Klik her for at læse bladet - Hovedorganisationen af Officerer i ...

hod.dk

Klik her for at læse bladet - Hovedorganisationen af Officerer i ...

www.hod.dk

9 | NOVEMBER | 2009

Officerernes Fagblad

Teori U – når der er brug for nyskabende handlinger

Lederen: Opgaverne løses fortsat uden klynk

Flere kvinder på

toppen, tak


2 nr. 9/2009

Officerernes Fagblad

INDHOLD

Vores H-O-D . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .2

LEDER:

Opgaverne løses fortsat uden klynk . . . . . . . . .5

DEBAT:

• Bananrepublik eller retsstat . . . . . . . . . . . . . .6

• Debat på www.hod.dk . . . . . . . . . . . . . . . . .7

• Et overflødigt bondeoffer? . . . . . . . . . . . . . . .8

Et felthospital med udfordringer . . . . . . . . . .10

TEMA:

• Flere kvinder på toppen, tak . . . . . . . . . . . .11

• Den første af slagsen . . . . . . . . . . . . . . . . . .13

TEMA:

• Danmark anerkender veteranbegrebet . . . .17

• Enighed om veteranpolitikken . . . . . . . . . . .17

• De usynlige ofre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .19

Forsvarets Bibliotek er nu en realitet . . . . . . . .20

Fitness for millioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .22

Præsten i Mons . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .24

OFFICERENS FRIKVARTER . . . . . . . . . . . . . . . .26

TEMA:

• Teori U – når der er brug for

nyskabende handlinger . . . . . . . . . . . . . . . .28

• Ledelse i særklasse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .30

• Når ledelse handler om liv og død . . . . . . .30

Nordisk møde hos HOD . . . . . . . . . . . . . . . . .31

Enighedens relevans . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .32

FORSIDEN:

- Indsatsen for at få flere kvinder i ledelse er et område, jeg

prioriterer meget højt som ligestillingsminister. Derfor er jeg

også glad for, at både Forsvaret og Forsvarsministeriet har

underskrevet „Charter for flere kvinder i ledelse“, siger

beskæftigelses- og ligestillingsminister Inger Støjberg (V), som

selv er et godt eksempel på en kvinde, der bestrider en toppost.

Det var daværende forsvarschef, admiral Tim Sloth Jørgensen,

der i den 16. april i år underskrev Ligestillingsministeriets

„Charter for flere kvinder i ledelse“ og dermed også forpligtede

Forsvaret til at gøre en målrettet indsats for at tiltrække

og fastholde flere kvindelige officerer.

Læs om „Charter for flere kvinder i ledelse“ og interviewet

med ministeren for ligestilling og udtalelser fra bl.a. forsvarsministeren

og fhv. politidirektør Hanne Bech Hansen, side 11-12.

Foto: Peter Eilertsen.

Statsrevisorerne

efterlyser regnskab for

samtænkningsprojekter

I statsrevisorernes beretning nr. 17/2008 om Forsva-

I

rets understøttelse af sine militære operationer i Afghanistan

konstaterer de, at Danmark opfylder NA-

TO's målsætning fra 2008 om, at 50 pct. af det enkelte

lands landtropper skal kunne udsendes. Det er således

tilfredsstillende, at Danmark allerede i 2007 kunne udsende

50,2 pct., skriver statsrevisorerne.

I det gældende forsvarsforlig 2005-2009 er det et mål, at Forsvaret

kan opstille og udsende styrker i internationale operationer.

Målet har været, at kapaciteten gradvist skulle øges fra ca. 1.150 i

2005 til ca. 2.000 soldater i 2009 (ca. 1.500 fra hæren og ca. 500 fra

flyvevåbnet og søværnet).

Statsrevisorerne konstaterer, at antallet af udsendte soldater steg

fra 1.213 i 2005 til 1.421 i 2008. Ca. 90 pct. af de udsendte soldater

har været fra hæren.

Forsvaret har opgjort de samlede omkostninger til de internationale

operationer til 1,2 mia. kr. i 2005 og til 2,4 mia. kr. i 2008, d.v.s.

en stigning på 100 pct. Statsrevisorerne bemærker, at det er uklart,

hvor stor en del af denne stigning, der kan henføres til øgede aktiviteter,

og hvor stor en del der kan henføres til, at Forsvaret har ændret

principper for omkostningsfordeling.

Statsrevisorerne kritiserer, at Forsvaret ikke mere præcist kan opgøre

det faktiske ressourceforbrug til internationale operationer.

Statsrevisorerne konstaterer

at Forsvaret har en stor udfordring med at sikre tilstrækkelige forsyninger

til de militære enheder i Afghanistan. Forsvarets systemer

kan dog tilrettelægges, så de i højere grad understøtter forsyningsopgaven,

f.eks. kontrollen med størrelsen af beholdninger og udestående

leveringer.

at hæren samlet set har udsendt og uddannet det antal kompagnier,

som var planlagt, og at man løbende har tilpasset uddannelsen

af personel i forhold til de indhøstede erfaringer fra tidligere internationale

operationer. Forsvaret har dog i flere tilfælde haft vanskeligheder

med at udpege og udsende personel til missionen i Afghanistan,

primært p.gr.a. personelmangel inden for befalingsmænd

og specialistfunktioner som f.eks. forsyning.

Statsrevisorerne bemærker, at de kompagnier, der skal udsendes,

i forberedelsesperioden mangler støtte til en lang række administrative

opgaver. Statsrevisorerne er enige med Hærens Operative

Kommando i, at såvel uddannelsesstøtten som den administrative

støtte skal øges.

Statsrevisorerne har noteret sig, at Danmark har øget forbruget

til det civilt-militære samarbejde og samtænkningsindsatsen i Helmand.

Statsrevisorerne henstiller, at Forsvaret snarest aflægger et

regnskab for det samlede forbrug til samtænkningsprojekter.

Statsrevisorerne er udpeget af Folketinget og består af Peder Larsen,

Henrik Thorup, Helge Adam Møller, Svend Erik Hovmand, Mogens Lykketoft

og Manu Sareen.


Idé og tekst: Henning Lahrmann

Tegning: Niels Poulsen

HOD’s webportal: www.hod.dk

Politikere på Christiansborg siger, at Forsvarets kultur er rådden

VORES H-O-D

Stor tilfredshed med akklimatiseringsprojekt

Det er frivilligt for personellet at deltage i de forskelli-

D

ge projekter, som Forsvarets psykologer iværksætter,

og for f.eks. kontraktansatte officerer indebærer det

yderligere tre måneders tjeneste efter hjemkomsten

fra en mission, hvis man vælger at deltage i f.eks. en

Battlemind Debriefing eller et akklimatiseringsprojekt.

Mange af de tiltag, som Forsvarets psykologer har iværksat over

for udsendte soldater under den internationale mission og efter

hjemkomsten, opfylder tilsyneladende soldaternes behov. Her i

bladet omtalte vi i dette forår projektet „Fra Battlemind til Homemind“.

Denne form for Battlemind Debriefing er gruppesamtaler,

hvor psykologerne fokuserer på den mentale tilstand, som nogle

får ved et længere ophold i et missionsområde, og på de særlige oplevelser,

som gruppen har haft under udsendelsen.

I fortsættelse af erfaringerne fra „Fra Battlemind til Homemind“

har Institut for Militærpsykologi i perioden fra marts til maj 2009

gennemført et akklimatiseringsprojekt for de ca. 100 ansatte i Den

Kgl. Livgardes Charlie-kompagni (Charlie-COY). Projektet kørte

over tre måneder som en forsøgsordning efter hjemkomsten fra

Afghanistan.

Psykologerne vurderede, at officererne (førerne) kunne have et

særskilt behov for at diskutere deres ledelsesmæssige problemstillinger.

Derfor blev de placeret i en særlig samtalegruppe.

Efter to gruppesamtaler efter Charlie-COY’s hjemkost samt individuelle

samtaler blev der gennemført en skriftlig evaluering for

bl.a. at afklare kompagniets tilfredshed eller mangel på tilfredshed

med den psykologbistand, som holdet havde modtaget under akklimatiseringsprojektet.

Samlet set var der stor tilfredshed med psykologernes program, og

Datuk Abdul Hamid Ibrahim, som

er præsident for World Veterans

Federation holdt pressemøde på

Scandic Hotel Copenhagen inden

åbningen af den internationale veteranorganisations

26. generalforsamling.

Læs mere side 17.

nr. 9/2009 3

Vores H-O-D

Institut for Militærpsykologi vurderer, at det psykologfaglige program

er særdeles relevant for akklimatiseringsprojektet. Psykologerne

Anne Lillelund og Solvej Moesgaard har skrevet en rapport om akklimatiserings-

og reintegrationsprojektet for C-COY.

- Det er yderst positivt med de mange tiltag fra Forsvarets psykologer,

og jeg vil håbe, at projekter som Battlemind Debriefing og akklimatiseringsprojektet

kan blive gjort permanente, siger HOD’s formand

Bent Fabricius.

Nye lokalafdelingsformænd

Følgende er nye lokalafdelingsformænd:

Grønland - Lokalafdeling 70:

Kaptajn Klaus Dupont Iversen (kst.)

Geilenkirchen - Lokalafdeling 59:

Kaptajn Jarl Købsted (kst.).

Foreningen af Officerer Uden

for Aktiv Tjeneste

- se foreningens hjemmeside på www.fouat.dk

Ny i hovedbestyrelsen

Her hopper kaptajn Klaus Gabriel

Sørensen fra FSU's Center

for Idræt, mens han fortæller

de interesserede deltagere

i NOA's møde om de fysiske

og psykiske krav og udfordringer

for soldater på

kamppladsen. Læs mere om

kaptajnens indlæg og mødet i

NOA på side 31.

Foto: Peter Eilertsen.

Med virkning fra den 1. november 2009 indtræder suppleant, premierløjtnant

Lasse Stjernholm Bolding fra Lokalafdeling 6 TRR og HLS i

hovedbestyrelsen. Her afløser han kaptajn Torben Vahr Nielsen i perioden

frem til det ordinære repræsentantskabsmøde i maj 2010.

Skriv til Danske Officerer: Indlæg til Danske Officerer, der fremkommer under navn eller mærke, udtrykker forfatterens mening

og kan ikke tages som udtryk for organisationens eller bladets opfattelse. Se deadlines på side 5.


nyt udtryk –

samme bank

Selvfølgelig vil vi gerne tjene penge på vores kunder

Til gengæld må de også gerne tjene penge på os.

Lån & Spar er det bedste fra to bankverdener:

Stor nok til at vores forretning kører bundsolidt,

og lille nok til at være tæt på kunderne og opbygge

det tillidsforhold, der er så vigtigt, når vi

skal samarbejde om noget så personligt som din

økonomi og dine drømme.

Så gør som mange af dine kolleger og få kontant

glæde af de medlemsfordele, HOD har skaffet dig

hos Lån & Spar. Ud over klækkelige rabatter på

låneom kostninger og favorable rentesatser, får

du enestående medlemstilbud skræddersyet til

din hverdag og økonomi.

Ring 33 78 19 76 eller kig ind i et

af vores rådgivningscentre.

Eller læs meget mere på offi cersbanken.dk


I den senere tid har jeg hørt mange sige, at

Forsvaret burde have tiet Jægerbogen ihjel.

Det er jeg meget uenig i. De personer, der

måtte have en særlig interesse i, hvordan

danske operationer planlægges og udføres,

skulle nok få fat i bogen, uanset om den udgives

med stor publicity eller ej.

Lad mig understrege, at HOD ikke har de

faglige forudsætninger for at afgøre, hvorvidt

Jægerbogen indeholder passager, som

kan skade danske interesser og i værste fald

øge risikoen for udsendte soldater. Jeg må

bare konstatere, at den faglige ekspertise på

området – efter interne drøftelser – nåede

til den konklusion, at bogen indeholder

passager, som kan skade danske interesser.

Fogedretten nåede til samme konklusion.

Desværre var et stort dansk nyhedsmedium

ikke interesseret i at afvente kendelsen

fra fogedretten. Jeg vil kalde det mangel

på respekt for retssystemet.

Jeg ville finde det betænkeligt, hvis Forsvarets

ledelse havde undladt at reagere, såfremt

noget kan skade danske interesser eller

– værre endnu – true danske soldaters

sikkerhed.

En anden side af sagen er, at to af HOD's

medlemmer er sigtet efter militær straffelov.

Jeg skal ikke her forholde mig til anklagerne.

Også det vil vi trygt overlade til retssystemet,

idet foreningen naturligvis yder

den støtte til medlemmerne, som de berettiget

kan forvente.

Når det er sagt, er jeg forundret over,

hvorledes sagen tilsyneladende har udviklet

sig til et tillidsproblem. I min godtroenhed

havde jeg forventet, at befolkningen

og ikke mindst politikerne havde så stor til-

lid til Forsvaret, at der var noget at tære af,

nemlig:

• Et tillidsoverskud opbygget gennem

fremragende løsning af både nationale og

internationale opgaver. En hårdt presset,

hjemlig struktur, der ikke desto mindre har

ydet den nødvendige støtte til de udsendte

soldater.

• En forligsimplementering, der medførte

de største omstruktureringer i Forsvaret i

mands minde.

• En international indsats af så stort omfang,

at det belaster økonomien og resulterer

i besparelser, der rammer mange ansatte.

• Voksende arbejdspres på grund af et

stort, internationalt engagement koblet

sammen med en voldsom personaleafgang

fra Forsvaret.

Har politikerne hørt personellet klynke?

Beder styrelsen de ansvarlige politikere om

udvidelse af rammen? Svaret er et rungende

nej til begge spørgsmål. Tænderne bides

sammen, og opgaverne bliver løst. Hvad er

takken for den massive indsats? Politikere,

som uden tøven taler om råddenskab,

usund kultur og behov for organisatoriske

ændringer. Og på hvilken baggrund udtaler

de sig?

Det gør de jo ud fra arbejdet i Forsvarskommissionen,

hvor de fik et dybtgående

kendskab til Forsvaret og dets mange topchefer.

Tilsvarende kendskab til fakta i Jægerbogsagen

har de derimod ikke. Vi ved

alle, at to medarbejdere har foretaget sig

noget kritisabelt, ja måske endog strafbart.

Men herudover er det småt med viden. Alt

andet er spekulationer, konspirationsteori-

LEDER BENT FABRICIUS

nr. 9/2009

Opgaverne løses fortsat uden klynk

Danske OfficererOfficerernes Fagblad

Nr. 9-2009, 18. årgang

ISSN 1399-7572

Udgivet af Hovedorganisationen

af Officerer i Danmark (HOD)

Olof Palmes Gade 10

2100 København Ø.

Tlf. +45 3315 0233.

Fax: +45 3314 4626.

HOD’s webportal:

www.hod.dk

Redaktionens E-mailadresse:

lahrmann@hod.dk

Redaktion:

• Informationschef

Henning Lahrmann, Djfb.

Privat tlf.: +45 3331 0441

Mobil: +45 4053 1810

E-mail: lahrmann@hod.dk

Kontrolleret oplag: 5.712

i perioden 1. juli ‘07 - 30. juni ‘08

• Kommandør Bent Fabricius

(ansv.h.)

Privat tlf.: +45 4586 6014

Mobil: +45 5122 6088

E-mail: bent@hod.dk

Redaktionsudvalg:

• Kommandør Bent Fabricius

• Oberstløjtnant Alan B. Richter

Privat tlf.: +45 4914 1563

E-mail: AlanRichters@hotmail.com

• Orlogskaptajn

Jørn Abel Nielsen

Tj.tlf.: +45 58 30 82 21

Privat Tlf.: +45 58 53 00 07

el. +45 58 38 76 75

Mobil: +45 26 36 58 50

E-mail: joern_berit@nielsen.mail.dk

• Major Bjarne Terkelsen

Tj. tlf.: +45 9819 4222

Privat tlf.: +45 9824 3486

E-mail:

bjarne.terkelsen@hotmail.com

• Oberstløjtnant

Erik B.M. Andersen

Tj. tlf.: +45 7257 1781

Privat tlf.: +45 3927 2813

E-mail: ebm@city.dk

• Kolonnechef Niels Bonde Jensen

Tj. tlf.: +45 7352 7410

Privat tlf.: +45 4353 7523

E-mail: nbj@brs.dk

Grafisk design: WoerIGregorius

Tryk: Zeuner Grafisk A/S, Odder

5

er og en dagspresse, der har kronede dage.

Hvorledes kan de mange politikere lade sig

drive så vidt? Er det „spillet“ på Christiansborg,

hvor jagten går på en muligvis såret

minister, som får flere politikere til at stemple

store embedsmandsgrupper som havende

en rådden kultur m.v.?

HOD har naturligvis forståelse for de politiske

drillerier, der ofte forekommer

blandt politikerne, men finder, at det netop

er udtryk for en usund debatkultur, såfremt

politikerne begynder at skyde på embedsmændene.

Det vil netop give en

usund kultur, såfremt embedsmandsværket

skal deltage i det politiske rænkespil og i

sit virke først og fremmest forsøge at undgå

kritik. Lad politikerne være politikere, og

lad embedsmændene være de faglige eksperter,

som rådgiver ministeren og politikerne.

Alt andet vil være en uhyggelig glidebane.

Skammeligt, at vor egen minister

ikke var ude med en støtte til sit embedsmandsværk

– både militære og civile -, da

beskyldningerne var på sit højeste. Forståeligt,

at han givet var skuffet og frustreret

over sagens udvikling, men det er netop i

de pressede situationer, man må vise sit

mandsmod og som minister støtte sit embedsmandsværk,

samtidig med at man tager

afstand fra eventuelle ulovligheder. Nu

tog forsvarschefen konsekvensen af den

manglende opbakning fra både statsministeren

og sin egen chef, idet han dermed

håbede på, at tilliden til Forsvaret hurtigere

kunne genoprettes.

HOD ser med tilfredshed på, at der er

igangsat en auditørundersøgelse af sagen.

En undersøgelse, der omfatter Forsvars-

Abonnement: 756,- kr. pr. år.

