nr. 6/2012 - Brødremenighedens Danske Mission

bdm.dk.dk

nr. 6/2012 - Brødremenighedens Danske Mission

BRØDREMENIGHEDENS DANSKE MISSION

06-2012 169. ÅRGANG


| 06-2012

LEDER ANDAGT

Af Erik Baun Generalsekretær BDM

MISSIONSTURISME

M issionærparret og en volontør i Kigoma havde besøg

af nogle venner og familie. Det blev et godt og

spændende besøg, som på fl ere måder blev øjenåbner

for de besøgende. Missionærparret i en »næsten« almindelig

hverdag. Møde med befolkningen på markedet

og i kirken, møde med kirkens medarbejdere, på tur

i en nationalpark osv. De besøgende fi k mange indtryk

og oplevelser med sig hjem. De fi k også i glimt billeder

af en virkelighed med godt og skidt. Sådan er det, når vi

kommer tæt på mennesker og institutioner i en fremmed

kulturel sammenhæng. (Det samme kan i øvrigt

også ske for os i Danmark!)

Når dette læses, er en gruppe vendt hjem fra en studietur

til Den Lutherske Brødrekirke i Albanien, og en anden

gruppe forbereder sig på en studie tur i oktober til Brødrekirken

i Tanzania. Begge rejser er (på opfordring) arrangeret

af BDM.

BDM glæder sig over, at missionærer og volontører

får besøg af familie og venner, og BDM glæder sig over,

at venner af missionen har lyst til at besøge BDMs samarbejdspartnere

og opleve missionsarbejdet tæt på.

Missionsturisme udfordrer til refl eksion og engagement.

Man kommer tæt på, og det bliver en udfordring

og opfordring! ■

udgives af Brødremenighedens Danske Mission

Oplag: 3800. 10 nr. årligt; ISSN 0901 - 330X

Ansv. redaktør Erik Baun tlf.: 7586 1395

Formand Jørgen Bøytler tlf.: 7456 1420

Tryk: A. Rasmussens Bogtrykkeri, Ringkøbing

Layout: Martin Kristensen • Teknit.dk

Forsidebillede: Et godt fundament er nødvendigt.

Fra Sovesalsbygningen ved Rainbow.

Foto: Daniel Bøytler

Af Jørgen Bøytler

ET MENNESKE

Brødremenighedens Danske Mission

Nørregade 14 • 6070 Christiansfeld

Tlf.: 3529 4820

www.bdm-dk.dk • bdm@dmr.org

Giro: 400-6666 • Bank: 9743 4672 131928

Pastor (PhD)

Formand BDM´s

bestyrelse

Af Guds nåde er jeg, hvad jeg er.

Første Korintherbrev 15,10

En munk skrev engang for mange hundrede år siden

noget om, hvad mennesket er. Munken indridsede

det i en rudestump, som siden hen blev fundet af en arkæolog.

Der stod: »et menneske er, hvad det er i Guds

øjne, hverken mere eller mindre.« Gud sætter altså min

værdi som menneske og giver mig den tryghed, jeg har

brug for. »Herren er min hyrde.«

Af Guds nåde står mennesket Gud for øje, mennesket

er i Guds øjne, for Jesu Kristi skyld. Mission drejer sig

om at gøre mennesker opmærksomme på dette forhold.

Egentlig er der ingen grund til unødigt at komplicere

evangeliet. Jeg er, hvad jeg er, og det er jeg af Guds

nåde.

I vor del af verden er selvstændighed og individualisme

højt agtet. Man skal være selvstændig, man er selv

i førersædet. Men ærlig talt, så kommer man jo også til

tidspunkter i livet, hvor den selv-iscenesatte tilværelses

gennemførelse overstiger både forventninger og

evner. Så gives evangeliets mulighed, i hvert fald, hvis

man er så privilegeret, at man bor i et land, hvor det

kristne evangelium forkyndes. Du behøver ikke, du er

ikke alene. Du har Guds nåde og det er nok.

