KatrinePosten_feb10 - Katrinebjergskolen

katrineposten
Vinter 2010
De glade kælkepiger Izabel, sally, Malene og
Amalie i Universitetsparken
katrinebjergskolen.dk

Vinter på
Katrinebjergskolen

LeDer
I dette nummer af Katrineposten
har vi valgt at sætte fokus på
trivsel. Det er afgørende for hver
enkelt elevs udbytte af undervisningen,
at de trives i skolen. Det
er imidlertid vanskeligt at lave et
entydigt svar på, hvad der giver
god trivsel for den enkelte. Der er
personlige forskelle i opfattelsen
af, hvad god trivsel er. Det at være
en betydningsfuld del af klassefællesskabet
i såvel undervisnings-
situationer, som i pauserne og i
fritiden, er efter min opfattelse, de
væsentligste kilder til trivsel.
Der er ingen tvivl om, at et godt
kammeratskab i klassen har en
væsentlig indflydelse på, hvorledes
den enkelte trives. Lærernes og
pædagogernes fokus på klassens
sociale liv har en stor betydning for,
hvorledes de enkelte børn trives.
Vi ønsker at få alle til at fungere i
et forpligtende fællesskab, hvor
den enkelte har vide muligheder
for at udfolde sig, blot det ikke sker
på andres og fællesskabets bekostning.
Sidste forår oplevede vi, at der var
ved at udvikle sig en meget uheldig
kultur på skolen med tyverier,
mobning, en dårlig sproglig tone og
hærværk. I et forsøg på at vende
denne uheldige udvikling har vi
iværksat forskellige indsatser. Alle
klasser har drøftet disse forhold
og lavet interne klasseregler. Vi
indførte børnemøder, hvor problematikkerne
blev taget op overfor
alle børn i fællesskab. Vi ønsker at
inddrage børnene i at skabe den
gode trivsel. Det er i denne sammenhæng,
det sidste nye tiltag
med elevmæglere skal ses.
Vi forsøger i dette skoleblad at give
eksempler på, hvorledes trivslen
opfattes på Katrinebjergskolen ud
fra forskellige perspektiver. Der er
desuden en del artikler med beskrivelser
og billeder fra den mangfoldighed,
som vi oplever på skolen
i vores hverdag. Jeg vil ønske god
fornøjelse med læsningen.
Kurt Kristensen
3

4.c i SoL og SnE
- sammen med Poul Erik
Falsig og Lene Sandvei
Af Sally Si, Malene Thomsen, Leonor
de Castro Gothen og Amalie B. Japp,
elever 4.c
Vi havde en virkelig god tur, da vi var
ude at kælke. Det var sjovt at kælke.
Vi var mange gange ved at falde i åen,
men Poul Erik var der heldigvis. Sally
og Malene byggede en minisnemand
ud af is, men de nåede desværre ikke
at blive færdige med den. Tiden går
hurtigt, når man har det sjovt.
Når man skal ud at kælke i Univesitetsparken,
har man det sjovt, men så er
der også det med at gå op til toppen.
Turen varede ca. 2 timer, og vi var
4kolde og våde, da vi gik hjem.
4. c på kælketur til Universitetsparken
fredag den 8. januar 2010.
Forberedelse til den vilde tur ned ad
bakken.

I fuld fart .
Den hårde tur op ad bakken.
Poul Erik passer
på, at ingen
falder i åen.
5

