Fra ord til handling - Erhvervsstyrelsen

Byfornyelse
Fra ord
til handling
ejerskaB til Bæredygtig Byfornyelse og
model for proces og kommunikation

KoloFon
Fra ord til handling
Publikationen er udgivet af:
Socialministeriet
Publikationen er udarbejdet af:
Tegnestuen metopos by- og landskabsdesign
Anne Mette Boye, Trine Skammelsen, Elisabeth A. P. Eriksen,
Inger Haarup Borchmann, Lise Kloster Bro og Ida S. G. Lange
Fotos: metopos by- og landskabsdesign, hvor intet andet er angivet
Illustrationer: metopos by- og landskabsdesign
Ved manglende rettighedstilkendegivelse kontakt venligst tegnestuen
Layout: metopos by- og landskabsdesign
Tryk: Silkeborg Bogtryk
ISBN: 978-87-7546-119-6 (trykt) og 978-87-7546-120-2 (elektronisk)
© Socialministeriet, 2010
Publikationen kan rekvireres hos:
Socialministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
NORDISK MILJØMÆRKNING
541
469
Tryksag

Fra ord til handling
- ejerskab til bæredygtig byfornyelse og model for proces og kommunikation
SocialminiSteriet 2010

indholdSFortegnelSe
introduktion S. 4
Fra ord til handling - ejerSkab til bæredygtig byFornyelSe S. 5
-
2
-
o
o
o
er bæredygtig byfornyelse er en integreret det af byudviklingen? s. 5
hvad er bæredygtig byfornyelse? s. 6
Fokus på erfaringsindsamling, anbefalinger og udvikling af en model s. 6
ForSøgS- og udviklingSprojektet S. 10
o
o
o
o
o
baggrund for projektet s. 10
projektet s. 10
projektets organisation s. 12
proces og metode s. 12
3 cases s. 13
artikelSamling S. 24
introduktion til artikelSamling S.25
-
-
-
-
-
-
-
bæredygtighed Som anledning til win win S. 26
Skal det kunne betale Sig? S. 30
”voreS grønne by” S. 38
klar tale, tak! S. 44
Én For alle og alle For Én S. 50
pionerprojekter Skaber holdånd på tværS aF Forvaltningerne S. 56
model S. 60
anvendelSe aF modellen S. 61
-
o
o
o
hvem skal bruge den og hvordan s. 61
anbefalinger s. 62
modellen i praksis s. 6
inSpirationSkatalog S. 72
planlægningSmæSSige og teknologiSke indSatSer S. 74
-
-
-
incitamenter S. 96
redSkaber S. 98
illuStrationSliSte S. 104

”en meget Stor del aF det Samlede reSSource- og energiForbrug Sker
i byerne. derFor Skal byerne udvikleS og FornyeS, Så de bidrager
meSt muligt til den Fremtidige klima- og reSSourcetilpaSning. vi Skal
Sikre oS, at henSynet til miljøet er en naturlig del aF byFornyelSen.
det er borgerne, der kan drage nytte aF miljøForbedringerne, og
de har, Som Forbrugere og beboere, ogSå aFgørende betydning For
eFFekten aF indSatSerne. borgerne Skal deltage aktivt i planlægning
og gennemFørelSe aF den miljøorienterede byFornyelSe, Så der SkabeS
lokalt engagement. derved Sikrer vi oS ejerSkab og Forankring, Så de
gode tiltag bakkeS aktivt op med gode vaner.”
Benedikte Kier, Socialminister
Juni 2010
læSevejledning
Denne rapport bygger på erfaringerne fra projektet ”Fra
ord til handling”. Projektet er blevet til som et forsøgs- og
udviklingsprojekt i perioden 2009-2010 i et samarbejde
mellem tegnestuen metopos by- og landskabsdesign, Herning
Kommune og Socialministeriet.
Rapporten er inddelt i tre dele:
1: Første del introducerer rapportens udgangspunkt. Her
defineres, hvordan begrebet bæredygtig byfornyelse og
andre nøgleord anvendes i rapporten, og her peges på
vigtigheden af ejerskab i bæredygtig byfornyelse. Endeligt
opridses baggrunden for pilotprojekterne, forsøgs- og
udviklingsprojektet og projektforløbet.
2: Andel del er udformet som en artikelsamling, som tematisk
håndterer de forskellige erfaringer og resultater, som forsøgs-
og udviklingsprojektet har givet. Artiklerne er forsynet med
anbefalinger, som primært er målrettet kommuner. Artiklerne
er skrevet, så de kan læses enkeltvis eller sammen.
3: Tredje del af rapporten fokuserer på en model med et
tilknyttet inspirationskatalog og konkrete anbefalinger
til arbejdet med at skabe ejerskab til og forankring af
miljøorienterede og bæredygtige byfornyelser. Modellen,
inspirationskataloget og anbefalingerne kan anvendes
af såvel kommuner, borgergrupper, foreninger og andre
organisationer.
God fornøjelse!
3

INtroduktIoN
introduktion
1

”i herning har vi FokuS på muligheder og udvikling. på at Skabe en levende ramme For
både borgere og beSøgende – blandt andet via byplanlægning og ved at Skabe de bedSt
mulige FySiSke rammer For et byliv Fyldt aF oplevelSer og udFoldelSeSmuligheder. der
er maSSer aF Sund FornuFt i at tænke bæredygtighed ind i arbejdet med at udvikle og
Forny byen til FremtidenS behov.
engang gav Selve ordet bæredygtighed aSSociationer til langhårede hippieprojekter,
men i dag ved vi, at der både kan være god økonomi, et Stort udviklingSpotentiale og
en høj grad aF anSvarlighed i Forhold til kommende generationer Forbundet med at
tænke Sine planlægningSopgaver ind i Større Sammenhænge med blandt andet miljøhenSyn
og Sociale udFordringer. derudover har vi i herning en lang tradition For at
inddrage både borgere, erhvervSliv og inStitutioner i kommunenS udviklingSarbejde.
det FælleS engagement og ejerSkab er i høj grad med til at bringe rigtig mange ideer Fra
ønSketænkning til holdbare Forandringer.”
Lars Krarup, Borgmester i Herning Kommune,
Juni 2010
Fra ord til handling - ejerSkab til
bæredygtig byFornyelSe
Det kan være en udfordring at finde vedkommende argumenter
for bæredygtig byfornyelse i rummet mellem store
visioner, teknologiske løsninger og virkelighedens praksis.
Projektets tese er, at oplevelsen af ejerskab er helt afgørende i
arbejdet med bæredygtig byfornyelse. Det kræver vedholdenhed,
langsigtet planlægning og investering i byen. Der er
behov for forskere, som er gode til at formidle deres viden,
politikere, som er ambitiøse og visionære, embedsmænd,
som vil engagere sig, virksomheder, som vil tage ansvar og
vise vejen, ildsjæle, som vil gøre benarbejdet og ikke mindst
borgere, som stiller krav til bæredygtighed i deres hverdag.
Er bæredygtighed besværligt? Ja, måske i begyndelsen, men i
det lange løb vil det komme os alle til gode, fordi investeringer
i bæredygtig byudvikling kan være svaret på mange af de
udfordringer, byerne står over for i dag.
Bæredygtig byfornyelse udspringer ikke af ét krav og ét
succeskriterium, men afhænger af tid og sted. Hvad der er
vigtigt for nogle er uvæsentligt for andre. Hvad der tidligere
var stor fokus omkring integreres med største selvfølgelighed
sidenhen – eller forsvinder helt. Hvor vores arbejde med
bæredygtighed i byudviklingen i dag i sig selv er spektakulært
kan vi i fremtiden forvente at det i højere og højere grad
vurderes på lige fod med sociale hensyn, tilgængelighed,
æstetik, funktion og økonomi.
Byfornyelse i denne rapport er ikke nødvendigvis kun offentligt
støttet, men også ustøttet byfornyelse af den eksisterende by
generelt.
At bæredygtighed bliver en naturlig del af byfornyelsen
forudsætter dog reelle argumenter, implementerbare
løsninger og fremme af en overordnet vision, f.eks. levende
bymidter. Publikationen her er en erfaringsopsamling på
projektet ”Fra ord til handling”. Projektet er udarbejdet i
et samarbejde mellem metopos by og landskabsdesign og
Herning Kommune og støttet af Socialministeriets pulje for
byfornyelses forsøg . Formålet har været at finde incitamenter,
der kan motivere borgere og politikere til at arbejde med
bæredygtig byfornyelse fra idéfase over beslutning til
udførelse.
Eller sagt med andre ord: Hvad skal der til før vision bliver til
handling?
Projektets tese har været, at de initiativer som en kommune
igangsætter skal formidles til borgere, politikere og
erhvervsdrivende på en sådan måde, at fordelene ved at
bidrage for den enkelte står helt klart. Kun på den måde
sikres den enkeltes ejerskab til omdannelsen. Incitamentet
kan være forskelligt alt efter, hvor projektet udspiller sig, og
hvem der inddrages. Dertil kommer, at incitamenterne for
satsning på bæredygtighed skal være synlige og målbare.
Her er der behov for yderligere viden om, hvordan man kan
måle og argumentere for, at miljøorienterede og bæredygtige
indsatser i forbindelse med byfornyelse kan være rentable
– socialt, økonomisk, praktisk, rekreativt, velfærds- eller
sundhedsmæssigt.
Gode intentioner om bæredygtig byudvikling er en begyndelse,
men uden ejerskab og kvantificering af målene kommer vi
ingen vegne.
er bæredygtig byFornyelSe en integreret del aF byudviklingen?
I Herning kommune er det netop arbejdet med at skabe
gode byrum og en levende bymidte, der har gjort at man
har sat projektet i gang, sammen med Socialministeriet. Det
at udvikle gode byrum har høj politisk prioritet. Hernings
byplanudvalgsformand Kent Falkenvig (V) udtaler:
”For mig er det utroligt vigtigt, at vi udvikler en bymidte, hvor
borgerne både har mulighed for at bo, handle og bare være
i byen. Det kræver kvalitet i byens rum, hvis borgerne skal
tage dem til sig, passe på dem og bruge dem. Grønne rum og
vand i byen kan være med at skabe spændende bymiljøer, og
fortætning kan tiltrække flere mennesker, der bruger byen i
deres dagligdag. Men skal vi skabe gode bymiljøer kræver det,
at vi har modet til at investere i byen. Det kræver selvfølgelig
også særligt gode argumenter i en tid med store økonomiske
udfordringer, men ikke at investere kan sammenlignes med, ja,
undskyld udtrykket, at tisse i bukserne for at holde varmen.”
5

”For mig er det utroligt vigtigt, at vi udvikler en bymidte, hvor borgerne
både har mulighed For at bo, handle og bare være i byen. det kræver
kvalitet i byenS rum, hviS borgerne Skal tage dem til Sig, paSSe på dem og
bruge dem. grønne rum og vand i byen kan være med at Skabe Spændende
bymiljøer, og Fortætning kan tiltrække Flere menneSker, der bruger
byen i dereS dagligdag. men Skal vi Skabe gode bymiljøer kræver det,
at vi har modet til at inveStere i byen. det kræver SelvFølgelig ogSå
Særligt gode argumenter i en tid med Store økonomiSke udFordringer,
men ikke at inveStere kan SammenligneS med, ja, undSkyld udtrykket, at
tiSSe i bukSerne For at holde varmen.”
Kent Falkenvig , Hernings byplanudvalgsformand
Men hvordan bliver visioner til handling? Artikelsamlingen i
denne publikation anviser flere svar herpå. Eksempelvis er et
grønt image i dag af stigende værdi for en by. Det kan bruges
til at fortælle en god historie, som så vil tiltrække indbyggere,
der vil leve og bo miljømæssigt forsvarligt i levende byer. Det
fællesskab omkring identitet og vidensøgning som de skaber
må forventes at fungere som en selvforstærkende proces.
Et andet eksempel er de fordele, der er ved at integrere
miljøorienterede løsninger i byudvikling, men også det
kræver klar tale og synliggørelse af, hvad man kan gøre
og hvilken effekt det kan have. Et tredje eksempel er at
betragte bæredygtig byudvikling som et svar på byens mange
udfordringer. Det handler f.eks. ikke blot om håndtering af
regnvand, men om at skabe gode bymiljøer, og her kan vand
spille en rolle. Skal det lykkedes må forvaltningerne arbejde på
tværs – både af fagligheder, kulturer og ikke mindst budgetter.
Bæredygtighed ses og argumenteres som et af mange midler
til at udvikle gode byer og bymiljøer.
hvad er bæredygtig byFornyelSe?
Begrebet byfornyelse anvendes i projektet om en bevist
forandring og udvikling af byer, byområder og byrum -
både byfornyelse og mere generelt byudvikling. I forhold til
begrebet bæredygtighed arbejdes der med både sociale og
samfundsmæssige udfordringer i vores fysiske miljø, som
f.eks. mangel på adgang til grønne områder, økonomiske
udfordringer f.eks. behov for langsigtede investeringer
i grønne løsninger og miljømæssige udfordringer i bred
forstand, herunder afskaffelse af affald, forurening og
kompliceret klimatilpasning. Ved bæredygtig udvikling
forstår vi en udvikling, der på samme tid tager hensyn til
miljømæssige, sociale og økonomiske forhold - en udvikling,
som så at sige er ”selvbærende” - uden at påvirke andre
systemer negativt.
Der er i projektet fokus på miljømæssige initiativer inden
for by-, bydels-, og byrumsskala, samt initiativer, der ligger
indenfor en privat/kommunal handlingsramme.
FokuS på erFaringSindSamling, anbeFalinger og udvikling
aF en model
6
Projektets overordnede formål har været at udvikle, afprøve
og formidle en model, der kan skabe ejerskab i bæredygtig
byudvikling. Modellen bygger på en antagelse om, at ejerskab
kan ses som en tre-trins raket. På første trin er synliggørelse
af fordelene en væsentlig motivationsfaktor. På andet trin
kommer en grøn identitet, som kan danne grundlag for et
ejerskab til indsatserne. På tredje trin er bevidstheden om
fordelene ved en bæredygtig indsats indlejret som en naturlig
del af praksis.
Formålet med projektet har desuden været at indsamle
erfaringer gennem tre cases. Disse erfaringer er inddelt
tematisk i en artikelsamling her i publikationen. Vi opstiller
på baggrund heraf en række anbefalinger, som kan skabe
incitament til at bidrage til den bæredygtige byfornyelse.
Herunder følger en kortfattet opsamling af projektets
hovedkonklusioner:
• igangSættelSe aF bæredygtig byFornyelSe ForudSætter
aFklaring aF incitamenter
For at kunne målrette sin formidling og argumenter, er
det vigtigt at man i starten af processen afklarer hvilke
incitamenter som ligger til grund for den enkelte borger,
forvaltning, politiker eller organisation. Når incitamenterne
- økonomisk, socialt, idealistisk eller en kombination af flere
incitamenter, er afklaret, vil det være lettere at fokusere
indsatsen. Den enkelte aktør i processen skal kunne se
relevansen af at bidrage enten i forhold til sin egen konkrete
situation (dette gælder særligt for den enkelte borger eller
forvaltning) eller i et større og mere langsigtet perspektiv (det
gælder særligt politikerne).
Heri ligger dog tre udfordringer. For det første er det
svært præcist at opstille og beregne fordele for f.eks.
den enkelte private borger. For det andet er de oftes ikke
sammenlignelige. Endelig, for det tredje, hvis man taler om
det økonomiske incitamnet, skal det gøres lettere for borgere
og erhvervsdrivende at se fordelene ved af en investering i
bæredygtighed med langsigtet virkning.

Byplanudvalgsformanden, Kent Falkenvig, i Herning Kommune løfter sløret for visionerne for Herning Bymidte
7

• bæredygtig byFornyelSe kræver klar og illu-
Strativ Formidling og gode argumenter
Hvis ejerskab til bæredygtighedstiltag i byfornyelsen skal
sikres, er det væsentligt, at argumenterne for at bidrage
til omdannelsen er klart formidlet fra start og tilrettet
de forskellige incitamenter hos de forskellige aktører i
processen. Formidlingen kan ske på mange niveauer, gennem
informationskampagner eller workshops kombineret med
fysiske og visuelle virkemidler, som f.eks. byrumsinstallationer,
som viser de fremtidige løsninger 1:1.
• bæredygtig byFornyelSe kræver Samarbejde på
tværS
Ejerskabet til bæredygtighed i byfornyelsen afhænger af,
hvor gode vi er til at kommunikere og samarbejde med andre
i netværk på tværs af byer, organisationer, institutioner,
forvaltninger og fagligheder. Det tværgående – i form af for
eksempel integrerede indsatser, netværk, videndeling og
fællesskaber om arbejdet for at opnå fælles målsætninger -
øger sandsynligheden for en langvarig adfærdsændring og en
forankring af det bæredygtige tiltag i lokalområdet.
• bæredygtig byFornyelSe kræver en integreret
indSatS
Ejerskabet til bæredygtige tiltag i kommunens forvaltninger
starter med, at bæredygtighed ses som en naturlig og
integreret del af arbejdet med byfornyelse. Bæredygtighed skal
ikke være et tilvalg. Det bæredygtige skal ikke betragtes som
noget særligt - noget som behandles særskilt fra andre dele af
byfornyelsesprocessen. Bæredygtighed skal derimod være en
del af løsningen og indarbejdes i byfornyelsesprocessen på
lige fod med æstetik, teknik og økonomi. Bæredygtighed skal
således ikke nødvendigvis være målet i sig selv - målet kan
f.eks. være at skabe en levende bymidte - men målet kan nås
ved at integrere bæredygtige tiltag i løsningen.
• bæredygtig byFornyelSe Skaber win-win Situationer
Det er ikke bare bedre for miljøet, men også sundere at cykle
end at tage bilen. Det samme gælder for klimamad, hvor der er
8
skåret ned på mængden af kød. Det giver spændende byrum
at integrere vand i byen samtidig med, at det kan aflaste
kloakkerne. Begrønning giver et godt mikromiljø og samtidig
ønsker mange at bo i et grønt miljø og undersøgelser viser, at
det grønne er med til at nedbringe stress. Det er blot nogle få
eksempler på de win-win situationer, der viser at forskellige
problemstillinger kan have den samme løsning og dermed
forskellige incitamenter for hvorfor man skal gå ind i det.
Det er afgørende at de store visioner konkretiseres i
håndterbare projekter. Hermed skabes overblik og mulighed
for at spotte mulighed for win-win situationer og det gør
dem operationelle i forhold til at skabe incitament for de
forskellige interessenter.
Projektet ”Fra ord til handling” viser at hvis bæredygtighed
skal blive noget, vi ikke bare taler om i fremtiden, men faktisk
handler efter hver for sig og sammen, så er tiden inde til at gå fra
vidtløftige ideer, ambitiøse målsætninger og gode hensigter til
konkret handling. Vi skal med andre ord have bæredygtighed i
byfornyelse ned på jorden. I caesene i Herning Kommune er det
forsøgt ved at kommunikere klart, integrere bæredygtighed
naturligt i løsningerne og formidle de fordele ved at bidrage til
det bæredygtige tiltag fra start. Der er samarbejdet på tværs af
fagligheder, institutioner og organisationer og endelig ved at
prioritere og integrere bæredygtighed på lige fod med mange
andre forskellige faktorer og hensyn, som spiller en rolle i
den daglige praksis, herunder økonomi, sundhed, æstetik og
teknologi. Konklusionen er b.la. at vi skal udfordre vores vaner
og forestillinger om, hvad det gode liv er. Så er der mulighed
for, at bæredygtighed kan blive måden, vi løser mange af de
udfordringer, vi står over for i byfornyelse i den nærmeste
fremtid.
I det følgende afsnit beskrives forsøgs- og udviklingsprojektets
baggrund, organisation, proces, metode og cases, mens
modellen for ejerskab og forankring beskrives i rapportens
afsluttende del.

Malmø Bo01
9

ForSøgS- og udviklingSprojektet
Projektet ”Fra ord til handling” er blevet til som et forsøgs-
og udviklingsprojekt i perioden 2009-2010. Det er udviklet
i et samarbejde mellem tegnestuen metopos by- og
landskabsdesign, Herning Kommune, Socialministeriet og en
ekstern sparringsgruppe.
baggrund For projektet
I 1992 forpligtede FN sig gennem Agenda 21 programmet
til at arbejde for bæredygtig udvikling. I Europa, hvor 2/3
af befolkningen bor i byerne, så man et særligt behov
for bæredygtig byudvikling, og Europarådet afholdte en
konference, hvor Aalborg Charteret blev adopteret af en
række byer. Aalborg Charteret fokuserede blandt andet på
vigtigheden af en stærk brugerinddragelsesproces.
I forbindelse med Aalborg Charteret nedstatte Europa
Kommissionen en ekspertgruppe, som i 1996 foreslog at
et af de vigtigste mål var at vende den tanke, at økonomisk
vækst ikke kan forenes med miljømæssige indsatser og øget
livskvalitet. Ekspertgruppen talte derfor om nødvendigheden
af at integrere økonomiske, sociale og miljømæssige indsatser
og at udvikle en tilgang til byudvikling, som lægger vægt på
integration og udvikling af partnerskabsmekanismer.
At en væsentlig forudsætning for en miljømæssig bæredygtig
byfornyelse er ejerskab og forankring hos både lokalbefolkning,
politikere og erhvervsdrivende har således været kendt
længe. Alligevel oplever mange kommunale forvaltninger,
at det er svært at skabe ejerskab omkring miljøorienterede
og bæredygtige projekter. Ofte opleves bæredygtighed som
værende i et direkte modsætningsforhold til innovativ og
metropolorienteret byudvikling.
10
FaktabokS:
Redskaber til Bæredygtig Byfornyelse er image/”den gode historie”,
synliggørelse, inddragelse, netværk, nye beslutningsprocedurer/
arbejdsgange samt måling/evaluering. Se mere i inspirationskataloget
bagerst i denne publikation.
projektet
Projektet ”Fra ord til handling” skulle undersøge hvilke incitamenter,
der kan føre til bæredygtig byfornyelse.
Projektets ”cue” – det vink, som ledte i retning af
problemstillingen, var netop Europa Kommissionens
ekspertgruppes påpegning af behovet for at vende tanken
om, at økonomisk vækst er uforenelig med miljømæssige
indsatser og øget livskvalitet: Hvis bæredygtig byfornyelse
opleves som en forhindring for økonomisk vækst og øget
livskvalitet, og måske ligefrem en forhindring for innovativ
og metropolorienteret byudvikling, hvad skal der så til for
at overbevise kommuner, erhvervsdrivende og borgere i
lokalsamfundet om, at bæredygtig byfornyelse faktisk kan
være det modsatte? Kan man pege på redskaber, der kan
vise, at bæredygtig byfornyelse ikke blot kan være godt for
miljøet, men faktisk kan have en gavnlig effekt for kommunen
som helhed - dels ved at gøre kommunen mere attraktiv
for bosætning, arbejdsgivere og arbejdstagere, dels ved
at fremtidssikre kommunen mod de omkostningstunge
klimaforandringer? Og hvordan får man formidlet, at
bæredygtig byfornyelse faktisk kan være en anledning til øget
kvalitet i bylivet?
Udgangspunktet for projektets arbejde med denne
problemstilling var en formodning om, at man kan øge
incitamentet for at bidrage til den bæredygtige byfornyelse,
hvis fordelene ved indsatsen kan gøres synlige. Desuden
var det formodningen, at man via klar kommunikation og
illustrativ og inddragende formidling kan øge ejerskabet til
og forankringen af det bæredygtige tiltag hos aktørerne. Og
endelig var der en formodning om at det skulle være vigtigt
med tværfaglig dialog og tvær-gående samarbejdsstrukturer
via interne og eksterne netværk for ejerskabet og forankringen
af bæredygtighedstiltaget i og på tværs af organisationen.

videnSpartnere
- ekstern sparringsgruppe:
Ole Fryd
Byplanlægger og ph.d.-studerende ved Skov & Landskabs afdeling for
Parker og Urbane Landskaber
Jesper Ole Jensen
Senior forsker (civilingeniør, PhD) Statens Byggeforskningsinstitut
Flemming Møller
Seniorforsker (cand. polit. PhD og BA Filosofi) ved Danmarks
Miljøundersøgelser under Aarhus Universitet.
Lars Kjerulf Petersen
Sociolog, senior forsker, ph.d. ved Danmarks Miljøundersøgelser
Videnspartnere:
Ekstern sparringsgruppe
Intern sparingsgruppe
Inspirationsgruppe
Styregruppe:
Repræsentant for Socialministeriet
Repræsentanter for Teknik og Miljø
samt By, Erhverv og Kultur, Herning Kommune
Projektleder
Koordineringsgruppe:
Strategi, ressourcer, fremdrift,
deadlines og implementering
Arbejdsgruppe:
Metopos
Case 1
Studsgård
Organisationsdiagram over projektet ”Fra ord til handling”
- intern sparringsgruppe:
Tina Sølberg Dybbro, Bymidteprojektleder
Line Thastum, Miljøkoordinator og Grøn Guide
Marius Reese, Planchef
Erik Karup, Chef i Teknisk Service
Mogens Bentzen, Miljøchef
Carsten Nygaard, Leder i Kloakforsyningen
Mette Wraa Nielsen, Planafdeling By, Erhverv og Kultur
Mette Berggreen, Planafdeling By, Erhverv og Kultur
Trine Bjørn Olsen, klimakoordinator
- inspirationsgruppe:
Christian Hanak, tidligere programchef for DAC
Martin Lidegaard, formand for CONCITO
Jens Frendrup, Foreningen Bæredygtige Byer
Niels Møller Jensen, Rambøll Herning
Poul Bæk Pedersen, Arkitektskolen Århus
Henrik Bojsen, COWI
Case 2
Karstoft
Arbejdsgruppe:
Herning Kommune
Case 3
Herning
Bymidte
11

Januar 2009
Opstart af rapport
Januar 2009
Etablering af
organisation i
Herning Kommune
Februar 2009
Vidensindsamling: teknologiske-
og byplanmæssige indsatser
Marts 2009
Undersøgelse af
virkemidler til
ejerskab og forankring
Marts 2009
Udredningsarbejde
på de
3 cases
projektetS organiSation
Samarbejde på tværs af sektorer og afdelinger har været
afgørende i forhold til gennemførelse af projektet,
fordi udvekslingen af information og viden på tværs af
organisationen øger sandsynligheden for at optimere og
effektivisere problemløsning og kommunikationen. Det
intersektorelle samarbejde skulle sikre, at projektet blev
screenet i forhold til alle de relevante fagligheder. Med emner
som ejerskab, bæredygtighed og klimaindsats, er der ikke
en enkelt forvaltning eller faggruppe, der alene kan løfte
indsatsen.
Der blev etableret en ekstern og en intern sparringsgruppe
på projektet. En repræsentant for Socialministeriet, og
repræsentanter for en række forvaltninger i Herning
Kommune, herunder By, Erhverv og Kulturforvaltningen,
Teknik- og Miljøforvaltningen og Socialforvaltningen har
indgået i den interne sparringsgruppe. Den interne sparring,
styring og udarbejdelse af projektet er blevet varetaget af
tegnestuen metopos by- og landskabsdesign. Projektets
eksterne sparringsgruppe har blandt andet leveret viden
til projektet på en workshop i den indledende fase og i
forbindelse med afrapporteringen i projektets afsluttende
fase. Den eksterne sparringsgruppe har været sammensat af:
- en sociolog med viden om blandt andet implementering af
miljøløsninger i hverdagslivet: seniorforsker ved Danmarks
Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, Lars Kjerulf Petersen.
- en byplanlægger med viden om bl.a. om teknologier,
tendenser og lovgivning i forhold til håndtering af vand i byen:
ph.d.-studerende ved Københavns Universitet, Ole Fryd.
- en miljøøkonom med viden om bl.a. miljø-økonomiske
spørgsmål, herunder redskaber til udregning af positive
og negative miljøkonsekvenser af bæredygtigheds-tiltag:
seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus
Universitet, Flemming Møller.
- en civilingeniør med viden om bl.a. bæredygtighedsvurderinger
og fastsættelse af bæredygtighedsindikatorer for
byområder, samt teknologiske og byplanmæssige indsatser,
som kan fremme en miljømæssig bæredygtig byfornyelse:
seniorforsker ved SBi, Jesper Ole Jensen.
12
April 2009
Koordinering og
iværksættelse af
lokale cases
April 2009
Interviewrunde med interne
sparringspartnere Herning Kommune
April 2009
Statusbrev nr. 1
April 2009
Workshop nr. 1 med interne og
eksterne sparringspartnere
Maj 2009
Skitse for handlingsplan på hver cases
April 2009
Interviewrunde med eksterne
sparringspartnere
Juli 2009
Styregruppemøde
proceS og metode
aktivitetsdel 1: indsamling af viden
Første skridt i projektets proces frem mod at klarlægge,
hvordan man kan sikre ejerskab til tiltag i forbindelse
med bæredygtig byfornyelse var en videnindsamling, som
skulle kortlægge eksisterende, og for projektet relevante,
bæredygtige teknologier og miljøorienterede, planmæssige
indsatser.
Metodisk har projektets første fase baseret sig på casestudier,
som har belyst, hvordan der kan skabes ejerskab og forankring
omkring miljøorienterede og bæredygtige byfornyelser.
Videns- og erfaringsopsamlingen har indebåret kvalitativ
dataindsamling i form af blandt andet interviews med
beslutningstagere, borgere og erhvervsdrivende i de respektive
caseområder, hvor formålet har været at skabe et overblik
over positive erfaringer med igangsatte, miljøorienterede
initiativer.
Der er desuden afholdt 2 workshops med projektets sparringspartnere.
Første workshop blev afholdt i forbindelse med
projektets opstart (aktivitetsdel 1), mens den anden workshop
blev afholdt med den interne arbejdsgruppe i projektets
formidlingsfase (aktivitetsdel 3). Sparringsparterne har
desuden løbende bidraget med viden om teknologiske og
byplanmæssige indsatser, der kan fremme miljømæssig
bæredygtig byfornyelse, viden om, hvordan engagementet
i denne omdannelse kan fastholdes på sigt; samt viden
om økonomiske incitamentsstrukturer for at bidrage til
omdannelsen for henholdsvis kommuner, borgere og
erhvervsdrivende.
Projektet har desuden anvendt kvalitative interviews, til at
undersøge erfaringer og holdninger hos borgere, politikere
og embedsmænds til planlagte og gennemførte initiativer
i forbindelse med miljømæssig bæredygtig byfornyelse i
lokalområdet, med særligt fokus på deres incitament for at
bidrage til og fastholde engagementet i den miljømæssigt
bæredygtige omdannelse.
August
Afprøvn
frem til

