Gasteknik nr. 4, september 2006 [PDF] - Dansk Gas Forening

Flydende naturgas som 

afl øser for diesel Side16-17 

Nr. 4 • september 2006 • 95. årgang 

Markant dansk 

præg på WGC 

Side 21 

DONG i tæt 

samarbejde 

med Gazprom 

Side 20 

- det danske tidsskrift for gasinformation og -debat 

Fotos: Jean Schweitzer 

Succes for dansk initiativ til 

historisk netværk Side 21

Kvalitetsprodukter 

til gas, vand, olie m.m. 

O-scent THT - højaktiv lugtfjerner til naturgas m.m. 

fh-teknik a/s 

Gastryk prøvesystem / laboratoriesikring 

Dette system er beregnet til brug inden for 

en lang række områder, hvor der er behov 

for kontrol og afprøvning af gastilførslen 

på f.eks. laboratorier, skoler, højere 

læreanstalter og universiteter. 

O-scent binder og ændre den dårlige lugt til en behagelig 

duft. Den kemiske proces neutraliserer lugten - der er ikke 

kun tale om en "maskering" af lugten. 

O-Scent THT er speciel virksom over for Tetrahydrotiofeen. 

Biologisk nedbrydelig. 

Produktet skal påføres med en forstøverpistol 

Anbefalet koncentration (blandes med vand): 2-10 % 

fh-teknik a/s er leveringsdygtig af: 

- Kuglehaner 

- Filtre 

- Regulatorer 

- Butterflyventiler 

- Magnetventiler 

- Sikkerhedsafs.ventiler 

- Afblæsningsventiler 

- Pressostater 

Gasstikkontakt - PLUG1 

Den specialdesignede gasstikkontakt gør, 

sammen med den medfølgende gasslange, til- og 

frakobling af gasapparater nemt, hurtigt og 

sikkert. Stikkontakten har integreret strømnings- 

og temperaturvagt. 

- Gasmålere 

- Slanger og kompensatorer 

- Reguleringsventiler 

- Komplette gasramper 

- Komplette M/R stationer 

og meget mere...... 

Toldbodgade 81, 8900 Randers, Tlf. 86437511 

www.fh-teknik.dk E-mail: fh@fh-teknik.dk

Medlem af 

INDHOLD 

Leder: Energi 

til fremtiden . . . . . . . . . . .3 

HNG/Midt-Nord 

fusion opgivet . . . . . . . . . .4 

Danmark ligger lunt 

i svinget . . . . . . . . . . . . . . .5 

Kraftvarme i internationalt 

perspektiv . . . . . . . . . . . . .6 

Udviklingsmuligheder for 

mini/-mikrokraftvarme i 

Nordeuropa . . . . . . . . . . .8 

Mikrokraftvarme med 

brændselscelleanlæg . . . . . 10 

Arealklassifi cering for 

sekundære naturgasudslip 

fra lavtryksinstallation . . . 12 

Nødvendig reduktion af 

dansk NO x udledning . . . . 14 

Nye energiteknologier: 

- er brint på vej? . . . . . . . 16 

Er A-certifi katuddannelsen 

god nok, eller trænger 

den til revision . . . . . . . . . 18 

DONG-samarbejde med 

Gazprom . . . . . . . . . . . . . . 20 

Svensk gasboring i 

Nordsjælland . . . . . . . . . . 24 

Håb om øget dansk olieog 

gasproduktion . . . . . . . 28 

IGU indtager 

Sydamerika . . . . . . . . . . . . 30 

Nr. 4 • 2006 • ISSN 0106-4355 

Sponsorer for Gasteknik: 

Energi 

til fremtiden 

LEDER 

I løbet af de seneste 10 år er verdens energiforbrug steget med 

knap en fjerdedel. Det er et af mange facts om energi, man får 

kendskab til ved at studere den energistatistik BP udsender en 

gang om året i juni måned. 

”BP Statistical Review of World Energy” er den globalt mest 

kendte og anerkendte energistatistik. Umiddelbart fremstår 

den som en samling tørre tal, men søger man lidt om bag tallene og fi gurerne, kan man 

uddrage tankevækkende viden om, hvor vores energiverden er på vej hen. 

Det globale energiforbrug har været støt stigende gennem en lang årrække. Men statistikken 

fortæller også, at fordelingen af væksten undergår en fundamental forandring: 

Nordamerika og Europa har bremset stigningerne. I Nordamerika var væksten således 

kun 0.3 pct. i 2005. De ny højdespringere er lande i kraftig samfundsmæssig udvikling, 

ikke mindst Kina med en stigning i energiforbruget på knap 10 pct. 

Verden har i dag stadig mere end 1 milliard ”energifattige”, som ikke har adgang til 

moderne energiformer. 

Det ændrede vækstmønster i energiforbruget afspejler de nationale og internationale 

bestræbelser på at løse dette fattigdomsproblem. Og forskellen på energi-vækstraterne 

i forskellige dele af verdenen vil blive endnu mere udtalt i de kommende år. 

Den energimæssige vækst i de store udviklingslande er også afgørende for udviklingen 

i den globale brændselssammensætning. 

Det globale energimix består i dag af 35 pct. olie, 24 pct. kul, 21 pct. gas, 11 pct. biomasse 

og affald, 6 pct. atomkraft, 2 pct. vandkraft, 1 pct. anden vedvarende energi. 

Der er stigning i anvendelsen af alle energiformerne, men kul er langt det hurtigst voksende 

brændsel med en vækst på 5 pct. i 2005. I Kina alene steg forbruget 11 pct., og 

Kina står for 80 pct. af væksten i kulforbruget. 

Kul vil i en lang årrække fortsat være det dominerende vækstbrændsel i de store udviklingslande. 

Dette vil blive en afgørende problemstilling i forhandlingerne om kommende 

”Kyoto-aftaler”. 

Men hvad siger statistikken om vores ”eget” brændsel, naturgassen? 

Naturgassen øger langsomt, men støt, sin globale markedsandel. I 2005 var væksten i 

naturgasforbruget 2.3 pct. - domineret af stigende gasforbrug til el-produktion. 

Tallene viser også, at der er en pæn stigning på godt 6 pct i den internationale rørlednings- 

og LNG-transport. 

Det afspejler selvfølgelig den liberalisering og deregulering, der fi nder sted på stort set 

alle markeder, men også at gas inddrages i energiforsyningen i stadig fl ere lande og på 

nye markedsområder. 

Statistikken er i sin natur bagudvendt, men den giver dog også et fi ngerpeg om, hvad 

fremtiden byder på. Den fortæller os, at der er olie til 40 år, gas til 65 år og kul til 155 

år med de nuværende produktionsrater. Er det lang tid? 

Ja, set i et energiteknologisk udviklingsperspektiv er det rigtig lang tid. Så selv om vi 

her og nu konstant øger forbruget af alle de fossile brændsler, er der stor sandsynlighed 

for, at ny energiteknologier er på plads, inden det for alvor strammer til. 

Man kan få statistikken tilsendt gratis eller selv fi nde tallene på www.bp.com. 

Det er faktisk mere spændende sommerferielæsning end det umiddelbart ser ud til, og 

det er jo godt at få dokumentation for, at der også er energi til fremtiden. 

Niels Erik Andersen, formand 

3

Naturgas Midt-Nord I/S og 

Hovedstatdsregionens Natur 

Gas I/S fortsætter som selvstændige 

selskaber med hver 

sin bestyrelse og repræsentantskab, 

og hovedsæde i henholdsvis 

Viborg og Søborg. 

Det er resultatet efter at de to 

selskabers bestyrelser i august 

har besluttet at følge de to formænds 

indstillinger om ikke 

at fremsætte fusionsforslag i 

repræsentantskaberne. 

HNGs formand Nick 

Hækkerup måtte den 23. juni 

konstatere, at der i HNGs repræsentantskab 

ikke kan samles 

det nødvendige 2/3 fl ertal 

for en fusion med fælles hovedsæde 

i Viborg. 

Længe undervejs 

På repræsentantskabsmøder 

i begge selskaber den 29. april 

2005 havde de to bestyrelser 

indstillet, at der til efterårets 

repræsentantskabsmøder skulle 

udarbejdes et fusionsforslag 

baseret på blandt andet ligestilling 

af ejerkommunerne i 

det fusionerede selskab og på, 

at selskabets hovedsæde placeres 

i Viborg. 

Mens indstillingen blev tiltrådt 

i Midt-Nord, var der i 

HNG ikke den tilstrækkelige 

opbakning. 

Efter repræsentantskabsmøderne 

i april 2005 gennemførte 

de to selskabers direktioner, 

med bistand fra PA Consulting 

Group, yderligere vurderinger, 

og disse blev blandt andet præsenteret 

på et HNG-repræsentantskabsseminar 

i oktober. 

HNG-bestyrelsens konklusion 

på seminaret var, at målet 

fortsat var fusion, og at 

der skulle fremlægges et konkret 

forslag til behandling i 

repræsentantskabet i løbet af 

2006. En tilsvarende konklusi- 

STRUKTUR 

HNG/Midt-Nord fusion opgivet 

on blev truffet af Midt-Nords 

bestyrelse. 

Kommunalreformen 

På denne baggrund besluttede 

Midt-Nords og HNGs formandskaber 

i efteråret 2005 

at bede direktionerne udarbejde 

et fusionsforslag, som blev 

præsenteret på et fælles bestyrelsesseminar 

i marts 2006. 

Forslaget skulle tage udgangspunkt 

i en ligestilling af ejerkommunerne 

og i, at hovedsædet 

blev placeret i Viborg. 

Fusionsforslaget blev fremlagt 

til drøftelse i repræsentantskaberne 

i foråret 2006 

med henblik på endelig stillingtagen 

på møder i efteråret 

således at fusionen kunne gennemføres 

samtidigt med, at 

den nye kommunalreform træder 

i kraft 1. januar 2007. 

Den økonomiske gevist ved 

fusionen var beregnet til ca. 

120 mio. kr. over 10 år. 

Ingen plan B 

Meddelelsen om den afl yste 

fusion er modtaget med glæde 

blandt mange medarbejdere i 

HNG, som frygtede at skulle 

tvangsfl yttes til Viborg, hvis 

de ville beholde deres job. 

Den længe planlagte fusion mellem 

de to kommunalt ejede naturgasselskaber 

er afl yst, fordi der 

ikke kan skaffe 2/3 fl ertal i HNGs 

repræsentantskab. 

AF JENS UTOFT, GASTEKNIK 

Men muligvis er det lidt for 

tidligt at glæde sig. 

”Der eksisterer ikke nogen 

plan B”, fastslår de administrerende 

direktører for de to selskaber, 

Niels Erik Andersen, 

HNG I/S og Peter Vadstrup 

Jensen, Naturgas Midt-Nord 

I/S i juni-udgaven af de to selskabers 

fælles personaleblad, 

PULS. 

”De to formænd er enige 

om, at samarbejdet mellem 

HNG og Midt-Nord skal fortsætte 

og intensiveres”, hedder 

det videre. De to bestyrelser 

har allerede indledt drøftelserne 

om rammerne for dette 

samarbejde. 

Fælles økonomi 

Det fastslås således at: 

• Samarbejdet mellem HNG 

og Midt-Nord fortsætter på 

Skt. Hans-aftalens grundlag 

med fælles gældsafvikling 

og dermed fælles økonomi. 

• Selskaberne fastholder det 

fælles politiske værdigrundlag 

og det fælles forretningsgrundlag. 

• De fælles afdelinger fortsætter 

som fælles afdelinger. 

• Allerede trufne beslutninger 

om sammenlægning af 

funktioner fastholdes. 

• Der skal fortsat effektiviseres 

i og mellem selskaberne. 

Fortsat effektivisering 

”Det, vi nu skal vurdere, er, 

hvordan samarbejdet kan intensiveres 

uden en fusion”, 

fastslår de to direktører. 

Der skal fortsat effektiviseres 

i og mellem selskaberne, 

så HNG og Midt-Nord 

kan imødekomme myndighedernes 

krav, samt fastholde 

selskabernes position som de 

mest effektive distributionsselskaber 

i Danmark. Det nye 

i situationen er, at den fortsatte 

rationalisering nu skal ske i 

både Søborg og Viborg. 

Det betyder, at ingen på forhånd 

er friholdt, ligesom nogle 

funktioner vil blive samlet 

geografi sk, hvis der er økonomiske 

fordele ved det. 

Presset af tilsyn 

Selv om begge selskaber 

i 2005 opnåede et positivt 

driftsresultat på henholdsvis 

62 mio. og 71 mio. kr. er 

økonomien presset af de rammer, 

som Energitilsynet har 

fastlagt for deres virksomhed. 

Budgetterne viser dog fortsat 

realistisk mulighed for afvikling 

af gælden inden udgangen 

af 2014. 

I regnskabet for 2005 er 

Naturgas Midt-Nords egenkapital 

negativ. Dette skyldes 

hovedsagelig en engangsnedskrivning 

af anlægsaktiver 

på 221 mio. kr. som følge 

af Energitilsynets udmelding 

om fremtidige indtægtsrammer, 

samt den negative værdi 

af fastrenteaftalen med staten 

på 159 mio. kr. 

Det har dog ingen praktisk 

betydning for selskabets fortsatte 

drift og gældsafvikling. 

4 Gasteknik 4/2006

Gasteknik 4/2006 

WGC-KONFERENCEN 

Gastransport: 

Danmark ligger lunt i svinget 

Som formand for FAU-GT har 

jeg fået opgaven med at samle 

indtryk fra WGC 2006 set i relation 

til ”gastransport”. 

Da der jo er tale om såvel 

udstillingen som fl ere samtidige 

sessioner og foredrag, kan 

der dog i sagens natur højest 

blive tale om sporadiske indtryk, 

da det jo ikke er muligt 

at være mere end et sted af 

gangen. 

Hvis man på udstillingen 

var på jagt efter ”årets nyhed” 

indenfor gasdistribution/ 

gastransmission, så tror jeg 

at man ville blive skuffet, jeg 

så den/dem i hvert fald ikke. 

Men der var fl ere leverandører, 

der havde ”nye detaljer” 

med på programmet. 

Som eksempel så jeg nye 

kombinationer af plastfi ttings, 

højtryksregulatorer med lidt 

bedre reguleringskarakteristik 

og højtryksmålere med et enklere 

design. 

Det er muligt, at man ville 

have kunnet fi nde andre små 

landvindinger, hvis man var 

gået tilstrækkeligt systematisk 

til værks, eller hvis man havde 

forfulgt et specifi kt behov. 

Med hensyn til deltagelsen 

i sessioner valgte jeg bl.a. at 

høre nærmere omkring ”tredjeparts 

beskadigelser af ledningsnet”, 

”Asset management” 

og ”Standardisering af 

vedligeholdsfrekvenser” 

Problem i alle lande 

Med hensyn til ”tredjeparts 

beskadigelser af ledningsnet”, 

så må man konstatere, at det er 

et problem i alle de 17 lande, 

der har medvirket i den foreliggende 

undersøgelse, og at 

der ikke pt. fi ndes entydige erfaringer 

med løsninger, som 

kan imødegå det store og des- 

værre stigende antal ledningsbeskadigelser 

på distributionsnettet. 

Det er selvfølgelig en lidt 

nedslående konstatering, men 

om ikke andet, så kan man 

da konstatere, at ”vi er ikke 

alene”. 

Asset management 

Vedrørende ”Asset management” 

så er det jo et spørgsmål, 

om man kan fi nde en eller 

fl ere beregningsmodeller, der 

kan skabe et mere objektivt 

grundlag for de vedligeholds- 

og reinvesteringsaktiviteter, 

der foretages i gasselskaberne. 

Sessionen tog sit udgangspunkt 

i bl.a. de engelske systemer 

med meget støbejernsledningsnet, 

og det er min 

opfattelse, at de beregninger, 

der var foretaget, ikke umiddelbart 

kan overføres til danske 

forhold. 

Men blot som eksempel på, 

hvad beregningsmodellerne 

kan resultere i, kan nævnes 

at de har ”konstateret” tyve 

Foto: Jean Schweitzer 

Verdensgaskonferencen i 

Amsterdam i juni bød ikke på de 

store nyheder indenfor gastransport, 

men bekræftede, at de danske 

selskaber er godt med. 

AF SØREN HYLLEBERG SØRENSEN, MIDT-NORD I/S 

gange større risiko for ulykker 

omkring støbejernsledningsnet 

med tryk på 2 bar i forhold 

til ledninger med tryk på under 

75 mbar. 

Dette skal ikke forstås sådan, 

at der er 20 gange fl ere 

ulykker, men (forenklet sagt) 

at de samlede omkostninger 

(økonomiske og menneskelige) 

som følge af, at der sker 

ulykker på/omkring ledningsnettet, 

er 20 gange større. 

Data og skøn 

Som nævnt, mener jeg ikke 

at vi umiddelbart kan overføre 

resultaterne til danske forhold, 

men de erfaringer, vi dog kan 

bruge i Danmark er, at der er 

påkrævet et meget stort antal 

data og samtidig behov for accept 

af, at der - selv med de 

bedste data - må det accepteres, 

at væsentlige dele baserer 

sig på skøn og på en ”økonomisk 

værdisætning af ting” 

- som vi normalt ikke kan/vil 

værdisætte i Danmark (f.eks. 

menneskeliv) - for at kunne 

gennemføre beregningerne. 

Vedligeholdelse 

Den sidste session, jeg vil 

nævne, tog sit udgangspunkt i 

spørgsmålet om, hvorvidt der 

er behov for ensartede vedligeholdesesaktiviteter 

i gasbranchen. 

Foredragsholderen tog udgangspunkt 

i italienske forhold, 

som er væsentligt forskellige 

fra de forhold, vi 

kender i Danmark. 

Som eksempel kan nævnes, 

at mængden af lækagesøgning 

- for de tolv italienske gasselskaber, 

der har medvirket 

i undersøgelsen - varierer fra 

2% til 100% af ledningsnettet 

pr. år (i HNG/MidtNord 

udfører vi lækagesøgning på 

ca. 12,5% af ledningsnettet 

pr. år). 

Styr på tingene i DK 

Et andet eksempler er antallet 

af gaslækager, som i 

Italien er gennemsnitlig en lækage 

pr. 1,2 kilometer ledningsnet 

pr. år. I Danmarak 

er tallet mere end 100 gange 

mindre. Endelig bør nævnes, 

at der i Italien forekommer 

ca. 250.000 telefonopkald til 

gasselskaberne som følge af 

anmeldelse af lækager i distributionsledningsnettet. 

Jeg 

kender ikke de tilsvarende tal 

fra Danmark, men det er kun 

en brøkdel af tallet fra Italien. 

Om man kan lære noget af 

ovenstående, vil jeg lade være 

op til dig som læser at vurdere, 

men for mig fortæller det, 

at vi i Danmark ”har styr på 

det”, og at vi også (måske derfor) 

har forholdsvis enkle arbejdsvilkår. 

Alt i alt en inspirerende oplevelse 

med mange indtryk og 

oplysninger. 

5

I det netop forgangne WGC 

triennium 2004-2006 har der 

eksisteret en arbejdsgruppe 

(Study Group (SG) 5.4) vedr. 

kraftvarme - eller rettere ”Distributed 

Generation”, som 

den offi cielle titel har været. 

Gruppen har været en arbejdsgruppe 

under Working Committee 

5 ”Gas Utilisation”. 

