beboerblad for viby andelsboligforening 4/2008 - LiveBook

alboa.livebook.dk

beboerblad for viby andelsboligforening 4/2008 - LiveBook

BEBOERBLAD

FOR VIBY ANDELSBOLIGFORENING

4/2008


2

Kære læser

Erlind skriver denne gang om bl.a. vor nye

afdeling i træ (side 16), og vores allesammens

digter og rimsmed Havemann har

Erlind lavet et portræt af på side 13.

Digtene som vi kender igennem mange år,

handler om det nærværende, såsom fandens

mælkebøtter, kikketræer og affaldsøer.

Vi bringer Havemanns digte, når pladsen

tillader.

Da vi i sidste nummer havde en artikel,

“Sæt de gamle i fængsel” kom der en del

reaktioner til bladets redaktion. Dette er vi

meget glade for, en af disse reaktioner kan

du læse inde i bladet.

Værre er det når beboere anskaffer sig

muskelhunde. Hvad gør man det for?

Måske skulle redaktionen betale en

adfærdspsykolog for at komme med et bud

på hvorfor nogle anskaffer sådanne køtere.

Jeg er ikke psykolog, men, - "missing link"

er måske et godt gæt.

Som sædvanlig skal det nævnes, at redaktionen

er fri og uafhængig, så vi venter på

netop dig i redaktionen.

God jul.

God læselyst

Øyvind Kragh-Larsen

Læs bl.a.:

Karin Ankerstjerne, afd.

37 Bavnebakken fik

Thorkilds autograf på

VA-konferencen.

Læs side 8.

Indhold

Leder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

Kredskonference . . . . . . . . . . . . . . . 4

Et rørende projekt. . . . . . . . . . . . . . . 6

Kunst, hvor vi bor . . . . . . . . . . . . . . . 7

Urafstemning . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

VA konference . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Muskelhunde . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

Digter og rimsmed . . . . . . . . . . . . . 13

Revy . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

VA med... . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

Afd. 50 er af træ . . . . . . . . . . . . . . . 16

Nu sker der noget. . . . . . . . . . . . . . 18

Antenneforeningen . . . . . . . . . . . . . 20

Pensionistfest . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

Artikel med stor virkning . . . . . . . . 26

Administrative vink . . . . . . . . . . . . . 27

Forsiden:

Sprogskolen i Søndervangen under ombygning

- se side 18 og 19.

Foto:

Erlind Daugaard

36. ÅRGANG december 2008

blad nr. 143

Udkommer 4 gange årligt

Redaktion sluttet

26. november 2008

Næste nummer af bladet

udkommer i marts 2009

Stof til næste nummer modtages

indtil 17. februar 2009

Ret til ændringer forbeholdes


Redaktion:

Øyvind Kragh-Larsen

(ansvarshavende) tlf. 86 14 15 67

Poul Ankersen tlf. 86 29 07 14

Hans Nielsen tlf. 86 14 34 38

Poul Fisker tlf. 86 11 83 80

Steen Kristensen tlf. 23 45 83 82

Erlind Daugaard tlf. 86 14 76 62

Alle skriftlige henvendelser

vedrørende bladet kan ske

til boligforeningens kontor:

Vestergårdsvej 15

8260 Viby J

Tlf. 87 406 700

Fax 87 406 701

Bladets E-mail adresse:

vabladet@alboa.dk

Foreningens hjemmeside

www.alboa.dk



Meninger, der tilkendegives i

bladet, må ikke tages som udtryk

for foreningens officielle

standpunkt.

Oplag: 4.400 eksemplarer



Tryk/Layout: Uni-Tryk


Hvad betyder finanskrisen for

vore beboere?

I de seneste måneder har medierne dagligt

skrevet om den verdensomspændende

finanskrise, og vi har hørt om store udenlandske

banker, som er krakkede eller

som har skullet have tilført milliarder af

dollars for at overleve. Og herhjemme har

vi set Roskilde Bank smide håndklædet i

ringen og lukke, mens staten har måttet

hastelovgive om indskydergarantier for at

undgå run på bankerne. Økonomerne advarer

om depression, og der laves

sammenligninger med krisen i 1930’erne.

Afdelinger i drift

Det første spørgsmål, som trænger sig

på er vel, om vi kommer til at stige i husleje

som følge af finanskrisen. Det er

næppe sandsynligt. Ganske vist går en

stor del af vore huslejekroner til betaling

af renter og afdrag på realkreditlånene.

Men de ligger jo fast for alle afdelingers

vedkommende. Det gælder både de oprindelige

lån, der i sin tid blev optaget til

finansiering af byggeriets anskaffelsessum

og de lån, som sidenhen er optaget

til moderniseringer og renoveringer. Så

det får ingen betydning for huslejedannelsen.

I de nyere afdelinger er det sådan,

at ydelsen på lånene årligt er 3,4 %

af de lånte beløb plus reservefondsbidrag.

Heller ikke her skal vi af med flere

huslejekroner.

Hovedforeningen skal forrente afdelingernes

henlagte midler med Nationalbankens

diskonto minus 2 %. Pr. 1. januar

2008 var diskontoen på 4 %. Den blev sat

op til 4,25 % i juli i år for så at stige til 4,50

% i oktober og her i starten af november

blev den igen sat ned til 4 %. Så her får

afdelingerne en lille smule mere i forrentning

af deres henlagte midler, men

det er yderst begrænset.

Der er meget restriktive regler for, hvordan

vi må anbringe de midler vi har i kapitalforvaltning

for afdelingerne. Vi må

således kun placere afdelingernes midler,

eller hovedforeningens for den sags

skyld, i et yderst begrænset omfang i aktier.

Se nedenfor. Men det gør vi ikke.

Pengene sættes i obligationer eller i banken.

Størstedelen af de godt 80 mio. kr.

som hovedforeningen har i forvaltning

er anbragt i obligationer. Kapitalen for-

valtes i praksis af fire kapitalforvaltere,

typisk banker, herunder vor bankforbindelse

Nordea. Derudover i Nykredit,

Henton og Sydbank. Det er kapitalforvalternes

opgave at få den størst mulige forrentning

af vore penge. Da pengene er

anbragt i obligationer, må foreningen fra

tid til anden notere enten en kursgevinst

eller et kursfald. Kursfaldene bekymrer

ikke så meget, fordi midlerne er placeret

på såvel kort, som mellemlang og lang

sigt, så et kursfald vil kun være noget,

der rent regnskabsmæssigt noteres som

et tab. Når obligationerne udtrækkes eller

er udløbet, bliver de indløst til pari,

det vil sige til kurs 100.

Når man ser på de gevaldige dyk aktiekurserne

har taget, mens finanskrisen

har stået på, skal vi jo nok prise os lykkelige

for, at vi ikke må investere i aktier.

Havde blot en fjerdedel af vore midler

været sat i aktier, kunne det have påført

os et tab på op mod 10 mio.kr.

Nybyggeri

Heller ikke her får krisen større indflydelse.

Teoretisk kunne renterne på en

byggekredit stige, mens byggeriet står

på, men heller ikke det vil få nogen væsentlig

indflydelse på den leje, de nye beboere

skal betale. Som nævnt ovenfor er

forrentning og afdrag af lånene låst fast

til 3,4 %.

Bider krisen sig fast, hvad vi ikke må

håbe, kunne det måske medvirke til bedre

licitationer og dermed lavere anskaffelsessum,

fordi entreprenørerne indenfor

byggefagene bliver sultne.

Kommer huslejekronerne ind?

Det kan selvfølgelig bekymre, at finanskrisen

kan føre til stigende arbejdsløshed

i samfundet, hvad der igen kan medføre,

at nogle får sværere ved at betale

deres husleje. Hvis foreningen sætter en

husstand på gaden som følge af manglende

huslejebetaling, ja så mangler der

måske op til et halvt års huslejeindbetalinger

fra en lejlighed i en given afdeling.

En ændret lovgivning har medført, at

dette ikke skal føres som tab i den enkelte

afdeling, men skal dækkes af

hovedforeningens dispositionsfond.

Finanskrisen kan få betydning for vore

Leder

beboere, men ikke som følge af huslejestigninger.

Men som alle andre i vort

samfund kan vore beboere blive udsat

for arbejdsløshed som følge af krisen,

ligesom nogles pensionsmidler måske

har mistet værdi fordi pengene i større

eller mindre udstrækning er placeret i

aktier.

Af Poul

Ankersen,

formand

Uddrag af bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v.

§ 49. Dispositionsfondens og afdelingernes midler skal

være anbragt sikkert og således, at de i nødvendigt omfang

og til enhver tid med kort varsel kan gøres likvide til

anvendelse efter deres formål. Kassebeholdningen skal

være mindst mulig.

