Super-finanslov og stor kommunal-sejr! - Dansk Folkeparti

Nr. 6 • december decemver 2009 • 13. årgang
DF slås
for voldsramte
Kvinder
To DF-succeser i rap:
Super-finanslov
og stor kommunal-sejr!
Læs også:
:
Nu får ofre
opmærksomhed
Med skæg og blå briller :
Danmarks løver vil infiltrere Dansk Folkeparti. Det har andre prøvet før uden held

leder
FLERE MANDATER – Hvis der var Folke-
tingsvalg nu, ville der tilsyneladende være 29
mandater for Dansk Folkeparti på Bogen mod
nu 25, og statsministeren ville derfor fortsat
og heldigvis hedde Lars Løkke Rasmussen.
Dårligt var valgene til kommunalbestyrel-
ser og regionalråd overstået med et solid re-
sultat for Dansk Folkeparti på hele 8,1% - sva-
rende til en fremgang på 35% fra de 5,9% for
fi re år siden - før end Danmarks Radio kunne
offentliggøre en meningsmåling fra analyse-
fi rmaet Capacent, der gav DF 16,7 procent af
stemmerne og 29 mandater i Folketinget, hvis
der var Folketingsvalg nu. …
Som om dét ikke var nok, viser samme
måling, at fremgangen hos de unge og yngre
vælgere i gruppen 18 til 34 år er eksplosiv. På
få måneder har Dansk Folkeparti mere end for-
doblet tilslutningen i denne gruppe til 17,3 pct.
Ved Folketingsvalget for godt to år siden
opnåede Dansk Folkeparti 13,9 pct. af stem-
merne, det hidtil bedste resultat ved et Folke-
tingsvalg, og ved valget til Europa-Parlamen-
tet i juni satte 15,3 pct. af de, der stemte, kryds
ved Dansk Folkeparti.
Partiets resultater, stabile formkurve og
uafbrudte fremgang cementerer ikke blot en
succes, et parti og en vision. Tilslutningen fra
alle dele af landet, fra ung som ældre, hamrer
en pæl igennem alle de fjollede fordomme om
Dansk Folkeparti som partiet, der kun er for
gamle, mavesure og overvægtige, utilfredse
danskere med begyndende måne og hang til
for mange bajere og dårlig mad.
Vi mener faktisk i ramme alvor, at også
disse danskere har ret til at være her, har ret
til en røst på Christiansborg. Men vi er meget
mere end blot det.
Dansk Folkeparti har rykket. Ved kommu-
nalvalget er det blandt mange andre bemær-
kelsesværdige resultater spændende, at vi er
gået frem i de store byer, der ligger omkring
eller over landsresultatet. Sådan plejer det
ikke at være. Ved sidste valg for fi re år siden lå
vi kun under i de store byer, og i København
var det dengang kun fem procent, der orkede
at se DF i byens styrelse, Borgerrepræsenta-
tionen. I år var det 7,7 procent. Og hver fjerde
københavner gav udtryk for, at de sagtens kan
leve med, at Dansk Folkeparti sætter sig på
integrationsborgmester-posten i hovedstaden.
Dét resultat er, uanset, hvor man bor i landet,
historisk.
Det går fremad og opad. Men fremgangen
kommer ikke af sig selv, partiet har ikke en
hævdvunden ret til fremgang, og hvis ikke
vælgerne lyttes til, tages alvorligt og DFs
budskaber uafl adeligt kommunikeres, skal vi
heller ikke regne med, at vi får stemmerne ved
næste folketingsvalg.
Derfor kan vi roligt sige: Arbejdet med at
vinde næste valg ér gået i gang. Næste valg
til Folketinget er et skæbnevalg. Ikke bare for
regeringen. Det er ikke kun statsministeren,
der skal stå sin prøve. Det er ikke bare Helle
Thorning-Schmidt, der skal forsøge at bevæge
sig fra nederlag på nederlag til det modsatte.
Og det er ikke bare Villy Allevegne Søvn-
dal, der skal omsætte tomme løfter og varm
luft til konkret politik og magtovertagelse. Og
det er ikke alene Margrethe Vestager, der skal
få de Radikale op af sumpen eller Johanne
Smith-Nielsen og kommunist-kollektivet, der
skal arbejde sig over spærregrænsen.
Gid da bare, at Dansk Folkepartis fremgang
og fortsatte succes var en given sag. Gid dog
bare, at vi med samme selvfølgelighed som
amen i kirken kunne sige, at ”den er hjemme”
om næste valgsejr. Og gid dog bare, at alle
forhindringer var ryddet på vores vej fremad
og opad.
Men sådan er det jo ikke. Det er ikke mindst
derfor, Pia Kjærsgaard opfordrer alle til nok at
nyde sejren og glædes, men også til at smøge
ærmerne op. Næste valg til Folketinget venter
om senest 23 måneder, antageligt meget før.
Valget er krystalklart: Helle Thorning-Sch-
midt i Statsministeriet, fl ankeret af sine aller-
bedste venner, folkesocialisten og –forførere-
ren Villy Søvndal og eks-kommunisten Ole
Sohn, støttet af de Radikale på højre side og
Enhedslistens aktivister på venstre side.
Grænserne åbnes, afgifterne vil hagle ned
over borgerne og såvel den nationale økonomi
som den private økonomi være i hænderne på
de partier, der har kørt ældrepleje og børne-
unge-området i sænk i f.eks. København.
Eller fortsat VOK-samarbejde med et styr-
ket Dansk Folkeparti, der sikrer danskernes
national selvstændighed, danske værdier,
stram udlændingepolitik og velfærd for alle.
Et klart valg om Danmarks fremtid. Ikke
blot endnu et valg i rækken. Et afgørende valg
om ret kurs eller konkurs, et valg mellem et
dansk Danmark eller et globaliseret morads.
Valget kan vindes. Men det kræver, at også
du deltager i arbejdet. Nu.
Sønd.
Fremad
mod
næste valg
2
”Stem dansk – også lokalt” blev
stemt til sejr, da DF ved endnu
et valg gik frem – og det endda
markant. Arbejdet med at vinde
Folketingsvalget ér gået i gang.
næste valg
”Stem dansk – også lokalt” blev
stemt til sejr, da DF ved endnu
et valg gik frem – og det endda
markant. Arbejdet med at vinde
Folketingsvalget ér gået i gang.
DANMARKS
DANMARKS
DANMARKS
DANMARKS
DANMARKS
DANMARKS
DANMARKS
DANMARKS
DANMARKS
DANMARKS
DANMARKS
DANMARKS
DANMARKS
DANMARKS
DANMARKS
DANMARKS
DANMARKS
DANMARKS
DANMARKS
DANMARKS
DANMARKS
DANMARKS
DANMARKS
DANMARKS
DANMARKS
DANMARKS
DANMARKS
DANMARKS
DANMARKS
DANMARKS
DANMARKS
DANMARKS
DANMARKS
LIVREDDERE
LIVREDDERE
LIVREDDERE
LIVREDDERE
LIVREDDERE
LIVREDDERE
JETTE
JETTE
JETTE
SKIVE
SKIVE
SKIVE
Region
Region
Region
Midtjylland
Midtjylland
Midtjylland
Region
Midtjylland
Region
Region
Region
Midtjylland
Region
Midtjylland
Region
Midtjylland
Region
Region
Region
Midtjylland
Region
MORTEN
MORTEN
MORTEN
MARIUS
MARIUS
MARIUS
JØRGENSEN
JØRGENSEN
JØRGENSEN
JØRGENSEN
JØRGENSEN
JØRGENSEN
Region Nordjylland
Region Nordjylland
Region Nordjylland
Region Nordjylland
Region Nordjylland
Region Nordjylland
Region Nordjylland
Region Nordjylland
Region Nordjylland
Region Nordjylland
Region Nordjylland
Region Nordjylland
Region Nordjylland
Region Nordjylland
Region Nordjylland
Region Nordjylland
Region Nordjylland
Region Nordjylland
MICHAEL
MICHAEL
MICHAEL
REX
REX
REX
Region
Region
Region
Sjælland
Sjælland
Sjælland
Sjælland
Sjælland
Sjælland
Region
Sjælland
Region
Region
Region
Sjælland
Region
Sjælland
Region
Sjælland
Region
Region
Region
Sjælland
Region
HENRIK
HENRIK
HENRIK
THORUP
THORUP
THORUP
Region
Region
Region
Hovedstaden
Hovedstaden
Hovedstaden
Region
Hovedstaden
Region
Region
Region
Hovedstaden
Region
Hovedstaden
Region
Hovedstaden
Region
Region
Region
Hovedstaden
Region
FREDDIE
FREDDIE
FREDDIE
MADSEN
MADSEN
MADSEN
Region
Region
Region
Syddanmark
Syddanmark
Syddanmark
Syddanmark
Syddanmark
Syddanmark
Region
Syddanmark
Region
Region
Region
Syddanmark
Region
Syddanmark
Region
Syddanmark
Region
Region
Region
Syddanmark
Region
www.danskfolkeparti.dk · 33375199 · df@ft.dk
JETTE
JETTE
JETTE MORTEN
MORTEN
MORTEN MICHAEL
MICHAEL
MICHAEL
HENRIK
HENRIK
HENRIK
FREDDIE
FREDDIE
FREDDIE
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g
- et drama
med patienten i centrum
Bevar sygehuse - hurtigere transport:
Afstanden til det nærmeste sygehus kan være afgørende for behandlingen. Og det tempo, man når frem med,
kan afgøre, om liv står til at redde. Dansk Folkeparti vil i regionerne arbejde stædigt og målrettet for,
at der bevares så mange borgernære sygehuse som overhovedet muligt.
Dansk Folkeparti har fokus på, at patienterne kan komme hurtigst muligt frem med ambulancen og få hurtig
og god behandling. Og vi vil fortsat arbejde for, at der er fokus på tempo – især de steder, hvor borgerne har
længere til nærmeste sygehus end man har i f.eks.København.
Patientens behov – ikke politiske særinteresser, smarte planer eller dyre kommissioners samlede tanker
– er vores førsteprioritet.
Vi håber, du vil prioritere Dansk Folkeparti ved valget til Regionsrådene 17. november.
livreddereDF-A4.indd 1 14/10/09 14:39:43
LIVREDDERE
LIVREDDERE
LIVREDDERE
www.danskfolkeparti.dk · 33375199 · df@ft.dk
- et drama
- et drama
- et drama
med patienten i centrum
med patienten i centrum
Afstanden til det nærmeste sygehus kan være afgørende for behandlingen. Og det tempo, man når frem med,
kan afgøre, om liv står til at redde. Dansk Folkeparti vil i regionerne arbejde stædigt og målrettet for,
Dansk Folkeparti har fokus på, at patienterne kan komme hurtigst muligt frem med ambulancen og få hurtig
og god behandling. Og vi vil fortsat arbejde for, at der er fokus på tempo – især de steder, hvor borgerne har
Patientens behov – ikke politiske særinteresser, smarte planer eller dyre kommissioners samlede tanker
vil prioritere Dansk Folkeparti ved valget til Regionsrådene 17. november.
Regions- og kommunalvalget den 17. november 2009
Hvis vores indsats på Christiansborg
for bedre ældreomsorg, integration og
folkeskoler skal virke lokalt, så kræver
det et stærkt Dansk Folkeparti
– også i din kommune. www.danskfolkeparti.dk · 33375199 · df@ft.dk
stemdansk-DF-A4.indd 1 14/10/09 14:29:36
DF har gjort det igen: Få dage efter et opslidende forhandlingsforløb med den
måske bedste finanslov, partiet nogensinde har indgået, skabte næsten 600 kan-
didater og hjælpere endnu en valg-fremgang. Dansk Folkeparti er gået frem ved
hvert eneste valg siden grundlæggelsen i 1995. Det er enestående politisk Dan-
markshistorie og peger direkte frem mod et skæbnevalg for danskerne: Næste
folketingsvalg…

nyhedsbrev
Succes forpligter
Det har været et hektisk efterår. Først var der
hele forløbet omkring fi nansloven og siden en
lang valgkamp i perioden op til kommunalvalget.
I begge tilfælde har Dansk Folkeparti
endnu en gang vist, hvad politisk håndværk
handler om: Maksimal indfl ydelse og høj troværdighed.
Finansloven har vi al mulig grund til at
være stolte over. Også selv om den i medierne
desværre druknede noget i debatten omkring
placeringen af et sygehus i Midtjylland. Men
taler disse resultater blandt meget andet ikke
deres tydelige sprog:
Vi fi k afsat 6,5 milliarder kroner til vækst
og dermed fl ere job til ledige danskere. Vi fi k
gennemtrumfet et loft på et fornuftigt måltid
mad til vore ældre medborgere. Måltidet må
nu ikke koste mere end 45 kroner. Samtidig
fi k vi hævet grænsen for, hvornår ældre kan
modtage ældrechecken med 10.000 kroner.
Det betyder, at 13.000 fl ere pensionister nu
kan modtage ydelsen.
Hertil kommer fl ere penge til handicapområdet,
social- og sundhedsområdet samt kulturen.
For slet ikke at tale om tilskuddet til
udlændinge, som vælger at rejse hjem, fordi
de måske erkender, at Danmark ikke var noget
for dem. Vore modstandere har kaldt det
”symbolpolitik”. Jeg kalder det signalpolitik
– og et reelt tilbud til utilpassede udlændinge.
Mens Dansk Folkeparti forhandlede fi nanslov,
sad venstrefl øjen sædvanen tro og skumlede
ude på sidelinjen. Hvor må deres vælgere
dog i grunden snart være trætte af, at deres
stemmer aldrig rigtigt kommer ind at arbejde
for skabelsen af politiske resultater. Hvor må
det dog være godt gammeldags træls. Jeg ville
i hvert fald hurtigt få nok.
Finanslovsforhandlingerne var en god baggrund
for valgkampen til kommuner og regioner.
Ikke mindst fordi fi nansloven og kommunal-
og regionspolitik er tæt forbundne kar.
Med fi nansloven skaber landspolitikerne de
ydre økonomiske rammer for kommuner og
regioner – men det er lokale folkevalgte, der
fordeler en stor del af pengene. Det er dem,
der afgør vilkårene for alt fra folkeskoler og
plejehjem til integration og genoptræning af
sygehuspatienter.
Ganske vist kan de lokalt valgte ikke bestemme,
om der skal være plejehjem, men
de kan i høj grad bestemme, hvordan de skal
være. De kan med andre ord ikke bestemme,
om der skal være et produkt, men de kan bestemme
kvaliteten – ligesom et hotelværelse
kan være mange ting. Det kan være et vandrerhjem
eller Hilton. Sådan er det også med
kommunalpoltik.
Dansk Folkeparti fi k et kommunalpolitisk
gennembrud med 8,1 procent af stemmerne
på landsplan. Det er jeg meget stolt over. Specielt
fordi det i mange år hed sig, at Dansk
Folkeparti kun var et landspolitisk parti, og at
vi ikke havde meget at byde på lokalt, hvor
danskerne stemte, som de hele tiden havde
gjort. Valget viser, at Dansk Folkeparti har
brudt dette mønster.
Men jeg er også ydmyg. Ydmyg fordi enhver
succes forpligter. Ydmyg fordi Dansk
Folkeparti nu også sidder med et stort ansvar
rundt omkring i kommuner og regioner. I
nogle kommuner har vi været tungen på vægtskålen
og således haft afgørende indfl ydelse
på, hvem der skal sidde i borgmesterstolen, og
hvilken politik, der skal føres. Andre steder
befi nder vi os ikke i den komfortable position.
Men det betyder ikke, at Dansk Folkeparti er
ligegyldigt, for selv om vi måske ikke sidder
med de afgørende stemmer, er vi altid gode til
at sikre os indfl ydelse. Det kan der gives en
masse eksempler på.
Næsten tre årtier i dansk politik har lært
mig, at den politiske strategi, som venstrefl
øjen har lagt for dagen, på længere sigt er
dømt til at mislykkes. Socialistisk Folkeparti
og Socialdemokratiet har haft så travlt med at
overbyde hinanden, at det ene parti blot endte
med at stjæle fra det andet. Socialdemokratiet
har mange dygtige folk i kommuner og regioner
– hvornår mon de har fået nok af deres
formands visnepolitik på Christiansborg?
Både fi nanlovsaftalen – i øvrigt den niende
med VOK-partierne – og valget til kommuner
og regioner er det bedst tænkelige grundlag
for den forestående valgkamp til Folketinget.
Vi ved ikke, hvornår valget kommer. Kun at
det skal afholdes senest om to år. Men vi ved,
at udgangspunktet ikke kunne være bedre.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen ved
godt, at træerne ikke vokser ind i himmelen.
Han ved, hvordan den danske velfærdsmaskine
kan holdes kørende, uden at omdrejningstallet
kommer så højt op, at maskinen brænder
sammen. Det er vigtig viden i en tid med alvorlig
økonomisk krise.
Optimister peger på, at bunden i økonomien
er nået. De siger, at boligpriserne er på
vej op igen. Jeg håber, at de har ret. Men det
er stadig alt for tidligt at konkludere. Siden
krisens begyndelse i sensommeren 2008 har
der været bevægelser frem og tilbage. Bedst
som alle sagde, at nu var det forbi, drønede
arbejdsløshedstallene igen i vejret. Vi ved ingenting
endnu.
Det kommende valg til Folketinget vil blive
vundet af de partier, som har det bedste svar
på, hvordan vi løser Danmarks problemer. Det
vil blive vundet af de partier, som ønsker at
bevare og udbygge velfærdssamfundet, og
som samtidig arbejder for et samfund præget
af solidaritet mellem generationerne, sammenhængskraft
og respekt for demokrati og
frihed.
Jeg kan i al beskedenhed ikke få øje på andre
muligheder end den nuværende regering i
tæt samarbejde med Dansk Folkeparti. Både
fi nanslov og kommunalvalg har vist, at vi har
det bedste svar på Danmarks udfordringer.
Glædelig jul og
godt nytår
3

