Vejledning om botilbud mv til voksne - Social

sm.dk

Vejledning om botilbud mv til voksne - Social

Vejledning om

botilbud mv. til voksne

Vejledning nr. 4 til serviceloven

V E J L E D N I N G 2 0 0 6


Vejledning om botilbud m.v. til voksne

(Vejledning nr. 4 til serviceloven)

Socialministeriets vejledning af 5. december 2006


Titel: Vejledning om botilbud m.v. til voksne

Udgiver: Socialministeriet

Socialfagligt Center

Tlf. 33 92 93 00

Fax. 33 93 25 18

E-post: sm@sm.dk

Udgivelsesår: 2006

Udgave, oplag: 1. udgave, 1. oplag, 3000 eks.

ISBN-13: 978-87-7546-516-3

ISBN-10: 87-7546-516-7

Sats: Sat med Times New Roman hos

Socialministeriet

Tryk og bogbind: Nørhaven Book, Viborg

Pris: 65 kr. (incl. moms) i boghandelen

eller ved henvendelse til:

Nordisk Bog Center

Bækvej 10-12

4690 Haslev

Tlf. 5636 4048

Fax 5636 4039

E-post: ekspedition@nbcas.dk

Telefontid: Man-tor 9.30-16.00, fre 9.30-15.00


3

Indholdsfortegnelse

(Indholdsfortegnelsen refererer til punkter i vejledningen)

Afsnit I Almene ældreboliger, plejehjem og beskyttede

boliger

Kapitel 1 Almene boliger Indledning 3

Kapitel 2 Frit valg af almene ældreboliger m.v. 39

Kapitel 3 Plejehjem og beskyttede boliger 45

Afsnit II Udslusningsboliger og skæve huse

Kapitel 4 Udslusningsboliger 93

Kapitel 5 Skæve Huse – forsøg med boliger til hjemløse

og særligt udsatte grupper

99

Afsnit III Botilbud efter servicelovens kap. 20

Kapitel 6 Indledning og kommunalreformens betydning 103

Kapitel 7 Midlertidigt ophold i boformer efter servicelovens

§ 107

110

Kapitel 8 Længerevarende botilbud efter servicelovens

§ 108

117

Kapitel 9 Modtagepligt 125

Kapitel 10 Botilbud efter servicelovens § 109. Kvindekrisecentre

129

Kapitel 11 Børn på kvindekrisecentre 138

Kapitel 12 Handleplan til bekæmpelse af mænds vold

mod kvinder

148

Kapitel 13 Botilbud efter § 110 151

Kapitel 14 Ydelser i relation til botilbud efter kapitel 20 164

Kapitel 15 Betaling for botilbud efter kapitel 20 175

Afsnit IV Behandling

Kapitel 16 Stofmisbrug 203

Kapitel 17 Behandling efter servicelovens § 102 221

Afsnit V Beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud

Kapitel 18 Beskyttet beskæftigelse og særligt tilrettelagte

beskæftigelsesforløb efter § 103

224

Kapitel 19 Aktivitets- og samværstilbud efter § 104 231

Kapitel 20 Aflønning og befordringsudgifter efter § 105 239

Kapitel 21

Bilag:

Konkurrenceforhold m.v. efter § 106 244

Bilag 1 Bekendtgørelse nr. 620 af 15. juni 2006 om

kvalitetsstandard for botilbud efter § 108 i serviceloven


Bilag 2 Bekendtgørelse nr. 628 af 15. juni 2006 om aflønning

og befordringsudgifter m.v. i beskyttet

beskæftigelse, særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb

og aktivitets- og samværstilbud

Bilag 3 Paragrafnøgle for serviceloven

Bilag 4 Stikordsregister

4


Vejledning om botilbud m.v. til voksne

Indledning

1. Vejledning 4 til lov om social service indgår

som del af en mere samlet fremstilling af Socialministeriets

vejledning til serviceloven. Der

foreligger på nuværende tidspunkt følgende syv

vejledninger:

- Vejledning 1 til lov om social service – om

formål, målgrupper, rådgivning m.v.

- Vejledning 2 til lov om social service – om

personlig og praktisk hjælp m.v. til voksne.

- Vejledning 3 til lov om social service - om

særlig støtte til børn og unge og deres familier.

- Vejledning 4 til lov om social service – om botilbud

mv. til voksne.

- Vejledning 5 til lov om social service – om

særlige støtteordninger til voksne.

- Vejledning 6 til lov om social service - om

hjælpemidler, biler m.v.

- Vejledning 7 til lov om social service – om

visse administrative forhold, forholdet til frivillige

organisationer m.v.

Vejledning 4 til lov om social service henvender

sig i lighed med de øvrige vejledninger til

serviceloven først og fremmest til de kommunale

sagsbehandlere. For at kunne give et mere

samlet billede af det relevante tilbud på boområdet

er der i et indledende afsnit givet vejledning

om almene boliger.

Vejledning 4 til lov om social service indeholder

følgende afsnit:

(Vejledning nr. 4 til serviceloven)

Afsnit I om almene ældreboliger, plejehjem og

beskyttede boliger.

Afsnit II om udslusningsboliger og skæve huse.

Afsnit III om botilbud efter servicelovens kapitel

20.

Afsnit IV om behandling.

Afsnit V om beskyttet beskæftigelse og aktivitets-

og samværstilbud.

I indledningen til de enkelte afsnit omtales de

enkelte kapitler i afsnittet.

Afsnit I

Almene ældreboliger, plejehjem og

beskyttede boliger

Indledning

2. I afsnittet uddybes reglerne om de almene

ældreboliger, plejehjem og beskyttede boliger.

Afsnittet indeholder følgende kapitler.

Kapitel 1 indeholder vejledning om almene ældreboliger,

herunder om etablering, krav til indretning,

finansiering, personkreds og tilsyn.

Kapitel 2 indeholder vejledning om frit valg af

almene ældreboliger m.v.

Kapitel 3 indeholder vejledning om plejehjem

og beskyttede boliger.

Kapitel 4 indeholder vejledning om tilbud i plejehjem

m.v. og betaling herfor.


Kapitel 1

Almene ældreboliger

Indledning

Lov om almene boliger m.v.

§5. Almene ældreboliger er:

1) Boliger, der ved kommunalbestyrelsens

tilsagn om offentlig støtte efter denne

lov er mærket som almene ældreboliger.

2) Kommunale og amtskommunale ældreboliger,

som har modtaget støtte efter

den tidligere lov om boliger for ældre og

personer med handicap.

3) Ældreboliger, der den 31. december

1996 tilhørte et almennyttigt boligselskab

og er etableret med støtte efter den tidligere

lov om boliger for ældre og personer

med handicap.

4) Lette kollektivboliger, der den 31. december

1996 tilhørte et almennyttigt boligselskab

og er etableret med støtte efter tidligere

love om boligbyggeri.

5) Ældreboliger, der omdannes til almene

ældreboliger i medfør af § 2, stk. 3.

6) Lette kollektivboliger, der omdannes

til almene ældreboliger i medfør af § 2, stk.

4.

7) Almene familieboliger, der i forbindelse

med Landsbyggefondens tilsagn om

støtte til ombygning efter § 91, stk. 1,

mærkes som almene ældreboliger.

8) Boliger, der samtidig med kommunalbestyrelsens

tilsagn om offentlig støtte til

ombygning efter § 115, stk. 1, nr. 6 og 7,

mærkes som almene ældreboliger.

9) Boliger i eksisterende udlejningsejendomme

og parcelhuse, der erhverves af en

almen boligorganisation med henblik på

omdannelse til alment byggeri og udlejning

som ældreboliger.

6

10) Almene familie- og ungdomsboliger,

som kommunalbestyrelsen beslutter

fremover skal mærkes som almene ældreboliger.

11) Boliger, der er opført med offentlig

støtte efter lov om byfornyelse og mærket

som almene ældreboliger.

12) Boliger etableret af selvejende ældreboliginstitutioner

i henhold til kapitel 9

a.

13) Tidligere institutionspladser i plejehjem

og beskyttede boliger, som omdannes

til ustøttede almene plejeboliger efter

§ 143 i.

Stk. 2. Plejeboliger er almene ældreboliger,

hvortil der er knyttet omsorgs- og servicefunktioner

med tilhørende personale

svarende til den pågældende beboergruppes

behov.

Stk. 3. Almene ældreboliger kan etableres

som bofællesskaber, når kommunalbestyrelsen

senest samtidig med tilsagnet beslutter,

at boligerne skal indrettes som individuelle

eller kollektive bofællesskaber.

Et bofællesskab skal bestå af mindst 5 boenheder.

Kommunalbestyrelsen kan dog i

ganske særlige tilfælde godkende, at bofællesskabet

består af mindst 3 boenheder.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 7, 8

og 10, finder tilsvarende anvendelse ved

ommærkning til almene ældreboligbofællesskaber.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan beslutte,

at almene ældreboliger fremover anvises

som almene ældreboligbofællesskaber.

Stk. 6. Servicearealer er arealer, der anvendes

til omsorgs- og servicefunktioner,

der normalt ikke vil foregå i en selvstændig

bolig, og som indrettes i umiddelbar

tilknytning til almene ældreboliger eller

ældreboliger, der tilhører en selvejende institution,

med henblik på overvejende at

betjene beboerne i disse boliger.


3. Denne gennemgang af regelsættet om almene

ældreboliger giver et overblik over reglerne i

hovedtræk. Teksten har alene et orienterende

sigte.

Der gøres opmærksom på, at plejeboliger, jf.

almenboliglovens § 5, stk. 2, er betegnelsen for

almene ældreboliger, hvortil er knyttet omsorgsog

servicefunktioner (servicearealer). Forskellen

mellem en ældrebolig og en plejebolig er dermed

alene det tilknyttede serviceareal. Almenboliglovens

regler for boligernes indretning finder således

anvendelse for ældreboliger, herunder plejeboliger.

Etablering af almene ældreboliger og

servicearealer

Bygherre

4. Bygherre på almene ældreboliger med servicearealer

kan være kommuner, regioner, almene

boligorganisationer og selvejende almene institutioner.

Boligernes udformning

5. Almene ældreboliger kan etableres og indrettes

på mange måder alt efter, hvilke persongrupper

og behov, boligerne skal rumme. Ældreboliger

kan fx etableres som:

– Selvstændige boliger.

– Bofællesskaber kan både være om individuelle

bofællesskaber, hvor hver bolig har eget

køkken eller kollektive bofællesskaber, hvor

flere boliger er fælles om et køkken.

Almene ældreboliger kan etableres ved nybyggeri,

ved ombygning af beboelsesejendomme og

ved ombygning af tidligere erhvervsbygninger

eller institutioner.

Almene ældreboliger til personer med betydelig

og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

- det vil sige de i § 115, stk. 4, i lov om

almene boliger m.v. omhandlede boliger - kan

kun etableres ved nybyggeri eller ved ombygning

af institutioner, der er opført efter den tidligere

bistandslovs § 112.

7

Ombygning

6. Etableres almene ældreboliger ved ombygning,

skal der være tale om en gennemgribende

ombygning. Det er en betingelse, at de boliger,

der tilvejebringes, er væsentligt bedre egnede for

ældre og personer med handicap.

Inden ombygningen skal der foretages et førsyn.

Dette indebærer, at bygningen gennemgås

og beskrives. På grundlag heraf foretager kommunalbestyrelsen/regionen

en vurdering af, om

bygningen er egnet til ombygning til ældreboliger.

Adskillelse

7. Er der tale om ombygning af en del af et

byggeri til almene ældreboliger, skal ældreboligerne

adskilles fra det øvrige byggeri ved ejerlejlighedsopdeling

eller udmatrikulering. Det samme

gælder, hvis der er tale om nybyggeri, hvor

de almene ældreboliger opføres sammen med

andet byggeri fx servicearealer.

Opføres ældreboliger som en del af en almen

boligafdeling, skal der derimod ikke ske adskillelse

af ældreboligerne og de øvrige boliger.

Servicearealer, jf. almenboliglovens §§ 140-142

8. Servicearealer er arealer, som anvendes til

funktioner, der normalt ikke foregår i en bolig.

Servicearealer er arealer, der alene anvendes

til omsorgs- og servicefunktioner, som fx vaskeri,

rengøring, fodpleje, ergo- og fysioterapi samt

kontor og vagtrum mm. Indretning af servicearealer

skal altid ske ved, at disse arealer udskilles

matrikulært (enten via udstykning eller ved ejerlejlighedsopdeling)

fra ældreboligerne.

Der kan efter lov om almene boliger m.v. ydes

et tilskud til servicearealer, der er etableret i

umiddelbar tilknytning til ældreboliger. Tilskuddet

udgør 40.000 kr. pr. bolig, dog maksimalt 60

pct. af servicearealets anskaffelsessum.

Der kan ydes støtte til såvel nye servicearealer

som til ombygning af eksisterende servicearealer

under forudsætning af, at servicearealerne efter

ombygningen bliver væsentligt bedre egnet til at

betjene beboerne.


Krav til indretningen af almene ældreboliger

Adgangsforhold

Lov om almene boliger m.v.

§ 110. Almene ældreboliger skal med

hensyn til udstyr og udformning være særligt

indrettet til brug for ældre og personer

med handicap, herunder kørestolsbrugere.

§ 109, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Hver ældrebolig skal være forsynet

med selvstændigt toilet, bad og køkken

med indlagt vand og forsvarligt afløb for

spildevand. Kommunalbestyrelsen eller

amtsrådet kan dog i særlige tilfælde beslutte,

at ældreboliger ikke forsynes med selvstændigt

køkken.

Stk. 3. Fra hver bolig skal der kunne tilkaldes

hurtig bistand på ethvert tidspunkt

af døgnet.

Stk. 4. Boligens adgangsforhold skal

være egnede for gangbesværede. I ældreboliger,

der tilvejebringes ved indretning

af eksisterende beboelsesejendomme, kan

kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde,

hvor ejendommens indretning gør det nødvendigt,

tillade, at der ikke installeres elevator.

9. Almene ældreboliger skal være særligt egnede

for ældre og personer med handicap.

Boligerne skal være kørestolsegnede, og adgangsforhold

og indretning skal være velegnet

for gangbesværede. Samtidig stilles der krav om

elevator i ejendomme med 2 etager og derover.

Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere

fra kravet om elevator ved ombygning.

Køkken m.v.

10. Almene ældreboliger skal have eget toilet

og bad. Som udgangspunkt skal der være køkken

i boligerne. Køkkenet kan eventuelt etableres

som kogeniche. Kommunalbestyrelsen/regionsrådet

kan dispensere fra kravet om køkken i boligen

fx i forbindelse med etablering af almene

ældreboliger for svage og plejekrævende perso-

8

ner eller i forbindelse med etablering af bofællesskaber

med fælles køkkener.

En del af boligernes areal kan indrettes som

fælles boligareal. Der kan således etableres opholdsrum,

køkken, hobbyrum eller lignende fælles

for flere boliger.

Tilkaldelse af hjælp

11. Der skal fra den enkelte ældrebolig kunne

tilkaldes hurtig hjælp, fx i tilfælde af sygdom,

uheld eller lignende, for derved at øge beboernes

tryghed.

Det er overladt til kommunalbestyrelsen/regionsrådet

at vurdere, på hvilken måde hjælp skal

kunne tilkaldes. Ved denne vurdering bør beboernes

behov og ønsker indgå som et væsentligt

element.

Finansiering

12. Anskaffelsessummen for almene ældreboliger

finansieres med 14 pct. kommunal/regional

grundkapital, 2 pct. beboerindskud samt et offentligt

støttet realkreditlån på 84 pct.

Kommunal/regional grundkapital

13. Grundkapitallån udbetales af Landsbyggefonden.

Med henblik på at bringe Landbyggefonden

i stand til at varetage sin udlånsvirksomhed

kan kommunerne eller regionerne yde lån til

Landsbyggefonden til videre udlån til almene

boligorganisationer.

Lånene til Landbyggefonden er rentefri, ligesom

lånene er afdragsfri indtil 50 år efter ejendommens

ibrugtagelse.

Beboerindskud

14. Beboerindskuddet på 2 pct. betales ved

indflytningen. Indskuddet henstår til sikkerhed

for boligtagerens forpligtelser overfor udlejeren

ved fraflytning, jf. almenboliglovens § 118.

Lejere i almene ældreboliger kan søge om lån

til betaling af beboerindskuddet efter reglerne i

lov om individuel boligstøtte. Der henvises til

Socialministeriets vejledninger nr. 103 af 23. oktober

2002 og nr. 70 af 26. juni 2003 om individuel

boligstøtte.

Realkreditlån

15. Der kan optages realkreditlån til finansiering

af 84 pct. af den godkendte anskaffelsessum.


Til almene ældreboliger, der opføres og drives

af en kommune eller en region, kan der ydes lån

af KommuneKredit.

Ydelsesstøtte

16. Beboernes betaling udgør et beløb svarende

til 3,4 pct. af byggeriets anskaffelsessum samt

løbende bidrag på realkreditlånet. Beløbet indgår

som en del af huslejen. Resten af de løbende

ydelser betales i form af ydelsesstøtte fra staten.

Det er en betingelse for optagelse af indekslån

i et realkreditinstitut, at kommunen/regionen

yder garanti for den del af indekslånet, som har

sikkerhed ud over 65 pct. af ejendommens værdi.

Anskaffelsessum

Udgifter til byggeriet

17. Boligerne skal være uden luksuspræg, men

udstyret og indrettes således, at de opfylder de

boligsøgendes rimelige krav til boliger af denne

art.

I anskaffelsessummen indgår samtlige udgifter

til byggeriet, herunder grundudgiften, omkostningerne

og håndværkerudgifterne.

Kommunalbestyrelsen/regionsrådet skal påse,

at anskaffelsessummens bestanddele står i et rimeligt

forhold til hinanden, så det sikres, at byggeriets

håndværksmæssige kvalitet og standard

bliver tilfredsstillende. Desuden må de kommunale

myndigheder nøje påse, at boligerne med

det angivne huslejeniveau kan udlejes.

Udbud, ansvar, kvalitetssikring, driftsplaner,

eftersyn og skadedækning

18. Som hovedregel skal alle arbejder udbydes

i konkurrence. Kommunalbestyrelsen/regionsrådet

skal påse, at udbudsreglerne er overholdt og

kan bestemme, at en bestemt udbudsform skal

finde anvendelse.

AB 92, ABR 89 og ABT 93

19. AB 92 (»Almindelige Betingelser for arbejder

og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed

af 10.12.1992«) og ABT 93 (»Almindelige

Betingelser for Totalentreprise af 1993«) er 2 aftaledokumenter,

der er blevet til i enighed ved

forhandlinger mellem byggeriets parter – bygherrer,

entreprenører, rådgivere og leverandører

samt det tidligere Boligministerium. AB 92 og

9

ABT 93 knytter sig til bygherrens entrepriseaftaler

(byggearbejder og leverancer) og indeholder

en lang række afbalancerede spilleregler for byggeprocessens

afvikling.

ABR 89 (»Almindelige Bestemmelser for teknisk

Rådgivning og bistand, oktober 1989«) er et

aftaledokument, der regulerer forholdet mellem

bygherre og teknisk rådgiver og fastlægger de

principper, der skal lægges til grund for parternes

aftaleforhold (rådgiveraftaler).

Brugen af såvel AB 92/ABT 93 som ABR 89

er obligatorisk ved opførelse af byggeri efter lov

om almene boliger m.v., ligesom dokumenterne

som udgangspunkt skal lægges til grund uden

fravigelser.

Endvidere gælder EU's regler om udbud af offentlige

bygge- og anlægsarbejder.

For alle byggearbejder gælder, at der ved indgåelsen

af entrepriseaftalen skal aftales fast pris

og tid.

Der gælder et 5-årigt ansvar for mangler ved

byggeriet og et tilsvarende 5-årigt ansvar for leverancer

til byggeriet.

Byggeskadefonden

20. Byggeskadefonden dækker 95 pct. af efterfølgende

udgifter til udbedring af byggeskader.

Med henblik på konstatering og afhjælpning af

eventuelle skader, inden det ansvar, som påhviler

byggeriets rådgivere, entreprenører m.fl., ophører,

lader Byggeskadefonden foretage 2 eftersyn

af byggeriet. Et 1-års eftersyn og et 5-års eftersyn.

Støtteproceduren

21. Det er kommunalbestyrelsen, som vurderer

behovet for almene ældreboliger i kommunen,

herunder til personer med betydelig og varigt

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Kommunalbestyrelsen varetager endvidere

sagsbehandlingen og meddeler tilsagn om støtte

til almene ældreboliger, herunder til personer

med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne. Kommunalbestyrelsens

medvirken er alene af teknisk administrativ karakter.

Kommunalbestyrelsen/regionsrådet skal:

- stille krav og fastsætte vilkår for tilsagn om

støtte,

- godkende byggeriet og dets anskaffelsessum

inden igangsætning, og


- godkende byggeriets endelige anskaffelsessum

på grundlag af byggeregnskabet.

Kommunalbestyrelsen/regionsrådet fører tilsyn

med, at opførelse og finansiering af boligerne

sker efter de gældende regler.

Til brug for ansøgning om støtte har Socialministeriet

udarbejdet skema A, B og C, som anvendes

i forbindelse med kommunalbestyrelsens

sagsbehandling. Skemaerne kan findes på Socialministeriets

hjemmeside www.social.dk under

udgivelser.

Kommunalbestyrelsen giver på statens vegne

tilsagn om ydelsesstøtte som omtalt i punkt 10 ff

om finansiering. Kommunalbestyrelsen giver

endvidere tilsagn om kommunelån og den kommunale

garanti som omtalt i afsnittet om finansiering.

Er der tale om regionale almene ældreboliger,

afgiver kommunalbestyrelsen tilsagn på

regionsrådets vegne.

Når kommunalbestyrelsen/regionsrådet har

påset, at samtlige vilkår for meddelelse af støtte

er overholdt, afgiver kommunalbestyrelsen et

skriftligt tilsagn om støtte indeholdende eventuelle

vilkår (skema A).

Alle tilsagn skal indberettes til Socialministeriets

elektroniske indberetningssystem BOS-

SINF.

Når licitation er gennemført, godkender kommunalbestyrelsen

- for regionale almene ældreboliger

på regionsrådets vegne - skriftligt den

forventede anskaffelsessum, inden byggeriet påbegyndes

(skema B).

Hvis byggeregnskabet opfylder kravene og

vilkårene for offentlig støtte, godkender kommunalbestyrelsen

- for regionale almene ældreboliger

på regionsrådets vegne - skriftligt det endelige

byggeregnskab, herunder størrelsen af

kommunelån, ydelsesstøtte og garanti (skema

C).

Det er regionsrådet der godkender skema B og

skema C. Kommunalbestyrelsens rolle i forhold

til skema B og skema C er alene indtastning i

BOSSINF.

10

Personkreds og anvisningsret

Ældre og handicappede

Lov om almene boliger m.v.

§ 54. Almene ældreboliger, der ejes af

en almen boligorganisation, skal udlejes til

ældre og personer med handicap, der har

særligt behov for sådanne boliger. Kommunalbestyrelsen

kan beslutte, at boligerne

skal udlejes til andre boligsøgende, såfremt

de pågældende boliger ikke kan udlejes

til den berettigede personkreds. Ved

ledighed skal boligerne på ny søges udlejet

til den berettigede personkreds. Kommunalbestyrelsen

udøver anvisningsretten.

Den kommune, som efter § 115, stk. 3, har

givet tilsagn om støtte til ombygning af et

plejehjem beliggende i en anden kommune

til almene ældreboliger, udøver anvisningsretten

til disse ældreboliger.

Stk. 2. Almene ældreboliger, der er indrettet

med henblik på at betjene personer

med betydelig og varigt nedsat fysisk eller

psykisk funktionsevne, skal af den almene

boligorganisation udlejes til denne personkreds.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte,

at boligerne skal udlejes til den personkreds,

der er nævnt i stk. 1, 1. pkt., hvis boligerne

ikke kan udlejes til den personkreds,

der er nævnt i stk. 1, 1. pkt. Kommunalbestyrelsen

udøver anvisningsretten.

Stk. 3. Almene ældreboliger, der indrettes

som bofællesskaber, kan ud over den

berettigede personkreds, jf. stk. 1 og 2, udlejes

til personer, der er i familie med eller

har en særlig tilknytning til den berettigede

personkreds. Det er dog en forudsætning,

at bofællesskabet i det væsentlige udlejes

til den berettigede personkreds.

Stk. 4. Kommunen betaler lejen (boligafgiften)

fra det tidspunkt, fra hvilket den ledige

bolig er til rådighed for kommunalbestyrelsen,

og indtil udlejning sker. Kommunen

garanterer endvidere for boligtagerens

kontraktmæssige forpligtelser over

for ejendommens ejer til at istandsætte boligen

ved fraflytning.


22. Almene ældreboliger skal udlejes til ældre

og personer med handicap. Boligerne kan udlejes

til personer med fysiske handicap uanset den

pågældendes alder, fx også til unge handicappede.

Boligerne kan udlejes til personer med psykiske

handicap, hvis de pågældende efter kommunalbestyrelsens

skøn kan klare sig i boligen med

den service, som kommunalbestyrelsen i medfør

af serviceloven tilbyder.

Regionale almene ældreboliger

23. Regionale almene ældreboliger udlejes til

personer med betydelig og varigt nedsat fysisk

eller psykisk funktionsevne. Kommunalbestyrelsen

kan dog beslutte, at boligerne skal udlejes

til den personkreds, der er nævnt i § 54, stk. 1,

ældre og personer med handicap med særligt behov

for sådanne boliger, hvis boligerne ikke kan

udlejes til personer med betydelig og varigt nedsat

fysisk eller psykisk funktionsevne.

Anvisningsret

24. Det er som udgangspunkt kommunalbestyrelsen,

der har anvisningsretten til ældreboliger,

uanset hvem der ejer ældreboligerne. Det betyder,

at kommunalbestyrelsen på baggrund af en

individuel vurdering afgør, hvem boligerne skal

udlejes til. Når kommunalbestyrelsen har truffet

denne afgørelse, meddeles dette til ejendommens

ejer, hvorefter ejendommens ejer har pligt

til at udleje boligen til den pågældende.

Kommunalbestyrelsen kan overlade anvisningsretten

til ejendommens ejer. Kommunalbestyrelsen

kan i denne forbindelse fastsætte nærmere

retningslinier for ejerens udlejning af boligerne.

Kommunalbestyrelsen kan dog ikke overlade

anvisningsretten til ældreboliger, der er forbeholdt

personer med betydelig og varigt nedsat

fysisk eller psykisk funktionsevne.

Når kommunalbestyrelsen har anvisningsretten,

er det kommunalbestyrelsen, der skal dække

det lejetab, der er i forbindelse med uudlejede

ældreboliger. Kommunalbestyrelsen garanterer

endvidere for boligtagerens forpligtelser overfor

ejeren til at istandsætte boligen ved flytning.

Har kommunalbestyrelsen overladt anvisningsretten

til ejendommens ejer, er kommunalbestyrelsen

ikke forpligtet til at dække lejetab og

stille garanti for boligtagerens forpligtelser overfor

ejeren til at istandsætte boligen ved flytning.

11

Der skal ved udlejningen tages hensyn til den

enkeltes sociale, fysiske, psykiske og økonomiske

forhold. En ansøger vil ikke kunne afvises,

fordi den pågældende ikke bor i kommunen.

Flytning

25. Personer, som ønsker at flytte til en anden

kommune, har efter reglerne om frit valg af ældreboliger

m.v. ret til at få anvist en ældreegnet

bolig på lige fod med tilflytningskommunens

egne borgere. Reglerne om frit valg af ældreboliger

er nærmere omtalt i kapitel 2.

Klageadgang

26. Kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende

anvisning af ældreboliger og vedrørende

anvisning af ældreegnede boliger til personer,

som ønsker at flytte til en anden kommune, kan

påklages til Det sociale nævn, som kommunen

hører under.

Aftale om anvisning - bofællesskaber

27. Er der tale om almene ældrebolig-bofællesskaber,

skal kommunalbestyrelsen og bygherren

senest samtidig med tilsagnet indgå aftale

om, hvorledes anvisningen skal finde sted.

En sådan aftale kan fx gå ud på, at anvisningsretten

overlades til beboerne med det formål at

tilgodese en harmonisk beboersammensætning.

En anden mulighed kan være, at aftalen indeholder

en bestemmelse om, at bofællesskabet skal

forbeholdes personer over en vis alder.

Aftalen, som kommunalbestyrelsen og bygherren

indgår, skal naturligvis overholde både

internationale aftaler og konventioner om racediskrimination

og menneskerettigheder, som

Danmark har ratificeret, og nationale regler og

forbud mod forskelsbehandling på grund af race.

Opsigelse

28. I forbindelse med opsigelse gælder de almindelige

regler i lov om leje af almene boliger.

Der vil således normalt være et opsigelsesvarsel

på 3 måneder. Opsigelsesperioden er dog begrænset

til 1 måned, hvor der er tale om en plejebolig,

og lejeren dør uden at efterlade sig et

medlem af husstanden, som har ret til at fortsætte

lejemålet, jf. lov om leje af almene boliger, § 71,

stk. 4. Se Højesterets dom af 24. oktober 2003

(nr. 399/2002, anden afdeling).


Der er kun adgang til opsigelse af en lejer af en

plejebolig, som er anvist af kommunalbestyrelsen,

når de almindelige betingelser i lov om leje

af almene boliger er opfyldt, og når lejer samtidig

tilbydes en anden passende bolig, jf. kapitel

14 i lov om leje af almene boliger.

Drift af almene ældreboliger m.v.

29. De beføjelser og pligter, som kommunalbestyrelsen

har i forbindelse med drift af ældreboliger,

er for regionale ældreboliger tillagt regionsrådet.

Boligtagere i almene ældreboliger har en lejers

retsstilling efter lov om leje af ældreboliger, der

er opført med tilsagn før den 1. januar 1997 og

tilhører en selvejende institution eller en pensionskasse,

har en lejers retsstilling efter lov om

leje, medmindre andet følger af ældreboligloven.

Den af Socialministeriet udarbejdede standardlejekontrakt

(typeformular B) bør anvendes

i forbindelse med udlejningen af ældreboliger.

Typeformular B kan hentes på www.dklf.dk/

Redskaber/lejekontrakt_alment_byggeri.doc

Aflastningsboliger

30. Kommunalbestyrelsen/regionsrådet kan

leje ældreboliger af ejerne og stille dem til rådighed

for personer, som har brug for en midlertidig

aflastningsbolig. Kommunalbestyrelsen/regionsrådet

betaler lejen fra det tidspunkt, hvor boligerne

står til kommunalbestyrelsens/regionsrådets

rådighed.

Balanceleje

31. Lejen i ældreboliger fastsættes som balanceleje.

Lejen skal dække de til enhver tid værende

udgifter til bebyggelsens drift, herunder renholdelse,

forsikringer, administration og rimelige

henlæggelser til vedligeholdelse m.v.

Der er ikke tale om afkast til ejeren i forbindelse

med udlejningen.

Driftsunderskud skal normalt afvikles på højst

3 år. Er der tale om udlejningsvanskeligheder,

kan underskud dog afvikles over 5 - 10 år.

Der må hverken budgetteres med overskud eller

underskud.

Lejen fordeles på de enkelte ældreboliger efter

deres indbyrdes værdi. Udgangspunktet for fordelingen

er boligernes bruttoetageareal, hvori

indgår det fælles boligareal. Dog må der regnes

12

med en noget lavere driftsudgift pr. m 2 for større

boliger end for mindre.

Ved ældreboligernes ibrugtagelse skal lejen

godkendes af kommunalbestyrelsen/regionsrådet

på baggrund af et driftsbudget fra udlejeren.

Lejere i almene ældreboliger kan søge om boligstøtte

efter reglerne i lov om individuel boligstøtte.

Der henvises til Socialministeriets vejledninger

nr. 103 af 23. oktober 2002 og nr. 70 af

26. juni 2003 om individuel boligstøtte.

Lejeforhøjelse

32. Der skal foretages en årlig lejeregulering

på grundlag af et driftsbudget for det kommende

år.

Lejeforhøjelser skal varsles skriftligt med 3

måneders varsel.

Lejeforhøjelser efter byggeriets ibrugtagelse

skal ikke godkendes af kommunalbestyrelsen,

med mindre der er tale om forhøjelser på grund

af forbedringer af bebyggelsen.

Lejeforhøjelser for forbedringer fordeles på

samme måde som de årlige lejereguleringer, det

vil sige efter deres indbyrdes værdi, jf. ovenfor.

Ansøgning om lejeforhøjelser for forbedringer

skal indsendes til kommunalbestyrelsen, inden

arbejderne igangsættes.

I forbindelse med om- og tilbygningsarbejder

skal kommunalbestyrelsen godkende, at arbejderne

udføres, at ejendommen pantsættes, at

kommunale lån rykker for låneoptagelsen, og at

lejen forhøjes som følge af låneoptagelsen.

Kommunalbestyrelsen kan afslå at godkende

forbedringsarbejder, hvor der ikke er et rimeligt

forhold mellem forbedringernes omfang m.v. og

omkostningerne. Arbejder, som medfører lejeforhøjelser,

der kan føre til udlejningsvanskeligheder,

bør også afslås.

Beboerdemokrati, jf. almenboliglovens kapitel 2

33. Beboerne har ret til medindflydelse på boligernes

drift.

For almene ældreboliger tilhørende almene

boligorganisationer skal beboerne som altovervejende

hovedregel udgøre et flertal i boligorganisationens

øverste myndighed. Derudover har

beboerne ret til at vælge en afdelingsbestyrelse

for hver enkelt afdeling, som udelukkende består

af beboerne i den pågældende afdeling.

Reglerne om beboerdemokrati finder tilsvarende

anvendelse på almene ældreboliger tilhø-


ende selvejende almene institutioner. Dog er det

i selvejende almene institutioner bestyrelsen, der

er den øverste myndighed. Beboerne skal - ligesom

i øverste myndighed for almene boligorganisationer

- udgøre et flertal af bestyrelsen. Derudover

har beboerne ret til at vælge en afdelingsbestyrelse,

som udelukkende består af beboerne

i den pågældende afdeling.

For almene ældreboliger tilhørende kommuner/regioner

har beboerne ligeledes ret til medindflydelse

på boligernes drift. Der vælges dog

ikke for disse boliger en øverste myndighed eller

en bestyrelse. Det er kommunalbestyrelsen/regionsrådet,

der som ejer udøver den kompetence,

der for almene boligorganisationer og selvejende

institutioner er tillagt henholdsvis øverste myndighed

og bestyrelsen. Beboernes medindflydelse

på almene ældreboliger tilhørende kommuner/regioner

udøves derfor gennem en afdelingsbestyrelse,

der udelukkende består af beboerne.

