Gasteknik nr. 4, september 2006 [PDF] - Dansk Gas Forening

gasteknik.dk

Gasteknik nr. 4, september 2006 [PDF] - Dansk Gas Forening

Flydende naturgas som

afl øser for diesel Side16-17

Nr. 4 • september 2006 • 95. årgang

Markant dansk

præg på WGC

Side 21

DONG i tæt

samarbejde

med Gazprom

Side 20

- det danske tidsskrift for gasinformation og -debat

Fotos: Jean Schweitzer

Succes for dansk initiativ til

historisk netværk Side 21


Kvalitetsprodukter

til gas, vand, olie m.m.

O-scent THT - højaktiv lugtfjerner til naturgas m.m.

fh-teknik a/s

Gastryk prøvesystem / laboratoriesikring

Dette system er beregnet til brug inden for

en lang række områder, hvor der er behov

for kontrol og afprøvning af gastilførslen

på f.eks. laboratorier, skoler, højere

læreanstalter og universiteter.

O-scent binder og ændre den dårlige lugt til en behagelig

duft. Den kemiske proces neutraliserer lugten - der er ikke

kun tale om en "maskering" af lugten.

O-Scent THT er speciel virksom over for Tetrahydrotiofeen.

Biologisk nedbrydelig.

Produktet skal påføres med en forstøverpistol

Anbefalet koncentration (blandes med vand): 2-10 %

fh-teknik a/s er leveringsdygtig af:

- Kuglehaner

- Filtre

- Regulatorer

- Butterflyventiler

- Magnetventiler

- Sikkerhedsafs.ventiler

- Afblæsningsventiler

- Pressostater

Gasstikkontakt - PLUG1

Den specialdesignede gasstikkontakt gør,

sammen med den medfølgende gasslange, til- og

frakobling af gasapparater nemt, hurtigt og

sikkert. Stikkontakten har integreret strømnings-

og temperaturvagt.

- Gasmålere

- Slanger og kompensatorer

- Reguleringsventiler

- Komplette gasramper

- Komplette M/R stationer

og meget mere......

Toldbodgade 81, 8900 Randers, Tlf. 86437511

www.fh-teknik.dk E-mail: fh@fh-teknik.dk


Medlem af

INDHOLD

Leder: Energi

til fremtiden . . . . . . . . . . .3

HNG/Midt-Nord

fusion opgivet . . . . . . . . . .4

Danmark ligger lunt

i svinget . . . . . . . . . . . . . . .5

Kraftvarme i internationalt

perspektiv . . . . . . . . . . . . .6

Udviklingsmuligheder for

mini/-mikrokraftvarme i

Nordeuropa . . . . . . . . . . .8

Mikrokraftvarme med

brændselscelleanlæg . . . . . 10

Arealklassifi cering for

sekundære naturgasudslip

fra lavtryksinstallation . . . 12

Nødvendig reduktion af

dansk NO x udledning . . . . 14

Nye energiteknologier:

- er brint på vej? . . . . . . . 16

Er A-certifi katuddannelsen

god nok, eller trænger

den til revision . . . . . . . . . 18

DONG-samarbejde med

Gazprom . . . . . . . . . . . . . . 20

Svensk gasboring i

Nordsjælland . . . . . . . . . . 24

Håb om øget dansk olieog

gasproduktion . . . . . . . 28

IGU indtager

Sydamerika . . . . . . . . . . . . 30

Nr. 4 • 2006 • ISSN 0106-4355

Sponsorer for Gasteknik:

Energi

til fremtiden

LEDER

I løbet af de seneste 10 år er verdens energiforbrug steget med

knap en fjerdedel. Det er et af mange facts om energi, man får

kendskab til ved at studere den energistatistik BP udsender en

gang om året i juni måned.

”BP Statistical Review of World Energy” er den globalt mest

kendte og anerkendte energistatistik. Umiddelbart fremstår

den som en samling tørre tal, men søger man lidt om bag tallene og fi gurerne, kan man

uddrage tankevækkende viden om, hvor vores energiverden er på vej hen.

Det globale energiforbrug har været støt stigende gennem en lang årrække. Men statistikken

fortæller også, at fordelingen af væksten undergår en fundamental forandring:

Nordamerika og Europa har bremset stigningerne. I Nordamerika var væksten således

kun 0.3 pct. i 2005. De ny højdespringere er lande i kraftig samfundsmæssig udvikling,

ikke mindst Kina med en stigning i energiforbruget på knap 10 pct.

Verden har i dag stadig mere end 1 milliard ”energifattige”, som ikke har adgang til

moderne energiformer.

Det ændrede vækstmønster i energiforbruget afspejler de nationale og internationale

bestræbelser på at løse dette fattigdomsproblem. Og forskellen på energi-vækstraterne

i forskellige dele af verdenen vil blive endnu mere udtalt i de kommende år.

Den energimæssige vækst i de store udviklingslande er også afgørende for udviklingen

i den globale brændselssammensætning.

Det globale energimix består i dag af 35 pct. olie, 24 pct. kul, 21 pct. gas, 11 pct. biomasse

og affald, 6 pct. atomkraft, 2 pct. vandkraft, 1 pct. anden vedvarende energi.

Der er stigning i anvendelsen af alle energiformerne, men kul er langt det hurtigst voksende

brændsel med en vækst på 5 pct. i 2005. I Kina alene steg forbruget 11 pct., og

Kina står for 80 pct. af væksten i kulforbruget.

Kul vil i en lang årrække fortsat være det dominerende vækstbrændsel i de store udviklingslande.

Dette vil blive en afgørende problemstilling i forhandlingerne om kommende

”Kyoto-aftaler”.

Men hvad siger statistikken om vores ”eget” brændsel, naturgassen?

Naturgassen øger langsomt, men støt, sin globale markedsandel. I 2005 var væksten i

naturgasforbruget 2.3 pct. - domineret af stigende gasforbrug til el-produktion.

Tallene viser også, at der er en pæn stigning på godt 6 pct i den internationale rørlednings-

og LNG-transport.

Det afspejler selvfølgelig den liberalisering og deregulering, der fi nder sted på stort set

alle markeder, men også at gas inddrages i energiforsyningen i stadig fl ere lande og på

nye markedsområder.

Statistikken er i sin natur bagudvendt, men den giver dog også et fi ngerpeg om, hvad

fremtiden byder på. Den fortæller os, at der er olie til 40 år, gas til 65 år og kul til 155

år med de nuværende produktionsrater. Er det lang tid?

Ja, set i et energiteknologisk udviklingsperspektiv er det rigtig lang tid. Så selv om vi

her og nu konstant øger forbruget af alle de fossile brændsler, er der stor sandsynlighed

for, at ny energiteknologier er på plads, inden det for alvor strammer til.

Man kan få statistikken tilsendt gratis eller selv fi nde tallene på www.bp.com.

Det er faktisk mere spændende sommerferielæsning end det umiddelbart ser ud til, og

det er jo godt at få dokumentation for, at der også er energi til fremtiden.

Niels Erik Andersen, formand

3


Naturgas Midt-Nord I/S og

Hovedstatdsregionens Natur

Gas I/S fortsætter som selvstændige

selskaber med hver

sin bestyrelse og repræsentantskab,

og hovedsæde i henholdsvis

Viborg og Søborg.

Det er resultatet efter at de to

selskabers bestyrelser i august

har besluttet at følge de to formænds

indstillinger om ikke

at fremsætte fusionsforslag i

repræsentantskaberne.

HNGs formand Nick

Hækkerup måtte den 23. juni

konstatere, at der i HNGs repræsentantskab

ikke kan samles

det nødvendige 2/3 fl ertal

for en fusion med fælles hovedsæde

i Viborg.

Længe undervejs

På repræsentantskabsmøder

i begge selskaber den 29. april

2005 havde de to bestyrelser

indstillet, at der til efterårets

repræsentantskabsmøder skulle

udarbejdes et fusionsforslag

baseret på blandt andet ligestilling

af ejerkommunerne i

det fusionerede selskab og på,

at selskabets hovedsæde placeres

i Viborg.

Mens indstillingen blev tiltrådt

i Midt-Nord, var der i

HNG ikke den tilstrækkelige

opbakning.

Efter repræsentantskabsmøderne

i april 2005 gennemførte

de to selskabers direktioner,

med bistand fra PA Consulting

Group, yderligere vurderinger,

og disse blev blandt andet præsenteret

på et HNG-repræsentantskabsseminar

i oktober.

HNG-bestyrelsens konklusion

på seminaret var, at målet

fortsat var fusion, og at

der skulle fremlægges et konkret

forslag til behandling i

repræsentantskabet i løbet af

2006. En tilsvarende konklusi-

STRUKTUR

HNG/Midt-Nord fusion opgivet

on blev truffet af Midt-Nords

bestyrelse.

Kommunalreformen

På denne baggrund besluttede

Midt-Nords og HNGs formandskaber

i efteråret 2005

at bede direktionerne udarbejde

et fusionsforslag, som blev

præsenteret på et fælles bestyrelsesseminar

i marts 2006.

Forslaget skulle tage udgangspunkt

i en ligestilling af ejerkommunerne

og i, at hovedsædet

blev placeret i Viborg.

Fusionsforslaget blev fremlagt

til drøftelse i repræsentantskaberne

i foråret 2006

med henblik på endelig stillingtagen

på møder i efteråret

således at fusionen kunne gennemføres

samtidigt med, at

den nye kommunalreform træder

i kraft 1. januar 2007.

Den økonomiske gevist ved

fusionen var beregnet til ca.

120 mio. kr. over 10 år.

Ingen plan B

Meddelelsen om den afl yste

fusion er modtaget med glæde

blandt mange medarbejdere i

HNG, som frygtede at skulle

tvangsfl yttes til Viborg, hvis

de ville beholde deres job.

Den længe planlagte fusion mellem

de to kommunalt ejede naturgasselskaber

er afl yst, fordi der

ikke kan skaffe 2/3 fl ertal i HNGs

repræsentantskab.

AF JENS UTOFT, GASTEKNIK

Men muligvis er det lidt for

tidligt at glæde sig.

”Der eksisterer ikke nogen

plan B”, fastslår de administrerende

direktører for de to selskaber,

Niels Erik Andersen,

HNG I/S og Peter Vadstrup

Jensen, Naturgas Midt-Nord

I/S i juni-udgaven af de to selskabers

fælles personaleblad,

PULS.

”De to formænd er enige

om, at samarbejdet mellem

HNG og Midt-Nord skal fortsætte

og intensiveres”, hedder

det videre. De to bestyrelser

har allerede indledt drøftelserne

om rammerne for dette

samarbejde.

Fælles økonomi

Det fastslås således at:

• Samarbejdet mellem HNG

og Midt-Nord fortsætter på

Skt. Hans-aftalens grundlag

med fælles gældsafvikling

og dermed fælles økonomi.

• Selskaberne fastholder det

fælles politiske værdigrundlag

og det fælles forretningsgrundlag.

• De fælles afdelinger fortsætter

som fælles afdelinger.

• Allerede trufne beslutninger

om sammenlægning af

funktioner fastholdes.

• Der skal fortsat effektiviseres

i og mellem selskaberne.

Fortsat effektivisering

”Det, vi nu skal vurdere, er,

hvordan samarbejdet kan intensiveres

uden en fusion”,

fastslår de to direktører.

Der skal fortsat effektiviseres

i og mellem selskaberne,

så HNG og Midt-Nord

kan imødekomme myndighedernes

krav, samt fastholde

selskabernes position som de

mest effektive distributionsselskaber

i Danmark. Det nye

i situationen er, at den fortsatte

rationalisering nu skal ske i

både Søborg og Viborg.

Det betyder, at ingen på forhånd

er friholdt, ligesom nogle

funktioner vil blive samlet

geografi sk, hvis der er økonomiske

fordele ved det.

Presset af tilsyn

Selv om begge selskaber

i 2005 opnåede et positivt

driftsresultat på henholdsvis

62 mio. og 71 mio. kr. er

økonomien presset af de rammer,

som Energitilsynet har

fastlagt for deres virksomhed.

Budgetterne viser dog fortsat

realistisk mulighed for afvikling

af gælden inden udgangen

af 2014.

I regnskabet for 2005 er

Naturgas Midt-Nords egenkapital

negativ. Dette skyldes

hovedsagelig en engangsnedskrivning

af anlægsaktiver

på 221 mio. kr. som følge

af Energitilsynets udmelding

om fremtidige indtægtsrammer,

samt den negative værdi

af fastrenteaftalen med staten

på 159 mio. kr.

Det har dog ingen praktisk

betydning for selskabets fortsatte

drift og gældsafvikling.

4 Gasteknik 4/2006


Gasteknik 4/2006

WGC-KONFERENCEN

Gastransport:

Danmark ligger lunt i svinget

Som formand for FAU-GT har

jeg fået opgaven med at samle

indtryk fra WGC 2006 set i relation

til ”gastransport”.

Da der jo er tale om såvel

udstillingen som fl ere samtidige

sessioner og foredrag, kan

der dog i sagens natur højest

blive tale om sporadiske indtryk,

da det jo ikke er muligt

at være mere end et sted af

gangen.

Hvis man på udstillingen

var på jagt efter ”årets nyhed”

indenfor gasdistribution/

gastransmission, så tror jeg

at man ville blive skuffet, jeg

så den/dem i hvert fald ikke.

Men der var fl ere leverandører,

der havde ”nye detaljer”

med på programmet.

Som eksempel så jeg nye

kombinationer af plastfi ttings,

højtryksregulatorer med lidt

bedre reguleringskarakteristik

og højtryksmålere med et enklere

design.

Det er muligt, at man ville

have kunnet fi nde andre små

landvindinger, hvis man var

gået tilstrækkeligt systematisk

til værks, eller hvis man havde

forfulgt et specifi kt behov.

Med hensyn til deltagelsen

i sessioner valgte jeg bl.a. at

høre nærmere omkring ”tredjeparts

beskadigelser af ledningsnet”,

”Asset management”

og ”Standardisering af

vedligeholdsfrekvenser”

Problem i alle lande

Med hensyn til ”tredjeparts

beskadigelser af ledningsnet”,

så må man konstatere, at det er

et problem i alle de 17 lande,

der har medvirket i den foreliggende

undersøgelse, og at

der ikke pt. fi ndes entydige erfaringer

med løsninger, som

kan imødegå det store og des-

værre stigende antal ledningsbeskadigelser

på distributionsnettet.

Det er selvfølgelig en lidt

nedslående konstatering, men

om ikke andet, så kan man

da konstatere, at ”vi er ikke

alene”.

Asset management

Vedrørende ”Asset management”

så er det jo et spørgsmål,

om man kan fi nde en eller

fl ere beregningsmodeller, der

kan skabe et mere objektivt

grundlag for de vedligeholds-

og reinvesteringsaktiviteter,

der foretages i gasselskaberne.

Sessionen tog sit udgangspunkt

i bl.a. de engelske systemer

med meget støbejernsledningsnet,

og det er min

opfattelse, at de beregninger,

der var foretaget, ikke umiddelbart

kan overføres til danske

forhold.

Men blot som eksempel på,

hvad beregningsmodellerne

kan resultere i, kan nævnes

at de har ”konstateret” tyve

Foto: Jean Schweitzer

Verdensgaskonferencen i

Amsterdam i juni bød ikke på de

store nyheder indenfor gastransport,

men bekræftede, at de danske

selskaber er godt med.

AF SØREN HYLLEBERG SØRENSEN, MIDT-NORD I/S

gange større risiko for ulykker

omkring støbejernsledningsnet

med tryk på 2 bar i forhold

til ledninger med tryk på under

75 mbar.

Dette skal ikke forstås sådan,

at der er 20 gange fl ere

ulykker, men (forenklet sagt)

at de samlede omkostninger

(økonomiske og menneskelige)

som følge af, at der sker

ulykker på/omkring ledningsnettet,

er 20 gange større.

Data og skøn

Som nævnt, mener jeg ikke

at vi umiddelbart kan overføre

resultaterne til danske forhold,

men de erfaringer, vi dog kan

bruge i Danmark er, at der er

påkrævet et meget stort antal

data og samtidig behov for accept

af, at der - selv med de

bedste data - må det accepteres,

at væsentlige dele baserer

sig på skøn og på en ”økonomisk

værdisætning af ting”

- som vi normalt ikke kan/vil

værdisætte i Danmark (f.eks.

menneskeliv) - for at kunne

gennemføre beregningerne.

Vedligeholdelse

Den sidste session, jeg vil

nævne, tog sit udgangspunkt i

spørgsmålet om, hvorvidt der

er behov for ensartede vedligeholdesesaktiviteter

i gasbranchen.

Foredragsholderen tog udgangspunkt

i italienske forhold,

som er væsentligt forskellige

fra de forhold, vi

kender i Danmark.

Som eksempel kan nævnes,

at mængden af lækagesøgning

- for de tolv italienske gasselskaber,

der har medvirket

i undersøgelsen - varierer fra

2% til 100% af ledningsnettet

pr. år (i HNG/MidtNord

udfører vi lækagesøgning på

ca. 12,5% af ledningsnettet

pr. år).

Styr på tingene i DK

Et andet eksempler er antallet

af gaslækager, som i

Italien er gennemsnitlig en lækage

pr. 1,2 kilometer ledningsnet

pr. år. I Danmarak

er tallet mere end 100 gange

mindre. Endelig bør nævnes,

at der i Italien forekommer

ca. 250.000 telefonopkald til

gasselskaberne som følge af

anmeldelse af lækager i distributionsledningsnettet.

Jeg

kender ikke de tilsvarende tal

fra Danmark, men det er kun

en brøkdel af tallet fra Italien.

Om man kan lære noget af

ovenstående, vil jeg lade være

op til dig som læser at vurdere,

men for mig fortæller det,

at vi i Danmark ”har styr på

det”, og at vi også (måske derfor)

har forholdsvis enkle arbejdsvilkår.

Alt i alt en inspirerende oplevelse

med mange indtryk og

oplysninger.

5


I det netop forgangne WGC

triennium 2004-2006 har der

eksisteret en arbejdsgruppe

(Study Group (SG) 5.4) vedr.

kraftvarme - eller rettere ”Distributed

Generation”, som

den offi cielle titel har været.

