26.07.2013 Views

Hent rapporten her……..

Hent rapporten her……..

Hent rapporten her……..

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Dråby<br />

Landskab<br />

historie<br />

struktur<br />

bebyggelse<br />

S ddjurs<br />

KOMMUNE<br />

Maj 2011


3<br />

Indhold<br />

Landskabet<br />

Historien<br />

Struktur og bebyggelse<br />

side<br />

4<br />

12<br />

30


L A N D S K A B E T<br />

Plastisk ler opsamlet på<br />

stranden ved Skødshoved. Det<br />

plastiske ler ligger ere steder på<br />

Djursland helt oppe i overaden<br />

og ndes i både røde, grønne og<br />

grå nuancer.


Geologi og landskabsdannelse<br />

Den dybe undergrund under Djursland<br />

består mod nord af danienkalk, og mod syd<br />

– på Mols og omkring Kalø Vig – af eocænt<br />

ler. Mellem disse to typer af undergrund<br />

ligger et bælte af paleocænt ler. Den dybe<br />

undergrund under Ebeltoft-halvøen består<br />

overalt af paleocænt ler (plastisk ler). Det<br />

paleocæne ler bender sig i en dybde af<br />

over 50 meter under havets overfalde. Ved<br />

Rugaard Klint og Jernhatten dukker det<br />

dog stedvis op i nedskredne klinter.<br />

Mens landskabet i den nordlige del<br />

af Djursland er præget af nordøstisens<br />

fremstød hen over Djursland under sidste<br />

istid, Weichelistiden, er den sydlige del<br />

af Djursland (herunder Ebeltoft-halvøen)<br />

præget af et sent isfremstød fra sydøst<br />

(det ung-baltiske isfremstød). Et af de<br />

mest tydelige spor, som det ung-baltiske<br />

isfremstød afsatte på landskabet, er de<br />

parallelryggede randmorænebakker, som<br />

man også nder omkring Dråby.<br />

Selv om randmæræneforekomsten<br />

omkring Dråby ikke er så dramatisk som<br />

man kan opleve det nord for Kalø Vig<br />

og på Molshalvøen, så er det ikke desto<br />

mindre et meget kuperet morænelandskab,<br />

som det ung-baltiske isfremstød efterlod<br />

omkring Dråby, især området syd for byen.<br />

Morænelandskabet blev dannet for16.000<br />

- 13.500 år siden.<br />

Danmarks nyere geologiske historie,<br />

holocænet, der omfatter de seneste<br />

10.- 12.000 år, er præget af sidste istids<br />

forløb. Da isen efter tusinder af års pres<br />

på landjorden trak sig tilbage, eller rettere<br />

smeltede tilbage, begyndte en landhævning,<br />

der har stået på siden, og som stadig pågår.<br />

Landhævningen nder sted omkring en<br />

akse mellem Køge i øst og Ringkøbing i vest.<br />

Syd for denne akse synker landet, mens det<br />

nord for aksen hæver sig. Landhævningen i<br />

Danmark er derfor størst i Skagen, der hæver<br />

sig med omkring en millimeter om året. Det<br />

er blevet til i alt omkring 10 meter siden<br />

sidste istids ophør.<br />

5<br />

<br />

Dråby<br />

Dråby<br />

Dråby<br />

Den dybere undergrund,<br />

<br />

betegnet prækvarteret, under<br />

Ebeltoft-halvøen, består overalt<br />

af paleocænt ler (plastisk ler).<br />

Omkring Dråby ligger dette lag i<br />

en dybde af ca. 50 meter.<br />

Paleocænt ler<br />

Dybdekurve<br />

Det ung-baltiske isfremstøds<br />

nordligste grænse ligger uden<br />

for kortrammen og er derfor ikke<br />

markeret. Hele det viste område<br />

har således været påvirket af det<br />

ung-baltiske isfremstød.<br />

Smeltevandsaejringer<br />

Moræne<br />

Øvrige aejringer<br />

Parallelryggede<br />

randmorænebakker<br />

Da havstigningen efter isens<br />

tilbagetrækning var på sit<br />

højeste , gik havet ind til det<br />

sted, hvor Dråby ligger i dag.<br />

Landoverade<br />

Hav


Randmorænelandskab øst for<br />

Dråby. « Moræne« betegner<br />

en sammenhængende, men<br />

usorteret blanding af sten, sand<br />

og ler. Hvis der er mere end<br />

15 % ler i blandingen, taler man<br />

om moræneler. Er lerindholdet<br />

mindre end 15 %, er der tale om<br />

morænesand, og er der mange<br />

sten i morænen, er der tale om<br />

morænegrus. Bakkerne på bil-<br />

ledet her er moræneler.<br />

Længere mod syd, omkring<br />

Karlsbjerg og Brønnekærs Høj,<br />

ndes et par større forekomster<br />

af morænegrus, mens moræne-<br />

sand forekommer mere spredt<br />

rundt om i området.<br />

Dråby Sø set fra aøbet Råbæk<br />

i søens nordlige ende. Råbæk<br />

løber til Dråby og Kattegat.<br />

Den godt 36 ha store sø har<br />

en omkreds på omkring 3,6 km<br />

og er målsat som en upåvirket<br />

eller svagt påvirket sø. Søen har<br />

ingen nævneværdige tilløb.<br />

Geologisk set kan Dråby Sø ses<br />

som en afsnævret ordarm, der<br />

i holocænet stod i forbindelse<br />

med Kattegat.<br />

6<br />

Ud over landhævningen k isens afsmeltning<br />

også betydning for vandstanden i det<br />

omkringliggende hav. Man regner således<br />

med, at vandstanden i holocænet nåede<br />

op på det, der svarer til kote 5; det vil sige 5<br />

meter højere end i dag.<br />

På trods af en beskeden udstrækning bærer<br />

landskabet omkring Dråby spor af alle de<br />

mest markante landskabsomformninger,<br />

som sidste istid afstedkom. Mod nordvest,<br />

i Skærsø Plantage, er landskabet præget<br />

af otsletteaejringer fra den store Tirstup<br />

Hedeslette. Landskabet vest og syd for Dråby<br />

er desuden præget af den randmoræne, som<br />

fremkom ved det ung-baltiske isfremstød i<br />

slutningen af sidste istid. Her skød to istunger<br />

sig op fra syd i det, der efterfølgende blev<br />

henholdsvis Kalø Vig og Ebeltoft Vig, og<br />

skubbede en bræmme af moræne foran sig.<br />

Det er denne ophobede og sammenrodede<br />

moræne, der i dag ligger som to store buede<br />

randmoræner nord for henholdsvis Kalø Vig<br />

og Ebeltoft Vig.<br />

På Ebeltofthalvøen blev billedet yderligere<br />

kompliceret af, at morænen blev skubbet op<br />

fra to sider, dels fra Ebeltoft Vig-siden og dels<br />

fra Kattegatsiden. Den langstrakte, kuperede


morænetunge fra Storhøjevej i vest til kysten<br />

ved Dråby Strand er således et resultat af<br />

et ispres fra sydøst (og i sig selv en mindre<br />

randmoræne).<br />

Langs Kattegats kyst markerer to<br />

lavninger eller indskæringer i landskabet,<br />

7<br />

at havet tidligere gik længere ind. Når de<br />

to områder ikke jævnligt oversvømmes af<br />

havvand, skyldes det den bræmme af sand,<br />

sten og grus som danner en beskyttende<br />

(strand)vold langs kysten. Området byder<br />

også på to små forekomster af yvesand.<br />

Byområde<br />

Flodslettesand<br />

Moræneler<br />

Ferskvandsgytje<br />

Saltvandsgytje<br />

Saltvandssand<br />

Saltvandsgrus<br />

Flyvesand<br />

Området mellem Dråby Kærvej<br />

og Dråby Strandvej er hævet<br />

havbund/marint forland. De<br />

lave kærområder, der normalt<br />

græsses, er saltvandstørv (tættest<br />

på morænen) og saltvandsgytje<br />

(tættest på Kattegat).<br />

Den lave, lidt sammenskredne<br />

skrænt er gammel stenalderkystskrænt.


Dråby Strand neden for Dråby<br />

Camping. Man aner strandvol-<br />

den, som de to lagerbygninger<br />

er placeret på. Umiddelbart<br />

oven for campingpladsen ligger<br />

det ene af de to små yvesands-<br />

områder, som ndes ved Dråby<br />

Strand og Boeslum Strand.<br />

Syd for det sted, hvor banestien<br />

krydser Dråby Kirkevej, er der<br />

stadig landbrug, men vest<br />

herfor tager skoven over.<br />

Frilagt men tidligere skovtil-<br />

plantet skråning på Storkhøje.<br />

Skråningen udgør den stejle<br />

dalside på en af områdets dybe<br />

vandløbsdale.<br />

8<br />

Landskabet<br />

Landskabet omkring Dråby viser med<br />

stor tydelighed, hvordan naturgrundlaget<br />

– terræn- og jordbundsforhold – bestemmer<br />

arealanvendelsen, hvad angår dyrkningen af<br />

jorden.<br />

Vest for Dråby, i det meget urolige,<br />

kuperede og sandede landskab, præget af<br />

odslettesand (grovsandet jord), er arealerne<br />

næsten overalt plantet til med skov. Vest<br />

for banestien dominerer nåletræ, mens<br />

skovområderne øst for banestien og nord om<br />

Dråby Sø er domineret af løvtræ.<br />

De sydlige områder af ejerlavet, langs<br />

ryggen af randmorænen og omkring<br />

Storkhøje og Karlsbjerg, er også plantet til<br />

med skov. Jordbunden er her domineret<br />

af morænegrus og selve Karlsbjerg af<br />

smeltevandsgrus. Begge områder er uegnet<br />

til dyrkning og egentlig også til moderne<br />

skovdrift med maskiner på grund af de<br />

meget stejle skrænter. Karlsbjerg, der udgør<br />

et af områdets overdrevsområder, er både<br />

et meget synligt og meget karaktergivende<br />

landskabselement, der ses vidt omkring. Det<br />

gælder også den nærliggende Brønnekærs<br />

Høj, der ligger højt og frit i landskabet og<br />

som de øvrige små overdrevsområder på<br />

højderyggen anvendes til græsning.<br />

Mellem de sandede jorder vest for Dråby<br />

og områderne med hævet havbund ud<br />

mod Kattegatkysten ligger et område med<br />

lerblandet sandjord.<br />

Nord for Dråby Sø repræsenterer det dyrkede<br />

land det traditionelle herregårdslandskab.<br />

Her ligger store markenheder afgrænset<br />

af hegn og diger med en ældre tids meget<br />

uregelmæssige forløb. Små vandhuller,


vådområder og ikke mindst tilstedeværelsen<br />

af otte solitære træer peger alt sammen hen<br />

mod et gammelt herrgårdslandskab – i dette<br />

tilfælde hovedgården Skærsøs marker.<br />

Den nordlige del af den højderyg, som<br />

den tidligere omtalte randmoræne udgør,<br />

udmærker sig ved at være mere leret<br />

(sandblandet lerjord) end den øvrige del<br />

af områdets landbrugsjord. Her ligger de<br />

9<br />

udyttede landbrug langs Dråby Strandvej,<br />

med den højtliggende Søgård som det<br />

største landbrug i området.<br />

I modsætning til herregårdslandskabet er der<br />

hverken diger eller levende hegn i det meget<br />

intensivt udnyttede landbrugsområde syd for<br />

Dråby Strandvej.<br />

Den tredje (dominerende) jordbundstype i<br />

Det godt 1700 m lange og<br />

snoede dige/hegn, som fra<br />

ældre tid har afgrænsert<br />

Skærsøs jorder mod øst, er fredet<br />

og desuden kulturhistorisk<br />

yderst bevaringsværdigt.<br />

To af gårdene langs Dråby<br />

Strandvej. Byg og raps er pt. de<br />

dominerende afgrøder.


