gaeldskrisenforertillangvariglavvaekst - DI

di.dk

gaeldskrisenforertillangvariglavvaekst - DI

SIDE 78 HØJT DANSK OMKOSTNINGSNIVEAU HÆMMER KONKURRENCEEVNEN SÅDAN LIGGER LANDET

Globaliseringsredegørelse

TEMAKAPITEL 1


SÅDAN LIGGER LANDET GÆLDSKRISEN FØRER TIL LANGVARIG LAVVÆKST SIDE 79

GÆLDSKRISEN FØRER TIL

LANGVARIG LAVVÆKST

Store offentlige underskud og stor statslig gældsætning i især Europa har fået stor

indflydelse på de europæiske virksomheders vækst- og finansieringsmuligheder.

Mange lande er i alvorlig økonomisk krise, og virksomhederne rammes af faldende

afsætning som følge af stigende arbejdsløshed og mindre forbrug. Samtidig påvirkes

både investeringer og produktiviteten af den høje gæld, hvilket er til skade for den

langsigtede vækst.

Finanskrise og gældskrise

Finanskrisen og den efterfølgende gældskrise har skabt et stort fokus på de vestlige

landes gæld og budgetter. Finanskrisen begyndte for alvor med krakket i Lehman

Brothers i 2008, og efterfølgende har de offentlige budgetter i mange europæiske

lande været under særdeles stort pres med både faldende indtægter og øgede udgifter.

Mange lande reagerede på krisen ved at øge de offentlige udgifter i et forsøg

på at holde hånden under økonomien og arbejdspladserne. Trods denne ekspansive

finanspolitik blev nedgangen særdeles voldsom med yderligere faldende skatteindtægter

og stigende udgifter til følge.

Gabet mellem indtægter og udgifter blev finansieret ved at øge den i forvejen høje

gæld, hvilket førte til en ny krise, gældskrisen, som især har ramt de sydeuropæiske

lande. Men også de øvrige europæiske lande kan mærke effekterne, der også breder

sig konjunkturmæssigt til vækstøkonomierne i Asien og Sydamerika i form af faldende

eksport til Europa.

Gældskrisen startede i vinteren 2009, da Grækenland pludselig opdagede, at det offentlige

underskud i 2009 ville blive langt større end ventet. Det førte til den første af

en række nedgraderinger af den græske kreditværdighed fra de store ratingbureauer.

Denne nedjustering var snebolden, der fik hele gældslavinen til at rulle. Den græske

rente begyndte herefter at stige, hvilket førte til flere nedgraderinger og yderligere

rentestigninger. Renten på 10-årige græske statsobligationer rundede 10 pct. i starten

af maj 2010, hvilket fik Grækenland til at kaste håndklædet i ringen og bede EU

om hjælp. Det var simpelthen blevet for dyrt for Grækenland at refinansiere gælden

på almindelige markedsvilkår.

Lehman Brothers i

2008 var startskuddet

Gældskrisen brød ud

i 2009 i Grækenland

>


SIDE 80 GÆLDSKRISEN FØRER TIL LANGVARIG LAVVÆKST SÅDAN LIGGER LANDET

I 2010 ramte gældskrisen

Irland og i 2011 Portugal

Italien og Spanien

kom også i fokus

I Italien førte det til

Berlusconis afgang ...

... og i Spanien til et

regeringsskifte

Usikkerhed medfører

nedgradering af

kreditratings ...

Kilde Fitchratings.com, feb. 2012

Lavinen rullede videre gennem 2010 og ramte i november 2010 Irland, hvor det havde

været nødvendigt for staten at refinansiere og nationalisere landets banker, en

omkostning på over 60 mia. euro som Irland måtte søge om hjælp til fra EU og IMF.

Lavinen ramte dernæst, i maj 2011, Portugal, som havde store statslige budgetunderskud,

der skulle finansieres.

Efter Irland og Portugal havde søgt om hjælp, skiftede fokus mere i retning mod Italien

og Spanien, som også har store gældsproblemer og budgetunderskud. Det medførte

i slutningen af 2011 rentestigninger for disse lande, og renterne ramte den kritiske

grænse på syv pct., hvor gælden anses for at være for dyr at refinansiere.

For Italiens vedkommende skal der alene i 2012 refinansieres for over 300 mia. euro

af landets gæld på 1.900 mia. euro, og med rentestigninger på den toneangivende

10-årige statsobligation fra ca. fire pct. inden finanskrisen til over syv pct. i november

2011, så betyder det væsentligt stigende udgifter til serviceringen af den italienske

statsgæld.

Denne rentestigning, og udsigten til en kraftig forøgelse af udgifterne til refinansieringen

af den italienske gæld, førte til et stort politisk pres på Italiens regeringsleder

Silvio Berlusconi. Det hele endte med hans afgang den 12. november 2011, og førte

til indsættelsen af Mario Montis teknokratregering. I takt med at den nye regering

fik vedtaget vigtige beslutninger om reformer, faldt renten også, og den var i februar

2012 nede på ca. 5,5 pct. og er dermed på et noget mere håndterbart niveau for Italien.

Spanien har oplevet en lignende situation med stigende renter, hvilket kulminerede

med en rente på lige under syv pct. i november 2011 fra et normalt niveau på tre-fire

pct. Med udsigten til at skulle refinansiere 135 mia. euro i 2012 ud af en samlet gæld

på over 700 mia. euro, var Spanien også tvunget til at gøre noget. Det skete efter valget

den 20. november 2011, hvor en ny regering tiltrådte, og reformprocessen blev

sat i gang. Det har skabt større tillid på markederne, og renten var i februar 2012

nede på under fem pct.

Denne usikkerhed, der er opstået omkring nogle af eurolandenes evne og vilje til at

betale gælden tilbage, afspejler sig også i landenes kreditrating. Grækenlands rating

er røget 14 trin ned fra en A-rating i midten af 2009 til C i 2012. Mange af de øvrige

europæiske lande er ligeledes nedgraderet som følge af krisen, mens den danske og

tyske rating er uændret, da økonomien i disse lande, trods udfordringer, fortsat vurderes

som god og stabil.

> Fitch rating

2009 2012 Niveauændring

Danmark AAA AAA 0

Tyskland AAA AAA 0

Italien AA- A- -3

Spanien AAA A -5

Irland AAA BBB+ -7

Portugal AA BB+ -8

Grækenland A C -14


SÅDAN LIGGER LANDET GÆLDSKRISEN FØRER TIL LANGVARIG LAVVÆKST SIDE 81

Denne løbende nedgradering af kreditværdigheden, og de tilsvarende rentestigninger,

har ophævet troen på, at risikoen ved de enkelte lande i eurozonen er ens. Indførslen

af euroen medførte en fuldstændig indsnævring af renteniveauet på et meget

lavt niveau i eurozonen, hvor alle lukrerede på især den stærke tyske kreditværdighed.