Dette indebærer bl.a., at der skal afholdes budgetmøde

mindst en gang om året.

Tilsyn, jf. almenboliglovens kapitel 13

34. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med ældreboliger,

herunder regionale ældreboliger.

Kommunalbestyrelsen skal påse, at boligerne

drives i overensstemmelse med gældende regler,

herunder at ældreboligerne udgør en selvstændig

økonomisk enhed.

Kommunalbestyrelsen påser, at ejendommene

holdes forsvarligt ved lige, og at anvisningen af

boligerne sker efter retningslinier, der tager hensyn

til den berettigede personkreds.

Kommunalbestyrelsen påser, at vedtægter og

vedtægtsændringer for ældreboliger, der tilhører

almene boligorganisationer og selvejende institutioner,

opfylder lovens regler for vedtægter.

For almene ældreboliger, der tilhører almene

boligorganisationer eller en selvejende almen institution,

revideres regnskabet efter de regler, der

gælder for almene boligorganisationer.

For kommunalt ejede ældreboliger gælder reglerne

om revision af kommunal virksomhed i lov

om kommunernes styrelse. For regionalt ejede

ældreboliger gælder de regler for revision af regionernes

virksomhed, som er fastsat i lov om

regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne,

Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens

Sygehusfællesskab.

13

I regnskabet skal ejeren af ældreboligerne redegøre

for den økonomiske udvikling i ældreboligbebyggelsen,

og eventuelle bemærkninger fra

bebyggelsens revisor skal kommenteres.

Kommunalbestyrelsen påser, at årsregnskabet

indsendes til kommunalbestyrelsen, som foretager

en kritisk gennemgang heraf.

Kommunalbestyrelsen tager stilling til, om bebyggelsens

økonomi og drift er forsvarlig og i

overensstemmelse med reglerne.

Kommunalbestyrelsen skal særlig være opmærksom

på, at der er balance mellem indtægter

og udgifter.

Pålæg

35. Finder kommunalbestyrelsen på baggrund

af regnskabet grundlag for kritik, kan kommunalbestyrelsen

pålægge ejeren af boligerne at

foretage de foranstaltninger, som kommunalbestyrelsen

finder nødvendige, herunder forhøjelse

eller nedsættelse af lejen.

Revisorbistand

36. Kommunalbestyrelsen kan anmode en ekstern

revisor om at gennemgå regnskaberne.

Kommunalbestyrelsen kan udpege en forretningsfører

til midlertidigt at overtage administrationen

af ældreboliger, for at sikre en forsvarlig

drift og administration. Bebyggelsen afholder

som udgangspunkt de udgifter, der er forbundet

med kommunalbestyrelsens udpegning af ekstern

revisor eller forretningsfører.

Anvendes til andre formål

37. Ældreboliger kan ikke uden kommunalbestyrelsens

samtykke anvendes til andre formål.

Ældreboliger kan ikke overdrages til andre

end dem, der efter reglerne kan opføre og drive

boligerne. Kommunalbestyrelsen kan ikke dispensere

fra denne regel.

Inden der sker overdragelse af ældreboliger til

andre end kommunalbestyrelsen/regionen, skal

kommunalbestyrelsen/regionsrådet tilbydes at

overtage boligerne.

Endelig er Økonomistyrelsen bemyndiget til

at træffe en række afgørelser bl.a. vedrørende

vedståelse af garantier, afståelse af dele af ejendomme,

ekspropriation og påtegninger om rykning

på pantebreve.

Med henblik på at fremme mulighederne for at

iværksætte forsøg med nye byggemetoder, bo-


ligformer eller forhold vedrørende driften af alment

byggeri, herunder udlejning og anvisning

af almene boliger, kan socialministeren i særlige

tilfælde tillade, at de for alment byggeri fastsatte

bestemmelser fraviges.

Regler om ældreboliger m.v.

38. Reglerne om ældreboliger findes i henholdsvis

lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse

nr. 857 af 8. august 2006 og lov om

boliger for ældre og personer med handicap, jf.

lovbekendtgørelse nr. 907 af 26. september

2005. Vedrørende yderligere information henvises

til Retsinformation, www.retsinfo.dk

Kapitel 2

Frit valg af almene ældreboliger m.v.

Lov om almene boliger m.v.

§ 58 a. Ældre og personer med handicap,

der har et særligt behov for almene ældreboliger,

jf. § 5, kommunale eller regionale

botilbud samt plejehjem og beskyttede boliger,

jf. §§ 108 og 192 i lov om social service,

har ret til frit at vælge sådanne boliger.

Retten efter 1. pkt. gælder endvidere

boliger efter lov om byfornyelse eller lov

om byfornyelse og boligforbedring, som er

særligt indrettet for den nævnte personkreds,

og boliger efter den tidligere lov om

boliger for ældre og personer med handicap.

Stk. 2. Retten til frit valg efter stk. 1 gælder

uanset boligens beliggenhed. Det er en

forudsætning, at betingelserne efter §§ 54,

57 eller 58 for at få anvist en bolig er opfyldt

i bopælskommunen og ved flytning

til en anden kommune både i bopælskommunen

og i tilflytningskommunen. Tilflytningskommunens

vurdering skal ske efter

samme retningslinjer, som gælder for

kommunens egne borgere.

Stk. 3. Retten til frit valg efter stk. 1 omfatter

ret til, at en ægtefælle, samlever eller

registreret partner fortsat kan indgå i husstanden.

Hvis en person ønsker, at en ægtefælle,

samlever eller registreret partner

fortsat skal indgå i husstanden, skal den

bolig, der tilbydes, være egnet til 2 perso-

14

ner. Hvis den pågældende ældre eller person

med handicap, jf. stk. 1, dør, har en efterlevende

samlever ret til at fortsætte lejeforholdet.

§ 58 b. Ældre og personer med handicap,

der har behov for en ældrebolig, en

plejehjemsplads eller en beskyttet bolig,

optages på en venteliste i bopælskommunen

eller i den kommune, hvor den ønskede

bolig er beliggende. Hvis den pågældende

ønsker optagelse på flere ventelister,

kan der opkræves et gebyr for administration

af ventelisten. Ledige boliger anvises

af kommunalbestyrelsen, jf. dog § 55, stk.

1, og § 143 e, til de personer, som har størst

behov for den pågældende bolig og derefter

til de personer, som i længst tid har stået

på ventelisten.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet

kan i særlige tilfælde og af hensyn til

at kunne tilbyde egne borgere et passende

botilbud beslutte, at personer, der ønsker at

flytte til kommunen, ikke kan optages på

en venteliste, medmindre de pågældende

flytter

1) for at bevare tæt kontakt til nære pårørende,

der bor i tilflytningskommunen,

2) af religiøse grunde for at bo i en sådan

bolig, hvis hovedformål er, at personer

med samme religiøse overbevisning kan

være sammen,

3) for at blive optaget i et bomiljø, hvor

der er opstået et særligt tegnsprogsmiljø

for døve, eller

4) for at opnå en særlig bolig beregnet

for personer, der er omfattet af lov om erstatning

til besættelsestidens ofre.

§ 58 c. Kommunalbestyrelsens afgørelser

om anvisning af ledige boliger i henhold

til §§ 54, 57, 58, 58 a og 58 b kan indbringes

for henholdsvis det sociale nævn,

som den kommune, der har truffet afgørelsen,

hører under, og Ankestyrelsen. § 57 i

lov om retssikkerhed og administration


om, hvorvidt Ankestyrelsen kan behandle

sagen, finder tilsvarende anvendelse. Kapitel

10 i lov om retssikkerhed og administration

på det sociale område finder tilsvarende

anvendelse.

§ 58 d. Reglerne i §§ 58 a-58 c finder tilsvarende

anvendelse på ustøttede private

plejeboliger, jf. § 1, stk. 5, i lov om leje.

Det er en forudsætning for retten til frit

valg til en ustøttet privat plejebolig, der

ejes og udlejes af en kommune eller region

, at betingelserne efter § 57 for at få anvist

en bolig er opfyldt. Det er en forudsætning

for retten til frit valg til en selvejende

ustøttet privat plejebolig, at betingelserne

efter § 54 for at få anvist en bolig er opfyldt.

§58 e. Socialministeren kan fastsætte

nærmere regler om de forhold, der er

nævnt i §§ 58 a-58 c. Socialministeren kan

herunder fastsætte regler om venteliste, gebyr

for administration af venteliste og udarbejdelse

af informationsmateriale.

Frit valg af almene ældreboliger m.v.

Serviceloven

§ 108. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde

ophold i boformer, der er egnet til længerevarende

ophold, til personer, som

grund af betydelig og varigt nedsat fysisk

eller psykisk funktionsevne har behov for

omfattende hjælp til almindelige, daglige

funktioner eller pleje, omsorg eller behandling,

og som ikke kan få dækket disse

behov på anden vis.

Stk. 2. Personer, som modtager tilbud efter

stk. 1, og som ønsker at flytte til en anden

kommune, har ret til et tilsvarende tilbud

i en anden kommune. Det er en forudsætning,

at den pågældende opfylder betingelserne

for at blive optaget i både fraflytningskommunen

og tilflytningskommunen.

Stk. 3. Retten til frit valg efter stk. 2 omfatter

ret til, at ens ægtefælle, samlever el-

15

ler registrerede partner fortsat kan indgå i

husstanden. Hvis en person ønsker, at en

ægtefælle, samlever eller registreret partner

fortsat skal indgå i husstanden, skal det

tilbud, der gives efter stk. 1, være egnet til

to personer. Hvis den pågældende person

med handicap eller sindslidelse, jf. stk. 2,

dør, har den efterlevende person ret til at

blive boende.

Stk. 4. Socialministeren fastsætter i en

bekendtgørelse nærmere regler om betingelserne

for at få tilbud om boform efter

stk. 2.

Stk. 5…

Stk. 6. …

Hvem kan vælge

39. Ældre og personer med handicap, herunder

personer med betydelig og varigt nedsat fysisk

eller psykisk funktionsevne, der ved visitation

vurderes at have et særligt behov for almene ældreboliger

og almene plejeboliger, kommunale

eller regionale længerevarende botilbud samt

plejehjem og beskyttede boliger, har ret til frit at

vælge sådanne boliger.

Retten gælder endvidere boliger efter lov om

byfornyelse eller lov om byfornyelse og boligforbedring,

som er særligt indrettet for den

nævnte personkreds, og boliger efter den tidligere

lov om boliger for ældre og personer med handicap.

Hvad omfatter det frie valg

40. Det frie valg indebærer, at den pågældende

har mulighed for at vælge enten at bo i en bestemt

kommune, bebyggelse eller i en bestemt

bolig. Der er således ikke nogen begrænsninger

i, hvor konkret det frie valg bliver udmøntet.

Retten til frit valg af ældrebolig m.v. gælder

uanset boligens beliggenhed, når behovskriteriet

er opfyldt i bopælskommunen og ved flytning til

anden kommune både i bopælskommunen og tilflytningskommunen.

Der er mulighed for mellemkommunal

refusion i forbindelse med frit

valg over kommunegrænser, jf. retssikkerhedslovens

§ 9 c.

Tilflytningskommunen skal, hvis ansøgeren

opfylder betingelserne for flytteret, behandle an


søgeren på samme vilkår som kommunens egne

borgere. Kommunen skal derfor vurdere udefra

kommende personer efter samme kriterier, som

gælder for kommunens egne borgere, ved anvisning

til de pågældende boliger.

Den ældre eller handicappede behøver ikke at

begrunde sit ønske om frit valg, jf. dog pkt. 43

(afvisning).

Ægtefælle/samlever/registreret partner

41. Retten til frit valg af ældrebolig m.v. omfatter

retten til, at ægtefælle, samlever eller registreret

partner kan følge med. Den tilbudte bolig/

plads skal i så fald være egnet til 2 personer.

Efterlevende ægtefælle m.fl. har ret til at fortsætte

lejeforholdet i en almen ældrebolig eller

plejebolig, såfremt den ældre eller handicappede

dør.

Venteliste

42. Tildelingen af ledige almene ældreboliger

sker på grundlag af behov. Hvis den ældre eller

handicappede ønsker optagelse på flere ventelister,

kan der for ældreboliger og plejeboliger opkræves

et gebyr for administration af ventelisten.

Ledige boliger anvises til den person på ventelisten,

der har størst behov for den pågældende

bolig. Hvis der ikke skønnes at være væsentlige

forskelle i de ventendes behov, vil tildeling af

bolig/plads ske til den, der har stået på ventelisten

i længst tid.

Afvisning

43. For at undgå, at en stor tilstrømning af ældre

eller handicappede fra andre kommuner vanskeliggør

mulighederne for at tage vare på den

enkelte kommunes egne borgere, har kommunen

ret til i særlige tilfælde at beslutte, at udefrakommende

midlertidigt ikke kan optages på venteliste,

bortset fra personer der flytter af de grunde,

der var gældende før indførelsen af frit valg den

1. juli 2002, fx for at bevare tæt kontakt til nære

pårørende i tilflytningskommunen.

Kommunen kan kun afslå optagelse på en venteliste,

hvis optagelsen vurderes at være en afgørende

hindring for opfyldelsen af forpligtelsen til

at sikre boliger til kommunens egne ældre eller

handicappede. Dette indebærer, at det ikke i sig

selv er tilstrækkeligt blot at henvise til egne borgeres

behov. Der skal herudover være tale om en

kvalificeret begrundelse.

16

Udarbejdelse af informationsmateriale

44. For at sikre gennemsigtighed i forbindelse

med det frie valg, skal kommunerne udarbejde

informationsmateriale, som skal være tilgængeligt

for borgere i og uden for kommunen.

Som minimum skal informationsmaterialet indeholde

følgende oplysninger: Oversigt over

kommunens boliger/botilbud, herunder boliger/

botilbud egnet til 2 personer, boligernes/tilbuddenes

størrelse og indretning, fællesfaciliteter i

tilknytning til den enkelte boligtype/botilbud, resultatet

af undersøgelser af kvaliteten, procedure

for anvisning, procedure i forbindelse med

eventuelle ventelister, antal fast tilknyttet plejepersonale

og anden tilknyttet hjælp, indsats i forhold

til demente og hvordan tilsynsindsatsen tilrettelægges.

Kapitel 3

Plejehjem og beskyttede boliger

Serviceloven

§ 192. Regionsrådet og kommunalbestyrelsen

driver de bestående plejehjem

og beskyttede boliger efter de hidtil gældende

regler i lov om social bistand. Socialministeren

fastsætter i en bekendtgørelse

regler herom, herunder regler, der

er tilnærmet reglerne for ældreboliger og

plejeboliger efter lov om almene boliger

m.v., og regler om beskyttelse mod ufrivillig

flytning inden for et plejehjem eller

en beskyttet bolig.

Overgangsbestemmelse

45. Hjemlen til botilbud i form af plejehjem og

beskyttede boliger findes i servicelovens § 192.

Bestemmelsen giver socialministeren bemyndigelse

til at fastsætte de nærmere regler. Disse

regler er fastsat i Socialministeriets bekendtgørelse

om plejehjem og beskyttede boliger.

Servicelovens § 192 er en overgangsbestemmelse.

Når servicelovens regler om plejehjem og

beskyttede boliger er placeret i en overgangsbestemmelse

skyldes det, at kommunerne ikke kan

opføre plejehjem og beskyttede boliger efter serviceloven

(tidligere bistandsloven), jf. nedenfor,

og at de eksisterende plejehjem og beskyttede

boliger som følge af nedlæggelser og ombygninger

til ældre/plejeboliger gradvist antalsmæssigt


vil blive af mindre betydning. Det må således

forventes, at der inden for en årrække ikke vil

være behov for særlige regler om plejehjem og

beskyttede boliger i serviceloven.

Dette skal ses i sammenhæng med bestræbelserne

på at få en tydeligere opdeling mellem botilbud

og service.

Udbud af boliger til ældre reguleres således

som udgangspunkt af Socialministeriets lovgivning,

herunder lov om almene boliger m.v., som

også indeholder en forpligtigelse til at sørge for

det nødvendige antal boliger.

Plejehjem og beskyttede boliger.

46. Det er ikke boligformen, der er bestemmende

for tilbud om pleje til den enkelte ældre.

Det er derimod den enkeltes behov. Plejen skal

således følge den ældre og ikke boligen.

Siden 1. januar 1988 er alle plejehjemslignende

boliger til de svageste og plejekrævende ældre

blevet opført som plejeboliger.

I lov om almene boliger m.v. er plejeboliger

defineret som almene ældreboliger, hvortil der er

knyttet omsorgs- og servicefunktioner med tilhørende

personale svarende til den pågældende

beboergruppes behov.

Plejeboliger erstatter altså de traditionelle plejehjem.

Plejen i disse plejeboliger adskiller sig

ikke fra den pleje og omsorg, der kan ydes i traditionelle

plejehjem, men de fysiske omgivelser

er sædvanligvis væsentligt bedre. Beboeren

modtager praktisk hjælp og pleje som andre i

eget hjem, men i en udvidet form. Disse plejeboliger

eller moderne plejehjem er typisk på 2 værelser

med eget køkken og toilet/bad. Beboeren

er endvidere lejer og omfattet af almenlejelovgivningens

regler. Reglerne om almene ældreboliger,

herunder plejeboliger eller moderne plejehjem,

hører under Socialministeriets lovgivning.

Siden 1. januar 1988 har der ikke kunnet opføres

plejehjem og beskyttede boliger efter den sociale

lovgivning. De eksisterende plejehjem kan

dog fortsat drives efter Socialministeriets lovgivning.

Disse traditionelle plejehjem adskiller

sig på en række områder fra plejeboliger eller

moderne plejehjem. En væsentlig forskel er, at

de traditionelle plejehjem er institutioner. Beboeren

er altså ikke lejer som i moderne plejehjem

med de rettigheder og pligter dette indebærer,

men ved regler og praksis forsøges forholdene i

traditionelle plejehjem dog tilnærmet forholdene

17

i plejeboliger. De traditionelle plejehjem er typisk

ikke af samme kvalitet, størrelse m.v. som

moderne plejehjem, mens der som nævnt ikke er

forskel med hensyn til den pleje og omsorg, der

kan tilbydes. Reglerne vedrørende de traditionelle

plejehjem m.v. behandles i dette kapitel.

Generelt om plejehjem og beskyttede boliger

47. De almindelige regler om drift, optagelse i

plejehjem og beskyttede boliger, frit valg af plejebolig

mv. findes i bekendtgørelse om plejehjem

og beskyttede boliger.

Målgruppen

48. Plejehjem har traditionelt været bestemt

for personer med omfattende behov for pleje og

omsorg. Beskyttede boliger har været et tilbud til

personer, som ikke længere kunne blive i eget

hjem, men hvor behovet for hjælp dog ikke var

omfattende, at en plejehjemsplads var nødvendig.

Denne skarpe opdeling af boligerne efter funktioner

er forladt i mange kommuner, fx således at

der i forbindelse med beskyttede boliger er mulighed

for at yde pleje og omsorg i samme - eller

stort set samme - omfang som i traditionelle plejehjem.

Samtidig er plejehjem og beskyttede boliger

kun en del af en bredere vifte af kommunale botilbud

til ældre, hvori bl.a. også indgår ældreboliger,

herunder plejeboliger og ældreegnede almennyttige

boliger m.v.

Stop for oprettelse

49. Siden den 1. januar 1988 har kommunerne

ikke kunnet opføre plejehjem og beskyttede boliger

efter serviceloven (tidligere bistandsloven).

Bestående institutioner kan dog fortsat drives efter

serviceloven; dette gælder også efter istandsættelse

eller mindre ombygning.

Når plejehjem eller beskyttede boliger ombygges,

kan finansieringsreglerne i lov om almene

boliger m.v. benyttes, hvis der er tale om en gennemgribende

ombygning, jf. herved pkt. 63.

Tilsyn

50. Kommunalbestyrelsen har pligt til at aflægge

mindst et anmeldt og et uanmeldt tilsynsbesøg

i plejehjem og lignende botilbud. Se pkt.

34 om tilsyn og Vejledning nr. 2 til lov om social

service.


Behov for botilbud

51. En ansøger skal ved sin underskrift bekræfte,

at vedkommende ønsker at få tilbud om

plejehjem eller beskyttet bolig. Kommunalbestyrelsen

afgør efter en vurdering af ansøgerens

behov (visitation), om pågældende kan få tilbud

om plejehjem eller beskyttet bolig. Kommunalbestyrelsen

skal på grundlag af de lokale forhold

fastlægge, hvilke kriterier der skal tillægges

vægt, når der anvises til ledige boliger.

Ansøgningen skal vurderes i forhold til kommunens

samlede muligheder for at tilbyde en anden

bolig - dvs. plejehjem, beskyttede boliger,

ældreboliger, plejeboliger m.v. - og for at give

tilbud om hjælp til personen i eget hidtidige

hjem.

Vurderingen bør således tage udgangspunkt i,

at et muligt behov for en anden bolig ikke kan

ses isoleret men bør betragtes i sammenhæng

med kommunens tilbud til personer i eget hjem,

fx personlig og praktisk hjælp, dagcenter/ældrecenter,

midlertidig eller permanent dag- eller

natpleje, boligændringer i egen bolig, særlig

støtte til eller aflastning eller afløsning af ægtefælle/andre

pårørende m.v.

Ægtepar

52. Kommunen bør ved tilbud om anden bolig

så vidt muligt søge at tilgodese et ægtepars ønske

om fortsat at bo sammen. Se dog kapitel 2, pkt.

41, om frit valg af ældrebolig.

Helhedsvurdering

53. For at opnå en helhedsvurdering kan kommunalbestyrelsen

sammensætte et tværfagligt

team, som samlet set har et indgående kendskab

til og overblik over alle tilbud, som kommunen

råder over.

Afgørelser om anvisning af bolig i plejehjem

m.v. bør bygge på så fyldigt et grundlag som muligt,

herunder oplysninger fra personer, som har

kendskab til ansøgeren, fx nære pårørende, social-

og sundhedshjælpere, hjemmesygeplejerske

m.v.

Den, som afgørelsen vedrører, bør i videst muligt

omfang medvirke ved tilvejebringelsen af

beslutningsgrundlaget for afgørelsen.

Information om vurderingsgrundlaget

54. Foruden de generelle informationer, som

kommunalbestyrelsen skal give borgerne efter

18

Indenrigsministeriets regler om serviceinformation

(§ 62 i lov om kommunernes styrelse), bør

kommunen give særlig information i forbindelse

med konkrete ansøgninger om plejehjem og beskyttet

bolig, fx om vurderingskriterier, sædvanlig

ekspeditionstid for en afgørelse, typisk ventetid,

før kommunen kan tilbyde en bolig m.v.

Fortrinsret til plads

55. Drives et plejehjem eller beskyttet bolig af

en organisation, hvor en særlig interessekreds

har tilvejebragt midler til opførelsen, kan kommunen

efter omstændighederne godkende, at

visse grupper af personer i meget begrænset omfang

har fortrinsstilling til at få plads i plejehjemmet

m.v. Det er en forudsætning, at de personer,

som bestyrelsen indstiller til en bolig i plejehjemmet

m.v., opfylder de almindelige kriterier,

som kommunen anvender ved afgørelser om botilbud

i plejehjem og beskyttede boliger.

Bruger- og pårørenderåd i plejehjem og

lignende boligenheder

56. Kommunalbestyrelsen skal oprette brugerog

pårørenderåd i tilknytning til plejehjem og

lignende boligenheder. Se Vejledning nr. 2 til

serviceloven.

Flytning til en anden kommune

Fri flytteret

57. Det står enhver frit for at flytte til en anden

kommune. Dette gælder også, hvis den, der flytter,

har behov for personlig og praktisk hjælp,

hjemmesygepleje eller lignende. Flytter en person

til en anden kommune, fx i egen bolig eller

ind hos pårørende, bliver den nye kommune pågældendes

opholdskommune og får dermed pligt

til at give tilbud efter serviceloven og at betale

for indsatsen.

Opholdskommunen kan i visse tilfælde kræve

sine udgifter efter serviceloven dækket af den

tidligere opholdskommune. Se afsnit VI i Socialministeriets

vejledning om retssikkerhed og administration

på det sociale område. Disse regler

om refusion mellem kommunerne berører ikke

den enkelte borgers rettigheder.

Frit valg af plejehjem og beskyttede boliger

58. Reglerne om frit valg af plejehjem og beskyttede

boliger i bekendtgørelse om plejehjem


og beskyttede boliger svarer til reglerne om frit

valg af ældreboliger m.v., jf. kapitel 2, bortset

fra, at for plejehjem og beskyttede boliger kan

kommunen afvise personer, der ønsker at flytte

til kommunen for at blive optaget i et bomiljø,

hvor der er opstået et særligt tegnsprog for døve.

Refusion fra fraflytningskommunen

59. Med hensyn til tilflytningskommunens

mulighed for at kræve sine udgifter vedrørende

plejehjem og beskyttede boliger refunderet af

fraflytningskommunens henvises der til vejledning

om retssikkerhed og administration på det

sociale område.

Opsigelse m.v.

60. Hvis en kommune træffer afgørelse om, at

en beboer skal fraflytte en bolig i plejehjem m.v.,

må begrundelsen kunne rummes inden for de opsigelsesgrunde,

som er omhandlet i kapitel 14 i

lov om leje af almene boliger.

Ud af plejehjem/beskyttet bolig

61. Når en kommune træffer afgørelse om, at

en beboer skal fraflytte en bolig i plejehjem/beskyttet

bolig, skal kommunen samtidig tilbyde

en anden passende bolig. Dette hænger sammen

med, at tilbud om plejehjem eller beskyttet bolig

efter serviceloven er behovsbestemte tilbud, og

at den opsagte beboer som udgangspunkt fortsat

har behov for et særligt tilbud om bolig, som

ikke nødvendigvis skal være en bolig efter serviceloven.

Den tilbudte anden bolig skal være rimelig,

vurderet efter beboerens konkrete behov.

Flytning inden for plejehjem

62. Afgørelse om flytning fra en bolig til en

anden inden for samme plejehjem m.v. kan efter

bekendtgørelse om plejehjem og beskyttede boliger

kun gennemføres, hvis kravet støttes på forhold,

der kan sidestilles med en af de opsigelsesgrunde,

der er nævnt i kapitel 14 i lov om leje af

almene boliger, eller hvis den nuværende bolig

og den plejemulighed, der er knyttet hertil, ikke

længere modsvarer beboerens behov.

Der tænkes her dels på situationer, hvor muligheden

for i nødvendigt omfang at dække opståede

behov for særlig pleje taler for flytning til en

mere velegnet bolig inden for plejehjemmet, fx

flytning af en dement person til en bolig i en

skærmet enhed, dels på situationer, hvor beboe-

19

ren ikke kan udnytte de særlige tilbud knyttet til

boligen, fx i en skærmet enhed, og hvor hensynet

til andre beboere taler for en flytning samtidig

med, at hensynet til beboeren ikke taler afgørende

herimod.

Kommunens afgørelse om flytning (ud af plejehjem

m.v. eller inden for plejehjemmet m.v.)

kan indbringes for Det sociale nævn, der efter

begæring kan tillægge klagen opsættende virkning,

jf. bekendtgørelsen § 21 og pkt. 89 nedenfor.

Ombygning af utidssvarende plejehjem til

almene plejeboliger

63. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at ombygge

utidssvarende plejehjem til almene plejeboliger

for at sikre de bedst mulige fysiske rammer

for de ældre.

For at en bolig kan anses for tidssvarende skal

den opfylde indretningskravene i § 110 i lov om

almene boliger m.v., og bygningen skal opfylde

arbejdsmiljølovgivningens krav med hensyn til

indretning og pladsbehov for hjemmepleje og

døgninstitutioner m.v. for voksne. I forhold til

indretningskrav til køkkener i leve- og bomiljøer,

kan der henvises til Fødevarestyrelsens vejledning

af 1. august 2005 om indretning m.v. af

køkkener i leve- og bomiljøer.

I forbindelse med ombygningen skal fraflytningen

varsles med 3 måneder efter reglerne i

kapitel 14 i lov om leje af almene boliger. Dette

indebærer, at den ældre samtidig i det omfang

det er muligt, skal tilbydes at leje en af de nybyggede

plejeboliger. Hvis ombygningen medfører,

at der er et mindre antal boliger end før ombygningen,

skal de ældre, som ikke kan tilbydes en

af de nybyggede plejeboliger, tilbydes en anden

og passende bolig, dvs. enten en plejehjemsplads

eller en almen plejebolig.

I forbindelse med, at den ældre flytter ind i en

almen plejebolig, overgår den ældre til at være

lejer af boligen. Der skal derfor indgås en lejeaftale

og betales et beboerindskud på 2 pct. af boligens

anskaffelsessum. Hvis et plejehjem ombygges

til almene plejeboliger og den ældre genhuses

i en almen plejebolig, skal kommunen efter

§ 74 i lov om almene boliger m.v. yde et beløb

til dækning af beboerindskuddet.

Lejere i almene plejeboliger har ret til boligstøtte

– herunder lån til beboerindskuddet – efter

reglerne i lov om individuel boligstøtte. Der henvises

til Socialministeriets vejledninger nr. 103


af 23. oktober 2002 og nr. 70 af 26. juni 2003 om

individuel boligstøtte.

Tilbud i plejehjem m.v. og betaling herfor

64. Reglerne om tilbud og betaling for tilbud

til personer, der bor i plejehjem og beskyttede

boliger er stort set ens. Enkelte bestemmelser

gælder dog kun for plejehjem. For så vidt angår

tilbud efter serviceloven m.v. kan kommunen

give præcis samme tilbud til personer i plejehjem

m.v. som i andre boliger.

Obligatoriske tilbud

65. Det fremgår af § 10 i bekendtgørelse om

plejehjem og beskyttede boliger, at beboerne i

plejehjem – ud over bolig, el og varme - skal

have tilbud om kost, vask, rengøring og leje af

linned. Beboerne i plejehjem og beskyttede boliger

har herudover på lige fod med andre mulighed

for at vælge tilbud, som kommunen tilbyder

generelt efter § 79 i serviceloven.

I § 11 i bekendtgørelsen er det fastsat, at beboerne

i både plejehjem og beskyttede boliger skal

betale for bolig, el og varme. Beboeren afgør

selv, om andre tilbud skal modtages.

Særligt om visse tilbud

Antennestik

66. Alle beboere skal betale for signalforsyningens

»infrastruktur«. Betalingen for antennestik

skal opkræves særskilt og kan ikke indeholdes

i boligbetalingen.

Radio- og tv-licens

67. Beboere på plejehjem er ligestillet med beboere

i eget hjem for så vidt angår betaling af

husstandslicens. Beboere i plejehjem skal således

betale husstandslicens for radio- og fjernsynsmodtagere

opstillet i eget rum. Der henvises

til Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 1339 af

15. december 2004 om radio og fjernsynslicens.

Forsikring

68. Kommunen bør oplyse om og anbefale beboerne

at tegne forsikring for almindeligt indbo

m.v. Forsikringsoplysningen har udarbejdet en

pjece, der i kort form beskriver de forskellige

forsikringsmæssige aspekter, som man skal være

opmærksom på, når man bor i plejehjem, i ældreboliger

m.v.

20

Læge, medicin m.v.

69. Beboere i plejehjem har samme adgang

som alle andre til sundhedsydelser, fx egen læge,

medicintilskud m.v.

Ligestilling m.v. med hjemmeboende

Som i eget hjem

70. Når kommunalbestyrelsen tilrettelægger

tilbuddene for beboere i plejehjem, bør sigtet

være, at beboerne principielt skal have den samme

selvbestemmelse, som hvis de boede i eget

hjem. Hensynet til, at der er tale om personer

med behov for omfattende pleje og omsorg, bør

derfor først og fremmest komme til udtryk ved,

at kommunalbestyrelsen sikrer, at de nødvendige

tilbud står til rådighed for beboerne.

Ønsket om at give beboerne i plejehjem valgmuligheder

var en væsentlig baggrund for reglerne

om, at beboerne i plejehjem bevarer deres

pension. Det vil derfor ikke harmonere med intentionerne

bag ordningen, hvis en kommune giver

beboerne meget få valgmuligheder, fx ved at

sammensætte ganske få, men omfattende service-tilbud.

Intentionerne bag ordningen betyder også, at

kommunen bør give beboerne mulighed for at

vælge de enkelte tilbud til og fra inden for rimelige

tidsfrister.

Hensyn til de svageste beboere

71. Når kommunen tilrettelægger og sammensætter

servicen, skal den tage særligt hensyn til

de svageste beboere. Dette gælder såvel for beboere

i plejehjem som i beskyttede boliger eller

andre boligformer. Kommunen kan enten give

beboerne mulighed for at vælge så mange tilbud,

at deres vilkår minder om vilkårene i de hidtidige

plejehjem, eller sikre, at beboerne på anden vis

kan få dækket deres behov.

Betalingsprincip

72. Beboere i plejehjem og beskyttede boliger

betaler for tilbud efter samme regler som alle andre,

jf. servicelovens § 161. Dette gælder principielt

også betalingen for bolig, idet reglerne herom

i tilnærmet grad svarer til reglerne om betaling

af husleje i ældreboliger efter fradrag af boligydelse.


Helhedsvurdering af prisfastsættelsen

Rimeligt restbeløb

73. Når kommunen fastsætter priserne for tilbud,

er det vigtigt, at den foretager en helhedsvurdering

af, hvordan en beboer, der kun har indtægter

i form af social pension, økonomisk vil

blive stillet. En beboer, der har behov for »hjælp

til alt«, og som vælger at modtage de nødvendige

ydelser, skal, når disse er betalt, have et rimeligt

beløb tilbage.

Betaling for bolig

74. Reglerne om betaling for bolig i plejehjem

og beskyttet bolig er søgt indrettet således, at beboerne

er mindst lige så gunstigt stillet, som hvis

de boede til leje, fx i en ældrebolig, og modtog

boligydelse.

Betaling for bolig i plejehjem eller beskyttet

bolig er ikke omfattet af lov om leje af almene

boliger, og der kan ikke kræves indskud jf. Socialministeriets

bekendtgørelse om plejehjem og

beskyttede boliger. Beboere i plejehjem eller beskyttede

boliger kan ikke få boligydelse.

Særlig indretning

75. Det er i Socialministeriets bekendtgørelse

om plejehjem og beskyttede boliger bestemt, at

hvis en beboer ønsker boligen indrettet på en

særlig måde, kan kommunen kræve, at den pågældende

stiller sikkerhed for de udgifter, der vil

medgå til at bringe boligen tilbage til normal

stand. Som eksempler kan nævnes særligt tapet,

ændret gulvbelægning eller lign. Det er forudsat,

at beboeren selv betaler for den særlige indretning.

