Årsberetning 2012 - Beredskabsforbundet

beredskab.dk

Årsberetning 2012 - Beredskabsforbundet

INDHOLDSFORTEGNELSE

Vi er frivillige i det danske redningsberedskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .5

Præsidentens beretning: Beredskabsforbundet i 2012 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .6

Landschefens beretning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .10

Hæderstegn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .12

Frivilligpriser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .13

Hvervekampagne af brandfolk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .14

Inspiration til hvervning af frivillige . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .16

BF Reporter App: Nyt rapporteringssytem . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .17

De frivilliges opgaver 2012 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .18

Kreds Slagelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .21

Kreds Brønderslev . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .22

Beredskabsforbundets Landsstævne 2012 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .24

Befolkningsuddannelse i forebyggelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

Storbrand i Kolding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .28

Totalforsvarets dag 2012 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .29

Frivillig under Giro d’Italia . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .30

Brug vesten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .32

Regnskab 2012 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .34

Noter til Regnskab 2012 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .35

Påtegning af årsrapport . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .37

Regnskab 2012 på hovedformål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .38

Organisation og delegerede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .39

Foto: Kristian Baggesgaard, Leif Christensen, Henning Skallebæk, Kenneth Damholdt, Niels Schmidt,

Hardy J. Wounlund, Colourbox, Line Nielsen, Henrik Freek Christensen og Mads Jakobsen

Forsidefoto: Slukning af brand i boligblok i Kolding, den 2. september 2012


Beredskabsforbundets årsberetning 2012

Side 4


VI ER FRIVILLIGE,

FORDI VI ØNSKER AT

GØRE EN FORSKEL

VI GØR EN FORSKEL

Frivillige udgør cirka 50 % af alt personel i

det danske redningsberedskab. I redningsberedskabet

er vi over 7.000 borgere, der

– er brand- og redningsfolk

– er katastrofeberedskab ved orkan, snestorm,

ulykker, skybrud, stormflod og

miljø forurening

– er specialiserede i hundetjeneste, søredning,

eftersøgning, højderedning etc.

– sørger for evakuering, transport, indkvartering

og forplejning ved ulykker og

katastrofer

– har fokus på forebyggelse

Beredskabsforbundets mission er at

repræsentere de frivillige i det danske

redningsberedskab. Vi er en frivillig organisation,

der arbejder uegennyttigt til

samfundets fordel. Vi skaber tryghed gennem

hjælp, forebyggelse, information og

uddannelse. Vi organiserer de frivillige og

fremmer frivilligtanken i samfundet.

Beredskabsforbundets vision er at skabe

øget tryghed i samfundet.

• Vi er frivillige og arbejder til samfundets

fordel

• Samfundsmæssigt er vi en billig, højtuddannet

og engageret ressource

• Vi arbejder både med opgaver, der

kræver råstyrke i betydelig volumen og

med mindre enheder, der er uddannede

til specialiserede opgaver

• I nødsituationer maksimerer vi redningsberedskabet

med engagerede og

veluddannede frivillige

• Vi forebygger ulykker og skaber tryghed

med opsøgende arbejde, information

og forebyggende uddannelse

• Vi sikrer frivilligheden gennem målrettet

information om og opretholdelse af

det frivillige element

• I internationale nødsituationer bidrager

vi aktivt med viden og personel

• Vi arbejder internationalt med andre

organisationer, hvor vi kan være til

gavn og udvikle det internationale,

frivillige beredskab

• Vi organiserer de frivillige, og vi taler de

frivilliges sag i samfundet n

Side 5


Beredskabsforbundets årsberetning 2012

BEREDSKABS-

FORBUNDET

I 2012

2012 blev et år, der endnu en gang har vist,

at beredskabets frivillige er en uundværlig

ressource at have til rådighed. De frivillige

har lagt mange kræfter i både forebyggelsesarbejde

og akutindsatser for at gøre

Danmark mere trygt. Et arbejde, som vi

skal værne om, for at vi i fremtiden også

kan have et supplerende beredskab bestående

af frivillige.

Beredskabsforbundet skal som frivilligorganisation

udvikles og udbygges inden for

udvalgte målområder. Det skal medvirke

til, at Beredskabsforbundet forbliver en

dynamisk og samfundskendt organisation,

der er synonym med frivillighed og tryghed.

At de frivillige i redningsberedskabet

er et vigtigt aktiv for beredskaberne, vidner

udbredelsen af kommuner, der anvender

frivillige, om. Endnu vigtigere er det, at

en række beredskaber og brandvæsener

tager initiativ til at styrke og udvikle deres

anvendelse af frivillige, som det blandt

andet i årets løb har været tilfældet ved

Københavns Brandvæsen og Frederiksberg

Brandvæsen. Det tegner et lyst billede for

fremtiden.

NY RAMMEAFTALE

En ny rammeaftale er indgået med

Forsvarsministeriet. Vi har fået en ny, tidssvarende

rammeaftale, der afspejler de opgaver,

som Beredskabsforbundet og de frivillige

primært skal fokusere på i fremtiden.

Den foregående aftale var fra 1999, så nu

har vi fået en ny rettesnor for, hvor vi skal

Side 6

gøre en forskel i redningsberedskabet og

i samfundet for de offentlige midler, som

vi får tildelt. I rammeaftalen lægges der

stadig vægt på, at Beredskabsforbundet

er det foreningsmæssige ståsted for redningsberedskabets

frivillige med fokus på

motivation, lokal forankring, socialt sammenhold

og engagement. Men herudover

er en række punkter tilføjet.

En af vores vigtigste opgaver i fremtiden

bliver arbejdet med en øget nyttiggørelse

af frivillige i det kommunale redningsberedskab.

I løbet af et par år kan vi risikere

at se nogle voldsomme strukturændringer

og besparelser i redningsberedskabet,

og derfor vil frivillige i endnu højere grad

blive en vigtig ressource. Derfor skal der

også fokus på hvervning af frivillige og

unge til ungdomsbrandkorps. Samtidig er

forebyggelse også blevet et opprioriteret

fokusområde for Beredskabsforbundet i

de senere år, og derfor er det naturligt, at

vores befolkningsuddannelse i forebyggelse,

der skal styrke borgernes selvhjulpenhed,

bliver et fast element, som vi skal

arbejde med.

Det glæder mig, at vi ved udgangen af

2012 har indgået 54 samarbejdsaftaler

med kommunale beredskaber. Det er det

højeste antal, der nogensinde har været.

Og det er endda på trods af, at effektiviseringer

og besparelser har været

en overskrift mange steder. Men det viser

også, at de kommunale beredskaber

gerne vil de frivillige, og det tegner lyst

for fremtiden. Det medfører samtidig, at

vi i Beredskabsforbundet skal tilpasse os

de behov, som vi skal opfylde, og den rolle

som vi skal udfylde. Det kræver en tilrettet

struktur internt i organisationen.

STRUKTURÆNDRINGER

I forbindelse med tilrettelæggelsen af en

ny fremtidsorienteret struktur målrettet

en større indsats mod befolkningsmæssig

forebyggelse og bistand til en styrkelse af

frivillige har Beredskabsforbundet besluttet

at omlægge forbundets landskontor

til et egentligt organisatorisk sekretariat.

Formålet med ændringen er fra præsidiets

side at trimme den nuværende organisation

til at kunne understøtte en øget indsats

hen mod målsætningen om større anvendelse

af de frivillige i det forebyggende

arbejde samt yde en øget indsats for synlighed

og nyttiggørelse af de frivillige i det

danske redningsberedskab.

Beredskabsforbundet har fået opgaven

at være så lokalt forankret i det frivillige

arbejde som muligt, og det sker i en tid,

hvor et udvalg under Forsvarsministeriet

ser på mulige alternative organisatoriske

modeller for det danske redningsberedskab.

Derfor er den lokale tilstedeværelse

og forankring vigtigere end nogensinde før.

Forbundet vil derfor allerede nu koncentrere

sine aktiviteter, så de understøtter de

kommunale og regionale frivilligaktiviteter

mest muligt.


Beredskabsforbundet forbereder sig

med disse organisatoriske ændringer på

fremtiden, hvor en central styring ikke

i samme grad er nødvendig, men hvor

forbundet fungerer som en faglig ressource

for den lokale forankring af det

frivillige beredskab rundt omkring i landet.

Beredskabsforbundets organisation

vil herefter bestå af et landssekretariat

med reference til landschefen og præsidenten

for Beredskabsforbundet og med

uændret landsledelse, regionsledelse samt

kredsledelse.

BEREDSKABET I EN BRYDNINGSTID

Et toårigt beredskabsforlig blev indgået

i efteråret, hvor der desværre som konsekvens

heraf skulle gennemføres en

række besparelser inden for redningsberedskabet.

Det har blandt andet betydet,

at de ni kommunale støttepunkter i niveau

2 beredskabet er blevet nedlagt. For

Beredskabsforbundets vedkommende ligger

derfor et stort stykke arbejde, som allerede

er i gang, omkring at få samlet op

på konsekvenserne og mulighederne for at

understøtte en videreførelse af det frivillige

beredskab i de berørte kommuner.

Som en udløber af forliget blev

Beredskabs forbundets arbejde med Bliv

Brandmand Nu-kampagnen forlænget.

De første år er nu overstået med et godt

resultat, hvor vi har modtaget mere end

3.200 ansøgninger via kampagnesiden. Vi

har været i dialog med en lang række af

brandvæsenerne, og vores lokale konsulentarbejde

og kampagneaktiviteter i samarbejde

med brandvæsenerne har medført

ansættelse af mange deltidsansatte og

frivillige brandfolk. Arbejdet med rekruttering

og fastholdelse af brandfolk har vist

samarbejdspartnerne inden for redningsberedskabet,

at Beredskabsforbundet er en

seriøs aktør, der gerne vil skabe fremskridt

i beredskabet.

I 2014 skal et nyt forlig indgås. Alle holder

vejret, for der er udsigt til store forandringer

og besparelser på beredskabsområdet.

Beredskabsforbundet er de frivilliges talerør.

Vi vil gøre alt for at tale vores sag for

det arbejde, som Beredskabsforbundet og

de frivillige allerede udfører til gavn for

samfundet. Og gerne mere til. For vi har en

lokal forankring, som er vigtig, og som ikke

må tabes på jorden, hvis fremtiden viser

sig at bygge på større brandvæsener end

dem, som vi har i dag.

NYE, SYNLIGE TILTAG

Synlighed er et vigtigt omdrejningspunkt

for os. Sammen kan vi gøre en forskel og

få de frivilliges opgaver og indsatser indrapporteret.

Derfor er BF Reporter App blevet

lanceret, hvilket har givet de frivillige

langt større mulighed for at indrapportere

indsatser og andre aktiviteter. Sammen

med en grafisk opdatering af forbundets

hjemmeside er det overskueligt at vise

omverdenen, hvilke opgaver og indsatser

de frivillige løser. For det er der behov for.

Der stilles større og større krav til, at vi kan

dokumentere de frivilliges indsatser og aktiviteter.

Det skal vi bruge som en positiv

offensiv til at vise samfundet den enorme

indsats og ydelse, som de frivillige yder til

gavn for selvsamme samfund.

Befolkningsuddannelsen i forebyggelse af

ulykker blev i 2012 lanceret på landsplan

med et godt resultat. Samtidig fik vi styrket

vores instruktørkorps, som nu tæller

knap 100 stk. Vi skal fortsat bruge det nye

år på at få spredt budskabet om uddannelsen

ud lokalt til borgerne. Derfor har vi

også udpeget fem regionale forebyggelseskoordinatorer,

der skal hjælpe kredsene

med kursusafholdelse. Jeg har en forventning

om, at 2013 bliver året, hvor vi for alvor

får danskerne på kursus i forebyggelse.


AF BJARNE LAUSTSEN

PRÆSIDENT

Side 7


Beredskabsforbundets årsberetning 2012

VI SKAL FORTSÆTTE MED AT FOKUSERE PÅ

FRIVILLIGTANKEN SAMT PÅ FOREBYGGELSE

UDFORDRINGER UDVIKLER OS

Udfordringer er vigtige for, at vi kan udvikle Beredskabsforbundet.

