Den endelige revolution - Bevidsthedsenergi

1se.dk

Den endelige revolution - Bevidsthedsenergi

Den endelige

revolution

Tommy FalkeØje


Den endelige revolution.

Tommy FalkeØje.

København 2011.

Copyright:

Det er ikke tilladt at kopiere eller trykke bogen uden tilladelse fra Tommy FalkeØje;

men man må gerne genbruge enkelte kapitler eller dele heraf frit.

Bogen er en del af serien Bevidsthedsenergi fra 2011:

Bevidsthedens udvikling

Befri kærligheden

Kristendom og socialisme

Den endelige revolution

2


Indholdsfortegnelse

Forord ....................................................................................................................................................... 4

Indledning ................................................................................................................................................ 5

Spiritualitet .............................................................................................................................................. 7

Indien ................................................................................................................................................... 10

Shamanisme......................................................................................................................................... 14

Teosofi ................................................................................................................................................. 15

Nyreligiøsitet ....................................................................................................................................... 18

Polariseret eller samlet ........................................................................................................................ 21

Kristendom .......................................................................................................................................... 22

Onde ånder .......................................................................................................................................... 23

Den gode ånd ....................................................................................................................................... 24

Social bevidsthed ................................................................................................................................... 28

Nationaløkonomi ................................................................................................................................. 35

Erkendelse ........................................................................................................................................... 39

Erkendelsesrunde ................................................................................................................................ 41

Massekommunikation ......................................................................................................................... 43

Politisk aktion...................................................................................................................................... 46

Videnskab ............................................................................................................................................... 49

Psykiatri ............................................................................................................................................... 51

Psykologi ............................................................................................................................................. 53

Sociologi .............................................................................................................................................. 54

Samfundssystem .................................................................................................................................... 55

Liberalisme .......................................................................................................................................... 55

Frit samfund ........................................................................................................................................ 59

Frihed ................................................................................................................................................... 67

Den endelige revolution ........................................................................................................................ 69

Index ........................................................................................................................................................ 73

3


Kære læser.

Forord

Man skelner mellem evolution og revolution. Forskellen er, at evolution er en langsom

udviklingsproces, hvor forandringerne sker over hundrede eller tusinde år, mens revolution er en

hurtig forandringsproces, hvor man er klar over, hvad man vil ændre. Evolution og revolution er

derfor normalt to processer, som hænger sammen sådan, at lang tids evolution skaber en indre

spænding, hvor man bliver bevidst om nogle problemer; og så opstår der en revolutionær

bevidsthed, der vil gennemføre forandringer, så problemerne overstås – og så kan man igen

fortsætte med en evolutionær proces.

Revolutionen har derfor 3 faser. Først opbygges den revolutionære bevidsthed. Så gennemfører

man en social forandringsproces, selve revolutionen. Og endelig stabiliserer man forandringerne, så

man igen kan overgå til en evolution. Menneskeheden har haft adskillige sådanne revolutioner.

Mange er foregået helt fredeligt. Men nogle har også udløst store sociale konflikter.

Når bogen hedder den endelige revolution, er det ikke, fordi jeg tror, at det bliver det sidste

revolution. Men måske bliver det den revolution, der får os til at standse med at bekrige hinanden

og overgå til en mere kærlig udvikling med en konstant revolutionær evolution, hvor vi hilsen

forandringer velkomne.

Jeg håber bogen kan være med til at sætte diskussioner i gang. Bogen kan også bruges som

opslagsbog, hvor man kan finde emner, tanker og holdninger, som er værd at diskutere.

God læselyst.

4

Tommy FalkeØje

København 2011


Indledning

Denne bog handler om bevidstheder, der knytter sig til energimønstre. I højre side kan der være 8

energimønstre. De har navnene territorie-energien, analyse-energien, udlevelses-energien, skaberenergien,

samlings-energien, enheds-energien, hengivelses-energien og modtager-energien:

Og i venstre side kan der være præcis de samme energimønstre:

Det er elektriske ladninger, der befinder sig på overfladen af kroppen. Sort betyder høj ladning eller

opladning. Hvid betyder lav ladning eller afladning. Via nervetrådene overføres energimønstrene til

hjernen, så der her opstår samme energimønster, og det påvirker bevidstheden, så ens tanker og

følelse får samme struktur som energimønstret.

Hvis man har forskellige energimønstre i de to kropssider, får man en oplevelse af 2 ”jeg’er”.

Men i vores kultur er det normalt, at man projicerer den ene ud på en kæreste, så man kun oplever ét

”jeg” og én kæreste.

Hvis man har samme energimønstre i begge sider, smelter bevidstheden sammen, så man kun

oplever ét ”jeg”. Det naturlige er, at man skifter mellem at være polariseret og samlet. Når man er

polariseret, kan man opleve sig selv og sin kæreste. Og når man er samlet oplever man sig selv.

Hvis man ikke har permanente spaltninger mellem underliv, bryst og hoved, vil man skifte rundt

mellem 8 bevidstheder, hvoraf nogle opleves som ”jeg”, andre som ”vi” - og atter andre opleves

som en åndelig spirituel bevidsthed med gensidig telepati.

Den europæiske bevidsthed er spærret inde i analyse-enheds-energiens mønster. Det er sket

på baggrund af en lang historisk udvikling, som vi ikke skal komme ind på i denne bog. Men

det er nødvendigt at forstå, at der eksisterer sådan et energilegeme - og forstå, hvordan det

påvirker bevidstheden.

Den tjekkisk-amerikanske psykiater Stanislav Grof (1931-) blev i 1970-80 kendt i Vesten for sin

terapi. Han havde arbejdet med det narkotiske stof LSD - og fundet ud af, at man kan få

erkendelser, der er mere oprindelige end dagligdagsbevidstheden, når man er på stoffer. Og han

fandt på en terapi, hvor man ikke behøvede LSD, men lå og hyperventilerede med et meget stort

åndedræt, mens man hørte høj musik med kraftige lydeffekter, der skulle få bevidstheder, der var

fortrængt, frem på overfladen.

Han udgav i år 2000 bogen ”Fremtidens psykologi: den moderne bevidsthedsforsknings

perspektiver”, hvori han skrev:

I sidste instans er den nuværende globale krise grundlæggende en psykospirituel

krise; den afspejler det niveau, som menneskehedens bevidsthedsevolution

befinder sig på.

Han mener, at mennesker i dag kun er i kontakt med dele af sig selv, og at det er nødvendigt at

komme i kontakt med det, som opleves i shamanisme, primitive kulturer, mysticisme, sufisme osv.

Han kalder sin psykologi transpersonel, og det er, fordi han fornemmer kropsdele med lav

ladning, og at man her har en bevidsthed, der delvis er gensidig telepatisk. Han mener så, at der dels

kommer en ”revolution i psykiatri og psykologi”, og dels at vi alle skal i terapi for at blive hele. På

5


det individuelle plan har han selvfølgelig ret, hvis man kæmper alene, og alle andre ikke er med.

Men jeg tror dog snarere, at vi skal i en slags kollektiv terapi, hvor vi erkender, at vores bevidsthed

er splittet og stagneret, og at vi kollektivt skal igennem en bevidsthedsmæssig ”healing”.

Med hensyn til at gå i terapi har ingen vist gjort det så meget som mig. Og jeg har også som

terapeut afprøvet det alt sammen og eksperimenteret med alle mulige slags behandlinger. Men jeg

har indset, at traditionel terapi er en fælde. Det er som en labyrint, hvor der hele tiden er nye gange;

men der er ingen udgang. Det vigtigste efter min opfattelse er at få den indsigt, at vores tanker og

følelser er en overbygning på energimønstrene; og at det er nødvendigt at lære dem at kende.

Når man splitter sin bevidsthed op i dele, kan man få oplevelser af de enkelte dele af et

energimønster. Her kan man så opleve bevidsthed, der knytter sig til høj ladning, og det giver tanker

og følelser om krop, socialroller og samfund – og man kan opleve bevidsthed, der knytter sig til lav

ladning, og det giver en spirituel oplevelse. Vi starter bogen med at komme ind på, hvad dette

spirituelle er for noget.

6


Spiritualitet

Lad os nærme os det spirituelle langsomt og først tage det fænomen, som man har observeret hos to

heste, der til daglig går sammen, men hvor de en dag står på hver side af et hus, så de ikke kan se

hinanden. Så har mange iagttaget, at de opfører sig synkromt. Når de ene vender sig mod syd,

vender den anden sig samtidig mod syd. Når den ene løfter hovedet for at se sig omkring, gør den

anden det på samme tidspunkt. Når den ene tager et par skridt, gør den anden det også. Disse heste

har altså en telepatisk forbindelse med hinanden.

Da jeg var landmand, arbejdede jeg med hest; og så gik jeg en dag bag hesten, mens vi harvede

jorden. Når vi kom ned til enden af marken, trak jeg i højre tømme (snor op til hestens mund), og så

drejede heste til højre; og så gik vi hele vejen hen til markens anden ende. Og her trak jeg så i

venstre tømme, og så drejede hesten til venstre osv. Men så lige pludselig gik jeg i mine egne

tanker, og da jeg kom til enden af marken, trak jeg hesten til den ene side, mens jeg tænkte, at vi

skulle dreje til den anden side. Og sjovt nok, drejede hesten til den side, som jeg tænkte – og ikke til

den side, hvor jeg trak i tømmen. Den kunne altså også telepati. Når jeg red på den, kunne jeg nøjes

med at tænke, og så kunne jeg styre hesten på denne måde. En dag, hvor vi galoppede på fuld fart

over en mark og kom til enden af marken, gik der kludder i det. Først tænkte jeg på at dreje til

venstre, men i sidste øjeblik skiftede jeg og tænkte til højre og lænede mig ud til denne side. Men

det nåede hesten ikke at opfange. Så den drejede til venstre, jeg faldt af, og hesten stoppede op,

vendte om og kiggede på mig mig undrende øjne.

En dag havde vi besøg af en familie med et lille barn. Jeg satte ungen op på hestens ryg og sagde,

at den skulle gå en runde. Og så gik den pænt langs kanten af marken hele vejen rundt og kom

tilbage. Det måtte være nok, tænkte hesten og standsede. Nej, en runde mere, sagde jeg. Det havde

den aldrig hørt før, men telepatisk havde den opfattet budskabet og gik én runde mere. Men så

måtte det være nok, for da den kom tilbage, skyndte den sig at lægge sig blidt ned på knæene og

læne sig forsigtigt ud til siden, så barnet gled ned på jorden.

Det var ikke kun hesten og mig, der havde telepatisk forbindelse. En dag, hvor jeg gik langt fra

huset sammen med hesten, fik jeg pludselig den telepatiske tanke, at der var kommet gærster, og at

der skulle serveres kaffe. Og så gik jeg hjem. Og ganske rigtigt. Der var gæster, og kaffen blev var

lige serveret.

En morgen vågnede jeg og havde straks et ”syn”, hvor jeg så en kvinde komme gående ned ad en

markvej mod mig. Jeg kunne genkende stedet. Det var hos nogle venner, der boede 40 kilometer

væk. Og så tog jeg af sted og kom til det sted, jeg havde set i synet. Og ganske rigtigt. Der kom en

kvinde gående mod mig. Vi snakkede så intens sammen hele dagen og den følgende dag. Og det

viste sig, at vi begge to havde et helt specielt problem omkring vores kærlighedsliv. Det var

befriende at snakke sammen. Og vi skildtes så og sås aldrig mere.

Der er nogle historier om indianerne, som også anvendte disse spirituelle bevidstheder. For

eksempel når man skulle skyde en hjort for at få mad og skind. Så satte indianeren sig og havde et

indre syn. Han så en hjort for sig. Den kom hen og stillede sig foran en stor sten. Og indianeren

kunne genkende stedet. Bagefter gik han så hen til stedet og gemte sig bag en busk og havde bue og

pil parat. Og ganske rigtigt kom hjorten og stillede sig foran stenen. Og så skød indianeren hjorten.

Der er også en anden historie om en krig mellem nogle indianere og hvide mennesker. Her satte

en høvding sig ud i kugleregnen i en afstand fra de hvide, hvor kuglerne godt kunne nå ham. Men så

sad han og lavede spirituelle tanker, hvor han telepatisk kontaktede de hvide og fik dem til at skyde

forbi ham. Han blev aldrig ramt.

7


I dag ved jeg, at man etablerer den telepatiske forbindelse ved hjælp af territorie-energien.

Jeg kan gå ind og ud af dette energimønster - og dermed tænde og slukke for oplevelsen. Og

alle andre kan også, når de har lært territorie-energien at kende. Man kan sammenligne

energimønstret med en antenne (hoved og bryst), der har en jordforbindelse (underliv) til at sikre

modtagelsen. Og så kan man rette antennen mod et eller andet, så man modtager en

bevidsthedsoplevelse. Sjovt nok virker det også som en slags sender. Jeg gik engang sammen med

min kæreste på en grusvej i Norge. Vi gik med rygsække og var trætte. Og så kom vi til en stor vej,

der var alsfalteret. Og så sagde jeg højt ”Nu kunne det være fint, hvis der standsede et stort

dollargrin, og en mand åbnede døren og spurgte, om vi ville med ind til byen.” Og umiddelbart efter

standsede der et stor dollargrin, og en mand åbnede døren og spurgte, om vi ville med ind til byen.

Jeg har i mange år arbejdet som terapeut, og så har jeg nogle gange anvendt territorie-energien for

at finde ud af, hvad der foregik i min klient. Jeg har selvfølgelig kun brugt det på en etisk ansvarlig

måde og kun, når vedkommende ikke selv kunne komme i kontakt med sine problemer. Så har

klienten ligget og slappet af, og så har jeg indtaget territorie-energien og mærket efter. Så modtager

jeg de bevidsthedsoplevelser, som klienten har i sin underbevidsthed. Jeg ser de sociale konflikter,

som vedkommende har. Jeg mærker smerte de steder i kroppen, hvor klienten også har smerter osv.

Det er en terapeutisk metode, som jeg i dag tager afstand fra. For det er mig, der bliver klogere. Og

det burde jo være klienten selv.

Jeg har engang boet sammen med en clairvoyant kæreste. Folk kom til hende og betalte penge for,

at hun skulle fortælle dem, hvad der var på vej i deres underbevidsthed. Hun var godt klar over,

hvordan det virkede. Men mange af klienterne troede, at hun var en slags spåkone og kunne

forudsige fremtiden. Men sagen er, at man kun kan fortælle, hvad der allerede er på vej. Og når man

så er blevet bevidst om det, behøver det jo ikke at gå sådan, som man oplever i clairvoyancen. Idéen

er vel snarere, at hvis man bliver klar over, at noget dårligt er på vej, skal man bevidst arbejde for,

at det ikke sker. Og hvis man fornemmer, at noget godt er på vej, skal man ikke sidde passivt og

vente på det sker. Så skal man være glad for, at der er noget i underbevidstheden, der trækker i den

gode retning; og så skal man bevidst arbejde for, at det ikke bare er en mulighed, men at det faktisk

kommer til at ske.

Jeg har i øvrigt mødt to slags clairvoyante. Min kæreste (den ene slags) opretholdt sin normale

bevidsthed i den ene kropsside; og så indtog hun territorie-energien i den anden side og brugte den

så til clairvoyance. Men så har jeg også mødt en clairvoyant mand, der havde en egentlig spaltning

mellem side to kropssider. Til daglige var han i kontakt med sine ene side og det ”normale”

europæiske energimønster. Og så kunne han skifte over til den anden side, hvor han havde

territorie-energien. Når en klient kom til ham, brugte han først sin dagligdags side til at snakke lidt.

Han sagde blandt andet goddag, og hvad kan jeg gøre for dig. Og så på et tidspunkt skiftede han

side. Og så ændrede hans stemme sig. Han fik også en anden kropsholdning. Og så opførte han sig

præcis som et andet menneske. Han startede også med at sige goddag, og hvad kan jeg gøre for dig.

Han var altså besat af en ”ånd” – og så var det ånden, der talte igennem ham. Sandheden var jo

bare, at han var stivnet i 2 energimønstre og havde som sådan 2 ånder. Det dagligdags ”jeg”

(analyse-energien) sad i den ene side. Og hans clairvoyante ”jeg” (territorie-energien) var så i den

anden side. Det ene var ikke mere ånd end det andet.

Hvis man sammenligner territorie-energien med analyse-energien, giver det første

energimønster en telepatisk modtagende bevidsthed, mens det andet giver en

hjernemæssig selvskabt bevidsthed. Det sidste indgår i det traditionelle europæiske

energimønster, hvor man har det i højre kropsside; og bevidstheden her kalder vi bare for tanker.

8


Jeg husker, da jeg var lille, at min mor nogle gange slæbte mig med til hendes faster, som var

spiritist. Og når vi gik op ad opgangen – hun boede på 1. sal – åbnede hun altid døren og sagde

velkommen, mens vi var på vej op. Det var altid uanmeldte besøg; men hun var jo synsk. Hun

havde dækket kaffebord, så det svarede præcis til det antal, som vi nu var.

