gaeldskrisenforertillangvariglavvaekst - DI

SIDE 78 HØJT DANSK OMKOSTNINGSNIVEAU HÆMMER KONKURRENCEEVNEN SÅDAN LIGGER LANDET 

Globaliseringsredegørelse 

TEMAKAPITEL 1

SÅDAN LIGGER LANDET GÆLDSKRISEN FØRER TIL LANGVARIG LAVVÆKST SIDE 79 

GÆLDSKRISEN FØRER TIL 

LANGVARIG LAVVÆKST 

Store offentlige underskud og stor statslig gældsætning i især Europa har fået stor 

indflydelse på de europæiske virksomheders vækst- og finansieringsmuligheder. 

Mange lande er i alvorlig økonomisk krise, og virksomhederne rammes af faldende 

afsætning som følge af stigende arbejdsløshed og mindre forbrug. Samtidig påvirkes 

både investeringer og produktiviteten af den høje gæld, hvilket er til skade for den 

langsigtede vækst. 

Finanskrise og gældskrise 

Finanskrisen og den efterfølgende gældskrise har skabt et stort fokus på de vestlige 

landes gæld og budgetter. Finanskrisen begyndte for alvor med krakket i Lehman 

Brothers i 2008, og efterfølgende har de offentlige budgetter i mange europæiske 

lande været under særdeles stort pres med både faldende indtægter og øgede udgifter. 

Mange lande reagerede på krisen ved at øge de offentlige udgifter i et forsøg 

på at holde hånden under økonomien og arbejdspladserne. Trods denne ekspansive 

finanspolitik blev nedgangen særdeles voldsom med yderligere faldende skatteindtægter 

og stigende udgifter til følge. 

Gabet mellem indtægter og udgifter blev finansieret ved at øge den i forvejen høje 

gæld, hvilket førte til en ny krise, gældskrisen, som især har ramt de sydeuropæiske 

lande. Men også de øvrige europæiske lande kan mærke effekterne, der også breder 

sig konjunkturmæssigt til vækstøkonomierne i Asien og Sydamerika i form af faldende 

eksport til Europa. 

Gældskrisen startede i vinteren 2009, da Grækenland pludselig opdagede, at det offentlige 

underskud i 2009 ville blive langt større end ventet. Det førte til den første af 

en række nedgraderinger af den græske kreditværdighed fra de store ratingbureauer. 

Denne nedjustering var snebolden, der fik hele gældslavinen til at rulle. Den græske 

rente begyndte herefter at stige, hvilket førte til flere nedgraderinger og yderligere 

rentestigninger. Renten på 10-årige græske statsobligationer rundede 10 pct. i starten 

af maj 2010, hvilket fik Grækenland til at kaste håndklædet i ringen og bede EU 

om hjælp. Det var simpelthen blevet for dyrt for Grækenland at refinansiere gælden 

på almindelige markedsvilkår. 

Lehman Brothers i 

2008 var startskuddet 

Gældskrisen brød ud 

i 2009 i Grækenland 

>

SIDE 80 GÆLDSKRISEN FØRER TIL LANGVARIG LAVVÆKST SÅDAN LIGGER LANDET 

I 2010 ramte gældskrisen 

Irland og i 2011 Portugal 

Italien og Spanien 

kom også i fokus 

I Italien førte det til 

Berlusconis afgang ... 

... og i Spanien til et 

regeringsskifte 

Usikkerhed medfører 

nedgradering af 

kreditratings ... 

Kilde Fitchratings.com, feb. 2012 

Lavinen rullede videre gennem 2010 og ramte i november 2010 Irland, hvor det havde 

været nødvendigt for staten at refinansiere og nationalisere landets banker, en 

omkostning på over 60 mia. euro som Irland måtte søge om hjælp til fra EU og IMF. 

Lavinen ramte dernæst, i maj 2011, Portugal, som havde store statslige budgetunderskud, 

der skulle finansieres. 

Efter Irland og Portugal havde søgt om hjælp, skiftede fokus mere i retning mod Italien 

og Spanien, som også har store gældsproblemer og budgetunderskud. Det medførte 

i slutningen af 2011 rentestigninger for disse lande, og renterne ramte den kritiske 

grænse på syv pct., hvor gælden anses for at være for dyr at refinansiere. 

For Italiens vedkommende skal der alene i 2012 refinansieres for over 300 mia. euro 

af landets gæld på 1.900 mia. euro, og med rentestigninger på den toneangivende 

10-årige statsobligation fra ca. fire pct. inden finanskrisen til over syv pct. i november 

2011, så betyder det væsentligt stigende udgifter til serviceringen af den italienske 

statsgæld. 

Denne rentestigning, og udsigten til en kraftig forøgelse af udgifterne til refinansieringen 

af den italienske gæld, førte til et stort politisk pres på Italiens regeringsleder 

Silvio Berlusconi. Det hele endte med hans afgang den 12. november 2011, og førte 

til indsættelsen af Mario Montis teknokratregering. I takt med at den nye regering 

fik vedtaget vigtige beslutninger om reformer, faldt renten også, og den var i februar 

2012 nede på ca. 5,5 pct. og er dermed på et noget mere håndterbart niveau for Italien. 

Spanien har oplevet en lignende situation med stigende renter, hvilket kulminerede 

med en rente på lige under syv pct. i november 2011 fra et normalt niveau på tre-fire 

pct. Med udsigten til at skulle refinansiere 135 mia. euro i 2012 ud af en samlet gæld 

på over 700 mia. euro, var Spanien også tvunget til at gøre noget. Det skete efter valget 

den 20. november 2011, hvor en ny regering tiltrådte, og reformprocessen blev 

sat i gang. Det har skabt større tillid på markederne, og renten var i februar 2012 

nede på under fem pct. 

Denne usikkerhed, der er opstået omkring nogle af eurolandenes evne og vilje til at 

betale gælden tilbage, afspejler sig også i landenes kreditrating. Grækenlands rating 

er røget 14 trin ned fra en A-rating i midten af 2009 til C i 2012. Mange af de øvrige 

europæiske lande er ligeledes nedgraderet som følge af krisen, mens den danske og 

tyske rating er uændret, da økonomien i disse lande, trods udfordringer, fortsat vurderes 

som god og stabil. 

> Fitch rating 

2009 2012 Niveauændring 

Danmark AAA AAA 0 

Tyskland AAA AAA 0 

Italien AA- A- -3 

Spanien AAA A -5 

Irland AAA BBB+ -7 

Portugal AA BB+ -8 

Grækenland A C -14


Denne løbende nedgradering af kreditværdigheden, og de tilsvarende rentestigninger, 

har ophævet troen på, at risikoen ved de enkelte lande i eurozonen er ens. Indførslen 

af euroen medførte en fuldstændig indsnævring af renteniveauet på et meget 

lavt niveau i eurozonen, hvor alle lukrerede på især den stærke tyske kreditværdighed. 