Samfundet og politikerne stiller krav. Men vi er også nødt til at stille

krav til os selv og samtidig også være realistiske omkring vores

formåen. Der skal dog ikke være tvivl om, at Beredskabsforbundet

med alle sine frivillige ildsjæle er en vigtig ressource, som kommer

det danske samfund til gode. Vi skal fortsætte med at fokusere på

frivilligtanken samt på forebyggelse. Vi skal arbejde for at opretholde

og styrke frivilligressourcen i redningsberedskabet – både til

indsatsopgaver og forebyggelse. Vi skal kunne hverve og fastholde

nye såvel som nuværende frivillige ved at sikre dem gode vilkår og

udfordrende opgaver, herunder deltagelse i forebyggende projekter.

Vi lever i en verden, hvor verdenssituationen og trusselsbilledet kan

ændres på meget kort tid. Ulykker og katastrofer rammer os fra tid

til anden. Vi kan blandt andet forvente mere ekstremt vejr i fremtiden.

Det kræver, at Beredskabsforbundet når ud til borgerne med

information om, hvad borgerne selv kan gøre for at sikre sig – og

hvad de skal gøre, hvis ulykken rammer dem. Det er ligeledes vigtigt,

at forbundet udviser hjælpsomhed over for borgerne i de situationer.

Beredskabsforbundet skal derfor være den organisation, som

borgerne forbinder med information, tryghed og frivillighed. Derfor

er vores payoff:

NÅR HJÆLP ER EN ÆRESSAG n


Side 9


Beredskabsforbundets årsberetning 2012

2012 BLEV ET ÅR MED MANGE

STORE BEGIVENHEDER I

BEREDSKABSFORBUNDET

De fleste tænker nok mest på beredskabsforliget om redningsberedskabet,

nedlæggelsen af støttepunkterne, forandringerne for

redningshundene og fremtiden for redningsberedskabet i det hele

taget, da der jo skal udarbejdes en revideret struktur. Bliver det

mon et kommunalt eller statsligt redningsberedskab? Og hvad med

Beredskabsforbundet og de frivillige?

I 2012 arbejdede vi på at sikre Beredskabsforbundet og det frivillige

redningsberedskab “synlig og samfundsværdi” gennem en række tiltag.

Vi gennemførte blandt andet følgende synligheds- og samfundsværdiskabende

aktiviteter:

- Et nyt elektronisk månedsblad FRIVILLIG med fokus på vores

aktiviteter som frivillige

- BF Reporter App, en smartphone app, som giver os mulighed for

at synliggøre vores frivilliges aktiviteter

- En ny hjemmeside, der er mere tidssvarende

- En temadag om “Best Practice” og efterfølgende indsamling af

viden om aktiviteter

- En styrkelse af vores historiefortælling om Beredskabsforbundet,

idet der nu indspilles historiske civilforsvarsfilm, så de kan vises

online i fremtiden – og i Barak H1

- Den første deltagelse af Beredskabsforbundets frivillige ved den

Europæiske Civilbeskyttelsesparade i Paris

Endelig havde vi jo det stort anlagte og vellykkede Beredskabsforbundets

Landsstævne 2012 i Frederikssund, som tog fat i de

kendte konkurrencer og gav dem nye navne og til dels også nyt

indhold, så de passer til de opgaver, som vi i dag løser som frivillige.

Her havde vi for første gang ungdomsbrandkorpsene med, og

det er begyndelsen til en ny opgave med at støtte ungdomsbrandkorpsenes

arbejde i årene fremover. Blandt andet med det sigte at

fastholde de unge som frivillige i redningsberedskabet, når de når

en alder, hvor de kan være med her.

Vi gjorde også vores strategi for fremtidens forbund synlig for

politikere, Beredskabsstyrelsen og Foreningen af Kommunale

Beredskabschefer for at vise, at vi har en vigtig plads i det danske

redningsberedskab. Både som støtte og supplement til det operative

beredskab og i forebyggelses arbejdet. Det lykkedes at fastholde

Side 10

enhedstimebetalingssystemet, så der fortsat kan uddannes frivillige

i kommunerne med statsmidler. Og befolkningsuddannelsen i

forebyggelse styrkes og udvides indholdsmæssigt og tidsmæssigt i

2014. Det ser blandt andet ud til, at uddannelsen også kommer til

at indeholde et modul med elementer af brandbekæmpelse, som vi

har opfordret til.

BEREDSKABSFORLIG OG RAMMEAFTALE

Således fik vi ikke blot opretholdt vores finanslovsbevilling i forbindelse

med forliget, men vi fik også en ny rammeaftale med

Forsvarsministeriet, der fastslår, at Beredskabsforbundet og det

frivillige redningsberedskab er en fast komponent i det danske redningsberedskab

med faste opgaver. Og det er ikke blot for de frivillige,

men også for redningsberedskabet og samfundet.

Det er en aftale, der efter vores vurdering viser, at der også er opgaver

til det frivillige redningsberedskab og Beredskabsforbundet

langt udover den toårige forligsperiode, der nu er i gang. Og altså

også i det “nye” redningsberedskab, som vi endnu ikke ved, hvordan

kommer til at se ud.

Når man læser rammeaftalen, skal man bemærke ordene “lokal

struktur” og “lokalforankret”. Et af Beredskabsforbundets kendetegn,

nu og i fremtiden, er at være til stede med en organisation

lokalt med kredse i kommunerne. Selvom man i fremtiden måske

vil se en ny organisering af det operative beredskab i større enheder,

end det er tilfældet i dag, er den lokale forankring i kredsene ude

i kommunerne fortsat vigtig for løsning af Beredskabsforbundets

lokalt forankrede opgaver.

Vores største tab i året har været nedlæggelsen af de ni kommunale

støttepunkter, der flere steder var kernen i et meget aktivt frivilligt

beredskab. Vi har hen over årsskiftet holdt møder med de berørte

kredse, og der arbejdes fremadrettet på at sikre, at der kan skabes

nye opgaver, så vi ikke mister de dygtige og højt engagerede frivillige,

der indgik i støttepunkterne.

Noget lignende kan siges om redningshundene, der i 2013 er blevet

overflyttet til Beredskabsstyrelsens centre. Her arbejdes der også

på at finde en god løsning for de frivillige i fremtiden.


AF PER JUNKER THIESGAARD, LANDSCHEF

ORGANISATORISKE FORANDRINGER

Vi fik på landsrådsmødet i juni to nye vicelandschefer, Else Højsager

og Lennart Stauersbøl Olsson. De skal være med til at styrke landsforbundets

tilstedeværelse i regionerne og sikre, at vi kan håndtere

den stigende mængde opgaver, som Beredskabsforbundet skal løse.

I henhold til vores resultatkontrakt med Beredskabsstyrelsen har vi

stort set levet op til alle mål, dog undtaget det antal borgere, der

skulle gennemgå forebyggelsesuddannelsen i 2012. Vi nåede ikke

helt i mål, men var tæt på. Ikke mindst blev der gjort en stor indsats

op mod årsskiftet. Årsagen skal findes i, at vi i 2012 var i fuld gang

med at udvide vores instruktørkorps. Det havde vi til gengæld succes

med, så vi i 2013 er forberedt til at kunne håndtere en betydelig

udvidelse af antallet af befolkningskurser i forebyggelse.

STRATEGIEN FOR DE KOMMENDE ÅR

I begyndelsen af januar 2013 blev næste trin af strategien besluttet

i landsledelsen. Den indeholder dels en videreførelse af opgaverne i

“Synlighed og Samfundsværdi” og så en række tiltag, der skal gøre

Beredskabsforbundet mere lokalt forankret. Den første konsekvens

heraf er allerede gennemført, idet landskontoret fra den 1. februar

2013 er omdannet til et landssekretariat.

Ved samme lejlighed fratrådte direktør Per Kjærholt, og stillingen

vil ikke blive genbesat, ligesom vicedirektørstillingen blev nedlagt.

Tidligere vicedirektør Solveig Andersen sagde ja til at tage stillingen

som sekretariatschef, og fremover er det planen, at vi vil se en markant

øget støtte til det frivillige arbejde i regioner og kredse. Denne

ændring sker for at trimme Beredskabsforbundet til fremtiden og de

nye opgaver.

Vi har en vision for Beredskabsforbundet, hvor der er fokus på en øget

lokal indsats under overskriften “Kredsene skal i centrum”. Det betyder,

at vi vil sætte fokus på det arbejde, der gennemføres i kredsene.

Det er her, at hovedparten af aktiviteterne sker. Det er kredsene, der

skal synliggøres, og det er her, at vi skal være bedre til at videndele

mellem alle frivillige landet over. Regionerne støtter som i dag med

regionale uddannelser og regionale udviklingsaktiviteter samt støtter

op om ledelserne i kredsene i det daglige, når der er behov.

Men vi vil arbejde med at give regionerne yderligere ressourcer til

dette arbejde og yderligere udvikle regionens rolle som omdrejningspunkt

for udvikling, uddannelse og aktivitet i regionen og for

regionens kredse. Og på den måde rykke forbundets ressourcer tættere

på arbejdet i kredsene.

Landsforbundet har til opgave at sikre rammerne, fx de politiske

rammer, bevillingerne, aftalerne, større udviklingsprojekter og så

videre. Og her vil vi skabe et tæt samarbejde mellem præsidium,

landsledelse og sekretariat, så vi i fællesskab som forbund kan løse

disse mere overordnede opgaver.

Det kommende år bliver derfor en meget spændende tid i

Beredskabsforbundet, og vi vil se en styrkelse af vores arbejde for at

sikre “synlighed og samfundsværdi”, som fortsat er overskriften for

Beredskabsforbundets udvikling. n

Side 11


Beredskabsforbundets årsberetning 2012

HÆDERSTEGN 2012

14 PERSONER HAR FÅET TILDELT

BEREDSKABSFORBUNDETS HÆDERSTEGN

BEREDSKABSFORBUNDET ØNSKER ALLE PRISMODTAGERNE ET STORT TILLYKKE

Modtagerne af Beredskabsforbundets hæderstegn 2012 set fra venstre:

Per Junker Thiesgaard, landschef, Beredskabsforbundet (ikke prismodtager)

Kim Lintrup, beredskabschef, Frederikssund

Allan Hald, formand, Beredskabsforbundets Musikkorps

Nanna Aggerholm, 1. viceregionsleder, Beredskabsforbundet Region Midtjylland

Per Kjærholt, direktør, Beredskabsforbundet

Ulla Roos, frivillig, Beredskabsforbundet Horsens

Peter Bech, frivillig, Beredskabsforbundet Aalborg

Jan Justesen, kredsleder, Beredskabsforbundet Nordfyn

Hans Henning Thiesen, direktør, Beredskabsstyrelsen

Hanne Fabricius Nielsen, sektionschef, Beredskabsstyrelsen

Søren Simonsen, kredsleder, Beredskabsforbundet Nordsjælland

Lars Michael Mortensen, sektionschef, Beredskabsstyrelsen

Jan Funk Nielsen, beredskabschef, Greve

Tom Behnke, MF, Konservative

Bjarne Laustsen, præsident, Beredskabsforbundet (ikke prismodtager)

Ikke til stede: Kurt Koch, oberst, hjemmeværnet

Side 12

Beredskabsforbundets landsrådsmøde i juni uddelte præsident Bjarne

Laustsen 14 hæderstegn. Det uddeles til personer, der har ydet en indsats

for Beredskabsforbundet, frivilligtanken og redningsberedskabet.


Forsvarsminister Nick Hækkerup udtrykte

sin store taknemmelighed, da han uddelte

Årets Frivilligpriser inden for redningsberedskabet

og hjemmeværnet ved en ceremoni

på Kastellet:

– Man skal kende et samfund på dets helte.

Hvem vi gør til vore helte, siger en hel del

om, hvem vi er. Både som beredskabets

minister og som borger i Danmark er jeg

dybt taknemmelig for den indsats, som de

mange frivillige i samfundets beredskab

yder hvert år. De er de sande helte. Når

vi i dag har et robust og effektivt beredskab

i Danmark, skyldes det blandt andet

– men ikke mindst – de frivilliges indsats

i redningsberedskabet og hjemmeværnet,

sagde Nick Hækkerup.