Gruppen har været en arbejdsgruppe

under Working Committee

5 ”Gas Utilisation”.

Gruppens arbejdsmøder har

været velbesøgte, og der er leveret

en god indsats fra mange

sider. Arbejdet er nu formelt

slutrapporteret med en

ganske voluminøs slutrapport

/1/, der blev præsenteret på

Verdensgaskonferencen 2006

i Amsterdam.

Følgende lande har haft repræsentanter

i gruppen:

• USA

• Japan

• Rusland

• Tyskland

• Spanien

• Belgien

• Frankrig

• Kroatien

• Slovenien

• Tjekkiet

• Slovakiet

• Østrig

• Danmark

Dansk sekretær

Formandskabet i gruppen

har været varetaget af Dr. Sam

Bernstein, USA, støttet af Vice

KRAFTVARME

Kraftvarme

i internationalt perspektiv

Kraftvarmeandel i en række lande

Forskellige motiver til valg af kraftvarme,

fremgår det af rapport fra en IGU Study Group

med dansk deltagelse, som blev fremlagt på

Verdensgaskonferencen i Amsterdam.

AF AKSEL HAUGE PEDERSEN, DONG ENERGY A/S

OG JAN DE WIT, DANSK GASTEKNISK CENTER A/S

Trigeneration (Mortuary, Barcelona-Spain) - Fra venstre

til højre - Turbine, absorber og køletårn. 80 kW Bowman

mikroturbine(150 kW varme). Absorbtions køler, model Yazaka,

115 kW

Chairman Fidel Valle, Gas

Natural, Spain. Aksel Hauge

Pedersen, DONG Energy A/S,

har varetaget sekretærposten.

Storbritannien og Holland

har ikke været repræsenteret

i gruppen. Dette havde været

ønskeligt, idet der i begge

lande foregår spændende aktiviteter

på kraftvarmeområdet,

specielt inden for mini- og mikrokraftvarme.

Den globale situation

Hvad er der indtil videre

kommet ud af arbejdet i SG

5.4 gruppen?

Det samlede arbejde i gruppen

er som nævnt forsøgt samlet

i den afsluttende rapport

/1/. Denne indeholder en samlet

beskrivelse af den globale

situation på området for

”Distributed Generation”, herunder:

• Den nuværende kraftvarmesituation

på verdensplan.

• En række installations cases

om kraftvarme fra deltagerlandene

i SG 5.4.

• Diskussion af kraftvarmens

muligheder for forbedring,

støtte og leverancer til elsystemerne.

• En indsamling af nyttige

Internet links om kraftvarme.

Forskellige motiver

Rapporten er på i alt 70 sider.

Det er spændende at se,

hvorledes bevæggrundene for

kraftvarme kan være forskellige

i de forskellige lande.

Der kan eksempelvis være

tale om at prioritere på decentral

elforsyning for at mindske

mulighed og gener for

strømudfald (”blackouts”). I

gruppens arbejdsperiode var

der sådanne større blackouts i

Frankrig/Italien/Østrig, USA,

Storbritannien, Danmark.

Andre steder er det kraftvarmens

”energieffektivitet”, der

har været den drivende kraft

bag udbredelsen. Under alle

omstændigheder har et gunstigt

prisforhold mellem el og

gas været en betydende faktor

for udbygning med kraftvarme

de fl este steder.

Præsentationen

Arbejdet er, når dette læses,

blevet præsenteret på

Verdensgaskonferencen WGC

2006 i Amsterdam ved i alt to

Round Table sessions. Til disse

sessioner er indbudt en række

prominente personer med

indsigt i kraftvarme. Dette giver

således den bedst tænkelig

præsentation og drøftelse af

materialet. Gruppens arbejde

præsenteres også i kraft af de

papers, der er udvalgt til præsentation

på WGC 2006 (bl.

a. /2/).

Som et erklæret mål for

gruppens arbejde er der udarbejdet

artikler til internationale

tidsskrifter, her har Danmark

også bidraget /3/.

6 Gasteknik 4/2006


Hvad har vi lært?

Arbejdet i gruppen har vist,

at der stadig er store forskelle

på landenes defi nitioner af begreber

inden for kraftvarme.

Det gælder både tekniske defi -

nitioner og anvendelse af økonomiske

nøgletal.

Indsamlingen af en række

nøgledata knyttet til de faktiske

anlægspræsentationer (cases),

der indgår i slutrapporteringen,

viste dette med al

tydelighed.

Det har også været spændende

at erfare, hvorledes nogle

lande har optimale betingelser

for kraftvarme, hvad angår

gas- og elpriser, og så alligevel

ikke nogen aktiv udbygning.

Dette har igennem perioden

fx kendetegnet dele af

Rusland. Nu ser der imidlertid

ud til at ske noget på området,

idet Gazprom/Promgaz har fået

accept til at opføre og drive

gasfyrede kraftvarmeanlæg.

Dansk forbillede

I dele af Rusland er situationen

den, at energibehovet er

Gasteknik 4/2006

meget stærkt stigende, og man

er ved at nå kapacitetsgrænsen

for gassystemet. Dette betyder,

at ”energieffektivitet” er

vejen frem, og her er mulighederne

mange.

El og varme er hidtil blevet

produceret separat og med ringe

virkningsgrad, ofte begge

med naturgas som brændsel.

Ved at anvende et højeffektivt

Den imponerende kraftvarme udbygningstakt i Japan

kraftvarmeanlæg kan som hovedregel

opnås en højere kapacitet

end tidligere. Russerne

fremhæver her et anlæg som

Avedøre 2 som ”state of art”

med hensyn til brændselseffektivitet

og -fl eksibilitet.

En præsentation af kraftvarmesituationen

i Japan på et arbejdsmøde

viste også en imponerende

udbygningstakt med

KRAFTVARME

Avedøre 2, et højeffektivt

større multibrændsels-

kraftvarmeanlæg, som

nu danner forbillede for

udbygning af kraftvarme i bl.a.

Rusland.

kraftvarmeanlæg. Størrelses-

og teknologimæssigt spænder

de japanske anlæg meget bredt

fra små brændselscellebaserede

demonstrationsanlæg på

1 kWe til store gasmotor- og

gasturbinebaserede anlæg.

Fortsætter i nyt regi

Arbejdsgruppe SG 5.4

”Kraftvarme” afsluttede

som nævnt sit arbejde ved

Verdensgaskonferencen i Amsterdam

juni 2006. Emnet

kraftvarme er fortsat aktuelt;

dette har mødedeltagelsen i

gruppen tydeligt vist, og en

række undersøgelser peger på

netop kraftvarme som et af

vækstområderne for naturgas

i fremtiden.

Kraftvarmearbejdet vil i

det kommende triennium blive

en integreret del af arbejdsgrupperne

for henholdsvis

”Industry” og

”Domestic/Commercial” under

WOC 5s (Gas Utililisation)

lederskab.

Hermed knyttes anvendelsen

af kraftvarme tættere til

de markedssegmenter, hvor en

væsentlig del af implementeringen

vil skulle fi nde sted.

Referencer

1. Report of Study Group

5.4 “Distributed Energy:

From CHP to micro-generation”,

WGC/IGU, 2006.

2. Implementation of micro

CHP in single-family

houses; Jan de Wit,

Ianina Mofi d, Karsten V.

Frederiksen, Danish Gas

Technology Centre; WGC

2006, Amsterdam.

3. Artikel i ”Prospects for gas

markets” Cogeneration &

On-site Power, Review issue

2005-06 ved Aksel Hauge

Pedersen, DONG Energy.

7


MIKROKRAFTVARME

Udviklingsmuligheder for mini/mikrokraftvarme

i Nordeuropa

På den netop afholdte konference/udstilling

PowerGen-

Europe i Kölns Messehaller

blev såvel nyeste elproduktionsteknologier

som anlæg i

MW- og kW-klassen præsenteret.

Der var bl.a. indlæg, der fortalte

om baggrund/muligheder

for mini/mikrokraftvarme og

udsigterne mht. implementering

i Europa /1/.

Konferencen gav også mulighed

for at høre, hvorledes

det går med den store kontrakt/aftale

om mikrokraftvarmeenheder,

der er indgået i

Storbritannien.

På udstillingen kunne en

række små og store kraftvarmeenheder

beses.

I dag er de førende lande

mht. til installation af mini/

mikrokraftvarme (< 5 kWe)

Japan (22.000 enheder),

Tyskland (7000 enheder) og

Storbritannien (1000 enheder)

installeret /1/.

De bedste betingelser for installation

af små kraftvarmeenheder

i Europa fi ndes p.t. i

Tyskland, Skotland og Irland,

og der forventes snarlig markedsføring

i Holland af sådanne

enheder.

Storbritannien

I Storbritannien blev for et

par år siden indgået en bemærkelsesværdig

kontrakt,

hvor E.ON UK (eller rettere

selskabet Powergen) indgik

kontrakt med den New

Zealandske mikrokraftvarmeproducent

Whisper Tech

om leverance af i alt 80.000

WhisperGen enheder af sidstnævntesStirling-motorbaserede

kraftvarmeenhed.

WhisperGen-enheden er

DGC godt bekendt, idet en

tidlig version af den blev testet

hos DGC for nogle år siden

(Figur 1). Der er foregået

et målrettet udviklingsarbejde

siden, hvor såvel design

Fig. 3 Anvendelse af varmegrundlag (skraveret), hvor mini/

mikrokraftvarmeenheden alene baseres på produktion af el til

eget forbrug i et enfamiliehus

Kommercielle produkter til private

husholdninger på vej til markedet

i Tyskland og England med lidt

forskellige forretningsmodeller.

AF JAN DE WIT, DANSK GASTEKNISK CENTER

som ydelsesdata er ændret.

Enheden har i den nuværende

version en elydelse på lidt

over 1 kWe. Varmeydelsen

er fortsat på adskillige kW,

og det er meningen, at enheden

skal fungere som en kedel

og producere en andel el

herudover.

I den udformning, man p.t.

er kommet frem til (version 5)

og nu har opstartet implementeringen

af, har det vist sig, at

der ikke altid kan produceres

den nødvendige varmeeffekt

på de koldeste dage. Derfor

er der i enheden nu installeret

en supplerende brænder, hvormed

dette sikres.

Med en sådan høj varmeydelse

vil enheden langt hen

ad vejen få en driftsform som

en traditionel kedel og dermed

ca. 2000-2500 årlige driftstimer

i britiske hjem.

Forretningsmodeller

I Storbritannien har Powergen

(et selskab ejet af E.ON-

UK) valgt den model, at gaskunderne

selv køber og dermed

ejer mikrokraftvarmeanlæggene.

E.ON-UK/Powergen har

ved at indgå kontrakt/aftale

om leverance af i alt 80.000

anlæg i 3 ”rater” givetvis sikret

sig en fordelagtig indkøbspris.

Salget af anlæggene er startet

her i 2006. De sælges for

ca. 600 GBP (ca. 1000 Euro)

mere end en kedel og udgør

derfor typisk et alternativ,

der skal overvejes i forbindelse

med en kedeludskiftning.

Anlæggene blev frigivet til begrænset

salg tidligere i indeværende

år (2006). Der skulle

nu være installeret mere end

ca. 1000 enheder.

Et væsentligt element i aftalen

er, at der skal ske produktion

i stor skala af anlæggene i

UK. Forhandlinger med mulige

producenter har trukket ud,

men en producentaftale for-

Fig. 4 Anvendelse af varmegrundlag (skraveret) hvor mini/

mikrokraftvarmeenheden arbejder varmestyret til husets

forbrug i et enfamiliehus

8 Gasteknik 4/2006


Fig. 1 Afprøvning

af en af de første

versioner af WhisperGen

kraftvarmeenheden hos DGC

ventes at kunne offentliggøres

her i efteråret 2006.

I Tyskland er de økonomiske

forhold, som nævnt

gunstige over for bl.a. mini/mikrokraftvarme.

Her har

energiselskabet EWE lagt planer

for en anden forretningsmodel.

Energiselskabet agter

at gå ind og eje/drive mikrokraftvarmeanlæggene

ude hos

kunderne.

Driftsøkonomi i

Danmark

Med de gældende økonomiske

betingelser (afgifter samt

afregningsforhold for salg til

elnettet) vil nye mini/mikrokraftvarmeenheder

i Danmark

skulle køre udelukkende med

produktion af el til eget forbrug

og gerne opnå mange årlige

driftstimer.

Salg til elnettet vil være bekosteligt,

idet man skal sælge

på markedsvilkår og derfor

skulle træffe aftale/kontrakt

med en autoriseret produktionsbalanceansvarlig

(PBA).

Hermed spildes en væsentlig

del af det varmegrundlag,

der kunne have udgjort basis

for kraftvarmeproduktion.

(Figur 3 og 4).

Anlæggene vil med nugældende

afgifts- og afregningsregler

opnå bedst driftsøkonomi

inden for fuldt

afgiftsbelagte kundesegmenter,

dvs. privat- og institutionsområdet.

Der synes, med nugældende

tariffer, at kunne fås en årlig

nettofortjeneste på 5000 til

8000 kr. pr. installeret kWe.

DGC holder øje

Det resterende kraftvarmepotentiale

i Danmark skal fi ndes

inden for industriområdet

Gasteknik 4/2006

samt mini/mikrokraftvarme.

For sidstnævnte område

gælder, at selv uden for

fjernvarmeområdet eksisterer

et mini/mikrokraftvarmepotentiale

på over 1000 MWe;

et muligt område for at opnå

CO 2 -reduktion /5/. DGC holder

derfor øje med udvikling

MIKROKRAFTVARME

og muligheder på området.

DGC laver løbende analyser

(se fx /3/, /4/ og /5/) mht.

tilgængelige produkter samt

økonomi og potentielle anvendelser

for disse.

DGC deltager også med

test af brændselscellebaserede

kraftvarmeenheder i det netop

igangsatte, ambitiøse Danfossledede

projekt, der har opnået

støtte fra Energinet.dk’s PSOprogram

2006 /5/.

Referencer

1. John Slowe: ”Little or

Large?”; Konferenceindlæg

på PowerGen Europe

Konferencen, Köln Juni

2006

2. www.whispertech.com

3. Jan de Wit, Ianina Mofi d

og Karsten V. Frederiksen:

“Implementation of micro

CHP in single family

houses”; Præsentation på

Verdensgaskonferencen

WGC2006 Amsterdam, juni

2006

4. Jan de Wit og Henrik Iskov:

Mini/mikrokraftvarme; forudsætninger

for installation.

Dimensionering, afregningsforhold

og potentiale. DGCrapport,

november 2005

5. Jan de Wit: Mini- og mikrokraftvarme,

teknologi, potentiale

og barrierer. DGCrapport,

forventes udgivet

medio 2006

6. Hjemmeside vedr. mini/mikro

kraftvarme:

http://mkv.dgc.dk

Fig. 2 Et konkurrerende

mikro kraftvarme produkt

”Microgen”, oplyses at ville

blive markedsført i 2007

9


MIKROKRAFTVARME

Mikrokraftvarme

med brændselscelleanlæg

En stabil og pålidelig energiforsyning

er af væsentlig betydning

for vores dagligdag.

Med stadigt større fokus på

en bedre og forøget udnyttelse

af de vedvarende energikilder

og miljøvenlig energiproduktion

stilles der store krav til

en fl eksibel og fremtidssikret

energiforsyning, hvor afhængigheden

af de fossile brændsler

gradvist kan reduceres.

Dantherm Air Handling

A/S udvikler mikrokraftvarme

(MKV) anlæg for decentral

energiproduktion i private

husstande, mindre boligblokke

eller lettere industri.

Et anlæg med brintreformer

og brændselscelle er netop sat

i drift på Naturgas Midt-Nord

i Viborg, hvor det nu skal afprøves

i en fi eldtest.

MKV anlægget anvender

hydrogen (brint) eller naturgas

som brændsel og er baseret

på brændselscelleteknologien.

MKV anlægget kan sammenlignes

med en sædvanlig villakedel,

men producerer både

el og varme.

Naturgas Midt-Nord har indledt fi eldtest med

anlæg fra Dantherm, som både producerer og

anvender brint fra naturgas.

AF PAW V. MORTENSEN, DANTHERM OG

JACOB FENTZ, NATURGAS MIDT-NORD

Decentral elproduktion

Ved el-produktion hos de

enkelte forbrugere spares

transmis si ons tabet i el- og

fjernvarmenettet. Det giver

en højre systemvirkningsgrad,

hvilket mini merer eller helt

fjerner udslippet af skadelige

restprodukter såsom CO 2 - CO

- NO x - SO x .

Ved at anvende hydrogen

som brændsel vil restproduktet

udover el og varme være

vand.

System installation

De decentrale MKV anlæg

kan mest hensigtsmæssigt til-

kobles det offentlige el-net,

da effektforbruget lokalt i perioder

vil overstige den maksimale

elproduktion fra MKV

anlægget. Anlægget vil da stå

til rådighed som spidslastreserve

til udligning af ustabil

produktion fra vedvaren de

energikilder som eksempelvis

vindenergi.

Det betyder, at de enkelte

MKV systemer kan samles

i en såkaldt PowerPool som

er visionen om et altfavnende

energisystem, der registrerer

og behandler signaler om elforbrug

og produktion fra små

og store elproducenter og forbrugere.

På den baggrund udsendes

en elpris, der afspejler

den øjeblikkelige balance på

nettet.

Det betyder for eksempel, at

forbrugerne kan reducere deres

samlede el-udgift ved at

fl ytte forbruget til tidspunkter,

hvor elprisen er lav.

Hydrogen

som energibærer

Dantherms MKV anlæg er

udviklet på basis af brændselscelleteknologien

hvor drivmidlet

er hydrogen (brint).

Hydrogen tænkes på sigt at

blive pro duceret ud fra vedvarende

energi kilder som

vindmøller og solceller eller i

form af biomasse og lignende.

Således kan el-energi lagres i

form af hydrogen og anvendes

i takt med efterspørgslen. Det

vil gøre vind/sol energi mere

attraktiv og derved styrke den

vedvarende energi. Hermed

vil miljøbelastningen ved elpro

duktion på sigt blive elimineret.