Renteforskellene i eurozonen er eksploderet som følge af de seneste års krise og 

er nu for mange lande meget lig perioden inden indførslen af euroen i 2002. 1 

> Rente på 10-årig toneangivende statsobligation 

Pct. 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010 

For Danmarks vedkommende har den stigende usikkerhed omkring håndteringen 

af gælden i eurozonen ført til faldende renter, da Danmark regnes som en ”sikker 

havn” med stabil økonomisk politik og lav gæld. Renten på den toneangivende danske 

10-årige statsobligation er faldet til et historisk lavt niveau på under to pct. Dermed 

lå den danske rente i februar under den tyske, som ellers regnes for den mest 

sikre i 0 Europa. Tyskland betaler dermed en lille merpris i forhold til Danmark for at 

være storebror i eurozonen og være den, der skal holde hånden under eurosamarbejdet 

og dermed i sidste ende betale en stor del af regningen. En anden bemærkelsesværdig 

situation er, at den korte tyske rente var under nul pct. i slutningen af 2011. 

Hvor kom gælden fra? 

For mange landes vedkommende er gælden eksploderet siden 2007 som følge af en 

ekspansiv finanspolitik, der havde til hensigt at dæmpe følgerne af finanskrisen, men 

for andre landes vedkommende er den nuværende gæld skabt via langvarige budgetunderskud 

i årene op til krisen. 

Der er således stor forskel på, i hvor høj grad finanskrisen har skabt den offentlige 

gæld. For eksempel har Frankrig siden 1976 uafbrudt haft store budgetunderskud, 

der har presset den offentlige gæld op på et fast niveau omkring 90-120 pct. af BNP. 

1 Euroen blev reelt indført 1. januar 1999, men mønter og sedler kom først på gaden 1. januar 2002. 

Indtil da eksisterede euroen kun i elektronisk form. 

2012 

01/01/92 

01/01/93 

01/01/94 

01/01/95 

01/01/96 

01/01/97 

01/01/98 

01/01/99 

01/01/00 

01/01/01 

01/01/02 

01/01/03 

01/01/04 

01/01/05 

01/01/06 

01/01/07 

01/01/08 

01/01/09 

01/01/10 

01/01/11 

01/01/12 

... og højere renter 

Kilde Macrobond 

Grækenland 

Danmark 

Tyskland 

Irland 

Italien 

Portugal 

Spanien 

Danmark og Tyskland 

er ”sikre havne” med høj 

kreditrating og lav rente 

Gældsopbygningen har 

forskellige forklaringer 

>


Sammenhæng mellem niveauet 

for offentlig gæld og ændringen 

i offentlig gæld gennem krisen 

Kilde OECD Economic Outlook No. 90 

og DI-beregninger 

Stort behov for 

opstramninger i OECD 

Krævet konsolidering i alt i 

årene 2010-26 for at få styr på 

den offentlige bruttogæld 

Effekt af aldring 

Krævet konsolidering 

8 

Anm: Figuren viser det samlede konsolideringsbehov, 

givet den forventede forbedring 

af den underliggende primære saldo i 

6 

2010-12, efterfulgt af en yderligere konstant 

forbedring på ½ pct. af BNP hvert år i 

4 

perioden 2013-26, så længe det kræves for 

at opnå det opstillede gældsmål i 2026. 

2 

Kilde Economic Outlook 89, maj 2011 og 

DI-beregninger 0 

> Stor forskel på hvornår gælden er opbygget i EU-landene 

Ændring i offentlig gæld (2007-11), pct.point 

90 

80 

70 

60 

50 

UK 

GR 

40 

ES 

PT 

30 

20 

10 

EE 

LU 

SK 

DK PL 

SI FI 

CZ 

NL 

DE 

AU 

FR 

HU BE 

IT 

0 

-10 

SE 

0 20 40 60 80 100 120 140 160 180 

I modsætning til Frankrig, Belgien og Italien har lande som Storbritannien, Portugal 

og Irland udbygget den offentlige gæld markant i løbet af finanskrisen. Irlands offentlige 

gæld var således 28,8 pct. af BNP i gennemsnit i perioden 2002 til 2006, hvorefter 

den i 2011 steg til 106,7 pct. af BNP. 

Konsolideringsbehovet – hvor meget og hvor længe? 

Stort set alle OECD-landene står efter finanskrisen tilbage med massive offentlige 

underskud og kraftigt stigende offentlig gæld. Det er en stor udfordring, som skal 

håndteres i de kommende år. 

Konsolideringsbehovet er enormt. Blot for at få stoppet den voksende gældssætning 

og stabiliseret den offentlige gæld inden 2026 kræves en finanspolitisk opstramning 

på knap syv pct. af BNP fra 2010 og frem i det gennemsnitlige OECD-land (målt som 

ændring i den underliggende primære saldo). Og hvis gælden skal tilbage på niveauet 

inden krisen, eller under 60 pct. af BNP, øges konsolideringsbehovet til op mod 

14 pct. af BNP, viser OECD-beregninger. 

> Behov for massive opstramninger i OECD 

Pct. af BNP 

18 

16 

14 

12 

10 

Gæld stabiliseret i 2026 Gæld ned på niveau før krisen Gæld ned på 60 pct. af BNP 

IE 

Niveau for offentlig bruttogæld, pct. af BNP (2011)


I disse tal er der endda ikke taget højde for, at ældrebyrden for alvor sætter ind i de 

kommende år i mange OECD-lande. Det kan øge udfordringen i det gennemsnitlige 

OECD-land med yderligere tre pct. af BNP. 

EU’s underskudsprocedure 

EU-landene er ifølge reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten forpligtet til at få nedbragt 

de store offentlige underskud og bremset gældssætningen. 

De finanspolitiske spilleregler tilsiger, at der maksimalt må være et underskud på de 

offentlige finanser på tre pct. af BNP, og at den offentlige bruttogæld ikke må overstige 

60 pct. af BNP. Såfremt et land overskrider underskudskravet iværksættes en 

proces; proceduren for uforholdsmæssigt store underskud, hvor EU opstiller konkrete 

målsætninger med henblik på at sikre, at underskuddet igen kommer under de 

tre pct. af BNP, og hvor hvert enkelt land skal dokumentere, at de lever op til disse mål. 