2009 og frem
ing af handlingsplan
juni 2010
Oktober 2009
Statusbrev nr. 2
August 2009 og frem
Udvikling og koordinering af
andre indsatser
& løbende kommunikation og
formidling
November 2009
Statusmøde med de 3 cases
Marts 2010
Styregruppemøde
November 2009
Seminar ang.
bæredygtighedsindikatorer i
områdefornyelse.
Arr. af Dansk Byplanlaboratorium,
SBi og Kuben
aktivitetsdel 2: modeludvikling og -afprøvning
På baggrund af casestudierne og viden- og erfaringsopsamlingen
fra projektets første fase, handlede projektets
anden fase om at udvikle og afprøve en model, som synliggør
fordele ved at bidrage til miljøorienteret byfornyelse.
Resultatet af udviklingen og afprøvningen af modellen består
i:
- udarbejdelse og afprøvning af en handlingsplan for
igangsættelse og understøttelse af nye initiativer, der kan sikre
ejerskab til og forankring af miljømæssig bæredygtighedstiltag
i de tre cases i Herning Kommune
- udarbejdelse af en skitse for projektets model for ejerskab
til og forankring af miljøorienterede og bæredygtige
byfornyelser, som kan tages i brug af andre kommuner
Metodisk har denne del af projektet baseret sig på interviews
med de interessenter, som blev involveret i udviklingen af
modellen, samt kvantitativ og kvalitativ dataindsamling, i
form af spørgeskema/telefoninterviews med interessenter,
som blev involveret i forbindelse med afprøvning/test af
modellen i de tre caseområder.
aktivitetsdel 3: Formidling
Metodisk har denne del af projektet baseret sig på et
afsluttende arbejdsmøde og efterfølgende løbende sparring
med projektets sparringsparter. Formålet med denne fase har
været at sammenfatte projektets videns- og erfaringsopsamling
i dette projekt, med fokus på to dele – en model med et
tilknyttet inspirationskatalog og 13 anbefalinger til arbejdet
med at skabe ejerskab og forankring omkring miljøorienterede
og bæredygtige byfornyelser. De to produkter vil altså være
baseret på en videns- og erfaringsopsamling, som er foretaget
lokalt i de tre danske cases, men vil være generelt anvendelig
for kommuner til udvælgelse af miljømæssige satsninger ved
opstart af fx byfornyelsesprojekter.
Marts 2010
Statusmøde
Juni 2010
Løbende kommunikation med
eksterne sparringspartnere
Juni 2010
Workshop nr. 2 med interne
sparringspartnere
Juni 2010 og frem
Afrapportering og formidling
caSeS
udvælgelse af projektets 3 caseområder
Udvikling og test af en model for ejerskab til bæredygtig
byfornyelse har været en central del af projektet. Til afprøvning
af modellen blev tre caseområder i Herning Kommune udpeget:
Herning midtby og landsbyerne Studsgård og Karstoft.
Modellen er således blevet udviklet og afprøvet lokalt i casene
i løbet af projektperioden med hjælp fra eksterne rådgivere,
embedsmænd, politikere, erhvervslivet og lokale borgere.
Det er gennem den indledende videnindsamling, samt test
af tiltag i de tre cases, at der er udledt redskaber i forhold til
ejerskab og forankring omkring bæredygtige byfornyelser i
modellen.
De tre caseområder blev udvalgt på baggrund af deres
forskellighed i forhold til bymæssig typologi (en bymidte og
to landsbyer) og deres respektive stadie i den bæredygtige
byudviklingsproces (bæredygtighedstiltagene i midtbyen
er på projekteringsstadiet, i Studsgård er der i en årrække
arbejdet aktivt med miljømæssig bæredygtighed, mens
arbejdet med bæredygtighed i Karstoft er på et indledende
stadie). For at sikre bredden i projektet, var endnu et kriterie
for udvælgelse af caseområderne, at de gav lejlighed til
at indhente viden og erfaringer fra forskellige typer af
interessentgrupper - dels omkring incitamentet, dels omkring
de praktiske konsekvenser af at bidrage til den bæredygtige
byfornyelse. I Herning Midtby har projektet indhentet viden
fra investorer og erhvervsdrivende, samt fra beboere og
besøgende i midtbyen. I landsbyerne Karstoft og Studsgård
har interessenterne typisk været beboere og mindre
erhvervsdrivende. Casene repræsenterer altså muligheden
for at afprøve og udvikle modellen for ejerskab og forankring
i forskellige typer af bymiljøer med forskellige interessenter,
på forskellige stadier og med forskellige fokus i forhold til de
miljøorienterede byfornyelsesprocesser. På de følgende sider
beskrives de tre cases mere indgående.
13

14
FaktabokS:
De tre cases i Herning Kommune er udvalgt på baggrund af følgende 5 kriterier:
- type af bymiljø:
Der er tale om to typer bymiljøer – et bymidtemiljø (Herning Bymidte) og to landsbymiljøer (Karstoft og Studsgård).
- typer af interessenter:
Det er væsentligt for bredden i projektet at få lejlighed til at indhente erfaringer og viden, dels om incitamentet, og dels om de praktiske og økonomiske
konsekvenser af den miljømæssigt bæredygtige byfornyelse fra forskellige interessenter, som har forskellige former for ejerskab til caseområderne. I Herning
Midtby vil projektet kunne indhente viden særligt fra professionelle investorer og erhvervsdrivende, men også fra beboere og besøgende i midtbyen. I
landsbyerne Karstoft og Studsgård vil interessenterne typisk være beboere og småerhverv, samt investorer i udstykning.
- Stadie i forhold til den bæredygtige og miljøorientede omdannelsesproces:
I Herning Bymidte er den miljømæssigt bæredygtige omdannelse på skitsestadiet. I Karstoft er processen på et indledende stadie, hvor man skal tage stilling
til, om man vil imødekomme en bæredygtig byudvikling med en masterplan eller en lokalplan. I Studsgård er den miljømæssigt bæredygtige byfornyelse godt
i gang med driftsstadiet.
- Fokus i forhold til den bæredygtige og miljøorienterede byfornyelse:
I Herning Bymidte arbejdes der konkret med miljømæssig bæredygtig byfornyelse via fortætning, regnvand, begrønning og energiopsamling. I Studsgård ligger
fokus specifikt på miljømæssigt bæredygtige initiativer, der kan bidrage til nedbringelse af landsbyens samlede CO2-udledning. I Karstoft er arbejdet med at
skabe ejerskab til miljøorienterede initiativer rettet mod at udnytte tværsektorielle synergier i planlægningen.
Fælles for casene er, at der allerede arbejdes med klimatilpasning og bæredygtige byfornyelser i bymiljøerne. Samtidig repræsenterer casene altså muligheden
for at afprøve og udvikle modellen for ejerskab og forankring i forskellige typer bymiljøer med forskellige interessenter, på forskellige stadier og med forskellige
fokus i forhold til de miljøorienterede byfornyelsesprocesser. Det vurderes, at viden- og erfaringsindsamlingen i disse cases – sammen med viden fra projektets
eksterne sparringsparter - vil kunne danne grundlag for den endelige sammenfatning af modellen, som bliver formidlet, så den umiddelbart kan tages i brug -
ikke kun af Herning Kommune, men også af andre kommuner og andre lokale beboergrupper.
- målgrupper:
Kommunale forvaltninger
Byråd
Lokalbefolkning
Udviklingsgrupper og foreningsnetværk i lokalsamfund
Hvad angår udviklingen af de udvalgte cases kan beboerne i Studsgård og Karstoft, samt borgere og erhvervsdrivende i midtbyen og Herning Kommunes
forvaltning få gavn af projektet. Modellen vil kunne anvendes som et generelt redskab i forhold til bæredygtig byfornyelse i kommunale forvaltninger og lokale
beboergrupper.

Studsgård Torv , før igangsættelse af projekt “Studsgårds Grønne Hjerte”
15

Bæredygtig byudvikling i 3 caseområder i Herning Kommune Case 1: Herning bymidte. Herning er en forholdsmæssig ny by, gik fra landsby
til købstad i 1913, og har en forhistorie som tekstilindustriens centrum på den
jydske hede. Byens bymidte består primært af et handelsstrøg med tilknyttede
baggårde, som i dag primært er udlagt til parkeringspladser. Byen har et
indbyggertal på 45.890 indbyggere (2010).
16
Studsgård
herning bymidte
karstoft
Handelsstrøg i Herning
Herning Torv

Case 2: Karstoft er en mindre landsby med ca. 50 husstande. Karstoft
placerer sig på kanten af Nationalpark Skjern Å i smukke naturomgivelser og
omkringliggende landbrug. Karstoft Å løber igennem byen og der er en del
dambrug, både aktive og ikke-aktive, placeret tæt på byen.
Karstoft Å Det grønne område ved Studsgård Torv
Adgang til Karstoft Studsgård Torv
Case 3: Studsgård er trafikalt placeret tæt på Herning, både i bil afstand og
ved at jernbane løber igennem byen, som sikre gode kollektive forbindelser.
Byen har flere byudviklingsområder, både bæredygtige og mere traditionelle
og er generel en aktiv landsby på flere fronter. Der bor ca. 450 mennersker i
landsbyen.
17

case 1: herning bymidte - visionen om den grønne, tætte by
Herning Kommune har i en årrække arbejdet med en ny
vision for Herning bymidte som den levende by. Arbejdet har
involveret borgere, erhvervsliv og politikere og mundede i 2007
ud i en international arkitektkonkurrence om omdannelse
af midtbyen, hvor der blev udpeget to vindere – Schønherr
Landskab og metopos by- og landskabdesign.
Omdannelsen af Herning Bymidte var derfor allerede på
skitsestadiet, da projektet gik i gang. Denne skitsefase gik
over i udarbejdelsen af en handlingsplan, som sammen med
andre initiativer i bymidten havde fokus på en strategi, hvor
bymidten frem til år 2027 skal gennemgå en fortætning og en
begrønning af baggårde, med mere byliv og en stærk identitet
til følge. Herning Bymidte vil arbejde for at byudvikle gennem
fortætning, og som en del af omdannelsen og som et middel
mod målsætningen om at skabe en levende by, arbejdes
der konkret med miljømæssig, bæredygtig byfornyelse via
fortætning, regnvand, begrønning og energiopsamling.
18
Oktober 2008
1. workshop med
repræsentanter fra
afdelingerne i By, Erhverv
& Kultur om principper for
byfornyelsen af bymidten
Interviews med
embedsmnd og
politikere
Februar 2009
Dialogmøde med
politikere fra
Byplanudvalget og
udvalget for Teknik
og Miljø om principper
for byfornyelsen
af bymidten
Marts 2009
Beslutning om
igangsættelse af
handlingsplan for
Herning Bymidte
December 2008
Præsentation af principper
for byfornyelsen af
bymidten og kommentarer
fra repræsentanter i
afdelingeerne i By, Erhverv
& Kultur
Februar 2009
Præsentation for
Byplanudvalget af
principper for
byfornyelsen af
bymidten
handlingsplanen for herning bymidte:
Indsatsen for at fortætte Herning midtby byggede på en
sammenfletning af tre redskaber til at skabe ejerskab til
den bæredygtige byfornyelse, nemlig den gode fortælling,
inddragelse og synliggørelse af visioner og det økonomiske
incitament.
Indsatsen faldt i tre dele:
Del 1 var en handlingsplan for visionen: Den levende by.
Her blev der arbejdet med øjebliksbilleder for 2012 og 2027,
der konkretiserede visioner. Desuden blev der peget på 4
insatsområder (Attraktive Byrum, Den Tætte By, Den Blå
og Grønne By samt Trafik og Parkering) og 17 konkrete
afgrænsede projekter, der skulle gøre visionen til virkelighed.
Handlingsplanen blev til i et nært samarbejde på tværs af
kommunens afdelinger.
I del 2 blev der udarbejdet en lokalplan for Bethaniagade, hvor
Maj 2009
Bymidteplanen skitseres -
tæt grøn by
Herning
Kommune Herning
Kommune
Udkast
Udkast
til
til
politisk
politisk
første
første
behandling
behandling
den
den
9.
9.
august
august
-
-
udarbejdet
udarbejdet
den
den
1.
1.
juli
juli
2009
2009
Handlingsplan for Herning - Den levende by
Juli 2009
Handlingsplan for
Herning
“Den levende by”
Marts 2009
Præsentation for Byrådet af
principper for byfornyelsen af
bymidten
August 2009
1. politiske behandling af
Handlingsplan for Herning
“Den levende by”
November 2009
Kommunalvalg
November 2009
Statusmøde
August 2009
Opstart skitsering “Visionsskilte
for Herning Bymidte
2027”

det blev undersøgt, hvordan lokalplanen kan udformes, så
den imødekommer nye krav om bæredygtighed. Lokalplanen
skal fungere som et kommunikationsredskab mellem de
forskellige forvaltninger i kommunen og byens borgere og
erhvervsliv. Plandokumentet samler op på miljømæssige
og tekniske aspekter, og udstikker retningslinjer for en
bæredygtig udvikling af midtbyen. Lokalplanen er samtidig
med til at visualisere et nedslag i visionen om den fortættede
og grønne by. Lokalplanen lægges ud til offentlig debat inden
den vedtages politisk.
Del tre var en udstilling i midtbyens baggårde med
midlertidige byggepladsskilte som synliggjorde visionerne
for den bæredygtige byfornyelse.
Ydermere bestod del tre af en byvandring, hvor den ”gode
historie” om fremtidige visioner blev fortalt til byens
borgere, developere, erhvervsliv, cityforening og andre
interessentgrupper.
November 2009
Skitsering på rute gennem
bymidtens baggårde
Februar 2010
Materiale til
politisk behandling
ved nyt
byråd
Smallegade
Fermaten
Vareindlevering
Forplads
Indgang gennem smøger
Ældreboliger
Kanal
Regnvandsbassin
Vandspejl
Jorddepot
Cykel-p
Nye
boliger
Adgangsvej Nygade
Træer/grønt
Marts 2010
Workshop ang.
lokalplan
Bredgade
Affaldssortering
Nye
boliger
Boligzone
Legeplads
Regnvandsopsamling
på tag
Grønne
terrasser
Regnvandsbassin
Kanal
Vandspejl
Zone til forskellige
aktiviteter
Tværgående sti
Cykel-p
Udeservering
Jorddepot
Smøge Smøge
Grønne
tage
P-plads
Affaldssortering
Februar 2010
Opstart af “Lokalplan
Bethaniagade” med tema
bæredygtig byfortætning
Hotel
Skolegade
Maj 2010
Byvandring med byplanudvalg og
borgere til visionsskilte rundt i 6 af
baggårdene i Herning Bymidte
Maj 2010
Afdelingsmøde
om
lokalplanen
Maj 2010
Opsætning af visionsskilte
anbeFalinger:
Af de bæredygtige tiltag, som har fundet sted i Herning
Bymidte, har projektet kunnet udlede følgende anbefalinger
til brug i forbindelse med indsatsen for at skabe ejerskab til
og forankring af bæredygtig byfornyelse:
- fortæl den ”gode historie” for eksempel via 1:1
installationer.
- lav en byvandring for borgere og politikere.
- Sæt fokus på hvor der kan samarbejdes på tværs af
forvaltninger i forhold til udvikling af en lokalplan.
- deltag i netværk – Herning Kommune er fx medlem af
Green Cities netværket + der er oprettet et klimanetværk i
samarbejde mellem kommunen og en række lokale aktører,
der gerne vil bidrage til at gøre en indsats lokalt for klimaet.
Sommer 2010
Opsætning af byrum i
Bethaniagadekarréen
Juni 2010
Afslutning af projekt
Maj 2010
Opstart anlægsprojektet “Den
Glemte Gade” som del af
aktivering af baggårderne I
Herning Bymidte
August 2010
Fremlæggelse af
debatoplæg “Lokalplan
Bethaniagade”
Tidsplan for Herning Bymidte
19

case 2: karstoft - en by på vej
I Karstoft var processen med bæredygtig byfornyelse på et
indledende stadie, da projektet gik i gang. Borgere og politikere
skulle tage stilling til, om man ville imødekomme en
bæredygtig byudvikling med en masterplan eller en lokalplan.
For at sikre kontakten til og inddragelse af borgerne fik to
tovholdere fra kommunen som opgave at hjælpe borgere
gennem en proces, hvor de havde mulighed for at præge
byudviklingen ud fra deres prioriteringer. Der blev afholdt
to borgermøder i løbet af efteråret 2009 og foråret 2010,
hvor forskellige aktører, herunder som metopos by- og
landskabsdesign, blev inviteret til at afholde workshops,
hvor der kom nye idéer på bordet i forhold til den fremtidige
byudvikling.
20
Maj 2009
Masterplanen indledes med en “walk and talk”
sammen med repræsentanter fra Herning
Kommune og interesserede borgere fra Karstoft
Maj 2009
Interviews med
borgerne
IDEER TIL BÆREDYGTIGE TILTAG I KARSTOFT
Opsamling af idéer fra workshop d. 28 januar 2010 i
Samlingshuset.
PROJEKTIDÉ: Stisystemer
som genåbning af gamle stier - til Dovling og Skovsnogen
og andre gamle kirkestier.
Lav et “stiudvalg” som skal snakke med lodsejerne og
indtegne stier på kort. Stier kunne følge markskel - grøfter
og åen.
Flere stier på sydsiden af åen.
Cykelsti rundt om byen.
PROJEKTIDÉ: Primitiv overnatningsplads
med forbindelse til ridestier ind i Skjern Å projektet - evt
også bruges i forbindelse med kanosejlads på Karstoft Å.
Hytter - shelter - legepladser
PROJEKTIDÉ: Byggegrunde
Storparceller, lavenergihuse
PROJEKTIDÉ: Bedre mobildækning
ny telemast - meget vigtigt! evt i nærheden af boldbane?
Der er p.t. ingen mobildækning i størstedelen af Karstoft -
også problem for nye tilflyttere.
PROJEKTIDÉ: Containerplads
i forbindelse med ny vej - rundkørsel - træer
?
Skovsnogen
?
Sø
handlingsplanen for karstoft:
Redskaberne som blev anvendt til at skabe ejerskab til og forankring
af den bæredygtige byfornyelse var udarbejdelse af
et plandokument og inddragelse. Målet for indsatsen var at
indarbejde miljømæssige og bæredygtige indsatser som en
del af plandokumentet og skabe opbakning til dette blandt
borgerne i Karstoft.
To indsatser blev overvejet i forbindelse med udarbejdelsen af
plandokumentet. Først - etableringen af naturstier, som kan
benyttes fx på de fælles ugentlige gåture for hele landsbyen.
Anlæggelsen af de nye naturstier kan starte inde i Karstoft
by og dette kan danne grundlag for en tidlig etablering
af økoturisme, som bindes op på den fremtidige Skjern Å
Nationalpark. Dernæst blev det overvejet om et gammelt
ubenyttet dambrug i byen kan omdannes til en attraktiv sø
Genåbning af
gamle stier
PROJEKTIDÉ: Træer i klynger på hovedgaden
kunne måske være med til at nedsætte farten. Træerne
kunne stå 3 samlet på skift ned gennem byen.
Allé gemmen byen - “Strøget!” evt. udformet som søjler
med klatreplanter
PROJEKTIDÉ: Fiskesø
PROJEKTIDÉ: Varmeværk
i det gl. mejeri eller gl. smedje
PROJEKTIDÉ: Vedligehold af eksisterende kvaliteter
søområder og stier omkring dette. Udbygning af stiarealer til Skovsnogen
(Tjæresaoro). Evt. Klausesborg
Træer, som fartdæmpere.
Hjælp til opsætning af telemast (Helge Sander)
Storparceller, energihuse
PROJEKTIDÉ: Bygningsfornyelse
Renovering af det gamle mejeri + isolering af samlingshuset +
handlespladstorvet
Maj 2009
Første borgermøde i Karstoft, introduktion af
forskellige typer af plandokumenter. Arbejdsgruppe
nedsættes
November 2009
Statusmøde

Januar 2009
Workshop med borgere i Studsgård,
fokus på bæredygtige indsatser og
energitjek
November 2009
Møde med arbejdsgruppen, afklaring af
fokusområder
3
KARSTOFT Å
Kunne det være en mulighed at etablere ak viteter og rekrea ve funk oner på og langs åen?
Evt. med kobling l regnvandshåndtering
visualisering af eventuelle ak viteter ved og i åen
kanosejlads
trædæk i vandet og ml. sivene
bro over vandet
VANDRENDERNE FRA DE GAMLE DAMBRUG
Kunne det være en mulighed at tørlægge renderne og bevare dem som kulturhistoriske spor i landskabet?
4
plan over vandrender
?
eller et vådområde, hvis dammene benyttes til opsamling af
regnvand.
Det er dog vigtigt at understrege, at fordi projektet var på så
tidligt et stadie i processen var det afgørende, at der først
skabtes incitament til miljømæssige og bæredygtige indsatser
for borgere og erhvervsdrivende, og at man først derefter
udvælgte indsatsen. Handlingsplanen fokuserede på at skabe
incitament gennem borgerinddragelse og bevidstgørelse.
udtørret vandløb
bmx bane i den gamle kanal
DET GAMLE MEJERI
Kunne det være en mulighed at renovere bygningen og skabe rammer for nye funk oner?
6 F. eks. økologisk ishus om sommeren, ‘gårdsalg’ af lokalt producerede råvarer, na onalpark produkter,
genbrugsforretning
visualisering af eventuel frem dig brug af det gamle mejeri
10
ishus om sommeren
‘gårdbu k’
nuværende bygning
DET NEDLAGTE DAMBRUG
Kunne det være en mulighed at etablere en økologisk put-and-take-sø, en naturcampimg
plads / shelters i forbindelse med na onalparken, eller noget helt andet?
plan over dambrugene
?
økologiske dambrug/put-and-take
na onalpark-naturcamping
primi ve hy er / shelters
anbeFalinger:
Maj 2010
Udarbejdelse af masterplan ved
Herning Kommune
Af de diskussioner omkring bæredygtighed, som har fundet
sted i Karstoft, har projektet kunnet udlede følgende
anbefalinger til brug i forbindelse med indsatsen for at skabe
ejerskab og forankring af bæredygtig byfornyelse:
- giv inspiration og konkrete eksempler i forhold til byen på en
workshop til at ”plante frø” – komme med ideer til fremtidig,
bæredygtig byudvikling
- arranger en ”walk and talk” - et uformelt informationsmøde
og en idéudveksling mellem kommunen og borgerne på
en byvandring rundt i det område, der potentielt skal
omdannes.
Juni 2010
Borgermøde med præsentation af
1 udkast til masterplan
Juni 2010
Afslutning af projekt
Sommeren 2010
Handlingsplan udformes i
samarbejde med arbejdsgrupper,
udvalg nedsættes for de
enkelte temaer
Tidsplan for Karstoft
21

case 3: Studsgård - klimalandsbyen
I Studsgård var den miljømæssigt, bæredygtige byfornyelse
godt i gang ved projektopstart.
Klimalandsby Studsgård er opstået ved at borgerforeningen
tog initiativ til at igangsætte tiltag, som kan bidrage til at byen
kan nedbringe sin samlede CO2-udledning med 25 % i 2012
og derved blive Klimalandsby. Konceptet for Klimalandsby
Studsgård er at skabe fælles engagement hos borgerne, for
derigennem at nedsætte Studsgårds samlede CO2-udledning -
fx via energibesparelser og renovering, i forhold til nybyggeri,
samt gennem fokus på transport og klimavenlig livsstil.
En yderligere ambition er, at Klimalandsbykonceptet kan
udvikles, så det kan blive skabelon for andre landsbyer, som
gerne vil opnå samme resultater. Kommunen har bidraget til
klimalandsbyprojektet ved at stille timer til rådighed fra en
Grøn Guide og klimakoordinator, Line Thastum, som har været
den primære katalysator og ressourceperson fra kommunen
for mange af aktiviteterne.
22
Maj 2009
Workshop for borgerne i Studsgård
omkring bæredygtige indsatser
Maj 2009
Interviews med
borgerne
Juni 2009
Møde med borgergruppen og klimakoordinator
ang. bæredygtige indsatser fremkommet til
workshop
handlingsplanen for Studsgård:
Redskaberne som blev anvendt til at skabe ejerskab til
den bæredygtige byfornyelse var synliggørelse, den ”gode
fortælling” og inddragelse.
Den indsats, der blev igangsat i Studsgård, var en videreudvikling
af systemet for kollektiv affaldssortering i Studsgård.
På baggrund af borgernes ideer og incitament for at bidrage
til initiativet, blev initiativet støttet af metopos ved hjælp til
skitser, som viste hvordan der både kan skabes nyt socialt liv
på torvet og implementeres nye affaldssorteringsinitiativer.
Med byens torv som fysisk ramme blev der udviklet initiativer,
som kan gøre den eksisterende ordning for affaldssortering
og kompostering mere bæredygtig.
Fokus i handlingsplanen lå på initiativer, som gør genbrug
af diverse affaldstyper lettere i forbindelse med dagligdags
gøremål, såsom indkøb ved Studsgårds købmand eller i
August 2009
Møde med borgergruppen og klimakoordinator
ang. projekt affaldssortering på Studsgård Torv
“Studsgårds Grønne Hjerte”
August 2009
Fondsansøgning sendt til LAG ang.
“Studsgårds Grønne Hjerte”
September 2009
Logo udarbejdet til
Klimalandsby Studsgård
November 2009
Statusmøde

forbindelse med transport til Studsgård Station, som ligger
lige ved torvet. Samtidig skulle torvet opgraderes som
mødested for hele landsbyen – og affaldssituationen kunne
vendes til noget positivt.
Det blev afdækkes, om det økonomisk er muligt for nogle
affaldsfraktioner at foretage en “forædling” af sorteringen.
Via en mere finmasket sortering skal borgerne selv generere et
bedre produkt til genbrug. Kommunen besparelse - eller måske
bedre afregningspris – blev undersøgt om det efterfølgende
kunne kanaliseres til borgerforeningen, evt. i form af byudstyr
til torvets forskønnelse eller tilsvarende.
Derudover blev der udarbejdet et logo til klimalandsbyen.
Klimagruppen er i gang med at oprette en hjemmeside og
ønsker hjælp til udarbejdelse af en folder, der informerer
om de mange initiativer og som indeholder et logo, som kan
bruges til at stadfæste Studsgårds identitet som klimalandsby
– både for beboerne og folk udefra, samt andre landsbyer.
December 2009
Udarbejdelse af fondsliste
til ansøgninger
D. 11-19-2009_forslag til logo + t-shirt, Klimalandsby Studsgård
anbeFalinger:
April 2010
Møde med borgergruppen og klimakoordinator
ang. “Studsgårds Grønne Hjerte”
Januar 2010
Gåtur med Genbrug & Affald, klimakoordinator
og borgergruppe fra
Studsgård
Af de bæredygtige tiltag, som har fundet sted i Studsgård,
har projektet kunnet udlede følgende anbefalinger til brug i
forbindelse med ejerskab til bæredygtig byfornyelse:
- skab fællesskaber og sociale rum omkring de bæredygtige
tiltag.
- tilknyt en ressourceperson til indsatsen, som kan formidle
viden og ideer mellem den lokale gruppe og kommunen.
- fortæl om hvad den enkelte borger kan gøre.
Juni 2010
Afslutning af projekt
Juni 2010
Politisk behandling ang. flere midler til
“Studsgårds Grønne Hjerte”
August 2010
Igangsættelse af anlæg
“Studsgårds Grønne
Hjerte”
Tidsplan for Studsgaard
23