Kommunens adgang til at kræve sikkerhedsstillelse

for udgifter til reetablering kan ikke benyttes

i forbindelse med indretninger, som er påkrævet

af hensyn til beboerens handicap.

Betaling for bolig efter indtægt

76. Betalingen for bolig udgør summen af to

dele, efter indtægt og efter omkostninger.

Den samlede betaling kan ikke overstige den

enkelte boligs omkostninger, opgjort efter § 14 i

bekendtgørelse om plejehjem og beskyttede boliger.

21

Betaling efter indtægt beregnes som 10 pct. af

beboerens indkomst, dog 20 pct. af indkomst

over grænsebeløbet i bekendtgørelsens § 14, stk.

1 (154.800 kr. pr. 1. januar 2006.)

Ved beregningen af boligbetalingen anvender

kommunen, jf. § 14 i bekendtgørelsen, reglerne i

§ 8 i lov om individuel boligstøtte til at fastlægge

beboerens indtægt.

Der er en særlig regel om fradrag i indtægtsgrundlaget

for beboere i plejehjem, der har forsørgelsespligt

over for ægtefælle eller børn, jf.

pkt. 85.

Betaling for bolig efter omkostninger

77. Betaling efter omkostninger andrager 10

pct. af den enkelte boligs beregnede omkostninger,

der fastsættes for et år ad gangen på grundlag

af institutionens budget.

Beregningen af den enkelte boligs omkostninger

sker ud fra en opdeling af bygningens areal i

en servicedel og en boligdel, jf. bekendtgørelse

om plejehjem og beskyttede boliger, § 13.

For at beregne den enkelte boligs omkostninger

skal man kende

1) driftsudgifterne for det samlede bygningskompleks

2) størrelsen af servicearealet

3) størrelsen af fællesboligarealer og

4) den enkelte boligs areal

Socialministeriet har tidligere i orienteringsskrivelser

vejledt om denne fordeling, og relevante

dele af disse skrivelser er medtaget som bilag

1.

Bygningens budgetterede driftsudgifter tillagt

10 pct. af den seneste offentlige ejendomsvurdering

fordeles på boligdelen og servicedelen efter

areal. Indgår der i de budgetterede driftsudgifter

poster, som der skal betales moms af, medregnes

kommunens udgifter til moms.

Udgifterne vedrørende boligdelen fordeles på

den enkelte bolig ud fra dennes areal, og den således

beregnede udgift betegnes som boligens

omkostninger. Beboeren betaler 10 pct. af dette

beløb plus et indtægtsafhængigt beløb.

Lejede bygninger

78. I lejede bygninger er omkostningerne lig

med den husleje, som kommunen betaler med

tillæg af de øvrige driftsudgifter, der ikke indgår

i den faktiske husleje.


El og Varme

79. For el og varme betales et særskilt beløb,

der svarer til de faktiske udgifter for den del af

bruttoetagearealet, der vedrører boligdelen. Betalingen

for el og varme fastsættes for et år ad

gangen på grundlag af institutionens budget og

udgifter til moms. Ved fastsættelsen af betalingen

skal en eventuel forskel mellem budget- og

regnskabstal for et tidligere afsluttet varmeregnskabsår

udlignes, således at betalingen ikke over

en længere periode afviger fra de faktiske udgifter.

Udligningen kan også ske ved efterregulering

over for den enkelte beboer i regnskabsperioden.

Start og ophør af betaling

80. Beboeren skal betale fra det tidspunkt,

hvor boligen er til disposition, jf. § 15 i bekendtgørelse

om plejehjem og beskyttede boliger.

Kommunen bør derfor præcisere, fra hvilket

tidspunkt boligen er til disposition, når den giver

tilbud om plads i plejehjem/beskyttet bolig. Beboeren

skal efter bekendtgørelsen § 15, stk. 2,

betale, indtil boligen er fraflyttet, dvs. indtil den

igen er til disposition for kommunen.

Der er ikke, som fx i lejeloven, særlige regler

om opsigelsesvarsel, der betyder, at beboeren

skal betale i en opsigelsesperiode. Kommunen

kan imidlertid efter bekendtgørelsens § 15, stk.

2, bestemme, at beboeren - selv om boligen er

fraflyttet - skal betale i en vis kortere tid, fx svarende

til den tid kommunen sædvanligvis bruger

til at gøre boligen klar til, at en ny beboer kan

flytte ind. Kommunen kan bestemme, at betalingen

skal ophøre med udgangen af en måned, fx

det tidspunkt, hvor pensionen efter dødsfald ophører.

Dødsfald

81. Bliver en bolig i et plejehjem eller beskyttet

bolig ledig, fordi beboeren er død, ændres betalingen

for boligen ikke i 14 dage efter dødsfaldet.

Dødsdagen medregnes ikke. Herefter kan

betalingen ændres, således at den svarer til boligens

faktiske omkostninger, jf. bekendtgørelsen

§ 15, stk. 3. Det er således op til kommunen, om

den vil fastsætte regler om, at betalingen efter de

14 dage skal være lig med boligens omkostninger.

Det vil sige, at der typisk skal betales mere,

end beboeren betalte.

22

Sigtet med denne adgang til at forhøje betalingen

er at tilskynde til, at dødsboet sørger for, at

boligen snarest muligt fraflyttes, således at boligen

kan tilbydes en anden person fra ventelisten.

Rabat til (ægte-)par

82. Når gifte eller samlevende pensionister bor

i samme plejehjem, fastsætter kommunen betalingen

efter det boligareal, som parret benytter.

Betalingen efter indtægt fastsættes på grundlag

af parrets samlede indtægt. Dette fremgår af § 18

i bekendtgørelsen.

For at sådanne (ægte-)par - efter betaling for

bolig og andre ydelser - hver har et rimeligt beløb

tilbage, er der i § 18, stk. 2, en særlig rabatordning

for gifte og samlevende pensionister,

som bor i samme plejehjem.

(Ægte-)parret får rabat på boligbetalingen og

på betalingen for alle øvrige tilbud, som (ægte-

)parret modtager som led i plejehjemsopholdet.

Rabatten er på 25 pct. og gælder alle ydelser,

dvs. bolig, el, varme, madservice, betaling for

rengøringsartikler m.v.

Førtidspensionister får ikke reduceret deres

servicebetaling med denne rabat, jf. pkt. 88.

Hvis (ægte-)parrets samlede årlige indtægt er

højere end den sociale pension, nedsættes rabatten

med 1 pct. point for hver 3.913 kr. (satser pr.

1. januar 2006), indtægterne overstiger den sociale

pension.

Ophør

83. Dør den ene af ægtefællerne/samleverne,

bortfalder rabatten med udgangen af den måned,

hvori dødsfaldet er sket.

Kun pensionister

84. Reglen om rabat gælder kun i plejehjem,

og kun når begge er pensionister. Typisk vil beboere

i et plejehjem modtage social pension. Det

kan dog ske, at en beboer ikke opfylder betingelserne

for at få social pension, fx en familiesammenført

udlænding eller en person, der modtager

efterløn. Kan rabatreglen ikke benyttes, og har et

(ægte)par i et plejehjem - efter at have betalt for

tilbud - ikke et rimeligt beløb til rådighed, kan

kommunen benytte reglen om nedsættelse af betaling

i bekendtgørelse om plejehjem og beskyttede

boliger, § 20, jf. i øvrigt pkt. 87.


Plejehjemsbeboere med forsørgelsespligt

Nedsættelse af indtægtsgrundlaget

85. Der er i bekendtgørelsens § 19 en særlig

regel, der gælder, når en beboer i plejehjem har

indtægter ud over pensionen. Af denne bestemmelse

fremgår, at inden der beregnes betaling for

boligen, skal indtægterne ud over pensionen

nedsættes med et beløb, der anvendes til at sikre,

at levevilkårene for en ægtefælle eller børn under

18 år svarer til vilkårene, før beboeren flyttede

i plejehjem.

Det er som anført kun indtægter udover pensionen,

der eventuelt nedsættes. En beboer i plejehjem

forudsættes at benytte sin pension til at betale

for sit ophold i plejehjemmet. Pensionen kan

ikke anvendes til at betale for en hjemmeboende

ægtefælles og børns underhold.

Hjælp til hjemmeboende ægtefælle

86. Kan ægtefællen til en person, der bor i plejehjem,

ældrebolig m.v., ikke forsørge sig selv,

kan kommunen eventuelt yde hjælp efter aktivloven

eller yde et personligt tillæg efter lov om

social pensions til ægtefællen, hvis denne er folkepensionist.

Førtidspensionister på gammel

ordning, dvs. reglerne fra før 1. januar 2003, kan

også få personligt tillæg. Drejer det sig om hjælp

til forsørgelse af børn under 18 år, må hjælpen

hertil gives til den/de person(er), som har pligt til

at forsørge barnet.

Nedsat betaling i særlige tilfælde

87. Kommunen kan i ganske særlige tilfælde

beslutte at nedsætte betalingen for bolig og øvrige

ydelser under hensyn til beboerens økonomiske

forhold, jf. bekendtgørelse om plejehjem og

beskyttede boliger, § 20. Denne bestemmelse

gælder for beboere i plejehjem og beskyttede boliger.

Som et eksempel kan nævnes tilfælde,

hvor en beboer kun har ret til en brøkpension, og

derfor ikke - hvis de almindelige betalingsregler

blev anvendt - ville have et rimeligt beløb tilbage

til personlige udgifter.

Endvidere kan nævnes ægtepar, som ikke opfylder

betingelserne for at få rabat, og som efter

betaling for bolig og tilbud ikke har et rimeligt

beløb tilbage.

23

Særligt for modtagere af mellemste eller højeste

førtidspension

88. Beboere på plejehjem, der er tilkendt højeste

eller mellemste førtidspension efter gammel

ordning, dvs. reglerne fra før 1. januar 2003 (jf.

§ 14, stk. 1 eller stk. 2, i lov om højeste, mellemste,

forhøjet almindelig og almindelig førtidspension)

betaler for den særlige service m.v.,

som tilbydes som led i opholdet. Betalingen er

fastsat efter reglerne i lov om social service

§ 162.

Personer, der er tilkendt mellemste førtidspension,

betaler under ophold i plejehjem et fast beløb

på 784 kr. om måneden, og personer, der er

tilkendt højeste førtidspension, betaler et fast beløb

på 1.572 kr. om måneden (satser pr. 1. januar

2006). Denne betaling kaldes servicebetaling.

Der betales ikke servicebetaling i beskyttede boliger.

Servicebetalingen nedsættes ikke som følge af

den særlige rabatregel for ægtepar, som bor i

samme plejehjem.

Pensionister, der betaler servicebetaling, skal

betale for bolig m.v. efter samme regler som andre

beboere.

Nedsat servicebetaling

89. Servicebetalingen kan nedsættes eller bortfalde

for personer, som på grund af deres handicap

har nødvendige udgifter i forbindelse med

individuelle aktiviteter uden for institutionen.

Det er ikke fastsat i loven, hvilke individuelle

aktiviteter bestemmelsen dækker over. Vurderingen

afhænger helt af beboerens behov og af en

konkret rimelighedsvurdering. I nogle tilfælde

vil en mindre nedsættelse af betalingen være tilstrækkelig

til, at den pågældende har mulighed

for at deltage i pågældende aktivitet(-er) uden

for institutionens tilbud; i andre tilfælde vil det

være nødvendigt med en større nedsættelse eller

eventuelt helt bortfald af betalingen.

Kommunen afgør, om servicebetalingen skal

nedsættes. Afgørelsen bør træffes på grundlag af

en konkret vurdering af beboerens behov sammenholdt

med de nævnte kriterier. Afgørelsen

kan ankes efter de almindelige regler.

Bistands- og plejetillæg

90. Bistands- eller plejetillæg, der efter § 16 i

lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig

og almindelig førtidspension m.v. kan tilkendes


personer i alderen 18 til 65 år, udbetales ikke til

beboere med varigt ophold i plejehjem. Det

fremgår af lovens § 45, stk. 4, at udbetaling af

disse tillæg ophører ved udgangen af den måned,

der følger efter indflytningsmåneden.

Baggrunden for denne regel er, at institutionerne

opfylder det særlige behov for personlig

assistance, som tillæggene forudsættes at dække.

Det følger af lovens § 44, stk. 1, nr. 3, at kommunen

skal træffe afgørelse eller rejse sag om

frakendelse af bistands- eller plejetillæg, hvis

betingelserne i § 16 i lov om højeste, mellemste,

forhøjet almindelig og almindelig førtidspension

m.v. ikke længere er opfyldt. Dette kan fx være

tilfældet, når en beboer flytter i en plejebolig efter

lov om almene boliger m.v.

Bistands- og plejetillæg kan tilkendes personer,

der er tilkendt førtidspension efter de regler,

der gjaldt før 1. januar 2003, jf. lov om højeste,

mellemste, forhøjet almindelig og almindelig

førtidspension m.v. Bistands- og plejetillægget

bevares ved overgang til folkepension. Bistandsog

plejetillæg kan ikke tilkendes personer, der er

tilkendt førtidspension efter de nye regler om

førtidspension, der trådte i kraft 1. januar 2003,

jf. lov om social pension.

Klageadgang

91. Kommunens afgørelser efter bekendtgørelsen

kan indbringes for Det sociale nævn efter

de almindelige regler i retssikkerhedslovens kap.

10.

Klagen over afgørelser om botilbud kan gives

opsættende virkning. Baggrunden herfor er de

meget indgribende virkninger, disse afgørelser

kan have for den enkelte.

Afsnit II

Udslusningsboliger og skæve huse

Indledning

92. Afsnittet indeholder følgende kapitler:

Kapitel 4 om udslusningsboliger.

Kapitel 5 om skæve huse.

Kapitel 4

Udslusningsboliger

93. Pr. 1. juli 2005 er der skabt mulighed for at

etablere udslusningsboliger. Bestemmelserne

24

om ordningen med udslusningsboliger findes i

lov om almene boliger m.v. § 63, lov om leje af

almene boliger § 4, stk. 3 samt lov om social service

§ 163 a. Herudover er der fastsat nærmere

regler i bekendtgørelse om refusionsbeløb til lejer

i udslusningsbolig og bekendtgørelse om udlejning

af almene boliger m.v.

Etablering af udslusningsboliger i almene boligafdelinger

er et supplement til de eksisterende

boligformer, der er tilvejebragt for at varetage

særlige sociale og boligmæssige hensyn.

Målgruppe

94. Målgruppen for ordningen med udslusningsboliger

er psykisk syge, hjemløse m.v., der

har sociale problemer ud over boligproblemet,

som midlertidigt opholder sig i boformer efter

servicelovens §§ 107 og 110, og som i en overgangsperiode

har brug for særlige vilkår og støtte

fra den sociale boform for eventuelt senere at

kunne overgå til det almindelige lejeboligmarked.

Bestemmelsen er udformet som en aftalt anvisningsret,

således at kommunerne har mulighed

for at indgå aftale med en almen boligorganisation

om at stille ledige almene familieboliger

til rådighed for kommunalbestyrelsen med henblik

på udlejning som udslusningsboliger.

Aftalen er frivillig, således at boligorganisationen

og kommunen lokalt kan aftale, i hvilket

omfang der er behov og muligheder for etablering

af udslusningsboliger.

Lejer på særlige vilkår

95. Som udgangspunkt bor lejeren af en udslusningsbolig

på de samme vilkår som andre almene

lejere. Der er således tale om en permanent

bolig, hvor lejeren fuld ud kan deltage i beboerdemokratiet

i afdelingen.

Da lejeren befinder sig i en udslusningsfase

mellem en social boform og det almene lejeboligmarked,

er det nødvendigt af hensyn til den

pågældende lejer og de øvrige lejere i afdelingen,

at der i udslusningsfasen kan tages særligt

hånd om den pågældende. Dette medfører, at lejeren

i udslusningsfasen bevarer den nødvendige

sociale støtte fra den sociale boform med henblik

på at skabe bedre livsbetingelser og øge mulighederne

for integration i lokalsamfundet.

Det medfører også, at anvisningsmyndigheden

kan visitere den pågældende lejer tilbage til den


sociale boform, hvis opholdet i den almene bolig

ikke lykkes. Kommunen kan i så fald anmode

udlejer om at opsige lejekontrakten med virkning

fra det tidspunkt, hvor lejeren får stillet et

botilbud til rådighed i en boform omfattet af serviceloven.

Anvisningsmyndigheden kan også godkende,

at en række af almenlejelovens almindelige regler

fraviges ved aftale mellem lejeren og boligorganisationen.

Dette gælder i forhold til reglerne

om råderetten, brugsrettens overgang til andre,

husstandsudvidelse og opsigelse.

Herudover kan anvisningsmyndigheden godkende

indskrænkninger i lejerens mulighed for

at overtage en anden bolig i boligorganisationen

mod samtidig at afgive sin bolig i afdelingen

(oprykningsretten).

Aftales der særlige vilkår for udslusningsboligen,

kan disse maksimalt gælde i 2 år fra lejeforholdets

begyndelse. Herefter vil der være tale om

fortsættelse af lejemålet på almindelige vilkår.

Betaling af evt. lejetab før udlejning kan ske

96. For at den kommunale anvisning ikke

medfører merudgifter for boligorganisationen,

skal kommunen betale lejen (boligafgiften) fra

det tidspunkt, fra hvilket den ledige bolig er til

rådighed for kommunalbestyrelsen, og indtil udlejning

sker.

Har kommunalbestyrelsen ikke behov for den

pågældende bolig, meddeles dette til boligorganisationen.

Har boligorganisationen allerede givet

meddelelse om, at en ledig bolig er til rådighed

for kommunalbestyrelsen, skal kommunalbestyrelsen

dog betale lejen (boligafgiften), indtil

udlejning sker, dog ikke ud over det tidspunkt,

hvorfra en opsigelse ville have haft virkning.

Opsiger udlejer lejekontrakten efter kommunalbestyrelsens

anmodning, betaler kommunen

huslejen i perioden fra lejerens fraflytning til

genudlejning sker, dog ikke ud over det tidspunkt,

hvorfra en opsigelse ville have haft virkning.

Kommunal garanti for istandsættelse ved

fraflytning

97. Kommunen garanterer for lejerens opfyldelse

af kontraktmæssige forpligtelser over for

boligorganisationen til at istandsætte boligen

25

ved fraflytning. Dette svarer til reglerne ved almindelig

kommunal anvisning.

Huslejen

98. For at formålet med udslusningsboliger om

at medvirke til at give lejeren en lempelig indgang

til det almindelige boligmarked ikke skal

forspildes, skal lejeren ikke selv afholde den fulde

husleje.

Anvisningsmyndigheden skal derfor godtgøre

lejeren forskellen mellem den leje m.v., som lejeren

betaler boligorganisationen fratrukket individuel

boligstøtte, og lejerens hidtidige betaling

for logi i den sociale boform. Der henvises til bekendtgørelse

om refusionsbeløb til lejer i udslusningsbolig

og til denne vejlednings kapitel om

betaling for botilbud efter servicelovens kapitel

20.

Refusionsbeløbet til en lejer udgør månedligt

forskellen mellem lejerens udgifter til leje og andre

pligtige pengeydelser, med fradrag af støtte

efter lov om individuel boligstøtte og det beløb,

som lejeren skulle have betalt i et midlertidigt

botilbud omfattet af lovens §§ 107 eller110.

For at fastsætte refusionsbeløbet skal den beregnede

boligstøtte opgøres. Størrelsen af boligstøtten

beregnes efter de sædvanlige regler herom

i kapitel 1-9 i boligstøtteloven.

Det påvirker ikke størrelsen af fradraget, at

den beregnede boligstøtte udbetales med et reduceret

beløb, som følge af boligstøttelovens § 42

a. Efter denne bestemmelse kan udbetalingen af

boligstøtten reduceres, hvis et eller flere husstandsmedlemmer

er omfattet af § 25 b i lov om

aktiv socialpolitik (kontanthjælpsloftet). At det

er den beregnede og ikke den udbetalte boligstøtte,

der fradrages, får den betydning, at refusionsbeløbet

ikke kompenserer for, at boligstøtten

udbetales med et mindre beløb, som følge af at

den pågældende er omfattet af kontanthjælpsloftet.

Hvis husstanden består af flere personer, der er

fyldt 18 år, udregnes størrelsen af refusionsbeløbet

efter den forholdsmæssige andel af lejerens

udgifter med fradrag af boligstøtte. Hvis husstanden

består af to personer, der er fyldt 18 år,

er lejerens udgifter halvdelen af lejeudgifterne

og andre pligtige pengeydelser med fradrag af

halvdelen af den beregnede boligstøtte.

Refusionsbeløbet er skattefrit, jf. ligningslovens

§ 7, stk. 1, nr. 9.


Kapitel 5

Skæve Huse - forsøg med boliger til hjemløse og

særligt udsatte grupper

99. Hjemløse og socialt udsatte grupper er ofte

mennesker med flere sammensatte problemer.

For at forbedre den enkeltes livssituation og livskvalitet

er det først og fremmest vigtigt at have

tag over hoveder. Med Skæve Huse-ordningen

er målet, at endnu flere får en permanent bolig,

der opfylder behovet for den, der ikke trives i traditionelt

byggeri.

Socialministeriet giver tilskud til forsøg med

etablering af boliger til hjemløse og særligt udsatte

grupper – Skæve Huse, der etableres som

varige boliger, altså permanente boliger efter almenboliglovens

forsøgsbestemmelser, og boligerne

udlejes efter den almene lejelovs bestemmelser.

Lejerne har ret til medindflydelse på boligernes

drift, jf. pkt. 33 om beboerdemokrati.

Målet er at skabe overordnede økonomiske

rammer for en bred vifte af boliger til hjemløse

og socialt udsatte grupper og give personer med

en anderledes adfærd tag over hovedet. Samtidig

hjælpes beboere på herberger og forsorgshjem til

at flytte til en varig bolig.

Tilskud og ansøgning

100. Størrelsen af tilskud til etablering af skæve

boliger afhænger af boligernes størrelse og

indretning. Der gives tilskud på 200.000-

300.000 kr. pr. bolig. Er boligen af en rimelig

størrelse (over 40 m2), eller er boligen handicapvenligt

indrettet, gives der et tilskud pr. bolig på

300.000 kr.

Forsøgsordningen med Skæve Huse løber til

udgangen af 2008. I 2007 er der 16 mio. kr. til rådighed

for tilskud, og i 2008 er der 8 mio. kr. til

rådighed til selve byggeriet/etableringen. Hertil

kommer tilskud til social støtte til boligafdelingerne.

Midlerne hertil tildeles som regel i form

af løntilskud til en social vicevært, der medvirker

til at få afdelingen til at fungere. Det er en vigtig

del af forsøget, at beboerne får praktisk og social

støtte i hverdagen, da det skaber tryghed for beboerne.

Ansøgning om tilskud til etablering af boliger

til socialt udsatte grupper indsendes til Socialministeriet,

og der kan søges 2 gange årligt, nemlig

den 1. april og den 1. oktober, hvorefter ansøger

vil modtage et foreløbigt tilsagn om tilskud, så-

26

fremt betingelserne herfor er til stede. Ofte skal

der vedtages en lokalplan for det område, hvor

boligerne tænkes opført, hvorfor der kan gå et

stykke tid, før det endelige tilsagn bliver givet.

Der skal til brug for ansøgningen anvendes et

skema, som findes på Socialministeriets hjemmeside

www.social.dk Til ansøgningsskemaet

er der udarbejdet en minivejledning om, hvad de

enkelte rubrikker på ansøgningsskemaet skal indeholde.

Bygherrer og boligerne

101. I princippet kan alle søge om midler til at

etablere Skæve Huse. Tilsagn kan gives til privatpersoner,

private organisationer, selskaber,

fonde, foreninger, afdelinger af almene boligorganisationer,

almene selvejende organisationer

og kommuner. Såfremt bygherren ikke er en

kommune eller en almen boligorganisation, skal

der ved byggeriets påbegyndelse stiftes en almen

selvejende institution, som skal godkendes af

den kommune, hvor boligerne etableres.

Tilskud gives såvel til nybyggeri, erhvervelse

(eventuelt med efterfølgende ombygning) og

ombygning af eksisterende bygninger, herunder

udvidelse. Uanset om der er tale om nybyggeri

eller ombygning, skal byggeriet udføres efter

gældende regler i byggelovgivningen.

Erfaringen fra 1999, hvor ordningen blev indført,

er, at det hovedsageligt er kommuner og almene

boligselskaber, der etablerer boligerne.

Også flere amter har i de forløbne år etableret

boliger til udsatte grupper.

De nærmere regler for tildeling af tilskud til

boliger til de udsatte grupper er fastsat i bekendtgørelsen

om tilskud til forsøg med boliger til

særligt udsatte grupper. (Skæve Huse)

Afsnit III

Botilbud efter servicelovens kap. 20

Indledning

102. Dette afsnit erstatter kapitel 13 om botilbud

i Vejledning om Sociale tilbud til voksne

med handicap fra 10. marts 1998 samt kapitel 13,

kapitel 28, kapitel 41, kapitel 66, kapitel 68 og

kapitel 69 i Vejledning om Den sociale indsats

for de mest udsatte voksne fra 10. marts 1998.

Afsnittet indeholder følgende kapitler:

Kapitel 7 indeholder vejledning om kommunalreformens

betydning.


Kapitel 8 indeholder vejledning om midlertidige

ophold efter servicelovens § 107.

Kapitel 9 indeholder vejledning om længerevarende

ophold efter servicelovens § 108.

Kapitel 10 indeholder vejledning om modtagepligt

efter servicelovens § 108.

Kapitel 11 indeholder vejledning om kvindekrisecentre

efter servicelovens § 109.

Kapitel 12 indeholder vejledning om børn på

kvindekrisecentre.

Kapitel 13 indeholder vejledning om centrale

initiativer.

Kapitel 14 indeholder vejledning om midlertidigt

ophold i boformer til personer med særlige

sociale problemer efter servicelovens § 110.

Kapitel 15 indeholder vejledning om ydelser i

relation til botilbud efter kapitel 20 i serviceloven.

Kapitel 16 indeholder vejledning om betaling.

Kapitel 6

Indledning og kommunalreformens betydning

103. Servicelovens kapitel 20 indeholder bestemmelserne

om botilbud til personer med nedsat

fysisk eller psykisk funktionsevne eller til

personer med særlige sociale problemer. Med

hensyn til hvilke persongrupper, de enkelte tilbud

retter sig imod, fremgår kriterierne af de enkelte

bestemmelser samt af afsnittene om de enkelte

tilbud nedenfor.

104. Servicelovens regler om botilbud omfatter

alene forsyningsansvaret vedrørende boligdelen.

Den hjælp og støtte, der i øvrigt er brug

for, dækkes gennem servicelovens bestemmelser

om personlig pleje, socialpædagogisk bistand,

ledsagelse, behandling, beskyttet beskæftigelse,

samværs- og aktivitetstilbud m.v. Hjælpen kan –

efter en konkret og individuel vurdering – gives

uanset hvilken form for bolig, modtageren har.

I forbindelse med visitationen til et botilbud

bør der tages hensyn til beboersammensætningen,

herunder beboernes funktionsevne og behov

for hjælp.

Normeringen og det daglige arbejde kan variere

i takt med, at beboergruppen ændres eller i

takt med, at den enkeltes behov for hjælp, omsorg

og pleje intensiveres. Bestemmelsen i servicelovens

§ 87 betyder, at hjælp efter §§ 83-85

kan ydes som døgntilbud, når der foreligger visi-

27

tation hertil, jf. nærmere i Vejledning nr. 5 til

serviceloven.

Lejelovgivningen finder ikke anvendelse

Serviceloven

§ 111. Boformer efter denne lov er ikke

omfattet af lejelovgivningen.

105. § 111 fastslår, at de botilbud, der er tilvejebragt

efter serviceloven, ikke er omfattet af lejelovgivningen.

De spørgsmål, der ellers reguleres

i lejelovgivningen, reguleres i stedet i medfør af

den sociale lovgivning. Dette udelukker imidlertid

ikke, at der – afhængig af de konkrete omstændigheder

– indgås aftale om opholdet, vilkårene

herfor, fraflytning m.v.

Kommunalreformens betydning

106. Med kommunalreformens ikrafttræden

den 1. januar 2007 nedlægges amtskommunerne,

og det samlede myndigheds-, forsynings- og finansieringsansvar

overgår til kommunerne.

At myndighedsansvaret overgår til kommunerne

betyder, at det er kommunen, der beslutter,

hvilke tilbud borgeren skal have.

At forsyningsansvaret overgår til kommunerne

betyder, at det er kommunen, der har forsyningsansvaret

i forhold til borgeren og dermed

pligten og ansvaret for, at der bliver udviklet de

nye tilbud, der må opstå behov for. Kommunalbestyrelsen

kan opfylde forsyningsansvaret ved

at etablere og bruge egne botilbud efter servicelovens

kap. 20, eller ved at købe pladser hos andre

leverandører. Det kan være andre kommuner,

private, fx selvejende institutioner, steder

drevet af frivillige organisationer, private foreninger

eller kredse, ligesom det kan være regionen.

At finansieringsansvaret overgår til kommunen

betyder, at det er kommunen, der betaler for

de tilbud, kommunens borgere benytter. Der kan

dog være en overgrænse for den kommunale betaling

for de samlede udgifter til hjælp og støtte

for en person under 67 år i en konkret sag, jf. reglen

i servicelovens § 176 om statsrefusion i dyre

enkeltsager.


Rammeaftaler

107. Regionernes forsyningspligt, jf. servicelovens

§ 5, fastlægges på baggrund af årlige redegørelser,

hvor kommunerne skal beskrive behovene

for og kommunernes forventede brug af

pladser i regionalt drevne tilbud. Redegørelserne

fra kommunerne danner grundlaget for den

årlige rammeaftale mellem regionen og regionens

kommuner. Også oprettelsen af eventuelle

nye tilbud skal fremgå af rammeaftalen.

Af rammeaftalen skal det bl.a. fremgå, hvor

mange pladser – fordelt på målgrupper – regionen

stiller til rådighed for kommunerne i de

kommende år. Der skal således tages stilling til

kapaciteten. Der skal her balanceres mellem ønsket

om fuld udnyttelse for ikke at få tomme

pladser, og dermed højere priser, og ønsket om at

undgå ventelister.

Rammeaftalen fastlægger regionens forpligtelse

i forhold til samtlige kommuner under ét i

regionen. Rammeaftalerne skabes i dialog mellem

kommunerne og regionen, hvor den enkelte

kommune fx også oplyser, hvilke forebyggende

foranstaltninger, man planlægger, og hvilke nye

boformer, der planlægges, dvs. informationer,

som indgår som baggrund for regionens udarbejdelse

af udkast til en samlet rammeaftale.

Den samlede rammeaftale for kommunerne i

regionen udgør således regionsrådets beslutningsgrundlag

for, hvor mange pladser der samlet

vil være brug for i den kommende periode.

Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 36

af 23. januar 2006 om rammeaftaler m.v. på det

sociale område og på det almene ældreboligområde

samt vejledning af 3. marts 2006 om rammeaftaler

m.v. på det sociale område og på det

almene ældreboligområde.

Tilbudsportalen

108. Tilbudsportalen indeholder en oversigt

over samtlige kommunale og regionale tilbud

samt alle godkendte private tilbud, jf. bekendtgørelse

nr. 780 af 6. juli 2006 om Tilbudsportalen.

Tilbud skal være registreret i Tilbudsportalen,

for at kommunen kan anvende dem.

Takstbetaling

109. Kommunerne betaler for deres faktiske

forbrug af pladser.

28

Kommunalbestyrelsen fastsætter efter servicelovens

§ 174 en takst for det enkelte kommunale

tilbud. Socialministeren fastsætter regler om

takstberegningen og om, hvilke tilbud, der er

omfattet. Ved takstfastsættelsen tages der højde

for en vis overskudskapacitet til brug for akutte

behov, jf. bekendtgørelse om omkostningsbaserede

takster for kommunale tilbud.

Kommunerne betaler for deres faktiske forbrug

af pladser i regionerne, andre kommuner eller

private botilbud.

De regionale tilbud finansieres via en takstbetaling

for det enkelte regionale tilbud, der fastsættes

på baggrund af den samlede udgift, regionen

vil have for typen af tilbud i forhold til rammeaftalen

med kommunerne. I de årlige rammeaftaler,

skal regionen og kommunerne bl.a. aftale,

hvordan man vil håndtere akutte situationer

samt sikre et beredskab til at undgå ventelister,

jf. bekendtgørelse om omkostningsbaserede takster

for kommunale tilbud.

Kapitel 7

Midlertidigt ophold i boformer efter

servicelovens § 107

Serviceloven

§ 107. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde

midlertidigt ophold i boformer til personer,

som på grund af betydelig nedsat fysisk

eller psykisk funktionsevne eller særlige

sociale problemer har behov for det.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde

midlertidigt ophold

1) til personer med betydelig nedsat fysisk

eller psykisk funktionsevne, der

har behov for omfattende hjælp til almindelige,

daglige funktioner eller for

pleje, eller som i en periode har behov

for særlig behandlingsmæssig støtte,

og

2) til personer med nedsat psykisk funktionsevne

eller med særlige sociale problemer,

der har behov for pleje eller

behandling, og som på grund af disse

vanskeligheder ikke kan klare sig uden

støtte.


110. Servicelovens § 107 er en videreførelse

af de hidtidige bestemmelser i serviceloven om

midlertidige kommunale botilbud i § 91 (§ 107,

stk. 1) og amtskommunale botilbud i 93, stk. 1,

(§ 107, stk. 2). Adgangen til at etablere og drive

døgnhuse med behandlingsstøttende rammer til

personer med sindslidelser er nu indeholdt i

sundhedslovens § 74, der hører under Indenrigsog

Sundhedsministeriet. Tidligere kunne disse

etableres efter serviceloven (jf. den tidligere

§ 93, stk. 2).

Botilbud, som kommunen kan vælge at tilbyde, jf.

servicelovens § 107, stk. 1

111. Efter servicelovens § 107 stk. 1, kan

kommunalbestyrelsen tilbyde midlertidige ophold

i boformer til personer, som på grund af betydelig

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

eller særlige sociale problemer har behov for et

sådant ophold. Det er som hidtil en forudsætning,

at målgruppen ikke er omfattet af lovens

andre botilbud.

Tilbud om ophold i en boform med henblik på

midlertidigt ophold er beregnet til at afhjælpe

problemer, der normalt ikke kan løses ved ophold

i en almindelig bolig, selvom der er mulighed

for støtte efter den sociale lovgivning. Kommunen

kan anvende forskellige boligformer ved

løsningen af opgaven med at give tilbud om ophold

i en midlertidig boform. Bestemmelsen i

stk. 1 har til formål at sikre, at kommunen kan

tilbyde midlertidige ophold, herunder weekendophold,

til personer med behov for aflastning,

optræning, afprøvning af fremtidige bomuligheder,

udslusning m.v.

