Årsberetning 2010 - Amnesty International

amnesty.dk

Årsberetning 2010 - Amnesty International

årsberetning 2010


årsberetning 2010

2 Amnesty InternAtIonAl

3

forord

Dette forår har budt på dramatiske omvæltninger i Mellemøsten og

Nordafrika – omvæltninger, der i allerhøjeste grad har handlet om menneskerettigheder.

Amnestys rapporter har i årevis dokumenteret overgreb

og krænkelser, og borgere i lande som Syrien, Tunesien, Bahrain, Egypten

og Libyen har med stort mod vist, at også de ønsker at ytre sig frit i et

demokrati uden frygt for bortførelse og tortur.

I dansk afdeling har vi støttet kravene – blandt andet med underskriftsindsamlinger

og en demonstration i København, hvorfra Amnesty

via Facebook, Twitter og YouTube sendte solidaritetshilsener til dem, der

kæmper for frihed og demokrati.

Ingen ved, om oprørene vil bane vej for regeringer, der overholder

menneskerettighederne. Men øjeblikket er historisk og vækker håb.

Og det er der i høj grad brug for. Vi har været vidne til et årti, hvor

FN’s Menneskerettighedserklæring er kommet under pres – og hvor

uomtvistelige principper som et betingelsesløst nej til tortur er blevet

gradbøjet i den såkaldte kamp mod terror. Presset på menneskerettighederne

fortsætter – også herhjemme, hvor antiterrorlovgivningen på 9. år

har betydet en svækkelse af retssikkerheden.

Amnesty har nu – med 100.000 medlemmer – en vægtig stemme

i debatten og i vores kampagner og lobbyarbejde. Jeres medlemskab,

stemmer og underskrifter er den bedste garanti for, at menneskerettighederne

overholdes – herhjemme og rundt om på vores klode. Det lange,

seje træk, som vi fejrer 50-året for i år, giver resultater – det ser vi for

eksempel, når det gælder dødsstraf. I marts kunne vores dødsstrafrapport

konstatere, at færre og færre lande henretter deres borgere, og at målet

om en verden uden dødsstraf er inden for rækkevidde.

I skal have et stort tak for jeres opbakning og arbejde.

Lars Norman Jørgensen

Generalsekretær

April 2011

Foto: Lars Helsinghof

100.000 medlemmer i 2010

På knap 10 år har Amnesty

Internationals danske afdeling

oplevet en medlemsfremgang

uden fortilfælde. Fra 20.000

medlemmer i 2001 til 100.000

i dag – et tal, der blev rundet

fredag den 29. oktober. Dermed

står Amnesty godt rustet til at

fortsætte kampen for menneskerettighederne.

Medlem nr.

100.000 blev Sille Nielsen på

22 år fra Frederiksberg.

Foto: Michael Bothager

Grønlandske børn

har også rettigheder

Børn har ret til tryghed, skolegang og privatliv. Disse og mange flere rettigheder er nedskrevet i FN’s Børnekonvention,

der blev vedtaget i 1989. Men børn skal kende deres rettigheder for at kunne gøre krav på dem. Sådan er

tanken bag et nyt projekt i Grønland, som Amnesty har igangsat med støtte fra Post Greenland og Nunafonden.

Som led i grønlandske skolers temauge om børnerettigheder besøgte medlem af Amnestys hovedbestyrelse

Roland Thomsen i efteråret 2010 fem bygdeskoler. Med sig havde han Karen Heilmann Lennart og Stina

Berthelsen, der begge er erfarne i spørgsmålet om børns rettigheder, samt den grønlandske musiker Rasmus

Lyberth, der med sin guitar og sin sang engagerede skolebørnene i at sætte ord på deres tanker og følelser i forbindelse

med børns rettigheder. Amnesty-gruppen opholdt sig to dage på hver skole og fik med foredrag, undervisning

og koncert fat i både børn, forældre, lærere og andre i de små bygder, der ellers ofte forbigås i forbindelse med

kulturelle arrangementer.

Ud over besøget blev en børneplakat, illustreret af børnebogsillustrator Katrine Clante, rundsendt til alle grønlandske

børn i 4. og 5. klasse. Plakaten forestiller en grønlandsk by med huse, skole og butikker og er udformet som

en slags ’julekalender’ med låger, der bruges til at illustrere 17 artikler fra Børnekonventionen.

