Super-finanslov og stor kommunal-sejr! - Dansk Folkeparti

danskfolkeparti.dk

Super-finanslov og stor kommunal-sejr! - Dansk Folkeparti

Nr. 6 • december decemver 2009 • 13. årgang

DF slås

for voldsramte

Kvinder

To DF-succeser i rap:

Super-finanslov

og stor kommunal-sejr!

Læs også:

:

Nu får ofre

opmærksomhed

Med skæg og blå briller :

Danmarks løver vil infiltrere Dansk Folkeparti. Det har andre prøvet før uden held


leder

FLERE MANDATER – Hvis der var Folke-

tingsvalg nu, ville der tilsyneladende være 29

mandater for Dansk Folkeparti på Bogen mod

nu 25, og statsministeren ville derfor fortsat

og heldigvis hedde Lars Løkke Rasmussen.

Dårligt var valgene til kommunalbestyrel-

ser og regionalråd overstået med et solid re-

sultat for Dansk Folkeparti på hele 8,1% - sva-

rende til en fremgang på 35% fra de 5,9% for

fi re år siden - før end Danmarks Radio kunne

offentliggøre en meningsmåling fra analyse-

fi rmaet Capacent, der gav DF 16,7 procent af

stemmerne og 29 mandater i Folketinget, hvis

der var Folketingsvalg nu. …

Som om dét ikke var nok, viser samme

måling, at fremgangen hos de unge og yngre

vælgere i gruppen 18 til 34 år er eksplosiv. På

få måneder har Dansk Folkeparti mere end for-

doblet tilslutningen i denne gruppe til 17,3 pct.

Ved Folketingsvalget for godt to år siden

opnåede Dansk Folkeparti 13,9 pct. af stem-

merne, det hidtil bedste resultat ved et Folke-

tingsvalg, og ved valget til Europa-Parlamen-

tet i juni satte 15,3 pct. af de, der stemte, kryds

ved Dansk Folkeparti.

Partiets resultater, stabile formkurve og

uafbrudte fremgang cementerer ikke blot en

succes, et parti og en vision. Tilslutningen fra

alle dele af landet, fra ung som ældre, hamrer

en pæl igennem alle de fjollede fordomme om

Dansk Folkeparti som partiet, der kun er for

gamle, mavesure og overvægtige, utilfredse

danskere med begyndende måne og hang til

for mange bajere og dårlig mad.

Vi mener faktisk i ramme alvor, at og

disse danskere har ret til at være her, har ret

til en røst på Christiansborg. Men vi er meget

mere end blot det.

Dansk Folkeparti har rykket. Ved kommu-

nalvalget er det blandt mange andre bemær-

kelsesværdige resultater spændende, at vi er

gået frem i de store byer, der ligger omkring

eller over landsresultatet. Sådan plejer det

ikke at være. Ved sidste valg for fi re år siden lå

vi kun under i de store byer, og i København

var det dengang kun fem procent, der orkede

at se DF i byens styrelse, Borgerrepræsenta-

tionen. I år var det 7,7 procent. Og hver fjerde

københavner gav udtryk for, at de sagtens kan

leve med, at Dansk Folkeparti sætter sig på

integrationsborgmester-posten i hovedstaden.

Dét resultat er, uanset, hvor man bor i landet,

historisk.

Det går fremad og opad. Men fremgangen

kommer ikke af sig selv, partiet har ikke en

hævdvunden ret til fremgang, og hvis ikke

vælgerne lyttes til, tages alvorligt og DFs

budskaber uafl adeligt kommunikeres, skal vi

heller ikke regne med, at vi får stemmerne ved

næste folketingsvalg.

Derfor kan vi roligt sige: Arbejdet med at

vinde næste valg ér gået i gang. Næste valg

til Folketinget er et skæbnevalg. Ikke bare for

regeringen. Det er ikke kun statsministeren,

der skal stå sin prøve. Det er ikke bare Helle

Thorning-Schmidt, der skal forsøge at bevæge

sig fra nederlag på nederlag til det modsatte.

Og det er ikke bare Villy Allevegne Søvn-

dal, der skal omsætte tomme løfter og varm

luft til konkret politik og magtovertagelse. Og

det er ikke alene Margrethe Vestager, der skal

få de Radikale op af sumpen eller Johanne

Smith-Nielsen og kommunist-kollektivet, der

skal arbejde sig over spærregrænsen.

Gid da bare, at Dansk Folkepartis fremgang

og fortsatte succes var en given sag. Gid dog

bare, at vi med samme selvfølgelighed som

amen i kirken kunne sige, at ”den er hjemme”

om næste valgsejr. Og gid dog bare, at alle

forhindringer var ryddet på vores vej fremad

og opad.

Men sådan er det jo ikke. Det er ikke mindst

derfor, Pia Kjærsgaard opfordrer alle til nok at

nyde sejren og glædes, men også til at smøge

ærmerne op. Næste valg til Folketinget venter

om senest 23 måneder, antageligt meget før.

Valget er krystalklart: Helle Thorning-Sch-

midt i Statsministeriet, fl ankeret af sine aller-

bedste venner, folkesocialisten og –forførere-

ren Villy Søvndal og eks-kommunisten Ole

Sohn, støttet af de Radikale på højre side og

Enhedslistens aktivister på venstre side.

Grænserne åbnes, afgifterne vil hagle ned

over borgerne og såvel den nationale økonomi

som den private økonomi være i hænderne på

de partier, der har kørt ældrepleje og børne-

unge-området i sænk i f.eks. København.

Eller fortsat VOK-samarbejde med et styr-

ket Dansk Folkeparti, der sikrer danskernes

national selvstændighed, danske værdier,

stram udlændingepolitik og velfærd for alle.

Et klart valg om Danmarks fremtid. Ikke

blot endnu et valg i rækken. Et afgørende valg

om ret kurs eller konkurs, et valg mellem et

dansk Danmark eller et globaliseret morads.

Valget kan vindes. Men det kræver, at og

du deltager i arbejdet. Nu.

Sønd.

Fremad

mod

næste valg

2

”Stem dansk – også lokalt” blev

stemt til sejr, da DF ved endnu

et valg gik frem – og det endda

markant. Arbejdet med at vinde

Folketingsvalget ér gået i gang.

næste valg

”Stem dansk – også lokalt” blev

stemt til sejr, da DF ved endnu

et valg gik frem – og det endda

markant. Arbejdet med at vinde

Folketingsvalget ér gået i gang.

DANMARKS

DANMARKS

DANMARKS

DANMARKS

DANMARKS

DANMARKS

DANMARKS

DANMARKS

DANMARKS

DANMARKS

DANMARKS

DANMARKS

DANMARKS

DANMARKS

DANMARKS

DANMARKS

DANMARKS

DANMARKS

DANMARKS

DANMARKS

DANMARKS

DANMARKS

DANMARKS

DANMARKS

DANMARKS

DANMARKS

DANMARKS

DANMARKS

DANMARKS

DANMARKS

DANMARKS

DANMARKS

DANMARKS

LIVREDDERE

LIVREDDERE

LIVREDDERE

LIVREDDERE

LIVREDDERE

LIVREDDERE

JETTE

JETTE

JETTE

SKIVE

SKIVE

SKIVE

Region

Region

Region

Midtjylland

Midtjylland

Midtjylland

Region

Midtjylland

Region

Region

Region

Midtjylland

Region

Midtjylland

Region

Midtjylland

Region

Region

Region

Midtjylland

Region

MORTEN

MORTEN

MORTEN

MARIUS

MARIUS

MARIUS

JØRGENSEN

JØRGENSEN

JØRGENSEN

JØRGENSEN

JØRGENSEN

JØRGENSEN

Region Nordjylland

Region Nordjylland

Region Nordjylland

Region Nordjylland

Region Nordjylland

Region Nordjylland

Region Nordjylland

Region Nordjylland

Region Nordjylland

Region Nordjylland

Region Nordjylland

Region Nordjylland

Region Nordjylland

Region Nordjylland

Region Nordjylland

Region Nordjylland

Region Nordjylland

Region Nordjylland

MICHAEL

MICHAEL

MICHAEL

REX

REX

REX

Region

Region

Region

Sjælland

Sjælland

Sjælland

Sjælland

Sjælland

Sjælland

Region

Sjælland

Region

Region

Region

Sjælland

Region

Sjælland

Region

Sjælland

Region

Region

Region

Sjælland

Region

HENRIK

HENRIK

HENRIK

THORUP

THORUP

THORUP

Region

Region

Region

Hovedstaden

Hovedstaden

Hovedstaden

Region

Hovedstaden

Region

Region

Region

Hovedstaden

Region

Hovedstaden

Region

Hovedstaden

Region

Region

Region

Hovedstaden

Region

FREDDIE

FREDDIE

FREDDIE

MADSEN

MADSEN

MADSEN

Region

Region

Region

Syddanmark

Syddanmark

Syddanmark

Syddanmark

Syddanmark

Syddanmark

Region

Syddanmark

Region

Region

Region

Syddanmark

Region

Syddanmark

Region

Syddanmark

Region

Region

Region

Syddanmark

Region

www.danskfolkeparti.dk · 33375199 · df@ft.dk

JETTE

JETTE

JETTE MORTEN

MORTEN

MORTEN MICHAEL

MICHAEL

MICHAEL

HENRIK

HENRIK

HENRIK

FREDDIE

FREDDIE

FREDDIE

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

P r e m i e r e 1 7 . n o v e m b e r p å e t v a l g s t e d n æ r d i g

- et drama

med patienten i centrum

Bevar sygehuse - hurtigere transport:

Afstanden til det nærmeste sygehus kan være afgørende for behandlingen. Og det tempo, man når frem med,

kan afgøre, om liv står til at redde. Dansk Folkeparti vil i regionerne arbejde stædigt og målrettet for,

at der bevares så mange borgernære sygehuse som overhovedet muligt.

Dansk Folkeparti har fokus på, at patienterne kan komme hurtigst muligt frem med ambulancen og få hurtig

og god behandling. Og vi vil fortsat arbejde for, at der er fokus på tempo – især de steder, hvor borgerne har

længere til nærmeste sygehus end man har i f.eks.København.

Patientens behov – ikke politiske særinteresser, smarte planer eller dyre kommissioners samlede tanker

– er vores førsteprioritet.

Vi håber, du vil prioritere Dansk Folkeparti ved valget til Regionsrådene 17. november.

livreddereDF-A4.indd 1 14/10/09 14:39:43

LIVREDDERE

LIVREDDERE

LIVREDDERE

www.danskfolkeparti.dk · 33375199 · df@ft.dk

- et drama

- et drama

- et drama

med patienten i centrum

med patienten i centrum

Afstanden til det nærmeste sygehus kan være afgørende for behandlingen. Og det tempo, man når frem med,

kan afgøre, om liv står til at redde. Dansk Folkeparti vil i regionerne arbejde stædigt og målrettet for,

Dansk Folkeparti har fokus på, at patienterne kan komme hurtigst muligt frem med ambulancen og få hurtig

og god behandling. Og vi vil fortsat arbejde for, at der er fokus på tempo – især de steder, hvor borgerne har

Patientens behov – ikke politiske særinteresser, smarte planer eller dyre kommissioners samlede tanker

vil prioritere Dansk Folkeparti ved valget til Regionsrådene 17. november.

Regions- og kommunalvalget den 17. november 2009

Hvis vores indsats på Christiansborg

for bedre ældreomsorg, integration og

folkeskoler skal virke lokalt, så kræver

det et stærkt Dansk Folkeparti

også i din kommune. www.danskfolkeparti.dk · 33375199 · df@ft.dk

stemdansk-DF-A4.indd 1 14/10/09 14:29:36

DF har gjort det igen: Få dage efter et opslidende forhandlingsforløb med den

måske bedste finanslov, partiet nogensinde har indgået, skabte næsten 600 kan-

didater og hjælpere endnu en valg-fremgang. Dansk Folkeparti er gået frem ved

hvert eneste valg siden grundlæggelsen i 1995. Det er enestående politisk Dan-

markshistorie og peger direkte frem mod et skæbnevalg for danskerne: Næste

folketingsvalg…


nyhedsbrev

Succes forpligter

Det har været et hektisk efterår. Først var der

hele forløbet omkring fi nansloven og siden en

lang valgkamp i perioden op til kommunalvalget.

I begge tilfælde har Dansk Folkeparti

endnu en gang vist, hvad politisk håndværk

handler om: Maksimal indfl ydelse og høj troværdighed.

Finansloven har vi al mulig grund til at

være stolte over. Også selv om den i medierne

desværre druknede noget i debatten omkring

placeringen af et sygehus i Midtjylland. Men

taler disse resultater blandt meget andet ikke

deres tydelige sprog:

Vi fi k afsat 6,5 milliarder kroner til vækst

og dermed fl ere job til ledige danskere. Vi fi k

gennemtrumfet et loft på et fornuftigt måltid

mad til vore ældre medborgere. Måltidet må

nu ikke koste mere end 45 kroner. Samtidig

fi k vi hævet grænsen for, hvornår ældre kan

modtage ældrechecken med 10.000 kroner.

Det betyder, at 13.000 fl ere pensionister nu

kan modtage ydelsen.

Hertil kommer fl ere penge til handicapområdet,

social- og sundhedsområdet samt kulturen.

For slet ikke at tale om tilskuddet til

udlændinge, som vælger at rejse hjem, fordi

de måske erkender, at Danmark ikke var noget

for dem. Vore modstandere har kaldt det

”symbolpolitik”. Jeg kalder det signalpolitik

og et reelt tilbud til utilpassede udlændinge.

Mens Dansk Folkeparti forhandlede fi nanslov,

sad venstrefl øjen sædvanen tro og skumlede

ude på sidelinjen. Hvor må deres vælgere

dog i grunden snart være trætte af, at deres

stemmer aldrig rigtigt kommer ind at arbejde

for skabelsen af politiske resultater. Hvor må

det dog være godt gammeldags træls. Jeg ville

i hvert fald hurtigt få nok.

Finanslovsforhandlingerne var en god baggrund

for valgkampen til kommuner og regioner.

Ikke mindst fordi fi nansloven og kommunal-

og regionspolitik er tæt forbundne kar.

Med fi nansloven skaber landspolitikerne de

ydre økonomiske rammer for kommuner og

regioner – men det er lokale folkevalgte, der

fordeler en stor del af pengene. Det er dem,

der afgør vilkårene for alt fra folkeskoler og

plejehjem til integration og genoptræning af

sygehuspatienter.

Ganske vist kan de lokalt valgte ikke bestemme,

om der skal være plejehjem, men

de kan i høj grad bestemme, hvordan de skal

være. De kan med andre ord ikke bestemme,

om der skal være et produkt, men de kan bestemme

kvaliteten – ligesom et hotelværelse

kan være mange ting. Det kan være et vandrerhjem

eller Hilton. Sådan er det også med

kommunalpoltik.

Dansk Folkeparti fi k et kommunalpolitisk

gennembrud med 8,1 procent af stemmerne

på landsplan. Det er jeg meget stolt over. Specielt

fordi det i mange år hed sig, at Dansk

Folkeparti kun var et landspolitisk parti, og at

vi ikke havde meget at byde på lokalt, hvor

danskerne stemte, som de hele tiden havde

gjort. Valget viser, at Dansk Folkeparti har

brudt dette mønster.

Men jeg er også ydmyg. Ydmyg fordi enhver

succes forpligter. Ydmyg fordi Dansk

Folkeparti nu også sidder med et stort ansvar

rundt omkring i kommuner og regioner. I

nogle kommuner har vi været tungen på vægtskålen

og således haft afgørende indfl ydelse

på, hvem der skal sidde i borgmesterstolen, og

hvilken politik, der skal føres. Andre steder

befi nder vi os ikke i den komfortable position.

Men det betyder ikke, at Dansk Folkeparti er

ligegyldigt, for selv om vi måske ikke sidder

med de afgørende stemmer, er vi altid gode til

at sikre os indfl ydelse. Det kan der gives en

masse eksempler på.

Næsten tre årtier i dansk politik har lært

mig, at den politiske strategi, som venstrefl

øjen har lagt for dagen, på længere sigt er

dømt til at mislykkes. Socialistisk Folkeparti

og Socialdemokratiet har haft så travlt med at

overbyde hinanden, at det ene parti blot endte

med at stjæle fra det andet. Socialdemokratiet

har mange dygtige folk i kommuner og regioner

– hvornår mon de har fået nok af deres

formands visnepolitik på Christiansborg?

Både fi nanlovsaftalen – i øvrigt den niende

med VOK-partierne – og valget til kommuner

og regioner er det bedst tænkelige grundlag

for den forestående valgkamp til Folketinget.

Vi ved ikke, hvornår valget kommer. Kun at

det skal afholdes senest om to år. Men vi ved,

at udgangspunktet ikke kunne være bedre.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen ved

godt, at træerne ikke vokser ind i himmelen.

Han ved, hvordan den danske velfærdsmaskine

kan holdes kørende, uden at omdrejningstallet

kommer så højt op, at maskinen brænder

sammen. Det er vigtig viden i en tid med alvorlig

økonomisk krise.

Optimister peger på, at bunden i økonomien

er nået. De siger, at boligpriserne er på

vej op igen. Jeg håber, at de har ret. Men det

er stadig alt for tidligt at konkludere. Siden

krisens begyndelse i sensommeren 2008 har

der været bevægelser frem og tilbage. Bedst

som alle sagde, at nu var det forbi, drønede

arbejdsløshedstallene igen i vejret. Vi ved ingenting

endnu.

Det kommende valg til Folketinget vil blive

vundet af de partier, som har det bedste svar

på, hvordan vi løser Danmarks problemer. Det

vil blive vundet af de partier, som ønsker at

bevare og udbygge velfærdssamfundet, og

som samtidig arbejder for et samfund præget

af solidaritet mellem generationerne, sammenhængskraft

og respekt for demokrati og

frihed.

Jeg kan i al beskedenhed ikke få øje på andre

muligheder end den nuværende regering i

tæt samarbejde med Dansk Folkeparti. Både

fi nanslov og kommunalvalg har vist, at vi har

det bedste svar på Danmarks udfordringer.

Glædelig jul og

godt nytår

3


krisecenter

Gode venner anmelder og

Egmont fonden, Dansk Folkeparti og den professionelle mesterbokser, Mikkel Kessler er blandt kvindekrisecentret Danners

støtter. DF sikrede ved finansloven for næste år, at Danner kan drives på en lejet adresse næste år, mens det gamle hus

renoveres

Af René Teige

Der er fokus på Danner, også kendt som Dannerhuset,

på Gyldenløvesgade i København

– af den gode slags, vel at mærke. Danner,

der 2. november kunne fejre 30 årsdagen for

sin åbning, danner beskyttende rammer for

voldsramte kvinder og deres børn og hjælper

voldsofre videre i livet, har nemlig som så

mange øvrige blandt landets krisecentre haft

økonomiske problemer. Men nu er der sat ind

med både fondsmidler samt ikke mindst en

donation via den netop indgåede finanslov.

