ps landsforenings medlemsblad dec. 2008

pslandsforening.dk

ps landsforenings medlemsblad dec. 2008

www.pslandsforening.dk

Medlemsblad december 2008

Ny bog

Sorgpilot

Gode ferieråd

Nye opgaver til PS

Ingen ny lovgivning

Ny uddannelse kom igang

Støttegrupper - også for søskende

Vi kæmper for Anoreksiklinikken i HS


PS Bladet

Dec. 2008

Udgivet af PS LANDSFORENNG

Pårørende til Spiseforstyrrede

FORENINGSANSVARLIG:

Erna Poulsen

Nørbysvej 27, Nr. Nissum

7620 Lemvig

Tlf. 97891160 / 40254860

E-mail: erna.poulsen@mail.dk

HJEMMESIDE:

www.pslandsforening.dk

BESTYRELSE:

Formand Erna Poulsen

Tlf. 97891160

Næstformand Dorte Nielsen

tlf. 51226722

Kasserer Villy Hansen

Tlf. 9722 2811

Best.medl. Anni Agerbo

Tlf. 20869829

Sussie Andersen

Tlf. 30802463

Suppleanter og best.aktive:

Elsebeth Østergaard Petersen

Tlf. 21281250

Lene Rasmussen

Tlf. 75 75 23 34

Anonym telefonrådgivning:

Hver tirsdag kl.13-17

tlf. 86 181 182

også for ikke-medlemmer

MEDLEMSSKAB:

Alm. medlem kr. 200 årligt

Støttemedlem kr. 100 årligt

Firma/foreninger kr. 600 årligt

REDAKTION:

Ansvarshavende redaktør

næstformand Dorte Nielsen

Se tillige opdateret

information på

www.pslandsforening.dk

2 | PS Bladet december 2008

Indhold

Leder v/formand Erna Poulsen side 3

Støttegrupper - pilotprojekt for søskende side 4

Kirsten klar som sorgpilot side 5

Vi har brug for DIG som medlem side 5

Ingen ny lovgivning fra Sundhedsministeriet side 6

1 år som Minister for Sundhed og Forebyggelse side 7

Konference på Christiansborg side 8

Information om KOK side 9

Familiedynamikken side 10-11

Gode råd til ferier og juletid side 12-13

Frit sygehusvalg - også i psykiatrien side 14

Auditforløb i stedet for patientklage sag side 14

Ny pårørende bog side 15

Fripladsordning, gratis privat behandling side 16

”Mit livs chance” kan bookes via PS side 16

Anoreksiklinikken i Region HS amputeres side 17

At overleve livet - at leve livet - at OPleve livet side 19

Foredrag og seminardag side 20

Husk at kigge ind på vores hjemmeside www.pslandsforening - her

kan du følge med i seneste nyheder m.m.

Vi samler på

succeserne og

ingen er for små


Leder

Nu nærmer julen sig med raske skridt og jeg ved, at

det kan være en meget svær tid for mange mennesker

med en spiseforstyrrelse og deres familier. Julen

er hyggens tid med masser af god mad, socialt samvær,

afslapning og hygge – hvilket kan være svært for

personer med en spiseforstyrrelse. Men også svært

for familierne, fordi man føler sig lidt alene omkring

indsatsen for den spiseforstyrrede. Behandlingsstederne

holder ferie. Indlagte patienter bliver sendt

hjem på juleferie. Ambulante patienter får ikke støtte

og samtaler i juleferien og familie og venner kan have

svært ved at forstå, at dén med en spiseforstyrrelse

har det ekstra svært.

Som formand for PS LANDSFORENING vil jeg derfor

benytte lejligheden til at give alle nogle gode råd,

så familien kan få så god en jul sammen som muligt.

Husk at julen kan være sentimental, både for de pårørende

og for personen med en spiseforstyrrelse.

Der kan være mange følelser i spil, og det er netop

disse, der kan være så svære at håndtere. Så kombinationen

af følelser og de mange traditioner og samlinger

omkring mad er måske netop derfor, at højtider

virker vanskeligere at håndtere.

Har du dårlige oplevelser fra tidligere højtider, så er

det vigtigt at huske på, at i år er det en ny jul. Lad

være med at forvente, at det bliver for vanskelig en

opgave. Du har som pårørende udviklet dig siden

sidst og fået nye kompetencer. Hvis du på forhånd er

angst, så vil det også smitte af på den, som har en

spiseforstyrrelse. Mange bekymringer og dårlige oplevelser

kan forebygges ved, at du på forhånd indgår

nogle aftaler om det, som du frygter kan gå galt.

Hvis den spiseforstyrrede er hjemme på juleferie, så

er det vigtigt, at få en aftale med behandlingsstedet

i forhold til en given behandling. Få en aftale med

behandlingsstedet om hvor meget og hvor lidt du vil

Formand Erna Poulsen

være med til i forhold til at følge en diæt. Og igen

hvad ønsker du at opnå i julen? Er det konstante

skænderier fordi en vægt skal holdes, eller er det

vigtigere at styrke og mærke familiens sociale sammenhold

og forsøge at skabe lidt stemning. Det er tilladt

som pårørende at sige til en behandler, at du har

brug for at holde fri fra evige magtkampe og skænderier

omkring spisningen. Er personen så dårlig at alt

skal spises om så de pårørende skal anvende tvang

– er det måske bedre, at den spiseforstyrrede er på

et behandlingssted.

Som pårørende er det vigtigt, at du sætter grænser

- også i julen. Hvis ikke du mærker efter og passer

på dig selv og respekterer dine grænser, så opstår

konflikterne oftere.

”Hvad ville jeg have gjort/sagt/accepteret, hvis han/

hun ikke var syg?” - er et rigtigt godt spørgsmål, at

stille dig selv, hver gang du er i tvivl.

På bagsiden finder i flere gode råd. Og husk også, at

som medlem af PS, står du ikke alene uden hjælp.

Du kan altid ringe til mig på telefon 97891160, hvis du

har brug for et godt råd eller bare lidt støtte.

Rigtig glædelig jul og godt nytår til dig og dine kære.

PS Bladet december 2008 | 3


Støttegrupper

- nu også til kærester og søskende

PS har kørt støttegrupper for pårørende til personer

med spiseforstyrrelser og selvskadende adfærd siden

2001. Vi har den største og bredeste erfaring med pårørende

arbejdet i selvhjælpsgrupper inden for spiseforstyrrelser.

Formålet med grupperne er at give de pårørende

redskaber til, hvordan de passer på sig selv og bliver

bedre til at tackle hverdagen med en person med spiseforstyrrelse.

Det at have en person med en spiseforstyrrelse i familien

skaber ofte et kaos, der påvirker alle familiemedlemmer

- både forældre, kærester og søskende.

Nye grupper i

Aalborg, Odense, Esbjerg, Valby og Århus

Vi har lige startet nye grupper op i Aalborg, Odense,

Esbjerg, Valby og der er plads til nogle få mere i grupperne.

Hvis du er interesseret og gerne vil høre mere,

så kontakt formand Erna Poulsen på tlf. 97891160.

Kæreste-gruppe på vej i Århus

I Århus er vi også lige på trapperne med en gruppe

kun for pårørende som er kærester med en person

med spiseforstyrrelse. Der er mere omkring det på vores

hjemmeside www.pslandsforening.dk - men kontakt

os, hvis du er interesseret i at deltage.

8 deltagere i et område - så starter en gruppe

Det er en fordel at du henvender dig allerede nu, hvis

du gerne vil deltage i en støttegruppe. Så skriver vi dig

på en venteliste og lige så snart vi har 8 deltagere i et

område, så starter vi en ny støttegruppe op.

Det er gratis at deltage, da vore støttegrupper er finansieret

af Velfærdsministeriet. Dog skal du tegne et

almindeligt medlemsskab af PS til 200 kr. pr. år.

Støttegrupperne er et forum, hvor pårørende kan:

• Mødes med ligestillede

• Udvikle deres forståelse for den spiseforstyrredes

vanskelige sind og adfærd

• Blive fortrolige med egen rolle i ”spiseforstyrrelsens

spil” og blive bedre til at sætte grænser og give ud

tryk for egne behov

• Opleve at de ikke er alene med deres tanker og

følelser. Udveksle erfaringer

• Nedbryde tabuer og komme følelserne af skyld og

skam til livs

• Opleve et fristed, hvor der er overskud og glæde

på trods af den svære situation

4 | PS Bladet december 2008

Støttegrupper for børn og unge

Vi har gennem de seneste par år modtaget en del henvendelser

fra forældre, som gerne vil have et støtte

tilbud til søskende. Et forum hvor de kan mødes med

jævnaldrende, der står med de samme problemetikker.

Derfor har vi målrettet haft gruppeledere og frivillige

på kursus for at være bedre rustet til den særlige opgave

det er, at tage vare på børn i sorg. Det er sket

dels gennem deltagelse i en række målrettede kurser,

og vi har hentet inspiration og indsigt hos andre organisationer,

som tilbyder støttegrupper for børn- og

unge.

Vi er således klar til at tage fat på opgaven nu, og vi

har besluttet at starte ”pilot-projekter” op i København

og i Århus. Vi hører derfor gerne fra dig, hvis du har

børn/unge som kan være interesseret i at komme i en

støttegruppe.

Inden grupperne starter op, er der individuelle samtaler

med de 2 gruppeledere til hvert hold.