Hun benyttede sig af et lille, rundt bord med 3 ben. Et ja-ben, et nej-ben og et tælle-ben. Og så sad

hun sammen med nogle søgende mennesker rundt om bordet. Alle skulle lægge deres lillefingre på

bordet. ”Har min afdøde Edward det godt i Himlen?” kunne en af dem måske spørge. Og så løftede

ja-benet sig. På den måde snakkede man med ånderne. Her i vor tid er der kommet en tilsvarende

leg, som børn ofte leger. Den hedder ”Ånden i glasset”. Man lægger en cirkel af papirslapper i en

rundkreds med bogstaver og tal samt en lap med ”ja” og en med ”nej”. Så stiller man et glas i

midten, og alle deltagerne holder så en finger på glasset. ”Har Maria hvide underbukser på?” kan en

af dem så spørge. Og så bevæger glasset sig langsomt mod et ja eller nej.

Det interessante er, at der altså eksisterer en bevidsthed, som er udenfor vores følelser og tanker.

Den er lige så bevidst som tankerne og følelserne. Og så kan man altså snakke med den på sådanne

forskellige måder.

De fleste spiritister har i dag erkendt, at hvis man bruger det til at kontakte afdøde ånder, skaber

og opretholder man disse ånder. Det er bedre at lade dem være i fred. Så glider disse ånder ind i den

fælles kollektive åndemasse, hvor de hører hjemme. Eller anderledes udtrykt: de forsvinder. For de

eksisterer som en del af vores fælles bevidsthed.

Som andre europæere blev jeg udsat for en bevidsthedsmæssig spaltning mellem underliv

og bryst (alienation), da jeg var 1-2 år gammel. Det var mine forældre, der tvang mig til det,

men det var mig selv, der gjorde det for at blive accepteret. I de næste 30 år mærkede jeg så

ikke mere til det, selvom der faktisk var en selvstændig bevidsthed i mit underliv. Denne bevidsthed

indeholdt det ”onde”, som jeg havde fået adskilte fra det ”gode” i hovedet. En normal europæer

opretholder spaltningen hele livet og kommer aldrig i kontakt med denne selvstændige onde ånd.

Men det gjorde jeg senere i terapi, hvor jeg åbnede mig for at opleve, hvad der gemte sig i min

underbevidsthed – og så kunne jeg godt huske, hvad der skete dengang i 1-2 års alderen. Her

vågnede jeg om natten og havde mareridt, fordi jeg oplevede en ond ånd, der ville dræbe mig. Det

var bevidstheden i underlivet, der skulle dræbes. Og da jeg havde fået spaltet underlivets bevidsthed

fra mit øvrige ”jeg”, fik jeg hermed det onde udenfor mit ”jeg”. Mange år senere fik jeg i terapi

samlet min splittede bevidsthed, så jeg i dag kun har ét ”jeg”. I modsætning til de fleste europæere

har jeg ikke det onde og det gode totalt adskilt. Jeg ved godt, hvad der er ondt og godt. Men når jeg

er god, er jeg lidt ond-god. Og når jeg er ond, er jeg lidt god-ond. Egentlig er jeg hverken god eller

ond; jeg er opmærksom på en engagerende og krævende måde.

Der er stadig terapeuter og præster, der sådan uddriver onde ånder. Engang når de er blevet klogere,

vil de holde op med det, tror jeg. Det revolutionære mål er ikke at uddrive det onde. Målet er at lade

være med at tvinge børnene til at spalte deres bevidsthed i 1-2 års alderen. Og kollektivt er målet at

integrere det gode og det onde.

Hvis man har spaltet det onde udenfor ”jeg’et”, oplever man det stadigt. Men man oplever det hos

andre. Det betyder, at man tror, at de andre er onde – uanset om de er det eller ej. Og så må man jo

forsvare sig imod dem. Og det indebærer, at man skaber en social struktur, der virker tilbage på

bevidstheden, der igen er med til at spalte det onde fra det gode, så man endnu tydeligere oplever de

andre som onde osv.

Nu er jeg jo opdraget normalt, så i 3-4 års alderen var jeg også tvunget til at gennemføre en

bevidsthedsmæssig spaltning (reifikation) mellem min højre og venstre side. Jeg fik så en

”ånd” i venstre sides hoved, der ikke var integreret med mit øvrige ”jeg”. Og denne ånd fik

jeg kontakt til mange år senere. Første gang kan jeg huske, at der pludselig stod et spøgelse og

9


klappede mig på venstre skulder. Det var lidt ubehageligt, for jeg var alene. Der er mange, der har

følt sådan en ånd. Ånden (den ene side) føles udenfor ”jeg’et” (den anden side), og den føles fysisk.

Fordi bevidstheden i kropsdele med lav ladning giver en telepatisk forbindelse til andre, er der

mange, der bruger det til at have en parkeringsengel. Man bor udenfor storbyen og skal ind til et

møde. Det tager kun et kvarter at køre ind ad motorvejen. Men det kan tage over en halv time at

finde en parkeringsplads. Men så er det, at de kontakter deres parkeringsengel, når de er kommet

tæt på det sted, hvor mødet skal holdes. De sætter farten ned og kører spontant og tilfældigt rundt i

gaderne. Og lige pludselig er der en bil, som har holdt parkeret foran dem, som nu svinger ud og

kører væk. Og så er der en ledig parkeringsplads. Det interessante er, at det faktisk virker. På et

ubevidst telepatisk plan foregår der noget, som koordinerer det hele.

Der var engang, hvor jeg i et par måneder var ude på en rejse, hvor jeg godt ville kommunikere om

noget bestemt med en masse mennesker. Da jeg startede, vidste jeg ikke, hvor jeg skulle tage hen.

Men jeg gik hen og købte en billet til det først afgående tog. Og da jeg stod af ved endestationen,

mødte jeg en mand, som inviterede mig med til et møde, som netop handlede om det, jeg gerne ville

snakke om. De kommende uger rejse jeg rundt på samme måde. Jeg mødte altid folk, der skulle det

samme som mig, og jeg deltog i en masse møder.

Indien

Vi vil nu gå igennem den hinduistiske tankegang. Tegningen viser,

hvordan et menneske kan skifte rundt mellem energimønstrene. Og til at

starte med for mange tusinde år siden, gjorde alle det. Men så blev man

klar over, at kræfterne (guderne) var 3-delt (hoved, bryst og underliv).

Og man blev senere klar over, at der var mange andre opdelinger af

bevidstheden, idet der jo kan være forskellige energimønstre i hver

kropsside. Alle de lave ladninger er kræfter, som befinder sig på det

guddommelige plan. Hvis man mediterer, kan man opleve dem - ellers

ikke. Problemet var så, at menneskers bevidsthed stivnede i et af

energimønstrene – og så mistede man den oprindelige erkendelse. Men

den kunne man godt genopdage. I så fald skulle man arbejde sig baglæns fra energimønster til

energimønster for at opdage, hvor bevidstheden kom fra.

Man starter med at polarisere sig, så man her et ”jeg” (venstre side), der kigger på sig selv

(højre side) – og her er man indledningsvis et dyr (kun høj ladning).

Men når man er kommet op over det dyriske bevidsthedsniveau, kommer man til udlevelsesenergien,

hvor man oppe i hovedet har en sjæl (lav ladning). Igennem livet opsamler sjælen

(hoved) mere bevidsthed. Og når kroppen dør, fortsætter sjælen med at leve videre – tror man.

Det interessante er, at denne sjæl faktisk får et selvstændigt liv, fordi den tilhører den kollektive

telepatiske åndemasse, som alle mennesker har. Her kan man selvfølgelig godt diskutere, om det er

noget, man bare tror, eller om det er en en virkelighed. Men det giver ingen forskel. Den eksisterer i

menneskenes bevidsthed.

Nå, men et nyt menneske fødes. Og sjælen, der har overlevet i den kollektive telepatiske

bevidsthed, tager nu bolig i det lille barn. Hvis det afdøde menneske ikke havde samlet tilstrækkelig

med visdom sammen, får det nye barn det samme energimønster og bevidsthed. Men hvis den

afdøde havde fået indsigt nok, vil sjælen inkarnerer i et andet energimønster og en anden

bevidsthed, som knytter sig til en højere samfundskaste. På udlevelses-energiens åndelige stade er

den visdom, der skal samles sammen for at avancere til en højere kaste, ren kropslig. Det er Hatha-

10


yoga, hvor man skal indtage forskellige stillinger, holde dem i lang tid – og få energien til at

strømme. Det er dette, der er kommet til Vesten under betegnelsen yoga.

Og det vil altså sige, at hvis den afdøde har praktiseret tilstrækkelig med Hatha-yoga,

udvikler han sin underbevidsthed så meget, at sjælen kommer ind i analyse-energiens

bevidsthed. Og når sjælen så genfødes i et nyt menneske, får man en placering i samfundet,

der udgøres af købmænd og håndværkere, som har denne bevidsthed. For at sjælen kan avancere

yderligere til en endnu højere kaste, må man arbejde med Raja yoga. Her skal man lære

åndedrætsøvelser og mærke det åndelige i åndedrættet. Man skal fornemme et indre lys i brystet.

Og man skal høre den guddommelige lyd OM, som knytter sig direkte til vejrtrækningen. Man kan

også bruge Kriya yoga og Transcendental Meditation. Det er teknikker, hvor man mediterer på en

lyd – kaldet mantra. Man gentager lyden igen og igen, indtil al tankevirksomhed forsvinder i

hovedet, og så kommer man ned og mærker det åndelige i brystet.

Den næste kaste udgøres af krigere og embedsmænd. Deres bevidsthed knytter sig til

territorie-energien. Denne kaste udfolder deres dyriske kraft (underliv) som en magtfaktor i

samfundet; men de har også åndelige energier i bryst og hoved, så følelser og forstand

forhåbentlig bliver guddommelige. For at hjælpe sjælen til at avancere yderligere skal man udføre

Jnana yoga. Her er der to trin. I første trin skal man erkende, at det guddommelige (hoved og bryst)

strømmer gennem én - og skaber det dyriske menneske (underliv).

Der er mange europæiske og amerikanske unge mennesker, der er taget til Indien og har fået sig en

gevaldig erkendelse omkring dette energimønster. Det foregår som et 14-dags kursus hos en guru.

De første 10 dage er der absolut tavshed, hvor man ikke må snakke med hinanden. Og på 11. dagen

begynder man så at fortælle hinanden, hvad man har tænkt og oplevet de sidste par dage. Her er det,

at mange vesterlændinge fuldstændigt får trukket tæppet væk under sig. For det viser sig, at stort set

alle i gruppen har tænkt nøjagtig det samme på præcis samme tidspunkter. Man har fået de samme

billeder i fantasien, og man har fået de samme følelser. Så bruger man de sidste dage på kurset til at

snakke om det. Og konklusionen er, at egoet er en illusion. Cirka 90 % af alt, hvad vi tænker og

føler – når vi er stille – udgøres af et fælles ”jeg”. Dette ”jeg” udgøres af det bevidsthedsmæssige

indhold i de kropsdele, hvor der er lav energi. Man kan kalde det gensidig telepati, hvis man

insisterer på, at bevidstheden kun er hos individerne. Man kan også kalde det for det kollektive

underbevidste; men de indiske vismænd kalder det gudommelige energier.

Næste udviklingstrin i samme energimønster er så at erkende, at man er en del af Gud. På dette

erkendelsestrin behøver man ikke tro, at Gud er levende. Man kan nøjes med at indse, at der er

sådan en fælles bevidsthed mellem mennesker. Man taler her om det objektive gudsprincip. Og her

forestiller man sig en kugle, hvor Gud er i centrum, og hvor menneskenes bevidsthed er på

kugleskallen eller et sted inden i kuglen. Man kan sige, at energimønstret virker sådan, at hoved og

bryst er en slags åndelig antenne, der modtager, hvad der er på vej i vores fælles bevidsthed, mens

underlivet er en modtagestation, der omsætter det spirituelle til billeder eller følelser.

Når sjælen har lært tilstrækkeligt, kommer man så til næste kaste (og modtager-energien),

som er munkene – og her skulle man gerne nå til at ophæve polariseringen mellem de to

sider.

Inden for munkevæsnet er der så yderligere 3 kaster, svarende til de sidste 3

energimønstre, hengivelses-energien, enheds-energien og samlings-energien.

Jeg har ikke haft mulighed for at studeres munkenes kroppe nøjere, så jeg ved

reelt ikke, om de faktisk har de muskelspændinger, der passer til disse energimønstre. Det er også

11


meget begrænset, hvad man kan få at vide om deres tankegang, fordi de holder det meget for sig

selv. Alligevel er det lykkedes mig at få en del kendskab til det, og når jeg tillader mig at bruge

energimønstrene til at beskrive dem, skal disse figurtegninger mere tages som symboler på, hvordan

deres bevidsthed er struktureret.

Når sjælen har avanceret hertil (hengivelses-energien), oplever man sit spirituelle legeme

eller sjælslegemet. Hvis man fra hovedet kigger ned på sig selv, oplever man nærmest, at

man er tom indvendig og føler sig derfor som en hul skal. Men man kan også i hovedet få

oplevelser af, hvad der kommer fra bryst og underliv. Og så virker energien sådan, at hovedet bliver

en slags føleknude, der opfanger det åndelige og spirituelle, der kommer fra bryst og underliv. Det

interessante er, at man oplever fortiden. Man snakker om, at man kan opleve tidligere liv.

Hvis man for eksempel tager en celle, er den jo kommet ved celledeling fra en anden celle, og den

er også kommet fra en anden celle, og de er alle kommet fra én eneste celle, som opstod ved

celledeling i ens mor. Og moderens celler er også opstået ved celledeling og kommer fra én eneste

celle i ens mormor. Og hvis man så følger den historiske udvikling baglæns, stammer alle celler fra

livets begyndelse på Jorden – og bevidstheden i de første celler er så overført til alle senere celler.

Hvis det nu er sådan, at 90 % af vores ”jeg” er et fælles ”jeg” på celleniveau, betyder det, at hvert

menneske er en kopi af dette fælles ”jeg”. De sidste 10 % er så et individuelt ”jeg”. Mange

mennesker i Indien mener så, at dette individuelle ”jeg” også er udødelig. Og det mener man at

kunne bevise. Disse mennesker lever i områder i Indien, hvor kasterne er helt uforanderlige, og hvor

alle mennesker mener, at man ikke kan komme ud af en kaste, mens man lever, men må vente til

man bliver genfødt. Alle har deres helt faste pladser i samfundet – gennem hele livet.

Så dør der en mand. Han var skolelærer og boede i et lille rødt hus i en landsby. Og samtidig

fødes en dreng. Drengen vokser op. Der er ingen opdragelse, som vi kender det fra Vesten. Det vil

jo være spild af tid – og også modarbejde de kosmiske kræfter. Drengen er jo genopstået. Det

interessante er at finde ud af, hvem han er. Så lige så snart han kan snakke, begynder forældrene og

alle andre at spørge ham: ”Hvem er du?” I over et år ved drengen ikke, hvad han skal svare. Men

han bliver jo til sidst nødt til at svare et eller andet. Og så begynder det interessante. For lidt efter

lidt fortæller han om sig selv, og så får han billeder fra tidligere liv. Og de bliver mere og mere

tydelige, indtil alle kan indse, at de handler om læreren fra det lille røde hus. Selvom drengen aldrig

har været i lærerens landsby, kan han nemlig fortælle ret præcist, hvordan huset ser ud, og hvad der

er omkring det.

Sådanne historier bruger man til at bevise, at det ikke kun er et fælles ”jeg”, men også en

individuel sjæl, der lever efter døden og bliver levende igen i et andet menneske.

Når de indiske munke avancerer i åndelig udvikling, kommer de så til næste kaste, hvor det

kosmiske ego skabes (enheds-energien). Åndelig set drejer det sig om kræfterne i hoved og

underliv; men følelsen er i brystet, hvor det åndelige skaber et kosmisk ”jeg”.

Lad os gå tilbage til den nyfødte indiske dreng, der er reinkarnationen af en lærer, der boede i et

lille rødt hus. ”Hvem er du?” bliver man ved med at spørge ham; og han er jo et ego eller et ”jeg”.

De himmelske kræfter (hoved) har delvis skabt dette ”jeg”. Det er hele den astrologiske

påvirkning, der sætter sig i drengen, når han begynder at trække vejret. Men så er der også de

jordiske kræfter (underliv). Her bliver drengen udsat for en social telepatisk påvirkning. Han

fornemmer derfor kastesystemet. Og han fornemmer de forskellige sociale funktioner, som

mennesker udfører i samfundet. Og endelig fornemmer han, at der i dette samlede telepatiske

bevidstheds univers er et hul, som er opstået, fordi den gamle lærer ikke er der mere. Inde i sig selv

føler han sig også som et hul. ”Hvem er du?” bliver de ved med at spørge. Og han vil jo gerne være

nogen. Men alle pladserne i den telepatiske jordiske bevidsthed er optaget – lige på nær den plads,

som læreren havde.

12


Som åndefænomen betragtet er sådan et hul ligeså god en ånd som det åndefænomen, et menneske

danner. Så i og med at læreren har efterladt sig sådan et hul, er der altså opstået en ånd, som jeg lige

for en kort stund vil kalde en hul-ånd.

