26.07.2013 Views

3-6 år, Pia Thomsen, oplæg (pdf 536 KB) - Aarhus.dk

3-6 år, Pia Thomsen, oplæg (pdf 536 KB) - Aarhus.dk

3-6 år, Pia Thomsen, oplæg (pdf 536 KB) - Aarhus.dk

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

NARRATIV PÆDAGOGIK FOR<br />

TOSPROGEDE BØRN -<br />

BØRNEHAVE<br />

<strong>Pia</strong> <strong>Thomsen</strong>,<br />

Studieleder Audiologi og Logopædi, SDU<br />

Børnesprogsforsker<br />

Kontakt@piathomsen.<strong>dk</strong><br />

HVAD ER NARRATIV PÆDAGOGIK FOR<br />

TOSPROGEDE BØRN?<br />

Hvad er sprog?<br />

Sammenhængene mellem sprog og kognition<br />

Ord og fortællinger<br />

Sproglige vanskeligheder<br />

Narrativers betydning for børns udvikling<br />

SLI<br />

Systematisk narrativ intervention - sprogarbejde<br />

Kulturel udveksling<br />

KLAR TIL EN UDFORDRING?<br />

Efter en sprogtest/episodisk sprogstimulering er<br />

vi tilbøjelige til at fokusere på PROBLEMET<br />

Barnet kan ikke..<br />

Og heller ikke…<br />

Og faktisk heller ikke..<br />

3<br />

11-05-2011<br />

1


SPROGSTIMULERING<br />

Fokusere NU<br />

20% på problemet<br />

80% på løsningen<br />

1) Analyser problemet og hvad det er som f<strong>år</strong><br />

problemet til at opstå<br />

2) Fokuser på hvad DU ønsker af forandring i stedet<br />

for problemet<br />

3) Stil spørgsmålet – hvad skal der til for at<br />

jeg/vi/barnet f<strong>år</strong> denne forandring/dette?<br />

4) Beslutninger, aftaler, inddragelse af forældre<br />

HVAD ER NARRATIVER?<br />

Historie eller fortælling<br />

Opfattes forskelligt alt efter kultur og personlighed<br />

Gradvis tilegnelse af en række komplekse<br />

sproglige/kognitive kompetencer hos barnet<br />

Begivenheder<br />

Kædet sammen i en bestemt rækkefølge<br />

Over tid<br />

I overensstemmelse med en ’episode’ eller et plot<br />

BARNETS KOGNITIVE KOMPETENCER<br />

Kognitive og sproglige kompetencer<br />

Perception<br />

Bearbejdning af stimuli (lyd, syn, følelser)<br />

Mønsterdannelse og statistisk læring<br />

Stabe sammenhæng mellem det indre liv og det<br />

ydre liv (fx relationer til andre)<br />

SPROGETs FUNKTION<br />

4<br />

11-05-2011<br />

2


HVORFOR IKKE BARE LÆRE DSA-BØRN EN<br />

MASSE ORD?<br />

Systematikken i sproget<br />

Grammatik<br />

Komplekse betydninger<br />

Læsning og skrivning<br />

Kendskab til forskellige diskurser<br />

Sproglige vanskeligheder (identificeres eller<br />

afhjælpes)<br />

Samtaler og samtaleregler<br />

Sociale, emotionelle og personlige udvikling styrkes<br />

qua sproglig udvikling – OG OMVENDT<br />

HJERNENS BEARBEJDNING AF INPUTTET<br />

Illustration af hjernen ind, FF-side 30<br />

HJERNENS UDVIKLING OG RELATIONER<br />

Interpersonelle relationer har direkte betydning<br />

for hjernens udvikling og mentale processer<br />