Illustration: Katrine Clante


årsberetning 2010

4 Amnesty InternAtIonAl

5

LGBT-rettigheder

Baltic

Pride

Arbejdet for LGBT-personers (lesbiske, bøsser,

biseksuelle og transseksuelle) rettigheder var centralt

for antidiskriminationskampagnen i 2010. Dansk

afdeling koordinerede Amnestys arbejde med og deltagelse

i Baltic Pride 2010, som var den første pride

nogensinde i Litauen.

Selve priden var organiseret af de to litauiske

LGBT-organisationer Lithuanian Gay League og

Tolerant Youth Orgainisation i samarbejde med LGBTorganisationer

fra Estland og Letland.

Amnestys europæiske sektioner var op til priden

involveret i lobbyarbejde og en fælles europæisk

underskriftindsamling, som havde til formål at sikre

beskyttelsen af deltagerne samt afholdelsen af priden.

I begyndelsen ville politiet ikke beskytte priden, og

byrådet ændrede flere gange ruten. I ugen op til priden

blev den forbudt, og Amnesty afleverede 14.500

underskrifter til Litauens præsident og krævede, at

LGBT-personers ytrings- og forsamlingsfrihed ikke

blev krænket.

Baltic Pride 2010 blev afholdt i Vilnius den 8.

maj med ca. 500 deltagere – heraf ca. 70 Amnestydeltagere

fra 23 europæiske lande. Der var op mod

2.000 moddemonstranter, som kastede røgbomber og

råbte homofobiske slagord, men et massivt politiopbud

sikrede pridens deltagere.

Foto: Kåre Viemose

LGBT-rettigheder

Dansk aktivisme

til fordel for Baltic Pride

Forårets anden aktivitetspakke havde til formål at sætte fokus på Baltic

Pride og vise den lokale LGBT-organisation Lithuanian Gay League, at

danske aktivister bakker op om dens arbejde for homoseksuelles rettigheder

i Litauen.

Amnestys medlemmer og aktivister samlede underskrifter til Litauens

ambassadør i København og fotograferede det karakteristiske regnbueflag,

som repræsenterer LGBT-rettigheder, foran danske varemærker. Billederne

blev samlet til en plakat, som Amnestys sekretariat overrakte Litauens

ambassadør under et lobbymøde.

Foto: Signe Halvorsen

Copenhagen pride

LGBT-rettigheder

mordet på

david kato

Dansk afdeling havde under

priden besøg af den ugandiske

LGBT-aktivist David Kato fra

organisationen Sexual Minorities

Uganda (SMUG). David blev efter

utallige trusler myrdet i sit hjem

i Kampala i januar 2011.

Amnesty afholdt en stor mindehøjtidelighed

foran Ugandas

ambassade i Hellerup. Amnesty

fortsætter arbejdet for homoseksuelles

rettigheder i Uganda

og appellerer til den ugandiske

regering om at beskytte landets

øvrige LGBT-aktivister.

I 2010 deltog dansk afdeling for tredje år i træk i Copenhagen Pride, denne gang for at sætte fokus på homoseksuelles

rettigheder i Uganda. Ugandas regering fremsatte i sommeren 2010 et lovforslag, som, hvis hvis det bliver

vedtaget, vil betyde livstidsfængsel for at dyrke homoseksuel sex og dødsstraf for såkaldt ’overdreven homoseksualitet’.

Amnesty gik forrest i paraden med 220 deltagere og modtog senere på dagen ”Årets laks” fra LGBT Danmark,

Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner. Amnesty modtog prisen for sit arbejde med

Baltic Pride i Vilnius og homoseksuelles rettigheder i Uganda.


årsberetning 2010

6 Amnesty InternAtIonAl

7

Antiterrorlovgivning

IMPACT

Lørdag d. 30. oktober afholdt Amnesty for anden gang menneskerettighedskonferencen

Amnesty IMPACT. Konferencen havde til formål at gøre

status over terrorbekæmpelsens konsekvenser i Danmark og i udlandet – og

rejste vigtige spørgsmål, som hvordan de vestlige lande har svaret på terrortruslen,

og hvad det betyder for borgernes retssikkerhed. 400 medlemmer

deltog i IMPACT, som igen blev afholdt i Den Sorte Diamant i København.

Blandt hovedoplægsholderne var professor Jude Howell fra London School

of Economics, Ben Wizner, advokat i American Civil Liberties Union, og

Bjørn Elmquist, forsvarsadvokat. Clement Kjærsgaard styrede slagets gang

som ordstyrer.

