Industri og teknik - web.pdf - DI

di.dk

Industri og teknik - web.pdf - DI

DI SERVICE

SÅDAN

Industri

og teknik

Guide til museer

og udstillinger


Oversigtskort

5

4

2

3

15 16

7

14

19

12

1

6

8 9

13

17 18

20

11

10

21 22

35

23

34

24

28

25

26

27

29

30

32 31 33


Indhold

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

32

33

34

35

Godthaab Hammerværk 2

Dansk Støberimuseum 4

Træmuseet 6

Struer Museum 8

Holstebro Museum 10

Gasmuseet 12

Bruunshaab gamle Papfabrik 14

Grundfos 16

Elmuseet 18

Den Gamle By 20

Johnson Controls 22

VELUX Samlingen 24

Danmarks Industrimuseum 26

Inspiratoriet – Gumlink 28

Ribe Jernindustri 30

Brødrene Gram Arkiv og Museum 32

Danfoss Universe 34

Danfoss Museum 36

Industrimuseum Slesvig 38

Cathrinesminde Teglværk 40

Dansk Mediemuseum 42

Thomas B. Thriges 44

Kongskilde Industries 46

Krudtværket 48

Danmarks Tekniske Museum 50

Eriksholmsamlingen 52

Nivaagaard Teglværks Ringovn 54

DieselHouse 56

Carlsberg Besøgscenter 58

Experimentarium 60

Kunstindustrimuseet 62

NKT – Elektroteket 64

Post & Tele Museum 66

Holmegaard Glasværk 68

Danmarks Sukkermuseum 70

En guide til oplevelser

Industrialisering var startskuddet til en 150 årig

udvikling, der totalt ændrede Danmark. Fra at

være et landbrugsland, hvor størstedelen af befolkningen

levede et kort, hårdt og usikkert liv,

er Danmark blevet et af verdens rigeste samfund

med et omfattende velfærdssystem, der

giver borgerne sikkerhed og tryghed. Industriens

udvikling og udnyttelse af moderne teknik har

skabt den produktion, der gør nutidens velfærdssamfund

muligt.

Dansk Industri vil med denne guide til udstillingscentre

bidrage til at udbrede kendskabet til

industriens udvikling og betydning for det danske

samfund. Bogen viser vej til de efterhånden

mange private og offentlige udstillinger, der kan

gøre os klogere på både fortidens og fremtidens

industri og teknik. Det er håbet, at underviserne

i de forskellige uddannelser kan hente inspiration

til undervisningen i industri og teknik, og at alle

med interesse i industri og teknik vil finde den

nyttig i deres søgen efter spændende oplevelser.

Poul Scheuer

Direktør

1


1 • Godthaab Hammerværk

2

På besøg i

helvedes forgård

Godthaab Hammerværk blev drevet

af vandkraft helt indtil 1987

Fortiden vækkes til live, når

Godthaab Hammerværk (tidligere

Zincks Fabrikker fra 1858 –

1987) starter de tunge maskiner.

Et helvedes spektakel fylder det

store rum. Ildskæret flakker i esserne,

og det hele opleves meget

virkeligt for museumsgæsten.

Da det var alvor, og produktionen

af entreprenør- og landbrugsredskaber

buldrede af sted, blev

den gamle maskin smedje kaldt

”Helvedes forgård” af de 25-30

mænd, der dagligt svedte i det

dunkle rum. At der var gang i

skorstenene – til tider for meget

– vidner et par storbrande om.

Fabrikken blev lagt i ruiner første

gang i 1872, anden gang 1915.

Vandet som drivkraft

Godthaab Hammerværk ligger

ved Guldbæk Ådal, idet vand

som drivkraft var forudsætningen

for, at det hele kom i gang.

Industrieventyret begyndte i

1798. Søens vand ledtes ned

over et drivhjul. I 60 år blev der

fremstillet papir. Men i 1858

overtog smeden, Christian Zinck,

bygningerne og indrettede et

hammerværk. Igennem næsten

130 år havde virksomheden en

stor produktion af forskellige

jernredskaber – de seneste år

ikke mindst haveredskaber helt

frem til 1987. I dag ejes det

gamle fabriksanlæg af museet

efter at være blevet overdraget

af virksomheden Fiskars.

Man ser bl.a. Christian Zincks

første maskinhammer fra 1858.

De nyeste maskiner er fra

1960´erne. Det er interessant

at tænke på, at her har været

produktion, drevet af vandkraft,

til 1987. Med fuld kraft på vandet

er der 43 hk til at trække de

mange maskiner.

Den tekniske udvikling

Set med nutidens øjne kan effektiviteten

diskuteres. Det tog

fire minutter at fremstille et

hammerhoved til en lægtehammer.

Til gengæld var de af ekstrem

god kvalitet. I et lokale vises eksempler

på de produkter, Zincks

Fabrikker har fremstillet gennem

tiderne. Man får eksempler på

op- og nedgangstider. Bl.a. ses,

hvordan fabrikken efter en hård

tid blev reddet af konjunkturerne

i 60´erne, hvor mange fik

råd til at bygge parcelhus. Der

blev pludselig brug for haveredskaber

i en målestok, som ikke

tidligere var set.

I 2007 er der særudstilling om

papirfabrikken og hammerværkets

udvikling og det bysamfund,

der opstod omkring virksomheden.

Tilbud til undervisningen

Godthaab Hammarværk er med

i Aalborg Kommunes Skoletjeneste

og stiller film og hæftemateriale

til rådighed. Samme tilbud

gives alle ungdomsuddannelser

i området.

Fakta

1

Godthaab Hammerværk

Zinckvej 2B

Godthaab, 9230 Svendstrup

Telefon 98 38 14 09

www.godthaab-hammervaerk.dk

Åbningstider

15. juni - 15. august:

Tirsdag - fredag,

samt søndag kl. 11-16

(Mandag og lørdag lukket)

Rundvisning af grupper skal

forudbestilles.

Besøg uden for åbningstid

kan aftales hele året, såfremt

der er tale om grupper på

mindst 12 deltagere.

Entré

Voksne 25 kr.

Børn (under 12 år) gratis

3


2 • Dansk Støberimuseum

4

De skaffede varme

i danske hjem

Morsø Jernstøberi var en succes fra starten i 1853.

De gamle bygninger rummer i dag et museum,

som fortæller historien om, hvordan støberiet

på Mors blev en af Danmarks største virksomheder

inden for nogle få årtier

Sorte ovne med et lille egern

på siden har været indbegrebet

af kvalitet lige siden N.A. Christensen

grundlagde sit støberi i

Nykøbing Mors i 1853. Virksomheden

fik hurtigt fem ansatte

og var leveringsdygtig i ting i

støbejern lige fra landbrugsmaskiner

til potter og pander. Et

besøg i Dansk Støberimuseum

– det gamle Morsø Jernstøberi,

vidner om støbejerns mange

muligheder. Museet er fyldt med

datidens populære produkter

til husholdningen. Det var ikke

mindst N.A. Christensens kreative

ideer og hans evne til at

finde dygtige folk, der skabte en

stor succes. Allerede i slutningen

af 1800-tallet var Morsøs støbegods

kendt over hele landet. På

det tidspunkt var støberiets mest

populære produkter kakkelovne

og ikke mindst de komfurer, som

blev en erstatning for de åbne

ildsteder, der tidligere var i køkkenerne.

Efterspørgslen på støberiets

produkter var kolossal,

og i begyndelsen af det tyvende

århundrede var støberiet blevet

en af landets store virksomheder

med 350 medarbejdere.

Udvikling og design

Gammeldags ovne afgiver strålevarme,

men omkring år 1900

udvikler Morsø Jernstøberi, sammen

med andre støberier, et helt

nyt princip, det såkaldte konvektionsprincip,

hvor ovnens varme

fordeles langt mere effektivt via

nogle kanaler, som sender varm

luft ud i rummet. Sideløbende

arbejder støberiet på at udvikle

ovnenes design. For at følge tidens

smag engageredes kendte

arkitekter og kunstnere til at

designe nye modeller, bl.a. kan

nævnes arkitekt Knud Holscher,

den svenske prins, Sigvard Bernadotte

– kendt for Margrethe

skålen, kunstneren Monica Ritterband,

og ikke mindst arkitekten,

Kaare Klint, som er specielt

kendt for møbeldesign. Som et

kuriosum kan museet også vise

eksempler på nogle ”legetøjskomfurer”,

som i sin tid blev givet

til prinsesserne, Margrethe,

Anne Marie og Benedicte.

I 1993 valgte Morsø Jernstøberi

at flytte sin produktion af støbejernsdele

til Valdemar Birns

Jernstøberi i Holstebro (omtalt

side 10-11). Men det er fortsat

på Morsø, at ovndelene samles

og færdiggøres til det endelige

produkt.

Fakta

2

Dansk Støberimuseum

7900 Nykøbing Mors

Holgersgade 1

Telefon 97 72 34 21

dueholm@museum.dk

www.mors.dk

Åbningstider

Sommersæsonen, 23/6 – 12/8:

Alle ugens dage kl. 12-16

Uden for sommersæsonen

kan grupper aftale besøg på

telefon 97 72 34 21

Entré

Gratis for børn under 18 år.

Voksne og pensionister: 50 kr.

Grupper: Første 10 fuld pris.

Halv pris for de følgende.

Skoler: Gratis som led i

undervisning. Hvis ikke:

Samme pris som grupper.

5


3 • Træmuseet

6

Fra håndværk

til industri

Træmuseet i Oddense på Salling i Nordjylland har på

få år skabt en flot samling af træværktøj og maskiner,

der illustrerer overgangen fra håndværk til industri

Her er et museum, hvor duften

er en del af oplevelsen af at

være sat tilbage i tiden. Det er

en atmosfære, som automatisk

understreger, at det hele drejer

sig om bearbejdning af træ.

Mængder af gammelt værktøj

hænger side om side. Ind imellem

står maskiner, som eksempler

på overgang fra håndværk

til industri inden for træbranchen.

Der er hånd- og fodbetjente

maskiner, hvoraf flere har

flere funktioner. En maskine – en

såkaldt tykkelseshøvl, er hentet

til museet fra Christianhavns

Voldgade i København, hvor den

blev købt som brugt helt tilbage

i 1915. På en anden maskine

har været fremstillet træeger til

store vognhjul.

Tagværk og bindingsværk

Museet byder også på forskellige

miniaturemodeller af tagkonstruktioner

og meget andet, der

har med tagværk og bindingsværk

at gøre. Bl.a. råder museet

over en fin model, som detaljeret

viser, hvordan tagspær er konstrueret.

Interessant er også at

læse om uddannelsen inden for

branchen i gammel tid – bl.a.,

hvad man beskæftigede sig med

på teknisk skole. Desuden er der

tekst og billeder, som fortæller,

hvad det vil sige ”at gå på

valsen”. Det var tidligere meget

brugt blandt tømrersvende, som

drog af sted til bl.a. Tyskland for

at lære mere og få fiduser, som

de kunne komme hjem og omsætte

i praksis.

Område med træindustri

Museet, der er grundlagt 1997,

har til huse i bygninger, der

tidligere har været anvendt til

møbelproduktion. Landsbyen,

Oddense på Salling, ligger i det

hele taget i et område, som de

seneste 100 år har været præget

af en stadigt voksende træindustri.

Nogle af Danmarks førende

møbelvirksomheder er hjemmehørende

her. Derfor tog en kreds

af tidligere ansatte i 1994 initiativ

til en forening til bevarelse af

værktøjer og maskiner, som har

været brugt siden anden halvdel

af 1800-tallet. Samlingen

omfatter også mødereferater,

protokoller og regnskaber, som

belyser den organisatoriske og

faglige udvikling inden for erhvervet.

Fakta

3

Træmuseet

Strøget 16 A

Oddense, 7860 Spøttrup

Telefon 97 58 10 49

traemuseet@traemuseet.dk

www.traemuseet.dk

Åbningstider

Tirsdag og torsdag i

juli måned, kl. 10-16

Uden for juli måned kan besøg

aftales hos formanden,

Svend Christensen,

telefon 9757 9142,

symbiose@traemuseet.dk

Entré

Voksne: 20 kr.

Børn: Gratis

7


4 • Struer Museum

8

Æterbåren historie

Bang & Olufsens samling af gamle og ny apparater

udgør i dag en stor del af Struer Museum, hvor

mange af apparaterne kan opleves i sammenhæng

med historiske udsendelser

Bang & Olufsen, der er verdenskendt

for sine radio- og tv-apparater,

har fra omkring årsskiftet

2008 sin egen, store afdeling

i et nyrenoveret og genåbnet

Struer Museum, der er under

ombygning for i alt ca. 50 mio.

kr. Der er tale om en dynamisk

udstilling, som viser et udvalg af

Bang & Olufsens produkter fra

virksomhedens begyndelse på

herregården Quistrup uden for

Struer i 1925 – omkring den tid,

hvor Danmarks Radio begyndte

sine udsendelser.

En rejse i tid

Gennem Bang & Olufsens produkter

følger vi, hvordan radio

og fjernsyn har påvirket vores

liv og hverdag gennem tiden.

Udstillingens første afsnit viser,

hvad Bang & Olufsens helt nye

produkter kan i dag, dvs. et indblik

i teknik og design. Derefter

fortsætter udstillingen som en

rejse bagud i tid og ved at aktivere

apparater fra forskellige perioder,

vil man se og høre, hvad

der er af begivenheder i den på-

gældende periode. F.eks. vil man

i et radioapparat fra 1938 kunne

høre en transmission fra kong

Christian X´s indvielse af Oddesundbroen

nord for Struer. Det

er med til at skabe en stemning,

og man hører tydeligt forskellen

på, hvordan man talte dengang

og i dag. Det første fjernsyn viser

månelandingen, hvor astronauten,

Neil Armstrong, sætter

sin fod på månen. Naturligvis ser

man også Bang & Olufsens første

fjernsyn fra 1951.