Renteforskellene i eurozonen er eksploderet som følge af de seneste års krise og

er nu for mange lande meget lig perioden inden indførslen af euroen i 2002. 1

> Rente på 10-årig toneangivende statsobligation

Pct.

35

30

25

20

15

10

5

0

1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010

For Danmarks vedkommende har den stigende usikkerhed omkring håndteringen

af gælden i eurozonen ført til faldende renter, da Danmark regnes som en ”sikker

havn” med stabil økonomisk politik og lav gæld. Renten på den toneangivende danske

10-årige statsobligation er faldet til et historisk lavt niveau på under to pct. Dermed

lå den danske rente i februar under den tyske, som ellers regnes for den mest

sikre i 0 Europa. Tyskland betaler dermed en lille merpris i forhold til Danmark for at

være storebror i eurozonen og være den, der skal holde hånden under eurosamarbejdet

og dermed i sidste ende betale en stor del af regningen. En anden bemærkelsesværdig

situation er, at den korte tyske rente var under nul pct. i slutningen af 2011.

Hvor kom gælden fra?

For mange landes vedkommende er gælden eksploderet siden 2007 som følge af en

ekspansiv finanspolitik, der havde til hensigt at dæmpe følgerne af finanskrisen, men

for andre landes vedkommende er den nuværende gæld skabt via langvarige budgetunderskud

i årene op til krisen.

Der er således stor forskel på, i hvor høj grad finanskrisen har skabt den offentlige

gæld. For eksempel har Frankrig siden 1976 uafbrudt haft store budgetunderskud,

der har presset den offentlige gæld op på et fast niveau omkring 90-120 pct. af BNP.

1 Euroen blev reelt indført 1. januar 1999, men mønter og sedler kom først på gaden 1. januar 2002.

Indtil da eksisterede euroen kun i elektronisk form.

2012

01/01/92

01/01/93

01/01/94

01/01/95

01/01/96

01/01/97

01/01/98

01/01/99

01/01/00

01/01/01

01/01/02

01/01/03

01/01/04

01/01/05

01/01/06

01/01/07

01/01/08

01/01/09

01/01/10

01/01/11

01/01/12

... og højere renter

Kilde Macrobond

Grækenland

Danmark

Tyskland

Irland

Italien

Portugal

Spanien

Danmark og Tyskland

er ”sikre havne” med høj

kreditrating og lav rente

Gældsopbygningen har

forskellige forklaringer

>


SIDE 82 GÆLDSKRISEN FØRER TIL LANGVARIG LAVVÆKST SÅDAN LIGGER LANDET

Sammenhæng mellem niveauet

for offentlig gæld og ændringen

i offentlig gæld gennem krisen

Kilde OECD Economic Outlook No. 90

og DI-beregninger

Stort behov for

opstramninger i OECD

Krævet konsolidering i alt i

årene 2010-26 for at få styr på

den offentlige bruttogæld

Effekt af aldring

Krævet konsolidering

8

Anm: Figuren viser det samlede konsolideringsbehov,

givet den forventede forbedring

af den underliggende primære saldo i

6

2010-12, efterfulgt af en yderligere konstant

forbedring på ½ pct. af BNP hvert år i

4

perioden 2013-26, så længe det kræves for

at opnå det opstillede gældsmål i 2026.

2

Kilde Economic Outlook 89, maj 2011 og

DI-beregninger 0

> Stor forskel på hvornår gælden er opbygget i EU-landene

Ændring i offentlig gæld (2007-11), pct.point

90

80

70

60

50

UK

GR

40

ES

PT

30

20

10

EE

LU

SK

DK PL

SI FI

CZ

NL

DE

AU

FR

HU BE

IT

0

-10

SE

0 20 40 60 80 100 120 140 160 180

I modsætning til Frankrig, Belgien og Italien har lande som Storbritannien, Portugal

og Irland udbygget den offentlige gæld markant i løbet af finanskrisen. Irlands offentlige

gæld var således 28,8 pct. af BNP i gennemsnit i perioden 2002 til 2006, hvorefter

den i 2011 steg til 106,7 pct. af BNP.

Konsolideringsbehovet – hvor meget og hvor længe?

Stort set alle OECD-landene står efter finanskrisen tilbage med massive offentlige

underskud og kraftigt stigende offentlig gæld. Det er en stor udfordring, som skal

håndteres i de kommende år.

Konsolideringsbehovet er enormt. Blot for at få stoppet den voksende gældssætning

og stabiliseret den offentlige gæld inden 2026 kræves en finanspolitisk opstramning

på knap syv pct. af BNP fra 2010 og frem i det gennemsnitlige OECD-land (målt som

ændring i den underliggende primære saldo). Og hvis gælden skal tilbage på niveauet

inden krisen, eller under 60 pct. af BNP, øges konsolideringsbehovet til op mod

14 pct. af BNP, viser OECD-beregninger.

> Behov for massive opstramninger i OECD

Pct. af BNP

18

16

14

12

10

Gæld stabiliseret i 2026 Gæld ned på niveau før krisen Gæld ned på 60 pct. af BNP

IE

Niveau for offentlig bruttogæld, pct. af BNP (2011)


SÅDAN LIGGER LANDET GÆLDSKRISEN FØRER TIL LANGVARIG LAVVÆKST SIDE 83

I disse tal er der endda ikke taget højde for, at ældrebyrden for alvor sætter ind i de

kommende år i mange OECD-lande. Det kan øge udfordringen i det gennemsnitlige

OECD-land med yderligere tre pct. af BNP.

EU’s underskudsprocedure

EU-landene er ifølge reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten forpligtet til at få nedbragt

de store offentlige underskud og bremset gældssætningen.

De finanspolitiske spilleregler tilsiger, at der maksimalt må være et underskud på de

offentlige finanser på tre pct. af BNP, og at den offentlige bruttogæld ikke må overstige

60 pct. af BNP. Såfremt et land overskrider underskudskravet iværksættes en

proces; proceduren for uforholdsmæssigt store underskud, hvor EU opstiller konkrete

målsætninger med henblik på at sikre, at underskuddet igen kommer under de

tre pct. af BNP, og hvor hvert enkelt land skal dokumentere, at de lever op til disse mål.