Foto: Lars Helsinghof

Antiterrorlovgivning

Diplomatiske

forsikringer

Som en del af arbejdet med den

danske antiterrorlovgivning satte

dansk afdeling i 2010 ad flere

omgange fokus på sagen om danskeren

Niels Holck, som er sigtet

for at smugle våben ind i den

indiske delstat Vestbengalien, og

som stod til udlevering til retsforfølgelse

i Indien. Beslutningen

om udlevering var baseret på en

såkaldt diplomatisk forsikring fra

Indien om, at Niels Holck ikke

ville blive udsat for overgreb.

Byretten i Hillerød afgjorde

imidlertid i efteråret, at risikoen

for tortur var stor, og Niels Holck

blev ikke udleveret. Amnesty ser

beslutningen som en sejr, idet

diplomatiske forsikringer ikke

yder reel beskyttelse mod tortur

og er en accept af, at der udøves

tortur i modtagerlandet.

Antiterrorlovgivning

LømmeLpakken

I december måned afgjorde

byretten, at masseanholdelserne

under klimatopmødet var

ulovlige, og at det var i strid med

menneskerettighederne at lade

de anholdte sidde på jorden i

flere timer i frostvejr. Amnestys

generalsekretær kaldte afgørelsen

for ”en stor sejr for retssikkerheden

i Danmark” og udtrykte

håb om, at justitsminister Lars

Barfoed (K) vil tage initiativ til at

ophæve lømmelpakken og genoprette

respekten for ytrings- og

forsamlingsfriheden i Danmark.

Antiterrorlovgivning

Antiterrorlovgivning

Wikileaks

I slutningen af året rasede diskussionen om Wikileaks overalt på den

internationale mediescene. Amnesty så positivt på Wikilieaks, som kan

hjælpe med at afsløre og sætte fokus på menneskerettighedskrænkelser.

Afgørende for Amnesty var, at ytringsfriheden blev sikret, og at privatpersoner

ikke kan retsforfølges for at have offentliggjort bevismateriale

om menneskerettighedskrænkelser eller andre informationer, der er i

offentlighedens interesse.

Illustration: Wikileaks

Danmark nævnt i årsrapporten

Niels Holck-sagen var også medvirkende til, at Danmark kom i Amnestys årsrapport for 2009. Her blev kritikken

rettet mod brugen af diplomatiske forsikringer, når terrormistænkte skal udvises til lande, der er kendt for at bruge

tortur. Amnesty kritiserede også Danmark for den udbredte brug af isolation under varetægtsfængsling, overdreven

magtanvendelse ved masseanholdelserne under klimatopmødet og tvangshjemsendelsen af asylansøgere til Irak i

strid med FN’s anbefalinger.


årsberetning 2010

8 Amnesty InternAtIonAl

9

Demand Dignity

SlumSommer

Mere end 200.000 beboelser i verden kan defineres som slum, og områderne

er hjem for over en milliard mennesker – en sjettedel af verdens

befolkning. Disse mennesker lever et liv uden grundlæggende menneskerettigheder

og bliver derfor fastholdt i fattigdom og afskåret fra resten af

samfundet. Mange slumbeboere er stemplet som illegale og frygter derfor

konstant tvangsforflytninger, som tvinger dem ud i endnu dybere fattigdom.

Især i Kenya er tvangsforflytninger et stort og voksende problem. I og

omkring Kenyas hovedstad, Nairobi, lever mere end 127.000 mennesker i

fare for at blive tvangsforflyttet fra deres hjem.

I sommermånederne aktionerede Amnestys aktivister for slumbeboernes

rettigheder i kampagnen ’STOP bulldozeren!’ Således kunne man møde

Amnesty-folk på sommerens kulturfestivaler og i gågaderne, hvor lokalforeningerne

afholdt arrangementer med Amnestys slumudstilling, mens

youth’erne inviterede på slumcafeer overalt i landet. Fælles for de mange

kampagneaktiviteter var, at de alle gav deltagerne mulighed for at skrive

under på den internationale aktion mod tvangsforflytninger i Kenya.

Illustration: Jakob/Helmer

Demand Dignity

Amnesty

på Roskilde

festivAl

2010

Også årets Roskilde Festival

stod i slummens tegn. Amnesty

var en del af festivalens Green

Footsteps-telt, hvor 10 NGO’er

via forskellige gimmicks bød på

information om klimaforandringer

og menneskerettigheder. I

Amnestys del af teltet kunne

man lege med fjernstyrede

bulldozere og blive undervist i

slumforhold i Kenya.