krisecenter
Gode venner anmelder og
Egmont fonden, Dansk Folkeparti og den professionelle mesterbokser, Mikkel Kessler er blandt kvindekrisecentret Danners
støtter. DF sikrede ved finansloven for næste år, at Danner kan drives på en lejet adresse næste år, mens det gamle hus
renoveres
Af René Teige
Der er fokus på Danner, også kendt som Dannerhuset,
på Gyldenløvesgade i København
– af den gode slags, vel at mærke. Danner,
der 2. november kunne fejre 30 årsdagen for
sin åbning, danner beskyttende rammer for
voldsramte kvinder og deres børn og hjælper
voldsofre videre i livet, har nemlig som så
mange øvrige blandt landets krisecentre haft
økonomiske problemer. Men nu er der sat ind
med både fondsmidler samt ikke mindst en
donation via den netop indgåede finanslov.
4
”Det er rigtig fantastisk, at folk vil hjælpe.
Vi har brug for det, ikke mindst fordi vi i år
kunne konstatere det først underskud i fire
år”, siger direktør i Danner, Vibe Klarup Voetmann.
Hjælpen, som Vibe Voetmann nævner, er
kommet fra Egmont Fonden, som har doneret
et millionbeløb til et skoleprojekt til børn i
voldsramte familier. Men også regeringen og
Dansk Folkeparti har afsat et millionbeløb til
krisecentret via satspuljeforhandlingerne. En-
delig har VUF Records netop udgivet en cd
”Nadia – støt Danner”, hvor 14 kvindelige
kunstnere deltager og sender overskuddet fra
salget ubeskåret til Danner.
Men også bokseren Mikkel Kessler stiller
op for voldsramte kvinder. Det gør han som
ambassadør for DannerHuset.
”Rigtige mænd slår ikke udenfor ringen”,
siger han.
”DF var en stor støtte for os i bestræbelserne
på at få økonomisk støtte. Jeg oplever hel-

så vold
digvis, at alle partier i Folketinget har fokus
på og gerne vil støtte indsatsen for voldsramte
kvinder. Hjælpen betyder også, at vi kan sætte
gang i nogle projekter, som vi længe har ønsket.
Men søgningen til centret er også steget
med 100 procent til 1.600 henvendelser de seneste
tre år. Det skyldes sandynligvis, at det er
lykkedes at bryde et tabu. Nu kommer mange,
fordi venner, familie og kolleger på jobbet har
rådet voldsramte kvinder til at søge hjælp”,
siger Vibe Voetmann.
Hun understreger, at de kvinder ikke alene
bliver ramt af korporlig vold. Der er også den
psykiske vold og økonomisk vold. Sidstnævnte
er næppe kendt af så mange, men den er
alvorlig nok.
Mange kvinder er dybt forgældede, fordi
deres mand har ladet dem skrive under på lån
til boligen eller måske endda virksomheden.
Den form for vold rammer både danske kvinder
og kvinder med anden etnisk baggrund,
som bliver gift med danske mænd og fastholdt
i et tvangsforhold.
- Mange kvinder er alene her i landet. De er
udvisningstruede, de hænger på lån, de ikke
vidste var taget i deres navn og de kender ikke
deres rettigheder, siger Vibe Voetmann.
Men der er også børnene, som bliver hårdt
ramt, når deres forældre kommer så langt ud,
at forholdet ender i vold.
”Danner var et af de første krisecentre, som
satte fokus på børnene.
Børn er også ofre, de opfatter ofte, at volden
mellem voksne er deres skyld. Men det er
det aldrig. Derfor har vi siden 1989 haft pædagoger
ansat til at hjælpe børnene, også som
led i forsøget på at bryde den negative arv.
Det er sådan, at vi kan se, at volden gentager
sig ned gennem generationerne”, siger Vibe
DannerHusets direktør Vibe Klarup
Voetmann glæder sig over at få midler fra
satspuljen til arbejdet med voldsramte kvinder
og deres børn.
Voetmann, som også gør opmærksom på, at
donationen fra Egmont fonden skal anvendes
til at give børnene skoletilbud, mens de bor i
Danner.
De store donationer, som det københavnske
krisecenter har modtaget, er naturligvis yderst
velkomne. Men spørger man til, hvad menige
danskere kan gøre for at støtte arbejdet for kriseramte
kvinder og børn, er det ikke økonomiske
tilskud som bliver nævnt som det første.
”Samspillet mellem huset og verden udenfor
er blevet bedre. Vi samarbejder med kommunerne,
som vi dog gerne ser handler hurtigere,
når de ser problemer. Vi samarbejder
også med politiet og hospitalerne. Men når det
gælder de enkelte mennesker, ønsker vi os, at
de vil støtte på en anden måde. De skal være
med til at skabe respekt blandt familie og venner.
Og så skal de reagere, hvis de opdager
vold”, siger Vibe Voetmann.
En af de succeser, som sådan en type opmærksomhed
giver, er frugten af et samarbejde
med HK. Her kommer tillidsmænd på
kurser, der skal hjælpe dem til at være mere
opmærksomme på voldsproblemer blandt kollegerne.
Det er et initiativ, som blev påbegyndt
i forbindelse med Danners 30 års fødselsdag.
Mikkel Kessler stiller op som ambassadør
for Danner med et klart budskab om, at
rigtige mænd aldrig slår udenfor ringen.
5
Foto: Scanpix

offerhjælp
6
Behovet er enormt
10 års økonomisk dødvande er endt, efter at Dansk Folkeparti ved finanslovforhandlingerne
fik sat ekstra penge af til Offerrådgivningen.
Siden 1998, hvor Rigspolitiet fik til opgave
at etablere en offerrådgivning, er der etableret
38 rådgivninger over hele Danmark.
Men økonomien er ikke fulgt med. De to
millioner kroner, som hvert år er afsat til
rådgivning siden 1998, er end ikke blevet
pristalsreguleret. Det har Dansk Folkeparti
nu ændret på.
”Behovet er enormt. Vi er dem, der tager
over, hvor politiet slipper. I år har vi modtaget
3.695 henvendelser fra ofre. Cirka
2.000 af disse er henvist fra politiet”, siger
konsulent Gitte Olesen, Offerrådgivningen.
Når man regner alle henvendelser med,
der kommer fra vidner og pårørende, som
jo også har været tæt på en forbrydelse,
når Offerrådgivningen op på 13.407 henvendelser
årligt.
”Vi ved, at der er mange flere”, siger
Gitte Olesen.
Hun understreger, at der er et stort antal
ofre, der ikke henvender sig eller bliver
henvist. Det kan der være mange årsager til.
Ofre for forbryde
Blandt andet er der ofre, som ikke ved, at
Offerrådgivningen eksisterer.
”Vi ville gerne have flere henvisninger,
og vi ville gerne have, at det kørte helt automatisk,
at når en forbrydelse skaber nye
ofre, så kan vi hurtigt komme på banen”,
siger Gitte Olesen.
Som det er nu, er det den enkelte politibetjent,
der vurderer, at et offer for en forbrydelse
bliver henvist til Offerrådgivningen.
Gitte Olesen har for nylig holdt møde
med Dansk Folkepartis næstformand, Peter
Skaarup i dennes egenskab af formand for
Folketingets Retsudvalg.
”Her fik jeg mulighed for at fremføre vores
sag og gøre opmærksom på, at tilskuddet
til vores arbejde ikke er justeret siden
1998. Det glæder mig, at have fået et løfte
om, at ressourceproblemet nu bliver taget
op”.
Men det er ikke kun et tiltrængt økonomisk
løft fra Dansk Folkeparti og regerin-
Det er på tide, at det politiske fokus bliver lagt på
ofrene for forbrydelser i stedet for på de kriminelle.
Derfor får den frivillige organisation, Offerrådgivningen,
fuld opbakning fra Dansk Folkeparti
gen, som Offerrådgivningen kan se frem til.
Der er nedsat en arbejdsgruppe under Justitsministeriet,
som arbejder med muligheden
for at etablere en offerfond. Planen er,
et gerningsmænd skal betale mellem 200-
til 2.000 kroner til fonden, der blandt andet
skal gøre det muligt at yde ofre nødvendig
psykologhjælp.
Gitte Olesen håber dog også på støtte
fra private. Det vil kunne hjælpe med til at
sætte børn til ofre eller børn som overværer
en forbrydelse på dagsordenen.
”Børnene er en overset gruppe. Vi forsøger
at hjælpe. Men når vi ikke engang har
økonomi til psykologhjælp til voksne ofre,
har det nok desværre lange udsigter, når det
gælder børn”.
Du kan støtte offerrådgivningen ved at
indbetale beløb på rådgivningens bankkonto:
registreringsnummer 3591 kontonummer
3631 556 914.
tei-

lser skal have mere hjælp
Af René Teige
Hvem skal have hjælp, offeret eller forbryderen.
Det burde slet ikke være nødvendigt at
stille det spørgsmål. Svaret er naturligvis ganske
logisk: Offeret.
Men Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti
har med sædvanlig ad libitum sødsuppeservering
til kriminelle rokket alvorligt ved
den logik.
I oktober var SF ude med forslag om, at
kriminelle skal have rabat på deres straffe
og have lov at afsone de sidste seks måneder
af deres straf med fodlænke i eget hjem. Socialdemokraterne
vil yderligere have, at kri-
Det nytter
Kim Rædkær er en af de cirka 200 frivillige,
som hjælper ofre for forbrydelser
”Ofre for forbrydelser er i kaos. Vi hjælper i
første omgang ved at lytte, så det enkelte offer
kan komme af med den traumatiske oplevelse,
det er at blive udsat for en forbrydelse.
Det er grimt at blive offer. Det gælder både
med hensyn til voldsforbrydelser røverier eller
indbrud”, siger Kim Rædkær.
Udover at lytte kan Offerrådgivningens
frivillige også hjælpe med helt konkrete råd
og vejledninger. Eksempelvis når det gælder
forløbet i en retssag.
”Konkrete råd om, at ofre for forbrydelser
kan få en bistandsadvokat er et led i de helt
konkrete hjælpemidler, vi kan anvise. Vi tilbyder
også en bisidderfunktion, når man skal
se gerningsmanden i øjnene ved en retssag. På
den anden side kan vi også hjælpe med, at et
offer kan blive afhørt, uden at gerningsmanden
er til stede. Det kan vi, hvis der er tale
om en særlig grov forbrydelse”, siger Kim
Rædkær.
Han kom med i Offerrådgivningens korps
af private frivillige på et tidspunkt, hvor han
minelle skal tilbydes en handlingsplan med
undervisning og rådgivning, mens de afsoner
deres straf. Herefter skal der stå både job eller
videreuddannelse samt bolig klar til dem, når
de har afsonet deres straf.
Ikke et ord om ofrene fra de to partier.
Men her sætter Dansk Folkeparti hælene i.
Det er ofrene, som skal have tilbud, der skal
oprettes en offerfond, som gerningsmænd skal
betale til, der skal ydes psykologhjælp og rådgivning.
Og det kan kun gå for langsomt.
Formand for Retsudvalget, MF og næstformand
i Dansk Folkeparti, Peter Skaarup
var på vej fra et job til et andet. Kim Rædkær,
der er uddannet socialpædagog og terapeut,
havde et behov for at beskæftige sig med noget
relevant.
”Jeg kontaktede det lokale politi i Slagelse
for at høre, om der var behov for hjælp og blev
henvist til Offerrådgivningen. Man må sige,
at den indsats, man kan gøre her, er særdeles
relevant.
Vold er den forbrydelse, man er mest bange
for at blive udsat for. Men også trusler påvirker
voldsomt. Og så skal man bestemt ikke
vil have Offerrådgivningen ind i den politiske
varme.
”Vi ønsker selvfølgelig, at kriminelle, der
har afsonet, ikke laver ny kriminalitet. Men de
tiltag, der skal laves, skal under ingen omstændighed
have karakter af præmiering og føleri
over for de kriminelle. Og vi må sikre, at alle
gode kræfter samles om at ofrenes retsbevidsthed
ikke bliver trådt under fode”, siger han.
”Offerrådgivningens korps af frivillige yder
en enorm indsats overfor ofre for forbrydelser.
Den indsats skal vi støtte”.
Kim Rædkær er medlem at Offerhjælpens landsbestyrelse.
underkende effekten på ofre af røverier og
indbrud. Det er her, Offerrådgivningen sætter
ind.
”Det nytter, siger Kim Rædkær, som dog
gerne så, at der kom nogle tilbagemeldinger
fra ofrene.
Når vi slipper dem eller de slipper os, er det
oftest sidste kontakt. Det vil give os en mulighed
for at revaluere vores arbejde, ligesom
større synlighed vil hjælpe os til at skaffe flere
frivillige”.
tei-
7

kriminel lavalder
Kriminelle
børn griner
ad systemet
12 til 14 årige skal ikke slippe ustraffet fra at begå
kriminalitet mener psykolog og forfatter Nicolai
Sennels, som på sin blog har sat strafmuligheder
overfor mindreårige på dagsordenen.
Af René Teige
Debatten om den kriminelle lavalder på 15 år
er spidset til. Det skyldes især den tiltagende
bandekriminalitet, hvor ældre og strafegnede
unge får mindreårige til at begå forskellige
former for kriminalitet. Det gælder bilafbrændinger
og stenkast mod ambulancer, brandbiler
og politibiler. Senest er også plejepersonale
blevet stenet ud af hårdt belastede områder,
så ældre og svage borgere er blevet afskåret
fra at få hjælp.
Gruppen af kriminelle mindreårige er groet
markant de senere år. Alene i København er
antallet af kriminelle børn fordoblet de seneste
to år. Den såkaldte ”lillebror generations”
repræsentation i den kriminelle statistik er
helt ude af kontrol. Og det gør det nødvendigt
at skrotte berøringsangsten og diskutere, hvad
vi skal stille op med den stadig større gruppe
børn, som udøver hård kriminalitet.
Det kan nemlig ikke nytte, at Socialdemokratiet
og Socialistisk Folkeparti folder hænderne
og taler dunder til dem, der vil en anden
vej end konsulentbistand, undervisningsprojekter
og hjælpeforanstaltninger i øvrigt.
”Det nytter ikke, at S og SF bliver ved med
at forsøge at løse problemerne udelukkende
gennem frivillige tilbud. Krav og konsekvenser
er nødvendige, hvis man vil gøre noget
ved problemerne”, siger Nicolai Sennels.
Uhyrlig vækst
Når det gælder København og landets øvrige
større byer, viser det sig jo, at antallet af kriminelle
børn stiger og stiger. Det har de seneste
mange år med socialdemokratisk, SF-støttet
politik ikke ændret på, snarere tvært imod.
8
Københavns kommune har i en rapport beskrevet,
at antallet af børn mellem 11 og 14
år, der begik kriminalitet i perioden januar
til september 2004 afstedkom 495 sigtelser.
Desuden blev 46 børn under 10 år sigtet for
kriminalitet.
”En nylig rapport fra Københavns Kommune
viser i øvrigt, at indvandrerbanderne får
700 nye medlemmer hvert år. Ved at sætte en
effektiv stopper for de helt unge kriminelle,
kan man lave et effektivt indhug i fødekæden
til disse bander”, mener Nicolai Sennels.
Han skriver på sin blog, at loven allerede
giver mulighed for at sanktionere. Børn ned
til 12 år kan tilbageholdes, hvis myndighederne
mener, at de udgør en risiko for dem
selv eller andre borgere. Ifølge Magtanvendelsesbekendtgørelsen
kan man anbringe 12
til 14-årige børn på sikrede afdelinger. Den
mulighed bliver blot sjældent brugt. I Københavns
kommune blev der sidste år kun i 10
tilfælde anbragt børn under 15 år.
”Ifølge fagfolk er dette alt for få. Problemet
for de 12- 14-årige er, at de står uden retssikkerhed,
fordi de hverken har ret til forsvarer
eller rettergang. Det vil de få, hvis man sænker
den kriminelle lavalder”, siger Nicolai
Sennels, der understreger, at de unge kriminelle
ikke skal i almindelige fængsler.
Kriminelle 15- til 17-årige sidder heller
ikke i almindelige fængsler men i specielt
indrettede institutioner. En nedsættelse af den
kriminelle lavalder skal gøre det muligt at
give de unge behandling i nogle rammer, de
ikke kan stikke af fra, og hvor de heller ikke
er sammen med ældre kriminelle.
Et af de stærke argumenter for, at den kri-
Nicolai Sennels råder til at sætte yderligere
gang i debatten om en nedsættelse af den
kriminelle lavalder.
Copyright Steen Raashau
Nicolai Sennels har arbejdet med
kriminelle muslimer på Sønderbro
samt på en sikret institution
for kriminelle unge i København.
Han forlod sin stilling i København,
da kommunen fratog ham
hans ytringsfrihed og ret til at
debattere unge- og børnekriminalitet
med den begrundelse, at
hans konklusioner var i strid med
kommunens værdigrundlag.
minelle lavalder skal sænkes, er, at unge kriminelle
spekulerer i, at forbrydelser, begået
før de fylder 15 år, ikke kommer på straffeattesten.
En 15-årige, som bliver taget for en eller
flere kriminelle handlinger, bliver behandlet
som førstegangs kriminel, selvom han har begået
stribevis af kriminelle handlinger, før han
fyldte 15 år.
Nicolai Sennels mener, at det er nødvendigt
at finde en ny måde at straffe 15-årige kriminelle
på, så man får kriminalitet, begået før
det 15. år med i en dom.
Han mener også, at forældre til kriminelle
børn under den kriminelle lavalder skal på
banen. Det kan ikke nytte at forældreansvaret
bliver overset. Der skal kunne straffes økonomisk.
Nicolai Sennels mener, at ligesom deres
børn, skal forældrene mødes med professionel
hjælp, relevante krav og mærkbare grænser.
Den ultimative konsekvens skal være udvisning,
hvor det er muligt.

