Nyere forskning i: Klove og halthed hos malkekvæg - Svensk Mjölk

Nyere forskning i:
Klove og halthed hos malkekvæg
- et review over svenske og danske forskningsprojekter i perioden 2005-2010

Nyere forskning i:
Klove og halthed hos malkekvæg
- et review over svenske og danske forskningsprojekter i perioden 2005-2010
Af Finn Strudsholm og Malene Vesterager Laursen, AgroTech

INDHOLD
1. Sammendrag ............................................................................................... 5
2. Indledning ................................................................................................... 6
3. Staldindretningens betydning for klovsundhed .......................................... 7
Konklusioner ................................................................................................... 7
Baggrund ....................................................................................................... 7
3.1 Underlag ................................................................................................... 7
3.2 Hyppighed af skrabning .............................................................................. 8
4. Avlens betydning for klovsundhed ............................................................... 9
Konklusioner ................................................................................................... 9
Baggrund ....................................................................................................... 9
4.1 Færre klovproblemer hos SRB ...................................................................... 9
4.2 Genetiske parametre for klovlidelser og ben-eksteriør .................................... 9
4.3 Genetiske korrelationer med klovlidelser ....................................................... 9
4.4 Genetiske parametre - klovregistreringer fra klovbeskærere .......................... 10
5. Fodringens betydning for klovsundhed ...................................................... 11
Konklusioner ................................................................................................. 11
Baggrund ..................................................................................................... 11
5.1 Sur vom og klovsundhed ........................................................................... 11
5.2 Oligofruktose og vomacidose kan udløse laminitis ........................................ 11
5.3 Effekt af biotin tilskud på klovsundhed ........................................................ 11
5.4 Klovlidelser hos intenst fodrede kødracetyre ................................................ 12
6. Sygdomsforståelse og smittekilder ............................................................ 13
Konklusioner ................................................................................................. 13
Baggrund ..................................................................................................... 13
6.1 Agens i forbindelse med Digital Dermatitis .................................................. 13
6.2 Varighed af Digital Dermatitis .................................................................... 13
6.3 Digital Dermatitis – isolation og karakterisering ........................................... 13
7. Klovmanagements betydning for klovsundhed .......................................... 14
Konklusioner ................................................................................................. 14
Baggrund ..................................................................................................... 14
7.1 Behandling af Digital Dermatitis ................................................................. 14
7.2 Afprøvning af klovbademidler .................................................................... 15
7.3 Prævalens af klovlidelser for konventionel og økologisk ................................. 15
7.4 Effekt af klovbeskæring på klovlidelser ....................................................... 15
8. Overvågning af halthed – herunder teknologiske metoder ........................ 16
Konklusioner ................................................................................................. 16
Baggrund ..................................................................................................... 16
8.1 Accelerometre ......................................................................................... 16
8.2 IceTag liggesensorer ................................................................................ 16
8.3 Udpegning af halte køer baseret på ryggens krumning .................................. 17
8.4 Hurtig screening for Digital Dermatitis ........................................................ 17
8.5 Udpegning af halte køer vha. måling af vægtfordeling .................................. 17
Review – Klovudredning | 2010 | 3

9. Sammenhæng mellem adfærd og halthed.................................................. 18
Konklusioner ................................................................................................. 18
Baggrund ..................................................................................................... 18
9.1 Varighed af liggeperioder .......................................................................... 18
9.2 Ændringer som følge af klovlidelser ............................................................ 18
9.3 Præference for hårdt og blødt guld for malkekøer ......................................... 18
10. Økonomiske konsekvenser af halthed ..................................................... 19
Konklusioner ................................................................................................. 19
Baggrund ..................................................................................................... 19
10.1 Økonomisk betydning af halthed .............................................................. 19
10.2 Betydning af sålesår på parametre ........................................................... 19
10.3 Sammenhæng mellem halthed og klinisk mastitis ....................................... 19
11. Andre fokusområder – nye indspil ........................................................... 20
11.1 Kvægbrugerens handlingsmønster ved klovsygdomme ................................ 20
11.2 Brug af biologiske indikatorer fra blod og mælk .......................................... 20
12. Sammenfattende konklusion ................................................................... 21
13. Litteratur ................................................................................................. 22
Appendiks – Sammendrag af interviews med udvalgte klovforskere ............ 26
Bilag 1. Interview med Post doc Nynne Capion – KU-Life .................................... 26
Bilag 2. Interview med seniorforsker Peter Thomsen, DJF, AU ............................. 29
Bilag 3. Interview med forskningsleder Christer Bergsten - SLU ........................... 32
Review – Klovudredning | 2010 | 4

1. SAMMENDRAG
Rapporten er udarbejdet for den Tværnationale Strategiske Komité (TSK), som koordinerer
erhvervsfinansieret kvægforskning mellem Svensk Mjölk og Videncentret for
Landbrug, Kvæg.
Rapporten giver et overblik over afsluttet og igangværende erhvervsfinansieret forskning
i klov- og benproblemer i Sverige og Danmark i perioden 2005-2010 og hovedkonklusionerne
herfra.
Reviewet peger samlet på nedenstående indsatsområder, hvor en yderligere forsknings-
og udviklingsindsats vil bidrage til bedre klovsundhed hos køerne og en bedre
økonomi hos mælkeproducenterne:
1. Produktionssystem og staldmiljø
Stalddesign og inventar – test og afprøvning i større praktisk skala.
Ammoniakkoncentrationens betydning for klovsygdomme.
Betonspalters effekt på klovsundhed.
2. Genetik og avl
Registrering af klovsygdomme og sikring af antal og kvalitet.
Beregning af separate klov-avlsværdier og udvikling af klovsundhedsindeks.
Udnytte muligheder i genomisk avl.
3. Fodringsmanagement
Sammenhængen mellem sur vom og laminitis.
Betydning af gødningskonsistens og pH samt urinens pH på klovsygdomme.
4. Sygdomsforståelse og epidemiologi
Koens modstandskraft mod klovsygdomme. Herunder forståelse af, hvorfor
nogle køer aldrig udvikler klovlidelser.
Epidemiologiske studier på grundlag af eksisterende og nye klovdata.
5. Overvågnings- og styringssystemer
Brug af data fra klovbeskærere i styringsværktøjer.
Algoritmer til tolkning af teknologisk indsamlede adfærdsdata.
Anvendelse af automatisk opsamlede data i AMS-systemer til overvågning.
Brug af biologiske markører i blod og mælk til overvågning.
6. Videntransformation og adfærd hos kvægbrugere
Kvægbrugeres handlingsmønster og tærskel i forhold til klovproblemer.
Forskning og udvikling i metoder, som sikrer anvendelse af kendt viden.
I forbindelse med interviews gav klovforskere i DK og S en række forslag til TSKs koordinering
forskningsmidler. Blandt andet, at der bør etableres en fælles projektdatabase,
at der bør etableres et fælles svensk-dansk udbud af forskningsmidler, at projektpakker
skal have en varighed på 2-3 år, at der skal etableres en fælles styregruppe
for en samlet klovindsats samt at der skal stilles større krav om løbende formidling
af resultaterne til praksis.
Review – Klovudredning | 2010 | 5

2. INDLEDNING
Klovlidelser i malkekvægsbesætninger er en stor økonomisk og velfærdsmæssig udfordring
for kvægbruget, og problemerne er intensiveret i takt med, at flere og flere køer
går med beskidte og våde klove i løsdriftsstalde, typisk på betonunderlag – enten spalter
eller fast gulv.
I de sidste 5-6 år er der gennemført mange danske og svenske forsknings- og udviklingsaktiviteter
for at få mere viden om årsagerne til klovlidelser og mulighederne for
at løse dem. De mange aktiviteter har imidlertid ikke løst problemstillingen fuldt ud.
Der er derfor fortsat behov for forsknings-, udviklings- og demonstrationsaktiviteter
inden for klovområdet.
Det Tværnationale Koordineringsudvalg for forskning og udvikling mellem Danmark og
Sverige (TSK) har drøftet situationen og ønsker at få et overblik over området for at
kunne disponere fremtidige erhvervsmidler til området optimalt. På den baggrund har
TSK iværksat en afdækning af de områder inden for klovområdet, hvor der er behov
for mere viden samt yderligere forskning og udvikling.
Formålet med udredningen er at skabe et overblik over eksisterende svensk og dansk
forskningsviden om klovlidelser samt om årsager til klovlidelser og løsningsmuligheder.
Reviewet skal danne grundlag for at indkredse, hvor der mangler viden og metoder til
håndtering af klovlidelser. Desuden skal reviewet give basis for aktuel formidling om
emnet.
Udredningen er lavet ved dels at gennemgå offentliggjorte svenske og danske resultater
for den aktuelle periode og dels ved at gennemføre interviews med centrale klovforskere
i de to lande. Det drejer sig om Post doc Nynne Capion, KU-Life, seniorforsker
Peter Thomsen, DJF, AU og forskningsleder Christer Bergsten, SLU/Svensk Mjölk.
Forskningsindsatsen inden for klovområdet er blandt andet præget af etableringen af
det såkaldte ”Klov-Forum” i 2005. Her etablerede aktører på klovområdet et fælles
fagligt mødested – og KlovForum har holdt møder med jævne mellemrum siden. Initiativet
udløste – via forskningspakken ”SundKlov” – en stor samlet forskningsindsats fra
2006-2009 i Danmark. I perioden er der ligeledes gennemført og rapporteret flere
svenske projekter om klove og halthed hos malkekøer.
Review – Klovudredning | 2010 | 6

