25 Jubilæums skrift.pdf - Ebeltoft Golf Club

ebeltoft.golfclub.dk

25 Jubilæums skrift.pdf - Ebeltoft Golf Club

Ebeltoft GoifC/ub kan, her i 1991, fejre 25 år. Derfor dette jubtfæumsbfad, som vi håber vz! være tz! gavn og glæde for mange. I de forgangne år er der sket mange ting, hvorfor en vis sortering har været påkrævet. Tak skaf lyde tz! vor fotograf gennem de sidste mange år, der har samlet en flot fotokavafkade. Også tak tz! jubz!æumsudvafget, der har fået tekst og bz/feder tz! at gå op i en større enhed. Da klubben blev startet i 1966, varmed/emstaflet 20. I dag er vi mere end 500, og der forventes en stigning i de kommende år, da goifjo betegnes som 90 'ernes grønne famz!iesport. Vor bane har gennem de 25 år ført en omskiftelig ttfværefse, p.g.a. forskeflige ejere. Det har givet megen usikkerhed, og gør det fortsat. Trods af/e besværligheder må det konstateres, at vor bane er blandt de smukkeste og mest spændende. Kunne vi blot, i samarbe;de med ejeren, få foretaget de nødvendige forbedringer; vtffe banen være i top! På banen henter vi mange glæder, - sportslige, kammeratlige og naturmæssige, der alle gør deres tzl, at golf bare er sagen. Lad os takke de mange, der har gjort de første 25 år mulige, og lad os sammen arbe;de for de næste 25 år. Tz! lykke! Bestyrelsen Mario Sforzini, formand 2 Indhold SIDE Fortid og nutid v/Frederik Dreyer .......... . . 3- 10 Idemanden bag Ebeltoft Golfbane . . .. .... . .... 11 Klubbens første år v l Steffen Holm .... . ...... .. 12-15 Læst i Jyllands-Posten . .. . . . .. . .. 16 Luftfoto fra et lille udsnit af banen . . . . . . . . . . . . . . . l 7 Banens udformning idag . .. . . . . . 18 Glimt fra jubilæumsdagen ....... 20 Epilog v/formanden ....... .. . . . 22


Ebeltoft Golfbanes foder, Fredenk Dreyer født i Arhus 3. november 1918, går nu i sit 73. år. Fredenk Dreyer startede med at spille golf på daværende Arhusbane i Skåde bakker. Efter en forie hos familie i Eng/and som stor dreng fik han sin første lektion og hjembragte sit fors/e sæt gamle køller. Fredenk Dreyer fik sin juridiske embedseksamen fra Kobenhavns Univemtet. og spillede lzdt »jurago/fi på Kobenhavn Golf Klubs bane på Eremitagen. Det var i begyndelsen a/1960 at Frederik Dreyer fik O/J gaven af hotelejer Age V. Jensen, Hotel Hvzde Hus, da i forbindelse med hotelbyggenet havde jaet arealerne stillet til rådighed til en golfbane i Ebeltoft. Age V. Jensen havde lært sig at Jpil/e golf i ud/andet, og var nu klubmedlem sammen med Frederik Dreyer i København Golf Klub. Det blev Fredenk Dreym første opgave at tegne Ebeltoft Golfbane. f årene fremover er det blevet ttl adskillige golfbaner og arttk!er i bladet »Dansk Go/fi, som Fredenk Dreyer har været redaktør for i mange år. Fredenk Dreyer har efterhånden tegnet og lagt navn ti/ op t1nod en snes golfbaner i Danmark, men Ebeltoft Golfbane er stadig hans h;ertebam og som han selv siger, den skønneste, hVIlket også vil fremgå af følgende ..... Fortid og nutid ved Frederik Dreyer I istidens allersidste afsnit kom den såkaldte baltiske is fra Østersøen og blev presset op langs Jyllands østkyst. Den skød to gietchertunger op i de to inderlavninger, der i dag hedder Kalø og Ebeltoft Vige og dannede de to randmoræner, der i smukke halvbuer kranser vigene mod nord. Når jeg kaster mig ud i geologiske beskrivelser, som jeg ingen indsigt har i, er det for at gøre mig selv den fornøjelse at citere Horst Meesenburg, der om den randmoræne, der løber fra Fuglsø nord om Ebeltoft Vig og ned mod Ebeltoft by skriver: »Ved denne Lillekøbing opløses regelmæssigheden i et regelløst virvar af små bakker«. Denne sætning vil jeg gerne være medunderskriver på, da det var i dette terræn, jeg i 1962 ftk til opgave at planlægge en 18 hullers golfbane, der skulle høre til Hotel Hvide Hus. Aage V. Jensen var dengang begyndt at opføre hotelbygningen. Han var i Sydfrankrig blevet begejstret for golfspillet og mente, at en golfbane ville være et aktiv for hotellet. Han handlede burrigt og købte, dels af kommunen, dels af private, de arealer, hvor golfbanen nu ligger. Han havde i Københavns Golf Klub, hvor han spillede, flet at vide, at jeg vidste alt om golfbaner og golfbanearkitektur. Det skal siges, at det var stærkt overdrevet. Jeg havde nok skrevet om emnet i golfbladet, men jeg havde aldrig været med til en golfbanes anlæg, højst til at ændre bunkerplaceringen på et enkelt hul på banen i Dyrehaven. Men jeg gik trøstigt i gang med opgaven, skaffede kortmateriale og vandrede igennem terrænet på kryds og tværs, mange gange endda. Det var langtfra let at få atten huller til at lægge sig til rette som perler på en snor. Kone huller kunne der være mange af, gode kone huller, og det var nødvendigt at anlægge fem for at kabalen skulle gå op. Anlægningen måtte ikke koste for meget og blev da også ret primitivt udføn, hvilket kan mærkes den dag i dag. Der blev dog skabt vanding til alle greens, noget enestående dengang. H.H. Hansen projekterede dette anlæg ganske gratis. Frederik Dreyer's arbejds- og dagbog Golfbanen ved HOTEL HVIDE HUS i Ebeltoft kommer til at ligge i to afdelinger, forbundet med en kort spadseretur gennem en skov, den ene med sine 5 huller paa Ebeltofts bymark, hvis gamle navne paa vangene er bevarede paa udskiftningskonet fra 1798: Kaysiig, Hontels Fald , Stiebanken, Fruehøjs Fald og Guemarens Fald . De øvrige 13 huller ligger højt oppe paa et kvadrat af marker, der har høn til gaarde i landsbyen Boeslum, 3


