3 - Grønt Miljø

3 - Grønt Miljø 3 - Grønt Miljø

from grontmiljo.dk More from this publisher

26.07.2013 Views

Grønt Miljø 3 / APRIL 2010 4 De grønne kirkegårde og kulturarven 10 Få overblik over kirkegårdens drift 18 Integreret pleje i praksis - med golf som eksempel 20 Få gang i banens græs efter vinteren 24 Svendborg voksen én vej, ganske planlagt, ganske langsomt 30 Lokal afledning af regnvand 44 Cyklen er et politisk kinderæg 60 Det skulle bare have været et halvt år med tilskud 64 De grå erhvervsgrunde i den grønne helhed 68 Græs på Penn State 72 Det naturlige landskab 76 Regnskovens hemmeligheder GRØNT MILJØ 3/2010 1

Grønt Miljø

3 / APRIL 2010

4 De grønne kirkegårde og kulturarven

10 Få overblik over kirkegårdens drift

18 Integreret pleje i praksis - med golf som eksempel

20 Få gang i banens græs efter vinteren

24 Svendborg voksen én vej, ganske planlagt, ganske langsomt

30 Lokal afledning af regnvand

44 Cyklen er et politisk kinderæg

60 Det skulle bare have været et halvt år med tilskud

64 De grå erhvervsgrunde i den grønne helhed

68 Græs på Penn State

72 Det naturlige landskab

76 Regnskovens hemmeligheder

GRØNT MILJØ 3/2010 1

2

kontakt@skag.dk

www.skag.dk

Fra villahaver til slotsparker.

Fra planlægning til sidste sten.

Toptunet ledelse og 300 medarbejdere.

58 16 47 00

SKÆLSKØR: T 58 16 47 00 - F 58 19 00 81 - Teglværksvej 2B, Tystofte - 4230 Skælskør

ØLSTYKKE: T 47 17 47 00 - F 47 17 43 53 - Frederikssundsvej 235 - 3650 Ølstykke

ODENSE: T 66 11 47 04 - F 66 11 00 35 - Peder Wessels Vej 17 - 5220 Odence SØ

KALUNDBORG: T 23 38 89 11 - F 58 19 00 81 - Flakagervej 36 - 4400 Kalundborg

www.kortegaard.dk

Kvalitet året rundt!

P. Kortegaards

Planteskole

www.kortegaard.dk

65 97 26 56

PER STAHLSCHMIDT & VIBEKE NELLEMANN

METODER TIL

LANDSKABSANALYSE

KORTLÆGNING AF

STEDETS KARAKTER

OG POTENTIALE

FORLAGET GRØNT MILJØ

Pris: 312 kr. ekskl. moms.

Bestil på www.danskeanlaegsgartnere.dk

NY

REVIDERET

UDGAVE

Per Stahlschmidt og Vibeke Nellemann:

METODER TIL LANDSKABSANALYSE.

Kortlægning af stedets karakter og potentiale.

Når man planlægger, forvalter eller forsker i det fysiske

miljø har man brug for landskabsanalyse. Bogen giver

et overblik ved at præsentere principielt forskellige

analysetyper, karakterisere og gruppere dem i forhold

til hinanden. Bogen anviser hvordan analysearbejdet

kan tilrettelægges, udføres og anvendes.

GRØNT MILJØ 3/2010

RUL DIN

GRÆSPLÆNE UD

ÅRET RUNDT

SMÅ RULLER:

61 x 164 x 1,5 cm

= 1m2 pr. rulle

STORE RULLER:

Bredde 50-81 cm.

Længde op til 35 meter.

25 års

jubilæum

1-24 m2 ...................................................... kr. 30,-

25-99 m2 ................................................... kr. 25,-

100-299 m2 ............................................kr. 18,-

300-999 m2 ............................................kr. 15,-

1000-2999 m2 ...................................... kr. 13,-

Over 3000 m2 ...................................... kr. 12,-

Græstage, 1-39 m2 ......................... kr. 40,-

Græstage, over 40 m2 Priser pr. m

................. kr. 30,-

2 excl. moms & transport:

4100 Ringsted Tlf. 56 87 00 95

www.leopolds-rullegraes.dk info@leopolds-rullegraes.dk

KOMMENTAR

ET PINLIGT PROBLEM

Barkskader på træer rider faget som en mare. I sidste nummer

beskrev Henriette Lunn Vonsbæk er lille undersøgelse i

tre grønne anlæg i Slagelse. Andelen af træer med barkskader

i de tre anlæg var 45%, 50% og 20%. I det sidste tilfælde

var det formentligt fordi træerne var så nyplantede

at de endnu ikke havde fået virkeligheden rigtigt at føle.

Og der er næppe grund til at antage at det står bedre til

andre steder end i Slagelse.

Årsagerne er flere. Ingen tvivl om at græsklippere der kommer

for tæt på træerne er en af de helt store syndere. Mange

barkskader sidder lige i klipperhøjde. Men der er mange

andre grunde: dårlig beskæring og opbinding, byggeaktiviteter,

hærværk. Og er skaden først sket kan man intet gøre.

Træer som man måske har brugt flere tusind kroner på

at købe og plante får hele deres fremtid ødelagt, sådan

som det understreges i en opfølgende artikel af Iben M.

Thomsen, Oliver Bühler og Simon Skov i dette nummer.

Barkskader ser ikke altid ud af så meget, men der skal ikke

meget træbiologisk viden til at fastslå at træet hurtigt kan

blive et skrantende træ der går en alt for tidlig exit i møde.

Nogle af barkskaderne er vi som fagfolk ikke selv skyld i eller

kan gøre alverden ved. Men andre har er vi selv skyld i,

nemlig dem som skyldes imkompetent eller sjusket pleje.

Og intet sted udstilles dette problem mere tåbeligt og pinligt

end i de barkskader som plæneklipperne laver. Her står

fagets troværdighed på spil - også selv om man kan argumentere

med at der er mange ikke-faglærte folk på spil.

I praksis kan man tænke sig mange løsninger: acceptere at

græsset ikke klippes nær træet, sætter stauder rundt om

træet, klippe rundt om træet i øjeformede felter så man

nemmere undgår påkørsler, lader opbindingsspæle blive

stående. Men problemet er større end de kan løses gennem

lidt udveksling af staldtips. Alle led i den ‘grønne fødekæde’

- som Vonsbæk kalder den - må gøre sit. Den der sidder

på græsklipperen skal selvfølgelig kende konsekvensen når

han rammer træet og derfor være så meget desto mere forsigtig.

Men han skal også have instruktionen og tiden. Og

han skal imødekommes af arkitekten der bør tegne et anlæg

der er nemt og praktisk at holde.

FORSIDEN. Barkskader skyldes ikke kun græsklippere. De

f.eks. også opstå fordi opbindingen og opbindingspælen

fjernes for sent. Det kan give store skader på barken når

træerne bevæger sig i vinden. Foto: Skov & Landskab, KU.

GRØNT MILJØ

Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C. www.grontmiljo.dk.

Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). SH@dag.dk. Tlf. 2065 1507.

Lars Lindegaard Thorsen, (sign.: lt). LT@dag.dk. Tlf. 2065 4507.

Abonnement: Anne Marie Poulsen, amp@dag.dk. Tlf. 3386 0861.

Annoncer: Steen Lykke Madsen. SL@b2b-press.dk. Tlf. 3035 7797.

Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf. 4613 9000.

Udgiver: Danske Anlægsgartnere via ProVerte A/S.

Drift: Gror ApS.

Tryk: Jørn Thomsen A/S. Trykoplag: 5.100.

Oplag: 1.7.08-30.6.09: 4.267 ifølge Specialmediernes Oplagskontrol.

Yderligere 600 distribueres til bl.a. erhvervsskoler.

Medlem af Danske Specialmedier. 28. årgang. ISSN 0108-4755.

Grønt Miljø er et fagligt magasin om planlægning, anlæg og drift af

have, park og landskab. Målgruppen er fagfolk der i privat eller offentlig

virksomhed arbejder inden for området eller er tilknyttet som kunde, leverandør

eller uddannelsessøgende. Grønt Miljø udkommer med 10 årlige

numre. Et årsabonnement koster 425 kr. inklusive moms. Kollektive

abonnementer kan aftales.

GRØNT MILJØ 3/2010 3

Mariebjerg Kirkegård i Gentofte er tegnet af landskabsarkitekt G.N. Brandt og anlagt i årene 1926-36. Den er et af hovedværkerne i dansk

havekunst og optaget i den danske kulturkanon som et af de ti vigtigste værker i dansk arkitektur. En stram geometrisk opdeling danner rammen

for en kreativ planteanvendelse i rum af forskellig karakter.

De grønne kirkegårde og kulturarven

Kirkegårde er attraktive grønne områder og bærere af en hundredårig historie

Nu og fremover er der store udfordringer forbundet med anvendelse og drift

Af Susanne Guldager og Kjell Nilsson

Skovkirkegården i Stockholm tegnet af Erik Gunnar Asplund og Sigurd Lewerentz er Sveriges mest berømte kirkegård. Den blev indviet i 1920,

men var først færdig i 1940. I 1995 blev den optaget på Unescos liste over globalt umistelige natur- og kulturværdier.

4

Foto: Susanne Hallmann. www.skogskyrkogarden.se.

GRØNT MILJØ 3/2010

Siden middelalderen har kirkegårdene

i Skandinavien

udviklet sig fra enkle begravelsespladser

til attraktive grønne

områder. Det er ikke tilfældigt

at nogle af Skandinaviens fornemste

haveanlæg, er kirkegårde.

De bedste eksempler er

Mariebjerg Kirkegård i Gentofte,

anlagt 1926-36, og Skovkirkegården

i Stockholm, anlagt

1920-40.

Kirkegårdene bærer også på

en hundredårig kulturarv der

gerne skulle bevares. Men

samtidig er kirkegårde den

slags grønne områder som er

mest udsatte for forandringens

vinde. Det kan være i form

af udfordringer som ændrede

begravelsesmønstre, skærpede

myndighedskrav samt nye vaner

og brugsmønstre i et mangekulturelt,

sekulariseret samfund.

Middelalderens kirkegård

En kort rejse gennem historien

kan begynde i vores ældst bevarede

anlæg hvor det middelalderlige

kirkedige afgrænser

den indviede jord. Kirkens og

gravenes øst-vestlige orientering

er stadig det dominerende

mønster på vores kirkegårde

den dag i dag. Den regelbundne

opbygning skaber

tryghed, og den markante afgrænsning

værner om gravfreden.

Kirkediget er også et

kraftfuldt arkitektonisk element

som holder sammen på

helheden.

Et af Danmarks ældste og

bedst bevarede anlæg er Hover

Kirke og Kirkegård i Vestjylland.

I 2006 blev anlægget,

ligesom Mariebjerg Kirkegård,

udpeget som et af de ti mest

værdifulde objekter i den

‘danske kulturkanon’ for arkitektur.

Den tids gravsteder var

de græsklædte tuegrave som

vi kender fra hele Norden.

Middelalderens kirkegård

var for almindelige mennesker,

mens de rige og fornemme

blev begravet under kirkegulvet.

Det gav imidlertid hygiejniske

problemer. En svensk

foregangsmand på dette område

var biskop Jesper Svedberg

(1653-1735) som tidligt så

sammenhængen mellem begravelser

inde i kirken og

spredningen af smitsomme

sygdomme. Begravelse inde i

kirken blev forbudt i Sverige i

1783 og i Danmark i 1805. Der-

Hover Kirke står stabilt rodfæstet i det magre vestjyske landskab og

trodser med sine robuste byggematerialer vejr og vind. Kirken har stort

set fået lov til at stå urørt i 800 år undtaget taget som er lagt om og et

våbenhus fra 1500-tallet. Det er en kirkebygning i sin enkleste form

med mure af granitsten, intet klokketårn og med almindeligt glas i de

fire vinduer. Foto: Susanne Guldager.

med kunne et nyt kapitel i kirkegårdenes

historie begynde.

De dødes have

Nyordningen kom til at betyde

meget for kirkegården. De

som før nød privilegiet at blive

begravet i kirken, stillede nu

større krav til kirkegården.

Helst ville man ligge begravet

under tagdryppet, så nær kir-

kens skib og kor som muligt.

Desuden blev der stillet krav til

gravstedets form og udsmykning.

Den græsklædte kirkegård

var ikke mere fin nok.

Oplysningstiden medførte

også et andet syn på døden og

forholdet til naturen. Den romantiske

have blev et ideal.

Gravstederne blev plantet til

med roser og lavendler, og li-

gesom i en have blev det afgrænset

af et gravstedsgitter

eller en klippet hæk.

I Danmark har vi landsbykirker

overalt i landet. Kirken ligger

omgivet af kirkegården

hvis afgrænsning ofte markers

af de traditionelle randtræer.

Selve begravelsesområdet med

de øst-vest-orienterede grave

liggende i et tæt mønster rummer

grave i forskellige størrelse,

udstyret med gravminder,

lave hække, sommerblomster,

stauder og buske. Det er

et traditionsbundent anlæg

præget af brug og modeluner

gennem de sidste 200 år. Det

er monofunktionelt og svært

at ændre, men også højt elsket

og værd at bevare.

Assistenskirkegårdene

Det var de rige som førte an i

udviklingen. Deres store familiegrave

fyldte meget på kirkegården.

Store indhegnede

familiegrave og små ydmyge

grave blandede sig med hinanden

så det hele kom til at se

lidt rodet ud. Med tiden opstod

der også problemer med

pladsen. I byerne betød det at

man fik anlagt de såkaldte

assistenskirkegårde.

Assistenskirkegården aflastede

kirkegården rundt om

kirken når pladsen centralt i

byen blev for snæver og jorden

alt for attraktiv til byggeri.

Assistenskirkegården blev

typisk anbragt uden for byen,

uden for voldene og fik som

regel en stram og enkel form

Lyø kirkegård syd for Fyn er Danmarks eneste, runde kirkegård. Ellers indeholder den alle elementer i den

typiske danske landsbykirkegård. Foto: Susanne Guldager.

GRØNT MILJØ 3/2010 5

med trærækker og sammenhængende

kvarterer mellem

de få hovedgange. Pladsen

blev effektivt udnyttet med

kapellet som den samlende

bygning, mens kirken blev tilbage

i byens midte.

Vestre Kirkegård blev anlagt

1870-94 som centralkirkegård

for sognene inde i København.

Stilen er nyklassisistisk med en

stram form understøttet af alléer

og kompakte gravkvarterer

til kistegrave. Med sine 50

ha er det Danmarks største kirkegård.

Kirkegårdens guldalder

Kirkegårdsudvidelser blev løsningen

de steder hvor det var

muligt at købe jord i forbindelse

med kirken og den gamle

kirkegård. De er især almindelige

i områder med kraftig

befolkningstilvækst og byudvikling

i 1900-tallet.

Udvidelserne blev tegnet af

landskabsarkitekter og fik et

arkitektonisk udtryk efter tidens

smag. Kirkegårdene kom

ofte til at bestå af forskellige

afdelinger i takt med behovet

for flere gravsteder. Derved

kom kirkegården til at afspejle

sognets udvikling hvor kirken

og den gamle kirkegård repræsenterer

det oprindelige,

og udvidelserne fortæller om

byens udvikling og forskellige

tiders stiludtryk.

Men 1900-tallet betød også

mange helt nye kirkegårde,

især i de hurtigt voksende forstæder.

Den nye kirkegård er

et selvstændig anlæg frigjort

fra de ældre kirkegårde. Perioden

1945-1965 blev noget af

en guldalder for nye kirke-

6

gårdsanlæg i Danmark og dermed

også for de landskabsarkitekter

som var med til at udforme

den moderne kirkegård.

Karakteristisk for de nyere

kirkegårde er friere former og

større valgfrihed i gravtyper.

Græsplænens comeback giver

kirkegården en parkmæssig

karakter. Funktionen skjules af

kraftige hække som afgrænser

gravkvartererne. Den nye kirkegård

er fleksibel, rumlig og

multifunktionel.

Eksempler er Skansenkirkegården

i Hillerød fra1956, Flade

Kirkegård ved Frederikshavn

fra 1971, Skovlunde Kirkegård

fra 1988 samt Fonnesbæk

Kirke og Kirkegård fra

1995. De moderne kirkegårde

fik et tiltagende naturpræg

med Naturkirkegården i Holbæk

fra 2000 som det mest

markante eksempel.

Fremtidens kirkegård

Hvorfor ser kirkegården ud

som den gør? Gennemgangen

af de forskellige slags kirkegårde

giver en del af svaret.

Kirkegården har som regel en

lang historie og er bundet af

traditioner, men nye behov og

nye udtryk er også noget som

sætter sit præg på anlæggene.

Sådan vil det også være i

fremtiden. Vi står også i dag

over for udfordringer der får

konsekvenser for kirkegårdens

udformning. Det gælder især

den udfordring som ligger i

det ændrede begravelsesmønster.

Andre udfordringer er

nye myndighedskrav og det

faktum at kirkegårdens brugere

ikke længere er en ligeså

homogen gruppe som før. Endelig

er de stigende krav til

økonomisk effektivitet i driften

en udfordring.

Nyt begravelsesmønster

De ændringer der er sket i

begravelsesmønstret i de seneste

50 år, er meget dramatiske.

Kremering blev tilladt i begyndelsen

af 1900-tallet, men det

En typisk situation på dagens kirkegårde. Mange af gravstederne står

tomme på grund af faldende efterspørgsel efter kistegrave. Det får

kirkegårdens struktur til at gå i opløsning, og dens karakter mistes.

Ved Anders Larsens Vej i Holbæk har landskabsarkitekt Charlotte Skibsted skabt en af Danmarks fineste

moderne kirkegårde. Om sommeren møder man et hav af vilde blomster, og går man langs stien forbi Den

Grønne Sten, kan man se Margrethe-kapellet spejle sig mellem åkanderne i søen. Foto: Susanne Guldager.

var længe en lille minoritet

som valgte denne begravelsesform.

Nu er kistebegravelserne

blevet de få, cirka 25%, mens

urnenedsættelser står for cirka

75% af alle begravelser i Danmark.

Det har store konsekvenser

for de fleste kirkegårde

som er fra en anden tid og

beregnet til kistebegravelser.

Efterspørgslen efter kistegravsteder

som før fyldte hele

kirkegården, aftager og erstattes

af ønsker om nye urnegrave.

Forandringen kan aflæses

på kirkegården som forandres

som tiden går. De nye urnegrave

indpasses normalt i lunde

eller stoppes ind hvor hvor

der er plads tilovers. Det betyder

at den tætte, faste struktur

med tætliggende kistegrave

går i opløsning og bliver til

et diffust mønster af spredte

enkeltgrave uden sammenhæng

og struktur. Anlægget

mister sin kraft og kan ikke

længere leve op til de forventninger

vi har til at bevare et

traditionsrigt miljø.

Det giver store overskudsarealer

hvor funktionen er

borte, og som i bedste fald

kan værdsættes som et velplejet

haveanlæg. Eksempler på

kreative løsninger med hensyn

til fornyelse af sårbare kirkegårde

kan hentes fra Garnisons

Kirkegård i Købehavn eller

Jyllinge Kirkegård på Sjælland.

Her har landskabsarkitekterne

- henholdsvis Lise

Schou og Andreas Bruun -

skabt en ny og tættere struktur

som bedre passer med det

reducerede areal som urnerne

behøver.

Større myndighedskrav

Strengere krav fra myndighederne

får også stor betydning

for kirkegårdens udformning

og dens kvaliteter som kulturhistoriske

miljøer. Den kirkelige

lovgivning sigter mod at

beskytte kulturmiljøet, også på

kirkegården. Kulturhistoriske

bygningsværker er ligeledes

beskyttet af den kirkelige lovgivning.

Det omfatter ikke kun

kirkebygningerne, men også

diger og mure med tilhørende

portaler som fører ind til kirkegården.

Intet må ændres uden

myndighedernes tilladelse.

Andre eksempler på myndighedskrav

er arbejdsmiljøog

handicapreglerne. Den

smukke og helstøbte kirke-

GRØNT MILJØ 3/2010

Et elegant eksempel på fortætning med urnegrave på Garnisons Kirkegård i København. Kirkegården, som

indviedes i 1671, blev først kaldt for soldaterkirkegården, da det kun var soldater som blev begravet der, men

under den store pestepidemi i 1711 blev den også taget i brug til civile. Foto: Susanne Guldager.

Kravene om tilgængelighed for alle er naturligvis yderst relevante, men

kan være svære at leve op til uden at gøre vold på det traditionsrige

miljø. Foto: Susanne Guldager.

gård med udsmykkede gravsteder

afgrænset af lave buksbomhække

er et stykke kirkegårdskultur

med rødder i renæssancen

og barokken. Men

det er desværre et truet miljø.

En af grundene er at kirkegården

skal indrettes så risikoen

for arbejdsskader minimeres.

Ifølge tidens krav til arbejdsmiljøet

skal det være muligt at

komme frem til hvert gravsted

med gravemaskine og havetraktor,

og det giver de smalle

gange ikke plads til. Der er

brug for kreative løsninger

hvis ikke kirkegårdens karakter

skal gå tabt.

Kirken og kirkegården skal

være tilgængelige for alle. Det

betyder at der skal være ramper,

belysning, skiltning m.m.

for at gøre det sikkert og let at

færdes på kirkegården, også

for gamle og handikappede.

Det er naturligvis legitime

krav, men svære at opfylde på

kirkegårde som traditionelt er

placeret på højdepunkter i terrænet.

Igen efterlyses kreative

løsninger.

Nye brugerkrav

Borgernes krav og behov har

stigende betydning overalt i

samfundet, især når man taler

om servicevirksomhed. Det

gælder også på kirkegården

hvor personalet udfører arbejdet

på de efterladtes vegne.

Kirkegården skal opfylde

brugernes forskellige ønsker til

gravstedet og stille valgmuligheder

til rådighed. Kirkegården

skal give plads til forskellige

kulturer og religioner,

men også være åben for en

større rekreativ anvendelse og

tage konkurrencen op med

forskellige alternativer af ikkereligiøs

karakter uden for kirkegårdens

mure.

Individuelle behov bliver

også mere almindelige på de

traditionelle kirkegårde. På

kirkegården i Hørsholm kan

man se et særpræget gravsted

hvor Simon Spies er begravet.

Den slags bliver der flere af,

også for mere almindelige

mennesker. En måde at møde

brugernes behov på er at udvikle

miljøer med forskellige

karakterer på kirkegården. Så

kan man f.eks. give mulighed

for at vælge gravsted i et parkmiljø

eller et naturmiljø.

Nye brugere, nye behov

Globaliseringen gør også sit

indtog på kirkegården. Der

skal være plads til andre trossamfund

som f.eks. den muslimske

afdeling på Vestre Kirkegård

i København eller den

buddistiske afdeling på Pålsjö

kirkegård i Helsingborg.

Traditioner fra andre kulturer,

vinder hurtigt terræn,

f.eks. med hensyn til gravenes

udsmykning, og det er en selvfølge

at de forskellige trossamfund

ønsker begravelsespladser

som tilgodeser netop deres

religion.

Kirkegårdene er eftertragtede

oaser i den tætte by. Som

f.eks. Assistens Kirkegård i København

som er en af Nørre-

GRØNT MILJØ 3/2010 7

På solrige sommerdage bruges græsplænerne på Assistens Kirkegård som var det en park.

bros mest populære steder. I

takt med at gravstederne forsvinder

og erstattes af græsplæner,

kommer flere og flere

for at nye solen, freden og naturen.

Men det rejser også etiske

spørgsmål om hvad man

kan tillade sig på en kirkegård.

Må man køre skateboard, ligge

topløs eller spille fodbold?

Kirkegården som turistmål

er en anden trend som vi kommer

til at se mere til. Skovkirkegården

er allerede en af

Stockholms største turistattraktioner,

ikke mindst takket

være Greta Garbos gravsted.

Den som kommer til Buenos

Aires kan ikke misse et besøg

ved Evita Perons grav i Cementario

la Recoleta, og i Paris valfarter

fans stadig til Doors-sangeren

Jim Morrisons grav på

kirkegården Père-Lachaise.

Aske på månen

Et stigende antal mennesker

vælger at stedes til hvile på et

neutralt sted uden for kirkegården.

At få sin aske spredt i

havet er en mulighed i dag.

Stadig kun et fåtal vælger

denne løsning, men interessen

stiger. I 2007 godkendte Folketinget

en lov som tillader urnenedsættelse

i udvalgte skove.

Der er sågar dem der vil have

deres aske spredt ud på månen!

Hvor stor konkurrencen bliver,

ved vi endnu ikke, men

8

der er ikke tvivl om at interessen

for alternativer stiger. Det

kan man ikke mindst se på

mindesider på nettet, f.eks.

www.mindet.dk. Tendenserne

stiller spørgsmål ved den kirkegård

vi har vænnet os til og

truer kirkegårdens monopol

på at tage vare på de døde.

Krav om effektivitet

Sidst, men ikke mindst, spiller

kravene om at effektivisere

driften en stor rolle i dag. Vi

oplever en situation hvor antallet

af medlemmer i Folkekirken

er faldende samtidig med

at omkostningerne stiger. Situationen

er uholdbar.

For at analysere forholdene

har Kirkeministeriet og Fore-

ningen af Danske Kirkegårdsledere

i 2007-2010 gennemført

projektet ‘Driftsstyring på kirkegårde’

med Skov & Landskab

som udførende.

Projektets første fase belyser

arealmæssige og økonomiske

forudsætninger med en række

nøgletal. Ser man på fordelingen

af arealer på kirkegården,

udgør parkarealet på alle kirkegårde

den største del. Ser

man på den tilsvarende fordeling

af arbejdet, viser det sig

dog at den største indsats ligger

på gravarealerne. Her er

fokus på kunderne som betaler

for kirkegårdens ydelser. På

parkarealerne har man ikke

samme krav fra brugerne. Det

giver mere frihed til at diffe-

rentiere driften, hvis altså den

politiske vilje findes.

I projektets senere faser er

der udviklet en kvalitetsbeskrivelse

og en plejehåndbog (se

følgende artikel). De kan bruges

i en dialog om driften, både

når kirkegårdslederen og

de ansvarlige politikere skal

fastsætte driftens mål, og når

kirkegårdslederen og personalet

skal finde de bedste metoder

til at nå målet. Kvalitetsbeskrivelse

og plejehåndbog

er grundlaget for at udarbejde

en plejeplan for hver enkelt

kirkegård. Den hviler på en

grundig registrering af kirkegården

og fastlægger mål og

tilstandskrav for kirkegårdens

forskellige elementer.

Kommunikationen mellem

myndigheder, folkevalgte,

kirkegårdsledere og medarbejdere

er af afgørende betydning

for at udvikle og bruge

de nye styringsredskaber. Men

det er ikke altid nok med styringsredskaber.

Der er også

den menneskelige faktor som

kan forklare de ofte store forskelle

i kvalitet fra kirkegård til

kirkegård. Det er afgørende at

ledere og medarbejdere har

holdning, kompetence og engagement

og løbende er i dialog

med de folkevalgte. ❏

DRIFTSTYRING PÅ KIRKEGÅRDE

I projektet ‘Driftstyring på kirkegårde’

har Skov & Landskab lavet en kvalitetsbeskrivelse

og en plejehåndbog

for landets kirkegårdsforvaltere. De

gennemgås i den følgende artikel.

SKRIBENTER

Susanne Guldager er kirkegårdskonsulent

tilknyttet Skov & Landskab, Københavns

Universitet. Kjell Nilsson er

vicedirektør på Skov & Landskab.

Artiklen er baseret på skribenternes

indlæg ‘Varför ser kyrkogården ut

som den gör?’på Nordisk Kirkegårdskongres

i Göteborg 8.-10.9.2009.

Simon Spies gravsten på kirkegården i Hørsholm er udsmykket med en guldfarvet dødsmaske. Ønsket om at

gøre gravstedet mere personligt bliver mere og mere almindeligt. Foto: Kjell Nilsson.

GRØNT MILJØ 3/2010

HUSQVARNA PF 21 AWD / PF 21 / PR 17 AWD / PR 17

Priser excl. moms fra 55.196,- (incl. 94 cm. klippeagg.)

Kompakte Ridere

med præcis styring

Unik centerstyring. Combi-klippeaggregat med mulighed for BioClip

eller bagudkast. Kraftige to-cylindrede V-twin motorer fra Kawasaki.

Trinløs hydrostatisk transmission. Dette er bare nogle af fordelene ved

Husqvarnas Ridere. De fås endda med træk på alle fire hjul (AWD),

der sikrer, at Riderne kommer lettere frem uanset underlag.

Husqvarna PF 21 og PR 17 – store fordele i kompakt format.

Få oplyst nærmeste forhandler på tlf. 45 87 79 79

eller www.husqvarna.dk.

www.husqvarna.dk

GRØNT MILJØ 3/2010 9

Få overblik over

kirkegårdens drift

Nyt system til driftsstyring sætter pasningen

af kirkegårdene i system så man får mest

muligt ud af ressourcerne. Grundlaget er

kvalitetsbeskrivelser og en praktisk håndbog

Af Tilde Tvedt

Pengene bliver færre og

færre, mens opgaverne

vokser. Det er situationen på

mange kirkegårde, og den kan

forringe den grønne kulturarv.

Derfor har Skov & Landskab

2007-2010 gennemført projektet

’Driftsstyring på kirkegårde’

sammen med Kirkeministeriet

og Foreningen af Danske

Kirkegårdsledere.

10

Kvalitetsbeskrivelser

Standard

Mål og tilstandskrav

Hække og pur

Buske

Græs

Gravstedselementer

Plejeplan

Mål og retningslinjer

Elementer, opgaver, ydelser

Bygværker

Praktisk håndbog

Standard

Udførelseskrav og vejledning

Målet var at udvikle et system

der kan gøre driften

mere effektiv - uden at det går

ud over kvalitet og service. Det

nye driftsstyringssystem er nu

på gaden i form af to rapporter

’Kvalitetsbeskrivelser for

kirkegårde’ og ’Praktisk håndbog

i kirkegårdsdrift’. De kan

opfattes som en skræddersyet

udgave af de driftsvejled-

Bevoksninger

Træer

Belægninger

Eksempel på hvordan en kirkegård kan opdeles i arealtyper. Blomster,

vand og terræninventar findes ikke som arealtyper på denne kirkegård.

Arealtyper underopdeles i elementer. Dem beskrives der 41 af. De

dækker det meste af det man normalt finder på en kirkegård.

ninger som branchen har

kendt i en snes år, bl.a. ’Kvalitetsbeskrivelse

for drift af

grønne områder’ fra 1998.

Systematisk drift

Grundtanken er at tilrettelægge

driften systematisk og være

bevidst om mål, arbejdsopgaver

og ressourceforbrug.

’Kvalitetsbeskrivelser’ kan

bruges til at fastsætte mål og

tilstandskrav for hele kirkegården

og dens enkelte elementer.

Den henvender sig mest til

menighedsråd og ledere.

’Praktisk håndbog’ er en vejledning

i hvordan man kan tilrettelægge

og udføre det daglige

arbejde for at nå målene.

Den henvender sig først og

fremmest til driftsmedarbejderne.

Tilsammen beskriver de

to rapporter driften fra to forskellige

synsvinkler - den strategiske

og den praktiske. En

plejeplan kæder mål og arbejdsopgaver

sammen på den

enkelte kirkegård og er driftsstyringens

tredje redskab.

Hidtil er det langt hen ad vejen

traditionerne der har styret

driften af kirkegårdene. Resultatet

er en velplejet ramme

omkring sorg og eftertanke.

Nu er det nødvendigt at se

mere på udgifterne. Det kan

GRØNNE ELEMENTER

Blomster

Enårige blomster

Roser

Stauder og bunddække

Slyng- og klatreplanter

Græs

Prydplæne

Græsplæne

Slået græs

Naturgræs

Hække og pur

Gravstedshække

Prydhække

Klippede hække

Klippet pur

Fritvoksende hække

Buske

Formklippede buske

Fritvoksende buske

Busket

Bunddækkende buske

Træer

Fuldkronede træer

Formede træer

Bevoksninger

Levende hegn

Krat

Lund

Skov

Vand

Bassin

Andre vandelementer

gøre driften til et krævende

puslespil hvor ønsker, penge,

mandskab og maskiner skal gå

op i en højere enhed. Plejeplanen

kan give et overblik over

driften og gøre menighedsråd

og medarbejdere bevidste om

de mål man arbejder mod.

Skal ikke starte forfra

’Kvalitetsbeskrivelser for kirkegårde’

skal gøre det mere

overkommeligt at lave en plejeplan.

Til hver kirkegård kan

man ’plukke’ standardbeskrivelser

af mål og opgaver og

tilpasse dem sine egne forhold.

Ingen behøver at starte

forfra. Planen, som menighedsråd

og leder er ansvarlig

for at lave, kan også indeholde

lokale arbejdsmetoder,

gødningsplaner og lignende.

Arbejdet med at indføre

driftsstyring og plejeplan består

grundlæggende set af fire

faser:

Registrere arealer

Sætte mål for kirkegården

Vælge tilstandskrav for de

enkelte elementer

Tilrettelægge arbejdet.

Registreringen

Indretningen, jorden og historien

er forskellig fra kirkegård

til kirkegård og har stor betyd-

GRÅ ELEMENTER

Belægninger

Faste belægninger

Løse belægninger

Fladedækning

Stenkanter

Bygværker

Trapper og ramper

Terrænmure

Stendiger

Mure, portaler og andre bygværker

Terræninventar

Monumenter

Gravminder

Registrerede bevaringsværdige

gravminder

Inventar

SAMMENSATTE ELEMENTER

Gravstedselementer

Individuelle gravsteder i brug

Ledige individuelle gravsteder

Gravsteder med registrerede

bevaringsværdige gravminder

Kulturhistoriske elementer

Kirkegårdsdiger

GRØNT MILJØ 3/2010

Grønt element: Stauder og bunddække er flerårige, urteagtige planter som anvendes for at opnå en æstetisk virkning. Plejen sigter mod at stauder

bidrager til frodighed med udgangspunkt i arternes forskellige blomsterpragt, højde, farve, bladform og duft. Foto: Susanne Guldager.

ning for hvad der er muligt og

rigtigt. Derfor starter arbejdet

med plejeplanen med en registrering:

Hvad har vi af arealer,

og hvilke opgaver skal løses?

’Kvalitetsbeskrivelser’ definerer

12 arealtyper der er almindelige

på de fleste kirkegårde.

De kan bruges til at beskrive

arealerne. De grønne

arealtyper er f.eks. blomster,

græs og hække/pur, de grå er

f.eks. belægninger og terræninventar.

Kirkegårdskortet bliver foreslået

som udgangspunkt. Ofte

er det dog på papir og derfor

ikke så nemt at arbejde videre

på når alle detaljer skal med.

Derfor skal man måske benytte

lejligheden til at få lavet et

nyt, elektronisk kort hvor arealtyperne

kan tegnes ind.

Tag stilling

Næste skridt er at overveje

hvordan kirkegården skal se

ud. Skal der være samme plejeniveau

over det hele? Eller

skal driftsmedarbejderne fremover

bruge mere energi på

Menighedsrådet fastlægger

overordnede mål for hele kirkegården.

Haveudtryk, parkudtryk og naturudtryk

kan bruges som udgangspunkt.

Gengivet fra Kvalitetsbeskrivelser

for kirkegårde.

GRØNT MILJØ 3/2010 11

12

Det daglige arbejde ude på kirkegården er

forudsætningen for at nå målene. ’Praktisk

håndbog i kirkegårdsdrift’ indeholder en

vejledning til plejen for hvert enkelt element.

Gengivet fra håndbogen.

Eksempel på kvalitetsbeskrivelse for elementet

‘enårige blomster’. Den enkelte

kirkegård kan ’klippe’ de beskrivelser de

har brug for på netop deres arealer og

bruge dem i den lokale plejeplan. Gengivet

fra Kvalitetsbeskrivelser for kirkegårde.

området omkring hovedindgangen

- og mindre i afdelingen

med mange ledige gravsteder

hvor der kun kommer

få mennesker? Menighedsrådet

fastlægger overordnede

mål for hele kirkegården eller

for forskellige delområder.

’Kvalitetsbeskrivelser’ beskriver

tre forskellige udtryk der

kan bruges som udgangspunkt:

haveudtryk, parkudtryk

og naturudtryk. De fleste kirkegårde

har i dag det fine haveudtryk

som mål: meget lidt

ukrudt, kortklippet græs, hække

med præcise kanter og

revne stier er karakteristisk.

Parkudtrykket er mere robust,

men stadig kontrolleret.

Græsset er f.eks. ikke kort hele

tiden, men bliver slået med

jævne mellemrum. Områder

med naturudtryk har et selvgroet

udseende. De er ikke

overladt til sig selv, men driften

skal kun understøtte det

naturlige udseende og sørge

for en vis orden.

Kirkegårdens elementer

Når de overordnede mål er på

plads, er det tid at se på kirkegårdens

enkelte elementer.

Hvordan skal græs, hække,

stier osv. se ud for at passe til

det udtryk man ønsker sig i

hvert delområde?

’Kvalitetsbeskrivelser’ deler

hver arealtype op i elementer

med hver sit tilstandskrav. Det

giver mulighed for at differentiere

driften så den passer til

de overordnede mål.

Arealtypen ‘græs’ omfatter

f.eks. elementerne prydplæne,

græsplæne, slået græs og naturgræs

der repræsenterer

hver sit udtryk. Flere slags

græs kan optræde på samme

kirkegård. I afdelingen med

pladegrave skal græsset måske

være en prydplæne med kort,

jævnt og tæt græs. I udkanten

af kirkegården skal græsset

måske defineres som græsplæner

der godt må være lidt længere,

og hvor det er ok med

lidt ukrudt. Nogle elementer

består af flere dele, først og

fremmest de individuelle gravsteder

og kaldes sammensatte

elementer.

På samme måde gennemgår

menighedsråd og leder alle

dele af kirkegården og tager

stillingen til hvilke elementer

man vil vælge hvor. De elementer

man har valgt, tegnes

GRØNT MILJØ 3/2010

Stauder

Græsplæne

Klippede hække

Bunddækkende buske

Fuldkronede træer

Formede træer

Lund

Løs belægning

Mure og portaler

Inventar

Individuelle gravsteder i brug

Individuelle gravsteder, ledige

De valgte elementer tegnes ind på et kort i plejeplanen der er

driftsstyringens lokale arbejdsredskab. Gengivet fra folderen Driftsstyring

på kirkegårde.

ind på et kort i plejeplanen.

Udgangspunktet er ’Kvalitetsbeskrivelser’

der indeholder

standardbeskrivelser af 41 elementer.

De dækker det meste

af det man normalt finder på

en kirkegård. Hvert element er

beskrevet ved hjælp af ’mål og

anvendelse’, ’tilstandskrav’ og

’bemærkninger’. Desuden er

der et billede og en kort tekst

om elementet og dets rolle på

kirkegården.

Opgaver og ydelser

Driften omfatter desuden en

række generelle opgaver,

f.eks. tømning af affaldskurve

og snerydning, og de ydelser

kirkegården tilbyder, f.eks.

pasning af individuelle gravsteder.

