Anders Kofoed, partner Ea Energianlayse A/S

mfmidt.dk

Anders Kofoed, partner Ea Energianlayse A/S

Miljøkonference i Aarhus

Den 31. oktober 2012, Aarhus Universitet

Anders Kofoed‐Wiuff

Ea Energianalyse a/s

www.eaea.dk


Agenda

Erfaringer med samarbejde og partnerskaber

mellem virksomheder, myndigheder og

energiselskaber.

Hvilke virkemidler er til rådighed, og hvilke

kan med fordel sættes i spil for at nå de

landsdækkende og kommunale målsætninger

på klimaområdet?

Hvor vil vi være i 2020?


3

Varmeforsyningslov

Fjernvarme og kraftvarme


Økonomi

(forsyningssikkerhed)

4

Klima


Fornyet kommunal fokus på

klima og energi

Klimakommuner Strategisk energiplanlægning

.. Også på EU niveau ‐ Covenant of Mayors


Hvad er egentligt

kommunernes rolle

i den fremadrettede

energiplanlægning?

6


Global

To develop

energy efficient

Roller og rammer

EU’s quota system

Goals

Research, Development and Education

To utilise practical experience

Planning – Infrastructure for electricity, natural gas and district heating

Taxes and incentives

Transnational planning of

offshore windmills

Demonstration of flexible energy system

Consumers - Producers

City planning and

transport policies

Hydro Wind District Heating

vehicles Public Purchase Policy

Energy labelling and

dynamic norms

Intelligent Energy System

Municipalities /

cities

Green

Campaigns

Local

Commitment

CO2 Neutral

Houses

Electric/plug-in

hybrid cars/buses

EU Member states Local

Existing

buildings

Urban districts


8

Kommunens roller (bl.a.)


Kommunen som virksomhed

• Egne bygninger

– energirenovering

– krav til nybyggeri

– energiforsyning

• Indkøbspolitik på

apparater

• Transportmidler

9

Kilde: Tekniq (marts 2011)


Ejer af forsyningsselskaber

• Fjernvarmeselskaber

• Gasselskaber

• Affaldsselskaber (indsamling og behandling)

• Spildevand (biogas)

• Vand (elbesparelser)

• Trafikselskaber

10


Kommunernes mange kasketter

Hvordan sikres

koordinerede beslutninger?


Planlægningsmyndighed

• Sites til biogasanlæg

• Landvindmøller

• Kystnære havmøller

12

Kilde: sn.dk


13

Varmeplanmyndighed


Partnerskaber med virksomheder

• Fremme af grøn

vækst

• Kommunen som

demonstrations

område for nye

teknologier

14 Kilde: Aarhus Kommune


Kilde: Aarhus Kommune

15


• Husets web

17

Oplysning af borgere


Hvor vil vi være i 2020?


Besparelser

• Afgifter, energispareforpligtelser, krav til nybyggeri

Kilde:

Energisty

relsen,

2012


Vedvarende energi

• Afgifter, tilskud, CO2‐kvoter, forbud

• Ny støtte til omlægning af erhvervets energiforsyning til VE

Kilde:

Energisty

relsen,

2012


Integration af vind (og sol)

• Sikre værdi af vinden,

når det blæser meget

• Sikre tilstrækkelig

produktionskapacitet,

når det ikke blæser.

• Balancering af vindkraft

22

”Det fremtidige behov for fleksibilitet

i energisystemet” – også UK version


• Elforbrug i Danmark ca.

35 TWh

• Elforbrug i Nordeuropa

ca. 1200 TWh

• Nordisk lagerkapacitet

ca. 100 TWh

• Vi har teoretisk

”ellager” i Nordeuropa

til 30 dages elforsyning

• Varme ca. 230 PJ, 50%

heraf er fjernvarme

Elsystemet i Danmark

Et internationalt system

Forbrug: 2100‐6200 MW

Installeret vind: ~4000 MW

Centrale og dec: 9500 MW

Forbindelser: 5500 MW


24

TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN

AKW@EAEA.DK


• Tværkommunalt samarbejde – regionernes rolle

• o Udarbejdelse af energiregnskaber –og fælles

handleplaner – ofte samme problemstilling –og

dermed også samme løsninger –bedste udnyttelse af

fællesresurser

• o Udveksling af erfaringer –fx ESCO

• o planlægning forbrændingskapacitet (Hjørring som

case)

• o Koordinering af anvendelsen af biomasseresurser

• o Samarbejde om udvikling af varmesystemer –

varmeplan hovedstaden: Gladsaxe (varmepris, hvor

grøn er fjernvarmen)

25


• cykelstier, gågader

• stationsnærhed

26

Trafikplanlægning


• Matrix med EU –DK –Komm

27

– Nøglevirkemidler frem til 2020 tiltag –hvem er

drivende?


