25 Jubilæums skrift.pdf - Ebeltoft Golf Club

Ebeltoft GoifC/ub kan, her i 1991, fejre 25 år.
Derfor dette jubtfæumsbfad, som vi håber vz! være tz! gavn og glæde
for mange.
I de forgangne år er der sket mange ting, hvorfor en vis sortering har
været påkrævet.
Tak skaf lyde tz! vor fotograf gennem de sidste mange år, der har
samlet en flot fotokavafkade.
Også tak tz! jubz!æumsudvafget, der har fået tekst og bz/feder tz! at
gå op i en større enhed.
Da klubben blev startet i 1966, varmed/emstaflet 20. I dag er vi
mere end 500, og der forventes en stigning i de kommende år, da
goifjo betegnes som 90 'ernes grønne famz!iesport.
Vor bane har gennem de 25 år ført en omskiftelig ttfværefse, p.g.a.
forskeflige ejere. Det har givet megen usikkerhed, og gør det fortsat.
Trods af/e besværligheder må det konstateres, at vor bane er blandt
de smukkeste og mest spændende.
Kunne vi blot, i samarbe;de med ejeren, få foretaget de nødvendige
forbedringer; vtffe banen være i top!
På banen henter vi mange glæder, - sportslige, kammeratlige og
naturmæssige, der alle gør deres tzl, at golf bare er sagen.
Lad os takke de mange, der har gjort de første 25 år mulige, og lad
os sammen arbe;de for de næste 25 år.
Tz! lykke!
Bestyrelsen
Mario Sforzini, formand
2
Indhold
SIDE
Fortid og nutid
v/Frederik Dreyer .......... . . 3- 10
Idemanden bag
Ebeltoft Golfbane . . .. .... . .... 11
Klubbens første år
v l Steffen Holm .... . ...... .. 12-15
Læst i Jyllands-Posten . .. . . . .. . .. 16
Luftfoto fra et lille
udsnit af banen . . . . . . . . . . . . . . . l 7
Banens udformning idag . .. . . . . . 18
Glimt fra jubilæumsdagen ....... 20
Epilog v/formanden ....... .. . . . 22

