Gaver til arkivet - Glostrup Bibliotek

NYT FRA
ARKIVET
Glostrup Lokalhistoriske Arkiv
Nr. 43 • 2007

Glostrup Lokalhistoriske Arkiv
Hovedvejen 134
2600 Glostrup
Åbningstid:
Mandag kl. 13 - 19
Torsdag kl. 13 - 17
samt efter aftale
Telefon: 4343 5838
E-mail:
lokalhistorisk@glostrup.dk
Arkivleder:
Hans-Henrik Rasmussen
Nyt fra Arkivet
udkommer fire gange årligt
Redaktionen afsluttet:
November 2006
Redaktion:
Hans-Henrik Rasmussen
Grafisk tilrettelæggelse
og nutidsfotos:
Eric Klitgaard
Tryk:
Odsgard A/S
Oplag: 2000 ex
ISSN 1398 - 859X
Indhold
Forord .................................... 3
Heggelunds Allé, II. del ....... 6
Gaver til Arkivet ................. 20
På rejse i tidsmaskinen ...... 22
Omslagsfoto: Marie Pedersen i sit hjem på Heggelunds Allé 18, ca. 1931

Forord
Glostruppere skriver Glostrup-historie, udtalte jeg
engang forhåbningsfuldt.
Udsagnet var en del af en kampagne, som
skulle animere flere af byens borgere til at fortælle om deres
tilværelse i Glostrup. Det kunne f.eks. være som barn,
skoleelev, lærling, måske i en forening eller andet. Ønsket
var i hvert fald at få beskrevet forskellige menneskers liv
i et Glostrup, som er under stadig hastigere forandring.
Ingen ved bedre end Glostrups egne borgere om, hvad
det vil sige at være en del af det fællesskab, som vi kalder
Glostrup.
Det er med stor glæde, at jeg kan sige, at det går den rigtige
vej. Der har allerede været flere bidrag fra læserne, og
flere er på vej.
I nærværende nr. kan vi glæde os over den afsluttende beretning
fra Ruth Simonsen, som så levende delagtiggør os
i en barneverden på Heggelunds Allé i årene omkrig 1950.
Artiklen viser med al ønskelig tydelighed, hvor store forandringer
børns verden har undergået. Fra en verden af
børn i frihed til liv og leg på egne betingelser ser vi nu en
verden af daginstitutioner, pædagoger, pasning og kontrol.
Hvad man end måtte mene om den udvikling, så er den i
hvert fald meget voldsom.
Vor tids børn og unge vil næppe begribe et ord af, hvad de
hører om gamle dage. Eller som en ung mand udtalte forleden:
Matador er ren fiktion, sådan har det aldrig været.
Ak ja, vi har en stor opgave med at bevidne fortiden.
3

Kulturudvalgsformand Freddie Rose, selv boende i Ejby, taler i Glostrup Biblioteks
forhal i anledning af udgivelsen af den nye bog om Ejby, 1. november 2006
Udgivelse af bogen Ejby – fra bronzealder til nutid var årets
lokalhistoriske begivenhed. I forbindelse med udgivelsen
blev der afholdt udstilling af ældre fotos fra landsbyen.
Et arrangement på Glostrup Bibliotek 1. november
markerede bogens officielle udgivelse. Arrangementet
samlede repræsentanter fra forskellige sider af kulturen i
Glostrup. Her mødtes Kulturudvalget, andre politikere,
ledende embedmænd og borgere i øvrigt.
Man kan roligt sige, at november stod i Ejbys tegn: Udstillingen
fortsatte indtil 26. november, og 23. november blev
der afholdt en særlig Ejby-aften med dias-show og tilhørende
foredrag af Hans-Henrik Rasmussen.
Husk i den forbindelse, at bogen om Ejby kan købes på
Glostrup Bibliotek og på Lokalhistorisk Arkiv.
Prisen er kun 75 kr. for den gennemillustrerede bog.
4

