Charlotte Lassen (tmfcsl@gladsaxe.dk - Gladsaxe Kommune

www2.gladsaxe.dk

Charlotte Lassen (tmfcsl@gladsaxe.dk - Gladsaxe Kommune

Til:

Gladsaxe Kommune

NaturTeam

By- og Miljøforvaltningen

Rosenkæret 39

2860 Søborg

Att: Charlotte Lassen (tmfcsl@gladsaxe.dk)

natur@gladsaxe.dk, tmflma@gladsaxe.dk.: Keld

15. Maj 2008

J. nr. LIFE02/ef.: LCA

NOTAT vedrørende afværgeforanstaltninger på Gyngemoseværket af hensyn til bilag IV

beskyttede arter.

Dato: 15. maj 2008

1. BAGGRUND .............................................................................................................2

2. FORMÅL...................................................................................................................2

3. MATERIALE INDGÅET I VURDERINGEN AF SAGEN ...........................................3

4. SIKRING AF ØKOLOGISK FUNKTIONALITET FOR FLAGERMUS.......................3

5. SIKRING AF ØKOLOGISK FUNKTIONALITET FOR SPIDSSNUDET FRØ ...........3

Hovedstruktur for vandrende frøer ..................................................................3

Baggrundsoplysninger.....................................................................................3

Sikring af 25 m bred spredningskorridor..........................................................4

Faunapassage nord for lokalplanområdet .......................................................5

Forslag til etablering af nye vandhuller............................................................6

Skøn over omkostninger til etablering af nye vandhuller .................................7

6. KONKLUSION ..........................................................................................................7

BILAG 1. OVERSIGTSKORT .........................................................................................8

AMPHI Consult er et landsdækkende konsulentfirma der arbejder med rådgivning og planlægning indenfor biologi, miljø og natur. Firmaet har siden

opstart i 1992 beskæftiget 10-15 forskellige eksperter indenfor flere fagområder (biologer, agronomer, ingeniører m.fl.). Læs mere om vores arbejde på

www.amphi-consult.dk

Amphi Consult v/Martin Hesselsøe, Jægergangen 61, 2880 Bagsværd, mh@amphi.dk, 70266500

√ Amphi Consult v/Martin Hesselsøe, Forskerparken NOVI, 9220 Aalborg Ø, mh@amphi.dk, Tel: 70266500

Amphi Consult v/Lars Briggs, Forskerparken 10, 5230 Odense M lb@amphi.dk, 40387859

Amphi Consult v/Per Klit Christensen, Vistelhøjvej 5, Skarrild, 6933 Kibæk, pkc@amphi.dk, 20322173

Amphi Consult v/Lars Christian Adrados, Årupvej 44, Årup, 7752 Snedsted, lca@amphi.dk, 22482664


1. Baggrund

Amphi Consult har tidligere udarbejdet miljøvurdering af lokalplanforslag (LP200) for

etablering af multihal og udbygning af regnvandsbassiner på Gyngemoseværkets grund.

Miljøvurderingen konkluderer, at planen kan påvirke levevilkårene for arter omfattet af

Habitatdirektivets artikel 12 (Bilag IV arter). Det fremgår af teksten i miljøvurderingen, at

der skal inddrages betydelige forbedrende foranstaltninger på naboarealer hvis områdets

økologiske funktionalitet for spidssnudet frø skal bevares.

Amphi Consults vurdering baseres dels på en vurdering af indgrebets karakter indenfor

lokalplanområdet og dels på, at virkningen af den aktuelle lokalplan (-iht lov om

miljøvurdeing af planer og programmer-) skal ses i akkumulation med virkningen af de

øvrige planer i nærområdet, som indenfor de seneste år har indskrænket omfanget af

levesteder for de beskyttede arter betydeligt.