Stk. 2. Afdelingsmidler og likvid arbejdskapital, som ikke

ligger i kassebeholdningen, samt likvide midler i dispositionsfonden

skal placeres i aktiver udstedt i danske kroner,

jf. dog stk. 3 og 4:

1) i indlån i pengeinstitutter, som har hjemsted i et land

inden for Den Europæiske Union eller i et land,

Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle

område,

2) i realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligationer,

særligt dækkede obligationer og andre obligationer,

som frembyder en tilsvarende sikkerhed, idet

værdipapirerne skal være udstedt i og optaget til handel

på et reguleret marked i et land inden for Den

Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har

indgået aftale med på det finansielle område,

3) i obligationer eller gældsbreve udstedt eller garanteret

af stater eller regionale eller lokale myndigheder med

skatteudskrivningsret inden for Den Europæiske Union

eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på

det finansielle område eller

4) i afdelinger i investeringsforeninger eller tilsvarende

institutter, specialforeninger, godkendte fåmandsforeninger

eller registrerede professionelle foreninger, jf. lov

om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre

kollektive investeringsordninger m.v., når afdelingerne

alene har almene boligorganisationer som medlemmer,

og alene placerer midlerne som anført i nr.1-3.

Såfremt midlerne anbringes i afdelinger af en forening,

der administreres af et foreningsejet investeringsforvaltningsselskab,

kan afdelingens midler dog i fornødent omfang

placeres som aktier i investeringsforvaltningsselskabet.

§ 50. Afdelingsmidler i fælles forvaltning skal mindst forrentes

med en rentesats svarende til Danmarks

Nationalbanks diskonto minus 2 pct.-point.

Stk. 2. Dispositionsfondens midler skal mindst forrentes

med en rentesats svarende til Danmarks Nationalbanks

diskonto minus 2 pct.-point.

3


En gang om året, som regel i slutningen

af oktober, mødes kredsdelegerede

fra Boligselskabernes Landsforenings

5. kreds til konference.

Den har i de sidste mange år fundet

sted på Hotel Legoland i Billund. 5.

kreds består af alle de århusianske

boligforeninger og -selskaber.

Også i år havde kredsens kursusudvalg

sammensat et relevant program.

Vi fik indledningsvis en bred

orientering om, hvad der rører sig

boligpolitisk på landsplan, og lokalt

ved kredsformanden, Alboas direktør

John Jensen. Vi kunne høre om

Miljørigtigt byggeri og renovering,

Fælles udlejning, Helhedsplaner –

hvorfor og hvordan? Og om Aktuel

boligpolitik.

Miljørigtigt byggeri og renovering

Ingeniør Signe Antvorskov fra

Espensen Ingeniører gav en fremragende

redegørelse for de politiske

og bygningsmæssige krav, der stilles,

når vi skal bygge nyt og når vi

skal renovere. Politisk er der megen

fokus på energiforbrug og for udledninger

fra energiproduktion i form af

f.eks. kuldioxydudslip i atmosfæren.

Det stiller øgede krav til byggeteknikken

og til måden man renoverer

ældre byggeri på. Ved ombygninger

og renoveringer bliver der

stillet meget store krav til bl.a. efterisolering,

ligesom vi vil blive stillet

over for krav om bedre grønne regnskaber

og energimærkning.

Nybyggeriet kan fremover tænkes

som byggeri med et meget lille varmeforbrug,

endda byggeri uden var-

4

Kredskonference i 5. kreds

Af Poul

Ankersen,

formand

mekilder overhovedet, men når man

planlægger noget sådant, er det også

vigtigt hele tiden at tænke i totaløkonomiske

baner. Eller sagt på en anden

måde - hvis investeringen i ekstra

isolering ikke kan tjene sig selv

hjem efter en årrække, så er det en

dårlig forretning for vore beboere,

og så skal man lade det ligge.

Vi bør også mere end tænke på at anvende

vedvarende energi, solvarme

Kredsformand John Jensen åbner

kredskonferencen.

til både rumopvarmning og til opvarmning

af brugsvand - solceller til

produktion af el.

Der blev vist eksempler fra både

danske og tyske boligområder:

Tøjhushaven i København og fra

Engelsby ved Flensborg.


Fælles opnotering

Der eksisterer i dag i Århus tre store

fælles opnoteringssystemer. Vort

eget Sydsamarbejde – Sydsam kaldet,

Århusbo og Århusbolig. Sidstnævnte

består af boligforeningerne

AAB, Ringgården, AL2bolig, 10.

marts 1943, Brabrand Boligforening

og boligselskabet Præstehaven. Århusbo

omfatter boligforeningerne

Vesterbo, Fagbo, Statsbo, Højbo og

BO’83, og vort eget Sydsam består af

Boligforeningen Århus Omegn, Bo &

Liv, Højbjerg og Viby Andelsboligforening.

Endelig står Beder-Malling

Boligforening udenfor opnoteringsfællesskaberne.

Repræsentanter fra de tre opnoteringssystemer

skulle fortælle om,

hvordan deres opnoteringssystemer

virkede. Da konferencedeltagerne

formodedes at have kendskab til,

hvordan ens eget opnoteringssystem

virkede, skulle de kun overvære

seancen hos de to andre.

(Måske havde det været en bedre

idé, hvis alle havde hørt om alle tre

systemer, da vore folkevalgte jo ikke

skal være inde i administrative detaljer,

men det lader vi ligge).

Næsten fra starten af de tre opnoteringssystemer

har der været talt om,

at det burde være sådan, at var man

medlem i én århusiansk boligforening,

så skulle man med sit medlemskab

kunne søge bolig i alle foreninger.

Men ikke alle, måske langtfra

alle, har syntes det var en god

idé. Samtalerne eller diskussionerne

herom er strandet på en holdning,

om reglerne skulle være ens for alle

deltagere i et sådant stort opnoteringssystem,

eller om man kan

have forskellige regler i de enkelte

boligforeninger. Grupperingerne har

stået ret stejlt overfor hinanden.

Holdningen har været, hvis I vil være

med, så må I godt, men det er på

vore betingelser. På den måde er der

lagt gift ud for frugtbare forhandlinger

fra starten. Så den holdning

skal væk!

Formålet med denne introduktion til

hinandens opnoteringsfællesskaber

var at vise, hvordan de virkede. I

hovedtrækkene er det næsten ens i

hvert fald, når man sammenligner

Sydsamarbejdet og Århusbo, her

kan der godt være forskelligheder

fra forening til forening, mens Århusbolig

har fuldstændig ensartede regler

for opnotering og tildeling af boliger

i de tilsluttede foreninger. I Århusbolig

er man medlem i alle foreninger

ved indmeldelse, og man har

en ekstra fortrinsret som bolighavende

indenfor hele Århusbolig. I de

to andre er man kun medlem i den

forening, som man har meldt sig ind

i fra starten og har kun fortrinsret i

egen forening, hvis man er bolighavende.

Det var håbet i kredsen, at denne

tekniske udredning kunne danne basis

for diskussioner i egne foreninger

om et stort fælles opnoteringsfællesskab

i Århus. Problemstillingerne

skal nu vendes i kredsen på formandsmøder

og på formands-forretningsførermøder.

Vi må så se, om det

ad åre skal lykkes at bøje synspunkterne

mod hinanden.

Helhedsplaner – hvorfor og hvordan?

Mange boligorganisationer står

overfor omfattende renoveringsprojekter

i deres afdelinger. I en del af

disse afdelinger vil renoveringerne

være så omfattende, at der vil være

behov for støtte fra Landsbyggefonden.

Hvis det er tilfældet, vil der

være behov for, at der udarbejdes en

helhedsplan.

Udover støtte til renovering kan der

hentes støtte til forøgelse af boligernes

kvalitet, tilgængelighed, fælles

faciliteter og boligsocial indsats.

Indlægsholderen var Gunnar Jensen

fra BL’s udviklingsafdeling, som i sin

gennemgang også lagde stor vægt på

at informationen til beboerne skulle

være ikke alene på plads, men 110

procent i orden.

Aktuel boligpolitik

Konferencens sidste foredragsholder

var vicedirektør i BL Bent Madsen.

Byggeriet er gået næsten i stå.

Hverken i 2007 eller i 2008 er der op-

ført ret mange familieboliger. Velfærdsministeren

påstår, at det skyldes

overophedning og finanskrise,

men det er da vist ikke hele sandheden.

Forhandlingerne om en finansieringsreform

er også næsten gået i

stå. Hvornår sker der noget?

Formålet må helt klart være at nedsætte

startlejen i nybyggeriet. Det

kunne ske ved at forøge lånenes

tilbagebetalingstid fra 30 til 40 år.

Der var et lille håb om lovforslag i løbet

af 2009.

Bent Madsen omtalte også styringsreformen,

hvor håbet er, at man kan

gå fra en detailstyring af vort område

til en rammestyring, hvor meget

skulle lægges ud til aftaler

mellem den enkelte kommune og boligforening.

Der vil skulle aftales en

række forhold omfattende bl.a. råderet,

oprykningsret, leje af store boliger,

udlejning efter annoncering,

fleksibel udlejning og 100 % kombineret

udlejning i flere områder (det

er et tiltag til styrkelse af beboersammensætningen

i udsatte boligområder),

ligesom aftaler om sideaktiviteter

skal fastlægges.