ArtikelsAmling
artikelSamling
224

introduktion til artikelSamling
De følgende artikler, som kan læses sammen eller hver for
sig, er skrevet på baggrund af projektets undersøgelser og
resultater. Artiklerne debatterer de erfaringer og den viden,
projektet har indsamlet og peger på anbefalinger indenfor
temaet.
Her følger et kort overblik over artiklernes indhold:
En af de udfordringer vi står overfor nu er, at komme i gang
med at anvende og videreudvikle den eksisterende grønne
teknologi i byfornyelsen. Vi ved i dag, hvordan vi kan skabe
den grønne, den blå og den tætte by, og vi er godt på vej med
pilotprojekter, som kan vise vejen for nye tiltag. Artiklen
”Bæredygtighed som anledning til win-win” viser eksempler
på bæredygtige teknologiske løsninger og miljøorienterede
planmæssige indsatser og peger på bæredygtighed som en
anledning til at slå to – eller flere – fluer med ét smæk: Gør byen
mere bæredygtig og find samtidig løsninger på problemer, for
eksempel i forhold til trafik eller håndtering af regnvand.
En anden aktuel udfordring i byfornyelsen er den økonomiske
situation. Hvis den bæredygtige byfornyelse skal have en
chance i dag, er det nødvendigt at gøre det klart, hvorfor det
giver mening for den enkelte aktør at bidrage til gennemførelse
af det bæredygtige tiltag, og hvis det ikke kan betale sig på
kort sigt, hvilke økonomiske fordele vil der så være på lang
sigt. Ydermere er det ikke sikkert at alle bæredygtige initiativer
kan betale sig økonomisk, men så kan de måske betale sig i
forhold til andre fordele, der opstår i forbindelse med de
bæredygtige tiltag. Artiklen ”Men kan det betale sig?” handler
om det økonomiske incitament for forankringen af tiltaget,
men peger samtidig på det svære ved at anvende økonomiske
fordele som argumentation for bæredygtig byfornyelse.
Konkurrencen mellem byer og byområder afstedkommer
indsatser, som skal gøre byerne attraktive for at fastholde
og tiltrække beboere. Artiklen ”Vores grønne by” handler
om mulighederne i at bruge et grønt image og bæredygtig
byfornyelse som incitament og anledning for byer til at
profilere sig - blandt andet på fællesskaber som har klima- og
miljøhensyn som omdrejningspunkt. Artiklen peger samtidig
på udfordringen i at gøre bæredygtighed til en selvfølgelighed
i byfornyelsen, dvs. noget som ikke er et tilvalg i processen,
men en naturlig, integreret del af løsningen.
Artiklerne ”Klar tale, tak!” og ”Netværket som drivkraft” sætter
fokus på betydningen af klar formidling, samt ressource- og
videndeling og debat via netværk for forankring af tiltag i
forbindelse med bæredygtig byfornyelse. Her peges blandt
andet på udfordringen i forhold til at gøre den bæredygtige
byfornyelse konkret, synlig og relevant for borgerne, og
samtidig skabe gode muligheder for, at de vægtige, faglige
argumenter og samarbejder på tværs af positioner kan deles
via virtuelle og fysiske netværk.
En udfordring, som ikke kun er relevant for kommunernes
forvaltninger i forbindelse med bæredygtig byfornyelse, men
som potentielt vedrører forvaltningernes samarbejds-struktur
som sådan er udfordringen i forhold til dialog og samarbejde på
tværs af forvaltninger og mellem forvaltningerne og eksterne
interessenter. Artiklen ”Pionerprojekter skaber holdånd på
tværs af forvaltningerne” tager udgangspunkt i, hvordan
bæredygtig byudvikling kalder på arbejdsgange på tværs af
forvaltninger. Artiklen viser, hvordan pionerprojekter kan
bane vejen for nye samarbejdsstrukturer for forvaltningerne,
og den peger på, hvordan den bæredygtige byfornyelse kan
være en anledning til at skabe nye samarbejdsprocedurer på
tværs af forvaltninger.
25

æredygtighed Som anledning til win win
- eksempler på teknologiske løsninger og planmæssige indsatser i forbindelse med bæredygtig byfornyelse
Slå to fluer med ét smæk. gør byen mere bæredygtig og
find samtidig løsninger på nogle af de samfundsmæssige,
klima– eller miljørelaterede udfordringer, som byen står
overfor netop nu. bæredygtighed kan være en anledning til
at skabe synergi mellem de indsatser, der skal gøre vores
byer tidssvarende i forhold til de miljø- og klimamæssige
udfordringer, vi aktuelt står over for, og de indsatser, som
skal gøre byerne attraktive for nuværende og fremtidige
beboere. der kan skabes win-win situationer ved at tænke
bæredygtighed sammen med investering i grøn teknologi og
ved at satse på miljøorienterede planmæssige indsatser.
regnvand og begrønning
LAR er en forkortelse for Lokal Afledning af Regnvand og
dækker over en lang række både synlige og skjulte muligheder
for at håndtere regnvand på andre måder end ved at lede det
hele uforsinket i kloakledningerne. LAR-løsninger aflaster
kloaknettet og har dermed helt konkrete funktionelle og
økonomiske fordele. De økonomiske fordele gør sig især
gældende i fælleskloakerede områder. Oven i hatten er der en
række rekreative og sundhedsmæssige fordele og potentialer
forbundet med LAR.
”holdningen kan være en barriere, men det
bæredygtige er ligeSå meget SnuSFornuFt,
og ikke kun idealiSme. vi har prøvet at
bruge økonomiSke redSkaber - Fx hviS en
virkSomhed vælger at ForSinke regnvand
- Så Sænker vi grundpriSen. et aF de
Store incitamenter til bæredygtighed er
økonomi.”
Marius Reese, Planchef, Herning Kommune.
LAR omfatter løsninger som nedsiver, fordamper,
genanvender eller forsinker regnvandet der, hvor det falder.
Ved at holde vandet over jorden indgår det som forskønnende,
oplevelsesfremmende elementer i bybilledet. Regnvandet og
det grønne i LAR-løsninger fremmer muligheden for rekreativ
brug af byens rum. Regnbede, infiltrationsplæner, grønne
tage, samt tørre og våde bassiner er eksempler på LAR-
26
løsninger, der vil tiltrække mennesker til ophold. Når de tørre
bassiner ikke er i brug som regnvandsopsamling, giver de for
eksempel nye muligheder for bevægelse i byen - til skatere,
børn og andre, der leger i byens rum.
Begrønning af facader og grønne tage kan være med til at
forbedre mikroklimaet i byen og føre til et generelt større
velvære i oplevelsen af at færdes og bo i byen. I Herning
Bymidte er der arbejdet aktivt med en blå og grøn strukturplan.
I lokalplanen for Bethaniakarréen i bymidten indgår LAR
-løsninger og begrønning af tage som en aktiv løsning, der
ikke bliver betragtet som et tilvalg, men som en indbygget
katalysator for en progressiv fortætning i forbindelse med
områdefornyelsen.
den grønne tætte by
En af de vigtigste forudsætninger for en by er liv og interaktion,
men også stille steder, hvor man kan trække sig tilbage. Byliv
kan skabes på mange forskellige måder, og det kan være mere
eller mindre kvalitativt for forskellige borgere. Ønsker man at
sikre en koncentreret fremtidig vækst uden at inddrage nyt
areal, er det naturligt med en opgradering af eksisterende
bymasse. En måde er at fortætte og begrønne byen kvalitativt
og derigennem gøre den mere attraktiv for et bredt udsnit
af befolkningen således for eksempel, at flere beslutter at
blive boende i byen i stedet for at flytte ud til forstæderne,
når der stiftes familie. En tættere by giver en række
planlægningsmæssige fordele. Ved at fortætte den allerede
eksisterende by, friholder man de omkringliggende arealer
rundt om byen for udbygning. Dette sætter et mindre fysisk
”godt nok vil Flere menneSker til en kommune
oFte generere Flere Skatteindtægter;
men de vil Så Sandelig ogSå generere Flere
udgiFter. Så det er beStemt ikke Sikkert,
at den Fortættede grønne by, hviS den
trækker Flere perSoner til kommunen,
vil ende med at være en økonomiSk Fordel
For denne. Fordelene ved den Fortættede

Smallegade
”Lokalplan Bethaniagade” illustration over den fortættede og grønne karré med kulturelle og erhvervsmæssige aktiviteter.
Forplads
Fermaten
Indgang gennem smøger
Ældreboliger
Vandspejl
Vareindlevering
Illustrationsplan til ”Lokalplan Bethaniagade”
Kanal
Regnvandsbassin
Jorddepot
Cykel-p
Nye
boliger
Adgangsvej
Affaldssortering
Grønne
terrasser
Træer/grønt
Bredgade
Smøge
Bethaniagade
Legeplads
Tværgående sti
Vandspejl
Port
Regnvandsbassin
Boligzone
Zone til forskellige
aktiviteter
Cykel-p
Jorddepot
Smøge
Kanal
Nye
boliger
Regnvandsopsamling
på tag
P-plads
Affaldssortering
Hotel
Grønne
tage
Skolegade
27

Genbrug af regnvand fra rekreativt regnvandsbassin, samt forsinkelse af
regnvand gennem grønne tage.
grønne by Skal Snarere FindeS på det
velFærdSmæSSige område. et Forbedret
miljø Skaber bedre trivSel For menneSker.
men igen, dette opnåS ikke altid uden
velFærdSmæSSige omkoStninger. Forbedringen
aF miljøet kræver i mange tilFælde
et reSSourceForbrug, Som repræSenterer
et velFærdSmæSSigt tab, da de knappe
reSSourcer må trækkeS bort Fra andre
trivSelSSkabende aktiviteter.
Sagen er temmelig kompliceret, og om der
er økonomiSke gevinSter For kommunen
og velFærdSmæSSige For SamFundet aF den
Fortættede grønne by, aFhænger helt aF det
enkelte grønne initiativS udFormning.”
Flemming Møller, seniorforsker ved Danmarks Miljø-undersøgelser, Aarhus
Universitet
fodaftryk i de omkringliggende naturlandskaber, og bevarer
således de rekreative arealer og det åbne land. En kvalitativ
fortætning af byen kan ske ved at kombinere det at bygge
infill og i højden med begrønning. Det vil sige, at tæt bliver lig
grønt. Hermed ikke sagt, at bare byen bliver grøn, bliver den
attraktiv i sig selv, men mange ser det som en kvalitet at bo
i grønne områder, og at det har en positiv indvirken på vores
velbefindende. Det grønne er således ikke blot med til at skabe
et godt mikroklima, men indvirker også på vores livskvalitet.
”en underSøgelSe Fra mancheSter har viSt,
at 10 % mere grønt i byen vil kompenSere
For de Forventede temperaturStigninger
i 2080 Som Følge aF global opvarmning.
modSat vil 10 % mindre grønt hæve
temperaturen med 8 °c. begrønning aF byen
har SåledeS en paSSiv, kølende eFFekt, Som
kan reducere det evt. Fremtidige behov For
energikrævende aircondition-anlæg.”
Ole Fryd, Byplanlægger og ph.d. studerende, Københavns Universitet.
28
Solceller
Pumpe
Genbrug af regnvand til vanding af beplantning og brugsvand (ikke
drikkevand)
I handlingsplanen for Herning Bymidte er visionen, at der skal
tiltrækkes flere borgere til selve bymidten, så bymidten vil få
etableret et godt grundlag for en levende by.
I den tætte by er der potentielt kort vej til alt. Funktioner i byen
kan med fordel overlappe hinanden, hvorved der skabes et
funktionsmiks, som koncentrerer byens udbud, aktiviteter og
liv. Prisen for at bygge, kan hænge sammen med anlæggelsen
af flere offentlige pladser og grunde. Byens demografiske
sammensætning har desuden mulighed for at ændre sig.
Den tætte, grønne by vil således kunne skabe rammen for et
attraktivt liv med aktivitet og oplevelser.
Der ligger også en infrastrukturel fordel i den tætte by, hvis
infrastrukturen bliver tænkt ordentligt ind i planlægningen.
Da de daglige funktioner i byen ligger tættere, er det muligt
at mindske brugen af private transportmidler mellem
hverdagspunkter, fordi man kan organisere de forskellige
trafikpunkter tættere på hinanden. Den tætte by giver samtidig
mulighed for en mere effektiv forsyning og derigennem et
mindre ressourcespild i forhold til for eksempel ledningsføring,
materialeforbrug og ledningstab og en reducering af den
private biltrafik. Endelig får den tætte by yderligere styrke,
når den kombineres med strategisk begrønning og studier
i solindfald således, at selvom byen fortættes, åbner den
samtidig op for grønne, rekreative områder.
I lokalplanen for Bethaniagadekarréen i Herning midtby
arbejdes der med at fortætte hele karréen og sikre nogle
differentierede zoner til forskellig brug. Fx udvikles en
karréudfyldning, så området fremstår mere sammentænkt
og de nye bygningsvolumer bruges som flerdimensionelle
uderum, så boligerne får mulighed for uderum i flere etager.
Tanken om det flerdimensionelle rum gør sig også gældende
i forhold til temaet ’den blå og grønne by’, hvor begrønning
af tage, tagterrasser og facader spiller sammen med
vandopsamlinger på flere forskellige etager. Selve fladen i det
offentlige rum, som forbinder de forskellige bygningsvolumer
med hinanden, har en stor mængde grønne og blå elementer

Grønne facader og LAR-løsninger, som aktive elementer i fortætningen af
Herning bymidte.
blandet sammen, samt rum både til kulturelle arrangementer,
boligzoner og erhverv.
’Den glemte gade’ er et andet projekt i Herning midtby, hvor
der arbejdes med den tætte by og det grønne og frodige rum,
som danner pausen og mellemrummet i byen. Her er tanken
om genbrug ført helt ud, og der arbejdes med et princip om
at intet må tages ud men skal genanvendes på stedet. Det har
blandt andet betydet, at den eksisterende belægning tages op,
omdannes og lægges igen. Den glemte gade skal fungere som
et mødested og interaktivt rum, hvor brugerne selv indtager
og skaber rummet. Brugen af rummet er lige så meget henlagt
til bløde trafikanter, som det er henlagt til parkeringsplads
- det er således et byrum, som deles ligeligt mellem byens
beboere og bilerne.
traFik
Gennem strategisk planlægning og bæredygtig byfornyelse
skabes muligheder for en stærk, kollektiv infrastruktur.
Det offentlige rum dimensioneres til bløde trafikanter,
og derigennem frigøres arealer, som før var optaget af
privatbilisme og parkering.
I en undersøgelse fra UITP (International Association of
Public Transport) omkring mobilitet påpeges det, at biler står
parkeret 95 % af deres levetid, og optager lige så meget plads
som deres ejers potentielle kontorareal. Frigøres disse arealer,
kan de i stedet bruges til en fortætning af byen gennem nye
bygningsvolumener eller grønne rekreative arealer med
plads til forskellige kulturelle, rekreative og handelsmæssige
aktiviteter.
”en underSøgelSe Fra Schweiz har viSt, at
privatbiliSme er 20 gange Så arealkrævende
Som buStranSport”
Ole Fryd, Byplanlægger og ph.d. studerende, Københavns Universitet.
Hvis den bæredygtige byfornyelse skal fremmes, skal
de traditionelle parkeringspladser tages i brug til andre
formål, og bilerne skal parkeres i højden i parkeringstårne.
Cykelstier og gangkorridorer skal forbinde byen og skabe
god tilgængelighed for den bløde trafik. I Herning bymidte
inddrages baggårdene en efter en, hvor parkeringen bliver
omdisponeret, og der åbnes op for nye arealer i byen.
Parkering kan rykke over i mere samlede strukturer, såsom
parkeringstårne og kældre, denne investering kan samtidig
være økonomisk tung at løfte.
For at understøtte den grønne, tætte by er det en fordel,
hvis services, institutioner, handel og kollektive trafikknudepunkter
ligger i en radius af 5 minutters gåafstand, fordi
dette vil overflødiggøre store dele af den privat bilisme.
Mindre belastning på trafiknettet vil give en billigere drift,
en højere trafiksikkerhed og ikke mindst en lavere miljøbelastning
i form af mindre CO2-udledning. Desuden vil et
bedre offentligt transportsystem give større mulighed for
gunstig placering af erhverv.
En kombination af positive og negative incitamenter gør det
nemmere og billigere at få implementeret tiltaget.
Endelig er det væsentligt for forankringen af et
bæredygtighedstiltag, at kommunen går foran og synliggør
tiltaget.
Der er altså en økonomisk, miljømæssig og sikkerheds- og
sundhedsmæssig gevinst at hente ved at ændre borgernes
trafikale adfærd og ved at arbejde med fortætning, regnvand
og begrønning, og således kan der skabes win-win situationer
ved at tænke bæredygtighed sammen med investeringer i grøn
teknologi og ved at satse på miljøorienterede planmæssige
indsatser.
29

Skal det kunne betale Sig?
- om incitamenter for bæredygtig byfornyelse
mangel på incitamenter er ofte en stopklods i forhold til
bæredygtig byfornyelse. det kræver langsigtet planlægning,
og ofte er der lange udsigter til afkast af investeringer
af tid og penge og synlige resultater af de indsatser, som
igangsættes. derfor er der behov for gode argumenter og
konkrete metoder til, hvordan man kan (sand)synliggøre, at
indsatser for at gøre byen mere bæredygtig er økonomiske,
sociale og miljømæssige rentable. men de er ikke helt
uproblematiske at stille op.
Et stærkt incitament for både borgere, kommuner og
virksomhed for at bidrage til en miljømæssig bæredygtig
indsats er, at man kan se en værdi af sit engagement. Denne
værdi kan være både økonomisk, social eller ideologisk.
Da projektet startede fokuserede projektet primært på det
økonomiske incitament og behovet for at kunne opstille
klare økonomiske argumenter. Dette var redskaber, som
de inplicerede hos Herning Kommune efterspurgte i deres
daglige arbejde indenfor forvaltningerne, for at kunne føre
de bæredygtige tiltag igennem på et politisk plan. Det har
siden vist sig gennem projektforløbet, at især det økonomiske
argument kan være meget svært at stille op.
Et af problemerne med at måle den økonomiske effekt af et
bæredygtighedstiltag er, at der ofte er et væld af faktorer, som
skal undersøges og sammenlignes, hvis man skal komme med
et solidt, økonomisk argument. En ting er at regne på hvad
man kan spare på at sætte nye vinduer i et hus, som privat
borger, noget andet er det offentlige rum. For kommuner kan
der derudover være tale om, at man skal flytte forskellige
budgetter mellem forskellige forvaltninger før de økonomiske
gevinster bliver synliggjort i en velfærds- og budgetøkonomisk
analyse af et bæredygtigt initiativ.
Det skorter ikke på grøn teknologi og miljøorienterede netværk
som svar på aktuelle miljø- og klimarelaterede udfordringer i
byfornyelsen, og dømmer man på kommunernes visioner for
fremtiden er der generelt et ønske om at skabe gode rammer for
bæredygtighed i byen. Der hvor skoen trykker er ofte omkring
30
finansieringen og de konkrete planer for implementering af
teknologi og igangsættelse af adfærdsregulerende tiltag,
som reelt gør livet byen mere miljømæssigt bæredygtigt.
Det er her, der mangler viden, og det er her der mangler
redskaber, som kan gøre økonomien til et incitament for, at
kommuner, virksomheder og borgere vil tro på og bidrage til
den bæredygtige byfornyelse.
”det er tit vanSkeligt at betræde nyt land,
og Særligt i tider, hvor det kan være en
Stor udFordring at Få budgetterne til at
hænge Sammen, kan det være vanSkeligt
at indFøre nye, langSigtede StrategiSke
indSatSer, Som vi ikke kender de Fulde
konSekvenSer aF, Fordi der ikke altid er
tale om veldokumenterede, økonomiSke
og miljømæSSige rationaler, når der
ForetageS Fremadrettede inveSteringer i
bæredygtige udviklingStiltag”
Marius Reese, Planchef, Herning Kommune.
den økonomiSke barriere
At gøre økonomien til et incitament for den bæredygtige
byfornyelse er derfor ikke så ligetil. Det kan helt konkret
være svært at regne ud, hvad økonomiske fordele ved et
bæredygtigt tiltag er - blandt andet fordi det kan være svært
at afgrænse, hvad der skal med i beregningen. Derudover
kan det være svært at gøre økonomien til et incitament, fordi
afkastet og konsekvenserne af en investering i bæredygtige
udviklingstiltag ofte ligger et stykke ude i fremtiden. Endnu en
faldgrube er, at projektet udelukkende vil blive målt netop på
den økonomiske besparelse - hvis det alligevel ikke opfylder
de økonomiske mål, kan projektet på trods af, at det på andre
områder er en succes, blive betragtet som fejlslagen.
”udFordringen For oS er nu, hvordan vi
løbende kan måle, hvor tæt vi er på voreS
mål”
Carsten Markussen, medlem af Klimagruppen, Studsgård.

Den grønne bæredygtighed og den gyldne økonomi kan indgå i et fordelagtigt
samspil.
Men det økonomiske incitament er ikke nødvendigvis
drivkraften, det sociale og idealistiske incitament kan være
lige så stærkt.
I landsbyen Studsgård i Herning Kommune er en gruppe
borgere gået sammen i en Klimagruppe for at arbejde for at
nedbringe byens CO2 udslip med 25 % i 2012. Der er blevet
taget godt imod Klimagruppens tiltag både lokalt og fra
kommunen, som støtter op omkring Klimalandsbyprojektet
med ansættelsen af en miljø- og klimakoordinator, som
bl.a. hjælper borgergruppen med fundraising i forhold til de
bæredygtige initiativer, gruppen igangsætter. Gruppen står
dog med nogle store udfordringer i forhold til økonomi – dels i
forhold til den konkrete finansiering af de bæredygtige tiltag,
dels i forhold til at give borgerne ejerskab til de bæredygtige
tiltag undervejs i processen mod 2012-målet for nedbringelsen
af byens CO2-udslip. Carsten Markussen, medlem af
Klimagruppen siger: ”Det vi oplever som den største barriere
over for bæredygtige tiltag er vanetænkning og frygten for at
give afkald på bekvemmeligheden og usikkerheden omkring
den langsigtede økonomiske benefit.”.
Netop synliggørelsen af resultater er afgørende for, at
ejerskabet og forankringen af det bæredygtige tiltag kan
finde sted. Hvis borgerne ikke kan se effekten af deres
indsats, og hvis man ikke kan måle, hvor langt man er
kommet i forhold til målsætningen, så kan det være svært
at fastholde engagementet, og dermed risikerer man at tabe
det bæredygtige tiltag på gulvet. Derfor er det også vigtigt,
at det bæredygtige tiltag ikke udelukkende bindes op på det
økonomiske incitament, men ses i sammenhæng med andre
bymæssige indsatser, funktioner og gevinster. Hvis man alene
investerer i et bæredygtighedstiltag for økonomiens skyld og
succeskriteriet er besparelse, så risikerer man, at hele tiltaget
falder til jorden, selvom det på andre måder fungerer godt,
hvis besparelsen ikke kommer eller først viser sig på længere
sigt.
ønSkeS: mål, Fakta, redSkaber
I Herning Kommune er der igangsat initiativer, for at
imødekomme behovet for synliggørelse af de bæredygtige
tiltag. For eksempel har kommunen allerede i 2008 udarbejdet
en omfattende klimaplan med kortlægning, scenarie- og
handleplan for en reduktion af udledning af drivhusgasser
- både for kommunen som geografisk område og for
kommunen som virksomhed. Derudover vil der blive udviklet
et digitalt web-redskab til måling af borgernes individuelle
og byens fælles klimaregnskab. Ideen er, at websitet skal
kunne bruges til måling, samt til råd og vejledning i forhold
til bæredygtighed.
Udviklingen af websitet er et lille skridt i den rigtige retning
i forhold til et område, hvor der generelt mangler redskaber.
Som Mogens Bentzen, leder af Myndighedsområdet, Teknik
og Miljø, Herning Kommune siger: ”Vi mangler redskaber
til at iværksætte den bæredygtige byfornyelse. Det der er
kendetegnende ved bæredygtig byudvikling er, at der ikke er
særligt mange tidligere erfaringer at støtte sig til. Der findes
standardløsninger omkring de tekniske elementer, såsom for
eksempel solvarme, men det at få bæredygtige tiltag til at
fungere i et samfund, ved vi ikke så meget om”.
Også planchef i Herning Kommune, Marius Reese efterlyser
redskaber: ”Jeg savner at bæredygtighed vil fylde mere på
den politiske dagsorden. Når det kommer til det afgørende
punkt, hvor man vælger mellem økonomi og bæredygtighed,
så vinder det økonomiske. Jeg savner redskaber til at afdække
de økonomiske gevinster ved bæredygtighed – operationelle
redskaber”. Afdelingsleder for Herning Vand, Carsten Nygaard
fortsætter: ”Vi kan godt gå ud og måle på, hvordan tingene ser
ud nu, men hvordan ser det ud om 5 år?”. Og hvorfor kan de så
ikke få de redskaber?
”de Faglige perSpektiver ved bæredygtighed
giver mulighed For at Få givet
planlægningSFaget et nyt og vedvarende
løFt. jeg Savner, at det kommer mere på
den politiSke dagSorden - når det kommer
til det aFgørende punkt, hvor man vælger
31

Forslag til, hvordan forsinkelsesbassiner kan indgå som et aktiv i Hernings byrum - 1. oplæg til ”Lokalplan Bethaniagade”.
mellem økonomi og bæredygtighed, vinder
det økonomiSke. jeg Savner redSkaber
til at aFdække de økonomiSke gevinSter
ved bæredygtighed - operationelle red-
Skaber.”
Marius Reese, Planchef, Herning Kommune
dpl – et redSkab til måling aF miljømæSSig
bæredygtighed
På trods af, at bæredygtig byudvikling fylder meget i
kommunerne, findes der altså meget få redskaber til at måle,
hvordan det står til med bæredygtigheden i byområder.
En af dem, som beskæftiger sig med at udvikle disse
redskaber, er Jesper Ole Jensen, seniorforsker ved Statens
Byggeforskningsinstitut, SBi.
Jesper Ole Jensen forsker blandt andet i at udvikle et
redskab, der kan bruges til at registrere og måle miljømæssig
bæredygtighed på områdeniveau, nemlig DPL-modellen*.
I samarbejde med DTU Management og Københavns
Kommune har SBi gennemført et udviklingsprojekt, der har
til formål at afprøve den hollandske DPL-model til måling af
byområders bæredygtighed i København.
Jesper Ole Jensen fortæller om arbejdet med DPL-modellen
i en dansk kontekst: ”Opgørelsen skal motivere borgere,
erhverv og interessegrupper til en lokal miljøindsats. I
undersøgelsen har vi valgt 20 indikatorer, der afspejler
vigtige elementer i Københavns Kommunes politikker, og
som samtidig er tilgængelige fra eksisterende registre m.v.
Der er opstillet bæredygtighedsprofiler for de 10 bydele i
København, og de formår at synliggøre nogle forskelle mellem
bydelene og sammenhænge mellem miljømæssige, sociale og
økonomiske forhold. På trods af at de københavnske bydele
er meget store, og dermed også meget sammensatte, så har
bydelene alligevel nogle karakteristika, der slår igennem på
bydelsniveau”.
For at skabe ejerskab til modellen må der opstilles lokale
miljømålsætninger. De kan samtidig bruges ved opstart
32
* se evt. rapporten ”Lokal Bæredygtighed og Områdefornyelse” for en mere indgående beskrivelse af modellen
af projekter til at diskutere, hvad man vil med området, og
skabe en fælles forståelse af, hvad en lokal bæredygtig
udvikling skal indebære. Det kræver dog også, at kommunen
stiller relevante data til rådighed, og det kan være et
problem. Som Jesper Ole Jensen bemærker, ”etableres der
sjældent en økonomisk, social eller miljømæssig ’baseline’
forud for projektet, bl.a. fordi det kommunale datagrundlag
er begrænset”.
DPL-modellen er et skridt på vejen til at kunne registrere,
måle og vurdere økonomien i de miljømæssigt bæredygtige
tiltag. Jesper Ole Jensen peger dog på et yderligere aspekt,
som er værd at holde sig for øje: ”vi skal være klar over, at
økonomiske kalkuler ikke er den eneste måde at evaluere
indsatser på. En grundig kvalitativ vurdering af at et bestemt
tiltag eller initiativ burde være lige så godt grundlag for en
vurdering, som en økonomisk kalkule – men det kræver
medarbejdere der har et godt kendskab til både indsats og
effekter og politikere, som tør stole på deres medarbejderes
vurderinger.”
kan det betale Sig?
I Herning Kommune, som så mange andre steder i landet, er
noget af det, der er helt afgørende for, om et bæredygtigt
tiltag i fremtiden kan komme øverst på dagsordenen, at man
kan argumentere for de økonomiske fordele ved tiltaget.
Iværksættelsen af tiltaget afhænger altså ofte af, om man
har redskaberne til at lave de helt nøgterne, økonomiske
beregninger, som viser at bæredygtighed ikke blot er en
belastning af budgettet på kort sigt, men faktisk en potentiel
løsning på udgifter, som man alligevel skulle have afholdt.
”det er vigtigt at Skelne mellem økonomiSke
Fordele For kommunen og egentlige
økonomiSke Fordele For SamFundet
(velFærdSøkonomiSke Fordele). F.ekS er det
muligt, at kommunen kan Få nogle penge
i kaSSen ved at Sælge parkeringSpladSer
til byggegrunde og ved at udlicitere