Levestederne er siden 2004 indskrænket både indenfor TV-byen og på naboarealer af

betydning for denne bestand. I samme periode er frøbestanden, målt på antallet af æglæggende

hunner, gradvist gået tilbage. Der er i TV-byen iværksat en række foranstaltninger

for at sikre vandrende og ynglende padder i byggeperioden og dermed minimere den

direkte påvirkning som følge af byggeaktiviteterne. Derimod vil etablering af nye levesteder

indenfor området først virke fuldt ud i løbet af en årrække. En afgørende forudsætning er,

at der også er velfungerende levesteder og spredningsveje til levesteder udenfor TV-byen.

Det eneste område der realistisk kan fungere som levested for frøer, er Gyngemosen med

tilstødende områder. Udover lokal betydning har de to vandhuller i TV-byen også stor potentiel

værdi som ynglested for frøerne i Gyngemosen, da de er lavvandede og uden fiskebestande.

For at bestande af spidssnudet frø skal kunne overleve på længere sigt, er det vigtigt at der

hele tiden kan udveksles individer med nabobestande. De steder hvor der er realistiske

ruter for vandrende dyr, må disse ruter fastholdes og konsolideres. Bl.a. er der brug for at

de nyforvandlede frøer, der går på land midt om sommeren, ledes ad egnede ruter til større

fourageringsarealer, for at der kan være fødegrundlag for bestanden. Den vigtigste mulighed

for dette er at konsolidere den planlagte spredningskorridor langs vestkanten af

lokalplanområdet.

Som opfølgning på miljøvurderingen, har der været en korrespondance imellem Gladsaxe

Kommune og Amphi Consult om, hvilke tiltag der kan gennemføres dels i lokalplanområdet

og dels på naboområder, for at sikre frøernes levevilkår.

2. Formål

Formålet med dette notat er at vurdere, hvordan forslag til lokalplan 200 kan gennemføres,

uden af påvirke den økologiske funktionalitet for dyrearter omfattet af Habitatdirektitivets

beskyttelse. Kommunen ønsker beskrivelse af de konkrete tiltag, der skal gennemføres for

at sikre at lokalplanen kan som minimum opretholder områdets økologiske funktionalitet

for flagermusene og de spidssnudede frøer i området.

www.amphi-consult.dk 2


3. Materiale indgået i vurderingen af sagen

Vurderingerne i dette notat er baseret på flere års indgående kendskab til de beskyttede

arter i området. Senest er lokalplanområdet undersøgt i 2007, og Amphi Consult har

efterfølgende skrevet den miljøvurdering som er vedlagt lokalplanforslaget. Flere detaljer

om det aktuelle kendskab til de beskyttede dyrearter i området fremgår af miljørapporten,

samt det materiale som ligger til grund for miljørapporten.

4. Sikring af økologisk funktionalitet for flagermus

Kommunen foreslår at afgrænse nedrivning af eksisterende bygninger til bestemte perioder,

hvor flagermus kun anvender bygningerne i mindre omfang (1/9-31/10). Denne

afværgeforanstaltning svarer til bestemmelser i jagtloven, om generelt forbud mod at

ødelægge hule træer i en tilsvarende periode. Denne nyere bestemmelse i jagtloven skal

sandsynligvis blandt andet ses som en delvis implementering af beskyttelsen i Habitatdirektivets

artikel 12.

Kommunens forslag må således anses som et realistisk og sagligt bud på at implementere

hensyn til de beskyttede flagermus. Dette skal specielt ses i forhold til, at områdets

bygninger i dag ikke har en afgørende betydning for flagermusene, da arter som lever i

tilknytning til bygninger (fx skimmelflagermus) har rigeligt med alternative levesteder i det

tæt bebyggede nærområde.

5. Sikring af økologisk funktionalitet for spidssnudet frø

Hovedstruktur for vandrende frøer

Tiltagene på lokalplanområdet skal indgå i en overordnet helhed, der sikrer den økologiske

funktionalitet for bestanden af spidssnudet frø i Gyngemosen og TV-byen.