3. STALDINDRETNINGENS BETYDNING FOR
KLOVSUNDHED
Konklusioner
Det har forskningen vist:
Gummi på gangarealer mindsker risikoen for halthed.
Gummi og bløde gulve forbedrer locomotion og mindsker risiko for udskridning
i forhold til betongulve.
Grove eller nye betongulve giver større klovslid.
Dybstrøelse giver færre tilfælde af Digital Dermatitis og Såleblødning.
Afstanden mellem spalter har betydning for køernes locomotion og trykfordeling
på kloven.
Underlag i sengebåse, som fremmer lang liggetid, forbedrer klovsundheden.
Disse områder mangler der specielt viden om:
Hvordan ammoniak og andre aggressive forbindelser påvirker klovsundheden.
Afprøvning af staldteknologi med effekt på klove i større praktiske sammenhænge.
Indflydelse af skrabere og skraberfrekvens på klovsundheden.
Spalternes betydning for klovsundheden i forhold til fast gulv.
Staldlogistik samt betydningen af belægningsgrad for klovsundheden.
Baggrund
”Tørre og rene klove” indgår som et centralt råd vedrørende forebyggelse af klovproblemer.
Gødningsforurening af klove øger spredningen af smitte, og våde klove gør
hornlag blødere og mere modtagelig for fysiske og kemiske skader. Det er desuden
vigtigt, at koen har et komfortabelt liggeareal, så den ligger uden tryk på klovene op
mod halvdelen af døgnets timer.
3.1 Underlag
Sveriges Landbrugsuniversitet har undersøgt effekten af underlagets type på kvier og
køers klovsundhed. Konklusionerne var, at et blødt underlag mindsker risikoen for
klovproblemer. Opstaldning på et hårdt underlag under opvæksten mindsker risikoen
for klovproblemer hos køer, som bliver opstaldet på et hårdt underlag (Ventorp &
Bergsten 2008).
Telezhenko et al., (2009) fandt i en undersøgelse vedrørende klovslid på forskellige
gulvtyper, at betongulv giver større slid på klovene, end når der er gummi på gangarealerne.
Konkaviteten på klovsålerne mindskedes ved betongulve, hvorimod konkaviteten
blev opretholdt ved gummi på gangarealerne. Der fandtes ingen forskel i klovassymetri
eller misforhold imellem den laterale og mediale klov afhængig af gulvsystem.
Bergsten et al., (2009) sammenlignede betongulv (sengebåse) og dybstrøelse og
fandt, at betongulv øger vækst- og slidraten på klovene. Samtidig er prævalensen for
såleblødning og dermatitis højere hos køer på betongulv end hos køer opstaldet i
dybstrøelse. Derimod er der en højere prævalens af forvoksede klove og forrådnelse
hos køer på dybstrøelse. Efterfølgende opstaldning på hhv. beton- eller gummispalter
gav flest klovlidelser for køer opstaldet på betonspalter.
Review – Klovudredning | 2010 | 7

Telezhenko et al., (2008) fandt, at et hårdt gulvunderlag medfører størst kontaktflade
ved klovens sålområde, og derved et nedsat tryk på klovens vægtbærende del – klov-
væggen. Telezhenko (2007) fandt ved en undersøgelse om gulvtypers effekt på locomotion,
at gummigulve forbedrede locomotion for både ikke-halte og halte køer i forhold
til locomotion på betonspaltegulv. Men forskellen blev større ved højere locomotion
score. Samme resultat fandtes af Telezhenko et al., (2005). Givet et valg foretrak
køerne det bløde gummigulv.
I en undersøgelse vedrørende locomotion på forskellige gulvtyper fandt Telezhenko et
al., (2004), at skridtlængden er forøget hos køer, som går på gummigulv, asfalt eller
betongulv med mønster i forhold til fast gulv og fast gulv med riller. En lignende undersøgelse
konkluderer, at køer tager længere skridt og større overlapninger på gummigulv
i forhold til fast gulv og spaltegulv. Friktionen var ligeledes størst ved stigende
tilsmudsning af gulvet. Konklusionen var, at gummigulve reducerer risikoen for at glide
med skader til følge set i forhold til fast gulv og spaltegulv (Telezhenko et al., 2008).
I forhold til trykfordelingen på kloven fandt en svensk undersøgelse (Nilsson et al.,
2006), at afstanden mellem spalter har betydning for trykfordelingen på klovsålen.
Ved fast gulv var trykket 1,9 MPa og ved spalter 4,2 MPa. Resultaterne har medført
justeringer i dimensionerne for spaltebredde ved The Swedish Animal Protection Regulation.
En undersøgelse omhandlende effekten af motion hos køer i bindestald fandt, at køer,
som har mere eller mindre adgang til motion i løbet af vinteren, har større slid og
dermed kortere klove ved klovbeskæring, i forhold til køer som er bundet hele vinteren
(Loberg et al., 2004).
Nilsson et al., (2004) angiver følgende anbefalinger til udformning af gulv i kvægstalde:
Fast gulv med stor friktion i betonen eller rilleskæring giver mindre risiko for klovskader.
Gummibelægning på spalter og i sengebåse giver blødere belægning og mindsker
risikoen for klov- og benlidelser.
Oostra et al., (2006) konkluderer, at følgende gulvtyper og tiltag kan forbedre klovsundheden:
Et blødt gulv, som giver et godt greb, men ikke slider på klovene. Gulvet
skal være rent og tørt. Det betyder et gulv med gummi på gange, opsamlingsplads og
ved foderbord, hyppig skrabning af gulvet og gummi i sengebåse såvel som ved
ædepladsen.
Rosbacke (2003) fandt gennem studie af locomotion på spalter med hhv. 100 mm
spalte og 30 mm mellemrum og 125/40 mm, at køernes locomotion er ændret ved
førstnævnte spaltegulv. Konklusionen på undersøgelsen var, at 125/40 mm spaltegulv
er mere komfortabelt og lige så rent som det konventionelle gulv (125/40 mm).
Telezhenko and Bergsten (2005) undersøgte locomotion ved halte og raske køer og
fandt, at halte køer har kortere skridtlængde og større asymmetri i gangen end raske
køer. Halte køer går med bredere afstand imellem bagbenene – sandsynligvis for at
lindre smerten fra de ydre laterale klove. På bløde overflader sås generelt en længere
skridtlængde hos normale og halte køer.
3.2 Hyppighed af skrabning
Aarhus Universitet, DJF har i 2009 undersøgt effekten på klovsundheden af varierende
skrabeinterval i fem løsdriftsbesætninger. Der registreres forekomst af smitsomme
klovlidelser, køernes halthedvurderes med jævne mellemrum, og der foretages vurdering
af hygiejnen på køernes ben. De endelige resultater foreligger i slutningen af
2010.
Review – Klovudredning | 2010 | 8

4. AVLENS BETYDNING FOR KLOVSUNDHED
Konklusioner
Det har forskningen vist:
Arvbarheder for klovsygdomme beregnet på feltdata er lave, men den genetiske
variation er stor.
Korrelationerne mellem udvalgte klovsygdomme er forholdsvis høje indenfor
grupper.
Korrelationer mellem klovsygdomme, beneksteriør samt locomotion er på et
moderat/lavt niveau.
Disse områder mangler der specielt viden om:
Hvorfor nogle køer er mere modstandsdygtige over for forskellige sygdomme –
kan dette være genetisk relateret?
Belysning af betydningen af klovhornets kvalitet i forhold til udvikling af klovsygdomme.
Perspektiver og fremtidig udnyttelse af genomisk selektion.
Baggrund
Arvbarhederne for de forskellige klovlidelser er lave. Men der er stor genetisk variation
forbundet med klovlidelser. Det betyder, at en direkte selektion for bedre klovsundhed
ved anvendelse af information fra døtregruppe har effekt på køernes klovsundhed. Der
er ved forskellige genetiske undersøgelser estimeret genetiske korrelationer til ben
eksteriøregenskaber og locomotion.
4.1 Færre klovproblemer hos SRB
I et forsøg ved SLU med forskellige gulvtyper til kvier viste resultaterne en stor forskel
mellem Svensk Holstein (SH) og Svensk Röd boskap (SRB). Første kalvs køer af SH
havde 2,62 gange højere risiko for såleblødninger end SRB (Ventorp & Bergsten 2009).
4.2 Genetiske parametre for klovlidelser og ben-eksteriør
Uggla (2008) har estimeret genetiske parametre for klovlidelser af data registreret af
svenske klovbeskærere og beneksteriør egenskaber fra uddannede eksteriørbedømmere
for SRB og SH køer. De højeste genetiske korrelationer mellem eksteriør og klovlidelser
var mellem hasestilling set fra siden og klovlidelser (0,13-0,28). Konklusionen
var, at grundet de forholdsvis lave korrelationer er en fortsat registrering af klovlidelser
(direkte selektion) at foretrække frem for indirekte selektion.
Laursen et al., (2009) har ligeledes estimeret genetiske parametre for hhv. klovlidelser,
lemmelidelser, registreret ved behandling ved dyrlæger og beneksteriør egenskaber
samt locomotion. Arvbarhederne for klov- og lemmelidelserne var ligeledes lave.
De højeste genetiske korrelationer fandtes mellem klovlidelser og locomotion (0,46)
samt lemmelidelser og hasekvalitet (0,42).
4.3 Genetiske korrelationer med klovlidelser
En genetisk undersøgelse har beregnet genetiske parametre med hygiejne-relaterede
klovlidelser (HD), fordringsrelaterede klovlidelser (FD) registreret af svenske klovbeskærere
og af data fra den svenske ”Kokontrollen”. Resultaterne viste, at korrelationen
Review – Klovudredning | 2010 | 9

imellem HD og FD var lav, hvilket er ensbetydende med, at FD og HD er minimale
genetiske relaterede. Der fandtes en negativ sammenhæng mellem produktionsegenskaber
og klovlidelser (HD og FD) (Buch et al., 2009).
4.4 Genetiske parametre - klovregistreringer fra klovbeskærere
En svensk undersøgelse har ved brug af data registreret af svenske klovbeskærere
estimeret genetiske heritabiliteter og korrelationer imellem forskellige klovlidelser.
Resultaterne viste lave heritabiliteter for klovlidelserne (0,028-0,085) men høje korrelationer
mellem Digital Dermatitis og balleforrådnelse (0,86 for SR og 0,64 for SH) og
mellem såleblødning og sålesår (0,70 for SR og 0,72 for SH). Der fandtes ligeledes
høje korrelationer for klovsygdomme mellem 1. og 2. laktation (Næslund 2008).
Review – Klovudredning | 2010 | 10