Disse opgaver og ydelser

er også beskrevet i ’Kvalitetsbeskrivelser’

og skal med i

plejeplanen da de ofte er en

omfattende del af driften.

Arbejdsredskab

De overordnede mål og valget

af elementer/tilstandskrav

samles i plejeplanen der er kirkegårdens

daglige arbejdsredskab.

Her kan alle parter se

hvilken tilstand der er målet.

Planen består af:

Overordnede mål

Beskrivelser af elementer

Beskrivelse af ydelser og

opgaver

Kort over elementer.

Planen er elektronisk og

’bor’ på en pc på kirkegårdskontoret.

Men papirudgaver

kan også ligge på skrivebordet,

i frokoststuen og måske i

tasken hos medlemmerne af

menighedsrådet. Behov og

ressourcer på den enkelte kirkegård

bestemmer hvor omfattende

plejeplanen skal være,

og hvor tit man opdaterer.

Plejeplanens overblik over

mængder og opgaver kan være

nyttig hvis man skal samarbejde

med andre kirkegårde

om driften. Hvis alle bruger

det nye system til driftsstyring,

har man en fælles referenceramme

der gør det nemt for

andre at sætte sig ind i opgaverne.

Det praktiske arbejde

Det daglige arbejde ude på

kirkegården er forudsætningen

for at nå mål og tilstands-

Sammensat element: Gravsteder med bevaringsværdige gravminder er gravsteder hvor helheden omkring gravmindet er bevaringsværdig i

overensstemmelse med lovgivningen. Plejen sigter mod at bevare de værdier som er baggrund for registreringen. Foto: Susanne Guldager.

GRØNT MILJØ 3/2010 13

Gråt element: En fast belægning er en opbygget befæstelse med fast overflade. Vedligeholdelsen sigter mod,

at den faste belægning fastholdes æstetisk og funktionelt, herunder at den er en sikker og behagelig

overflade også for gangbesværede. Foto: Susanne Guldager.

14

SKRÆDDERSYET TIL KIRKEGÅRDENE

’Driftsstyring på kirkegårde’ bygger på flere

af de redskaber der er udviklet i den grønne

sektor de seneste 20-30 år. Det nye system er

dog først og fremmest lavet så det passer til

kirkegårdenes særlige behov, siger projektleder

Susanne Guldager fra Skov & Landskab.

System til driftsstyring bygger bl.a. på

’Kvalitetsbeskrivelse for drift af grønne områder’

fra 1998. „Men vores opgave har ikke

været at lave en ny udgave af det velkendte

system. Vi har opbygget et nyt redskab hvor

kirkegårdenes specielle forhold er i fokus,“

understreger Susanne Guldager.

Hun lægger dog ikke skjul på at projektet

har ’lånt’ en del af det tidligere system, bl.a.

opdelingen i arealtyper og elementer. „Vi

har også hentet inspiration fra Odense Kommune

og flere andre der har lang erfaring

med driftsstyring,“ siger Susanne Guldager.

På nogle områder er det nye system helt

anderledes, bl.a. fordi det ikke sigter mod at

udlicitere driften, men snarere mod overblik

og lokalt samarbejde. Derfor indeholder

’Driftsstyring på kirkegårde’ heller ikke kontrolredskaber.

Desuden defineres et enkelt begreb

lidt anderledes. „I nogle få sammenhænge

bruger vi ordet udførelseskrav. Men

det er nok mere korrekt at tale om ’vejledning

til udførelsen’ da der samtidig er et tilstandskrav

for elementet,“ forklarer Guldager.

Ligesom ’Kvalitetsbeskrivelse for drift af

grønne områder’ har det nye projekt benyttet

lejligheden til at definere fælles fagtermer.

Arbejdet begyndte allerede i første fase der

handlede om nøgletal. „Vi opdagede at stort

set alle forstod spørgsmålene i vores undersøgelse

forskelligt. Nu håber vi at Kirkeministeriet

og kirkegårdsfolket i det hele taget vil begynde

at bruge de nye termer så de kan få

fodfæste,“ siger Susanne Guldager.

krav. Derfor omfatter driftsstyringssystemet

også ’Praktisk

håndbog i kirkegårdsdrift’.

Den henvender sig først og

fremmest til driftsmedarbejderne

der kan bruge håndbogen

når de tilrettelægger og

udfører de praktiske opgaver

på kirkegården.

’Praktisk håndbog’ følger

samme struktur som ’Kvalitetsbeskrivelser’.

Det betyder at

man for hvert element kan

finde en tilsvarende vejledning

til arbejdet i marken. Slår man

f.eks. op under elementet ’Enårige

blomster’, kan man se at

standardpleje omfatter plantning,

vanding med 20 mm

vand ved etablering, lugning

efter årstid og behov og

gødskning én gang.

Fra ’Praktisk håndbog’ kan

medarbejderne ’klippe’ de beskrivelser

de har brug for.

Egne erfaringer og metoder

kan tilføjes. Efterhånden opstår

kirkegårdens egen udgave

af håndbogen der kan fungere

som huskeliste i det daglige.

Hvor tit skal man f.eks. luge

hvis den brugsberettigede har

bestilt basal pleje af sit gravsted?

Mod ressourcestyring

Driftsstyring er også styring i

forhold til penge og andre ressourcer.

Det nye system omfatter

ikke ressoourcestyring,

men plejeplanen kan være

med til at give et overblik over

hvordan ressourcerne bruges.

Kortet med arealtyper og elementer

viser størrelser og

mængder. Målinger kan være

med til at give et indblik i forbruget

af tid til de enkelte opgaver.

Oplysningerne kan kædes

sammen og f.eks. bruges

når menighedsrådet skal fastsætte

takster og lægge budget.

Alt i alt kan det effektivisere

driften - og bidrage til at

bevare kirkegårdskulturen. ❏

KILDER

Kvalitetsbeskrivelser for kirkegårde.

Park- og Landskabsserien nr. 41, Skov

& Landskab, 2010.

Praktisk håndbog i kirkegårdsdrift.

Park- og Landskabsserien nr. 42, Skov

& Landskab, 2010.

Driftsstyring på kirkegårde. Folder

udgivet af Kirkeministeriet, Foreningen

af Danske Kirkegårdsledere, Skov

& Landskab 2010.

Rapporterne kan læses og bestilles på

www.sl.life.ku.dk > Publikationer.

SKRIBENT

Tilde Tvedt er landskabsarkitekt og

videnskabsjournalist.

GRØNT MILJØ 3/2010

60.796,-

Stiga gør græsset grønnere

3.996,-

STIGA PARK PRO SVANE 4WD

Denne miljørigtige rider er til det professionelle marked.

Den har hydraulisk fi rehjulstræk, servostyring, hydrostatisk

fremdrift og hydraulisk redskabsløft . Den har elektrisk

justering af klippehøjden, elektrisk tilkobling af klippeaggregat,

som har en klippebredde på 110 cm. Motoren

er en 2-cyl. Honda GXV 530 på 16 hk (530 cc / 11,3 kW*).

Den er lydsvag med lave emissioner, hvilket er en af grundene

til, at modellen er Svanemærket.

Stort tilbehørsprogram.

STIGA MULTICLIP PRO 50 S SVANE

Professionel Multiclip i aluminium med en klippebredde

på 46 cm. Central klippehøjdejustering i fem niveauer.

Aluminiumshjul med kuglelejer. Udstyret med AVS.

Skjoldet er forskudt i sideretning, hvilket letter klipningen

langs vægge og andre forhindringer. Selvkørende. Honda

GCV 135 AVS Autochoke motor.

GRØNT Find den MILJØ nærmeste 3/2010 forhandler på www.stiga.dk – Priserne er vejl. udsalg ekskl. moms.

15

*Gross power

www.stiga.dk

Vi bor i landbrugslandet

Fritidslandmændene fylder mere, og naturen

får lidt bedre plads, viser nye undersøgelser

Landmændene bor ikke kun

hvor de gør fordi det er et

godt produktionssted. De gør

det også fordi det er et godt

sted at bo. Det gælder især

deltids- og fritidslandmændene

som overtager en stadig

større del af landbrugsjorden.

Og alle sørger for at naturen

generelt får mere plads på bekostning

af jord i omdrift.

Det viser en undersøgelse

som en forskergruppe på Skov

& Landskab har udført i 1995-

96 og gentaget i 2008. Med

var alle landbrugsejendomme

over 2 ha i tre jyske landbrugsområder

ved Hvorslev, Sønder

Omme og Saltum. I forvejen

ved man at fuldtidslandmænd

taber stærkt terræn i Hovedstadsregionen,

både når man

ser på deres andel af alle landmænd

og deres andel af landbrugsarealet.

Men tendensen

er den samme helt ude på landet,

om end mindre markant.

Fuldtidslandmænd er land-

16

mænd som ingen indkomst

har uden for landbruget. Deres

andel i de tre jyske områder

faldt fra 27-35% i 1995-96

til 12-19% i 2008. Og deres andel

af landbrugsarealet faldt

fra 42-57% til 32-49%.

Gruppen af fritidslandmænd

voksede samtidig fra 33-43%

til 52-55% af alle landmænd,

mens deres arealandel steg fra

18-30% til 26-31%. Fritidslandmænd

har en indtægt uden

for landbruget som er større

end fra landbruget. Er indtægten

uden for landbruget mindre

end fra landbruget, taler

man om deltidslandmænd.

Det er en mindre, men voksende

gruppe. Hertil kommer

pensionisterne over 67 år, en

talmæssig ret stabil gruppe.

I 2008 blev landmændene

også spurgt om de mest ejede

ejendommen fordi den var et

godt sted at bo, fordi den var

et godt produktionssted eller

begge dele. De fleste ser pri-

Ny landbrugslov giver nye muligheder

Den gamle tradition med at

landbrug er familiebrug med

jord har fået endnu et skud for

boven i den nye landbrugslov

der blev vedtaget i Folketinget

16. marts. Den gør det muligt

at drive større landbrug og

inddrage kapital fra eksterne

investorer. Det bliver også lettere

at købe en større produktionsejendom

i fællesskab. Loven

ophæver flere gamle regler:

grænsen for hvor mange

dyreenheder der maksimalt

Fliser i støbejern

til grus og græs

Græs- eller grusarmering kan

også udføres med støbejernsfliser.

GH Form har sammen

med arkitekt Knud Holscher

udviklet et system med en

åben rist og en lukket flise der

kan kombineres frit, f.eks. på

parkeringsarealer og brandveje.

De enkelte elementer er 60

x 60 x 5,4 cm. De fæstes til hinanden

i hjørnerne så de ikke

skrider, og er samtidig formet

så de kan danne trin. Der er

80% åbent areal i græsarmeringsristen.

www.ghform.dk.

må være pr. bedrift, grænsen

for hvor mange hektar en

landmand maksimalt må eje,

kravet om at 25-30% af jorden

skal ejes inden for bedriften,

og kravet om at landbrugsejendomme

skal ejes som personlig

ejendom. Desuden bliver

det muligt at drive husdyrproduktion

uden tilhørende

jord. Lovændringen får ikke

betydning for de danske miljøkrav

som fortsat bliver reguleret

i miljølovgivningen.

Ikke kun et produktionssted. Også et sted at bo.

mært deres ejendom som bosted,

mest blandt fritidslandmænd,

men selv blandt fuldtidslandmænd

er det kun 8-

20% som mest ser ejendommen

som et produktionssted.

Undersøgelsen viser også at

der generelt er blevet etableret

flere udyrkede elementer

(hegn, vandhuller, vildtplantninger

mv.) end der er fjernet

hvis man ser bort fra brak.

Mest markant hos fritidslandmænd

og pensionister, men

også hos fuldtidslandmænd.

Den multifunktionelle udvikling

af landskabet fortsætter,

konkluderer forskergrup-

Foto: Landbrug & Fødevarer.

pen og påpeger at landmændenes

motiver til at ændre

landskabet ikke kun kan forklares

med produktionen, men

også bør relateres til ejernes

‘ejendomsforvaltning’. I offentlig

politik og planlægning

ses landmanden ikke desto

mindre næsten kun som en

producent der vil optimere sin

økonomiske produktion. Et

fordrejet udgangspunkt, påviser

den nye undersøgelse. sh

KILDE. Jørgen Primdahl, Jens Peter

Vesterager, Lone Søderkvist Kristensen,

Henrik Vejre, Peter Stubkjær Andersen

(2010): Den multifunktionelle

udvikling af landskabet fortsætter.

Jord & Viden 3/2010.

Bevaringsværdig blomstereng flyttet

Hvad gør man når så lidt som 300 m 2 vildt græs der tjener

som legeplads for skolebørn, ligger i vejen for nybygggeri?

Få dozeren til at skubbe det til side, vil mange sikkert sige.

Men den går ikke, når græsset ligger - det vil sige lå - i Carmarthenshire

i Wales, Storbritannien. Og når det viser sig at

arealet rummer en fin bestand af græsarten Molinia caerulea

(almindelig blåtop), tidsler som Cirsium dissectum som englænderne

kalder engtidsel, og kommen (Carum verticillatum).

Det var for godt til at kunne forstyrres, endsige sløjfes.

Derfor blev samtlige 300 m 2 bid for bid flyttet 14 kilometer til

naturreservatet Waun Las, fortæller det britiske haveselskab

RHS’s blad The Garden, marts 2010. Wales’ botaniske have

stod for operationen, men prisen er uoplyst. Arne Kronborg

GRØNT MILJØ 3/2010

Nellemann Agro AS

GRØNT MILJØ 3/2010

Egeskovvej 2, 2665 Vallensbæk Strand

Telefon 43 73 64 00

Telefax 43 73 71 62

E-mail info@nellemannagro.dk

www.johndeere.dk

Integreret pleje i praksis - med golf som eksempel

EU-direktiv kræver bæredygtig pesticidanvendelse inden 2012

Af Bente Mortensen

Såkaldt integreret bekæmpelse

af skadegørere er et

af de virkemidler der tages i

brug når EU’s rammedirektiv

for bæredygtig brug af pesticider

skal indføres inden 2012.

Begrebet betyder at man forebygger

eller bekæmper insekter,

sygdomme og ukrudt med

flere forskellige metoder, at

man hellere forebygger end

bekæmper, og at forbruget af

pesticider minimeres.

Skemaet viser de generelle

principper for integreret bekæmpelse

som findes i bilag III

til Europaparlamentets rammedirektiv.

En arbejdsgruppe,

arbejder med integreret bekæmpelse

i både landbrug og

på de rekreative arealer.

18

PRINCIPPER FOR

INTEGRERET BEKÆMPELSE

ifølge direktivets bilag III

I røde parenteser kommentarer

set med golfbaneøjne

■ Forebyggelse og udryddelse bør

ske ved flere metoder, navnlig ved:

Brug af afbalanceret gødskning,

vanding og dræning.

[Græsplejen skal optimeres. Bl.a.

skal gødning og vanding tilføres optimalt

og når græsset har behov.]

Forebyggelse af spredning af skadegørere

ved jævnlig rensning af

maskiner og udstyr.

[Spredning af sygdomme og skadedyr

sker ikke kun via maskiner, også

med golfspillere!]

Beskyttelse af nytteorganismer

(naturlige fjender) gennem hensigtsmæssig

plantebeskyttelse eller

brug af økologiske infrastrukturer.

[Stære til at bekæmpe stankelbenslarver

på greens er velkendt. Viden

om skadegørere og nyttedyr kan

gøre det lettere at tilpasse miljøet

så nyttedyr trives bedst muligt.]

■ Skadegørere skal om muligt overvåges

ved passende metoder og

værktøjer, herunder observationer i

marken samt videnskabelige varslinger,

prognoser og diagnoser.

[Der er i dag ingen varslings- eller

prognosemodeller for golfbaner.]

Nyt er det dog ikke. I bl.a.

gartneriet og juletræsdyrkningen

har integreret bekæmpelse

været anvendt i mange år.

Det har det også i grønne områder.

F.eks. vil mange greenkeepere

sige at det er det de

gør i dag. Giver græsset bedst

mulige vækstbetingelser, forebygge

sygdomme, ukrudt og

skadedyr, bruger først pesticider

når alt andet kikser. Fint

nok, men det sker uden de

præcise retningslinjer som direktivet

kræver.

To muligheder i praksis

Hvis man igen tager eksemplet

med golfbaner, er en af de

største udfordringer at bekæmpe

ukrudt, især hvor klø-

ver spreder sig på de spillede

arealer og i roughen. Hvis man

skal overføre retningslinierne

for integreret produktion til

praktiske forhold på golfbaner,

kan man bruge forskellige

alternativer til anvendelse af

pesticider og nogle overvejelser

af deres miljømæssige konsekvenser.

En mulighed er mekanisk

behandling og ekstra klipning.

Undersøgelser og praktiske erfaringer

har vist at det ikke er

muligt at bekæmpe ukrudt

udelukkende ved brug af maskiner.

Man kan forsinke udbredelsen

ved at øge antallet

af græsklipninger og at anvende

ukrudtsharvning, vertikalskæring,

eftersåning og

■ Den professionelle bruger skal ud fra resultaterne

af overvågningen beslutte om og hvornår der skal

plantebeskyttes. Solide og videnskabeligt begrundede

grænseværdier er væsentlige elementer i beslutningstagningen.

[Den enkelte greenkeeper vurderer hvornår der skal

foretages plantebeskyttelse. Der er p.t. ingen skadetærskler

for sygdomme, skadedyr eller ukrudt på

golfbaner.]

■ Bæredygtige biologiske, fysiske og andre ikke-kemiske

metoder skal foretrækkes for kemiske metoder

hvis de er effektive nok.

[Hvilke alternative metoder der kan betragtes som

bæredygtige er uafklaret. Udvalgsarbejde afventes.]

■ De brugte pesticider skal være tilpasset det tilstræbte

mål så specifikt som muligt og have færrest muligt

risiko- og bivirkninger for mennesker og miljø.

[Der er i dag ingen rangordning af pesticidernes risiko.

I forbindelse med regeringsinitiativet Grøn Vækst forhandles

dog om at afgiftsbelægge de farligste pesticider

mest og lette valget af de mindst farlige midler.]

topdressing i kapløbet med

ukrudtets udbredelse.

Nogle har valgt at lægge om

fra en rough med højt til lavt

græs for at undgå at kløveren

spreder sig. Et hurtigt regnestykke

viser at der hermed udledes

37 tons ekstra CO 2 per år

ved den ekstra klipning af

fairway og rough.

Regnestykket er baseret på

en 18 hulllers golfbane med 18

ha fairway og 30 ha rough og

en sæsonlængde er på 42

uger. Fairway klippes dobbelt

så mange gange (3 x pr. uge)

ved pesticidfri drift som ved

brug af pesticider. Græsset i

roughen klippes 1 x pr. uge i

forhold til 1 x pr. år

Mekanisk ukrudtbekæmpel-

■ Bæredygtige biologiske, fysiske

og andre ikke-kemiske metoder

skal foretrækkes for kemiske

hvis de er effektive nok.

[Hvilke alternative metoder der

er bæredygtige nok, er uafklaret.

Udvalgsarbejde afventes.]

■ Pesticider bør bruges mindst

muligt af hensyn til miljøet og

risikoen for resistens. Det kan

f.eks. ske i form af nedsatte doser,

mindre hyppig udbringning

eller delvise udbringninger.

[Der bør kun anvendes pesticider

når der er nødvendigt og i

den lavest mulige dosering der

virker.]

■ Hvis risikoen for resistens af

et plantebeskyttelsesmiddel er

kendt og kræver gentagne udbringninger

for at virke, bør

man bl.a. anvende forskellige

pesticider med forskellige virkemåde.

[Der er risiko for at opbygge

resistens på golfbaner da kun

meget få forskellige pesticider

er tilladt.]

■ Den professionelle bruger

bør kontrollere at de benyttede

plantebeskyttelsesmidler har

virket.

[Det gør greenkeeperen i dag

via en visuel vurdering af virkningen.]

GRØNT MILJØ 3/2010

Stankelbenslarver kan skade en plæne slemt. Viden om skadegørere og

nyttedyr kan gøre det lettere at tilpasse miljøet så nyttedyr - som f.eks.

stæren - trives bedst muligt. Foto fra www.plante-doktor.dk.

se kræver mere kørsel på arealerne

for at holde ukrudtsniveauet

nede, og metoden kan

også få negative konsekvenser

for de fugle, dyr og insekter

der før holdt til i roughen.

Ekstra kvælstof

Det er ikke muligt at bekæmpe

kløver ved hjælp af kvælstof,

men det er ifølge flere

kilder muligt at begrænse udbredelsen

ved at udbringe mere

kvælstof. På Forskningsseminar

for græspleje i Uppsala i

februar blev dette emne diskuteret

blandt banekonsulenter,

greenkeepere og forskere. Der

var enighed om at der skal tilføres

mindst 120 kg kvælstof

pr. ha for at opnå et resultat,

og at resultatet var en begrænsning

af kløverens udbredelse,

ikke en bekæmpelse.

I 2008 blev der udbragt 67

kg kvælstof pr. ha på de danske

fairways ifølge Golfens

Grønne Regnskab. Det betyder

at der skal tilføres yderligere

50 kg N/ha, eller hvad der svarer

til 900 kg N pr. år på en 18

hullers golfbane med en fairway

på 18 ha for at begrænse

kløverens udbredelse.

Denne næsten fordoblede

gødningsmængde vil have

indflydelse på både græssets

vækst og sammensætning og

på miljøet. Det må forudses at

behovet for klipninger vil stige

på grund af græssets øgede

vækst. Derudover har den

øgede kvælstofmængde indflydelse

på både sammensætningen

af kulturgræsser og

mængden af enårig rapgræs.

Hertil kommer at der skal kø-

res mere på arealet. Og kløveren

er der stadig, om end i

mindre grad.

Opsamling

Pesticidfri pleje er løsningen

på ét problem, nemlig beskyttelse

af naturen og vandmiljøet.

De alternative metoder

giver anledning til en række

andre påvirkninger af miljøet,

herunder en større CO 2-udledning

og risiko for negative

konsekvenser for det eksisterende

plante- og dyreliv.

Integreret pleje fokuserer på

at inddrage alle de forskellige

kulturturtekniske plejetiltag

for at reducere mængden af

pesticider til et minimum og

samtidig opnå en høj kvalitet.

Erfaringerne fra frugtavl og

gartneri har vist at det kræver

en struktureret indsats og fælles

retningslinier for at blive

gennemført i praksis. Der vil

også være behov for øget uddannelse

samt hurtig og praktisk

anvendelse af den nyeste

tilgængelige viden fra forskningen.

Implementering af direktivet

kan forhåbentlig være anledning

til at udvikle værktøjer

og retningslinier for integreret

bekæmpelse - både på golfbaner

og på alle de andre grønne

arealer. ❏

REFERENCER

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

af 21. oktober 2009 om en ramme

for Fællesskabets indsats for en bæredygtig

anvendelse af pesticider.

www.dansk-IP.dk

www.mst.dk

SKRIBENT

Bente Mortensen er hortonom, og

rådgiver i firmaet GreenProject.

Gartnerens barkflis

Den rigtige dækbark

til den rigtige pris

Fra at være et ‘luksusbunddække’ er dækbark blevet

en vare, mange efterspørger - og med god grund.

Vi er klar med forskellige typer kvalitetsbark til

omgående levering. Hele læs (85 til 90 m 3 ) leverer vi

naturligvis fragtfrit.

Pris kr./m

SJÆLLAND JYLLAND/FYN

Granbark - 0 til 120 mm, fra ........ 155,- ............. 175,-

Granbark - 0-250 mm, fra ............. 135,- ............. 155,-

Fyrrebark - ca. 20 til 60 mm, fra ... 195,- ............. 215,-

Vedflis/træflis, fra ......................... 150,- ............. 160,-

Spagnum, fra ................................ 170,- ............. 190,-

3 excl. moms

Varerne kan også afhentes ab lager, RGS 90 A/S, Selinevej,

2300 København S (tlf. 3248 9090) og i.h.t. RGS prisliste.

Ved større mængder: indhent venligst tilbud

DSV Transport A/S

www.dsvmiljoe.dk

Kumlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde. Tlf. 4752 4700. Fax 4752 4818

Richard Nielsen, mobil 4064 6810. richard@dsvm.dk

Kom og se vores

lille ny som er

blevet til

ver er erdens er dens s sstør

s tør tørste tør

ukr ukrudtsbr ukr udtsbr udtsbrænder

udtsbr ænder

Tirsdag den 20. april viser vi verdens største

ukrudtsbrænder på 9,2 meter sammen med vores

nye ukrudtsbrændere der bruger mindr mindr mindre mindr mindr e g ggas

g as as, as

udleder mindr mindr mindre mindr e C CCO

C og støjer mindre.

2 2 2

Den 20. april 2010

kl. 13.00 inviteres du til

Åbent Åbent Hus Hus hos

Industrivej Vest 54, 6600 Vejen

GRØNT MILJØ 3/2010 19

Her lige efter sneen er smeltet kan man se at græsset er dækket af et gråhvidt vatlignende mycelium.

Udsættes myceliet for sollys, udvikler der sig sporer. De kan ses som laksefarvede pletter.

Få gang i banens græs efter vinteren

Boldbanerne har lidt, og der er meget sneskimmel, men med en god

pleje og lidt tålmodighed bliver de igen grønne

Af Asbjørn Nyholt

Sne, frost og efterfølgende

angreb af sneskimmel harmonerer

meget dårligt med

ønsket om at begynde fodboldtræning

tidligt i foråret.

Behovet for at få genskabt

græsset igen er i dette forår

langt større end efter de almindelige

grønne vintre som

vi er blevet forvent med.

Problemet er ikke mindst

svampeangreb med sneskimmel

(Microdochium nivale).

Den har man ikke set meget til

på fodboldbanerne de sidste

mange år. Svampen laver mest

skade ved temperaturer lige

over frysepunktet ved 1-3oC og

høj luftfugtighed. Det er forhold

som vi godt kan få i det

sene efterår, men det farligste

er når der kommer sne på ikke

frossen jord. Ved de lave temperaturer

møder sneskimmelsvampen

kun meget lidt konkurrence

fra de mange naturlige

nyttesvampe og kan sprede

sig uhindret.

Efter sneen er smeltet i foråret

og angrebet tørret op,

fremstår angrebet som et papiragtigt

lag. Normalt dræbes

hjerteskuddet ikke, og områ-

20

det vil regenerere i takt med

at temperaturen stiger, eller

når enårig rapgræs spirer fra

frø i jorden.

Kan forebygges

Svampen kan angribe alle de

græsarter vi bruger på boldbanerne,

men ukrudtsgræsset

enårig rapgræs er ekstra modtageligt.

Man finder også forskelle

i modtagelighed inden

for sorter af f.eks. rajgræs. Tal

med din frøleverandør om det,

eller tjek de nye sorter på

www.scanturf.org. Forebyggelse

handler derfor meget

om at holde bestanden af en-

årig rapgræs så lav som mulig.

Fugtighed i vækstlag og

bladmasse er et andet problem.

Husk at have fokus på

dræning, få løsnet den komprimerede

vækstjord, få fjernet

bladene i efteråret, og minimer

skygge og læ fra store

træer. Så snart fugtigheden

igen er lav, stopper spredningen.

Modsat giver utilstrækkelig

dræning, eller langt græs

der presses sammen, ekstra

fugtighed som svampen kan

lukrere på.

Det er ikke klogt at gøde rigeligt

med kvælstof i sensommer

og efterår. Det giver et

meget løst og sprødt plantevæv

som svampen let kan angribe.

Du skal ligeledes undgå

at såre græsplanten (topdresse,

vertikalskæring mm.) sent

på efteråret, så planten ikke

kan nå at hele inden vinteren.

Vent på varmen

Når vi snakker om regenerering

efter vinteren, er det vigtigt

at tage det roligt. Normalt

regner vi med vækststart i

græsset når jordtemperaturen

er på 5 o C. Vi skal hen i april, inden

det er varmt nok til at

græsvæksten er kommet sikkert

i gang. Hver gang du ’roder

op’ i den kolde jord, inden

kulturgræsset kan lukke hullerne

igen, skaber du plads til

frø af de pionerarter der kan

spire i den iskolde jord. Så vent

så længe som muligt, og gør

så lidt som muligt i det meget

tidlige forår.

Ellers er hurtig regenerering

Efter sneen er smeltet i foråret, og angrebet af sneskimmel er tørret, fremstår angrebet som et papiragtigt lag.

GRØNT MILJØ 3/2010

Sneskimmel dræber ikke hjerteskuddet på græsset. I takt med at

temperaturen stiger, begynder nyt græs at spire frem.

det vi alle har behov for lige

nu. Flere faktorer kan fremskynde

processen:

Græsfrø

Her i forårstiden kan det bedst

betale sig at efterså med en

blanding bestående af rajgræsser

da rajgræs er den art

som etablerer sig hurtigst og

samtidig har en god slidstyrke.

Den bedste etablering opnår

du ved at placere frøet af rajgræs

cirka 1 cm nede i jorden.

Rajgræs kan nemt spire fra

selv større dybde. Her ligger

frøet godt beskyttet og har

nem adgang til fugt og næring.

Et lag topdressing kan

også være med til at beskytte

frøet og sikre god jordkontakt.

Regenereringen af en tynd

græsbestand går hurtigere

hvis du bruger mere græsfrø

end de normale cirka 150 kg/

ha til eftersåning. Du kan gå

helt op til 500 kg/ha, men de

300 kg/ha er tit det økonomiske

kompromis.

Hvis du har økonomi til det,

kan du skærpe eftersåningen

yderligere ved at bruge det

gødningsbelagte frø i-Seed fra

Prodana eller SOS-græs fra

Semenco som spirer og vokser

ved lavere temperaturer.

Gødning

Ekstra gødning hjælper både

græsfrøet i gang, men styrker

også den eksisterende græsbestand.

Et er sikkert: Det nytter

kun hvis jordtemperaturen

er kommet op på mindst 5-7 o C.

Du kan derfor i dette forår give

ekstra gødning (cirka 45 kg

N/ha) både sidst i april og igen

midt i maj set i forhold til nor-

malt. Det kan være i form af

cirka 300 kg/ha NPK 14-3-15 eller

andet produkt tilpasset

dine forhold. Når vi kommer

frem til juni, kan du falde tilbage

til den oprindelige gødningsplan

resten af året.

Topdressing

Topdressing er genialt til at

genskabe planheden på banen.

Spreder du et lag 3-5 mm

topdressing, kan det nemt arbejdes

ned mellem græsstråene

med et slæbenet uden at

’drukne’ græsset. Sandet i topdressingen

bidrager også til at

skabe en mere tør spilleflade

som bedre tåler spil i de våde

ydersæsoner. Hvis økonomien

er til det, kan du roligt topdresse

to gange om året. Definerede

produkter som Bold-

Mix der lever op til standard

(se f.eks. Skov & Landskabs Videnblad

nr. 5.6-13). Topdressing

på boldbaner og plæner,

kan man bruge på alle baner.

Flyt opstregningen

De færreste har så stor kapacitet

at en bane kan ligge uden

at blive brugt, selv om det var

det optimale. De fleste har

dog mulighed for at flytte banen

lidt, så det gamle slidområde

kan få fred. Hvis arealet

ikke er helt stort nok, kan du

overveje at ’snyde’ lidt med

størrelsen. Det bedste er at

flytte banen til siden. Efter

sommerferien kan banen så

flyttes tilbage igen eller allerbedst

finde en tredje placering.

❏

SKRIBENT

Asbjørn Nyholt er hortonom og selvstændig

rådgiver. www.nyholt.dk

Muren, der nedbryder

alle grænser

Det komplette mursystem Dolomit åbner dit udemiljø. Hvor traditionelle

mure lukker, hæmmer og spærrer, gør Dolomit vægklatring til en sport for

slyngplanter.

Mursystemet består af normalblok, hjørneblok og hel/halv slutblok.

Muren er befriende nem og ligefrem sjov at bygge. Du kan for eksempel

lade muren slå nogle ordentlige herresving gennem haven. Uden brug af

specialblokke.

Dolomit er optimal, hvis du har brug for en høj og stabil støttemur. Til

systemet hører en topsten med dekorativ, knækket front, der lader det

rene og moderne design komme til sin ret. Muren pynter i din have og

giver den et velplejet indtryk. Dolomit er noget så usædvanligt som en

grænseløs mur – ganske enkelt.

Du er velkommen til at rekvirere vores katalog på www.starka.dk.

www.starka.dk

GRØNT MILJØ 3/2010 21

Den vinterdøde green

Eftersåning retablerer greenen på få måneder,

men bør ske så enårig rapgræs minimeres

Af Bente Mortensen

Den hårde vinter har aktualiseret

spørgsmålet om

hvordan man hurtigt får nyt

liv i de sarte greens der er gået

ud i vinterens løb. Det kan spille

en stor rolle for klubbernes

økonomi. Norske forsøg peger

på at eftersåning om foråret

tidligst kan gøre greenen spilleklar

midt i juni, men hvis

man vil have en langsigtet løsning

der minimerer enårig

rapgræs, må man høvle det

øverste jordlag af, og så tager

retableringen længere tid.

Enårig rapgræs er nemlig

ikke værd at samle på, heller

ikke når vil have en green der

tåler meget vinter. Det er dokumenteret

at enårig rapræs

har en dårligere overvintringsevne

end krybende hvene, og

formentligt er rødsvingel og

almindelig hvene på linje med

krybende hvene.

I et forsøg som den norske

greenkeeperforening er i gang

med, undersøges hvilken metode

der er bedst til at retablere

en 8-10 år gammel green

efter vinterskader. Forsøget

foregår på Vestfold Golklub i

Norge og finansieres af det

22

nordiske græsforskningscenter

STERF. Indtil nu er der kun resultater

fra ét års forsøg, men

forsøget fortsætter.

Forsøgsgreens blev lagt helt

døde med Roundup i efteråret

2008 og tilsået 17. april med

2,5 kg pr. 100 m 2 med en blanding

af rødsvingel og almindelig

hvene. Man anvendte tre

jordbehandlinger før såning:

a) afhøvling af de øverste 2-3

cm jord, b) vertikalskæring i 2

cm dybde med 3 cm mellemrum,

c) såning direkte i den

gamle green. I de to sidstnævnte

blev der desuden topdresset

efter såning.

Midt i juni - efter 8 uger -

var de første overflader spillebare.

Det var metoderne med

vertikalskæring og direkte såning

der præsterede dette resultat.

Metoden med afhøvling

blev først senere spillebar.

Alligevel blev denne metode

foretrukket blandt de greenkeepere

der vurderede resultaterne.

Det skyldes to ting: Den

gav en fastere overflade og

langt mindre mængde enårig

rapgræs. En opmåling i juni viste

at der kun var 1% enårig

rapgræs i den afhøvlede

green, men 42% og 52% i de

to andre. Metoden med afhøvling

blev derfor vurderet som

en mere langsigtet løsning.

Det blev ikke undersøgt

hvor stor en andel af det oprindelige

græs der var enårig

rapgræs. Man skal også være

opmærksom på at greenen

under naturlige forhold - uden

Roundup-behandling - nok får

Farveforskellen viser at det spirer frem når man sår direkte i greenen som det ses i den højre del af billedet.

Ved at afhøvle toplaget fik man en fastere overflade og et bedre såbed.

Græsset spirede senere, men der var mindre enrårig rapgræs i det.

Foto: Agnar Kvalbein.

større konkurrence fra den enårige

rapgræs.

Holms Golfklub i Sverige har

også høvlet græsmåtten af på

greens med godt resultat. Det

skete 11. september og greens

var spilleklar den 9. juni året

efter. Det kostede 1,8 mio.

svenske kroner for de 18

greens.

Også Furesø Golfklub har

gode erfaringer med at udskifte

græsset ved afhøvling

for at få en græssammensætning

uden enårig rapgræs.

Metoden er testet på en puttinggreen

og bagefter gennemført

på ni greens. Såningen

med en rødsvingelblanding

fandt sted i august, og i

maj året efter var greens spilbare

igen. I jordbehandlingen

indgik også en luftning af det

underliggende vækstlag og en

topdressing. Chefgreenkeeper

Hans Beurling understreger at

der mindst skal skrælles 4-5 cm

af vækstlaget og alle rester af

organisk materiale skal være

væk for at minimere indholdet

af enårig rapgræs. ❏

KILDE

Agnar Kvalbein (2009): Reetablering

af død green efter vinterskader. Indlæg

på forskningsseminar i Uppsala 4-

5.2.2009.

Yderligere oplysninger om det norske

demonstrationsprojekt kan findes på

www.sterf.golf.se.

SKRIBENT

Bente Mortensen er hortonom og

rådgiver via GreenProject.

Foto: Agnar Kvalbein.

GRØNT MILJØ 3/2010

Desi De Desi Des esi s gn: gn g Espe spe pe pen n nVo n nV n Vo V Vo VVo

ll, l, ,

Tore To Tore To Tore T ore Bor

Bor B gers ge gers ers er e en n na a aand

a nd

Mich Mi ael ae ael el e Olof Olo sson sso sson so on

Phot Pho Phot Pho hot ho o: J

J JJames

ames ame ames ees

Hu Hud

Hud u son o

PRESENCE/VROOM BENCHES AND TABLES/

OSLO/STORØYA

+46 560 688877

vestre.com

GRØNT MILJØ 3/2010 23

Svendborg vokser én vej,

ganske planlagt, ganske langsomt

Svendborg Kommune ligger i bunden af Fyn, men det gør ambitionsniveauet ikke. En ny motorvej,

en ny bydel og en ny, langsom og nydende tilgang til livskvalitet er på vej til byen

I

2007 blev landets 271 kommuner

lagt sammen til 98. I

de følgende år er gamle arbejdsgange,

fremtidsplaner og

arbejdskulturer blevet forandret,

og både planlæggere og

grønne fagfolk har måttet

hanke op i deres engagement

og overblik for at føre de nye

storkommuner videre.

I disse dage er de endelige

kommuneplaner for de næste

mange år på trapperne, og de

sammenlagte kommuners forskellige

visioner er blevet til ét

fælles fodslag. Forhåbentlig.

For hvad går de egentlig og

tumler med derude her i 2010?

Det vil Grønt Miljø over de

næste ti numre forsøge at

finde ud af.

Vi starter i det sydfynske

øhavs hovedstad - Svendborg.

I 2007 indlemmede Svendborg

Kommune naboerne Gudme

og Egebjerg og skabte en ny

storkommune på 417 km2 Af Lars Thorsen

med

lige under 60.000 indbyggere.

Nede i maskinrummet i kommunens

grønne afdelinger bliver

der dog stadig talt om

‘Gammel Egebjerg’ og ‘Gam-

24

mel Gudme Kommune’, for

gamle vaner og gamle grænser

kan være svære at udviske

på et par år.

Visse forandringer trådte

dog i kraft med det samme.