23 ud af de 27 EU-lande havde i 2009 eller 2010 offentlige underskud, der overskred 

de tre pct. af BNP, og de fik derfor en henstilling fra EU med konkrete mål for konsolidering 

i en given tidsperiode. Det gælder også for Danmark, der fik en henstilling 

om at stramme op på de offentlige finanser med samlet 1,5 pct. af BNP i perioden 

2011-13. Tyskland har fået samme henstilling. 

> EU-Kommissionens henstilling til opstramning 

Malta 

Bulgarien 

Danmark 

Tyskland 

Østrig 

Holland 

Cypern 

Ungarn 

Italien 

Belgien 

Polen 

Rumænien 

Litauen 

Letland 

Slovenien 

Slovakiet 

Tjekkiet 

Frankrig 

Portugal 

Spanien 

Storbritannien 

Irland 

Grækenland 

EU gennemsnit 

0 2 4 6 8 10 12 

Pct. af BNP 

EU-landene skal i gennemsnit stramme op med samlet 4 pct. af BNP i de kommende 

år blot for at få underskuddene ned under 3 pct. af BNP. De fleste lande blev pålagt 

allerede at påbegynde konsolideringen i 2010. Enkelte lande, herunder Danmark, 

kunne dog også i 2010 mindske effekterne af krisen via ekspansiv finanspolitik og 

skulle først fra 2011 starte med at stramme op. 

I første omgang vurderede EU i foråret 2011, at landene i store træk havde taget 

de nødvendige initiativer for at forbedre den strukturelle saldo som påkrævet. Efter 

vurderingen i foråret 2011 ramte gældskrisen de europæiske lande for fuld kraft, og 

Kommissionen har efterfølgende nedjusteret sine vækstforventninger. Først i deres 

2011 

2011-13 

2011-12 

2010-11 

2010-12 

2010-13 

2010-14 

2011-15 

2009-14 

23 ud af 27 EU-lande 

har fået henstilling 

om at nedbringe deres 

underskud 

Krav til samlet finanspolitisk 

stramning i den angivne periode 

Anm. Ungarns stramningskrav skal ses i 

lyset af, at landet har været i underskudsproceduren 

siden 2004 og allerede har 

strammet op i de tidligere år. Irland modtog 

i foråret 2009 en henstilling om at stramme 

op i 2010-13 og havde igangsat konsolideringen, 

da deres banksektor kollapsede i 

2010. Derfor har Irland fået en revideret 

henstilling for 2011-15. 

Kilde Finansministeriet og Europa- 

Kommissionen 

I gennemsnit skal de 

23 lande stramme op med 

fire pct. af BNP 

Gældskrisen og 

manglende reformiver 

giver problemer med EUhenstilling... 

>


Underskud på den 

offentlige saldo ved udgang af 

henstillingsperiode 

* Det er valgt at se bort fra en engangsforbedring 

af saldoen i Ungarn i 2011 på 

9¾ pct. af BNP. 

** Saldo i slutår er DI-skøn beregnet på 

baggrund af Kommissionens skøn for 

2013 og landenes eget skøn for forbedring 

fra 2013 til sidste henstillingsår ifl. 

Stabilitetsprogrammet. 

Kilde Europa-Kommissionen og 

DI-beregninger 

... også i lande som 

Frankrig og Belgien 

De nye spilleregler 

i EU virker 

prognose fra november 2011, hvor de halverede udsigterne for væksten i 2012 fra 

1,2 pct. til 0,6 pct. og sænkede skønnet for 2013 til 0,5 pct. Og med deres seneste 

(delvise) prognose fra februar 2012 er udsigterne for 2012 nedjusteret yderligere til 

nulvækst. 

De forværrede konjunkturudsigter – og det deraf følgende pres på de offentlige finanser 

– betyder, at en række lande ser ud til at have problemer med at leve op til 

den henstilling, de fik fra Kommissionen. Samtidig er der tegn på, at landene ikke i 

tilstrækkelig grad har gennemført de nødvendige tiltag og strammet op i det omfang, 

som henstillingen fra Kommissionen tilsagde. 

> Flere lande har problemer med at leve op til EU-henstillingen 

om at reducere underskuddet 

EU-henstilling 

Tyskland 

Danmark 

Italien 

Bulgarien 

Holland 

Østrig 

Litauen 

Malta 

Portugal 

Letland 

Irland** 

Rumænien 

Tjekkiet 

Polen 

UK** 

Belgien 

Grækenland** 

Cypern 

Slovakiet 

Frankrig 

Spanien 

Slovenien 

Ungarn* 

0 1 2 3 4 5 6 7 

Pct. af BNP 

Det skønnes, at 15 ud af de 23 lande ikke er i stand til at bringe det offentlige underskud 

ned under tre pct. af BNP ved udgangen af deres henstillingsperiode med de i 

november annoncerede tiltag. Det gælder også for kernelande som Frankrig og Belgien. 

Danmark skønnes derimod at komme under de tre pct. 

Specielt fem medlemslande Belgien, Cypern, Malta, Polen og Ungarn blev i november 

og december af Kommissionen gjort opmærksom på, at de finanspolitiske 

stramninger ikke var tilstrækkelige i henhold til henstillingsperiodens udløb i 2011 

og 2012. De fik i samme ombæring besked om, at hvis de ikke iværksatte yderligere 

tiltag, risikerede de blandt andet at blive pålagt en bøde på 0,2 pct. af BNP. Denne 

sanktionsmulighed er en del af den såkaldte ”six-pack”, og er en del af regelsættet 

ved stramningen af Stabilitets- og Vækstpagten, som blev endelig vedtaget af Rådet 

den 8. november 2011. 

Efter Kommissionens løftede pegefinger vedtog de fem medlemslande imidlertid 

konkrete budgetstramninger i løbet af december og januar med henblik på at bringe 

det offentlige underskud under tre pct. Disse stramninger har krævet strukturelle 

reformer på arbejds- og produktmarkederne. 

På den baggrund vurderede Kommissionen i januar, at fire af de fem lande har foretaget 

tilstrækkelige tiltag og derfor undgår sanktioner. Ungarn har ikke leveret tilstrækkelige 

tiltag, og derfor blev der i februar 2012 taget initiativ til, at en del af EU’s


støtte til Ungarn (0,5 pct. af BNP) kan tilbageholdes for 2013, hvis ikke Ungarn tager 

de nødvendige tiltag i løbet af 2012. 

> De nye strammere regler (EU's sixpack) virker 

Pct. af BNP 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

Malta 

Polen 

Belgien 

Cypern 

Ungarn* 

De nye sanktionsmuligheder ser således ud til allerede at have vist deres værd kort 

tid efter vedtagelsen. 