Målgruppen for botilbud efter servicelovens

§ 107, stk. 1

112. Efter bestemmelsen kan kommunen tilbyde

personer med betydelig nedsat fysisk eller

psykisk funktionevne et midlertidig botilbud.

Det er ikke nærmere specificeret, hvilke former

for funktionsnedsættelser, der skal være tale om.

Der kan være tale om fysiske funktionsnedsættelser

i form af fx lammelser, ligesom der kan

være tale om psykiske funktionsnedsættelser fx i

form af udviklingshæmning, udviklingsforstyrrelser

m.v. Der kan endvidere være tale om en

kombination af både en fysisk og en psykisk

funktionsnedsættelse. Tilbudet tager også sigte

på mennesker med sindslidelser, som i en længe-

29

re eller kortere periode har behov for ophold i fx

i et bofællesskab eller som periodevis har behov

for at komme væk fra egen bolig, at komme over

i andre omgivelser med mulighed for hjælp og

støtte, ophold og overnatning i en akutbolig.

Afgørende for kommunens afgørelse er en

vurdering af personens behov for at få tilbudt et

midlertidigt ophold. Det midlertidige ophold,

som også kan bestå i weekendophold, gives til

personer med behov for aflastning, optræning,

afprøvning af fremtidige bomuligheder, udslusning

m.v.

Desuden omfatter bestemmelsen tilbud om

ophold i et midlertidigt botilbud i en efterbehandlingsfase

for stofmisbrugere, der fx efter et

døgnophold efter § 107, stk. 2, nr. 2, ikke skønnes

i stand til at klare sig i eget hjem, og som i en

længere eller kortere periode har behov for ophold

i fx et bofællesskab, hvor der ydes den nødvendige

medhjælp, og hvor der er støtte fra bofællesskabets

andre beboere.

Midlertidige botilbud, som kommunen skal

tilbyde, jf. servicelovens § 107, stk. 2, nr. 1

113. Efter servicelovens § 107, stk. 2, nr. 1, er

kommunalbestyrelsen forpligtet til at sørge for,

at der er det nødvendige antal pladser til midlertidigt

ophold i boformer, der kan opfylde det

særlige formål.

Målgruppen for botilbud efter servicelovens

§ 107, stk. 2, nr. 1

114. Efter servicelovens § 107, stk. 2, nr. 1,

skal kommunen tilbyde personer med betydelig

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne et midlertidigt

botilbud. Det er ikke nærmere specificeret,

hvilke former for funktionsnedsættelser, der

skal være tale om. Der kan være tale om fysiske

funktionsnedsættelser i form af lammelser, hjerneskade

m.v., og der kan være tale om psykiske

funktionsnedsættelser, fx i form af udviklingshæmning,

udviklingsforstyrrelser m.v., ligesom

der kan være tale om en kombination af både en

fysisk og en psykisk funktionsnedsættelse. Afgørende

for kommunens afgørelse er en vurdering

af personens behov. Behovet omfatter hjælp

til almindelige, daglige funktioner, for pleje eller

for særlig behandlingsmæssig støtte. Der kan fx

være tale om aflastning, som også kan bestå i

weekendophold, optræning, afprøvning af fremtidige

bomuligheder, udslusning m.v.


Målgruppen for botilbud efter servicelovens

§ 107, stk. 2, nr. 2

115. Målgruppen for kommunens forpligtelse

efter stk. 2, nr. 2, er personer med nedsat psykisk

funktionsevne eller særlige sociale problemer,

der har behov for omfattende hjælp i almindelige

daglige funktioner, pleje, eller særlig behandlingsmæssig

støtte. Der kan fx være tale om aflastning,

behandling, optræning og udslusning

m.v.

Bestemmelsen omhandler personer med nedsat

psykisk funktionsevne og særlige sociale

problemer, herunder personer med adfærdsmæssige

problemer af psykisk eller social karakter

samt tilbud til mennesker med sindslidelser. Der

kan fx være tale om ophold med behandlingsunderstøttende

rammer til personer, som for en kortere

periode har behov for behandlingsmæssig

støtte og pleje, mens deres situation stabiliseres.

Kommunen træffer beslutning om tilbud om

døgnbehandling af stofmisbrugere, jf. Vejledning

4 til lov om social service. Døgnbehandling

af stofmisbrugere forudsættes at foregå i botilbud

efter servicelovens § 107, stk. 2, nr. 2.

Varigheden af det midlertidige ophold

116. Der kan ikke sættes bestemte tidsmæssige

grænser for midlertidige botilbud. Det afgørende

for opholdets varighed er, at formålet med opholdet

er opfyldt, og at den pågældende efter opholdet

kan klare sig uden den støtte, der ydes i

den midlertidige boform og derfor skal tilbage i

egen bolig igen, eller om pågældende skal tilbydes

ophold i længerevarende botilbud efter servicelovens

§ 108.

Betaling for opholdet

For så vidt angår betalingsreglerne for ophold

i boformer til midlertidigt ophold henvises til

pkt. 179.

Kapitel 8

Længerevarende botilbud efter servicelovens

30

§ 108

§ 108. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde

ophold i boformer, der er egnet til længerevarende

ophold, til personer, som

grund af betydelig og varigt nedsat fysisk

eller psykisk funktionsevne har behov for

omfattende hjælp til almindelige, daglige

funktioner eller pleje, omsorg eller behandling,

og som ikke kan få dækket disse

behov på anden vis.

117. § 108 er en videreførelse af den før 1. januar

2007 gældende bestemmelse i § 92 i serviceloven

om længerevarende botilbud.

Hvilke botilbud skal kommunen tilbyde

118. Efter servicelovens § 108 skal kommunalbestyrelsen

sørge for, at der er de fornødne

tilbud om længerevarende ophold for personer

med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne og deraf følgende særlige behov.

I stedet for at etablere tilbuddet efter servicelovens

§ 108 kan kommunalbestyrelsen vælge at

etablere tilbuddet som almene ældreboliger efter

lov om almene boliger m.v., jf. afsnit I i denne

vejledning om almene ældreboliger.

Visitation

119. Kommunen visiterer til optagelse i længerevarende

botilbud efter servicelovens § 108.

Kommunen skal i den forbindelse vurdere, om

tilbud om ophold i et botilbud efter § 108 er en

egnet og hensigtsmæssig boforanstaltning for

den pågældende. Heri indgår overvejelser om

beboersammensætningen, alternative bomuligheder

mv.

Målgruppe for servicelovens § 108

120. Målgruppen for kommunens forpligtelse

efter servicelovens § 108 er personer med betydelig

og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Det er ikke nærmere specificeret,

hvilke former for funktionsnedsættelser, der skal

være tale om. Der kan være tale om fysiske funktionsnedsættelser

i form af lammelser, hjerneskade

m.v., og der kan være tale om psykiske

funktionsnedsættelser fx i form af udviklingshæmning,

udviklingsforstyrrelser m.v., ligesom


der kan være tale om en kombination af både en

fysisk og en psykisk funktionsnedsættelse. Vanskeligt

stillede sindslidende er også omfattet af

målgruppen, ligesom målgruppen også omfatter

psykisk syge misbrugere (»dobbeltdiagnoser«).

Afgørende for kommunens afgørelse er en vurdering

af personens behov. Behovet skal være

defineret som omfattende hjælp i almindelige

daglige funktioner, eller for pleje og omsorg, eller

særlig behandlingsmæssig støtte. Et visitationskrav

i denne forbindelse er, at behovene ikke

kan blive dækket på anden vis.

Alternative plejehjem

121. Der er de senere år kommet flere og flere

mennesker, der efter et hårdt liv på gaden med

misbrug af alkohol og stoffer, er i en situation,

hvor de ikke længere kan klare sig selv. De er

svækkede helbredsmæssigt, fysisk og/eller psykisk,

er plejekrævende, men kan på grund af deres

socialt afvigende adfærd, og mere eller mindre

aktive misbrug, ikke rummes i de almindelige

plejeforanstaltninger.

Det har ført til udviklingen af de såkaldte »alternative

plejehjem«, der især er udviklet af de

tidligere § 94-botilbud (nu § 110-tilbud), som

særligt er rustet til at rumme målgruppens adfærd

og misbrug. Flere alternative plejehjem er

udviklet i forbindelse med forsorgshjem med sygeafdelinger,

hvorfra beboerne er rekrutteret.

De alternative plejehjem er botilbud til længerevarende

ophold og kan etableres efter servicelovens

§ 108. Servicelovens § 108 finder anvendelse,

selvom tilbuddet etableres i tilknytning til

en boform efter servicelovens § 110.

Varigheden af det længerevarende ophold

122. Der kan ikke sættes bestemte tidsmæssige

grænser for det længerevarende ophold. Boformen

er som udgangspunkt varig.

Betaling for opholdet

123. For så vidt angår betalingsreglerne for

opholdet i et længerevarende botilbud henvises

til pkt. 179.

Flytteret i længerevarende botilbud

124. For så vidt angår frit valg af længerevarende

botilbud henvises til kapitel 2.

31

Serviceloven

§108…

Kapitel 9

Modtagepligt

Stk. 5. Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse

nærmere regler om pligt for

en region eller en eller flere kommuner til

at modtage personer med bopæl på Færøerne

og personer med bopæl i Grønland i

boformer, der er omfattet af stk. 1.

Stk. 6. Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse

regler om særlige sikkerhedsforanstaltninger

i boformer, der er omfattet

af stk. 1, og om pligt for en region eller en

eller flere kommuner til at modtage personer

i de boformer, der er omfattet af stk. 1,

når disse personer

1) efter retskendelse skal underkastes

mentalundersøgelse,

2) i henhold til dom eller kendelse skal

anbringes i en boform for personer

med betydelig nedsat psykisk funktionsevne

eller undergives tilsyn, herunder

med mulighed for administrativ

anbringelse, eller

3) som vilkår for tiltalefrafald eller prøveløsladelse

skal anbringes i en boform

for personer med betydelig nedsat

psykisk funktionsevne eller undergives

tilsyn, herunder med mulighed

for administrativ anbringelse.

Indledning

125. Af servicelovens § 108, stk. 5, fremgår, at

socialministeren i en bekendtgørelse fastsætter

nærmere regler om pligt til for en region eller en

kommune til at modtage personer med bopæl på

Færøerne eller i Grønland i boformer efter servicelovens

§ 108, stk. 1. Bestemmelsen viderefører

§ 5 i lov om udlægning af åndssvageforsorgen

og den øvrige særforsorg m.v. (udlægningsloven).

Denne hjemmel er indløst i Bekendtgørelse nr.

36 af 23. januar 2006 om rammeaftaler m.v. på


det sociale område og på det almene ældreboligområde

i § 11, stk. 2.

Af bekendtgørelsens § 11, stk. 2, fremgår, at

det påhviler Region Sjælland at fastlægge behovet

for og forventet forbrug af pladser fordelt på

målgrupper efter forhandling med Familiedirektoratet

i Grønland og Almannastovan på Færøerne,

og koordinerer antallet af pladser regionerne

imellem. Af samme bestemmelse fremgår, at

målgruppen for modtagepligten er personer, som

har bopæl på Færøerne eller i Grønland og som

har betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne,

hvis behov for hjælp ikke kan dækkes

gennem tilbud på Færøerne eller i Grønland.

126. Af servicelovens § 108, stk. 6, fremgår, at

socialministeren har hjemmel til i en bekendtgørelse

at fastsætte regler om særlige sikkerhedsforanstaltninger

i boformer efter servicelovens

§ 108, stk.1. Af samme paragraf fremgår, at socialministeren

i en bekendtgørelse kan fastsætte

regler om modtagepligt til en region eller en eller

flere kommuner til at modtage personer, der skal

underkastes mentalundersøgelse, i henhold til

dom skal anbringes i en boform eller undergives

tilsyn, herunder hvis det er et vilkår for tiltalefrafald

eller prøveløsladelse.

Særlige sikkerhedsforanstaltninger i boformer

127. En afdeling, der hele eller næsten hele

døgnet har yderdøre og vinduer konstant aflåst,

skal være godkendt som en særlig sikret afdeling.

Socialministeriet kan efter indstilling fra

den stedlige kommune godkende en afdeling i en

boform efter servicelovens § 108, stk. 1, som en

særlig sikret afdeling, hvorved forstås en afdeling,

hvor det er tilladt at have yderdøre og vinduer

konstant aflåst.

En særligt sikret afdeling kan være organiseret

som en selvstændig boform eller kan være knyttet

til en boform og kan alene modtage personer,

som i henhold til dom eller retskendelse skal optages

i et særligt botilbud, jf. servicelovens

§ 108, stk. 6, nr. 1-3.

Kommunalbestyrelsen for Lolland Kommune

har pligt til at etablere tilbud i særligt sikret afdeling

på Kofoedsminde og til i dette tilbud at

32

modtage personer, som i henhold til dom eller

retskendelse skal optages i et særligt sikret botilbud,

jf. lov om social service § 108, stk. 6, nr. 1-

3.

Tilsyn med kriminelle, herunder med kriminelle,

der har ophold i særlige tilbud

128. Kommunalbestyrelsen har forpligtelsen

til at føre tilsyn med personer, som i henhold til

dom eller som vilkår for prøveløsladelse skal undergives

tilsyn af de sociale myndigheder. Tilsynsforpligtelsen

omfatter såvel i tilfælde, hvor

personen har fået dom med vilkår om ophold i et

botilbud efter servicelovens § 108 som i tilfælde,

hvor personen har fået dom med andre vilkår

med tilsyn af de sociale myndigheder. Indtil den

1. januar 2007 påhvilede tilsynsforpligtelsen

amtskommunerne. Kommunalbestyrelsens forpligtelse

til at føre tilsyn skal ses i sammenhæng

med, at det tillige er kommunalbestyrelsen, som

har kompetencen til at træffe afgørelser i forhold

til borgeren efter den sociale lovgivning.

Tilsynsmyndigheden skal ud fra de muligheder

og vilkår, der er fastsat i dommen, iværksætte

foranstaltninger over for den domfældte, så

den pågældende støttes til at udvikle sig på en sådan

måde, at risikoen for ny kriminalitet minimeres

mest muligt. Det kan fx indebære beslutning

om anbringelse i et bestemt egnet botilbud

og om benyttelse af et bestemt dagtilbud.

Tilsynsfunktionen forudsætter viden om en

række forhold, såsom fx

– målgruppens adfærd og karakteristika,

– de forskellige pædagogiske, psykologiske og

psykiatriske behandlingsmuligheder over for

de enkelte målgrupper og

– de forskellige foranstaltningers juridiske

aspekter.

Tilsynsmyndigheden kan i forbindelse med

udførelsen af tilsynsarbejdet samarbejde med

andre kommuner og regioner om opgaven. I

rammeaftalerne mellem regioner og kommuner

kan også indarbejdes formuleringer om samarbejde

om domfældte udviklingshæmmede.

VISO vil også kunne yde rådgivning i forbindelse

med indsatsen over for domfældte udviklingshæmmede.


Kapitel 10

Botilbud efter servicelovens § 109.

Kvindekrisecentre

Serviceloven

§ 109. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde

midlertidigt ophold i boformer til kvinder,

som har været udsat for vold, trusler om

vold eller tilsvarende krise i relation til familie-

eller samlivsforhold. Kvinderne kan

være ledsaget af børn, og de modtager under

opholdet omsorg og støtte.

Stk. 2. Optagelse i boformer kan ske anonymt

ved egen henvendelse eller ved henvisning

fra offentlige myndigheder.

Stk. 3. Lederen træffer afgørelse om optagelse.

129. Bestemmelsen viderefører den hidtidige

amtskommunale forpligtelse efter servicelovens

§ 93 a, og der er ikke indholdsmæssige ændringer

ud over, hvad der følger af kommunalreformen.

130. Boformer efter servicelovens § 109

(kvindekrisecentre) er et midlertidigt døgntilbud

til kvinder og børn, som har været udsat for vold,

trusler om vold eller tilsvarende krise i relation

til familie- eller samlivsforhold. Under opholdet

ydes støtte og omsorg, samt eventuelt sikret ophold,

rådgivning og efterværn.

Handleforpligtelsen

131. Opholdskommunen er som udgangspunkt

den kommune, hvor borgeren opholder

sig. Normalt har opholdskommunen også pligt

til at handle.

En kvinde på et kvindekrisecenter kan have

forladt sin hidtidige bopæl uden mulighed for at

vende tilbage dertil. Er det tilfældet, og ligger

kvindekrisecentret ikke i samme kommune som

den hidtidige bopæl, får kvinden ny opholdskommune.

Det betyder samtidig, at kommunen, hvor krisecentret

ligger, får handleforpligtelsen. Der

33

henvises herom til punkt 292 i Socialministeriets

vejledning om retssikkerhed og administration

på det sociale område.

I tilfælde, hvor kvinden bevarer sin tilknytning

til den oprindelige opholdskommune ved fx at

opretholde en bolig, vil kvinden bevare denne

opholdskommune. Der henvises herom til punkt

285 i Socialministeriets vejledning om retssikkerhed

og administration på det sociale område.

I langt de fleste tilfælde, er det enkelt at fastslå,

hvor kvinderne på krisecentrene kommer fra,

fordi de som oftest flytter direkte fra deres hidtidige

bopæl til krisecentret.

Eksempel

En kvinde bor i Silkeborg Kommune. En dag

flytter hun på krisecenter i Århus Kommune.

Hvis det vurderes, at opholdet i Århus er af midlertidig

karakter, bevarer hun sin opholdskommune

i Silkeborg Kommune. Hvis det derimod

vurderes, at hun ikke har intention om at flytte

tilbage til sin tidligere adresse i Silkeborg Kommune,

bliver Århus Kommune opholdskommune.

Er der uenighed mellem to kommuner om,

hvem der har handlepligt, følger det af retssikkerhedslovens

§ 9, stk. 7, at den af de uenige

kommuner, som kvinden har eller senest har haft

folkeregisteradresse i, skal fungere som opholdskommune.

Denne kommune fungerer som

opholdskommune og har pligt til at yde hjælp,

indtil det er afklaret, hvilken kommune der er

rette opholdskommune.

Visitation

132. Kvinden kan selv rette henvendelse til

kvindekrisecentret om optagelse. Optagelse kan

også ske efter henvisning fra offentlige myndigheder.

Kvindens ønske om anonymitet og dermed

manglende registrering skal respekteres, jf.

§ 109, stk. 2. I forbindelse med eksempelvis, at

der udbetales overførselsindkomst til den pågældende,

kan det vise sig umuligt at opretholde

anonymiteten.

Lederen af kvindekrisecentret træffer afgørelse

om optagelse. Er det fx af pladshensyn ikke

muligt at optage kvinden, skal lederen bistå

kvinden med at få plads på et andet kvindekrisecenter.


Særligt om kvinder med handicap

133. Også kvinder med en funktionsnedsættelse

kan have behov for at benytte et kvindekvindekrisecenter.

Kvindekrisecentret bør være fysisk tilgængeligt

for kvinder med funktionsnedsættelser, og

man skal være opmærksom på, at personer med

handicap kan have behov for særlig støtte. F.eks.

kan der undertiden være behov for, at personalet

i særlig grad støtter kvinden i kontakten til myndighederne,

f.eks. i forhold til en række praktiske

spørgsmål, herunder også spørgsmål om behov

for støtte, fx i form af hjælpemidler.

Kvindens støttebehov kan tilgodeses såvel

gennem kvindekrisecentrets personale som af

den kommunale hjemmepleje. Det er derfor af

betydning, at der er gode samarbejdsrelationer til

den kommunale hjemmepleje. Der skal ske en

hurtig afklaring af kvindens støttebehov og tages

stilling til, hvilke opgaver hjemmeplejen hhv.

kvindekrisecentrets personale skal varetage.

Forsyningsansvar

134. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at

der er det tilstrækkelige antal pladser til midlertidigt

ophold i kvindekrisecentre til kvinder, der

har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende

krise i relation til familie- eller samlivsforhold.

Kommunalbestyrelsen kan opfylde

dette forsyningsansvar ved etablering og brug af

egne tilbud, eller ved at købe pladser hos andre

leverandører, herunder private tilbud eller eventuel

i et regionalt drevet tilbud.

Betaling

135. De nærmere regler om betaling for ophold

på et kvindekrisecenter fremgår af Socialministeriets

bekendtgørelse om betaling for botilbud

m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt

om flytteret i forbindelse med botilbud efter

§ 108.

Kvalitetsstandard

136. Der er fastsat bestemmelser om kvalitetsstandard

for kvindekrisecentre. Udarbejdelsen af

en kvalitetsstandard skal medvirke til at gøre det

gennemskueligt, hvad borgene kan forvente på

et kvindekvindekrisecenter, ud fra de politiske

beslutninger kommunalbestyrelsen har truffet.

Der henvises i øvrigt til afsnittet om kvalitetsstandarder

i Vejledning nr. 1 til serviceloven.

34

Behandling på kvindekrisecentre i medfør af

servicelovens 102

137. Selv om behandlingsydelser først og

fremmest må forudsættes ydet efter de almindelige

regler herom, vil der være situationer, hvor

disse regler ikke er hensigtsmæssige eller tilstrækkelige.

Efter servicelovens § 102 kan der

derfor i særlige tilfælde gives tilbud om behandling.

Behandlingstilbud efter servicelovens

§ 102 skal ligge ud over, de tilbud, der generelt

tilbydes efter sundhedslovgivningen, og skal

herudover indgå i en handleplan for den enkelte,

som et led i den samlede sociale indsats. Der vil

typisk kunne være tale om socialpsykiatrisk,

psykologisk eller specialterapeutiske behandlingstilbud,

som kan medvirke til at forbedre/

vedligeholde den enkeltes funktionsniveau fysisk,

psykisk og socialt.

Kapitel 11

Børn på kvindekrisecentre

138. Der opstår en særlig problemstilling når

en voldramt kvinde medbringer sine børn på

kvindekrisecentret. Undersøgelser viser, at

knapt 2000 børn hvert år opholder sig på kvindekrisecentrene.

Af disse børn har ¾ overværet

vold mod deres mor, mens mere end halvdelen af

børnene har selv været udsat for vold. Andre undersøgelser

viser, at det er ligeså belastende for

børn at være vidne til fysisk vold mellem forældrene,

som selv at være udsat for vold i familien.

Lidt under halvdelen af børnene har været på

kvindekrisecentre mere end én gang.

Det kommunale tilsyn med børn på

kvindekrisecentre

139. Kommunalbestyrelsen skal ifølge servicelovens

§ 146, stk. 1, føre tilsyn med de forhold,

hvorunder børn og unge under 18 år i kommunen

lever. Herved forpligtes kommunen til at

være opmærksomomstændigheder, der giver

formodning om, at børn og unge har behov for

individuel støtte. Kommunalbestyrelsen skal

føre sit tilsyn efter § 146, stk. 1, på en sådan måde,

at kommunen så tidligt som muligt kan få

kendskab til tilfælde, hvor der må antages at

være behov for særlig støtte til et barn eller en

unge under 18 år. Bliver kommunen opmærksom

på et eventuelt behov herfor, har kommunen

pligt til at undersøge forholdene.


140. Kommunens forpligtelse til at føre tilsyn

omfatter alle børn og unge, der har ophold i kommunen,

også selv om deres ophold er af midlertidig

karakter. Det betyder, at tilsynet også omfatter

børn og unge fx på kvindekrisecentre.

Børn og unge, der opholder sig på fx kvindekrisecentre,

kan have brug for særlig støtte, jf.

punkt 144 og 145. Derfor er det vigtigt, at kommunen

tager kontakt til, og løbende holder sig

orienteret om forholdene for de børn og unge,

der opholder sig i de offentlige og private kvindekrisecentre.

Krisecentret og kommunen bør

samarbejde, sådan at den stedlige kommune kan

bidrage til, at der findes relevante støttemuligheder

for børn og familier, som opholder sig på

centret, bl.a. i samarbejde med familiens/kvindens

opholdskommune og med henblik på at

støtten kan tilbydes til barnet eller den unge og

familien på det tidligst mulige tidspunkt. Under

opholdet på kvindekrisecentret har kommunen

tillige pligt til at sørge for dagtilbud og skolegang

til børnene. Børnene kan herved hjælpes til

at få struktureret dagligdagen og få et konstruktivt

indhold heri, frem for at skulle opholde sig

på kvindekrisecentret hele døgnet. Det bør om

muligt tilrettelægges på en sådan måde, at barnet

opretholder kontakten til sit oprindelige dagtilbud/sin

oprindelige skole. Under opholdet på

kvindekrisecentret har kommunen ved etablering

af skole- og dagtilbud pligt til at sikre barnets

sikkerhed og vurdere risiko for bortførelser.

Underretningspligt

141. Der påhviler efter servicelovens § 153

alle offentligt ansatte en skærpet underretningspligt.

Underretningspligten omfatter derudover

blandt andet privatpraktiserende læger, ansatte

ved frie grundskoler og frie kostskoler, dagpasningstilbud,

kvindekrisecentre, behandlingstilbud

og anbringelsessteder. Underretningspligten

efter § 153 er en personlig pligt, og hvis man

vurderer, at det er nødvendigt at foretage en underretning

af hensyn til barnet, er der pligt til dette.

Det vil dog være hensigtsmæssigt at orientere

ledelsen. De nærmere regler om underretningspligten

efter § 153, stk. 1, 2 og 3, er fastsat i Socialministeriets

bekendtgørelse om underretningspligt

over for kommunen efter lov om social

service.

142. Efter § 154 i serviceloven påhviler der alle,

der får kendskab til, at et barn eller en ung ud-

35

sættes for »vanrøgt eller nedværdigende behandling

eller lever under forhold, der bringer dets

sundhed eller udvikling i fare« en pligt til at underrette

kommunen.

143. Som det fremgår af reglerne om underretningspligt,

har de ansatte på kvindekrisecentret

underretningspligt, hvis et barn på centret har behov

for særlig støtte. Kvindekrisecentret skal i

sådan en situation kontakte kommunen. Underretningen

kan ske enten til kvindens hjemkommune

eller den kommune, hvor kvindekrisecentret

ligger. Uanset hvilken kommune kvindekrisecentret

kontakter, har kommunen pligt til at

bringe sagen og oplysningerne videre til den

kommune, som i den konkrete sag er handlekommunen.

Støtte til børn

144. Støtte til børn på krisecentre og i forbindelse

med, at de forlader krisecentret, kan ydes

efter § 52 i serviceloven og kan fx omfatte en

kontaktperson for barnet eller for hele familien,

eller behandling af barnets eller den unges problemer,

jf. vejledning 3 til lov om social service

om særlig støtte til udsatte børn og unge og deres

familier.

Særligt om børn med handicap

145. Kvinder på krisecentre kan medbringe

børn med funktionsnedsættelser. Kvindekrisecentret

bør derfor være tilgængeligt for børn med

funktionsnedsættelser, og man skal være opmærksom

på, at børn med handicap kan have behov

for særlig støtte, fx i form af hjælpemidler.

Underretning af de sociale nævn og

Ankestyrelsen

146. Med anbringelsesreformen, som trådte i

kraft 1. januar 2006, er der givet mulighed for, at

de sociale nævn og Ankestyrelsen af egen drift

kan træffe afgørelse om, at kommunen fx skal

iværksætte en undersøgelse, udarbejde en handleplan

eller iværksætte foranstaltninger efter servicelovens

regler, jf. servicelovens § 65, såfremt

en kommune ikke foretager sig det fornødne.

Denne mulighed betyder, at bl.a. kvindekrisecentrene

kan henvende sig til de sociale nævn og

Ankestyrelsen med henblik på at gøre opmærksom

på konkrete sager, hvis kommunerne ikke

handler på underretninger fra kvindekrisecentre-


ne. Det er dog stadig kommunen, der i første omgang

skal handle på underretningen, og det er

kun i de tilfælde, hvor kommunen ikke foretager

sig det fornødne, at de sociale nævn og Ankestyrelsen

kan gribe ind.

Efterværn

147. Børn i brudte familier, hvor moderen er

blevet mishandlet, har det svært. Ofte har børnene

massive problemer på flere områder, og familierne

kan i vid udstrækning karakteriseres som

ressourcesvage. Disse børn kan have brug for

støtte, når de forlader krisecentrene, både når de

flytter alene med deres mor, eller hvis de flytter

tilbage til den voldsudøvende mand. Kommunerne

bør derfor være opmærksomme på at undersøge,

om der er behov for at støtte børnene og

familierne til at komme ud af volden, når de forlader

kvindekrisecentret.

Kapitel 12

Handleplan til bekæmpelse af mænds vold mod

kvinder

Centrale initiativer

148. Med handleplanen til bekæmpelse af

mænds vold mod kvinder og børn i familien

2005-2008, er der afsat midler til akut psykologbistand

til kvinder og børn på kvindekrisecenter.

Kvindekrisecentrene har mulighed for at tilbyde

akut krisehjælp til kvinder og børn i form af psykologbistand

for at få skabt ro på en kaotisk situation.

Ordningen er finansieret af satspuljemidler

og administreres af Landsorganisationen af

Kvindekvindekrisecentre.

Der henvises til Landsorganisationens Hjemmeside:

www.lokk.dk

Voldelige mænd

149. Siden 2002 har »Projektet Dialog Mod

Vold«, været en integreret del af den samlede

indsats af bekæmpelse af vold mod kvinder og

indsatsen mod vold i familien. Hermed er der

lagt op til en særlig indsats mod mandlige voldsudøvere.

Formålet med initiativet er at stoppe

volden i familien, og det er indsatsen over for

den voldelige part, som skal sikre at volden ikke

gentages i nye forhold og går i arv til børnene.

Derfor er der med projektet skabt et tilbud om

behandling til den voldelige mand, som ønsker at

ændre adfærd.

36

150. Som led i projektet »Dialog Mod Vold«

er der etableret behandlingssteder i København,

Odense og Århus.

Der henvises i øvrigt til www.dialogmodvold.dk

, og til Manderådgivningens rådgivning

til voldelige mænd mv.: www.manderaad.dk,

samt »Alternativ til vold« i tilknytning til Roskilde

Kommune.

Kapitel 13

Botilbud efter § 110

Serviceloven

§ 110. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde

midlertidigt ophold i boformer til personer

med særlige sociale problemer, som

ikke har eller ikke kan opholde sig i egen

bolig, og som har behov for botilbud og for

tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende

hjælp.

Stk. 2. Optagelse i boformer efter stk. 1

kan ske ved egen henvendelse eller ved

henvisning fra offentlige myndigheder.

Stk. 3. Lederen træffer afgørelse om optagelse.

151. Bestemmelsen viderefører den hidtidige

amtskommunale forpligtelse efter servicelovens

§ 94, der ophører i forbindelse med kommunalreformen

den 1. januar 2007, og der er ikke indholdsmæssige

ændringer ud over, hvad der følger

af kommunalreformen. Det er som hidtil en

forudsætning, at andre hjælpemuligheder skal

være udtømt forud for et egentligt ophold i en

boform efter servicelovens § 110.

Boformer efter servicelovens § 110 er døgntilbud,

der henvender sig til personer med særlige

sociale problemer, som ikke har eller ikke kan

opholde sig i egen bolig, og som har behov for

botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg

og efterfølgende hjælp, der ikke kan ydes

efter andre regler inden for den sociale lovgivning

eller anden lovgivning.

Det er kendetegnende for hjemløseområdet, at

der til stadighed opstår nye behov som følge af

udviklingen i samfundet og ændringer i systemer,

der har betydning for indsatsen. Over tid


kommer nye brugergrupper til og målgruppen

for tilbuddene skal derfor til enhver tid afgøres

ud fra brugernes behov, ligesom tilbuddene skal

være rummelige og fleksible.

Optagelse

152. Optagelse i en boform efter servicelovens

§ 110 kan ske ved direkte personlig henvendelse

– det såkaldte selvmøderprincip - eller ved henvisning

fra offentlige myndigheder eller forvaltningsgrene,

herunder også andre tilsvarende boformer,

selvom de ligger uden for kommunens

eller regionens geografiske område. Henvisning

bør i så fald ske efter forudgående kontakt til boformen.

Kommer anmodningen om optagelse i boformen

fra en kommune i forbindelse med en borgers

ansøgning om midlertidigt husly efter § 80

bemærkes, at kommunen kun må henvise til et

§ 110-botilbud som en absolut nødløsning og

kun for en kortere periode.

Det er generelt en forudsætning, at andre hjælpemuligheder

skal være udtømt forud for et

egentligt ophold i en boform.

Det er under alle omstændigheder lederen af

boformen, der beslutter, om optagelse kan finde

sted.

Ved optagelsen bør opmærksomheden derfor

rettes mod, om der er behov for særlig behandlingsmæssig

støtte eller mere omfattende hjælp i

en kortere eller længerevarende periode, fx:

– behandling for alkoholmisbrug,

– bo- og/eller behandlingstilbud til stofmisbrugere,

– bo- og/eller behandlingstilbud for personer

med adfærdsmæssige problemer af psykisk eller

social karakter,

– bo- og/eller behandlingstilbud til sindslidende,

tilbud om plads på et alternativt plejehjem,

– bo- og/eller behandlingstilbud rettet mod

kvinder med små børn samt.

– familiebehandling evt. i form af et døgnophold

for hele familien.

I disse tilfælde skal henvises til bo- og behandlingstilbud,

som er tilrettelagt særligt for disse

målgrupper.

Som udgangspunkt er § 110-boformerne ikke

berettiget til at afvise nogen på grund af pladsmangel,

medmindre der kan tilbydes anden passende

hjælp, herunder optagelse i en anden boform

efter § 110. Forsorgshjemmene og de øvri-

37

ge boformer efter § 110 er landsdækkende. Der

bør således altid kunne henvises til en boform efter

§ 110, der personalemæssigt er rustet til at

håndtere de akutte og ofte krævende problemer,

mange brugere af disse boformer har.

Det er en forudsætningVed optagelsen bør opmærksomheden

rettes mod, om der er behov for

særlig behandlingsmæssig støtte eller mere omfattende

hjælp i en periode, fx hvis der er alvorlige

problemer på grund af et alkohol- eller stofmisbrug,

en psykisk lidelse eller andet.

I forbindelse med indskrivningen orienteres

beboeren om rettigheder og pligter under opholdet

på boformen. Beboeren skal samtykke i vilkårene

og kan samtidig give samtykke til udveksling

af oplysninger med andre myndigheder.

Ved indskrivning på en § 110-boform vil der

sædvanligvis blive udarbejdet en plan for opholdet,

hvori der i dialog med beboeren opstilles

mål for, hvad der skal ske i løbet af opholdet på

boformen og hvilken støtte boformen kan tilbyde

for at nå målet. Denne opholdsplan skal koordineres

med og indgå i kommunens handleplan

efter servicelovens § 141 og også med jobplanen

efter kapitel 9 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

så der kan skræddersys en sammenhængende

og helhedsorienteret indsats, der også omfatter

beskæftigelse, boligforhold, økonomi, evt.

behandling m.m.