Fremtid og visioner

Efter næstsidste afsnit i udstillingen,

hvor man har været en

tur ”indenfor” på herregården

Quistrup og fået indblik i, hvordan

det hele begyndte, kommer

man til en afsluttende afdeling

om fremtiden. Her er der forskellige

aktuelle bud på, hvad

der kommer til at ske inden for

radio- og fjernsynsområdet de

kommende år. Det kan være

både kvalificerede gæt og rene

visioner. Hensigten er at gøre de

besøgende bevidste om, at der

kommer til at ske en masse, og

at det er vigtigt at forholde sig til

alle disse ting i et kommunikationssamfund.

Fakta

4

Struer Museum

Søndergade 23-25,

7600 Struer

Telefon 97 85 13 11

mail@struermuseum.dk

www.struermuseum.dk

Åbningstider og entré

Struer Museum forventer at

genåbne 18. november 2007.

Man kan orientere sig om aktuelle

udstillinger, åbningstider og priser

på www.struermuseum.dk.

9


5 • Holstebro Museum

10

Jernstøberiets

gave til hele byen

Vald. Birns Jernstøberi A/S i Holstebro

har finansieret udstillingsfløj til sin historiske

samling i Holstebro Museum, som også viser

jernstøberiets udvikling i Danmark.

Holstebros største virksomhed,

Vald. Birns Jernstøberi A/S, fik en

flot samling af virksomhedens

gamle ting udstillet i Holstebro

Museum i 1998. Det skete i forbindelse

med støberiets 100 års

jubilæum. Et par år senere finansierede

virksomheden en ny fløj

til museet, så det historiske materiale

kunne udstilles optimalt.

For Holstebro Museum har Birnudstillingen

været en anledning

til at vise, hvor meget Holstebro

har betydet industrielt for Vestjylland.

Udstillingen viser træk af støberiets

udvikling i Danmark. Et

dekorativt indslag er tre store,

gamle petroleumsdrevne motorer

i rødt og messing. Men og

nutiden er repræsenteret. F.eks.

har støberiet tre eftertragtede

ISO-godkendelser opsat i glas

og ramme.

Ved indgangen ser man en

kæmpe fotostat med Birnfamiliens

mandlige medlemmer foran

støberiet omkring år 1900. Et

andet sted hænger støberiets

runde logo fra 30’erne domineret

af en bi – vel nok en slet

skjult påmindelse til arbejderne

om, at her knokler vi altså.

Firmaets første mobil

til 25.000 kr.

I kælderen står eksempler på

datidens støbejernsartikler, men

her er også gamle regnemaskiner

og regnskabsbøger. Et

kuriosum er støberiets første,

store mobiltelefon, som kostede

25.000 kr. I et særligt rum findes

gamle bøger med titler som

”Den store Fysikbog 1 og 2” og,

hvad der må have været ret så

vigtigt, ”Støberibogen”, som

godt nok forekommer lidt elementær

i denne sammenhæng.

I en lille biograf præsenterer støberiet

bl.a. sig selv med en film,

som er optaget sidst i 1950’erne.

Nye målgrupper til museet

Birnfløjen i Holstebro Museum

fungerer nærmest som et sponsorat

for museet. Det giver støberiet

mulighed for at bruge

museet til møder og til salgskonferencer.

Og med Birnfløjen har

museet også fået en ny målgruppe,

nemlig støberiets egne medarbejdere,

som gerne kommer

for at studere deres virksomheds

historie.

Fakta

5

Holstebro Museum

Museumsvej 2

7500 Holstebro

Telefon 97 42 29 33

Fax 97 42 81 09

holstebro@museum.dk

www.holstebro-museum.dk

Åbningstider

1/7 – 31/8: Tir – fre kl. 11-17

Weekend og helligdage 11-17

1/9 – 30/6: Tir – fre kl. 12-16

Weekend og helligdage 11-17

1/10 – 31/3: Tir – fre kl. 12-16

samt ons også kl. 19-21.30

Weekend og helligdage 11-17

Vinterferien: man – fre 12-16

Entré

Voksne 40 kr.

Børn under 18 år gratis

Grupper og pensionister 35 kr.

Onsdag aften i perioden

1/10 - 31/3 gratis

11


6 • Gasmuseet

12

Gang i produktionen

da industrien

gav den gas

Gasmuseet i Hobro fortæller

gassens historie gennem 150 år

Under den tidlige industrialisering

blev gas den ny energikilde,

og den bliver en afgørende

produktionsfaktor, indtil

elektriciteten begyndte at gøre

sig gældende fra slutningen af

1800-tallet. I begyndelsen blev

gassen mest brugt til belysning

på gader, i hjemmene og på fabrikkerne.

Men fra 1870´erne er

gasdrevne motorer en konkurrent

til de dampmaskiner, virksomhederne

ellers brugte.

Det kapløb kan studeres på Gasmuseet

i Hobro. Man kommer

rundt i scenerier, der illustrerer

gassens betydning i både de

private hjem og i industrien.

Museet ligger i bygninger, som

rummede byens kulgasværk ved

havnen fra 1898 til 1967. Derefter

leverede man propangas,

som er det samme som flaskegas,

og i 1998 blev bygningerne

indrettet til museum.

Flaskegas populær

fra 50´erne

Flaskegas dukkede op i 1925,

og vandt popularitet i 50´erne

og 60´erne. Større og mindre

virksomheder skød op i det danske

landskab, fordi man kunne

anvende flaskegas som drivkraft

i produktionen. I 1945 var der

10.000 flaskegaskunder. I 1960

var tallet steget til 400.000.

Naturgassen i Nordsøen har en

vigtig placering i museet. Allerede

i 1865 blev der konstateret

naturgas i Vendsyssel i Nordjylland,

hvor familier hamrede

jernrør i jorden for at udvinde

gassen til brug i husholdningen.

I 1962/63 fik A.P. Møller eneretten

til at udvinde olie i Nordsøen,

og i 1972 kom den første

olie i land. Delingen af Nordsøen

er illustreret på plancher,

og rigtige borekerner fra dybet

kan studeres sammen med

borehoveder og store olierør.

Brint – fremtidens energi?

I brintUNIVERSET fra 2006 kan

man lege med fremtidens energi.

BrintUNIVERSET er indrettet

for børn, unge og legende sjæle,

som kan arbejde med forestillinger

om, hvordan fremtidens

hverdagsliv bliver.

Aktiviteterne i brintUNIVERSET

er baseret på produktion af brint

fra museets vindmølle og solcelleanlæg.

Blæser det for lidt,

kan man sætte sig på en cykel

i brintUNIVERSET og selv danne

brinten ved muskelkraft. Derefter

kan brinten bruges i små motorer

og meget andet..

Fakta

6

Gasmuseet

Gasværksvej 2,

9500 Hobro

Telefon 98 51 21 44

gasgas2@image.dk

www.gasmuseet.dk

Åbningstider

Fra påske til efterårsferien:

Tirsdag – søndag kl. 12-17

Fra efterårsferien til påske:

Tirsdag – fredag kl. 12-17

Entré

Voksne 40 kr.

Voksne i gruppe 25 kr

Børn under 18 år gratis

Rundvisning pr. gruppe 300 kr.

Gasmuseet tilbyder besøg for

skoler og uddannelsesinstitutioner

i brintUNIVERSET og

gasudstillingerne

se www.gasmuseet.dk

13


7 • Bruunshaab gamle Papfabrik

14

Industrihistorie

med remtræk

Bruunshaab gamle Papfabrik ved Viborg fungerer

i dag som arbejdende museum. Her får man en

levende fornemmelse af fortidens industrielle

produktionsforhold

Ting af pap er i stor stil afløst af

plastik. Det blev bl.a. årsag til, at

J. Smiths Papfabrik i den gamle

vandmølle ved Søndermølle Å

måtte stoppe produktionen i

1985, efter der på stedet havde

været fabrikation af pap siden

1918. Men stedet er meget ældre.

Den første fabrik, Bruunshaab

Klædefabrik, blev bygget på en

dæmning over åløbet allerede

1821. Dengang blev hele produktionen

drevet af åens vandkraft,

og klædefabrikken blev

en af de førende i landet. På et

tidspunkt havde mere end 220

arbejde på stedet, og det var

en arbejdsstyrke, som bestod af

både børn, straffefanger, indvandrere

og flygtninge.

I 1913 var det slut. Andre fabrikker

udkonkurrerede den transportmæssigt

isolerede klædefabrik.

Men Bruunshaab står som

eksempel på den første industri-

alisering i Danmark og er og

begyndelsen til det midtjyske

tekstileventyr. Den efterfølgende

papfabrik kunne bruge de gamle

maskiner og klarede sig ganske

godt i mange år.

Velegnet til papproduktion

Det gik bedre med papproduktionen.

Det skyldtes dels den

billige vandenergi, dels at papproduktion

kræver store vandmængder.

J. Smiths Papfabrik

kunne umiddelbart koble papmaskinerne

på klædefabrikkens

hoveddrivaksel og det sindrige

transmissionssystem.

Det fascinerende ved det arbejdende

fabriksmuseum er, at i

dag foregår fabrikationen stort

set på samme måde som for 85

år siden. Den ældste maskine er

en dampmaskine fra 1896, og

den nyeste er en tørremaskine

fra 1956, som i øvrigt løste et

stort problem for fabrikken, idet

et af de hidtidige principper med

at tørre pappladerne på marken

ved Bruunshaab kun var muligt

i sommermånederne. Det var

børnearbejde og skabte mange

bryderier i det lunefulde, danske

sommervejr.

Hovedattraktionen er selve papproduktionen,

men også det

omkringliggende landskab er en

oplevelse. Det samme gælder

bygningerne, som omfatter den

tidligere direktørbolig, boliger for

funktionærfamilierne og et enkelt

tilbageværende arbejderhus.

Tilsammen danner det hele et fint

billede af industriens barndom.

Fakta

7

Bruunshaab gamle Papfabrik

Vinkelvej 97

8800 Viborg

Telefon 86 67 59 00

bruunshaabpap@papmuseum.dk

www.papmuseum.dk

Åbningstider

Sæson: 1. maj - 31. oktober

Åben man – fre kl. 10-16

Billetsalg slutter kl. 15

Entré

Voksne 30 kr.

Børn 20 kr. – eller 5 kg aviser

15


8 • Grundfos

16

Museet der går i

dybden

Hos Grundfos ser man, hvordan kreativ

tankegang har ført frem til super effektive

pumper og en global koncern

Det slår én, hvor smukke maskiner

er, når de som her udstilles

og i nogle tilfælde deres inderste

blotlægges. Det funkler med

højpoleret stål, bronze og messing.

Her får man et indblik i en

kolossal udvikling siden Grundfos

fremstillede sin første vandpumpe

i 1945.

Hæftet “Velkommen til Grund -

fos- museet” fortæller historien

om Poul Due Jensen og det

virksomhedseventyr, han satte

igang. Her får man indtryk af

kreativiteten i en meget innovativ

virksomhed.

Den første pumpe

Dybfoss grundvandspumperne

fra 1947 ser i dag ikke specielt

avancerede ud, men de var et

stort teknologisk fremskridt i

deres tid. Et tandhjulsystem får

et stempel til at gå op og ned i

en cylinder, og hver gang løftes

en skvæt vand op. Hurtigt ned –

langsomt op, og så virker det.

Poul Due Jensens første pumpe

har fået det knap så flatterende

kælenavn “Grisen” – og det forstår

man, når man ser den. Ikke

desto mindre var der tale om en

komplet, sammenbygget vandforsyning,

og den var særdeles

avanceret i forhold til, hvad der

ellers var på markedet i 1945.

I 1952 blev pumper konstrueret

efter centrifugalprincippet, idet

de kunne suge vand utrolig hurtigt.

Det er i store træk de samme

principper, som bruges i dag,

men nu er de langt mere effektive

og forsynet med den nyeste

elektronik. Desuden er der pumper

drevet af solpaneler.

Men det er på et andet felt, den

helt store succes indfandt sig,

nemlig med udviklingen af cirkulationspumpen

i slutningen af

50´erne.

Grundfos fremstiller nu hver dag

over 30.000 cirkulationspumper,

som giver vandet det skub, der

skal til, for at et moderne varmesystem

virker.

Gammelt smedeværksted

Museet har desuden genskabt

et smedeværksted med originale

maskiner. Her har 3-4 mand

haft deres daglige arbejde. I tilknytning

til værkstedet ligger

det gamle kontor med skrivebordet,

hvor bl.a. fotografier af

familiemedlemmer står linet op.

Det hele giver et fint indtryk af,

hvordan det så ud, da Poul Due

Jensen fremstillede sin første

pumpe i midten af 1940´erne.

Fakta

Grundfos

Poul Due Jensensvej 7

8850 Bjerringbro

Telefon 87 50 14 00

grundfos@grundfos.com

www.grundfos.com

Åbningtider

Besøg efter aftale.

Uddannelsesinstitutioner

kan aftale studiebesøg.

Entré

Gratis

8

17


9 • Elmuseet

18

Elektricitetens

gnistrende verden

Elmuseet ved Tange Sø trækker et tidsperspektiv

mellem fortid, nutid og fremtid

Tangeværket, det ca. 80 år gamle

vandkraftværk, er den store

attraktion på Elmuseet. Det har

stadig en kapacitet, som er stor

nok til at forsyne ca. 2.500 husstande.

Her kan man besøge

generatorhallen og opleve suset

fra de tre store generatorhjul,

som drives af turbinerne i vandet

under huset.

Museets andet store trækplaster

er Bohr-tårnet med en 7,5 meter

høj Van de Graaf generator,

som Niels Bohr og hans medarbejdere

fik bygget i begyndelsen

af 1950´erne. Den indgår i et

højspændingsshow, hvor publikum

kan komme tæt på lyn og

gnister.

Et kig i gamle boliger

Især voksne vil sætte pris på flere

af områdets bygninger, som viser,

hvordan familien Danmark

boede i 20´erne, 30´erne og

50´erne.

En udendørs udstilling viser bæredygtig

energiproduktion. Her

kan publikum se Gedsermølle

og andre af de møller, som førte

til, at Danmark blev et vindmølleland.

Samme sted er der mulighed

for at fornemme vindens

kraft i en vindtunnel eller selv

lave el med solceller. I brinthuset

kan museets gæster gemme solens

og vindens energi som brint

for senere at omdanne den til el

og rent vand.