Det skal siges videre. Alt af nåde.

Amen ■

Generalsekretær Erik Baun Tlf.: 7586 1395

Projekt- og infosekretær

Betina Fredensborg Hoff mann Tlf.: 3529 4820

Økonomi-ansvarlig Inge Marie Eckhardt Tlf.: 3529 4820

Af Clavery Mekaniker

ASANTE SANA! (TAK!)

Åbent brev fra Clavery.

Jeg skriver til jer, fordi jeg gerne vil udtrykke min

taknemmelighed for den hjælp, jeg har fået af jer.

Mit navn er Clavery, og jeg kom fra landsbyen Kala ca.

9 timer med båd syd for Kipili. Mine forældre døde, så

jeg boede hos min bedstemor. Jeg var dengang 11 år og

skulkede ofte fra skole, og min bedstemor havde svært

ved at styre mig. Præsten i vores menighed kendte en

missionær i Kipili, som hjalp forældreløse børn, og han

kontaktede ham og fi k mig sendt derop.

Et nyt liv

Her begyndte der et nyt liv for mig, og der kom styr på

min skolegang, så jeg ikke drev rundt i gaderne. Jeg begyndte

at lære og skulle også hjælpe til med forskelligt

arbejde, når jeg havde fri fra skole. Der var nogen, som

sørgede for mig, og jeg fi k mad hver dag. Jeg blev heller

aldrig slået som før - det vil Babu (bedstefar, som vi

kalder missionæren) ikke have. Jeg kan huske en gang i

begyndelsen, hvor jeg alligevel var blevet slået for ikke

at gøre, som jeg havde fået besked om. Da Babu fi k det

at vide, kaldte han alle folkene på stationen sammen og

fortalte dem, at hvis han oplevede, at der var nogen, der

slog os, ville han blive meget vred, og de ville blive fyret

på stedet. Hvis nogen havde problemer med os, skulle

de komme til ham, så han kunne tage sig af os. Der blev

meget sjældent problemer, for vi ville faktisk hellere

have tæv end skulle snakkes alvorligt med.

Udlært og kørekort

Jeg blev færdig med 7. klasse i Kipili, men blev nødt til

at tage den om inde i Sumbawanga for at få bedre karakterer.

Fordi undervisningen på skolen i Kipili ikke var

god nok endte det med, at Babu fl yttede alle børnene

3

til byen, hvor vi fi k et hus for os selv og kunne bo som

en familie. Selv om jeg gik skolen om, klarede jeg ikke

at komme ind på Secondary School og begyndte derfor

på teknisk skole som mekaniker. Nu er tre år gået, og jeg

er udlært. Jeg har bestået som en af de bedste på vores

hold og lige fået kørekort. Nu er jeg klar til at arbejde og

klare mig selv.

Ansvar og pålidelighed

Når jeg ser på mine kammerater, ved jeg, at jeg har været

heldig. Uden hjælp fra Babu havde jeg stået på gaden

og skændtes med de andre om at få lov til at læsse

eller losse de lastbiler, der hver dag kommer med gods

til byen. Nu er jeg 21 år, faglært og har gennem Babu

lært, hvad ansvar og pålidelighed er, så derfor tror jeg,

at jeg vil kunne fi nde et godt arbejde og begynde mit

eget liv uden for børnehjemmet.

Jeg takker Gud, fordi han giver jer hjerte til at hjælpe

os hernede. Må han blive ved at velsigne jer, så I ikke

bliver trætte af det. ■

Kørekortet skal prøves af

Foto: Knud Elmo Knudsen


| 06-2012

Af Inger Kamstrup Vinding

BESØG I KIGOMA OG OMEGN

Herhjemme synger lærken nu, og i Tanzania vandrer

storken rundt, for snart at vende tilbage til vore

breddegrader!