De gamle materialegårde til

vej- og parkafdelingerne i Egebjerg

og Gudme er ikke i brug

længere, den ene er solgt, og

den anden er til salg. Samtidig

er Egebjergs tidligere rådhus

forvandlet til Svendborg Kommunes

miljø- og teknikafdeling

hvor antallet af chefer

blev halveret fra 8 til 4 efter

sammenlægningen. Det er

netop udsigten til den slags

besparelser og øget effektivitet

der fik politikerne til at

vedtage kommunalreformen i

sin tid. Spørgsmålet er så hvad

det har betydet.

Den gamle vejmand er væk

I dag har Svendborg Kommune

60 personer ansat til at tage

sig af de grønne områder,

hvoraf omkring 50 er ude i

marken. Det oplyser Mads

Holmgaard, leder af kommunens

entreprenørafdeling der

STORKOMMUNERNES ÅRTI

Overalt i landet er kommuner og dermed også forvaltninger

og driftsafdelinger blevet lagt sammen.

Det har betydet nye vilkår og nye udfordringer for

både praktikere og planlæggere, men efter et par år

med omvæltninger er de nye kommuner klar til at

tage fat på 10’erne. Følg med når Grønt Miljø i de næste

ti numre springer ind i storkommunernes årti.

tager sig af den grønne drift i

kommunen.

”Når jeg kigger på hvor

mange der var ansat, da vi

havde tre selvstændige kommuner,

er det tydeligt at der

er sket en betragtelig reduktion

i antallet af mænd. Før

havde de tre kommuner 90-

100 mand til at klare driften.

Det er ikke fuldt afdækket

endnu, men der er sikkert

også tale om en reduktion af

serviceniveauet,” siger Mads

Holmgaard og fortsætter om

hvad en større kommune betyder

for yderområderne:

”Der er jo ingen tvivl om at

det er en udfordring at lade

være med at fokusere hele sin

energi mod Svendborg by som

er langt det største område i

kommunen. Derfor har politi-

kere og borgere ytret at de

savner ‘den gamle vejmand’.

Ham der kom forbi i lokalområdet

og løste lidt opgaver hist

og pist, skruede et skilt på og

satte en affaldssæk op og beskar

et træ, men han har ringe

kår i en verden hvor vi skal enhedsprissætte

alt og fokusere

og effektivisere.”

Politikernes tidshorisont

Når talen falder på kommunal

service, er det naturligt at bringe

licitationer på banen. I

denne tid med de nye organisationer,

nye mål og nye planer

overvejer mange kommuner

helt eller delvist at lade

private leverandører stå for

den grønne drift, men i Svendborg

bliver de stadig klaret af

kommunens egne folk.

Den planlagte bydel Tankefuld

skal rumme 3000 boliger, når den

står helt færdig om 30 år. Til sammenligning

bor der i dag omkring

28.000 indbyggere i Svendborg

by. Det opsigtsvækkende ved Tankefuld

er at det skal være en såkaldt

‘landskabsbydel’. Den skal

ligge midt i naturen og bestå af

spredte bebyggelser. Navnet Tankefuld

stammer fra den 300 år

gamle skov Tankefuld der kommer

til at afgrænse byen mod syd.

Skoven ligger lige ned til sundet

hvor den nye strandpark i Tankefuld

også kommer til at ligge.

GRØNT MILJØ 3/2010

Svendborg ligger smukt ved Svendborgsund. Tåsinge ligger

til venstre (mod syd). Byudviklingsområdet Tankefuld ligger

i det åbne land i baggrunden.

Sådan så det dog ikke ud i

efteråret sidste år. Da besluttede

politikerne at konkurrenceudsætte

forvaltningerne i

håbet om at spare 10 milioner

kroner, men i år blev budgettet

ændret, og kommunen

skulle alligevel ikke konkurrere.

I kommunens bestillerfunktioner

havde de ellers sat turbo

på for at lave ydelsesbeskrivelser

og afklaret behovene.

”Men sådan er vilkårene jo i

kommunerne. Ofte er det politiske

sigte ikke særligt langt

og kan skifte fra dag til dag,”

forklarer Mads Holmgaard der

dog er overbevist om at også

Svendborg Kommune vil udlicitere

i fremtiden.

Rummelig eller effektiv

Han føler sig til gengæld ikke

overbevist om at det er hen-

sigtsmæssigt at det offentlige

konkurrerer på lige vilkår med

det private på det grønne område.

”Tidligere har vej- og parkafdelingerne

jo også haft aktiveringsprojekter

og en del ansatte

på skånejob og fleksjob.

Men nu afviser vi faktisk sådanne

aktiveringsprojekter

fordi det harmonerer dårligt

med kravene om at man vil

kunne måle sig med private leverandører

og effektivisere.

Når man har en afdeling som

skal konkurrere på samme vilkår

som de private, kan man

ikke have samme rummelighed,”

fortæller Mads Holmgaard.

Han understreger også

at de kommunale entreprenører

har andre rammevilkår at

arbejde under. De må ikke generere

overskud, må som ud-

gangspunkt kun løse opgaver

for de andre forvaltninger og

har en medarbejderstab med

lange opsigelsesvarsler.

Derfor har han skrevet et

‘udfordringsbrev’ til sine foresatte

med spørgsmålet: Hvad

vil man egentlig med kommunens

entreprenørafdeling?

Målrettet effektivitet eller skal

der være plads til rummelighed?

For man kan ikke få begge

dele.

Danmarks første Cittaslow

De færreste kommuner har

dog et større incitament til at

skrue ned for tempoet og op

for rummeligheden end

Svendborg. Kommunen er

nemlig blevet Nordens første

såkaldte ”’Cittaslow’-kommune.

Cittaslow er et internationalt

netværk af byer/kom-

muner med op til 50.000 indbyggere.

Kommunerne arbejder

for at fremme stedets

identitet og optimere livskvalitet

for borgere og besøgende.

Cittaslow-bevægelsen sigter

mod at bevare og udvikle provinsbyen

med en særlig opmærksomhed

på dens historiske,

kulturelle og sociale kvaliteter.

”Det handler om at vi ønsker

langsom by, en eftertænksom

by. Det skal være det

modsatte af fast food hvor det

drejer sig om store mængder

hurtigt. Det handler i stedet

om livskvalitet, bæredygtighed,

eftertænksomhed, nærvær,

samvær og fordybelse i

sin måde at være by på,” forklarer

arkitekt og byplanlægger

i Svendborg Kommune

Poul Hjere Mathiesen.

GRØNT MILJØ 3/2010 25

Folk fra Svendborg Kommunes entreprenørafdeling er ved at fælde et risikotræ i 2009. Det stod på alléen Troensevej på Tåsinge, en af øerne i det

Sydfynske Øhav der hører under Svendborg. Foto: Landskabsarkitekt Peter Møller.

Man kan ansøge om at blive

Cittaslow-kommune, men det

kræver at man vil sikre livskvalitet

og kvalitet i by og omgivelser

inden for 6 hovedområder

hvortil der er knyttet i alt

52 konkrete kriterier - f.eks. at

skabe tilgængelighed for bevægelseshæmmede,

at udvikle

planer for udvikling af økologisk

dyrkning, at plante vækster

og flora, der er oprindelige

i området og planer for

energibesparelse og brug af

alternative energikilder. I dag

er der mere end 120 Cittaslowkommuner

rundt om i hele

verden, men altså kun én i

Danmark.

Det er netop nødvendigt at

finde ud af hvad netop ens

egen kommune er god til, understreger

Poul Hjere Mathiesen.

Især hvis man som kommune

ligger mindre centralt

placeret.

”Vi har som kommune valgt

at satse på bosætning i fremtiden.

Vi skal have folk til at

komme og leve deres liv i

Svendborg, men det kommer

jo ikke af sig selv. Sydfyn er jo

en udkantsregion, så det er op

af bakke. Nu er Svendborg så

lidt heldig, for byen og landskabet

har sin egen charme,

26

og Svendborg har et godt

brand, men det skal vi udnytte

og sætte mere turbo på,” forklarer

han.

Tankefuld - en ny bydel

Overalt i landet har de kommunale

forandringer ført til

nye overvejelser omkring hvordan

byudviklingen skal foregå.

Det gælder også i Svendborg

som står foran et af landets

største byudviklingsprojekter

nogensinde. Bydelen Tankefuld.

Den skal efter planen

ligge vest for Svendborg by,

men først den 9. april er det

endeligt klart om kommuneplanen,

og dermed Tankefuld,

er blevet godkendt.

Projektet er usædvanligt fordi

bydelen så at sige skal flette

sig ind i naturen. Tankefuld

skal brede sig over cirka 8 km 2

mellem skov og bakker og åer,

og mellem landskabets elementer

skal der over de næste

30 år bygges op mod 3.000 boliger,

18 km cykelstier og

550.000 m 2 erhvervsområde til

vidensvirksomheder. Det store

projekt er blandt andet sat i

søen for at sikre at byens

spredning sker på en hensigtsmæssig

måde.

”Det skal være slut med

klatvækst med en parkeringsplads

her, et kontorhus her og

et boligselskab der. Nu tager vi

ansvaret og siger at vi ikke vil

have tilfældigt byggeri mere.

Nu gør vi det her i 30 år, skaber

en ny bæredygtig, gennemtænkt

og naturnær bydel

med en trafik der hænger

sammen,” understreger Poul

Hjere Mathiesen der også glæder

sig over at den nye motorvej

fra Svendborg til Odense

netop er blevet færdig. Pludselig

ligger Odense blot 20 minutter

væk, mens Århus og

København kan nås på 2 timer.

Det er dog tanken at den

kollektive trafik og cyklismen i

Tankefuld skal fungere så

godt at der kun er brug for

højst en bil pr. husholdning.

Ovenpå eller ved naturen

Store byggerier møder altid

modstand, men Tankefuld har

slet ikke mødt den modstand

som Poul Hjere Mathiesen

havde forventet fra borgerne.

Faktisk kalder han områdets

lokale Egense Forsamlingshus

for sin hjemmebane, for de lokale

har været meget engagerede

i projektet.

Til gengæld har statens Miljøcenter

i Odense sat hælene i,

og det er på grund af disse

protester at kommuneplanen

tidligst er klar den 9. april. Ifølge

miljøcenteret opstår der en

lang række problemer når

kommunen begynder på bosætning

i det åbne land.

Blandt andet er man bange

for at bydelen strækker sig

over for stort et areal og skaber

en fragmentarisk byudvikling.

Samtidig udviskes grænsen

mellem land og by, og miljøcenteret

ser det ikke som en

bæredygtig byudvikling.

Derfor måtte Poul Hjere Mathiesen

og resten af holdet til

tegnebrættet igen hvis de ville

undgå et veto mod projektet.

Nu har de sløjfet idéen om en

landskabsring omkring Tankefuld

med vinmarker, plantager

og småskalaproduktion. Desuden

skabte de en større zone

omkring Egense Ås, et højdedrag

som stammer fra istidens

glechere, og finder snart ud af

om projektet er blevet godkendt

i sin nye form. Selv mener

Poul Hjere Mathiesen ikke

at der er noget at udsætte på

projektet.

”Vi bygger kun på marker

hvor der køres plov i dag. Vi

bygger jo ikke ude i naturen.

Der bliver ikke fældet et træ

GRØNT MILJØ 3/2010

eller drænet et vådområde.

Desuden bruger svendborgenserne

slet ikke området nu,

men med den nye bydel inviterer

vi dem derud. Og skoven

kan de slet ikke bruge i øjeblikket.

Den er privat, og der

drives jagt, men den vil også

blive åben i fremtiden,” forklarer

han og understreger at

alt nybyggeriet skal leve op til

den højeste energiklasse, og

desuden skal en stor del af

energiforbruget i Tankefuld

komme fra vedvarende energi

- fra jord, vind eller sol.

Rekreativ natur

Han anerkender dog at det

ikke ville gå hvis alle gjorde

som Svendborg og skabte nye

bydele som strakte sig langt

ud som øer mellem landskabets

elementer. Der ville simpelthen

blive for langt til naturen

og blive for få marker.

”Hvis alle gjorde ligesom

Svendborg, gik den ikke. Men

alle gør ikke ligesom Svendborg.

Vi gør det fordi det passer

til landskabet, og fordi vi

synes at det er det bedste. Vi

gør en dyd ud af den natur

der er derude i stedet for at

lade landmændene pløje op

og ned af den. Og hvis byrådet

havde sagt at al byudvikling

skulle ske i Svendborg by eller

som klatvækst, så havde vi

gjort det,” lyder det fra Poul

Hjere Mathiesen.

Men der er ingen tvivl om at

landskabet bliver forandret.

TANKEFULD KØREPLAN

2008 Arkitektkonkurrence, masterplan og

jordkøb (og skov)

2009 Kommuneplan, forhandlinger med

miljøcenter, grønne partnerskaber

2010 Lokalplanforslag, kommuneplan,

VVM, rekreative anlæg og stier,

projekteret byggemodning, grundsalg

2011-12 De første byggerier, byggeaktivitet,

grønne projekter realiseres

2013-17 Ny kommuneplan, revideret masterplan

2016 600 boliger opført, 5-10 nye virksomheder,

200 ha tilgængeligt landskab

(skov og ås)

Byudvikling (tallet angiver etape)

Eksisterende by

Egense Ås

Eksisterende fredsskov

Ny skov

Eksisterende landsby

Stiplingerne er veje, og stier.

Svendborg er nordens første Cittaslow-kommune. CIttaslow tager afsæt

i ‘slow food’ bevægesen hvor der bliver kræset for råvarerne og nydelsen.

Målet er at skabe livskvalitet for både borgere og besøgende ved at

gøre byen rummelig, autentisk, rolig, kreativ og inddrage borgerne i at

få hastværk og lastværk ud af byen.

Det samme gør de eksisterende

skove. Det skal være mere

rekreative skove med stier og

flere menneskelige gæster, og

det er altså ikke samme uberørte

natur som kan opleves i

området Rantzausminde som

Tankefuld over de næste 30 år

kommer til at fylde.

Ikke endnu et Ørestad

Netop det lange tidsperspektiv

er en af Tankefulds forcer.

Byggeriet af huse og erhvervsområder

er opdelt i fire etaper

som skydes i gang i takt med

bosætningens udvikling.

TANKEFULD

IV

”Vi går meget langsomt

fremad, og vi kunne ikke finde

på at bygge før der er brug for

det. Vi vil have en bæredygtig

bydel og ikke et nyt Ørestad

hvor man bygger et helt slips

ud og lægger metroen for enden.

Du kan jo ikke bygge så

voldsomt, for hvad ved vi overhovedet

om hvad der kommer

til at være behov for i fremtiden

eller om bare seks år?”

spørger Poul Hjere Mathiesen

Rå, anmasende, grå, kedelig

og livløs, er ord der er knyttet

til de seneste årtiers mest profilerede

og problematiske

byudviklingsprojekt - Ørestad

på Amager. Landskabsarkitekt

Jacob Kamp, der selv boede i

Ørestaden, skrev i Politiken 20.

august 2009:

”Problemet er at alle de offentlige

rum er tegnet til bilen.

Det er ikke befordrende,

at man skal krydse firesporede

veje for at tage den offentlige

transport, og man ender derfor

lidt for ofte med at tage

bilen i stedet – byrummene

bliver selvforstærkende til

gavn for bilen. (...) En af de

helt store lektioner fra udviklingen

af Ørestad må være at

man skaber ikke god by, hvis

byudviklingen sker for at skabe

finansiering af f.eks. offentlig

transport som det er sket

med metroen for Ørestads

vedkommende og er planlagt

for Nordhavnen.”

Faktisk er bilisme så langt

nede på prioriteringslisten i

Tankefuld at Poul Hjere Mathiesen

håber at man kan sælge

byggegrundene inklusiv en

cykel til hver af beboerne. ❏

KILDER

Interview leder med entreprenørafdelingen

i Svendborg Kommune,

Mads Holmegaard 18.03.2010.

Interview leder med projektansvarlig

for Tankefuld Poul Hjere Mathiesen

8.03.2010.

Tankefuld - en by i fremtiden. Artikel”

i bladet Flyt dig.

Præsentationen ‘Tankefuld - en ny

bydel i Svendborg’.

www.mitsvendborg.dk

www.pol.dk

www.svendborg.dk

www.wikipedia.org

GRØNT MILJØ 3/2010 27

II

I

III

28

Start et langt

venskab

FRÆSER

FG 110 K1 DET

Let startende, robust og støjsvag

fræser til urtehaven eller rosenbedet.

Arbejdsbredde 23 cm.

Let at pakke sammen og transportere

i bilens bagagerum.

Kampagnepris ekskl. moms,

begrænset periode

kr. 2.952,-

Spar 800,-

BUSKRYDDER

PLÆNEKLIPPER

HRX 537 VYEA

Avanceret rustfri luksusklipper med variabel

fremdrift og græsbehandling, hvor man kan

kombinere bioklip og opsamling eller

udkast. Kraftig GCV 190 motor.

Pris ekskl. moms

kr. 6.456,-

UMS 425E LNET

Ny Honda 4-takt trimmer med perfekt støj- og vibrationsdæmpning.

Arbejder ubesværet i alle stillinger og

er 360° vendbar. Halvauto-matisk trimmerhoved med

”Tap’n’Go”.

Kampagnepris ekskl. moms

begrænset periode

kr. 1.992,–

Spar 228,-

Fælles for alle Honda maskiner er flot design med

høj finish. De starter altid og er meget driftsikre.

Oplev selv Hondas mange kvalitetsprodukter, der

gør dit arbejde til en ren fornøjelse.

Tima Products A/S · Tel. 36 34 25 50 · hondapower.dk

15027 · bureauLIST.dk

Underføring sikres med strømpeforing

Jernbanedæmninger og -broer

med rørlagte underføringer

kan sikres med foringsstrømper

af den type der også bruges

til kloakrør. Mammutlinere

som de også kaldes. De er af

glasfiber og polyester og findes

i diametre op til 1,6 meter.

Linerne lægges ind i de

gamle rør og pustes op med

trykluft så strømpen presses

helt tæt til overfladen og ind i

dens ujævnheder. Efter hærdningen

med ultraviolet lys har

strømpen fået så stor styrke at

hele rørunderføringen er blevet

stærk nok. Teknikkens fordel

er ikke mindst at man ikke

skal grave og derfor ikke forstyrre

togtrafikken.

I takt med de kraftigere skybrud

er der kommet flere

dæmningsskred i de aldrende

anlæg der stammer fra jernbanernes

oprindelse. I den våde

sommer 2007 var der 12 dæmningsskred.

Det fik Banedanmark

til at gå i gang med en

handlings- og overvågningsplan

- og en renovering der

ofte udføres med mammutlinere.

De største renoveringer

var med en 48 meter lang og

100-130 cm tyk liner i Birkerød

og en 34 meter lang og 160

cm tyk liner ved Ringsted.

Britiske planter med færrest plantemil

Med globaliseringen følger også nationalistiske tendenser

der bl.a. kan finde støtte i CO 2-bekymringen. Hvorfor skal

frugt og grøntsager f.eks. transporteres kloden rundt når vi

selv kan lave det mindst lige så godt og i hvert fald mere

friskt, lød spørgsmålet i Storbrittanien.

Det britiske haveselskab iværksatte i fjor en stor kampagne

der skulle lære briterne at dyrke deres egne grøntsager.

Det gamle slogan ‘Dig for Victory’ (Grav for sejren) fra anden

verdenskrig blev fundet frem og pudset af - og gravet

blev der, sået og plantet, høstet og spist, så det var en lyst.

Nu er haveplanter kommet i søgelyset, skriver det britiske

haveselskab RHS’s blad The Garden, marts 2010. Hvorfor skal

de importeres når vi kan lave dem selv? spørges der. Og nu

har kæden The Garden Center Group - tidligere Wyevale

Garden Centres – åbnet fem planteskoler der skal begrænse

havecentrenes salg af importerede planter. De fem virksomheder

indrettes i eksisterende drivhuse og vil fordoble kædens

antal af produktionsplanteskoler.

Kædens direktør Nicholas Marshall siger at skridtet er taget

fordi kunderne - haveejerne - bliver mere og mere optaget

af begrebet ‘plante-mil’ - altså hvor mange mil en plante

har tilbagelagt før den kommer hjem i haven. Akkurat ligesom

forbrugerne går meget op i ‘food-miles’.

Kæden satser på selv at kunne producere en tredjedel af

de planter den sælger om tre år - og det er jo noget af en

satsning da det tager tre-fire år at producere mange haveplanter

i salgsstørrelse. Og herhjemme? kunne man spørge.

Også den danske planteskoleproduktion taber terræn. Stadig

flere planter rejser stadig længere før vi ser dem i havecentrene.

Arne Kronborg

GRØNT MILJØ 3/2010

Tågen letter i

Redwood

Californiens tempererede

regnskov er muligvis i fare

Tågen er ved at drive væk fra de fugtige

skove langs USA’s stillehavskyst. I

forhold til 1901 er der nu tre timers mindre

tåge om dagen, og i takt med at tågen

forsvinder ændrer betingelserne sig i

regionen som rummer nogle af verdens

eneste tempererede regnskove. Og verdens

højeste træer.

”Tåge forhindrer vandtab fra redwoodtræerne

om sommeren og er af afgørende

betydning for både træet og skoven.

Når tågen forsvinder, vil vi måske ikke have

de redwood-skove vi har nu,” oplyser

biologiprofessor Todd E. Dawson fra University

of California.

Forskerne har studeret informationer

fra National Climate Data Center om bl.a.

skydække, vindforhold, temperaturer og

luftens gennemsigtighed. Informationerne

er sammenholdt med oplysninger om

tågevarsler fra områdets lufthavne siden

1951.

Det viser sig at tåge langs kysterne næste

altid er opstået når der var en stor

temperaturforskel mellem kysten og om-

Hako

Verdens højeste træer - de californiske

redwood-fyrretræer - har aldrig haft så lidt

tåge som nu. Foto: Julia Sumangil.

Citymaster 2000 E 5

102 hk WW 2,0 TDI CR Euro 5 motor

Vedligeholdelsesfrit

sod- og partikelfilter i

helt lukket system - som

det kendes fra personbiler

Reducér CO 2

og dieselpartikler !

Ingen udgifter til at vedligeholde

partikelfilter

Sugemundstykke 80 cm bredt og på hjul

Fejebrede op til 2,5 m med 2 stk. 90 cm børster

Rustfri beholder 2,0 m 3 , tiphøjde 1,45 m

Valgfri 2- eller 4-hjulsstyring

Mulighed for Ø 90 cm ukrudtsbørste

Miljørigtig fejning i din by

Leveres også i en version med 3 børster

Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration.

råder længere inde i landet. I begyndelsen

af det 20. århundrede var temperaturforskellen

midt på dagen i gennemsnit

knap 10 o C (17 grader Fahrenheit), men

her hundrede år senere er forskellen kun

godt 6 o C. I samme periode er frekvensen

af tåge langs kysten faldet med en tredjedel

eller godt tre timer om dagen.

Det er ikke til at sige om forandringerne

er en del af en naturlig cyklus eller en

følge af menneskelig aktivitet. Helt katastrofalt

er en udeblevende tåge dog ikke

endnu.

”Selv om tågen bliver mindre hyppig,

vil de modne redwoodtræer langs kysten

højst sandsynligt ikke dø, men der vil

være længere mellem nye træer. De vil

have et sted med vand, høj fugtighed og

kølige temperaturer,” lyder det fra Todd

E. Dawson der også håber på at kunne

bruge data fra døde redwoodtræers årringe

til at give indblik i tidligere - og måske

kommende - klimaforandringer.

Redwoodtræer lever i mere end 2000

år, så der er et stort potentiale for at

kunne estimere klimaets tilstand langs kysten

i årtusinder. Men det er besværligt

arbejde, for det er ikke altid til at sige om

en årring er tykkere på grund af vinterregn,

sommertåge, temperaturer, næringtilførsel

eller andre faktorer. lt

KILDE

University of California - Berkeley.

Pressemeddelelse 16.2.2010.

NYHED!

Odensevej 33,

5550 Langeskov

Tlf. 6538 1163

Fax 6838 2951

hako@hako.dk

www.hako.dk

GRØNT MILJØ 3/2010 29

Lokal afledning af regnvand

Lokal afledning af regnvand, LAR, kan bruges som en samlebetegnelse for landskabsbaserede

alternativer til større kloakker. Her er en oversigt over begreber og principper

Af Antje Backhaus og Marina Bergen Jensen

Begrebet ‘lokal afledning af

regnvand’ (LAR) har været

kendt i Danmark siden starten

af 1990’erne. Det dækker over

et princip for håndtering af

regnvand hvor de traditionelle,

lukkede rørsystemer suppleres

med eller erstattes af forskellige

teknikker til lokal afledning

af regnvand, såkaldte

LAR-elementer (figur 1).

LAR-elementer er primært

baseret på forsinkelse og nedsivning.

Det er kun disse to

mekanismer afvandingsløsningen

dimensioneres efter. Fordampning

foregår nemlig for

langsomt til at spille nogen

rolle. Fordampning fra f.eks.

infiltrationsplæner og grønne

tage kan dog spille en vigtig

rolle for et områdes samlede

vandbalance, herunder grundvandsstand.

Ved design af LAR-løsninger

har man ud over forsinkelsesog

nedsivningselementer brug

for elementer til transport af

vandet. I nogle tilfælde har

30

Forsinkelse

(midlertidig

magasinering,

opstuvning).

man desuden brug for særlige

elementer til at rense vandet.

Ud over de tekniske elementer

indeholder LAR nærliggende

muligheder for at udnytte

regnvandet til mere end bare

konventionel bortledning, dels

til at opnå en mere naturlig

vandbalance og større klimarobusthed,

dels til at skabe

stærke blå og grønne landskaber

i byen.

FORSINKELSESELEMENTER

Ved at samle regnafstrømningen

midlertidigt i et ledigt volumen

kan den endelige bortledning

strække sig over læn-

max. vandniveau

min. vandniveau

membran

Figur 2. Vådt bassin i et beboelsesområde. Skitsen viser de

karakteristiske skiftende vandniveauer. Foto: M.B. Jensen.

Nedsivning i jord

(infiltration)

Fordampning Transport

gere tid. Hvis bortledningen

foregår til kloak, er forsinkelseselementer

med til at mindske

spidsbelastningen. Hvis der

er tale om bortledning via et

nedsivningselement, kan dette

dimensioneres mindre desto

større forsinkelsen er.

Forsinkelseselementer bidrager

kun til regnvandshåndteringen

hvis de har et ledigt volumen

på det tidspunkt regnen

falder. Derfor kan tanke

til regnvandsopsamling til

f.eks. havevanding eller toiletskyl

kun tages med i dimensioneringen

hvis ét af to krav er

opfyldt. Enten at tanken forsynes

med et ekstravolumen der

automatisk dræner af umiddelbart

efter regnen. Eller at

den er så stor at den forsyner

flere husholdninger, og et forbrug

dermed altid kan garanteres.

For øvrige forsinkelsesbassiner

gælder at de skal

tømme ud i løbet af få dage.

Våde bassiner

Våde bassiner (ponds, wet

basins, retention basins) er

bassiner med en permanent

vandstand der er designet til

at akkumulere regnvand fra et

tilsluttet befæstet areal og

derefter frigive vandet langsomt

efter regnen. Våde bassiner

har derfor skiftende vandstand

(figur 2).

Vandet forsvinder enten ved

at infiltrere ind i et naboareal,

eller ved at løbe af til en kloak

eller et vandløb. Vandets midlertidige

ophold i bassinet og

det permanente vandvolumen

tillader forureningspartikler at

sedimentere. Sedimentatio-

Rensning

Figur 1. Opbygning af LAR-løsninger.

nens omfang afhænger af

bl.a. vandets opholdstid og

turbulens i bassinet samt af

partiklernes størrelse og vægt.

Mange steder benyttes naturlige

søer som våde bassiner. Ellers

udgraves et bassin der ligner

en naturlig sø. Søen graves

enten så dyb at der opnås kontakt

til grundvand eller der

udlægges en membran.

Tørre bassiner

Tørre bassiner (temporarily

flooded depressions, dry basins,

detention basins) opstuver

afstrømningen under regn

og tørrer i den efterfølgende

tørvejrsperiode (figur 3).

Tørre bassiner kan konstrueres

med eller uden en membran

i bunden. Uden en membran

kan der foregå nogen

nedsivning, men typisk foregår

nedsivningen for langsomt til

at matche den krævede tømningstid

der typisk skal være 1-

3 dage. Derfor er neddroslet

udledning (udløb gennem rør

med mindre diameter end

indløbsrøret) til kloak eller naturlig

recipient almindeligt.

En membran benyttes hvor

der er bekymring for grundvandsforurening.

Da al vand

dræner af, har tørre bassiner

mindre effekt på partikelfjernelsen

end våde bassiner. Dog

vil en del partikler blive hængende,

specielt hvis der er tale

om græsvegetation.

Lukkede bassiner

Lukkede bassiner (underground

storm water storage)

er underjordiske hulrum der

enten er støbt i beton eller op-

GRØNT MILJØ 3/2010

Figur 3. Legeplads i Ørestad der fungerer som tørt bassin. Skitsen

viser bassinet efter en dimensionsgivende regn (fyldt til randen).

Foto: Christian Nyerup Nielsen, Rambøll.

bygget af regnvandskassetter.

Kassetterne har stor bæreevne

og er en simpel måde at få

skabt et usynligt volumen til

forsinkelse (figur 4).

Der lægges normalt en geotekstil

omkring kassettestablen

for at lette anlægsarbejdet og

forhindre at der trænger jord

ind i magasinet. Mens faskiner

bedst anlægges som rende-

faskiner (se nedenfor) for at få

størst muligt vægareal, gives

bassiner en mere kubisk form

for at få størst muligt volumen

på det mindste areal.

NEDSIVNINGSELEMENTER

I et nedsivningselement sikres

god kontakt mellem vand og

jord. På den måde kan vand

der strømmer ind fra tilslutte-

Figur 4. Lukket bassin opføres med regnvandskassetter. Foto: Wavin.

de arealer sive ned, dvs. infiltrere,

i jorden. Begrebet infiltration

betegner den proces

hvor vand bevæger sig fra atmosfæren

og ind i jorden,

mens begrebet perkolation refererer

til bevægelse af vand i

jorden. Her benyttes nedsivning

for begge processer.

Alle nedsivningselementer

skal forsynes med forsinkelseselement.

Det skyldes at vandet

ikke kan sive ned i jorden med

samme hastighed som det

strømmer til arealet fra de befæstede

arealer. Det er dog

svært at dimensionere nedsivningselementer

fordi man ikke

ved nok om jordens hydrauliske

ledningsevne. Den kan

især variere i byer på grund af

mange års byggeaktiviteter.

Selv om mange lerjorde har

lav hydraulisk ledningsevne,

behøver det ikke være tilfældet

hvis jorden har en god

struktur. Ud over direkte målinger

kan jordens hydrauliske

ledningsevne vurderes ud fra

jordstruktur i overfladen (god

krumme), vegetationens trivsel

(god vækst, dybtgående rod-

max. vandniveau

net), forekomst af store regnorme,

og almen dræntilstand

(regnen siver hurtigt væk, ingen

problemer med vand på

overfladen). Nedsivningselementer

skal være drænet af

efter 1-3 dage.

Forureningsmæssigt er der

især risiko forbundet med elementer

der nedsiver direkte til

råjord. Vandet har dermed

ikke passeret et biologisk aktivt

muldlag, og det kan desuden

have kontakt direkte til

grundvandsførende lag eller

sprækker.

Permeabel belægning

Permeabel belægning (permeable

pavement) har - ud

over sin belægningsmæssige

funktion - den funktion at

regnvand kan sive igennem.

Permeable belægninger er

ikke beregnet til at modtage

vand fra tilstødende arealer,

men afstrømningen fra belægningen

selv reduceres. Belægngens

infiltrationskapacitet afhænger

dels af belægningens

design, dels af den hydrauliske

kapacitet af bærelaget og jor-

GRØNT MILJØ 3/2010 31

græs

den neden under og ved siden

af. Nogle permeable belægninger

opbygges med et forsinkelsesvolumen

under belægningen.

Belægninger med græsarmering

(grass pavings) kombinerer

græssets gode infiltrationsegenskaber

og begrønning

af overfladen med større slidstyrke

og bæreevne end al-

32

afretning

Figur 5. Permeabel belægning opnået

med græsarmeringssten.

Foto: www.eastcoastgreen.info.

bærelag

råjord

brosten

Figur 7. Permeabel belægning

opnået med porøse betonsten.

Foto: M.B. Jensen.

afretning

råjord

mindeligt græs (figur 5). De

findes som betonfliser med

væksthuller eller græsarmeringsnet

der ligner vokstavler

fra bistader. Hulrummene fyldes

op til lige under kanten

med et passende vækstmedium,

f.eks. muld iblandet sand,

og tilsås. Det er vigtigt ikke at

fylde helt op til kanten for at

beskytte græssets vækstpunk-

Figur 9. En infiltrationsplæne i et boligområde. Foto: M.B. Jensen.

ter. Overfladen af græsarmeringsbelægninger

kan være op

til 90% gennemsivelig.

Grusbelægningen (gravel

surface) er porøs og tillader

regnen at infiltrere ind i den

underliggende jord (figur 6).

Vasket grus, dvs. grus med kun

et lille lerindhold, er mest velegnet.

Grus kan kombineres

med græs så man får en ‘grus-

grus og græs

råjord

Figur 6. Permeabel belægning opnået

ved hjælp af grusoverflader,

eventuelt som grusplæne.

Foto: A. Backhaus.

bærelag

råjord

brosten

afretning

Figur 8. Permeabel belægning

opnået med ekstra brede fuger.

Foto: A. Backhaus.

GRØNT MILJØ 3/2010

sand

plæne’ (gravel lawn) eller forsynes

med enkelte karaktergivende

stauder.

Porøse belægninger (permeable

pavements) tillader vandet

at sive ned i jorden gennem

selve belægningen. En

porøs belægning kan enten

opnås ved at belægningsmaterialet

(beton eller asfalt) er

porøst (figur 7) eller ved at an

lægge belægningen med ekstra

store og permeable fuger,

f.eks. grusfuger (figur 8).

Infiltrationsplæne

En infiltrationsplæne (infiltration

area) er et plant areal der

modtager afstrømning fra omliggende

befæstede overflader

(figur 9). Det anlægges med

en svag hældning mod midten

for at sikre at vandet ledes

væk fra belægninger og bygninger.

Takket være græssets

vækst og regnormeaktivitet

forhindres tilstopning af arealet.

Eftersom infiltrationen foregår

fra terrænoverfladen,

kan metoden benyttes også

ved højtstående grundvandsspejl.

Infiltrationsarealet er det

LAR-element der giver den højeste

fordampning.

Regnbed

Et regnbed (raingarden) er en

lavning i terrænet der er designet

til at modtage, opstuve

og infiltrere afstrømmende

regn og samtidig anlagt som

et særligt bed (figur 10).

Regnbedets kapacitet kan

øges ved at koble en faskine

på, enten før eller efter regnbedet.

Efter udgravning er det

vigtigt at topjorden lægges tilbage,

eventuelt iblandet en

tredjedel sand for at sikre god

infiltration og plantevækst.

Plantevalget vanskeliggøres

af at regnbedet både kan blive

meget tørt (på grund af god

dræning) og meget vådt (på

grund af akkumulering af

regnvand). Regnbedet kræver

samme grad af vedligehold

som andre bede. Ud fra amerikanske

eksempler at dømme

ser det ud til at regnbede kan

udgøre et smukt supplement i

den private have.

Faskiner

En cirkulær faskine (soakaway

pit, dry well, infiltration well),

eller i daglig tale blot en faskine,

er et hulrum i jorden

stabiliseret med et porøst materiale

og dækket med topjord

og vegetation (figur 11).

Regnafstrømningen ledes

via rør eller render til faskinen

hvor vandet stuver op og infiltrerer

ind i den omliggende

jord, primært gennem faskinens

sidevægge da bunden

har tendens til at slemme til.

For at begrænse tilslemning

med partikler skal vandet passere

en sandfangsbrønd før

indløbet til faskinen.

Fra gammel tid har det været

almindeligt at bygge faskinen

op af sten eller murbrokker.

I dag kan man endvidere

benytte sig af præfabrikerede

poser med LECA-nødder samt

plastkassetter beregnet til for-

Figur 10: Regnbed. På skitsen af beddet er der grus i bunden.

Foto: www.artfulrainwaterdesign.com.

beplantning

muld, evt.

med sand

evt. ral

muld

råjord

Sten med 20% hulrum.

Foto fra www.poulengholm.dk.

Figur 11. Faskiner kan stabiliseres på flere måder.

målet og med betydelig større

hulrumsprocent.

En rendefaskine (infiltration

trench) er en faskine med rendegeometri,

f.eks. ½ meter

bred, 1 meter dyb og adskillige

meter lang (figur 12). Ved

at gøre magasineringsvolumenet

smalt og aflangt opnås et

stort vægareal og dermed kortere

tømningstid sammenlignet

med en mere kubisk facon.

En rendefaskine kan anlægges

med form som et E med 2-3

meter mellem armene. Man

kan ikke forvente at der sker

nedsivning gennem bunden.

Den vil efterhånden slemme

til. Ofte pakkes faskineelementerne

ind i en geotekstil. Det

kan være en fordel i anlægsfasen,

og hvis jorden er løs.

Hvis jorden har en god struktur,

kan faskinen fungere

uden geotekstil.

Vadi

En vadi (wadi, swale-trench system,

Mulden-Rigolen Syste-

Leca med 50% hulrum.

Foto: www.play-with-water.ch.

Regnvandskassetter med 90%

hulrum. Foto: Wavin.

stenfyldt faskine

Figur 12. Rendefaskine med

regnvandskassetter. Skitsen viser

rendefaskine med sten.

Foto: www.ge-wa.de.

me) referer normalt til de kløfter

der bl.a. findes i Mellemøsten

og Afrika, og som i tørtiden

fungerer som transportvej

og om vinteren efter regn

står vandfyldt. Som LAR-element

består vadien af en kombination

af et trug (se næste

afsnit) og en rendefaskine (figur

13).

Dermed kombinerer vadien

trugets magasinerings- og

transportfunktion med rendefaskinens

magasinerings- og

infiltrationsfunktion. Fordampning

fra overfladen og

rensning af vandet ved infiltration

opnås samtidig. I Tyskland

skal jorden i truget overholde

en standard der sikrer god

rensning (se om filtermuld nedenfor).

FORDAMPNINGS-

ELEMENTER

Overfladenær håndtering af

regnafstrømningen fremmer

recirkulering af vand til atmosfæren.

I Danmark er den gen-

GRØNT MILJØ 3/2010 33

rør

råjord

nemsnitlige potentielle fordampning

estimeret til 530

mm per år. Den aktuelle fordampning

er lig den potentielle

hvis der er vand til rådighed.

Det vil sige at fordampning og

transpiration fra jord og planter

i et LAR-element kan nå op

på 530 liter pr. m 2 vandoverflade

pr. år hvis der er rigeligt

vand.

Ved at benytte buske og

træer med dybtgående rodnet

kan den aktuelle fordampning

matche den potentielle i længere

tid i tørvejrsperioder, og

på den måde være med til at

sikre at LAR-elementet tørrer

ordentligt op.