Formålet med grupper for søskende er at:

• skabe et trygt netværk for søskende til spiseforstyrrede

gennem samvær og samtale med andre i sam-

me situation i trygge rammer

• forebygge den isolation, som desværre alt for ofte

følger med at være søster eller bror til en tabuiseret

sindslidelse, som er svær at forklare og svær for

andre at forstå

• fostre et sundt selvværd, som også bygger på at

tage ansvar for sig selv og have fokus på egne

kompetencer


Kirsten er nu

uddannet SORG-pilot

Kirsten Kallesøe er én af vore meget erfarne gruppeledere

og desuden ansat i sekretariatet.

PS har længe haft lyst til at lave støttegrupper for

søskende, men det faglige fundament skulle først

være i orden. Derfor har Kirsten gennem de seneste

3 semestre gået på uddannelsen Sorgpilot,

som hun afsluttede i oktober 2008. Kirsten er således én af de sorgpiloter, som

har en målrettet uddannelse i at sende knuste børn på ret kurs.

Børn i sorg og krise har ofte brug for hjælp og de har stor effekt af at mødes i

grupper med andre børn/unge i samme situation.

Søskende til spiseforstyrrede lider rigtig meget - men de er ikke syge. Derfor

er det svært at få relevante tilbud til børn- og unge i sorg/krise. PS forventer at

starte de første støttegrupper op for børn og unge i februar/marts 2009. Der er

hårdt brug for fagfolk som Kirsten, der har det fornødne fundament til at indgå

i arbejdet med de sårbare børn.

Samtidig med uddannelsen til SORGpilot har Kirsten deltaget i en række

spændende én dags kursus om børn og unge i sorg/krise.

Se mere om sorg-pilot uddannelsen på www. ilumia.dk

Dorte har afsluttet

uddannelse i Norge

Dorte Nielsen, næstformand i PS affsluttede i

september specialuddannelsen i opsporing og

behandling af spiseforstyrrelse i Norge, hvor uddannelsen

hedder ”kropp og selvfølelse”. Nu skal

der bruges kræfter på at få den tilsvarende nye

danske uddannelse op at stå - KOK.

(www.kroppogselvfoelse.no)

Kristina og Erna med

nyt gribende foredrag

Kristina er kommet så langt i sit forløb, at hun nu

tager med Erna ud til foredrag og fortæller om de

mange påvirkninger, utryghed og dårligt selvværd,

som sendte hende ud i mange års sygdom

med anoreksi, depression og cutting.

Kristina glmmer aldrig sit første møde med Erna

- en liille dame med så stort format gjorde indtryk,

fordi Kristina følte sig hørt, set og mødt af Erna.

Kristina fortæller hudløst ærligt om, de mekanismer som var i spil, og hun har

desuden en lang række gode råd til, hvordan andre unge undgår at havne i

samme situation som hende. Erna bidrager med sine erfaringer med at være

pårørende og det politiske arbejde og indsatsområder i PS.

Kristina og Erna har kun været ude sammen et par gange, men de gjorde så

stort indtryk, at de allerede er blevet booket til foredrag i det nye år.

De vil begge rigitg gerne ud til de unge på skolerne, så de kan være med til

at gøre en ekstra for den tidlige opsporing.

Vi har brug

for DIG som

medlem ...

Vi har brug for flere medlemmer,

som vil støtte vores arbejde.

Flere medmeller giver

større gennemslagskraft, så vi

står stærkere i vores dialog med

politikerne for at få dem til at

handle.

Vi arbejder på mange fronter,

og det kræver selvfølgelig nogle

økonomiske midler.

I dette blad har du sikkert fået

et godt indtryk af en del af vores

arbejde, men ellers kan du også

se mere på hjemmesiden www.

pslandsforening.dk

Vi har 3 typer medlemskab:

Almindelige medlemmer kr.

200,- årligt.

Støttemedlemmer kr. 100,- årligt

Firma/forening/behandlingsinstitution

kr. 600,- årligt.

Her får du også mulighed for at

få et link fra vores hjemmeside

til din hjemmeside.

Indbetaling skal ske til: VestjyskBank

– reg.nr. 7730 konto

1097109.

Husk at oplyse navn, adresse,

telefon og gerne mailadresse

– eller ring til os, så sender vi et

indbetalingskort.

Nye medlemmer der indbetaler

direkte til konto, vil fra vores kasserer

modtage velkomst brev og

folder.

Vi har plads og hjerterum til

mange flere – og tak til alle Jer,

som har valgt at støtte os.

PS Bladet december 2008 | 5


”Ingen ny lovgivning”

- Sådan lød ministerens besked

PS havde dialogmøde med minister for Sundhed og

Forebyggelse, Jakob Axel Nielsen den 4. september

”Ingen ny lovgivning. Sundhedsaftaler skal regulere

indsatsen så vi undgår grænsefladeproblematikker

mellem region og kommune”

Sådan lød meldingen fra Jakob Axel Nielsen, Minister

for Sundhed og Forebyggelse, da PS LANDSFOR-

ENING havde møde med Ministeren for at efterlyse

hjælp til, at dæmme op for, at spiseforstyrrede så ofte

”lander mellem 2 stole”.

Vi fik ikke et entydigt svar med derfra, men vi fik klar

besked på, at Ministeren mente, at vi altid vil have

politiske grænseflader. Selvom vi kunne konkretisere

grænsefladeproblematikkerne med nogle meget

problematiske sagsforløb, så fandt Ministeren ingen

grund til at ændre på lovgivningen. En lang række

af disse grænsefladeproblematikker skal afklares i

sundhedsaftalerne. ”Det er sundhedsaftalerne, som

skal regulere indsatsen mellem region og kommune,

og her bør man kunne finde aftaler om en arbejdsfordeling

mellem kommune og regioner for de spiseforstyrrede”,

lød beskeden fra Jakob Axel Nielsen.

Derfor vil PS nu til at se meget nøje på sundhedsaftaler

med særlig fokus på indsatsen for de spiseforstyrrede.

For problemet er meget stort, og PS har daglig

kontakt til spiseforstyrrede eller deres pårørende, der

bliver svigtet af sundhedssystemet og/eller kommuner.

Ingen vil tage ansvar, eller rettere, ingen vil be-

6 | PS Bladet december 2008

tale for indsatsen. Tilbage står den spiseforstyrrede

og dennes familie som tabere i et urokkeligt system.

Forinden havde vi været til møde med Kommunernes

landsforening, og de var meget tydelige i deres

melding ”Kommuner har ansvar for den ikke-behandlende

del.” Behandlingsbegrebet er central i forhold

til diskussionen om, hvornår det er en social indsats

og hvornår det er en behandlingsindsats.

Hvis noget træder i stedet for det gamle begreb for

indlæggelse, så er det ikke en kommunal opgave.

Hvis ambulant behandling udvikles og der skal støtte

til spisesituationer før og efter, styring på motionsvaner

m.m. så er det en behandlingsopgave, og den

skal ikke pålægges kommunerne.

Så vi kan konstatere, at ingen vil tage ansvaret for

den særlige indsats for personer med spiseforstyrrelser.

Derfor er det én af vores primære fokusområder

i vores indsats. Der skal skabes klarhed.

PS havde iøvrigt stillet spørgsmålene:

Lige adgang til indsats og grænsefladeproblematikker

mellem kommuner og regioner – hvor ser ministeren

at ansvaret ligger, og kan der skelnes? Hvornår

er behandlingsmulighederne udtømte?

Kommunerne kan afvise en indsats med ”at det ligger

uden for vores serviceniveau”. Det er ikke rimeligt og

det giver meget stor ulighed i adgangen til behandling.

Andre kommuner vælger at afvise en indsats

med, at det er en behandlingsindsats, og derfor ikke

deres ansvar. Andre kommuner siger, regeringen har

ikke givet os penge til den indsats, så derfor kan vi

ikke gå ind i det.

I PS oplever ofte, at patienter som ikke profiterer af

sundhedssystemets tilbud, bliver gidsler. De kan have

prøvet det offentlige behandlingstilbud 2-7 gange og

alligevel fastholder sundhedssystemet, at man har et

behandlingstilbud til patienten, og ”at patienten bare

skal blive moden til at modtage deres behandlingstilbud”.

Hvor mange gange skal en patient forsøge, før

man kan sige, at behandlingsmulighederne i offentlige

regi er udtømte og patienten dermed får mulighed

for via lovgivningen at søge kommunen om et privat

behandlingstilbud?

Og kan det være rigtigt, at kommuner skal betale for

behandling af meget syge patienter, når de via serviceloven

får bevilget ophold på en døgninstitution.

Ofte er det ekstrem syge kvinder, og det offentlige

behandlingssystem har mere eller mindre opgivet

disse meget syge kvinder. Vi oplever, at rigtig mange

af disse patienter rent faktisk bliver hjulpet på fode til

et værdigt liv.


Hvad med psykiatrien - hr. minister?

Altinget - et politisk netmedie (altinget.dk) stillede PS

3 spørgsmål i anledning af, at Minister for Sundhed

og Forebyggelse Jakob Axel Nielsen, nu har været

minister i 1 år. Se spørgsmål og vores svar her:

Hvordan er det første år gået?