Det kan nævnes, at ændringerne i

oprykningsretten kan handle om, at

man kun får oprykningsret i egen afdeling

eller i det nærområde, hvor

ens egen afdeling ligger. Lad det

være nævnt her, at bestyrelsen i

Viby Andelsboligforening værner

om oprykningsretten i sin nuværende

udformning.

5


Af Erlind Daugaard

Afdeling 15

Søndervangen har afsluttet byggeregnskabet

i 1966. Der er løbet meget

vand i havet og i afdelingens

vandrør siden. Afdelingsbestyrelsen

rettede en henvendelse til administrationen

vedr. en plan for evnt. udskiftning

af rørene. Risikoen for

sprængninger med efterfølgende

vandskader var efterhånden for stor.

Energiansvarlig inspektør, Kaj Clausen,

vurderede behovet og udarbejdede

så en plan, der blev godkendt

på et ordinært beboermøde. Ak, ja,

kun diamanter varer evigt. Vandrør

varer åbenbart kun 43 år. Da det

drejer sig om alle rør fra kælder til

kvist, på badeværelser og i køkken i

156 lejligheder, siger det sig selv, at

det er en større operation.

Ny type vandrør

Afdelingen er "født" med badekar.

Adskillige af disse er dog fjernet i

årenes løb. Primært når det indmurede

vandrør begyndte at lække. I

forbindelse med rørprojektet fjernes

nu de sidste badekar og der renoveres

med nye fliser. Der etableres således

en bruseniche i stedet. En del

beboere har allerede fået badeværelset

moderniseret for mere eller mindre

egne midler. Men i alle lejligheder

vil der efterfølgende blive repa-

6

Et rørende projekt

ration af vægge, gulve, lofter og ødelagte

fliser plus malerarbejde. De

nye vandrør bliver en type, kaldet

Alu-pex, en type, der består af en

indvendig kappe af plast, derefter en

aluminiumskappe og endelig en udvendig

kappe af plast. På badeværelserne

vil rørene dog blive udført i

rustfrit stål.

Individuel mulighed

Beboerne er blevet spurgt, om man

ønsker individuel badeværelsesmodernisering

samtidig. Dette vil,

udover de nævnte ændringer, medføre

at der på eksisterende terrassogulv

lægges fliser mage til de nye fliser

i bruseniche. Eksisterende vægfliser

udskiftes ligeledes, samt at eksisterende

sanitet, toilet, håndvask

incl. blandingsbatteri udskiftes. Der

bliver også mulighed for at vælge

mellem 6-7 forskellige fliser. 56 lejligheder

har valgt denne løsning. Den

individuelle løsning vil medføre en

huslejeforhøjelse. Man kan også

vælge at beholde nuværende toilet

og håndvask og alligevel få et flot badeværelse

til en mindre huslejeforhøjelse.

Ingen vandmangel

Bortset fra jule- og nytårsfred vil arbejdet

strække sig helt frem til uge

23-2009. I denne periode vil skiftende

beboere opleve, at der bliver

Afdeling 15

lukket for vandet i perioder og således

være nødt til at "gå i gården" ligesom

i gamle dage. Ikke et særlig

spændende perspektiv i en eventuel

snestorm. Der vil blive opstillet toilet-

og badevogne ved blokkene. Når

vandet til den enkelte opgang bliver

afbrudt, vil der dog være mulighed

for at tappe vand ude på opgangen.

Der bliver installeret en midlertidig

vandledning i opgangene med mulighed

for aftapning på den enkelte

etage. Ren luksus! Inden opstart i

den enkelte boligblok vil der blive

indkaldt til orienteringsmøde, så alle

tvivlsspørgsmål kan blive afklaret.

Asbest

Ved udtagning af prøver, har det desværre

vist sig, at det fliseklæb, de

oprindelige fliser er sat op med,

indeholder asbest. Som alle nok ved,

er dette en farlig ting, der dog er

uskadelig så længe den er indkapslet.

I dette tilfælde bag fliserne. Når

fliserne skal bankes ned, vil det medføre

en del gener for beboerne. Bl.a.

med en 24 timers ventilation på badeværelset

efter at fliserne er fjernet.

Kaj Clausen har udarbejdet en

udførlig information til beboerne

vedr. fremgangsmåde og forholdsregler.

Vandmålere

Også afdeling 28 Vårkjærparken, skal

gennem en lignende proces. Her bliver

dog tale om en totalrenovering

der er mere omfattende end i afd. 15,

idet der bl.a. bliver tale om udskiftning

af ledninger i terræn, samt udskiftning

af faldstammer. Samtlige

boligers badeværelser totalrenoveres.

Materialevalget vil være det

samme som i afd. 15. I begge afdelinger

er aftalt, at der etableres vandmåler

i den enkelte lejlighed. Vandforbruget

i disse afdelinger har indtil

nu været kollektiv. I Vårkjærparken

startes arbejdet op lige efter nytår.


I vores serie om kunstværker i boligforeningen

er vi standset op ved et

fint eksemplar i Søndervangen. Som

det fremgår af billedet er det en

smuk sten forarbejdet af en kunstner.

Stenen/kunstværket hedder "Ygdrasil"

eller "Livets Træ" og historien

bag er, at den er hvervet og rejst i

anledning af afdeling 27s 25 års jubilæum.

Som skæringsdag for den indflytningsklare

store afdeling havde man

valgt den 1. juni 1994. Der var denne

dag en reception hvortil der var

fremmødt ca. 350 mennesker, desuden

markerede afdelingen jubilæet

med en beboerfest på restaurant

Varna, denne invitation havde 190

beboere taget imod.

At granitkunstværkets erhvervelse

blev mulig skyldtes først og fremmest

en flot gave fra "Nykredit", et

pænt tilskud fra boligforeningens

kunstfond og afdelingens egne midler.

Af Hans Nielsen

Af Hans

Nielsen

Til afdelingsmødet den 25. september

havde en beboer indsendt forslag

om, at udskifte det levende

hegn mellem haverne til stuelejlighederne

og tilladelse til at opsætte en

låge i den udadvendte hæk.

Forslaget blev grundigt debatteret.

Følgen blev at der ikke kunne opnås

enighed blandt mødedeltagerne,

Kunst hvor vi bor

Kunstneren som har formet det såkaldte

Livets Træ er Marius Krogh

Andersen fra Hinnerup og som bestillingsarbejde

kunne afdelingsbestyrelsen

løbende følge tildannelsen.

Afdelingen fik ved den lejlighed sat

sig et varigt og smukt minde og fik

det anbragt et passende sted. Alle

der kører gennem Søndervangen

hvorefter det blev bestemt at forslaget

sendtes til urafstemning, således

at alle afdelingens beboere fik lejlighed

til at give deres mening til

kende.

Forslaget blev opdelt i to forslag således

1. Forslag om fast hegn – 2.

Forslag om låger.

Urafstemningen der blev opdelt i to

forslag, gennemførtes i første halv-

kan beundre det flotte kunstværk

som er placeret midt i afdelingen.

Det er dog ikke alle som har lige stor

respekt for kunsten, så vi bringer et

gammelt billede, vandaler har p. t.

udsmykket granitten med spraymaling.

Det er ikke det eneste sted i

Boligforeningen man oplever spraymaling,

det er dog en aftale at den

slags hurtigst muligt skal afrenses.

Urafstemning om

hegn i Søndervangen – afd. 27

del af november og resultatet blev

følgende :

Forslag 1:

For = 58 stemmer

Imod = 133 stemmer

Forslag 2:

For = 85 stemmer

Imod = 116 stemmer

Forslagene blev således ikke vedtaget.

7


8

VA-KONFERENCE

Fra malersvend til bykonge

”Fra malersvend til bykonge” hedder

det foredrag vor tidligere borgmester

Thorkild Simonsen serverede for

os – efter frokosten. Så nu kan referenten

glæde sig over både at have

hilst på Thorkild og hørt hans gode

fortælleevne. Og så kan referenten

tillige glæde sig over at være indehaver

af en bog om ham, der har titlen

”Det finder vi ud af”. Vil du låne bogen,

så skal du blot ringe til referenten.

Og hvad Thorkild dog har oplevet:

I 3 år var han maler som sin far – var

lærer i 17 år – kom i byrådet i 1966,

da han var 40 år – og var i bestyrelsen

for Kommunernes Landsforening

(bl.a. som formand) i mange år.

Husk konen

- Jeg havde fornøjelsen at være

indenrigsminister i 2 1⁄2 år, fortalte

Thorkild, men jeg søgte aldrig stil-

Større sociale

problemer

lingen! Da jeg fik tilbuddet, spurgte

jeg selvfølgelig min søde kone Edny.

Hun sagde: Ja, men kun i 3 måneder.

Her skal lige indskærpes, at det betyder

noget, hvad ens kone synes.

Husk det!

- Edny var med til de fleste fester –

men ikke til nytårskuren, fortalte

Thorkild.