5. FODRINGENS BETYDNING FOR KLOVSUNDHED
Konklusioner
Det har forskningen vist:
Akut laminitis kan udløses hos kvier ved at belaste vommen med VFA fra omsætning
af store mængder sukker.
Tilskud af biotin kan have en positiv effekt på forekomsten af såleblødning.
Disse områder mangler der specielt viden om:
Sammenhæng imellem fodring, diæt, lav vom-pH, nedsat immunitet og laminitis.
Viden om kronisk laminitis – hvad udløser egentlig sygdommen – og hvor meget
betyder vommiljøet for sygdommen?
Påvirker majsrig fodring klovsundheden både direkte og indirekte gennem ændring
af gødningskonsistens og -sammensætning i forhold til reservoir for
smitsomme klovlidelser?
Faktorer med relation til ensilagekvalitet, som påvirker vommiljø og klovsundhed.
Vitaminer og mineralers virkning på klovsundhed.
Hvordan påvirker gødningskonsistens og urin klovvæv og klovsygdomme?
Baggrund
Nogle typer af halthed hos malkekøer kan relateres til laminitis, som er en betændelsestilstand
i den indre, nederste bløde del af kloven, et område med en stor forsyning
af nerver og blodbaner. Den vigtigst ernæringsmæssige faktor er en hypotese om, at
forekomst af laminitis er under indflydelse af vommens pH. Teorien er, at acidose
blandt andet medfører frigivelse af toksiner, som bliver absorberet til blodbanerne.
5.1 Sur vom og klovsundhed
Haubro (2010) viser, at koncentrationen af endotoxiner (LPS) i vommen stiger i forbindelse
med acidose, og at koncentrationen stiger tilsvarende i kredsløbet. Sammenhængen
til nedsat ”GI-motility” er ikke entydigt dokumenteret, men LPS ses normalt i
høje mængder hos dyr med kliniske symptomer på dårlig bevægelse. Det er imidlertid
uafklaret, om der er sammenhæng mellem subklinisk acidose (SARA) og lamintis.
5.2 Oligofruktose og vomacidose kan udløse laminitis
I et forsøg af KU-Life og SLU påviste Dancher et al. (2009), at akut udløst acidose via
oral overdosis af sukker udløser akut laminitis hos en gruppe på otte forsøgskvier.
Symptomerne var halthed (målt via locomotion-scoring), blodudtrængninger og smerter
i klovene. De fleste kvier havde normal vom og blodværdier efter ni dage, og de
bevægede sig igen normalt.
5.3 Effekt af biotin tilskud på klovsundhed
Bergsten et al., (2003) har undersøgt effekten af 20 mg/dag biotin på køernes klovsundhed.
Resultaterne viste, at der var signifikant færre tilfælde af såleblødning hos
køer, som fik biotin supplement. Der fandtes ingen forskel for klovlidelserne dobbeltsål,
balleforrådnelse og hulvæg.
Review – Klovudredning | 2010 | 11

Lomander (2003) har undersøgt effekten af tildeling af 20/10 mg biotin på klovsundheden.
I dette forsøg fandtes ingen effekt på forekomsten af balleforrådnelse, såleblødning,
sålesår, blødning eller revner i den hvide linje eller Digital Dermatitis. Der
fandtes heller ingen effekt på klovenes vækst i forhold til biotin tilskud.
5.4 Klovlidelser hos intenst fodrede kødracetyre
En svensk undersøgelse har set nærmere på klovudformning og laminitisrelaterede
klovlidelser hos intenst fodrede kødkvægstyre af forskellig race. Resultaterne viste, at
der ingen signifikant forskel var på klovudformningen mellem racerne. Den hyppigste
klovlidelse var såleblødning, hvor Charolais var racen med højest forekomst. Derudover
fandt man en signifikant sammenhæng mellem stigende tilvækst og såleblødning
(Björkroth 2008).
Review – Klovudredning | 2010 | 12

6. SYGDOMSFORSTÅELSE OG SMITTEKILDER
Konklusioner
Det har forskningen vist:
Treponema bakteriegruppen er dominerende ved forekomst af Digital Dermatitis.
Arten Treponema phagedenis er identificeret.
Ny PCR-metode kan medvirke til diagnosticering af nye Treponema arter.
Klarlæggelse af varigheden af Digital Dermatitis.
Disse områder mangler der specielt viden om:
Mere kendskab til Digital Dermatitis – Specifikt identificering af bakterier, varighed
af sygdommen, behandling, immunitet, udløsende faktorer.
Nye metoder til identificering af bakteriearter i Digital Dermatitis.
Mere viden om klovspalte nydannelse (Limax) og sammenhængen med Digital
Dermatitis – bedre forståelse for, hvad der påvirker sygdommene.
Mere viden om klovbrandbylder bakteriologi og managementrutiner, som kan
påvirke sygdommen.
Baggrund
Smitsomme klovlidelser såsom klovspaltebetændelse, Digital Dermatitis, klovbrandbyld,
balleforrådnelse og nydannelser overføres gennem miljøet. Forebyggelse af disse
lidelser beror på god hygiejne i nærmiljøet, stabil fodring og regelmæssig klovbeskæring.
Våde og tilsmudsede klove er mere udsatte for infektioner. Konsekvensen forstærkes,
hvis klovens form og funktion er forringet enten som følge af mangel på næringsstoffer,
som indgår i klovens horndannelse, eller grundet manglende vedligeholdelse
ved klovbeskæring. Forebyggelse og behandling af smitsomme klovlidelser handler
i høj grad om kendskab til lidelserne.
6.1 Agens i forbindelse med Digital Dermatitis
Jensen (2010) og Klitgaard et al. (2008) konkluderer, at bakteriearter af gruppen Treponema
er altdominerende i mikroorganismen i forbindelse med læsioner og infektioner
med Digital Dermatitis. Det er ikke muligt at tillægge de enkelte arter af Treponema
kvantitativ betydning. Men det er muligt, at en ny PCR-metode kan påvise DNA fra
forskellige arter af Treponema og dermed gøre diagnostikken mere specifik.
6.2 Varighed af Digital Dermatitis
Et studie på Kvægbrugets Forsøgscenter med 151 Holstein køer viste, at den gennemsnitlige
varighed af et tilfælde af Digital Dermatitis er 42 dage (Nielsen et al., 2009).
Det er kortere end tidligere antaget, og det skyldes muligvis en hurtig og konsekvent
behandling af hvert tilfælde på forsøgsstationen. Projektet fandt, at der ikke er sammenhæng
mellem varigheden af DD-infektionen og paritet eller tidspunkt i laktationen.
6.3 Digital Dermatitis – isolation og karakterisering
En svensk undersøgelse fandt, at det var muligt at identificere Treponema phagedenis
lignende spirochetes fra svenske køer, som var inficeret med Digital Dermatitis. Selvom
de bestemte isolater var meget lignende Treponema phagedenis, var det muligt at
differentiere dem gennem pulsed-field gel electrophoresis (PFGE), random amplified
polymorphic DNA (RAPD). Det tyder på at disse metoder kan anvendes til nærmere
bestemmelse af de specifikke typer af bakterien (Pringle et al., 2009). Trods flere forsøg
lykkedes det ikke at reproducere Digital Dermatitis på raske køer med innokulat
fra ovenstående.
Review – Klovudredning | 2010 | 13

7. KLOVMANAGEMENTS BETYDNING FOR KLOVSUNDHED
Konklusioner
Det har forskningen vist:
Behandling med salicylsyre, forbinding samt lokalbedøvelse kan have en hurtig
helbredende effekt på Digital Dermatitis, dog er der samtidig forskning, som
viser ringe effekt hos bundne køer.
Brug af kobbersulfat i fodbade mindsker risikoen for Digital Dermatitis og balleforrådnelse.
Mængden af kobbersulfat kan mindskes til en fjerdedel med
iblanding af organiske syrer.
Klovbademidler som lovlige i DK har ingen betydelig effekt på smitsomme
klovlidelser.
Der er ingen entydig sammenhæng imellem økologi og klovsundhed.
Der er fundet en langsigtet positiv effekt af to årlige klovbeskæringer i forhold
til én på forekomsten af halthed og klovsygdomme i klovhornet.
Klovvask har en positiv effekt på klovsundheden.
Disse områder mangler der specielt viden om:
Brug af registreringer fra klovbeskærere i Danmark i forbindelse med forskning
og management på bedrifterne.
Mere viden om behandlingsmetoder for forskellige klovsygdomme og behandlingens
effekt.
Generelt mere viden om klovbademidlers effekt på klovsundheden.
Klovbeskæring: Effekt af hyppighed, beskæring af klove hos kvier og påvirkning
af klovsundheden senere i livet.
Kvalitet af klovbeskæring – tjek af trykfordeling på klove ved trædeplade.
Klovvask – effekt, anbefalinger for brug, kombination med desinfektion.
Baggrund
Management omkring klove omhandler forebyggelse og behandling af klovlidelser.
Klovlidelser kan minimeres gennem overvågning og behandling af klovproblemer, ligesom
faste rutiner for klovbeskæring vil forebygge mange klovproblemer. Udfordringerne
ved de direkte managementmæssige tiltag er rettidig omhu – tidlig behandling
af klovlidelser, regelmæssig klovbeskæring og forebyggende behandling. Dette er afgørende
for, hvor stor effekt klovlidelsen får for koen og i sidste ende landmandens
økonomi.
7.1 Behandling af Digital Dermatitis
Kvægbrugets Forsøgscenter indførte i maj 2007 et månedligt tjek af klove i beskærerboks
og behandling af klovlidelser herunder især Digital Dermatitis. Behandlingen bestod
af rengøring, forbinding med salicylsyre i fire dage og efterfølgende lokalbehandling
med Cyclospray ® i fem dage. Behandlingen var effektiv, idet ca. 90 % af køer
med DD var helbredte efter en måned. (Krogh & Thomsen, 2008).
I en svensk besætning med bindestald, som havde balleforrådnelse og aktiv Digital
Dermatitis (spirocheter påvist), havde lokalbehandling med oxytetracyklin en god effekt,
mens behandling med glutaraldehyd (parvocide) eller klovbeskæring og rengøring
havde mindre god effekt (Manske, Hultgren et al. 2002).
Review – Klovudredning | 2010 | 14