6
Store musikalske oplevelser
og fællesskab
Af Maria Thrane, lærer
Onsdag den 16. december deltog
Katrinebjergskolens Kor i årets julefamiliekoncert
i Musikhusets ”Symfonisk
sal” sammen med i alt 170 korbørn
fra 6 forskellige Århusianske skoler.
Koncerten var kulminationen på
måneders arbejde med det musikalske
repertoire, 3 øvedage i Musikhuset og
en generalprøve foran klassekammeraterne.
Under koncerten blev børnene dirigeret
af Michael Bojesen (dirigent for
DR’s pigekor), ledsaget af Jeanne Boel,
som spillede rigsarkivarens jule-glade
datter i julekalenderen ”Pyrus” og
bakket op af hele Århus Symfoni-
orkester. De var musikalsk set i rigtig
gode hænder!
De 170 korbørn indtog pladsen højt
hævet bag de mange musikere, og
oplevelsen af at være fælles om noget
stort var ikke til at tage fejl af.
Koret på Katrinebjergskolen består
af børn fra 2. – 5. klasse. På tværs af
klasser og årgange har disse børn fået
en stor personlig oplevelse. Men... at
koret sammen får sådan en oplevelse,
giver følelsen af at være en del af et
fællesskab og bringer dem lidt tættere
sammen.

”energidøgnet”
Af Salma Isse, elev 8.b
Fredag den 25. september var 8.b med
i ”Energidøgnet”.
Energidøgnet er en dag, som skal
sætte fokus på energi og få os til at
spare på energien.
8.b fandt tre ideer til, hvordan man kan
spare på energien:
1) Vi skal nedsætte vores forbrug af
resurser til emballage. Derfor skal der
højere pant på flasker og dåser, så folk
afleverer dem.
Mange ting er pakket ind blot for, at
de skal se flotte ud. Det koster meget
energi at fremstille og transportere
emballagen. Det skal gøres dyrere at
bruge meget emballage.
2) Solfangere og solceller skal være
billigere og skal bygges ind i tagsten så
man kan lægge dem på taget, når man
lægger tag på sit hus. Det kan give en
masse varme og strøm, så vi ikke behøver
at brænde så meget kul og olie
af på kraftværkerne.
3) Kampagner som får os til at slukke
for unødig strøm. Der skal være en
belønning til dem, der sparer på strømmen.
Jo mindre strøm man bruger, jo
mindre bliver kilowatt-prisen.
Ideerne sendte vi ind til konkurrencen
og i slutningen af oktober fik vi at vide,
at vi have vundet 1. præmien på
5000 kr.
Den 15. december fik vi overrakt pengene
og samtidig fik vi at vide, at vi er
kommet på 1. pladsen i konkurrencen
”Vindens Dag”.
7

8
nyt fra elevrådet
William Egendal,
fmd. elevrådet
og elev 9. årgang
Af William Egendal,
fmd elevrådet og elev 9. årgang
Som nogle af jer ved, og mange af jer sikkert ikke er klar over endnu, er jeg jeres
nye elevrådsformand. Jeg hedder William Egendal og jeg går i niende klasse, så jeg
er at finde på den ”sidste” gang. Jeg er begyndt på Katrinebjerg i ottende, jeg kom
fra Lisbjergskolen.
Som formand for elevrådet vil jeg selvfølgelig lytte til hvad i har at sige som
medelever, og bringe det videre til elevråd og skolebestyrelse. I skolebestyrelsen
har vi snakket om hærværk, og det er vi mildt sagt ret trætte af! For at løse problemet
snakkede vi om at det var nødvendigt at ændre alles holdning til hærværk,
for ellers sker der ikke så meget.
Én idé til at ændre holdningen lød på kollektiv straf som f.eks. udeordning. Det har
jeg set virke i en parallelklasse til min egen. Da de blev truet med udeordning, så
blev de fuldstændig fanatiske med at holde klasseværelset ordentligt.
Mit forslag til alle er, at lade være med at acceptere hærværk eller være ligeglade,
da det nemt kan blive en realitet med udeordning.

