Årsberetning 2012 - Beredskabsforbundet

beredskab.dk

Årsberetning 2012 - Beredskabsforbundet

I STARTEN AF MAJ 2012 KOM GIRO D’ITALIA GENNEM EN RÆKKE JYSKE BYER,

OG FRIVILLIGE STOD KLAR SOM FØRSTEHJÆLPS- OG BRANDVAGTER

OG HJALP FLERE STEDER MED TRAFIKREGULERING

HERNING

Førstehjælpsvagt

Af Peter Fjord Kristensen, beredskabsassistent,

Brand og Redning Herning

I dagene 5. - 6. maj dannede Herning rammen

om 1. og 2. etape af det store cykelløb,

Giro d’Italia. Alle afdelinger i kommunen

havde nok at se til i forbindelse med afviklingen

af så stort et cykelløb, ikke mindst

beredskabet. Der blev afholdt mange møder

for at finde ud af hvilke veje, der ville

blive berørt af afspærringer, og hvilke muligheder

for overkørsler på ruten der ville

være. Kort og godt resulterede det i, at

brandmandskabet var på vagt fast på stationen,

samt på vagt med en autosprøjte

inden for afspærringen.

De frivillige ved Brand & Redning Herning

fik til opgave at etablere en førstehjælpsvagt

i målområdet, hvor man forventede

20-30.000 tilskuere. En rigtig god

og spændende opgave for de frivillige, hvor

det var svært på forhånd at spå om, hvor

meget der ville være at lave. Idéen var at

lave en simpel førstehjælpsvagt, hvor de

folk, der måtte have behov for det, kunne

få den hjælp, der var nødvendig. Opgaven

skulle kunne løses med de kundskaber,

man har, når man har et grundkursus i

førstehjælp. Vi ville med andre ord oprette

en vagt, hvor det var den basale førstehjælp,

der var i højsædet, men hvor man

naturligvis også kunne yde Hjerte-Lunge-

Redning samt benytte hjertestarter efter

Side 30

retningslinjerne. På den måde skabte det

ro hos den enkelte førstehjælper, at det

mest af alt drejede sig om at hjælpe den

enkelte med de kundskaber, man nu råder

over og bruge de basale førstehjælpsmaterialer

(isposer, forbindinger, plastre).

Derudover skulle alle, der henvendte sig,

mødes af den positive og servicemindede

indstilling, de frivillige altid har.

Alle frivillige havde mulighed for at deltage

i opgaven, og vi endte med at være 10

personer på vagt begge dage. På den måde

ville der altid være nogle til at tage imod

folk på vores plads, samtidig med at andre

kunne rundere i målområdet, holde pauser

osv. Inden vagten afholdte vi en infoaften,

hvor alt blev gennemgået. Vi kiggede bl.a.

på de to veludrustede førstehjælpstasker,

som de frivillige råder over og drøftede de

praktiske forhold på dagen.

Selve vagten forløb meget tilfredsstillende,

og heldigvis blev det aldrig nødvendigt

med førstehjælp til livstruende tilstande.

Derimod var vi et stort serviceorgan, hvor

rigtig mange henvendte sig, når de var i

tvivl om ting vedrørende arrangementet,

eller hvis de på anden måde havde behov

for at tale med en førstehjælper. Vi var

udstyret med sikkerhedsveste med førstehjælpssymbol

for og bag, og det signalerede

ret godt, hvem vi var, for da en mindre

dreng lørdag formiddag var blevet væk fra

sin bedstemor, var det straks en af vagterne,

han løb hen til. På den måde kunne vi

hurtigt hjælpe med at finde bedstemoren,

og alle var glade.

20 personer henvendte sig til vagten med

skader, som de ønskede behandlet, og heldigvis

drejede det sig alle om sår og hudafskrabninger,

hovedpine, fibersprængninger

osv. Det var en glimrende måde at få øvet

den helt almindelige førstehjælp på. Alle,

der henvendte sig, var imødekommende

og i godt humør, trods deres skader, og førstehjælperne

fik mange pæne ord med på

vejen.

Jeg synes, at de frivillige ved Brand &

Redning Herning løste opgaven yderst

tilfredsstillende, og vi er glade for at have

folk i beredskabet, der kan løse den slags

opgaver.

Antal frivillige: 11

Antal timer: 194

HOLSTEBRO

Forhøjet beredskab

Af Jan Vestentoft, kredsleder, Holstebro

Holstebro Kommune, Brand og Redning og

Ordenskorpset var lørdag den 5. maj 2012 i

forhøjet beredskab. Beredskabsforhøjelsen

skete på baggrund af Giro d’Italia-tourstart

i Herning. Der var øget trafik på de vestjyske

landeveje, og Ordenskorpset stod klar

til at yde bistand i Holstebro-området,

hvis der blev behov for det.

Antal frivillige: 11

Antal timer: 220

More magazines by this user
Similar magazines