Brugerindflydelse i boformen

153. Beboere på boformer efter § 110 skal sikres

indflydelse på tilrettelæggelse og udnyttelse

af boformens tilbud, ydelser og andre forhold,

der har betydning for opholdet og dagligdagen i

boformen. Den enkelte boform kan selv vælge,

hvordan den vil tilrettelægges brugerindflydelsen

ud fra de retningslinier, som kommunalbestyrelsen

har fastsat, jf. servicelovens § 16.

Brugerindflydelsen sikres ved beboernes ret til

at organisere sig og vælge repræsentanter til beboerrådet,

som er kontaktled mellem beboerne,

ledelsen, de sociale myndigheder m.fl.

Beboerrådene vil således kunne forhandle sager,

der vedrører samtlige beboeres forhold til

boformen, men ikke den enkelte beboers forhold.

I boformer, hvor det på grund af kortvarige ophold

ikke er muligt med organiseret beboerarbejde,

kan brugerindflydelse sikres gennem afhol-


delse af fællesmøder, hvor beboerne på boformen,

ledelse og medarbejdere drøfter aktuelle

forhold, som har betydning for de daglige forhold

i boformen.

Brugerorganisationen på hjemløseområdet –

Sammenslutningen af Nærudvalg i Danmark

(SAND) – er en interesseorganisation for hjemløse,

som består af lokale SAND-udvalg og beboerråd

på § 110-boformerne.

Personkreds

154. Målgruppen for optagelse i et midlertidigt

botilbud efter servicelovens § 110 spænder fra

personer, der står helt uden tag over hovedet (boligløse)

til personer, der har en bolig, de ikke kan

fungere i, og som evt. er i risiko for at miste boligen,

hvis der ikke sættes ind i tide med relevant

hjælp. Hjemløshed er et flertydigt begreb, fordi

det ofte relaterer sig til og falder sammen med en

lang række af andre problemer end blot manglen

på en bolig. Alkohol- og stofmisbrug, blandingsmisbrug,

psykisk sygdom, vold, kriminalitet,

ringe arbejdsmarkedstilknytning, manglende sociale

netværk, et omflakkende liv og rodløshed

er blot nogle af de problemer, der hænger sammen

med hjemløshed.

Det stiller store krav til botilbuddet at kunne

rumme mennesker med så forskellige behov. Det

kræver stor variation i sammensætningen af

ydelserne med mulighed for individuelt tilpassede

tilbud.

Ydelser under ophold i boformen

155. § 110-boformerne tilbyder en lang række

ydelser, som kan variere i indhold og omfang, ligesom

de kan være rettet mod forskellige målgrupper.

Bestemmelsen i § 110 regulerer alene

bodelen af tilbuddet. Den aktiverende støtte, omsorg

og efterfølgende hjælp m.v., der i øvrigt er

brug for, dækkes gennem servicelovens bestemmelser

herom. Der kan fx være tale om følgende

tilbud:

– Rådgivning og vejledning om økonomiske og

sociale forhold, behandlingstilbud, kontakt til

kommunen for at sikre, at brugerne får tilbud

om udarbejdelse af en handleplan, kontakt til

øvrige relevante samarbejdsparter m.m.

– Personlig hjælp og socialpædagogisk støtte i

boformen og boformens botræningsboliger, jf.

§§ 83 og 85.

– Døgnophold.

38

– Særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb, jf.

§ 103, stk. 2.

– Aktivitets- og samværstilbud, jf. § 104.

– Omsorg samt pleje, jf. § 102, som fx kan finde

sted på særlige sygeafdelinger, hvor der også

tilbydes sygepleje, afrusning og evt. afgiftning.

– Efterforsorg i forbindelse med udflytning i

egen bolig uden for § 110-regi.

Endvidere har nogle § 110-boformer særlige

tilbud, som fx særlige tilbud for unge, skærmede

afdelinger for kvinder m.v.

Beskæftigelse og aktivering

156. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde særligt

tilrettelagte beskæftigelsesforløb til personer

med særlige problemer, jf. § 103, stk. 2. Sådanne

beskæftigelsesforløb kan også foregå på boformer

efter § 110, typisk forsorgshjem, hvor beboere

kan tilbydes beskæftigelse på boformen. Formålet

med beskæftigelsestilbuddet er at etablere

en normal døgnrytme indeholdende arbejde,

pause og fritid. Efter udskrivning fra boformen

kan en bruger få dagstatus og dermed fortsat

være beskæftiget i boformens værksteder og fritidsaktiviteter,

jf. nedenfor.

Kontanthjælpsmodtagere og starthjælpsmodtagere

med sociale problemer ud over ledigheden

kan efter aftale med kommunen deltage i beskæftigelsesforanstaltningerne

på § 110-boformerne.

Et særligt tilrettelagt beskæftigelsestilbud

tilrettelægges individuelt som fx arbejdstræning,

tillæring eller forrevalidering og kan fx

omfatte følgende:

– Værkstedsarbejde, fx i maskinværksted, montageafdeling,

savværk, gartneri, landbrug

m.v., hvor beskæftigelsen kan have karakter af

oplæring, optræning og produktion.

– Deltagelse i boformens interne drift, fx rengøring,

vask, køkkenarbejde eller almindelig

vedligeholdelse.

– Deltagelse i aktiviteter, fx i form af undervisning

og kulturelle arrangementer, sport, fritidsaktiviteter

og andre livskvalitetsforbedrende

tilbud, der indgår som et led i den samlede

indsats for deltagerne i beskæftigelsesforløbet.

Servicelovens særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb

i forhold til tilbud efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats.

157. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

(aktivloven) indeholder regler om jobcentrenes


mulighed for at give aktive tilbud til ledige, herunder

til kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere

samt dagpengemodtagere.

Det fremgår af aktivlovens § 32, stk. 1, nr. 2,

at et jobcenter bl.a. kan tilbyde aktivering i form

af særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb.

Ifølge aktivlovens § 32, stk. 3, har tilbuddet

til formål at udvikle eller afdække den lediges

faglige, sociale eller sproglige kompetencer

med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet.

Jobcentrene har mulighed for i konkrete sager

at beslutte, at et beskæftigelsesforløb, som er oprettet

på et forsorgshjem e.l. efter servicelovens

§ 103, stk. 2, vil kunne gives som et tilbud efter

reglerne i aktivlovens § 32, stk. 1, nr. 2. Det er en

forudsætning, at forløbet for den enkelte ledige

kan leve op til reglerne i aktivloven, herunder at

det opfylder formålet med aktiveringen, og at det

er et relevant tilbud for den enkelte med henblik

på at komme ud af ledigheden, og at det indgår i

personens jobplan efter reglerne herom.

Aflønning under deltagelse i et

beskæftigelsesforløb m.v.

158. Kommunen skal aflønne personer, som

deltager i særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb,

og som ikke er omfattet af bestemmelserne

om tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

med en arbejdsdusør, der fastsættes af

kommunalbestyrelsen, jf. § 3 i Socialministeriets

bekendtgørelse nr. 628 af 15. juni 2006 om

aflønning og befordringsudgifter m.v. i beskyttet

beskæftigelse, særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb

og aktivitets- og samværstilbud. Arbejdsdusører,

der udbetales i forbindelse med

deltagelse i særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb

vil normalt blive anset som skattepligtig

A-indkomst, og de er arbejdsmarkedsbidragspligtige.

Med hensyn til ATP følger deltagerne i

beskæftigelsesforløbet de samme regler som

personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne, for hvilke der er fastsat en

nedre grænse for den indtægt, der skal optjenes,

før de er ATP-bidragspligtige.

I det omfang, beskæftigelsen i boformen har

karakter af oplæring eller optræning og afpasses

efter den enkeltes evner og muligheder, vil deltagerne

falde uden for ferielovens område.

Personer, der efter reglerne i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats har fået tilbud i form af et

særligt tilrettelagt projekt eller uddannelsesfor-

39

løb, modtager under tilbudet ydelser efter reglerne

i §§ 38-41 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Princippet er, at disse personer bevarer

deres hidtidige ydelse, fx kontanthjælp. Der kan

ikke i forbindelse med tilbud efter lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats udbetales arbejdsdusør.

Lommepenge

159. Indtil der foreligger et forsørgelsesgrundlag,

fx i form af kontanthjælp, udbetales et beløb

til personlige fornødenheder (lommepenge), jf.

§ 3, stk. 2, i bekendtgørelsen om betaling for botilbud

m.v. efter servicelovens kapitel 20, samt

om flytteret i forbindelse med botilbud efter

§ 108.

I boformer, der tilbyder beskæftigelse inden

for boformens rammer, vil beboeren kunne indgå

i boformens beskæftigelsestilbud og herved

optjene arbejdsdusør. I disse tilfælde udbetales

lommepenge indtil 1. udbetaling af arbejdsdusør.

Der kan ikke udbetales lommepenge til personer,

der uden rimelig begrundelse afslår at indgå

i et beskæftigelsestilbud.

I boformer, der ikke har beskæftigelsestilbud,

er der ikke mulighed for at kunne optjene arbejdsdusør,

og der udbetales lommepenge, indtil

der foreligger et selvstændigt forsørgelsesgrundlag,

herunder også i perioden indtil 1. lønudbetaling.

Der kan ikke udbetales lommepenge til personer,

der har et forsørgelsesgrundlag, men brugt

dette, fx kontanthjælp eller pension, til anden side,

Lommepengebeløbet fastsættes af kommunalbestyrelsen,

som er den myndighed, der ligeledes

fastsætter betalingen for opholdet i § 110boformerne.

Betaling

160. Personer, der har ophold i en § 110-boform,

betaler for kost og logi m.v., jf. § 163. De

nærmere regler for betalingen er fastsat i Socialministeriets

bekendtgørelse om betaling for botilbud

m.v. efter servicelovens kapitel 20, samt

om flytteret i forbindelse med botilbud efter

§ 108.

Udgangspunktet for egenbetalingen i boformer

efter § 110 er, at beboerne betaler for opholdet

af deres lønindtægt eller anden indtægt, pen-


sion, dagpenge eller kontanthjælp, og at betaling

sker fra første dag.

Personer, der bevarer egen bolig under opholdet,

betaler som udgangspunkt ikke for opholdet

(logidelen) i boformen, jf. bekendtgørelsens § 2,

stk. 4. Betalingen fastsættes i øvrigt således, at

der tages hensyn til udgifter i forbindelse med

opretholdelsen af en hidtidig bolig og sådan, at

beboeren har økonomisk mulighed for at opretholde

sine hidtidige forpligtelser, og at de har et

rimeligt beløb til egen rådighed.

Der kan i særlige tilfælde dispenseres fra betalingen

i en kortere periode, fx ved afrusning eller

afgiftning.

Praksis om handlekommune for hjemløse med

ophold i en § 110-boform

161. Det anbefales, jf. pkt. 291 og 291 i Socialministeriets

vejledning om retssikkerhed og administration

på det sociale område, at kommunerne

viderefører den hidtidige praksis, hvorefter

den tidligere kommune fortsætter som handlekommune

i forhold til hjemløse, der tager ophold

i et tilbud efter servicelovens § 110, der ligger

uden for deres oprindelige opholdskommune.

Dette kan være hensigtsmæssigt dels af hensyn

til kontinuiteten i indsatsen, dels betydningen

af at opretholde tilknytning til en tidligere

opholdskommune.

Statistik

162. Ankestyrelsens årsstatistik vedrørende

brugere af tilbud efter § 110 (tidligere § 94) indeholder

oplysninger om antallet af pladser,

statsborgerskab, forsørgelsesgrundlag, køns- og

aldersfordeling m.v. Der henvises til Ankestyrelses

hjemmeside www.ast.dk

Refusion

Serviceloven

§ 177. Staten refunderer 50 pct. af kommunens

udgifter til:

...

5) Boformer efter §§ 109 og 110, herunder

udgifter til bistands-, støtte-, beskæftigelses-

og aktivitetstilbud m.v. i

forbindelse med boformen.

40

163. Bestemmelsen i § 177, nr. 5, viderefører

den hidtidige bestemmelse i servicelovens

§ 131, stk. 1. Som efter de hidtidigt gældende

regler omfatter bestemmelsen adgang til refusion

af ydelser i forbindelse med boformen, herunder

også udgifter i forbindelse med efterforsorg i

indtil et år efter udflytningen fra § 110-boformen.

Akuttilbud i form af natcaféer eller væresteder

med nødovernatning kan etableres såvel

efter § 104 som efter § 110, men forudsætter en

organisatorisk og strukturel tilknytning til § 110boformen

for at være omfattet af adgangen til

statsrefusion.

Kapitel 14

Ydelser i relation til botilbud efter kapitel 20

§ 163. Ved ophold i boformer efter

§§ 107-110 gælder de almindelige regler

for hjælp efter denne lov.

164. Med et botilbud følger el og varme, men

der kan være beboere, som vil have behov for

omfattende hjælp, og som vælger at modtage

ydelser herudover til alle dagligdagens funktioner

som fx kost, vask m.v. I det omfang beboerne

modtager sådanne ydelser, fastsætter kommunalbestyrelsen

betalingen herfor ud fra de faktiske

udgifter, hvis der er hjemmel hertil i serviceloven.

Kost

165. I de tilfælde, hvor beboerne ikke selv er i

stand til – eller kun i ringe grad med socialpædagogisk

bistand – at stå for tilberedningen af maden,

kan kost tilbydes som led i botilbuddet. Beboernes

betaling fastsættes i disse situationer ud

fra de faktiske udgifter. Der kan heri indregnes

personaleudgifter, jf. serviceloven § 161, stk. 3,

når der er tale om madserviceordninger. Det kan

være hensigtsmæssigt at aftale regler om, at der

skal gives besked om fravær i god tid, således at

der kan tages højde herfor i planlægningen af

kosttilbuddet. Ved de faktiske udgifter forstås fx

udgifter til råvarer, materialer, afskrivning på

materiel, el og varme samt udgifter til personale.

Kommunen kan fx kræve betaling for råvarer,

der anvendes ved tilberedning af mad. I de faktiske

udgifter indgår udgifter til moms, som kommunen

har i forbindelse med levering af en ydelse.


Rengøring og vask

166. Ofte vil beboerne varetage vask og rengøring

i samarbejde med det personale, der varetager

den praktiske og socialpædagogiske bistand.

I disse tilfælde betaler beboerne normalt alene

for rengøringsmidler, vaskepulver m.v.

Beboere i botilbud, der selv er i stand til at varetage

disse opgaver, har – som øvrige befolkningsgrupper

– mulighed for mod betaling at benytte

rengørings- og vaskeordninger i det omfang,

de ikke selv ønsker at udføre opgaverne.

Andre ydelser efter serviceloven og anden

lovgivning

167. Ergo- og fysioterapi kan ydes efter sundhedsvæsenets

regler vedrørende praksissektorens

ydelser, som socialpædagogisk bistand efter

servicelovens § 85 samt som behandling efter

servicelovens § 102. Der henvises til kapitlerne

om disse bestemmelser i Vejledning 5 til lov om

social service – om særlige støtteordninger til

voksne.

168. Beboere i botilbud får medicin og lægehjælp

under samme betingelser, som gælder for

andre befolkningsgrupper. Dvs., at evt. egenbetaling

afholdes af beboerne selv.

169. Beboerne står i videst muligt omfang selv

for frisør, fodpleje og beklædning og afholder

udgiften hertil. For så vidt angår beboernes deltagelse

i fritidsaktiviteter m.v. betaler beboerne

selv for disse aktiviteter efter de almindelige regler

for de pågældende aktiviteter, hvis der ikke er

tale om visiterede tilbud. Efter servicelovens

§ 104 kan der tilbydes aktivitets- og samværstilbud.

Der henvises til kapitel 33, hvor dette nærmere

behandles.

170. Beboerne betaler som udgangspunkt selv

for befordring og kan som andre personer med

handicap få rabatkort til offentlige befordringsmidler

og benytte kørselsordninger. Ved befordring

til behandling på sygehus og lignende gælder

de almindelige regler herfor.

171. Beboerne betaler selv for egne rejseomkostninger

(billet, forsikring, hotel, fortæring

m.v.). Ledsagelse i forbindelse med rejser kan

bl.a. ydes som socialpædagogisk bistand efter

servicelovens § 85. Om muligheder for at med-

41

tage ydelser under midlertidige ophold i udlandet

henvises til Socialministeriets bekendtgørelse

herom.

172. Udgangspunktet er, at længerevarende

botilbud efter servicelovens § 108 er umøblerede,

og at beboerne selv står for indkøb af møbler

og andet inventar til deres egen bolig og selv afholder

udgiften hertil.

173. Hjælpemidler, der er til fælles brug for

personer i et botilbud for voksne, eller som i øvrigt

er basisinventar det pågældende sted, stilles

til rådighed som led i botilbuddet. Det drejer sig

fx om senge med almindelige plejesengsfunktioner,

badeværelses- og toiletindretning med toiletforhøjere,

bade/bækkenstole, ramper, kørestole

uden særlig indretning (transportstole), faste

kommunikationsanlæg (fx kaldeanlæg), teleslyngeanlæg,

blinkanlæg, tunghøreklokker m.v.

Basisinventar kan således ikke omfatte hjælpemidler,

som er personlige for den enkelte, idet

de alene anvendes af den pågældende og fx medtages

under ophold uden for botilbuddet. Dette

gælder uanset hvilket botilbud og uanset hvilken

nedsat funktionsevne, der er tale om i det konkrete

tilfælde.

174. Beboerne bør have en indbo- og ansvarsforsikring

(fx familieforsikring).

Kapitel 15

Betaling for botilbud efter kapitel 20

Serviceloven

§ 163. ….

Stk. 2. Beboerne betaler for ophold i boformer

efter §§ 107-110, jf. dog stk. 3. For

beboere i længerevarende botilbud, jf.

§ 108, fastsættes betalingen med udgangspunkt

i bygningens omkostninger. Beboere

i midlertidige botilbud, der bevarer egen

bolig under opholdet, betaler som udgangspunkt

ikke for boligen.

Stk. 3. Socialministeren fastsætter i en

bekendtgørelse regler om betaling og om

nedsættelse af betalingen med et beløb, der

opgøres efter så vidt muligt lignende regler

som i lov om individuel boligstøtte.


175. Servicelovens kapitel 20 om boformer regulerer

alene brugen af disse tilbud. Den hjælp

og støtte, der i øvrigt er brug for, dækkes gennem

servicelovens bestemmelser om personlig hjælp,

omsorg og pleje, ledsagelse og kontaktpersoner,

dækning af merudgifter, behandling, beskyttet

beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud

m.m.

Beboerne betaler for ophold i boformer efter

servicelovens kapitel 20. Nærmere bestemmelser

herom er fastsat i Socialministeriets bekendtgørelse

om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens

kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse

med botilbud efter § 108. Når der i det følgende

refereres til betalingsbekendtgørelsen skrives

alene bekendtgørelsen.

Betaling m.v. for midlertidige ophold i

kommunale boformer efter §§ 107, 109 og 110

176. Efter bekendtgørelsen skal personer med

midlertidigt ophold i kommunale boformer efter

servicelovens §§ 107, 109 og 110 betale for opholdet

af deres arbejdsindtægt, førtidspension,

kontanthjælp, starthjælp eller anden indtægt.

Anden indtægt kan fx være arbejdsløsheds- eller

sygedagpenge.

Betalingen sker fra opholdets begyndelse, dvs.

som udgangspunkt fra første dag, men der er mulighed

for i særlige tilfælde at dispensere for betalingen

i en kortere periode. Det kan fx være i

forbindelse med en afrusning eller afgiftning på

et forsorgshjem efter servicelovens § 110, af

anonymitetshensyn under ophold på et kvindekrisecenter

efter servicelovens § 109 eller ved

midlertidig afbrydelse af et behandlingsforløb

for stofmisbrug. Den samlede månedlige betaling

reduceres i disse tilfælde med det beløb, der

er dispenseret for.

Bolig, el og varme er obligatoriske ydelser for

alle beboerne. Det vil sige, at beboerne skal

modtage og betale for disse ydelser, jf. bekendtgørelsen.

Refusionsbeløb i forbindelse med ophold i en

udslusningsbolig

Serviceloven

§ 163 a. Den kommune, der har anvist en

lejer til en udslusningsbolig, jf. § 63 i lov

om almene boliger m.v., skal refundere lejeren

forskellen mellem lejerens udgifter

42

til leje og andre pligtige pengeydelser fratrukket

støtte efter lov om individuel boligstøtte

og det beløb, jf. § 163, stk. 2, som lejeren

skulle have betalt i et botilbud omfattet

af §§ 107 eller 110. Lejerens udgifter til

beboerindskud eller depositum indgår dog

ikke i beregningen af refusionen. Socialministeren

fastsætter nærmere regler i en

bekendtgørelse om de i denne bestemmelse

nævnte forhold.

177. Med bestemmelsen forpligtes den kommune,

der har anvist en lejer til en udslusningsbolig,

jf. § 63 i almenboligloven, til at godtgøre

lejeren forskellen mellem de nettoudgifter, som

lejeren har til betaling af leje og andre pligtige

pengeydelser, og de udgifter som den pågældende

ville have haft i forbindelse med et ophold i et

midlertidigt botilbud omfattet af servicelovens

§§ 107 eller 110.

Lejerens pligtige pengeydelser til udlejeren

omfatter beboerindskud og leje og kan også omfatte

fx betaling for vand, varme og varmt vand.

Lejeren vil efter boligstøtteloven have mulighed

for at få økonomisk støtte til betaling af beboerindskud

og leje.

Det er fastsat nærmere regler i bekendtgørelse

om refusionsbeløb til lejer i udslusningsbolig.

Betalingsfastsættelse

178. Kommunalbestyrelsen fastsætter betalingen

ved ophold i boformer efter servicelovens

§§ 107, 109 og 110, jf. Socialministeriets bekendtgørelse

om betaling for botilbud m.v. efter

servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse

med botilbud efter § 108.

Betalingsfastsættelsen sker således, at der beregnes

betaling for selve boligdelen, herunder el

og varme. Desuden fastsættes betaling for kost

under opholdet, dækkende udgifterne til kosten

og dens tilberedning, dvs. personaleudgifter forbundet

hermed. Endelig omfatter betalingsfastsættelsen

andre ydelser fx vask. Betalingen kan

fastsættes som et samlet månedligt beløb, eller

under hensyn til de ydelser, der modtages, så at

det er muligt at fravælge et eller flere måltider eller

andre ydelser.

Udgifter til behandlingsydelser, der har almindelig

karakter - som eksempelvis tandlægebehandling,

almindelig medicin mv. - dækkes af

beboerens eget forsørgelsesgrundlag eller efter


egler om støtte til sådanne udgifter, jf. dog afsnit

IV om behandling.

Mens en stofmisbruger i døgnbehandling i et

midlertidigt kommunalt botilbud efter servicelovens

§ 107, stk. 2, nr. 2, eller i et privat botilbud,

der er godkendt efter servicelovens § 144, som

hovedregel ud af sit forsørgelsesgrundlag selv

skal dække sine personlige fornødenheder under

opholdet, skal pågældende således ikke betale

for behandlingsudgiften, jf. nedenstående eksempel.

Eksempel:

Udgør den samlede månedlige behandlingsudgift

for en person med ophold i en boform fx

25.000 kr., og fastsætter kommunen en månedlig

opholdsbetaling på 3.300 kr., der skal betales af

beboerens kontanthjælp, pension eller anden

indtægt, så udgør behandlingsudgiften 21.700

kr.

I de tilfælde, hvor de 3.300 kr. ikke kan betales

af beboerens kontanthjælp eller lign., forhøjes

den del af den samlede behandlingsudgift, der

ikke dækker opholdsomkostninger med et beløb

svarende til det beløb, som beboeren ikke kan

betale af opholdsbetalingen.

Kan beboeren af sine egne indtægter (kontanthjælp

m.v.) eksempelvis alene betale 1.000 kr.

ud af de 3.300 kr. som opholdsbetaling, øges beregning

af de øvrige omkostninger med 2.300 kr.

således at de 21.700 kr. forhøjes til 24.000.

Fastsættelse af forsørgelsesgrundlag og opholdsbetaling

i forbindelse med et sådant døgnophold

bør indarbejdes i handleplanen efter servicelovens

§ 141, så at der er klarhed over forsørgelsesgrundlag

og betaling fra opholdets begyndelse.

Særlig for ophold i en boform efter servicelovens

§ 109 (kvindekrisecenter) og servicelovens

§ 110 (forsorgshjem m.v.) forudsættes det, at betaling

fastsættes en gang om året ud fra niveauet

for boligudgifter for lignende bomuligheder i lokalområdet.

179. Personer, der bevarer egen bolig under

opholdet, betaler som udgangspunkt ikke for opholdet,

jf. bekendtgørelsen. Der betales dog for

andre ydelser, herunder kost. Betalingen fastsættes

i øvrigt således, at der tages hensyn til udgifter

i forbindelse med opretholdelsen af en hidtidig

bolig og således, at beboeren har økonomisk

mulighed for at opretholde sine hidtidige for-

43

pligtelser samt således, at beboeren har et rimeligt

beløb til egen rådighed.

Som led i en efterbehandling og forberedelse

til en udslusning kan betalingen endvidere fastsættes

således, at beboeren får mulighed for en

opsparing, jf. bekendtgørelsen.

Personer, der ikke har en indtægt, opkræves

ikke betaling for opholdet, jf. Socialministeriets

bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter

servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i

forbindelse med botilbud efter § 108. Der tænkes

her på fx udlændinge og personer, der ikke

tidligere har været i kontakt med kontanthjælpssystemet.

Der rettes i sådanne tilfælde kontakt til

kommunen med henblik tilvejebringelse af et

forsørgelsesgrundlag.

Udbetaling af lommepenge m.v.

180. Normalt vil kommunen eller boformen i

forbindelse med visitation til en boform, eller

optagelse efter egen henvendelse, få klarlagt forholdene

omkring forsørgelsesgrundlag, herunder

også få tilvejebragt et forsørgelsesgrundlag

for personer, der ikke i forvejen har et forsørgelsesgrundlag.

Dette bør i øvrigt ske i forbindelse

med den samlede tilrettelæggelse af indsatsen,

herunder som led i en handleplan

Der kan imidlertid forekomme tilfælde, hvor

et forsørgelsesgrundlag ikke kan tilvejebringes,

inden personen påbegynder opholdet - eksempelvis

ved akutte ophold, eller hvor pågældende

ikke ønsker tilvejebragt et egentligt forsørgelsesgrundlag

i form af kontanthjælp eller pension.

I disse tilfælde opkræves der ikke betaling for

opholdet i perioden indtil der foreligger et forsørgelsesgrundlag,

jf. bekendtgørelsen, og der

udbetales et af kommunen fastsat beløb til personlige

fornødenheder (lommepenge).

Til personer, der har et forsørgelsesgrundlag,

men som har forbrugt midlerne – hvilket typisk

sker i forbindelse med ophold på en boform efter

servicelovens § 110 - kan der ikke udbetales

lommepenge. De kan dog ikke nægtes optagelse

eller få afbrudt opholdet af betalingsmæssige årsager,

men der bør træffes foranstaltninger med

henblik på at undgå gentagelsestilfælde.

Administrativ tilrettelæggelse af betalingen

181. Som udgangspunkt bør beboeren selv stå

for opholdsbetalingen, da det må anses for væsentligt,

at beboeren oplever, at opholdsbetalin-


gen modsvares af de ydelser, vedkommende

modtager som led i opholdet.

Den konkrete betaling af opholdsudgifterne

kan dog også ske ved, at der mellem beboeren,

boformen og kommunen træffes aftale om, at der

i kontanthjælpen eller førtidspensionen fratrækkes

et beløb til ophold, kost m.v., og at kommunen

indbetaler opholdsbetalingen direkte til boformen.

Hvis kommunen skønner, at en person ikke

selv kan administrere sin kontanthjælp eller førtidspension

kan kommunen beslutte, på hvilken

måde ydelsen skal udbetales.

Klageadgang

182. Klager over fastsættelsen af beboernes

betaling kan indbringes for Det Sociale Nævn.

Der henvises i øvrigt til Vejledning om retssikkerhed

og administration på det sociale område,

afsnit V om klagereglerne.

Betaling for længerevarende botilbud

Betalingsfastsættelse

183. Kommunalbestyrelsen fastsætter betalingen

for det længerevarende botilbud efter boligens

omkostninger og på grundlag af beboerens

indtægt. Beboeren skal dog ikke betale mere end

boligens omkostninger, jf. Socialministeriets bekendtgørelse

om betaling for botilbud m.v. efter

servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse

med botilbud efter § 108.

Omkostnings- og arealbestemt betaling

184. Den omkostnings- og arealbestemte del

af beboerens betaling udgør 10 pct. af den enkelte

boligs beregnede maksimale boligbetaling, jf.

bekendtgørelsen.

Denne beregnes ved, at der fastsættes en

»maksimal boligbetaling« for hvert enkelt botilbud,

der herefter fordeles på de enkelte boliger,

som udgangspunkt efter en arealmæssig fordeling.

For bygninger, ejet af kommunen, udgøres den

»maksimale boligberegning« af botilbuddets

driftsudgifter vedrørende ejendommens boligdel

med et tillæg af 10 pct. af den seneste offentlige

vurdering, jf. bekendtgørelsen. De 10 pct. af

ejendomsværdien er et udtryk for de løbende

ejendomsudgifter.

44

I lejede bygninger anvendes den faktiske husleje

med tillæg af øvrige driftsudgifter, der ikke

indgår i erhvervslejen.

185. Driftsudgifterne vedrørende ejendommen

skal forstås som de samlede budgetterede driftsudgifter

hvad angår selve det samlede bygningskompleks.

Udgifter til lønninger og udgifter til

pleje (herunder særlige hjælpemidler), forplejning

og lignende skal således ikke medtages i

opgørelsen af driftsudgifterne. Dog kan lønudgiften

til fx gartner og rengøring af de fællesarealer,

der indgår i boligbetalingen, jf. nedenfor,

medtages.

De af driftsudgifterne, der anvendes i beregningen

af den »maksimale boligberegning«, er

således de udgifter, som er forbundet med den

løbende drift, administration, revision, forsikringer,

skatter, vicevært, rengøring af fællesarealer,

almindelig vedligeholdelse, fornyelse, drift og

pasning af udenomsarealer. Listen er ikke nødvendigvis

udtømmende, ligesom nogle af de

nævnte elementer ikke nødvendigvis figurerer

som selvstændigt punkt på botilbuddets budget.

Som eksempler på driftsudgifter kan nævnes

kaldeanlæg (faste), reparation af fyr, maling af

boliger, havevedligeholdelse, indvendig og udvendig

vedligeholdelse, reparation af ventilation

og pumper, vaskemaskine og tumbler, elevator,

vandafgift, rengøring af fællesarealer (gangarealer,

fælles opholdsarealer, trapper m.v.).

Indgår der i de budgetterede driftsudgifter poster,

som der skal betales moms af, medregnes

udgifterne til moms.

186. For at finde den »maksimale boligberegning«

skal driftsudgifterne og 10 pct. af ejendomsvurderingen

fordeles på henholdsvis boligarealet

og servicearealet. Opdelingen af botilbuddet

i en boligdel og en servicedel tager udgangspunkt

i almenboliglovens regler.

Til boligdelen hører beboernes egenboliger

samt de fælles opholdsarealer. Ud fra en konkret

vurdering tages stilling til, hvilke rum der må

henregnes til serviceareal. Fra bygningens samlede

bruttoareal fratrækkes herefter servicearealet.

Det således resterende bruttoetageareal udgør

herefter boligarealet.

Bruttoarealet kan som udgangspunkt defineres

som bygningens samlede areal medregnet ydervægge

og andel i adgangsarealer. Bruttoetage-


arealet opgøres som arealet i vandret plan målt til

ydersiden af de begrænsende ydervægge, jf. Bekendtgørelse

nr. 1012 af 11. december 2002 om

beregning af boligens bruttoareal efter boligstøtteloven.

En opmåling heraf kan fx finde sted på

grundlag af bebyggelsens hovedtegninger i kommunens

byggesagsarkiv.

Opdeling i boligdel og servicedel kan som udgangspunkt

foretages efter almenboliglovens

regler. Vejledende kan følgende liste anvendes

til opdelingen i bolig- og servicearealet:

Boligarealer:

– Gangarealer, der forbinder boliger og fælles

boligarealer.

– Fælles opholdsarealer eller – lokaler for beboerne.

– Fælles spisekøkken for boligernes beboere.

– Toilet i forbindelse med fælles opholdsarealer

eller fælles spisekøkken.

– Hobbyrum for beboerne.

– Gæsteværelser for beboerne.

– Tekøkken til beboernes og pårørendes brug.

Servicearealer:

– Lokaler til genoptræning, herunder fysioterapi,

ergoterapi og lignende.

– Personalelokaler.

– Aflastningsboliger til midlertidigt ophold.

– Cafeteria.

–Kiosk.

– Hvilerum for fx personale/dagcentergæster.

– Særligt indrettede baderum, herunder svømmehal.

– Lokaler til fodpleje.

– Lokaler til frisør.

– Rengøringsrum, servicedepot.

– Kontorer til administration af service.

– Gangarealer, der forbinder serviceaktiviteter.

Der kan i forbindelse med botilbuddet være en

række rum, som ikke entydigt kan henføres til

boligdelen eller til servicedelen. Vejledende

foreslås følgende fordeling:

– For korridorer og lignende, der benyttes som

både adgangsveje for boliger og som adgangsveje

for serviceareal, henføres 50 pct. til hver

kategori.

– For rum, der benyttes både af botilbuddets beboere

og af brugere udefra (fx en spisestue

som nogle få timer om dagen benyttes til dagcenterfunktioner),

foretages en forholdsmæssig

beregning af arealernes anvendelse. De

fælles boligarealer kan være meget store, fordi

45

lokaler i tilknytning til botilbuddet om dagen

benyttes som dagcenter eller andet. I disse tilfælde

henføres til boligdelen en del af det fælles

boligareal, fx tages en andel svarende til

andelen af fastboende i forhold til det samlede

antal brugere af de fælles boligarealer om dagen.

– Andre rum beregnes efter en konkret vurdering

med udgangspunkt i deres anvendelse.

Udgør boligarealet fx 55 pct. af det samlede

areal, bliver den »maksimale boligberegning«:

0,55 x (driftsudgifter + 10 pct. af vurderingen).

Den »maksimale boligberegning« fordeles

herefter på de enkelte boliger efter en arealfordeling

for at finde den enkelte boligs »maksimale

boligberegning«. De fællesarealer, der tilhører

boligdelen, fordeles ligeligt på de enkelte boliger.