23 ud af de 27 EU-lande havde i 2009 eller 2010 offentlige underskud, der overskred

de tre pct. af BNP, og de fik derfor en henstilling fra EU med konkrete mål for konsolidering

i en given tidsperiode. Det gælder også for Danmark, der fik en henstilling

om at stramme op på de offentlige finanser med samlet 1,5 pct. af BNP i perioden

2011-13. Tyskland har fået samme henstilling.

> EU-Kommissionens henstilling til opstramning

Malta

Bulgarien

Danmark

Tyskland

Østrig

Holland

Cypern

Ungarn

Italien

Belgien

Polen

Rumænien

Litauen

Letland

Slovenien

Slovakiet

Tjekkiet

Frankrig

Portugal

Spanien

Storbritannien

Irland

Grækenland

EU gennemsnit

0 2 4 6 8 10 12

Pct. af BNP

EU-landene skal i gennemsnit stramme op med samlet 4 pct. af BNP i de kommende

år blot for at få underskuddene ned under 3 pct. af BNP. De fleste lande blev pålagt

allerede at påbegynde konsolideringen i 2010. Enkelte lande, herunder Danmark,

kunne dog også i 2010 mindske effekterne af krisen via ekspansiv finanspolitik og

skulle først fra 2011 starte med at stramme op.

I første omgang vurderede EU i foråret 2011, at landene i store træk havde taget

de nødvendige initiativer for at forbedre den strukturelle saldo som påkrævet. Efter

vurderingen i foråret 2011 ramte gældskrisen de europæiske lande for fuld kraft, og

Kommissionen har efterfølgende nedjusteret sine vækstforventninger. Først i deres

2011

2011-13

2011-12

2010-11

2010-12

2010-13

2010-14

2011-15

2009-14

23 ud af 27 EU-lande

har fået henstilling

om at nedbringe deres

underskud

Krav til samlet finanspolitisk

stramning i den angivne periode

Anm. Ungarns stramningskrav skal ses i

lyset af, at landet har været i underskudsproceduren

siden 2004 og allerede har

strammet op i de tidligere år. Irland modtog

i foråret 2009 en henstilling om at stramme

op i 2010-13 og havde igangsat konsolideringen,

da deres banksektor kollapsede i

2010. Derfor har Irland fået en revideret

henstilling for 2011-15.

Kilde Finansministeriet og Europa-

Kommissionen

I gennemsnit skal de

23 lande stramme op med

fire pct. af BNP

Gældskrisen og

manglende reformiver

giver problemer med EUhenstilling...

>


SIDE 84 GÆLDSKRISEN FØRER TIL LANGVARIG LAVVÆKST SÅDAN LIGGER LANDET

Underskud på den

offentlige saldo ved udgang af

henstillingsperiode

* Det er valgt at se bort fra en engangsforbedring

af saldoen i Ungarn i 2011 på

9¾ pct. af BNP.

** Saldo i slutår er DI-skøn beregnet på

baggrund af Kommissionens skøn for

2013 og landenes eget skøn for forbedring

fra 2013 til sidste henstillingsår ifl.

Stabilitetsprogrammet.

Kilde Europa-Kommissionen og

DI-beregninger

... også i lande som

Frankrig og Belgien

De nye spilleregler

i EU virker

prognose fra november 2011, hvor de halverede udsigterne for væksten i 2012 fra

1,2 pct. til 0,6 pct. og sænkede skønnet for 2013 til 0,5 pct. Og med deres seneste

(delvise) prognose fra februar 2012 er udsigterne for 2012 nedjusteret yderligere til

nulvækst.

De forværrede konjunkturudsigter – og det deraf følgende pres på de offentlige finanser

– betyder, at en række lande ser ud til at have problemer med at leve op til

den henstilling, de fik fra Kommissionen. Samtidig er der tegn på, at landene ikke i

tilstrækkelig grad har gennemført de nødvendige tiltag og strammet op i det omfang,

som henstillingen fra Kommissionen tilsagde.

> Flere lande har problemer med at leve op til EU-henstillingen

om at reducere underskuddet

EU-henstilling

Tyskland

Danmark

Italien

Bulgarien

Holland

Østrig

Litauen

Malta

Portugal

Letland

Irland**

Rumænien

Tjekkiet

Polen

UK**

Belgien

Grækenland**

Cypern

Slovakiet

Frankrig

Spanien

Slovenien

Ungarn*

0 1 2 3 4 5 6 7

Pct. af BNP

Det skønnes, at 15 ud af de 23 lande ikke er i stand til at bringe det offentlige underskud

ned under tre pct. af BNP ved udgangen af deres henstillingsperiode med de i

november annoncerede tiltag. Det gælder også for kernelande som Frankrig og Belgien.

Danmark skønnes derimod at komme under de tre pct.

Specielt fem medlemslande Belgien, Cypern, Malta, Polen og Ungarn blev i november

og december af Kommissionen gjort opmærksom på, at de finanspolitiske

stramninger ikke var tilstrækkelige i henhold til henstillingsperiodens udløb i 2011

og 2012. De fik i samme ombæring besked om, at hvis de ikke iværksatte yderligere

tiltag, risikerede de blandt andet at blive pålagt en bøde på 0,2 pct. af BNP. Denne

sanktionsmulighed er en del af den såkaldte ”six-pack”, og er en del af regelsættet

ved stramningen af Stabilitets- og Vækstpagten, som blev endelig vedtaget af Rådet

den 8. november 2011.

Efter Kommissionens løftede pegefinger vedtog de fem medlemslande imidlertid

konkrete budgetstramninger i løbet af december og januar med henblik på at bringe

det offentlige underskud under tre pct. Disse stramninger har krævet strukturelle

reformer på arbejds- og produktmarkederne.

På den baggrund vurderede Kommissionen i januar, at fire af de fem lande har foretaget

tilstrækkelige tiltag og derfor undgår sanktioner. Ungarn har ikke leveret tilstrækkelige

tiltag, og derfor blev der i februar 2012 taget initiativ til, at en del af EU’s


SÅDAN LIGGER LANDET GÆLDSKRISEN FØRER TIL LANGVARIG LAVVÆKST SIDE 85

støtte til Ungarn (0,5 pct. af BNP) kan tilbageholdes for 2013, hvis ikke Ungarn tager

de nødvendige tiltag i løbet af 2012.

> De nye strammere regler (EU's sixpack) virker

Pct. af BNP

7

6

5

4

3

2

1

0

Malta

Polen

Belgien

Cypern

Ungarn*

De nye sanktionsmuligheder ser således ud til allerede at have vist deres værd kort

tid efter vedtagelsen.

Det ændrer dog ikke ved, at der er udsigt til et langt sejt træk i langt de fleste EUlande

for at få genskabt kontrollen over de offentlige finanser og få bremset gældsætningen.