Ebeltoft Golfbanes foder, Fredenk Dreyer født i Arhus
3. november 1918, går nu i sit 73. år. Fredenk Dreyer
startede med at spille golf på daværende Arhusbane i
Skåde bakker. Efter en forie hos familie i Eng/and som
stor dreng fik han sin første lektion og hjembragte sit
fors/e sæt gamle køller.
Fredenk Dreyer fik sin juridiske embedseksamen fra
Kobenhavns Univemtet. og spillede lzdt »jurago/fi på
Kobenhavn Golf Klubs bane på Eremitagen.
Det var i begyndelsen a/1960 at Frederik Dreyer fik
O/J gaven af hotelejer Age V. Jensen, Hotel Hvzde Hus,
da i forbindelse med hotelbyggenet havde jaet arealerne
stillet til rådighed til en golfbane i Ebeltoft.
Age V. Jensen havde lært sig at Jpil/e golf i ud/andet,
og var nu klubmedlem sammen med Frederik Dreyer
i København Golf Klub.
Det blev Fredenk Dreym første opgave at tegne Ebeltoft
Golfbane. f årene fremover er det blevet ttl adskillige
golfbaner og arttk!er i bladet »Dansk Go/fi, som
Fredenk Dreyer har været redaktør for i mange år.
Fredenk Dreyer har efterhånden tegnet og lagt navn
ti/ op t1nod en snes golfbaner i Danmark, men Ebeltoft
Golfbane er stadig hans h;ertebam og som han
selv siger, den skønneste, hVIlket også vil fremgå af
følgende .....
Fortid og nutid
ved Frederik Dreyer
I istidens allersidste afsnit kom den såkaldte
baltiske is fra Østersøen og blev
presset op langs Jyllands østkyst. Den
skød to gietchertunger op i de to inderlavninger,
der i dag hedder Kalø og
Ebeltoft Vige og dannede de to randmoræner,
der i smukke halvbuer kranser
vigene mod nord.
Når jeg kaster mig ud i geologiske beskrivelser,
som jeg ingen indsigt har i,
er det for at gøre mig selv den fornøjelse
at citere Horst Meesenburg, der
om den randmoræne, der løber fra
Fuglsø nord om Ebeltoft Vig og ned
mod Ebeltoft by skriver: »Ved denne
Lillekøbing opløses regelmæssigheden
i et regelløst virvar af små bakker«.
Denne sætning vil jeg gerne være
medunderskriver på, da det var i dette
terræn, jeg i 1962 ftk til opgave at
planlægge en 18 hullers golfbane, der
skulle høre til Hotel Hvide Hus.
Aage V. Jensen var dengang begyndt
at opføre hotelbygningen. Han var i
Sydfrankrig blevet begejstret for golfspillet
og mente, at en golfbane ville
være et aktiv for hotellet. Han handlede
burrigt og købte, dels af kommunen,
dels af private, de arealer, hvor
golfbanen nu ligger. Han havde i Københavns
Golf Klub, hvor han spillede,
flet at vide, at jeg vidste alt om
golfbaner og golfbanearkitektur. Det
skal siges, at det var stærkt overdrevet.
Jeg havde nok skrevet om emnet i
golfbladet, men jeg havde aldrig været
med til en golfbanes anlæg, højst til at
ændre bunkerplaceringen på et enkelt
hul på banen i Dyrehaven.
Men jeg gik trøstigt i gang med opgaven,
skaffede kortmateriale og vandrede
igennem terrænet på kryds og
tværs, mange gange endda. Det var
langtfra let at få atten huller til at lægge
sig til rette som perler på en snor.
Kone huller kunne der være mange
af, gode kone huller, og det var nødvendigt
at anlægge fem for at kabalen
skulle gå op.
Anlægningen måtte ikke koste for
meget og blev da også ret primitivt
udføn, hvilket kan mærkes den dag i
dag. Der blev dog skabt vanding til alle
greens, noget enestående dengang.
H.H. Hansen projekterede dette anlæg
ganske gratis.
Frederik Dreyer's
arbejds- og dagbog
Golfbanen ved HOTEL HVIDE HUS i
Ebeltoft kommer til at ligge i to afdelinger,
forbundet med en kort spadseretur
gennem en skov, den ene med sine 5 huller
paa Ebeltofts bymark, hvis gamle navne
paa vangene er bevarede paa udskiftningskonet
fra 1798: Kaysiig, Hontels
Fald , Stiebanken, Fruehøjs Fald og Guemarens
Fald . De øvrige 13 huller ligger
højt oppe paa et kvadrat af marker, der
har høn til gaarde i landsbyen Boeslum,
3

en samling fulæogede straatækte gaatde
med hvidkalkede mure delt op af sontjæret
bindingsværktømmeL Landsbyen trykker
sig ned i læ for vestenvinden bag høje
bakker over mod Ebeltoft. Der er mager
jord i disse bakker. I mattikulen fra 1688,
hvor alle Danmarks utallige lange og smalle
agre blev opmaalt og beskrevet af rødfrakkede
officerer, der ikke sagde nej til
bøndernes tilbud om brændevin og hjemmebrygget
øl, omtales jordene i Callø
4
Ambt, Mols Herridt, Droby Sogn, Boeslum
Byes Øster Wang og Norder Wang
som rødsand og graasaod og let muld, og
det hat ikke forandret sig siden.
Heroppe løber smaadale og slugter i et
sindrigt mønster mellem høje bakketoppe,
Storkhøjene, Rævebakken og Spenserbakken.
Der er vide udsyn over Ebeltoft Vig
til Mols Bjerge og over de flade, afvandede
enge, Gungerne, til Kattegat med Marsk
Stigs ø Hjelm i sydøst.
Paa den ene Storkhøj hat der før været et
sømærke. Det er vist paa Geodætisk Instituts
kott fra 1890 og matineministeriet hat
endda ladet tinglæse en lejekontrakt paa 6
kvadratalen jord, men det er længe siden
nogen ejer hat faaet lejen betalt.
Sømærket stammer fra den tid, hvor man i
krigstid slukkede fyrene langs de danske
kyster og skulle kunne blusse fra højt liggende
punkter.
Sømærket er nu glemt, i Søkortarkivet be-