Annoncer:

VDN ApS

Tlf.: 3321 4600 • Fax: 3321 4601

Kontaktansvarlig:

Casper Aistrup

E-mail: cha@vdn.dk

Annoncepriser:

1/1 side: kr. 7.900

1/2 side: kr. 4.900

1/4 side: kr. 2.950

1/8 side: kr. 1.950

Priserne er inkl. 4 farver.

Redaktionen forbeholder sig at

kunne afvise annoncer, der strider

mod bladets tone og ånd.

Deadline for stof og annoncer:

Blad 10/09: 23. november

Som udkommer 15. december

Blad 1/10: 4. januar

Som udkommer 27. januar

Blad 2/10: 1. februar

Som udkommer 24. februar

Blad 3/10: 1. marts

Som udkommer 24. marts

f fortsættes

Dette blad er afleveret til postekspedition

den 9. november 2009.

Danske Officerer er mærket med det nordiske miljømærke, Svanen, fordi vi tænker på

miljøet. Svanen er en garanti for, at fagbladet er produceret under miljøkontrollerede

forhold, og at der kun er anvendt materialer, som lever op til skrappe miljøkrav.


Af Karsten Palle Hansen, kommandørkaptajn (pens.)

6 nr. 9/2009 LEDER/DEBAT

kommandoen og ifølge pressen tillige rækker ind i ministeriet.

Hvorvidt det reelt forholder sig således, er uklart for HOD. Hvor

Forsvarskommandoen løbende har holdt personelorganisationerne

orienteret om sagen, har ministeriet været absolut tavst. I lighed

med mange politikere forventer og forlanger HOD, at sagen belyses

fuldt ud, hvilket tillige omfatter departementets rolle. HOD har ikke

hermed forventning om, at der findes „syndere“ i departementet,

men Forsvaret er ikke tjent med mistænkeliggørelse i årene

fremover. Soldaten i Helmand fortjener, at Forsvaret og relevante

politikere hellere bruger kræfterne på at fokusere på Forsvarets opgaver

og forudsætningerne herfor.

Lad mig her takke admiral Tim Sloth Jørgensen for det alt for

korte virke som FC. Du udviste i din ledelse åbenhed, lyst til at lytte

og drøfte samt stor tillid til dine medarbejdere. Da det brændte på,

og du ikke kunne få en tillidserklæring fra dine politiske herrer, traf

du den efter din mening nødvendige beslutning. Respekt for det.

Hvorvidt dit offer vil gavne Forsvaret, eller om Forsvaret reelt hav-

Bananrepublik eller retsstat

„Drømmer jeg, eller er jeg vågen?“ Jeppe på Bjergets

D

replik fra 1700-tallet har sjældent været mere aktuel.

Er det virkelig en retsstat som den danske, vi ser udfolde

sig i øjeblikket?

„Fyr ham“, udtalte et antal af vore folkevalgte politikere

om forsvarschefen og om et antal officerer og embedsmænd.

„Alle i Forsvarskommandoen har en dårlig moral“. Den må nedlægges

og flyttes ind til de renfærdige i Forsvarsministeriet. Emotionerne

koger, hvad sker der?

Man må korse sig over Ekstrabladets leder, der den 3. oktober førte

an i hysteriet.

Vi har ikke Mugabe som statsminister, og vi har en retsplejelov,

der nøjagtigt foreskriver, at man ikke kan straffe uden retssag.

Tjenestemænd er ikke undtaget fra retsplejeloven, men de har sågar

en særlig „Tjenestemandslov“, der ligesom retsstatens øvrige

love beskytter folket og giver det rettigheder, som man netop ikke

har i fascistiske og kommunistiske diktaturer.

Vi nyder alle her i landet godt af lovgivningen, der bl.a. beskytter

os imod politiske overgreb som f.eks. straf uden dom, standretter

og pression.

Til forskel fra f.eks. Centralafrika følger vi her i landet proceduren:

At rejse sigtelse, at foretage forundersøgelse, at køre en retssag

for at høre om grundene til, at de forskellige mennesker gjorde dette

og hint.

Til slut træffer en dommer en afgørelse uafhængig af den lovgivende

magts indblanding, og tillige naturligvis uafhængig af oppiskede

folkestemninger.

Det ved Ekstrabladet godt, de har endog haft en gammel politiker

og forhenværende minister ansat som chefredaktør.

de været lige så godt eller bedre stillet ved din forbliven i stolen, er

vel kun spekulativt.

Med de opgaver, der påhviler Forsvaret, er det hævet over enhver

diskussion, at Forsvaret ikke kan være tjent med turbulens i den

øverste militære ledelse.

Afslutningsvis vil jeg overfor Tim Sloth Jørgensen tilkendegive,

at HOD havde og fortsat har tillid til dig som menneske og chef. Ligeledes

havde og har HOD fortsat tillid til Forsvarskommandoen

og de mange ansatte. Der er simpelthen ikke grundlag for andet.

Endelig er det glædeligt, at flere oppositionspolitikere i nogen udstrækning

har beklaget deres voldsomme udtalelser over for medarbejdere

i Forsvarskommandoen. Alt andet ville også være urimeligt

– især med tanke på den dag, hvor de eventuelt selv sidder med

regeringsansvaret.

Venlig hilsen

Bent Fabricius

Der skal måske straffes folk i Forsvaret. Vi ved det ikke, men skal der

fyres nogen, kunne man da passende stille et par lederskribenter

fra Ekstrabladet op i køen. For demokratiets skyld gerne forrest i køen.

Den linje, der køres i bl.a. Ekstrabladet, hvor man legitimerer

den lovgivende magts (politikernes) ret til at blande sig i alt muligt

og især at foretage politiske domme og straffe uden dom, er et voldsomt

tilbageskridt for de demokratiske processer og uværdigt for et

160 år gammelt demokrati som det danske.

Jeg ved, ligesom alle øvrige, endnu ikke, hvem der har gjort hvad

og hvorfor.

Er sagens omfang endnu større i Forsvarskommandoen; har de

nu sigtede handlet på ordrer eller på direktiv?

Er departementet lidt eller meget med i sagen? Det er der mig bekendt

ingen, der endnu har fået oplysninger om. Og der er stensikkert

mere atat vide! Det ved og tror vi vel alle sammen.

Sagen omfatter givetvis eksempler på dårlig etik og moral i forsvarssystemet,

men for at føje spot til skade håndterer vor allerøverste

myndighed, Folketingets medlemmer, sagen med netop dårlig

etik og dårlig retsbevidsthed.

Hvad med at følge den gamle Mazda-reklames fyndord: „Rolig

nu“?

Hvad med at udvise gensidig respekt over for os alle?

Skal vi ikke alle sammen give retsstaten og dennes fortrinlige

processer en chance?


Debat

www.hod.dk

Vær med i debatten på

V

HOD's hjemmeside om

faglige emner i HOD,

kommentarer til aftaler,

nyheder fra sekretariatet

eller artikler i Danske Officerer – og forhold

i Forsvaret. Når du er medlem af

HOD, kan du klikke dig ind på medlemssitet

og skrive dit indlæg.

For hovedbestyrelsen og lokalafdelinger

er der oprettet et særligt debatforum,

hvor HOD's formand indbyder

til debat og information om stort og

småt, som rører sig i relation til HOD.

- Jo bedre, I er informeret, jo bedre

kan I forsvare HOD's synspunkter, skriver

HOD's formand til især lokalafdelingsformændene.

- Debatsiden skal også bruges til gensidig

informations- og erfaringsudveksling.

Mange af jer stiller gode

spørgsmål til mig eller en sagsbehandler

i sekretariatet inden for mange områder,

hvor spørgsmålet og svaret med

sikkerhed vil være til glæde for en stor

del af jer.

Endelig skal debatsiden bruges som

en mulighed for jer til at påvirke HOD's

politikker. F.eks. bruger vi megen tid i

sekretariatet på at drøfte overenskomstoplæg

til overenskomstforhandlingerne

i 2011. I er alle blevet bedt om at

fremsende forslag til OK 11. I har sikkert

også bemærket, at formandskonferencen

til november bliver meget overenskomsttung,

men det bliver formentlig

det eneste tidspunkt i hele

overenskomstprocessen, hvor vi samlet

kan diskutere HOD's holdninger/krav

til den næste overenskomst.

Jeg håber, I vil medvirke til en levende

debatside, hvor vi alle bliver klogere

på, hvad HOD vil og skal, skriver Bent

Fabricius. Se www.hod.dk

SEIZE THE LIMITED OPPORTUNITY TO SAVE ¤10,182* ON a new volvo.

AND YOU THOUGHT TIMES WERE ALL BAD.

Take advantage of Volvo’s new outstanding offer. We will spice up your

15% diplomatic bonus, worth ¤5,347, with a free trim level and five premium

extras for only ¤1 each. This adds another ¤4,835 to your savings.

See us now or visit our website to get detailed information about this

limited offer.

*Based on tax exempted price in Belgium. Volvo XC70 D5 AWD with Momentum trim level including

leather upholstery, Dual Xenon head lights, Park Assist rear and more. Extras selection includes: Driver and

passenger power seats, metallic/pearlescent paint, Blind Spot Information System (BLIS) and High

Performance Audio. Savings may vary depending on market and model (not valid for Volvo S60 and Volvo

XC60). European specifi cation, left hand drive.

VOLVO CARS DIPLOMAT SALES. PRIVILEGED TO SERVE YOU.

diplomat.volvocars.com

Volvo for life

Kurt Søderberg Nærum Hovedgade 1 +45 72591800 Office

Sales Executive Tourist 2850 Nærum +45 72591866 Office/Dir

& Diplomat Sales ks@bilia.dk +45 45803181

bilia.dk


8 nr. 9/2009 DEBAT

Et overflødigt bondeoffer?

Major Preben Oehlers Christensen mener, at

det er svært at mønstre en stolthed over sin

ansættelse i Forsvaret

M

Må jeg bede om, at man fra den øverste ledelse gør alt

for, at vi igen får vores stolthed tilbage, skriver Preben

Oehlers Christensen i sit debatindlæg, som blev bragt

på HOD's hjemmeside allerede den 14. oktober 2009.

Han oplyser, at hans indlæg blev skrevet den 5. oktober,

som var dagen efter, at admiral Tim Sloth Jørgensen valgte at

blive fritaget fra stillingen som forsvarschef. Selvom der er gået mere

end en uge, valgte Preben Oehlers Christensen ikke at redigere

eller skrive sit indlæg om. Han spørger, om forsvarschefens bondeoffer

vil give det politiske niveau det „pund kød“, som gør, at der

igen kan komme ro i Forsvaret.

- Mit indlæg er måske lidt rodet, og det fremfører flere budskaber

med flere adressater. Men i grund og bund fremstår det råt, direkte

og ægte. Det er skrevet af „karsken bælg“ og udtrykker ret kontant,

hvad jeg mener om hele denne jægerbogsfarce, udtaler Preben

Oehlers Christensen, som skriver:

Kære eks-forsvarschef!

Jeg ville lyve, hvis jeg påstod, at jeg var helt overrasket over, at du

valgte at forlade broen i utide. For den behandling, som er blevet dig

til del fra både din chefs side og fra det øvrige politiske hold samt fra

medierne, kan ingen være tjent med i længden. Og ej heller ens familie.

I lighed med 99,9 pct. af den øvrige danske befolkning aner

jeg ikke, hvad der er op og ned i denne sag. Jeg tror oprigtigt ikke på,

at du har været sovset ind i den farce, der har udspillet sig i Forsvarsstaben

i relation til „Jægerbogsagen“. Men det er jo også principielt

ligegyldigt nu. Nu bliver det spændende at se, om dit bondeoffer giver

det politiske niveau det „pund kød“, som gør, at der igen kan

komme ro i rækkerne og fokus på vores eksistensberettigelse. Uanset

om du har været indblandet i farcens tilblivelse eller ej, da tjener det

dig til ære, at du sætter Forsvarets ve og vel højere end din egen anseelse.

Vi burde have flere i Forsvaret med en sådan karakter!

Nu sidder jeg tilbage med en underlig fad smag i munden. Er det

den rette, der har måttet vige pladsen? Er det? Jeg ved det ikke. For

som jeg skrev ovenfor, så aner jeg ikke, hvad der er op og ned i denne

sag. Det forekommer mig utænkeligt og matematisk mindre sandsynligt,

at – i skrivende stund – to af vore kolleger fra Forsvarsstaben

uafhængigt af hinanden og helt på egen hånd er „kommet til“ at foretage

sig nogle „uheldige dispositioner“ i sagen, der har ført til denne

farce. Det håber jeg på, at auditørundersøgelser med mere får afdækket.

Og hvis det viser sig, at farcen er blevet orkestreret, da håber

jeg, at tungebåndene hos de afslørede kommer på gled.

I bedste solkongestil

Men det, der harmer mig mest i denne sag, er, at vores i medierne

selvudråbte „far“ og „klaphat“ i forhold til mine værdinormer har

udvist så lidt format, som tilfældet er. Skammeligt! Det giver muligvis

bonuspoints over for vælgerne og „Maren i Kæret“ at anvende

gadejargon og billedsprog. Men mig giver det kvalme, når man i

bedste solkongestil omtaler sig selv som „far her“! Det fremmer i

hvert fald ikke min tillid til personen og har da også fået mig til at

reflektere over, hvor slemt det mon kan være at være forældreløs!

Havde jeg kunnet tegne, da ville jeg have lavet en tegning af en person

siddende ved en svømmepøl på vippen i den ende, hvor vip-

pen er solidt forankret i betonen. Evt. suppleret med en lille taleboble,

hvoraf fremgår, at personen reflekterer over det at sidde yderst

på planken. Det ville have klædt „klaphatten“, hvis denne havde

valgt at lade ord følge af handling.

Hvor må det i grunden være ensomt at være den militære chef for

Forsvaret! Jeg synes, at mangelen på udtalt støtte til fordel for Tim

Sloth Jørgensen har råbt til himlen. Her skyder jeg på mig selv og på

jer. Hvor har vores eksplicit udtalte støtte til ham været henne? Hvor

er vores mandsmod henne? Er det at få lov til at føre en bataljon, det

af lede en afdeling i Forsvarsstaben eller det at være chef for en operativ

kommando mere værd end det at kunne se sig selv i spejlet? Jeg

kan kun håbe på, at nogle af os i det skjulte har søgt at støtte Tim

Sloth Jørgensen, da farcen for alvor begyndte at rulle.

Politisk topstyring af Forsvaret

Fra politisk hold har man også været ude at føre sig frem i denne sag.

Om det er på baggrund af indsigt eller ud fra et ønske om at udvise

handlekraft eller ganske almindeligt partipolitisk fnidder, det ved

jeg i sagens natur ikke noget om. Det kunne være rart, hvis det skete

på baggrund af indsigt. En indsigt, som jeg beklageligvis ikke har.

Der er fremført røster om, at denne sag må afstedkomme en indlemmelse

af Forsvarsstaben/Forsvarskommandoen i Forsvarsministeriet

for at få styr på „rodebutikken“. Det kan godt være, at det er en god

idé. Det skal bestemt ikke kunne afvises. Omvendt skal jeg heller ikke

kunne afvise, at det måske vil have den stik modsatte effekt. Nogle

vil måske mene, at Forsvarets største problem for øjeblikket er den

alt for store politiske indblanding og detailstyring. En detailstyring,

der bringer mindelser frem om en ikke alt for fjern fortid, hvor det

var det politisk-strategiske niveau, der styrede tropperne på jorden.

Jeg skal undlade at udbrede mig om, hvordan det gik!

Jeg sidder her og får en idé. Måske vi skulle beflitte os med de

ting, som vi er uddannede til at have forstand på. Lad det politiske

niveau udstikke målene og rammerne, og lad det militære niveau

udarbejde militærfaglige anbefalinger, der sætter det politiske niveau

i stand til på en ansvarspådragende måde at træffe afgørelser i

diverse sager. Muligvis det allerede er sådan i dag. Men det er ikke

det, som jeg hører på „vandrørene“. De vandrør, som jeg lytter til,

indikerer, at Holmens Kanal gennem de seneste år har indført en

markant større grad af politisk topstyring af Forsvaret. At der ikke i

Forsvarsstaben bliver sat et komma, uden at det er nikket af inde i

ministeriet. At ministeriet anvender vendinger som „ministeren

ønsker ...“ eller „ministeren vil ikke ...“ for at få vinklet sager i en

retning, der er ønskelig for det politiske niveau. Vandrørene vil vide,

at dele af Forsvaret har valgt at gå på kompromis med kvaliteten

af den militærfaglige rådgivning i bestræbelserne på at servicere

det politiske niveau, så man fra det hold kun hører, hvad man vil

høre. Nu skal man selvfølgelig ikke tro på alt det, som man hører,

for hvis ovenstående virkelig skulle vise sig at holde vand, da vil vi i

princippet kunne risikere, at tilfældige ministerielle embedsmænd

– uden ministerens viden (?) – misbruger dennes navn for at fremme

deres egne mål og mærkesager. Hvad vil man mon foretage sig

fra det ministerielle niveau for at tilsikre, at en sådan uhyrlighed ikke

vil kunne finde sted?

- Jeg har altid sat en ære i og været stolt over at være ansat i Forsvaret.

Selv i midtfirserne, hvor jeg boede inde på det mørkeste

Nørrebro, tog jeg til og fra arbejde i min uniform. Jeg må desværre

indrømme, at det bliver stedse sværere at mønstre omtalte stolthed

over min ansættelse. Måtte jeg bede om, at man fra øverste niveau

gør alt for, at vi ansatte igen får vores stolthed over ansættelsen tilbage,

slutter Preben Oehlers Christensen.


Af journalist Morten Fredslund

Fotos: MORTEN FREDSLUND

Et felthospital med udfordringer

For nylig vendte 97 danske læger, sygeplejersker, ra-

F

diografer, bioanalytikere, farmaceuter og ganske få

soldater hjem, efter at de i tre måneder havde bemandet

felthospitalet i Camp Bastion. Perioden, hvor danskerne

var ved roret i det top-moderne felthospital,

blev den travleste periode i hospitalets historie. Og den danske indsats

betegnes af flere som særdeles veludført og i en klasse for sig.