I februar forlod vi det frostkolde Danmark for at vende

os mod de sydlige himmelstrøg.

Vinterferien blev en uforglemmelig tur til Tanzania

med besøg hos Susanne og Just Lauridsen i Kigoma!

I en uge var vi 15 mennesker sammen - seks voksne,

fi re unge og fem børn! En sansemættet tur på så mange

måder.

Tilskuer til en samtale

Ingen af os gæster havde besøgt Afrika før, så det var

meget overvældende og spændende. Mødet med mennesker

af mange slags gjorde dybt indtryk. Tanzanianerne

er meget imødekommende og vil gerne i kontakt.

En eftermiddag var vi på det lokale marked, hvor vi gik

en tur mellem høns, sko, tøj, fi sk og mennesker overalt.

På markedet kom vi forbi en samling på 15-20 mænd,

der sad under en teltdug. De henvendte sig til Just og

bød os indenfor. Vi kvinder og børn måtte pænt tage

plads på bagerste række, og herfra kom vi til at overvære

en ivrig spørgelyst!

Ved dette »Round Table« har mændene hver eneste

dag mulighed for at vende lokale, politiske og religiøse

spørgsmål. Der er en ordstyrer, og mænd kommer og går

dagen lang.

Denne eftermiddag kom Just hurtigt i den varme stol,

og der var mange spørgsmål fra såvel muslimer som

kristne om tro, det helt centrale i kristendommen. Fra

sidelinjen kunne vi iagttage ansigterne, der lyttede,

grinede og var helt koncentreret. Jeg kunne blot sende

en bøn til Himlens Gud om visdom til Just midt i dette

møde med mændene. Efter en times tid prøvede vi at

Hele rejseselskabet fra Vinding og Troldhede sammen

med »de lokale«

takke af, men vi fi k kun lov til at gå, hvis vi lovede at

komme igen, inden vi rejste hjem. Her fi k vi en lille gave

- kaff e i en kuvert fra Tanganyika »Round Table«. Til

gengæld lovede de at passe godt på Susanne og Just i

Kigoma!

Landbrugsprojekt

Hjemme havde vi ivrigt fulgt det spirende landbrugsprojekt,

som Just sammen med en styregruppe er i gang

med ca. 70 km fra Kigoma.

Det var en meget spændende dag, hvor Landcruiseren

satte kurs ud mod marken. Børnene hvinede af

fryd på bilturen. - De mange hump på vejen kunne fi nt

konkurrere med selv det bedste danske tivoli! Susanne

og Just er erfarne chauff ører, og vi sugede bare til os af

indtryk! Ville vi f.eks. købe frugt undervejs, standsede

vi bare ved et lille marked, og kvinderne kom straks hen

til bilen med deres frugter bærende på hovedet. Efter

nogen tid kom vi til Guds-broen - en væltet træstamme,

som var eneste mulighed for at komme videre over fl oden.

Inde bag ved var vi spændte på at se majsmarken,

Foto: Susanne Lauridsen

hvor der sidste efterår stod som en skov. Trekløveret

Just, den lokale Aron, der har social og politisk indsigt

og Oddvar, som ejer jorden, viste stolt rundt på området.

Majs, solsikker og ris gror nu, og vi glæder os med

dem og ønsker dem en god første høst! Den høst, der

skal fordeles og forvaltes af unge, som bliver de første

elever på den forhåbentlig nye landbrugsskole.

Herhjemme er der i Vinding fuld gang i indsamling af

landbrugsmaskiner til to containere, som forhåbentlig

kan komme af sted til sommer.