Der er mange munke i Østen, som gør et stort nummer ud af dødsforberedelse, fordi de ikke vil

efterlade sådan en hul-ånd. Daglig integrerer de alle energier, så der ikke er nogen rester af et

individuel ”jeg”, men kun er en fælles energi med Gud. Og når de så dør, sker der intet med deres

ånd; den fortsætter bare som en del af Gud.

Sådan en hul-ånd opstår ikke bare, når en person dør – og forsvinder så, når et barn tager ånden ind

i sig. For det karakteristiske er, at den lille dreng såvel som det voksne indiske menneske har et

dobbelt energimønster.

Og det mest udbredte i indisk kultur er, at der er udlevelses-energien i højre side og

hengivelses-energien i venstre. Men det kan også være kombinationen af analyse-energien og

enheds-energien eller af territorie-energien og samlings-energien, som tilfældet er med højere

kaster. Og når man stagnerer i sådan et dobbelt energimønster, opstår der et hul i bevidstheden

mellem de to sider. Man holder dem nemlig adskilte. Spændingsmæssigt sætter det sig i musklerne

midt i panden og omkring næsen og munden, i det midterste af brystet og mavemusklerne – og på

bagsiden i de lange muskler langs rygraden.

Sådan en ånd, der bevidsthedsmæssigt dækker over modsætningerne mellem de to sider, bliver

ikke kun skabt indefra af de to sider; men den bliver også skabt i samspillet mellem individet og

samfundet. Jeg plejer at kalde sådan en ånd for overflade-jeg’et. I Indien opfatter vismændene den

for en overflade-ånd med navnet Atman. Det er den daglige bevidsthed. Når man dør, svæver

Atman rundt i åndeverden, indtil den reinkarnerer i et andet menneske. Når Atman så opstår i et

nyfødt barn, er denne ånd ligesom et hul, indtil den bliver fyldt op med et nyt indhold – for

eksempel med læreren fra det lille røde hus.

I denne kaste af munke erkender man derfor, at Atman – hul-ånden - er menneskeskabt. Den har

måske været der siden tidernes morgen – og mens den var der, var den ægte nok. Den var et

bevidstheds lag mellem to energimønstre.

Til allersidst kan munkenes sjæl avancere til den højeste kaste (samlings-energien), hvor de

kan erkende, hvordan det guddommelige (underliv) kommer ind i det levende (bryst og

hoved). Når de herefter tænker tilbage på hele deres egen udviklingsproces – gennem mange

inkarnationer – har den fulgt denne rækkefølge:

Når de nu har lært alle energimønstrene og kan skifte mellem dem, er de

kommet tilbage til det oprindelige og naturlige. Og så ændrer

bevidstheden sig i kropsdele med lav ladning. Den skifter fra at være

selvstændige ånder til at blive energier, der forbinder de forskellige

energimønstre med hinanden. Det har taget tusinder af år. Det startede,

da menneskene begyndte at udforske deres bevidstheder. Og det vil

slutte om et par tusinde år, når alle har erkendt det hele. Til den tid vil

alle åndekræfter smelte sammen til en stor fælles ånd. Det er det, som vi

i Vesten kalder Gud.

13


I det første århundrede efter Jesus død, blev der skrevet en masse små skrifter i Mellemøsten, hvoraf

nogle havnede i Biblen. Andre skrifter, der ikke kom med i Biblen, handler om reinkarnation, og

her argumenteres for, at man godt kan gennemføre hele udviklingen gennem de 8 energimønstre i

løbet af kun ét liv. Man behøver altså ikke reinkarnere en masse gange. Man skal bare forstå

energierne.

Når man så har forstået det hele, kan man jo spørge, hvad der sker med sjælene, når man dør.

Lever de videre? Svaret er nej. Deres eksistens ophører. Og det er det, som man i Indien udtrykker

ved, at livet er en cyklus af lidelse. Men man kan bryde denne cyklus, så sjælen ikke længere

reinkarnerer. Og det sker, når man har lært alle energimønstrene at kende og skifter rundt mellem

dem, for så opstår der ikke selvstændige ånder i kropsdelene med lav ladning. Så er der kun den

fælles ånd. Og den er kollektiv og gensisig telepatisk. Man kan godt opleve den ved at gøre sig

indadvendt og mærke efter. Og man kan også mærke, hvad der kollektivt er på vej i denne fælles

bevidsthed. Når man dør, og kroppen bliver til jord, fortsætter denne kollektive ånd (Gud) med at

eksistere, mens den individuelle sjæl er befriet fra at skulle reinkarnere.

Den indiske tankegang handler altså om, at det er menneskene, der hart skabt guder og individuelle

sjæle, som reinkarnerer, men at det også er menneskene, der vil afskaffe dem igen.

Shamanisme

Man kan foretage en såkaldt drømmerejse. Det virker bedst, hvis man polariserer sig mellem højre

og venstre side. Så kigger den ene side på den anden side, hvor man oplever noget, der ligner en

drøm. Det har jeg altid haft lidt svært ved, fordi jeg meget let kommer til at mærke begge mine

kropssider. Og så bliver dømmen ikke så tydelig, selvom man godt kan mærke det

bevidsthedsmæssige indhold. Idéen er så, at der er en fortæller, som guider én igennem

drømmerejsen. Han fortæller: ”Du går igennem byen og ud til en skov. Og her ser du et hus. Nu går

du ind i huset (din krop), og du går ned ad en trappe og kommer ned i kælderen (bryst). Her er der

en lem, som du åbner, og der er en stige ned i mørket. Nu kravler du ned ad stigen, og så går du hen

og ser en åbning. Og her ser du underverden (underliv).” På den måde kommer man i kontakt med

sine kropsdele, og de giver så nogle drømmeoplevelser, som man derefter kan fortolke.

Når man vil være shaman, tager man på en tilsvarende shamanrejse. Man ligger ned og fantaserer.

Og her finder man et hul i jorden, som man går ned i. Det viser sig at være en gang eller kanal

(hals). Man kommer så ud på den anden side. Her møder man sit kraftdyr (bryst). Mit er en falk, og

jeg kan med den bevidsthed flyve op over alting og kigge ned på detaljerne. Det interessante er, at

når man sådan er kommet i kontakt med sit bryst, opdager man, at der her befinder sig en

bevidsthed, som ikke er i hjernen. Det er ikke den åndelige bevidsthed, der knytter sig til de lave

energier i energilegemet. Det er en bevidsthed, som knytter sig til kroppen. Det er ikke

kropsbevidsthed. Det er en bevidsthed, som ligner en drøm. Her føler man sig som sit kraftdyr. Og

man har nogle særlige evner, som kraftdyret har, og som man ikke er i kontakt med til daglig.

Man kan også foretage en rejse til oververden. I fantasien kryber man måske op i et træ; men jeg

flyver over landskabet ud af civilisationen og op på et bjerg. Her møder jeg min åndelige vejleder

(hoved), som giver sin visdom fra sig. Det interessante er, at hovedet her har en bevidsthed, som er

anderledes end hjernen. Hvis jeg går ind i hjernen, har jeg mig dagligdags hjernebevidsthed. Men

hvis jeg går ud på overfladen af hovedet, opstår der en drømmebevidsthed af min åndelige vejleder.

Hvis jeg forener de højre og venstre sides energier, smelter min åndelige vejleder sammen med mig.

Den dygtige shaman kan så adskille bevidstheden, så man ser, hvad der er individuel (høj

ladning), og hvad der er gensidig ånd (lav ladning). Man kan så kontakte ånderne og få disse

åndekræfter til at påvirke individet.

14


Min tidligere omtalte kæreste, der er clairvoyant, var ikke shaman, men hun brugte en lignende

metode, når hun skulle hjælpe en klient. Det skete ofte, at sådan en klient ringede på telefonen og

fortalte hende, at han havde ondt i brystet og var angst. Og så kontaktede hun et åndeligt rumskib,

hvor der var nogle læger. Hun var selvfølgelig godt klar over, at det kun fandtes i bevidstheden;

men det fandtes. Hun bad så lægerne om at operere manden. Og så spurgte hun over telefonen, om

han kunne mærke, at de operere i ham; det kunne han godt. Efter 5 minutter var de færdige og tog

tilbage til rumskibet. Og så meddelte manden, at smerterne og angsten var forsvundet. Det

interessante er, at det virkede hver gang. Man kan altså godt på denne måde telepatisk ændre

bevidsthed og bevidsthedens påvirkning af kroppen.

Teosofi

Helena Petrovna Blavatsky (1831-1891) mente ikke, at Jesus var en historisk person, men en myte.

Men der fandtes andre åndelige Mestre, som styrede alting. En af disse Mestre var og er Maitreya,

som i en af sine reinkarnationer var Buddha. Blavatsky dannede Det Teosofiske Samfund og

flyttede til Indien. Her forventede man, at Maitreya igen ville blive reinkarneret, og på et tidspunkt

troede man, at det var Jiddu Krishnamurti (1895-1986). Han brød dog med teosofferne og fik nogle

tanker, som handler om, at bevidstheden er fanget ind i særlige mønstre, der skaber illusioner. Man

skal frigøre sig fra disse bindinger – og se sig selv i en social proces, der er fri for sådanne

tankemønstre.

Alice Bailey (1880 – 1949) var også med i Det Teosofiske Samfund, men brød med det. Fra 1919

og frem til sin død fungerede hun som ”åndelig kanal”, idet hun var i telepatisk kontakt med

”tibetaneren”, som var en åndelig Mester, der gav hende en masse beskeder. Hun fik bl.a. at vide, at

flere af Mestrene havde dannet Det Store Hvide Broderskab. Det var sket allerede for ca. 18

millioner år, og det blev dannet for at vejlede menneskehedens udvikling. Mestrene arbejder med en

samlet plan for at hæve menneskehedens bevidsthed op til et højere niveau.

Vi har her at gøre med mennesker, der er stivnet i det traditionelle europæiske energimønster;

men de bruger det omvendt i forhold til flertallet af befolkningen. Det normale i Europa er

nemlig, at man identificerer sig med højre side, hvor man har krop (underliv) og forstand

(hoved), og så projicerer man hele venstre side over i det religiøse, hvor man oplever Jesus som en

levende kraft (bryst), der kæmper for Gud (hoved) og imod Satan (underliv). Men teosofferne

bruger energimønstret omvendt, så de indentificerer sig med venstre side og projicerer højre side

over i det religiøse.

Lad os tage venstre sides bevidsthed først. Teosofferne tror, at alle mennesker fra historiens

begyndelse havde en fælles bevidsthed, som var sammenfaldende med Guds bevidsthed. Men så

kom syndefaldet eller uddrivelsen af Paradisets have, idet menneskene dannede deres egen

bevidsthed i stedet for at adlyde Gud.

Og menneskene har lige siden forsøgt selv at udvikle verden; men det er altid gået galt. Man har

delt sig op i kulturer og grupper med hver deres strukturering af bevidstheden, og det har altid

medført problemer.

15


Det svarer til den faktiske historie, hvor mennesker indtil 500 før 0

skiftede rundt mellem alle energimønstre, men hvor de enkelte kulturer

så stagnerede, fordi de begyndte at studere bestemte energimønstre. Vi

ved for eksempel, at grækerne stagnerede i analyse-energien, og at

jøderne stagnerede i enheds-energien. 100 år efter 0 kan vi så

konstatere, at de kristne var stagneret med det græske energimønster i

højre side og det jødiske energimønster i venstre side. Andre kulturer er

også stagneret; og i dag er der ingen kulturer, hvor mennesker har helt

fri bevidsthedsenergi.

Men nu er der kommet en ny situation. Nu fødes der mennesker, der har den indsigt, at vi skal

tilbage til den fælles bevidsthed. I stedet for at være splittede skal vi blive ”hele”.

Alle sider af os selv skal hænge sammen – og vi skal telepatisk være i forbindelse med alle

spirituelle kræfter. Kulturerne skal ud af deres stivnede bevidstheder og tilbage til én fælles samlet

bevidsthed for alle mennesker, som er den guddommelige bevidsthed.

Problemet er bare, at teosofferne er stagneret i enheds-energien i deres venstre side, og at de

oplever, at de selv er kommet frem til enheden (bryst) med Gud, og at andre mennesker bare

endnu ikke har erkendt, at det er her, man skal hen.

Teososfferne, som altså føler sig ”hele”, har så projiceret deres højre side ud i en religiøs

oplevelse. Her føler de sig selv som en ånd eller sjæl (bryst), der er på vej fra mørket

(underliv) til lyset (hoved). Ved at mærke efter her i analyse-energien, føler de, at der foregår

en opstigningsproces (energistrøm fra underliv til hoved), hvor mennesker udvikler sig fra det

dyriske til det forstandige. Og det handler hele tiden om at løfte bevidstheden op til et højere

niveau. De taler hele tiden om at have en højere bevidsthed end andre. Og internt er der et hierarki.

Nogle ”unge sjæle” er ikke kommet så højt op, så de har en forholdsvis lav bevidsthed. Og så er der

”gamle sjæle”, som har levet i mange inkarnationer, og som har en meget høj bevidsthed. Når man

er kommet tilstrækkelig højt op, er man blevet en oplyst mester.

De har så taget den indiske religion til sig, idet de hverken har forstået begyndelsen eller enden af

den indiske tankegang, men blot befinder sig i den forståelse, at sjælen hele tiden reinkarnerer. Så

nogle gange er sjælen i himlen og andre gange i et menneske på jorden. Gamle sjæle, som for

eksempel Maitreya, kan give gode råd. For tiden er han ikke inkarneret, så man må nøjes med at

meditere og så stille spørgsmål på den åndelige måde. Og det foregår ved, at man (venstre side)

spørger, og så svarer Maitreya (højre side). Men ved selvfølgelig godt, at det er én selv, der snakker.

Men man der overbevist om, at det er Maitreyas bevidsthed, der kommer ud i ens tale.

Der er mange af disse teosoffer, der bruger sig selv som sådan en ”åndelig kanal”. Mest ekstremt er

det, når der er en egentlig bevidsthedsspaltning mellem højre og venstre side, så man kun kan

opleve én side ad gangen. Så er der 2 personer i samme krop. Ovennævnte Bailey havde

”tibetaneren” i sig, og han gav mange fantastiske budskaber.

16


Bailey mente, at der var 7 stråler, der kom til os fra den åndelige verden, og som man kan mærke i

de 7 chakraer (energicentre). Disse chakraer opstår, når man er stivnet i et dobbelt energimønster.

Så dannes der et overflade-jeg, der kropsligt befinder sig midt mellem de to sider. Energimæssigt er

der i denne overflade ikke bare spændinger i musklerne; men der opstår 7 energicentre, som vist på

nedenstående tegning. Hvis man er lidt fintfølende, kan man mærke dem ved at føre en hånd op og

ned foran sig.

Der er en overensstemmelse mellem chakraerne og

energimønstrene. Energimønstret i højre side svarer til relationerne

mellem de 4 nederste chakraer. Og energimønstret i venstre side

svarer til relationerne mellem de 4 øverste chakraer. Hvis man for

eksempel tager bevidstheden i højre sides underliv, kan man ikke

direkte finde samme bevidsthed i chakraerne. Men hvis man ser på

bevidsthederne i de to nederste chakraer og analyserer forholdet

mellem dem, kommer man til bevidsthedsindholdet i højre sides

underliv. Så dybest set handler chakraerne og energimønstrene om det samme. Men bevidstheden i

chakraerne kan kun bruges til at meditere på. Her er man passivt modtagende. Bevidstheden i

energimønstrene er direkte handlingsorienterede bevidstheder.

Mange spirituelt interesserede mennesker i dag mediterer på disse chakraer. Og så oplever de, at

de opnår mere visdom.

Efter fødslen er det normalt, at et barn skifter rundt mellem alle energimønstrene; men som voksen

– i vores kultur - er det normalt, at man stivner i et enkelt energimønster. Hvis man så mærker efter

– på den spirituelle måde – kan man huske skiftene fra energimønster til energimønster.

Teosofferne mener, at hvert barn gennemlever disse energimønstre, inden det stagnerer. De mener,

at det sker, fordi barnet gennemlever hele evolutionen, inden det standser i det energimønster, som

er udtryk for det højeste udviklingstrin, som barnets sjæl har nået.

Evolutionen starter med, at man er som et dyr, hvor der kun er høj

ladning – og ingen spiritualitet. Så gennemlever man nogle trin, hvor

der hver gang kommer mere spiritualitet ind i bevidstheden. De sjæle,

der er kommet længst i udviklingen, er nået frem til analyse-energien,

hvor der er høj ladning i underliv og hoved - og spiritualitet i brystet.

Og her i brystet kan man direkte mærke energistrømmen fra underliv til

hoved, og det giver oplevelsen af, at man stiger op fra det dyriske til det

civiliserede. Men man kan også huske tilbage, og så kan man huske den

historiske evolution, trin for trin.

Man oplever også, at man kan avancere yderligere. Så forsvinder ego’et, tror

teosofferne. Sagen er, at de kan mærke, at et skift videre til udlevelses-energien

medfører, at hovedet fyldes med spiritualitet. Det er dog ikke noget, de har formået

endnu. Men det er, hvad de stræber efter.