Men danskernes indsats har også på flere måder været enestående.

Iført danske ørkenuniformer har det danske sundhedsfaglige

personel samarbejdet med britiske og amerikanske kolleger på et

hospital, hvor organisation og ledelsesstruktur er bygget op om det

britiske militære system. Det er første gang, at danskere overtager

ledelsen og majoriteten af en britisk enhed. Og det til trods for, at

stort set alt dansk sundhedspersonel er reservepersonel hentet fra

den civile sektor.

- Lige fra starten har fokus været rettet mod personellets faglige

kunnen, mens det rent militære er kommet i anden række. Og det

er også den rigtige prioritering. Men personligt har det selvfølgelig

været en udfordring at få personellet passet ind i det militære system,

som jo trods alt danner hele baggrunden for personellets udsendelse.

Både hvad angår administration, logistik og den organisatoriske

struktur, som personellet er indsat under, siger major(+)

Martin Carlslund, der er felthospitalets eneste tjenestegørende officer

af linien.

Fokus på det kliniske arbejde

Han fik tilbudt jobbet som hospitalsofficer efter gennemgang af

VUT 1, kort efter at han var tilgået om logistikofficer ved Det Danske

Internationale Logistikcenter, DANILOG.

- Hospitalets læger og sygeplejersker så jeg først under den første

øvelse, HOSPEX 1, der blev gennemført i England i januar. Mens

jeg ikke havde så meget med det kliniske øvelse–setup at gøre, var

opgaven for mig at give personellet så mange basale militære færdigheder

som muligt. Det omfattede blandt andet påklædning, eksercits

og disciplin. Til gengæld blev selve chef- og NK-rollen ved

hospitalet ikke øvet under den første, ugelange HOSPEX-øvelse,

hvor der forståeligt nok var fokus på det kliniske arbejde, siger Martin

Carlslund og tilføjer:

- Og set i bakspejlet ville det have været fint med lidt mere fokus

på ledelse, da personerne i hospitalets ledelsesteam kommer fra to

DANSK INDSATS I AFGHANISTAN

Felthospitalet i Camp Bastion har i tre måneder været under dansk ledelse og majoritet.

Kun ganske få af hospitalets 97 danskere er til daglig ansat i Forsvaret, og det gav ekstra

udfordringer for hospitalets næstkommanderende

nr. 9/2009

vidt forskellige kulturer og ikke altid taler samme sprog, når det

handler om ledelse.

Militær uddannelse nødvendig

Ud over chefen og hospitalsofficeren indgår der en klinisk overlæge

og en oversygeplejerske i det danske ledelsesteam. De to sidstnævnte

har som Martin Carlslund rang af major. Desuden er alle

de danske afdelingssygeplejersker også civile sygeplejersker, som

under udsendelsen bærer rang af kaptajn og som hovedparten af

personellet har en rådighedskontrakt, der knytter dem til felthospitalet.

Danmark er simpelthen ikke stort nok til, at Forsvaret selv

kan stille personel til felthospitalet, og den militære uddannelse

skal derfor vedligeholdes, sideløbende med at personellet er ansat i

det civile sundhedsvæsen.

- Et ønske fra min side kunne være, at felthospitalets rådighedspersonel

fik en mere intens militær uddannelse, så de fik en større indsigt

i, hvordan Forsvaret fungerer. Specielt ville det være fint med flere

kurser til personerne i de mange ledelsesfunktioner. De har gjort

det fantastisk ud fra de forudsætninger, som de har. Men en større

kursuspakke vil gøre det lettere for dem at forstå de ledelsesprincipper,

som vi anvender i Forsvaret, når vi har med så mange folk at gøre,

som der eksempelvis indgår i felthospitalet, siger Martin Carlslund.

Han er bevidst om, at det danske sundhedsvæsen og Forsvaret er

to forskellige kulturer, som det aldrig vil lykkes at forene, så man

blot kan switche personel fra den ene kultur til den anden uden at

der vil opstå gnidninger.

Alvorlige traumer

Felthospitalet i Camp Bastion betragtes som det hospital i verden,

hvor man modtager og behandler flest alvorlige traumer. I den periode,

hvor det var under dansk ledelse, blev godt 2.100 patienter

modtaget på felthospitalets skadestue.

Kirurgerne stod i alt i 1.105 timer ved operationsbordene, og der

blev i alt gennemført 1.112 operationer. 347 af dem var akutte.

Samtidig har antallet af „unexpected survivors“– altså patienter,

der overlever trods alle odds, været markant.

Det danske personel omfattede 14 læger, 48 sygeplejersker, 18 sygepassere,

to radiografer, en radiolog, en farmaceut, to bioanalyti-

Felthospitalet i Camp Bastion 1 blev i sin nuværende form med

permanente bygninger indviet i februar 2008.

9

f fortsættes


10 nr. 9/2009 DANSK INDSATS I AFGHANISTAN

Hospitalsofficer Martin

Carlslund er den eneste tjenestegørende

officer blandt

de 97 udsendte danskere på

Felthospitalet.

Danske sygeplejersker i gang med at

flytte en af de mange traumepatienter,

som dagligt ankom til Felthospitalet. I

alt modtog skadestuen godt 2.100 patienter,

mens danskerne stod i spidsen for

Felthospitalet.

kere, tre wardmastere, fem militære, en presseofficer, en feltpræst

og en studerende.

Erfaring med sig hjem

- Felthospitalets personel er modne og højtuddannede mennesker,

som er taget til Camp Bastion for at udføre et håndværk. Den militære

ramme er blot noget, som de skal tilpasse sig – det er ikke en

stor del af jobbet. Og mange har sikkert en oplevelse af, at de militære

discipliner er noget, der blot skal udføres, uden at det på nogen

måde giver mening for dem. Og det er selvfølgelig en udfordring,

når jeg tidligere i min karriere langt hen ad vejen har kunnet

slå igennem og træde i karakter blot i kraft af min alder, rang, stilling

samt militære erfaring og færdigheder, siger Martin Carlslund,

der ikke er i tvivl om, at han til trods for den relativt korte udsendelsesperiode

tager en stor portion erfaring med sig hjem.

- Jeg har fået masser af ledelseserfaring og mange input, som man

normalt ikke får i løbet af en karriere i Forsvaret. Jeg har arbejdet tæt

sammen med soldater og civile i et internationalt miljø, og så har jeg

lært at arbejde i et ledelsesteam i stedet for i en kommandostruktur,

som man kender derhjemme, og det i et meget stressfyldt miljø. Hvis

jeg skulle vælge mellem en civil og militær ledelsesform, er jeg ikke

tvivl om, hvad jeg synes er mest effektivt. Men udsendelsen har givet

mig mange overvejelser om min måde at lede på, når jeg har med civile

at gøre. Og jeg tager helt sikkert meget med hjem, som også er

brugbart i den militære ledelsesform, jeg skal bruge fremover, siger

den 33-årige Martin Carlslund, der vender hjem til en stilling som logistikofficer

ved Plancentret ved DANILOG i Vordingborg.

Danskerne overtog ledelsen af felthospitalet i Camp Bastion den

20. juli. Ud over de 97 danskere var der i perioden 43 briter og 51

amerikanere tilknyttet hospitalet.

De amerikanske Blackhawk- eller briternes Chinook

helikoptere landede få hundrede meter fra

hospitalet, når sårede ISAF-soldater, ANA-soldater

eller civile afghanere blev bragt til behandling på

Felthospitalet.

- Det er første gang, man fra dansk side samarbejder i et internationalt

miks af personel helt ned på gruppeniveau. Samtidig var vi

operative fra samme dag, vi overtog kommandoen, og det endda i

den travleste periode i hospitalets historie. Så meget talte imod, at

missionen ville lykkes. At den så alligevel lykkedes til fulde – ja, det

er jo intet mindre end imponerende, siger Martin Carlslund.

- Felthospitalet i Camp Bastion har eksisteret siden 2006 – indledningsvis

bestod hospitalet af telte. I 2008 blev hospitalet

indviet i sin nuværende form.

- Felthospitalet var under dansk ledelse fra den 20. juli til

den 15. oktober 2009.

- Felthospitalet har ni afdelinger, der tæller en hospitalsreception,

skadestue, røntgenafdeling med CT-scanner, operationsstue,

intensivafdeling, isolationsafdeling, sengeafsnit, laboratorium

og apotek.

- Felthospitalet kan operere på tre operationslejer på én gang

– der kan udvides til fire lejer. Kapaciteten er desuden otte intensivpladser

og 28 sengepladser – der kan udvides til 12 intensive

og 50 almene sengepladser.

- Felthospitalet kategoriseres på et niveau, der ligger meget

tæt på et egentligt universitetshospital, da der foregår uddannelse

af yngre læger, ligesom hospitalet publicerer videnskabelige

artikler.

- Det danske personel tæller derfor alt fra læger og sygeplejersker

med specialer i blandt andet ortopædkirurgi, anæstesi,

røntgen og akutmedicin til sygepassere, farmaceuter, radiografer

og bioanalytikere. Hertil kommer en håndfuld soldater, der

tager sig af administration og logistik.


Af journalist Alice Binns

Foto: Peter Eilertsen

Flere kvinder

på toppen, tak

Forsvarschefen har underskrevet Ligestillingsministeriets

„Charter for flere kvinder i ledelse“

og dermed også forpligtet Forsvaret til at gøre

en målrettet indsats for at tiltrække og fastholde

flere kvindelige officerer

Den 16. april i år tiltrådte daværende forsvarschef Tim

D

Sloth Jørgensen med sin underskrift „Charter for flere

kvinder i ledelse“. Om datoen var valgt til ære for Danmarks

vel nok mest kendte kvindelige leder, dronning

Margrethe, der samme dag fejrede sin 69 års fødselsdag,

skal være usagt. Derimod er det et faktum, at Forsvaret med underskriften

har forpligtet sig til at overholde charterets syv punkter,

der har til formål at få besat flere ledelsesposter med kvinder.

Idéen til det, der senere skulle blive til „Charter for flere kvinder i

ledelse“, opstod, da Eva Kjer Hansen (V) var social- og ligestillingsminister

i perioden 2004-2007. Blandt andet tog hun sammen med

erhvervslivets organisation, Dansk Industri, initiativ til at oprette

et ambassadørkorps bestående af 10 fremtrædende danske topchefer,

som sagde ja til i en etårig periode at agere spydspidser i kampen

for at få flere kvinder ind i ledelse og bestyrelse i offentlige og

private virksomheder.

En af disse topchefer var daværende forsvarschef Jesper Helsø,

der så en udfordring i kravet om at iværksætte nogle konkrete initiativer

inden for egne rækker.

Da Karen Jespersen (V) overtog posten som ligestillingsminister,

arbejdede hun videre med de allerede søsatte initiativer, og den 25.

marts 2008 lancerede hun „Charter for flere kvinder i ledelse“.

Formålet med charteret er:

• At sikre, at kvinder og mænd har lige muligheder for at gøre lederkarriere.

• At sætte konkrete, målbare indsatser i gang i virksomheder og organisationer

for at øge andelen af kvinder i ledelse på alle niveauer.

• At offentlige og private virksomheder bruger alle talenter uanset

køn.

Når en virksomhed tiltræder charteret, forpligter den sig til at arbejde

på syv konkrete områder. De syv områder er udviklet i samarbejde

med fem private og fem offentlige virksomheder (Århus

Kommune, Nykredit, SAS, Syddansk Universitet, Grundfos, Irma,

Lægemiddelstyrelsen, Beskæftigelsesministeriet, Personalestyrelsen

og Cowi).

Der er nu 77 virksomheder i charteret. Målet er 100 virksomheder

inden udgangen af 2010.

De deltagende virksomheder skal udarbejde baseline-rapporter

om deres initiativer. Det vil sige, at en topleder ikke bare kan underskrive

charteret for at signalere gode intentioner og høste markedsføringsværdien.

Virksomheden skal hvert år stå til regnskab for, at

der vitterlig er blevet arbejdet på at opfylde målsætningen.

Væk fra vanetænkning

At ministeren for ligestilling siden april i år har heddet Inger Støjberg

(V) har ikke sat en stopper for bestræbelserne på at få flere

kvindelige ledere i private såvel som i offentlige virksomheder.

Blandt andet står Inger Støjberg sammen med Bolette Christensen

fra Dansk Industri bag udgivelsen af pjecen „Flere kvinder i ledelse

KVINDELIGE OFFICERER

Beskæftigelses- og ligestillingsminister

Inger Støjberg er selv et godt eksempel

på en kvinde, der bestrider en toppost.

nr. 9/2009

– 10 ambassadører taler ud“, og en af ambassadør-beretningerne er

leveret af Tim Sloth Jørgensen.

Den nu fhv. forsvarschef nævner heri, at Forsvarets initiativer

blandt andet omfatter et netværk for kvinder iværksat med det formål

at forbedre fastholdelsen og rekrutteringen af kvindelige medarbejdere

i Forsvaret generelt. Netværket sætter særligt fokus på

den personlige og faglige udvikling i relation til de kvindelige medarbejderes

arbejdsliv og karriereønsker.

Herudover har Forsvaret iværksat et karriereafklaringsforløb for

unge kvindelige kaptajner og kaptajnløjtnanter med det formål at

klarlægge tanker, karriereønsker og ambitioner.

Endelig har Forsvaret både via intern og ekstern markedsføring

portrætteret kvindelige ledere i organisationen.

Udgangspunktet har Ifølge Tim Sloth Jørgensen været at nedbryde

de barrierer, der har domineret organisationens virksomhedskultur:

– Vi har ikke haft så mange kvinder i Forsvaret, så vi har bredt set

arbejdet med at se på, hvad vi kunne gøre for at tiltrække kvinderne

og nedbryde grænser. Vanetænkning er en meget vigtig ting,

som vi ønsker og prøver at gøre op med i Forsvaret, udtalte han i sin

ambassadør-beretning og understregede samtidig vigtigheden af at

gøre op med vanetænkningen blandt andet ved at synliggøre kvindelige

ledere i Forsvaret som rollemodeller.

Afliv myterne

En af de etater, Forsvarets struktur bedst kan sammenlignes med,

når det handler om mandsdominerede fag, er politiet, der også er

repræsenteret i ambassadør-korpset og blandt pjecens 10 beretninger.

Under overskriften „Vi skal aflive de tossede myter“ påpeger

fhv. politidirektør Hanne Bech Hansen blandt andet i sin beretning,

at mangelen på kvinder i ledelse tager sit udgangspunkt i

kvindernes opdragelse, hvor forældrene så tidligt som muligt skal

tænke i ledelsesbaner.

– Det er ikke nok bare at tage en uddannelse og klare sine opgaver,

for til forskel fra mænd har kvinder generelt et større behov for

at blive skubbet og motiveret til at søge lederstillinger.

– Det gælder virkelig om ataflivet alle de tossede myter, der er

om kvinder og ledelse. Nemlig at kvinder skal være dobbelt så dygti-

11

– Det gælder virkelig om ataflivet

alle de tossede myter, der er

om kvinder og ledelse, siger fhv.

politidirektør Hanne Bech Hansen.

Foto: Scanpix.

f fortsættes


12 nr. 9/2009 KVINDELIGE OFFICERER

ge og dobbelt så hurtige, og at man skal kunne alt. Det er jo sådan en

myte, der afholder kvinderne fra at søge ledelsesvejen, siger Hanne

Bech Hansen og tilføjer, at det efter hendes mening bør udbredes

lidt mere, at ledelse faktisk er en fantastisk spændende udfordring.

Ligestillingsministeren:

Forsvaret gør, hvad det kan

Foreholdt spørgsmålet om de manglende kvinder i Forsvarets topledelse,

og om Forsvaret ikke bør sætte tal på fremtidens kønsfordeling

som foreskrevet af Ligestillingsministeriets „Charter for flere

kvinder i ledelse“, udtalte forsvarsminister Søren Gade (V) til dagbladet

Information i december 2008:

– Nej, jeg tror, det er svært. Hvis jeg sætter et tal op, vil jeg få kritik

for, at det er for uambitiøst, og hvis jeg sætter det for højt, vil

folk mene, at jeg er åndssvag. Jeg vil hellere arbejde for det og synliggøre

Forsvaret som en attraktiv arbejdsplads.

Og det skorter ikke på forståelse for den holdning fra charterets

øverste myndighed, ligestillingsminister Inger Støjberg, når det

gælder Forsvarets særlige status i forhold til kønsfordeling. Det

fremgår med al tydelighed nedenfor, hvor ligestillingsministeren

besvarer Danske Officerers tre hurtige spørgsmål om den indsats,

der fra Forsvarets side bliver gjort for, at vi inden for en overskuelig

tid vil se kvinder dekoreret med kors, bånd og stjerner:

- En af de statslige arbejdspladser, hvor mangelen på kvindelige

ledere er mest åbenlys, er Forsvaret. Har Ministeren gjort sig nogle

tanker om at gøre dette område til et fokuspunkt?

– Indsatsen for at få flere kvinder i ledelse er et område, jeg prioriterer

meget højt som ligestillingsminister. Derfor er jeg også glad

for, at både Forsvaret og Forsvarsministeriet har underskrevet

„Charter for flere kvinder i ledelse“.

Forsvaret har gennem længere tid arbejdet for flere kvinder i Forsvaret

generelt. Allerede i 2008 prioriterede Forsvarsministeriet at

tiltrække og fastholde flere kvinder i Forsvaret. Det har blandt andet

medført, at alle kvinder får et brev med information om muligheder

i Forsvaret, og om hvordan de kan ansøge om at komme på

Forsvarets Dag, når de fylder 18 år. Det er et rigtig godt initiativ.

- Værnepligt er alene pålagt mænd. Har Ministeren reflekteret over

denne åbenlyse kønsdiskriminering samt grunden til, at der ikke er

blevet ændret eller gjort forsøg på at ændre på dette forhold?

– Det er en politisk beslutning, at kun mænd har værnepligt.

Men siden 1998 har der været en ordning, hvor kvinder generelt

kan udføre frivillig tjeneste i Forsvaret på vilkår, der minder om

værnepligt. Sådan har et stort politisk flertal valgt at gøre det, og

jeg har ingen planer om at ændre på det.

