Årsberetning 2012 - Beredskabsforbundet

beredskab.dk

Årsberetning 2012 - Beredskabsforbundet

Beredskabsforbundets årsberetning 2012

FANØ

1. september

Ved Fanøløbet havde de frivillige forskellige opgaver. Der var trafikregulering,

vand- og frugtposter, indrapportering af løbetid, førstehjælp,

afhentning af tilskadekomne løbere samt fremstilling af 130

sandwichboller.

14 frivillige, 110 timer

SKIVE

8. september

Førstehjælpsberedskab ved Danmarks største motionscykelløb,

Skiveløbet, med 1.350 deltager.

Lørdagen var stille og rolig, de frivillige havde følgebil med på de to

lange ruter, 50 km og 100 km, da der tidligere, inden de overtog beredskabet,

havde været nogle rimelig grimme uheld på disse ruter.

Lørdag deltog de med holdleder og seks mand, to biler, lastbil og

førstehjælpstrailer. Der var indrettet behandlingsplads i telt op ad

målområdet. Søndag var noget mere hektisk. Her deltog de med to

holdledere og 15 mand med poster ude på alle ruter undtagen den

korteste rute, samt en del folk i målområdet, hvor der i perioder

var meget travlt. Begge dage havde de frivillige stor gavn af SINEsystemet,

da de kommunikerede på tildelt skadestedssæt, dels med

egne folk, men også med hjemmeværnet, som stod for afspærring

og trafikregulering. Hjemmeværnet kunne således melde tilbage,

hvis de observerede en tilskadekomst, der krævede førstehjælp.

7 frivillige, 45 timer

IKAST-BRANDE

21. - 23. september

I weekenden fra den 21. til den 23. september var der forplejning

til 1.200 håndboldspillere og ledere til Nordea Cup. Det var første

gang, at de frivillige var involveret i dette stævne, så de var lidt

spændte på, hvordan det ville gå. De første frivillige mødte ind kl.

04:00 for at gøre klar til morgenmad, og de sidste gik hjem kl. 21:00.

14 frivillige, 282 timer

Side 20

SKANDERBORG

16. november

I forbindelse med Sort Nat i Skanderborg var der gang i feltkomfuret,

hvor de frivillige lavede ca. 600 portioner suppe, og alt blev

udleveret på rekordtid til byens borgere, og samtidig blev der reklameret

for forebyggelseskurset og hvervet nye frivillige.

10 frivillige, 65 timer

FREDERIKSSUND

21. november

Kl. 21:31 rekvirerede indsatsleder via servicevagt Det Supplerende

Frivillige Beredskab til assistance med højtrykskompressor til fyldning

af røgdykkerflasker i forbindelse med en større halmbrand i

Skibby. Inden første hold var fremme, rekvirerede indsatsleder yderligere

mandskab til overtagelse af skadestedet, således at Station

Skibby kunne frigives og returnere til beredskab. Det Supplerende

Frivillige Beredskab overtog skadestedet fra omkring midnat og

var på skadestedet til omkring middagstid onsdag. Frederikssund-

Halsnæs Brand og Redningsberedskab afløste fire af de frivillige tidlig

onsdag morgen, og beredskabet kunne afslutte indsatsen sidst

på onsdag eftermiddag, altså ca. 20 timer efter alarmeringen.

7 frivillige, 70 timer

ESBJERG

14. december

Støttepunkt Esbjerg blev kaldt til assistance af Agerbæk Brandvæsen,

som var blevet kaldt ud til villabrand i Glejbjerg. Støttepunktet blev

kaldt med lys og luft. Fremme på indsatsstedet deltog de også i

slukningsopgaven. Der blev fyldt 19 luftflasker.

4 frivillige, 26 timer n

More magazines by this user
Similar magazines