmT er ikke bare beretningen om syv

drenge med indvandrerbaggrund, der blev stjerner for en aften.

Den handler samtidig om at klare sig og opnå noget stort – trods

personlige udfordringer og opvækstvilkår, der ligger langt fra de

øvrige finalisters.

At Kubilay, Anas, mudi, Samman, Hamid, Younes og Nima skulle

synge og danse sig ind i prime time på landsdækkende tv og få

170.000 hits på YouTube, har nemlig aldrig ligget i kortene. Som

de fleste andre børn i Trillegården i Århus er de hverken født med

sølvske, musiklektioner eller en heppende mor og far på sidelinjen,

der henter og bringer med et smil. Tværtimod er de mere bekendte

med koncentrationsbesvær, hjælpeklasser og forældre, som synes,

der er for langt fra Århus til København til at tage over og se deres

børn optræde.

At nå så langt har kostet blod, sved og mange timer i øvelokalet

– både for drengene selv og de voksne, der har støttet op omkring

dem. At gruppen kom gennem nåleøjet til Talent 2010 har samtidig

stillet den lokale ungdomsklub over for nogle helt specielle udfordringer:

Drengene har haft pædagoger med til København. Og der

er lavet en opsøgende indsats over for forældrene for at sikre opbakning

på hjemmefronten. Og der er udarbejdet klare kontrakter

med drengene om, at de eksempelvis skulle deltage i lektiehjælp

– ellers blev der ikke noget Talent 2010:

”Vi har udarbejdet kontrakter for at gøre det sort på hvidt for

børnene, hvad vi forventer af dem, for at de kunne få lov til at deltage.

Det var jo ikke meningen, at de skulle komme mere bagud.

Det var meningen, at det skulle have en positiv effekt.” Det fortæller

drengenes raplærer Thorbjørn Bech rossen alias ’Ham den

lange’.

Fra lovløst til nærmest normalt

men TmT er ikke bare et moderne eventyr om at klare sig godt

trods et udgangspunkt, der ligger langt fra de flestes. Drengenes

historie væver sig nemlig ind i en større historie om et helt kvarter,

der mod alle odds har løftet sig op. Fra for et par år siden at være

tæt på lovløst til i dag at være ’nærmest normaliseret’.

”I 2007 var der ingen tillid til de offentlige institutioner,” mindes

mark merek, der er daglig leder og producer ved et lokalt lydstudie,

hvor mange af Trillegårdens unge, herunder TmT’erne, dagligt lægger

vejen forbi.

Dengang blev et nyt kulturhus budt velkomment med hærværk

for flere millioner. Den lokale Fakta var ved at dreje nøglen om,

fordi mange helt åbenlyst valgte at trille forbi kassen med fyldte

indkøbsvogne – uden at betale. Og i avisernes spalter kunne man

læse om ’Trillegårdsbanden’ og ’Frygtens torv’.

08

t lenterne

fra trIllegården

Historien om tMt er ikke bare beretningen om syv unge rødder fra trillegården i århus,

der blev hele Danmarks mediedarlings. Den handler også om et udsat boligområde, der er

i forvandling. Et lokalt lydstudie og et tæt samarbejde mellem frivillige og myndigheder

spiller en nøglerolle – både for tMt og for trillegården.

Sådan er det ikke i dag. I 2010 er der igen plus på Kulturhusets

vedligeholdelseskonto. De automatiske døre i Fakta glider stadig op

og i hver dag. Og da der for nylig var indbrud i ungdomsklubben,

blev de stjålne genstande leveret retur et par dage senere. mange

af de unge var nemlig blevet sure og kede af det.

”De følte, at det var deres ting, der var blevet stjålet - at klubben

var til for dem. Sådan som det i virkeligheden er. For mig er

det stort, for jeg er vokset op her. Jeg har set, hvordan her var

engang, og jeg ser, hvordan her er nu. Og jeg synes, at vi er kommet

rigtig langt,” fortæller mark merek, der er født og opvokset i

Trillegården, som flere af hans egne rapnumre er en kærlighedserklæring

til.

Slår ring om lillebrødre

Det er ikke noget, der er kommet fra den ene dag til den anden.

Tværtimod er ændringen vokset frem af et tæt og koordineret samarbejde

mellem lokale frivillige og professionelle med fokus på den

yngre generation. målet er at sørge for, at lillebror-generationen

ikke kommer ud i samme problemer som deres ældre brødre. Det

er især de 10-14-årige – TmT’ernes aldersgruppe – hele lokalområdet

er gået sammen om at slå ring omkring:

”De er så vigtige, fordi de er brødre til de hårde drenge. Og de

er lige i den alder, hvor man fastlægger sin livsbane. Derfor er vi

alle sammen meget obs på, at de skal støttes og have nogle helt

andre succesoplevelser end deres brødre,” fortæller mark merek.

Derfor har man oprettet aktiviteter som eksempelvis rapskole,

lydstudie og boksetræning i Kulturhuset. man har også haft fokus

på at have de rigtige folk ansat – personer, der har respekt for de

unge og taler deres sprog. Til sammen har det givet pote:

”Der er i kvarteret en tro på, at det vil virke selvforstærkende,

hvis det lykkes at bære deres generation gennem, uden at nogen

falder fra. Derfor arbejder vi – de frivillige, ungdomsklubben, skolen

og kommunen – meget tæt sammen om at indramme den unge

generation,” fortæller produceren.

Lektion i ydmyghed

et af initiativerne er lydstudiet ’Basement Beatz’ – det sociale og

musikalske samlingspunkt i Trillegården – som er oprettet med

støtte fra Integrationsministeriet.

”Studiet fungerer som en slags forum, hvor de unge har en

anden rolle end den, de har i skolen eller klubben, hvor de får opmærksomhed

ved at lave ballade eller være irriterende. Det ved de

godt, at jeg ikke tolererer,” fortæller mark, der er den daglige leder

af studiet.

Så når drengene fra TmT og andre unge kigger forbi, får de ikke

kun lektioner i, hvordan det rigtige beat lyder, eller hvordan de får

det fede flow. mark giver dem også grundlæggende lektioner i ydmyghed

og respekt. For han er træt af, at der er en tendens til, at

man tager tingene for givet:


jEG ER IKKE FøDt

RIG. jEG ER IKKE

FøDt KENDt. jEG ER IKKE

FøDt FuLDt INtEGREREt,

MEN jEG FINDER MIN

EGEN VEj”

Fra ’min egen vej’, TmT

StuDIEt FuNGERER SoM

EN SLAGS FoRuM, HVoR

DE uNGE HAR EN ANDEN RoLLE

END DEN, DE HAR I SKoLEN

ELLER KLuBBEN, HVoR DE FåR

oPMæRKSoMHED VED At LAVE

BALLADE.

mark merek, producer, Basement Beatz

”Jeg gider ikke det der ’jeg vil ha’. Her hedder det: ’Jeg vil gerne

bede om’ – også når det gælder et glas vand,” fortæller mark,

der også forlanger, at skoene kommer af, før man træder inden

for i studiet.

I øvelokalet lægger drengenes raplærer også vægt på at lære

drengene den disciplin, der skal til for at få det til at svinge:

”Vi kører efter ren fodboldpædagogik. Hvis du ikke kommer

til øver mandag og tirsdag, kommer du ikke i studiet og indspiller

onsdag. Hvis du ikke kommer til træning, kommer du ikke på

holdet,” forklarer Thorbjørn. Selv om han er træt af mediernes

omtale af drengene som en sæk lopper, medgiver han, at det

godt kan være hårdt arbejde.

”Jeg har brugt enormt meget energi på at forklare det ansvar,

de har over for sig selv, hinanden og mig. På at forklare dem, at

de bliver nødt til at sætte sig ned og samle sig om tingene, hvis

de gerne vil opnå noget,” siger han og understreger, at han kan

se klare forbedringer:

”De kan fordybe sig. De oplever, at de ved at tage nogle tunge

træk får en belønning. Alene det, at de viser ansvar, tysser på

hinanden, og ringer, hvis de bliver 20 minutter forsinkede er en

side af dem, man ikke tidligere har set i lokalområdet.”

Binder verdner sammen

Det er imidlertid ikke kun TmT’erne og andre lokale stjernespirer

med 2Pac-drømme i maven, der lægger vejen forbi studiet. De

fleste kommer ganske vist for at bruge stemmebåndet, men for

halvdelen af drengenes vedkommende handler det ikke så meget

om at rappe, men i lige så høj grad om at høre og blive hørt.

”De kommer for at snakke. Det kan være en konkret situation,

som de ikke ved, hvordan de skal håndtere. For eksempel hvis

der er problemer derhjemme, med skolen, vennerne, eller hvis

de føler sig uretfærdigt behandlet,” fortæller mark. Han peger

på, at de unge kan bruge mange af de ting, de lærer i studiet, i

mange andre sammenhænge:

”I Trillegården er der to forskellige verdner: Gaden og den

officielle verden, kommunen. To verdener med vidt forskellige

sprog og kodeks. Hvis du er ung og kommer fra Trillegården og

gerne vil udrette noget, for eksempel åbne et værksted eller

blive selvstændig, er du nødt til at kunne binde de to verdener

sammen. I studiet mødes de to verdener – de bliver bundet sammen.”