- Ifølge tal fra Forsvarets Personeltjeneste er 4,5 % af alle officerer

i Forsvarets tre værn kvinder. Har Ministeren et bud på, hvad der

kan gøres for at tiltrække og fastholde flere kvindelige officerer

(ihukommende de specielle vilkår som f.eks. udsendelsespligt)?

– Det er altid vigtigt at arbejde for flere kvinder i ledelse, og det

gælder også i Forsvaret. Andelen af kvindelige officerer i Forsvaret

skal ses i sammenhæng med andelen af kvinder i Forsvaret generelt.

Her er det jo sådan, at ca. seks procent af konstablerne er kvinder.

Det er altså begrænset, hvor mange kvinder der er at tage af.

Som sagt gør Forsvaret allerede meget for at få kvinder i ledelse og

ikke mindst flere kvinder i Forsvaret generelt. Jeg sætter stor pris på

den indsats, og jeg mener faktisk, Forsvaret gør, hvad det kan, for at

der er kvalificerede kvinder at rekruttere fra, konkluderer beskæftigelses-

og ligestillingsminister Inger Støjberg.

Læs mere om „Charter for flere kvinder i ledelse“

på www.lige.dk

Charterets 7 punkter

De virksomheder, der skriver under på „Charter for flere kvinder i

ledelse“, forpligter sig til:

- At udarbejde en strategi eller plan for at få flere kvinder i ledelse eller

fastholde en lige balance samt igangsætte initiativer herfor.

- At udvikle og opstille mål og/eller måltal for kvinder i ledelse, for

andelen af kvinder på udvalgte ledelsesniveauer inden for et fastsat

tidsrum eller for andelen af kvinder i talentpools eller pipeline.

- At sikre en personalepolitik, som fremmer kvinders og mænds lige

karrieremuligheder.

- At ansættelsesprocedurer og rekruttering bidrager til at synliggøre

kvindelige ledertalenter, så der er både kvindelige og mandlige

kandidater ved intern og ekstern rekruttering.

- At fastsætte et minimum for antallet af kvindelige kandidater,

hvis der bliver gjort brug af headhuntere til rekruttering af ledere.

- At skabe rammer for den enkelte kvindes karriereudvikling gennem

netværk, mentorordning eller andre konkrete initiativer.

- At dele erfaringer og resultater fra den indsats, som sker på baggrund

af charteret, f.eks. ved at bidrage til ligestillingsministerens

tema-side på internettet om kvinder og ledelse.

Sagt i forbindelse med „Charter for flere kvinder i ledelse“:

– Kvinder er ikke en samlet gruppe, men individuelle talenter med

kvalifikationer og ønsker. Man har ikke ret til en lederpost, men

man kan kvalificere sig til den.

Inger Støjberg, minister for ligestilling

– Flinkeskolen skal lukkes! Kvinderne har selv en forpligtelse til at

stille sig frem – også når det er ubehageligt.

Inger Støjberg, minister for ligestilling

– Flere kvinder i ledelse er ikke en politisk korrekthed eller en nødløsning,

men en nødvendighed. Det er sund fornuft!

Svend Askær, formand for Ledernes Hovedorganisation

– Det her er en længere proces. Lige som Rom ikke blev bygget på

én dag, så tager det også noget tid med de initiativer, man sætter i

værk her.

Michael Dithmer, departementschef i Økonomi- og Erhvervsministeriet

– Lige præcis i Forsvaret har vi et kanon bedømmelsessystem. Det

er lige meget, om du hedder Ibrahim, er kvinde eller mand – du bliver

bedømt ud fra de samme præmisser. Det er ikke bare en sur

mand, der kan sige: „Jeg gider ikke have en kvinde udnævnt“.

Søren Gade, forsvarsminister i Information

- Jeg synes måske nok, at der igennem årene har været en meget

stor tendens til, at bare pigerne var søde og kønne og kunne lave sådan

nogle mere pigede ting, så var det tilstrækkeligt.

Hanne Bech Hansen, fhv. politidirektør


Af Leif O. Nørgaard, DJ

Fotos: Leon Lindholm/TELEGRAFEN

Den første af slagsen

Susanne Bach Bager, 53, er den første kvinde, som

S

har nået oberstrangen i hæren. Det tog 33 år med et

afbræk i karrieren undervejs. Ægtefællen er generalmajor

og langt hjemmefra. Det er hans stilling hjemme,

hun har overtaget!

Det er en historie af de mere usædvanlige, så Danske Officerer lægger

billet ind på et interview og bænkes i sofaen i chefkontoret på

Bülows Kaserne i Fredericia. Her tager obersten imod iført kampuniform,

hvilket har med jobbet og ikke interviewet at gøre!

På et tidspunkt siger Susanne Bach Bager med afsæt i sin egen situation:

„ - Det sidste ligger mig meget på sinde“. Nemlig det at være

kvinde og gøre karriere i Forsvaret. Om at tage en pause undervejs, så

karrieren i perioder udvikler sig vandret i stedet for konstant lodret,

som hendes egen fik lov til. Om positiv særbehandling af kvinder i

Forsvaret og en hensynstagende personelpolitik med et chefansvar

for at motivere kvindelige medarbejdere til en karriere.

Den tager vi til sidst. Men først en lille omvej omkring obersten,

som i øvrigt mener, at nu er der snart skrevet nok om hende.

På skivebordet i chefkontoret står to billeder. Et af datteren Luise,

der lige er sprunget ud som lærer. Det andet af ægtefællen, generalmajoren,

som sidder i Polen som Director NATO Joint Forces Training

Centre i Bydgoszcz.

Byen i Rusland

- Han sender mig milde blikke, siger obersten med et nik til billedet

af gemalen, Ib Bager, hvis stilling i Fredericia hun besatte i forlæn-

KVINDELIGE OFFICERER

Der var engang, da Susanne Bach Bager ville være kemiingeniør, men så kom Forsvaret

i vejen og sendte hende ud på en kringlet karriere, som har gjort hende til hærens

første kvindelige oberst!

nr. 9/2009

Oberst Bager tager over ved indsættelsesparaden – garnisonskommandant,

regiments- og skolechef.

gelse af et års kursus i Concept Development and Experimentation

ved Försvarshögskolan i Stockholm.

Så Susanne Bach Bager er chef for Telegrafregimentets 1200-

1400 mand, chef for Hærens Føringsstøtteskole og garnisonskommandant

i Fredericia og spiller også billedligt talt førsteviolin for

„Udnævnelsen af Susanne Bach Bager til oberst er historisk på

flere måder. Hun er den første kvindelige oberst i hæren, men

hun er også den første oberst, der efterfølger sin ægtefælle.“

Forsvarskommandoens hjemmeside

SMUK, Slesvigske Musikkorps, på kasernen i Haderslev. Der er noget

at se til, og hendes næste replik er da også rammende.

- Fritid – det er en by i Rusland, siger hun med en latter. En periode

i år havde vi tre bopæle. Ibs i Polen, min i Stockholm og vores

fælles i Føns på Fyn, som vi har brugt ferien til at få op at stå. Det

ligger på Vestfyn med Føns Vig til den ene side, Gamborg Fjord til

den anden og med Lillebælt i horisonten ved Føns Vang, Fyns største

indsø. Der er vand og natur over det hele, siger obersten, som

sammen med ægtefællen absolut er tilhænger af stor natur og de

muligheder, den giver for et aktivt friluftsliv. Sidste år lykkedes det

da også den daværende oberst og oberstløjtnant Bach at gennemføre

et kajakkursus.

13

f fortsættes


14 nr. 9/2009 KVINDELIGE OFFICERER

Susanne Bach Bager vil være nærværende og synlig – og det er hun her, hvor hun fra sidelinjen

følger KFOR-styrkens march gennem Fredericia efter hjemkomsten fra Kosovo.

- Vi var ude at ro 10 gange efter kurset. I år er det blevet til en enkelt

gang, siger Susanne Bach Bager, som kom lige fra skolen i Sverige

og tilbage til sit nye arbejde i Fredericia.

- Jeg sprang forberedelsesfasen over. Det kræver altså en rigtig stor

indsats at finde ud af, hvad der er op og ned i denne organisation,

siger hun med tanke på konsolidering af forsvarsforliget og hvad

deraf følger med bl.a. centerstruktur for føringsstøttetropperne,

Center for Føringsstøtte og electronic warfare-støtte.

Føling med tingene

Susanne Bach Bager ville have været kemiingeniør.

At det blev hæren i stedet, er en tilfældighed. Telegrafregimentet

og Trænregimentet i Søgård var alene om at tage kvindelige konstabelelever

dengang i 1975, og „telegrafen“ lå nærmest, så derfor Fredericia.

- Jeg var utrolig skoletræt i gymnasiet og ikke klar til universitetet.

Der skulle brændes noget krudt af. 33 måneders kontrakt med

Forsvaret med kombinationen af teori og en masse fysiske udskejelser

måtte være den rigtige blanding, tænke jeg. Så kom de uddannelsestilbud,

man får i Forsvaret: befalingsmand og officer, og

så var man fanget af det og en spændende hverdag. Det blev aldrig

aktuelt at træde ud af Forsvaret igen.

„Jeg vil tilstræbe at være en nærværende chef“, citerede Forsvarskommandoens

hjemmeside „Forsvaret“ Susanne Bach Bager

for ved udnævnelsen.

- Hvad mener du med det?

- At jeg vil være derude, hvor der skal træffes beslutninger, og

hvor min tilstedeværelse vil være en støtte for min skole eller det,

jeg får som enhed, når vi går ind i det nye forlig. Folk skal have tillid

til at komme til mig med de problemer, de måtte have. Som chef

kan man meget hurtigt blive optaget af notater, mails og skrivelser,

som havner på ens skrivebord, og så kan man få hele dage til at

„Man er vel fra en teknisk våbenart, så jeg har iPhone med

Skype, så det er fuldstændig gratis at ringe. Så kan man godt

gøre det hver dag.“

Oberst Bager, Fredericia, om kontakten

til generalmajor Bager i Polen.

Oberst Bach Bager – fortaler for en karriere, som

godt må foregå vandret i perioder, og hvor kvindelige

kolleger motiveres til at gå hele vejen!

med at administrere. Det er det, jeg ikke vil. Jeg vil være dér, hvor

aktiviteterne gennemføres – og dermed få en personlig føling med,

hvad status er i min tjenestegren.

Hensyntagende personelpolitik

- Hvordan er det at være gift med en højtstående officer og selv have

en høj rang med alle de gøremål, der følger med?

- Det er besværligt, ler Susanne Bach Bager. Vi mødtes sent og

har kun boet sammen i 11 år og været gift siden 2002. Ib var enkemand

og jeg fraskilt. Der er ikke megen tid til ægteskab, men den

tid, vi har, er god. Selvfølgelig er det en udfordring. Vi er to individualister,

der har mødt hinanden sent. Vi får tingene til at gå ved at

give og tage og har modenheden til at se, hvad der er vigtigt og ikke

vigtigt. Var vi mødtes som unge officerer, var det aldrig gået. Jeg

kan ikke forestille mig, hvordan to sådanne karriereforløb skulle

kunne gå op i en højere enhed gennem 30-40 år. Det ville kræve en

anden personelforvaltning, som jeg i øvrigt tror, man er moden til.

Vi ser eksempler på vellykkede ægteskaber mellem to officerer,

hvor personeltjenesten siger „OK, du kommer lige på stand-by de

her fire første år af barnets levetid, mens manden går på VUT2“.

Når han kommer hjem igen, får han et forløb, hvor han kan være

primus motor for barnet, mens moderen får lov at gå på VUT2. Jeg

ser tegn i sol og måne på, at Personeltjenesten vil være imødekommende

og også er indstillet på et sent karriereforløb, siger Susanne

Bach Bager, som selv holdt et karrierestop på en halv snes år for at

tilgodese familien.

- Så tog jeg VUT2, og derfra er det bare gået fremad. At jeg tog familiemæssige

hensyn er ikke senere kommet mig til skade.

Tid til karriere – og livet

- Der var ikke mange kvinder i Forsvaret tilbage i 1975, da du startede.

Hvad er status i dag?

- Vi er utroligt få – vel fire-fem procent. Målet er 10 procent, men

vi kommer tilsyneladende ikke over den magiske grænse på fem

procent, hvilket der nok er en naturlig forklaring på, nemlig de arbejdsvilkår,

vi har. Med mange øvelser og udsendelse hvert tredje

år er det en udfordring at få en familie til at fungere. Som den store

virksomhed, Forsvaret er, er det naturligt, at folk mødes og fatter

sympati for hinanden. Det er ikke usædvanligt, at to soldater udgør


„ - Som major var jeg også den første kvindelige officer i 1. Kontor i Forsvarsministeriet

fra 1999 til 2003. Det blev der ingen historie ud af. Men at gå ind i

den øverste del af officersgruppen, chefgruppen, som kvinde, er der naturligvis

en markering i.“

Susanne Bach Bager

et forældrepar i en familie, og det giver store udfordringer – og oftest

er det kvinden, der går ud og finder en anden karriere, siger

obersten. Derfor er det også nødvendigt med en personelpolitik,

som tillader vandrette forløb i karrieren, uden at man dermed bliver

afskrevet fra en senere karriere. At man får lov at stoppe op ind

imellem. Det ønsker jeg både for mænd og kvinder. At de sent i livet

får mulighed for at gøre karriere. Ibs udnævnelse til general er et

godt eksempel herpå. At han, blot to år før han går af, får så spændende

en udfordring. Mange unge mennesker har den holdning,

at de gerne skal være oberstløjtnant, inden de er 35, og gerne oberst

inden starten af 40'erne. Ellers har de ikke gjort „rigtig“ karriere.

Men det er ikke nødvendigvis lykken at få det tidlige karriereforløb.

Der er meget, man går glip af, og meget, man mangler i sin rygsæk.

Et langsommere karriereforløb giver også fordele. Der skal være

plads til begge dele. Det hele menneske og hele den hjemlige front

skal med, i stedet for at man satser alt på karrieren. En langsommere

udvikling ville være lykken for nogle – og jeg siger ikke for alle.

Den bedste til jobbet

Og nu er vi dér, hvor Susanne Bach Bager pointerer, at „det her ligger

mig meget på sinde“. Nemlig kvindernes – medsøstrenes – karriereforløb

med mulighed for en slutstilling på højeste chefplan.

- De fleste af vore chefer er mænd. Måske de skulle arbejde for at

gøre en kvindelig officer klar til at tage springet. Det tror jeg er rigtigt.

Derfor har jeg selv deltaget i en mentorordning. Det fortjener

de her rigtigt dygtige unge kvinder. De har langt bedre kvaliteter

end tidligere. Jeg er imponeret. De kan det hele, men jeg advarer

dem mod at stille for store forventninger til sig selv. Om at ønske at

være militær femkæmpere, gode officerer i de funktioner, de har,

have familie, børn, hund og hus samtidig. Man kan ikke få det hele

på én gang. Man bliver nok nødt til at tidsforskyde noget af det og i

en periode vælge noget fra og så være klar til det på et andet tidspunkt

i tillid til, at Forsvaret har øje på dem. At de får et hurtigere

forløb på et senere tidspunkt. At de nok skal nå det.

- Fra politisk hold overvejes det at lave positiv diskrimination, så

vi får så og så stor en procentdel af kvinder i ledende stillinger. Det

er min skræk, at man gør det samme i Forsvaret. Men jeg vil gerne

anbefale en ordning, hvor der skal være både kvinder og mænd

blandt kandidaterne til bestemte udnævnelser og funktioner, sådan

at cheferne tvinges til at overveje kvindeligt personel og nurse

dem på en måde, så de bliver klar til udfordringen. Men en kvoteordning

vil være en bjørnetjeneste. Så kan det komme til at hedde

sig, at „man tog dig ikke, fordi du er den bedste, men fordi du er

kvinde“.

- Altså den bedste mand til jobbet?

- Ja, uanset om „han“ er en kvinde. Det vil jeg langt hellere være

fortaler for frem for en rabiat kvoteordning, siger Susanne Bach Bager

på falderebet – og hun har en bemærkning til om, at nu har

hendes kolleger vist også læst tilstrækkeligt om hende i jobbet, og

at de nok foretrækker at se, hvad hun som chef kan præstere!

KVINDELIGE OFFICERER

nr. 9/2009

Obersten om karriereforløbet:

15

Jeg har aldrig ønsket et specifikt karriereforløb,

men altid ønsket at komme til bunds i det, jeg

sad med, så jeg fik en god fornemmelsen af, at

jeg mestrede det. Først da var jeg klar til at komme

videre. På det felt tror jeg, der er stor forskel

på mænd og kvinder. Mænd er ikke så forsigtige,

de kaster sig ud i opgaver, de ikke er helt sikre

på, ud fra en tro på, at det nok går. Mens vi

som kvinder siger „er jeg nu klar til det og det“

og spørger „er jeg god nok?“.

Vi er mere forsigtige med at tage udfordringen

og chancen, når den er der. Derfor har jeg været

afhængig af at være 100 procent klar inden næste

skidt. Jeg var to år i Forsvarskommandoen,

fire år i ministeriet og tre år i HOK – det er lange

tjenesteperioder, siger Susanne Bach Bager.

Charter for Kvinder

Forsvarschef, admiral Tim Sloth Jørgensen, har

underskrevet „Charter for flere kvinder i ledelse“,

som er et led i regeringens arbejde for at

flere kvinder placeret på ledelsesniveau. Charteret

er udarbejdet i samarbejde med offentlige

og private virksomheder.

Herefter skal Forsvaret udarbejde strategi og

plan for at få flere kvinder i ledelsen og igangsætte

initiativer herfor.

En gennemarbejdet strategi skal sikre, at initiativer

igangsættes på de områder, hvor det er

nødvendigt. Strategien skal være konkret, og

den skal udarbejdes under hensyntagen til Forsvarets

vilkår, f.eks. nuværende andel af kvinder

i ledelse og rekrutteringsgrundlag.