I forbindelse med Industrikulturens

år 2007 har Elmuseet

en særudstilling om bl.a. batterifabrikken

Hellesens samt det

danske vindmølleeventyr og en

udstilling om elværkernes bidrag

til industrialiseringen og moderniseringen

af Danmark.

Undervisning

Den danske el-sektor indviede

i 1984 Elmuseet ved Tange Sø

i Midtjylland. I dag har museet

omkring 50.000 besøgende årligt.

Siden 2002 har museet været

et statsanerkendt museum.

Alle skoleelever fik ved den lejlighed

gratis adgang til museet.

Fra 2006 har alle under 18 år

haft gratis adgang. 65 pct. af

museets gæster er under 18 år.

Årligt får ca. 16.000 børn og

unge undervisning på Elmuseet.

Eleverne kommer fra hele landet,

nogle på lejrskole, andre

på endags tur. Det tværfaglige

aspekt er fremherskende. Museets

Solby er populær. Her kan

eleverne høre om historien bag

den vedvarende energi og selv

arbejde med solceller, vindmøller

og brændselsceller.

Fakta

9

Elmuseet

Bjerringbrovej 44

Tange, 8850 Bjerringbro

Telefon 86 68 42 11

elmus@elmus.dk

www.elmuseet.dk

Åbningstider

Fra Påske indtil 1. oktober

hver dag kl. 10-17.

I perioden november til påske

gruppebesøg efter aftale.

Entré

Voksne: 60 kr. Børn gratis

Særlige priser for grupper,

seniorer og studerende

Gratis adgang i forbindelse

med undervisning

19


10 • Den Gamle By

20

Industriens vugge

Den Gamle By udstiller

dansk industris tidligste maskiner

Når det gælder produktion, er

midten af 1800-tallet en skillevej

i Danmark. Det er her, industriens

hjul begynder at rulle, og

især uldspinderier og dampvæverier

fører an.

En tur i Den Gamle By er en tur

tilbage til midten af 1800-tallet.

Større og mindre bindingsværkshuse

står klinet op ad hinanden.

Her er toppede brosten, små forretninger,

værksteder og snadrende

ænder.

Vi er i et bysamfund, før industrialiseringen

for alvor sætter

ind. Men spiren er der. I huse

og baggårde finder man tidlige

eksempler på bl.a. trykkeri,

bryggeri, uldspinderi og en lille

tobaksfabrik. Noget af det går

under betegnelsen manufaktur,

dvs., det håndværksmæssige

stadig udgør en væsentlig del af

produktionen. Af samme grund

var også børn en naturlig del af

arbejdskraften.

Den første industri

Men især uldspinderiet og dampvæveriet

fra midten af 1800-tallet

står som begyndelsen til det,

vi i dag kalder industri. Fra det

tidspunkt tager den mekaniske

udvikling for alvor fart.

Den gamle ”tekstilfabrik” har

til huse i en knaldrød 1700-tals

bindingsværksejendom. Her står

en dampmaskine på syv hestekræfter

fra 1849. På første sal

er der et spinderi plus et hel- og

halvmekaniseret væveri.

Maskinerne bestemmer

Dampvæveriet er noget af det,

der virkelig peger fremad. Her

begynder maskinerne at bestemme

arbejdets rytme. Tidligere var

det i højere grad arbejdskraftens

tempo, der bestemte. Men nu

styrer mekaniseringen tempoet.

Efterhånden kommer også en

masse arbejdsreglementer, f.eks.

bliver det gjort klart, at man ikke

må sove i arbejdstiden, og madpakken

skal spises på bestemte

tidspunkter. Og så må der ikke

leges og pjattes.

Med industrialiseringen begynder

en effektiv arbejdstid, og det er

en stor tilvænning for folk, som

har været vant til en anden rytme

– bl.a. med at sove til middag.

Men efterhånden bliver arbejdet

”en dyd”.

Museet er i gang med en overordnet

planlægning af et nyt område

i Den Gamle By. Det bliver

den ”moderne” by, som den har

set ud i årene 1927 og 1974 med

butikker, boliger og småindustri.

Tilbud til undervisningen

Skoletjenesten i Den Gamle By

tilbyder en række forløb og materialer.

Flugten til Amerika. Baggrunden

for den tidlige udvandring

til Amerika belyses gennem den

tidlige industri, livsbetingelser og

udviklingen i Danmark omkring

1864.

Klasserne besøger Den Gamle

By og deltager i et rollespil. Målgruppe

4.-7. klassetrin

Fabrikant Brandt og Maren.

Klassen besøger Den Gamle By

og indgår i et rollespil mellem

fabrikant Brandt og fabriksarbejdersken

Maren. Den tidlige

industri belyses gennem disse to

personers verdner. Målgruppe

3.-5. klassetrin.

Vand skal der til – et skolemateriale.

Materialet gennemgår

vandets betydning som energikilde

for den tidlige industri og

som drikkevand. Materialet indeholder

arbejdsopgaver til besøg

i Den Gamle By. Målgruppe

6.-8. klasse.

Fakta

10

Den Gamle By

Viborgvej 2

8000 Århus C

Telefon 86 12 31 88

Fax 86 76 06 87

mail@dengamleby.dk

www.dengamleby.dk

Åbningstider og entré

Åbent alle dage undtagen

1. januar samt 24., 25. og

31. december

Åbningstider og entré varierer

fra måned til måned afhængig

af aktiviteter og udstillinger.

Yderlige oplysninger

på museets hjemmeside

www.dengamleby.dk

21


11 • Johnson Controls

22

Fabrikant af lave

temperaturer

Gennem mere end 100 år har Sabroe fremstillet

køleanlæg, som blandt meget andet har været med

til at holde vore madvarer friske

”Bjørnegrotten” er et lille museum,

som rummer Sabroe køleanlæg

fra virksomhedens start

i 1897. Ideen til det opstod i

begyndelsen af 1990-erne. I

dag styres museet af ”Senior”Seniorklubben”, som består af af godt

70 pensionerede ansatte ansatte fra

den gamle Sabroe Sabroe Kølefabrik i

Århus. Klubbens medlemmer

samles hver mandag for at

renovere renovere gamle køleankøleanlæg og kompressorer,

som for længst er er

udtjente, men nu får

nyt liv, og maling,

efter at have været

en tur gennem

hænderne på de

pensionerede fagfolk.

Firmaets logo

er en isbjørn, derfor

navnet ”Bjørnegrotten”.

Køleanlæg

fra Christiansborg

En af de seneste maskiner, som

er kommet til til fabrikken, der i

dag hedder, Johnson Controls,

er en stor kompressor, som har

stået på Christiansborg Slot fra

1918 til 1985. Den har været

med til at køle fødevarer, snaps

og vin ned. I dag

er den et nationalklenodie.

Her i foråret 2007 ligger den helt

adskilt, men i løbet af året bliver

den opstillet i museets samling.

Dermed er ”Bjørnegrotten” og

fyldt godt op med kompressorer

i alle størrelser, hvoraf fl ere er

meget farverige. Standardfarven

på de gamle maskiner var knaldrød,

men man kunne også vælge

andre farver. De nyere modeller

er næsten alle sølvfarvede.

Modeller i alle størrelser

Blandt de mange maskiner falder

især et par i øjnene. Den ene

er en stor 3-cylindret kompressor

fra 1946. Den har stået i et

frysehus i Island og siges at have

kapacitet til at kunne køle en

sportshal ned til minus 50 grader

– en effekt svarende til ca.1.000

køleskabe. Den anden er en fi n,

lille, detaljeret model af en kompressor,

som er sat i en glasmontre.

Den fremstillede medarbejderne

til virksomhedens direktør

i 1911 i forbindelse med, at man

havde produceret 1.000 maskiner

siden starten i 1897.

Museet rummer også interessante

gamle billeder og arkivalier,

men meget ligger endnu

pakket ned. Der fi ndes protokoller

helt fra starten, som med

sirlig håndskrift beskriver hver

enkelt maskine, der er fremstillet,

og til hvem den er solgt. Alt

det kommer dog snart frem af

gemmerne, idet museet er på

vej med en udvidelse.

9.-10. klasser samt erhvervsuddannelser

er velkomne, helst

en mandag hvor medlemmer af

senior klubben vil stå for en

rundvisning.

Fakta

Johnson Controls

Christian X´s Vej 201

8270 Højbjerg

Besøgstider

Kontakt person:

Personalechef Leo Sørensen

Telefon 87 36 70 00

Entré

Gratis

11

23


12 • VELUX Samlingen

24

Et kig

gennem 65 år

VELUX Samlingen byder på en vandring

gennem ovenlysvinduets historie

VELUX vinduet fik i 1981 sit eget

museum, VELUX Samlingen i

Østbirk ved Horsens. Museet er

indrettet på den gård, som har

lagt jord til den første vinduesfabrik.

Her kan publikum opleve

ovenlysvinduets udvikling siden

1942 og få indblik i Villum Kann

Rasmussens arbejde som innovativ

opfinder og produktudvikler.

Det uudnyttede loftrum

Et besøg begynder i tre rum,

som hver viser forskellige udviklingstrin

i VELUX historien.

Det første er et dårligt oplyst

loftrum, hvor den besøgende

får indtryk af, hvorledes mange

gode kvadratmeter under taget

lå ubenyttet hen, før VELUX vinduet

blev skabt.

Derefter kommer en dansk dagligstue,

som den kunne se ud i

1942. Nu har vi fået nogle af de

tidligste VELUX typer monteret

– det ene vindue med et enkelt

lag glas og det andet med for-

sats og to lag glas, og stuen har

fået tilført et godt og behageligt

dagslys, og der er et fornuftigt

udsyn.

I den næste stue er vi sprunget

40 år frem til 1982. Her tilfører

to ”moderne” VELUX vinduer

fra 1980’erne rummet et fremragende

lys og et helt frit udsyn.

Stuen er yderst enkelt og funktionelt

indrettet. Møblerne er fra

serien VELSIT, som Villum Kann

Rasmussen designede i 1970’erne,

og som blev produceret frem

til midten af 1980’erne.

I etagen nedenunder er forskellige

scenarier fra den tidlige produktion,

og man ser eksempler

på VELUX udviklingen.

Villum Kann

Rasmussens værelse

Villum Kann Rasmussens kontor

er også genskabt, som det så ud

på VKR Gruppens hovedsæde på

Tobaksvejen 10 i Søborg, da han

døde i 1993. Det er mørklagt,

når det betrædes, men langsomt

lukkes dagslyset ind, så den besøgende

oplever, hvor meget et

VELUX vindue betyder for dagslysindfaldet.

Her er historien om

en af Danmarks store opfindere

og iværksættere, som ud over

ovenlysvinduer og møbler og

udviklede glastage, facadevinduer,

garageporte, fabrikshaller,

vindmøller samt sin egen kaffe-

og temaskine, der fik navnet

Aromatic.

Fakta

Velux Samlingen

Industrivej 19

8752 Østbirk

Telefon 76 69 33 33

Samt VKR-Holding A/S

Telefon 39 69 11 44

history@vkr-holding.com

Åbningstider

VELUX Samlingen kan besøges

efter aftale; henvendelse til

den daglige bestyrer

Henny Møller Andersen på

hma@velux.com eller på

telefon 76 69 36 78

– gælder også skoler og

foreninger.

Efter planen skal Samlingen

ombygges i 2007, hvor den vil

være lukket noget af året. Vil

man vide mere om VKR Gruppens

historie kan man kontakte

firmahistoriker Troels Rasmussen

på history@vkr-holding.com

eller telefon 39 69 11 44.

Entré

Gratis

12

25


13 • Danmarks Industrimuseum

26

Danmarks

Industrimuseum

Danmarks Industrimuseum formidler

industriens udvikling og kultur

Industrimuseet i Horsens har undertitlen

”Museet for arbejder-,

håndværker- og industrikultur”.

Det understreger, at museet formidler

industriens tekniske udvikling

såvel som udstillinger om

de arbejds- og levevilkår, som

har hersket i Danmarks industrielle

periode fra ca. 1860.

På museets 20.000 kvadratmeter

store areal er der mange bygninger

med meget varierede temaer

og arbejdende værksteder.

Bl.a. har museet reetableret et

bogtrykkeri, et smedeværksted,

et bryggeri, en radiofabrik og et

maskinværksted fra 1930´erne. I

en museumsgade fra 1950´erne

er der bl.a. genskabt en radiobutik

fra Arena tiden, en slagterbutik,

en skomagerbutik og en

telefoncentral.

Gammel motorcykel

samling

Den store maskinhal i Horsens

gamle elektricitetsværk er meget

populær. Den er fyldt med

store motorer, der kan blive star-

tet, når publikum ønsker det.

Som noget nyt er etableret et

Nimbus-museum, der viser det

industrieventyr, Fisker og Nielsen

havde med den kendte danske

motorcykel.

For at skabe et billede af den

gamle arbejderkultur, har museet

taget den sociale dimension

med. I to treetagers ejendomme

i områdets gamle arbejderkvarter

er indrettet seks boliger,

som tidsmæssigt spænder fra

1880´erne og til i dag.

Sammenhæng mellem

industri og finans

Museet gør i det hele taget en

stor indsats for at skabe historiske

helheder. Bl.a. har museet

etableret Dansk Pengemuseum

med en bank fra 1930. Her findes

udstillings- og undervisningsrum

til formidling af sammenhængen

mellem industrisamfundet

og den finansielle sektor.

På det tekniske og naturvidenskabelige

område har bl.a. mange

skolebørn haft stort udbytte

af at besøge ”Videnskabet”,

hvor der er mulighed for at blive

ført eksperimentelt gennem

grundlæggende fysiske begreber,

så vanskelige formler bliver

vist i praksis.

Forskningsmæssigt er museets

samarbejde med Syddansk Universitet

omkring Center for Industri-

og Erhvervshistorie med

til at sikre fundamentet for udstillinger

og bogarbejde med industrien.

Særlige tilbud til skoler

Industrimuseet har skoletjeneste

med opgaveark på hjemmesiden

samt temarettede rundvisninger

og foredrag målrettet ungdomserhvervsuddannelserne.