De to repræsentanter for borgerne i Ejby har begge bidraget til Ejby-bogen. Gerda
Qvistgaard (Bjergbakkevej 104) til venstre er med sit ishus en institution i Ejby:
Hun har solgt is her siden 1955. Gerda Jørgensen (Ejby Mosevej 95) til højre er en
vidende og flittig bidragyder til Glostrup Lokalhistoriske Arkiv, 1. november 2006
Fem repræsentanter for kulturlivet i Glostrup Kommune i bibliotekets forhal.
Fra venstre ses: Susanne Nordbjerg Bach, Hans-Henrik Rasmussen, Freddie Rose,
Leif Olsen og Anne Marie Brems, 1. november 2006
5

13
11
7
9
5
24
Erindringer
22
fra Heggelunds Allé
tilbage til 1950
af Ruth Simonsen
Heggelunds Allé
Jeg er født på Heggelunds Allé i 1937, og jeg har boet der
i ca. halvdelen af mit liv. Foranlediget 14 af det sidst modtagne
Nyt Fra Arkivet får jeg lyst til at tænke tilbage på de
beboere, som jeg husker fra dengang. 12 Nogle husker jeg
bedre end andre. Men for at starte et sted, begynder jeg
med nr. 1, som faktisk var et lille 10 butikstorv. Det bestod af
en grønthandler på hjørnet.
Ved siden af boede ostemanden. Det var et ældre ægtepar,
som havde forretningen. De havde 6 et rigt udvalg af oste.
Jeg husker, at der var meget koldt i butikken om vinteren.
Ostekonen havde strikkede vanter uden fingre på for at
kunne klare at holde på de kolde oste. Og så var der det
3
4
flotteste vindue om sommeren med vand, der løb i bølger
ned af vinduet. Det ser man ingen steder mere.
1
Naboen til ostemanden var fiskemanden. 116 Han havde ikke
vand løbende i sit vindue, 118 men til gengæld havde han to
6
20
16
18
8
1954

Erindringer
fra Heggelunds Allé
i årene omkring 1950
Af Ruth Simonsen
(fortsat fra nr. 42)
Så kommer vi til nr. 13. Her boede en murermester,
der havde en meget smuk kone, som altid gik i den
sidste mode. De havde to piger, men disse piger legede
ikke så meget med os andre, fordi vi vist nok var for
vilde til dem. Men af og til blev vi lukket ind i deres have,
som var omgærdet af et højt raftehegn. Det var som at
komme i Edens Have, for børnene havde det fineste legetøj,
som vi andre ikke var så vant til at se. Vi måtte ikke
komme indenfor i stuerne.
Når jeg nu er i den ende af Heggelunds Allé, vil jeg gå
over gaden og begynde med nr. 24. Men først vil jeg lige
nævne, at for enden af vejen var der bare marker. Senere
blev Rønvej anlagt her. Men i min barndom var der marker,
som tilhørte Rønnebjerggård, som også er jævnet med
jorden. Om sommeren kom der ofte tilrejsende tivolier
og også af og til cirkus. Så skete der noget, der fik gadens
unger på tæerne. Vi gjorde os gerne populære ved at lege
med cirkusbørnene, og dette resulterede i gratis karruselture
og luftgynger. Det var et liv.
På marken var der også en sti, som førte over til Hvissinge,
og naturligvis hed den Hvissingestien. Fra Heggelunds
7

Højvangskolen set fra luften. Til højre Heggelunds Allé, ca. 1960
Allé førte den videre hen til Skolevej mellem nr. 9 og 11,
og på dette stykke hed den Skolestien, hvilket ikke kan
forbavse. Dette stykke af stien havde høje tjørnehække til
begge sider, så den var meget tilgroet. Vi børn fik alligevel
stillet vores nysgerrighed ved at lave små huller ind i hækken,
så vi kunne kigge lige ind i haverne. Og haverne var
altid meget velholdte køkkenhaver. Gartnerens have var
så tiltrækkende, at genboens søn og jeg en dag forgreb os
på havens grøntsager. Det blev opdaget hurtigt, og vi fik
vores straf.
I nr. 24 boede der en mælkemand i stueetagen. Han var
altid sur og vred, men det skyldtes måske, at han havde
nogle særdeles livlige overboere, som havde tre børn. Det
var mine uadskillelige venner. Vi holdt sammen i tykt og
tyndt. Faderen var tømrer, og moderen havde et job i en
blomsterforretning.
8