På landsbybesøg

Tålmodighed, ydmyghed og visdom er godt at have med

sig i rygsækken i Tanzania. Lørdag formiddag samlede

Susanne en ungdomsgruppe, der bliver oplært til selv

at holde søndagsskole om søndagen i en nærliggende

landsby. Denne dag fi k gruppen en opmuntring og tak

for deres arbejde i landsbyen. Dagen før var nogle af

os med ude i landsbyen, så alle de børn, der kom stormende

i møde, og alle de, der spændt fulgte fi lmen om

aftenen i det fri. En af lederne fortalte, at der nu kom

fl ere og fl ere mennesker til disse fi lmaftener, fordi de

hver uge får søndagsskole-besøg i landsbyen. Susanne,

volontørerne, Mette og Merete, samt den lokale ungdomsgruppe

gør en stor forskel der. Under besøget i

landsbyen blev vi inviteret indenfor på et måltid mad

hos den lokale præst.

I Tanzania er det en ære at få gæster, og gæstfriheden

er stor. Det kom der et uforglemmeligt møde ud af. Så

gad vide, hvordan det står til med vores egen gæstfrihed

herhjemme?

Til Serengeti

Efter opholdet i Kigoma og omegn tog vi en dagsrejse

nordpå til den store nationalpark Serengeti. Alt det vi

havde hørt om, kunne vi nu se med egne øjne! Giraff er,

gnuer, aber, elefanter, fl odheste, en krokodille, leopard,

gepard og tusindvis af zebraer. Ikke mindst mødet med

løverne var en stor oplevelse for os alle. En af pigerne

sagde: »Mor! Jeg så en løve lige i øjnene!«

4 5

Foto: Inger Kamstrup

Man kan komme tæt på løver!

På besøg i en masaiskole

På safarituren besøgte vi også en primitiv masailandsby,

og inde midt i denne så anderledes verden, stod Susanne

og en af volontørerne pludselig foran en fl ok skolebørn

og lærte dem en sang. »Heksedoktoren er død,

og Jesus lever!« At gribe mulighederne i nuet, dette tog

vi også med os hjem i rygsækken til Vestjylland.

Forbøn

En af de sidste dage på turen havde vi den glæde at kunne

fejre kobberbryllup med Susanne og Just. Vi havde

mange hilsner med hjemmefra, tanker og bønner for

dem alle store som små.

Når man er langt hjemmefra i en verden, der er så anderledes,

betyder det uendelig meget at mærke konkret

opbakning. Så lad os huske Susanne og Just, pigerne og

volontørerne i vores forbøn. De har alle meget brug for

det. ■

Til middag hos præsten

Foto: Inger Kamstrup Foto: Inger Kamstrup


| 06-2012

Af Knud Elmo Knudsen Missionær, Kipili

KORTRÆF I KIRANDO

Den gode ide blev undfanget ved kirkemødet i januar

og fi k tilslutning fra alle menigheder. Forberedelserne

af et tre dages stævne blev uddelegeret til

forskellige udvalg, og indbydelser til både distriktet

og hovedkontoret blev sendt af sted. Til stor glæde og

overraskelse tog de imod indbydelsen og indvilligede i

at deltage, hvilket er første gang i sognets historie.

Tragisk ulykke

Torsdag morgen afholdtes kirkemøde og desværre måtte

fl ere af korene melde fra. De fl este fordi de ikke havde

magtet at samle ind til formålet, var kommet for sent

i gang osv., og hvad man nu ellers havde af undskyldninger.

Menigheden i Kazovu, som var tilmeldt med tre

kor, havde haft en tragisk ulykke. To yngre mænd fra

koret var taget ud for at fange fi sk til stævnet. Undervejs

var de blevet overrasket af kraftig vind, og båden

var kæntret. Den ene druknede, og den anden blev

fundet meget forkommen efter to dage af en tilfældig

forbipasserende. Som om det ikke var tilstrækkeligt,

blev korlederen samme dag hasteindlagt med åbent

mavesår.