Af Morten Fogh Jensen,
næstfmd elevrådet og elev 9. årgang
Morten Fogh Jensen,
næstfmd. elevrådet
og elev 9. årgang
Jeg hedder så Morten. Jeg er så næstformand i elevrådet. Jeg vil bare lige gøre
det kort.
Det jeg går ind for er, at vi skal sørge for at alle har noget og lave i deres frikvarte-
rer, i stedet for at folk keder sig, og begynder at forvolde hærværk, da mange er
trætte af hvordan klasselokalerne ser ud.
Det jeg også prøver, at gøre bedre for skolen, er at man også prøver at løse selv de
små ting, for selv de små ting kan gøre en kæmpe forskel.
Eksempelvis arbejder vi lige nu på at få nogle flere valgfag, vi har allerede fået
indført musik, for udskolingen, og vi arbejder på at få et par flere.
Og elevrådet vil fremover, skrive i skolebladet om hvad der er aktuelt i elevrådet,
så alle kan følge med i det.
9

TEMA: trivsel
Forældreforventninger
til skolen
Hannibal, Dorthe, Linus og Morten ved indskrivningen.
Af Dorthe Olsson og Morten Thomsen,
forældre
Hannibal er 5 år og netop indskrevet
på Katrinebjergskolen til sommer. Han
glæder sig, og det samme gør vi, hans
forældre. Det bliver et helt nyt kapitel i
hans liv, og både han og vi har forventninger
til skolestarten.
Når vi spørger Hannibal, hvordan han
tror, det bliver at starte i skole, svarer
han, at han jo skal lære en masse nyt
– læsning og matematik. Han har set
sin storesøster sidde og arbejde herhjemme
med lektier, og han har hørt
hende berette om det sociale liv på
skolen på både godt og ondt. Så
han har allerede et lille indblik i det
kommende skoleliv. Der er også mange
ting, som han ikke har en anelse om,
for der er mange forandringer og nye
10
opgaver, der skal klares, både som
forældre og skolebarn, og pludselig er
han blevet stor. Og selv om han er blevet
stor og skal i skole, kan det for ham
alligevel føles meget overvældende at
tage afsked med børnehaven som en
af de store børn til at komme i skole og
være en af de små.
Det er en helt ny verden, der åbner sig
i august og spillereglerne er anderledes
end i børnehaven. Det bliver
både spændende og benhårdt arbejde
at tilpasse sig de nye omgivelser og
alle de nye mennesker omkring ham.
Alle forældre har mange forskellige
forventninger til skolestarten og ikke
mindst til børnenes trivsel i skolen. Og
mange af de forventninger, vi havde

første gang, vi sendte et barn i skole,
er også blevet indfriet. Og vi håber da
også, at forventningerne til Hannibals
skolestart bliver indfriet. Det er rart at
møde op første skoledag med sommerfugle
i maven og møde lærere og
pædagoger, som byder velkommen,
og som ser og hører børnene. At vide,
at der bliver taget hånd om børnene,
giver ro i maven. Og dét, at tage hånd
om børnene, er lige fra at vise hvor toiletterne
er til at være med til at støtte
op om at skabe nye relationer og dét at
være gode kammerater. Vi forventer,
at lærere og pædagoger tager ansvar
og ligeledes giver ansvar til både bør-
nene og forældrene. Vi forventer også,
at der bliver taget hensyn til børnenes
forskelligheder, og at de voksne er
synlige, så børnene får tilliden til at
bede om hjælp. Alt dette fordrer, at
vi som forældre også er parate til at
tage dialogen med skolen og at vi
støtter op om nye tiltag og deltager i
forældremøderne. Derved får vi ind-
blik i og indflydelse på børnenes dagligdag
og skoleliv. Ved at gå i dialog
med børnenes lærere og pædagoger
får vi jo også en stor mulighed for at
tage del i vores børns trivsel i skolen.
Det skal nok blive en god skolestart
for Hannibal. Vi glæder os til samarbejdet
med nye lærere, og vi glæder
os til at se, hvad Hannibal siger til
skolelivet.
11