Museets tekniske bibliotek kan

benyttes i forbindelse med opgaveskrivning.

Fakta

13

Danmarks Industrimuseum

Gasvej 17 – 19

8700 Horsens

Telefon 75 62 07 88

museet@industrimuseet.dk

www.industrimuseet.dk.

Åbningstider

Sept – juli: tir – søn kl. 11-16,

Juli – aug: Alle dage kl. 10-16

Entré

Voksne 50 kr.

Børn og unge under 17 år gratis

Over 60 år 30 kr.

Pris pr. voksen ved mere end

15 voksne i en gruppe 30 kr.

Rundvisninger i udstillingerne

eller om temaer efter aftale.

Alle skoler, til og med ungdomserhvervsuddannelserne,

har

gratis adgang.

27


14 • Inspiratoriet - Gumlink

28

Gumlink giver unge

noget at gumle på

Inspiratoriet hos tyggegummifabrikken

viser de unge, hvordan tyggegummi

er blevet udviklet og produceret

Alene navnet, Inspiratoriet, fascinerer.

Allerede her er der noget

at gumle på. Hvem vil ikke gerne

inspireres? Den inspiration, man

kan hente i museet, er derfor

kombineret med moderne undervisningsfaciliteter

i lokaler ved

siden af.

Omfattende undervisning

Alle nyansatte på Gumlink skal

en tur gennem Inspiratoriet. Her

foregår introduktionen til virksomheden.

Derudover bruges

lokaliteterne til den løbende opdatering

af medarbejderne.

Når det gælder besøgende udefra,

er Inspiratoriet også et godt

værktøj til at fange f.eks. skoleelevernes

interesse for virksomheden

og arbejdet med at udvikle

og producere tyggegummi.

Udstillingen viser bl.a. den gamle

gryde, som blev brugt til eksperimenterne

med det første tyggegummi

i 1926. Det var i 1915,

Holger Sørensen grundlagde fabrikken

under navnet ”Veile Caramel

og Tablet Fabrik”. På det

tidspunkt lavede fabrikken ikke

tyggegummi, men bolcher, franske

mandler og bridgeblanding.

Siden da er tyggegummi fra fabrikken

i Vejle blevet kendt over

hele verden. I 2002 blev Dandy

navnet, mærkerne Stimorol, V6

og Dirol og salgsselskaberne

solgt fra, og virksomheden er i

dag en business-to-business virksomhed,

der udelukkende udvikler

og producerer for andre over

hele verden.

Trofaste medarbejdere

Der er billeder af de første arbejdere,

hvoraf en enkelt kom til at

spille en dominerende rolle gennem

mere end 50 år, nemlig Tekla

Nielsen. Hun fi k en maskine

opkaldt efter sig – den såkaldte

Tekla maskine, som kan pakke

tyggegummi ud til genbrug, hvis

indpakningen ikke er i orden.

På skrivebordet ligger Holger

Sørensens personlige ejendele,

og den gamle eksportdirektør,

Kaj Phil Hansen, er også repræsenteret

med eksempler på hans

over 100 små lommebøger, hvor

han noterede alt, som var værd

at huske om hver enkelt kunde.

Fra videoen på væggen høres en

melodi, som vækker minder. Det

er fabrikkens første reklamefi lm

fra 1952, hvor Buster Larsen,

omgivet af vuggende, halvbare

damer, synger sin Dandysang

med omkvædet ”Dandy kvikker

bestandig”.

Fakta

Inspiratoriet

Gumlink A/S

Dandyvej 1

7100 Vejle

Telefon 72 15 15 15

www.gumlink.com

Åbningstider

Kun efter aftale.

Børn og unge fra

uddannelsesinstitutioner

er velkomne.

Entré

Gratis

14

29


15 • Ribe Jernindustri

30

Fra støbegods til

pladejern

Ribe Jernindustri har skabt et virksomheds

museum med støbejernsting, som har været

anvendt i danske hjem gennem næsten 135 år

Ribe Jernindustri har en fi n samling

af støbejernsprodukter fra

virksomhedens start i midten af

1800-tallet. Men der var ikke

meget at begynde med ved museets

etablering i 1991. Alt fra

den gamle støbejernsproduktion

blev smidt ud i 1960´erne i takt

med, at virksomheden begyndte

at producere pladejernsradiatorer

– en radiatortype som

virksomheden i dag

producerer i store

mængder. Den

gamle støbejernsproduktionsluttede

helt i 1973.

At der nu er en fi n

samling, skyldes en

stor interesse fra egnens

folk, som gerne

kommer med støberiets

gamle ting f.eks.

i forbindelse med

bygningsrenoveringer.

Grundlagt af apoteker

Ribe Jernstøberi er i virkeligheden

grundlagt af en apoteker

ved navn Frederik von Stöcken,

som ikke lod sig begrænse af sin

farmaceutiske uddannelse. Dog

måtte han ansætte en uddannet

støber for at få et kongeligt

privilegium. Året efter starten

i 1849 producerede støberiet,

som allerede da havde 21 arbejdere,

53.000 pund støbegods.

Men efter krigen med Tyskland

i 1864 kørte Ribe Jernstøberi på

lavt blus. Efter von Stöckens død

i 1868 kom en ny ejer til i 1871.

Denne gang var det en guldsmed

ved navn, Rasmus Marius

Jacobsen Obbekjer. Med ham og

hans efterfølgere i familien sker

der meget, hvad angår ovnenes

æstetiske fremtoning i form af

smukke ornamenteringer.

Komfurer vokser

Alt det kan man forvisse sig om

i virksomhedens museum, hvor

det også er interessant at se,

hvordan de gamle brændekomfurer

til madlavning gennem

årene bliver fremstillet højere

og højere i takt med, at folk bliver

højere. Samlingens ældste

komfur fra 1889 er så lavt, at et

nutidsmenneske hurtigt ville få

ondt i ryggen af at arbejde ved

det. Blandt mange ting ses en

såkaldt spareheks til brænde og

kul. Den kunne stå på køkkenbordet

med et skorstensrør ud af

vinduet. Den var populær i byerne

under 2. verdenskrig, idet

bygassen forsvandt med jævne

mellemrum. Udstillingen rummer

også farverige emaljegryder

fra 60´erne samt store, gamle

fotos fra produktionshallerne. Et

lille legetøjskomfur af smedejern

har tilhørt direktrice, frk. Obbekjer,

som levede fra 1913-1997.

Hun var den sidste Obbekjer fra

det gamle jernstøberi.

Fakta

A/S Ribe Jernindustri

Saltgade 11

6760 Ribe

Telefon 75 42 02 55

info@rio.dk

www.rio.dk

Åbningstider

Gruppebesøg og skoler

efter aftale

Telefon 75 42 02 55

Entré

Gratis

15

31


16 • Brødrene Gram Arkiv og Museum

32

Nedkølingens

varmeste

forkæmpere

Der har stået Gram køleskabe i danske hjem siden

1930´erne. Brødrene Gram Arkiv og Museum viser

virksomhedens kølemaskiner, tekniske udvikling

og arkivmateriale fra starten i 1901

Alle har spist ispinde, som med

garanti er fremstillet på maskiner,

der er fremstillet hos Brødrene

Gram i Sønderjylland. Industriel

ispindefabrikation i Danmark går

dog ikke længere tilbage end til

begyndelsen af 1930’erne. Lad

os derfor starte med begyndelsen.

I 1901 byggede Hans Gram

et maskinværksted på 100 kvadratmeter

i Vojens og kunne

snart derefter levere komplette

mejerier. I 1907 kom hans bror,

Aage Gram, med i firmaet, og

Brødrene Gram voksede fra nogle

få medarbejdere til over 3.000

i de følgende 100 år.

Familien Danmark

købte Gram

Virksomheden har produceret

køleanlæg til ethvert formål.

Mest kendt er køleskabene, som

har stået i utallige danske hjem.

De første modeller blev produceret

i begyndelsen af 1930´erne,

og efter anden verdenskrig boomede

produktionen med tusindvis

af skabe om året.

Gram blev kendt, ikke mindst

under sloganet: ”Der kan være

mange kilo i et Gram”. Og det

passer. Hos Brødrene Gram fandt

man på at udnytte indersiden af

køleskabsdøren, først med et

enkelt lille rum til en smørbakke

i 1952. Nogle år senere blev hele

døren konstrueret med et hylde-

og bokssystem, som minder om

det, vi bruger i dag. På samme

tid kom det første køleskab under

navnet, Combicold, som har

et særskilt frostrum på 40 liter i

bunden af skabet. Det blev den

egentlige start på fabrikkens

seriefremstilling af køleskabe,

og snart blev Gram det førende

mærke i Danmark.

Maskiner til mange formål

Udstillingen omfatter, foruden

køleskabene, store industrikøleanlæg

og maskiner til fremstilling

af iscreme af forskellige

typer – ikke mindst ispinde og

vafler. Den første roterende ispindemaskine,

som effektiviserede

produktionen væsentligt,

blev fremstillet til Diplom Is i Vejen

i 1937. Den kunne fremstille

2-3.000 ispinde i timen. Allerede

i 1952 kunne maskinerne fremstille

8-10.000 ispinde i timen.

Mange maskiner blev solgt på

det amerikanske marked, og en

overgang var halvdelen af alle

ispinde i USA lavet på danske

maskiner. Udstillingen omfatter

desuden mange sjove – og genkendelige

forme til produktion

af ispinde plus bl.a. et stort arkiv

med gamle papirer, tegninger

og protokoller.

Fakta

16

Brødrene Gram Arkiv

og Museum

Danmarksgade 16

6500 Vojens

Åbningstider

Besøg ved henvendelse til

Knud Skou telefon 74 54 17 65,

jkskou@get2net.dk

Gerne skoleklasser

Entré

Voksne, fra 17 år, kr. 25

12-16 år, kr. 10

0-11 gratis

Grupper over 8 pers.: 20 kr.

33


17 • Danfoss Universe

34

Her leger man sig

til viden

I Danfoss Universe bliver man klogere på

naturvidenskaben ved selv at eksperimentere

Teknik over alt – og så må man

pille ved det hele. Det er, hvad

det drejer sig om i oplevelsesparken,

Danfoss Universe på

Als. Parken er på størrelse med

10 fodboldbaner, og byder på

flere end 200 attraktioner, hvor

børn og voksne kan lege sig til

viden om naturvidenskaben i

hverdagen.

I forskellige områder, som hver

har deres tema, kan man tumle

fra det ene eksperiment og sjove

naturfænomen til det andet.

Bl.a. kan man prøve at affyre

en vandraket og grave med en

rigtig gravemaskine. Hvad gravemaskinen

angår, får man samtidig

lært, hvad hydraulik er for

noget – dvs. den teknik der gør,

at maskinens skovl kan styres og

grave præcist.

Stimulerer nysgerrigheden

I en af parkens pavilloner ”Moving

Part” lærer man, hvad der

ligger bag begreber som mekanisk

bevægelse, elektromotorer

og acceleration. En anden pavil-

lon, Thermolab, er udstyret med

køle- og varmesystemer. Her kan

man opleve, hvordan det er at

skulle udføre øvelser i et fem

grader koldt og et 40 grader

varmt rum.

Parkens filosofi er, at de besøgende

skal bruge deres krop, deres

sanser, deres hverdag og deres

nysgerrighed. Desuden kan

man få indblik i, at mennesket

er udstyret med forskellige intelligenser,

og at man er stærkere i

nogle af dem end i andre.

Hverdagens

digitale teknologi

Af andre attraktioner er Blå

Kube meget populær. Her løber

450.000 kopper vand ned

ad siderne i timen. Man oplever

f.eks. hvordan det er at være i en

gletscherspalte. Man kommer i

det hele taget tæt på naturens

kræfter, bl.a. lyn og torden og

ikke mindst en gejser, som springer

18 meter op i luften.

I den nyeste udstillingsbygning,

Cumulus, lærer man om hverdagens

digitale teknologi, formidlet

til børn og unge. Man får indblik

i, at ting fungerer på en anden

måde, fordi, de er digitale. F.eks.

bliver det illustreret, hvordan en

sms kommer fra én mobiltelefon

til en anden, og hvordan et netværk

fungerer.

Skoletjenesten på Danfoss Universe

kaldes Klogekassen. Her

er uddannede lærere, som har

tilrettelagt undervisningen med

udgangspunkt i parkens attraktioner.

Fakta

17

Danfoss Universe

Mads Patent Vej 1

6430 Nordborg

Telefon 74 88 74 88

info@danfossuniverse.com

www.danfossuniverse.com

Åbningstider

I højsæsonen:

1. april – 31. oktober kl. 10-18

I vintersæsonen:

1. nov. – 31. marts kl. 10-16

Weekend kl. 10-17

Ved særlige arrangementer

kan parken have åben uden for

almindelig åbningstid.

Entré

Voksen 12-64 år 135 kr.

Børn 4-11 år 110 kr.

Børn 0-3 år gratis

Skolelærere og elever op til 2

lærere pr. klasse får fri entré 70 kr.

Gruppebillet (minimum 20 pers.)

110 kr.

Årskort 235 kr.

65+ 110 kr.

35


18 • Danfoss Museum

36

Danfoss begyndte i

et børneværelse

Mads Clausen udførte sine første eksperimenter på

den fædrene gård, der i dag er den historiske del af

Danfoss Universe

Som modstykke til det dynamisk

eksperimenterende Danfoss Universe

står tiden nærmest stille i

det øjeblik, man træder over

dørtrinet til stuerne, hvor Danfoss´

grundlægger, Mads Clausen,

rendte rundt mellem de

polstrede møbler som barn.

Huset er en del af Danfoss Universe,

og her står alt som dengang.

Som ung mand etablerede

han sit første kontor i sit

værelse på første sal. Her er uret

sat i stå på tyve minutter i elleve.

Det var det tidspunkt Mads

Clausen rejste sig fra sin stol og

forlod kontoret for at installere

sig i de nærliggende administrationslokaler

for at få mere plads.

Datoen er 9. marts 1962 – fire år

før han døde.

Eksperimenterne

Værelset spiller en central rolle.