Det var i krigens år. Da freden kom, og de tyske tropper
skulle hjem, marcherede de ud ad Hovedvejen, og vi skulle
altid ned på Hovedvejen og høre tyskerne synge, mens de
gik. Det hændte også, at vi var ude at strejfe i byen, og at
der blev luftalarm. Det generede nu ikke os så meget som
vores forældre, der tit måtte springe på cyklerne for at
redde deres afkom sikkert i hus.
På et tidspunkt flyttede både mælkemanden og overboerne.
Huset blev indrettet til et plejehjem for retarderede
mennesker. Beboerne gik rundt på vejene, og man havde
indtryk af, at der ikke var ret mange tilbud om ældreomsorg
og beskæftigelsesterapi for disse beboere. Huset
blev senere solgt til private.
Nr. 22 var kun en byggegrund. Den var ejet af en gammel,
kendt Glostrupper, der ligger begravet på kirkegården
tæt ved kirken. Det eneste, jeg husker, er, at ejeren dyrkede
grøntsager på grunden, og vi unger gravede jordhuler og
lavede fælder for vores ”uvenner” der.
I nr. 20 boede et ældre, pensioneret ægtepar. Hustruen
havde været håndarbejdslærerinde på skolen. De holdt sig
mest for sig selv. De havde en søn, men da han var voksen
på den tid, husker jeg ikke meget herom. Det var det
nydeligste hus på vejen, med et rødmalet stakit og bonderoser
op langs murene. Manden var en meget omhyggelig
mand, og han forestod klipningen af tjørnehækken mellem
vores boliger, hvilket mine forældre satte stor pris på.
Hækken var vel nærmest 100 m lang.
Efter mandens død blev enken boende i huset, og efter
hendes død blev det solgt til en sundhedsplejerske og hendes
mand, der var arkitekt.
9

Heggelunds Allé 18: Marie Clementsen (født på Færøerne) blev i 1930 gift Pedersen.
Her med sin kusine Astrid, som var kommet på besøg fra de fjerne øer, 1923
Så kommer vi til nr. 18, mit barndomshjem. Min far opførte
huset i 1923. Murstenene havde han købt af skolen,
hvor han samtidig var i gang med at opføre nogle af bygningerne
på skolen (Højvangskolen). Kommunalbestyrelsen,
eller nok nærmere sognerådet, havde vist nok ændret
deres ønske om mursten fra håndstrøgne til maskinstrøgne
mursten. Og da min far gerne ville opføre et hus
på den grund, som han havde købt på præstens mark, ja
det var det nemlig, så overtog han bestillingen af de håndstrøgne
mursten. Og efter min mening er det nogle meget
finere sten. Selvfølgelig kan jeg ikke undlade at beskrive
huset lidt nærmere, da jeg både er født og opvokset på stedet
og boet der de første 45 år af mit liv.
Udover de håndstrøgne mursten var der en sokkel af kampesten,
der omhyggeligt var placeret nedenunder og dannede
et smukt fundament. Der var pudsede sålbænke un-
10

der vinduerne, og under tagrenderne var det nogle flotte
gesimser. Man har indtrykket af, at min far virkeligt gjorde
noget ud af den bolig, som han i første omgang havde
tænkt skulle fungere som husly for ham og hans mor, som
var enke efter nok en murermester fra byen.
Min far var ungkarl, men allerede i 1923 mødte han min
mor, som var kommet fra Færøerne, og som havde fået
job som stuepige i Herstedøster Præstegård. De blev gift
i 1930, og så flyttede min farmor ud af huset og hen til et
par ugifte døtre, der var sygeplejersker, idet min farmor
indså, at unge og gamle ikke skulle bo for tæt på hinanden.
Marie Clementsen var stuepige på Herstedøster Præstegård. Her ses hun på en
motorcykel, som måske ti1hørte Johs.V. Jensen, som var hyppig gæst i huset, 1922
Så såre min mor kom ind i huset, tilkaldte hun en gartner
og fik anlagt en meget smuk have. Den kunne ikke ses ret
meget udefra vejen, da huset lå tæt på vejen, men bagved
huset, blev der en meget dejlig have, som vi børn har haft
utroligt megen glæde af. Det har sikkert været af stor betydning
for min mor, at haven blev fyldt med æbletræer,
11