TEMA: trivsel
elevmægling
Af Lonni Fogsgaard, lærer
Vi har gang i noget nyt på Katrinebjergskolen.
Både elever og lærere er
spændte på, hvordan det kommer til at
påvirke skolen i det kommende forår,
for dette handler om trivsel!
Mægling er en måde at løse konflikter
på. Elevmægling betyder, at elever
med en speciel uddannelse i mægling,
mægler mellem andre elever.
Ved mægling går en person ind som
mægler og hjælper parterne med at få
snakket om konflikten og finde frem til
en løsning.
Det er ikke obligatorisk for skoler at
vælge at praktisere dette, men på
Katrinebjergskolen bliver dette en del
af skolens handleplan omkring trivsel.
Søren Skou og Lonni Fogsgaard har
gennemført konflikthåndtering, trivsel
og adfærdskurser i de sidste år og har
stor interesse for at udbrede tankegangen
og kulturen i praksis. Derfor er
vi tovholdere på projektet og har talt
med rigtig mange elever, som ønsker
at blive en del af dette. Faktisk fik vi
efter orienteringen i 5.-9. klasserne 65
ansøgninger, og det er jo fantas-
tisk at gå på en skole, hvor så mange
børn vil hjælpe hinanden til en bedre
skoledag!!!
Pga. det store antal ansøgere var vi
nødsaget til at fravælge 20, selvom der
var mange gode imellem, så elevmægler
teamet for dette skoleår er nu sat,
og eleverne skal nu igennem et 5 timers
kursus i uge 3, før de bliver sendt
ud på gangene hos yngre elever.
12
På kurset i elevmægling lærer de bl.a.
om kropssprog, kommunikation, sam-
arbejde og personlige grænser. Der er
mange øvelser indenfor begreberne
og børnene skulle gerne lære at tænke
anderledes og opleve, hvordan man
kan nedtrappe konflikter.
Rent praktisk kommer dette til at
betyde, at der på gangene ved 0.-7.
klasserne, kommer til at ”patruljere”
elevmæglere i alle pauser. De vil være
der til at mægle mellem mindre børn,
til at trøste, til at være gode rollemodeller
og til at lege og sætte lege
i gang. De vil være synlige pga. ens
t-shirts eller kasketter, men vil ikke
erstatte de almindelige lærervagter.
Der vil selvfølgelig altid være grænser
for, hvilke konflikter de kan gå ind i,
og der vil derfor altid være voksne til
at hjælpe eller tage over. Men der er
ingen tvivl om at børn taler samme
sprog og det vil i mange tilfælde være
trygt for yngre elever at få hjælp og
støtte fra nogle af de større.

elevmægling i børnehøjde
Af Simon Rasmussen, Hiba Abdullah, Deniz Metin, Mia H. Sandberg, Maria H. Agergaard,
Sofie T. Boelt, Sarah Waziri og Nana R. Mouritsen, elever 6.y
I 6.y er vi 8 elever der har valgt at blive
elevmæglere.
Vi synes det lyder spændende, fordi vi
vil hjælpe med at få et bedre sprog på
skolen. Vi har hørt at der bliver talt et
rigtigt dårligt sprog på gangene. Vi kan
også være med til at stoppe mobning
og drilleri, fordi at vi synes at børn er
bedre til at hjælpe og forstå andre
børn.
Vi glæder os til at skulle på kursus.
Lige nu ved vi ikke så meget om hvad
man skal gøre hvis nogen er uvenner
og sure, men det kommer vi til at lære.
Nogle af os har faktisk allerede prøvet
at hjælpe en pige fra 0. klasse en dag.
Hun havde slået sig, så vi bar hende
ned i klassen, og hurtigt efter var hun
glad igen. Man får det godt af at
hjælpe andre.
Vi tror også det bliver sjovt, fordi vi
skal lege med de små. Vi kan sikkert
få dem til at være mere udenfor, og
vi kender en masse lege som de kan
lære.
Det bliver også hyggeligt for os, fordi
vi kommer til at gå to og to sammen,
og så sker der noget mere i frikvartererne.
13