Sindet er:<br />

Samspil mellem neurofysiologiske processer og<br />

interpersonelle relationer, herunder sproget<br />

Udvikling sker, n<strong>år</strong> den genetisk programmerede modning<br />

af hjernen reagerer på aktuelle oplevelser<br />

De voksnes omsorg fremmer udviklingen af væsentlige<br />

mentale redskaber til udviklingen<br />

11-05-2011<br />

3


INTEGRATIONSPROCESSEN<br />

Hukommelseselementer<br />

Sproglige repræsentationer<br />

Integration af repræsentationer elementer<br />

Generaliseret repræsentation af elementer<br />

Fra en kammerjunker til ’smadder-kammerjunker’<br />

Læring<br />

HVORFOR NARRATIVER?<br />

Børn er fortolkende væsner<br />

Daglige begivenheder, som barnet forsøger at gøre<br />

meningsfulde<br />

Begivenheder kædes sammen, i rækkefølger over tid,<br />

etablere historier om os selv<br />

Narrativer er som en TRÅD der væver historier<br />

sammen<br />

Evner, kompetencer, kampe, handlinger, ønsker,<br />

præstationer og fiaskoer<br />

BETYDNINGEN I DSA-BARNETS LIV<br />

Social-kognitive udvikling<br />

Effekt af de dominerende historier<br />

Hvilke historier ’har de tosprogede børn’ om sig selv?<br />

Den mening du/barnet tillægger historierne er ikke<br />

neutral, men har en indvirkning på barnets liv og<br />

udfoldelse<br />

Sprogligt<br />

Forbindelse mellem ord og det komplekse sprog<br />

11-05-2011<br />

4


ALTERNATIVE HISTORIER OM BARNET<br />

Barnets selv-opfattelse eller pædagogens<br />

opfattelse af barnet<br />

Uroligt, ukoncentreret, d<strong>år</strong>lig sprogligt funderet?<br />

Fastholdelse i fx ’sprogligt d<strong>år</strong>ligt funderet’?<br />

Kan vi i fællesskab finde alternative historier om<br />

barnet – sammen med barnet?<br />

Samtaler om alternative historier<br />

Fortællinger om det indre liv<br />

Fortællinger om ’barnets sociale liv og dets<br />

udfordringer’<br />

EKSEMPLER – SOM DSA-BØRN SAGTENS<br />

KAN GENKENDE!<br />

Barnets…:<br />

Fornemmelse af sig selv i verden<br />

Opfattelse af sig selv som ven, søskende, medlem i<br />

familie<br />

Håb, drømme, forventninger til fremtiden<br />

Sociale liv<br />

Tanker, sindsstemninger, følelser<br />

Humør<br />

Hverdag (forløbet..)<br />

SPROGSTIMULERING - DEN VOKSNES<br />

ROLLE?<br />

1. ’Barnet bliver nødt til at formulere sig og<br />

deltage aktivt i samtalen’<br />

Hvilken rolle har den voksne i denne opfattelse af<br />

sproglig udvikling?<br />

Hvor er sproget?<br />

2. ’barnet skal vejledes, have adgang til en<br />

rollemodel, en som kan efterlignes’<br />

Hvilken rolle har den voksne i denne opfattelse af<br />

sproglig udvikling?<br />

Hvor er sproget?<br />

11-05-2011<br />

5


AT ØVE NARRATIVITET 1<br />

Hold et børnemøde, så du kan få at vide, hvad<br />

alle børnene (gruppe af børn) tænker og føler i<br />