Det var her, Mads Clausen som

ung mand eksperimenterede

med de første ventiler i en balje

vand. Det satte moderen dog

en stopper for, da der løb vand

ned gennem de smukt udskårne

trælofter i stuerne neden under.

Derefter måtte han kun bruge

værelset til papirarbejde. Det

blev begyndelsen til kontoret.

En snæver stejl trappe fører op

til værelset, og det fortælles, at

Frederik IX under et besøg slog

hovedet mod et vandrør, der går

på tværs over trappen. Hertil

skal Mads Clausen have sagt:

”Det må De undskylde, Deres

majestæt. Det er derfor, vi kalder

det hovedtrappen.”

Gårdens andre rum er udstillinger,

som fortæller om mennesket

Mads Clausen og hans

udtalte kreativitet.

En nærliggende bygning blev

opført som Mads Clausens første

fabrik. Her kan man bl.a.

studere den første forsøgsmodel

af en termostat fra 1943 samt

den nyeste fra 2005. Blandt de

mange ting skal også nævnes

en kompressor fra 1952 og et af

datidens nymodens opfindelser:

et termostatstrygejern. Desuden

er der genetableret et gammelt

værkførerkontor.

Nyansatte indføres

i historien

Ud over at være museum for

publikum er gården og udstillingen

også imageskabende for

Danfoss på den måde, at forretningsforbindelser

kan komme

og få indtryk af et industrieventyr.

Desuden kommer virksomhedens

nyansatte en tur gennem

museet for at få indblik i de

værdier, de skal være med til at

bygge videre på. Det er vigtigt,

at de forstår virksomhedens rødder.

Fakta

18

Danfoss Museum

Mads Patent Vej 1

6430 Nordborg

Telefon 74 88 74 88

www.danfossuniverse.com

info@danfossuniverse.com

Åbningstider

Højsæson 1. april – 31. oktober:

alle ugens dage kl. 10-18

Vintersæson 1. nov. – 31. marts:

mandag til fredag kl. 10-16

Weekend kl. 10-17

Ved særlige arrangementer

kan parken have åben uden

for almindelig åbningstid.

Entré

Voksen 12-64 år 135 kr.

Børn 4-11år 110 kr.

Børn 0-3 år gratis

Skolelærere og elever op til 2

lærere pr. klasse får fri entré 70 kr.

Gruppebillet (minimum 20 pers.)

110 kr.

Årskort 235 kr.

65+ 110 kr.

Billetten giver adgang til til Danfoss

Universe og dermed også museet

37


19 • Industrimuseum Slesvig

38

På udflugt i

kæmpe museum

Den industrielle del af Museum Sønderjylland er

spredt over et område nord og syd for grænsen

med meget forskelligartede seværdigheder

Industrimuseum Slesvig er et

projekt, som sætter fokus på

400 års industriel udvikling i

Sønderjylland og Sydslesvig fra

bygningen af Chr. IV´s kobbermølle

ved Flensborg til vore dages

Danfoss på Als. Dermed er

der ikke tale om et enkelt, stort

museum men en række industrihistoriske

seværdigheder, der

bindes sammen i en kulturrute

af større omfang.

Seværdighederne er både industribygninger

og arbejderboliger,

og der er steder, som kun kan

ses udefra, og der er museer eller

udstillinger, som kan besøges

på faste tidspunkter eller efter

aftale. Det står omtalt i hæftet

Industrimuseum Slesvig”, som

kan rekvireres.

Hæftet er et godt grundlag for

at skabe sig overblik over de omkring

30 industrielt relaterede

seværdigheder i det sønderjyske

og nordtyske område. Her er

stederne omtalt i ord og billeder,

og via et kort finder man frem

til stederne. For at give indtryk

af de mangeartede ”stationer”

skal nævnes f.eks. Danfoss i

Nordborg, Skærbæk Uldspinderi,

Højer Sluse, Christian X´s

Bro i Sønderborg, Christiansdal

Vandkraftværk og Ewers Pakhus

i Sønderborg.

Også attraktioner

syd for grænsen

Tager man sydpå over grænsen,

kan man f.eks. se Flensburger

Schiffahrtsmuseum, Eisenkunstgussmuseum

Büdelsdorf, Nordfelder

Schleuse, Husumer Schiffswerft,

Ostenfelder Meierei,

men den samlede rute byder på

meget mere.

Cathrinesminde Teglværksmuseum

i Broager er en slags hovedstation

for den sønderjyske

industrihistorie. I løbet af et par

år udbygges museet, som skal

rumme Slesvigs industrihistorie

helt til i dag. Det bliver en udstilling

fyldt med effekter, modeller,

billeder og beskrivelser fra udvalgte

steder i hele det Slesviske

område – altså både nord og syd

for grænsen. I første omgang

vil der blive fokuseret meget på

at beskrive og dokumentere vor

egen tids industrihistorie. Men

naturligvis vil man også kunne

studere den industrielle fortid.

Fakta

19

Cathrinesminde

Teglværksmuseum

Iller Strandvej 7

6310 Broager

Telefon 74 44 94 74

www.imslesvig.dk

cmt@mail.tele.dk

Åbningstider og entré

Se www.imslesvig.dk

Hæftet ”Industrimuseum Slesvig”

kan rekvireres hos Cathrinesminde

Teglværksmuseum

39


20 • Cathrinesminde Teglværk

40

En industri

bygget på sten

Gamle teglværker havde et industrielt islæt før

den industrielle periode begyndte omkring 1850

Cathrinesminde Teglværk var et

anerkendt teglværk, som lå i et

område med ler af høj kvalitet.

Blandt andet er murstenene til

Amalienborg Slot kommet fra

dette område.

Teglværket hørte ikke til de store,

men var kendt for god kvalitet.

I området omkring Nybøl

Nor, Gråsten og Broager, der er

rigt på såkaldt blåler, lå i alt 40

teglværker i slutningen af 1800årene

To millioner

mursten om året

Cathrinesminde er bygget i

1732. Gamle regnskaber viser,

at teglværket producerede om-

kring to mio. mursten om året i

sin storhedstid i 1800-tallet og

begyndelsen af 1900-tallet.

Gamle teglværker er bl.a. interessante,

fordi de har meget af

den industrielle produktion i sig,

idet arbejdets tilrettelæggelse

og hele organisationen

er vigtig. På Cathrinesminde

kørte

man efter ringovnsprincippet

– dvs. en

ovn uden ende, hvor

ilden bredte sig fra

kammer til kammer

hele vejen rundt i

den store ringformede

ovnkonstruktion.

Omkring 20 mand klarede den

årlige produktion, som strakte

sig fra omkring marts til oktober.

Om vinteren var leret for vådt

til produktion. Det var en tung

sag at være teglværksarbejder,

og lønnen var ringe. Man regner

med, at den har været cirka

halvdelen af den løn, byboen fik.

Til gengæld var pengene kun en

del af en naturalieøkonomi, hvor

teglværket bl.a. stillede boliger

med kolonihaver til rådighed.

Eksport til Tyskland

En stor del af produktionen gik

fra teglværkets afskibsningsbro

over Flensborg Fjord og

langt væk som til Königsberg i

Østpreussen. Men i slutningen

af 1960-erne var dagene ved at

være talte for Cathrinesminde.

På det tidspunkt havde teglværket

gennem mange år prøvet at

klare sig med en produktion af

drænrør. I 1968 blev den store

ringovn slukket for sidste gang.

”En dag i leret”

– tilbud til skolerne

Onsdage i skoleåret arrangerer

Cathrinesminde ”En dag i leret”,

som især tiltrækker børn i

skolealderen. Her får de indblik i,

hvordan forholdene var, og hvor

meget, der skulle slæbes med

det tunge ler.

Fakta

20

Cathrinesminde

Teglværksmuseum

Iller Strandvej 7

6310 Broager

Telefon 74 44 94 74

cathrinesminde@museum-

sonderjylland.dk

www.museum-sonderjylland.dk

Åbningstider

1. april – 31. maj: kl. 10-16

1. juni – 31. august: kl. 10-17

1. september – 29. oktober:

kl. 10-16

Mandage lukket.

Uden for almindelige åbningstider

kan museet besøges hele året for

omvisning efter aftale.

Entré

Voksen: 25 kr.

Børn gratis op til 18 år.

Gruppe fra 10 pers.:

20 kr. pr. pers.

Guide kan bestilles: spørg på

telefon 74 44 94 74.

41


21 • Dansk Mediemuseum

42

Fra runer til

pod-cast

Medierne og deres betydning

for danskernes historie

Et besøg i Danmarks Mediemuseum

i Odense er en vandring

gennem tid fra de første runeindskrifter

til nutidens højteknologiske

medier. Det er en tur

gennem autentiske miljøer, hvor

man bl.a. ser inventar fra bogtrykkerier,

et komplet maskinsætteri

og sågar en stor rotati-

onspresse på 23 tons, som for år

tilbage har trykt Flensborg Avis.

Udstillingen omfatter også bøger,

aviser, blade og andet, som

kan belyse mediehistorien. Man

oplever, hvordan medierne er et

spejl af samfundet. Tidens holdninger

og værdier kan aflæses i

både tekster og billeder.

Massemediernes

gennembrud

I Danmark begynder de trykte

mediers historie med bogtrykkets

indførelse i 1482. Man følger

trykketeknikkens udvikling,

men også hele kulturen omkring

er skildret, bl.a. miljøet, organisation

og arbejdsforholdene.

Efter en stor ombygning fokuserer

museet i 2007, som første

trin, på en altomfattende medieudstilling

om massemediernes

gennembrud 1850-1920. Udstillingen

fortæller om perioden,

hvor Danmark blev et demokratisk

industrisamfund, og hvor

de trykte medier fik deres gennembrud.

Udstillingen er opdelt i

temaer – ”Mekanisering og masseproduktion”

– ”Masseproducerede

bøger” – ”Ugeblade og

magasiner for alle” – ”Varernes

medier” og ”Avisen – demokratiets

og nyhedernes medie”.

Prøv et tv-studie

Arbejdende værksteder har en

fremtrædende plads med gamle,

funktionsdygtige maskiner,

som vil blive betjent af museets

stab af pensionerede medarbejdere

fra de grafiske fag.

Desuden har museet tilbud til de

ældre skoleklasser og ungdomsuddannelserne,

som kan prøve

kræfter med nyhedsmedierne og

selv producere en tv-nyhedsudsendelse.

I et tv-studie er eleverne

tv-journalister og producerer tv i

en dag. Via dagsaktuelle nyheder,

som hentes direkte fra nyhedsbureauer,

DMI og egen opsøgende

journalistik, har de mulighed for

at sammensætte en tv-avis. Resultatet

bliver et nyhedsprogram

på 5-10 min. Desuden er der en

tv-workshop om tv-nyheder, hvor

eleverne inddrages i en kritisk

analyse af tv-nyhedernes virkemidler

og indhold. Aldersgruppe:

fra 6. årgang.

Fakta

21

Dansk Mediemuseum

Brandts Torv 1

5000 Odense C

Telefon 65 20 70 52

info@mediemuseum.dk

www.mediemuseum.dk.

Åbningstider

Tirsdag – søndag kl. 10-17

I efterårs- og vinterferier samt juli

og august åbent alle dage

Lukket 24, 25, 26, 29 og 31.

december samt 1. januar

Entré

Voksne 35 kr.

Børn 0-18 år gratis

Pensionister og studerende 30 kr.

Grupper (min. 12 personer) 30 kr.

43


22 • Thomas B. Thriges

44

Fortiden starter en

gang om måneden

En lille flok entusiaster samles jævnligt

i Thrige Titans gamle kraftvarmecentral

for at starte den gamle dieselmotor

Thrige Titans kraftvarmecentral

fra 1915 er et unikt stykke

industrihistorie. Alt står på sin

egen sagtmodige facon siden

den sidste varmemester forlod

værkførerkontoret i midten af

1970´erne. Her hænger en gammel

kalender og papirer flyder på

skrivebordet, som om en person

lige er gået ud af døren. Men

den første lørdag i måneden

sker der noget. Så ankommer

en lille flok gamle maskinmestre

sammen med andre interesserede

og starter stedets gamle

dieselmotor, som er bygget på

B&W i 1923.

Startet første gang i 1916

Kraftvarmecentralen var unik på

den måde, at den kunne levere

både højspænding, lavspænding,

vekselstrøm og jævnstrøm.

Fra 1916 og indtil Anden Verdenskrig

leverede den elektricitet

og varme, som blev brugt på

Thriges fabrikker samt elektricitet

til en del af Odense by. Men

i 1968 var det stort set slut. Dog

skaffede kedlerne varme til fa-

brikken indtil 1978. Desuden var

der spænding på en koblingsstation

indtil for nogle år siden. I

dag kaster gamle, store elpærer

et søvnigt skær over støvet, som

har lagt sig på el-afbrydernes

store håndtag.

På højspændingsloftet tog maskinmesteren

sin middagslur.

Ham var der respekt om. Han

gik ikke i arbejdstøj, men havde

jakke, hvid manchetskjorte og

slips. Der var strenge ordre på,

at ingen måtte pille ved maskiner

eller andet, som kunne

”vække” den gamle, mens han

fik sin middagslur. For nogle år

siden dukkede hans gamle harmonikaseng

frem af gemmerne.

Interiører med

flotte detaljer

Et kig rundt i den store, gamle

hal vidner om, hvor meget man

engang gjorde ud af detaljen.

Hele det gamle styrepanel med

messinginstrumenter og afbrydere

sidder monteret på store,

hvide marmortavler, som hæn-

ger side om side i mange meters

længde. Gelændere og lampeholdere

er fremstillet i jern med

flot svungne krummelurer.

Selve bygningen har det ikke for

godt, men det er der ved at blive

rådet bod på. Foreløbig er der

”åbent hus” den 3. juni 2007.

Når bygningen i slutningen af

2007 er sat i stand, bliver der

basis for, at grupper kan komme

ind og opleve en verden af i går.

Fakta

22

Thomas B. Thriges

Elektricitetsværk

Buchwaldsgade 35

5000 Odense C

thrige@stofanet.dk

www.thrigeelvaerk.dk

Åbningstider

Museet er under renovering

og forventes åben forår 2008.