7.2 Afprøvning af klovbademidler
Ved en svensk afprøvning af tre forskellige klovbademidler i en løsdriftbesætning med
problemer med Digital Dermatitis viste resultaterne, at et skumbaseret fodbad (Kovex
– Ecolab) ikke har effekt på klövröta, Digital Dermatitis eller hyperkeratose. Brug af
kobbersulfat viste sig i begge gentagelser af forsøget at mindske risikoen for Digital
Dermatitis, balleforrådnelse, samt en kombination mellem de to lidelser. Et tredje
klovbademiddel (DeLaval klovbadeløsning 500 – Kvarternære ammoniumforbindelser)
mindskede risikoen for klövröte men ikke for Digital Dermatitis (Bergsten 2007).
I en svensk besætning opstaldet i bindestald mindskede klovbad med kobbersulfat og
organisk syre andelen af køer med Digital Dermatitis i forhold til klovbad blot med
vand. (Manske & Hultgren 2002). I et ikke publiceret studie har surgjort kobbersulfat
(Digiderm +) vist at mindske andelen af Digital Dermatitis til en femtedel og andelen
af balleforrådnelse til halvdelen i forhold til vand, og et samarbejde med hollandske
forskere har vist, at surgjort kobbersulfatløsning (Digiderm +) mindskede risikoen for
en ny infektion med Digital Dermatitis til en fjerdedel i forhold til formalin (Bergsten
2010).
I Danmark har DJF afprøvet effekten af tre forskellige klovplejemidler under praktiske
forhold. Hvert middel blev testet i 4 malkekvægsbesætninger. Resultaterne viste, at
ingen af de tre midler havde nogen effekt på hverken helbredelse eller forebyggelse af
Digital Dermatitis. De testede midler var Glutaraldehyd, organiske syrer og kvarternære
ammoniumforbindesler (Virocis, Kickstart 2 & Hoofcare DA)(Thomsen et al., 2008).
7.3 Prævalens af klovlidelser for konventionel og økologisk
Svenske registreringer af klovsygdomme på økologiske og konventionelle bedrifter
viser, at der generelt er en tendens til, at økologiske besætninger med løsdrift har en
højere prævalens med køer uden klovlidelser. Det omvendte er gældende for bedrifter
med bindestald. Her er prævalensen for køer uden klovlidelser højst hos konventionelle
besætninger (Karlsson 2008). En anden svensk undersøgelse med samme formål
fandt frem til, at der ikke er signifikant forskel på risikoen for klovlidelser mellem hhv.
økologiske og konventionelle besætninger. Generelt var der en tendens til en højere
prævalens af klovlidelser i økologiske besætninger, men variationen mellem besætningerne
var meget stor (Emanuelson & Fall 2007). Seneste beretninger fra Svensk Mjölk
”Klövhäslorapport” viste imidlertid, at økologiske besætninger havde lavere prævalens
af samtlige klovsygdomme end konventionelle besætninger (Husdjur 09/2010).
7.4 Effekt af klovbeskæring på klovlidelser
Effekten af at klovbeskære én vs. to gange årligt er blevet undersøgt i 77 svenske
besætninger. Resultaterne viste, at vækstraten for klovens tåvæg var højere for køer,
som blev beskåret to gange årligt i forhold til én gang årligt. Der var signifikant lavere
risiko for halthed og klovsygdomme (blødning i sål eller hvid linje, sålesår eller dobbeltsål)
hos køer, der blev klovbeskåret to gange årligt. Der var 2 gange større risiko
for akut opståede sygdomme hos køer, som blev beskåret én gang årligt (Manske et
al., 2003).
Review – Klovudredning | 2010 | 15

8. OVERVÅGNING AF HALTHED – HERUNDER TEKNOLOGI-
SKE METODER
Konklusioner
Det har forskningen vist:
Accelerometre vil finde en forskel i acceleration på bagbenene på halte og raske
køer.
Brug af Ice-Tags kan med rimelig sikkerhed identificere halte køer gennem
længere liggeperioder og -tid generelt.
Halte køer kan udpeges på baggrund af en hurtig screeningsmetode med udgangspunkt
i ryggens krumning.
Køer med Digital Dermatitis kan hurtigt identificeres under malkning ved en
bestemt test.
Det er ikke muligt at identificere halte køer ved ændring af vægtfordeling i
malkerobotten.
Disse områder mangler der specielt viden om:
Teknologi til identifikation af halthed virker – men der er behov for bedre tolkning
af data.
Japanske accelerometere med tre dimensioner kan muligvis bruges til udpegning
af halte køer.
Udvikling af simple værktøjer, som landmænd kan bruge til identificering af
halte køer.
Når landmanden har identificeret en halt ko – bedre viden om hvordan landmanden
bedst håndterer og behandler koen, og hvad der har størst effekt.
Baggrund
I store løsdriftsbesætninger har driftslederen som regel ikke et tæt kendskab til den
enkelte ko, og samtidig er der ofte ikke tid til at lave observationer vedr. gang og bevægeadfærd
hos de enkelte køer. Det er derfor interessant at udvikle hurtige metoder
til overvågning for klov- og benproblemer. Og i den sammenhæng er det relevant at
inddrage forskellige teknologiske muligheder til hjælp i overvågningen.
8.1 Accelerometre
Chapinal et al. (2010) fandt, at accelerationen mellem bagbenene er forskellig hos
halte og ikke halte køer. Samme undersøgelse viste, at accelerationen er forskellig i
forhold til gulvtype (beton, gummi), men metoden er sikker til at kunne dokumentere
forskellige typer af behandling for halthed. Metoden er derimod ikke anvendelig til at
finde halte køer i praksis, da den kræver montering af sensorer på begge bagben.
8.2 IceTag liggesensorer
Data fra et projekt hos DJF med 450 køer i fire besætninger gennem et år viser, at
IceTag stå-ligge-sensorer kan udpege halte køer med en rimelig sikkerhed (sensitivitet
0,8-0,9). Data tyder på, at halte køer ligger i længere tid og i længere perioder ad
gangen. For at øge specificiteten af overvågningen er der imidlertid brug for mere sikre
algoritmer, som inddrager koens egne historiske data (Munksgaard, 2010).
Review – Klovudredning | 2010 | 16

8.3 Udpegning af halte køer baseret på ryggens krumning
Thomsen (2009) har udviklet en metode til hurtig screening for halte køer i besætningen.
Princippet er at tælle antal køer, som står med krum ryg på opsamlingspladsen
inden malkning.
8.4 Hurtig screening for Digital Dermatitis
Thomsen et al., (2008) har udviklet en hurtig metode til test for Digital Dermatitis
under malkning. Metoden giver mulighed for en hyppigere overvågning for DD, end
den der sædvanligvis kan ske i forbindelse med klovbeskæring.
8.5 Udpegning af halte køer vha. måling af vægtfordeling
Oostra (2005) fandt ved en undersøgelse af måling af vægtfordeling i malkerobotten,
at det ikke er muligt at udpege halte køer på baggrund af koens vægtfordeling. Flere
årsager; såsom manglende tilvænning til systemet, systematisk fejl i vægtfordelingen
grundet mere interessant udsigt til den ene side og manuel retning af dyret, hvis det
stod forkert, kan have indvirket på resultaterne.
Review – Klovudredning | 2010 | 17

9. SAMMENHÆNG MELLEM ADFÆRD OG HALTHED
Konklusioner
Det har forskningen vist:
Liggeperiodernes længde er en god parameter til at finde halte køer.
Klovlidelser kan have indvirkning på køernes liggetid – både + og -.
Malkekøer prioriterer både at gå og stå på gummigulv
Disse områder mangler der specielt viden om:
Mangler viden om smertepåvirkning ved forskellige klovsygdomme – objektiv
måling og kvantificering af smertepåvirkning.
Mere viden om adfærd som påvirkes af halthed/klovlidelser.
Baggrund
Fra naturens side vil køer, som lider af en klovlidelse, forsøge at skjule den smerte,
som det påfører dem for at undgå at udvise svaghedstegn og dermed blive et let bytte
for rovdyr. Denne adfærd vil ofte gøre det vanskeligt for landmanden at opdage køer
med klovlidelser. Derudover medfører den mindskede tid pr. ko en større risiko for
ikke at opdage køer, som halter. Det er derfor vigtigt at kende sammenhængen mellem
halthed og den adfærd, som køerne udviser ved smerte i klovene.
9.1 Varighed af liggeperioder
Undersøgelse af liggeadfærd i syv praktiske kvægbesætninger tyder på, at halte køer
har længere liggeperioder end ikke halte køer. Varigheden af liggeperioder er derfor en
lovende variabel til at udpege halte køer (Munksgaard, 2010).
9.2 Ændringer som følge af klovlidelser
En svensk undersøgelse viser, at køer med Digital Dermatitis eller sålesår har samme
eller kortere liggetid end raske køer. Resultaterne fra undersøgelsen viste ligeledes, at
mælkeydelsen var lavere eller uændret hos køer med Digital Dermatitis eller sålesår i
forhold til raske køer. Resultaterne fremhæver vigtigheden af at opdage og behandle
klovlidelser på et tidligt tidspunkt (Pavalenko et al., 2007).
9.3 Præference for hårdt og blødt guld for malkekøer
Et svensk forsøg har undersøgt køers præference for hårdt betongulv i forhold til blødt
gummigulv i opholdsområdet ved malkeanlægget og på gange. Resultaterne viste, at
de raske køer foretrak at gå og stå på det bløde gummigulv. Der var ingen forskel for
halte køer, hvilket muligvis skyldes den mindre konkurrence på det hårde betongulv i
forhold til det blødere gummigulv (Telezhenko et al., 2007)
Review – Klovudredning | 2010 | 18