”Lokalplan Bethaniagade” illustration over den fortættede og grønne karré.
parkeringShuSe; men det er beStemt ikke
Sikkert, at dette er en velFærdSøkonomiSk
Fordel - det aFhænger aF de reSSource-
og miljømæSSige konSekvenSer aF den
ændrede arealanvendelSe.”
Flemming Møller, seniorforsker ved Danmarks Miljø-undersøgelser, Aarhus
Universitet
For kommuner kan det for eksempel være grønne regnskaber.
Erik Karup, leder af Teknisk Service, Herning Kommune,
fortæller om kommunens brug af grønne regnskaber i praksis:
” Et grønt regnskab, er et nyttigt redskab til at give feedback
om de enkelte projekters status. Ved et hvert projekts opstart
sættes der et succeskriterie, og her vil det grønne regnskab
være en indikator for, om målet er nået, om man er på rette
vej, eller om er der noget, der skal korrigeres fremad rettet
for at opfylde succeskriteriet”. Som redskab har det grønne
regnskab både fordele og begrænsninger. Som Erik Karup
siger: ”Ved aflæggelse af det grønne regnskab vil status
blive synliggjort over for fx politikere. I den forbindelse ville
det dog være ønskeligt, om man også kunne redegøre for
en økonomisk gevinst ved projektet. Dette er desværre ikke
muligt ved alle projekter.”
Andre områder hvorpå en investering i bæredygtighed kan
være en potentiel løsning på fremtidige udgifter, kunne
være en aflastning af kloaknettet via lokal afledning af
regnvand (LAR). Der arbejdes i øjeblikket på forskellige
finansieringsmuligheder, som forhåbentligt vil kunne
synliggøre de økonomiske gevinster, både for den private
forbruger og det kommunale system.
”de udgiFter, man har på det anlægSmæS-
Sige, Skal Forhåbentlig kunne tjene Sig
hjem på det driFtSmæSSige, når det gælder
bæredygtige løSninger. ellerS kan det være
Svært at argumentere For de bæredygtige
løSninger økonomiSk”
Jesper Ole Jensen, seniorforsker, Statens Byggeforskningsinstitut
udvikling aF gode miljøøkonomiSke argumenter
Så hvis man spørger om bæredygtighed betaler sig i forhold
til flere incitamenter, må svaret være at ja, det er der meget,
der peger på. Hvis man skal udpeje det økonomiske argument
i forhold til de andre incitamenter - hvad er så et solidt,
økonomisk argument?.
Flemming Møller, seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser,
Aarhus Universitet forsker bl.a. i miljøøkonomiske
problemstillinger. Han siger generelt om
opstillingen af økonomiske argumenter for bæredygtighed:
”Efter min mening bør de gode, sunde økonomisk
argumenter for et bæredygtighedsinitiativ bygges op
omkring resultaterne af en samfundsøkonomisk analyse -
både den velfærdsøkonomiske og den budgetøkonomiske
analyses resultater er væsentlige i denne sammenhæng.
Konsekvenserne for samfundets velfærd bør være et centralt
element i afgørelsen, om et bæredygtighedsinitiativ bør
gennemføres. De budgetøkonomiske konsekvenser er også
vigtige, men primært til at belyse, hvem der bør kompenseres
for eventuelle tab, og hvem der bør betale for eventuelle
gevinster”.
For embedsmanden, der skal belyse samfundets samlede
omkostninger og effekter af en given løsning vil en velfærdsøkonomisk
betragtning typisk danne et mere nuanceret
vurderingsgrundlag. En sådan analyse vil søge at inkludere
parametre som stigende ejendomspriser i områder med flere
rekreative tilbud, besparelser i sundhedssektoren som konsekvens
af mere motion eller den samfundsmæssige værdi af
biodiversitet. Men det er altså de tal, der er svære at beregne
og ikke mindst sammenligne.
For politikeren kan der derudover være etiske og ideologiske
betragtninger, der er svære at inkludere i en strengt rationel
prissætning. Det kan relatere sig til ’branding’ af en grøn/blå/
sund/tæt bæredygtig by, markedsføring af en innovativ og
entreprenant kommune, eller positionering af et regionalt/
nationalt vækstcenter. De individuelle præferencer afspejler
(bevidst eller ubevidst) den enkeltes syn på naturen, herunder
33

Kortsigtet
Langtsigtet
Udgifter
tanker om vand- og næringsstofkredsløb, byens og landskabets
æstetik og tiltro til forskellige typer af ’bæredygtige teknologier’.
argumenter Skal FormidleS
Når f.eks. de miljøøkonomiske argumenter er kortlagt, så
skal argumenterne også formidles til borgerne eller via
embedsmænd til politikerne.
Forvaltning 1
Forvaltning 2
Ole Fryd, byplanlægger og PhD studerende ved Skov og
Landskabs afdeling for Parker og Urbane Landskaber,
Københavns Universitet, minder os i den forbindelse om, at
Fælles der skal gode, projekt let forståelige argumenter til at overbevise
en aktør om den økonomiske gevinst Forvaltning ved en indsats 3eller
& en redskaber
investering i en miljømæssig bæredygtig indsats. De
økonomiske argumenter kan opdeles Forvaltning i flere kategorier; 4
den lang- eller kortsigtede driftsøkonomi, markeds- og
afsætningsøkonomi og oplevelsesøkonomi.
Forvaltning 5
Ole Fryd bemærker, at ”som borger er det vigtigt at vide
hvorfor og hvordan man bidrager til en bæredygtig udvikling.
Derudover er det væsentligt at vide, hvad tingene koster på
kort og lang sigt, og hvilke risici løsningerne er forbundet
med. Disse informationer bør formidles klart, fx. via breve,
informationsfoldere eller borgermøder”. Det er altså
væsentligt at lægge informationer om omkostninger og risici
frem på bordet, så den enkelte aktør kan træffe sin beslutning
om at bidrage - eller ikke at bidrage - til det bæredygtige
initiativ på et kvalificeret grundlag.
Derudover er det naturligvis vigtigt at målrette sin formidling
af økonomien i et bæredygtighedstiltag til forskellige aktørers
forskellige interesser. Ole Fryd opridser i den forbindelse
følgende, væsentlige betragtninger: ”For den enkelte borger
kan de budgetøkonomiske betragtninger forventes at vægte
højt. Hvad vil det koste mig på kort og lang sigt, og hvilke risici
er løsningen forbundet med? Det kan f.eks. være vedrørende
efterisolering Andre af huse, byer/ etablering af grønne tage Andre og faskiner,
opsamling landsbyer
og brug af regnvand til tøjvask, eller ved at gå
fra én energikilde til en anden. Derudover er det rimeligt at
Usikkerhedsmoment
kommuner
tværs
Fælles beslutningsgange
Besparelser
At de økonomiske fordele indenfor bæredygtig byudvikling kan ligge et stykke ude i fremtiden må ikke afskrække fra at foretage den grønne handling. Meget peger
på, at der både en miljømæssig og en økonomisk gevinst ved bæredygtig udvikling, men det er svært at sætte præcise tal på.
34
formidle, hvorfor den miljømæssige bæredygtige byfornyelse
er sat igang og væsentligheden af at den enkelte borger
bidrager. Det skal give mening for borgeren og den aktive
handling skal have en effekt. Kommunen/staten skal således
være velforberedt hvad angår valg af reguleringsværktøjer
(fx afgiftsstruktur /tilskudsordninger) og systemhåndtering
(f.eks. affald, spilde-vand, trafik).
”velFærdSøkonomiSke argumenter kan
ogSå Støtte den bæredygtige byomdannelSe.
Dialog F.ekS. kan etableringen aF nye Skove
og Søer lede til Stigende ejendomSpriSer,
ligeSom på cykel- og motionSStier Fælles mål kan
Facilitere mere FySiSk aktivitet i
hverdagen og Føre til beSparelSer i
SundhedSSektoren.”
Ole Fryd, Byplanlægger og ph.d. studerende, Københavns Universitet.
ikke alt er økonomi
Selvom de miljøøkonomiske argumenter vejer meget
tungt for både borgere, erhvervsdrivende og politikere i en
beslutningsproces omkring et bæredygtighedstiltag, er det
naturligvis ikke kun økonomien, der tæller.
Som Mogens Bentzen, chef for Myndighed under Teknik
og Miljø, Herning Kommune siger: ”Det er ikke altid
bæredygtighedstiltag kan betale sig rent økonomisk, men
hvis man ser mere helhedsorienteret på tiltaget, så vil det
sandsynligvis give et afkast på andre områder”.
Det er her væsentligt at spørge: hvad kan vi få for pengene?
- frem for: hvad koster det?. Der kan således fx være etiske
eller ideologiske overvejelser, som kan supplere de rationelle
økonomiske argumenter. Ole Fryd kommer i den forbindelse
med et illustrativt eksempel: ”Populært sagt er økonomi 80
% psykologi. Som eksempel afspejler prisen på et par træsko
eller et Rolex-ur ikke alene produktionsomkostningerne, men
også værdien af Generel
de funktionelle / æstetiske / symbolske /
sociale kriterier, offentlighed
som køberen lægger til grund for sit valg
af produkt. Det samme gælder de økonomiske argumenter

FaktabokS
hvis du vil vide mere
– links til sites med information om blandt andet miljøøkonomi
http://www.veks.dk/upload/Publikationer/Samfunds%C3%B8konomi.ppt
http://home.dk/get/1926809.html
www.plan09.dk/NR/rdonlyres/6D5E284B-085B-4994-A534-446C0B5B67EE/0/værdistigning_web_200608.pdf
http://www.klimatilpasning.dk/da-DK/service/Økonomi/samfundsøkonomiskanalyse/Sider/Forside.aspx
http://www.odense.dk/web4/cyklisternesby/sundhed/motion%20og%20sundhed/~/media/SUBSITES%20OG%20WEBLIGHT/Cykelby/Sundhed%20og%20
sikkerhed/Presse%20sundhed.ashx
Den tætte by
Samfundsøkonomisk
betaler det sig at skabe byer,
hvor folk bevæger sig.
Den sunde by
Den levende by
kræver flere mennesker
og plads til hverdagsliv
og kultur.
ØKO-
NOMI
Den blå by
Begrønning skaber
bedre mikroklima,
grønne flader og tage
optager og forsinker
de store regnskyl, der
forventes at komme
i fremtiden.
Opstilling af en bredere og mere langsigtet økonomisk betragtning:
A) De direkte cost-benefits (responsiv investering)
B) De indirekte Cost benefits (merværdi)
C) Cost now-benefit future (fremadrettet investering)
Opsamling af regnvand
kan anvendes til forskønnelse
af byudvikling
Den grønne by
Den tætte, den grønne, den sunde og den blå by hænger sammen og influerer hinanden positivt. De effekter, som disse urbane strukturer har for miljø, folkesundhed,
socialt liv med mere, kan bruges som argumenter for, at det kan betale sig for samfundet at investere i bæredygtige løsninger.
35

Illustration af rute gennem baggårde i Herning Bymidte med infostandere
for miljømæssig bæredygtig byfornyelse, hvor den enkelte
omkostning skal stå mål med den kombinerede direkte,
samfundsmæssige og symbolske værdi og effekt af at et givet
tiltag set fra hver enkelt aktørs perspektiv”.
”når man ForSøger at argumentere For
eller imod en bæredygtig håndtering aF
byFornyelSe med økonomi Som dagSorden,
Skal man paSSe på ikke at blive For
SnæverSynet. Flere og Flere køber i dag
miljøvenlige varer – både mad, tøj og
møbler – og er altSå villige til at betale
den ekStra priS, der er nødvendig For at
kunne producere et ForSvarligt produkt.
jeg Ser denne tendenS Som et tegn på, at
Folk ønSker en bæredygtig udvikling, ogSå
i dereS byer.
når nu vi er enige om at der er et problem
omkring bæredygtighed, hvorFor må der
Så ikke taleS økonomi i den henSeende?”
Mogens Bentzen, chef for Myndighed under Teknik og Miljø, Herning Kommune.
incitamenter Som motivation og barriere
Selvom der ikke kan være nogen tvivl om, at økonomien
er en yderst vigtig faktor i forhold til den bæredygtige
byomdannelse, kan den samtidig være en barriere for
politiske, erhvervsmæssige og private bæredygtige indsatser.
Økonomien kan være en motivation, hvis der er udsigt
til en økonomisk gevinst – for eksempel som følge af en
investering omkring reducering af energiforbrug eller som en
markedsøkonomisk fordel i form af øgede indtægter ved for
eksempel handel eller salg af grunde.
Når økonomien bliver en barriere bunder det typisk i, at man
har svært ved at overskue, om der vil være en økonomisk
fordel af en langsigtet investering.
I stedet skal man fokusere på at afklare alle incitamenter
36
anbeFalinger:
!
ligeværdigt og derefter beslutte hvilken af disse incitamenter,
som vil være mest relevant at tage med videre som en drivkraft
i processen mod implementeringen af de bæredygtige
indsatser.
afklaring
De forskellige incitamenter skal være afklaret for at sikre et
ejerskab til de bæredygtige indsatser.
Synliggørelse
Hvis man ikke kan se effekten af sin indsats, og hvis man ikke
kan måle, hvor langt man er kommet i forhold til målsætningen,
kan det være svært at fastholde engagementet.
argumenter
Argumenter skal være målrettet de incitamenter, der vejer
tungest i forhold til den givne indsats. Jo klarere, jo bedre - da
man ellers risikerer at det gode argument går tabt i løbet af
processen og mister sin virkning.

Byvandring i Herning i forbindelse med afsløring af visionsskilte for Herning Bymidte 2027
37

”voreS grønne by”
- om et grønt og socialt image som incitament for bæredygtig byfornyelse
klima og miljø er på dagsordenen. mange organisationer,
byer og kommuner har de seneste par år arbejdet på at få
et ”grønt image” – en identitet, som i et givet omfang er
bundet op på bæredygtighed. et af de vægtige incitamenter
for at bidrage til bæredygtighedstiltag i byen har derfor
været at kunne profilere sig på sit fokus på bæredygtighed.
Forankringen af bæredygtigheds-brandet kan sikres
gennem fællesskab, formidling af ”den gode historie”, en
grøn guide og ved at gøre bæredygtighed til en naturlig del
af byfornyelsen.
En stærk drivkraft for den bæredygtige byfornyelse er
fællesskabet om at gøre noget sammen for en fælles sag.
Fællesskabet og den gode historie er redskaber, som kan
understøtte et image, som handler om at vise sig selv og
omverdenen, at man kan stå sammen om en fælles udfordring,
og at man er bevidst om de konsekvenser ens handlinger har
for miljøet.
”det er vigtigt, at bæredygtighed ikke er
et tilvalg. det Skal være integreret i løSningen”
Knud B. Troelsen, Formand for Byplanudvalget 2006-2009, Herning Kommune
landSby på landkortet
Omkring 250 familier i Studsgård i Herning Kommune er gået
sammen i et klimalandsbyprojekt for at gøre noget for, at
landsbyen får nedbragt sin samlede CO2-udledning med 25 %
i 2012.
For at nå deres mål har borgerne igangsat konkrete initiativer
som for eksempel affaldssortering, metal-indsamling, klimavenlig
madlavning og forskellige transportinitiativer, som kan
begrænse den lokale udledning af CO2.
”image, økonomi og Formidling er de
vigtigSte ord i ForbindelSe med bæredygtig
byFornyelSe”
Line Thastum, Klima- og miljøkoordinator, Herning Kommune
38
Samtidig skal klimalandsbyprojektet være med til at sætte
Studsgård på landkortet og bidrage til landsbyens grønne
image.
I Studsgård har det fælles fokus på bæredygtighed været et
samlende element for en række klima- eller miljøorienterede
aktiviteter, som udover at begrænse udledningen af CO2 også
styrker byens fællesskabsfølelse.
For at understøtte byens image som klimalandsby, og for
at kunne formidle bæredygtighedstiltagene i og uden for
det lokale netværk, er den lokale Klimagruppe i gang med
at tilvejebringe midler og opbakning til at skabe et grønt,
udendørs fællesareal med affaldssortering på byens torv,
hvor borgerne kan mødes og vise deres fælles resultater af
bæredygtighedstiltagene frem – for resten af byen og for
omverdenen. Projektet er blevet til på borgernes initiativ og
støttes op af klimakoordinatoren, der har haft dialogen med
kommunens affaldshåndtering, vejafdeling med videre. Ideen
blev desuden bakket op af metopos, der hjalp med at udvikle
og konkretisere ideerne i en skitse. Skitsen blev desuden brugt
til ansøgning om midler ved LAG.
Affaldssorteringen i kombination med det sociale plads
vil forhåbentligt opfordre endnu flere til at benytte
genbrugsfaciliteterne. Frem-visningen af resultaterne er en
del af borgernes fortælling om byen som klimalandsby: Her
kan man se sort på hvidt, hvordan det går med at opfylde den
fælles målsætning om at nedbringe CO2-udslippet, og her kan
man blive inspireret til at deltage. Samtidig kan potentielle
tilflyttere få et godt indtryk af byen og borgernes vilje til at
løfte store udfordringer i fællesskab.
det Sociale Skaber Forankring
Netop det at stå sammen om en fælles udfordring har bidraget
til at gøre klimalandsbyprojektet til en succes – både udadtil
og indadtil. ”Sundhed, klimainitiativer og fællesskab er gode
fordele for Studsgård ved klimalandsbyprojektet – det er
noget alle kan forholde sig til og få noget ud af undervejs”,
mener Line Thastum, Herning Kommune. Faktisk er det sociale
engagement ret afgørende for, om bæredygtighedstiltaget

Der er blevet udarbejdet et logo til Klimalandsbyen Studsgård
forankres i borgernes hverdag og bliver en naturlig del af
deres daglige adfærd på sigt. Som Line Thastum siger, er ”det
kun muligt at bevæge sig fra et kortsigtet til et langsigtet
engagement, hvis et ejerskab etableres undervejs”. Derfor
er der fokus på at implementere bæredygtighedstiltagene i
fysiske rammer, som er en del af borgernes hverdag allerede –
for eksempel affaldssortering og formidling af gode ideer og
positive tiltag og historier om bæredygtige indsatser på byens
torv, hvor man alligevel færdes i forbindelse med indkøb.
”det man kan kalde Social kapital er en
væSentlig Faktor i at løFte klima- og
miljøudFordringer på lokalt plan.
Social kapital handler om de ForbindelSer
der er mellem borgerne i et lokalSamFund,
og den Sociale kapital har Stor betydning
For at viden, erFaringer og kompetencer
om miljøløSninger kan vedligeholdeS og
ForankreS. borgerinddragelSe er netop
med til at Styrke denne Sociale kapital.
gennem borgerinddragelSeSproceSSer bliver
ForbindelSer mellem lokalområdetS
beboere Styrket, den Sociale kapital bliver
opbygget, og man kan endda Se det Som en
aF attraktionerne ved borgerinddragelSe:
at det giver mulighed For at etablere og
vedligeholde Sociale ForbindelSer mellem
områdetS borgere.”
Lars Kjerulf Petersen, sociolog, senior forsker, ph.d. ved Danmarks Miljøundersøgelser
Sociale fællesskaber og fælles fysiske rammer danner
et godt fundament for forankring og formidling af
bæredygtighedstiltag. Seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser,
Aarhus Universitet, Lars Kjerulf Petersen siger
i den forbindelse: ”Man kan profilere sig på fællesskaber
omkring bæredygtighed. Når man gennem handling
demonstrerer såvel fællesskab som miljøhensyn, så profilerer
studsgard
klimalandsby
man sit lokalområde”.
Men profileringen er ikke kun et signal til omverdenen
om et lokalt fællesskab om bæredygtighed – den har også
en betydning for lokalsamfundet i sig selv. Lars Kjerulf
Petersen bemærker: ”Det er vigtigt at være opmærksom på, at
profileringen både har en udvortes og en indvortes funktion.
Kommunikation om bæredygtig byfornyelse fortæller
lokalsamfundet at ’den her omdannelse, den er vi sammen
om at virkeliggøre, det er noget, vi kan være stolte af, og det er
noget, der gør det godt at leve, hvor vi lever”.
”Bæredygtig udvikling handler både om miljø og om det
sociale og det økonomiske. De tre ting skal hænge sammen.
Når man igangsætter større projekter til byfornyelse er det
vigtigt at skabe en synergi mellem beskyttelse af miljøet og
styrkelse af de sociale netværk”, siger Lars Kjerulf Petersen
og henviser til to danske eksempler på lokale projekter, som
viser, hvordan miljøbeskyttelse og lokalt fællesskab kan gå
hånd i hånd: I Onsevig på Nordlolland fik en oversvømmelse
lokalsamfundet til at reagere. Ikke bare med et krav om
højere diger, men med et større projekt, der etablerer en hel
klimapark med algeproduktion og vindmøller og en stærk,
lokal forankring.
Et andet eksempel er Samsø som energiø – et projekt, som
har gjort øen selvforsynende med og endda eksportør af
vedvarende CO2-neutral energi.
grøn guide Som reSSourceperSon
Fællesskabet er altså én vej til forankring af et
bæredygtighedsinitiativ. Et suplement til dette, er at tilknytte
en grøn guide som ressourceperson og sparring for projektet.
Tilstedeværelsen af en miljø- og klimakoordinator fra
kommunen som ressourceperson på klimalandsbyprojektet
i Studsgård har været en væsentlig drivkraft for at sikre
rammerne og det langsigtede engagement hos både borgere
og kommune. Anna-Marie Ahler Kjeldgaard, medlem af
projektets borgerfølgegruppe siger: ”Line, vores grønne guide
er en god inspirator. Det kan være godt med en udefra, som kan
være med til at holde fokus og projekterne fast. Samtidig har
39

vi været opmærksomme på at implementere de bæredygtige
indsatser gennem det sociale og i etaper, så det ikke virker for
overvældende”.
Kombinationen af lokalt engagement, en hjælp til projektstyring
fra kommunen og de mange enkeltstående, men
formålsmæssigt sammenhængende initiativer i forhold til
bæredygtighed har altså vist sig at være en god måde at sikre
fremdrift i projektet i processen mod at nedbringe byens CO2udslip.
Hvis der kan opnås en selvgenerende effekt, hvor borgerne
i lokalsamfundet selv tager ansvar for de forskellige
bæredygtige tiltag, vil tiltagene begynde at dukke op af sig
selv på tværs af netværk i byen - hvor nogle tiltag måske kører
gennem kommunen og ressourcepersonen og andre tiltag
finder deres eget liv, med de lokale beboerer som primære
tovholdere.
den gode hiStorie
Et stærkt image opnås, hvis man formår at adskille sig fra
andre. På byskala handler image om, hvilke kendetegn der
adskiller den bæredygtige by, bydel eller boligområde fra
andre byer, bydele eller områder. Disse særlige kendetegn
kan formidles via den gode historie; det kondenserede billede
eller eksempel på den specifikke bæredygtige kvalitet, som er
kendetegnende for området.
En god historie om det særligt bæredygtige ved området kan
give området en grøn identitet, og det kan være med til at
højne beboernes stolthed over at bo der. Hvis en by eller et
område i en by har et grønt image, virker den attraktiv, og det
kan bidrage til at øge tilflytningsraten og skattegrundlaget. Er
den gode historie om byen eller områdets grønne image stærk
nok, kan bæredygtighed ligefrem blive et vartegn. Et vartegn
som kan bruges i markedsføringsmæssige sammenhænge
og tiltrække nye beboere. Et grønt image er således et godt
image.
En anden fordel ved den gode historie er, at den kan bruges
til at kommunikere, hvordan man kan se det bæredygtige
40
Plan over projektet”Studsgårds Grønne Hjerte”, hvor det sociale uderum kombineres med lokal, bæredygtig affaldshåndtering.
tiltag i en større sammenhæng. Ofte er det svært at forholde
sig til de abstrakte, globale konsekvenser af for eksempel
CO2 udledning, ligesom det kan være svært at gennemskue
den langsigtede virkning af grøn teknologi. Her kan den gode
historie og det illustrative eksempel være med til at gøre det
lettere at forankre det bæredygtige tiltag i aktørernes hverdag
og daglige adfærd.
”det er vigtigt, at det ikke kun er ildSjælene
og borgerForeningerne, der opererer
bæredygtigt, men at de “almindelige”
menneSker ogSå gør det SåledeS, at
naboer inSpirerer hinanden. riSikoen er,
at det bliver For elitært - men man Skal
naturligviS ogSå Støtte op om dem, Som vil
noget!”
Line Thastum, Klima- og miljøkoordinator, Herning Kommune
bæredygtighed Som SelvFølgelighed
For kommuner kan vejen til et grønt og socialt image også gå
gennem italesættelse og iscenesættelse af bæredygtighed.
Tina Dybbro, bymidteprojektleder, Herning Kommune,
kommer med følgende opfordring: ”Der skal tales højt
og tydeligt om bæredygtighed – helst af ildsjæle og folk
med gennemslagskraft. Vi skal italesætte bæredygtighed
igen og igen, og på en interessant måde, så det bliver en
naturlig del af vores hverdag og det mest selvfølgelige at
arbejde med i vores projekter”. Hvis bæredygtighed bliver en
selvfølgelighed – noget man automatisk taler om og tager
højde for i byfornyelsesprojekter - så bliver bæredygtighed en
del af ens image og så bliver der plads til, at man kan rette
opmærksomheden mod andre og nye udfordringer. Som Tina
Dybbro siger: ”Organisationer som Novo Nordisk taler om
bæredygtighed og handler bæredygtigt. Men bæredygtighed
er blevet en integreret og naturlig del af deres organisation,
og derfor kan de have fokus på noget andet”.
Hvis bæredygtighed en dag bliver en selvfølgelighed i
kommunernes arbejde med byfornyelse, vil det sandsynligvis

Fælles projekt
& redskaber
Visualisering af ”Studsgårds Grønne Hjerte”
Andre byer/
landsbyer
Byomdannelsesområdet
Forvaltning 2
Forvaltning 3
Forvaltning 4
Forvaltning 5
Andre
kommuner
IMAGE
Fællesskab
Ressourceperson
Et grønt image er kan være incitament for at handle bæredygtigt.
En stærk tovholder kan sikre ejerskabet til det grønne image hos både borgerne og kommunen.
Dialog
på
tværs
Fælles beslutningsgange
Generel
offentlighed
Kommunen
41
Fælle

Nu kan jeg se
pointen!
Klimavenlig madlavning skaber fællesskab blandt borgerne i Studsgård
skyldes, at man på et tidspunkt i processen har tilvejebragt
gode rammer for fællesskaber og ildsjæle, som kan bidrage
til at forankre bæredygtighedstiltagene i borgernes hverdag
i lokalområdet. Og når spotlightet på bæredygtighed en
dag ikke længere brænder så kraftigt, så kan det være, at
det grønne image og den måde vi taler og handler i forhold
til bæredygtighed bliver en naturlig og integreret del af
byfornyelsen.
42
Netværk
størrer n
anbeFalinger:
!
!
Hvis det bæredygtige tiltag skal forankres i borgernes hverdag
og blive en naturlig del af deres daglige adfærd på sigt, er det
en god ide at:
- Skabe gode rammer for det sociale omkring
bæredygtighedstiltaget. Fællesskabet gør det ofte lettere og
sjovere at ændre sine klimabelastende vaner.
- tilknytte en ”grøn guide” eller ”klimakoordinator” som
kan varetage kontakten mellem kommunen og lokalområdet.
Det er væsentligt, at denne person har et stort personligt
engagement og lyst til at fungere som iværksætter, fundraiser,
guide og ressourceperson for bæredygtighedstiltagene i
lokalområdet.
Netværket styrker de
enkelte projekter
Kortsigtet
- gøre bæredygtighed til en selvfølgelighed. Hvis
bæredygtighedstiltaget skal forankres, skal det italesættes
og iscenesættes som en naturlig handling der er integreret
i hverdagen for borgeren og i byfornyelsesprocessen for
kommunne. Bæredygtighed skal være noget, der er så positivt,
fornuftigt og let, at det er svært at komme udenom.
Langtsigtet
- Skabe et godt image som f.eks. klimalandsbyen kan bruge
i at profilere sig selv overfro potentielle nye tilflyttere. Imaget
bliver selvforstærkende, jo mere byen bruger det i dens egen
fortælling om sig selv. Men det er samtidigt også vigtigt at
imaget har en tyngde og handlekraft bag sig, så det ikke kun
bliver ved snakken.
!
1:1 eksempel
Udgifter
Kortsigtet
Besparelse
Langtsigtet
U

Direktør for cityforeningen i Herning betragter visionsskiltene for Herning Bymidte 2027
43

”dialogen er vigtig. vi Skal håndtere den Stigende bevidSthed om klimaet,
Så vi tager en dialog med erhvervSlivet og borgerne. ikke en akademiSk
dialog, men en dialog, Som Foregår på et niveau, hvor Folk kan ForStå
det bæredygtige tiltag, Se anvendelSen aF det og Se det økonomiSke
potentiale”
Jan Møller Iversen, direktør for By, Erhverv og Kultur, Herning Kommune
klar tale, tak!
- om kommunikation og bæredygtig byfornyelse
bæredygtighed er et buzz ord: det er et luftigt begreb,
som kan dække over alt fra gode intentioner og fine
ord om miljøhensyn til konkret handling og varige
adfærdsændringer. hvis man skal fra ord til handling i
byfornyelsesprocesser med fokus på bæredygtighed kræver
det klar tale, synliggørelse af konsekvenser og løsninger og
ikke mindst tæt dialog.
Vi ved godt, vi skal spare på vandet. Vi ved også godt, at vi
udleder CO2, når vi tager bilen i stedet for at cykle eller gå.
Faktisk ved vi godt, hvad bæredygtighed handler om – men vi
mangler ofte at forstå og fornemme, at det kan lade sig gøre
i praksis. Argumenter og ideer er der nok af - udfordringen
ligger i at finde den rette måde at kommunikere dem på.
Stærk viSion og konkrete projekter
En måde at skabe forankring af tiltag i forbindelse med
bæredygtig byfornyelse er at sikre sig, at der er sammenhæng
mellem de store samlende visioner og den konkrete virkelighed.
I projektet ”Fra ord til handling” er der skabt sammenhæng
mellem visioner og virkelighed med en handlingsplan for hver
af projektets tre caseområder.
”vi vil Fra ord til handling – nu! med
FuldSkalaekSempler Som Skaber Stemning
og viSer, hvad vi kan. det Synliggør og viSer
handlekraFt”
Tina Dybbro, bymidteprojektleder, Herning Kommune
For eksempel har handlingsplanen for caseområdet Herning
bymidte skabt et link mellem visionen – et øjebliksbillede for
bymidten i år 2027 – og virkeligheden – en klar projektplan
med en række delprojekter, som konkretiserer visionen. For at
sikre den brede opbakning er projektplanen udviklet gennem
en række workshops.
Delprojekterne har både en afgrænset tids- og økonomisk
ramme og gennemføres af en projektgruppe. Kombinationen
af en klar vision og en konkret projektplan betyder, at der er
lagt en retning for, hvor man vil hen, samtidig med at der er
44
udviklet en konkret plan og et værdigrundlag, hvorunder de
enkelte projekter kan udvikles.
walk and talk
En god måde at skabe et dynamisk grundlag for dialog mellem
forvaltning og borgere er det uformelle møde ude i byrummet
eller landskabet. Som Mette Berggren, sektionsleder, Herning
Kommune, siger: ”En god kontakt til borgerne kan skabes med
’walk and talk’. Det uformelle er en vigtig faktor for, at der bliver
plads til ejerskabet hos borgerne, også i mødet med eksterne
konsulenter”.
Det har Mette Berggren blandt andet erfaret i landsbyen
Karstoft, hvor kommunen og eksterne konsulenter netop
brugte en gåtur rundt i byen som ramme for en dialog med
borgerne om mulighederne for en fremtidig bæredygtig masterplan
for byen. Skal et område omdannes med bæredygtighed
for øje, kan det altså være en god ide at møde borgerne,
der hvor ændringerne skal ske. På den måde er der en naturlig
anledning til at tale om de ting, der kommer til at påvirke den
daglige færdsel og brug af området, fordi spørgsmålene og de
gode ideer ofte opstår spontant, når man bevæger sig rundt.
En anden fordel ved at lade dialogen foregå uden for mødelokalet
eller forsamlingshuset er, at dialogen naturligt bliver
mere ligefrem. ”Dialogen er vigtig”, siger Jan Møller Iversen,
direktør for By, Erhverv og Kultur, Herning Kommune; ”vi skal
håndtere den stigende bevidsthed om klimaet, så vi tager
en dialog med erhvervslivet og borgerne. Ikke en akademisk
dialog, men en dialog, som foregår på et niveau, hvor folk kan
forstå det bæredygtige tiltag, se anvendelsen af det og se det
økonomiske potentiale”.
Se løSningen i 1:1
Byvandringer giver altså anledning til god kontakt mellem
beslutningstagere, embedsmænd, planlæggere og brugerne
af byrummet. En anden og effektiv måde at formidle
bæredygtighedstiltag er at opsætte midlertidige installationer
eller at arrangere events som illustrerer det fremtidige
tiltag i 1:1. Der kan både være tale om installationer, som viser
hvad konsekvenserne kan være, hvis man ikke handler, eller