Nærmere information:

Odense Bys Museer –

telefon 65 51 46 01

45


23 • Kongskilde Industries

46

En opfindelse

revolutionerede

landbruget

Kongskilde Industries A/S ved Sorø viser i sit museum,

at kreativitet kan føre til big business

Da Kongskilde Industries A/S

fejrede 50 års jubilæum i 1999,

skulle det bl.a. ske med åbningen

af et virksomhedsmuseum.

En lille gruppe gik i gang med

at skaffe ting, og der blev lavet

interviews med tidligere medarbejdere.

Desuden fik man værdifulde

informationer om virksomhedens

start af enkerne til

virksomhedens grundlæggere,

Mogens Petersen, og Hans Tyndeskov.

Alt står som dengang

Museet ligger i den oprindelige

værkstedsbygning, som er bragt

tilbage til sit gamle udseende –

om det så er det beskedne kontor,

hvor Mogens Petersen slog

sine streger til ”kornblæseren”,

som blev fundamentet for det

hele. Med kornblæseren blev det

muligt at blæse korn gennem en

rørledning, så det ikke mere var

nødvendigt for landmanden at

slæbe på tunge kornsække, når

kornet skulle flyttes.

På skrivebordet hviler telefonrøret

i sin forkromede gaffel og

venter på, at der skal blive kaldt

op til nr. 119. På væggen hænger

et ”Initiativ Diplom” i glas

og ramme. Reolen ved siden

af bugner med gamle ringbind

med regnskab.

I værkstedsrummet finder man

hjørnet, hvor alt oprindeligt

blev smedet og forarbejdet. Den

store, originale ambolt har igen

fundet sin centrale plads. På

væggene læser man om det nuværende

ejerskab og virksomhederne

i udlandet. Rundt omkring

i lokalet er gamle ting placeret,

bl.a. virksomhedens første blæser

fra 1949. Den næste man

fremstillede, står der også. Den

blev solgt til en landmand i Aunslev

for 963,54 kr.

Guldægget

Et højdepunkt er den gnistfanger

til traktorer, som virksomheden

spandt guld på i 50´erne. I

1952 blev det bestemt ved lov,

at alle traktorers udstødningsrør

skulle forsynes med sådan en

anordning for at undgå brandfare,

hvis de skulle arbejde i laden.

Den blev solgt i tusindvis,

og økonomien blomstrede..

En video viser virksomhedens

nyeste produkter. Men det er

utvivlsomt nogle store glasmontrer,

som først fanger opmærksomheden

hos ”drenge” i alle

aldre. Her står de mest detaljerede

modeller af virksomhedens

landbrugsmaskiner i legetøjsstørrelse.

De er et scoop, ikke

mindst hos skolebørn, som kommer

på besøg.

Fakta

Kongskilde Industries A/S

Skælskørvej 64

4180 Sorø

Telefon 57 86 50 00

mail@kongskilde.com

www.kongskilde.com

Åbningstider

Efter aftale - kontakt Kongskilde

telefon 57 86 50 00

Entré

Gratis

23

47


24 • Krudtværket

48

En sprængfarlig

produktion

Krudtværket og Arsenalet fortæller om dansk

industriudvikling gennem 250 år og om

Frederiksværks rolle som militærindustrielt kompleks

Som altid spiller vandkraft en

afgørende rolle i Danmarks tidlige

industri. Det gælder også i

Frederiksværk i Nordsjælland,

hvor der 1717-19 blev gravet en

kanal for at lede vand fra Arresø

til Roskilde Fjord. Her fik generalmajor

J.F. Classen opført et

krudtværk og et kanonstøberi i

midten af 1700-tallet og kunne

med tiden forsyne den danske

hær med materiel og ammunition.

Produktionen af krudt ophørte

i 1965, men krudtværket

kan i dag besøges som del af

Industrimuseet.

Et krudtværk er en farlig arbejdsplads.

Man vil se, at husene

er konstrueret på den

særlige måde, at en af husenes

fire vægge er tyndere end de

andre og lavet af træ. Samme

lette konstruktion har taget. Det

betyder, at man vidste, hvilken

vej trykket ville gå i tilfælde af

en eksplosion. For at minimere

faren foregik produktionen i

flere små huse. Museets scoop

er, at man stadig kan se, hvordan

de gamle maskiner arbejder.

På området findes desuden det

oprindelige trækulsbrænderi fra

1750´erne, hvor lugten endnu

hænger i væggene.

Dialog med

konservatorerne

Tæt ved Krudtværket ligger det

såkaldte Arsenal, som er under

restaurering, inden det genopstår

med nye udstillinger om

krudt, kanoner og andet militært

udstyr. Indtil da kan besøgende

komme og se, hvordan museumsfolk

håndterer de gamle

genstande – dvs. beskriver dem,

registrerer, fotograferer og konserverer

dem. I den forbindelse

håber man, at gæsterne kan bidrage

med oplysninger om genstandene

og deres anvendelse.

Ligeledes i nærheden ligger Arkivet,

som rummer en stor samling

af fotos og andet lokalhistorisk

materiale. Det besøges meget

af interessegrupper og folk, som

forsker i lokalhistoriske emner

eller deres egen slægt.

Industrimuseet betragter Frederiksværk

og oplandet som et

samlet kulturlandskab, hvor der

bl.a. arrangeres byvandringer.

Her får man indtryk af Classens

stort tænkte projekt og den senere

industriudvikling med De

Forenede Jernstøberier og Stålvalseværket

i centrale roller.

Fakta

Krudtværket

Krudtværksalléen 1

3300 Frederiksværk

Arsenalet

Torvet 18 - 20

3300 Frederiksværk

Begge museer

Telefon 47 72 06 05

info@indmus.dk

www.indmus.dk

24

Åbningstider

1. juni til 15. september

+ efterårsferien.

Tirsdag – søndag kl. 11-16

(mandag lukket).

Grupper modtages uden for

sæsonen mod forudbestilling

på telefon 47 72 06 05

Entré

Voksne 30 kr.

Billetten gælder for begge museer.

Børn og unge under 16 år gratis.

Omvisninger 500 kr. pr. time.

Bestilles på forhånd på

telefon 47 72 06 05.

49


25 • Danmarks Tekniske Museum

50

Fra flyvemaskiner

til mikrochips

Danmarks Tekniske Museum i Helsingør

fortæller historier om teknologiens betydning

for samfundets udvikling

Oplevelsen er overvældende,

når man træder ind i den store,

lyse hal med fly under loftet og

på gulvet og de mange biler og

kæmpe kraftmaskiner her og

der. Vi befinder os i det gamle

Helsingør Skibsværfts Jernstøberi,

som Danmarks Tekniske Museum

har indrettet til sin enorme

samling, der afspejler den historiske

udvikling inden for dansk

teknologi og industri.

Pilot for en stund

I rummet står mindst 30 ældre

biler og lige så mange fly med

den danske flypioner Ellehammers

fly som det ældste. Nogle

af flyene er så store, at fire-fem

biler kan stå under en vinge.

Her er bl.a. en Starfighter, som

mest af alt ligner en raket med

vinger, og ikke langt derfra står

en redningshelikopter. Børn kan

kravle op i en jetjager og lege pilot

for en stund. Blandt bilerne

findes både Hammelvognen,

Danmarks ældste bil fra 1887

og eksempler på danske forsøg

med el-biler. Her udstilles og

al mulig anden teknologi lige fra

dampmaskiner over telefoner til

mikrochips.

Udstillingen skal naturligvis fortælle

om den teknologiske udvikling,

men museet gør også en

stor indsats for at illustrere baggrunden

for denne udvikling.

Hvilke ideer og kreative tanker

ligger bag? Hvorfor er tingene

som de er? Det får stadig flere

børn og unge kvalificerede svar

på i museets skoletjeneste, der

har spændende tilbud til børn

fra børnehaveklasse til 3.g.

Ideernes udvikling

Museet ser en stor opgave i at

afspejle og formidle den betydning,

industrien og teknologien

har i skabelsen af det moderne

samfund. Blandt museets seneste

undervisningstilbud findes

temaet innovation. Der fokuseres

på, hvordan nye ideer skabes

og udvikles. Med udgangspunkt

i konkrete ting kan man få et

indblik i, hvad det er, der skal

til for at få en god idé, og man

får at vide, hvordan man går til

patentvæsenet for at få beskyttet

sin idé, så andre ikke snupper

den.

I det hele taget er det museets

grundlæggende idé, at der fokuseres

mindre på årstal og antal

hestekræfter og mere på den

gode historie, hvor tingene ses i

en sammenhæng.

Fakta

Danmarks Tekniske Museum

Fabriksvej 25,

3000 Helsingør

Telefon 49 22 26 11

info@tekniskmuseum.dk

www.tekniskmuseum.dk

Åbningstider

Tirsdag – søndag: 10-17

I skoleferier tillige

mandag 10-17

25

Entré

Voksen fra 18 år

50,- vinter / 65,- sommer

Barn 0-17 år gratis

Pensionist/Studerende

husk legitimation

45,- vinter / 60,- sommer

Gruppe, Voksne

min. 10 personer. Pr. person

45,- vinter / 60,- sommer

Gruppe, Pensionist/Stud.

min. 10 personer. Pr. person

40,- vinter / 55,- sommer

Henvendelse til museets

skoletjeneste vedr.

undervisningsoplæg og -gebyr.

51


26 • Eriksholmsamlingen

52

De satte strøm

til hørelsen

På Eriksholm ved Helsingør har Oticon A/S

indrettet museum med hørehjælpemidler

helt fra 1800-tallet

Det er en statelig borgagtig bygning

med tårn og brystværn,

Oticon A/S har indrettet til sin

historiske samling af høreapparater

uden for Helsingør.

For en halv snes år siden efterlyste

man gamle billeder, hvor

man kunne se, at folk bar høreapparater.

Det indbragte mange

fotografier, som blev placeret,

så de passede til de historiske

høreapparater, virksomheden

var begyndt at samle mange år

tidligere.

Utrolig udvikling

Virksomhedens start i Odense i

1904 er bl.a. illustreret med en

gammel symaskine fra den fabrik,

som var forløberen for virksomheden

i dag. Man ser den

første kassebog og sågar et billede

af firmaets første kunde.

De første hjælpemidler er tragtformede

hørerør af messing og

blik. Et af de første elektriske

høreapparater er magen til det

apparat, som grundlæggeren,

Hans Jørgen Frederik Demant i

Odense skaffede fra England til

sin tunghøre kone lige efter år

1900. Op gennem 20´erne var

apparaterne store og klodsede

– stort batteri, stor mikrofon og

store øretelefoner. Men i 40´erne

skete der noget. Nu blev høreapparaterne

mindre. Det skyldtes,

at teknikken blev elektronisk –

dvs. udstyret med små radiorør.

Apparaterne

bliver smartere

Først i 1953 bliver apparaterne

markant mindre. Det sker i forbindelse

med, at transistoren

bliver opfundet, og det satte for

alvor gang i fantasien hos dem,

der havde til opgave at fremstille

kosmetisk attraktive apparater.

Teknikken kunne nu passes ind i

både slipsenåle og hårbøjler.

I midten af 50´erne kom de første

“bagøret” apparater. Teknikken

sidder som en lille brik

bag øret, og de første hørebriller

dukkede op med stænger

så tykke som cerutter. Det var

fortsat et forsøg på at skjule et

hørehandikap, men det var nok

de færreste, der ikke med det

samme opdagede, at man stod

over for en person med høreapparat.

Fra det punkt gik udviklingen

stærkt. Høreapparaterne flyttede

fra “bag øret” og ind i

øret – og endnu længere ind i

øret, hvor de nu kan skjules helt

i øregangen. I dag er høreapparaterne

naturligvis digitale.

Fakta

Eriksholmsamlingen

Eriksholm Research Centre

Kongevejen 243

3070 Snekkersten

Telefon 48 29 89 00

history@oticon.dk

www.oticon.dk

Åbningstider

Efter aftale

Entré

Gratis

26

53


27 • Nivaagaard Teglværks Ringovn

54

På rundtur i en

stor opfindelse

Nivaagaard Teglværk i Nivå byder på en af

teglværksindustriens helt afgørende opfindelser,

ringovnen. Den overgik alt i effektivitet

inden for branchen sidst i 1800-tallet

Det kan opleves lidt uhyggeligt,

men også fascinerende, at stå i

den store, cirkelformede bygning,

hvor der helt indtil 1967

brev fremstillet mængder af

tegl og mursten. Det begyndte

næsten 100 år tidligere i 1870,

hvor ejeren af det oprindelige

teglværk, Peter Anton Alfred

Hage fik bygget en cirkelrund

teglovn ved Nive å i Nordsjælland.

Det var en tysk opfindelse

og intet mindre end en verdenssensation.

Med et slag kunne

man spare næsten halvdelen af

den brugte energi til brænding

af leret, samtidig med at effektivitet

steg med ca. 40 pct. Det

fik stor betydning for byggeriet

i byerne, som voksede hurtigt

pga. vandringen fra land til by

i slutningen af 1800-tallet, og

dermed også satte ekstra skub i

industrialiseringen.

Ilden kører i ring

I området ved Nivå har der været

fremstillet tegl siden starten

af 1700-tallet. Men indtil opførelsen

af ringovnen var fremstilling

af mursten og tegl en mere

omstændelig og langsommelig

affære.

Ideen med ringovnen, som er

opfundet af den tyske ingeniør,

Friedrich Hoffmann, er, at

ilden til brændingen, bevæger

sig rundt og rundt i cirkelbygningens

lukkede bane, der har

form som en tunnel. Ilden skred

langsomt frem i ringen, som var

opdelt i 15 kamre, der hver havde

plads til 20.000 sten. Ilden

vandrede rundt mod uret, og

en omgang varede 14 døgn. På

den måde kunne man hele tiden

tage de færdigbrændte sten ud

og lægge nye ind, til ilden igen

ville passere og skabe den optimale

brændingstemperatur på

1060 grader.