Grønne tage

Grønne tage (Green roofs) er

tage dækket med et flerlaget

system bestående af vækstmedium,

drænlag og vandtæt

membran. Afstrømningen fra

grønne tage er forsinket og

det samlede afstrømmende

volumen er mindre sammenlignet

med f.eks. et tegltag.

Graden af forsinkelse og volumenreduktion

vokser med

vækstmediets tykkelse. Grønne

tage isolerer bygninger

mod opvarmning og kan udgøre

et levested for visse insekter

og fugle. Tilbageholdt

vand fordamper.

Intensive grønne tage, også

kaldet taghaver (roof gardens),

anlægges med et så tykt

jordlag at en bred vifte af

planter kan trives på taget,

lige fra græsser og stauder til

buske og små træer (figur 14).

Tagene er normalt indrettet til

ophold og minder om en have

hvad angår vedligehold, vanding

og beskæring. Intensive

grønne tage tilbageholder effektivt

regnvand. De er tunge

og kan sjældent anlægges på

eksisterende bygninger.

Det ekstensive grønne tag

(extensive green roof) kræver

kun lidt vedligeholdelse,

34

vækstmediet er kun få cm, og

taget er beregnet til stort set

at klare sig selv (figur 15). Taget

er helt eller delvist dækket

af lavtvoksende planter, normalt

hårdføre og tørketolerante

sukkulenter, især sedumarter,

mosser og græsser. Udtørring

er vigtig for at begrænse

uønsket urte- og trævegetation

der dør i tørre perioder.

Ekstensive grønne tage vejer

langt mindre end intensive

grønne tage, og kan ofte an-

max. vandstand

infiltrationsjord

råjord

Figur 13. En vadi i et boligområde. Foto: Stephan Pauleit.

vækstmedium

drænlag

rodbarriere

isolation

membran

tag

Figur 14. Intensivt grønt tag. Foto: www.

jetsongreen.typepad.com/jetson_green/images.

vækstmedium

drænlag

rodbarriere

isolation

membran

tag

Figur 15. Sedumtaget er den mest udbredte form

for ekstensive grønne tage. Foto: A. Backhaus.

GRØNT MILJØ 3/2010

ENGELSKE FORKORTELSER

brolægning

Figur 17. Græsdækket trug.

Skitsen viser trug under regn. Foto: M.B. Jensen.

fundament

græs

bærelag

råjord

Figur 16. Rendesten i beton.

Skitsen viser rendestenes tværsnit.

Foto fra www.pebueso.de.

LID, Low Impact Development. Om nye byområder der udvikles

med lille miljømæssigt fodaftryk.

SUDS, Sustainable Urban Drainage Systems. Svarer til det danske

LAR, lokal afledning af regnvand.

WSUD, Water Sensitive Urban Design. Australsk begreb der

både handler om regnvand og om ikke at bruge for meget vand.

BMP, Best Management Practice. Svarer til GLP (god

laboratoriepraksis), men findes ikke på miljøområdet.

BAT, Best Available Technology. Bedste tilgængelige teknologi.

muld

råjord

Figur 18. Rør transporterer vand under en vej. Foto: A. Backhaus.

lægges på eksisterende bygninger.

De kan tilbageholde i

3-10 mm nedbør, afhængigt af

vækstlaget tykkelse og tagets

hældning.

TRANSPORTELEMENTER

Som transportelementer kan

man skelne mellem rendesten,

trug og rør.

Rendesten (gutter) er lineære

lavninger beregnet til transport

af vand, normalt designet

med en fast bund, f.eks. tegl,

beton eller sten (figur 16).

Trug (swale) er vegetationsdækkede,

U-formede, ret brede

kanaler anlagt med en svag

hældning (1:5) og beregnet til

at transportere vand (figur 17).

Samtidig kan der opmagasineres

vand, og der kan ske en vis

nedsivning og fordampning.

Forureningskomponenter kan

tilbageholdes. Grøfter der er

V-formede kanaler, kan også

benyttes, men er typisk for farlige

for cyklister og trafikanter

at køre ned i. Derfor er truget

mere velegnet til bymiljøer.

Rør (pipes) benyttes til underjordisk

transport af vand,

f.eks. for at undgå farer ved

åbne render i stærkt trafikerede

gader for at minimere

fordampning eller for at sikre

hurtig transport bort fra området

(figur 18).

ELEMENTER TIL KONTROL

AF VANDKVALITET

Regnafstrømningens kvalitet

kan forbedres ved dels forebyggende

tiltag baseret på

udfasning, information og

adfærdsregulering, dels fysiske

installationer der renser vandet

før bortledning. Renseelementerne

omfatter sandfang

og olieudskillere, men

også elementer udviklet specifikt

til rensning af regnafstrømning,

f.eks. den tyske

filtermuld (DWA, 2005). Det

kan også være optimerede

bassiner som f.eks. de der udvikles

i life-treasure projektet

(www.life-treasure.dk), og det

dobbeltporøse filter der er under

produktmodning. På bl.a.

det amerikanske marked findes

desuden filterposer til

indsætning i vejenes nedløbsbrønde.

Alle disse elementer

vil blive gennemgået i en senere

artikel. ❏

SKRIBENTER

Antje Backhaus er ph.d.-studerende,

Marina Bergen Jensen seniorforsker,

begge på Skov & Landskab, Københavns

Universitet.

Alle skitser er tegnet af Antje

Backhaus.

REFERENCER

Craul, P.J. (1999): Urban soils: applications

and practices. John Wiley and

Sons, US.

DWA (2005): Standard DWA-A 138E,

Planning, Construction and Operation

of Facilities for the Percolation of

Precipitation Water.

DWA, German Association for Water,

Wastewater and Waste, Hennef 2006.

Jensen, M.B.; K. Cederkvist, P.E.R.

Bjerager, P.E. Holm (2010): Novel

technique for treatment of storm

water runoff: Dual Porosity Filtration.

Novatech. 2010.

US-EPA (2009): National Pollutant Discharge

Elimination System. Stormwater

BMPs. Public Involvement. Storm

Drain Marking. www.cfpub.epa.gov/

npdes/stormwater/menuofbmps.

GRØNT MILJØ 3/2010 35

rør

muld

råjord

græs

Multi-rotorklipper

til Eghom 2200

En kombineret multi- og rotorklipper

er nyeste skud på stammen

i maskinprogrammet til

den knækstyrede redskabsbærer

Egholms 2200. Maskinen

kan klippe langt græs som

finsnittes og derved kan lægge

sig på bunden af plænen

og indgå i omsætningen. Med

en arbejdsbredde på hele 161

cm og en klippefart på op til

13 km/t kan den klippe op til

17.000 m 2 i timen, oplyser den

danske producent Egholm Maskiner

A/S. www.egholm.dk.

Prodanas Turfline

bliver til Masterline

Efter mange års tro tjeneste siger

Prodana farvel og tak til

brandet Turfline. Det er erstattet

af Masterline som nu vil

pryde alle firmaets frøposer.

Ifølge Prodana vil man med

skiftet understrege tilhørsforholdet

til verdens største producent

af plænegræs, DLF-Trifolium.

„Masterline er Europas

største brand for professionelt

plænegræs og er internationalt

kendt for en kvalitet i den

absolutte topklasse,“ forklarer

Prodana.

36

Intensiv skovdyrkning, forurening og klimaforandringer sætter fart i træerne - tilsyneladende verden over.

Skovtræernes vækst accelererer stærkt

Skovtræerne har fået fart

på. Deres højde- og diametervækst

har tiltaget de seneste

årtier. Det kan ses i hele

Europa, men især i den centrale

og sydlige del. Produktionen

er i visse tilfælde forøget

med op til 50% målt i volumen,

og den årlige højdevækst

er vokset op til 5 cm ekstra

afhængig af træart, lokalitet

og alder.

Det viser ti års forskning i

det europæiske skovbrugsinstitut

(European Forest Institute).

I forvejen havde forskere

bemærket at skovene var begyndt

at vokse hurtigere end

for 100 år tidligere, men de

vidste ikke hvor meget. Det

gør de nu. At skovene har fået

fart på, bekræftes også fra andre

verdensdele, bl.a. fra det

østlige USA. Antageligt er det

et globalt fænomen.

Forskerne peger på flere årsager

til den accellererede

vækst. Der er ikke længere

kreaturgræsning og foderindsamling

i skovene som tidligere

udpinte jorden. Mere jordbearbejdning

i forbindelse

med plantning og selvforyngelse

har også bidraget. Det

samme har træarts- og proveniensvalg,

kvalitetskontrol af

plantemateriale, ukrudtsbekæmpelse,

udtynding af svage

individer, gødskning, kalkning

og dræning.

Men også klimaændringer

kan være med til at forklare

væksten, forklarer forskerne.

Atmosfærens indhold af CO 2,

der siden industrialiseringens

begyndelse er steget betragteligt,

stimulerer træernes fotosyntese

og vækst. Også atmosfærens

indhold af kvælstof er

steget på grund af stigende

husdyrhold og brug af fossilt

brændsel. Når kvælstoffer falder

ned, stimulerer det også

væksten. Og så er der den generelle

globale opvarmning

der har medført en længere

vækstsæson.

Den ekstra vækst kan i sig

selv påvirke klimaet. Skove

binder 80% af al kulstof på

landjorden, og selv små ændringer

i skovenes vækst kan

påvirke klimaforholdene. Generelt

er økosystemers respons

et af de store usikkerhedsmomenter

når man prøver at

forudsige konsekvenserne af

klimaændringerne. sh

KILDER

Simon Auken (2010): Skoven har vokseværk

- også i Europa. www.trae.dk.

Hans-Peter Kahle m.fl. (2008): Causes

and Consequences of Forest Growth

Trends in Europe - Results of the Recognition

Project. European Forest

Institute. Research Report 21.

www.efi.int.

Multifuktionelle

Terrazzola

Terrazzola er et nyt multifunktionelt

byinventar fra hollandske

Falco. Ikke en bænk, plint,

scene eller legeredskab, men

lidt af det hele med elementer

i fire bredder fra 57 til 117 cm,

og som forskydes i flere højder.

Møblet er i gedigne materialer

og enkelt design, lokker

den danske importør Falco A/

S. Træet er douglasgran eller

tropisk træ i dimensionen 5 x 5

cm samlet af tværgående stålrør.

www.falcoas.dk.

GRØNT MILJØ 3/2010

GRØNT MILJØ 3/2010 37

BARKSKADERNE

Beskæring, opbinding, græsslåning, byggeri, hærværk. Træernes bark er konstant i farezonen,

og træet kan få sin fremtid ødelagt. Lidt opmærksomhed og planlægning bør løse problemet

Af Iben M. Thomsen, Oliver Bühler og Simon Skov

1. Indridsede initaler og andre former

for overfladiske beskadelser i

barken kan ses i mange år efter

skaden blev påført. De langsigtede

konsekvenser er dog sjældent

alvorlige.

Påkørselsskader på træer er

et alvorligt problem som

Henriette L. Vonsbæk så glimrende

gjorde opmærksom på i

sidste nummer af Grønt Miljø.

Men selv om græsslåning absolut

er blandt træernes værste

fjender, er alle typer mekaniske

skader på stammebark et

problem. Det gælder uanset

om årsagen er beskæring, opbinding,

græsslåning, byggeaktiviteter,

hærværk eller andre

forhold. Derfor denne

mere indgående behandling.

Er skaden først sket, kan

man intet gøre for at afhjælpe

problemet. Træer som man

4. Højtliggende rod i græs omkring stammen af ældre bøg. Overfladen er såret gentagne gange i forbindelse

med græsslåning. En klassisk indfaldsvej for vednedbrydende svampe.

38

2. Overfladiske frostskader i korkkambiet

hos unge ege i forbindelse

med forårfrosten i april

1991 viste sig to år senere som

afskallende yderbark, de såkaldte

frostlapper. Foto: J. Koch.

måske har brugt flere tusind

kroner på at købe og plante,

kan ved forkert pleje eller et

øjebliks uopmærksomhed under

græsslåning få hele deres

fremtid ødelagt. Denne artikel

er et forsøg på at beskrive forskellige

eksempler som vi ofte

møder og at forklare hvorfor

barkskader er så alvorlige.

Barken beskytter

Træers bark svarer på en måde

til menneskers hud. Barken beskytter

ligesom huden mod infektioner,

mindsker udtørring

og solskader – kort sagt beskytter

træet mod påvirkning

ude fra. Men der er også væsentlige

forskelle. Barken er en

vigtig del af træets transportsystem.

Gennembrydes barken,

heler såret ikke, men

overvokses efterhånden som

træet vokser.

Ofte opfattes barken som et

sammenhængende væv med

et vækstlag (kambium) inderst

og de døde korkceller yderst.

Faktisk består barken af to

vækstlag.

Det inderste er vedkambiet

som danner vedceller indad og

sivæv udad. I veddet sker

transporten af vand og næringsstoffer

fra rødderne

3. Sårheling hos træer foregår fra

siden hvor kallus vokser ind over

såret. Det forhindrer ikke vednedbrydende

svampe i at angribe

imens, her til højre honningsvampens

sorte rhizomorfer.

op i kronen, og i sivævet transporteres

energi i form af fotosynteseprodukter

fra kronen

og ned i rødderne. Det er vedkambiet

som laver årringe og

får træet til at blive tykkere.

Det andet vækstlag, korkkambiet,

ligger længere ude i

barken og sørger for at barkens

omkreds forøges i takt

med tykkelsesvæksten. Korkkambiets

vækst bestemmer

barkens udseende.

Reaktion på såring

Overfladiske sår i barken får

korkkambiet til at reagere og

øge væksten af korkceller. Hvis

såret har ødelagt korkkambiet,

kan de levende celler i sivævet

danne et nyt korkkambium.

Derfor giver skader i den yderste

del af barken ikke så tit anledning

til langvarige følger

(1), men kan ofte ses som en

unormalt ru bark (2).

Helt anderledes er det hvis

såret er så dybt at vedkambiet

bliver ødelagt. Hvis veddet er

blotlagt, er der ingen levende

celler til at danne et nyt kambium.

I stedet reagerer træet

ved at overvokse såret fra si-

GRØNT MILJØ 3/2010

den og ind mod midten. Det

kan ses som to tykke volde af

sårved (kallus) på hver side af

et sår (3). Først når de to volde

mødes og vokser sammen, har

træet overvundet skaden. Det

kan tage mange år hvis såret

er stort.

Konsekvensen af sår

Der er forskellige konsekvenser

af sår for store og små træer.

For ældre træer er problemet

ofte at sår giver adgang

for vednedbrydende svampe.

På langt sigt kan det betyde at

træet bliver ustabilt og farligt

for omgivelserne. Specielt når

højtliggende rødder eller det

nederste af stammen påkøres

af maskiner, ser vi svampeangreb

som kan blive fatale for

træet (4 og 5).

Konsekvensen af barkskader

på mindre træer viser sig hurtigere,

men stadig først flere år

efter skaden skete. I værste

fald kan store eller gentagne

skader få træer til at dø, men

alle skader vil betyde nedsat

vitalitet og dermed ringere

modstandskraft mod f.eks.

skadedyr og svampe.

6. Skematisk udvikling af årringstilvækst og kernedannelse efter

såring af stammen, f.eks. ved påkørsel.

Kerneved

Splintved

Sivæv

a. Lige efter såring svarende til

at barken er væk på cirka 1/5

af stammens omkreds.

Vedkambium

Kerneved

Splintved

b. Et antal år efter

såring.

I området hvor vedkambiet er ødelagt dannes ingen nye årringe. Når

de ældre årringe i splinten er blevet funktionsløse (omdannet til kerneved),

ophører transport af vand og næring i denne del af stammen

hvis træet ikke har overvokset skaden. Resultatet er at træets

evne til at transportere vand til kronen er blevet forholdsmæssigt

dårligere. Ganske vist er splintens omkreds vokset, men kronen er

også blevet større. Når splinten helt mangler på en del af stammen,

bliver transportkapaciteten forringet.

Desuden vil træets udseende

blive forringet mange år ud i

fremtiden. Bladene kan blive

misfarvede og misdannede.

Udspringstidspunktet kan blive

forsinket. Væksten af træet

forstyrres, så træet kan blive

uharmonisk eller overvoksning

5. Lakporevamp frugtlegemer på ask hvor

indfaldsvejen er græsslåningssår på rodudløb og

højtliggende rødder. Svampens råd ville med tiden

få træet til at knække lige over jordoverfladen

og falde i fuld længde. Her blev træet dog

fældet i tide.

af beskæringssår forsinkes.

Barkskader er altså et problem

for både træernes æstetiske

værdi og deres overlevelse.

Denne sammenhæng overses

tit fordi man ikke ser konsekvensen

af f.eks. en påkørselsskade

med det samme. Hvis

barken ødelægges på et større

område, tørrer den yderste årring

ud. Men de øvrige årringe

bag skaden vil stadig være i

funktion (6a). Derfor springer

træet normalt ud de første år

efter skaden. Væksten i rødderne

bliver måske lidt mindre,

og nogle kviste kan dø i

kronen oven for skaden, men

ellers ses ingen symptomer.

En snigende død

Den del af veddet som transporterer

vand og næring opad,

kaldes splinten. Inden for

splinten ligger kernen hvor

cellernes transportfunktion er

ophørt. Omdannelsen fra

splint til kerne er helt naturlig,

og så længe træet lægger en

ny årring på yderst, forbliver

antallet af vandførende årringe

det samme. Bag et sår omdannes

splinten også til kerneved,

men der dannes ikke ny

splint når vedkambiet er ødelagt

(6b). Derfor øges transportproblemet

i årene efter en

såring.

Hvis de gamle årringe ophører

med at fungere før træet

får overvokset skaderne, vil

GRØNT MILJØ 3/2010 39

7. Fire popler plantet på en sportsplads ved en idræthøjskole er alle

stærkt skadet på den nedre del af stammerne i forbindelse med

græsslåning. Her burde man have overvejet om det overhovedet var

muligt at kombinere græs og træer med et godt resultat.

8. Dødt træ i græs. Den eneste åbenlyse årsag er alvorlige skader på

basis af stammen fra græsslåning. Skaderne er sket gennem flere år, før

træet døde, for vandtransporten kan foregå i ældre årringe i et stykke

tid, før effekten af såringen viser sig. Fotos: Lars Dalsgaard Sørensen.

40

9. Træer etableret uden

beskyttelse i areal til

parkering. Her må man

regne med påkørsler og

stammeskader hvis ikke

træet beskyttes.

kronen oven for det skadede

område visne. I værste fald dør

hele træet, f.eks. i forbindelse

med sommertørke. Det kan

virke noget pludseligt og spektakulært,

men årsagen til visnedøden

er opstået flere år før

eller ved gentagne skader de

foregående år.

Påkørsel

Græsslåning er en af de hyppigste

kilder til påkørselsskader

på træer. Det gælder i parker,

på golfbaner, vejtræer (7),

sportspladser (8) og haver. For

vejtræer er den almindelige

kørende trafik også et stort

problem, ikke mindst når der

er for lidt plads eller for dårlig

beskyttelse (9). Selv når man

har forsøgt at beskytte træerne

mod den omgivende færdsel,

kan der opstå skader hvis

stammebeskyttelsen er forkert

udformet (10 og 11).

På byggepladser er der ofte

tung trafik, store maskiner og

begrænset plads (12). Risikoen

for skader ved påkørsel eller

anden kontakt mellem træ og

byggemaskiner eller matrialer

er derfor særlig stor. Her kan

en særlig stammebeskyttelse

være en god idé (13). Det bedste

for træet er dog uden tvivl

en indhegnet beskyttelseszone

med en minimumsstørrelse

svarende til kroneprojektionen

(dryplinjen). På den måde beskyttes

både krone, stamme

og rodzone.

Opbinding

Skader som forvoldes af opbinding,

kan have særdeles alvorlige

følger for træets langsigtede

overlevelse. I værste

fald stranguleres træet og dør.

Ved ensidige skader kan dele

af kronen mistrives eller dø af

vandmangel hvis træet ikke

kan overvokse skaden. Skaderne

kan skyldes både opbindingen

og pælen hvis installationen

ikke fjernes i tide (14).

Beskæring

Beskæringssår er også en af de

store synder med hensyn til

GRØNT MILJØ 3/2010

10. Både rist og stammebeskyttelse

er dimensioneret for

lille. Træets vækst betyder at barken

er blevet alvorligt skadet.

11. Om det er en opbinding eller et forsøg på at beskytte

stammen mod skader ved græsslåning er uvist,

men trods pæle og højt græs omkring stammen er der

stadig skader på barken.

12. Denne unge platan kan ikke undgå at blive skadet af byggearbejdet.

Trappen og skuret skurer mod stammen og kronen.

13. Stammebeskyttelse af en platan nær en byggeplads.

Det går an hvis der ikke skal graves, men blot

køres forbi med maskiner - forudsat at lastbiler osv.

kan passere under den lavtsiddende gren over vejen.

14. For sent fjernelse af opbinding, og pælen er efterladt så den kan

give store skader på barken når træerne bevæger sig i vinden.

GRØNT MILJØ 3/2010 41

15. Skællet stilkporesvamp i stort,

gammelt beskæringssår, en klassisk

indfaldsvej for denne svamp.

svampeangreb på store, gamle

træer (15). Men også yngre

træer kan tage alvorlig skade

hvis man ikke får udført den

nødvendige pleje i form af

opstamning og kronebeskæring

i tide (16). Alle typer sår

medfører en udtørring af veddet

bag den manglende bark.

Hvis omfanget er stort nok,

kan konsekvensen blive nedsat

vitalitet og øget risiko for an-

42

greb af vednedbrydende

svampe.

Beskæring og opstamning er

ofte en nødvendighed på bytræer,

især gadetræer. Reducering

af sidegrenene begrænser

deres tykkelsesvækst hvilket

minimerer sårfladerne når

grenene så senere skal fjernes.

Optimalt bør beskæring ske

ved at klippe kviste og tynde

grene af med en grensaks, det

er nemmest, billigst og bedst

for træet. Desværre kræver

det også den største grad af

forudseenhed og løbende pleje

at fjerne grene lang tid inden

de udgør et problem.

Hærværk

Hærværk kan antage mange

former, lige fra den forholdsvis

uskyldige indskæring af initialer

i bark (1) til alvorlige skader

hvor store dele af barken er

flået af. Et mere kuriøst eksempel

er nok angreb fra

kamphunde som af og til ses i

parker i storbyer. I forhold til

antallet af skader som den

grønne forvaltning selv påfører

træerne via driften, er betydningen

af hærværk fra

publikum dog nærmest uvæ-

17. Efter en sæson uden græsslåning tæt på stammen har det visuelle

udtryk ikke ændret sig markant, og træet vil få en bedre mulighed for

at undgå barkskader og overleve på langt sigt. Billedet er fra Fælledparken

i København som har indført ny praksis med hensyn til græsslåning

omkring træer. Foto: Liv Oustrup.

16. Store beskæringssår efter at en hel krans af grene er fjernet, formentlig

fordi de sad for lavt. Transport af vand og næringsstoffer er

stærkt påvirket, hvilket har medført omfattende kronesymptomer som

tegn på nedsat vitalitet. Fremtiden for dette træ er nu yderst tvivlsom.

sentlig, uanset hvor urimelige

og irriterende den slags skader

må synes for driftsherren.

Der må findes løsninger

Vi ønsker at leve sammen med

træer, men forstår ikke altid at

passe på dem. Træerne er levende

og reagerer på ydre

faktorer. Når vi påfører træerne

skader, får vi ikke det ud af

træerne vi gerne vil have. Træet

mistrives. Det er uacceptabelt

at græsslåning, opbinding

osv. medfører at træer i parker

og andet bymiljø udvikler sig

til et problem. Der må findes

bedre løsninger end græsslåning

helt op ad stammerne.

Fodposer af græs kunne være

en del af løsningen (17).

Det er dyrt at plante træer,

og især i fortættede bymiljøer

forudsætter træetablering ofte

omkostningskrævende tiltag

for at kunne lykkes. En

barkskade kan have afgørende

betydning for træets funktion,

vitalitet, levealder og stabilitet

og er sket lynhurtigt. Men den

kan ofte forhindres med forholdsvis

ubetydelige midler,

bedre planlægning og måske

også lidt kreativitet. ❏

LITTERATUR

Andersen, S. (2009): Alvorlige sygdomme

i træer. Trusler mod banens

træer og mulige forholdsregler.

Greenkeeperen 23(4): 20-22.

Thomsen, I.M.; J. Koch (1994): Frostskader

i bark og kambium af unge

ege. Skoven 26(6-7): 266-267.

Thomsen, I.M., A.M.D. Jensen (2010):

Konsekvenserne af en påkørselsskade

i dag ses først om mange år - Græsslåning

og træer på golfbaner. Greenkeeperen

24(1): 10-13.

Vonsbæk, H.L. (2010): Mekaniske

barkskader hærger de grønne områder.

Grønt Miljø 28(1): 58-59.

VIDENTJENESTEN FOR PARK OG

LANDSKAB, SKOV & LANDSKAB:

Bühler, O., I.M. Thomsen (2010):

Stammeskader på bytræer fra opbinding

og stammebeskyttelse. Videnblad

5.39-4.

Bühler, O., I.M. Thomsen, P. Kristoffersen

(2007): Stammeskader på nyplantede

allétræer. Videnblad 5.39-1.

Bühler, O., I.M. Thomsen, P. Kristoffersen

(2007): Stammebeskyttelse på

nyplantede allétræer. Videnblad 5.39-

2.

Kristoffersen, P., T.B. Randrup, S.U.

Larsen (2006): Ukrudtsbekæmpelse

og beskæring ved etablering af træer.

Videnblad 4.6-28.

Thomsen, I.M., O. Bühler (2010):

Stammeskader på bytræer fra påkørsel.

Videnblad 5.39-3.

Thomsen, I.M., S. Skov (2007): Vurdering

af risikotræer 3. Skader på stammen.

Videnblad 5.26-24.

SKRIBENTER

Iben M. Thomsen er senorrådgiver,

Oliver Bühler er forsker, Simon Skov

er seniorkonsulent, alle på Skov &

Landskab, Københavns Universitet.

GRØNT MILJØ 3/2010

De sande mestre

Belos’ redskabsbærere er fl eksible maskiner med store anvendelsesmuligheder. De kan

bruges hver dag – året rundt. Hurtigt redskabsskift, høj transporthastighed og god driftsøkonomi

giver effektive dage. Vokser eller forandres behovet i fremtiden, er det ikke noget

problem at opgradere maskinen til de nye krævende arbejdsopgaver.

www.belos.dk

Find den nærmeste Belos forhandler på www.belos.dk

GRØNT MILJØ 3/2010 43

Rekvirer Belos brochure på tlf. 43 43 77 66

Cyklen er et politisk kinderæg

De ekspanderende byer rummer en en massiv trafikpolitisk udfordring. Men heldigvis kan det

meste ordnes, hvis vi bare dropper to af hjulene

Af Lars Thorsen

Flyvende biler, mennesker

med jetpacks på ryggen eller

teleportation. Er det fremtiden?

Ak nej. Alle rumalderens

visioner om fremtidens

transportformer har vist sig at

være urealistiske. Fremtidens

transportmidler i byerne kræver

ikke pilotcertifikat og

raketmotor, men en rugbrødsmotor

og to hjul. Det skulle

man i hvert fald tro når man

gennemgår det antal af tiltag

rundt om i landet som sætter

cyklen i centrum.

Grunden til cyklens popularitet

er oplagt, for der er ingen

transportmidler der kan slå

den gode, gamle cykel når det

gælder trafik i byerne. Den udleder

ingen CO2,, fylder ikke

ret meget i trafikken og gør

cyklisten sundere. Hele tre ting

kan cyklen hjælpe med: klimaet,

trafikken og helbredet. Et

politisk kinderæg. Det er også

gået op for politikere. Overalt

i landet skyder nye cykelprojekter

op. Faktisk er cyklernes

fremmarch så voldsom at direktør

for Dansk Cyklist Forbund

Jens Loft Rasmussen, kalder

det en ketchup-effekt.

44

”Nu kommer det hele væltende.

Da vi startede dette årtusinde,

så var vi nærmest ved

at lukke ned. Cykler var ikke

en del af transportpolitikken,

og der blev ikke brugt nogen

penge i hverken kommune eller

stat. Nu er vi blevet en del

af den grønne transportpolitik,

og tiltagene dukker op alle

vegne,” siger han.

Denne ketchup-effekt skal

den nye, såkaldte cykelpulje

nok forstærke. I januar sidste

år satte politikerne på Christiansborg

en pulje på 450 millioner

til side, og allerede første

år søgte 133 kommuner, regioner,

forskningsinstitutioner,

virksomheder og organisationer

midler fra den rekordstore

cykelpulje.

Cyklen i hovedstaden

I forvejen triller cykelhjulene.

Hvert eneste år bliver der

alene i hovedstadsregionen

kørt 1,1 million cykelture, og

de er i gennemsnit 4,2 kilometer

lange. At borgerne vælger

cyklen til disse småture er af

afgørende betydning for fremkommeligheden,folkesundhe-

den og luftkvaliteten i byen.

Og som Jens Loft Rasmussen

siger: ”Du behøver jo ikke flytte

1 ton jern for at hente et

rundstykke.”

Det har man taget konsekvensen

af i Ballerup hvor alle

i forvaltningen sørger for at

gøre livet let for cyklisterne.

Det var en af grundene til at

byen blev kåret til årets cykelby

af Dansk Cyklist Forbund i

2009. ”Ballerup Kommune ser

nemlig cykling som et middel

til at nå mål inden for både

miljø-, sundheds- og socialpolitikken.

Denne helhedstænkning

og samarbejdet mellem

forvaltningsområderne gør

indsatsen enestående,” hed

del i begrundelsen.

Den anerkendelse passer

Henrik Povl Eriksen, afdelingschef

i Sundhed og Forebyggelse

i Ballerup Kommune

ganske udmærket.

”Vi løfter i flok her i kommunen.

Vi har en vision som

slår fast at vi tænker og arbejder

på tværs. Vi har derfor udviklet

en metode hvor vi arbejder

sammen på tværs af forvaltningsområder

for at få fle-

re til at cykle. På den måde

skaber vi gevinst på flere fronter,

og vi involverer flere aspekter

af det at cykle. Det bliver

pludselig ikke kun infrastruktur

eller kun sundhed,

men et miks,” udtaler Henrik

Povl Eriksen. For tiden arbejder

Ballerup Kommune sammen

med flere andre hovedstadskommuner

om at skabe

et omfattende pendlerrutenet,

”En cykel larmer ikke, den bruger

nul benzin. En cykel oser ikke,

som andre oliesvin.”

Sangen er Poul Kjøllers, men billedet

er fra kampagnen for Århus

Cykelby. Århus Kommune har

også en cykelhandlingsplan som

fokuserer på syv indsatsområder.

Alle er afgørende for at fremme

cyklismen i byen:

1 Sammenhængende cykelnet

2 Fremkommelighed

3 Parkering

4 Trafiksikkerhed

5 Kombinationsrejser

6 Drift og vedligeholdelse

7 Information og dialog

Foto: ÅrhusCykelby.dk

GRØNT MILJØ 3/2010

og ansøgningerne til cykelpuljen

for 2010 ligger allerede

klar.

Cyklen i landsbyen

Tidligere har Århus og København

vundet prisen, men med

Ballerups 47.000 indbyggere er

det altså også muligt for mindre

kommuner at skabe seriøse

forbedringer for de tohjulede.

Spørgsmålet er hvor lille

en by kan være, før den simpelthen

er for lille til en målrettet

indsats for cyklisterne.

Her er direktøren for Dansk

Cykel Forbund heller ikke i

tvivl om at det kan betale sig

at prioritere cyklismen højere.

”I dag er det sådan at i mange

mindre byer tør forældrene

ikke sætte deres børn ud på

cyklen fordi trafikken foregår

på bilernes vilkår. Selv om hastigheden

bliver overholdt, er

50 km/t meget stærkt, men

hvis du sætter farten ned og

sætter stærekasser op, vil det

åbne nogle helt nye muligheder

for bylivet i den by. Og

hvis du måler hvor meget tid

bilisten taber ved at sætte hastigheden

ned når man ankommer

til en by, er det minimalt. I

hvert fald når man sammenholder

det med den bykvalitiet

og livskvalitet der vil være i

selv små landsbyer,” siger Jens

Loft Rasmussen.

Der er selvfølgelig ikke noget

at sige til at direktøren for

Dansk Cyklist Forbund er mere

end gennemsnitligt begejstret

for cyklen. Men det er de også

over på den anden side af Atlanterhavet

- dér hvor næsten

ingenting er gennemsnitligt.

Cyklen i New York

Har man sagt USA, må man

også sige bil. Alene i New York

er der 10.000 taxier, og at

cykle er noget som selvmordskandidater

gør mellem bilerne

på de op til fire spor i begge

retninger midt i byen. Sådan

var det i hvert fald, men siden

Michael Bloomberg blev borgmester

i 2005, har New York

taget massive skridt til at gøre

tingene anderledes, til at blive

mere som... København.

Inden 2030 vil Bloomberg

have en 30% reduktion i CO 2udledning

og skabe verdens

grønneste metropol. Hvad der

har taget København 40 år at

opnå med cykelstier og arealer

Det er næsten ikke til at tro, men sådan kan vejret også være i Danmark.

Her ligger det danske landskab uden for Roskilde åbent for hjulene

af cyklister under CykelTuristUgen i 2009. Forhåbentligt bliver

vejret lige så godt den 13. juni i år hvor Dansk Cyklist Forbund arrangerer

Store Cykeldag 2010 over alt i landet. Sidste år blev det til 155

arrangerede ture, og foreningens direktør regner med endnu flere i år.

Foto: Dansk Cyklist Forbund.

i hele byen kun for fodgængere,

vil Bloomberg nu også

have.

Ifølge Gehl Architects der er

et danskbaseret firma med

speciale i at skabe byrums- og

udviklingsstrategier, brugte

under 1% af New Yorks indbyggere

cyklen som transportmiddel

til arbejde i 2007. Det

er ikke meget når man sammenligner

med Københavns

37% og endda med et erklæret

mål om at nå op på 50% år

2015.

Men der er forandringer på

vej i The Big Apple. Fra 2007 til

2009 er mængden af cykelstier

blevet fordoblet så der sidste

år var i alt 725 kilometer cykelsti

i New York. Og i år 2030

skal de tohjuledes stier efter

planen strække sig over knap

3.000 kilometer. Derfor var det

også oplagt at Bloomberg under

klimatopmødet i København

i december fik Dansk

Cyklist Forbunds cykelambassades

pris for godt lederskab.

”Vi kopierer faktisk bare København,

så i virkeligheden er

det os der burde give danskerne

en pris og ikke omvendt,”

sagde New Yorks borgmester

med et smil da han modtog

prisen. Af nye tiltag skal det

næsten nævnes at alle arbejdsgivere

nu skal tilbyde deres ansatte

indendørs cykelparkering.

Det ville være uhørt herhjemme,

selv om new yorkerne

kender byudvikling med

gående og cyklende i fokus

som ”Copenhagenize”.

Barske cykelforhold i byen

På trods af alle initiativerne, er

der stadig langt igen før en cykeltur

i New York bliver en

mild hyggetur. Gehl Architects

analyse i fagbladet ‘Trafik &

Veje’ af forholdene er klar:

”For en udefrakommende

cyklist synes der at herske en

vis lovløshed. Der køres hyppigt

mod rødt, fodgængere

går mod rødt, fodgængere

blokerer for cykler, biler svinger

uden tanke på cyklister, biler

parkerer på cykelstriberne,

og bildøre smækkes op i hovedet

på én. Cyklerne bliver meget

let klemt i denne ‘barske

maskine’. Det er givet at der

skal meget mere barske løsninger

til end f.eks. de venlige

cykelstriber.”

Herhjemme er cykelkulturen

GRØNT MILJØ 3/2010 45

en anden, og det er også nødvendigt

i takt med at flere og

flere vælger at flytte fra landet

og ind til byen. Faktisk levede

kun 13% af danskerne i

2009 i en landsby med under

200 indbyggere eller helt uden

naboer. Det er det laveste antal

nogensinde. Og intet tyder

på at udviklingen vender.

Cyklen åbner vores øjne

Ikke bare er cyklen en miljørigtig

transportform. Rent kulturelt

er cyklen dog også med til

at skabe et unikt liv i byen.

Flere af de humanistiske fortalere

for cyklisme understreger

at man har øjenkontakt

med hinanden, og med cyklen

kan man hurtigt stå af og

snakke eller handle og hoppe

på igen. Uden problemer bliver

hele byen tilgængelig midt

under transporten hvilket ikke

er muligt med nogen af de

motoriserede transportformer.

Det er efterhånden svært at

finde beslutningstagere, som

taler mod cyklismen, så lad os

runde af med projektleder

Marie Kåstrup der er projektleder

i Center for Trafik i Københavns

Kommune. Hun taler

for at udvikle en humanistisk

cykelforskning fordi cyklen

har betydet og betyder så

meget for den danske kultur.

Hun opsummerer cyklens betydning

meget præcist:

”Cyklen tillader os at komme

vidt omkring, samtidig

med at den nære, sanselige

kontakt til omgivelserne bevares.

Op gennem historien har

cyklen medvirket til at et hidtil

ukendt antal danskere fik mulighed

for at lære deres fædreland

at kende helt ud til rapsmarkerne

og jættehøjene. På

cykel kunne de for alvor føle,

dufte og se deres geografiske

og kulturelle ophav.” ❏

KILDER

Michael Bruhn, Kim Bang Salling

(2010): CykelPuljePrioriteringsmetoden.

Trafik & Veje 1/10.

Goran Vuk, Christian Overgaard Hansen

(2010): Modellering af cykeltransportadfærd.

Trafik & Veje 1/10.

Camilla R. van Deurs, Birgitte B. Svarre,

Jens Rørbech (2010): New York -

fremtidens grønneste metropol og

cykelby? Trafik & Veje 1/10.

Marie Kåstrup (2010): Spadestik til en

kulturel cykelfaglighed. Trafik & Veje

1/10.

Pablo Celis, Troels Andersen (2010):

Århus Cykelby. Trafik & Veje 1/10.

Danmarks statistik, www.dst.dk

Interview med Jens Loft Rasmussen

2.3.2010.

www.ballerup.dk.

www.dcf.dk.

www.vejdirektoratet.dk.

46

Selv i en bilby som New York er der ved at blive gjort plads til cyklisterne. Cykelstien er den grønne stribe,

men overbefolket er den endnu ikke. I år 2030 skal her være 3.000 km cykelsti. Foto: Gehl Architects.

EN HALV MILLIARD I CYKELKURVEN

Mellem 2009 og 2014 vil staten smide omkring

450 mio. kr. i cykelkurven til kommuner og projekter

der fremmer cyklismen. Det er et støttehjul

af historisk størrelse og viser at cykeltrafik

for alvor har fået medvind fra politisk hold.

Puljen skal bruges til at medfinansiere cykelprojekter

med 30-50%, herunder:

Kommunale cykelbyprojekter der i væsentligt

omfang bidrager til at udvikle den lokale cykeltrafik,

herunder cykelpendling.