1:1 instalationer, inspirerende visionære byggepladsskilte og en byvandring med interesserede borgere og lokalpolitikere i Herning Bymidte har skabt stor
opmærksomhed på den fremtidige bæredygtige byfornyelse i Herning Bymidte 2027
45

Model af visionen for Herning Bymidte konkretiserer de store tanker om en bæredygtig byfornyelse, formidlet gennem Handlingsplan for Herning - Den levende by.
installationer eller arrangementer, som kan skabe nysgerrighed
og opmærksomhed omkring et muligt fremtidsscenarie,
som kan være en løsning på et aktuelt problem i byrummet, fx
et belastet kloaknet eller udledning af CO2.
”FuldSkala ekSempler er gode, da de gør
det Synligt at der Sker noget.”
Marius Reese, Planchef, Herning Kommune
I landsbyen Studsgård i Herning Kommune har man gode
erfaringer med at arrangere klimamiddage, ”Kog for Kloden”.
Som Carsten Markussen fra byens Klimagruppe fortæller:
”Klimamiddagene er et godt eksempel på effektiv formidling
af et bæredygtighedstiltag - de er en kombination af god
information som er fagligt funderet og et tiltag, som kan
pirre folks nysgerrighed. Fx blev det på en af klimamiddagene
illustreret, hvor meget CO2 kød udleder, og den viden kan man
tage med sig hjem og købe klimavenlige madvarer i sin egen
hverdag”. Blandt frontløberne i Kog for Kloden arrangementet
er Charlotte Bøttchers familie, som har lagt sine mad- og
indkøbsvaner om efter to ugers klimakost på forsøgsbasis.
Formidlingen af konkrete ideer og eksempler og korte og
klare budskaber fra kommunen om madens indflydelse på
klimaet har motiveret familien til at lægge sine vaner om: ”Et
kilo kød giver i gennemsnit en CO2-udledning på 3,12 kg, mens
et kilo grøntsager i snit giver cirka 0,12 kg CO2. Hver dansker
smider årligt 67,5 kg brugbar mad direkte i skraldespanden, og
stanniol belaster klimaet 30 gange så meget som madpapir.
Den slags er til at huske og handle efter”, siger Charlotte
Bøttcher i et interview i Politiken. Oveni den reducerede
CO2udledning kommer en økonomisk besparelse samt en
sundhedsmæssig gevinst.
”klimamiddagSarrangementet var virkelig
en øjenåbner For mig”
Anna-Marie Kjelgaard, Klimagruppen, Studsgård
Særligt hvis 1:1 installationen eller arrangementet kombineres
med en walk and talk, hvor politikere og repræsentanter
for kommunen bevæger sig ud i byrummet og fortæller om
46
deres arbejde og visioner, er der en god mulighed for direkte
formidling af bæredygtighedstiltaget.
Det er erfaringen fra en byvandring, som blev arrangeret af
Herning Kommunes Byplanudvalg i forbindelse med den
bæredygtige omdannelse af seks baggårde i midtbyen. I
hver af baggårdene blev en parkeringsplads omdannet
til en opsigtsvækkende, lille park med græs, en bænk og
et byggepladsskilt med en illustration af den fremtidige
vision for den bæredygtige omdannelse af baggården.
Resultatet var levende formidling via politikernes fortælling
og en installation, som gav en konkret oplevelse af den
fremtidige, grønne omdannelse. Erik Karup, leder af Teknisk
Service, Herning Kommune, siger om mulighederne i et
formidlingsarrangement som dette: ”Det får gang i dialogen
med de forskellige interessenter, beboere, handlende og
Cityforeningen. Vi har en opgave over for dem i forhold til at
forklare så godt som muligt, hvordan udviklingen vil komme
til at ske. Der er typisk et godt fremmøde, hvor der kommer
nogle gode input tilbage til os”.
”bæredygtighed Skal SælgeS på kvalitet
iStedet For temaet ’bæredygtighed’.
bæredygtighed Skal være med til at Sikre
’det gode liv’”
Erik Karup Leder af Teknisk Service, Herning Kommune
gør det uSynlige Synligt
En af de store udfordringer i forhold til formidling af
bæredygtighedstiltag er det langsigtede perspektiv og de
fremtidige afkast og fordele, der vil komme med tiden, men
som er usynlige når initiativet igangsættes. Christian Hanak,
nu tidligere programchef for DAC, siger i den forbindelse:
”Formidling og debat omkring bæredygtige byer handler
blandt andet om at kaste lys over værdier i projekter, som
ikke umiddelbart er synlige”. En af måderne DAC anskueliggør
disse værdier for brugerne af byens rum er via City walks og
guidede pod-walks. Desuden har DAC gode erfaringer med
at lave visionsoplæg, som kan gøre den langsigtede værdi af
bæredygtighedstiltaget synligt for politikerne.

Gågaderenovering
Opstart
DGIpladsen
Opstartet
ProjeKTPLan 2009-2012 De 17 BærenDe ProjeKTer
2009 2010 2011 2012
Fortætning
Lokalplan:
Bethaniagade
Spor Herning
Cityrute gennem
Herning bymidte, med
byrumsinstallationer til
leg, bevægelse, kultur
og bazar
Torvelhandel
Gågaderegulativ
Politik for kommunikation
i det offentlige rum
Kunst i byen
Midlertidige byrum
Lokalisering af P-huse
P-hus ved Dalgashus
Konkrete projekter skal virkeliggøre visionen - uddrag fra Handlingsplan for Herning - Den levende by.
Torv Kulturellen
- Udstillinger, værksteder,
mødested og scene for
brugere og besøgende
Konkurrence banegårdspladsen
Renovering og nye funktioner
Den grønne by
Den blå by
Bymidtehus og park
Folkeoplysning,
efteruddannelse, foredrag
og aktiviteter
47

Intention fra
kommunen
Ofte afhænger formidlingen og dermed ejerskabet og
forankringen af bæredygtighedstiltaget af, om man kan
se pointen; om man ganske enkelt kan se konsekvenserne
af sin adfærd for sig. For eksempel kan et økonomisk og
fysisk omfangsrigt bæredygtighedstiltag som aflastning
af kloaknettet via lokal afledning af regnvand med fordel
formidles ved at gøre de endnu usynlige konsekvenser
og de fremtidige løsnings muligheder synlige. Carsten
Nygaard, afdelingsleder for kloakforsyning, Teknik og
Miljø, Herning Kommune, siger i den forbindelse: ”Vi har et
vandhåndteringssystem som traditionelt er gemt væk, men nu
trækker vi det op på overfladen. Det er positivt – så tænker folk
over deres forbrug. Ofte tænker folk ikke over konsekvensen
af de befæstede arealer, fx når de bygger en 20 m2 terrasse.
Men hvis de kan se overfladevandet, og de skal tænke over om
det skal løbe ned i kloakken eller om det skal nedsive, så er der
en mulighed for at påvirke folk”. Seniorforsker ved Danmarks
Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, Lars Kjerulf Petersen
har i denne forbindelse følgende anbefaling: ”Visualiser de
positive konsekvenser af at ændre praksis, såvel som de
negative konsekvenser af ikke at gøre det”.
I det hele taget er det vigtigt for forankringen af
bæredygtighedstiltag i byen, at kommunen selv står som
et forbillede. For eksempel kan kommunen bruge LED lys,
genbrugspapir, grøn transportmidler mv. for at sikre, at der
også i selve formidlingen ligger et signal om miljømæssig
bæredygtighed.
Det med at kunne se pointen – at kunne visualisere mulige
fremtidsscenarier for bæredygtighedstiltag – er også
relevant i forhold til de erhvervsdrivende. Ifølge Per Hansen,
direktør i Herning Cityforening, ligger der her en særlig
udfordring i forhold til formidling: ”Handelslivet sætter altid
profit i første række, og det er i et forholdsvist kortsigtet og
indsnævret perspektiv. Den enkelte forretnings omsætning
og overlevelse er i højsædet før noget andet. Den vigtigste
pointe at indse for erhvervslivet er, at den bæredygtige trend
er en blivende tilstand – og at det derfor godt kan betale sig
Udgifter
for detailhandelen at indstille sig på et bæredygtigt fokus”.
Kortsigtet
1:1 eksempel
Klar tale fra kommune til borger eller virksomhed - for eksempel med instalationer i 1:1 - er altafgørende for at nå ud med det bæredygtige budskab.
48
Netværket styrker de
enkelte projekter
!
Nu kan jeg se
pointen!
Det kræver, siger cityforeningsdirektøren, at man tør satse
på det anderledes og det spektakulære – men det er vigtigt
at det er bæredygtighedstiltag, som kan skabe mere liv i byen
og derfor gavne handelslivet bredt: ”Herning har potentiale
for at kunne signalere progressivitet – den kunne være det
nye, grønne Las Vegas. Man kan tillade sig meget, hvis man
har en god idé og en god begrundelse for den bæredygtige
omdannelse”.
”vi arbejder på at komme bredere ud i landet,
etablere kontakter og Skabe et marked
For at andre kan bruge voreS erFaringer
og projekter. vi vil gerne arbejde på at de
ting, vi Skaber her i huSet, er generelle -
ikke kun For københavn, men ligeSå meget
For ekSempelviS aalborg og odenSe. jeg
kunne perSonlig godt tænke mig at komme
endnu længere ud til ekSempelviS vejle og
herning.”
Christian Hanak, tidligere programchef for DAC
Netværket indg
størrer netværk
Skab Synergi
Ifølge seniorforsker og sociolog Lars Kjerulf Petersen kan der
ofte være uoverensstemmelse mellem vores viden om miljø
og bæredygtig udvikling og vores adfærd. Det gælder både
i dagligdagen og i forhold til de langsigtede investeringer –
for den enkelte borger, for erhvervslivet og for de offentlige
myndigheder. Selvom ændring af adfærd ganske vist er
noget, der sker hele tiden, for eksempel når nye teknologier
og produkter introduceres, så er det ikke sikkert, at hensynet
til bæredygtig udvikling er en tilstrækkelig drivkraft for
adfærdsændringer i sig selv. Derfor handler det, ifølge
forskeren, om at have fokus på flere ting på en gang: ”Der er
mange forskellige faktorer og hensyn, som spiller en rolle i den
daglige praksis: økonomiske og æstetiske hensyn, sundhed,
infrastruktur, teknologi, vaner og forestillinger om, hvad det
gode liv går ud på”, siger Lars Kjerulf Petersen. Hvis vi skal fra
ord til handling og skabe et grundlag for langsigtede adfærdsændringer
i forhold til den miljømæssigt bæredygtige
Besparelser

Nu kan jeg se
pointen!
Walk and talk i Karstoft bidrog til at skabe en uformel og åben dialog om mulige bæredygtige tiltag og økonomiske potentialer.
byfornyelse, så skal vi ifølge Lars Kjerulf Petersen integrere
den ændrede praksis i hverdagslivet og skabe synergi mellem
de forskellige funktioner og hensyn, så man kan se, at de
miljørigtige løsninger også styrker det gode liv eller er gode
for sundheden eller økonomien.
”induStrienS tidShoriSont ligger 2-3 år
Fremme. det er For kort i Forhold til
bæredygtighed. derFor Skal kommunen
være rigtig god til at Formulere bæredygtige
krav og ambitioner. kommunikation
aF bæredygtighedS-budSkabet er den Stør-
Ste udFordring”
Niels Møller Jensen, områdechef, Rambøll Herning
Hvis bæredygtighed skal være mere end et buzz-ord, mere
end varm luft, så kræver det altså at vi skaber synergi mellem
forskellige funktioner og hensyn, og det kræver en formidling,
som går helt tæt på borgeren og den hverdag, den situation
eller det erhverv, borgeren befinder sig i. Det handler om at
vise, at hensynet til bæredygtighed i byfornyelsen også kan
styrke andre hensyn – til for eksempel økonomi eller sundhed,
og så handler det ganske enkelt om klar tale – om at sige det,
som det er – på en måde som overbeviser og inspirerer til at gå
fra ord og store visioner til handling.
størrer ne
Netværke
anbeFalinger:
!
!
- Skab afgrænsede projekter og vis deres effekt. Hvis alle
problemer skal løses på en gang bliver det svært at håndtere
og opsætte målsætninger for tiltaget.
- walk and talk - tag dialogen om bæredygtighed med borgerne
ude i byrummet og landskabet, der hvor forandringerne skal
ske. Det uformelle er en vigtig faktor for, at der bliver plads til
ejerskabet hos borgerne, og de gode ideer og spørgsmålene
opstår ofte spontant, når man bevæger sig rundt.
- visualiser løsningen - en effektiv måde at formidle
bæredygtighedstiltag er at opsætte midlertidige installationer
eller at arrangere events som illustrerer det fremtidige tiltag
i 1:1. Visualiser de positive konsekvenser af at ændre praksis,
såvel som de negative konsekvenser af ikke at gøre det.
Kortsigtet
- gør det usynlige synligt - ofte afhænger formidlingen og
dermed ejerskabet og forankringen af bæredygtighedstiltaget
af, om man kan se pointen; om man ganske enkelt kan se
konsekvenserne af sin adfærd for sig. Tal med store bogstaver,
lav anderledes og spetakulær formidling og få folk til at
spærre øjnene op!
Langtsigtet
- Skab synergi mellem forskellige funktioner og hensyn, så
man kan se, at de miljørigtige løsninger også styrker det gode
liv eller er gode for sundheden eller økonomien.
!
1:1 eksempel
enkelte projekter
de
styrker Netværket
Udgifter
Kortsigtet
Besparelse
Langtsigtet
49
Ud

Én For alle og alle For Én
- om netværk som drivkraft i bæredygtige byfornyelsesprocesser
tværfaglighed, netværksdannelse og samarbejde på tværs
af institutioner og organisationer er stadig mere almindeligt
og relevant. netværk og samarbejde er særligt relevant i
forhold til bæredygtig byfornyelse: ejerskab og forankring
af et initiativ kan skabes via netværk, som fokuserer på
videndeling, erfaringsudveksling og åben dialog mellem
interessenter. Fordi bæredygtighed er så kompleks en sag,
er der behov for velfungerende netværk som kan fremme
den individuelle drivkraft, den fælles vilje og det fælles
ansvar i den bæredygtige byfornyelse.
Hvis jeg gerne vil gøre noget for miljøet – hvem skal jeg så
spørge? Eller, hvis jeg gerne vil udbrede ny viden og erfaringer
om grøn byfornyelse – hvem skal jeg så gå til? Et godt bud
på et svar kunne være: Opsøg et netværk! For i netværk for
bæredygtig byfornyelse har vi mulighed for at få inspiration
fra andre interessenter, eksperter og referenceprojekter,
samtidig med at vi selv kan videreformidle vores viden og
erfaringer med bæredygtig byfornyelse.
gødning til et Frugtbart og eFFektivt Samarbejde
For at skabe den rette grobund for, at bæredygtige initiativer
kan begynde at vokse og brede sig, er det vigtigt at nå ud til et
bredt netværk af aktører og interessenter, som har mulighed
for at påvirke hinanden med nye impulser og gødning
til nye ideer. Disse netværk kan være mere eller mindre
selvorganiserede eller officielle.
For eksempel findes der bæredygtighedsrelaterede
netværk, som er knyttet til såvel borgerforeninger, byfora
og landsbykontaktvalg som cityforeninger, forvaltninger,
institutioner, pressen, private ildsjæle, firmaer og andre
organisationer. Netværket skaber mulighed for, at aktører kan
bruge hinandens ressourcer og dermed være sammen om at
fastholde et engagement omkring de bæredygtige indsatser.
Dertil kommer, at netværket gør det muligt langt hurtigere
at komme i dialog med andre interessenter, og dermed kan
de bæredygtige indsatser hurtigere blive kvalificeret og
formidlet videre.
50
dynamiSke netværk
Netværk er dynamiske – de opstår ved et konkret behov for
eksempelvis videndeling eller samarbejde om en aktuel
udfordring. Men når kontakten først er skabt, eller når der er
fundet en løsning på udfordringen, er der måske ikke behov
for netværket mere – og så dør det ud, eller et nyt opstår.
Ved opstart af et netværk er det vigtigt, at der er en formel
ramme, som kan fungere som en samlende struktur for
netværket – for eksempel en ansvarshavende styregruppe, en
tovholder eller et website eller en kombination af de nævnte.
Denne samlende struktur har den vigtige opgave at facilitere
netværket, så dets ressourcer udnyttes bedst muligt. Det
kan for eksempel gøres ved at skabe et videns-taskforce af
interne og eksterne sparringspartnere, som træder til ved
arrangementer som eksempelvis et seminar eller en workshop,
hvor der inviteres bredt og skævt, eller hvor de forskellige
interessenter selv melder sig til arrangementet.
Sammen Står vi Stærkere
Et konkret eksempel på et netværk med miljømæssig
bæredygtighed som fokus er Green Cities netværket.
Netværket er et samarbejde mellem en række kommuner,
som gør en ekstraordinær indsats for miljøet. Kommunerne
bruger hinanden som sparringspartnere gennem netværkssamarbejdet,
og de er samtidig med til at forpligte hinanden
på den fælles samarbejdsaftale. I samarbejdsaftalen er
der fremsat 10 bæredygtighedsområder, som dækker
jord, grundvand, luft, klima, natur, støj, kemikalier, affald,
planlægning og forankring. Ud fra disse kommer 16 fælles
mål, som skal sikre, at bæredygtighedsområderne bliver
konkretiseret i kommunerne. Den overordnede vision lyder:
”Green Cities arbejder for et miljømæssigt bæredygtigt
samfund. Vi vil derfor gøre en ekstraordinær indsats gennem
et forpligtende samarbejde og politisk lederskab”.
Herning Kommune er en del af Green Cities netværket.

Netværket styrker de
enkelte projekter
Netværket indgår i
størrer netværker
Netværk og samarbejde kan skabe rammen om velfungerende byudvikling, hvor det bæredygtige aspekt bliver naturligt og overskueligt integreret.
”det er en Stor Fordel, at vi kan løSe nogle grøn tænketank
opgaver Sammen. vi lærer aF hinandenS Et andet dansk netværk, der arbejder for bæredygtighedens
erFaringer, Skriver FælleS anSøgninger til
kampagner og udvikler metoder til at nå
de FælleS mål”.
Klimakoordinator Line Thastum, Teknik og Miljø Herning Kommune
Udgifter
sag, er CONCITO, hvis formål er at analysere og formidle,
hvordan omstillingen til det klimaneutrale samfund kan ske
bedst og billigst i Danmark og i andre dele af verden. CONCITO
er latin og betyder ”jeg sætter i bevægelse”. Bevægelse og
fremdrift i bæredygtige processer er netop hvad netværket
Kommunerne Kortsigtet i Green Cities netværket laver handleplaner
for alle indsatsområderne, og i såkaldte erfa-grupper
(erfaringsudvekslings- og videndelings-grupper), mødes
medarbejdere Langtsigtet på tværs af kommunerne og følger op på det
arbejder for.
Besparelser
”concito er en grøn tænketank med en
Stærk objektiv Faglig holdning, politiSk og
praktiske samarbejde med de praktiske mål. Eksempelvis kommerciel uaFhængighed”
hjælper Klimagruppen hinanden med at søge EU midler,
Martin Lidegaard, bestyrelsesformand i CONCITO
mens Kemikaliegruppen kortlægger kommunernes forbrug
af kemikalier i eksempelvis tandplejer Usikkerhedsmoment
og dagsinstitutionerne
sammen. De samlede resultater giver større viden, og den
enkelte kommune sparer ressourcer ved at være fælles om
at tilegne sig nødvendig viden. Kommunerne dokumenterer
blandt andet deres indsatser gennem et grønt regnskab –
et miljøregnskab, der skaber overblik over de fælles mål,
eksempelvis nedsættelse af CO2. En ekstern revisor hjælper
CONCITO er det største, grønne netværk i Danmark – mere end
90 virksomheder, forskere og organisationer er medlemmer
- alle med stor viden om klima og miljø. CONCITO bygger sit
netværk på den tanke, at de klimapolitiske målsætninger
kun kan nås i et samarbejde mellem politikere, erhvervsliv og
borgere - stat, marked og civilsamfund. Derfor er alle sektorer
repræsenteret i tænketanken.
kommunerne med at følge op på målene, så der sikres
fremdrift i de enkelte projekter.
Foruden at dele viden internt i netværket har CONCITO fokus
på at sprede og formidle teknologier og metoder til politikere,
klimanetværket i herning Forvaltning 1
virksomheder, borgere og forbrugere. Udover at være et
I samarbejde med en række lokale aktører har Herning
netværk i sig selv, indgår CONCITO som en del af et større
Kommune endvidere oprettet Forvaltning netværket 2 Klimanetværk Dialog internationalt netværk med udenlandske grønne tænketanke
Herning. Det overordnede mål er her såvel som i Green Cities
fra hele verden, der har samme formål og profil. Eksempler på
Fælles projekt Forvaltning 3
at nedsætte udledningen af CO2 og andre drivhusgasser. på
disse netværk Fælles er World mål Resources Institute i USA, ZERO i Norge
& redskaber
På kommunens hjemmeside http://www.herning.dk/
og European Climate Foundation i Haag. På hjemmesiden
Forvaltning 4 tværs
Borger/Klima/Klimanetvaerk.aspx kan der læses videre om
www.concito.info beskriver netværket deres arbejde således:
netværkets formål: ”Netværket har endvidere til formål at
”Vi udarbejder analyser, baseret på eksisterende og ny
Forvaltning 5
udveksle erfaringer og skabe samarbejde mellem netværkets
forskning og praksis i ind- og udland, der kan omsættes til
parter samt at koordinere lokale klimaaktiviteter og skabe
direkte handling i politik, i erhvervslivet og hos den enkelte
Fælles beslutnings-
synergieffekt mellem disse. ”Klimanetværket omfatter pt. 39
borger”.
virksomheder, skoler med mere, som har forpligtet gange sig til at
agere aktivt og bidrage til netværkets aktiviteter.
Formidling aF viden og Faglig debat
DAC (Dansk Arkitektur Center) driver, med støtte fra Fonden
RealDania, websitet www.bæredygtigebyer.dk – et elektronisk
netværk, der formidler viden om bæredygtig planlægning af
51

52
Netværket styrker de
enkelte projekter
Green Cities - Grønt netværk mellem
bæredygtigt ambitiøse kommuner
CONCITO - Grønt netværk, hvor viden udvikles og udveksles mellem mange forskellige interessenter i ind- og udland.

Herning Kommunes
klimanetværk
Netværket indgår i
Bæredygtige Byer - Grønt netværk med vokus på bæredygtig
byudvikling med base i Dansk Arkitektur Center (DAC)
størrer netværker
FBBB - Grønt netværk, hvor mange forskellige interessenter mødes og udveksler viden om bæredygtig byudvikling.
53

Illustration af byrum ved Dalgas Hus i forbindelse med rute gennem baggårde i Herning Bymidte
byer, og informerer om debatter om og nye perspektiver på
bæredygtighed.
Nu tidligere programchef for DAC, Christian Hanak, fortalte i
april 2009 om websitets formål: ”Et vigtigt formidlingsled er
at indbyde til tværfaglig debat mellem rådgivere, politikere og
brugere. Vi tror på, at flere partnerskaber mellem de forskellige
aktører er vejen frem. Desuden har vi positive erfaringer med
at påvirke politikere gennem vidensoplæg.”
Websitet er baseret på reelle cases, der på overskuelig vis
er inddelt i forskellige bæredygtighedskategorier, fx ’Vand’,
’Energi’ og ’Grøn by’. Endvidere har websitet links til interviews
med adskillige eksperter, som giver deres synsvinkler på
forskellige bæredygtighedsproblematikker. Artikler og
blogindlæg er ligeledes med til at belyse relevante spørgsmål
og kridte banen for diskussioner om bæredygtighed op.
Christian Hanak fortæller i den forbindelse, at websitet
”er med til at kaste lys over værdier i projekter, som ikke
umiddelbart er synlige […] blandt andet gennem City Walks
og guidede pod-walks.”
netværk Forpligter og motiverer
Et fjerde netværk er FBBB (Foreningen Bæredygtige Byer og
Bygninger), det tidligere Dansk Byøkologi. Foreningen er et
netværk af kommuner og andre offentlige myndigheder,
rådgivere, forskere, boligselskaber, virksomheder og
græsrødder samt andre med interesse for bæredygtig
byudvikling.
Jens Frendrup fra FBBBs sekretariat fortæller om
incitamentet for at skabe netværk: ”Fælles målsætninger og
partnerskabsaftaler forpligter og motiverer konstruktivt.
Jeg tror, at ’pisken og guleroden’ er den bedste vej frem”.
Og Frendrup tilføjer: ”Vi kunne godt ønske os, at staten vil
være mere visionær og handlekraftig og klar til økonomisk
opbakning fra starten”.
viSionære byråd er altaFgørende
Bæredygtige tiltag kan være vanskelige at få gennemført i
54
praksis, da der ligger en stor kompleksitet i at politikerne
sidder med forskellige dagsordener.
Det sker dog, at visionære byråd går sammen på tværs af
partier og laver bæredygtighedsaftaler. Det har de gjort i
Herning.
”det er vigtigt med et tæt Samarbejde
mellem planlægningen (by, erhverv &
kultur) og projekteringen (teknik og miljø)
i Forhold til at Sikre bæredygtigheden.
Samarbejdet Skal gå begge veje, Så det ikke
bliver topStyret, men de to Forvaltninger
kan inSpirere hinanden i Forhold til
udFørelSen”
Eva Kanstrup, direktør for Teknik og Miljø i Herning Kommune
Som en fætter til netværk efterlyses især fra den kommunale
side mulighed for et lettere tværfagligt samarbejde mellem
forvaltninger, for at styrke og lette arbejdsgangen og sikre,
at fremtidige planer om bæredygtige indsatser bliver bredt
kvalificeret. Dette emne bliver behandlet i den følgende
artikel ”Pionerprojekter skaber holdånd på tværs af
forvaltningerne”.
værdien aF bæredygtighedSnetværk
Netværk er et afgørende redskab til at sikre ejerskab til og
forankring af bæredygtighedstiltag i byfornyelsen – og
ejerskab og forankring er nødvendigt for at sikre sig, at den
bæredygtige byudvikling fastholdes på sigt.
Hvis den store mængde af viden og erfaringer i forhold til
bæredygtighed, der rent faktisk eksisterer i dag, skal udnyttes
optimalt, så kræver det, at man er villig til at samarbejde og
dele med andre. Videndeling i netværk kan bidrage til at sikre,
at de bæredygtige løsninger og de innovative modeller bliver
udviklet. Det gælder om at finde de fælles udfordringer, og
skabe synergi i løsningerne: Det er én for alle og alle for en!