Ankomst og undervisning

Korene begyndte at ankomme til fods om eftermiddagen,

og efter kirkemødet hjalp jeg dem med at hente

brænde til madlavning. Da der ikke fås noget i 15 kilometers

omkreds fra Kirando tog det os fem timer at

få hentet brænde nok. Der var ca. 150 mennesker, som

skulle bespises. Ved midnat fi k jeg afhentet lederne

fra Namayere og Sumbawanga. Bussen havde været på

værksted og forlod først Sumbawanga ved aftenstid. De

kom med mig til Kipili, hvor de fi k lidt brød og te, og et

bad, inden de gik til ro i volontørværelserne.

Næste morgen tidlig tog vi til

Kirando for at slutte os til korene,

som den dag skulle have

seminar om det at leve som

ung kristen. Det var generalsekretær

Simsokwe, som på

en livlig og medrivende måde

stod for de tre timers undervisning. Herefter var der

middag, og korene fordelte sig til de områder, de var

henvist til for at lave mad og spise. Evangelisterne, præsterne

og gæsterne fi k ugali og bønner i præstens hus.

Eftermiddagen blev brugt til friluftsmøde hvor korene

fi k mulighed for at udfolde sig lidt, og Guds ord blev talt

til de mange, som var blevet tiltrukket af sang og musik,

og mange blev der bedt over i kirken.

Uventet åbenhed

Efter aftensmaden begyndte fi lmforestillingen. Jeg

satte først en times video på med korsange, mens jeg

deltog i et informationsmøde. Her blev evangelisterne

af generalsekretæren åbent informeret om de problemer,

der havde været i distriktsledelsen, og hvorfor en

udskiftning havde været nødvendig. Det er første gang,

jeg har oplevet en sådan åbenhed fra en kirkeleders

side overfor præster og evangelister på lige fod. Det gav

håb for mange af ’de små’, som evangelisterne kalder sig

selv. Senere viste jeg fi lmen ’De 10 Bud’, hvor jeg måtte

sidde og oversætte, da meget få forstår engelsk. Vi sluttede

ved 23 tiden og tog af sted til Kipili for at få lidt

søvn inden morgenandagten, som jeg skulle holde kl. 7.

Desværre kunne kirkelederne og jeg ikke være med

til stævnets højdepunkt, der begyndte kl. 9 og sluttede

kl. 15. - Vi skulle alle til bestyrelsesmøde i Mobil Klinik

Projektet. Formanden og hovedkassereren fra Sumba-

wanga var kommet til Kipili aftenen før og var indlogeret

hos mig. Sidst på eftermiddagen vendte vi tilbage til

stævnet, men da var de færdige med at optræde.

Kor-konkurrence

I korte træk drejer det sig om en fem-kamp. Hvert kor

skal optræde i fem forskellige discipliner over samme

emne (Hebr. 2): 1. Korsang; 2. Retorisk fremlæggelse;

3. Poetisk fremførelse, 4. Dramatisk fremførelse; 5. Bibelforståelse.

For hver disciplin gives der karakterer, og

et kor kan vinde en enkelt disciplin eller på et samlet

resultat. Konkurrencemomentet herude er meget højt

og skaber ofte problemer bagefter. Derfor var det under

kirkemødet blevet besluttet, at man ikke som tidligere

ville udtrække et vindende kor til at gå videre på

distriktsplan, men i stedet sammensætte et kor bestående

af sangere fra alle korene, så det kunne repræsentere

sognet udadtil. Man var enige om, at mobilisere alle

kræfter på det og lade alt andet ligge til senere prioritering.

Selv om konkurrencen var slut, da vi kom tilbage, blev

korene ved med at skiftes til at synge helt til aften. Efter

aftensmad hold vi friluftsmøde igen, og folk samlede

sig for at høre, hvad der blev sunget og prædiket om

samt forbøn, indtil vi sluttede kl. 23.