Projekter i virksomheder og organisationer

der indeholder særlige elementer der kan bi-

drage til at styrke cyklismen. KILDE. www.vejsektoren.dk

Projekter der indeholder konkrete tiltag til en

forbedret trafiksikkerhed for cyklister, herunder

f.eks. sikre skoleveje, så færre kommer til skade

på cyklen og børn og unges tilskyndelse til at

cykle fastholdes.

Projekter der indeholder konkrete forslag til at

skabe opmærksomhed om cykelprojekter.

Parterne er desuden enige om at styrke cykelruterne

langs det overordnede vejnet for en

ramme på 34 mio. kr., mens der hvert år fremover

skal anvendes 25 mio. kr. på nye cykelstier.

GRØNT MILJØ 3/2010

Ræven overlever

ræveskab

Rævene er på vej tilbage efter

de senere års problemer

med ræveskab mange steder

i landet, oplyser Skovog

Naturstyrelsen. Fremgangen

har bl.a. været tydelig

i København hvor rævene

siden 2003 har været

så ramt af epedemien at

den en overgang så ud til at

udrydde hele bestanden.

Ræveskaben som er ufarlig

for mennesker, skyldes

en mide, Sarcoptes scabiei,

der fremkalder en hudirritation

der får rævene til at

klø sig så voldsomt at pelsen

til sidst forsvinder. Og

så dør rævene typisk efter

få måneders kulde og sult.

Fremgangen i hovedstaden

baseres på henvendelser

fra folk der har set ræve

og på styrelsens egne observationer

af rævespor i

vinterens sne. Et andet tegn

er at ådsler af døde dyr og

fugle som blishøns og svaner

forsvinder meget hurtigere

end før, forklarer

skovfoged og vildtkonsulent

Sven Norup.

Han ser det som godt nyt

at ræven er på vej tilbage.

„For ræven er og bliver et

nyttedyr i den danske natur.

Bl.a. fordi den tager

mus, ådsler og husholdningsaffald.

Samtidig æder

den afkræftede og syge dyr

hvis lidelser altså bliver

afkortet,” siger han.

Ræven er også på vej tilbage

i Nordsjælland, mens

ræveskab fortsat florerer

andre steder i landet. På

Bornholm udryddede ræveskab

samtlige ræve i slutningen

af 1980´erne.

Sund ræv i en dansk eng.

Foto: www.wikipedia.com.

Priser fra kr.

79.700

Se de nye

modeller...

Grasshopper Danmarks

bedste græsklipper

Nu fra kr.

43.500

Tlf. 4396 6611 . www.hafog.dk

Lav din båd

om til en

effektiv

grødeskærer.

Prøv en ægte Nibbi

med fræser

43.500 Priser fra kr.

Alle priser

er excl. moms.

12.900

Priser fra kr.

19.800

Ring til os.

Vi er altid friske

med et godt tilbud!

Ring for oplysning om en

forhandler i dit område.

GRØNT MILJØ 3/2010 47

hjernens udvikling

Pesticider sinker udviklingen af

hjernen hos skolebørn med op

til to år. Det er påvist af en international

forskergruppe ledet

af professor Philippe

Grandjean, Syddansk Universitet

(www.sdu.dk 2.3.2010). I

forvejen var mange pesticider

mistænkt for at kunne skade

nervesystemet, især børns

hjerne under graviditeten og

de tidlige leveår. Nu ved man

det. Projektet er gennemført i

Ecuador hvor man i drivhuse

producerer langstilkede roser

og bruger godt en snes pesticider.

Undersøgelsen omfattede

84 børn i 1. og 2. klasse. De 35

børns mødre havde arbejdet i

drivhusene under graviditeten.

Og for disse børn kunne man

med sikkerhed registrere en

negativ påvirkning, især i form

af forhøjet blodtryk og ringere

muskelkoordination, rumopfattelse

og visuel hukommelse.

Mødrene havde ikke selv arbejde

med pesticiderne, men

blev udsat for stofferne når de

rørte ved planterne.

Foto gengivet fra Gartnertidende. Pesticider sinker

Potteplanter der

hænger på hovedet

Vist kan potteplanter hænge

på hovedet. Det kunne man se

på udstillingen Formland

Spring 2010 i Herning Messecenter

hvor SuperStudio viste

‘Sky Planter’ fra det new zealandsk-engelske

firma Boskke.

Potten har øverst et vandresevoir

af porøst ler. Det kan fyldes

med vand gennem et hul i

pottens bund når potten hænger

på hovedet. Oven på leret

fyldes jord, og man planter

planten på normal vis. Øverst

monteres et net til at holde på

jorden og et skruelåg.

www.super-studio.dk.

48

Golfsæsonen kan snart begynde. Og i klubberne giftskabe er det tid til en alvorlig forårsoprydning.

Golfklubbernes ulovlige pesticider

Kemikalieinspektionens opdagelser skyldes bl.a. rod og uvidenhed

Af Torben Kastrup Petersen og Karin Pedersen-Ulrich

Det skortede ikke på store

overskrifter om golfbanernes

pesticidforbrug da Miljøstyrelsen

i januar offentliggjorde

kemikalieinspektionens resultat

af besøgene i 26 danske

golfklubber. I de 18 havde

man nemlig fundet ulovligheder:

uforsvarlig opbevaring,

pesticider der ikke er godkendt

til golfbaner og pesticider

som er helt forbudte.

Reaktionerne har været

mange. Både Dansk Gold Unions

konsulenttjeneste og Miljøstyrelsens

medarbejdere har

nærmest ligget vandret for at

svare på alle forespørgslerne.

Kemikalieinspektionens

kampagne blandt golfklubberne

var et led i evalueringen af

pesticidaftalen. Årsagen var

dog også rygter om ulovlig

brug af pesticider i klubberne.

Hertil kom et par konkrete sager

om personer der havde

fået udslæt ved at gå på en

golfbane. Kampagnen var ikke

hemmelig. Golfklubberne blev

f.eks. orienteret på Dansk Golf

Unions repræsentantskabsmøde

i marts 2008. Kemikalieinspektionen

udvalgte klubberne

tilfældigt landet over.

Inspektionen foregår ved at

inspektøren henvender sig i

klubhuset, præsenterer sig og

fortæller om baggrunden for

besøget og herefter beder om

at se kemilageret. Chefgreenkeeperen

viser herefter sine

kemikalier frem. Inspektøren

gennemgår produkterne, noterer

hvilke midler klubben ligger

inde med og kontrollerer

om opbevaringen er forsvarlig.

Ved overtrædelser forvarsles

påbuddet på stedet. Der udfærdiges

en besøgsrapport

som udleveres på stedet. Ved

overtrædelser modtager klubben

et påbud om at bortskaffe

de ulovlige produkter på lovlig

vis og at indsende dokumentation

til Miljøstyrelsen om bortskaffelsen.

Inspektøren fra Kemikalieinspektionen

blev generelt rigtig

godt modtaget i klubberne,

og der var en god dialog om

hvilke midler der var lovlige,

og hvilke der ikke var. Indtrykket

var at ulovlighederne hos

golfklubberne primært skyldes

at man ikke havde fået ryddet

op i skabene eller ikke var klar

over hvilke midler der var

ulovlige. I enkelt tilfælde var

der imidlertid også tale om

forkert rådgivning fra forhandlerne

af pesticiderne.

Det er ikke altid nemt at

finde ud af hvad der er lovligt

at have stående. Generelt er

midlet lovligt hvis det anvendes

i overensstemmelse med

godkendelsen og etiketten.

I relation til pleje af græsset

på golfbaner kan ses en komplet

liste over godkendte midler

på www.turfgrass.dk. En

mere detaljeret information

om de enkelte produkter kan

ses på ‘middeldatabasen’. Her

kan man også søge på et bestemt

produkt. Middeldatabasen

er for nylig opbygget så

man kan søge under f.eks. anvendelse

på golfbaner. Det har

gjort det nemmere at finde ud

af hvad der er tilladt. Hvis man

fortsat er i tvivl om hvad der er

ulovligt at have stående, kan

man kontakte Miljøstyrelsen.

Der har været en del debat

om Miljøstyrelsens håndtering

af ulovlighederne i golfklubberne.

Håndteringen adskiller

sig bl.a. fra den praksis man

ser hos Plantedirektoratet der

kontrollerer landbruget.

Praksis hos Miljøstyrelsen er

at førstegangsovertrædelser

giver en advarsel og dermed

en chance for at rette op på

tingene. I gentagelsestilfælde

sker der politianmeldelse med

krav om en bødestraf, typisk

på 5.000-10.000 kr. Et fund af

udenlandske midler vil dog

udløse politianmeldelse med

det samme. Grundlæggende

er holdningen i Miljøstyrelsen

den at en førstegangsovertrædelse

betragtes som udtryk for

et behov for råd og vejledning.

Og at ‘synderen’ ved

mindre overtrædelser derfor

skal have en chance mere.

Kemikalieinspektionen vil

igangsætte ‘golf-kampagnen’

igen og besøge en del af de

klubber der fik besøg i 2009.

Desuden vil nye klubber kunne

forvente et besøg. Vi forventer

at der især vil komme fokus på

de private baneanlæg og de

klubber der ikke har indleveret

grønt regnskab til Dansk Golf

Union. ❏

SKRIBENTER

Torben Kastrup Petersen er banechef

i Dansk Golf Union. tkp@dgu.org,

4040 9102. Karin Pedersen-Ulrich er

inspektør i Miljøstyrelsen.

kpu@mst.dk, 7254 4179.

GRØNT MILJØ 3/2010

Vind en tur til Bauma!

Konkurrencen er om 8 billetter til Bauma i

München og afvikles over 4/5 dage i

perioden 22. til 25. april. Med i pakken er:

luxusbus med opsamling i de største byer i

Danmark – hotel/eneværelse – delvis forplejning

– samt naturligvis entre til på Bauma.

Vi fokuserer på slutresultatet. Derfor har vi

udviklet et værktøj, der har ændret forudsætningerne

for en hel profession.

Udfyld kuponen

her eller på vores

hje hjemmeside

I dag er tiltrotatoren en selvfølgelighed inden for

den skandinaviske bygge- og anlægsbranche. Stort

set alle gravemaskiner og rendegravere i Skandinavien under

30 tons udstyres med tiltrotator.

Tiltrotatoren fremstilles i flere forskellige modeller afhængigt af bæremaskinens

vægtklasse. Koblinger og redskabsbeslag tilpasses efter

behov. Desuden tilbyder engcon et bredt redskabs- og tilbehørssortiment,

som også er tilpasset efter kundernes behov.

Kontakt engcon for mere information om muligheder for montering

af tiltrotator på din gravemaskine. Se mere på www.engcon.dk eller

kontakt os direkte.

engcon Danmark | Fredensvej 23, DK-5620 Glamsbjerg

Tel 2020 3584, Fax 6479 2110

www.engcon.dk, info@engcon.dk

Kuponen Kupon K sendes til engcon Danmark, Fredensvej

23, 5620 Glamsbjerg eller besøg vores hjemmeside

www.engcon.dk/bauma2010dk

GRØNT MILJØ 3/2010 49

E-mail

Telefon

Adresse

Virksomhed

Navn

Med 80 cm dæk på store

hjul ud i den våde eng

Hydrema 912 HM laster 10 tons, men har

alligevel et relativt lavt marktryk

Meget brede dæk, store

hjul og stor frihøjde er

en fordel for dumpere på jordarbejde

i våde enge. Det oplevede

entreprenørfirmaet JPK

ApS da de brugte Hydremas

nye 912HM til genslyngning af

Kirke Å og Ganer Å i Skjern

Enge, oplyser Hydrema i en

pressemeddelelse.

I engen var der meget blødt

selv om arbejdet er foregået i

vinterens frostvejr, men takket

være 80 cm brede dæk kunne

marktrykket holdes nede på

0,85 kg/cm2 ved dumperens

maksimale last på de 10 tons.

Og den store frihøjde sikrede

at dumperen ikke kører fast i

den bløde mosejord.

„Vi har kunnet køre med

den nye Hydrema 912HM på

steder og tidspunkter hvor vi

ellers måtte give op. Vi har

helt konkret sparet at lægge

jernplader ud på 400 meter

50

kørevej, og vi sparer også maskintimer

fordi vi kan læsse

jord af hvor det skal ligge eksempelvis

i de tidligere åløb og

ikke behøver skubbe det ud

med en gravemaskine,“ fortæller

Jan Pilgaard Kristensen

fra JPK ApS.

Fra firmaet peges på fordelen

ved at dumperen er godt

affjedret. „Vi kan køre meget

hurtigere uden at det er lige

så hårdt for kroppen,“ siger

maskinfører Per Thomsen. Årsagen

er en ny affjedret foraksel

der både er udviklet for at

forbedre produktiviteten og

arbejdsmiljøet. „Der arbejdes

en del med grænseværdier for

helkropsvibrationer, og der er

ingen tvivl om at disse krav vil

blive skærpet i fremtiden,“ siger

projektleder Brian Boe

Christensen, Hydrema.

Den nye model 912 HM er

en variant af model 912 DS der

Løft 450 kg med en finger!!!

• Opstramning af hegn

• Oprivning af buske,

pæle mv.

• Læsning af maskiner

• Flytning af kampesten

Det er kun fantasien der sætter grænser for

R

hvor PullzAll -håndspillet kan gør arbejdet nemt

og uden risiko for rygskader.

• Godkendt til hejs og træk

• Variabel hastighedskontrol

Batteriversion (24 v) 2165,00 kr.

230 v-version 3695,00 kr.

Priserne er eksklusiv

moms og fragt.

Se mere på

www.warn.dk

www.pullzall.info

R

Eneimportør af Warn i Danmark

N.E. Ringsted ApS

Søllingevej 46, 5750 Ringe

Tlf. 6598 1438. Fax 6598 1044.

info@warn.dk

R

Selv i vinterens frost var det der blødt i engen. De brede dæk hjalp.

bl.a. har en lidt lavere frihøjde.

Alle 912-modeller kan udstyres

med de smallere 60 cm dæk så

de kan indregistreres til kørsel

på vej med læs. Det øger dog

også marktryklet med 30%.

Dumperne kan også påbygges

kran, lift, tank, sandudlægger

efter hvad man har brug for.

Dumperen er bl.a. udviklet

til anlæg af golfbaner hvor

kravene til marktryk er meget

lave. Den nye model kan ofte

køre overalt på banen med

fuldt læs uden at overskride

grænserne for marktryk. Monteret

med græsdæk reduceres

belastningen yderligere.

Det aktuelle naturgenopretningsprojekt

er etape 4 af et

større projekt tæt ved Skjern.

De to åer er blevet genslynget

i de lavtliggende engarealer,

og der er anlagt stier gennem

området. Arbejdet ventes færdig

omkring 1. maj. sh

Følg med i kampen for vandmiljøet

De igangværende vandplaner har gjort vandmiljøet til en

central del af planlægningen. Og en vigtig del er at genoprette

og etablere vådområder. Det kan kommuner, lodsejere

m.fl. nu følge bedre med i på www.vandprojekter.dk der er

en del af Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside www.skovognatur.dk.

Konkret skal der skabes op til 10.000 ha vådområder

og 3.000 ha ådalsprojekter i perioden 2010-2015.

Projekterne skal reducere udledningen af kvælstof til de

indre farvande med 1.130 tons og udledningen af fosfor til

bestemte søer med 30 tons. Projekterne er baseret på statstilskud.

I løbet af foråret ventes ansøgningsskemaerne klar,

og ansøgningsfristen for forundersøgelse bliver 1. juni.

Indsamling af gamle haveplanter

For at hjælpe med at redde den gamle danske havekultur har

15 danske museer taget initiativ til at indsamle stauder og

løgplanter fra før 1960, skriver Haven i sit nyhedsbrev (7/

2010). I 60’erne eksploderede parcelhusbyggeriet og nye

planter kom ind i haverne. Siden er de gamle haver gradvist

forsvundet, og mange gamle planter er forsvundet.

„Vi vil meget gerne have en aflægger eller et løg af planterne,

men næsten lige så vigtigt som selve planterne er oplysninger

om dem. Hvor gamle mon de er? Er de gået i arv,

eller har man byttet sig til dem? Hvad kalder man dem? Har

de stået i en villahave, en sommerhushave eller hvor?“ siger

museumsinspektør Helle Ravn fra Øhavsmuseet, Langelands

Museum, et af de 15 museer. „Kun bevarelsen af vores landbrugsplanter,

frugttræer og visse nytteplanter er sat i system.

Det er på tide at vi tænker prydplanterne med som en del af

den levende kulturarv,“ tilføjer Helle Ravn.

GRØNT MILJØ 3/2010

Køb en lille gård og

skab liv på landet

For at skabe nyt liv og udvikling

på landet har Danske Deltidslandmænd

søsat projektet

‘Køb, Salg og Bosætningskvalitet’

støttet af Velfærdsministeriets

Landdistriktspulje. Til projektet

hører hjemmesiden

www.livpaalandet.dk med oplysninger

om handel med små

landbrugsejendomme. Man

kan desuden læse om love for

landbrug, om miljøkrav, regler

for hold af dyr, skatteforhold,

regler for jagt m.m.

Med bind for øjnene

Når man ikke kan se, skærpes og stimuleres

de øvrige sanser. Man mærker den

kølige vind. Hører trafikken mere. Det

prøvede deltagerne på Moviums jubilæumskonference

‘Odla staden’ hvor dramatikeren

Stefan von Bothmer instruerede

en anderledes tur gennem Malmøs

snedækkede gader, skriver Moviums

nyhedsbrev Till Torgs! (24.2.2010). En tur

hvor man også kunne se hvordan murværk

i et forstørrelsesglas bliver det rene

Grand Canyon. Oplevelsen kan også stimuleres

hvis man ser byen med barneøjne.

Være mere til stede i nuet. sh

- er maskinen du hurtigt

forvandler fra redskabsbærer

til minilæsser...

GRØNT MILJØ 3/2010 51

52

AMU kurser 2. halvår 2010

(Kurser) (Dage) (Starttidspunkt)

Anlæg i betonsten, lige linjer 15 dage 08.11.

Anlæg i betonsten, buede linjer 15 dage 29.11.

Betjening og vedligeholdelse af

motorkædesave

Betjening og vedligeholdelse af

mindre gartnermaskiner

5 dage

10 dage

04.10.

01.11.

25.10.

29.11.

15.11.

Brug af PC på arbejdspladsen 3 dage 10.11.

Design af grønne haveanlæg 5 dage 22.11.

Etablering af basis for tagbeplantning

med belægninger

Etablering af mindre anlæg med

Etablering og pleje af

kirkegårdsanlæg

4 dage

20 dage

15 dage

12.10.

06.09.

04.10.

04.10. 01.11.

Ikke kemisk ukrudtsbekæmpelse 5 dage 08.11.

Opmåling og tegning af mindre

grønne anlæg

5 dage 22.11.

Planteliv, økologi og miljølære 15 dage 08.11. 29.11.

Plantevækst og etablering af

grønne anlæg

Plantebeskyttelse

Pleje og pasning af kirkegårdens

arealer

15 dage

10 dage

8 dage

08.11.

06.12.

04.10.

Pleje af grønne områder 10 dage 25.10. 06.12.

Pleje af grønne områder

– vinterbeskæring

5 dage 29.11.

Stauder i grønne anlæg 5 dage 20.09.

Træer og buske om sommeren 15 dage 23.08.

Brandforanstaltninger ved

ukrudtsbekæmpelse

1 dag 11.11. 25.11. 09.12.

1 dag 28.10. 23.11. 07.12.

Yderligere information

og tilmelding 8747 5700

eller se mere på www.ju.dk

Specialisten

til anlæg af græs

Vi har markedets bredeste udvalg af maskiner

til anlægning og omlægning af græs.

IMPORTØR

SØNDERUP MASKINHANDEL A

S

www.ferrarimaskiner.dk www.bcsmaskiner.dk

Tlf. 98 65 32 55 mail@fbdk.dk

gmPUBLIKATIONER

Vandmiljø og Natur 2008.

NOVANA. Tilstand og udvikling

- faglig sammenfatning.

Af Nordemann Jensen

m.fl. Faglig rapport nr. 767.

Danmarks Miljøundersøgelser

2010. 106 s. www.dmu.dk.

Resultater fra 2008 af det nationale

program for overvågning

af vandmiljø og natur i

Danmark. Rapporten opgør de

vigtigste påvirkningsfaktorer

og en status for tilstand i

grundvand, vandløb, søer, havet

samt for overvågningen af

naturtyperne på land og for

overvågning af udvalgte planter

og dyr.

Parks, Plants, and People

Beautifying the Urban

Landscape. Af Lynden B. Miller.

W.W. Norton & Company

2009, 176 s. www.wwnorton.

com. www.plantarum.dk.

Inspiration og vejledning til

parkdrift. Belysning af hvad

der gør en park interessant for

brugerne og de gavnlige effekter

parken har i forhold til

kriminalitet og velfærd. Miller

har 27 års erfaring med parker

i bl.a. New York. Hendes motto:

Skab en smuk og storslået

park, så kommer folk og besøger

parken, hold den smuk og

velplejet, så vil de hjælpe dig.

Håndværksrådets tilbudsguide.

Håndværksrådet 2010.

15 s. www.hvr.dk.

Ny vejledning om tilbudsloven

med fokus på bygge- og

anlægsarbejder og tilbud til

offentlige virksomheder, især

kommuner. Tilbudsloven afløste

i 2001 licitationsloven. Det

er kun offentlige myndigheder

der har pligt til at følge loven

der kun gælder for tilbud under

EU-reglernes meget høje

tærskelværdier.

Meadows by Design. Af

John Greenlee. Timber Press

2009. 280 s. www.plantarum.

dk. www.timberpress.co.uk.

Råd om og vejledning i at

skabe alternativer til den traditionelle

græsplæne i form af

små græsenge. Et vigtig element

er prydgræsser. Også

stauder er en del af græsengene

i Greenless bog der også

omfatter planteleksikon og

praktiske informationer om

hvordan man etablere og vedligeholder

en græseng.

Wildlife Gardening. Af Rhoda

Nottridge. The Crowood

Press 2009. 160 s. www.plantarum.dk.

www.crowood.com.

Idéer og råd til at skabe en

naturpræget have der fremmer

dyrelivet, bl.a. med anlæg

af vandhuller, etablering af en

passende beplantning, opsætning

af fuglekasser mv.

GRØNT MILJØ 3/2010

Conservatories & Orangeries:

The Wonderful Creations

of Luc D’Hulst. Af Ivo

Pauwels. Lannoo 2009. 224 s.

www.plantarum.dk.

www.lannoo.com.

Beskrivelse af 18 orangerier

og drivhuse tegnet af hollandske

Lus D´Hulst. De knytter sig

til private boliger i by og land

eller til større offentlige byggerier

som Leuven botaniske

have og kulturcentret i Delft,

enten som tilbygninger eller

selvstændige bygværker. De er

i praksis mere til ophold og

præsentation end planter.

Når nåletræerne

skal bestemmes

Med ‘Nåletræer i Danmark og Norden’ præsenterer

botaniker Knud Ib Christensen en

bestemmelsesnøgle og beskrivelse af de nåletræer

der er hjemmehørende i Skandinavien

eller plantes uden for parker og haver. Med

er 42 arter og 19 varieteter og underarter.

Bestemmelsen baseres på enten kogler eller

skud. Eller begge dele. En medfølgende

cd give adgang til elektronisk bestemmelsesnøgle.

Den er baseret på det stadig mere udbredte

princip ‘multiple entry keys’ hvor man

kan vælge blandt alle mulige karakterer - selv

om de her stadig kun er knyttet til kogler og

skud. For hvert valg indsnævres antallet af

mulige arter, og til sidst er der kun én.

Systemet er tilpasset computerskærmen og

meget praktisk trods en primitiv brugerflade.

Det er fremtidens bestemmelsesnøgle, men

da det komplekse system er dyrt at udvikle,

skal vi næppe vente at det lige med det samme

afløser alle de gamle énstrengede nøgler.

Systemet åbner i en browser, og man kan

hele tiden lænke til billeder i google.

Når man sammenligner med andre bøger

om træer og buske - f.eks. Vedel og Møllers

‘Træer og buske i landskabet’ og Møller og

Staums ‘Danmarks træer og buske’ - har den

nye bog om nåletræer sin force i antallet af

Græs. Af Asbjørn Nyholt. Politikens

Forlag 2010. 116 sider.

www.politikensforlag.dk.

En af vores mest græskyndige

i landet fortæller kort og

klart haveejeren hvordan man

anlægger og holder sin græsplæne.

Viden, metoder og begreber

fra den professionelle

verden overføres og tilpasses

den private haveverden og de

mere enkle muligheder haveejeren

råder over. Også blomsterenge

og løgvækster omtales

kort. ‘No nonsense’ siger

forlaget. Med rette.

Managing the Wet Garden.

Af John Simmons. Timber Press

2008. 312 s. www.plantarum.

dk. www.timberpress.co.uk.

Stigende risiko for oversvømmelser

og interesse for lokal

afledning af regnvand har

aktualiseret brugen af planter

der tåler meget fugt, bl.a. i de

såkaldte regnbede. Bogen beskriver

både planteanvendelse

og pleje, bl.a. gennem et planteleksikon

over vandtolerante

planter inden for bregner,

stedsegrønne, træer og buske,

stauder og løgplanter. Også

egentlige vandplanter er med.

Almindelig taks er selvfølgelig med i

bogen som billedet er gengivet fra.

arter, de fede nærbilleder af skud og kogler

og sin bestemmelsesnøgle, især den fremsynede

dititale udgave. Til gengæld er beskrivelserne

korte og kommer hverken i tekst eller

billeder rigtigt ind på træets vækstform og

andre egenskaber som man skal bruge når

man skal lave en planteplan.

Det er en bog for botanisk interesserede.

Forståeligt nok når udgiverne er Natur og

Ungdom og Dansk Dendrologisk Forening.

Bogen er en udvidet afløser for ‘Danske nåletræer

- en bestemmelsesnøgle til kogler og

skud’ fra 1978. sh

Knud Ib Christensen: Nåletræer i Danmark og Norden.

Dansk Dendrologisk Forening, Natur og Ungdom 2010.

150 sider. www.dendron.dk.

BELU

Dræn- og vandingssystem

Til forbedring af rodånding

og vanding af træer, der

plantes i urbane miljøer

Metaldæksel

Plastdæksel

T-stykke + drænslange

SITAS

www.sitas.dk 44 65 05 65

GRØNT MILJØ 3/2010 53

BRANCHE

Kommunerne vil

selv skovle sne

Graden af udlicitering af snerydning,

saltning og anden

vintertjeneste er faldet fra

45,1% i 2007 til 35,7% i 2008.

Det viser en opgørelse fra

Dansk Byggeri. I Dansk Byggeri

undrer man sig over at kommunerne

ikke i højere grad

bruger private leverandører.

„Vintertjeneste er ét af de

nemmeste kommunale områder

at udlicitere fordi kommunerne

allerede benytter private

leverandører til at hjælpe

de kommunale vej- og parkafdelinger

med at løse opgaven.

Samtidig ved vi fra andre

beregninger at kommunerne

typisk kan spare mellem 10 og

20% ved at udlicitere,“ lyder

det fra Kathrine Stampe Andersen,

erhvervspolitisk konsulent

i Dansk Byggeri.

Hun bemærker samtidig at

flere kommuner i den hårde

vinter har bedt staten om ekstra

penge på grund af store

udgifter til snerydning og saltning.

Men kommunerne skal

have ‘vinterrefusion’, siger Kathrine

Stampe Andersen, for

de kunne bare have udliciteret

mere og lagt penge til side i

de mange milde vintre.

Brugtcentre med

entreprenørgrej

Store brugtcentre for entreprenørmaskiner

er på vej i den

kriseramte branche der præges

af brugte maskiner og likviditetsmangel.

Helms TMT

barsler med en ‘Maskin Outlet’

ved Herning hvor f.eks. konkursboer,

leasingsselskaber,

entreprenører og maskinfirmaer

kan udbyde brugt grej.

Det skal foregå på en 2,5 ha

stor mark med en skurvogn og

en mindre hal, men ellers ingen

faciliteter. På udvalgte åbningstider

skal folk komme og

se og prøve de brugte maskiner

der mest står udendørs.

Ifølge Helms TMT lukkes pladsen

så snart krisen er afblæst.

Også Scantruck i Skive har planer

om et brugtcenter, men i

dette tilfælde i form af en stor

6500 m 2 hal hvor maskinerne

kan stå inden døre.

54

Mange elever har svært ved at finde et praktiksted, men det vil rette sig fremover, forventer fagfolk.

Nu falder elevtallet på fagskolerne

De senere års boom på anlægsgartneruddannelsen har lagt sig

Af Lars Thorsen ste jo lyst til samtidig at tage

‘Aldrig har så mange søgt uddannelsen

som anlægsgartner

som nu’. Sådan skrev Grønt

Miljø i marts 2006. Men nu

kan den generelle nedgang i

byggeriet efter finanskrisen

også aflæses i de fleste statistikker

fra anlægsgartneruddannelserne.

Det er let at se hvordan krisen

i faget påvirker elevernes

muligheder hvis man kigger

på antallet af uddannelsesaftaler

som blev indgået sidste

år mellem elever og virksomheder.

Antallet er styrtdykket

på trods af at der nu ryger

50.000 kroner ind på virksomhedens

konto hvis den underskriver

en uddannelsesaftale.

”I 2009 fik 285 af eleverne

på de forskellige anlægsgartnerskoler

en uddannelsesaftale

med en virksomhed. I 2008

var vi oppe på 417, så det er et

markant fald,” siger Jan Mogensen

der er uddannelseskonsulent

i fagligt udvalg for

anlægsgartnere. ”Virksomhedens

antal af opgaver er

skrumpet, og når mange samtidig

har været nødt til at fyre

voksne ansatte, har de færre-

ELEVER

anlægsgartner

elever ind. Desuden har vi lagt

mærke til at det især er de

større virksomheder som har

fokuseret på nyanlæg der har

stoppet med at tage elever.”

Men det er ikke kun virksomhederne

som holder igen

med at antage nye elever. De

unge holder også igen med

overhovedet at søge ind i anlægsgartneriet.

31. december

2009 var 741 elever således i

gang med at tage en EUD (Erhvervsuddannelse)

til anlægsgartner.

Året forinden var der

878. Det er altså tale om et

mærkbart fald på 137 elever

på kun ét år.

Men her i det tidlige forår er

der begyndt at komme mere

optimistiske toner rundt omkring

i branchen. Derfor mener

Jan Mogensen også at det

lysner i horisonten.

”Jeg tror ikke at vi vil se

endnu et fald i antallet af elever

og uddannelsesaftaler næste

år. Allerde nu fornemmer

jeg en svag stigning. Og vi har

stadig nye virksomheder som

bliver godkendt til at tage elever,

og virksomheder som ønsker

at blive godkendt til flere

elever. Der er aktivitet derude,

Svendeprøve

i 2010 (2006)

Deltagelse på

hovedforløbets

1. skoleophold

2010 (2006)

og al vedligeholdelsen skal jo

stadig laves. Derfor ser jeg

mange positive signaler,” lyder

det fra Jan Mogensen.

På Kold College (tidligere

Dalum Uddannelsescenter)

mener uddannelsesleder Hans

Torp også at vi går mod bedre

tider. ”Vi kan se at vi får flere

uddannelsesaftaler i år end

sidste år. Så bunden er nået,

det må den være,” understreger

Hans Torp.

Faktisk har Kold College

flere elever i forhold til året

forinden, men det skyldes ikke

at finanskrisen er hurtigere

overstået på Odense-egnen.

Tidligere kunne eleverne nemlig

kun tage grundforløbet,

men i takt med at Kold College

også har fået hovedforløbet,

og nu kan tilbyde eleverne

hele uddannelsen på ét

sted, er der også kommet flere

elever til. Det drejer sig ganske

vist om under 10 elever, men i

disse tider er enhver stigning

værd at tælle med.

Og uanset om der er krise eller

ej, kan man altid regne

med AMU-uddannelserne.

Herfra kommer der mellem 30

og 50 nye anlægsgartnere

hvert år. ❏

Optaget på grundforløb

med valg af

anlægsgartneri

2009 (2005)

Jordbrugets Uddannelsescenter 97 (78) 66 (106) 86 (161)

Selandia CEU 40 (42) 42 (60) 79 (230)

Roskilde Tekniske Skole 125 (91) 106 (110) 234 (187)

Kold College 16 (10) 7 (23) 33 (40)

I ALT 278 (221) 221 (299) 432 (618)

Foto: Jordbrugets UddannelsesCenter, Århus.

GRØNT MILJØ 3/2010

Fra 5.202 til 1.212 solgte maskiner på to år

Den økonomiske krise har ramt maskinleverandørerne hårdt

Et fald fra 5.202 maskiner i

rekordåret 2007 til 1.212

maskiner i 2009. Så stort var

faldet når man ser på salget af

større maskiner fra de 13 medlemmer

i Maskinleverandørernes

Entreprenørsektion. Eller

med andre ord: salget i 2009

var 23% af salget i 2007. Salget

er styrtdykket for alle maskintyper,

men er relativ størst

for dumpere og store gravemaskiner,

og mindst for tromler,

små gummihjulslæssere og

minilæssere.

Det var det forstemmende

udgangspunkt da brancheforeningenMaskinleverandørerne

i februar holdt sin generalforsamling

i København. Entreprenørsektionens

formand

Hans Holm opfordrede dog

medlemmerne til at løfte humøret.

„En fortsat knivskarp

styring af omkostningerne og

målretning af indsatsen skal

føre medlemsvirksomhederne

ind i en optimistisk fremgangsbølge,“

sagde han.

Maskinleverandørerne har

SALG AF ENTREPRENØRMATERIEL I DANMARK 2005-2009

blandt medlemmer i Maskinleverandørernes Entreprenørsektion

2005 2006 2007 2008 2009

Gravemaskiner på bånd, 5 ton 453 538 581 339 98

Gravemaskiner på hjul 36 41 59 53 13

Gummihjulslæssere på hjul, 5 ton 311 371 499 419 131

Minilæsere 122 157 141 98 43

Teleskoplæssere 541 607 599 343 125

Larvebåndsdozere 45 49 61 37 12

Larvebåndslæssere 16 42 33 15 9

Dumpere 247 298 303 195 41

Tromler 174 215 237 158 103

I alt 3.784 5.089 5.202 3.172 1.212

to sektioner. Ud over Entreprenørsektionen

er det Sektionen

for Park, Vej og Anlæg

hvis 22 medlemmer var knapt

så hårdt ramt i 2009. Her var

faldet i det samlede salg omkring

35%, oplyste sektionens

formand Kristian Helms. Det

tilsvarende tal for Entreprenørsektionen

er over 50%.

Medlemstallet er uændret

bort set fra to medlemmer der

meldte sig ud i forbindelse

med maskinudstillingen E09 -

en udstilling som foreningen

trak sig ud af i lyset af krisen.

Til gengæld har krisen kostet

mange afskedigelser.

I foreningen arbejdes på at

få flere medlemmer hvilket

dog kan kræve en justering af

vedtægterne. Som det er nu,

skal man disponere over egen

landsdækkende salgs- og serviceorganisation

for at være

medlem. Desuden overvejes en

ny struktur der samler foreningen

noget mere. sh

Salget af entreprenørmaskiner er faldet drastisk. Leverandørerne vånder sig og venter på bedre tider.

www.elkaer-maskiner.dk

Tlf. 65 331 331

Rotorfræsere

Hegnsklippere

Jordbor

Beskæringsværktøj

Stangsakse

Knivtandssave

Topsave

SITAS

www.sitas.dk 44 65 05 65

GRØNT MILJØ 3/2010 55

Videncenter for

digitalt byggeri

Produktiviteten i byggeriet er i

modsætning til resten af industrien

ikke steget i 20 år. Nu

skal den altså op. Og et effektivt

middel er at digitalisere

byggeriet mere. Derved undgår

man lettere unødvendige

fejl, mangler og tidsspilde på

grund af dårlig kommunikation,

understreger Erhvervs- og

Byggestyrelsen der nu vil etablere

et nyt ‘Videncenter for

øget produktivitet og digitalisering

i byggeriet’. Med centret

skal de eksisterende initiativer

under paraplyen ‘det digitale

byggeri’ have mere

kraft. COWI har i en rapport

for styrelsen vurderet at gevinsterne

ved at digitalisere byggeriet

er op til 17 milliarder kr.

årligt. Erhvervs- og Byggestyrelsen

indkalder nu ansøgninger

til videncentret der skal

støttes 50% af den såkaldt

konkurrenceudsatte pulje,

KUP. Man kan læse mere på

www.ebst.dk/denkonkurrenceudsattepulje2010.

JCB skal producere

maskiner for Volvo

JCB og Volvo Entreprenørmaskiner

har indgået et samarbejde

om produktion af skridstyrede

maskiner på hjul og

bånd. JCB vil fremover producere

en række af disse modeller

for Volvo. Maskinerne vil

dog fortsat blive solgt som JCB

og Volvo gennem det eksisterende

forhandlernet. Efter planen

skal de første Volvo maskiner

sættes i produktion på

JCB’ fabrik i Savannah i USA i

slutningen af 2010.

LMK Vej hedder

igen Lemminkáinen

LMK Vej skiftede 15. marts

navn tilbage til det navn det

havde indtil 2002, nemlig Lemminkäinen.

Det skyldes en ny

profileringsstrategi i det finske

moderfirma der understreger

at alle datterselskaber er en

del af samme koncern. Et firma,

ét logo. Det danske datterselskab,

der har hjemme i

Silkeborg, er en af de store aktører

i den danske asfaltbranche.

Firmaet har senest introduceret

‘warm-mix’ der kan

udlægges koldere end det traditionelle

‘hot-mix’.

56

Til venstre Carsten Brandt, ny administrerende direktør. Til højre Annette og Søren Carlsen der går på pension.

Toro-importør SC Svend Carlsen solgt til hollandske Lely

SC Svend Carlsen A/S der importerer

det amerikanske varemærke

Toro er solgt til den

hollandske koncern Lely. Den

danske virksomhed, der har

handlet Toro siden 1966, fortsætter

som selvstændig afdeling,

men i tæt samarbejde

med den engelske Lely-afdeling

der i 26 år har solgt Toros

græsklippere og øvrige græsplejeudstyr

på de britiske øer.

Samtidig med salget overlader

Annette og Søren Carlsen

ledelsen af SC Svend Carlsen A/

S og dens ni medarbejdere til

Carsten Brandt. Han kommer

fra Lübker Golf Resort hvor

han var med til at udvikle hele

golfkonceptet.

„For mig var det vigtigt at

vores medarbejdere og kunder

kunne være sikre på at fortsætte

under de samme vilkår

som vi har forsøgt at give dem

i de 44 år der er gået siden jeg

fik en aftale med Toro,“ siger

Søren Carlsen der indledte sit

otium den 26. februar.

SC Svend Carlsen A/S holder

til i Agedrup vest for Odense.