Alternativ til bad ass

Selv om rampelyset igen er slukket over TmT, har deres deltagelse

i Talent 2010 haft en betydning, der rækker langt ud over

programrækken – ikke alene for dem selv, men også for andre af

Trillegårdens unge, mener Thorbjørn.

”De giver et alternativ til at være sej på ’bad ass’-måden og

i stedet være sej på ’jeg-vil-opnå-noget-med-mit-liv’-måden.

Drengene har allerede opnået noget, der er meget sejere end deres

storebrødre. Det gør, at de andre unge kan spejle sig i nogle,

der går til rap hver onsdag frem for nogle, der stjæler knallerter.”

Og fremtiden efter Talent 2010? mark merek har en drøm om

en dag at kunne tage TmT og de andre unge fra studiet med ud

på en Danmarksturne:

”Jeg håber på at kunne vise dem et andet Danmark end lige

Århus og beton,” siger han.

”Og lade Danmark se dem.”

09


albertslund satser på

10

børn og unge

Partnerskaber med

Integrationsministeriet

skal modvirke

marginalisering af

børn og unge med

indvandrerbaggrund.

En af partnerne er

Albertslund Kommune,

som blandt andet vil

opkvalificere lærerne i

dansk som andetsprog og

styrke indsatsen over for

kriminalitetstruede unge.

PARtNERSKAB MED

INtEGRAtIoNSMINIStERIEt

Seks kommuner har indgået partnerskab

med Integrationsministeriet frem til 2013.

målet er at forebygge marginalisering

blandt børn og unge i forhold til uddannelse,

job, kriminalitet og isolation

ved at skabe mere helhed i indsatsen.

De udvalgte kommuner er Fredensborg,

Albertslund, Odense, Holstebro, Hvidovre

og Slagelse. Der er i alt sat 40,5 mio. kr.

af til initiativet.

børn og unge med indvandrerbaggrund

er i fare at komme

47.000

ud på kanten af samfundet som

utilpassede, arbejdsløse eller kriminelle. Det

fremgår af en rapport om marginaliserede

nydanske børn og unge, som Integrationsministeriet

udgav i 2009. Derfor har ministeriet

og seks kommuner indgået såkaldte

partnerskaber om at styrke indsatsen over

for unge gennem de næste fire år.

en af de udvalgte kommuner er Albertslund

på den københavnske vestegn. Her

vil man bruge partnerskabet til at styrke

den sproglige ballast hos tosprogede børn,

hjælpe kriminalitetstruede unge med at

holde sig fra kriminalitet og fastholde

de unge i uddannelse, fortæller direktør

i Børne- og Ungeforvaltningen, Jette

runchel:

”Vi er en ’gammel’ indvandringskommune,

der har rimeligt godt fat i problemstillingerne,

når det handler om integration.

men vi har altid godt af at blive udfordret

og lære nye måder at gøre tingene på. Og

hvis vi opfinder den dybe tallerken, er vi en

kommune, der på grund af vores størrelse,

har mulighed for at udbrede de nye metoder

til alle institutioner i kommunen. Derfor

er vi meget spændte på at se, hvad der

kommer ud af partnerskabet.”

Læseskred i 5. klasse

Som en del af partnerskabet gennemfører

kommunen nu en massiv satsning på unges

danskkundskaber gennem et kompetenceløft

i dansk som andetsprog for skolens

lærere.

”Vi har rigtig flotte læseresultater i 0.

til 3. klasse, men i 5. klasse sker der et

kæmpe skred, fordi det førfaglige sprog i

fagene bliver sværere,” siger mia Kaas, der

er dansklærer på Hyldagerskolen.

Derfor er skolen i samarbejde med

professionshøjskolen UCC i gang med at

efteruddanne alle skolens faglærere, der

underviser på 5. og 7. klassetrin. Foreløbig

har 13 lærere været på skolebænken.

”I matematik kender eleverne godt de

faglige ord som kvadrat. men hvis der i en

tekst står ’beregn forholdet’, forstår de det

ikke, fordi forhold kan betyde mange forskellige

ting afhængigt af konteksten. Børnene

er dygtige til sproget, men mangler måske

10

på kant

lige den sidste røde tråd, for at det hele giver

mening,” siger mia Kaas, der har været

med til at tilrettelægge efteruddannelsen.

ud af kriminalitet

Som led i partnerskabet vil Albertslund

Kommune samtidig styrke indsatsen for

kriminelle og kriminalitetstruede unge. Det

vil de blandt andet gøre ved at arbejde med

at skabe tættere relationer mellem professionelle

og de unge.

”Vi tror på, at en positiv relation mellem

en af vores medarbejdere og den unge

kan være helt afgørende for, at den unge

vil være parat til at tage imod hjælp. Og så

er det vigtigt, at vi er klar med den rette

hjælper, så den unge ikke oplever at skulle

fra dør til dør,” fortæller Jette runchel og

forklarer, at kommunen derfor har ansat en

ny ungekoordinator.

Desuden har kommunen udvalgt fire

personer, som er fast tilknyttede som mentorer

eller kontaktpersoner, og kan derudover

frikøbe relevante medarbejdere.

”Tanken er at matche den unge med en

klubmedarbejder, som i forvejen har den

unges tillid. en sådan person ved, hvad den

unge har brug for, og kan hjælpe den unge

med at være voksen uden kriminalitet,” fortæller

mikkel Nielsen, som er SSP-konsulent

i kommunen.

I et enkelt tilfælde er en klubmedarbejder

blevet købt fri i ti timer om ugen til at

være kontaktperson.

”Og når det er ti timer, er det, fordi vi

er rigtig bekymrede,” understreger mikkel

Nielsen, som forklarer, at det dækker over

flere tilfælde af grovere kriminalitet.

Finmasket net

Det tredje indsatsområde er at fastholde de

unge i uddannelse. Jette runchel fortæller,

at det gælder om at ’gøre maskerne i nettet

omkring de unge tættere’, så de unge ikke

bliver tabt i systemet:

”Vi skal samle de elever op, som dropper

ud, og det vil vi blandt andet gøre ved

at tale med dem om deres liv, som i nogle

tilfælde er ved at falde fra hinanden. Og så

skal vi gennem længere forløb finde frem

til, hvad de individuelt har brug for for at

komme i gang med en uddannelse igen eller

komme i job.”

en


FOTO: POLFOTO

Hver tolvte studenterhue endte i sommer på hovedet af en tosproget elev.

En af dem var Showbiah Sivakumaran fra Fredericia Gymnasium.

fællesskab skal

hIndre frafald

klokken nærmer sig 8:00, og eleverne

strømmer til Torvet, som ligger midt i

Kongsholm Gymnasium og HF’s lange

bygning. Under morgensangen drømmer

nogle om at blive akademikere, mens andre

vil leve livet som musikere i rampelyset.

Kasketten sidder omvendt på et lyshåret

hoved, og et andet sted er farverige tørklæder

sirligt bundet om håret på en flok piger.

Før 3.g og 2.hf er omme og studenterhuerne

sat på de nyudklækkede studenters hoveder,

vil en del af skolens 650 elever være

droppet ud. Heraf vil en stor del komme fra

den tredjedel af eleverne, der er nydanskere.

Spild ikke unges ressourcer

med 1.2 mio. kr. i støtte fra Integrationsministeriet

har Kongsholm Gymnasium og HF

iværksat et inklusionsprojekt med arbejdstitlen

’DU KA’ – 2015’. Projektet skal tænde

håbet i flere børn og unge med indvandrerbaggrund

og få flere til at gennemføre

deres uddannelse. Fællesskab og et motiverende

studiemiljø på gymnasiet skal give

dem mod på at gå i skole.

”Vi vil sikre, at flere gennemfører, og

færre falder fra undervejs. Til gavn for både

de unge selv, lokalområdet og hele Danmark.

De unges ressourcer skal ikke spildes

– derfor vil vi på Kongsholm Gymnasium

og HF være med til at hæve ambitionsniveauet,

hvad unge nydanskeres uddannelsesniveau

angår”, forklarer rektor Henrik

Aaes om baggrunden for projektet.

Som led i projektet er 1.s blevet udnævnt

som særlig indsatsklasse. Frem til

2012 skal de deltage i en lang række aktiviteter.

Undervejs skal de blandt andet under-

vise elever fra 8.-10. klasse fra Hyldagerskolen

og 10. klassecentret Det 10. element

i Albertslund. Og i foråret 2011 skal de lave

deres egen film om Albertslund, som skal

udstilles på Kroppedal museum.

Manglende fællesskab fører til frafald

”eleverne skal opleve, at de betyder noget,

så de ikke falder fra. Vi prøver at sætte

fokus på, hvad eleverne har brug for”,

fortæller teamlærer Kristoffer Holm fra

Kongsholm Gymnasium om projektet og

fortsætter: ”Hvordan skaber vi denne her

fællesskabsfølelse blandt eleverne?”

Netop det spørgsmål har projektleder Kit

Lindved Sværke gjort til omdrejningspunkt

for projektet. manglende fællesskabsfølelse

har nemlig stor indflydelse på elevernes

frafald, mener hun.

”Der er en tendens til, at eleverne grupperer

sig,” siger hun og understreger, at

klikerne bliver dannet af mange grunde.