Lokalplanområdets vestlige hjørne (i det følgende kaldet K-punktet, se kortbilag) fungerer

som knudepunkt for spredningskorridorer mellem Gyngemosen og de to vandhuller i TVbyen.

Fra K-punktet går en spredningskorridor mod vest igennem buskbevoskningen langs

sydsiden af Gyngemose Parkvej og danner kontakt til sø 1 i TV-byen. En anden spredningskorridor

går mod nord til sø 2.

Endelig går fra K-punktet en spredningskorridor mod sydøst langs lokalplanområdets

vestgrænse til Gyngemosen. Der skal her være tale om en ubrudt 25 m bred korridor hele

vejen ned til mosen, med det bedst mulige fourageringsterræn.

Baggrundsoplysninger

Ved besigtigelser i april 2008 er det konstateret, at både but- og spidssnudet frø fortsat

forekommer såvel i TV-by-området som i selve Gyngemosen. Spidssnudet frø har i år lagt

æg dels i sø 1 og sø 2 i TV-by-området, og dels i de tre søer i Gyngemosen, som også i

miljørapporten er markeret som ynglested (søerne G1, G2 og G4, Se kortbilag).

Ingen af stederne er bestanden særlig stor, bedømt ud fra en optælling af ægklumper 18/4

2008. Da klimaforholdene tilsiger at bestandene i år højst sandsynligt er større end i tid-

www.amphi-consult.dk 3


ligere år, må det antages at der også førhen har været ret små bestande i selve Gyngemosen.

Det tyder på, at en væsentlig andel af områdets samlede bestand af spidssnudet

frø tilbage i 2004-5 må have ynglet i sø 1 i TV-by-området. I denne sø er bestanden nu

gået stærkt tilbage, og det betyder at områdets samlede bestand må antages at være gået

tilbage.

Den nuværende situation i sø 1, hvor bestanden er langt mindre end før, er forhåbentlig i

nogen grad midlertidig. Om bestanden vil vokse igen i de kommende år, afhænger bl.a. af

hvordan det grønne areal vest for søen kommer til at fungere. Dette areal er ikke færdigetableret,

men skygge og pladsforhold begrænser den fremtidige værdi.

Alt i alt er der udsigt til at tidligere års bestande næppe bliver genoprettet i sø 1 i TV-byen.

De foreløbige tal fra 2008 tyder til gengæld på en mindre fremgang for bestanden af spidssnudet

frø i sø 2 i 2008 efter de foregående års nedgang. Denne fremgang er dog ikke så

stor, at den kan kompensere for nedgangen i sø 1.

Ved besøget 18/4-2008 foretoges en optælling af frøæg i de nærmeste vandhuller i Gyngemosen.

Det vurderes, at størsteparten af frøernes æglægning i Gyngemosen er gennemført

i år, og der forventes kun at blive lagt få yderligere æg.

I Gyngemosen er der en mellemstor bestand af spidssnudet frø i den sydvestligste sø, G1.

Kun ganske få frøer har ynglet i den midterste sø (G2). I den nordøstligste sø (G4) er bestanden

af samme størrelsesorden som i sø 2 ved TV-byen og i G1.

Selv om G4 har en meget stor vandflade, er der altså ikke nogen stor ynglebestand af frøer

her. De sumpede arealer omkring G4 er derimod velegnede fourageringsområder, og hvis

der var bedre ynglemuligheder i omegnen, ville disse sumpede arealer kunne danne basis

for en meget større bestand af spidssnudet frø.

Alt i alt har vi tre mellemstore bestande på hver omkring 40 æglæggende hunner i 2008 (sø

2, G1 og G4), en mindre bestand (sø 1) og en meget lille bestand (G2). Der skal dog tages

det forbehold, at G4 ikke kunne optælles fuldstændigt pga. grøfter og områder med dybt

vand. Den ikke-optalte del er dog meget tilgroet med tagrør og erfaringsmæssigt ikke et

attraktivt æglægningssted. En væsentlig grund til de forholdsvis beskedne frøbestande er

de gode spredningsforhold for fisk imellem søerne i Gyngemosen via grøfter og

oversvømmelser.