- Det er 1. nytårsdag – og altid uden

kone/ægtefælle. Kuren varer 1 time

og 14 minutter. Det er ikke lang tid til

4 retter.

Thorkild var rådmand i 12 år – borgmester

i 16 år. Thorkild glemmer aldrig

al snakken om Musikhuset!

Inden det blev bygget, blev sagen

behandlet 20 gange i byrådet.

Thorkild kan også huske skraldekonflikten

omkring 1996.

Et hurtigt regnestykke: Thorkild

kom som nævnt i byrådet i 1966 som

Benedikte Erlykke og Mette Jørgensen orienterede om

nyt fra Det Boligsociale Fællessekretariat

Inden for de seneste år har de sociale

problemer i nogle boligområder i

Århus Kommune vokset sig større.

Samtidig har der vist sig den ten-

dens, at man i ellers velfungerende

boligområder har set de første tegn

på sociale problemer.

Karin Ankerstjerne,afd.37 Bavnebakken,fik

Thorkilds autograf.

40-årig. Jeg har regnet ud, hvor gammel/ældre

han er – og håber jeg holder

mig lige så godt som ham!


De almene boligforeninger i Århus

har på den baggrund længe haft et

ønske om at, samarbejde om en fælles

indsats i de udsatte områder.

Samtidig ønsker boligforeningerne

at øge den forebyggende indsats i

områder, hvor de boligsociale problemer

lurer under overfladen, og

hvor erfaringen derfor siger, at der

kan opstå vanskeligheder i de kommende

år.

Helhedsplan

Boligforeningerne i Århus og Det

Boligsociale Fællessekretariat har

udarbejdet en helhedsplan for hele

Århus. I helhedsplanen bliver alle

boligområder i Århus tilgodeset med

en række boligsociale projekter og

tiltag.

Landsbyggefonden har støttet helhedsplanen

med 28,5 mio. kr., Århus

Kommune bidrager med 4,5 mio. kr.,

og boligforeningerne selv med 5 mio.

kr.

Den fælles indsats har dermed et

budget på 38 mio. kr. og løber fra

2007-2012.

Klubleder Anders Glahn fortalte

levende om vild ungdom.

Redaktion: Poul Fisker

John Jensen, direktør i ALBOA, formand i Det Boligsociale Fællessek-retariats

styregruppe samt formand for BL 5. kreds skriver:

”Fælles problemer kræver fælles løsninger, og det er flot, at samtlige

boligorganisationer står bag Det Boligsociale Fællessekretariat og de

fælles projekter. Det kan virkelig gøre en forskel, og det er årsagen til,

at socialministeren har udpeget det til et fokusprojekt, som hun vil

følge tæt de kommende år” (2007).

Det Boligsociale Fællessekretariat

koordinerer på vegne af boligforeningerne

den fælles boligsociale

indsats i Århus Kommune. Fællessekretariatet

er også tænkt som

sparringspartner til folkevalgte, ansatte

eller frivillige. Du er derfor velkommen

til at henvende dig til Det

Boligsociale Fællessekretariat, hvis:

· Du ønsker sparring til at få igangsat

en aktivitet i din boligafdeling

· Du vil søge penge til at starte en ny

aktivitet i din boligafdeling

Med Det Boligsociale Fællessekretariats

projekter bliver alle beboere i

boligforeningerne i Århus tilgodeset.

Vild ungdom

i boligområder

Anders kender mest til Gjellerup-området,

der efter hans mening er et

fattigt område. Der er 4.500 unge

under 18 år, der for det meste lever

et ”udeliv”.

Der opereres med to typer projekter:

1. De bydækkende projekter er tilbud

til alle beboere på tværs af boligafdelinger.

Her kan bl.a. nævnes:

Borgerportalerne aarhusvest.dk og

vibysyd.dk, Iværksætteri, Beboeraktive

på Tværs.

2. Udviklingspuljen støtter udviklingen

af nye projekter og ideer i boligområderne.

Det kan f. eks. være

nye måder at styrke naboskab/fællesskab

på, eller nye måder at lave

tilbud til børn og unge på.

Klubleder Anders Glahn fortalte om ”Vild ungdom

i boligområder”, men da han er en såkaldt ”hurtigsnakker”

kunne referenten ikke følge med. Men der er da lidt her:

Der er underskud af voksne – men

nogle har da styr på deres unger,

sagde Anders bl.a.

Han så lidt tilbage på år 2005 med ga-

9


derøverier – hvor det lykkedes at få

oprettet såkaldte ”familiekontrakter”.

Ved dårlig opførsel blev nogle

af de unge anbragt i stuearrester. I

Charmekursus

for mænd

og kursus i mild og blid stemmeføring hos kvinder…

Parterapeut Gunhild Weisbjerg gav

os med ”Charmekursus for mænd”

og ”Kursus i mild og blid stemmeføring

hos kvinder” mulighed for et

godt grin!

Her er klip fra Gunhilds levende

talestrøm:

· Gunhild nævnte f. eks en dameklub,

der hedder ”Håndens hvile” – d.v.s.

der laves ingenting – man snakker

kun!

· Mænd har et forråd på 3000 ord –

kvinder 7000 (det gør det lettere at

snævre).

· Til et selskab kan man opleve vittige

mænd – konen lytter – måske!

· Når konen kommer hjem og vil fortælle

en masse – sidder manden

måske blot og er dybt begravet i

avisen.

· Kniber det i ægteskabet, hører man

ofte om koner, der hygger, som da

begge var nyforelskede. Hun sætter

f. eks. en snaps på bordet – og meget

mere!

· Piger/damer får ofte skyld for at

være dårlige chauffører – men er

parret til fest – må hun gerne køre

hjem!

Fotos: Øjvind Kragh-Larsen

10

VA-KONFERENCE

2006 var der desværre utallige påsatte

brande i kældrene! Det betød,

at børn under 12 år skulle være inde

kl. 20.

· Vil mænd have succes ved fester,

skal de blot danse med konen –

måske mere end én dans!

· Man kan af og til høre en kvinde,

der om en anden kvinde siger ”at

hende kan jeg ikke lide”. Spørger du

så, om hun har snakket med den

pågældende, kan svaret godt være

”nej”.

Gunhild havde ordet i 1 1⁄2 time –

men bad så om en lille pause. Den

nød vi alle ind-i-mellem al den ”grinen”!

Som nævnt talte Anders mest om

Gjellerupområdet – men vi lyttede

selvfølgelig – uanset, hvor vi kom

fra!

Gunhild Weisbjerg fik os til at grine.

Glimt af de mange deltagere i konferencen.


Kampen mod muskelhunde

Af Anette Rønnow

Med tilladelse fra AL2boligs blad

“g’lændernyt” bringes nærværende

artikel.

At kamphunde de senere år har fået

megen omtale i medierne kommer

vist ikke som en overraskelse for nogen.

Således får man 21.700 hits hvis

man googler ordene "kamphunde

angreb 2008". Og ud fra overskrifterne

at dømme er medieomtalen

ikke helt uden grund. Her følger et

lille uddrag:

Kamphund angreb 4-årig pige - To

kamphunde angreb hund i hundegård

- Kamphunde angreb børn i

Schweiz - Kamphunde gik umotiveret

til angreb på en broholmer-hund

- En kamphund angreb en dansksvensk

gårdhund - American Staffordshire

terrier angreb seks årig

pige - Kvinde angrebet af kamphunde

- Kamphund bed sig fast i ko.

Det er altså forståeligt nok, når nogle

beboere bliver utrygge, når de møder

den slags hunde i deres bolig-

område. I flere af de afdelinger hvor

hundehold er tilladt, har man derfor

lavet en beboerdemokratisk beslutning

om, at det ikke er tilladt at anskaffe

eller have besøg af nogen

form for muskel- eller kamphund i afdelingen.

Hvis man ikke er sat grundigt ind i

tingene, kan det være meget svært at

bedømme, om der er tale om en

egentlig kamphund. I AL2bolig har vi

valgt at kalde hundene for muskeleller

kamphunde. Med muskel- eller

kamphunde menes blandt andet følgende

racer samt blandinger heraf:

Amerikansk Staffordshire Terrier

(Amstaff), Pitt Bull Terrier, Bullterrier,

Bullmastiff, Dogo Vanarian,

Doga Aragentino, Doug de Bordeaux

samt Amerikansk Bullterrier.

Genetik eller social arv?

Der vil selvfølgelig altid være stor

forskel på, hvordan den enkelte hundeejer

opdrager hunden, og hvilke

evner den opdrages til at bruge og

motiveres til at udvikle. Men der er

ingen tvivl om, at genetikken spiller

en stor rolle for disse hundetypers

adfærd. For at forstå dette må vi lige

se tilbage i historien.

Oprindeligt blev forgængerne for de

muskel- og kamphunde vi kender i

dag opdrættet til tyrekampe eller

jagt, hvor hunden skulle være i stand

til at fastholde kronvildt eller vildsvin,

indtil jægerne kunne komme til

og sætte ind med aflivende skud eller

stik. Sådan en hund skulle være

stor, tung, modig og ikke mindst

have viljen og evnen til at holde fast,

selv om byttet gav hunden nogle

ofte voldsomme og til tider dødbringende

sår. Disse hunde betegnes

som "holding mastiffs".