Frivilligpriserne gives til en person og en

enhed, der i det forløbne år har ydet en

helt særlig indsats, eller som har skabt

opmærksomhed omkring anvendelsen af

frivillige.

ÅRETS FRIVILLIGBEREDSKAB

Prisen som Årets Frivilligberedskab inden

for redningsberedskabet gik til de frivillige

fra Fanø Redningsberedskab.

ÅRETS FRIVILLIGPRISER

FORSVARSMINISTEREN OVERRAKTE DEN 16. MARTS ÅRETS FRIVILLIGPRISER

TIL FRIVILLIGE FRA RED NINGS BEREDSKABET OG HJEMMEVÆRNET

Nick Hækkerup sagde i sin tale, at

Fanø Red ningsberedskab er et særligt

ø-bered skab, som skal kunne håndtere,

at befolkningstallet på øen svinger med

flere tusinde mennesker mellem sommer

og vinter. Samtidig skal beredskabet

kunne klare sig selv, hvis hjælpen

fra fastlandet ikke kan komme frem

på grund af stormflod og højvande.

De er et eksempel på, hvordan lokalt samarbejde

og engagement kan bidrage til at

sikre et godt frivilligberedskab og dermed

et mere robust lokalt beredskab.

– Det kræver stort engagement og fleksibilitet

– og ikke mindst god koordination

og godt samarbejde. Dette er netop kendetegnende

for jer frivillige på Fanø. Som

frivillige har I udvist imponerende ildhu i

forbindelse med både aktiviteter og øvelser,

sagde Nick Hækkerup.

ÅRETS FRIVILLIG

Prisen som Årets Frivillig inden for redningsberedskabet

gik til 24-årige Frederick von

Baden fra Beredskabsstyrelsen Sjælland

og frivillig ved Guldborgsund Redningsberedskab.

I sin tale fokuserede Nick

Hækkerup især på Frederick von Badens

unge alder.

– Du er et godt eksempel på de mange tidligere

værnepligtige, der efter endt værnepligt

stiller deres brede beredskabsfaglige

kompetencer til rådighed for samfundet

som frivillig i Beredskabsstyrelsen. Dit

stærke engagement er grundlaget for, at

du også stiller dine beredskabsfaglige kompetencer

og velvilje til rådighed som frivillig

i Guldborgsund Kommune. Det har selv

sagt stor betydning. Frivilligberedskabet

har derfor brug for personer som dig. Du

er et eksempel til efterfølgelse, sagde Nick

Hækkerup.

FRIVILLIGPRISER TIL HJEMMEVÆRNET

Prisen som Årets Frivillig inden for hjemmeværnet

gik til Bjarne Nielsen fra det

Bornholmske Hjemmeværn.

Prisen som Årets Frivilligenhed inden for

hjemmeværnet gik til Hjemmeværnskompagni

Vestlolland. n

Side 13


Beredskabsforbundets årsberetning 2011

FOR TO ÅR SIDEN OVERTOG

BEREDSKABSFORBUNDET

KAMPAGNEN BLIV BRANDMAND NU.

EN RAPPORT VISER, AT DE LOKALE

KAMPAGNER ER EN SUCCES

I alle kampagner, som er afsluttet, er det lykkedes at skaffe en række

relevante kandidater til stationernes ledige brandmandsstillinger,

og efter samtaler er disse stillinger stort set alle steder blevet besat.

Der har desuden været yderligere gode kandidater, der kunne sættes

i jobbanken. Kun ganske få steder er det ikke lykkedes at få alle

ledige stillinger besat, og her forsøger stationerne sig med andre

kampagne initiativer. Det viser tilbagemeldingerne efter to år med

Beredskabsforbundet ved roret for kampagnen Bliv Brandmand Nu.

STOR TILFREDSHED I BRANDVÆSENERNE

Beredskabsforbundet fik for finansårene 2011 og 2012 tildelt en

ekstraordinær bevilling på 3 millioner kr. pr. år med det formål, at

der sættes øget fokus på hvervning og rekruttering af deltidsansatte

brandfolk samt frivillige brandfolk til de sønderjyske frivillige

brandværn.

Arbejdet er gennemført med udgangspunkt i en 3-benet strategi

omfattende:

– En konsulentordning med to landsdækkende konsulenter

– En central funktion på Beredskabsforbundets landskontor

– Vedligeholdelse og opdatering af kampagnesiden

www.blivbrandmandnu.dk

Strategien har omfattet lokale kampagner tilpasset de enkelte

brandvæsener, regionale og landsdækkende radiokampagner samt

online kampagneaktiviteter.

Side 14

For at dokumentere effekten af puljemidlerne og Beredskabsforbundets

arbejde har forbundet gennemført en spørgeundersøgelse

blandt de 90 kommuner, som bruger deltidsansatte eller

frivillige brandfolk.

Hovedkonklusionen på den beredskabsfaglige undersøgelse er

følgende:

• 76 ud 90 kommuner, der anvender deltidsbrandfolk, har responderet

på den beredskabsfaglige undersøgelse, hvilket svarer til 84 %

(anses som tilfredsstillende)

• 63 % af kommunerne har gjort brug af puljen og konsulenternes

bistand i løbet af 2011 og 2012

• 90 % af de adspurgte, der har gjort brug af muligheden for at

ansøge om puljemidler, har angivet, at Beredskabsforbundets støtte

til hvervning har betydet, at brandvæsenerne har fået det antal deltidsansatte/frivillige,

brandfolk som de har brug for.

POPULÆR KAMPAGNESIDE

Kampagnesiden www.blivbrandmandnu.dk er borgernes indgang til

deltids- og frivilligbrandvæsenerne. Det er muligt at få mange nyttige

oplysninger om jobbet som brandmand, og siden er dermed

blevet et samlingspunkt for det daglige redningsberedskab. I 2011

var antallet af besøg på 36.956, hvilket steg til 67.910 i 2012, primært

ved øget fokus på brugen af sociale medier og lokalpresse.

Dette bliver bekræftet ved, at 32 % af ansøgerne via deres ansøgning

angiver, at de har fået viden om rekrutteringsinitiativer via

pressen, 22 % via website samt 25 % via venner og familie, der

efter al sandsynlighed har fået viden om rekrutteringsinitiativer via

samme medier. Antallet af ansøgninger, der er afleveret lokalt som

følge af kampagnerne, er ikke muligt at registrere, men alene via

www.blivbrandmandnu.dk er der centralt modtaget og distribueret

3.270 ansøgninger fordelt på 1.251 i 2011og 2.019 i 2012.

På www.blivbrandmandnu.dk har Beredskabs forbundet skabt en

direkte portal fra den enkelte borger til det lokale brandvæsen.


SUCCESFULD

KAMPAGNE TIL

GAVN FOR

BRANDVÆSENERNE

Med få klik kan borgeren indsende sine grundoplysninger til hjemmesiden,

hvorefter Beredskabsforbundet distribuerer ansøgningsskemaerne

ud til de relevante modtagere.

SKABE BREDERE REKRUTTERINGSGRUNDLAG

Et af konsulenternes mål har været at få brandstationerne til at

se bredere på det lokale rekrutteringsgrundlag og få flere kvinder,

borgere med anden etnisk oprindelse samt personer med anden

erhvervsbaggrund, end den som en traditionel brandmand har

som håndværker eller ufaglært i produktionsvirksomhed, ind i

brandvæsenerne.

Den økonomiske krise i samfundet med deraf følgende ledighed har

også smittet af på deltidsbrandmandsområdet på forskellige måder.

Flere brandvæsener er på trods af vakancer tilbageholdende med at

ansætte nye deltidsbrandfolk, idet de ikke kan afholde udgifterne

til løn og ikke mindst uddannelsen på 100.000 kroner inden for de

afsatte budgetter.

Den stigende ledighed mærkes også på flere måder. Flere brandmænd

bliver ledige og derved ramt af modregninger i deres dagpenge.

Ikke mindst varighedsbegrænsningen på 30 uger med

supplerende dagpenge giver problemer, da den ledige risikerer at

komme på kontanthjælp og derfor i langt de fleste tilfælde må ophøre

med at fungere som deltidsbrandmand, da man ikke kan leve

af den løn, som man kan opnå som deltidsbrandmand. Den ligger i

gennemsnit ca. 45.000 kroner pr. år.

Der er ingen tvivl om, at ledighedsproblematikken giver store problemer

for den enkelte brandmand og brandstationerne, og personaleomsætningen

blandt deltidsbrandmænd er i stigning grundet

dette. Det er konsulenternes opfattelse, at beredskaberne også i

tiden fremover vil stå over for udfordringer med rekruttering af nye

brandfolk primært af følgende årsager:

– En stigende personaleomsætning/kortere “levetid” for

deltidsansatte

– Øgede omstruktureringer i lokale virksomheder/ændret

demografi

– Centralisering af arbejdspladser i byområderne

– Øgede frivilligtilbud til befolkningen

– Arbejdsløshedsudviklingen

I forbindelse med den politiske aftale om redningsberedskabet

for 2013 og 2014 er det blevet besluttet, at Bliv Brandmand Nu

kampagnen skal være en fast del af Beredskabsforbundets opgaveportefølje.

n

Side 15


Beredskabsforbundets årsberetning 2012

Spørgsmålene er mange omkring hvervning og brugen af frivillige

i redningsberedskabet. Derfor har Rådet for Frivillig Forebyggelse,

Information og Hvervning (FFIH) opdateret websiden www.hvervfrivillige.dk

med nyt layout og nye funktioner. FFIH består af

medlemmer fra Beredskabsstyrelsen, Foreningen af Kommunale

Beredskabschefer og Beredskabsforbundet. På websiden er det muligt

at hente inspiration til hverveprocessen. Men det er også muligt

at få gode råd til, hvordan uddannelsen af frivillige kan planlægges,

og hvordan frivillige kan fastholdes. En række kommunale beredskabschefer

giver i flere videoklip deres bud på, hvordan man får en

succesfuld kampagne gennemført.

Der er mange aspekter, der skal tages stilling til, hvis man vil gennemføre

en hvervning. Det kræver planlægning og økonomi samt

en køreplan, der skitserer før, under og efter rekrutteringsindsatsen.

Desuden er det også vigtigt, at man fra beredskabets side nøje

overvejer, hvad det er, som man ud fra den risikobaserede dimensionering

mangler frivillige til. Og ikke mindst, at der bliver afsat de

ressourcer, både økonomisk og administrativt, som der er behov for.

Side 16

FÅ INSPIRATION

TIL HVERVNING,

UDDANNELSE OG

FASTHOLDELSE

HVORDAN STARTER MAN

EGENTLIG EN HVERVEKAMPAGNE?

HVILKE KOMMUNIKATIONSKANALER

KAN MAN GØRE BRUG AF?

OG VIGTIGST AF ALT:

HVAD KAN MAN ANVENDE

FRIVILLIGE TIL?

EFTERBEHANDLING VIGTIG

Det er mindst lige så vigtigt efter hvervekampagnen at have fokus

på uddannelsesfasen og fastholdelsesinitiativer. Frivillige melder

sig for at blive anvendt, og de kan derfor være utålmodige for at

komme i gang. Derfor skal der allerede på den første informationsaften

skrives kontrakt med dem samt informeres om, hvordan hele

uddannelsesforløbet er planlagt. Dermed får man fastholdt de nye

interesserede samtidig med, at det giver dem færre argumenter for

at springe fra.

Med en struktureret planlægning, hvor man kan holde snor i rekrutteringen

fra start til slut, er der store chancer for, at man i sidste

ende står med en gruppe frivillige, der er blevet uddannet, og som

brænder for at gøre en forskel. Men det stiller krav til, at man fra

beredskabets side afsætter den fornødne tid og kapacitet til at tage

hånd om processen. Har man allerede et velfungerende frivilligberedskab,

så er det formentlig ikke den store udfordring at hverve

nye frivillige via mund til mund-metoden. Men skal man derimod

starte noget op fra bunden eller puste liv i et inaktivt frivilligberedskab,

så er man nødt til at bruge den nødvendige energi. Man skal

derfor fra beredskabets side ville de frivillige. Og vil man det, så er

der ingen tvivl om, at beredskabet på lidt længere sigt nok skal få

tilbagebetalt den indsats, som man har investeret i starten. n


BF REPORTER APP

MED ET ØNSKE OM AT GØRE DE FRIVILLIGES INDSATSER,

OPGAVER OG UDDANNELSER MERE SYNLIGE ER DET MULIGT FOR

FRIVILLIGE VIA EN SMARTPHONE AT INDRAPPORTERE DETTE

Hvilke opgaver løser beredskabets frivillige? Hvor mange timer

bruger de på opgaverne? Hvor bliver opgaverne løst?