Psykiatrien har fået en lidt højere og meget tiltrængt

bevågenhed. De første små skridt til en ligeværdig

prioritering og indsats i psykiatrien og somatikken er

taget med udrednings- og behandlingsgaranti også i

psykiatrien. Regionerne (med en enkelt undtagelse)

skal presses ellers tager de ikke opgaven med psykiatrien

seriøs nok.

Fripladsordningen og midler til KOK den, nationale

uddannelse i opsporing og behandling af spiseforstyrrelser,

vidner om, at ministeren har formået at fastholde,

at der skal ske en indsats for de spiseforstyrrede.

En meget tiltrængt indsats, hvor der desværre

er meget lang vej endnu, inden vi kan kalde det en

indsats, der bare ligner noget i verdensklasse.

Ministeren har med ord fokuseret rigtig meget på den

forebyggende indsats, men vi savner, at det bliver

fulgt op af konkrete initiativer. Netop den forebyggende

indsats er så vigtig i indsatsen for at vende

udviklingen indenfor spiseforstyrrelser og selvskadende

adfærd. Knap hver 4. unge pige/kvinde er i

risikogruppen og blandt unge drenge/mænd er risikogruppen

også i stor vækst. Alarmerende tal, som

straks bør føre til, prioritering, ressourcer og konkrete

initiativer. Ord gør ingen forskel.

Hvad mangler han at fokusere på?

Ministeren mangler at fokusere på mere reel handling

og optimering af indsats. Sundhedssystemet er alt for

stift og bærer præg af et gammeldags syn på en herakiorden,

som ofte ser ud til at have højere prioritet

end selve indsatsen for den enkelte patient. Sundhedssystemet

er alt for ufleksibel og regrid. Generelt

er administrationen alt for tungt og mangler fleksibilitet.

Her bør det offentlige system tage ved lære af

det private system, hvor man som patient oplever

større fleksibilitet og service. ”patienten i centrum”

skal være et naturligt element også i det offentlige

system.

Specielt i indsatsen for psykiatriske patienter, mangler

der fokus på samarbejdsfladerne. Der sker meget

opgaveglidning i takt med, at der satses mere og

mere på ambulant indsats. Det betyder, at der er behov

for stadig mere indsats/støtte i hjemmet, men er

kommunerne og pårørende gearet til den indsats?

Den socialpsykiatriske indsats udgør ofte en stor og

meget vigtig del af den samlede behandlingsindsats

for personer med psykiske lidelser. Men opgavefordelingen

er ikke tydelig nok.

Når en læge udskriver recept på piller, så er der ingen

problemer med, at få det dækket udgifterne ind via

lovgivningen i kommunerne, men når lægen udskriver

brev om, at en patient har brug for socialpsykiatrisk

behandling og støtte enten i hjemmet eller på et

opholdssted, så bliver det oftest afvist af kommunen.

Ministeren har på møde med os sagt, at det er noget,

som skal reguleres i sundhedsaftalerne – derfor

mangler der i høj grad fokus på sundhedsaftalerne.

Hvad skal han sætte ind over for det kommende

år?

Hvis PS skal bestemme, så skal han lægge alle sin

kræfter ind her:

• Prioritere psykiatrisk indsats højst indtil indsatsen

her er på højde med indsatsen for somatiske sygdomme

• Regioner skal presses til at levere en ordentlig indsats

for psykisk syge. Det er helt uacceptabelt at

dødssyge spiseforstyrrede skal vente helt op til

1 år på at få kvalificeret behandling.

• Nedbryde den stive herakiorden mellem faggrupper/personale

– og opbygge mere reel og ligeværdig

tværfaglighed.

• Gøre det offentlige behandlingssystem mere fleksibel

og mindske det tunge administrative system

• Der skal være flere behandlingsmodeller i det

offentlige til sindslidende og herunder spiseforstyrrede

og med lige adgang til behandlingsmulighederne

uanset hvor i landet man bor.

• Der skal ske mere kompetence udvikling.

• Klare sundhedsaftaler. Socialpsykiatisk støtte og

behandling skal indskrives i sundhedsaftalerne.

Lovgivning og sundhedsaftaler skal være så klare,

at patienter ikke ”lander mellem 2 stole”. Rigtig

mange socialrådgivere fortæller os, at problemet

med at ”lande mellem 2 stole” er særlig stor i indsatsen

for de spiseforstyrrede.

• Flere konkrete tiltag til den forebyggende indsats.

Sætte ind før det går galt med fokus på risikogrupper.

Forebyggende tiltag til pårørende, så belastningen

ved at bo under samme tag som en sindslidende

ikke udvikler sig til en ny psykisk lidelse i

familien (f.eks. depression m.m.)

PS Bladet december 2008 | 7


Konference på Christiansborg

- champagnepropperne sprang og

nye opgaver til PS i en lind strøm

Den tværfaglige konference på Christiansborg den 31. oktober bød på mange nye opgaver til PS

Her skåler nøglepersoner omkring KOK for, at den nye nationale uddannelse nu er en realitet

Konferencen var præget af feststemning

og stor glæde over, at vi har fået

denne specialuddannelse i opsporing

og behandling af spiseforstyrrelser

– KOK.

Men der var også alvorlig toner og

meldinger på frustration over den

manglende koordinering og ansvar.

Læge Nina Tejs Jørring fra Bispebjerg

Hospital, børne- og unge specialafsnit

for spiseforstyrrelser sagde bl.a.

”Hvis jeg udskriver en recept på piller,

så betaler kommunerne uden videre.

Hvis jeg skriver en anbefaling om, at

en familie skal have personlig støtte

og hjælp i hjemmet m.m. eller måske

ophold på specialiseret bosted, så afviser

kommunen det”. Karen Jespersen

henviste til, at kommuner havde

en skærpet omsorgspligt for unge under

18 år, men at hun ville tage det her

med til KL, og at hun ville opfordre KL

til at tage meldingerne fra konferencen

her meget alvorligt.

Overlæge Marianne Hertz havde et

indlæg om den specialiserede indsats.

Hun kunne også fortælle at det

var vigtigt at der kom en national uddannelse

med finansiering. For til alle

andre sygdomme, hvor medicin hjælper,

der bliver lægers efteruddannelse

finansieret af medicinalindustrien.

Men der var ingen pille der virker mod

spiseforstyrrelser, så ingen medicin

8 | PS Bladet december 2008

– ingen uddannelse.

Der kom en opfordring til PS om at

nedsætte en arbejdsgruppe på tværs

igen – ligesom ved opstart af KOK

– hvor vi skulle drøfte retningslinier for

god behandling og koordinering og en

kortlægning af systemet.

Velfærdsminister Karen Jespersen

holdte åbningstalen og hun kom med

et meget inspirerende oplæg med efterfølgende

tid til dialog.

I oplægget sagde hun bl.a. den almene

rådgivende funktion i kommuner er

både godt og skidt. Funktionen er meget

personbåren, borgere skal være

sikret hjælp lige meget hvor man bor

– det skal den kommunale selvstyre

sikre. Fundamentale ting i menneskers

liv skal støttes uanset hvor man

bor. Folkeskolelærer skal have viden

om hvad det er for nogle problemer, så

de kan være med til den forebyggende

indsats.

Karen Jespersen kom også ind på,

hvorfor det er en forening som PS,

som skal stå for en uddannelse som

KOK. Det skulle de, fordi PS havde

lavet et meget overbevisende oplæg,

som ser ud til at kunne flytte noget.

Der mangler viden på området og PS

har gennem mange år vist, at de står

for kvalitet og fornuftigt samarbejde. I

uddannelsen har vi forskellige ”føde-

kæder” inddraget til, at det her kan

flytte sig.

Hun påpegede, at det var vigtigt, at vi

får lavet evaluering på projektet. Metodeudvikling

er utrolig vigtig, så vi kan

se, hvad der virker. Der må forskes

yderligere på feltet her, så vi kan finde

ud af, hvorfor der er så mange som bliver

ramt af det. Det har vi brug for at

vide noget mere om.

Den norske gæstetaler Karin-Brith

Thune-Larsen, specialist i klinisk psykologi

og leder af den norske uddannelse

Kropp og Selvfølelse, fortalte

om de norske erfaringer med deres

uddannelse, som Dorte Nielsen fra

PS har fuldført her i september 2008.

I Norge er der ca. 800 personer som

har gennemført uddannelsen som

startede op i 1998, og netop for 8 dage

siden har man i Norge gjort uddannelsen

permanent og tillige åbnet op for

muligheden for at udbygge uddannelsen

ved at give ekstra midler til det.

En stor succes og meget anerkendt

uddannelse i Norge, som nu har fået

permanent status.


Specialuddannelse

i spiseforstyrrelser

K o o r d i n e r i n g

O p k v a l i f i c e r i n g

K v a l i t e t s s i k r i n g

KOK - en gratis national uddannelse i

opsporing og behandling af spiseforstyrrelser

se mere om KOK på www.kokspiseforstyrrelser.dk

KOK står for Koordinering – Opkvalificering – Kvalitetssikring

og er navnet på en ny national uddannelse, som er

finansieret af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

Uddannelsen er tværfaglig og kompetencegivende. Den

er en praksisrettet, erfarings- og forskningsbaseret specialuddannelse

i opsporing og behandling af spiseforstyrrelser

rettet mod professionelle med en social eller

sundhedsfaglig grunduddannelse, som arbejder med

mennesker med spiseforstyrrelser. Dvs. læge, sygeplejerske,

sundhedsplejerske, psykolog, pædagog, socialrådgiver,

diætist, fysioterapeut, ergoterapeut eller social

og sundhedsassistent.