Det ændrer dog ikke ved, at der er udsigt til et langt sejt træk i langt de fleste EUlande 

for at få genskabt kontrollen over de offentlige finanser og få bremset gældsætningen. 

Det understreges også af, at mange EU-lande selv i 2013 ventes at have lang vej igen, 

før de får bragt de (strukturelle) offentlige underskud ned på det niveau omkring -0,5 

pct. af BNP, der kræves ifølge den nyligt vedtagne finanspagt. 

> Mange lande har stor opgave forude for at leve op til 

finanspagten 

Pct. af BNP 

Irland 

Slovenien 

Slovakiet 

Belgien 

Spanien 

Cypern 

Frankrig 

Malta 

Litauen 


Grækenland 

Østrig 

Ungarn 

Tjekkiet 

Letland 

Polen 

Rumænien 

Portugal 

Estland 

Holland 

Luxembourg 

Italien 

Finland 

Danmark 

Sverige 

Tyskland 

Bulgarien 

-8 -7 -6 -5 -4 -3 -2 -1 0 1 2 

Underskud på den offentlige 

saldo ved udgang af henstillingsperiode 

EU-skøn november 2011 

EU-skøn januar 2012 

EU-krav 

* Det er valgt at se bort fra en engangsforbedring 

af saldoen i Ungarn i 2011 på 

9¾ pct. af BNP. 

Kilde Europa-Kommissionen og 


Forskel mellem strukturel 

offentlig saldo i 2013 og 

"gældsbremse" i finanspagt 

Detaljeret1 Simpel2 1) Forskel mellem strukturel saldo 

i 2013 og -0,5 pct. af BNP. 

2) Forskel mellem strukturel saldo i 2013 

og hvert lands mellemfristede målsætning 

efter retningslinjerne i finanspagten. 

Kilde Europa-Kommissionen 

>


EU-landene er meget 

afhængige af indbyrdes 

handel og påvirkes 

derfor alle kraftigt af 

gældskrisen 

Ikke den store interesse 

for offentlig gæld 

i den vestlige verden 

frem til 2008 

Offentlig gæld har 

både positive og negative 

effekter 

Høj gæld kan have store 

negative effekter ... 

... og reelt føre til 

negativ vækst 

Stram udgiftsstyring og gældsnedbringelse vil således stå på dagsordenen i langt de 

fleste EU-lande i mange år fremover. 

Da landene i Europa er tæt forbundet gennem det indre marked, er europæisk erhvervsliv 

derfor stærkt afhængig af, at der er vækst og fremgang i både ind- og udland 

til at sikre afsætning og arbejdspladser. I EU går to tredjedele af landenes samlede 

eksport til andre EU-lande, og værdien af denne handel udgjorde i 2010 over 

2.500 mia. euro. Derfor har situationen i EU stor betydning for hele erhvervslivet i de 

europæiske lande. 

I det følgende ses der på, hvorledes høj gæld kan være med til at mindske både virksomhedernes 

muligheder for vækst og den samlede vækst i samfundet. 

Høj gæld er en vækstbremse 

Frem til finanskrisens udbrud i efteråret 2008 var der blandt de fleste økonomer 

ikke den store interesse for den vestlige verdens gældssituation. Gældsproblemer 

og statsbankerotter var et område, hvor der stort set kun blev analyseret på udviklingslandene, 

som var kendt for jævnlige statsbankerotter. Men med finanskrisen rejste 

der sig som noget helt nyt et akut behov for at se på de industrialiserede landes 

gælds- og vækstudfordringer. 

Den økonomiske teori er rimeligt klar på området. Offentlig gældsætning kan stimulere 

efterspørgsel og produktion på kort sigt, mens for høj gældsætning på langt sigt 

kan være skadelig for væksten på grund af reduceret efterspørgsel og produktion. 

For investeringer gælder det, at gæld er fremmende, så længe afkastet på investeringerne 

overstiger omkostningerne ved gælden. 

De praktiske erfaringer viser også, at der er en negativ sammenhæng mellem offentlig 

gæld og BNP vækst pr. indbygger på langt sigt. En undersøgelse fra IMF 2 af udviklede 

lande og ”emerging countries” i perioden 1970 til 2007 tyder på en helt overordnet 

sammenhæng, hvor en stigning på 10 pct. point i statsgælden giver et fald i 

væksten på ca. 0,2 pct. point i BNP pr. indbygger i en efterfølgende femårs-periode. 

Denne effekt er markant større for lande, der har meget høj gæld. Hvis gælden for 

eksempel udgør 90 pct. af BNP eller mere, så er væksten efterfølgende lavere end, 

hvis gældsniveauet udgør under 30 pct. af BNP. 

En anden undersøgelse 3 , der bygger på erfaringer gennem 200 år, når frem til samme 

konklusion. Når gælden når et niveau på omkring 90 – 100 pct. af BNP, og måske 

allerede ved niveauer på 70 – 80 pct. af BNP, er der gennemsnitligt tale om en lavere 

årlig BNP vækst på op til to pct. point for industrialiserede lande. 

For perioden siden anden verdenskrig er effekten af gældsbyrder over 90 pct. af BNP 

endnu større for udviklede lande. En gældsbyrde på over 90 pct. af BNP giver i perioden 

siden 1946 en vækst, der er op til fire pct. point lavere i gennemsnit end for 

gældsniveauer under 90 pct. af BNP. Væksten findes reelt at være negativ ved et 

gældsniveau på over 90 pct. af BNP, og effekten er stigende jo højere gældsbyrde. 

2 Manmohan S. Kumar og Jaejoon Woo, “Public Debt and Growth” IMF working paper nr. 10/174 juli 2010. 

3 Carmen M. Reinhart og Kenneth S. Rogoff “Growth in a Time of Debt” 2010.


> Højere offentlig gæld mindsker den økonomiske vækst 

BNP vækst, pct. 

4,5 

4,0 

3,5 

3,0 

2,5 

2,0 

1,5 

1,0 

0,5 

0,0 

-0,5 

90 pct. af BNP 

Den negative effekt på væksten af øget gældsætning afhænger dog af, hvad pengene 

er anvendt til. Den skadelige effekt er alt andet lige mindre, hvis der er investeret i 

for eksempel bedre uddannet arbejdskraft, som kan øge værdien af det, der produceres, 

bedre infrastruktur, så det er hurtigere og billigere at komme fra a til b, eller i 

øget forskning. 