Det betyder, at kun forskelle i beboernes

egen bolig kan medføre en forskel i den »maksimale

boligberegning« pr. bolig.

Udgangspunktet for fordelingen af boligbetalingen

på de enkelte boliger er boligens bruttoetageareal,

idet dog særlige hensyn kan begrunde

afvigelser herfra. Er boligerne væsentligt forskellige

i henseende til beliggenhed, udsigt, indretning

m.v., må der tages hensyn til disse forhold.

Principperne for fordeling af lejen i almene

ældreboliger kan benyttes, jf. Boligstyrelsens

vejledning om drift af almene boliger og støttede

private andelsboliger m.v. af december 1996.

187. Med hensyn til beregningen af den arealmæssige

fordeling kan det i særlige tilfælde være

praktisk at foretage en inddeling af boligerne i

kategorier, således at der beregnes en enhedspris

ud fra denne inddeling. Dette forudsætter dog, at

der er tale om ubetydelige forskelle i den beregnede

betaling.

Såfremt der i særlige tilfælde bor flere sammen

i en bolig, beregnes den del af boligbetalingen,

der fastsættes ud fra boligens omkostninger

og størrelse, med udgangspunkt i en ligelig fordeling.

Der henvises i øvrigt til det ovenfor anførte

om fordeling af boligbetalingen på de enkelte

boliger.

Beboerens omkostnings- og arealbestemte betaling

udgør herefter 10 pct. af den fundne »maksimale

boligberegning« for beboerens egenbolig.


188. Betalingen efter boligens omkostninger

og størrelse fastsættes for et år ad gangen på

grundlag af botilbuddets budget. Så snart der kan

forudses en ændret betaling for boligen, dvs. når

budgettet foreligger, bør der gives beboerne

meddelelse herom.

Betaling for el/varme

189. El og varme medtages ikke i den ovenfor

nævnte opgørelse af driftsudgifterne.

For el og varme betales et særskilt beløb, jf.

bekendtgørelsen, der fastsættes for et år ad gangen

ud fra botilbuddets budget og betales særskilt

ligesom beboernes betaling for andre ydelser.

Betaling sker fra indflytningstidspunktet.

Af hensyn til beboernes mulighed for at søge

om varmetillæg, anbefales det, at el henholdsvis

varme opgøres separat.

Betalingen svarer til den forholdsmæssige andel

af de budgetterede udgifter, incl. moms, for

den del af bruttoetagearealet, der vedrører boligdelen.

Den samlede udgift til varme og el i botilbuddet

ganges således med boligarealets andel

og fordeles på de enkelte boliger. Afvigelser i

arealet af egenboligen kan således give forskelle

i beboernes betaling.

Alternativt kan udgifterne fordeles på baggrund

af opgørelser over de enkelte boligers faktiske

forbrug, hvilket forudsætter anvendelse af

el- og/eller varmemålere.

I botilbud, der tillige lægger lokaler til andre

funktioner, kan de fælles boligarealer være meget

store, fordi lokaler i tilknytning til botilbuddet

om dagen benyttes som dagtilbud. Betalingen

for el og varme i fælles boligarealer bør i disse

tilfælde nedsættes, således at beboerne kun

betaler en andel (fx andelen af fastboende i forhold

til det samlede antal brugere af de fælles boligarealer

om dagen).

Det kan i særlige tilfælde, hvor der til botilbuddet

er tilknyttet servicearealer med uforholdsmæssigt

stort el/varmeforbrug, fx varmtvandsbassiner,

være nødvendigt i beregningen af

beboernes betaling at indlægge et skøn over,

hvor stor en del af el/varme, der reelt vedrører

servicearealerne, således at beboernes betaling

efter den arealmæssige beregning nedsættes tilsvarende.

Såfremt der i særlige tilfælde bor flere sammen

i en bolig, fordeles el/varmeudgiften ligeligt

mellem dem.

46

Der kan søges om varmetillæg, jf. § 14, stk. 2,

i lov om social pension, jf. Socialministeriets bekendtgørelse

om social pension, kapitel 6, samt

efter § 17, stk. 1, i lov om højeste, mellemste,

forhøjet almindelig og almindelig førtidspension

m.v., jf. Socialministeriets bekendtgørelse om

højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig

førtidspension m.v.

Betaling efter indkomst

190. Til betalingen for boligen opgjort på

grundlag af boligens omkostninger og størrelse

tillægges et beløb, som beregnes på baggrund af

beboerens indkomst, jf. bekendtgørelsen.

Det er kommunalbestyrelsen, der fastsætter

betalingen efter indtægt på grundlag af husstandens

indtægter, jf. bekendtgørelsen.

Betalingen udgør 10 pct. af beboerens indkomst

op til en indkomstgrænse på 152.200 kr.

(2006-sats), jf. bekendtgørelsen. For indtægter

ud over denne grænse udgør betalingen 20 pct.

Grænsen reguleres med satsreguleringsprocenten.

Indkomstgrundlaget opgøres efter reglerne i

bekendtgørelsen.

Den samlede boligbetaling

191. Den samlede betaling, inklusiv det indkomstbestemte

beløb for den enkelte beboer, kan

ikke overstige den enkelte boligs andel af de

samlede driftsudgifter samt 10 pct. af den seneste

ejendomsvurdering (dvs. betalingen kan ikke

overstige den »maksimale boligberegning« for

den enkelte bolig).

Betaling for boligen sker – i lighed med, hvad

der gælder for betalingen for el og varme og øvrige

ydelser – fra indflytningstidspunktet. Der

kan ikke kræves indskud ved indflytning i botilbud,

jf. bekendtgørelsen. Pligten til at betale for

boligen ophører, når boligen er fraflyttet, jf. bekendtgørelsen.

Indkomstgrundlaget

192. Det forudsættes, at beboerne af deres pension

kan afholde udgifterne til botilbuddet, der

modtages, samt have et rimeligt beløb til rådighed

efter betalingen. Størrelsen heraf afhænger

således af den pågældendes individuelle økonomiske

situation. I ganske særlige tilfælde, hvor

den pågældende ikke ville få et rimeligt beløb til

rådighed efter betaling for botilbuddet, skal der


tages højde herfor ved fastsættelsen af den pågældendes

betaling.

193. Hvis oplysninger om indkomstgrundlaget

mangler, skal beboeren som udgangspunkt selv

give oplysningerne. Hvis dette ikke er muligt,

kan oplysningerne indhentes fra andre offentlige

myndigheder. Der henvises i denne forbindelse

til Socialministeriets vejledning af 3. oktober

2006 om retssikkerhed og administration på det

sociale område.

194. Udgangspunktet for reglerne er, at beboerne

er berettiget til pension. Hvis der i et botilbud

efter kapitel 20 opholder sig personer, der

ikke er berettiget til pension, vil der ud fra lov

om aktiv socialpolitik skulle foretages en konkret

vurdering af, om den pågældende er berettiget

til hjælp efter denne lov.

195. For beboere, der har formue og indtægter

heraf, kan dette i forskellige tilfælde få betydning

for den pågældende persons rådighedsbeløb.

Det drejer sig ud over om skat af renteindtægter

bl.a. om beregning af pensionens størrelse

og betaling af den del af huslejen, der fastsættes

ud fra indkomsten. Normalt vil formuemidlerne

være til rådighed for den pågældende/evt. værge.

I de særlige tilfælde, hvor der er tale om båndlagte

midler, gøres der opmærksom på, at der efter

reglerne om båndlagte midler er mulighed for at

søge statsforvaltningen om frigivelse af sådanne

midler. Statsforvaltningen giver nærmere oplysning

herom.

Personer med forsørgelsespligt og gifte/

samlevende

196. Personer, som har forsørgelsespligt over

for en ægtefælle, der ikke har bolig i et botilbud

efter servicelovens kapitel 20, eller der har forsørgelsespligt

over for børn, beregnes betalingen

for boligen først efter, at der af beboerens eventuelle

indtægter ud over pensionen, er afsat et sådant

beløb til opfyldelse af forsørgelsesforpligtigelsen,

at ægtefællens og børnenes levevilkår

ikke forringes på grund af pågældendes indflytning

i botilbuddet, jf. bekendtgørelsen.

197. For gifte eller samlevende personer i botilbud

efter servicelovens § 108, nedsætter kommunalbestyrelsen

betalingen for boligen med en

rabat på 25 pct. Dog aftrappes rabatten med 1

47

pct. point for hver 3.913 kr., som den samlede

indkomst overstiger den sociale pension, jf. bekendtgørelsen.

Klageadgang

198. Klager over fastsættelsen af beboernes

betaling kan indbringes for Det Sociale Nævn.

Der henvises i øvrigt til Vejledning om retssikkerhed

og administration på det sociale område,

afsnit V om klagereglerne.

Servicebetaling for modtagere af førtidspension

ved ophold i botilbud efter servicelovens § 108

Serviceloven

§162. Personer, der har ophold i boformer

efter § 108, og som får pension efter

§ 14, stk. 1 eller 2, i lov om højeste, mellemste,

forhøjet almindelig og almindelig

førtidspension m.v., betaler henholdsvis

18.492 og 9.228 kr. om året for den særlige

service m.v. som følge af opholdet.

Stk.2. For personer, der på grund af nedsat

funktionsevne har nødvendige udgifter

i forbindelse med individuelle aktiviteter,

som ikke dækkes af opholdet i boformen,

nedsættes eller bortfalder betalingen efter

stk. 1.

Stk. 3. Personer, der er tilkendt førtidspension

efter de fra 1. januar 2003 gældende

regler, er ikke omfattet af bestemmelsen

om servicebetalingen efter stk. 1.

199. For den særlige service m.v., der følger

med ophold i længerevarende botilbud efter servicelovens

§ 108, betaler personer, som er tilkendt

mellemste eller højeste førtidspension efter

de før 1. januar 2003 gældende regler, en servicebetaling,

jf. serviceloven § 162. De beløb,

der er fastsat i bestemmelsen, reguleres én gang

årligt med satsreguleringsprocenten og bekendtgøres

i Socialministeriets cirkulære om årlig regulering

af visse sociale ydelser, fradragsbeløb,

takster m.v.

Opkrævningen af betalingen efter servicelovens

§ 162 følger de principper, der gælder ved

opkrævning af betaling for boligen. Det vil sige,

at der betales servicebetaling fra det tidspunkt,


hvor der opkræves betaling for bolig, og opkrævningen

ophører på samme måde ved udgangen af

den måned, hvori den pågældende fraflytter boligen

eller afgår ved døden. Der opkræves servicebetaling

under fravær fra boligen.

200. Personer, som på grund af deres handicap

har nødvendige udgifter i forbindelse med individuelle

aktiviteter uden for botilbuddet, som

ikke dækkes af opholdet i boformen, kan i særlige

tilfælde få nedsættelse eller bortfald af servicebetalingen.

Der skal være tale om individuelle

aktiviteter i forbindelse med deltagelse i det

almindelige samfundstilbud og socialt liv. Det

vil sige aktiviteter, som beboeren selv ønsker og

tilrettelægger sin deltagelse i.

Der kan kun ske nedsættelse/bortfald af servicebetalingen,

når der på grund af den pågældendes

handicap er særlige udgifter forbundet

med deltagelsen i aktiviteten. Der kan fx være

tale om særlige ledsagelses- eller kørselsudgifter,

udover det der ydes i forbindelse med botilbuddet

efter servicelovens § 85 eller i øvrigt

dækkes af ledsageordningen, jf. servicelovens

§ 97. Der henvises til Socialministeriets Vejledning

nr. 5 til serviceloven.

Udgifterne skal være nødvendige, hvilket vil

sige, at det behov, som udgiften udspringer af,

ikke kan dækkes gennem andre ordninger. Som

et eksempel kan nævnes en person med et svært

handicap, der har høje udgifter til kørsel eller

ledsagelse, der ikke dækkes af andre ordninger.

Disse udgifter kan fx opstå i forbindelse med

deltagelse i almindelig fritidsundervisning, besøg

hos den pågældendes mindreårige børn, organisationsarbejde

m.v.

Afgørelse om nedsættelse eller bortfald af servicebetaling

træffes af kommunen ud fra en konkret

vurdering af den pågældendes behov sammenholdt

med kriterier, der er nævnt i § 162, stk.

2. Kommunens afgørelse kan indbringes for Det

Sociale Nævn.

201. Personer, der er tilkendt førtidspension

efter de fra 1. januar 2003 gældende regler, er

ikke omfattet af bestemmelsen om servicebetalingen

efter stk. 1, jf. servicelovens § 162, stk. 3.

48

Afsnit IV

Behandling

Indledning

202. Afsnittet indeholder 2 kapitler om behandling.

Kapitel 15 indeholder vejledning om stofmisbrug,

jf. § 101.

Kapitel 16 indeholder vejledning om tilbud af

behandlingsmæssig karakater efter servicelovens

§ 102.

Kapitel 16

Stofmisbrug

Serviceloven

§ 101. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde

behandling af stofmisbrugere.

Stk. 2. Tilbud efter stk. 1 skal iværksættes

senest 14 dage efter henvendelsen til

kommunen.

Stk. 3. Socialministeren fastsætter i en

bekendtgørelse regler om behandling efter

stk. 1 og 2 af stofmisbrugere under 18 år i

særlige tilfælde.

Stk. 4. En person, der er visiteret til behandling,

kan vælge at blive behandlet i et

andet offentligt behandlingstilbud eller

godkendt privat behandlingstilbud af tilsvarende

karakter som det, der er visiteret

til efter stk. 1.

Stk. 5. Fristen efter stk. 2 kan fraviges,

hvis personen vælger at blive behandlet i et

andet offentligt eller godkendt behandlingstilbud

end det, kommunalbestyrelsen

har visiteret til efter stk. 1.

Stk. 6. Retten til at vælge efter stk. 4 kan

begrænses, hvis hensynet til stofmisbrugeren

taler for det.

Central og decentral opgavevaretagelse

203. Koordinationen af den statslige indsats på

stofmisbrugsområdet varetages af Indenrigs- og


Sundhedsministeriet, som herudover har ansvaret

for de statslige opgaver i forhold til behandling

i sundhedsvæsenet og den forebyggende

indsats. Socialministeriet har på det statslige niveau

ansvar for den sociale behandlingsindsats.

Justitsministeriet har – såvel lokalt som centralt

– et hovedansvar for den kontrol- og politimæssige

indsats og for indsatsen over for stofmisbrugere

i fængslerne.

Beskrivelse og problemomfang

204. En stofmisbruger er fysisk og/eller psykisk

afhængig af et eller flere bevidsthedsændrende

stoffer (rusmidler) i en sådan grad, at det

medfører skader eller problemer for vedkommende

selv og/eller nærtstående samt samfundet.

Traditionelt omfattes en person ikke af betegnelsen,

hvis rusmidlet er alkohol, men alkohol

indgår oftest i det samlede stofmisbrug, der kan

omfatte stoffer som opiater og opiatlignende

stoffer (fx morfin, heroin, ketogan, metadon),

kokain, amfetaminlignende stoffer (fx ecstasy),

hallucinogener (fx lsd og visse svampearter),

cannabispræparater (fx hash og marihuana) samt

benzodiazepiner (fx stesolid).

Indsatsen i forhold til stofmisbrugere efter serviceloven

retter sig som udgangspunkt mod den

nedsatte fysiske og især psykiske funktionsevne

samt de sociale problemer, som følger af misbruget.

På baggrund af indberetninger fra kommuner

udarbejder Sundhedsstyrelsen årligt en statistik

over stofmisbrugere i behandling. Der henvises

til Sundhedsstyrelsens hjemmeside, www.sst.dk

Omfanget af behandlingsgarantien

205. Efter bestemmelsen i § 101, stk. 2, er

kommunalbestyrelsen forpligtet til at tilbyde behandling

af stofmisbrugere. Tilbuddet skal

iværksættes senest 14 dage efter henvendelsen

til kommunen med anmodning om at komme i

behandling. Garantien indebærer en ret for stofmisbrugeren

til at modtage og en pligt for kommunalbestyrelsen

til at tilbyde social behandling

inden for fristen. Samtidig har stofmisbrugeren

en ret til at vælge mellem offentlige og private

godkendte behandlingstilbud af tilsvarende karakter

som det, kommunen har visiteret til.

206. Medicinsk behandling sker med hjemmel

i Indenrigs- og Sundhedsministeriets regler.

49

Denne indsats må ikke stå alene. Der skal således

være en tæt sammenhæng mellem den sociale

og den medicinske indsats.

For så vidt angår garanti for social behandling

for unge under 18 år henvises til Vejledning 3 til

lov om social service – om særlig støtte til børn

og unge og deres familier.

For indsatte i kriminalforsorgens fængsler og

arresthuse, der under indsættelsen ikke er omfattet

af servicelovens regler om social behandlingsgaranti,

henvises til lov om fuldbyrdelse af

straf mv. under Justitsministeriet.

Servicelovens §§ 83 og 85 indeholder tillige

ydelser, som kan have betydning for behandlingsindsatsen,

nemlig hjælp, omsorg og støtte

samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder,

som der ud over den egentlige behandling

kan være behov for i forbindelse med et behandlingsforløb.

Endelig er der i § 102 en adgang til at yde tilbud

af speciel behandlingsmæssig karakter, som

ligger ud over tilbuddet efter §§ 101 og 83 og 85,

og som ikke kan tilbydes efter anden lovgivning.

Der kan fx være tale om psykologisk, psykoterapeutisk,

sygeplejemæssig, fysioterapeutisk, eller

anden behandling.

207. For så vidt angår beskrivelse af målgruppen

for bestemmelsen henvises til Vejledning nr.

1 til serviceloven. Der skal foretages en afklaring

af behandlingsindsatsen inden for 14 dage. Tidsfristen

regnes fra den første personlige henvendelse

med ønske om behandling. Social behandling

for stofmisbrug efter § 101 hviler på en beslutning

om et individuelt forløb, hvor stofmisbrugeren

på baggrund af en faglig vurdering visiteres

til et konkret behandlingstilbud. Det forudsættes,

at stofmisbrugerens egne ønsker til behandlingsforløbet

tillægges stor betydning, og at

der udarbejdes en behandlingsplan over behandlingsforløbet.

Inden for fristen på 14 dage skal der ske en

nærmere udredning i tæt samarbejde med stofmisbrugeren.

Der skal udarbejdes en plan for behandlingsindsatsen.

Efter servicelovens § 141,

jf. Vejledning 1 til lov om social service, skal

den kommunale handleplan og behandlingsindsatsen

koordineres med henblik på at tilvejebringe

en sammenhængende og helhedsorienteret

indsats. Udarbejdelse af en handleplan skal ske i

en kontinuerlig proces, hvor mål og indsats lø-


ende følges og justeres efter behov, jf. servicelovens

§ 150.

Er det ikke muligt at foretage en faglig udredning

af sagen inden for 14 dage, må dette skrives

ind i handleplanen således, at planen indeholder

en så realistisk beskrivelse som muligt af rammerne,

omfanget, tidshorisonten m.m. for den

indsats, der er brug for. Da handleplanen løbende

skal revideres og ajourføres efter behov, vil

aftaler i forbindelse med udredning og koordination

af en sag kunne indskrives i handleplanen.

Hvis kommunen ikke kan iværksætte det besluttede

behandlingsforløb på kommunens egne

behandlingstilbud eller på de godkendte, private

behandlingstilbud, kommunen sædvanligvis benytter,

er kommunen forpligtet til at sørge for, at

stofmisbrugeren kan blive indskrevet i et andet

offentligt eller godkendt behandlingstilbud, der

kan realisere det besluttede behandlingsforløb

inden for den fastsatte frist på 14 dage fra henvendelsen.

Fristen for tilbud inden for 14 dage gælder kun

i forhold til de behandlingsmuligheder, kommunen

tilbyder. Vælger stofmisbrugeren at blive

behandlet i et andet godkendt behandlingstilbud,

vil det ikke altid være muligt for kommunen at

iværksætte en behandling inden for fristen. Der

vil kunne være ventetid til andre ønskede behandlingstilbud,

som kommunen ikke har indflydelse

på.

Kommunen kan informere om behandlingsmuligheder,

der kan udgøre alternativer til den

behandling, kommunen tilbyder.

Omfanget af frit valg

208. Efter bestemmelsen i servicelovens

§ 101, stk. 4, tillægges stofmisbrugere, der er visiteret

til behandling, en ret til at vælge mellem

offentlige behandlingstilbud og private behandlingstilbud,

der er godkendt efter servicelovens

§ 144. Det konkrete valg skal være af tilsvarende

karakter som det, kommunen har visiteret til.

Der vil derfor ikke være frit valg mellem

døgn- og dagbehandling, og det vil heller ikke

nødvendigvis være alle godkendte behandlingssteder,

som er relevante for det planlagte behandlingsforløb.

Private dagtilbud er ikke omfattet af kravet om

godkendelse i servicelovens § 144 og således

ikke omfattet af retten til frit valg. Er der visiteret

til ambulant behandling, vil stofmisbrugeren kun

50

kunne vælge at blive behandlet på et andet offentligt

ambulant tilbud.

Retten til at vælge gælder for alle visiterede

stofmisbrugere.

Imidlertid kan der ikke ses bort fra, at der kan

være forhold, der i enkelte tilfælde gør det nødvendigt

at fravige dette udgangspunkt. Efter bestemmelsen

i servicelovens § 101, stk. 6, kan retten

til at vælge begrænses, hvis hensynet til vedkommende

taler herfor. Med undtagelsesbestemmelsen

– som svarer til undtagelsesbestemmelsen

for psykiatriske patienter med hensyn til

frit sygehusvalg – er der taget hensyn til situationer,

hvor stofmisbrugere med psykoser, svære

karakterafvigelser eller egentlig psykiatriske lidelser

i nogle tilfælde kan savne evnen til at træffe

et rationelt valg i en sådan grad, at stofmisbrugerens

valg ikke tilgodeser behandlingsbehovet.

Eller situationer, hvor stofmisbrugeren savner

evnen til at overskue eller gennemføre et meningsfyldt

behandlingsforløb.

Stofmisbrugsbehandling

Målsætninger

Skadesreduktion

209. Uden at slippe hovedmålsætningen om

stoffrihed for den sociale indsats på stofmisbrugsområdet

har der gennem en årrække været

arbejdet ud fra målsætningen om skadesreduktion

eller skadesminimering for de grupper af stofmisbrugere,

hvor stoffrihed ikke er et realistisk

mål på kortere eller længere sigt.

Skadesreduktion vil sige formindskelse af de

skader, som livet som stofmisbruger påfører

vedkommende selv, nærtstående og samfundet

samt forbedring af funktionsevne og udviklingsmuligheder,

jf. formålsbestemmelsen i servicelovens

§ 81. Indsatser af skadesreducerende karakter

kan fx være sådanne tilbud som substitutionsbehandling,

opsøgende gadeplansarbejde,

væresteder for aktuelle misbrugere (lavtærskeltilbud),

sprøjtebytteprogrammer og social støtte

i hjemmet.

Delmål

210. Arbejdet ud fra disse målsætninger afspejler

sig også i de delmål for indsatsen for den

enkelte misbruger og varierede målsætninger for

de forskellige hovedgrupper af stofmisbrugere.

Det er dog generelt kendetegnende for arbejdet


med stofmisbrugere, at den egentlige behandling,

det være sig substitutionsbehandling eller

stoffri behandling, må følges tæt op over tid med

en række sociale og andre støttende tilbud, således

at en helhed for indsatserne fastholdes.

Arbejdet med delmål for den enkelte misbruger

bør være afpasset den enkeltes situation og

egenressourcer, således at der ikke skabes urealistiske

forventninger. Som udgangspunkt bør

disse delmål være afpasset alder, varighed af

misbrug og de sociale og personlige problemers

omfang. Mens målet må være stoffrihed og social

integration for hovedparten af stofmisbrugere,

vil det fro nogle af de tungere misbrugere

være et mål at stabilisere stofindtagelsen og sikre

en omsorgsindsats og en højnelse af livskvaliteten

gennem en bevidst skadesreduktionsstrategi.

Det bør være en målsætning at kunne opstille

behandlingstilbud til alle typer af stofmisbrugere

ved en tilstrækkelig mangfoldighed af tilbud

med særlig hensyntagen til følgende målgrupper:

- Unge stofmisbrugere (under 18 år)

- Yngre stofmisbrugere (18-24 år)

- Gravide stofmisbrugere

- Stofmisbrugere med børn

- Stofmisbrugere over 24 år

- Psykisk syge stofmisbrugere

- Stofmisbrugere med HIV/AIDS

- Etniske minoritetsgrupper

211. Det er op til kommunalbestyrelsen at

træffe beslutning om, hvorledes den vil opfylde

behandlingsansvaret efter § 101, og at informere

herom i en kvalitetsstandard, jf. Vejledning nr. 1

til serviceloven. Behandling efter § 101 forudsætter

en socialpædagogisk eller psykologisk

funderet indsats i et forløb, som fastlægges i forbindelse

med handleplanen, så vidt muligt i samarbejde

med brugeren og pårørende, jf. Vejledning

nr. 1 til serviceloven. Behandlingen beror

på motivation og frivillighed. Og netop det individuelle

udgangspunkt er alt afgørende.

Den sociale behandling, der ofte vil foregå parallelt

med eller i forlængelse af en lægelig behandling,

fx psykiatrisk eller medicinsk, vil, afhængig

af årsagen til funktionsnedsættelsen og

det metodiske udgangspunkt, have store variationer

og forskellige grader af intensitet.

Hovedsigtet med en sådan behandling er ud fra

brugerens egne ressourcer at hindre en yderlige-

51

re funktionsnedsættelse og bibringe vedkommende

en bedre social og personlig funktion

med henblik på højnelse af livskvaliteten. Den

egentlige behandling må i givet fald følges op af

efterbehandling, hvor der ved siden af en mindre

intensiv behandling rettes andre tilbud til brugeren,

som fx bolig, personlig støtte, aktivitets- og

samværstilbud samt aktivering og revalidering.

Der forudsættes ikke fastsat betaling for behandling

efter bestemmelsen, men hvis der i forbindelse

med behandlingen ydes botilbud efter

§ 107, stk. 2, nr. 2, eller private botilbud, jf.

§ 144, fastsættes betaling efter Socialministeriets

bekendtgørelse om betaling for botilbud efter

servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse

med botilbud efter § 108..

Varierede tilbud

212. Indsatsen på behandlingsområdet bør

være indrettet således, at der er tilbud til alle typer

af stofmisbrugere.

Behandling og kvalitet omhandler dels spørgsmålet

om kvaliteten af de enkelte behandlingstilbud,

dels spørgsmålet om differentiering og

mangfoldighed.

Behandlingstilbuddene bør omfatte døgntilbud,

dagtilbud og ambulante tilbud, helst med

differentierede målsætninger, ambitions- og

kravniveau.

Center for Rusmiddelforskning står for dokumentation

af døgnbehandlingen gennem Dan-

RIS (Dansk Registrerings- og Informationssystem).

Centret udsender årligt en rapport indeholdende

nøgletal fra døgnbehandlingen af stofmisbrugere.

Der henvises til Centrets hjemmeside

www.danris.dk

213. Man kan opdele behandlingsindsatsen i a)

døgnbehandling, som igen kan opdeles i den

stoffri døgnbehandling og metadon stabilisering,

b) den ambulante stoffri behandling, c) ambulant

substitutionsbehandling, som helt overvejende

består af metadonbehandling og behandling med

buprenorphin, d) den ambulante psykosociale

indsats og endelig e) den mere omsorgs- og fællesskabsorienterede

indsats, der i stigende grad

finder sted gennem væresteder. Den omsorgsrelaterede

indsats retter sig især mod de mest belastede

stofmisbrugere som for langt de flestes

vedkommende er eller har været opioid/heroin

misbrugere.


Inden for stoffri behandling er de mest udbredte

behandlingsmetoder følgende: Minnesotabehandling

(12-trinsbehandling), Socialpædagogisk

behandling, Terapeutisk Samfund (Phønix

House), Den italienske model (CeIS).

Ambulant behandling er i modsætning til

døgnbehandling karakteriseret ved, at behandlingen

finder sted i tilknytning til personens sædvanlige

miljø. Den ambulante behandling kan

være mere eller mindre intensiv afhængig af behov,

og den kan være understøttet af substitutionsbehandling

i form af fx metadonbehandling.

Et ambulant behandlingstilbud tilpasses den

enkelte brugers situation og behov, og kan derfor

effektueres som et meget tæt forløb eller som et

forløb med varierede intervaller for kontakten til

behandlingsstedet.

Dagbehandling er mere gruppeorienteret end

den ambulante behandling. I denne behandlingsform

støttes brugerens individuelle mål via en

kombination af aktiviteter, projektforløb, individuelle

samtaler og gruppesamtaler.

214. Til løsning af behandlingsforpligtelsen

bør der være knyttet en række ydelser, fx:

– Systematisk udredning.

– Substitutionsbehandling.

– Afgiftninger/nedtrapninger, eventuel længerevarende

stoffri behandling.

– Aktivitetstilbud, både med revalideringsmæssigt

sigte (daghøjskole, arbejde, uddannelse

mv.) og mere kreativt og/eller omsorgsmæssigt

sigte - med henblik på at udvikle social

kompetence.

– Par- og familieterapi.

– Individuel rådgivning ved socialfaglige personer,

læge, psykolog.

– Gruppebehandling, selvhjælps- (AA og NAgrupper),

aktivitets-, undervisnings-, emne- og

behandlingsorienterede.

– Etablering af en støtte/kontaktpersonordning,

jf. Vejledning nr. 5 til serviceloven.

– Case management til sikring af kontinuitet og

helhed i de individuelle behandlingsforløb.

– Gradvis udslusning, efterbehandling og recidivopsamling.

– Samarbejde med og støtte til pårørende.

Hensyn til stofmisbrugeren

215. Behandlingen bør være helhedspræget og

tage hensyn til hver enkelt stofmisbrugers spe-

52

cielle forhold, således at stofmisbrugerens ressourcer

styrkes og belastningerne ved stofmisbruget

reduceres eller fjernes. Behandlingen bør

være baseret på stofmisbrugerens frivillige medvirken,

herunder vedkommendes udtrykte tilsagn

ved anvendelse af tilbageholdelse efter den

særlige lovgivning herom.

Behandlingen skal foregå på en respektfuld

måde og må ikke udsætte stofmisbrugeren for

umyndiggørelse eller nedværdigende behandling.

Behandlingen bør indbefatte:

– Hjælp til løsning af afhængighedsproblemet.

– Hjælp til løsning af psykiske og følelsesmæssige

problemer.

– Hjælp til diverse konkrete ydelser og støttemuligheder,

såsom uddannelse, økonomi, bolig

o.l.

– Hjælp til samværet med andre mennesker.

– Hjælp til bedring af helbredstilstanden.

Differentierede mål

216. Der bør i behandlingsarbejdet sigtes mod

fx følgende individuelt differentierede mål:

– Stoffrihed.

– Stabilisering af stofindtagelsen.

– Ophør eller begrænsning af intravenøst brug.

– Behandling af somatiske og psykiske lidelser.

– Løsning af ægteskabelige og familiære problemer.

– Revalidering, uddannelse og jobplacering.

– Løsning af boligproblemer, evt. hjælp til at

bruge en bolig.

– Forhindre/begrænse tilbagefald.

– Ophør eller begrænsning af misbrugsrelateret

kriminalitet.

Alt sammen med det overordnede formål at

hjælpe klienten til et bedre funktionsniveau, øge

livskvaliteten og begrænse komplikationerne til

misbruget.

Substitutionsbehandling

217. Grundlaget for administration af substitutionsbehandling

af stofmisbrugere er bestemmelserne

i § 142 i lov nr. 546 af 24. juni 2005,

Sundhedsloven. § 41 i lov nr 451 af den 22. maj

2006 om autorisation af sundhedspersoner og

om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven),

samt Sundhedsstyrelsens cirkulære nr. 12.

af 13. januar 2003 om ordination af afhængighedsskabende

lægemidler (metadoncirkulæret)


med tilhørende vejledning. Det fremgår af sundhedslovens

§ 142, at kommunalbestyrelsen tilbyder

vederlagsfri lægelig behandling med euforiserende

stoffer til stofmisbrugere. Efter stk. 2

kan kommunalbestyrelsen tilvejebringe tilbuddet

om lægelig behandling i henhold til stk. 1 ved

at etablere egne behandlingstilbud, ved indgåelse

af aftale med andre kommunalbestyrelser, regionsråd

eller ved indgåelse af driftsoverenskomst

med private institutioner. Efter bestemmelsens

stk. 3 er regionsrådet forpligtet til efter

aftale med de enkelte kommunalbestyrelser i regionen

at stille behandlingspladser mv. til rådighed

for kommunerne og yde faglig bistand og

rådgivning. Af autorisationslovens § 41 fremgår

bl.a., hvilke læger der må tage stofmisbrugere i

substitutionsbehandling.

Substitutionsbehandlingen forudsættes at

være en integreret del af den enkelte kommunes

samlede behandlings- og omsorgstilbud til stofmisbrugere.

I modsætning til, hvad der gælder

for den sociale behandling, giver bestemmelsen

i sundhedsloven ikke den enkelte stofmisbruger

ret til frit valg af behandlingssted og adgang til

behandlingen kan alene opnås gennem den kommune,

hvor stofmisbrugeren har bopæl.

Det fremgår af afsnit 6a og b i Sundhedsstyrelsens

vejledning til metadoncirkulæret, at der for

hvert behandlingsforløb skal udarbejdes en til

den enkelte stofmisbruger tilpasset sundhedsfaglig

behandlingsplan, som bygger på en forudgående

udredning. Substitutionsbehandlingen skal

indgå som en del af den sociale handleplan.

Det overordnede formål med bestemmelserne

er at sikre stofmisbrugere den mest hensigtsmæssige

behandling ved at fastlægge et entydigt

ansvar for sammenhængen mellem de sociale og

de sundhedsfaglige behandlingstiltag. Det er

herefter kommunalbestyrelserne, der har ansvaret

for den samlede behandling af den enkelte

stofmisbruger, også i situationer, hvor den medicinske

behandling er delegeret til alment praktiserende

læge, privat behandlingstilbud eller speciallæge.

Målsætningen er, at den enkelte kommune

herved kan sikre en formidling til de forudsatte

supplerende behandlings- og andre sociale tilbud,

så der i hvert enkelt tilfælde tages stilling til

en individuel handleplan med mulighed for fleksible

løsninger for den enkelte stofmisbruger.

Herved skabes der mulighed for at tilvejebringe

den nødvendige helhed i substitutionsbehandlin-

53

gen ved at knytte den lægelige del af behandlingen

til det kommunale behandlingssystem.