Uddannelsen er på basisniveau og sigter mod at uddanne

bredt i forhold til spiseforstyrrelser, således at deltageren

bliver kvalificeret til

• At opspore og behandle spiseforstyrrelser på et mere

specialiseret niveau.

• At deltage i netværk, der fremmer og opkvalificerer behandlingen

af spiseforstyrrede i ens egen region/områ-

de/afdeling.

Uddannelsen strækker sig over 3 semestre og består af

12½ kursusdage samt 6 vejledningsdage i regionale netværksgrupper.

Kursusdage afholdes i Middelfart, mens

vejledningsdage foregår regionalt.

Formål:

• At fremme klinisk kompetenceudvikling for deltagerne,

bedre diagnostisering, behandling og social rehabilitering

af spiseforstyrrede

• At fremme det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde

og vidensdeling gennem op bygning af regionale

netværk af ressourcepersoner fra såvel den offentlige

som private sektor

Uddannelsen er gratis incl. ophold og forplejning, og

arbejdsgiveren står kun for tjenestefrihed m/løn og transport

til deltageren. Praktiserende læger kan søge om tilskud

gennem Efteruddannelsesfonden for almen praksis

til dækning af tabt arbejdsfortjeneste og transport.

Både offentlige og private aktører får mulighed for at få

en meget relevant og kvalificeret uddannelse i opsporing

og behandling af spiseforstyrrelser. Uddannelsen indebærer,

at deltagerne skal fungere som regionale ressourcepersoner,

og der etableres regionale netværksgrupper

for deltagerne.

Ansøgningsfristen til Hold 2 er den 29. januar 2009,

hvor der optages 48 deltagere, som skal starte den 3.

maj 2009. Der er planlagt ialt 4 uddannelseshold. Ansøgningsskema

og yderligere information kan hentes på

hjemmesiden www.kokspiseforstyrrelser.dk

Organisering med fokus på høj faglighed

Med inspiration fra den meget anerkendte uddannelse i

Norge ”Kropp og Selvfølelse” har man nu udviklet den

danske specialuddannelse KOK.

Bag uddannelsen er der en bred tværfaglig styregruppe

med deltagelse af flere af landets eksperter. PS Landsforening

står som tilskudsmodtager og økonomisk ansvarlig,

og har én repræsentant med i styregruppen, men

det faglige ansvar er uddelegeret til styregruppen, som er

udpeget af Dansk Selskab for Spiseforstyrrelser.

Sygeplejerske Inger Becker er ansat som uddannelseskoordinator.

Inger Becker kommer fra en stilling som distriktssygeplejerske

i Aalborg og har i mange år arbejdet

med spiseforstyrrelser.

Her klipper Inger Becker snoren til opstart af det første

uddannelseshold på KOK

PS Bladet december 2008 | 9


”Hvad sker der i familien, når en sp

Vi havde et meget spændende arrangement i forbindelse med offentliggørelsen i Århus.

Rapporten kan findes på vores hjemmeside www.pslandsforening.dk

Arrangementet startede meget utraditionelt med

at sætte en gruppe af pårørende på ”live” med

støtte af Kirsten Kallesøe, som er én af de meget

erfarne gruppeledere i PS.

Det gav et godt og realistisk billede af, den frustration,

afmagt og smerte en familie må håndtere

i hverdagen, og politikere og andre fremmødte

fik et levende billede på de mange belastninger

og den virkelighed som undersøgelsen afslører i

en familie med en spiseforstyrret.

Undersøgelsen bygger på interview af 80 familier

fordelt rundt i hele landet. Alle familier har kontakt

til PS LANDSFORENING, hvor de har søgt

rådgivning og/eller deltagelse i støttegrupper for

pårørende til spiseforstyrrede. Der er således

ikke nogen undersøgelse på, om deltagende familier

er repræsentative i forhold til sygdommens

sværhedsgrad.

Undersøgelsen peger på nogle udtalte og meget

alvorlige belastninger:

- familien strides mere og føler distance og øget

separation/skilsmisse

- forældre har væsentlig nedsat sociale aktivteter/relationer

- i 9 ud af 10 tilfælde er moderen ustabil på arbejdsmarkedet

(over 15% fravær)

- i 36 ud af de 80 familier bukker moderen under

med depression eller stress

- søskende lider. I 76% af familierne har søskende

flere enkelt sygedage med hovedpine og mavepine

- kun 18% føler de har fået en rimelig støtte/behandling

fra det kommunale system

- 71 familier har selv betalt for noget behandling

til den spiseforstyrrede, søskende og/eller sig

selv, fordi de ikke har kunnet få det i sundheds-

10 | PS Bladet december 2008

systemet

- 6 familier har selv for behandling af den spiseforstyrrede.

Flere med døgnophold hvor den månedlige

udgift er ca. 65.000 pr. mdr.

Undersøgelsen giver anledning til, at fokus skal

rettes på:

- hvordan afhjælper vi pårørendes ustabilitet på

arbejdsmarkedet

- hvordan sikre vi søskende en bedre trivsel

- øget åbenhed for at lade andre behandlere

komme til, når den spiseforstyrrede gentagene

gange modsætter sig behandling i det etablerede

system

- øget samarbejde på tværs af faggrupper. Både

privat og offentlige

- kommuner skal gå ind langt tidligere

- inddragelse af forældre ressourcer i det forebyggende

arbejde

Endelig er der også behov for opkvalificering/uddannelse,

men her er der netop blevet bevilget 8

mio kr. over de næste 4 år, og det første uddannelseshold

starter op til november 2008, så her er

der allerede foretaget handling.

Der var en livlig paneldebat under arrangementet.

I panelet sad:

Sophie Løhde, psykiatriordfører fra Venstre, medlem

af Folketinget

Liselott Blixt, sundhedsordfører fra Dansk Folkeparti,

medlem af Folketinget

Marianne Saxtoft, med i Kommunernes Landsforening

i social- og sundhedsudvalget, og Radikal

medlem i byrådet i Favhrskov

Anette Husum, sygeplejerske og souchef på Center

for Spiseforstyrrelser i Århus

Kristian Rokkedal, ledende overlæge på Center

for Spiseforstyrrelser i Århus

Udpluk af udtalelser fra sø

”jeg kan se, at hun stille og

af sig selv – en langsom d

ud”

Rapport, 1.0 Familie

Familien og spisefo

Hvad sker der i kernefam

spiseforstyrrelse træde

En

for

hve

træ

”min søsters psykolog vi

miliemøder, hvor vi skal

ser og oplever hende. Me

af alt hendes pis. Det må

mere. Men det er også sv

kan være skyld i, at hun i

her nu ville hjælpe hend

at jeg ikke vil”


iseforstyrrelse træder i karakter?”

kende i undersøgelsen:

rolig dag for dag tager livet

ød. Det er ikke til at holde

ynamikken Marts 2008

rstyrrelsen

ilien, når en

r i karakter?

ubeskrivelig følelse af afmagt og

tvivlelse rammer familien, når

rdagen med en spiseforstyrret

der i karakter . . .

Efter at have overværet refleksionerne i støttegruppen

og fokus på nogle udtræk fra undersøgelsen,

havde paneldeltagerne en kort kommentar

til det. Her er hvad de bl.a. sagde:

Marianne Saxtoft, medl. af Kommunernes Landsforening,

Radikal byrådsmedlem i Favhrskov :

Jeg hæftede mig ved de dybe frustrationer, og at

de pårørende bliver bærer af et stort ansvar. Jeg

hører kassetækning og kastebold og tænker her

må vi få lavet nogle aftaler mellem behandlersystemet

med forløbsplaner m.m., så der bliver den

nødvendige koordinering.

Der er et problem med at løfte denne ungegruppe.

Vi har samtidig et kæmpe problem med at få

økonomien til at hænge sammen. Det er dog min

opfattelse, at en øget koordinering, vil udløse en

lang række besparelser og effektivisering.

Sophie Løhde, medlem af Folketinget, psykiatriordfører

V:

Erklærede sig som nok Danmarks mest frustrerede

politiker, når det gælder indsatsen for spiseforstyrrede.

Pengene er der. De blev afsat i

2006. Men ingen ønsker at gøre brug af dem,

fordi parterne hver især forsøger at fraskrive sig

et ansvar. Sophie efterlyste en villighed til at bruge

hinanden – både det private og det offentlige

behandlingssystem. Hvorfor ikke anerkende hinandens

styrker og få et tættere tillidsforhold.

Sophie var meget glad for rapporten, og synes

det var en god måde den var kommet til på, idet

PS har gavn af den store tillid de pårørende udviser

foreningen, og derved kommer der mere

dybe nogle ting frem, som måske ellers ikke var

kommet frem.

DF har i satspuljeforhandlinger bevidst valgt at

prioritere midler til indsats for spiseforstyrrede. Vi

må have en dialog på forebyggelsesarbejdet, og

vi må se på tilbud med aflastning af familien, når

de har brug for et pusterum.

Der er virkelig brug for at der bliver støttet op, i de

meget svære situationer.

Rapporten kan indgå i de overvejelser og dialoger

omkring den fremtidige forebyggelsesindsats,

hvor Liselott Blixt efterlyste mere synlige forældre

og fælles ansvar.