Systemopbygning

Et MKV anlæg består i

hovedtræk af et brændselscellemodul,

en naturgas

brændsels processor, diverse

systemkomponenter såsom

pumper, ventiler, ventilator,

sty ring og andre tilgængelige

meka niske og elektriske kom-

Styringsprogrammet for blanding af brint og naturgas. Gasbrænderen til reformeren, der udvinder brint af naturgas.

10 Gasteknik 4/2006


Jacob Fentz (tv.), Naturgas

Midt-Nord og Jan K. Jensen,

DGC, foran blandeanlægget

og villakedlen, der anvender

naturgas med 50% tilsat brint.

Driften overvåges og styres

af computeren i midten.

ponenter.

Brændselscellemodulet,

som er den del af MKV anlægget,

der producerer elektricitet

og til dels varme, drives

som før omtalt af hydrogen.

På basis af naturgas

Infrastrukturen for hydrogen

vil på sigt blive udbygget

i Danmark og blive tilgængeligt

for den enkelte husstand

på samme måde, som

ek sempelvis naturgas og fyringsolie

er det i dag.

I den mellemliggende tidsperiode

vil brændselscelle

MKV anlægget blive drivet af

eksempelvis naturgas, som kan

omdannes til hydrogen i en integreret

brænd selsprocessor.

Varmen fra anlægget kommer

hovedsagligt fra reformeringen

af naturgas til hydrogen,

og kan umiddelbart

anvendes til opvarmning af de

enkelte husstande uden særlige

ændringer af det eksisterende

centralvarmesystem.

Brint i gasnettet

Med henblik på at anvende

transmission- og distributionsnettet

for naturgas til lagring

og transport af brint, undersøger

en række europæiske

gasselskaber de muligheder,

der ligger i at injeksere brint

i naturgasrørerne og anvende

blandingen hos slutbrugeren

eller at separere brinten fra naturgassen

på forbrugsstedet.

Dette udviklingsprojekt løber

fra 2004 til 2009 og støttes

Det samlede forsøgsanlæg

hos Naturgas Midt-Nord.

Øverst i forgrunden den del

af anlægget (reformeren),

der omdanner naturgas til

hydrogen (brint).

Gasteknik 4/2006

af EU- 6. rammeprojekt

Naturgas Midt-Nord deltager

i det nævnte projektet og

skal i en periode demonstrere

anvendelse af en 50/50 %

blanding af Naturgas og brint

i en standard naturgaskedel

under almindelige driftsbetingelser.

Demonstrationen gennemføres

i samarbejde med

Dantherm, således at demoanlægget

består af en standard

MIKROKRAFTVARME

naturgaskedel, en reformer til

fremstilling af brint fra naturgas

og en brændselscelle.

Til overgangsperiode

Med de nye krav til bygningers

energiforbrug, må det

forventes at det bliver vanskeligt

at opnå en tilfredsstillende

rentabilitet af investeringen

i naturgasforsyning alene på

grundlag af varmeforbruget i

fremtidige bebyggelser.

Med demo-anlægget hos

Midt-Nord forsøges det at afspejle

en model for forsyning

og anvendelse af naturgas i

bebyggelser i en overgangsperiode

frem til der kan forsynes

med brint alene.

Dansk Gasteknisk Center er

i øjeblikket ifærd med at undersøge,

hvorvidt PE materialerne

påvirkes af at transportere

brint i stedet for naturgas.

11


Arealklassifi cering for sekundære

naturgasudslip fra lavtryksinstallation

I England har der siden introduktionen

af ATEX direktivet

(se Figur 1), og implementeringen

i juli 2006 været en

bekymring for, hvordan man

fremover i industrien skal risikovurdere

og installere gasinstallationer.

Anvendes de nuværende

metoder, i form af standarder

og vejledninger fx DS/EN

60079-10 eller IGEM SR 25,

for at imødekomme de nye

krav, vil det i England føre til

nye zoneinddelinger og dermed

krav om nyt (dyrt) udstyr

i gasinstallationer.

Stor konservatisme

Erfaringer fra Health &

Safety Laboratory, GB,

[H&SL] og fra deres projekt

”CFD modelling af low pressure

jets for area classifi cation”

er, at de nuværende metoder

indeholder en meget stor

grad af konservatisme, når de

Fremtidssikret

STRÅLE-

VARME

der dur!

- på gas eller vand

CELSIUS 360 INDUSTRIVARMEANLÆG

• Ensartet temperatur i hele rummet.

• Højt komfortniveau.

• Stor energibesparelse. CELSIUS

• Den ideelle løsning til

større lokaler med lofts- 360

INDUSTRIVARME

højder fra 3 til 25 meter.

• Vi er specialister i strålevarme på gas

og vand, med mere end 20 års erfaring.

VEST 75 68 80 33 ØST 45 85 36 11

www.hfas.dk

SIKKERHED

Figur 1: ATEX vejledning fra

HSE Books 2003.

anvendes på udendørs lavtryks

naturgasinstallationer.

Ventilationen er mere end

tilstrækkelig, idet spredningen

og sandsynligheden for en

eksplosiv atmosfære er mindre,

og dermed kan der nedklassifi

ceres.

Endvidere har dette projekt i

England gjort det meget nemmere

at dokumentere overholdelse

af kravene i ATEX direktivet.

Projektets resultater gælder

ikke for naturlig eller

mekanisk ventilerede indendørs

situationer - og derfor er

spørgsmålet, om den samme

konservatisme gør sig gældende

i disse situationer.

Nyt forskningsprojekt

Health & Safety Executive,

GB, [H&SE] (svarende

til Sikkerhedsstyrelsen i

Danmark) har erkendt den-

Figur 2:

Forsøgsopstilling hos H&SL,

Buxton, Derbyshire, GB.

Dansk deltagelse i engelsk projekt,

der skal gøre det nemmere

at dokumentere overholdelse af

ATEX-direktivets bestemmelser

ved lavtryksinstallationer.

AF THOMAS WAGNER SØDRING, DGC A/S

ne mangel og har derfor bedt

H&SL gennemføre et forskningsprojekt,

hvis formål er

at udarbejde en vejledning i

håndteringen af områdeklassifi

cering for indendørs installationer.

H&SL projektet ”Area classifi

cation for secondary releases

from low pressure naturally

and mechannically

ventilated indoor locations” er

opdelt i fi re faser:

1. indsamling af litteratur –

hvilke metoder anvendes

der i dag,

2. forsøg med forskellige størrelser

af lækager,

3. CFD modellering og

4. udvikling af ny metodik til

bestemmelse af arealet for

klassifi ceringen.

Vil undgå unødvendigt

dyrt udstyr

H&SE anfører, at deres forventninger

til projektet er, at

forhindre installation af unødvendigt

dyrt udstyr, som er be-

skyttet til anvendelse i eksplosionsfarlige

områder.

H&SE har altså erkendt vigtigheden

og nødvendigheden

af projektet og valgt at bidrage

økonomisk til projektet.

For at sikre gennemførelsen

af projektet og en involvering

fra gasforsynings- og brugerindustrien,

har H&SL inviteret

fl ere industrielle partnere til at

deltage samt bidrage økonomisk.

På nuværende tidspunkt

er der 14 industrielle partnere,

hvoraf de 9 er fra GB.

Dansk deltagelse

Sikkerhedstyrelsen [SIK]

og Teknisk Chef Gruppen

[TCG] har derfor bedt Dansk

Gasteknisk Center a/s [DGC]

om at deltage i H&SL projektet

for at få en forståelse

for baggrunden af resultaterne,

og dermed H&SL vurderingsgrundlag

for de nye anbefalinger

i arealklassifi cering

for indendørs sekundære naturgasudslip

af lavtryksinstallationer.

Specielt i relation til

ventilationsmængden.

Projektet er interessant i relation

til det kommende arbejde

med Gasreglementet

afsnit-B4 samt indendørs gas-

12 Gasteknik 4/2006


installationer, hvor der skal

foretages klassifi cering.

Det forventes, at projektet

afsluttes med udgangen af

2007.

1. statusmøde

Det første statusmøde blev

afholdt hos H&SL, Buxton,

Derbyshire, GB, den 7. juli

2006, hvor status og indhold

af projektet blev diskuteret.

Det er vigtigt at bemærke,

at projektet kun vedrører zone

2NE og zone 2, idet formålet

blandt andet er at vurdere

anvendeligheden af den kritisk

eksplosive atmosfære på

100 liter, som DS/EN 60079-

10 har defi neret som værende

ufarlig.

For at skabe en 100 liter

eksplosiv atmosfære, skal de

rigtige betingelser være til stede.

Dvs. et tryksat naturgasrør,

hvori der er et hul af en given

størrelse.

Både DS/EN 60079-10 og

programmet GaJet kan anvendes

til at beregne lækagerate,

men resultaterne afviger

med en faktor 200. H&SL

valgte at anvende resultaterne

fra GaJet: huldiameter på 2,5

mm, metan ved 17 baro og en

lækage rate på 8 g/s.

Dette resultat er efterfølgende

valideret i CFD og eksperimentelt,

hvor H&SL viste, at

de kunne danne en 100 liter

eksplosiv atmosfære og holde

dette volumen i ca. 14 sekunder.

Svært at antænde

I de indledende forsøg, et

rum på 30,6 m 3 (se Figur 2),

er det teoretiske maksimale

overtryk beregnet til 6 mbaro,

og forsøgene viste 4 mbaro.

Endvidere havde H/SL van-

Gasteknik 4/2006

skeligheder ved at antænde

den 100 liter eksplosive atmosfære,

da det reelt kun er 5%

af de 100 liter, der er indenfor

den nedre og øvre eksplosionsgrænse.

Resultaterne vurderes af

projektdeltagerne til at være

meget gode, og H&SL har

vist, at det er muligt at skabe

en eksplosiv atmosfære af

metan på 100 liter og antænde

den.

Det videre forløb

H&SL har en øvre grænse

på 15 mbaro for personsikkerhed,

og trykstigningen fra

en 100 liter eksplosiv atmosfære

i forsøgsrummet vil afhænge

af størrelsen af rummet.

Endvidere kan man fra

de indledende forsøg udlede,

at ændres forsøgsrummets volumen

til 8 m 2 , kan en person,

der opholder sig i rummet,

komme alvorligt til skade.

Projektdeltagerne ønsker derfor

undersøgt sammenhængen

mellem rumvolumen og størrelsen

af den eksplosive atmosfære,

så personsikkerheden

bibeholdes. Dette kan bidrage

til udviklingen af en metode,

hvorved ventilationsvolumen

kan udregnes/bestemmes, så

et indendørs udslip kan reduceres

til en mindre ufarlig eksplosiv

atmosfære.

For yderligere informationer

kontakt venligst projektdeltager

Thomas W Sødring,

DGC, tws@dgc.dk, tlf. 45 16

96 10 eller www.dgc.dk.

SIKKERHED / GASMÅLING

Naturgas i nøje

mængder

Energinet.dk har overladt kalibrering af af turbinegasmålere

til FORCE Techchnologys laboratorium

i Vejen.

AF ESBEN ROSENBERG SØRENSEN FORCE TECHNOLOGY

Der er tryk på naturens kræfter,

når Vesterhavet kaster sine

bølger mod kysten ved Kjærgaard

Plantage i Vestjylland.

Der er også tryk på, når naturgassen

fra de store gasfelter i

Nordsøen kommer i land samme

sted.

Hvor stor en mængde gas,

ledningen helt nøjagtig bærer

gennem forsyningssystemet

ind i landet, det ved man

i Energinet.dk i kraft af sine

store turbinemålere.

Korrekt afregning

Energinet.dk har ansvaret

for, at der nu og i fremtiden er

tilstrækkelig med transmissionskapacitet

for el og gas til at

dække forbruget i Danmark.

Energinet.dk modtager gassen

fra DONGs gasbehandlingsanlæg

i Nybro og sender

den videre gennem transmissionsnettet

ud til distributionsselskaberne.

De store turbinegasmålere

måler gasmængden

ved tryk på helt op til 80 bar.

Og de skal måle helt nøjagtigt

af hensyn til den videre transmission

og til en korrekt afregning

af gassen.

Europæisk perspektiv

For at sikre den optimale

målepræcision, har Energinet.

dk tidligere fået kalibreret sine

målere på store laboratorier i

Holland og Tyskland, som har

den nødvendige kapacitet.

Sådan var det i hvert fald

frem til 2005, indtil FORCE

Technology i Vejen etablerede

Husk DGFs årsmøde

Den 9.-10. november i Kolding

Se program på www.gasteknik.dk

et nyt, akkrediteret højtrykslaboratorium,

der så at sige kan

måle sig med de store. Her

kan laboratoriets teknikere og

ingeniører håndtere alle typer

fl ow- og naturgasmålere.

Siden har Energinet.dk skiftet

leverandør og bruger i dag

FORCE Technology til at få

sine turbinegasmålere kalibreret.

Ifølge afdelingschef Jesper

Busk fra FORCE Technology

er perspektiverne store for det

nationale referencelaboratorium

for gasfl owmålere i Vejen:

”Vi forventer at udvide vores

geografi ske kundeområde

fra Skandinavien til også

at omfatte Baltikum og

Nordtyskland, og på sigt resten

af Europa”.

Omkostninger og

leveringstid nedbragt

Samarbejdet med FORCE

Technology gør Energinet.dk

i stand til både at sikre korrekt

afregning og at nedbringe sine

omkostninger:

”Vi slipper nu for de mange

fordyrende transportomkostninger

i udlandet, og samtidig

er leveringstiderne blevet

væsentlig kortere”, siger kontraktkoordinator

Svend-Aage

Petersen fra Energinet.dk. ”Vi

kan nu få kalibreret vores målere

her i Danmark, og samtidig

med dette får vi en god service

hos FORCE Technology.

Det er nødvendigt for os, at

målerne hele tiden fungerer

100 procent”.

13


DGC har på vegne af gasselskaberne

deltaget aktivt i

arbejdsgruppens arbejde omkring

mulighederne for NO x -

reduktion på de gasfyrede anlæg.

I henhold til Göteborg-protokollen

og EU-direktivet

om nationale emissionslofter

(NEC (National Emission

Cealing) direktivet) skal

Danmark overholde emissionslofter

for SO 2 , VOC, NH 3

og NO x i 2010.

For de tre første komponenter

forventes Danmark at

kunne overholde loftet, som

MILJØKRAV

Nødvendig reduktion

af Danmarks NO x udledning

følge af de reduktioner i emissionerne,

der er sket gennem

en årrække. Danmarks NO x -

emission var i 1990 282.000

tons/år, og det er forudsat, at

der skal ske en reduktion på

ca. 55% frem til 2010, svarende

til en årlig emission på

127.000 tons.

Arbejdsgruppens teknisk/

økonomiske analyse viser, at

NO x reduktionspotentiale

Miljøstyrelsen har nu udsendt den

endelige arbejdsgrupperapport

om muligheder for NO x reduktion.

Flere muligheder på gasfyrede

anlæg er økonomisk interessante.

AF PER G. KRISTENSEN OG JAN K. JENSEN, DGC

Omkostning

erhverv

tons/år kr./kg kr./kg

Danmark mangler at reducere

NO x emissionen med 7000

tons for at overholde loftet i

2010. I rapporten er det beregnet,

hvordan mankoen i 2010

kan fjernes mest omkostningseffektivt.

De gasfyrede anlæg har i

arbejdet været repræsenteret

med de reduktionstiltag, der er

vist i Tabel 1:

Velfærdsøkonomisk

omkostning

(skyggepris)

Halm til biogas Modstrid til regeringens plan om biomasseanvendelse

Justering af biogasmotorer Lille potentiale

Naturgas busser Uklart potentiale i forhold til diesel euronormer

Villakedler Nyt Bygningsreglement stiller krav

Industri lav NO x brænder 665 7 10

Styring gasmotorer 1685 17 11

SCR på gasmotorer 2193 15 18

Reburning, træ og fl is 211 106 31

Reburning, halm 165 107 37

Advanced reburning,

træ og fl is

295 98 48

KV lav NO x brænder 9 52 60

Advanced reburning, kul 82 52 61

Reburning, kul 60 54 64

Advanced reburning, halm 232 109 65

Delvis boosting 957 72 312

Boosting kraftværk 3303 752 598

Tabel 1: Undersøgte reduktionstiltag der berører naturgas/biogas:

Naturgasanlæg i spil

De fi re første tiltag blev ikke

analyseret nærmere af de

angivne grunde.

Efterfølgende er listet de tiltag,

hvor der er foretaget en

nærmere analyse af mulighederne

for at opnå en NO x reduktion.

Tiltagene er sorteret

efter stigende skyggepris. To

af tiltagene er indbyrdes konkurrerende;

bedre styring og

SCR på kraft-varmeværker.

Der er regnet på mange andre

tiltag, og hvis Danmarks

manko for overholdelse af

NEC direktivets grænse for

NO x skal overholdes til lavest

mulige samlede skyggepris,

kommer to af tiltagene,

der vedrører gas, i spil.

Tabel 2 viser de mest omkostningseffektive

tiltag, når

konkurrerende tiltag fjernes.

For at opfylde Danmarks

forpligtelse omkostningseffektivt

skal tiltag før ”Manko”

i Tabel 2 gennemføres. Lige

uden for denne kategori kommer

to tiltag, der potentielt kan

øge gasforbruget ved anvendelse

af reburning.

Videre arbejde

Rapporterne fra Miljø styrelsen

er ikke afslutningen på

historien. Rapporterne omhandler

alene det tekniske arbejde.

Den efterfølgende proces

er politisk.

Det er endnu uklart, hvorledes

løsninger bliver implementeret

og hvilke tiltag, der

vil blive taget i anvendelse.

Der kan være tale om alt

fra NO x kvoter og afgifter til

skærpede emissionskrav for

visse anlægstyper.

DGC arbejder med udvikling

og demonstration af NO x -

14 Gasteknik 4/2006


Tabel 2:

Mest omkostningseffektive

(skyggepris) opfyldelse af

Danmarks NO x krav

I NEC direktivet.

reducerende teknologi. Dels

via et igangværende F&U projekt,

hvor NO x -reduktion via

plasmateknologi afprøves i pilotskala

og dels via et PSO

F&U forslag sammen med

gasmotorleverandører, hvor

mulighederne for NO x -reduktion,

som følge af ændrede

driftsforhold, undersøges.