Senere i historien, da man begyndte

at afholde hundekampe, ønskede

man hunde, der var hurtigere og

mere hidsige. Derfor kombinerede

man disse hunde med terriere og opnåede

derved stor styrke, hidsighed

og aggressivitet. Fra dette punkt i

historien, har hunderacerne fulgt

meget forskellige spor. I den vestlige

verden har hundekampe været forbudt

i mange år, så her overgik

racerne gradvist til at blive familiehunde.

Derfor har man gennem

mange hundegenerationer forsøgt at

avle væk fra kampgenet. Desværre

foregår der stadig hundekampe i

USA, Asien, Italien og det tidligere

Østeuropa, så det er ikke svært at få

fat i hunde, hvor kampgenet er overskyggende

i hundens adfærd. Kun

ca. 10% af muskelhundene i Danmark

er stambogsført i dansk Kennelklub.

90% af hundene stammer

fra andre kanaler og har mere eller

mindre ukendte aner.

I Danmark gør opdrætterne inden

for Dansk Kennelklub et stort arbejde

for at vælge deres hvalpekøbere

med omhu. Desværre kan man

ikke forhindre folk i at købe kamp- og

muskelhunde af andre kanaler. Derfor

ender nogle hunde i hænderne

på unge mennesker, der bare synes,

11


at hundene er seje, eller endnu mere

sørgeligt, ved folk der ulovligt bruger

dem til kamp. Selv om mange

kamp- og muskelhunde er velfungerende

familiehunde, fordi de lever

hos familier, der forvalter samlivet

med hunden på forsvarlig vis, så er

der også hundeejere, der åbenlyst

nyder at kunne dominere gadebilledet

ved at lufte deres muskelhund

uden snor. Mange af disse muskelhundeejere

er slet ikke klar over, eller

vil ikke indse, hvilke genetiske

ting deres hund kan indeholde.

Hvorfor går det ofte galt?

Uanset hvad hunden indeholder, så

ændrer det ikke på det faktum, at

folk ofte er urolige og utrygge, hvis

der er kamp- eller muskelhunde i

nabolaget. Et af problemerne med

kamphunde er, at de udsender meget

få signaler, hvorfor det er svært

for andre hunde at tyde kamphundenes

signaler. Samtidig ignorerer

kamphundene andre hundes signaler.

Generelt har racerne intet sprog

eller hilseritualer.

Kamphundes afstandszone er større

end de fleste andre hundes, hvilket

giver problemer. Kommer du

inden for 7 m afstand til en kamphund,

så har du overskredet hundens

afstandszone. Kamphundene

kan uden varsel pludselig gå til angreb.

Et andet kendetegn er, at

kamphunde er i stand til at modstå

meget stor smerte. Dens bid er

enormt kraftigt, og den kan låse kæberne

fast om byttet. Kamphundene

er i reglen yderst selvstændige, stædige,

reserverede og selvbevidste og

tager gerne føringen - også over

mennesker.

Flere af kamphundene bryder sig

ikke om social kontakt med andet

end den, som hunden ser som alfahannen.

Det betyder, at kamphunden

heller ikke ønsker kontakt med

andre hunde. Det er muligt, at den

tåler kontakt med andre hunde, men

den ønsker det ikke. Kamphunde

kan være hidsige og decideret kamplystne.

Nogen kamphunde betragter

alt som en kamp. Selvom kamphunden

ikke ligner en hurtig hund, så

12

Eksempler på kamp- og muskelhunde:

Amerikansk Staffordshire Terrier (Amstaff),

Amerikansk Bullterrier Akita inu, Alano

español, Anatolsk hyrde-hund, Boerboel,

Boston terrier, Bullterrier, Bullmastiff, Ca de

bestiar, Cao fila de sao miguel, Cane corso

italiano, Centralasiatisk ovtcharka, Kaukasisk

ovtcharka, Dogo Vanarian, Doga Aragentino,

Doug de Bordeaux, Dogo canario, Engelsk

bulldog, Fila brasilleiro, Great japanese dog,

Manchester terrier, Mastiff, Mastin espanol,

Mastino napolitano, Pitt Bull Terrier, Shar pei

og Tibetansk mastiff. Dertil kommer Tosa, der

ligesom Pit bull terrier er forbudt at holde i

Danmark. Det er ligeledes forbudt at holde

blandinger, hvor en af disse indgår.

kan den nemt være det. Meget hurtig

endda. Flere af kamphundene er

vagtsomme og har et udpræget beskytterinstinkt

over for den person,

som kamphunden ser som alfahannen.

Gode råd, hvis du kommer i nærheden

af en kamphund:

✔ Få fat i halsbåndet hvis den angriber

og drej indtil hunden ikke kan

få luft.

✔ Vær på ingen måde truende overfor

ejeren af kamphunden.

✔ Nærm dig ikke kamphunden bagfra

✔ Husk på, at kamphunden foretrækker

større afstand end normalt

- mindst 7 m

✔ Pas på, hvis der er flere kamphunde,

for de arbejder sammen.

✔ Kamphunden viser ikke, hvis den

har smerter, men nogen angriber

når de føler smerte

✔ Kravl ikke op i et træ, for flere af

kamphunderacerne kan klatre i

træer!

✔ Se ikke en kamphund du møder i

øjnene - den kan opfatte det som

angrebstegn

Kilde: Muskelhunde af Vibeke

Knudsen Dansk Kennelklub, Referat

af et foredrag om kamphunde ved

Sussi Frisch Dansk Kennelklub.


Af Erlind Daugaard

Mange af vore læsere har sikkert

med interesse og glæde læst, når

bladet har bragt nogle af Havemanns

underfundige digte. Digtene bevæger

sig ikke op i de højere luftlag,

hvor almindelige mennesker ikke

kan følge med. De handler hovedsagelig

om særdeles nærværende ting

såsom Fandens mælkebøtter, kikketræer

og affaldsøer. Men også EU

og Christiania har fået en omgang.

Og altid med en pointe som man

almindeligvis kan tilslutte sig.

Men hvem er denne Havemann

egentlig? Redaktionen besluttede sig

for at præsentere ham for læserne.

Heldigvis var han efter lidt betænkning

villig til en samtale med

bladet. Havemann har boet i

Søndervangen siden sidst i 80’erne,

hvor han kom fra Byagerparken i

Beder. Men helt oprindelig er han

københavner, født i 1923, så, som

han selv siger, hjernen er ikke så hur-

Digter og rimsmed

Havemann har prøvet lidt af hvert

Havemann

tig som den har været. Men hvad

angår digteriet, så er det noget, han

har beskæftiget sig med helt fra

drenge-årene. Han skrev sange til

sine fire søskendes konfirmationer,

så det er blevet til et betragteligt antal

i tidens løb. Han kunne også

synge og har som dreng sunget i et

kor med den nok så bekendte

Mogens Wøldike som leder.

Han er ked af, at han er begyndt at

ryste på hånden på det seneste.

Digtene bliver nemlig skrevet med

kuglepen. På spørgsmålet om han

ikke har en computer, får vi at vide,

at han sandelig har haft en.

Arvegods fra et af børnene selvfølgelig.

Men da versene ikke ville stå som

han havde tænkt sig og da han havde

bøvlet tilstrækkelig længe med problemet,

forærede han den væk. Han

har dog en elektrisk skrivemaskine,

men foretrækker stadig kuglepennen.

Her skal indskydes, at han også

i tidens løb har dyrket mange andre

Nyt digt side 14.

interesser. Han har tegnet og malet,

ofte efter motiver fra fotos han selv

har taget i udlandet. Sammen med

sin afdøde kone, har han nemlig rejst

meget. Også træskærerarbejder har

han beskæftiget sig med på et værksted

i Beder. Efter flytningen til

Søndervangen har han bl.a. gået til

seniordans sammen med en veninde,

men begyndende astma har nu

hindret dette. Så nu er det kort- og

bankospil på lokalcentret det handler

om.

Havemann vil gerne fortælle. Det er

jo fint nok i forbindelse med denne

snak – der blev i hvert fald stof nok.

Intervieweren kunne såmænd skrive

en bog om hans oplevelser. Som sagt

er han københavnerdreng og ville

gerne være elektronikmekaniker. I

stedet sørgede hans far for, at han

kom i lære som keramiker på Den

kgl. Porcelænsfabrik, der også omfattede

"Aluminia". Har man ikke kgl.

porcelæn i skabene, har man garanteret

noget, der står "Aluminia" på.

Det med keramikken var dog ikke

hans livret, så han drog til Sydfyn,

hvor hele familien i øvrigt boede.

Han arbejdede ved noget af familien

og senere kom han ud og sejle et års

tid. Indenrigs. Det var under krigen,

så det var en farlig færd. Havemann

var med i modstandsbevægelsen og

var bl.a. med til at modtage våben,

der blev kastet ned af englænderne.