Læs mere om „Charter for flere kvinder i ledelse“

på side 11-12


UNDER MULTINATIONALE MISSIONER ER DER

ET SÆRLIGT VIGTIGT ORD: HVORDAN.

C-130J har alle de egenskaber, der skal til for at deltage på alle typer missioner i verdens mest øde og krævende

egne. Parat til at tjene alverdens nationer. At levere fragt, som er essentielt for gennemførelse af missioner stort

set over alt i verden, er et spørgsmål om hvordan. Og det er dette hvordan, der gør hele forskellen.


Af redaktør Henning Lahrmann

Af redaktør Henning Lahrmann

- Et af vores hovedformål er at påvirke de enkelte lan-

E

des regeringer, så de får sig en veteranpolitik, siger

præsidenten for World Veterans Federation (WVF),

den malaysiske Datuk Abdul Hamid Ibrahim.

Han fortæller, at det er anden gang WVF holder sin

generalforsamling i København – første gang var i 1963. Præsidenten

husker, at han mødte kronprinsesse Margrethe, som på daværende

tidspunkt gjorde frivillig tjeneste ved Kvindeligt Flyverkorps.

Denne gang var den danske veteranforening „De Blå Baretter“ værter

for WVF's 26. generalforsamling.

Det ugelange arrangement, som fik støtte fra den danske regering,

Forsvaret, herunder Hjemmeværnet samt turistorganisationen

Wonderful Copenhagen, blev afviklet på Scandic Hotel Copenhagen,

hvor præsidenten også holdt sit pressemøde:

- De emner, vi skal drøfte på generalforsamlingen er fred og samarbejde

mellem landene. Med repræsentanter fra 55 vil der naturligvis

være forskelle i opfattelserne. Men det vigtigste er, at landenes

regeringer anerkender veteran-begrebet, siger Datuk Abdul Hamid

Ibrahim, som fortæller om sine oplevelser på den officielle, danske

flagdag i september måned for soldater, hvor han selv var til stede: -

Det glædede mig at se de mange officielle gæster, men specielt de

KRIGSVETERANER

nr. 9/2009

Danmark anerkender veteranbegrebet

Et fast håndtryk mellem to formænd var med til at

E

understrege HOD's stærke engagement i veteranpolitikken:

Landsformanden for den danske veteranforening,

De Blå Baretter, Bjarne Hesselberg, besøgte

HOD for nylig, hvor han drøftede veteranpolitik

med Bent Fabricius.

Allerede på HOD’s hovedbestyrelsesmøde i maj måned gav Bjarne

Hesselberg sit oplæg til en veteranpolitik, og han orienterede om

Kammeratstøtteordningen (KSO). Hovedbestyrelsen erklærede efterfølgende,

at Forsvaret ikke skal stå alene med veteranopgaverne.

På mødet med formanden for De Blå Baretter fortalte Bent Fabricius,

at HOD mener, at samfundets institutioner skal involveres,

når der skal ydes hjælp og støtte til hjemvendte soldater, der har

pådraget sig fysiske, psykiske og sociale skader som følge af udsendelse

i internationale operationer.

Bjarne Hesselberg blev chef for Danske Livregiment i Vordingborg

i 1997, og han var det indtil DLR blev sammenlagt med GHR.

Han fortsatte som chef for DANILOG. Tilsammen var Bjarne Hesselberg

chef i Vordingborg i perioden 1997 – 2003. Det var efter den

tid og hans erfaringer fra Kroatien at han engagerede sig i arbejdet

for at forbedre forholdene for de hjemvendte soldater:

- Jeg oplevede, at det danske samfund ikke gjorde noget for de

hjemvendte soldater. Derfor gik jeg ind i arbejdet med at sikre soldaterne

en anstændig behandling, siger han.

pårørende til de dræbte og skadede soldater. Det gjorde et stort indtryk

på mig, og det bekræfter, at der fra højeste sted i Danmark er

en anerkendelse af veteranerne.

300 veteraner

WVF er en international, ikke-statslig non-profit organisation.

Den repræsenterer organisationerne for de mennesker, der har oplevet

krig, hvad enten de har kæmpet side om side eller de har været

modstandere i kamp. Fælles for dem er, at de ønsker at bidrage

til en mere fredfyldt, retfærdig og fri verden baseret på principperne

for FN's Charter og indenfor den internationale menneskerettighedslovgivning.

WVF er rådgiver for FN's Generalsekretær i

spørgsmål om veteraner. Organisationen består af 186 medlemsorganisationer

med omkring 35 millioner medlemmer fra 89 lande.

De ca. 300 repræsentanter for veteraner fra hele verden som mødtes

i København var gennem et stort program. Udover selve generalforsamlingen,

som blev åbnet af HKH Prins Joakim, bød programmet

på kransenedlæggelse på Kastellet, reception på Københavns

Rådhus med pandekagesmagning, besøg hos Forsvarsakademiet

samt Dronningens modtagelse af WVF's præsident.

Enighed om veteranpolitikken

Folketinget skal vedtag en veteranlov

- Efter samtalen i dag med Bent Fabricius kan jeg konstatere, at de

to organisationer ikke er i konkurrence med hinanden om de forslag

til en veteranpolitik, som der er stillet. Gennem KSO har vi sat

fokus på veteranbegrebet, og understreget, at det er staten, der skal

have sig en veteranpolitik. Vi mener for det første, at den enkelte

soldat, som har været på en international mission, skal føle stolthed,

og for det andet vil vi sikre soldaterne en anerkendelse fra offentligheden.

Det betyder meget for både soldaten og hans pårørende.

Her er det, at arrangementer som den årlige, nationale flagdag

og ceremonien omkring det kommende nationale monument

på Kastellet for de dræbte soldater i international tjeneste får stor

betydning for samfundets engagement i veteranernes vilkår.

Bjarne Hesselberg regner med, at der går mindst et år før Folketinget

er klar til at behandle forslaget til en egentlig lov om danske

veteraner. Arbejdet starter med at Forsvarsministeriet skal stå for en

udredning af veteranbegrebet.

- Der skal formuleres en definition på samfundets ansvar „før,

under og efter“ soldaternes udsendelse, så folk kan vende tilbage til

en normal tilværelse. F.eks. skal staten have mulighed for at give

støtte til kommuner, som har borgere med særlige støtte- og plejebehov.

Erfaringerne fra andre lande siger, at unge muliti-handicappede

soldater, har størst glæde og gavn af at bo sammen i nogle særligt

17

f fortsættes


18 nr. 9/2009 KRIGSVETERANER

Formanden for den danske veteranforening, De Blå Baretter, Bjarne

Hesselberg (tv) og formanden for HOD, Bent Fabricius, gav hinanden

håndslag på at støtte arbejdet med at få skabt en dansk veteranpolitik.

Foto: Peter Eilertsen

indrettede plejehjem for yngre mennesker. Vi har også konstateret,

at danske soldater med psykiske skader ikke får den nødvendige behandling

af det civile samfund, siger Bjarne Hesselberg.

Unge og gamle veteraner mødes

- Når vi har møder og arrangementer i De Blå Baretter oplever jeg,

at de unge og de gamle soldater har samme interesser og en masse

at tale om. Alle soldater har jo følt, hvordan det er at være væk fra

familien i en længere periode, og de har oplevet sammenholdet i

missionens lejre. De menneskelige påvirkninger under udsendelserne

er de samme, uanset om det er en soldat, der har været i udsendt

i FN-regi, i Kosovo, i Irak eller Afghanistan, siger Bjarne Hesselberg,

som fortæller om veteranbegrebet.

- Alle, der har været udsendt, har en fælles baggrund, og jeg hører

tit snakken gå om det at kunne overleve i en ørken. Forskellen er

kun hvem, der skyder på dig.

- Det er vigtigt at skabe fokus på veteranbegrebet, som det er formuleret

i rapporten fra Forsvarskommissionen, og vi glæder os

over værtskabet til dette års generalforsamling i World Veterans Federation

(WVF), som holdes i København.

Kriterierne for at en organisation kan tilslutte sig WVF er, at man

repræsenterer soldater, der har været krigsdeltagere i en væbnet

konflikt eller været indsat i en fredsstøttende operation.

De Blå Baretter er en forening, man kun kan blive medlem af,

hvis man opfylder kriterierne for at kaldes veteran. Når vi udtaler

os er det på veteranernes vegne. Vi har 3.177 medlemmer. Senest er

kommet en del unge fra de nyeste missioner, fortæller Bjarne Hesselberg.

Fra foreningen start i 1968 og til år 2000 havde foreningen kun

medlemmer fra egentlige FN indsatser. Den 23. september 2000

blev foreningens vedtægter ændret således at også veteraner fra

IFOR, SFOR, KFOR osv. kunne optages som medlemmer. I dag er

foreningen åben for alle danskere, der har været udsendt på en

fredsstøttende eller humanitær mission under FN, NATO, EU,

OSCE og koalitioner.


Af advokatfuldmægtig Anne-Louise Clement, ADVODAN, Brørup,

brorup@advodan.dk

De usynlige

ofre

Der er behov for at give de hjemvendte soldater

social støtte, da det danske arbejdsskadesystem ikke

er indrettet og gearet til at tage de hensyn, der

kræves af personer med posttraumatisk belastningsreaktion

Støtten til de hjemvendte soldater kan være i form af

S

psykologhjælp, kontakt- og støttepersoner, som ved,

hvordan man hjælper personer med posttraumatisk

belastningsreaktion eller populært kaldet PTSD.

Hjælpen kan også være i form af juridisk bistand til

at tackle arbejdsskadesystemet.

Men hvad sker der med de danske soldater, der vender hjem fra krigen?

Jeg forestiller mig, at rigtig mange har set og oplevet frygtelige

ting under deres ophold i Afghanistan. Hændelser, som måske har

givet dem varige ar på sjælen – psykiske lidelser, om man vil. De har

svært ved at falde til ro efter at være kommet hjem til Danmark. De

har svært at ved at fungere i en almindelig dansk hverdag. De bliver

handlingslammede. De oplever igen og igen for deres indre blik de

frygtelige hændelser, de var vidne til eller måske endda var involveret

i, imens de opholdt sig i Afghanistan. De har svært ved at falde

til ro. De har svært ved at sove. De har mareridt. Nogle ender måske

i kriminalitet – noget, som var utænkeligt for dem, inden de blev

udsendt til en international mission.

Symptomerne er typiske for den psykiske lidelse PTSD. Lidelsen

er herhjemme anerkendt som en arbejdsskade. Det betyder, at den

er optaget på Arbejdsskadestyrelsens erhvervssygdomsliste og i Arbejdsskadestyrelsens

méntabel. Lidelsen medfører typisk en méngrad

på 10 til 25 pct.

Hjælp til at anmelde skaden

PTSD kan gøre en person handlingslammet. Den pågældende får

måske vanskeligheder med at begå sig i det danske samfund, herunder

på arbejdsmarkedet. Lidelsen kan derfor også gå ud over arbejdsevnen.

Det, man i erstatningsretlig sammenhæng kalder erhvervsevnen.

I værste fald ender man måske i en førtidspension.

Soldaterne, de usynlige ofre, som har været udsendt i dansk tjeneste,

skal hjælpes. I første omgang er det vigtigt, at de resocialiseres

KRIGSVETERANER

nr. 9/2009

19

så godt, det kan lade sig gøre, og her må de danske myndigheder og

eventuelle faglige organisationer træde til.

Er denne hjælp ikke tilstrækkelig, og er der tegn på, at den hjemvendte

soldat har varige mén efter udstationeringen, er der dog i

høj grad også brug for hjælp til at få anmeldt skaderne til Arbejdsskadestyrelsen.

Derpå følger en langvarig proces med at udfylde skemaer til Arbejdsskadestyrelsen

og sørge for, at alle relevante oplysninger bliver

sendt til Arbejdsskadestyrelsen. Når der så kommer en afgørelse

fra Arbejdsskadestyrelsen, skal der tages stilling til den og også til,

om der skal klages over afgørelsen til Ankestyrelsen.

Alt dette magter en person med PTSD simpelthen ikke. Der opstår

derfor ofte det problem, at de oplysninger, som Arbejdsskadestyrelsen

beder om, ikke kommer frem, hvorfor Arbejdsskadestyrelsen

afslutter sagen, uden at der er taget stilling til, om soldaten

skal have erstatning for varigt mén og erhvervsevnetab.

Fik erstatning

Jeg har netop afsluttet en erstatningssag for en tidligere udsendt soldat.

Han henvendte sig til mig på et tidspunkt, fordi han vidste, at

jeg arbejdede med erstatningssager. Hans egen læge havde anmeldt

skaden til Arbejdsskadestyrelsen, og så var der ikke sket mere.

Arbejdsskadestyrelsen havde afsluttet sagen, inden jeg fik den,

fordi styrelsen ikke fik svar på de oplysninger, som de bad min klient

om. Min klient magtede det simpelthen ikke.

Jeg hjalp min klient med at få sagen genoptaget, og den er nu

færdigbehandlet hos Arbejdsskadestyrelsen. Mens sagen har været

under behandling i Arbejdsskadestyrelsen, har jeg fungeret som

„tovholder“ og har hjulpet klienten med at indhente og indsende

alle nødvendige dokumenter og oplysninger, ligesom jeg har hjulpet

ham med at foretage de nødvendige juridiske vurderinger i forhold

til Arbejdsskadestyrelsens afgørelser.

Min klient havde desværre pådraget sig en alvorlig PTSD efter at

have været udsendt til et krigshærget område. Han vil selvfølgelig

aldrig blive den, han var, før han blev udstationeret, og han vil heller

aldrig få den tilværelse tilbage, som han havde før, og der er ingen

tvivl om, at min klient allerhelst vil være et velfungerende

menneske igen. Min klient har dog nu med min hjælp fået et plaster

på såret i form af en god erstatning, som han kan leve af.

Næsten dagligt bringer medierne nyheder om krigen i Afghanistan. Vi

hører om de vanskelige og ikke mindst farlige kår, som danske soldater

opererer under. Billedet viser gaden i Kabul med resterne af byens universitet.

Foto: Morten FredslunD


Af journalist Steen Cadan

Fotos: Peter Eilertsen

20 nr. 9/2009 FORSVARSBIBLIOTEK

Generalmajor Carsten Svensson (CS), chef for Forsvarsakademiet.

Forsvarets Bibliotek er nu

Sammenlægningen af de fire hidtidige biblioteker i Forsvaret, beskrevet for et

år siden i Danske Officerer, er nu godkendt af Forsvarskommandoen, og den

endelige sammenlægning vil være fuldendt i sommeren 2010

De fire biblioteker hedder herefter „Forsvarets Biblio-

D

tek“ og er stadig organiseret under Forsvarsakademiet.

På baggrund af godkendelsen fra Forsvarskommandoen

har Danske Officerer bedt Forsvarsakademiets

chef, generalmajor Carsten Svensson, og chefen

for Forsvarsakademiets Informationsservice, oberstløjtnant,

cand.jur. René Andersen, om at afklare betydningen af bibliotekssammenlægningen.

Naturligt lagde generalmajor Carsten Svensson (CS) ud med at

beskrive baggrunden, hvor han kom ind på analysearbejdet for at

finde ud af: 1) Hvordan man inden for de eksisterende rammer får

en mere moderne og tidssvarende drift af de fire biblioteker. 2)

Hvordan man samtidig får et kvalitetsløft i biblioteksdriften ved at

ansætte særligt, biblioteksfaguddannet personale. Og den øvelse

pegede i al sin enkelthed på, at skulle man have en optimal, rationel

drift af bibliotekerne, så burde man sammenlægge dem på ét

fysisk sted i én samling, hvorved man kunne opnå nogle driftsfordele.

Det var sagen i en nøddeskal, og denne business case blev

godkendt af Forsvarskommandoen i midten af august måned.

Implementeret juni 2010

Straks fulgte oberstløjtnant René Andersen (RA) op og sagde, at implementeringen

vil være færdig i juni 2010. Arbejdet er startet,

men da man skal samle fire biblioteker (Marinens Bibliotek, Flyvevåbnets

Bibliotek, Forsvarsakademiets Bibliotek samt Det Kongelige

Garnisonsbibliotek), vil det ske etapevis, så forløbet kan styres.

Bibliotekerne vil blive samlet i Kastellet, hvor Det Kongelige Garnisonsbibliotek

i forvejen ligger, med det nye, samlende navn „Forsvarets

Bibliotek“.

CS: - Når vi nu har gennemført en biblioteksanalyse, så føler de

fleste vel, at den endelige sammenlægning derefter kun kan gå for

langsomt. Men der er nogle hensyn at tage. Først og fremmest hen-

synet til vores personale, og udover det er der selvfølgelig nogle fysiske

rammer, som skal bringes i orden. Eksempelvis skal bøgerne

flyttes fra et sted til et andet og helst være hurtigt tilgængelige igen.

Samtidig skal der ske en registrering og muligvis endog en registrering

på edb.

Biblioteket på edb er lig med 33 årsværk

- Det, at tingene bliver elektronisk katalogiseret, er en del af den

kvalitetsforbedring, vi vil søge at opnå. Men det er ikke en arbejdsopgave,

som kan løses fra dag til dag. For det er en meget arbejds- og

tidskrævende proces at skulle registrere hele bogmassen. I dag er

det sådan, at det ikke er alle vore emner i bibliotekerne, der er elektronisk

registrerede. Noget er stadig registreret på gammeldags kartotekskort.

Vi har lavet et lille regnestykke over, hvad det vil kræve

at retrokonvertere samlingerne, det vil sige at overføre alle kataloger

til edb. Det vil tage omkring 33 årsværk at foretage dette arbejde.

Det er en stor arbejdsopgave, som vi vil forsøge at løse i forbindelse

med flytningerne.

RA: - Tanken er, at vi starter med at flytte Flyvevåbnets Bibliotek

og derefter Marinens Bibliotek. Forklaringen på, at rækkefølgen er

blevet sådan, har noget at gøre med størrelsen, samt hvor langt

man i dag er nået med den elektroniske registrering ved de enkelte

biblioteker. Og endelig en vurdering af, hvor meget har man liggende,

som umiddelbart kan flyttes. Dér har vi vurderet, at Flyvevåbnets

Bibliotek er langt det nemmeste at starte med.

