Kapitel 4 Naturlig 09 kulturlig bevGl!gelsesudvikling

fysio.no

Kapitel 4 Naturlig 09 kulturlig bevGl!gelsesudvikling

Kapitel 4

Naturlig 09 kulturlig

bevGl!gelsesudvikling

Gudrun Gjesing & Lise Hostrup

Borns lldvikling afbev


Mal og midler i ergoterapeutisk intervention

Ergoterapi handler om at muliggore aktivitet og deltagelse ved at forebyg-

ge og afhj


1

r

-

-

t

-

-

r

-

te

e-

st

Ud fra de dynamiske systemteorier, som dominerer i dag, er udvikling

af grundl


Kulturlig og historisk bevcegelsesudvikling

For


lar

In-

I1dng,nu-

slg

mg.

vel'

llan

:eres

ogik

)gsa

-I.c.

kan

Tukie

er

:t pa.

~r fra

rn pa

et op

;tadig

)nner

=-tl og

,res af

t. Det

:n opr

idet

Bed-

~borns

re helr

t born

r born

:n eller

bogen,

~heder,

I1gende

Darn at

I traditionel afrikansk kultur ser man, at sp


Det er kulrurafh


Lidt frustration og megen nysgerrighed var nok til at beveege Victor, og

han har faet movet sig over tillegetojet Ergoterapeuten leegger nu et nyt

stykke legetoj pa en marokkopude ved siden af sofaen. Og sandelig om

ikke Victor - efter at have brugt god tid pa at undersage det farste lege-

toj - begiver sig over til puden og rejser sig pa kneefor at fa fat i det nye,

speendende legetoj

Pa den made kan det at rydde op ogsa veere ergoterapi I

Dynamisk bevc£gelsesudvikling

Kroppen er basis for al menneskelig erfaring, og gennem hoppens

interageren med verden l


Fig. 4.2. Be>rnene ma fleksibelt og varieret tilpasse deres bevcegelser i forhold til

opgaven - timing og planlcegning.

Fra automatiske reaktioner til mangfoldighed

En refleks defineres som en aucomatisk reaktion, der altid er ens ved

den samme ydre pavirkning - uanset situationen og sammenh


)-

ste, medfodte bev


----------- ==

de oplever, at deres kropslige anstrengelser bner fmgt, vi! de fafts


tte

I

it

n

\-

)-

n

oj

5fa

nta-

der-

kan

:ege-

Jr og

ydre

:5 de

, ud-

)

:r be-

:l

mas-

semidtpunktet for dern


Albert har nu sa udviklet motorisk kontrol, at han liggende pa maven har

leert at move sig en meter hen til noget speendende leget0j. I gar kom han

til sin store frustration bare bagleens, nar han provede at beveege sig. Han

oplever det som en stor tilfredsstillelse endelig at kunne putte legetojet i

munden og meerke det. De folgende uger forsoger han igen og igen med

succes og udvikler dermed en mere hensigtsmeessig teknik, sam okono-

miserer mere med kreefterne. Over- og underkrop leerer nu for alvor at

samarbeJde, og hans styrke og stabilitet bliver bedre.

Han leerer at komme op pa strakte arme for at kunne se leengere efter

nye mal, og han kryber leengere og leengere afstande Den speendende

kurvekasse med legetoj indbyder til, at han bare ma op at sta pa kneefor

at kunne kigge ned i den. Han kan nu beere mere veegt stabilt pa bade

arme og knee. 0velse gor mester, og efter nogle uger kan han lofte sin

numse og mave op fra underlaget, og han begynder at ove sig i at for-

skyde sin tyngde fra arme til knee. Han er fascineret af og begejstret for

den gode folelse i kroppen, og snart prover han i den stilling at gribe ud i

verden, sa han nu over sig i at holde balancen med en arm og pa kneeene.

Efter mange "maveplaskere" kan han kravle og dermed komme hurtigere

endnu leengere omkring og se leengere veek.

Lige for Albert mestrer en ny feerdighed, kan det veere, at han er lidt

bovlet og utilfreds. Det frustrerer ham, at han ikke kan, nar han har ideer

til mere. Hans mor forst.3r og forsoger at hjeelpe ham ved at guide med

levende, kyndige heender og bane de hensigtsmeessige beveegemonstre,

sa han far nogle strategier til at komme videre.

Sa leenge Albert er udfordret og far sin nysgerrighed tilfredsstillet ved

at kravle, gor han det. Men det yarer ikke leenge, for der er noget hOJere

oppe pa hylder og i sofaen, som han lige ma tjekke ud. Han begynder at

rejse sig ved ting, men ved endnu ikke, hvordan han skal komme ned igen.

Sa han ma have hjeelp, eller ogsa falder han ned. Han bliver igen begeJ-

stret ved den nye gode folelse i kroppen og rejser sig i tremmesengen,

hvor han star og vipper i knceene og laver Iyde, til mor eller far kommer,

leegger ham ned igen og siger godnat. Nu kan han pa ny rejse sig, og mar

eller far kommer igen; en fantastisk god leg I

Alberts beveegeradius er blevet storre og dermed ogsa hans mulighe-

der for at undersoge verden og pavirke verden. Han udvikler sin kravle-

teknik pa sin vej rundt for at finde gode steder at rejse sig og finde ting

at undersoge. Han leerer at kravle pa forskelligt underlag. Han rejser sig

ved stolen, kravler hen til reolen og piller lidt pa hylden, mens han svajer

voldsomt, hvorfor han skynder sig at gribe fat igen. Han rejser sig ved

fjernsynet, sam de jo aile sammen kigger sa meget pa og seetter fedtede

98 Kapitel 4 I Naturlig og kulturlig beveegelsesudvikling


e

Jt

;r

d

at

n.