Dråby Kær i forsommerfarver.<br />

Synsvinklen er vendt 180 grader<br />

i forhold til vinterbilledet side 7.<br />

Tornfrøet hornblad eller<br />

Ceratophyllum demersum<br />

som planten hedder på latin,<br />

dækker næsten hele bunden af<br />

Dråby Sø. I den sydlige ende af<br />

søen ndes en mindre bestand<br />

af børtebladet vandaks.<br />

10<br />

ejerlavet de lavtliggende marine forlandsområder,<br />

som Dråby Kær og den nordligste<br />

del af Gungerne (nærmere bestemt<br />

området nord for Purbæk, der udgør<br />

ejelavsgrænsen). Jordbunden er humusjord<br />

i den lavestliggende vestlige del af området.<br />

Ud mod kysten er jordbunden grovsandet<br />

jord. Den centrale og fugtigste del af Dråby<br />

Kær har formodentlig altid ligget hen som<br />

kærområde, mens man med grøftning og<br />

dræning har forsøgt at gøre det øvrige<br />

kærområde dyrkbart. Græsning er i dag<br />

udbredt i området.<br />

Naturområderne<br />

Andelen af §3-natur (eng, hede, mose,<br />

overdrev, strandeng, sø og vandhuller) i<br />

Dråby ejerlav er beskeden. Havde det ikke<br />

været for Dråby Sø med omkringliggende<br />

moseområder, ville resultatet have været<br />

særdeles pauvert.<br />

Den godt 36 ha store Dråby Sø er ret<br />

lavvandet, hvad der ikke er nogen selvfølge<br />

i det meget kuperede landskab omkring<br />

Dråby. Den aange, let krumme form og<br />

landtangen Djævleø midt i søen gør, at man<br />

ingen steder fra bredden kan se søen i dens<br />

helhed.<br />

Søen er kranset af en bræmme af ellesump,<br />

der yderligere gør det vanskeligt at overskue<br />

søen og desuden gør det vanskeligt<br />

overhovedet at komme ned til den. Alle de<br />

nævnte »forhindringer« gør at Dråby Sø<br />

umiddelbart virker større end den faktisk er.<br />

Dråby Sø har tidligere været kraftigt<br />

spildevandspåvirket ikke mindst med<br />

fosfor fra spildevand fra Dråby by. Efter<br />

at spildevandsudledningen er standset<br />

er fosforkoncentrationen i søen faldet<br />

markant. Dråby Sø har senest været<br />

genstand for en større miljøundersøgelse i<br />

sommeren 2009 gennemført af MiljøCenter<br />

Århus. Af <strong>rapporten</strong> fremgår det, at faldet<br />

i forforkoncentrationen også skyldes<br />

udbredelsen af vandplanten tornfrøet<br />

hornblad som binder fosfor der tidligere var<br />

opløst i søvandet. Tornfrøet hornblad dækker<br />

i dag 93 % af bunden.


Dråby Sø er en klarvandet sø uden<br />

nævneværdig algeforekomst. Det gør det<br />

muligt at se bunden af søen.<br />

Fiskebestanden består overvejende af aborre<br />

og skalle (herunder rudskalle), men der er<br />

også både karudse, gedde, sude, brasen og ål<br />

i mindre mængder.<br />

Ejerlavets næststørste sø er ret beskeden<br />

i forhold til Dråby Sø. Den ligger højt i<br />

landskabet ud til Storkhøjevej og har vel<br />

ikke engang et navn. Selv med beskeden<br />

størrelse er små søer og vandhuller vigtige<br />

11<br />

for dyrelivet i det åbne land, måske især<br />

når de som her ligger i et intensivt dyrket<br />

landbrugsområde.<br />

Foruden søerne påkalder et par mindre<br />

overdrevsområder sig interesse i<br />

natursammenhæng. Det drejer sig om<br />

overdrevene omkring Karlsbjerg og<br />

Brønnekærs Høj. Overdrev er halvkultur og<br />

eksisterer kun i kraft af græsning. Det er<br />

heldigvis tilfældet for de to ovennævnte<br />

overdrevsområder.<br />

Eng<br />

Hede<br />

Mose<br />

Overdrev<br />

Strandeng<br />

Sø<br />

§3-natur i og omkring<br />

Dråby ejerlav<br />

Dråby Ejerlavs næststørste sø.


H I S T O R I E N


!(<br />

!(!(<br />

!(<br />

!(<br />

!(<br />

Forhistorisk tid<br />

!(<br />

!(<br />

!(!(<br />

!(<br />

!(<br />

!(<br />

!( !(<br />

!( !(<br />

Jægerstenalderen<br />

De ældste vidnesbyrd om menneskers<br />

tilstedeværelse i landskabet omkring Dråby<br />

Sø er skaldynger, såkaldte køkkenmøddinger,<br />

fra ældre jægerstenalder. Bortset fra, at<br />

jægersamfundene ikke har haft noget, der<br />

tilnærmelsesvis kan betegnes »et køkken«, er<br />

navnet velvalgt. Køkkenmøddingerne består<br />

helt overvejende af »husholdningsaffald«,<br />

østers- og muslingeskaller, der år ud og år ind<br />

er blevet henkastet på samme sted, og som<br />

med tiden har dannet et lag, der sine steder<br />

er metertykt. Det gælder dog ikke for den<br />

skaldynge, der er fundet umiddelbart nord<br />

for Råbæk, og som »kun« var op til 30 cm i<br />

tykkelse.<br />

Foruden skallerne fra østers og muslinger<br />

indeholder skaldyngerne ofte en betydelig<br />

mængde skeben og ben fra bl.a. marsvin.<br />

Man har sågar fundet menneskeknogler i<br />

nogle køkkenmøddinger, uden at der dog<br />

er tale om, at køkkenmøddingerne mere<br />

systematisk er blevet brugt til begravelse<br />

!(<br />

!(!(<br />

!(<br />

!(<br />

!(<br />

!(<br />

!(<br />

13<br />

!(!(<br />

!(<br />

!(<br />

!(!(<br />

!(<br />

!(<br />

!(<br />

!(<br />

!(<br />

!(<br />

Køkkenmødding nord for Råbæk<br />

!(<br />

!(<br />

!( !(!(<br />

!(<br />

Kort med angivelse af<br />

af de døde. Endelig nder man ofte<br />

også masser af intafslag og kasserede<br />

intredskaber i køkkenmøddingerne.<br />

Det vides ikke, om køkkenmøddingerne er<br />

udtryk for faste bopladser eller sommerjagt-<br />

og skepladser. Det sidste kunne meget<br />

vel være tilfældet med lokaliteten nord for<br />

Råbæk, der i jægerstenalderen har ligget på<br />

sydsiden af en lille 12 m høj ø i det dengang<br />

lave stenalderhav i Dråby Kær.<br />

Det mest bemærkelsesværdige omkring<br />

Dråby Kær og køkkenmøddingerne er vel<br />

egentlig, at man ikke har fundet ere her.<br />

Lidt længere nord på, øst for Stubbe Sø<br />

omkring Havmølle Å, ligger der adskillige<br />

køkkenmøddinger i et landskab, der ligner<br />

landskabet ved Dråby Kær. Men måske har<br />

der ikke været behov for ere pladser eller<br />

måske har skeriet og skaldyrsbestanden<br />

bare været bedre længere nordpå? Det vides<br />

ikke, men vi har lov til at gisne om den del af<br />

historien.<br />

!(<br />

fundsteder og fortidsminder i<br />

henhold til Kulturarvstyrelsens<br />

registreringer i området.<br />

!(!(<br />

Hovedparten af markeringerne<br />

angiver eksisterende eller<br />

bortgravede høje. Mønstret<br />

er tydeligt: Højene har enten<br />

været anlagt på kanten af en<br />

moræneskrænt (på højdedraget<br />

syd for Dråby Strandvej og på<br />

morænekanten langs kysten)<br />

eller på toppen af landskabelige<br />

højdepunkter (Storkhøje hhv.<br />

Karlsbjerg).<br />

!(<br />

!(!( !( !( !(<br />

!(!( !(


Storkhøj på vestsiden af<br />

Storkhøjevej er ryddet for<br />

bevoksning. Den er ikke helt<br />

nem at komme til, men tager<br />

man turen op til toppen af<br />

højen, får man til gengæld<br />

fornøjelsen af en utrolig ot<br />

udsigt over landskabet mod<br />

nord.<br />

14<br />

Bondestenalder og bronzealder<br />

Med bondestenalderen ca. 4.000 - ca. 2.000<br />

f. Kr. blev befolkningen bofast. Jagt og<br />

skeri spillede fortfarende en rolle, men<br />

tilværelsen blev nu i stigende grad baseret på<br />

agerbrug og husdyrhold. Store skovområder<br />

blev inddraget til ager ved svedjebrug<br />

– afbrænding af skov, sådan som man i dag<br />

stadig praktiserer det ere steder i troperne.<br />

Svedjebruget gav græsningsarealer til<br />

dyrene og dyrkbare landomåder til agerbrug.<br />

Svedjebrugets udbredelse og betydning kan<br />

bl.a. aæses i den ændrede udformning af<br />

datidens stenøkser: mens jægerstenalderens<br />

økser var groft tilhuggede, og som sådan<br />

tilstrækkelige til jagt, var bondestenalderens<br />

økser anderledes nt forarbejdede og slebne<br />

med henblik på skovfældning.<br />

Sporene fra bondestenalderen viser sig<br />

især ved de mange dysser, som man nder<br />

rundt om i landet. Dysserne lå som regel lavt<br />

i landskabet. Det gjaldt også en lille dysse<br />

med tre bæresten og en dæksten ved Dråby<br />

Strand. Sporene efter denne dysse er dog for<br />

længst forsvundet.<br />

Langs brinken oven for Dråby Strand<br />

har der ligget fem mindre høje, som alle<br />

er overpløjede. I en af højene fandt man,<br />

hvad Nationalmuseets berejser betegnede<br />

som »Hobe af brændte Ben«. I Danmark<br />

kendes brandgrave fra hele perioden<br />

mellem yngre stenalder og vikingetiden, så<br />

tilstedeværelsen af brændte knogler giver<br />

ikke i sig selv nogen indikation på gravenes<br />

alder.<br />

De blot re synlige høje, der er tilbage<br />

i ejerlavet, ligger alle højt i landskabet,<br />

hvad der kan indikere, at der er tale om<br />

bronzealderhøje. Det gælder dog vist kun<br />

med sikkerhed for Storkhøje, idet der »Her<br />

ndes Oldsager af Bronce«, som det hedder i<br />

Nationalmuseets berejsningsrapport 1877.<br />

Middelalderen<br />

Flere vidnesbyrd taler for, at Dråby tilbage i<br />

middelalderen har været Ebeltoft-halvøens<br />

betydeligste by. Så sent som i 1516 gurerer<br />

Ebeltoft kirke (stadig) som annex til Dråby<br />

kirke, og ældre kilder hæfter sig ved, at<br />

»Ebletoften« ved vigen vest for Hassens<br />

(en ældre betegnelse for Ebeltoft-halvøen)<br />

henregnes som tilliggende til Dråby i<br />

Valdemar den Andens Jordebog (1219-36).<br />

Kirkens størrelse antyder også, at Dråby ikke<br />

har været nogen almindelig lille landsby,<br />

men mere sandsynligt områdets hovedby.