Så blev han ansat ved Fyns

Telefonselskab hvor han arbejdede

med såvel de tunge master som med

de drilske ledninger. Kom senere til

Jydsk Telefon i Viborg, hvor han arbejdede

på tegnestuen. Her boede

han i eget hus.

Ved pensioneringen flyttede han så

med sin kone til Beder. Har nu været

pensioneret i 25 år.

Vi håber at se mange flere digte

underskrevet Havemann.

13


14

Søndag morgen i Søndervangen

Når jeg står op om sønda`n er jeg ene.

Det kan jeg se på Søndervangens scene,

vel går der jo en enkelt i kulissen

som sørger for, at folk de får avisen!

Men – det er hviledag for mand og frue,

og børn – som ellers sku` i vuggestue,

i dag så skal der laves ekstra kaffe,

til denne skal man friske kryd`re skaffe!

Der køres – eller jogges – som behager

til Søndervang-kvarterets bedste bager.

Der købes ind af basser – brød og boller,

nok ikke sært, at vægten ikke holder!!

Premiere

Lørdag den 7. marts kl. 18.00. Pris 225 kr.

Øvrige dage

Lørdag den 14. marts kl. 18.00 pris 225 kr.

Lørdag den 21. marts kl. 18.00 pris 225 kr.

Så samler man familjen – sådan – næsten,

og lister så en masse ind bag vesten,

og medens kaffekoppen langsomt tømmes,

skal dagens vejr "professionelt" bedømmes!

Måske det bliver til en tur i skoven,

Hvis vejret det er "synkefrit" foroven.

Øser det så ned – så bli`r det galleri,

også selvom børnene de helst er fri!!

Sådan bruges hviledagen ofte –

man klæder sig i husets bedste "kofte",

og kæmper for, at fritid skal forløbe,

helst uden frygt for kedsomhedens svøbe!!!

Revykompagniet

Sønden 2009

Havemann

Efter en kanonrevy i 2008 er Revykompagniet Sønden

igen på banen med Linda Fallentin som instruktør.

Se side 13.

Sæson 2009 hedder revyen ”Kun for sjov”

Generalprøve fredag d. 6. marts kl. 19.30. Kaffeforestilling pris 75 kr.

Alle spilledage er med spisning før forestillingen

og efterfølgende dans til musik af

”Clair”

Billetsalg efter den 12. januar 2009 hos

Inger Bjerreskov

Telefon 86 29 45 91 efter kl. 17.00


MED...

15


Den 22. oktober afholdtes rejsegilde

på afdeling 50, beliggende Engelundsvej

i det vestlige Viby. I blad nr.

1-2008 kan du læse formand Poul

Ankersens udførlige artikel om byggeriet

i forbindelse med det første

spadestik den 29. januar d.å.

Alment byggeri bremses

I sin velkomsttale bød Poul Ankersen

velkommen til alle medvirkende

ved byggeriet, håndværkere, arkitekt

og tilsynsførende. Han konstaterede,

at VA opfylder sin formålsparagraf

- at bygge gode og sunde boliger

til medlemmerne. Der opføres katastrofalt

få almene boliger i disse år,

men det er bestemt ikke boligbevægelsens

skyld. Velfærdsministeriet

har aflyst hele 5 møder om det almene

byggeri siden nytår. I hele 2007

blev der kun givet kvote til under 200

lejligheder, bl.a. fordi man ikke kan

få priserne til at matche rammebeløbet.

Især her i Århus, hvor vi skal

bygge til samme rammebeløb som i

Tønder og Nysted. Her og i naboafdelingen

(afd. 49), ligger over en

tredjedel af de påbegyndte lejligheder.

Det er da lidt tankevækkende, at

Viby Andelsboligforening opfører

over en tredjedel af det almene byggeri.

At vi har kunnet få enderne til at

nå sammen skyldes også stor velvillighed

fra vore samarbejdspartnere.

Træ-epoke?

Nu bygger vi for første gang i træ.

Det bliver spændende at se, om

dette byggeri indleder en træhusperiode.

Poul Ankersen sluttede sin tale med

at udbringe et trefoldigt leve + det

16

Afdeling 50 er af træ

Atter et rejsegilde

Tekst og

foto Erlind

Daugaard

lange for afdeling 50.

Der var også tale af Klavs Allermann,

Aalsrode Tømmerforretning, som er

hovedentreprenør på byggeriet.

Og så var der som sædvanlig øl og

pølser til de hungrende gæster.

Umiddelbart kan man ikke se, at det

er træhuse idet de er pudsede.

Formentlig af to årsager: bedre isolering

og mindre udvendig vedligeholdelse.

Også på affaldsområdet bliver

afdelingen anderledes. De ikke altid

lige kønne affaldsøer afskaffes. I stedet

sænkes beholderne i jorden,

jvnf. den ny ordning visse steder i

midtbyen.

Der er ikke udarbejdet udlejningsbrochure

endnu, så vi må vende tilbage

med boligernes størrelse, husleje

m.v.

VA-bladet bringer her en billedkavalkade

fra begivenheden.


Af Erlind Daugaard

VA-bladet har tidligere haft indlæg

om planerne for den tomme, tidligere

Sociale højskole, beliggende i

Søndervangskvarteret i Viby. En ombygning

til bofællesskab for psykisk

handicappede har hele tiden været

målet. Den første licitation måtte

imidlertid opgives. Efter 4 licitationer

godkendte byrådet projektet,

der nu er gået i gang. Foreløbig med

et nedbrydningsfirma. Ikke fordi

bygningen skal rives ned, men ændringerne

bliver så omfattende, at

materialer skal fjernes, jord skal flyttes

og facaden bliver ændret.

Parterreetage

Som skrevet står i konceptet, indrettes

der bofællesskab med 21 boliger

18

Nu sker der noget!

Skolebygningen i Søndervangen

til yngre mennesker med handicap.

Boligerne indrettes som 2-rums boliger

efter lov om almene boliger til

kommunale bofællesskaber til yngre

mennesker med handicap og med et

kvalitetsniveau som fremgår af byggeprogram

til plejeboliger. Citat slut.

Som vist på facadetegningen, set fra

nord, består bygningen af en høj og

en lav del. Den høje del består i dag

af 3 etager + kælder. Ved at inddrage

kælderetagen til parterreetage i den

høje bygning, kan der i denne indrettes

16 boliger, 4 på hver etage. I den

lave del indrettes 5 boliger, bl.a. ved

hjælp af en tilbygning. Der bliver

selvfølgelig også fællesarealer i form

af køkken og spise/opholdsarealer.

På tredje sal i hovedbygningen laves

TV-stue, hvor beboerne kan "flyde

ud". Der vil også være en god udsigt

herfra.

Desuden servicearealer, bestående

af kontorer, mødelokale og servicefaciliteter

til personalet. De forskellige

rum anbringes så praktisk som

muligt og på en måde, så personalet

altid er synligt.

Gårdhave og fællesrum

Den lave del består af tre fløje (den

høje del er fjerde fløj). Der er således

en atriumgård i midten. Eller en

gårdhave om man vil. I tilknytning til

denne kan etableres en havestue.

Fællesrummet etableres i tilknytning

til dette gårdrum og disponeres som

et stort køkkenalrum, hvor muligheden

for fællesskab omkring madlavning

kan foregå. Som det også fremgår

af tegningen, bliver der en skydedør

mellem opholdsrum og soverum

i lejlighederne. Det vil give en

Sprogskolen.Vestfacaden som den ser ud i dag.


god rummelighed. Kælderen skal

fungere som sikringsrum, men i den

ene fløj bliver der mulighed for depotplads

og i den anden fløj opstilles

pulterrum til beboerne. Alle boligerne

i stueplan og parterren får egen

terrasse udenfor boligen. For parterrens

vedkommende kræver det bortgravning

af en del jord foran vestfacaden

på den høje bygning.

Vestfacaden er bygningens "ansigt"

udadtil. Denne søges bevaret vertikalt,

men ved at placere de lette facadedele

forskudt mellem etagerne,

vil man få et mindre strengt og mere

levende "ansigt".

Kommunen overtager

Totalentreprenør på opgaven er

Brødrene Thybo. Ombygningen er

budgetteret til at koste 27,2 mio. kr.

og tidshorisonten for færdiggørelsen

er 1. juli 2009. Da kommunen

skal drive stedet efter afleveringen,

overtager denne bygningen, som det

også hele tiden har været hensigten.

Nordfacade.

Indretningen,stueplan

19


Lad mig slå fast med syvtommer søm.

Du skal ikke foretage dig noget, når

staten slukker for det analoge signal

på bla. Søsterhøj. Når du er kabel-tv

kunde hos enten YouSee (TDC) eller

hos Stofa, er der absolut ingen forandring.

Du sparer altså at skulle indkøbe

et nyt fjernsyn eller en digitalboks.

Et nyt fjernsyn og en digitalboks er

kun for at forbedre billedkvaliteten,

desværre ikke endnu selve indholdet

af programmet.