10. ØKONOMISKE KONSEKVENSER AF HALTHED
Konklusioner
Det ved vi:
Klovlidelser medfører økonomisk tab på 1430 kroner per ko, hvor den overvejende
del skyldes fald i mælkeproduktionen.
Klovlidelser har en negativ indflydelse på frugtbarhed, ydelse og risiko for klinisk
yverbetændelse.
Disse områder mangler der specielt viden om:
Fastsætte økonomisk værdi på koens smerte ved klovsygdom.
Epidemiologiske studier som grundlag for økonomiberegninger.
Baggrund
Klovlidelser og halthed medfører både direkte og indirekte omkostninger for landmanden.
De direkte omkostninger udgør omkostninger til behandling af klovlidelsen eller
andre følgesygdomme. Indirekte omkostninger udgør tab af indtjening, fordi klovproblemer
påvirker andre faktorer. Det kan eksempelvis være fald i foderoptagelse og
mælkeproduktion, længere kælvningsinterval og øget udsætning som konsekvens af
klovlidelser. Omkostningernes størrelse afhænger af klovlidelsens sværhedsgrad og
størrelsen af de indirekte omkostninger.
10.1 Økonomisk betydning af halthed
DJF har gennemført simuleringer af den økonomiske betydning af halthed og fundet, at
enkeltomkostningen ved et enkelttilfælde er på 1430 kroner. Heraf udgør tabt mælkeindtjening
41 % og behandlingsudgifterne 30 % (Ettema, 2008). Svenske beretninger
har vist, at et alvorligt tilfælde af sålesår koster ca 5300 SEK (Oskarsson 2008). Omkostningerne
for Digital Dermatitis, som opdages ved rutinemæssig undersøgelse, er
også beregnet (Husdjur 9/2010).
10.2 Betydning af sålesår på parametre
Sammenhænge imellem sålesår og parametrene; reproduktion, yversundhed, mælkeydelse
og udsætning er undersøgt i Sverige. Resultaterne viste, at der er en sammenhæng
mellem sålesår og drægtighed ved første inseminering det første år af undersøgelsen
(OR 0,59), kælvningsinterval (2 % længere), behandling for ufrugtbarhed (OR
1,61) og 305 dages ydelse (479 kg EKM højere) (Hultgren et al., 2004).
10.3 Sammenhæng mellem halthed og klinisk mastitis
Sammenhængen mellem halthed og klinisk mastitis er undersøgt i et svensk forsøg.
Resultaterne viste, at der fandtes en sammenhæng mellem halthed eller klovlidelser
og efterfølgende klinisk mastitis. På besætningsniveau sås en 3,1 gange større risiko
for klinisk mastitis, hvis der var registreret klovlidelser på besætningen. Der fandtes
3,6 og 5,8 gange højere risiko for klinisk mastitis hhv. 8-11 og 16-19 uger efter halthed
eller en klovlidelse (Hultgren 2006).
Review – Klovudredning | 2010 | 19

11. ANDRE FOKUSOMRÅDER – NYE INDSPIL
11.1 Kvægbrugerens handlingsmønster ved klovsygdomme
En forudsætning for at minimere tab ved klovsygdomme er, at køer, som lider af klovsygdomme,
bliver opdaget og behandlet hurtigst muligt. Der er imidlertid stor forskel
på, hvor tærsklen for definition af halthed er for den enkelte landmand, og derfor er
det meget relevant, hvad der afgør den enkelte landmands tærskel. Viden på området
kan give grundlag for en målrettet indsats og klar kommunikation omkring problemstillingen.
Der er således tale om et projekt med fokus på bløde værdier omkring klovproblematikken.
11.2 Brug af biologiske indikatorer fra blod og mælk
På nuværende tidspunkt er det muligt at måle indholdet af forskellige indikatorstoffer i
mælk i forhold til at opdage brunst, mastitis, N-balance og ketose. I forbindelse med
overvågning af klovlidelser er det interessant, om man også kan finde indikatorstoffer i
blod eller mælk, som kan afsløre klovsygdomme.
Review – Klovudredning | 2010 | 20

12. SAMMENFATTENDE KONKLUSION
Reviewet af de seneste års svenske og danske forskning i klove hos malkekøer samt
interviews med aktive klovforskere i de to lande peger samlet på nedenstående indsatsområder,
hvor en yderligere forsknings- og udviklingsindsats kan bidrage til bedre
klovsundhed hos køerne og en bedre økonomi hos mælkeproducenterne:
1. Produktionssystem og staldmiljø
Stalddesign og inventar – test og afprøvning i større praktisk skala.
Ammoniakkoncentrationens betydning for klovsygdomme.
Betonspalters effekt på klovsundhed.
2. Genetik og avl
Registrering af klovsygdomme og sikring af antal og kvalitet.
Beregning af separate klov-avlsværdier og udvikling af klovsundhedsindeks.
Udnytte muligheder i genomisk avl.
3. Fodringsmanagement
Sammenhængen mellem sur vom og laminitis.
Betydning af gødningskonsistens og pH samt urinens pH på klovsygdomme.
4. Sygdomsforståelse og epidemiologi
Koens modstandskraft mod klovsygdomme. Herunder forståelse af, hvorfor
nogle køer aldrig udvikler klovlidelser.
Epidemiologiske studier på grundlag af eksisterende og nye klovdata.
5. Overvågnings- og styringssystemer
Brug af data fra klovbeskærere i styringsværktøjer.
Algoritmer til tolkning af teknologisk indsamlede adfærdsdata.
Anvendelse af automatisk opsamlede data i AMS-systemer til overvågning.
Brug af biologiske markører i blod og mælk til overvågning.
6. Videntransformation og adfærd hos kvægbrugere
Kvægbrugeres handlingsmønster og tærskel i forhold til klovproblemer.
Forskning og udvikling i metoder, som sikrer anvendelse af kendt viden.
Under interview med klovforskerne blev der identificeret områder, som kan effektivisere
og øge udnyttelsen af udbudte erhvervsmidler til klovforskning. Der blev givet følgende
forslag til ændringer i forbindelse med TSK’s koordinering af forskningsmidler:
Udformning af en projektdatabase – oversigt over igangværende og afsluttede
forskningsprojekter vedrørende klove.
Etablering af fælles registreringsmetoder – sikrer større udnyttelse af indsam-
let data.
Etablering af projekter, som bruger samme forsøgssteder og grunddata, giver
større tværfaglighed og belyser samspilsfaktorer bedre.
Større krav om formidling af resultaterne fra projekterne, både videnskabeligt
og til praksis.
Større udvikling og udnyttelse af kompetencer ved bredere samarbejde – ud-
bud af større pakker og mulighed for varighed af 2-3 år.
Etablering af fælles styregruppe og projektledelse for delprojekter under klov-
pakke.
Review – Klovudredning | 2010 | 21

13. LITTERATUR
Bergsten, C. 2007. Testning af två typer av fotbad och effektivitet av olika fotbadslösninger
vid förebyggelse av infektiösa klövsjukdomar hos mjölkkor. Projektrapport
SLU, [online]. [Citeret d. 11. august 2010]. Tilgængelig på internet:
http://ams.orbelon.com/slf/pdf/srpV0530149.pdf
Bergsten, C., E. Telezhenko & M. Ventorp. 2009. Importance of soft and hard flooring
for claw conformation, locomotion, claw- and leg health in heifers and first calvers.
Proc. 14 th ISAH Congress, Vechta, Germany 2009. pp 387-390.
Bergsten, C., P. R. Greenough, J. M. Gay, W. M. Seymour & C. C. Gay. 2003. Effects of
biotin supplementation on performance and claw lesions on a commercial dairy farm.J.
Dairy Sci. 86:3953-3962.
Björkroth, M. 2008. Klövform och klövsjukdomar hos intensivt uppfödda köttrastjurar.
Eksamensopgave SLU [Online]. [Citeret d. 16. august 2010]. Tilgængelig på internet.
http://ex-epsilon.slu.se:8080/archive/00002597/01/EEFTjurkl%c3%b6vMBcb.pdf
Buch, L. H., A. C. Sørensen, J. Lassen, P. Berg, J. H. Jakobsen, J. Å. Eriksson & M. K.
Sørensen. 2009. Hoof diseases in dairy cows have different genetic cpmponents. Proc.
Annual Meeting of the European Association for Animal Production, EAAP, Barcelona,
Spain. pp 108.
Chapinal, N., Pastell, M., Hänninen, L., Munksgaard, L., Rushen, J. & de Passillé, A. M.
2010. Walking Acceleration Patterns as Method for Lameness Detection. The First
North American Conference on Precision Dairy Management. March 2-5, 2010, Toronto,
Canada. pp 126 – 127.
Danscher, A. M., J. M. D. Enemark, E. Telezhenko, N. Capion, C. T. Ekstrøm & M. B.
Thoefner. 2009. Oligofructose overload induces lameness in cattle. J. Dairy Sci.
92:607-616.
Emanuelson, U. & N. Fall. 2007. Claw health in organic and conventional dairy herds.
Proc. International Conference on Production Diseases in Farm Animals, Leipzig, pp 1.
Ettema, J. 2008. Hvad koster halthed hos malkekøer? KvægInfo nr. 1687. 3 pp.
Hultgren, J. 2006. Associations between lameness and clinical mastitis in dairy cattle
on the herd, lactation and week levels. Poster SVEPM Annual meeting [Online]. [Citeret
d. 16. August 2010]. Tilgængelig på internet.
http://www.svepm.org.uk/posters/2006/41%20-
%20Assoc%20between%20lameness%20and%20mastitis%20on%20different%20leve
ls.pdf
Hultgren, J. and C. Bergsten (2001). "Effects of a rubber-slatted flooring system on
cleanliness and foot health in tied dairy cows." Prev Vet Med 52(1): 75-89.
Hultgren, J. T. Manske & C. Bergsten. 2004. Associations of sole ulcer at claw trimming
with reproductive performance, udder health, milk yield and culling in Swedish dairy
cattle. Preventive Veterinary Medicine 62:233-251.
Review – Klovudredning | 2010 | 22