Det understreges også af, at mange EU-lande selv i 2013 ventes at have lang vej igen,

før de får bragt de (strukturelle) offentlige underskud ned på det niveau omkring -0,5

pct. af BNP, der kræves ifølge den nyligt vedtagne finanspagt.

> Mange lande har stor opgave forude for at leve op til

finanspagten

Pct. af BNP

Irland

Slovenien

Slovakiet

Belgien

Spanien

Cypern

Frankrig

Malta

Litauen

Storbritannien

Grækenland

Østrig

Ungarn

Tjekkiet

Letland

Polen

Rumænien

Portugal

Estland

Holland

Luxembourg

Italien

Finland

Danmark

Sverige

Tyskland

Bulgarien

-8 -7 -6 -5 -4 -3 -2 -1 0 1 2

Underskud på den offentlige

saldo ved udgang af henstillingsperiode

EU-skøn november 2011

EU-skøn januar 2012

EU-krav

* Det er valgt at se bort fra en engangsforbedring

af saldoen i Ungarn i 2011 på

9¾ pct. af BNP.

Kilde Europa-Kommissionen og

DI-beregninger

Forskel mellem strukturel

offentlig saldo i 2013 og

"gældsbremse" i finanspagt

Detaljeret1 Simpel2 1) Forskel mellem strukturel saldo

i 2013 og -0,5 pct. af BNP.

2) Forskel mellem strukturel saldo i 2013

og hvert lands mellemfristede målsætning

efter retningslinjerne i finanspagten.

Kilde Europa-Kommissionen

>


SIDE 86 GÆLDSKRISEN FØRER TIL LANGVARIG LAVVÆKST SÅDAN LIGGER LANDET

EU-landene er meget

afhængige af indbyrdes

handel og påvirkes

derfor alle kraftigt af

gældskrisen

Ikke den store interesse

for offentlig gæld

i den vestlige verden

frem til 2008

Offentlig gæld har

både positive og negative

effekter

Høj gæld kan have store

negative effekter ...

... og reelt føre til

negativ vækst

Stram udgiftsstyring og gældsnedbringelse vil således stå på dagsordenen i langt de

fleste EU-lande i mange år fremover.

Da landene i Europa er tæt forbundet gennem det indre marked, er europæisk erhvervsliv

derfor stærkt afhængig af, at der er vækst og fremgang i både ind- og udland

til at sikre afsætning og arbejdspladser. I EU går to tredjedele af landenes samlede

eksport til andre EU-lande, og værdien af denne handel udgjorde i 2010 over

2.500 mia. euro. Derfor har situationen i EU stor betydning for hele erhvervslivet i de

europæiske lande.

I det følgende ses der på, hvorledes høj gæld kan være med til at mindske både virksomhedernes

muligheder for vækst og den samlede vækst i samfundet.

Høj gæld er en vækstbremse

Frem til finanskrisens udbrud i efteråret 2008 var der blandt de fleste økonomer

ikke den store interesse for den vestlige verdens gældssituation. Gældsproblemer

og statsbankerotter var et område, hvor der stort set kun blev analyseret på udviklingslandene,

som var kendt for jævnlige statsbankerotter. Men med finanskrisen rejste

der sig som noget helt nyt et akut behov for at se på de industrialiserede landes

gælds- og vækstudfordringer.

Den økonomiske teori er rimeligt klar på området. Offentlig gældsætning kan stimulere

efterspørgsel og produktion på kort sigt, mens for høj gældsætning på langt sigt

kan være skadelig for væksten på grund af reduceret efterspørgsel og produktion.

For investeringer gælder det, at gæld er fremmende, så længe afkastet på investeringerne

overstiger omkostningerne ved gælden.

De praktiske erfaringer viser også, at der er en negativ sammenhæng mellem offentlig

gæld og BNP vækst pr. indbygger på langt sigt. En undersøgelse fra IMF 2 af udviklede

lande og ”emerging countries” i perioden 1970 til 2007 tyder på en helt overordnet

sammenhæng, hvor en stigning på 10 pct. point i statsgælden giver et fald i

væksten på ca. 0,2 pct. point i BNP pr. indbygger i en efterfølgende femårs-periode.

Denne effekt er markant større for lande, der har meget høj gæld. Hvis gælden for

eksempel udgør 90 pct. af BNP eller mere, så er væksten efterfølgende lavere end,

hvis gældsniveauet udgør under 30 pct. af BNP.

En anden undersøgelse 3 , der bygger på erfaringer gennem 200 år, når frem til samme

konklusion. Når gælden når et niveau på omkring 90 – 100 pct. af BNP, og måske

allerede ved niveauer på 70 – 80 pct. af BNP, er der gennemsnitligt tale om en lavere

årlig BNP vækst på op til to pct. point for industrialiserede lande.

For perioden siden anden verdenskrig er effekten af gældsbyrder over 90 pct. af BNP

endnu større for udviklede lande. En gældsbyrde på over 90 pct. af BNP giver i perioden

siden 1946 en vækst, der er op til fire pct. point lavere i gennemsnit end for

gældsniveauer under 90 pct. af BNP. Væksten findes reelt at være negativ ved et

gældsniveau på over 90 pct. af BNP, og effekten er stigende jo højere gældsbyrde.

2 Manmohan S. Kumar og Jaejoon Woo, “Public Debt and Growth” IMF working paper nr. 10/174 juli 2010.

3 Carmen M. Reinhart og Kenneth S. Rogoff “Growth in a Time of Debt” 2010.


SÅDAN LIGGER LANDET GÆLDSKRISEN FØRER TIL LANGVARIG LAVVÆKST SIDE 87

> Højere offentlig gæld mindsker den økonomiske vækst

BNP vækst, pct.

4,5

4,0

3,5

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

90 pct. af BNP

Den negative effekt på væksten af øget gældsætning afhænger dog af, hvad pengene

er anvendt til. Den skadelige effekt er alt andet lige mindre, hvis der er investeret i

for eksempel bedre uddannet arbejdskraft, som kan øge værdien af det, der produceres,

bedre infrastruktur, så det er hurtigere og billigere at komme fra a til b, eller i

øget forskning.

Hvis pengene fra den øgede gældsætning derimod er anvendt på at finansiere den

løbende drift, vil den skadelige effekt alt andet lige være større.

