37.342 - HovedCirklen - Hjerneskadeforeningen

hjsf.dk

37.342 - HovedCirklen - Hjerneskadeforeningen

I det første nummer af Hovedcirklen år

2003 har jeg valgt at der i Det Sociale

Hjørne skal skrives om nye lovgivninger.

Nogle af vores medlemmer har sikkert

hørt om de nye love og lovændringer

gennem diskussionerne i dagspressen,

men her vil jeg gennemgå lovgivning

mere konkret. Hvornår er de nye love

trådt i kraft, hvilke krav stilles til borgeren,

for at lovgivningen bevilges og hvad

kan læserne bruge???

Da lovene er meget nye, har jeg ingen

personlige erfaringer med, om de har

hjulpet nogen i en vanskelig periode.

Jeg tænker her specielt på den nye orlovs

mulighed.

Den nye pensionslov, som har intention

om, at så mange som muligt, skal bevare

tilknytningen til arbejdsmarkedet, f.eks.

via fleksjob, er endnu så ny, at jeg ikke

har nogen fornemmelse af om den

nye lov er bedre end den gamle. Det er

interessant at følge udviklingen, om samfundet

har mulighed for at give de forbyggende

tilbud, som kræves, for at

undgå at samfundet får borgere uden

nogen form for forsørgelse.

Hvis læserne har eksempler, som

kan være fyldestgørende, vil det være

dejligt at få kendskab til disse.

Med ændringen af Servicelovens regler

den 1. oktober 2002 er der mulighed

for at søge om orlov til at passe

nærtstående i deres hjem.

Den nærtstående skal have betydeligt

og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne

eller indgribende kronisk eller

langvarig lidelse.

Hvad står der i loven, hvilke krav

stilles og hvordan.

SERVICELOVENS § 103A

Med Servicelovens § 103a, som trådte i

kraft 1. oktober 2002 er der mulighed for

at søge orlov, når du ønsker at passe en

nærtstående med handicap eller alvorlig

sygdom.

Der står følgende i Lov om Social Service

§ 103A: ”En person med tilknytning

4 Hoved Cirklen 1-03

DET SOCIALE HJØRNE

til arbejdsmarkedet, der ønsker at passe

nærtstående med betydeligt og varigt

nedsat fysisk eller psykisk funktionsniveau

eller indgribende kronisk eller langvarig

lidelse i hjemmet, ansættes af kommunen,

hvis følgende betingelser er er opfyldt”:

1) AT ALTERNATIVET TIL PASNIN-

GEN I HJEMMET ER DØGNOP-

HOLD UDEN FOR HJEMMET,

ELLER PLEJEBEHOVET SVARER

TIL FULDTIDSARBEJDE,

2) AT DER ER ENIGHED MELLEM

PARTERNE OM ETABLERING AF

PASNINGSFORHOLDET, OG

3) AT KOMMUNEN VURDERER, AT

DER IKKE ER AFGØRENDE HEN-

SYN, DER TALER IMOD, AT DET

ER DEN PÅGÆLDENDE PERSON,

DER PASSER DEN NÆRTSTÅEN-

DE.

Skrivelse om orientering om lov

om ændring af lov om social service

(6/9 2002)

Formålet med loven om ansættelse til

pasning af nærtstående er: at give familier

bedre muligheder for i en begrænset periode

at varetage pasnings- og omsorgsopgaver

overfor hinanden, samtidig med

at tilknytningen til arbejdsmarkedet bevares.

Det kan f.eks. være i en overgangsperiode,

hvor der er behov for at varetage

pasnings- og omsorgsopgaver, der ikke

kan kombineres med et erhvervsarbejde.

Målet er at give familier bedre mulighed

for ro og fred til at klare evt.

praktiske opgaver og til at bearbejde

følelsesmæssige belastninger i en kortere

periode.

Loven giver kommunen pligt til at ansætte

en person med løn i op til 6 måneder,

hvis personen ønsker at passe en

nærtstående handicappet eller alvorlig

syg. 6 måneders perioden kan deles i 2

perioder på hver op til 3 måneder, hvis

personen ønsker det. Den samlede ansæt-

telsesperiode kan højst være 6 måneder i

alt for den pågældende nærtstående.

Kommunen skal som udgangspunkt

godkende pasningsforholdet, hvis personen

og den handicappede eller syge er

enige om det.

Personen, der ønsker at passe en nærstående

efter denne ordning, har ret til

løn. Personen ansættes af den kommune,

hvor den nærtstående bor. Der skal udarbejdes

en ansættelsesaftale for pasningsforholdet.

Lønnen udgør pr. 1. oktober 2002

kr.14.875,00 om måneden. Lønnen reguleres

første gang 1. januar 2003. Hertil

kommer feriepenge, pension m.v. Desuden

optjenes ret til dagpenge m.v. under

ansættelsesforholdet.

Som nærtstående betragtes ægtefælle,

samlever, børn, forældre og andre med en

så tæt tilknytning, at det er nærliggende,

at pasningen kan varetages af den pågældende

person.

De personer, der er omfattet af denne

pasningsordning, kan være både børn og

voksne med betydelig og varigt nedsat

fysisk eller psykisk funktionsevne eller

indgribende eller langvarig lidelse. Dvs.

at personkredsen er den samme, som efter

Servicelovens § 29 kan udløse ret til

dækning af tabt arbejdsfortjeneste (børn)

eller kan få et beløb til at ansætte et familiemedlem

til pasning efter § 76, stk. 2

(voksne).

Den person, der ønsker at blive passet,

skal bo i egen bolig. Det vil sige, at personer,

der bor i døgntilbud, plejebolig

eller lignede, ikke er omfattet loven.

Skulle man have

spørgsmål til

ovenstående kan

jeg kontaktes i

min telefontid

mandag – torsdag

fra kl. 10.00 –

kl.14.30 på telefon

8949 1717.

V/ socialrådgiver

Frida Holm Petersen

More magazines by this user
Similar magazines