Jensen, T.K. 2010. Slutrapport for projektet ”Digital dermatitis hos danske køer –
ætiologi og epidemiologi – SundKlov, delprojekt 1”. Forskningsudvalg for Kvæg. 3 pp.
Karlsson, E. 2008. Claw health as recorded by claw trimmers in organic or conventional,
and tied or free stall management systems. Eksamensopgave SLU, Skara, [online].
[Citeret d. 11. August 2010]. Tilgængelig på internet. http://exepsilon.slu.se:8080/archive/00003007/01/Karlsson_Eleonor_090119.pdf
Klaas, I. C., K. Bach, P. Thomsen, K Berggren. KR. Jespersen, K. Jönsson & S. Søgaard.
2008. Assessment of digital dermatitis during milking – an alternative to assessment
in the trimming chute?. Proc. 25 th World Buiatrics Congress. Budapest juli
2008. 255.
Klitgaard, K., M. Boye, N. Capion & T.K. Jensen, 2008. Evidence of Multiple Treponema
Phylotypes Involved in Bovine Digital Dermatitis as Shown by 16S rRNA Gene Analysis
and Fluorescence In Situ Hybridization. J. Clin. Microbiol. 46: 3012-3020.
Krogh, K & P. Thomsen. 2008. Behandling af digital dermatitis på KFC. Ny KvægForskning.
Vol 6 nr. 1. 2 pp.
Laursen, M. V., D. Boelling & T. Mark. 2009. Genetic parameters for claw and leg
health, foot and leg conformation, and locomotion in Danish Holsteins. J. Dairy Sci.
92:1770-1777.
Loberg, J., E. Telezhenko, C. Bergsten & L. Lidfors. 2004. Behaviour and claw health in
ties dairy cows with varying acces to exercise in an outdoor paddock. Applied Animal
Behaviour Science 89:1-6.
Lomander, H. 2003. Effekt af biotintillförsel på klövhälsan hos mjölkkor i lösdrift – Ett
kontrollerat fältförsök på tre gårdar. Examensarbete, Veterinärprogrammet,
Veterinärmedicinska fakulteten - Swedish University of Agricultural Sciences, [online].
[Citeret d. 29. september 2010]. Tilgængelig på internet: http://exepsilon.slu.se:8080/archive/00000013/01/HannaLomander-ny.pdf
Manske, T., C. Bergsten & J. Hultgren. 2003. The effect of maintainance claw trimming
on the prevalence of claw lesions and the need for therapeutic claw trimming. Proc.
11 th ICPD. Acta Vet. Scand. Suppl. 98:234.
Manske, T., J. Hultgren, et al. (2002). "Topical treatment of digital dermatitis
associated with severe heel-horn erosion in a Swedish dairy herd." Prev Vet Med
53(3): 215-231.
Munksgaard, L. 2010. Slutrapport for projektet “Halthed hos malkekøer – tidlig identifikation
go konsekvenser for adfærd og produktion – SundKlov, delprojekt 3. Forskningsudvalg
for Kvæg. 3. pp.
Nielsen, B.H. , P. Thomsen & J.T. Sørensen. A study of duration of digital dermatitis
lesiones after treatment in a Danish dairy herd. Acta Vet. Scand. 51: 27
Nilsson, C., A. Herlin & M. Ventorp. 2004. Golv I liggebåsstall för kor – betydelse för
klövhälsa, hygien och beteende. SLF rapport 68 pp 135 – 138.
Nilsson, C., K-H. Pålsson & M. Ventorp. 2006. Pressure distribution on bovine claws in
slatted concrete floors. Proceedings of XVI CIGR World Congress, Bonn 2006. pp 6.
Review – Klovudredning | 2010 | 23

Næslund, S. 2008. Genetic variation in dairy cattle claw health traits recorded by claw
trimmers. Examensarbete, Institutionen för husdjursgenetik – SLU.
Oostra, H. H. 2005. Technical and management tools in dairy production. Doctoral
Thesis, Swedish University of Agricultural Sciences – Alnarp, [online]. [Citeret d. 11.
August 2010]. Tilgængelig på internet: http://dissepsilon.slu.se:8080/archive/00000748/01/200511.pdf
Oostra, H., M. Ventorp & A. Herlin. 2006. Golv för batter välfärd hos mjölkkor. SLU
[online]. [Citeret d. 29. September 2010]. Tilgængelig på internet:
http://www.jbt.slu.se/publikationer/misc_pub/KULMgolv.pdf
Oskarsson, M. (2008). Vad kostar dålig klövhälsa? Djurhälso & utfodringskonferens,
Norrköping, Svensk Mjölk.
Pavlenko, A., Thierfelder, T., C. Bergsten, Ekesbo, I. & Lidfors, L. 2007. The influence
of sole ulcer and digital dermatitis on the dairy cow behavior and production. Proceedings
of the 141th International Congres of the ISAE, Merida Mexico, [online]. [Citeret
d. 11. August 2010]. Tilgængelig på internet: http://www.appliedethology.org/isaemeetings_files/2007%20ISAE%20in%20Merida,%20Mexico.pdf
Pringle, M., C. Bergsten & Johansson, K-E. 2009. Isolation and characterization of Treponema
phagedenis-like spirochetes from digital dermatitis lesions in Swedish dairy
cattle. Acta Veterinaria Scandinavica 50:40
Rosbacke, C. 2003. Locomotion and floor cleanliness on two types of slatted floors in
loose housing systems for dairy cows. Eksamensrapport SLU [online]. [Citeret d. 11.
August 2010] Tilgængelig på internet: http://exepsilon.slu.se:8080/archive/00000021/01/CarinaRosbacke-ny.pdf
Telezhenko, E. 2007. Effect of flooring system on locomotion comfort in dairy cows:
aspects of gait, preference and claw condition. Doctoral thesis. Swedish University of
Agricultural Science – Skara 2007.
Telezhenko, E. and C. Bergsten (2005). Influence of floor type of the locomotion of
dairy cows. Applied Animal Behaviour Science 93:183-197.
Telezhenko, E., C. Bergsten & M. Magnusson. 2004. Swedish holstein’s locomotion on
five different solid floors. Proc. 13th Int. Symp. and 5th Conf. on Lameness in Ruminants,
Maribor, Slovenija. B. Zemljic, ed. Ungula, Zemljicˇ,
and Co., Ormuzˇ, Slovenia. pp 164-166.
Telezhenko, E., C. Bergsten, M. Magnusson, M. Ventorp & C. Nilsson. 2008. Effect of
different flooring systems on weight and pressure distribution on claws of dairy cows.
J. Dairy Sci. 91:1874-1884.
Telezhenko, E., C. Bergsten, M. Magnusson & Nilsson, C. 2009. Effect of different flooring
systems on claw conformation of dairy cows. J. Dairy Sci. 92:2625-2633.
Telezhenko, E., L. Lidfors, et al. (2007). Dairy cow preferences for soft or hard flooring
when standing or walking. J Dairy Sci 90(8): 3716-3724.
Telezhenko, E., M. Magnusson, C. Nilsson & C. Bergsten. 2008. Dairy cow locomotion
and slipperiness in different flooring systems. Proc. of the 15th International Symposium
& the 7th Conference on Lameness in Ruminants, Kuopio, Finland. pp 100-104.
Review – Klovudredning | 2010 | 24

Telezhenko, E., M. Magnusson, C. Bergsten & M. Ventorp. 2005. Effect of different
flooring systems on the locomotion in dairy cows. Proc. 10 th ISAH Congress, Warsaw,
Poland 2005. pp 153-156.
Thomsen, P. 2009. Rapid screening method for lameness in dairy cows. Vet. Record.
164: 689-90.
Thomsen, P. T., I. C. Klaas & K. Bach. 2008. Scoring of digital dermatitis during milking
as an alternative to scoring in a hoof trimming chute. J. Dairy Sci. 91:4679-4682.
Thomsen, P. T., J. T. Sørensen & A. K. Ersbøll. 2008. Evaluation of three commercial
hoof-care products used in footbaths in Danish dairy herds. J. Dairy Sci. 91:1361-
1365.
Uggla, E. 2008. Genetic correlation between feet and leg type traits and claw health in
Swedish dairy cattle. Eksamensopgave SLU [Online]. [Citeret d. 16. August 2010].
Tilgængelig på internet.
http://ex-epsilon.slu.se:8080/archive/00002836/01/303_Emelie_Uggla.pdf
Ventorp, M & C. Bergsten. 2009. Betydelsen af rekryteringskvigors golvunderlag för
deras ben- och klövhälsa som mjölkkor. Slutrapport SLF projekt 0430024, [online].
[Citeret d. 11. august 2010] Tilgængelig på internet:
http://ams.orbelon.com/slf/pdf/srp0430024.pdf
Review – Klovudredning | 2010 | 25