Rapporten: Analyse af

Danmarks muligheder for at

Gasteknik 4/2006

reducere emissioner af NO x i

2010, Milljøprojekt nr. 1104,

2006 udkommer udelukkende

NO x reduktions

potentiale

elektronisk, og den kan hentes

på Miljøstyrelsens hjemmeside

www.mst.dk.

MILJØKRAV

Omkostning

erhverv

tons/år kr./kg kr./kg

SCR på fi skefartøjer 4511 2 3

Industri lav NO x brænder

gasolie

704 7 8

Industri lav NO x brænder gas 665 7 10

Styring gasmotorer 1685 17 11

Manko

Reburning, træ og fl is 211 106 31

Reburning, halm 165 107 37

SCR på traktorer og mejetærskere

Shell og Statoil satser

på CO 2 -deponering

i norske oliefelter

Shell og Statoil har indledt

et samaarbejde om udbygning

af et nyt kraftværk i Midtnorge

med rensning af CO 2 fra

gaskraftværkets udstødning og

brug af den oprensede CO 2

til øget olieudvinding i et par

nærliggende norske felter, oplyser

ugebladet Ingeniøren.

De to selskaber er nu i gang

med at regne på både den

kommercielle og den tekniske

del af projektet. Næste år

skal man vælge koncept for

CO 2 -rensning, og i 2008 tages

den endelige beslutning om,

hvorvidt projektet skal gennemføres.

Projektet er anslået til over 8

mia. norske kroner, og selskaberne

har derfor klart signaleret,

at gennemførelsen vil være

afhængig af betydelig statslig

fi nansiering og samarbejde.

Den norske regering har

indtil videre erklæret sig meget

positiv over for projektet -

uden at der er indledt konkrete

forhandlinger.

»Vi analyserer nu hvert

enkelt led i CO 2 - værdikæden

- fra gaskraftværket på

Tjeldbergodden over renseprocessen,

transporten til felterne

Draugen og Heidrun samt værdien

af elektrifi cering af felterne

og den øgede olieudvinding

- og der skal være økonomi i

hvert enkelt led, fordi der er

tale om forskellige ejere,« siger

Statoils projektleder Kaj

Bjarne Lima til Ingeniøren.

Statoil har tidligere i et forprojekt

beregnet, at det vil koste

omkring 400 kr. at oprense,

komprimere og transportere ét

ton CO 2 ud til felterne. I projektet

er der regnet med et 850

MW gasturbine kraftværk.

Til sammenligning regner

Elsam med en pris på 150-225

kroner pr. ton for CO 2 -rensning

på et kulfyret kraftværk.

Også for danske felter med

tætte kalklag er CO 2 -injektion

en interessant teknik, siger seniorøkonom

i DONG, Martin

Wittrup Hansen til bladet.

3111 52 53

Velfærdsøkonomisk

omkostning

(skyggepris)

Gasselskaberne

gør sig klar til fl ere

energibesparelser

Netselskaberne i den danske

naturgassektor skal i de næste

otte år i gennemsnit levere årlige

energibesparelser på 0,5

PJ, og det har netselskaberne

forberedt sig på i de seneste

måneder.

Kravet til netselskaberne i

den politiske aftale fra 10. juni

2005 er fl ere energibesparelser

for de samme rådgivnings-ressourcer,

og det har gasselskaberne

påtaget sig i den fælles

aftale med transport- og energiminister

Flemming Hansen,

fordi de samtidig slipper for

bureaukratiske krav og selv

kan bestemme, hvordan opgaven

skal løses.

Aftalen fastlægger, at der

skal gennemføres en øget indsats

for at opnå konkrete dokumenterbare

energibesparelser i

slutforbruget på i gennemsnit

7,5 PJ (svarende til ca. 1,7 %

af energiforbruget) pr. år over

perioden 2006-2013.

Som led heri skal der indføres

målstyring og stor grad af

metodefrihed. Indsatsen skal

ske inden for de nuværende

økonomiske rammer.

De faglige opgaver er kommet

i centrum fra det første

møde i Koordinationsudvalget

om energibesparelser, fortæller

udvalgets uafhængige formand

Leo Bjørnskov.

Det har taget et par måneder

længere end forventet at få indgået

aftalen om den fremtidige

energispareindsats mellem ministeren

og netselskaberne, og

der også skulle bruges ekstra

tid til at få sammensat udvalget

med de rigtige personer.

Derfor har Leo Bjørnskov sat

fart på udvalgets arbejde, så

det kan præstere konkrete resultater

til den første afrapportering

til Folketingets partier

i den energispareredegørelse,

som ministeren skal afl evere

til efteråret 2006.

Mere på www.ens.dk

15


WGC-KONFERENCEN

Nye energiteknologier:

- er brint på vej?

GTL: Gas To Liquid ser nu

ud til at være en kommerciel

teknologi, som bl.a. Shell satser

på. Teknologien medfører,

at gas fra felter, der i dag ikke

anvendes på grund af fx beliggenheden,

kan omdannes til

væskeformigt brændstof i lighed

med diesel.

Brændstoffet har bedre miljømæssige

egenskaber (færre

emissioner) og blev fx anvendt

af Audi teamet i dette

års LeMans, hvor danske Tom

Kristensen, trods motorproblemer,

satte hastighedsrekord og

blev en samlet nr. 3. Det andet

Audi-mandskab vandt løbet.

LNG: Liquidfi ed Natural

Gas står overfor et globalt

gennembrud, som vil ændre

gasmarkedet på grund af de

meget fl eksible transport- og

handelsmuligheder.

Allerede i dag anvendes en

del LNG (Japan importerer al

gas som LNG og i Europa udgør

LNG en væsentlig del af

gasforsyningen i fx Italien og

Spanien.

Gigantiske investeringer i

LNG produktionsanlæg udskibnings-

og modtageterminaler

- samt ordre på i alt 200

LNG-tankskibe viser, at LNG

bliver en vigtig faktor i energiforsyningen.

Nye store produktionsanlæg

er undervejs i

Qatar, Indonesien og Yemen,

mens modtagerterminalerne

især bygges i Kina, Indien og

USA.

Hvad så med brint?

Brint anses for en af fremtidens

forureningsfri energiformer,

som på sigt kan være

afl øseren for naturgas. Brint

kan som gasformig energiform

måske udnytte naturgassens

distributionssystem og

anvendes i almindelige gasapparater.

WGC gav ikke direkte svar

Indtryk fra WGC og WHEC. Flere

nye teknologier på gasområdet

fyldte meget på både WGCs

udstilling og på de tekniske sessioner.

AF JAN K. JENSEN, DGC

på dette, men både på udstillingen

og konferencen fyldte

brint kun ganske lidt.

Den japanske stand gav en

fi n introduktion til det nationale

japanske demonstrationsprogram

med over 100 fuel

cell projekter og Panasonic

præsenterede en "Household

fuel cell", som ifølge prospektet

er installeret i embedsboligen

hos den japanske premierminister.

Brintbiler om 15 år?

Gode og prisbillige fuel cells

er en af forudsætningerne for

udviklingen af en brintøkonomi,

og meldingen på WGC

var, at der fortsat går 15 år før

fuel cell drevne biler nærmer

sig kommercialisering. Dels

fordi brændselscellerne ikke

er gode nok endnu, men og-

Transport af fl ydende naturgas (LNG) ser ud til at få en stor fremtid. (Foto: Jean Schweitzer)

så fordi der er problemer med

lagring af brint.

Udviklingen af både væske-

og faststofl agre til brint går

trægt og pt. er kompression

og lagring i tanke ved 700 bar

den enkleste måde at løse problemet

på - men dette er ikke

optimalt med hensyn til kapacitet

og håndtering ved tankning.

VE-energi til brint

På konferencen var der fl ere

indlæg om perspektiverne i at

kunne omsætte VE-energi til

brint, som distribueres i naturgassystemet.

Evt. kombineret

med CO 2 -deponering.

Endvidere var der fl ere præsentationer

af resultater fra

det igangværende EU-projekt

Naturalhy (www.naturalhy.

net). Projektets formål er netop

at undersøge, hvor meget

brint der kan anvendes i naturgassystemet,

(transport og anvendelse)

uden at dette giver

for store tekniske eller økonomiske

problemer.

Det umiddelbare indtryk efter

WGC er, at brint ikke optager

den kommercielle gasverden,

men at der trods alt er en

del aktivitet på området.

WHEC-konferencen

Umiddelbart efter WGC blev

der afholdt WHEC - World

Hydrogen Energy Conference

- med over 1000 deltagere.

WHEC-konferencen er teknisk-videnskabelig

og indtrykket

af, at brintteknologierne er

på vej, men stadig under udvikling,

blev bekræftet her. De

væsentligste emner på WHEC

var brintproduktion, brintlagring

og fuell cells.

Ved konferencens afslutningsdiskussion

var vurderingen,

at der pt. er de nød-

16 Gasteknik 4/2006


Shell havde på WGC i

Amsterdam udstillet Audiracerbilen

med dieselmotor,

som danske Tom Kristensen

satte hastighedsrekord med i

dette års Le Mans løb.

(Foto: Jens Utoft]

vendige F&U-midler til

rådighed - men at dette er

den "billige" del af forløbet.

Brintdemonstrationsfasen er

knapt nok i gang, og 95% af

investeringerne før et egentligt

gennembrud udestår fortsat.

Endelig er vurderingen, at det

er non-energi applikationer,

der først får kommercielt fat.

Fx erstatning af batteribackup

til PC og lignende.

WHEC blev sponseret af

de store energiselskaber, så

som Shell, BP, Total og Gaz

de France. Dette indikerer, at

brint kan blive forretningsmæssigt

interesseret og en

fælles pressemeddelelse fra

BP og General Electric den 7.

juli understøtter dette.

Brintkraftværker

De to selskaber har indgået

en aftale om i fællesskab at

Gasteknik

4/2006

udvikle brintkraftværker kombineret

med CO 2 -deponering.

To projekter er aftalt og

Vivienne Cox, BP's chief executive

of gas, power and renewables

udtaler i forbindelse

med aftalen blandt andet

"Fremtidens energimix vil

omfatte brint og GE og BP vil

tage førertrøjen og sikre fremskridt".

Panasonics "Household fuel cell".

WGC-KONFERENCEN

GEs Vice-chairman David

L. Calhoum supplerede:

"Dette initiativ vil demonstrere,

at vores to fi rmaer kan gøre

hydrogenproduktion effektiv,

pålidelig og økonomisk for

stor-skala kommerciel kraft-

produktion. Vores fi nansielle

styrke vil sikre, at dette sker

globalt".

Satsningen fra BP og GE er

måske det, der skal til for at

brint kommer i fokus på næste

WGC i 2009?

SKILTE OG STANDERE

- Ledningsmærkning

- Skilte til vand, gas, el,

afløb, olie ect.

- Standere i aluminium

- Befæstigelse

- Specialskilte

COBALCH ApS

Rørledningstilbehør

Bregnerødvej 132

3460 Birkerød

Tel.: 45820533

Fax: 45820118

Mail: cobalch@cobalch.com

Homepage: www.cobalch.com

17


UDDANNELSE

Er A-certifi katuddannelsen god

nok, eller trænger den til revision?

I det seneste nummer af Gasteknik

(3-06) skrev Erik Clément

en artikel om A-certifi

katuddannelsen samt den

kendsgerning, at mange servicevirksomheder

mangler

kvalifi cerede montører med

A-certifi kat.

Jeg vil i denne artikel tage

tråden op vedrørende A-certifi

katuddannelsen og selve Acertifi

katet.

Som medvirkende ved udarbejdelsen

af A-certifi katuddannelsen

for mange år siden

og som mangeårig censor på

certifi katprøven har jeg selvfølgelig

fulgt udviklingen på

området.

Jeg vil først og fremmest

understrege, at jeg synes, det

er en god ide med et A-certifi

kat til de personer, som udfører

service og opstart af små

gaskedler.

I en tid, hvor gasselskaberne

har lagt deres tilsyn og sikkerhedskontrol

om fra at være

henholdsvis 100% og 20% til

”kun” at være stikprøvebaseret,

er et A-certifi kat måske

endnu mere nødvendigt end

tidligere, da man mere og mere

baserer sikkerheden på gasmontørernes

kvalifi kationer

og rutine.

Dette er der i sig selv ikke

noget at indvende imod, men

det forudsætter, at A-certifi -

katuddannelsen tilpasses denne

kendsgerning.

I åbent værksted

Den nuværende uddannelse

er opdelt i to dele, nemlig

en teoretisk del og en praktisk

del. Undervisningen foregår

ikke, som da uddannelsen

blev udviklet, som gammeldags

klasseundervisning, men

i åbent værksted hvor under-

visningen er lagt noget anderledes

til rette.

Som jeg ser det, er denne

undervisningsform måske mere

”opfundet” til gavn for uddannelsesstederne

end til gavn

for kursisterne.

Som censor ser jeg, at rigtig

mange dumper på den teoretiske

del og knap så mange på

den praktiske.

Behov for opdatering

Dette kan skyldes fl ere forhold,

men jeg tror, at det for

den teoretiske dels vedkommende

både kan skyldes undervisningsformen,

og at teoriprøven

nok ikke er helt up to

date. Jeg kan fx nævne, at de

sidste 3-4 gange jeg har været

censor, handlede næsten 30%

af spørgsmålene om gasblæseluftbrændere.

Dette kan man

undre sig over, når man i den

virkelige verden ser, at gasblæseluftbrændere

til parcelhusområdet

er på vej ud.

I den forbindelse kunne man

frygte, at faglærerne også har

Forslag om en opdeling af uddannelsen

med en generel del om sikkerhed

og en del om de enkelte

leverandørers produkter.

AF BJARNE SPIEGELHAUER, AFDELINGSCHEF,

ENERGITEKNIK OG SIKKERHED, DGC A/S

fået øje på denne kendsgerning

og lagt deres undervisning

til rette, således at der

i mindre udstrækning undervises

i gasblæseluftbrændere;

hvilket dog ikke skal opfattes

som en kritik af lærerne.

Mere automatik

På praktiksiden må man sige,

at kedelparken både i det

virkelige liv og på uddannelsesstederne

har undergået en

udvikling. Moderne kedler har

fået mere og mere automatik,

som indeholder både indreguleringsparametre,varmestyring

og fejlfi nding.

Uddannelsesstederne har altid

gerne villet have et bredt

udvalg af moderne gaskedler

af forskellige fabrikater og

typer.

I undervisningen kan det

være vanskeligt for kursisten

at sætte sig ind i alle kedlernes

forskelligartede opbygninger,

automatikker og indreguleringsmetoder.

Jeg har ofte

som censor hørt kursisterne

sukke, når de trækker en kedel

og sagt ”Den har jeg aldrig

været på” eller ”Jeg har kun

set den en gang”.

Yderligere kan man diskutere

hvor realistiske fejl, der anvendes

i opgaverne, og hvorledes

fejlene skal udbedres.

Vægt på sikkerhed

Ud fra det ovennævnte kan

det som censor være vanskeligt

at bedømme kursisten Jeg

tror derfor, at mange censorer

vælger at anlægge den sikkerhedsmæssige

vinkel ved bedømmelsen

og ikke så meget

vinklen, der handler om

korrekt indregulering af varmestyring,temperaturniveauer

samt andre ”bløde” funktioner.

Opdeling i to dele

Mit forslag til at forbedre

A-certifi katuddannelsen er, at

man opdeler den i to dele.

Første del skal omhandle de

elementære sikkerhedsmæssige

forhold omkring gaskedel

og gas installation. Skolernes

teoriundervisning skal omhandle

de sikkerhedsmæssige

forhold (Gasreglementstof),

samspillet mellem varmeanlæg

og kedel samt generelle

forhold omkring anlægsopbygning,

afprøvning,

systematisk fejlfi nding samt

kedelprincipper.

Om undervisningen skal

foregå som åbent værksted eller

som almindelig undervisning,

vil jeg ikke her tage stilling

til, da det også involverer

andre forhold end bare det pædagogiske.

Forskellige typer

Praktikundervisningen skal

foregå på apparater af forskel-

18 Gasteknik 4/2006


Gasteknik 4/2006

Foto: DGC

lige typer, men ikke nødvendigvis

af forskellige fabrikater.

Her tænkes på fx gasblæseluftbrænder,

traditionel atmosfærisk

gaskedel med og uden

åbent brændkammer samt en

moderne kondenserende kedel.

Hvis alle undervisningsstedets

bokse skal fyldes op,

supplerer man med dubletter.

Der skal undervises i systematisk

indregulering, afprøvning,

fejlfi nding samt korrekt

afl evering af apparatet til kunden.

Kursisten skal altså bedømmes

på, om han/hun kan principperne.

Efter at have bestået dette

kursus får kursisten et grundcertifi

kat, der ikke direkte berettiger

til opstart og service

på specifi kke produkter.

Leverandørkurser

I forlængelse af dette grundkursus

skal kedelleverandørerne

tilbyde uddannelse i deres

produkter.

Disse kurser skal fokusere

på det enkelte produkts opbygning,

funktion, indregulering,

fejlfi ndingssystem, samt

varmestyring. Kurserne skal

afsluttes med en lille prøve,

som leverandøren afholder, og

som skal bestås.

Jeg forestiller mig en model,

hvor et certifi katudvalg

med medlemmer fra branche,

gasselskaber og myndigheder

vurderer leverandørernes kurser

og prøver, samt virker som

rådgivere.

Specifi kt kendskab

Efter endt og bestået kursus

opnår montøren et A-certifi kat

til netop dette produkt.

Dersom montøren ønsker

at opnå A-certifi kat til andre

fabrikater eller produkter, skal

han gennemgå tilsvarende

kurser. På denne måde opnår

man, at montøren har specifi kt

kendskab til alle de produkter,

han starter op og servicerer

samt holder sig væk fra andre

produkter.

Systemet kan evt. styres

gennem det kvalitetsstyringssystem,

som alle autoriserede

virksomheder har.

Jeg har i Norge set, at en gasapparatleverandør

har praktiseret

dette med undervisning

og en afsluttende prøve, for at

montøren måtte installere opstarte

og servicere deres pro-

UDDANNELSE

dukt, så modellen kan lade

sig gøre.

Færre fejl

Jeg tror, at en model som

ovenfor beskrevet vil give

bedre og sikrere gasinstallationer

med færre fejl, færre ekstra

udkald efter service samt

sikre en længere levetid for

gaskedlerne og et lavere energiforbrug.