TEMA: trivsel
Børnemøde i aulaen
torsdag d. 14. januar 2010
Vi indledte mødet med at synge
”Katrinebjergsangen”. Derefter snak-
kede Kurt med et æble, der opfordrede
os til at købe dansk frugt.
Morten og William fra elevrådet sagde
også lidt om hærværk på skolen.
Zhu Tong fra 9. kl. underholdt os alle
med at spille et klaverstykke af Mozart,
hvilket han gjorde utrolig flot.
Kurt fortalte, at skolefesten var blevet
aflyst i år, men i stedet for skolefesten
kommer der elevrådsfester i indsko-
14
ling, mellemtrin og udskoling.
Kurt fortalte også, at vi nu skal holde
børnemøder hver måned. Vi synes,
at det gode ved møderne er, at vi kan
få snakket om tingene, når alle er til
stede.
Lonni fortalte om elevmægling, som
er noget nyt på skolen. Hun præsenterede
de 45 elever, som skal være de
kommende elevmæglere, d.v.s. at de i
frikvartererne skal være med til at løse
konflikter og komme med gode idéer
til, hvad man kan lave. I næste uge skal
elevmæglerne på kursus.

tanker om trivsel
Af Alberte F. Ottesen, elev 9. årg.
For at det er rart at gå i skole, skal man
være god mod hinanden. De andre
elever har et ansvar og skal hjælpe en,
der bliver drillet eller mobbet.
Det har ingen virkning, hvis det tages
op i undervisningen i de ældste
klasser. Det skal bygges op fra de små
klasser. Det har betydning, at der bliver
lavet sociale arrangementer, så man er
mere sammen i klassen.
Forholdet til lærerne betyder meget.
Det ville være godt, hvis man kunne
snakke med lærerne, om hvad man
ikke kan lide ved undervisningen.
Der er ikke meget at lave i frikvarterer-
ne for de store elever. Det ville være
dejligt med forskellige muligheder som
fx boldspil, fodboldborde ol. Smartboardet
bliver brugt i frikvartererne,
men mest til musik, så en radio ville
også være fin.
Af Hameed Mohamadi, elev 9. årg.
Lærerne skal være opmærksomme
på dem, der bliver drillet og dem der
driller. Det betyder noget om en elev
har venner. Det er en god ide med elevmægling.
Man kunne også lave en kultur
med, at de andre elever fortalte til
lærerne, hvis nogle havde problemer.
Elevsamtaler fx 5 min efter skoletid,
hvor lærerne hørte på eleverne om
hvordan de har det, ville være en god
idé. Selvfølgelig skal de andre elever
også tage ansvar og gå ind og hjælpe i
konflikter. Lærerne kan støtte det ved
at tage det op i klassens tid.
At aulaen og gymnastiksalene er
åbne i frikvartererne er en rigtig god
ide. I klasserne kunne der også være
forskellige spil som bordfodbold. Vi
mangler aktiviteter ude om sommeren.
Skolegården er alt for kedelig. En
multibane kunne være meget bedre.
Jeg synes det betyder noget, at der ser
ordentlig ud i klasserne og på gangen,
men det er eleverne selv, der er skyld
i rodet og som har ansvaret for, at der
ser ordentligt ud.
15