APPENDIKS – SAMMENDRAG AF INTERVIEWS MED
UDVALGTE KLOVFORSKERE
Bilag 1. Interview med Post doc Nynne Capion – KU-Life
Overordnede områder og udviklingstendenser:
Samarbejde med klovbeskærere er helt centralt.
Data vedr. sygdomsprævalens bliver værdifulde til videre studier i sammenhænge.
Årsager til benproblemer kan stamme fra opdrætsperioden – ofte en overset
fase.
Klovbeskærere får en nøgleposition i store bedrifter mht. at overvåge og sikre
klovsundhed.
Nogle dyr bliver ikke syge – interessant! Hvorfor? Her kan klovregistreringer
hjælpe.
På store bedrifter lander ansvaret for ben- og klovproblemer let i ”ingenmandsland”.
Dyrlæger skal også tage deres ansvar for at forebygge og løse klov- og benproblemer.
Teknologi til overvågning er vigtig men svær, fordi tolkning afhænger af mange
forhold vedr. system og dyrets aktuelle situation.
Gylleteknologier, som giver mindre NH3, kan have indirekte effekt på klovsundheden.
Forsøg med klovspørgsmål i praksis er svære at styre – ”der sker altid noget,
som forstyrrer”.
Staldindretning og -miljø
Afprøvning af ny teknologi er vigtig forud for investeringer og implementering i
stalde.
”Heatstress” er undervurderet – også et stort problem i den danske sommer.
Personer, som arbejder med udvikling af stalde, skal integreres i ”klovnetværket”.
Skraberes betydning for klovskader – fortsat behov for viden.
Koens logistik i store systemer – viden om betydningen af fx 800 m ekstra på
hårdt underlag?
Nigel Cook i Madison har lavet meget vedr. sengebåse, adfærd, liggetid m.v.
Spalter er kun udbredt i Danmark, Sverige og Holland. International viden er
begrænset vedr. spalter og klove.
Genetiske faktorer
Ben- og klovstillinger vigtige avlsmål.
Godt, at der registreres locomotion.
Hornkvalitet – viden om styrke for dårlig. Farve er ikke godt belyst.
Benstilling en interessant faktor også hos ungdyr.
Fodring/ernæring
Viden om hvordan gødningskonsistens, pH og koens immunitet gennem stofskifte
påvirker frekvensen af DD.
Teori fra praksis: Er det majsen, som giver DD? Speciel sammensætning af
smitteresevoir i gødningen?
Kronisk laminitis skyldes andet og mere end sur vom. Kan fx ikke induceres
via vommiljøet. Immunosupression er muligvis en medvirkende årsag?
Review – Klovudredning | 2010 | 26

Link mellem sur vom og laminitis mangler.
Specifikke faktorer som biotin og mikronærinsstoffer er svære at studere.
Kræver mange dyr og besætninger.
Ken Nordlund – god kilde og godt arbejde vedr. SARA og benproblemer.
UK-undersøgelse: optagelse af urin i klovvæv – virkning på hornkvalitet.
Sygdomsforståelse og smittespredning
DD-smitteagens er identificeret via tidligere DK-projekt – fortsat behov for
midler til at raffinere metoder.
DD-Smitteagens er vidt udbredt – udløsende faktorer skal være til stede for
udbrud.
En gruppe i Liverpool arbejder også med dyrkning af bakterier – evt. udveksling.
Sygdomsforståelse for laminitis skal klarlægges bedre.
Klovmanagement
Data fra klovregistering giver ny viden om forebyggelse og identificering af
sygdommen.
Faste terminer for beskæring er forkert. Der skal generelt klovbeskæres efter
behov.
International viden om trykplader – vil kunne implementeres i Danmark.
Tyske undersøgelser viser forskelle i konkavitet.
Staldmanagement
Hvornår kvitterer koen for særlige hensyn – fx først i laktationen. Her mangler
viden.
Ligamenter er løse, og klovbenet er sænket omkring kælvning.
Forskellige forhold gennem laktationen.
Styring og IKT
Ingen bemærkninger.
Teknologiske metoder
Accelerometre – japanske – 3 dimensioner – har store perspektiver.
Stort samspil til stalden – hvad er normalt for det enkelte dyr i det givne system?
I gode stalde ligger dårlige køer ned. Modsat i dårlige stalde – her står halte
køer mere, fordi det gør ondt at ligge og rejse sig.
Ice-Tags giver liggetider, men det er ikke nok til at overvåge for klovproblemer.
Rushden og Weaver – canadisk gruppe – arbejder med adfærdsmålinger også
med relation til klovproblemer.
Data skal tolkes rigtigt. Fejltolkning, fx hvis dårlig ko kommer tæt på stærke
køer, bevæger den sig hurtigt.
Metode til at måle smerte?
Hele verden udvikler teknologi. Vent på kommercielle løsninger, som nok skal
være på vej.
Adfærd og halthed
Objektiv måling og kvantificering af smerte ved halthed.
Økonomiske
Smerte skal have en værdi – indsatsen skal målrettes og foretages, hvor flest
køer skånes for smerter.
Review – Klovudredning | 2010 | 27

Køer, der har smerter, bør aflives ud fra både et rimelighedsprincip, og at
smerte tillægges en økonomisk værdi.
”Den menneskelige faktor” hos kvægbrugeren
Studier i ”tærskler” for, hvad kvægbrugeren ser som rimeligt.
Faktorer, som giver trivsel hos kvægbrugeren.
Fortrængning af problemer.
RUC-relateret forskning – menneskelige faktorer – kommunikation.
Mette Vaerst.
Ikke-økonomiske kriterier/måleparametre.
Kommunikere den ønskede standard ud.
Hvordan fremmer TSK en koordineret indsat på området?
Skab en større pakke, som sikrer noget til alle miljøer. Så tør man udvikle
idéer i fællesskab.
Varighed 2-3 år.
Lav et udbud.
Sikre fælles registreringsmetoder – et krav for at få penge!
Der skal være en koordinator, som fremmer indblik og samarbejde undervejs.
Database over projekter (det laver Nynne gerne!). Hvad er der i gang - overblik.
Sikre samarbejde mellem forskningsmiljøerne: DJF, DTU, KU-Life og SLU.
Formidlingsaktiviteter bør skrives præcist ind i udbud / ansøgning. Antal og
opfølgning.
Basal forskning skal være support til det anvendte – bør finansieres af andre
kilder end erhvervenes kasser.
Organisationer skal sikre formidlingskanaler og være talerør for forskernes resultater.
Review – Klovudredning | 2010 | 28

Bilag 2. Interview med seniorforsker Peter Thomsen, DJF, AU
Overordnede forhold og udviklingstendenser:
Tvungen klovbeskæring har næppe stor effekt – de fleste gør det, og lovgivning
vil ikke stramme.
Dårlig benhygiejne en meget vigtig faktor.
Store stalde med fast gulv og gødningstsunamier er et fortsat problem.
Der kommer næppe vacciner, som klare smitsomme klovsygdomme som DD.
Diagnostik, overvågning og udpegning af køer til behandling er centrale temaer.
Samspillet mellem management og miljø er vigtigt.
Større stalde og flere dyr per ansat giver større udfordringer.
Landmanden har den vigtigste rolle i forhold til minimering af klovproblematikken
- opdagelse af sygdommen.
Staldindretning og -miljø
Afprøvning af ny staldteknologi bør i praksis ske i stor skala.
Høj skraberfrekvens kan have negativ påvirkning på klovsundheden – risiko for
fysiske skader og at klovene overhældes med gødning ved passage af skraberen.
Ammoniakniveauets betydning for klovsundheden bør belyses – specielt i forhold
til miljøteknologi/forsuring af gylle.
Spalters virkning på klovsundhed er ikke forskningsmæssigt tilstrækkeligt belyst!
Senges betydning er velundersøgt. Gode senge giver mere liggetid og færre
problemer.
Smittebeskyttelse er et overset område – dog næppe forskning, men rådgivning
og indførelse af systemer, som svinebranchen har.
Logistik, som kræver, at koen bevæger sig, er næppe et problem. Motion er
godt – og fx 800 m ekstra om dagen er intet problem.
Genetiske faktorer
Lave arvbarheder gør det svært at avle stærk mod bedre ben. Vil kræve fravalg/nedtoning
af andre avlsmål.
Hvorfor har nogle dyr aldrig klovproblemer? Avl eller andet vedr. forsvarsmekanismer.
Bør belyses bedre.
Fodring/ernæring
Gødningskonsistens påvirker frekvensen af DD.
Vi forstår ikke fuldstændig sammenhæng mellem ernæring og hornrelaterede
klovsygdomme, fx laminitis. Kan være et område med behov for fokus.
Måske har fodring med majsensilage indvirkning på klovsundheden – indirekte
som følge af gødningskonsistens påvirket af majsensilage.
Sygdomsforståelse og smittespredning
Meget vigtigt område generelt! Forståelse af sygdomsdynamik – fx varighed –
er afgørende for at kunne forebygge og behandle rigtigt.
DD – bedre kendskab til sygdommen, specielt varighed – er behandling virksom,
eller forsvinder sygdommen alligevel?
Bedre smittebeskyttelse inden for besætning og mellem besætninger.
Nogle klovsygdomme er overalt. Fx har næsten alle køer balleforrådnelse, men
få har problemer som følge af det
Samspil mellem forskningsmiljøer kan være centralt her. DJF arbejder typisk i
stalden og KU-Life typisk mere i laboratoriet.
Review – Klovudredning | 2010 | 29