Illustration af byrum i Bethaniagade i forbindelse med rute gennem baggårde i Herning Bymidte
!
anbeFalinger:
- inviter bredt og skævt, når netværket skal stiftes – eventuelle
undergrupper skabes senere, når netværket er etableret.
- Sørg for at netværket har en samlende struktur (fx et
website, en tovholder, en styregruppe eller et viden-taskforce),
som har ansvar for at facilitere og skabe fremdrift i
netværket, så dets ressourcer udnyttes bedst muligt.
- accepter at netværk er dynamiske – de opstår ved et konkret
behov for eksempelvis videndeling eller samarbejde. Men når
kontakten først er skabt, eller når problemet er løst, er der
måske ikke behov for netværket mere – og så dør det ud, eller
et nyt opstår.
Udgifter
!
!
Kortsigtet
Langtsigtet
55
1:1 eks
Netvæ
enkelt

pionerprojekter Skaber holdånd på
tværS aF Forvaltningerne
”kassetænkning er en stor barriere for bæredygtig
byudvikling. den skal nedbrydes gennem pionerprojekter,
hvor man arbejder tværministerielt og tværkommunalt med
fælles finansieringsmodeller. pionerprojekterne vil være
en holdningsbearbejdelse, der leder til et holdningsskifte
og derigennem til et større ejerskab fra de forskellige
forvaltninger”.
Så præcist peger Herning Kommunes direktør for Teknik
og Miljø, Eva Kastrup på den udfordring, kommunerne står
overfor i arbejdet med bæredygtig udvikling. Skal bæredygtig
byudvikling have en effekt, skal den tænkes som en del af
processerne. I praksis handler det om, at det er for sent at sige
– ”og nu skal vi så have noget bæredygtighed ind”, når planen
er færdig. Bæredygtighed skal tænkes ind fra starten som en
præmis på lige fod med det tekniske, økonomiske, sociale og
æstetiske. Det handler så at sige om at skabe en kultur for
at udvikle bæredygtige løsninger i byen, der går på tværs af
forvaltningerne.
tværFaglige projekter i en kommunal virkelighed
Men hvordan skaber man en sådan kultur i praksis i en
kommunal verden, hvor forvaltningerne ikke blot har
forskellige fagligheder og kulturer, men også forskellige
målsætninger og succeskriterier? Og hvor centrale
afdelinger i forhold til miljømæssige tiltag er blevet udskilt
i private selskaber, og derfor har andre retningslinjer og
målsætninger.
”vi prøver at tænke miljøet ind FørSt i
projektet, Som et ligeværdigt element - det
må ikke være en ekStra ting, man lægger på
til SidSt med en tillægSpriS, For Så kommer
det ikke med i projektet”
Mogens Bentzen, leder af myndighedsområdet, Teknik og Miljø, Herning
Kommune.
Dertil kommer at kommunernes forvaltninger er styret
politisk. Det betyder, at der er fokus på at skabe store visioner,
men også at der skal skabes konkrete resultater indenfor
56
valgperioden, og at organisationen skal svare skiftende
politiske dagsordener og prioriteringer. For eksempel har
et byrådsvalg stor betydning for hele organisationens virke
og prioriteringer. Nogle ting bliver rykket frem, mens andre
sættes på stand-by, fordi man gerne vil have opbakning fra
det nye byråd.
Samtidig har de enkelte medarbejdere ikke bare et projekt,
men håndterer både udvikling af en række projekter med
forskellige aktører og forskellige fokus og har derudover
daglig drift af processer og skal samtidig stå til rådighed for
politiske initiativer og løbende servicere borgerne. Parallelle,
overlappende projektforløb med forskellige (og nogen gange
modstridende agendaer) er således en del af hverdagen.
bæredygtig ForvaltningSkultur?
I Herning Kommune har man allerede taget et stort skridt
i forhold til at skabe en målsætning og kultur omkring
bæredygtig byudvikling. Kommunens engagement i Green
Cities netværket har skabt et fokus og en forpligtelse i
forhold til bæredygtig byudvikling, idet kommunen har en
målsætning om, at den i 2030 har opnået 35 % reduktion af
samtlige drivhusgasudledninger i forhold til 2007. Desuden
har herningenserne allerede en lav CO2-udledning, nemlig
4,9 ton mod 10 ton på landsgennemsnit. Alligevel kræver det
et målrettet fokus, når der skal arbejdes med bæredygtige
løsninger.
Det handler om at skabe en kultur, hvor det tværfaglige
arbejde med bæredygtig byudvikling indgår som en naturlig
del af arbejdet med byen. I Aalborg Kommune har man taget
konsekvensen og etableret en helt ny, tværgående forvaltning
for sundhed og bæredygtig udvikling. Det er en vej at gå.
En anden vej er for det første at skabe nye arbejdsgange og
samarbejdsrelationer forvaltningerne imellem, og for det
andet at sætte fokus på at bæredygtig byudvikling er en del af
forvaltningernes målsætning.
nye vaner
En af dem der har forsket i forandringsledelse i organisationer

Fælles projekt
& redskaber
Forvaltning 1
Forvaltning 2
Forvaltning 3
Forvaltning 4
Forvaltning 5
Tværfaglig dialog som forudsætning for en fælles forståelse af projektet.
er professor ved Harvard Business School, John Kotter.
Kotters teorier er relevante i forhold til etableringen
af en ny, bæredygtig forvaltningskultur. Etablering af
kompetencefællesskaber, optimering af processer og shared
services er eksempler på forandringsprocesser, som blandt
andet kan føre til nye, tværgående samarbejder.
Andre byer/
landsbyer
Kotter peger på otte centrale skridt i processen:
Andre
kommuner
1) Der skal være en nødvendighed for målet
2) Der skal være en styrende koalition
3) Der skal være en vision og en strategi
4) Målet og aktiviteterne skal formidles
5) De implicerede skal involveres
6) Der skal være kortsigtede gevinster
7) Der skal være målbare resultater
8) Forandringen skal forankres
IMAGE
Fællesskab
Hvordan kan disse anbefalinger bruges, når der skal skabes nye
samarbejds-relationer på tværs i kommunernes forvaltninger?
I det følgende Byomdannel-
vil processen i projektet ”Fra Stærk ord til handling”
tjene som sesområdet
eksempel på, hvordan Kotters otte tovholder centrale skridt
kan omsættes i en bæredygtig byfornyelsesproces.
målet Skaber incitament For ejerSkab
Den første udfordring var fra start at pege på en målsætning
som de forskellige forvaltningerne reelt kunne tilslutte sig.
Forvaltningerne skulle kunne se, at målsætningen var i tråd
med deres egne overordnede succeskriterier – og at det var
nødvendigt, at de gik med ind i samarbejdet for at opfylde
dem. I Herning Kommune bliver der sat lighedstegn mellem
bæredygtig byudvikling, klimatilpasning og den levende
by. Ikke alle indsatser appellerer til alle forvaltninger - hver
forvaltning fokuserer naturligvis på deres egen indsats, men
der kunne argumenteres for nødvendigheden af et tværfagligt
samarbejde på tværs af forvaltningerne ved at vise, hvordan
de fælles fordele kan flettes sammen. En sammenfletning af
de fælles målsætninger og fordele kan illustreres, som vist i
diagrammet ovenfor.
Dialog
på
tværs
Fælles beslutningsgange
Fælles mål
aFSæt kompetence i organiSationen
”Direktionens ejerskab er afgørende for ejerskabet i byrådet”,
udtaler Direktør for By, Erhverv og Kultur, Herning Kommune,
Jan Møller Iversen. I Herning organiserede man fra starten
projektet omkring en styregruppe, en koordinationsgruppe,
samt interne og eksterne sparringspartnere. I det daglige har
koordinationsgruppen fungeret som drivkraft både i forhold
til at Generel formulere handlingsplaner, mål og succeskriterier og i
forhold offentlighed
til projektets daglige drift, herunder inddragelse af
interne og eksterne og sparringspartnere. Styregruppen har
haft den formelle godkendelseskompetence og er blevet
inddraget på fire møder. Her er materialet blevet fremlagt,
diskuteret og rettet til, så der var et fælles udgangspunkt for
det videre arbejde. Styregruppens medlemmer har desuden
været ansvarlige for, at der internt i organisationen er blevet
afsat de nødvendige ressourcer og har dermed haft mulighed
for at prioritere projektet i organisationen.
handlingSplaner udStikker retningen
I projektperioden Kommunenblev
der udarbejdet konkrete handlingsplaner
for projektets tre caseområder, som blev godkendt af
styregruppen inden igangsættelse. Handlingsplanen beskrev
en målsætning, en strategi og et tidsforløb med aktiviteter og
succeskriterier. Handlingsplanerne blev løbende opdateret
og justeret i forhold til resultaterne af projektets aktiviteter.
Arbejdet med udvikling af en lokalplan for Betaniagadekarreen
i Herning Midtby, med et udvidet fokus på bæredygtighed, er
et godt eksempel på fremdriften i projektet. Her var en klar
målsætning for projektet om, at det var prioriteret politisk, og
at der blev lagt en præcis tidsplan og afsat ressourcer. ”Jeg har
oplevet stor velvilje denne gang”, udtaler projektleder Claus
Peter Blak og peger på tre præmisser: ”For det første, fornemmer
jeg, at der er en holdningsændring omkring bæredygtighed.
Hvor den ændring kommer fra, er svært at sige. Det kan
være de udmeldinger, der er kommet fra staten og kommunen,
f.eks. blev jeg bedt om at tage handlingsplanen for bymidten
med i lokalplanen – så der er i hvert fald opmærksomhed
omkring de visioner om bæredygtig udvikling, den
57

Byvandring i Herning i forbindelse med offentliggørelsen af visionsskiltene.
præsenterer”.
Og Claus Peter Blak fortsætter: ”For det andet har
klimakoordinatoren gjort et stort stykke arbejde i at indhente
og samle kommentarer fra forvaltningerne, og for det tredje
tror jeg, vi er blevet bedre til at forklare, hvad det er, vi gerne
vil have allerede på det første afdelingsledermøde”.
ForSkellige Former For Formidling
I forhold til formidling har man i Herning Kommune lagt vægt
på at bruge forskellige formidlingsformer, som tilgodeser
forskellige aktørers forskellige behov. F.eks. er statusbrevet
formuleret kort, så man hurtigt kan blive opdateret på
projektet, mens der på visionsskiltene, som blev opstillet i
byrummet, blev gjort meget ud af grafisk og visuel formidling.
Desuden blev projektet formidlet via dialog og ideudvikling
på workshops.
de implicerede parter Skal involvereS
Netop workshops har præget arbejdet med at udvikle en
handlingsplan for Herning bymidte. Projektet startede op med
et ideudviklingsmøde, hvor både forvaltningerne for kultur,
erhverv, beskæftigelse, sundhed, natur og det grønne område,
drift og plan var inviteret. Gruppen fulgte projektet løbende,
dels gennem arbejdsmøder og dels gennem præsentationer
og 1:1 sparring. På samme måde blev politikerne involveret
tidligt, først et par stykker fra byplanudvalget, så hele
byplanudvalget og til sidst godkendte byrådet dokumentet
som et dynamisk værktøj.
ShortcutS mellem viSion og reSultat
”Politisk fokus ligger på resultatorienteret herlighedsværdi”,
udtaler den tidligere byplanudvalgsformand i Herning
Kommune, Knud B. Troelsen. Det gælder for mange projekter
i byens rum, at der er langt fra ide til resultat. Det er en særlig
udfordring, når vi taler om at skabe ejerskab og forankring.
Det fik afdelingsleder for Herning Vand, Carsten Nygaard til
tidligt i projektet at pointere: ”Vi analyserer og kapitaliserer
de udfordringer, der rent faktisk får systemet til at fungere
– det ville være godt med et område, hvor man kan afprøve
disse muligheder 1:1”.
58
Netop dette har man sat fokus på i Herning og Studsgård. I
baggårdene præsenterede byplanudvalget på en offentlig
byvandring visionsskilte i små ’P-parker’, for at simulere de
fremtidige visioner for baggårdene, og i sommeren 2010 bliver
en af baggårdene omdannet til et byrum. Projektet skal således
fungeret som et testfelt for, hvilke typer liv, der kan skabes i
baggårdene og en undersøgelse af, hvilke potentialer, der er
for f.eks. opsamling regnvand, begrønning og fortætning.
hvornår er målet nået?
Byudvikling er en proces. Det giver derfor ikke mening at tale
om, at ’nu er denne del færdig’, for der starter altid noget nyt
- præmisserne har ændret sig og politikerne vil noget nyt.
Alligevel giver det mening at opstille mål i handlingsplanerne
- det giver det en succesoplevelse - oplevelsen af, at man er
kommet videre, at arbejdet nytter. Når man ikke målene, kan
det være lige så lærerigt – hvorfor nåede man det ikke? Var
målet urealistisk, skiftede fokus undervejs, så noget andet gav
bedre mening eller var der simpelthen ikke afsat ressourcer –
eller manglede det reelle incitament?
Forandringen Skal ForankreS
Formidlingen og forankringen af projektets resultater i
Herning Kommunes organisation kan blandt andet ske
gennem nærværende rapport og modellen for ejerskab og
forankring. Planchef i Herning Kommune, Marius Reese
siger i den forbindelse om mulighederne for anvendelse af
rapporten og modellen:
”Jeg ser rapporten og dens anbefalinger og konklusioner
som en del af den værktøjskasse som borgere, grundejere,
kommunale planlæggere og rådgivende firmaer kan gribe
ned, i når vi skal sikre ejerskab og forankring til en bæredygtig
byudvikling og byfornyelse. Konklusionerne kan vi bruge,
når det drejer sig om at tilrettelægge og styre processen for
at sikre ejerskabet blandt alle relevante interessenter, når
vi skal lave planer og projekter for en konkret byudvikling.
Rapporten giver også mulighed for at tilegne sig basisviden og
argumenter for hvilke bæredygtigheds tiltag der er relevante i
det konkrete projekt, og om det vil være nødvendigt at fortage

”jeg Ser rapporten og denS anbeFalinger og konkluSioner Som en del aF den værktøjSkaSSe
Som borgere, grundejere, kommunale
!
planlæggere og rådgivende Firmaer kan gribe ned,
i når vi Skal Sikre ejerSkab og Forankring til en bæredygtig byudvikling og byFornyelSe.
konkluSionerne kan vi bruge, når det drejer Sig om at tilrettelægge og Styre proceSSen
For at Sikre ejerSkabet blandt alle relevante intereSSenter, når vi Skal lave planer og
projekter For en konkret byudvikling.
rapporten giver ogSå mulighed For at tilegne Sig baSiSviden og argumenter For hvilke
bæredygtighedS tiltag der er relevante i det konkrete projekt, og om det vil være
nødvendigt at Fortage nye underSøgelSer og vurderinger og Søge ny viden inden planen
eller projektet realiSereS.
jeg vurderer, at modellen kan viSe Sig henSigtSmæSSig på længere Sigt, da der med aFSæt
i rapporten nemt kan udvikleS en Stringent og SyStematiSk model, Som
!
tilpaSSeS den
enkelte kommune eller virkSomhed, Som Sikrer at vi kommer hele vejen rundt i Forhold
hele bæredygtighedSbegrebet”
Marius Reese, Planchef i Herning Kommune
nye undersøgelser og vurderinger og søge ny viden inden
planen eller projektet realiseres. Jeg vurderer, at modellen kan
vise sig hensigtsmæssig på længere sigt, da der med afsæt i
rapporten nemt kan udvikles en stringent og systematisk
model, som tilpasses den enkelte kommune eller virksomhed,
som sikrer at vi kommer hele vejen rundt i forhold hele
bæredygtighedsbegrebet”.
!
anbeFalinger
- opsæt konkrete projekter med en fast tids- og aktivitetsplan
- Sørg for, at der er afsat ressourcer - både til projektet og til
det tværfaglige samarbejde
- Sørg for, at der er opbakning både i direktionen og politisk
- etabler en styregruppe med både beslutnings- og ledelseskompetence
- giv tid til at projektteamet kan få opbakning fra deres
bagland
- undersøg, forstå og formuler de incitamenter, som den
enkelte afdeling har for at gå ind i projektet. Hvis de ikke er
der, bliver det svært at etablere engagementet.
!
!
59
1:
Ko N
e

Model model
360

anvendelSe aF modellen
- for ejerskab til bæredygtig byfornyelse
i det følgende fremsættes en generel model og en række
anbefalinger for, hvordan man kommer fra ønsket om
bæredygtig byfornyelse til et egentligt resultat. modellen
og anbefalingerne bygger på projektets resultater og
erfaringerne med bæredygtig byfornyelse fra de tre cases i
herning kommune.
I det følgende afsnit er anbefalingerne fra artiklerne i denne
rapport sammenfattet under to overordnede kategorier,
”Proces” og ”Formidling”. Med ”Studsgårds Grønne Hjerte”
som eksempelprojekt, vises det derefter, hvordan modellen
for ejerskab og forankring kan anvendes i praksis. Til sidst
følger inspirationskataloget, som modellen refererer til.
hvem Skal bruge den og hvordan
Modellen er målrettet kommunale forvaltninger, som
står overfor at skulle implementere miljøorienterede
og bæredygtige indsatser i større og mindre byer og
byfornyelsesområder.
Modellen kan også anvendes af andre organisationer, som
mangler redskaber til at sikre lokal opbakning og engagement
i forhold til et bæredygtighedstiltag.
Modellen giver ikke entydige løsninger, men det er hensigten,
at den kan bidrage til at synliggøre processen, de overvejelser
man skal igennem og de redskaber, som kan anvendes
for at sikre ejerskab og forankring i forbindelse med et
bæredygtighedstiltag.
Det anbefales, at modellen printes ud og gennemgåes trin
for trin. Herved kan modellen være redskab til at synliggøre
processen omkring bæredygtighedstiltaget for alle aktører
fra start.
modellen
Modellen består af:
- Anbefalinger
- Modeldiagram
- Inspirationskatalog
Disse 3 dele af modellen hænger sammen som parallelle spor,
hvor modeldiagrammet skal ses som det praktiske redskab,
anbefalingerne som en tjekliste og inspirationskataloget som
eksempler.
Inspirationskataloget er et dynamisk dokument, hvor der f.eks.
kan komme nye bæredygtige indsatser ind i inspirationskataloget,
i takt med at diverse teknologier og planlægningsmæssige
metoder udvikler sig. Dette arbejde med at søge nye indsatser
kan gøres løbende i forhold til det enkelte projekt.
61

anbeFalinger
Anbefalingerne skal læses som generelle tjekpunkter eller
guidelines som man som projektansvarlig kan gå igennem i
løbet af processen.
Anbefalingerne skal ikke følges kronologisk, som de er stillet
op, men alle punkterne bør overvejes og tages stilling til for at
sikre den bedste proces og formidling af projektet.
Anbefalingerne kan udvides med flere punkter i takt
med, at kommunen opbygger en større ”værktøjskasse”.
Anbefalingerne i denne rapport kan læses som en nettoliste.
Den første del af anbefalingerne er rettet mod opstart af
processen, hvor rammerne for projektet udstikkes. Den anden
del af er rettet mod formidlingsdelen, som foregår løbende i
hele processen.
62
1.
proceS
a.
b.
c.
d.
e.
f.
g.
h.
afsæt ressourcer til hele forløbet
i.
Sørg for, at der er afsat ressourcer - både til projektet og til det tværfaglige samarbejde.
Samlende struktur
i.
Sørg for at netværket har en samlende struktur (f.eks. et website, en tovholder eller et viden-task-force)
som faciliterer og skabe fremdrift i netværket.
kompetent styregruppe
i.
Etabler en styregruppe med både beslutnings- og ledelseskompetence
konkrete projekter
i.
Opsæt konkrete projekter med en fast tids- og aktivitetsplan
Fællesskab/det sociale
i.
mangfoldighed
i.
opbakning
i.
Fælles vision
i.
Skab gode rammer for det sociale omkring bæredygtighedstiltaget.
Inviter bredt og skævt, når netværket skal stiftes – eventuelle undergrupper skabes senere, når
netværket er etableret.
Sørg for, at der er opbakning både i direktionen og politisk
Skab en fælles vision som projekterne skal understøtte. Visioner kan bestå af tekst og billeder og bør
indeholde værdier, som man ikke vil gå på konpromis med.

1.
Formidling
a.
b.
c.
d.
e.
Synliggørelse/1:1
i.
Opbakning
Afsæt ressourcer til hele forløbet
Samlende
struktur
Kompetent styregruppe
Konkrete projekter
Fællesskab/det sociale
Mangfoldighed
Selvfølge
Grøn
guide
Synliggørelse/1:1
Klare incitamenter
Synergi/Visualiser løsningen
!
Proces Formidling
Gør det usynlige synligt - ofte afhænger formidlingen og dermed ejerskabet og forankringen af
bæredygtighedstiltaget af, om man kan se pointen med de bæredygtige tiltag.
klare incitamenter
i.
Incitamenterne skal være afklaret fra start: Hvorfor vil man arbejde med bæredygtig byfornyelse?
Derved kan man målrette argumenterne til de forskellige interessenter.
ressourceperson
i.
Tilknyt en ”grøn guide” eller ”klimakoordinator”, som kan varetage kontakten mellem kommunen og
lokalområdet. Denne person skal fungere som ekstra ressourceperson for projektet.
Synergi/visualiser løsningen
i.
Selvfølge
i.
Skab synergi mellem forskellige funktioner og hensyn, så man kan se, at de miljørigtige løsninger også
styrker det gode liv eller er gode for sundheden eller økonomien.
Gør bæredygtighed til en selvfølgelighed. Hvis bæredygtighedstiltaget skal forankres, skal det
italesættes og iscenesættes som en naturlig handling - en del af den daglige praksis og en del af den
vante proces.
63

4.
Nedenstående figur viser modellen, som den ser ud i starten
Kortlægning Fokusering Redskaber
af et projekt - tom med plads til input.
I forhold til praksis vil Planlægnings- den kunne printes Affaldssortering
ud på et stort ark
mæssige - og
og lægges på bordet Blå/grøn struktur
teknologiske i de indledende møder af et projekt.
Ny rekreativ zone
Den vil derefter med indsatser fordel kunne tages Fortætning frem igen i løbet af
processen og sammen med anbefalingerne danne rygraden
for en succesfuld forankring af og ejerskab til det Økonomisk pågældende
besparelse
projekt.
BÆREDYGTIG BYOMDANNELSE
0.
BÆR
Incitamenter
Sted/område
Aktører
Generelt
Specifikt
Socialt samværd
Idealistisk mål
Mere byliv
Studsgård Torv
Herning Bymidte
Ekstern rådgiver
Byplansudvalg
Genbrug & Affald
Borgergrupper
Planafdeling
Klimakoordinator
Kulturforvaltning
Note: udfyldt med generelle redskaber, ud fra de 3 cases
BÆREDYGTIG BYOMDANNELSE
Aktører E
Planafdeling
aktiviteter
Klimakoordinator
modellen i prakSiS
Modellen beskriver processen fra beslutningen om den
konkrete indsats frem til en ejerskab og forankring til de
bæredygtige indsatser gennem 4 overordnede faser.
På de følgende sider er modellen fyldt ud med projektet
”Studsgårds Grønne Hjerte” som eksempel, for at tydeliggøre,
Karstoft
hvordan de forskellige trin i modellen fyldes ud.
Plandokumenter
Netværksdannelse
Fondssøgning
Formidling til
borgermøde
Visionsskilte
Walk and talk
Midlertidige byrum
1:1 eksempel
Tværfagligt
samarbejde
Inspirationsgrupper
Inddragelse gennem
aktiviteter
Kortlægning Fokusering Redskaber
Planlægningsmæssige
- og
teknologiske
indsatser
Incitamenter
Sted/område
Specifi
modeldiagram
Generelt
Specifikt
Modellen består af fire trin frem mod det opsatte mål.
64
Mål
EJERSKAB & FORANKRING
Mål
Aktører EJERSKAB & FORANKRING
Resultat
Implementering af
bæredygtige
byomdannelser
Resultat
Implementering af
bæredygtige
byomdannelser

1. kortlægning
Når de første beslutninger om at integrere bæredygtige
tiltag i byfornyelsen er taget - enten fra kommunens side
eller på initiativ af en borgergruppe eller anden organisation,
starter en kortlægningsfase. Her bredes det store billede
ud, med kortlægning af de forskellige muligheder for
planlægningsmæssige og teknologiske indsatser for
bæredygtig byfornyelser og de mulige incitamenter for,
hvorfor bæredygtig byfornyelse er attraktivt i det konkrete
tilfælde. Desuden undersøges det givne område eller sted
nærmere, og der udpeges forskellige delområder, som kunne
være oplagte at tage fat på.
Endeligt beskrives alle aktører, der kunne være relevante
eller nødvendige at skabe en dialog med, for at projektet
kan videreføres. Dette arbejde sker på tværs af forvaltninger
gennem en styregruppe.
1.
BÆREDYGTIG BYOMDANNELSE
ELSE
I kortlægningsfasen danner man sig et overblik over:
Mulige planlægningsmæssige- og teknologiske indsatser:
Projektindsatser, som relaterer sig til bæredygtighed - f.eks. grønne tage
Mulige incitamenter:
Bevæggrunde for at deltage i projektet
Mulige steder/områder:
Topografien, skala af indsatsen, større/mindre by og byområde
Mulige aktører:
Implicerede personer/organisationer/myndigheder i projektet
Kortlægning Fokusering Redskaber
Planlægningsmæssige
- og
teknologiske
indsatser
Incitamenter
Sted/område
Generelt
Specifikt
Mål
Aktører EJERSKAB & FORANKRING
De forskellige bæredygtige indsatser/incitamenter/stedet/aktører sættes ind
I fokuseringsfasen udvælges de
relevante indsatser, incitamenter,
steder og aktører for den bæredygtige
byomdannelse
Kortlægning Fokusering Redskaber Mål
Planlægnings-
Affaldssortering
mæssige - og
teknologiske G
Ny rekreativ zone
eksemplet ”Studsgårds grønne hjerte”
Projektet ”Studsgårds Grønne Hjerte” startede som et
idéoplæg mellem klimakoordinatoren fra Herning Kommune,
Studsgård Borgerforening og metopos by- og landskabsdesign,
som sammen med Forvaltning for Affald og Genbrug, Herning
Kommune var de primære aktører. Projektet byggede videre
på allerede igangsatte initiativer omkring affaldssortering
i landsbyen. Flere mulige miljømæssige indsatser blev
overvejet og byens borgerforening blev inddraget i en
skitseringsproces.
Der blev igangsat en kortlægning af, hvilke aktører der kunne
være relevante at inddrage. Forskellige steder i byen blev
vendt som mulige placeringer for projektet.
Resultat
Implementering af
bæredygtige
byomdannelser
65

2. Fokusering
BÆREDYGTIG BYOMDANNELSE
Kortlægning Fokusering Redskaber
Planlægningsmæssige
- og
teknologiske
indsatser
1.
oplagt at tage fat på med henblik på ejerskab og forankring
2.
BÆREDYGTIG BYOMDANNELSE
NELSE
Topografien, skala af indsatsen, større/mindre by og byområde
Mulige aktører:
Implicerede personer/organisationer/myndigheder i projektet
Efter kortlægningen gennemføres en fokuseringsfase, hvor
man udvælger de elementer fra kortlægningsfasen, man vil
arbejde videre med i projektet.
Er der eksempelvis tale Incitamenter om et projekt, som omhandler
indsatsen ”tæt, grøn by”, er de relevante planlægningsmæssige
og teknologiske indsatser snarere vandopsamling og
lommeparker end placeringen af vindmøller. Incitamenterne
vægtes i forhold til eksempelvis den politiske situation, og
Sted/område
på samme vis prioriteres nogle steder eller områder frem for
andre – det kan være en særlig gade, en offentlig institution,
en virksomhed, et torv eller en baggård, som synes specielt
Generelt
Specifikt
Mål
Aktører EJERSKAB & FORANKRING
i lokalmiljøet.
Endelig udpeges de aktører og netværk, som kan hjælpe
projektet igennem den videre proces. Antallet af aktører og
netværket kan enten justeres eller ændres gennem processens
forløb.
Kortlægning Fokusering Redskaber
Planlægnings-
Affaldssortering
mæssige - og
teknologiske
Ny rekreativ zone
indsatser
Økonomisk
besparelse
Incitamenter
Socialt samværd
Mere byliv
FORANKRING
&
Sted/område
Studsgård Torv
Ekstern rådgiver
Genbrug & Affald
Aktører Borgergrupper
EJERSKAB
Planafdeling
Klimakoordinator
Generelt
Specifikt
I fokuseringsfasen udvælges de
relevante indsatser, incitamenter,
steder og aktører for den bæredygtige
byomdannelse
Der fokuseres på, hvilke indsatser, intitamenter, steder og aktører, der er relevant at arbejde videre med
66
eksemplet ”Studsgårds grønne hjerte”
Gennem fokuseringen blev kortlægningen specificeret.
På baggrund af et ønske og behov om at lave noget, der ville
samle byen og være en del af byens ansigt udadtil, blev byens
centrale torv valgt.
Resultat
Mål
Gennem inspirationskataloget
udvælges redskaber som bruges til
forankringen til den bæredygtige
byomdannelse
Kortlægning Fokusering Redskaber Mål
Planlægnings-
Affaldssortering
mæssige - og
Plandokumenter
teknologiske
Ny rekreativ zone
indsatser ING
Implementering af
Incitamenterne for projektet var bæredygtige primært af sociale og
idealistiske årsager, men ønsket byomdannelser
om at spare penge ved
at lave en fælles affaldssortering og samtidig have en
opkvalificerende virkning på resten af byen, ved at forskønne
byens primære centrum, spillede også en rolle.
Via dialog med Forvaltning for Affald og Genbrug, Herning
Kommune valgte samarbejdsparterner i projektet at lave
projekt ”Studsgård Grønne Hjerte” med fokus på fælles
affaldssortering og socialt mødested på byens torv.
Resultat
Implementering af
bæredygtige
byomdannelser

BÆREDYGTIG BYOMDANNELSE
Kortlægning Fokusering Redskaber
Mål
Planlægnings-
Affaldssortering
mæssige - og
teknologiske
Ny rekreativ zone
indsatser
Økonomisk
besparelse
Incitamenter
Socialt samværd
Mere byliv
FORANKRING
&
Sted/område
Studsgård Torv
Ekstern rådgiver
Genbrug & Affald
Aktører Borgergrupper
EJERSKAB
Planafdeling
Klimakoordinator
og ved konkrete eksempler – gerne i form af 1:1 installationer
2.
3.
BÆREDYGTIG BYOMDANNELSE
ANNELSE
Generelt
Specifikt
relevante indsatser, incitamenter,
steder og aktører for den bæredygtige
byomdannelse
3. redskaber
I den tredje fase gøres der brug af konkrete værktøjer til at få
det bæredygtige tiltag forankret (lokalt og/eller nationalt) og
skabe ejerskab til projektet (privat såvel som politisk).
Disse redskaber kan være tilknytningen af en ressourceperson
med timer til samarbejde med borgerne og koordinering,
udarbejdelse af en helhedsplan, formidling via borgermøder
og inddragelse af eksperter.
Frem mod den egentlige byfornyelse kan ejerskab og
forankring opbygges ved synliggørelse af de forskellige idéer
i byrummet.
Eksempler på disse redskaber findes i inspirationskataloget.
Valget af redskaber sker på baggrund af et samspil
mellem aktører, den pågældende kontekst og de relevante
incitamenter.
Kortlægning Fokusering Redskaber
Planlægnings-
Affaldssortering
mæssige - og
Plandokumenter
teknologiske
Ny rekreativ zone
indsatser
Fondssøgning
Økonomisk
Formidling til
besparelse
borgermøde
Incitamenter
Socialt samværd
Mere byliv
Walk and talk
FORANKRING
&
Sted/område
Studsgård Torv
1:1 eksempel
Tværfagligt
samarbejde
Ekstern rådgiver
Genbrug & Affald
Aktører Borgergrupper
Inddragelse gennem EJERSKAB
Planafdeling
aktiviteter
Klimakoordinator
Generelt
Specifikt
Affaldssortering
Ny rekreativ zone
Økonomisk
eksemplet ”Studsgårds grønne hjerte”
For at skabe ejerskab til projektet på landsbyskala blev
projektet fremlagt til en klimamiddag, hvor mange af
byens borgere var samlet. Derudover var projektet en
del af Borgerforeningens møderække,
Resultat
som blandt andet
inkluderede en ”walk and talk” ude på torvet sammen med de
øvrige aktører. Derudover blev der Implementering udarbejdet en af ansøgning,
bæredygtige
som indeholdt projektbeskrivelse samt planer, som blev
byomdannelser
brugt til fondssøgning - en fondssøgning, som gav et positivt
udfald og derved forstærkede ejerskabet til projektet. Som
en forsmag på projektet og et 1:1 eksempel blev der placeret
metalaffaldscontainere på torvet.
Disse redskaber blev udvalgt gennem overvejelser om
projektets skala, samt de indsatser og incitamenter, der lå
bag.
Der blev derudover udarbejdet en tidsplan og et overordnet
økonomioverslag for de forskellige aktører, med Herning
Kommune som projektleder.
Gennem inspirationskataloget
udvælges redskaber som bruges til
forankringen til den bæredygtige
byomdannelse
Mål
Kortlægning Fokusering Redskaber Mål
Planlægningsmæssige
- og
teknologiske
indsatser
Plandokumenter
Fondssøgning
Formidling til
KRING
Resultat
Implementering af
bæredygtige
byomdannelser
Med inspirationskataloget i hånden udvælges og iværksættes en række redskaber, som er med til at sikre ejerskab og forankring til den bæredygtige indsats
67