4

”Det er rigtig fantastisk, at folk vil hjælpe.

Vi har brug for det, ikke mindst fordi vi i år

kunne konstatere det først underskud i fire

år”, siger direktør i Danner, Vibe Klarup Voetmann.

Hjælpen, som Vibe Voetmann nævner, er

kommet fra Egmont Fonden, som har doneret

et millionbeløb til et skoleprojekt til børn i

voldsramte familier. Men også regeringen og

Dansk Folkeparti har afsat et millionbeløb til

krisecentret via satspuljeforhandlingerne. En-

delig har VUF Records netop udgivet en cd

”Nadia – støt Danner”, hvor 14 kvindelige

kunstnere deltager og sender overskuddet fra

salget ubeskåret til Danner.

Men også bokseren Mikkel Kessler stiller

op for voldsramte kvinder. Det gør han som

ambassadør for DannerHuset.

”Rigtige mænd slår ikke udenfor ringen”,

siger han.

”DF var en stor støtte for os i bestræbelserne

på at få økonomisk støtte. Jeg oplever hel-


så vold

digvis, at alle partier i Folketinget har fokus

og gerne vil støtte indsatsen for voldsramte

kvinder. Hjælpen betyder også, at vi kan sætte

gang i nogle projekter, som vi længe har ønsket.

Men søgningen til centret er også steget

med 100 procent til 1.600 henvendelser de seneste

tre år. Det skyldes sandynligvis, at det er

lykkedes at bryde et tabu. Nu kommer mange,

fordi venner, familie og kolleger på jobbet har

rådet voldsramte kvinder til at søge hjælp”,

siger Vibe Voetmann.

Hun understreger, at de kvinder ikke alene

bliver ramt af korporlig vold. Der er også den

psykiske vold og økonomisk vold. Sidstnævnte

er næppe kendt af så mange, men den er

alvorlig nok.

Mange kvinder er dybt forgældede, fordi

deres mand har ladet dem skrive under på lån

til boligen eller måske endda virksomheden.

Den form for vold rammer både danske kvinder

og kvinder med anden etnisk baggrund,

som bliver gift med danske mænd og fastholdt

i et tvangsforhold.

- Mange kvinder er alene her i landet. De er

udvisningstruede, de hænger på lån, de ikke

vidste var taget i deres navn og de kender ikke

deres rettigheder, siger Vibe Voetmann.

Men der er også børnene, som bliver hårdt

ramt, når deres forældre kommer så langt ud,

at forholdet ender i vold.

”Danner var et af de første krisecentre, som

satte fokus på børnene.

Børn er også ofre, de opfatter ofte, at volden

mellem voksne er deres skyld. Men det er

det aldrig. Derfor har vi siden 1989 haft pædagoger

ansat til at hjælpe børnene, også som

led i forsøget på at bryde den negative arv.

Det er sådan, at vi kan se, at volden gentager

sig ned gennem generationerne”, siger Vibe

DannerHusets direktør Vibe Klarup

Voetmann glæder sig over at få midler fra

satspuljen til arbejdet med voldsramte kvinder

og deres børn.

Voetmann, som også gør opmærksom på, at

donationen fra Egmont fonden skal anvendes

til at give børnene skoletilbud, mens de bor i

Danner.

De store donationer, som det københavnske

krisecenter har modtaget, er naturligvis yderst

velkomne. Men spørger man til, hvad menige

danskere kan gøre for at støtte arbejdet for kriseramte

kvinder og børn, er det ikke økonomiske

tilskud som bliver nævnt som det første.

”Samspillet mellem huset og verden udenfor

er blevet bedre. Vi samarbejder med kommunerne,

som vi dog gerne ser handler hurtigere,

når de ser problemer. Vi samarbejder

også med politiet og hospitalerne. Men når det

gælder de enkelte mennesker, ønsker vi os, at

de vil støtte på en anden måde. De skal være

med til at skabe respekt blandt familie og venner.

Og så skal de reagere, hvis de opdager

vold”, siger Vibe Voetmann.

En af de succeser, som sådan en type opmærksomhed

giver, er frugten af et samarbejde

med HK. Her kommer tillidsmænd på

kurser, der skal hjælpe dem til at være mere

opmærksomme på voldsproblemer blandt kollegerne.

Det er et initiativ, som blev påbegyndt

i forbindelse med Danners 30 års fødselsdag.

Mikkel Kessler stiller op som ambassadør

for Danner med et klart budskab om, at

rigtige mænd aldrig slår udenfor ringen.

5

Foto: Scanpix


offerhjælp

6

Behovet er enormt

10 års økonomisk dødvande er endt, efter at Dansk Folkeparti ved finanslovforhandlingerne

fik sat ekstra penge af til Offerrådgivningen.

Siden 1998, hvor Rigspolitiet fik til opgave

at etablere en offerrådgivning, er der etableret

38 rådgivninger over hele Danmark.

Men økonomien er ikke fulgt med. De to

millioner kroner, som hvert år er afsat til

rådgivning siden 1998, er end ikke blevet

pristalsreguleret. Det har Dansk Folkeparti

nu ændret på.

”Behovet er enormt. Vi er dem, der tager

over, hvor politiet slipper. I år har vi modtaget

3.695 henvendelser fra ofre. Cirka

2.000 af disse er henvist fra politiet”, siger

konsulent Gitte Olesen, Offerrådgivningen.

Når man regner alle henvendelser med,

der kommer fra vidner og pårørende, som

jo også har været tæt på en forbrydelse,

når Offerrådgivningen op på 13.407 henvendelser

årligt.

”Vi ved, at der er mange flere”, siger

Gitte Olesen.

Hun understreger, at der er et stort antal

ofre, der ikke henvender sig eller bliver

henvist. Det kan der være mange årsager til.

Ofre for forbryde

Blandt andet er der ofre, som ikke ved, at

Offerrådgivningen eksisterer.

”Vi ville gerne have flere henvisninger,

og vi ville gerne have, at det kørte helt automatisk,

at når en forbrydelse skaber nye

ofre, så kan vi hurtigt komme på banen”,

siger Gitte Olesen.

Som det er nu, er det den enkelte politibetjent,

der vurderer, at et offer for en forbrydelse

bliver henvist til Offerrådgivningen.

Gitte Olesen har for nylig holdt møde

med Dansk Folkepartis næstformand, Peter

Skaarup i dennes egenskab af formand for

Folketingets Retsudvalg.

”Her fik jeg mulighed for at fremføre vores

sag og gøre opmærksom på, at tilskuddet

til vores arbejde ikke er justeret siden

1998. Det glæder mig, at have fået et løfte

om, at ressourceproblemet nu bliver taget

op”.

Men det er ikke kun et tiltrængt økonomisk

løft fra Dansk Folkeparti og regerin-

Det er på tide, at det politiske fokus bliver lagt på

ofrene for forbrydelser i stedet for på de kriminelle.

Derfor får den frivillige organisation, Offerrådgivningen,

fuld opbakning fra Dansk Folkeparti

gen, som Offerrådgivningen kan se frem til.

Der er nedsat en arbejdsgruppe under Justitsministeriet,

som arbejder med muligheden

for at etablere en offerfond. Planen er,

et gerningsmænd skal betale mellem 200-

til 2.000 kroner til fonden, der blandt andet

skal gøre det muligt at yde ofre nødvendig

psykologhjælp.

Gitte Olesen håber dog også på støtte

fra private. Det vil kunne hjælpe med til at

sætte børn til ofre eller børn som overværer

en forbrydelse på dagsordenen.

”Børnene er en overset gruppe. Vi forsøger

at hjælpe. Men når vi ikke engang har

økonomi til psykologhjælp til voksne ofre,

har det nok desværre lange udsigter, når det

gælder børn”.

Du kan støtte offerrådgivningen ved at

indbetale beløb på rådgivningens bankkonto:

registreringsnummer 3591 kontonummer

3631 556 914.

tei-


lser skal have mere hjælp

Af René Teige

Hvem skal have hjælp, offeret eller forbryderen.

Det burde slet ikke være nødvendigt at

stille det spørgsmål. Svaret er naturligvis ganske

logisk: Offeret.

Men Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti

har med sædvanlig ad libitum sødsuppeservering

til kriminelle rokket alvorligt ved

den logik.

I oktober var SF ude med forslag om, at

kriminelle skal have rabat på deres straffe

og have lov at afsone de sidste seks måneder

af deres straf med fodlænke i eget hjem. Socialdemokraterne

vil yderligere have, at kri-

Det nytter

Kim Rædkær er en af de cirka 200 frivillige,

som hjælper ofre for forbrydelser

”Ofre for forbrydelser er i kaos. Vi hjælper i

første omgang ved at lytte, så det enkelte offer

kan komme af med den traumatiske oplevelse,

det er at blive udsat for en forbrydelse.

Det er grimt at blive offer. Det gælder både

med hensyn til voldsforbrydelser røverier eller

indbrud”, siger Kim Rædkær.

Udover at lytte kan Offerrådgivningens

frivillige også hjælpe med helt konkrete råd

og vejledninger. Eksempelvis når det gælder

forløbet i en retssag.

”Konkrete råd om, at ofre for forbrydelser

kan få en bistandsadvokat er et led i de helt

konkrete hjælpemidler, vi kan anvise. Vi tilbyder

også en bisidderfunktion, når man skal

se gerningsmanden i øjnene ved en retssag. På

den anden side kan vi også hjælpe med, at et

offer kan blive afhørt, uden at gerningsmanden

er til stede. Det kan vi, hvis der er tale

om en særlig grov forbrydelse”, siger Kim

Rædkær.

Han kom med i Offerrådgivningens korps

af private frivillige på et tidspunkt, hvor han

minelle skal tilbydes en handlingsplan med

undervisning og rådgivning, mens de afsoner

deres straf. Herefter skal der stå både job eller

videreuddannelse samt bolig klar til dem, når

de har afsonet deres straf.

Ikke et ord om ofrene fra de to partier.

Men her sætter Dansk Folkeparti hælene i.

Det er ofrene, som skal have tilbud, der skal

oprettes en offerfond, som gerningsmænd skal

betale til, der skal ydes psykologhjælp og rådgivning.

Og det kan kun gå for langsomt.

Formand for Retsudvalget, MF og næstformand

i Dansk Folkeparti, Peter Skaarup

var på vej fra et job til et andet. Kim Rædkær,

der er uddannet socialpædagog og terapeut,

havde et behov for at beskæftige sig med noget

relevant.

”Jeg kontaktede det lokale politi i Slagelse

for at høre, om der var behov for hjælp og blev

henvist til Offerrådgivningen. Man må sige,

at den indsats, man kan gøre her, er særdeles

relevant.

Vold er den forbrydelse, man er mest bange

for at blive udsat for. Men også trusler påvirker

voldsomt. Og så skal man bestemt ikke

vil have Offerrådgivningen ind i den politiske

varme.

”Vi ønsker selvfølgelig, at kriminelle, der

har afsonet, ikke laver ny kriminalitet. Men de

tiltag, der skal laves, skal under ingen omstændighed

have karakter af præmiering og føleri

over for de kriminelle. Og vi må sikre, at alle

gode kræfter samles om at ofrenes retsbevidsthed

ikke bliver trådt under fode”, siger han.

”Offerrådgivningens korps af frivillige yder

en enorm indsats overfor ofre for forbrydelser.

Den indsats skal vi støtte”.

Kim Rædkær er medlem at Offerhjælpens landsbestyrelse.

underkende effekten på ofre af røverier og

indbrud. Det er her, Offerrådgivningen sætter

ind.

”Det nytter, siger Kim Rædkær, som dog

gerne så, at der kom nogle tilbagemeldinger

fra ofrene.

Når vi slipper dem eller de slipper os, er det

oftest sidste kontakt. Det vil give os en mulighed

for at revaluere vores arbejde, ligesom

større synlighed vil hjælpe os til at skaffe flere

frivillige”.

tei-

7


kriminel lavalder

Kriminelle

børn griner

ad systemet

12 til 14 årige skal ikke slippe ustraffet fra at begå

kriminalitet mener psykolog og forfatter Nicolai

Sennels, som på sin blog har sat strafmuligheder

overfor mindreårige på dagsordenen.

Af René Teige

Debatten om den kriminelle lavalder på 15 år

er spidset til. Det skyldes især den tiltagende

bandekriminalitet, hvor ældre og strafegnede

unge får mindreårige til at begå forskellige

former for kriminalitet. Det gælder bilafbrændinger

og stenkast mod ambulancer, brandbiler

og politibiler. Senest er også plejepersonale

blevet stenet ud af hårdt belastede områder,

så ældre og svage borgere er blevet afskåret

fra at få hjælp.

Gruppen af kriminelle mindreårige er groet

markant de senere år. Alene i København er

antallet af kriminelle børn fordoblet de seneste

to år. Den såkaldte ”lillebror generations”

repræsentation i den kriminelle statistik er

helt ude af kontrol. Og det gør det nødvendigt

at skrotte berøringsangsten og diskutere, hvad

vi skal stille op med den stadig større gruppe

børn, som udøver hård kriminalitet.

Det kan nemlig ikke nytte, at Socialdemokratiet

og Socialistisk Folkeparti folder hænderne

og taler dunder til dem, der vil en anden

vej end konsulentbistand, undervisningsprojekter

og hjælpeforanstaltninger i øvrigt.

”Det nytter ikke, at S og SF bliver ved med

at forsøge at løse problemerne udelukkende

gennem frivillige tilbud. Krav og konsekvenser

er nødvendige, hvis man vil gøre noget

ved problemerne”, siger Nicolai Sennels.

Uhyrlig vækst

Når det gælder København og landets øvrige

større byer, viser det sig jo, at antallet af kriminelle

børn stiger og stiger. Det har de seneste

mange år med socialdemokratisk, SF-støttet

politik ikke ændret på, snarere tvært imod.

8

Københavns kommune har i en rapport beskrevet,

at antallet af børn mellem 11 og 14

år, der begik kriminalitet i perioden januar

til september 2004 afstedkom 495 sigtelser.

Desuden blev 46 børn under 10 år sigtet for

kriminalitet.

”En nylig rapport fra Københavns Kommune

viser i øvrigt, at indvandrerbanderne får

700 nye medlemmer hvert år. Ved at sætte en

effektiv stopper for de helt unge kriminelle,

kan man lave et effektivt indhug i fødekæden

til disse bander”, mener Nicolai Sennels.

Han skriver på sin blog, at loven allerede

giver mulighed for at sanktionere. Børn ned

til 12 år kan tilbageholdes, hvis myndighederne

mener, at de udgør en risiko for dem

selv eller andre borgere. Ifølge Magtanvendelsesbekendtgørelsen

kan man anbringe 12

til 14-årige børn på sikrede afdelinger. Den

mulighed bliver blot sjældent brugt. I Københavns

kommune blev der sidste år kun i 10

tilfælde anbragt børn under 15 år.

”Ifølge fagfolk er dette alt for få. Problemet

for de 12- 14-årige er, at de står uden retssikkerhed,

fordi de hverken har ret til forsvarer

eller rettergang. Det vil de få, hvis man sænker

den kriminelle lavalder”, siger Nicolai

Sennels, der understreger, at de unge kriminelle

ikke skal i almindelige fængsler.

Kriminelle 15- til 17-årige sidder heller

ikke i almindelige fængsler men i specielt

indrettede institutioner. En nedsættelse af den

kriminelle lavalder skal gøre det muligt at

give de unge behandling i nogle rammer, de

ikke kan stikke af fra, og hvor de heller ikke

er sammen med ældre kriminelle.

Et af de stærke argumenter for, at den kri-

Nicolai Sennels råder til at sætte yderligere

gang i debatten om en nedsættelse af den

kriminelle lavalder.

Copyright Steen Raashau

Nicolai Sennels har arbejdet med

kriminelle muslimer på Sønderbro

samt på en sikret institution

for kriminelle unge i København.

Han forlod sin stilling i København,

da kommunen fratog ham

hans ytringsfrihed og ret til at

debattere unge- og børnekriminalitet

med den begrundelse, at

hans konklusioner var i strid med

kommunens værdigrundlag.

minelle lavalder skal sænkes, er, at unge kriminelle

spekulerer i, at forbrydelser, begået

før de fylder 15 år, ikke kommer på straffeattesten.

En 15-årige, som bliver taget for en eller

flere kriminelle handlinger, bliver behandlet

som førstegangs kriminel, selvom han har begået

stribevis af kriminelle handlinger, før han

fyldte 15 år.

Nicolai Sennels mener, at det er nødvendigt

at finde en ny måde at straffe 15-årige kriminelle

på, så man får kriminalitet, begået før

det 15. år med i en dom.

Han mener også, at forældre til kriminelle

børn under den kriminelle lavalder skal på

banen. Det kan ikke nytte at forældreansvaret

bliver overset. Der skal kunne straffes økonomisk.

Nicolai Sennels mener, at ligesom deres

børn, skal forældrene mødes med professionel

hjælp, relevante krav og mærkbare grænser.

Den ultimative konsekvens skal være udvisning,

hvor det er muligt.


kommunal- og regionsvalg

Flot fremgang

ved kommunalvalget

Dansk Folkeparti fik et fantastisk kommunal- og Regionsvalg 17. november

Af Kenneth Kristensen Berth og René Teige

Dermed er det 7. valg i træk (når medtages

valg til Folketinget, kommuner, regioner og

EU-parlament), at Dansk Folkeparti kan konstatere

fremgang.

Ved kommunalvalget gik Dansk Folkeparti

frem fra 5,9 pct. af stemmerne i 2005 til hele

8,1 pct.

Det betød, at Dansk Folkeparti fik 61 flere

byrådsmedlemmer, så det samlede antal DFbyrådsmedlemmer

fra 1. januar 2010 er 186.

Det har i en lang række kommuner betydet

mere end en fordobling. Du kan læse om ek-

DF-kandidat slår SF

Dansk Folkeparti blev kommunalvalgets

store vinder – sammen med SF. Dog er

der kommuner, hvor Socialistisk Folkeparti

må neje for Dansk Folkeparti.

Blandt andet i Vordingborg, hvor DF’s

spidskandidat Yvette Espersen med hele

1.378 personlige stemmer blev en af kommunens største

stemmeslugere.

”Jeg er overrasket og glad. Jeg opnåede 1.378 personlige

stemmer, næsten dobbelt så mange som SF’s topscorer,

Erling Nielsen, der fik 749 personlige stemmer”, siger Yvette

Espersen.