De oplever så, at der er unge sjæle, som først lige er begyndt på hele denne udvikling. De har kun

foretaget et eller et par skift. De befinder sig i et af de energimønstre, som kan ses i højre halvdel af

cirkeltegningen. De har lav energi i underlivet. I deres uvidenhed opfører sig ondt. Det er ikke, fordi

de er onde. De forstår bare ikke konsekvenserne af deres bevidsthed.

17


Hvert skift opleves, som om en civilisation går til grunde og genopstår som ny. Og når man mærker

efter inde i sig selv, kan man mærke, at det en proces, der har taget mange tusinder år, mener de.

Der en nogle af de gamle sjæle, som kan huske tilbage til dengang, hvor menneskeheden levede på

Månen. Der havde folk en ret lav bevidsthed, og derfor gik samfundet til grunde. Senere kom der en

ny ”rodrace” i Atlantis, men det sank i havet – også på grund af for lav bevidsthed. Men nu har

Mestrene taget sig sammen for at redde Jorden. Da Hitler, som var en ung sjæl, indførte enhedsenergien

som samfundsbevidsthed i Tyskland og truede med at udbrede den over hele jorden, så

Jesus (som ånd) sig nødsaget til at starte Anden Verdenskrig for at tvinge os til at indse, at vi ikke

skulle bruge enheds-energien som samfundsbevidsthed, sådan som nazisterne gjorde.

Der er en udbredt opfattelse af, at ånderne denne gang har sat sig for at hjælpe os, så vi ikke går til

grunde. At der er nogle, der fører krige og laver menneskekroppe om til robotter og også ødelægger

naturen, behøver vi ikke at bekymre os om. Det er unge sjæle, som bare ikke ved bedre. Deres

destruktive adfærd vil ikke lykkes. Det skal Mestrene nok sørge for. Vi andre kan så bare slappe af

og vente.

Alle disse mennesker er overbeviste om, at deres tanker ikke kun er egne fantasier. Uafhængig af

hinanden får de nemlig præcis de samme oplevelser. Og derfor kalder de deres viden for

åndsvidenskab. Det, som de oplever, er tanker og følelser, der knytter sig de de lave energier i

energimønstrene. Jeg kan få nøjagtig de samme oplevelser, hvis jeg begrænser mig til et enkelt

energimønster og i lang tid holder min bevidsthed fastlåst i mønstret. Så jeg er helt enige med dem

i, at disse energier er objektive sande, og at de virker. Det er også ganske fascinerende oplevelser,

man kan få; og man kan bruge mange år, ja hele livet på at studere dem.

Nyreligiøsitet

Hengivelses-energien bliver i Indien kaldt sjælslegemet. Hvis man er i den kødelig

bevidsthed (hoved), giver energimønstret en bevidsthed, hvor man ser sig selv udefra fra

andres synsvinkel, og hvor man bliver som en slags tjener for andre. Men hvis man gør sig

stille og mærker efter i de lave enegier, får man en spirituel oplevelse, hvor man ser tilbage i tiden

og mærker sin evolutionære udvikling. Jeg kan mærke, hvordan jeg engang var fisk. At jeg siden

var krybdyr. Disse oplevelser er delvis fra den gang, hvor jeg var foster. Jeg kan mærke

stenaldermennesket. Og jeg kan mærke det, som man kalder tidligere liv.

Ikke nok med at alle mennesker har en kollektiv gensidig telepatisk bevidsthed, så har vi også alle

sammen en hukommelse og viden om fortiden. Og på et spirituelt plan deler vi noget af denne

bevidsthed med hinanden. Hvis vi under vores opvækst har haft særlige kritiske problemer og

oplevelser, får vi en ”gestalt” af indestængte følelser om det. Men det indebærer også, at vi med

hengivelses-energiens bevidsthed kan spejle os tilbage i tiden og få drømmeagtige billeder af

historiske situationer, der passer til vores indre gestalt. Man kan så ”se” et billede af sin far, der i

middelalderen blev hugget ned af et sværd. Og så føler man, at det er derfor, at han under ens

opvækst slog fra sig på en destruktiv måde. Eller man kan ”se”, at man i et tidligere liv er blevet

forladt af sine forældre. Og derfor har man i dette liv en desperat trang til at knytte sig til nogle, der

tager ansvar for én.

Man har så en teori om ”karma”. Og det er, at det, som man sår i et tidligere liv, høster man i et

senere liv. Eller de problemer, som man får i et tidligere liv, spiller en bevidsthedsmæssig rolle i et

senere liv.

Den naive fortolkning er så, at det er en skæbne, som man må affinde sig med. Og at man altså er

uskyldig. Man kan ikke gøre for, at man opfører sig, som man gør. For årsagen ligger i et tidligere

liv.

Den gode fortolkning er, at karma selvfølgelig er noget, der satte sig i barndommen som et

traume, og derfor også noget, som man kan gøre noget ved – og altså ikke er offer for. Men så kan

man også bruge hengivelses-energien til at få disse billeder, hvor bevidstheden spejler sig i hele

18


vores fælles historie og giver drømmebilleder, hvor vi får en tydelig forståelse af, hvad problemet

handler om.

Jeg vil nu komme ind på modtager-energien. Her forsvinder al kødelig bevidsthed. Først er

man i total mørke; men så oplever man et lys komme imod sig, og det bliver kraftigere og

kraftigere og kan til sidst fuldstændig blænde én. Man oplever også, at der er en energi, som

strømmer mod én. Og man føler, at hvis man tager imod energien og omlægger sit liv, udvikler man

sig i retning af lyskilden, og så vil man hele tiden komme i tættere kontakt med det oprindelige.

Nogle fortolker det sådan, at de her møder Gud. Sådan tænkte jeg også, da jeg første gang oplevede

det. I dag bruger jeg det mange gange dagligt i 5-10 minutter. Det er en slags pause, hvor jeg

integrerer nye og gamle elementer i min bevidsthed, og hvor jeg så bliver forvandlet en lille smule.

Der er i de senere år kommet mange ny-religiøse bevægelser. Og de knytter sig til en person, som

har fået en spirituel oplevelse, der ligger uden for det normale europæiske energimønster, og som

derfor ændrer bevidstheden. Jeg vil nøjes med at omtale en enkelt.

Eckhart Tolle (1948-), født i Tyskland, boet i Spanien og England, flyttet til Canada, fik en

langvarig selvmordsdepression og sprang ud som spirituel lærer i 1999 med bogen ”Nuets kraft.

Nøgle til personlig frigørelse”.

Jeg kan ikke leve med mig selv længere. Det var den tanke, der hele tiden gentog

sig i sindet. Så blev jeg pludselig bevidst om, hvilken besynderlig tanke det var. Er

jeg én eller to? Hvis jeg ikke kan leve med mig selv, må der være to af mig nemlig

’jeg’ og det ’selv’, ’jeg’ ikke kan leve med. Måske, tænkte jeg, er der kun en af dem,

der er virkelig.

Her opdagede Tolle, at man kan have to bevidstheder samtidig (højre og venstre side). I højre

side er der tanker, og i venstre side er der følelser – og hos Tolle var disse følelser frygt.

Jeg kunne føle, at jeg blev suget ind i en tomhed. Det føltes, som om tomheden

var inden i mig, snarere end uden for mig. Pludselig var der ikke mere nogen frygt.

Tolle var åbenbart kommet ind i modtager-energien. Der er mange ”åndelige mestre”,

som også har været en tur i modtager-energien, og som tror, at de er noget særligt.

Men Tolle mener, at alle kan komme i kontakt med denne totale spirituelle følelse.

Det mener jeg også.

Jeg vidste selvfølgelig, at der var sket noget dybt betydningsfuldt med mig, men

jeg forstod det overhovedet ikke. Det var først flere år senere, efter jeg havde læst

åndelige skrifter og været sammen med åndelige lærere, at jeg indså, at det, alle

søgte, allerede var sket for mig.

Tolle fortæller, at han hele tiden skifter mellem to forskellige bevidstheder. Den ene

er falsk, og det er samfundsbevidstheden (analyse-energien). Og den anden er

sandheden om, hvordan man kan frigøre sig (modtager-energien).

Jeg viser dig, hvordan du kan frigøre dig fra at være slave af sindet, gå ind i denne

oplyste bevidsthedstilstand og bibeholde den i dagligdagen.

Hvis man søger det sprituelle, forbliver man i analyse-energien. Så er man en krop (underliv), der

vil frem til noget (hoved). Men så kommer man aldrig til noget spitituelt. Hvis man vil i kontakt

med det spirituelle, sker det altid nu, mener Tolle.

19


Denne fornemmelse af dit eget nærvær, er ikke en tanke. Den opstår hinsides

sindet.

Sindet er tankerne i højre ides hoved. Den ”oplyste tilstand” er bevidstheden i

venstre side.

Tolle kan svinge mellem de 2 bevidstheder. Når han er i dagligdagsbevidstheden, oplever han

”smertekroppen”, og når han er i modtager-energien, oplever han ”befrielse”.

I sin bog ”En ny jord: nuets muligheder og livets mening” fra 2005 tager Tolle skridtet videre og

mener, at vi skal skabe en ny jord. Og han mener, at menneskeheden først nu har mulighed for at

gøre det.

De fleste mennesker er så totalt identificeret med stemmen inde i hovedet – den

uophørlige strøm af ufrivillig og tvangspræget tænkning og de følelser, der

ledsager den – at vi kan beskrive dem som værende besat af tankerne. Så længe

man er fuldstændig ubevidst om dette, betragter man tænkeren som den, man er.

Dette er det ego-orienterede sind.

Det er analyse-energien. Den er ligesom alle andre energimønstre vidunderlig dejlig og

konstruktiv, når man bruger den i sammenhæng med andre energimønstre. Og den er lige så

destruktiv som alle andre energimønstre, når man er stagneret i den, for så kører tankerne

rundt i hovedet konstant.

Når egoets forstyrrelse holder op med at hæmme vores intelligens, kommer den

fuldstændig i harmoni med den universelle intelligens….. Vi bliver beviste deltagere

i skabelsen af form. Det er ikke os, som skaber, men den universelle intelligens,

som skaber gennem os.

Og det er så modtager-energien. Hvis man bruger den i sammenhæng med andre

energimønstre, bliver man forvandlet, hver gang man går igennem dette energimønster. Men

hvis man bare hopper ind og ud af energimønster, mærker man kun det spirituelle, uden at det

i øvrigt ændrer noget. Men det mener Tolle.

Den nye jord opstår, efterhånden som flere og flere mennesker opdager, at det

vigtigste formål med deres liv er at bringe bevidsthedens lys ind i denne verden og

derpå bruge alt, hvad de foretager sig som et redskab for bevidsthed.

Jeg synes også, det er vigtigt at bringe modtager-energien ind i vores erkendelsesprocesser. Men

Tolle forbliver splittet og stagneret. Han har bare udskiftet energimønstret i sin venstre side – og så

skiftet identitet fra højre til venstre side. Det er enkelt og nyt – og alle kan opleve det. Man skal bare

mærke efter inde i sig selv.

De gamle kinesere kaldte dette energimønster ”Beskadigelse af det åndelige lys”. Det er

samfundet, der har beskadiget det åndelige. Og som resultat heraf vælger man at identificere

sig med det åndelige inde i sig selv. Halvdelen af ens energi går dog med at opleve mørket; og

man gør intet for at afhjælpe eller forandre dette mørke. Man blander sig ikke i samfundets

elendighed, men nøjes med at mærke det indre lys.

Som tidligere skrevet er alle energimønstre gode; men for kineserne var dette energimønster kun

en midlertidig overlevelse, når samfundet blev rigtig mørkt.

20


Og når jeg læser om tilhængere af Tolle, viser det sig da også, at de fleste af dem har store psykiske

problemer og oplever alting mørkt. Så er det godt at tage et første skridt, hvor man mærker, at der

lys i mørket.

Polariseret eller samlet

Den amerikanske musiker og spirituelle lærer Andrew Cohen (1955-) prædiker idéen om, ”at alt er

én og én er alt”.

Da jeg begyndte min undervisningskarriere, fokuserede jeg på individuel oplysning

og på personlig spirituel forvandling. Men snart begyndte jeg at indse, at noget

dukkede op i dem, som var samlet omkring mig, og som afslørede en kapicitet i

bevidstheden, der langt overskrider individualitet. Lidt efter lidt sprang de forbi

ego’et begrænsninger, og mirakuløst fandt de kollektivt ind i en oplyst

bevidsthedstilstand. Jeg bemærkede, at jeg var vidne til noget nyt, der havde stor

betydning - ikke kun for de involverede, men også for evolutionen af bevidstheden

selv. Det er, hvad jeg nu kalder evolutionær oplysning: Og det er, når afsløringen

af ikke-dualiteten dukker op - ikke kun i subjektive erfaringer i et enkelt menneskes

meditative tilstand – men i den intersubjektive bevidsthed hos mange mennesker,

der er engageret i livets processer.

Mens alle normale vesterlændinge altid er stagneret i et polariseret energimønster,

hvor man har et ”jeg” (den ene side) og de andre (den anden side), har Cohen altså

opdaget, at man godt kan overskride individualiteten og gå ind i en kollektiv tilstand.

Han kalder den en oplyst bevidsthedsstilstand – og mener hermed, at den er bedre eller mere rigtig

eller mere oprindelig. Det er den ikke.

I Buddhismen mediterer man dagligt for at være fri for at komme ind i

en polariseret tilstand. Og lige så fastlåst som vesterlændinge er i være

spaltet i højre og venstre side, lige så fastlåste er buddhister i altid at

have samme energimønster i begge sider. De bruger meditation og

bønner til at fastholde denne tilstand. Med denne bevidsthed kan man

ikke se sig selv; og derfor heller ikke udvikle sig. I Vesten mener de

”normale”, at individualismen og den dualistiske bevidsthed mellem de

to sider er vældig godt. De buddhistiske munke mener, at det er godt at

have en samlet bevidsthed med balance mellem de 8 energimønstre.

Og Cohen mener, det er godt med ikke-dualitet, men kender ikke

energimønstrene.

Jeg synes, det er godt, at man også kan have en polariseret bevidsthed. Jeg synes især, at

Mohammed (570-632) havde stor visdom, da han for halvanden tusinde år siden grundlagde

Islam. Jeg kender ikke meget til det; men jeg kan se, at den arabiske kultur knytter sig til en

bevidsthed, der passer til territorie-samlings-energien.

Mohammed kritiserede de kristne for at have alt for høje idealer, som ingen kunne

leve op til. De havde skabt en hjernemæssig bevidsthed (hoved), hvor de skulle

kontrollere sig selv (underliv). Men i stedet havde de fået en undertrykkende

bevidsthed, hvor de havde sat sig selv i centrum. Mohammed ændrede det så til den bevidsthed,

som knytter sig til territorie-energien, hvor man anerkender, at mennesket har dyriske drifter

(underliv); men hvor man indretter hele samfundet efter guddommelige regler (bryst og hoved).

Jeg synes også, det er smukt, når man i den arabiske kultur har den oplevelse, at Gud Allah

(underliv) er fundamentet i den menneskelige krop, og at kroppen dermed er et tempel for

21


Allah. Og jeg finder det også meget smukt, at man forbinder tanker (hoved) og følelser (bryst), så

man hverken har selvstændige tanker eller selvstændige følelser, men altid kombinerer det, så man

får følelsesmæssige tanker og tankemæssige følelser.

Jeg mener dog, at det er vigtigt, at man har en fri bevidsthed, hvor man kan skifte mellem at være

polariseret og samlet, og hvor man også kan skifte rundt mellem alle energimønstrene.

Buddhismen florerede i Kina i over 1000 år; og det var først med Mao Tse-tung (1893-1976) i tiden

efter Anden Verdenskrig, at Mao kombinerede den vestlige og østlige tankegang – og dermed også

vendte tilbage til den oprindelige kinesiske visdom, hvor det er konstruktivt at kunne skifte mellem

at være polariseret og samlet. Hvordan kineserne har det i dag ved jeg ikke.

Kristendom

Vi ved, at jøderne omkring år 0 havde analyse-energien i højre side og enheds-energien i

venstre side, og at deres ideal var at beherske begge og opnå fri bevidsthedsenergi. Men

allerede efter år 100 opgav de og begyndte i stedet at acceptere, at bevidstheden var stagneret

i dette dobbelte energimønster.

Kirkefaderen Augustin (354-430) kunne godt mærke, at der var 3 åndelige bevidsthedspoler,

svarende til brystet i højre side - og hoved og underliv i venstre side. Og det gjorde jo, at man havde

3 forskellige oplevelser af det åndelige. Han formulerede derfor tanken om den 3-enige Gud. Og det

er, at Gud har én substans, nemlig ånd, men at han har tre fremtrædelsesformer, nemlig Gud, Søn og

Helligånd.

I højre side, som bruges samfundsmæssigt, er Helligånden (bryst) en kraft, der er imellem

mennesker.

I venstre side er der Gud (hoved) og Søn (underliv).

Sønnen Jesus var altså på denne tid en ånd. Men et par hundrede år tidligere oplevede kirkens folk

det anderledes. Dengang havde de Gud (hoved) og Satan (underliv), og så var Jesus en levende kraft

inde i det enkelte menneske. Denne forestilling om Satan som den Onde kunne Augustin ikke lide.