”en af grundene er social status, som

bliver påvirket af, om eleverne bor nord eller

syd for roskildevej, der går tværs gennem

Albertslund. musikeleverne samler sig også

i kliker baseret på deres fælles interesse for

musikken, ligesom eleverne med indvandrerbaggrund

har tendens til at gruppere

sig.”

Vil opløse kliker

Visionen er at forandre studiemiljøet ved at

udvikle et alternativt fællesskab til klikerne.

I stedet skal eleverne danne nye relationer

og sammenhold, så et trygt fællesskab, der

danner ramme om sociale og faglige udfordringer,

opstår.

11

I Albertslund

Kommune

gennemfører kun

65 procent af en

ungdomsårgang en

ungdomsuddannelse.

tallet ligger langt

under landsgennemsnittet.

Det skal et nyt

projekt på Kongsholm

Gymnasium og HF

lave om på. Fællesskab

og et motiverende

studiemiljø skal få

eleverne til at holde

fast i stedet for at

falde fra.

”Fællesskabet skal være det bærende. For

hvis det sociale er på plads, er det nemmere

at følge med fagligt. Og fællesskabsfølelsen

kan forhindre, at eleverne falder

fra,” forklarer Kit Lindved Sværke.

Derfor skal lærerne også inddrages, så

klikerne fra frikvarteret ikke rykker med ind

i undervisningstimerne:

”Ideen er at forme nye makkerskaber

i undervisningen, så der bliver dannet et

alternativ til de faste grupperinger i klasserne”,

siger Kit Lindved Sværke.

Projektet er en del af en partnerskabsaftale

mellem Albertslund Kommune og

Integrationsministeriet og løber frem til

slutningen af 2011.

FRAFALD På GYMNASIALE

uDDANNELSER

Omkring 80 pct. af de elever, der påbegynder

en gymnasial uddannelse, vil fuldføre

og kunne kalde sig student. De elever,

der er mest tilbøjelige til at falde fra, har

indvandrerbaggrund.

52 pct. af en ungdomsårgang har fået

en gymnasial uddannelse 25 år efter

folkeskolen. Blandt piger med indvandrerbaggrund

gælder det 53 pct. For drenge

med indvandrerbaggrund ligget tallet på

39 pct.

elever med indvandrerbaggrund udgør

8-12 pct. af samtlige elever på de gymnasiale

uddannelser.

regeringens målsætning er, at 95 pct. af

en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse

i 2015

KILDe: rAPPOrTeN ’FrAFALD PÅ De GYmNA-

SIALe UDDANNeLSer’, UNI C, 2009

11


tvangsægteskaber

på spIl

fatimas far døde for et halvt år siden,

og nu har hendes syttenårige storebror

overtaget faderrollen i familien.

Nu må Fatima pludselig ikke gøre mange

af de ting, som hun tidligere måtte – som

f.eks. at besøge sine venner. Derfor er hun

begyndt at lyve for sin bror og gøre ting

bag hans ryg og er nu bange, for hvad der

vil ske, hvis broren opdager det.

Ovenstående er ikke virkelighed. Det

er en fiktiv situation fra et spil, der bruges

som oplæg til diskussioner, når et nyt korps

af nydanske mandlige rollemodeller tager

ud på skoler og i ungdomsklubber. Her taler

de med de unge drenge om kønsroller, ligestilling

og familiekonflikter. Formålet er dels

at styrke de unges evne til at sige fra over

for undertrykkelse og dels at holdningsbearbejde

dem, der risikerer selv en dag at

blive undertrykkere.

Skal selv komme frem til deres

holdninger

30-årige Fahad Saeed er en af dem, der tager

rundt med spillet, der går under navnet

’Sharaf og monopolet’ og er inspireret af det

kendte radioprogram ’mads og monopolet’.

Ideen er at belyse problemstillinger fra flere

sider og få de holdninger frem i lyset, der

ellers ligger på rygraden.

Fahad Saeed har selv haft undertrykkelse

tæt inde på livet, men selvom han

kender problemstillingerne indefra, kommer

han ikke med de ’rigtige’ svar i diskussionen.

Det er nemlig de unge selv, der skal

diskutere deres syn på de opstillede dilemmaer.

Og her er det ifølge Fahad Saeed en

INItIAtIVER MoD tVANGSæGtESKABER

oG ANDEN

uNDERtRYKKELSE

I 2010 har Integrationsministeriet afsat

ca. 20 mio. kroner til indsatsen mod tvangsægteskaber

og anden undertrykkelse.

Blandt indsatserne er en række tilbud

rettet mod unge:

mandlige rollemodeller

Døgnåben hotline

rådgivning

Botilbud til unge par og kvinder

Konfliktmægling

Længere støtteforløb for unge

Tilbud om psykologhjælp

12

Spil og dilemmaer er nyeste våben i kampen mod tvangsægteskaber

og lignende undertrykkelse. Her får unge deres

holdninger frem i lyset og kan se dem fra flere sider.

stor styrke, at spillet tager udgangspunkt i

fiktive situationer:

”Vi går ikke personligt ind i den enkeltes

situation, for så kan nogle have svært ved

at se ud over sine fasttømrede holdninger.

men i den fiktive ramme taler vi om ting,

som alligevel vedrører de unge, uden at de

står af.”

Og netop brugen af spil med et fiktivt

dilemma er et nyttigt værktøj til at skabe

dialog om komplekse emner. Det fortæller

adjunkt og ph.d. Thomas Duus Henriksen,

der forsker i læringsspil på Danmarks Pædagogiske

Universitet:

”I virkelighedens verden vil en konflikt

som Fatimas være så detaljeret, at det kan

være umuligt at tale om den. man er for følelsesmæssigt

involveret, og så falder man

let tilbage til de reaktioner og holdninger,

man har med hjemmefra, og som ligger på

rygraden. men i en fiktiv situation kan man

reducere kompleksiteten og se det hele

udefra.”

Skaber sin egen forståelse

Ifølge Thomas Duus Henriksen er spillet

en metode til at få et nyt perspektiv på

verden. man bliver som deltager nødt til at

skabe sin egen forståelse og måske endda

bryde med sine egne vaner.

Det genkender Fahad Saeed, som oplever,

at de unge drenge er meget mere reflekterede,

end han regnede med:

”De ved præcis, hvornår æresbegreber

spiller ind, og rigtig mange giver udtryk for,

at drenge og piger skal have lige rettigheder,

og for at alle skal kunne gøre det, de

selv vil.”

Alligevel udtrykker mange af de ellers

velreflekterede unge, at de bliver nødt til

at holde fast i undertrykkende strukturer

derhjemme – f.eks. ved at de skal holde øje

med deres søstre.

”Det kan være svært at ændre på rollerne

i familien nu og her, siger de. Sådan

er det bare. Det er omstændighederne i

deres familie, der gør det. Også selvom de

godt kan se, at det er forkert,” siger Fahad

Saaed.

12

Første skridt er at få konflikterne

frem i lyset

men på trods af, at det er svært at ændre

adfærd, kan brugen af spil være et vigtigt

værktøj til holdningsbearbejdelse:

”en af de største udfordringer i læringsspil

er at overføre erfaringerne fra spillet

til sin egen dagligdag. men første skridt i

en værdidebat er at få holdningerne frem

i lyset – og når man først har fået sat sine

værdier i perspektiv, kan man måske bedre

ændre dem på sigt, hvis det viser sig nødvendigt,”

siger Thomas Duus Henriksen.

Det nikker Fahad Saaed genkendende til.

For selvom de unge har svært ved at ændre

deres fasttømrede familiestrukturer nu og

her, udviser mange en vilje til at ændre traditionerne

i fremtiden:

”mange af de unge agter at gøre tingene

helt anderledes, når de selv en dag stifter

familie. Dermed kan der på sigt ske et holdningsskift,

som kan forhindre blandt andet

tvangsægteskaber,” siger Fahad Saeed.

For yderligere oplysninger om ’Sharaf og

Monopolet’ og mandlige rollemodeller i

kampen mod tvangsægteskaber kontakt

udgående konsulent Lion Rokx, Integrationsministeriet,

telefon: 33 92 33 95,

e-post: lnr@inm.dk


mangfoldIghed

- vejen tIl vækst?

Er mangfoldighed et aktiv på bundlinjen? Resulterer det i øget innovation og bedre produkter –

eller er det bare smarte managementflosker og ren hype? Det spørgsmål stiller NYIDANMARK

skarpt på i dette nummer. Hør hvad førende eksperter og virksomhedsledere mener, og tag med

integrationsministeren på virksomhedsturné. Meningerne er mildest talt mangfoldige.

Innovation og øget rekruttering. Glade

medarbejdere og tilfredse kunder. Nye

markeder og bedre produkter. Fordelene

ved mangfoldighed på arbejdspladsen

er mange og tungtvejende, hvis man skal

tro løfterne i kilovis af bøger om moderne

managementfilosofi. men er der virkelig

noget om snakken?

Spørger man Dario Pozzoli fra Aarhus

School of Business, er svaret både ja og

nej. multinationale eksportvirksomheder

med en mangfoldig medarbejderskare er

nemlig mere effektive end konkurrerenterne.

men generelt set forholder det sig

lige omvendt, fastslår forskeren, der har

sammenlignet produktiviteten hos 20.000

danske virksomheder over en 10-årig periode:

”en mangfoldig medarbejdersammensætning

giver generelt en lavere produktivitet.

