3-6 år, Pia Thomsen, oplæg (pdf 536 KB) - Aarhus.dk
3-6 år, Pia Thomsen, oplæg (pdf 536 KB) - Aarhus.dk
3-6 år, Pia Thomsen, oplæg (pdf 536 KB) - Aarhus.dk
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
NARRATIV PÆDAGOGIK FOR<br />
TOSPROGEDE BØRN -<br />
BØRNEHAVE<br />
<strong>Pia</strong> <strong>Thomsen</strong>,<br />
Studieleder Audiologi og Logopædi, SDU<br />
Børnesprogsforsker<br />
Kontakt@piathomsen.<strong>dk</strong><br />
HVAD ER NARRATIV PÆDAGOGIK FOR<br />
TOSPROGEDE BØRN?<br />
Hvad er sprog?<br />
Sammenhængene mellem sprog og kognition<br />
Ord og fortællinger<br />
Sproglige vanskeligheder<br />
Narrativers betydning for børns udvikling<br />
SLI<br />
Systematisk narrativ intervention - sprogarbejde<br />
Kulturel udveksling<br />
KLAR TIL EN UDFORDRING?<br />
Efter en sprogtest/episodisk sprogstimulering er<br />
vi tilbøjelige til at fokusere på PROBLEMET<br />
Barnet kan ikke..<br />
Og heller ikke…<br />
Og faktisk heller ikke..<br />
3<br />
11-05-2011<br />
1
SPROGSTIMULERING<br />
Fokusere NU<br />
20% på problemet<br />
80% på løsningen<br />
1) Analyser problemet og hvad det er som f<strong>år</strong><br />
problemet til at opstå<br />
2) Fokuser på hvad DU ønsker af forandring i stedet<br />
for problemet<br />
3) Stil spørgsmålet – hvad skal der til for at<br />
jeg/vi/barnet f<strong>år</strong> denne forandring/dette?<br />
4) Beslutninger, aftaler, inddragelse af forældre<br />
HVAD ER NARRATIVER?<br />
Historie eller fortælling<br />
Opfattes forskelligt alt efter kultur og personlighed<br />
Gradvis tilegnelse af en række komplekse<br />
sproglige/kognitive kompetencer hos barnet<br />
Begivenheder<br />
Kædet sammen i en bestemt rækkefølge<br />
Over tid<br />
I overensstemmelse med en ’episode’ eller et plot<br />
BARNETS KOGNITIVE KOMPETENCER<br />
Kognitive og sproglige kompetencer<br />
Perception<br />
Bearbejdning af stimuli (lyd, syn, følelser)<br />
Mønsterdannelse og statistisk læring<br />
Stabe sammenhæng mellem det indre liv og det<br />
ydre liv (fx relationer til andre)<br />
SPROGETs FUNKTION<br />
4<br />
11-05-2011<br />
2
HVORFOR IKKE BARE LÆRE DSA-BØRN EN<br />
MASSE ORD?<br />
Systematikken i sproget<br />
Grammatik<br />
Komplekse betydninger<br />
Læsning og skrivning<br />
Kendskab til forskellige diskurser<br />
Sproglige vanskeligheder (identificeres eller<br />
afhjælpes)<br />
Samtaler og samtaleregler<br />
Sociale, emotionelle og personlige udvikling styrkes<br />
qua sproglig udvikling – OG OMVENDT<br />
HJERNENS BEARBEJDNING AF INPUTTET<br />
Illustration af hjernen ind, FF-side 30<br />
HJERNENS UDVIKLING OG RELATIONER<br />
Interpersonelle relationer har direkte betydning<br />
for hjernens udvikling og mentale processer<br />
Sindet er:<br />
Samspil mellem neurofysiologiske processer og<br />
interpersonelle relationer, herunder sproget<br />
Udvikling sker, n<strong>år</strong> den genetisk programmerede modning<br />
af hjernen reagerer på aktuelle oplevelser<br />
De voksnes omsorg fremmer udviklingen af væsentlige<br />
mentale redskaber til udviklingen<br />
11-05-2011<br />
3
INTEGRATIONSPROCESSEN<br />