Gennemsnitlig BNP-vækst

ved forskellige gældsniveauer

1946-2009

1790-2009

Kilde "Growth in a Time of Debt", Carmen

M. Reinhart og Kenneth S. Rogoff, 2010

>


SIDE 88 GÆLDSKRISEN FØRER TIL LANGVARIG LAVVÆKST SÅDAN LIGGER LANDET

Grækenland et ekstremt

eksempel i Europa

Høj offentlig gæld mindsker den økonomiske

vækst gennem mange kanaler

Den offentlige gælds størrelse hæmmer væksten i BNP pr. indbygger gennem mange

kanaler:

> Høj offentlig gæld i europæiske lande svækker afsætningsmulighederne

for virksomhederne

Høj offentlig gæld

> Højere renter Høj offentlig gæld presser renten på statsobligationer op, hvilket mindsker råderummet

i det offentlige budget. Mindre råderum mindsker mulighederne for på kort sigt at stimulere efterspørgslen

også efter varer og tjenester. Samtidigt hæves skatterne før eller siden for at skabe indtægter

til at betale gælden tilbage. De højere renter gør endvidere flere investeringer urentable.

> Sværere adgang til finansiering Den høje offentlige gæld i mange lande i Europa skaber stor

usikkerhed mellem bankerne, og låser i stor stil kreditmarkederne. Pengeinstitutterne fører derfor en

konservativ politik, hvilket gør det sværere for virksomhederne at skaffe den fornødne kapital til både

drift og investeringer.

> Aftagende privat forbrug Forventningerne om højere fremtidige skatter kan få husholdningerne

til at hæve opsparingsraten for at udligne betydningen af de fremtidige højere skatter, og dermed falder

det private forbrug.

> Færre offentlige investeringer Mindre råderum, som følge af højere renter og afdrag af gæld, betyder

alt andet lige, at der er færre penge til offentlige investeringer, hvilket kan skade den langsigtede vækst.

> Lavere produktivitet Færre offentlige og private investeringer sænker kapitalintensiteten, og dermed

falder produktiviteten. Lavere produktivitet fører til lavere økonomisk vækst og dermed også lavere

efterspørgsel.

> Øget ”brain drain” Lavere vækst øger arbejdsløsheden. Det kan få arbejdsløse til at emigere i

deres søgen efter arbejde. Dette ”brain drain” svækker de underliggende økonomiske vækstmuligheder

i det pågældende land, men åbner samtidig for en mulig ”brain gain” i andre lande, hvis de formår at

tilstrække de arbejdssøgende.

Højere gæld giver højere renter

Den græske statsgæld rundede 160 procent af BNP i løbet af 2011. Til sammenligning

lå Irlands og Portugals statsgæld på henholdsvis 117 og 111 procent af BNP i

2011.

For at hindre en græsk statsbankerot – og dermed risikoen for en nedsmeltning af

eurosamarbejdet – blev Grækenland i oktober 2011 pålagt af EU og IMF at nedbringe

den offentlige gæld til 120 procent af BNP frem til 2020. For at opnå dette resultat

kræves det blandt andet, at de græske statsobligationer nedskrives i størrelsesordnen

70 procent. En nedskrivning af de græske statsobligationer er nødvendig, hvis

en ukontrolleret græsk statsbankerot skal undgås, men samtidig står de europæiske

finansmarkeder tilbage med regningen. Flere større europæiske pengeinstitutter

holder en væsentlig andel græske statsobligationer i deres porteføljer, hvormed en

nedskrivning af de græske statsobligationer på 70 procent 4 forværrer disse pengeinstitutters

kreditværdighed markant.

Risikoen for en nedskrivning af statsobligationer – som i det græske tilfælde – har

været med til at presse renten på statsobligationer i vejret for de mest gældsplagede

lande.

4 Dette sker ved en nedskrivning af hovedstolen på 50 pct, en nedsættelse af kuponrenten og en forlængelse af løbetiden,

hvilket samlet giver en nedskrivning på 70 pct.


SÅDAN LIGGER LANDET GÆLDSKRISEN FØRER TIL LANGVARIG LAVVÆKST SIDE 89

> Manglende budgetdisciplin straffes med højere renter

Nominelle rente på 10-årig statsobl., pct. (dec. 2011)

30

25

20

15

PT

10

IE

5

0

LU

SI

DK

SK

FI

ES

AT

NL

FR

DE

BE

IT

0 20 40 60 80 100 120 140 160 180

Offentlig bruttogæld, pct. af BNP (2011)

Der fremstår således en meget klar sammenhæng mellem høj gæld og høje renter.

ECB 5 anslår, at en stigning i den offentlige gæld på et procentpoint fører til en stigning

på syv basispoint i den lange realrente på statsgælden og 11 basispoint i den

lange nominelle rente på statsgælden. Men da denne effekt er baseret på data på 12

eurolande i perioden 1970 til 2008, og således ikke fanger de seneste års voldsomme

budgetunderskud, store stigninger i gældsniveauer og markante rentestigninger

især i Grækenland, må det forventes, at denne effekt er undervurderet i forhold til

den nuværende gældskrise i eurozonen. Det bekræftes af ovenstående DI-figur.

Høj gæld giver sværere adgang til finansiering

Usikkerheden på de finansielle markeder er medvirkende til, at flere pengeinstitutter

konsoliderer sig for at være i stand til modstå de øgede tab, der følger med en krise.

Når pengeinstitutterne konsoliderer sig, påvirker det virksomhederne, som oplever

en strammere kreditpolitik og højere renter.

Skærpede udlånsbetingelser og højere renter medvirker sammen med konjunkturtilbageslaget

til en aftagende investeringsrate i hele Europa. Samtidig får den store

usikkerhed fra et højt gældsniveau i højere grad investeringerne til at gå uden om de

udsatte lande.

5 Christina Checherita og Philipp Rother, ”The impact of high and growing debt on economic growth.

An empirical investigation for the euro area”, ECB’s working paper nr. 1237/august 2010.

GR

Sammenhæng mellem offentlig

gæld og rente på statsobligationer

i eurolandene og Danmark.

y = 0,135x - 4,26

R² = 0,59

Kilde Macrobond, OECD Economic

Outlook No. 90 og DI-beregninger

Usikkerhed medfører

strammere kreditpolitik

og højere renter

>


SIDE 90 GÆLDSKRISEN FØRER TIL LANGVARIG LAVVÆKST SÅDAN LIGGER LANDET

y = -0,0442x + 21,931

R² = 0,22548

Kilde OECD Economic Outlook No. 90

og Eurostat

Især mindre og

mellemstore

virksomheder rammes

hårdt ...