Gruppens arbejdsmøder har 

været velbesøgte, og der er leveret 

en god indsats fra mange 

sider. Arbejdet er nu formelt 

slutrapporteret med en 

ganske voluminøs slutrapport 

/1/, der blev præsenteret på 

Verdensgaskonferencen 2006 

i Amsterdam. 

Følgende lande har haft repræsentanter 

i gruppen: 

• USA 

• Japan 

• Rusland 

• Tyskland 

• Spanien 

• Belgien 

• Frankrig 

• Kroatien 

• Slovenien 

• Tjekkiet 

• Slovakiet 

• Østrig 

• Danmark 

Dansk sekretær 

Formandskabet i gruppen 

har været varetaget af Dr. Sam 

Bernstein, USA, støttet af Vice 

KRAFTVARME 

Kraftvarme 

i internationalt perspektiv 

Kraftvarmeandel i en række lande 

Forskellige motiver til valg af kraftvarme, 

fremgår det af rapport fra en IGU Study Group 

med dansk deltagelse, som blev fremlagt på 

Verdensgaskonferencen i Amsterdam. 

AF AKSEL HAUGE PEDERSEN, DONG ENERGY A/S 

OG JAN DE WIT, DANSK GASTEKNISK CENTER A/S 

Trigeneration (Mortuary, Barcelona-Spain) - Fra venstre 

til højre - Turbine, absorber og køletårn. 80 kW Bowman 

mikroturbine(150 kW varme). Absorbtions køler, model Yazaka, 

115 kW 

Chairman Fidel Valle, Gas 

Natural, Spain. Aksel Hauge 

Pedersen, DONG Energy A/S, 

har varetaget sekretærposten. 

Storbritannien og Holland 

har ikke været repræsenteret 

i gruppen. Dette havde været 

ønskeligt, idet der i begge 

lande foregår spændende aktiviteter 

på kraftvarmeområdet, 

specielt inden for mini- og mikrokraftvarme. 

Den globale situation 

Hvad er der indtil videre 

kommet ud af arbejdet i SG 

5.4 gruppen? 

Det samlede arbejde i gruppen 

er som nævnt forsøgt samlet 

i den afsluttende rapport 

/1/. Denne indeholder en samlet 

beskrivelse af den globale 

situation på området for 

”Distributed Generation”, herunder: 

• Den nuværende kraftvarmesituation 

på verdensplan. 

• En række installations cases 

om kraftvarme fra deltagerlandene 

i SG 5.4. 

• Diskussion af kraftvarmens 

muligheder for forbedring, 

støtte og leverancer til elsystemerne. 

• En indsamling af nyttige 

Internet links om kraftvarme. 

Forskellige motiver 

Rapporten er på i alt 70 sider. 

Det er spændende at se, 

hvorledes bevæggrundene for 

kraftvarme kan være forskellige 

i de forskellige lande. 

Der kan eksempelvis være 

tale om at prioritere på decentral 

elforsyning for at mindske 

mulighed og gener for 

strømudfald (”blackouts”). I 

gruppens arbejdsperiode var 

der sådanne større blackouts i 

Frankrig/Italien/Østrig, USA, 

Storbritannien, Danmark. 

Andre steder er det kraftvarmens 

”energieffektivitet”, der 

har været den drivende kraft 

bag udbredelsen. Under alle 

omstændigheder har et gunstigt 

prisforhold mellem el og 

gas været en betydende faktor 

for udbygning med kraftvarme 

de fl este steder. 

Præsentationen 

Arbejdet er, når dette læses, 

blevet præsenteret på 

Verdensgaskonferencen WGC 

2006 i Amsterdam ved i alt to 

Round Table sessions. Til disse 

sessioner er indbudt en række 

prominente personer med 

indsigt i kraftvarme. Dette giver 

således den bedst tænkelig 

præsentation og drøftelse af 

materialet. Gruppens arbejde 

præsenteres også i kraft af de 

papers, der er udvalgt til præsentation 

på WGC 2006 (bl. 

a. /2/). 

Som et erklæret mål for 

gruppens arbejde er der udarbejdet 

artikler til internationale 

tidsskrifter, her har Danmark 

også bidraget /3/. 


Hvad har vi lært? 

Arbejdet i gruppen har vist, 

at der stadig er store forskelle 

på landenes defi nitioner af begreber 

inden for kraftvarme. 

Det gælder både tekniske defi - 

nitioner og anvendelse af økonomiske 

nøgletal. 

Indsamlingen af en række 

nøgledata knyttet til de faktiske 

anlægspræsentationer (cases), 

der indgår i slutrapporteringen, 

viste dette med al 

tydelighed. 

Det har også været spændende 

at erfare, hvorledes nogle 

lande har optimale betingelser 

for kraftvarme, hvad angår 

gas- og elpriser, og så alligevel 

ikke nogen aktiv udbygning. 

Dette har igennem perioden 

fx kendetegnet dele af 

Rusland. Nu ser der imidlertid 

ud til at ske noget på området, 

idet Gazprom/Promgaz har fået 

accept til at opføre og drive 

gasfyrede kraftvarmeanlæg. 

Dansk forbillede 

I dele af Rusland er situationen 

den, at energibehovet er 


meget stærkt stigende, og man 

er ved at nå kapacitetsgrænsen 

for gassystemet. Dette betyder, 

at ”energieffektivitet” er 

vejen frem, og her er mulighederne 

mange. 

El og varme er hidtil blevet 

produceret separat og med ringe 

virkningsgrad, ofte begge 

med naturgas som brændsel. 

Ved at anvende et højeffektivt 

Den imponerende kraftvarme udbygningstakt i Japan 

kraftvarmeanlæg kan som hovedregel 

opnås en højere kapacitet 

end tidligere. Russerne 

fremhæver her et anlæg som 

Avedøre 2 som ”state of art” 

med hensyn til brændselseffektivitet 

og -fl eksibilitet. 

En præsentation af kraftvarmesituationen 

i Japan på et arbejdsmøde 

viste også en imponerende 

udbygningstakt med 

KRAFTVARME 

Avedøre 2, et højeffektivt 

større multibrændsels- 

kraftvarmeanlæg, som 

nu danner forbillede for 

udbygning af kraftvarme i bl.a. 

Rusland. 

kraftvarmeanlæg. Størrelses- 

og teknologimæssigt spænder 

de japanske anlæg meget bredt 

fra små brændselscellebaserede 

demonstrationsanlæg på 

1 kWe til store gasmotor- og 

gasturbinebaserede anlæg. 

Fortsætter i nyt regi 

Arbejdsgruppe SG 5.4 

”Kraftvarme” afsluttede 

som nævnt sit arbejde ved 

Verdensgaskonferencen i Amsterdam 

juni 2006. Emnet 

kraftvarme er fortsat aktuelt; 

dette har mødedeltagelsen i 

gruppen tydeligt vist, og en 

række undersøgelser peger på 

netop kraftvarme som et af 

vækstområderne for naturgas 

i fremtiden. 

Kraftvarmearbejdet vil i 

det kommende triennium blive 

en integreret del af arbejdsgrupperne 

for henholdsvis 

”Industry” og 

”Domestic/Commercial” under 

WOC 5s (Gas Utililisation) 

lederskab. 

Hermed knyttes anvendelsen 

af kraftvarme tættere til 

de markedssegmenter, hvor en 

væsentlig del af implementeringen 

vil skulle fi nde sted. 

Referencer 

1. Report of Study Group 

5.4 “Distributed Energy: 

From CHP to micro-generation”, 

WGC/IGU, 2006. 

2. Implementation of micro 

CHP in single-family 

houses; Jan de Wit, 

Ianina Mofi d, Karsten V. 

Frederiksen, Danish Gas 

Technology Centre; WGC 

2006, Amsterdam. 

3. Artikel i ”Prospects for gas 

markets” Cogeneration & 

On-site Power, Review issue 

2005-06 ved Aksel Hauge 

Pedersen, DONG Energy. 

7

MIKROKRAFTVARME 

Udviklingsmuligheder for mini/mikrokraftvarme 

i Nordeuropa 

På den netop afholdte konference/udstilling 

PowerGen- 

Europe i Kölns Messehaller 

blev såvel nyeste elproduktionsteknologier 

som anlæg i 

MW- og kW-klassen præsenteret. 

Der var bl.a. indlæg, der fortalte 

om baggrund/muligheder 

for mini/mikrokraftvarme og 

udsigterne mht. implementering 

i Europa /1/. 

Konferencen gav også mulighed 

for at høre, hvorledes 

det går med den store kontrakt/aftale 

om mikrokraftvarmeenheder, 

der er indgået i 

Storbritannien. 

På udstillingen kunne en 

række små og store kraftvarmeenheder 

beses. 

I dag er de førende lande 

mht. til installation af mini/ 

mikrokraftvarme (< 5 kWe) 

Japan (22.000 enheder), 

Tyskland (7000 enheder) og 

Storbritannien (1000 enheder) 

installeret /1/. 

De bedste betingelser for installation 

af små kraftvarmeenheder 

i Europa fi ndes p.t. i 

Tyskland, Skotland og Irland, 

og der forventes snarlig markedsføring 

i Holland af sådanne 

enheder. 

Storbritannien 

I Storbritannien blev for et 

par år siden indgået en bemærkelsesværdig 

kontrakt, 

hvor E.ON UK (eller rettere 

selskabet Powergen) indgik 

kontrakt med den New 

Zealandske mikrokraftvarmeproducent 

Whisper Tech 

om leverance af i alt 80.000 

WhisperGen enheder af sidstnævntesStirling-motorbaserede 

kraftvarmeenhed. 

WhisperGen-enheden er 

DGC godt bekendt, idet en 

tidlig version af den blev testet 

hos DGC for nogle år siden 

(Figur 1). Der er foregået 

et målrettet udviklingsarbejde 

siden, hvor såvel design 

Fig. 3 Anvendelse af varmegrundlag (skraveret), hvor mini/ 

mikrokraftvarmeenheden alene baseres på produktion af el til 

eget forbrug i et enfamiliehus 

Kommercielle produkter til private 

husholdninger på vej til markedet 

i Tyskland og England med lidt 

forskellige forretningsmodeller. 

AF JAN DE WIT, DANSK GASTEKNISK CENTER 

som ydelsesdata er ændret. 

Enheden har i den nuværende 

version en elydelse på lidt 

over 1 kWe. Varmeydelsen 

er fortsat på adskillige kW, 

og det er meningen, at enheden 

skal fungere som en kedel 

og producere en andel el 

herudover. 

I den udformning, man p.t. 

er kommet frem til (version 5) 

og nu har opstartet implementeringen 

af, har det vist sig, at 

der ikke altid kan produceres 

den nødvendige varmeeffekt 

på de koldeste dage. Derfor 

er der i enheden nu installeret 

en supplerende brænder, hvormed 

dette sikres. 

Med en sådan høj varmeydelse 

vil enheden langt hen 

ad vejen få en driftsform som 

en traditionel kedel og dermed 

ca. 2000-2500 årlige driftstimer 

i britiske hjem. 

Forretningsmodeller 

I Storbritannien har Powergen 

(et selskab ejet af E.ON- 

UK) valgt den model, at gaskunderne 

selv køber og dermed 

ejer mikrokraftvarmeanlæggene. 

E.ON-UK/Powergen har 

ved at indgå kontrakt/aftale 

om leverance af i alt 80.000 

anlæg i 3 ”rater” givetvis sikret 

sig en fordelagtig indkøbspris. 

Salget af anlæggene er startet 

her i 2006. De sælges for 

ca. 600 GBP (ca. 1000 Euro) 

mere end en kedel og udgør 

derfor typisk et alternativ, 

der skal overvejes i forbindelse 

med en kedeludskiftning. 

Anlæggene blev frigivet til begrænset 

salg tidligere i indeværende 

år (2006). Der skulle 

nu være installeret mere end 

ca. 1000 enheder. 

Et væsentligt element i aftalen 

er, at der skal ske produktion 

i stor skala af anlæggene i 

UK. Forhandlinger med mulige 

producenter har trukket ud, 

men en producentaftale for- 

Fig. 4 Anvendelse af varmegrundlag (skraveret) hvor mini/ 

mikrokraftvarmeenheden arbejder varmestyret til husets 

forbrug i et enfamiliehus 


Fig. 1 Afprøvning 

af en af de første 

versioner af WhisperGen 

kraftvarmeenheden hos DGC 

ventes at kunne offentliggøres 

her i efteråret 2006. 

I Tyskland er de økonomiske 

forhold, som nævnt 

gunstige over for bl.a. mini/mikrokraftvarme. 

Her har 

energiselskabet EWE lagt planer 

for en anden forretningsmodel. 

Energiselskabet agter 

at gå ind og eje/drive mikrokraftvarmeanlæggene 

ude hos 

kunderne. 

Driftsøkonomi i 

Danmark 

Med de gældende økonomiske 

betingelser (afgifter samt 

afregningsforhold for salg til 

elnettet) vil nye mini/mikrokraftvarmeenheder 

i Danmark 

skulle køre udelukkende med 

produktion af el til eget forbrug 

og gerne opnå mange årlige 

driftstimer. 

Salg til elnettet vil være bekosteligt, 

idet man skal sælge 

på markedsvilkår og derfor 

skulle træffe aftale/kontrakt 

med en autoriseret produktionsbalanceansvarlig 

(PBA). 

Hermed spildes en væsentlig 

del af det varmegrundlag, 

der kunne have udgjort basis 

for kraftvarmeproduktion. 

(Figur 3 og 4). 

Anlæggene vil med nugældende 

afgifts- og afregningsregler 

opnå bedst driftsøkonomi 

inden for fuldt 

afgiftsbelagte kundesegmenter, 

dvs. privat- og institutionsområdet. 

Der synes, med nugældende 

tariffer, at kunne fås en årlig 

nettofortjeneste på 5000 til 

8000 kr. pr. installeret kWe. 

DGC holder øje 

Det resterende kraftvarmepotentiale 

i Danmark skal fi ndes 

inden for industriområdet 


samt mini/mikrokraftvarme. 

For sidstnævnte område 

gælder, at selv uden for 

fjernvarmeområdet eksisterer 

et mini/mikrokraftvarmepotentiale 

på over 1000 MWe; 

et muligt område for at opnå 

CO 2 -reduktion /5/. DGC holder 

derfor øje med udvikling 


og muligheder på området. 

DGC laver løbende analyser 

(se fx /3/, /4/ og /5/) mht. 

tilgængelige produkter samt 

økonomi og potentielle anvendelser 

for disse. 

DGC deltager også med 

test af brændselscellebaserede 

kraftvarmeenheder i det netop 

igangsatte, ambitiøse Danfossledede 

projekt, der har opnået 

støtte fra Energinet.dk’s PSOprogram 

2006 /5/. 

Referencer 

1. John Slowe: ”Little or 

Large?”; Konferenceindlæg 

på PowerGen Europe 

Konferencen, Köln Juni 

2006 

2. www.whispertech.com 

3. Jan de Wit, Ianina Mofi d 

og Karsten V. Frederiksen: 

“Implementation of micro 

CHP in single family 

houses”; Præsentation på 

Verdensgaskonferencen 

WGC2006 Amsterdam, juni 

2006 

4. Jan de Wit og Henrik Iskov: 

Mini/mikrokraftvarme; forudsætninger 

for installation. 

Dimensionering, afregningsforhold 

og potentiale. DGCrapport, 

november 2005 

5. Jan de Wit: Mini- og mikrokraftvarme, 

teknologi, potentiale 

og barrierer. DGCrapport, 

forventes udgivet 

medio 2006 

6. Hjemmeside vedr. mini/mikro 

kraftvarme: 

http://mkv.dgc.dk 

Fig. 2 Et konkurrerende 

mikro kraftvarme produkt 

”Microgen”, oplyses at ville 

blive markedsført i 2007 

9


Mikrokraftvarme 

med brændselscelleanlæg 

En stabil og pålidelig energiforsyning 

er af væsentlig betydning 

for vores dagligdag. 

Med stadigt større fokus på 

en bedre og forøget udnyttelse 

af de vedvarende energikilder 

og miljøvenlig energiproduktion 

stilles der store krav til 

en fl eksibel og fremtidssikret 

energiforsyning, hvor afhængigheden 

af de fossile brændsler 

gradvist kan reduceres. 

Dantherm Air Handling 

A/S udvikler mikrokraftvarme 

(MKV) anlæg for decentral 

energiproduktion i private 

husstande, mindre boligblokke 

eller lettere industri. 

Et anlæg med brintreformer 

og brændselscelle er netop sat 

i drift på Naturgas Midt-Nord 

i Viborg, hvor det nu skal afprøves 

i en fi eldtest. 

MKV anlægget anvender 

hydrogen (brint) eller naturgas 

som brændsel og er baseret 

på brændselscelleteknologien. 

MKV anlægget kan sammenlignes 

med en sædvanlig villakedel, 

men producerer både 

el og varme. 

Naturgas Midt-Nord har indledt fi eldtest med 

anlæg fra Dantherm, som både producerer og 

anvender brint fra naturgas. 

AF PAW V. MORTENSEN, DANTHERM OG 

JACOB FENTZ, NATURGAS MIDT-NORD 

Decentral elproduktion 

Ved el-produktion hos de 

enkelte forbrugere spares 

transmis si ons tabet i el- og 

fjernvarmenettet. Det giver 

en højre systemvirkningsgrad, 

hvilket mini merer eller helt 

fjerner udslippet af skadelige 

restprodukter såsom CO 2 - CO 

- NO x - SO x . 

Ved at anvende hydrogen 

som brændsel vil restproduktet 

udover el og varme være 

vand. 

System installation 

De decentrale MKV anlæg 

kan mest hensigtsmæssigt til- 

kobles det offentlige el-net, 

da effektforbruget lokalt i perioder 

vil overstige den maksimale 

elproduktion fra MKV 

anlægget. Anlægget vil da stå 

til rådighed som spidslastreserve 

til udligning af ustabil 

produktion fra vedvaren de 

energikilder som eksempelvis 

vindenergi. 

Det betyder, at de enkelte 

MKV systemer kan samles 

i en såkaldt PowerPool som 

er visionen om et altfavnende 

energisystem, der registrerer 

og behandler signaler om elforbrug 

og produktion fra små 

og store elproducenter og forbrugere. 

På den baggrund udsendes 

en elpris, der afspejler 

den øjeblikkelige balance på 

nettet. 

Det betyder for eksempel, at 

forbrugerne kan reducere deres 

samlede el-udgift ved at 

fl ytte forbruget til tidspunkter, 

hvor elprisen er lav. 

Hydrogen 

som energibærer 

Dantherms MKV anlæg er 

udviklet på basis af brændselscelleteknologien 

hvor drivmidlet 

er hydrogen (brint). 

Hydrogen tænkes på sigt at 

blive pro duceret ud fra vedvarende 

energi kilder som 

vindmøller og solceller eller i 

form af biomasse og lignende. 

Således kan el-energi lagres i 

form af hydrogen og anvendes 

i takt med efterspørgslen. Det 

vil gøre vind/sol energi mere 

attraktiv og derved styrke den 

vedvarende energi. Hermed 

vil miljøbelastningen ved elpro 

duktion på sigt blive elimineret. 

Systemopbygning 

Et MKV anlæg består i 

hovedtræk af et brændselscellemodul, 

en naturgas 

brændsels processor, diverse 

systemkomponenter såsom 

pumper, ventiler, ventilator, 

sty ring og andre tilgængelige 

meka niske og elektriske kom- 

Styringsprogrammet for blanding af brint og naturgas. Gasbrænderen til reformeren, der udvinder brint af naturgas. 