Hvis man stiller to ellers identiske

virksomheder med henholdsvis en blandet

og en homogen medarbejdersammensætning

op ved siden af hinanden, er det sidstnævnte,

der klarer sig bedst,” konstaterer

han.

Som årsag peger han på, at kommunikation

kan udgøre en barriere.

13


tema mangfoldIghed - vejen tIl vækst?

”mangfoldighed kan medføre innovation, men kan også give

kommunikationsproblemer.”

Halleluja og ønsketænkning

Ifølge Christian Waldstrøm, der er lektor i netværk og videndeling

ved Aarhus School of Business, er der for megen halleluja

og ønsketænkning omkring mangfoldighedsdebatten:

”rigtig meget af det, der skrives om mangfoldighed, er drevet

af politisk korrekthed. Af et ønske om, at mangfoldighed altid

skal være noget positivt. Ofte glemmer vi det vigtigste: Hvad er

det, vi skal bruge mangfoldigheden til – udover at det ser godt

ud bag på en brochure? Der er pokker til forskel på, hvad logikken

bag mangfoldigheden er: er der en mening bag, at man

ansætter lige netop en filippiner og en inder eller er det bare

for at skaffe arbejdskraft?” spørger han og advarer om, at for

megen politisk korrekthed kan skade integrationen:

”Vi gør hele integrationen en bjørnetjeneste. For der kommer

altså ikke noget godt ud af at kommunikere til virksomhederne,

at der opstår innovation, bare fordi man ansætter en udlænding.

Det eneste, man umiddelbart opnår, er, at det gør det hele mere

besværligt. For så er man to, der skal kommunikere sammen

på et fremmedsprog,” siger han og anbefaler, at man i stedet

fokuserer på mangfoldighed på tværs af fag, køn osv. Samtidig

vil der altid være omkostninger forbundet med mangfoldighed,

påpeger han. eksempelvis er det mere besværligt at samarbejde,

når man skal kommunikere hen over en kulturkløft.

”Jo mere vi ligner hinanden, jo nemmere er det at arbejde

sammen. I Danmark er vi et lille homogent land, hvor vi har en

fælles sproglig og uddannelsesmæssig baggrund. Det betyder,

at vi er effektive og kan rykke hurtigt, fordi vi er ens. Hvis vi

pludselig skal håndtere mange forskellige baggrunde, ryger den

fordel,” lyder Christian Waldstrøms vurdering.

Der er dog også ulemper ved overdreven homogenitet, advarer

han:

VoRES KuNDER oPLEVER GLADERE oG MERE

tILFREDSE MEDARBEjDERE, DER GøR EN EKStRA

INDSAtS. DEt GIVER EN øGEt KVALItEt, HVILKEt

GIVER øGEt EFtERSPøRGSEL oG FLERE KuNDER.

oG DEt GIVER EN BEDRE BuNDLINjE

Direktør marteen Van engeland, ISS, om resultaterne

af virksomhedens mangfoldighedssatsning.

14

”risikoen er, at vi bliver for træge og langsomme med tiden.

Derfor skal man se mangfoldighed som en fordel på længere sigt,

og gøre sig klart, at den ikke kommer af sig selv. mangfoldighed i

sig selv er ikke en gevinst. Det kræver et særligt lederfokus.”

øget overskud på 50 millioner

Hos maarten van engeland, der er direktør for ISS, er der til

gengæld ingen tvivl om, at mangfoldighed er en gevinst – en gevinst,

der kan aflæses i form af sorte tal på bundlinjen. man skal

nemlig huske at indregne medarbejderomsætning og sygefravær,

når mangfoldighedsregnskabet gøres op, pointerer han.

”resultaterne fra Aarhus School of Business overskygges fuldstændigt

af det faktum, at vi har fået en betydeligt større loyalitet

i vores medarbejderskare. Tænk på, at det koster 5.000 kr.,

hver gang vi skal rekruttere en timelønnet medarbejder. Når du

som os tidligere havde en personaleomsætning på 5.000 medarbejdere

om året – kan du selv regne ud, hvor dyrt det er. Antallet

er i dag halveret. Det betyder for en servicevirksomhed som

os, at vi ikke hele tiden skal uddanne nye mennesker til nøjagtig

det samme job – så på den måde undgår vi et fald i produktiviteten,”

understreger direktøren.

ISS begyndte at arbejde med mangfoldighed som strategisk

indsatsområde for tre år siden. I den periode er det gået fremad

på en række punkter: Sygefraværet er halveret. medarbejderomsætningen

er faldet til under det halve. Og bundlinjen er øget

med 25 procent. Alt i alt et øget overskud på 50

mio. kr., som direktøren ikke tøver med

at tilskrive virksomhedens mangfoldighedssatsning.

Den har

nemlig ført til øget stolthed

blandt medarbejderne:

”Jeg kan ikke finde

nogen anden forklaring.

Vores kunder


FOTO: DAS BürO

oplever gladere og mere tilfredse medarbej-

dere, der gør en ekstra indsats. Det giver en

øget kvalitet, hvilket giver øget efterspørgsel

og flere kunder. Og det giver en bedre bundlinje,”

siger direktøren, der er så sikker i sin

sag, at han har igangsat en undersøgelse, der

for første gang skal sætte kroner og ører på

mangfoldigheden. Den ventes at ligge klar i

2011.

Det er dog ikke noget, man kommer sovende

til – det kræver en ekstra indsats, understreger

direktøren i ISS.

”Når man sætter mangfoldigheden på dagsordenen, kræver det

en betydningsfuld indsats fra medarbejderne og ikke mindst ledelsen,”

forklarer han og peger på nye kommunikationsveje.

Derfor har ISS sat sig et mål om, at lederstaben skal afspejle

medarbejdersammensætningen. I 2007 var kun 15 procent af de

nydanske medarbejdere i ISS ledere, selv om de udgør 40 procent

af medarbejderne.

”Og det mål er vi meget tæt på at nå,” siger maarten van

engeland.

øger innovationen

men kan mangfoldighed udover stabile medarbejdere også medføre

øget innovation? Ifølge Bjørn Nygaard, der er forfatter til

bogen ’Kulturmødet på arbejdspladsen. Interkulturel kompetence

som konkurrenceparameter’, er der en risiko for, at mangfoldighed

på arbejdspladsen medfører misforståelser: ”men får man

det først til at køre, er der en masse gevinster og innovation at

hente,” pointerer han og giver som eksempel, at danske virksomheder

med udenlandske eksperter tjener mere end andre virksomheder.

Det viser en undersøgelse fra rockwool Fonden fra 2009.

Det billede kan Sabina Nielsen fra Copenhagen Business

School nikke genkendende til. Hun har sammen med sin mand

Bo Bernhard Nielsen undersøgt, hvordan sammensætningen i

topledelsen i 165 virksomheder i Schweiz påvirker performance

– både i produktionshallen og på aktiemarkedet. Og resultatet

er ikke til at gå fejl af: Jo mere international ledelsen er, jo flere

penge tjener virksomheden. et billede, der går igen i samtlige

virksomheder – også dem der kun er på hjemmemarkedet.

”Det viser, at det ikke kun skyldes kendskab til sprog og

kultur på eksportmarkederne, men at mangfoldige teams er

mere kreative, får nye originale ideer og kommer frem til bedre

løsninger end homogene grupper,” mener Sabina Nielsen og forklarer

det med, at forskellige baggrunde tilfører flere forskellige

perspektiver til de strategiske beslutningsprocesser.

RIGtIG MEGEt AF DEt, DER SKRIVES oM

MANGFoLDIGHED, ER DREVEt AF PoLItISK

KoRREKtHED. AF Et øNSKE oM, At MANGFoLDIGHED

ALtID SKAL VæRE NoGEt PoSItIVt. oFtE GLEMMER

VI DEt VIGtIGStE: HVAD ER DEt, VI SKAL BRuGE

MANGFoLDIGHEDEN tIL – uDoVER At DEt SER GoDt

uD BAG På EN BRoCHuRE?

Christian Waldstrøm, Aarhus School of Business,

”Og jo flere forskellige perspektiver, jo bedre løsninger,” lyder

hendes vurdering.

taber innovation på gulvet

Danske virksomheder er dog langt fra gode nok til at udnytte

mangfoldigheden, mener Bjørn Nygaard. Godt nok øger danske

virksomheder ifølge en undersøgelse fra Aarhus School of Business

fra 2010 sandsynligheden for at ansøge om patent med

30 procent, hver gang mangfoldigheden i funktionærgruppen

fordobles. Der er dog stadig langt til USA, hvor udlændinge står

bag halvdelen af alle nye patentansøgninger, mener forfatteren:

”Vi bruger de udenlandske eksperter til det tekniske fix – men

vi spørger ikke om, hvad de ellers kan. Vi får ikke nye måder at

afholde møder, gøre tingene, gå til kunderne på. Vi får bare et

ekstra sæt hænder. Konsekvensen er, at vi taber en masse innovation

på gulvet. Og det går ud over konkurrencekraften, fastslår

Bjørn Nygaard.

Det er Dario Pozzoli fra Aarhus School of Business enig i:

”Danske virksomheder er ikke gode nok til at udnytte fordelene

ved mangfoldighed til deres egen konkurrencemæssige fordel.