30

1. KORT OM DEN HISTORISKE UDVIKLING

AF DET DANSKE ENERGISYSTEM


34


CO2‐kvotesystem



Afgifter

subsidier


Denmark’s gross energy consumption

PJ oil coal renewables natural gas

1000

800

600

400

200

0

1955 1960 1970 1980 1990 2000 2008

Energy Policy Security of supply Economy Environment

Climate

Infrastructure Liberalisation Organisation

Market Energy and heat planning Market + Framework

Technology Export 5 b. kr. 46 b. kr.

Self‐Sufficiency 0 % 145 %

GDP 100 150

District Heating 0,7 mio. households

1,5 mio. households

2007


Coordinating groups in heat planning 1979 ‐

1985


42

2. EU‐MÅLSÆTNINGER


Tre store politiske drivere på

energiområdet i EU

• Forsyningssikkerhed (økonomi)

– EU er i stigende grad afhængig af energiimport fra få

lande. Olie og gas.

– Rusland lukker for gashanerne

• Miljø

og klima

– Under 2 grader temperaturstigning

– Forsuring (SO 2

og NOx) • Det indre marked

– Liberalisering af el og gas markeder


Klima‐

• 20‐20‐20 i 2020

og energipakke

januar 2009

• 20 % reduktion af drivhusgasser

– Kvotesektoren reducerer 21%, landene 10%

20%)

– Kvotesektoren, overgår til EU anliggende

– Kvoter i energisektor auktioneres som

hovedregel.

• 20 % VE af endelige energiforbrug (DK 30%), heraf

10% transport, bæredygtighedskriterier.

• 20 % reduktion i energiforbruget (sml med

reference)

(DK


Are we on track?

45 Source: EU Commission


CO 2

kvotesystemet

‐Cap‐and‐trade:

• Knap halvdelen af EU´s CO2 udledning er

kvoteomfattet, ca. 12.000 virksomheder

• Alle energianlæg over 20 MW indfyret er med

– Dog ikke affaldsfyrede anlæg

Hvis en virksomhed vælger at udlede mere CO2 skal virksomheden

købe flere kvoter. Hermed stiger kvoteprisen tilstrækkeligt til, at

en anden virksomhed reducerer sin udledning. Den samlede

udledning fra de omfattede virksomheder bliver hermed pæcis på

det faslagte niveau.


47

CO2‐priser

Marts 2012

9€/t


48

EU climate road map (marts 2011)

Kilde: EU Kommissionen


49 Source: EU Commission 2012

December 2011


50 Source: EU Commission 2012


51 Source: EU Commission 2012


52 Source: EU Commission 2012


53 Source: EU Commission 2012


54 Source: EU Commission 2012


Mål for 2030 ‐ bygge videre på de eksisterende virkemidler:

• Nationale VE mål og kvotesystemet

(stadig gratis kvoter til konkurrenceudsatte virksomheder)

55 Source: EU Commission 2012


3. FREMTIDENS FOSSILFRI

DANSKE ENERGISYSTEM

56


Fremskrivning af energiforbrug

57


58

Kilde: Klimakommissionen


59

Bruttoenergiforbrug i scenarierne

Kilde: Klimakommissionen


350

300

250

200

150

100

50

0

60

Opvarmning, Klimakommissionen

2008 2020 Ref. 2020

Fremt.

Opvarmning af bygninger (PJ/år)

2030 Ref. 2030

Fremt.

Kilde: Klimakommissionen

2050 Ref. 2050

Fremt.

Effektivisering

Varmepumper

Solvarme

Biomasse

Gas

Olie

Kul

Fjernvarme


61

Transport, Klimakommissionen

Kilde: Klimakommissionen


Elproduktion, Klimakommissionen

62 Kilde: Klimakommissionen


Hvad koster VE‐elektricitet ?

Forudsætninger: Teknologikatalog, brændsels‐ og CO2priser fra IEA 450ppm, 10% afkastkrav for investor,

• Omstilling til vindkraft påvirker det øvrige energisystem


Elsystemet i Danmark –Integration af vind

Et internationalt system

• Elforbrug i Danmark ca.