Det er et vigtigt udgangspunkt, at andre relevante

behandlingsmuligheder skal være overvejet

ud fra det generelle princip om, at man skal

vælge den behandling, som formodes at være effektiv,

og som er mindst indgribende. Længerevarende

substitutionsbehandling kommer derfor

som regel ikke på tale som første behandlingsvalg.

Substitutionsbehandling er en behandlingsform,

der sigter mod forbedring af stofmisbrugerens

funktionsevne og livskvalitet samt eventuelle

resocialisering.

Substitutionsbehandling forudsætter i samme

omfang som ved stoffri behandling, at der i forbindelse

med denne behandling tages stilling til

opfølgningen med relevante sociale tilbud.

Sundhedsstyrelsen har den 26. juli 2006 udsendt

en særlig vejledning om anvendelse af injicerbar

metadon i behandling af opioidafhængige.

I vejledningen præciseres kravene i forbindelse

med anvendelse af injicerbar metadon i

stofmisbrugsbehandling, herunder indikation for

behandlingen samt krav til undersøgelser, behandling

og den løbende registrering. Der henvises

til Sundhedsstyrelsens hjemmeside:

www.sst.dk

Endelig er det af betydning på dette område,

hvor reglerne efter de to lovgivningssæt krydses

i en fælles indsats med udgangspunkt i en samlet

social-psykologisk-lægelig plan, at der gives

stofmisbrugerne klar vejledning om klagemulighederne

i de adskilte klagesystemer.

Udslusning og efterbehandling

218. Efterbehandlingsfasen er en meget central

del af et behandlingsforløb og kan være afgørende

for tilbagefald eller bibeholdelse af en

stoffrihed eller et stabiliseret forbrug af stoffer.

At handleplanen også rækker ind i denne fase

kan påvirke brugerens motivation for ikke at falde

tilbage i det gamle misbrugsmønster. Afgørende

er imidlertid, at der ligesom ved den primære

behandling arbejdes med sådanne midler,

som tilpasses den enkeltes ressourcer og livsforhold.

Udslusningsprocessen fra fx et døgntilbud kan

lægge linierne for en mere selvhjulpen tilværelse,

hvor frigørelsen fra behandlingsmiljøet er udgangspunktet

for overgang til samfundet og


eventuelt familien. Tilbuddet dækkende udslusningsperioden

kan ligge inden for rammerne af

§ 107, stk. 2, nr. 2, og § 101 behandlingstilbuddet,

men det kan også bestå i et tilbud efter servicelovens

§ 107, stk. 1, eller tilbud efter lov om

almene boliger suppleret med støtte efter §§ 83

eller 85.

Som en del af kommunalbestyrelsens behandlingstilbud

kan anvendes såkaldte halfwayhouses,

hvor stofmisbrugeren befinder sig

»halvvejs« mod målet, som er et stabilt stoffrit

liv. Behandlingsformen kan indgå som en afslutning

på et døgntilbud eller bevilges af kommunen

som et særligt beskyttet botilbud i form af en

lejlighed eller botilbud, hvor der bor flere stofmisbrugere

under et vist opsyn. Tilbuddet kan

suppleres med dagtilbud i form af aktivering, revalidering

mv.

Nogle stofmisbrugere og andre socialt udsatte

kan vanskeligt rummes eller selv finde sig til rette

i traditionelle boligformer, på trods af sociale

støttetilbud. For at imødekomme disse borgeres

behov er der etableret permanente boliger efter

almenboligloven, kaldet »skæve huse«. De første

»skæve huse« blev etableret som forsøgsordningen

i 1999. De gode resultater herfra har været

baggrund for, at regeringen fortsat yder økonomisk

støtte til opførelsen af sådanne boliger. I

årene 2005 – 2008 er der afsat yderligere 40 mio.

kr. til etablering af flere af disse boliger til hjemløse

og særligt udsatte grupper, kombineret med

bostøtte i indflytningsfasen.

Dertil kommer »alternative plejehjem«, som

er botilbud, jf. § 108, til bl.a. stofmisbrugere, der

ikke kan klare sig i eget hjem, og som ikke kan

rummes på almindelige plejehjem for ældre borgere

på grund af misbrug, demens eller problematisk

adfærd. De »alternative plejehjem« etableres

af kommunalbestyrelsen ofte i tilknytning

til et forsorgshjem.

En støtteperson eller medhjælper efter § 85,

der vil kunne knyttes til såvel bofællesskaber

som andre boformer, kan støtte med rådgivning

og vejledning om almindelige daglige funktioner

som rengøring, personlig hygiejne og økonomi,

men også bistå med deltagelse i beskæftigelsesog

fritidsaktiviteter. Endvidere kan i støttefunktionen

indgå etablering af kontakter til omverden,

familie, bekendte, foreningsliv eller offentlige

eller private tilbud, herunder også til behandling

for fysiske og psykiske lidelser samt

for misbrug.

54

Der vil således til misbrugere i en efterbehandlingsfase

med fordel kunne drages nytte af en sådan

ordning, hvor den pågældende støtteperson

eventuelt kan være misbrugeren bekendt fra opholdet

på en behandlingsinstitution eller fra andre

sammenhænge.

Som støttende foranstaltning for stofmisbrugere

i efterbehandlingsfasen kan aktivitets- og

samværsaktiviteter efter § 104, fx i form af væresteder

danne rammen om forskellige selvstyrende

aktiviteter samt netværksarbejde. Den

støtte, tidligere stofmisbrugere her kan yde hinanden,

kan fx også ske i egentlige selvhjælpsgrupper,

fx i AA eller NA-regi

Pårørendearbejdet er et andet væsentligt område

i forhold til at styrke stofmisbrugeres sociale

integration, jf. Vejledning nr. 1 til serviceloven.

Et indsatsområde målrettet sociale færdigheder

og netværksopbygning for stofmisbrugere er

en udvidelse pr. 1. oktober 2006 af et tilbud om

støtte- og kontaktpersoner (SKP), jf. servicelovens

§ 99, som tidligere kun blev tilbudt de mest

isolerede sindslidende. Ordningen er kendetegnet

ved længerevarende opsøgende og kontaktskabende

arbejde, som opfølges af hjælp til løsning

af brugerspecifikke og brugerdefinerede

problemstillinger, herunder umiddelbar hjælp i

dagligdagen, (gen)opbygning af sociale netværk

og (gen)etablering af kontakt til de sociale myndigheder.

SKP-ordningen er en indsats uden

myndighedsudøvelse, og brugere har mulighed

for at være anonyme, jf. Vejledning nr. 5 til serviceloven.

Tilbagefaldsbehandling

219. En del stofmisbrugere forbliver stoffrie

efter at have gennemført en ordinær behandling.

Andre falder tilbage i et misbrug. Hvis dette

sker, iværksættes en tilbagefaldsbehandling,

som bygger på den viden, stofmisbrugeren har

fået i tidligere behandlingsforløb. Der arbejdes

videre med disse erfaringer og de redskaber, der

kan støtte stofmisbrugeren til en stoffri tilværelse.

Tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling

220. Tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling

kan under visse betingelser ske med

hjemmel i lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere

i behandling, jf. lovbekendtgørelse nr. 88 af

10. februar 2004, som ændret ved lov nr. 574 af

24. juni 2005, samt Bekendtgørelse nr. 617 af 15.


juni 2006. Såfremt en kommunalbestyrelse har

besluttet sig for at anvende loven, er der mulighed

for, at der indgås en kontrakt med en stofmisbruger

om tilbageholdelse i behandling.

Loven er baseret på 3-dobbelt frivillighed: For

det første er det den enkelte kommunalbestyrelse,

der tager stilling til, om man vil anvende loven.

For det andet kræves der konkret beslutning

om at tilbyde en stofmisbruger at indgå kontrakt

om behandling for stofmisbrug med mulighed

for tilbageholdelse. Og for det tredje kræves der

tilslutning fra den stofmisbrugers side, som har

fået tilbud om kontrakt af den omhandlede type.

Det vil være hensigtsmæssigt at kunne lade tilbageholdelsesadgangen

indgå som del af det

samlede udbud af behandlingsmuligheder, bl.a.

fordi man ikke kan udelukke, at visse stofmisbrugere,

herunder gravide, i visse situationer

kunne have et ønske om at få tilbuddet om kontrakt

med mulighed for tilbageholdelse.

Det bør derfor med servicelovens bestemmelse

om en tættere sammenhæng med visitationsproceduren

og med fastlæggelse af handleplan,

hvor brugerinddragelsen er et vigtigt led, indgå i

de løbende rutiner at rejse spørgsmålet om behandlingskontrakt

af denne type i de kommuner,

der har truffet principiel beslutning om at anvende

lovgivningen.

Kapitel 17

Behandling efter servicelovens § 102

Serviceloven

§102. Kommunalbestyrelsen kan ud

over tilbud efter § 85 give tilbud af behandlingsmæssig

karakter til borgere med

betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne eller med særlige sociale

problemer. Tilbuddet gives, når dette

er nødvendigt med henblik på at bevare eller

forbedre borgerens fysiske, psykiske eller

sociale funktioner, og når dette ikke kan

opnås gennem de behandlingstilbud, der

kan tilbydes efter anden lovgivning.

221. Servicelovens § 102 giver mulighed for,

at kommunalbestyrelsen – ud over tilbud om

særlig social støtte mv. efter servicelovens § 85

– kan give tilbud af behandlingsmæssig karakter

til personer med betydelig og varigt nedsat fy-

55

sisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige

sociale problemer.

Udgangspunktet for behandling er, at det sædvanlige

behandlingssystem efter sundhedsloven

skal anvendes, men der kan være borgere med så

alvorlige handicap, sindslidelser, misbrug e.l.,

som kræver en særlig indsats eller en særlig indretning

af behandlingstilbuddet.

Tilbud efter § 102 kan bl.a. ydes i botilbud efter

servicelovens §§ 107-110.

222. Tilbud om behandling efter § 102 omhandler

speciel behandlingsmæssig bistand pga.

særlige behov herfor. Der kan fx være tale om

psykologisk, psykoterapeutisk, sygeplejemæssig,

fysio- og ergoterapeutisk, specialpsykiatrisk,

tandplejemæssig eller anden behandling.

Der er tale om tilbud, der ligger ud over tilbud

om social støtte mv. efter servicelovens § 85.

Om det nærmere indhold af ydelser efter servicelovens

§ 85 henvises der til Vejledning nr. 5 til

serviceloven.

223. Tilbud om behandling efter § 102 kan gives,

når det er nødvendigt med henblik på at bevare

eller forbedre borgerens fysiske, psykiske

eller sociale funktioner, og når dette ikke kan opnås

gennem de behandlingstilbud, der kan tilbydes

efter anden lovgivning.

§ 102 giver således hjemmel til, at borgere, der

har behov for en ganske særlig behandling, kan

få et relevant behandlingstilbud, når det sædvanlige

behandlingssystem ikke rummer den fornødne

specialviden eller ekspertise, eller at det

sædvanlige behandlingssystem efter en konkret

vurdering ikke kan antages at være egnet til at

behandle den konkrete borger. Det vil sige, at tilbuddene

inden for det sædvanlige behandlingssystem

må anses for at være udtømte.

Afsnit V

Beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og

samværstilbud

Indledning

Afsnittet indeholder 4 kapitler:

Kapitel 19 indeholder vejledning om beskyttet

beskæftigelse og særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb

efter servicelovens § 103.

Kapitel 20 indeholder vejledning om aktivitetsog

samværstilbud efter servicelovens § 104.


Kapitel 21 indeholder vejledning om aflønning

og befordringsudgifter efter servicelovens

§ 105.

Kapitel 22 indeholder vejledning om konkurrenceforhold

efter servicelovens § 106.

Kapitel 18

Beskyttet beskæftigelse og særligt tilrettelagte

beskæftigelsesforløb efter § 103

Serviceloven

§ 103. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde

beskyttet beskæftigelse til personer under

65 år, som på grund af betydelig nedsat

fysisk eller psykisk funktionsevne eller

særlige sociale problemer ikke kan opnå

eller fastholde beskæftigelse på normale

vilkår på arbejdsmarkedet, og som ikke

kan benytte tilbud efter anden lovgivning.

224. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde beskyttet

beskæftigelse til personer med begrænsninger

i arbejdsevnen, og som ikke er i stand til

at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale

vilkår på arbejdsmarkedet. Målgruppen for bestemmelsen

er personer med betydelig nedsat fysisk

eller psykisk funktionsevne og personer

med særlige sociale problemer, som f.eks. hjemløse,

sindslidende og misbrugere. Tilbuddet retter

sig mod personer, som har social pension som

forsørgelsesgrundlag og til personer på kontanthjælp

og starthjælp med særlige sociale problemer,

som ikke kan påtage sig et ordinært arbejde

eller deltage i et tilbud om aktivering eller revalidering

eller opnå ansættelse i et fleksjob eller i

job til førtidspensionister med løntilskud efter

reglerne i lov om aktiv beskæftigelsesindsats.

Vedrørende aktivering, revalidering og fleksjob

henvises til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

225. Der er tale om en videreførelse af de før

kommunalreformen gældende regler i § 87 i lov

om social service om beskyttet beskæftigelse.

Med kommunalreformen er det fulde ansvar for

disse tilbud overgået til kommunerne. Kommunalreformen

ændrer ikke borgernes rettigheder

til disse tilbud. I det omfang en kommunal myndighed

ikke driver tilbud med beskyttet beskæftigelse,

der tilgodeser de i loven nævnte målgrupper,

skal den sikre, at de pågældende får ad-

56

gang til et regionalt tilbud eller til et tilbud i en

anden kommune.

226. Hvor ’beskyttet beskæftigelse’ tidligere

var betegnelsen for beskæftigelsesaktiviteter,

der blev organiseret på beskyttede værksteder,

omfatter ’beskyttet beskæftigelse’ nu også beskæftigelse,

der kan etableres under andre organisatoriske

rammer, som f.eks. i forbindelse med

andre offentlige tilbud. Det kan være i tilknytning

til boformer for personer med nedsat fysisk

eller psykisk funktionsevne, og det kan være i

tilknytning til forsorgshjem, væresteder, varmestuer

og sociale caféer m.v.. Et tilbud om beskyttet

beskæftigelse kan også tilrettelægges således,

at det kombineres med et tilbud om specialundervisning

efter Undervisningsministeriets regler.

Der kan også organiseres beskyttet beskæftigelse

i private virksomheder. Det kan ske ved at

udstationere en gruppe personer fra et beskyttet

værksted til en virksomhed i stedet for at flytte

produktionen fra virksomheden til et beskyttet

værksted, og det kan også ske ved at indgå en aftale

med en virksomhed om oprettelsen af én eller

flere beskyttede enkeltpladser i virksomheden

på nærmere aftalte vilkår.

Det kan anbefales at gøre visitationen af en

person til et traditionelt fungerende beskyttet

værksted tidsbegrænset, sådan at det efter en periode

tages op til vurdering, om personen efter en

optræningsperiode vil kunne opnå beskyttet beskæftigelse

i en almindelig virksomhed.

Beskyttet beskæftigelse består i udførelsen af

opgaver, der indgår som et led i en produktion af

varer eller tjenesteydelser. Det kan f.eks. bestå i

udførelsen af enkle afgrænsede arbejdsfunktioner,

der kan udskilles fra et mere omfattende

produktionsforløb, der skal udføres i tilknytning

til en produktion i en virksomhed. Det kan være

montage- og pakkearbejde. Men det kan også

være arbejdsfunktioner af anden art fx varetagelsen

af servicefunktioner i forbindelse med kantinedrift,

cafedrift eller opgaver af kontormæssig

karakter.

Serviceloven

§ 103…

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan tilby-


de særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb

til personer med særlige sociale problemer.

228. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde særligt

tilrettelagte beskæftigelsesforløb til personer

med særlige sociale problemer. Beskæftigelsesforløbet

kan have karakter af oplæring eller optræning.

Beskæftigelsesforløbet kan tilbydes

personer med ophold i en boform efter servicelovens

§ 110, stk.1, dvs. forsorgshjem og lignende

eller til andre personer med tilsvarende problemer

i tilknytning til denne boform Tilbuddet kan

imidlertid også etableres uafhængigt af botilbud

fx i forbindelse med aktivitets- og samværstilbud

efter servicelovens § 104, jf. kapitel 33 nedenfor,

på lignende vis som beskyttet beskæftigelse.

For personer, der er særligt socialt belastet,

fx som følge af misbrugsproblemer, kan det

være hensigtsmæssigt, at kommunen gør brug af

de værksteder m.v. der er tilknyttet boformerne

efter § 110 til de særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb,

beskyttet beskæftigelse m.v.

229. Et særligt tilrettelagt beskæftigelsesforløb

kan omfatte:

Deltagelse i den interne drift i en boform efter

§ 110 eller et aktivitets- og samværstilbud (værested,

social café, varmestue m.v.) efter § 104.

Dette kan bestå i rengøring, vask, køkkenarbejde,

alm. vedligeholdelse og værkstedsarbejde

m.v. Derudover kan det bestå i deltagelse i aktiviteter

fx i form af planlagt undervisning og kulturelle

arrangementer, idrætsaktiviteter andre

livskvalitetsforbedrende tilbud, der indgår i den

samlede indsats for deltageren i beskæftigelsesforløbet.

Tilbuddet skal være afpasset den enkeltes ønsker

og muligheder.

Beskyttet beskæftigelse og særligt tilrettelagte

beskæftigelsesforløb i forhold til tilbud efter lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats

230. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indeholder

regler om jobcentrenes mulighed for at

give aktive tilbud til ledige, herunder til kontanthjælps-

og starthjælpsmodtagere samt dagpengemodtagere.

Sigtet med disse tilbud er, at de

skal være midlertidige og kvalificere den ledige

til arbejde.

57

Jobcentrene har mulighed for i konkrete sager

at beslutte, at et beskæftigelsesforløb, der er oprettet

som beskyttet beskæftigelse eller særlig

tilrettelagt beskæftigelsesforløb efter servicelovens

§ 103, stk. 1 og 2, vil kunne gives som et tilbud

efter reglerne i § 32, stk. 1, nr. 2, i lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats. Det er en klar forudsætning,

at forløbet for den enkelte ledige, der

gives et sådant tilbud, kan leve op til reglerne i

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder

at det opfylder formålet med aktiveringen, og at

det er et relevant tilbud for den enkelte med henblik

på den korteste vej ud af ledigheden, og at

det indgår i personens jobplan efter reglerne herom

i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Ifølge lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

vil førtidspensionister i øvrigt kunne ansættes i

løntilskudsjob på private eller offentlige virksomheder.

Der gælder for disse typer ansættelser

særlige regler med hensyn til forholdet mellem

antal ansatte med og uden løntilskud, krav om, at

løntilskudsstillingen skal medføre en nettoudvidelse

af antallet af ansatte i virksomheden, eller

alternativt krav om at stillingen skal være blevet

ledig som følge af frivillig afgang, afgang på

grund af alder, frivillig reduktion af arbejdstiden

eller afskedigelse på grund af forseelse.

Kapitel 19

Aktivitets- og samværstilbud efter § 104

Serviceloven

§104. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde

aktivitets- og samværstilbud til personer

med betydelig nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne eller med særlige sociale

problemer til opretholdelse eller forbedring

af personlige færdigheder eller af

livsvilkårene.

231. Aktivitets- og samværstilbud har til formål

at øge den enkeltes livskvalitet i dagligdagen

og retter sig især mod personer med behov

for socialt samvær og aktiviteter i fællesskab.

Tilbuddet kan medvirke til, at de forskellige målgrupper,

som tilbuddet retter sig mod, kan få mulighed

for at komme hjemmefra og deltage i sociale

aktiviteter, og hvor der er mulighed for at

udfolde sig sammen med andre og deltage i et

socialt fællesskab. Aktivitets- og samværstilbud


kan også have en vigtig funktion som et fristed,

der kan give gode betingelser for personlig udvikling.

232. Der er tale om en videreførelse af de indtil

kommunalreformen gældende regler i lov om

social service § 88. Med kommunalreformen er

det fulde ansvar for at sikre aktivitets- og samværstilbud

overgået til kommunerne. Kommunalreformen

ændrer intet i forhold til borgernes

rettigheder til disse tilbud. I det omfang kommunen

ikke driver tilbud der tilgodeser de i loven

nævnte målgrupper skal den sikre, at de pågældende

får adgang til et regionalt tilbud eller til et

tilbud i andre kommuner.

233. Der kan både være tale om tilbud med visitation

og åbne tilbud uden visitation. Tilbud

med visitation vil typisk være tilbud til personer

med betydelig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne,

mens tilbud til personer med særlige

sociale problemer ofte vil være tilbud uden visitation.

I mange aktivitets- og samværstilbud tilrettelægges

aktiviteter af sundhedsfremmende

karakter, støtte til at komme i beskæftigelse og

aktiviteter med et idrætsmæssigt indhold. Aktivitets-

og samværstilbud tilbydes i praksis under

mange betegnelser, hvor væresteder, sociale caféer,

varmestuer, daghjem, klubber, Fountain

House er nogle af de almindeligste. Andre indgår

som en del af tilbuddet på boformer, herunder

forsorgshjem.

234. Det enkelte tilbud kan indholdsmæssigt

indrettes således, at de imødekommer bestemte

målgruppers behov. I tilbud for personer med betydelig

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

kan der være behov for at yde aktiverende støtte

og omsorg, herunder træning i almindelige daglige

levefunktioner (ADL - træning), sprogstimulation

og lystbetonede aktiviteter. Bl.a. sansestimulerende

aktiviteter kan medvirke til at give

tryghed og være en aktivitet som forbedrer kommunikation,

valgmuligheder og medindflydelse.

235. For andre grupper kan det centrale være

rene omsorgsmæssige foranstaltninger såsom

mad, kaffe, vask, uddeling af tøj, rådgivning og

socialt samvær, hvor der ikke stilles andre krav,

end at personen kan møde frem og overholde almindelige

forholdsregler for tilbuddet. Men til-

58

buddet kan også bestå i noget mere aktiverende,

såsom udflugter, idrætsaktiviteter, fritidstilbud i

form af film, foredrag, daghøjskolelignende tilbud,

sundhedstilbud og involvering i samfundsspørgsmål

og brugerorganiseringer. Særligt for

kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere med

massive og omfattende problemer ud over ledighed

kan der etableres sådanne mere aktiverende

tilbud. Formålet hermed er først og fremmest at

forbedre livskvaliteten og medvirke til at forebygge

udviklingen af yderligere sociale problemer

og i sidste ende sociale udstødelse.

236. Der kan i tilknytning til et aktivitets- og

samværstilbud etableres forskellige former for

beskæftigelsesforløb og aktiveringsaktiviteter,

hvor det langsigtede perspektiv kan være at fastholde

et mål om en tilknytning til arbejdsmarkedet,

selvom det ikke umiddelbart kan forekomme

realistisk for nogle persongrupper. Da et aktivitets-

og samværstilbud ikke direkte har som

formål at kvalificere til arbejdsmarkedet, kan tilbudet

ikke træde i stedet for et aktivt tilbud efter

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er

imidlertid intet til hinder for, at der i tilknytning

til et aktivitets- og samværstilbud kan etableres

beskyttet beskæftigelse eller særlige beskæftigelsesforløb

efter servicelovens § 103.

237. I forbindelse med aktivitets og samværstilbuddene

kan der også etableres forskellige aktiviteter

såsom efterbehandling af alkohol- og

stofmisbrugere, rådgivning og opsøgende virksomhed

og særlige undervisningstilbud, herunder

specialundervisning efter Undervisningsministeriets

regler. Det vil ofte være hensigtsmæssigt

at knytte støtte- og kontaktpersonordninger

til aktivitets- og samværstilbud. Der er i Vejledning

nr. 5 til serviceloven nærmere vejledning

om støtte- og kontaktpersonordninger. Der kan

også etableres mindre aktivitets- og samværstilbud

uden almindelige bygningsmæssige rammer

for grupper, der ikke har behov for alt for faste

rammer, ligesom der også kan oprettes døgnåbne

tilbud med mulighed for nødovernatning.

238. Tilbuddet kan etableres og drives af en

kommune, en region eller en privat organisation,

herunder frivillige organisationer. Det kan være

hensigtsmæssigt at knytte frivillig indsats til tilbuddene,

som kan give mulighed for brugerne til

på et tidspunkt at medvirke som frivillige. Kom-


munen skal, jf. § 16, sørge for at brugerne får

mulighed for at få indflydelse på tilrettelæggelsen

og udnyttelsen af tilbuddet. Tilbuddet kan

opmuntre til etablering af en brugerforening eller

organisering på det enkelte sted og på tværs

af tilbuddene.

Kapitel 20

Aflønning og befordringsudgifter efter § 105

Serviceloven

§ 105. Kommunalbestyrelsen skal aflønne

efter indsats under beskæftigelse efter

§§ 103 og 104.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter i en

bekendtgørelse regler om løn m.v. efter

stk. 1 og regler om støtte til befordringsudgifter

i tilknytning til tilbud efter §§ 103 og

104.

239. De nærmere regler om aflønning, mv. i

medfør af servicelovens § 105 er fastsat i bekendtgørelse

nr. 628 af 15. juni 2006 om aflønning

og befordringsudgifter mv. i beskyttet beskæftigelse,

særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb

og aktivitets- og samværstilbud.

Bekendtgørelsens regler vedrører aflønning i

beskyttet beskæftigelse, jf. § 103, stk. 1, og aflønning

i særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb,

jf. § 103, stk. 2. Endvidere indeholder bekendtgørelsen

reglerne om støtte til befordringsudgifter,

mv.

Aflønning i beskyttet beskæftigelse

240. I medfør af bekendtgørelsens § 1 fastsætter

den kommunale myndighed lønnen for personer

i beskyttet beskæftigelse efter § 103, stk.1,

således:

Personer, der er i beskæftigelse, får i videst

mulig omfang løn efter indsats.

Personer, der ikke får førtidspension, aflønnes

i de fleste tilfælde med den mindste overenskomstmæssige

timeløn på det aktuelle ansættelsesområde,

eller med den løn, som sædvanligvis

gælder for tilsvarende arbejde.

I tilfælde hvor løn efter indsats ikke er et egnet

aflønningsgrundlag, anvendes timeløn efter en

arbejdsvurdering i det enkelte tilfælde.

I tilfælde hvor en person, der på grund af betydelig

nedsat funktionsevne kun kan yde en ind-

59

sats, som giver en meget beskeden indtjening,

kan der fastsættes en arbejdsdusør på mindst 5

pct. af den mindste overenskomstmæssige løn på

det pågældende arbejdsområde.

Aflønning i særligt tilrettelagte

beskæftigelsesforløb

241. Hvis en person har fået tilbudt et særligt

tilrettelagt beskæftigelsesforløb, skal reglerne

om ydelser i lov en aktiv beskæftigelsesindsats

så vidt muligt anvendes. I de tilfælde, hvor der

ikke er tale om et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

skal den kommunale myndighed

aflønne personer, som deltager i særligt

tilrettelagte beskæftigelsesforløb, jf. bekendtgørelsens

§ 3, med en arbejdsdusør, der fastsættes

af kommunalbestyrelsen.

Aktivitets- og samværstilbud efter § 104

242. Kommunen skal ikke udbetale løn eller

anden form for vederlag til personer, der er visiteret

et aktivitets- og samværstilbud efter servicelovens

§ 104.

Tilbydes en person i tilknytning til et tilbud efter

§ 104 beskyttet beskæftigelse efter § 103, finder

reglerne om aflønning i beskyttet beskæftigelse

anvendelse.

Den kommunale myndighed kan beslutte, at

personer, der er visiteret til aktivitets- og

samværstilbud, skal betale helt eller delvist for

materialer, der medgår til en produktion. Tilsvarende

gælder vedrørende udflugter for de pågældende.

Støtte til befordringsudgifter

243. Personer, der udfører lønnet arbejde efter

reglerne om beskyttet beskæftigelse, jf. servicelovens

§ 103, stk. 1, skal selv afholde udgiften til

daglig befordring til og fra virksomheden inden

for en afstand af 10 kilometer fra virksomheden,

jf. dog nedenfor om personer, der er visiteret til

tilbud efter § 104. Nødvendige merudgifter derudover

skal afholdes af kommunen. Kommunen

skal kun afholde de nødvendige udgifter, der ligger

inden for den billigste befordringsmulighed,

idet der ved beregning af den billigste mulighed

skal tages hensyn til om Skatteministeriets regler

om befordringsfradrag kan anvendes.

Kommunen skal afholde udgiften til befordring

for personer med betydelig nedsat fysisk

eller psykisk funktionsevne, der er visiteret til


aktivitets- og samværstilbud, jf. servicelovens

§ 104. Tilsvarende gælder, hvis en person med

betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

i tilknytning til et aktivitets- og samværstilbud

også er visiteret til beskyttet beskæftigelse.

Kapitel 21

Konkurrenceforhold m.v. efter § 106

Serviceloven

§ 106. En produktion, der udføres ved

beskyttet beskæftigelse og i aktivitets- og

samværstilbud, må ikke påføre andre virksomheder

ubillig konkurrence.

Stk. 2. KL (Kommunernes Landsforening)

udarbejder vejledning om kalkulationsregler

for produktion i beskyttet be-

60

Socialministeriet, den 5. december 2006

EVA KJER HANSEN

skæftigelse og i aktivitets- og samværstilbud.

244. Bestemmelsen er en videreførelse af den

indtil kommunalreformen gældende regel i lov

om social service § 90, hvorefter en produktion

eller en serviceydelse, som helt eller delvis udføres

ved medvirken af personer, der er visiteret til

beskyttet beskæftigelse i henhold til § 103, ikke

må påføre andre virksomheder ubillig konkurrence.

245. Tilsvarende indeholder § 106, stk. 2, en

videreførelse af gældende praksis vedrørende

udarbejdelsen af en vejledning om kalkulationsregler

området, dog således at opgaven er

overgået fra Amtsrådsforeningen til Kommunernes

Landsforening som en konsekvens af kommunalreformen.

/ Frode Svendsen


61

Bilag 1

Bekendtgørelse nr. 620 af 15. juni 2006

Bekendtgørelse om kvalitetsstandard for botilbud

efter § 108 i serviceloven

I medfør af § 139 i lov nr. 573 af 24. juni 2005

om social service fastsættes:

§1. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte en

kvalitetsstandard for de botilbud efter § 108 i lov

om social service, som kommunalbestyrelsen visiterer

til.

Stk. 2. Kvalitetsstandarden skal indeholde information

til borgerne om indhold, omfang og

udførelse af de ydelser, kommunalbestyrelsen

tilbyder ved ophold i de i stk. 1 nævnte botilbud

og dermed beskrive det serviceniveau, som kommunalbestyrelsen

træffer beslutning om.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsens kvalitetsstandard

og kommunalbestyrelsens opfølgning og

revision på kvalitetsstandarden skal gøres alment

tilgængelig for borgerne i kommunen, herunder

på internet.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal revidere

kvalitetsstandarden mindst hver andet år.

§2. Kvalitetsstandarden skal udover de ydelser,

der følger af §§ 83 og 85 i lov om social service,

som minimum omfatte en beskrivelse af:

1) Krav som kommunalbestyrelsen stiller til de

fysiske rammer for boligerne og fællesfaciliteter

i tilknytning hertil.

2) Visitationsprocedure.

Socialministeriet, den 15. juni 2006

EVA KJER HANSEN

3) Kommunalbestyrelsens fremtidige indsats

botilbudsområdet.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal derudover

informere om følgende forhold:

1) Udarbejdelse af og opfølgning på handleplaner.

2) Brugerindflydelse og eventuelle brugerråd.

3) Klageadgang og sagsbehandling, herunder

klageadgang ved kommunalbestyrelsens beslutninger

om væsentlige ændringer i den

indsats, som beboeren modtager.

§3. Kommunalbestyrelsen skal påse, at forholdene

i de enkelte botilbud, er i overensstemmelse

med den fastsatte kvalitetsstandard. Kommunalbestyrelsen

skal herunder inddrage de årlige

redegørelser fra botilbuddene om magtanvendelse

og andre indgreb i selvbestemmelsesretten,

jf. kapitel 24 i lov om social service, den årlige

statistik og redegørelse for klager over det enkelte

botilbud.

Stk. 2. Ved udarbejdelse og revision af kvalitetsstandarden

inddrages repræsentanter for beboerne

og eventuelt deres pårørende.

§4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar

2007.

Stk. 2. Samtidig bortfalder bekendtgørelse nr.

249 af 2. april 2003 om kvalitetsstandard for botilbud

efter § 92 i serviceloven.

/ Karin Munk Petersen


62

Bilag 2

Bekendtgørelse nr. 628 af 15. juni 2006

Bekendtgørelse om aflønning og befordringsudgifter m.v. i

beskyttet beskæftigelse, særligt tilrettelagte

beskæftigelsesforløb og aktivitets- og samværstilbud

I medfør af § 105, stk. 2, i lov nr. 573 af 24.

juni 2005 om social service fastsættes:

Beskyttet beskæftigelse efter lovens § 103, stk. 1

§1. Kommunen skal fastsætte lønnen for personer

i beskyttet beskæftigelse, således at personen

i videst muligt omfang aflønnes efter indsats.

Stk. 2. Kommunen skal fastsætte lønnen således:

1) Personer, der er i beskæftigelse, får i videst

muligt omfang løn efter indsats.

2) I tilfælde, hvor løn efter indsats ikke er et egnet

aflønningsgrundlag, anvendes timeløn

efter en arbejdsvurdering i det enkelte tilfælde.

3) I tilfælde, hvor en person der på grund af betydelig

nedsat funktionsevne kun kan yde en

indsats, som giver en meget beskeden indtjening,

kan arbejdsdusør fastsættes til mindst

5 pct. af den mindste overenskomstmæssige

løn på det pågældende arbejdsområde.

§2. Personer, der udfører lønnet arbejde i beskyttet

beskæftigelse, skal selv afholde udgiften

til daglig befordring til og fra virksomheden inden

for en afstand af 10 kilometer fra virksomheden.

Nødvendige befordringsudgifter derudover

skal afholdes af kommunen. Kommunen skal

kun afholde de nødvendige udgifter, der ligger

inden for den billigste befordringsmulighed.

Socialministeriet, den 15. juni 2006

EVA KJER HANSEN

Særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb efter

§ 103, stk. 2

§3. Kommunen skal aflønne personer, som

deltager i særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb,

og som ikke er omfattet af bestemmelserne

om tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

med en arbejdsdusør, der fastsættes af

kommunalbestyrelsen.

Aktivitets- og samværstilbud efter § 104

§4. Kommunen skal ikke udbetale løn eller

anden form for vederlag til personer, der er visiteret

til et aktivitets- og samværstilbud.