> Effekt af høj offentlig gæld i 2010 på de indenlandske

investeringer i 2011-2013

Forventede gennemsnitlige faste bruttoinvesteringer

som andel af BNP i perioden 2011 til 2013

26

24

22

20

18

16

14

12

EE

LU

CZ

SK

SE SI

DK

PL

FI

ES

NL

AT

FR

BE

Euro area

DE

10

IE

0 20 40 60 80 100 120 140 160

Offentlig bruttogæld i 2010 som andel af BNP

IMF 6 finder, at de indenlandske investeringer påvirkes negativt i størrelsesordnen 0,4

pct. af BNP ved en stigning på 10 procentpoint i den offentlige gæld.

Især mindre og mellemstore virksomheder, som generelt er mere afhængige af deres

bankforbindelse end store virksomheder, er blevet hårdt ramt.

En EU 7 analyse viser, at andelen af accepterede låneansøgninger for mindre og mellemstore

virksomheder med mindre end 250 ansatte faldt for alle EU medlemslande

i perioden 2007 til 2010. Specielt har virksomheder i de finansielt pressede lande,

som Spanien og Grækenland, haft svært ved at få adgang til den ønskede kapital. Accepterede

låneansøgninger for de mindre og mellemstore virksomheder i både Spanien

og Grækenland faldt således med godt 32 procent fra 2007 til 2010. Danske

virksomheder har ligeledes været hårdt ramt af aftagende lånemuligheder, selvom

Danmark ikke har offentlige gældsproblemer.

6 Manmohan S. Kumar og Jaejoon Woo, ”Public Debt and Growth” IMF working paper nr. 10/174 juli 2010.

7 Eurostat newsrelease, ”The proportion of unsuccessful loan applications by SMEs has risen with the economic crisis”, 144/2011.

HU

GB

PT

IT

GR


SÅDAN LIGGER LANDET GÆLDSKRISEN FØRER TIL LANGVARIG LAVVÆKST SIDE 91

> Virksomhedernes succesrater ved låneansøgninger i

2007 og 2010

Pct.

100

80

60

40

20

0

Frankrig

Italien Tyskland

Danmark

Grækenland

Tendensen er skærpet yderligere i løbet af 2011, hvor 37 pct. af de europæiske banker

i perioden oktober 2011 til januar 2012 strammede deres udlånsbetingelser til

virksomheder ”noget” eller ”markant”, jf. ECB’s undersøgelse af kreditpolitikken i de

europæiske banker i fjerde kvartal 2011.

Høj gæld forvrider privat forbrug og privat opsparing

Den private opsparing afhænger af mange faktorer herunder indkomst, formue, demografi,

skatteniveau, kreditmuligheder og pensionssystem men også af den offentlige

gæld. Borgernes aktuelle forbrug burde være ens, uanset om staten finansierer

sit underskud ved gæld eller skat, da gæld bare opfattes som en skat, der skal betales

senere, og derfor sparer borgerne tilsvarende op nu. Dette begreb hedder i økonomisk

teori ricardiansk ækvivalens.

De praktiske erfaringer viser da også denne sammenhæng. En undersøgelse fra

ECB 8 af den private opsparingslyst og gæld viser således, at for gældsniveauer op til

80 – 90 pct. af BNP er den private opsparing stigende i takt med, at den offentlige

gæld stiger, hvilket er helt i overensstemmelse med teorien.

For gældsniveauer over 80 – 90 pct. er der til gengæld en tendens til, at den private

opsparingslyst falder, når gælden stiger. Denne ændring i adfærd er også sket gennem

den aktuelle krise.

Ved udbruddet af finanskrisen i 2008 begyndte den private sektor som ventet at

konsolidere sig. Men fra 2009 ændrede den private sektor adfærd i de udsatte lande.

Frem for at konsolidere sig yderligere, begyndte den private sektor at nedspare,

mens den offentlige gæld fortsatte med at vokse.

8 Christina Checherita og Philipp Rother, ”The impact of high and growing debt on economic growth.

An empirical investigation for the euro area”, ECB’s working paper nr. 1237/august 2010.

Spanien

Mindre og mellemstore

virksomheder med op til

250 ansatte

2007

2010

Kilde Eurostat

... og der strammes

stadig op

Den private opsparing

øges ved højere gæld ...

... indtil et vist niveau ...

>


SIDE 92 GÆLDSKRISEN FØRER TIL LANGVARIG LAVVÆKST SÅDAN LIGGER LANDET

Irland

Storbritannien

Portugal

EU-15

Anm.1) Tal for Portugal og Storbritannien

er bruttoopsparingsraten.

Kilde OECD Economic Outlook No. 90

... så sætter andre

effekter ind

Gæld har også positive

og negative effekter på de

offentlige investeringer

Offentlige investeringer

et populært politisk

redskab ...

> Høj offentlig gæld får forbrugerne til at spare mere op

Offentlig bruttogæld som andel af BNP, pct.

140

120

100

80

60

40

20

0

2007

2007

2005

Husholdningernes nettoopsparingsrate, pct. 1

-3 -1 1 3 5 7 9 11 13 15

Disse tendenser, som umiddelbart er i modstrid med teorien, kan have følgende forklaringer:

> Stigende inflation får husholdningerne til at frygte en

udhulning af deres opsparing

> Opsparingen flyttes udenlands, hvis der ligefrem forventes

bankkrak eller statsbankerot

> Usikkerhed på de finansielle markeder vedrørende aktier

og obligationer fører til, at opsparing i disse aktiver mindskes

> Stigende arbejdsløshed medfører, at den disponible indkomst

falder for en større og større del af befolkningen. Derfor handler

det for mange individer ikke længere om at konsolidere sig

yderligere, men i højere grad om at få det man har til at holde

længst muligt

Tendensen med faldende privat opsparing ved stigende gældsætning gør sig gældende

i flere eurolande, herunder i lande med en statsgæld helt ned på 50-60 procent

af BNP.

Høj offentlig gæld mindsker gevinsten

ved offentlige investeringer

Ligesom den private sektors investeringer påvirkes af gældsniveauet, så påvirkes

den offentlige sektors investeringer og effekten heraf også af gældsniveauet. Erfaringer

viser, at op til et gældsniveau på 45 – 70 pct. af BNP vil øgede offentlige investeringer

bidrage positivt til væksten, men hvis gældsniveauet er højere, vil øgede

offentlige investeringer have en negativ effekt på væksten. 9

Dette er interessant, da offentlige investeringer i stor stil bruges til at stimulere efterspørgslen

og dermed holde hånden under økonomien i krisetider, hvilket i stort omfang

også er sket siden 2009 i Europa. Dette har så for nogle landes vedkommende

9 Manmohan S. Kumar og Jaejoon Woo, ”Public Debt and Growth” IMF working paper nr. 10/174 juli 2010.

2005

2013

2009

2007

2010

2013

2013

2005

2007 2005

2009

2009

2009


SÅDAN LIGGER LANDET GÆLDSKRISEN FØRER TIL LANGVARIG LAVVÆKST SIDE 93

bragt dem over i den nuværende gældskrise, da landene ikke havde det nødvendige

økonomiske råderum til at stimulere efterspørgslen.