En god afslutning

Søndagen begyndte med gudstjeneste kl. 9, hvor alle

korene igen gjorde deres entre til glæde for alle. Den

nye distriktsformand, provst Ntangale prædikede, og

friluftsgudstjenesten samlede mange folk. Under indsamlingen

var der også en skål til den efterladte kone

med fi re børn i Kazovu, som havde mistet sin mand

ved drukneulykken. Evangelisten kunne bringe hende

en pæn hilsen fra forsamlingen. Efter gudstjenesten

blev resultaterne af konkurrencen læst op, og vinderne

fordelte sig jævnt over fi re af korene. Det medvirkede

til at begejstringen ikke kun koncentrerede sig om én

gruppe. Kl. 13 sluttede gudstjenesten, og folk kunne

forberede sig på at vende hjem igen. Nu var fødderne

varmet op af de mange dansetrin, de havde lavet de tre

foregående dage, så vandreturen hjem måtte kunne føles

svævende - hvis ellers de holdt begejstringen oppe

med sang. Guds ord var blevet forkyndt gennem sang,

musik, dans og prædiken. - Budskabet om kærlighed til

Gud og mennesker imellem var forsøgt levet ud i et tre

dages fællesskab. ■

6 7

Klar til kor-konkurrencen

Koret fra Kipili

Man venter på resultatet

Fotos: Knud Elmo Knudsen


| 06-2012

Af Rebekka og Arne Kronborg Tidl. volontører, Kipili

AT VÆRE VOLONTØR ER MERE

END BARE ARBEJDE

Nu sidder vi i vores behagelige slingresofa, og det

er snart en måned siden, vi landede i Kastrup efter

seks måneder i Tanzania. Mange tanker går tilbage til

Tanzania og ikke mindst vores arbejde i Kipili.

På oplevelsestur

At være volontør er ikke kun arbejde. Efter fem måneders

arbejde og fejring af nytår, fi k vi sagt farvel til

Kipili. - Nu skulle vi se mere af dette storslåede land.

Oplevelserne var alt lige fra privat besøg, lange busture

over de store vidder, mere »mzungu, mzungu«, markeder,

Isimilla nationalpark, nye bekendtskaber, motorcykeloplevelser,

snorkling, fi skerestauranter, badning i det Indiske

Ocean og meget mere. Den største og mest grænseoverskridende

oplevelse var bestigningen af Mt. Meru.

Så går det opad

Med spænding i maven og en riff elguide ved vores side,

fordi vi gik i Arusha Nationalpark, begyndte vi, mens vi

havde bøfl er og vildsvin gående på vores ene side, bestigningen

af Mt. Meru en søndag eftermiddag. Vi kom

til første camp hen på eftermiddagen. Rigtig fi nt sted

med gode senge og en fantastisk udsigt over hele bjerget

til den ene side og nationalparken til den anden.

Morgenen efter havde vi en fi retimers opstigning igennem

et regnskovslignende område med store træer, vilde

planter og svingende aber i vente. Ved anden camp

kunne vi for alvor mærke, at vi var kommet i højderne.

Det var en del blæsende og køligt. Efter aftensmaden

gik vi tidligt i seng, så vi lige kunne nå at få lidt søvn,

inden turen mod toppen. Efter en kop varm kakao og tre

kiks blev klokken 01.30, og den sidste etape af bjergbe-

8

Solopgang over Kilimanjaro

stigningen begyndte i vildt blæsevejr. Vi gik længe i en

sky og kunne kun, i pandelampens skær, se fødderne af

den, som gik foran os. Den første time gik vi i lidt træer

og buskads, men så kom vi over trægrænsen og gik herefter

i det rå klippelandskab rundt på kraterranden. - Vi

kunne ikke rigtig se, hvor vi gik, men vi kunne dog se,

at det på begge sider af den ca. en meter brede sti altså

bare gik nedad. Flere steder skulle vi ud på klippesider

og kravle et stykke for at komme på en sti igen.

