26.07.2013 Views

Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede ... - ACE Denmark

Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede ... - ACE Denmark

Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede ... - ACE Denmark

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

<strong>Syddansk</strong> <strong>Universitet</strong><br />

<strong>Rektor</strong> <strong>Jens</strong> <strong>Oddershede</strong><br />

Sendt per e-mail:<br />

jod@sdu.dk<br />

sdu@sdu.dk<br />

Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i fysik<br />

Kandidatuddannelsen i fysik godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr.<br />

338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne<br />

(uddannelsesbekendtgørelsen), herunder § 50.<br />

Akkrediteringsrådet har på rådsmøde den 26. september 2008 behandlet <strong>Syddansk</strong><br />

<strong>Universitet</strong>s anmodning om akkreditering og godkendelse af den eksisterende<br />

kandidatuddannelse i fysik.<br />

Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. § 7 i Lov nr. 294<br />

af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser<br />

(akkrediteringsloven). Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til<br />

seks år. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten<br />

er udarbejdet af Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget<br />

af et fagligt akkrediteringspanel.<br />

Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for<br />

uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis.<br />

Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier<br />

for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr. 1030 af 22. august 2007 om<br />

kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved<br />

godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt<br />

Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser<br />

.<br />

Afgørelse fra <strong>Universitet</strong>s- og Bygningsstyrelsen<br />

Akkrediteringsrådet har d. 27. oktober 2008 indsendt indstilling til <strong>Universitet</strong>s-<br />

og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold.<br />

<strong>Universitet</strong>s- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om<br />

1. uddannelsens titel/betegnelse,<br />

2. uddannelsens normerede studietid,<br />

3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt<br />

4. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen,<br />

jf. brev af 7. november 2008 fra <strong>Universitet</strong>s- og Bygningsstyrelsen til <strong>ACE</strong> <strong>Denmark</strong><br />

med kopi til <strong>Syddansk</strong> <strong>Universitet</strong>.<br />

Akkrediteringsrådet<br />

10. november 2008<br />

<strong>ACE</strong> <strong>Denmark</strong> -<br />

Akkrediteringsinstitutionen<br />

Studiestræde 5<br />

1455 København K<br />

Telefon 3392 6900<br />

Telefax 3392 6901<br />

E-post<br />

acedenmark@acedenmark.dk<br />

Netsted www.acedenmark.dk<br />

CVR-nr. 30603907<br />

Sagsbehandler<br />

Trine <strong>Jens</strong>en<br />

Telefon 3392 6909<br />

E-post trj@acedenmark.dk<br />

Sagsnr. 08-034466<br />

Dok nr. 715015<br />

Side 1/4


<strong>Universitet</strong>s- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte<br />

brev:<br />

Styrelsen fastlægger kandidatuddannelsens titel til følgende, jf. uddannelsesbekendtgørelsens<br />

§ 20 og § 50, stk. 3:<br />

Titel<br />

Dansk: Cand.scient i fysik<br />

Engelsk: Master of Science (MSc) in Physics<br />

Styrelsen fastlægger kandidatuddannelsens titel til følgende, jf. uddannelsesbekendtgørelsens<br />

§ 20 og § 50, stk. 3, sammenholdt med § 23:<br />

Titel<br />

Dansk: Cand.scient i fysik og [tilvalg]<br />

Engelsk: Master of Science (MSc) in Physics and [tilvalg på engelsk]<br />

Uddannelsens normerede studietid<br />

Uddannelsens normerede studietid er 120 ECTS, jf. uddannelsesbekendtgørelsens §<br />

19.<br />

Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering<br />

Kandidatuddannelsen er indplaceret på heltidstakst 3.<br />

Aktivitetsgruppekoden er 8137.<br />

Evt. fastsættelse af maksimumrammer<br />

Styrelsen ønsker ikke at fastsætte maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen.<br />

Dette indebærer, at universitetet selv bestemmer efter reglerne om frit optag,<br />

jf. adgangsbekendtgørelsens § 14, hvor mange studerende det vil optage på kandidatuddannelsen.<br />

Tilknytning til censorkorps<br />

Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for fysik.<br />

Godkendelse<br />

På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og <strong>Universitet</strong>s- og<br />

Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fire ovennævnte punkter godkendes<br />

kandidatuddannelsen i fysik jf. § 3 i lovbekendtgørelse nr. 1368 af 7. december<br />

2007 (universitetsloven).<br />

Akkrediteringen er gældende til og med 30. november 2014, jf. akkrediteringslovens<br />

§ 7, stk. 2, svarende til en periode på 6 år, som er den af Akkrediteringsrådet<br />

vedtagne standardperiode.<br />

Adgangskrav<br />

Bacheloruddannelsen i fysik fra følgende universiteter giver direkte adgang til<br />

kandidatuddannelsen i fysik:<br />

<strong>ACE</strong> <strong>Denmark</strong> -<br />

Akkrediteringsinstitutionen<br />

Side 2/4


- <strong>Syddansk</strong> <strong>Universitet</strong>, herunder bacheloruddannelsen i biofysik fra <strong>Syddansk</strong><br />

<strong>Universitet</strong><br />

- Århus <strong>Universitet</strong><br />

- Københavns <strong>Universitet</strong><br />

Akkrediteringsrådet bemærker, at der er et lille studiemiljø på uddannelsen.<br />

Forudsætning for godkendelsen<br />

Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder<br />

særligt bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser<br />

ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen).<br />

Uddannelsen er dansksproget.<br />

Høring<br />

Idet universitets indstilling vedr. titel ikke er imødekommet, skal Akkrediteringsrådet<br />

høre, om universitetet ønsker at udbyde uddannelsen på de vilkår, der er anført<br />

i dette brev.<br />

Såfremt universitetet ikke ønsker at udbyde uddannelsen på de her anførte<br />

vilkår, skal dette meddeles <strong>ACE</strong> <strong>Denmark</strong> senest d. 17. november 2008 kl.<br />

12.00 på mail acedenmark@acedenmark.dk.<br />

Akkrediteringsrådets afgørelser kan jf. akkrediteringslovens § 14, stk. 1 ikke indbringes<br />

for anden administrativ myndighed.<br />

Retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse kan dog i henhold til akkrediteringslovens<br />

§ 14, stk. 2, indbringes for <strong>Universitet</strong>s- og Bygningsstyrelsen.<br />

Det betyder, at der kan klages til <strong>Universitet</strong>s- og Bygningsstyrelsen, hvis universitetet<br />

mener, at afgørelsen ikke er foretaget i overensstemmelse med de regler,<br />

som gælder for akkreditering af universitetsuddannelser. Der kan ikke klages<br />

over de faglige vurderinger, der er indgået i afgørelsen, idet Akkrediteringsrådets<br />

faglige vurderinger er endelige.<br />

Fristen for at klage over afgørelsen er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt<br />

universitetet. En eventuel klage skal indsendes til:<br />

<strong>Universitet</strong>s- og Bygningsstyrelsen<br />

Bredgade 43<br />

1260 København K<br />

Eller på e-mail: ubst@ubst.dk<br />

<strong>ACE</strong> <strong>Denmark</strong> -<br />

Akkrediteringsinstitutionen<br />

Side 3/4


<strong>Universitet</strong>et er velkommen til at kontakte direktør Jette Frederiksen på e-mail:<br />

jef@acedenmark.dk eller telefon: 40 75 19 97, såfremt der er spørgsmål eller behov<br />

for yderligere information.<br />

Med venlig hilsen<br />

Søren Barlebo Rasmussen Jette Frederiksen<br />

Formand Direktør<br />

Akkrediteringsrådet <strong>ACE</strong> <strong>Denmark</strong><br />

Akkrediteringsinstitutionen<br />

Bilag:<br />

Kopi af akkrediteringsrapport<br />

Kopi af indstillingsbrev til <strong>Universitet</strong>s- og Bygningsstyrelsen af d. 27. oktober<br />

2008<br />

Kopi af dette brev er sendt til:<br />

Undervisningsministeriet til orientering samt<br />

<strong>Universitet</strong>s- og Bygningsstyrelsen.<br />

<strong>ACE</strong> <strong>Denmark</strong> -<br />

Akkrediteringsinstitutionen<br />

Side 4/4


<strong>ACE</strong> <strong>Denmark</strong> Akkrediteringsinstitutionen<br />

Akkrediteringsrådet har d. 26. september 2008 akkrediteret de 37 eksisterende<br />

uddannelser, der er en del af pilotfasen.<br />

For disse uddannelser indstillede Akkrediteringsrådet d. 3. oktober 2008 følgende<br />

5 punkter til afgørelse i Videnskabsministeren, <strong>Universitet</strong>s- og Bygningsstyrelsen<br />

(UBST), jf. § 10 i akkrediteringsloven:<br />

1. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering (taksameter),<br />

2. uddannelsens titel,<br />

3. specifikke adgangskrav for bacheloruddannelser,<br />

4. uddannelsens normerede studietid samt<br />

5. eventuel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen.<br />

herefter: UBST-forhold.<br />

<strong>Universitet</strong>erne modtog d. 8. oktober 2008 kopi af disse indstillinger.<br />

<strong>Universitet</strong>s- og Bygningsstyrelsen meddelte <strong>ACE</strong> <strong>Denmark</strong>, at styrelsen ikke<br />

kunne træffe afgørelse om de ovennævnte forhold på det foreliggende grundlag.<br />

Styrelsen anser det for en nødvendighed at have oplysninger om de allerede godkendte<br />

forhold med eventuelle senere justeringer herunder bekendtgørelsesændringer<br />

til rådighed.<br />

<strong>ACE</strong> <strong>Denmark</strong> anmodede på den baggrund universiteterne om at indsende oplysninger<br />

vedr. de 5 ovennævnte UBST-forhold om<br />

- det p.t. godkendte<br />

- universitetets indstilling og<br />

- en begrundelse for eventuel forskel mellem det pt. godkendte og indstillingen.<br />

På baggrund af universiteternes oplysninger har Akkrediteringsrådet foretaget en<br />

ekstraordinær behandling af alle uddannelsernes UBST-forhold. Denne ekstraordinære<br />

behandling resulterede i fornyede indstillinger til <strong>Universitet</strong>s- og Bygningsstyrelsen<br />

af 27. oktober 2008.<br />

Såfremt dette medfører spørgsmål eller behov for yderligere information Direktør<br />

Jette Frederiksen kontaktes på mail: jef@acedenmark.dk eller telefonnummer:<br />

40 75 19 97.<br />

Med venlig hilsen<br />

Jette Frederiksen<br />

Direktør<br />

Ledelsessekretariatet<br />

10. november 2008<br />

<strong>ACE</strong> <strong>Denmark</strong> -<br />

Akkrediteringsinstitutionen<br />

Studiestræde 5<br />

1455 København K<br />

Telefon 3392 6900<br />

Telefax 3392 6901<br />

E-post<br />

acedenmark@acedenmark.dk<br />

Netsted www.acedenmark.dk<br />

CVR-nr. 30603907<br />

Sagsbehandler<br />

Jette Frederiksen<br />

Telefon 3392 6919<br />

E-post jef@acedenmark.dk<br />

Sagsnr. 08-039790<br />

Dok nr. 733768<br />

Side 1/1


<strong>Universitet</strong>s- og Bygningsstyrelsen<br />

Bredgade 43<br />

1260 København K<br />

Att. Ledelsessekretariatet<br />

Sendt pr. e-mail:<br />

glu@ubst.dk<br />

ubst@ubst.dk<br />

Vedr. anmodning om akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse<br />

i fysik<br />

<strong>Syddansk</strong> <strong>Universitet</strong> har ansøgt om akkreditering og godkendelse af ovennævnte<br />

uddannelse jf. Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for<br />

videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Uddannelsen er blevet akkrediteret<br />

positivt af Akkrediteringsrådet fredag d. 26. september 2008. Akkrediteringsrådet<br />

har fastsat akkrediteringsperiodens varighed for uddannelsen. Denne<br />

vil fremgå af afgørelsesbrevet.<br />

Akkrediteringsrådet indstiller uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel,<br />

normerede studietid samt evt. maksimumramme for tilgangen til afgørelse i <strong>Universitet</strong>s-<br />

og Bygningsstyrelsen jf. § 6, stk. 1 i Bekendtgørelse nr. 1030 af 22. august<br />

2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om<br />

sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).<br />

Uddannelsens tilknytning til censorkorps er desuden anført.<br />

Akkrediteringsrådet har imødekommet universitetets indstillinger på alle de punkter,<br />

der vedrører akkrediteringslovens § 10, stk. 2 (de 4 ovennævnte forhold). <strong>Universitet</strong>et<br />

har over for Akkrediteringsrådet bekræftet, at indstillingerne er i overensstemmelse<br />

med, hvad ministeriet aktuelt har godkendt for uddannelsen.<br />

Bekendtgørelsesforhold<br />

Bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved<br />

universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen)<br />

Uddannelsens hovedområde<br />

Hovedvægten ligger inden for det naturvidenskabelige hovedområde.<br />

Sprog<br />

Uddannelsen udbydes på dansk.<br />

Titel/Betegnelse<br />

Dansk: Cand.scient i fysik<br />

Engelsk: Master of Science in Physics<br />

jf. § 50 i uddannelsesbekendtgørelsen:<br />

Uddannelsens normerede studietid<br />

Uddannelsen er fastsat til 120 ECTS.<br />

Akkrediteringsrådet<br />

27. oktober 2008<br />

<strong>ACE</strong> <strong>Denmark</strong> -<br />

Akkrediteringsinstitutionen<br />

Studiestræde 5<br />

1455 København K<br />

Telefon 3392 6900<br />

Telefax 3392 6901<br />

E-post<br />

acedenmark@acedenmark.dk<br />

Netsted www.acedenmark.dk<br />

CVR-nr. 30603907<br />

Sagsbehandler<br />

Trine <strong>Jens</strong>en<br />

Telefon 3392 6909<br />

E-post trj@acedenmark.dk<br />

Sagsnr.<br />

Dok nr. 722268<br />

Side 1/2


Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering<br />

Uddannelsen er indplaceret på heltidstakst 3.<br />

Eventuel fastsættelse af maksimumramme for tilgangen til uddannelsen<br />

Der er ikke fastsat maksimumramme for tilgangen til uddannelsen.<br />

Tilknytning til censorkorps<br />

Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for fysik<br />

Akkrediteringsrådet imødeser <strong>Universitet</strong>s- & Bygningsstyrelsens afgørelse jf. §<br />

7, stk. 1 i akkrediteringsbekendtgørelsen.<br />

<strong>Universitet</strong>s- og Bygningsstyrelsen er velkommen til at kontakte fuldmægtig Trine<br />

<strong>Jens</strong>en på mail: trj@acedenmark.dk eller telefon: 22 49 58 78, såfremt der er<br />

spørgsmål eller behov for yderligere information.<br />

Med venlig hilsen<br />

Jette Frederiksen<br />

Direktør<br />

<strong>ACE</strong> <strong>Denmark</strong><br />

Akkrediteringsinstitutionen<br />

Kopi af dette brev er sendt til:<br />

<strong>Syddansk</strong> <strong>Universitet</strong><br />

<strong>ACE</strong> <strong>Denmark</strong> -<br />

Akkrediteringsinstitutionen<br />

Side 2/2


Akkrediteringsrapport – Eksisterende uddannelse<br />

<strong>Universitet</strong>: <strong>Syddansk</strong> <strong>Universitet</strong><br />

Uddannelse: Kandidatuddannelse i fysik<br />

Akkrediteringspanelets medlemmer: Thors Hans Hansson, Professor, Stockholm <strong>Universitet</strong><br />

