beboerblad for viby andelsboligforening 4/2008 - LiveBook

Fælles opnotering
Der eksisterer i dag i Århus tre store
fælles opnoteringssystemer. Vort
eget Sydsamarbejde – Sydsam kaldet,
Århusbo og Århusbolig. Sidstnævnte
består af boligforeningerne
AAB, Ringgården, AL2bolig, 10.
marts 1943, Brabrand Boligforening
og boligselskabet Præstehaven. Århusbo
omfatter boligforeningerne
Vesterbo, Fagbo, Statsbo, Højbo og
BO’83, og vort eget Sydsam består af
Boligforeningen Århus Omegn, Bo &
Liv, Højbjerg og Viby Andelsboligforening.
Endelig står Beder-Malling
Boligforening udenfor opnoteringsfællesskaberne.
Repræsentanter fra de tre opnoteringssystemer
skulle fortælle om,
hvordan deres opnoteringssystemer
virkede. Da konferencedeltagerne
formodedes at have kendskab til,
hvordan ens eget opnoteringssystem
virkede, skulle de kun overvære
seancen hos de to andre.
(Måske havde det været en bedre
idé, hvis alle havde hørt om alle tre
systemer, da vore folkevalgte jo ikke
skal være inde i administrative detaljer,
men det lader vi ligge).
Næsten fra starten af de tre opnoteringssystemer
har der været talt om,
at det burde være sådan, at var man
medlem i én århusiansk boligforening,
så skulle man med sit medlemskab
kunne søge bolig i alle foreninger.
Men ikke alle, måske langtfra
alle, har syntes det var en god
idé. Samtalerne eller diskussionerne
herom er strandet på en holdning,
om reglerne skulle være ens for alle
deltagere i et sådant stort opnoteringssystem,
eller om man kan
have forskellige regler i de enkelte
boligforeninger. Grupperingerne har
stået ret stejlt overfor hinanden.
Holdningen har været, hvis I vil være
med, så må I godt, men det er på
vore betingelser. På den måde er der
lagt gift ud for frugtbare forhandlinger
fra starten. Så den holdning
skal væk!
Formålet med denne introduktion til
hinandens opnoteringsfællesskaber
var at vise, hvordan de virkede. I
hovedtrækkene er det næsten ens i
hvert fald, når man sammenligner
Sydsamarbejdet og Århusbo, her
kan der godt være forskelligheder
fra forening til forening, mens Århusbolig
har fuldstændig ensartede regler
for opnotering og tildeling af boliger
i de tilsluttede foreninger. I Århusbolig
er man medlem i alle foreninger
ved indmeldelse, og man har
en ekstra fortrinsret som bolighavende
indenfor hele Århusbolig. I de
to andre er man kun medlem i den
forening, som man har meldt sig ind
i fra starten og har kun fortrinsret i
egen forening, hvis man er bolighavende.
Det var håbet i kredsen, at denne
tekniske udredning kunne danne basis
for diskussioner i egne foreninger
om et stort fælles opnoteringsfællesskab
i Århus. Problemstillingerne
skal nu vendes i kredsen på formandsmøder
og på formands-forretningsførermøder.
Vi må så se, om det
ad åre skal lykkes at bøje synspunkterne
mod hinanden.
Helhedsplaner – hvorfor og hvordan?
Mange boligorganisationer står
overfor omfattende renoveringsprojekter
i deres afdelinger. I en del af
disse afdelinger vil renoveringerne
være så omfattende, at der vil være
behov for støtte fra Landsbyggefonden.
Hvis det er tilfældet, vil der
være behov for, at der udarbejdes en
helhedsplan.
Udover støtte til renovering kan der
hentes støtte til forøgelse af boligernes
kvalitet, tilgængelighed, fælles
faciliteter og boligsocial indsats.
Indlægsholderen var Gunnar Jensen
fra BL’s udviklingsafdeling, som i sin
gennemgang også lagde stor vægt på
at informationen til beboerne skulle
være ikke alene på plads, men 110
procent i orden.
Aktuel boligpolitik
Konferencens sidste foredragsholder
var vicedirektør i BL Bent Madsen.
Byggeriet er gået næsten i stå.
Hverken i 2007 eller i 2008 er der op-
ført ret mange familieboliger. Velfærdsministeren
påstår, at det skyldes
overophedning og finanskrise,
men det er da vist ikke hele sandheden.
Forhandlingerne om en finansieringsreform
er også næsten gået i
stå. Hvornår sker der noget?
Formålet må helt klart være at nedsætte
startlejen i nybyggeriet. Det
kunne ske ved at forøge lånenes
tilbagebetalingstid fra 30 til 40 år.
Der var et lille håb om lovforslag i løbet
af 2009.
Bent Madsen omtalte også styringsreformen,
hvor håbet er, at man kan
gå fra en detailstyring af vort område
til en rammestyring, hvor meget
skulle lægges ud til aftaler
mellem den enkelte kommune og boligforening.
Der vil skulle aftales en
række forhold omfattende bl.a. råderet,
oprykningsret, leje af store boliger,
udlejning efter annoncering,
fleksibel udlejning og 100 % kombineret
udlejning i flere områder (det
er et tiltag til styrkelse af beboersammensætningen
i udsatte boligområder),
ligesom aftaler om sideaktiviteter
skal fastlægges.
Det kan nævnes, at ændringerne i
oprykningsretten kan handle om, at
man kun får oprykningsret i egen afdeling
eller i det nærområde, hvor
ens egen afdeling ligger. Lad det
være nævnt her, at bestyrelsen i
Viby Andelsboligforening værner
om oprykningsretten i sin nuværende
udformning.
5