I det hele taget gurerer Dråby kirke på<br />

forskellig vis i ældre kilder og bestyrker<br />

derved antagelsen om Dråbys højere status i<br />

middelalderen.<br />

I ældre kilder møder man også et »Drouby<br />

birek« (Dråby birk) og et »Haszenæs Byrek»<br />

(Hassens birk), dvs. særlige retskredse udskilt<br />

fra herredet. Den sidste, Hassens birk, sættes<br />

i forbindelse med Skærsø. En vis Niels Glad<br />

nævnes som birkefoged i Hassens birk i 1544.<br />

I en anden kilde hedder det, at »Droby Sogn<br />

betjenes af en Birkefoged navnlig Søren<br />

Hansen i Skoufgaard som tvivles paa haver<br />

nogen kongl. Bestalling...«.<br />

Den tidligste forekomst af navnet på en<br />

landsby er en anden indikator for landsbyens<br />

alder, eller rettere: en indikator for, at<br />

landsbyen i hvert fald fandtes på daværende<br />

tidspunkt. Den kan udmærket være ældre.<br />

Dråby optræder i en afskrift fra 1231<br />

som Draghby. Navnet indeholder ifølge<br />

navneforskeren Kristian Hald forledet »Drag«<br />

om et sted, »hvor skibe drages over«. Det<br />

samme forled kendes fra Draget, den smalle<br />

landtange mellem Helgenæs og Mols. Dér<br />

gav det mening at trække skibe over. Det kan<br />

det også have gjort ved Dråby, der tidligere,<br />

med højere vandstand end i dag, lå ved<br />

hvad man godt kan betegne som en smal<br />

landtange. I givet fald må de skibe, der er tale<br />

om, være vikingeskibe, og Dråby en landsby<br />

fra vikingetiden.<br />

Dråby kirke er i sig selv et vidnesbyrd<br />

om landsbyens alder, idet de ældste dele<br />

af kirken menes opført i 1300-tallet. Et<br />

kalkmaleri af en helgen i bispeornat stammer<br />

fra o. 1400 og i 1897 fandt man i et sengotisk<br />

skab et træsnit, der forestiller Jomfru Maria<br />

i templet. Kornaksene på Marias kjole var i<br />

middelalderen et symbol på jomfrufødslen.<br />

Mens kirken med sikkerhed er den eneste<br />

bevarede middelalderlige bygning i Dråby,<br />

kan byens vejforløb meget vel gå tilbage til<br />

15<br />

middelalderen. De meget slyngede vejforløb<br />

og de landskabelige forhold omkring byen<br />

gør det i hvert fald rimeligt at antage, at<br />

byens veje er gamle og formodentlig lige så<br />

gamle som kirken.<br />

Senmiddelalderligt træsnit<br />

fundet i Dråby kirke i 1897. Med<br />

sine 75,6 x 41,5 cm er det et af<br />

de største bevarede træsnit i<br />

Europa fra tiden o. 1475.


Tidligere skole<br />

16<br />

Privatbolig<br />

N<br />

Parkeringsområde


Dråby kirke<br />

Med en samlet længde på 35 meter er Dråby<br />

kirke en ganske stor landsbykirke og mere<br />

end rigeligt stor til en landsby af Dråbys<br />

størrelse. Selve sognet er ganske vist uden<br />

sammenligning det største i det gamle Mols<br />

Herred, men det har også været et tyndt<br />

befolket sogn, så her kan næppe heller<br />

ndes en forklaringen på kirkens størrelse.<br />

Flere har forsøgt at forklare kirkens størrelse<br />

med formodningen om, at Dråby tidligere<br />

har været en betydelig havneby. Det har<br />

dog næppe været tilfældet og kan under<br />

alle omstændigheder vanskeligt forklare<br />

kirkens størrelse. Svaret på spørgsmålet<br />

om kirkens størrelse er måske det enkle, at<br />

kirken har fået sin størrelse, fordi bygherren<br />

eller bygherrerne havde midler og vilje til at<br />

opføre en stor kirke i Dråby?<br />

Hele Dråby kirke med skib, kor, apsis, tårn og<br />

våbenhus er opført i munkesten over en ere<br />

hundrede år lang periode. Det oprindelige<br />

skib, koret og absis er opført i 1300-tallet,<br />

mens man i 1400-tallet forlængede skibet<br />

mod vest og tilføjede et våbenhus. Senere<br />

i århundredet påbegyndte man opførelsen<br />

af et kraftigt tårn der dog senere blev brudt<br />

ned og i 1739 erstattet af det nuværende<br />

styltetårn. Selv om man har tilstæbt en<br />

harmoni mellem tårnet og den øvrige del<br />

af kirken, bl.a. ved at bevare bomhullerne i<br />

tårnet på samme måde, som de er bevaret<br />

i skibet, kan man vanskeligt komme uden<br />

om, at det klejne styltetårn ikke rigtig<br />

matcher den øvrige del af kirken. Det er ikke<br />

mindst tydeligt, når man ser kirken fra det<br />

omgivende land.<br />

Flere bygningsmæssige træk understreger<br />

gotikkens indydelse på kirkens udseende.<br />

Det gælder således krydshvælvene i både<br />

skib og kor samt de udvendige stræbepiller<br />

og spidsbuede vinduer.<br />

17<br />

Skibets indre er ikke overraskende præget af<br />

relationerne til den nærliggende herregård<br />

Skærsø i form af et ganske monstrøst<br />

indgangsparti til et gravkapel for Christian<br />

Benzon til Skærsø.<br />

Dråby kirke rummer også ere kalkmalerier,<br />

bl.a. den hellige Polycarp af Smyrna (år 69<br />

-155), hvis martyrium skyldes forfølgelse og<br />

henrettelse (ved dolkning, da han mirakuløst<br />

modstod bålet).<br />

Kirkegården<br />

For Dråby kirkes vedkommende udgør<br />

kirken, kirkegården, parkeringsområdet, den<br />

gamle skole og villaen syd for kirken det<br />

samlede kirkeområde, der er velafgrænset<br />

som området mellem Bysvinget og Dråby<br />

Søvej. Den centrale del af kirkeområdet, der<br />

omfatter selve kirken og kirkegården, ligger<br />

på den højeste del af en kileformede brink,<br />

der falder mod syd.<br />

Kirkegården, der tilnærmelsesvis er<br />

regtangulær, er afgrænset af et stendige, som<br />

formodentlig er sat om i nyere tid, da ældre<br />

stendiger som oftest er anderledes bastante<br />

end det nuværende stendige.<br />

Nord for Dråby er der anlagt en annexgravplads.<br />

Polycarp af Smyrna<br />

Kalkmaleri med ræv og gås:<br />

»Ræven var i middelalderen<br />

et symbol på falskhed og svig<br />

– altså på det onde eller selve<br />

Djævelen, medens gåsen blev<br />

betragtet som et uintelligent<br />

dyr. Fortællinger om den listige<br />

ræv, alias Djævelen, og den<br />

dumme gås, mennesket,<br />

ndes i talrige versioner i mid-<br />

delalderen – og de har altid en<br />

moraliserende funktion.<br />

De er især hyppige i senmid-<br />

delalderen.« (Kalkmalerier i<br />

Østjylland, s. 26)