Som en sidegevinst kunne

man også forestille sig, at

montørerne bliver mere tilfredse

i deres daglige arbejde

med denne model, der i højere

grad sigter på øget kvalitet og

videntilførsel end bare at bestå

en besværlig generel prøve.

For den seriøse vvs-installatør

og samfundet generelt

kan det ovnikøbet vise sig, at

det bliver billigere med denne

model, da montørerne oftest

alligevel sendes på produktkurser,

mens grunduddannelsen

kan gøres lidt kortere, færre

dumper og ekstra udkald

bliver sjældnere.

Jeg håber, at ovennævnte

betragtninger vil indgå i det

arbejde, der skal foregå omkring

modernisering af A-certifi

katuddannelsen.

Nemmere at anmelde koge- og stegeudstyr

Naturgasselskaberne HNG

og Midt-Nord gør det nemmere

for autoriserede vvs-installatører

at anmelde koge -

og stegeudstyr.

For at effektivisere forretningsgange

og samarbejdet

med vvs-installatørerne ændrer

HNG og Midt-Nord nu kravet

til registreringen, når der anmeldes

koge og stegeudstyr.

Fremover skal der kun oplyses

fabrikat og belastning i kW

for det enkelte apparat, oplyser

Torben Dahl fra HNG.

Tidligere skulle anmeldelsen

også indeholde information

om CE nummer (identitetskode)

og type, men det er ikke

længere nødvendigt.

Alle apparater er i dag CE

mærket, men mærkningen ved

koge og stegeudstyr angiver

sjældent oplysninger om apparatets

præcise type, og derfor

har vi ikke længere brug for

den registrering ved anmeldelse

af koge- og stegeudstyr, oplyser

Torben Dahl videre.

Når der anmeldes kedler,

brændere og andet udstyr, er

der forsat krav om oplysning

af CE-nummer.

Torben Dahl opfordrer til at

anmeldelsen foretages via internettet.

Her guides guides

vvs-installatøren til en hurtig

og effektiv anmeldelse.

19


Kontakten blev skabt under

Verdensgaskonferencen i Amsterdan

3.-9. juni, og den 16.

juni 2006 indgik Alexander

Medvedev, næstformand for

JSC Gazproms direktion, og

Kurt Bligaard Pedersen, koncerndirektør

i DONG Energy,

en aftale om leverancer af russisk

gas til Danmark.

Ifølge aftalen vil Gazprom

påbegynde gasleverancer til

Danmark i 2011 via den nordeuropæiske

rørledning, som

Gazprom bygger i samarbejde

med de to tyske selskaber

Winshall og E.on.

Aftalen betyder, at der skal

etableres en gasledning gennem

Tyskland, hvorfra der i

dag allerede er ledninger til

Danmark. Det tyske rørsystem

ventes klar i 2011.

Aftalen er den første nogensinde

om gasleverancer mellem

Rusland og Danmark.

DONG Energy vil aftage 1

mia. kubikmeter gas om året

i 20 år - ca. 25% af det nuværende

danske forbrug -med

mulighed for en betydelig forøgelse

i de årlige mængder.

Køber dansk

gas fra Norge

Derudover vil det danske

selskab under en separat aftale

næste år påbegynde gasleverancer

til et af Gazproms

datterselskaber, Gazprom

Marketing and Trading, på det

britiske marked. Denne kontrakt

vil løbe i 15 år og forudser

årlige leverancer på 600

millioner kubikmeter.

Gassen vil blive leveret

gennem Langeled-ledningen,

som vil forbinde det

norske Ormen Lange gasfelt

med Storbritannien. Her har

DONG en andel på godt 10% i

både feltet og gasledningen.

GASMARKED

DONG-samarbejde med Gazprom

»Vi har brug for gas til at

sikre vores kunder på det danske

og tyske marked, og fra

næste år kan vi levere gas til

Storbritannien, hvor Gazprom

gerne vil sælge gas,« siger

DONGs koncerndirektør

Kurt Bligaard Pedersen til

Berlingske Tidende.

Langsigtet samarbejde

I en pressemeddelse fra selskabet

fastslår Kurt Bligaard

Pedersen:

“Vi er glade for at kunne

meddele, at vi har indgået

dette langsigtede samarbejde

med verdens største gasleverandør.

Med disse kontrakter

har DONG Energy opnået

Russisk gas til 25% af det danske

marked fra 2011 mod at Gazprom

aftager dansk gas fra det norske

Ormen Lange felt på det britiske

marked fra 2007.

AF JENS UTOFT, GASTEKNIK

yderligere spredning i fremtidige

gasleverancer til vore

kunder. Vor gasportefølje består

nu af gas fra den danske

sektor, den norske sektor samt

fra Rusland. Aftalen betyder,

at vi kan være endnu mere sikre

på leverancer i fremtiden”.

Nyt marked for

Gazprom

Næstformanden for JSC

Gazproms direktion, Alexander

Medvedev er også glad for

aftalen med DONG Energy.

”Med indgåelsen af lange

aftaler med DONG Energy

går Gazprom ind på et helt

nyt geografi sk område - det

danske gasmarked. Gazprom

Marketing and Trading vil

samtidig få lejlighed til at udvide

sin købsportefølje ved at

modtage gas fra Nordsø-sektoren

på langsigtet basis,” siger

Alexan der Medvedev.

Politisk opbakning

Blandt europæiske politikere

har der siden nytår været

en betydelig bekymring for

Ruslands stigende betydning

for gasforsyningen i Europa

efter at Gazprom kortvarigt

lukkede for forsyningen til

Ukraine som led i en strid om

afregningsprisen. Lukningen

fi k også betydningen for forsyningen

til resten af Europa.

Men den bekymring deles

hverken af DONG eller af politikere

i det danske regeringsparti

Venstre.

Kurt Bligaard fastslår at

Gasprom altid har overholdt

aftaler med både franske, tyske

og hollandske aftagere.

Ny Østersø-ledning

Leverancerne til DONG

er baseret på den kommende

North European Gas Pipeline,

som Gazprom har indgået aftale

med de to tyske selskaber

Winhall (BASF) og E.on

om at bygge for 30 mia. kr.

Rørledningen får en kapacitet

til transport af 55 mia. m 3

naturgas årligt fra de russiske

gasfelter i Sibirien.

Gazprom har i den forbindelse

vist interesse for køb af

det britisk gasselskab Centrica

og har derfor brug for gas fra

DONG til opstarten.

Koncerndirektør Kurt

Bligaard Pedersen, DONG

Energy i uformelle drøftelser

på DONGs stand på

Verdensgaskonferencen.

(Foto: Jens Utoft)

20 Gasteknik 4/2006


Markant dansk

præg på verdensgaskonferencen

Verdensgaskonferencen i Amsterdam,

der fandt sted 5.-9. juni,

tiltrak over 3500 registrerede

deltagere fra hele verden.

Den danske delegation bestod

af knap 60 delegerede,

som repræsenterede et bredt

udsnit af den danske gassektor

omfattende gasselskaber,

andre energiselskaber, myndigheder,

organisationer, udstyrsleverandører,

rådgivere og

forskningsinstitutioner.

Dertil kom ledsagere og personalet

på standene i den tilhørende

udstilling, hvor fl ere

danske fi rmaer var med.

Danmark var pænt repræsenteret

i det faglige program, og

DONG Energy havde en større

stand på udstillingen, hvor også

DGC var repræsenteret.

Andre danske udstillere var

AVK/Flonidan, Kamstrup og

Elster Instromet fra Hjørring.

De væsentligste indtryk fra

konferencen var den stærkt stigende

fokus på forsyningssikkerhed

og den markante vækst

på LNG-området.

Flere "keynote speakers"

trak LNG frem som en faktor,

der i løbet af få år vil kunne

Fotos: Jens Utoft

Gasteknik 4/2006

medføre afgørende ændringer

på det globale gasmarked.

Ellers var det småt med banebrydende

faglige nyheder,

som det fremgår andet sted.

Flot DONG-reception

For det nye DONG Energy

bød verdengaskonferencen på

en mulighed for en snigpremiere

på koncernens nye logo,

men især en mulighed for at

understrege koncernes stigende

internationale aktiviteter.

Det blev understreget med

WGC 2006

en fl ot reception i Cobra-museet

i Amsterdam-forstaden

Amstelveen, hvor DONG tillige

have sponseret en specialudstilling

med værker af den

danske Cobra-kunstner Carl

Henning Pedersen.

Den berømte kunstnersammenslutning

blev skabt på initiativ

af danske Asger Jorn

og er ifølge DONG et godt

symbol på koncernens internationale

satsning, foreløbigt

med datterselskaber i Tyskland

(Lübeck) og Holland. ut-

Dansk fremstød

for gashistorien

En omfattende posterudstilling

og tre montrer med fornemt

historisk gasudstyr fra

Danmark, Holland og Frankrig

dannede grundlag for et

dansk-ledet fremstød for at sikre

gassens historie med etableringen

af et netværk for historieinteresserede.Tovholder

var Gasmuseets direktør Hanne

Thomsen med bistand fra

bl.a. Jacob Fentz (t.v.). De har

her besøg af Verdensgaskonerencens

øverste leder Robert

Doets og lederen af den hollandske

samling på Energitica-museet

i Amsterdam, Fritz

Verweel. Udstillingen gav mere

end et halvt hundrede nye

medlemmer af netværket.

Se www.gashistory.org

21


DGC og Norsk

Gassenter i

tæt samarbejde

DGC og Norsk Gassenter har

indgået en samarbejdsaftale,

ligsom de to virksomheder er i

færd med at etablere et krydsejerskab.

Formålet er at styrke

virksomhedernes forretningsmæssige

og faglige udvikling gennem

erobring af nye markeder og

videnoverførsel ved etablering af

vidennetværk. Endvidere at gavne

landenes gasindustrier, styrke

virksomhedernes placering i den

nordiske og europæiske gasverden

og opnå en mere rationel

udnyttelse af faciliteter og ressourcer.

Der er betydelige fællestræk i

virksomhedernes baggrund, målsætning,

ejerskab og forretningsmodel,

ligesom det forventes at

virksomhedernes faglige gaskompetencer

kan supplere hinanden.

Der er indsatsområder, hvor et

samarbejde vil være forretningsmæssigt

og fagligt fordelagtigt for

begge parter. Samarbejdet giver

muligheder for fællesaktiviteter

på nordisk og europæisk plan.

HNG frikendt for

erstatningsansvar

En forbruger havde klaget over

HNG til Energiankenævnet for

at få erstatning for, at HNG ved

et sikkerhedseftersyn ikke havde

opdaget, at et naturgasfyr var

fejlmonteret.

Ifølge Gasreglementet har HNG

pligt til at foretage tilsyn med

gasinstallationer for at sikre at

installationsarbejdet er udført af

en autoriseret installatør, og at

installationen er udført i overensstemmelse

med Gasreglementet,

herunder om installationen

fungerer hensigtsmæssigt og er

sikkerhedsmæssigt forsvarlig.

Flertallet i Energiankenævnet

fandt, at HNGs tilsyn med

naturgasfyret overholdt bestemmelserne

i Gasreglementet. HNG

burde derfor ikke have opdaget,

at et skorstensaftrækket til

fyret var fejlmonteret og skulle

derfor ikke betale erstatning til

forbrugeren for montering af

et nyt aftræk. Monteringen af

skorstensaftrækket var udført af

en vvs-installatør, der var godkendt

af HNG. Energiankenævnet

behandlede ikke spørgsmålet,

om vvs-installatøren var ansvarlig

for fejlmonteringen efter

loven om gasinstallationer og

installationer i forbindelse med

vand- og afl øbsledninger, da

dette spørgsmål falder uden for

Energiankenævnets ansvarsområde,

oplyser Pernille Aagaard

Truelsen fra Advokatfi rmaet

Bech-Bruun.

BRANCHENYT

Billigere naturgas til private

Forbrugere hos HNG og

Midt-Nord kan glæde sig til

lavere priser fra næste år.

Naturgas Midt-Nord og Hovedstadens

Naturgasselskab

HNG har fra årsskiftet indgået

en 3-årig aftale om at købe

60 pct. af de to selskabers forventede

årsforbrug fra DONG

Energy - mod 100 pct. i dag.

HNG Midt-Nord har i dag

235.000 naturgaskunder, knap

2/3 af de danske naturgasforbrugere,

og omsætter ca. 800

mio. m 3 naturgas pr. år - ca.

20% af det samlede forbrug.

Formanden for Naturgas

Midt-Nord, Kaj Kristensen

fra Thisted, forklarer til DR

Midt&Vest, at konkurrencen

blandt naturgas-leverandørerne

er blevet hårdere:

- Det udnytter vi ved at købe

40 procent af gassen hos andre

end DONG. Blandt andet hos

EON-Ruhrgas, siger han.

BASF-datterselskabet Wintershall

AG, der er Tysklands

største producent af olie og

gas, er nu klar til at udvide aktiviteterne

til den danske del af

Nordsøen.

Selskabet har fået tildelt

tre naturgaslicenser - 4/06,

5/06 og 6/06 – i alt ca. 1.600

kvadratkilometer umiddelbart

nord for den tyske del af

Nordsøen.

Wintershall vil med en 35%

andel være operatør på alle tre

felter, som udforskes i samarbejde

med norske Hydros datterselskab

SAGA Petroleum

Danmark AS, EWE AG, og

statens Nordsøfonden.

”Vi planlægger at indlede

de seismiske undersøgelser

allerede i år, siger Dr. Ties

Tiessen, der som medlem af

Wintershalls bestyrelse er ansvarlig

for produktion. De første

efterforskningsboringer vil

blive udført i 2008.

For nylig afsluttede DONG

som operatør boringen Robin-

En kubikmeter naturgas

koster i dag private forbrugere

omkring 8 kroner; men

fra nytår bliver den mere end

50 øre billigere fastslår Kaj

Kristensen.

Til HNG/Midt-Nords personaleblad

Puls oplyser Henrik

Iversen fra de to selskabers

fælles salgsselskab, at selskaberne

kan købe mere gas af

DONG gennem deres ”gasauktion”,

den såkaldte DONG

Energy Gas Release.

For at godkende fusionen i

DONG Energy krævede EU,

at DONG hvert år udbyder

400 millioner m 3 gas på en

auktion. Det svarer til 10% af

det danske marked, og Henrik

Iversen oplyser, at Salg overvejer

at byde ind.

Konkurrencerådet har tidligere

kritiseret, at DONG var

eneleverandør af gas til de

to naturgas-selskaber. Derfor

blev aftalen lavet om med

1 (11/98) ca. 6 km nord for

det eneste producerende tyske

offshore-gasfelt A6/B4, som

Wintershall driver. Wintershall

en andel af Robin-1 på 35%

og tyske EWE 15%. Men der

blev kun fundet svage spor af

kulbrinter og denne boring er

nu lukket.

Mere end 50% af Europas

gasforsyning leveres fra

Nordsø-landene Norge,

Holland, Danmark og

Storbritannien.

På grund af nærheden til

det europæiske marked passer

de danske felter godt ind i

Wintershalls langsigtede strategi.

Store felter i Holland

Det Kassel-baserede selskab

er allerede en af de største gasproducenter

i Holland, hvor

det med 24 platforme i den

sydlige del af Nordsøen har

femdoblet sin produktion til 2

mia. m 3 siden 2000.

Wintershall vil udvide sine

virkning fra 1. januar 2007.

Fra den 1. januar skal de

to selskaber selv købe kapacitet

i transport- og lagersystemet

hver dag, og det er et

helt nyt og meget vigtigt forretningsområde

for HNG og

Midt-Nord.

– Vi skal hver dag beregne,

hvor meget gas vi forventer

at bruge hver time det kommende

døgn, og det skal vi så

meddele Energinet.dk, forklarer

Henrik Iversen. Det gælder

om at ramme de rigtige mængder

hver dag, hver uge, hver

måned og hvert år, for ellers

skal vi betale gebyr, og det kan

blive dyrt. Derfor har HNG/

Midt-Nord Salg ansat en ny

økonom, Charlotte Andersen,

der skal stå for dette.

- Vi er lige nu ved at udvikle

et helt nyt it-system, der skal

hjælpe os med beregningerne,

så vi er klar til den 1. januar,

siger Henrik Iversen.

Tysk gasjagt på dansk område

aktiviteter i Nordsøen betydeligt

med planer om at investere

fl ere hundrede millioner

Euro i de kommende år.

”På grund af vores ekspertise

som offshore operatør føler

vi os nærmest forpligtet til

at udvikle de mange uudnyttede

gasfelter i Nordsøen, siger

Ties Tiessen til Gasteknik.

"Sidste år opnåede vi syv

nye licenser til efterforskning i

Storbritannien, ligesom vi også

deltager i en norsk licens i

samarbejde med Hydro”.

Wintershall AG har været

aktiv i efterforskning og produktion

af råolie og naturgas

i mere end 75 år. Ud

over Europa arbejder selskabet

Nordafrika, Sydamerika,

Rusland og området ved Det

Kaspiske Hav. ut-

Mere på

www.wintershall.com

22 Gasteknik 4/2006


Danmark er topscorer i EUs

energiforskningsprogrammer

Den danske andel af projekter

i EUs 6. rammeprogram for

forskning, udvikling og demonstration

har været enestående

høj i den seneste runde,

der netop er afsluttet.

Danske projekter får her

mere end 100 mio. kr., svarende

til en samlet andel af støttebeløbet

på over 10%.

Støttebeløbet er i absolutte

tal større end alle andre lande

end Holland der får en tildelt

støtte på over 150 mio. kr.

Danmarks bidrag til budgettet

udør omkring 2%, mens

Hollands bidrag er næsten 2

1⁄2 gange større.

EUs 6. rammeprogram, der

løber over perioden 2003-

2006, dækker tilskud til forskning

og udvikling (DG-RTD)

samt tilskud til udvikling og

demonstration (DG-TREN).

Det samlede budget for hele

rammeprogrammet er på 857

mio. Euro (6,4 mia.kr.), ligeligt

fordelt mellem DG-TREN

og DG-RTD.