Sven Åberg, Professor, Lunds <strong>Universitet</strong><br />

Katja Dall <strong>Jens</strong>en, kemistuderende, Københavns<br />

<strong>Universitet</strong><br />

Steen B. Iversen, SCF Technologies<br />

Akkrediteringsrapporten er udarbejdet på baggrund af det dokumentationsmateriale, universitetet har<br />

indsendt i forbindelse med akkreditering af uddannelsen. Desuden har akkrediteringspanelet haft et<br />

møde med repræsentanter for uddannelsen mandag d. 2. juni 2008, hvor udvalgte dele af<br />

dokumentationsmaterialet er blevet uddybet.<br />

Den faglige vurdering af uddannelsen er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers<br />

relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr. 1030 af 22. august 2007 om kriterier for<br />

universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af<br />

universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt <strong>ACE</strong> <strong>Denmark</strong>s Vejledning om akkreditering<br />

og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser af 19. februar 2008 / revideret 8. april med hensyn til<br />

grundoplysninger og legalitetsforhold.<br />

Rapporten består af fire dele:<br />

- Grundoplysninger om uddannelsen<br />

- Resumé af den faglige vurdering<br />

- Faglig vurdering af uddannelsen<br />

- Oplysninger vedrørende uddannelsens legalitetsforhold<br />

<strong>Universitet</strong>et har udarbejdet grundoplysninger for uddannelsen. Akkrediteringspanelet har foretaget den<br />

faglige vurdering. <strong>Universitet</strong>s- og Bygningsstyrelsen træffer afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige<br />

indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav, uddannelsens normerede studietid og eventuelt<br />

adgangsbegrænsning. <strong>ACE</strong> <strong>Denmark</strong> – Akkrediteringsinstitutionen foretager kontrol af uddannelsens<br />

øvrige legalitetsforhold.<br />

Sagsbehandlingen er afsluttet den 23. oktober 2008.<br />

- 1 -


<strong>Universitet</strong><br />

Uddannelsens titel<br />

Antal nye studerende opgjort som antal<br />

personer, som er indskrevne på uddannelsen<br />

1/10 i opgørelsesåret<br />

Den samlede studenterbestand på uddannelsen<br />

som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret<br />

Antal fuldførte grader på uddannelsen som<br />

opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret (antal<br />

dimittender fra uddannelsen)<br />

Andel eller antal af tilvalgs-/sidefagsstuderende<br />

som opgjort pr. 1/10 i opgørelsesåret<br />

Grundoplysninger om uddannelsen<br />

<strong>Syddansk</strong> <strong>Universitet</strong><br />

Cand. scient. i fysik<br />

2005: 4<br />

2006: 5<br />

2007: 4<br />

2004: 9<br />

2005: 9<br />

2006: 16<br />

2005: 5<br />

2006: 3<br />

2007: 1<br />

2005: 6<br />

2006: 4<br />

2007: 2<br />

(Dokumentationsrapport, s. 26).<br />

- 2 -


Kriterium 1 vurderes at være opfyldt<br />

tilfredsstillende<br />

delvist tilfredsstillende<br />

ikke tilfredsstillende<br />

Resumé af den faglige vurdering<br />

Kriterium 1: Behov for uddannelsen<br />

Akkrediteringspanelets begrundelse<br />

Akkrediteringspanelet vurderer, at der er systematik i den valgte metode for den løbende dialog, samt<br />

at dialogen omfatter aftagerpaneler, aftagere og alumner. Panelet vurderer, at sammensætningen for<br />

aftagerpaneler afspejler de relevante erhvervsgrupper for fysikdimittender, samt at der er iværksat en<br />

række tiltag for at inddrage dimittender/alumner i udviklingen af uddannelsen. Initiativerne for<br />

aftagerpaneler og dimittender/alumner er stadig under implementering.<br />

Kriterium 2 vurderes at være opfyldt<br />

tilfredsstillende<br />

delvist tilfredsstillende<br />

ikke tilfredsstillende<br />

Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation<br />

Akkrediteringspanelets begrundelse<br />

Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i tilfredsstillende grad har sandsynliggjort, at<br />

fysikuddannede fra SDU finder relevant beskæftigelse. Vurderingen baserer sig på en analyse fra 2001<br />

fra UVM (om fysik s. 23), der viser de stillingskategorier, som fysikere fra SDU typisk havner i. Dertil<br />

kommer en dimittendanalyse fra 2005, hvor beskæftigelsen blandt dimitterede fysikere var 92 % (n=<br />

36).<br />

Tallene fra <strong>Universitet</strong>s- og Bygningsstyrelsen er opgjort for en gruppe af uddannelser (matematik,<br />

fysik, kemi og datalogi), hvorfor det ikke er muligt nærmere at udlede, hvilke uddannelsesprofiler der<br />

er ledige de pågældende år.<br />

Kriterium 3 vurderes at være opfyldt<br />

tilfredsstillende<br />

delvist tilfredsstillende<br />

ikke tilfredsstillende<br />

Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret<br />

- 3 -


Akkrediteringspanelets begrundelse<br />

Det er akkrediteringspanelets vurdering, at uddannelsen giver de studerende viden, færdigheder og<br />

kompetencer baseret på teori, metode og forskning inden for fysik. Det vurderes positivt, at<br />

uddannelsen har udarbejdet tre anbefalede studieforløb for de studerende, som tager en et-faglig<br />

kandidatuddannelse i fysik. I det anbefalede studieforløb til de studerende, der vælger sidefag, indgår<br />

faget astrofysik og kernefysik (FY806), samt faget kosmologi (FY808) ikke i den obligatoriske del af<br />

uddannelsen. Det vurderes dog, at uddannelsen udbyder de fag, som forudsættes for at leve op til de<br />

faglige mindstekrav i de gymnasiale uddannelser, herunder grundtrækkende i stofs opbygning<br />

(faststoffysik og standardmodellen), samt astrofysik og kosmologi. Uddannelsen har tilkendegivet, at<br />

de vil arbejde på en tilføjelse til studieordningen, så det klart fremgår, hvordan de faglige mindstekrav<br />

opnås.<br />

Overvågningen af karakterer finder sted i forbindelse med forløbsanalysen (Bilag 3.2.1.) og<br />

kursusevalueringer, som studienævnet har det overordnede ansvar for at følge op på.<br />

Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende opnår både fagspecifikke og akademiske<br />

kvalifikationer. I det indledende scienceår introduceres den studerende til andre fagområder end fysik,<br />

hvilket betyder, at bacheloren opnår mindre obligatorisk matematik. Kriteriet vurderes dog i<br />

tilfredsstillende grad opfyldt, da matematik er integreret i de fag, hvor matematiske forudsætninger er<br />

nødvendige. Derudover har den studerende mulighed for at supplere deres matematikfærdigheder ved<br />

at tage det som tilvalg.<br />

Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø<br />

Kriterium 4 vurderes at være opfyldt<br />

tilfredsstillende<br />

delvist tilfredsstillende<br />

ikke tilfredsstillende<br />

Akkrediteringspanelets begrundelse<br />

Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i tilstrækkelig grad baserer sig på at aktivt<br />

forskningsmiljø. Tilrettelæggerne af uddannelsen vurderes at være aktive forskere placeret centralt i<br />

forskningsmiljøet.<br />

Uddannelsen vurderes at have et stærkt miljø i forhold til sin størrelse, og akkrediteringspanelet<br />

vurderer, at der er en god kobling mellem undervisnings- og forskningssiden. Hovedparten af<br />

underviserne er VIP’er, der er kun 12 % DVIP’er, hvilket svarer nogenlunde til andelen på<br />

hovedområdet. På baggrund af mødet med de studerende, vurderer akkrediteringspanelet det<br />

sandsynliggjort, at der god kontakt mellem forskere og studerende.<br />

Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø<br />

Kriterium 5 vurderes at være opfyldt<br />

tilfredsstillende<br />

delvist tilfredsstillende<br />

- 4 -


ikke tilfredsstillende<br />

Akkrediteringspanelets begrundelse<br />

Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens forskningsmiljø på tilfredsstillende vis dækker<br />

uddannelsens faglige indhold med et tilstrækkeligt antal VIP’er. Der vurderes at være en høj<br />

forskningsproduktion, samt en god bredde i forskningsområder – miljøets størrelse taget i betragtning.<br />

Endeligt vurderer akkrediteringspanelet, at forskningsmiljøet deltager aktivt i internationalt samarbejde.<br />

Kriterium 6 vurderes at være opfyldt<br />

tilfredsstillende<br />

delvist tilfredsstillende<br />

ikke tilfredsstillende<br />

Kriterium 6: Uddannelsesstruktur<br />

Akkrediteringspanelets begrundelse<br />

Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem uddannelsens samlede mål for<br />

læringsudbytte og målene i uddannelsens enkelte kurser, fag og projekter.<br />

De studerendes vurderinger af sammenhængen i uddannelsen bliver indhentet på alle nye kurser (og<br />

herefter hvert tredje år) jf. dokumentationen i målepunkt 3.2.1.. Uddannelsen gennemfører dog ikke<br />

evalueringer af sammenhængen mellem de enkelte dele i uddannelsen.<br />

Gennemførselstiderne for studerende på kandidatuddannelsen på fysikuddannelsen er på 88 % i 2004<br />

– 2007 (dog er den samlede population lav - på 8 studerende jf. bilag 6.2.1.), hvilket vurderes at være<br />

tilfredsstillende.<br />

Akkrediteringspanelet vurderer, at det er sandsynliggjort, at uddannelsen har faglig progression og er<br />

mulig at gennemføre på normeret tid. Dertil kommer, at der er procedurer for merit fra udenlandske<br />

uddannelsesinstitutioner, såvel som at uddannelsen rummer internationale forskere og udenlandske<br />

studerende.<br />

Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer<br />

Kriterium 7 vurderes at være opfyldt<br />

tilfredsstillende<br />

delvist tilfredsstillende<br />

ikke tilfredsstillende<br />

Akkrediteringspanelets begrundelse<br />

Akkrediteringspanelet vurderer det sandsynliggjort, at de valgte pædagogiske og didaktiske metoder<br />

understøtter uddannelsens mål for læringsudbytte. Dertil kommer, at det vurderes, at fagelementernes<br />

- 5 -


indhold og tilrettelæggelse samt valget af prøveformer understøtter uddannelsens mål for<br />

læringsudbytte.<br />

Akkrediteringspanelet vurderer, at det er sandsynliggjort, at der er hensigt om en løbende udvikling af<br />

undervisernes pædagogiske kompetencer via Bilag 7.1.1. om <strong>Universitet</strong>spædagogisk<br />

kompetenceudvikling og NAMADI (center for Naturvidenskabernes og Matematikkens Didaktik).<br />

Både universitetspædagogisk kompetenceudvikling og NAMADI er nye tiltag, som endnu er i færd<br />

med at blive implementeret.<br />

Der er for øjeblikket problemer med at finde tilstrækkelig laboratorieplads til uddannelsen, hvilket dog<br />

forventes at blive afhjulpet med en større udvidelse af campus inden for de næste år.<br />

Akkrediteringspanelet vurderer det tilfredsstillende, at kursusevalueringerne indeholder konkrete<br />

spørgsmål til undervisningsmaterialer, forelæsninger (herunder underviserens formidlingsevner og<br />

pædagogiske kompetencer) og undervisningsmetoder.<br />

Sammenfattende vurderes kriteriet opfyldt tilfredsstillende.<br />

Kriterium 8 vurderes at være opfyldt<br />

tilfredsstillende<br />

delvist tilfredsstillende<br />

ikke tilfredsstillende<br />

Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen<br />

Akkrediteringspanelets begrundelse<br />

Kvalitetssikringssystemet er forankret i direktionen, delpolitikkerne udgør de konkrete handleplaner,<br />

der sker en løbende kvantitativ og kvalitativ indsamling af viden (eks. kursusevalueringer og<br />

forløbsanalysen), og kvalitetsudviklingsrådet overvåger og følger op på kvalitetsudviklingen af<br />

eksisterende forhold.<br />

<strong>Universitet</strong>et redegør for hvordan det tilsigtes, at kvalitetssikringssystemet understøtter og spiller<br />

sammen med akkrediteringssystemet, samt hvordan det er indrettet under hensyntagen til ENQA’s<br />

standarder for intern kvalitetssikring.<br />

Akkrediteringspanelet vurderer, at kriteriet opfyldes i tilfredsstillende grad.<br />

Kriterium 9 vurderes at være opfyldt<br />

tilfredsstillende<br />

delvist tilfredsstillende<br />

ikke tilfredsstillende<br />

Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil<br />

- 6 -


Akkrediteringspanelets begrundelse<br />

Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens indhold lever op til den angivne titel, samt at<br />

uddannelsens mål for læringsudbytte på tilfredsstillende vis lever op til den relevante typebeskrivelse.<br />

Kriterium 10: Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede<br />

læringsudbytte<br />

Kriterium 10 vurderes at være opfyldt<br />

tilfredsstillende<br />

delvist tilfredsstillende<br />

ikke tilfredsstillende<br />

Akkrediteringspanelets begrundelse<br />

Akkrediteringspanelet vurderer, at kriteriet er tilfredsstillende opfyldt. Uddannelsen benytter<br />

kandidatundersøgelsen og forløbsanalysen til at følge op på uddannelsens mål for læringsudbytte.<br />

Dertil kommer, at eksamensgennemsnittet for specialer ligger på et højt niveau, hvilket også indikerer,<br />

at de studerendes læringsudbytte efter endt uddannelse indfris.<br />

- 7 -


Faglig vurdering af uddannelsen<br />

Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet<br />

1.1.1 Hvilken metode anvendes i<br />

den løbende dialog med aftagere,<br />

aftagerpaneler og<br />

alumner/dimittender?<br />

Kriterium 1: Behov for uddannelsen<br />

Dokumentation<br />

”Der er for uddannelserne i fysik og nanobioscience ved Det<br />

Naturvidenskabelige Fakultet, <strong>Syddansk</strong> <strong>Universitet</strong> nedsat et<br />

fælles aftagerpanel. Det er fakultetets pligt i henhold til delpolitik<br />

for ny uddannelse samt delpolitik for efter uddannelsen at indgå i<br />

en dialog med aftagerpanelet om uddannelsernes kvalitet og<br />

relevans for samfundet og inddrage panelet ved udvikling af nye<br />

og<br />

eksisterende uddannelser samt ved udvikling af nye<br />

undervisnings- og eksamensformer. Det er vigtigt for dialogens<br />

udvikling, at aftagerpanelet, hverken af universitetet eller af<br />

panelet selv tillægges rollen som evalueringsfunktion, men at<br />

universitetet i dialog med panelet inddrager deres syn på og<br />

erfaringer med uddannelsernes overordnede kompetencer, når<br />

fakultetet udvikler såvel nye som eksisterende uddannelser. Der<br />

skal således være fokus på det fremadrettede og udviklende<br />

perspektiv.<br />

Aftagerpanelet træder sammen mindst en gang i løbet af<br />

medlemmernes funktionsperiode. Den nærmere form for<br />

samarbejdet med aftagerpanelerne besluttes i fællesskab med<br />

aftagerpanelerne og studienævnet. En gang årligt afgiver<br />

aftagerpanelet en skriftlig beretning til ledelsesgruppen om antal<br />

afholdte møder i det forgangne år og om hvilke emner panelet<br />

har diskuteret. Fakultetet afholder mindst en gang om året et<br />

fælles arrangement for aftagerpanelerne. Panelets sammensætning<br />

og dets rolle i forhold til kvalitetssikring af uddannelserne<br />

fremgår af Bilag A Kommissorium for aftagerpaneler på Det<br />

Naturvidenskabelige Fakultet. Derudover henvises der til Bilag<br />

8.1.1 Delpolitikker for <strong>Syddansk</strong><br />

<strong>Universitet</strong> – Delpolitik for efter uddannelsen punkt 5.”<br />

(Dokumentationsrapport, s. 1)<br />

”<strong>Syddansk</strong> <strong>Universitet</strong> vil etablere en internetportal, som vil være<br />

indgangen til universitetet for alumnerne. På portalen vil det være<br />

muligt for alumnerne at oprette en profil med navn, uddannelse,<br />

karriere mm. Denne profil vil automatisk indgå i netværk baseret<br />

på uddannelsesretning… Ved oprettelse af profilen kan<br />

alumnerne tilkendegive, om de vil være ressourcepersoner for<br />

- 8 -


universitetet, og om de vil være mentor for en studerende.<br />

Ressourcepersoner vil være alumnerne, som har lyst til at<br />

gæsteforelæse, fortælle om karriereveje, indgå i aftagerpaneler og<br />

styregrupper mm.<br />

Mentornetværk kan etableres for de studerende både tidligt i<br />

studiet, under speciale og i forbindelse med jobsøgning ved<br />

afslutning af uddannelsen.”<br />

(Dokumentationsrapport, s. 1).<br />

Der henvises desuden til universitetets delpolitik for: Efter<br />

uddannelsen pkt. 4: Kandidatundersøgelse og pkt. 5:<br />

Aftagerpaneler.<br />

”3.4 Kandidatundersøgelse<br />

3.4.1 Standard<br />

Der udarbejdes hvert tredje år en kandidatundersøgelse rettet<br />

mod bachelorer og kandidater, der har afsluttet deres uddannelse<br />

indenfor de tre sidste år.<br />

3.4.2 Guidelines<br />

Kandidatundersøgelsen indeholder spørgsmål om kandidaternes<br />

og bachelorernes erhvervs- og karriereveje.<br />

Kandidatundersøgelsen er i sin kerne ens for alle dimittender fra<br />

undersøgelsesgang til undersøgelsesgang, således at det vil være<br />

muligt at lave komparative tidsmæssige analyser. Der kan<br />

desuden bidrages med en række fakultetsspecifikke spørgsmål.<br />

3.4.3 Indikatorer<br />

Procent af dimitterede bachelorer og kandidater fra <strong>Syddansk</strong><br />

