OVERSEAS: Min personlige favorit fra Vacheron Constantin er ...

timegeeks.dk

OVERSEAS: Min personlige favorit fra Vacheron Constantin er ...

110

Bolig Eksklusiv

OVERSEAS:

Min personlige favorit fra Vacheron Constantin

er Overseas, som kommer både med og uden

kronograf til henholdsvis 64.000 og 97.000

kroner. Læg mærke til malteser-detaljerne på

lænke, krone og krans.


Vacheron Constantin

TEKST: KRISTIAN HAAGEN

Ikke kun en fabrikant med et velklingende navn, men også urenes oldefar. Med en historie der går flere

århundreder tilbage, kan Vacheron Constantin prale af 250 års produktion uden afbrydelse.

Der var engang i 1700-tallet. Sådan

kunne man sagtens starte denne

artikel – og hermed gjort! Vacheron

Constantin går rent faktisk tilbage til

1755, mange år før de fleste andre legendariske

urmageres forældre havde mødt

hinanden, endsige var blevet født!

Jean-Marc Vacheron blev født i 1731 i

Geneve, men da han var afkom af tilflyttere,

nød han ikke fuld borgerret. Dog

udmærkede han sig alligevel i den ædle

urmagerkunst og blev i en ung alder

medlem af et snævert panel af eksperter

som, under selveste Voltaires opsyn, skabte

ypperlige værker til ure. De holdt til i et

område, som blev omdøbt til »Fabrique«,

idet deres produktivitet og høje kvalitet var

legendarisk. Medlemmerne i dette kultiverede

kabinet, som lokalt blev kendt som

cabinotiers, var alle kendt som de mest

udsøgte urmagere, og det var med denne

baggrund, at den unge Jean-Marc, nyudklækket

»master watchmaker«, startede

Vacheron i 1755.

I 1819 krævede succes og dertilhørende

travlhed, at Vacheron fik en partner. Denne

partner hed François Constantin, og det

nuværende dobbelte navn var født. De

delte opgaverne mellem sig: Jean-Marc var

den visuelle skaber, Francois den fornuftige

forretningsmand. Med 1755 som oprindelsesår

og uafbrudt produktion lige siden,

kan Vacheron Constantin derfor kalde sig

for verdens ældste urmærke.

Selvgjort er velgjort

12 generationer har arbejdet på at bringe

det stolte urmærke frem til den position,

mærket nyder i dag, og de sidste 2 år har

været nogle af Vacherons fineste. Både pga.

nye produktionsfaciliteter og revolutionerende

urmagerkunst, men også pga. ursamlernes

voksende interesse for Vacherons

ældre ure. Således kunne det legendariske

auktionshus, Antiquorum, præsentere et

flere kilo tungt katalog med intet mindre

end 250 – selvfølgelig – forskellige og

primært ældre Vacheron Constantin ure.

Denne auktion blev afholdt på Mandarin

Oriental Hotel d. 3. april i år. April er

samme måned, hvor de store urmesser i

Basel og Geneve løber af stablen, og det var

derfor ganske smart at lægge denne auktion

samtidigt, da denne virkelig boostede

interessen for Vacheron.

Unikt

På SIHH-messen i Geneve

viste Vacheron et studie i urkunst

i form af det nærmest

ubeskrivelige ”l’Esprit des

Cabinotiers”– opkaldt efter

medlemmerne af det ”kabinet”,

som Jean-Marc Vacheron

var medlem af i 1700-tallet.

Dette ur ligner... ikke et ur

og er bestemt heller ikke et

ur beregnet til at pryde en arm.

Udover kun at fungere for urets ejer

grundet en speciel hemmelig mekanisme,

er hele herligheden lavet i indtil flere

forskellige guldlegeringer og graveret af en

enkelt mand, som efter sigende burede sig

inde i adskillige måneder kun med dette urs

dekorationer som daglig dont. Der er dermed

tale om et helt unikt ur - selvfølgelig

VACHERON CONSTANTIN

I takt med tiden | URE

”Godt nok kan et andet urmærke, Blancpain, fejre 270 års fødselsdag, men

Blancpain har ikke haft kontinuerlig produktion og regnes derfor ikke som det

ældste mærke i urenes verden”.