De investerer ikke nok i mangfoldighedsledelse og politikker.

Det er ikke nok at hyre en udenlandsk ingeniør, man skal også

lære medarbejderne at samarbejde og kommunikere med folk,

der er anderledes end dem selv.”

En langsigtet investment

Ligesom god vin og stor kunst er mangfoldighed nemlig ikke nogen

kortsigtet investering, påpeger han:

”I begyndelsen overstiger udgifterne indtægterne, men det

vender med tiden. International forskning viser nemlig, at mangfoldige

teams, der er vant til at arbejde sammen, er hurtigere til

at løse problemer end homogene grupper.”

15


FOTO: DAS BürO

16

de andre overså

markedet

Vopium er ikke alene

en virksomhed i

eksplosiv vækst

– det er også et

softwarefirma, der

for alvor har forstået

at drage fordel af

mangfoldighed.

Strategisk udnyttelse

af forskellige

baggrunde og

fagligheder har været

en afgørende faktor

for succesen.

I

2006 fik Tanveer Sharif en ide. Den blev startskuddet til Vopium – et nyt dansk software-

eventyr. I dag er virksomheden børsnoteret i Paris, har 75 ansatte og har netop fået tilført

100 millioner kr. fra en udenlandsk investor. Og en million brugere i 48 lande har taget

produktet – et Skype-lignende program, som gør, at man kan ringe billigt fra sin mobiltelefon til

udlandet – til sig.

Ideen opstod hjemme i Ishøj, hvor Tanveer er vokset op som søn af indvandrerforældre:

”Vi opdagede et marked som de eksisterende teleudbydere havde overset. mine forælde er

fra Pakistan. Derfor vidste jeg, at mange indvandrere taler med familien i tide og utide. Og det

er der mange penge i: Dengang kostede det 25 kr. i minuttet at ringe til Pakistan,” fortæller

Tanveer Sharif, der i 2010 var nomineret til Integrationsministeriets pris for nydanske erhvervsledere.

Får flere vinkler på

Succesen bunder dog ikke kun i direktørens egne rødder. mangfoldighed er derimod en tankegang,

der gennemsyrer hele firmaet. Af den grund kom Brian Sussemiehl, der arbejdede hos

konkurrenten Orange, også med ombord som partner – han havde nemlig en helt anden baggrund

og et andet branchekendskab:

”Grunden til, at vi er kommet så langt, er, at vi hele tiden får forskellige vinkler på vores

problemer. Det bliver bare noget nemmere, når man er forskellige mennesker, der arbejder

sammen. Hvis vi alle sammen kendte de samme mennesker og tænkte på den samme måde,

ville vi få færre og dårligere løsninger,” forklarer Tanveer Sharif hemmeligheden bag successen.

I det hele taget bruger virksomheden mangfoldighed som et strategisk våben i kampen

for hele tiden at være oppe på beatet i mobilbranchen - en branche hvor teknologien fra i

dag allerede var forældet i går. For eksempel kommer ansatte fra udviklingsafdelingen i Pakistan

på udveksling i Danmark.

”Det handler ikke kun om kulturel udveksling, men også om forskellighed

på tværs af faglighed. IT-folkene forstår ofte ikke marketingsfolkene

og omvendt. Vi ryster posen og siger: Her har vi nogle

udfordringer – hvordan løser vi bedst dem? Og det kommer der

en masse forskellige vinkler ud af.”

Se en mulighed – ikke en udfordring

Til andre virksomheder, der gerne vil blive bedre til at

udnytte mangfoldigheden, giver direktøren følgende

råd med på vejen:

”Se mangfoldigheden som en mulighed i stedet

for en udfordring. man skal tænke: Det er faktisk

en fordel for mig, hvis jeg får en medarbejder,

der ikke bare har de samme kvalifikationer som

alle andre, men også bringer en anden kultur

eller et andet køn med sig ind i min virksomhed.

For det gør, at jeg kan se nogle muligheder,

som jeg ikke har fået øje på tidligere.”

GRuNDEN tIL, At VI ER KoMMEt

Så LANGt, ER, At VI HELE tIDEN

FåR FoRSKELLIGE VINKLER På VoRES

PRoBLEMER. HVIS VI ALLE SAMMEN

KENDtE DE SAMME MENNESKER oG

tæNKtE På DEN SAMME MåDE, VILLE

VI Få FæRRE oG DåRLIGERE LøSNINGER.

Tanveer Sharif, administrerende direktør, Vopium


tema mangfoldIghed - vejen tIl vækst?

på vIrksomhedsturne

- med bIrthe rønn hornbech

I september tog integrationsminister Birthe Rønn Hornbech

på besøg hos virksomheder, der har gode erfaringer med

mangfoldighed. Her delte virksomhederne deres erfaringer

og tanker med ministeren. Ideen var at inspirere endnu flere

virksomheder til at bruge mangfoldighed som et strategisk

værktøj til at skabe vækst og innovation.

HERNING

DANISH CRowN

IKASt-BRANDE

SIEMENS wIND

PowER A/S

SøNDERBoRG

DANISH CRowN,

ISS

kan omsættes

til økonomisk værdi, der tæller

”mangfoldigheden

på såvel virksomhedernes som

samfundets bundlinje. Det budskab skal

ud, så flere får øjnene op for mangfoldighed

som en innovativ, værdiskabende og

vækstfremmende kraft.” Sådan lød det fra

integrationsminister Birthe rønn Hornbech,

da hun i efteråret drog ud på en Danmarksturne

for at høre om virksomhedernes erfaringer

med mangfoldighed.

Første stop var hos engrosvarehuset

metro Cash & Carry, som er en af de første

virksomheder i Danmark, der begyndte at

arbejde strategisk med mangfoldighed.

BjERRINGBRo

GRuNDFoS A/S

åRHuS

VEStAS wIND

SYStEMS A/S

oDENSE

GARtNERIEt

PKM A/S

”Helt konkret kan succesen måles på, at

vi i Glostrup har den største omsætning per

fuldtidsmedarbejder, og at vi har et sygefravær

på kun lige godt tre procent. Det viser,

at mangfoldighed ikke bare handler om

at gøre tingene, men at gøre dem godt,”

fortalte direktør Poul erik Pedersen.

Turen gik også til Danish Crown i Herning.

”Udenlandsk arbejdskraft er nødvendig

for os. For to-tre år siden var det umuligt at

skaffe kvalificeret arbejdskraft i Danmark.

Derfor var vi nødt til at rekruttere internationalt.

ellers havde vi måttet sige nej til ordrer.

Det ville være gået ud over konkurrenceev-

nen,” lød det fra fabrikschef Kaj meldgård.

Også hos Grundfos i Bjerringbro er erfaringerne

gode.

”International arbejdskraft er helt afgørende

for os som virksomhed. Vores

udenlandske specialister har en direkte

gavnlig virkning på produktudviklingen. For

at kunne sælge pumpeløsninger overalt på

jorden, er det nødvendigt, at vi har forståelse

for, hvad der er vigtigt for kunderne på

lokalmarkederne. ellers kan vi miste kunder,”

forklarede koncernchef Carsten Bjerg.

Turen gik også til Gartneriet PKm, ISS,

mcDonald’s, Novozymes, Vestas Wind Systems,

Siemens Wind Power og Grundfos.

KøBENHAVN

MCDoNALD’S,

NoVozYMES

GLoStRuP

MEtRo CASH &

CARRY, LEIF M.

jENSEN

17


tre vIrksomheder:

mangfoldIghed

betaler sIg

radIometer:

FLERE HIStoRIER oM

MANGFoLDIGE VIRKSoMHEDER

Hvis du ønsker flere gode historier om

virksomheder, der med udgangspunkt i

mangfoldighed har skabt vækst, så er der

masser af gode eksempler at hente i publikationen

’Når mangfoldighed skaber vækst’,

som Integrationsministeriet har udgivet i

samarbejde med Foreningen Nydansker.

Her fortæller 20 virksomheder – fra Forsvaret

og Århus Sygehus over ISS og microsoft til

meyers madhus og FC midtjylland – om deres

konkrete erfaringer med at udnytte nydanske

og udenlandske medarbejderes kompetencer

til at klare sig endnu bedre i en global hverdag.

Download publikationen på

www.nyidanmark.dk/vaekst/

18

Med en mangfoldig

medarbejderskare kan

virksomheder få indsigt i andre

kulturer og sikre sig sproglige

kompetencer, der giver kontakt

til en bredere kundegruppe.

Samtidig kan nye perspektiver

skabe bedre produkter og åbne

for nye markeder.

Læs her, hvordan tre danske

virksomheder på hver deres

måde bruger mangfoldigheden

til at skabe resultater, der kan

aflæses på bundlinjen.

afrIkansk medarbejder skaber

nyt markedspotentIale

For Radiometer, der producerer måleudstyr til medicinalindustrien, udgør

de afrikanske markeder et kæmpe potentiale. Men for at få foden indenfor

på kontinentet kræver det indgående kendskab til kulturen og kontakter i

de enkelte lande. Derfor har de ansat en medarbejder med rødder i Congo.

edgar Césaire Ikombo er født i Congo og har været

ansat hos radiometer i mindre end et år. men

han har allerede bidraget med overordentlig stor

værdi til forretningen i sin rolle som Project manager.