Den samlede bestand er mindre end hvad der kan ønskes hvis bestanden skal være sund

og levedygtig på meget langt sigt. Der er således god grund til at overveje en målrettet

indsats for forbedring af spidssnudets frøs yngle- og spredningsmulighder.

Sikring af 25 m bred spredningskorridor

Det er vigtigt, at den planlagte spredningskorridor virkelig fungerer efter hensigten, da den

udgør hovedstammen i det overordnede vandringsmønster. Der skal sikres en optimal

sammenhæng med den planlagte faunapassage over eller under Gyngemose Parkvej. En

funktionel spredningskorridor indenfor LP 200 forudsætter således en bestemt indsats

uden for LP 200. Denne indsats skal sikre at frøerne overhovedet kan nå frem til spredningskorridoren.

De beskrevne tiltag indenfor LP 200 vil altså kun fungere under den

forudsætning, at andre tiltag uden for lokalplanområdet kommer på plads. Disse andre

tiltag beskrives i de følgende afsnit.

www.amphi-consult.dk 4


For at den 25 m brede spredningskorridor på lokalplanområdet kan fungere, skal korridorområdet

hverken bebygges eller plejes, men henligge med en varieret bevoksning -

lysåben, bortset fra spredte træer eller grupper af buske.

For at optimere muligheden for, at frøer som kommer fra området i lokalplan 176 faktisk

vandrer ind i korridoren, så er det vigtigt, at det hjørne af arealet der er tættest på Kpunktet,

virker tiltrækkende på frøerne, sådan at de lokkes til at vandre ind igennem

korridoren. Terrænet må ændres fuldstændig til naturareal helt ud til nord- og vestgrænsen

af lokalplanområdet, også vest om pumpehuset. Det betyder mere konkret at

parkeringspladsen og dens belægning skal ryddes. Eksisterende buske i bedene kan

eventuelt bevares, men i øvrigt skal indramningen af bedene fjernes, og jordbunden skal

være muldjord. Det vil være en god ide hvis terrænet kan gøres mere fugtigt; det indebærer

at der skal tages stilling til virkningen af eventuelle rør med drænvirkning, og i øvrigt vil det

være fint at omlægge dette hjørne sådan at der graves ned til en dybde på f.eks. 40 cm,

lægges et lag af vandtæt ler, og oven på det muldjord. Denne muldjord vil da blive ret

fugtig. Der kan eventuelt derefter udsås en frøblanding af samme type som det tidligere er

sket ved bebyggelsen indenfor LP 176.

Langs sydvestsiden af spredningskorridoren er der p.t. en række høje træer, som fra omkring

middag og frem kaster skygge ind over det meste af spredningskorridoren. Det er

uhensigtsmæssigt, da der skal være et rigt insektliv i korridoren, og det vil kræve sol.

Derfor må træerne enten stynes eller fældes. De kan erstattes med lavere, tætte buske.

Ved udplantning må jorden ikke dækkes med flis.

I øvrigt skal bevoksningen i spredningskorridoren holdes ved slåning et par gange om året.

Den må gerne efterhånden få karakter af lysåben varieret græsbevoksning med spredte

buske.

I den sydlige del af spredningskorridoren er der på kortbilag i lokalplanen en overlapning

med en signatur betegnet "evt. nyt 5000 m 3 bassin". Denne placering må frarådes, og kan

ikke accepteres hvis spredningskorridorens økologiske funktion skal sikres.

I sydenden af korridoren kan der eventuelt anlægges et vandhul, se nærmere i det

følgende.