Sænkning af de offentlige investeringer er ofte et relativt nemt indgreb, hvis krisen

kradser. På kort sigt er det for en politiker relativt ufarligt at skære i de offentlige investeringer

frem for at gennemføre upopulære indgreb som at øge skatter og afgifter

eller skære i det offentlige forbrug. På længere sigt kan det dog være skadeligt for

den underliggende vækst at skære i de offentlige investeringer. Investeres der ikke

tilstrækkeligt i for eksempel infrastruktur, risikerer man, at infrastrukturen nedslides

til skade for produktiviteten.

> Offentlige faste bruttoinvesteringer

2000 = 100

250

200

150

100

50

0

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

Irland og Spanien gennemførte massive offentlige investeringer i årene frem til finanskrisen

i 2008. Efter udbruddet af finanskrisen begyndte Irland og Spanien og

flere af de gældsramte lande at skære i de offentlige investeringer som følge af de

massive budgetunderskud, krisen forårsagede. Irland, som var et af de lande, der

blev hårdest ramt i 2008, sænkede allerede de offentlige investeringer i 2009, og

derefter fulgte Spanien og Italien i 2010 og Portugal i 2011.

Danmark og Tyskland har ligesom de fleste lande i Europa øget de offentlige investeringer

under og efter finanskrisen for at stimulere efterspørgslen.

Høj gæld mindsker produktiviteten

Erfaringer viser, at produktiviteten påvirkes både positivt og negativt af offentlig gæld. 10

Ved lave gældsniveauer kan der være en positiv effekt på produktiviteten af højere

gæld og dermed væksten, mens der ved højere niveauer typisk er en negativ sammenhæng.

Samlet set anslås effekten af en stigning i det offentlige gældsniveau på

10 procentpoint at reducere væksten i BNP pr. indbygger med 0,2 til 0,3 procentpoint

årligt i en efterfølgende fem-årig periode gennem en lavere produktivitet. Dermed

er produktiviteten den komponent, der påvirkes mest af en stigning i gælden.

2007

2008

2009

2010

2011

10 Manmohan S. Kumar og Jaejoon Woo, ”Public Debt and Growth” IMF working paper nr. 10/174 juli 2010.

2012

2013

... til at styre økonomien...

Danmark

Tyskland

Irland

Italien

Portugal

Spanien

Kilde OECD Economic Outlook No. 90

... men kræver

økonomisk råderum

Produktiviteten rammes

hårdt af højere gæld ...

>


SIDE 94 GÆLDSKRISEN FØRER TIL LANGVARIG LAVVÆKST SÅDAN LIGGER LANDET

... via totalfaktor-

produktiviteten ...

... og kapitalintensiteten

Krisen rammer

især de unge...

Arbejdsløshedsraten 25-34-årige,

venstre akse

Danmark

Irland

Spanien

Emigranter, højre akse

Danmark

Irland

Spanien

Anm: Emigranter er angivet ved antal statsborgere

(1.000 pers.), som forlader landet i

mere end et år. For Irland og Danmark er

seneste observation 3. kvartal 2011. Emigrationsdata

fra Spanien er givet ved det totale

antal emigranter. Emigrationsdata fra Irland

er givet ved emigranter i alderen 25 til 44 år.

Danske emigranter er givet som emigranter

i alderen 25 til 35 år.

Kilde Danmarks Statistik, Instituto Nacional

de Estadística (Spanien) og Central Statistics

Office (Irland)

... som udvandrer...

... til især de gamle

oversøiske kolonier

En tredjedel af det samlede produktivitetsfald kan henføres til et fald i den såkaldte

totalfaktorproduktivitet, som er den del af produktiviteten, der handler om innovation,

arbejdstilrettelæggelse med videre.

To tredjedele af det samlede produktivitetsfald kan henføres til kapitalintensiteten.

Kapitalintensiteten påvirkes især ved, at der ved høje offentlige gældsniveauer investeres

mindre. Det vil sige, at værdien af maskiner, bygninger og transportmidler

nedslides.

Høj gæld giver ”brain drain”

Færre investeringer og lavere efterspørgsel har betydet større arbejdsløshed i det

meste af Europa og især i de gældsramte lande. Specielt er ungdomsarbejdsløshed

et voksende problem, da flere og flere nyuddannede med længere videregående uddannelser

går en fremtid i møde som arbejdsløse. I to af de hårdest ramte lande,

Spanien og Grækenland, nåede arbejdsløsheden for personer i alderen 25 til 34 år

op på henholdsvis 24,4 pct. og 25,3 pct. i 2011.

> Arbejdsløshed fører til øget emigration

Pct. 1.000 personer

70

70

60

50

40

30

20

10

0

2007 2008 2009 2010 2011

I deres søgen efter arbejde vælger flere af de nyuddannede fra de hårdest ramte lande

at søge arbejde i andre lande. Alene i 2011 valgte 62.611 spaniere at emigrere,

en stigning på hele 69,4 pct. i forhold til 2010.

Historisk har Europa altid været et yndet mål for veluddannede emigranter fra tredjeverdenslande,

men den økonomiske usikkerhed i Europa har fået de arbejdsløse

europæere til at søge den anden vej. Flere portugisere har således valgt at søge arbejde

i tidligere portugisiske kolonier for eksempel i Angola, hvor antallet af portugisere

i den gamle olierige koloni i oktober 2011 var næsten 100.000 højere end i

2005. Samme tendens gør sig gældende i Brasilien, hvor antallet af portugisere steg

med 54.000 fra 2010 til 2011. Emigranter fra Grækenland og Irland søger i stor stil

til Australien og USA, hvor der i forvejen er store grupper fra disse lande som følge

af tidligere udvandringsbølger. Det er således stærke vækstmuligheder i ”emerging

markets” og de sproglige forudsætninger, der har stor betydning for, hvor folk søger

hen.

60

50

40

30

20

10

0


SÅDAN LIGGER LANDET GÆLDSKRISEN FØRER TIL LANGVARIG LAVVÆKST SIDE 95

Spanien og andre gældsplagede lande er således i færd med at tabe en større del af

en generation af nyuddannede unge på gulvet. Denne ”brain drain” er en katastrofe

for både landenes og virksomhedernes fremtidige udvikling, eftersom en stor del af

den generation, der skal være med til at genoprette landets økonomi, forlader det,

samtidig med at en stor del af den ældre generation går på pension inden for få år.