Hukommelseselementer<br />
Sproglige repræsentationer<br />
Integration af repræsentationer elementer<br />
Generaliseret repræsentation af elementer<br />
Fra en kammerjunker til ’smadder-kammerjunker’<br />
Læring<br />
HVORFOR NARRATIVER?<br />
Børn er fortolkende væsner<br />
Daglige begivenheder, som barnet forsøger at gøre<br />
meningsfulde<br />
Begivenheder kædes sammen, i rækkefølger over tid,<br />
etablere historier om os selv<br />
Narrativer er som en TRÅD der væver historier<br />
sammen<br />
Evner, kompetencer, kampe, handlinger, ønsker,<br />
præstationer og fiaskoer<br />
BETYDNINGEN I DSA-BARNETS LIV<br />
Social-kognitive udvikling<br />
Effekt af de dominerende historier<br />
Hvilke historier ’har de tosprogede børn’ om sig selv?<br />
Den mening du/barnet tillægger historierne er ikke<br />
neutral, men har en indvirkning på barnets liv og<br />
udfoldelse<br />
Sprogligt<br />
Forbindelse mellem ord og det komplekse sprog<br />
11-05-2011<br />
4
ALTERNATIVE HISTORIER OM BARNET<br />
Barnets selv-opfattelse eller pædagogens<br />
opfattelse af barnet<br />
Uroligt, ukoncentreret, d<strong>år</strong>lig sprogligt funderet?<br />
Fastholdelse i fx ’sprogligt d<strong>år</strong>ligt funderet’?<br />
Kan vi i fællesskab finde alternative historier om<br />
barnet – sammen med barnet?<br />
Samtaler om alternative historier<br />
Fortællinger om det indre liv<br />
Fortællinger om ’barnets sociale liv og dets<br />
udfordringer’<br />
EKSEMPLER – SOM DSA-BØRN SAGTENS<br />
KAN GENKENDE!<br />
Barnets…:<br />
Fornemmelse af sig selv i verden<br />
Opfattelse af sig selv som ven, søskende, medlem i<br />
familie<br />
Håb, drømme, forventninger til fremtiden<br />
Sociale liv<br />
Tanker, sindsstemninger, følelser<br />
Humør<br />
Hverdag (forløbet..)<br />
SPROGSTIMULERING - DEN VOKSNES<br />
ROLLE?<br />
1. ’Barnet bliver nødt til at formulere sig og<br />
deltage aktivt i samtalen’<br />
Hvilken rolle har den voksne i denne opfattelse af<br />
sproglig udvikling?<br />
Hvor er sproget?<br />
2. ’barnet skal vejledes, have adgang til en<br />
rollemodel, en som kan efterlignes’<br />
Hvilken rolle har den voksne i denne opfattelse af<br />
sproglig udvikling?<br />
Hvor er sproget?<br />
11-05-2011<br />
5
AT ØVE NARRATIVITET 1<br />
Hold et børnemøde, så du kan få at vide, hvad<br />
alle børnene (gruppe af børn) tænker og føler i<br />
forbindelse med et bestemt ”problem”<br />
FIND børnenes niveau (inddel evt. i sproglige<br />
grupper)<br />
Spørg ind til mentale elementer (tænker, føler,<br />
oplever, mener, vil gerne, forestille sig, forst<strong>år</strong>,<br />
mærker, sanser… osv)<br />
AT STILLE NARRATIVE SPØRGSMÅL…<br />
Hvordan er det for dig, at du hele tiden sl<strong>år</strong> på<br />
din bedste ven?<br />
Er det godt eller skidt?<br />
Er du glad for det eller ked af det?<br />
Hvad er vigtigt for dig i hverdagen?<br />
Hvordan er din oplevelse af det?<br />
Hvilke ideer har I om venskaber i børnhaven?<br />
Kan du komme i tanke om tidspunkter, hvor du<br />
godt kan lide at lave X?<br />
Kan du fortælle mig en historie om et tidspunkt,<br />