Hun blev kun overgået af borgmesteren, socialdemokraten

Henrik Holmer med 2.783 stemmer og den tidligere

borgmester på Møn, venstremanden Knud Larsen med 1.423

stemmer.

Halsende efter de tre topscorere kom Venstres spidskandidat

Bo Manderup med 959 stemmer, SF’s spidskandidat

Erling B Nielsen med 749 stemmer, konservatives spidskandidat

Søren Nybo med 388 stemmer og radikale venstres

spidskandidat Michael Larsen, som måtte nøjes med 206

stemmer.

sempler på kommuner, hvor Dansk Folkeparti

har haft enorm fremgang andet steds i bladet..

Det flotte valgresultat skyldes ikke mindst

et helt fantastisk arbejde, som lokalforeninger

og medlemmer har gjort i flere måneder op til

valget 17. november.

En enkelt skuffelse var det dog, at valgdeltagelsen

var rekordlav. Ved kommunalvalget

stemte kun 62,4 pct. I Region Hovedstaden

på Sjælland var tallet 66,9, mens det i Nordjylland,

Midtjylland og Syddanmark var henholdsvis

65,6, 67,9 og 67,7 pct.

DF fik indflydelse

Man kan kun gisne om, hvorfor valgdeltagelsen

var så begrænset. Nogle mener, at det

især var ældre, som holdt sig væk på grund

af den megen snak om risikoen for at blive

smittet med H1N1 influenzaen. Men vejret får

også skylden.

Her er samtlige kommunale resultater med

Dansk Folkepartis kandidater og deres stemmetal

Dansk Folkeparti har virkelig evnet af bruge fremgangen

ved Kommunevalget 2009 til at få sat markante aftryk på de

kommende fire års lokalpolitik.

Et af de steder, hvor Dansk Folkeparti har markeret sig, er

i Kerteminde. Her blev 6,4 pct. i 2005 øget til 9.2 pct. Det

betyder, at Dansk Folkeparti er repræsenteret af Axel Beck

og Karl F. Krapalis. Og netop Dansk Folkepartis fremgang

betød, at DF fik sat Borgerlisten og socialdemokraten Sonja

Rasmussen sammen. Efterfølgende valgte hun at blive

løsgænger og indgå i samarbejde med Dansk Folkeparti,

Venstre, Konservative og Borgerlisten. Dermed blev borgmester

siden 1990 Palle Hansborg Sørensen væltet og erstattet

med Sonja Rasmussen. Dansk Folkeparti, som havde udsigt

til minimal indflydelse med en SF-støttet socialdemokratisk

borgmester, har nu fået plads i

Økonomiudvalget, Arbejdsudvalget samt i Ældre og handicapudvalget.

Et godt stykke politisk håndværk fra DF i Kerteminde.

9


Resultat i kommuner

Kommune 2009 2005 +/- Kommune 2009 2005 +/-

Albertslund 12,1 10,3 +1,8

valgt: Henrik Soloy (364)

Danni Olsen (161)

Allerød 4,2 3,4 +0,8

valgt: Poul Albrechtsen (149)

Assens 9,3 6,0 +3,3

valgt: Jens Henrik Thulesen Dahl (731)

Hans Bjergegaard (385)

Tage Kiltang Bartholin (111)

Ballerup 8,0 8,6 -0,6

valgt: Jarne Rasmussen (328)

Birgitte Dahl (289)

Billund 8,1 5,3 +2,8

valgt: Bjarne Jensen (476)

Per Nyhus (151)

Bornholm 4,8 2,4 +2,4

valgt: Torben Rønne-Larsen (691)

Brøndby 15,0 11,8 +3,2

valgt: Tom Bech Frederiksen (496)

Inge-Lise Juel Hansen (238)

Henrik Rademacher (63)

Ole Valsgaard Hansen (29)

Brønderslev 5,7 3,8 +1,9

valgt: Karl Emil Nielsen (298)

Dragør 9,2 5,0 +4,2

valgt: Morten Dreyer (348)

Egedal 5,7 3,8 +1,9

valgt: Egil Møller (197)

Esbjerg 7,3 5,1 +2,2

valgt: Freddie H. Madsen (1296)

Kim Madsen (409)

Favrskov 5,6 4,7 +0,9

valgt: Torben Nielsen (296)

10

Kronen på værket

Bente Kronborg Holst, der siden 2006

har været medlem af DFU´s hovedbestyrelse,

kan også være glad. Den fremads-

tormende DFU’er passer i øjeblikket

Jesper Langballes plads i Folketinget.

Dog er fokus rettet mod Ringkøbing-

Skjern, hvor Bente Kronborg Holst fik et flot personligt valg

med 892 stemmer og dermed fik Jesper Flensted med ind i

byrådet. Det flotte valg udløste også en 2. viceborgmesterpost

til Bente Kronborg Holst. Dansk Folkeparti i Ringkøbing-Skjern

fik med 7,2 pct. Af stemmerne en fremgang på

3,9 pct. I forhold til kommunalvalget i 2005.

Bente Kronborg Holst næsten fordoblede sine personlige

stemmer ved valget 17. november.

Guld i

Guldborgsund

René Christensen, MF og igen kommu

nalpolitiker, nu med dundersucces, gav

alle de andre kandidater baghjul og fik

flest personlige stemmer i Guldborgsund

Kommune. Derfor var han da også den store stemme sluger

på DF’s liste med 2641 af 4508 stemmer. Og nu vi er ved

rekorderne, var René Christensen også den byrådskandidat,

som fik flest stemmer af samtlige opstillede i kommunen.

Han er også den af DFs medlemmer af Folketinget, der fik

flest personlige stemmer ved kommunalvalget.

Dermed fik Dansk Folkeparti fire medlemmer af den nye

kommunalbestyrelse. Det er to flere end i perioden 2005-

2009.

René Christensen har fået plads i økonomiudvalget og er

blevet formand for arbejdsmarkedsudvalget.

Faxe 9,1 6,4 +2,7

valgt: Steen Petersen (701)

Finn Østergaard (156)

Fredensborg 6,6 6,0 +0,6

valgt: Flemming Rømer (296)

Fredericia 9,9 8,0 +1,9

valgt: Susanne Eilersen (653)

Kurt Halling (543)

Frederiksberg 3,6 3,5 +0,1

Frederikshavn 8,4 4,1+4,3

valgt: Bent Bøgsted (1166)

Carsten Sørensen (433)

Jesper Nielsen Kyk (117)

Frederikssund 10,3 6,7 +3,6

valgt: Pia Adelsteen (1038)

Kasper Andersen (114)

Furesø 5,1 2,3 +2,8

valgt: Per Kattrup (344)

Faaborg-Midtfyn 8,6 6,8 +1,8

valgt:

Anne Møllegaard Mortensen (1109)

Bjarne Tychsen (198)

Gentofte 4,5 3,5 +1,0

Gladsaxe 9,9 8,6 +1,3

valgt: Kristian Niebuhr (585)

Klaus Kjær (312)

Glostrup 13,9 10,3 +3,6

valgt: Flemming Ørhem (430)

Josephine Dandanell (120)

Pia Hagbarth Dahlin (68)


Kommune 2009 2005 +/- Kommune 2009 2005 +/-

Greve 11,0 10,8 +0,2

valgt: Liselott Blixt (812)

Marianne Offenberg (192)

Gribskov 9,1 6,5 +2,1

valgt: Mads Brinch Jespersen (308)

Peter Jarl Sahlberg (165)

Guldborgsund 13,5 7,9 +5,6

valgt: René Christensen (2641)

Birgit Holse (390)

Annette Max (176)

Lars Holse (77)

Haderslev 7,7 5,9 +1,8

valgt: Thies Mathiasen (535)

Anita Christensen (449)

Halsnæs 13,3 11,1 +2.2

valgt: Walter Christophersen (465)

Ole Søhøj Nielsen (256)

Jens Jørgen Tusgaard Andersen (206)

Hedensted 10,8 8,3 +2,5

valgt: Hans Kristian Skibby (909)

Allan Petersen (362)

Erik Kvist (357)

Helsingør 7,0 6,6 +0,4

valgt: Ib Kierkegaard (693)

Katrine Vendelbo Dencker (261)

Herlev 6,5 6,7 -0,2

valgt: Helge Larsen (271)

Herning 4,7 4,8 -0,1

valgt: Birgit Jonassen (700)

Hillerød 6,0

3,8 +2,2

valgt: Peter Lennø (231)

Hjørring 4,8 3,9 +0,8

valgt: Morten A. Petersen (607)

Holbæk 10,2 7,2 +3,0

valgt: John Harpøth (1205)

Jan Henning Liep Sohn (371)

Inge Margrethe Riis Langseth (250)

Holstebro 10,7 5,9 +4,8

valgt: Eli Vium (1362)

Søren Olesen (261)

Susanne Thiim (228)

Horsens 9,4 5,5 +3,9

valgt: Ole Pilgaard Andersen (1063)

Dorte Elisabeth Normann (278)

Hvidovre 14,6 9,7 +4,9

valgt: Mikkel Dencker (1111)

Mette Dencker (527)

Ivan Fogtmann (164)

Høje Taastrup 8,4 11,3 -2,9

valgt: Lars Prier (845)

Hørsholm 5,2 5,3 -0,1

valgt: Gitte Burchard (287)

Ikast-Brande 7,5 8,2 -0,7

valgt: Kaare Graversen (476)

Anne-Grethe Sørensen (464)

Ishøj 12,8 12,1 +0,7

valgt: Poul Jørgensen (317)

Charlotte Jørgensen (144)

Jammerbugt 5,7 5,3 +0,4

valgt: Morten Marinus Jørgensen (530)

Kalundborg 13,8 6,7 +7,1

valgt: Peter Jacobsen (1214)

Anne Marie Hansen (291)

Jeppe Jakobsen (238)

Jan Visler (52)

Kerteminde 9,2 6,4 +2,8

valgt: Axel Beck (357)

Karl F. Krapalis (143)

Kolding 15,2 8,2 +7,0

valgt: Søren Rasmussen (2590)

Jørn Dohrmann (1154)

Molle Lykke Nielsen (523)

Bjarne Juel Møller (196)

Hans Erik Adsbøll (193)

Nu står den

på bøffer

Dansk Folkeparti fik et flot valg i Ringsted.

Medstifter af Dansk Folkeparti Poul

Nødgaard blev som partiets spidskandidat

valgt til byrådet. Det gjorde også nummer

to og tre på kandidatlisten, far og søn, Per og Daniel Nørhave.

Netop far og søn blev præsenteret i TV2 Øst en uges tid før

valget, hvor de var fælles om at lave hakkebøffer i det Nørhave’ske

hjem, hvor hustru og mor Jeanie Nørhave i øvrigt er de

to nyvalgte herrers lokale partiformand. Så der er næppe tvivl

om, at der står politik på familiens menu.

Men der ryger ingen finker af panden de tre partikollegers

hjem. Derimod bør far Per og søn Daniel lægge et par møre

bøffer på panden i stedet for nævnte hakkebøffer, så de kan

fejre, at de sammen med Poul Nødgaard evnede at servere en

fremgang fra to til tre mandater i kraft af en stemmefremgang

på 3,3 procent.

Dermed var der rettet an til et byråd med borgerligt flertal,

idet vælgerne i Ringsted gav VOK og dermed den borgerlige

fløj 11 af 21 mandater. Men sådan endte det ikke. Venstre

valgte at se stort på vælgernes dom og forlove sig med S og SF.

Den hidtidige V-borgmester Niels Ulrich Hermansen kan se

frem til endnu fire år med borgmesterkæden om halsen.

Ifølge bladet, Dansk Politi var der opstillet 79 politifolk ved

KV09. To opstillede for Dansk Folkeparti. Per Nørhave blev

den eneste DF’er, som blev valgt ind

11


Kommune 2009 2005 +/- Kommune 2009 2005 +/-

København 7,7 5,9 +1,8

valgt: Birthe Skaarup (4190)

Carl Christian Ebbesen (2535)

Finn Rudaizky (1074)

Karin Storgaard (552)

Køge 8,8 9,5 -0,7

valgt: Dora Olsen (581)

Søren D. Brask (133)

Langeland 6,4 4,2 +2,2

valgt: Elisa Hansen (185)

Lejre 6,8 5,2 +1,8

valgt: Richard Bentzen (145)

Lemvig 10,0 2,6 +7,4

valgt: Karl Balleby Jensen (448)

Jette Jespersen (216)

Lolland 10,8 5,9 +4,9

valgt: Erik Kjelgaard (645)

Henning Gunner Rasmussen (406)

Annette Marie Knoblauch (240)

Lyngby-Taarbæk 5,8 6,1 -0,3

valgt: Curt Købsted (478)

Læsø 5,8 - +5,8

Mariagerfjord 7,1 4,9 +2,2

valgt: Kim Christiansen (509)

Jørgen Ejner Sørensen (379)

Middelfart 9,8 6,4 +3,4

valgt: Anni B. Tyrrestrup (724)

Svend-Aage Nielsen (232)

Morsø 9,3 2,3 +7,0

valgt: Meiner Nørgaard (791)

Tommy Bach (63)

Norddjurs 7,2 4,6 +2,6

valgt: Hans Fisker (512)

Inger K. Andersen (106)

Nordfyn 7,4 6,2 +1,2

valgt: René Lundegaard (457)

Nyborg 7,4 4,0 +3,4

valgt: Carsten Kudsk (578)

Bente Damhave (141)

Næstved 9,7 5,7 +4,0

valgt: Michael Rex (1389)

Niels D. Kelberg (212)

Vivi Jacobsen (189)

Odder 3,7 3,8 -0,1

Odense 6,6 4,5 +2,1

valgt: Alex Ahrendtsen (2444)

Pernille Bendixen (1027)

12

Odsherred 11,0 6,9 +4,1

valgt: Steen Egede Jensen (573)

Helle Just Jensen (231)

Rudy Rune (109)

Randers 7,0 5,3 +1,7

valgt: Frank Nørgaard (958)

Tanja Lauenborg (435)

Rebild 7,2 5,4 +1,8

valgt: Mogens Schou Andersen (374)

Rikke Karlsson (229)

Ringkøbing-Skjern 7,2 4,5 +3,9

valgt:

Bente Kronborg Holst Flensted (892)

Jesper Flensted (239)

Ringsted 14,1 10,8 +3,3

valgt: Poul Nødgaard (834)

Per Nørhave (350)

Daniel Nørhave (224)

Roskilde 7,2 6,5 +0,7

valgt: Merethe Dea Larsen (1036)

Holger Bernild (206)

Rudersdal 3,9 2,6 +1,3

Rødovre 11,5 10,7 +0,8

valgt: Niels Spittau (631)

Kim Hammer (165)

Henrik Kalat (112)

Silkeborg 7,4 4,8 +2,6

valgt: Leif Lund (1353)

Karina Due (345)

Skanderborg 5,5 3,7 +1,8

valgt: Martin Skjødt Poulsen (485)

Skive 7,1 5,3 +1,8

valgt: Preben Andersen (720)

Erik Mortensen (479)

Slagelse 15,7 10,0 +5,7

valgt: Peter Lotinga (1055)

Henrik Brodersen (1036)

Michael Gram (976)

Frederik Pedersen (172)

Bjørn Olsen (90)

Solrød 7,9 7,8 +0,1

valgt: Bjarne Larsen (296)

Sorø 8,2 4,2 +4,0

valgt: Erik Sennenwaldt (184)

Lene Coppen (150)

Stevns 9,0 8,2 +0,8

valgt: Varly Jensen (253)

Struer 9,5 4,4 +5,1

valgt: Anna Marie Brix Poulsen (500)

Lars Hyldgaard (118)


Kommune 2009 2005 +/-

Svendborg 7,0 6,3 +0,7

valgt: Tina Petersen (600)

Jens Munk (513)

Syddjurs 6,0 5,7 +0,3

valgt: Per Dalgaard (386)

Sønderborg 6,7 5,2 +1,5

valgt: Lars Dyhr Hansen (804)

Jan Rytkjær Callesen (269)

Thisted 9,4 5,1 +4,3

valgt: Ib Poulsen (1296)

Peter Sørensen (272)

Tønder 7,5 4,3 +3,2

valgt: Bent Aabling Paulsen (479)

Kinna A. Smestad Martinez-Dreesen (167)

Tårnby 14,8 10,8 +4,0

valgt: Paw Karslund (953)

Arne Hansen (342)

Jannie Meiltoft (126)

Mathias Grønning (123)

Vallensbæk 7,7 3,9 +3,8

valgt: Kenneth Kristensen Berth (278)

Varde 6,5 2,6 +3,9

valgt: Marianne N. Olesen (642)

Vejen 7,1 6,6 +0,5

valgt: Torben Schou (451)

Anni Grimm (226)

Vejle 12,6 13,1 -0,5

valgt: Holger Gorm Petersen (1662)

Lars Aarup (864)

Karl Erik Lund (820)

Gerda Hagemann Pedersen (198)

Vesthimmerland 4,5 3,7 +0,8

valgt: Annette Vahlgreen (301)

Viborg 7,7 6,1 +1,6

valgt: Benny Ragner (1031)

Rikke Cramer Christiansen (524)

Vordingborg 11,9 8,2 +3,7

valgt: Yvette Espersen (1379)

Per Stig Sørensen (254)

Heino Hahn (130)

Aabenraa 8,2 4,7 +3,5

valgt: Ejler Schütt (539)

Gert Larsen (486)

Aalborg 7,4 5,0 +2,4

valgt: Tommy Eggers (2551)

Kirsten Algren (484)

Århus 5,8 3,5 +2,3

valgt: Lars Skov (1595)

Jette Skive (1227)

Dansk Folkeparti

styrket i regionerne

DF havde 19 regions regionsmedlemmer. Efter valget er antallet 24.

Af Kenneth Kristensen Berth og René Teige

17. november 2009 var der for anden gang valg til de fem regionsråd.

Og som det gjorde sig gældende ved kommunalvalget, var der

også fin fremgang for Dansk Folkeparti ved valget til regionsrådene.

Dansk Folkeparti fik en fremgang på 2,2 procent og dermed indvalgt

fem nye regionsrådsmedlemmer – et i hver region.

I Region Hovedstaden fik Dansk Folkeparti 9,2 pct. af stemmerne,

en fremgang på 1,5 pct. Og fire regionsmedlemmer.

I Region Sjælland, hvor DF fik det flotteste valg, stemte 12,4 pct.

På DF, en fremgang på 2,7 pct. og valg af fem regionsmedlemmer.

I Region Syddanmark gik DF fra 7,6 til 9,1 pct. og fik fire medlemmer.