forbindelse med et bestemt ”problem”<br />

FIND børnenes niveau (inddel evt. i sproglige<br />

grupper)<br />

Spørg ind til mentale elementer (tænker, føler,<br />

oplever, mener, vil gerne, forestille sig, forst<strong>år</strong>,<br />

mærker, sanser… osv)<br />

AT STILLE NARRATIVE SPØRGSMÅL…<br />

Hvordan er det for dig, at du hele tiden sl<strong>år</strong> på<br />

din bedste ven?<br />

Er det godt eller skidt?<br />

Er du glad for det eller ked af det?<br />

Hvad er vigtigt for dig i hverdagen?<br />

Hvordan er din oplevelse af det?<br />

Hvilke ideer har I om venskaber i børnhaven?<br />

Kan du komme i tanke om tidspunkter, hvor du<br />

godt kan lide at lave X?<br />

Kan du fortælle mig en historie om et tidspunkt,<br />

hvor du var rigtig glad /ked af det/overrasket?<br />

AT ØVE NARRATIVITET 2<br />

Emner:<br />

Ting, man kan lide eller ikke lide ved at være i en<br />

familie<br />

Oplevelser i børnehaven<br />

Udvikler barnets evne til både at lytte og fortælle<br />

Nyttigt at markere, hvem der taler, fx ved at<br />

barnet holder en lille ting i hånden, mens<br />

han/hun taler<br />

11-05-2011<br />

6


AT ØVE NARRATIVITET 3<br />

Hvad har gjort din dag særlig?<br />

Ikke kun gode oplevelser<br />

Men markante oplevelser<br />

Opøver barnets evne til at fokusere i tid, og til at<br />

kunne prioritere<br />

AT ØVE NARRATIVITET 4<br />

Sæt dig sammen med en lille gruppe af børn og<br />

diskuter en oplevelse<br />

Læg mærke til hvilke aspekter hver især husker<br />

Før an i samtalen og fokuser på de mentale<br />

oplevelser (tænker, føler, oplever, mener, vil gerne,<br />

forestille sig, forst<strong>år</strong>, mærker, sanser… osv)<br />

Det vigtigste er ikke indholdet, men at fortælle<br />

historien i fællesskab (ko-konstruktive oplevelse)<br />

Fremgangsmåden minder på mange måder om<br />

DIALOGISK OPLÆSNING, men genren er<br />

MUNDTLIG<br />

AT ØVE NARRATIVITET 5<br />

Skab en bog sammen – for hele gruppen, eller en<br />

del af gruppen (fx lillegruppe, mellemgruppe,<br />

storegruppe)<br />

Der skal være et kapitel for hvert medlem (barn),<br />

hvor de i tegninger, billeder og ord beskriver sig<br />

selv som individer<br />

Alternativt kan en gruppe lave en ’bog’ om<br />

vigtige oplevelser i gruppen, fx ’efter<br />

sommerferien’, ’de små’, ’de store’ (dvs. de store<br />

sociale/følelsesmæssige overgange i gruppen)<br />

11-05-2011<br />

7


DEN SPROGLIGE UDVIKLINGSLINJE<br />

kommenterende og<br />

konkret sprog<br />

Tilegnelseskronologi<br />

sammenhængende og<br />

fortællende sprog<br />

udredende og<br />

argumenterende sprog<br />

0-1 <strong>år</strong> 1-2 <strong>år</strong> 2-3 <strong>år</strong> 3-5 <strong>år</strong> 5-7 <strong>år</strong> 7-12 <strong>år</strong><br />