Det sidste stykke

Energien begyndte at slippe op, og det kunne mærkes,

at vi var kommet op i tyndere luftlag. Da vi kom ud af

skyen og kunne se den smukke stjernehimmel, som åbnede

sig over os og den røde linje ude i horisonten, som

var tegn på solopgang, kom energien tilbage til at tage

det sidste stykke.

Da vi efter 4,5 timers vandring nåede toppen, mødte

der os det smukkeste syn. Silhuetten af Kilimanjaros

top, som stod knivskarpt med en ildrød himmel bag sig.

Wow! Det var den mest fantastiske oplevelse, og vi føler

os stadig helt høje, når vi tænker på den! ■

Rebekka og Arne Kronborg

ØKONOMISØJLEN

PR. 30.04.2012

INDTÆGTER

1.452.524 kr.

5.6

BUDGET 2012

5.600.000 kr.

UDGIFTER

1.908.175 kr.

mio. kr.

5.0 5.0

4.0 4.0

3.0 3.0

2.0 2.0

1.0 1.0


| 06-2012

SOVESALSBYGNINGEN

VED RAINBOW

løbet af de sidste par måneder er vi nået et godt styk-

I ke vej med sovesalsbygningen på Rainbow Secondary

School. Sidst jeg skrev, var vi lige begyndt at grave soklen.

Nu er vi færdige med at bygge murene.

Lidt teknisk, men interessant

I tiden efter min første artikel (BDMnyt 3-2012) gik det

over stok og sten. Det tog os omkring tre uger at få bygget

soklen og lagt en »Jamvi«. Vi brugte omkring 700

kubikmeter sten, som blev lagt i de gravede render på

en sådan måde, at de låser hinanden. Hullerne blev fyldt

op med »Kisuguu«, som er myretuejord. Det er det mest

brugte materiale til formålet. Det minder lidt om ler, når

det først tørrer, bliver det meget hårdt. Da vi nåede den

Den nye sovesal ved Rainbow.

Af Daniel Bøytler Missionær, Sumbawanga

10

Der mures på livet løs.

ønskede højde, fi k vi rettet soklen af så den var nogenlunde

i vater. Det næste skridt i processen var at lave

en »Jamvi«, som er en armeret betondrager, der ligger

ovenpå den yderste sokkel og to indvendige, langs liggende

sokler, som hjælper med at bære vægten af taget.

Den har til formål at binde soklen yderligere sammen,

så selv hvis der skulle indsnige sig et hul imellem

stenene i soklen, eller hvis der skulle være en anden

fejl, så er konstruktionen stadig stabil.

Murene rejses

Så var vi klar til at begynde opmuringen. Jeg havde et

par lange samtaler med min contractor om metoder,

hvad jeg lagde vægt på, hvilke krav vi skulle overholde

samt priser. Bl.a. blev vi enige om, at vi ville vise, at det

Fotos: Daniel Bøytler

er muligt at bygge en bygning i Tanzania med vinduer,

som er i samme højde fra soklen, således at når man

fl ugter hen af ydermuren, så ligger vinduerne i samme

højde og er i vinkel. Han bad om 40 arbejdsdage til at

blive færdig med at mure hele bygningen op. Efter de

første par dages arbejde fortalte han mig, at vi nok skulle

nå at blive færdige inden de 40 dage, og at resultatet

nok skulle blive som aftalt. Undervejs var jeg på pladsen

næsten hver dag for at sikre mig, at der ikke indsneg

sig for mange fejl og skævheder. Det viste sig dog, at

contractoren er en dygtig håndværker og forstår at gennemskue

konsekvenser af eventuelle fejl. Der var ikke

meget at komme efter, og de få ting, der var, fi k vi rettet.

Efter 20 arbejdsdage kom contractoren til mig og fortalte,

at han var færdig med arbejdet. Vi gennemgik det

sammen og efter enkelte småting, som skulle rettes til,

overgav han ansvaret for bygningen til mig.

20 dage - et problem!