Jacob Fentz (tv.), Naturgas 

Midt-Nord og Jan K. Jensen, 

DGC, foran blandeanlægget 

og villakedlen, der anvender 

naturgas med 50% tilsat brint. 

Driften overvåges og styres 

af computeren i midten. 

ponenter. 

Brændselscellemodulet, 

som er den del af MKV anlægget, 

der producerer elektricitet 

og til dels varme, drives 

som før omtalt af hydrogen. 

På basis af naturgas 

Infrastrukturen for hydrogen 

vil på sigt blive udbygget 

i Danmark og blive tilgængeligt 

for den enkelte husstand 

på samme måde, som 

ek sempelvis naturgas og fyringsolie 

er det i dag. 

I den mellemliggende tidsperiode 

vil brændselscelle 

MKV anlægget blive drivet af 

eksempelvis naturgas, som kan 

omdannes til hydrogen i en integreret 

brænd selsprocessor. 

Varmen fra anlægget kommer 

hovedsagligt fra reformeringen 

af naturgas til hydrogen, 

og kan umiddelbart 

anvendes til opvarmning af de 

enkelte husstande uden særlige 

ændringer af det eksisterende 

centralvarmesystem. 

Brint i gasnettet 

Med henblik på at anvende 

transmission- og distributionsnettet 

for naturgas til lagring 

og transport af brint, undersøger 

en række europæiske 

gasselskaber de muligheder, 

der ligger i at injeksere brint 

i naturgasrørerne og anvende 

blandingen hos slutbrugeren 

eller at separere brinten fra naturgassen 

på forbrugsstedet. 

Dette udviklingsprojekt løber 

fra 2004 til 2009 og støttes 

Det samlede forsøgsanlæg 

hos Naturgas Midt-Nord. 

Øverst i forgrunden den del 

af anlægget (reformeren), 

der omdanner naturgas til 

hydrogen (brint). 


af EU- 6. rammeprojekt 

Naturgas Midt-Nord deltager 

i det nævnte projektet og 

skal i en periode demonstrere 

anvendelse af en 50/50 % 

blanding af Naturgas og brint 

i en standard naturgaskedel 

under almindelige driftsbetingelser. 

Demonstrationen gennemføres 

i samarbejde med 

Dantherm, således at demoanlægget 

består af en standard 


naturgaskedel, en reformer til 

fremstilling af brint fra naturgas 

og en brændselscelle. 

Til overgangsperiode 

Med de nye krav til bygningers 

energiforbrug, må det 

forventes at det bliver vanskeligt 

at opnå en tilfredsstillende 

rentabilitet af investeringen 

i naturgasforsyning alene på 

grundlag af varmeforbruget i 

fremtidige bebyggelser. 

Med demo-anlægget hos 

Midt-Nord forsøges det at afspejle 

en model for forsyning 

og anvendelse af naturgas i 

bebyggelser i en overgangsperiode 

frem til der kan forsynes 

med brint alene. 

Dansk Gasteknisk Center er 

i øjeblikket ifærd med at undersøge, 

hvorvidt PE materialerne 

påvirkes af at transportere 

brint i stedet for naturgas. 

11

Arealklassifi cering for sekundære 

naturgasudslip fra lavtryksinstallation 

I England har der siden introduktionen 

af ATEX direktivet 

(se Figur 1), og implementeringen 

i juli 2006 været en 

bekymring for, hvordan man 

fremover i industrien skal risikovurdere 

og installere gasinstallationer. 

Anvendes de nuværende 

metoder, i form af standarder 

og vejledninger fx DS/EN 

60079-10 eller IGEM SR 25, 

for at imødekomme de nye 

krav, vil det i England føre til 

nye zoneinddelinger og dermed 

krav om nyt (dyrt) udstyr 

i gasinstallationer. 

Stor konservatisme 

Erfaringer fra Health & 

Safety Laboratory, GB, 

[H&SL] og fra deres projekt 

”CFD modelling af low pressure 

jets for area classifi cation” 

er, at de nuværende metoder 

indeholder en meget stor 

grad af konservatisme, når de 

Fremtidssikret 

STRÅLE- 

VARME 

der dur! 

- på gas eller vand 

CELSIUS 360 INDUSTRIVARMEANLÆG 

• Ensartet temperatur i hele rummet. 

• Højt komfortniveau. 

• Stor energibesparelse. CELSIUS 

• Den ideelle løsning til 

større lokaler med lofts- 360 

INDUSTRIVARME 

højder fra 3 til 25 meter. 

• Vi er specialister i strålevarme på gas 

og vand, med mere end 20 års erfaring. 

VEST 75 68 80 33 ØST 45 85 36 11 

www.hfas.dk 

SIKKERHED 

Figur 1: ATEX vejledning fra 

HSE Books 2003. 

anvendes på udendørs lavtryks 

naturgasinstallationer. 

Ventilationen er mere end 

tilstrækkelig, idet spredningen 

og sandsynligheden for en 

eksplosiv atmosfære er mindre, 

og dermed kan der nedklassifi 

ceres. 

Endvidere har dette projekt i 

England gjort det meget nemmere 

at dokumentere overholdelse 

af kravene i ATEX direktivet. 

Projektets resultater gælder 

ikke for naturlig eller 

mekanisk ventilerede indendørs 

situationer - og derfor er 

spørgsmålet, om den samme 

konservatisme gør sig gældende 

i disse situationer. 

Nyt forskningsprojekt 

Health & Safety Executive, 

GB, [H&SE] (svarende 

til Sikkerhedsstyrelsen i 

Danmark) har erkendt den- 

Figur 2: 

Forsøgsopstilling hos H&SL, 

Buxton, Derbyshire, GB. 

Dansk deltagelse i engelsk projekt, 

der skal gøre det nemmere 

at dokumentere overholdelse af 

ATEX-direktivets bestemmelser 

ved lavtryksinstallationer. 

AF THOMAS WAGNER SØDRING, DGC A/S 

ne mangel og har derfor bedt 

H&SL gennemføre et forskningsprojekt, 

hvis formål er 

at udarbejde en vejledning i 

håndteringen af områdeklassifi 

cering for indendørs installationer. 

H&SL projektet ”Area classifi 

cation for secondary releases 

from low pressure naturally 

and mechannically 

ventilated indoor locations” er 

opdelt i fi re faser: 

1. indsamling af litteratur – 

hvilke metoder anvendes 

der i dag, 

2. forsøg med forskellige størrelser 

af lækager, 

3. CFD modellering og 

4. udvikling af ny metodik til 

bestemmelse af arealet for 

klassifi ceringen. 

Vil undgå unødvendigt 

dyrt udstyr 

H&SE anfører, at deres forventninger 

til projektet er, at 

forhindre installation af unødvendigt 

dyrt udstyr, som er be- 

skyttet til anvendelse i eksplosionsfarlige 

områder. 

H&SE har altså erkendt vigtigheden 

og nødvendigheden 

af projektet og valgt at bidrage 

økonomisk til projektet. 

For at sikre gennemførelsen 

af projektet og en involvering 

fra gasforsynings- og brugerindustrien, 

har H&SL inviteret 

fl ere industrielle partnere til at 

deltage samt bidrage økonomisk. 

På nuværende tidspunkt 

er der 14 industrielle partnere, 

hvoraf de 9 er fra GB. 

Dansk deltagelse 

Sikkerhedstyrelsen [SIK] 

og Teknisk Chef Gruppen 

[TCG] har derfor bedt Dansk 

Gasteknisk Center a/s [DGC] 

om at deltage i H&SL projektet 

for at få en forståelse 

for baggrunden af resultaterne, 

og dermed H&SL vurderingsgrundlag 

for de nye anbefalinger 

i arealklassifi cering 

for indendørs sekundære naturgasudslip 

af lavtryksinstallationer. 

Specielt i relation til 

ventilationsmængden. 

Projektet er interessant i relation 

til det kommende arbejde 

med Gasreglementet 

afsnit-B4 samt indendørs gas- 


installationer, hvor der skal 

foretages klassifi cering. 

Det forventes, at projektet 

afsluttes med udgangen af 

2007. 

1. statusmøde 

Det første statusmøde blev 

afholdt hos H&SL, Buxton, 

Derbyshire, GB, den 7. juli 

2006, hvor status og indhold 

af projektet blev diskuteret. 

Det er vigtigt at bemærke, 

at projektet kun vedrører zone 

2NE og zone 2, idet formålet 

blandt andet er at vurdere 

anvendeligheden af den kritisk 

eksplosive atmosfære på 

100 liter, som DS/EN 60079- 

10 har defi neret som værende 

ufarlig. 

For at skabe en 100 liter 

eksplosiv atmosfære, skal de 

rigtige betingelser være til stede. 

Dvs. et tryksat naturgasrør, 

hvori der er et hul af en given 

størrelse. 

Både DS/EN 60079-10 og 

programmet GaJet kan anvendes 

til at beregne lækagerate, 

men resultaterne afviger 

med en faktor 200. H&SL 

valgte at anvende resultaterne 

fra GaJet: huldiameter på 2,5 

mm, metan ved 17 baro og en 

lækage rate på 8 g/s. 

Dette resultat er efterfølgende 

valideret i CFD og eksperimentelt, 

hvor H&SL viste, at 

de kunne danne en 100 liter 

eksplosiv atmosfære og holde 

dette volumen i ca. 14 sekunder. 

Svært at antænde 

I de indledende forsøg, et 

rum på 30,6 m 3 (se Figur 2), 

er det teoretiske maksimale 

overtryk beregnet til 6 mbaro, 

og forsøgene viste 4 mbaro. 

Endvidere havde H/SL van- 


skeligheder ved at antænde 

den 100 liter eksplosive atmosfære, 

da det reelt kun er 5% 

af de 100 liter, der er indenfor 

den nedre og øvre eksplosionsgrænse. 

Resultaterne vurderes af 

projektdeltagerne til at være 

meget gode, og H&SL har 

vist, at det er muligt at skabe 

en eksplosiv atmosfære af 

metan på 100 liter og antænde 

den. 

Det videre forløb 

H&SL har en øvre grænse 

på 15 mbaro for personsikkerhed, 

og trykstigningen fra 

en 100 liter eksplosiv atmosfære 

i forsøgsrummet vil afhænge 

af størrelsen af rummet. 

Endvidere kan man fra 

de indledende forsøg udlede, 

at ændres forsøgsrummets volumen 

til 8 m 2 , kan en person, 

der opholder sig i rummet, 

komme alvorligt til skade. 

Projektdeltagerne ønsker derfor 

undersøgt sammenhængen 

mellem rumvolumen og størrelsen 

af den eksplosive atmosfære, 

så personsikkerheden 

bibeholdes. Dette kan bidrage 

til udviklingen af en metode, 

hvorved ventilationsvolumen 

kan udregnes/bestemmes, så 

et indendørs udslip kan reduceres 

til en mindre ufarlig eksplosiv 

atmosfære. 

For yderligere informationer 

kontakt venligst projektdeltager 

Thomas W Sødring, 

DGC, tws@dgc.dk, tlf. 45 16 

96 10 eller www.dgc.dk. 

SIKKERHED / GASMÅLING 

Naturgas i nøje 

mængder 

Energinet.dk har overladt kalibrering af af turbinegasmålere 

til FORCE Techchnologys laboratorium 

i Vejen. 

AF ESBEN ROSENBERG SØRENSEN FORCE TECHNOLOGY 

Der er tryk på naturens kræfter, 

når Vesterhavet kaster sine 

bølger mod kysten ved Kjærgaard 

Plantage i Vestjylland. 

Der er også tryk på, når naturgassen 

fra de store gasfelter i 

Nordsøen kommer i land samme 

sted. 

Hvor stor en mængde gas, 

ledningen helt nøjagtig bærer 

gennem forsyningssystemet 

ind i landet, det ved man 

i Energinet.dk i kraft af sine 

store turbinemålere. 

Korrekt afregning 

Energinet.dk har ansvaret 

for, at der nu og i fremtiden er 

tilstrækkelig med transmissionskapacitet 

for el og gas til at 

dække forbruget i Danmark. 

Energinet.dk modtager gassen 

fra DONGs gasbehandlingsanlæg 

i Nybro og sender 

den videre gennem transmissionsnettet 

ud til distributionsselskaberne. 

De store turbinegasmålere 

måler gasmængden 

ved tryk på helt op til 80 bar. 

Og de skal måle helt nøjagtigt 

af hensyn til den videre transmission 

og til en korrekt afregning 

af gassen. 

Europæisk perspektiv 

For at sikre den optimale 

målepræcision, har Energinet. 

dk tidligere fået kalibreret sine 

målere på store laboratorier i 

Holland og Tyskland, som har 

den nødvendige kapacitet. 

Sådan var det i hvert fald 

frem til 2005, indtil FORCE 

Technology i Vejen etablerede 

Husk DGFs årsmøde 

Den 9.-10. november i Kolding 

Se program på www.gasteknik.dk 

et nyt, akkrediteret højtrykslaboratorium, 

der så at sige kan 

måle sig med de store. Her 

kan laboratoriets teknikere og 

ingeniører håndtere alle typer 

fl ow- og naturgasmålere. 

Siden har Energinet.dk skiftet 

leverandør og bruger i dag 

FORCE Technology til at få 

sine turbinegasmålere kalibreret. 

Ifølge afdelingschef Jesper 

Busk fra FORCE Technology 

er perspektiverne store for det 

nationale referencelaboratorium 

for gasfl owmålere i Vejen: 

”Vi forventer at udvide vores 

geografi ske kundeområde 

fra Skandinavien til også 

at omfatte Baltikum og 

Nordtyskland, og på sigt resten 

af Europa”. 

Omkostninger og 

leveringstid nedbragt 

Samarbejdet med FORCE 

Technology gør Energinet.dk 

i stand til både at sikre korrekt 

afregning og at nedbringe sine 

omkostninger: 

”Vi slipper nu for de mange 

fordyrende transportomkostninger 

i udlandet, og samtidig 

er leveringstiderne blevet 

væsentlig kortere”, siger kontraktkoordinator 

Svend-Aage 

Petersen fra Energinet.dk. ”Vi 

kan nu få kalibreret vores målere 

her i Danmark, og samtidig 

med dette får vi en god service 

hos FORCE Technology. 

Det er nødvendigt for os, at 

målerne hele tiden fungerer 

100 procent”. 

13

DGC har på vegne af gasselskaberne 

deltaget aktivt i 

arbejdsgruppens arbejde omkring 

mulighederne for NO x - 

reduktion på de gasfyrede anlæg. 

I henhold til Göteborg-protokollen 

og EU-direktivet 

om nationale emissionslofter 

(NEC (National Emission 

Cealing) direktivet) skal 

Danmark overholde emissionslofter 

for SO 2 , VOC, NH 3 

og NO x i 2010. 

For de tre første komponenter 

forventes Danmark at 

kunne overholde loftet, som 

MILJØKRAV 

Nødvendig reduktion 

af Danmarks NO x udledning 

følge af de reduktioner i emissionerne, 

der er sket gennem 

en årrække. Danmarks NO x - 

emission var i 1990 282.000 

tons/år, og det er forudsat, at 

der skal ske en reduktion på 

ca. 55% frem til 2010, svarende 

til en årlig emission på 

127.000 tons. 

Arbejdsgruppens teknisk/ 

økonomiske analyse viser, at 

NO x reduktionspotentiale 

Miljøstyrelsen har nu udsendt den 

endelige arbejdsgrupperapport 

om muligheder for NO x reduktion. 

Flere muligheder på gasfyrede 

anlæg er økonomisk interessante. 

AF PER G. KRISTENSEN OG JAN K. JENSEN, DGC 

Omkostning 

erhverv 

tons/år kr./kg kr./kg 

Danmark mangler at reducere 

NO x emissionen med 7000 

tons for at overholde loftet i 

2010. I rapporten er det beregnet, 

hvordan mankoen i 2010 

kan fjernes mest omkostningseffektivt. 

De gasfyrede anlæg har i 

arbejdet været repræsenteret 

med de reduktionstiltag, der er 

vist i Tabel 1: 

Velfærdsøkonomisk 

omkostning 

(skyggepris) 

Halm til biogas Modstrid til regeringens plan om biomasseanvendelse 

Justering af biogasmotorer Lille potentiale 

Naturgas busser Uklart potentiale i forhold til diesel euronormer 

Villakedler Nyt Bygningsreglement stiller krav 

Industri lav NO x brænder 665 7 10 

Styring gasmotorer 1685 17 11 

SCR på gasmotorer 2193 15 18 

Reburning, træ og fl is 211 106 31 

Reburning, halm 165 107 37 

Advanced reburning, 

træ og fl is 

295 98 48 

KV lav NO x brænder 9 52 60 

Advanced reburning, kul 82 52 61 

Reburning, kul 60 54 64 

Advanced reburning, halm 232 109 65 

Delvis boosting 957 72 312 

Boosting kraftværk 3303 752 598 

Tabel 1: Undersøgte reduktionstiltag der berører naturgas/biogas: 

Naturgasanlæg i spil 

De fi re første tiltag blev ikke 

analyseret nærmere af de 

angivne grunde. 

Efterfølgende er listet de tiltag, 

hvor der er foretaget en 

nærmere analyse af mulighederne 

for at opnå en NO x reduktion. 

Tiltagene er sorteret 

efter stigende skyggepris. To 

af tiltagene er indbyrdes konkurrerende; 

bedre styring og 

SCR på kraft-varmeværker. 

Der er regnet på mange andre 

tiltag, og hvis Danmarks 

manko for overholdelse af 

NEC direktivets grænse for 

NO x skal overholdes til lavest 

mulige samlede skyggepris, 

kommer to af tiltagene, 

der vedrører gas, i spil. 

Tabel 2 viser de mest omkostningseffektive 

tiltag, når 

konkurrerende tiltag fjernes. 

For at opfylde Danmarks 

forpligtelse omkostningseffektivt 

skal tiltag før ”Manko” 

i Tabel 2 gennemføres. Lige 

uden for denne kategori kommer 

to tiltag, der potentielt kan 

øge gasforbruget ved anvendelse 

af reburning. 

Videre arbejde 

Rapporterne fra Miljø styrelsen 

er ikke afslutningen på 

historien. Rapporterne omhandler 

alene det tekniske arbejde. 

Den efterfølgende proces 

er politisk. 

Det er endnu uklart, hvorledes 

løsninger bliver implementeret 

og hvilke tiltag, der 

vil blive taget i anvendelse. 

Der kan være tale om alt 

fra NO x kvoter og afgifter til 

skærpede emissionskrav for 

visse anlægstyper. 

DGC arbejder med udvikling 

og demonstration af NO x - 


Tabel 2: 

Mest omkostningseffektive 

(skyggepris) opfyldelse af 

Danmarks NO x krav 

I NEC direktivet. 

reducerende teknologi. Dels 

via et igangværende F&U projekt, 

hvor NO x -reduktion via 

plasmateknologi afprøves i pilotskala 

og dels via et PSO 

F&U forslag sammen med 

gasmotorleverandører, hvor 

mulighederne for NO x -reduktion, 

som følge af ændrede 

driftsforhold, undersøges. 