”For at kunne begå sig på de nye markeder i

Afrika, er det afgørende, at du har forbindelser og

kendskab til kulturen der. Det er i høj grad relationsbaserede

markeder, og jeg har med mit netværk og

min sproglige og kulturelle baggrund fungeret som

brobygger. Jeg har et vestligt perspektiv, men kender

samtidig afrikanske kulturer. Jeg har kunnet bringe

nærhed, tryghed og tillid ind i relationerne, fordi jeg

ved, hvordan man begår sig på kontinentet. Jeg ved,

hvordan jeg skal reagere i forskellige situationer. Det

er helt afgørende, for du køber fra mennesker, du kan

lide, som du kender og stoler på,” fortæller edgar.

radiometer har længe ønsket at komme ind på de

Project Manager Edgar Césaire

Ikombo fra Radiometer

østafrikanske markeder, fortæller radiometers Vice

President i Hr Jesper Isaksen:

”For os er adgangen til det afrikanske kontinent en

rigtig stor mulighed. Der ligger et meget stort vækstpotentiale,

men det har været en svær nød at knække

på grund af de lokale forhold. Og sådan er vores forretningsmæssige

virkelighed. 97 pct. af vores samlede

løsninger går til eksport til hele verden. Hvis vi skal

kunne forstå markedet, skal vi kunne forstå forskellige

kulturer, og det gør vi kun ved at være mangfoldige.”

”Vi har brug for folk i Danmark som edgar, der har

en god fingerspidsfornemmelse for, hvad der foregår i

et andet land. Hvordan arbejder man på hospitalerne

rundt om i verden? Hvordan leder man en gruppe i et

andet land og får det bedste ud af det? Det skal vi forstå,

ellers mister vi konkurrencekraft,” fastslår han.

FOTOS: DAS BürO

FOTOS: DAS BürO


Io InteractIve:

tema mangfoldIghed - vejen tIl vækst?

global talentmasse

I spIl

Hos Io Interactive, der arbejder med

udvikling af computerspil, har næsten 30 pct.

af medarbejderne en anden etnisk baggrund

end dansk. Det er en nødvendig præmis for

forretningens overlevelse på et globalt marked.

har i øjeblikket 24 forskellige nationer repræsenteret.

”vi

Vi kan ikke begå os på globalt plan, hvis ikke vi går

efter den internationale talentmasse. Vi udvikler spil,

som sælges over hele verden. Uden det internationale talent

i medarbejderstaben, risikerer vi, at produkterne får et mere

lokalt dansk præg og har svært ved at begå sig på det globale

marked,” fortæller Niels Jørgensen, der er administrerende direktør

hos IO Interactive.

en udtalelse, der vækker genklang hos Hakan Abrak, der er

producer og i øjeblikket ansvarlig for IO Interactives største spilproduktion:

”I den innovative og kreative del af arbejdet bliver

løsningerne uvægerligt anderledes, når folk kommer med forskellige

baggrunde, end hvis de alene er skolet i Danmark. Det

er en kæmpe styrke, at vi har en mangfoldighed af medarbejdere,

der kan levere produkter, som ikke kun er en fortolkning af

et bestemt land, når vi producerer spil til internationale markeder,

der skal have bred appeal til alle mulige mennesker.”

Styrken ligger blandt andet i at kunne øge spillenes troværdighed.

”Hvis spillet foregår i rusland, så hiver vi folk ind, der har russisk

baggrund for at få det testet. De er inde i landet, kulturen,

sproget og kan f.eks. sige ’hey drenge, det her det virker ikke,

det ville en russer aldrig gøre’. De kan foreslå detaljerede ting,

som man ellers ikke ville have tænkt over. I manuskriptudviklingen

kan det også tilføre en anden flavour til sproget og dialogen

på de enkelte scener. Den etniske mangfoldighed er alfa og

omega for os,” fortæller Hakan.

Integrationschef Birgitte Vinsten

og jobkonsulent Abdisalan

Hassan fra Odense

Jobcenter.

Direktør

Niels Jørgensen

og producer Hakan Abrak

fra IO Interactive

odense jobcenter:

etnIsk jobteam

øger den

kommunale

bundlInje

I odense Kommunes jobcenter er der ansat

en mangfoldig medarbejderstab. Det har

skabt synlige resultater i form af færre

nydanske kontanthjælpsmodtagere og en

bedre kommunal bundlinje.

nydanske medarbejdere har nogle sproglige og in-

”de

terkulturelle kompetencer, der bliver bragt i spil. De

ledige med indvandrerbaggrund er folk, som vi med

vores danske forståelse ofte har dømt ude. men vores nydanske

jobkonsulenter kan afkode, hvilke ressourcer de ledige har.

De ved også, i kraft af deres kulturforståelse, hvad mange ting

handler om, og hvad der skal til for at motivere den enkelte,”

fortæller Birgitte Vinsten, der er integrationschef i Jobcenter

Odense og ophavskvinde til etnisk Jobteam.

Det etnisk mangfoldige jobteam tæller i øjeblikket otte forskellige

nationaliteter, som tilsammen behersker 15 sprog.

”en stor del af succesen skyldes uden tvivl, at vi har ansat

personale ud fra en mangfoldighedstankegang. Den interkulturelle

forståelse er meget værdifuld, og de nydanske jobkonsulenter

er ikke så berøringsangste over for religiøse eller kulturelle

spørgsmål. Nogle gange handler det ganske enkelt også om, at

medarbejderne kan opnå en særlig tillid i forhold til de nydanske

ledige i kraft af deres egen etniske baggrund,” siger Birgitte Vinsten.

Indsatsen via etnisk Jobteam har ikke alene givet arbejde og

livsindhold til 300 nydanske borgere – det har også været en god

forretning. For hver borger, der er kommet i arbejde, har kommunen

nemlig sparet mindst 100.000 kroner årligt.

19

19


gnisterne springer fra svejseapparatet i metalværkste-

det, og foran en af maskinerne står en gruppe drenge

og beundrer deres seneste værk. Det emmer af aktivitet

og virkelyst på Odense Produktions-Højskole, hvor

der går mange drenge med indvandrerbaggrund. Skolen

har fået mere succes med at holde på deres elever, siden

Fastholdelseskaravanen afleverede en værktøjskasse med

nye pædagogiske redskaber. Hele 20 procent færre elever

springer fra i forhold til tidligere. Ifølge vejleder Bjarne

rask har de unge fået ejerskab til deres fremtid.

20

ejerskab tIl

fremtIden

Nye pædagogiske metoder på odense Produktions-Højskole har

ført til, at 20 procent færre elever i dag dropper ud. Anerkendende

pædagogik og fokus på elevernes forskellige måder at lære på

gør, at eleverne tager ansvar for egen fremtid.

”Vi kan hjælpe dem til at tage beslutninger, men viljen

til forandring og nysgerrigheden til at lære skal komme fra

dem selv,” siger Bjarne rask. Som vejleder er han specielt

glad for redskabet kognitiv samtale, som går ud på, at

eleverne selv skal komme med løsningsforslag. Hvis en

elev for eksempel har svært ved at stoppe med at ryge

hash, kan man fokusere på fordele og ulemper ved at

stoppe.

”De er ikke vant til at blive spurgt på den måde.

Det sjove er, at eleven måske finder flest fordele ved


Eksan Noorollah er en af de elever, der er blevet mere klar til uddannelse, efter

at Odense Produktions-Højskole har taget nye pædagogiske værktøjer i brug.

DE FINDER MåSKE uD AF, At

DER VAR EN GRuND tIL, At DE

IKKE PASSEDE IND I DEt KoNFoRME

uDDANNELSESSYStEM. DEt ER IKKE

LæNGERE Et PERSoNLIGt NEDERLAG.

Bjarne rask, vejleder, Odense Produktions-Højskole

at fortsætte,

men kommer

så en uge efter

og siger, at han har tænkt over det. Det vil

sige, at der er sat en proces i gang, og hvis

han vælger at stoppe, er det i hans egen

interesse og efter hans egne behov. På den

måde får han ejerskab til sin beslutning.”

Samme hammel

et andet tiltag er et styrket forældresamarbejde,

som blandt andet indebærer hjemmebesøg

– med tolk, hvis det er nødvendigt.

”Det er vigtigt for os, at vi trækker på

samme hammel som forældrene. Vi kommer

ikke, fordi der er et problem, men siger: ”Vi

vil din søn det godt!” Det er en god investering,

fordi forældrene også får ejerskab til

uddannelsen. Og hvis der skulle opstå problemer,

for eksempel med fravær, er dialogen

der allerede. Og det giver mindre frafald,”

forklarer Bjarne rask, som understreger, at

alle skolens elever har gavn af mere forældrekontakt.

”Jeg tror ikke eleverne har problemer

på grund af etnicitet. Det skyldes sociale

udfordringer, og det gælder også de danske

elever.”

Ikke længere et nederlag

På en væg i metalværkstedet hænger en stor

tavle med alle elevernes navne og felter med

ord som auditiv, samarbejde og analytisk.