Kristian Rokkedal, ledende overlæge på Center

for Spiseforstyrrelser:

Rokkedal synes det var prisværdigt med en undersøgelse

som denne. Resultatet var ikke overraskende.

Synes det kunne være spændende om

centret lavede en tilsvarende undersøgelse, så

den blev mere repræsentativ.

Det var godt med gruppen, som illustrerede den

smerte og fortvivlelse, som familien oplever.

Man har her valgt at vise ét bestemt billede – det

viser ikke hele scenariet, og jeg gør opmærksom

på, at der også findes andre billeder. Jeg er nervøs

for hurtige løsninger. I indsatsen for spiseforstyrrelser

ER det lange seje træk, der skal til

Anette Husum, sygeplejerske og souschef på

Center for Spiseforstyrrelser:

Jeg bliver rørt og bevæget af det jeg oplever her.

Men jeg ved jo godt at det er sådan det er. Jeg bliver

meget optaget af, hvordan vi kan blive bedre

til dialog med forældre, der har deres datter/søn

i behandling.

l have, at vi skal have fasige

til hende, hvordan vi

n jeg gider bare ikke mere

hun selv om. Jeg vil ikke

ært at tænke på, at jeg så

kke bliver rask, for hvis det

, så er det jo også dumt, Liselott Blixt, medlem af Folketinget, sundhedsordfører

DF:

PS - vi lytter

PS Bladet december 2008 | 11


Ferie, ferie, ferie,

slap nu af du har fri …

- Hvordan klarer I som pårørende og den

med en spiseforstyrrelse ferien bedst muligt?

Når vi nærmer os ferietiden, oplever vi et større

pres i rådgivningen fra pårørende med usikkerhed,

bekymring, og længselen efter at ferien kan blive

som før en datter eller søn fik en spiseforstyrrelse.

Vi får tilbagevendende nogle generelle spørgsmål

omkring en søndagsudflugt, en weekendtur, feriedage,

udenlandsrejser mm., og derfor har vi besluttet

at samle disse gode råd til dig, som er pårørende.

Du kan bruge dem i den udstrækning, du har behov

for, eller bare som inspiration til, hvordan du kan

forberede dig, så ferien kan blive så optimal som

muligt efter givende omstændigheder.

Vi har ikke et bud på hvad der er rigtig og/eller forkert,

men vi vil gerne hjælpe dig/Jer til at forberede

og tage ansvar for de valg, der nu er at træffe.

Afstem Jeres forventninger og formål

Det allervigtigste er, at I gør Jer klart:

HVAD ER FORMÅLET MED UDFLUGTEN, WEEK-

ENDEN ELLER FERIEN?

Vi skal ikke gøre os kloge på, hvad der er bedst

for lige netop dig og din familie, men ved at træffe

nogle valg og forberede sig så godt som muligt inden

du/I rejser, kan mange konflikter måske undgås,

fordi I på forhånd har gjort Jer nogle tanker,

sat nogle rammer og lavet nogle aftaler. I får på

den måde afstemt Jeres forventninger til ferien og

hinanden.

Fx kan formålet være:

• at forsøge at være sammen hele familien

• få nogle oplevelser sammen

• styrke søskende relationer

• motivere til at komme ud af spiseforstyrrelsen

• måske holde fri fra spiseforstyrrelsen

• motivere til at spise sammen med andre

• beslutte sig for at holde sig til en given behandling

og dermed vælge noget andet fra.

Tanker og bekymringer forud for en ferie

Når I skal af sted på en længere ferie, så vil der

måske dukke mange tanker og bekymringer op, allerede

inden I tager af sted.

Hos den, som har en spiseforstyrrelse dukker

spørgsmål op som fx:

• hvordan skal jeg klare at sidde stille i flyet i så

12 | PS Bladet december 2008

lang tid og samtidig spise min mad?

• hvad nu hvis jeg ikke kan få bestemte madvarer

på ferie målet?

• hvad nu hvis jeg ikke kan spise på restauranten?

• hvordan skal det gå hvis vi skal skændes om de

daglige 6 måltider, bliver der så plads til andet?

• hvad hvis jeg bliver syg. Osv.

De pårørende kan tænke:

• Hvordan skal det gå til måltiderne?

• hvordan skal vi dog få alt det mad med, skal vi

overhovedet have det med?

• hvordan skal det lykkes at få en god ferie?

• orker vi overhovedet at tage af sted?

Og søskende kan tænke:

• åh nej, er det overhovedet nødvendigt med ferie?

• skal det hele handle om mad, aktivitet og

kontrol kan det være det samme

• bare ferien kan være, som den var før din

sygdom tog sin plads.

Der kan være mange spørgsmål, men her nævner

vi blot nogle af dem som vi oftest møder i rådgivningen.

Under alle omstændigheder skal I tage Jeres

tanker og bekymringer alvorligt og samtidig have for

øje, hvad formålet med netop Jeres ferie er.

Det allervigtigste er, at målet for ferien er klar, og

usikkerhedsmomenter og bekymringer hos de involverede

er snakket igennem inden afrejsen eller

turen. Så vil der selvfølgelig være de pludselig

opstående situationer, men erfaringen viser, at de

ofte går, lettere når man lige husker formålet med

ferien, og dermed kan familien bedre takle en given

situation.

Forberedelse

Som pårørende kan du fx søge oplysning på og

svar på dine bekymringer hos en rådgiver, psykolog,

egen læge eller andet, du er fortrolig med.

Som den der har spiseforstyrrelsen inde på livet,

kan det også være, at du har brug for at blive klædt

på til rejsen ved at snakke ferien igennem med din

behandler, egen læge, en rådgiver og i særdeleshed

den eller de personer, du skal rejse med.


Et godt og let redskab er f.eks. altid at gøre sig klart

”Hvad ville jeg have gjort/sagt/accepteret, hvis ikke hun/han var syg?”

Som forberedelse kan det fx være en støtte til den

som har spiseforstyrrelsen at tjekke op om de i det

pågældende land har fx soja mælk, proteindrik eller

andet. Nøjagtig som man ville gøre ved andre sygdomme,

der kræver en form for speciel diæt.

For nogen kan det være en fordel, at indgå aftale

om, at de uger man går hjemme, der kan man godt

klare at spise efter en diæt, men at ferieopholdet i

ind- eller udland skal gå med noget andet, og at familien

her ikke ønsker, at det hele skal gå op i mad

og kostplan. Det handler om at hele familien kan

have behov for at være sammen og slappe af, og så

vidt det er muligt måske holde ferie fra spiseforstyrrelsen

også.

Det kan også være, at det bedste valg er at tage det

hele med i et køleskab, som kan pakkes hjemmefra,

det kan give tryghed for nogen og for andre kan det

være en begrænsning.

Der kan være ting som skal undersøges omkring

rejseforsikring og gældende regler ved sygdom.

Hvad dækker hvor, gælder det gule sygesikrings

kort og er der specielle regler ved kronisk sygdom,

indlæggelse lige op til ect. Læs mere herom i afsnittet

forsikring på ferien ved kronisk sygdom. (se

mere på www.PSLANDSFORENING.DK under menuen

Pårørende à Info til Pårørende)

Inden rejsen er det vigtigt, at de personer der skal

med, ved hvad de skal gøre, hvis det bliver svært for

den med en spiseforstyrrelse at være i det og svært

at være med spiseforstyrrelsesdelen langt væk fra

de vante omgivelser. Hvordan kan de øvrige medlemmer

støtte op, så den med en spiseforstyrrelse

klarer sig igennem en given situation - hvad kan

”lyn-aflede” situationen? Det kan fx være:

• gå tur

• En svømmetur

• 5 – 10 min. Snak

• én at ringe til

• en bog at skrive i.Fordele/ulemper (som også er

meget anvendelig inden rejsen).

For nogle kan det være godt at have en form for

huske kort. Et lille kort på størrelse med dankort,

som er let at have med, hvor der står med egne

ord, hvad formålet med ferien er, eller andet som

kan støtte både den som har en spiseforstyrrelse

og familien, så I kan få en god ferie.

Det kan være, at der skal laves faste rammer for

måltiderne - enten alle, nogle eller enkelte måltider.

Det kan være, at der skal aftales, at hvis aftensmåltidet

er på restaurant, og at der til dette ene måltid

ikke snakkes mad, men spises det der nu er at få,

eller den med en spiseforstyrrrelse spiser hjemmefra

og nyder en danskvand eller melon smottie med

masse af knust is, og på den måde kan hun/han

tillade sig selv at hygge sammen med den øvrige

familie.

Ferie handler om gode oplevelser

En ferie handler ikke om at lade spiseforstyrrelsesdelen

blomstre så den kommer til at fylde meget

mere end tidligere. Det handler snarere om at hjælpe

personen bag spiseforstyrrelsen til at kunne tillade

sig at nyde samværet med familien, velvidende

at personen stadig har det rigtig, rigtig svært.

Vi mener, at der for alle i familien kan være behov

for at holde fri fra spiseforstyrrelsen.

Vi hører jævnlig at det er gået godt med at holde fri

fra spiseforstyrrelsen, måske er vægten dalet lidt,

andre gange ikke. Til gengæld er der blevet fyldt på

de sociale aktiviteter, lyst til livet, glæde og gode og

sunde oplevelser, og det har alle behov for uanset

graden af sygdom.