-Lyde<br />

-Forståelse<br />

-Sproglige mønstre -Ord om rutiner<br />

-Sproglige mønstre<br />

-Ord om konkrete<br />

gendstande,<br />

personer,<br />

-Ord om<br />

handlinger.<br />

-Ordrækkefølge<br />

-Ordbøjning<br />

-Abstrakte ord<br />

-Rækkefølgen af<br />

sætninger<br />

-Udtryk for tid, sted<br />

og måde<br />

-Samtalestruktur og<br />

turtagning<br />

22<br />

-Abstrakt ordforråd -Abstrakt ordforråd<br />

-Organisering af<br />

små fortællinger<br />

-Sproglige<br />

skemaer, fx vitser,<br />

humor.<br />

-Udtryk for tid,<br />

sted og måde<br />

-Bogstaver, tal,<br />

læsning og<br />

skrivning<br />

-Organisering af<br />

fortællinger<br />

-Argumenterende<br />

og abstrakt sprog<br />

-Sproglige skemaer,<br />

fx vitser, humor<br />

-Bogstaver, tal,<br />

læsning, skrivning<br />

og stavning.<br />

23<br />

24<br />

11-05-2011<br />

8


SPROG DER IKKE PASSER…<br />

Fra 3-4-5 <strong>år</strong> udvides til at omfatte abstrakt,<br />

fortællende, fantaserende funktion.<br />

Udforske 2. håndserfaringer (fx fortællinger om<br />

handlinger, aktiviteter, personer, som barnet<br />

aldrig selv har oplevet),<br />

Vittigheder, til at fantasere om fremtiden,<br />

dagdrømme om fortiden og til at lyve, snyde og<br />

fuppe andre børn og voksne. 25<br />

HVORDAN OG HVORNÅR?<br />

I 3-6-<strong>år</strong>s alderen sker der EKSTREMT meget på<br />

denne front<br />

Forsøgssituationer (tests) og hverdagssamtaler er<br />

ikke identiske<br />

En test kræver at barnets har en forståelse af en<br />

abstrakt form for logik:<br />

Fra det kendte mod det ukendte<br />

Børn har en logik, men deres kognitive redskaber til at<br />

takle ukendte situationer er endnu begrænset (skal<br />

tilegnes)<br />

NARRATIV UDVIKLING –<br />

KOGNITIVE/SPROGLIGE<br />

Fra pragmatisk til semantisk hukommelse<br />

Fra kontekstbundet hukommelse<br />

Til selvbiografisk hukommelse<br />

Sprogbrugen mindre kontekstbundet og mere<br />

referentiel omkring 2;00-2;06<br />

Grammatikalisering<br />

26<br />

27<br />

11-05-2011<br />

9


FREMKOMST AF NYE TYPER<br />

TALEHANDLINGER<br />

Manglende transparens mellem intention og<br />

handling (forståelse-anvendelse)<br />

Indirekte tale: undskyld, har du ur på?<br />

Høflighedsfraser: gider du åbne vinduet?<br />

Metaforer (billedsprog):<br />

yhm… det ser lækkert ud, jeg kunne spise det med øjnene<br />

Metonymi:<br />

del for helhed<br />

Ordsprog<br />

Lignelser<br />

FEEDBACK FRA KONTINGENTE VOKSNE<br />

Den voksne er barnet sproglige brønd!<br />

en dreng spørger: må jeg få den?<br />

den voksne svarer:<br />

1. ja, du må gerne få den<br />

2. ja, du må gerne låne gryden<br />

3. ja, du må det må du gerne. Kan du huske hvor vi købte gryden<br />

henne? Du kan kigge i skabet om der er andre gryder?<br />

HVAD ER TYPISK FOR DSA-BØRN<br />

(’SPROGLIGE UDFORDRINGER’)<br />

Alt for generelt leksikalsk niveau<br />

Det strukturelle niveau ikke ok<br />

meget korte sætninger<br />

meget stor individuel variation<br />

kortere og færre ord<br />

mange verbalbøjningsfejl (dog først ved 11 <strong>år</strong> at disse<br />