Ægteparret Hans Christian Pedersen og Marie Pedersen (født Clementsen) i haven
til deres hus på Heggelunds Allé 18. Parret fik to børn, Tove og Ruth, 1955
som blev høstet om efteråret. Vi havde så mange æbler, at
vi havde nok til hele vinteren, for på Færøerne vokser der
ikke træer, så æbler var nærmest som sydfrugter for dem.
Æblerne blev opbevaret i kælderen på nogle dertil indrettede
hylder, hvor der var mørkt og koldt. Min søster og jeg
har vist fået så mange æbleretter, som et barn kan forestille
sig, da vores mor var temmelig vild med æbler. Jeg
opfattede mere æblehøsten som noget besværligt at skulle
igennem.
Udover denne have havde vi en grund, der stødte op til
haven, og den var naturligvis også fyldt med æbletræer.
Der var dog også plads til min fars arbejdssager, stilladser,
kalkbaljer, kalkkuler samt et stort skur med andre redskaber
til faget hørende. Grunden vendte ud mod Højlandsvej,
men den var forbundet med vores prydhave.
12

Familien på Heggelunds Allé 18: Marie Pedersen (1897-1966), Ruth, denne artikels
forfatter (f. 1937), Hans Christian Pedersen (1888-1956) og Tove (f. 1932), 1944
Min søster er 5 år ældre end jeg. Hun husker mig vist mest
som en besværlig unge, da hun ofte måtte ud om aftenen
for at lede efter mit overtøj, som jeg havde for vane
at smide alle vegne, og det var jo i krigens tid, så det var
svært at opdrive nyt tøj. Hun legede med børn, der var lidt
ældre end jeg. Bl.a. naboens datter, og dette fører os nu
frem til nr. 16.
Her boede nogle mennesker, vist nok en bedstefar, hans
søn og svigerdatter og deres to børn. De havde en renseriindlevering,
de kaldte Nobel. Der var tit nabostridigheder
mellem vore to huse, og vi kaldte faderen derinde for
Schrødder med en negativ undertone. På et tidspunkt blev
min søster og jeg da også meldt til politiet, fordi de mente,
at min søster havde forsøgt at myrde deres lille søn, der lå
i barnevogn. Årsagen var nu en anden. Datteren var meget
13

slem til at drille mig med din rødhårede abekat, og en dag da
hun skulle køre sin lillebror i søvn ude på vejen, blev hun
så ondskabsfuld, at min søster tog mig i forsvar og kastede
en håndfuld grus efter hende. Uheldigvis faldt gruset ned
til barnet i barnevognen. Vi blev meldt til politiet, men ordensmagten
ville ikke tage sig af sagen.
Disse naboer havde en calofaire, eller hvad det nu hedder.
Det var en meget stor kakkelovn, der var placeret i deres
køkken, og hvorfra der var varmekanaler ud til alle rum i
deres hus. Engang var faderen eftersøgt af politiet, som
havde været på stedet for at afhente ham. De kunne ikke
finde ham nogen steder, selvom huset blev gennemsøgt
fra kælder til kvist. Senere røbede en elektriker, der boede
længere nede af vejen, at manden havde gemt sig netop i
denne calofaire.
Familien flyttede omkring 1950 efter bedstefaderen var
død, og der flyttede en ny familie ind, som først overtog
renseriindleveringen, men som siden udvidede virksomheden
til et renseri. I dag er det stempelfabrik, men med
adresse på Højlandsvej.
14
Stempelfabrikken på
Heggelunds Allé 16.
Huset i baggrunden til
højre er Heggelunds
Allé 18, 1968