Svend Carlsen er Søren Carl-

sens far som Søren begyndte

at arbejde for i 1966. Dengang

var der ikke mange der kendte

Toro som i dag hører til de

mest kendte mærker inden for

græspleje. Golfklubber er i

dag den største kundegruppe.

Derefter er det kommuner og

anlægsgartnere.

„Gennembruddet kom da

en dansker ringede til mig fra

USA. Han ville sammen med

en håndfuld andre anlægge

en golfbane i Værløse, og han

bestilte to maskiner. Så var vi i

gang“, siger Søren Carlsen.

Frøkildeudvalget er aktivt, klonkildeudvalget på standby

Frøkildeudvalget og klonkildeudvalget er to

udvalg inden for det grønne område og

stammer helt til bage fra 70’ernes begyndende

selektion af plantemateriale til planteskolerne.

Frøkildeudvalget er stadig aktivt, mens

klonkildeudvalget har været på standby de

sidste 3-5 år.

Begge udvalg blev i sin tid nedsat med frivillige

repræsentanter blandt forskere, konsulenter

og branchefolk. De var - og er - med til

at anbefale hvad der skal arbejdes videre

med i selektionen af frøkilder og kloner.

Frøkildeudvalget har sekretariat hos Institut

for Vedplanters Genressourcer på Det Biovidenskabelige

Fakultet, Københavns Universitet

(den gamle Landbohøjskole). Udvalget

syner og udpeger frøkilder til park og landskabsområdet.

Frøkilderne listes på en L-nummerliste

som kan ses på www.froekilder.dk.

Klonkildeudvalget har sekretariat på Institut

for Havebrugsproduktion på Det Jordbrugsvidenskabelige

Fakultet, Aarhus Univer-

sitet (tidligere Statens Planteavlsforsøg).

Klonkildeudvalgets lavere aktivitetsniveau viser

sammen med nedlæggelsen af DAFO-Foreningen

at dette område er under pres.

Martin Jensen, seniorforsker på Det Jordbrugsvidenskabelige

Fakultet, og næstformand

i Frøkildeudvalget er lidt bekymret

over udviklingen: „Arbejdsområdet har det

svært i disse år da fremavlsarbejdet har været

svært eller nu umuligt at finansiere fra det offentlige

eller private erhvervs side. Efter nedlæggelsen

af Dafo-Foreningen fra nytåret

2009/2010 er der ingen der varetager genbevaring,

fremavl og sikring af sundt og genetisk

korrekt plantemateriale på det vegetativt

formerede område. Producenterne har

valgt denne omkostning fra og brugerne af

planterne må så forlade sig på at erhvervet

selv holder fanen højt. Tilsvarende er den tidligere

offentlige udvikling af nyt plantemateriale

reduceret meget og nu næsten helt

overladt til erhvervet selv.“ sh

GRØNT MILJØ 3/2010

Gratis overblik over byggeprojekter

Der er for tiden over 2500 byggeprojekter i Danmark påbegyndt

inden for de sidste to år. Information om hvert projekt

er fra 1. marts frit tilgængeligt på www.byggeri-arkitektur.dk

hvor man kan finde oplysninger om arkitekt, entreprenør,

ingeniør, byggesum, beliggenhed og projektstart.

Det er Magasinet Byggeri+Arkitektur der har stillet siden

til rådighed sammen med Bygge Information A/S.

Man søger alfabetisk efter byggeprojekt, arkitektfirma,

ingeniørfirma eller entreprenør. Når man har fundet den

man søger, klikker man på navnet og får en boks frem med

firmaoplysninger og de projekter på databasen som man er

med i. Det er dog kun hovedleverandører der er med. Nogle

hurtige nedslag viser ikke at der f.eks. er anlægsgartnervirksomheder

og landskabsarkitektfirmaer med.

„Det er ofte at fagfolk gerne vil have et hurtigt overblik

over hvem der er med på et bestemt projekt. Med vores nye

værktøj kan man når som helst få adgang til vigtig viden

hvad end man kører forbi en ny byggeplads, sidder til et

byggemøde eller bare i den daglige arbejdsgang,“ udtaler

Nicolaus Nissen, chefredaktør på Byggeri+Arkitektur.

Anlægsgartneren eller entreprenøren i gang? Det er ikke altid til at se.

Flere anlægsgartnere bliver også grå

Flere anlægsgartnervirksomheder

har de senere år udviklet

sin kapacitet til at udføre

entreprenøropgaver - og dermed

også kunne tage flere opgaver

i hovedentreprise. Der er

sket en brancheglidning, skriver

Torben Sigh i Licitationen

(18.2.2010).

En af de grønne virksomheder

der også er blevet grå, er

OK grøn anlæg A/S i Borup.

Leder af anlægsafdelingen Søren

Løkkegaard fortæller:

„Tidligere blev anlægsgartnerfirmaerne

bedt om at byde på

fortovenes flisebelægninger

og vejtræer, men nu er der

hos bygherrene kommet en

forståelse af helheden som stiller

anlægsgartnerne bedre.

Hvis vejtræerne skal trives, er

det jo ikke ligegyldigt hvordan

man har behandlet jorden, afvandingen

og vandingssystemerne.

Alt det har vi specialister

til så vi kan tilbyde en

samlet pakke på vejanlæg inklusive

kloakering og asfaltering,“

siger han.

En af firmaets aktuelle opgaver

er renoveringen af Øresundsvej

på Amager med cykelstier,

opholdspladser og nye

belægninger. En anden opgave

knytter sig til et stor underjordisk

parkeringsanlæg på

Islands Brygge i København.

Her står OK grøn anlæg for

terrænarbejderne samt retablering

af veje, boldbane, legeplads

og beplantning.

ENEMARK

GRUPPEN

RAPID EURO

med

LIPCO

stennedlægningsfræser

Basismaskinen er

fuldhydraulisk

med el-tilkobling

H.G. ENEMARK A/S

Baldersvæksvej 40, 2635 Ishøj

www.hg-enemark.dk

e-mail: hge-enemark.dk

GRØNT MILJØ 3/2010 57

58

I modlys den 4. marts er boulevarden lidt grå. Men roserne er store. Foto: Vejdirektoratet.

Vejprisen gik til Sønder Boulevard der forener trafik og miljø

Den fornyede Sønder Boulevard

på Vesterbro i København

fik Vejprisen 2009 som et

godt eksempel på nytænkning

af det offentlige rum og forening

af miljø, rekreation og

trafik på samme sted. Prisen

som Vejdirektoratet har uddelt

årligt siden 1994, havde ‘den

rekreative vej’ som tema.

„Hvis boulevarden ved sin

anlæggelse i slutningen af

1800-tallet var et billede på

det nye borgerskabs urbanitetsdrømme,

er den i dag et

nutidigt bud på hvorledes to

tidligere så adskilte funktioner

Der tabes masser af gods

ude på vejene

Murerspande, juletræer, cykler, paller. Alt

muligt bliver tabt på vejen fordi bilisterne

ikke surrer deres gods ordentligt fast på laddet,

traileren eller tagbagagebæreren når

de kører arbejdskørsel eller til genbrugsplads

eller sommerhus.

Det viser Vejdirektoratets opgørelse over

tabt gods på statsvejene i 2009. Hele 6001

gange måtte Vejdirektoratets TrafikInformations

Center i 2009 sende folk ud og fjerne

det tabte og trafikfarlige gods.

Trafikanter må af hensyn til egen og andres

trafiksikkerhed ikke selv standse for at

samle det tabte op. De skal i stedet ringe til

Trafik Informations Centeret (8020 2060)

der klarer ærterne. Derimod er det trafikanternes

pligt at surre sine ting ordentligt fast.

På www.trafikken.dk kan man se enkel instruktion

i hvordan man gør.

som infrastruktur og rekreation

kan blive til mere end

summen af disse. Revitaliseringsprojektet

er helt i tråd

med årets tema: den rekreative

vej. Disse ellers svært forenelige

funktioner, bilfærdsel

og rekreation, afvikles side om

side på fornem vis. Løsningen

har allerede bevist sin duelighed,

idet den fungerer godt

både rekreativt og trafikalt,“

hedder det i motivationen.

Desuden peges på kommunens

fine håndtering og behandling

af plads og anlæg.

Prisen blev 5. marts overrakt

til Bo Asmus Kjeldgaard, borgmester

for Teknik og Miljøforvaltningen

i Københavns Kommune.

„Sønder Boulevard sætter

helt sikkert nye standarder

for hvordan vi skaber gode byrum

i København. Boulevarden

var en trafikeret gennemfartsvej

der nu er blevet til et

sted hvor man kan gå en tur i

grønne omgivelser, hænge på

en bænk, bruge legepladsen

eller spille bold. Vi har skabt

nye muligheder midt i byen -

vi har skabt et grønt bælte

gennem Vesterbro,“ udtalte

Kjeldgaard.

LIB er blevet en brancheklub

Landbrugsmaskinimportørerens Brancheforening

(LIB) er nedlagt. De kun fire medlemmer

har i stedet oprettet Landbrugsmaskin-

Importørernes Brancheklub, LIB-klubben, til at

koordinere udstillingsaktiviteter og statistikker.

Ændringen, der blev besluttet på foreningens

generalforsamling 4. marts, betyder at de enkelte

virksomheder nu selv varetager kontakten

til myndigheder, organisationer m.m.

„Selv om LIB-medlemmernes samlede andel

af traktorsalget udgør cirka 2/3 af markedet,

skønnede medlemmerne ikke at der er behov

for en egentlig forening,“ oplyses det. Ændringen

betyder også at sekretariatsfunktionen hos

Dansk Maskinhandlerforening i Kolding afvikles.

Det er her at brancheforeningen Maskinleverandørerne

også har sekretariat. Den gamle

forenings formue på 50.000 kr. er doneret til

Dansk Maskinhandlerforenings jubilæumsfond.

De fire medlemmer i den nedlagte forening er

LMB Danmark A/S, CNH Danmark A/S, AGCO

Danmark A/S og Nellemann Agro AS.

GRØNT MILJØ 3/2010

Irrelevante krav i udbudsmaterialer

I udbud stiller kommunerne

gang på gang krav som reelt

ikke bruges til noget i konkurrencen,

og som er meget voldsomme

i forhold til opgavens

størrelse, skriver Håndværksrådet

i sit nyhedsbrev (5/2010).

”Der hvor kæden hopper af,

er når kravene stilles som ren

rutine. Det kan være krav om

en soliditetserklæring, tre års

regnskaber, krav til den årlige

omsætning eller lignende som

bruges ved større og længerevarende

opgaver,“ siger Mads

Engberg chefanalytiker i

Håndværksrådet. ”Når de sam-

me krav finder vej til opgaver

med kort varighed, er det en

uskik. Det handler ofte om at

kommunerne er usikre og urutinerede,

og så er det desværre

lettere at stille flere krav

end man har brug for, for så er

man i hvert fald dækket ind,

lader tankegangen til at være,”

siger han.

Engberg gør opmærksom på

at reglerne om sikkerhedsstillelse

i AB 92 bør give kommunerne

nok sikkerhed for opgavens

udførelse så de ikke behøver

stille yderligere økonomiske

krav ved korte opgaver.

Kommuner under erhvervspolitisk lup

www.kommunalperformance.

dk er en ny hjemmeside hvor

Dansk Byggeri ser nærmere på

hvordan landets 98 kommuner

klarer sig på områder der har

betydning for virksomheders

lokale vækstvilkår og borgerservice.

Man kan bl.a. se hvemder

opkræver dækningsafgift

for erhvervsejendomme, hvor

stort udliciteringspotentialet

er, hvor meget det koster at få

behandlet en byggesag, kom-

munernes evne til at sørge for

unges uddannelse og den

kommunale beskæftigelsesindsats.

„Med hjemmesiden

kan man se hvordan det står til

i de enkelte kommuner, men

vi håber da også at de kommuner

der har det svært, kan

tage ved lære af de kommuner

som klarer sig bedre,“ siger

erhvervspolitisk konsulent

Kathrine Stampe Andersen,

Dansk Byggeri.

NATURAL

URBAN

SOMMER

2010

BESTIL DIN SOMMERLØG

2010 NU!

VARIANTER

FÅ OPLYSNINGER ONLINE PÅ WWW.VERVEREXPORT.NL

AGENT THUESEN JENSEN AS.

HENRIK IVERSEN / +45 70 20 52 22

GRØNT MILJØ 3/2010 59

Sekretariatet er stillet op til gruppebillede i haven bag Linde Allé 16. Anledningen er Gitte Christiansens 25 års jubilæum i 1993. Fra venstre: Gitte

Christiansen, Søren Holgersen. Kirsten Ludvigsen, Jens Klarskov, Arendse Nedergaard, Gert Juhl, Lisbeth Nørremark, Henrik Hansen og Iben Braun.

Det skulle bare have været et halvt år med tilskud

Det blev til 25 år. En tid med gode kollegaer og Grønt Miljø som rygraden i arbejdet

Af Søren Holgersen

„Ansættelsesforholdet er tidsbegrænset

og begynder den 1.

april 1985 og ophører den 30.

september 1985 ved arbejdsdagens

ophør.“ Sådan står der

i ansættelseskontrakten underskrevet

15. februar 1985 af

direktør i Landsforeningen

Danske Anlægsgartnermestre,

Jens Raunkjær. Og af mig.

Anlægsgartnerne søgte en

en projektdeltager til revision

af anlægsgartnernormerne og

en udvikling af den dengang

helt nye kvalitetssikring. Med

offentligt tilskud. Den slags

ordninger var der mange af i

80’ernes arbejdsløshed. Og jeg

søgte. Et halvt år gik vel an

med anlægsgartneri selv om

det var den overordnede landskabsplanlægning

der trak.

Det gik an. Men jeg stoppede

ikke 1. september. Min ansættelse

blev forlænget til et

år. Og derefter blev jeg fast.

Uden tilskud. Det halve år blev

til mange flere. Den 1. april

fejrer jeg 25 års jubilæum. Hvis

man da kan kalde det det, for

det er over to år siden jeg blev

virksomhedsoverdraget til

60

Danske Anlægsgartneres selskab

ProVerte A/S, og tre måneder

siden jeg stoppede der

og overtog Grønt Miljø i forpagtning.

Men arbejdet er det

samme. Og jeg sidder stadig i

huset. Indtil 1. april som ikke

kun er jubilæumsdatoen, men

også den dag jeg skal være

ude af lokalet.

Det var Grønt Miljø der først

fik mig til at blive. I begyndelsen

var det et lille blad som

fagkonsulenten - Michael H.

Nielsen - lavede som en del af

sit job. Jeg blev koblet på og

skrev de første småartikler i nr.

2, 1985. Om ‘Naturplejesvende

på Københavns Vestvold’,

‘Janni i Vestskoven’ og ‘Kurvesæt

til belægningssten’ for at

tage overskrifterne. Året efter

overtog jeg redaktørjobbet, i

1994 også rollen som ansvarshavende.

Jyden i tronstolen

Da jeg troppede op 1. april

1985 var det på Linde Allé 16 i

Vanløse, det hus foreningen i

1971 havde købt af Dansk

Gartnerforbund der året før

var blevet en del af SiD, i dag

3F. Her blev jeg installeret i

det mindste lokale som jeg

skulle beholde de næste 12 år.

På Linde Allé 16 tronede

Jens Raunkjær i direktørstolen,

jyde og sælger af Guds nåde

og et stærkt socialt midtpunkt.

Han havde to år før - som direktør

for foreningens LDA

Serviceselskab - været med til

at introducere Grønt Miljø som

et bredt funderet fagblad. Det

afløste sammen med det interne

‘LDA-Nyt’ det gamle blad

‘Anlægsgartneren’. Det havde

med sit relativt smalle fokus

ikke det ønskede potentiale,

hverken med hensyn til økonomi

eller profilering.

Raunkjær rådede over syv

medarbejdere. Tre konsulenter:

Flemming B. Hansen (økonomi

og marketing), Ole Wind

(jurist på deltid) og Michael H.

Nielsen. I sekretariatet sad Kirsten

Ludvigsen, Gitte Christiansen

og Gitte Jensen og tog sig

af telefoner, bogholderi og

skrivning af direktørens og

konsulenternes breve der højrøstet

blev indtalt på diktafon.

Gitte Christiansen nåede at

fejre 25 års jubilæum. Det

havde den første direktør gjort

ti år før. Jeg er den tredje. Og

den eneste tilbage fra dengang.

Jens Raunkjær tog til

Håndværksrådet i 1988 og

blev i tre år afløst af fagkonsulent

Michael H. Nielsen, den

hidtil eneste firektør hentet

fra egne rækker. Jens Klarskov

tog de næste tre år og er i dag

direktør i Dansk Erhverv. Han

blev afløst af Stephan Falsner

der har taget de sidste 16 år.

65 ansatte gennem tiden

Ud over direktørerne er medarbejderne

kommet og gået.

Der har været 65 siden 1958

hvis man medregner 15 studentermedhjælpere

og 4 delvist

tilknyttede folk. Jeg har

selv haft fornøjelsen at arbejde

sammen med de 58. Det

har været en meget positiv oplevelse.

Ud over Grønt Miljø er

det de gode kollegiale forhold

der har holdt mig i gårde.

11 af medarbejderne har

været der i mere end ti år. 21

har været der i mere end fem.

GRØNT MILJØ 3/2010

SEKRETARIATET

DIREKTØRER

Poul Frøling (1958-1983)

Jens Raunkjær (1982-1988)

Michael H. Nielsen (1988-1991)

Jens Klarskov (1991-1994)

Stephan Falsner (1994-)

FAGKONSULENTER

Poul Pedersen (1971-1979)

Jens Krarup Nielsen (1980-1983)

Michael H. Nielsen (1983-1988)

Torben Dam (1988-1993)

Gert Juhl (1992-1996)

Anne F. Stausholm (1994-2006)

Kim Tang Jørgensen (1997-)

Line Mortensen (1999-2001)

Eva Meyle (2000-2006)

Bente Mortensen (2006-2010)

Henrik Ward Poulsen (2007-)

1960

ANDRE KONSULENTER

J.P. Johansen (1978-1983)

Lars Andersen (1979-1983)

Flemming B. Hansen (1983-1987)

Ole Wind (1983-1988)

Hanne Hartoft (1985-1988)

Mette Blaabjerg (1987-1988)

Kent Bonde (1988-1989)

Lars Peter Tolstrup (1988-1991)

Torben Lantau (1996-)

GRØNT MILJØ

Søren Holgersen (1985-2010)

Lars L. Thorsen (2008-2010)

PROVERTE

Michael Petersen (2006-)

Rut Baltzer (2008-)

Catharina Hallberg (2010-)

KONTOR & BOGHOLDERI

Inger Birkmose (1964-1981)

Gitte Christiansen (1968-1996)

Kirsten Ludvigsen (1981-1999)

Gitte Jensen (1982-1987)

Anne Hansen (1987-2004)

Arendse Nedergaard (1993-1997)

Inge Rudebeck (1998)

Britta Stig (1999-2001)

Maria Sørensen (1999-2006)

Anne-Marie Poulsen (2001-)

Jette Syhler (2004-2006)

Tina Schønemann (2006-)

Poula Laursen (2006-)

Charlotte Dickow (2007-)

Dorrit Arnt (2007-2008)

Pernille Bruhn (2007-)

DELVIST TILKNYTTEDE

Henrik G. Hansen (1987-2003)

Mogens Petersen (1989-1991)

Hanne Laursen (1998)

Jørgen N. Lassen (1999-2004)

STUDENTER

Claus Nielsen (1991-1993)

Iben Braun (1992-1994)

Lisbeth Nørremark (1993-1995)

Birgitte Ivertsen (1996-1999)

Jakob Kamp (1996-1997)

Lea Ovesen (1997-1998)

Stefan Anbro (1999-2000)

Lars Poulsen (1999-2003)

Pernille S. Pedersen (2000-2002)

Anne T. Schultz (2001-2002)

Ione Skovgaard (2002-2004)

Lisbeth Pedersen (2002-2004)

Line Poulsen (2003)

Lisa H. Hansen (2004-2005)

Signe Hansen (2005-2008)

Sekretariat

1970

1980

1990

2000

1 2 3

4

1. Niels Ebbesensvej 18B, Frederiksberg

2. Nordre Fasanvej 133, Frederiksberg

3. Linde Allé 16, Vanløse

4. Sankt Knuds Vej 25, Frederiksberg

■ Med rødt er angivet dem der i dag er ansat.

■ Flere af de korte ansættelser er barselsvikariater.

■ Flere ansættelser er periodevist afbrudt (barsler mv.) uden at det anføres.

■ Studentermedhjælpere er i alle tilfælde deltidsansættelser.

■ Enkelte meget kortvarigt ansatte er ikke med (typisk under 3 uger).

■ På forhånd undskyld for eventuelle fejl og forglemmelser!

2010

Stabiliteten er dog større end

tallene umiddelbart tyder på

da mange at de kortere tids

ansatte er barselsvikarer og

studentermedhjælpere.

En nærmere analyse viser

hvordan ansættelsespolitikken

skifter. En tradition med selv

at tilbyde juridisk sagsbehandling

blev indledt i 1983 og varede

til 1994, selv om sagsbehandlingen

de sidste tre år lå

hos direktøren. Siden har juraen

ligget i Håndværksrådet.

Traditionen med fagkonsulenter

blev indledt i 1971 med

Poul Petersen. De næste 21 år

var der én fagkonsulent. Siden

1992 har der været to eller tre.

En tradition med økonomi- og

marketingkonsulenter blev

indledt i 1979 og sluttede ti år

efter. Det var en vanskelig

kombination. Enkelte andre

konsulenttyper har optrådt,

bl.a. den nuværende arbejdsmarkeds-

og organisationskonsulent

Torben Lantau.

Studentermedhjælpere blev

introduceret i 1991 med succes

trods deres naturligt korte ansættelsesperiode.

De næste 15

år var der 15 studerende, tit

flere samtidig, men fra 2005

klingede tendensen af.

På det seneste er der tendens

til at flere opgaver lægges

ud til eksterne konsulenter.

De varetager bl.a. kommunikation,

arbejdsmiljø, web og

egentlige sekretæropgaver. Ja,

nu er tilmed Grønt Miljø placeret

i et eksternt selskab.

Antallet af ansatte varierer

med tiden som man kan få et

indtryk af ved at tælle sammen

ned gennem skemaets

søjler. Det hænger sammen

med både konjunkturer og

ansættelsespolitik. Fra midt i

80’erne har tallet dog ligget

på mindst 7-8 plus studenter. I

dag er tallet 13 - hvis man regner

ProVerte og Grønt Miljø

med. Ellers er tallet 9.

Kulturskift

Kulturen har skiftet med årene.

Jeg husker 80’erne som

den mest festlige. Den var i

hvert fald dengang der blev

drukket og sunget mest. Typer

som Jens Raunkjær, Flemming

Hansen og Kirsten Ludvigsen

var altid garanter for en fin og

løftet stemning. Måske var det

også fordi de ansatte generelt

var yngre. Direktør og konsulenter

var i 30’erne, hvor de i

dag er 10-20 år ældre. Jeg var

selv ‘studenten på kvisten’ som

seniorklubbens formand Niels

Arne Rasmussen kaldte mig.

Der kom også flere medlemmer

i huset dengang, ikke kun

til møder. Også for lige at kigge

ind. Og når de var til et

møde, tog de ofte lige en kontorrunde

før de gik. I dag synes

tiden at være mere knap.

Måske det også spiller en rolle

at huset er fysisk større. Der

var en fortættet stemning i

den Vanløsevillaen hvor sekretariatet

lå indtil 1997. Nu er

det mere elegant og luftigt.

Men med knap så meget liv.

Samtidig har ledelsestilen skiftet

markant med tiden, direktøren

og landsformanden.

Set i tidens perspektiv synes

det som der er mindre begejstring

og holdånd end før. Påfaldende

er det også hvordan

erhvervspolitikken er falmet,

konsulenttjenesten er udhulet

og de eksterne konsulenter tager

over. Og det sker mens der

er økonomisk krise og den lille

forenings selvstændighed udfordres.

Der er brug for en ny

vision og en ny start. ❏

Næsten som Krøyers maleri ‘Hip Hip Hurra’. Men det er igen i haven i

Linde Allé. Jens Raunkjær er ved at takke af som direktør. Året er 1988.

GRØNT MILJØ 3/2010 61

Fiberdug optimeret til at stoppe rødder

RootSeal Rodhæmmer hedder

Fibertex’ nye grønne fiberdug

der er optimeret til at bremse

planterødder. Når fiberdugen

anbringes lodret i plantehullet

kan den ifølge Fibertex hindrer

gennemgroning, f.eks. ud

under en belægning som ellers

let kan blive ujævn og bulet

når rødderne vokser til. Ifølge

Fibertex har fiberdugen bestået

en test med bl.a. agressive

bambusrødder. Fiberdugen er

62

Asbjørn Nyholt

Hortonom

Gl. Nyborgvej 61

DK-5772 Kværndrup

Mobil +45 4020 9613

asbjoern@nyholt.dk

www.nyholt.dk

af 100% polypropylen. Den er

nålet og termisk bundet og

har en kraftig dermed en pæn

vægt på 250 g/m 2 . Fiberdugen

sælges i ruller på 1 x 5 meter

og 1 x 50 meter. Specielle dimensioner

kan leveres efter aftale.

Fibertex fremstiller i forvejen

den sorte fiberdug

WeedSeal der er optimeret til

afdækning i bede og bl.a. tillader

vand at trænge igennem.

www.fibertex.dk.

Uvildig rådgivning

Græspleje: Strategi og sparring

Jordprøver: Analyse og tolkning

Ring gerne - så ser vi,

hvor vi kan samarbejde

KALENDER

KURSER & KONFERENCER

APRIL 2010

Hvordan står det til i den danske

natur? Silkeborg 8-9/4. DMU,

FVC.

European Tree Worker Certificate

(ETW). Skovskolen, Nødebo

10/4. SL, DTF.

Uddannelser i natur og friluftsliv.

Skovskolen, Nødebo 12/4. SL.

Lokal håndtering af regnvand -

LAR. Århus 8/4. Tåstrup 14/4. TIR.

Vejvisning for lette trafikanter.

Nyborg 13/4. VEU.

Den nye planstrategi. Middelfart

13/4. DB.

Vandet stiger! Roskilde Havn 15/

4. SL.

Naturen i Byen. Århus 17/4. Naturhistorisk

Forening for Jylland,

www. floraogfauna.dk og Jydsk

Forening For Naturvidenskab.

Tilgængelighedsrevision. Odense

20/4. VEU.

Vejledning om pleje af fortidsminder.

Espergærde 20/4. VEU.

Byøkologi og bæredygtig udvikling.

Malmø 23/4. LAF.

Digital kommuneplanlægning.

Kolding 26-27/4. DB.

MAJ 2010

Naturvejledning A. Skovskolen,

Nødebo 5-7/5. Eldrupgård, Djursland

17-19/5. SL.

DM i træklatring. 7-8/5. DTF.

Haveturisme. Frederiksberg 11/5.

SL.

Terapihaver & Haveterapi for

voldsramte kvinder og børn.

København 14/5. SL.

Trafik og mobilitet. Næstved 17-

18/5. DB.

Trafiksaneringer i byer. Middelfart

18/5. VEU.

Dimensionering af vejbefæstelser.

Nyborg 19/5. VEU.

JUNI 2010

Bytræarboretet - resultater,

rundvisning og demonstration.

Hørsholm 1/6. SL.

Læringsmiljø Nærmiljø - tværfaglig

temadag for parkforvaltere

og skolelærere. 3/6. SL.

Åben Land Konferencen 2010:

Forandringer i landbrugslandskabet,

grøn vækst, vand og

natur. Maribo 10-11/6. SL. DB.

Den eventyrlige natur - fortællekursus

med naturen som scene.

Skovskolen, Nødebo 17-18/6.

Eldrupgård, Djursland 16-17/9. SL.

Verden i Danmark 2010 ‘As

Found’. 17-18/6. SL.

AUGUST 2010

Fokus på haven & Rosenkåring.

Valbyparken, København 1/8, 11-

16. Arr: Københavns Kommune.

Naturnær kontra traditionel

skovbrug. Gunnerslevholm Gods

21/8. SL.

SEPTEMBER 2010

Miljø- og klimatilpasset vejafvanding.

Fredericia 8/9. VEU.

Komprimering af ubundne materialer.

Hedehusene 21/9. VEU.

Ugekursus i afløbssystemers

opbygning og funktion. Tåstrup

27/9-1/10. TIR.

OKTOBER 2010

Cykeltrafik. Odense 5/10. VEU.

Kampen om investeringer. Det

60. danske Byplanmøde. Århus

7-8/10. DB.

Managing the Urban Rural Interface.

København 18-21/10. SL.

Studietur til Argentina. 19-30/

10. DB.

ANDRE KURSER

AMU-kurser: Se 3F’s ‘Vejviser’.

www.gront3fpunkt.dk.

Diplom i Parkvirksomhed: Se

www.sl.life.ku.dk/efteruddannelse.

Master i landdistriktsudvikling

og landskabsforvaltning. Se

www.landmaster.dk.

UDSTILLINGER

Grøn Fagmesse. Sandmosen,

AMU Nordylland 17/6.

www.amunordjylland.dk.

.

MØDER

Landskabsarkitekternes Forening.

Generalforsamling, Malmø

23/4. LAF.

AC Akademikernes Centralorganisation. www.ac.dk. T 3369 4040.

DAG Danske Anlægsgartnere. www.danskeanlaegsgartnere.dk. T 3386 0860.

DB Dansk Byplanlaboratorium. www.byplanlab.dk. T 3313 7281.

DTF Dansk Træplejeforening. www.dansk-traeplejeforening.dk. T 4914 0802.

FVC Ferskvandscentret. www.ferskvandscentret.dk. T 8921 2100.

LAF Landskabsarkitekternes Forening. www.ja.dk. T 3321 2800.

REN RenoSam. www.renosam.dk. T 4675 6661.

SL Skov & Landskab, KU. www.SL.life.ku.dk. anyc@life.ku.dk. T 3528 1623.

TIR Teknologisk Institut Rørcentret. www.teknologisk.dk/kurser. T. 7220 2290.

VEU Vejsektorens Efteruddannelse (Vej-EU). www.vej-eu.dk. T 4630 7168.

GreenProject

natur, miljø & projektrådgivning

Få styr på klima og miljø og spar penge!

GreenProject hjælper virksomheder og organisationer med

udfordringer inden for klima- og miljøområdet.

Bente Mortensen, hortonom

Master of Environmental Managemnent

Tlf. 4119 8995. bm@greenproject.dk. www.greenproject.dk

GRØNT MILJØ 3/2010

GAMLE NYHEDER

For 75 år siden

„Vi har nu tre slags havearkitekter:

De som lever af projekteringsarbejde,

havearkitekter

som driver anlægsgartneri (man

kan også sige anlægsgartnere

som kalder sig havearkitekter)

og havearkitekter som hovedsagelig

eller delvis lever af et embede

eller et andet erhverv. Alle

kategorier er repræsenterede i

vore foreninger. Men det er jo

temmelig åbenbart at den første

kategori er yderst tyndt

repræseneteret.

Når jeg har talt med kolleger

om dette spørgsmål, og jeg har

fornægtet det ønskelige i tilstedeværelsen

af mange havearkitekter

af første slags, så møder

man to indvendinger, en meget

alvorlig at det er umuligt at leve

af dette arbejde her i landet, og

en mere subjektiv at den havearkitekt

som selv gennemfører

sine anlæg vil opnå et bedre resultat

end den som må lade andre

anlægsgartnere udføre sine

arbejder.“ (C. Th. Sørensen,

Havekunst 1935).

I forbindelse med etablering af vejbeplantning har man her

udlagt plastik hvor der senere plantes. Grønt Miljø, 1985.

For 25 år siden

„Ved Sveriges Landbrugsuniversitet i Alnarp arbejder

man med udvikling af metoder og maskiner til fremdyrkning

af landskabelige beplantninger (...) I bestræbelserne

på at at nedsætte etableringsomkostningerne

for landskabelige beplantninger har man senest indledt

forsøg med plastafdækning af jorden forud for selve

plantningen. At man har valgt at beskæftige sig med

denne lidt specielle anlægs- og plejeteknik, er der flere

grunde til. Dels en filosofi om at man ved planteetablering

må arbejde med flere forskellige anlægs- og plejemetoder

som tilpasser sig de økonomiske forudsætninger

i hver enkelt situation, men også en følge af at

brug af kemiske bekæmpelsesmidler er forbudt i halvdelen

af alle svenske kommuner.“ (Michael H. Nielsen,

Grønt Miljø marts 1985).

For 50 år siden

„Læretiden er nedsat til 4 år for

alle, og der kan nu tages lærlinge

i anlægsgartneri allerede fra første

læreårs begyndelse. Lærestedet

skal dog i hvert enkelt tilfælde

godkendes af det faglige fællesudvalg.

der skulle herefter blive

rig lejlighed til en tiltrængt

forøgelse af kvalificeret arbejdskraft

til faget - dette må absolut

ses som et stort fremskridt for erhvervets

standard.“ (H.P. Samuelsen,

Anlægsgartneren, marts

1960).

For 10 år siden

„Et af landets største og ældste

anlægsgartnervirksomheder,

Thomsens Anlægsgartneri A/S i Ålborg,

er 5. januar solgt til Danmarks

størst entreprenørkoncern,

NCC Danmark A/S. Det er et signal

om en udvikling hvor store entreprenør-

og rengøringsfirmaer ruster

sig til et gennembrud for udlicitering

af især offentlige grønne

driftopgaver. Og som i andre

brancher sker det for tiden ved

opkøb der kan sikre at udvidelsen

ikke ledsages af dårlig kvalitet.“

(sh, Grønt Miljø, marts 2000).

GRØNT MILJØ 3/2010 63

De grå erhvervsgrunde

i den grønne helhed

De forsømte udemiljøer på arbejdspladserne er

et oplagt arbejdsområde for grønne fagfolk

Af Svend Andersen

Mange virksomheders

udearealer har en elendig

standard. Der er rige muligheder

for at hæve niveauet,

både af hensyn til miljø, æstetik,

virksomhedsimage, og personaletrivsel.

Og af hensyn

den grønne helhed som de private

arealer er en del af.

Situationen giver også gode

markedsmuligheder for grønne

fagfolk der kan tilbyde virksomhederne

professionel pleje

og vedligehold. I krisetider er

det ekstra oplagt at udnytte

disse muligheder. Men efterspørgslen

kommer ikke af sig

selv. Det kan desuden være

nødvendigt at udvikle den

plantefaglige ekspertise hos

dem der udbyder pleje og vedligehold.

Den kedelige historie

Mange udbydere af pleje og

vedligehold har ikke øje for eller

er ikke gode nok til at sælge

varen, hverken når det gælder

de grønne omgivelsers betydning

eller når det gælder

de plantefaglige muligheder.

Det kan være en af grundene

til at opgaven tit ender i udbud

om laveste pris for nødvendig

græsslåning, hækklipning

og snerydning.

Generelt spredes befolkningens

faglige viden og holdnin-

64

ger mere og mere. Det ses

f.eks. i den store variation der

er i folks forvaltning af deres

boliger og haver. Det betyder

også at virksomhedernes beslutningstagere

generelt er

kommet længere væk fra det

grønne og forståelsen for

hvad det grønne er. Den øverste

ansvarlige har en uddannelse

langt fra det grønne, og

der er ikke nødvendigvis andre

i organisationen som har den

faglige indsigt der skal til for

at se mulighederne i udemiljøet

og formulere ønsker.

Flere og flere virksomheder

drives som selskaber hvor ledelsen

(direktøren) ofte sidder

i en kort årrække og måske tilmed

er underlagt et fjerntliggende

hovedsæde og bestyrelse.

Ledelsens lyst til langsigtede

investeringer i grønnere

omgivelser ligger derfor ikke

altid ligefor, især hvis investeringen

skader det umiddelbare

økonomiske resultat og måske

først slår igennem når direktøren

er væk og videre.

Disse forhold, kombineret

med befolkningens generelt

mindre og mindre håndværksmæssige

indsigt i jord og plantedyrkning,

gør at mange virksomhedsledere

og boligejere

måske mere betragter arealerne

uden for bygningerne

Nyanlagt ‘ødegård’ i første parket ved gadekryds.

som et nødvendigt onde og

ikke som en del af helheden

med potentiale i relation til

image, trivsel og miljø.

Del af den grønne helhed

Det er i dag naturligt for de

fleste virksomheder at påtage

sig både et socialt ansvar og et

miljøansvar. Ikke nødvendigvis

fordi der er penge i det her og

nu, men det i længden kan koste

dyrt i faldende respekt og

negativ omtale at lade være.

Samme tilgang er der ikke til

udenomsarealerne, men det

burde der være. Det taler

mange gode argumenter for.

Det grønnes betydning for

miljøet er på mange områder

velundersøgt. Det er f.eks. velkendt

at omgivelserne påvirker

en virksomheds image og

dens kunders og medarbejderes

æstetiske oplevelse af virksomheden.

Hvilket igen påvirker

både salget og glæden ved

at gå på arbejde.

Sammenhængen er meget

svær at gøre op i kroner og

ører, men i forhold til virksomheders

omsætning og til hvad

der ellers ofres på alt fra bygningsarkitektur,

inventar, reklame

og anden imagepleje,

kræver det kun småpenge at

sikre spændende grønne og

velplejede udearealer.

To anlæg af samme størrelse og sammenlignelige plejekrav. Men med stor forskel når man ser på miljø, fauna og udtryk.

Alligevel er der mange ‘ødegårde’

i industriområder mv.

At gode eksempler smitter,

er velkendt, og det bør udnyttes.

Nabovirksomheders direktører

og medarbejdere ser

hvad der sker rundt i området,

sammenligner med egen virksomhed

og får måske gode

ideer. Det er her den grønne

fagmand skal sætte ind med

tilbud eller planer. De kan udvikle

sig i kvarteret som ringe i

vandet.

Offentlige grønne forvaltere

har selv interesse i at fremme

et større ejeransvar for det

grønne anlæg på private arealer.

Offentlige og private grønne

arealer udgør sammen byens

grønne helhed. Den får

det svært hvis for mange private

arealer forsømmes. Kommunernes

grønne afdelinger

og planafdelinger bør derfor

samarbejde om hvilke krav til

omgivelser der skal stilles i lokalplaner

og byggetilladelser

samt hvilke sanktioner der skal

falde hvis kravene ikke opfyldes.

Det vil desuden inspirere

og motivere til at forbedre eksisterende

anlæg, private som

offentlige.

Man kan måske også forestille

sig et samarbejde hvor

kommunen laver forbedringer

i et område mod at virksomhe-

GRØNT MILJØ 3/2010

Stilrent industribyggeri. Udenomsarealerne er i

overskud, uanvendelige og uinspirerende for

personale og forbipasserende og næppe meget

interessante for andet end regnorme.

Enkelttræer præger

både den enkelte ejendom

og hele gaden.

derne i området forpligter sig

til at give deres bidrag på deres

egne arealer. Så får man

dobbelt effekt.