Den seneste udbudsrunde

retter sig mod integrerede demonstrationsanlæg

for vedvarende

energi og energieffektivitet,

hvor danske virksomheder

og forskningsinstitutioner net-

A.P. Møller - Mærsk har købt

to avancerede jack-up borerigge

af Petrojack ASA, oplyser

selskabet.

Riggene er i øjeblikket under

konstruktion på Jurong

Shipyard i Singapore. Den

første rig leveres i marts 2007

og den anden i juni 2008.

Riggene er designet til at

kunne operere på vanddybder

på op til 375 fod (115 meter)

i områder som Sydøstasien,

Mellemøsten, Middelhavet,

Sydamerika og Vestafrika såvel

som den centrale og sydlige

del af Nordsøen.

De nye rigge udmærker sig

på fl ere områder i forhold til

Gasteknik 4/2006

Figur: Danmark ligger på en 2. plads i forhold til andre EU

medlemsstater med 14,61 mio. Euro i ''ranked proposals''.

op har stærke styrkepositioner.

Ved vurderingen af de indkomne

projektforslag får hvert

andet dansk forslag en positiv

vurdering. Til sammenligning

blev hvert ottende projektforslag

fra f.eks. Italien positivt

vurderet.

De danske projekter, der nu

ventes at skulle forhandle kontrakt

med Kommissionen, omfatter

bl.a.

• ”Class 1” – et demonstrationsprojekt

af lavenergiløsninger

(klasse 1) i bebyggelse

i Stenløse,

• ”Sorcer” – et demonstra-

To nye borerigge til Maersk

konventionelle borerigge, ikke

mindst på boredækket, hvor

det højteknologiske udstyr giver

øget sikkerhed for personalet.

Det avancerede boreudstyr

gør samtidig riggene

velegnede til at bore dybe og

vanskelige brønde, herunder

brønde med høj temperatur og

højt tryk. Der er plads til 120

personer ombord.

“Vi ser et stigende behov

for højteknologiske rigge på

jack-up markedet. Disse rigges

store kapaciteter gør dem

velegnede til boring af de mest

krævende – og derfor mest

attraktive – efterforsknings-

og udvindingsbrønde” udta-

tionsprojekt af vedvarende

energi og energibesparelser

i Hillerød og Apeldoorn,

• ”Green Solar Cities” – et demonstrationsprojekt

af solceller

i Valby og Salzburg.

De tre projekter udgør den

overvejende del af det samlede

ansøgte støttebeløb fra danske

projekter.

Energistyrelsen skønner

foreløbigt, at danske energiprojekter

har opnået et samlet

støttebeløb af størrelsesordenen

380 mio.kr. over 6.

rammeprograms løbetid 2003-

2006, eller knap 6%.

ler Claus Hemmingsen, CEO,

Maersk Contractors.

Maersk Contractors er en

del af A.P. Møller - Mærsk

Gruppen og er en førende leverandør

af borerigge og fl ydende

produktionsenheder.

Maersk Contractors’ fl åde består

af 29 borerigge og fi -

re FPSO skibe herunder seks

højeffektive jack-up rigge og

tre dybvands semi-submersible

borerigge, som i øjeblikket

er under konstruktion. Maersk

Contractors beskæftiger sammen

med Egyptian Drilling

Company en international og

veluddannet medarbejderstab

på tilsammen 6.900 personer.

BRANCHENYT

Torkil Bentzen

forlader DONG

Torkil Bentzen har valgt at

fratræde sin stilling som koncerndirektør

i DONG Energy

Renewables med årets udgang,

oplyser selskabet.

Torkil Bentzen har ydet en afgørende

indsats i samlingen af en

række selskaber i DONG Energy

pr. 1. juli 2006. Han har derfor

fundet tidspunktet velvalgt til at

skifte spor og overlade pladsen

til nye kræfter.

Torkil Bentzen har beskæftiget

sig inden for energisektoren

siden 1999, hvor han som administrerende

direktør i Sjællandske

Kraftværker ledede fusionen

mellem de energiselskaber, som

i 2000 blev til Energi E2, og

som nu bliver en del af DONG

Energy.

Arbejdet med at fi nde en afl øser

er gået i gang. Torkil Bentzen har

indvilliget i at fortsætte efter

årets udgang, såfremt en afl øser

ikke er fundet på dette tidspunkt.

55. mio. kr. til

energiforskning

Energistyrelsen har den 4.

juli indkaldt ansøgninger til

Energiforskningsprogram 2007,

hvor der er en pulje på ca. 55

mio. kr. til rådighed. Samtidig

indkaldes der ansøgninger til

Energiforskningsprogram 2006,

hvor der er reserveret 3 mio. kr.

til projekter vedrørende transportområdet.

Ansøgningsfristen

er i begge tilfælde fredag, den 15.

september 2006 kl. 15.

Tilskud til forskning og udvikling

på energiområdet ydes gennem

Energiforskningsprogrammet

(EFP), til forskning og teknologisk

udvikling på energiområdet.

Tilskud kan endvidere ydes til

demonstration, udredninger og

internationalt samarbejde.

Den almindelige frist for ansøgninger

til EFP 2006 var 30.

september 2005. Ansøgerne har

modtaget skriftligt svar på deres

ansøgning om tilskud i begyndelsen

af 2006.

Gasudslip i Rødovre

Fire huse blev torsdag den 17.

august evakueret under et gasudslip

på Nørregårdsvej 188 i

Rødovre. Gaden blev afspærret,

indtil teknikere kunne lukke for

udslippet, oplyser Rødovre Politi.

Ifølge politiet var der ingen

umiddelbar fare forbundet med

udslippet af gassen, men myndighederne

valgte altså alligevel for

en sikkerheds skyld at holde folk

på afstand. Udslippet skete, da en

gasledning blev gravet over ved

et uheld, oplyser Ritzau.

23


Succesfuld boring

på Syd Arne feltet

Amerada Hess ApS har som

operatør for olieselskaberne i tilladelse

7/89 afsluttet vurderingsboringen

Rigs-3 (5604/29-08) på

Syd Arne feltet.

Rigs-3 og de tre sideboringer

påviste tilstedeværelse af olie og

gas i kalklagene, og bekræftede

hermed den geologiske model

for området. Borearbejdet

blev gennemført i samarbejde

med DONG Efterforskning og

Produktion A/S med boreplatformen

ENSCO 72.

Syd Arne feltet producerer olie

og gas fra Danien og Øvre Kridt

kalksten. Produktionen af olie og

gas fra feltet blev indledt i 1999.

Rigs-3 blev boret som en lodret

boring ca. 4,5 kilometer nordvest

for Syd Arne platformen og sluttede

i 3156 meters dybde målt

fra havoverfl aden i kalk af Nedre

Kridt alder. Der blev desuden

udført i alt tre sideboringer til

områder vest, nord og øst for

overfl adelokaliteten.

Selskaberne i tilladelse 7/89 er:

Amerada Hess ApS 57,47875%

DONG E&P 34,37500%

DENERCO OIL A/S 6,56250%

Danoil Exploration 1,58375%

Kilde: Energistyrelsen

Flere LNG-terminaler

Havnen i den franske by

Bordeaux har indgået aftale med

det hollandske 4Gas om i fællesskab

at etablere en LNG-terminal

til 400 mio. Euro ved Gironde

fl odens udmunding i Le Verdon i

Frankrig. 4Gas starter øjeblikkeligt

på miljø- og sikkerhedsundersøgelser

for at opnå de nødvendige

tilladelser. Byggeriet ventes

påbegyndt i 2008 og terminalen

at stå klar til brug i 2011.

4Gas er i øjeblikket i gang med

at etablere en LNG-terminal i

Milford Haven i Wales, som skal

stå klar næste år, 4Gas står også

for etableringen af LionGas LNG

terminalen i Rotterdam, som skal

stå klar i 2010.

Kilde: Oil & Gas Journal.

Statoil borer i

Barentshavet

Statoil ASA har indledt en efterforskningsboring

på Tornerosefeltet

i Barentshavet på over 400

meters dybde.

Tornerose ligger ca. 55 km øst

for Snøhvit-feltet og 125 km

nordvest for LNG-terminalen på

Melkoya i Hammerfest.

Et evt. gasfund styrke grundlaget

for en udbygning af denne terminal.

Statoils andel af licensen er

godt 33%

Kilde: Oil & Gas Journal

BRANCHENYT

Svensk gasboring i Nordsjælland

Svenske Tethys Oil AB forventer

ca. 15. september at

indlede den første boring efter

kulbrinter på Sjælland i 46 år.

Det sker på et nedlagt gartneri

i Karlebo, hvor entreprenørfi

rmaet Hoffmann i løbet

af sommeren har anlagt

en 5000 kvm. asfalteret boreplads.

Boringen udføres til

en dybde af op til 2400 meter

med en borerig, som fl yttes

fra Litauen. De samlede omkostninger

er vurderet til ca. 7

mio. danske kroner.

Ifølge Energistyrelsen er der

en reel mulighed for at fi nde

gas i store mængder.

»Det har været kendt i mange

år, at der under Karlebo er

det, man kalder et stort fi revejslukket

hul, hvor eventuel gas

vil blive fanget under et lerlag.

Er der gas, kan der godt være

tale om noget, der dækker et

område på størrelse med det

meste af Gribskov,« forklarer

kontorchef Søren Enevoldsen

fra Energistyrelsen til Jyllands-

Posten.

Selv vurderer Tethys Oil,

at chancen for at fi nde naturgas

ved Karlebo er ca. 10 pct.

Hvis det sker, vurderes feltet

at kunne indeholde så meget

som 1 TCF naturgas. Det er

gode odds for en landboring,

hvor omkostningerne er noget

lavere end for efterforskning i

Nordsøen.

Om Tethys Oil

Tethys Oil er et uafhængigt

svensk olieselskab, der

efterforsker og udvinder potentielle

råstofforekomster i

undergrunden. Virksomheden

opererer hovedsageligt inden

for Europas grænser, og

har hovedsæde i Stockholm

med satellit-kontorer i

Danmark og Schweiz. Ud

over Nordsjælland har selskabet

også licens til efterforskning

på Djursland. Licenserne

blev tildelt i henholdsvis 2002

og 2003.

Selskabet er noteret på Nya

Marknaden ved fondsbørsen i

Stockholm, hvor selskabet for

nylig har hentet yderligere kapital

til sine aktiviteter

Britisk partner

For nylig indgik Tethys Oil

en aftale med det britiske Star

Energy Group plc om overtagelse

af 20 en procents andel

i licenserne på Sjælland og i

Jylland, hvor DONG Energy

i forvejen har statens andel på

20% og norske Odin Energi

AS har 10%.

Aftalen indebærer, at Star

Energy betaler 20% af de hidtidige

investeringer i licenserne

og 40% af udgifterne til

boringen.

Star Energy er et integreret

energiselskab, hvis virksom-

hed er koncentreret om onshore-aktiviteter

i Storbritannien.

Star Energy kombinerer produktion

af olie, naturgas og

elektricitet med lagring af naturgas.

Selskabet blev stiftet

i 1999 og omsætter for ca.

225 mio. DKK med omkring

150 ansatte. Star Energy er

Storbritanniens næststørste

onshore-olieproducent.

Ud over Danmark har

Tethys Oil AB andele i efterforskningslicenser

i Frankrig,

Oman, Marokko, Spanien og

Tyrkiet, samt i en produktionslicens

i Spanien.

Yderligere information på

www.karleboringen.dk

www.tethysoil.com

www.starenergy.co.uk

24 Gasteknik 4/2006


Offshore Center indviet i Esbjerg

Offshore Center Danmark i

Esbjerg blev fredag den 1.

september offi cielt indviet

som teknologi- og videncenter

for offshorebranchen.

Det skete i forbindelse med

centrets årsmøde i anledning

af at centret nu er udpeget som

teknologicenter med støtte fra

bl.a. Videnskabsministeriet på

et par mio. kroner det første

år.

Med 9500 beskæftigede indenfor

offshore olie-, gas- og

vindindustrien i mere end 500

virksomheder er offshorebranchen

i rivende udvikling. Det

giver beskæftigelse til både

operatører og en underskov

af større og mindre virksomheder

inden for en række områder.

30 mia. til staten

Offshoreindustriens indtjening

i skatter til den danske

statskasse vil i 2006 overstige

30 mia. kroner, anfører centret

i en pressemeddelelse forud

for mødet.

Trods dette er der behov for

en fortsat teknologisk udvikling,

bl.a. til effektivisering af

olie- og gasindvindingen, hvor

der vurderes at være et stort

Gasteknik 4/2006

potentiale. I øjeblikket er det i

gennemsnit muligt at udnytte

ca. 23% af de danske fund i

Nordsøen.

Ifølge centret vil meget af

den teknik, der benyttes indenfor

olie- og gasområdet

også kunne bruges indenfor

andre offshore områder, herunder

udbygningen af havvindmøller.

Center for skrotning

En anden anden betydelig

opgave vil være de mere end

600 offshore installationer, der

skal skrottes i den danske del

af Nordsøen i de kommende

30 år. En sådan skrotning er

allerede påbegyndt i Norge og

England, og Esbjerg ventes at

spille en vigtig rolle med etablering

af et miljørigtigt anlæg

for skrotning.

Offshore Center Danmark

har på det seneste oplevet en

betydelig fremgang. Centrets

direktør Peter Blach oplyser til

Erhvervsbladet at medlemstallet

de seneste måneder er

vokset med omkring 25 til

nu 140.

Blandt de nye er fl ere markante

virksomheder i olie- og

gassektoren, herunder olie-

Intro-kurser til offshorebranchen

Offshore Center Danmark i

Esbjerg giver nu fl ere danske

virksomheder mulighed for at

hoppe med på den rivende udvikling

i offshore-branchen.

Det sker med tilbud om særlige

intro-kurser for virksomheder

der vil samarbejde med

olie- og gasindustrien.

Den danske olie- og gasudvinding

er større end nogen

sinde, og det giver arbejde til

en lang række virksomheder

inden for både olie- og gasindustrien

og andre produktions-

og servicevirksomheder.

Derfor indleder centret nu

en kursusrække for virksomheder,

som enten vil introduceres

til offshorebranchen eller

søger specifi k viden.

- Offshore er mange ting,

lige fra selve processen med

at hente olien og gassen op

til spørgsmål om sikkerhed

og miljø, konstruktioner på

land og under vand, el-teknik,

overfl adebehandling, forskning

og rådgivning. Der er

behov for mange forskellige

typer leverandører og underleverandører,

og vi skaber kurser,

der målretter sig mod de

virksomheder, forklarer Peter

Blach, direktør for Offshore

Center Danmark.

- Vi giver virksomhederne

en bred forståelse af de begreber

og teknikker, der anvendes

på offshore olie- og gasinstallationer,

og hvad der arbejdes

med inden for eksempelvis ge-

selskabet Chevron, der deltager

i Dansk Undergrunds

Consortium.

Foruden de to mio. kroner

fra staten bidrager medlemsvirksomhederne

med et tilsvarende

beløb, ligsom centret

håber på støtte fra den kommende

region Syddanmark.

Medlemskonferencer

Centret gennemfører jævnligt

medlemskonferencer med

fokus på specielle emner.

Senest den 2. juni om anvendelse

af alternative konstruktionsmaterialer

til at modstå de

hårde betingelser til havs, herunder

andre ståltyper, aluminium,

plast og kompositter.

Offshorecentret gennemførte

13. juni en workshop med

deltagelse af 15 virksomheder

og videninstituioner som led

i en strategiproces. Den fortsatte

på årsmødet med efterlysning

af konkrete ønsker fra

medlemmerne til aktiviteterne

de næste 3-4 år.

Arrangementet fandt sted

efter redaktionens slutning og

vi vil derfor vende tilbage med

yderligere information i næste

nummer af Gastenik. ut-

Se: www.offshorecenter.dk

ologi, seismik, opbygning af

platforme, borerigge, boring

af brønde, og meget andet –

målrettet virksomheder som er

interesseret i at levere produkter

eller ydelser til industrien.

Udover forelæsninger består

intro-kurserne af virksomhedsbesøg

hos danske offshorevirksomheder,

så kursisterne

får en ”hands-on” oplevelse

med noget af det udstyr, som

anvendes i produktionen.

Udover basiskurser tilbyder

Offshore Center bl.a. en

række mere specifi kke kurser

som fx ”Trykbærende udstyr”,

”Procesteknologi” samt

om ATEX-direktiverne.

Kursusoversigten kan ses på

www.offshorecenter.dk.

BRANCHENYT

Fjernkøling

med kraftvarme?

Mange steder i verden anvendes

med succes kombinationen

af kraftvarme og fjernkøling

(district cooling).

Mulighederne for fjernkøling

drøftes også i Danmark. Det ventes,

at anlæg til fjernkøling bla. vil

blive etableret omkring de naturgasfyrede

fjernvarmesystemer.

Fagudvalget for Gasanvendelse

og Installationer har derfor

bedt Dansk Gasteknisk Center

udarbejde en rapport om konceptet,

fordele og ulemper ved

forskellige køleteknologier, nøgletal,

egnede markedssegmenter,

leverandører, produkter og

eksempler på eksisterende anlæg,

oplyser Lars H. Andersen, DGC.

Verdens energiforbrug

steg 2,7%

Ifølge den globalt anerkendte

publikation “BP Statistical Review

of World Energy June 2006” steg

verdens energiforbrug 2,7% i

2005. Det er en del under sidste

års rekordstigning på 4,4%, men

stadig over gennemsnittet for de

sidste ti års stigninger.

Kul oplever den største stigning

med 5% Alene i Kina var

stigningen 11%, og Kina står for

80% af stigningen i det globale

kulforbrug.

Atomkraft er stagnerende med

en stigning på 0,6%, en del under

tiårsgennemsnittet på 1,8%.

Naturgasforbruget voksede med

2,3% mod sidste års 3,3%, men

svarende til den gennemsnitlige

stigning i de sidste 10 år.

Naturgas dækkede 23,5% af verdens

primærenergiforbrug i 2005

mod 23,6% i 2004.

Hvis naturgasproduktionen fortsætter

på nuværende niveau, er

der på globalt plan reserver til

godt 65 år. Denne tidshorisont

har ligget mellem 60 og 70 år de

seneste 25 år. 40% af reserverne

fi ndes i Mellemøsten og 27% i

Rusland. Se www.bp.com

Ny formand til

Dansk Energi

Vallø Kommunes borgmester,

Poul Arne Nielsen, er valgt til

formand for brancheorganisationen

Dansk Energi. Poul Arne

Nielsen er i forvejen formand for

energiselskabet SEAS-NVE, der

har base i Svinninge ved Holbæk.