Faunapassage nord for lokalplanområdet

Som nævnt er det en forudsætning, at der nord for LP 200 etableres passende muligheder

for faunapassage over trafikerede arealer. Tegner af egnede faunapassager og -hegn

findes i LP176 som dækker det aktuelle areal nord for LP 200. Behovet for faunapassager

og -hegn afhænger af trafikmængden. Trafikmængden afhænger blandt andet af om

Gyngemosparkvej bliver lukket eller ej.

Faunapassager og –hegn er tekniske installationer som vanskeligt kan beskrives i en kortfattet

tekst. Der kræves istedet tekniske tegninger. I det følgende resumeres overordnet de

mulige løsninger.

Ved Sø 1 skal der skabes en kontinuert korridor for frøer fra vandhullet og mod sydøst,

langs sydsiden af Gyngemose Parkvej. Dette indebærer behov for en form for passage

forbi indkørselsvejen til en boligblok. Dette kan bedst gøres ved at trafikken til boligblokken

kører på en form for rist, der ligger hen over den fordybning som frøerne skal vandre

www.amphi-consult.dk 5


igennem. Risten skal have samme bredde som den nuværende kørevej (se skitser i LP

176).

Ved Sø 2 går der en stribe med varieret græsbevoksning i retning stik syd, mellem en

boligblok og en parkeringsplads. Der hvor denne græsbevoksning støder ud til Gyngemose

Parkvej, skal der være en faunapassage. Der er her to muligheder:

1) Gyngemose Parkvej lukkes udfor K punktet, og vejen omdannes til en faunapassage i

nuværende niveau, fx ved etablering af græsarmering på tværs af vejen. Bredden af

passagen bør svare til korridor som går gennem LP 200 (25 meter).

2) Gyngemose Parkvej lukkes ikke, og det betyder at en stor del af trafikken til multihallen

skal passere her. I så fald må der skabes en faunapassage ude af vejens niveau. Dette

vil sige en tunnel under vejen. Tunnelen skal have samme bredde som den

græskorridor der fører til stedet nordfra fra Sø 2. Tunnelens længde skal svare til den

nuværende bredde af Gyngemose Parkvej, uden tilhørende p-pladser. På nord- og

sydsiden af tunnelen skal udformes græsklædte ramper, der leder frøerne ned i

tunnelen og op ad tunnelen igen. Ramper m.m. skal omgives af frøsikre hegn. Det er en

forudsætning for denne løsning, at tekniske forhindringer kan overvindes, og at faunapassagen

får den optimale udformning og beliggenhed.

Forslag til etablering af nye vandhuller

Der er gode muligheder for at anlægge nye vandhuller som kan blive velegnede ynglelokaliteter

for spidssnudet frø. Disse vises med stjerner på kortbilag.

En mulighed er at anlægge et vandhul i den sydlige ende af spredningskorridoren på

lokalplanområdet. Dette vandhul kan ikke blive særlig stort, men det vil kunne få en meget

vigtig funktion som forbindelsesled mellem de øvrige bestande. Et vandhul her vil dels

udveksle individer med andre vandhuller i Gyngemosen, og dels med individer i TV-byområdet,

dvs. det vil ret effektivt sikre, at der hele tiden udveksles arveanlæg mellem de

enkelte delbestande. Samtidig vil det ligge tæt ved de fine sumparealer langs G4.

Derudover bør anlægges vandhuller andre steder i Gyngemosen, f.eks. ved G3, eller øst

eller vest for G2. De skal udformes sådan, at de vil blive velegnede som ynglelokaliteter for

spidssnudet frø.

Der skal anlægges minimum 3 ynglesteder, for at områdets økologiske funktionalitet for

spidssnudet frø kan forventes opretholdt i området omkring Gyngemosen. Denne vurdering

baseres på, at planer som påvirker de omgivne arealer har en akkumulerende effekt på

bestanden.