hvor du var rigtig glad /ked af det/overrasket?<br />
AT ØVE NARRATIVITET 2<br />
Emner:<br />
Ting, man kan lide eller ikke lide ved at være i en<br />
familie<br />
Oplevelser i børnehaven<br />
Udvikler barnets evne til både at lytte og fortælle<br />
Nyttigt at markere, hvem der taler, fx ved at<br />
barnet holder en lille ting i hånden, mens<br />
han/hun taler<br />
11-05-2011<br />
6
AT ØVE NARRATIVITET 3<br />
Hvad har gjort din dag særlig?<br />
Ikke kun gode oplevelser<br />
Men markante oplevelser<br />
Opøver barnets evne til at fokusere i tid, og til at<br />
kunne prioritere<br />
AT ØVE NARRATIVITET 4<br />
Sæt dig sammen med en lille gruppe af børn og<br />
diskuter en oplevelse<br />
Læg mærke til hvilke aspekter hver især husker<br />
Før an i samtalen og fokuser på de mentale<br />
oplevelser (tænker, føler, oplever, mener, vil gerne,<br />
forestille sig, forst<strong>år</strong>, mærker, sanser… osv)<br />
Det vigtigste er ikke indholdet, men at fortælle<br />
historien i fællesskab (ko-konstruktive oplevelse)<br />
Fremgangsmåden minder på mange måder om<br />
DIALOGISK OPLÆSNING, men genren er<br />
MUNDTLIG<br />
AT ØVE NARRATIVITET 5<br />
Skab en bog sammen – for hele gruppen, eller en<br />
del af gruppen (fx lillegruppe, mellemgruppe,<br />
storegruppe)<br />
Der skal være et kapitel for hvert medlem (barn),<br />
hvor de i tegninger, billeder og ord beskriver sig<br />
selv som individer<br />
Alternativt kan en gruppe lave en ’bog’ om<br />
vigtige oplevelser i gruppen, fx ’efter<br />
sommerferien’, ’de små’, ’de store’ (dvs. de store<br />
sociale/følelsesmæssige overgange i gruppen)<br />
11-05-2011<br />
7
DEN SPROGLIGE UDVIKLINGSLINJE<br />
kommenterende og<br />
konkret sprog<br />
Tilegnelseskronologi<br />
sammenhængende og<br />
fortællende sprog<br />
udredende og<br />
argumenterende sprog<br />
0-1 <strong>år</strong> 1-2 <strong>år</strong> 2-3 <strong>år</strong> 3-5 <strong>år</strong> 5-7 <strong>år</strong> 7-12 <strong>år</strong><br />
-Lyde<br />
-Forståelse<br />
-Sproglige mønstre -Ord om rutiner<br />
-Sproglige mønstre<br />
-Ord om konkrete<br />
gendstande,<br />
personer,<br />
-Ord om<br />
handlinger.<br />
-Ordrækkefølge<br />
-Ordbøjning<br />
-Abstrakte ord<br />
-Rækkefølgen af<br />
sætninger<br />
-Udtryk for tid, sted<br />
og måde<br />
-Samtalestruktur og<br />
turtagning<br />
22<br />
-Abstrakt ordforråd -Abstrakt ordforråd<br />
-Organisering af<br />
små fortællinger<br />
-Sproglige<br />
skemaer, fx vitser,<br />
humor.<br />
-Udtryk for tid,<br />
sted og måde<br />
-Bogstaver, tal,<br />
læsning og<br />
skrivning<br />
-Organisering af<br />
fortællinger<br />
-Argumenterende<br />
og abstrakt sprog<br />
-Sproglige skemaer,<br />
fx vitser, humor<br />
-Bogstaver, tal,<br />
læsning, skrivning<br />
og stavning.<br />
23<br />
24<br />
11-05-2011<br />
8
SPROG DER IKKE PASSER…<br />
Fra 3-4-5 <strong>år</strong> udvides til at omfatte abstrakt,<br />
fortællende, fantaserende funktion.<br />
Udforske 2. håndserfaringer (fx fortællinger om<br />
handlinger, aktiviteter, personer, som barnet<br />
aldrig selv har oplevet),<br />