Er der dukket nye spørgsmål op eller situationer, du

gerne vil have taklet inden rejsen, men er usikker på

hvordan, kan du ringe til vores rådgivning tirsdage

13 – 17.00 på 86 181 182. Og som medlem er du

altid velkommen til at ringe til foreningens formand

Erna Poulsen på 97891160.

God ferie, både vinter og sommer!

PS Bladet december 2008 | 13


Psykiatriske

patienter har

frit sygehusvalg

Det kan for den almindelige borger

være svært at forstå forskellen

på ”frit sygehusvalg” og ”Det

udvidede frie sygehusvalg”.

Hovedforskellen er den, at ”Det

udvidede frie sygehusvalg” giver

patienten ret til behandling på

privat sygehus, hvis ventetiden

overstiger en fastlagt tid. Den

lov er lige nu sat ud af kraft indtil

sommeren 2009.

”Frit sygehusvalg” gælder fortsat,

og her har patienten ret til

frit at vælge mellem alle offentlige

sygehuse.

Som psykiatriske patienter kan

man også gøre brug af det frie

sygehusvalg. Psykiatriske patienter

kan, ligesom somatiske

patienter, med en lægehenvisning

til sygehusbehandling frit

vælge mellem alle offentlige sygehuse

og afdelinger i landet.

Adgangen til frit at vælge psykiatrisk

behandlingsinstitution

kan dog helt undtagelsesvis begrænses,

hvis hensynet til patienten

taler for det.

Her i 2008 har psykiatriledelserne

ibåde region Nord og i Region

Midtjylland haft problemer

med at efterleve den lovgivning.

Men PS har holdt dem op på, at

patienterne har denne ret.

14 | PS Bladet december 2008

Audit forløb ofte

bedre end klagesager

Center for Kvalitetsudvikling i Region

Midt Jylland har specialiseret

sig i brugen af auditmetoden indenfor

sundheds-, social- og psykiatriområdet.

PS har medvirket i forløb

som bisidder i en meget kompleks

sag, og det er ingen hemmelighed,

at vi er meget begejstret for dette

værktøj.

Når der er tale om patientforløb,

som er gået helt skævt, så kan alle

parter lære rigtig meget af, at foretage

en systematisk gennemgang

af hændelsesforløbet.

En kritisk gennemgang af én eller

flere hændelser, der har givet anledning

til forskellige former for

kritik. Her kan man bruge metoden

til, at fagfolk eller eventuelt helt

udefrakommende personer evaluere

hændelsen ud fra en systematisk

ramme.

Personalet tager ved lære af fejl

Den særlige styrke ved auditmetoden

er, at det er en faglig praksisorienteret

metode, hvor fagprofessionelle

reflekterer, vurderer og

evaluerer praksis. Derfor er metoden

særdeles velegnet som bidrag

til læring og kvalitetsudvikling i

praksis.

Desværre er det sådan, at der er alt

for lang sagsbehandlingstid, når

patienter rejser en klagesag i Patientklagenævnet

- og vi oplever

ikke, at det giver anledning til en

egentlig faglig udvikling.

Men ved et auditforløb er de involverede

parter med i processen,

både behandlere, patientern og pårørende

samt en række eksperter

fra andre lignende behandlingssteder.

Der bliver lyttet mere til patient

I PS har vi som bisiddere i nogle

komplicerede forløb. Her var patienter

og pårørendes tillid til systemet

helt i bund, fordi sagen var

gået helt i hårdknude. I sådanne tilfælde

er audit-metoden rigtig god,

fordi den lægger op til, at de involverede

parter skal reflektere over,

hvad der er gået galt i forløbet, og

hvordan man kan komme videre

på en konstruktiv måde.

Audit-metoden er et godt redskab

til konflikthåndtering, fordi den fokuserer

mere på de fremadrettede

perspektiver og muligheder end på

at afdække fejl og placere skyld.

Både patienter og pårørende bliver

inddraget aktivt i forløbet, og det

er vores oplevelse, at der bliver

lyttet meget til, hvad de siger. Og

deres udtalelser bliver taget alvorligt.

Det er en vigtig psykologisk

faktor for vore medlemmer.

Audit giver bedre patientforløb

Vi ser gerne, at metoden og de

tilhørende rapporter bliver bredt

meget mere ud, så andre professionelle

kan lære af de erfaringer,

andre har gjort sig med metoden,

men også omkring de enkelte sagsforløb,

så de kan bruges til at optimere

patientforløb.

Selvom man vælger et audit forløb,

så er der fortsat mulighed for,

at man efterfølgende kan rejse en

sag i patientforsikringen. Og her

er det vores vurdering, at patienten

står langt bedre med en udførlig

auditrapport i hånden fremfor en

afgørelse fra patientklagenævnet,

når sagen indgives til Patientforsikringen.

En auditrapport er langt

mere detaljeret og konkret end den

belysning en sag får i Patientklagenævnet.


Poul Nyrup Rasmussen

skrver i sit forord:

”Denne bog åbner et vindue,

der i alt for lang tid har

været lukket”

NY bog udgivet af

PsykiatriFondens Forlag

”PÅRØRENDE - råd og vejledning

til pårørende til mennesker med

psykiske sygdom” er en rigitg god

bog, der giver råd og vejledning til

pårørende skrevet af førende fagfolk

om:

• krisehåndtering

psykiske reaktioner

• mødet med psykiatrien

• indlæggelse

• hvordan man kan tal med børnene

m.m.

• beskrivelse af psykiske lidelser

• en række pårørende fortællinger

Hver 5. dansker kommer i løbet

af sit liv i kontakt med det psykiatriske

system. Derfor vil de fleste

på et tidspunkt opleve at blive pårørende

- at et menneske tæt på

udvikler psykisk sygdom.

Det er svært at stå på sidelinien.

Hvordan kan man hjælpe og bidrage

til behandling og bedring?

Hvordan kan man tage ansvar

uden at umyndiggøre? Hvordan

kan man passe på sg selv - på familien

og børnene?

Næstformand i PS Dorte Nielsen

har bidraget til bogen med en personlig

beretning om at være pårørende

til en datter med anoreksi og

selvskadende adfærd.

Citat fra beretningen:

”Det var ubeskrivelig hårdt at se

min datter langsomt svinde ind,

uden at vide hvordan jeg skulle

gribe ind. Samtidig med at ingen

behandlere formåede at skabe en

kontakt til hende. Dem, jeg troede

kunne hjælpe os, kunne ikke nå

ind. Det blev til et væld af magtkampe

mellem Kristina og personalet.

Kristina snød og bedrog for

at undgå maden. Det virkede håbløst.

Jeg var villig til at gøre alt for

at hjælpe min datter, hvad skulle

der til? Ingen kunne give mig en

anvisning - heller ikke min datter,

for når hun bad om noget, var det

som regel kun noget, som støttede

hendes anoreksi.”

Bogen koster kr. 175,- + forsendelse

hos PsykiatriFondens Forlag.

Medlemsmøde i

DSS -

Dansk Selskab for

Spiseforstyrrelser

Primo november 2008 var PS

igen inviteret med som gæster til

medlemsmøde i DSS i Odense.

For PS er det en rigtig god måde

at møde samarbejdspartnere på

og samtidig få større indblik i

spiseforstyrrelser og behandlingen

af disse.

Denne gang var det BED - Binge

Eating Disorder - også kaldet

overspisning, som var på programmet.

”Diagnostik af BED” v/psykolog

Birgitte Hartvig Schousboe

”Fedme og spiseforstyrrelser” v/

overlæge René Støvring

”Behandling af BED” v/socialrådgiver

Lise Kristensen

”Ernæring” v/klinisk diætist Lene

Kiib Hecht

Desuden var der tid til en paneldebat

over dagens oplæg.

Et meget fint og inspirende arrangement,

som vi er rigtig glade

for at kunne deltage i, så vi

hele tiden får bygget mere viden

på, som vi kan bruge i vores arbejde

i PS

På Psykoterapeutisk Center

Stolpegård i Region Hoved Staden

har man en behandlingstilbud

til BED. I Region Nord har

man også et tilbud til denne målgruppe

og Odense Universitets

Hospital har et tilbud på vej. Alt i

alt er der lige p.t. ikke meget behandling

at hente til denne type

spiseforstyrrelser, men der er

ingen tvivl om, at vi vil komme til

at se flere og flere tiltag, da det

er et stigende problem.

Talenter vinder kampe

Teams vinder mesterskaber

PS Bladet december 2008 | 15


4 behandlingssteder fik midler

- fripladsordning til privat behandling af spiseforstyrrelser

Der var mange private ansøgere (ansøgere

uden for det offentligt etablererede

sundhedssystem) til at komme i

betragtning til de 14,5 mio. kr. til privat

behandling af spiseforstyrrelser.

Der var 17 ansøgere, men kun 4 blev

fundet egnet af Sundhedsstyrelsen.

Det 4 behandlingssteder er:

Symfonien, Helsinge

Privathospitalet Kildehøj, Nivå

Frederisksbergcenteret, Frederiksberg

Askovhus, København

Symfonien og Kildehøj har allerede

fået deres pladser besat, men Askovhus

og Federiksberg Centeret har stadig

ambulante pladser til rådighed.

Personer med spiseforstyrrelser har

således mulighed for at komme i en

gratis privat behandling UDEN ventetider,

så længe der er ledige pladser

hos de udvalgte behandlingssteder.