I starten af november måned, afholdte

Antenneforeningen Aarhus

sin årlige generalforsamling.

Der var ikke meget nyt under vintersolen.

Havde der været noget i mit

kabel-tv fjernsyn der måske var lidt

mere interessant end Kirkeligt fo-

20

Antenneforeningen Aarhus,

Generalforsamling 2008

Af Øyvind

Kragh-Larsen

Formand Torben Overgaard.

rum, ville ærgrelsen være stor over

at skulle spilde en torsdag aften på

ingenting.

Ud over min mening skal vore læsere

selvfølgelig ikke snydes for et par linier

fra generalforsamlingen.

For nogle år tilbage, var selvtilliden

blandt antenneforeningens bestyrelse

meget lille. Derfor blev en udefra-

kommende advokat valgt som dirigent.

Nu er selvtilliden åbenbart

vendt tilbage, og man turde vælge et

medlem af kabel-tv modtagere, nemlig

Keld Albrechtsen.

Formanden for foreningen, Torben

Overgaard aflagde beretning.

”Der er investeret et trecifret millionbeløb

i kabler og anlæg i Århus.


Dirigent Keld Albrechtsen

Dette anlæg er praktisk talt betalt tilbage.

Så vores værdi, hvis for-

Alle henvendelser om optagelse

af bytteannoncer i VA-Bladet

skal skriftlig rettes til boligforeningens

kontor:

Vestergårdsvej 15, 8260 Viby J.

Brug venligst denne vedstående

kupon.

Husk tydeligt

navn, adresse og telefonnummer

Bytteannoncer til næste

VA-blad, senest den

17. februar 2009

Byttelejlighed?

Ønsker du at bytte din lejlighed, aflever blot denne kupon til

boligforeningens kontor, så vil den komme med i næste blad.

Haves:

Ønskes:

Henvendelse: Tlf.:

Evt. navn/kontaktperson:

Indsendt af: (bringes ikke i bladet)

Navn:

Adresse:

Haves: 2 vær. st. 55 kvm. Næringen

eningen stod for at skulle sælges, er

en salgssum på et forsigtigt skøn,

325 millioner kroner.”

Men hvor meget koster det så? At

være medlem, koster 12 kr. pr. år. Det

er den store pakke som koster.

I år koster den store pakke 227,50

kr/md, mens den til næste år stiger

til 245,57 kr/md. Herefter kommer så

det løse, såsom basispakken, Copy-

Dan & Koda-afgifter, leje osv. Et godt

stykke over 300 kr./md. Det er mest

TV2 programmer der stiger. Bl.a.

TV2 Zulu stiger med over 50 %, TV2

Film stiger med godt 18 %. (se tabel)

Vi køber Stofa

Der er fremkommet nogle ret interessante

forslag: Vi køber Stofa. Det

var jo en overvejelse værd.

Postnr.: Telefon:

Ønskes: 2 vær. stuen 75-78 kvm i Nyringen/Næringen

Henvendelse: Selibeng Shange tlf: 22 62 38 84

Telia i Stockholm blev kontaktet.

Ikke mindre end et møde på direktionsgangen.

I starten sendte Telia

diverse vikarer til møderne, før det

gik op for telia, at antenneforeningen

mente det alvorligt.

Ikke desto mindre, fik Antenneforening

Aarhus tilbudt en plads i bestyrelsen

hos Telia i Sverige.

Kan vi konkurrere?

Selvfølgelig kan vi det. ProFiber som

også er i byen tager 525 kr. /md. dog

minus TV3,3+ og TV2 Sport. Fibernet

fra el-værkerne tager 547 kr./md. dog

minus TV3 og 3+. Antenneforeningen

tager 476,25 kr./md. Alle tre er med

internet ved siden af. At lade sig

lokke af en strøgsælger, vil være en

dårlig forretning.

21


22

Pensionistfest

2008

Poul Jørgensen spillede

Bjørn Tidmand

- hovedattraktionen


Af Øyvind Kragh-Larsen

248 pensionister deltog i den 34.

pensionistfest, som blev afviklet i

Atletion. Som sædvanligt havde

"pensionistfestudvalget" arrangeret

en fornøjelig eftermiddag.

Grethe Staunskjær åbnede festen,

og bød alle velkommen. Atletion

ligger lige ved siden af Aarhus

Stadion, (samme indgang) og her

skulle der spilles fodbold ca. 1/2

time før festen sluttede.

Fodboldkampen foregik mellem

AGF og FC Midtjylland. I den anledning

inviterede AGF samtlige

pensionister der havde mulighed

herfor, til gratis fodboldkamp,

AGF havde reserveret 250 siddepladser.

Hvor mange der tog til

fodboldkamp ved jeg ikke, men

AGF vandt med 2-1 denne søndag.

Formand for Viby Andelsboligforening

overtog mikrofonen, men

Glade pensionister med choko-småkager

på Grethes opfordring afslog Poul

at tale om krige i det sønderjydske,

- "for så kommer vi aldrig

hjem". Poul nøjedes med at konstatere,

at der går to år, før han

kan kalde sig fuldgyldigt medlem

af de inviterede.

Efter åbningen, blev der serveret

kaffe og boller samt lagkage.

Bollerne smagte som boller skal

gøre, nemlig dejlig svampet med

smag. Lagkagen med marzipan,

overgik trods antallet af lagkager,

forventningerne.

Grethe Staunskjær havde for nogle

måneder siden, oplevet et gymnastik

pigehold i Hammel, som var

så fantastiske, at de måtte til pensionistfesten.

Som sagt så gjort.

Pigeholdet leverede et sjippe

show efter musik, der begejstrede

alle. Desværre var programmet alt

for kort, så der skulle gives ekstra

numre. Et af de populære ekstranumre

var cancan med sjippetov.

På de indsendte kuponer var der

lodtrækning af gaver fra sponsorer

i Viby. Og der var mange gaver.

Når Grethe ringer til sponsorerne,

siger de, " nå, - er det ved den tid".

Der er aldrig problemer med at få

gaver, store som små.

Den næste på scenen, var ikke

mindre end Bjørn Tidmand.

Bjørn fortalte at han ville underholde

med et "Palmehave repertoire"

har vi der har + alderen,

men selvfølgelig ingen af kvinderne,

de er jo ikke gamle nok til

at kunne have hørt programmet.

Bjørn underholdte i ca. 40 minutter.

Poul Jørgensen afsluttede festen.

23


24

Glad gavevinder Det lange gavebord

Gymnastikpiger


Hele salen

Nogle af hjælperne til festen

Grethe Mikkelsen og Hanne Nielsen fra Høvænget, Kirsten Sørensen og Carl Sørensen

fra Søndervangen, Jonna Vonsyld fra Råhøjparken, Lone Pedersen, Frits Johansen og

Grethe Staunskjær fra Vejlby Vest.

Redaktionen har drøftet festen og mener at festen trænger til fornyelse.

Desværre for festen, gik en del efter gaveuddelingen. Den bør nok ligge til sidst i programmet.

Hallen er særdeles uegnet til fest. Mange kunne simpelhen ikke høre Bjørn Tidmand. Det er og

bliver en sportshal. Næste år er der 35 års jubilæum. Find en anden hal der egner sig til formålet.

Desværre kan redaktionen ikke give mere end 3 stjerner ud af 6, og det er for lagkagen og kaffen.

25


Af Øyvind Kragh-Larsen

I forrige bladnummer, havde vi en artikel

"sæt de gamle i fængsel".

Denne artikel gav respons som ikke

er set før i VA-bladets historie. Det er

vi glade for.

Mange har benyttet vore telefonnumre

på side 2 og enkelte har skrevet

direkte til redaktionen.

Set i lyset af den dømte massemorder,

Peter Lundin og hans muligheder

for "socialsamvær", sygepleje,

læge, tandlæge i en celle med eget

toilet og bad, kontra pleje/opbevaring

af vore ældre i Århus Kommune

bringer VA-bladet en kommentar fra

en af VA´s beboere.

Navn og adresse er redaktionen bekendt.

Kommentar

Artiklen gjorde meget stort indtryk

på mig. Jeg har læst den mange

gange, selv om indholdet får tårerne

frem. Da min mand forlod hjemmet,

var det i første omgang for at komme

på "aflastning" hvad det så end betyder.

Jeg ved ikke hvem det skulle aflaste,

nok mest dem, som kom flere

gange dagligt i vores hjem for at tage

sig af ham.

Det blev måske nok for besværligt

for dem at hjælpe ham herhjemme,

og det kan være fair nok. Det gav

da også mig en mulighed for i en

periode at kunne sove natten igennem

uden at skulle op flere gange for

at hjælpe min mand.

Arbejde og nattesøvnen

Jeg var stadig i arbejde, og da min

mand ikke selv kunne komme ud af

sengen om morgenen og slet ikke

26

En henkastet artikel

med stor virkning

kunne klare noget selv i øvrigt, kom

der hjælp fra lokalcentret flere gange

dagligt.