<strong>Universitet</strong>, der deltager i Kandidatundersøgelsen.<br />

3.4.4 Ansvar<br />

Hovedansvarlig, herunder for opfølgning i forhold til indikatorer:<br />

KarriereCentret, der inddrager fakulteter og andre relevante<br />

enheder efter behov.<br />

3.5 Aftagerpaneler<br />

3.4.1 Standard<br />

Der oprettes aftagerpaneler på fakultetsniveau og / eller lavere<br />

niveau. Aftagerpanelerne skal indgå i en dialog med universitetet<br />

om uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet og<br />

inddrages ved udvikling af nye og eksisterende uddannelser samt<br />

ved udvikling af nye undervisnings- og eksamensformer.<br />

3.4.2 Guidelines<br />

Aftagerpanelerne sammensættes af udefra kommende<br />

medlemmer, og de nærmere regler om organisering og<br />

nedsættelse af aftagerpanelerne fastlægges på hvert hovedområde.<br />

- 9 -


Aftagerpanelerne kan udtale sig om alle forhold af væsentlig<br />

betydning for uddannelserne og skal drøfte de<br />

uddannelsesmæssige forhold, som universitetet forelægger.<br />

3.4.3 Indikatorer<br />

At de nærmere regler om organisering og nedsættelse af<br />

aftagerpaneler er fastlagt på hvert hovedområde, og at der er<br />

oprettet aftagerpaneler i overensstemmelse hermed.<br />

3.4.4 Ansvar<br />

Ansvarlig: Dekanerne.” (Bilag 8.1.1)<br />

Supplerende oplysninger fra mødet:<br />

Undervisere og øvrige fortalte, at der er overvejet mange<br />

muligheder i forhold til, hvordan aftagerpanelet skal anvendes.<br />

De vil dog ikke bestemme, hvordan panelet skal reflektere over<br />

uddannelsen, men lade det være op til aftagerpanelet at definere.<br />

Det blev fortalt, at der har været uofficielle ”aftagerpaneler” i<br />

forhold til gymnasierne, og der har også været god dialog med<br />

hospitalerne, da mange kandidater finder beskæftigelse som<br />

hospitalsfysikere.<br />

Akkrediteringspanelets vurdering<br />

Akkrediteringspanelet vurderer, at der er systematik i den valgte metode for den løbende dialog, samt<br />

at dialogen omfatter aftagerpaneler, aftagere og alumner. Vurderingen tager afsæt i følgende<br />

overvejelser:<br />

Akkrediteringspanelet bemærker, at det er positivt, at aftagerpanelet er tilknyttet fysikstudiet med<br />

henblik på at få en konkret tilbagemelding på uddannelsen. Derudover vurderer panelet, at blandingen<br />

af dimittender virker fornuftig i forhold til de områder, hvor fysikdimittender opnår beskæftigelse med<br />

aftagere/alumner bl.a. fra industrien, teknikum, gymnasium og fra en forskningsinstitution. Det<br />

fremgik af mødet med uddannelsens undervisere og øvrige, at det første møde i aftagerpanelet vil<br />

foregå i oktober.<br />

Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i tilfredsstillende grad inddrager dimittender, idet<br />

universitetet har iværksat et initiativ, hvor alumner inddrages som ressourcepersoner i forhold til<br />

uddannelsen, enten som mentorer for studerende, gæsteforelæsere, fortælle om karriereveje, indgå i<br />

aftagerpaneler og styregrupper. Derudover vurderes det som et positivt tiltag at etablere en<br />

alumneportal. <strong>Universitet</strong>et har desuden som delpolitik hvert tredje år at gennemføre en<br />

kandidatundersøgelse for færdige bachelorer og kandidater. Undersøgelsen vedrører erhvervs- og<br />

karriereveje og er som udgangspunkt ens for alle dimittender.<br />

Panelet bemærker, at tiltagene vedrørende aftagerpaneler og dimittender er under implementering.<br />

På den baggrund vurderes kriteriet på tilfredsstillende vis at være opfyldt.<br />

- 10 -


2.1.1 Hvad er ledighedsfrekvensen<br />

for nyuddannede?<br />

Hvis der ikke anvendes tal fra<br />

Videnskabsministeriet: Hvordan er<br />

tallene udarbejdet?<br />

Hvis ledighedsprocenten er mere end<br />

dobbelt så høj som på hovedområdet: Er<br />

der særlige forhold, som kan<br />

forklare ledighedsprocenten?<br />

2.1.2 Finder uddannelsens<br />

dimittender relevant beskæftigelse?<br />

Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation<br />

Dokumentation<br />

”Beskæftigelsesfrekvensen for cand.scient.’er i matematik, fysik,<br />

kemi og datalogi på <strong>Syddansk</strong> <strong>Universitet</strong> (SDU) er samlet for<br />

perioden 2002 – 2005 på 71 % hertil kommer 10 % som er<br />

fortsat på ph.d.-uddannelsen og 6 % som er i udlandet. – samlet<br />

87 %. I årene 2002 – 2004 ligger beskæftigelsesfrekvensen for<br />

kandidater i ovennævnte gruppe fra <strong>Syddansk</strong> <strong>Universitet</strong><br />

væsentligt over beskæftigelsesfrekvensen for hovedområdet på<br />

landsplan. I 2005 ligger frekvensen for kandidater fra SDU (57<br />

%) dog under frekvensen for hovedområdet på landsplan (68<br />

%). Samtidig er, i det pågældende år for SDU’s vedkommende,<br />

10 % af kandidaterne fortsat på ph.d.-uddannelsen og 12 % er i<br />

udlandet – samlet 79%.<br />

Da tallene er opgjort for en gruppe af uddannelser (matematik,<br />

fysik, kemi og datalogi (se Bilag 2.1.1)) kan det ikke udledes<br />

nærmere, hvilke uddannelsesprofiler der er ledige i det<br />

pågældende år, hvorfor det er svært at udlede årsagen til at<br />

ledighedsgraden i lige netop dette år er større end for<br />

hovedområdet på landsplan.<br />

Der henvises til Bilag 2.1.1 Opgørelse af ledighedsfrekvensen fra<br />

<strong>Universitet</strong>s- og Bygningsstyrelsen for uddannelserne Fysik,<br />

Kemi, Matematik og Datalogi. Tallene opgøres samlet for denne<br />

gruppe af uddannelser, hvorfor der ikke leveres tal særskilt for<br />

fysik-uddannelsen.” (Dokumentationsrapport, s. 2)<br />

”Kandidatuddannelsen i fysik fra <strong>Syddansk</strong> <strong>Universitet</strong><br />

kvalificerer de studerende til videre studier på ph.d.-uddannelsen<br />

samt til ansættelse i en lang række stillingskategorier. I henhold<br />

til Bilag 1.1.1 Kandidatundersøgelsen for 2005 viser<br />

respondenternes besvarelser, at kandidater i fysik føler sig godt<br />

rustet til at varetage de jobfunktioner de er ansat til på baggrund<br />

af de kompetencer de har opnået i løbet af uddannelsen.<br />

I henhold til Bilag 2.1.2 Hvor gik de hen? Kandidaterne i<br />

Matematik-, Fysik- og Kemi-fagene figur 10 b side 23 udgivet af<br />

Undervisningsministeriet i 2001 kan man udlede at alle ikkeledige<br />

kandidater finder relevant beskæftigelse, med en lidt større<br />

andel af beskæftigede i den offentlige sektor (gymnasiesektoren,<br />

universiteter og andre uddannelsesinstitutioner) end i den private<br />

sektor. Institut for Fysik og Kemi har en lang tradition for at<br />

bibeholde kontakten til alumner og ud fra bilag 2.1.2 oversigt<br />

over beskæftigelse for kandidater i fysik kan man se at<br />

kandidater i fysik finder relevant beskæftigelse igen med en<br />

- 11 -


Hvor høj er andelen af<br />

bachelordimittender, der fortsætter<br />

i videreuddannelse, beskæftigelse<br />

eller i ophold i udlandet?<br />

Hvor det er relevant: Er der særlige<br />

omstændigheder, som kan forklare,<br />

at mindre end 90 % af<br />

bachelordimittenderne fortsætter i<br />

videreuddannelse, beskæftigelse<br />

eller i ophold i udlandet?<br />

overvægt på beskæftigelse inden for den offentlige sektor. Under<br />

hensyntagen til udviklingen i den generelle<br />

beskæftigelsessituation må man konkludere at den fortsatte<br />

udvikling vil sikre fortsat beskæftigelse af kandidater i fysik.”<br />

(Dokumentationsrapport, s. 2)<br />

For bacheloruddannelser<br />

Ikke relevant<br />

Ikke relevant<br />

Akkrediteringspanelets vurdering<br />

Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i tilfredsstillende grad har sandsynliggjort, at<br />

fysikuddannede fra SDU finder relevant beskæftigelse. Vurderingen baserer sig på en analyse fra 2001<br />

fra UVM (om fysik s. 23), der viser de stillingskategorier, som fysikere fra SDU typisk havner i. Dertil<br />

kommer en dimittendanalyse fra 2005, hvor beskæftigelsen blandt dimitterede fysikere var 92 % (n=<br />

36).<br />

Tallene fra <strong>Universitet</strong>s- og Bygningsstyrelsen er opgjort for en gruppe af uddannelser (matematik,<br />

fysik, kemi og datalogi), hvorfor det ikke er muligt nærmere at udlede hvilke uddannelsesprofiler, der<br />