Rapporten: Analyse af 

Danmarks muligheder for at 


reducere emissioner af NO x i 

2010, Milljøprojekt nr. 1104, 

2006 udkommer udelukkende 

NO x reduktions 

potentiale 

elektronisk, og den kan hentes 

på Miljøstyrelsens hjemmeside 

www.mst.dk. 

MILJØKRAV 

Omkostning 

erhverv 

tons/år kr./kg kr./kg 

SCR på fi skefartøjer 4511 2 3 

Industri lav NO x brænder 

gasolie 

704 7 8 

Industri lav NO x brænder gas 665 7 10 

Styring gasmotorer 1685 17 11 

Manko 

Reburning, træ og fl is 211 106 31 

Reburning, halm 165 107 37 

SCR på traktorer og mejetærskere 

Shell og Statoil satser 

på CO 2 -deponering 

i norske oliefelter 

Shell og Statoil har indledt 

et samaarbejde om udbygning 

af et nyt kraftværk i Midtnorge 

med rensning af CO 2 fra 

gaskraftværkets udstødning og 

brug af den oprensede CO 2 

til øget olieudvinding i et par 

nærliggende norske felter, oplyser 

ugebladet Ingeniøren. 

De to selskaber er nu i gang 

med at regne på både den 

kommercielle og den tekniske 

del af projektet. Næste år 

skal man vælge koncept for 

CO 2 -rensning, og i 2008 tages 

den endelige beslutning om, 

hvorvidt projektet skal gennemføres. 

Projektet er anslået til over 8 

mia. norske kroner, og selskaberne 

har derfor klart signaleret, 

at gennemførelsen vil være 

afhængig af betydelig statslig 

fi nansiering og samarbejde. 

Den norske regering har 

indtil videre erklæret sig meget 

positiv over for projektet - 

uden at der er indledt konkrete 

forhandlinger. 

»Vi analyserer nu hvert 

enkelt led i CO 2 - værdikæden 

- fra gaskraftværket på 

Tjeldbergodden over renseprocessen, 

transporten til felterne 

Draugen og Heidrun samt værdien 

af elektrifi cering af felterne 

og den øgede olieudvinding 

- og der skal være økonomi i 

hvert enkelt led, fordi der er 

tale om forskellige ejere,« siger 

Statoils projektleder Kaj 

Bjarne Lima til Ingeniøren. 

Statoil har tidligere i et forprojekt 

beregnet, at det vil koste 

omkring 400 kr. at oprense, 

komprimere og transportere ét 

ton CO 2 ud til felterne. I projektet 

er der regnet med et 850 

MW gasturbine kraftværk. 

Til sammenligning regner 

Elsam med en pris på 150-225 

kroner pr. ton for CO 2 -rensning 

på et kulfyret kraftværk. 

Også for danske felter med 

tætte kalklag er CO 2 -injektion 

en interessant teknik, siger seniorøkonom 

i DONG, Martin 

Wittrup Hansen til bladet. 

3111 52 53 

Velfærdsøkonomisk 

omkostning 

(skyggepris) 

Gasselskaberne 

gør sig klar til fl ere 

energibesparelser 

Netselskaberne i den danske 

naturgassektor skal i de næste 

otte år i gennemsnit levere årlige 

energibesparelser på 0,5 

PJ, og det har netselskaberne 

forberedt sig på i de seneste 

måneder. 

Kravet til netselskaberne i 

den politiske aftale fra 10. juni 

2005 er fl ere energibesparelser 

for de samme rådgivnings-ressourcer, 

og det har gasselskaberne 

påtaget sig i den fælles 

aftale med transport- og energiminister 

Flemming Hansen, 

fordi de samtidig slipper for 

bureaukratiske krav og selv 

kan bestemme, hvordan opgaven 

skal løses. 

Aftalen fastlægger, at der 

skal gennemføres en øget indsats 

for at opnå konkrete dokumenterbare 

energibesparelser i 

slutforbruget på i gennemsnit 

7,5 PJ (svarende til ca. 1,7 % 

af energiforbruget) pr. år over 

perioden 2006-2013. 

Som led heri skal der indføres 

målstyring og stor grad af 

metodefrihed. Indsatsen skal 

ske inden for de nuværende 

økonomiske rammer. 

De faglige opgaver er kommet 

i centrum fra det første 

møde i Koordinationsudvalget 

om energibesparelser, fortæller 

udvalgets uafhængige formand 

Leo Bjørnskov. 

Det har taget et par måneder 

længere end forventet at få indgået 

aftalen om den fremtidige 

energispareindsats mellem ministeren 

og netselskaberne, og 

der også skulle bruges ekstra 

tid til at få sammensat udvalget 

med de rigtige personer. 

Derfor har Leo Bjørnskov sat 

fart på udvalgets arbejde, så 

det kan præstere konkrete resultater 

til den første afrapportering 

til Folketingets partier 

i den energispareredegørelse, 

som ministeren skal afl evere 

til efteråret 2006. 

Mere på www.ens.dk 

15


Nye energiteknologier: 

- er brint på vej? 

GTL: Gas To Liquid ser nu 

ud til at være en kommerciel 

teknologi, som bl.a. Shell satser 

på. Teknologien medfører, 

at gas fra felter, der i dag ikke 

anvendes på grund af fx beliggenheden, 

kan omdannes til 

væskeformigt brændstof i lighed 

med diesel. 

Brændstoffet har bedre miljømæssige 

egenskaber (færre 

emissioner) og blev fx anvendt 

af Audi teamet i dette 

års LeMans, hvor danske Tom 

Kristensen, trods motorproblemer, 

satte hastighedsrekord og 

blev en samlet nr. 3. Det andet 

Audi-mandskab vandt løbet. 

LNG: Liquidfi ed Natural 

Gas står overfor et globalt 

gennembrud, som vil ændre 

gasmarkedet på grund af de 

meget fl eksible transport- og 

handelsmuligheder. 

Allerede i dag anvendes en 

del LNG (Japan importerer al 

gas som LNG og i Europa udgør 

LNG en væsentlig del af 

gasforsyningen i fx Italien og 

Spanien. 

Gigantiske investeringer i 

LNG produktionsanlæg udskibnings- 

og modtageterminaler 

- samt ordre på i alt 200 

LNG-tankskibe viser, at LNG 

bliver en vigtig faktor i energiforsyningen. 

Nye store produktionsanlæg 

er undervejs i 

Qatar, Indonesien og Yemen, 

mens modtagerterminalerne 

især bygges i Kina, Indien og 

USA. 

Hvad så med brint? 

Brint anses for en af fremtidens 

forureningsfri energiformer, 

som på sigt kan være 

afl øseren for naturgas. Brint 

kan som gasformig energiform 

måske udnytte naturgassens 

distributionssystem og 

anvendes i almindelige gasapparater. 

WGC gav ikke direkte svar 

Indtryk fra WGC og WHEC. Flere 

nye teknologier på gasområdet 

fyldte meget på både WGCs 

udstilling og på de tekniske sessioner. 

AF JAN K. JENSEN, DGC 

på dette, men både på udstillingen 

og konferencen fyldte 

brint kun ganske lidt. 

Den japanske stand gav en 

fi n introduktion til det nationale 

japanske demonstrationsprogram 

med over 100 fuel 

cell projekter og Panasonic 

præsenterede en "Household 

fuel cell", som ifølge prospektet 

er installeret i embedsboligen 

hos den japanske premierminister. 

Brintbiler om 15 år? 

Gode og prisbillige fuel cells 

er en af forudsætningerne for 

udviklingen af en brintøkonomi, 

og meldingen på WGC 

var, at der fortsat går 15 år før 

fuel cell drevne biler nærmer 

sig kommercialisering. Dels 

fordi brændselscellerne ikke 

er gode nok endnu, men og- 

Transport af fl ydende naturgas (LNG) ser ud til at få en stor fremtid. (Foto: Jean Schweitzer) 

så fordi der er problemer med 

lagring af brint. 

Udviklingen af både væske- 

og faststofl agre til brint går 

trægt og pt. er kompression 

og lagring i tanke ved 700 bar 

den enkleste måde at løse problemet 

på - men dette er ikke 

optimalt med hensyn til kapacitet 

og håndtering ved tankning. 

VE-energi til brint 

På konferencen var der fl ere 

indlæg om perspektiverne i at 

kunne omsætte VE-energi til 

brint, som distribueres i naturgassystemet. 

Evt. kombineret 

med CO 2 -deponering. 

Endvidere var der fl ere præsentationer 

af resultater fra 

det igangværende EU-projekt 

Naturalhy (www.naturalhy. 

net). Projektets formål er netop 

at undersøge, hvor meget 

brint der kan anvendes i naturgassystemet, 

(transport og anvendelse) 

uden at dette giver 

for store tekniske eller økonomiske 

problemer. 

Det umiddelbare indtryk efter 

WGC er, at brint ikke optager 

den kommercielle gasverden, 

men at der trods alt er en 

del aktivitet på området. 

WHEC-konferencen 

Umiddelbart efter WGC blev 

der afholdt WHEC - World 

Hydrogen Energy Conference 

- med over 1000 deltagere. 

WHEC-konferencen er teknisk-videnskabelig 

og indtrykket 

af, at brintteknologierne er 

på vej, men stadig under udvikling, 

blev bekræftet her. De 

væsentligste emner på WHEC 

var brintproduktion, brintlagring 

og fuell cells. 

Ved konferencens afslutningsdiskussion 

var vurderingen, 

at der pt. er de nød- 


Shell havde på WGC i 

Amsterdam udstillet Audiracerbilen 

med dieselmotor, 

som danske Tom Kristensen 

satte hastighedsrekord med i 

dette års Le Mans løb. 

(Foto: Jens Utoft] 

vendige F&U-midler til 

rådighed - men at dette er 

den "billige" del af forløbet. 

Brintdemonstrationsfasen er 

knapt nok i gang, og 95% af 

investeringerne før et egentligt 

gennembrud udestår fortsat. 

Endelig er vurderingen, at det 

er non-energi applikationer, 

der først får kommercielt fat. 

Fx erstatning af batteribackup 

til PC og lignende. 

WHEC blev sponseret af 

de store energiselskaber, så 

som Shell, BP, Total og Gaz 

de France. Dette indikerer, at 

brint kan blive forretningsmæssigt 

interesseret og en 

fælles pressemeddelelse fra 

BP og General Electric den 7. 

juli understøtter dette. 

Brintkraftværker 

De to selskaber har indgået 

en aftale om i fællesskab at 

Gasteknik 

4/2006 

udvikle brintkraftværker kombineret 

med CO 2 -deponering. 

To projekter er aftalt og 

Vivienne Cox, BP's chief executive 

of gas, power and renewables 

udtaler i forbindelse 

med aftalen blandt andet 

"Fremtidens energimix vil 

omfatte brint og GE og BP vil 

tage førertrøjen og sikre fremskridt". 

Panasonics "Household fuel cell". 


GEs Vice-chairman David 

L. Calhoum supplerede: 

"Dette initiativ vil demonstrere, 

at vores to fi rmaer kan gøre 

hydrogenproduktion effektiv, 

pålidelig og økonomisk for 

stor-skala kommerciel kraft- 

produktion. Vores fi nansielle 

styrke vil sikre, at dette sker 

globalt". 

Satsningen fra BP og GE er 

måske det, der skal til for at 

brint kommer i fokus på næste 

WGC i 2009? 

SKILTE OG STANDERE 

- Ledningsmærkning 

- Skilte til vand, gas, el, 

afløb, olie ect. 

- Standere i aluminium 

- Befæstigelse 

- Specialskilte 

COBALCH ApS 

Rørledningstilbehør 

Bregnerødvej 132 

3460 Birkerød 

Tel.: 45820533 

Fax: 45820118 

Mail: cobalch@cobalch.com 

Homepage: www.cobalch.com 

17

UDDANNELSE 

Er A-certifi katuddannelsen god 

nok, eller trænger den til revision? 

I det seneste nummer af Gasteknik 

(3-06) skrev Erik Clément 

en artikel om A-certifi 

katuddannelsen samt den 

kendsgerning, at mange servicevirksomheder 

mangler 

kvalifi cerede montører med 

A-certifi kat. 

Jeg vil i denne artikel tage 

tråden op vedrørende A-certifi 

katuddannelsen og selve Acertifi 

katet. 

Som medvirkende ved udarbejdelsen 

af A-certifi katuddannelsen 

for mange år siden 

og som mangeårig censor på 

certifi katprøven har jeg selvfølgelig 

fulgt udviklingen på 

området. 

Jeg vil først og fremmest 

understrege, at jeg synes, det 

er en god ide med et A-certifi 

kat til de personer, som udfører 

service og opstart af små 

gaskedler. 

I en tid, hvor gasselskaberne 

har lagt deres tilsyn og sikkerhedskontrol 

om fra at være 

henholdsvis 100% og 20% til 

”kun” at være stikprøvebaseret, 

er et A-certifi kat måske 

endnu mere nødvendigt end 

tidligere, da man mere og mere 

baserer sikkerheden på gasmontørernes 

kvalifi kationer 

og rutine. 

Dette er der i sig selv ikke 

noget at indvende imod, men 

det forudsætter, at A-certifi - 

katuddannelsen tilpasses denne 

kendsgerning. 

I åbent værksted 

Den nuværende uddannelse 

er opdelt i to dele, nemlig 

en teoretisk del og en praktisk 

del. Undervisningen foregår 

ikke, som da uddannelsen 

blev udviklet, som gammeldags 

klasseundervisning, men 

i åbent værksted hvor under- 

visningen er lagt noget anderledes 

til rette. 

Som jeg ser det, er denne 

undervisningsform måske mere 

”opfundet” til gavn for uddannelsesstederne 

end til gavn 

for kursisterne. 

Som censor ser jeg, at rigtig 

mange dumper på den teoretiske 

del og knap så mange på 

den praktiske. 

Behov for opdatering 

Dette kan skyldes fl ere forhold, 

men jeg tror, at det for 

den teoretiske dels vedkommende 

både kan skyldes undervisningsformen, 

og at teoriprøven 

nok ikke er helt up to 

date. Jeg kan fx nævne, at de 

sidste 3-4 gange jeg har været 

censor, handlede næsten 30% 

af spørgsmålene om gasblæseluftbrændere. 

Dette kan man 

undre sig over, når man i den 

virkelige verden ser, at gasblæseluftbrændere 

til parcelhusområdet 

er på vej ud. 

I den forbindelse kunne man 

frygte, at faglærerne også har 

Forslag om en opdeling af uddannelsen 

med en generel del om sikkerhed 

og en del om de enkelte 

leverandørers produkter. 

AF BJARNE SPIEGELHAUER, AFDELINGSCHEF, 

ENERGITEKNIK OG SIKKERHED, DGC A/S 

fået øje på denne kendsgerning 

og lagt deres undervisning 

til rette, således at der 

i mindre udstrækning undervises 

i gasblæseluftbrændere; 

hvilket dog ikke skal opfattes 

som en kritik af lærerne. 

Mere automatik 

På praktiksiden må man sige, 

at kedelparken både i det 

virkelige liv og på uddannelsesstederne 

har undergået en 

udvikling. Moderne kedler har 

fået mere og mere automatik, 

som indeholder både indreguleringsparametre,varmestyring 

og fejlfi nding. 

Uddannelsesstederne har altid 

gerne villet have et bredt 

udvalg af moderne gaskedler 

af forskellige fabrikater og 

typer. 

I undervisningen kan det 

være vanskeligt for kursisten 

at sætte sig ind i alle kedlernes 

forskelligartede opbygninger, 

automatikker og indreguleringsmetoder. 

Jeg har ofte 

som censor hørt kursisterne 

sukke, når de trækker en kedel 

og sagt ”Den har jeg aldrig 

været på” eller ”Jeg har kun 

set den en gang”. 

Yderligere kan man diskutere 

hvor realistiske fejl, der anvendes 

i opgaverne, og hvorledes 

fejlene skal udbedres. 

Vægt på sikkerhed 

Ud fra det ovennævnte kan 

det som censor være vanskeligt 

at bedømme kursisten Jeg 

tror derfor, at mange censorer 

vælger at anlægge den sikkerhedsmæssige 

vinkel ved bedømmelsen 

og ikke så meget 

vinklen, der handler om 

korrekt indregulering af varmestyring,temperaturniveauer 

samt andre ”bløde” funktioner. 

Opdeling i to dele 

Mit forslag til at forbedre 

A-certifi katuddannelsen er, at 

man opdeler den i to dele. 

Første del skal omhandle de 

elementære sikkerhedsmæssige 

forhold omkring gaskedel 

og gas installation. Skolernes 

teoriundervisning skal omhandle 

de sikkerhedsmæssige 

forhold (Gasreglementstof), 

samspillet mellem varmeanlæg 

og kedel samt generelle 

forhold omkring anlægsopbygning, 

afprøvning, 

systematisk fejlfi nding samt 

kedelprincipper. 

Om undervisningen skal 

foregå som åbent værksted eller 

som almindelig undervisning, 

vil jeg ikke her tage stilling 

til, da det også involverer 

andre forhold end bare det pædagogiske. 

Forskellige typer 

Praktikundervisningen skal 

foregå på apparater af forskel- 



Foto: DGC 

lige typer, men ikke nødvendigvis 

af forskellige fabrikater. 

Her tænkes på fx gasblæseluftbrænder, 

traditionel atmosfærisk 

gaskedel med og uden 

åbent brændkammer samt en 

moderne kondenserende kedel. 

Hvis alle undervisningsstedets 

bokse skal fyldes op, 

supplerer man med dubletter. 

Der skal undervises i systematisk 

indregulering, afprøvning, 

fejlfi nding samt korrekt 

afl evering af apparatet til kunden. 

Kursisten skal altså bedømmes 

på, om han/hun kan principperne. 

Efter at have bestået dette 

kursus får kursisten et grundcertifi 

kat, der ikke direkte berettiger 

til opstart og service 

på specifi kke produkter. 

Leverandørkurser 

I forlængelse af dette grundkursus 

skal kedelleverandørerne 

tilbyde uddannelse i deres 

produkter. 

Disse kurser skal fokusere 

på det enkelte produkts opbygning, 

funktion, indregulering, 

fejlfi ndingssystem, samt 

varmestyring. Kurserne skal 

afsluttes med en lille prøve, 

som leverandøren afholder, og 

som skal bestås. 

Jeg forestiller mig en model, 

hvor et certifi katudvalg 

med medlemmer fra branche, 

gasselskaber og myndigheder 

vurderer leverandørernes kurser 

og prøver, samt virker som 

rådgivere. 

Specifi kt kendskab 

Efter endt og bestået kursus 

opnår montøren et A-certifi kat 

til netop dette produkt. 

Dersom montøren ønsker 

at opnå A-certifi kat til andre 

fabrikater eller produkter, skal 

han gennemgå tilsvarende 

kurser. På denne måde opnår 

man, at montøren har specifi kt 

kendskab til alle de produkter, 

han starter op og servicerer 

samt holder sig væk fra andre 

produkter. 

Systemet kan evt. styres 

gennem det kvalitetsstyringssystem, 

som alle autoriserede 

virksomheder har. 

Jeg har i Norge set, at en gasapparatleverandør 

har praktiseret 

dette med undervisning 

og en afsluttende prøve, for at 

montøren måtte installere opstarte 

og servicere deres pro- 

UDDANNELSE 

dukt, så modellen kan lade 

sig gøre. 