- Det bibliotek, der i dag er hjemmehørende på Forsvarsakademiet,

ændres til et af de nye betjeningssteder på linje med betjeningsstederne

på officersskolerne.

Faglige bibliotekarer

- Til Forsvarets Bibliotek ansætter vi i slutmålet tre nye, faguddannede

bibliotekarer. Samtidig fastholder vi vor militære ekspertise i


Oberstløjtnant cand. jur. René Andersen (RA), chef for Forsvarsakademiets informationsservice.

en realitet

form af 3,5 årsværk vederlagslønnede, militære pensionister. Det

har været væsentligt for os at kombinere et kvalitetsløft, det vil sige

ansættelse af faguddannede bibliotekarer, samtidig med en fastholdelse

af den militære ekspertise inden for hvert værn. Netop

denne nye sammensætning af faglige kompetencer er vigtig for

Forsvarets Bibliotek.

CS: - Lige præcis hvilke kompetencer, bibliotekarerne skal have,

er noget, vi skal finde frem til sammen med vore ansatte på bibliotekerne.

RA: - Man kan sige, at vi søger at opnå flere ting på samme tid.

For det første bliver biblioteket mere tidssvarende, blandt andet

ved brug af elektroniske medier og ved at gøre vore samlinger elektronisk

tilgængelige, dernæst vil vi skabe et bedre biblioteksfagligt

miljø, og endelig vil vi få en mere rationel drift. Samlet set en række

fordele i forhold til i dag. Det drejer sig om at få et bibliotek, der er

moderne, og som passer til såvel Forsvaret som udviklingen i resten

af samfundet.

- Der har måske været nogle misforståelser med, at man føler, at

vi nedlægger bibliotekerne. Det er slet ikke sagen. De eksisterer,

men de bliver blot samlet på et nyt sted.

CS: - Har man tre biblioteker, føler alle tre sig måske fristet til at

anskaffe den samme bog samtidig, hvis man forventer en brugerefterspørgsel

efter den. Så går der nogle år, hvorefter bøgerne står alle

tre steder. Det er derfor klart, at samler man bibliotekerne fysisk et

sted, så er risikoen for duplikater, som jo koster penge, på den måde

mindre. Samling giver en mere rationel drift, men er jo ikke det

samme som, at tingene forsvinder.

Ingen bogbrændinger

- Det kunne være rigtigt rart, hvis vi med denne samtale fik udryddet

forskellige misforståelser, der har været fremme. For vi er ikke i

gang med en slags historisk intifada eller bogbrændingsproces. Det

FORSVARSBIBLIOTEK

nr. 9/2009

er ikke det, det drejer sig om. Og det ligger ikke i vort tankesæt. For

os drejer det sig om at få en mere rationel drift og en mere moderne

og tidssvarende biblioteksdrift og så en effektivitets- samt en kvalitetsforøgelse,

siger Carsten Svensson.

- Intet af den viden, vi har i de nuværende samlinger, tænker vi

at afskaffe. Alt det, der i dag er tilgængeligt, vil også i fremtiden være

tilgængeligt. Når vi taler tilgængelighed, så er spørgsmålet, hvad

der er tilgængeligt for brugeren – i hvilken form er det tilgængeligt?

Tingene behøver jo ikke at stå på en hylde, hvor brugeren kan se

dem, for at de skal være tilgængelige.

RA: - Den åbne samling har bøger fra alle tre værn, hvor man stadig

vil kunne gå ind og hente bogen. Er den bog, man gerne vil låne,

ikke umiddelbart tilgængelig i den åbne samling, så står den på

et lager eller et magasin bagved. Og derfra kan den så blive hentet

frem.

- Den åbne samling findes på Kastellet, hvor brugeren kommer.

Den brugerflade og den mulighed er fuldstændig den samme som i

dag. Situationen er ikke værre end, at den bog, man ønsker, vil

kunne leveres på betjeningsstedet 1- 2 dage senere.

- Og selv om besparelsen ved bibliotekssammenlægningen er lille,

så er der dog tale om en driftsbesparelse.

Ikke et sparekrav

Generalmajor Carsten Svensson runder samtalen af ved endnu en

gang at sige: - Jeg vil gerne betone, at hensigten med bibliotekssammenlægningen

ikke har været at spare penge. Dette projekt er ikke

startet på grund af et sparekrav. Vort udgangspunkt har været at

en mere moderne og rationel biblioteksdrift i Forsvaret samt et

kompetenceløft og en kvalitetsforbedring. Men det er klart, at ved

at gå ind i et sådant projekt prøver man selvfølgelig også at gøre tingene

på en sådan måde, at der ikke er behov for ekstra ressourcer.

21


Af journalist Leif O. Nørgaard, DJ

22 nr. 9/2009 SUNDHEDSTRIADEN

Fitness for millioner

Det har sin pris at holde den danske soldat „fit for

D

fight“: 5.7 millioner kroner har Forsvarets Materieltjeneste

(FMT) lagt på bordet, og det er nok kun første rate,

som gør det muligt at etablere motionscentre på

næsten professionelt niveau, først og fremmest hvor

behovet er mest presserende. Det vil sige i de danske lejre i Afghanistan

(Camp Bastion, Camp Price og FOB Armadillo) samt Skive og

Antvorskov kaserner, hvor der uddannes soldater til missioner

udenlands, og på støtteskibene ESBERN SNARE og ABSALON.

Implementeringen er i fuld gang, og en gudsvelsignelse af udstyr

fra håndvægte til romaskiner og alt det indimellem er taget i brug

flere steder, mens andre må væbne sig med tålmodighed lidt endnu.

En del af „Operation Bedre Hverdag“

Den prioriterede liste tilgodeser i øvrigt tjenestesteder, som enten

slet intet motionsudstyr har, eller hvor det er i meget ringe stand.

Men med bevillingen fra Forsvarskommandoen skulle der også

være råd til at forsyne andre end de nævnte med vægttrænings- og

idrætsudstyr.

- Vi ville gerne have haft 10 millioner kroner at købe ind for, siger

sagsbehandler Carsten P.E. Sørensen fra Planlægningsdivisionen i

FMT. Og det er da også det beløb til formålet, som sparekniven fjernede

fra budgettet, da der blev skåret dybt i „Operation Bedre Hverdag“,

som anskaffelse at nyt træningsmateriel til Forsvaret er en del

af.

- Men vi er glade for at have fået pengene tilbage til vores program,

fortsætter Carsten Sørensen, der køber ind på vegne af Forsvarets

Bygnings- og Etablissementstjeneste. Det er deres materiel.

Stærk og klar

I „gamle dage“ kunne kravene til soldatens fysiske formåen suppleres

i fritiden i gymnastiksalen. Med arme bøj, en balancebom, reb

fra loftet og en skammel ved ribben til brug ved styrkelse af mavemusklerne.

Anderledes i dag, hvor fitnessbølgen dyrkes når som

helst i tjenesten og udenfor. Så at sige når lejlighed bydes.

- Soldaten skal være stærk og klar til opgaver. Den virkelighed,

han står overfor med varmen i Afghanistan og som sejlende under

fjerne himmelstrøg, stiller enorme krav til fysikken. En af vejene til

at løse den opgave er at sørge for, at den grundlæggende fysiske

form er den bedst mulige i forhold til løsning af jobbet, siger kaptajn

Klaus Gabriel Sørensen, leder af Element for Studie/Udvikling

under Center for Idræt (CFI).

- Det er her, fitnesscentrene har deres berettigelse og er det gode

tilbud til den enkelte soldat, som kan træne efter behov med den

styrkemæssige fremgang som mål. Her kan soldaten vedligeholde

sin styrke og forbedre sine svagheder. Samtidig må det erkendes, at

det at træne i styrketræningsrum er populært, og at det moderne

udstyr skaber motivation, siger kaptajn Klaus Gabriel Sørensen.

Riget rundt efter input

For atafdækket behovet for træningsudstyr blev seniorsergent

Erik Madsen, CFI, sendt land og rige rundt for at se på forholdene

sammen med de lokale idrætsledere.

- Ja, det er nok mig, der som sagsbehandler har mest olie på fingrene

i den sag, siger seniorsergenten efter 40 besøg på kaserner og

flådestationer. Efterfølgende blev kravspecifikationerne udarbejdet

af CFI og Forsvarskommandoen. Syv leverandører var interesseret

i at give tilbud. To kunne ikke leve op til kravene. Efter en brugerafprøvning

i januar i år blev grejet fra SCANFIT, distributør for

Eleiko og Freemotion, valgt, og Eleiko vil fremover være leverandør

af træningsmateriel til Forsvaret.

Kondi ude på missionen

Militær Assistent (MA) for Chef HOK major Peter Nielsen var stabschef

på ISAF Hold 6 i Camp Price i Afghanistan fra august 2008 til

februar i år – og flittig bruger af det derværende „fitnesscenter“.

- For mig var konditeltet et frirum, som gav mig mulighed for at

håndtere det stressniveau, man var ude for, og det gav mig energi til

at kunne arbejde til sent om aftenen. Jeg brugte også konditeltet

aktivt over for staben, som var udsat for et højt arbejdspres. De, der

ikke brugte det, kørte træt efter et stykke tid. Nogen gik næsten i

opløsning, men efter at de begyndte at træne, kom de ovenpå igen

og blev friske.

- Konditeltet var primitivt med forskellige maskiner og løse vægte.

Det var bestemt ikke optimalt, men gav mulighed for at lave

grundlæggende træning.

Træningsmulighederne var mindre i FOB Armadillo. Konditeltet

var om muligt endnu mere primitivt, men kreativiteten blomstrede.

– Opfindsomheden for at kunne træne var desto større. Soldaterne

byggede selv et tårn, hvor de kunne lave kropshævning. Vægte

blev bundet til en stang, og en styrketræningsbænk tømret sammen,

fortæller major Peter Nielsen. Hans konklusion er éntydig:

Det er nødvendigt med et ordentligt kondirum. Og det er irriterende,

at faciliteterne ikke er til stede, når man ved, de findes hjemme.

Og så koster det jo ikke en formue at etablere – det er bare jern!

Læs også CFI’s udvikler, kaptajn Klaus Gabriel Sørensens indlæg på

NOA’s møde, side 31, om erfaringerne fra Afghanistan .


Antvorskov Kaserne blev det første tjenestested herhjemme med det

nye fitnessudstyr. Og leverandøren – SCANFIT – havde købt stort

ind af make-up og brylcreme, så Forsvarets Mediecenter kunne få

de bedst mulige billeder. Her testes det nye grej!

På Hærens Sergentskole i Sønderborg beklager man den bedrøvelige

melding om, at indfasning af nyt træningsudstyr er sat i bero. Det er

ellers tiltrængt, hvilket billedet fra Pumpehuset tydeligt viser. Lidt

nåede man dog at få: Dipsbælte. Det gamle var gået itu. Sjippetov.

Det gamle var blevet stjålet. Samt „hand grip“ og „double wheel

exercister“ til træning af hænder og mavemuskler.

SUNDHEDSTRIADEN

nr. 9/2009

På Flyvestation Værløse blev alt træningsudstyret til Afghanistan overdraget

og kørt til DANILOG i Vordingborg. Her blev det pakket i tre containere

og via Københavns Frihavn sendt af sted adresseret til Camp

Bastion, Camp Price og FOB Armadillo. Foto: Forsvarets Mediecenter.

23


Af journalist Kurt F. Andersen

24 nr. 9/2009 INTERNATIONAL KIRKE I SHAPE

Præsten i Mons

SHAPE-danskerne har deres eget helt lokale

menighedsliv, betjent af (felt)præsten i Bruxelles,

Per Melhof

Troen er som bekendt uden grænser, hvad der klart

T

og tydeligt understreges ved at kaste et blik på skabsarrangementet

i baglokalet til 'Wester Chapel' på

SHAPE-baseområdet syd for Mons. Her har en række

trosretninger hver især plads til at opbevare deres effekter,

til brug ved kirkelige handlinger.

Foruden den danske menighed, hvis interesser varetages af

præst Per Melhof, der i gennemsnit én gang om måneden sætter

sig i bilen med kurs mod Mons for her at afholde gudstjeneste med

alt hvad dertil hører (herunder som regel en lille årgang af konfirmander),

er her samtidig råderum for en jødisk menighed, katolikker

fra Irland, Italien, Belgien og Korea samt tysk-protestanter – for

blot at nævne nogle. I sig selv en genspejling af NATO-landesammensætningens

fordeling i trosmæssig henseende.

Fra det parallelle kapel høres amerikansk, nærmest gospel-inspireret

korsang...

Kirkegang som hjemme

- Det er sådan set meget fornuftigt indrettet, siger Per Melhof, mens

han demonstrerer, hvor nemt „kirkerummet“ kan forvandles til

det ønskede formål. Her kan man med et snuptag opnå illusionen

af at være i henholdsvis en synagoge eller en katolsk kirke. Virkemidlerne

er ganske få, men skaber i løbet af et kort øjeblik en kirkelig

stemning, selv om den tilkørende præst nok så meget selv må

medbringe alterlys, oblater til altergang o.s.v.

Bag orgelet sidder den vennesæle belgier, Rafaël Wiltgen, som efter

mange års kontakt med danskermiljøet begår sig rimeligt godt

på det hjemlige tungemål. Han giver i øvrigt danskerne et net

skudsmål, når han svarer på spørgsmålet, om han nu kender noget

til Danmark:

- Et meget smukt land, men ja, danskerne er nok „lidt formelle i

deres omgangsform – ellers et dejligt land!“.

Picnic i kirkesalen

Med Danske Officerers udsendte er besøgstallet denne søndag nået

op på 16 „sognebørn“.

- Statistisk set ikke noget at skamme sig over sammenlignet med

kirkegangen hjemme i Danmark og det beskedne antal danskere

fastboende hernede taget i betragtning, opsummerer præst Per

Melhof.

- Nogle af de mest trofaste kirkegængere er taget på ferie; til gengæld

er der så nogle konfirmander med tilhørende familier, så det

tæller også med, nævner Per Melhof, der da heller ikke er bleg for at

føre an i salmesangen på rutineret vis.

Selv er han draget hjemme fra præstegården i Bruxelles-forsta-

Danskernes præst i Bruxelles og Mons, den 50 årige Per Melhof,

er klar til at blive udsendt som feltpræst til en international mission

med danske styrker.

den Boitsfort om morgenen, og snart går turen tilbage igen. En eftermiddagsgudstjeneste

venter i storbyen. Forinden bliver der dog

lige tid til at tage del i sognelivet; i dette tilfælde er den vanlige kirkekaffe

skiftet ud til fordel for en improviseret picnic i et hjørne af

kirkesalen, arrangeret på skift af deltagerne, og her udveksles der

oplysninger og småsnak, ganske som ved en sammenkomst i en

dansk sognegård.

Fast feltpræst

Menigheden i Mons har på mange måder sit eget liv, hvilket helt

konkret fremgår af den kendsgerning, at der altid er reserveret en

plads i menighedsrådet i Bruxelles for SHAPE-folkene. Også adgangsforholdene

ved kirkegang er dog noget specielle set med civi-


le, hjemmedanske øjne, betinget alene af de strenge sikkerhedsforanstaltninger,

der naturligt nok omgærder baselivet.

Aldrig så meget genganger på stedet, der er ingen vej udenom:

også præsten må legitimere sig ved 'checkpointet', men denne

fremgangsmåde er da heller ikke ukendt for Per Melhof, der på tilsvarende

måde også betjener andre danske militærmenigheder i

både Holland (Brunsum) og Tyskland (Geilenkirchen, Rhinlandet

og Ramstein).

Som sådan er Per Melhof faktisk også „feltpræst“, en funktion,

der ligger ham meget på sinde, men samtidig er han også „sømandspræst“

i Antwerpen, hvor den danske kirke fysisk set er nedlagt

– dog udfyldes behovet for gudstjenesteliv og andre kirkelige

handlinger i et snævert samarbejde med de øvrige nordiske menigheder

i den flamske hovedstad.

- Så, jo, det er et ganske udstrakt sogn, om du vil, som Per Melhof

gerne medgiver.

Parat til at blive udsendt

Danskerne i Mons oplever den kirkelige betjening som en ganske

naturlig del af tilværelsen som udstationeret – bestræbelsene går i

virkeligheden ud på at opfylde samtlige behov for de udsendte og

deres familier, forklarer Klaus Nørskov, som denne søndag er vikarierende

„degn“.

For Per Melhof er tjansen som feltpræst noget, han har tænkt sig at

tage med i årene fremover.

- Det står klart for mig, at jeg på længere sigt vil stå til rådighed, også

ved udsendelse til internationale missioner og andet, siger han, der

aktivt indgår i det faste „beredskab“ af feltpræster for de tre værn.

Fra Beredskabsstyrelsen til job som sognepræst

For Per Melhof (født 1959), Bruxelles-præsten, der tillige kirkeligt

set betjener danske udstationerede i både Belgien, Holland og en

del af Tyskland, kommer den forsvarsmæssige tilknytning ikke ud

af den blå luft: Reserveofficersuddannet i Det Statslige Redningsberedskab

(1978), herefter reserveofficer ved Beredskabsstyrelsen indtil

2003, i mellemtiden som sådan repræsentant i henholdsvis Civilforsvarets

Uddannelsesplanlægningsgruppe/UP II (1982-84) og

arbejdsgruppen vedr. Civilforsvarets Varslingstjeneste (1990-93).

INTERNATIONAL KIRKE I SHAPE

nr. 9/2009

Kirkelige tillidsposter

Efterfølgende gik Per Melhof ud i det private erhvervsliv: Salgs- og

marketingchef på Borgens Forlag (1992-95) og marketingchef hos

Lindhardt og Ringhof Forlag (1995-98) – forinden informationsog

projektmedarbejer ved Religionspædadgogisk Center.

Trædestenen til den senere karriere var opnåelsen af cand.theol.-titulaturen

i 1991, bekræftet gennem en righoldig aktivitet som underviser

og indehaver af tillidsposter i diverse kirkelige sammenhænge

og såmænd også, gennem flere år, som rådighedsvagt på en

hjemløseinstitution på Gl. Køge Landevej i København.