FORANKRING
& EJERSKAB
4. midlet
Kortlægning Fokusering Redskaber eksemplet ”Studsgårds Mål grønne hjerte”
Når ejerskabet og forankringen Planlægnings- er etableret, vil det skabe Status på projektet er, at der er en god opbakning til
Affaldssortering
mæssige - og
Plandokumenter
grundlag for implementering af de bæredygtige indsatser.
”Studsgårds Grønne Hjerte” frem til opførelse i efteråret 201o
teknologiske
Ny rekreativ zone
indsatser
og implementeringen af de forskellige indsatser.
Denne model gør det dels mere overskueligt at påbegynde en Fondssøgning Samtidig er det vigtigt, at redskaberne, som blev brugt i
bæredygtig byfornyelse på tværs af forvaltninger, dels mere løbet
Økonomisk
Formidling af processen, til bliver gentaget omend i anden form for
sandsynligt, at den bæredygtige byfornyelse rent besparelse faktisk at borgermøde opretholde ejerskabet til
Incitamenter
Resultat indsatsen. Det kunne fx være
Socialt samværd
bliver udført i praksis.
fælles affaldsindsamlingsdage og byfester på torvet med
Mere byliv
Implementering af
tilhørerende Walk and talk byttedag.
bæredygtige
byomdannelser
Projektet vil forhåbentlig udmønte sig i, at torvet bliver byens
Sted/område
Studsgård Torv
1:1 eksempel nye mødested for aktører i alle aldre, og at det er med til at
formidle Tværfagligt de andre bæredygtige indsatser som Studsgård som
samarbejde
klimalandby allerede har og planlægger at igangsætte.
3.
Ekstern rådgiver
Genbrug & Affald
Aktører Borgergrupper
Inddragelse gennem
Planafdeling
aktiviteter
Klimakoordinator
4.
DANNELSE
BÆREDYGTIG BYOMDANNELSE
BÆREDYGTIG BYOMDANNELSE
Kortlægning Fokusering Redskaber Mål
Planlægningsmæssige
- og
teknologiske
indsatser
lt
Generelt
Specifikt
Kortlægning Fokusering Redskaber
Affaldssortering
Blå/grøn struktur
Ny rekreativ zone
Fortætning
Økonomisk
besparelse
Plandokumenter
Netværksdannelse
Fondssøgning
Gennem inspirationskataloget
udvælges redskaber som bruges til
forankringen til den bæredygtige
byomdannelse
Planlægnings-
Affaldssortering
mæssige - og
Plandokumenter
teknologiske
Ny rekreativ zone
indsatser
Fondssøgning
Økonomisk
Formidling til
besparelse
borgermøde
Incitamenter
Socialt samværd
Mere byliv
Walk and talk
FORANKRING
&
Sted/område
Studsgård Torv
1:1 eksempel
Tværfagligt
samarbejde
Ekstern rådgiver
Genbrug & Affald
Aktører Borgergrupper
Inddragelse gennem EJERSKAB
Planafdeling
aktiviteter
Klimakoordinator
Generelt
Specifikt
Formidling til
NKRING
Mål
Resultat
Implementering af
bæredygtige
byomdannelser
Hvis modellen opfylder dens rolle, er skridet taget mod at sikret et godt ejerskab til en succesfuld implementering af den pågældende bæredygtige indsats
68

Malmø Bo01
69

BÆREDYGTIG BYOMDANNELSE
Kortlægning Fokusering
Planlægningsmæssige
- og
teknologiske
indsatser
Incitamenter
Sted/område
Aktører
Modellen kan hentes i Byfornyelsesdatabasen hos Socialministeriet.
70
Generelt
Specifikt

Redskaber
Mål
EJERSKAB & FORANKRING
71
R

inspirationskatalog
inspirationskatalog
rettet mod model, skal bruges i første trin af modeldiagrammet. inspirationskataloget er opbygget i
følgende afsnit:
• planlægningsmæssige og teknologiske indsatser
• incitamenter
• redskaber
inspirationskataloget er et dynamisk dokument, der kan redigeres i takt med, at diverse teknologier og
planlægningsmæssige metoder udvikler sig.
4

planlægningsmæssige og
teknologiske indsatser
begrønning
74

grønne vægge
Flower Tower, Paris, Edouard Francois
grønne tage
Grønt tag fra parkeringsbygning i Coralville, Iowa.
...facts
Forskellige typer overflader har forskellige måder at modtage
og aflede regnvandet på. Dette er meget afgørende for hvor
meget vand, der bliver ledt videre til kloakerne. Herunder ses
‘run-off’ koefficienterne for forskellige typer overflader:
Tag: 1,0. Asfalt: 0,9. Fortov: 0,6. Grus: 0,3. Græs/jord: 0,1. Skov 0,0.
Omdannes et eksisterende tag til et grønt tag vil ‘run-off’ koefficienten
gå fra 1,0 til at lige et sted mellem 0,3 og 0,1.
Hvilken effekt?
Grønne vægge er beplantning op ad facader ved hjælp af plantekummer,
plantevægge og forskellige wire-systemer.
I samspil med optagelse af regnvand, isolering og øget velbefindende
i byen, fungerer grønne vægge som et effektivt
element i byens rum. De grønne vægge er med til at reducere
støj og til at køle på varme dage, de gavner biodiversiteten og
reducerer mængden af overfladevand, som ledes ud i kloakkerne.
Samtidig har begrønningen en stærk signalværdi. Økonomisk
kan det gavne lokalområdet, da det i spørgeundersøgelser
bekræftes at man ser det som en kvalitet at bo grønt.
Samtidig kan der spares på vedligehold af kloaknettet pga.
den mindskede belastning.
Dertil kommer en række fordele for bygningernes indeklima.
Hvor i byen?
Grønne vægge er principielt en mulighed på alle bygningsfacader
og andre vertikale elementer - private som offentlige.
Eksisterende gavle kan begrønnes. Særligt kan beplantningsaspektet
integreres i nybyggeri.
Hvad kan kommunen gøre?
Kommunen kan fungere som et foregangseksempel ved selv
at etablere grønne vægge; på rådhuset såvel som på kommunalt
ejede bygninger som skoler og biblioteker.
Hvilken effekt?
Grønne tage består af en opbygning af et jordlag som er separat
fra det underliggende tagpaptag, hvori forskellige græsser,
mosser, sedum og andre egnede plantearter gror og ændrer
farve og karakter alt efter regnmængde.
Et grønt tag omsætter en stor del af det regnvand, det modtager,
og er desuden med til at virke kølende under varme dage.
Grønne tage gavner biodiversiteten og reducerer mængden
af overfladevand, som ledes ud i kloakkerne, hvorved der spares
på vedligehold af kloaknettet grundet den mindskede belastning.
Udover fordele for byrummet, har det også en række fordele
for bygningernes indeklima og varmeregning.
Hvor i byen?
Eksisterende tage kan omdannes. I nybyggeri kan beplantningsaspektet
indtænkes endnu mere integreret. Er bygningsstatikken
stærk nok, kan rekreative taghaver etableres. Dette
vil give området helt nye muligheder for liv i byen.
Hvad kan kommunen gøre?
Som for grønne vægge kan kommunen gå i front og integrere
grønne tage på egne bygninger. Desuden kan kommunen gøre
det mere attraktivt for den enkelte borger ved at udarbejde en
ordning, hvor dele af tilslutningsbidraget tilbagebetales mod
etablering af LAR-løsninger (Lokal Afledning af Regnvand).
75

lommeparker
Hvilken effekt?
En lommepark er en lille offentlig park, der ofte etableres på
byggetomter og irregulære arealer.
En lommepark kan tilføre større begrønning af byen, optagelse
af CO2 , rekreative funktioner som simpel afslapning, et
mødested, et grønt byrum at indtage frokosten i, en legeplads
for børn m.v. Lommeparker skaber små grønne åndehuller for
byens beboere og forbedrer det overordnede bymiljø. På den
måde giver de en positiv effekt både på en lille og stor skala.
Beboerne i lokalmiljøerne, som har en lommepark inden for
gåafstand er mindre tilbøjelige til at tage bilen hen til et større
grønt område. Derfor reduceres både trafik og forurening
og presset på byens større parker.
Hvor i byen?
Tiloversblevne arealer i byen, eksempelvis opstået efter nedrivning
af faldefærdige bygninger, kan med fordel omdannes
til lommeparker.
Hvad kan kommunen gøre?
Kommunen kan gennem lokalplaner sikre, at relevante arealer
reserveres til grønne lommeparker, samt sørge for at arealer
som står midlertidige tomme kan anvendes.
grøn korridor
Hvilken effekt?
Grønne korridorer er forbindelser i byen eller mellem by og
land, hvor plante- og dyreliv frit kan eksistere.
Korridorerne er med til at bevare livsvigtige biotoper.
Korridorerne har den tredobbelte effekt at de fungerer som
spredningskorridorer for vilde dyr og planter, skaber trafiksikre
forbindelser for mennesker samt markerer sig som grønne,
rekreative og attraktive bånd i byen.
Hvor i byen?
Strøg og kiler i byen kan omdannes til grønne parker, evt. i
gamle jernbane- og industriområder.
I landområderne kan grønne korridorer etableres således, at
forbindelser til den omkringliggende natur accentueres.
Hvad kan kommunen gøre?
Kommunen kan arbejde for fredning af areal til udlægning
af en grøn korridor. Foregår oftest trinvis, hvis der ikke er en
åbenlys eksisterende rute, som kan følges. Mange instanser
skal inddrages: private lodsejere, myndigheder, trafikforvaltning
m.fl.. Korridoren skal gerne linkes op på naturarealer
uden for byen.
76
...facts
Ny forskning viser at der er en sammenhæng mellem nærhed
til grønne områder, fysisk aktivitet og overvægt.
Lommepark i København
...konkret
En lommepark er typisk mindre end 5.000 m² - mindre end halvdelen
af en fodboldbane.
Det grønne element skal være tydeligt og prioriteres højt. Gerne
med vægt på langsigtede løsninger, dvs. at beplantning og
inventar bliver flottere og mere frodigt med tiden.
Lommeparken skal signalere åbenhed, og skiltningen skal være
positiv og imødekommende.
Endelig skal der være fokus på belysningen, så parken også føles
tryg at færdes i efter mørkets frembrud.
Omdannelse af gl. high line i New York

den blå by
78

egnvandsopsamling
Foto...
Fig. ## -
Regnvandsopsamling kan kombineres med skaterbaner
...facts
Etablering af regnvandsbassiner kan spare byen penge vha
aflastning af kloakerne, da alle - privatejede som offentlige institutioner
- er koblet op på det centrale kloaknet, under forudsætning
at det er fælleskloakkering.
Nedløbsinstallation Vådt regnvandsbassin Synlig vandføring med
vandrensende planter
grønne gennemtrængelige flader og belægninger
Permeabel belægning som parkeringsplads.
...facts
Arealet af forsejlede overflader som asfalt og fliser, vokser
stødt i parcelhusområder og i byerne. Dette er med til at forøge
afledningen af regnvand til kloakerne. Vandet trænger ikke ned
i jorden, og kan ikke blive til nyt grundvand.
Hvilken effekt?
Regnvandsopsamling kan etableres med mange forskellige
former for forsinkelsesbassiner. Regnvandet opsamles fra
rene overflader, f.eks. tage, i bassiner, der giver mulighed for
at regulere afledningen af vandet til kloakerne således, at belastningen
af nettet fordeles mere jævnt.
Man opnår at få rekreative - både grønne og blå - elementer
i byen, der tilføjer byrummene en værdifuld identitet. Samtidig
er det målet at undgå forurenende og sundhedsskadelige
oversvømmelser fra kloakerne, som ofte forårsager bekostelig
materiel skade i forbindelse med oversvømmelser og overbelastning
af kloakanlæg. Regnvandsopsamling er et billigt
alternativ til en ellers yderst beskostelig udvidelse af det underjordiske
kloaknet.
Hvor i byen?
Regnvandsbassiner kan med fordel etableres på steder, hvor
der er hyppige oversvømmelser eller på steder, hvor der
ønskes en forøget rekreativ værdi.
Regnvandsopsamling er endvidere en rigtig god løsning til
steder, hvor der er særlige drikkevandsinteresser eller ringe
mulighed for nedsivning.
Hvad kan kommunen gøre?
Gennem bevidst bearbejdning af vand, form, overskudsjord,
kanter og beplantning kan de rekreative og tekniske aspekter
forenes - ovenikøbet med en økonomisk gevinst.
Hvilken effekt?
Permeabel belægning er forskellige typer belægning, hvor
regnvand kan trænge igennem og nedsive til grundvandet.
Anlæggene reducerer udledningen af regnvand til kloakerne
betydeligt. Disse indgreb vil kunne løfte rigtig meget af vandbyrden
fra kloakerne og derved få en økonomisk gennemslagskraft
ved på lang sigt at spare omkostninger til en udvidelse
af det underjordiske kloaknet.
Desuden kan den permeable belægning have en begrønnende
effekt for byens rum. Der findes også permeable belægninger
med en jævn handicapvenlig overflade.
Hvor i byen?
Offentlige såvel som private parkeringsarealer kan med
fordel omlægges, og det bør generelt tilstræbes at have så
få forseglede overflader som muligt. Derfor bør permeabel
belægning overvejes og indtænkes i ethvert byrum.
Hvad kan kommunen gøre?
Kommunen har mulighed for at udskifte store arealer med
hård belægning til grønne flader eller porøse belægninger,
hvor vandet kan trænge igennem. Hermed opnås naturlig
nedsivning fremfor at vandet ledes bort i dyre kloakanlæg.
79

egnvandsHåndtering
Hvilken effekt?
Regnvandshåndtering kendes som LAR (Lokal Afledning af
Regnvand)/SUDS (Sustainable Urban Drainage Systems).
Gennem en decentralisering af vandhåndteringen skabes et
win-win scenarie. Der opnås et grønnere miljø , mens både
kommune og boligejere spares for omkostninger til kloak.
LAR er en konkret og langsigtet bæredygtig løsning på et stigende
problem med oversvømmelser og belastning af kloakanlæg
- en økonomisk og miljømæssig gevinst på sigt.
Hvor i byen?
Regnvand nedsives i jorden så tæt på nedfaldsstedet som muligt
eller transporteres ud i større åer og kanaler. Evt. i grønne
grøfter og vandrender eller i anden bearbejdning af terænnet.
Derved undgås udvidelse af dyre underjordiske føringsveje.
Strategien kræver stort privat initiativ og engagement, da det
også er tiltag i f.eks. parcelhuskvarterer og erhvervspområder,
der giver den samlede effekt.
Hvad kan kommunen gøre?
Kommunen kan forpligte sig på at øge bevidstheden om
vandets kredsløb blandt kommunens erhvervsdrivende og
borgere. Det er en god idé at begynde information og implementering
i god tid inden kloaknettet akut bryder sammen.
Det forebyggende arbejde vil kunne spare kommunen for
dyre midlertidige løsninger og gribe fat om problemet i tide.
rensning af overfladevand sivanlæg
Elefanthuset i ZOO, København, bruger renset overfladevand. Sivanlæg på Ærø
Hvilken effekt?
Genbrug af renset vand kan bruges til andre former for vandforbrug
end drikkevand. Reducering af brug af grundvand giver
mindre pres på kloaksystemet hvilket i sidste ende giver
en økonomisk besparelse.
Hvor i byen?
Det rensede overfladevand kan bruges til vanding af parker
og grønne områder, til vask af biler og til rekreative elementer
som badesøer og springvand.
80
Bo01, Malmø. Her ledes overfladevandet via åbne kanaler og vandløb
ud i større kanaler og videre ud i østersøen.
...konkret
Kombineres den lokale afledning af regnvand med genbrug af
vandet opnås en yderligere betydelig økonomisk gevinst.
Den enkelte husstand vil være en vigtig brik i områdets kedsløb,
hvilket styrker ansvaret og tilhørsforholdet til området.
Gennem bevidst bearbejdning af vand, form, overskudsjord,
kant, beplantning, lokal rensning og lys opnås både rekreative,
praktiske og økonomisk fordelagtige funktioner.
Hvilken effekt?
Et sivanlæg renser vand således, at det kan genanvendes i eksempelvis
søer og åer.Dette mindsker belastningen på kloaksystemet
med en økonomisk gevinst til følge.
Vandet kan bruges til toiletskyl og vanding af grønne områder
og grønne vægge. Anlægget sikrer en mere stabil tilførsel af
vand end direkte brug af regnvand.
Hvor i byen?
Sivanlæg kan anlægges i forbindelse med rekreative områder
i byen. Herefter kan vandet igen anvendes til vanding af
de øvrige grønne områder, og derved indgå i et bæredygtigt
kredsløb.

vedvarende energi
82

solenergi - solceller og solvarme
Solcellepaneler i Rizhao, Kina
...eksempel
Rizhao kombinerer incitamenter og reguleringsværktøjer til at
gennemføre en standardiseret og effektiv brug af vedvarende
energi, specielt solenergi. 99 % af Rizhao’s husstande bruger
solenergi til vandopvarmning. Forstæder og landsbyer omkring
bruger tilsvarende 30 %. 6.000 familier bruger også solenergi til
madlavning i form af solovne mv. Desuden kører næsten alle
trafiklys, gade- og parkbelysning på fotovoltaiske solceller.
En bredspektret brug af solenergi har reduceret forbruget af
kul og har hjulpet til at skabe en markant forbedret luftkvalitet
i Rizhao. Byens omlægning til solenergi har sat en positiv
udvikling i gang, hvor byen udvikler sig socialt, økonomisk og
kulturelt. Efter 15 års fokus på solenergi strømmer udenlandske
investeringer til byen.
geotermisk energi - jordvarme og strøm
Opvarmning med geotermisk vand i Reykjavik på Island
...eksempel
Reykjavik har verdens største og mest sofistikerede geotermiske
fjernvarmesystem, som har brugt naturligt forekommende
varmt vand til at opvarme byens bygninger og hjem siden 1930.
I dag står geotermisk energi for el- og varmeforsyning til hele
byen. I 2006 kom 26,5 % af elektriciteten på landsplan fra geotermisk
energi, 73,4 % fra vandkraft og 0,1 % fra fossile brændsler.
Hvilken effekt?
Solcellepaneler omdanner energien fra solens stråler til udnyttelig
energi, der erstatter CO2-udledende energikilder. Solenergi
kan gøres til hovedenergikilden for en hel by og sørge
for trafiklys, energibesparende gade- og parkbelysning ved
LED belysning, m.m..
Hvor i byen?
Panelerne kan opsættes på bygningstage, hvorfra energien
opsamles og bruges som almindelig støm. Mindre elementer
kan integreres med selve lyskilden, så det enkelte objekt
bliver selvforsynende.
Hvad kan kommunen gøre?
Politisk kan der træffes beslutning om etablering af solcelle-
og solvarmeanlæg på offentlige bygninger. Desuden kan der
opfordres til individuel investring i solcelle- og solvarmeanlæg
til de enkelte husstande.
Hvilken effekt?
Geotermisk energi kan udnyttes ved f.eks at pumpe varmt
vand op fra dybe vandførende lag i undergrunden og udnytte
det til opvarmning og evt. generering af elektricitet.
I Danmark er det realistisk at udnytte reservoirer, som maksimalt
ligger 2,5-3 km nede i jorden.
For at udnytte den geotermiske varme handler det i princippet
om at bore to dybe huller, i en til tre kilometers dybde. Fra
det ene hul oppumpes varmt vand med en vandtemperatur
på for eksempel 73 grader, og ved hjælp af en varmepumpe
trækkes varmen ud af vandet, så det får en temperatur på 17
grader. Den opsamlede varme fra vandet overføres derefter
ved hjælp af en varmeveksler til forbrugerne via fjernvarmenettet.
Til sidst pumpes det lunkne vand tilbage ned gennem
det andet hul, som ligger halvanden kilometer fra det første
hul for at holde trykket oppe i sandstenslagene.
Hvor i byen?
Geotermisk energi kan bruges til opvarmning af boligenheder,
elektricitet til belysning og andet strømforbrugende i
byrummet.
Hvad kan kommunen gøre?
Kommunen kan træffe politisk beslutning om at investere i et
jordvarmeanlæg.
83

int
Hvilken effekt?
Brint er en energibærer. El fra f.eks. en vindmølle kan bruges
til at producere brint. Brinten kan opbevares, hvorimod elektriciteten
skal anvendes i det øjeblik, den produceres. Brint
kan derfor bruges til at opbevare energien, som så omsættes
til energi igen, ved at brænde brinten i en gasturbine eller omsætte
den i en brændselscelle.
En brændselscelle omsætter brint eller naturgas til elektricitet
helt uden forurening. En brændselscelle kan lave el og varme,
hvor det eneste spildprodukt i produktionen er vand. Derfor
er anvendelsen af brint og brændselsceller yderst miljøvenligt
i den overordnede energiproduktion, forudsat at brinten
produceres ud fra vedvarende energikilder som vindenergi.
Hvor i byen?
Brændselsceller kan anvendes i transportsektoren, til små
husstandsanlæg - såkaldt mikrokraftvarme - som nødstrømsanlæg
og i større skala på kraftvarmeværker. Danmark er med
helt fremme i udviklingen af de to brændselscelletyper PEM-
FC og SOFC, og satser blandt andet på mikrokraftvarme med
brændselsceller i private husstande.
Hvad kan kommunen gøre?
Brint kan være meget dyrt at etablere og kræver derfor en lokalpolitsik
indsats, hvis det skal gennemføres i større skala.
vindkraft - vindmøller biogas & biomasse - biobrændselsanlæg
Vindmølle park i havet producerer store mængder energi Biogasanlæg skaber energi fra landbrugets affaldsprodukter
Hvilken effekt?
Vindmøller er dyre at bygge, men koster meget lidt i anvendelse.
Danmark er verdens største vindenergiforbruger.
Hvor i byen?
Vindenergi kan komme fra store havmøller, vindmølleparker
på land og private minivindmøller. Oftest opsættes de udenfor
byen for at udnytte vinden over flade arealer og for at genere
mindst muligt med støj og skygger.
Små vindmøller kan dog med fordel etableres i baghaven
eller på den nærmeste mark, og tilknyttes den enkelte husstands
elforbrug.
84
H2Pia: Eksempel på samarbejdet HIRCs arbejde med boliger baseret
på brintenergi
...eksempel
Med baggrund i erfaringer fra en række testboliger planlægges
landsbyen Vestenskov på Lolland at blive markedsført som
’Brintsamfund’.
Boligerne i projektet vil få installeret et brændselscellemodul
med en effekt på ca. 2 kW. Dette modul vil være af samme størrelsesorden
som et mindre fyringsanlæg. Ud over at dække boligens
varmeforsyning vil dette anlæg samtidig dække boligens
el-behov.
Hvilken effekt?
Ved at behandle gylle og andet organisk affald fra landprugsproduktion
på biogasanlæg løser man adskillige miljøproblemer
i det industrialiserede landbrug, og biogassen kan for
eksempel bruges direkte på små kraftvarmeværker. Etableringen
af et bioenergianlæg vil reducere udledningen af fosfor
og kvælstof til vandmiljøet, reducere lugtproblemer i forbindelse
med spredning af gylle på markerne og sikre en bedre
udnyttelse af gødningsstoffer i gyllen
Hvor i byen?
Anlæggene placeres typisk udenfor byen i sammenhæng med
landbruget, der leverer restprodukter til anlægget.

den tætte by
86

tæt=grøn, kvalitativ fortætning af byen
Vancouver, ”Ecodensity”
...eksempel
I Vancouver, Canada, har man bevidst arbejdet med at fortætte
byen, da byen ligger i en topografi som ikke holder til en udvidelse
af byen. En sådan udvidelse vil gå ud over nogle vigtige
landbrugs - og naturområder. Vancouver Kommune kalder selv
deres initiativ for ”Ecodensity”.
En større tæthed er opnået ved at bygge højt, men slankt og
sørge for at der stadig er en gadeskala som man kan forholde
sig til - i form af en plint af 2-3 etage for hvert slankt boligtårn.
Offentlige services er placeret tæt på infrastrukturelle knudepunkter,
for at reducere brugen af private biler. Derudover er
der arbejdet med cykelstier - et fænomen forholdsvis nyt for
amerikanske og canadiske storbyer. Hele fronten ned mod vandet
er bevidst holdt offentligt og grønt, for at sikre fri adgang
for alle.
byggetætHed avler offentlige services og pladser
Fortætning med infill af nyt mellem gamle huse i Aalborg
Hvilken effekt?
En tættere by giver en række fordele: Mindre energi til opvarmning,
et mindre økologisk fodaftryk i forhold til de omkringliggende
naturlandskaber, kortere infrastrukturelle afstande, da
funktioner i byen ligger tættere og man kan mindske brugen
af privat transport mellem hverdagssteder. Mulighed for effektiv
forsyning og mindre resourcespild. Den tætte by bidrager
til et øget byliv, bl.a. med fordele for de handelsdrivende.
Hvor i byen?
En fortætning af byen kan ske både i mindre og større byer,
hvor f.eks. arealer tidligere brugt til parkeringspladser kan
danne mulighed for en fortætning i tæt samspil med en begrønningsplan.
Hvad kan kommunen gøre?
Kommunen kan arbejde med at begrønne bymidten ved at
etablere grønne strukturer i kombination med nye og fortættede
bydele som en bevidst planstrategi.
...facts
For lokalområderne i byen er det vigtigt at have en park i nærheden.
Hvis der er mere end 500 meter til den nærmeste park,
bruger især børn og ældre den ikke.
Hvilken effekt?
Større byer vil få mulighed for mere byrum i forbindelse med
ejendomsudvikling - med en mere tæt og grøn by som følge.
Indsatsen er en kombination af private investeringer og offentlige
services, samt en bevidsthed fra komunnens side, om
at udviklingen skal ske hånd i hånd med en grøn og lokal bonus
for de lokale borgere.
Hvor i byen?
Byggetætheden kan øges i små såvel som store byer, men særligt
er det relevant i byernes centre, hvor ejendomsudviklingen
og koncentrationen af bygningsmassen kan give plads til
flere byrum.
Hvad kan kommunen gøre?
En vedtagelse af højere bebyggelsesprocenter i byerne vil
give potentiale for en højere indtjening. En del af denne nye
indtjening kan gå til forbedringer af de offentlige områder
som skoler, parker og lignende byrum.
87

genbrug og materialer
88

genanvendelige og nedbrydelige materialer
Ford Rouge Center, Michigan
...eksempel
I USA er Ford Motor Company i gang med at omdanne deres 500
hektar store fabriksareal Ford Rouge Center i Deabourn, Michigan
efter vugge til vugge tankegangen. F.eks. holder græstag
på fabrikken mere end dobbelt sålænge som traditionelle tagbelægninger
og sammen med deres vådområder, er det med til
at rense og dræne regnvand og spare virksomheden for dyre
pumper og vandrensningssystemer. Ford har designet en bil,
Ford U, efter samme princip. Alle bilens komponenter er fremstillet
på en sådan måde, at de ved slutningen af bilens levetid
kan demonteres og blive til enten biologiske eller tekniske næringsstoffer.
bæredygtige materialer
”Hempcrete” er et forsøg, hvor der bruges hamp i betonkonstruktionen
Hvilken effekt?
Princippet Cradle to Cradle (fra vugge til vugge) går ud på, at
produktionsvirksomheder er bevidste om at produkter og materialer
efter endt levetid kan genbruges og indgå i produktionen
på ny.
Genbrug af materialer fjerner energiforbruget ved produktion
af nye materialer.
Nedbrydelige materialer kan nedbrydes uden afgivelse af farlige
stoffer.
Begge typer materialer har en økonomisk gevinst på sigt, da
der spares udgifter ved produktion og køb af nye materialer.
Hvor i byen?
Bænke, lygtepæle og andet byrumsinventar kan med fordel
produceres af genbrugsmaterialer, som igen kan tages op og
genanvendes andre steder.
Hvad kan kommunen gøre?
Kommunen kan anlægge en strategi for at de materialer, der
bruges i forbindelse med nye anlæg, skal kunne genvendes
hvis anlægget senere skal fjernes eller ændres.
...facts
Ford har indtil videre sparet 180 millioner kr ved at bygge efter
vugge til vugge principperne i stedet for at bygge konventionelt.
Hvilken effekt?
Bæredygtige materialer er materialer, som er fremstillet med
respekt for miljøet, under etiske arbejdsforhold og gerne lokalt
således, at transport med CO2-udslip til følge minimeres.
Brugen af disse materialer giver et mindre CO2 udslip.
Hvor i byen?
Ligesom genanvendelige og nedbrydelige materialer kan
bæredygtige materialer indtænkes i ethvert offentligt såvel
som privat (by)rum.
Hvad kan kommunen gøre?
Ved at kommunen vælger lokale, bæredygtige materialer
styrker den samtidig erhverslivet i forbindelse med produktionen
det pågældende lokale sted - og økonomien bliver i
kommunen.
Desuden kan der via lokalplanbestemmelser stilles krav om
dokumentation af levetidsalder i forbindelse med nye anlæg.
89