Færre fejl 

Jeg tror, at en model som 

ovenfor beskrevet vil give 

bedre og sikrere gasinstallationer 

med færre fejl, færre ekstra 

udkald efter service samt 

sikre en længere levetid for 

gaskedlerne og et lavere energiforbrug. 

Som en sidegevinst kunne 

man også forestille sig, at 

montørerne bliver mere tilfredse 

i deres daglige arbejde 

med denne model, der i højere 

grad sigter på øget kvalitet og 

videntilførsel end bare at bestå 

en besværlig generel prøve. 

For den seriøse vvs-installatør 

og samfundet generelt 

kan det ovnikøbet vise sig, at 

det bliver billigere med denne 

model, da montørerne oftest 

alligevel sendes på produktkurser, 

mens grunduddannelsen 

kan gøres lidt kortere, færre 

dumper og ekstra udkald 

bliver sjældnere. 

Jeg håber, at ovennævnte 

betragtninger vil indgå i det 

arbejde, der skal foregå omkring 

modernisering af A-certifi 

katuddannelsen. 

Nemmere at anmelde koge- og stegeudstyr 

Naturgasselskaberne HNG 

og Midt-Nord gør det nemmere 

for autoriserede vvs-installatører 

at anmelde koge - 

og stegeudstyr. 

For at effektivisere forretningsgange 

og samarbejdet 

med vvs-installatørerne ændrer 

HNG og Midt-Nord nu kravet 

til registreringen, når der anmeldes 

koge og stegeudstyr. 

Fremover skal der kun oplyses 

fabrikat og belastning i kW 

for det enkelte apparat, oplyser 

Torben Dahl fra HNG. 

Tidligere skulle anmeldelsen 

også indeholde information 

om CE nummer (identitetskode) 

og type, men det er ikke 

længere nødvendigt. 

Alle apparater er i dag CE 

mærket, men mærkningen ved 

koge og stegeudstyr angiver 

sjældent oplysninger om apparatets 

præcise type, og derfor 

har vi ikke længere brug for 

den registrering ved anmeldelse 

af koge- og stegeudstyr, oplyser 

Torben Dahl videre. 

Når der anmeldes kedler, 

brændere og andet udstyr, er 

der forsat krav om oplysning 

af CE-nummer. 

Torben Dahl opfordrer til at 

anmeldelsen foretages via internettet. 

Her guides guides 

vvs-installatøren til en hurtig 

og effektiv anmeldelse. 

19

Kontakten blev skabt under 

Verdensgaskonferencen i Amsterdan 

3.-9. juni, og den 16. 

juni 2006 indgik Alexander 

Medvedev, næstformand for 

JSC Gazproms direktion, og 

Kurt Bligaard Pedersen, koncerndirektør 

i DONG Energy, 

en aftale om leverancer af russisk 

gas til Danmark. 

Ifølge aftalen vil Gazprom 

påbegynde gasleverancer til 

Danmark i 2011 via den nordeuropæiske 

rørledning, som 

Gazprom bygger i samarbejde 

med de to tyske selskaber 

Winshall og E.on. 

Aftalen betyder, at der skal 

etableres en gasledning gennem 

Tyskland, hvorfra der i 

dag allerede er ledninger til 

Danmark. Det tyske rørsystem 

ventes klar i 2011. 

Aftalen er den første nogensinde 

om gasleverancer mellem 

Rusland og Danmark. 

DONG Energy vil aftage 1 

mia. kubikmeter gas om året 

i 20 år - ca. 25% af det nuværende 

danske forbrug -med 

mulighed for en betydelig forøgelse 

i de årlige mængder. 

Køber dansk 

gas fra Norge 

Derudover vil det danske 

selskab under en separat aftale 

næste år påbegynde gasleverancer 

til et af Gazproms 

datterselskaber, Gazprom 

Marketing and Trading, på det 

britiske marked. Denne kontrakt 

vil løbe i 15 år og forudser 

årlige leverancer på 600 

millioner kubikmeter. 

Gassen vil blive leveret 

gennem Langeled-ledningen, 

som vil forbinde det 

norske Ormen Lange gasfelt 

med Storbritannien. Her har 

DONG en andel på godt 10% i 

både feltet og gasledningen. 

GASMARKED 

DONG-samarbejde med Gazprom 

»Vi har brug for gas til at 

sikre vores kunder på det danske 

og tyske marked, og fra 

næste år kan vi levere gas til 

Storbritannien, hvor Gazprom 

gerne vil sælge gas,« siger 

DONGs koncerndirektør 

Kurt Bligaard Pedersen til 

Berlingske Tidende. 

Langsigtet samarbejde 

I en pressemeddelse fra selskabet 

fastslår Kurt Bligaard 

Pedersen: 

“Vi er glade for at kunne 

meddele, at vi har indgået 

dette langsigtede samarbejde 

med verdens største gasleverandør. 

Med disse kontrakter 

har DONG Energy opnået 

Russisk gas til 25% af det danske 

marked fra 2011 mod at Gazprom 

aftager dansk gas fra det norske 

Ormen Lange felt på det britiske 

marked fra 2007. 

AF JENS UTOFT, GASTEKNIK 

yderligere spredning i fremtidige 

gasleverancer til vore 

kunder. Vor gasportefølje består 

nu af gas fra den danske 

sektor, den norske sektor samt 

fra Rusland. Aftalen betyder, 

at vi kan være endnu mere sikre 

på leverancer i fremtiden”. 

Nyt marked for 

Gazprom 

Næstformanden for JSC 

Gazproms direktion, Alexander 

Medvedev er også glad for 

aftalen med DONG Energy. 

”Med indgåelsen af lange 

aftaler med DONG Energy 

går Gazprom ind på et helt 

nyt geografi sk område - det 

danske gasmarked. Gazprom 

Marketing and Trading vil 

samtidig få lejlighed til at udvide 

sin købsportefølje ved at 

modtage gas fra Nordsø-sektoren 

på langsigtet basis,” siger 

Alexan der Medvedev. 

Politisk opbakning 

Blandt europæiske politikere 

har der siden nytår været 

en betydelig bekymring for 

Ruslands stigende betydning 

for gasforsyningen i Europa 

efter at Gazprom kortvarigt 

lukkede for forsyningen til 

Ukraine som led i en strid om 

afregningsprisen. Lukningen 

fi k også betydningen for forsyningen 

til resten af Europa. 

Men den bekymring deles 

hverken af DONG eller af politikere 

i det danske regeringsparti 

Venstre. 

Kurt Bligaard fastslår at 

Gasprom altid har overholdt 

aftaler med både franske, tyske 

og hollandske aftagere. 

Ny Østersø-ledning 

Leverancerne til DONG 

er baseret på den kommende 

North European Gas Pipeline, 

som Gazprom har indgået aftale 

med de to tyske selskaber 

Winhall (BASF) og E.on 

om at bygge for 30 mia. kr. 

Rørledningen får en kapacitet 

til transport af 55 mia. m 3 

naturgas årligt fra de russiske 

gasfelter i Sibirien. 

Gazprom har i den forbindelse 

vist interesse for køb af 

det britisk gasselskab Centrica 

og har derfor brug for gas fra 

DONG til opstarten. 

Koncerndirektør Kurt 

Bligaard Pedersen, DONG 

Energy i uformelle drøftelser 

på DONGs stand på 

Verdensgaskonferencen. 

(Foto: Jens Utoft) 


Markant dansk 

præg på verdensgaskonferencen 

Verdensgaskonferencen i Amsterdam, 

der fandt sted 5.-9. juni, 

tiltrak over 3500 registrerede 

deltagere fra hele verden. 

Den danske delegation bestod 

af knap 60 delegerede, 

som repræsenterede et bredt 

udsnit af den danske gassektor 

omfattende gasselskaber, 

andre energiselskaber, myndigheder, 

organisationer, udstyrsleverandører, 

rådgivere og 

forskningsinstitutioner. 

Dertil kom ledsagere og personalet 

på standene i den tilhørende 

udstilling, hvor fl ere 

danske fi rmaer var med. 

Danmark var pænt repræsenteret 

i det faglige program, og 

DONG Energy havde en større 

stand på udstillingen, hvor også 

DGC var repræsenteret. 

Andre danske udstillere var 

AVK/Flonidan, Kamstrup og 

Elster Instromet fra Hjørring. 

De væsentligste indtryk fra 

konferencen var den stærkt stigende 

fokus på forsyningssikkerhed 

og den markante vækst 

på LNG-området. 

Flere "keynote speakers" 

trak LNG frem som en faktor, 

der i løbet af få år vil kunne 

Fotos: Jens Utoft 


medføre afgørende ændringer 

på det globale gasmarked. 

Ellers var det småt med banebrydende 

faglige nyheder, 

som det fremgår andet sted. 

Flot DONG-reception 

For det nye DONG Energy 

bød verdengaskonferencen på 

en mulighed for en snigpremiere 

på koncernens nye logo, 

men især en mulighed for at 

understrege koncernes stigende 

internationale aktiviteter. 

Det blev understreget med 

WGC 2006 

en fl ot reception i Cobra-museet 

i Amsterdam-forstaden 

Amstelveen, hvor DONG tillige 

have sponseret en specialudstilling 

med værker af den 

danske Cobra-kunstner Carl 

Henning Pedersen. 

Den berømte kunstnersammenslutning 

blev skabt på initiativ 

af danske Asger Jorn 

og er ifølge DONG et godt 

symbol på koncernens internationale 

satsning, foreløbigt 

med datterselskaber i Tyskland 

(Lübeck) og Holland. ut- 

Dansk fremstød 

for gashistorien 

En omfattende posterudstilling 

og tre montrer med fornemt 

historisk gasudstyr fra 

Danmark, Holland og Frankrig 

dannede grundlag for et 

dansk-ledet fremstød for at sikre 

gassens historie med etableringen 

af et netværk for historieinteresserede.Tovholder 

var Gasmuseets direktør Hanne 

Thomsen med bistand fra 

bl.a. Jacob Fentz (t.v.). De har 

her besøg af Verdensgaskonerencens 

øverste leder Robert 

Doets og lederen af den hollandske 

samling på Energitica-museet 

i Amsterdam, Fritz 

Verweel. Udstillingen gav mere 

end et halvt hundrede nye 

medlemmer af netværket. 

Se www.gashistory.org 

21

DGC og Norsk 

Gassenter i 

tæt samarbejde 

DGC og Norsk Gassenter har 

indgået en samarbejdsaftale, 

ligsom de to virksomheder er i 

færd med at etablere et krydsejerskab. 

Formålet er at styrke 

virksomhedernes forretningsmæssige 

og faglige udvikling gennem 

erobring af nye markeder og 

videnoverførsel ved etablering af 

vidennetværk. Endvidere at gavne 

landenes gasindustrier, styrke 

virksomhedernes placering i den 

nordiske og europæiske gasverden 

og opnå en mere rationel 

udnyttelse af faciliteter og ressourcer. 

Der er betydelige fællestræk i 

virksomhedernes baggrund, målsætning, 

ejerskab og forretningsmodel, 

ligesom det forventes at 

virksomhedernes faglige gaskompetencer 

kan supplere hinanden. 

Der er indsatsområder, hvor et 

samarbejde vil være forretningsmæssigt 

og fagligt fordelagtigt for 

begge parter. Samarbejdet giver 

muligheder for fællesaktiviteter 

på nordisk og europæisk plan. 

HNG frikendt for 

erstatningsansvar 

En forbruger havde klaget over 

HNG til Energiankenævnet for 

at få erstatning for, at HNG ved 

et sikkerhedseftersyn ikke havde 

opdaget, at et naturgasfyr var 

fejlmonteret. 

Ifølge Gasreglementet har HNG 

pligt til at foretage tilsyn med 

gasinstallationer for at sikre at 

installationsarbejdet er udført af 

en autoriseret installatør, og at 

installationen er udført i overensstemmelse 

med Gasreglementet, 

herunder om installationen 

fungerer hensigtsmæssigt og er 

sikkerhedsmæssigt forsvarlig. 

Flertallet i Energiankenævnet 

fandt, at HNGs tilsyn med 

naturgasfyret overholdt bestemmelserne 

i Gasreglementet. HNG 

burde derfor ikke have opdaget, 

at et skorstensaftrækket til 

fyret var fejlmonteret og skulle 

derfor ikke betale erstatning til 

forbrugeren for montering af 

et nyt aftræk. Monteringen af 

skorstensaftrækket var udført af 

en vvs-installatør, der var godkendt 

af HNG. Energiankenævnet 

behandlede ikke spørgsmålet, 

om vvs-installatøren var ansvarlig 

for fejlmonteringen efter 

loven om gasinstallationer og 

installationer i forbindelse med 

vand- og afl øbsledninger, da 

dette spørgsmål falder uden for 

Energiankenævnets ansvarsområde, 

oplyser Pernille Aagaard 

Truelsen fra Advokatfi rmaet 

Bech-Bruun. 

BRANCHENYT 

Billigere naturgas til private 

Forbrugere hos HNG og 

Midt-Nord kan glæde sig til 

lavere priser fra næste år. 

Naturgas Midt-Nord og Hovedstadens 

Naturgasselskab 

HNG har fra årsskiftet indgået 

en 3-årig aftale om at købe 

60 pct. af de to selskabers forventede 

årsforbrug fra DONG 

Energy - mod 100 pct. i dag. 

HNG Midt-Nord har i dag 

235.000 naturgaskunder, knap 

2/3 af de danske naturgasforbrugere, 

og omsætter ca. 800 

mio. m 3 naturgas pr. år - ca. 

20% af det samlede forbrug. 

Formanden for Naturgas 

Midt-Nord, Kaj Kristensen 

fra Thisted, forklarer til DR 

Midt&Vest, at konkurrencen 

blandt naturgas-leverandørerne 

er blevet hårdere: 

- Det udnytter vi ved at købe 

40 procent af gassen hos andre 

end DONG. Blandt andet hos 

EON-Ruhrgas, siger han. 

BASF-datterselskabet Wintershall 

AG, der er Tysklands 

største producent af olie og 

gas, er nu klar til at udvide aktiviteterne 

til den danske del af 

Nordsøen. 

Selskabet har fået tildelt 

tre naturgaslicenser - 4/06, 

5/06 og 6/06 – i alt ca. 1.600 

kvadratkilometer umiddelbart 

nord for den tyske del af 

Nordsøen. 

Wintershall vil med en 35% 

andel være operatør på alle tre 

felter, som udforskes i samarbejde 

med norske Hydros datterselskab 

SAGA Petroleum 

Danmark AS, EWE AG, og 

statens Nordsøfonden. 

”Vi planlægger at indlede 

de seismiske undersøgelser 

allerede i år, siger Dr. Ties 

Tiessen, der som medlem af 

Wintershalls bestyrelse er ansvarlig 

for produktion. De første 

efterforskningsboringer vil 

blive udført i 2008. 

For nylig afsluttede DONG 

som operatør boringen Robin- 

En kubikmeter naturgas 

koster i dag private forbrugere 

omkring 8 kroner; men 

fra nytår bliver den mere end 

50 øre billigere fastslår Kaj 

Kristensen. 

Til HNG/Midt-Nords personaleblad 

Puls oplyser Henrik 

Iversen fra de to selskabers 

fælles salgsselskab, at selskaberne 

kan købe mere gas af 

DONG gennem deres ”gasauktion”, 

den såkaldte DONG 

Energy Gas Release. 

For at godkende fusionen i 

DONG Energy krævede EU, 

at DONG hvert år udbyder 

400 millioner m 3 gas på en 

auktion. Det svarer til 10% af 

det danske marked, og Henrik 

Iversen oplyser, at Salg overvejer 

at byde ind. 

Konkurrencerådet har tidligere 

kritiseret, at DONG var 

eneleverandør af gas til de 

to naturgas-selskaber. Derfor 

blev aftalen lavet om med 

1 (11/98) ca. 6 km nord for 

det eneste producerende tyske 

offshore-gasfelt A6/B4, som 

Wintershall driver. Wintershall 

en andel af Robin-1 på 35% 

og tyske EWE 15%. Men der 

blev kun fundet svage spor af 

kulbrinter og denne boring er 

nu lukket. 

Mere end 50% af Europas 

gasforsyning leveres fra 

Nordsø-landene Norge, 

Holland, Danmark og 

Storbritannien. 

På grund af nærheden til 

det europæiske marked passer 

de danske felter godt ind i 

Wintershalls langsigtede strategi. 

Store felter i Holland 

Det Kassel-baserede selskab 

er allerede en af de største gasproducenter 

i Holland, hvor 

det med 24 platforme i den 

sydlige del af Nordsøen har 

femdoblet sin produktion til 2 

mia. m 3 siden 2000. 

Wintershall vil udvide sine 

virkning fra 1. januar 2007. 

Fra den 1. januar skal de 

to selskaber selv købe kapacitet 

i transport- og lagersystemet 

hver dag, og det er et 

helt nyt og meget vigtigt forretningsområde 

for HNG og 

Midt-Nord. 

– Vi skal hver dag beregne, 

hvor meget gas vi forventer 

at bruge hver time det kommende 

døgn, og det skal vi så 

meddele Energinet.dk, forklarer 

Henrik Iversen. Det gælder 

om at ramme de rigtige mængder 

hver dag, hver uge, hver 

måned og hvert år, for ellers 

skal vi betale gebyr, og det kan 

blive dyrt. Derfor har HNG/ 

Midt-Nord Salg ansat en ny 

økonom, Charlotte Andersen, 

der skal stå for dette. 

- Vi er lige nu ved at udvikle 

et helt nyt it-system, der skal 

hjælpe os med beregningerne, 

så vi er klar til den 1. januar, 

siger Henrik Iversen. 

Tysk gasjagt på dansk område 

aktiviteter i Nordsøen betydeligt 

med planer om at investere 

fl ere hundrede millioner 

Euro i de kommende år. 

”På grund af vores ekspertise 

som offshore operatør føler 

vi os nærmest forpligtet til 

at udvikle de mange uudnyttede 

gasfelter i Nordsøen, siger 

Ties Tiessen til Gasteknik. 

"Sidste år opnåede vi syv 

nye licenser til efterforskning i 

Storbritannien, ligesom vi også 

deltager i en norsk licens i 

samarbejde med Hydro”. 

Wintershall AG har været 

aktiv i efterforskning og produktion 

af råolie og naturgas 

i mere end 75 år. Ud 

over Europa arbejder selskabet 

Nordafrika, Sydamerika, 

Rusland og området ved Det 

Kaspiske Hav. ut- 

Mere på 

www.wintershall.com 


Danmark er topscorer i EUs 

energiforskningsprogrammer 

Den danske andel af projekter 

i EUs 6. rammeprogram for 

forskning, udvikling og demonstration 

har været enestående 

høj i den seneste runde, 

der netop er afsluttet. 

Danske projekter får her 

mere end 100 mio. kr., svarende 

til en samlet andel af støttebeløbet 

på over 10%. 

Støttebeløbet er i absolutte 

tal større end alle andre lande 

end Holland der får en tildelt 

støtte på over 150 mio. kr. 

Danmarks bidrag til budgettet 

udør omkring 2%, mens 

Hollands bidrag er næsten 2 

1⁄2 gange større. 

EUs 6. rammeprogram, der 

løber over perioden 2003- 

2006, dækker tilskud til forskning 

og udvikling (DG-RTD) 

samt tilskud til udvikling og 

demonstration (DG-TREN). 

Det samlede budget for hele 

rammeprogrammet er på 857 

mio. Euro (6,4 mia.kr.), ligeligt 

fordelt mellem DG-TREN 

og DG-RTD. 