er ledige de pågældende år.<br />

- 12 -


Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering)<br />

3.1.1 Hvordan inddrages<br />

fagområdets teori, metode og<br />

forskningsresultater i uddannelsen?<br />

Hvor det er relevant:<br />

Hvordan finder interaktion mellem<br />

forskning og praksis på<br />

uddannelsens fagområder sted?<br />

3.2.1 Hvilke læringsmål for<br />

fagspecifikke og almene<br />

akademiske kvalifikationer og<br />

kompetencer har uddannelsen?<br />

Hvordan indgår<br />

Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret<br />

Dokumentation<br />

”Moderne fysik bygger på et sammenspil mellem teori,<br />

eksperimenter og numeriske simuleringer. Kurserne på<br />

kandidatuddannelsen i fysik ved SDU er mere entydigt baserede<br />

på enten eksperimentelle, teoretiske, eller numeriske elementer<br />

end det er tilfældet på bachelorniveau. Dog vil kandidatkurserne<br />

typisk kræve, at den studerende forholder sig til både teori og<br />

eksperimenter og, at den studerende udfører simuleringer eller<br />

dataanalyser. Specialet er ofte på et højt videnskabeligt niveau.<br />

Det indeholder et stort element af selvledelse og mulighed for at<br />

kombinere alle de kompetencer som er erhvervet under hele<br />

studiet. Det konkrete indehold af specialet varierer naturligvis<br />

meget efter titel og vejleder, men grundet den meget brede<br />

forskningsforankring udbyder instituttet et bredt udvalg af<br />

specialeemner i fysik.” (Dokumentationsrapport, s. 4)<br />

Supplerende oplysninger fra mødet:<br />

Om hvorvidt de studerende oplevede, at uddannelsen<br />

indeholder tilstrækkeligt med matematik til at de kunne følge<br />

med i fagene: De studerende oplyste, at de i nogle fag har et<br />

integreret matematikelement, der sikrer, at det er muligt at følge<br />

med, eks. i kvantemekanik.<br />

Om hvorvidt undervisere og øvrige oplevede, at uddannelsen<br />

indeholder tilstrækkeligt med matematik samlet set:<br />

Underviserne fortalte, at matematikniveauet afhænger af den<br />

valgte linie på uddannelsen. For så vidt angår de studerende,<br />

som er mere teoretisk interesserede i fysik, så er niveauet ikke<br />

tilstrækkeligt. Mange af de komplekse teoretiske fag kræver, at<br />

den studerende har valgt matematiske fag ved siden af, og de<br />

fleste fysikstuderende læser fysik og matematik, som hhv. hoved-<br />

og sidefag. Undervisere og øvrige oplyste desuden, at i de fag,<br />

hvor der er brug for et særligt aspekt af matematikken, bliver det<br />

gennemgået og udfoldet.<br />

Ӥ 2 Kompetencer<br />

Fysikkens objekter spænder fra elementarpartikler til galakser og<br />

inkluderer i princippet alt på de mellemliggende længdeskalaer:<br />

fx. atomer og molekyler, væsker og faste stoffer, biofysiske<br />

systemer, jorden og planeterne. Fagets fokus på de forskellige<br />

emner har i nogen grad ændret sig med tiden, ofte i kølvandet af<br />

- 13 -


karaktergennemsnit eller eventuelt<br />

specialekarakterer som baggrund<br />

for eventuelle ændringer af<br />

didaktiske og pædagogiske metoder<br />

samt progression på uddannelsen<br />

med videre?<br />

Eventuelt: Indhentes de<br />

studerendes/dimittenders<br />

vurderinger af opnåede<br />

fagspecifikke og almene<br />

akademiske kvalifikationer og<br />

kompetencer via evalueringer eller<br />

på anden vis?<br />

eksperimentelle eller teoretiske gennembrud, men dets slidstærke<br />

metoder har kun ændret sig langsomt. Især det kraftige samspil<br />

mellem abstrakte teorier, avancerede eksperimenter og i stigende<br />

grad computer-simuleringer er karakteristisk for fysikfaget. Fysik<br />

har væsentlige metodemæssige og praktiske berøringsflader med<br />

andre videnskaber, især matematik, kemi og bio- og<br />

ingeniørfagene. Fysikkens erkendelsesmæssige aspekter er vigtige<br />

for filosofi, og dens anvendelser ligger til grund for store dele af<br />

den moderne teknik, fx. computere, kommunikations- og<br />

måleudstyr samt medikoteknik. Visse af fagets discipliner,<br />

klassisk-, kvante- og statistisk mekanik samt elektromagnetisme<br />

og optik, har<br />

status som grundfag, dels af konceptuelle og historiske grunde,<br />

dels på grund af deres mange anvendelser.<br />

stk. 2 Kandidatuddannelsen i fysik giver generelle kompetencer,<br />

som gør de studerende attraktive for brede områder af det<br />

offentlige og private erhvervsliv, der arbejder inden for f.eks.<br />

forskning, undervisning, forvaltning og/eller formidling.<br />

Kompetencer som opnås ved et kandidatstudium falder i to<br />

kategorier: Personlige og faglige kompetencer, som udbygger de<br />

tilsvarende kompetencer på bachelorniveau.<br />

stk. 3 Uddannelsen giver generelle personlige kompetencer, der<br />

gør at studerende selvstændigt kan:<br />

a) Tilegne sig ny videnskabelig viden og anvende denne viden til<br />

nye problemstillinger.<br />

b) Løse naturvidenskabelige problemer ved at benytte en<br />

kombination af teori, numerisk simulering og eksperimenter.<br />

c) Forholde sig kritisk til videnskabelige modeller.<br />

d) Formidle specialviden om fysikfaglige emner til et interesseret<br />

publikum af ikkespecialister.<br />

stk. 4 På uddannelsen opnås fagspecifikke kompetencer, som<br />

naturligt knytter sig til fagets metoder, især de metoder som<br />

anvendes i den videnskabelige forskning som drives på Institut<br />

for Fysik og Kemi (IFK). Disse kompetencer både udbygger og<br />

uddyber de tilsvarende kompetencer på bachelorniveau.<br />

De konkret fagspecifikke kompetencer der opnås er:<br />

a) Dyb indsigt og aktivt kendskab til grundlæggende teoretiske<br />

begreber og eksperimentelle metoder inden for fysik.<br />

b) Indgående kendskab til emner inden for den fysikforskning<br />

som dyrkes af medarbejderne på Institut for Fysik og Kemi.<br />

c) Evne til at undersøge konkrete fænomener teoretisk og/eller<br />

eksperimentelt, og dermed bidrage til at frembringe nye<br />

videnskabelige indsigter eller til at skabe nye anvendelser af<br />

fysikforskningen.” (Bilag B, Studieordning, s. 1f)<br />

Kandidatuddannelsen har tre erhvervsprofiler:<br />

- 14 -


- Innovation og erhverv<br />

- Forskning<br />

- Kommunikation<br />

(Bilag B, Studieordning, s. 26f)<br />

”Kompetenceprofil for erhvervsprofilen i Innovation &<br />

Erhverv<br />

Målsætning:<br />

Profilen i Erhverv og Innovation sigter især mod at supplere den<br />

studerendes fagspecifikke og forskningsmæssige kompetencer<br />

med viden om udviklingsarbejde, patenteringer og<br />

erhvervsorganisation med henblik på fremtidigt arbejde med<br />

udvikling og innovation indenfor erhvervsmæssige miljøer.<br />

Profilen i Erhverv og Innovation er primært rettet mod<br />

ansættelse i erhvervslivet og industriel udvikling, samt mod<br />

fremtidige iværksættere. Profilen giver desuden gode<br />

kvalifikationer inden for forskning.<br />

Kompetencer<br />

Med profilen i Erhverv og Innovation vil en kandidat kunne:<br />

• Analysere og vurdere forskellige typer af<br />

virksomhedsorganisation.<br />

• Bedømme de økonomiske, juridiske og patentretlige<br />

betingelser for sammenspillet mellem teknologisk forskning og<br />

produktinnovation.<br />

• Perspektivere kravene for arbejdsprocedurer, journalføring og<br />

dokumentation inden for udviklingsarbejde.<br />

Kompetenceprofil for erhvervsprofil i Forskning<br />

Målsætning<br />

Profilen i Forskning sigter mod at give den studerende et<br />

bredere og dybere kendskab til fagets teori og metoder i et<br />

forskningsmæssigt perspektiv. Profilen kombinerer en bred<br />

naturvidenskabelig kompetence med den nyeste og mest<br />

avancerede viden inden for forskningen i det valgte fagområde<br />

med vægt på eksperimentelle metoder. Profilen i Forskning<br />

indeholder obligatoriske moduler i planlægning og fortolkning af<br />

eksperimenter, seminarrække og et individuelt forskningsprojekt.<br />

Profilen i Forskning er primært rettet mod videre<br />

forskeruddannelse (Ph.D.), men vil også give særdeles relevante<br />

kvalifikationer til at varetage miljøforvaltning, undervisning og<br />

lignende.<br />

Kompetencer<br />

Med profilen i Forskning vil en kandidat kunne:<br />

• Perspektivere fagets generelle vidensdannelse og metoder<br />

• Diskutere hvorledes nye og interessante problemstillinger<br />

opstår og identificeres, samt opstille strategier for videnskabelige<br />

undersøgelser af disse<br />

- 15 -


• Planlægge og gennemføre relevante undersøgelser til belysning<br />

af en afgrænset videnskabelig problemstilling.<br />

• Formulere nye problemstillinger og undersøgelse på basis af<br />

opnåede resultater.<br />

• Analysere og fortolke komplekse data.<br />

• Anvende fagets videnskabelige traditioner inden for formidling<br />

og publicering<br />

Kompetenceprofil for erhvervsprofil i Kommunikation<br />

Målsætning<br />

Profilen i Kommunikation kombinerer kompetencerne fra den<br />

naturvidenskabelige del af kandidatstudiet med formidlings- og<br />

kommunikative moduler. Fokus er på formidlerens rolle og<br />

kontakt til det omgivende samfund – primært med baggrund i<br />

medieverdenens rolle som folkeoplyser. Profilen i<br />

Kommunikation<br />

indeholder obligatoriske moduler i mundtlig formidling,<br />

pressekontakt, projektledelse samt mediesociologi og<br />

informationsret. Profilen vil give kandidater de nødvendige<br />

redskaber til at kunne præsentere komplicerede<br />

naturvidenskabelige problemstillinger korrekt og i et forståeligt<br />

sprog på alle niveauer.<br />

Profilen i Kommunikation giver kvalifikationer, der primært er<br />

rettet mod ansættelse i naturcentre, museer,<br />

kemisk/medicinalindustri samt rådgivende ingeniørfirmaer, men<br />

også som formidlere med tilknytning til skrevne såvel som<br />

audiovisuelle massemedier. Profilen giver også relevante<br />

kvalifikationer til naturvidenskabelig og kommunikativ<br />

forskning.<br />

Kompetencer<br />

Med profilen i Kommunikation vil en kandidat kunne:<br />

· Perspektivere resultater fra naturvidenskabelige undersøgelser<br />

og engageret formidle disse i et præcist og letforståeligt sprog<br />

med inddragelse af audiovisuelle hjælpemidler<br />

· Strukturere et mundtligt oplæg med indsigt i betydningen af<br />

kropssprog og stemmeføring<br />

· Planlægge og udføre forskellige former for pressekontakt, såvel<br />

skriftligt som mundtligt<br />

· Analysere et projekts faser og anvende dette til gennemførelse<br />

af projekter<br />

· Bedømme de juridiske, moralske og sociologiske rammer for<br />

brug af” (Bilag B, Studieordning, s. 26f)<br />

”Kandidatuddannelserne ved Institut for Fysik og Kemi,<br />

herunder kandidatuddannelsen i Fysik, evalueres og udvikles<br />

løbende af instituttets videnskabelige medarbejdere. VIP’erne<br />

indgår i undervisningsteams centrerede omkring de forskellige<br />

kurser og yder hinanden faglig sparring og supervision mens<br />

- 16 -


3.3.1 Hvordan giver uddannelsen<br />

de studerende viden om<br />

videnskabelig teori og metode?<br />

kurserne afvikles. Det er normalt at kurset evalueres, i formelle<br />

eller uformelle sammenhænge, og at der lægges planer for,<br />

hvordan kurset skal afholdes næste gang det udbydes. Instituttets<br />

Uddannelsesudvalg, IFK-UU, styrer den løbende interne<br />

diskussion om forskellige aspekter af instituttets<br />

undervisningsudbud, herunder kvalitetssikring i henhold til<br />

studienævnets retningslinier. IFK-UU’s formand for Fysik<br />

organiserer på institutlederens vegne, lærergruppernes<br />

sammensætning med henblik på at sikre de bedst egnede<br />

lærerkræfter på de udbudte kurser. Det Naturvidenskabelige<br />

Studienævn overvåger løbende karakterniveauet for alle<br />

kursuselementer enkeltvis og for årgange samlet mindst en gang<br />

om året. Derudover har Studienævnet iværksat en procedure for<br />

kursusevaluering, hvor alle kurser for en årgang evalueres<br />

enkeltvis og samlet i forhold til strukturel og faglig<br />

sammenhæng, forudsætninger, kvalifikationer og opnåede<br />

kompetencer. Såfremt en kursusevaluering sammenholdt med<br />

karakterniveau og dumpeprocent giver anledning til ændringer i<br />

kursets sammensætning eller målbeskrivelse pålægger<br />

studienævnet det udbydende institut at rette op på forholdene.”<br />

(Dokumentationsrapport, s. 4)<br />

Supplerende oplysninger fra universitetet:<br />

Akkrediteringspanelet spurgte under mødet med uddannelsens<br />

undervisere og øvrige til, hvorvidt de faglige mindstekrav<br />

opfyldes i forhold til faststoffysik og standardmodellen, samt<br />

astrofysik og kosmologi. Uddannelsen redegør for, at det faglige<br />

indhold indgår på følgende kurser:<br />

• Faststoffysik: FY508 (Bachelorniveau) samt FY805<br />

(Kandidatniveau)<br />

• Astrofysik og kernefysik: FY806 (kandidatniveau)<br />

• Kosmologi FY808 (Kandidatniveau)<br />

• Standardmodellen: Kvantefeltteori (Kurset skal ligge på<br />

kandidatuddannelsen, men afventer endelig godkendelse<br />

i studienævnet.<br />

(E-mail 13. juni 2008)<br />

”Der arbejdes i øjeblikket på en tilføjelse til studieordningen, så<br />

det klart fremgår på hvilken måde de faglige mindstekrav opnås<br />

på uddannelsen.”<br />

(E-mail 10. juni 2008)<br />

”Studerende skal have gennemført et kursus i videnskabelig teori<br />

og metode i løbet af deres bacheloruddannelse.”<br />

(Dokumentationsrapport, s. 5)<br />

- 17 -


Akkrediteringspanelets vurdering<br />

Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i tilfredsstillende grad lever op til kriterium 3.<br />

Det er akkrediteringspanelets vurdering, at uddannelsen giver de studerende viden, færdigheder og<br />

kompetencer baseret på teori, metode og forskning inden for fysik. Det vurderes positivt, at<br />

uddannelsen har udarbejdet tre anbefalede studieforløb for de studerende, som tager en et-faglig<br />

kandidatuddannelse i fysik. I det anbefalede studieforløb til de studerende, der vælger sidefag, indgår<br />

faget astrofysik og kernefysik (FY806), samt faget kosmologi (FY808) ikke i den obligatoriske del af<br />

uddannelsen. Det vurderes dog, at uddannelsen udbyder de fag, som forudsættes for at leve op til de<br />

faglige mindstekrav i de gymnasiale uddannelser, herunder grundtrækkende i stofs opbygning<br />

(faststoffysik og standardmodellen), samt astrofysik og kosmologi. Uddannelsen har tilkendegivet, at<br />

de vil arbejde på en tilføjelse til studieordningen, så det klart fremgår, hvordan de faglige mindstekrav<br />

opnås.<br />

Overvågningen af karakterer finder sted i forbindelse med forløbsanalysen (Bilag 3.2.1.) og<br />

kursusevalueringer, som studienævnet har det overordnede ansvar for at følge op på.<br />

Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende opnår både fagspecifikke og akademiske<br />

kvalifikationer. I det indledende scienceår introduceres den studerende til andre fagområder end fysik,<br />

hvilket betyder, at bacheloren opnår mindre obligatorisk matematik. Kriteriet vurderes dog i<br />

tilfredsstillende grad opfyldt, da matematik er integreret i de fag, hvor matematiske forudsætninger er<br />

nødvendige. Derudover har den studerende mulighed for at supplere deres matematikfærdigheder ved<br />

at tage det som tilvalg.<br />

Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø<br />

4.1.1 Hvor stor en andel af<br />

uddannelsens tilrettelæggere er<br />

fastansat videnskabeligt personale<br />

(VIP) og hvor stor en andel af<br />

disse forsker inden for<br />

uddannelsens centrale fagområder?<br />

Dokumentation<br />

”Tilrettelæggelsen af bacheloruddannelsen i fysik er forankret på<br />

Institut for Fysik og Kemi i Uddannelsesudvalget for fysik, som<br />

illustreret ved bilag 4.1.1 Organisationsdiagram for Det<br />

Naturvidenskabelige Fakultet, Institut for Fysik og Kemi samt<br />

Det Naturvidenskabelige Studienævn.<br />

Uddannelsesudvalget består af<br />

Paolo Sibani (formand)<br />

Sven Tougaard<br />

Per Morgen<br />

Stud. scient. Ulrik Ishøj Søndergaard<br />

Stud. scient. Anders Utoft Madsen<br />

Derudover inddrages følgende VIP’er i tilrettelæggelsen af<br />

uddannelsen:<br />

Fagområde:<br />

- 18 -


4.2.1 Hvor stor en andel af<br />

uddannelsens undervisere er<br />

fastansat videnskabeligt personale<br />

(VIP) og hvor stor andel af disse<br />

forsker inden for uddannelsens<br />

centrale fagområder?<br />

Kvantefysik Francesco Sannino<br />

Faststoffysik Sven Tougaard<br />

Statistisk fysik Jørgen Boiden Pedersen<br />

Biofysik Ole G. Mouritsen<br />

Laserfysik Victor Petrunin<br />

Overfladefysik Per Morgen<br />

Teknisk fysik Horst-Günter Rubahn<br />

Uddannelsesudvalgets opgave er at forbehandle alle sager til Det<br />

Naturvidenskabelige Studienævn samt løbende at vurdere og<br />

regulere instituttets kursusudbud og studieretninger. Udvalget er<br />

sammensat af undervisere og studerende på en måde, som giver<br />

en rimelig dækning af uddannelsens faglige bredde. Udvalget kan<br />

uddelegere til formanden eller til et snævrere underudvalg at<br />

behandle en række enkeltsager uden principiel betydning.<br />

Resultatet af evalueringer og de efterfølgende handlingsplaner<br />

forelægges altid for det samlede uddannelsesudvalg. Ved<br />

forbehandling af kursusbeskrivelser og eksamenspensa inden<br />

indsendelse til studienævnet skal der være en fagligt relevant<br />

studenterrepræsentant involveret.” (Dokumentationsrapport, s.<br />

6)<br />

”På kandidatuddannelsen i fysik varetages undervisningen i<br />

Fysiske Undervisningsforsøg af en gymnasielektor, der er ansat<br />

som ekstern lektor, da de studerende derved også får en<br />

indføring i de didaktiske og pædagogiske undervisningsformer<br />

som anvendes i gymnasieskolen. I alle andre kurser, fag og<br />

projekter varetages undervisningen af aktive forskere. der<br />

henvises til Bilag 4.2.1 opgørelser over VIP/DVIP ration for<br />

2004/2005 – 2006/2007.” (Dokumentationsrapport, s. 6)<br />

- 19 -


4.2.2 Hvordan sikrer uddannelsen<br />

forskningsbasering på de kurser,<br />

hvor undervisningen ikke varetages<br />

af fastansat videnskabeligt<br />

personale (VIP)?<br />

(Bilag 4.2.1.)<br />

Supplerende oplysninger fra mødet:<br />

De studerende fortalte, at der er en god kontakt med<br />

underviserne især i projektforløbende. Det er et lille miljø,<br />

hvilket betyder, at man som studerende har en oplevelse af at<br />

kunne komme til underviserne.<br />

”DVIP’er varetager kun i meget begrænset omfang undervisning<br />

på kandidatuddannelsen, og det tilstræbes, at DVIP’er (typisk<br />

eksterne lektorer) bruges i undervisningen for at vise en<br />

sammenhæng til praksisfeltet. DVIP’erne er ikke fagansvarlige<br />

for et kursus eller fagelement, men har en funktion som<br />

hjælpelærere for den fagansvarlige VIP, som varetager<br />

planlægningen af undervisningen herunder fastlæggelse af<br />

pensum, lærebøger mv. Da den fagansvarlige underviser altid<br />

skal være en aktiv forsker, sikres forskningsbaseringen på dette<br />

grundlag.”<br />

(Dokumentationsrapport, s. 7)<br />

Akkrediteringspanelets vurdering<br />

Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i tilstrækkelig grad baserer sig på et aktivt<br />

forskningsmiljø. Tilrettelæggerne af uddannelsen vurderes at være aktive forskere placeret centralt i<br />

forskningsmiljøet.<br />

Uddannelsen vurderes at have et stærkt forskningsmiljø i forhold til sin størrelse, og<br />

akkrediteringspanelet vurderer, at der er en god kobling mellem undervisnings- og forskningssiden.<br />