Vittigheder, til at fantasere om fremtiden,<br />
dagdrømme om fortiden og til at lyve, snyde og<br />
fuppe andre børn og voksne. 25<br />
HVORDAN OG HVORNÅR?<br />
I 3-6-<strong>år</strong>s alderen sker der EKSTREMT meget på<br />
denne front<br />
Forsøgssituationer (tests) og hverdagssamtaler er<br />
ikke identiske<br />
En test kræver at barnets har en forståelse af en<br />
abstrakt form for logik:<br />
Fra det kendte mod det ukendte<br />
Børn har en logik, men deres kognitive redskaber til at<br />
takle ukendte situationer er endnu begrænset (skal<br />
tilegnes)<br />
NARRATIV UDVIKLING –<br />
KOGNITIVE/SPROGLIGE<br />
Fra pragmatisk til semantisk hukommelse<br />
Fra kontekstbundet hukommelse<br />
Til selvbiografisk hukommelse<br />
Sprogbrugen mindre kontekstbundet og mere<br />
referentiel omkring 2;00-2;06<br />
Grammatikalisering<br />
26<br />
27<br />
11-05-2011<br />
9
FREMKOMST AF NYE TYPER<br />
TALEHANDLINGER<br />
Manglende transparens mellem intention og<br />
handling (forståelse-anvendelse)<br />
Indirekte tale: undskyld, har du ur på?<br />
Høflighedsfraser: gider du åbne vinduet?<br />
Metaforer (billedsprog):<br />
yhm… det ser lækkert ud, jeg kunne spise det med øjnene<br />
Metonymi:<br />
del for helhed<br />
Ordsprog<br />
Lignelser<br />
FEEDBACK FRA KONTINGENTE VOKSNE<br />
Den voksne er barnet sproglige brønd!<br />
en dreng spørger: må jeg få den?<br />
den voksne svarer:<br />
1. ja, du må gerne få den<br />
2. ja, du må gerne låne gryden<br />
3. ja, du må det må du gerne. Kan du huske hvor vi købte gryden<br />
henne? Du kan kigge i skabet om der er andre gryder?<br />
HVAD ER TYPISK FOR DSA-BØRN<br />
(’SPROGLIGE UDFORDRINGER’)<br />
Alt for generelt leksikalsk niveau<br />
Det strukturelle niveau ikke ok<br />
meget korte sætninger<br />
meget stor individuel variation<br />
kortere og færre ord<br />
mange verbalbøjningsfejl (dog først ved 11 <strong>år</strong> at disse<br />
fejl er helt udryddet i normalgruppe)<br />
28<br />
30<br />
11-05-2011<br />
10
BRUGER DE TOSPROGEDE BØRN<br />
FORSKELLIGE NARRATIVER?<br />
Grundlæggende fortællinger om mentale<br />
processer<br />
Tænke<br />
Tro<br />
Ville noget<br />
Mene noget<br />
Ønske<br />
HVAD ER TYPISK FOR DSA-BØRN?<br />
Indholdsmæssige karakteristika:<br />
færre indholdsepisoder (måske begyndelse –<br />
afslutning, men d<strong>år</strong>lig episodestruktur)<br />
mindre fleksible og mere fastlåste end børn med typisk<br />
sprogudvikling<br />
mindre brug af ’narrativ struktur’<br />
globale narrative struktur<br />
lokale narrative struktur (især deiksis, syntaktisk<br />
sammenkædning)<br />
HVAD ER TYPISK FOR DSA-BØRN?<br />
Affektiv-forstærkning<br />
emotionelt sprogbrug og forstærkning (bange, glad, vred..)<br />
Lytter-forstærkning<br />
lydord (SÅ!!!!!)<br />
udbrud (MEN…den kunne ikke)<br />
ikke perspektivfleksible<br />
taler som de reelle agenter, men ude af stand til at komme tilbage til<br />
’eget perspektiv’<br />
refererer mindre (og mindre komplekst) til indre tilstande (fx<br />
stereotype formuleringer)<br />
relateret til role-reversed imitation?<br />