Vi får ikke lov til det

Mange af erhvervslivets udemiljøer

kan umiddelbart forbedres

med enkle velvalgte

nyplantninger eller ændringer

i de eksisterende beplantninger.

Det er en begyndelse, og

måske endda med mindre plejeindsats

til følge.

Det kan være nogle få markante

store træer der passer til

bygningernes størrelse i stedet

for plejekrævende ubestemmelige

bede. Det kan være effektivt

bunddække, enkelte

spændende blomstrende buske

og træer og maskinklippede

hække til afskærmning

og rumdannelse.

Planter kan bruges på uendelige

måder til iøjnefaldende

løft af udearealernes udtryk

og anvendelse. Men det kræver

plantekundskab om plan-

ternes krav til vokseplads, deres

udvikling og krav til plejeindsats.

Og en evne til at sælge

varen.

Når jeg taler med anlægsgartnere

om eksempelvis at

plante tre markante træer på

en gold plæne ved store og

massive bygninger, bliver jeg

mødt med argumenter om at

det har vi prøvet. ‘Vi får ikke

lov til det, og i øvrigt er der ikke

penge i det’, lyder det.

Det er sikkert rigtig hvis man

ser isoleret på det. Det kræver

en salgsindsats at få lov til at

plante træerne, og anlægsprojektet

er i sig selv lille og

slutfortjenesten ret minimal.

Ser man imidlertid opgaven i

et større perspektiv, kan sådanne

tiltag få anlægsejerens

øjne op for anlægsgartnerens

faglige kunnen. Kontrakten

om pleje og vedligehold bliver

lettere at genforhandle, og

indtjeningen bedre.

Både virksomhedens kunder

og dens medarbejdere kom-

Enkle løsninger med solitære og anderledes planter bryder

flader af grønt græs og bidrager til oplevelse af årstiderne.

menterer ofte gode forbedringer

over for en virksomheds ledelse,

og det kan give ledelsen

lyst til at fastholde en god leverandør

og måske tilmed efterspørge

yderligere forbedringer

af omgivelserne.

Fagfolk skal tro på det

Dygtige anlægsgartnere og

projekterende bør kunne overbevise

en stor del af landets

virksomheder om det fornuftige

i at interessere sig for gode

og funktionelle omgivelser for

virksomheden. Det gælder om

at få de første med. Senere vil

resultaterne og fordelene i

f.eks. personaletrivsel og virksomhedsimage

lægge et naturligt

pres på fodslæberne.

Vi skal som grønne fagfolk

også selv tro på det. Man kan

f.eks. lave en idémæssig gennemgang

af kunders anlæg i

et område sammen med en

plantekyndig udefra. Ideerne

bearbejdes og sælges kvarters

vis med de fordele det giver.

Man kan også tilbyde store

maskindsåede blomsterbede

på store plæner i kvarteret.

Det vil skabe opmærksomhed.

Årstiderne bliver mere synlige,

medarbejdere får lyst til at gå

ud efter arbejdstid og forbipasserende

kan tage en markbuket

med hjem.

Maskinklippede større hække

kan skabe spændende linjer,

skjule pladser med nødvendigt

rod eller give rum til

ophold på sommerdage. Er

både plantning og årlige maskinklipninger

sat i system, vil

udgiften være overkommelig.

Nogle få større solitærplanter,

specielle stedsegrønne eller

blomstrende træer, fremhæver

årstider og giver variation,

fugleliv, oplevelse og

mentalt velvære. Frugttræer

understreger også årstider og

kan både friste folk og fæ.

Og så kan man give fælles

tilbud på en ensartet systematisk

og professionel beskæring

af træer i et område. Til gavn

for udtryk og sammenhæng i

områdets træbeplantninger

samt en fornuftig økonomi for

både ejere og udførende. ❏

SKRIBENT

Svend Andersen er konsulent inden

for planter og planteanvendelse gennem

sit firma Plantefokus.

GRØNT MILJØ 3/2010 65

66

VINDUET

Skolegårdene skal være bedre

Skolegårdene er slidte, dårligt vedligeholdte

og har elendige legeredskaber.

Det hæmmer børnenes udvikling, skriver

Petter Åkerblom, Johan Tranquist

og Johan Faskunger fra Movium i Sverige.

Forskning og erfaring viser at attraktive

udemiljøer stimulerer fantasien,

vækker lysten til at lære og bidrager til

en sund livsstil hos børn og unge, konstaterer

de. Og, fortsætter de:

„Udendørsbaseret læring mindsker

slid på skolens bygninger, og ødelæggelsen

af det udendørs miljø reduceres

når børn og voksne engagerer sig i skolegårdsudviklingsprojekter.

Det er vigtige

økonomiske argumenter i tider

med nedskæringer. Så hvad venter vi

på? Internationalt gøres allerede en omfattende

indsats for at forbedre skoler

og skolegårde. I England satses imponerende

45 milliarder pund over en periode

på femten år på skolefornyelse (...)

Det er på høje tid at gøre noget lignende

i Sverige. Vores mål er at finde måder

at organisere, iværksætte og finansiere

en flerårigt nationalt program for

udvikling af skolegårde.“

Det underliggende landskab

Byen er et bebygget landskab hvor topografien

stadig sætter sit aftryk på stedet.

Det forklarer en australske arkitekt

Richard Leplastrier i Weekendavisen

(23.-29.10.2009) efter at have modtaget

Dreyers Fonds Hæderspris for sin forståelse

af arkitektonisk bæredygtighed.

„I København er den lille beskyttede

strand, Gammel Strand, begyndelsen på

byen og dens oprindelige mening. Jeg

vil vædde på der stadig er sol, læ og rart

at sidde. Jeg ser en masse ligegyldige

bygninger skyde op der ikke handler

om landskab eller sted, men om stil eller

mode. Jeg vil ikke være kritisk, men hvis

noget skal fungere godt og smukt, må

arkitekten forstå det underliggende

landskab. Det var her længe før noget

som helst andet. Det har sin mening.“

Testcentret i Østerild

Et testcenter for vindmølleindustrien

skal ifølge en kommende anlægslov placeres

i Østerild Plantage i Thy med en

rydning af 1500 ha fredskov til følge.

‘En af de største rydninger’, skrev Poul

Hald Mortensen, vicepræsident i Danmarks

Naturfredningsforening, i Jylland

sposten den 22. februar:

„Som skovenes og naturens politiske

vogter burde miljøministeren slet ikke

tryne naturen som den svage part, når

projektet har rigeligt med midler til at

Natursten vinder frem, men følger kvaliteten med? Svenske stenfagfolk råber vagt i gevær.

erstatte spredte boliger på landbrugsjord.

Miljøministeren burde foretage

det modige valg og placere testcentret

der hvor landbrugsjorden efterfølgende

kan dyrkes som intet var hændt. Så kunne

ministeren leve op til sit ansvar for at

prioritere landskaber, skov og natur.“

Vi sår fremtidens invasive arter

Invasive plante- og dyrearter er et tiltagende

problem i landskabet. Så hvorfor

indfører vi stadig uden videre nye haveplanter,

spørger biolog Jan Kjærgaard i

Hedeselskabets tidskrift Vækst (1/2010)

under overskriften ‘Vi sår fremtidens

invasive arter i haverne’.

„Det er meget sandsynligt at nogle af

disse nye planter der i øjeblikket indføres

om føje år vil stå på listen over invasive

arter. Vi ved ikke hvilke. Gjorde vi

det, var det simpelt, men da vi ikke gør,

burde vi vel være mere tilbageholdende

med at indføre nye arter. Blot som et

forsigtighedsprincip. (...) Efter min mening

burde der være langt flere restriktioner

på hvad man må indføre. F.eks.

en lovgivning der som minimum sikrer

at nye arter der ønskes indført, først

skal gennemgå en risikovurdering. Det

er ikke sikkert at det er nok, for vi ved

at folk opfører sig anarkistisk og langt

fra altid overholder landets love, men

det var i det mindste et signal om at her

er noget galt, og at vi tager det alvorligt.“

Stenarbejde i for dårlig kvalitet

I Sveriges Stenindustriforbunds blad

Sten (4/2009) skriver ordfører Kurt Johansson

og redaktør Christer Kjellén om

kvalitetsproblemer inden for natursten

og deres indbygning - og lægger op til

et initiativ om certificerede tilsyn:

„I de sidste 10-15 år har natursten

fået en renæssance, ikke mindst i udemiljøet.

Æstetiske værdier har fået

større betydning, vi ser mere langsigtet

på økonomi og investeringer, og stenmaterialet

er blevet billigere. Det øgede

forbrug af sten har lokket nye aktører til

branchen og manglerne i kunnen er i

nogle tilfælde stort. Manglerne findes i

alle led. Håndværkeren som monterer

stenene ved ikke hvordan man skal udføre

arbejdet, bestilleren ved ikke hvordan

han skal beskrive det for at få et

godt resultat, og tilsynet ved ikke hvilke

krav han skal stille til den håndværksmæssige

udførelse. (...) For at naturstenen

ikke skal komme i vanry må man

råde bod på de manglende kundskaber

og sørge for at at de færdige stenarbejder

holder en høj kvalitet.“

Museet vil ændre fredet have

Statens Museum for Kunst har foreslået

at ‘revitalisere’ den 7500 m 2 store skulpturhave

foran museet, bl.a. ved at åbne

det mod de øvrige byrum og undgå at

museets græster opfatter haven som

forhindring. Det opponerer landskabsarkitekt

Annemarie Lund imod i Landskab

(1/2010) som hun også er redaktør for:

„Det kan undre at museet nu mener at

de kan inddrage og forandre et fredet

anlæg der oven i købet tilhører Københavns

Kommune. Hvis det er svært at

trække folk op til museet, er det muligvis

ikke på grund af foranlægget, men

kan skyldes forhold inde i museet, bl.a.

ankomstrummet. At etablere en stor belagt

flade kan gøre det endnu mere

uoverstigeligt at bevæge sig derop og

endda få det store vejkryds til at synes

enormt. Det er ikke noget ‘byrum’ her.

Det virker meget lidt overbevisende at

en ændring af forarealet skulle kunne

have betydning for et såkaldt ‘museumskvarter’.“

Under overskriften ‘Vinduet’ refererer Grønt

Miljø pluk fra den faglige debat. Skriv til

sh@dag.dk med debatforslag eller kommentarer.

GRØNT MILJØ 3/2010

Håndholdt spil der

trækker 450 kg

Med en finger kan man løfte

450 kg. I hvert fald med det

håndholdte træk/hejsespil

PullzAll fra det amerikanske

firma Warn. Med spillet kan

man f.eks. fjerne træstammer,

trække buske og stolper op af

jorden, stramme hegn, læsse

trailere mv. - og man kan altid

komme til. PullzAll har variabel

hastighedskontrol og overlastningsindikator.

Den leveres

i en 230 volts version på 6,8 kg

og en 24 volts batteriversion

på 8,2 kg. Importør er N.E.

Ringsted ApS. www.warn.dk.

En million i Wisley Garden sidenten, Giles Coode-Adams har bebudet sin

Er haveinteressen på retur? Tja, haveselskabet

har det svært, medlemstallet daler, og de faglige

medarbejdere er fratrådt. I England er situationen

ikke bedre. Medlemstallet i The Royal

Horticultural Society, RHS, falder, direktøren

Inga Grimsey rejste ved årsskiftet, og præ-

afgang. Men mens billedet af ‘organiserede’

haveinteresse tegner broget, kan RHS samtidig

melde om stigende besøg i sine haver.

F.eks. kunne Wisley Garden syd for London

kunne i december tage imod gæst nummer

én million i 2009. Arne Kronborg

GRØNT MILJØ 3/2010 67

Græs på Penn State

Amerikanske universiteter tilbyder studier om

græs. En dansk greenkeeper tog imod

Af Martin A. Sørensen

Hvorfor ændrer enårig rapgræs

sin énårighed til

flerårighed når den klippes i 3-

7 mm greenhøjde? Hvorfor

bliver bladene samtidig smallere

og finere? Jo, når Poa annua

klippes som en golfgreen

produceres et enzym der kaldes

ARF som igen styrer et andet

enzym kaldet DELLA. Og

det er dette enzym der styrer

plantens livsform.

Det var mig der spurgte. Jeg

havde nemlig set enårig rapgræs

opføre sig sådan på

greens, men vidste ikke hvorfor

det skete. Det vidste Dr.

David Huff, min biologiprofessor

på The Pennsylvania State

University. Penn State.

I USA kan man studere græs

på universitetet. Uddannelsen

handler fortrinsvis om golfbaner.

Men man behøver ikke

udelukkende være interesseret

i golf for at vælge den. Når

golfbanen er i fokus, er det

fordi golfbanen er det sted

hvor græsplanten plejes i den

mest ekstreme form: greenen.

Jeg er som den første dansker

optaget på uddannelsen

Golf Course Turfgrass Management

ved The Pennsylvania

State University og afsluttede

første semester i november.

Jeg er uddannet som anlægsgartner

ved N. Buus & Co. ApS

i Gistrup ved Aalborg i 2007.

Efter jeg var blevet udlært, tog

jeg til Skotland for at arbejde

som greenkeeper på Loch

68

Lomond Golf Club - dér hvor

Thomas Bjørn vandt sin første

European Tour-turnering tilbage

i 1996.

I Skotland blev jeg klar over

at jeg ønskede at lære mest

muligt om kunsten at pleje en

golfbane i verdensklasse. Efter

samtaler med min chef, David

Cole blev vi enige om at det

bedste ville være at tage til

Penn State, USA.

Hovedpine før studiestart

Hjemmefra er vi vant til at studere

gratis og næsten kun bekymre

sig om at blive optaget

på sit drømmestudie. Sådan er

det ikke alle steder. At studere

i USA koster penge. Mange

penge. Det er ikke noget man

bare lige kan klare ved at tage

et ekstraarbejde et par aftener

om ugen. Der skal mere til.

Da jeg forlod Skotland i efteråret

2008, startede jeg processen

ved at lave et budget

for hvad jeg på daværende

tidspunkt troede uddannelsen

ville koste. Så gik jeg i gang

med at undersøge mulighederne

for legater. Jeg fandt

omkring 60 legater som jeg

syntes min uddannelse faldt

inden for rammerne af. kriterierne

var bl.a. uddannelse i udlandet,

landbrug/gartneri og

opvækst i Aalborg. Det kræver

tålmodighed og hårdt arbejde

at sælge sig selv og projektet

bedst muligt til fondsbestyrelserne

for at kunne få legater,

The Pennsylvania State University er oprettet i 1855 med hovedcampus

i byen State College. Her er der 40.000 studerende, heraf 32

på Turfgrass Management. Blandt de 32 er der studerende fra USA,

Canada, England, Spanien, Holland - og én fra Danmark.

VOR MAND I USA

Martin A. Sørensen har

til sit studieophold fået

Danske Anlægsgartneres

teknikerlegat. Efterhånden

som han kommer

igennem uddannelsen,

vil han skrive flere artikler,

de næste om græs

på det faglige plan. Han

kan kontaktes på

mas903@psu.edu.

OPTAGELSE OG NIVEAU

■ For at komme ind på uddannelsen kræves gymnasium (high

school i USA) samt mindst to års faglig erfaring fra arbejde på

golfbane og en anbefaling fra chefgreenkeeperen.

■ Som del af optagelsen skal ansøgeren skrive om sine ambitioner

inden for branchen, og hvor man ser sig selv om fem år.

■ Officielt hedder uddannelsen Turf Management Certificate.

I USA er ‘Certificate’ niveauet under ‘Bachelor’.

■ Sammenlignet med danske forhold ligger den uddannelse

Martin Sørensen er i gang med nok lidt under professionsbacheloruddannelserne

som f.eks. skovog landskabsingeniør.

men det er nødvendigt for at

få tingene til at hænge sammen

økonomisk.

At tage til USA for at studere

er også hårdt arbejde. Penn

State kræver at man har arbejdet

mindst to år inden for

golfverdenen, og jeg havde

kun arbejdet et år i Skotland.

Derfor tog jeg et job på Rungsted

Golfklub i Nordsjælland

for sæsonen 2009. Jeg blev optaget

på Penn State i maj.

Ud over selve det at blive

optaget på uddannelsen kommer

papirarbejdet med at få

lov til at rejse ind i USA på stu-

dievisum. Der skulle stilles garanti

for at der er økonomi til

at gennemføre uddannelsen,

og det skulle bevises at mine

engelskkundskaber er gode

nok til at følge undervisningen.

Og så var der visumansøgningen

som i sig selv er en

proces der kræver tålmodighed.

Det blev sent i august før

alt papirarbejdet var på plads.

En måned før studiestart

Teori og praksis

Den officielle titel på mit studie

er Golf Course Turfgrass

Management - 2 Year Certifi-

GRØNT MILJØ 3/2010

cate Program. Jeg startede

sidst i september 2009 og bliver

færdig i marts 2011.

Studiet er bygget op over 4

x 8 ugers undervisning på universitet

samt et 6 måneders

praktikophold på en golfbane.

Undervisningsmodulerne ligger

i oktober-november og januar-februar.

Arbejdsopholdet

ligger mellem marts og studiestart

sidst i september.

I de første otte uger har vi

beskæftiget os med sygdomme

i græs, engelsk, jord,

grundlæggende biologi og

græssernes biologi, arbejdsopgaver

på golfbanen og ledelse.

Desuden har vi haft et kursus

for at forberede os til det

praktikophold vi skal gennemføre

næste sommer.

Emnerne skal forberede os

til alle aspekter af golfbanen:

Græsset der spilles på, jorden

som græsset gror i, de områder

som ikke er direkte i spil

(skov, søer og sågar blomsterbede),

kommunikation med

medlemmer, bestyrelser og

meget mere.

Fårene skilt fra bukkene

Det første semester er det hårdeste,

især fordi der er meget

stof vi skal igennem. Universitetet

har bevidst lagt det hårdeste

semester i starten for at

skille fårene fra bukkene med

det samme, og undgå at de

studerende spilder deres penge

på en uddannelse de alligevel

ikke kan gennemføre.

Når det så er sagt, er der ingen

grænser for hvor langt vores

professorer vil gå for at

hjælpe os igennem. Deres succes

som universitet ligger i at

de studerende bliver så dygtige

som muligt og får de gode

stillinger i golfverdenen.

Vores professorer er næsten

alle ph.d.-stipendiater eller har

en doktorgrad inden for deres

felt. Desuden er flere konsulenter

for USGA (United States

Golf Association) som er den

organisation der i sidste ende

På Penn State forsker Dr. David Huff i at fremavle arter af Poa annua, en

årig rapgræs til brug på golfgreen. Kravene til en sådan ny art er bl.a.

fin tekstur og lav klippehøjde. De testede planter er alle lidt forskellige.

Dem med de ønskede egenskaber avles der videre på indtil en ny subspecie

med alle de ønskede kvaliteter fremkommer. Billedet er fra drivhuset

på Penn State. Når man synes man har noget der virker i drivhuset

flyttes eksperimentet udendørs i større skala.

er ansvarlig for golfsporten i

USA. Som studerende er det

fedt at kunne stille de dummeste

og mærkeligste spørgsmål,

f.eks. om enårig rapgræs, og

vide at der som regel er svar

på rede hånd. Og at svaret ellers

skaffes.

Undervisningen i Golf

Course Turfgrass Management

ved The Penn State omfatter

alle de funktioner man som

chefgreenkeeper skal kunne

tage sig af på golfbanen. På

skemaet er der følgende fag:

Engelsk, entomologi (insekter),

kommunikation, botanik, hortikultur,

turfgrass management,

plantepatologi (sygdomme),

jord og gødning, biologi

og meteorologi.

Praktik i hjemligt klima

Vi skal selv finde et praktiksted,

men da uddannelsen har

ry for at være en af de bedste i

USA og har uddannet mange

chefgreenkeepere, var det

mest et spørgsmål om hvor vi

kunne tænke os at arbejde. De

muligheder der er åbne for os,

tæller de absolut bedste golfanlæg

i USA som Augusta National

i Georgia, Muirfield Village

i Ohio og Pebble Beach i

Californien. De er bl.a. hjemsted

for verdens to største

golfturneringer: US Masters og

US Open.

Da det ikke er min ambition

at blive i USA, besluttede jeg

mig for ikke at gå efter at få

de store berømte anlæg hvor

man kunne risikere udelukkende

at blive brugt til de trivielle

opgaver. Det var vigtigere

for mig at finde et sted

hvor jeg ville lære mest muligt

i de seks måneder.

Mit valg faldt derfor på en

golfklub i Massachusetts, The

Kittansett Club som ligger en

times kørsel syd for Boston.

Klimaet her er meget lig Nordeuropa,

så derfor bruger man

de græsarter som også er tilpasset

vores klima. Det ville

være varmere og sikkert mere

behageligt at tage til Florida

eller Californien, men bruger

man her de samme græsarter

som vi har i Danmark? Desværre

ikke!

Hele formålet med at tage

til USA er at jeg med tiden vil

kvalificere mig til at bestride

chefgreenkeeper-posten på en

golfbane. Desuden håber jeg

at jeg ved at tage en af verdens

førende uddannelser inden

for græsplejeområdet,

kan bringe ny viden hjem til

Danmark og hjælpe med til at

højne kvaliteten af græsplæner

generelt i Danmark.

Greenkeeperuddannelsen i

Danmark er relativt ny, og jeg

vil meget gerne bidrage til at

styrke denne uddannelse yderligere.

Men det ligger ude i

fremtiden. Lige nu er jeg i

gang med andet semester og

ser frem til praktikopholdet

der følger derefter. ❏

Loch Lomond Golf

Club i Skotland

inspirerede Martin

Sørensen til at

lære at passe en

golfbane i

verdensklasse.

GRØNT MILJØ 3/2010 69

70

ANNONCØRER

I GRØNT MILJØ 3/2010

MASKINER

Birkelyriven, 53

Elkær Maskiner, 55

Engcon, 49

Envo-Dan, 19

Flex Trading A/S, 67

GGP Danmark, Belos, 43

GGP Danmark, Stiga, 15

H.A. Fog, 47

Hako Danmark, 29, 81

HCP, 79

H.G. Enemark, 57

Husqvarna, 9

Ketner Outdoor, 37

Nellemann Agro A/S, 17

N.E. Ringsted ApS, 50

SH Teknik, 59

Skærbæk Maskinforretning, 71

Specialmaskiner, 81

Svenningsens, 63

Sønderups Maskinhandel, 52

Tima Products A/S, 28, 75

Timan, 51, 79

PLANTER & JORD

Bayer A/S, Indstik

Byggros A/S, 74

DSV Transport, 19

Hjorthede Planteskole A/S, 71

Leopolds Rullegræs, 3

Lynge Naturgødning, 2

Møllegårdens Planteskole, 47

P. Kortegaards Planteskole, 2

Prodana Seeds A/S, 67

RGS90, 84

Sitas, 53, 55

Solum, 58

Verver Export, 59

Vognmand Kold, 3

INVENTAR & BELÆGNING

Fokdal Springvand, 83

Starka, 21

Vestre, 23

ENTREPRENØR & RÅDGIVER

Asbjørn Nyholt, 62

GreenProject, 62

Henrik Ravn Træpleje, 55, 83

Krogh & Molin, 2

K&S Treecare, 83

P. Malmos, 2

Plantefokus, 81

Robert Smith Sørensen, 83

Skælskør Anlægsgartnere, 2

Sven Bech, 83

UDDANNELSE

AMU Nordjylland, 74

Jordbrugets Udd.Center, 52

Roskilde Tekniske Skole, 57

Skov & Landskab, 51

DIVERSE

Multidata, 82

Se også www.grontmiljo.dk med

alle årets annoncører og lænker

til deres hjemmesider.

Til daglig løser skovhjælperne i Vestskoven mange forskellige opgaver der afpasses efter deres kompetencer

og behov. Bl.a. udfører de lettere skovarbejde, producerer brænde og vedligeholder centerets bygninger og

nærområder. Billedet er fra Skov- og Naturstyrelsens pjece om initiativet.

Skovens merværdi for ejer og samfund

Inspirerende eksempler fra hele Norden er samlet på ny hjemmeside

I

Vestskoven 15 km fra København

er en gruppe psykisk

udviklingshæmmede

blomstret gevaldigt op og gør

samtidig stor nytte som skovhjælpere

i naturcentret Herstedhøje.

En times kørsel fra

Oslo har en norsk skovejer udviklet

sin skov til firmaers vildmarksarrangementer.

Og i

Sverige tumler arkitekten

Thorbjörn Holmlund med at få

lov til at bygge en 45 meter

høj elg i limtræ, hvis mave skal

huse et konferencecenter.

De tre eksempler er et lille

udpluk af de mange tiltag som

foregår i Nordens skove for at

udnytte skovens potentialer

bedre. Et udvalg er nu samlet

til inspiration på hjemmesiden

www.skovenslokalevaerdier.dk.

De giver nogle svar på to centrale

spørgsmål: Hvordan får

lokalsamfundet mest glæde af

skoven? Og hvordan kan man

som skovejer skabe merværdi

på nye måder?

Eksemplerne som er fra Danmark,

Finland, Island, Norge

og Sverige, er indsamlet af en

arbejdsgruppe under Nordisk

Ministerråd med seniorforsker

Morten Ingerslev fra Skov &

Landskab som tovholder.

”I Norden er der forskel i

regelsæt og traditioner for at

anvende naturen til såvel produktionsmæssige

som rekreative

formål. Det betyder at

SYV POINTER OM SKOVENS LOKALE VÆRDIER

- baseret på de gengivne eksempler

■ Succeskriterier og indikatorer for ‘merværdi’ skal baseres på

de tre dimensioner i bæredygtighedsbegrebet: økonomisk

vækst, social/kulturel udvikling og miljøbeskyttelse.

■ Det er lettest at sætte tal på den økonomiske vækst, mens

det er sværere med de to andre dimensioner.

■ Statsskovene kan lettere prioritere social/kulturel udvikling

og miljøbeskyttelse. Private skove er ofte nødt til at prioritere

økonomisk merværdi højere.

■ Nogle ideer er aldrig eller kun delvist afprøvet i virkeligheden.

Det er svært at vurdere deres potentiale.

■ Indsatsen skal baseres på en løbende og ret detaljeret økonomisk

analyse. Minimér udgifterne og maksimér indtægterne.

■ De vellykkede projekter har været præget af en ihærdig ildsjæl

med en periodevis lav timeløn, specielt i opstartsfasen.

■ Mulighederne påvirkes af de forskellige regler og traditioner

for at bruge naturen, f.eks. med hensyn til allemandsretten.

mulighederne for at anvende

og skabe merværdi i skoven er

forskellige. Men på trods af

forskelle kan vi lære meget af

hinanden. Hovedformålet med

hjemmesiden er at videregive

de mange og forskellige cases

til inspiration,” forklarer han.

Ud fra eksemplerne har arbejdsgruppen

opstillet syv hovedpointer

i forhold til hvordan

man med succes skaber

merværdi af skoven. Der er fokus

på økonomi, hvilket tit

ikke er øverst på dagsordenen

når skovens ildsjæle kaster sig

ud i nye projekter.

Hjemmesiden henvender sig

bredt til skovejere, embedsmænd

og politikere, men også

til almindelige borgere der interesserer

sig for deres lokale

skov og dens muligheder.

Mulighederne i danske

skove er mere specifikt belyst i

det gratis hæfte ‘Produktudvikling

i skovene - et idéhæfte’.

Det giver en overordnet introduktion

til produktudvikling og

præsenterer et bredt udvalg af

muligheder for produktudvikling

af relevans for danske private

skovejendomme. sh

KILDER

www.skovenslokalevaerdier.dk.

Skov & Landskab, www.sl.life.ku.dk.

Jens Friis Lund, Bo Jellesmark Thorsen,

Berit Kaae, Suzanne Elizabeth

Vedel, Lise Lyck & Stine Wamberg

Broch (2008): Produktudvikling i skoven

- et idéhæfte. Skov & Landskab,

Københavns Universitet.

GRØNT MILJØ 3/2010

Hvilket æble er det?

I Pometet i Høje Tåstrup på Det Biovidenskabelige Fakultet

(før Landbohøjskolen) gror der 319 æblesorter. Alle er beskrevet

og afbildet på hjemmesiden www.nordgen.org/nak.

Her er der nu også en bestemmelsesnøgle for de 319 sorter.

I nøglen kan man tage udgangspunkt i både egenskaber

ved træet, blomsten, frugtens indre og ydre og frugtens

egenskaber. For hvert valg kan man se de træf der er blandt

de 319 sorter. Til sidst har man én sort - den rigtige - og kan

klikke videre til sortsbeskrivelsen.

De fleste af de 319 sorter er af dansk oprindelse eller har

været almindeligt dyrket i Danmark. Samlingen er en del af

‘NordGen’ - et nordisk genresourcecenter der sigter mod at

bevare genressourcer fra planter, husdyr og skov. sh

Reducér pesticidforbruget med 60-90%

R

WeedSeeker

Automatic Spot Spray System

Sprøjtningen reguleres af infrarødt lys.

Der sprøjtes kun dér hvor ukrudtet er.

Velegnet til belægninger og stier i grønne områder.

Arbejdshastighed op til 14 km/t.

Man kan sprøjte både i dagslys og i mørke.

WeedSeeker er udviklet USA siden 1994.

Nu præsenteres det for første gang i Danmark.

Se systemet i brug på

www.weedseeker.nl

Skærbæk Maskinforretning

Aabenraavej 17, 6780 Skærbæk

Tlf. 7475 1205. www.skmas.dk

GRØNT MILJØ 3/2010 71

Det naturlige landskab

Stenalderens urskov var en delvist åben græsningsskov. Den kan være målet for

landskabsplejens ønske om naturlige tilstande

Stenalderens urskov var ikke

en tæt mørk skov, men en

mosaik af skov, krat og lysåbne

områder. Årsagen var især

de mange store græssende dyr

der gjorde skoven til noget der

ligner en græsningsskov. Det

betyder at man må betragte

eng, hede og overdrev som

naturlige dele af det danske

landskab. De er alle tre græsningslandskaber

hvor kun

jordbunden afgør hvilken.

Sammenhængen støttes i en

ny undersøgelse fra De Nationale

Geologiske Undersøgelser

(GEUS). Den er baseret på en

ny tolkning af 17 tilgængelige

pollenprøver fra jægerstenalderen.

Undersøgelsen er udført

af Anne Birgitte Nielsen

og udgivet i rapporten ‘Urskovslandskabets

åbenhed og

sammensætning belyst ved

palæo-botaniske metoder’.

Palæo kommer af græsk ‘palaios’

(gammel) og betegner

noget fortidigt eller oprindeligt.

Hvad de gamle pollen er.

At eng, hede og overdrev

hører med til det autentiske,

naturlige danske landskab er

en viden man kan udnytte i

landskabsplejen. Her vil man

ofte skabe naturlige tilstande -

bare med andre dyr end sten-

72

alderens vildsvin, urokser, vildheste,

elge og kronhjorte. Nu

har man en mere sikker viden

om hvad det naturlige er.

Groft sagt skal man lave en

kombination af urørt skov og

græsning. Det giver også det

højeste artsindhold.

Det er dog også muligt at

naturlige og menneskeskabte

brande, stormfald og forsumpning

kan have bidraget til at

holde skoven åben, vurderer

Anne Birgitte Nielsen. Brand

kan f.eks. have spillet en rolle i

dannelsen af den hedelyng

som kastede pollen i de vestjyske

urskove. På den mere lerede

jord skaber storm og brand

dog normalt ikke lysninger der

varer længe nok til at en urteflora

indfinder sig.

Åben eller lukket skov?

Indtil for få år siden var det alment

accepteret at urskoven

var en tæt løvskov. Pollenanalysernes

dominans af træpollen

blev tolket som tæt skovdække.

Skoven foryngede sig

først når gamle træer faldt af

ælde eller i storm, lød ræsonnementet.

Det er en tolkning der siden

blev sat spørgsmålstegn ved. I

‘Alle tiders urskov’ fra 1996 an-

I Ryegaard Dyrehave ved Holbæk er den gamle naturskov ved at blive

græsland med spredt opvækst af bl.a. tjørn, roser og slåen. Skoven er

brugt i forbindelse med indikatormetoden. Foto: Erik Buchwald.

tog Karsten Thomsen at stenalderskoven

var en delvist

åben græsningsskov. Denne

landskabstype burde derfor

prioriteres i landskabsplejen,

argumenterede han.

Samme ræsonnement havde

den hollandske økolog Franz

Veras fire år efter i sin bog

‘Grazing ecology and forest

history’. Han så Vesteuropas

urskove som mosaikker af

lunde, krat og åbent græsland

fordi der var en tæt bestand af

græssende vildt. Fornyelsen af

skoven skete primært i græslandet

når tornede krat gav ly

for nye træer, sagde Vera.

Den nye undersøgelse støtter

Thomsen og Vera. Den har

fokuseret på 6800-3900 år f.Kr.

altså den sidste del af jægerstenalderen

og lige før landbruget

blev indført. Da havde

jagttrykket dog allerede reduceret

græstrykket. På øerne

var uroksen og vildhesten forsvundet.

Det er også her at undersøgelsen

viser at skoven var

tættest selv om den generelt

ikke var så tæt som i vore dages

urørte skove. Der er god

grund til at antage at urskoven

var mørkest i netop den

undersøgte periode.

Tolkning af pollen

Planternes pollen er en vigtig

kilde til at forstå fortidens

landskab. Pollen er svært nedbrydelige

og kan bevares i tusinder

af år når de er aflejrede

og gemt i søer og moser. Man

kan under et mikroskop bestemme

hvilken art pollenet er

SIMULEREDE URSKOVSLANDSKABER

fra. Når man har målt alderen

på det pågældende lag i mosen,

kan man få et indtryk af

den plantevækst der var på

stedet dengang.

Men så let er det heller ikke,

for de enkelte plantearter producerer

meget forskellige

mængder af pollen og det

spredes heller ikke ens. Træer

laver meget mere pollen end

urter og det spredes mere effektivt.

Man kan derfor let -

som man gjorde førhen - overvurdere

træernes dominans. I

de senere år er der udviklet

modeller der tager højde for

disse forhold, bl.a. scenariemetoden

og indikatormetoden.

De 17 pollenprøver er testet i

forhold til begge metoder.

Scenariemetoden

I scenariemetoden bruger man

den viden man har om hvor

meget pollen træer og buske

producerer i forhold til hinanden,

og hvordan det spredes.

Man simulerer på computer

fortidens landskab i en række

alternativer og beregner hvordan

pollenaflejringen ville være

for hvert alternativ. Det

sammenligner man med det

faktiske pollenfund og ser hvilket

landskabsalternativ der

kommer tættest på.

I den ny undersøgelse brugte

man simulerede landskaber

defineret af fire forskellige

fordelinger af græsland, krat,

højskov og arealer med skovforfald.

Hver fordeling svarer

til et bestemt græsningstryk.

For egentlig skov er der sup-

Græsningsscenarier

Græsland Krat Højskov Forfald

Lavt græsningstryk 10% 15% 60% 15%

Middel græsningstryk 25% 15% 50% 10%

Højt græsningstryk 40% 30% 20% 10%

Savanneagtigt 25% 20% 20% 35%

Skovscenarier

Modning Ældning Forfald Foryngelse

Opvækst Vådbund

Suserup 1992 32% 28% 5% 2% 18% 14%

Suserup 2002 10% 32% 4% 10% 30% 14%

Draved 43% 43%

0% 14%

GRØNT MILJØ 3/2010

Tofte Skov i Himmerland har været græsset af krondyr og vildsvin i 100 år med et ret lavt græsningstryk. Skoven har flere træk som kendertegner

jægerstenalderens urskovslandskab. Ifølge pollendata var det en mosaik af 10-40% græsland, 15-30% krat og 30-75% skov. Foto: Erik Buchwald.

pleret med referencer fra den

urørte skov på leret bund

Suserup Skov før og efter stormen

i 1999 - hvor mange gamle

træer faldt og gav lys til foryngelse

og opvækst. Desuden

er medtaget Draved Skov for

at få en urørt skov på mere

mager bund.

7 ud af 8 jyske pollenprøver

(herunder 1 fra Als) passede

med landskaber hvor der indgår

græsning, dvs. med eng,

overdrev og hede. De udgjorde

10-40% af landskabet, 25%

i de fire af stederne. Ifølge scenariet

varede det 125 år før de

igen blev skov.

Den sidste jyske prøve og 8

af de 11 pollenprøver fra øerne

passer bedst med et skovlandskab

uden eller næsten

uden græsland. De passer mere

eller mindre godt med Suserup

Skov. De tre sidste pollenprøver

på øerne peger på

mere græsningsprægede landskaber,

nok fordi der er store

lavbundsområder i nærheden.

For de østdanske prøver passede

simuleringer og prøver

generelt ikke så godt med hinanden,

bl.a. fordi der var mere

hasselpollen i prøverne end i

de simulerede landskaber.

Indikatormetoden

En anden model er at bruge

indikatorarter. Nogle arter findes

fortrinsvist eller udelukkende

i enten skov eller græsland.

En urt som blåmunke

vokser stort set kun i helt lysåbne

biotoper og er en stærk

indikator for græsning. Den er

samtidig til at artsbestemme

ud fra sine pollen, hvilket er

en forudsætning.

I den ny undersøgelse analyserede

man 19 græssede og 22

ugræssede landskaber fra nutiden

for at få et billede at hvad

der er stærke, gode og svage

indikatorer. Der var flere stærke

indikatorer for græsning.

Ud over blåmunke var det bl.a.

lancetvejbred, stenurt og vejpileurt.

De fleste arter er dog

insektbestøvede. Derfor er antallet

af pollen lille, selv om arten

kan være massivt til stede.

Det skal man tage højde for.

Når det gjaldt indikatorer

for fravær af græsning (tæt

skov) er der færre indikatorer,

og de var ‘kun’ gode, bl.a. ask,

avnbøg, skovelm og hindbær.

Derefter søgte man efter

indikatorarterne i pollenprøverne

fra urskoven. Man fandt

i alt 9 stærke,18 gode og 5 svage

indikatorer for græsning,

og de blev fundet i både Jylland

og på øerne. Begge steder

var der altså græsland. Når

man ser på Jylland, passer det

med scenariemetodens resultater.

For øerne passer det

mindre godt. Man skal dog

huske at indikatorarter ikke siger

så meget om hvor meget

græsland der var. Måske var

det blot lysninger. Tolkningen

er derfor stadig usikker, især i

de østdanske områder.

Overført til praksis

Samlet set peger undersøgelsen

på at man skal forene

urørt skov og græsning hvis

man skal efterligne de oprindelige

forhold mest muligt.

Det er en kombination der

samtidig sikrer den største

artsdiversitet både hvad angår

dyr og planter.

Til græsning kan husdyr som

køer og heste erstatte stenalderens

store græssere. Krondyr

har dog også fin effekt, mens

rådyr græsser for svagt. Græsningstrykket

skal kunne vedligeholde

eng, hede og overdrev

i årtier. Der må ikke opstå

tæt opvækst af træer i skovbund

eller lysninger.