Hvis pengene fra den øgede gældsætning derimod er anvendt på at finansiere den 

løbende drift, vil den skadelige effekt alt andet lige være større. 

Gennemsnitlig BNP-vækst 

ved forskellige gældsniveauer 

1946-2009 

1790-2009 

Kilde "Growth in a Time of Debt", Carmen 

M. Reinhart og Kenneth S. Rogoff, 2010 

>


Grækenland et ekstremt 

eksempel i Europa 

Høj offentlig gæld mindsker den økonomiske 

vækst gennem mange kanaler 

Den offentlige gælds størrelse hæmmer væksten i BNP pr. indbygger gennem mange 

kanaler: 

> Høj offentlig gæld i europæiske lande svækker afsætningsmulighederne 

for virksomhederne 

Høj offentlig gæld 

> Højere renter Høj offentlig gæld presser renten på statsobligationer op, hvilket mindsker råderummet 

i det offentlige budget. Mindre råderum mindsker mulighederne for på kort sigt at stimulere efterspørgslen 

også efter varer og tjenester. Samtidigt hæves skatterne før eller siden for at skabe indtægter 

til at betale gælden tilbage. De højere renter gør endvidere flere investeringer urentable. 

> Sværere adgang til finansiering Den høje offentlige gæld i mange lande i Europa skaber stor 

usikkerhed mellem bankerne, og låser i stor stil kreditmarkederne. Pengeinstitutterne fører derfor en 

konservativ politik, hvilket gør det sværere for virksomhederne at skaffe den fornødne kapital til både 

drift og investeringer. 

> Aftagende privat forbrug Forventningerne om højere fremtidige skatter kan få husholdningerne 

til at hæve opsparingsraten for at udligne betydningen af de fremtidige højere skatter, og dermed falder 

det private forbrug. 

> Færre offentlige investeringer Mindre råderum, som følge af højere renter og afdrag af gæld, betyder 

alt andet lige, at der er færre penge til offentlige investeringer, hvilket kan skade den langsigtede vækst. 

> Lavere produktivitet Færre offentlige og private investeringer sænker kapitalintensiteten, og dermed 

falder produktiviteten. Lavere produktivitet fører til lavere økonomisk vækst og dermed også lavere 

efterspørgsel. 

> Øget ”brain drain” Lavere vækst øger arbejdsløsheden. Det kan få arbejdsløse til at emigere i 

deres søgen efter arbejde. Dette ”brain drain” svækker de underliggende økonomiske vækstmuligheder 

i det pågældende land, men åbner samtidig for en mulig ”brain gain” i andre lande, hvis de formår at 

tilstrække de arbejdssøgende. 

Højere gæld giver højere renter 

Den græske statsgæld rundede 160 procent af BNP i løbet af 2011. Til sammenligning 

lå Irlands og Portugals statsgæld på henholdsvis 117 og 111 procent af BNP i 

2011. 

For at hindre en græsk statsbankerot – og dermed risikoen for en nedsmeltning af 

eurosamarbejdet – blev Grækenland i oktober 2011 pålagt af EU og IMF at nedbringe 

den offentlige gæld til 120 procent af BNP frem til 2020. For at opnå dette resultat 

kræves det blandt andet, at de græske statsobligationer nedskrives i størrelsesordnen 

70 procent. En nedskrivning af de græske statsobligationer er nødvendig, hvis 

en ukontrolleret græsk statsbankerot skal undgås, men samtidig står de europæiske 

finansmarkeder tilbage med regningen. Flere større europæiske pengeinstitutter 

holder en væsentlig andel græske statsobligationer i deres porteføljer, hvormed en 

nedskrivning af de græske statsobligationer på 70 procent 4 forværrer disse pengeinstitutters 

kreditværdighed markant. 

Risikoen for en nedskrivning af statsobligationer – som i det græske tilfælde – har 

været med til at presse renten på statsobligationer i vejret for de mest gældsplagede 

lande. 

4 Dette sker ved en nedskrivning af hovedstolen på 50 pct, en nedsættelse af kuponrenten og en forlængelse af løbetiden, 

hvilket samlet giver en nedskrivning på 70 pct.


> Manglende budgetdisciplin straffes med højere renter 

Nominelle rente på 10-årig statsobl., pct. (dec. 2011) 

30 

25 

20 

15 

PT 

10 

IE 

5 

0 

LU 

SI 

DK 

SK 

FI 

ES 

AT 

NL 

FR 

DE 

BE 

IT 

0 20 40 60 80 100 120 140 160 180 

Offentlig bruttogæld, pct. af BNP (2011) 

Der fremstår således en meget klar sammenhæng mellem høj gæld og høje renter. 

ECB 5 anslår, at en stigning i den offentlige gæld på et procentpoint fører til en stigning 

på syv basispoint i den lange realrente på statsgælden og 11 basispoint i den 

lange nominelle rente på statsgælden. Men da denne effekt er baseret på data på 12 

eurolande i perioden 1970 til 2008, og således ikke fanger de seneste års voldsomme 

budgetunderskud, store stigninger i gældsniveauer og markante rentestigninger 

især i Grækenland, må det forventes, at denne effekt er undervurderet i forhold til 

den nuværende gældskrise i eurozonen. Det bekræftes af ovenstående DI-figur. 

Høj gæld giver sværere adgang til finansiering 

Usikkerheden på de finansielle markeder er medvirkende til, at flere pengeinstitutter 

konsoliderer sig for at være i stand til modstå de øgede tab, der følger med en krise. 

Når pengeinstitutterne konsoliderer sig, påvirker det virksomhederne, som oplever 

en strammere kreditpolitik og højere renter. 

Skærpede udlånsbetingelser og højere renter medvirker sammen med konjunkturtilbageslaget 

til en aftagende investeringsrate i hele Europa. Samtidig får den store 

usikkerhed fra et højt gældsniveau i højere grad investeringerne til at gå uden om de 

udsatte lande. 

5 Christina Checherita og Philipp Rother, ”The impact of high and growing debt on economic growth. 

An empirical investigation for the euro area”, ECB’s working paper nr. 1237/august 2010. 

GR 

Sammenhæng mellem offentlig 

gæld og rente på statsobligationer 

i eurolandene og Danmark. 

y = 0,135x - 4,26 

R² = 0,59 

Kilde Macrobond, OECD Economic 

Outlook No. 90 og DI-beregninger 

Usikkerhed medfører 

strammere kreditpolitik 

og højere renter 

>


y = -0,0442x + 21,931 

R² = 0,22548 


og Eurostat 

Især mindre og 

mellemstore 

virksomheder rammes 

hårdt ... 