Lyngsbækgårds imponerende<br />

ladegårdsbygninger er opført<br />

i 1776. Hovedbygningen blev<br />

opført otte år senere i 1784.<br />

18<br />

Storlandbruget<br />

Det vidtstrakte og tyndt befolkede Dråby<br />

sogn har to større hovedgårde eller<br />

herregårde, som de også populært kaldes:<br />

Mod vest hovedgården Lyngsbækgård<br />

og mod øst, umiddelbart nord for Dråby,<br />

hovedgården Skærsø.<br />

Hovedgårdenes position fra middelalderens<br />

afslutning til landboreformerne i slutningen<br />

af 1700-tallet, kan vanskeligt overvurderes.<br />

Mens kirken i katolsk tid på alle måder var<br />

den dominerende faktor i samfundet – og<br />

på et tidspunkt ejede omkring 1/3 af landets<br />

jorder – så blev det i de efterfølgende<br />

århundreder godsejere og herremænd, der<br />

samlede landets rigdomme og skabte sig en<br />

magtfuld position.<br />

Lyngsbækgård<br />

Hovedgården Lyngsbækgård har kun haft en<br />

mindre betydning for Dråby, og så vidt vides<br />

ingen nærmere tilknytning til landsbyen og<br />

dens gårde i tiden før udskiftningen.<br />

Lyngsbækgård har i en periode været i<br />

fælleseje med gården Frederikkesminde, der<br />

blev udstykket fra Skærsø.<br />

Skærsø<br />

I modsætning til de store renaissanceanlæg<br />

længere oppe på Djursland – Ruggård,<br />

Katholm, Sostrup og Mejlgård – fremstår<br />

Skærsø som et beskedent anlæg, nærmere<br />

som en stor gård end en gammel herregård.<br />

Den eksisterende hovedbygning er fra<br />

1853, i én etage med to små vinkeløje.<br />

Avlsbygningerne er af nyere dato (1970’erne<br />

og fremefter).<br />

De ældste oplysninger om Skærsø dateres<br />

til 1343, hvor Skærsø ejes af Jens Mogensen.<br />

Skærsø skiftede i de efterfølgende århundreder<br />

ejerskab mellem ere af de fremtrædende<br />

adelsslægter (Gøye, Rosenkrantz,<br />

Høg, Rathlou, Hemmer, Benzon, Glud, Moth,<br />

la Cour m.). Hemmer, Benzon, Glud og<br />

Moths våbenskjold ses på herskabsstolene i<br />

Dråby kirke.<br />

I forbindelse med ældre tids ejerskifter<br />

får man ofte oplysninger om godsernes<br />

størrelse og ejendom. Således ved man fra<br />

Ellin Gøjes Jordebog (1552), at Sture fra<br />

Gammelgård i Sønderjylland arvede Sømølle<br />

i Sønderherred, der malede alt korn for<br />

Skærsø. Det fremgår også af jordebogen,


at samme Sture arvede 11 fæstere i Dråby<br />

(foruden fæstere i Strands, Poskjær, Andrup,<br />

Egens m..). I betragtning af, at Dråby i<br />

1682 – o. 130 år senere – bestod af 10 gårde<br />

(og nogle få huse), tyder det på, at Skærsø<br />

formodentlig har ejet hele landsbyen i 1552.<br />

Dog fremgår det af en liste over Kronens<br />

køb og salg i midten af 1500-tallet, at Falk<br />

Falksen Gøye på Skærsø i 1563 købte en gård<br />

i Dråby by af kongen.<br />

I Christian V’s Matrikel fra 1688 angives<br />

Sk(j)ærsøs tilliggende til 72,17 Hrth.Tdr.<br />

(mod Lyngsbækgårds 15,80). Det dyrkede<br />

areal udgjorde 597,5 Tdr.Ld. (mod<br />

Lyngbækgårds 272,5 Tdr.Ld.). Selv om Skærsø<br />

altså var omkring fem gange så stor som<br />

Lyngbækgård, så var Skærsøs dyrkede areal<br />

kun godt dobbelt så stort.<br />

I 1717 købte Junker Christian Skærsø, sammen<br />

med, som det hedder, »det meste af<br />

Draaby Sogn« (Æbeltoft og Omegn, 1893).<br />

I 1726 betænkte Skærsøs daværende ejer,<br />

Christian Benzon, Dråby skole (som han selv<br />

havde opført) med 20 rigsdaler og 30 læs<br />

tørv til opvarmning (foruden vedligeholdelse<br />

af skolen). Endnu et udtryk for det nære<br />

19<br />

forhold mellem Skærsø og Dråby.<br />

I Begtrups Beskrivelse over Agerdyrkningens<br />

Tilstand i Danmark (1812) k Stamhuset<br />

Skiersøe denne omtale: »Hovedgaardens<br />

Areal er 160 Td. god Agerjord, 472 Td. skarp<br />

sandig Rugmark, 138 Td. Engbund, endvidere<br />

Mose og hede. Hoveri gjøres af 60 Bønder.<br />

Gaardens Rugavl er fortrinlig, dens Rug<br />

søges til Sæderug, og giver det hvideste og<br />

bedste Sigterug. Til Gaarden noget Skov.«. Af<br />

opgørelsen over Skærsøs ejendom fremgår<br />

det i øvrigt, at gården har ca. 4 1/2 gange så<br />

meget bønderjord som herregårdsjord.<br />

I 1808 nedlægges Skærsø som stamhus<br />

på grund af dårlig økonomi, og ved den<br />

lejlighed sælges »en Mængde Bøndergods«<br />

(Æbeltoft og Omegn, 1893) foruden Dråby<br />

sogns konge- og kirketidende og i 1812<br />

bortsælges yderligere »Kirken (Dråby) »med<br />

dens Ornamenter«, 13 Huse med Jord og 40<br />

jordløse Huse i Draaby« (Æbeltoft og Omegn,<br />

1893). Ikke mindst den sidste oplysning<br />

– antallet af jordløse huse – er interessant,<br />

ikke mindst i lyset af, at der i 1688 slet ikke<br />

gurerer huse uden jord, og blot to huse<br />

med jord.<br />

Vest for Skærsø ligger et stykke<br />

usædvanlig n stenbrolægning,<br />

hvis alder vanskeligt kan fastslås<br />

med større sikkerhed. Det er dog<br />

rimelig sikkert, at stenbrolæg-<br />

ningen er fra før midten af 1800-<br />

tallet. Indtil da gik den gamle<br />

Ebeltoft-Grenaa hovedlandevej<br />

nemlig vest for Skærsø. Den<br />

stenbrolagte strækning af<br />

Skærsø Skovvej, som vejen<br />

hedder i dag, er med andre ord<br />

den gamle hovedindkørsel til<br />

Skærsø.<br />

Et stamhus var et gods<br />

der udelt skulle arves af<br />

familiens ældste søn.<br />

Stamhuse var fritaget<br />

for skat, men kunne til<br />

gengæld ikke sælges<br />

hverken helt eller delt.<br />

Det første danske<br />

stamhus blev oprettet<br />

i 1568. Stamhus-<br />

institutionen blev<br />

nedlagt i forbindelse<br />

med lensaøsningen i<br />

1919.


Hovedgården Skærsøs jorder<br />

(fremhævet med en fed rød<br />

streg) som de fremgår af<br />

det minorerede. sognekort<br />

fra 1836. De minorerede, i<br />

betydningen formindskede<br />

sognekort, blev optegnet efter<br />

udskiftningskortene og viser<br />

derfor situationen omkring<br />

udskiftningen.<br />

Snørklede og kantede dige- og<br />

hegnsforløb indikerer ofte<br />

stor alder. Digeforløbet her (se<br />

også side 9) er indiskutabelt<br />

et gammelt herregårdsdige,<br />

hvis forløb kan følges på det<br />

minorerede sognekort.<br />

20<br />

Af ovenstående kort fremgår det, at Skærsøs<br />

jorder gik helt ned til Dråby by. Det fremgår<br />

også, at der i den vestlige ende af godset<br />

var et ikke ubetydeligt område, som var<br />

lagt øde af sandugt, formodentlig engang<br />

i 1600-tallet. Endelig er det her tydeligt, at<br />

den gamle Ebeltoft-Grenaa landevej løb vest<br />

for Skærsø. Dele af den gamle vejstrækning<br />

ndes stadig i skoven som mere eller mindre<br />

tilgroede skovveje.


1600 -1700-tallet<br />

1600-tallet startede fredeligt, også i Dråby,<br />

men det gik hurtigt over. Allerede i 1602<br />

blev landet ramt af pest, der vendte tilbage<br />

igen i 1619-20, og da med en heftighed, der<br />

gav den tilnavnet »den lille sorte død« (den<br />

første og store sorte død var som bekendt<br />

middelalderens pest).<br />

Foruden pest blev landet også jævnligt<br />

hjemsøgt at misvækst. Klimatisk befandt<br />

perioden sig i det, der senere er blevet kaldt<br />

»den lille istid«, med kølige og regnfulde<br />

somre, der gav ringe udbytte både i mængde<br />

og kvalitet.<br />

Oven i sygdom og naturskabte katastrofer<br />

blev 1600- og 1700-tallet præget af en<br />

række krige med besættelse, udplyndring<br />

og brandskatning til følge. Besættelsen<br />

stod svenskerne for mens udplyndringen i<br />

lige så høj grad kunne tilskrives de danske<br />

hjælpetropper fra Polen og Brandenborg.<br />

Kvæg og andre husdyr blev slået ned eller<br />

for hestenes vedkommende taget med, og<br />

kornet inddraget i et omfang, så det mange<br />

steder kun rakte til at tilså en del af markerne.<br />

»I Hassens Birk...er ikun 7 Gårde og 1 Bol i<br />

det hele Birk, som haver haft højst det halve<br />

af deres sædvanlige Sæd; de Andre haver<br />

ei saaet uden somme tredje, somme erde<br />

part; er dog Trende blandt dem, som ikkun<br />

haver saaet uden Sjetteparten« (Æbeltoft og<br />

Omegn, 1893). Landbrugets ringe udbytte<br />

smittede også af på kongen, præsten og<br />

degnen, hvis fortæring i bredere forstand var<br />

delvis afhængig af tiende-ordningens 10 % af<br />

bøndernes udbytte.<br />

Krigene gik også i høj grad ud over skovene,<br />

der allerede var en del forhuggede . Således<br />

fremhæves Ebeltoft og Helgenæs som<br />

områder, det gik særlig hårdt ud over, og<br />

man ved, at der på et tidspunkt omkring<br />

midten af 1600-tallet blev fældet 643 bøg og<br />

30 eg i Dråby Skov.<br />

1700-tallet var heller ikke forskånet for krig<br />

21<br />

og elendighed. Foruden krigen med<br />

svenskerne i årene 1709-20 blev århundredet<br />

hjemsøgt af ere voldsomme<br />

epidemier af kvægpest og lejlighedsvis<br />

misvækst, enten som følge af somre med<br />

kulde og regn eller somre med tørke.<br />

I anden halvdel af 1700-tallet har der været<br />

god brug for initiativer, der kunne øge<br />

landbrugets produktivitet og give bønderne<br />

troen tilbage på, at det kunne nytte at<br />

producere. Det kom med landboreformerne,<br />

hvor ikke mindst udskiftningen satte sig<br />

markante spor i landskabet.<br />

Udskiftningen<br />

Udskiftningen er ofte blevet betegnet<br />

som et brud med det århundredegamle<br />

landbyfællesskab, hvor hver bonde<br />

dyrkede sin (retfærdigt tildelte) andel<br />

af landsbyjorden, men efter regler og<br />

retningslinjer, som var opstillet af bønderne i<br />

fællesskab.<br />

Hver landsby havde sin jord eller bymark<br />

liggende omkring sig. Den var inddelt i<br />

vange, for Dråbys vedkommende re, hvor<br />

man skiftede mellem forskellige afgrøder og<br />

brak. Hver vang var desuden inddelt i et antal<br />

åse, for at sikre ensartet ydeevne på jorden.<br />

Hver ås var desuden inddelt i agre med en<br />

ager til hver gård i landsbyen. Alt i alt en<br />

fremgangsmåde, der sikrede, at alle k lige<br />

meget god og dårlig jord.<br />

Med udskiftningen k hver bonde (i<br />

princippet) sin jord samlet på ét stykke, der<br />

fremover var hans, og som han kunne dyrke<br />

som han ville og med de afgrøder, han måtte<br />

vælge.<br />

Dråby blev udskiftet i 1796 af landinspektør<br />

Knud Krøy.<br />

Dråby Sø, landskabet, vejforløbene samt<br />

landsbyens beliggenhed i forhold til landsbyjorden,<br />

gjorde det vanskeligt, for ikke at sige<br />

umuligt, at benytte samtidens mest popu-


Billedet til højre viser et udsnit<br />

af Original-1 kortet over<br />

Dråby. De mange rettelser og<br />

overtegninger gør det noget<br />

vanskeligt at tyde. Kortet<br />

vender i øvrigt »på hovedet«<br />

efter moderne begreber, idet<br />

nordpilen peger nedad.<br />

Det minorerede sognekort, som<br />

formodentlig er optegnet efter<br />

Original-1 kortet, er nemmere<br />

at tyde, selv om det stadig<br />

kan være vanskeligt at læse<br />

oplysningerne på de små lodder<br />

og i selve Dråby by.<br />

22<br />

lære udskiftningsform, stjerneudskiftningen, i<br />

Dråby. Selv ikke en delvis stjerneudskiftning,<br />

som man ofte ser anvendt, kunne komme på<br />

tale her.<br />

Udskiftningen af Dråby blev gennemført<br />

som en blokudskiftning, hvor hver gård k<br />

tre agerlodder og 3 englodder. Af Original-<br />

1 kortet, tegnet eller rettere kopieret 1803,<br />

fremgår det, at der var 13 gårdmænd som<br />

alle k tildelt 3 + 3 lodder. Lodderne lå ret<br />

spredt, hvad der kan undre, da princippet om<br />

et samlet jordtilliggende til den enkelte gård<br />

normalt blev vægtet meget højt i forbindelse<br />

med udskiftningen.<br />

Foruden de 13 gårdmænd k en del af de<br />

jordløse husmænd små lodder i området<br />

vest for Dråby by og øst for Dråby Sø.<br />

I det nordøstlige område af ejerlavet, syd for<br />

Råbæk, k gårdene tildelt små lodder mose<br />

til tørvegravning. På Original-1 kortet er hvert<br />

enkelt lod omhyggeligt forsynet med signaturen<br />

for tørvegrav.


Som i andre landsbyer blev udskiftningen<br />

fulgt op af en vis udytning af landsbyens<br />

gårde. Noget tyder dog på, at det er sket<br />

ret sent for Dråbys vedkommende. Det kan<br />

udmærket være et resultat af den specielle<br />

jordfordeling i Dråby, hvor marklodderne lå<br />

rundt omkring med stor afstand imellem, for<br />

hvad skulle man opnå ved at ytte ud, når<br />

ens jord lå spredt over ejerlavet?<br />

Matrikelkortene er ikke til megen hjælp i<br />

spørgsmålet om udytning, da man langt<br />

hen genbruger de gamle kort (med de gamle<br />

bygningsangivelser) og blot tegner oven på<br />

det eksisterende. Lidt mere hjælp er der at<br />

hente i bygningsregistret.<br />

Ifølge OIS er den ældste gård i Dråby<br />

ejerlav (uden for selve Dråby by) gården<br />

Karlsbjergvej 6 som angiveligt er opført<br />

i 1830. Nabogården på Karlsbjergvej 8 er<br />

oprindeligt fra 1865, og hører således også til<br />

blandt de ældste gårde uden for landsbyen.<br />

Dråby Strandvej 7 er opført1856. Resten af<br />

gårdene langs Dråby Strandvej er kommet til<br />

efter 1880.<br />

For gårdene langs Dråby Kærvej gælder, at<br />

de næsten alle uden undtagelse er opført<br />

23<br />

i perioden mellem 1865 og 1900 med<br />

overvægt på tiåret mellem 1867 og 1877.<br />

Ejerlavets to mest afsidesliggende<br />

bebyggelser, henholdsvis »Bækkelund« på<br />

Hogsborgvej 1 og husmandsstedet på Dråby<br />

Kærvej 2 er opført 1890 henholdsvis 1870.<br />

Det tidligere husmandssted<br />

Dråby Kærvej 2 er opført i 1870.<br />

Huset er i dag sommerhus.<br />

Dråby Strandvej 2, hvis stuehus<br />

angives til at være opført 1867.<br />

Gårdens avlsbygninger, som<br />

man kan se på billedet her, er<br />

opført i 1927.