35 TWh

• Elforbrug i Nordeuropa ca.

1200 TWh

• Nordisk lagerkapacitet ca.

100 TWh

• Vi har teoretisk ”ellager” i i

Nordeuropa til 30

dages elforsyning

• Varme ca. 230 PJ, 50% heraf

er fjernvarme

Forbrug: 2100‐6200 MW

Installeret vind: 3600 MW

Centrale og dec: 9500 MW

Forbindelser: 5500 MW


eksport

import

eller

anden

produk

tion

65

Den samlede fluktuerende elproduktion i Danmark

fratrukket det samlede elforbrug 2050


MW

66

10000

8000

6000

4000

2000

0

‐2000

‐4000

‐6000

‐8000

Nettoeksport

1 1001 2001 3001 4001 5001 6001 7001 8001

Timer


Tiltag til at sikre balancen i systemet

• udbygning med transmissionsforbindelser frem mod 2050

og fortsat og forbedret mulighed for markedsbaseret

udveksling med nabolandene

• dynamiske elproduktionsenheder (f.eks. gasturbiner og

motorer på

biogas)

• udbygning med varmepumper og varmelagre i

fjernvarmeforsyningen

• fleksible elbiler og fleksibel produktion af

biomassebaserede transportbrændsler

• øget fleksibilitet i elforbrug til procesvarme i industrien,

bl.a. mulighed for skift til kedler på

biomasse

• nedregulering af vindmøllernes elproduktion i nogle af

årets timer (5‐10 %)

67


1200

1000

68

800

600

400

200

0

Mere fluktuerende elpriser

Elpris i Vestdanmark (DKK/MWh)

1 1001 2001 3001 4001 5001 6001 7001 8001

DK‐Vest 2009 DK‐Vest 2050


69

4. ENERGIPRISER OG AFGIFTER


70

Source: IEA


Kr/GJ

Energi og CO 2

Afgifter

Gas Kul Olie Affald Bio‐

masse

Biogas El

Energiafgift 58,4 58,4 58,4 (58,3) 0 0 220

CO2‐afgift 9,0 15,0 11,7 4,5 0 0

Ialt 67,4 73,4 70,1 62,8 0 0 220

Eltilskud (Kr/GJ) 0 0 0 41,6 118

For el‐ og varmeproduktion :

• Der betales energiafgifter af brændsler til varmeproduktion

• Kraftvarme: E‐formel & V‐formel samt afgiftsloft

• Elafgift er forbrugsafgift

• Der svares CO2 kvoter for anlæg over 20 MW termisk

• For rene varmekedler er der regler for brændselsanvendelse


1.

2.

Påstand: Der er to hovedformål med

afgifter og tilskud på

energiområdet

At prissætte samfundets prioriteringer til

forbrugerne (grønne afgifter):

– Mindre udledning af klimagasser

– Mindre udledning af miljøskadelige stoffer

– Mindre resurseforbrug

– Mere vedvarende energi

Provenu til staten


Det simple grundprincip:

• Grønne afgifter pålægges emission og

brændsel

• Provenuafgift pålægges forbruget

værdiafgift eller punktafgift).

(som


International konkurrence

• …. hvis vi lægger afgift på fossile brændsler i

Danmark flytter elproduktionen til udlandet….

og det vinder vi ikke så meget ved – heller ikke

miljøet


• Begunstigelse af el

Fremtidens afgifter

– særligt ved lave elpriser for at fremme integration

af vind og tilskynde til elektrificering

• Afgifter på

– Knap resurse

biomasse

– Fritaget for afgift i dag

• Endnu højere afgifter på

fossile brændsler

• Nye beskatningsobjekter, fx brændeovne

78


79

Spørgsmål


80

EKSTRA MATERIALE


81

EU Energy Roadmap 2050


82

Energitjenester, System, Ressourcer

Kilde: Energinet.dk


PJ

Aksetitel

83

450

400

350

300

250

200

150

100

Endeligt energiforbrug, Klimakom.

50

0

Endeligt energiforbrug, Fremtidsforløb

Solvarme

Biomasse

Naturgas

Olie

Kul

Fjernvarme

El


84

Kilde: Klimakommissionen


MWh

3500000

3000000

2500000

2000000

1500000

1000000

500000

85

0

Vindkraft og ‐kapacitet

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10111213141516171819202122232425262728293031323334353637383940414243444546474849505152

Ugel

Possible generation

Actual generation


86 Source: EU Commission 2012

More magazines by this user
Similar magazines