Foto: Amnesty

Demand Dignity

Danske

gymnasier moD

tvangsryDninger

Foto: Amnesty

Slumaktivismen fortsatte helt ind i efteråret, hvor

Amnestys praktikanter tog på besøg hos mere

end 20 gymnasier i Midtjylland og på Sjælland.

Formålet var at rekruttere nye youthgrupper på en

sjov og anderledes måde. Således blev eleverne

mødt af bulldozer klædte aktivister og ’soldater’, som

med tilråb og trusler om at ’tvangsrydde’ gymnasiet

lokkede eleverne ud af klasseværelserne. Her fik de

et lille opråb fra Amnesty om forholdene i Kenya

og blev opfordret til at skrive under på kampagnen

samt etablere en youthgruppe på gymnasiet. I løbet

af september og oktober fik Amnesty 17 nye youthgrupper

i Midtjylland og på Sjælland.

Demand Dignity

SlumaktiviSter

Samler

underSkrifter

mod tvangSforflytninger

20 glade Amnesty-aktivister deltog i årets Roskilde

Festival, hvor de, iført bulldozerkostumer, ’tvangsryddede’

campingområderne og samlede underskrifter

til kampagnen. Også ved årets store U2-koncerter

i Horsens var Amnesty til stede med bulldozere

og underskriftsark. Over sommeren indsamlede

Amnesty mere end 23.000 underskrifter, som i oktober

blev sendt til Kenyas præsident med en appel

om at stoppe tvangsrydninger i Nairobi.

Foto: Amnesty


årsberetning 2010

10 Amnesty InternAtIonAl

11

dødsstraf

For første gang siden Amnesty begyndte at føre statistik

over brugen af dødsstraf, blev der i 2009 ikke

gennemført en eneste henrettelse i Europa.

På globalt plan er der færre og færre lande, der

henretter deres egne borgere, og det giver håb om, at

verden i løbet af få årtier vil være befriet for dødsstraf.

Alligevel blev mindst 714 mennesker henrettet

i 18 lande i 2009, og yderligere mindst 2.001 mennesker

blev idømt dødsstraf i 56 lande.

Amnesty kunne ikke få adgang til Kinas statistik

over brugen af dødsstraf, som landet betragter som

en statshemmelighed. Derfor lå Iran, Irak og Saudi-

Arabien på top tre over lande med flest henrettelser

i 2009.

Dødsstraf

Brev aktioner

mod dødsstraf

I marts måned afholdt dansk afdeling en række brevaktioner

om dødsstrafsager. 60 grupper og individer

tilmeldte sig aktivitetspakken, som tog otte forskellige

sager op. Aktionen kørte også via Skriv for liv­netværket

og sms­netværket Lifeline.

Der blev sendt mere end 1.500 breve tilbage

til Amnesty, som sekretariatet sendte videre til

de relevante myndigheder. Amnestys grupper og

lokalforeninger afholdt 27 forskellige arrangementer

rundt omkring i landet, og i København afsluttedes

kampagnen med en Skriv for liv­cafe på Café Mandela

på Vesterbro. Forfatterne Stig Dalager, Janne Teller og

Jan Sonnergaard oplæste egne tekster om dødsstraf,

og cafeens gæster skrev breve.

Foto: Lars Helsinghof

Flygtninge- og

asylarbejdet

I februar 2010 udkom Amnesty-rapporten ’The Dublin II Trap – Transfers

of asylum-seekers to Greece,’ som er baseret på interviews med 51 asylansøgere,

som er blevet sendt til Grækenland fra andre EU-lande – heriblandt

Danmark. Rapporten er blevet udarbejdet over de sidste to år. Næsten alle

de 51 interviewede havde boet på gaden i dage, uger eller måneder efter

ankomsten til Grækenland eller havde været frihedsberøvet under kummerlige

forhold. Størstedelen af de interviewede var stadig hjemløse eller

boede hos venner eller familie i kortere perioder.

Amnesty kritiserede det mangelfulde asylsystem i Grækenland og det

forhold, at Danmark fortsatte med at udsende asylansøgere til Grækenland

via Dublin-ordningen i strid med Amnestys anbefalinger. Den danske regering

stoppede denne praksis efter en vigtig afgørelse fra den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol i januar 2011.