Medarbejderne fra lokalcentret har

jeg intet dårligt at sige om, og når jeg

kom fra arbejde tog jeg naturligvis

over. Det var ekstremt hårdt, og jeg

har klaret ting i forbindelse med

hjælp og pleje for min mand, som jeg

aldrig troede, at jeg skulle prøve.

Men det havde jo et formål, et meget

vigtigt èt, nemlig at vi naturligvis

begge ønskede, at det skulle kunne

lade sig gøre, for alternativet var jo,

at han måtte flytte i plejebolig. Man

tager èn dag ad gangen, og jeg

tænkte hver dag, at "når jeg kunne

gøre det i dag, kan jeg også i morgen".

Det var faktisk ikke mig / os, der tog

beslutningen om plejebolig, men

derimod situationen der gjorde, at

det bare var umuligt for min mand at

være herhjemme. Det er meget trist,

når dèn, man har elsket i over 40 år,

må flytte til en anden bolig.

Indlæggelsen, værdighed,

respekt og omsorg

Da jeg mistede min mand, skete det

heldigvis under en indlæggelse på

sygehus, hvor der var utrolig søde

mennesker, som tog sig fantastisk

godt af både ham og mig. De spurgte,

om min mand skulle tilbage i plejeboligen,

om han / vi ønskede det,

men det sagde jeg nej tak til...

Hvorfor skulle jeg sige farvel til ham

på dèt sted, hvor de havde behandlet

ham så dårligt eller i bedste fald

ligegyldigt?

Alligevel nåede personalet i plejeboligen

at vise mig, hvor ligegyldigt det

var, at jeg nu havde mistet min

mand. For dem betød det vel bare en

ny beboer i hans lejlighed.... Hvor er

det trist, at de har så lidt lyst til at

drage omsorg for mennesker, når det

trods alt er dèt, de har valgt som arbejde.

De råber så højt om respekt,

tillid, værdighed, omsorg osv... Ingen

ord kunne passe dårligere på dèn

virkelighed, der møder os, hvis vi

skulle være så uheldige at komme i

en plejebolig. Måtte det aldrig ske

for mig, men nu vèd mine børn i

hvert fald, at de skal passe på mig,

hvis det sker, for det er ikke sikkert,

at der er andre til det.

Juleklip og høstfest

De vil gerne give det udseende af, at

de samarbejder meget med de pårørende.

Da min mand flyttede ind,

kom jeg i pårørenderådet. Jeg var så

naiv at tro, at jeg så kunne gøre det

rigtig godt, dvs få indflydelse på beboernes

vè og vel, men nej. Det

eneste, man måtte tale om på møderne,

var grillfest, juleklip, høstfest

mv. Alt sammen fint nok, bortset fra

at beboerne kun kan have begrænset

fornøjelse af disse arrangementer

pga. deres helbredsmæssige

situation. Mindst 60% af plejehjemsbeboerne

er demente, eller er det

80%?

Jeg husker det ikke præcist, men

60% er også rigtig mange. Den tid og

de kræfter man brugte på disse arrangementer,

kunne være brugt

langt bedre. Er det ikke vigtigere at

beboerne kan få bad hver dag?

Hvorfor skal man pludselig være tilfreds

med at få bad hver uge eller

endda kun hver 14. dag, når man

plejer at få bad hver dag? Hvorfor

kan man ikke bruge tid på at hjælpe

en beboer med at spise, i stedet for

at beboeren skal nøjes med kun at få

halvdelen af maden i munden, mens

resten ender på tøjet og på gulvet?

Min mand var meget ulykkelig over

dette, og det var helt klart nedværdigende

for ham at "svine" sådan, når

han spiste.


Han var også vred over det og vred

på de ansatte, fordi de satte ham i

denne situation. Han var vant til at

være pæn og ordentlig i tøjet og med

sig selv. Det gjorde også ondt på

mig...

Havde min mand ikke siddet i kørestol,

ville jeg have været evig bekymret

for, om han nu "gik hjemmefra",

for det skete jo også for nogen. Det

er alt for bekvemt og dybt forkert at

se sådan på det, at man ikke må tage

Affald i julen

I juledagene vil der være nedsat bemanding

i mange afdelinger p.g.a. juleferie.

Samtidig vil der forekomme

uregelmæssigheder i affaldsindsamlingen.

Det er derfor vigtigt at beboerne

medvirker til at holde afdelingen

ren og pæn i tiden mellem jul

og nytår. Husk derfor at sortere affaldet

og at folde jeres papkasser

m.m. I flere afdelinger er der mulighed

for at få udleveret store affaldssække..

Spørg din varmemester om dette.

Når juletræet skal bortskaffes er der

også forskellige ordninger i de enkelte

afdelinger – hvis du er i tvivl

spørg varmemesteren”

deres "frihed" fra dem. Frihed til

hvad? Til at "blive væk" og komme

ud for en ulykke? Det er da godt, at

forældre til små børn stadig synes,

det er ok at tage "friheden" fra dem,

altså tænke og handle på børnenes

vegne, når de nu ikke selv kan.

Frihed skal gives til dem, som er i

stand til at forvalte den på en måde,

der ikke udsætter dem for fare.

Ja, jeg kunne skrive en bog om dette,

og det er kun èn person, hvad med

alle de andre? Jeg har af og til hørt,

Administrative vink

Fotoglimt

fra

kontoret

at nu har beboerne i plejeboliger givet

udtryk for, at de er meget glade

og tilfredse med at bo, hvor de bor.

Jamen når vi nu vèd, at 60 - 80% af

dem er demente, hvad siger så

sådan en undersøgelse? Ingenting

overhovedet.

"Du er da glad for at bo her, ikke

Anna"? "Jo, det er jeg da". Måske er

jeg lidt langt ude nu, men ærlig talt,

hvordan foregår disse undersøgelser?

Dennis Rasmussen,driftssekretariatet Lis Madsen, økonomiafdelingen

Opstår der tekniske problemer af uopsættelig art, og kan du ikke træffe ejendomsfunktionæren,

kan du ringe på tlf. 87 406 700 - her giver en telefonsvarer de nødvendige

oplysninger. Du kan også klikke dig ind på www.alboa.dk - se på “infotorvet”.

27


VA-bladet bringer huslejerne

i Viby Andelsboligforening

pr. 1. januar 2009

Afd. Indflytningsår Boligareal m 2 Antal

lejligheder

1 Grundtvigsvej

2 Gule Runde gård

5 Øster Allé

6 Byvangen

7 Hømosevej

8 Grønnegården

9 Vestergårdsparken

10 Lykkesholmsalle

11 Stenkildeparken

13 Altangangshuset

14 Høvænget

15 Søndervangen I

18 Ny Vestergårdspark I

19 Ny Vestergårdspark II

22 Ny Vestergårdspark III

23 Kjærslund

27 Søndervangen II

28 Vårkjærparken

31 Byagerparken

32 Vejlby Vest

35 Egelundsparken

36 Råhøjparken

37 Bavnebakken

38 Bavnebakken (Ældreboliger)

39 Bavnebakken (Bofællesskab)

40 Stavtrup Vænge

41 Rybo (Ungdomsboliger)

42 Damtoften (Ungdomsboliger)

43 Katrinebo (Ungdomsboliger)

44 Bøgeskovparken

45 Skejbyparken (Bofælleskab)

46 Kunneruphøj

48

I alt

Klokkeblomstvej

*) incl. vinduesudskiftning

Husleje pr. m 2

1. jan. 2009

Stigning pr. m 2

1. jan. 2009

1942 2.166 30 512,86 12,00

1943-47/1996 9.746 141 588,32 18,83

1950 8.489 120 587,04 22,15

1952 10.822 129 577,69 22,05

1951/1956 756 12 651,94 18,83

1955/1997 5.602 80 635,35 15,44

1954 12.441 156 549,55 21,37

1953 1.948 25 622,97 21,05

1955 12.923 168 554,62 20,47

1956 791 13 684,14 6,32

1959 4.068 53 596,43 11,55

1966 12.814 156 462,96 24,12

1961 7.000 107 560,50 -8,30

1963 7.471 111 613,28 18,07

1968 6.984 93 539,73 0,00

1968 29.941 381 564,00 20,64

1969/1971 25.077 293 572,44 19,04

1971 16.709 182 511,76 14,18

1975 17.489 227 619,76 18,11

1975 47.984 592 610,74 17,09

1984 11.862 138 660,21 29,34

1988-89 17.338 231 734,77 30,68

1991-93 10.611 150 727,42 20,83

1991 653 10 763,77 27,57

1993 804 12 779,28 19,90

1995 7.782 110 687,87 20,95

1989 775 27 1.173,18 29,68

1992 684 24 908,56 0,00

1990 640 26 1.065,60 42,19

1998 4.127 60 795,34 29,11

1999 774 12 822,70 53,35

2000 4.475 50 742,67 22,35

2006/2007 4.298 48 835,92 31,92

306.044 3.967

More magazines by this user
Similar magazines