Disse 3-4 ynglesteder skal kunne tjene som ynglested for spidssnudet frø. For at det skal

lykkes, skal de udformes i nært samarbejde med fagkyndige personer, både i

planlægningsfasen og i udførelsesfasen. Som samlet areal af de nye huller foreslås 1200

m². Det kan f.eks. være 3 huller á 400 m² eller 4 huller á 300 m². De kan bedst etableres i

den tørreste årstid, dvs. eftersommeren til et stykke hen på efteråret.

For at søerne kan fungere efter hensigten, skal de typisk være ret lavvandede og have god

lysindstråling, og de skal ligge sådan, at det er usandsynligt at der vil indvandre fisk.

Af hensyn til naturværdierne i den fredede del af Gyngemosen foreslås det som

udgangspunkt, at den opgravede jord køres væk fra området. Hvis jorden findes velegnet

www.amphi-consult.dk 6


og i øvrigt ikke forurenet, kan dele af den måske alligevel anvendes i lokalplanområdet.

F.eks. kan noget tørvejord bruges som den muldjord der skal anbringes på den nordligste

del af spredningskorridoren.

Den nøjagtige placering af disse vandhuller vil desuden afhænge af, hvad der er muligt i

forhold til jordbundsforhold og evt. forurening i jorden.

Skøn over omkostninger til etablering af nye vandhuller

Det kan p.t. ikke siges hvad det vil koste at anlægge et vandhul i sydenden af lokalplanområdet,

fordi vi ikke har indsigt nok i jordbundsforholdene. Der må først foretages

nogle simple prøvegravninger. Der er risiko for, at jordbundsforholdene gør det vanskeligt

overhovedet at placere et vandhul her.

Gravning af nye vandhuller i Gyngemosen vil kræve dispensation fra fredningen. Hvis den

dispensation kan opnås, vil det i øvrigt være ret simpelt at lave vandhuller her. Som en løst

anslået størrelsesorden kan regnes med ca 25.000 kr per hul hvis jorden kan anbringes

nær ved gravestedet, og mindst det dobbelte (mindst 50.000 kr) hvis jorden skal køres væk

fra stedet.

6. Konklusion

Formålet med dette notat er at beskrive en række tiltag, som sikrer at forslag til lokalplan

200 kan gennemføres så områdets økologiske funktionalitet for flagermus og spidssnudet

frø som minimum opretholdes.

Kommunens forslag til at nedrive bygninger i bestemte perioder anses som et realistisk og

sagligt bud på, at implementere hensyn til de beskyttede flagermus.

I nærværende notat angives forslag til yderligere naturplejetiltag i Gyngemosen og på dele

af arealet indenfor lokalplan 200, der har til formål at sikre området som levested for de

spidssnudet frø. Naturplejetiltagene omfatter en optimering af spredningskorridoren og

etablering af 3-4 vandhuller. Desuden skal det undgås, at der etableres et bassin i spredningskorridoren,

og undgås, at byggefeltet midlertidigt optager dele af spredningskorridoren

i forbindelse med anlægsfasen.

Hvis et naturplejeprojekt gennemføres som beskrevet i dette notat, så vil det være overvejende

sandsynligt, at den samlede bestand af spidssnudet frø i hele området kan genoprettes.

Således vil områdets økologiske funktionalitet som minimum være opretholdt.

Vurderingerne er baseret på, at der med projektets gennemførelse skabes velfungerende

spredningskorridorer, som sikrer kontakten mellem Gyngemose-området og søerne 1 og 2

ved TV-byen. Det forudsættes således at faunapassager og -hegn etableres, eller at

Gyngemoseparkvej lukkes udfor K-punktet (se kort).

www.amphi-consult.dk 7


Bilag 1. Oversigtskort

Pile og "K" angiver spredningskorridor og K-punkt (se tekst).

Stjerner viser forslag til placering af nye vandhuller. Placeringer af forslag til vandhulsgravning

er ikke endelige, men skal i givet fald fastlægges udfra feltbesigtigelse.

www.amphi-consult.dk 8

More magazines by this user
Similar magazines