Flygtninge og asyl

Danmark og

tvangsudvisninger til Irak

Amnesty fortsatte sin kritik af, at Danmark tvangsudsendte mindst 62

irakere til farlige områder i Irak i modstrid med FN’s Flygtningehøjkommissariats

(UNHCR’s) anbefalinger. I rapporten ’Iraq: Civilians Under Fire’ fra

april 2010 præciserede Amnesty, at der er risiko for overgreb og mishandling

ved udsendelser til følgende provinser i Irak: Ninewa (Mosul), Kirkuk,

Salah al-Din, Diyala og Bagdad.

Flygtninge og asyl

EU og libyen

I 2010 rettede Amnesty kritik

mod EU-Kommissionen for at

føre forhandlinger med Libyen

og for at indgå en aftale, som

bl.a. omhandlede håndtering

af grænsekontrol og en støtte

til Libyen på 50 mio. euro frem

til 2013. Aftalen er senere

blevet suspenderet på grund af

den nuværende konflikt, men

Amnesty kritiserede, at EU ikke

stillede betingelser for samarbejdet,

eksempelvis i form af, at

Libyen skulle undertegne FN’s

Flygtningekonvention.

Amnesty har løbende dokumenteret

forholdene for asylansøgere,

flygtninge og migranter

i Libyen, bl.a. den udbredte

brug af tortur, mishandling og

ulovlige fængslinger. Vores kritik

blev taget op af danske medlemmer

af Europaparlamentet, som

stillede kritiske spørgsmål til

EU-Kommissionen.


årsberetning 2010

12 Amnesty InternAtIonAl

13

Amnesty Youth

Nordic Youth coNfereNce

I 2010 var dansk afdeling vært for den årlige nordiske youth-konference,

der er et samarbejde mellem de nordiske afdelinger. Unge fra Finland,

Norge, Sverige og Danmark samt gæster fra Letland, Kenya og Zimbabwe

var i august samlet i København for at lære mere om, hvordan menneskerettigheder

og slum i Kenya hænger sammen, for at planlægge og udføre

events, for at udveksle erfaringer og for at have det sjovt.

Højdepunktet på konferencen var, da youth’erne udførte aktioner tre

forskellige steder i København, hvor de med bulldozere og ’slumbyer’ bygget

af pap gjorde opmærksom på tvangsrydninger i Kenya og fik samlet

knap 1.000 underskrifter til Kenyas præsident.

Foto: Amnesty

Amnesty Youth

Youtharbejdet

2010

I 2010 gjorde vi en særlig

indsats for at få flere unge involveret

i vores youth-arbejde. Det

resulterede i 17 nye grupper og

mange flere youth-aktive. Vi ville

gerne give alle vores youth’ere

en mulighed for at mødes, og

derfor afholdt vi en youth-dag i

november. 41 unge dukkede op

og var med til at komme med

kreative ideer til aktivisme, og

de nye kunne helt afgjort trække

på de mere erfarne. Temaet var

Skriv dem fri-maraton, og der

kom mange konkrete ideer på

bordet, som bagefter blev brugt

ude på skolerne.

Skriv dem

fri-maraton

I december måned deltog dansk

afdeling for første gang i det

internationale brevskrivningsmaraton

Skriv dem fri. De første

10 dage af julemåneden var

helliget 10 forskellige sager, som

mere end 42 Amnesty-afdelinger

over hele verden aktionerede til

fordel for. Sagsbeskrivelserne

dækkede over forskelligartede

menneskerettighedskrænkelser

fra tvangsforflytninger af romaer

i Østeuropa til tortursager i Kina.

Fælles for dem alle var, at

Amnesty-medlemmer verden over

skrev breve for at rette opmærksomhed

mod problemet.

Skriv dem fri-maraton

Danske

meDlemmer

skrev på

livet løs

I løbet af maratonens 10 dage

modtog dansk afdeling knap

5.000 fysiske breve, 8.000

e-mails og 32.000 underskrifter

fra sms-netværket Lifeline.

Over 250 medlemmer og

grupper tilmeldte sig den analoge

brevskrivning, og 4.000 deltog i

online-delen.

Skriv dem fri-maraton

Foto: Valdemar Jørgensen

Lystændinger

10. december

Traditionen tro afholdt lokalforeninger,

grupper og centre

lystændinger den 10. december

2010.