- 20 -


Hovedparten af underviserne er VIP’er, der er kun 12 % DVIP’er, hvilket svarer nogenlunde til<br />

andelen på hovedområdet som helhed. På baggrund af mødet med de studerende, vurderer<br />

akkrediteringspanelet det sandsynliggjort, at der god kontakt mellem forskere og studerende.<br />

På den baggrund vurderes kriteriet på tilfredsstillende vis at være opfyldt.<br />

Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø<br />

5.1.1 Hvordan er kvaliteten af<br />

det/de forskningsmiljø(er),<br />

uddannelsen er knyttet til<br />

(dokumenteret ved relevante<br />

indikatorer for<br />

forskningsproduktion og -<br />

formidling)?<br />

Hvor mange VIP’er er tilknyttet<br />

forskningsmiljøet/-miljøerne?<br />

Dokumentation<br />

”Ved Institut for Fysik og Kemi udføres forskning på højeste<br />

internationale niveau inden for følgende områder:<br />

Materialer, Miljø og Energi, Forskningsleder Per Morgen<br />

Tilknyttede forskere: Palle Waage <strong>Jens</strong>en, Ulla Gro Nielsen,<br />

Victor Petrunin, Kaare Lund Rasmussen, Peter Sigmund, Sven<br />

Tougaard, Raewyn M. Town. Området yder undervisning på<br />

uddannelsen i fysik, samt støtte til kemi, lægemiddelvidenskab og<br />

nanobiovidenskab.<br />

Teori, Beregning og Simulering, Forskningsleder Paolo Sibani<br />

Tilknyttede forskere: Hans Jørgen Aagaard <strong>Jens</strong>en, Arne Lykke<br />

Larsen, Niels Kjær Nielsen, Jørgen Boiden Pedersen,<br />

Francesco Sannino og High Energy Physics EU Center of<br />

Excellence (HEP). Området yder undervisning på<br />

uddannelserne i fysik, kemi, lægemiddelvidenskab og<br />

nanobiovidenskab.<br />

Living Technology og Biofysik, Forskningsleder Steen<br />

Rasmussen<br />

Tilknyttede forskere: Andrew D. Bond, Fundamental Living<br />

Technology (FLinT) ved Steen Rasmussen, Per Lyngs<br />

Hansen, John Hjort Ipsen, Beate Klösgen, Christine<br />

McKenzie, Ole G. Mouritsen og Membrane Physics<br />

(MEMPHYS), Hans Toftlund Nielsen, Adam Cohen<br />

Simonsen, Michael Lomholt, SDU Imaging Center ved Ole<br />

G. Mouritsen. Området yder undervisning på uddannelserne i<br />

fysik og nanobiovidenskab samt støtte til kemi og<br />

lægemiddelvidenskab.<br />

Medicinal Kemi og Syntese, Forskningsleder Erik Bjerregaard<br />

Pedersen<br />

Tilknyttede forskere: Kim Haselmann, Mogens T. <strong>Jens</strong>en, Jan O.<br />

Jeppesen, Uta Lungwitz, Poul Nielsen, Carl Th. Pedersen,<br />

Michael Petersen, Paul Stein, Trond Ulven, Stefan Vogel, Jesper<br />

Wengel og Nucleic Acid Center (NAC). Området yder<br />

- 21 -


5.1.2 Hvilket omfang har det<br />

internationale<br />

forskningssamarbejde ved<br />

institutionen med relevans for<br />

uddannelsen?<br />

undervisning på uddannelserne i kemi og lægemiddelvidenskab<br />

samt støtte til nanobiovidenskab.<br />

VIP’er fremhævede i fed er tilknyttet bacheloruddannelsen i<br />

fysik. Derudover er følgende VIP’er fra andre institutter og<br />

fakulteter tilknyttet uddannelsen:<br />

Mads Clausen Instituttet, Det Tekniske Fakultet<br />

Horst-Günter Rubahn<br />

Omfanget af internationalt forskningssamarbejde med relevans<br />

for uddannelsens fagområder, deltagelse i internationale<br />

forskningsprojekter, udarbejdelse af publikationer sammen med<br />

udenlandske forskere, editorfunktion på internationale<br />

tidsskrifter, medlemskab af internationale forskningskomiteer<br />

samt afholdelse af internationale forskningskonferencer fremgår<br />

af Bilag 4.1.1 CV og publikationsliste for tilknyttede VIP’er og<br />

Bilag 5.1.1 Årsberetninger for Fysisk Institut 2004 og 2005<br />

Årsberetning for Institut for Fysik og Kemi for 2006.”<br />

(Dokumentationsrapport, s. 8)<br />

”Bilag 4.1.1 CV og publikationsliste for tilknyttede VIP’er Bilag<br />

5.1.1 Årsberetninger for Fysisk Institut 2004 og 2005<br />

Årsberetning for Institut for Fysik og Kemi for 2006.”<br />

(Dokumentationsrapport, s. 9)<br />

Akkrediteringspanelets vurdering<br />

Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens forskningsmiljø på tilfredsstillende vis dækker<br />

uddannelsens faglige indhold med et tilstrækkeligt antal VIP’er. Der vurderes at være en høj<br />

forskningsproduktion, samt en god bredde i forskningsområderne – miljøets størrelse taget i<br />

betragtning. Akkrediteringspanelet undrer sig i den forbindelse over, at der er god forskning i teoretisk<br />

partikelfysik, men at der ikke udbydes kurser i dette fag. Endeligt vurderer akkrediteringspanelet, at<br />

forskningsmiljøet deltager aktivt i internationalt samarbejde.<br />

På den baggrund vurderes kriteriet på tilfredsstillende vis at være opfyldt.<br />