TEMA: trivsel
tjIKKer-LIKKer
1. Højvang Gruppe
i Sfo-katrinebjerg
af Peter J.D. Møller, pædagog Højvang
Trivsel, motivation, lyst, glæde, nysgerrighed,
udfordring ….. man kunne
blive ved. Hvad skal der til for at skabe
trivsel eller at trives i det man gør?
Nedenstående artikel er en kort beskrivelse
af, hvordan syv drenge i 3.F.
etablerede deres egen spejderpatrulje
og trives i det.
ny start
Lige efter sommerferien skulle drengene
benytte sig af den samme sfo. De
kendte hinanden fra skoletiden, men
havde ikke været sammen som gruppe
i fritiden sammen med alle de andre
børn fra 2. og 3. klasse.
Hvad skal vi lave?
Vi valgte at tage udgangspunkt i,
hvad drengene hver især var optaget
af. Ved at lave noget forskelligt med
drengene og snakke med dem om,
hvad de kunne lide at lave, begyndte
der at tegne sig et samlet billede af,
hvad de godt kan lide. To af drengene
var meget konkrete i deres ønsker.
De ville gerne gå til spejder, så vi
begyndte at lede på internettet for
at finde nogle lokale spejdergrupper,
de kunne blive medlemmer af. De var
meget motiverede, men kunne alligevel
ikke overskue at skulle starte
i en ”fremmed” spejder-gruppe. Det
fostrede ideen om, at vi kunne lave
vores egen patrulje, hvilket de to gutter
var helt vilde med. Vi snakkede om,
hvordan vi kunne komme videre og
fik heldigvis besøg af en pige, der var
rigtig spejder. Pigen blev inviteret ind i
16
gruppelokalet efter en snak om, hvor
vidt hun skulle sendes ud af lokalet
eller ej! Det endte med at hun fik lov
at blive, for spejdere er nemlig gæstfri
og gode kammerater. Drengene kunne
godt lytte til pigen og måske blive klogere!
… De blev klogere!
Hun kunne fortælle meget mere, end
de selv havde forestillet sig, hvilket gav
den ene dreng mere blod på tanden,
imens den anden dreng begyndte
at printe madopskrifter ud fra Det
Danske Spejderkorps’ hjemmeside.
Ideerne sprudlede og der var en god
energi på ideen. Så var det bare om at
invitere de andre drenge og spørge om
de også havde lyst ….. det havde de og
inden længe havde vi lagt rammen for
vores første tur som patrulje.
Vi afviklede vores første patruljemøde
med at snakke om, hvad patruljen
skulle hedde og hvorfor den skulle
hedde det. Drengene valgte, at de
skulle hedde Bjørneklo, fordi en bjørn
er stærk og fordi den også ser sød ud.
De skulle også finde nogle ord, der
beskriver Bjørneklo-patruljen. Der gik
ikke lang tid før ord som: samarbejde,
styrke, kærlighed, mod, tro og håb
fløj rundt i lokalet - og det var vel at
mærke børnene selv, der bragte disse
ord på banen. Det endte med, at alle
kunne blive enige om, at samarbejde,
styrke og mod skulle være de ord, der
skulle kendetegne Bjørneklo-patruljen.

Fremtiden
Med etableringen af patruljen gik vi i
gang med at snakke videre om fremtidsdrømmene.
I starten blev vendingen:
”jeg gider i hvert fald ikke”, ” vi
skal ikke” og andre negative tilgange
ofte benyttet. Ved at vende formuleringen
om til: ”Jeg kunne godt tænke
mig” og ”jeg har lyst til” fik drengene
formuleret, hvad de gerne ville. De
ville fx. gerne have en uniform og have
mærker. Vi fik derfor indkøbt nogle
t-shirts og skulle derefter have skaffet
nogle mærker. Det første mærke
kunne opnås ved at gå 10 km. Vi gik
tur/retur til Spejdersport for at købe
mærker, drikkedunke og tørklæder.
Efter at have gået ned i byen, ventet
på hinanden, hjulpet hinanden og
levet op til det at samarbejde, stod
drengene overfor at skulle vælge et
patruljetørklæde. Der var megen forskel
på, hvilket tørklæde de ville have,
men de formåede at argumentere sig
frem til, at det skulle være et fælles
anliggende og at det skulle være et
ensfarvet tørklæde for, at man kunne
vise omverden, at de hørte sammen.
Én af drengene var ikke til at stikke i
og ønskede ikke det samme tørklæde
som de andre, hvilket affødte en snak
med drengene om, at man i deres
patrulje kan give plads til, at man er
forskellig. Turen hjem var hård. Det gik
op ad bakke og benene var ikke gode
længere, men ved at hjælpe hinanden
kom vi tilbage og drengene fik deres
10 km-mærke og et Verdensspejdermærke.
De havde også fået oplevelsen
af, hvordan deres patrujleværdier:
samarbejde, styrke og mod var aktu-
elle værdier, der havde hold i virkeligheden.
Hvad er det der gi’r trivsel?
Alle omkring drengene kan se, at de
trives indenfor en kendt ramme, som
de selv har været med til at definere.
De har defineret, hvad der er vigtigt
for dem vha. deres egne værdier.
Værdierne gennemsyrer måden
drengene forholder sig til hinanden og
aktiviteterne.
Aktiviteterne er der mange af. Vi arbej-
der med natur, mad, ild, overnatning,
telt og bivuak, dyrespor, computer,
akvarium, sport osv.
Inden vi går i gang sker det vha. en
brainstorm og derefter en udvælgelse
af, hvad der skal ske for at slutte af
med konkrete aftaler og ramme-
sætning for det fremtidige.
Nogle gange er det drengene selv, der
planlægger det hele, andre gange er vi
voksne mere over planlægningen. Men
det korte af det lange er, at de trives
ved, at børn leder børn (med voksnes
hjælp) og ved ”learning by doing”. Når
drengene får afprøvet de ting som
motiverer dem til at blive ved og ved
og ved … , så oplever de, at de vil , at de
kan og at de tør det!
Det gi’r trivsel! Tjikkerlikker.
17