Man kan i DANSK GOLF følge arbejdets
gang. Banen dukker inddirekte
op første gang i bladet i julenummeret
1963, hvor Jensenius havde tegnet en
farveforside formet som et »Glædelig
jul« til Ebeltoft. I første nummer i
1964 skrives der: »Alle fa.irways er sået
til, de fleste greens er formet og greens
vil blive sået til i dette forår.« . I bladets
ottende nummer samme år omtales
indretningen af klubhus i Zoo' s primitive
bygning. I maj-nummeret 1965
putter Svend Tinning på forsiden på
een af banens greens og i julinummeret
bringes en Lang omtale af
banens indvielse .
LOC AL RU LES
T he boundaries of the co ursc are ind.icatt:d b)
black posrs.
T H E 13TH HOLE:
The paddock on rhc left is out of boufl

der ses bort fra de w nåletræsbevoksninger,
den ene langs med nuværende
tiende hul og den anden på bakkekammen,
der skiller nuværende femte
og tolvte fairways ad. Og der blev ikke
plantet, det var en åben golfbane der
blev indviet i 1965.
B
Det var også - var der mange der syntes
- en anstrengende bane at spille.
Der var især vandringen op til anden
fairway, der tog pusten fra en del spillere.
Jeg husker, at Dansk Golf
Union's daværende formand Mogens
Bredfeldt, der havde slået eet af åb-
ningsslagene, ville orientere sig lidt på
banen og begyndte at spadsere adstadigt
op til første green, der oprindelig
lå lidt højere. Halvvejs oppe af fairway
opgav han stønnende idet han udbrød:
»Den bane f'ar jeg aldrig at se«,
hvorefter han vendte om og gik ned i
hotellets bar. Det er nu også et ekstremt
tilfælde.
Ved indvielsen blev alle sejl sat til.
Borgmesteren slog indvielsesslaget, der
var stor middag - påklædning smoking
- åbningsmatch næste dag - en foursomematch
med flne præmier.
Der blev året efter banens åbning stiftet
en klub, hvis navn blev Djurslands
Golf Klub. Datoen var den 16. april,
og der var 3 5 medlemmer. Den 13 .
december blev klubben optaget som
medlem af Dansk Golf Union.
Dansk Golf Unions
formand Mogens
Bredfeldt slår
åbningsslaget ved
indvielsen af banen.
Foto til højre:
Aage V. Jensen omgivet
af et lif/e
udsnit af gæsterne
ved receptionen.
Her ses bl.a. højesteretssagfører
Mogens
Christensen, Arhus,
Dir. Jørgen Madsen og
Kamma Madsen, Hotel
Hvide Hus, Borgmester
Vzggo Jensen
og Mogens Bredfeldt,
DG U-formand