en samling fulæogede straatækte gaatde med hvidkalkede mure delt op af sontjæret bindingsværktømmeL Landsbyen trykker sig ned i læ for vestenvinden bag høje bakker over mod Ebeltoft. Der er mager jord i disse bakker. I mattikulen fra 1688, hvor alle Danmarks utallige lange og smalle agre blev opmaalt og beskrevet af rødfrakkede officerer, der ikke sagde nej til bøndernes tilbud om brændevin og hjemmebrygget øl, omtales jordene i Callø 4 Ambt, Mols Herridt, Droby Sogn, Boeslum Byes Øster Wang og Norder Wang som rødsand og graasaod og let muld, og det hat ikke forandret sig siden. Heroppe løber smaadale og slugter i et sindrigt mønster mellem høje bakketoppe, Storkhøjene, Rævebakken og Spenserbakken. Der er vide udsyn over Ebeltoft Vig til Mols Bjerge og over de flade, afvandede enge, Gungerne, til Kattegat med Marsk Stigs ø Hjelm i sydøst. Paa den ene Storkhøj hat der før været et sømærke. Det er vist paa Geodætisk Instituts kott fra 1890 og matineministeriet hat endda ladet tinglæse en lejekontrakt paa 6 kvadratalen jord, men det er længe siden nogen ejer hat faaet lejen betalt. Sømærket stammer fra den tid, hvor man i krigstid slukkede fyrene langs de danske kyster og skulle kunne blusse fra højt liggende punkter. Sømærket er nu glemt, i Søkortarkivet be-


Man kan i DANSK GOLF følge arbejdets gang. Banen dukker inddirekte op første gang i bladet i julenummeret 1963, hvor Jensenius havde tegnet en farveforside formet som et »Glædelig jul« til Ebeltoft. I første nummer i 1964 skrives der: »Alle fa.irways er sået til, de fleste greens er formet og greens vil blive sået til i dette forår.« . I bladets ottende nummer samme år omtales indretningen af klubhus i Zoo' s primitive bygning. I maj-nummeret 1965 putter Svend Tinning på forsiden på een af banens greens og i julinummeret bringes en Lang omtale af banens indvielse . LOC AL RU LES T he boundaries of the co ursc are ind.icatt:d b) black posrs. T H E 13TH HOLE: The paddock on rhc left is out of boufl