- 22 -


6.1.1 Hvordan er uddannelsen<br />

struktureret? Herunder:<br />

- Hvilke moduler og fagelementer<br />

består uddannelsen af?<br />

- Hvad er deres indhold og<br />

ECTS-vægt?<br />

- Hvordan er de placeret på<br />

uddannelsen?<br />

Hvordan supplerer uddannelsens<br />

moduler og fagelementer hinanden,<br />

og hvordan bygger de oven på<br />

hinanden?<br />

Hvordan indhenter uddannelsen de<br />

studerendes vurderinger af<br />

sammenhængen i uddannelsen?<br />

Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden<br />

(uddannelsens organisering og tilrettelæggelse)<br />

Kriterium 6: Uddannelsesstruktur<br />

Dokumentation<br />

”§ 6 Uddannelsens faglige sammensætning<br />

Den et-faglige kandidatuddannelse med centralt fag i fysik<br />

kombineret med en erhvervsprofil består af følgende<br />

fagelementer:<br />

Konstituerende fagelementer for uddannelsens særlige faglige<br />

kompetence og identitet:<br />

FY801 Laserfysik og spektroskopi 5 ECTS<br />

FY802 Statistisk fysik 10 ECTS<br />

FY803 Kvantefysik 10 ECTS<br />

FY804 Eksperimentel overfladefysik 5 ECTS<br />

Speciale 60 ECTS<br />

Konstituerende fagelementer i alt 90 ECTS<br />

Valgfag 10 ECTS<br />

Modul profil 20 ECTS<br />

Kandidatuddannelsen i alt 120 ECTS<br />

Anbefalet studieforløb for den et-faglige kandidatuddannelse i<br />

fysik:<br />

” (Bilag B, Studieordning, s. 4)<br />

”Et centralt fag i fysik på 100 ECTS kan kombineres med en<br />

- 23 -


erhvervsprofil på 20 ECTS i et af følgende<br />

moduler:<br />

• Innovation og erhverv<br />

• Kommunikation<br />

• Forskning.” (Bilag B, Studieordning, s. 7)<br />

”stk. 2 Kandidatuddannelsen med et centralt fag i fysik<br />

samt et tilvalg uden for det centrale fag på 45 ECTS består<br />

af følgende elementer:<br />

Konstituerende fagelementer for uddannelsens særlige faglige<br />

kompetence og identitet:<br />

FY801 Laserfysik og spektroskopi 5 ECTS<br />

FY803 Kvantefysik 10 ECTS<br />

FY807 Fysiske undervisningsforsøg 5 ECTS<br />

NAT801 Naturvidenskabens didaktik 5 ECTS<br />

NAT802 Fagsammenspil og modellering 5 ECTS<br />

Speciale i fysik 30 ECTS<br />

Konstituerende fagelementer i alt 60 ECTS<br />

Valgfag<br />

Valgfrit 15 ECTS<br />

Tilvalg uden for det centrale fag 45 ECTS<br />

Kandidatuddannelsen i alt 120 ECTS<br />

Anbefalet studieforløb for kandidatuddannelsen med centralt fag<br />

i fysik:<br />

stk. 3 Et tilvalg i Fysik på kandidatniveau for studerende<br />

med centralt fag i et andet naturvidenskabeligt fag består af<br />

følgende elementer:<br />

Konstituerende fagelementer for uddannelsens særlige faglige<br />

kompetence og identitet:<br />

FY803 Kvantefysik 10 ECTS<br />

FY804 Eksperimentel overfladefysik 5 ECTS<br />

- 24 -


FY807 Fysiske undervisningsforsøg 5 ECTS<br />

Projekt i fysik 10 ECTS<br />

Konstituerende fagelementer i alt 30 ECTS<br />

Valgfag 15 ECTS<br />

Tilvalg i alt 45 ECTS<br />

Centralt fag inden for naturvidenskab 75 ECTS<br />

Kandidatuddannelsen i alt 120 ECTS<br />

Anbefalet studieforløb for tilvalg i Fysik:<br />

stk. 4 For studerende med centralt fag uden for det<br />

naturvidenskabelige fagområde tilrettelægges et individuelt tilvalg<br />

på 75 ECTS. Tilvalget tilrettelægges efter ansøgning til Det<br />

Naturvidenskabelige studienævn.” (Bilag B, Studieordning, s.<br />

5ff)<br />

”Det indbyrdes forhold og sammenhæng mellem de enkelte<br />

kursuselementer fremgår af Bilag B Kursusbeskrivelser for<br />

kandidatuddannelsen i fysik, hvor indgangskravet til det enkelte<br />

kursus indikerer den studerendes forventede forudsætninger til<br />

opnåede kompetencer på kursets indgangsniveau.”<br />

(Dokumentationsrapport, s. 10)<br />

Bilag 3.2.1. Procedure for evaluering og<br />

standardevalueringsskema.<br />

Supplerende oplysninger fra mødet:<br />

De studerende fortalte, at fagene bygger oven på og forudsætter<br />

hinanden, og underviserne refererer ofte til de andre fag, samt at<br />

underviserne går ud fra, at man har godt styr på de tidligere fag.<br />

De vurderer, at det er muligt at gennemføre uddannelsen på<br />

normeret tid.<br />

- 25 -


6.1.2 Hvordan er uddannelsens<br />

gennemførselstider?<br />

Hvor stort er frafaldet på<br />

uddannelsen?<br />

6.2.1 Hvordan er uddannelsens<br />

struktur og indhold afpasset<br />

uddannelsens<br />

adgangsforudsætninger?<br />

6.3.1 Hvis det vurderes at være relevant:<br />

Hvordan og i hvilket omfang<br />

arbejder uddannelsens fagområder<br />

sammen med praksisfeltet?<br />

”Adgangskravet til en kandidatuddannelse i fysik er en<br />

bacheloruddannelse i fysik. Kandidatuddannelsen bygger oven<br />

på bacheloruddannelsen, således at der er tale om en faglig<br />

progression. Kurserne er generelt på et højere abstraktions- og<br />

kompetenceniveau, beskrevet ved hjælp af SOLO-taksonomien<br />

(Structure of Learning Outcomes). Kandidatuddannelsen er<br />

karakteriseret ved korte studietider (88 % kom igennem på<br />

normeret tid + et år) og frafald i form af skift til anden<br />

uddannelse på naturvidenskab (13 %). Når studiereformen med<br />

kvartalsstruktur og nye undervisnings- og prøveformer slår<br />

igennem på kandidatuddannelsen fra 2008, forventes disse tal at<br />

blive yderligere forbedret.” (Dokumentationsrapport, s. 10)<br />

Se redegørelsen under målepunkt 6.2.1. ovenfor.<br />

”På kandidatuddannelsen i fysik sikres kontakten og<br />

interaktionen med praksisfeltet gennem en række tiltag. Blandt<br />

andet indgår flere af uddannelsens forskere i samarbejder ud af<br />

huset med aftagere, men også i samarbejder ind i huset i forhold<br />

til gæsteforelæsninger af aftagere på uddannelsens<br />

enkeltelementer.<br />

Af eksempler kan nævnes:<br />

Samarbejde med Nordfyns Gymnasium, vedr. faget: Fysiske<br />

Undervisningsforsøg<br />

Ekstern lektor fra forsknings og udviklings virksomheden<br />

DANFYSIK i perioden 2006-07<br />

Adjungeret professor fra Forsvarets Forsknings Tjeneste i<br />

perioden 2003-08<br />

Samarbejdsaftale med Los Alamos National Laboratorium i<br />

USA<br />

3- 5 forskere på flere ophold årligt ved CERN<br />

Instituttet har forskere der udfører en del af deres projekter på<br />

RISØ, FORCE og Teknologisk Institut<br />

Samarbejdsaftale med stor bilfabrikant (navn må ikke oplyses)<br />

Uddannelsens VIPer har grundlagt 3 spin off virksomheder, hvis<br />

virke bygger på grundforskningsresultater opnået på instituttet,<br />

og som inddrages i undervisningen på uddannelsen.<br />

Der lægges således stor vægt på, at forskningsresultater<br />

nyttiggøres for det omgivende samfund.<br />

Quases-Tougaard Inc. Softwarefirma grundlagt 1994 af Sven<br />

Tougaard, der er lektor i fysik på SDU.<br />

Firmaet udvikler og sælger software til kemisk analyse af<br />

overflade nano-strukturer og har kunder i alle industrialiserede<br />

- 26 -


6.4.1 Hvordan tilgodeser<br />

uddannelsen, at de studerende har<br />

mulighed for at deltage i et<br />

internationalt studiemiljø?<br />

lande verden over.<br />

LiPlasome Pharma A/S Stiftet i 2001. Medstifter professor Ole<br />

G. Mouritsen. Firmaet udvikler en ny generation af liposombaserede<br />

drug-delivery systemer baseret på fundamental fysisk<br />

og fysisk-kemisk forskning i MEMPHYS. Firmaet, som har<br />

indtil nu rejst venture kapital af størrelsesorden 65 mio. DKK, er<br />

på vej til snart at få det første anti-cancerprodukt afprøvet<br />

klinisk. Firmaet samarbejder fortsat med MEMPHYS bl.a. via<br />

strategiske forskningsprogrammer.<br />

DNA controlled assembly of membranes Nyt firma bliver stiftet<br />

i 2008 baseret på grundforskning udført af Stefan Vogel og<br />

Adam Cohen Simonsen i henholdsvis NAC og MEMPHYS.<br />

Firmaet skal bl.a. arbejde med en diagnostisk sensor til<br />

DNA/RNA genkendelse baseret på kontrolleret samling af<br />

liposomer. Projektet har med succes gennemført en proof-ofconcept<br />

(POC) fase og skal i de første år baseres finansielt på<br />

venture kapital.” (Dokumentationsrapport, s. 12)<br />

”Studerende på kandidatuddannelsen har mulighed for i løbet af<br />

1. studieår at benytte en af de udvekslingsaftaler (se Bilag 6.4.1<br />

Oversigt over udvekslingsaftaler for Det Naturvidenskabelige<br />

Fakultet) universitetet har indgået på naturvidenskabelige<br />

hovedområde. Det Naturvidenskabelige Fakultet sikrer gennem<br />

forhåndsgodkendelse af merit, at de studerende ikke bruger<br />

tiden i udlandet på kurser, som ikke kan indgå i studieforløbet.<br />

Studieaktiviteter, der er bestået under en anden højere<br />

uddannelse, kan efter godkendelse fra Det Naturvidenskabelige<br />

Studienævn indgå i uddannelsen i stedet for obligatoriske kurser<br />

fra Det Naturvidenskabelige Fakultet eller som valgfri point.<br />

Ansøgninger om Dokumentationsrapport for<br />

kandidatuddannelsen i fysik ved <strong>Syddansk</strong> <strong>Universitet</strong><br />

meritoverførsel eller forhåndsgodkendelse behandles af Det<br />

Naturvidenskabelige Studienævn på baggrund af udtalelse fra<br />

det/de relevante institut/ter (se Bilag B Studieordning for<br />

kandidatuddannelsen i fysik § 26).<br />

De studerende deltager i vid udstrækning i et internationalt<br />

studiemiljø i løbet af alle studieårene på deres<br />

kandidatuddannelse idet knap halvdelen af de tilknyttede VIP er<br />

udlændinge. Alle tilknyttede VIP’er, såvel danske som<br />

udenlandske har stærke samarbejdsrelationer til andre danske og<br />

internationale<br />

universiteter og forskningsinstitutioner i Europa og resten af<br />

verden (se Bilag 4.1.1 CV og publikationsliste for tilknyttede<br />

VIP’er.) Derudover møder de studerende i deres daglige gang på<br />

instituttet, i laboratorierne, i forbindelse med projektorienteret<br />

undervisning og på specialet i form af vejledning udenlandske<br />

- 27 -


post.docs og gæsteforelæsere (se Bilag 5.1.1 Årsberetninger for<br />

Fysisk Institut 2004 og 2005 Årsberetning for Institut for Fysik<br />

og Kemi for 2006).<br />

Det Naturvidenskabelige Fakultet modtager derudover en pæn<br />

andel af udvekslingsstuderende på både bachelor- og<br />

kandidatniveau, som bidrager til en international tilgang til<br />

undervisningen og forskningen (se Bilag 6.4.1 Opfølgning på<br />

internationaliseringsstrategien for Det Naturvidenskabelige<br />

Fakultet).” (Dokumentationsrapport, s. 11f)<br />

Akkrediteringspanelets vurdering<br />

Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem uddannelsens samlede mål for<br />

læringsudbytte og målene i uddannelsens enkelte kurser, fag og projekter. Akkrediteringspanelet finder<br />

det positivt, at uddannelsen har udarbejdet anbefalede studieforløb og linier for den studerende.<br />

De studerendes vurderinger af sammenhængen i uddannelsen bliver indhentet på alle nye kurser (og<br />

herefter hvert trejde år) jf. dokumentationen i målepunkt 3.2.1.. Uddannelsen gennemfører dog ikke<br />

evalueringer af sammenhængen mellem de enkelte dele i uddannelsen.<br />

Gennemførselstiderne for studerende på kandidatuddannelsen på fysikuddannelsen er på 88 % 2004 –<br />

2007 (dog er den samlede population lav - på 8 studerende jf. bilag 6.2.1.), hvilket vurderes at være<br />

tilfredsstillende.<br />

Akkrediteringspanelet vurderer, at det er sandsynliggjort, at uddannelsen er sammenhængende og er<br />

mulig at gennemføre på normeret tid. Dertil kommer, at der er procedurer for merit fra udenlandske<br />

uddannelsesinstitutioner, såvel som at uddannelsen rummer internationale forskere og udenlandske<br />

studerende.<br />

Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i tilfredsstillende grad lever op til kriterium 6.<br />

Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer<br />

7.1.1 Hvordan understøtter de<br />

valgte pædagogiske og didaktiske<br />

metoder uddannelsens mål for de<br />

studerendes læringsudbytte?<br />

Hvordan indhentes de studerendes<br />

vurderinger af undervisnings- og<br />

arbejdsformer?<br />

Dokumentation<br />

Uddannelsens redegørelse for hvordan, de valgte pædagogiske<br />

og didaktiske metoder understøtter uddannelsens mål for de<br />

studerendes læringsudbytte, findes under målepunkt 7.3.1.<br />

Af studieordningen (Bilag B) fremgår undervisningsformen for<br />

fagene på bacheloruddannelsen – her illustreret med følgende<br />

eksempler:<br />

Kvantefysik<br />

- 28 -


7.2.1 Hvordan er<br />

overensstemmelsen mellem<br />

uddannelsens mål for<br />

læringsudbytte og fagelementernes<br />

indhold og tilrettelæggelse samt<br />

valget af prøveformer?<br />

”Undervisningsform:<br />

Forelæsninger, antal timer 48.<br />

Eksaminatorietimer/opgaveregning, antal timer 36.” (Bilag B, s.<br />

29)<br />

Statistisk fysik<br />

”Undervisningsform:<br />

Forelæsninger, antal timer 50.<br />

Eksaminatorietimer/opgaveregning, antal timer 22.<br />

Laboratorieøvelser (computer), antal timer 12” (Bilag B, s. 30)<br />

Eksperimentel overfladefysik<br />

”Undervisningsform:<br />

Forelæsninger, antal timer 12. Laboratorieøvelser, antal timer ca.<br />

30.” (Bilag B, s. 33)<br />

Evaluering af undervisnings- og arbejdsformer:<br />

Der gennemføres elektroniske slutevalueringer i følgende turnus:<br />

Førsteårs kurser evalueres hvert år. Nye kurser evalueres første<br />

gang de har været udbudt, og såfremt der ikke er noget at<br />

bemærke, evalueres de herefter hvert 3. år…” (Bilag 3.2.1.<br />

Forløbsanalyse / Procedure for kursusevaluering)<br />

Sammenfatning<br />

Kursusevalueringen indeholder spørgsmål til<br />

undervisningsmaterialer, forelæsninger (herunder underviserens<br />

formidlingsevner og pædagogiske kompetencer) og<br />

undervisningsmetoder (Bilag 3.2.1., Procedure for<br />

kursusevaluering).<br />

Af studieordningen (Bilag B) fremgår prøveformer for fagene på<br />

bacheloruddannelsen - her illustreret med følgende eksempler:<br />

Kvantefysik<br />

”Evaluering:<br />

Første blok evalueres ved:<br />

(a) Udarbejdelse af rapport (1 eller 2 personer, ca. 15 sider),<br />

hvori de studerende beskriver et udvalgt system, fx: tidsudvikling<br />

af spin 1/2 systemer, og illustrerer deres undersøgelser med egne<br />

beregninger.<br />

(b) En kort mundtlig eksamen (15 min), der tager udgangspunkt<br />

i rapporten. Karakter efter 7-skala og intern censur. Karakteren<br />

tæller 40 % af den endelige karakter.<br />

Anden blok evalueres ved:<br />

(a) 4 timers skriftlig eksamen. Opgavesættet tager udgangspunkt<br />

i kendte eksempler fra kurset. Ingen hjælpemidler udover bogen.<br />

Karakteren gives efter 7-skala med ekstern censur og tæller 60 %<br />

af den endelige karakter.<br />

De to deleksamener skal samlet bestås med min. karakteren 02.<br />

- 29 -


Er karakteren 02 ikke opnået, skal den/de dele af eksaminerne,<br />

som ikke er bestået tages om. Karakteren -3 eller "udeblevet" må<br />

ikke forekomme i nogen af deleksaminerne. Reeksamen efter 4.<br />

kvartal.” (Bilag B, s. 29)<br />

Statistisk fysik<br />

”Evaluering:<br />

Blok 1: Første blok evalueres ved:<br />

(a) udarbejdelse af rapport (1 eller 2 personer, ca. 15 sider) over<br />

egne simuleringsresultater, fx kritisk opførsel af Ising-modellen i<br />

to dimensioner. B/IB og intern censur ved underviser.<br />

(b) Kort, individuel mundtlig eksamen med baggrund i<br />

rapporten. Intern censur. Karakteren gives efter 7-trinskala og<br />

udgør 50 % af den endelige karakter.<br />

Blok 2: Anden blok evalueres ved:<br />

(a) Foredrag over aftalt emne. Karakteren gives efter 7-trinskala<br />

og udgør 50 % af den endelige karakter. Ekstern censur.<br />

De to eksamener skal samlet bestås med min. karakteren 02. Er<br />

karakteren 02 ikke opnået, skal den/de dele af eksaminerne, som<br />

ikke er bestået tages om. Karakteren -3 eller "udeblevet" må ikke<br />

forekomme i nogen af deleksaminerne.<br />

Reeksamen efter 4. kvartal.” (Bilag B, s. 30)<br />

Laserfysik og spektroskopi<br />

”Evaluering:<br />

(a) Ovelsesrapport, der bedommes med B/IB og intern censur<br />

ved underviser. Rapporten skal vare bestaet for at kunne deltage<br />

i den mundtlige eksamen.<br />

(b) Mundtlig eksamen, der tager udgangspunkt i rapporten.<br />

Eksamen bedommes med karakter efter 7-skala og med ekstern<br />

censur.<br />

(c) Reeksamen efter 4. kvartal.” (Bilag B, s. 31)<br />

”Der henvises til Bilag B Studieordning for kandidatuddannelsen<br />

i fysik ved <strong>Syddansk</strong> <strong>Universitet</strong> §§5 og 6. Det indbyrdes forhold<br />

og sammenhæng mellem de enkelte kursuselementer fremgår af<br />

Bilag B Kursusbeskrivelser for kandidatuddannelsen i fysik, hvor<br />

indgangskravet til det enkelte kursus indikerer den studerendes<br />

forventede forudsætninger til opnåede kompetencer på kursets<br />

indgangsniveau. Vedrørende evaluering henvises til målepunkt<br />

3.2.1.<br />

I henhold til SDUs delpolitik for evaluering (se Bilag 8.1.1<br />

Delpolitikker for SDU – delpolitik for evaluering) som<br />

overordnet ramme udfærdiges der som en del af Science Team<br />

projektet en oversigt over evalueringsformer med det formål at<br />

iværksætte et tiltag på første studieår med varierende<br />

evalueringsformer og balance mellem summative og formative<br />

evalueringsformer. Dette arbejde er endnu ikke afsluttet (se Bilag<br />

- 30 -


7.3.1 Hvilke strategier og<br />

handleplaner har<br />

uddannelsesinstitutionen for<br />

udviklingen af undervisernes<br />

pædagogiske kompetencer?<br />

Hvordan indgår de studerendes<br />

vurderinger af undervisnings- og<br />

arbejdsformer som del af denne<br />

udvikling?<br />

Hvordan udmøntes institutionens<br />

politik i konkrete tiltag?<br />

7.2.1 Oplæg fra Science Team til Studienævnet den 28. marts<br />

2008 om<br />

eksamensformer side 17).<br />

Der henvises til besvarelsen under målepunkt 7.1.1”<br />

(Dokumentationsrapport, s. 14)<br />

”Værdsættelsen af indholdsmæssig og didaktisk udvikling har<br />

udmøntet sig i praksis gennem en række konkrete tiltag.<br />

Fakultets kompetenceudvalg udarbejdede i 2007 en<br />

handlingsplan for<br />

kompetenceudvikling (Se Bilag 7.1.1 Handlingsplan for<br />

kompetenceudvikling) som i forlængelse af<br />

udviklingskontraktens klare fokus på uddannelser har didaktisk<br />

udvikling som et centralt mål. Denne målsætning realiseres bl.a.<br />

gennem fakultetets deltagelse i Center for<br />

<strong>Universitet</strong>spædagogiks (CUP) aktiviteter. Centeret medvirker i<br />

samspil med fakulteterne og andre relevante enheder til<br />

forbedring af kvaliteten af uddannelser og undervisning<br />

herunder eksamensformer ved SDU gennem forskning i og<br />

udvikling og dokumentation af universitetspædagogisk praksis<br />

samt formidling heraf til universitets undervisere (Se Bilag 7.1.1<br />

<strong>Universitet</strong>spædagogisk kompetenceudvikling). Således blev der i<br />