Den seneste udbudsrunde 

retter sig mod integrerede demonstrationsanlæg 

for vedvarende 

energi og energieffektivitet, 

hvor danske virksomheder 

og forskningsinstitutioner net- 

A.P. Møller - Mærsk har købt 

to avancerede jack-up borerigge 

af Petrojack ASA, oplyser 

selskabet. 

Riggene er i øjeblikket under 

konstruktion på Jurong 

Shipyard i Singapore. Den 

første rig leveres i marts 2007 

og den anden i juni 2008. 

Riggene er designet til at 

kunne operere på vanddybder 

på op til 375 fod (115 meter) 

i områder som Sydøstasien, 

Mellemøsten, Middelhavet, 

Sydamerika og Vestafrika såvel 

som den centrale og sydlige 

del af Nordsøen. 

De nye rigge udmærker sig 

på fl ere områder i forhold til 


Figur: Danmark ligger på en 2. plads i forhold til andre EU 

medlemsstater med 14,61 mio. Euro i ''ranked proposals''. 

op har stærke styrkepositioner. 

Ved vurderingen af de indkomne 

projektforslag får hvert 

andet dansk forslag en positiv 

vurdering. Til sammenligning 

blev hvert ottende projektforslag 

fra f.eks. Italien positivt 

vurderet. 

De danske projekter, der nu 

ventes at skulle forhandle kontrakt 

med Kommissionen, omfatter 

bl.a. 

• ”Class 1” – et demonstrationsprojekt 

af lavenergiløsninger 

(klasse 1) i bebyggelse 

i Stenløse, 

• ”Sorcer” – et demonstra- 

To nye borerigge til Maersk 

konventionelle borerigge, ikke 

mindst på boredækket, hvor 

det højteknologiske udstyr giver 

øget sikkerhed for personalet. 

Det avancerede boreudstyr 

gør samtidig riggene 

velegnede til at bore dybe og 

vanskelige brønde, herunder 

brønde med høj temperatur og 

højt tryk. Der er plads til 120 

personer ombord. 

“Vi ser et stigende behov 

for højteknologiske rigge på 

jack-up markedet. Disse rigges 

store kapaciteter gør dem 

velegnede til boring af de mest 

krævende – og derfor mest 

attraktive – efterforsknings- 

og udvindingsbrønde” udta- 

tionsprojekt af vedvarende 

energi og energibesparelser 

i Hillerød og Apeldoorn, 

• ”Green Solar Cities” – et demonstrationsprojekt 

af solceller 

i Valby og Salzburg. 

De tre projekter udgør den 

overvejende del af det samlede 

ansøgte støttebeløb fra danske 

projekter. 

Energistyrelsen skønner 

foreløbigt, at danske energiprojekter 

har opnået et samlet 

støttebeløb af størrelsesordenen 

380 mio.kr. over 6. 

rammeprograms løbetid 2003- 

2006, eller knap 6%. 

ler Claus Hemmingsen, CEO, 

Maersk Contractors. 

Maersk Contractors er en 

del af A.P. Møller - Mærsk 

Gruppen og er en førende leverandør 

af borerigge og fl ydende 

produktionsenheder. 

Maersk Contractors’ fl åde består 

af 29 borerigge og fi - 

re FPSO skibe herunder seks 

højeffektive jack-up rigge og 

tre dybvands semi-submersible 

borerigge, som i øjeblikket 

er under konstruktion. Maersk 

Contractors beskæftiger sammen 

med Egyptian Drilling 

Company en international og 

veluddannet medarbejderstab 

på tilsammen 6.900 personer. 

BRANCHENYT 

Torkil Bentzen 

forlader DONG 

Torkil Bentzen har valgt at 

fratræde sin stilling som koncerndirektør 

i DONG Energy 

Renewables med årets udgang, 

oplyser selskabet. 

Torkil Bentzen har ydet en afgørende 

indsats i samlingen af en 

række selskaber i DONG Energy 

pr. 1. juli 2006. Han har derfor 

fundet tidspunktet velvalgt til at 

skifte spor og overlade pladsen 

til nye kræfter. 

Torkil Bentzen har beskæftiget 

sig inden for energisektoren 

siden 1999, hvor han som administrerende 

direktør i Sjællandske 

Kraftværker ledede fusionen 

mellem de energiselskaber, som 

i 2000 blev til Energi E2, og 

som nu bliver en del af DONG 

Energy. 

Arbejdet med at fi nde en afl øser 

er gået i gang. Torkil Bentzen har 

indvilliget i at fortsætte efter 

årets udgang, såfremt en afl øser 

ikke er fundet på dette tidspunkt. 

55. mio. kr. til 

energiforskning 

Energistyrelsen har den 4. 

juli indkaldt ansøgninger til 

Energiforskningsprogram 2007, 

hvor der er en pulje på ca. 55 

mio. kr. til rådighed. Samtidig 

indkaldes der ansøgninger til 

Energiforskningsprogram 2006, 

hvor der er reserveret 3 mio. kr. 

til projekter vedrørende transportområdet. 

Ansøgningsfristen 

er i begge tilfælde fredag, den 15. 

september 2006 kl. 15. 

Tilskud til forskning og udvikling 

på energiområdet ydes gennem 

Energiforskningsprogrammet 

(EFP), til forskning og teknologisk 

udvikling på energiområdet. 

Tilskud kan endvidere ydes til 

demonstration, udredninger og 

internationalt samarbejde. 

Den almindelige frist for ansøgninger 

til EFP 2006 var 30. 

september 2005. Ansøgerne har 

modtaget skriftligt svar på deres 

ansøgning om tilskud i begyndelsen 

af 2006. 

Gasudslip i Rødovre 

Fire huse blev torsdag den 17. 

august evakueret under et gasudslip 

på Nørregårdsvej 188 i 

Rødovre. Gaden blev afspærret, 

indtil teknikere kunne lukke for 

udslippet, oplyser Rødovre Politi. 

Ifølge politiet var der ingen 

umiddelbar fare forbundet med 

udslippet af gassen, men myndighederne 

valgte altså alligevel for 

en sikkerheds skyld at holde folk 

på afstand. Udslippet skete, da en 

gasledning blev gravet over ved 

et uheld, oplyser Ritzau. 

23

Succesfuld boring 

på Syd Arne feltet 

Amerada Hess ApS har som 

operatør for olieselskaberne i tilladelse 

7/89 afsluttet vurderingsboringen 

Rigs-3 (5604/29-08) på 

Syd Arne feltet. 

Rigs-3 og de tre sideboringer 

påviste tilstedeværelse af olie og 

gas i kalklagene, og bekræftede 

hermed den geologiske model 

for området. Borearbejdet 

blev gennemført i samarbejde 

med DONG Efterforskning og 

Produktion A/S med boreplatformen 

ENSCO 72. 

Syd Arne feltet producerer olie 

og gas fra Danien og Øvre Kridt 

kalksten. Produktionen af olie og 

gas fra feltet blev indledt i 1999. 

Rigs-3 blev boret som en lodret 

boring ca. 4,5 kilometer nordvest 

for Syd Arne platformen og sluttede 

i 3156 meters dybde målt 

fra havoverfl aden i kalk af Nedre 

Kridt alder. Der blev desuden 

udført i alt tre sideboringer til 

områder vest, nord og øst for 

overfl adelokaliteten. 

Selskaberne i tilladelse 7/89 er: 

Amerada Hess ApS 57,47875% 

DONG E&P 34,37500% 

DENERCO OIL A/S 6,56250% 

Danoil Exploration 1,58375% 

Kilde: Energistyrelsen 

Flere LNG-terminaler 

Havnen i den franske by 

Bordeaux har indgået aftale med 

det hollandske 4Gas om i fællesskab 

at etablere en LNG-terminal 

til 400 mio. Euro ved Gironde 

fl odens udmunding i Le Verdon i 

Frankrig. 4Gas starter øjeblikkeligt 

på miljø- og sikkerhedsundersøgelser 

for at opnå de nødvendige 

tilladelser. Byggeriet ventes 

påbegyndt i 2008 og terminalen 

at stå klar til brug i 2011. 

4Gas er i øjeblikket i gang med 

at etablere en LNG-terminal i 

Milford Haven i Wales, som skal 

stå klar næste år, 4Gas står også 

for etableringen af LionGas LNG 

terminalen i Rotterdam, som skal 

stå klar i 2010. 

Kilde: Oil & Gas Journal. 

Statoil borer i 

Barentshavet 

Statoil ASA har indledt en efterforskningsboring 

på Tornerosefeltet 

i Barentshavet på over 400 

meters dybde. 

Tornerose ligger ca. 55 km øst 

for Snøhvit-feltet og 125 km 

nordvest for LNG-terminalen på 

Melkoya i Hammerfest. 

Et evt. gasfund styrke grundlaget 

for en udbygning af denne terminal. 

Statoils andel af licensen er 

godt 33% 

Kilde: Oil & Gas Journal 

BRANCHENYT 

Svensk gasboring i Nordsjælland 

Svenske Tethys Oil AB forventer 

ca. 15. september at 

indlede den første boring efter 

kulbrinter på Sjælland i 46 år. 

Det sker på et nedlagt gartneri 

i Karlebo, hvor entreprenørfi 

rmaet Hoffmann i løbet 

af sommeren har anlagt 

en 5000 kvm. asfalteret boreplads. 

Boringen udføres til 

en dybde af op til 2400 meter 

med en borerig, som fl yttes 

fra Litauen. De samlede omkostninger 

er vurderet til ca. 7 

mio. danske kroner. 

Ifølge Energistyrelsen er der 

en reel mulighed for at fi nde 

gas i store mængder. 

»Det har været kendt i mange 

år, at der under Karlebo er 

det, man kalder et stort fi revejslukket 

hul, hvor eventuel gas 

vil blive fanget under et lerlag. 

Er der gas, kan der godt være 

tale om noget, der dækker et 

område på størrelse med det 

meste af Gribskov,« forklarer 

kontorchef Søren Enevoldsen 

fra Energistyrelsen til Jyllands- 

Posten. 

Selv vurderer Tethys Oil, 

at chancen for at fi nde naturgas 

ved Karlebo er ca. 10 pct. 

Hvis det sker, vurderes feltet 

at kunne indeholde så meget 

som 1 TCF naturgas. Det er 

gode odds for en landboring, 

hvor omkostningerne er noget 

lavere end for efterforskning i 

Nordsøen. 

Om Tethys Oil 

Tethys Oil er et uafhængigt 

svensk olieselskab, der 

efterforsker og udvinder potentielle 

råstofforekomster i 

undergrunden. Virksomheden 

opererer hovedsageligt inden 

for Europas grænser, og 

har hovedsæde i Stockholm 

med satellit-kontorer i 

Danmark og Schweiz. Ud 

over Nordsjælland har selskabet 

også licens til efterforskning 

på Djursland. Licenserne 

blev tildelt i henholdsvis 2002 

og 2003. 

Selskabet er noteret på Nya 

Marknaden ved fondsbørsen i 

Stockholm, hvor selskabet for 

nylig har hentet yderligere kapital 

til sine aktiviteter 

Britisk partner 

For nylig indgik Tethys Oil 

en aftale med det britiske Star 

Energy Group plc om overtagelse 

af 20 en procents andel 

i licenserne på Sjælland og i 

Jylland, hvor DONG Energy 

i forvejen har statens andel på 

20% og norske Odin Energi 

AS har 10%. 

Aftalen indebærer, at Star 

Energy betaler 20% af de hidtidige 

investeringer i licenserne 

og 40% af udgifterne til 

boringen. 

Star Energy er et integreret 

energiselskab, hvis virksom- 

hed er koncentreret om onshore-aktiviteter 

i Storbritannien. 

Star Energy kombinerer produktion 

af olie, naturgas og 

elektricitet med lagring af naturgas. 

Selskabet blev stiftet 

i 1999 og omsætter for ca. 

225 mio. DKK med omkring 

150 ansatte. Star Energy er 

Storbritanniens næststørste 

onshore-olieproducent. 

Ud over Danmark har 

Tethys Oil AB andele i efterforskningslicenser 

i Frankrig, 

Oman, Marokko, Spanien og 

Tyrkiet, samt i en produktionslicens 

i Spanien. 

Yderligere information på 

www.karleboringen.dk 

www.tethysoil.com 

www.starenergy.co.uk 


Offshore Center indviet i Esbjerg 

Offshore Center Danmark i 

Esbjerg blev fredag den 1. 

september offi cielt indviet 

som teknologi- og videncenter 

for offshorebranchen. 

Det skete i forbindelse med 

centrets årsmøde i anledning 

af at centret nu er udpeget som 

teknologicenter med støtte fra 

bl.a. Videnskabsministeriet på 

et par mio. kroner det første 

år. 

Med 9500 beskæftigede indenfor 

offshore olie-, gas- og 

vindindustrien i mere end 500 

virksomheder er offshorebranchen 

i rivende udvikling. Det 

giver beskæftigelse til både 

operatører og en underskov 

af større og mindre virksomheder 

inden for en række områder. 

30 mia. til staten 

Offshoreindustriens indtjening 

i skatter til den danske 

statskasse vil i 2006 overstige 

30 mia. kroner, anfører centret 

i en pressemeddelelse forud 

for mødet. 

Trods dette er der behov for 

en fortsat teknologisk udvikling, 

bl.a. til effektivisering af 

olieog gasindvindingen, hvor 

der vurderes at være et stort 


potentiale. I øjeblikket er det i 

gennemsnit muligt at udnytte 

ca. 23% af de danske fund i 

Nordsøen. 

Ifølge centret vil meget af 

den teknik, der benyttes indenfor 

olieog gasområdet 

også kunne bruges indenfor 

andre offshore områder, herunder 

udbygningen af havvindmøller. 

Center for skrotning 

En anden anden betydelig 

opgave vil være de mere end 

600 offshore installationer, der 

skal skrottes i den danske del 

af Nordsøen i de kommende 

30 år. En sådan skrotning er 

allerede påbegyndt i Norge og 

England, og Esbjerg ventes at 

spille en vigtig rolle med etablering 

af et miljørigtigt anlæg 

for skrotning. 

Offshore Center Danmark 

har på det seneste oplevet en 

betydelig fremgang. Centrets 

direktør Peter Blach oplyser til 

Erhvervsbladet at medlemstallet 

de seneste måneder er 

vokset med omkring 25 til 

nu 140. 

Blandt de nye er fl ere markante 

virksomheder i olieog 

gassektoren, herunder olie- 

Intro-kurser til offshorebranchen 

Offshore Center Danmark i 

Esbjerg giver nu fl ere danske 

virksomheder mulighed for at 

hoppe med på den rivende udvikling 

i offshore-branchen. 

Det sker med tilbud om særlige 

intro-kurser for virksomheder 

der vil samarbejde med 

olieog gasindustrien. 

Den danske olieog gasudvinding 

er større end nogen 

sinde, og det giver arbejde til 

en lang række virksomheder 

inden for både olieog gasindustrien 

og andre produktions- 

og servicevirksomheder. 

Derfor indleder centret nu 

en kursusrække for virksomheder, 

som enten vil introduceres 

til offshorebranchen eller 

søger specifi k viden. 

- Offshore er mange ting, 

lige fra selve processen med 

at hente olien og gassen op 

til spørgsmål om sikkerhed 

og miljø, konstruktioner på 

land og under vand, el-teknik, 

overfl adebehandling, forskning 

og rådgivning. Der er 

behov for mange forskellige 

typer leverandører og underleverandører, 

og vi skaber kurser, 

der målretter sig mod de 

virksomheder, forklarer Peter 

Blach, direktør for Offshore 

Center Danmark. 

- Vi giver virksomhederne 

en bred forståelse af de begreber 

og teknikker, der anvendes 

på offshore olieog gasinstallationer, 

og hvad der arbejdes 

med inden for eksempelvis ge- 

selskabet Chevron, der deltager 

i Dansk Undergrunds 

Consortium. 

Foruden de to mio. kroner 

fra staten bidrager medlemsvirksomhederne 

med et tilsvarende 

beløb, ligsom centret 

håber på støtte fra den kommende 

region Syddanmark. 

Medlemskonferencer 

Centret gennemfører jævnligt 

medlemskonferencer med 

fokus på specielle emner. 

Senest den 2. juni om anvendelse 

af alternative konstruktionsmaterialer 

til at modstå de 

hårde betingelser til havs, herunder 

andre ståltyper, aluminium, 

plast og kompositter. 

Offshorecentret gennemførte 

13. juni en workshop med 

deltagelse af 15 virksomheder 

og videninstituioner som led 

i en strategiproces. Den fortsatte 

på årsmødet med efterlysning 

af konkrete ønsker fra 

medlemmerne til aktiviteterne 

de næste 3-4 år. 

Arrangementet fandt sted 

efter redaktionens slutning og 

vi vil derfor vende tilbage med 

yderligere information i næste 

nummer af Gastenik. ut- 

Se: www.offshorecenter.dk 

ologi, seismik, opbygning af 

platforme, borerigge, boring 

af brønde, og meget andet – 

målrettet virksomheder som er 

interesseret i at levere produkter 

eller ydelser til industrien. 

Udover forelæsninger består 

intro-kurserne af virksomhedsbesøg 

hos danske offshorevirksomheder, 

så kursisterne 

får en ”hands-on” oplevelse 

med noget af det udstyr, som 

anvendes i produktionen. 

Udover basiskurser tilbyder 

Offshore Center bl.a. en 

række mere specifi kke kurser 

som fx ”Trykbærende udstyr”, 

”Procesteknologi” samt 

om ATEX-direktiverne. 

Kursusoversigten kan ses på 

www.offshorecenter.dk. 

BRANCHENYT 

Fjernkøling 

med kraftvarme? 

Mange steder i verden anvendes 

med succes kombinationen 

af kraftvarme og fjernkøling 

(district cooling). 

Mulighederne for fjernkøling 

drøftes også i Danmark. Det ventes, 

at anlæg til fjernkøling bla. vil 

blive etableret omkring de naturgasfyrede 

fjernvarmesystemer. 

Fagudvalget for Gasanvendelse 

og Installationer har derfor 

bedt Dansk Gasteknisk Center 

udarbejde en rapport om konceptet, 

fordele og ulemper ved 

forskellige køleteknologier, nøgletal, 

egnede markedssegmenter, 

leverandører, produkter og 

eksempler på eksisterende anlæg, 

oplyser Lars H. Andersen, DGC. 

Verdens energiforbrug 

steg 2,7% 

Ifølge den globalt anerkendte 

publikation “BP Statistical Review 

of World Energy June 2006” steg 

verdens energiforbrug 2,7% i 

2005. Det er en del under sidste 

års rekordstigning på 4,4%, men 

stadig over gennemsnittet for de 

sidste ti års stigninger. 

Kul oplever den største stigning 

med 5% Alene i Kina var 

stigningen 11%, og Kina står for 

80% af stigningen i det globale 

kulforbrug. 

Atomkraft er stagnerende med 

en stigning på 0,6%, en del under 

tiårsgennemsnittet på 1,8%. 

Naturgasforbruget voksede med 

2,3% mod sidste års 3,3%, men 

svarende til den gennemsnitlige 

stigning i de sidste 10 år. 

Naturgas dækkede 23,5% af verdens 

primærenergiforbrug i 2005 

mod 23,6% i 2004. 