Efter at have virket som lærer på Pastoralseminaret i København

(1999-2005) førte livets vej for Per Melhof til sognepræstestillingen

ved Timotheus Sogn i Valby, hvor han med stort engagement gik

ind i det lokale arbejde og havde succés med at inddrage familierne

gennem spaghetti-arrangementer og andet popuært – i sig selv tiltag,

som nok kan bringe kirken ind i hverdagens perspektiv.

Bispekandidaten

Senest er det blevet til ophold og virke ved den danske kirke i

Bruxelles (siden 2005), en kontrakt der, så vidt vides, står til forlængelse.

Undervejs kandiderede Bruxelles-præsten, ret overraskende

for mange, til at blive ny biskop i Roskilde. Han vandt ikke dette

slag, men placerede sig pænt.

Det militære engagement slipper Per Melhof næppe. Ikke blot er

han feltpræst, har taget særlig (efter)uddannelse i den anledning

og opretholder nær kontakt med kolleger udi samme beskæftigelse.

Selv er han og kirken i Bruxelles m.v. i den større sammenhæng

involveret i beredsskabet for, hvad der skal foretages, hvis nu det

utænkelige skulle ske (terroraktioner eller andre uhyrligheder) i eller

over Bruxelles og omliggende områder. Her er det skønnet, at

netop kirkerne med deres særlige netværk, først og fremmest i form

af personlige kontakter, kan yde noget af den vigtigste form for

menneskelig 'førstehjælp'.

Privat er feltpræsten gift med fru Anne (Weinkouff), der er forlagsredaktør.

Sammen har de tre børn: Carl på 8 år og tvillingerne

Dagmar og Marie på 6 år. Fra et tidligere ægteskab hører Aske på 21

år med til familien.

25


26 nr. 9/2009 OFFICERENS FRIKVARTER

Når sandheden får en drejning Cover ups på film:

I 1984 bragte New York Times en historie, der beskrev de ting, der foregik

i presserummene efter en tv-transmission af debatten mellem

præsidentkandidaterne Ronald Reagan og Walter Mondale. Her kunne

læserne for første gang stifte bekendtskab med ordene „spin“ og

„spindoktor“. I dag kan man ikke åbne en avis eller se nyheder på tv,

uden at der tales om spin. Vi synes ligefrem, det er naturligt, at alle

politikere har deres egen, højtbetalte spindoktor, vel vidende at dennes

fornemste opgave går ud på at forholde os visse fakta og i nogle situationer

bøje sandheden for os.

Nogle er supergode til spin og cover ups, og andre optræder nærmest

som uheldige helte. Generelt betragtes spin i Danmark som en

manipulerende teknik, der alene bruges til at skjule den virkelige

sandhed – nemlig til at lyve. Det er ikke altid tilfældet. Det er kun den

dårlige spin, som hurtigt kan afsløres som uærlig, og som man derfor

ikke kan have tillid til. Den gode spin derimod handler blot om at

fremstille sine handlinger i det bedste mulige lys.

Man kan også anlægge et akademisk syn på begrebet spin. F.eks.

har en canadisk professor udviklet en algoritme, der beregner, hvor

meget en politiker spinner. Metoden består af en computerbaseret algoritme,

som beregner brugen af 88 ord, der ifølge teorien kan kædes

sammen med svindel.

Definitionen på spin er, at man siger noget, man ikke kan stå 100

pct. inde for. Det er løgnens matematik.

I denne måneds udgave af Officerens Frikvarter fortæller vi bl.a.

om sagen om Bill Clintons rådgiver Vincent Fosters død, konspirationsteorier

fra udlandet og danske eksempler på cover ups.

God læsning.

Henning Lahrmann Research: Soulutions

Legitimt at lyve lidt

Når vi uden større bekymring accepterer det helt legitime i, at andre mennesker

bevidst fordrejer nogle kendsgerninger og udelukker andre kendsgerninger

for os, må det være, fordi vi er vant til, at sådan er livet jo. Ærlighed

og sandfærdighed er stadig kun noget, vi forlanger af vores børn.

Og det er i bund og grund også sådan, at vi hele livet igennem er omgivet

af mennesker, der pænt sagt lyver lidt for os. Vi ved jo godt, at bilsælgeren

aldrig kunne finde på at fortælle os om bilens dårlige egenskaber.

Vi ved også godt, at lovprisningerne af produkterne i tilbudsaviserne

ikke kan klare en lakmusprøve. Og vi ved, at når håndværkeren siger,

han kommer i morgen, så er det selvfølgelig langt fra sandheden.

Sådan er det selvfølgelig også med politikere. De er sælgere af holdninger,

budskaber og store egoer, og i ethvert salg skal informationer og

viden vægtes og sorteres, inden den præsenteres til mulige købere. Og

sådan har det altid været.

For cirka 2.000 år siden hyrede kejser Augustus den tids bedste digtere

som Virgil og Horats til at skrive rosende vers om kejseren. Og i Machiavellis

„Fyrsten“ kan man læse om, hvordan man strategisk skal forholde

sig til forskellige situationer for at få mest muligt ud af dem.

Spin er altså ikke et nyt fænomen. Det har formodentlig eksisteret, så

længe der har levet mennesker, og bare heddet noget andet. Hvad der er

nyt er, at vi med spindoktorerne har fået ansigter på de mennesker i vores

dagligdag, vi i princippet ikke helt kan stole på. Og det er vel ret beset

Alle præsidentens mænd (1996)

Ganske enkelt klassikeren om politisk cover

up. Dustin Hoffman og Robert Redford

leverer deres karrierers bedste præstationer

som journalisterne Carl Bernstein og

Bob Woodward, der med hjælp fra en kilde

i FBI afdækkede Watergatesagen og

bragte Nixon til fald.

Et spørgsmål om ære (1992)

To marineinfanterister bliver anklaget for

mord på en kollega. Og det, der i første

omgang ligner en banal sag, viser sig at

være en rigtig grim affære med et tykt røgslør

udlagt af nogle af den amerikanske

hærs mest magtfulde mænd.

The Insider (1999)

En ansat i en stor amerikansk tobaksproducent

vil i CBS-programmet 60 Minutes

dokumentere, at producenten har et indgående

kendskab til tobakkens skadelige

virkninger. Det er en bombe under tobaksindustrien

og skal forhindres med alle

midler.

en positiv udvikling. Man kunne næsten kalde det en form for forbrugerbeskyttelse.

Som Storm P sagde, er det svært at spå om fremtiden. Men et er

sikkert: Fra alle tænkelige producenter eller sælgere af produkter og

holdninger vil der blive arbejdet hårdt på at blive bedre til at overbevise

os om varernes fortræffeligheder, og der vil blive taget nye

metoder og midler i brug. Lad dem bare komme an!


TWA 800 – New York-Paris

Den 17. juli 1996 eksploderede TWA Flight 800 11 minutter efter starten fra

New York. Flyet med 230 mennesker ombord befandt sig i 13.700 fods højde

og syd for Long Island. Flere vidner på land og sågar andre piloter i luftrummet

havde set lysglimt og et missillignende objekt med kurs mod flyet lige før

eksplosionen. Og blandt de efterfølgende tekniske undersøgelser blev der

gjort iagttagelser, der kunne understøtte teorien om et skæbnesvangert, vildfarende

missil. Men de amerikanske myndigheder har stædigt holdt fast i, at

ulykken skyldes fejl i flyets brændstoftanke. I dag, tretten år efter ulykken, mener

mange amerikanere stadig, at myndighederne har lavet et stort cover up

for at dække over fakta. Se mere på:

http://whatreallyhappened.com/RANCHO/CRASH/TWA/twa.html

Sagen om Vincent Forster

Siden Bill Clintons nære ven og rådgiver,

Vincent Foster, blev fundet død i

en offentlig park i Virginia den 20. juli

1993, har der hersket stor mystik om

sagen. Myndighederne siger selvmord,

men 26 vidner på stedet har både

set skudsår i offerets nakke og set, at

politiet har byttet den fundne pistol

ud med en anden. Desværre er vitale

politifotos fra stedet forsvundet, og vidneafhøringer er blevet omskrevet.

Sagen er ikke underligt omtalt på et utal af sider på nettet.

Se bl.a. www.wnd.com/news/article.asp?ARTICLE_ID=17611

Militære fadæser og dækhistorier

Cover up, misinformation og brug af dækhistorier

er et strategisk værktøj i fred, men ikke

mindst i krig. Fejlagtige efterretninger kan føre

til forkerte beslutninger og få katastrofale

følger. Har du ikke allerede læst den, så drøn

ned i boghandelen eller på biblioteket og få

fat i den tidligere efterretningsofficer John

Hughes-Wilsons bog „Militære efterretninger

– fadæser og dækhistorier“. Spændende

og til tider kontroversiel læsning om Barbarossa,

Yom Kippur, Falklandskrigen m.m og

naturligvis tiden efter 9/11.

Konspirationer, cover ups og andet godt

Er du til konspirationsteorier og påståede cover ups af ufoer og marsmænd i Roswell, månelandingen,

mordet på JFK, Marilyn, Diana og den tragiske 9/11 og de andre store, men

mindre kendte konspirationsteorier? Fortvivl ikke. Nettet er fyldt med disse. Se f.eks. slideshow

med „the-31-wildest-conspiracy-theories“ (skriv i søgefeltet) på www.life.com,

se konspirationsvideoer på www.darkconspiracies.com/index.php eller søg på wikipedia.

Du får et par bonusser med på www.carpenoctem.tv/cons/, hvor der også er omtale

af store militære ledere og seriemordere (ikke at forveksle med hinanden).

Men én ting er påståede cover ups. Noget andet er den ægte vare, hvor regeringschefer,

politikere, militæret, embedsmænd og sågar præster m.m. forsøger at skjule en rigtig dårlig

sag. Nogle kendte eksempler er Dreyfus-affæren (1890'erne), My Lai-massakren i Vietnam

(1968), Watergate-skandalen (1972-74), og den romersk-katolske kirkes sex-skandaler.

Læs om disse på sider som www.coverups.com, www.whatreallyhappened.com

og wikipedia.

OFFICERENS FRIKVARTER

nr. 9/2009

Der er ikke fejet noget ind under

gulvtæppet

27

Var Tamilsagen fra 80’erne så et decideret

cover up? Schlüters regering

fik vist fejet lidt. Justitsminister

Erik Ninn Hansen blev dømt i

rigsretten, og retsudvalgets formand,

Grethe Fenger Møller, fik

betinget fængsel for falsk forklaring

i undersøgelsesretten. Der er masser af seriøst læsestof om

sagen på nettet, men vil du hellere underholdes, så se eller gense

Peter Larsens fantastiske monolog i ’Mens vi venter på retfærdigheden’.

Du finder den i DR/Bonanzas arkiver.

Anna Castbergs store kunststykke

Man kan komme til verdens ende på en

løgn. Stein Bagger, Asger Jensby og

mange andre har pyntet på cv’et – og

måske lige et par ting til. I dag er de personlige

røverhistorier ret udbredte,

men det var de ikke på den talentfulde

Anna Castbergs tid. I midten af 90’erne

fik hun godt tre år i direktørstolen på

kunstmuseet Arken, før man opdagede,

at hendes doktorgrad, uddannelser i England og mange jobreferencer

var fiktion og abstrakt kunst. Vil du til verdens ende,

så se, hør og lær på „Lyveskolen“, klik på www.dr.dk


Af cand.phil., journalist Lone Belling, ledelses- og organisationskonsulent

28 nr. 9/2009 FORANDRINGSLEDELSE

Teori U

– når der er brug for nyskabende handlinger

Artiklens forfatter har arbejdet med Teori U som tilgang og proces i en årrække – formidlet gennem

foredrag, procesarbejde i organisationer og netværk, kurser og artikler. Hun underviser på UCC og

VIA’s diplomuddannelser i Teori U og har samarbejdet med professor Steen Hildebrandt og cand.

mag. Michael Stubberup på forløb om „Ledelse med hjertet“. Hun har siden 2004 samarbejdet i faglige

netværk om fælles undersøgelser, erkendelser, muligheder og spørgsmål vedrørende Teori U

Vi har længe hørt, at forandring er en tilstand, som

V

organisationer og virksomheder i en globaliseret verden

må acceptere, ligesom individerne i videnssamfundet

må være forandringsparate.

Derfor ser vi også ledere igangsætte stribevis af forandringsprocesser,

ofte med fokus på strukturer, processer og én

bundlinje. Desværre er det også erfaringen, at selv om det ene forandringstiltag

afløser det andet, så har det ikke den ønskede effekt –

faktisk viser opgørelser, at 70 pct. af projekterne i organisationer

mislykkes, fordi de er alt for overfladiske.

At lytte til helheden

Dette skræmmende tal blev fremsat at forsker ved MIT Dr. Carl Otto

Scharmer, da han tidligere på året holdt en forelæsning på CBS.

Scharmer er forfatter til „Teori U – Lederskab der åbner fremtiden“

– et banebrydende værk, som vil komme til at sætte spor i vores ledelses-

og organisationstænkning, og som stadig flere ledere henter

inspiration fra i deres praktiske lederskab.

Ud fra sine undersøgelser mener Scharmer, at der er behov for, at

vi tænker langt mere helhedsorienteret og er parate til at gå i dybden,

når forandringsindsatser lanceres. I stedet for hurtige quick fixes,

der ofte blot er reaktive tilpasninger, er der brug for at medinddrage

både organisationens og medarbejdernes mere grundlæggende

potentialer, værdier og forpligtelse samt at lytte til og medtænke

helhedens behov.

Fra downloading til større åbenhed

For at nå dertil er det nødvendigt, at man som individ og organisation

går igennem nogle faser af stadig større åbenhed til sammen at

dele observationer og sansninger samt en parathed til sammen at

skabe nye løsninger og veje, som alle kan tage medejerskab af.

Hvis vi ikke bliver forstyrret, har de fleste af os en tendens til at

reproducere vores forståelse af virkeligheden og understøtte den

med vaner og rutiner – det, som Scharmer kalder downloading.

Derfor er den første udfordring for en organisation i en rejse ned i

U’et at suspendere vante forestillinger og med åbent sind give plads

til andre måder at se verden på – ja, nogle gange handler det bare

om at se (og erkende) det, vi umiddelbart ser, og ikke sløre det med

organisationens støvede briller.

Med åbent sind, hjerte og vilje

Teori U har fået navn efter det visuelle billede af bogstavet U, som

fremkommer, når vi ikke går i en lige linje fra det, vi observerer og

sanser, til handling, men i stedet uddyber samspillet mellem, hvordan

vi opfatter verden, og hvordan vi vælge at handle.

Denne uddybning bliver mulig, når vi ikke blot åbner sindet,

men også hjertet og viljen. At handle og lytte ud fra et åbent hjerte

vil sige at forsøge at sætte sig i den andens sted og lytte til helheden

– altså spørge sig selv, hvad der tjener helheden og ikke snævre interesser

bedst. Denne helhed kan både være det team, man arbejder

i og føler sig forpligtet overfor, ens afdeling eller division, organisation

eller nation.

Nogle mennesker har umiddelbart lettere ved at lytte empatisk

til andre mennesker og mærke deres følelser og bevæggrunde, men

det er noget, alle kan træne, og som kan være afgørende for, at man

som leder kan skabe den nødvendige resonans og opbakning hos

sine medarbejdere både i dagligdagen og tilspidsede situationer. På

samme måde kan det også i mere strategiske situationer være afgørende

at prøve dybere – og ikke kun intellektuelt – at forstå den anden/fjendens

interesser og grunde, hvis der skal skabes basis for reel

dialog og forandring.

Den åbne vilje går skridtet videre fra suspendering af forudfattede

forståelser og på forhånd givne sympatier og antipatier til helt at

slippe at ville noget bestemt i øjeblikket og i stedet give plads til det,

der opstår. Det er radikalt og anderledes overhovedet at tænke sådan

for de fleste ledere og er heller ikke noget, man bare sådan gør.

Fælles læringsrejse

Det er netop en fælles læringsrejse, hvor man undervejs deler sine

observationer og sansninger, opbygger tillid og åbenhed for dermed

at få skabt en basis for, at man uanset rang og position sammen

forsøger at komme op med de bedste løsninger ud fra, hvad alle

har at bidrage med af idéer og talenter. Det er altså ikke så vigtigt,

hvem der bliver den, der får sagt eller gjort det, der sætter en nyskabende

proces i gang, men at det sker.

Min erfaring er, at den slags innovative processer bedst sker væk

fra hverdagens rutiner og tidspres. Scharmer understreger også, at

det i denne fase handler om at trække sig tilbage og reflektere for

herigennem lade den indre viden tage form. Dette sker ved at invitere

til andre måder at samtale og spørge på, som styrkes kraftigt af

også at give plads til konkrete, kreative udtryk og stilhed.

Stilhed gør os bedre til at lytte

Steen Hildebrandt siger i bogen „Autenticitet – moderne ledelseskommunikation“

af Charlotte Mandrup:

„Frihed til stilhed skaber plads til at udforske de dybere stemmer

inde i os. At tale kræver energi. Stilhed giver energi. Vores kommunikation

er autentisk, når vores udtryk er sande i forhold til vores

erfaringsbase. Og erfaringens base er stilhed.“

Det er nok ikke tilfældigt, at vi bruger udtrykket „der gik en engel

gennem stuen“, når der pludselig opstår stilhed i samtalen. Vi er så

uvante med stilheden, at det kan få os til at føle os dårligt tilpas,

men det er i det mere åbne og stille rum, at noget nyt kan komme

til, hvor vi ikke kun lytter bagud til erfaringer, men åbner os for den

ankommende fremtid – den fremtid, der bliver til i det nu, hvor vi

befinder os.


Lone Belling, som er ledelses- og organisationskonsulent, er uddannet

cand.phil. og journalist. Hun er stifter af konsulentfirmaet Liv og Lederskab

(www.livoglederskab.dk).