forbindelse med indførelsen af den ny karakterskala tilbudt et<br />

halvdagskursus til alle undervisere på fakultetet om<br />

karaktergivning efter den nye karakterskala. Kurset blev afholdt<br />

tre gange og omkring 80 % af fakultets undervisere deltog i<br />

kurset.” (Redegjort for under målepunkt 7.1.1.,<br />

dokumentationsrapport, s. 13)<br />

”<strong>Universitet</strong>spædagogisk kompetenceudvikling:<br />

<strong>Universitet</strong>spædagogikum er et obligatorisk to-semesters<br />

uddannelsesforløb for adjunkter ved SDU. Forløbet har til<br />

formål at styrke deltagernes pædagogiske viden og kompetencer.<br />

Det består af følgende fem elementer:<br />

- En kursusdel bestående af et tre-dages internat samt to enkelte<br />

workshopdage.<br />

- Individuel supervision og vejledning ved en ekstern<br />

pædagogisk vejleder i samarbejde med en intern vejleder fra eget<br />

faglige miljø<br />

- Et pædagogisk udviklingsprojekt der har som mål, at adjunkten<br />

opnår viden om universitetspædagogik, samt evne til at anvende<br />

og videreudvikle analysemetoder og refleksionsformer på en<br />

konkret case.<br />

- Kollegavejledning i grupper hvor adjunkterne observerer den<br />

del af hinandens undervisning, som har relation til det<br />

pædagogiske udviklingsprojekt. Efterfølgende diskuteres<br />

udviklingsprojektet i gruppen.<br />

- 31 -


- Postersession, hvor projekterne præsenteres med henblik på at<br />

fungere som vidensdeling med kommende deltagere og<br />

adjunktens kolleger.<br />

Såvel fastansatte undervisere som undervisningsassistenter og<br />

eksterne lektorer tilbydes løbende kortere eller længere<br />

universitetspædagogiske kursusforløb. Der arrangeres derudover<br />

efter behov temadage omhandlende eksempelvis karakterskala,<br />

målbeskrivelser, projektarbejde, fokus for moderne<br />

universitetsundervisning mv.” (Bilag 7.1.1.)<br />

”Som et meget konkret tiltag med henblik på at sikre en<br />

didaktisk kompetenceudvikling af undervisere ved første studieår<br />

af de naturvidenskabelige uddannelser iværksatte Det<br />

Naturvidenskabelige Fakultet i forbindelse med starten af<br />

studieåret 2007/08 projektet Science Team. Projektet er<br />

forankret ved Center for Naturvidenskabernes og<br />

Matematikkens Didaktik (NAMADI), der er et fagdidaktisk<br />

forsknings- og udviklingscenter ved fakultetet. Alle undervisere<br />

på første studieår af Science-året deltager i projektet, hvis<br />

aktiviteter omfatter workshopper og møder med deltagelse af<br />

undervisere og de til projektet knyttede forskere projektets fra<br />

NAMADI. Aktiviteterne skal sikre, at første studieårs brede<br />

indgang til de naturvidenskabelige studier giver de studerende<br />

mulighed for at orientere sig blandt de mange mulige<br />

specialiseringsretninger og deres indbyrdes sammenhæng. Der er<br />

endvidere fokus på forbindelse fra det gymnasiale<br />

uddannelsesniveau til første studieår og på overgangen fra første<br />

studieår til det efterfølgende studieforløb. Første år af projektet<br />

afrundes med udfærdigelsen af en udviklingsplan for første<br />

studieår med entydige pejlemærker for det didaktiske<br />

udviklingsarbejde. Underviserne modtager bevis for deltagelse i<br />

projektet, og som et synligt bevis på ledelsens anerkendelse af<br />

didaktisk udviklingsarbejde er lederen af projektet og<br />

studielederen bemyndiget til efter af dekanen nærmere angivne<br />

retningslinier at indstille undervisere til undervisningsprisen og<br />

engangstillæg for didaktiske tiltag med et tydeligt<br />

udviklingsperspektiv.<br />

Forankringen af Science Teams aktiviteter i NAMADI sikrer, at<br />

undervisernes kompetenceudvikling understøttes af den<br />

pædagogiske og fagdidaktiske ekspertise ved SDU. NAMADI<br />

leverer indspil vedrørende didaktisk variation, hvordan denne<br />

opnås, og hvor meget der er ønskeligt. Målet er at underviserne<br />

bliver i stand at tilrettelægge og udføre en fleksibel undervisning<br />

og såvel<br />

enkeltdisciplinære som interdisciplinære forløb samt at anvende<br />

virtuelle læringsmiljøer” (Redegjort for under målepunkt 7.1.1.,<br />

dokumentationsrapport, s. 13f).<br />

- 32 -


7.4.1 Hvordan kan uddannelsen<br />

gennemføres i forhold til<br />

dimensionering, undervisnings- og<br />

arbejdsformer samt<br />

servicefaciliteter?<br />

”Helt overordnet tegner der sig et godt billede af studie- og<br />

undervisningsmiljøet på <strong>Syddansk</strong> <strong>Universitet</strong> – med nogle få og<br />

forholdsvis afgrænsede problemer. På en skala fra 0 (meget<br />

dårligt) – 10 (meget godt) svarede respondenterne i gennemsnit<br />

6,5 på spørgsmålet om, hvordan de overordnet oplevede<br />

studiemiljøet – tydeligt et svar i den gode ende. Fakulteterne i<br />

mellem ses ikke store forskelle i den overordnede vurdering,<br />

mens studerende på de jyske campusser oplever deres miljø lidt<br />

bedre end<br />

campusserne i Odense. Vurderingen af de fysiske forhold –<br />

herunder auditorier, klasselokaler, terminalrum, grupperum,<br />

læsesale, laboratorier og værksteder er overordnet positiv. Der er<br />

stort set ingen klager over rengøring, belysning, træk eller statisk<br />

elektricitet, men der er nogle problemer med støj, dårlig akustik<br />

og<br />

indelukkethed i auditorier og klasselokaler, ligesom der i<br />

terminal- og computerrum er for meget varme og for meget<br />

larm. Over en bred front – på tværs af campusser og lokaletyper<br />

- klager de studerende over, at der mangler stikkontakter til<br />

bærbare computere. Ligeledes klages der specifikt over, at der er<br />

utilstrækkelig information og introduktion til de studerende<br />

omkring sikkerhed i universitetets laboratorier og værksteder.<br />

Det sociale studiemiljø prioriteres højt af de studerende, der<br />

oftest selv finder sammen i studiegrupper og synes<br />

kammeratskabet er godt. På Institut for Fysik og Kemi, som<br />

ligeledes prioriterer det sociale studiemiljø højt, er de studerende<br />

organiseret i et Fagråd, som har eget lokale og budget, støttet af<br />

instituttet. Fagrådet organiserer forskellige aktiviteter af social og<br />

faglig karakter, såsom hytteture, deltagelse i fysikkonferencer i<br />

udlandet, og koordineringen af Fysikshow, der retter sig mod<br />

gymnasie og folkeskoler.<br />

På baggrund af 2007 undersøgelsen bliver der nu udarbejdet en<br />

handlingsplan. Det er i skrivende stund ikke besluttet, hvornår<br />

næste undersøgelse gennemføres.” (Dokumentationsrapport, s.<br />

15)<br />

Supplerende oplysninger fra mødet:<br />

I forhold til faciliteter:<br />

Undervisere og øvrige fortalte, at der i øjeblikket er<br />

lokaleproblemer, pga. stor tilgang af nye<br />

grundforskningsgrupper. Der er dog afsat ressourcer til at<br />

afhjælpe problemet, og der vil blive tilføjet 30.000 ekstra<br />

kvadratmeter på campus inden for de næste år.<br />

De studerende gav udtryk for, at der tilstrækkeligt med udstyr.<br />

En af de studerende har oplevet et behov for specialiseret<br />

udstyr, og uddannelsen har sørget for, at faciliteterne ved et<br />

- 33 -


andet universitet kunne benyttes.<br />

Akkrediteringspanelets vurdering<br />

Akkrediteringspanelet vurderer det sandsynliggjort, at de valgte pædagogiske og didaktiske metoder<br />

understøtter uddannelsens mål for læringsudbytte. Dertil kommer, at det vurderes, at fagelementernes<br />

indhold og tilrettelæggelse samt valget af prøveformer understøtter uddannelsens mål for<br />

læringsudbytte.<br />

Akkrediteringspanelet vurderer, at det er sandsynliggjort, at der er hensigt om en løbende udvikling af<br />

undervisernes pædagogiske kompetencer via Bilag 7.1.1. om <strong>Universitet</strong>spædagogisk<br />

kompetenceudvikling og NAMADI (center for Naturvidenskabernes og Matematikkens Didaktik).<br />

Både universitetspædagogisk kompetenceudvikling og NAMADI er nye tiltag, som endnu er i færd<br />

med at blive implementeret.<br />

Der er for øjeblikket problemer med at finde tilstrækkelig laboratorieplads til uddannelsen, hvilket dog<br />

forventes at blive afhjulpet med en større udvidelse af campus inden for de næste år.<br />

Akkrediteringspanelet vurderer det tilfredsstillende, at kursusevalueringerne indeholder konkrete<br />

spørgsmål til undervisningsmaterialer, forelæsninger (herunder underviserens formidlingsevner og<br />

pædagogiske kompetencer) og undervisningsmetoder.<br />

Sammenfattende vurderes kriteriet opfyldt tilfredsstillende.<br />

8.1.1 Hvad er institutionens<br />

kvalitetssikringssystems formål og<br />

indhold?<br />

Hvilke dele består<br />

kvalitetssikringssystemet af?<br />

Hvordan er samspillet mellem<br />

kvalitetssikringssystemets enkelte<br />

dele?<br />

Hvordan anvender uddannelsen<br />

kvalitetssikringssystemet, herunder:<br />

- Hvordan omsætter uddannelsen<br />

viden fra<br />

kvalitetssikringssystemet i<br />

kvalitetsforbedringer?<br />

Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen<br />

Dokumentation<br />

”<strong>Syddansk</strong> <strong>Universitet</strong> besluttede i forlængelse af auditeringen af<br />

universitetet i 2005 at udvikle et internt kvalitetsudviklingssystem<br />

i overensstemmelse med Standards and Guidelines for Quality<br />

Assurance in the European Higher Education Area. Formålet<br />

var at skabe rammerne for en tværgående, struktureret og<br />

systematisk kvalitetsudvikling af hele uddannelsesområdet på<br />

universitetet – og udvikle en positiv og selvforstærkende<br />

kvalitetskultur på alle niveauer.<br />

Det var fra starten vigtigt for universitetet at opbygge systemet<br />

således, at det tog udgangspunkt i den tænkning, der ligger i<br />

kvalitetshjulet (se bilag 8.1.1 Kvalitetshjulet SDU), hvilket på alle<br />

niveauer indebærer stillingtagen til eksisterende praksis,<br />

vurdering af denne, efterfølgende justering og med en klar<br />

ansvarsplacering – i en kontinuerlig, evigt fortsættende<br />

udviklingsproces.<br />

Det var ligeledes vigtigt at opbygge systemet således, at<br />

- 34 -


- Hvordan følger uddannelsen op<br />

på evalueringer, dialog med<br />

aftagere/dimittender,<br />

undervisningsmiljøvurdering<br />

med videre?<br />

organiseringen af kvalitetsudviklingsarbejdet og<br />

implementeringen af systemet blev fuldt integreret i<br />

universitetets almindelige organisation og ledelsesstruktur, og at<br />

kvalitetsarbejdet fremadrettet ikke isoleres, men tværtimod<br />

understøtter udviklingen af en kvalitetskultur.<br />

Systemets indhold og enkelte dele<br />

Kvalitetsudviklingssystemet på <strong>Syddansk</strong> <strong>Universitet</strong> fremgår<br />

som figur af bilaget 8.1.1 Kvalitetsmodellen - Fra tanke til job.<br />

Centrale organisatoriske system-elementer er:<br />

Kvalitetsudviklingsrådet, bestående af<br />

medarbejderrepræsentanter og studerende fra alle fakulteter samt<br />

repræsentation af universitetsbibliotek, e-læringsorganisation,<br />

center for universitetspædagogik og studiekontor.<br />

Direktionen, hvor et medlem af denne er formand for<br />

kvalitetsudviklingsrådet og dermed sikrer kvalitetsarbejdets<br />

forankring i universitetets ledelse.<br />

Studieadministrativ koordineringsgruppe, med<br />

repræsentation af administrative medarbejdere fra fakulteter og<br />

fællesområdet og primært med koordinerende og udførende<br />

opgaver i forhold til kvalitetsarbejdet.<br />

Det Naturvidenskabelige Fakultet, hvor kvalitetsarbejdet er<br />

forankret i fakultetets ledelsesgruppe og Det<br />

Naturvidenskabelige Studienævn, hvor kvalitetsarbejdet foregår i<br />

naturlig tilknytning til øvrige aktiviteter og processer på<br />

bachelor-, kandidat- og master-uddannelser. Delpolitikkerne<br />

implementeres på de enkelte uddannelser via Ledelsesgruppen<br />

og studienævnet, som udarbejder strategier og procedurer for<br />

arbejdet med delpolitikken i henhold til Bilag C Strategi og<br />

Ledelsesgrundlag for Det Naturvidenskabelige Fakultet punkt<br />

2.4. Næste internatmøde i henhold til strategien afholdes den 30.<br />

april 2008.<br />

Institut for Fysik og Kemi, hvor kvalitetsarbejdet er forankret i<br />

Uddannelsesudvalget, som afholder regelmæssigt formelle<br />

møder med den faste lærergruppe om undervisningen i fysik og<br />

planlægningen, og i det daglige spiller undervisningens indhold,<br />

og alle forhold omkring faget en stor rolle i diskussionerne ved<br />

kaffen og i gangene. Opbygningen af nye kurser og inddragelse<br />

af nye pædagogiske metoder er indført løbende bl.a. igennem<br />

disse fora. Der er således stor kollegial opbagning til nye<br />

initiativer, og kurserne afholdes i dag typisk af lærerteams (se<br />

Bilag 4.1.1 organisationsdiagram for Det Naturvidenskabelige<br />

Fakultet, Institut for Fysik og Kemi samt Det<br />

Naturvidenskabelige Studienævn).” (Dokumentationsrapport, s.<br />

15)<br />

- 35 -


”Der udvikles otte delpolitikker, der som det ses af<br />

kvalitetsmodellen dækker hele uddannelsesområdet.<br />

Delpolitikkerne er: Før uddannelsen, Studiestart, Udvikling af ny<br />

uddannelse / revision af eksisterende uddannelse, Studieledelse<br />

og studieadministration, Pædagogik og didaktik, Studiemiljø,<br />

Evaluering og<br />

Efter uddannelsen. Hver delpolitik opbygges med standarder,<br />

guidelines, indikatorer og ansvar efter de definitioner, der<br />

fremgår af bilaget ”Standardskabelon for delpolitik”. Herved<br />

bliver det for de ansvarlige muligt at følge op på alle standarder<br />

ved hjælp af måling på indikatorer.” (Dokumentationsrapport, s.<br />

16)<br />

Fra Bilag 8.1.1.:<br />

Akkrediteringspanelets vurdering<br />

Kvalitetssikringssystemet er forankret i direktionen, delpolitikkerne udgør de konkrete handleplaner,<br />

der sker en løbende kvantitativ og kvalitativ indsamling af viden (eks. kursusevalueringer og<br />

forløbsanalysen), og kvalitetsudviklingsrådet overvåger og følger op på kvalitetsudviklingen af<br />

eksisterende forhold.<br />

<strong>Universitet</strong>et redegør for hvordan det tilsigtes, at kvalitetssikringssystemet understøtter og spiller<br />

sammen med akkrediteringssystemet, samt hvordan det er indrettet under hensyntagen til ENQA’s<br />

standarder for intern kvalitetssikring.<br />

Akkrediteringspanelet vurderer, at kriteriet opfyldes i tilfredsstillende grad.<br />