Hvis naturgasproduktionen fortsætter 

på nuværende niveau, er 

der på globalt plan reserver til 

godt 65 år. Denne tidshorisont 

har ligget mellem 60 og 70 år de 

seneste 25 år. 40% af reserverne 

fi ndes i Mellemøsten og 27% i 

Rusland. Se www.bp.com 

Ny formand til 

Dansk Energi 

Vallø Kommunes borgmester, 

Poul Arne Nielsen, er valgt til 

formand for brancheorganisationen 

Dansk Energi. Poul Arne 

Nielsen er i forvejen formand for 

energiselskabet SEAS-NVE, der 

har base i Svinninge ved Holbæk. 

Han afl øser Flemming Bay-Jensen, 

der trak sig tilbage efter 12 år 

som formand. Ny næstformand 

er adm. direktør Niels Bergh- 

Hansen, DONG Energy. Han 

afl øser adm. direktør Torkil 

Bentzen fra samme selskab. 

25

Ophæver 

tilslutningspligt 

Energistyrelsen udsendte den 23. 

juni 2006 et udkast til bekendtgørelse 

om tilslutning m.v. til 

kollektive varmeforsyningsanlæg 

i høring. 

Udkastet er udarbejdet i forlængelse 

af den ændringsbekendtgørelse, 

som trådte i kraft 

15. februar 2006, og er også 

en opfølgning på regeringens 

handlingsplan for en fornyet 

energispareindsats fra september 

2005, hvorefter regeringen 

bl.a. vil ophæve kravene om 

tilslutningspligt til fjernvarme 

og naturgas samt forbudet mod 

anvendelse af elvarme for lavenergibygninger. 

Høringsfristen 

udløb den 21. august. 

Optimering 

af tunnelovne 

Tunnelovne benyttes i Danmark 

i teglværksindustrien, næringsmiddelindustrien, 

tekstil-, beklædnings- 

og læderindustrien samt 

metalindustrien. 

Naturgasforbruget på området 

er væsentligt, og der kan opnås 

betydelige energibesparelser ved 

optimering af teknologien. 

Gasselskaberne har på denne 

baggrund bedt DGC om at 

udvikle en beregningsmodel til 

optimering af tunnelovne. 

Modellen foreligger nu og beregninger 

med modellen viser god 

overensstemmelse med målinger 

på tunnelovne i praktisk brug. 

Den kan fx bruges til driftsoptimering 

eller identifi kation af 

besparelsesmuligheder, oplyser 

Thomas W. Sødring fra DGC. 

Kontakt: tws@dgc.dk. 

Påsejling af 

Tyra Vest 

En dansk indregistreret trawler 

med hollandsk besætning påsejlede 

den 6. juli om natten de 

bærende konstruktioner på Tyra 

Vest. Der skete ikke personskade 

ved påsejlingen, men kutterens 

front blev beskadiget. 

Ved påsejlingen blev nederste 

dæk af Tyra Vest beskadiget. Der 

skete ikke skade på platformens 

produktionsfaciliteter eller ben. 

Energistyrelsen har igangsat en 

undersøgelse af årsagerne til 

uheldet og påbudt Mærsk Olie 

og Gas skærpet overvågning for 

samtlige af selskabets installationer 

i Nordsøen, samt at have 

en standby båd ved Tyra Vest 

indtil årsagerne er fuldt afklaret. 

Sty relsen har endvidere påbudt 

Mærsk Olie og Gas at få en 

udarbejdet en uafhængig vurdering 

af skadens omfang. 


BRANCHENYT 

Rekordindtægt fra Nordsøen i 2005 

Lavere olieproduktion, mens 

salget af naturgas satte ny 

rekord. 

Den store olieproduktion i 

2005 har sammen med den 

høje oliepris medført, at staten 

har modtaget et rekordstort 

beløb på godt 24 mia. kr. 

i skatter og afgifter fra aktiviteterne 

i Nordsøen. 

Det er over 7 mia. kr. mere 

end indtægterne i 2004, fremgår 

det af rapporten ”Danmarks 

olieog gasproduktion 2005”, 

som Energistyrelsen udsendte 

15. juni. 

Olieproduktionen fra felterne 

på dansk område var i 2005 

på næsten 22 mio. m 3 . Det var 

knap 3 pct. mindre end rekordåret 

2004. Derimod slog 

mængden af solgt gas på 9,2 

mia. Nm 3 i 2005 den hidtidige 

rekord fra 2004. 

200 mia. investeret 

Olieselskaberne har gennem 

tiden investeret store summer 

i efterforskning, udbygning 

og drift af felter i det danske 

område. De samlede udgifter 

frem til 2005 er opgjort til næsten 

200 mia. kr. 

I 2005 er der brugt knap 4 

Vestjysk biogasanlæg i udbud 

Byggeriet af Maabjerg Bio- 

Energy ved Holstebro bliver 

nu sendt i udbud. Maabjerg 

BioEnergy A/S er netop nu i 

gang med at indhente tilkendegivelser 

fra virksomheder i 

ind- og udland, som ønsker at 

byde på byggeriet. 

Efter en langvarig forberedelsesproces 

med mange forhindringer 

er byggeriet af verdens 

største bioenergianlæg 

nu på vej til at blive en realitet. 

Hele tre danske love stod oprindeligt 

i vejen for planerne, 

men de er nu blevet ændret, så 

Maabjerg BioEnergy nu kan 

blive en realitet. 

Byggeriet, der fuldt udbygget 

ventes at komme til at ko- 

mia. kr. på udbygning af de 19 

producerende felter, og investeringerne 

forventes at stige i 

de kommende år. 

Energistyrelsen har i rapporten 

opgjort de danske olie- 

og gasreserver til 257 mio. m 3 

olie og 122 mia. Nm 3 gas pr. 

1. januar 2006. Det svarer til 

et fald på henholdsvis 4 og 8 

pct. i forhold til opgørelsen pr. 

1. januar 2005. Den samlede 

olieproduktion frem til 2005 

overstiger for første gang de 

opgjorte reserver. Dette kan 

ændre sig ved tilgang af yderligere 

reserver. 

Betydelig nettoeksport 

Den samlede produktion af 

olie, gas og vedvarende energi 

var i 2005 58 pct. større end 

det samlede energiforbrug, 

hvilket er en stigning i forhold 

til 2004. Stigningen skyldes 

hovedsagelig, at forventningerne 

til energiforbruget er 

nedskrevet i ”Energistrategi 

2025”. Hermed fortsætter den 

udvikling, hvor Danmark siden 

1997 har været selvforsynende 

med energi. På baggrund 

af Energistyrelsens 

seneste prognose vil den samlede 

produktion af olie og na- 

ste ca. 350 millioner kr., sættes 

efter planen i gang i efteråret 

2007. 

På grund af byggeriets størrelse 

er det da også virksomheder 

eller konsortier af en vis 

kaliber, der efterlyses. Der bliver 

nu udbudt tre delkontrakter, 

hvoraf den største kontrakt 

ventes at komme til at ligge i 

omegnen af 175 millioner kr. 

Ved siden af udbudsprocessen, 

som kommer til at løbe 

frem til foråret 2007, er arkitekter 

og ingeniører i fuld 

gang med at tegne stregerne 

til det store anlæg. Samtidig 

arbejdes der på at blive færdig 

med myndighedsbehandlingen, 

som er yderst omfat- 

turgas i Danmark overstige 

forbruget til og med 2015. 

Øget efterforskning 

Den 22. maj 2006 blev der 

tildelt 14 nye licenser i Central 

Graven og de tilstødende 

områder i 6. udbudsrunde. 

Resultaterne fra runden er beskrevet 

i rapporten. Den store 

interesse fra olieselskaber sikrer 

den fortsatte efterforskning 

og styrker forventningen om, 

at Danmark i mange år endnu 

vil være en olienation. 

I december 2005 blev en 

ny lov om sikkerhed m.v. på 

offshoreanlæg vedtaget som 

afl øser for den 25 år gamle 

havanlægslov. Den nye 

lov, som træder i kraft 1. juli 

2006, skal skabe grundlag 

for et gennemskueligt og brugervenligt 

regelsæt, der bidrager 

til at opfylde målsætningen 

om, at sikkerheds- og 

sundhedsniveauet i den danske 

del af Nordsøen fortsat 

skal være blandt de højeste i 

Nordsølandene. Principperne i 

den nye lov er beskrevet i rapportent. 


tende. 

Maabjerg BioEnergy forventes 

årligt at rense ca. 450.000 

tons gylle for kvælstof og fosfor 

fra vestjyske landbrug. Anlægget 

vil producere energi 

i form af biogas, varme og 

el fra selve biogasprocessen 

samt varme og el fra afbrænding 

af fi brene fra gyllen. 

Selskabet, som i dag har 

adresse i udviklingsparken 

Nupark, tegnes af de ca. 200 

landmænd, som skal levere 

gyllen til anlægget, forsyningsselskabet 

Vestforsyning, affaldselskabet 

nomi og DONG 

Generation. 

S e 

www.maabjerg-bioenergy.dk. 


10.000 fjerngasmålere til Holland 

Liberaliseringen af gasmarkederne 

i Europa får nu konsekvenser 

helt ned til husgasmålerne, 

og det har givet stor 

travlhed for Flonidan DC i 

Horsens. 

Inden årets udgang skal 

virksomheden producere ca. 

10.000 gasmålere med indbygget 

fjernafl æsning til det 

hollandske marked. Målerne 

skal bruges til fjernafl æsning 

af husstandskunder. 

”I Holland er det en regeringsbeslutning, 

at samtlige 

forsyningsmålere indenfor el 

og gas hos privatkunder skal 

fjernafl æses i løbet af seks år. 

Med en samlet bestand af ca. 

6 millioner gasmålere, vil dette 

blive et meget stort projekt, 

der vil give unikke muligheder 

for Flonidan DC i Horsens”, 

oplyser Hans Ottosen, der er 

adm. direktør i virksomheden. 

En husgasmåler, eller bedre 

kendt som en bælggasmåler, 

er et historisk apparat 

med ca. 150 år på bagen! 

Måleprincippet er meget stabilt 

ikke mindst over tid, men 

det har den ulempe, at gasmængden 

registreres alene på 

et mekanisk tælleværk. 

Elektronisk afl æsning 

”Mekaniske tælleværk og 

fjernafl æsning er som dag 

og nat”, siger Hans Ottosen. 

Derfor har Flonidan udviklet 

et optisk aftastningsprincip, 

der kan registrere det løbende 

gasforbrug. Når først gasforbruget 

er registreret elektronisk, 

er mulighederne åbne 

for kommunikation med andre 

apparater. Derudover har 

Flonidan DC udviklet: 

• Et helt unikt temperaturmåleprincip, 

der kan kompenseres 

for de varierende temperaturer 

i gassen. 

• En indbygget gasventil, som 

kan fjernstyres til at åbne og 

lukke. 

• Pre-payment funktion, så 

gasselskabet er sikret sin betaling, 

før der leveres gas. 

Gasmåleren med det elek- 


Den første kontrakt på Smart Gas Meters indgås med det 

hollandske selskab NUON på WGC i Amsterdam. Fra venstre 

ses Charles van Dyck – Flonidan, Frans Kamfens – projektleder 

Nuon, Theo Wassing – strategisk indkøber Nuon og Flonidans 

adm. direktør Hans Ottosen. (Foto: Flonidan) 

troniske tælleværk og ovenstående 

muligheder bliver i 

daglig tale kaldt en Smartmeter. 

Unik position 

”Flonidan DC har arbejdet 

med elektronisk aftastning 

af bælggasmålere i mere end 

10 år. Vore løsninger er altid 

blevet betragtet som værende 

skudt teknisk over målet, men 

nu viser det sig, at vi står i en 

helt unik position, da vi besidder 

den nødvendige viden til 

at kunne opfylde de tekniske 

krav i Holland” siger Hans 

Ottosen. Endvidere oplever 

virksomheden stigende interesse 

for konverteringsløsninger 

til bælggasmålere. 

Langsigtet sikring 

Ifølge Hans Ottosen har man 

i Holland indset, at langsigtet 

sikring af energiforsyning og 

konkurrencekraft kræver investering 

i automatiske systemer 

til hjemtagning af data på tilsvarende 

vis, som det kendes 

fra telesektoren. 

Endvidere har Holland den 

fordel, at de enkelte selskaber 

er multiutilities – dvs. selskaberne 

forsyner fl ere energiformer, 

så muligheden for synergi 

er stor. Historisk har el-sekto- 

ren meget større know-how i 

datakommunikation sammenlignet 

med gassektoren, og det 

har hollænderne forstået at udnytte. 

Jeg er ikke i tvivl om, at 

de ting, som vi ser i Holland 

vil brede sig til hele Europa og 

ligeledes Danmark. 

Succes på WGC 

Hans Ottosen er overrasket 

over den positive interesse, 

der var for Smart-meters på 

Flonidans udstilling i forbindelse 

med WGC i Amsterdam 

i begyndelsen af juni. 

”Der er mange lande, der seriøst 

tænker i tilsvarende baner 

som hollænderne, og vi 

kommer afgjort til at skulle arbejde 

med fjernafl æsningsløsninger 

af husgasmålere i fremtiden.,” 

siger Hans Ottosen. 

Flonidan DC i Horsens er 

en danskejet virksomhed, hvis 

største forretningsområde er 

måling og regulering af naturgas. 

Gennem de senere år 

har virksomheden udviklet 

en stærk produktportefølje af 

elektronisk udstyr, der anvendes 

til gasafregning med tilhørende 

fjernkommunikation. 

Virksomheden er placeret i 

Horsens og har ca. 30 ansatte. 

Se også: 

www.fl onidan.dk 

BRANCHENYT 

DGC udpeget til 

Notifi ed Body 

Sikkerhedsstyrelsen har 

godkendt DGC til Notifi ed 

Body (bemyndiget organ) for 

Gasapparatdirektivet 90/396/EØF. 

DGCs laboratorium har i en 

årrække været godkendt til at 

udføre de krævede sikkerhedsmæssige 

tests og med udpegningen 

til Notifi ed Body dækker 

virksomheden nu den komplette 

godkendelsesproces. 

Godkendelse af mindre gasforbrugende 

udstyr foregår i dag 

på europæisk plan som led i 

etableringen af EU’s indre marked. 

Det betyder, at fabrikanter 

af gasudstyr kan nøjes med én 

godkendelse hos én europæisk 

godkendelsesinstans 

(Notifi ed Body) dækkende alle 

de EU-lande, der ønskes 

med i godkendelsen. 

Den fælles EU-godkendelse 

erstatter tidligere nationale 

afprøvninger og godkendelser, 

der skulle gennemføres i hvert 

enkelt land. 

I Danmark kan, udover 

DGC, også Dansk Brand- og 

Sikringsteknisk Institut gennemføre 

de nødvendige afprøvninger 

og udstede det godkendende 

CE-certifi kat. 

DGC er i forvejen Notifi ed Body 

for Kedelnyttevirkningsdirektivet, 

oplyser Bjarne Spiegelhauer. 

Mere på www.dgc.dk 

Mærsk udbygger i 

Qatar 

Maersk Oil Qatar har indgået 

kontrakt med National 

Petroleum Construction Co. 

(NPC), Abu Dhabi, om levering 

af nøglefærdige forsyningsfaciliteter 

til udvikling af Al Shaheen 

olieog gasfeltet i Block 5 ud for 

Qatar. Maersk, som ejer en 100% 

andel af produktionsaftalen med 

Qatar Petroleum, har panlagt at 

udvide Al Shaheens olieproduktion 

fra 240,000 tønder om dagen 

i årets 1. kvartal ttil 525,000 t/d i 

slutningen af 2009. 

Kilde: Oil & Gas Journal 

Tysk selskab vil bore 

i Sønderjylland 

Energistyrelsen har den 14. 

august 2006 modtaget en 

ansøgning om tilladelse til efterforskning 

og indvinding af olie 

og gas i Åben Dør området. 

Ansøgningen vedrører et område 

i Sønderjylland og tilstødende 

farvand. Ansøgeren er Geo- 

Center-Nord GmbH, et tysk 

registreret selskab. Geo-Center- 

Nord GmbH deltager i en tysk 

koncession umiddelbart syd for 

det ansøgte område. Selskabet 

har ikke tidligere deltaget i koncessioner 

på dansk område. 

27

EU kulegraver 

fransk energifusion 

EUs konkurrencekommissær 

Neelie Kroes har besluttet at 

kulegrave en af de senere måneders 

mest betændte fusioner i 

den europæiske energisektor. 

Sammenlægningen mellem det 

statslige Gaz de France og Suezgruppen 

har ført til italienske 

anklager om fransk protektionisme, 

fordi italienske Enel også 

er interesseret i Suez. 

I en foreløbig undersøgelse ser 

kommissionen ifølge en pressemeddelelse 

en mulig trussel 

mod den frie konkurrence, fordi 

fusionen berører de to største 

gas- og elselskaber i Belgien og 

to af de tre største i Frankrig. 

Fristen for kommissionens 

undersøgelse er 25. oktober. 

Kilde: Ritzau 

Gasstålledninger 

godt beskyttet 

Det danske stålledningsnet til 

gastransmission lever fuldt ud 

op til myndighedskravene. Dog 

viser undersøgelser fra udlandet, 

at der er god grund til en øget 

opmærksomhed på korrosion af 

ledningsnettet. 

MetriCorr/Balslev har for 

Gasselskabernes Fagudvalg for 

Gastransport undersøgt korrosionsbeskyttelsesforhold 

for 

stålledninger. Formålet er at 

afdække, hvordan man forhindrer 

påvirkninger fra elektriske højspændingsledninger 

og fra jævnstrømsledninger. 

I projektet undersøges påvirkningen 

på stålledninger fra 

interferens forårsaget af både 

jævnstrøm (DC) - fx fra DSB's 

S-banenet og vekselstrøm (AC) 

- fx fra højspændingsledninger, 

samt en kombination af disse. 

Undersøgelserne viser, at katodisk 

beskyttelse af stålledninger 

er kompliceret, når der optræder 

interferens fra både jævnstrøms- 

og vekselstrømskilder. 

For stålledninger, der oplever 

denne form for kombineret 

interferens fra både DC og AC, 

er det svært at fi nde den rigtige 

balance i forhold til den katodiske 

beskyttelse. 

Det konkluderes i projektet, at 

graden af katodisk beskyttelse 

skal vælges med omhu, og at det 

løbende er nødvendigt at tilpasse 

korrosionsbeskyttelsen. 

Interesse på europæisk plan 

I forlængelse af projektet er der 

i det europæiske gasforskningssamarbejde 

GERG foreslået 

yderligere og mere tilbundsgående 

undersøgelser i europæiske 

regi. Flere europæiske selskaber 

har vist interesse. 

Kilde: DGC 

BRANCHENYT 

Mere olie og gas med ny teknik 

AF JOURNALIST ESKIL SØRENSEN 

ENERGISTYRELSEN 

Der er stadig rige muligheder 

for olieog gasudvinding 

i fremtiden i den danske 

del af Nordsøen. Det mener 

kontorchef Søren Enevoldsen, 

Energistyrelsens energiindvindingsområde. 

- Det er rigtigt, at vi ser ud 

til at være kommet over toppen, 

men ingen af oliefelterne 

har endnu stoppet produktionen 

nu 34 år efter den første 

produktion startede i den danske 

del af Nordsøen. 

Det kan simpelthen godt betale 

sig for olieselskaberne at 

fortsætte, og det giver nogle 

muligheder for yderligere indvinding, 

at platformene stadig 

står der. 