kommunal- og regionsvalg
Flot fremgang
ved kommunalvalget
Dansk Folkeparti fik et fantastisk kommunal- og Regionsvalg 17. november
Af Kenneth Kristensen Berth og René Teige
Dermed er det 7. valg i træk (når medtages
valg til Folketinget, kommuner, regioner og
EU-parlament), at Dansk Folkeparti kan konstatere
fremgang.
Ved kommunalvalget gik Dansk Folkeparti
frem fra 5,9 pct. af stemmerne i 2005 til hele
8,1 pct.
Det betød, at Dansk Folkeparti fik 61 flere
byrådsmedlemmer, så det samlede antal DFbyrådsmedlemmer
fra 1. januar 2010 er 186.
Det har i en lang række kommuner betydet
mere end en fordobling. Du kan læse om ek-
DF-kandidat slår SF
Dansk Folkeparti blev kommunalvalgets
store vinder – sammen med SF. Dog er
der kommuner, hvor Socialistisk Folkeparti
må neje for Dansk Folkeparti.
Blandt andet i Vordingborg, hvor DF’s
spidskandidat Yvette Espersen med hele
1.378 personlige stemmer blev en af kommunens største
stemmeslugere.
”Jeg er overrasket og glad. Jeg opnåede 1.378 personlige
stemmer, næsten dobbelt så mange som SF’s topscorer,
Erling Nielsen, der fik 749 personlige stemmer”, siger Yvette
Espersen.
Hun blev kun overgået af borgmesteren, socialdemokraten
Henrik Holmer med 2.783 stemmer og den tidligere
borgmester på Møn, venstremanden Knud Larsen med 1.423
stemmer.
Halsende efter de tre topscorere kom Venstres spidskandidat
Bo Manderup med 959 stemmer, SF’s spidskandidat
Erling B Nielsen med 749 stemmer, konservatives spidskandidat
Søren Nybo med 388 stemmer og radikale venstres
spidskandidat Michael Larsen, som måtte nøjes med 206
stemmer.
sempler på kommuner, hvor Dansk Folkeparti
har haft enorm fremgang andet steds i bladet..
Det flotte valgresultat skyldes ikke mindst
et helt fantastisk arbejde, som lokalforeninger
og medlemmer har gjort i flere måneder op til
valget 17. november.
En enkelt skuffelse var det dog, at valgdeltagelsen
var rekordlav. Ved kommunalvalget
stemte kun 62,4 pct. I Region Hovedstaden
på Sjælland var tallet 66,9, mens det i Nordjylland,
Midtjylland og Syddanmark var henholdsvis
65,6, 67,9 og 67,7 pct.
DF fik indflydelse
Man kan kun gisne om, hvorfor valgdeltagelsen
var så begrænset. Nogle mener, at det
især var ældre, som holdt sig væk på grund
af den megen snak om risikoen for at blive
smittet med H1N1 influenzaen. Men vejret får
også skylden.
Her er samtlige kommunale resultater med
Dansk Folkepartis kandidater og deres stemmetal
Dansk Folkeparti har virkelig evnet af bruge fremgangen
ved Kommunevalget 2009 til at få sat markante aftryk på de
kommende fire års lokalpolitik.
Et af de steder, hvor Dansk Folkeparti har markeret sig, er
i Kerteminde. Her blev 6,4 pct. i 2005 øget til 9.2 pct. Det
betyder, at Dansk Folkeparti er repræsenteret af Axel Beck
og Karl F. Krapalis. Og netop Dansk Folkepartis fremgang
betød, at DF fik sat Borgerlisten og socialdemokraten Sonja
Rasmussen sammen. Efterfølgende valgte hun at blive
løsgænger og indgå i samarbejde med Dansk Folkeparti,
Venstre, Konservative og Borgerlisten. Dermed blev borgmester
siden 1990 Palle Hansborg Sørensen væltet og erstattet
med Sonja Rasmussen. Dansk Folkeparti, som havde udsigt
til minimal indflydelse med en SF-støttet socialdemokratisk
borgmester, har nu fået plads i
Økonomiudvalget, Arbejdsudvalget samt i Ældre og handicapudvalget.
Et godt stykke politisk håndværk fra DF i Kerteminde.
9

Resultat i kommuner
Kommune 2009 2005 +/- Kommune 2009 2005 +/-
Albertslund 12,1 10,3 +1,8
valgt: Henrik Soloy (364)
Danni Olsen (161)
Allerød 4,2 3,4 +0,8
valgt: Poul Albrechtsen (149)
Assens 9,3 6,0 +3,3
valgt: Jens Henrik Thulesen Dahl (731)
Hans Bjergegaard (385)
Tage Kiltang Bartholin (111)
Ballerup 8,0 8,6 -0,6
valgt: Jarne Rasmussen (328)
Birgitte Dahl (289)
Billund 8,1 5,3 +2,8
valgt: Bjarne Jensen (476)
Per Nyhus (151)
Bornholm 4,8 2,4 +2,4
valgt: Torben Rønne-Larsen (691)
Brøndby 15,0 11,8 +3,2
valgt: Tom Bech Frederiksen (496)
Inge-Lise Juel Hansen (238)
Henrik Rademacher (63)
Ole Valsgaard Hansen (29)
Brønderslev 5,7 3,8 +1,9
valgt: Karl Emil Nielsen (298)
Dragør 9,2 5,0 +4,2
valgt: Morten Dreyer (348)
Egedal 5,7 3,8 +1,9
valgt: Egil Møller (197)
Esbjerg 7,3 5,1 +2,2
valgt: Freddie H. Madsen (1296)
Kim Madsen (409)
Favrskov 5,6 4,7 +0,9
valgt: Torben Nielsen (296)
10
Kronen på værket
Bente Kronborg Holst, der siden 2006
har været medlem af DFU´s hovedbestyrelse,
kan også være glad. Den fremads-
tormende DFU’er passer i øjeblikket
Jesper Langballes plads i Folketinget.
Dog er fokus rettet mod Ringkøbing-
Skjern, hvor Bente Kronborg Holst fik et flot personligt valg
med 892 stemmer og dermed fik Jesper Flensted med ind i
byrådet. Det flotte valg udløste også en 2. viceborgmesterpost
til Bente Kronborg Holst. Dansk Folkeparti i Ringkøbing-Skjern
fik med 7,2 pct. Af stemmerne en fremgang på
3,9 pct. I forhold til kommunalvalget i 2005.
Bente Kronborg Holst næsten fordoblede sine personlige
stemmer ved valget 17. november.
Guld i
Guldborgsund
René Christensen, MF og igen kommu
nalpolitiker, nu med dundersucces, gav
alle de andre kandidater baghjul og fik
flest personlige stemmer i Guldborgsund
Kommune. Derfor var han da også den store stemme sluger
på DF’s liste med 2641 af 4508 stemmer. Og nu vi er ved
rekorderne, var René Christensen også den byrådskandidat,
som fik flest stemmer af samtlige opstillede i kommunen.
Han er også den af DFs medlemmer af Folketinget, der fik
flest personlige stemmer ved kommunalvalget.
Dermed fik Dansk Folkeparti fire medlemmer af den nye
kommunalbestyrelse. Det er to flere end i perioden 2005-
2009.
René Christensen har fået plads i økonomiudvalget og er
blevet formand for arbejdsmarkedsudvalget.
Faxe 9,1 6,4 +2,7
valgt: Steen Petersen (701)
Finn Østergaard (156)
Fredensborg 6,6 6,0 +0,6
valgt: Flemming Rømer (296)
Fredericia 9,9 8,0 +1,9
valgt: Susanne Eilersen (653)
Kurt Halling (543)
Frederiksberg 3,6 3,5 +0,1
Frederikshavn 8,4 4,1+4,3
valgt: Bent Bøgsted (1166)
Carsten Sørensen (433)
Jesper Nielsen Kyk (117)
Frederikssund 10,3 6,7 +3,6
valgt: Pia Adelsteen (1038)
Kasper Andersen (114)
Furesø 5,1 2,3 +2,8
valgt: Per Kattrup (344)
Faaborg-Midtfyn 8,6 6,8 +1,8
valgt:
Anne Møllegaard Mortensen (1109)
Bjarne Tychsen (198)
Gentofte 4,5 3,5 +1,0
Gladsaxe 9,9 8,6 +1,3
valgt: Kristian Niebuhr (585)
Klaus Kjær (312)
Glostrup 13,9 10,3 +3,6
valgt: Flemming Ørhem (430)
Josephine Dandanell (120)
Pia Hagbarth Dahlin (68)

Kommune 2009 2005 +/- Kommune 2009 2005 +/-
Greve 11,0 10,8 +0,2
valgt: Liselott Blixt (812)
Marianne Offenberg (192)
Gribskov 9,1 6,5 +2,1
valgt: Mads Brinch Jespersen (308)
Peter Jarl Sahlberg (165)
Guldborgsund 13,5 7,9 +5,6
valgt: René Christensen (2641)
Birgit Holse (390)
Annette Max (176)
Lars Holse (77)
Haderslev 7,7 5,9 +1,8
valgt: Thies Mathiasen (535)
Anita Christensen (449)
Halsnæs 13,3 11,1 +2.2
valgt: Walter Christophersen (465)
Ole Søhøj Nielsen (256)
Jens Jørgen Tusgaard Andersen (206)
Hedensted 10,8 8,3 +2,5
valgt: Hans Kristian Skibby (909)
Allan Petersen (362)
Erik Kvist (357)
Helsingør 7,0 6,6 +0,4
valgt: Ib Kierkegaard (693)
Katrine Vendelbo Dencker (261)
Herlev 6,5 6,7 -0,2
valgt: Helge Larsen (271)
Herning 4,7 4,8 -0,1
valgt: Birgit Jonassen (700)
Hillerød 6,0
3,8 +2,2
valgt: Peter Lennø (231)
Hjørring 4,8 3,9 +0,8
valgt: Morten A. Petersen (607)
Holbæk 10,2 7,2 +3,0
valgt: John Harpøth (1205)
Jan Henning Liep Sohn (371)
Inge Margrethe Riis Langseth (250)
Holstebro 10,7 5,9 +4,8
valgt: Eli Vium (1362)
Søren Olesen (261)
Susanne Thiim (228)
Horsens 9,4 5,5 +3,9
valgt: Ole Pilgaard Andersen (1063)
Dorte Elisabeth Normann (278)
Hvidovre 14,6 9,7 +4,9
valgt: Mikkel Dencker (1111)
Mette Dencker (527)
Ivan Fogtmann (164)
Høje Taastrup 8,4 11,3 -2,9
valgt: Lars Prier (845)
Hørsholm 5,2 5,3 -0,1
valgt: Gitte Burchard (287)
Ikast-Brande 7,5 8,2 -0,7
valgt: Kaare Graversen (476)
Anne-Grethe Sørensen (464)
Ishøj 12,8 12,1 +0,7
valgt: Poul Jørgensen (317)
Charlotte Jørgensen (144)
Jammerbugt 5,7 5,3 +0,4
valgt: Morten Marinus Jørgensen (530)
Kalundborg 13,8 6,7 +7,1
valgt: Peter Jacobsen (1214)
Anne Marie Hansen (291)
Jeppe Jakobsen (238)
Jan Visler (52)
Kerteminde 9,2 6,4 +2,8
valgt: Axel Beck (357)
Karl F. Krapalis (143)
Kolding 15,2 8,2 +7,0
valgt: Søren Rasmussen (2590)
Jørn Dohrmann (1154)
Molle Lykke Nielsen (523)
Bjarne Juel Møller (196)
Hans Erik Adsbøll (193)
Nu står den
på bøffer
Dansk Folkeparti fik et flot valg i Ringsted.
Medstifter af Dansk Folkeparti Poul
Nødgaard blev som partiets spidskandidat
valgt til byrådet. Det gjorde også nummer
to og tre på kandidatlisten, far og søn, Per og Daniel Nørhave.
Netop far og søn blev præsenteret i TV2 Øst en uges tid før
valget, hvor de var fælles om at lave hakkebøffer i det Nørhave’ske
hjem, hvor hustru og mor Jeanie Nørhave i øvrigt er de
to nyvalgte herrers lokale partiformand. Så der er næppe tvivl
om, at der står politik på familiens menu.
Men der ryger ingen finker af panden de tre partikollegers
hjem. Derimod bør far Per og søn Daniel lægge et par møre
bøffer på panden i stedet for nævnte hakkebøffer, så de kan
fejre, at de sammen med Poul Nødgaard evnede at servere en
fremgang fra to til tre mandater i kraft af en stemmefremgang
på 3,3 procent.
Dermed var der rettet an til et byråd med borgerligt flertal,
idet vælgerne i Ringsted gav VOK og dermed den borgerlige
fløj 11 af 21 mandater. Men sådan endte det ikke. Venstre
valgte at se stort på vælgernes dom og forlove sig med S og SF.
Den hidtidige V-borgmester Niels Ulrich Hermansen kan se
frem til endnu fire år med borgmesterkæden om halsen.
Ifølge bladet, Dansk Politi var der opstillet 79 politifolk ved
KV09. To opstillede for Dansk Folkeparti. Per Nørhave blev
den eneste DF’er, som blev valgt ind
11

Kommune 2009 2005 +/- Kommune 2009 2005 +/-
København 7,7 5,9 +1,8
valgt: Birthe Skaarup (4190)
Carl Christian Ebbesen (2535)
Finn Rudaizky (1074)
Karin Storgaard (552)
Køge 8,8 9,5 -0,7
valgt: Dora Olsen (581)
Søren D. Brask (133)
Langeland 6,4 4,2 +2,2
valgt: Elisa Hansen (185)
Lejre 6,8 5,2 +1,8
valgt: Richard Bentzen (145)
Lemvig 10,0 2,6 +7,4
valgt: Karl Balleby Jensen (448)
Jette Jespersen (216)
Lolland 10,8 5,9 +4,9
valgt: Erik Kjelgaard (645)
Henning Gunner Rasmussen (406)
Annette Marie Knoblauch (240)
Lyngby-Taarbæk 5,8 6,1 -0,3
valgt: Curt Købsted (478)
Læsø 5,8 - +5,8
Mariagerfjord 7,1 4,9 +2,2
valgt: Kim Christiansen (509)
Jørgen Ejner Sørensen (379)
Middelfart 9,8 6,4 +3,4
valgt: Anni B. Tyrrestrup (724)
Svend-Aage Nielsen (232)
Morsø 9,3 2,3 +7,0
valgt: Meiner Nørgaard (791)
Tommy Bach (63)
Norddjurs 7,2 4,6 +2,6
valgt: Hans Fisker (512)
Inger K. Andersen (106)
Nordfyn 7,4 6,2 +1,2
valgt: René Lundegaard (457)
Nyborg 7,4 4,0 +3,4
valgt: Carsten Kudsk (578)
Bente Damhave (141)
Næstved 9,7 5,7 +4,0
valgt: Michael Rex (1389)
Niels D. Kelberg (212)
Vivi Jacobsen (189)
Odder 3,7 3,8 -0,1
Odense 6,6 4,5 +2,1
valgt: Alex Ahrendtsen (2444)
Pernille Bendixen (1027)
12
Odsherred 11,0 6,9 +4,1
valgt: Steen Egede Jensen (573)
Helle Just Jensen (231)
Rudy Rune (109)
Randers 7,0 5,3 +1,7
valgt: Frank Nørgaard (958)
Tanja Lauenborg (435)
Rebild 7,2 5,4 +1,8
valgt: Mogens Schou Andersen (374)
Rikke Karlsson (229)
Ringkøbing-Skjern 7,2 4,5 +3,9
valgt:
Bente Kronborg Holst Flensted (892)
Jesper Flensted (239)
Ringsted 14,1 10,8 +3,3
valgt: Poul Nødgaard (834)
Per Nørhave (350)
Daniel Nørhave (224)
Roskilde 7,2 6,5 +0,7
valgt: Merethe Dea Larsen (1036)
Holger Bernild (206)
Rudersdal 3,9 2,6 +1,3
Rødovre 11,5 10,7 +0,8
valgt: Niels Spittau (631)
Kim Hammer (165)
Henrik Kalat (112)
Silkeborg 7,4 4,8 +2,6
valgt: Leif Lund (1353)
Karina Due (345)
Skanderborg 5,5 3,7 +1,8
valgt: Martin Skjødt Poulsen (485)
Skive 7,1 5,3 +1,8
valgt: Preben Andersen (720)
Erik Mortensen (479)
Slagelse 15,7 10,0 +5,7
valgt: Peter Lotinga (1055)
Henrik Brodersen (1036)
Michael Gram (976)
Frederik Pedersen (172)
Bjørn Olsen (90)
Solrød 7,9 7,8 +0,1
valgt: Bjarne Larsen (296)
Sorø 8,2 4,2 +4,0
valgt: Erik Sennenwaldt (184)
Lene Coppen (150)
Stevns 9,0 8,2 +0,8
valgt: Varly Jensen (253)
Struer 9,5 4,4 +5,1
valgt: Anna Marie Brix Poulsen (500)
Lars Hyldgaard (118)

Kommune 2009 2005 +/-
Svendborg 7,0 6,3 +0,7
valgt: Tina Petersen (600)
Jens Munk (513)
Syddjurs 6,0 5,7 +0,3
valgt: Per Dalgaard (386)
Sønderborg 6,7 5,2 +1,5
valgt: Lars Dyhr Hansen (804)
Jan Rytkjær Callesen (269)
Thisted 9,4 5,1 +4,3
valgt: Ib Poulsen (1296)
Peter Sørensen (272)
Tønder 7,5 4,3 +3,2
valgt: Bent Aabling Paulsen (479)
Kinna A. Smestad Martinez-Dreesen (167)
Tårnby 14,8 10,8 +4,0
valgt: Paw Karslund (953)
Arne Hansen (342)
Jannie Meiltoft (126)
Mathias Grønning (123)
Vallensbæk 7,7 3,9 +3,8
valgt: Kenneth Kristensen Berth (278)
Varde 6,5 2,6 +3,9
valgt: Marianne N. Olesen (642)
Vejen 7,1 6,6 +0,5
valgt: Torben Schou (451)
Anni Grimm (226)
Vejle 12,6 13,1 -0,5
valgt: Holger Gorm Petersen (1662)
Lars Aarup (864)
Karl Erik Lund (820)
Gerda Hagemann Pedersen (198)
Vesthimmerland 4,5 3,7 +0,8
valgt: Annette Vahlgreen (301)
Viborg 7,7 6,1 +1,6
valgt: Benny Ragner (1031)
Rikke Cramer Christiansen (524)
Vordingborg 11,9 8,2 +3,7
valgt: Yvette Espersen (1379)
Per Stig Sørensen (254)
Heino Hahn (130)
Aabenraa 8,2 4,7 +3,5
valgt: Ejler Schütt (539)
Gert Larsen (486)
Aalborg 7,4 5,0 +2,4
valgt: Tommy Eggers (2551)
Kirsten Algren (484)
Århus 5,8 3,5 +2,3
valgt: Lars Skov (1595)
Jette Skive (1227)
Dansk Folkeparti
styrket i regionerne
DF havde 19 regions regionsmedlemmer. Efter valget er antallet 24.
Af Kenneth Kristensen Berth og René Teige
17. november 2009 var der for anden gang valg til de fem regionsråd.
Og som det gjorde sig gældende ved kommunalvalget, var der
også fin fremgang for Dansk Folkeparti ved valget til regionsrådene.
Dansk Folkeparti fik en fremgang på 2,2 procent og dermed indvalgt
fem nye regionsrådsmedlemmer – et i hver region.
I Region Hovedstaden fik Dansk Folkeparti 9,2 pct. af stemmerne,
en fremgang på 1,5 pct. Og fire regionsmedlemmer.
I Region Sjælland, hvor DF fik det flotteste valg, stemte 12,4 pct.
På DF, en fremgang på 2,7 pct. og valg af fem regionsmedlemmer.
I Region Syddanmark gik DF fra 7,6 til 9,1 pct. og fik fire medlemmer.
I Region Midtjylland stemte 7,4 pct. på DF, 1,1 pct. flere end
ved sidste valg. Det gav tre medlemmer. Endelig gik DF frem i Region
Nordjylland med 2,1 pct. til 8,1 pct., hvilket gav tre medlemmer.
Efter valget er mandaterne til Danske Regioners bestyrelse i den
kommende valgperiode 2010 til 2013 blevet fordelt i forhold til de
enkelte partiers samlede stemmetal. Det betyder, at den nye bestyrelse
får seks socialdemokratiske medlemmer, fem fra Venstre, tre
fra SF, to fra De Konservative og et medlem fra Dansk Folkeparti.
Oversigten over de valgte kan ses nedenfor
Regionsrådsvalg pct. pct. fremgang
2009 2005 i pct.
Region Hovedstaden 9,2 7,6 +1,6
valgt:
Henrik Thorup (17856)
Finn Rudaizky (3375)
Kenneth Kristensen Berth (1338)
Danni Olsen (876)
Region Midtjylland 7,4 6,3 +1,1
valgt:
Jette Skive (10733)
Leif Lund (2545)
Anders Vistisen (2460)
Region Nordjylland 8,1 6,0 +2,1
valgt:
Morten Marinus Jørgensen (4095)
Rikke Karlsson (3197)
Kim Bennike (2909)
Region Sjælland 12,4 9,7 +2,7
valgt:
Michael Rex (9852)
Dora Olsen (4169)
Peter Jacobsen (1948)
Daniel Nørhave (1702)
John Kellberg (1567)
Region Syddanmark 9,1 7,6 +1,5
valgt:
Freddie H. Madsen (11869)
Jytte G. Lauridsen (6055)
Thies Mathiasen (1772)
Lars Aarup (1651)
13