Alt dette er nu muligt at se på www.beredskab.dk. Beredskabsforbundet

har længe savnet en synliggørelse af de frivilliges indsatser.

Derfor lancerede forbundet et nyt værktøj til synliggørelse

på vores hjemmeside, som samtidig også fik et nyt grafisk design.

Med app’en BF Reporter App kan frivillige direkte under fx en

indsats eller uddannelse indrapportere opgavens art, beskrivelse,

stedangivelse via GPS, antal frivillige og timeforbrug. Efter afsendelse

af indrapporteringen bliver den vist på danmarkskortet på

Beredskabsforbundets hjemmeside. Dermed er det muligt for interesserede

at få et direkte indblik i det frivillige beredskabs daglige

opgaver.

I 2012 er der arbejdet med implementeringen af BF Reporter App,

og det blev gjort tilgængeligt for forbundets regioner og kredse.

I løbet af 2013 bliver systemet opgraderet med nye features,

og målsætningen er, at alle regioner og kredse vil benytte sig af

systemet.

Formålet med indrapporteringerne er i endnu højere grad at kunne

dokumentere og synliggøre de frivilliges samfundsgavnlige indsatser

og opgaver. Med BF Reporter App har Beredskabsforbundet

fået et værktøj, der er nemt at gå til, og som giver omverdenen et

hurtigt overblik over de frivilliges opgaveløsninger. n

Side 17


Beredskabsforbundets årsberetning 2012

DE FRIVILLIGES

OPGAVER 2012

NEDENSTÅENDE ER ET LILLE UDPLUK AF DE OPGAVER OG INDSATSER, SOM

DE FRIVILLIGE HAR HAFT I LØBET AF ÅRET. OVERSIGTEN GIVER ET INDTRYK

AF ALSIDIGHEDEN I DE OPGAVER, SOM DE FRIVILLIGE VARETAGER. INDSAT-

SERNE ER INDBERETTET VIA BF REPORTER APP

SØNDERBORG

14. februar

En kutter var sunket, og ved ankomst kunne der konstateres olieudslip

fra sunket skib. Søredningen blev kaldt, og de sørgede for

udlægning af flydespærre. Efter nogle dage blev kutteren hævet.

6 frivillige, 12 timer

KOLDING

12. maj

Olieforurening i og ved Kolding Å med kommandovognen. Frivillige

førte log over indsatsen og holdt styr på mandskabet i forhold til,

hvornår de kom og tog hjem igen, og om hvor meget materiel der

blev brugt fra alle styrkerne. Logistiktjenesten kom med aftensmad

til 23 mand kl. 18:30, som var Sorte gryde.

9 frivillige, 52 timer

AALBORG

26. maj

Ved karnevalet i Aalborg deltog frivillige med førstehjælpsposter

og kommunikation under og efter karnevalsoptoget samt hjælp

til bemanding af fremskudt skadestue. Frivillige var i gang fra kl.

07:00-22:00.

53 frivillige, 623 timer

HOLSTEBRO

6. juni

Ved storbrand på fjerkræslagteriet Rose Poultry i Vinderup blev i

alt 11 frivillige indsat til bl.a. vandforsyning, belysning, røgdykning,

slukning og en radiooperatør for indsatsledervagten.

11 frivillige, 62 timer

ESBJERG

28. juni

Støttepunkt Esbjerg blev kaldt ud med slangegruppen for at hjælpe

med at lænse en slæbebåd, som havde fået slået hul i skibsskroget

Side 18

under en bukseringsopgave. Da vi blev tilkaldt, var slæbebåden

fortøjret til kajkanten. Senere ankom Beredskabsstyrelsen fra

Haderslev med pumpeudstyr og olieskimmer.

4 frivillige, 24 timer

NORDFYN

29. juni

På grund af et kraftigt skybrud anmodede indsatsleder Mads Buse

Beredskabsforbundet Nordfyn om assistance med indsættelse af

frivillige i stormflodsberedskabet. Der var kommet så meget regnvand

omkring plejecentret Vesterbo, at vandet ikke af naturlige

eller kloakeringsmæssige vilkår ville løbe fra, hvorved der var kommet

vand ind ad indgangspartierne i en del af blokkene. Kredsleder

Jan Justesen rykkede ud og så på skaderne og fik en drøftelse med

lederne på plejecentret. De havde en aftale med et sikringsfirma,

men det viste sig, at de kun assisterer efter, at skaden er sket.

Da man forventede yderligere skybrud senere på dagen, blev beredskabschef

Jan Jessen kontaktet for nærmere drøftelse omkring

det forebyggende arbejde. Kredslederen mente, at det var bedre,

at man forebyggede her og nu og ikke ventede. Herefter blev der

indkaldt frivillige til at fylde sandsække op. Der blev fyldt 125

sandsække, og næste dag blev der ryddet op, og sandsækkene blev

returneret til entreprenøren.

3 frivillige, 14 timer

FREDERIKSSUND

20. juli

Dagen for Euro-festivalens opstart, hvor Frederikssund stod for

forplejning, brand- og samaritervagt af 650 mennesker, skete det!

Lokalt skybrud – 83mm på 30 minutter over Kulhuse i Jægerspris

(Frederikssund Kommune). Det Supplerende Frivillige Beredskab

blev kaldt kl. 16:02 og afgik fra stationen 16:35. De var fremme på

skadestedet kl. 17:01 og gik straks i gang med at danne sig et overblik

over situationen, hvorved de hurtigt fandt ud af, at fire grunde

stod under vand samt indkørsler, veje etc. Pumpningen varede til


klokken 20:30, hvor de trætte frivillige så frem til at møde kl. 04:30

til bespisning af Euro-festivalens gæster.

4 frivillige, 18 timer

SVENDBORG OG ODENSE

31. juli

Frivillige blev kaldt til slukning i forbindelse med en lossepladsbrand,

som var rimelig stor. Der var ikke brandsektionering i stakken,

så hele oplaget var truet. De frivillige var samtidig afløsning

for Falcks personale, der havde været i gang i flere timer. Derefter

fordelte man brandvagten mellem Falcks personale og de frivillige

for at kunne opretholde det daglige beredskab.

10 frivillige, 89 timer / 4 frivillige, 16 timer

STEVNS

15. august

Frivillige blev kaldt til en søredning af en 36 fods båd, som var sejlet

fast på et rev. De hentede båden med deres redningsbåd og bugserede

den i havn. Der var et par personer ombord, som ligeledes blev

reddet i land.

5 frivillige, 10 timer

FREDERIKSSUND

20. august

500 kubikmeter vand fra nogle vandkar i 1. og 2. sals højde skulle

tømmes. Det Supplerende Frivillige Beredskab fik en kran til at løfte

en VW-pumpe op på taget, og der blev udlagt sugeslange og fire

strenge med B-slanger til en kæmpe spildevandsbrønd på stålværket.

Og så var det bare at pumpe, hvilket der gik to hele aftener med.

6 frivillige, 70 timer

GULDBORGSUND

20. august

Støttepunktet blev rekvireret af Beredskabsstyrelsen til assistance

med tankvogn i Præstø, hvor 350 bigballer var i brand. Frivillige

holdt brandvagt og sikrede en kontrolleret nedbrænding.

3 frivillige, 66 timer

GREVE

22. august

Slangegruppe skulle bruges ved brand, og Greve kom med den. Der

blev udlagt 1,3 km slange og etableret vandforsyning. Man var på

stedet i omkring 19 timer.

12 frivillige, 83 timer

MARIAGERFJORD

September-november

I 2012 skulle alle brandhanerne i Mariagerfjord Kommune foruden

den vinterklargøring, de frivillige plejer at lave, også flowmåles, og

hver brandhane skulle have et GPS-koordinat. I september fik de

frivillige lidt undervisning i, hvordan de skulle håndtere flowmåleren,

og hvordan de skulle udfylde tilhørende skemaer. Det tog lang

tid at gå brandhanerne igennem, for hver eneste skulle åbnes, og

de måtte ikke lukkes igen, før vandet var helt rent. Det gav en del

bekymrede opringninger om brunt vand, men de frivillige fik klaret

opgaven.

9 frivillige, 163 timer

Side 19


Beredskabsforbundets årsberetning 2012

FANØ

1. september

Ved Fanøløbet havde de frivillige forskellige opgaver. Der var trafikregulering,

vand- og frugtposter, indrapportering af løbetid, førstehjælp,

afhentning af tilskadekomne løbere samt fremstilling af 130

sandwichboller.

14 frivillige, 110 timer

SKIVE

8. september

Førstehjælpsberedskab ved Danmarks største motionscykelløb,

Skiveløbet, med 1.350 deltager.

Lørdagen var stille og rolig, de frivillige havde følgebil med på de to

lange ruter, 50 km og 100 km, da der tidligere, inden de overtog beredskabet,

havde været nogle rimelig grimme uheld på disse ruter.

Lørdag deltog de med holdleder og seks mand, to biler, lastbil og

førstehjælpstrailer. Der var indrettet behandlingsplads i telt op ad

målområdet. Søndag var noget mere hektisk. Her deltog de med to

holdledere og 15 mand med poster ude på alle ruter undtagen den

korteste rute, samt en del folk i målområdet, hvor der i perioder

var meget travlt. Begge dage havde de frivillige stor gavn af SINEsystemet,

da de kommunikerede på tildelt skadestedssæt, dels med

egne folk, men også med hjemmeværnet, som stod for afspærring

og trafikregulering. Hjemmeværnet kunne således melde tilbage,

hvis de observerede en tilskadekomst, der krævede førstehjælp.

7 frivillige, 45 timer

IKAST-BRANDE

21. - 23. september

I weekenden fra den 21. til den 23. september var der forplejning

til 1.200 håndboldspillere og ledere til Nordea Cup. Det var første

gang, at de frivillige var involveret i dette stævne, så de var lidt

spændte på, hvordan det ville gå. De første frivillige mødte ind kl.

04:00 for at gøre klar til morgenmad, og de sidste gik hjem kl. 21:00.

14 frivillige, 282 timer

Side 20

SKANDERBORG

16. november

I forbindelse med Sort Nat i Skanderborg var der gang i feltkomfuret,

hvor de frivillige lavede ca. 600 portioner suppe, og alt blev

udleveret på rekordtid til byens borgere, og samtidig blev der reklameret

for forebyggelseskurset og hvervet nye frivillige.

10 frivillige, 65 timer

FREDERIKSSUND

21. november

Kl. 21:31 rekvirerede indsatsleder via servicevagt Det Supplerende

Frivillige Beredskab til assistance med højtrykskompressor til fyldning

af røgdykkerflasker i forbindelse med en større halmbrand i

Skibby. Inden første hold var fremme, rekvirerede indsatsleder yderligere

mandskab til overtagelse af skadestedet, således at Station

Skibby kunne frigives og returnere til beredskab. Det Supplerende

Frivillige Beredskab overtog skadestedet fra omkring midnat og

var på skadestedet til omkring middagstid onsdag. Frederikssund-

Halsnæs Brand og Redningsberedskab afløste fire af de frivillige tidlig

onsdag morgen, og beredskabet kunne afslutte indsatsen sidst

på onsdag eftermiddag, altså ca. 20 timer efter alarmeringen.

7 frivillige, 70 timer

ESBJERG

14. december

Støttepunkt Esbjerg blev kaldt til assistance af Agerbæk Brandvæsen,

som var blevet kaldt ud til villabrand i Glejbjerg. Støttepunktet blev

kaldt med lys og luft. Fremme på indsatsstedet deltog de også i

slukningsopgaven. Der blev fyldt 19 luftflasker.

