Læs som PDF - Folkeskolen

Lockout.
Fjerde uge.
!Når du læser dette, har godt 40.000 lærere gået i 18 dage uden løn og uden
arbejde. Men bestemt ikke uden beskæftigelse. For de har tilsammen gennemført godt
1.400 aktioner over hele landet i alle discipliner fra vintersvømning til fakkeltog og
strikning. Mange af dem kan findes på folkeskolen.dk/ok13-siden, hvor det hele kan
ses via et stort kort. Og lærere er også sprunget ud som lockoutreportere. Det er ikke
kreative evner, der savnes i folkeskolen!
Imens ventes der.
KL venter, med næstformand i KL Erik Fabrins ord, på, at lærerne skal komme på
deres grædende knæ og bede om at få en afslutning på konflikten, når der ikke er flere
penge. Hvor længe det er, vides ikke. Men det ser ud til tidligst at ske i starten af juni.
Regeringen venter efter kommentatorernes udsagn med et lovindgreb, indtil ingen
længere tror, at det hele er aftalt på forhånd. Så skal de vente meget længe …
Og hvad skal det alt sammen tjene til?
Det er blevet en absurd arbejdskamp, hvor lærerne bliver
ristet for at prøve at beskytte noget, nemlig undervisningen,
som egentlig er til gavn for nogle andre, nemlig
elever, forældre og samfund.
Lærerne forsøger at holde fast i kvaliteten af den vare, undervisning, som de leverer
til elever og forældre. Det gør de ved at kæmpe for, at der skal afsættes en pulje af
timer til forberedelse og andre opgaver ud over den rene undervisning. Ikke til hver
enkelt lærer. Men i det hele taget.
I mange andre europæiske lande er forberedelsestiden sikret, på den måde at der
er et loft over antallet af timer, en lærer kan blive pålagt at undervise. Eller der er simpelthen
fastlagt et antal timer til de andre opgaver.
I Danmark er det blevet til en arbejdskamp, hvor lærerne står for skud. Det skyldes,
at forberedelsestiden i Danmark er en del af overenskomsten. Det har det været, siden
lærerne ophørte med at blive ansat som tjenestemænd i 1993.
Derfor kan man her i Danmark kalde forberedelse for lærernes »velerhvervede rettighed«.
Men det er egentlig ikke lærernes ret. En kynisk lønmodtagerlærer kunne være ligeglad
med kvaliteten af undervisningen, arbejde sine 37/42 timer og gå hjem igen.
Det er samfundets ønske, at skolerne skal indrettes, så eleverne lærer mest muligt.
Og det er heldigvis for skolen, eleverne og forældrene også lærernes ønske, for det er
ikke muligt at være en god lærer uden at have sin sjæl med
på arbejde.
Det er på tide at flytte debatten over på, hvilken
slags skole forældrene ønsker. For i sidste ende
er det jo dem, som skal lægge børn til den
virkelighed, som kommer, efter at lockouten
er slut. Hvis forældrene vil have
en god skole, er det ved at være sidste
chance for at sige det.
Denne leder er sendt til tryk i starten
af ugen. Desværre så det ikke på
det tidspunkt ud til, at lockouten var
ved at nærme sig en afslutning.
Hanne Birgitte Jørgensen,
Ansv. chefredAktør
hjo@dlf.org
»Selvfølgelig skal et læremiddel
have et betydeligt
interaktivt element.
Ellers giver det ingen
mening at kalde det et
digitalt læremiddel«.
ebbe dam, forlagsredaktør, i forbindelse
med nye tilskudsregler på netværket
it i undervisningen
»Hvordan skal vi bære os
ad med at ramme den enkelte
elev, hvis der ikke er
forberedelse nok?«
social- og sundhedslærer og tillidsrepræsentant
jeanette larsen i netværket
ernæring og sundhed
»Idræt er undervisning,
hvor den enkelte elev og
klassen skal lære noget
både fysisk, mentalt og
socialt. Det kræver resurser
til planlægning, afvikling
og evaluering«.
gunnar sigaard simonsen
i dansk Idrætslærerforenings blog
på netværket idræt
Kolofonen er flyttet
til side 57
folkeskolen / 08 / 2013 / 3