eu
14
Partiformand
- og medlem af
EU-Parlamentet
Dansk Folkeblad vil i de kommende
numre præsentere hvert af de syv partier
i EFD-gruppen i Europa-Parlamentet.
Af Karsten Holt, pressemedarbejder i EU
Bruxelles, Dansk Folkeblad - Ville man i Danmark
kunne forestille sig Pia Kjærsgaard som
medlem af EU-Parlamentet? Ville det være
muligt at lede et parti, samtidig med at man
flere dage om ugen befinder sig flere tusind
kilometer fra hjemmet? Næppe.
Timo Soini fra det finske parti, Perussuomalaiset,
der bedst kan oversættes til ”Sande
Finner” er en travl mand. Ikke alene har han
siden den 7. juni 2009 været sit partis eneste
medlem af EU-Parlamentet, han er også formand
for partiet, der ved valget i juni opnåede
9,8 procent af stemmerne. Det betød et farvel
til det finske parlament, som han har været
medlem af siden 2003. Men der er kun tale om
et midlertidigt farvel, bedyrer den folkekære
Timo Soini
i hjemlige
omgivelser
- talerstolen i
”Eduskunta”
- det finske
parlament.
finske politiker på flydende engelsk. Han vil
vende tilbage til det finske parlament ved det
kommende valg i 2011, men fordi Perussuomalaiset
i 1995 blev grundlagt på EU-modstand
i forbindelse med Finlands indtræden i EU
samme år, mente Timo Soini, at han skyldte
sine vælgere at arbejde for partiet i selve EU,
og det var også det budskab, han gik valg på.
Da Dansk Folkeblad træder ind på Soinis
kontor er han travlt beskæftiget med at skrive
på en af sine ugentlige tre ”blogge” til partiets
hjemmeside, samtidig med at telefonen
kimer. På spørgsmålet om, hvordan han dog
overkommer alt det arbejde, trækker han smilende
på skuldrene og svarer, at han må nøjes
med at være i Parlamentet fra tirsdag til
torsdag og en gang om måneden i Strasbourg
fra mandag til torsdag. Resten af hans arbejde
må nødvendigvis udføres fra hjemmet i den
finske by Espoo, hvor Timo Soini i parentes
bemærket også er viceborgmester - dog kun
indtil årsskiftet.
”Men sandheden er, at hvis jeg ikke kører
vores kampagne i forbindelse med det næste
parlamentsvalg, så får vi et mindre godt resultat,
fordi partiet og min egen person hænger
meget sammen. Hvis jeg blev hernede, ville
medierne hjemme i Finland hurtigt påstå, at
nu bryder vores parti snart sammen. Alligevel
kunne jeg sagtens forestille mig at vende tilbage
til EU-Parlamentet, når alt kører på skinner
i Finland. Nu har jeg været partiformand i
12 år, så det er ved at være på tide at finde en
efterfølger”
Forkælede svenskere
Der er i øvrigt mange lighedspunkter mellem
Perussuomalaiset og Dansk Folkeparti. Begge
partier er ”født” ud af andre partiers ruiner,
de er lige gamle, og står begge for en politik
med fokus på et stærkt velfærdssamfund og
en stram udlændingepolitik. Og de fordomme,
som partierne mødes med af de andre partier
samt store dele af medielandskabet, minder
også om hinanden. Ord som ”højreorienteret”,
”populistisk” og ”nationalkonservatisme” er
nøgleordene, når man finder partiet på internetsiden
wikipedia, men Timo Soini finder
vurderingen uretfærdig.
”Det er helt rigtigt, at vi ønsker mere velfærd,
men i modsætning til de socialistiske
partier, har vi vraget socialismen fuldstændig.
Marxismen er bundrådden. Vi er et parti
for den lille mand, som ønsker et stærkt og
trygt fællesskab, men som samtidig synes, at
Socialdemokraterne er blevet alt for fagforeningsbaserede
og globalistiske. Stemmerne
får vi på landet, hvor vi er i opposition til det
borgerlige centerparti, og i by- samt skovindustriområder,
hvor Socialdemokratiet traditionelt
har stået meget stærkt.”
Timo Soinis parti har dog også et andet
punkt på den politiske dagsorden. Det går ud
på, at indflydelsen fra Finlands svenske minoritet,
som udgør seks procent af befolkningen
skal holdes i skak:
”Ti procent af befolkningen i min by, Espoo
(på svensk Esbo), er svenskere, og en repræsentant,
Carl Haglund, fra det svenske mindretal
i Finland er også valgt ind i EU-Parlamentet.
Ham har jeg ikke noget problem med,
men det har jeg til gengæld med hans parti.
De opfører sig lidt som boerne i Sydafrika. De
siger hele tiden, at de er noget helt specielt,

og ja, det er de såmænd også, men der skal
gælde ens regler for alle”, siger Timo Soini,
som henviser til, at alle fi nner er tvunget til
at lære svensk i skolerne, mens eksempelvis
den meget homogene svenske befolkning på
Ålandsøerne i den Botniske Bugt, som er et
selvstyreområde under Finland, slet ikke behøver
at lære fi nsk. Det føles specielt uretfærdigt,
fordi Finland økonomisk understøtter
øerne massivt, forklarer Soini.
EU burde halveres
Men hvordan har Timo Soini og Perussuomalaiset
det så med EU? Ønsker partiet, at Finland
skal træde ud af unionen?
”Vi er ekstremt EU-skeptiske, og selvfølgelig
stemte vi i sin tid nej til fi nsk medlemskab,
ligesom vi senere også sagde nej til euroen og
for mit eget vedkommende stemte nej til ratifi
kationen af Lissabon-traktaten i det fi nske
parlament. Men samtidig er det min holdning,
at Finland ikke kan træde ud på egen hånd.
Den eneste mulighed ville være, hvis eksempelvis
Storbritannien, Danmark, Sverige og
Finland trådte ud samtidig. Så ville der være
en anden mulighed for at samarbejde, men det
hele står og falder med Storbritannien. Selvom
vi er skeptikere, indrømmer vi, at vi ikke
kan klare os alene”.
Timo Soini fortæller også, at han til sin
store overraskelse er blevet glad for at være
medlem af EU-Parlamentet.
”Men samtidig har jeg i løbet af de seneste
fi re - fem måneder oplevet, hvor bureaukratisk
alting er hernede. Det hele burde skæres ned
til halvdelen, så vi kunne få en løsere struktur,
ellers kollapser det hele på et tidspunkt.
Nu er der selvfølgelig en masse modstandere,
som siger om vores parti, at vi ikke gider lave
noget fornuftigt hernede, og at vi bare er modstandere
af alt. Men jeg svarer, at vi arbejder
konstruktivt, og at man er nødt til at bekæmpe
systemet indefra, forandre det og måske få det
til at bryde sammen”, siger Timo Soini.
Stor fremtid for partier som Dansk
Folkeparti
Han mener dog, at EU også har en positiv
sidegevinst; nemlig at partier fra forskellige
lande har en fantastisk mulighed for at samarbejde
- muligheder som ellers kan være svære
at fi nde, fordi partier som Dansk Folkeparti og
Perussuomalaiset møder så stærk modstand i
dele af offentligheden.
”De skriger hele tiden op om, at vi i EFDgruppen
er det ”ekstreme højre”, men jeg har
kun mødt fornuftige mennesker her. Gruppen
valitse
kunnallinen
perussuomalainen
fungerer godt, men jeg kunne måske godt tænke
mig lidt større enighed omkring emner som
Lissabon-traktaten, som italienerne i gruppen
bakkede op omkring i modsætning til os.”
Men hvordan ser Timo Soinis egne
forventninger til partiets fremtid ud?
”Jeg er ikke i tvivl om, at partier som vores
eget og Dansk Folkeparti har en stor fremtid
foran sig, fordi vi kombinerer en velfærds-
Timo Soini befi nder sig godt på sit kontor
i EU-Parlamentet, hvor han sidder som sit
partis eneste repræsentant. Men samtidig er
han også partiformand. Og partiet Perussuomalaiset
er uløseligt forbundet med hans
navn. Det betyder, at Soini i 2011 stiller op
til valget til det fi nske parlament.
En af Perussoumalaisets
valgplakater.
orienteret politik, som de socialdemokratiske
partier tidligere havde monopol på, med en
konservativ værdipolitik. Hvis du tager ud til
arbejderen og bonden, så er han næsten altid
konservativ i spørgsmålet om værdierne. Han
ønsker ikke de store forandringer, men han vil
have lov at leve i tryghed og afl evere et trygt
samfund til sine børn og børnebørn.”
Truende indvandring
Timo Soini peger i den forbindelse på, at
indvandringen fra navnlig muslimske lande
bliver et større og større tema i Finland i takt
med, at antallet af asylansøgere er kraftigt stigende.
”I øjeblikket udgør muslimer kun 0,8 procent
af den fi nske befolkning, og tidligere har
vi haft ca. 6000 asylansøgere pr. år. Men alene
i år taler vi pludselig om 20.000. Hvad vi der
ske, hvis vi en dag har 200 -300.000 muslimer
i Finland? De vil jo aldrig blive integreret.
Her i parlamentet har vi en italiensk MEP´er
siddende, som tidligere var muslim, men som
nu er konverteret til kristendommen. Han må
have livvagter til at beskytte sig overalt, fordi
der hænger en dødsdom over hans hoved. Det
er jo helt forrykt.”
Timo Soini slutter af med at fortælle, at
han hørte til en meget lille gruppe af fi nske
politikere, som bakkede Danmark op under
Muhammed-krisen:
”Jeg sagde, at tegnere i Danmark selvfølgelig
har lov at tegne lige, hvad de vil. Det
lignede jo slet ikke noget, at politikere stillede
sig op og talte mod ytringsfriheden - de burde
blande sig helt uden om. Hvis noget tilsvarende
sker i Finland, vil jeg være den første, der
gør opmærksom på, hvor vigtig ytringsfriheden
er”, understreger Timo Soini.
15

eu
Dansk Folkeparti
i EFD-gruppen
Af Karsten Holt
I Europa-Parlamentet arbejder man - som i
Folketinget - i grupper med nogenlunde fælles
holdninger - og på tværs af nationaliteter.
Grupperne er nødvendige for at opnå forskellige
vigtige privilegier som eksempelvis taletid
i parlamentet. Dansk Folkeparti er medlem
af den såkaldte EFD-gruppe (Europæerne for
Frihed og Demokrati), som med 32 medlem-
Dansk Folkepartis
EU-hjemmeside
genoplivet
Dansk Folkeparti i EU har omstruktureret
partiets hjemmeside, www.danskfolkeparti.
eu , således at den nu fungerer parallelt med
partiets velkendte landspolitiske hjemmeside.
På EU-hjemmesiden vil alle interesserede
kunne følge Morten Messerschmidts og Anna
Rosbach Andersens mange forskelligartede
aktiviteter i parlament - og kunne læse pressemeddelelser,
indlæg, spørgsmål til Kommissionen
samt taler. Populære emner som
”Mortens EU-skole” vil også i fremtiden være
at finde på siden.
16
mer er parlamentets mindste, og som foruden
de to store partier UKIP fra Storbritannien og
italienske Lega Nord består af partier fra Holland,
Frankrig, Slovakiet, Grækenland og Finland
- alle med det til fælles, at de på forskellig
vis er modstandere af Lissabon-traktaten og et
tyrkisk EU-medlemskab. Gruppen er til dels
en videreførelse af den gruppe, som Jens Peter
Glade DF´ere
i Bruxelles
Tirsdag den 11. november ankom
en bus med 50 glade DF´ere til EU-
Parlamentet. Her blev de modtaget
af Morten Messerschmidt og Anna
Rosbach Andersen, som begge
holdt et oplæg om deres arbejde i
parlamentet. Udover besøget i EU-
Parlamentet bød rejsen også på et
besøg i NATO-hovedkvarteret samt
et besøg i den historiske flamske
by, Gent. Tirsdag aften var Dansk
Folkeparti i EU vært ved en middag
på en restaurant lidt uden for den
belgiske hovedstad, som foruden de
traditionelle belgiske specialiteter,
muslinger og østers, også kunne
byde på et varieret udvalg af kød,
som gæsterne selv kunne tilberede
over grillen - det hele ad libitum og
inkl. drikkevarer. De to guider, hovedbestyrelsesmedlem
Preben Elmenhoff
og Gunhild Legaard arbejdede
under hele turen ihærdigt for
at give DF´erne en uforglemmelig
oplevelse.
Bonde fra Junibevægelsen i sin tid var medlem
af. De helt store grupper i Europa-Parlamentet
er den kristeligt demokratiske gruppe med 265
medlemmer og den socialdemokratiske gruppe
med 184 medlemmer. Herudover er der mindre
grupper af henholdsvis liberalistisk og socialistisk
observans.
Læs mere på www.efdgroup.eu
Anna Rosbach Andersen i selskab med
DF´erne på den hyggelige restaurant, som
bød gæsterne på en bred vifte af kulinariske
oplevelser.

EU- gak gak:
1,5 millioner kroner til
dukketeaternetværk i Baltikum
- Nu må det stoppe, siger Morten Messerschmidt
Man kan sige meget om EU, men én ting står
fast: EU er fabelagtig til at omfordele penge.
Mens den ene hånd diskret trækker seddelbundterne
op af lommerne på skatteyderne,
drysser den anden hånd pengene til højre og
venstre, uden at bekymre sig synderligt om
formålet. Således kan den EU-kritiske interesseorganisation
”Openeurope.org” i en lattervækkende
rapport opremse en lang række
hårrejsende eksempler på EUs tilskudscirkus.
Her er nogle af dem:
173.000 euro til opførelsen af et luksus-golfhotel
i Algarve
2,500 euro i landbrugsstøtte til bilfirmaet Porsches
topchef og hans private jagtslot
850.000 euro til ”kønsneutralt” center for trædesign
i Sverige - ja, ligestillingen må sandelig
også gælde folk, der arbejder med træ
Den ene af selskabets to dygtige guider,
Gunhild Legaard, i samtale med den
ene af Dansk Folkepartis to politiske
rådgivere i EFD-gruppen, Aivars Berners,
tidligere rådgiver for den lettiske
statsminister. I baggrunden Morten
Messerschmidt og Dot Wessman.
Morten Messerschmidt bragte både
smil og latter frem hos DF´erne med
et både underholdende og indholdsrigt
foredrag om EU. Bagefter var det
Anna Rosbach Andersens tur med et
oplæg om nogle af de mange sager,
som hun arbejder med i EUs mest
tunge udvalg. Efter hvert oplæg var
der mulighed for at stille spørgsmål.
400.000 euro til ”Maratonløbet for et forenet
Europa”
72 millioner euro til bekæmpelse af tobak -
men samtidig 300 millioner euro i støtte til
europæiske tobaksbønder(!)
80.000 euro til en ”virtuel” svensk by i den
virtuelle computerverden ”Second Life”
2,4 millioner euro til et ”børne-planetarium”
i Stockholm.
Men hvad sagde EU selv til 2008-budgettet?
Man nægtede ganske enkelt at fortælle,
hvordan pengene blev brugt, og det kan man
sådan set godt forstå. Morten Messerschmidt
er anderledes klar i mælet, når det kommer til
den slags sager:
”Det er jo komplet latterligt, og den rundhåndede
støtte til alle disse absurde formål
viser jo blot, at man i EU overhovedet ikke
har styr på noget som helst. Pengene ryger til
Bon Appetit:
EU-Parlamentet
for livsnydere
Når dagen i EU-Parlamentet virker uoverskuelig.
Når endnu et dræbende kedsommeligt
udvalgsmøde er afsluttet, eller når bare maven
knurrer, så er supermarkedet i EU-Parlamentets
kælder en oplagt mulighed. Det er ikke
noget ganske almindeligt supermarked, men
kan vel bedst sammenlignes med en slags udvidet
udgave af Magasins ”Mad og Vin”. Her
findes der - foruden alle de almindelige dagligvarer,
som det kan være svært at få købt,
når arbejdet foregår til langt ud på aftenen -
også et overdådigt udvalg af vine, belgiske ølmærker
samt naturligvis champagne og foie
gras, den berømte - og i dyrevelfærdskredse
berygtede - gåseleverpostej, som produceres
af leveren fra tvangsfodrede gæs.
Golf er en herlig sport for ældre mennesker -
men er det nødvendigt med EU-støtte?
højre og venstre, hvilket vi allerede gjorde opmærksom
på i valgkampen.
I Dansk Folkeparti vil vi fortælle disse historier
til alle, der gider lytte, og vi vil have kommissionen
til at tage stilling til, hvorvidt man
finder tingenes tilstand tilfredsstillende. Det
deprimerende er imidlertid, at alle mennesker
i EU-systemet er så ligeglade, at de for det meste
blot trækker på skuldrene af den slags afsløringer
- det er bare ”en ny dag på kontoret”
for dem. Dansk Folkeparti nægter at indtage
denne ligegyldige holdning, og jeg må sige, at
jeg er lige chokeret, hver gang jeg hører om,
hvordan EU fordeler penge. Derfor vil jeg også
blive ved med at stikke afsløringerne i næsen
på Kommissionen. Det er derfor, vælgerne har
stemt på mig”, siger Morten Messerschmidt.
Foie Gras og Champagne - hvem kan leve
uden, siger mange i EU-Parlamentet.
17