:j-

n,

=r,

or

e-

e~

finger pa skeermen; han reJser sig ved skamlen, som desveerre ikke var

stabil nok - avl En dyrt kobt; men brugbar erfaring.

Efterh2111denbegynder han at kunne beere mere af sin veegt pa de sma

fodder og bliver bedre til at holde balancen. Og omkring 11 mdr. gammel

slipper han sofaen, reekker armen over til sofabordet og tager et skridt.

Snart leerer han ga sideleens rundt om bordet og na aile de ting, der lig~

ger der. Han er blevet mere bevidst om sin krops bagside og det, der er

bagved ham, og han kan som regel reJse og seette sig uden at komme til

skade. En maned senere er han klar til at begynde at ave sig i at ga, og

mor tager hans Ene hand, og han gar over og kaster sig i fars arme.

Sune, Amalie og Christian er aile pa opdagelse hJemme i deres respektive

hJem. I Sunes stue er der glatte parketgulve, som sammen med sparke-

dragten gm det sveert for ham at leere at sta fast pa kneeene. Derfor har

han udviklet en teknik til at komme rundt, hvor han sidder pa numsen og

rumper sig hen til tingene.

Amalie er ude pa greespleenen og kravler pa bare ben. Hun vii hen til le-

gehuset, hvor storebror er i gang med noget speendende. Greesset stikker

pa de bare ben, sa hun gar bjornegang med strakte arme, neesten strakte

ben og numsen i vejret i stedet for at kravle.

Christian er kravlende 09 ifort smeekbukser pa vej i fuld fart hen over

stuegulvets gulvtceppe. Dengang han kun kunne krybe, var det meget

mere besveerligt at komme frem i stuen med smeekbukser pa; sa da gik

det hurtigere pa klinkegulvet i kokken-alrummet

Udvikling af finmotorik

Borns nysgerrighed og oplevelsesuang far dem til at udvide deres bev


Born udvikler mundens handlestrategier fra at kunne sutte, til bl.a.

ogsa at kunne bide, drikke, artikulere lyde og tale, kysse, sla sm


.,

e

e

timing, eksempelvis at shive og manipulere sma ting med, forerr


.------~-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

beveegelser med perfekt afpasning af kraft og koordination, mens venstre

har udviklet sig til at kunne flytte sig effektivt i forhold til hojre og holde

ting stabilt. Emmas heender samarbejder effektivt i forhold til de aktivite-

ter, hun gerne vii udfore.

Ved siden af Emma sidder Rune fra klassen og producerer geekkebreve;

han har planer om mange paskeeeg i ar. Hans heender samarbejder ef-

fektivt om at folde papiret og derneest klippe komplicerede monstre. Han

holder saksen i venstre hand, mens hojre holder og styrer papiret, Tungen

karer rundt inde i munden, for at klippe er ikke lige noget, han gar hver

dag. Rune skriver "mit navn det star med prikker" my. med store ujeevne

bogstaver. Det der med at skrive sammenbunden, synes han ikke er vig-

tigt, og han gar det kun, nar han far besked pa det, og han haster ikke

mange roser for sin indsats i den forbindelse. Det har taget leengere tid for

Rune at udvikle specialisering af heenderne, dels fordi han leenge brugte

savel hojre som venstre som aktiv hand, de Is fordi han ikke har brugt sa

meget tid pa aktiviteter, som kreeverfinmotorik af heenderne. Rune elsker

derimod at lege ude og spille fodbold. Han er god til at spille Playstation,

hvor man i mange spil bruger begge heenderne lige meget. Han kan ogsa

lide at skrive pa computer; sa gar det hurtigere med at skrive.

Haender har star betydning for menneskers aktivitet og deltagelse

H


1,

e og

ikke

mamed

)nen

r beoget,

leles-

;prog

elser,

esker

rg.

e fast

r, ekerbela.

Sa

n kan

Fleksibilitet 09 variation

Det er ikke kun sp;edborns og smaborns selvst


Motorisk ICEring

At v


at:>

:er

rn

[l-

l'er

~re

:let

ler,

len

'el-

?lIigt

;t1gt

1ger

;ore

ldes

dele

lose

ncle

ikke

I"

IU. ,

hun

rab,

rebeE def rammer hende og folelsen i kroppen giver pigen feedback og

hj


• at forbedre bev


;e

.1,

k-

p-

)1",

0-

)11

fx

)m

Id-

=ge

ller

:res

mp

me

uk

:ligt

. og

stre

e at

. Fx

SP1-

llige

(ou-

sen

,boe

dtet

Tager man trampolinen som eksempel, indbyder dens s


ergoterapeuters mest betydningsfulde bidrag til at styrke borns motori-

ske udvikling, cleres bev

More magazines by this user
Similar magazines