Det er nok snart fi re uger siden. Vi er først lige gået i

gang med at lave spær til bygningen. Da jeg bestilte træ,

regnede jeg med, at jeg havde 40 dage og en uge eller to

i tørretid, før jeg kunne gå i gang, men fordi arbejdet gik

så stærkt, som det gjorde, kunne træleverancerne ikke

følge med. Dog er planen, at vi har tag på inden 1. maj.

STØT BDM

Giv gaver via BDMs hjemmeside www.bdm-dk.dk

NYHEDSBREV

Modtag BDM´s nyhedsbrev på email,

tilmelding på www.bdm-dk.dk


PLANLÆG MISSIONSAFTEN

Missionærerne Lisbeth og Steen Møllgaard Andersen

er til rådighed for møder i perioden d. 3. april til

d. 3. maj 2013. Kontakt sekretariatet på 35 29 48 20 og

få en aftale om en missionsaften med Lisbeth og Steen.

NYE E-MAILADRESSER

Efter 1. juni har BDM og BDMs medarbejdere i Danmark

nye e-mailadresser:

Brødremenighedens Danske Mission

bdm@bdm-dk.dk

Missions- og generalsekretær Erik Baun

eb@bdm-dk.dk

Projekt- og infosekretær Betina Fredensborg Hoff mann

bfh@bdm-dk.dk

Økonomi-ansvarlig Inge Marie Eckhardt

ime@bdm-dk.dk

Ungdomsmedarbejder Agnete Aagaard

agnete@bdm-dk.dk

MØDEPLAN:

Ingrid Markussen

6. juni kl. 19.30: Give Missionshus,

Fredensgade 6, Give

12. juni kl. 19.30: Gærum Missionshus,

Ryskoltvej 2, Frederikshavn

Aftal et møde med:

Generalsekretær Erik Baun

eb@dmr.org el. 3529 4820

Projekt- og infosekretær Betina Fredensborg

Hoff mann bfh@dmr.org el. 3529 4820

Tidl. missionær Ingrid Markussen,

Christiansfeld, 6171 9825


Afsender:

BDM

Nørregade 14

6070 Christiansfeld

BDM FLYTTER OG

SÆLGER BØGER

B DM fl ytter i løbet af juni fra Søstrehuset i Christiansfeld.

Vi bliver genhuses i Brødrehuset, der

ligger på den anden side af kirkepladsen. Søstrehuset

skal tømmes, så håndværkerne uhindret kan

komme i gang med det store renoveringsarbejde

senere på året.

Brødremenigheden har stillet nogle gode, lyse og

store lokaler til rådighed for os. Der er selvfølgelig

noget bøvl forbundet med at fl ytte, men det tager vi

med et smil. De midlertidige rammer for sekretariatet

er gode, og vi ved, at vi om 12 - 15 måneder kan

fl ytte tilbage til Søstrehuset til gennemrenoverede

lokaler.

Sekretariatet er på Lindegade 34 A, 1. dør 4, 6 og

7. Vi er altid glade for at få besøg, så kik indenfor.

I forbindelse med fl ytningen skal vi også have

fl yttet vort lager af bøger om de missionsområder,

hvor BDM har været eller er engageret. Det er gode

og spændende beretninger, som fortæller historien

om, hvordan arbejdet har uviklet sig. Der er fl ere bøger,

der har fokus på udviklingen i 70’erne, hvor der

skete rigtig meget.

Vi vil sammensætte nogle bogpakker, som vi sælger

til rimelige priser (+ forsendelse). Pakkernes indhold

kan ses på bdm-dk.dk, hvor der også vil være en

kort omtale af de enkelte bøger.

Bogpakker kan bestilles på bdm@bdm-dk.dk eller

tlf. 35 29 48 20. ■

Udgiveradresseret

Maskinel magasinpost

ID-nr. 42388

BDM

BRØDREMENIGHEDENS

DANSKE MISSION

More magazines by this user
Similar magazines