fælles Håndtering og genbrug af affald
Hvilken effekt?
Sortering af farvet/klart glas, pap og papir, grønt til kompost,
plast, metal, batterier og tøj/sko gennem opstillede containere
giver en bedre udnyttelse af genbrugsmaterialer.
Mindre affaldsmængder giver mindre energiforbrug til omdannelse
og mindre forurening med udslip af farlige stoffer
i miljøet.
Der spares energi og økonomi ved at håndtere mindre affaldsmængder
og ved at gøre det lokalt.
Ved at genbruge metal kan der tjenes penge på genanvendelse
af eksempelvis aluminium.
Hvor i byen?
Opstilling af affaldssorteringscontainere, info om korrekt
sortering, samt fælles lokale kompostanlæg hvor borgerne
kan aflevere grønt affald og hente komposteret jord kan opstilles
rundt omkring i det offentlige og semioffentlige rum.
Dette kan kombineres med genbrugsbutikker, hvor folk både
kan købe og aflevere gamle brugsting.
Hvad kan kommunen gøre?
Kommunen kan opsætte affaldssorteringscontainere, infoskilte
og husstandsomdele information om de nye tiltag.
jorddeponering
Hvilken effekt?
Forsejling af forurenet jord eller brug af overskudsjord lokalt
har en stor positiv miljømæssig effekt. Istedet for at transportere
jorden bort, kan den ekstra jord udnyttes til et rekreativt
element. Dermed nedsættes CO2-udslippet af den evt. transport.
Hvor i byen?
Overskudsjord fra forskellige anlæg i og udenfor byen, både
i størrre og mindre byer, kan bruges til mindre legepladser
eller større rekreative områder.
Hvad kan kommunen gøre?
Det er typisk meget dyrt at komme af med jord. Derfor ligger
der en direkte økonomisk gevinst i at undgå at transportere
jorden bort for at deponere det andetsteds. I byomdannelser
kan jorden, hvis den er ren nok, bruges til rekreatve områder.
Hvis jorden er forurenet, kan den indkapsles og bl.a. bruges
til terrænregulering.
90
...eksempel
Hasle Bakker i Århus er skabt af overskudsjord fra Århus kommunes
byggeprojekter. I alt en million kubimeter overskudsjord
er udlagt på et 15,5 Hk stort areal. I dag tjener det som et
som et rekreativt område for hele byen, med mange forskellige
udendørs aktiviter tilknyttet.
Affaldssortering i tilknytning til boligområde
...konkret
Et nyt CO2 regnskab fra en af Amagers forbrændings- og genbrugspladser
viser, at genbrugspladserne medfører en årlig
klimamæssig besparelse på 4.500 tons CO2. Den samlede klimamæssige
gevinst ved at genanvende affaldet indsamlet på
pladsen overstiger langt den mængde CO2, der opstår ved driften
af pladsen og transport af affaldet.
Hasle Bakker, Århus

trafik
92

planlægning - 5 min city
Cykelplejestationer gør det mere attraktivt at kvitte bilen
letbane
Eksempel på letbane
...eksempel
Første etape af Danmarks første letbane ser ud til at blive en
realitet i 2015 i Århus Kommune. Selve byggeriet ventes at tage
4 år. Der er tale om et projekt, hvor Grenåbanen og Odderbanen
omstilles til letbane og bindes sammen. Endvidere nyanlægges
en strækning fra Grenåbanen ved Nørreport og ad Randersvej
med reserveret areal i gademidten frem til Skejby Sygehus og
videre i eget tracé via byudviklingsområdet Lisbjerg, der ventes
at få ca. 20-25.000 indbyggere, til et punkt sydvest for Lystrup,
hvor den nye strækning igen slutter sig til Grenåbanen.
Hvilken effekt?
’5 Minute City’ er bevidst, strategisk planlægning og byomdannelse,
der arbejder med det princip at services, institutioner,
handel og trafikknudepunkter ligger i en 5 minutter
gåradius fra hinanden. Dette overflødiggør privat transport.
Det offentlige rum dimensioneres til blød trafik, hvorved CO2udslip,
støj- og luftforurening mindskes, og samtidig styrkes
den lokale handel.
Hvor i byen?
Denne planlægningsstrategi er rettet mod større byer, hvor
det ikke umiddelbart er muligt, at komme fra den ene ende af
byen til den anden uden bil.
Hvad kan kommunen gøre?
Kommunen skal tage ansvar for strategi om at ligge vigtige
funktioner i gåradius fra hinanden. Kombineret med ’park
and ride’ kan man nedsætte trafikbelastning i bymidten
væsentligt.
...facts
Den strategiske planlægning, hvor knudepunkter ligger i gåafstand
fra hinanden styrker lokalsamfundet, giver større lokal
handel og maksimerer omsættelsen af den lokale økonomi.
Hvilken effekt?
Letbanen er den moderne sporvogn, der kombinerer de bedste
egenskaber fra tog og bus. Vognene kører typisk på el eller
brint, og systemet reducerer udledningen af CO2 gennem en
generel mindskelse af trafikbelastningen. Letbanen giver en
effektiv afvikling af pendlertrafik fra oplandet til større byer.
Dette medfører mindre belastning af eksisterende infrastruktur,
der igen bidrager med en reducering i vedligehold.
Hvor i byen?
Letbanen er tiltænkt midtbyens trafik, men kan med fordel
have ’arme’ ud i forstæderne blot med større intervaller mellem
afgangene.
Letbanen kan bruges som et led i en strategi for at få folk ind
og handle i midtbyen - men kan også bruges i forbindelse med
pendlere fra landsbyerne.
Hvad kan kommunen gøre?
Der skal etableres stoppesteder/stationer og tracé. Desuden
skal der gives mulighed for omstigning med tilknyttede parkeringsmuligheder,
så det betaler sig for bilisterne at tage letbanen
- såkaldt ’park and ride’.
Letbaner er forholdsvis dyre at etablere, men til en vis grad
kan der udnyttes eksisterende indfrastruktur - og der er god
økonomi i driften.
93

ycykler
Hvilken effekt?
En større brug af C02 neutrale transportmidler, herunder cyklen,
er med til at reducere udledning af CO2. Bycyklen bidrager
til generel mindskelse af trafikbelastning i byerne. Derudover
ligger der en stærk signalværdi i bycyklen - både overfor
lokale og besøgende til byen.
Hvor i byen?
Ordningen kan bruges både i de mindre byer og bymidter.
I forbindelse med de 3 cases kan bycyklerne bl.a. indgå i et
rekreativt cykelstisystem. I Karstoft i forlængelse af National
Park Skjern Å. Den samme rekreative funktion kan også
bruges i Herning og Studsgård. Bycyklerne kan i princippet
bruges overalt, hvor der er et udbygget trafikalt infrastruktur
med udlæg til cykler.
Hvad kan kommunen gøre?
Der ligger en omkostning i at etablere ordningen, som bl.a. vil
tjene sig hjem på brandværdi og positiv omtale. Ordningen
tiltrækker turister, studerende m.fl. I forbindelse med bycykler
er det en god idé at etablere nye attraktive cykelstier.
Praktiske foranstaltninger er etablering af cykelholdepladser
og rullende cykelværksted. Desuden tilbyder flere reklamevirksomheder
at sponsorere bycykler.
elektrisk ”gadetog” biogas & biomasse - biobrændselsanlæg
Augustenborg, Malmø ”Skånes Bilpool” er en delebilsordning ved Malmø
Hvilken effekt?
Reduktion af udledning af CO2, generel mindskelse af trafikbelastning,
fungerer hovedsagligt i byerne på grund af lav
hastighed. Økonomisk gevinst for byen gennem stærk signalværdi
Hvor i byen?
Primært i de større byer.
Erstatning eller supplement til busdriften i byen - kan kombineres
med ’park and ride’.
Udnyttelse af vindenergi til opladning. Der skal ikke etableres
skinner/ny infrastruktur, så anlægsudgifterne er lave.
94
Bycykler i Århus
...konkret
Bycyklerne frigøres fra et af de mange bycykel-parkeringssteder
ved indkast af en 20 kr. mønt, som fås retur, når den stilles
tilbage - efter samme princip som kendes fra supermarkedernes
indkøbsvogne. Cyklerne kan stilles tilbage ved hvilket
som helst af parkeringsstederne, så man er ikke nødsaget til at
vende tilbage til det første udgangspunkt.
Typisk er der et kort over mulighederne for returnering vedhæftet
på selve cyklen.
Brugere af bycyklerne skal selv sørge for at medbringe cykelhjelme
og cykellygte til brug i lygtetændingstiden.
Hvilken effekt?
Delebilsordninger kan skabe en reduktion i udledningen af
CO2, frigivelse af arealer til andre funktioner end parkering,
samt generel reducering af trafikbelastningen. Tiltaget eksistrerer
også med alm. biler, men elbilerne giver indsatsen en
endnu større miljømæssig gevinst. Dette kunne også inkludere
brint- eller biogasbiler. Økonomisk gevinst for byen gennem
stærk signalværdi
Hvor i byen?
Etablering af delebilsordninger både i landsbyerne og bymidten
og dannelse af køreklubber til pendlere, så bilen bliver
fyldt. Dette sender samtidigt et stærkt signal.

incitamenter
det økonomiske, sociale og
idealistiske incitament
96

det økonomiske incitatment
Cykelsti i København
...eksempel
Et eksempel på, hvor man har forsøgt at påvise relationen mellem
en bæredygtig indsats og en økonomisk værdi, er anlæggelsen
af cykelstier i Københavns Kommune. Man har her bevist,
at investeringer i cykelstier og faciliteter omkring cykling
er en tilsvarende eller bedre forretning end aktuelle anlægsprojekter
som f.eks. udvidelsen af motorvejen omkring Roskilde og
opgraderingen af jernbanen mellem København og Ringsted.
Dette er en langsigtet økonomisk investering med en stor samfundsøkonomisk
gevinst.
Hvad er det?
De økonomiske argumenter kan opdeles i flere kategorier;
den lang- og kortsigtede driftsøkonomi, markeds- og afsætningsøkonomi
og oplevelsesøkonomi. For de forskellige aktører
i processen kan det være forskellige økonomier, der skal
fokuseres på.
Det kan være svært at påvise den økonomiske gevinst af miljømæssig
bæredygtighed, da der ofte er et væld af faktorer,
der skal undersøges og sammenlignes, hvis man skal komme
med et solidt økonomisk argument. For kommuner kan der
desuden være tale om, at man skal flytte forskellige budgetter
mellem forskellige forvaltninger, før de økonomiske gevinster
bliver synliggjort i en budgetøkonomisk analyse af et bæredygtigt
initiativ.
Når man først har fundet frem til de økonomiske argumenter,
skal de kvalificeres og synliggøres, så de kan kommunikeres
ud til borgerne eller formidles videre gennem embedsmænd
op til kommunens politikere. Argumenterne kan derefter bruges
til at træffe en politisk beslutning eller til at overbevise
borgerne om ræsonnementet i at bidrage til gennemføre den
bæredygtige indsats. De samfundsøkonomiske argumenter
vægter i politikernes prioritering, mens den privatøkonomiske
fordel for den enkelte borger kan være et stærkt argument
for denne.
det sociale incitament det idealistiske incitament
Fællesspisning bringer unge og ældre sammen At tænke på naturen og sine børnebørns fremtid
Hvad er det?
Det sociale incitament handler om fællesskab. De bæredygtige
tiltag løftes i flok, og de kan være med til at bringe hele
bydele og landsbyer sammen. At have et fælles mål giver
indhold i hverdagen, og når tingene lykkes og delmålene nås,
er der gode historier at samles om og fejre. Fællesspisning
med bæredygtig mad, grønne udendørsarealer og affaldssortering
på det fælles torv med giver en naturlig snak
og bygger bro mellem naboer – uanset sociale skel. Dette
sociale incitament er ikke blot med til at skabe sammenhold
og sikre forsat opbakning til de bæredygtige indsatser blandt
beboere – det er også med til at gøre den pågældende bydel
eller landsby attraktiv for tilflyttere.
Hvad er det?
Det idealistiske incitament bunder i ansvarsfølelse over for
kloden og de planter, dyr og mennesker, der lever på jorden.
De, som bliver drevet af det idealistiske argument er typisk i
forvejen overbevist om værdien af den bæredygtige indsats.
Et argument i forbindelse med det idealistiske incitatment vil
f.eks. være ”vores handlinger påvirker naturen – vores grundvand,
vores ozonlag med mere - langt frem i tiden. At leve bæredygtigt
handler om at sikre sine børns og børnebørns fremtid
– den verden, de skal leve i.”
Det idealistike argument kan være svært at bruge uden konkrete
eksempler, da det netop derfor kan ende i teoretiske diskussioner
uden handlingsorientede konklusioner.
97

edskaber
metoder til ejerskab og
forankring
98

image/”den gode Historie”
”Den gode historie” engagerer og giver opmærksomhed
...eksempel
Kampagnen “Sluk Lyset, Burning Panda” af WWF bæres frem
af en ”god historie”. Kampagnen skal få folk til at tænke over
deres eget private elforbrug – blandt andet ved at se naboen
slukke lyset eller ved at se billeder af et slukket Eiffeltårn.
I forhold til virksomheder er udsigten til at blive set, indgå i en
større historie og forbedre sit image udadtil, virker tiltag som
at sætte virksomhedens navn på Burning Panda’s hjemmeside,
sammen med en række andre virksomheder, også tiltalende.
Det signalerer at man, som virksomhed, gør noget aktivt – gennem
at indgå i den mere og mere populære Corporate Social
Responsibility, CSR, som har en stærk signalværdi.
synliggørelse
Visionsskilte, ”visoner for Herning Bymidte 2027”
...eksempel
Visionsskiltene er en del af en handlingsplan for Herning Bymidte,
som Herning Kommune, sammen med tegnestuen Metopos,
har udviklet som fremtidsscenarie til år 2027.
Visionsskilte står i udvalgte baggårde, som fortæller om den
fremtidige bæredygtige byomdannelse. Ruten mellem de respektive
baggårde skal bidrage til at bevidstgøre lokale beboere
og erhvervsdrivende om de nye bæredygtige tiltag og deres
fordele.
Borgerne inddrages gennem events og byvandringer, som ledes
af Herning Kommunes Byplanudvalg og forvaltninger indefor
kommunen. Når der ikke foregår byvandringer eller events
omkring dem, tjener de som et uventet indslag i bymidten hverdagsliv
med plads til fordybelse i de fremtidige visioner.
Hvad kan det?
Et stærkt image opnås bl.a. ved at adskille sig fra andre. På
byskala handler image om, hvilke kendetegn, der adskiller
den specifikke bæredygtige by, bydel eller boligområde fra
andre byer, bydele og boligområder. Image kan også opnås i
en samlet flok - hvor man får et nyt image ved at slutte sig
til en bestemt gruppe, som signalere noget man gerne vil stå
indenfor.
Hvis man med “den gode historie” kan sætte ord på en bestemt
bæredygtig kvalitet som er kendetegnede for området,
vil denne fortælling forme en grøn identitet og give området
et grønt image. Dette er en virksom metode til at få beboerne
til at forholde sig og føle ejerskab til de bæredygtige indsatser,
fordi deres område og deres indsatser bliver en del af en
større “grøn“ fortælling.
“Den gode historie” kan i forhold til det økonomiske incitament,
være med til at forstærke det grønne image i en by, som
kan gøre den mere attraktiv og derigennem øge tilflytningsraten
med en øget skatteindkomst og omsætning til følge. Et
grønt image via en stærk historie, kan være med til at højne
stoltheden over at bo i et område. Hvis den bæredygtige indsats
er synlig og markant, kan den blive til at varetegn for
området. Derudover er adfærdsændringer i forhold til miljømæssige
bæredygtige indsatser ofte forbundet med en god
historie, fordi denne kan bidrage til at gøre det lettere for os
at relatere vores egne handlinger og vores egen hverdag til
store globale klimaproblemstillinger.
Hvad kan det?
En anden metode til at skabe ejerskab og forankring omkring
en bæredygtig indsats er synliggørelse. Synliggørelse handler
blandt andet om klar kommunikation om indsatsen i forhold
til, hvad man kan gøre og hvad effekten af indsatsen er.
Hvis synliggørelsen skal lykkes, skal der arbejdes målrettet
med klar og forståelig kommunikation og formidling om
projektets initiativer, status og resultater via workshops, interviews
og løbende opdatering via hjemmesider og lokale
medier.
Der skal i videst muligt omfang bruges formidlingsredskaber
og materialer, som i sig selv er bæredygtige – fx LED lys, genbrugspapir
m.m. for sikre, at der i selve den praktsike del af
formidlingen også ligger et signal om bæredygtighed på alle
planer. Hvis kommunen vil skabe synlighed omkring miljømæssige
bæredygtige indsatser, må kommunen selv stå som
et forbillede. Dette kan fx ske ved at kommunen igangsætter
en cykelkampagne for deres medarbejdere eller at medarbejderne
på anden vis aktivt anvender miljørigtige transportmidler
i kommunen.
Demonstrationsprojekt udført 1:1 er en anden måde at gøre
de forskellige aktører bevidste om og opmærksomme på
eventuelle bæredygtige indsatser. Et 1:1 projekt kombineret
med en række events skaber positiv opmærksomhed omkring
det specifikke projekt og tilskynder opbakning omkring bæredygtighedsinitiativer
i lokalsamfundet i øvrigt.
99

inddragelse
Hvad kan det?
For at sikre opbakning til de miljømæssigt bæredygtige indsatser
i byen, skal de forskellige aktører i indsatsen inddrages.
F.eks. spiller de lokale borgere en vigtig rolle i kortlægningen
af området, da de med deres specifikke viden om dagligdagen
i området kan pege på, hvilke indsatser, man skal fokusere
på. For at beboerne skal have ejerskab til projektet, skal de
kunne se en relevans af den bæredygtige indsats. Derfor skal
borgermødet, workshoppen eller arrangementet bidrage til
at tydeliggøre, at det bæredygtige har en relevans for dem i
deres hverdag.
Med inddragelse skelnes der mellem information, hvor beslutninger
bliver envejskommunikeret ud gennem borgermøder
- og reel inddragelse, hvor de forskellige interessenter har
mulighed for at diskutere og komme med inputs og forslag
til nye bæredygtige indsatser, som en tovejskommunikation
mellem beslutningstagere og borgere, eller evt. med et egentligt
stykke arbejde.
En måde at tydeliggøre relevansen af indsatserne for borgeren
og åbne op for tovejskommunikationen (dialogen) er at invitere
forskellige eksterne fagfolk til et borgermøde, hvor de kan
komme med inspiration og eksempler på referenceprojekter,
som er sammenlignelige med det pågældende område. Dette
skal følges op med en debat omkring, hvordan de foreslåede
bæredygtige indsatser kan komme til at påvirke borgernes
dagligdag, og hvordan man i fællesskab med kommunen kan
videreudvikle løsninger, som vil fungere i lokalområdet.
netværk
Hvad kan det?
For at skabe den rette grobund for, at bæredygtige initiativer
kan begynde at vokse og brede sig, er det vigtigt at afdække et
bredt netværk af aktører og interessenter, som har mulighed
for at påvirke hinanden med nye impulser og ”gødning” til nye
ideer. Disse netværk kan enten være mere eller mindre selvorganiserede
eller officielle. Eksempler på netværk kan være
borgerforeninger, byfora, landsbykontaktvalg, cityforeninger,
forvaltninger, institutioner, firmaer, private ildsjæle, pressen
og organisationer. Ved at skabe mulighed for at disse aktører
kan bruge hinanden, sikres et stærkt netværk og engagement
omkring de bæredygtige indsatser.
De bæredygtige indsatser bliver hurtigere belyst og kvalificeret,
da det er muligt at få input fra flere interessenter gennem
netværket. Det er vigtigt, at der er en samlende struktur, som
faciliterer netværket, så det udnyttes bedst muligt. Det kan
gøres ved at skabe en videns-taskforce af interne og eksterne
sparringspartnere, som træder til ved arrangementer som
f.eks. et seminar eller en workshop, hvor der inviteres bredt
og skævt, eller hvor de forskellige interessenter selv melder
sig til arrangementet.
100
Borgermøde i Karstoft
...eksempel
Der blev i maj 2009 tilrettelagt en borgerinddragelsesproces,
som var målrettet forankring af visionsplanen hos Karstofts
borgere. Her var fokus på, at der skabes engagement fra både
lokalsamfundet og kommunen, så alle parter havde del i processen.
Herning Kommune stillede en projektmedarbejder til
rådighed, der gennem de første møder var med til at guide beboerne
i landsbyen frem til en række emner, som kan behandles
i planen.
Til borgermødet blev der inviteret forskellige eksterne fagfolk,
som gennem oplæg gav inspiration til den efterfølgende workshop.
Workshoppen blev afsluttet med en fælles opsamling af
de indkomne forslag, og der blev oprettet frivillig borgergrupper,
som arbejder sammen med kommunens projektmedarbejder
om at videreudvikle visionsplanen gennem forskellige
temaer.
”Green Cities”: http://www.miljokommunerne.dk/
...eksempel
Et konkret eksempel på et netværk med miljømæssig bæredygtighed
som fokus, kunne være ”Green Cities”, som er et samarbejde
mellem en række kommuner, som gør en ekstraordinær
indsats for miljøet.
Dette netværk bruger hinanden som sparring gennem samarbejdet,
og de er samtidig med til at forpligte hinanden på den
fælles samarbejdsaftale. I samarbejdsaftalen er der fremsat 10
bæredygtighedsområder, som dækker jord, grundvand, luft,
klima, natur, støj, kemikalier, affald, planlægning og forankring.
Ud fra disse kommer 16 fælles mål, som skal sikre at bæredygtighedsområderne
bliver konkretiseret. ”Green Cities” skaber
et unikt netværk for de kommuner, som forpligtiger sig til samarbejdet.
Herning Kommune er en del af dette netværk.

101

nye beslutningsprocedurer/arbejdsgange
Hvad kan det?
Nye beslutningsprocedurer hvor der f.eks. stilles krav om
miljø- og bæredygtighedsvurdering har vist sig både at skabe
større bevidsthed om miljø- og bæredygtighed i projekterne
og kan skabe incitament til et arbejde på tværs af forvaltninger.
...eksempel
I Aalborg Kommune har man imødegået behovet for samarbejde
på tværs af forvaltningerne ved at skabe en ny forvaltning:
Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling, SBU.
Forvaltningen skal styrke dialogen og samarbejdet internt i
kommunen og med kommunens interessenter om en bæredygtig
udvikling. Forvaltningen skal fungere som en projektorganisation
og skal varetage kommunikation, dialog og tværgående
politikker i forbindelse med sundhed, udvikling og bæredygtighed.
Den koordinerende rolle gør sig gældende mellem forvaltningerne,
men også mellem kommunen og borgerne, råd
og nævn, sundhedsstyrelsen, og endelig EU og andre relevante
internationale forbindelser. En del af forvaltningsenheden vil
have fokus på evaluering, målopfyldelse og effektmåling. Set i
et længere tidsperspektiv kan forvaltningen blive det samlende
’kvalitetsudviklingsinstitut’ i kommunen.
måling/evaluering
Hvad kan det?
Målinger og evalueringer er vigtige for løbende at forbedre
den bæredygtige indsats og derigennem det endelige resultat.
Måling og evaluering giver aktørerne et konkret mål at gå
efter og evt. profilere sig på. Derfor skal succeskriterierne stilles
op fra starten og præciseres, så det endelige mål står klart.
En løbende opdatering er vigtig i forhold til at fastholde folks
engagement, så de kan se, at deres indsats nytter og kaster resultater
af sig undervejs mod målet, f.eks. i forhold til nedsættelse
af CO2 og indsamling af affald. En måling vil munde ud i
et argument, som bruges til implementering af en bæredygtig
indsats.
Der kan skelnes mellem evaluering af gennemførte projekter
og evaluering i forhold til forventede resultater, alt efter
opgavens indhold og formål. Og målet med evalueringen kan
enten være med fokus på en transparens af indsatsens effekt
eller for at opnå en fælles konsensus omkring evalueringens
resultat.
Metoder til evaluering vil typisk være rundspørger og interviews,
som bliver gentaget flere gange i løbet af en proces med
de samme deltagere. Målinger kan være indsamling af data,
som bliver struktureret og videreformidlet. Formidlingen af
resultatet af målingen og evalueringen kan ske gennem nogle
af de redskaber, såsom hjemmesider eller borgermøder, som
nævnt i afsnittet om synliggørelse.
102
Grønt beslutningsmøde
Rundspørge i forbindelse med byrumsprojekt
...eksempel
Et andet eksempel er brug af grønne regnskaber ved kommuner
eller miljøtunge virksomheder, som pålægges at offentliggøre
oplysninger omkring forbrug af energi, vand og råvarer
én gang om året. Formålet er at informere offentligheden om
eventuelle påvirkninger af miljøet fra den pågældende aktør.
Regnskabet skal formidles klart så en ikke-faglig læser vil kunne
forstå det.
Indtil videre er der ikke pålagt en evaluering i forbindelse de
grønne regnskaber, men erfaringerne er, at aktøren bliver mere
fokuseret på deres miljøpåvirkning gennem udarbejdelsen af et
grønt regnskab, og at det i længden fører til en ændret adfærd,
når man bliver nødt til at forholde sig til sit energiforbrug.

103

illustrationsliste
104

illustrationsliste
s. 16: Luftfoto, Herning: © Herning Kommune
s. 17: Luftfoto, Karstoft: © Herning Kommune
s. 17: Luftfoto, Studsgård: © Herning Kommune
s. 17: Foto fra Karstoft Å: © Herning Kommune
s. 17: Foto fra Karstoft: © Herning Kommune
s. 31: http://www.growsouthafrica.org/Portals/1/Articles/October09/brands.jpg
s. 37: © Tom Laursen, Herning Folkeblad
s. 45: © Tom Laursen, Herning Folkeblad
s. 52: Green Cities: http://www.dogme2000.dk/t2w_3.asp
s. 52: Concito: http://www.concito.info/
s. 53: Herning Kommunes klimanetværk: http://www.herning.dk/Borger/Klima/Klimanetvaerk.aspx
s. 53: Bæredygtige Byer: http://sustainablecities.dk/da
s. 53: FBBB: http://www.fbbb.dk/
s. 58: © Tom Laursen, Herning Folkeblad
s. 75: © Lambertini, Anna og Leenhardt, Jacques: Vertical Gardens, s. 184. Thames & Hudson Ltd, 2007
s. 75: http://www.ia.nrcs.usda.gov/features/images/Gallery/GreenRoofClose1.jpg
s. 76: Lommepark: © Signe Bøggild
s. 76: Ukendt
s. 77: http://chicagoismynewblog.files.wordpress.com/2009/09/city-hall-green.jpg
s. 79: http://www.fornydinhal.dk/billeder/L%C3%B8sninger/A2_/Skating2_MariaKeinickeDavidsen.JPG
s. 79: Ukendt
s. 80: http://www.realdania.dk/Projekter/Byen/Elefanthus-Zoo.aspx
s. 80: © Jørgen Bjørgren
s. 83: http://www.plataformaurbana.cl/copp/albums/userpics/10008/normal_solar-water-heaters-xian.jpg
s. 83: http://sustainablecities.dk/files/imagecache/case/cases/Geothermal_energy_MK_B.jpg
s. 84: http://sustainablecities.dk/files/imagecache/case/cases/Windmills_at_Middelgrunden_Copenhagen_5_August_2007_
By_andjohan_MK_B.jpg
s. 84: http://www.folkecenter.net/mediafiles/folkecenter/tech-trans/biogas13.jpg
s. 85: http://www.eastasiantimes.com/wp-content/uploads/j0438401.jpg
s. 87: http://www.ebrandon.ca/photos/full/4FPGH9JR07EFA4WN.jpg
s. 87: © Socialministeriet
s. 89: http://www.greenspacetoday.com/site/sites/default/files/ford2.jpg
s. 89: © Amy Trendler
s. 90: Ukendt
s. 90: http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/1/15/Hasle_Bakker_-_spiralen.jpg
s. 91: © Anders Sune Berg
s. 93: Cykelpleje: © Signe Bøggild
s. 93: http://en.wikivisual.com/images/0/04/Ireland_-_Dublin_-_Tram.jpg
s. 94: http://farm1.static.flickr.com/115/282602531_9346da2e0e.jpg?v=0
s. 94: Ukendt
s. 94: http://www.skanesbilpool.se/wp-content/narmare.jpg
s. 95: http://www.flickr.com/photos/jurajstarzl/4343744219/
s. 97: http://www.aok.dk/files/specials/profile_image_big_redesign/44255.jpg
s. 97: http://www.va-ds.dk/cms/born/12/lasse%20spiller%20bold%20med%20bedstefar.jpg
s. 99: http://www.burningpanda.dk/Material/Pressebilleder/L%C3%B8b+med+panda+2
s. 99: © Tom Laursen, Herning Folkeblad
s. 100: http://www.dogme2000.dk/
s. 102: http://greenfortune.com/images/press/Urban_Cultivation_Hans_Johan_Green_Fortune.jpg
105