Selvfølgelig skal vi bruge og lære af vores erfaringer, men de er også

med til at fastholde os i fortiden, og hvis fremtidens udfordringer

for mennesker, organisationer og kloden er radikalt anderledes, så

må vi også søge efter og komme op med nye svar og løsninger. De

svar kommer, når og hvis vi sammen lytter åbent og fordomsfrit og

er parate til at handle på nye indsigter.

Samskabelse

I sådanne mere dybtgående forandrings- og innovative processer

vil svarene i første omgang oftest komme i mere vage former, som

intuitioner, fornemmelser og billeder. I et tillidsfuldt rum kan de så

deles, andre kan koble sig på, og man kan gå ind i en samskabende

proces – uanset om det handler om nye måder at organisere sig på i

organisationen, samtaleformer eller strategiske overvejelser.

Scharmer siger, at vi i denne fase, hvor vi bevæger os fra bunden

af U’et og op ad højre side mod handling, krystalliserer vores intentioner

og visioner.

Krystallisering i en saltopløsning er mulig, når vi først overmætter

opløsningen og derefter enten slår på glasset eller tilfører et lille

sandkorn. Så forvandler den flydende væske sig til sammenhængende

kæder af molekyler, som krystalliserer.

Dybere forandringsprocesser kræver mod og vilje

På samme måde skal man som leder have modet til på rejsen i U’ets

venstre side at „overmætte“, at samle data og observationer, at stille

åbne dybe spørgsmål uden at konkludere og derfra trække sig tilbage

og lytte til, hvilken viden der tager form. Herved bliver det

muligt få kontakt med vores dybere drivkræfter og skaberkraft – til

FORANDRINGSLEDELSE

nr. 9/2009

29

at mærke, hvad vi oplever som vores opgave. Når man ved, hvad

det er for en opgave, man har – ikke fordi nogle har sagt det til én,

men fordi man indefra ved det -, så har man et utroligt drive til at

handle på det. Og når grupper sammen mærker det, så bliver dybe

forandringsprocesser mulige, så er man helt anderledes parat til at

forpligte sig på den fælles opgave og vision.

Herfra kan vejen være kort til at iværksætte prototyper – altså ikke

i første omgang rulle det ud som store implementeringsprojekter

i organisationen, men at prøve det af i mindre skala, i en afdeling

eller inden for et bestemt område.

Teori U rummer stor kompleksitet, samtidig med at den med næsten

provokerende enkelhed taler om, at hvis vi vil skabe konstruktive

forandringer i verden, så må vi holde op med at gøre mere af det

samme og finde modet til at lytte til den ankommende fremtid.

U-modellen opererer

med tre bevægelser,

hvor den

første handler om

at iagttage verden

med et åbent sind

– hvilket udfordrer

vores ofte faste

antagelser om,

hvordan verden er

skruet sammen.

Den næste bevægelse

foregår i

bunden af U’et,

hvor vi trækker os tilbage og uden at ville noget bestemt lader den indre

forståelse og viden spire frem – hvilket kræver nærvær og åbenhed.

Den tredje bevægelse er at omsætte vores indsigter til handlinger, som

er reelt nyskabende.

At bevæge sig

gennem de syv

forskellige faser ellerbevidsthedsområder(imodellen

markeret med

blåt) i U’et kræver

forskellige kompetencer

(i modellen

markeret med

rødt). Hvis man

ønsker at facilitere

en U-proces i sin

organisation kan det være en god ide at overveje hvad der skal til af

øvelser, træning og refleksion for at passere de forskellige tærskler til en

ny fase. I praksis vil man så også opdage at behovet for fx at suspendere

er noget der vedvarende er brug for på rejsen gennem U’et


Af redaktør Henning Lahrmann

30 nr. 9/2009 LEDELSE

Ledelse i særklasse

„I årtier har offentlige ledere lagt øre til alt det, de

I

kunne gøre anderledes og bedre. Nu skal det siges

højt, at de offentlige ledere løser nogle af samfundets

vigtigste og sværeste opgaver på fremragende vis“.

Udtalelsen er et af resultaterne af debatterne i Dialogforum

for Offentlig Ledelse, hvor parterne på det offentlige arbejdsmarked

drøfter ledelse. Dialogforum blev nedsat som følge af

trepartsaftalen fra sommeren 2007.

Det er næstformand/hæren, oberstløjtnant Alan Bo Richter,

som er HOD's repræsentant i Dialogforum for Offentlig Ledelse.

Samfundets grundværdier

Som offentlig leder er man betroet at forvalte fællesskabets penge

og samfundets grundværdier. Lederen kan udnytte sine evner og

sit engagement til at stå i spidsen for nogle af samfundets mest ansvars-

og meningsfulde opgaver. Børn og omsorg. Udsatte og nærvær.

Viden og dannelse. Natur og miljø. Sygdom og sundhed. Lov

og orden. For blot at nævne nogle af de felter, hvor gode offentlige

ledere gør en forskel.

Når ledelse handler om liv og død

Der blev lagt mærke til oberst Kim Kristensen, da han

D

var chef for den danske bataljon i Afghanistan i 2007.

Under hans ledelse udførte de danske soldater den

hidtil mest krævende, offensive militære operation,

nogen dansk hærenhed havde været indsat i siden

de slesvigske krige. Bataljonen var også bemandet af en robust kerne

af meget erfarne folk, et højt uddannelsesniveau og med meningsfulde

opgaver. Til gengæld var bataljonen også det danske

ISAF-hold, der indtil det tidspunkt havde de største tab.

På baggrund af sit virke som chef i Forsvaret er Kim Kristensen

her to år efter de dramatiske begivenheder i Helmand blevet nomineret

som én af fire kandidater til titlen „Årets leder 2009“.

- Jeg føler en personlig stor glæde, stolthed og ydmyghed over at

blive nomineret som en af kandidaterne til titlen „Årets leder

2009“. Vi har som ledere i Forsvaret været igennem en hård mesterlære

siden midten af 1990’erne, men det betyder anno 2009, at

vi har rollemodeller, som vi ikke kun nationalt, men også internationalt

høster roser og anerkendelse for, siger oberst Kim Kristensen,

som i dag er militærattaché ved den danske ambassade i Paris.

Til forsvaret.dk siger Kim Kristensen, at „hvis nogen mener, jeg

er dygtig som leder – så bare vent og se de yngre officerer og befalingsmænd

„vokse op“. De er fysisk robuste, fagligt dygtige, har

stort mod og en enorm omsorg for deres soldater“.

Liv og død

Det er Ledernes Hovedorganisation, der har udpeget oberst Kim

Kristensen som én af fire kandidater. Kandidaterne er blevet udvalgt

af et bedømmelsespanel bestående af finansminister Claus

Glæde ved at gøre en forskel

Glæden ved at udrette noget, der så tydeligt har værdi og mening,

er utvivlsomt en stor del af forklaringen på, at mere end fire ud af

fem offentlige ledere ifølge en nyere undersøgelse „i høj grad“ eller

„i meget høj grad“ finder deres job spændende, udfordrende og

meningsfuldt.

Det skyldes ikke, at deres ledelsesopgave er let og ligetil. Tværtimod

er man som offentlig leder næsten nødt til at sætte pris på de

mange svære balanceøvelser i jobbet: At være lovlydig og lydhør, at

eksperimentere uden at lave fejl o.s.v. De offentlige ledere skal til

og med kunne udføre disse balancekunster for åbent tæppe, fordi

borgere, brugere, medier og andre interesserede har ret til indsigt i,

hvad der foregår bag kulisserne.

Læs hele artiklen på HOD’s hjemmeside: www.hod.dk - Nyheder

- 15. september 2009.

Hjort Frederiksen, professor Henrik Holt Larsen (CBS’s adm. direktør),

Alfred Josefsen (Irma), formand Jens Christian Birch (Kommunaldirektørforeningen),

direktør Lilian Mogensen (Forretningsudvikling,

Kundeservice, HR, Kommunikation og Intern Service),

ATP-formand Svend Askær og salgs- og marketingchef Uffe

Daub (Ledernes Hovedorganisation).

Bedømmelsespanelet har hæftet sig ved, at den ultimative militære

ledelsesopgave handler om liv og død. Opgaven kræver blandt

meget andet strategisk sans og sikker personaleledelse, og derfor er

oberst Kim Kristensen blandt de nominerede til årets ledelsespris.

De øvrige tre kandidater, som har markeret sig som ledere på

hver deres måde gennem de senere år, er: Marianne Thyrring, departementschef

i Miljøministeriet, Jon Stephensen, direktør for teatret

Gasværket i København og Jens Moberg, administrerende direktør,

Better Place Denmark.

Den 15. september sættes en internetafstemning i gang. Her vil

det blive afgjort, hvem af de fire nominerede kandidater, der løber

af med titlen. Offentliggørelsen af „Årets leder 2009“ sker på „Ledelsens

Dag“ i Bella Centret den 5. november.

Lederprisen blev indstiftet i 2002. Den er tidligere gået til daværende

nationalbankdirektør Bodil Nyboe Andersen (2002), administrerende

direktør Alfred Josefsen fra Irma (2003), daværende

Danfoss-direktør Jørgen Mads Clausen (2004), daværende koncernchef

i TDC Henning Dyremose (2005), Legos administrerende

direktør Jørgen Vig Knudstorp (2006), koncernchef i A.P. Møller-

Mærsk Nils Smedegaard Andersen (2007) og koncernchef Ditlev

Engel fra vindmøllefabrikanten Vestas Wind Systems i 2008.


Af redaktør Henning Lahrmann

Fotos: Peter Eilertsen

Nordisk møde hos HOD

To gange i 2009 har NOA –

T

Nordiske Officerers Alliance

– holdt møde i København,

senest i begyndelsen af oktober.

Denne gang blev alle

møder holdt i HOD's egne lokaler i sekretariatet

på Olof Palmes Gade.

Udover de danske deltagere deltog formand,

næstformand og en medarbejder fra

den ene finske officersforening Päälystöliitto,

formand, næstformand og et bestyrelsesmedlem

fra den anden finske officersforening

Upseerliitto, formand, næstformand

og to medarbejdere fra den norske

Befalets Fellesorganisation, næstformand

og forbundssekretær fra Norges Offisersforbund

samt formand og tre sagsbehandlere

fra det svenske Officersförbundet.

På NOA-mødet blev der arbejdet i tre

grupper, som beskæftigede sig med 1) Internationale

operationer – Før, under og efter

mission, 2) Rekruttering/Kompetenceudviling

og 3) Arbejdsmiljø.

HOD havde indbudt admiral Tim Sloth

Jørgensen til at orientere om det nye for-

Hvis du har brug for hjælp, så kontakt:

Hovedorganisationen

af Officerer i Danmark

Tlf. 33 15 02 33

www.hod.dk

Mail: hod@hod.dk

Klip ud – og gem

Hvis du er medlem af HOD, har du adgang til

medlemsitet på www.hod.dk

Log ind i felterne, hvor der står „Medlemsnr.“

og „Efternavn“. Dit medlemsnummer finder du

her på bagsiden i adressefeltet over dit navn.

Efternavn skrives med stort forbogstav.

Hvis IKKE du er medlem af HOD, kan du benytte

indmeldelsesformularen på www.hod.dk

NOA forsamlet til møde i

København i dagene

8. - 9. oktober 2009.

NORDISKE OFFICERERS ALLIANCE

nr. 9/2009

HOD, som har været vært for NOA på to møder i København i

2009, havde inviteret to foredragsholdere til mødet i oktober.

svarsforlig. Han blev afløst af chefen for Strategi- og Koordineringsstaben, kontreadmiral

Lars Kragelund, som bl.a. fortalteom den fremtidige personelsituation, nemlig en forbedring

af den hjemlige uddannelse, en undersøgelse af værnepligtsuddannelsen, uddannelse

af reserveofficerer samt nedsættelsen af en arbejdsgruppe, der skal komme med forslag til

en veteranpolitik.

Fokus på de fysiske strabadser

Kaptajn Klaus Gabriel Sørensen, som er udvikler på Center for Idræt (CFI) hos Forsvarets

Sundhedstjeneste (FSU), fortalte på baggrund af erfaringerne med de danske soldater i Afghanistan

om „de fysiske og psykiske krav og udfordringer for soldater på kamppladsen“.

Når FSU måler på soldaternes fysiske strabadser i felten, sammenligner man med sportsfolk

i almindelighed. De afgørende faktorer, som påvirker soldaternes fysiske udholdenhed

under patruljer er: Klimaet, fremrykningshastigheden, den personlige udrustning, indtagelsen

af kalorier og væske samt soldatens træningsudstyr og -forhold.

Kaptajnen fortalte om de store fysiske påvirkninger ikke mindst som følge af den høje luftfugtighed

og de høje temperaturer i Helmand-provinsen. – Soldaterne anede intet om,

hvordan det var at svede, førend de kom til Green Zone, sagde Klaus Gabriel Sørensen.

Efter tre timers patrulje tabte soldaterne i gennemsnit 4,85 kilo, når de bar på 35 kilo udstyr,

våben om ammunition.

Under CFI's studier af de danske soldaters fysiske

præstationer i Afghanistan noterede man sig, at soldaterne

under en seks måneders periode gik 68 patruljer,

som sammenlagt udgjorde 420 km. I gennemsnit

gik soldaterne seks kilometer pr. patrulje på

godt tre timer.

De største smerter og skader fik soldaterne i deres

lænd (22 pct.), knæ (19 pct.), skuldre (16 pct.) og ryg

(15 pct.).

Klaus Gabriel Sørensen sluttede sit indlæg til

NOA's repræsentanter med at opsummere, at CFI's

studie af de danske soldaters vilkår i Helmand (Green

Zone) vil medføre overvejelser om ændringer i

soldaternes fysiske træning og tjeneste. Bl.a. skal der

ses på, hvordan patruljerne udføres, dvs. ruterne,

terrænet, hvor det er nødvendigt med mange spring,

det fugtige klima, vægten af soldaternes udrustning

samt større fokus på mulighederne for at nedsætte

de fysiske skader på kroppen.

31


Af Anders Christian Hansen, SKS1/SK/FKO

PERSPEKTIVER FOR UDVIKLING OG LÆRING (4)

Enighedens relevans

I et udviklingsperspektiv er enighed

ikke interessant. Men

ønsket om enighed ligger alligevel

dybt i os alle, og grunden

er: Behovet for tryghed og en

tilhørende ulyst til konflikter.

H

Hvis I bare tænker og gør som

jeg, så er der ingen problemer.

Ingen problemer for mig og

ingen problemer for jer.

Ingen problemer for mig, fordi

jeg undgår at skulle bevæge mig ud i en

konflikt for at få ret. Jeg får tingene gjort,

som jeg så dygtigt har udtænkt og planlagt

til mindste detalje. Ja, omfanget af detaljerigdom

legitimerer og godkender jo ligefrem

min dygtighed og rigtigheden af mit

perspektiv.

Og ingen problemer for jer, fordi I undgår

at skulle konflikte. Fraværet af uenighed

betyder, at medarbejderne ikke skal

tænke. De skal bare parere ordre og gengive

lederens tanker, udsagn og adfærd. Når

medarbejderne ikke skal tænke, flytter de

sig ikke udviklingsmæssigt.

Fraværet af uenighed betyder, at lederen

ikke udvikler sig. Hun udfordres ikke på sine

perspektiver. Ingen dynamik. Ingen læring.

Fraværet af uenighed betyder et værditab

for organisationen. Produktet leveres. Ikke

det bedste produkt, bare et produkt.

I et fast/flydende perspektiv er udfordringen

at vælge, hvor der er tid og plads til

at lade uenigheden udfolde sig. Hvad skal

ligge fast, og hvad skal udvikles? I en hyperkompleks

verden er der brug for, at flere udtænker

løsningen sammen. Alene kan der

ikke skabes mening. Sammen betyder, at vi

skal udveksle vores forskellige perspektiver

og forene disse til et: Løsningen.

Den socialkonstruktive tilgang til uenighed

indtager bl.a. en undersøgende position:

Hvorfor siger du det? Hvad ligger der

bagved af betragtninger?

Viden om, hvad der ligger bagved, kan

flytte diskussionen til en afklaring af, hvilken

mental position løsningen skal diskuteres

udfra. Ofte er uenigheden ikke en uenighed

om løsningen, men en uenighed

om mentale positioner.

Velkommen i en social-K verden

Om tryghed og ulyst til konflikter. Læs her:

Du har formentlig hørt det før, men er kun

nået til høre-stadiet. Du mangler refleksionen

og italesættelsen med en makker. Så

her kommer standard-talen, du kan reflektere

over og italesætte ved lejlighed – f.eks.

over kaffen:

- Tryghed ved det bestående. Du ved,

hvad du har, og hvad du kan. Enhver rokken

ved dit mentale billede af dig selv forstyrrer

dine to grundlæggende behov for anerkendelse

og menneskelig reproduktion.

Anerkendelse og reproduktion opnås

ved at være nogen. Ved at være særlig, være

god. Enhver forandring betyder, at du skal

lære igen. At du momentant bliver inkompetent.

Det er utrygt!

Hvad vil omverdenen ikke tænke om

dig? I de fleste tilfælde intet. Omverdenen

er også ramt af en virkelighed, som kræver

kontinuerlig forandring.

Forandring, udvikling og læring er en

normalitet. Den momentane utryghed er

en normalitet.

I den menneskelige reproduktions tegn

ligger også kravet om at bevise, at man er

noget særligt. Man skal sætte sig selv på spil

for at stå ud fra resten af udfordrerne. Det er

her, at behovet for anerkendelse og menneskelig

reproduktion smelter sammen, for

det kræver mod at sætte sig selv på spil for

at få fat i den udvalgte. Til reproduktionen.

Med andre ord har vi allerede de mentale

mekanismer, som kan understøtte, at vi alligevel

– på trods af utrygheden – tager

springet og prøver noget nyt. Mod.

PP

MASKINEL MAGASINPOST

Udsendes af:

P.J. Schmidt Portoservice

Postboks 9490

9490 Pandrup

UMM

Id.nr.: 42280

Vedr. adresseændringer kontakt

venligst Hod’s sekretariat

Olof Palmes Gade 10,

2100 København Ø

Mail: hod@hod.dk

More magazines by this user
Similar magazines