På den anden side kan dette ”brain drain” i de kriseramte europæiske lande være en

mulighed for Danmark og for danske virksomheder, hvis Danmark formår at tiltrække

noget af denne arbejdskraft.

Danmark har dog kun i et begrænset omfang haft en tiltrækningskraft på de kriseramte

europæere. Den mest markante stigning i 2011 i forhold til 2010 er indvandringen

fra Grækenland, som er steget med 63,5 pct. men dog fra et meget lavt niveau.

Antallet af spaniere, der søger mod Danmark, er ligeledes steget de seneste år,

men dog slet ikke i det omfang, som den massive spanske udvandring i 2011 ellers

kunne tilsige. Stigningen i indvandringen fra Spanien fra 2010 til 2011 var kun på 7,3

pct. og altså slet ikke på samme niveau som stigningen i udvandringen fra Spanien.

Selvom Danmark har set en vis stigning i indvandringen fra Spanien og Grækenland,

fremstår Danmark på ingen måde som en stor magnet for de kriseramte europæere.

Stigningen i indvandringen i Danmark fra 2010 til 2011 fra vestlige lande var kun på

2,8 pct., og i faktiske tal var der tale om en stigning på 362 personer. Af denne stigning

på 362 personer var de 105 fra enten Grækenland eller Spanien. Tilstrømningen

af indvandrere fra de øvrige hårdt ramte lande har i 2011 ikke ændret sig nævneværdigt.

Således har indvandringen af portugisere, italienere og irere ligget stabilt

siden 2007.

Heller ikke islændingene ser umiddelbart Danmark som et attraktivt valg. Island blev

i 2008 ramt af et økonomisk kollaps, og siden da er over 17.000 islændinge i alderen

20 til 44 år udvandret, svarende til hver tiende i den aldersgruppe. Indvandringen til

Danmark fra Island er derimod i samme periode faldet med over 40 pct. fra 1.081

personer i 2008 til kun 625 i 2011 til trods for stor kulturel og sproglig lighed.

Samlet set har Danmark dog oplevet en svag stigning i antallet af indvandrere fra

både den vestlige og ikke-vestlige verden de seneste år.

> Unge kriseramte grækere og spaniere søger i begrænset

omfang til Danmark

Antal indvandrede personer pr. år i alderen 25-34 år

700

600

500

400

300

200

100

0

2007

2008

2009

2010

2011

16.000

14.000

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

Udvandring fra

kriselande en mulighed

for Danmark

Danmark er ikke

særligt attraktiv...

... hverken for

grækere, spaniere ...

... portugisere,

irere, italienere ...

... eller islændinge

Venstre akse

Spanien

Italien

Irland

Portugal

Grækenland

Højre akse

Vestlige lande

Ikke-vestlige lande

Kilde Danmarks Statistik

>


SIDE 96 GÆLDSKRISEN FØRER TIL LANGVARIG LAVVÆKST SÅDAN LIGGER LANDET

Eksportvarerne sendes

længere væk som følge

af krisen ...

Ændring på baggrund af

årsgennemsnit

Kilde Danmarks Statistik,

sidste obs. dec. 2011

... og det vil vare ved

flere år frem

Høj gæld giver lavere vækst i EU-landene

og mindsker eksporten

Konsekvensen af de seneste års gældsproblemer har været fald i efterspørgsel og

investeringer samt strammere kreditpolitik. Mange af de europæiske virksomheder

har ikke kunnet afsætte deres varer og skaffe den nødvendige finansiering. Det har i

høj grad ramt virksomhedernes vækst- og eksportmuligheder.

Den samlede danske eksport var i 2011 stort set tilbage på niveauet fra 2007, men

med væsentlige forskydninger i hvor meget der eksporteres til de forskellige lande.

Særligt eksporten til de gældsplagede lande som Grækenland, Portugal og Irland er

hårdt ramt. Der er tale om et fald på 20-25 procent til de førstnævnte lande og hele

40,5 procent til sidstnævnte. Men også eksporten til Spanien, Frankrig og Italien er

ramt. Udviklingen i dansk eksport giver således et godt indblik i, hvordan den store

økonomiske tilbagegang og usikkerhed i flere europæiske lande svækker landenes

efterspørgsel og dermed virksomhedernes afsætningsmuligheder.

> Ændring i dansk eksport af varer og tjenester

i perioden 2007-2011

Irland

Grækenland

Portugal

Spanien

Frankrig

Italien

Øvrige EU

Tyskland

USA

Samlet eksport

Storbritannien

BRIK-landene

-50 -40 -30 -20 -10 0 10 20 30

Pct.

I modsætning til samhandlen med flere europæiske lande har eksporten til landene

uden for Europa ikke været ramt af samme tilbagegang. Danske virksomheder har

gennem krisen fået lidt bedre fat i BRIK-landene (Brasilien, Rusland, Indien og Kina),

som generelt har markant højere vækstrater end de fleste økonomier i Europa. Disse

lande øgede importen af danske varer og tjenester med næsten 30 pct. i perioden.

USA, som er en af Danmarks etablerede samhandelspartnere, har til gengæld haft

en svag nedgang i importen af danske varer og tjenester siden 2007.

Desværre ser situationen på længere sigt ikke ud til at forbedres væsentligt. Gældskrisen

vil fastholde store dele af Europa i en situation med lav vækst.


SÅDAN LIGGER LANDET GÆLDSKRISEN FØRER TIL LANGVARIG LAVVÆKST SIDE 97

> Gns. årlig realvækst i verdens 25 største økonomier

Indien

Kina

Indonesien

Tyrkiet

Rusland

Brasilien

Thailand

Argentina

Taiwan

Polen

Sydkorea

Mexico

Australien

USA

Sverige

Norge

Canada

Storbritannien

Spanien

Schweiz

Holland

Tyskland

Frankrig

Japan

Italien

Danmark

Asien (ekskl. Japan)

Syd- og Mellemamerika

Østeuropa

Euro-zonen

Verden

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9

På den baggrund må det forventes, at situationen ikke forbedres væsentligt for de

virksomheder, der primært er på det europæiske marked.

Det vil derfor være fordelagtigt for virksomhederne i højere grad at rette blikket mod

de fjerne vækstmarkeder, hvor der er udsigt til større vækst.

Men virksomhederne i Europa er og bliver afhængige af, at der kommer styr på den

offentlige gæld i Europa.

BNP-vækst fra 2010 til 2021

Kilde Consensus Economics, IMF og

DI-beregninger

>

More magazines by this user
Similar magazines