- 36 -


Kriteriesøjle IV: Uddannelsens resultater (de studerendes læringsudbytte)<br />

9.1.1 Hvordan stemmer<br />

uddannelsens faglige profil overens<br />

med og lever op til den relevante<br />

bekendtgørelses bestemmelser for<br />

uddannelsens titel/betegnelse?<br />

9.2.1 Hvordan stemmer<br />

uddannelsens faglige profil overens<br />

med og lever op til kravene til<br />

uddannelsens mål for<br />

læringsudbytte, som beskrevet i<br />

den danske kvalifikationsramme<br />

for videregående uddannelse?<br />

Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil<br />

Dokumentation<br />

”stk. 5 Dimittender, der har gennemført kandidatuddannelsen<br />

efter reglerne i denne studieordning, er berettigede til at anvende<br />

titlen Cand.scient. i fysik (Engelsksprogede betegnelse Master of<br />

Science (MSc) in Physics) jf. Uddannelsesbekendtgørelsen § 14<br />

stk. 3.” (Bilag B, Studieordning, s. 3)<br />

”stk. 3 Uddannelsen giver generelle personlige kompetencer, der<br />

gør at studerende selvstændigt kan:<br />

a) Tilegne sig ny videnskabelig viden og anvende denne viden til<br />

nye problemstillinger.<br />

b) Løse naturvidenskabelige problemer ved at benytte en<br />

kombination af teori, numerisk simulering og eksperimenter.<br />

c) Forholde sig kritisk til videnskabelige modeller.<br />

d) Formidle specialviden om fysikfaglige emner til et interesseret<br />

publikum af ikkespecialister.<br />

stk. 4 På uddannelsen opnås fagspecifikke kompetencer, som<br />

naturligt knytter sig til fagets metoder, især de metoder som<br />

anvendes i den videnskabelige forskning som drives på Institut<br />

for Fysik og Kemi (IFK). Disse kompetencer både udbygger og<br />

uddyber de tilsvarende kompetencer på bachelorniveau.<br />

De konkret fagspecifikke kompetencer der opnås er:<br />

a) Dyb indsigt og aktivt kendskab til grundlæggende teoretiske<br />

begreber og eksperimentelle metoder inden for fysik.<br />

b) Indgående kendskab til emner inden for den fysikforskning<br />

som dyrkes af medarbejderne på Institut for Fysik og Kemi.<br />

c) Evne til at undersøge konkrete fænomener teoretisk og/eller<br />

eksperimentelt, og dermed bidrage til at frembringe nye<br />

videnskabelige indsigter eller til at skabe nye anvendelser af<br />

fysikforskningen.” (Bilag B, Studieordning, s. 3)<br />

Akkrediteringspanelets vurdering<br />

Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens indhold lever op til den angivne titel, samt at<br />

uddannelsens mål for læringsudbytte på tilfredsstillende vis lever op til den relevante typebeskrivelse.<br />

- 37 -


Kriterium 10: Uddannelsens mål for læringsudbytte og de studerendes realiserede<br />

læringsudbytte<br />

10.1.1 Med hvilke metoder sikrer<br />

uddannelsen, at det læringsudbytte<br />

som de studerende har opnået efter<br />

endt uddannelse, korresponderer<br />

med uddannelsens mål for<br />

læringsudbytte?<br />

Dokumentation<br />

”Det Naturvidenskabelige Studienævn overvåger som nævnt<br />

under målepunkt 3.2.1 løbende karakterniveauet på alle<br />

kursuselementer enkeltvis og for årgange samlet mindst en gang<br />

årligt. Fra og med 2008 indføres der en forløbsanalyse for<br />

kandidatuddannelserne. Forløbsanalysen vil indeholde data,<br />

statistikker og analyser over<br />

• Bestand (tabel bliver inklusiv nyoptag, skiftere, afsluttede<br />

kandidater og afbrudte)<br />

• Afsluttede kandidater, tal på gennemførselstid og karakterer<br />

• Aktive studerende, tal på forsinkede studerende<br />

• Bestand og dimittender opgøres fra 2005 og frem<br />

Forløbsanalysen bliver et vigtigt redskab i studienævnets arbejde<br />

med at identificere de områder, hvor de studerendes<br />

læringsudbytte ikke korrespondere med uddannelsens mål for<br />

læringsudbytte. En vigtig parameter er således at nedbringe<br />

dumpeprocenten og forøge karaktergennemsnittet som mål for<br />

et øget læringsudbytte i forbindelse med tilpasning af kursernes<br />

sammensætning og indbyrdes forhold. Derudover kigger<br />

studienævnet også på karakterfordelingen for specialer for stud.<br />

scient.’er i fysik som en indikator for om uddannelsens mål for<br />

læringsudbytte er nået, idet nævnet anser en højere karakteren<br />

for at være retningsgivende indikator for om læringsmålet er<br />

opnået.<br />

Karakterfordelingen for specialer for cand. scient’er i fysik i<br />

årene 2005-07 er efter ny skala: seks 12-taller og to 10-taller,<br />

hvilket giver et gennemsnit på 11,5. I 2006 gennemførte Det<br />

Naturvidenskabelige Fakultet en stor specialeundersøgelse<br />

blandt alle<br />

kandidater fra 1999-2005. Her var der blandt<br />

fysikrespondenterne følgende karakterfordeling (efter 13skalaen):<br />

13: 19 %, 11: 52 %, 10: 24 % og 9: 5 %. Gennemsnittet<br />

var 10,7. Dette er omtrent det samme som for kandidater inden<br />

for kemi og biokemi/molekylær biologi. Endvidere udmærkede<br />

fysikspecialet sig ved, at de studerende havde en meget høj grad<br />

af vejlederkontakt. 82 % af alle fysikkandidater var i kontakt med<br />

deres vejleder mindst én gang ugentligt.”<br />

(Dokumentationsrapport, s. 21)<br />

- 38 -


Akkrediteringspanelets vurdering<br />

Akkrediteringspanelet vurderer, at kriteriet er tilfredsstillende opfyldt. Uddannelsen benytter<br />

kandidatundersøgelsen og forløbsanalysen til at følge op på uddannelsens mål for læringsudbytte.<br />

Dertil kommer at eksamensgennemsnittet for specialer ligger på et højt niveau, hvilket også indikerer,<br />

at de studerendes læringsudbytte efter endt uddannelse indfris.<br />

- 39 -


Oplysninger vedrørende uddannelsens legalitetsforhold<br />

Hvilken bekendtgørelse og hvilken<br />

§ heri er uddannelsen omfattet af?<br />

Sagsbehandlers vurdering<br />

Er der redegjort for, at<br />

uddannelsen lever op til<br />

bekendtgørelsen?<br />

Sagsbehandlers vurdering<br />

Er der redegjort for, at<br />

uddannelsen lever op til de faglige<br />

mindstekrav jf. vejledning nr. 5. af<br />

18. januar 2006 om retningslinjer<br />

for universitetsuddannelser rettet<br />

mod undervisning i de gymnasiale<br />

uddannelser?<br />

Bekendtgørelsesforhold<br />

”Kandidatuddannelsen i fysik udbydes i henhold til<br />

Bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved<br />

universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) nr. 338 af 6. maj<br />

2004 § 50 og<br />

er i henhold til § 21 stk. 3 opbygget af konstituerende<br />

fagelementer, et speciale på 60 ECTS-point, modulprofilfag og<br />

valgfag (se bilag B Studieordning for kandidatuddannelsen i<br />

fysik).” (Dokumentationsrapport, s. 23)<br />

Kandidatuddannelsen godkendes jf. § 50 i<br />

uddannelsesbekendtgørelsen.<br />

For fællesuddannelser og parallelforløb<br />

Ikke relevant<br />

Ikke relevant<br />

For uddannelser i gymnasiefag<br />

”Bacheloruddannelsen i fysikbestår af et centralt fag i fysik og et<br />

tilvalg uden for fysik, såfremt tilvalget fortsættes på<br />

kandidatuddannelsen vil dimittenden opnå<br />

undervisningskompetence i fysik og i tilvalget.”<br />

(Dokumentationsrapport, s. 22)<br />

Redegørelse vedr. faglige mindstekrav – fysik:<br />

”<br />

- 40 -


Sagsbehandlers vurdering<br />

” (mail fra SDU, 10. juni 2008).<br />

På baggrund af kursusbeskrivelserne er SDU blevet bedt<br />

redegøre for, hvor i de studerendes studieforløb, de opnår<br />

kendskab til grundtrækkene i et stofs opbygning, herunder<br />

faststoffysik og standardmodellen, samt astrofysik og kosmologi<br />

jf. de faglige mindstekrav i faget fysik til undervisning i de<br />

gymnasiale uddannelser.<br />

SDU svarede, at de studerende sikres kendskab til de nævnte<br />

områder på følgende måde:<br />

• Faststoffysik: FY508 (Bachelorniveau) samt FY805<br />

(Kandidatniveau)<br />

• Astrofysik og kernefysik: FY806 (kandidatniveau)<br />

• Kosmologi FY808 (Kandidatniveau)<br />

• Standardmodellen: Kvantefeltteori (Kurset skal ligge på<br />

kandidatuddannelsen, men afventer endelig godkendelse<br />

i studienævnet).<br />

(E-mail fra SDU, d. 13. juni 2008)<br />

Det fremgår af studieordningen:<br />

”Kombineres et centralt fag i fysik med et tilvalg uden for det<br />

naturvidenskabelige fagområde, der ikke har faglig sammenhæng<br />

med det centrale fag, forlænges den normerede studietid med 30<br />

ECTS. Studietidsforlængelsen tilknyttes tilvalget, der således er<br />

på 75 ECTS.” (Bilag B, s. 7)<br />

Det vurderes, at uddannelsen udbyder de fag, som forudsættes<br />

for at leve op til de faglige mindstekrav i de gymnasiale<br />

uddannelser, herunder grundtrækkende i stofs opbygning<br />

(faststoffysik og standardmodellen), samt astrofysik og<br />

kosmologi.<br />

Uddannelsen har ikke et anbefalet studieforløb for de<br />

studerende som ønsker at undervise i de gymnasiale<br />

- 41 -


Uddannelsens takstmæssige<br />

indplacering<br />

uddannelser. Uddannelsen har dog tilkendegivet, at de vil<br />

arbejde på en tilføjelse til studieordningen, så det klart fremgår,<br />

hvordan de faglige mindstekrav opnås.<br />

Dertil kommer, at uddannelsen har bestemmelser om<br />

forlængelse af tilvalget, såfremt det ligger udenfor det<br />

naturvidenskabelige hovedområde.<br />

Takstindplacering<br />

Sagsbehandlers vurdering Ingen bemærkninger<br />

Dansk titel/betegnelse<br />

Engelsk titel/betegnelse<br />

P.t. godkendt, som oplyst af universitetet:<br />

”Takstmæssig indplacering: Bacheloruddannelsen i fysik er<br />

indplaceret til takst 3 i takstkataloget under <strong>Universitet</strong>s- og<br />

bygningsstyrelsen” (Brev fra <strong>Syddansk</strong> <strong>Universitet</strong> af 22. oktober<br />

2008)<br />

<strong>Universitet</strong>ets indstilling:<br />

”Takstmæssig indplacering: Bacheloruddannelsen i fysik er<br />

indplaceret til takst 3 i takstkataloget under <strong>Universitet</strong>s- og<br />

bygningsstyrelsen” (Brev fra <strong>Syddansk</strong> <strong>Universitet</strong> af 22. oktober<br />

2008)<br />

Titel/betegnelse<br />

P.t. godkendt, som oplyst af universitetet:<br />

”Uddannelsens titel: cand. scient. i fysik” (Brev fra <strong>Syddansk</strong><br />

<strong>Universitet</strong> af 22. oktober 2008)<br />

<strong>Universitet</strong>ets indstilling:<br />

”Uddannelsens titel: cand. scient. i fysik…” (Brev fra <strong>Syddansk</strong><br />

<strong>Universitet</strong> af 22. oktober 2008)<br />

P.t. godkendt, som oplyst af universitetet:<br />

”Uddannelsens titel: … Master of Science in Physics” (Brev fra<br />

<strong>Syddansk</strong> <strong>Universitet</strong> af 22. oktober 2008)<br />

<strong>Universitet</strong>ets indstilling:<br />

”Uddannelsens titel: … Master of Science in Physics” (Brev fra<br />

- 42 -


Sagsbehandlers vurdering<br />

Uddannelsens adgangskrav<br />

Angivelse af område- samt<br />

uddannelsesspecifikke adgangskrav,<br />

jf. Bekendtgørelse om adgang m.v.<br />

ved bachelor- og<br />

kandidatuddannelser ved<br />

universiteterne<br />

(adgangsbekendtgørelsen), bilag 1<br />

Hvilke kandidatuddannelser giver<br />

uddannelsen adgang til (der skal<br />

angives minimum to)?<br />

Hvilke bacheloruddannelser er<br />

direkte adgangsgivende (der skal<br />

angives minimum en)?<br />

Sagsbehandlers vurdering<br />

Uddannelsens normerede studietid,<br />

som oplyst af institutionen<br />

<strong>Syddansk</strong> <strong>Universitet</strong> af 22. oktober 2008)<br />

Ingen bemærkninger<br />

Adgangskrav<br />

”Bacheloruddannelsen i fysik fra <strong>Syddansk</strong> <strong>Universitet</strong>, Århus<br />

<strong>Universitet</strong> og Københavns <strong>Universitet</strong> samt<br />

bacheloruddannelsen i biofysik fra <strong>Syddansk</strong> <strong>Universitet</strong> giver<br />

direkte adgang ti kandidatuddannelsen i fysik.”<br />

(Dokumentationsrapport, s. 23)<br />

For bacheloruddannelser<br />

Ikke relevant<br />

Ikke relevant<br />

For kandidat- og masteruddannelser<br />

”Bacheloruddannelsen i fysik fra <strong>Syddansk</strong> <strong>Universitet</strong>, Århus<br />

<strong>Universitet</strong> og Københavns <strong>Universitet</strong> samt<br />

bacheloruddannelsen i biofysik fra <strong>Syddansk</strong> <strong>Universitet</strong> giver<br />

direkte adgang tilkandidatuddannelsen i fysik.”<br />

(Dokumentationsrapport, s. 23)<br />

Ingen bemærkninger<br />

Uddannelsens normerede studietid<br />

P.t. godkendt, som oplyst af universitetet:<br />

”120 ECTS” (Brev fra <strong>Syddansk</strong> <strong>Universitet</strong> af 22. oktober 2008)<br />

<strong>Universitet</strong>ets indstilling:<br />

- 43 -


Sagsbehandlers vurdering Ingen bemærkninger.<br />

Eventuel adgangsbegrænsning for<br />

uddannelsen, som oplyst af<br />

institutionen<br />

”120 ECTS” (Brev fra <strong>Syddansk</strong> <strong>Universitet</strong> af 22. oktober 2008)<br />

Dimensionering<br />

P.t. godkendt, som oplyst af universitetet:<br />

” Maksimumramme for tilgang: Ingen” (Brev fra <strong>Syddansk</strong><br />

<strong>Universitet</strong> af 22. oktober 2008)<br />

<strong>Universitet</strong>ets indstilling:<br />

” Maksimumramme for tilgang: Ingen” (Brev fra <strong>Syddansk</strong><br />

<strong>Universitet</strong> af 22. oktober 2008)<br />

Hvis der er fastsat adgangsbegrænsning for uddannelsen<br />

Maksimumramme/adgangsbegræns Ikke relevant<br />

ning for tilgangen til uddannelsen,<br />

som oplyst af universitetet<br />

For kandidat- og masteruddannelser:<br />

Udvælgelseskriterierne for<br />

uddannelsen, som oplyst af<br />

institutionen<br />

Sagsbehandlers vurdering<br />

Hvilket censorkorps er tilknyttet<br />

uddannelsen (kun ét)?<br />

Sagsbehandlers vurdering<br />

(Sammenhængen mellem<br />

censorkorpstilknytningen og<br />

uddannelsens kernefaglighed)<br />

Ikke relevant<br />

Ingen bemærkninger.<br />

Censorkorps<br />

Censorkorps for fysik<br />

Der vurderes at være overensstemmelse mellem uddannelsens<br />

kernefaglighed og censortilknytningen.<br />

- 44 -


Hvilket sprog udbydes<br />

uddannelsen på?<br />

Sagsbehandlers vurdering<br />

Angivelse af andre forhold, som<br />

universitetet vurderer som<br />

relevante i forhold til<br />

legalitetsforhold<br />

Sagsbehandlers vurdering<br />

Sprog<br />

”Kandidatuddannelsen i fysik udbydes på dansk. De enkelte<br />

fagelementer, kurser og moduler udbydes på engelsk, hvis<br />

mindst en af deltager ønsker det.” (Dokumentationsrapport, s.<br />

23)<br />

Ingen bemærkninger<br />

Andre forhold<br />

Ikke angivet<br />

Ikke relevant<br />

- 45 -

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!