Børnene, Jette Hansen, Margit Vagtborg Andersen og Tove Vagtborg Andersen
hygger sig på en vinterlig Heggelunds Allé. Det er nr. 16 til højre, 1947
I nr. 14 boede en malermester. Han havde to børn, en
dreng og en pige på vores alder. Dem legede vi ikke så
meget med, jeg ved egentligt ikke hvorfor. Måske var det,
fordi børnene tit opholdt sig meget længere nede af vejen
hos deres bedsteforældre.
I nr. 12 boede der en vognmand. Han byggede et stort garageanlæg
nede i sin baghave, og jeg forestiller mig, at det
var hans forretning at udleje garager. Jeg havde ingen føling
med denne familie, selvom de havde en søn, der godt
nok var lidt ældre end jeg.
Så kommer vi til nr. 10, og her boede bedsteforældrene
til dem i nr. 14. Det var en meget spændende familie. Faderen
var teatermaler, og tit stod der store kulisser i deres
malerværksted. Konen var en rigtig hyggelig bedstemor,
15

og vi fik lov at komme med, når der blev holdt fastelavnsfest.
Da var alle gadens unger med, og fruen havde bagt
boller til os, og vi fik saftevand. De havde nogle børnebørn,
der boede inde i København, og dem legede vi med,
når de var på besøg. Det var altid spændende at få lov at
være med.
Ved siden af dem boede en vognmand i nr. 8, hr. Skræp.
Jeg husker, at han havde nogle meget store lastbiler. Hans
navn var ikke helt misvisende, men han havde en rigtig
flink hustru. Efter hans død førte hans svigersøn forretningen
videre.
Heggelunds Allé set mod syd. Bagest på tværs skimtes Hovedvejen.
Den høje bygning er Andelsbanken på Hovedvejen 116, 1958
I nr. 6 boede Adellund. Han var installatør og elektriker.
Hans kone var meget syg af ledegigt. De forærede mine
forældre en meget fin krystalvase i bryllupsgave, og jeg har
faktisk stadig denne vase, og når jeg bruger den, tænker
jeg stadig på hr. og fru Adellund.
16

Heggelunds Allé 4: På flagstangen ses Bent Lund Johansen, ca. 1940
17

Så er vi ved at være nede ved Hovedvejen igen, nu i nr. 4,
hvor skorstensfejeren boede.
Deres hus var omkranset af et højt trådhegn, og de havde
nogle sorte hunde, som fruen luftede. Huset blev revet
ned, da der skulle bygges bank og indrettes stor parkeringsplads
på Højvangsvej.
Glostrup Biografteater med Heggelunds Allé til venstre. Set mod nordøst, 1927
På hjørnet af Hovedvejen og Heggelunds Allé lå biografen.
Det var en kedelig, hvid firkant, som kun indeholdt
biografteater samt en bolig til biografejeren på første sal.
Selve salen var meget ukomfortabel, men det var til gengæld
meget billigt at gå i biografen dengang.
Da der blev bygget en ny biograf nede på Bryggergårdsvej,
blev den gamle biograf overtaget af en møbelsælger,
som var der lige til også dette hus blev offer for udvidelsen
af parkeringsplads og bankbygninger.
18

Heggelunds Allé set fra Hovedvejen mod nord. Den gamle biograf på hjørnet
er revet ned og erstattet af Andelsbankens imponerende bygning, 1958
Efterfølgende blev indkørslen til Heggelunds Allé fra
Hovedvejen sløjfet. Der blev bygget en tunnel under Hovedvejen,
som skulle gøre det lettere at komme over på
den anden side af Hovedvejen, der efterhånden var blevet
stærkt trafikeret. Denne tunnel skulle også danne adgangsvej
til Glostrup Centret.
Efter min mening er der sket en kedelig udvikling af min
barndomsgade fra at være en blomstrende kastanieallé til
nu at være endt som en blandet landhandel og forpost til
Glostrup Centret.
19