børnene påtager sig forkerte roller i samtaler?<br />
børnene har vanskeligt ved at tilegne sig indirekte strukturelle mønstre?<br />
31<br />
32<br />
33<br />
11-05-2011<br />
11
HVORDAN SER DET UD I PRAKSIS?<br />
Barnet er:<br />
s<strong>år</strong>bar overfor variationer i situationer og<br />
sprogbrugen<br />
Ensartet (stereotyp) i sin kommunikation med andre<br />
voksne og børn:<br />
Bruger ensidige kommunikationsstrategier, fx emneskift<br />
Afbryder kommunikationen, n<strong>år</strong> den volder problemer (dvs.<br />
giver op)<br />
HVORDAN SER DET UD I PRAKSIS?<br />
Barnet har svært ved at:<br />
give lytteren/modtageren den rigtige mængde<br />
information - enten for lidt eller for megen<br />
information, n<strong>år</strong> han/hun fortæller<br />
forstå eller indgå i humor baseret på pragmatiske<br />
skabeloner (vittigheder, gåder osv.)<br />
forstå metaforer (billedsprog)<br />
SPROGLIGE PRAKSISFORMER<br />
Kombinere den planlagte og eksplicitte<br />
sprogstimulering med den implicitte og kontinuerlige<br />
sprogstimulering i hverdagen<br />
Rette blikket mod de hele tiden eksisterende og<br />
nærværende sproglige praksisformer.<br />
De (didaktiske) sprogstimulerende aktiviteter kun i<br />
begrænset omfang sigter mod barnets evne til at<br />
kommunikere kreativt<br />
34<br />
35<br />
36<br />
11-05-2011<br />
12
HVORFOR NARRATIVER?<br />
Den mundtlige narrative praksis er brobygger<br />
mellem det talte og skrevne sprog<br />
Klar sammenhæng mellem børns ordforråd og deres<br />
evne til at anvende udvidede diskurser – og<br />
skolepræstationer!<br />
Personlige narrativer<br />
Fantasinarrativer<br />
Genfortællinger<br />
Vitser<br />
Forklaringer (fx om det tredje)<br />
TOSPROGEDE BØRNS NARRATIVER<br />
Babara Zurer Pearson:<br />
Skelner mellem narrativt indhold og sproglig<br />
struktur<br />
Mest forskel i sproglig struktur mellem ét og<br />
tosprogede<br />
Mindskes over tid<br />
Størst forskel i morfo-syntaks og historie-ordforråd<br />
På trods af morfo-syntaktiske problemer, viste<br />
børnene aldersvarende ’indholdsnarrativer’ 38<br />
TOSPROGEDE BØRNS NARRATIVER<br />
Forskningen konkluderer:<br />
De tosprogede børns narrativer er kulturelt funderet<br />
De har mere brug for sproglig vejledning end de<br />
étsprogede<br />
37<br />
39<br />
11-05-2011<br />
13
HVOR?<br />
Daginstitutionen<br />
Andre relationer til børn og voksne end derhjemme<br />
Der stilles andre krav til børnene end i familien<br />
Præsentere sig selv og tilkendegive hvem de er<br />
I en familie kender medlemmerne som regel<br />
hinandens fortællestil og udtryksformer<br />
Ofte bliver barnet suppleret og ’måske overtaget’<br />
Andre børn – i forskellige aldre – blander sig<br />
Nye fortolkninger<br />
Større risiko for at blive afbrudt og miste ordet<br />
HVOR/HVORDAN STIMULERE TIL<br />
NARRATIVER?<br />
Automatisk sproglig praksisform?<br />
Problematisk – eftersom de børn, der måske<br />
behøver narrativ praksis ikke indg<strong>år</strong> ’automatisk’<br />
i disse aktiviteter<br />
Små grupper<br />
Fortælleværksteder<br />
Systematiske aktiviteter – hverdag<br />