Store planer med

teglværket

Den gamle ringovn stod tom

i 17 år til 1984, hvor den selvejende

institution, Nivaagaard

Teglværks Ringovn blev dannet

med det formål at gennemføre

en total restaurering af det kulturhistoriske

bygningsværk. Der

arbejdes på at skabe et center,

som skal vise teglindustriens

indflydelse på natur- og kulturudviklingen

på egnen, som har

haft flere teglværker gennem

tiden. Det skyldes en righoldig

forekomst af blåler i området

samt nærheden til Øresund,

hvor teglværkernes produkter

kunne transporteres videre ad

søvejen.

Fakta

Nivaagaard Teglværks

Ringovn

Teglværksvej 23

2990 Nivå

Telefon 49 14 34 80

www.ringovn.dk

post@ringovn.dk

Åbningstider

Pinse samt søndage kl. 13-17

i skolernes sommerferie.

Efterårsferien (uge 42) første

og sidste weekend

Grupper kan bestille rundvisning

i perioden 1. april til 31. oktober

Entré

Voksne 20 kr.

Børn under 15 år gratis

27

55


28 • DieselHouse

56

Virksomhed med

gigantisk drivkraft

DieselHouse fortæller om dieselmotorens betydning

for samfundet som drivkraft i store og

små skibe og lys i lampen og strøm i kontakten

DieselHouse byder blandt meget

andet på to unikke ting: B&W´s

første dieselmotor fra virksomhedens

start i 1843 og H.C. Ørstedsværkets

dieselmotor, som

gennem 30 år var verdens største.

H.C. Ørstedsværkets dieselmotor

har kørt, når der var spidsbelastning

på el-nettet i København

fra 1933 til op i 80´erne.

Sidst den var i brug var i 2003

i forbindelse med et alvorligt

strømnedbrud i hele Øresundsregionen.

Ved indvielse af moto-

ren i 1933 kaldte pressen den et

stort uhyre. Det forstår man, når

man ser den. Motoren er 12,5

m. høj, 24,5 m. lang og yder

22.000 hestekræfter med sine

otte cylindre. Vægten er 1.400

ton – det samme som ca. 1.000

store personbiler.

Bygges i udlandet

DieselHouse byder på en fyldig

orientering om de mange år,

B&W har været dominerende på

verdensmarkedet, når det gjaldt

udvikling af dieselmotorer i alle

størrelser. Fra 1843 følger man

virksomheden gennem hele den

danske industrialisering og til i

dag, hvor MAN Diesel A/S, som

virksomheden hedder i dag, har

over 60 pct. af verdensmarkedet,

når det gælder totaktsmotorer

til skibe. I dag fremstilles 90 pct.

af den type motorer i Fjernøsten

– Korea, Japan og Kina, men al

udvikling foregår stadig i Teglholmsgade

i København.

Flotte skibsmodeller

Udstillingen byder på et væld af

flotte, detaljerede skibsmodeller

i glasmontrer. Bl.a. ser man ”Selandia”,

som var verdens første

oceangående dieselmotorskib i

1912. Også detaljerede modeller

af dieselmotorer i miniformat

gør et stort indtryk. Flere af dem

kører ved tryk på en knap.

Man følger i det hele taget motorudviklingen

og får indblik i,

hvordan fremtiden ser ud med

begrænsede olieressourcer og

kravene til at skåne miljøet.

Desuden får man hele historien

om det kendte skibsværft, som

gennem et århundrede var Danmarks

største arbejdsplads, og

som blandt meget andet byggede

ca. 1.000 skibe fra slutningen

af 1800-tallet til ca. 1990. Udstillingerne

suppleres af audiovisuel

formidling, der giver publikum

mulighed for at fordybe sig i de

forskellige emner.

Undervisning

Diesel House har et samarbejde

med Københavns Bymuseum

om kommunens skoletjeneste.

Fakta

DieselHouse

Elværksvej 50

2450 København SV

Telefon 32 54 02 27

dieselhouse@manbw.dk

www.dieselhouse.dk

Åbningstider

Man – fre kl. 10-16

Første søndag i hver måned

kl. 10-16, hvor den store motor

startes kl. 11.

Entré

Gratis

28

57


20 • Carlsberg Besøgscenter og Husbryggeriet Jacobsen

58

En produktion

hvor der altid

er noget i gære

Carlsberg Besøgscenter rummer brygningens

historie fra stenalderen til nutidens højteknologiske

ølproduktion

Vejen ind til Carlsbergs besøgscenter

går over toppede brosten

forbi gamle hestetrukne ølvogne.

Der er noget for øjet og

nostalgien, når man træder ind

i de gamle bryggeribygninger

fra 1870´erne. Allerede receptionen

i det gamle kornmagasin

slår stemningen an. Førstesalen

rummer verdens største samling

af ølflasker – Guinness rekord –

og på den videre færd passerer

man en imponerende dampmaskine,

der står som symbol på

den industrielle udvikling.

Fortid og nutid mødes

Nutidens højteknologiske produktion

er føjet ind i de gamle

rammer via monitorer. Et stort

informationsrum giver indblik i

stenalderkulturens ølproduktion

og videre over vikingetiden og

bondekulturens hjemmebryg til

den moderne produktion, som

for Carlsbergs vedkommende

omfatter godt 30 mia. flasker øl

årligt – inkl. den internationale

produktion. Undervejs i forløbet

markeres vigtige årstal med

f.eks. Carlsberg Bryggeriets start

i 1847, sammenlægningen af

Gamle og Ny Carlsberg i 1906

og fusionen mellem Carlsberg

og Tuborg i 1970.

Forskellige rum er indrettet i

livagtige scenerier. Det gælder

også malteriets spirekasser i

kælderetagen samt præsentationen

af gæringen og lagringen.

Arbejdernes omklædningsrum

mangler heller ikke. I klædeskabene

står informationer om datidens

livsvilkår, bl.a. ser man, at

en bryggeriarbejder tjente 100

kr. om måneden i 1880.

Rundt om bryggerhestene

Videre fremme ligger bryghuset,

der ser ud som i 1876 med gigantiske

støbejernskedler smykket

med endestykker i kobber.

En trappe fører til et lille driftlaboratorium,

som efter datidens

målestok var yderst avanceret.

Senere går turen forbi datidens

tappehal med et udstyr, der står

i skærende kontrast til de myriader

af flasker, som passerer over

monitorens skærm. Det store

clou, ikke mindst for børnene,

er hestestalden, hvor jyske bryggerheste

står og gumler.

Fra stalden går turen til førstesalen

i Husbryggeriet Jacobsen,

hvor en besøgsbar er placeret

med udsigt til bryghusets skinnende

kobberkedler og tappehallen

neden under.

Fakta

29

Carlsberg Besøgscenter og

Husbryggeriet Jacobsen

Gamle Carlsberg Vej 11

2500 Valby

Telefon 33 27 13 14 og

33 27 12 82

visitors@carlsberg.dk

www.visitcarlsberg.dk

www.jacobsenbeer.dk

Åbningstider

Tirsdag – søndag kl. 10-16

Mandage og helligdage lukket

Entré

Voksne 40 kr.

Juniorer (12-17 år ifølge med

voksne) 25 kr.

Grupper (15 personer og derover)

pr. pers. 25 kr.

Studerende danske og

internationale 25 kr.

Seniorer (65+) 25 kr.

Dk uddannelsesbesøg gratis

Børn under 12 år gratis

59


30 • Experimentarium

60

Sprællevende

naturvidenskab

Et besøg i Experimentarium er en oplevelse af

naturvidenskaben, hvor der røres, føles, duftes

og eksperimenteres

Et kæmpe hus, som er åbent for

eksperimenter. Det er, hvad det

her drejer sig om, og der er noget

for børn og barnlige sjæle i

alle aldre. Et par af udstillingernes

overskrifter siger noget om

det brede udbud, f.eks.: ”Dig og

mig”, der handler om mennesket,

kroppen og sanserne. ”Vores

urolige klode”, som handler

om jordskælv, orkaner og energioverførsel.

”Cirkus Fysikus”

handler meget om energi og de

fysiske love.

Så kan man også lige tage en tur

igennem en tidssluse på 60 mio.

år tilbage til kridttiden. Undervejs

gør det indtryk at komme

tæt på skelettet af fortidsøglen

og dræbermysteriet, T. rex, ikke

mindst, hvis man stikker næsen

i nærheden af dens måltid, som

er et dyr i forrådnelse. Her som

alle andre steder i Experimentarium

involverer man sig uvilkårligt

i en udfordring. I dette tilfælde

drejer det sig om at svare på

spørgsmålet om T. rex var et rov-

dyr eller ådselæder – eller begge

dele. Blandt videnskabsfolk er

der nemlig uenighed.

Aha-oplevelser

I det hele taget er Experimentarium

et sted, hvor naturvidenskab

opleves på en interaktiv og

udforskende måde. Det drejer

sig om at røre, føle, dufte, opleve

og ikke mindst eksperimentere

på mange spændende

områder. Kort sagt at få ”Ahaoplevelser”.

Experimentarium har flere særudstillinger.

En af dem er meget

speciel. Man ser nemlig ingen

ting. Udstillingen har titlen ”Dialog

i mørket”, hvor det drejer sig

om at opleve, hvordan det er at

leve som blind. Man kommer

ind i et rum, hvor medlemmer

fra Dansk Blindesamfund hjælper

én rundt i forskellige miljøer,

hvor der vel at mærke er buldrende

mørkt. Uden at kunne

se, befinder man sig tilsyneladende

midt i stærk trafik. Blandt

meget andet kommer man og

en tur på café, hvor det f.eks. er

en udfordring at finde ud af, om

man har fået de rigtige penge

tilbage.

Naturvidenskab

føles på egen krop

Ude i lyset igen, kan man f.eks.

gå ombord i en skibssimulator,

og forsøge sig som styrmand

på en supertanker – hvilket slet

ikke er så let – og så gynger det.

I løbet af 2007 kommer en særudstilling,

hvor det bliver muligt

selv at opleve, hvordan mennesker

og dyr klarer sig under helt

ekstreme forhold i bl.a. kulde,

varme og tørke.

Fakta

Experimentarium

Tuborg Havnevej 7

2900 Hellerup

Telefon 39 27 33 33

info@experimentarium.dk

www.experimentarium.dk

Åbningstider

Mand., onsdag, torsdag og

fredag kl. 9.30-17

Tirsdag kl. 9.30-21

Weekend og helligdage kl. 11-17

Skoletjeneste se

www.experimentarium.dk

30

Entré

Barn 0-2 år gratis

Barn 3-11 år 80 kr.

Voksen fra 12 år 125 kr.

Handicappet m/u hjælper 55 kr.

Hjælper til handicappet gratis

Grupperabat – grupper på 15

personer og derover 10 pct. rabat

Studerende (studiekort skal

vises) 55 kr.

61


31 • Kunstindustrimuseet

62

Huset hvor kunst

og industri mødes

Ideen med Kunstindustrimuseet har fra starten

været at fremvise danske og udenlandske

produkter af højeste kvalitet til inspiration for

industri og menigmand

For den kvalitetsbevidste er

Kunstindustrimuseet en verden

af skønhed og former. Her møder

man danske og udenlandske

produkter af højeste standard.

Det hele var oprindelig tænkt

som inspiration for især dansk

industri i slutningen af 1800tallet.

Museet er opført 1890,

og siden da har kunst og design

fra store dele af verden løbende

fundet plads i en unik samling.

Museets permanente udstilling

er opdelt i en ældre samling fra

1400 til slutningen af det 1900århundrede.

Den har titlen: ”Verden

i Danmark”. Dertil kommer

en nyere samling, som går fra ca.

1880 og til i dag. Den har titlen:

”Danmark i verden” og markerer

gennembruddet for danske

kunstnere og designere.

Forening af kunst

og industri

Danmark har en unik position,

når det gælder design og varer

af høj kvalitet. Det skyldes et

årelangt arbejde med at bringe

kunstnerisk bevidsthed ind i en

industriel produktion. Det har

ikke været så let endda. Oprindeligt,

i midten af 1800-tallet,

drejede det sig meget om at lave

en slags industriel efterligning

af tidens håndværk. Der skulle

helst ikke kunne ses forskel. Det

drejede sig om at plagiere. Men

det har ændret sig radikalt. Ganske

vist skal kvaliteterne fra godt

håndværk stadig trækkes med

ind i den industrielle produktion,

men i moderne tid opfattes det

som en kvalitet, at man kan se,

at produktet er maskinfremstillet.

Formen afspejler den produktionsproces,

som tingen er

en del af.

Danske foregangsmænd

På Kunstindustrimuseet ser man

et væld af de nævnte eksempler.

Møbelarkitekten, Arne Jacobsen,

er en af dem, som i udpræget

grad har forstået, hvad det drejer

sig om. Hos ham går form og

produktionsproces op i en højere

enhed. Hans stol, Myren, fra

1952 er den første stol, som bliver

fuldstændig maskinelt fremstillet.

Det har at gøre med det

formmæssigt enkle, og hvordan

produktionsapparatet er gearet

til det. Et andet godt eksempel

er B&O´s minimalistiske form,

som i udpræget grad er skabt af

designeren Jacob Jensen. Andre

gode eksempler er P.H.´s lamper

og Erik Magnussens populære

Stelton kande.

Tilbud til undervisningen

Skoletjenesten udbyder 16 forskellige

undervisningsforløb med

tilhørende undervisningsmaterialer.

I forbindelse med industrikulturåret

er der udviklet et

særligt undervisningstilbud om

maskinfascination og maskinæstetik

i det 20. århundredes design,

der starter i august 2007.

Se nærmere på www.skoletjenesten.dk

eller www.kunstindustrimuseet.dk

Skoletjenesten

tilbyder forskellige dialogbaserede

undervisningsforløb, som

kan kombineres med et værkstedsforløb.

Undervisningen tager

udgangspunkt i museets

samlinger, særudstillinger og

Designstudiet, som er et åbent

magasin for børn og unge,

hvor man må røre tingene.