Mere end 30 byer tændte lys

for at markere FN’s Menneskerettighedsdag,

og flere benyttede

lejligheden til at knytte lystændingsceremonien

til Skriv dem fri

ved at invitere lokale borgere til

skrivecafeer.


årsberetning 2010

14 Amnesty InternAtIonAl

15

Forfulgte individer

Aung SAn Suu

Kyi endelig

løSlAdt

Myanmars bedst kendte politiske fange blev frigivet

lørdag den 13. november 2010 til stor jubel og

lettelse i hele verden. Oppositionslederen Aung San

Suu Kyi har siddet i husarrest i 15 af de sidste 21

år. I 2010 valgte militærregimet i Myanmar endelig

at sætte hende fri.

Aung San Suu Kyi, som vandt Nobels Fredspris i

1991, blev arresteret i 2003, da en regeringsstøttet

bande overfaldt hendes bilkortege i byen Depayin.

Der er fortsat over 2.200 politiske fanger i

Myanmar.

Foto: Christian Holst

Forfulgte individer

Lægegruppens

rapport om

torturofre

Lægegruppen udgav i 2010 rapporten ’Torturoverlever

i Danmark’, som er en opfølgning på rapporten

’Asylansøgere i Danmark’ fra 2008 om 142 nyankomne

asylansøgere. Af dem oplyste 45 procent, at

de havde været udsat for tortur.

Rapporten sætter fokus på 13 asylansøgere, som

har været udsat for tortur. Rapporten konkluderer,

at der er tale om en yderst sårbar gruppe, som efter

halvandet år i Danmark fortsat er mærket af torturen.

Det påvirker i høj grad deres hverdag og sociale

relationer – både indadtil i familien og udadtil i

forhold til det omgivende samfund. De negative effekter

forstærkes af sprogvanskeligheder, manglende

tilknytning til arbejdsmarkedet og isolation. Samtidig

er der en tendens til, at de mister kontakten til

sundhedssystemet. Den eneste, der har fået tilbud

om relevant psykiatrisk behandling, er en kvindelig

torturoverlever fra Afrika. Amnesty sendte rapporten

til daværende sundhedsminister Jakob Axel Nielsen

og daværende integrationsminister Birthe Rønn

Hornbech og bad om et møde med sundhedsministeren

for at diskutere anbefalingerne.

AMNESTY INTERNATIONALS DANSKE LÆGEGRUPPE

TORTUROVERLEVER

I DANMARK

EN OPFØLGENDE UNDERSØGELSE

AF 13 TORTUREREDE ASYLANSØGERE

Rapport

STORT

DANSK

BIDRAG TIL

MENNESKE­

RETTIG­

HEDERNE

Dansk afdelings bidrag til det

internationale menneskerettighedsarbejde

er stadigt stigende.

I 2010 gav afdelingen 19,9 mio.

kr. til Amnesty Internationalbevægelsen.

Dette betyder, at dansk

afdeling fortsat er den 8. største

bidragsyder i bevægelsen.

Omregnet til bidrag per indbygger

indtager dansk afdeling

en 2. plads – blot overgået af

hollandsk afdeling. Det er det

højeste bidrag i dansk afdelings

historie, og denne stigning ventes

at fortsætte, da fortsat vækst

i organisationen giver mulighed

for at øge det internationale

bidrag til menneskerettighedsarbejdet.

nationale bidrag: top 10

indtægter 77,7 mio. kr. udgifter 58,7 mio. kr.

■ Bidrag 64 %

■ Kontingenter 26 %

■ Testamenter 7 %

■ Tipsmidler 2 %

■ Øvrige 1 %

bidrag i gbp

pr. 1.000 capita

■ Holland 467

■ Danmark 404

■ Norge 404

■ Island 374

■ Schweiz 367

■ Belgien 319

■ Sverige 196

■ Australien 152

■ Irland 114

■ Storbritannien 113

■ Kampagne og lobby 2 %

■ Organisation

og aktivisme 39 %

■ Vækst 22 %

Internationale bidrag 37 %


grønlandske børn har også rettigheder

lGbt-rettIGheder

antiterrorlovgivning

demAnd dIGnIty

dødsstraf

flyGtnInGe oG Asyl

amnesty youth

sKrIv dem frI-mArAton

forfulgte individer

amnesty international

GAmmeltorv 8, 5. sAl

1457 KøbenhAvn K

+45 3345 6565

www.amnesty.dk

More magazines by this user
Similar magazines