Han afl øser Flemming Bay-Jensen,

der trak sig tilbage efter 12 år

som formand. Ny næstformand

er adm. direktør Niels Bergh-

Hansen, DONG Energy. Han

afl øser adm. direktør Torkil

Bentzen fra samme selskab.

25


Ophæver

tilslutningspligt

Energistyrelsen udsendte den 23.

juni 2006 et udkast til bekendtgørelse

om tilslutning m.v. til

kollektive varmeforsyningsanlæg

i høring.

Udkastet er udarbejdet i forlængelse

af den ændringsbekendtgørelse,

som trådte i kraft

15. februar 2006, og er også

en opfølgning på regeringens

handlingsplan for en fornyet

energispareindsats fra september

2005, hvorefter regeringen

bl.a. vil ophæve kravene om

tilslutningspligt til fjernvarme

og naturgas samt forbudet mod

anvendelse af elvarme for lavenergibygninger.

Høringsfristen

udløb den 21. august.

Optimering

af tunnelovne

Tunnelovne benyttes i Danmark

i teglværksindustrien, næringsmiddelindustrien,

tekstil-, beklædnings-

og læderindustrien samt

metalindustrien.

Naturgasforbruget på området

er væsentligt, og der kan opnås

betydelige energibesparelser ved

optimering af teknologien.

Gasselskaberne har på denne

baggrund bedt DGC om at

udvikle en beregningsmodel til

optimering af tunnelovne.

Modellen foreligger nu og beregninger

med modellen viser god

overensstemmelse med målinger

på tunnelovne i praktisk brug.

Den kan fx bruges til driftsoptimering

eller identifi kation af

besparelsesmuligheder, oplyser

Thomas W. Sødring fra DGC.

Kontakt: tws@dgc.dk.

Påsejling af

Tyra Vest

En dansk indregistreret trawler

med hollandsk besætning påsejlede

den 6. juli om natten de

bærende konstruktioner på Tyra

Vest. Der skete ikke personskade

ved påsejlingen, men kutterens

front blev beskadiget.

Ved påsejlingen blev nederste

dæk af Tyra Vest beskadiget. Der

skete ikke skade på platformens

produktionsfaciliteter eller ben.

Energistyrelsen har igangsat en

undersøgelse af årsagerne til

uheldet og påbudt Mærsk Olie

og Gas skærpet overvågning for

samtlige af selskabets installationer

i Nordsøen, samt at have

en standby båd ved Tyra Vest

indtil årsagerne er fuldt afklaret.

Sty relsen har endvidere påbudt

Mærsk Olie og Gas at få en

udarbejdet en uafhængig vurdering

af skadens omfang.

Kilde: Energistyrelsen

BRANCHENYT

Rekordindtægt fra Nordsøen i 2005

Lavere olieproduktion, mens

salget af naturgas satte ny

rekord.

Den store olieproduktion i

2005 har sammen med den

høje oliepris medført, at staten

har modtaget et rekordstort

beløb på godt 24 mia. kr.

i skatter og afgifter fra aktiviteterne

i Nordsøen.

Det er over 7 mia. kr. mere

end indtægterne i 2004, fremgår

det af rapporten ”Danmarks

olie- og gasproduktion 2005”,

som Energistyrelsen udsendte

15. juni.

Olieproduktionen fra felterne

på dansk område var i 2005

på næsten 22 mio. m 3 . Det var

knap 3 pct. mindre end rekordåret

2004. Derimod slog

mængden af solgt gas på 9,2

mia. Nm 3 i 2005 den hidtidige

rekord fra 2004.

200 mia. investeret

Olieselskaberne har gennem

tiden investeret store summer

i efterforskning, udbygning

og drift af felter i det danske

område. De samlede udgifter

frem til 2005 er opgjort til næsten

200 mia. kr.

I 2005 er der brugt knap 4

Vestjysk biogasanlæg i udbud

Byggeriet af Maabjerg Bio-

Energy ved Holstebro bliver

nu sendt i udbud. Maabjerg

BioEnergy A/S er netop nu i

gang med at indhente tilkendegivelser

fra virksomheder i

ind- og udland, som ønsker at

byde på byggeriet.

Efter en langvarig forberedelsesproces

med mange forhindringer

er byggeriet af verdens

største bioenergianlæg

nu på vej til at blive en realitet.

Hele tre danske love stod oprindeligt

i vejen for planerne,

men de er nu blevet ændret, så

Maabjerg BioEnergy nu kan

blive en realitet.

Byggeriet, der fuldt udbygget

ventes at komme til at ko-

mia. kr. på udbygning af de 19

producerende felter, og investeringerne

forventes at stige i

de kommende år.

Energistyrelsen har i rapporten

opgjort de danske olie-

og gasreserver til 257 mio. m 3

olie og 122 mia. Nm 3 gas pr.

1. januar 2006. Det svarer til

et fald på henholdsvis 4 og 8

pct. i forhold til opgørelsen pr.

1. januar 2005. Den samlede

olieproduktion frem til 2005

overstiger for første gang de

opgjorte reserver. Dette kan

ændre sig ved tilgang af yderligere

reserver.

Betydelig nettoeksport

Den samlede produktion af

olie, gas og vedvarende energi

var i 2005 58 pct. større end

det samlede energiforbrug,

hvilket er en stigning i forhold

til 2004. Stigningen skyldes

hovedsagelig, at forventningerne

til energiforbruget er

nedskrevet i ”Energistrategi

2025”. Hermed fortsætter den

udvikling, hvor Danmark siden

1997 har været selvforsynende

med energi. På baggrund

af Energistyrelsens

seneste prognose vil den samlede

produktion af olie og na-

ste ca. 350 millioner kr., sættes

efter planen i gang i efteråret

2007.

På grund af byggeriets størrelse

er det da også virksomheder

eller konsortier af en vis

kaliber, der efterlyses. Der bliver

nu udbudt tre delkontrakter,

hvoraf den største kontrakt

ventes at komme til at ligge i

omegnen af 175 millioner kr.

Ved siden af udbudsprocessen,

som kommer til at løbe

frem til foråret 2007, er arkitekter

og ingeniører i fuld

gang med at tegne stregerne

til det store anlæg. Samtidig

arbejdes der på at blive færdig

med myndighedsbehandlingen,

som er yderst omfat-

turgas i Danmark overstige

forbruget til og med 2015.

Øget efterforskning

Den 22. maj 2006 blev der

tildelt 14 nye licenser i Central

Graven og de tilstødende

områder i 6. udbudsrunde.

Resultaterne fra runden er beskrevet

i rapporten. Den store

interesse fra olieselskaber sikrer

den fortsatte efterforskning

og styrker forventningen om,

at Danmark i mange år endnu

vil være en olienation.

I december 2005 blev en

ny lov om sikkerhed m.v. på

offshoreanlæg vedtaget som

afl øser for den 25 år gamle

havanlægslov. Den nye

lov, som træder i kraft 1. juli

2006, skal skabe grundlag

for et gennemskueligt og brugervenligt

regelsæt, der bidrager

til at opfylde målsætningen

om, at sikkerheds- og

sundhedsniveauet i den danske

del af Nordsøen fortsat

skal være blandt de højeste i

Nordsølandene. Principperne i

den nye lov er beskrevet i rapportent.

Kilde: Energistyrelsen

tende.

Maabjerg BioEnergy forventes

årligt at rense ca. 450.000

tons gylle for kvælstof og fosfor

fra vestjyske landbrug. Anlægget

vil producere energi

i form af biogas, varme og

el fra selve biogasprocessen

samt varme og el fra afbrænding

af fi brene fra gyllen.

Selskabet, som i dag har

adresse i udviklingsparken

Nupark, tegnes af de ca. 200

landmænd, som skal levere

gyllen til anlægget, forsyningsselskabet

Vestforsyning, affaldselskabet

nomi og DONG

Generation.

S e

www.maabjerg-bioenergy.dk.

26 Gasteknik 4/2006


10.000 fjerngasmålere til Holland

Liberaliseringen af gasmarkederne

i Europa får nu konsekvenser

helt ned til husgasmålerne,

og det har givet stor

travlhed for Flonidan DC i

Horsens.

Inden årets udgang skal

virksomheden producere ca.

10.000 gasmålere med indbygget

fjernafl æsning til det

hollandske marked. Målerne

skal bruges til fjernafl æsning

af husstandskunder.

”I Holland er det en regeringsbeslutning,

at samtlige

forsyningsmålere indenfor el

og gas hos privatkunder skal

fjernafl æses i løbet af seks år.

Med en samlet bestand af ca.

6 millioner gasmålere, vil dette

blive et meget stort projekt,

der vil give unikke muligheder

for Flonidan DC i Horsens”,

oplyser Hans Ottosen, der er

adm. direktør i virksomheden.

En husgasmåler, eller bedre

kendt som en bælggasmåler,

er et historisk apparat

med ca. 150 år på bagen!

Måleprincippet er meget stabilt

ikke mindst over tid, men

det har den ulempe, at gasmængden

registreres alene på

et mekanisk tælleværk.

Elektronisk afl æsning

”Mekaniske tælleværk og

fjernafl æsning er som dag

og nat”, siger Hans Ottosen.

Derfor har Flonidan udviklet

et optisk aftastningsprincip,

der kan registrere det løbende

gasforbrug. Når først gasforbruget

er registreret elektronisk,

er mulighederne åbne

for kommunikation med andre

apparater. Derudover har

Flonidan DC udviklet:

• Et helt unikt temperaturmåleprincip,

der kan kompenseres

for de varierende temperaturer

i gassen.

• En indbygget gasventil, som

kan fjernstyres til at åbne og

lukke.

• Pre-payment funktion, så

gasselskabet er sikret sin betaling,

før der leveres gas.

Gasmåleren med det elek-

Gasteknik 4/2006

Den første kontrakt på Smart Gas Meters indgås med det

hollandske selskab NUON på WGC i Amsterdam. Fra venstre

ses Charles van Dyck – Flonidan, Frans Kamfens – projektleder

Nuon, Theo Wassing – strategisk indkøber Nuon og Flonidans

adm. direktør Hans Ottosen. (Foto: Flonidan)

troniske tælleværk og ovenstående

muligheder bliver i

daglig tale kaldt en Smartmeter.

Unik position

”Flonidan DC har arbejdet

med elektronisk aftastning

af bælggasmålere i mere end

10 år. Vore løsninger er altid

blevet betragtet som værende

skudt teknisk over målet, men

nu viser det sig, at vi står i en

helt unik position, da vi besidder

den nødvendige viden til

at kunne opfylde de tekniske

krav i Holland” siger Hans

Ottosen. Endvidere oplever

virksomheden stigende interesse

for konverteringsløsninger

til bælggasmålere.

Langsigtet sikring

Ifølge Hans Ottosen har man

i Holland indset, at langsigtet

sikring af energiforsyning og

konkurrencekraft kræver investering

i automatiske systemer

til hjemtagning af data på tilsvarende

vis, som det kendes

fra telesektoren.

Endvidere har Holland den

fordel, at de enkelte selskaber

er multiutilities – dvs. selskaberne

forsyner fl ere energiformer,

så muligheden for synergi

er stor. Historisk har el-sekto-

ren meget større know-how i

datakommunikation sammenlignet

med gassektoren, og det

har hollænderne forstået at udnytte.

Jeg er ikke i tvivl om, at

de ting, som vi ser i Holland

vil brede sig til hele Europa og

ligeledes Danmark.

Succes på WGC

Hans Ottosen er overrasket

over den positive interesse,

der var for Smart-meters på

Flonidans udstilling i forbindelse

med WGC i Amsterdam

i begyndelsen af juni.

”Der er mange lande, der seriøst

tænker i tilsvarende baner

som hollænderne, og vi

kommer afgjort til at skulle arbejde

med fjernafl æsningsløsninger

af husgasmålere i fremtiden.,”

siger Hans Ottosen.

Flonidan DC i Horsens er

en danskejet virksomhed, hvis

største forretningsområde er

måling og regulering af naturgas.

Gennem de senere år

har virksomheden udviklet

en stærk produktportefølje af

elektronisk udstyr, der anvendes

til gasafregning med tilhørende

fjernkommunikation.

Virksomheden er placeret i

Horsens og har ca. 30 ansatte.

Se også:

www.fl onidan.dk

BRANCHENYT

DGC udpeget til

Notifi ed Body

Sikkerhedsstyrelsen har

godkendt DGC til Notifi ed

Body (bemyndiget organ) for

Gasapparatdirektivet 90/396/EØF.

DGCs laboratorium har i en

årrække været godkendt til at

udføre de krævede sikkerhedsmæssige

tests og med udpegningen

til Notifi ed Body dækker

virksomheden nu den komplette

godkendelsesproces.

Godkendelse af mindre gasforbrugende

udstyr foregår i dag

på europæisk plan som led i

etableringen af EU’s indre marked.

Det betyder, at fabrikanter

af gasudstyr kan nøjes med én

godkendelse hos én europæisk

godkendelsesinstans

(Notifi ed Body) dækkende alle

de EU-lande, der ønskes

med i godkendelsen.

Den fælles EU-godkendelse

erstatter tidligere nationale

afprøvninger og godkendelser,

der skulle gennemføres i hvert

enkelt land.

I Danmark kan, udover

DGC, også Dansk Brand- og

Sikringsteknisk Institut gennemføre

de nødvendige afprøvninger

og udstede det godkendende

CE-certifi kat.

DGC er i forvejen Notifi ed Body

for Kedelnyttevirkningsdirektivet,

oplyser Bjarne Spiegelhauer.

Mere på www.dgc.dk

Mærsk udbygger i

Qatar

Maersk Oil Qatar har indgået

kontrakt med National

Petroleum Construction Co.

(NPC), Abu Dhabi, om levering

af nøglefærdige forsyningsfaciliteter

til udvikling af Al Shaheen

olie- og gasfeltet i Block 5 ud for

Qatar. Maersk, som ejer en 100%

andel af produktionsaftalen med

Qatar Petroleum, har panlagt at

udvide Al Shaheens olieproduktion

fra 240,000 tønder om dagen

i årets 1. kvartal ttil 525,000 t/d i

slutningen af 2009.

Kilde: Oil & Gas Journal

Tysk selskab vil bore

i Sønderjylland

Energistyrelsen har den 14.

august 2006 modtaget en

ansøgning om tilladelse til efterforskning

og indvinding af olie

og gas i Åben Dør området.

Ansøgningen vedrører et område

i Sønderjylland og tilstødende

farvand. Ansøgeren er Geo-

Center-Nord GmbH, et tysk

registreret selskab. Geo-Center-

Nord GmbH deltager i en tysk

koncession umiddelbart syd for

det ansøgte område. Selskabet

har ikke tidligere deltaget i koncessioner

på dansk område.

27


EU kulegraver

fransk energifusion

EUs konkurrencekommissær

Neelie Kroes har besluttet at

kulegrave en af de senere måneders

mest betændte fusioner i

den europæiske energisektor.

Sammenlægningen mellem det

statslige Gaz de France og Suezgruppen

har ført til italienske

anklager om fransk protektionisme,

fordi italienske Enel også

er interesseret i Suez.

I en foreløbig undersøgelse ser

kommissionen ifølge en pressemeddelelse

en mulig trussel

mod den frie konkurrence, fordi

fusionen berører de to største

gas- og elselskaber i Belgien og

to af de tre største i Frankrig.

Fristen for kommissionens

undersøgelse er 25. oktober.

Kilde: Ritzau

Gasstålledninger

godt beskyttet

Det danske stålledningsnet til

gastransmission lever fuldt ud

op til myndighedskravene. Dog

viser undersøgelser fra udlandet,

at der er god grund til en øget

opmærksomhed på korrosion af

ledningsnettet.

MetriCorr/Balslev har for

Gasselskabernes Fagudvalg for

Gastransport undersøgt korrosionsbeskyttelsesforhold

for

stålledninger. Formålet er at

afdække, hvordan man forhindrer

påvirkninger fra elektriske højspændingsledninger

og fra jævnstrømsledninger.

I projektet undersøges påvirkningen

på stålledninger fra

interferens forårsaget af både

jævnstrøm (DC) - fx fra DSB's

S-banenet og vekselstrøm (AC)

- fx fra højspændingsledninger,

samt en kombination af disse.

Undersøgelserne viser, at katodisk

beskyttelse af stålledninger

er kompliceret, når der optræder

interferens fra både jævnstrøms-

og vekselstrømskilder.

For stålledninger, der oplever

denne form for kombineret

interferens fra både DC og AC,

er det svært at fi nde den rigtige

balance i forhold til den katodiske

beskyttelse.

Det konkluderes i projektet, at

graden af katodisk beskyttelse

skal vælges med omhu, og at det

løbende er nødvendigt at tilpasse

korrosionsbeskyttelsen.

Interesse på europæisk plan

I forlængelse af projektet er der

i det europæiske gasforskningssamarbejde

GERG foreslået

yderligere og mere tilbundsgående

undersøgelser i europæiske

regi. Flere europæiske selskaber

har vist interesse.

Kilde: DGC

BRANCHENYT

Mere olie og gas med ny teknik

AF JOURNALIST ESKIL SØRENSEN

ENERGISTYRELSEN

Der er stadig rige muligheder

for olie- og gasudvinding

i fremtiden i den danske

del af Nordsøen. Det mener

kontorchef Søren Enevoldsen,

Energistyrelsens energiindvindingsområde.

- Det er rigtigt, at vi ser ud

til at være kommet over toppen,

men ingen af oliefelterne

har endnu stoppet produktionen

nu 34 år efter den første

produktion startede i den danske

del af Nordsøen.

Det kan simpelthen godt betale

sig for olieselskaberne at

fortsætte, og det giver nogle

muligheder for yderligere indvinding,

at platformene stadig

står der.

Nye teknologier

- Nye teknologier som vand-

og gasinjektion og vandrette

boringer har gjort olieselskaberne

i stand til at indvinde

stadigt mere olie fra de samme

felter, siger han. Injektion

med CO 2 fra kraftværker kan

også vise sig som en mulighed,

men det er ikke prøvet

endnu i oliefelter, der består af

kalksten, som de fl este danske

felter gør.