fejl er helt udryddet i normalgruppe)<br />

28<br />

30<br />

11-05-2011<br />

10


BRUGER DE TOSPROGEDE BØRN<br />

FORSKELLIGE NARRATIVER?<br />

Grundlæggende fortællinger om mentale<br />

processer<br />

Tænke<br />

Tro<br />

Ville noget<br />

Mene noget<br />

Ønske<br />

HVAD ER TYPISK FOR DSA-BØRN?<br />

Indholdsmæssige karakteristika:<br />

færre indholdsepisoder (måske begyndelse –<br />

afslutning, men d<strong>år</strong>lig episodestruktur)<br />

mindre fleksible og mere fastlåste end børn med typisk<br />

sprogudvikling<br />

mindre brug af ’narrativ struktur’<br />

globale narrative struktur<br />

lokale narrative struktur (især deiksis, syntaktisk<br />

sammenkædning)<br />

HVAD ER TYPISK FOR DSA-BØRN?<br />

Affektiv-forstærkning<br />

emotionelt sprogbrug og forstærkning (bange, glad, vred..)<br />

Lytter-forstærkning<br />

lydord (SÅ!!!!!)<br />

udbrud (MEN…den kunne ikke)<br />

ikke perspektivfleksible<br />

taler som de reelle agenter, men ude af stand til at komme tilbage til<br />

’eget perspektiv’<br />

refererer mindre (og mindre komplekst) til indre tilstande (fx<br />

stereotype formuleringer)<br />

relateret til role-reversed imitation?<br />

børnene påtager sig forkerte roller i samtaler?<br />

børnene har vanskeligt ved at tilegne sig indirekte strukturelle mønstre?<br />

31<br />

32<br />

33<br />

11-05-2011<br />

11


HVORDAN SER DET UD I PRAKSIS?<br />

Barnet er:<br />

s<strong>år</strong>bar overfor variationer i situationer og<br />

sprogbrugen<br />

Ensartet (stereotyp) i sin kommunikation med andre<br />

voksne og børn:<br />

Bruger ensidige kommunikationsstrategier, fx emneskift<br />

Afbryder kommunikationen, n<strong>år</strong> den volder problemer (dvs.<br />

giver op)<br />

HVORDAN SER DET UD I PRAKSIS?<br />

Barnet har svært ved at:<br />

give lytteren/modtageren den rigtige mængde<br />

information - enten for lidt eller for megen<br />

information, n<strong>år</strong> han/hun fortæller<br />

forstå eller indgå i humor baseret på pragmatiske<br />

skabeloner (vittigheder, gåder osv.)<br />

forstå metaforer (billedsprog)<br />

SPROGLIGE PRAKSISFORMER<br />

Kombinere den planlagte og eksplicitte<br />

sprogstimulering med den implicitte og kontinuerlige<br />

sprogstimulering i hverdagen<br />

Rette blikket mod de hele tiden eksisterende og<br />

nærværende sproglige praksisformer.<br />

De (didaktiske) sprogstimulerende aktiviteter kun i<br />

begrænset omfang sigter mod barnets evne til at<br />

kommunikere kreativt<br />

34<br />

35<br />

36<br />

11-05-2011<br />

12


HVORFOR NARRATIVER?<br />

Den mundtlige narrative praksis er brobygger<br />

mellem det talte og skrevne sprog<br />

Klar sammenhæng mellem børns ordforråd og deres<br />

evne til at anvende udvidede diskurser – og<br />

skolepræstationer!<br />

Personlige narrativer<br />

Fantasinarrativer<br />

Genfortællinger<br />

Vitser<br />

Forklaringer (fx om det tredje)<br />

TOSPROGEDE BØRNS NARRATIVER<br />

Babara Zurer Pearson:<br />

Skelner mellem narrativt indhold og sproglig<br />

struktur<br />