ude i danmark
DF-Hovedbestyrelse
Berth, Kenneth Kristensen 33375174
Dahl, Kristian Thulesen 33375102
Ebbesen, CC org. nfmd, 33375172
Eilersen, Susanne, 23302490
Elmenhoff, Preben 35399221
Espersen, Søren 33375124
Hansen, Allan Steen 21930093
Henriksen, Martin 33375129
Kjærsgaard, Pia, fmd. 33375107
Skaarup, Peter, pol. nfmd 33375113
Thomsen, Steen 33375185
Partisekretær:
Nielsen, Poul Lindholm, 33375161
DF-folketingsmedlemmer
Adelsteen, Pia dfpiad@ft.dk - 33375121
Blixt, Liselott, dflibl@ft.dk - 33375120
Brix, Colette, dfcolb@ft.dk - 33375103
Brodersen, Henrik dfhebr@ft.dk - 33375108
Bøgsted, Bent, dfbenb@ft.dk - 33375101
Christensen, Anita dfanch@ft.dk - 33375111
Christensen, René dfech@ft.dk - 33375122
Christiansen, Kim, dfkich@ft.dk - 33375148
Dahl, Kristian Th., dfmaga@ft.dk - 33375102
Dalgaard, Per, dfpeda@ft.dk - 33375127
Dencker, Mikkel, dfmikd@ft.dk - 33375106
Dohrmann, Jørn, dfjdoh@ft.dk - 33375109
Espersen, Søren, dfsesp@ft.dk - 33375124
Hansen, Chr. H., dfchhh@ft.dk - 33375105
Harpsøe, Marlene dfmabh@ft.dk - 33375130
Henriksen, Martin, dfmahr@ft.dk - 33375129
Kjærsgaard, Pia, dfkala@ft.dk - 33375107
Knakkergaard, Anita, dfankn@ft.dk - 33375116
Krarup, Søren, dfskra@ft.dk - 33375117
Langballe, Jesper, dfjela@ft.dk - 33375119
Nødgaard, Karin, dfkarn@ft.dk - 33375125
Petersen, Tina, dftipe@ft.dk - 33375149
Poulsen, Ib dfibpo@ft.dk - 33375115
Skibby, Hans Kristian, dfhaks@ft.dk - 33375128
Skaarup, Peter, dfalll@ft.dk - 33375146
Dansk Folkeparti
Christiansborg 33375199
1240 København K. Fax: 33375191
df@ft.dk
www.danskfolkeparti.dk
DF-europaparlamentsmedlemmer
Morten Messerschmidt
Tlf.: 0032 228 45738
morten.messerschmidt@europarl.europa.eu
Anna Rosbach Andersen
Tlf.: 0032 228 45746
anna.rosbach@europarl.europa.eu
Karsten Holt
Tlf.: 0032 228 37738
karsten.holt@europarl.europa.eu
www.danskfolkeparti.eu
Dansk Folkepartis Ungdom
Postbox 2297
1025 København K
Tlf.: 2193 0093
DANSK FOLKEBLAD
Tidsskrift, udgivet af Dansk Folkeparti.
13. årgang, nr. 4/ 2009. ISSN: 1397-3975
Ansv. redaktør: Søren Søndergaard
Redaktionschef: René Teige
I redaktionen: Kenneth Kristensen Berth, Kim Eskildsen, Helene
MacCormac, Lars Ohlsen, Anders Skjødt, Bo Nørgaard Nielsen og
Karsten Holt.
Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Folkepartis
synspunkter.
Adresse: Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 København K.
Tlf: 33375199. Fax: 33375191.
www.danskfolkeparti.dk // df@ft.dk
Næste nr. udkommer decemberr 2009
Deadline for kalender o.l. er den 15. november 2009.
Layout & tryk: KLS Grafisk Hus
Forsiden: Farshad Kholgi. Foto: Strongmind
Vi ved, et fjeld kan sprænges,
og tvinges kan en elv,
men aldrig kan et folk forgå,
som ikke vil det selv.
18
KALENDER
4/12-2009
DF-Odense holder julefrokost.
5/12-2009
DF-Bornholm holder julefest,
kl. 18.30 hos Carl & Kokken,
Årsballeby 1, Årsballe
12/1-2010
DF-Helsingør holder medlemsmøde
på Espergærde Bibliotek
kl. 19.00
Brorson kirke
Klummen
INDKALDELSE
Hermed indkaldelse til opstillingsmøde
til Folketinget i Ringkøbing-kredsen.Vi
holder opstillingsmøde
og generalforsamling
den 18.2.09 kl 19.00.
Kontakt:
Jesper Flensted
Ringkøbingvej 30
6920 Videbæk
Dansk Folkeparti
jfbif@ofir.dk
Først fik en gruppe
irakere gratis husly
i brorsonskirke,
så ødelagde de for
godt 70.000 kroner,
blandt andet
kravlede en iraker
rundt på orgelpiberne,
som blev
ødelagt.
Hvor svært kan det være?
Den absurde historie om præsten Per Ramsdal og Brorsons kirke, der
tog imod afviste irakiske asylsøgere, dukker ind i mellem op. Og så
ryster jeg så meget på hovedet, at det er som om, det er ved at falde
af. I næstekærlighedens tegn blev irakerne indkvarteret, bespist og
besøgt af folk med medbragt mad, legetøj, spil og meget mere.
Kunstnere mødte gratis for at optræde til fordel for irakerne, der
blev gået i fakkeltog og demonstreret.
Nu er det, jeg tænker på, hvordan kirke, præst og aktivister ville
reagere, hvis et halvt hundrede danske hjemløse ’besatte’ Brorsons
kirke. Mon grupper som Kirkeasyl ville kæmpe de svages kamp, mon
folk ville gå i fakkeltog, mon præsten ville gå på barrikaderne for de
hjemløse, mon kunstnere ville stille gratis op for at spille penge ind
til de hjemløses sag. Tjahh…
Hvor svært kan det være?
-tei

En god dag på Borgen
Fredag 28. oktober havde de ansatte i ældreplejen
i Lindved og Øster-nede sat kursen imod
København for at se, hvad hovedstaden havde
at byde på, både rent fagligt og på kulturområdet.
I København besøgte de blandt andet Operaen,
hvorefter turen gik til Christiansborg. Her
havde det lokale medlem af Folketinget, Hans
Kristian Skibby (DF) indvilget i at vise rundt
sammen med sin DF-kollega, MF’er Martin
Henriksen. Der måtte to folketingsmedlemmer
til for at give de 50 deltagere en oplevelsesrig
tur, idet gruppen var for stor til at én rundviser
Den tegning offentliggør vi også
Hér er delegationen fotograferet
på Christiansborgs trapper. Det
er Martin Henriksen yderst til
venstre og Hans Kristian Skibby
yderst til højre
kunne klare opgaven i det store hus. Efter besøget
på Christiansborg tog gruppen på besøg
hos Thyra Frank på plejehjemmet ”Lotte” for
at opleve et spændende alternativt ældremiljø.
Efter et langt dagsprogram gik turen tilbage til
Lindved og Øster-nede.
Kommunalvalget blev desværre som så ofte
før skæmmet af sure kommentarer til, hvem
der måtte være i valgforbund med hvem, nedrivning
af plakater og obstruktion af valgmøder.
Men der var heldigvis også smil på den
kommunale dagsorden, blandt andet viste tegning
fra valgkampen i Aabenraa.
Her har S-borgmester Tove Larsen siddet
solidt på magten i mange år, så mange, at hun
fik kritik for at tro, at hun kunne gå på vandet.
Dansk Folkeparti mente dog, at den evne
var stærkt overvurderet og at Tove Larsen
sammen med SF stod til buksevand.
Socialdemokraterne mente udover at kunne
gå på vandet også, at de kunne skrive i deres
valgmateriale, at de måske ikke var de kønneste
men at de var de bedste.
Det fik den lokale karikaturtegner Ole Weile
til i samarbejde med den lokale DF-afdeling
i Aabenraa til at udgive viste tegning.
Et bevis på, at der også er plads til smil under
en politisk kamphandling. tei-
19

finanslov
Finanslov med tydelige
DF-aftryk
Finansloven 2010 bliver i de kommende dage
behandlet i Folketinget og ventes vedtaget fredag
18. december. Og det bliver med en lang
række tydelige aftryk, sat af Dansk Folkeparti.
Her får du indholdet af Finanslov 2010: På
ældreområdet har DF sikret et loft over prisen
på udbragt mad til ældre. Fra 1. juli 2010 bliver
indført et prisloft på 45 kr. for en hovedret.
Prisloftet omfatter ældre i eget hjem, som er
visiteret til madservice. Udgiften bliver kompenseret
for kommunerne, der modtager 25
mio. kr. i 2010 og 50 mio. kr. i 2011.
I 2010 vil der også ske en forhøjelse af pensionstillægget.
Det betyder, at modtagere af supplerende
pensionsydelse, den såkaldte ældrecheck,
får den fulde forhøjelse, som er 2.000
kr. Det svarer til cirka 1.255 kr. efter skat.
Desuden forhøjes formuegrænsen for modtagelser
af ældrechecken og helbredstillæg til
74.100 kr. Det svarer til en stigning på 10.000
kr. i forhold til den gældende grænse for likvid
formue. Dansk Folkeparti skønner, at
forhøjelsen af formuegrænsen kommer til at
betyde, at antallet af pensionister, som vil få
ældrecheck i 2010, bliver øget med 13.000
folkepensionister.
Sundhedsområdet:
Dansk Folkeparti fremsatte i oktober beslutningsforslag
om en national handlingsplan
om demens. Det bliver en tværfaglig arbejdsgruppe,
der får opgaven med at udarbejde en
national handlingsplan om demens. Planen
skal foreligge i efteråret 2010.
I dag kan sygedagpengeperioden forlænges
i op til 26 uger I 2010 kan perioden udvides
med yderligere 13 uger til 39 uger i alt.
Vilkårene for borgere med funktionsnedsættelse
forbedres. Det sker ved at borgerne mod
merbetaling kan vælge et dyrere hjælpemiddel,
der stadig lever op til borgerens behov. Den
enkelte borger kan ligeledes mod merbetaling
vælge en dyrere håndværker eller dyrere materialer
end den standard for håndværkere og
materialer, som kommunen har valgt.
Brugere af handicapbiler, som har foretaget
merkøb til bilen, skal fremadrettet have andel
20
i fortjenesten ved udskiftning af bilen svarende
til det købtes andel af bilens værdi.
Borgeren skal desuden have mulighed for
selv at foretage valg og afprøvning af bil alene
sammen med bilforhandleren uden sagsbehandlerens
deltagelse.
Kommunerne skal have mulighed for at
eftergive restgæld i en handicapbil for personer,
som har fået frakendt støtten som følge af
ændringer i funktionsnedsættelse eller forhold
knyttet hertil, eksempelvis flytning til botilbud.
Endelig afsættes 5 mio. kr. årligt i 2010-2012
til en forsøgsordning med delebiler for personer
med handicap. Delebilerne kan eksempelvis
stilles til rådighed for forældre med handicappede
børn på institutioner eller til en person
med handicap, som ikke har et kørselsbehov,
der berettiger til støtte til en handicapbil.
I 2010 drøftes en Kræftplan III, som blandt
andet vil fokusere på at fastholde og udvikling
af behandlingsindsatsen. Planen vil endvidere
fokusere på forbedringer af forløbene efter
primær behandling, herunder rehabilitering af
de mange danskere, der lever med kræft eller
eftervirkningerne af kræft.
Indsatsen for ældre medicinske patienter
er et tema, når der i foråret 2010 skal indgås
nye sundhedsaftaler mellem regioner og kommuner.
Det skal resultere i en mere målrettet
indsats for ældre, medicinske patienter
Årsagen er, at aktiviteten på de medicinske
afdelinger fra 2002 til 2007 er øget med 32
pct. Det afspejler blandt andet en betydelig
vækst i antallet af ældre, der behandles på en
medicinsk afdeling.
Der frie og det udvidede frie sygehusvalg
vil fremover også omfatte diagnostiske undersøgelser,
som patienter bliver henvist til af en
alment praktiserende læge eller speciallæge til
brug for lægens diagnosticering og behandling.
Som led i en udvidelse og videreudvikling af
de udvidede frie sygehusvalg gives patienterne
således de samme valgmuligheder, hvad enten
de er henvist til en behandling på et sygehus,
eller de alene er henvist til en diagnostisk undersøgelse,
fx en røntgenundersøgelse.
Blødererstatningsfondens levetid forlænges
og der afsættes 10 mio. kr. i 2010.
Der er indkøbt 3,1 millioner doser vaccine
mod Influenza (H1N1), der ud fra en sundhedsfaglig
vurdering tilbydes grupper, der vil
være i særlig risiko for at udvikle alvorlig sygdom
eller at dø.
Såfremt det viser sig, at der er overskydende
vacciner efter vaccination af risikogrupperne,
er der enighed om, at overskydende vacciner
tilbydes den øvrige befolkning mod betaling.
Muligheden for køb af overskydende vaccine
fra andre lande vil blive undersøgt, såfremt
efterspørgslen efter vaccine mod betaling
måtte overstige eventuelle overskydende
vacciner i Danmark.
Uddannelsesområdet:
Behovet for en overbygning til ungdomsuddannelsen
for unge med særlige behov skal
undersøges.
Der nedsættes en arbejdsgruppe, som frem
til efteråret 2010 får til opgave at vurdere behovet
for at etablere en overbygning til den
særlige ungdomsuddannelse, herunder kortlægge
blandt andet målgruppens omfang og
omfanget af eksisterende tilbud til målgruppen
samt afklare, hvordan uddannelsen i givet
fald ville kunne tilrettelægges og finansieres
mest hensigtsmæssigt.
Til statsforvaltningernes sagsbehandling
af afgørelse i sager om førtidspension, folkepension
eller sygedagpenge, samt forældre og
børn, der venter på afklaring i sager om forældremyndighed
og samvær, tilføres 22 mio.kr.
i 2010 med henblik på at fastholde aktiviteten
på det familieretlige område og nævnsområdet.
Desuden er der enighed om en ekstraordinær
indsats for kommende dimittender fra
kandidatuddannelserne mv. i form af særlige
kompetenceudvidende forløb på universitetet
i forlængelse af igangværende uddannelse.
Kriminalitets- og Retsområdet:
Den kriminelle lavalder nedsættes til 14 år, så
de 14-årige behandles efter de samme regler,
som i dag gælder for de 15-17–årige.
Kriterierne for anbringelse af børn og unge

i sikrede døgninstitutioner lempes. Det skal
blandt andet give bedre muligheder for at fastholde
børn under den kriminelle lavalder i et
behandlingsforløb.
Der er enighed om at igangsætte og udvide
en række initiativer, der yderligere kan forstærke
indsatsen mod kriminelle bander og
rockere. Målet er at stresse dem hele tiden –
ikke kun når de skyder på hinanden.
Politiets indsats mod banderne styrkes ved at
etablere en særlig bande taskforce i Karlslunde,
der skal sikre en tværgående og proaktiv efterforskning
mod bande- og rockermiljøet.
Der afsættes en pulje på 80 mio. kr. blandt
andet til udbetaling af overarbejde i forbindelse
med den intensiverede bandeindsats.
Uberettiget korttidsanvendelse af udenlandske
køretøjer skal bekæmpes gennem en
markant skærpelse af bøderne og en hurtigere
reaktion i forhold til ulovlig kørsel med udenlandsk
indregistrerede køretøjer
Der nedsættes et hurtigtarbejdende udvalg
på tværs af berørte ministerområder, som senest
februar 2010 skal fremlægge konkrete
forslag hertil med henblik på lovgivning i indeværende
Folketingssamling.
Udvalg til koordinering af bandeindsatsen:
Målet er ikke kun at stoppe de skyderier, der
har truet borgerne i blandt andet København.
Målet er også at sætte en stopper for den grove
volds-, narkotika- og bandekriminalitet, som
bande- og rockermiljøet står for.
Der nedsættes en politisk følgegruppe, der
mødes kvartalsvis, hvor der orienteres om
bandeindsatsens resultater.
Analyse af grundlaget for rekruttering af
børn og unge til kriminelle bander:
Der afsættes 3 mio.kr. til et forskningsprojekt,
der skal belyse grundlaget for rekruttering
af børn og unge til kriminelle bander.
For at styrke bekæmpelsen af bande- og
rockerkriminalitet udbygges SKAT’s enhed
for økonomisk kriminalitet med 40 årsværk.
SKAT tilføres 23,7 mio.kr. hertil i 2010 og
frem. Enheden skal understøtte og aflaste politiets
arbejde.
Der er tale om den såkaldte Al Capone metode:
Al Capone var en gangster i 1930érnes
Chicago, der blev dømt langvarig fængselsstraf
- ikke for hans grove kriminalitet, men
for skattesnyd.
Der gøres en særlig indsats for, at København
ikke bliver skueplads for tilrejsende uromagere
under den kommende klimakonference.
Der skabes mulighed for grænsekontrol ved
de indre Schengen-grænser i Danmark fra den
1. december 2009 til den 18. december 2009.
Ved grænserne til Tyskland og Sverige skal
der være en øget synlig polititilstedeværelse,
og at der hurtigt skal kunne etableres en effektiv
personkontrol for at forebygge, at potentielle
uromagere kommer ind i landet.
For at sikre politiet bedre hjælpemidler mod
terrorisme og indrejse af illegale personer til
Danmark, styrkes politiets muligheder for at
foretage kontrol med pas ved ind- og udrejse
af Danmark. Der afsættes 10 mio.kr. i 2010,
der skal give mulighed for, at politiet kan
scanne pas i Interpol’s database de steder, hvor
der sker indrejse fra ikke-Schengenlande.
Bemandingen i udlændingekontrolafdelingen
i Syd- og Sønderjylland skal derfor være
100 polititjenestemænd som aftalt i flerårsaftalen
for politiet.
Der optages 100 mand ekstra på politiskolen
i 200 med henblik på en varig udvidelse
af politistyrken primært til øget grænse- og
bandekontrol.
Styrket indsats med containerscanner: I
forbindelse med SKAT’s særlige indsats mod
bandekriminelle er den eksisterende containerscanner
med stort held anvendt til beslaglæggelse
af narkotika.
SKAT her succes med at anvende tjenestehunde
i toldarbejdet ved henholdsvis de indre
og ydre grænser til Danmark. Specialhunde
kan snuse sig frem til penge og våben.
Der afsættes 5 mio.kr. årligt til anskaffelse
og drift at yderligere 8 tjenestehunde og hundeførere.
Sikkerhed under klimatopmødet
Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om
at afsætte en ramme på op til 622 mio.kr., som
politiet kan disponere over til løsning af sikkerhedsopgaver
i forbindelse med klimatopmødet.
Dansk Folkeparti her specielt sikret, at politiet
bistås af 1.100 hjemmeværnsfolk.
Styrkelse af PET’s tekniske overvågning:
Der afsættes 20 mio.kr. i 2010 til investeringer
i tidssvarende systemer, blandt andet inden
for områderne observation, aflytning i det fri,
sporing, rumaflytning og krypteret aflytningsudstyr
samt til opgradering af den nuværende
tekniske understøttelse.
Opfølgning på terrorhandlingsplanen:
Her er der enighed om, at den effektive indsats
mod terror har allerhøjeste prioritet.
Hovedparten af terrorhandlingsplanens 49
forslag er gennemført. Parterne vil nøje følge
udmøntningen af de resterende forslag, der
skal arbejdes videre med, og drøfte eventuelle
andre tiltag.
21