24<br />

Dråby by omkring udskiftningen<br />

Landsbrugshistorikere taler ofte om at<br />

landboreformerne i slutningen af 1700-tallet<br />

var nødvendige for at få et udmarvet, udpint<br />

og brandbeskattet landbrug på fode igen.<br />

Fæstevæsnet med dets hoveri og landgilde<br />

anses for en af de store synder. Det samme<br />

gør landsbyfællesskabet med dets urationelle<br />

dyrkningssystemer. Endelig har det<br />

selvfølgelig også betydet meget, at landet i<br />

slutningen af 1700-tallet havde gennemlevet<br />

to århundreder med krig, pest og generel<br />

misvækst.<br />

Den første landsdækkende folketælling i<br />

Danmark blev afholdt i 1769 og allerede<br />

18 år senere, i 1787, afholdt man den næste<br />

folketælling med registering af indbyggernes<br />

adresse, navn, alder, ægteskabelig stilling,<br />

stilling i husstanden samt erhverv.<br />

Det billede, folketællingen i 1787 giver af<br />

befolkningen i Dråby, bekræfter i høj grad<br />

det generelle billede af en udmarvet, udpint<br />

og brandbeskattet befolkning.<br />

Dråby havde i 1787 en befolkning på blot 90<br />

individer fordelt på 33 husstande. I gennemsnit<br />

giver det meget små husstande og selv<br />

de bedst stillede gårdmandsfamilier i byen<br />

havde ikke mere end højst 2-3 børn. På en<br />

tid, hvor børn – og gerne mange børn – var<br />

nødvendig for familiens overlevelse har det<br />

nærmest været et katastofalt lavt fødselstal.<br />

De relativt få børn blev yderligere sat i relief<br />

af en gennemgående høj alder hos den<br />

voksne befolkning. Ganske mange har været<br />

50 år eller derover, og især blandt småkårsfolkene<br />

var der mange ældre ægtepar og ere,<br />

der som Mette Jensdatter på 70 år »Nyder<br />

Almisse af Sognet«. Her ligger vel også en<br />

del af forklaringen på, at der er relativt få<br />

børn i landbyen; nemlig at de i husmands- og<br />

landarbejderfamilierne for længst er yttet<br />

hjemmefra. Flere har på trods af høj alder<br />

måttet arbejde som daglejere, hvad fx Jens<br />

Koch (70 år) og Anders Jørgensen (64 år) har<br />

måttet, og det skete vel at mærke i en tid,<br />

hvor gennemsnitslevealderen lå omkring 35<br />

år, og hvor ringe kost, hårdt arbejde og dårlige<br />

boligforhold har slidt hårdt på folk.<br />

Folketællingen i 1787 – se skema side 26<br />

– omfattede også status eller erhverv. 11<br />

»Hosbonde« betegner sig selv som »Bonde<br />

og Gaardbeboer« mens 2 blot betegner sig<br />

som »Gaardbeboer«. Det svarer godt til de<br />

13 gårde, som få år senere får tildelt hovedparten<br />

af landsbyens jord i forbindelse med<br />

udskiftningen.<br />

En ganske stor gruppe på omkring 12<br />

»Hosbonde« betegner sig selv som enten<br />

»Huus Mand« eller »Huus Mand og Daglejer«.<br />

I tiden før udskiftningen var det en meget<br />

stor andel af Dråbys befolkning, der således<br />

havde husmandsstatus.<br />

De resterende 7 husstande i Dråby er enker,<br />

enkemænd, aftægtsfolk og fattiglemmer »på<br />

sognet«. De este har formodentlig i deres<br />

yngre dage været husmænd/daglejere.<br />

Der er ingen umiddelbar og entydig forklaring<br />

på, at Dråby i slutningen af 1700-tallet<br />

havde en stor befolkningsgruppe bestående<br />

af husmænd og daglejere. Hovedgården<br />

Skærsøs nærhed har utvivlsomt spillet en<br />

rolle, her skulle der bruges mange folk, men<br />

det kan også have spillet ind, at Dråbys gårde<br />

var forholdsvis små og folkefattige. Her har<br />

man også været afhængig af husmænd og<br />

daglejere »udefra« til at klare arbejdet i det<br />

daglige, når der tilsyneladende ikke har<br />

været råd til at have karle og piger i større stil.<br />

Mens de este landsbyer i tiden før udskiftningen<br />

var domineret af byens gårde, så<br />

har den meget store andel af husmands-<br />

og landarbejderboliger i Dråby sat sit helt<br />

specielle præg på byen: hele østsiden af<br />

bebyggelsen langs den nordlige del af Dråby<br />

Bygade fremstår som en lang, sammenhængende<br />

bebyggelse af små uensartede byhuse.<br />

Af de ældre udskiftningskort fremgår det,


25<br />

Kort over Dråby by i tiden om-<br />

kring udskiftningen.