Mest forskel i sproglig struktur mellem ét og<br />

tosprogede<br />

Mindskes over tid<br />

Størst forskel i morfo-syntaks og historie-ordforråd<br />

På trods af morfo-syntaktiske problemer, viste<br />

børnene aldersvarende ’indholdsnarrativer’ 38<br />

TOSPROGEDE BØRNS NARRATIVER<br />

Forskningen konkluderer:<br />

De tosprogede børns narrativer er kulturelt funderet<br />

De har mere brug for sproglig vejledning end de<br />

étsprogede<br />

37<br />

39<br />

11-05-2011<br />

13


HVOR?<br />

Daginstitutionen<br />

Andre relationer til børn og voksne end derhjemme<br />

Der stilles andre krav til børnene end i familien<br />

Præsentere sig selv og tilkendegive hvem de er<br />

I en familie kender medlemmerne som regel<br />

hinandens fortællestil og udtryksformer<br />

Ofte bliver barnet suppleret og ’måske overtaget’<br />

Andre børn – i forskellige aldre – blander sig<br />

Nye fortolkninger<br />

Større risiko for at blive afbrudt og miste ordet<br />

HVOR/HVORDAN STIMULERE TIL<br />

NARRATIVER?<br />

Automatisk sproglig praksisform?<br />

Problematisk – eftersom de børn, der måske<br />

behøver narrativ praksis ikke indg<strong>år</strong> ’automatisk’<br />

i disse aktiviteter<br />

Små grupper<br />

Fortælleværksteder<br />

Systematiske aktiviteter – hverdag<br />

Dagligdagens systematik<br />

Fx 3 dage om ugen<br />

Fantastiske resultater – på alle niveauer<br />

PLANLÆGNING AF SPROGLIG UDVIKLING<br />

Før<br />

Under<br />

Efter<br />

•Målsæt<br />

•Planlæg<br />

42<br />

•Begynd<br />

•Udfør og afslut<br />

•Rapporter<br />

•Følg op (med andre?)<br />

40<br />

41<br />

11-05-2011<br />

14


1. STØTTET DELTAGELSE<br />

Støttet deltagelse i sproglige praksis:<br />

Det nytilkomne barns (1) indtræden i praksis<br />

Barnets (1), som er gammel i g<strong>år</strong>de med respekt for<br />

de ’nye’ (2)<br />

Barnets forandring (1) til det punkt, hvor de ’nye’ (2)<br />

selv er gamle i g<strong>år</strong>de<br />

IKKE et samspil mellem lærer-elev;<br />

Rigt varieret felt med betydningsfulde deltagere og<br />

flere former for deltagelse<br />

MED HVEM?<br />

VOKSNE = vejledende deltagere<br />

Voksne lytter og giver respons<br />

Narrativer med jævnalderne er ofte langt<br />

vanskeligere at forstå/blive forstået<br />

ikke samme indlevelse i hinandens personlige oplevelser<br />

Voksne systematiserer og organiserer nye erfaringer<br />

i forhold til de tidligere erfaringer<br />

HVORDAN?<br />

Den voksne kan forholde sig udforskende og<br />

kognitivt til barnet:<br />

Få dem til at præsentere deres tanker og meninger<br />

på en måde, så BARNET selv opn<strong>år</strong> et bedre<br />

grundlag for at forstå<br />

Børn der møder en udforskende tilgang anvender selv<br />

en udforskende tilgang til andre<br />

43<br />

44<br />

45<br />

11-05-2011<br />

15


2. DIALOG UD FRA SAMTALEBILLEDE<br />

Skal hjælpe barnet til at fremkalde svar, der passer i<br />

situationen<br />

visuel støtte, så barnet ikke opgiver på forhånd<br />

gerne sociale begivenheder, velkendte, strukturelle<br />

skripts<br />

giv barnet en forståelse for hvad der skal ske<br />