Nye teknologier 

- Nye teknologier som vand- 

og gasinjektion og vandrette 

boringer har gjort olieselskaberne 

i stand til at indvinde 

stadigt mere olie fra de samme 

felter, siger han. Injektion 

med CO 2 fra kraftværker kan 

også vise sig som en mulighed, 

men det er ikke prøvet 

endnu i oliefelter, der består af 

kalksten, som de fl este danske 

felter gør. 

- Det er absolut tænkeligt, at 

det vil fungere i et kalkstensfelt, 

men der er store omkostninger 

ved at indfange CO 2 og 

transportere det til oliefelterne, 

siger Søren Enevoldsen. 

Den danske olie ligger i små 

porøse kalkstensstrukturer, 

som ligner skrivekridt, og lige 

som andre steder i verden er 

det kun muligt at indvinde en 

del af oliemængden. Resten af 

olien lader sig simpelthen ikke 

presse ud. 

Øget olieudvinding 

Men hvor man tidligere regnede 

med en indvindingsgrad 

på nogle få procent, regner 

man i dag med at kunne indvinde 

gennemsnitligt 24 pro- 

cent af den danske olie og gas 

i Nordsøen. 

I nogle bestemte oliefelter 

regner man endda med at kunne 

nå endnu højere. Således 

regner man med, at nå op på 

en indvindingsgrad på 39 procent 

i Gormfeltet. 

- I fremtiden vil vi se, at 

indvindingsgraden kan komme 

endnu længere op. Vi kan 

sagtens komme til at se et 

væsentligt teknologigennembrud, 

som virkelig vil fl ytte 

noget. Men derudover er der 

også den daglige, trinvise tekniske 

udvikling. Så selv uden 

et stort gennembrud, vil vi se 

en gradvis forøgelse af indvindingsgraden. 

- Det kan godt vise sig, at 

vi i virkeligheden slet ikke er 

kommet over toppen af kurven, 

og at olieog gasproduktionen 

vil stige igen, siger 

Søren Enevoldsen. 

Han kan godt forestille sig, 

at den danske olieog gasproduktion 

kan fortsætte i adskillige 

årtier endnu. 

- Selskaberne vil bruge meget 

energi på at fi nde nye metoder 

til at indvinde mere olie, 

siger han. 

Håb om nye fund 

Men det er ikke bare muligheden 

for en højere indvindingsgrad, 

som gør Søren 

Enevoldsen til optimist. Det 

er også muligheden for at gøre 

helt nye fund. 

Energistyrelsen tror på, at 

der kan gøres en række nye 

oliefund i den danske del af 

Nordsøen. Der bliver løbende 

opdaget nye felter, som for eksempel 

Nini-feltet, som blev 

opdaget i 2000 og sat i produktion 

i 2003 med DONG 

som operatør. 

14 nye licenser 

Olieselskaberne deler 

Energistyrelsens tro på nye 

fund. Således blev der i maj tildelt 

14 nye licenser til olieefterforskning 

i den 6. danske 

udbudsrunde. 

- Selskaberne tror på det. 

De ansøgninger, vi fi k, viste, 

at olieselskaberne har øje for 

muligheder i den danske del, 

også nogle muligheder vi ikke 

selv havde set, siger Søren 

Enevoldsen. 

Men med de nye licenser i 

6. udbudsrunde vil der komme 

fart på efterforskningen. 

- Selskaberne forpligter sig 

i de nye licenser til et bestemtefterforskningsarbejde. 

De vil investere mere end 

en milliard i efterforskning i 

de kommende år, siger Søren 

Enevoldsen. 


DONG-jubilæer 

Michael Krogh, 

projektleder, i DONG 

Energy, Hørsholm 

har den 1. september 

været ansat i 25 år i 

Offshore Pipelines & 

Structures i DONG 

Energy, Hørsholm. Han er uddannet 

civilingeniør og var i 80erne projektleder 

for anlæggelsen af olieledningen 

fra Gorm E platformen 220 km. til 

den jyske vestkyst samt for selve 

platformen. Senere stod han for 

anlæg af en søledning til gastransport 

fra Syd Arne feltet til den jyske 

vestkyst. Siden 2003 har Michael 

Krogh haft ansvaret for inspektion 

og vedligehold af DONGs offshore 

installationer. 

Carsten Dam 

Nielsen, gruppeleder, 

DONG 

Energy, Stenlille, har 

den 1. september 

været ansat i 25 år 

i Kundeinstallation, 

Distribution og Lagerservice, i 

DONG Energy. Han 

er uddannet maskinmester suppleret 

med en vvs-installatør–uddannelse. 

Carsten Dam Nielsen har i de 25 

år været på mere end 10.000 kundebesøg. 

Opgaven omfatter alle 

typer gasinstallationer. Carsten Dam 

Nielsen er endvidere formand for 

Fagudvalget for Gasinstallationer i 

Dansk Gas Forening. 

Minna Eberhardt, 

afdelingssekretær 

på DONG Energys 

kontor i Vejen havde 

den 1. august 25 

års jubilæum. Efter 

DONGs overtagelse 

af Naturgas Syd i 1999 har Minna 

Eberhardt været ansat i DONGs 

HR-funktion med kursusadministration. 

Den 1. januar 2006 blev 

hun udnævnt til afdelingssekretær 

i DONG Energys Distribution & 

Lagerservice - Anlæg & Drift. 

John McGrade, 

Sr., driftskoordinator 

i DONG Energys 

olierørsselskab havde 

den 1. august været 

ansat i selskabet i 25 

år. Han er uddannet 

rørdesigner i Glasgow 

og har boet i Danmark siden 1972. 

I DONG har John McGrade været 

med fra starten af olierørsprojektet 

og han har været med til at sikre, at 


det danske råolietransport system 

har verdens højeste regularitet. 

John McGrade har derfor været 

involveret i hele syv udbygningsfaser, 

så systemet i dag kan transportere 

seks gange den oprindelige mængde. 

Tom Hansen, 

teknisk koordinator 

hos DONG Energys 

naturgaslager i 

Stenlille, havde den 

5. august 25 års jubilæum 

i Distribution og 

Lagerservice, Anlæg 

og Drift i DONG Energy. Han er 

uddannet maskinmester og var den 

første medarbejder fra det gamle 

Naturgas Sjælland, som kunne fejre 

25 års jubilæum. Tom Hansens 

arbejdsopgaver er uændret: vedligehold, 

mindre omlægninger og udvidelser 

af gasfordelingsnettet, måler 

og regulatorstationer, siden 200 

med udgangspunkt fra Stenlille. 

NYE MEDLEMMER 

Henrik Bertelsen 

El og VVS branchens 

Uddannelsessekretariat EVU 

Lauggårdsallé 14, 2 th. 

2860 Søborg 

Per Jørgensen 

Områdechef 

Rambøll, Energi & Olie/gas 

Jan Kjær 

Produktchef, Viega A/S 

Dannevirkevej 30 

6400 Sønderborg 

Gert Koed 

Salgschef, BAXI A/S 

Hammersholt Byvej 12 

3400 Hillerød 

Torben Kvist Jensen 

Ingeniør 

Dansk Gasteknisk Center a/s 

Vagtelvej 24 

3460 Birkerød 

Jette Nielsen 

Underviser, TEC Erhvervsakademi 

Guldagervej 37 

2720 Vanløse 

Lasse Nielsen 

Servicechef, BAXI A/S 

Solsiden 5 

3540 Lynge 

Indlæg til DGF årsmøde 

Forslag til tekniske indlæg på DGFs årsmøde i 

Kolding den 9.-10. november er velkomne. 

Henvendelse Peter A. Hodal, Energinet.dk 

tlf.: 70 10 22 44 E-mail: pah@energinet.dk 

NAVNE/DANSK GAS FORENING 

Dansk Gas Forenings arrangementer 

GASMÅLING 

Konference 20.-21. september 2006, 1 1/2 dag 

Trinity Konferencecenter, Fredericia 

Mødeleder: John H. Mølgaard, DONG Distribution 

Temaet for konferencen er ”Udfordringer i et 

liberaliseret energimarked”. 

På konferencen vil du bl.a. høre om: 

• Udfordringer i el-markedet 

v. Morten Braae Nielsen, Energinet.dk 

• Forbrugerhåndteringsaftalen/Netcode 

v. Nils Capion, HNG/Midt-Nord 

• Status på det liberaliserede marked 

v. Christian M. Andersen, Energinet.dk 

• Det liberaliserede marked set fra en 

gasleverandørs/kundes synspunkt 

• Datakvalitet i el-markedet 

v. Nina Falgreen, Energinet.dk 

• Smart Reader 

v. René Vedø, DONG Energy S&D 

• Nyt om MID mv. 

v. Poul Caudi Johansen, DANAK 

• Fremtidens måletekniske udstyr 

v. Erik Hyldahl, Elster-Instromet 

Pris: 3.600 kr. ekskl. moms, inkl. forplejning, 

kompendium og en overnatning. 

Tilmelding senest 04.09.2006 

KRAFTVARME 

Temadag 26. september 2006 

Byggecentrum Kursuscenter, Middelfart 

Mødeleder: Jan de Wit, DGC 

På temadagen kan du få indblik i følgende: 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

Kraftvarme og solvarme 

Ny ulykkesstatistik for havarier og hændelser på 

kraftvarmeværker 

Gasmarked Europa – Hvordan ser fremtiden ud? 

Kan forgasning anvendes på kraftvarmeværker? 

CO 2 -kvoter – Hvordan virker de? 

Leverandørkontakt til miljømyndigheder – Gode 

og mindre gode erfaringer 

Status for Miljøstyrelsens formaldehydprojekt 

Emissionsforhold ved start og stop af gasmotorer 

Bl.a. medvirker: Brædstrup Total Energianlæg, 

Silkeborg Kraftvarmeværk, Jenbacher, 

Dansk Gasteknisk Center 

Pris: 1.850 kr. ekskl. moms, inkl. forplejning og 

kompendium 

Tilmelding senest 04.09.2006 

Yderligere oplysninger og tilmelding 

på www.gasteknik.dk eller hos Tina Myken, 

Dansk Gas Forening, tlf. 4516 9606, e-mail tne@dgc.dk 

29

Det store RAI konference og 

udstillingscenter i Amsterdam 

var rammen om den 23. Verdensgaskonference 

i begyndelsen 

af juni. 

3800 delegerede, ledsagere 

og pressefolk fra 88 lande 

- heraf ca. 60 fra Danmark 

- var registreret til konferencen, 

og ca. 10.000 besøgte 

den 15.000 m 2 store udstilling. 

Konferencen er omtalt andetsteds 

i Gasteknik. 

Som før nævnt er en verdensgaskonferenceafslutningen 

på en tre års periode og 

begyndelsen på et nyt IGU 

treår med ny præsident, nye 

strategier og nye arbejdsprogrammer. 

For første gang er det en 

repræsentant fra det Sydamerikanske 

kontinent, som 

overtager ledelsen af Unionen. 

Ernesto A López Anadon fra 

Argentina er IGUs nye præ- 

IGU-NYT 

IGU indtager Sydamerika 

sident, som sammen med det 

øvrige ledelsesteam skal styre 

arbejdet frem til næste verdensgaskonference 

i Buenos 

Aires i oktober 2009. 

Slagordet og den første af 

de nye strategier, som argentinerne 

har fastlagt, er at gennemgå 

hvordan gasmarkedet 

bedst kan fremmes frem 

til 2030. 

Den anden strategi er at 

skabe bidrag til gasindustrien 

vedrørende forsyningssikkerhed, 

sikkerhed og miljø, og 

den tredje er koncentreret om 

integrering af regionale gas 

markeder, som en nøglefaktor 

for en bæredygtig økonomisk 

udvikling. 

Fremme af gasmarkedet, forsyningssikkerhed 

og integration 

af regionale gasmarkeder blandt 

temaerne. Dansk formand for 

arbejdskomite nr. 5 

AF PETER K. STORM, GENERALSEKRETÆR, IGU 

Store udfordringer 

Det lyder jo fl ot og kompliceret, 

men de fi ne ord dækker 

reelt over nogle af de største 

udfordringer, som gasindustrien 

står overfor. 

Med udgangspunkt i disse 

tre strategiske målsætninger 

har man fundet frem til 25 emner, 

som de 9 stående IGU komiteer 

skal arbejde med i de 

kommende år. Det forventes 

ligesom tidligere, at ca. 500 

ledere og eksperter fra den 

ganske verden vil deltage i 

dette arbejde. 

Endvidere har det nye formandskab 

nedsat to Task 

Forces, en om Forskning & 

udvikling, og en, som netop 

drejer sig om integration af 

gasmarkedet. 

Dansk formand 

Danmark har for første 

gang i meget lang tid fået 

formandskabet for en af de 

9 komiteer, nemlig Working 

Committee 5 (WOC 5), som 

arbejder med gasanvendelse. 

Jean Schweitzer fra Dansk 

Gasteknisk Center har de sidste 

tre år været næstformand i 

denne komité og har nu overtaget 

formandskabet med støtte 

fra Aksel Hauge Pedersen, 

som er sekretær for komiteen. 

WOC 5 har fået tildelt tre 

studier indenfor henholdsvis 

industriel gasanvendelse, anvendelse 

på det private marked 

og naturgaskøretøjer, som 

læserne af Gasteknik givetvis 

vil høre mere om i den kommende 

tid. Herudover er det - 

som altid - komiteens opgave 

at følge udviklingen indenfor 

deres fagområde. 

Komiteen, hvis nye næstformand 

er fra Japan, og som 

allerede har fået mange deltagere, 

holder sit første møde i 

København i oktober. 

Du kan også fi nde mere om 

dette arbejde på IGUs hjemmeside. 

Fik du for resten kigget på 

den med det nye design og et 

hav af oplysninger? 

Det er www.igu.org 

Den nye argentinske IGUpræsident 

Ernesto L. Anadon 

i midten, omgivet af E. Ojea 

Quintana (tv.), som har 

ansvar for at arrangere 

WGC i 2009, og Roberto 

D. Brandt, formand for 

organisationskomiteen, der 

står for IGUs arbejdsgrupper. 


BESTYRELSE: 

Formand: 

Niels Erik Andersen 

HNG I/S 

Tlf.: 3954 7000 

E-post: nea@hng.dk 

Sekretær: 

Peter I. Hinstrup 


Tlf.: 4516 9600 

E-post: pih@dgc.dk 

Øvrige medlemmer: 

Ole Albæk Pedersen 

HNG I/S 

Flemming Hansen 

fh-teknik a/s 

Henrik Rosenberg 

Mogens Balslev A/S 

Kurt Bligaard Pedersen 

DONG A/S 

Erik F. Hyldahl 

IGA A/S 

Andreas Bech Jensen 

Aalborg Gasforsyning 

Peter A. Hodal 

Energinet.dk 

Bjarne Spiegelhauer 


SEKRETARIAT: 

c/o Dansk Gasteknisk Center a/s 

Dr. Neergaards Vej 5B 

2970 Hørsholm 

Tlf.: 4516 9600 

Fax: 4516 9601 

E-post: dgf@dgc.dk 

KASSERER: 

Carsten W. Hansen 


Tlf.: 4516 9600 

E-post: cwh@dgc.dk 

DANSK GAS FORENING 

LEDELSE GASTEKNIK KONFERENCER FØDSELSDAGE 

REDAKTIONSUDVALGET: 

Jan K. Jensen (formand) 


Tlf.: 4516 9600 

E-post: jkj@dgc.dk 

Ole Sundman, DONG A/S 

Jørgen K. Nielsen, 

Dansk Energi Brancheforening 

Bjarne Nyborg Larsen, Primagaz A/S 

Lars Bo Pedersen, HNG I/S 

Søren H. Sørensen, 

Naturgas Midt-Nord I/S 

Nils Lygaard, Vaillant A/S 

REDAKTION: 

Redaktør Jens Utoft 

Profi Kommunikation 

Åbakke 3, 7800 Skive 

Tlf.: 9751 4595 

Fax: 9751 3395 

E-post: redaktion@gasteknik.dk 

ANNONCESALG: 

Salgskonsulenterne 

Tlf.: 5687 0690 

Fax: 5687 0092 

E-post: salg@gasteknik.dk 

ABONNEMENT: 

Henvendelse til sekretariatet. 

Pris: kr. 300,- pr. år inkl. moms 

Grafi sk tilrettelæggelse: 

Profi Kommunikation 

Tryk: 

Centraltrykkeriet Skive A/S 

Miljøcertifi ceret ISO 14001 

Oplag: 

Distribueret 1.463 

1. juli 2004 - 30. juni 2005 ifl g. 

Fagpressens Medie Kontrol 

Udgives 6 gange årligt: 

1/2 - 1/4 - 1/6 - 1/9 - 1/11 og 15/12 

Distribution: 

Post Danmark 

Dansk Gas Forening på internettet: 

www.gasteknik.dk 

• ansøgning om medlemsskab 

• tilmelding til konferencer 

• links til gasbranchen 

• tidligere numre af Gasteknik 

KURSUSUDVALGET: 

Bjarne Spiegelhauer, (formand) 


Tlf.: 4516 9600 

E-post: bsp@dgc.dk 

Aksel Hauge Pedersen, DONG 

Per Jensen, Midt-Nord 

Per Persson, HNG I/S 

Ole Sass Jensen, 

Max Weishaupt A/S 

John Mølgaard, DONG Distribution 

Søren H. Sørensen, 

Naturgas Midt-Nord I/S 

Forslag eller ideer til andre faglige 

arrangementer er velkomne. 

Kontakt da venligst sekretæren 

Tina N. Myken, 


tlf. 4516 9615, tne@dgc.dk. 

KOMMENDE KONFERENCER: 

• Større og mindre 

gasfyrede Anlæg 

6. - 7. september 2006 

Byggecentrum, Middelfart 

Kursusleder: Per Persson, HNG 

• Gasmåling 

20.-21. september 2006 

Trinity Kursuscemnter, Snoghøj 

Kursusleeder: John Mølgaard, 

DONG Distribution 

• Kraftvarme, temadag 

26. september 2006 


Kursusleder: Jan de Wit, DGC 

• Gasledninger 

8. -9. februar 2007 


Leder: Søren Hylleberg Sørensen, 

Midt-Nord 

Næste nr. af 

80 år 

31. august 2006 

Poul Steffensen 

H A Clausens Vej 17 

2820 Gentofte 

60 år 


Leif Poulsen 

Lyngkær 15 

2765 Smørum 


Leif Terkelsen 

Tvedvej 89 

5700 Svendborg 

50 år 


Torben Larsen 

Kuhlausgade 17 

2100 København Ø 


Michael Aksel Krogh 

Bredebovej 33, 5. mf. 

2800 Lyngby 


Jimmi Kjær Nielsen 

Sportsvej 34B, Nødebo 

3480 Fredensborg 


Niels Mouritsen 

Bredekær 13, Fløng 

2640 Hedehusene 

06. oktober 2006 

Bjarne Koch 

Thulevej 29 

6705 Esbjerg N 

udkommer i uge 43 

Artikler, indlæg og andet materiale til dette 

nr. skal være redaktionen i hænde senest 

mandag 9. oktober 2006 

31

Nr. 2 - april 2006 

Returadresse: 

Dr. Neergaards Vej 5B, 2970 Hørsholm

Gasteknik nr. 4, september 2006 [PDF] - Dansk Gas Forening

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?