der ses bort fra de w nåletræsbevoksninger, den ene langs med nuværende tiende hul og den anden på bakkekammen, der skiller nuværende femte og tolvte fairways ad. Og der blev ikke plantet, det var en åben golfbane der blev indviet i 1965. B Det var også - var der mange der syntes - en anstrengende bane at spille. Der var især vandringen op til anden fairway, der tog pusten fra en del spillere. Jeg husker, at Dansk Golf Union's daværende formand Mogens Bredfeldt, der havde slået eet af åb- ningsslagene, ville orientere sig lidt på banen og begyndte at spadsere adstadigt op til første green, der oprindelig lå lidt højere. Halvvejs oppe af fairway opgav han stønnende idet han udbrød: »Den bane f'ar jeg aldrig at se«, hvorefter han vendte om og gik ned i hotellets bar. Det er nu også et ekstremt tilfælde. Ved indvielsen blev alle sejl sat til. Borgmesteren slog indvielsesslaget, der var stor middag - påklædning smoking - åbningsmatch næste dag - en foursomematch med flne præmier. Der blev året efter banens åbning stiftet en klub, hvis navn blev Djurslands Golf Klub. Datoen var den 16. april, og der var 3 5 medlemmer. Den 13 . december blev klubben optaget som medlem af Dansk Golf Union. Dansk Golf Unions formand Mogens Bredfeldt slår åbningsslaget ved indvielsen af banen. Foto til højre: Aage V. Jensen omgivet af et lif/e udsnit af gæsterne ved receptionen. Her ses bl.a. højesteretssagfører Mogens Christensen, Arhus, Dir. Jørgen Madsen og Kamma Madsen, Hotel Hvide Hus, Borgmester Vzggo Jensen og Mogens Bredfeldt, DG U-formand


Jeg har ikke været nogen flittig gæst på banen gennem de godt tyve år den har eksisteret. Jeg kan derfor ret klart se forskellene på dengang og nu, noget der ikke er let for den der dagligt spiller på den og ikke lægger mærke til den gradvise og langsomme forandring der sker på banen og i dens omgivelser. Der er bygget meget omkring golfbanen, men heldigvis sløres byggeriet i nogen grad af bevoksning. Det er bedst at føle sig isoleret, når man beskæftiger sig med golfspillets mysterier. Om selve baneanlægget vil jeg sige, at jeg ikke har noget at indvende mod den nuværende hulrækkefølge, men at jeg nok kunne ønske, at teeste- l O der, deres overflader og omgivelser var bedre og bedre holdt, men jeg er ganske klar over, at det ikke kan lade sig gøre med den nuværende økonomi. Det samme gælder greens og deres omgivelser. En vel gennemtænkt, anderledes modellering af flere greens og greenomgivelser ville hæve banens standard. Kommer tid kommer råd - må man ønske. Den mest slående forskel i banens udseende dengang og nu hænger sammen med den bevoksning der i dag er etableret. Oprindelig var, som nævnt, banens areal fuldstændig fri for bevoksning - bortset fra de to nåletræsplantninger. Man så kun græs, klippet i forskellig højde og derfor af forskellig farve . Den tilkomne bevoksning er vistnok kommet dels ved plantning, dels ved selvsåning. Der er efter min mening for mange fyrretræer imellem, hvad skal man med det udanske træ? De kan anvendes i klitterræn, hvor intet andet kan gro. Jeg ville ønske at billedet i stedet blev domineret af ene, hybenroser, slåen og tjørn, isprængt enkelte birke og røn. Måske også lidt gyvel. Men for meget bør der ikke gro op, heller ikke af de her nævnte gode vækster. Der bør og skal arbejdes med et så dejligt landskab. Frederik Dreyer


Idemanden bag Ebeltoft Golfbane Tømrermester Aage V. Jensen på besøg på vor golfbane sammen med hans gode ven tidligere stadsingeniør H.H. Hansen samt Aage V.' s sagfører Leif Skov. Aage V. Jensen var manden bag etableringen af »Hotel Hvide Hus« kæden og blev derigennem idemanden for golfbanen i Ebeltoft. H.H. Hansen var i mange år en afholdt baneudvalgsformand for vor bane. 11