4 frivillige, 26 timer n


Kreds Slagelse

I Slagelse har de frivillige travlt og er aktive inden for alle tjenestegrene.

Overordnet er de delt ind i henholdsvis indsats- og logistikenheden,

og størstedelen af de frivillige er i indsatsenheden. På sigt

er det meningen, at alle frivillige skal have to grunduddannelser, en

fra indsats og en fra logistik, så der er mulighed for at hjælpe til i

begge enheder. Der er også blevet opbygget en lille sminkeenhed,

som kan sminke figuranter til egne øvelser.

Kredsen deltager i en del faste arrangementer hen over året. Ca.

en gang årligt holdes der øvelse på en af de to færger til henholdsvis

Agersø og Omø. I 2012 var det på den nye Agersø-færge

i umiddelbar forbindelse med, at færgen blev indsat på overfarten

mellem Stigsnæs og Agersø. Der deltog figuranter fra Korsør

Ungdomsbrandvæsen, som blev sminket af sminkeenheden.

Indsatsenheden deltog som assistanceberedskab til færgens folk, og

logistikenheden havde til øvelsens afslutning sørget for god forplejning.

Selve øvelsen var en lille brandøvelse ombord på færgen og

efterfølgende mand overbord, således at færgeberedskabet kunne

lære deres nye færge godt at kende.

Hvert år i uge 40 inviteres Slagelse Kommunes 0. - 2. klasser til en

dag på brandskolen for at lære elementær brandbekæmpelse. Her

deltager de frivillige i den praktiske del af undervisningen, således

at børnene hele tiden er sammen med en voksen om fx at slukke

en gryde med brand i.

Hvert 2. år, natten hvor man stiller urene om fra sommertid til vintertid,

er der øvelse i Storebæltstunnelen. Og da de frivillige er en

del af Storebæltsberedskabet, deltager de også der. Logistikenheden

sørger for forplejning af figuranter og indsatspersonel. I 2012 havde

logistikenheden en ekstra lille opgave i forbindelse med øvelsen,

nemlig at fragte figuranter frem til tunnelrøret og derefter fungere

som “ambulance”. Indsatsdelen har dels opgaver vedrørende markering,

men også som indsatspersonel i tunnelen.

De frivillige er i alderen 18 til 88 år, hvoraf en har været frivillig i

60 år, men de sidste par år er der også kommet mange nye, yngre

medlemmer. Af de 70 frivillige møder ca. halvdelen til uddannelse

hver anden tirsdag og enkelte weekender hen over året. Der

er omkring 10 procent kvinder. I 2012 har kredsen brugt omkring

3.879 timer på undervisning (herunder øvelserne med færge- og

Storebæltsberedskabet), 208 timer på arrangementer, 38 timer på

indsatser og 66 timer på møder.

En af de større opgaver, som frivillige ind imellem deltager i, er

strandrensning i forbindelse med olieforurening, og ved stormflod

er både Skælskør og Korsør hårdt ramt. Det er også tidligere sket, at

Storebæltsbroen/tunnelen har været lukket i mange timer, og her

har de frivillige også været indsat. Opgaverne her afhænger meget

af grunden til lukningen, det kan være tæpper eller forplejning eller

evt. indkvartering til bilister og strandede togpassagerer.

Kredsen har ikke problemer med at skaffe nye frivillige, og lige nu

har de en forholdsvis stor tilgang af frivillige pga. Bliv Brandmand

Nu-kampagnen. På sigt kan det blive nødvendigt at hverve i forhold

til logistikenheden. Der er flere nye tiltag på vej i kredsen, og kredsleder

Marianne Kristiansen ser lyst på fremtiden:

– Slagelse Kommune vægter de frivillige meget højt, og derfor ser

fremtiden lys og spændende ud. Nye opgaver venter i horisonten, og

der lægges an til, at de frivillige skal specialiseres inden for forskellige

ting. Der er også tale om et øget mellemkommunalt samarbejde

også på det frivillige område. Man kunne fx forestille sig, at frivillige

i Slagelse blev specialuddannet i afstivning og redning i løst oplag,

og derfor kunne sendes ud som hjælp til andre kommuner med den

slags opgaver. Og omvendt, hvor frivillige i en anden kommune er

specialiseret i fx træfældning og kunne sendes til Slagelse, når behovet

var der. Samtidig fik de frivillige i 2012 et samlingspunkt, i og med

den nye bygning endelig blev indviet. Bygningen har været længe

undervejs, og nu skal den så tages i brug. Dette kan betyde et øget

socialt sammenhold blandt de frivillige og dermed også give grobund

for et endnu bedre samarbejde i en skarp situation. n

FAKTA

Kredsleder: Marianne Kristiansen

Antal frivillige: 70

Tjenesteområder: Alle tjenestegrene

Faste, årlige opgaver: Vanddag i Korsør • Øvelse med Storebæltsberedskabet

• Øvelse med færgeberedskabet • Uge 40

• Sct. Michaels nat i Slagelse

Side 21


Side 22

OPSTART MED

FRIVILLIGE I

BRØNDERSLEV

BEREDSKABSFORBUNDET FIK DEN 6. JUNI 2012 EN NY

KREDS I NORDJYLLAND. KREDSENS PRIMÆRE FOKUS

HAR VÆRET AT FÅ UNGDOMSBRANDKORPSET OP AT STÅ

IGEN, HVILKET PÅ SIGT SKAL RESULTERE I FLERE

FRIVILLIGE OG FASTANSATTE BRANDFOLK


Til at starte med var der næsten kun kredsledelsen, som bestod

af kredsleder Jørgen Overbeck, vicekredsleder Klaus Vangsted

Andersen, en kasserer, to revisorer og tre kredsledelsesmedlemmer

samt et enkelt medlem ud over kredsledelsen, men der blev arbejdet

hårdt på at få flere medlemmer. De fleste af kredsens medlemmer

har været involveret i beredskabet i længere tid. For eksempel

startede Jørgen Overbeck i Brønderslev-Pandrup-Løkken-Vrå

Civilforsvar i 1983, og også Klaus Vangsted Andersen har en fortid

i civilforsvaret. Andre medlemmer har aftjent deres værnepligt ved

Beredskabsstyrelsen eller civilforsvaret, og andre er til daglig reddere

eller deltidsbrandfolk. I skrivende stund er der en stab på 17

frivillige inkl. kredsledelsen, hvis primære opgave er at aktivere ungdomsbrandkorpset.

Der er desuden kommet ny kredsleder.

BRØNDERSLEV UNGDOMSBRANDKORPS

Kredsen lavede en event til Open By Night i Brønderslev, hvilket

gav nogle enkelte henvisninger fra unge, men det var nok mere det

voksne publikum, som henvendte sig. Typisk var det nogle, der var

i det daværende civilforsvar, eller nogle som havde afsluttet deres

værnepligt ved Beredskabsstyrelsen. Derudover havde deres

mange plakater givet et par henvendelser. Da de startede op med

ungdomsbrandkorpset i Brønderslev, havde de fire unge medlemmer.

Det var ikke mange, men en håndfuld frivillige ville gerne gøre

noget for de fire unge, hvilket var et rigtig godt initiativ. Allerede

efter et par aftener kom der yderligere to nye unge medlemmer til

Brønderslev Ungdomsbrandkorps, og derfra er det gået stille og roligt

fremad. I skrivende stund har de i alt ni aktive unge mennesker

i ungdomsbrandkorpset.

De fire medlemmer, som har været med fra start, har de stadig, og

de har således været igennem en del beredskabsfaglig undervisning

fra de frivillige. De skal ligeledes have et kursus i færdselsrelateret

førstehjælp. Medlemmerne af Brønderslev Ungdomsbrandkorps

mødes en gang om ugen og har en eller anden form for aktivitet.

Planen fremadrettet er, at kredsen selvfølgelig håber, at de ni aktive

medlemmer i Brønderslev Ungdomsbrandkorps vil være med

i næste sæson.

MATERIEL OG BRANDDRAGTER

I Brønderslev Kreds har de et rigtigt godt samarbejde med Falck

Brønderslev, Brønderslev Kommune og Beredskabsforbundet, hvilket

man er meget taknemmelig for, uden disse mener kredsen ikke,

at de var kommet dertil, hvor de står i dag. Frivillige har engang

imellem fået lov til at låne en automobilsprøjte af Falck Brønderslev

til forskellige aktiviteter for ungdomsbrandkorpset. Ydermere har de

været så heldige, at de har fået nedslidte dragter fra Falck, således

at ungdomsbrandkorpset ikke render rundt i privattøj ved de

forskellige aktiviteter. Brønderslev Kommune har stillet alt materiale

til rådighed fra det tidligere civilforsvar (Brønderslev-Pandrup-

Løkken-Vrå Civilforsvar). Deriblandt er der nogle hjelme, støvler og

handsker, som ungdomsbrandkorpset benytter. Udover ovenstående

er der søgt tilskud til egne branddragter til ungdomsbrandkorpset

hos en lokal fond i Brønderslev. Planen på sigt er, at kredsen kan

beklæde samtlige frivillige og ungdomsbrandkorpsmedlemmer. n


Beredskabsforbundets årsberetning 2012

BEREDSKABSFORBUNDETS

LANDSSTÆVNE 2012

Til åbningen af stævnet var der taget opstilling på pladsen, hvor

musikken blev leveret af Beredskabsforbundets Musikkorps. Både

Frederikssund Kommunes borgmester Ole Find Jensen og beredskabschef

Kim Lintrup var glade for at se så mange frivillige, som

var kommet for at deltage i stævnet, og de var begge imponerede

og stolte over det store arbejde, som Det Supplerende Frivillige

Beredskab i Frederikssund havde gjort for at få stævnet op at stå.

I år var der ændret lidt ved nogle af disciplinerne, og temaet var “Vi

hjælper beredskabet og Danmark i ekstreme vejrsituationer”. Dette

indebar dyst i seks forskellige discipliner: Tørke (brand), Storm (redning

handlebane), Sne (indkvartering og forplejning), HAT (håndtering

af tilskadekomne), Kombi , når hjælp er en æressag og 5-kamp

med skybrudstema.

I disciplinen Sne (indkvartering og forplejning) skulle holdene tilberede

en kinesisk kødret til 100 personer. Disciplinen var inspireret af

en særdeles snefyldt juleaften på Bornholm for nogle år siden, hvor

mange personer strandende på øen, og man måtte indkvartere samt

sørge for forplejning, indtil færgerne kunne sejle igen. På parkeringspladsen

foran idrætscentret blev der således fyret op, snittet, hakket

og tilberedt blandt de seks hold, der stillede op til disciplinen.

I disciplinen Storm dystede otte hold. Der var fem momenter, der

Side 24

LØRDAG MORGEN DEN 8. SEPTEMBER STOD OVER 400 FRIVILLIGE

FRA 27 BYER KLAR TIL AT DYSTE MOD HINANDEN PÅ

IDRÆTSPLADSEN I SLANGERUP. HØJT HUMØR, INTENSITET OG

KAMMERATSKAB PRÆGEDE DAGENE. TEMAET FOR DISCIPLINERNE

VAR EKSTREME VEJRSITUATIONER

skulle forceres: Gennembrydning, afstivning af etagedæk, bjærgning,

redning fra etager og båretransport. Der blev savet, afstivet,

trukket biler, sat stiger op og bjærget dukker.

I brandkonkurrencen Tørke skulle deltagerne foretage en B-Cudlægning,

indtrængning i bygning, personredning, slukningsopgave,

flaskeskifte samt førstehjælp. Konkurrencen var bygget op som

en ganske almindelig hverdagssituation. Der blev kæmpet med at få

rullet slangerne sammen og rullet dem ud igen på de to baner. I alt

deltog 13 hold i konkurrencen.

Disciplinen HAT (håndtering af tilskadekomne) var bygget op om-

kring en soloulykke med en motorcykel. Deltagerne skulle således

håndtere en tilskadekommen motorcyklist og finde ud af, hvilke

skader figuranten havde pådraget sig.

Konkurrencen Kombi – når hjælp er en æressag havde det største

antal tilmeldte hold, idet 18 havde valgt at stille op. Den var opbygget

som en handlebane med følgende momenter: Starteftersyn af

bil – Stands ulykken – Hjulskifte – Livreddende førstehjælp samt en

afsøgningsopgave.