Der afsættes 4,5 mio.kr. i 2010, 3,5 mio.kr.
i 2011 og 2,0 mio.kr. i 2012 til Dansk Institut
for Internationale Studier (DIIS). Bevillingen
sikre en fortsættelse af DIIS’s terrorforskning
med fokus på radikaliseringsprocesser,
herunder Al-Qaida-inspireret terrorisme med
udgangspunkt i islamistisk fundamentalisme.
Der afsættes i alt 65,1 mio.kr. i 2010 og
161,7 mio.kr. i 2011 til mere personale til
domstolene.
Udlændingeområdet
Der tilføres flere ressourcer til en styrket sagsbehandling
i 1. instans og fortsat løbende kvalitetssikring
på familiesammenføringsområdet.
Hver anden mod tidligere hver fjerde sag
om familiesammenføring efter EU-reglerne
udtages det kommende år ved stikprøve til
særlig grundig kontrol.
Vilkårskontrol på familiesammenførings-
og erhvervsområdet styrkes.
Udlændingeservice skal deltage aktivt i alle
større Fairplay aktioner m.v. (rettet om fx sort
arbejde i kiosker, rengøringsfirmaer m.m.).
Der sikres adgang til og finansiering af samkøring
af relevante registre og til at gennemføre
flere kontroller med brug heraf.
Der tilføres 9,5 mio. kr. i 2010 og herefter
12,5 mio. kr. årligt til initiativerne. Hertil
kommer et engangsbeløb på 11 mio.kr. til udvikling
af it-løsning til samkøring af registre.
På baggrund af den seneste tids sager om
socialt bedrageri, eksempelvis blandt irakiske
modtagere af førtidspension, er der blandt andet
aftalt følgende initiativer:
Der indføres en meldepligt for alle modtagere
af social pension (førtids- og folkepensionister)
med fast bopæl i Danmark, som rejser til
lande uden for EU i længere sammenhængende
perioder. Samtidig får disse pensionister pligt
til at oplyse, om de har indtægter fra udlandet.
Der indføres desuden mulighed for stikprøvekontrol
i sager om social pension. Stikprøvekontrol
vil give mulighed for at undersøge
sager uden en konkret mistanke og uden pensionistens
samtykke.
Der nedsættes et tværministerielt udvalg,
som skal komme med anbefalinger til styrkelse
af det tværgående samarbejde mellem myndighederne
i kampen mod socialt bedrageri.
Samarbejdet mellem myndighederne styrkes
blandt andet gennem oprettelse af kontrolteams,
ligesom de involverede myndigheder
får gensidig underretningspligt ved mistanke
om uretmæssigt udbetaling af ydelser.
Beskæftigelsestilbud til ægtefælleforsørgede:
Der skal iværksættes en styrket indsats over
for borgere uden for arbejdsmarkedet, der forsørges
af deres ægtefælle mv.
Kommunerne pålægges en pligt til at give
ægtefælleforsørgede udlændinge, der står
uden for arbejdsmarkedet og er omfattet af in-
22
tegrationsloven, beskæftigelsesrettede tilbud,
hvis tilbuddet skønnes at forbedre vedkommendes
beskæftigelsesmuligheder.
Der afsættes hertil 20 mio.kr. årligt.
Udlændingeservice har i løbet af 2009
modtaget et større antal sager end forudsat, og
denne tendens forventes af fortsætte i 2010.
Derfor styrkes sagsbehandlingen.
På asylområdet er en effektiv asylbehandling
– og en konsekvent udsendelsesprocedure
for de afviste asylansøgere – et klart signal
udadtil med hensyn til at begrænse tilstrømningen
til Danmark af asylansøgere.
Der er enighed om at afsætte de nødvendige
ressourcer til at håndtere den stigende sagstilgang
og nedbringe antallet af verserende sager
i Udlændingeservice og Flygtningenævnet.
Der er enighed om en styrkelse af tilskyndelsen
til og indsatsen for, at udlændinge vender
tilbage til deres hjemland eller tidligere opholdsland.
Derfor forbedres den eksisterende
repatrieringsordning og reintegrationsydelse.
Der gives en bonus på 100.000 kr. pr. voksen
og 30.000 pr. barn under 18 år for at rejse
hjem. Beløbet udbetales først, når muligheden
for at vende tilbage til Danmark ikke længere
er til stede.
Der etableres en pulje på 20 mio. kr., hvor
kommunerne kan søge om støtte til konkrete
projekter, der understøtter repatriering. Det
kan eksempelvis være til en mere offensiv
indsats lokalt med information om repatrieringsmuligheder,
tilbud om forberedelse til
repatriering, herunder fx besøg i hjemlandet,
eller modtagelsesaktiviteter i hjemlandet med
henblik på at sikre en holdbar repatriering.
Kultur:
Der afsættes 5½ mio. kr. årligt i 2010-2013
til en pulje, der skal styrke initiativerne for
danske kulturminder uden for Danmark. Puljen
skal blandt andet anvendes til at forbedre
bevarings- og formidlingsindsatsen for kulturelle
minder om danske aktiviteter på fx de
tidligere dansk-vestindiske øer
Fortsættelse af huskunstnerordningen
Huskunstnerordninen, der har til formål at
fremme børns og unges møde med kunsten og
de kreative fag gennem deltidsansættelse af
kunstnere til kunstprojekter med børn i skoler
og institutioner, fortsættes.
Der afsættes et ekstraordinært tilskud på i
110 mio. kr. i 2010 og i 2011 til modtagere
af overskud fra Dansk Spil, herunder blandt
andet idrætsorganisationer, almennyttige foreninger
og kulturlivet. Det ekstraordinære
tilskud gives med henblik på at kompensere
overskudsmodtagere for et forventet faldende
overskud i Danske Spil.
Enighed om at der skal sikres et varigt og
værdigt minde for Kaj Munk på Vedersø Præstegård,
hvor Kaj Munk boede til sin død. I
forbindelse med statens overtagelse af ejerskabet
af Vedersø Præstegård afsættes i alt 4,2
mio. kr. i 2010-2013 til etablering, formidling
samt drift mv.
Andre temaer:
Enighed om at understøtte den internationale
debat om behovet for økonomisk prioriteringer
inden for en række væsentlige temaer.
Bevillingen forøges med 2,5 mio. kr. årligt i
2010-2013. Herudover afsættes 2 mio. kr. årligt
i 2010-2011 samt 4 mio. kr. til medfinansiering
af forberedelse og gennemførelse af en
Copenhagen Consensus Conference i 2012.
Deltidsansatte brandmænd:
Der er behov for mere systematiske rekrutteringsstrategier,
herunder ved brug af jobnet.
dk, og der afsættes en pulje på 2 mio. kr. i
2010 til støtte af konkrete rekrutteringsinitiativer
og foreninger mv.
Enighed om at forhøje bundfradraget ved
beregning af den skattepligtige indtægt ved
udlejning af sommerhuse fra 7.000 kr. til
10.000 kr. Forhøjelsen svarer til den almindelige
pris- og lønudvikling siden 1993. Provenutabet
ved forhøjelsen af bundfradraget
samt den fremadrettede regulering udgør ca.
15 mio. kr. i 2010 og godt 35 mio. kr. varigt.
Hædersgaver er en anerkendelse af modstandsfolk
og deres efterladte for indsatsen
under besættelsestiden. Hædersgaverne forhøjes.
I anledning af 65-året for befrielsen forhøjes
hædersgaven med 2.100 kr. i 2010, således
at størrelse af hædersgaverne herefter vil være
16.100 kr. årligt. Udgifterne vurderes at udgøre
6,3 mio. kr. i 2010, 5,7 mio. kr. i 2011,
5,2 mio. kr. i 2012 og 4,7 mio. kr. i 2013.
Vækstinitiativer:
For at imødegå den finansielle krise, afsættes
der 6,5 milliarder kr. til nye vækstinitiativer.
Initiativerne er blandt andet følgende:
En forstærket indsats i vedligeholdelsen
af det statslige vejnet. Fremrykning af vedligeholdelse
på sygehuse mv. Istandsættelse
af havne og moler mv. Nybyggeri til Vestre
Landsret. Modernisering af naturfagslokaler
i gymnasierne. Energirenovering og vedligeholdelse
af statens bygninger. Præmie for
skrotning af gamle oliefyr.
Øvrige vækstinitiativer og lånemidler:
Forlængelse af kredittiderne for A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag. Mulighed for førtidig
udbetaling fra selvpensioneringskonti. Yderligere
lånepuljer til kommunale anlægsinvesteringer.
Investeringer i beskæftigelse, uddannelse
daginstitutioner, folkeskoler og på
ældreområdet. Fastholdelse af aktiviteten på
voksen- og efteruddannelses området.
Dansk Folkeparti har desuden sikret, at afbureaukratiseringen
ikke må ramme ældrecentre,
ældreråd, forebyggende kontrolbesøg
hos ældre mv.

demente
Antallet
afdemente
eksploderer
Nye opsigtsvækkende tal peger på, at antallet af demente vil eksplodere i de kommende
år. Allerede i dag er antallet af demente formentlig 40 procent højere end
Sundhedsstyrelsen hidtil har antaget. Det skaber nye udfordringer i ældreplejen,
og stiller nye krav til de pårørende.
Af Kenneth Kristensen Berth
Sundhedsstyrelsen har hidtil regnet med, at
56.000 danskere lider af demens, men en international
forskergruppe slår nu fast, at tallet
langt fra stemmer overens med virkeligheden.
Der er nærmere 78.000 demensramte, og hvad
værre er, forventes antallet af demente at eksplodere.
I 2040 vil formodentlig 178.000 danskere
være ramt af demens.
Det var den triste nyhed som den internationale
forskergruppe kunne offentliggøre på
en international Alzheimerkonference i Wien
i juli måned. Stigningen af demensramte sker
dog på en positiv baggrund, idet en af hovedårsagerne
er, at vi alle sammen lever længere
– og der er en klar sammenhæng mellem alder
og hyppigheden demens, selvom også 40-årige
ind imellem diagnosticeres med demens.
Ifølge de nye tal får næsten hver tredje
Foto: polfoto
Antallet af
demente ældre
vil eksplodere i
de kommende
år blandt andet
fordi vi lever
længere. I dag
er der 78.000 demente
danskere
– i 2040 vil der
være 178.000 –
og allerede om ti
år vil udgifterne
til dementramte
være fordoblet.
Det giver helt
nye udfordringer
for plejesektoren
kvinde i aldersgruppen 85-89 år, og cirka hver
anden kvinde over 90 år en demenssygdom.
Demens kan skyldes mange forskellige forhold
– dels egentlige demenssygdomme som
f.eks. alzheimer, hvor hjerneceller dræbes,
men demens opstår også som følge af hjernesvulster
eller depression.
Fra 15 til 30 milliarder kr. om 10 år
De samfundsmæssige omkostninger andrager
årligt 15 milliarder kroner, og det beløb forventes
at skulle fordobles i faste priser i løbet
af en periode på ti år, mener Alzheimerforeningen.
Demente har generelt et væsentligt større
plejebehov end åndsfriske ældre, ligesom de
demente skal bruge særligt indrettede boliger
Foto: Scanpix
Formanden for Folketingets
Socialudvalg, Martin Henriksen,
lover en handlingsplan for demens.
”Vi skal have fastlagt, hvordan
vi håndterer den udfordring, der
ligger i de fl ere demente, og det
kræver, at vi ligger nogle faste
retningslinjer, ligesom vi har
gjort det tidligere bl.a. på hjerte
og kræftområdet”, siger Martin
Henriksen.
– eksempelvis kan demente ikke overskue en
bolig med mere end et værelse.
Martin Henriksen, der er formand for Folketingets
Socialudvalg, og Dansk Folkepartis
socialordfører mener, at hele den danske plejesektor
lige så godt kan begynde at ruste sig
til de nye udfordringer, som den stigende andel
af demente, kommer til at medføre.
”Når der bygges nye ældreboliger, skal vi
indtænke de særlige behov som demente har,”
understreger Martin Henriksen, der samtidig
erkender, at der formodentlig bliver behov for
mere plejepersonale til at tage sig af de demente
ældre.
”Det er også derfor, at Dansk Folkeparti har
understreget, at vi skal have gjort jobbet som
social- og sundhedsassistent mere interessant.
Vi har fået afsat penge på fi nansloven til at
sikre bedre arbejdsmiljø for plejepersonalet,
og vi skal snart til at evaluere på, hvad der er
kommet ud af de mange gode initiativer,” siger
Martin Henriksen.
Martin Henriksen appellerer samtidig til de
pårørende om ikke at glemme den demensramte
slægtning.
”Desværre ser vi indimellem, at nogle pårørende
”glemmer” alt om deres demens-ramte
slægtning. Det bliver pludselig besværligt at
besøge bedstefar eller bedstemor, fordi vedkommende
ikke altid kan genkende den pårørende.
Nogle demente bliver også voldelige;
men vi skal alle sammen hjælpe den demente
til at få det bedst mulige liv, og det gør vi kun
ved at være der for dem”, siger Martin Henriksen.
Behov for handlingsplan
Martin Henriksen mener, der er behov for en
egentlig handlingsplan på demensområdet.
”Vi skal have fastlagt, hvordan vi håndterer
den udfordring, der ligger i de fl ere demente,
og det kræver, at vi lægger nogle faste retningslinjer,
ligesom vi har gjort det tidligere
bl.a. på hjerte- og kræftområdet, og vi skal
sætte mere ind i forhold til forskning på området.
Demens hænger også indimellem sammen
med depression, og depression opstår
nogle gange som konsekvens af, at de ældre er
ensomme. Derfor gælder det også om at forebygge
ensomhed hos de gamle, siger Martin
Henriksen.
23

gæsten
Fra Reagan til Kjærsgaard
Dansk Folkeblads gæsteskribent i dette nummer er dansker, efter adskillige års ophold i USA nu bosat i Wien,
hvor han er professor. Han beretter om historiens dom over republikanske, amerikanske præsidenter, popstjernen
Barack Obama, vores hjemlige Pia Kjærsgaard - og hvad heraf følger.
Af Sven Hakon Rossel,
Wien, Dansk Folkeblad - Mange af os husker
endnu en vis socialdemokratisk ministers nedladende
udtalelser engang i 1980erne – i forbindelse
med valget af republikaneren Ronald
Reagan til USA’s 40. præsident – om, hvordan
i alverden en 2. klasses skuespiller, hvis far
var skotøjssælger, skulle kunne regere USA.
Karakteristikken, der naturligvis vakte
ukritisk bifald i de venstreorienterede, antiamerikanske
danske medier, er faktisk uhyrlig
og falder naturligvis, set i historiens bakspejl,
tilbage på samme minister, der var kendt for
visse sympatier over for det daværende DDRdiktatur.
Udover at være diskriminerende mod
to erhvervsgrupper – havde ministeren mon
overhovedet set en film med Reagan og hvad
er der forkert i at sælge sko (bebrejdes det partifællen
Thorvald Stauning, at han var cigarsorterer?)
– rammer udtalelsen politisk set ved
24
siden af. Men den minder i uhyggelig grad om
den heksejagt, der i dag i de samme medier
føres mod lederen af Dansk Folkeparti, Pia
Kjærsgaard.
Reagan rehabiliteres
Men der er trøst at hente, idet historiens dom,
der uvægerligt fældes, altid vil afsløre sandheden.
Mens f.eks. samme venstrefløjs kæledægge,
Jimmy Carter, som Reagan afløste i
1981, allerede i dag fremstår som vel nok den
svageste amerikanske præsident efter Anden
Verdenskrig, vil Reagan rykke frem i forreste
række blandt de helt store amerikanske præsidenter.
Og bid mærke i, at der om nogle år
også vil finde en rehabilitering af George W.
Bush sted, der i dag i samme kredse står som
indbegrebet af alt ondt, men som dog, når det
kommer til stykket, fik bugt
med et af historiens værste
diktaturer og desuden – men
herom ties der i Politiken,
Information og DR – tredoblede
den amerikanske udviklingshjælp
til Afrika. En
sådan rehabilitering har allerede
fundet sted ude i den
store vestlige verden, når det
gælder Richard Nixon, der
var dén – uha republikanske
– præsident, der afsluttede
den af to demokratiske præsidenter,
John F. Kennedy
og Lyndon B. Johnson, førte
Vietnamkrig.
Foto: Scanpix
Obama er fuld af varm luft
og forandringssnak, men
historien vil dømme ham
hårdt.
Denne ukritiske holdning over for Kennedy
og Johnson lægges også for dagen – ikke blot
i de samme danske medier, men også i store
dele af den internationale presse – når det
gælder den nuværende amerikanske præsident
Barack Obama. Hvem husker ikke, med
hvilket hysteri dennes tale i Berlin i juli 2008,
der var del af den amerikanske valgkamp,
blev modtaget – her var endelig den Messias,
alle havde ventet på som afløser for den
primitive og krigsgale Bush. En Obama, der
lovede guld og grønne skove og hvis slogan
”Change we kan believe in” nærmest er blevet
til et bevinget ord eller snarere en trylleformel.
I september dette år blev det afsløret, at
små amerikanske skolebørn har skullet lære
hyldestsange til Obama udenad med nærmest
religiøse påkaldelser som f.eks. ”Deliver us,
Obama” (”Frels os, Obama”). Denne indoktrinering
har vakt berettiget bestyrtelse i USA,
men er herhjemme næppe blevet registreret.
Løfterige Obama
Og hvad var det, Obama lovede sine tilhørere
i Berlin, hjemme i USA og andetsteds? I løbet
af 16 måneder ville de amerikanske soldater
være ude af Irak. Dette er ikke sket. Nu skulle
verden gøres atomfri, Iran og Nordkorea falde
til patten og Rusland ville automatisk vise sin
sande fredsvilje. Alt dette er ikke sket, men
åbenbart er disse løfter en god nok grund til,
at Obama nu har modtaget Nobels fredspris
på forventet efterbevilling, mens aktive forkæmpere
for freden som f.eks. Sima Samar,
der leder menneskerettighedskommissionen
i Afghanistan og er FNs udsendte repræsentant
i Darfur, eller den tjetjenske sagfører
Lidia Jussupowa, er blevet skubbet ud i kulissen.
Men kan det undre? Den tidligere tyske
konservative forbundskansler Helmuth
Schmidt skulle naturligvis forlængst have