§5. Kommunen skal afholde udgiften til befordring

for personer med betydelig nedsat fysisk

eller psykisk funktionsevne, der er visiteret

til aktivitets- og samværstilbud.

§6. Kommunen kan beslutte, at personer, der

er visiteret til aktivitets- og samværstilbud, skal

betale helt eller delvist for materialer, der ikke

medgår til en produktion. Tilsvarende gælder

vedrørende udflugter for de pågældende.

Ikrafttræden

§7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar

2007.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 337 af 10. juni 1998

om aflønning mv. og støtte til befordringsudgifter

i beskyttet beskæftigelse, særligt tilrettelagte

beskæftigelsesforløb og i aktivitets- og samværstilbud

bortfalder.

/ Karin Munk Petersen


63

Paragrafnøgle for serviceloven

1. Fra ny servicelov til tidligere servicelov

2. Fra tidligere servicelov til ny servicelov

1. Fra ny servicelov til tidligere servicelov

Ny servicelov Tidligere servicelov Bemærkninger

Bilag 3

§ 1 § 1 Videreførelse af den gældende bestemmelse om

samlet ”formål” og ”område”

§ 2 § 2 Videreførelse af den gældende bestemmelse om

samlet ”formål” og ”område”

§ 2 a § 2 a Videreførelse med red. ændr.

§§ 3-12

Nyt kapitel 2 om kommuner og regioner som følge

§ 10 § 3

§ 101, stk. 1

§ 101, stk. 2, 1. pkt.

§ 11 § 5

§ 34

§ 12 § 68

-

§ 69, stk. 1 og 3

af kommunalreformen

Videreførelse med red. ændr.

Videreførelse med red. ændr.

Videreførelse med red. ændr.

§ 13 - Ny som følge af kommunalreformen

§ 13 a - Ny bestemmelse som følge af kommunalreformen

(Socialministerens lovforslag L 48 af 25. oktober

2006, som forventes at træde i kraft 1. januar

2007)

§ 14 - Ny som følge af kommunalreformen

§ 15 § 70 a Videreførelse af den gældende bestemmelse

§ 16 § 112

Videreførelse med red. ændr.

§ 114

§ 17 § 112 a Videreførelse med red. ændr.

§ 18 § 115 Videreførelse med red. ændr.

§ 19 § 4 Videreførelse med red. ændr.

§ 20 § 7 Videreførelse med red. ændr.

§ 21 § 8 Videreførelse med red. ændr.

§ 22 § 8 a Videreførelse med red. ændr.

§ 23 § 9 Videreførelse med red. ændr.

§ 24 § 10 Videreførelse med red. ændr.

§ 25 § 11 Videreførelse med red. ændr.

§ 25 a § 11 a Videreførelse med red. ændr.


§ 26 § 12 Videreførelse med red. ændr.

§ 27 § 13 Videreførelse med red. ændr.

§ 28 § 14 Videreførelse med red. ændr.

§ 28 a § 14 a Videreførelse med red. ændr.

§ 29 § 15 Videreførelse med red. ændr.

§ 30 § 15 a Videreførelse med red. ændr.

§ 31 § 15 b Videreførelse med red. ændr.

§ 32 § 16

Videreførelse med red. ændr.

§ 18

Henvisning til læreplaner tilføjes

§ 33 § 19 Videreførelse med red. ændr.

§ 35, stk. 3, 1. pkt. § 20

§ 34 § 21 Videreførelse med red. ændr.

§ 35 § 22 Videreførelse med red. ændr.

§ 36 § 23

§ 25

Videreførelse med red. ændr.

§ 37 § 26 Videreførelse med red. ændr.

§ 38 § 26 a Videreførelse med red. ændr.

§ 39 § 27 Videreførelse med red. ændr.

§ 40 § 27 a Videreførelse med red. ændr.

§ 41 § 28 Videreførelse med red. ændr.

§ 42 § 29 Videreførelse med red. ændr.

§ 43 § 29 a Videreførelse med red. ændr.

§ 44 § 30 Videreførelse med red. ændr.

§ 45 § 31 Videreførelse med red. ændr.

§ 46 § 32 Videreførelse med red. ændr.

§ 47 § 57 a Anbringelsesreform

Videreførelse med red. ændr.

§ 48 § 58 Anbringelsesreform

Videreførelse med red. ændr.

§ 49 § 37 a Videreførelse med red. ændr.

§ 50 § 38 Anbringelsesreform

Videreførelse med red. ændr.

§ 51 § 39 Videreførelse med red. ændr.

§ 52 § 40 Anbringelsesreform

Videreførelse med red. ændr.

§ 53 § 54 Videreførelse med red. ændr.

§ 54 § 40 a Videreførelse med red. ændr.

§ 55 § 40 b Videreførelse med red. ændr.

§ 56 § 41 Videreførelse med red. ændr.

§ 57 § 37 Videreførelse med red. ændr.

§ 57 a § 41 a Videreførelse med red. ændr.

§ 58 § 42 Videreførelse med red. ændr.

§ 59 § 59 Videreførelse med red. ændr.

§ 60 § 42 a Anbringelsesreform

Videreførelse med red. ændr.

§ 61 § 59 a Videreførelse med red. ændr.

§ 62 § 43 Videreførelse med red. ændr.

§ 63 § 44 Videreførelse med red ændringer

64


§ 64 § 48 Videreførelse med red. ændr.

§ 65 § 47 Anbringelsesreform

Videreførelse med red. ændr.

§ 66 - Ny – liste over anbringelsessteder

§ 67 § 49 a

Videreførelse med red. ændr.

§ 51

§ 68 § 46 Anbringelsesreform

Videreførelse med red. ændr.

§ 69 § 55 Anbringelsesreform

Videreførelse med red. ændr.

§ 70 § 56 Anbringelsesreform

65

Videreførelse med red. ændr.

§ 71 § 53

Anbringelsesreform

§ 57

Videreførelse med red. ændr.

§ 72 § 60 Anbringelsesreform

Videreførelse med red. ændr.

§ 73 § 61 Videreførelse med red. ændr.

§ 74 § 62 Videreførelse med red. ændr.

§ 75 § 45 Videreførelse med red. ændr.

§ 76 § 62 a Anbringelsesreform

Videreførelse med red. ændr.

§ 77 § 63

§ 78 § 64 Videreførelse med red. ændr.

§ 79 § 65 Videreførelse med red. ændr.

§ 80 § 66 Videreførelse med red. ændr.

§ 81 § 67 Videreførelse med red. ændr.

§ 82 § 67 a Videreførelse med red. ændr.

§ 83 § 67 b

Videreførelse med red. ændr.

§ 71

§ 84 § 72 Videreførelse med red. ændr.

§ 85 § 73 Videreførelse med red. ændr.

§ 86 § 73 a Videreførelse med red. ændr.

§ 87 § 74 Videreførelse med red. ændr.

§ 88 § 75 Videreførelse med red. ændr.

§ 89 § 75 a Videreførelse med red. ændr.

§ 90 § 75 b Videreførelse med red. ændr.

§ 91 § 75 c Videreførelse med red. ændr.

§ 92 § 75 d Videreførelse med red. ændr.

§ 93 § 75 e Videreførelse med red. ændr.

§ 94 § 75 f Videreførelse med red. ændr.

§ 94 a § 75 g Videreførelse med red. ændr. (Socialministerens

lovforslag L 5 af 4. oktober 2006, som forventes at

træde i kraft 1. januar 2007)

§ 95 § 76 Videreførelse med red. ændr.

§ 96 § 77 Videreførelse med red. ændr.

§ 97 § 78 Videreførelse med red. ændr.

§ 98 § 79 Videreførelse med red. ændr.

§ 99 § 80 Videreførelse med red. ændr.


- § 81 Udgået

§ 100 § 84 Videreførelse med red. ændr.

§ 101 § 85 Videreførelse med red. ændr.

§ 102 § 86 Videreførelse med red. ændr.

§ 103 § 87 Videreførelse med red. ændr.

§ 104 § 88 Videreførelse med red. ændr.

§ 105 § 89 Videreførelse med red. ændr.

§ 106 § 90 Videreførelse med red. ændr.

§ 107 § 91

Videreførelse med red. ændr.

§ 93

66

§ 108 § 92 Videreførelse med red. ændr.

§ 109 § 93 a Videreførelse med red. ændr.

§ 110 § 94 Videreførelse med red. ændr.

§ 111 § 96 Videreførelse med red. ændr.

§ 112 § 97 Videreførelse med red. ændr.

§ 113 § 98 Videreførelse med red. ændr.

§ 114 § 99 Videreførelse med red. ændr.

§ 115 § 100 Videreførelse med red. ændr.

§ 116 § 102 Videreførelse med red. ændr.

§ 117 § 103 Videreførelse med red. ændr.

§ 118 § 103 a Videreførelse med red. ændr.

§ 119 § 104 Videreførelse med red. ændr.

§ 120 § 105 Videreførelse med red. ændr.

§ 121 § 106 Videreførelse med red. ændr.

§ 122 § 107 Videreførelse med red. ændr.

§ 123 § 108 Videreførelse med red. ændr.

§ 124 § 109 Videreførelse med red. ændr.

§ 125 § 109 a Videreførelse med red. ændr.

§ 126 § 109 b Videreførelse med red. ændr.

§ 127 § 109 c Videreførelse med red. ændr.

§ 128 § 109 d Videreførelse med red. ændr.

§ 129 § 109 e Videreførelse med red. ændr.

§ 130 § 109 f Videreførelse med red. ændr.

§ 131 § 109 g Videreførelse med red. ændr.

§ 132 § 109 h Videreførelse med red. ændr.

§ 133 § 109 i Videreførelse med red. ændr.

§ 134 § 109 j Videreførelse med red. ændr.

§ 135 § 109 k Videreførelse med red. ændr.

§ 136 § 109 l Videreførelse med red. ændr. samt ændr. som følge

af kommunalreformen

§ 137 § 109 m Videreførelse med red. ændr.

§ 138 § 58 b Videreførelse med red. ændr.

§ 139 § 110 a Videreførelse med red. ændr.

§ 140 § 58 a Anbringelsesreform

Videreførelse med red. ændr.

§ 141 § 111 Videreførelse med red. ændr.

§ 142 §§ 49 Anbringelsesreform

Videreførelse med red. ændr.


67

§ 142, stk. 8 § 50

§ 143 § 49 b, 1. pkt. Anbringelsesreform

Videreførelse med red. ændr.

§ 144 § 94 a

§ 94 b

Videreførelse med red. ændr.

§ 145 - Ny pga. strukturaftalen

§ 146 § 6

§ 33

Videreførelse med red. ændr.

§ 147 § 63, stk. 3 Videreførelse med red. ændr.

§ 148 § 55, stk. 2

Anbringelsesreform

§ 113

Videreførelse med red. ændr.

§ 149 - Ophævet

§ 150 - Ophævet

§ 151 § 75 i Videreførelse med red. ændr. samt ændr. som følge

af kommunalreformen

§ 152 § 33 a Videreførelse

§ 153 § 35 Videreførelse med red. ændr.

§ 154 § 36 Videreførelse

§ 155 § 36 a Anbringelsesreform

Videreførelse med red. ændr.

§ 156 § 116 Videreførelse

§ 157 § 117 Videreførelse

§ 158 § 118 Videreførelse med red. ændr.

§ 159 § 52 Videreførelse med red. ændr.

§ 160 § 62 b Videreførelse med red. ændr.

§ 161 § 82 Videreførelse med red. ændr.

§ 162 § 83 Videreførelse med red. ændr.

§ 163 § 95 Videreførelse med red. ændr.

§ 163 a § 95 a Videreføres med red. ændr. (Socialministerens

lovforslag L 5 af 4. oktober 2006, som forventes at

træde i kraft 1. januar 2007)

§ 164 § 119 Videreførelse med red. ændr.

§ 164 a § 119 a Videreføres med red. ændr. (Socialministerens

lovforslag L 48 af 25. oktober 2006, som forventes

at træde i kraft 1. januar 2007)

§ 165 § 120 Ændret som følge af kommunalreformen

§ 165 a § 120 a Videreføres med red. ændr. (Socialministerens

lovforslag L 48 af 25. oktober 2006, som forventes

at træde i kraft 1. januar 2007)

§ 165 b § 120 b Videreføres med red. ændr. (Socialministerens

lovforslag L 48 af 25. oktober 2006, som forventes

at træde i kraft 1. januar 2007)

§ 166 § 75 h

§ 121

Videreførelse med red. ændr.

§ 167 § 122 Anbringelsesreform

Videreførelse med red. ændr.

§ 168 § 123 Videreførelse med red. ændr.

§ 169 § 124 Videreførelse med red. ændr.

§ 170 § 125 Videreførelse med red. ændr.


68

§ 171 § 126 Ophævet

§ 172 § 127 Videreførelse med red. ændr.

- § 128 Udgået

§ 172 a § 58 c Videreførelse med red. ændr.

Ikke indarbejdet i LBK 929/2006

§ 173 (§§ 129-131d) Ny finansieringsbestemmelse pga. kommunalreformen

§ 174 - Ny pga. strukturaftalen

§ 175 - Ny pga. strukturaftalen

§ 176 - Ny pga. strukturaftalen

§ 177 § 131 Videreførelse med red. ændr.

§ 178 § 132 Videreførelse med red. ændr.

§ 179 § 134 Videreførelse med red. ændr.

§ 180 § 135, stk. 2 Videreførelse med red. ændr.

§ 181 § 133 Videreførelse med red. ændr.

§ 182 § 136 Videreførelse med red. ændr. samt ny pga. kommunalreformen

§ 183 § 137 Konsekvensændringer som følge af kommunalreformen

§ 184 § 138 Videreførelse med red. ændr.

§ 185 - Ny pga. ressortomlægning

§ 186 - Ny pga. strukturaftalen

§ 187 - Ny pga. strukturaftalen

§ 188 - Ny pga. strukturaftalen

§ 189 § 139 Ikrafttrædelsesbest.

§ 190 - Ny pga. strukturaftalen

§ 191 - Ny pga. strukturaftalen

§ 192 § 140, stk. 1 Videreførelse med red. ændr.

§ 192 a § 140 a Videreførelse med red. ændr.

§ 193 § 144 Videreførelse med ændr. pga. kommunalreformen

§ 194 - Ny pga. strukturaftalen

§ 195 - Ny pga. strukturaftalen

§ 196 § 145 Videreførelse med red. ændr.

2. Fra tidligere servicelov til ny servicelov

Tidligere servicelov Ny servicelov Bemærkninger

§§ 3-12 Nyt kapitel 2 om kommuner og regioner som følge

-

af kommunalreformen

- § 13 Ny som følge af kommunalreformen

- § 13 a Ny bestemmelse som følge af kommunalreformen

(Socialministerens lovforslag L 48 af 25. oktober

2006, som forventes at træde i kraft 1. januar 2007)

- § 14 Ny som følge af kommunalreformen


69

- § 66 Ny – liste over anbringelsessteder

- § 145 Ny pga. strukturaftalen

- § 149 Ophævet

- § 150 Ophævet

- § 174 Ny pga. strukturaftalen

- § 175 Ny pga. strukturaftalen

- § 176 Ny pga. strukturaftalen

- § 185 Ny pga. ressortomlægning

- § 186 Ny pga. strukturaftalen

- § 187 Ny pga. strukturaftalen

- § 188 Ny pga. strukturaftalen

- § 190 Ny pga. strukturaftalen

- § 191 Ny pga. strukturaftalen

- § 194 Ny pga. strukturaftalen

- § 195 Ny pga. strukturaftalen

§ 1 § 1 Videreførelse af den gældende bestemmelse om

samlet ”formål” og ”område”

§ 2 § 2 Videreførelse af den gældende bestemmelse om

samlet ”formål” og ”område”

§ 2 a § 2 a Videreførelse med red. ændr.

§ 3 § 10 Videreførelse med red. ændr.

§ 4 § 19 Videreførelse med red. ændr.

§ 5 § 11 Videreførelse med red. ændr.

§ 6 § 146 Videreførelse med red. ændr.

§ 7 § 20 Videreførelse med red. ændr.

§ 8 § 21 Videreførelse med red. ændr.

§ 8 a § 22 Videreførelse med red. ændr.

§ 9 § 23 Videreførelse med red. ændr.

§ 10 § 24 Videreførelse med red. ændr.

§ 11 § 25 Videreførelse med red. ændr.

§ 11 a § 25 a Videreførelse med red. ændr.

§ 12 § 26 Videreførelse med red. ændr.

§ 13 § 27 Videreførelse med red. ændr.

§ 14 § 28 Videreførelse med red. ændr.

§ 14 a § 28 a Videreførelse med red. ændr.

§ 15 § 29 Videreførelse med red. ændr.

§ 15 a § 30 Videreførelse med red. ændr.

§ 15 b § 31 Videreførelse med red. ændr.

§ 16 § 32 Videreførelse med red. ændr.

Henvisning til læreplaner tilføjes

§ 18 § 32 Videreførelse med red. ændr.

Henvisning til læreplaner tilføjes

§ 19 § 33 Videreførelse med red. ændr.

§ 20 § 35, stk. 3, 1. pkt.

§ 21 § 34 Videreførelse med red. ændr.

§ 22 § 35 Videreførelse med red. ændr.

§ 23 § 36 Videreførelse med red. ændr.

§ 25 § 36 Videreførelse med red. ændr.


§ 26 § 37 Videreførelse med red. ændr.

§ 26 a § 38 Videreførelse med red. ændr.

§ 27 § 39 Videreførelse med red. ændr.

§ 27 a § 40 Videreførelse med red. ændr.

§ 28 § 41 Videreførelse med red. ændr.

§ 29 § 42 Videreførelse med red. ændr.

§ 29 a § 43 Videreførelse med red. ændr.

§ 30 § 44 Videreførelse med red. ændr.

§ 31 § 45 Videreførelse med red. ændr.

§ 32 § 46 Videreførelse med red. ændr.

§ 33 § 146 Videreførelse med red. ændr.

§ 33 a § 152 Videreførelse

§ 34 § 11 Videreførelse med red. ændr.

§ 35 § 153 Videreførelse med red. ændr.

§ 36 § 154 Videreførelse

§ 36 a § 155 Anbringelsesreform

Videreførelse med red. ændr.

§ 37 § 57 Videreførelse med red. ændr.

§ 37 a § 49 Videreførelse med red. ændr.

§ 38 § 50 Anbringelsesreform

Videreførelse med red. ændr.

§ 39 § 51 Videreførelse med red. ændr.

§ 40 § 52 Anbringelsesreform

Videreførelse med red. ændr.

§ 40 a § 54 Videreførelse med red. ændr.

§ 40 b § 55 Videreførelse med red. ændr.

§ 41 § 56 Videreførelse med red. ændr.

§ 41 a § 57 a Videreførelse med red. ændr.

§ 42 § 58 Videreførelse med red. ændr.

§ 42 a § 60 Anbringelsesreform

Videreførelse med red. ændr.

§ 43 § 62 Videreførelse med red. ændr.

§ 44 § 63 Videreførelse med red. ændr.

§ 45 § 75 Videreførelse med red. ændr.

§ 46 § 68 Anbringelsesreform

Videreførelse med red. ændr.

§ 47 § 65 Anbringelsesreform

Videreførelse med red. ændr.

§ 48 § 64 Videreførelse med red. ændr.

§ 49 § 142 Anbringelsesreform

Videreførelse med red. ændr.

§ 49 a § 67 Videreførelse med red. ændr.

§ 49 b, 1. pkt. § 143 Anbringelsesreform

Videreførelse med red. ændr.

§ 50 § 142, stk. 8

§ 51 § 67 Videreførelse med red. ændr.

§ 52 § 159 Videreførelse med red. ændr.

70


§ 53 § 71 Anbringelsesreform

Videreførelse med red. ændr.

§ 54 § 53 Videreførelse med red. ændr.

§ 55 § 69 Anbringelsesreform

Videreførelse med red. ændr.

§ 55, stk. 2 § 148 Anbringelsesreform

Videreførelse med red. ændr.

§ 56 § 70 Anbringelsesreform

Videreførelse med red. ændr.

§ 57 § 71 Anbringelsesreform

Videreførelse med red. ændr.

§ 57 a § 47 Anbringelsesreform

Videreførelse med red. ændr.

§ 58 § 48 Anbringelsesreform

Videreførelse med red. ændr.

§ 58 a § 140 Anbringelsesreform

Videreførelse med red. ændr.

§ 58 b § 138 Videreførelse med red. ændr.

§ 58 c § 172 a Videreførelse med red. ændr.

Ikke indarbejdet i LBK 929/2006

§ 59 § 59 Videreførelse med red. ændr.

§ 59 a § 61 Videreførelse med red. ændr.

§ 60 § 72 Anbringelsesreform

Videreførelse med red. ændr.

§ 61 § 73 Videreførelse med red. ændr.

§ 62 § 74 Videreførelse med red. ændr.

§ 62 a § 76 Anbringelsesreform

Videreførelse med red. ændr.

§ 62 b § 160 Videreførelse med red. ændr.

§ 63 § 77

§ 63, stk. 3 § 147 Videreførelse med red. ændr.

§ 64 § 78 Videreførelse med red. ændr.

§ 65 § 79 Videreførelse med red. ændr.

§ 66 § 80 Videreførelse med red. ændr.

§ 67 § 81 Videreførelse med red. ændr.

§ 67 a § 82 Videreførelse med red. ændr.

§ 67 b § 83 Videreførelse med red. ændr.

§ 68 § 12 Videreførelse med red. ændr.

§ 69, stk. 1 og 3 § 12 Videreførelse med red. ændr.

§ 70 a § 15 Videreførelse af den gældende bestemmelse

§ 71 § 83 Videreførelse med red. ændr.

§ 72 § 84 Videreførelse med red. ændr.

§ 73 § 85 Videreførelse med red. ændr.

§ 73 a § 86 Videreførelse med red. ændr.

§ 74 § 87 Videreførelse med red. ændr.

§ 75 § 88 Videreførelse med red. ændr.

§ 75 a § 89 Videreførelse med red. ændr.

§ 75 b § 90 Videreførelse med red. ændr.

71


72

§ 75 c § 91 Videreførelse med red. ændr.

§ 75 d § 92 Videreførelse med red. ændr.

§ 75 e § 93 Videreførelse med red. ændr.

§ 75 f § 94 Videreførelse med red. ændr.

§ 75 g § 94 a Videreførelse med red. ændr. (Socialministerens

lovforslag L 5 af 4. oktober 2006, som forventes at

træde i kraft 1. januar 2007)

§ 75 h § 166 Videreførelse med red. ændr.

§ 75 i § 151 Videreførelse med red. ændr. samt ændr. som følge

af kommunalreformen

§ 76 § 95 Videreførelse med red. ændr.

§ 77 § 96 Videreførelse med red. ændr.

§ 78 § 97 Videreførelse med red. ændr.

§ 79 § 98 Videreførelse med red. ændr.

§ 80 § 99 Videreførelse med red. ændr.

§ 81 - Udgået

§ 82 § 161 Videreførelse med red. ændr.

§ 83 § 162 Videreførelse med red. ændr.

§ 84 § 100 Videreførelse med red. ændr.

§ 85 § 101 Videreførelse med red. ændr.

§ 86 § 102 Videreførelse med red. ændr.

§ 87 § 103 Videreførelse med red. ændr.

§ 88 § 104 Videreførelse med red. ændr.

§ 89 § 105 Videreførelse med red. ændr.

§ 90 § 106 Videreførelse med red. ændr.

§ 91 § 107 Videreførelse med red. ændr.

§ 92 § 108 Videreførelse med red. ændr.

§ 93 § 107 Videreførelse med red. ændr.

§ 93 a § 109 Videreførelse med red. ændr.

§ 94 § 110 Videreførelse med red. ændr.

§ 94 a § 144 Videreførelse med red. ændr.

§ 94 b § 144 Videreførelse med red. ændr.

§ 95 § 163 Videreførelse med red. ændr.

§ 95 a § 163 a Videreføres med red. ændr. (Socialministerens lovforslag

L 5 af 4. oktober 2006, som forventes at

træde i kraft 1. januar 2007)

§ 96 § 111 Videreførelse med red. ændr.

§ 97 § 112 Videreførelse med red. ændr.

§ 98 § 113 Videreførelse med red. ændr.

§ 99 § 114 Videreførelse med red. ændr.

§ 100 § 115 Videreførelse med red. ændr.

§ 101, stk. 1 § 10 Videreførelse med red. ændr.

§ 101, stk. 2, 1. pkt. § 10 Videreførelse med red. ændr.

§ 102 § 116 Videreførelse med red. ændr.

§ 103 § 117 Videreførelse med red. ændr.

§ 103 a § 118 Videreførelse med red. ændr.

§ 104 § 119 Videreførelse med red. ændr.

§ 105 § 120 Videreførelse med red. ændr.


73

§ 106 § 121 Videreførelse med red. ændr.

§ 107 § 122 Videreførelse med red. ændr.

§ 108 § 123 Videreførelse med red. ændr.

§ 109 § 124 Videreførelse med red. ændr.

§ 109 a § 125 Videreførelse med red. ændr.

§ 109 b § 126 Videreførelse med red. ændr.

§ 109 c § 127 Videreførelse med red. ændr.

§ 109 d § 128 Videreførelse med red. ændr.

§ 109 e § 129 Videreførelse med red. ændr.

§ 109 f § 130 Videreførelse med red. ændr.

§ 109 g § 131 Videreførelse med red. ændr.

§ 109 h § 132 Videreførelse med red. ændr.

§ 109 i § 133 Videreførelse med red. ændr.

§ 109 j § 134 Videreførelse med red. ændr.

§ 109 k § 135 Videreførelse med red. ændr.

§ 109 l § 136 Videreførelse med red. ændr. samt ændr. som følge

af kommunalreformen

§ 109 m § 137 Videreførelse med red. ændr.

§ 110 a § 139 Videreførelse med red. ændr.

§ 111 § 141 Videreførelse med red. ændr.

§ 112 § 16 Videreførelse med red. ændr.

§ 112 a § 17 Videreførelse med red. ændr.

§ 113 § 148 Anbringelsesreform

Videreførelse med red. ændr.

§ 114 § 16 Videreførelse med red. ændr.

§ 115 § 18 Videreførelse med red. ændr.

§ 116 § 156 Videreførelse

§ 117 § 157 Videreførelse

§ 118 § 158 Videreførelse med red. ændr.

§ 119 § 164 Videreførelse med red. ændr.

§ 119 a § 164 a Videreføres med red. ændr. (Socialministerens lovforslag

L 48 af 25. oktober 2006, som forventes at

træde i kraft 1. januar 2007)

§ 120 § 165 Ændret som følge af kommunalreformen

§ 120 a § 165 a Videreføres med red. ændr. (Socialministerens lovforslag

L 48 af 25. oktober 2006, som forventes at

træde i kraft 1. januar 2007)

§ 120 b § 165 b Videreføres med red. ændr. (Socialministerens lovforslag

L 48 af 25. oktober 2006, som forventes at

træde i kraft 1. januar 2007)

§ 121 § 166 Videreførelse med red. ændr.

§ 122 § 167 Anbringelsesreform

Videreførelse med red. ændr.

§ 123 § 168 Videreførelse med red. ændr.

§ 124 § 169 Videreførelse med red. ændr.

§ 125 § 170 Videreførelse med red. ændr.

§ 126 § 171 Ophævet

§ 127 § 172 Videreførelse med red. ændr.


74

§ 128 - Udgået

(§§ 129-131 d) § 173 Ny finansieringsbestemmelse pga. kommunalreformen

§ 131 § 177 Videreførelse med red. ændr.

§ 132 § 178 Videreførelse med red. ændr.

§ 133 § 181 Videreførelse med red. ændr.

§ 134 § 179 Videreførelse med red. ændr.

§ 136 § 182 Videreførelse med red. ændr. samt ny pga. kommunalreformen

§ 135, stk. 2 § 180 Videreførelse med red. ændr.

§ 137 § 183 Konsekvensændr. som følge af kommunalreformen

§ 138 § 184 Videreførelse med red. ændr.

§ 139 § 189 Ikrafttrædelsesbest.

§ 140, stk. 1 § 192 Videreførelse med red. ændr.

§ 140 a § 192 a Videreførelse med red. ændr.

§ 144 § 193 Videreførelse med ændr. pga. kommunalreformen

§ 145 § 196 Videreførelse med red. ændr.


75

Stikordsregister

(Stikordsregistret refererer til punkter i vejledningen)

Afsnit I

Almene ældreboliger, plejehjem og beskyttede

boliger

A AB 92 19

ABR 89 19

ABT 93 19

Adgangsforhold 9

Adskillelse 7

Aflastningsboliger 30

Afvisning på plejehjemsplads 43

Anskaffelsessum 8,12, 15, 16, 17, 21, 63

Anvisning til bofællesskaber 24, 27, 94

B Balanceleje 31

Beboerindskud 12, 14, 63

Bistands- og plejetillæg 90

Bofællesskaber 5, 10, 27

Boligernes udformning 5

Byggeskadefonden 20

D Drift af almene boliger 29

Dødsfald 80, 81, 83

F Finansiering 11, 12, 15, 21, 49,

Flytning 14, 24, 25, 40, 43, 56, 59, 63, 90

Flytning inden for plejehjem 62

Flytning til en anden kommune 57

Frit valg af plejehjem og beskyttede boli- 58

ger

K Klageadgang 26, 91

L Lejeforhøjelse 32

N Nedsat servicebetaling 89

O Ombygning 5, 6, 7, 8, 9, 45, 49

Ombygning af utidssvarende plejehjem til

almene boliger

63

Omkostninger forbundet med EL og Var- 79

me

Omsorgs- og servicefunktioner 8

Opsigelse 28, 60, 62, 80

Bilag 4


P Plejehjem og beskyttede boliger 39, 45, 46, 47, 48, 49, 50, 51, 54,

55, 56, 58, 59, 60, 61, 62, 63, 64,

65, 66, 67, 68, 69, 70, 71, 72, 73,

74, 75, 76, 77, 78, 79, 80, 81, 82,

83, 84, 85, 86, 87, 88, 89, 90

R Realkreditlån 12, 15, 16

Regionale almene boliger 23

Regler om betaling for bolig i plejehjem og 74, 76, 77

beskyttede boliger

76

S Selvstændige boliger 5

Servicearealer 3, 4, 7, 8

Støtteproceduren 21

Særlig indretning på plejehjem og beskyt- 75

tede boliger

T Tilbud i plejehjem m.v. 64, 65, 66, 67, 68, 69, 70, 71, 72

Tilkaldelse af hjælp 11

Tilsyn af ældreboliger 34

U Udbud 18, 19, 45

Udgifter til byggeriet 17

V Venteliste 42, 43, 44, 81

Y Ydelsesstøtte 16, 21

Æ Ægtepar 52, 82, 86, 87, 88

Afsnit II

Udslusningsboliger og skæve huse

H Husleje 98

I Istandsættelse ved fraflytning 97

O Opsigelse af lejekontrakt 96

S Skæve Huse ordningen 99, 100, 101

T Tilskud til etablering af Skæve Huse ordningen

100

U Udslusningsboliger 92, 93, 94, 95,

Afsnit III

Botilbud efter servicelovens kap. 20

A Aflønning under deltagelse i et beskæfti-

gelsesforløb m.v.

Alternative plejehjem 121

B Beskæftigelse og aktivering 104, 152, 156, 157, 158, 159, 175

Beskæftigelse og aktivering 156

Betaling for længerevarende ophold i bo- 183, 184, 185, 186

former

Betaling for opholdet 116

Betalingsfastsættelse 178, 179, 183

Brugerindflydelse i boformen 153

Børn på kvindekrisecentre 138, 139, 140, 141, 142, 143, 144,

145, 146, 147

F Forsyningsansvar 106, 134

158


Handleplan til bekæmpelse af mænds vold

mod kvinder

148

H Hjælpemidler 173

Hjælpemidler 173

I Indbo- og ansvarsforsikring 174

K Klageadgang 198

Kommunalreformens betydning 102, 103, 104, 105, 106, 129, 151

Kost 165

Kvindekrisecentre 130, 131, 132, 133, 135, 136, 137,

138, 139, 140, 141, 143, 144, 145,

146, 147, 148

Kvinder med handicap 133

L Lommepenge 159, 180, 181

M Midlertidigt ophold i boformer 94, 110, 111, 112, 113, 114, 134,

153, 176

Modtagepligt 102, 125, 126

Målgruppen for botilbud efter servicelovens

§ 107

112, 114, 115

Målgruppen for servicelovens § 108 120

Nedsættelse eller bortfald af servicebetaling

200, 201

O Optagelse i boform 152

Personer med forsørgelsespligt og gifte/

samlevende

196, 197

P Projektet Dialog Mod Vold 149, 150

R Rammeaftaler 107, 109, 125, 128

Rengøring og vask 166

S Særlige sikkerhedsforanstaltninger i boformer

126, 127, 128

T Takstbetaling 109

Tilbudsportalen 108

Tilsyn med kriminelle, herunder med kriminelle,

der har ophold i særlige tilbud

128

V Varigheden af det længerevarende ophold 122

Varigheden af det midlertidige ophold 116

Visitation 119, 120, 132, 180

Y Ydelser i relation til botilbud 164, 165, 166, 167, 168, 169, 170,

171, 172, 173, 174, 175

Ydelser under ophold i boformen 155

77

Afsnit IV

Behandling

A »Alternative plejehjem« 218

Ambulant behandling 208

B Behandling med injicerbar metadon 217

Behandlingsgaranti 205

Behandlingstilbud 212, 213

H Hensyn til stofmisbrugeren 215


M Medicinsk behandling 206

Målsætning for behandlingstilbud 210

O Omfanget af frit valg 208

S Skæve huse 218

Social behandling 206

Speciel behandlingsmæssig bistand 222

Stofmisbrug 202, 203, 204, 205

Stofmisbrugsbehandling 209, 210, 211, 212, 213, 214, 215,

216, 217, 218, 219, 220,

Substitutionsbehandling 217

T Tidsfristen for tilbud 207

Tilbagefaldsbehandling 219

Tilbageholdelse af stofmisbrugere i be- 220

handling

78

U Udslusning og efterbehandling 218

Y Ydelser tilknyttet behandlingsforpligtelsen 214

Afsnit V

Beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud

A Aflønning i beskyttet beskæftigelse 239, 240

Aflønning i særligt tilrettelagte beskæfti- 241

gelsesforløb

Aktivitets- og samværstilbud 231, 232, 233, 234, 235, 236, 237,

238

Aktivitets- og samværstilbud efter § 104 242

B Beskyttet beskæftigelse 224, 225, 227, 228

Beskæftigelsesforløb 228, 229

K Konkurrenceforhold m.v. efter § 106 244, 245

S Støtte til befordringsudgifter 243

Særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb 230

More magazines by this user
Similar magazines