> Effekt af høj offentlig gæld i 2010 på de indenlandske 

investeringer i 2011-2013 

Forventede gennemsnitlige faste bruttoinvesteringer 

som andel af BNP i perioden 2011 til 2013 

26 

24 

22 

20 

18 

16 

14 

12 

EE 

LU 

CZ 

SK 

SE SI 

DK 

PL 

FI 

ES 

NL 

AT 

FR 

BE 

Euro area 

DE 

10 

IE 

0 20 40 60 80 100 120 140 160 

Offentlig bruttogæld i 2010 som andel af BNP 

IMF 6 finder, at de indenlandske investeringer påvirkes negativt i størrelsesordnen 0,4 

pct. af BNP ved en stigning på 10 procentpoint i den offentlige gæld. 

Især mindre og mellemstore virksomheder, som generelt er mere afhængige af deres 

bankforbindelse end store virksomheder, er blevet hårdt ramt. 

En EU 7 analyse viser, at andelen af accepterede låneansøgninger for mindre og mellemstore 

virksomheder med mindre end 250 ansatte faldt for alle EU medlemslande 

i perioden 2007 til 2010. Specielt har virksomheder i de finansielt pressede lande, 

som Spanien og Grækenland, haft svært ved at få adgang til den ønskede kapital. Accepterede 

låneansøgninger for de mindre og mellemstore virksomheder i både Spanien 

og Grækenland faldt således med godt 32 procent fra 2007 til 2010. Danske 

virksomheder har ligeledes været hårdt ramt af aftagende lånemuligheder, selvom 

Danmark ikke har offentlige gældsproblemer. 

6 Manmohan S. Kumar og Jaejoon Woo, ”Public Debt and Growth” IMF working paper nr. 10/174 juli 2010. 

7 Eurostat newsrelease, ”The proportion of unsuccessful loan applications by SMEs has risen with the economic crisis”, 144/2011. 

HU 

GB 

PT 

IT 

GR


> Virksomhedernes succesrater ved låneansøgninger i 

2007 og 2010 

Pct. 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

Frankrig 

Italien Tyskland 

Danmark 

Grækenland 

Tendensen er skærpet yderligere i løbet af 2011, hvor 37 pct. af de europæiske banker 

i perioden oktober 2011 til januar 2012 strammede deres udlånsbetingelser til 

virksomheder ”noget” eller ”markant”, jf. ECB’s undersøgelse af kreditpolitikken i de 

europæiske banker i fjerde kvartal 2011. 

Høj gæld forvrider privat forbrug og privat opsparing 

Den private opsparing afhænger af mange faktorer herunder indkomst, formue, demografi, 

skatteniveau, kreditmuligheder og pensionssystem men også af den offentlige 

gæld. Borgernes aktuelle forbrug burde være ens, uanset om staten finansierer 

sit underskud ved gæld eller skat, da gæld bare opfattes som en skat, der skal betales 

senere, og derfor sparer borgerne tilsvarende op nu. Dette begreb hedder i økonomisk 

teori ricardiansk ækvivalens. 

De praktiske erfaringer viser da også denne sammenhæng. En undersøgelse fra 

ECB 8 af den private opsparingslyst og gæld viser således, at for gældsniveauer op til 

80 – 90 pct. af BNP er den private opsparing stigende i takt med, at den offentlige 

gæld stiger, hvilket er helt i overensstemmelse med teorien. 

For gældsniveauer over 80 – 90 pct. er der til gengæld en tendens til, at den private 

opsparingslyst falder, når gælden stiger. Denne ændring i adfærd er også sket gennem 

den aktuelle krise. 

Ved udbruddet af finanskrisen i 2008 begyndte den private sektor som ventet at 

konsolidere sig. Men fra 2009 ændrede den private sektor adfærd i de udsatte lande. 

Frem for at konsolidere sig yderligere, begyndte den private sektor at nedspare, 

mens den offentlige gæld fortsatte med at vokse. 

8 Christina Checherita og Philipp Rother, ”The impact of high and growing debt on economic growth. 

An empirical investigation for the euro area”, ECB’s working paper nr. 1237/august 2010. 

Spanien 

Mindre og mellemstore 

virksomheder med op til 

250 ansatte 

2007 

2010 

Kilde Eurostat 

... og der strammes 

stadig op 

Den private opsparing 

øges ved højere gæld ... 

... indtil et vist niveau ... 

>


Irland 


Portugal 

EU-15 

Anm.1) Tal for Portugal og Storbritannien 

er bruttoopsparingsraten. 


... så sætter andre 

effekter ind 

Gæld har også positive 

og negative effekter på de 

offentlige investeringer 

Offentlige investeringer 

et populært politisk 

redskab ... 

> Høj offentlig gæld får forbrugerne til at spare mere op 

Offentlig bruttogæld som andel af BNP, pct. 

140 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

2007 

2007 

2005 

Husholdningernes nettoopsparingsrate, pct. 1 

-3 -1 1 3 5 7 9 11 13 15 

Disse tendenser, som umiddelbart er i modstrid med teorien, kan have følgende forklaringer: 

> Stigende inflation får husholdningerne til at frygte en 

udhulning af deres opsparing 

> Opsparingen flyttes udenlands, hvis der ligefrem forventes 

bankkrak eller statsbankerot 

> Usikkerhed på de finansielle markeder vedrørende aktier 

og obligationer fører til, at opsparing i disse aktiver mindskes 

> Stigende arbejdsløshed medfører, at den disponible indkomst 

falder for en større og større del af befolkningen. Derfor handler 

det for mange individer ikke længere om at konsolidere sig 

yderligere, men i højere grad om at få det man har til at holde 

længst muligt 

Tendensen med faldende privat opsparing ved stigende gældsætning gør sig gældende 

i flere eurolande, herunder i lande med en statsgæld helt ned på 50-60 procent 

af BNP. 

Høj offentlig gæld mindsker gevinsten 

ved offentlige investeringer 

Ligesom den private sektors investeringer påvirkes af gældsniveauet, så påvirkes 

den offentlige sektors investeringer og effekten heraf også af gældsniveauet. Erfaringer 

viser, at op til et gældsniveau på 45 – 70 pct. af BNP vil øgede offentlige investeringer 

bidrage positivt til væksten, men hvis gældsniveauet er højere, vil øgede 

offentlige investeringer have en negativ effekt på væksten. 9 

Dette er interessant, da offentlige investeringer i stor stil bruges til at stimulere efterspørgslen 

og dermed holde hånden under økonomien i krisetider, hvilket i stort omfang 

også er sket siden 2009 i Europa. Dette har så for nogle landes vedkommende 


2005 

2013 

2009 

2007 

2010 

2013 

2013 

2005 

2007 2005 

2009 

2009 

2009


bragt dem over i den nuværende gældskrise, da landene ikke havde det nødvendige 

økonomiske råderum til at stimulere efterspørgslen. 