Du skal blot have en henvisning fra din

egen læge, hvorefter du bliver indkaldt

Et meget spændende og hudløst ærligt

foredrag med Marianne Honoré

Andersen fra Århus.

Marianne havde levet 15 år med sin

spiseforstyrrelse og havde været igennem

flere forgæves behandlingsforsøg,

hvor hun følte at den store fokus

kun på mad, vægt og kostdagbog gjorde

hende mere syg og hun følte sig

16 | PS Bladet december 2008

til forsamtale på behandlingsstedet.

Her vil behandlingsstedet så vurdere

din sværhedsgrad af spiseforstyrrelse,

og sammen kan I finde frem til om det,

de kan tilbyde dig er tilstrækkelig behandling

ud fra din situation. Du får her

lidt kort info om de 2 behandlingssteder

med fripladser til rådighed.

Frederiksberg Centeret

www.frederiksberg-centeret.dk

Telefon 3834 1303

Har fået midler til 54 dagbehandlingsforløb.

Frederiksberg Centeret er baseret

på et terapeutisk/kognitivt behandlingsprogram

udviklet i USA koblet til

en social integration i egen tilværelse.

Metoden er oprindeligt funderet i et

12.trinsrprogram, som er blevet brugt i

behandling af kemisk afhængige, men

som siden hen er videreudviklet til at

bruges i behandling af personer med

Foredrag - ”Mit livs chance”

- kan bookes via PS, kontakt Erna

endnu mere forkert og mislykket.

Hun havde næsten opgivet håbet om

at blive rask. Men så fandt hun hjemmesiden

www.symfonien.net. Hun besøgte

stedet og efter en samtale her,

fik hun håbet om at blive rask tilbage.

Hun var overbevist om, at Symfonien

kunne hjælpe hende tilbage til livet.

Efter en lang sej kamp med kommunen

for at få bevilget opholdet, fik hun ved

nytårsskiftet 2005/2006 sit livs chance

for at vende tilbage til et nyt liv uden

styring af en alvorlig spiseforstyrrelse,

idet en aftale med kommunen om betaling

af opholdet faldt på plads. I sommeren

2007 vendte hun efter 1 ½ års

ophold på et bo- og behandlingssted

hjem igen til sin kæreste og lejlighed

i Århus. Marianne har et helt nyt og

bedre liv. Som genfødt på ny.

tvangsmæssig spiseadfærd.

Behandlingen baserer sig på gruppebaseret

kognitiv terapeutisk tilgang

samt en rollemodelseffekt.

Askovhus (Askovgården)

www.askovgaarden.dk

Telefon 3539 7242

Har fået midler til 16 ambulante forløb.

Deltagerne er yngre mennesker i alderen

20 -40 år, der har diagnosen spiseforstyrrelsen

i en sådan grad, at de

har behov for en særlig behandlingsindsat.

Behandlingen er ud fra Dialektisk Adfærds

Terapiens (DAT) principper.

Den enkelte deltager tilbydes :

• ugentlige samtaler med psykolog.

Der fokuseres på anvendelse af færdigheder

i behandlingsforløbet.

• deltage i færdighedstræningsgruppe

• telefonmulighed. i krisesituationer

kontakte sin terapeut efter aftale.

Kampen for retten til livet

Marianne vil fortælle om sine mange

kampe gennem årene og de mange

tabuer. Kampen mod sygdommen.

Kampen med sine nære relationer.

Kampen mod kommunen for at få den

behandling, som hun var overbevist

om kunne hjælpe hende. Kampen mod

de stærke følelser af at være forkert og

mislykket. Kampen på Symfonien, og

hvad der gjorde forskellen på at hun

kunne klare behandlingen på Symfonien

og holdt fast.

Endelig vil hun også fortælle hvad det

betød for hende, at kæreste og familie

fik støtte fra PS, og ikke mindst hvad

det betød for hende, at PS kæmpede

for hendes ret til at få den behandling,

hun havde så hårdt brug for.


PS inviterede til Dialog-udflugt i Region HS

Politikere, psykiatriledelse, patienter, pårørende, patientforening og personale

deltog, for at få en drøftelse af beslutningen om at flytte Anoreksiklinikken

På vores hjemmeside kan I se mere om dagen og en lang række breve i sagen - og

årsagen til de mange betænkelige miner her! www.pslandsforening.dk

Regionsrådet i Region Hovedstaden har på et meget løst grundlag besluttet at Anoreksiklinikken skal flytte. Flytningen indebærer samtidig

en gennemgribende organisatorisk ændring, som ikke kan undgå at give forringelser i indsatsen for de spiseforstyrrede. Da Anoreksiklinikken

har landsdelsfunktion betyder det forringelse af indsatsen for alle voksne med alvorlig spiseforstyrrelse i hele Danmark.

INGEN fagfolk har været hørt i beslutningsprocessen. Grundliggende forkerte oplysninger om pladsforhold på Anoreksikinikken. Og

ønsket om at spare i husleje er grundlaget for den politiske beslutning, som fagfolk anser for at være lægefagligt uforsvarligt. Efterfølgende

har psykiatriledelsen udvist modvilje til konkret dialog med såvel personale, patientforenigen LMS og PS. Derfor så PS ingen

anden udvej, end at invitere alle partere til en dialog-udflugt, hvor vi sammen kunne se på forholdene og indgå dialog om denne tåbelige

beslutning, som er foregået helt uden faglig og demokratisk proces med inddragelse af relevante parter i sagen. En proces som er

en skændsel for det danske demokrati.

Ud fra mailkorrespondance og dialog

med nogle af regionspolitikerne, stod

det klart, at vi talte helt forbi hinanden

og ikke havde samme billede af de faktiske

forhold. Derfor lejede PS en bus

og inviterede til Dialog-udflugt den 30.

oktober 2008 kl. 13.30 til 16.30, hvor

vi sammen kunne tage ud og bese de

faktiske forhold.

Vi startede med et oplæg fra overlæge

Marianne Hertz på Anoreksiklinikken

inde på Strandboulevarden på 4. sal

efterfulgt af en rundvisning på afdelingen

samt et kig ind i lokalerne på 2.

sal, hvor Anoreksiklinikken gennem

flere år har haft adgang til ca. 400 m2.

Dernæst kørte vi en tur forbi Rigshospitalet,

der ligger meget tæt på, og

hvor Anoreksiklinikken har et meget

tæt samarbejde om en lang række

specialfunktioner. Da Anoreksiklinikken

og Rigshospitalet hører organisatorisk

sammen, fungerer det rigtig

godt med, at personalet arbejder både

på Anoreksiklinikken og i den almindelige

psykiatriske afd. Det giver en lang

række fordele for både personale, patienter

og ledelsesmæssigt.

Askovhus

(se mere på www.askovgaarden.dk)

Herefter gik turen til Askovhus, et socialpsykiatrisk

opholdssted for bla.

unge med spiseforstyrrelser, som

Anoreksiklinikken har et meget tæt

samarbejde med omkring udslutning

og socialisering. En patient/klient fortalte

med sin egen historie, hvor afgørende

dette meget tætte samarbejde

er i arbejdet med at få gode patientforløb.

Samarbejdet, fælles forståelsesrammer

og den korte afstand mellem

Anoreksiklinikken og Askovhus, fremhævede

hun som afgørende faktorer

for, at det var lykkedes for hende at

komme videre i livet.

Til slut var vi på Sct. Lukas, Gentofte

for at se de lokaler, hvor Anoreksiklinikken

skal flytte hen.

Under turen blev der læst et brev op

fra prof. Lars Vedel Kessing og prof.

Tom Bolwig, som også har udtrykt stor

bekymring for beslutningen.

En meget spændende dag, hvor PS

og personale bad Eva Borg gå hjem til

ledelsen og sørge for, at vi hurtigst muligt

får svar på en række spørgsmål,

som var kommet frem omhandlende

konsekvenserne af den politiske beslutning.

Det vakte stor undring hos politikerene,

udenfor regionen, hvordan en så stor

organisatorisk beslutning kunne foretages

uden høring af relevante parter og

så tilmed pakke en så stor beslutning

ind i en budgetforhandling, sådan som

det er sket her. De gav klart udtryk for,

at processen her ikke var klædeligt for

demokratiet og et moderne samfund

som Danmark.

(Fra psykiatriledelsen deltog vicedirektør Eva

Borg. Fra Regionsrådet deltog Lars Engberg fra

socialdemokratiet, Benedikte Kiær fra konservativ

og Anna Rosbach fra Dansk Folkeparti. Desuden

deltog Anita Christensen som er Folketingsmedlem

fra DF, og den tidligere sundhedsordfører

Birthe Skaarup DF og nu medlem af Etisk Råd.

Desuden var der repræsentanter fra centerledelse

på Rigshospitalet og på Gentofte samt repræsentant

fra LMS, pårørende og spiseforstyrrede samt

en tværfagliggruppe af personale og PS)

PS Bladet december 2008 | 17


HUSK - du kan betale medlemskontingent direkte til vores konto i VestjyskBANK 7730-1097109

Solidt engagement

”Ta os

fordi vi er i

øjenhøjde”

www.vestjyskbank.dk

18 | PS Bladet december 2008

I vestjyskBANK møder vi dig i øjenhøjde

Når du besøger banken, handler det oftest om penge – naturligvis,

for vi er jo en bank. Men penge er ikke det mest interessante for

os. Mere interessant er den forskel, pengene kan gøre i dit liv.