Jeg har ikke været nogen flittig gæst på
banen gennem de godt tyve år den har
eksisteret. Jeg kan derfor ret klart se
forskellene på dengang og nu, noget
der ikke er let for den der dagligt spiller
på den og ikke lægger mærke til
den gradvise og langsomme forandring
der sker på banen og i dens omgivelser.
Der er bygget meget omkring
golfbanen, men heldigvis sløres byggeriet
i nogen grad af bevoksning. Det
er bedst at føle sig isoleret, når man
beskæftiger sig med golfspillets mysterier.
Om selve baneanlægget vil jeg sige,
at jeg ikke har noget at indvende
mod den nuværende hulrækkefølge,
men at jeg nok kunne ønske, at teeste-
l O
der, deres overflader og omgivelser var
bedre og bedre holdt, men jeg er ganske
klar over, at det ikke kan lade sig
gøre med den nuværende økonomi.
Det samme gælder greens og deres
omgivelser. En vel gennemtænkt, anderledes
modellering af flere greens og
greenomgivelser ville hæve banens
standard. Kommer tid kommer råd -
må man ønske.
Den mest slående forskel i banens udseende
dengang og nu hænger sammen
med den bevoksning der i dag er
etableret. Oprindelig var, som nævnt,
banens areal fuldstændig fri for bevoksning
- bortset fra de to nåletræsplantninger.
Man så kun græs, klippet
i forskellig højde og derfor af forskellig
farve . Den tilkomne bevoksning er
vistnok kommet dels ved plantning,
dels ved selvsåning. Der er efter min
mening for mange fyrretræer imellem,
hvad skal man med det udanske træ?
De kan anvendes i klitterræn, hvor intet
andet kan gro. Jeg ville ønske at
billedet i stedet blev domineret af ene,
hybenroser, slåen og tjørn, isprængt
enkelte birke og røn. Måske også lidt
gyvel. Men for meget bør der ikke gro
op, heller ikke af de her nævnte gode
vækster.
Der bør og skal arbejdes med et så dejligt
landskab.
Frederik Dreyer

Idemanden bag
Ebeltoft Golfbane
Tømrermester Aage V. Jensen på besøg på vor golfbane sammen med hans gode ven tidligere
stadsingeniør H.H. Hansen samt Aage V.' s sagfører Leif Skov.
Aage V. Jensen var manden bag etableringen af »Hotel Hvide Hus« kæden og blev derigennem
idemanden for golfbanen i Ebeltoft.
H.H. Hansen var i mange år en afholdt baneudvalgsformand for vor bane.
11

Bjergbestigning på smuk golfbane ved Ebeltoft
PA GOLFTOURNE
Af Ib Sinding
Djurslands Golf Oubs bane ved Ebeltoft er den mest
kuperede herhjemme. En tur rundt på de 18 huller
kan mærkes i benmusklerne flere dage efter. Men en
usædvanlig og herlig oplevelse er det at spille sig igen-
16
Læst i
Jyllands-Posten ....
nem det meget afVekslende terræn med de mange og
stej le bakker. Her er skov, plamager og lyngklædte
skråninger, og her er nogle udsigter, som ikke fmdes
magen til på nogen anden golfbane.
Fairways er ganske gode i betragtning af den sandede
jordbund, men greens kunne godt have været mere
jævne.
Nogen nem bane er det ikke, og besøger man den
første gang, er en behersket brug af køller nok tilrådelig
for høj handicappere, for der er mange muligheder
for at miste bolde eller havne i særdeles ubehagelig
rough med sej og flluet vegetation, som det næsten er
umuligt at fa bolden hæderligt ud fra.
Derimod kan man godt komme nogenlunde helskindet
igennem med et passende sortiment af jern, som
det uods alt er nemmere at styre i ukendt terræn, hvor
den fremmede spiller tit kan være i vildrede med greens
placering.
l betragtning af de talrige op- og nedstigninger vil
mange sikken forerrække bærebag fremfor caddievogn.
Ikke to huller i Ebeltoft ligner hinanden, og næsten
ingen steder går det »lige ud ad landevejen•. Enten
skal man op eller ned, og der er rig lejlighed til at fa
afPrøvet sine færcligheder i spil på skråninger.
Allerede på l. tee er det indlysende, at dette er en
golfbane for sig. Hele landskabet skråner ned mod
højre, og vi skal til vensue i driver op mod og over en
pyramideagtig bakketop. Slicer bolden havner den
dybt nede på fairway til 18. hul. Efter at være kommet
rundt om >pyramiden« opdager man, at green ligger
endnu højere oppe på en anden top.
T uren til 2. teesred går igennem en WJe birke- og
granskov og ned i en dyb slugt. Herfra drives næsten
lodret op på et plateau , hvor det så går ned ad mod
flaget, som først kommer til syne ved 3. slag.
Man går faktisk fra den ene overraskelse til den anden.
Snan skal der slås op ad stej le skråninger, snan skal
man som på »Lynghullet« eller »hulvejen« (hullerne 7
og Il) drive ud fra noget i retning af en bjergtop .
.Guemaren• er det sjoveste i så henseende. Det er hul
15 (par 3), hvor der drives fra den mest stejle skråning
på hele den bjergtur, som Ebeltoftbanen byder på.
Green ligger dybt ned, og der skal slås ud over uæer
og krat. Havner man i bunden af slugten skal 2. slaget
lægges præcist på green, ellers havner man i skoven
bagved.
Ebeltoftbanen kræver akkurat spil. Der er ikke råd til
hasarderede kraftpræstationer, medmindre man da er
stedkendt. En usædvanlig naturskøn og sjov bane om
end ganske anstrengende en hed sommerdag, selv om
der blæser en sval brise oppe på »tinderne• .
Fra bageste eec måler banen 5066 meter. SSS er 66 og
par 68. Greenfee kr. 25,-.