Sænkning af de offentlige investeringer er ofte et relativt nemt indgreb, hvis krisen 

kradser. På kort sigt er det for en politiker relativt ufarligt at skære i de offentlige investeringer 

frem for at gennemføre upopulære indgreb som at øge skatter og afgifter 

eller skære i det offentlige forbrug. På længere sigt kan det dog være skadeligt for 

den underliggende vækst at skære i de offentlige investeringer. Investeres der ikke 

tilstrækkeligt i for eksempel infrastruktur, risikerer man, at infrastrukturen nedslides 

til skade for produktiviteten. 

> Offentlige faste bruttoinvesteringer 

2000 = 100 

250 

200 

150 

100 

50 

0 

2000 

2001 

2002 

2003 

2004 

2005 

2006 

Irland og Spanien gennemførte massive offentlige investeringer i årene frem til finanskrisen 

i 2008. Efter udbruddet af finanskrisen begyndte Irland og Spanien og 

flere af de gældsramte lande at skære i de offentlige investeringer som følge af de 

massive budgetunderskud, krisen forårsagede. Irland, som var et af de lande, der 

blev hårdest ramt i 2008, sænkede allerede de offentlige investeringer i 2009, og 

derefter fulgte Spanien og Italien i 2010 og Portugal i 2011. 

Danmark og Tyskland har ligesom de fleste lande i Europa øget de offentlige investeringer 

under og efter finanskrisen for at stimulere efterspørgslen. 

Høj gæld mindsker produktiviteten 

Erfaringer viser, at produktiviteten påvirkes både positivt og negativt af offentlig gæld. 10 

Ved lave gældsniveauer kan der være en positiv effekt på produktiviteten af højere 

gæld og dermed væksten, mens der ved højere niveauer typisk er en negativ sammenhæng. 

Samlet set anslås effekten af en stigning i det offentlige gældsniveau på 

10 procentpoint at reducere væksten i BNP pr. indbygger med 0,2 til 0,3 procentpoint 

årligt i en efterfølgende fem-årig periode gennem en lavere produktivitet. Dermed 

er produktiviteten den komponent, der påvirkes mest af en stigning i gælden. 

2007 

2008 

2009 

2010 

2011 


2012 

2013 

... til at styre økonomien... 

Danmark 

Tyskland 

Irland 

Italien 

Portugal 

Spanien 


... men kræver 

økonomisk råderum 

Produktiviteten rammes 

hårdt af højere gæld ... 

>


... via totalfaktor- 

produktiviteten ... 

... og kapitalintensiteten 

Krisen rammer 

især de unge... 

Arbejdsløshedsraten 25-34-årige, 

venstre akse 

Danmark 

Irland 

Spanien 

Emigranter, højre akse 

Danmark 

Irland 

Spanien 

Anm: Emigranter er angivet ved antal statsborgere 

(1.000 pers.), som forlader landet i 

mere end et år. For Irland og Danmark er 

seneste observation 3. kvartal 2011. Emigrationsdata 

fra Spanien er givet ved det totale 

antal emigranter. Emigrationsdata fra Irland 

er givet ved emigranter i alderen 25 til 44 år. 

Danske emigranter er givet som emigranter 

i alderen 25 til 35 år. 

Kilde Danmarks Statistik, Instituto Nacional 

de Estadística (Spanien) og Central Statistics 

Office (Irland) 

... som udvandrer... 

... til især de gamle 

oversøiske kolonier 

En tredjedel af det samlede produktivitetsfald kan henføres til et fald i den såkaldte 

totalfaktorproduktivitet, som er den del af produktiviteten, der handler om innovation, 

arbejdstilrettelæggelse med videre. 

To tredjedele af det samlede produktivitetsfald kan henføres til kapitalintensiteten. 

Kapitalintensiteten påvirkes især ved, at der ved høje offentlige gældsniveauer investeres 

mindre. Det vil sige, at værdien af maskiner, bygninger og transportmidler 

nedslides. 

Høj gæld giver ”brain drain” 

Færre investeringer og lavere efterspørgsel har betydet større arbejdsløshed i det 

meste af Europa og især i de gældsramte lande. Specielt er ungdomsarbejdsløshed 

et voksende problem, da flere og flere nyuddannede med længere videregående uddannelser 

går en fremtid i møde som arbejdsløse. I to af de hårdest ramte lande, 

Spanien og Grækenland, nåede arbejdsløsheden for personer i alderen 25 til 34 år 

op på henholdsvis 24,4 pct. og 25,3 pct. i 2011. 

> Arbejdsløshed fører til øget emigration 

Pct. 1.000 personer 

70 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

2007 2008 2009 2010 2011 

I deres søgen efter arbejde vælger flere af de nyuddannede fra de hårdest ramte lande 

at søge arbejde i andre lande. Alene i 2011 valgte 62.611 spaniere at emigrere, 

en stigning på hele 69,4 pct. i forhold til 2010. 

Historisk har Europa altid været et yndet mål for veluddannede emigranter fra tredjeverdenslande, 

men den økonomiske usikkerhed i Europa har fået de arbejdsløse 

europæere til at søge den anden vej. Flere portugisere har således valgt at søge arbejde 

i tidligere portugisiske kolonier for eksempel i Angola, hvor antallet af portugisere 

i den gamle olierige koloni i oktober 2011 var næsten 100.000 højere end i 

2005. Samme tendens gør sig gældende i Brasilien, hvor antallet af portugisere steg 

med 54.000 fra 2010 til 2011. Emigranter fra Grækenland og Irland søger i stor stil 

til Australien og USA, hvor der i forvejen er store grupper fra disse lande som følge 

af tidligere udvandringsbølger. Det er således stærke vækstmuligheder i ”emerging 

markets” og de sproglige forudsætninger, der har stor betydning for, hvor folk søger 

hen. 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0


Spanien og andre gældsplagede lande er således i færd med at tabe en større del af 

en generation af nyuddannede unge på gulvet. Denne ”brain drain” er en katastrofe 

for både landenes og virksomhedernes fremtidige udvikling, eftersom en stor del af 

den generation, der skal være med til at genoprette landets økonomi, forlader det, 

samtidig med at en stor del af den ældre generation går på pension inden for få år. 

