Årsberetning 2012 - Beredskabsforbundet

beredskab.dk

Årsberetning 2012 - Beredskabsforbundet

Beredskabsforbundets årsberetning 2012

Side 32

BRUG

VESTEN

– DEN KAN

REDDE DIT LIV

FRITIDSFISKERE OG LYSTSEJLERE

GLEMMER AT BRUGE VESTEN. SØ-

SPORTENS SIKKERHEDSRÅD, BERED-

SKABSFORBUNDET OG TRYGFONDEN

SAMARBEJDER OM AT SKABE STØRRE

SIKKERHED TIL SØS

Tal fra Søsportens Sikkerhedsråd viser, at 18 fritidsfiskere og

lystsejlere druknede i 2012. Af dem bar de 16 ikke redningsvest.

Statistikken er et klart udtryk for, at en redningsvest er med til at

redde liv.

De fleste ulykker sker med fritidsfiskere, der sejler ud i joller. Mange

har også vesten med, men har den ikke på. Det er lovpligtigt at have

redningsvest med i båden, men dog ikke at have den på. Til søs bliver

de overrasket over pludseligt dårligt vejr eller en stor bølge efter

en færge. Ofte går det rigtig stærkt, når uheldet sker, og så hjælper

det ikke, at redningsvesten ligger nede i båden.

Det er dog ikke kun hensynet til at redde sit eget liv, der skal få

fiskerne og sejlerne til at bruge vesten. Der er også et hensyn til redningsindsatsen

og de pårørende at tage. For det handler om at skabe

tryghed og sikkerhed til søs. Gennem kampagnen er det målet

for Søsportens Sikkerhedsråd, TrygFonden og Beredskabsforbundet

at kunne skabe en adfærdsændring blandt fritidsfiskerne og lystsejlerne,

så det bliver naturligt for dem at bære vesten, når de færdes

på havet. Ligesom det er naturligt at tage cykelhjelmen eller sikkerhedsselen

på, når man færdes i trafikken. For søredningen og beredskabet

er chancerne for, at de får øje på en person i vandet ekstremt

gode, når der bæres en farvestrålende redningsvest.

Statistikken er overrepræsenteret af mænd i alderen over 50 år, og

den risikovillighed, som denne gruppe udviser ved at være på havet

uden brug af redningsvest, kræver en adfærdsændring. Dagens redningsveste

er selvoppustelige, giver rigtig god bevægelsesfrihed og

vejer ikke meget. Der er ingen undskyldning for ikke at bære dem,

når man er til søs. Skulle uheldet være ude, så er overlevelseschancerne

langt større, hvis man bærer vest. n

More magazines by this user
Similar magazines