mulighed for rig turtagning og fastholdelse af<br />

samtaleemne<br />

mulighed for opbygning af en fortælling<br />

Tabel 3: Forholdet mellem nutid, fortid og fremtid i fortællinger<br />

KOMPLEKS SAMMENKÆDNING<br />

I g<strong>år</strong>…<br />

”her-og-nu”<br />

I morgen….<br />

SPATIAL FREMFOR TEMPORAL<br />

FORANKRING<br />

Spatial frem for temporal forankring<br />

adskillige – og umotiverede – tempusskift<br />

aspektuel frem for temporal markering<br />

udpræget brug af deiksis<br />

lokal forankring<br />

kræver at modtageren kan se fortællerens verden<br />

46<br />

47<br />

48<br />

11-05-2011<br />

16


3. GRADVIS NARRATIV-KOMPETENCE<br />

1) Handlingsstruktur<br />

Sammenhænge mellem hændelser (tid, <strong>år</strong>sag)<br />

2) Baggrundsoplysninger<br />

Hvem, hvad, hvor, hvorn<strong>år</strong><br />

3) Evaluerende ytringer<br />

Ved du hvad? – synes, tro, mene – fx en påstand, som undersøges<br />

4) Mentale temaer<br />

Følelser, oplevelser: tænke, vide, gætte, huske, glemme, synes,<br />

ville, mene<br />

5) Samarbejde med voksen/samtalepartner<br />

GRADVIS LÆRING AF NARRATIV STRUKTUR<br />

Ikke en enkeltmandspræstation (andre kulturer)<br />

Se dig selv som medvirker til fortællingen<br />

Men overtag ikke fortællingen<br />

Fortæl ikke noget som er ’mere spændende’ eller som<br />

kan konkurrere med barnets fortælling<br />

Beskriv hvordan fortællingen påvirker dig, griber ind<br />

i dig, vækker hos dig<br />

HVORDAN ARBEJDE MED NARRATIVER?<br />

Sanseintegration:<br />

Illustration:<br />

Undersøgelser viser, at børn der illustrerer med fingerdukker<br />

klarer sig bedre end børn der ikke integrerer det<br />

fortalte/forståelsen<br />

Aktiv deltagelse:<br />

Ikke blot en tom skal, som kan fyldes på<br />

Charlotte Paludan tanker om dialoger/belæring/påfyldning<br />

Gentagelse:<br />

Hvis børnene kender strukturen/grundlæggende handling kan<br />

de bedre sætte sig ind de forskellige perspektiver i hændelsen<br />

49<br />

50<br />

51<br />

11-05-2011<br />

17


3A. FORTÆLLEVÆRKSTEDET<br />

Brug klassiske folkeeventyr eller eventyr fra<br />

andre kulturer (fx himlen falder ned):<br />

Tommelise<br />

Snehvide og de syv små dværge<br />

De tre små grise<br />

Klokkeblomst<br />

Den grimme ælling (kunsteventyr…)<br />

VÆLG noget børnene ikke har set på film; de<br />

skal selv danne billeder<br />

FORTÆLLEVÆRKSTEDET – FOR BØRN MED<br />

SPROGLIGE UDFORDRINGER<br />

Overordnet 5 trin, som forskydes – ikke<br />

stationære<br />

afhænger af emnevalg, dagsform, barn/børnegruppe:<br />

1. Benævnelse<br />

2. At lytte til andres fortællinger<br />

3. At sammenkæde små elementer (billeder,<br />

personer, handlinger)<br />

4. At sammenkæde større elementer (flere billeder,<br />

handlingssekvenser osv.)<br />

5. At fortælle: begyndelse, midte, afslutning<br />

BENÆVNELSE<br />

At udpege og navngive:<br />

Navneord<br />

Udpegende<br />

Identiske sætninger<br />

Nej, det er ikke min kat. Det er min kat. Det er hendes<br />

kat. Det der, det er en bi. Her er pigen, så. (Erik, 4 <strong>år</strong>).<br />