De 25 år er en milepæl, de næste 25 år
er et mål i sig selv.
Vi har haft et skønt klubliv i de 2 5 år,
der er gået, vi har haft mange personligheder
i vor klub, som har præget
klublivet og forandringer af banens
karakter. Vor golfbanes standard for
15 år siden og nu kan ikke sammenlignes,
den er blevet flot og vi har fået
mange rosende ord om den nuværende
standard, som vi kan være stolte
over.
Vi er startet i det små, vi har vokset os
stor og vi er mange medlemmer nu.
Interessen for golfsporten er ikke blevet
mindre de 10-15 år og jeg er sikker
på, at det vil fortsætte i de kommende
år, derfor skal vi tænke på fremtiden?
Vi har en skøn bane, det kan ikke siges
for tit, jeg vil kæmpe for at beholde
denne bane for klubben og Ebeltoft.
Desværre i skrivende stund kan jeg ikke
give nogen form for garanti for
hvad der vil og kan ske efter 31 . december
1993, da udløber vor nuværende
kontrakt med banens ejer dir.
Alex Poulsen. Vi har forsøgt at få en
dialog igang, men foreløbig uden resultat,
banens ejer vil se tiden an. Vi er
lige så usikre som vi har været de sidste
mange år med kortvarige kontrakter.
Mit største ønske er en 20-årig kontrakt,
så at klubben kan bruge tid og
penge til at bringe banen på et højere
niveau, herom har vi mange gode
spændende forslag fra nogle af vore
22
Epilog
mangeårige medlemmer. Her tænkes
specielt på flytning og forbedring af
nogle greens, forlængelse af nogle huller,
så at vi kan få banens par lige med
SSS.
Banens ejer Dir. Alex Poulsen
Klubhuset trænger kraftigt til en kærlig
hånd, måske udvidelse af klubhusfaciliteterne.
Jeg har længe haft i tankerne, hvis
man kunne få en 20-årig kontrakt eller
mere, at bygge et helt nyt klubhus,
der hvor garagen står, med en dejlig
stor puttegreen foran .
Prøv at forestille dig at sidde i vor nye
klubhus-restaurant med udsigt mod
vigen på den ene side og på den anden
med udsigt mod puttegreenen og
banen. Det gamle klubhus kunne udmærket
bruges som Joekerrum.
Med hensyn til optimisme og at se lysere
tider irnøde er der ingen mangler,
men jeg erkender vores situation, og
derfor har bestyrelsen ikke sovet i timen.
Vi er i forhandling med Øerprojektet,
det bliver en helt anden bane
end den vi har.
Vi har givet vore synspunkter til kende,
de er i kontakt med os og vi forventer
et udspil fra deres side snarest.
Tillykke med de 25 år!
Mario Sforzini
formand

Ebeltoft Golf Club · 25 år
Tekst: Frederik Dreyer
Steffen Holm
Redaktion: Jørgen Jørgensen
Steffen Holm
Benthe Albeck
Fotos: Børge Venge
Tryk: Hasnæs Tryk I/S, Ebeltoft
24

EBELTOFT
GOLFCLUB
Klubbens bomærke
som det ser ud i dag.
Tegnet af grafiker Erik Nielsen