I vestjyskBANK møder vi hver dag vores kunder i øjenhøjde. Vi

møder vores kunder med ønsket om at nå frem til individuelle

og skræddersyede løsninger og dermed skabe det økonomiske

råderum, der kan gøre drømme til virkelighed.

Hovedsæde · Torvet 4-5 · 7620 Lemvig · Tlf 96 63 20 00

Vi lægger stor vægt på nærvær og indlevelse, og vi deler dine

drømme og mål. Men vi er også en bank, der er kendt for at have

begge ben solidt plantet på jorden. Det giver nu engang det mest

solide fundament, når du ønsker at føre dine drømme ud i livet.

Ring eller kom ind og besøg os i banken. Lad os få en uforpligtende

snak om hvad vi kan gøre for dig og din økonomi. Vi ses!

Solidt engagement

NÆRVÆR - KOMPETENCE - DYNAMIK


At overleve livet - at leve livet -

at OPleve livet ...

- Lone Møss betragter ordene ”leve og livet” fra flere

vinkler. Hendes historie om sit liv, kan bringe håb til de

fleste, selv når Livet synes meningsløst hårdt.

Prøv lige at læse overskriften igen

- og tænk over forskellen på at

være i livet på!

Selv har jeg først i sommeren 2007

stiftet bekendtskab med begrebet

at OP-leve livet!!

Jeg har egentlig været tilfres med,

og slået mig til ro med, at det jo

var ret fantastisk at Leve livet - efter

at jeg i mange år af mit liv har

følt at jeg bare har overlevet, men

slet ikek været til stedet i mit eget

liv. Når jeg har tænkt tilbage på

barne- og ungdomsårerne, forstår

jeg ikke, hvor de er blevet af. De er

gledet forbi mig, fordi jeg var fanget

i anoreksiens spændtrøje, og

var så dårlig, at det var ren overlevelse

og inet mere. Ikke et levende

liv på godt og ondt med sorger og

glæder og oplevelser, Jeg følte mig

som tilskuer til livet, men oplevede

egentlig ikke som sådan et savn,

fordi jeg slet ikke var i kontakt

med mine følelser og behov. Anoreksien

gør en persons behov løs

efter min opfattelse.

Men på et tidspunkt opsøgte jeg

terapi (har skrevet bogen ”Et siv i

vinden” der fortæller ærligt og uddybende

om et langt liv med anoreksi

og vejen til et bedre liv)

Gennm flere års terapi begyndte

jeg at komme i kontakt med mine

følelser og behov, og begyndte at

tro på mig selv, og langsomt begyndte

jeg også at tro på, at jeg var

god nok. Det var en ny verden, der

begyndte at åbne sig for mig.

Fra at være den sky og generte pige,

der helst ville gemme mig i en krog

og gøre mig lidt usynlig, begyndte

jeg at blive synlig - meget synlig

endda - som aktiv i foreningsarbejde.

Jeg begyndte at holde foredrag,

var synlig i diverse medier og udtalte

mig om behandling, eller snarere

mangel på samme i forhold til

personer med spiseforstyrrelser.

Jeg var PÅ - og havde en mening

om tingene, som jeg stod ved. Jeg

begyndte at leve livet!

Jeg havde bevæget mig fra at overleve

livet - til nu at leve livet - og

det var fantastisk. Men nylig hørte

jeg et interview med tidligere statsminister

Anker Jørgensen, hvor han

sagde følgende ord, som gjorde et

meget stort indtryk på mig: ”Det

ikke bare handler om at leve livet

- men om at Opleve livet”.

Det var som at få en gave - for

det er jo i virkeligheden det, livet

handler om!

Jeg har taget disse ord til mig - og

nu er jeg begyndt at opleve livet,

og har lyst til at dele med med Jer

- hvordan jeg oplever - hvad livskvalitet

er for mig. Thi, er der noget

jeg har fundet ud af, er det, at kun

jeg ved, hvad der er ægte glæde og

livskvalitet for mig. I disse første

sommermåneder har jeg oplevet

at dér, hvor jeg finder den største

glæde og glemmer alle hverdagens

små og store bekymringer er, når

jeg tager ud på lange cykleture. Da

er jeg fri som fuglen helt bogstave-

ligt talt. Det er ikke nyt for mig at

cykle, men det har fået en ny betydning

for mig. At tage ud en dejlig

solskindag, pakke rygsækken med

en god madpakke og termokanden

fyldt med kaffe og så bare cykle af

sted - ud i naturen - det er toppen

af frihed.

Tænk at jeg har lært at mærke,

hvad jeg har lyst til - og gør det!

For mig er det stort!

Min spiseforstyrrelse har været tæt

på at tage livet af mig, så langt ude

har jeg været. Jeg forstår det næppe

selv? HVOR kom kræfterne fra?

Viljen - men det er jo viljen, der

driver én person ud anoreksien - så

når viljen bliver vendt til at kæmpe

for sig selv i stedet for mod sig selv

- ja - så sker der fantastiske ting i

livet - fra overlevelse - til at leve

- og endelig til at OPLEVE!!

Jeg føler mig rig i dag. Det var bare

det, jeg ville fortælle her, i håbet

om, at de kan give andre troen på,

at det ALDRIG er for sent at få del

i livet - og OPLEVE LIVET!

PS Bladet december 2008 | 19


v/formand Erna Poulsen, Nørbysvej 27, Nr. Nissum • 7620 Lemvig • Tlf. 97891160

www.pslandsforening.dk

Juleråd

sådan kan I få en bedre jul sammen

Ikke spiselig mandelgave:

Når der skal dækkes julebord sættes

en selvslukkende julelys i oasis

ud for hvert kuvert, alle tænder lyset

samtidig og det lys, der sidst går

ud får mandelgaven. Er man mange

kan der være, at de to sidste får en

mandelgave. HUSK at det skal være

en ikke spiselig mandelgave, dermed

er alle med i spændingen og så

skal vi samtidig huske den øvrige familie

med risalamande med mandel

i. Denne kan godt være spiselig hvis

det er det man plejer.

Julemaden:

Som tilbehør til den traditionelle

tunge julemad, kan tilføjes grønsager

eller en lækkert julesalat, en god

champignonpate eller anden pate,

så alle får det de gerne vil have.

Ofte steger man både and, kylling

og eller flæskesteg, er der vegetarer

eller andre ønsker bør de ligeledes

opfyldes denne aften.

Lidt motion:

En gåtur efter spisning, hvis nogen

har lyst til dette.

Her er det vigtig, at ingen bliver

tvangsindlagt til en gå tur, men dem

der har lyst, det er vigtig igen at tænke

på, at ingen skal føle sig alene og

udenfor sammenholdet, (der er altid

flere der har godt af en gåtur og gerne

vil trække frisk luft), imedens kan

den øvrige familie vaske op og alle

er klar til at gå om juletræet, bagefter.

Gåturen skal være i et tempo så

alle kan følges ad.

Måske er det nødvendig med en

lille gåtur inden sengetid igen, man

snakker så godt når man går, bla.

om dagens oplevelser. Tag nogle

20 | PS Bladet december 2008

dybe indåndinger og lad den friske

luft fylde lungerne helt ud i hver enkelt

celle, Kig på stjernehimlen, hvis

den er der eller lyt til vindens susen,

sneens knitren eller dråbernes fald.

Juleknas:

Når pakkerne er delt ud og der er

tid til godter er det vigtig igen ikke

at fokuser på om den som har spiseforstyrrelsen

nu spiser konfekt, for

hyggens skyld, sæt i stedet for frugt,

tørrede frugt og nødder ind sammen

med som en hel naturlig del af traktement.

Generelt:

Juledagene og dagene op til Jul fx

julefrokost ect.: (Kan i øvrigt bruges

i forhold til alle typer af arrangementer

året rundt)

Skal familien ud eller have gæster i

julen så er det her de samme regler

som juleaften.

Lad vær med at diskuter menuen

med en person som har en spiseforstyrrelse,

lav det du har besluttet dig

for og tænk på hvad alle kan lide at

spise. Som være vil du sikkert heller

ikke servere noget du på forhånd

ved at gæsterne ikke kan lide.

Husk du kan altid finde løbende

nyheder på vores hjemmeside

www.pslandsforening.dk

Sørg for der er plads på fadet til

grønsager. Det kan man så tage

som man har lyst til.

Undlad at gøre nogen til centrum i

familien. Der er plads til alle. Vis ikke

mere hensyn til den spiseforstyrrede

end til de øvrige der er til stede

Husk de øvrige familier medlemmer.

Er i ude og nogen spørge til vedkommen

så lad hun/ham selv svare,

hvis vedkommen er med.

Husk at være mor/ far, kæreste, søster,

bror ect. og ikke behandler.

Er i ude og ikke har lyst til at snakke

sygdom, er det fint at sige, at det er

jeres friaften og sygdommen har i

ladet blive derhjemme, ”Det vil alle

forstå”

Prøv at være afslappet og ”vær dig

selv”. Det er ikke det, vi spiser imellem

jul og nytår, men det vi spiser

imellem nytår og jul, der har den

største betydning.

Julen handler om gode oplevelser.

More magazines by this user
Similar magazines