PATRIMONY GRAND TAILLE:

Patrimony er et enestående eksempel på simplicity.

Og mere klassisk kan et ur vel ikke blive. 40mm

perfektion til en bagatel af 81.000 kroner. Vacheron

lavede i øvrigt verdens tyndeste ur på kun 1,65

mm i højden allerede i 1955 og ejer stadig denne

verdens rekord.

Se læserservice bagerst i bladet for yderligere information.

Bolig Eksklusiv 111


112

VACHERON CONSTANTIN

URE | I takt med tiden

lavet specielt til den store fødselsdagsauktion

i april – og det skulle ifølge Vacheron

selv symbolisere alt det, firmaet har bedrevet

siden 1755.

Nogle vil fascineres over urets udseende,

andre vil væmmes. Men selv den sidste

gruppe skal lige have et ekstra kig, nøjagtigt

som var der tale om et trafikuheld. Smukt

eller ej, dette nærmest magiske ur blev solgt

for intet mindre end 2.206.250 Swiss Franc

inklusiv købersalær. Eller omregnet til gode

danske kroner: ca. 10 millioner af dem.

Nogle undrede sig over prisen, idet estimatet

var mellem 3-4 millioner Swiss Franc.

Jeg synes dog nok stadigvæk, at uret vist er

betalt! Det gik i øvrigt til en privat samler,

og vi dødelige har derfor kun ringe mulighed

for at – for visse – at gense uret.

Puristernes våde drøm

Den danske Vacheron forhandler, Povl

Bolig Eksklusiv

t

JUBILÉ 1755:

Jubilé 1755 lanceredes som jubilæumsur i

anledningen af det kvarte årtusinde. Som vist,

i gult guld, koster uret 185.000 kroner. Urets

manual er snedigt sat ind i en læderindbunden

Filofax: Et slående bevis på

at præsentationen og indpakningen er

50% af totaloplevelsen. Se en detaljeret

gennemgang af netop dette ur og dets

tilbehør på www.timegeeks.dk. u

ESPRIT DES CABINOTIERS:

Utvivlsomt et af de mest komplicerede

ure, der nogensinde er

skabt af Vacheron Constantin.

Blev solgt på Antiquorum for ca.

10 millioner kroner.

Klarlund, valgte at holde et mindre og

meget eksklusivt arrangement for at fejre

fødselaren. Stedet var meget velvalgt, nemlig

festsalen på National Museet, som indeholder

adskillige elementer fra Vacherons

spæde år. Her underholdt bl.a. min kære

ven og kollega, den store blærerøv Mads

Christensen. Han fortalte meget rigtigt,

at Vacherons ure handler om diskretion,

og et rigtig godt eksempel på dette er

det eventyrligt smukke og rørende enkle

Patrimony, som Bolig Eksklusiv tidligere

har beskrevet i artiklen ”The return of the

dresswatch”.

Patrimony blev for to år siden forsynet

med 4 ekstra millimeter i kassediameter,

men ligner ellers ”sig selv”. Et mere klassisk

design kan man ikke få. Men selvom

uret ser så enkelt ud, er det utroligt kompliceret

at lave. Kassen er meget tynd, og

de mange fine dele i det manuelle værk

har ikke meget plads at boltre sig på. Det

er derfor først, når man åbner uret, at

prissedlen på 81.000 kroner virkelig bliver

synlig. I hvert fald for urmagere og værkpurister.

Urmagere vil gispe i munden på

hinanden over finish og håndarbejde, purister

verden over vil give hinanden manicurerede

high-fives og juble over dette tynde

mesterværk. Og indrømmet... Patrimony

sad også rigtig lækkert på min arm, men

prissedlen er et ydmygende klask i ansigtet

på min lønseddel.