5-kamp-konkurrencen tiltrak seks hold, som skulle igennem en

kombination af de forskellige discipliner. Til at starte med skulle


holdet opstille et ståltreben og løfte en 100 kg tung spand op, så

skulle de lænse et 3 m 3 kar for vand, yde førstehjælp til en tilskadekommen,

håndtere et feltkøkken, og til sidst skulle holdet pumpe

vand fra en tønde. n

POKALVINDERNE

TØRKE

1. Ringkøbing-Skjern

2. Skanderborg

3. Aalborg 2

STORM

1. Kalundborg

2. Randers 2

3. Ringkøbing-Skjern

SNE

1. Horsens

2. Herning

3. Skanderborg

HAT

1. BRS Hedehusene 1

2. BRS Hedehusene 2

3. Aalborg 1

KOMBI

1. Region Syddanmarks

regionsledelse

2. Aalborg 7

3. Region Sjællands

regionsledelse

5-KAMP:

1. Skanderborg

2. Djursland

3. Lolland 1

GOODWILL:

Lolland

Side 25


Beredskabsforbundets årsberetning 2012

ANDET ÅR MED

FOREBYGGELSES-

UDDANNELSEN

Konsulent Benthe Petersen startede 2012 med at rejse rundt til kredsene

for at engagere frivillige til at blive forebyggelsesinstruktører

samt for at få kredsene til at arrangere flere forebyggelseskurser lokalt.

Fra februar til april kørte hun over 8.200 km for at holde oplæg

om forebyggelsesuddannelsen. Nogle steder var flere kredse gået

sammen om at holde et fælles arrangement, fx i Region Nordjylland,

hvor 14 kredse deltog på mødet. Benthe Petersen fortæller, at hun

har været i kontakt med mellem 45-50 kredse i perioden.

REGIONALE FOREBYGGELSESKOORDINATORER

I 2012 fik man ligeledes regionale forebyggelseskoordinatorer, som

blev udstyret med egne mobiler og mailadresser. Koordinatorerne

skal hjælpe med at udbrede uddannelsen samt inspirere og motivere

kredsene til at arbejde med kurserne i deres lokalområder. Det

er nemlig en fordel, at der er et vist lokalkendskab, sådan at man

for eksempel kan reagere, når der har været oversvømmelse eller

kraftigt snefald. Frisk i erindring vil flere borgere måske bedre kunne

se relevansen i at tage et gratis forebyggelseskursus, sådan at man

kan være med til at forebygge, at skader sker igen ved næste uvejr.

Vejret kan man jo ikke stoppe, men man kan forsøge at forebygge,

at skader sker.

Side 26

FOREBYGGELSESUDDANNELSEN GIK IND I SIT

ANDET ÅR, OG DER BLEV ARBEJDET MEGET

MED KONCEPTET I LØBET AF 2012, HVOR DER

SKETE EN RÆKKE FREMSKRIDT

KONKURRENCE SOM MOTIVATION

For at motivere kredsene til at afholde flere kurser udskrev

Beredskabsforbundet i 2012 en konkurrence om hvilken kreds, der

kunne lave flest forebyggelseskurser. Kreds Albertslund vandt konkurrencen,

idet de havde lavet fem kurser i 2012. Som præmie fik

de 2.000 kr. til kredsen. Samlet set blev der afholdt 36 kurser over

hele landet i 2012.

NY HJEMMESIDE

2012 blev også året, hvor der blev oprettet en hjemmeside: www.

hjemmetsplan.dk. Her kan borgere, virksomheder og foreninger

læse om uddannelsen, få gode råd til, hvad man selv kan gøre, og

forslag til hvad man altid bør have i huset osv. Her findes naturligvis

også kontaktoplysninger, så interesserede kan ringe og høre mere

eller booke et kursus. n


Side 27


Beredskabsforbundets årsberetning 2012

FRIVILLIGE ASSISTEREDE VED

STORBRAND I KOLDING

Søndag den 2. september udbrød der

brand i en boligblok i det centrale Kolding.

Brandfolk havde i flere dage kæmpet mod

flammerne, og frivillige deltog fra søndag

aften med flere brandkøretøjer, pionertrailer

og kommandovogn.

Frivillige var med til at slukke brand udvendigt,

de etablerede vandforsyning fra

Slotssøen, bemandede kommandovognen,

stod for forplejning samt var med til at indkvartere

beboere på en nærliggende skole

i akutfasen. De kørte rundt i byen for at

undersøge, hvilken vej røgen drev, og hvor

stort et område den bredte sig over. Seks

Side 28

FRIVILLIGE FRA FLERE KREDSE ASSISTEREDE VED

STORBRAND I KOLDING I STARTEN AF SEPTEMBER 2012

frivillige fra Fredericia hjalp ligeledes med

brandslukning og tømning af lejligheder.

I slutfasen kom frivillige fra Tønder-kredsen

for at afløse de frivillige fra Kolding, der

havde været i gang, siden branden startede.

De frivillige fra Tønder stod for forplejningen

til de mange brandfolk, der var i

gang med slukningsarbejdet.

– Det er lige præcis i sådan en situation,

at det frivillige redningsberedskab har

sin berettigelse. Frivillige er altid klar til

at træde til, når det brænder på – helt

bogstaveligt – og som man kan se af opgaverne,

så kan de klare utrolig mange

forskelligartede opgaver, lige fra brandslukning

til indkvartering og forplejning

samt kommunikations- og logistikopgaver.

Det er også en stor styrke, at de kan

samarbejde og hjælpe hinanden på tværs

af kommunegrænser eller kredse, som

det hedder i Beredskabsforbundet, sagde

Bjarne Laustsen, der er præsident for

Beredskabsforbundet, om indsatsen.

I alt brugte omkring 28 frivillige fra Kolding

403 timer på branden, og 10 frivillige fra

Tønder brugte 119 timer på forplejning til

brandfolkene. De seks frivillige fra Fredericia

brugte omkring 40 timer på indsatsen. n


Lørdag den 29. september var der premiere på Totalforsvarets dag,

som blev afholdt på Kastellet. Totalforsvarsregion Sjælland var vært

for dagen og havde inviteret de øvrige aktører fra Totalforsvaret med.

Foruden Beredskabsforbundet Region Hovedstaden deltog også

Beredskabsstyrelsen, Falck, Københavns Brandvæsen, Københavns

Politi, Region Hovedstadens Akutberedskab, Dansk Institut for

Medicinsk Simulation (DIMS), Forsvarets Sundhedstjeneste samt

diverse museer, fastboende på Kastellet, hjemmeværnsenheder

samt musikkorps.

Udstillingen blev åbnet kl. 10:00 af Totalforsvarsregionens chef,

Oberst Frank Lissner, og herefter fulgte et væld af demonstrationer

og arbejdende stande. Formålet var at vise det danske totalforsvar

frem for offentligheden og skabe en god familiedag i København.

Under planlægningen stod det dog hurtigt klart, at en enkelt informationsstand

ikke ville fylde det helt store på Kastellet, og der er jo

heller ikke så meget at se på. Derfor blev alle regionens kredse inviteret

til at medbringe materiel og køretøjer. Flere kredse bakkede

op om arrangementet, og vi endte med at fylde hele gaden mellem

Generalstok og Fortunstok.

Rudersdal Hørsholm havde kørt gullaschkanonen i stilling og købt

ind til at skulle producere 1.000 hånddeller. Det blev til 998 stk., og

de var klar til servering kl. 10:00, og de sidste blev delt ud kl. 15:00,

da vi lukkede udstillingen. Frederikssund deltog med kommandovogn,

transportkøretøjer, samaritervagt og kompressor til fyldning

af røgdykkerflasker. Kommandovognen bruges i forbindelse med

oprettelse af KST (kommandostade), hvor skadestedsledelsen har

mulighed for – og fysiske rammer til – at sikre en god ledelse af

Totalforsvarets

dag 2012

Af Jesper Bachmann Marcussen, infoassistent Region Hovedstaden

skadestedet, hvor der samarbejdes på tværs af områderne. Vognen

er opbygget med et lille mødebord samt to arbejdspladser til en

radiomand og en skriver. Derudover er der storskærme både inde

og uden på bilen. Bilen er udstyret med kamera, der kan løftes seks

meter op i luften, så man kan sende livebilleder fra skadestedet til

de relevante myndigheder.

Frederiksberg viste nyindkøbte mobildæmninger og stormposer

frem. Det frivillige beredskab på Frederiksberg er en ny konstellation,

hvor kommunen i løbet af 2012 startede op med uddannelsen

af ‘egne’ frivillige, som skal assistere ved bl.a. større oversvømmelser,

orkaner og lignede. Egedal leverede underholdningen og motivet

til billederne af børnene, da de havde medbragt deres ATV’er og

skiltevogn. Det frivillige beredskab i Egedal bliver kaldt med skiltevogn

til alle færdselsuheld i kommunen til sikring af skadestedet.

Derudover bemander de ATV’eren, som kan bruges i indsatsområder,

hvor det er svært at komme frem i normale køretøjer.

Førstehjælpsvagten blev, udover Frederikssund, leveret af

København Nordvest, København Nord samt Nordsjælland, som

havde medbragt deres førstehjælpsmateriel. Sammen med ambulancen

fra Forsvarets Sundhedstjeneste satte vi vel nærmest rekord

med en 60 meter lang ‘førstehjælpsgade’. Redningshundene (med

førere) fra Halsnæs-kredsen deltog og havde indrettet sig med en

lille forhindringsbane, hvor de viste teamets færdigheder frem, til

stor forbløffelse hos tilskuerne.

Fra Nordsjællands kredsen deltog Politiets Beredskabs Ordenskorps,

som tog opstilling sammen med Københavns Politi. Her havde tilskuerne

mulighed for at høre om de lidt anderledes opgaver, som

beredskabets frivillige også løser. Børnene kunne blive sminket med

diverse sår og elendigheder i en stand, som vi drev i samarbejde

med hjemmeværnet. Vi havde sammen med Benthe Petersen fra

landskontoret lavet en stand, hvor vi reklamerede for forebyggelsesuddannelsen.

Standen blev bemandet med folk fra Kreds

Albertslund, København Syd og regionsledelsen. Derudover havde

vi besøg af landschefen og den ene vicelandschef, Else Højsager.

Politiet anslår, at der har været 10.000 besøgende. n


I STARTEN AF MAJ 2012 KOM GIRO D’ITALIA GENNEM EN RÆKKE JYSKE BYER,

OG FRIVILLIGE STOD KLAR SOM FØRSTEHJÆLPS- OG BRANDVAGTER

OG HJALP FLERE STEDER MED TRAFIKREGULERING

HERNING

Førstehjælpsvagt

Af Peter Fjord Kristensen, beredskabsassistent,

Brand og Redning Herning

I dagene 5. - 6. maj dannede Herning rammen

om 1. og 2. etape af det store cykelløb,

Giro d’Italia. Alle afdelinger i kommunen

havde nok at se til i forbindelse med afviklingen

af så stort et cykelløb, ikke mindst

beredskabet. Der blev afholdt mange møder

for at finde ud af hvilke veje, der ville

blive berørt af afspærringer, og hvilke muligheder

for overkørsler på ruten der ville

være. Kort og godt resulterede det i, at

brandmandskabet var på vagt fast på stationen,

samt på vagt med en autosprøjte

inden for afspærringen.

De frivillige ved Brand & Redning Herning

fik til opgave at etablere en førstehjælpsvagt

i målområdet, hvor man forventede

20-30.000 tilskuere. En rigtig god

og spændende opgave for de frivillige, hvor

det var svært på forhånd at spå om, hvor

meget der ville være at lave. Idéen var at

lave en simpel førstehjælpsvagt, hvor de

folk, der måtte have behov for det, kunne

få den hjælp, der var nødvendig. Opgaven

skulle kunne løses med de kundskaber,

man har, når man har et grundkursus i

førstehjælp. Vi ville med andre ord oprette

en vagt, hvor det var den basale førstehjælp,

der var i højsædet, men hvor man

naturligvis også kunne yde Hjerte-Lunge-

Redning samt benytte hjertestarter efter

Side 30

retningslinjerne. På den måde skabte det

ro hos den enkelte førstehjælper, at det

mest af alt drejede sig om at hjælpe den

enkelte med de kundskaber, man nu råder

over og bruge de basale førstehjælpsmaterialer

(isposer, forbindinger, plastre).