TEMA: trivsel
Frikvarter i Aulaen
18
“Ved dårligt vejr kan
man komme i aulaen.”
“Godt med opdeling på årgange
ellers bliver der for mange.”
“Så har man noget at
lave i frikvartererne.
Det er godt at have
noget at vælge
imellem.”

6.e på steno
På S-dagen gik
6.e og deres
lærere på
opdagelse på
Steno museet.
Her må der røres, pilles, prøves, lugtes, løftes,
tænkes, pustes, trilles og meget mere…
19

BroByGninGBroBygnIngBroBy
20
Af Mollie Nikolajsen, Simon Rasmussen
og Hiba Abdullah, elever i 6.y
I natur teknik har vi haft om brobygning.
Det er sådan noget hvor læreren
fortæller om broer, og så skal man selv
’bygge’ en bro af sugerør og piberen-
sere. Vi har lært om hvilke konstruk-
tioner der var stærkest, og set på hvor-
dan forskellige broer i Danmark og
Verden er bygget op af trekanter. Vi har
arbejdet med det i 3 uger og nu er vi
færdige med vores egne broer. Til sidst
har der været en konkurrence om hvis
bro der kan holde til mest, fx. 500 gram
osv.
Der var en præmie til vinderen, og i
dag vandt Nabil. Hans bro kunne holde
til 860 g. og som præmie vandt han 3
lakridspiber.

GninGBroBygnIngBroByGninG
Af Thor G. Andresen, elev i 6y
I N/T har vi haft om hvordan man stabiliserer
broer og tårne.
Vi har fået at vide hvad der holder godt
og hvordan et godt fundament var.
Alle havde hver deres måde at bygge
broer og tårne på, så vi delte os i nogle
grupper, flere eller alene og begyndte
at bygge. Vi byggede det af sugerør og
piberensere. Der var også nogle krav,
jeg kan huske at ved tårnene skulle
de mindst være 30 cm høj. Da vi havde
bygget vores ting skulle alle testes. De
blev testet ved at man lagde nogle små
vægte oven på og så skulle man se hvor
meget de kunne holde til. Man måtte
ikke holde eller tape broen fast til bordet,
den skulle stå helt af sig
21
selv.

Buckswood
school
Af Marie Mølmer, elev 8. b
Jeg tog til England først i september
og boede på en kostskole i 3 måneder,
Buckswood Shcool er en gammel
engelsk kostskole der følger mange af
de gamle engelske traditioner. De har
specieleret sig i udenlandske studeren-
de og 50 % af skolens elever var da
også fra udlandet. Men om dagen kom
dageleverne hvor langt de fleste var
britiske derfor var det heller ikke så
mærkeligt da jeg kom i en klasse der
hovedsageligt bestod af briter.
Efter morgenmaden begyndte timerne,
også her var alting fuldstændigt ander-
ledes. Det var næsten som en gammel-
dags dansk skole, hvor man var på
efternavn med læren, stod op når
læren kom og endda skrev med fyldepenne!
Det var meget sjovt og anderledes,
jeg kunne næsten ikke lade være
22
med at grine lidt for mig selv nogle
gange, men det var også lidt hårdt,
især i starten, for skole dagen var lang
og når vi endelig kom tilbage til Guest-
ling Hall, efter aftensmaden, var der
jo de mange lektier der ventede så
meget fritid havde man ikke. Hver aften
fald jeg i søvn med det samme, jeg
vågnede først op når jeg blev vækket
igen.
Det var en enorm oplevelse, men jeg er
alligevel glad for at jeg går på en dansk
skole til dagligt.