Folketællingen 1787.<br />

Dråby by<br />

Tjenestefolk er angivet som<br />

m = karl og k = pige.<br />

Et enkelt navn er ulæseligt.<br />

Kilder: Arkivalieronline og<br />

Dansk Demogrask Database.<br />

1<br />

2<br />

3<br />

4<br />

5<br />

6<br />

7<br />

8<br />

9<br />

10<br />

11<br />

12<br />

13<br />

14<br />

15<br />

16<br />

17<br />

18<br />

19<br />

20<br />

21<br />

22<br />

23<br />

24<br />

25<br />

26<br />

27<br />

28<br />

29<br />

30<br />

26<br />

at denne struktur allerede var etableret før<br />

udskiftningen. Sammenbyggede længehuse<br />

var ikke usædvanligt i de gamle landsbyer,<br />

men det er usædvanligt, at så mange og så<br />

små huse ligger side om side. Det bidrager<br />

også til særpræget, at husene ikke har forhaver<br />

og vel knap nok baghaver som følge af de<br />

landskabelige forhold på stedet.<br />

Erhverv Ægtefælle Børn Tjenestefolk<br />

Bonde og gårdbeboer ægtefælle 1 1 m<br />

Bonde og gårdbeboer ægtefælle 2 1 m<br />

Bonde og gårdbeboer ægtefælle 3 1 k<br />

Bonde og gårdbeboer enkemand 1 2 k<br />

Bonde og gårdbeboer ægtefælle 3 1 m<br />

Bonde og gårdbeboer ægtefælle 1 1 k<br />

Bonde og gårdbeboer ægtefælle 2<br />

Bonde og gårdbeboer ægtefælle 1 1 m<br />

Bonde og gårdbeboer ægtefælle 2 2 m<br />

Bonde og gårdbeboer ægtefælle 1 1 m<br />

Bonde og gårdbeboer ægtefælle 1 k<br />

Bonde og gårdbeboer ægtefælle 2<br />

Bonde og gårdbeboer ægtefælle 2 1 m<br />

Husmand og daglejer ægtefælle<br />

Husmand og daglejer ægtefælle<br />

Husmand og daglejer ægtefælle<br />

Husmand enkemand 1<br />

Huuskone enke<br />

Husmand ægtefælle<br />

Husmand og daglejer enkemand<br />

Husmand ugift<br />

Husmand og daglejer ægtefælle<br />

Husmand og daglejer enkemand<br />

Husmand og smed ægtefælle 2<br />

Husmand og daglejer enkemand<br />

Husmand og daglejer ægtefælle<br />

? ?<br />

Almisse af sognet enkemand<br />

Almisse af sognet enkemand<br />

Almisse af sognet enke<br />

1800-tallet<br />

Allerede ved folketællingerne i begyndelsen<br />

af 1800-tallet sporer man vækst og fremgang<br />

i landsbysamfundet Dråby. Perioden omkring<br />

og efter englandskrigene og statsbankerotten<br />

i 1813 regnes ellers for en fattig tid, men i<br />

forhold til årene før udskiftningen er der tale<br />

om fremgang og vækst i Dråby. Det kommer<br />

ikke mindst til udtryk i et stigende børnetal<br />

og en lavere gennemsnitsalder i landsbyen.<br />

Op gennem 1800-tallet steg befolkningstallet<br />

på landet betragteligt. Det var ikke mindst<br />

husmænd, daglejere og andre småkårsfolk,<br />

der blev ere af, de havde i stigende grad<br />

svært ved at nde arbejde ved landbruget,<br />

hvilket var den ejendomsløse landbefolknings<br />

mulighed, hvis man ikke skulle ende<br />

som fattig og »nyde almisse« fra sognet.<br />

Ved århundredets slutning begyndte<br />

vandringen fra landet mod de større byer,<br />

ikke mindst København, hvor den gryende<br />

industrialisering skabte behov for »hænder«.<br />

Alternativt kunne man søge endnu længere<br />

væk og emigrere, hvad ganske mange gjorde<br />

i de år. Man regner således med, at omkring<br />

130.000 danskere emigrerede fra Danmark til<br />

USA i anden havldel af 1800-tallet.<br />

I de kystnære områder åbnede der sig muligheder<br />

i skeri, der i slutningen af 1800-tallet<br />

blev et egentligt erhverv. Dråby, by var i 1880<br />

hjemsted for tre skere og en skegarnsfabri-<br />

Om skeriet i Dråby sogn:<br />

»I Draaby S. var der i 1923 12 Fiskere<br />

(deraf 7 Erhvervsf.), der ejede 15<br />

Fartøjer (heraf 2 Motorf., det ene over 5<br />

Tons) til Værdi 10,400 Kr. og Redskaber<br />

for 16,700 Kr.; Værdien af Fangsten<br />

(derunder 5 Tons Rødspætter, 1 T.<br />

Skrubber, 4 T. Ising, 40 T. Torsk, 1 T.<br />

Hornsk, 8 T. Makrel, 6 T. Sild, samt en<br />

større Mængde Aal) udgjorde<br />

37.500 Kr.« (TRAP: Danmark, 1925)


kant, mens der var 46, som angav skeri som<br />

hovederhverv i hele Dråby sogn.<br />

Ophævelsen af næringsfrihedsloven i 1857<br />

gav mulighed for, at håndværkere og handlende<br />

kunne etablere sig i landsbyer med en<br />

vis afstand til nærmeste købstad. Før 1857<br />

var smeden den eneste håndværker, som<br />

kunne etablere sig i landsbyerne.<br />

Ser man på folketællingen i 1880 fremgår<br />

det, at en lang række almindelige håndværk<br />

er repræsenteret i Dråby. Det gælder<br />

bl.a. tømrer, væver, karetmager (2), syerske,<br />

træskomand (3), murer og skrædder (2).<br />

Listen omfatter også 2 stenhuggere, som<br />

der var god brug for ved de mange vejbyggerier<br />

og vejrenoveringer i anden halvdel af<br />

1800-tallet. Som nævnt gurerer der også<br />

en skegarnsfabrikant. Kilderne oplyser<br />

ikke noget om fabrikationens omfang eller<br />

nærmere karakter, men man kan dog notere<br />

sig, at begrebet »fabrikant« har fundet vej til<br />

landsbyen og i en vis forstand indvarsler de<br />

nye tider.<br />

Listen omfatter en uldtøjshandler, hvilket<br />

kan være en lille forretningsdrivende i byen<br />

eller en opkøber, men næppe en omrejsende<br />

handelsmand (en såkaldt bissekræmmer) da<br />

den gesjæft blev forbudt de este steder i<br />

landet i forbindelse med næringsfrihedsloven<br />

i 1857.<br />

Mest bemærkelsesværdigt er det i virkeligheden,<br />

at der ikke var en købmand i en landsby<br />

af Dråbys størrelse i 1880!<br />

Mens antallet af gårdmænd forbliver stabilt,<br />

var antallet af husmænd vokset betragteligt<br />

i 1880. Gruppen omfatter 12 personer eller<br />

husstande, de este med børn. Det har dog<br />

formodentlig været sådan, at de alle i større<br />

og mindre omfang har måttet arbejde for<br />

Skærsø eller landsbyens bønder for at få det<br />

til at løbe rundt.<br />

1<br />

2<br />

3<br />

4<br />

5<br />

6<br />

7<br />

8<br />

9<br />

10<br />

11<br />

12<br />

13<br />

14<br />

15<br />

16<br />

17<br />

18<br />

19<br />

20<br />

21<br />

22<br />

23<br />

24<br />

25<br />

26<br />

27<br />

28<br />

29<br />

30<br />

27<br />

28<br />

29<br />

30<br />

27<br />

28<br />

29<br />

30<br />

27<br />

Erhverv Ægtefælle Børn Tjenestefolk<br />

gårdmand ægtefælle 7<br />

gårdmand ægtefælle 2 2 k<br />

gårdmand + lærerinde ægtefælle 3 1 k + 1 m<br />

gårdmand + 1 aftægt ægtefælle 6 2 k<br />

gårdmand + 1 aftægt ægtefælle 5 2 m + 2 k<br />

gårdmand ægtefælle 1 m<br />

gårdmand ægtefælle 5<br />

gårdmand + 1 aftægt ægtefælle 4<br />

gårdmand ægtefælle 4 1 k<br />

gårdmandsenke + bror enke 2 m<br />

gårdmand ægtefælle 2<br />

gårdmandsenke enke 2 1 m<br />

gårdmand ægtefælle 2 1 k<br />

gårdmand ægtefælle 7 1 m + 1 k<br />

Husmand - jordbruger ægtefælle 1<br />

Husmoder - jordbruger enke? 3<br />

Husmand - jordbruger ægtefælle 1<br />

Husmand - jordbruger enkemand 1 + 1<br />

Husmand - jordbruger ægtefælle 5<br />

Husmoder - jordbruger enke?<br />

Husmand - jordbruger ægtefælle 2 1 aftægt<br />

Husmand - jordbruger ægtefælle 4 1 aftægt<br />

Husmand - jordbruger ægtefælle<br />

Husmand - jordbruger ægtefælle 3<br />

Husmand og daglejer ægtefælle<br />

Husmoder - jordbruger enke<br />

Bager ægtefælle 6 1 m + 1 k<br />

Stenhugger ægtefælle<br />

Stenhugger ægtefælle<br />

Væver enkemand<br />

Lærer ægtefælle<br />

Uldtøjshandler ægtefælle<br />

Karetmager ægtefælle<br />

Væver ægtefælle<br />

Smed og husmand ægtefælle<br />

Fiskegarnsfabrikant ægtefælle<br />

Tømrer ægtefælle<br />

Væverske enke<br />

5<br />

3<br />

3<br />

2<br />

5<br />

2<br />

1


31<br />

32<br />

33<br />

34<br />

35<br />

36<br />

37<br />

38<br />

39<br />

40<br />

41<br />

42<br />

43<br />

44<br />

45<br />

46<br />

47<br />

48<br />

49<br />

50<br />

51<br />

52<br />

53<br />

54<br />

55<br />

56<br />

57<br />

58<br />

59<br />

50<br />

57<br />

58<br />

59<br />

60<br />

61<br />

62<br />

63<br />

28<br />

Erhverv Ægtefælle Børn Tjenestefolk<br />

Møllerenke enke 4 2 m<br />

Fisker og arbejdsmand ægtefælle 4<br />

Syerske enke 2<br />

Smed ægtefælle 2<br />

Træskomand ægtefælle 3<br />

Bysmed ægtefælle 4<br />

Murer ægtefælle 2<br />

Smed ægtefælle 4<br />

Karetmager ægtefælle 7 1 aftægt<br />

Smed ægtefælle 4<br />

Træskomand ægtefælle 3<br />

Skrædder ægtefælle 3<br />

Fisker ægtefælle 1<br />

Træskomand ægtefælle 4 4<br />

Tømrer ægtefælle 1 1 m<br />

Fisker ægtefælle 3<br />

Tømrer ægtefælle 1 1 aftægt<br />

Skrædder ægtefælle 2<br />

Matros ægtefælle 2<br />

Arbejdsmand ægtefælle<br />

Tjenestekarl ægtefælle 1<br />

Arbejdsmand i agerbrug enkemand<br />

Gartner enkemand<br />

Arbejdsmand ægtefælle 5<br />

Arbejdsmand husholderske<br />

Arbejdsmand ægtefælle 5 1 aftægt<br />

Arbejdsmand ægtefælle<br />

Husfæster ægtefælle<br />

Husmoder enke<br />

Arbejdsmand ægtefælle<br />

Arbejdsmand ægtefælle<br />

Arbejdsmand ægtefælle<br />

Almisse af sognet enke<br />

Almisse af sognet enkemand<br />

Almisse af sognet enke<br />

Almisse af sognet ægtefælle<br />

Almisse af sognet enke<br />

1<br />

4<br />

2<br />

3<br />

4<br />

2<br />

søster<br />

1 aftægt<br />

Det sidste kan man med sikkerhed sige om<br />

de 14 familiefædre, der opgiver at være arbejdsmand<br />

el.lign. (en enkelt er dog angiveligt<br />

matros).<br />

Den sidste gruppe af indbyggere i Dråby i<br />

1880 er de 5, der angiver at leve af Almisser.<br />

De re af dem er enker eller enkemænd,<br />

mens den femte har en ægtefælle. Det forholdsvis<br />

beskedne tal på offentligt forsørgede<br />

i Dråby by skal ses i lyset af, at en del både<br />

gårdmands- og husmændsfamilier har ældre<br />

slægtninge på aftægt, i sig selv et udtryk for<br />

bedre forhold og ere midler, end landsbyen<br />

kunne opbyde i slutningen af det foregående<br />

århundrede.<br />

1900-tallet<br />

Årene omkring 1900 bød på store forandringer,<br />

der ikke mindst skabte opbrud<br />

på landet. Andelsbevægelsen var tidens<br />

dominerende bevægelse.<br />

Andelstanken, der for alvor brød igennem i<br />

de sidste årtier af 1800-tallet, var bl.a. udtryk<br />

for en økonomisk og praktisk organisering<br />

af indkøb og afsætning. Andelsmejeriet og<br />

brugsforeningen var i mange landsbyer det<br />

synlige resultat heraf.<br />

På det politiske plan markerede Venstre sig<br />

som en væsentlig politisk faktor, godt bakket<br />

op af en engageret venstrepresse.<br />

Den politiske vækkelse i tiden kom også<br />

til udtryk i et udbredt og mangesidet<br />

foreningsarbejde, der typisk udfoldede<br />

sig i de forsamlingshuse, der blev bygget<br />

selv i små landsbyer. Mange steder k<br />

foreningsarbejdet i forsamlingshuset<br />

modspil fra missionsarbejdet i missionshuset<br />

med rod i Indre Mission. Det er ganske<br />

enkelt imponerende, hvor mange små<br />

landsbysamfund, der over en ganske kort<br />

årrække havde både vilje og midler til<br />

at bygge såvel brugs som andelsmejeri,<br />

forsamlingshus og missionshus. Det kan<br />

i den forbindelse godt undre, at Dråby


ikke får nogle af de nævnte institutioner,<br />

bortset fra forsamlingshuset, der dog<br />

blev opført ret sent (i 1935 og ombygget<br />

1988) I 1925 angiver TRAP dog at byen på<br />

det tidspunkt havde en forsamlingssal.<br />

Forklaringen på andelsbevægelsens fravær<br />

i Dråby skal måske søges i det forhold,<br />

at byen, i modsætning til mange andre<br />

landsbyer af tilsvarende størrelse, ikke var<br />

domineret af velbjærgede (og selvbevidste)<br />

gårdmænd, men nok så meget af husmænd,<br />

arbejdsmænd og andre småkårsfolk.<br />

Ved folketællingen i 1925 var antallet<br />

af gårdmænd og husmænd stort set<br />

uforandret i forhold til 1880-folketællingen.<br />

Sammenligningen vanskeliggøres dog<br />

af, at begreberne gårdmand og husmand<br />

er erstattet af gårdejer, landmand eller<br />

landbruger, udtryk, der ikke på samme måde<br />

som gårdejer og husmand siger noget om<br />

bedriftens størrelse.<br />

Titlen »daglejer« er forsvundet fra<br />

statistikken. Nu er man enten forpagter<br />

(1 familie), fodermester (3 familier),<br />

arbejdsmand (15 familier) eller landarbejder<br />

(1 familie). Landarbejderen arbejder ved<br />

landbruget uden selv at eje jord.<br />

29<br />

Dertil kommer et betydeligt antal karle<br />

og piger, der er opført under gårdenes<br />

folkehold. Det drejer sig om knap 25 karle og<br />

knap 15 piger eller husassistenter, som de<br />

oftest registreres.<br />

Antallet af håndværk og håndværkere var<br />

gået stærkt tilbage. I 1925 var der en gartner,<br />

en smedemester med svend, en skrædder,<br />

en skomager og en møller. Til gengæld<br />

bragte Ebeltoft-Trustrup Jernbane nye<br />

stillingsbetegnelser til, bl.a. baneformand og<br />

pensioneret lokomotivfører.<br />

Antallet af aldersrentenydere var vokset lidt,<br />

mens færre skriver sig som aftægtsfolk. I 1891<br />

blev aldersrenten skilt ud fra fattigforsorgen,<br />

og i 1922 blev der indført faste takster<br />

for aldersrenten. Foruden et økonomisk<br />

fundament tildelte ordningen også de gamle<br />

en større værdighed i egne og andres øjne.<br />

Der skulle ikke længere spises nådsensbrød<br />

fra det offentlige. Nu var aldersrenten blevet<br />

er rettighed.<br />

Ebeltoft-Trustrup Jernbanes hol-<br />

deplads (eller trinbræt) vest for<br />

Dråby by. Selv om holdepladsen<br />

gjorde Dråby til »stationsby«,<br />

som det fremgår af navneskiltet<br />

på billedet, k banen aldrig<br />

rigtig betydning for Dråbys<br />

udvikling. I landsbyen Hyllested<br />

længere mod nord voksede by<br />

og station derimod sammen<br />

i de første årtier efter banens<br />

åbning i 1901.