Derudover skulle alle, der henvendte sig,

mødes af den positive og servicemindede

indstilling, de frivillige altid har.

Alle frivillige havde mulighed for at deltage

i opgaven, og vi endte med at være 10

personer på vagt begge dage. På den måde

ville der altid være nogle til at tage imod

folk på vores plads, samtidig med at andre

kunne rundere i målområdet, holde pauser

osv. Inden vagten afholdte vi en infoaften,

hvor alt blev gennemgået. Vi kiggede bl.a.

på de to veludrustede førstehjælpstasker,

som de frivillige råder over og drøftede de

praktiske forhold på dagen.

Selve vagten forløb meget tilfredsstillende,

og heldigvis blev det aldrig nødvendigt

med førstehjælp til livstruende tilstande.

Derimod var vi et stort serviceorgan, hvor

rigtig mange henvendte sig, når de var i

tvivl om ting vedrørende arrangementet,

eller hvis de på anden måde havde behov

for at tale med en førstehjælper. Vi var

udstyret med sikkerhedsveste med førstehjælpssymbol

for og bag, og det signalerede

ret godt, hvem vi var, for da en mindre

dreng lørdag formiddag var blevet væk fra

sin bedstemor, var det straks en af vagterne,

han løb hen til. På den måde kunne vi

hurtigt hjælpe med at finde bedstemoren,

og alle var glade.

20 personer henvendte sig til vagten med

skader, som de ønskede behandlet, og heldigvis

drejede det sig alle om sår og hudafskrabninger,

hovedpine, fibersprængninger

osv. Det var en glimrende måde at få øvet

den helt almindelige førstehjælp på. Alle,

der henvendte sig, var imødekommende

og i godt humør, trods deres skader, og førstehjælperne

fik mange pæne ord med på

vejen.

Jeg synes, at de frivillige ved Brand &

Redning Herning løste opgaven yderst

tilfredsstillende, og vi er glade for at have

folk i beredskabet, der kan løse den slags

opgaver.

Antal frivillige: 11

Antal timer: 194

HOLSTEBRO

Forhøjet beredskab

Af Jan Vestentoft, kredsleder, Holstebro

Holstebro Kommune, Brand og Redning og

Ordenskorpset var lørdag den 5. maj 2012 i

forhøjet beredskab. Beredskabsforhøjelsen

skete på baggrund af Giro d’Italia-tourstart

i Herning. Der var øget trafik på de vestjyske

landeveje, og Ordenskorpset stod klar

til at yde bistand i Holstebro-området,

hvis der blev behov for det.

Antal frivillige: 11

Antal timer: 220


FRIVILLIGE PÅ

VAGT UNDER

GIRO D’ITALIA

Trafikregulering

Af Jan Vestentoft, kredsleder, Holstebro

Søndag den 6. maj bistod Ordenskorpset

Politihjemmeværnet med løsning af opgaver

i Holstebro By i forbindelse med

Giro’ens rute igennem Holstebro Centrum.

Ordenskorpset havde søndag 11 mand på

ruten i Holstebro Centrum. Ruten gik fra

Nr. Boulevard ned til Skjernvej. Ved mandagens

rute i Horsens deltog endvidere fem

fra Ordenskorpset i målområdet.

Antal frivillige: 11

Antal timer: 55

Brandvagt

Af Kenneth Damholdt, viceberedskabsmester,

Holstebro Kommune, Brand og

Redning

På grund af vejspærringer i forbindelse

med Giro d’Italia var en del af Holstebro

afspærret fra hjælp fra brandstationen i

Ulfborg. Frivillige fra Brand & Redning blev

derfor sendt til vestkysten for at dække et

område, der i dagens anledning blev afskåret

fra hjælp fra beredskabsstationen i

Ulfborg. Årsagen var en vejafspærring over

adskillige kilometer, som lukkede området

for færdsel fra Ulfborg og Holstebro.

Området, der strækker sig fra Thorsminde

i nord til Vestervig i syd, på vestsiden af

Klitvejen, består af en masse skov, hede-

og klitarealer og mange sommerhuse, og

er derfor et meget følsomt område, hvis

der udbryder brand i naturarealerne.

Der blev dog heldigvis ingen opgaver til

os i den tid, vi var på stedet, til gengæld

fik vi set hele Giro-karavanen, der rullede

lige forbi. Seks frivillige deltog fra Station

Særkjær sammen med to deltidsfolk fra

station Ulfborg, så vi kunne finde vej gennem

skovarealerne. Vagten og retablering

blev afsluttet kl. 16:00 – og så kunne vi

lige nå at se hele menageriet fare gennem

Holstebro igen.

Antal frivillige: 6

Antal timer: 36

RINGKØBING-SKJERN

Brandvagt

Af Rune V. Madsen, kredsleder,

Ringkøbing-Skjern

Ruten på 2. etape gik lige midt gennem

Ringkøbing-Skjern Kommune, og da man

lukkede ruten en time, før rytterne kom,

ville beredskabschefen ikke risikere, at

brandvæsenet ikke kunne komme over

ruten. Derfor blev brandvæsenet med

de frivillige sat til at holde standby i den

nordlige del af Ringkøbing. Men da der

var spærret mange steder, skulle alle beredskaber

i Ringkøbing-Skjern Kommune

være på stedet og kunne køre på 1 minut.

Antal frivillige: 9

Antal frivilligtimer: 45 n

Side 31


Beredskabsforbundets årsberetning 2012

Side 32

BRUG

VESTEN

– DEN KAN

REDDE DIT LIV

FRITIDSFISKERE OG LYSTSEJLERE

GLEMMER AT BRUGE VESTEN. SØ-

SPORTENS SIKKERHEDSRÅD, BERED-

SKABSFORBUNDET OG TRYGFONDEN

SAMARBEJDER OM AT SKABE STØRRE

SIKKERHED TIL SØS

Tal fra Søsportens Sikkerhedsråd viser, at 18 fritidsfiskere og

lystsejlere druknede i 2012. Af dem bar de 16 ikke redningsvest.

Statistikken er et klart udtryk for, at en redningsvest er med til at

redde liv.

De fleste ulykker sker med fritidsfiskere, der sejler ud i joller. Mange

har også vesten med, men har den ikke på. Det er lovpligtigt at have

redningsvest med i båden, men dog ikke at have den på. Til søs bliver

de overrasket over pludseligt dårligt vejr eller en stor bølge efter

en færge. Ofte går det rigtig stærkt, når uheldet sker, og så hjælper

det ikke, at redningsvesten ligger nede i båden.

Det er dog ikke kun hensynet til at redde sit eget liv, der skal få

fiskerne og sejlerne til at bruge vesten. Der er også et hensyn til redningsindsatsen

og de pårørende at tage. For det handler om at skabe

tryghed og sikkerhed til søs. Gennem kampagnen er det målet

for Søsportens Sikkerhedsråd, TrygFonden og Beredskabsforbundet

at kunne skabe en adfærdsændring blandt fritidsfiskerne og lystsejlerne,

så det bliver naturligt for dem at bære vesten, når de færdes

på havet. Ligesom det er naturligt at tage cykelhjelmen eller sikkerhedsselen

på, når man færdes i trafikken. For søredningen og beredskabet

er chancerne for, at de får øje på en person i vandet ekstremt

gode, når der bæres en farvestrålende redningsvest.

Statistikken er overrepræsenteret af mænd i alderen over 50 år, og

den risikovillighed, som denne gruppe udviser ved at være på havet

uden brug af redningsvest, kræver en adfærdsændring. Dagens redningsveste

er selvoppustelige, giver rigtig god bevægelsesfrihed og

vejer ikke meget. Der er ingen undskyldning for ikke at bære dem,

når man er til søs. Skulle uheldet være ude, så er overlevelseschancerne

langt større, hvis man bærer vest. n


Side 33


Beredskabsforbundets årsberetning 2012

REGNSKAB 2012

RESULTATOPGØRELSE 2012

Note 2012 2011

Ordinære driftsindtægter

Salg af varer og tjenester 687.298,64 650.340,91

Øvrige overførselsindtægter 13.900.000,00 13.700.000,00

1 Andre driftsindtægter 56.564,74 292.085,58

Ordinære driftsindtægter i alt 14 .643 .863,38 14 .642 .426,49

Ordinære driftsudgifter

Husleje, leje og leasing 695.279,94 668.532,68

2 Andre ordinære driftsudgifter 5.128.853,61 6.646.772,73

Forbrugsudgifter i alt 5.824.133,55 7.315.305,41

Lønninger 6.940.456,31 5.657.064,20

Pension 904.113,74 855.398,89

– Lønrefusion 484.619,60 707.771,06

3 Personaleudgifter i alt 7.359.950,45 5.804.692,03

Tilskud 1.300.182,09 1.327.936,42

Udgifter i alt 14 .484 .266,09 14 .447 .933,86

Renter

Finansielle indtægter 7.847,62 17.539,58

Finansielle udgifter 255,38 2.431,91

Renter i alt 7 .592,24 15 .107,67

Årets resultat 167 .189,53 209 .600,30

BALANCE PR . 31 . DECEMBER 2012

Note 2012 2011

Aktiver

4 Aktier i BFUC P/S 1.000.000,00 1.000.000,00

5 Tilgodehavende 322.629,56 592.144,79

6 Beredskabsforbundet Førstehjælp ApS 125.000,00 125.000,00

7 Likvide beholdninger 1.602.651,34 1.766.182,70

8 Tilgodehavende fra det offentlige 583.688,25 356.394,01

Aktiver i alt 3 .633 .969,15 3 .839 .721,50

Passiver

Egenkapital

9 Egenkapital 1 .927 .811,03 1 .760 .621,50

Gæld

10 Gæld vedr. køb varer/tjenesteydelser 380.344,43 562.350,45

11 Anden kortfristet gæld 224.179,09 114.551,27

12 Igangværende arbejder 201.634,60 702.198,28

13 Reserveret bevilling 900.000,00 700.000,00

Kortfristet gæld i alt 1 .706 .158,12 2 .079 .100,00

Passiver i alt 3 .633 .969,15 3 .839 .721,50

Side 34


NOTER TIL REGNSKAB 2012

1 ANDRE DRIFTSINDTÆGTER

Andre driftsindtægter, der overvejende består af fonds- og sponsorindtægter,

er i 2012 faldet med kr. 236.000. Beredskabsforbundet

er ophørt med at søge fondsindtægter som følge af den finansielle

krises indflydelse på fondes tildeling af tilskud. I 2012 indeholder

indtægten sidste rateudbetaling af en 3-årig aftale.

2 ANDRE ORDINÆRE DRIFTSUDGIFTER

Andre ordinære driftsudgifter består af følgende poster:

Befordring, overnatning og repræsentation,

herunder landsrådsmøde 1.685.500

Trykning, BEREDSKAB, årsrapport, annoncer, plakater mv. 982.300

IT-indkøb og drift, løn- og regnskabssystem

samt telefon 765.600

Øvrige varekøb, administrationsomkostninger DELKON og

forebyggelsesuddannelse, kopimaskiner, kontorhold, inventar

og kursusmaterialer 609.000

Porto og forsendelse 353.900

Uniformer 252.600

Forsikring 188.500

Konsulentbistand og advokat 157.800

Brændstof og energi 41.900

Arbejdsmarkedsbidrag 77.800

Diverse reparationer 13.600

Forbrugsudgifter i alt 5 .128 .500

3 PERSONALEUDGIFTER

I 2012 er udgiften steget med kr. 1,5 mio. kr. Der er reserveret kr.

900.000 til strukturændringer i Beredskabsforbundet 2013. Endvidere

er der anvendt 70.000 til indtastning i nyt medlemssystem. I 2011

var der fradrag i løn pga. ferie på 120.000. I 2012 har BFUC P/S

overtaget løn- og regnskabsopgaven, hvorfor Beredskabsforbundet

ikke længere oppebærer indtægt på kr. 110.000 (modregning).