Dagligdagens systematik<br />
Fx 3 dage om ugen<br />
Fantastiske resultater – på alle niveauer<br />
PLANLÆGNING AF SPROGLIG UDVIKLING<br />
Før<br />
Under<br />
Efter<br />
•Målsæt<br />
•Planlæg<br />
42<br />
•Begynd<br />
•Udfør og afslut<br />
•Rapporter<br />
•Følg op (med andre?)<br />
40<br />
41<br />
11-05-2011<br />
14
1. STØTTET DELTAGELSE<br />
Støttet deltagelse i sproglige praksis:<br />
Det nytilkomne barns (1) indtræden i praksis<br />
Barnets (1), som er gammel i g<strong>år</strong>de med respekt for<br />
de ’nye’ (2)<br />
Barnets forandring (1) til det punkt, hvor de ’nye’ (2)<br />
selv er gamle i g<strong>år</strong>de<br />
IKKE et samspil mellem lærer-elev;<br />
Rigt varieret felt med betydningsfulde deltagere og<br />
flere former for deltagelse<br />
MED HVEM?<br />
VOKSNE = vejledende deltagere<br />
Voksne lytter og giver respons<br />
Narrativer med jævnalderne er ofte langt<br />
vanskeligere at forstå/blive forstået<br />
ikke samme indlevelse i hinandens personlige oplevelser<br />
Voksne systematiserer og organiserer nye erfaringer<br />
i forhold til de tidligere erfaringer<br />
HVORDAN?<br />
Den voksne kan forholde sig udforskende og<br />
kognitivt til barnet:<br />
Få dem til at præsentere deres tanker og meninger<br />
på en måde, så BARNET selv opn<strong>år</strong> et bedre<br />
grundlag for at forstå<br />
Børn der møder en udforskende tilgang anvender selv<br />
en udforskende tilgang til andre<br />
43<br />
44<br />
45<br />
11-05-2011<br />
15
2. DIALOG UD FRA SAMTALEBILLEDE<br />
Skal hjælpe barnet til at fremkalde svar, der passer i<br />
situationen<br />
visuel støtte, så barnet ikke opgiver på forhånd<br />
gerne sociale begivenheder, velkendte, strukturelle<br />
skripts<br />
giv barnet en forståelse for hvad der skal ske<br />
mulighed for rig turtagning og fastholdelse af<br />
samtaleemne<br />
mulighed for opbygning af en fortælling<br />
Tabel 3: Forholdet mellem nutid, fortid og fremtid i fortællinger<br />
KOMPLEKS SAMMENKÆDNING<br />
I g<strong>år</strong>…<br />
”her-og-nu”<br />
I morgen….<br />
SPATIAL FREMFOR TEMPORAL<br />
FORANKRING<br />
Spatial frem for temporal forankring<br />
adskillige – og umotiverede – tempusskift<br />
aspektuel frem for temporal markering<br />
udpræget brug af deiksis<br />
lokal forankring<br />
kræver at modtageren kan se fortællerens verden<br />
46<br />
47<br />
48<br />
11-05-2011<br />
16
3. GRADVIS NARRATIV-KOMPETENCE<br />
1) Handlingsstruktur<br />
Sammenhænge mellem hændelser (tid, <strong>år</strong>sag)<br />
2) Baggrundsoplysninger<br />
Hvem, hvad, hvor, hvorn<strong>år</strong><br />
3) Evaluerende ytringer<br />
Ved du hvad? – synes, tro, mene – fx en påstand, som undersøges<br />
4) Mentale temaer<br />
Følelser, oplevelser: tænke, vide, gætte, huske, glemme, synes,<br />
ville, mene<br />
5) Samarbejde med voksen/samtalepartner<br />
GRADVIS LÆRING AF NARRATIV STRUKTUR<br />
Ikke en enkeltmandspræstation (andre kulturer)<br />
Se dig selv som medvirker til fortællingen<br />
Men overtag ikke fortællingen<br />
Fortæl ikke noget som er ’mere spændende’ eller som<br />