I Region Midtjylland stemte 7,4 pct. på DF, 1,1 pct. flere end

ved sidste valg. Det gav tre medlemmer. Endelig gik DF frem i Region

Nordjylland med 2,1 pct. til 8,1 pct., hvilket gav tre medlemmer.

Efter valget er mandaterne til Danske Regioners bestyrelse i den

kommende valgperiode 2010 til 2013 blevet fordelt i forhold til de

enkelte partiers samlede stemmetal. Det betyder, at den nye bestyrelse

får seks socialdemokratiske medlemmer, fem fra Venstre, tre

fra SF, to fra De Konservative og et medlem fra Dansk Folkeparti.

Oversigten over de valgte kan ses nedenfor

Regionsrådsvalg pct. pct. fremgang

2009 2005 i pct.

Region Hovedstaden 9,2 7,6 +1,6

valgt:

Henrik Thorup (17856)

Finn Rudaizky (3375)

Kenneth Kristensen Berth (1338)

Danni Olsen (876)

Region Midtjylland 7,4 6,3 +1,1

valgt:

Jette Skive (10733)

Leif Lund (2545)

Anders Vistisen (2460)

Region Nordjylland 8,1 6,0 +2,1

valgt:

Morten Marinus Jørgensen (4095)

Rikke Karlsson (3197)

Kim Bennike (2909)

Region Sjælland 12,4 9,7 +2,7

valgt:

Michael Rex (9852)

Dora Olsen (4169)

Peter Jacobsen (1948)

Daniel Nørhave (1702)

John Kellberg (1567)

Region Syddanmark 9,1 7,6 +1,5

valgt:

Freddie H. Madsen (11869)

Jytte G. Lauridsen (6055)

Thies Mathiasen (1772)

Lars Aarup (1651)

13


eu

14

Partiformand

- og medlem af

EU-Parlamentet

Dansk Folkeblad vil i de kommende

numre præsentere hvert af de syv partier

i EFD-gruppen i Europa-Parlamentet.

Af Karsten Holt, pressemedarbejder i EU

Bruxelles, Dansk Folkeblad - Ville man i Danmark

kunne forestille sig Pia Kjærsgaard som

medlem af EU-Parlamentet? Ville det være

muligt at lede et parti, samtidig med at man

flere dage om ugen befinder sig flere tusind

kilometer fra hjemmet? Næppe.

Timo Soini fra det finske parti, Perussuomalaiset,

der bedst kan oversættes til ”Sande

Finner” er en travl mand. Ikke alene har han

siden den 7. juni 2009 været sit partis eneste

medlem af EU-Parlamentet, han er også formand

for partiet, der ved valget i juni opnåede

9,8 procent af stemmerne. Det betød et farvel

til det finske parlament, som han har været

medlem af siden 2003. Men der er kun tale om

et midlertidigt farvel, bedyrer den folkekære

Timo Soini

i hjemlige

omgivelser

- talerstolen i

”Eduskunta”

- det finske

parlament.

finske politiker på flydende engelsk. Han vil

vende tilbage til det finske parlament ved det

kommende valg i 2011, men fordi Perussuomalaiset

i 1995 blev grundlagt på EU-modstand

i forbindelse med Finlands indtræden i EU

samme år, mente Timo Soini, at han skyldte

sine vælgere at arbejde for partiet i selve EU,

og det var også det budskab, han gik valg på.

Da Dansk Folkeblad træder ind på Soinis

kontor er han travlt beskæftiget med at skrive

på en af sine ugentlige tre ”blogge” til partiets

hjemmeside, samtidig med at telefonen

kimer. På spørgsmålet om, hvordan han dog

overkommer alt det arbejde, trækker han smilende

på skuldrene og svarer, at han må nøjes

med at være i Parlamentet fra tirsdag til

torsdag og en gang om måneden i Strasbourg

fra mandag til torsdag. Resten af hans arbejde

må nødvendigvis udføres fra hjemmet i den

finske by Espoo, hvor Timo Soini i parentes

bemærket også er viceborgmester - dog kun

indtil årsskiftet.

”Men sandheden er, at hvis jeg ikke kører

vores kampagne i forbindelse med det næste

parlamentsvalg, så får vi et mindre godt resultat,

fordi partiet og min egen person hænger

meget sammen. Hvis jeg blev hernede, ville

medierne hjemme i Finland hurtigt påstå, at

nu bryder vores parti snart sammen. Alligevel

kunne jeg sagtens forestille mig at vende tilbage

til EU-Parlamentet, når alt kører på skinner

i Finland. Nu har jeg været partiformand i

12 år, så det er ved at være på tide at finde en

efterfølger”

Forkælede svenskere

Der er i øvrigt mange lighedspunkter mellem

Perussuomalaiset og Dansk Folkeparti. Begge

partier er ”født” ud af andre partiers ruiner,

de er lige gamle, og står begge for en politik

med fokus på et stærkt velfærdssamfund og

en stram udlændingepolitik. Og de fordomme,

som partierne mødes med af de andre partier

samt store dele af medielandskabet, minder

også om hinanden. Ord som ”højreorienteret”,

”populistisk” og ”nationalkonservatisme” er

nøgleordene, når man finder partiet på internetsiden

wikipedia, men Timo Soini finder

vurderingen uretfærdig.

”Det er helt rigtigt, at vi ønsker mere velfærd,

men i modsætning til de socialistiske

partier, har vi vraget socialismen fuldstændig.

Marxismen er bundrådden. Vi er et parti

for den lille mand, som ønsker et stærkt og

trygt fællesskab, men som samtidig synes, at

Socialdemokraterne er blevet alt for fagforeningsbaserede

og globalistiske. Stemmerne

får vi på landet, hvor vi er i opposition til det

borgerlige centerparti, og i by- samt skovindustriområder,

hvor Socialdemokratiet traditionelt

har stået meget stærkt.”

Timo Soinis parti har dog også et andet

punkt på den politiske dagsorden. Det går ud

på, at indflydelsen fra Finlands svenske minoritet,

som udgør seks procent af befolkningen

skal holdes i skak:

”Ti procent af befolkningen i min by, Espoo

(på svensk Esbo), er svenskere, og en repræsentant,

Carl Haglund, fra det svenske mindretal

i Finland er også valgt ind i EU-Parlamentet.

Ham har jeg ikke noget problem med,

men det har jeg til gengæld med hans parti.

De opfører sig lidt som boerne i Sydafrika. De

siger hele tiden, at de er noget helt specielt,


og ja, det er de såmænd også, men der skal

gælde ens regler for alle”, siger Timo Soini,

som henviser til, at alle fi nner er tvunget til

at lære svensk i skolerne, mens eksempelvis

den meget homogene svenske befolkning på

Ålandsøerne i den Botniske Bugt, som er et

selvstyreområde under Finland, slet ikke behøver

at lære fi nsk. Det føles specielt uretfærdigt,

fordi Finland økonomisk understøtter

øerne massivt, forklarer Soini.

EU burde halveres

Men hvordan har Timo Soini og Perussuomalaiset

det så med EU? Ønsker partiet, at Finland

skal træde ud af unionen?

”Vi er ekstremt EU-skeptiske, og selvfølgelig

stemte vi i sin tid nej til fi nsk medlemskab,

ligesom vi senere også sagde nej til euroen og

for mit eget vedkommende stemte nej til ratifi

kationen af Lissabon-traktaten i det fi nske

parlament. Men samtidig er det min holdning,

at Finland ikke kan træde ud på egen hånd.

Den eneste mulighed ville være, hvis eksempelvis

Storbritannien, Danmark, Sverige og

Finland trådte ud samtidig. Så ville der være

en anden mulighed for at samarbejde, men det

hele står og falder med Storbritannien. Selvom

vi er skeptikere, indrømmer vi, at vi ikke

kan klare os alene”.

Timo Soini fortæller også, at han til sin

store overraskelse er blevet glad for at være

medlem af EU-Parlamentet.

”Men samtidig har jeg i løbet af de seneste

fi re - fem måneder oplevet, hvor bureaukratisk

alting er hernede. Det hele burde skæres ned

til halvdelen, så vi kunne få en løsere struktur,

ellers kollapser det hele på et tidspunkt.

Nu er der selvfølgelig en masse modstandere,

som siger om vores parti, at vi ikke gider lave

noget fornuftigt hernede, og at vi bare er modstandere

af alt. Men jeg svarer, at vi arbejder

konstruktivt, og at man er nødt til at bekæmpe

systemet indefra, forandre det og måske få det

til at bryde sammen”, siger Timo Soini.

Stor fremtid for partier som Dansk

Folkeparti

Han mener dog, at EU også har en positiv

sidegevinst; nemlig at partier fra forskellige

lande har en fantastisk mulighed for at samarbejde

- muligheder som ellers kan være svære

at fi nde, fordi partier som Dansk Folkeparti og

Perussuomalaiset møder så stærk modstand i

dele af offentligheden.

”De skriger hele tiden op om, at vi i EFDgruppen

er det ”ekstreme højre”, men jeg har

kun mødt fornuftige mennesker her. Gruppen

valitse

kunnallinen

perussuomalainen

fungerer godt, men jeg kunne måske godt tænke

mig lidt større enighed omkring emner som

Lissabon-traktaten, som italienerne i gruppen

bakkede op omkring i modsætning til os.”

Men hvordan ser Timo Soinis egne

forventninger til partiets fremtid ud?

”Jeg er ikke i tvivl om, at partier som vores

eget og Dansk Folkeparti har en stor fremtid

foran sig, fordi vi kombinerer en velfærds-

Timo Soini befi nder sig godt på sit kontor

i EU-Parlamentet, hvor han sidder som sit

partis eneste repræsentant. Men samtidig er

han også partiformand. Og partiet Perussuomalaiset

er uløseligt forbundet med hans

navn. Det betyder, at Soini i 2011 stiller op

til valget til det fi nske parlament.

En af Perussoumalaisets

valgplakater.

orienteret politik, som de socialdemokratiske

partier tidligere havde monopol på, med en

konservativ værdipolitik. Hvis du tager ud til

arbejderen og bonden, så er han næsten altid

konservativ i spørgsmålet om værdierne. Han

ønsker ikke de store forandringer, men han vil

have lov at leve i tryghed og afl evere et trygt

samfund til sine børn og børnebørn.”

Truende indvandring

Timo Soini peger i den forbindelse på, at

indvandringen fra navnlig muslimske lande

bliver et større og større tema i Finland i takt

med, at antallet af asylansøgere er kraftigt stigende.

”I øjeblikket udgør muslimer kun 0,8 procent

af den fi nske befolkning, og tidligere har

vi haft ca. 6000 asylansøgere pr. år. Men alene

i år taler vi pludselig om 20.000. Hvad vi der

ske, hvis vi en dag har 200 -300.000 muslimer

i Finland? De vil jo aldrig blive integreret.

Her i parlamentet har vi en italiensk MEP´er

siddende, som tidligere var muslim, men som

nu er konverteret til kristendommen. Han må

have livvagter til at beskytte sig overalt, fordi

der hænger en dødsdom over hans hoved. Det

er jo helt forrykt.”

Timo Soini slutter af med at fortælle, at

han hørte til en meget lille gruppe af fi nske

politikere, som bakkede Danmark op under

Muhammed-krisen:

”Jeg sagde, at tegnere i Danmark selvfølgelig

har lov at tegne lige, hvad de vil. Det

lignede jo slet ikke noget, at politikere stillede

sig op og talte mod ytringsfriheden - de burde

blande sig helt uden om. Hvis noget tilsvarende

sker i Finland, vil jeg være den første, der

gør opmærksom på, hvor vigtig ytringsfriheden

er”, understreger Timo Soini.

15


eu

Dansk Folkeparti

i EFD-gruppen

Af Karsten Holt

I Europa-Parlamentet arbejder man - som i

Folketinget - i grupper med nogenlunde fælles

holdninger - og på tværs af nationaliteter.

Grupperne er nødvendige for at opnå forskellige

vigtige privilegier som eksempelvis taletid

i parlamentet. Dansk Folkeparti er medlem

af den såkaldte EFD-gruppe (Europæerne for

Frihed og Demokrati), som med 32 medlem-

Dansk Folkepartis

EU-hjemmeside

genoplivet

Dansk Folkeparti i EU har omstruktureret

partiets hjemmeside, www.danskfolkeparti.

eu , således at den nu fungerer parallelt med

partiets velkendte landspolitiske hjemmeside.

På EU-hjemmesiden vil alle interesserede

kunne følge Morten Messerschmidts og Anna

Rosbach Andersens mange forskelligartede

aktiviteter i parlament - og kunne læse pressemeddelelser,

indlæg, spørgsmål til Kommissionen

samt taler. Populære emner som

”Mortens EU-skole” vil også i fremtiden være

at finde på siden.

16

mer er parlamentets mindste, og som foruden

de to store partier UKIP fra Storbritannien og

italienske Lega Nord består af partier fra Holland,

Frankrig, Slovakiet, Grækenland og Finland

- alle med det til fælles, at de på forskellig

vis er modstandere af Lissabon-traktaten og et

tyrkisk EU-medlemskab. Gruppen er til dels

en videreførelse af den gruppe, som Jens Peter

Glade DF´ere

i Bruxelles

Tirsdag den 11. november ankom

en bus med 50 glade DF´ere til EU-

Parlamentet. Her blev de modtaget

af Morten Messerschmidt og Anna

Rosbach Andersen, som begge

holdt et oplæg om deres arbejde i

parlamentet. Udover besøget i EU-

Parlamentet bød rejsen også på et

besøg i NATO-hovedkvarteret samt

et besøg i den historiske flamske

by, Gent. Tirsdag aften var Dansk

Folkeparti i EU vært ved en middag

på en restaurant lidt uden for den

belgiske hovedstad, som foruden de

traditionelle belgiske specialiteter,

muslinger og østers, også kunne

byde på et varieret udvalg af kød,

som gæsterne selv kunne tilberede

over grillen - det hele ad libitum og

inkl. drikkevarer. De to guider, hovedbestyrelsesmedlem

Preben Elmenhoff

og Gunhild Legaard arbejdede

under hele turen ihærdigt for

at give DF´erne en uforglemmelig

oplevelse.

Bonde fra Junibevægelsen i sin tid var medlem

af. De helt store grupper i Europa-Parlamentet

er den kristeligt demokratiske gruppe med 265

medlemmer og den socialdemokratiske gruppe

med 184 medlemmer. Herudover er der mindre

grupper af henholdsvis liberalistisk og socialistisk

observans.

Læs mere på www.efdgroup.eu

Anna Rosbach Andersen i selskab med

DF´erne på den hyggelige restaurant, som

bød gæsterne på en bred vifte af kulinariske

oplevelser.


EU- gak gak:

1,5 millioner kroner til

dukketeaternetværk i Baltikum

- Nu må det stoppe, siger Morten Messerschmidt

Man kan sige meget om EU, men én ting står

fast: EU er fabelagtig til at omfordele penge.

Mens den ene hånd diskret trækker seddelbundterne

op af lommerne på skatteyderne,

drysser den anden hånd pengene til højre og

venstre, uden at bekymre sig synderligt om

formålet. Således kan den EU-kritiske interesseorganisation

”Openeurope.org” i en lattervækkende

rapport opremse en lang række

hårrejsende eksempler på EUs tilskudscirkus.

Her er nogle af dem:

173.000 euro til opførelsen af et luksus-golfhotel

i Algarve

2,500 euro i landbrugsstøtte til bilfirmaet Porsches

topchef og hans private jagtslot

850.000 euro til ”kønsneutralt” center for trædesign

i Sverige - ja, ligestillingen må sandelig

også gælde folk, der arbejder med træ

Den ene af selskabets to dygtige guider,

Gunhild Legaard, i samtale med den

ene af Dansk Folkepartis to politiske

rådgivere i EFD-gruppen, Aivars Berners,

tidligere rådgiver for den lettiske

statsminister. I baggrunden Morten

Messerschmidt og Dot Wessman.

Morten Messerschmidt bragte både

smil og latter frem hos DF´erne med

et både underholdende og indholdsrigt

foredrag om EU. Bagefter var det

Anna Rosbach Andersens tur med et

oplæg om nogle af de mange sager,

som hun arbejder med i EUs mest

tunge udvalg. Efter hvert oplæg var

der mulighed for at stille spørgsmål.

400.000 euro til ”Maratonløbet for et forenet

Europa”

72 millioner euro til bekæmpelse af tobak -

men samtidig 300 millioner euro i støtte til

europæiske tobaksbønder(!)

80.000 euro til en ”virtuel” svensk by i den

virtuelle computerverden ”Second Life”

2,4 millioner euro til et ”børne-planetarium”

i Stockholm.

Men hvad sagde EU selv til 2008-budgettet?

Man nægtede ganske enkelt at fortælle,

hvordan pengene blev brugt, og det kan man

sådan set godt forstå. Morten Messerschmidt

er anderledes klar i mælet, når det kommer til

den slags sager:

”Det er jo komplet latterligt, og den rundhåndede

støtte til alle disse absurde formål

viser jo blot, at man i EU overhovedet ikke

har styr på noget som helst. Pengene ryger til

Bon Appetit:

EU-Parlamentet

for livsnydere

Når dagen i EU-Parlamentet virker uoverskuelig.

Når endnu et dræbende kedsommeligt

udvalgsmøde er afsluttet, eller når bare maven

knurrer, så er supermarkedet i EU-Parlamentets

kælder en oplagt mulighed. Det er ikke

noget ganske almindeligt supermarked, men

kan vel bedst sammenlignes med en slags udvidet

udgave af Magasins ”Mad og Vin”. Her

findes der - foruden alle de almindelige dagligvarer,

som det kan være svært at få købt,

når arbejdet foregår til langt ud på aftenen -

også et overdådigt udvalg af vine, belgiske ølmærker

samt naturligvis champagne og foie

gras, den berømte - og i dyrevelfærdskredse

berygtede - gåseleverpostej, som produceres

af leveren fra tvangsfodrede gæs.

Golf er en herlig sport for ældre mennesker -

men er det nødvendigt med EU-støtte?

højre og venstre, hvilket vi allerede gjorde opmærksom

på i valgkampen.

I Dansk Folkeparti vil vi fortælle disse historier

til alle, der gider lytte, og vi vil have kommissionen

til at tage stilling til, hvorvidt man

finder tingenes tilstand tilfredsstillende. Det

deprimerende er imidlertid, at alle mennesker

i EU-systemet er så ligeglade, at de for det meste

blot trækker på skuldrene af den slags afsløringer

- det er bare ”en ny dag på kontoret”

for dem. Dansk Folkeparti nægter at indtage

denne ligegyldige holdning, og jeg må sige, at

jeg er lige chokeret, hver gang jeg hører om,

hvordan EU fordeler penge. Derfor vil jeg og

blive ved med at stikke afsløringerne i næsen

på Kommissionen. Det er derfor, vælgerne har

stemt på mig”, siger Morten Messerschmidt.