Korsets tegn

Vacherons markante malteser-logo blev

introduceret i 1870 og endeligt indarbejdet

på urene i 1880. Malteser-korset har rødder

i ridderordnen »Hospitallers« alias Malteser

Ridderne. De fire arme på korset står for

riddernes 4 dyder: klogskab, retfærdighed,

sjælsstyrke og besindighed. Denne ridder-


SAINT GERVAIS:

Saint Gervais har ikke blot tourbillon, hele 2 gangreserveindikatorer og 13 andre komplikationer

– men også en imponerende gangreserve af hele 250 timer. Uret blev kun lavet i 55 eksemplarer i

anledningen af Vacherons jubilæum og blev solgt for ca. 2.1 millioner kroner på Antiquorum. u

TOUR DE L’ILE:

Tour de L’Ile er intet mindre end verdens mest komplicerede og dobbeltsidede.

Dvs. der egentlig ikke er for og bag på dette ekstreme

ur. Uret indeholder bl.a. evighedskalender, indikator for planeternes

placering, skudår og solop- og nedgang, repetitioner (petite sonnerie),

gangreserveindikator... og meget meget mere fordelt på hele

3 separate værker og 834 separate dele! Tour de L’Ile var i øvrigt

adressen på Vacherons første produktionsfaciliteter i Geneve, som

firmaet fraflyttede i 1875. Modellen blev lavet som et unikt ur – kun

et enkelt eksemplar – og solgt på Antiquorum for ca. 9 mio. kr.

orden findes stadig på Malta, dog dyrkes

den kun som en historisk event. Vacheron

bruger – igen – dette markante logo på sine

ure efter nogle årtier, hvor kun navnet var

at finde på skiven.

Derudover delte dette kors også form

med en del i et urværk, som forhindrede

uret i at blive trukket for meget op. Med

andre ord var dette logo virkelig godt gennemtænkt!

Malteser-logoet er flot indarbejdet i bl.a.

Overseas-modellens lænke og krans. Det

er detaljer som disse, der gør, at Vacheron

er så elsket blandt ur-nørder og samlere

verden over, men den store anerkendelse i

nyere tid kom i 2003, da adskillige klassiske

modeller hentede rekordstore auktionsbeløb

verden over.

Første, anden, rekord

På en af Antiquorums auktioner i oktober

2003 imponerede Vacheron ved at slå flere

kategori-rekorder. Et lommeur med intet

mindre end 657 separate dele, bygget mellem

1914 og 1927, fik hammerslag ved

1.103.000 Swiss Franc, et minutrepetitions

armbåndsur i 37 mm platinkasse fra 1955

hentede 663.500 Swiss Franc, tre kronografer

fra 1930, 1947 og 1955 endte på

henholdsvis 146.500, 97.000 og 179.500

Swiss Franc. To af disse hammerslag var

verdensrekorder i deres kategori. Det mest

overraskende var dog et guldur, oprindeligt

lavet i 1948, der endte på 251.000

Swiss Franc. Det overraskende er, at denne

model, »Toledo«, er et superklassisk design,

som Vacheron har produceret i intet

mindre end 5 årtier. Med disse tal beviser

Vacheron Constantin, at de hører til den

absolutte top af ædle klassikere, hvor man

også finder bl.a. Patek Philippe og Audemars

Piguet.

VACHERON CONSTANTIN

I takt med tiden | URE

Tidløs mantra

Vacheron Constantins mantra har altid været:

»Do better if possible, and it is always

possible«. Ser man både på deres nuværende

udvikling og på auktionernes priser, kunne

dette mantra ikke være mere sandt.

Tillykke med fødselsdagen, Vacheron

Constantin. Vi glæder os til det næste

kvarte årtusinde!

Læs mere på www.timegeeks.dk

På www.boligeksklusiv.dk kan du finde

flere artikler om ure, der alle kan hentes

som pdf-filer.

Læs for eksempel:

Cartierfra tank til Tank

The Return of the Dresswatch

Tid med tid på – kronografure

I opvaskens dybe vand – dykkerure

Se læserservice bagerst i bladet for yderligere information.

Bolig Eksklusiv 113

More magazines by this user
Similar magazines