modtaget prisen efter genforeningen af de to
Tysklande for 20 år siden. Men til gengæld
fik Greenpeace-apostlen, demokraten Al Gore
fredsprisen i 2007 for sine bestræbelser på at
skabe international opmærksomhed omkring
den globale opvarmning. Samme Gore bebor
en 20-værelses villa i Nashville, Tennessee,
med et årligt el-forbrug på 221.000 kilowatt,
hvilket ligger 20 gange over en gennemsnitsamerikaners
forbrug.
Det har fra begyndelsen været kendt, at
Obama mangler udenrigspolitiske erfaringer,
men kan dette undskylde de naive lokketoner
om fred og fordragelighed, der i en lind strøm
flyder fra Det hvide Hus? De samme lokketoner
skurrer nemlig, for har Obama ikke også
lovet, at nu skulle krigen mod Al-Qaeda vindes
ved en drastisk forøgelse de amerikanske
tropper i Afghanistan?
Vi husker endnu talen, som Obama under
næsten enstemmig applaus fra verdenspressen
holdt i Kairo i juni 2009. Her lovpriste han
Islam som en fredens engel og Koranen som
formidleren af samme fredsbudskab, mens
han intet forkert kunne se i, at kvinder blev
tvunget til at bære slør. (Onde tunger gjorde
opmærksom på, at Obamas mellemnavn ikke
for ingenting er Hussein.) Nu skulle palæstinenserne
få deres egen stat på Israels bekostning,
og overhovedet skulle det være slut med
at eksportere den amerikanske opfattelse af
demokrati til andre lande. Herefter ville USA
blive elsket over den hele verden. Samtidigt
fortsætter islamistiske selvmordskommandoer
med at sprænge uskyldige mennesker i
luften i Allahs navn!
Illegale indvandrere
Alt dette interesserer naturligvis de amerikanske
vælgere, der dog er ved at være godt
trætte af, at landets sønner slås ihjel i det
fjerne Afghanistan. Det, der først og fremmest
interesserer dem, er Obamas løfte om at indføre
et sygesikringssystem for alle. Men det
viser sig nu, at disse planer ingen vegne kommer
blandt de individualistiske amerikanere,
hvoraf mange foretrækker et privat forsikringssystem,
og endda blokeres af mange af
Obamas egne partifæller. Modstanden er ikke
mindst øget, da det viste sig, at sygesikringen
– i modsætning til, hvad præsidenten oprindeligt
havde påstået – også skulle omfatte alle
illegale indvandrere – og dem er der hundredtusinder
af i USA!
Og hvad er der sket med Irans og Nordkoreas
planer om at fremstille atombomber?
Kim Jong-Il holder fortsat amerikanerne for
nar, mullaherne i Teheran udvikler muntert
Reagan vil i historiens lys fremstå som én af
USA’s største præsidenter
det iranske atomprogram og den tidligere
KGB-chef Vladimir Putin godter sig over,
at USA ensidigt har skrottet planerne om at
opstille missiler i Polen og Tjekkiet uden at
han selv drømmer om at reducere de russiske
atomstridskræfter. Og hvor er resultaterne af
fredsmissionen i Mellemøsten? Her drøner
Obamas diplomat George Mitchell omkring
og lytter ivrigt til palæstinensernes hadske
udfald mod Israel, mens han samtidigt lægger
pres på regionens eneste demokratisk stat,
som Ahmadinejad og netop palæstinenserne
ønsker udslettet fra jordens overflade.
Og hvor er resultaterne i Afghanistan?
Mens Bush nærmest blev lynchet i medierne
pga Irakkrigen, behandles Obama af de
samme medier med fløjlshandsker, selvom det
dog burde stå klart for alle, at med den korrupte
afghanske præsident Karsai ved magten
peger alt på en Talibansejr. Og hvor genialt
er det på populistisk vis at belægge kinesiske
bildæk med en ekstra importtold som tak til de
Foto: Scanpix
amerikanske fagforeninger for at have støttet
Obamas valgkamp økonomisk?
Barack Obama begår ganske enkelt de samme
fejl som Jimmy Carter før ham, nemlig at
tro, at en zigzagkurs, lidt pisk men mest gulerod,
vil forvandle verdens ondskab til godhed,
hvorefter alle nationer vil leve i samdrægtighed.
Herefter kan så USA trække sig ud af
den aktive udenrigspolitik, der altid har været
de republikanske præsidenters kendemærke,
mens demokraterne er kendt for deres isolationistiske
holdning.
Sandhed og konsekvens
Det er dette udenrigspolitiske ansvar, som Ronald
Reagan tog på sig. Resultatet blev, som
bekendt, Sovjetunionens fald. Det er en udbredt
myte, skabt og dyrket i venstreorienterede
kredse, at det skam ikke var ”koldkrigeren”
Reagan, men derimod den fredselskende Mikhail
Gorbatjov, der var den egentlige årsag til
Sovjetimperiets undergang. Om igen! Det var
Reagan, der med sine konsekvente planer om
et missilforsvar i rummet tvang Sovjetunionen
i knæ! Huskes bør hans tale ved Berlinmuren
den 12. juni 1987, der sluttede med ordene:
”Mr. Gorbachev, tear down this wall!“ Igen
var det redelighed, sandhed og konsekvens,
der sejrede!
På den hjemlige arena er der ligeledes trøst
at hente. Har ikke bagmændene og -kvinderne
bag den underlødige kronik i Politiken den
23. august i år med titlen ”Modstandsbevægelsen
mod Pia K.s besættelse” diskvalificeret
sig selv gennem sammenligning mellem DFs
”antimuslimske propaganda og 1930ernes tyske
antisemitisme”, når der her er tale om et
parti, hvis solidaritet med Israel ikke kan betvivles?
Eller omtalen af DF’s politikere som
”gangstertyper”?
Vi nærmer os her et personangreb, der
kun kendes fra totalitære stater, og som ikke
mindst rettes mod Pia Kjærsgaard selv, som
man måske kan beskylde for meget, men i
hvert fald ikke for at være en gangsterbrud.
Forfatteren Knud Romer, ligeledes i Politiken
d. 5.8.2009, er endnu mere direkte og grotesk
i sine beskyldninger mod lederen af DF for at
være chauvinist og fyldt af had mod de intellektuelle
– hvor han så har dét fra.
Gudskelov kan Pia Kjærsgaard tage det roligt.
Når historiens dom er fældet over Politikens
og Romers sensationsjageri, vil hun stå
som én af vor tids intelligenteste og ærligste
politikere med en ukuelig kærlighed til Danmark
– og det er vel ikke det værste!
P.S. Gæsteskribenten gør opmærksom på, at
han ikke er medlem af DF.
25

udgivelse
I Krigens hus
– g i k d e t n u o g s å s å g a l t ?
For seks år siden udkom en kontroversiel bog om islam, der blev en øjenåbner
for mange. Vi stiller spørgsmålet til forfatterne: Fik I ret i jeres forudsigelser
Af Kim Beyer-Eskildsen
I 2003 blev der udgivet en bog, som i nogens
øjne er yderst kontroversiel og i andres nærmest
profetisk. Undertegnede fi k lidt af en
ahaoplevelse i forbindelse med læsningen af
bogen, hvilket blev begyndelsen på en lang
rejse i retning af at forstå fænomenet, Islam.
I dag seks år senere, er der løbet meget
vand i åen. Vi har i tiden siden 2003, hvor
11. september stadig var i frisk erindring, oplevet
mange mærkværdige ting, herunder en
Muhammed-krise, en voldseksplosion i visse
indvandrermiljøer og -bebyggelser og ikke
mindst, har vi fået optrevlet mindst fi re planlagte
terroraktioner på dansk grund.
Danegæld
Af Lars Hedegaard
Kort tid efter offentliggørelsen af I krigens
Hus i 2003 snakkede jeg med et af Dansk
Folkepartis folketingsmedlemmer, som havde
bidt mærke i de fremtidsperspektiver, vi oprullede
i bogens sidste kapitel. Her forudså vi
den gradvise indførelse af sharia i de vestlige
samfund, herunder i Danmark. Ikke sådan at
forstå, at Folketinget vedtager nogen lov om
det, men som praktisk fænomen – fordi sharia
ikke er noget, man ”indfører”. Sharia er
allerede indført og har været det, siden Muhammed
erklærede krig mod enhver, der stod
i vejen for hans despoti.
Efterlevelsen af shariaen er en religiøs pligt
for enhver rettroende muslim. Og denne pligt
vil blive efterkommet i den udstrækning, de
vestlige myndigheder ikke vil eller kan forhindre
det.
26
For ganske nyligt måtte en folkekirke præst
sygemelde sig, fordi han forfølges i Tingbjerg,
hvor hans præstebolig ellers er placeret, men
som nu er til salg, eftersom muslimske bøller
forfølger præsten, som i parentes bemærket
også er homoseksuel, hvilket ikke har gjort livet
nemmere for ham i denne efterhånden muslimsk
dominerede bydel, Tingbjerg.
En central påstand i bogen, I Krigens hus, er,
at den muslimske fremfærd ofte fremmes af, at
de lokale kirker mere eller mindre frivilligt opgiver
ævred og fremmer islamiseringen i det pågældende
område. Nedenfor besvarer to af de tre
forfattere til bogen følgende spørgsmål: Fik I ret?
Det var kernen i vores tankegang. Og her
gjorde vi ikke andet end at gengive, hvad islams
autoritative udlæggere har prædiket gennem
1400 år.
Men vi talte vel om et 50-års perspektiv?
bemærkede folketingsmedlemmet fra DF.
Desværre nej, måtte jeg meddele. ”Vi taler om
et 10-års perspektiv.”
Men også jeg var for optimistisk – hvis det
da kan kaldes optimistisk at give dansk kultur
og samfundsopfattelse 10 år endnu, inden vi
står med ryggen mod muren.
Krigen kommer til Tingbjerg
I en netop udkommet bog – 1400 års krigen
(Trykkefrihedsselskabets Bibliotek) – har
Mogens Camre og jeg oprullet hele islams
krigsstrategi og prøvet at forklare, med hvilke
virkemidler islam historisk har sat sig igennem,
og hvad vi kan forvente, der vil ske i
Danmark og Vesten.
De nylige begivenheder i Tingbjerg har vist,
at såvel I krigens hus som 1400 års krigen har
ramt sørgeligt plet. Mine medforfattere og jeg
ville langt have foretrukket, at de virkelige begivenheder
havde afsløret vores realisme som
grundløs. At der var voksende tegn på, at vi
her i Danmark havde kunnet lykkes med den
fredeliggørelse af islam, der siden Muhammeds
dage er slået fejl alle andre steder.
Men de årelange angreb på de tilbageblevne
kristne og danskere i Tingbjerg, fordrivelsen
af præsten og menighedsrådets beslutning
om at sælge præsteboligen bekræfter atter engang,
at vores illusionsløse forklaring holder.

Mogens Camre, medforfatter til I krigens hus
Desværre må vi atter konstatere, at regeringen,
bystyret, ordensmagten og ”eksperterne”
står på bar bund, når de skal forklare, hvordan
det nu kan gå til, at ”utilpassede unge” opfører
sig sådan. De har ellers haft 30 år til at læse
på lektien. Vi betaler millioner til forskere og
universitetsansatte, der burde vide besked,
men ikke gør det. Eller som udmærket ved besked,
men ikke tør sige sandheden.
Ét er de dog enige om: De ”dybt beklagelige”
tildragelser i Tingbjerg, i Gellerup,
i Vollsmose, på Nørrebro og talrige andre
steder i landet har absolut intet med religion
(altså med islam) at gøre. Der er tale om ren
kriminalitet, som man kan forebygge ved, at
skatteyderne betaler nogle flere penge, således
at de utilpassede unge ikke skal føle sig
så forurettede.
Hvorfor gammeldags kriminelle skulle gå
til angreb på kirken og præsten og terrorisere
civilbefolkningen, har vi endnu ikke hørt nogen
forklaring på. Hvis der var tale om almindelige
forbrydere, der i fred og ro ville passe
deres narkohandel og våbensalg, skulle man
jo ikke have forventet en sådan optræden.
Danmark på afbetaling
Myndighedernes strategi minder om 900-tallets
englændere, der prøvede at købe sig fri
Islams ædle vilde
Af Torben Hansen
Terrorangrebene på USA den 11. september
2001 udløste jubel blandt muslimer mange
steder i Vesten, og Danmarks daværende
statsminister Poul Nyrup Rasmussen følte sig
foranlediget til at bede triumferende arabere
i Københavns gader om ikke at “trampe på
vore følelser. Men generelt medførte al Qaidas
morderiske aktioner, at Vestens politikere
og journalister udviste mere overbærenhed,
respekt for og anerkendelse af islam. Medier
og myndigheder reagerede ikke negativt overfor
den globale islamisering - tværtimod.
Præsident Bush erklærede således, at “islam
er fredens religion”, og EU fremsatte i
flere sammenhænge rosende erklæringer om
den islamiske civilisations fortræffeligheder.
I tiden efter 11. september var der et tydeligt
psykologisk omsving blandt muslimer,
og deres selvhævdende og truende adfærd og
ytringer var en vigtig del af baggrunden for
beslutningen om at skrive “I krigens hus”.
Ghettodannelsen med religiøs terror mod ulydige
kvinder i eksempelvis Paris’ forstæder og
Englands gamle industribyer kunne ikke længere
affejes som perifere bagateller, men blev
i stigende omfang – om end ikke i de nordiske
lande - anerkendt som et vigtigt problem, (dog
uden kobling til den islamisering, der bekostes
og organiseres af Saudi-Arabien, Den islamiske
Konferenceorganiation m.fl.). Den blotte
påvisning af disse fakta i en dansk udgivelse
udløste i første omgang vrede blandt akademikere
og kunstnere, der i stedet for saglig
kritik af bogen stemplede den som “hadefuld
tale” - jvf. foreningens PEN’s panikagtige reaktion
overfor en af forfatterne.
Seks år efter udgivelsen af “I krigens hus” er
bogens empiriske grundlag et selvindlysende
hovedtema i mediernes og politikernes behandling
af de islamiske parallelsamfund i Vesten.
At påvise jihad-propaganda og bandekriminalitet
stemples ikke mere som “hadefuld tale”.
Nu drejer den offentlige debat sig om analysen.
Hvorfor og hvordan er det kommet så vidt, at
politiet og andre statslige og kommunale autoriteter
bliver sat ud af kraft i en stribe “tabte
for de danske vikingeangreb ved at betale de
barske røvere kæmpesummer. Det hed danegæld,
og det gik fint i nogle år, indtil Svend
Tveskæg fandt ud af, at han jo lige så godt
kunne snuppe hele England med det samme i
stedet for at få landet på afbetaling.
Nu er det os, der betaler danegæld, og ligesom
de stakkels angelsaksere tror vore
myndigheder, at de kan slippe for yderligere
angreb ved at tilkaste voldsmændene større
og større lunser, samtidig med at de udsender
undskyldninger for, at vi ikke har behandlet
dem noget bedre. De kalder det ”forebyggende
indsatser” og ”integration”.
Det sidste er i hvert fald rigtigt. Men hvis
vore politikere og myndigheder ikke snart
tager skeen i den anden hånd og erkender, at
Danmark er under angreb, bliver det danskerne,
der bliver integreret i islam som dhimmier,
dvs. folk, der får lov at leve, hvis de gør som
islams magthavere forlanger.
Det er selvfølgelig også en løsning. Og desværre
den mest sandsynlige, hvis danskerne
bliver ved med at følge de nuværende magthavere.
Medforfatter Torben Hansen mener tydeligvis
også, at han fik mere ret, end han
måske kunne have ønsket sig, og skriver
således:
territorier” som Vollsmose og Tingbjerg? De
multikulturelle ideologer har for så vidt opgivet
at benægte, at der er en elefant i stuen. De opererer
nu på en anden forsvarslinje, hvor de forklarer
truslen fra islam med, at Europas oprindelige
befolkninger “udstøder” og nedvurderer
unge muslimske mænd, som derfor presses til
en permanent intifada.
Det har vist sig, at “I krigens hus” helt
berettiget advarede mod “tabte territorier” i
Danmark. Men at kriminelle arabere eller pakistanere
i året 2009 betragtes som ædle vilde,
som frem for alt fortjener kommunal service
og anerkendelse, var ikke hvad undertegnede
forventede, da bogen blev skrevet.
Vi takker de to forfattere for deres bidrag
til forståelse af den situation, vi står i dag. I
deres optik er vi ved at blive islamiseret, mens
venstrefløjen taler om ”sociale problemer og
dårlig integration”.
Kun fremtiden kan afgøre, om de to forfattere
får ret i deres analyse af Islams fremmarch.
27