Der har tidligere været tradition for, at selv små landsbyer k fremstillet eget postkort med motiv fra landsbyen. Motivvalget siger ofte en del om den lokale<br />

selvforståelse. Man kan dog heller ikke helt afvise , at omverdenens forestillinger om landsbyidyl kan have spillet en rolle i valget af et motiv, der som her<br />

leder tanken hen på H.C.Andersens »hist hvor vejen slår en bugt« fra 1829.<br />

S T R U K T U R O G B E B Y G G E L S E


Landsbyen<br />

Ifølge landsbyhistorikeren Fritz Hastrup<br />

er Dråby en uregelmæssig vejforteby. Den<br />

bestemmelse er knyttet til landsbyens<br />

udseende og struktur ved udskiftningen<br />

omkring år 1800. Fra den tid stammer de<br />

første pålidelige og detaljerede kort over<br />

danske landsbyer. Hastrup forholder sig altså<br />

ikke til landsbyens udseende og struktur i<br />

tiden før udskiftningen, og heller ikke til de<br />

ændringer, en senere udvikling (eller mangel<br />

på samme) har ført med sig, fx jernbanens<br />

udbredelse eller hovedlandevejene og<br />

motorvejenes betydning for byvækst og<br />

udvikling. For Dråbys vedkommende er det<br />

dog interessant at se på Dråbys tidligste<br />

historie og byens formodede status af<br />

søstad og på betydningen af jernbanens<br />

31<br />

tilstedeværelse i første halvdel af det 20.<br />

århundrede. Herom senere.<br />

Betegnelsen uregelmæssig henviser til<br />

fortens form, mens vejforteby henviser til,<br />

at landsbyens veje indgik i fortesystemet.<br />

Kun i den vestlige del af byen var der tale<br />

om en større pladsdannelse, som er den<br />

oprindelige betydning af ordet forte (»den<br />

aabne plads midt i landsbyen (i fællesskabets<br />

tid), der var fælleseje og benyttedes som<br />

byens samlingssted, som gaardsplads for de<br />

omliggende gaarde olgn«, citeret fra Ordbog<br />

over det danske Sprog).<br />

De uregelmæssige vejfortebyers form<br />

synes i særlig grad at være et resultat af<br />

terrænmæssige forhold. Det gælder også<br />

for Dråby, der som by er blevet »klemt inde«<br />

mellem søen mod øst og moræneskrænterne<br />

mod vest. Det indeklemte gælder i udtalt<br />

grad for bebyggelsen langs Dråby Bygade,<br />

især den nordlige del. Det gælder også i lidt<br />

mindre grad for bebyggelsen langs Dråby<br />

Søvej, der ligger tilbagetrukket i forhold til de<br />

lave og sumpede områder langs søens bred.<br />

Forten var fællesområde, og det er derfor<br />

logisk, at kirken og kirkeladen (der senere<br />

blev skolebygning) er de eneste bygninger,<br />

der ligger inde på forten. Forten mistede sin<br />

egentlige funktion ved landsbyfællesskabets<br />

opløsning, og mange steder blev fællesområdet<br />

bebygget, oftest med småhuse til<br />

det voksende landproletariat. For Dråbys<br />

vedkommende skete det i løbet at 1800tallet,<br />

men forløbet, Dråby Bygade, blev<br />

bevaret.<br />

Fritz Hastrups landsbytypologi<br />

omfatter syv typer: rektangulær<br />

reguleret vej- og vejforteby,<br />

skovrækkeby, polygonal for-<br />

teby, slynget vejby, vejklyngeby,<br />

uregelmæssig vejforteby og<br />

forteklyngeby. På Djursland<br />

udgør de slyngede vejbyer og<br />

de uregelmæssige vejfortebyer<br />

langt hovedparten af landsby-<br />

erne. I Dråby sogn er kun disse<br />

to typer repræsenteret, idet<br />

Handrup, Egsmark, Elsegårde,<br />

Stubbe og Dråby er uregel-<br />

mæssige vejfortebyer, mens<br />

Lyngsbæk, Boeslum og Holme er<br />

slyngede vejbyer.<br />

På illustrationen til venstre ses<br />

Dråbys forte, som den har set ud<br />

i tiden omkring udskiftningen.<br />

De tre led i henholdsvis nord,<br />

vest og (syd)øst, som gjorde<br />

det muligt at lukke forten af for<br />

natten, er markeret med en gul<br />

streg. Der var ikke noget gade-<br />

kær i Dråby, men til gengæld<br />

god adgang til Dråby Sø, hvor<br />

kvæget kunne drikke.<br />

Forlængelsen af forten i den<br />

sydøstlige »arm« har tjent som<br />

fædrift til græsarealerne øst for<br />

byen. På udskiftningskortene<br />

kan man se, at fædriften har<br />

været afgrænset fra agerjorden<br />

mod syd af et stendige.


Selv med status af hovedlan-<br />

devej forblev Dråby Bygade<br />

langt op i historien en jord- og<br />

grusvej, som næppe har været<br />

nogen fornøjelse i våde og regn-<br />

fulde perioder.<br />

Foto:: Ebeltoft Byhistoriske Arkiv.<br />

Mindesten over Lauritz Ulrik la<br />

Cour og hustru Ellen Kirstine<br />

født Poulsen, der i 1825 erhver-<br />

vede et noget forfaldent Skærsø.<br />

I årene efter 1825 lykkedes det<br />

la Cour og hustru at »op-<br />

bygge Gaarden, tilvejebringe<br />

Besætning, opdyrke Marken og<br />

Kæret og opelske skoven« som<br />

det hedder på stenen. Den er<br />

i øvrigt rejst af »efterkommere<br />

i 3. slægtsled« og står tæt på<br />

bygrænsen til Dråby ud mod<br />

Hovdigevej. En hilsen til Dråbys<br />

bønder? I hvert fald næppe en<br />

tilfældig placering.<br />

32<br />

Vejene<br />

I store træk var der sammenfald mellem<br />

vejforløb og forte i Dråby. Det gælder også i<br />

dag, hvor hovedforløbene Dråby Bygade og<br />

Dråby Søvej følger de gamle spor fra tiden<br />

før udskiftningen. Vejen vest om Dråby kirke,<br />

der en periode var lukket, er endda i nyere tid<br />

blevet genåbnet.<br />

Den eneste egentlige vejudviddelse, der er<br />

kommet til i tiden efter udskiftningen, er<br />

den lille sidevej Møllemarken, der oprindelig<br />

var en gennemgående vej »ovenom« med<br />

forbindelse til Dråby Byvej. Her er der stadig<br />

en lille stump oprindelig vej tilbage, men<br />

ellers er gennemkørslen afskåret.<br />

Hvad vejene til og fra Dråby angår, var og er<br />

den vigtigste vej den gamle Dråbyvej med<br />

forbindelse til Ebeltoft. Andre vigtige veje er<br />

Dråby Søvej, oprindelig landsbyens fædrift,<br />

der senere blev til ere egentlige veje (Dråby<br />

Kærvej og Dråby Søvej) ved udytningen<br />

og etableringen af sommerhusområdet<br />

ved Dråby Strand. Endelig Storkhøjevej, der<br />

muligvis også er anlagt i forbindelse med<br />

udytningen.<br />

I forbindelse med vejforløbene omkring<br />

Dråby er det interessant, at en gammel<br />

kirkevej, Dråby Kirkevej, er bevaret som<br />

en knap 3 km lang grusvej gennem skov.<br />

Eftersom Dråby sogn var ganske stort<br />

og omfattede ere landsbyer foruden to<br />

herregårde, har andre af sognets veje også<br />

tjent som kirkeveje uden at have fået navn<br />

deraf.<br />

Et andet vejnavn med en vis historisk klang<br />

er Hovdigevej nordpå ud af Dråby. Fra<br />

gammel tid har det været vejen til Skærsø.<br />

Hovvej eller Hovdigevej er velkendte<br />

vejnavne for veje og stier mellem godserne<br />

og de landsbyer, hvor fæstebønderne<br />

udførte deres hoveriarbejde. Det kan sagtens


tænkes, at vejen fra gammel tid i folkemunde<br />

har heddet hovvej eller hovdigevej, men<br />

det kan også udmærket være en »tak for<br />

sidst« til herremanden fra politisk bevidste<br />

venstrebønder omkring provisoriekampen i<br />

slutningen af 1800-tallet.<br />

I midten af 1800-tallet blev Hovdigevej<br />

udlagt som hovedlandevej mellem<br />

Ebeltoft og Grenå. Hovedlandevejen havde<br />

tidligere gået mere vestligt (se side 19).<br />

Af de nye hovedlandeveje fra midten af<br />

1800-tallet (Århus-Grenå, Randers-Grenå,<br />

Randers-Ebeltoft og Ebeltoft-Grenå) var<br />

Ebeltoft-Grenå den »mindste«, i hvert fald<br />

den mindst trakerede, og der er ikke<br />

meget, der tyder på, at Dråby oplevede<br />

en opblomstring som følge af byens nye<br />

status som hovedlandevejsby. Måske var det<br />

med hovedlandevejen og Dråby som med<br />

jernbanen og Ebeltoft: Den kom for sent til at<br />

løfte udviklingen.<br />

Bygningerne<br />

Kirken<br />

Kirken var og er landsbyens vigtigste<br />

bygning. Her markeres en række af livets<br />

højdepunkter fra fødsel til død og for de<br />

troende har kirken udstukket pejlemærker<br />

for samfundet og den enkeltes liv.<br />

Kirken er i langt de este tilfælde landsbyens<br />

ældste bygning, og i den forstand bevidner<br />

den også landsbyens historie i det omfang, vi<br />

kender den.<br />

33<br />

Almindeligvis er kirken også landsbyens<br />

højest beliggende bygning og dermed også<br />

den mest synlige bygning i landsbyen. Det<br />

princip har man i nyere tid håndhævet med<br />

retningslinjer for højden af bebyggelse nær<br />

kirken og med beskyttelse af kirkeindsigten<br />

fra det åbne land.<br />

I Dråby, der ligger på en smal »hylde« mellem<br />

kote 5 og kote 10 , er kirken opført på en<br />

mindre bakkeknold i den sydøstlige ende af<br />

byen. På trods af bakkeknoldens beskedne<br />

højde fremtræder kirken som ophøjet<br />

og hævet over den øvrige bebyggelse.<br />

Dråby kirke er i sjælden grad synlig overalt<br />

i landsbyen og også i en meget stor del<br />

af det omgivende åbne land. Det skyldes<br />

selvfølgelig også kirkens størrelse samt de<br />

hvide mure og det røde tag, der står tydeligt<br />

frem i de grønne omgivelser. Endelig betyder<br />

det også noget, at kirkeområdet er friholdt<br />

for skærmende beplantning. At dømme ud<br />

fra de ældste fotograer af Dråby, har det<br />

traditionelt været sådan.<br />

Skolen<br />

I en årrække var byens vindmøl-<br />

le faktisk byens højst beliggende<br />

bygning. Den blev dog næppe<br />

opfattet som en værdig konkur-<br />

rent til kirken i de år den lå der. I<br />

folketællingen fra1925 optræder<br />

der en møller – formodentlig<br />

mølleren på Dråbys mølle.<br />

Dråby kirke set fra det åbne land<br />

syd for landsbyen.