Det er et redskab til at finde ud af, hvordan

eleven bedst tager imod ny viden. en elev er

måske meget

auditiv i sin

tilgang til nyt

stof, mens en anden helst skal se og røre

i praksis for at lære ny teori. Ved at blive bevidst

om sin såkaldte læringsstil får eleven,

ifølge Bjarne rask, en bedre selvindsigt.

”De finder måske ud af, at der var en

grund til, at de ikke passede ind i det

konforme uddannelsessystem. Det er ikke

længere et personligt nederlag.”

Skolens lærere og vejleder har også

fået redskaber til at være mere rummelige

og anerkendende. Det appellerer ifølge

Bjarne rask til dialog med eleverne.

”Hvis man for eksempel siger: ”Jeg

hører, hvad du mener, men jeg er ikke

enig”, anerkender man elevens holdning.

Så føler han sig set og hørt og er mere

villig til at lytte til argumenter.”

Og noget tyder på, at det virker.

”På andre skoler bliver de sure og

skælder ud, hvis man kommer 20 minutter

for sent. Her siger de det på en pæn

måde,” siger 18-årige eksan Noorollah,

som har gået på skolen siden sommerferien.

Han vil være elektriker og er,

ifølge ham selv, blevet mere klar til

uddannelse. 18-årige Abdi Farha, som

er elev på metalværkstedet, supplerer:

”Her stoler de på dig. De tror på dig

mere end andre steder.”

21

ANDRE tILtAG

På SKoLEN

Værkstedsdansk:

Undervisningsmateriale, som tager

udgangspunkt i værkstedsproduktionen.

Det er praksisnært, billedrigt og

beskrivende. Billeddannelsen giver

sammen med den praktiske erfaring

forståelse for de begreber, som ellers

er svære at få hold på for elever med

anden etnisk baggrund.

Sundhed og fællesskab: eleverne

spiser morgenmad og frokost sammen.

På den måde er alle inkluderet

og har mulighed for at bidrage positivt

til fællesskabet. Samtidig gavner det

elevernes sundhed, fordi de ikke arbejder

på tom mave. Skolen har også

indført ugentlig motion i et nyindrettet

motionslokale.

FAKtA oM

INDSAtSEN

eleverne på Odense Produktions-

Højskole er unge under 25 uden uddannelse.

Undervisningen er baseret

på praktisk arbejde og produktion, og

målet er, at de unge bliver kvalificeret

til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse

eller få et job på det almindelige

arbejdsmarked. Ca. 18 pct.

af eleverne indvandrerbaggrund.

Fastholdelseskaravanen er et samarbejde

mellem Undervisningsministeriet

og Integrationsministeriet samt en

selvstændig del af Brug for alle unge.

Projektet er økonomisk støttet af Den

europæiske Socialfond. Formålet er at

øge andelen af unge, der gennemfører

en ungdomsuddannelse gennem bl.a.

indsatsaftaler med erhvervsskoler,

produktionsskoler og UU-centre.

Læs mere på www.fastholdelseskaravanen.dk


set udefra

DEt ER IKKE NoK

FoR DANMARK

BARE At åBNE oP. VI

SKAL FøRE EN LANGt

MERE oFFENSIV

INDSAtS FoR At BLIVE

BEDRE tIL At LoKKE

INDVANDRERE tIL.

22

SALLY KHALLASH

Sally Khallash er fremtidsforsker

ved Instituttet for

Fremtidsforskning og arbejder

primært inden for felterne

globalisering og digitalisering,

og de effekter som det har på

fremtidens arbejdsmarked

og arbejdsmarkedsbehov i en

globaliseret verden. Hun er

cand.scient.pol. og skal skrive

ph.d. om tiltrækning og fastholdelse

af global arbejdskraft ved

Copenhagen Business School.

I hvert nummer af NYIDANmArK inviterer vi en gæsteskribent til at give sin vinkel på integrationsindsatsen.

Har du et forslag til en kommende skribent, så send en mail til redaktionen på redaktionen@nyidanmark.dk.

Indvandrere er

fremtIdens vækstskabere

En lang række undersøgelser viser, at indvandrere skaber vækst

og økonomisk fremgang i modtagerlandene. Hvis vi skal skabe

vækst og velstand i fremtiden, er det derfor nødvendigt med en

langt mere proaktiv politik for at lokke indvandrere til.

det er ingen hemmelighed, at Danmark

står over for store fremtidige udfordringer.

Vi har en aldrende arbejdsstyrke

og en lav fertilitetsrate. Derfor vil vi

de næste 10 år komme til at mangle mellem

65.000-100.000 på arbejdsmarkedet.

Og det skal samtidig ses i lyset af, at vores

beskæftigelsesfrekvens på 77 pct. er den

tredjehøjeste i OeCD, således at vi ikke har

en stor ’passiv’ arbejdsstyrke at trække

på. Vores forsørgelsesratio er 4:1 – dvs. 4

personer på arbejdsmarkedet til at forsørge

hver pensionist. I 2020 er forholdet 2,8:1.

Og samtidig har vi store vanskeligheder

ved at tiltrække og fastholde kvalificeret

udenlandsk arbejdskraft sammenlignet med

andre OeCD lande.

Når man ser på fremtidens Danmark ud

fra denne optik, kunne fremtidig vækst og

velstand ikke være længere uden for rækkevidde.

Indvandrere skaber job

Da indvandring stadig er nyt i Danmark,

kan man kaste blikket på de mere traditionelle

indvandringslande for at få et indtryk

af, hvordan immigration kan gavne vækst

og fremgang. For eksempel viser undersøgelser

fra University of California, at indvandrere

mellem 1990-2004 skabte en reel

lønstigning på 4 pct. til arbejdere med lignende

uddannelser og erfaring. Vi har ikke

udført lignende undersøgelser i Danmark.

men kan det tænkes, at noget lignende

gælder for Danmark? Særligt da vi har

oplevet historisk høje løn- og velstandsstigninger

i samme periode, som vi har oplevet

en historisk høj indvandring.

et andet eksempel er fra ingeniørvirksomheden

Semiconductor. Her har CeO

T.J. rogers fortalt, at deres udenlandske

ingeniører hver skaber fem nye job. Det er

job inden for reklame, markedsføring, salg

og meget mere. I Danmark har Økonomi og

erhvervsministeriet udført en lignende undersøgelse,

som viser, at hver udenlandsk

ingeniør skaber to nye job inden for markedsføring,

salg og administration. Og det

er job, som ofte kommer den danskfødte

befolkning til gode.

Dertil er indvandrere kendt som dygtige

entreprenører. For eksempel er hver tredje

teknologivirksomhed i San Franciscos Silicon

Valley opstartet af en kineser eller

inder. I Danmark viser undersøgelser, at

indvandrere og efterkommere er langt mere

iværksætterlystne end de danskfødte. men

også selv når indvandrere blot ansættes

i en virksomhed, genererer de stor værdi

for virksomheden. Undersøgelser fra CBS

viser, at højtuddannede udlændinge højner

virksomhedens produktivitet med 5-15 pct.

efter blot 3 års ansættelse.

Ind i kampen, Danmark

Indvandrere skaber vækst, fordi arbejdsmarkedet

hverken er statisk eller

et nulsumsspil. I stedet har indvandring

potentiale for at skabe flere job, højne

produktiviteten og generere lønstigninger

generelt i samfundet. Under de rette

omstændigheder. Indvandrere er nemlig

ofte ikke i direkte konkurrence med den

indfødte danske arbejdsstyrke. mens den

danske arbejdsstyrke som oftest er mellemuddannet,

er indvandrere ofte lavt- eller

højtuddannede. Derfor komplimenterer de

den danske arbejdsstyrke ved enten at tage

de dårligst lønnede job, som den indfødte

dansker ikke vil tage, eller de højtspecialiserede

job, som den danske arbejdsstyrke

ikke kan tage.

For at være bedst klædt på i den globale

konkurrence, er det derfor ikke nok for

Danmark bare at åbne op. Vi skal føre en

langt mere offensiv og kurtiserende indsats

for at blive bedre til at lokke indvandrere

til. Vi skal forbedre vores erhvervs- og

iværksætterpolitikker, så vi ikke skræmmer

udenlandske iværksættere væk. Vi

skal overveje, hvordan vi også tiltrækker

lavtuddannede til at varetage sundheds- og

servicefunktioner, som vi i de kommende år

vil mangle arbejdskraft til. Vi skal forbedre

vores internationale uddannelsestilbud,

kulturtilbud, internationale netværk, globale

mindset, offentlige debattone og meget

mere. Kort sagt skal vi gøre meget mere for

at tiltrække og fastholde indvandrerne, end

vi gør i dag.


sIden sIdst kalender læserservIce

NYE PuBLIKAtIoNER 7. FEBRuAR

SKoLE-HjEMKoNFERENCE

VæRKtøjSKASSEN ’SKoLELEDELSEN’

FoR SKoLELEDERE

et praktisk redskab til skoleledelser, der ønsker at

udvikle skole-hjemsamarbejdet med det formål, at

nydanske forældre inddrages mere aktivt i deres

børns skolegang. Bestil den hos Dafolo.

VæRKtøjSKASSEN ’FoRæLDREDIDAKtIK’

et redskab til lærere, der ønsker at inddrage

nydanske forældre mere i deres barns udvikling og

læring. Værktøjskassen indeholder inspiration med

konkrete idéer til forældredidaktik – altså at skabe

læringssituationer i og uden for skoletiden. Bestil

den hos Dafolo.