- Det er absolut tænkeligt, at

det vil fungere i et kalkstensfelt,

men der er store omkostninger

ved at indfange CO 2 og

transportere det til oliefelterne,

siger Søren Enevoldsen.

Den danske olie ligger i små

porøse kalkstensstrukturer,

som ligner skrivekridt, og lige

som andre steder i verden er

det kun muligt at indvinde en

del af oliemængden. Resten af

olien lader sig simpelthen ikke

presse ud.

Øget olieudvinding

Men hvor man tidligere regnede

med en indvindingsgrad

på nogle få procent, regner

man i dag med at kunne indvinde

gennemsnitligt 24 pro-

cent af den danske olie og gas

i Nordsøen.

I nogle bestemte oliefelter

regner man endda med at kunne

nå endnu højere. Således

regner man med, at nå op på

en indvindingsgrad på 39 procent

i Gormfeltet.

- I fremtiden vil vi se, at

indvindingsgraden kan komme

endnu længere op. Vi kan

sagtens komme til at se et

væsentligt teknologigennembrud,

som virkelig vil fl ytte

noget. Men derudover er der

også den daglige, trinvise tekniske

udvikling. Så selv uden

et stort gennembrud, vil vi se

en gradvis forøgelse af indvindingsgraden.

- Det kan godt vise sig, at

vi i virkeligheden slet ikke er

kommet over toppen af kurven,

og at olie- og gasproduktionen

vil stige igen, siger

Søren Enevoldsen.

Han kan godt forestille sig,

at den danske olie- og gasproduktion

kan fortsætte i adskillige

årtier endnu.

- Selskaberne vil bruge meget

energi på at fi nde nye metoder

til at indvinde mere olie,

siger han.

Håb om nye fund

Men det er ikke bare muligheden

for en højere indvindingsgrad,

som gør Søren

Enevoldsen til optimist. Det

er også muligheden for at gøre

helt nye fund.

Energistyrelsen tror på, at

der kan gøres en række nye

oliefund i den danske del af

Nordsøen. Der bliver løbende

opdaget nye felter, som for eksempel

Nini-feltet, som blev

opdaget i 2000 og sat i produktion

i 2003 med DONG

som operatør.

14 nye licenser

Olieselskaberne deler

Energistyrelsens tro på nye

fund. Således blev der i maj tildelt

14 nye licenser til olieefterforskning

i den 6. danske

udbudsrunde.

- Selskaberne tror på det.

De ansøgninger, vi fi k, viste,

at olieselskaberne har øje for

muligheder i den danske del,

også nogle muligheder vi ikke

selv havde set, siger Søren

Enevoldsen.

Men med de nye licenser i

6. udbudsrunde vil der komme

fart på efterforskningen.

- Selskaberne forpligter sig

i de nye licenser til et bestemtefterforskningsarbejde.

De vil investere mere end

en milliard i efterforskning i

de kommende år, siger Søren

Enevoldsen.

28 Gasteknik 4/2006


DONG-jubilæer

Michael Krogh,

projektleder, i DONG

Energy, Hørsholm

har den 1. september

været ansat i 25 år i

Offshore Pipelines &

Structures i DONG

Energy, Hørsholm. Han er uddannet

civilingeniør og var i 80erne projektleder

for anlæggelsen af olieledningen

fra Gorm E platformen 220 km. til

den jyske vestkyst samt for selve

platformen. Senere stod han for

anlæg af en søledning til gastransport

fra Syd Arne feltet til den jyske

vestkyst. Siden 2003 har Michael

Krogh haft ansvaret for inspektion

og vedligehold af DONGs offshore

installationer.

Carsten Dam

Nielsen, gruppeleder,

DONG

Energy, Stenlille, har

den 1. september

været ansat i 25 år

i Kundeinstallation,

Distribution og Lagerservice, i

DONG Energy. Han

er uddannet maskinmester suppleret

med en vvs-installatør–uddannelse.

Carsten Dam Nielsen har i de 25

år været på mere end 10.000 kundebesøg.

Opgaven omfatter alle

typer gasinstallationer. Carsten Dam

Nielsen er endvidere formand for

Fagudvalget for Gasinstallationer i

Dansk Gas Forening.

Minna Eberhardt,

afdelingssekretær

på DONG Energys

kontor i Vejen havde

den 1. august 25

års jubilæum. Efter

DONGs overtagelse

af Naturgas Syd i 1999 har Minna

Eberhardt været ansat i DONGs

HR-funktion med kursusadministration.

Den 1. januar 2006 blev

hun udnævnt til afdelingssekretær

i DONG Energys Distribution &

Lagerservice - Anlæg & Drift.

John McGrade,

Sr., driftskoordinator

i DONG Energys

olierørsselskab havde

den 1. august været

ansat i selskabet i 25

år. Han er uddannet

rørdesigner i Glasgow

og har boet i Danmark siden 1972.

I DONG har John McGrade været

med fra starten af olierørsprojektet

og han har været med til at sikre, at

Gasteknik 4/2006

det danske råolietransport system

har verdens højeste regularitet.

John McGrade har derfor været

involveret i hele syv udbygningsfaser,

så systemet i dag kan transportere

seks gange den oprindelige mængde.

Tom Hansen,

teknisk koordinator

hos DONG Energys

naturgaslager i

Stenlille, havde den

5. august 25 års jubilæum

i Distribution og

Lagerservice, Anlæg

og Drift i DONG Energy. Han er

uddannet maskinmester og var den

første medarbejder fra det gamle

Naturgas Sjælland, som kunne fejre

25 års jubilæum. Tom Hansens

arbejdsopgaver er uændret: vedligehold,

mindre omlægninger og udvidelser

af gasfordelingsnettet, måler

og regulatorstationer, siden 200

med udgangspunkt fra Stenlille.

NYE MEDLEMMER

Henrik Bertelsen

El og VVS branchens

Uddannelsessekretariat EVU

Lauggårdsallé 14, 2 th.

2860 Søborg

Per Jørgensen

Områdechef

Rambøll, Energi & Olie/gas

Jan Kjær

Produktchef, Viega A/S

Dannevirkevej 30

6400 Sønderborg

Gert Koed

Salgschef, BAXI A/S

Hammersholt Byvej 12

3400 Hillerød

Torben Kvist Jensen

Ingeniør

Dansk Gasteknisk Center a/s

Vagtelvej 24

3460 Birkerød

Jette Nielsen

Underviser, TEC Erhvervsakademi

Guldagervej 37

2720 Vanløse

Lasse Nielsen

Servicechef, BAXI A/S

Solsiden 5

3540 Lynge

Indlæg til DGF årsmøde

Forslag til tekniske indlæg på DGFs årsmøde i

Kolding den 9.-10. november er velkomne.

Henvendelse Peter A. Hodal, Energinet.dk

tlf.: 70 10 22 44 E-mail: pah@energinet.dk

NAVNE/DANSK GAS FORENING

Dansk Gas Forenings arrangementer

GASMÅLING

Konference 20.-21. september 2006, 1 1/2 dag

Trinity Konferencecenter, Fredericia

Mødeleder: John H. Mølgaard, DONG Distribution

Temaet for konferencen er ”Udfordringer i et

liberaliseret energimarked”.

På konferencen vil du bl.a. høre om:

• Udfordringer i el-markedet

v. Morten Braae Nielsen, Energinet.dk

• Forbrugerhåndteringsaftalen/Netcode

v. Nils Capion, HNG/Midt-Nord

• Status på det liberaliserede marked

v. Christian M. Andersen, Energinet.dk

• Det liberaliserede marked set fra en

gasleverandørs/kundes synspunkt

• Datakvalitet i el-markedet

v. Nina Falgreen, Energinet.dk

• Smart Reader

v. René Vedø, DONG Energy S&D

• Nyt om MID mv.

v. Poul Caudi Johansen, DANAK

• Fremtidens måletekniske udstyr

v. Erik Hyldahl, Elster-Instromet

Pris: 3.600 kr. ekskl. moms, inkl. forplejning,

kompendium og en overnatning.

Tilmelding senest 04.09.2006

KRAFTVARME

Temadag 26. september 2006

Byggecentrum Kursuscenter, Middelfart

Mødeleder: Jan de Wit, DGC

På temadagen kan du få indblik i følgende:









Kraftvarme og solvarme

Ny ulykkesstatistik for havarier og hændelser på

kraftvarmeværker

Gasmarked Europa – Hvordan ser fremtiden ud?

Kan forgasning anvendes på kraftvarmeværker?

CO 2 -kvoter – Hvordan virker de?

Leverandørkontakt til miljømyndigheder – Gode

og mindre gode erfaringer

Status for Miljøstyrelsens formaldehydprojekt

Emissionsforhold ved start og stop af gasmotorer

Bl.a. medvirker: Brædstrup Total Energianlæg,

Silkeborg Kraftvarmeværk, Jenbacher,

Dansk Gasteknisk Center

Pris: 1.850 kr. ekskl. moms, inkl. forplejning og

kompendium

Tilmelding senest 04.09.2006

Yderligere oplysninger og tilmelding

på www.gasteknik.dk eller hos Tina Myken,

Dansk Gas Forening, tlf. 4516 9606, e-mail tne@dgc.dk

29


Det store RAI konference og

udstillingscenter i Amsterdam

var rammen om den 23. Verdensgaskonference

i begyndelsen

af juni.

3800 delegerede, ledsagere

og pressefolk fra 88 lande

- heraf ca. 60 fra Danmark

- var registreret til konferencen,

og ca. 10.000 besøgte

den 15.000 m 2 store udstilling.

Konferencen er omtalt andetsteds

i Gasteknik.

Som før nævnt er en verdensgaskonferenceafslutningen

på en tre års periode og

begyndelsen på et nyt IGU

treår med ny præsident, nye

strategier og nye arbejdsprogrammer.

For første gang er det en

repræsentant fra det Sydamerikanske

kontinent, som

overtager ledelsen af Unionen.

Ernesto A López Anadon fra

Argentina er IGUs nye præ-

IGU-NYT

IGU indtager Sydamerika

sident, som sammen med det

øvrige ledelsesteam skal styre

arbejdet frem til næste verdensgaskonference

i Buenos

Aires i oktober 2009.

Slagordet og den første af

de nye strategier, som argentinerne

har fastlagt, er at gennemgå

hvordan gasmarkedet

bedst kan fremmes frem

til 2030.

Den anden strategi er at

skabe bidrag til gasindustrien

vedrørende forsyningssikkerhed,

sikkerhed og miljø, og

den tredje er koncentreret om

integrering af regionale gas

markeder, som en nøglefaktor

for en bæredygtig økonomisk

udvikling.

Fremme af gasmarkedet, forsyningssikkerhed

og integration

af regionale gasmarkeder blandt

temaerne. Dansk formand for

arbejdskomite nr. 5

AF PETER K. STORM, GENERALSEKRETÆR, IGU

Store udfordringer

Det lyder jo fl ot og kompliceret,

men de fi ne ord dækker

reelt over nogle af de største

udfordringer, som gasindustrien

står overfor.

Med udgangspunkt i disse

tre strategiske målsætninger

har man fundet frem til 25 emner,

som de 9 stående IGU komiteer

skal arbejde med i de

kommende år. Det forventes

ligesom tidligere, at ca. 500

ledere og eksperter fra den

ganske verden vil deltage i

dette arbejde.

Endvidere har det nye formandskab

nedsat to Task

Forces, en om Forskning &

udvikling, og en, som netop

drejer sig om integration af

gasmarkedet.

Dansk formand

Danmark har for første

gang i meget lang tid fået

formandskabet for en af de

9 komiteer, nemlig Working

Committee 5 (WOC 5), som

arbejder med gasanvendelse.

Jean Schweitzer fra Dansk

Gasteknisk Center har de sidste

tre år været næstformand i

denne komité og har nu overtaget

formandskabet med støtte

fra Aksel Hauge Pedersen,

som er sekretær for komiteen.

WOC 5 har fået tildelt tre

studier indenfor henholdsvis

industriel gasanvendelse, anvendelse

på det private marked

og naturgaskøretøjer, som

læserne af Gasteknik givetvis

vil høre mere om i den kommende

tid. Herudover er det -

som altid - komiteens opgave

at følge udviklingen indenfor

deres fagområde.

Komiteen, hvis nye næstformand

er fra Japan, og som

allerede har fået mange deltagere,

holder sit første møde i

København i oktober.

Du kan også fi nde mere om

dette arbejde på IGUs hjemmeside.

Fik du for resten kigget på

den med det nye design og et

hav af oplysninger?

Det er www.igu.org

Den nye argentinske IGUpræsident

Ernesto L. Anadon

i midten, omgivet af E. Ojea

Quintana (tv.), som har

ansvar for at arrangere

WGC i 2009, og Roberto

D. Brandt, formand for

organisationskomiteen, der

står for IGUs arbejdsgrupper.

30 Gasteknik 4/2006


BESTYRELSE:

Formand:

Niels Erik Andersen

HNG I/S

Tlf.: 3954 7000

E-post: nea@hng.dk

Sekretær:

Peter I. Hinstrup

Dansk Gasteknisk Center a/s

Tlf.: 4516 9600

E-post: pih@dgc.dk

Øvrige medlemmer:

Ole Albæk Pedersen

HNG I/S

Flemming Hansen

fh-teknik a/s

Henrik Rosenberg

Mogens Balslev A/S

Kurt Bligaard Pedersen

DONG A/S

Erik F. Hyldahl

IGA A/S

Andreas Bech Jensen

Aalborg Gasforsyning

Peter A. Hodal

Energinet.dk

Bjarne Spiegelhauer

Dansk Gasteknisk Center a/s

SEKRETARIAT:

c/o Dansk Gasteknisk Center a/s

Dr. Neergaards Vej 5B

2970 Hørsholm

Tlf.: 4516 9600

Fax: 4516 9601

E-post: dgf@dgc.dk

KASSERER:

Carsten W. Hansen

Dansk Gasteknisk Center a/s

Tlf.: 4516 9600

E-post: cwh@dgc.dk

DANSK GAS FORENING

LEDELSE GASTEKNIK KONFERENCER FØDSELSDAGE

REDAKTIONSUDVALGET:

Jan K. Jensen (formand)

Dansk Gasteknisk Center a/s

Tlf.: 4516 9600

E-post: jkj@dgc.dk

Ole Sundman, DONG A/S

Jørgen K. Nielsen,

Dansk Energi Brancheforening

Bjarne Nyborg Larsen, Primagaz A/S

Lars Bo Pedersen, HNG I/S

Søren H. Sørensen,

Naturgas Midt-Nord I/S

Nils Lygaard, Vaillant A/S

REDAKTION:

Redaktør Jens Utoft

Profi Kommunikation

Åbakke 3, 7800 Skive

Tlf.: 9751 4595

Fax: 9751 3395

E-post: redaktion@gasteknik.dk

ANNONCESALG:

Salgskonsulenterne

Tlf.: 5687 0690

Fax: 5687 0092

E-post: salg@gasteknik.dk

ABONNEMENT:

Henvendelse til sekretariatet.

Pris: kr. 300,- pr. år inkl. moms

Grafi sk tilrettelæggelse:

Profi Kommunikation

Tryk:

Centraltrykkeriet Skive A/S

Miljøcertifi ceret ISO 14001

Oplag:

Distribueret 1.463

1. juli 2004 - 30. juni 2005 ifl g.

Fagpressens Medie Kontrol

Udgives 6 gange årligt:

1/2 - 1/4 - 1/6 - 1/9 - 1/11 og 15/12

Distribution:

Post Danmark

Dansk Gas Forening på internettet:

www.gasteknik.dk

• ansøgning om medlemsskab

• tilmelding til konferencer

• links til gasbranchen

• tidligere numre af Gasteknik

KURSUSUDVALGET:

Bjarne Spiegelhauer, (formand)

Dansk Gasteknisk Center a/s

Tlf.: 4516 9600

E-post: bsp@dgc.dk

Aksel Hauge Pedersen, DONG

Per Jensen, Midt-Nord

Per Persson, HNG I/S

Ole Sass Jensen,

Max Weishaupt A/S

John Mølgaard, DONG Distribution

Søren H. Sørensen,

Naturgas Midt-Nord I/S

Forslag eller ideer til andre faglige

arrangementer er velkomne.

Kontakt da venligst sekretæren

Tina N. Myken,

Dansk Gasteknisk Center a/s

tlf. 4516 9615, tne@dgc.dk.

KOMMENDE KONFERENCER:

• Større og mindre

gasfyrede Anlæg

6. - 7. september 2006

Byggecentrum, Middelfart

Kursusleder: Per Persson, HNG

Gasmåling

20.-21. september 2006

Trinity Kursuscemnter, Snoghøj

Kursusleeder: John Mølgaard,

DONG Distribution

• Kraftvarme, temadag

26. september 2006

Byggecentrum, Middelfart

Kursusleder: Jan de Wit, DGC

Gasledninger

8. -9. februar 2007

Byggecentrum, Middelfart

Leder: Søren Hylleberg Sørensen,

Midt-Nord

Næste nr. af

80 år

31. august 2006

Poul Steffensen

H A Clausens Vej 17

2820 Gentofte

60 år

06. september 2006

Leif Poulsen

Lyngkær 15

2765 Smørum

24. september 2006

Leif Terkelsen

Tvedvej 89

5700 Svendborg

50 år

04. september 2006

Torben Larsen

Kuhlausgade 17

2100 København Ø

16. september 2006

Michael Aksel Krogh

Bredebovej 33, 5. mf.

2800 Lyngby

24. september 2006

Jimmi Kjær Nielsen

Sportsvej 34B, Nødebo

3480 Fredensborg

29. september 2006

Niels Mouritsen

Bredekær 13, Fløng

2640 Hedehusene

06. oktober 2006

Bjarne Koch

Thulevej 29

6705 Esbjerg N

udkommer i uge 43

Artikler, indlæg og andet materiale til dette

nr. skal være redaktionen i hænde senest

mandag 9. oktober 2006

31


Nr. 2 - april 2006

Returadresse:

Dr. Neergaards Vej 5B, 2970 Hørsholm

More magazines by this user
Similar magazines