Dråby gamle skole med kirken<br />

i baggrunden. Både bygningen<br />

og omgivelserne fremstår i dag<br />

i neste stand og giver en god<br />

oplevelse af helheden, der dog<br />

skæmmes noget af den stedlige<br />

skiltning.<br />

Dråby Brugsforening i butikkens<br />

sidste år. Butikken forhandlede<br />

brugsens eget mærke<br />

OK Benzin, der er et andels-<br />

selskab i brugsbevægelsens<br />

ånd. Benzinsalget skæppede i<br />

kassen nogle år, men bilismen<br />

underminerede samtidig de<br />

små landbutikkers eksistens-<br />

grundlag.<br />

34<br />

Dråbys gamle skole, der ligger på samme<br />

bakkeknold som kirken, er opført i 1722<br />

på foranledning af Christian Benzon. Flere<br />

steder i landet tog godsejerne i slutningen<br />

af 1700-tallet initiativ til oprettelse af<br />

skoler for almuens børn. Almueskolerne<br />

var formodentlig inspireret af Frederik den<br />

IV, som på samme lod opføre 240 såkaldte<br />

rytterskoler i de kongelige rytterdistrikter.<br />

Dråby skole var i brug som skole frem til<br />

1967, hvor kirkens menighedsråd købte<br />

bygningen og indrettede den til bl.a.<br />

konformationsstue og kapel.<br />

Med de seneste restaureringer fremstår<br />

bygningen i dag gennemført velholdt.<br />

Brugsen<br />

Den røde vinkelbygning på hjørnet af<br />

Dråby Bygade og Bysvinget husede en<br />

årrække Dråby Brugsforening. Brugsen blev<br />

etableret i en tidligere købmandsbutik og<br />

åbnede den 1. maj 1931. I dag er der boliger<br />

i den tidligere brugsbygning.<br />

Forsamlingshuset<br />

Dråby Forsamlingshus blev opført i 1935,<br />

og hører i den forstand til blandt de nyere<br />

af landets forsamlingshuse. Før 1935 foregik<br />

de typiske forsamlingshusaktiviteter i et<br />

forsamlingslokale i byen. Forsamlingshuset<br />

er stadig i høj grad i brug ved lokale<br />

arrangementer i Dråby.<br />

Gårdene<br />

Dråbys ældste bevarede gårdbygning<br />

ligger i den nordlige ende af byen tæt op til<br />

Dråby Bygade. Gården er angiveligt opført<br />

i 1720 og er, ud over kirken og skolen, den<br />

eneste bygning i Dråby der er registreret<br />

som en bygning med høj bevaringsværdi.<br />

Den stråtægte bindingsværksbygning<br />

er da også et sjældent nt eksempel på


ældre dansk gårdbyggeri på det, man<br />

må formode er gårdens oprindelige<br />

placering. På godt og ondt er den også et<br />

eksempel på, at bevaringen af den ældre<br />

danske kulturarv i privat eje altid stiller<br />

store krav til ejerens pietetsfølelse – og<br />

økonomi. Det er bekosteligt at vedligeholde<br />

upraktiske og forfaldstruede stråtækte<br />

bindingsværksbygninger.<br />

Overordnet set er der kun beskedne rester<br />

tilbage i selve Dråby af byens gamle gårde.<br />

Den nævnte gård på Dråby Bygade 28 fra<br />

1720 udgør en undtagelse. Det samme<br />

gælder til en vis grad for Borggård, der stadig<br />

bærer præg af at have været en af byens<br />

gamle relængede gårde, og som ligger på<br />

det sted i landsbyen, hvor den formodentlig<br />

altid har ligget. I haven er der bevaret et<br />

gammel skeldige, der må være sat om nogle<br />

gange i tidens løb.<br />

Husene<br />

Som nævnt i det historiske afsnit var Dråby<br />

allerede før udskiftningen kendetegnet ved<br />

usædvanligt mange små huse. Hele vestsiden<br />

af bebyggelsen langs den nordlige del af<br />

Dråby Bygade fremstod og fremstår endnu i<br />

dag som en lang, næsten sammenhængende<br />

bebyggelse. Det er et velkendt mønster for<br />

gårdenes vedkommende i tiden før udskiftningen<br />

og udytningen men ses sjældnere<br />

for husbebyggelser, alene af den grund, at<br />

det var usædvanligt med så mange husmænd<br />

og daglejere i landsbyerne, som man<br />

så det i Dråby.<br />

De ældste husbebyggelser i Dråby lå dels<br />

langs sydsiden af Dråby Bygade mellem den<br />

nuværende Dråby Kirkevej og Dråby Søvej<br />

og dels som nævnt langs vestssiden af Dråby<br />

Bygade nord for Dråby Søvej. Desuden lå<br />

enkelte huse oven for kirken langs Dråby<br />

Søvej. Et par af disse hører i dag til de ældste<br />

bevarede huse i byen.<br />

Der synes ikke at have været nogen nævneværdig<br />

byvækst i Dråby op gennem det<br />

35<br />

Charmerende ser det ud<br />

– og meget vedligeholdelses-<br />

krævende.<br />

Kommuneatlas Ebeltofts (1999)<br />

vurdering af de enkelte bygninger<br />

i Dråby by. Udhuse og tilbygninger<br />

er sjældent højt vurderet.<br />

Sten- og jorddiger hører også til<br />

de bevaringsværdige kultur-<br />

historiske spor i landsbyen.<br />

Stendiget på billedet markerer<br />

et gammelt tofteskel, som kan<br />

genndes på de ældste udskift-<br />

ningskort, men som udmærket<br />

kan være væsentligt ældre end<br />

udskiftningen.


Det lidt kantede forløb af Dråby<br />

Søvej nord for kirken afspejler<br />

det gamle gadeforløb fra tiden<br />

før udskiftningen. Den stensatte<br />

banke i billedets venstre side<br />

er af nyere dato. Oprindelig<br />

har der været tale om en lille,<br />

uregelmæssig pladsdannelse,<br />

der nu mere fremstår som en<br />

regulær vej.<br />

To sammenbyggede småhuse<br />

(Dråby Søvej 3) med iøjnefal-<br />

dende knæk på tagryggen. De<br />

to huse har en noget forskellig<br />

alder. Det røde hus til venstre er<br />

opført i 1877, mens det hvide<br />

hus til højre angiveligt skulle<br />

være opført i 1777 (ombygget<br />

1948).<br />

Til højre Dråby Søvej 5, hvis<br />

proportioner antyder en høj<br />

alder. Huset angives at være<br />

opført i 1750.<br />

36<br />

19. århundrede. Et hjørne af det store forteområde<br />

omkring Dråby Byvej (matrikel 52)<br />

og to »inddæmmede« områder sydøst for<br />

kirken (matriklerne 49c og 49d) synes at være<br />

de eneste egentlige udstykninger i byen i<br />

perioden 1889-1921.<br />

Fra 1920 og fremefter sker der til gengæld<br />

en del. Området mellem Dråby Søvej/Dråby<br />

Strandvej og søen bebygges med villaer.<br />

Hertil kommer bebyggelse på begge sider af<br />

Dråbyvej ind mod Ebeltoft. Endelig forsvinder<br />

gården umiddelbart syd for kirken.<br />

Matriklen er senere blevet bebygget med et<br />

moderne parcelhus.<br />

Den seneste tilvækst af huse i Dråby er sket<br />

omkring Møllemarken.<br />

Det mest markante hus- og gadeforløb<br />

i Dråby er indiskutabelt de mange<br />

tætliggende, små huse langs vestsiden af<br />

Dråby Bygade. Som tidligere nævnt er det<br />

kulturhistorisk lidt af en sjældenhed for en<br />

landsby af Dråbys størrelse. Husrækken har<br />

være etableret allerede før udskiftningen,<br />

hvilket peger på Skærsø gods, den<br />

daværende ejer af landsbyens huse og gårde,<br />

som initiator. Man har formodentlig valgt<br />

at samle godsets daglejere m.. i Dråby by<br />

i stedet for at opføre landarbejderboliger i<br />

nærheden af godset, som man kan se andre


steder. Et nærliggende eksempel er godset<br />

Ruggård længere nordpå.<br />

Husene i husrækken langs Dråby Bygade er<br />

af meget forskellig beskaffenhed. Nogle huse<br />

er bevaret med stråtag og bindingsværk,<br />

mens andre er skalmuret og forsynet med<br />

eternittag. Nogle af husene er traditionelle<br />

længehuse, mens andre er bittesmå<br />

byhuse, som man normalt ikke nder i en<br />

traditionel landsbybebyggelse. Ved nogle<br />

af husene er de diminutive forhaver med<br />

stensætning bevaret, mens de andre steder<br />

er ernet for at etablere parkeringsmulighed<br />

foran huset. Forskelligheden er både<br />

charmen og udfordringen her, for man kan<br />

vanskeligt insistere på en linje i et byggeri<br />

som formodentlig altid har været meget<br />

forskelligartet, og som desuden skal fungere<br />

som moderne boliger, med alt hvad det<br />

indebærer.<br />

37<br />

Dråbys »skæve« gadeforløb og tidstypiske<br />

småhusbebyggelser, kirkens markante og<br />

synlige beliggenhed i landsbyen samt de<br />

historiske relationer mellem landsby og sø er<br />

de karakteristika der bestemmer det samlede<br />

indtrykket af Dråby.<br />

Udsnit af det meget forskellig-<br />

artede byggeri langs vestsiden<br />

af Dråby Bygade nord for Dråby<br />

Søvej.<br />

Smuk række af meget velholdte<br />

murermestervillaer langs østsi-<br />

den af Dråby Bygade. På trods<br />

af forskellig udformning frem-<br />

står forløbet ganske harmonisk<br />

og repræsenterer en senere<br />

mere velstående tid end den<br />

øvre del af Dråby Bygade.


Kilder:<br />

38<br />

www.dkconline.dk – Fund og fortidsminder<br />

www.OIS.dk – ejendomsdata<br />

www.ddd.dda.dk – Dansk Demogrask Database<br />

www.arkivalieronline.dk<br />

Stig Pedersen og Kaj Petersen: Djurslands Geologi, 2002<br />

TRAP Danmark<br />

G. Begtrup: Agerdyrkningens tilstand i Danmark, 1812<br />

Henrik Pedersen: De danske landbrug, Kbh. 1975<br />

Frits Hastrup: Danske landsbytyper, Århus 1964<br />

L.J. Bøttiger: Æbeltoft og Omegn, Aarhus 1893<br />

Den biologiske tilstand i Dråby Sø, 2009<br />

Ældre udskiftningskort og ældre matrikelkort<br />

Avisudklipsamling om Dråby<br />

Plancheudstilling om Dråby af Thorkild Hansen<br />

Dråby<br />

Landskab, historie, struktur og bebyggelse<br />

er udarbejdet af<br />

Kulturhistorie & Landskab<br />

for Syddjurs Kommune<br />

maj 2011


Kilder:<br />

38<br />

www.dkconline.dk – Fund og fortidsminder<br />

www.OIS.dk – ejendomsdata<br />

www.ddd.dda.dk – Dansk Demogrask Database<br />

www.arkivalieronline.dk<br />

Stig Pedersen og Kaj Petersen: Djurslands Geologi, 2002<br />

TRAP Danmark<br />

G. Begtrup: Agerdyrkningens tilstand i Danmark, 1812<br />

Henrik Pedersen: De danske landbrug, Kbh. 1975<br />

Frits Hastrup: Danske landsbytyper, Århus 1964<br />

L.J. Bøttiger: Æbeltoft og Omegn, Aarhus 1893<br />

Den biologiske tilstand i Dråby Sø, 2009<br />

Ældre udskiftningskort og ældre matrikelkort<br />

Avisudklipsamling om Dråby<br />

Plancheudstilling om Dråby af Thorkild Hansen<br />

Dråby<br />

Landskab, historie, struktur og bebyggelse<br />

er udarbejdet af<br />

Kulturhistorie & Landskab<br />

for Syddjurs Kommune<br />

maj 2011


Kilder:<br />

38<br />

www.dkconline.dk – Fund og fortidsminder<br />

www.OIS.dk – ejendomsdata<br />

www.ddd.dda.dk – Dansk Demogrask Database<br />

www.arkivalieronline.dk<br />

Stig Pedersen og Kaj Petersen: Djurslands Geologi, 2002<br />

TRAP Danmark<br />

G. Begtrup: Agerdyrkningens tilstand i Danmark, 1812<br />

Henrik Pedersen: De danske landbrug, Kbh. 1975<br />

Frits Hastrup: Danske landsbytyper, Århus 1964<br />

L.J. Bøttiger: Æbeltoft og Omegn, Aarhus 1893<br />

Den biologiske tilstand i Dråby Sø, 2009<br />

Ældre udskiftningskort og ældre matrikelkort<br />

Avisudklipsamling om Dråby<br />

Plancheudstilling om Dråby af Thorkild Hansen<br />

Dråby<br />

Landskab, historie, struktur og bebyggelse<br />

er udarbejdet af<br />

Kulturhistorie & Landskab<br />

for Syddjurs Kommune<br />

maj 2011

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!