Foie Gras og Champagne - hvem kan leve

uden, siger mange i EU-Parlamentet.

17


ude i danmark

DF-Hovedbestyrelse

Berth, Kenneth Kristensen 33375174

Dahl, Kristian Thulesen 33375102

Ebbesen, CC org. nfmd, 33375172

Eilersen, Susanne, 23302490

Elmenhoff, Preben 35399221

Espersen, Søren 33375124

Hansen, Allan Steen 21930093

Henriksen, Martin 33375129

Kjærsgaard, Pia, fmd. 33375107

Skaarup, Peter, pol. nfmd 33375113

Thomsen, Steen 33375185

Partisekretær:

Nielsen, Poul Lindholm, 33375161

DF-folketingsmedlemmer

Adelsteen, Pia dfpiad@ft.dk - 33375121

Blixt, Liselott, dflibl@ft.dk - 33375120

Brix, Colette, dfcolb@ft.dk - 33375103

Brodersen, Henrik dfhebr@ft.dk - 33375108

Bøgsted, Bent, dfbenb@ft.dk - 33375101

Christensen, Anita dfanch@ft.dk - 33375111

Christensen, René dfech@ft.dk - 33375122

Christiansen, Kim, dfkich@ft.dk - 33375148

Dahl, Kristian Th., dfmaga@ft.dk - 33375102

Dalgaard, Per, dfpeda@ft.dk - 33375127

Dencker, Mikkel, dfmikd@ft.dk - 33375106

Dohrmann, Jørn, dfjdoh@ft.dk - 33375109

Espersen, Søren, dfsesp@ft.dk - 33375124

Hansen, Chr. H., dfchhh@ft.dk - 33375105

Harpsøe, Marlene dfmabh@ft.dk - 33375130

Henriksen, Martin, dfmahr@ft.dk - 33375129

Kjærsgaard, Pia, dfkala@ft.dk - 33375107

Knakkergaard, Anita, dfankn@ft.dk - 33375116

Krarup, Søren, dfskra@ft.dk - 33375117

Langballe, Jesper, dfjela@ft.dk - 33375119

Nødgaard, Karin, dfkarn@ft.dk - 33375125

Petersen, Tina, dftipe@ft.dk - 33375149

Poulsen, Ib dfibpo@ft.dk - 33375115

Skibby, Hans Kristian, dfhaks@ft.dk - 33375128

Skaarup, Peter, dfalll@ft.dk - 33375146

Dansk Folkeparti

Christiansborg 33375199

1240 København K. Fax: 33375191

df@ft.dk

www.danskfolkeparti.dk

DF-europaparlamentsmedlemmer

Morten Messerschmidt

Tlf.: 0032 228 45738

morten.messerschmidt@europarl.europa.eu

Anna Rosbach Andersen

Tlf.: 0032 228 45746

anna.rosbach@europarl.europa.eu

Karsten Holt

Tlf.: 0032 228 37738

karsten.holt@europarl.europa.eu

www.danskfolkeparti.eu

Dansk Folkepartis Ungdom

Postbox 2297

1025 København K

Tlf.: 2193 0093

DANSK FOLKEBLAD

Tidsskrift, udgivet af Dansk Folkeparti.

13. årgang, nr. 4/ 2009. ISSN: 1397-3975

Ansv. redaktør: Søren Søndergaard

Redaktionschef: René Teige

I redaktionen: Kenneth Kristensen Berth, Kim Eskildsen, Helene

MacCormac, Lars Ohlsen, Anders Skjødt, Bo Nørgaard Nielsen og

Karsten Holt.

Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Folkepartis

synspunkter.

Adresse: Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 København K.

Tlf: 33375199. Fax: 33375191.

www.danskfolkeparti.dk // df@ft.dk

Næste nr. udkommer decemberr 2009

Deadline for kalender o.l. er den 15. november 2009.

Layout & tryk: KLS Grafisk Hus

Forsiden: Farshad Kholgi. Foto: Strongmind

Vi ved, et fjeld kan sprænges,

og tvinges kan en elv,

men aldrig kan et folk forgå,

som ikke vil det selv.

18

KALENDER

4/12-2009

DF-Odense holder julefrokost.

5/12-2009

DF-Bornholm holder julefest,

kl. 18.30 hos Carl & Kokken,

Årsballeby 1, Årsballe

12/1-2010

DF-Helsingør holder medlemsmøde

på Espergærde Bibliotek

kl. 19.00

Brorson kirke

Klummen

INDKALDELSE

Hermed indkaldelse til opstillingsmøde

til Folketinget i Ringkøbing-kredsen.Vi

holder opstillingsmøde

og generalforsamling

den 18.2.09 kl 19.00.

Kontakt:

Jesper Flensted

Ringkøbingvej 30

6920 Videbæk

Dansk Folkeparti

jfbif@ofir.dk

Først fik en gruppe

irakere gratis husly

i brorsonskirke,

så ødelagde de for

godt 70.000 kroner,

blandt andet

kravlede en iraker

rundt på orgelpiberne,

som blev

ødelagt.

Hvor svært kan det være?

Den absurde historie om præsten Per Ramsdal og Brorsons kirke, der

tog imod afviste irakiske asylsøgere, dukker ind i mellem op. Og så

ryster jeg så meget på hovedet, at det er som om, det er ved at falde

af. I næstekærlighedens tegn blev irakerne indkvarteret, bespist og

besøgt af folk med medbragt mad, legetøj, spil og meget mere.

Kunstnere mødte gratis for at optræde til fordel for irakerne, der

blev gået i fakkeltog og demonstreret.

Nu er det, jeg tænker på, hvordan kirke, præst og aktivister ville

reagere, hvis et halvt hundrede danske hjemløse ’besatte’ Brorsons

kirke. Mon grupper som Kirkeasyl ville kæmpe de svages kamp, mon

folk ville gå i fakkeltog, mon præsten ville gå på barrikaderne for de

hjemløse, mon kunstnere ville stille gratis op for at spille penge ind

til de hjemløses sag. Tjahh…

Hvor svært kan det være?

-tei


En god dag på Borgen

Fredag 28. oktober havde de ansatte i ældreplejen

i Lindved og Øster-nede sat kursen imod

København for at se, hvad hovedstaden havde

at byde på, både rent fagligt og på kulturområdet.

I København besøgte de blandt andet Operaen,

hvorefter turen gik til Christiansborg. Her

havde det lokale medlem af Folketinget, Hans

Kristian Skibby (DF) indvilget i at vise rundt

sammen med sin DF-kollega, MF’er Martin

Henriksen. Der måtte to folketingsmedlemmer

til for at give de 50 deltagere en oplevelsesrig

tur, idet gruppen var for stor til at én rundviser

Den tegning offentliggør vi og



Hér er delegationen fotograferet

på Christiansborgs trapper. Det

er Martin Henriksen yderst til

venstre og Hans Kristian Skibby

yderst til højre

kunne klare opgaven i det store hus. Efter besøget

på Christiansborg tog gruppen på besøg

hos Thyra Frank på plejehjemmet ”Lotte” for

at opleve et spændende alternativt ældremiljø.

Efter et langt dagsprogram gik turen tilbage til

Lindved og Øster-nede.

Kommunalvalget blev desværre som så ofte

før skæmmet af sure kommentarer til, hvem

der måtte være i valgforbund med hvem, nedrivning

af plakater og obstruktion af valgmøder.

Men der var heldigvis også smil på den

kommunale dagsorden, blandt andet viste tegning

fra valgkampen i Aabenraa.

Her har S-borgmester Tove Larsen siddet

solidt på magten i mange år, så mange, at hun

fik kritik for at tro, at hun kunne gå på vandet.

Dansk Folkeparti mente dog, at den evne

var stærkt overvurderet og at Tove Larsen

sammen med SF stod til buksevand.

Socialdemokraterne mente udover at kunne

gå på vandet også, at de kunne skrive i deres

valgmateriale, at de måske ikke var de kønneste

men at de var de bedste.

Det fik den lokale karikaturtegner Ole Weile

til i samarbejde med den lokale DF-afdeling

i Aabenraa til at udgive viste tegning.

Et bevis på, at der også er plads til smil under

en politisk kamphandling. tei-

19


finanslov

Finanslov med tydelige

DF-aftryk

Finansloven 2010 bliver i de kommende dage

behandlet i Folketinget og ventes vedtaget fredag

18. december. Og det bliver med en lang

række tydelige aftryk, sat af Dansk Folkeparti.

Her får du indholdet af Finanslov 2010: På

ældreområdet har DF sikret et loft over prisen

på udbragt mad til ældre. Fra 1. juli 2010 bliver

indført et prisloft på 45 kr. for en hovedret.

Prisloftet omfatter ældre i eget hjem, som er

visiteret til madservice. Udgiften bliver kompenseret

for kommunerne, der modtager 25

mio. kr. i 2010 og 50 mio. kr. i 2011.

I 2010 vil der også ske en forhøjelse af pensionstillægget.

Det betyder, at modtagere af supplerende

pensionsydelse, den såkaldte ældrecheck,

får den fulde forhøjelse, som er 2.000

kr. Det svarer til cirka 1.255 kr. efter skat.

Desuden forhøjes formuegrænsen for modtagelser

af ældrechecken og helbredstillæg til

74.100 kr. Det svarer til en stigning på 10.000

kr. i forhold til den gældende grænse for likvid

formue. Dansk Folkeparti skønner, at

forhøjelsen af formuegrænsen kommer til at

betyde, at antallet af pensionister, som vil få

ældrecheck i 2010, bliver øget med 13.000

folkepensionister.

Sundhedsområdet:

Dansk Folkeparti fremsatte i oktober beslutningsforslag

om en national handlingsplan

om demens. Det bliver en tværfaglig arbejdsgruppe,

der får opgaven med at udarbejde en

national handlingsplan om demens. Planen

skal foreligge i efteråret 2010.

I dag kan sygedagpengeperioden forlænges

i op til 26 uger I 2010 kan perioden udvides

med yderligere 13 uger til 39 uger i alt.

Vilkårene for borgere med funktionsnedsættelse

forbedres. Det sker ved at borgerne mod

merbetaling kan vælge et dyrere hjælpemiddel,

der stadig lever op til borgerens behov. Den

enkelte borger kan ligeledes mod merbetaling

vælge en dyrere håndværker eller dyrere materialer

end den standard for håndværkere og

materialer, som kommunen har valgt.

Brugere af handicapbiler, som har foretaget

merkøb til bilen, skal fremadrettet have andel

20

i fortjenesten ved udskiftning af bilen svarende

til det købtes andel af bilens værdi.

Borgeren skal desuden have mulighed for

selv at foretage valg og afprøvning af bil alene

sammen med bilforhandleren uden sagsbehandlerens

deltagelse.

Kommunerne skal have mulighed for at

eftergive restgæld i en handicapbil for personer,

som har fået frakendt støtten som følge af

ændringer i funktionsnedsættelse eller forhold

knyttet hertil, eksempelvis flytning til botilbud.

Endelig afsættes 5 mio. kr. årligt i 2010-2012

til en forsøgsordning med delebiler for personer

med handicap. Delebilerne kan eksempelvis

stilles til rådighed for forældre med handicappede

børn på institutioner eller til en person

med handicap, som ikke har et kørselsbehov,

der berettiger til støtte til en handicapbil.

I 2010 drøftes en Kræftplan III, som blandt

andet vil fokusere på at fastholde og udvikling

af behandlingsindsatsen. Planen vil endvidere

fokusere på forbedringer af forløbene efter

primær behandling, herunder rehabilitering af

de mange danskere, der lever med kræft eller

eftervirkningerne af kræft.

Indsatsen for ældre medicinske patienter

er et tema, når der i foråret 2010 skal indgås

nye sundhedsaftaler mellem regioner og kommuner.

Det skal resultere i en mere målrettet

indsats for ældre, medicinske patienter

Årsagen er, at aktiviteten på de medicinske

afdelinger fra 2002 til 2007 er øget med 32

pct. Det afspejler blandt andet en betydelig

vækst i antallet af ældre, der behandles på en

medicinsk afdeling.

Der frie og det udvidede frie sygehusvalg

vil fremover også omfatte diagnostiske undersøgelser,

som patienter bliver henvist til af en

alment praktiserende læge eller speciallæge til

brug for lægens diagnosticering og behandling.

Som led i en udvidelse og videreudvikling af

de udvidede frie sygehusvalg gives patienterne

således de samme valgmuligheder, hvad enten

de er henvist til en behandling på et sygehus,

eller de alene er henvist til en diagnostisk undersøgelse,

fx en røntgenundersøgelse.

Blødererstatningsfondens levetid forlænges

og der afsættes 10 mio. kr. i 2010.

Der er indkøbt 3,1 millioner doser vaccine

mod Influenza (H1N1), der ud fra en sundhedsfaglig

vurdering tilbydes grupper, der vil

være i særlig risiko for at udvikle alvorlig sygdom

eller at dø.

Såfremt det viser sig, at der er overskydende

vacciner efter vaccination af risikogrupperne,

er der enighed om, at overskydende vacciner

tilbydes den øvrige befolkning mod betaling.

Muligheden for køb af overskydende vaccine

fra andre lande vil blive undersøgt, såfremt

efterspørgslen efter vaccine mod betaling

måtte overstige eventuelle overskydende

vacciner i Danmark.

Uddannelsesområdet:

Behovet for en overbygning til ungdomsuddannelsen

for unge med særlige behov skal

undersøges.

Der nedsættes en arbejdsgruppe, som frem

til efteråret 2010 får til opgave at vurdere behovet

for at etablere en overbygning til den

særlige ungdomsuddannelse, herunder kortlægge

blandt andet målgruppens omfang og

omfanget af eksisterende tilbud til målgruppen

samt afklare, hvordan uddannelsen i givet

fald ville kunne tilrettelægges og finansieres

mest hensigtsmæssigt.

Til statsforvaltningernes sagsbehandling

af afgørelse i sager om førtidspension, folkepension

eller sygedagpenge, samt forældre og

børn, der venter på afklaring i sager om forældremyndighed

og samvær, tilføres 22 mio.kr.

i 2010 med henblik på at fastholde aktiviteten

på det familieretlige område og nævnsområdet.

Desuden er der enighed om en ekstraordinær

indsats for kommende dimittender fra

kandidatuddannelserne mv. i form af særlige

kompetenceudvidende forløb på universitetet

i forlængelse af igangværende uddannelse.

Kriminalitets- og Retsområdet:

Den kriminelle lavalder nedsættes til 14 år, så

de 14-årige behandles efter de samme regler,

som i dag gælder for de 15-17–årige.

Kriterierne for anbringelse af børn og unge


i sikrede døgninstitutioner lempes. Det skal

blandt andet give bedre muligheder for at fastholde

børn under den kriminelle lavalder i et

behandlingsforløb.

Der er enighed om at igangsætte og udvide

en række initiativer, der yderligere kan forstærke

indsatsen mod kriminelle bander og

rockere. Målet er at stresse dem hele tiden –

ikke kun når de skyder på hinanden.

Politiets indsats mod banderne styrkes ved at

etablere en særlig bande taskforce i Karlslunde,

der skal sikre en tværgående og proaktiv efterforskning

mod bande- og rockermiljøet.

Der afsættes en pulje på 80 mio. kr. blandt

andet til udbetaling af overarbejde i forbindelse

med den intensiverede bandeindsats.

Uberettiget korttidsanvendelse af udenlandske

køretøjer skal bekæmpes gennem en

markant skærpelse af bøderne og en hurtigere

reaktion i forhold til ulovlig kørsel med udenlandsk

indregistrerede køretøjer

Der nedsættes et hurtigtarbejdende udvalg

på tværs af berørte ministerområder, som senest

februar 2010 skal fremlægge konkrete

forslag hertil med henblik på lovgivning i indeværende

Folketingssamling.

Udvalg til koordinering af bandeindsatsen:

Målet er ikke kun at stoppe de skyderier, der

har truet borgerne i blandt andet København.

Målet er også at sætte en stopper for den grove

volds-, narkotika- og bandekriminalitet, som

bande- og rockermiljøet står for.

Der nedsættes en politisk følgegruppe, der

mødes kvartalsvis, hvor der orienteres om

bandeindsatsens resultater.

Analyse af grundlaget for rekruttering af

børn og unge til kriminelle bander:

Der afsættes 3 mio.kr. til et forskningsprojekt,

der skal belyse grundlaget for rekruttering

af børn og unge til kriminelle bander.

For at styrke bekæmpelsen af bande- og

rockerkriminalitet udbygges SKAT’s enhed

for økonomisk kriminalitet med 40 årsværk.

SKAT tilføres 23,7 mio.kr. hertil i 2010 og

frem. Enheden skal understøtte og aflaste politiets

arbejde.

Der er tale om den såkaldte Al Capone metode:

Al Capone var en gangster i 1930érnes

Chicago, der blev dømt langvarig fængselsstraf

- ikke for hans grove kriminalitet, men

for skattesnyd.

Der gøres en særlig indsats for, at København

ikke bliver skueplads for tilrejsende uromagere

under den kommende klimakonference.

Der skabes mulighed for grænsekontrol ved

de indre Schengen-grænser i Danmark fra den

1. december 2009 til den 18. december 2009.

Ved grænserne til Tyskland og Sverige skal

der være en øget synlig polititilstedeværelse,

og at der hurtigt skal kunne etableres en effektiv

personkontrol for at forebygge, at potentielle

uromagere kommer ind i landet.

For at sikre politiet bedre hjælpemidler mod

terrorisme og indrejse af illegale personer til

Danmark, styrkes politiets muligheder for at

foretage kontrol med pas ved ind- og udrejse

af Danmark. Der afsættes 10 mio.kr. i 2010,

der skal give mulighed for, at politiet kan

scanne pas i Interpol’s database de steder, hvor

der sker indrejse fra ikke-Schengenlande.

Bemandingen i udlændingekontrolafdelingen

i Syd- og Sønderjylland skal derfor være

100 polititjenestemænd som aftalt i flerårsaftalen

for politiet.

Der optages 100 mand ekstra på politiskolen

i 200 med henblik på en varig udvidelse

af politistyrken primært til øget grænse- og

bandekontrol.

Styrket indsats med containerscanner: I

forbindelse med SKAT’s særlige indsats mod

bandekriminelle er den eksisterende containerscanner

med stort held anvendt til beslaglæggelse

af narkotika.

SKAT her succes med at anvende tjenestehunde

i toldarbejdet ved henholdsvis de indre

og ydre grænser til Danmark. Specialhunde

kan snuse sig frem til penge og våben.