Det onde var fravær af Gud og ikke nogen selvstændig kraft, mente han.

Men i 1400-tallet skete der en spaltning af europæernes bevidsthed, idet de tog afstand fra

underlivets bevidsthed, og så begyndte de igen at mene, at Satan holdt til i underlivet.

Kirken i dag svinger lidt mellem de to opfattelser.

I USA har Republikanerne en helt anden bevidsthed. Og de oplever det åndelige meget

anderledes.

I højre side har de udlevelses-energien. Og de bruger denne bevidsthed i dagligdagens

samfund. I modsætning til Demokraterne og europæerne har de ikke nogen

selvundertrykkelse med en kontrollerende bevidsthed i hovedet. Og når de kombinerer

underlivets rå og dyriske kraft med brystets kærlighed og omsorg opstår der en samlet bevidsthed,

som er fræk, sjov og spændende. Så har de Gud oppe i hovedet. Og han styrer alt sammen. Man

skal derfor ikke udtænke teorier eller lægge planer. Man skal nøjes med at gøre noget – og så

overlade til Gud, hvad der kommer ud af det.

22


I venstre side har de hengivelses-energien. Her oplever de sig selv som en sjæl (underliv og

bryst), og så har de nogle holdninger (hoved), som er tanker, der bygger på den spirituelle

oplevelse fra underliv og bryst.

De mener, at Gud styrer så meget, at han også har styret, hvad der står i Biblen. Og her findes svar

på alle spørgsmål. Gud har skabt verden for nogle tusinde år siden. Der er ingen evolution.

Mennesket er ikke en videreudvikling af aber. Gud har skabt mennesker, sådan som vi er. Når man

dør (højre side), fortsætter sjælen (venstre side) med at leve videre.

Onde ånder

Går man tilbage til den historiske Jesus, blev onde ånder defineret som selvstændige bevidstheder,

der sad i kropsdele med lav ladning. Disse ånder blev kaldt onde, fordi de ikke var integreret med al

anden åndelig energi; og så gav de helt tåbelige åndeoplevelser. Og disse oplevelser er dem, jeg har

beskrevet i dette kapitel om spiritualitet. Hver af disse oplevelse er ægte. De eksisterer i

virkeligheden. Men de eksisterer kun, fordi man har splittet sin bevidsthed og er stivnet i et enkelt

eller et par energimønstre. Oprindelig havde mennesker i alle kulturer ikke disse oplevelser. Men så

stivnede kulturerne i hvert deres energimønster; og så fik hver kultur deres egne spirituelle

oplevelser. Alle kulturerne har så skabt ånder. Det er selvstændige bevidstheder, der gemmer sig i

kropsdele med lav ladning. Det specielle ved denne lave ladning er, at bevidstheden her er

modtagende, og at man er telepatisk i kontakt med andre, der har de samme ånder. Disse ånder er

derfor ikke bare er fantasier eller tanker; de eksisterer faktisk også udenfor det enkelte menneske.

De er mellemmenneskelige fænomener.

Nogle tror, at disse ånder er Gud; men ofte er det bare åndefænomener, der eksisterer for en lille

kreds af mennesker eller kun indenfor én kultur. Nogle tror også, at disse ånder er kloge. Det er de

ikke nødvendigvis. Jeg har været med i mange sociale sammenhænge, hvor der var sådanne ånder;

og mange gange oplevede jeg, at disse åndebevidstheder var direkte dumme.

Mange har så i dag erkendt, at bevidstheden er splittet, og at løsningen er at få samlet bevidstheden

igen. Man skal blive ”hel”.

Derfor er der nogle, der i de senere år har talt om holistisk bevidsthed. Det har begrænset sig

til, at man ikke bare skal identificere sig med den ene side af det stivnede europæiske

energimønster, men at man skal have begge siders bevidsthed med i sine tanker og følelser.

Det er det samme, som de tidlige kristne også prøvede på, og som mislykkedes. For man kan ikke

blande de to bevidstheder. Enten er man i den ene, eller også er man i den anden. Og hvis man kun

kender de to, mangler man kendskab til de andre 62 energimønstre, fordi der jo kan være alle 8

energimønstre i begge sider. Og hvis man kun mestre 1/32-del af bevidsthedens muligheder, skal

det nok gå galt.

Smarte managementfolk har så udtænkt holistisk ledelse. Her inddrager de ikke bare

medarbejdernes 2 stivnede bevidstheder, men også virksomhedens forskellige aktiviteter, som om

de udgør selvstændige ånder. Og når man så blander det hele, bliver det holistisk, mener de.

Der er også nogle, der forsøger at forene kristendom og hinduisme eller blande flere andre

religioner; men det er igen et forsøg på at forene energimønstre, som ikke kan forenes.

Alle forsøgene er endt op med isolerede åndefænomener, altså med onde ånder.

23


I spirituelle kredse er der nogle, der forstår, at vi mennesker har

forskellige energimønstre og kan skifte rundt mellem dem. Men disse

mennesker skælder ud på andre mennesker, der har relative høje

ladninger i energimønstrene. Disse andre mennesker er ”politiske”. De

tror, at de kan styre dem selv og verden ved hjælp af de energimønstre,

som jeg her på tegningen har nedtonet. Disse bevidstheder er

menneskeskabte, mener de spirituelle. De kan aldrig bringe noget godt

med sig. De guddommelige bevidstheder (nede til højre under stregen)

har meget åndelig energi (lave ladninger). Her er mennesker i kontakt

med deres spiritualitet, mener de. Så her har man bevidstheder, der er

ægte konstruktive.

Disse 4 spirituelle energimønstre har jeg gennemgået tidligere i kapitlet. Når man isolerer dem fra

hinanden, har hver af dem deres helt egen spiritualitet, som ikke har noget som helst at gøre med

spiritualiteten i de 3 andre. De indeholder åndefænomener, som ikke giver nogen sammenhæng

mellem bevidsthederne. De er onde ånder i den forstand, som Jesus og de tidligste kristne opfattede

det.

Den gode ånd

Vi vil nu skifte over til at se på, hvordan de åndelige og spirituelle

energier fungerer, hvis man har fri bevidsthedsenergi – og kan udfolde

energimønstrene i forlængelse af hinanden. Det indebærer, at det

spirituelle og åndelige er den samme ånd i alle energimønstrene, men

at denne ånd kan indtage forskellige energimæssige strukturer og

dermed påvirke den kødelige bevidsthed på forskellige måder.

I stedet for at forblive i ét energimønster og så lade ånden spejle sig

ud i alt og alle, lader man nu det åndelige i alle energimønstrene spejle

sig i hinanden og se hinandens funktioner som led i en proces.

Udgangspunktet er skaber-energien. Det er her, at vi sammen med andre mennesker har

koordineret vores bevidsthed for at finde ud af at få noget til at fungere samlet. Det er ikke

udtryk for, at vi har fundet det perfekte og fuldkomne. Det er bare det, som vi nu engang kan

finde ud af på et bestemt tidspunkt. Det er som et stade i evolutionen eller i familiens eller

samfundets udvikling.

Fordi det ikke er perfekt og fuldkomment, vil der sandsynligvis være problemer,

modsætninger og vanskeligheder, så der er en masse, der ikke fungerer. På det kødelige plan

(bryst og hoved) vil vi derfor begynde at snakke sammen. Hver gang jeg får en følelse

(bryst), kobler jeg den med mine tanker (hoved) og siger noget til dig. Så får du en følelse (bryst),

som du omsætter til tanker (hoved) og siger noget til mig. Det giver mig en følelse osv. Det er ikke

sikkert, at det bliver meget klogt. Men det handler om at finde ud af, hvor vi kan nå hinanden

bevidsthedsmæssigt, så vi reelt kan samarbejde, og noget nyt kan ske. Energimønstret hedder

samlings-energien.

På det åndelige plan (underliv) handler det om en gensidig telepatisk kraft, der ønsker at finde ud

af, hvilke muligheder, der er for at videreudvikle det kødelige. Hvis man tror på den darwinistiske

udviklingsteori, er det tilfældigheder hos den ene eller anden, der gør, at der kan opstå genetiske

ændringer. Hvis man tror, at den samlede åndekraft har en skabende bevidsthed, handler det om, at

denne ånd kan benytte sig af mere eller mindre tilfældige ændringer hos den ene eller anden til

bevidst at foretage genetiske ændringer.

24


Selvom man nu har fundet ud af at få noget til at fungere, er det jo endnu ikke perfekt – og

bliver det sandsynligvis aldrig. Derfor skifter man til enheds-energien, hvor man altid vil

sidde tilbage med følelser (bryst) om sig selv i forhold til andre.

På det kødelige plan handler det om at give udtryk for sine følelser, efter at man er blevet klar over,

hvad man kan og vil bruge hinanden til. Hermed opdager de andre, hvor de har én. Altså hvad de

kan regne med i praksis. Alternativet ville være, at man kun havde en gruppe-identitet, hvor der

ikke var noget ego. Den gode brug af enheds-energien er at markere sit ego meget tydeligt uden

nogen forklaringer. Det er ligesom et fodboldhold, hvor man skal kende den enkelte spillers evner

og egenskaber. Kun når man kender det, kan man etablere en holdproces, hvor man kan bruge

hinanden optimalt. På det energimæssige plan handler det ikke om fodbold, men om psykisk og

socialt fællesskab. Når man kender de andres følelsesmæssige reaktioner her i enheds-energien, kan

man bruge dem optimalt. Ego’et er ikke en anti-social kraft. Det er en social byggesten. Flere ego’er

tilsammen udgør de elementer, som man kan bruge til at virkeliggøre noget.

På det åndelige plan handler det om en telepatisk modtagende bevidsthed. Den nye åndelige

bevidsthed, som blev skabt i modtager-energien (underliv) spejler sig nu i en anden pol (hoved) –

og tilsammen udgør de en spirituel bevidsthed rundt om hjertet og åndedrættet. De følelser, som så

dukker op i brystet, bliver hermed ikke kun spontane følelser, der er opstået ud fra ydre sociale

forhold. Det bliver også til følelser, der befinder sig i modsætningen mellem det ydre sociale og de

indre åndelige nye impulser. Det handler altså ikke bare om at reagere socialt på forholdet mellem

sig selv og andre. Det handler også om at reagere på den udfordring eller modsætning, der er

mellem den nye spirituelle impuls for at skabe nyt og så den sociale fælles indsats, man har fundet

frem til.

Hvis man stivner i energimønstret, kan man bruge det til at danne en polaritet, sådan at den

spirituelle energi kan trække opad (hoved) eller nedad (underliv). Så kan man have Gud (hoved) og

Satan (underliv), der trækker i modsatte retninger.

Når man har udlevet enheds-energien, vil man efterfølgende ikke kunne lade være med at gå

ind i hengivelses-energien. På det kødelige plan handler det om, at man nu yder det, som

man kan og vil for fælleskabet. Man har med skaber-energien og modtager-energien skabt

en fælles platform for handling, og man har med enheds-energien afreageret alle følelser (både juhu

og åh-nej). Og det, som man nu orker, giver man så til fællesskabet. Her foregår alt jo ikke på

ens egne præmisser. Det foregår på de præmisser, som man nåede frem til i fællesskab. Derfor ser

man (hoved) også på sig selv (underliv og bryst) udefra her i hengivelses-energien. Det handler om,

hvad jeg kan gøre for de andre, sådan at det bliver godt for alle.

På det åndelige plan handler det om at få den spirituelle telepatiske energi til at knytte sig til den

fysiske krop. De nye spirituelle impulser blander sig med vilje og lyst, arme og ben, åndedræt og

fordøjelse. Man (hoved) ser sig selv (underliv og bryst) som et redskab for de åndelige energier.

Hvis man stivner i energimønstret, kan man her få en sjæl, der en en ånd, der ikke hører hjemme i

nogen proces. Det bliver reelt til en ond ånd, som ikke er integreret med den øvrige åndemasse.

Man kan så stagnere i evolutionen og bevidsthedens udvikling. Men hvis man ikke er stivnet, opstår

der ingen individuel sjæl. Så opstår der bare en energimæssig kraft, som placerer én i

spændingsfeltet mellem fællesskabet og de nye impulser, der åbner sig for forandringer.

Når de nye spirituelle impulser er kommet ind i én, skifter man til modtager-energien, hvor

man suger de kollektive telepatiske åndelige energier til sig fuldt ud. På det kødelige plan er

det at slappe af eller meditere. Og så sker der det, at gamle tanker, som man ikke længere har

brug for, forsvinder. En nervetråd i hjernen, som tidligere har forbundet to hjerneceller, mister sin

indre kraft, og så ædes den af de hvide blodlegemer og lægger sig som affald, der skal skylles væk

med blodet. Og så skyder der nye nervetråde ud og forbinder andre celler. Der er ingen bevidsthed

undervejs. Det er en forvandlingsproces.

25


På det åndelige plan handler det om, at de nye spirituelle impulser ændrer sig til kødelig substans.

Og de nye forbindelser, der etableres mellem hjerneceller, dannes både udfra sociale menneskelige

processer, men også udfra de kolletive telepatiske energier, som har påvirket én igennem de

energimønstre, man lige har været igennem.

Hvis man stivner i modtager-energien eller springer til og fra modtager-energien, kan man godt få

en spirituel oplevelse, der svæver frit uden sammenhæng med noget andet. Så kan man føle det

guddommelige lys og få en oplevelse af, at det har en forvandlende kraft. Men der sker ingen

konstruktiv forvandling, for der er ingen udviklingsproces.

Hvis man derimod glider igennem modtager-energien som en del af en proces, kommer man

til territorie-energien, hvor der opstår en helt ny impuls (underliv). På det kødelige plan

handler det om, at man (underliv) begynder at kigge på omgivelserne (bryst og hoved) på en

ny måde. Man er også klar over, at der er startet noget nyt i underbevidstheden (underliv), selvom

man ikke ved, hvad det handler om.

På det åndelige plan er der tale om, at de nye spirituelle energier begynder at materialisere sig.

Man oplever sig selv eller sin familie (underliv) i forhold til omgivelserne, og så føler man sig som

et frø i jorden, der er begyndt at spire. Der er åndelige rammer (bryst og hoved) for, hvad der kan

komme; og man er klar over, at det skal være ens egne kræfter (underliv), der nu skal vokse.

Hvis man er stivnet, sådan at de spirituelle energier ikke hænger sammen i en proces, kan man i

dette energimønster opleve, at der kommer tilfældige spirituelle impulser (bryst og hoved) til én.

Nogle af disse impulser kan direkte være farlige eller være onde ånder. Og derfor er der spirituelle

lærere, der underviser i, hvordan man kan beskytte sig mod sådanne farlige kræfter. Man kan

visioalisere, at man er i en pyramide, eller at man har et kors foran sit bryst. Og det skal så holde de

onde ånder væk. I Afrika kan man også placere en fjer foran sin dør. Men hvis man ikke er stivnet,

behøver man ikke noget af det her, for så er alle ens åndelige energier fyldt med den fælles ånd; og

så er der ikke plads til andre åndeenergier. Det betyder i praksis, at man ikke kan mærke andre

ånder, og at de ikke har nogen indflydelse på én.

Det spirituelle vokser nu inden i én, og det næste, der sker, er, at man får bevidsthed i

hovedet om, hvad der er på vej. Man begynder at visioalisere fremtiden. Og det sker her i

analyse-energien.

På det kødelige plan har man en indre bevidsthed (underliv), og så kigger man på mulighederne

(hoved); og de to tilsammen bliver så til en plan for, hvad man vil. Man bruger det også til

diskussion og analyse, fordi man skal få det nye til at fungere sammen med andre mennesker.

På det åndelige plan er der her (bryst) en spirituel kraft, der forbinder det indre (underliv) med det

ydre (hoved), og som giver motivation til at ændre den sociale og fysiske virkelighed.

Så går man videre til udlevelses-energien. Her slipper man analysen (hoved) og begynder at

realisere visionen. På det kødelige plan bruger man alle sine kropsfunktioner (underliv og

bryst) samt arme og ben til at give alt, hvad man har i sig for at virkeliggøre visionen

(hoved). På det åndelige plan lader man det spirituelle (hoved) styre og holde kursen.

Og så når man endelig til skaber-energien, hvor materialisationen gennemføres fuldt ud. På

det kødelige plan er der tale om, at man koordinerer sig med andre, der også leverer noget til

den fælles proces. Målet er at samle alles kræfter til et fælles hele. Der er ikke tale om, at

man skal være enige om noget. Det handler mere om at supplere og komplementere hinanden. På

det åndelige plan er der tale om, at den spirituelle energi forsvinder helt. Nu gælder det at se, om det

nye kan stå selv. Om det er levedygtigt.

26


Den vigtigeste erkendelse af alt det her er, at ånd og kød er som to sider af samme sag, hvis man

forbinder det åndelige i en proces. Der er ingen ånder, uden at der også er noget kropsligt. Og der er

intet kropsligt, uden at der også er åndelige processer. De kødelige processer er ikke anderledes, end

de åndelige. Der er ikke tale om, at det er to parallelle processer, sådan at det åndelige udfører

noget, og det kødelige udfører noget andet. Ethvert lille skift i udviklingsprocessen er både ånd og

kød. Og beskrivelsen af, hvad der sker, er præcis den samme, hvad enten man kigger på det fra en

åndelig eller en kødelig betragtning.

