to read the full Master Thesis in Danish (pdf-file, 0,99MB) - Johanson ...

Poststrukturalismen kan bestemt pege på, hvordan vi aflæser verden, men der er en tendens
til, at poststrukturalister overvurderer muligheden for forandring, og undervurderer den
historiske kontekst og vores forudgående viden. Spøgsmålet er, hvor hurtigt det sociale liv
forandres og om det reartikuleres hastigt? I dette speciale vurderes forandringshastigheden for
at være mere træg. Diskurser anses for at være underlagt stærke begrænsninger, der ikke
stammer fra det diskursive niveau, men fra et strukturniveau. 41 Denne struktur skal forstås
som Donald Davidsons argument om, at overbevisninger bygger på andre overbevisninger i
hans begreb om sammenhæng. Det er netop disse andre overbevisninger, der spiller en
begrænsende rolle for aktørers muligheder. Herved accepteres, at artikulationer ikke kun
forandrer det sociale, men opretholder i nogen grad en lingvistisk kontinuitet. Vi vil altid være
betinget af den historiske og kulturelle kontekst. 42
2.5. Konsekvens
Som konsekvens af ovenstående antagelser bliver den almindelig opfattelse af den naturlige
deling imellem: videnskabsteori, teori og metode og det positivistiske videnskabelige program
problematisk. Der eksisterer ikke en klar adskillelse imellem teori og dens objekter. Dette
skyldes, at der ikke er en a priori logisk relation imellem problemformuleringens spørgsmål
og dens svar. Derfor er der heller ikke, som Niels Åkerstrøm Andersen har argumenteret for,
fælles metoderegler for reflektivister, men en analysestrategi for, hvordan man som
epistemolog, vil konstruere andres iagttagelser som objekt for egne iagttagelser. 43 Enhver
specifik analyse kræver derfor en udvikling af et specifikt analysestrategisk sprog. Dette vil
sige, at ’teori’ og ’metode’ er sammensat med et særegent analytisk formål, der i sig selv er
konstruerende for både iagttageren og det iagttagede. Netop derfor er det væsentligt med en
analysestrategi at eksplicere valg og fravalg åbenlyst. Dette skal give specialet en
’videnskabelig’ troværdighed.
der får os til at acceptere den, er simpelthen, at den ikke tynger os som en kraft, der siger ’nej’, men at den
gennemkrydser og producerer ting, den forleder til nydelse, vidensformer, den producerer diskurs. Den skal
snarere betragtes som et produktivt netværk, der løber gennem hele den sociale krop, end som en negativ
instans, der har undertrykkelse som mål.” Her gengivet fra oversættelsen i Jørgensen og Phillips (1999: 22).
41
Jørgensen og Phillips (1999: 68).
42
Ross, Dorothy (1991: xxii): The Origins of American Social Science, Cambridge University Press, Cambridge;
hævder bl.a. i forordet til hendes bog at ”American history sustained me […] with my understanding of the
American Republic and the problem of historical relativism. Such grappling is the only answer there is to the
historian’s endless regress of contextuality.”
43
Andersen, Niels Åkerstrøm (1999: 14): Diskursive analysestrategier, Nyt fra Samfundsvidenskaberne,
Frederiksberg.
23