Man kan med fordel fremme

arter som hassel, skovfyr

og asp. De var hyppigere i urskoven

end i vore dages naturskove,

og mange dyrearter er

afhængige af dem. Man kan

også sørge for at der er flere

gamle træer og træer i forfald.

Mange dyr kan dog ikke udnytte

dem hvis der er tæt opvækst

rundt om dem. Hvis der

ikke græsses, bør man derfor

rydde opvæksten. Med stenalderens

urskov som det inciterende

forbillede. sh

KILDER

Anne Birgitte Nielsen (2009): Urskovslandskabets

åbenhed og sammensætning

belyst ved palæobotaniske metoder.

GEUS-rapport nr. 2009/23. 81 s.

www.geus.dk.

Anne Birgitte Nielsen; Erik Buchwald

(2009): Urskovslandskabets og græsningens

betydning. Skoven 2/2010.

Franz W.M. Vera (2000): Grazing Ecology

and Forest History. CABI Publishing.

Karsten Thomsen (1996): Alle tiders

urskov. Nepenthes Forlag.

GRØNT MILJØ 3/2010 73

74

Kom og se de grønne fags nyheder på den

store brancheudstilling.

Se nyhederne, deltag i aktiviteterne, få mulighed

for at sammenligne maskiner, udstyr

og produkter - og meget, meget mere.

I løbet af dagen er det muligt at købe mad

fra vores grill og forfriskende drikke.

På gensyn torsdag den 17. juni

kl. 09.00 - 15.00

Sandmoseskolen

Sandmosevej 486

9460 Brovst

tlf. 9633 2626

DIADEM Grønt tag

Grøn fagmesse

17. juni 2010

Se billeder fra tidligere fagmesser

og følg med i dagens program på

www.amunordjylland.dk

– et komplet system til taghaver

og grønne tage

» Både ekstensive og intensive tagløsninger

» Storvægt på kvalitet og sikkerhed

» Kompetent rådgivning i planlægningsfasen

Kontakt projektkonsulent Torben Hoffmann tel. 2060 8838

eller teh@byggros.com for yderligere detaljer.

Byggros A/S | Egegårdsvej 5 | 5260 Odense S | Tlf 5948 9000

www.byggros.com | info@byggros.com

Et ‘hemiview’ af skoven set nedefra. Det er en teknik som bruges til

at måle biologisk tilgængeligt lys fra skovbunden. Billedet er fra en

urskov i Siljan Kommune i Norge. Foto: Marit Helene Lie.

Uduelige snotunger

De få resterende urskove i Norden sikrer

biologisk diversitet, modstår invasive arter

og er hjem for et væld af truede arter

Der er næsten ikke noget tilbage af den oprindelige urskov i

Norden. Og de skove vi i stedet har, er langt fra urskovens

naturtilstand. De er ‘snotunger eller i bedste fald vårharer’

som det forklares af den norske professor ved Universitet for

miljø- og biovitenskab, Mikael Ohlson.

I Norge er kun ganske få procent skov mere end 160 år

gammel, og størstedelen er 40-60 år. Det skyldes at der siden

1600-tallet har været drevet skovhugst i stor skala. Det

giver meget ved, men urskovens naturkvalitet når ikke at

indfinde sig, hverken når det gælder dyr, planter og svampe.

Det bekræftes i en undersøgelse som Mikael Ohlson har

gennemført i de få tilbageværende norske urskove for at

sammenligne deres biodiversitet i forhold til yngre skov.

”I projektet påviste vi bl.a. at gamle træer, store træer og

træer med mange grene er vært for langt flere arter af lav

end hurtigvoksende ungskov. Forsøget viste også at der er

en klar sammenhæng mellem værttræets vækstrate og forekomsten

af lav. Vi har påvist at der er en negativ sammenhæng

mellem vækstrate og biodiversitet, og det er nyt,” oplyser

Mikael Ohlson til forskning.no.

De ledte også efter svampe i levende mos i både unge og

gamle skove. I alt blev der registreret 50 forskellige arter

hvoraf flere ikke var beskrevet før. Men det var kun i den

gamle skov der blev opdaget nye arter.

Projektet dokumenterede også at ung skov er mindre

modstandsdygtig over for invasive arter. Forskerne udsatte

amerikansk honningurt i et hugstområde, i en ung skov og

en urskov. Her talte de besøg af pollinatorer - bier, humlebier

og andre insekter - på henholdsvis den introducerede

art og på de hjemhørende arter. Sammen med målinger af

frøsætning fra de vilde planter, gav det et klart svar:

”Den nyeste af skovene blev mest påvirket af den introducerede

art, mens den langt ældre var kun lidt modtagelig.

Dette er i øvrigt første gang effekten af en introduceret art

er kvantificeret på denne måde i nordlig nåleskov,” forklarer

Mikael Ohlson. lt

KILDER. www.forskning.no og www.forskningsradet.no

GRØNT MILJØ 3/2010

Fem års overvågning med

gode og dårlige trend

NOVANA begynder at give pålidelige resultater

Klokkelyngen er en karakteristisk

plante i naturtypen

våd hede. Arten har imidlertid

været i tilbagegang de seneste

år, mens hedelyng og andre

dværgbuske til gengæld har

vundet frem.

Det viser overvågningen at

den danske natur som blev

indledt i 2004 med ‘det nationale

overvågningsprogram for

vandmiljøet og naturen’ - NO-

VANA. Det er en samlet, systematisk

overvågning af vandmiljøet

og 18 naturtyper på

land. Senest er den publiceret i

‘Vandmiljø og Natur 2008’ fra

Danmarks Miljøundersøgelser

der efter fem års overvågning

nu kan vise nogle troværdige

tendenser.

Eksemplet med klokkelyng

er karakteristisk for flere af de

terrestriske naturtyper, dvs.

naturtyper på landjorden. De

er blevet mere pressede siden

2004. For nogle synes årsagen

at være invasive arter, men der

er også andre faktorer, f.eks.

udtørring i den våde hede. Andre

naturtyper synes dog at

bedre sig, f.eks. den tørre hede

hvor hedelyng vinder frem.

De invasive arter er øget

markant. F.eks. er rynket rose

trængt frem i den grå/grønne

klit, mens fyr, især bjergfyr,

har vundet frem på våd hede,

tør hede og fugtig klitlavning.

Et godt tegn er det derimod

at kvælstofnedfaldet fra luften

er faldet jævnt med cirka 30%

siden 1990, men det overskrider

dog stadig de såkaldte tå-

legrænser for følsomme naturtyper.

I hedens dværgbuske

er kvælstofindholdet i årsskudene

heller ikke faldet. Det viser

at der stadig er meget tilgængeligt

kvælstof i jorden.

Udledningen af kvælstof og

fosfor fra punktkilder og landbrug

til vandmiljøet er ikke

ændret i de seneste fem år.

Det er netop et mål i regeringsinitiativet

Grøn Vækst at

gøre noget ved det. Derimod

falder nitratindholdet i det

yngste grundvand generelt.

Det er et mål med vandmiljøplanerne

der begyndte i 1987.

Meget grundvand indeholder

dog stadig nitrat over grænseværdien

for drikkevand.

I de marine områder kniber

det med forbedringer trods

faldende tilførsel af næringsstof.

Sigtedybden er ikke blevet

bedre. Der er dog tendens

til at muslinger indeholder

mindre tributyltin (TBT), et

giftmiddel til bådmaling der

blev kraftigt begrænset i 2003.

I overvågningen indgår 85

dyre- og plantearter der på

EU-niveau defineres som truede.

Det er små, skrøbelige bestande

der viser både gode og

dårlige tegn. F.eks. ser bestanden

af orkideen fruesko ud til

vinde frem, mens bregnen enkelt

månerude ikke blevet set

på hidtil kendte lokaliteter. sh

KILDE

Nordemann Jensen m.fl. (2010):

Vandmiljø og Natur 2008. NOVANA.

Tilstand og udvikling - faglig sammenfatning.

Faglig rapport nr. 767.

Danmarks Miljøundersøgelser. 106 s.

Tør klithede på Anholt. Denne naturtyper ser ud til at klare sig lidt bedre

end før. Foto af Susanne Boutrup gengivet fra rapporten.

Start et langt

venskab

VANDPUMPE

WB 20XT DRX

En let og meget mobil

pumpe med stor kapacitet.

600 ltr./min., indløb og

afgang: 50 mm, (2”).

Pris ekskl. moms

kr. 3.320,-

GENERATOR

EU 20i F

230 V – 2,0 kVA – 50 Hz vekselstrøm.

Handy generator i moderne

design. EU20 med inverter kan parallelforbindes

for dobbelt ydelse,

er effektivt støjdæmpet og vejer

kun 21 kg.

Pris ekskl. moms

kr. 10.380,–

TRANSPORTER

HP 450 BE1

Stærk, driftssikker og støjsvag transporter

m. gummibælter. Klarer stigninger

op til 25 (gradtegn) med helt

op til 350 kg. last. Fleksibelt lad kan

indstilles i forskellige bredder.

Pris ekskl. moms

kr. 25.576,-

Fælles for alle Honda maskiner er flot design med

høj finish. De starter altid og er meget driftsikre.

Oplev selv Hondas mange kvalitetsprodukter, der

gør dit arbejde til en ren fornøjelse.

Tima Products A/S · Tel. 36 34 25 50 · hondapower.dk

GRØNT MILJØ 3/2010 75

15056 · bureauLIST.dk

Regnskovens

hemmeligheder

I Perus uvejsomme, frodige og biologisk rige

regnskov har Inge Schjellerup fundet ruiner fra

Inka-kulturen, et væld af nye planterarter og

kæmpet for at bevare ‘Junglens øjenbryn’

Tekst: Lars Thorsen

Fotos: Inge Schjellerup, James Rollefson og Víctor Quipuscoa

The land of the Moyobamba

is unhealthy and it rains

most of the year, and it is full

of filthiness and mountains

and many big and small rivers.

Sådan skrev den spanske

conquistador Cieza de Leon i

1553. Området han beskriver

ligger i det nordlige Peru på

østsiden af Andesbjergene.

Det var jagten på guld og nye

kristne sjæle som drev spanierne

ind i den næsten uigennemtrængelige

regnskov og

over uvejsomme bjergskråninger

og kløfter.

Det er også en del af det

område som seniorforsker Inge

Schjellerup fra Nationalmuseet

har tilbragt nær 30 år på

at fordybe sig i. Modsat de

spanske erobrere og inkaerne

før dem var det dog ikke

drømmen om det pure guld

der drev Inge Schjellerup til

76

Andesbjergene og regnskovene

for deres fod. Det er derimod

et væld af forskningsinteresser

der ligger til grund for

hendes utal af ekspeditioner

til Peru. I stedet for at nævne

hvad Inge Schjellerup interesserer

sig for, vil vi her blot angive

hendes officielle titel:

dr.h.c.,fil.dr., prof.hon.proektseniorforsker.

Inge Schjellerup har dog ikke

kæmpet sig gennem mudderskred,

myggenætter og

dukket sig for grønne edderkopper

for at skrive støvede

rapporter til museets hylder.

Derimod kæmper hun desperat

for at hindre at et af verdens

mest enestående naturområder

forsvinder.

Junglens øjenbryn

Det drejer sig om den tågeregnskov

der ligger på de øst-

lige skråninger af Andesbjergene

mellem 600 og 2.900 meters

højde over havet. Denne

regnskov strækker sig fra Chile

i syd til Ecuador i nord, men

det er i den peruvianske del af

Inge Schjellerup ved to klippeblokke med rituelle tegn. De blev opdaget fordi lokalbefolkningen ryddede

skoven til kvæget. Det er uvist hvilke ritualer stenene har været en del af, men et gammelt spansk dokument

fortæller at stammefolkene ofrede til stjernetegnene for at undgå at jaguarer overfaldt dem.

dette såkaldte ‘Junglens øjenbryn’

at Inge Schjellerup har

forsket siden 1987. Ud over lokale

guider og muldyrdrivere

har hun også en botaniker, en

arkæolog, en antropolog en

geograf og en studerende

med på ekspeditionerne og

har i alt undersøgt et område

på omkring 3.000 km 2 .

Det er blevet til et hav af opdagelser

i den tætte regnskov.

Der er fundet over 20 nye

plantearter. To af dem har holdets

botaniker endda opkaldt

efter hende (Larnax Schjellerupii

og Iochroma Schjellerupii).

Desuden har Inge Schjellerup

opdaget 29 forskellige

før-spanske runier som hidtil

har været ukendt af videnskaben.

Inka-riget strakte sig længere

mod øst i det nordlige Perus

regnskov end forskerne

hidtil har troet.

Den fugtige tåge

Skyerne kommer rullende fra

Atlanterhavet langt mod øst,

trækker hele vejen ind over

Amazon-junglen indtil de støder

på Andesbjergene og tømmer

alt deres vand. Visse ste-

GRØNT MILJØ 3/2010

der får 6.000 millimeter regn

om året, og når solen bager,

stiger vanddampen op og skjuler

ofte området i en fugtig

tåge. Deraf navnet Tågeregnskoven.

Den skaber unikke

vækstbetingelser for plantelivet

på skråningerne mellem

600 og 3.000 meter over havets

overflade.

Junglens øjenbryn strækker

sig ikke kun langs bjergskråningerne.

Det breder sig også

ned til regnskoven for foden

af bjergene og op i højderne. I

det område på 3000 km 2 som

Schjellerup og hendes hold har

undersøgt, rejser bjergkarmen

sig 4.200 meter over havet.

Mellem toppen og 3.800 meter

ligger den såkaldte paramo,

en meget fugtig højslette

med høje græsser.

Længere nede kommer områder

hvor befolkningen kan

dyrke kartofler og andre rodfrugter,

men det er fra 2.900

meter og ned til omkring 600

meter at junglens øjenbryn

strækker sig. Denne zone er

delt i tre højdezoner: Bosque

montano (2900-1800 meter),

Bosque montano bajo (1.800-

1200 meter) og Bosque premontano

(1200-600 meter).

En rig bevoksning

Det er en særdeles rig bevoksning

man finder. Den er mest

velbevaret i den højeste beliggende

zone. Jo længere ned

man kommer, desto mere

præges skoven af mennesker.

Selv i mellemzonen Bosque

montano bajos rydder landsbyboerne

områder til kaffedyrkning

og efterlader kun få

træer. Derfor findes det meste

af bevoksningen på stejle skråninger

og ved floderne. Det er

endnu mere udpræget i den

nederste zone hvor man også

støder på forladte marker.

Plantevæksten varierer med

højden - og dermed med klimaet

som er tempereret øverst

og næsten tropisk længst

nede hvor man mærker suset

fra den tropiske urskov.

I alle zoner præges trælaget

dog af deder og Ficus der når

op i 35-40 meters højde. I den

laveste zone møder man også

bl.a. den tropiske lind Triumfetta

samt palmer i op til 15

meters højde. Man finder også

Der findes stadig jaguarer i tågeregnskovene på grænsen mellem

Andesbjergene og Amazon-junglen. Giftslanger som den tykke

sydamerikanske bushmaster og brune lanseslanger lever her også, men

en af de største farer er oversvømmelser og mudderskred på grund af

de voldsomme regnmængder i området.

træbregner (Cyathea) i 8-14

meters højde.

Snylteplanter (epifytter) er

generelt meget udbredte i tågeregnskoven

og findes i en

enorm variation. Der er lianer

med stammer i 10-20 cm tykkelse.

Nogle arter i den mørke

bund får ikke deres næring

gennem fotosyntese, men fra

nedbrudt plantemateriale.

Busklaget er meget artsrigt.

Det når normalt op i omkring

5 meters højde, men kan nå

op i 8 meter især hvis buskene

vokser nær vand i kløfter eller

ved flodbredder.

I skovbunden er der et hav

af bregner, mest i den højeste

zone hvor bunden næsten helt

dækkes af bregner. Her kan

man også støde på 2,5-3 meter

høje løgvækter (Costaceae).

Især i mellemzonen er også

mosserne dominerende. I den

laveste zone er urtelaget oftest

ret forstyrret og mange af

arterne indført.

Snigende ødelæggelse

Inge Schjellerup har netop udgivet

den tredje og sidste bog

om området. Bogen hedder La

Ceja de Montaña - Junglens

øjenbryn. Og med undertitlen:

Et forsvindende landskab. Det

er nemlig ikke kun biologisk

mangfoldighed og opsigtsvækkende

arkæologiske fund

holdet er stødt på.

Flere og flere lokale fra vestsiden

af Andesbjergene vælger

at kæmpe sig vej over

bjergkarmen og slå sig ned på

de østlige skråninger. Således

er der siden 1987 opstået 27

nye landsbyer i det 3000 km 2

store forskningsområde. Og

med hver landsby er der brug

for mere landbrugsjord, flere

græsningsarealer til kvæget,

og mere cedertræ bliver fældet

ulovligt og solgt.

Det sker på trods af at området

faktisk ikke er særligt velegnet

til landbrug. Humuslaget

er kun omkring 15 cm på

skråningerne, men folk kommer

alligevel, lokket af legenden

om ‘Tierra adentro’. Troen

på at der gemmer sig noget

fantastisk inde i landet. Det

var samme legende som fik

spanierne til at forcere regnskoven

på jagt efter El Dorado,

den guldbelagte by.

Men tilflytterne er ikke på

jagt efter guld. De er på jagt

efter paradis og er ofte adventister

og stærke i troen. Derfor

I regnskoven fandt Inge Schjellerup denne ruin som blot er en del af et

langt større kompleks. Det meget karakteristiske inkamurværk er også

kendt fra den vestlige side af Andesbjergene.

GRØNT MILJØ 3/2010 77

78

ORKIDÉBJERGET

Tibouchina (Melastomataceae)

er det let at blive lokket når

eksempelvis en landsby hedder

Kanaens Land - det land som

Moses ifølge Biblen ledte israelitterne

gennem ørkenen i 40

år for at finde.

Men der er hverken kontrol

af eller hjælp til de nyankomne

der ofte slår sig ned på det

første og det bedste sted og

begynder skovrydningen.

Spørgsmålet er så om der

overhovedet er håb for dette

naturområde?

”Det er der. Men man skal

sætte ind nu. Det har vi fortalt

myndighederne. Det er her og

nu. Det er for at beskytte skovene

i dette område, men også

for at få en bæredygtig udvikling

for kaffebønderne. Hvis

de ved hvad de skal gøre for

at få en god produktion, behøver

de jo ikke fælde træer,”

fortæller Inge Schjellerup.

Junglens øjenbryn står altså

ved en skillevej hvor Inge

Schjellerups arbejde for at udbrede

kendskabet til områdets

historie, biodiversitet og kultur

er af afgørende betydning. Jo

større bevidsthed der er om

områdets unikke særpræg

blandt indbyggere og lokalpo-

Sobralia (Orchidaceae)

litikere, jo større er chancen

for at der handles i tide.

I mudder til maven

Skovhugsten betyder også at

der ikke er rødder nok til at

holde på jorden. På grund af

de voldsomme regnmængder

på skråningerne (op mod

6.000 mm om året), medfører

det erosion og enorme mudderskred

og oversvømmelser

der kan efterlade et ufremkommeligt

mudderlandskab.

”Man hører ikke så meget

om det på grund af de mange

katastrofer i Chile og på Haiti,

men Peru er frygteligt ramt af

oversvømmelser og jordskred.

I 2008 hvor vi havde to ekspeditioner

herned, var det så

mudret at det kunne tage en

time at gå en kilometer. Du

måtte se fuldstændigt præcist

hvor du satte fødderne, for

satte du foden bare et lille

skridt ved siden af, hvor der

ikke var bare en græstot eller

noget som så bare nogenlunde

fast ud, så sad man fast i

mudder til maven. På et tidspunkt

er en af vores botanikere

nede ved en af floderne for

at hente vand da der pludselig

Vaccinium (Ericaceae)

Midt blandt de skovklædte skråninger Posic, hvor flere af Inka-fundene

blev gjort, opdagede Inge Schjellerup og hendes hold en hel bjergside

uden skov. De tænkte straks at bønderne igen havde brændt skoven af

for at få plads til kvæget. Men det viste sig at jordbunden på bjergsiden

simpelthen var helt anderledes.

Det var såkaldt Brezal der har en meget sandet, hedelignende karakter.

Derfor stak højdedraget op som en helt selvstændig og fuldstændig

anderledes ø, og det viste sig, at være en sand orkidéhave. Der dukkede

den ene orkidé efter den anden op.

Orkidéerne voksede særligt på skråninger op til 2.200 meter højde.

Især inden for slægterne Epidendrum, Stelis, Maxillaria og Sobralia var

variationen af orkidéer stor, og den sidstnævnte var bemærkelsesværdig

med arter på op til 2 meters højde. Til sammenligning nåede ingen andre

træer eller buske på bjergsiden over 3-4 meter bortset fra træer i

kløfter hvor vilkårene er mindre barske.

lyder en afsindig dyb rumlen

og nogen råber ‘løb’. Øjeblikket

efter kom et jordskred

væltende gennem flodlejet og

rev træstammer og klippeblokke

og alt med på sin vej,”

siger Schjellerup der håber at

få dele af bjergskråningerne

afspærret for yderligere skovrydning.

Tågeregnskovens fortid

Det betyder dog ikke at forholdene

var paradisiske i gamle

dage. Der har altid levet

stammefolk i området. Orimonaerne

levede under junglens

øjenbryn længe inden Christoffer

Columbus sejlede mod

Liliaceae

den vestlige horisont på jagt

efter Indien. Det samme

gjorde Chachapoya-kulturen,

men de blev invaderet og underlagt

det nok mest verdensberømte

urfolk - inkaerne. Fra

1470-1532 herskede inka-kulturen

i området, og takket været

Inge Schjellerups forskning

ved videnskaben nu at Inkariget

havde en større udbredelse

på begge sider af Andesbjergene

end hidtil antaget.

Fra det øjeblik spanierne satte

fod i Peru i 1532 var inkaernes

tid dog forbi. I det første

slag slagtede 148 spaniere mere

end 6.000 inkaer, primært

på grund af spaniernes over-

GRØNT MILJØ 3/2010

legne ildkraft, men også fordi

inkaerne aldrig havde set heste

før og var skræmt over de

store dyr. Og døde som fluer

af de sygdomme spanierne

bragte med sig.

Den spanske udslettelse af

Inka-kulturen fortsatte også

på østsiden af Andesbjergene

hvor spanierne afløste inkaerne

som besætter af stammefolkenes

områder. Her blev indianerne

gennet sammen i

landsbyer hvor de skulle arbejde

og betale skat.

Chachapoya-kulturen i området

havde allerede været

underlagt inkariget i generationer,

så de gjorde ikke megen

modstand, men længere

nede af skråningerne og i

regnskoven havde Orimonaerne

deres hjem og jagtmarker.

De var ikke indstillet på at arbejde

for de spanske erobrere.

Det blev deres undergang.

Ligesom herhjemme ramte

den lille istid nemlig også Peru

på dette tidspunkt, og temperaturerne

faldt. Det betød at

bomuldsmarkerne som spanierne

drev omkring 2.400 meter

over havets overflade, ikke

længere gav et ordentligt ud-

bytte. De måtte ned i 1.500-

1.600 meters højde. Ned i Orimonaernes

territorier.

I netop det område Inge

Schjellerup har arbejdet i slog

den lokale spanske kommandant

sig sammen med nogle af

de stammer som var tro mod

erobrerne og drog ned gennem

Junglens Øjenbryn til angreb

på Orimonaerne. Resultatet

var givet på forhånd.

”Det er hårrejsende hvad

spanierne udsætter disse indianere

for. De kvæler dem, garrotterer

dem og bruger kamphundene

kaldet mastiffer der

er store og voldsomme. Spanierne

hugger simpelthen hænder

og ben af indianerne og

kaster dem for disse hunde,”

forklarer Inge Schjellerup.

Spanierne fik deres bomuldsmarker,

og efterhånden

bredte det spanske bureaukrati

sig også til junglens øjenbryn.

Indianerne lærte selv at

anlægge retssager for at beholde

jord eller tilrane sig jord

fra andre stammer.

Guld, salt og bureaukrati

I dag kan Inge Schjellerup til

dels takke netop det spanske

Inge Schjellerup står ved foden af et vandfald i det område hvor hun

har fundet et hav af nye plantearter og arkæologiske fund. Området er

med op mod 6.000 mm regn om året et af de mest fugtige i verden.

3

Iseki ZeroTurn – ultimativ manøvredygtighed

104.000,-

stærke græsmaskiner og gode tilbud

Peruzzo Koala – nyt liv til vintertrætte græsplæner

36.500,-

Iseki SFH 220

Den professionelle

mulchingklipper

Pris med 137 cm

mulchingklipper

99.000,-

Timan fjernstyret

buskrydder RC-750

Klippebredde 750 mm Op til 58°

Lav højde - 500 mm

- Skån ryg og ben for

nedslidende belastning,

anvend derfor den

nye fjernbetjente

buskrydder RC-750...

GRØNT MILJØ 3/2010 79

business-reklamebureau.dk

Fra det store fund af Inka-ruiner i Posic hvor en nærliggende guldmine og et saltholdigt bjerg ledte Inge Schjellerup på sporet af de gamle

bygningsværker. Flere af bygningernes fundamenter ses tegnet ind med sort streg. Skoven er ryddet af en lokal kvægholder.

bureaukrati for sine arkæologiske

og etnohistoriske opdagelser.

Inka-kulturen havde ikke

noget skriftsprog, men takket

være de spanske opgørelser

kunne der lige pludselig

sættes historie på ruinerne.

Bl.a. fandt Inge en kasse dokumenter

hos en borgmester i

landsbyen Uchucmarca. De

fortalte hvilke høvdinge der

havde været i området i inkatiden

og tidligere endnu.

Ofte er det dog befolkningen

i de små landsbyer på

skråningerne som kan lede

forskerne i den rigtige retning.

Stensætninger og mure de lokale

har fundet, historier fra

gamle familiemedlemmer og

sagn har tit ført Inge og hendes

hold på ret spor.

Et af hendes største fund ligger

i Posic på Andesbjergenes

østside. Tippet kom fra en bekendts

farfar der kom fra området.

Han fortalte at der var

både guld og salt i bjergene.

Det var vigtige ressourcer for

inkaerne. Samtidig havde Inge

Schjellerup fundet papirer fra

retssager i 1560’erne som tydede

på at Inka-riget kunne have

strakt sig så langt.

80

Og ganske rigtigt gjorde Inge

Schjellerup i Posic det helt

store fund som i dag pryder

forsiden til hendes bog. En lokal

bonde havde netop ryddet

et område til sit kvæg. Det afslørede

inka-komplekser på

200 x 350 meter og 680 x 130

meter med solidt murværk,

terrasser, indre gårde og sågar

et baderum - et såkaldt kancha

- hvor vandet blev ledt

ind gennem kanaler fra en å.

Stedet har været et regionalt

administrativt center, og der

er blevet udført minedrift efter

guld og hentet salt.

I dag er guldminen forsvundet,

højst sandsynligt begravet

af mudderskred, men Inge har

en god idé om hvor den er på

grund af forekomster af

kvarts. Hvor der er kvarts, er

der ofte guld. Målinger af vandet

fra forskellige floder har

desuden afsløret hvilket bjerg

inkaerne højst sandsynligt

hentede deres salt fra.

Selv om inka-kulturen er forsvundet,

har de efterladt sig liv

omkring de overgroede bygninger.

Inkaernes planter fra

frugthaver og køkkenhaver er

fortsat med at vokse gennem

århundrederne, og botanikeren

fra Inge Schjellerups hold

har bl.a. fundet vilde avocadotræer

og bønner der på spansk

hedder ‘hele livet igennem’.

De blev plantet af inkaerne,

men kan stadig nydes i dag

omkring 500 år senere.

Den forsvundne biskop

Det er umuligt ikke at tænke

Indiana Jones når Inge Schjellerup

fortæller. Hvis man sidder

i den dybe lænestol på

hendes kontor omgivet af kort

over uvejsomme egne, støvede

kasser med påskrevne navne

som ‘El Dorado’, en kopi af en

gammel plov fra conquistadorernes

tid, billeder på opslagstavlen

af seje jungleforskere,

inkaskulpturer og duften af

gamle, tunge bøger, mangler

Schjellerup kun den rigtige hat

for at ligne en action-arkæolog.

Derfor bliver Grønt Miljø

også nødt til at høre hvor hendes

næste ekspedition går til.

Her er svaret: I biskop don

Baltasar Jaime Martínez de

Compañons fodspor.

I 1782 ankom biskoppen til

Moyobamba der ligger i den

nordlige del af det område

Inge Schjellerup har forsket i.

Med sig havde han alle den

europæiske oplysningstids

idealer. Han grundlagde en

række byer og skoler og fik lavet

ni håndkolorerede bind af

de lokale indianeres levevis.

Modsat mange samtidige

mente han nemlig at de skulle

behandles med respekt.

Han indsamlede også i alt 24

kasser med flora, fauna, metaller

og fund fra de første arkæologiske

udgravninger i Peru

og sendte dem hjem til Spanien.

Disse kasser skulle komme

til at udgøre fundamentet for

det kendte museum Museo de

América i Madrid.

Ingen ved hvad der blev af

den oplyste og nysgerrige biskop,

men det har Inge Schjellerup

tænkt sig at gøre noget

ved. Hun har allerede en kasse

fuld af historiske papirer med

mulige ledetråde. Nu skal

regnskoven fravristes endnu

en hemmelighed: Hvem var biskop

don Baltasar Jaime Martínez

de Compañon? ❏

Bogen ‘La Ceja de Montaña’ kan købes

på Århus Universitets Forlag. Den

er både på spansk og engelsk. 250 kr.

www.unipress.dk.

GRØNT MILJØ 3/2010

Spøgelsesorkidéen

dukkede igen op

‘Spøgelsesorkideen’ Epipogium

aphyllum blev brugt som

titel og et symbol da den britiske

organisation for beskyttelse

af den vilde flora, Wildlife,

iværksatte en kampagne der

skulle fokusere på tabet af stadig

flere vilde, hjemlige arter.

Og sørme om ikke netop spøgelsesorkideen

blev fundet

som et resultat af opmærksomheden.

Det skete i Herefordshire,

og det var første

gang i 24 år at der blev registreret

et nyt fund af arten,

fortæller The Garden. Never

say never … Arne Kronborg

Belægningssten

med nye overflader

Belægningssten med løse sten

presset ned i betonoverfladen.

Sådan er det nye princip fra

Bussemas Betonwerke i Tyskland.

Det skaber en overflade

der er slidstærk, behagelig at

gå på og minder om natursten,

lyder det fra den danske

importør Brik + Brik A/S. Stenene

fås i farver som grå, gul,

rødlig og grønlig, og i flere

størrelser og serier, eventuelt

med afrundede eller affasede

kanter. Hertil kommer ‘Boulevard

Rustikal’ - en serie ‘brudfliser’

i et fast modul med 17

sten på knap 1 m 2 . Andre specialprodukter

er sten med riller

i siden beregnet til vandgennemtrængelige

belægninger

samt palisadesystemet Quaronda.

www.brik-jacobi.dk.

45 hk Yanmar dieselmotor

Komfortkabine med aircon, luftsæde og radio

2 fuldramme døre med oplukkelige ruder

Rustfri beholder, 1 m 3 / tiphøjde 1,4 m

Automatisk 4 WD i arbejdsgear

Transporthastighed 28 km/t

To automotive kørepedaler til frem og bak

Hydraulisk tippelad på redskabsbærer

SPECIAL MASKINER A/S

Roboflail One,

fjernstyret

klipper på

bælter

Bigmow,

robotklipper

i tre størrelser

Individuelle

løsninger

tilpasset

kundens ønsker

og behov

www.special-maskiner.com . Tlf. 6256 1667

vejarbejde skov græs vandløb snerydning

SÆRTRYK PÅ

www.grontmiljo.dk

De grønne stjerneskud.

Ti anlægsgartnere interviewes

af Lars Thorsen.

Vækstpunkter. Ni planteskoleejere

interviewes af

Arne Kronborg.

Et godt tilbud. Tilbudskalkulationen

gennemgås af

Henrik Wark Poulsen.

Læs vandet. Sammenfatning

af Maja Nikolajews ph.d. om

vandkunst og fontæner.

Det sikre træ. Sammenfatning

af Stefan Ryes 20 artikler

fra 1990’erne.

Hako

Forhandling i Danmark siden 1960. Kontakt os for demonstration.

Svend Andersen

Citymaster 1200

Citytrac 4200

Professionel træ- og planterådgivning

Din direkte

vej til faglig

sparring og

udvikling.

Tlf.: 30 32 72 33

www.plantefokus.dk

Professionel gadefejemaskine

og redskabsbærer

Odensevej 33, 5550 Langeskov

Tlf. 6538 1163. Fax 6838 2951

hako@hako.dk

www.hako.dk

GRØNT MILJØ 3/2010 81

Rustikt inventar i kraftig genbrugsazobé

Genbrugt tropisk bolværkstræ

i kraftige dimensioner, et meget

rustikt præg og unikke enheder.

Det er idéen i Thors-Designs

møbler der fremstilles til

både inde og ude, men kun på

bestilling. De kan både danne

kontrast til det fine eller matche

landlig idyl. Træet er azobé

hentet fra nedlagte havnebolværker

i Korsør og Kalundborg.

Det er 40-50 år gammelt

og har lagret på land i over ti

år. Alligevel svinder træet lidt

når det er brugt. Det bidrager

82

til det rustikke udtryk. Træet

saves til mindst 6-7 cm tykke

planker der gør møblerne meget

tunge og solide og sikrer

at træet ikke slår sig for meget.

Overfladen slibes eller

fremstår i grovere savflader

hvor gamle taphuller mv. kan

træde frem. Overfladen behandles

ikke, så farven skifter

efterhånden fra brun til mere

grå. Træet kan kombineres

med andre materialer som skifer,

galvaniseret stål eller cortensstål.

www.thors-design.dk.

HJEMMELAVET

ER IKKE ALTID BEDST

Det er et tidskrævende og indviklet arbejde at stå for sin

egen lønadministration. Ring på telefon 72 27 90 19 og

hør, hvor nemt og billigt det er hos os eller læs mere på

www.multidata.dk/spartid.

www.multidata.dk/spartid

Se vores særtilbud

til medlemmer af

Danske Anlægsgartnere

på Rabatportalen.

410 cm langt bord til 29.800 kr.

Det holder alt.

CVR-nr. 48117716 / Brandhouse / MKT137

Følg med i kampen

for vandmiljøet

De igangværende vandplaner

har gjort vandmiljøet til en

central del af planlægningen.

Og en vigtig del er at genoprette

og etablere vådområder.

Det kan kommuner, lodsejere

m.fl. nu følge bedre med i på

www.vandprojekter.dk der er

en del af Skov- og Naturstyrelsens

www.skovognatur.dk.

Der skal i perioden 2010-2015

skabes op til 10.000 ha vådområder

og 3.000 ha ådalsprojekter.

De skal reducere udledningen

af kvælstof til de indre

farvande med 1.130 tons og

begrænse udledningen af fosfor

til bestemte søer med 30

tons. Projekterne er baseret på

statstilskud. Ansøgningsfristen

for forundersøgelse er 1. juni.

Fejemaskine kører

med litiumbatterier

Gadefejemaskiner er der mange

af, men kun én kører på litiumbatterier.

Det er den skotske

Applied Sweepers 500 ZE

der kan arbejde 8-14 timer på

én opladning der varer 3-8 timer.

Indkøbsprisen er mindst

den dobbelte af en almindelig

fejemaskine, mens driften kun

koster en tiendedel, oplyser

importøren OG Maskiner A/S

der havde maskinen med på

COP15-topmødet i København.

www.ogmaskiner.dk.

GRØNT MILJØ 3/2010

GAMLE NORMER PÅ

www.grontmiljo.dk

Plant & Plej. Plantgruppens

klassiske og basale paradigma

fra 1975.

Generel vejledning i

plantning. Plantgruppens

praktiske råd fra 1984.

Normer for anlægsgartnerarbejde.Anlægsgartnerforeningens

faglige normer

mv. der har været siden den

første i 1962. Man kan dog

ikke se de normer der nu

gælder eller ‘Pleje af grønne

områder’ fra 1989.

Steen Kristensen Tlf.: 59 18 50 77

Kim Poulsen Tlf.: 43 45 11 90

Træflis spredt ud på fortov. Foto: Stop Gliss Bio.

Træflis erstatter salt og grus

Specialfremstillet træflis imprægneret

med magnesiumklorid

kan bruges til at gøre

glatte fortove skridsikre uden

at fjerne sneen og isen. Som

sådan er produktet et alternativ

til grus - og til salt når isen

ikke skal smeltes helt væk.

Bag produktet der hedder

Stop Gliss Bio, står den schweiziske

virksomhed CPAG AG.

Produktet er patenteret i 2007

efter en test i bjergbyen La

Ingegårdsvej 11 · 4340 Tølløse

Fax: 59 18 69 77

www.ks-treecare.dk

E-mail: ks@ks-treecare.dk

Chaux-de-Fonds. Flisen frigiver

gradvist den magnesiumklorid

som er presset op i træfibrene.

Det gør at hvert stykke danner

en lille rede i isen hvor den ligger

fast. Og selv om man kun

har få træstykker under hver

skosål, står man fast, lyder det.

Overfladen kan holdes skridfast

i op til fem dage, hvis der

ikke i mellemtiden falder meget

sne. Effekten er altså langvarig

i forhold til salt, men ik-

ke lige så hurtig. Træstykkerne

er skåret så små (10-15 mm) at

de ikke er ubehagelige at gå

på og så de kan spredes af alle

almindelige saltspredere.

Produktet er miljøvenligt,

understreger firmaet. Ikke

bare er magnesiumchlorid et

relativt miljøvenligt salt der

ikke påvirker vejtræer som almindelig

vejsalt. Træet er også

savværkers overskudstræ. Og

når vinteren er slut kan flisen

samles og genbruges til kompost

eller energiproduktion.

Det er testet om flisen optager

farlige tungmetaller fra vejene,

men niveauet lå langt under

grænseværdierne.

Forvaltningen i den schweiziske

hovedstad Bern har indledt

forsøg med træflisen i

større skala. Der er endvidere

afprøvningen i gang i Canada.

Produktet, der leveres i sække,

biggars og løst, er ikke introduceret

i Danmark. Her vil det

også have interesse i vintre

som i år hvor is og sne ligger

langvarigt på fortovene. sh

KILDER

www.trae.dk

www.stopglissbio.com

www.workingforest.com

www.swissinfo.ch

Østerled 28 4300 Holbæk

Fax: 5949 9970 Tel.: 5944 0565

www.fokdalspringvand.dk

Robert Smith

Sørensen

ANLÆGSGARTNERMESTER

AUT. KLOAKMESTER

Tlf. 48 18 33 18

www.robert-smith.dk

GRØNT MILJØ 3/2010 83

84

Al henvendelse: amp@dag.dk.

Udgiveradresseret

Maskinel Magasinpost

ID-nr. 42217

GRØNT MILJØ 3/2010

3 - Grønt Miljø

3 - Grønt Miljø ... View more 3 - Grønt Miljø

Delete template?

Save as template ?

3 - Grønt Miljø 3 - Grønt Miljø