Beredskabsforbundet har i 2012 købt tjenesteydelser for 65.000 ved

BFUC P/S. Beredskabsforbundets kontorbetjent blev opgraderet med

17 timer pr. uge, svarende til en merudgift på kr. 110.000.

4 AKTIER I BEREDSKABSFORBUNDET UDDANNELSESCENTER P/S

Beredskabsforbundet Uddannelsescenter er etableret ved apportindskud

fra Beredskabsforbundet i form af kapitaliseret goodwill.

5 TILGODEHAVENDE

Tilgodehavende på kr. 322.629,56 skyldes overvejende periodisering

af modtagne faktura i 2012, hvor udgiften afholdes i 2013.

6 BEREDSKABSFORBUNDET FØRSTEHJÆLP ApS

Posten angiver Beredskabsforbundets anpart i Beredskabsforbundet

Førstehjælp ApS.

7 LIKVIDE MIDLER

Beredskabsforbundets kassekredit i Danske Bank har et maksimum

på kr. 300.000.

8 TILGODEHAVENDE FRA DET OFFENTLIGE

Beredskabsforbundet har kr. 583.688,25 til gode i moms.

9 EGENKAPITAL

Egenkapital pr. 1. januar 2012 760.621,50

Overskud 2012 167.189,53

Aktier i Beredskabsforbundet Uddannelsescenter P/S 1.000.000,00

Egenkapital pr . 31 . december 2012 1 . 927 .811,03

10 GÆLD VEDR . KØB VARER/TJENESTEYDELSER

Beredskabsforbundets skyldige beløb til kreditorer udgør

kr. 380.344,43.

11 ANDEN KORTFRISTET GÆLD

Beredskabsforbundets skyldige beløb til lønkreditorer udgør kr.

224.179,09.

12 IGANGVÆRENDE ARBEJDER

2012 2011

DELKON 60.000,00 396.483,89

Forebyggelsesuddannelse 141.634,60 305.714,39

Igangværende arbejder i alt 201 .634,60 702 .198 .28

13 RESERVERET BEVILLING

2012 2011

Rammeaftale 50.000,00

Medlemskartotek 300.000,00

Ny IT-udbyder

Strukturændringer i

350.000,00

Beredskabsforbundet 2013 900.000,00

Reserveret bevilling i alt 900 .000,00 700 .000,00

Beredskabsforbundet har den 10.12. 2009 stiftet

Beredskabsforbundet Førstehjælp ApS og den 1. 1. 2011

Beredskabsforbundet Uddannelsescenter P/S.

Formålet er at opdele Beredskabsforbundets kommercielle og nonkommercielle

virksomhed. Beredskabsforbundet Uddannelses center

P/S er etableret som et partnerselskab, hvortil følgende aktiviteter er

overført fra Beredskabsforbundet:

• Kommerciel kursusvirksomhed

• Effektsalg

• Forlagsaktivitet

• Salg af sikkerhedsartikler via netbutik

• Sponsor- og fondsvirksomhed

Beredskabsforbundet Førstehjælp ApS er etableret som et anpartsselskab

med den ene funktion at være komplementar

for BFUC. Komplementarselskabet har ikke nogen ejerandel af

partnerselskabet.

Side 35


Beredskabsforbundets årsberetning 2012

Partnerselskabet ejes fuldt ud af Beredskabsforbundet som eneste

kommanditaktionær. Komplementarselskabet ejes ligeledes fuldt

ud af Beredskabsforbundet.

Begge selskaber er fuldt ud finansieret af Beredskabsforbundets

egenindtjening i årene før 2011.

Beredskabsforbundet har en rest leasingforpligtelse på kopimaskiner

pr. 31.12.2012 på ca. kr. 328.032.

Side 36

Pr. 01.03.2013 ændres forpligtelsen til ca. kr. 459.000 ved indgåelse

af 3-årig lejeaftale af kopimaskiner.

Hedehusene, den 14. marts 2013

Per Kjærholt Solveig Andersen

Adm. direktør Vicedirektør


DEN UAFHÆNGIGE

REVISORS PÅTEGNING

Til Beredskabsforbundet

Vi har revideret årsregnskabet for Beredskabsforbundet for regnskabsåret

1. januar – 31. december 2012, omfattende resultatopgørelse,

balance og noter. Årsregnskabet aflægges efter de

udgiftsbaserede regnskabsprincipper.

Vi betragter med denne påtegning revisionen af årsregnskabet for

2012 som afsluttet. Rigsrevisionen kan dog tage spørgsmål vedrørende

dette og tidligere regnskabsår op til yderligere undersøgelser.

I den forbindelse kan der fremkomme nye oplysninger, som kan give

anledning til, at konkrete forhold, der er behandlet ved denne påtegning,

bliver vurderet på ny.

LEDELSENS ANSVAR FOR ÅRSREGNSKABET

Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge et årsregnskab,

der giver et retvisende billede i overensstemmelse med de gældende

udgiftsbaserede regnskabsprincipper. Ledelsen har endvidere

ansvaret for at udforme, implementere og opretholde interne kontroller,

der er relevante for at udarbejde et årsregnskab, der giver

et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om

fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl, samt for valg og

anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af

regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne.

Herudover er det ledelsens ansvar, at de dispositioner, der er

omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte

bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og

sædvanlig praksis.

REVISORS ANSVAR OG DEN UDFØRTE REVISION

Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på

grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse

med god offentlig revisionsskik, jf. lov om revisionen af

statens regnskaber m.m. Dette indebærer, at det ved revisionen er

efterprøvet, om regnskabet er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og

mangler, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen,

er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og

andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for

de beløb og oplysninger, der er anført i årsregnskabet. De valgte

handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen

af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset

om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen

overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for

Beredskabsforbundets udarbejdelse af et årsregnskab, der giver et

retvisende billede. Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger,

der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke

en konklusion om effektiviteten af Beredskabsforbundets

interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af,

om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens

regnskabsmæssige skøn er rimelige, samt en vurdering af den samlede

præsentation af årsregnskabet. Revisionen omfatter desuden

en vurdering af, om der er etableret forretningsgange og interne

kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet

af regnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger,

love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig

praksis.

Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt

og egnet som grundlag for vores konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

KONKLUSION

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede

af Beredskabsforbundets aktiver, passiver og finansielle stilling

pr. 31. december 2012 samt af resultatet af Beredskabsforbundets

aktiviteter for regnskabsperioden 1. januar – 31. december 2012

i overensstemmelse med de af Beredskabsforbundet anvendte

regnskabsprincipper. Det er ligeledes vores opfattelse, at der er

etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter,

at de dispositioner, der er omfattet af regnskabet, er i overensstemmelse

med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter

samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

København, den 14. marts 2013

Rigsrevisionen

Michala Krakauer

Kontorchef

Side 37


Beredskabsforbundets årsberetning 2012

regnskab 2012

hovedformål

SOM LED I BEREDSKABSFORBUNDETS RESULTATKONTRAKT

MED BEREDSKABSSTYRELSEN SKAL FORBUNDETS REGNSKAB

FORDELT PÅ HOVEDFORMÅL OFFENTLIGGØRES I

ÅRSRAPPORTEN JF. NEDENSTÅENDE

REGNSKAB 2012 FORDELT PÅ HOVEDFORMÅL (NETTO)

Organisation (foreningsmæssigt ståsted for frivillige)

Landsråd 553.224

Landsledelsesseminar 107.041

Præsidie 154.690

Landsledelse, befordring, møder, kuverter mv. 174.929

BF-stævne 42.625

Redningsberedskabsprisen 34.417

Regions- og kredstilskud, musikkorps og marchforening 873.884

Kommunalt samarbejde, herunder beredskabskommissioner 3.707

Samarbejde med interessenter,

fx FKB, Falck, KL, HJV m.fl. -77.182

FKB-årsmøde 24.472

Medlemsdatabase -225.779

Internationalt samarbejde 64.930

Strategisk udvikling og organisation -26.174

Ungdomsbrandkorps 20.472

Frivilligkontaktudvalget 2.603

Støttemedlemmer -50.719

Uniformering af frivillige 137.540

Indkøb af bil 228.439

Løn fastansatte, fordelt 3.420.196

Kapacitetsomkostninger, fordelt 647.058

6.110.373

Information og hvervning

Bladet BEREDSKAB 527.553

Hjemmeside og sociale medier 72.391

Informations- og hvervekampagner, herunder tilskud 292.087

Råd for Frivillig Forebyggelse Information og Hvervning 10.608

Brochurer og publikationer mv. 268.816

Barak H1, Frøslev og BF Historie online 73.433

Løn fastansatte, fordelt 1.789.901

Kapacitetsomkostninger, fordelt 333.965

3.368.754

Side 38

Uddannelse

Uddannelse af frivilligkoordinatorer 31.629

Ældresikkerhed mv. -234

Kurser og materialer 137.715

Uddannelse af instruktører 200.968

Faglige lederkurser, regionale kurser mv. 49.123

Løn fastansatte inkl. forebyggelse, fordelt 614.452

Kapacitetsomkostninger inkl. forebyggelse, fordelt 210.449

1.244.103

Hvervning af deltidsansatte brandfolk

Lønninger 1.530.507

Kapacitetsomkostninger 303.618

Regionale og lokale kampagner 632.061

Markedsføring 543.395

3.009.581

Bevilling 13.900.000

13.732.811

Overskud 167 .189


ORGANISATION DELEGEREDE

Præsident Bjarne Laustsen, MF

Landschef Per Junker Thiesgaard

Vicelandschef Else Højsager

Vicelandschef Lennart Stauersbøl Olsson

Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund, formand Henrik Sohl

Region Nordjylland, regionsleder Kurt J . Pedersen

Region Midtjylland, regionsleder Charlotte Lund

Region Syddanmark, regionsleder Marianne Kjær

Region Sjælland, regionsleder Britta Mortensen

Region Hovedstaden, regionsleder Carsten Lind Olsen

Region Nordjylland, viceregionsleder Ejgil Boye Mortensen

Region Nordjylland, viceregionsleder Hardy J . Wounlund

Region Midtjylland, viceregionsleder Nanna V . Aggerholm

Region Midtjylland, viceregionsleder Flemming Elniff

Region Syddanmark, viceregionsleder Frank Kristiansen

Region Sjælland, viceregionsleder Torben Andersen

Region Sjælland, viceregionsleder Erling Møller Jensen

Region Hovedstaden, viceregionsleder Kirsten Nielsen

Region Hovedstaden, viceregionsleder Søren Brandt

Region Hovedstaden, viceregionsleder Kirsten Larsen

Region Hovedstaden, viceregionsleder Carsten W . Larsen

Sekretariatschef Solveig Andersen

Kommunikationschef Mads Jakobsen

Konsulent Benthe Petersen

Konsulent Mette Højgård

Konsulent Jesper Koch

Konsulent Henrik Stage

Ambassadør

Grevinde Cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe

Banestyrelsen

BF – Barakkens Venner

Brandfolkenes Organisation

Dansk Brand- & sikringsteknisk Institut

Dansk Folkehjælp

Dansk Røde Kors

Det Biovidenskabelige Fakultet

Det Offentlige Beredskabs Landsforbund

Falck Danmark A/S

Folk & Sikkerhed

Foreningen af Danske Kvinders Beredskab

Frederiksberg Kommunalbestyrelse

Frederiksberg Brandvæsen

Frederikshavn Kommune

Gentofte Brandvæsen

Gentofte Kommune

Kolding Kommune

Konservative

Københavns Brandvæsen

Københavns Politi

Landsorganisationen Selvforsvarsmærket

Odense Kommune

Odense Politi

Politidirektørforeningen

Politiforbundet

Region Nordjylland

Region Sjælland

Rigspolitiet

Roskilde Kommune

Rudersdal Hørsholm Kommune

Sammenslutningen for Virksomhedsberedskab

Vejen Kommune

Vejle Kommune

Venstres Landsorganisation

Aalborg Kommune

Aarhus Kommune

Side 39


Hedelykken 10 • DK-2640 Hedehusene

Telefon +45 3524 0000

www.beredskab.dk • bf@beredskab.dk

Protektor: HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN

More magazines by this user
Similar magazines