FøLELSERNES SPRoG –

PSYKoEDuKAtIoN I BøRNEHøjDE

metodehæfte om pædagogisk arbejde med traumatiserede

børn af forældre med indvandrer- eller

flygtningebaggrund. Hæftet beskriver metoder udviklet

i praksis af det pædagogiske personale i en

institution beliggende i et socialt belastet område i

Århus. Hent det på www.psykedu.dk

tRAuMAtISEREDE I BESKæFtIGELSE

metodehæfte til sagsbehandlere, undervisere samt

job- og virksomhedskonsulenter, der arbejder med

traumatiserede nydanskere. Hæftet indeholder

eksempler på en række afprøvede indsatser og

inspiration til, hvordan man kan arbejde med arbejdsmarkedet

som mål og tema i rehabiliteringen.

Hent det på www.didak.ucc.dk

VALGDELtAGELSEN oG

DE SoCIALE NEtVæRK

Analyse af den kommunale valgdeltagelse 2009.

Udarbejdet af Københavns Universitet for Integrationsministeriet

samt Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

StAtuSRAPPoRt FoR HANDLINGS-

PLANEN ’EN FæLLES oG tRYG FREMtID’

Status på de 22 initiativer i regeringens handlingsplan

om forebyggelse af ekstremistiske holdninger

og radikalisering blandt unge.

GHEttoEN tILBAGE tIL SAMFuNDEt

regeringens ghettoplan indeholder 32 initiativer,

der skal ændre udviklingen i ghettområderne, så

parallelsamfund opløses og erstattes af velfungerende

boligområder med kontakt til omverdenen.

ExPAt StuDY 2010

Kortlægning af udenlandske arbejdstageres syn

Danmark og danskerne.

KoRtLæGNING AF INDSAtSEN

MoD tVANGSæGtESKABER oG

LIGNENDE uNDERtRYKKELSE

Samlet beskrivelse af den nuværende indsats

mod tvangsægteskaber.

Find publikationerne på

www.nyidanmark.dk/publikationer

nyhedsmagasInet nyIdanmark nr. 3, 4. årgang 2010

UDGIVer:

ministeriet for Flygtninge,

Indvandrere og Integration

Holbergsgade 6

1057 København K.

Tlf.: 33 92 33 80

Fax: 33 11 12 39

www.nyidanmark.dk

reDAKTION:

Henrik Thomassen (ansvarshavende),

Ulrik Sørensen, Peter Villads Vedel,

Thomas Bille Winkel, Tina Lysdahl Hansen,

mikkel Bækgaard og Camilla Hjortkjær.

Hvordan rolle har man som skoleleder i

forbindelse med skole-hjemsamarbejdet? Og

hvordan udvikler man samarbejdet og sikrer de

optimale rammer for ens skole? Det kan skoleledere

og skolebestyrelsesmedlemmer få svar

på til en konference om skole-hjemsamarbejdet.

Kampagnen tager udgangspunkt i det nye

procesværktøj ’Værktøjskassen Skoleledelsen’,

der især henvender sig til ledere, som ønsker

at sætte fokus på samarbejdet med nydanske

forældre.

Konferencen er en del af en kampagne fra

Skolelederforeningen, Tosprogs-Taskforcen og

Integrationsministeriet om skoleledelsens rolle

og muligheder i forbindelse med udvikling af

skole-hjemsamarbejdet.

Arrangementet finder sted mandag den

7. februar 2011 kl. 9:30-15:30 på Odense

rådhus.

Arrangementet er gratis. Program og tilmelding

via www.skolelederne.org.

For yderligere oplysninger kontakt Katrine

Stenild, Integrationsministeriet, tlf. 33 92 61 37,

mail: kpn@inm.dk.

7. MARtS

DEMoKRAtIFESt På CHRIStIANSBoRG

Demokrati Fordi-kampagnen kulminerer med at

brag af en begivenhed på selveste demokratiets

højborg – Christiansborg – mandag den

7. marts kl. 12-16. Her er elever fra folkeskoler

og ungdomsuddannelser i hele landet inviteret

til arrangementet ’Indtag borgen’. Det er en

fejring af demokratiet med musik, debat, kreative

indslag og prisoverrækkelse til vinderne af

Demokrati Fordi konkurrencen.

Kampagnen skal inspirere og udfordre elever i

grundskolen og ungdomsuddannelserne til at

reflektere over, hvad det vil sige at være medborgere

i et demokratisk fællesskab.

Klasser kan tilmelde sig ved at sende en mail

til demokratifordi@humanrights.dk.

Læs mere på www.demokratifordi.dk

Artikler, idéer og forslag til gæsteskribenter

modtages gerne og kan sendes med

e-post til Tina Lysdahl Hansen, tlh@inm.dk.

Gæsteskribentindlæg er udelukkende

udtryk for skribentens egen holdning.

ISSN: 1902-8385

elektronisk ISSN: 1902-9764

LAYOUT OG TrYK:

Datagraf A/S

OPLAG:

7.000 eksemplarer

VæRtSPRoGRAM FoR

uDENLANDSKE KoLLEGER

Projektleder michelle Kihl, relocation

Scandinavia, tlf.: 51 84 22 00,

mail: michelle@relocationscandinavia.dk

Specialkonsulent Helle Aaen,

Integrationsministeriet, tlf.: 33 95 46 29,

mail: haa@inm.dk

KAMPAGNEN ’DEMoKRAtI FoRDI’

Projektleder Johanna mortensen,

Institut for menneskerettigheder,

tlf.: 32 69 88 39, mail: jmo@humanrights.dk

Chefkonsulent mark Bang Kjeldgaard,

Integrationsministeriet, telefon: 33 95 46 30,

mail: mbk@inm.dk

BRASILIANSK MuSIKSKoLE

’CoRPoS PERCuSSIVoS’

Skoleleder Steen Højstrøm,

Sundbyøster Skole, tlf.: 82 10 71 00,

mail: sh@sundbyoesterskole.kk.dk

LYDStuDIEt BASEMENt BEAtz

raplærer Thorbjørn Bech rossen,

mail: hamdenlange@gmail.com

Projektleder og producer mark merek,

mail: markmerek@hotmail.com

ALBERtSLuND KoMMuNE

Direktør for Børn- og Ungeforvaltningen

Jette runchel, Albertslund Kommune,

tlf.: 43 68 68 68, mail:

jette.runchel@albertslund.dk

SSP-konsulent mikkel Nielsen,

tlf.: 43 86 61 35, mail:

mikkel.nielsen@albertslund.dk

Sprogkonsulent mia Kaas,

miakaas@hotmail.com

tVANGSæGtESKABER På SPIL

Udgående konsulent Lion rokx,

Integrationsministeriet, tlf.: 33 92 33 95,

mail: lnr@inm.dk

INDSAtS MoD FRAFALD

På PRoDuKtIoNSSKoLE

Vejleder Bjarne rask Odense Produktions-

Højskole, tlf.: 61 22 35 76, mail:

bjr@elsesminde.dk

Udgående konsulent Henrik mosbæk,

Fastholdelseskaravanen, 41 10 31 44,

mail: hmh@inm.dk

NYIDANmArK er trykt på Svanemærket papir.

Licensnummer 541 166.

Den elektroniske udgave af NYIDANmArK

findes på www.nyidanmark.dk/magasin.

Her kan man også tilmelde sig som abonnent.

magasinet udkommer fire gange om året.

Artiklerne må gerne viderebringes, når blot det

sker med tydelig angivelse af NYIDANmArK

som kilde.

Deadline for det kommende nummer er

15. januar 2011. Næste nummer

udkommer marts 2011.

23


FOTO: XXXX

IntegratIonsprIser

I vækstens tegn

Den 2. november 2010 uddelte

Integrationsministeriet for niende gang

integrationspriser. Det skete ved et stort show

i Cirkusbygningen med over 700 fremmødte,

hvor H.K.H. Kronprinsesse Mary overrakte

priser til vinderne af de fem kategorier.

I

år havde Integrationspriserne særligt fokus på vækst og

mangfoldighed, og derfor bød prisuddelingen i år på tre

nye kategorier, der retter blikket mod erhvervslivet. Det

gjaldt prisen for vækst gennem mangfoldighed, årets nydanske

erhvervsleder og prisen til årets nydanske medarbejder.

Flere af dommerne slog fast, at det ikke var let at finde

vinderne blandt de mange indstillede kandidater – og at det

i sig selv var en stor udmærkelse at blive nomineret.

VINDERNE BLEV:

Pris til nydanske medarbejdere

Nahid Yazdanyar og Abdirisak Zaki Omar, Forældrekoordinator og

Ungekoordinator, Akacieparken – på vej, Lejerbo København

Pris for vækst gennem mangfoldighed

’Bedre Bustur’, Arriva Skandinavien

Pris til offentlige myndigheder og uddannelsesinstitutioner

’Fritidspas til udsatte børn og unge’, Høje Taastrup Kommune

Pris til nydanske erhvervsledere

Ismail Kaplan, Nykredit Privat, Århus

Pris til foreninger og organisationer

NytNetværk, Sønderborg

24

Udgiveradresseret maskinel magasinpost

id-nr. 42841

More magazines by this user
Similar magazines