godt ord igen
Med skæg og blå briller
- under dække i Dansk Folkeparti
Ny dansk modstandsbevægelse vil infiltrere Dansk Folkeparti. Det er forsøgt før uden meget held. Den senere så herostratisk
berømte journalist Mads Brügger fik afsløret, at kæresten til den daværende landsformand for Dansk Folkepartis Ungdom
var nervøs for at andre piger ville gøre hende rangen stridig, og den største afsløring, som journalisten Allan Nagel,
der gik under jorden i Dansk Folkeparti igennem flere måneder, kunne tage med sig hjem var omfanget af kursusunderviser
Michael Rex’ livvidde..
Af Kenneth Kristensen Berth
Dansk Folkeparti har nærmest mytisk tiltrækningskraft
blandt udenforstående. Lysten til
at afsløre, hvad der virkelig gemmer sig bag
dansk politiks største succes, har martret både
manuskriptforfattere, dokumentarister og
journalister i årenes løb. Er man i tvivl herom
kan man bare følge med i Danmarks Radios
dramaserie ”Forbrydelsen II”, der netop er
slut med ”Folkepartiets” leder Erling Krabbe,
som en af de gennemgående figurer. Og snart
har dramaserien ”Borgen” præmiere – mon
ikke Dansk Folkeparti også bliver genstand
for lidt interesse her.
Flere journalister har også i tidens løb på
bedste Günther Walraff-maner (tysk journalist,
som i 70erne undercover afslørede gæstearbejderes
vilkår i Tyskland, red.) optrådt under
dække i Dansk Folkeparti. Men håbet om
at afsløre bisser og racister i Dansk Folkeparti
er altid bristet. I virkeligheden er livet i Dansk
Folkepartis organisation lige så kedeligt, som
livet i alle mulige andre partiorganisationer
– og næppe hverken en dramaserie eller en
kioskbasker værdig.
Ikke desto mindre skal forsøget nu åbenbart
gøres igen. En forening, der kalder sig ”Danmarks
løver - Modstandsbevægelsen mod
Dansk Folkepartis Besættelsesmagt”, erklærer
offentligt på sin hjemmeside, at man vil
infiltrere Dansk Folkeparti.
Samtidig opfordrer man journalister til at
melde sig ind i Dansk Folkeparti for at afsløre
den lokale partiforenings debat, udtalelser og
beslutninger. I mangel på journalister kan det
dog også være aktuelt bare at få sin ægtefælle
til at melde sig ind….., skriver de modige løver.
28
Det, der nu afdækkes gennem incognitodeltagelsen
på DF-møderne, skal så deles med
de undrende masser på Facebook. De mest
saftige detaljer – altså spørgsmål som hvilken
kage, der oftest serveres ved møderne i
partiorganisationen og om man tager punktet
eventuelt før punktet næste møde – skal senere
samles i en bog. Og naturligvis skal de
modige initiativtagere bag Danmarks løver
orienteres om begivenhederne.
En flok flippere
Og hvem er så disse løver? Jo foruden efter
egne oplysninger at tælle 20.000 sympatisører
– markant færre end Ny Alliance formåede
at hente på bare et par dage – ja så tæller
løverne blandt andet velkendte figurer som
krypto-socialisten Rune Engelbreth Larsen,
den gamle venstrefløjsprovo Flemming Chr.
Nielsen og den halvstuderede røver, Malene
Fenger-Grøndahl, der i offentligheden mest
har markeret sig ved at udgive en kærlighedserklæring
til Hizb ut-Tahrir i bogform.
De tre løver søger altså med lys og lygter
efter journalister, andre halvstuderede røver,
ja enhver, som har lyst til at melde sig ind i
Dansk Folkeparti for at afsløre det ægte DF –
og det er jo som sagt ikke første gang.
Mads Brügger var vel nok en af de første
journalister, der meldte sig ind i Dansk Folkeparti
for at afsløre partiet. Siden er det der
med at gå ”under cover” vel nærmest blevet
lidt af en tvangstanke for Brügger – senest
skete det i Nordkorea (uden sammenligning i
øvrigt….)
Wienerbrød og maveomfang
Mads Brügger leverede et udmærket referat af
Dansk Folkepartis årsmøde i 2000 naturligvis
tilsat de obligatoriske spydigheder, som skal
til, når Ekstra Bladets redaktion betaler regningen
for kost og logi – og ikke at forglemme
de 20 kroner som Mads Brüggers medlemskab
af Dansk Folkepartis Ungdom androg.
Men den store afsløring af Dansk Folkepartis
skumle bagside udeblev – i stedet måtte læserne
fornøje sig med saftige afsløringer som,
at kæresten til Dansk Folkepartis Ungdoms
daværende landsformand var nervøs for, at
andre kvindelige medlemmer ville gøre hende
rangen stridig, og at hovedbestyrelsen og de
ansatte mødes til hakkebøf med hvide kartofler
og bløde løg aftenen før årsmødet.
Afsløringsprojektet har også været forsøgt
af Allan Nagel, der i sin drønkedelige bog
”Forklædt som dansker”, der udkom i 2003,
foruden Dansk Folkeparti også gik under jorden
i Hjemmeværnet, på Rose Poultry ved
Vinderup og på et plejehjem i København.
For Dansk Folkepartis medlemmer i det
daværende Vestsjællands amt var det nok lidt
overraskende, at afsløringen af hvilken type
blødt brød, der blev serveret ved amtsbestyrelsens
møder, pludselig blev lanceret som en
større mediebegivenhed
Ret skal være ret. Det lykkedes også Allan
Nagel at afsløre DFs skattede kursusunderviser
Michael Rex’ livvidde, samt at der var
en kurre på tråden mellem de tre DF-amtsrådsmedlemmer
- men det sidste var nu kommet
frem længe før, Nagels bog udkom.

Mange journalister har villet
afsløre ”sandheden” om Dansk
Folkeparti ved at melde sig ind
i partiet under foregivende af
at være helt almindelige mennesker.
Nu vil ”Danmarks
løver - Modstandsbevægelsen
mod Dansk Folkepartis
Besættelsesmagt”,
gøre dem kunsten
efter.
DFU i provokeret Muhammed-klemme
Også Dansk Folkepartis Ungdom blev et par
år senere udsat for et nyt durkdrevent forsøg
på at afsløre ”sandheden” bag den blankpolerede
facade. Martin Rosengaard Knudsen hed
forfatterspiren, der i et anfald af desperation
over den fuldkomne mangel på skandaler i
Dansk Folkepartis ungdomsorganisation, selv
sørgede for at skabe en ved at opfordre de
unge medlemmer til at konkurrere om at tegne
islams profet Muhammed – en fritidssyssel,
der var meget oppe i tiden det år – og som Det
Radikale Venstres ungdomspolitikere også
havde fornøjet sig med.
Den gamle venstrefløjsprovo, Flemming
Chr. Nielsen, har sammen med bl.a. Rune
Engelbreth Larsen sat sig for at infiltrere
Dansk Folkeparti. De let genkendelige
herrer forsøger nu at støve frivillige op på
nettet.
Der var så Martin Rosengaard Knudsens historie,
og han kunne lægge videooptagelser af
konkurrencen ud på sin egen hjemmeside – og
under dække af at ville ”forsvare Danmark”,
som hjemmesiden hed, lykkedes det Rosengaard
Knudsen at opnå optimal opmærksomhed
omkring sit fuldstændige talentløse makværk
”Fedt” – en bog om en ung bebumset teenager,
der drager til Thailand og har sex. Angiveligt
skulle bogen være inspireret af Knudsens
medlemskab af Dansk Folkeparti. Så vidt
det er denne forfatter bekendt, har ingen unge
medlemmer af Dansk Folkepartis Ungdom ellers
løbet hornene af sig i Thailand – måske
For Mads Brügger blev det nærmest en
livsstil at iføre sig skæg og blå briller efter,
at han i år 2000 forsøgte at ”afsløre” Dansk
Folkeparti. Med sig hjem tog Brügger
pikante detaljer om hvilke medlemmer af
Dansk Folkepartis Ungdom, der var forgabte
i hinanden.
der i virkeligheden var tale om et selvportræt?
Det korte af det lange er, at det ikke er ret
meget andet end brødarter og livvidder at afsløre
i Dansk Folkeparti. Dansk Folkeparti er
som alle andre partier – umådelig kedeligt –
for alle andre end dem, der er ramt af den politiske
bacille og derfor synes det er spændende
at bruge aften efter aften på bestyrelsesmøder
med spandevis af kaffe og blødt brød som garniture.
Det er der ikke meget sprængstof i, hvad
”modstandsløverne” nok også vil erfare…..
Den forliste journalist, Allan Nagel, forsøgte
at kickstarte sin karriere ved at melde
sig ind i Dansk Folkeparti for at ”afsløre”
partiet. Nagels største bedrift var at afsløre
DF-kursusleder Michael Rex’ livvidde i
hans ellers drønkedelige bog ”Forklædt som
dansker”.
29

30
Valgreform i Dansk Folkeparti:
Lokalforeningerne overtager
opstilling af folketingskandidater
Af Karsten Holt
Fra og med 1. oktober 2009 er det Dansk Folkepartis
lokalforeninger, som varetager valget af egen folketingskandidat.
Den nye opstillingsform, som
afskaffer Storkredsens (tidl. Amtets)
fælles opstillingsmøde, som partiet
har anvendt siden første valg i
1998, blev vedtaget af Hovedbestyrelsen
den 2. maj og forelagt
lokalformændene ved augustmødet
på ”Trinity”.
– Vi indledte i Hovedbestyrelsen
reformarbejdet for et års
tid siden, hvor det stod klart,
at medlemstallet i Dansk
Folkeparti nu lå solidt på de
10.000 – det tal, som vi igennem
årene havde sat som
den rimelige milepæl for,
hvornår man lokalt vil kunne
vælge egen folketingskandidat,
siger Søren Espersen,
medlem af HBs valgudvalg.
– Med reformen sikres en højere
grad af kontinuitet samt en mere
tryg tilknytning mellem kandidat
og det lokale, ligesom reformen vil
medføre, at lokalforeningen får netop
dén kandidat, man gerne vil arbejde
sammen med – og gøre en indsats for.
I Dansk Folkeparti har man ikke inddelt organisationen
efter valgkredse, men alene efter lokalforeninger.
Der kan således inden for organisationen tænkes tre
situationer:
Situation 1:
Én lokalforening dækker én valgkreds
Nogle steder er en valgkreds lig med lokalforeningen.
Her udgør lokalforeningen valgkredsen, som vælger
kredsens folketingskandidat (eksempel: Vordingborg
Lokalforening, som præcis dækker Vordingborgkredsen).
Situation 2:
Én valgkreds dækker to eller flere lokalforeninger
Nogle steder består en valgkreds af to eller flere
lokalforeninger. Her udgør lokalforeningerne i valgkredsen
i samarbejde valgkredsen, som vælger kred-

sens folketingskandidat (eksempel: Ballerupkredsen
udgøres af Glostrup Lokalforening og Ballerup Lokalforening).
Situation 3:
Flere opstillingskredse i én kommune
Nogle steder er der i én lokalforening flere valgkredse.
Her vælger lokalforeningen kandidaterne i
alle valgkredsene (eksempel: Aalborg Lokalforening
dækker tre valgkredse, Aalborg Nord, Aalborg Øst og
Aalborg Vest).
Sådan er proceduren
Medlemmer af Dansk Folkeparti, som ønsker at blive
folketingskandidat, kan ved henvendelse til Sekretariatet
på Christiansborg få tilsendt et ansøgningsskema,
som kandidaten udfylder og indsender med
henblik på optagelse på Kandidatbasen.
Efter optagelse indføres vedkommende i Kandidatbasen.
Vælger HBs valgudvalg ekstraordinært at trække
en godkendelse tilbage, gives kandidaten muligheden
for forlods at trække sig fra kandidatbasen.
Kandidatbasen opdateres herefter løbende, og er
kontinuerligt til rådighed for lokalformænd, og på
denne base kan lokalforeningerne gøre sig bekendt
med kandidatemnerne.
Sådan finder kredsen en kandidat
Er du lokalformand og dermed - enten alene
eller sammen med en anden lokalformand - har
ansvaret for opstilling af folketingskandidat i din
valgkreds, finder du/I en kandidat til valgkredsen
på denne måde. Du kan ved henvendelse til
DF-Christiansborg rekvirere en kopi af Kandidatbasen,
som du selvfølgelig er velkommen til
at dele med dine bestyrelseskolleger (bemærk:
Kandidatbasen ajourføres jævnligt, idet der fortløbende
tilføjes nye navne).
Du og dine kolleger i bestyrelsen kan snakke
sammen om, hvilken kandidat I ønsker at indstille
til opstillingsmødet – og du kan herefter henvende
dig direkte til den pågældende kandidat
med opfordring til at han eller hun opstiller i kredsen.
I mange tilfælde vil I jo i jeres kreds være
fuldt tilfredse med den kandidat, som I allerede
har i kredsen – og dér vil det jo være naturligt at
henvende jer til den pågældende med henblik på
at beholde ham/hende fremover. Der indkaldes
på sædvanlig vis til opstillingsmøde – ved brev
direkte til medlemmerne i valgkredsen samt ved
offentliggørelse i Dansk Folkeblad senest tre
uger inden afholdelse af mødet. Efter opstillingen
af valgkredsens kandidat meddeles det HB, som
markerer det på Kandidatbasen, at kredsen har
fundet en kandidat.
Lokalforeningen kan derefter tage direkte kontakt
med et kandidatemne, ligesom kandidaten selv kan
tage direkte kontakt til en lokalforening for at anmelde
sit kandidatur.
Lokalforeningens/ernes bestyrelse indkalder herefter
skriftligt medlemmerne til et opstillingsmøde - og kan
i den forbindelse indstille et (eller evt. flere) kandidatemne,
ligesom andre kandidatemner forud for opstillingsmødet
kan melde sig som kandidat.
En kandidat opstilles kun i én opstillingskreds, med
mindre HBs valgudvalg giver dispensation.
Nyt opstillingsmøde afholdes, med mindre HB beslutter
anderledes, tidligst 12 måneder efter folketingsvalg.
Dato og sted for opstillingsmødet skal offentliggøres
i Dansk Folkeblad senest 3 uger inden
afholdelse.
Retningslinjerne for dagsorden til opstillingsmødet
udarbejdes af HB.
Valg af kandidater sker i henhold til partiets landsvedtægter.
I tilfælde af, at en valgkreds ved valgets udskrivelse
er vakant, udpeger HBs Valgudvalg kandidaten. ■
Sådan finder kandidaten en kreds
Kunne du tænke dig at blive opstillet som folketingskandidat
for Dansk Folkeparti, skal du foretage
dig følgende:
1. Rekvirér et ansøgningsskema ved henvendelse
til Christiansborg.
Tlf: 33375199 eller mail: df@ft.dk
2. Udfyld og returnér skemaet til Dansk Folkeparti,
HBs Valgudvalg, Christiansborg, 1240 Kbh. K.
Herefter vil du snarest muligt modtage besked om,
hvorvidt du er godkendt og optaget på Kandidatbasen
eller ej. Det er også muligt, at du, i tilfælde af,
at du ikke er kendt i organisationen, vil blive indbudt
til en samtale for nærmere bekendtskab.
Efter optagelsen på Kandidatbasen vil du kunne
blive kontaktet af en (eller flere) DF-Lokalformand,
som kunne være interesseret i at opstille dig i
deres valgkreds – eller du kan vælge selv at henvende
dig direkte til en lokalformand for at gøre
opmærksom på, at du er interesseret i at opstille i
hans eller hendes valgkreds.
Du kan evt. påregne at blive indkaldt til en samtale
i lokalforeningen. I mange tilfælde vil der
kun være én kandidat på det opstillingsmøde,
der så følger – men i nogle tilfælde vil der skulle
et kampvalg mellem to eller flere kandidater på
opstillingsmødet. Efter opstillingen er bekræftet på
et opstillingsmøde og meddelt HB markeres det
på Kandidatbasen, at du har fundet en opstillingskreds
– og hvilken.
31

Dansk Folkeparti
Christiansborg
1240 København K
Ved adresseændring,
kontakt tlf.: 33 37 51 99
PP
MAGASINPOST UMM
ID-nr. 46654
Vind en rejse
til Minareternes Land
Dansk Folkeparti står bag mobil-kampagne. Første konkurrenceindslag bød på moské-kampagne
med mulighed for at vinde en rejse til Minareternes Land, Malmø
Af Lars Ohlsen
I de sidste dage før kommunalvalget satte
Dansk Folkepartis pressetjeneste ind med en
helt ny og anderledes valgslutspurt. Fra 13. –
17. november kørte vi en konkurrence, hvor
deltagerne kunne vinde en rejse til intet mindre
end ”mineraternes land”.
Som det nok er de fl este bekendt, hævder
tilhængere af stormoskéer, at disse er gavnlige
for integrationen. Altså at det står bedre til
med integrationen i de europæiske byer, hvor
muslimer har fået lov til at bygge stormoskéer.
Hvis man ellers følger med i aviserne, ved
man, at sådan er det langt fra. Malmø, som
vi i konkurrencesammenhængen kalder Minareternes
Land, har haft en stormoské i 25 år.
Byen er hårdt plaget af problemer med indvandrere
og deres efterkommere. Der bliver
begået langt mere kriminalitet i Malmø end i
København. Byens skoler bliver sat i brand.
Brandmænd, politifolk og busser bliver jævnligt
bombarderet med sten. Børn med indvandrerbaggrund
klarer sig elendigt i skolen. Der
har været gadekampe mellem politiet og unge
indvandrer-efterkommere fl ere nætter i træk.
Og imens er andelen af ”Malmøborgere” med
anden etnisk baggrund vokset til godt en tredjedel
af byens samlede indbyggertal.
Det syntes vi, at vælgerne skulle mindes
om, lige før de satte kursen mod valgboksene
for at sætte deres krydser.
Konkurrencen gik ud på, at deltagerne via
mobiltelefon gik ind på for eksempel Ekstra
Bladets eller Jyllands-Postens hjemmeside.
Her så de en annonce med et billede af det
kendte danske byskilt iklædt en moské. Teksten
lød: ”Vind en rejse til mineraternes land”.
Når man så trykkede på annoncen, blev man
opfordret til at svare på spørgsmålet om, hvorvidt
stormoskéer er gavnlige for integrationen,
ja eller nej. Så deltog man i konkurrencen
og fi k yderligere information om, hvordan det
lige står til med integrationen i Malmø, hvor
der jo som bekendt er en stormoské.
Mere end 300.000 blev ”udsat” for kampagnen.
Denne fi k også pæn opmærksomhed fra
medierne. Blandt andet Berlingske.dk, Avisen.dk
og DR bragte artikler om konkurrencen,
og den blev også debatteret heftigt på
diverse internetfora.
De Radikales Morten Østergaard
kom også på banen og inviterede
gennem Berlingske.dk DF-toppen
med på studietur til blandt
andet Hamborg for at se på
moskéen der. Det vides
ikke, hvorfor Østergaard
inviterede til Hamborg
og ikke til Malmø. På
den anden side er der
jo efterhånden nok
moskéer at vælge
mellem i de europæiske
byer..!
På Facebook betegnede
en bruger konkurrence
som ”REN valgfl
æsk”, mens en bruger på
Sol.dk mente, at sådan en
rejse ”må da lige være sagen
for islamlefl erne”.
Det er første gang, at Dansk
Folkeparti har prøvet en kampagne
som nævnte. Om vi lige laver
Nogle var ved at tabe mobilen i
henrykt forbavselse, da Dansk
Folkeparti bød til sms-konkurrence
om en rejse til Minareternes
Land: Malmø.
en lignende næste gang, vi går på nettet, ved
vi ikke, men det er bestemt ikke sidste gang,
Dansk Folkeparti går nye veje for at komme
ud med sine budskaber.
Vinderne af konkurrencen blev trukket
umiddelbart efter kommunalvalget, og vinderne
har fået besked.