GRINEREN!!! :-)
Nana Rauff Mouritsen, elev 6.y
- Tjener, der er en myg i min suppe.
- Undskyld hr., men fluen er på ferie.
- Jeg har væddet 1.000 kroner med Peter om, at jeg kan
klare mig uden mad i 14 dage og uden søvn i 14 nætter.
- Hvordan vil du klare det?
- Jeg spiser da bare om natten og sover om dagen!
Der var engang en dansker, en tysker og
en svensker der var strandet på en øde
ø. En dag fandt de en magisk lampe, med
tre ønsker. Danskeren ønskede sig hjem
til Danmark, tyskeren ønskede sig hjem
til Tyskland, men svenskeren savnede dem
begge to, og ønskede dem tilbage.
To nordmænd har fået til opgave at måle en flagstang,
men der er ingen af dem der kan nå helt
op til toppen.
Så siger den ene: Kan vi ikke bare lægge flagstangen
på jorden, og så måle den?
Så siger den anden: Nej, det er jo ikke længden,
men højden vi skal måle!
To fisk er ude at svømme. Så
siger den ene: Jeg tror vi får
regn! Så siger den anden:
Så lad os skynde os hjem, jeg
hader at blive våd!
Hvad får man hvis man blander en fisk med en tyr?
Svar: En hornfisk.
23

SnEkamP i 8.b
Fredag den 8/1 2010 i den sidste skoletime tog 8.b ud og afholdt en
aktiv sneboldkamp i stedet for at sidde og fede den af, mens man
laver matematik.
Aarezu
Det er sundt. Mange bevæger
sig og er aktive.
Det er hyggeligt og vi får
det godt sammen i klassen,
og vi har det sjovt.
Desuden får vi også en
god klasse, når vi kan
have det sjovt sammen!
Ida
24
Det er rigtig sjovt, når de
andre løber og man løber
efter, for så får man også
noget motion, når de får
en vasker.
Dan

Folk har ”helle” ved den store snebold, men
faren ligger klar på lur i baggrunden!
Marie
Snekamp giver godt samvær i klassen.
Tor
Det er meget sjovt at
slåsse i sne. Du får
samtidig motion ud
af det. Som man ser
på billedet her er der
nogle der ikke var
helt vilde med dagens
motion.
Magnus
25

Hvidkålssuppe med grovflûtes
Ingredienser (tre personer)
300 g Kartoffel
150 g Porre
600 g Hvidkål
3 stk. Laurbærblade
- - Timian
1½ stk. Terning grøntsagsbouillon ~15 g
6 dl. Vand ~600 g
150 g Bacon
2 dl. Kaffefløde ~200 g
- - Flûtes – grov (køb færdig el. bag selv)
- - Salt
- - Sort peber
Fremgangsmåde
Skræl kartofler og skær dem i tynde strimler.
Rens porre og skær i runde ringe.
Snit hvidkålen fint.
Tænd ovnen på 180º C varmluft.
Kom alle grønsager i en gryde sammen med laurbærblade og timian.
Tilsæt vand og bouillon, bring det i kog og lad det småsimre under låg i ca. 30 minutter.
Tag laurbærbladene op igen.
Blend suppen med en stavblender.
Jævn suppen med kaffefløde.
Smag til med salt og peber.
Læg baconen på et stykke bagepapir og bag den i ovnen til den er sprød.
Lun flutene, mens ovnen er varm.
Server hvidkålssuppen med bacon på toppen og flutes til.
Velbekomme!
26

Det nye yndlingsfag i 6.e
er hjemkundskab

Katrinebjergskolen
ønsker jer alle en dejlig
vinterferie