Det er kun, hvis man er stagneret i et enkelt eller et par energimønstre, at det åndelige og det

kødelige bliver til to meget forskellige fænomener. Hvis man tror på Gud på den måde, som den

historiske Jesus gjorde det – hvor det netop handler om at forene alle åndelige energier - er der

ingen forskel mellem kød og ånd, og Gud er al kødelig og åndelig bevidsthed. Hvis nu kød og ånd

er to sider af samme sag, er det så bare en sproglig sanselig opdeling? Og er der så nogen forskel på

troende (efter Jesus’s opfattelse) og ateister? I Det ny Testamente i Biblen forsøger Paulus at svare

på dette spørgsmål - og han mener, at forskellen mellem troende og ateister er, at de troende tager

ansvar for hele verdens fremtid, mens ateister bare har sig selv i centrum. Det er nok lige en

forenkling, men tæt på sandheden, tror jeg.

Resten af bogen handler om at forbinde alle energimønstrene – og så er kød og ånd det samme. Vi

vil derfor nøjes med at beskrive kødelige energier.

27


Social bevidsthed

Selvom om man i de fleste situationer er stagneret i det traditionelle energimønster med analyseenergien

i højre side og enheds-energien i venstre, er der dog også situationer, hvor man glider ud af

det traditionelle og bruger andre energimønstre. Vi starter med at se på, hvordan pressen og

journalistikken kan anvende flere energimønstrene og/eller være begrænset til et enkelt energimønster.

Lad os begynde med den borgerlige kulørte presse, der fokuserer på

kongelige, skuespillere og rige mennesker, der gifter sig, får børn, bliver

skilt og gifter sig igen. Vi ser på tegningen en del af cirklen med de 8

energimønstre - bestående af enheds-energien, hengivelses-energien,

modtager-energien og territorie-energien. Når bevidstheden gennemgår en

proces gennem disse 4 energimønstre, opstår der en fortælling, som er den,

man gerne vil give læserne. Læseren kan så spejle sig i fortællingen og få følelser, der passer til det,

man oplever i sit eget indre.

Det starter med enheds-energien. Fokus er på følelserne. Det handler om ømhed, omsorg,

medfølelse, ansvar, familie og kærlighed. Det er fortællingen om en person (bryst), der er

omgivet af gode (hoved) og onde (underliv) kræfter, men som har fundet sig selv og nu ved,

hvad vedkommende vil. Måske handler fotællingen så om, hvordan vedkommende blev klar over, at

hun ville giftes med ham.

Så skiftes til hengivelses-energien, hvor fokus er på, hvad hun har betydet for ham. Her

handler fortællingen ikke om hende (hoved), men om hendes relation (underliv og bryst) til

ham. Det er en modtagende bevidsthed. Hvad skete der med hende, da han gjorde… Hvad

tænkte hun, da han… Hvordan reagerede hun, da han…

Så er der forvandlingen, der sker i modtager-energien. Personernes tanker (hoved), følelser

(bryst) og kropslige handlinger (underliv) betyder her ikke noget. Bryllupsceremonien fylder

det hele. Ritualet er en magisk handling. Hvis personerne kommer til at gøre eller sige noget,

smiler vi tilgivende; de er jo kun mennesker.

Til sidst er der territorie-energien. Hvad kommer brylluppet til at betyde? Hvad ligger der

og ulmer af problemer? Er der noget, der peger frem mod noget? Hvad skal der måske nu

ske? Hvad tegner der sig af muligheder. Alt sammen vage tanker og følelser (bryst og

hoved), der ikke har taget form endnu. Er hun (underliv) spændt? – usikker? – nervøs? – håbefuld?

Det er et drama, som læseren opnår inde i sig selv. Man bliver ført igennem de 4 energimønstre; og

man danner sine egne tanker og følelser undervejs.

Til daglig overlever man på sit arbejde med højre side. Og i fritiden mærker man så venstre

side og enheds-energien. Selv formår man ikke at sætte sin energi fri; men ved at læse

fortællingen, føres man fra enheds-energien igennem hengivelses-energin, modtager-energien

og territorie-energien i fantasien; og man får så de tanker og følelser, der hører til disse

energimønstre, så det opleves, som om man selv foretager handlingerne.

28


Fortællingen føres aldrig videre til analyse-energien, hvor det handler om, hvad der så

skete, og hvad der kom ud af det. For så brydes illusionen. Så kommer man til at

sammenligne fortællingens hovedperson med sig selv. Og så erkender man sin egen

fastlåsthed. Det er vigtigt at standse, inden det sker. Så kan læseren forblive i drømmen.

Så kan man tænke: De levede lykkeligt til deres dages ende.

Der er heller ingen af de øvrige energimønstre, som blandes med fortællingen. De ville i givet fald

kun spolere historien.

De 4 energimønstre, som bruges i sammenhæng, kan dog også bruges isoleret hver for sig. De

udgør så et menneskes bevidsthed i bestemte situationer.

Det er en typisk borgerlig politiker. Der er en masse gode muligheder (hoved). Der er også

ondsindede farer (underliv). Men så er der viljen og gejsten (bryst), der udgør et menneskes

kraft. Det er en indre styrke, man har. Den bunder i hjertets kærlighed til livet. Og den

rummer medfølelse og ansvar. Det handler om at turde tage en chance, uden at man på forhånd ved,

hvad det ender med. Det kan være, man begår fejl; men så må man rette fejlen. Det er ikke fortiden

eller fremtiden, der er vigtigt; det er nu. Det handler om at engagere sig og sige sin mening. Man

skal mærke efter og føle, hvad der er rigtigt og forkert.

Den dygtige borgerlige politiker krydrer det med en lille historie, der handler om et menneske

(bryst), der netop er i klemme mellem gode muligheder (hoved) og ondsindede farer (underliv). Det

skal få lytteren eller læseren til at få medfølelse med personen. Og des mere politikeren svælger i

energimønstrets følelser, des mere vil lytteren eller læseren føle selve energimønstret.

Det er ikke afgørende, at politikeren dvæler ved historien. Den er bare en slags kulisse. Det

vigtige er at få lytteren eller læseren til at føle efter og mærke enheds-energien. For det, som han

siger, handler om, at der er nogle bestemte følelser i enheds-enegien, og når folk så indtager enhedsenergien

og får disse følelser, ja, så har han overbevidst dem om, at det, han siger, er rigtigt. I

virkeligheden argumenterer han for, at nogle bestemte følelser er rigtige, når man indtager enhedsenergien.

Og det er de jo altid.

Nogle vil så mene, at enheds-energiens følelser kan være forkerte i bestemte situationer. Men det

kan aldrig være tilfældet. Hvis jeg for eksempler siger til dig, at jeg føler, du misforstår mig. Så er

det rigtigt. Det kan godt være, at du ikke misforstår mig. Men hvis jeg føler det, er det rigtigt, at jeg

føler det. Derfor er enheds-energien lidt speciel i forhold til andre energimønstre. Det, man siger, er

altid rigtigt, føler man.

Der er også tale om, at den borgerlige politiker jo mener, at hele samfundet bør organiseres efter

enheds-energien. Samfundet skal ikke bestå af bureaukrater og teknokrater (hoved), og der skal

heller ikke være ofrer (underliv). Samfundet skal bestå af frie mennesker og familier (bryst). De

skal i princippet leve ligesom Adam og Eva i Paradiset have. Gerne med en stor hæk rundt om, så

man ikke behøver at se naboerne hele tiden. Og så skal det offentlige med stat og kommunen spille

så lille en rolle som muligt.

For det enkelte menneske er livet hele tiden et mirakel. Man skaber vikrkeligheden. Man står altid

i et valg; og så er det, at man skal vælge med hjertet. Det skal komme indefra. Man skal ikke vælge

ud fra teorier, for de passer kun på fortiden. Livet leves forlæns, og man bliver klogere baglæns, når

man kigger i bakspejlet.

I den borgerlige presse behøver man ikke at komme ind på alt det her i hvert eneste interview, for

så bliver det jo trættende. Man skal bare sørge for, at hvert interview bidrager en lille smule til

denne grundlæggende livsopfattelse, som er enheds-energiens følelse.

29


Oprindelig er hengivelses-energien et meget smukt energimønster, hvor man (hoved) ser sig

selv (bryst og underliv) udefra – og ser sig i forhold til sin familie, hvor man er en slags

tjener for de andre. Men i den splittede dagligdag, som man har i vores samfund i dag, kan

man ikke udleve denne bevidsthed; og så kan hengivelses-energien blive til en deprimeret følelse.

Så oplever man, at kroppen (bryst og underliv) er en skal eller en hud – og at der er tomhed

indenfor. Jeg mødte engang en kvinde, der havde sprunget i havnen flere gange for at drukne sig,

men var blevet reddet, og hvor hun så havde sprunget ud af vinduet på 3. sal, men desværre også

havde overlevet. Hun oplevede kun sin hud. Hun var en hjerne, der kiggede på sin hud. Der var intet

andet.

Men i stedet for at opleve et tomrum indenfor huden, kan man opleve huden som noget positivt.

Det er mest kvinder, der identificerer sig med hengivelses-energien. Med dette energimønsters

bevidsthed iklæder de sig en identitet. De køber smart modetøj og tager tøj på, der passer til

årstiden, humøret, og hvad de har drømt, og hvem de skal møde. Så smørrer de sig ind i cremer og

kommer kulør på kinderne. Læberne får en rødlig farve. Og øjne bliver trukket op med sort, ligesom

øjenbrynene gøres sorte. Håret skal så sættes, så det bliver luftigt og fylder meget. Så lakeres det, så

frisuren holder. Neglene skal files og have neglelak. Og så skal der være øreringe, halskæde,

armbånd og fingerringe. Tilsammen udgør det nu den hud eller skal, som passer med hengivelsesenergien.

Det interessante er, at hvis en kvinde ikke gør det en enkelt dag, vil hun den dag opleve, at hun er

gennemsigtig, og at hun udstiller en indre tomhed. Hun vil føle sig nøgen og forkert. Det er jo

egentlig sindssygt, at man skal påføre sig en kunstig hud og gemme sig bag en maske for at føle sig

normal. Men ved at se fotos og tekst om det alt sammen, føler man, at man er ligesom de andre; og

så er man vel ingen taber. Nogle kvinder vælger at gøre det til at prestigeprojekt at bære dyrt tøj,

bruge dyrt makeup og dyr parfume.

Journalisterne, der skriver om alt det her, er godt klar over, at hengivelses-energien oprindelig er

en social energi. Så artiklerne handler om, hvordan det alt sammen gør sig i forhold til en elsker,

kolleger og konkurrenter.

At skrive isoleret om modtager-energiens bevidsthed er lidt af et problem, fordi

energimønstret egentlig kun giver mening i en sammenhæng med andre energier. Dog har

yoga og meditation sneget sig lidt ind på en særlig vestlig måde, hvor det handler om at

slippe alle tanker og muskelspændinger. Der er dog én stor begivenhed, som knytter sig til

modtager-energien, og som der ofte skrives om, og det er af føde et barn.

Man kunne tro, at det var interessant at beskæftige sig med de problemer, som et barn har i

1-2 års alderen, hvor alienationen finder sted (bevidsthedsspaltning mellem underliv og

bryst). Her skriger barnet og kæmper; og forældrene bliver helt desperate, så mange får lyst

til at slå ungen ihjel. De fleste forældre bliver helt fortvivlede og aner ikke, hvad de skal stille op.

Det er bare ”pottetræningen” og lidt startproblemer, bilder man dem ind. Og forældrene tror, at det

er deres helt egne subjektive problemer, fordi de åbenbart ikke kan finde ud af det. Hver gang man

ser fotos og reportager, er de små børn glade, og forældrene viser stolt deres lille barn frem. Og så

tror man, at det bare er én selv, der skal tage sig sammen.

Man kunne også tro, at blade og magasiner havde reportager om reifikationen

(bevidsthedsspaltning mellem højre og venstre side), hvor barnet i 3-4 års alderen kæmper

en slags krig mod forældrene. Men det er også totalt fraværende. Det er bare ”trodsalderen”.

Det er noget, som alle børn skal igennem. Det kan man ikke gøre noget ved. Det går over. Man skal

bare holde ud. Og når barnet har gennemført denne spaltning af bevidstheden, bliver det da også

meget mere tilpasset og indordner sig.

30


Endelig kunne man tro, at det også var interessant at beskæftige sig med deperdutionen

(bevidsthedsspaltning mellem bryst og hoved), hvor børnene bliver totalt spaltet, og hvor 30

% børnene i almindelige velstående familier i 10-14 års alderen overvejer selvmord. Men

det skyldes bare biologi. Det er puberteten, hvor de unge gør oprør mod forældrene. Og det er

samfundet, der gør det svært for de unge i dag. Og det har i hvert fald ikke noget med familie og

forældrene at gøre.

Men disse forskellige problemer og udfordringer er slet ikke noget, man læser om. Det er stof for

psykologer. Og det er familier med psykiske problemer, der har sådanne børneproblemer. Det er

ikke interessant for os andre. Det, som vi (kvinder) føler, er et tomrum inde i os selv. Det er

modtager-energien. Det er miraklet med at få et barn. Det er fødslen, navngivningen, dåben og

festen.

Hvis modtager-energiens bevidsthed ikke fyldes ud med noget, oplever man den totale

tomhed. Og denne tomrum kan man ikke holde ud. Det naturlige er så at få et barn. Og der

skal ikke præsteres noget unaturligt. Kroppen kan selv. Barnet kommer, og det udvikler sig.

Man skal bare tage imod. Så bliver alt godt.

Det sidste tema, som findes i den borgerlige presse, knytter sig til territorie-energien. Det

handler om drømme og forhåbninger. Det gælder også her, at hvis man ikke har noget, der

passer til dette energimønster, vil lytteren og læseren sidde tilbage med en følelse af et

tomrum. Der skal være en historie om fremtiden. Det er drømme, man kan identificere sig med. For

her kan man føle efter og mærke territori-energien. Og så kan man bruge dette energimønster til at

spejle sig i historien, så man mærker det, som om det er én selv, der er på vej ud i en spændende

fremtid.

Det alt afgørende for ”god” journalistik er altså, at man knytter sig meget tæt til energimønstrenes

bevidstheder. De konkrete historier skal helst barberes, så alt det, der rager udenfor

energimønstrene, er fraværende. Des tættere historien er på energimønstrenes bevidstheder, des

tydeligere bliver de følelser, som lytteren og læseren får. Der går normalt ikke mange dage, før man

har glemt historierne; men man har ikke glemt de følelser, som man fik undervejs. Man bliver

derfor bekræftet i, at de 4 energimønstres følelser udgør sandheden.

Så er det sportsjournalistik. Det knytter sig tæt til udlevelses-energien og skaberenergien.

Og der er ingen sammenhæng til andre energimønstre.

Det starter med den enkelte sportsstjerne. Vedkommende skal helst have en aggression som

et vildt dyr. Der skal ikke være nogen som helst selvkontrol (hoved) på banen. Og ellers

(bryst og underliv) skal der være total høj ladning. Den enkelte spiller skal kunne orientere

sig (hoved) i forhold til de andre og huske sin placering mm. Men det er den individuelle

præstation, der er vigtigst.

Men så handler det også om holdsport. Det går ud på at få den enkeltes indsats til at gå op i

en højere enhed med de andre, så man udgør et hold. Den enkelte skal være som et tandhjul i

en maskine. Når det hele kører, bliver holdet en effektiv kampenhed.

Journalistikken handler så om processen fra udlevelses-energien til skaber-energien. Om hvordan

den enkelte spiller bygger sin styrke op. Hvordan han eller hun får tektikken ind i kroppen, så der

ikke skal tænkes, men kun handles. Og om hvordan man træner taktisk, så man passer sammen med

holdkammeraterne – eller matcher modstanderen.

De to energimønstre opfattes som primitive og dyriske – og kan ikke anvendes sammen med

andre energimønstre - er den almindelige opfattelse. Men man ved godt, at de eksisterer. De er

31


eminiscenser fra dengang, vi var dyr. Der er brug for dem, når man går i krig. Men i fredstid er de

problematiske. Derfor mener man, at sport er en god ting, for her får man afløb for disse instinkter,

og så kan det øvrige samfund fungere på en civiliseret måde.

Så er der samlings-energiens bevidsthed. For ikke at føle et tomrum har man brug for at

fylde denne bevidsthed med nogle tanker og følelser. Men da der ikke er nogen

sammenhæng i folks liv - og altså ikke sammenhæng mellem energimønstrene, bliver det til,

at man bare blander nogle tanker (hoved) og følelser (bryst). Det foregår så enten som soap-opera

eller livsstilsudsendelse i TV, hvor man konfronterer nogle mennesker, der har forskellige tanker og

følelser. Eller det er læserbrevkasse eller debatsider, hvor man kan skælde ud på den, man er uenige

med. Hvis et skrevent indlæg er for langt, bliver det forkortet af redaktionen; og man skærer så det

væk, som ikke passer til energimønstret. Det, der er tilbage, skal være noget, hvor der både er tanker

og følelser, men hvor de ikke er forbundet fuldstændig (endnu), og hvor læseren derfor ikke kan

lade være med at bruge energimønstret til selv at danne en forbindelse mellem tankerne og

følelserne. Det handler nemlig om at tilfredsstille folks behov for at bruge energimønstret.