Der afsættes 5 mio.kr. årligt til anskaffelse

og drift at yderligere 8 tjenestehunde og hundeførere.

Sikkerhed under klimatopmødet

Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om

at afsætte en ramme på op til 622 mio.kr., som

politiet kan disponere over til løsning af sikkerhedsopgaver

i forbindelse med klimatopmødet.

Dansk Folkeparti her specielt sikret, at politiet

bistås af 1.100 hjemmeværnsfolk.

Styrkelse af PET’s tekniske overvågning:

Der afsættes 20 mio.kr. i 2010 til investeringer

i tidssvarende systemer, blandt andet inden

for områderne observation, aflytning i det fri,

sporing, rumaflytning og krypteret aflytningsudstyr

samt til opgradering af den nuværende

tekniske understøttelse.

Opfølgning på terrorhandlingsplanen:

Her er der enighed om, at den effektive indsats

mod terror har allerhøjeste prioritet.

Hovedparten af terrorhandlingsplanens 49

forslag er gennemført. Parterne vil nøje følge

udmøntningen af de resterende forslag, der

skal arbejdes videre med, og drøfte eventuelle

andre tiltag.

21


Der afsættes 4,5 mio.kr. i 2010, 3,5 mio.kr.

i 2011 og 2,0 mio.kr. i 2012 til Dansk Institut

for Internationale Studier (DIIS). Bevillingen

sikre en fortsættelse af DIIS’s terrorforskning

med fokus på radikaliseringsprocesser,

herunder Al-Qaida-inspireret terrorisme med

udgangspunkt i islamistisk fundamentalisme.

Der afsættes i alt 65,1 mio.kr. i 2010 og

161,7 mio.kr. i 2011 til mere personale til

domstolene.

Udlændingeområdet

Der tilføres flere ressourcer til en styrket sagsbehandling

i 1. instans og fortsat løbende kvalitetssikring

på familiesammenføringsområdet.

Hver anden mod tidligere hver fjerde sag

om familiesammenføring efter EU-reglerne

udtages det kommende år ved stikprøve til

særlig grundig kontrol.

Vilkårskontrol på familiesammenførings-

og erhvervsområdet styrkes.

Udlændingeservice skal deltage aktivt i alle

større Fairplay aktioner m.v. (rettet om fx sort

arbejde i kiosker, rengøringsfirmaer m.m.).

Der sikres adgang til og finansiering af samkøring

af relevante registre og til at gennemføre

flere kontroller med brug heraf.

Der tilføres 9,5 mio. kr. i 2010 og herefter

12,5 mio. kr. årligt til initiativerne. Hertil

kommer et engangsbeløb på 11 mio.kr. til udvikling

af it-løsning til samkøring af registre.

På baggrund af den seneste tids sager om

socialt bedrageri, eksempelvis blandt irakiske

modtagere af førtidspension, er der blandt andet

aftalt følgende initiativer:

Der indføres en meldepligt for alle modtagere

af social pension (førtids- og folkepensionister)

med fast bopæl i Danmark, som rejser til

lande uden for EU i længere sammenhængende

perioder. Samtidig får disse pensionister pligt

til at oplyse, om de har indtægter fra udlandet.

Der indføres desuden mulighed for stikprøvekontrol

i sager om social pension. Stikprøvekontrol

vil give mulighed for at undersøge

sager uden en konkret mistanke og uden pensionistens

samtykke.

Der nedsættes et tværministerielt udvalg,

som skal komme med anbefalinger til styrkelse

af det tværgående samarbejde mellem myndighederne

i kampen mod socialt bedrageri.

Samarbejdet mellem myndighederne styrkes

blandt andet gennem oprettelse af kontrolteams,

ligesom de involverede myndigheder

får gensidig underretningspligt ved mistanke

om uretmæssigt udbetaling af ydelser.

Beskæftigelsestilbud til ægtefælleforsørgede:

Der skal iværksættes en styrket indsats over

for borgere uden for arbejdsmarkedet, der forsørges

af deres ægtefælle mv.

Kommunerne pålægges en pligt til at give

ægtefælleforsørgede udlændinge, der står

uden for arbejdsmarkedet og er omfattet af in-

22

tegrationsloven, beskæftigelsesrettede tilbud,

hvis tilbuddet skønnes at forbedre vedkommendes

beskæftigelsesmuligheder.

Der afsættes hertil 20 mio.kr. årligt.

Udlændingeservice har i løbet af 2009

modtaget et større antal sager end forudsat, og

denne tendens forventes af fortsætte i 2010.

Derfor styrkes sagsbehandlingen.

På asylområdet er en effektiv asylbehandling

og en konsekvent udsendelsesprocedure

for de afviste asylansøgere – et klart signal

udadtil med hensyn til at begrænse tilstrømningen

til Danmark af asylansøgere.

Der er enighed om at afsætte de nødvendige

ressourcer til at håndtere den stigende sagstilgang

og nedbringe antallet af verserende sager

i Udlændingeservice og Flygtningenævnet.

Der er enighed om en styrkelse af tilskyndelsen

til og indsatsen for, at udlændinge vender

tilbage til deres hjemland eller tidligere opholdsland.

Derfor forbedres den eksisterende

repatrieringsordning og reintegrationsydelse.

Der gives en bonus på 100.000 kr. pr. voksen

og 30.000 pr. barn under 18 år for at rejse

hjem. Beløbet udbetales først, når muligheden

for at vende tilbage til Danmark ikke længere

er til stede.

Der etableres en pulje på 20 mio. kr., hvor

kommunerne kan søge om støtte til konkrete

projekter, der understøtter repatriering. Det

kan eksempelvis være til en mere offensiv

indsats lokalt med information om repatrieringsmuligheder,

tilbud om forberedelse til

repatriering, herunder fx besøg i hjemlandet,

eller modtagelsesaktiviteter i hjemlandet med

henblik på at sikre en holdbar repatriering.

Kultur:

Der afsættes 5½ mio. kr. årligt i 2010-2013

til en pulje, der skal styrke initiativerne for

danske kulturminder uden for Danmark. Puljen

skal blandt andet anvendes til at forbedre

bevarings- og formidlingsindsatsen for kulturelle

minder om danske aktiviteter på fx de

tidligere dansk-vestindiske øer

Fortsættelse af huskunstnerordningen

Huskunstnerordninen, der har til formål at

fremme børns og unges møde med kunsten og

de kreative fag gennem deltidsansættelse af

kunstnere til kunstprojekter med børn i skoler

og institutioner, fortsættes.

Der afsættes et ekstraordinært tilskud på i

110 mio. kr. i 2010 og i 2011 til modtagere

af overskud fra Dansk Spil, herunder blandt

andet idrætsorganisationer, almennyttige foreninger

og kulturlivet. Det ekstraordinære

tilskud gives med henblik på at kompensere

overskudsmodtagere for et forventet faldende

overskud i Danske Spil.

Enighed om at der skal sikres et varigt og

værdigt minde for Kaj Munk på Vedersø Præstegård,

hvor Kaj Munk boede til sin død. I

forbindelse med statens overtagelse af ejerskabet

af Vedersø Præstegård afsættes i alt 4,2

mio. kr. i 2010-2013 til etablering, formidling

samt drift mv.

Andre temaer:

Enighed om at understøtte den internationale

debat om behovet for økonomisk prioriteringer

inden for en række væsentlige temaer.

Bevillingen forøges med 2,5 mio. kr. årligt i

2010-2013. Herudover afsættes 2 mio. kr. årligt

i 2010-2011 samt 4 mio. kr. til medfinansiering

af forberedelse og gennemførelse af en

Copenhagen Consensus Conference i 2012.

Deltidsansatte brandmænd:

Der er behov for mere systematiske rekrutteringsstrategier,

herunder ved brug af jobnet.

dk, og der afsættes en pulje på 2 mio. kr. i

2010 til støtte af konkrete rekrutteringsinitiativer

og foreninger mv.

Enighed om at forhøje bundfradraget ved

beregning af den skattepligtige indtægt ved

udlejning af sommerhuse fra 7.000 kr. til

10.000 kr. Forhøjelsen svarer til den almindelige

pris- og lønudvikling siden 1993. Provenutabet

ved forhøjelsen af bundfradraget

samt den fremadrettede regulering udgør ca.

15 mio. kr. i 2010 og godt 35 mio. kr. varigt.

Hædersgaver er en anerkendelse af modstandsfolk

og deres efterladte for indsatsen

under besættelsestiden. Hædersgaverne forhøjes.

I anledning af 65-året for befrielsen forhøjes

hædersgaven med 2.100 kr. i 2010, således

at størrelse af hædersgaverne herefter vil være

16.100 kr. årligt. Udgifterne vurderes at udgøre

6,3 mio. kr. i 2010, 5,7 mio. kr. i 2011,

5,2 mio. kr. i 2012 og 4,7 mio. kr. i 2013.

Vækstinitiativer:

For at imødegå den finansielle krise, afsættes

der 6,5 milliarder kr. til nye vækstinitiativer.

Initiativerne er blandt andet følgende:

En forstærket indsats i vedligeholdelsen

af det statslige vejnet. Fremrykning af vedligeholdelse

på sygehuse mv. Istandsættelse

af havne og moler mv. Nybyggeri til Vestre

Landsret. Modernisering af naturfagslokaler

i gymnasierne. Energirenovering og vedligeholdelse

af statens bygninger. Præmie for

skrotning af gamle oliefyr.

Øvrige vækstinitiativer og lånemidler:

Forlængelse af kredittiderne for A-skat og

arbejdsmarkedsbidrag. Mulighed for førtidig

udbetaling fra selvpensioneringskonti. Yderligere

lånepuljer til kommunale anlægsinvesteringer.

Investeringer i beskæftigelse, uddannelse

daginstitutioner, folkeskoler og

ældreområdet. Fastholdelse af aktiviteten på

voksen- og efteruddannelses området.

Dansk Folkeparti har desuden sikret, at afbureaukratiseringen

ikke må ramme ældrecentre,

ældreråd, forebyggende kontrolbesøg

hos ældre mv.


demente

Antallet

afdemente

eksploderer

Nye opsigtsvækkende tal peger på, at antallet af demente vil eksplodere i de kommende

år. Allerede i dag er antallet af demente formentlig 40 procent højere end

Sundhedsstyrelsen hidtil har antaget. Det skaber nye udfordringer i ældreplejen,

og stiller nye krav til de pårørende.

Af Kenneth Kristensen Berth

Sundhedsstyrelsen har hidtil regnet med, at

56.000 danskere lider af demens, men en international

forskergruppe slår nu fast, at tallet

langt fra stemmer overens med virkeligheden.

Der er nærmere 78.000 demensramte, og hvad

værre er, forventes antallet af demente at eksplodere.

I 2040 vil formodentlig 178.000 danskere

være ramt af demens.

Det var den triste nyhed som den internationale

forskergruppe kunne offentliggøre på

en international Alzheimerkonference i Wien

i juli måned. Stigningen af demensramte sker

dog på en positiv baggrund, idet en af hovedårsagerne

er, at vi alle sammen lever længere

og der er en klar sammenhæng mellem alder

og hyppigheden demens, selvom også 40-årige

ind imellem diagnosticeres med demens.

Ifølge de nye tal får næsten hver tredje

Foto: polfoto

Antallet af

demente ældre

vil eksplodere i

de kommende

år blandt andet

fordi vi lever

længere. I dag

er der 78.000 demente

danskere

– i 2040 vil der

være 178.000 –

og allerede om ti

år vil udgifterne

til dementramte

være fordoblet.

Det giver helt

nye udfordringer

for plejesektoren

kvinde i aldersgruppen 85-89 år, og cirka hver

anden kvinde over 90 år en demenssygdom.

Demens kan skyldes mange forskellige forhold

– dels egentlige demenssygdomme som

f.eks. alzheimer, hvor hjerneceller dræbes,

men demens opstår også som følge af hjernesvulster

eller depression.

Fra 15 til 30 milliarder kr. om 10 år

De samfundsmæssige omkostninger andrager

årligt 15 milliarder kroner, og det beløb forventes

at skulle fordobles i faste priser i løbet

af en periode på ti år, mener Alzheimerforeningen.

Demente har generelt et væsentligt større

plejebehov end åndsfriske ældre, ligesom de

demente skal bruge særligt indrettede boliger

Foto: Scanpix

Formanden for Folketingets

Socialudvalg, Martin Henriksen,

lover en handlingsplan for demens.

”Vi skal have fastlagt, hvordan

vi håndterer den udfordring, der

ligger i de fl ere demente, og det

kræver, at vi ligger nogle faste

retningslinjer, ligesom vi har

gjort det tidligere bl.a. på hjerte

og kræftområdet”, siger Martin

Henriksen.

– eksempelvis kan demente ikke overskue en

bolig med mere end et værelse.

Martin Henriksen, der er formand for Folketingets

Socialudvalg, og Dansk Folkepartis

socialordfører mener, at hele den danske plejesektor

lige så godt kan begynde at ruste sig

til de nye udfordringer, som den stigende andel

af demente, kommer til at medføre.

”Når der bygges nye ældreboliger, skal vi

indtænke de særlige behov som demente har,”

understreger Martin Henriksen, der samtidig

erkender, at der formodentlig bliver behov for

mere plejepersonale til at tage sig af de demente

ældre.

”Det er også derfor, at Dansk Folkeparti har

understreget, at vi skal have gjort jobbet som

social- og sundhedsassistent mere interessant.

Vi har fået afsat penge på fi nansloven til at

sikre bedre arbejdsmiljø for plejepersonalet,

og vi skal snart til at evaluere på, hvad der er

kommet ud af de mange gode initiativer,” siger

Martin Henriksen.

Martin Henriksen appellerer samtidig til de

pårørende om ikke at glemme den demensramte

slægtning.

”Desværre ser vi indimellem, at nogle pårørende

”glemmer” alt om deres demens-ramte

slægtning. Det bliver pludselig besværligt at

besøge bedstefar eller bedstemor, fordi vedkommende

ikke altid kan genkende den pårørende.

Nogle demente bliver også voldelige;

men vi skal alle sammen hjælpe den demente

til at få det bedst mulige liv, og det gør vi kun

ved at være der for dem”, siger Martin Henriksen.

Behov for handlingsplan

Martin Henriksen mener, der er behov for en

egentlig handlingsplan på demensområdet.

”Vi skal have fastlagt, hvordan vi håndterer

den udfordring, der ligger i de fl ere demente,

og det kræver, at vi lægger nogle faste retningslinjer,

ligesom vi har gjort det tidligere

bl.a. på hjerte- og kræftområdet, og vi skal

sætte mere ind i forhold til forskning på området.

Demens hænger også indimellem sammen

med depression, og depression opstår

nogle gange som konsekvens af, at de ældre er

ensomme. Derfor gælder det også om at forebygge

ensomhed hos de gamle, siger Martin

Henriksen.

23


gæsten

Fra Reagan til Kjærsgaard

Dansk Folkeblads gæsteskribent i dette nummer er dansker, efter adskillige års ophold i USA nu bosat i Wien,

hvor han er professor. Han beretter om historiens dom over republikanske, amerikanske præsidenter, popstjernen

Barack Obama, vores hjemlige Pia Kjærsgaard - og hvad heraf følger.

Af Sven Hakon Rossel,

Wien, Dansk Folkeblad - Mange af os husker

endnu en vis socialdemokratisk ministers nedladende

udtalelser engang i 1980erne – i forbindelse

med valget af republikaneren Ronald

Reagan til USA’s 40. præsident – om, hvordan

i alverden en 2. klasses skuespiller, hvis far

var skotøjssælger, skulle kunne regere USA.

Karakteristikken, der naturligvis vakte

ukritisk bifald i de venstreorienterede, antiamerikanske

danske medier, er faktisk uhyrlig

og falder naturligvis, set i historiens bakspejl,

tilbage på samme minister, der var kendt for

visse sympatier over for det daværende DDRdiktatur.

Udover at være diskriminerende mod

to erhvervsgrupper – havde ministeren mon

overhovedet set en film med Reagan og hvad

er der forkert i at sælge sko (bebrejdes det partifællen

Thorvald Stauning, at han var cigarsorterer?)

– rammer udtalelsen politisk set ved

24

siden af. Men den minder i uhyggelig grad om

den heksejagt, der i dag i de samme medier

føres mod lederen af Dansk Folkeparti, Pia

Kjærsgaard.

Reagan rehabiliteres

Men der er trøst at hente, idet historiens dom,

der uvægerligt fældes, altid vil afsløre sandheden.

Mens f.eks. samme venstrefløjs kæledægge,

Jimmy Carter, som Reagan afløste i

1981, allerede i dag fremstår som vel nok den

svageste amerikanske præsident efter Anden

Verdenskrig, vil Reagan rykke frem i forreste

række blandt de helt store amerikanske præsidenter.

Og bid mærke i, at der om nogle år

også vil finde en rehabilitering af George W.

Bush sted, der i dag i samme kredse står som

indbegrebet af alt ondt, men som dog, når det

kommer til stykket, fik bugt

med et af historiens værste

diktaturer og desuden – men

herom ties der i Politiken,

Information og DR – tredoblede

den amerikanske udviklingshjælp

til Afrika. En

sådan rehabilitering har allerede

fundet sted ude i den

store vestlige verden, når det

gælder Richard Nixon, der

var dén – uha republikanske

– præsident, der afsluttede

den af to demokratiske præsidenter,

John F. Kennedy

og Lyndon B. Johnson, førte

Vietnamkrig.

Foto: Scanpix

Obama er fuld af varm luft

og forandringssnak, men

historien vil dømme ham

hårdt.

Denne ukritiske holdning over for Kennedy

og Johnson lægges også for dagen – ikke blot

i de samme danske medier, men også i store

dele af den internationale presse – når det

gælder den nuværende amerikanske præsident

Barack Obama. Hvem husker ikke, med

hvilket hysteri dennes tale i Berlin i juli 2008,

der var del af den amerikanske valgkamp,

blev modtaget – her var endelig den Messias,

alle havde ventet på som afløser for den

primitive og krigsgale Bush. En Obama, der

lovede guld og grønne skove og hvis slogan

”Change we kan believe in” nærmest er blevet

til et bevinget ord eller snarere en trylleformel.

I september dette år blev det afsløret, at

små amerikanske skolebørn har skullet lære

hyldestsange til Obama udenad med nærmest

religiøse påkaldelser som f.eks. ”Deliver us,

Obama” (”Frels os, Obama”). Denne indoktrinering

har vakt berettiget bestyrtelse i USA,

men er herhjemme næppe blevet registreret.