52<br />

53<br />

54<br />

11-05-2011<br />

18


ET EKSEMPEL…<br />

Jeg har en have i mit hus. Og ja, jeg har også en<br />

hund. Og vi har også nogle små lyserøde blomster<br />

i haven. Og så g<strong>år</strong> min mor tit i haven, og jeg<br />

leger. Blomster gror om for<strong>år</strong>et<br />

(Lise 5 <strong>år</strong>)<br />

LYTTE<br />

At lytte til andres fortællinger:<br />

En øvelse med sidemanden…<br />

Indled et eventyr, fx snehvide<br />

Hvorfor? Her er historien mere end en liste med<br />

ting og personer<br />

Handlinger<br />

Følelser og beskrivelser<br />

Barnet kan bruge dit sprog til at danne<br />

modeller/skabeloner<br />

KÆDE ELEMENTER SAMMEN<br />

Enkel sammenkædning:<br />

Kæde personer til bestemte handlinger<br />

Kæde personer til bestemte følelser og egenskaber<br />

To eller tre handlinger kædes sammen<br />

Stadig ingen tidslig eller kausal<br />

handlingssekvenser…<br />

Handlinger, som præsenteres kunne ske i en hvilken<br />

som helst orden…<br />

55<br />

56<br />

57<br />

11-05-2011<br />

19


KÆDE STØRRE ELEMENTER SAMMEN<br />

Sammenkæde i større enheder:<br />

Så snart barnet begynder at placere handlinger og<br />

personer, følelser i den rigtige rækkefølge<br />

Ofte forsøger deres fortællinger at besvare ’hvad<br />

sker’, ’hvorfor sker det’<br />

Hyppig brug af<br />

Og så, fordi, derfor…<br />

ET EKSEMPEL…<br />

På min fødselsdag, fik jeg lov til at holde en kat.<br />

Og så tog min mor et billede af min lille bror og<br />

mig. Fordi jeg holdt nemlig hans hoved. Og hans<br />

navn er Pus. Men den har ikke negle på poterne.<br />

Og så kradsede hun mig ikke.<br />

(Sara 5 <strong>år</strong>)<br />

PLOTSTRUKTUR – ’DEN VOKSNE NARRATIV’<br />

59<br />

60<br />

Som lytter vil man FORVENTE:<br />

en begyndelse, en midte og en afslutning<br />

Forbindelser mellem handlinger, personerne og<br />

beskrivelser<br />

Forskellige episoder<br />

…måske behøver barnet hjælp<br />

11-05-2011<br />

20


5. FRIE NARRATIVER – SPROGLIG<br />

FLEKSIBILITET<br />

Fire-fem<strong>år</strong>ige forst<strong>år</strong> fx gradvist, at historier ikke<br />

er identiske fra forskellige perspektiver –<br />

at der findes en tyv og en som bestjæles<br />

at historien er markant anderledes afhængig af<br />

hvem, vi spørger om en version.<br />

Udtryk for perspektiver er forbundet med<br />

barnets kognitive fleksibilitet (hjernen)<br />

evnen til socialt at kunne erkende at andre handler<br />

anderledes end en selv, fordi de har et andet ståsted i<br />

forhold til hændelsesforløbet.<br />

En fleksibel tilgang til verden er sjælden hos de<br />

2-3-<strong>år</strong>ige, men læres fra 4-5 <strong>år</strong>:<br />

konceptualiser verden ud fra et såkaldt ego-centrisk<br />

perspektiv, hvor de selv er omdrejningspunkt selv i<br />

den sproglige formidling af et hændelsesforløb. 61<br />

FORSKELLIGE NARRATIVER<br />

Narrativer om forståelse og manglende forståelse<br />

Dreng-pige forskelle<br />

Piger: fortæller om sociale sammenhænge<br />

Drenge: konfliktfyldte og isolerede personer<br />

Narrativer for at dele og for at udforske sammen<br />

med andre<br />

Undersøger forskellige ’nye’ hændelser/mentale<br />

sammen med en voksen<br />

Forstå og skabe mening – organisere hændelser<br />

62<br />

63<br />

11-05-2011<br />

21


NARRATIVER FOR AT DELE OG UDFORSKE<br />

Børnene fortalte:<br />

N<strong>år</strong> de havde oplevet noget sjovt og spændende<br />

N<strong>år</strong> de glædede sig til at skulle lave noget i fremtiden<br />

Børnene var optaget af<br />

At finde ud af noget<br />

At finde sammenhænge<br />

At finde problemer og løsninger<br />

Disse typer af narrativer er i høj grad domineret<br />

af spørgsmål og svar-sekvenser<br />

ET EKSEMPEL…<br />

Jeg har en have i mit hus. Og ja, jeg har også en<br />

hund. Og vi har også nogle små lyserøde blomster<br />

i haven. Og så g<strong>år</strong> min mor tit i haven, og jeg<br />

leger. Blomster gror om for<strong>år</strong>et<br />

(Lise 5 <strong>år</strong>)<br />

TA’ MED HJEM BUDSKAB<br />

66<br />

Det VIGTIGE voksensprog<br />

Sprog og kognition og IKKE kun ord<br />

Sprog påvirkes af relationen og<br />

kommunikationen mellem barn og voksen<br />

Opmærksomhed, hukommelse, tryghed,<br />

gentagelse<br />

Sprog er ikke statisk – det læres n<strong>år</strong> det bruges:<br />

use before meaning!<br />

Sprogtilegnelsen stimuleres, n<strong>år</strong> barnet indg<strong>år</strong> i<br />

dagligdagens aktiviteter og rutiner<br />

Fortællinger om verden!<br />

64<br />

65<br />

11-05-2011<br />

22

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!