Gaver til arkivet
Anni Jørgensen: Egby Smedie og Maskinværksted, ca. 1965. Foto. Statenevej,
1964. Foto. Ejbykærsvej (Ejby Torvevej 20), 1966. Foto.
Bjarne Johansson: Adrian (gravørfirma og stempelfabrik), Heggelunds
Allé 16. 2 fotos fra henholdsvis 1968 og 1974. Tegning af firmabygningen
udført af ny ejer (og giver), nu under navnet A.B.A. Stempler, 1987.
Inge Juul Mårtensson: Hyttenyt, 1988, nr. 2. Tidsskrift. Elva-pigerne (spejderseniorer):
Håndskrevne erindringer fra ture m.m. 1971-2001. Indbundet.
Ellen Hansen: Tre piger ved Spirgården, ca. 1932. Foto. Rydgård ved Ejby
Torvevej, ca. 1974. 2 fotos.
Sammenslutningen af Lokalhistoriske Arkiver (SLA): Kort som kilde: en
håndbog om historiske kort og deres anvendelse. Af Peter Korsgaard, 2006.
Søndervangskolen: Søndervangskolen 1956-2006. Jubilæumsavis. Foto.
Roy Hansen: Ungdomsklubben Glostrup: Mødestatistik og indbetalingsbog,
januar 1959 til februar 1961.
Rudy Dorfer: Lejrpas fra Friluftsrådet, 1954. Adgangskort til landbefæstningen,
1966. Medlemsbog for Centralorganisationen af Metalarbejdere,
1963-1973. Glostrup Tekniske Skole: forsømmelsesbøger for Rudy Dorfer,
1951-1955. Møller Rasmussens Bog- og Fotohandel: kuvert med tiltryk,
1957. Glostrup Kulturpolitik: udkast og referater, 2004-2005.
Lokalhistorisk Arkiv for Gentofte Kommune: Arkitekttegning af Ejbygård.
U.å.
Svend Aage Thomsen: Søndervangskolen, 1.A, 1957, klassefoto (kopi).
Diverse fotos af børn fra samme tid.
20

Fra Bente Brodersen har vi bl.a. modtaget luftbilledet af Danske Pelsauktioners
store virksomhed. Bagest ses Paul Bergsøe & Søns fabrik. Set mod sydøst, ca. 1968
Bente Brodersen: Danske Pelsauktioner og nærmeste omgivelser, luftfoto,
ca. 1968. Tæppefabrikken Desmer A/S Glostrup, interiørfoto, ca. 1951
(begge fotos indscannet fra postkort).
Inge Madsen: Mellemtoftevej og nærmeste omgivelser, luftfoto, ca. 1938
(postkort).
Lisbeth Bjørk: Knud Daniel Jensens gartneri på Clarasvej, ca. 1910. Foto.
Sydvestvej 3, 1920’erne. Foto. Handelsgartner Ove Nielsen, 1919. Portrætfoto.
Krogagervej 7 med personer, ca. 1907. Foto. Handelsgartner Karl
Nielsen m.fl. Ca. 1930. Gruppefoto. Versifikation (4 linier), 1814
Tage Ejbøl: Københavns nyere Befæstning 1858-1920. Udg. af Københavns
Amt. Hefte. Velkommen til Københavns Befæstningsdag søndag 24. september
2006. Folder.
21

På rejse i tidsmaskinen
Det centrale Glostrup har gennem tiderne undergået
store ændringer, og området omkring Banegårdsvej
og Østbrovej er ingen undtagelse.
Engang var stedet domineret af det store byggefirma
Theilgaard. Man bemærker det store værksted, kontorbygningen
og etageejendommen til højre, som alt sammen
var ejet af firmaet. Bag disse bygninger ses den blinde vej,
Marievej.
Det er naturligvis Østbrovej (tidl. en del af Edithsvej) til
venstre og Banegårdsvej til højre.
I dag er næsten alle husene revet ned, og et stort indkøbscenter
er under opførelse. Billederne viser udviklingen fra
1943 til i dag.
Theilgaards store virksomhed set fra luften mod sydøst: De fleste bygninger er revet
ned, og hele området er under voldsom forandring. Marievej ses bag fabrikken, 1960
22

Banegårdsvejs sydlige del. Til venstre Theilgaards kontorbygning (nr. 13), til højre
hans beboelsesejendom (nr. 15). Bagest (nr. 17), det lave hus, 12. september 1943
En del af det nye indkøbscenter, 2G, skyder op af jorden. Bemærk ligheden med
Theilgårds kontorbygning. Måske af veneration for fortiden? 2. november 2006
23