Løfterige Obama

Og hvad var det, Obama lovede sine tilhørere

i Berlin, hjemme i USA og andetsteds? I løbet

af 16 måneder ville de amerikanske soldater

være ude af Irak. Dette er ikke sket. Nu skulle

verden gøres atomfri, Iran og Nordkorea falde

til patten og Rusland ville automatisk vise sin

sande fredsvilje. Alt dette er ikke sket, men

åbenbart er disse løfter en god nok grund til,

at Obama nu har modtaget Nobels fredspris

på forventet efterbevilling, mens aktive forkæmpere

for freden som f.eks. Sima Samar,

der leder menneskerettighedskommissionen

i Afghanistan og er FNs udsendte repræsentant

i Darfur, eller den tjetjenske sagfører

Lidia Jussupowa, er blevet skubbet ud i kulissen.

Men kan det undre? Den tidligere tyske

konservative forbundskansler Helmuth

Schmidt skulle naturligvis forlængst have


modtaget prisen efter genforeningen af de to

Tysklande for 20 år siden. Men til gengæld

fik Greenpeace-apostlen, demokraten Al Gore

fredsprisen i 2007 for sine bestræbelser på at

skabe international opmærksomhed omkring

den globale opvarmning. Samme Gore bebor

en 20-værelses villa i Nashville, Tennessee,

med et årligt el-forbrug på 221.000 kilowatt,

hvilket ligger 20 gange over en gennemsnitsamerikaners

forbrug.

Det har fra begyndelsen været kendt, at

Obama mangler udenrigspolitiske erfaringer,

men kan dette undskylde de naive lokketoner

om fred og fordragelighed, der i en lind strøm

flyder fra Det hvide Hus? De samme lokketoner

skurrer nemlig, for har Obama ikke og

lovet, at nu skulle krigen mod Al-Qaeda vindes

ved en drastisk forøgelse de amerikanske

tropper i Afghanistan?

Vi husker endnu talen, som Obama under

næsten enstemmig applaus fra verdenspressen

holdt i Kairo i juni 2009. Her lovpriste han

Islam som en fredens engel og Koranen som

formidleren af samme fredsbudskab, mens

han intet forkert kunne se i, at kvinder blev

tvunget til at bære slør. (Onde tunger gjorde

opmærksom på, at Obamas mellemnavn ikke

for ingenting er Hussein.) Nu skulle palæstinenserne

få deres egen stat på Israels bekostning,

og overhovedet skulle det være slut med

at eksportere den amerikanske opfattelse af

demokrati til andre lande. Herefter ville USA

blive elsket over den hele verden. Samtidigt

fortsætter islamistiske selvmordskommandoer

med at sprænge uskyldige mennesker i

luften i Allahs navn!

Illegale indvandrere

Alt dette interesserer naturligvis de amerikanske

vælgere, der dog er ved at være godt

trætte af, at landets sønner slås ihjel i det

fjerne Afghanistan. Det, der først og fremmest

interesserer dem, er Obamas løfte om at indføre

et sygesikringssystem for alle. Men det

viser sig nu, at disse planer ingen vegne kommer

blandt de individualistiske amerikanere,

hvoraf mange foretrækker et privat forsikringssystem,

og endda blokeres af mange af

Obamas egne partifæller. Modstanden er ikke

mindst øget, da det viste sig, at sygesikringen

– i modsætning til, hvad præsidenten oprindeligt

havde påstået – også skulle omfatte alle

illegale indvandrere – og dem er der hundredtusinder

af i USA!

Og hvad er der sket med Irans og Nordkoreas

planer om at fremstille atombomber?

Kim Jong-Il holder fortsat amerikanerne for

nar, mullaherne i Teheran udvikler muntert

Reagan vil i historiens lys fremstå som én af

USA’s største præsidenter

det iranske atomprogram og den tidligere

KGB-chef Vladimir Putin godter sig over,

at USA ensidigt har skrottet planerne om at

opstille missiler i Polen og Tjekkiet uden at

han selv drømmer om at reducere de russiske

atomstridskræfter. Og hvor er resultaterne af

fredsmissionen i Mellemøsten? Her drøner

Obamas diplomat George Mitchell omkring

og lytter ivrigt til palæstinensernes hadske

udfald mod Israel, mens han samtidigt lægger

pres på regionens eneste demokratisk stat,

som Ahmadinejad og netop palæstinenserne

ønsker udslettet fra jordens overflade.

Og hvor er resultaterne i Afghanistan?

Mens Bush nærmest blev lynchet i medierne

pga Irakkrigen, behandles Obama af de

samme medier med fløjlshandsker, selvom det

dog burde stå klart for alle, at med den korrupte

afghanske præsident Karsai ved magten

peger alt på en Talibansejr. Og hvor genialt

er det på populistisk vis at belægge kinesiske

bildæk med en ekstra importtold som tak til de

Foto: Scanpix

amerikanske fagforeninger for at have støttet

Obamas valgkamp økonomisk?

Barack Obama begår ganske enkelt de samme

fejl som Jimmy Carter før ham, nemlig at

tro, at en zigzagkurs, lidt pisk men mest gulerod,

vil forvandle verdens ondskab til godhed,

hvorefter alle nationer vil leve i samdrægtighed.

Herefter kan så USA trække sig ud af

den aktive udenrigspolitik, der altid har været

de republikanske præsidenters kendemærke,

mens demokraterne er kendt for deres isolationistiske

holdning.

Sandhed og konsekvens

Det er dette udenrigspolitiske ansvar, som Ronald

Reagan tog på sig. Resultatet blev, som

bekendt, Sovjetunionens fald. Det er en udbredt

myte, skabt og dyrket i venstreorienterede

kredse, at det skam ikke var ”koldkrigeren”

Reagan, men derimod den fredselskende Mikhail

Gorbatjov, der var den egentlige årsag til

Sovjetimperiets undergang. Om igen! Det var

Reagan, der med sine konsekvente planer om

et missilforsvar i rummet tvang Sovjetunionen

i knæ! Huskes bør hans tale ved Berlinmuren

den 12. juni 1987, der sluttede med ordene:

”Mr. Gorbachev, tear down this wall!“ Igen

var det redelighed, sandhed og konsekvens,

der sejrede!

På den hjemlige arena er der ligeledes trøst

at hente. Har ikke bagmændene og -kvinderne

bag den underlødige kronik i Politiken den

23. august i år med titlen ”Modstandsbevægelsen

mod Pia K.s besættelse” diskvalificeret

sig selv gennem sammenligning mellem DFs

”antimuslimske propaganda og 1930ernes tyske

antisemitisme”, når der her er tale om et

parti, hvis solidaritet med Israel ikke kan betvivles?

Eller omtalen af DF’s politikere som

”gangstertyper”?

Vi nærmer os her et personangreb, der

kun kendes fra totalitære stater, og som ikke

mindst rettes mod Pia Kjærsgaard selv, som

man måske kan beskylde for meget, men i

hvert fald ikke for at være en gangsterbrud.

Forfatteren Knud Romer, ligeledes i Politiken

d. 5.8.2009, er endnu mere direkte og grotesk

i sine beskyldninger mod lederen af DF for at

være chauvinist og fyldt af had mod de intellektuelle

– hvor han så har dét fra.

Gudskelov kan Pia Kjærsgaard tage det roligt.

Når historiens dom er fældet over Politikens

og Romers sensationsjageri, vil hun stå

som én af vor tids intelligenteste og ærligste

politikere med en ukuelig kærlighed til Danmark

og det er vel ikke det værste!

P.S. Gæsteskribenten gør opmærksom på, at

han ikke er medlem af DF.

25


udgivelse

I Krigens hus

– g i k d e t n u o g s å s å g a l t ?

For seks år siden udkom en kontroversiel bog om islam, der blev en øjenåbner

for mange. Vi stiller spørgsmålet til forfatterne: Fik I ret i jeres forudsigelser

Af Kim Beyer-Eskildsen

I 2003 blev der udgivet en bog, som i nogens

øjne er yderst kontroversiel og i andres nærmest

profetisk. Undertegnede fi k lidt af en

ahaoplevelse i forbindelse med læsningen af

bogen, hvilket blev begyndelsen på en lang

rejse i retning af at forstå fænomenet, Islam.

I dag seks år senere, er der løbet meget

vand i åen. Vi har i tiden siden 2003, hvor

11. september stadig var i frisk erindring, oplevet

mange mærkværdige ting, herunder en

Muhammed-krise, en voldseksplosion i visse

indvandrermiljøer og -bebyggelser og ikke

mindst, har vi fået optrevlet mindst fi re planlagte

terroraktioner på dansk grund.

Danegæld

Af Lars Hedegaard

Kort tid efter offentliggørelsen af I krigens

Hus i 2003 snakkede jeg med et af Dansk

Folkepartis folketingsmedlemmer, som havde

bidt mærke i de fremtidsperspektiver, vi oprullede

i bogens sidste kapitel. Her forudså vi

den gradvise indførelse af sharia i de vestlige

samfund, herunder i Danmark. Ikke sådan at

forstå, at Folketinget vedtager nogen lov om

det, men som praktisk fænomen – fordi sharia

ikke er noget, man ”indfører”. Sharia er

allerede indført og har været det, siden Muhammed

erklærede krig mod enhver, der stod

i vejen for hans despoti.

Efterlevelsen af shariaen er en religiøs pligt

for enhver rettroende muslim. Og denne pligt

vil blive efterkommet i den udstrækning, de

vestlige myndigheder ikke vil eller kan forhindre

det.

26

For ganske nyligt måtte en folkekirke præst

sygemelde sig, fordi han forfølges i Tingbjerg,

hvor hans præstebolig ellers er placeret, men

som nu er til salg, eftersom muslimske bøller

forfølger præsten, som i parentes bemærket

også er homoseksuel, hvilket ikke har gjort livet

nemmere for ham i denne efterhånden muslimsk

dominerede bydel, Tingbjerg.

En central påstand i bogen, I Krigens hus, er,

at den muslimske fremfærd ofte fremmes af, at

de lokale kirker mere eller mindre frivilligt opgiver

ævred og fremmer islamiseringen i det pågældende

område. Nedenfor besvarer to af de tre

forfattere til bogen følgende spørgsmål: Fik I ret?

Det var kernen i vores tankegang. Og her

gjorde vi ikke andet end at gengive, hvad islams

autoritative udlæggere har prædiket gennem

1400 år.

Men vi talte vel om et 50-års perspektiv?

bemærkede folketingsmedlemmet fra DF.

Desværre nej, måtte jeg meddele. ”Vi taler om

et 10-års perspektiv.”

Men også jeg var for optimistisk – hvis det

da kan kaldes optimistisk at give dansk kultur

og samfundsopfattelse 10 år endnu, inden vi

står med ryggen mod muren.

Krigen kommer til Tingbjerg

I en netop udkommet bog – 1400 års krigen

(Trykkefrihedsselskabets Bibliotek) – har

Mogens Camre og jeg oprullet hele islams

krigsstrategi og prøvet at forklare, med hvilke

virkemidler islam historisk har sat sig igennem,

og hvad vi kan forvente, der vil ske i

Danmark og Vesten.

De nylige begivenheder i Tingbjerg har vist,

at såvel I krigens hus som 1400 års krigen har

ramt sørgeligt plet. Mine medforfattere og jeg

ville langt have foretrukket, at de virkelige begivenheder

havde afsløret vores realisme som

grundløs. At der var voksende tegn på, at vi

her i Danmark havde kunnet lykkes med den

fredeliggørelse af islam, der siden Muhammeds

dage er slået fejl alle andre steder.

Men de årelange angreb på de tilbageblevne

kristne og danskere i Tingbjerg, fordrivelsen

af præsten og menighedsrådets beslutning

om at sælge præsteboligen bekræfter atter engang,

at vores illusionsløse forklaring holder.


Mogens Camre, medforfatter til I krigens hus

Desværre må vi atter konstatere, at regeringen,

bystyret, ordensmagten og ”eksperterne”

står på bar bund, når de skal forklare, hvordan

det nu kan gå til, at ”utilpassede unge” opfører

sig sådan. De har ellers haft 30 år til at læse

på lektien. Vi betaler millioner til forskere og

universitetsansatte, der burde vide besked,

men ikke gør det. Eller som udmærket ved besked,

men ikke tør sige sandheden.

Ét er de dog enige om: De ”dybt beklagelige”

tildragelser i Tingbjerg, i Gellerup,

i Vollsmose, på Nørrebro og talrige andre

steder i landet har absolut intet med religion

(altså med islam) at gøre. Der er tale om ren

kriminalitet, som man kan forebygge ved, at

skatteyderne betaler nogle flere penge, således

at de utilpassede unge ikke skal føle sig

så forurettede.

Hvorfor gammeldags kriminelle skulle gå

til angreb på kirken og præsten og terrorisere

civilbefolkningen, har vi endnu ikke hørt nogen

forklaring på. Hvis der var tale om almindelige

forbrydere, der i fred og ro ville passe

deres narkohandel og våbensalg, skulle man

jo ikke have forventet en sådan optræden.

Danmark på afbetaling

Myndighedernes strategi minder om 900-tallets

englændere, der prøvede at købe sig fri

Islams ædle vilde

Af Torben Hansen

Terrorangrebene på USA den 11. september

2001 udløste jubel blandt muslimer mange

steder i Vesten, og Danmarks daværende

statsminister Poul Nyrup Rasmussen følte sig

foranlediget til at bede triumferende arabere

i Københavns gader om ikke at “trampe på

vore følelser. Men generelt medførte al Qaidas

morderiske aktioner, at Vestens politikere

og journalister udviste mere overbærenhed,

respekt for og anerkendelse af islam. Medier

og myndigheder reagerede ikke negativt overfor

den globale islamisering - tværtimod.

Præsident Bush erklærede således, at “islam

er fredens religion”, og EU fremsatte i

flere sammenhænge rosende erklæringer om

den islamiske civilisations fortræffeligheder.

I tiden efter 11. september var der et tydeligt

psykologisk omsving blandt muslimer,

og deres selvhævdende og truende adfærd og

ytringer var en vigtig del af baggrunden for

beslutningen om at skrive “I krigens hus”.

Ghettodannelsen med religiøs terror mod ulydige

kvinder i eksempelvis Paris’ forstæder og

Englands gamle industribyer kunne ikke længere

affejes som perifere bagateller, men blev

i stigende omfang – om end ikke i de nordiske

lande - anerkendt som et vigtigt problem, (dog

uden kobling til den islamisering, der bekostes

og organiseres af Saudi-Arabien, Den islamiske

Konferenceorganiation m.fl.). Den blotte

påvisning af disse fakta i en dansk udgivelse

udløste i første omgang vrede blandt akademikere

og kunstnere, der i stedet for saglig

kritik af bogen stemplede den som “hadefuld

tale” - jvf. foreningens PEN’s panikagtige reaktion

overfor en af forfatterne.

Seks år efter udgivelsen af “I krigens hus” er

bogens empiriske grundlag et selvindlysende

hovedtema i mediernes og politikernes behandling

af de islamiske parallelsamfund i Vesten.

At påvise jihad-propaganda og bandekriminalitet

stemples ikke mere som “hadefuld tale”.

Nu drejer den offentlige debat sig om analysen.

Hvorfor og hvordan er det kommet så vidt, at

politiet og andre statslige og kommunale autoriteter

bliver sat ud af kraft i en stribe “tabte

for de danske vikingeangreb ved at betale de

barske røvere kæmpesummer. Det hed danegæld,

og det gik fint i nogle år, indtil Svend

Tveskæg fandt ud af, at han jo lige så godt

kunne snuppe hele England med det samme i

stedet for at få landet på afbetaling.

Nu er det os, der betaler danegæld, og ligesom

de stakkels angelsaksere tror vore

myndigheder, at de kan slippe for yderligere

angreb ved at tilkaste voldsmændene større

og større lunser, samtidig med at de udsender

undskyldninger for, at vi ikke har behandlet

dem noget bedre. De kalder det ”forebyggende

indsatser” og ”integration”.

Det sidste er i hvert fald rigtigt. Men hvis

vore politikere og myndigheder ikke snart

tager skeen i den anden hånd og erkender, at

Danmark er under angreb, bliver det danskerne,

der bliver integreret i islam som dhimmier,

dvs. folk, der får lov at leve, hvis de gør som

islams magthavere forlanger.

Det er selvfølgelig også en løsning. Og desværre

den mest sandsynlige, hvis danskerne

bliver ved med at følge de nuværende magthavere.

Medforfatter Torben Hansen mener tydeligvis

også, at han fik mere ret, end han

måske kunne have ønsket sig, og skriver

således:

territorier” som Vollsmose og Tingbjerg? De

multikulturelle ideologer har for så vidt opgivet

at benægte, at der er en elefant i stuen. De opererer

nu på en anden forsvarslinje, hvor de forklarer

truslen fra islam med, at Europas oprindelige

befolkninger “udstøder” og nedvurderer

unge muslimske mænd, som derfor presses til

en permanent intifada.

Det har vist sig, at “I krigens hus” helt

berettiget advarede mod “tabte territorier” i

Danmark. Men at kriminelle arabere eller pakistanere

i året 2009 betragtes som ædle vilde,

som frem for alt fortjener kommunal service

og anerkendelse, var ikke hvad undertegnede

forventede, da bogen blev skrevet.

Vi takker de to forfattere for deres bidrag

til forståelse af den situation, vi står i dag. I

deres optik er vi ved at blive islamiseret, mens

venstrefløjen taler om ”sociale problemer og

dårlig integration”.

Kun fremtiden kan afgøre, om de to forfattere

får ret i deres analyse af Islams fremmarch.

27


godt ord igen

Med skæg og blå briller

- under dække i Dansk Folkeparti

Ny dansk modstandsbevægelse vil infiltrere Dansk Folkeparti. Det er forsøgt før uden meget held. Den senere så herostratisk

berømte journalist Mads Brügger fik afsløret, at kæresten til den daværende landsformand for Dansk Folkepartis Ungdom

var nervøs for at andre piger ville gøre hende rangen stridig, og den største afsløring, som journalisten Allan Nagel,

der gik under jorden i Dansk Folkeparti igennem flere måneder, kunne tage med sig hjem var omfanget af kursusunderviser

Michael Rex’ livvidde..

Af Kenneth Kristensen Berth

Dansk Folkeparti har nærmest mytisk tiltrækningskraft

blandt udenforstående. Lysten til

at afsløre, hvad der virkelig gemmer sig bag

dansk politiks største succes, har martret både

manuskriptforfattere, dokumentarister og

journalister i årenes løb. Er man i tvivl herom

kan man bare følge med i Danmarks Radios

dramaserie ”Forbrydelsen II”, der netop er

slut med ”Folkepartiets” leder Erling Krabbe,

som en af de gennemgående figurer. Og snart

har dramaserien ”Borgen” præmiere – mon

ikke Dansk Folkeparti også bliver genstand

for lidt interesse her.