Klovmanagement
Vi har viden nok om klovbeskæring – men mangler viden omkring betydning af
klovbeskæring af kvier og virkningen på klovsundheden.
Klovvask – automatisk klovvask gør en forskel.
Hjælper behandling af klovsygdomme – og i så fald hvilke behandlingsmetoder
virker?
Staldmanagement
Vi mangler fortsat viden om klovbademidler. Det koster landmanden penge at
bruge, men hvis det ikke har effekt, er det penge ud af vinduet. Belastning for
miljøet. Pointerer placeboeffekt.
Styring og IKT
Generelt masser af data – bedre beslutningsstøtte er behovet.
Teknologiske metoder
Teknologi virker – der er behov for at tolke output bedre.
Ny viden siger, at liggetid ikke er interessant i relation til klovproblemer. Det
er derimod liggeperiodernes længde.
Landmanden har brug for viden om læsioner, som der skal tages hånd om.
Halthed eller liggetid har ingen værdi i sig selv.
Der er brug for simple (ikke nødvendigvis teknologiske) værktøjer, som er betjeningsvenlige
og billige.
Adfærd og halthed
Koen skal æde, stå til malkning og ligge ned. Adfærd, som påvirkes af disse
aktiviteter, og som påvirkes af klovsundheden, er interessant.
Økonomiske
Har mest værdi langsigtet og strategisk. Der er ikke brug for mere forskning.
Skal bruges i forbindelse med strategiske værktøjer – ikke operationelle værktøjer.
Hvordan får vi viden til at virke hos landmanden?
Formidling og implementeringsaktiviteter bør være en del af projektet. Herunder
særlige krav om metoder og omfang. Ellers bliver det for rutinepræget.
Forskning i ”rådgivning, der flytter” kan integreres i projekterne.
Samspil mellem faktorer?
Altid vigtigt. Forskning i samspil kan fremmes ved, at flere forskere bruger de
samme værksteder/bedrifter og data.
Hvor er der mest nytte at hente?
Basal sygdomsforståelse og sammenkædning til praktiske miljøer.
Samspillet, som sker ude i stalden mellem stald, køer og management.
Enkle landmandsværktøjer.
Der skal mere fokus på formidling – både til landmænd og rådgivere. Et forslag
er at inddrage en rådgiver i projektet omkring formidlingen. Personen har derved
større indsigt og forståelse for resultaterne.
Review – Klovudredning | 2010 | 30

Hvordan fremmer TSK en koordineret indsat på området?
Der bør etableres en database over projekter, så aktive klovforskere kan se,
hvad der er i gang hos andre miljøer.
Fælles bedrifter og data fremmer fælles forskning.
Mødesteder i stil med KlovForum fremmer indsigt og samarbejde – typisk vigtigst
i den tidlige fase af projekterne.
En samlet projektpakke bør have en formel styregruppe med interessenter og
ejere. Her skal projektlederne fx hvert halve år møde frem.
Review – Klovudredning | 2010 | 31

Bilag 3. Interview med forskningsleder Christer Bergsten - SLU
Overordnede forhold og udviklingstendenser:
Udvikling mod flere dyr i løsdrift vil fortsætte.
Der bliver mindre tid til overvågning af den enkelte ko – hjælp fra teknologi
bliver endnu vigtigere.
Robotmalkning giver nye udfordringer – og muligheder for overvågning via data
(antal malkninger – malkeintervaller).
Raceudviklingen mod flere Holstein vil isoleret set betyde flere klovproblemer.
Interessant, hvis der kan udvikles en vaccine mod DD.
Overvågning for klovsygdomme via biologiske markører i mælk og blod målt i
systemer som ”Herd Navigator” er interessant.
Der er generelt meget viden om klovsygdomme og forebyggelse, som ikke bliver
brugt. Viden kan formidles bedre og bruges til uddannelse af rådgivere og
kvægbrugere.
Staldindretning og -miljø
Der er meget veldokumenterede og positive resultater vedr. gummi på gulve.
Areal per ko i opholdsområderne er muligvis en overset faktor.
Overbelægning øger ståtiden – kan belyses bedre.
Underlag i sengen har betydning – kan belyses bedre. Halm (og sand) som alternativ
til madrasser og måtter kan fungere, men kræver god planering.
NH3 er en vigtig faktor, som bør undersøges nærmere. Et tidligere gennemført
EU-projekt i Skara LIFE dokumenterede, at et forbedret miljø med sænket
NH3-koncentration forbedrede yversundhed og klovsundhed.
Genetiske faktorer
Data fra klovregistrering giver et godt grundlag for avlsarbejde. Der er allerede
beregnet avlsværdier for klovsundhed hos et stort antal svenske tyre.
Der er ved at ske en udvikling i metoden til klovregistrering i Sverige – og det
sikres, at Danmark og Sverige bruger samme registreringssystem.
Elektronisk registrering, når der klovbeskæres, bør udbredes også til Sverige.
Kvalitetssikring af klovregistrering handler ikke om forskning, men om uddannelse.
Genomisk selektion kan i fremtiden være interessant for klovområdet, men
bygger på sikre registreringer i population.
Fodring/ernæring
Fodring er en afgørende faktor, som der er fokuseret alt for lidt på gennem de
sidste 20 år.
Nye ensilager skal belyses bedre – ensilagens tørstof og kvalitet er en faktor
ligesom biologiske forskelle mellem græs og majsensilage.
Der er behov for tværfagligt samarbejde mellem veterinærer og ernæringseksperter
vedr. fodring og klovsundhed. Der er behov for længerevarende forsøg,
som også inddrager forhold i køernes stofskifte/laktationsstadie.
Fodring med majsensilage og helsæd kan have betydning for forekomsten af
laminitis – bør undersøges bedre.
Gødningskonsistens og pH i gødning er vigtige faktor for staldmiljø og frekvensen
af klovsygdomme.
I Sverige vurderes aktuelt klovsundhed under et projekt vedr. nærproduceret
foder.
Review – Klovudredning | 2010 | 32

Betydning af biotin, mineraler og vitaminer for klovsundheden – svært at lave
forsøg med, men der mangler viden.
Andre stoffer såsom selen, E-vitamin, omega-3 og omega-6 fedtsyrer – indvirkning
på klovsundheden. Her mangles også viden, men det er svært at udføre.
Sygdomsforståelse og smittespredning
Klovspalte nydannelser (limax)– frekvensen øges i Sverige. Vi har brug for forståelse
af denne sygdom og sammenhængen med Digital Dermatitis.
Klovbrandbylder – behov for bedre forståelse, specielt omkring management
som kan påvirke sygdommen. Desuden optræder nye atypiske former.
Smittespredning – her mangler ingen viden, da forhold ligner spredning af
Salmonella og E Coli.
Klovmanagement
To kontra tre gange klovbeskæring om året er et aktuelt spørgsmål.
Vi har meget viden om klovbeskæring, men gør det alligevel forskelligt fra land
til land.
Mangler viden om forøget tempo ved klovbeskæring og konsekvenser i form af
halthed, skader og fejlbeskæringer.
Staldmanagement
Vi mangler viden om effektive alternativer til klovbadestoffer, som er forbudte
(fx CuSO4 i Danmark).
Skrabning på spaltegulve – herunder spalter med gummi bør belyses bedre.
Generelt behov for mere viden om skrabere og urindræning for at mindske
gødningsgasser.
Styring og IKT
Generelt masser af data – gode styringssystemer er udviklet hos Svensk Mjolk.
Det handler mest om uddannelse, udbredelse og brug af allerede eksisterende
data.
Brug af klovregistreringer som managementværktøj.
Teknologiske metoder
Brug af accelerometre til brunstmåling – en mulighed i forhold til overvågning
af halthed?
Teknologi virker – der er behov for at tolke output bedre.
Vi får mange data. Det drejer sig mere om at tolke og vide, hvad nødvendig
aktion er efter udpegning.
Trædepude (fx fra Boumatic) er interessant, men skal udvikles videre.
Der skal være bedre opfølgning hos kvægbrugeren, når halthed kan opdages
automatisk – det er op til landmanden. Der er behov for mere viden omkring
håndtering af syge dyr med hurtig indvirkning.
Adfærd og halthed
Behov for viden om kotrafik, overbelægning osv. i forhold til adfærd og halthed.
Også vigtigt i systemer med AMS.
Review – Klovudredning | 2010 | 33

Økonomiske konsekvenser
Der findes gode modeller til økonomiberegninger hos fx Svensk Mjolk.
Disciplinen Epidemiologi kan give godt grundlag for økonomiberegninger.
Gode muligheder for at lave epidemiologiske studier på de mange data i kodatabaserne.
Kan bruges i forbindelse med udvikling af motivationsværktøj.
Andre områder og faktorer
Klovsygdomme hos kødracer.
Adfærd, hvordan kan vi udnytte adfærd/bevægelsesadfærd bedre og under hele
året?
Samspil mellem faktorer?
Epidemiologisk forskning vil inddrage samspil til andre områder, som har betydning
for klovsundheden.
Nogle klovproblemer skal ses i sammenhæng med benproblemer (haser). Det
gælder fx problemer udløst af laminitis. Det er en del af et samlet kompleks.
Sammenspil mellem fodring og klovproblemer er vigtig at få belyst – det er
multifaktorielt.
Hvor er der mest nytte at hente for kvægbruget?
Forskning i sammenhænge mellem ernæring og klovsygdomme (laminitis).
Forskning i brug af biologiske markører for klovsygdomme fundet i mælk eller
blod.
Avl og forståelse af genetiske forhold.
Hvordan fremmer TSK en koordineret indsat på området?
Der skal sikres længere forløb over 2-3 år.
Bedre fordeling af ressourcer mellem Danmark og Sverige. Det fordrer bedre
samarbejde og fælles udnyttelse af kompetencer. Fx var der ikke penge til
svenskere i ”SundKlov”, og det var derfor svært for de svenske forskere at
bruge tid på den satsning.
Behov for mere formidling ud til rådgivere og landmænd.
Review – Klovudredning | 2010 | 34