Nogen undrer sig over, at der er så mange af disse udsendelser i fjernsynet, fordi de jo alle

sammen er ens, og at indholdet og konklussionerne også altid er ens. Når man undrer sig, er det,

fordi man tror, at det er indholdet i fortællingerne, der betyder noget. Det er det ikke. Det er glemt

dagen efter. Det er selve brugen af energimønstret, der er afgørende. Folk har behov for at bruge

det. Oprindelig brugte mennesker det i deres sociale liv, men det sker ikke mere. Og nu føler man et

tomrum. Når man så oplever det på skærmen eller på papir, slapper man af og føler sig mere hel.

Endelig er der analyse-energien. Det er de intellektuelles og de venstreorienteredes

energimønster. De to energipoler i energilegemet overføres via nervetrådene til en

tilsvarende energistruktur i hjernen, så man har to tanker samtidig, som man kan

sammenligne. Så oplever man sig selv (hoved), der studerer noget (underliv). Man har så opdaget

eller afsløret noget. Og man kan med de to energipoler i hjernen analysere det. Hermed opbygger

man en viden; og man er sikker på, at det er videnskabelig sandt, fordi man har anvendt en

videnskabelig metode til at studere den sociale virkelighed. Når de venstreorienterede så i TV, radio

eller på skrift udbreder sig om noget, indtager de en attitude, hvor de ved bedre og skal fortælle

andre om sandheden.

Hvis en lytter eller læser identificerer sig med analyse-energien, går budskabet rent ind. Men

andre lader sig ikke snyde. De mærker intuitivt, at denne sandhed kun er en ottendel af

virkeligheden. De syv andre enegimønstre giver andre synsvinkler på virkeligheden og indeholder

andre tanker og følelser. Og den sammenhæng, som der er mellem hoved og underliv i

energimønstret, og som de venstreorienterede bruger til at opnå en forklaring og begrundelse,

oplever andre også meget snæver, fordi de jo identificerer sig med et andet energimønster og ikke

kan se sammenhæng mellem deres eget energimønster og så det, som de venstreorienterede taler ud

fra.

Der er nok ingen tvivl om, at de venstreorienterede ved hjælp af dette energimønster ser nogle

sammenhænge; og de er sandsynligvis rigtige. De intellektuelle på universiteterne benytter samme

energimønster og har også sådan en sandhed. Jeg har for eksempel adskillige gange forsøgt at

kommunikere med sådanne universitetsfolk. Men når de møder mine argumenter, som breder sig ud

over alle 8 energimønstre, synes de, jeg er præ-aristotelesk. Altså at min tankegang er så primitiv, at

den hører til det udviklingsstade, der var før Aristoteles levede. Det var nemlig den græske filosof

Aristoteles (384-322), som forkastede alle de andre energimønstres bevidsthed og udråbte analyseenergien

som den eneste sande bevidsthed. Jeg har så forsøgt at få dem til at forstå, at mine

argumenter er post-aristotelesk. Altså at min tankegang hører til en fremtid, hvor man har erkendt,

at Aristoteles’s bevidsthed er for snæver. Jeg fornægter nemlig ikke analyse-energien og dens

særlige egenskaber; men jeg også inddrager de andre energimønstre, fordi de spiller en lige så stor

32


olle i dannelse og udviklingen af vores bevidsthed. Men så har nogle forskere problemer med at

forstå min videnskabelige metode, som de kalder det. For jeg har jo hverken nogen undersøgelser

eller beviser. Og når man ikke har det, kan man ikke postulere nogen sandhed, mener de. Ikke desto

mindre er jeg helt sikker på, at jeg netop beskriver sandheden; og det er de også tilbøjelig til at give

mig ret i. De vil bare ikke kalde det videnskab.

De venstreorienterede har for eksempel analyser af den historiske udvikling. Og det interessante er

det, som de kalder den videnskabelige socialisme. De mener dels, at socialisme vil komme engang i

fremtiden. Og samtidig mener de, at det er en videnskabelig sandhed. Hvis man indskrænker hele

den sociale virkelighed til kun at bestå af analyse-energiens bevidsthed, har de ret. I denne

bevidsthed optræder elementerne i bevidstheden i en rækkefølge på sådan en måde, at det kan

dokumenteres, at bevidstheden vokser i retning af socialisme. Det er bare et spørgsmål om tid,

inden det bliver virkelighed. Det mente socialisterne ikke i starten, da de stadig var i kontakt med

flere energimønstre; men da de i 1890’erne stagnerede totalt i analyse-energien, fik de denne

”videnskab”. Efter 1920’erne har der været socialister, der har kritiseret denne ”vente-teori”, hvor

man skal vente på, at kapitalismen bryder sammen. I dag mener socialister, at man også skal gøre

noget. Men de forbliver inden for analyse-energiens rammer. Det er cirka 1/8-del af befolkningen,

der knytter sig til denne bevidsthed – svarende til, at analyse-energien er et ud af 8 energimønstre.

I de nationale TV-selskaber, som jo skal være politisk neutrale, har man ofte debatter, hvor man har

inviteret en venstreorieteret og en højreorienteret politiker i studiet. Den venstreorienterede tænker

og snakker ved hjælpe af analyse-energien, og den højreorienterede tænker og snakker ved hjælp af

enheds-energien. Og sådan en snak kommer der selvfølgelig ikke noget ud af. Journalisten skal så

tildele lige meget taletid til de to politikere. Den borgerlige politiker bruger enhed-energien til at

komme med nogle spontane følelser og vurderinger. Og efter 2 minutter giver journalisten så ordet

til den venstreorienterede. Han benytter analyse-energien, hvor man kan have to bevidstheder ad

gangen. Han starter med at analysere, hvorfor noget (den ene pol) er et problem i forhold til noget

andet (den anden pol), og så konkluderer han. Hermed har har ridset problemet op. Journalisten ved

så ikke helt, om man skal give ordet over til den borgerlige politiker, men han venter lidt, fordi den

venstreorienterede jo ikke er kommet frem med nogle synspunkter. Så nævner den vestreorienterede

ét aspekt (den ene pol) af den samlede situation (den anden pol) og analyserede det. Nu bliver

journalisten urolig, for måske skal man nu skifte over til den borgelige politiker. Men han venter

lidt. Den venstreorienterede politiker kommer så med et andet aspekt (den ene pol) og releterer det

til det overordnede problem (den anden pol). Og nu er det klart, at der egentlig er behov for 6-7

andre tilsvarende aspekter og tilhørende analyser, inden den venstreorienterede kan konkludere og

forklare, hvordan man skal løse problemet. Men allerede efter de første 2 del-analyser har den

venstreorienterede brugt 2 minutter, og så gives ordet over til den borgerlige politiker. Han bruger

så 2 minutter til at komme med en række følelser og holdninger samt spontane løsningsforslag. Og

så får den venstreorienterede igen ordet. Egentlig var han midt i en række af argumenter, og han

kom aldrig frem til sin konklussion. Men nu bliver han tvunget til at tage stilling til de spontane

holdninger, som den borgerlige politiker lige er kommet med. Sådan svinger det frem og tilbage

mellem de to politikere. Den ”videnskabelige” analyse og konklussion, som den venstreorienterede

gerne ville gennemføre, er ikke mulig. Han sidder tilbage som en klovn. Han er dybt irriteret og

frustreret - og kommer så med nogle påstande, som der ikke er tid til at argumentere for.

Befolkningen føler, at de er blevet godt informeret. De har både fået højre- og venstreorientede

synspunkter. Den borgerlige politiker kom med nogle handlingsorienterede løsningsforslag; og den

venstreorienterede politiker havde en masse forklaringer, hvor der ikke var nogen konklussion.

I de seneste par år er der dog tegn på, at de mere professionelle venstreorienterede politikere har

opdaget, hvad de skal gøre. De har lært 5 sætninger udenad; og ligegyldigt hvad der bliver spurgt

om, drejer de svaret over i de 5 sætninger, som de siger med overbevisende stemme og med øjnene

33


stift rettet mod seerne, så det får karakter af, at de mener det. Der er dog ganske mange, der kan

gennemskue det og se, at det er en påtaget maske.

Jeg var engang til et stort græsrodmøde med adskillige workshops; og en af dem var om

alternativ mediestrategi. Det viste sig, at jeg havde sat forventningerne for højt. Det

alternative viste sig at handle om, at man skulle anvende analyse-enegiens bevidsthed og

argumentation i stedet for den borgelige bevidsthed med enheds-energien, hengivelses-energien,

modtager-energien og territorie-energin. Idéen var, at man (hoved) skulle afsløre medieverden

(underliv). Man skulle forklare, hvordan folk bliver hjernevasket og får en falsk bevidsthed ved

hjælp af den borgerlige presse; og så skulle man dokumentere den videnskabelige sandhed. Der var

en enkelt garvet journalist, der prøvede at pippe lidt om, hvordan folk opfattede budskaberne; men

han blev hurtigt jordet.

Ved et andet politisk møde spurgte jeg én af de ledende teoretikere, om man ikke skulle

visioalisere noget om en fremtid, hvor bevidstheden var mere fri. Men det mente han ikke gav

noget. Befolkningen oplevede jo, at der var nogle magthavere (hoved), der styrede dem (underliv).

Hvis man skulle udvikle folks bevidsthed, måtte man bygge på strejker og aktioner (underliv), hvor

man gik imod magthavernes bureaukrati og undertrykkelse (hoved). Det kunne så medføre, at

kampens nederlag og sejre (underliv) ville blive til erkendelser (hoved), så man ikke bare brugte

denne bevidsthed til at opleve sig selv (underliv) og magthaverne (hoved), men få fokus på sine

aktioner (underliv) og de erfaringer (hoved), man havde fået. Det kunne han dokumentere var

rigtigt. Og det var jeg jo ikke uenig i. Det er analyse-energiens bevidsthed. Som alle andre

energimønstre er det en konstruktiv energi, der giver en brugbar bevidsthed.

Det, jeg egentlig ville spørge ham om, var, om man ikke skulle visioalisere ved at inddrage andre

energimønstres bevidstheder. Men det kunne jeg selvfølgelig ikke; for han kendte kun til analyseenergiens

bevidsthed.

Lad os lige se lidt på, hvordan de politiske partier fungerer indadtil. Jeg har ikke så megen erfaring

med de højreorienterede; men efter 20 år med en kraftig højredrejning her i Danmark var der en

ledende politiker, som beskrev, hvad der skete dengang i 80’erne, hvor de venstreorienterede

mistede den politiske magt, og hvor hele den socialistiske tankegang smuldrede mere og mere og

brød endelig sammen efter Berlinmurens fald i 89. Mange af disse borgerlige mennesker havde jo

gået på universitetet og var indoktrineret med venstreorienterede analyse efter analyse-energiens

mønster; så de kunne godt analysere lidt. Når de så skulle vælge politiske ledere, argumenterede

disse politikere lidt. De kunne godt se et problem her. Og en betragtning dér. Og der var måske en

løsning sådan. Og så var der nogle muligheder. Men så kneb den med at fortsætte analysen.

Derfor grinte de og skiftede over til enheds-energien med et stort MEN. Og så kom de med

følelser og holdninger. Og den, der kunne råbe højest og have de bedste slogans, var så den,

der blev valgt.

Det har i øvrigt bredt sig til skoleungdommen i dag. De har også lært at analysere lidt. Men

analyserne bringer dem ind i en labyrint af tanker, hvor de mister overblikket. Men så griner de og

skifter over til, hvad de føler. Og da alle andre har det ligesom dem, virker det fint.

Nu kunne man så tro, at de højreorienteredes politik kun består af følelser. Men sådan er det ikke.

Sagen er, at de ikke mener (og magter), at man skal finde på politiske løsninger ud fra analyser. Når

de har politiske møder, er der ofte meget store modsætninger mellem talerne. Men det kalder man,

at der er højt til loftet, og at der er plads til forskellige synspunkter. Når man så skal genneføre

politikken i praksis, støder man på problemerne. Og det er i denne konfrontation med befolkningen,

at politikken for alvor tager form. De ledende politikere argumenterer udfra deres konkrete

erfaringer. Dermed bliver politikken ofte enkeltsager. Men når der er kommet tilstrækkelig mange

34


af ensartede enkeltsager, danner de efterhånden en politisk linie. Politikken er derfor opstået ud fra

praksis – og ikke ud fra analyser. Når der sker ændringer i den overordnede politik, handler det ikke

om, at der er foregået en langvarig demokratisk intern proces, hvor man har besluttet noget. Det

sker derimod, når en ledende politiker pludselig kommer med helt nye idéer, som han lancerer helt

uafhængig af det politiske parti. Det kaldes fri debat. Hvis hans synspunkter så vinder gehør i den

brede befolkning, bliver det til en del af partiets program.

Det handler dog kun om bevidsthederne for enheds-energien, hengivelses-energien, modtagerenergien

og territorie-energien. Når det drejer sig om økonomien, har man den opfattelse, at den

ikke kan styres. Den bygger på menneskets psykologi. Den enkelte opfører sig på en bestemt måde

på markedet. Og det kan man ikke lave om på. Man kan heller ikke bremse udviklingen. Der er

nogle frie markedskræfter, som man ikke kan modsætte sig. Man kan kun følge med. Der opstår så

desværre nogle udsving, som giver økonomiske op- og nedture. Og her kan man godt regulere lidt.

Så har man nogle borgerlige økonomer, der har samme opfattelse, og som er de eksperter, der

fortæller, hvordan man skal regulere finans- og skattepolitikken mm. Disse reguleringer indgår så

også i de politiske diskussioner, men det er forbeholdt de få politikere, der er uddannet eller har sat

sig grundig ind i kapitalistisk markedsøkonomi.

De venstreorienterede benytter en hel anden metode. Når der opstår et nyt politisk problem,

bliver det analyseret grundigt. Man har jo en bevidsthed (hoved), som er opstået på baggrund

af analyser af den sociale virkelighed (underliv). Denne bevidsthed er opstået i takt med, at

man er blevet klogere, mener man. Hver gang arbejderklassen har vundet eller tabt en politisk

kamp, har der aflejret sig nogle erfaringer oppe i hovedet. Og summen af dem udgør den samlede

bevidsthed. Når der så kommer et nyt politisk problem, som man skal tage stilling til, er der mange

teoretikere, der laver historiske analyser for at sammenligne med tidligere erfaringer. Og derfor

kommer der store afhandlinger om emnet. Både på papir og på internetsider vendes problemerne i

mindste detaljer. De mere skolede partimedlemmer laver gerne indlæg på mere end 5 skrevne sider

eller 3.000 ord. Og de skal helst demonstrere, at de behersker alle arbejderklassens historiske

teoretikere og deres analyser. Efter sådanne 4-5 afhandlinger diskuterer fraktionerne ivrigt; og til

sidst kommer man frem til en beslutning om, hvad partiet skal mene om emnet. Her bruger man

igen analyse-energiens bevidsthedsstruktur, idet man nu har fået en politik (hoved), som er skabt af

medlemmerne (underliv). De venstreorienterede mener hermed, at de er demokratiske.

Når man har truffet sådan en beslutning, mener man, at arbejdet er færdigt. Det er også helt i

modsætning til de borgerlige, som nok vil mene, at arbejder først så begynder. For nu forestår der jo

en lang folkelig proces med at udbrede budskabet, diskutere det, få folk til at føle efter og danne

holdninger, ændre meninger og slutte op om budskabet. Alt det er sjovt nok totalt fraværende hos

de venstreorienterede. Det ville nemlig kræve, at man brugte de andre energimønstre. Men dem

kender man ikke. Man kender kun analyse-energien. Og derfor kan man kun udbrede sine

budskaber på 2 måder. Man kan holde tale (hoved) for en forsamling (underliv). Og man kan skrive

en folder med budskabet (hoved) rettet mod en bestemt målgruppe (underliv). Og sådan en

énvejskommunikation ændrer ikke andres opfattelser.

Helt uafhængig af alt andet har man også nogle økonomiske betragtninger. De knytter sig til Karl

Marx (1818-83) og hans bog ”Kapitalen, kritisk af den politiske økonomi”. Der er ikke ret mange,

der har forstået, hvad det handler om. Men man antager, at det er et alternativ til den borgerlige

økonomi, sådan at den borgelige økonomi er forkert, og den marxistiske økonomi er rigtig.

Nationaløkonomi

Da jeg startede på universitetet, brugte jeg et par år på at studere nationaløkonomi. Vi var mange

studerende, som ofte spurgte vore lærere, om den kapitalistiske økonomis teorier var rigtige; og så

svarede de alle sammen, at det troede de egentlig ikke på. Derfor var vi nogle, der dannede en

35


studiekreds, hvor vi studerede marxistisk økonomi. Og her blev vi klar over, at det ikke var et

alternativ. Marx brugte nøjagtig de samme begreber som de borgerlige økonomer; og når man

sammenlignede den borgerlige økonomi med den marxistiske, kunne man ikke sige, at den ene var

rigtig og den anden forkert. De handlede nemlig om to vidt forskellige betragtninger. Man kan jo

heller ikke kigge mod nord og så bagefter kigge mod syd – og dernæst mene, at den ene betragtning

er mere rigtig end den anden.