Flere journalister har også i tidens løb på

bedste Günther Walraff-maner (tysk journalist,

som i 70erne undercover afslørede gæstearbejderes

vilkår i Tyskland, red.) optrådt under

dække i Dansk Folkeparti. Men håbet om

at afsløre bisser og racister i Dansk Folkeparti

er altid bristet. I virkeligheden er livet i Dansk

Folkepartis organisation lige så kedeligt, som

livet i alle mulige andre partiorganisationer

og næppe hverken en dramaserie eller en

kioskbasker værdig.

Ikke desto mindre skal forsøget nu åbenbart

gøres igen. En forening, der kalder sig ”Danmarks

løver - Modstandsbevægelsen mod

Dansk Folkepartis Besættelsesmagt”, erklærer

offentligt på sin hjemmeside, at man vil

infiltrere Dansk Folkeparti.

Samtidig opfordrer man journalister til at

melde sig ind i Dansk Folkeparti for at afsløre

den lokale partiforenings debat, udtalelser og

beslutninger. I mangel på journalister kan det

dog også være aktuelt bare at få sin ægtefælle

til at melde sig ind….., skriver de modige løver.

28

Det, der nu afdækkes gennem incognitodeltagelsen

på DF-møderne, skal så deles med

de undrende masser på Facebook. De mest

saftige detaljer – altså spørgsmål som hvilken

kage, der oftest serveres ved møderne i

partiorganisationen og om man tager punktet

eventuelt før punktet næste møde – skal senere

samles i en bog. Og naturligvis skal de

modige initiativtagere bag Danmarks løver

orienteres om begivenhederne.

En flok flippere

Og hvem er så disse løver? Jo foruden efter

egne oplysninger at tælle 20.000 sympatisører

– markant færre end Ny Alliance formåede

at hente på bare et par dage – ja så tæller

løverne blandt andet velkendte figurer som

krypto-socialisten Rune Engelbreth Larsen,

den gamle venstrefløjsprovo Flemming Chr.

Nielsen og den halvstuderede røver, Malene

Fenger-Grøndahl, der i offentligheden mest

har markeret sig ved at udgive en kærlighedserklæring

til Hizb ut-Tahrir i bogform.

De tre løver søger altså med lys og lygter

efter journalister, andre halvstuderede røver,

ja enhver, som har lyst til at melde sig ind i

Dansk Folkeparti for at afsløre det ægte DF –

og det er jo som sagt ikke første gang.

Mads Brügger var vel nok en af de første

journalister, der meldte sig ind i Dansk Folkeparti

for at afsløre partiet. Siden er det der

med at gå ”under cover” vel nærmest blevet

lidt af en tvangstanke for Brügger – senest

skete det i Nordkorea (uden sammenligning i

øvrigt….)

Wienerbrød og maveomfang

Mads Brügger leverede et udmærket referat af

Dansk Folkepartis årsmøde i 2000 naturligvis

tilsat de obligatoriske spydigheder, som skal

til, når Ekstra Bladets redaktion betaler regningen

for kost og logi – og ikke at forglemme

de 20 kroner som Mads Brüggers medlemskab

af Dansk Folkepartis Ungdom androg.

Men den store afsløring af Dansk Folkepartis

skumle bagside udeblev – i stedet måtte læserne

fornøje sig med saftige afsløringer som,

at kæresten til Dansk Folkepartis Ungdoms

daværende landsformand var nervøs for, at

andre kvindelige medlemmer ville gøre hende

rangen stridig, og at hovedbestyrelsen og de

ansatte mødes til hakkebøf med hvide kartofler

og bløde løg aftenen før årsmødet.

Afsløringsprojektet har også været forsøgt

af Allan Nagel, der i sin drønkedelige bog

”Forklædt som dansker”, der udkom i 2003,

foruden Dansk Folkeparti også gik under jorden

i Hjemmeværnet, på Rose Poultry ved

Vinderup og på et plejehjem i København.

For Dansk Folkepartis medlemmer i det

daværende Vestsjællands amt var det nok lidt

overraskende, at afsløringen af hvilken type

blødt brød, der blev serveret ved amtsbestyrelsens

møder, pludselig blev lanceret som en

større mediebegivenhed

Ret skal være ret. Det lykkedes også Allan

Nagel at afsløre DFs skattede kursusunderviser

Michael Rex’ livvidde, samt at der var

en kurre på tråden mellem de tre DF-amtsrådsmedlemmer

- men det sidste var nu kommet

frem længe før, Nagels bog udkom.


Mange journalister har villet

afsløre ”sandheden” om Dansk

Folkeparti ved at melde sig ind

i partiet under foregivende af

at være helt almindelige mennesker.

Nu vil ”Danmarks

løver - Modstandsbevægelsen

mod Dansk Folkepartis

Besættelsesmagt”,

gøre dem kunsten

efter.

DFU i provokeret Muhammed-klemme

Også Dansk Folkepartis Ungdom blev et par

år senere udsat for et nyt durkdrevent forsøg

på at afsløre ”sandheden” bag den blankpolerede

facade. Martin Rosengaard Knudsen hed

forfatterspiren, der i et anfald af desperation

over den fuldkomne mangel på skandaler i

Dansk Folkepartis ungdomsorganisation, selv

sørgede for at skabe en ved at opfordre de

unge medlemmer til at konkurrere om at tegne

islams profet Muhammed – en fritidssyssel,

der var meget oppe i tiden det år – og som Det

Radikale Venstres ungdomspolitikere og

havde fornøjet sig med.

Den gamle venstrefløjsprovo, Flemming

Chr. Nielsen, har sammen med bl.a. Rune

Engelbreth Larsen sat sig for at infiltrere

Dansk Folkeparti. De let genkendelige

herrer forsøger nu at støve frivillige op på

nettet.

Der var så Martin Rosengaard Knudsens historie,

og han kunne lægge videooptagelser af

konkurrencen ud på sin egen hjemmeside – og

under dække af at ville ”forsvare Danmark”,

som hjemmesiden hed, lykkedes det Rosengaard

Knudsen at opnå optimal opmærksomhed

omkring sit fuldstændige talentløse makværk

”Fedt” – en bog om en ung bebumset teenager,

der drager til Thailand og har sex. Angiveligt

skulle bogen være inspireret af Knudsens

medlemskab af Dansk Folkeparti. Så vidt

det er denne forfatter bekendt, har ingen unge

medlemmer af Dansk Folkepartis Ungdom ellers

løbet hornene af sig i Thailand – måske

For Mads Brügger blev det nærmest en

livsstil at iføre sig skæg og blå briller efter,

at han i år 2000 forsøgte at ”afsløre” Dansk

Folkeparti. Med sig hjem tog Brügger

pikante detaljer om hvilke medlemmer af

Dansk Folkepartis Ungdom, der var forgabte

i hinanden.

der i virkeligheden var tale om et selvportræt?

Det korte af det lange er, at det ikke er ret

meget andet end brødarter og livvidder at afsløre

i Dansk Folkeparti. Dansk Folkeparti er

som alle andre partier – umådelig kedeligt –

for alle andre end dem, der er ramt af den politiske

bacille og derfor synes det er spændende

at bruge aften efter aften på bestyrelsesmøder

med spandevis af kaffe og blødt brød som garniture.

Det er der ikke meget sprængstof i, hvad

”modstandsløverne” nok også vil erfare…..

Den forliste journalist, Allan Nagel, forsøgte

at kickstarte sin karriere ved at melde

sig ind i Dansk Folkeparti for at ”afsløre”

partiet. Nagels største bedrift var at afsløre

DF-kursusleder Michael Rex’ livvidde i

hans ellers drønkedelige bog ”Forklædt som

dansker”.

29


30

Valgreform i Dansk Folkeparti:

Lokalforeningerne overtager

opstilling af folketingskandidater

Af Karsten Holt

Fra og med 1. oktober 2009 er det Dansk Folkepartis

lokalforeninger, som varetager valget af egen folketingskandidat.

Den nye opstillingsform, som

afskaffer Storkredsens (tidl. Amtets)

fælles opstillingsmøde, som partiet

har anvendt siden første valg i

1998, blev vedtaget af Hovedbestyrelsen

den 2. maj og forelagt

lokalformændene ved augustmødet

på ”Trinity”.

– Vi indledte i Hovedbestyrelsen

reformarbejdet for et års

tid siden, hvor det stod klart,

at medlemstallet i Dansk

Folkeparti nu lå solidt på de

10.000 – det tal, som vi igennem

årene havde sat som

den rimelige milepæl for,

hvornår man lokalt vil kunne

vælge egen folketingskandidat,

siger Søren Espersen,

medlem af HBs valgudvalg.

– Med reformen sikres en højere

grad af kontinuitet samt en mere

tryg tilknytning mellem kandidat

og det lokale, ligesom reformen vil

medføre, at lokalforeningen får netop

dén kandidat, man gerne vil arbejde

sammen med – og gøre en indsats for.

I Dansk Folkeparti har man ikke inddelt organisationen

efter valgkredse, men alene efter lokalforeninger.

Der kan således inden for organisationen tænkes tre

situationer:

Situation 1:

Én lokalforening dækker én valgkreds

Nogle steder er en valgkreds lig med lokalforeningen.

Her udgør lokalforeningen valgkredsen, som vælger

kredsens folketingskandidat (eksempel: Vordingborg

Lokalforening, som præcis dækker Vordingborgkredsen).

Situation 2:

Én valgkreds dækker to eller flere lokalforeninger

Nogle steder består en valgkreds af to eller flere

lokalforeninger. Her udgør lokalforeningerne i valgkredsen

i samarbejde valgkredsen, som vælger kred-


sens folketingskandidat (eksempel: Ballerupkredsen

udgøres af Glostrup Lokalforening og Ballerup Lokalforening).

Situation 3:

Flere opstillingskredse i én kommune

Nogle steder er der i én lokalforening flere valgkredse.

Her vælger lokalforeningen kandidaterne i

alle valgkredsene (eksempel: Aalborg Lokalforening

dækker tre valgkredse, Aalborg Nord, Aalborg Øst og

Aalborg Vest).

Sådan er proceduren

Medlemmer af Dansk Folkeparti, som ønsker at blive

folketingskandidat, kan ved henvendelse til Sekretariatet

på Christiansborg få tilsendt et ansøgningsskema,

som kandidaten udfylder og indsender med

henblik på optagelse på Kandidatbasen.

Efter optagelse indføres vedkommende i Kandidatbasen.

Vælger HBs valgudvalg ekstraordinært at trække

en godkendelse tilbage, gives kandidaten muligheden

for forlods at trække sig fra kandidatbasen.

Kandidatbasen opdateres herefter løbende, og er

kontinuerligt til rådighed for lokalformænd, og

denne base kan lokalforeningerne gøre sig bekendt

med kandidatemnerne.

Sådan finder kredsen en kandidat

Er du lokalformand og dermed - enten alene

eller sammen med en anden lokalformand - har

ansvaret for opstilling af folketingskandidat i din

valgkreds, finder du/I en kandidat til valgkredsen

på denne måde. Du kan ved henvendelse til

DF-Christiansborg rekvirere en kopi af Kandidatbasen,

som du selvfølgelig er velkommen til

at dele med dine bestyrelseskolleger (bemærk:

Kandidatbasen ajourføres jævnligt, idet der fortløbende

tilføjes nye navne).

Du og dine kolleger i bestyrelsen kan snakke

sammen om, hvilken kandidat I ønsker at indstille

til opstillingsmødet – og du kan herefter henvende

dig direkte til den pågældende kandidat

med opfordring til at han eller hun opstiller i kredsen.

I mange tilfælde vil I jo i jeres kreds være

fuldt tilfredse med den kandidat, som I allerede

har i kredsen – og dér vil det jo være naturligt at

henvende jer til den pågældende med henblik på

at beholde ham/hende fremover. Der indkaldes

på sædvanlig vis til opstillingsmøde – ved brev

direkte til medlemmerne i valgkredsen samt ved

offentliggørelse i Dansk Folkeblad senest tre

uger inden afholdelse af mødet. Efter opstillingen

af valgkredsens kandidat meddeles det HB, som

markerer det på Kandidatbasen, at kredsen har

fundet en kandidat.

Lokalforeningen kan derefter tage direkte kontakt

med et kandidatemne, ligesom kandidaten selv kan

tage direkte kontakt til en lokalforening for at anmelde

sit kandidatur.

Lokalforeningens/ernes bestyrelse indkalder herefter

skriftligt medlemmerne til et opstillingsmøde - og kan

i den forbindelse indstille et (eller evt. flere) kandidatemne,

ligesom andre kandidatemner forud for opstillingsmødet

kan melde sig som kandidat.

En kandidat opstilles kun i én opstillingskreds, med

mindre HBs valgudvalg giver dispensation.

Nyt opstillingsmøde afholdes, med mindre HB beslutter

anderledes, tidligst 12 måneder efter folketingsvalg.

Dato og sted for opstillingsmødet skal offentliggøres

i Dansk Folkeblad senest 3 uger inden

afholdelse.

Retningslinjerne for dagsorden til opstillingsmødet

udarbejdes af HB.

Valg af kandidater sker i henhold til partiets landsvedtægter.

I tilfælde af, at en valgkreds ved valgets udskrivelse

er vakant, udpeger HBs Valgudvalg kandidaten. ■

Sådan finder kandidaten en kreds

Kunne du tænke dig at blive opstillet som folketingskandidat

for Dansk Folkeparti, skal du foretage

dig følgende:

1. Rekvirér et ansøgningsskema ved henvendelse

til Christiansborg.

Tlf: 33375199 eller mail: df@ft.dk

2. Udfyld og returnér skemaet til Dansk Folkeparti,

HBs Valgudvalg, Christiansborg, 1240 Kbh. K.

Herefter vil du snarest muligt modtage besked om,

hvorvidt du er godkendt og optaget på Kandidatbasen

eller ej. Det er også muligt, at du, i tilfælde af,

at du ikke er kendt i organisationen, vil blive indbudt

til en samtale for nærmere bekendtskab.

Efter optagelsen på Kandidatbasen vil du kunne

blive kontaktet af en (eller flere) DF-Lokalformand,

som kunne være interesseret i at opstille dig i

deres valgkreds – eller du kan vælge selv at henvende

dig direkte til en lokalformand for at gøre

opmærksom på, at du er interesseret i at opstille i

hans eller hendes valgkreds.

Du kan evt. påregne at blive indkaldt til en samtale

i lokalforeningen. I mange tilfælde vil der

kun være én kandidat på det opstillingsmøde,

der så følger – men i nogle tilfælde vil der skulle

et kampvalg mellem to eller flere kandidater på

opstillingsmødet. Efter opstillingen er bekræftet på

et opstillingsmøde og meddelt HB markeres det

på Kandidatbasen, at du har fundet en opstillingskreds

og hvilken.

31


Dansk Folkeparti

Christiansborg

1240 København K

Ved adresseændring,

kontakt tlf.: 33 37 51 99

PP

MAGASINPOST UMM

ID-nr. 46654

Vind en rejse

til Minareternes Land

Dansk Folkeparti står bag mobil-kampagne. Første konkurrenceindslag bød på moské-kampagne

med mulighed for at vinde en rejse til Minareternes Land, Malmø

Af Lars Ohlsen

I de sidste dage før kommunalvalget satte

Dansk Folkepartis pressetjeneste ind med en

helt ny og anderledes valgslutspurt. Fra 13. –

17. november kørte vi en konkurrence, hvor

deltagerne kunne vinde en rejse til intet mindre

end ”mineraternes land”.

Som det nok er de fl este bekendt, hævder

tilhængere af stormoskéer, at disse er gavnlige

for integrationen. Altså at det står bedre til

med integrationen i de europæiske byer, hvor

muslimer har fået lov til at bygge stormoskéer.

Hvis man ellers følger med i aviserne, ved

man, at sådan er det langt fra. Malmø, som

vi i konkurrencesammenhængen kalder Minareternes

Land, har haft en stormoské i 25 år.

Byen er hårdt plaget af problemer med indvandrere

og deres efterkommere. Der bliver

begået langt mere kriminalitet i Malmø end i

København. Byens skoler bliver sat i brand.

Brandmænd, politifolk og busser bliver jævnligt

bombarderet med sten. Børn med indvandrerbaggrund

klarer sig elendigt i skolen. Der

har været gadekampe mellem politiet og unge

indvandrer-efterkommere fl ere nætter i træk.

Og imens er andelen af ”Malmøborgere” med

anden etnisk baggrund vokset til godt en tredjedel

af byens samlede indbyggertal.

Det syntes vi, at vælgerne skulle mindes

om, lige før de satte kursen mod valgboksene

for at sætte deres krydser.

Konkurrencen gik ud på, at deltagerne via

mobiltelefon gik ind på for eksempel Ekstra

Bladets eller Jyllands-Postens hjemmeside.

Her så de en annonce med et billede af det

kendte danske byskilt iklædt en moské. Teksten

lød: ”Vind en rejse til mineraternes land”.

Når man så trykkede på annoncen, blev man

opfordret til at svare på spørgsmålet om, hvorvidt

stormoskéer er gavnlige for integrationen,

ja eller nej. Så deltog man i konkurrencen

og fi k yderligere information om, hvordan det

lige står til med integrationen i Malmø, hvor

der jo som bekendt er en stormoské.

Mere end 300.000 blev ”udsat” for kampagnen.

Denne fi k også pæn opmærksomhed fra

medierne. Blandt andet Berlingske.dk, Avisen.dk

og DR bragte artikler om konkurrencen,

og den blev også debatteret heftigt på

diverse internetfora.

De Radikales Morten Østergaard

kom også på banen og inviterede

gennem Berlingske.dk DF-toppen

med på studietur til blandt

andet Hamborg for at se på

moskéen der. Det vides

ikke, hvorfor Østergaard

inviterede til Hamborg

og ikke til Malmø. På

den anden side er der

jo efterhånden nok

moskéer at vælge

mellem i de europæiske

byer..!

På Facebook betegnede

en bruger konkurrence

som ”REN valgfl

æsk”, mens en bruger på

Sol.dk mente, at sådan en

rejse ”må da lige være sagen

for islamlefl erne”.

Det er første gang, at Dansk

Folkeparti har prøvet en kampagne

som nævnte. Om vi lige laver

Nogle var ved at tabe mobilen i

henrykt forbavselse, da Dansk

Folkeparti bød til sms-konkurrence

om en rejse til Minareternes

Land: Malmø.

en lignende næste gang, vi går på nettet, ved

vi ikke, men det er bestemt ikke sidste gang,

Dansk Folkeparti går nye veje for at komme

ud med sine budskaber.

Vinderne af konkurrencen blev trukket

umiddelbart efter kommunalvalget, og vinderne

har fået besked.

More magazines by this user
Similar magazines