kan konkurrere med barnets fortælling<br />
Beskriv hvordan fortællingen påvirker dig, griber ind<br />
i dig, vækker hos dig<br />
HVORDAN ARBEJDE MED NARRATIVER?<br />
Sanseintegration:<br />
Illustration:<br />
Undersøgelser viser, at børn der illustrerer med fingerdukker<br />
klarer sig bedre end børn der ikke integrerer det<br />
fortalte/forståelsen<br />
Aktiv deltagelse:<br />
Ikke blot en tom skal, som kan fyldes på<br />
Charlotte Paludan tanker om dialoger/belæring/påfyldning<br />
Gentagelse:<br />
Hvis børnene kender strukturen/grundlæggende handling kan<br />
de bedre sætte sig ind de forskellige perspektiver i hændelsen<br />
49<br />
50<br />
51<br />
11-05-2011<br />
17
3A. FORTÆLLEVÆRKSTEDET<br />
Brug klassiske folkeeventyr eller eventyr fra<br />
andre kulturer (fx himlen falder ned):<br />
Tommelise<br />
Snehvide og de syv små dværge<br />
De tre små grise<br />
Klokkeblomst<br />
Den grimme ælling (kunsteventyr…)<br />
VÆLG noget børnene ikke har set på film; de<br />
skal selv danne billeder<br />
FORTÆLLEVÆRKSTEDET – FOR BØRN MED<br />
SPROGLIGE UDFORDRINGER<br />
Overordnet 5 trin, som forskydes – ikke<br />
stationære<br />
afhænger af emnevalg, dagsform, barn/børnegruppe:<br />
1. Benævnelse<br />
2. At lytte til andres fortællinger<br />
3. At sammenkæde små elementer (billeder,<br />
personer, handlinger)<br />
4. At sammenkæde større elementer (flere billeder,<br />
handlingssekvenser osv.)<br />
5. At fortælle: begyndelse, midte, afslutning<br />
BENÆVNELSE<br />
At udpege og navngive:<br />
Navneord<br />
Udpegende<br />
Identiske sætninger<br />
Nej, det er ikke min kat. Det er min kat. Det er hendes<br />
kat. Det der, det er en bi. Her er pigen, så. (Erik, 4 <strong>år</strong>).<br />
52<br />
53<br />
54<br />
11-05-2011<br />
18
ET EKSEMPEL…<br />
Jeg har en have i mit hus. Og ja, jeg har også en<br />
hund. Og vi har også nogle små lyserøde blomster<br />
i haven. Og så g<strong>år</strong> min mor tit i haven, og jeg<br />
leger. Blomster gror om for<strong>år</strong>et<br />
(Lise 5 <strong>år</strong>)<br />
LYTTE<br />
At lytte til andres fortællinger:<br />
En øvelse med sidemanden…<br />
Indled et eventyr, fx snehvide<br />
Hvorfor? Her er historien mere end en liste med<br />
ting og personer<br />
Handlinger<br />
Følelser og beskrivelser<br />
Barnet kan bruge dit sprog til at danne<br />
modeller/skabeloner<br />
KÆDE ELEMENTER SAMMEN<br />
Enkel sammenkædning:<br />
Kæde personer til bestemte handlinger<br />
Kæde personer til bestemte følelser og egenskaber<br />
To eller tre handlinger kædes sammen<br />
Stadig ingen tidslig eller kausal<br />
handlingssekvenser…<br />
Handlinger, som præsenteres kunne ske i en hvilken<br />
som helst orden…<br />
55<br />
56<br />
57<br />
11-05-2011<br />
19
KÆDE STØRRE ELEMENTER SAMMEN<br />
Sammenkæde i større enheder:<br />
Så snart barnet begynder at placere handlinger og<br />
personer, følelser i den rigtige rækkefølge<br />
Ofte forsøger deres fortællinger at besvare ’hvad<br />
sker’, ’hvorfor sker det’<br />
Hyppig brug af<br />
Og så, fordi, derfor…<br />
ET EKSEMPEL…<br />
På min fødselsdag, fik jeg lov til at holde en kat.<br />