Bjergbestigning på smuk golfbane ved Ebeltoft PA GOLFTOURNE Af Ib Sinding Djurslands Golf Oubs bane ved Ebeltoft er den mest kuperede herhjemme. En tur rundt på de 18 huller kan mærkes i benmusklerne flere dage efter. Men en usædvanlig og herlig oplevelse er det at spille sig igen- 16 Læst i Jyllands-Posten .... nem det meget afVekslende terræn med de mange og stej le bakker. Her er skov, plamager og lyngklædte skråninger, og her er nogle udsigter, som ikke fmdes magen til på nogen anden golfbane. Fairways er ganske gode i betragtning af den sandede jordbund, men greens kunne godt have været mere jævne. Nogen nem bane er det ikke, og besøger man den første gang, er en behersket brug af køller nok tilrådelig for høj handicappere, for der er mange muligheder for at miste bolde eller havne i særdeles ubehagelig rough med sej og flluet vegetation, som det næsten er umuligt at fa bolden hæderligt ud fra. Derimod kan man godt komme nogenlunde helskindet igennem med et passende sortiment af jern, som det uods alt er nemmere at styre i ukendt terræn, hvor den fremmede spiller tit kan være i vildrede med greens placering. l betragtning af de talrige op- og nedstigninger vil mange sikken forerrække bærebag fremfor caddievogn. Ikke to huller i Ebeltoft ligner hinanden, og næsten ingen steder går det »lige ud ad landevejen•. Enten skal man op eller ned, og der er rig lejlighed til at fa afPrøvet sine færcligheder i spil på skråninger. Allerede på l. tee er det indlysende, at dette er en golfbane for sig. Hele landskabet skråner ned mod højre, og vi skal til vensue i driver op mod og over en pyramideagtig bakketop. Slicer bolden havner den dybt nede på fairway til 18. hul. Efter at være kommet rundt om >pyramiden« opdager man, at green ligger endnu højere oppe på en anden top. T uren til 2. teesred går igennem en WJe birke- og granskov og ned i en dyb slugt. Herfra drives næsten lodret op på et plateau , hvor det så går ned ad mod flaget, som først kommer til syne ved 3. slag. Man går faktisk fra den ene overraskelse til den anden. Snan skal der slås op ad stej le skråninger, snan skal man som på »Lynghullet« eller »hulvejen« (hullerne 7 og Il) drive ud fra noget i retning af en bjergtop . .Guemaren• er det sjoveste i så henseende. Det er hul 15 (par 3), hvor der drives fra den mest stejle skråning på hele den bjergtur, som Ebeltoftbanen byder på. Green ligger dybt ned, og der skal slås ud over uæer og krat. Havner man i bunden af slugten skal 2. slaget lægges præcist på green, ellers havner man i skoven bagved. Ebeltoftbanen kræver akkurat spil. Der er ikke råd til hasarderede kraftpræstationer, medmindre man da er stedkendt. En usædvanlig naturskøn og sjov bane om end ganske anstrengende en hed sommerdag, selv om der blæser en sval brise oppe på »tinderne• . Fra bageste eec måler banen 5066 meter. SSS er 66 og par 68. Greenfee kr. 25,-.


De 25 år er en milepæl, de næste 25 år er et mål i sig selv. Vi har haft et skønt klubliv i de 2 5 år, der er gået, vi har haft mange personligheder i vor klub, som har præget klublivet og forandringer af banens karakter. Vor golfbanes standard for 15 år siden og nu kan ikke sammenlignes, den er blevet flot og vi har fået mange rosende ord om den nuværende standard, som vi kan være stolte over. Vi er startet i det små, vi har vokset os stor og vi er mange medlemmer nu. Interessen for golfsporten er ikke blevet mindre de 10-15 år og jeg er sikker på, at det vil fortsætte i de kommende år, derfor skal vi tænke på fremtiden? Vi har en skøn bane, det kan ikke siges for tit, jeg vil kæmpe for at beholde denne bane for klubben og Ebeltoft. Desværre i skrivende stund kan jeg ikke give nogen form for garanti for hvad der vil og kan ske efter 31 . december 1993, da udløber vor nuværende kontrakt med banens ejer dir. Alex Poulsen. Vi har forsøgt at få en dialog igang, men foreløbig uden resultat, banens ejer vil se tiden an. Vi er lige så usikre som vi har været de sidste mange år med kortvarige kontrakter. Mit største ønske er en 20-årig kontrakt, så at klubben kan bruge tid og penge til at bringe banen på et højere niveau, herom har vi mange gode spændende forslag fra nogle af vore 22 Epilog mangeårige medlemmer. Her tænkes specielt på flytning og forbedring af nogle greens, forlængelse af nogle huller, så at vi kan få banens par lige med SSS. Banens ejer Dir. Alex Poulsen Klubhuset trænger kraftigt til en kærlig hånd, måske udvidelse af klubhusfaciliteterne. Jeg har længe haft i tankerne, hvis man kunne få en 20-årig kontrakt eller mere, at bygge et helt nyt klubhus, der hvor garagen står, med en dejlig stor puttegreen foran . Prøv at forestille dig at sidde i vor nye klubhus-restaurant med udsigt mod vigen på den ene side og på den anden med udsigt mod puttegreenen og banen. Det gamle klubhus kunne udmærket bruges som Joekerrum. Med hensyn til optimisme og at se lysere tider irnøde er der ingen mangler, men jeg erkender vores situation, og derfor har bestyrelsen ikke sovet i timen. Vi er i forhandling med Øerprojektet, det bliver en helt anden bane end den vi har. Vi har givet vore synspunkter til kende, de er i kontakt med os og vi forventer et udspil fra deres side snarest. Tillykke med de 25 år! Mario Sforzini formand


Ebeltoft Golf Club · 25 år Tekst: Frederik Dreyer Steffen Holm Redaktion: Jørgen Jørgensen Steffen Holm Benthe Albeck Fotos: Børge Venge Tryk: Hasnæs Tryk I/S, Ebeltoft 24


EBELTOFT GOLFCLUB Klubbens bomærke som det ser ud i dag. Tegnet af grafiker Erik Nielsen

More magazines by this user
Similar magazines