Bestilling af undervisning kan

kun ske tirsdage og torsdage

kl. 13-16 på tlf. 33 18 56 70 eller

e-mail: Skoletj@kunstindustrimuseet.dk

Fakta

Kunstindustrimuseet

Bredgade 68

1260 København K

Telefon 33 18 56 56

info@kunstindustrimuseet.dk

www.kunstindustrimuseet.dk

Åbningstider

Tirsdag – søndag kl. 11-17

Mandag lukket

31

Entré

Voksne kr. 50

Studerende, pens. samt

grupper (min. 10 pers.) kr. 35

Onsdage gratis

(også særudstillinger)

63


32 • NKT - Elektroteket

64

Teknikken bag en

rivende udvikling

Elektroteket rummer kolossale

mængder af historiske genstande fra

NKT, LK og Nilfisk-Advance

Elektroteket ligger i en tidligere

NKT produktionshal i Brøndby.

Her er mange forskellige tekniske

produkter sat ind i relevante

sammenhænge, så man får et

indblik i, både hvordan produkterne

er blevet fremstillet, hvor

de bruges og hvilken nytteværdi,

de indeholder. På væggen er en

stor tidstavle opført med markante

årstal i virksomhedernes

udvikling.

Nyt og gammelt

De første montrer viser genstande,

som har tilhørt NKT’s

grundlægger, H.P. Prior i 1898.

Man ser bl.a. hans borgerbrev

fra 1891, hvor han har titel af

”metalarbejder”. Tilsvarende

montrer findes for stifterne af LK

og Nilfisk. Man får også oplyst,

at NKT´s første kunde var KTAS.

Af nyere produkter ser man bl.a.

lysledere og elektroniske transmissionssystemer

– et område,

hvor NKT var pioner i 1980’erne.

Med hundredvis af eksempler

illustrerer NKT sin historie som

Danmarks store producent af

strømførende kabler, hvormed

både NKT og Danmark er blevet

placeret på det energitekniske

verdenskort. Udstillingen med

produkter fra Nilfisk-Advance

omfatter bl.a. gamle Nimbus

motorcykler herunder en af de

ældste med kælenavnet ”kakkelovnsrøret”.

Pludselig ringer telefonen i en

gammel, grøn telefonboks. I

røret høres en gammel kendt

skuespiller, som ringer hjem fra

den store verden, fordi han har

problemer med sin Nimbus. På

podiet ved siden af er Nilfisk

støvsugere linet op fra virksomhedens

begyndelse i 1906.

Urmager skiftede spor

LK blev grundlagt i 1893, og

man kan følge udviklingen i virksomhedens

produkter – både

af husholdningsprodukter og

elteknisk materiel. Stifteren,

Lauritz Knudsen, begyndte som

urmager i Odense, men fik hurtigt

interesse for det elektrotekniske.

Her står virksomhedens

første elektromotor og de første

afbrydere og kontakter. Nutiden

er også repræsenteret med

elektronisk styrede IHC-systemer

(Intelligent House Control), som

kan regulere alle former for elektriske

installationer i en bygning.

Et afsnit viser virksomhedens

produktion af radioer igennem

1920’erne samt Safir-komfurer

fra 30’erne og 40’erne.

På fotos fra de gamle produktionshaller

ses montagedamerne.

Udstillingen viser også en nittehammer,

hvor træskaftet er godt

slidt af dagligt brug. Den har

tilhørt Ellen Jensen, der udførte

det samme nittearbejde i 37 år.

Fakta

Elektroteket

Priorparken 515

2605 Brøndby

nkt.center@nkt.dk

www.nkt.dk

Besøg

Kontakt

NKT Udstillingscenter

Telefon 43 75 77 50

nkt.center@nkt.dk

Elektroteket har ikke

skoletjeneste

Entré

Gratis

32

65


33 • Post & Tele Museum

66

Kommunikation

– fortid og fremtid

mødes

Post & Tele Museum er spækket med nye

og gamle effekter fra postens, telegrafiens

og telefonens historie og udvikling

Over en million gæster har

siden 1998 besøgt de fem etager

i Post & Tele Museet i Statstelegrafens

gamle hovedsæde

i Købmager gade i København.

Her sad engang et hav af snakkende

telefondamer i stiveste

puds. I dag er det et moderne

museum spækket med den nyeste

kommunikationsteknologi,

som står side om side med alt

fra postens barndom.

Leg, lær – og nyd udsigten

Huset i Købmagergade er i sig

selv en oplevelse. Fra den glasoverdækkede

indgangshal med

stor museumsbutik og op til

tagetagens Café Hovedtelegrafen,

der byder på en af de flotteste

udsigter over hovedstadens

tage.

Den permanente udstilling fylder

en hel etage og byder på

en stemningsfuld rejse gennem

dansk kommunikationshistorie.

Den dækker fra postvæsenets

fødsel i 1624 over kuglepostvognen,

der var en dansk opfindelse.

Den var datidens lynpost

og fragtede breve rundt i Danmark

fra 1815 til 1865. Videre

dækker udstillingen frimærker,

telegrafiens og telefoniens revolutionerende

fremkomst og

Valdemar Poulsens eksperimenter

med magnetisk lydlagring og

radiofoni.

Den nære fortid er præsenteret

under temaet ”udvikling & afvikling”

i interiører med hvert

årtis populæreste nye teknologi

og bagsiden: overflødiggjorte

arbejdsgange og jobs, apparater

og maskiner. Overalt kan man i

lyd og billeder opleve vore med-

borgeres personlige erfaringer

med kommunikationens vilkår,

fra 1600-tallets forkomne postrytter

til vore dages mobil-afhængige

teenagere.

Fortid og fremtid mødes

Museet er et sted, hvor fortid og

fremtid mødes. Det sidste nye er

stærkt repræsenteret i museets

undervisningsprogrammer og

skiftende særudstillinger, hvoraf

et udvalg endda kan besøges

hjemme fra stuen via museets

web-udstillinger på www.pttmuseum.dk.

Skoleklasser kan

bl.a. lære at lave hjemmesider,

søge på nettet, deltage i rollespil

om mediedækning, terrorisme

og informations sam fundet og

tegne deres eget frimærke.

Fakta

Post & Tele Museum

Købmagergade 37

1012 Kbh. K

Telefon 33 41 09 00

museum@ptt-museum.dk

www.ptt-museum.dk

33

Åbningstider

Åbent tirsdag – lørdag kl. 10-17

Onsdag dog kl. 10-20

Søndag kl. 12-16

Mandag lukket

Entré

Voksne 40 kr.

Pensionister 25 kr.

Studerende 15 kr.

Børn og unge under 18 år gratis

Grupper (min. 10 pers.)

25 kr. pr. person

Copenhagen Card gratis

Årskort 220 kr.

Bemærk: Onsdag gratis entré

67


34 • Holmegaard Glasværk

68

Historie i levende

glasværk

Holmegaard Glasværk udstiller historisk

glassamling helt tilbage fra 1830-erne

og byder på et oplevelsescenter, hvor

man selv kan forsøge sig som glaspuster

Holmegaard Glasværk er et godt

eksempel på såkaldt kunstindustri

i 1800-tallet. Glasværket

blev etableret så tidligt som

1825 af lensgreve Danneskiold-

Samsøe på Gisselfeld Gods. Fra

en meget beskeden start steg

antallet af ansatte til 150 blot

fjorten år senere. Allerede i 1843

var Holmegaard Danmarks førende

glasværk, som producerede

mere end halvdelen af danskernes

forbrug af glasvarer. Rundt

om glasværket opstod et helt

lille samfund bestående af arbejderboliger,

skole og alt, hvad

der hører til. Mange af husene

eksisterer den dag i dag og tjener

som bolig for værkets medarbejdere.

Et stort oplevelsescenter

Besøg på Holmegaard Glasværk

er en meget varieret oplevelse.

Først er der en lille introduktionsfilm,

som fortæller om glasværkets

ca. 180 års udvikling.

Derefter kan man gå rundt på

egen hånd og betragte det arbejdende

glasværk. Man ser

glaspusterne i arbejde og kan

selv få lov at prøve mod at betale

en tilkøbsbillet. Børn har de

samme muligheder, plus de har

fri adgang til at eksperimentere

med forskellige materialer i en

slags glaslaboratorium. På turen

rundt bliver man vidne til værkets

forskellige arbejdsgange.

Bl.a. vil man se en ferm glassliber

arbejde med at skabe flotte dekorationer

på f.eks. drikkeglas,

og der er mulighed for, at man

selv forsøger sig i kunsten.

Udstillede glas fra 180 år

En væsentlig del af besøget går

ud på at se museets store samling

af drikkeglas fra årene siden

1825. Man følger en interessant

udvikling, da Holmegaard i

1928 ansætter sin første designer,

Jacob E. Bang og dermed

kan præsentere en ny kunst

for omverdenen. Han stod for

de altomfattende serier Viol og

Primula. Flere kunstnere kom

til, ikke mindst satte glaskunstneren,

Per Lütken, sit præg på

Holmegaards ting gennem fem

årtier. I dag er omkring 25 designere

tilknyttet glasværket.

Udstillingslokalerne byder på

forskellige temaer med nye og

ældre kunstnere samt private

samlinger. Et specielt indslag i

museet er et lille katolsk kapel,

som oprindelig blev opført i

1895, for at glasmagere fra Böhmen

i Tyskland kunne blive gift

med deres kærester og på den

måde leve et anstændigt liv.

Fakta

Holmegaard A/S

Glasværksvej 54

Fensmark

4684 Holmegaard

Telefon 55 54 50 00

E-mail fra hjemmesiden

www.holmegaard.com

34

Åbningstider

Alle ugens dage kl. 10-16

22. december – 1. januar 2008

lukket

Entré

Voksne 89 kr.

Børn (4 - 11 år) 69 kr.

Senior (65+ år) 75 kr.

Kørestolsbruger 45

Guide (Max. 25 pers. pr. guide)

350 kr.

Guide skal bestilles senest

14 dage før besøget

69


35 • Danmarks Sukkermuseum

70

Hvor sukkeret

gror

Danmarks Sukkermuseum skildrer en betydende

industri, hvor landbrug, transport og fabrikker

har arbejdet sammen i over 135 år

Mange madvarer skal forsødes

for at blive velsmagende. Helt

tilbage i tiden brugte man honning,

men for 10.000 år siden

begyndte mennesker at presse

sukkersaft af sukkerrør. I 1800tallet

opdagede man i Tyskland,

at runkelroen indeholdt sukker.

Det blev fundamentet for, at de

første danske sukkerfabrikker

blev bygget i 1872.

På Danmarks Sukkermuseum

i Nakskov får man indføring i,

hvordan hele processen foregår.

Udgangspunktet er naturligt nok

Nakskov Sukkerfabrik, som blev

taget i brug 1882. Forsøg med

sukkerproduktion i Danmark er

dog ældre, idet Danmarks første

sukkerfabrik blev etableret

ved Tranekær Slot på Langeland

i 1811, men i løbet af et par år

blev projektet opgivet. Omkring

1960 havde Danmark ni sukkerfabrikker

med tilhørende

saftstationer. Tilbage er nu kun

Nykøbing Falster Sukkerfabrik

og Nakskov Sukkerfabrik. Begge

er ejet af Danisco koncernen.

Fra roe til sukker

Hele roehøsten – de såkaldte

roekampagner, foregår fra ca.

1. okt. til 1. jan. Af udstillingen

fremgår det, hvor stort slid det

har været. Dengang var det ren

muskelkraft, der blev brugt til

at skovle de mange tons roer

på togvogne, som kørte på de

smalsporede roebaner til fabrikkerne

og deres saftstationer. Sidste

roebane blev nedlagt i 1967.

I dag sker transporten pr. lastbil.

På plancher og via modeller vises

hvordan roerne vaskes, snittes

og koges, til der fremkommer

en saft, hvor det meste af vandet

fordampes. Resultatet er en

brun væske med 70 pct. sukker.

I en centrifuge slynges den brune

sirup væk fra de hvide sukkerkrystaller,

og efter endnu en

tørring transporteres sukkeret til

store siloer.

Masser af gamle effekter

Museet åbnede i 2000 efter

ihærdig indsats af en flok ildsjæle,

som har haft med roedyrkning

eller sukkerfremstilling at

gøre. De har skabt en interessant

samling af gamle effekter

helt fra den danske sukkerfremstillings

begyndelse bl.a. laboratorieudstyr,

teknisk udstyr, gamle

sukkerskåle, kontorudstyr og

gamle markredskaber. Desuden

findes et videorum med gamle

og nye film om emnet.

Fakta

35

Danmarks Sukkermuseum

Løjtoftevej 22

4900 Nakskov

www.sukkermuseet.dk

Åbningstider

1/11 – 30/4: søn kl. 13-16

1/5 – 31/10: tir – søn kl. 13-16

Mandag lukket

Skoleklasser velkomne

Særskilte besøg kan aftales på

telefon 54 92 36 44. Uden for

åbningstid: 54 92 65 53, mobil

24 67 47 72 eller 54 92 14 95

Evt. Nakskov Turistbureau

telefon 54 92 21 71

Entré

Børn til og med 14 år: 10 kr.

Voksne: 30 kr.

Pensionist: 20 kr.

71


72

Industri og teknik

Guide til museer og udstillinger

Udgivet af Dansk Industri

Forfatter: Hans Rossen

Redaktør: Ole Christensen

Tryk: Kailow Graphic

ISBN 87-7353-664-4

10000.09.07

Foto

Bang og Olufsen A/S

Bruunshaab gamle Papfabrik

Carlsberg A/S

Danfoss Museum

Danfoss Universe

Danmarks Industrimuseum

Danmarks Tekniske Museum

Dansk Mediemuseum

Dansk Støberimuseum

Den Gamle By

Den Gamle By, Knud Nielsen

Elmuseet

Experimentarium

Gasmuseet

Godthaab Hammerværk

Grundfos A/S

Gumlink A/S

Hans Rossen

Industrimuseet Frederiks Værk

Industrimuseum Slesvig

Jan Friis & Torben Petersen

Kongskilde Industries A/S

Kunstindustrimuseet

Museum-Sønderjylland Cathrinesminde Teglværk, Conie Rasmussen

NKT Holding A/S, Lars Thornblad

Oticon A/S

Post & Tele Museum

Struer Museum

Træmuseet

Vald. Birns Jernstøberi på Holstebro Museum

VKR Holding A/S

More magazines by this user
Similar magazines