Og så tog min mor et billede af min lille bror og<br />
mig. Fordi jeg holdt nemlig hans hoved. Og hans<br />
navn er Pus. Men den har ikke negle på poterne.<br />
Og så kradsede hun mig ikke.<br />
(Sara 5 <strong>år</strong>)<br />
PLOTSTRUKTUR – ’DEN VOKSNE NARRATIV’<br />
59<br />
60<br />
Som lytter vil man FORVENTE:<br />
en begyndelse, en midte og en afslutning<br />
Forbindelser mellem handlinger, personerne og<br />
beskrivelser<br />
Forskellige episoder<br />
…måske behøver barnet hjælp<br />
11-05-2011<br />
20
5. FRIE NARRATIVER – SPROGLIG<br />
FLEKSIBILITET<br />
Fire-fem<strong>år</strong>ige forst<strong>år</strong> fx gradvist, at historier ikke<br />
er identiske fra forskellige perspektiver –<br />
at der findes en tyv og en som bestjæles<br />
at historien er markant anderledes afhængig af<br />
hvem, vi spørger om en version.<br />
Udtryk for perspektiver er forbundet med<br />
barnets kognitive fleksibilitet (hjernen)<br />
evnen til socialt at kunne erkende at andre handler<br />
anderledes end en selv, fordi de har et andet ståsted i<br />
forhold til hændelsesforløbet.<br />
En fleksibel tilgang til verden er sjælden hos de<br />
2-3-<strong>år</strong>ige, men læres fra 4-5 <strong>år</strong>:<br />
konceptualiser verden ud fra et såkaldt ego-centrisk<br />
perspektiv, hvor de selv er omdrejningspunkt selv i<br />
den sproglige formidling af et hændelsesforløb. 61<br />
FORSKELLIGE NARRATIVER<br />
Narrativer om forståelse og manglende forståelse<br />
Dreng-pige forskelle<br />
Piger: fortæller om sociale sammenhænge<br />
Drenge: konfliktfyldte og isolerede personer<br />
Narrativer for at dele og for at udforske sammen<br />
med andre<br />
Undersøger forskellige ’nye’ hændelser/mentale<br />
sammen med en voksen<br />
Forstå og skabe mening – organisere hændelser<br />
62<br />
63<br />
11-05-2011<br />
21
NARRATIVER FOR AT DELE OG UDFORSKE<br />
Børnene fortalte:<br />
N<strong>år</strong> de havde oplevet noget sjovt og spændende<br />
N<strong>år</strong> de glædede sig til at skulle lave noget i fremtiden<br />
Børnene var optaget af<br />
At finde ud af noget<br />
At finde sammenhænge<br />
At finde problemer og løsninger<br />
Disse typer af narrativer er i høj grad domineret<br />
af spørgsmål og svar-sekvenser<br />
ET EKSEMPEL…<br />
Jeg har en have i mit hus. Og ja, jeg har også en<br />
hund. Og vi har også nogle små lyserøde blomster<br />
i haven. Og så g<strong>år</strong> min mor tit i haven, og jeg<br />
leger. Blomster gror om for<strong>år</strong>et<br />
(Lise 5 <strong>år</strong>)<br />
TA’ MED HJEM BUDSKAB<br />
66<br />
Det VIGTIGE voksensprog<br />
Sprog og kognition og IKKE kun ord<br />
Sprog påvirkes af relationen og<br />
kommunikationen mellem barn og voksen<br />
Opmærksomhed, hukommelse, tryghed,<br />
gentagelse<br />
Sprog er ikke statisk – det læres n<strong>år</strong> det bruges:<br />
use before meaning!<br />
Sprogtilegnelsen stimuleres, n<strong>år</strong> barnet indg<strong>år</strong> i<br />
dagligdagens aktiviteter og rutiner<br />
Fortællinger om verden!<br />
64<br />
65<br />
11-05-2011<br />
22