På den anden side kan dette ”brain drain” i de kriseramte europæiske lande være en 

mulighed for Danmark og for danske virksomheder, hvis Danmark formår at tiltrække 

noget af denne arbejdskraft. 

Danmark har dog kun i et begrænset omfang haft en tiltrækningskraft på de kriseramte 

europæere. Den mest markante stigning i 2011 i forhold til 2010 er indvandringen 

fra Grækenland, som er steget med 63,5 pct. men dog fra et meget lavt niveau. 

Antallet af spaniere, der søger mod Danmark, er ligeledes steget de seneste år, 

men dog slet ikke i det omfang, som den massive spanske udvandring i 2011 ellers 

kunne tilsige. Stigningen i indvandringen fra Spanien fra 2010 til 2011 var kun på 7,3 

pct. og altså slet ikke på samme niveau som stigningen i udvandringen fra Spanien. 

Selvom Danmark har set en vis stigning i indvandringen fra Spanien og Grækenland, 

fremstår Danmark på ingen måde som en stor magnet for de kriseramte europæere. 

Stigningen i indvandringen i Danmark fra 2010 til 2011 fra vestlige lande var kun på 

2,8 pct., og i faktiske tal var der tale om en stigning på 362 personer. Af denne stigning 

på 362 personer var de 105 fra enten Grækenland eller Spanien. Tilstrømningen 

af indvandrere fra de øvrige hårdt ramte lande har i 2011 ikke ændret sig nævneværdigt. 

Således har indvandringen af portugisere, italienere og irere ligget stabilt 

siden 2007. 

Heller ikke islændingene ser umiddelbart Danmark som et attraktivt valg. Island blev 

i 2008 ramt af et økonomisk kollaps, og siden da er over 17.000 islændinge i alderen 

20 til 44 år udvandret, svarende til hver tiende i den aldersgruppe. Indvandringen til 

Danmark fra Island er derimod i samme periode faldet med over 40 pct. fra 1.081 

personer i 2008 til kun 625 i 2011 til trods for stor kulturel og sproglig lighed. 

Samlet set har Danmark dog oplevet en svag stigning i antallet af indvandrere fra 

både den vestlige og ikke-vestlige verden de seneste år. 

> Unge kriseramte grækere og spaniere søger i begrænset 

omfang til Danmark 

Antal indvandrede personer pr. år i alderen 25-34 år 

700 

600 

500 

400 

300 

200 

100 

0 

2007 

2008 

2009 

2010 

2011 

16.000 

14.000 

12.000 

10.000 

8.000 

6.000 

4.000 

2.000 

Udvandring fra 

kriselande en mulighed 

for Danmark 

Danmark er ikke 

særligt attraktiv... 

... hverken for 

grækere, spaniere ... 

... portugisere, 

irere, italienere ... 

... eller islændinge 

Venstre akse 

Spanien 

Italien 

Irland 

Portugal 

Grækenland 

Højre akse 

Vestlige lande 

Ikke-vestlige lande 

Kilde Danmarks Statistik 

>


Eksportvarerne sendes 

længere væk som følge 

af krisen ... 

Ændring på baggrund af 

årsgennemsnit 

Kilde Danmarks Statistik, 

sidste obs. dec. 2011 

... og det vil vare ved 

flere år frem 

Høj gæld giver lavere vækst i EU-landene 

og mindsker eksporten 

Konsekvensen af de seneste års gældsproblemer har været fald i efterspørgsel og 

investeringer samt strammere kreditpolitik. Mange af de europæiske virksomheder 

har ikke kunnet afsætte deres varer og skaffe den nødvendige finansiering. Det har i 

høj grad ramt virksomhedernes vækst- og eksportmuligheder. 

Den samlede danske eksport var i 2011 stort set tilbage på niveauet fra 2007, men 

med væsentlige forskydninger i hvor meget der eksporteres til de forskellige lande. 

Særligt eksporten til de gældsplagede lande som Grækenland, Portugal og Irland er 

hårdt ramt. Der er tale om et fald på 20-25 procent til de førstnævnte lande og hele 

40,5 procent til sidstnævnte. Men også eksporten til Spanien, Frankrig og Italien er 

ramt. Udviklingen i dansk eksport giver således et godt indblik i, hvordan den store 

økonomiske tilbagegang og usikkerhed i flere europæiske lande svækker landenes 

efterspørgsel og dermed virksomhedernes afsætningsmuligheder. 

> Ændring i dansk eksport af varer og tjenester 

i perioden 2007-2011 

Irland 

Grækenland 

Portugal 

Spanien 

Frankrig 

Italien 

Øvrige EU 

Tyskland 

USA 

Samlet eksport 


BRIK-landene 

-50 -40 -30 -20 -10 0 10 20 30 

Pct. 

I modsætning til samhandlen med flere europæiske lande har eksporten til landene 

uden for Europa ikke været ramt af samme tilbagegang. Danske virksomheder har 

gennem krisen fået lidt bedre fat i BRIK-landene (Brasilien, Rusland, Indien og Kina), 

som generelt har markant højere vækstrater end de fleste økonomier i Europa. Disse 

lande øgede importen af danske varer og tjenester med næsten 30 pct. i perioden. 

USA, som er en af Danmarks etablerede samhandelspartnere, har til gengæld haft 

en svag nedgang i importen af danske varer og tjenester siden 2007. 

Desværre ser situationen på længere sigt ikke ud til at forbedres væsentligt. Gældskrisen 

vil fastholde store dele af Europa i en situation med lav vækst.


> Gns. årlig realvækst i verdens 25 største økonomier 

Indien 

Kina 

Indonesien 

Tyrkiet 

Rusland 

Brasilien 

Thailand 

Argentina 

Taiwan 

Polen 

Sydkorea 

Mexico 

Australien 

USA 

Sverige 

Norge 

Canada 


Spanien 

Schweiz 

Holland 

Tyskland 

Frankrig 

Japan 

Italien 

Danmark 

Asien (ekskl. Japan) 

Syd- og Mellemamerika 

Østeuropa 

Euro-zonen 

Verden 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 

På den baggrund må det forventes, at situationen ikke forbedres væsentligt for de 

virksomheder, der primært er på det europæiske marked. 

Det vil derfor være fordelagtigt for virksomhederne i højere grad at rette blikket mod 

de fjerne vækstmarkeder, hvor der er udsigt til større vækst. 

Men virksomhederne i Europa er og bliver afhængige af, at der kommer styr på den 

offentlige gæld i Europa. 

BNP-vækst fra 2010 til 2021 

Kilde Consensus Economics, IMF og 


>

gaeldskrisenforertillangvariglavvaekst - DI

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?