Jeg vil lige argumentere for, at den borgerlige økonomi begrænser sig til enheds-energien, og at

den marxistiske økonomi begrænser sig til analyse-energien.

Den borgerlige økonomi forklarer ikke noget – i den forstand er der er begrundelser. Teorien

handler nemlig kun om at lægge alle handelstransaktioner sammen og se, hvad der kommer ud af

det, når det hele er samlet. Når man lægger 3 og 5 sammen og får 8, kan man jo ikke argumentere

for og imod, hvorvidt 3 eller 5 er rigtig eller forkert.

Ikke desto mindre er der nogen, der mener, at det er rigtig at spare op og investere. Lad os se lidt

nærmere på det. Nationaløkonomerne beskriver det fænomen, der hedder opsparingsparadokset.

Jeg tillader mig nu en meget forsimplet argumentation; men den holder også i virkeligheden. Hvis

en mand hver dag fanger 4 fisk og spiser alle 4, sparer han ikke op. Men hvis han fanger 4 fisk og

kun spiser de 3, sparer han én op om dagen. Måske graver han den ned, eller den ligger og rådner

op. Men i begge tilfælde lever han fattigere, end hvis han spiste alle 4. Nøjagtig det samme er

tilfældet med samfundsøkonomien. Hvis alle sparer op, bliver man fattigere. Det er logik for

enhver. Men hvorfor siger økonomerne så, at man skal spare op? Jo, det er, fordi de mener, at

arbejderklassen skal spare. Så bliver der flere penge, som kapitalisterne kan bruge. Og da

kapitalisterne jo sikkert har spist alt det, de kan, vil de ikke spise mere, men investere pengene.

Opsparingen skal altså ses i sammenhæng med investeringer. Man overfører på den måde penge fra

de fattige til de rige; og det sikrer, at der bliver investeret.

Tankegangen er så, at man bliver rigere, når der bliver investeret. Men er det nu rigtigt? Lad os

undersøge det nærmere. I Tanzania blev der i slutningen af 1960’erne lavet nogle former, hvor de

fattige kollektivt fik adgang til jord. Og så begynde de at dyrke jorden. Hermed blev de alle

sammen rigere. Blev der investeret? Nej (ikke i det her), der blev lavet politiske reformer. Hvis man

ikke havde lavet disse reformer, og alligevel ville sætte gang i mere dyrking, skulle nogle

kapitalister, der havde penge, købe jorden, som folk så kunne arbejde på. Så hvad er forskellen

mellem at investere og lave reformer? Hvis man investerer, betyder det, at dem, der i forvejen har

penge, kommer til at eje det, der bliver produceret. Og hvis man laver reformer, betyder det, at dem,

der i forvejen har penge, ikke kommer til at tjene mere; men at det er arbejderne, der tjener mere.

Der er så nogle, der mener, at arbejderne har brug for redskaber, og dem har de ikke råd til at

købe; så derfor er der bruge for kapitalister, der har penge. Det er en købmandsbetragtning, som

gælder for en familie eller virksomhed, men ikke for et samfund. Da Tyskland efter Første

Verdenskrig var total bankerot, kom der en dygtig økonom, der rejse hele Tysklands økonomi og

produktion, selvom man ikke ejede penge. Man trykte bare nogle nye pengesedler. Disse penge

havde selvfølgelig den virkning, at kapitalisternes penge blev mindre værd, mens alle dem, der

deltog i produktionen, blev rigere.

Konklussionen er, at investeringer kan skabe mere rigdom, men det sikrer, at de, der allerede er

rige, bliver mere rige. Reformer og en dygtig styring af nationaløkonomien kan skabe lige så meget

rigdom, men her mister kapitalisterne deres rigdom, mens folket i gennemsnit bliver rigere.

Der er så nogen, der mener, at hvis almindelige mennesker bliver rigere, vil de bare drikke og

spise mere, og så vil samfundet ikke udvikle sig. Men hvis de rige bliver rigere, vil de bygge slotte,

motorveje og rumraketter - og det er den udvikling, som er den eneste rigtige udvikling. Og her er

vi så ved det, som det reelt handler om, nemlig politik.

Når borgerlige økonomer i dag udtaler sig om investeringer, er grundantagelsen, at kapitalisterne

skal eje den investerede kapital. Men det er ikke nogen objektiv sandhed, at det skal være sådan.

36


Det er det politiske fundament, som hele den borgerlige nationaløkonomi bygger på. Den enkelte

økonom kan så mene, at han ikke tager politisk stilling. Han analyserer bare virkninger af

økonomiske transaktioner indenfor det system, som nu engang eksisterer. Og hvis befolkningen

ændrer selve systemet, kan han også lave analyser, der handler om virkninger af politiske reformer.

Derfor er han politisk neutral.

Hans teori er nemlig en slags opsummering, hvor man samler alle økonomiske transaktioner

sammen. Det handler om enheds-energiens bevidsthed. Og opgaven går ud på at kunne

fortælle andre, hvad det endelige resultat bliver, når alle økonomiske processer spiller

sammen.

Herunder er der den ofte nævnte betragtning, at hvis arbejderlønningerne i Tyskland stiger

langsommere end i Danmark, bliver virksomhederne i Tyskland bedre stillet i konkurrencen, og så

vil virksomheder i Danmark bukke under i konkurrencen. Vil man derfor undgå en nedgang i den

danske økonomi, bliver man nødt til også at lade lønningerne i Danmark stige langsommere.

Det giver så de tyske økonomer den betragtning, at hvis arbejderlønningerne i Danmark stiger

langsommere end i Tyskland, bliver virksomhederne i Danmark bedre stillet i konkurrencen, og så

vil virksomheder i Tyskland bukke under i konkurrencen. Vil man derfor undgå en nedgang i den

tyske økonomi, bliver man nødt til også at lade lønningerne i Tyskland stige langsommere.

Både i Tyskland og i Danmark argumenterer økonomerne derfor for, at arbejdernes lønninger skal

stige langsommere. For det siger deres teori dem. Det er en objektiv sandhed. Og det er fuldstændig

korrekt. Det er logik for enhver.

Den marxistiske økonomi deler samfundet op i kapitalistklassen (hoved) og arbejderklassen

(underliv), og så undersøger man, hvordan økonomien udvikler sig for hver klasse for sig –

og hvad det får af konsekvenser for samfundet. Her holder man sig til analyse-energiens

bevidsthed.

Jeg anvender igen en forsimplet analyse, men den holder også i virkeligheden. Vi forestiller os nu

en ø, hvor 2 mænd tager ud i en båd og fisker. De er i stand til at fange 4 fisk hver dag. Men så

knokler den ene om aftenen og produceret et net. Dette net kaldes en kapital, og manden kaldes nu

kapitalist. Den anden mand kaldes nu arbejder. Når de nu tager ud og fisker, kan de fange 10 fisk.

Hvordan skal de nu fordele fiskene mellem sig? Ham, der lavede nettet, argumenterer sådan: Da vi

ikke havde nettet, fangede vi 4 fisk, og så fik vi 2 hver. Nu hvor vi har nettet, som jeg har skaffet,

fanger vi 10 fisk. Selvfølgelig skal du have mere end 2 fisk, for du hjælper mig jo med at betjene

nettet. Så jeg foreslår, at du får 3 fisk, og så får jeg 7 fisk. Den anden argumentere sådan: Hvis du er

alene, kan du ikke fange nogen fisk. Der skal 2 til at betjene nettet. Altså fordeler vi det sådan, at vi

får 5 fisk hver.

Nu er det imidlertid sådan, at der er nogle arbejdsløse på øen. De har overlevet ved at grave

rødder op og samle lidt bær. Men de vil gerne øge deres indkomst. Og fordi der er nogle ledige, kan

kapitalisten true med, at han vil fyre den anden og ansætte en af de ledige. Der kommer så en

konkurrence mellem arbejderne inklusive de ledige. Og det lykkes kapitalisten at presse lønnen

ned, så arbejderen kun får 4 fisk, mens han selv får 6 fisk.

Nu kan han imidlertid kun spise 4 fisk om dagen. Og derfor har han 2 fisk i overskud. Det nytter

ikke noget at grave dem ned eller gemme dem til hans alderdom, så han sælger dem. Det kan dog

kun gøre, hvis der er nogle til at købe. Og hvad skal de betale med? De har jo enten et par rødder

eller 2 fisk, som de selv har fanget, og som de selv skal spise. Men hvis der er en mand, der er

flittigt til at grave rødder op, kan han købe en fisk ved at bytte med 2 rødder.

Problemet for kapitalister er nu, at han jo allerede er mæt. Han har lige spist 4 fisk, og han orker

ikke også at spise 2 rødder. Måske vælger han så kun at spise 3 fisk og 1 rod; men han har så 1 fisk

og 1 rod, som han ikke ved, hvad han skal med. Det nytter ikke noget, at han bytter dem til noget

andet spiseligt, for han kan ikke spise mere. Hans eneste mulighed er at investere, kalder

37


økonomerne det. Og det betyder, at han må ansætte en arbejder et par timer om dagen til at

producere et ekstra net, og at denne arbejder så får 1 fisk og 1 rod.

Det betyder, at en kapitalist er nødt til at investere, hvis han fortsat vil være kapitalist. Han kan

selvfølgelig også forære en fisk væk. Men så risikerer han, at denne fisk bliver investeret af en

anden, som jo selv kan fange 2 fisk eller nogle rødder. Så går denne investering før eller siden til at

lave et net. Og så bliver der konkurrence om at fange fisk, så man ikke kan fange så mange mere.

Argumentationen passer præcis på virkeligheden og den historiske udvikling. Kapitalisterne kan

kun fortsætte med at være kapitalister, hvis de investerer deres overskud. Og det betyder, at der hele

tiden skal være en økonomisk vækst, som økonomerne kalder det. I selv samme øjeblik der ikke er

en vækst, begynder kapitalismen at falde sammen. Derfor er hovedpointen i marxistisk økonomi, at

kapitalismen hele tiden vil udvide sig, indtil hele verdensøkonomien er blevet kapitalistisk – og så

vil den ikke kunne fortsætte.

Der er dog en supplerende betragtning, der følger med. Og det er, at der til hver investering jo

også skal ansættes flere arbejdere. I dag kan det godt være, at man i et rigt land kan nøjes med en

maskine; men hvis man anlægger en global betragtning og ser på, hvor mange mennesker på jorden,

der har været med til at skaffe maskinen, bliver konklussionen, at kapitalismen også er nødt til hele

tiden at inddrage flere arbejdere, når der investeres. Og når man så producerer noget mere, skal det

også sælges; og derfor skal markedet også hele tiden udvides. Men det passer med, at de nye

arbejdere kan købe det, der produceres mere.

Marx mente, at det ville medføre, at der kom en ensartet arbejderklasse over hele jorden, og at den

fik så megen politisk magt, at den ville afskaffe kapitalismen. Det var ønsketænkning. Og sådan gik

det ikke.

Kapitalismen fortsætter i dag sin vækst. Flere og flere mennesker i udviklingslandene kommer ind

på fabrikker, og markedet udvider sig hele tiden. Men der er kommet en række andre problemer.

Man brænder så meget olie og kul af, at det medfører en global opvarmning, der giver katastrofale

konsekvenser. Forbruget af olie stiger hele tiden – og fra omkring år 2014 vil forbruget stige

hurtigere, end det er muligt at fremskaffe olie, og så vil olieprisen stige konstant og fuldstændig

lamme hele vores teknologiske system, som i høj grad baserer sig på olie. Det vil selvfølgelig give

anledning til at omlægge til vedvarende energi. Men det ændrer ikke ved, at kapitalismen stadig vil

øge væksten.

Konkurrencen øger arbejdspresset, så arbejderne bliver stresset og syge. Forureningen ødelægger

miljøet. Naturen ødelægges. Og jordens råvarer bliver vanskeligere og vanskeligere at fremskaffe.

Hvis de fattige i udviklingslandene skal op på vores levestandard, er de brug for 5 gange flere

råstoffer, end der findes på jordkloden. Det globale pengemarket muliggør også, at mennesker i de

rige del af verden kan forbruge dobbelt så meget, som de selv producerer. Det vil alt sammen

medfører nogle strukturelle kriser, der vil tvinge os til at ændre det økonomiske system.

Men sålænge bevidstheden er stagneret i analyse-enheds-energien, kan økonomer ikke få øje

på nogle alternativer. For at takle de problemer, som vi står overfor i fremtiden, skal der nogle

andre tankemønstre til.

I den arabiske verden tænker man i territorie-energien, og her har man udviklet en helt anden

økonomi. Arabiske økonomer mener, at den er meget bedre end den kapitalistiske økonomi.

I republikanske områder i USA har man også en helt anden økonomisk tankegang.

Jeg tror, at det bliver nødvendigt med en økonomisk model, der takler det problem, at man

overgår fra vækst til økonomisk reduktion (lav ladning i underlivet). Det handler om at

38


tænke på en anden måde.

Og jeg tror også, at det bliver nødvendigt at få en økonomisk tankegang (hoved), der kan

beskytte det naturlige liv (underliv og bryst).

Løsningen på verdens økonomiske problemer handler derfor delvis om en bevidsthedsmæssig

revolution. Lad mig gentage citatet af Grof fra indledningen af bogen:

I sidste instans er den nuværende globale krise grundlæggende en psykospirituel

krise; den afspejler det niveau, som menneskehedens bevidsthedsevolution

befinder sig på.

Jeg er helt enig med ham. Han kalder det en psykospirituel krise - og ved ikke, hvad han skal gøre

ved det. Jeg er mere konkret og mener, at det handler om stagnation i analyse-enheds-energien – og

at man skal opnå fri bevidsthedsenergi, så man kan skifte rundt mellem de forskellige

energimønstre og opnå evnen til at tænke på flere forskellige måder.

For den enkelte virksomhed handler det om at udtænke en økonomisk model, hvor man i de

kommende årtier reducerer produktionen, reducerer lønningerne, reducerer markedet og etablere en

direkte sammenhæng mellem producent og forbruger. Det kan sagtens lade sig gøre.

Kapitalister, der hænger fast i analyse-energien, hvor de (hoved) vil forsvare deres magt over

arbejderne (underliv) og vil fortsætte med at overføre værdier fra fattige (underliv) til rige

(hoved), kan se frem til en fortsat klassekamp, hvor kapitalistklassen og arbejderklassen har

modsat rettede interesser.

Arbejdere, der ligeledes hænger fast i analyse-energien, hvor de føler sig som ofre (underliv) for

magthavernes (hoved) undertrykkelse, kan også bidrage til, at bevidstheden aldrig videreudvikles,

fordi de tror, at de bare selv skal sætte sig på magten.

Parallelt med sådan en klassekamp forestår der nu en omstrukturering af økonomien og

tankegangen, så man åbner op for nye produktionsrelationer. I dag består landet stort set af marker,

hvor der enten går nogle heste til pynt, eller som bruges til at hælde gylle ud fra grise- og

kofabrikkerne. Og maden kommer så fra udviklingslandende, hvor folk lever på sultegrænsen. Det

nye vil vokse fra neden af i samfundet. Det starter med enkelte virksomheder. Det breder sig til

samarbejdende virksomheder på den enkelte egn eller den enkelte bydel. Det bygger på

nytteværdier som mad, bolig, tøj, redskaber og lokal transport. Sådanne nye lokale bytteøkonomier

er ikke i modsætning til global industri. Man kan godt deltage i begge. De supplerer og

komplementerer hinanden. Og de befordrer gensidigt hinanden i en udvikling mod vedvarende

energi og bæredygtig produktion.

Erkendelse

Vi skal nu komme ind på, hvordan det enkelte menneske kan ændre og udvikle sin bevidsthed, og

hvordan man som parti og medie eller politiker og jorunalist kan påvirke andres bevidsthed.

Udgangspunktet er, at 1/3 af Europas befolkning har en grundlæggende kapitalistisk holdning

(højre sides underliv), hvor de går ind for kræfternes frie spil. Så er der 1/3, der har en

grundholdning om socialisme (højre sides hoved), hvor man skal styre samfundet bevidst. Og

endelig er der 1/3, der har en national bevidsthed (venstre sides bryst), der bygger på følelser, og

hvor man mener, at vi alle er én stor familie.

39


På det individuelle plan oplever man sig halv. Man har et ”jeg” (den ene side), og så har man en

kæreste (den anden side). Egentlig er det to ”jeg’er”, men det ene er projiceret ud, så man ikke

oplever sig selv. Det gør, at man organiserer samfundet i kernefamilier, hvor to mennesker bor

sammen og deler bevidsthed. I højre sides underliv er der en vrede, og i venstre sides bryst er der en

gråd, og de to sider tager afstand fra hinanden.

Samfundsmæssigt identificerer kapitalister og nationaliser sig med venstre side. Kapitalisterne

føler her deres familie (venstre), og de oplever samfundet (højre side) som et redskab for at skaffe

sig rigdom. Nationalisterne føler, at samfundet (venstre side) er én stor familie, og at mennesker i

samfundet (højre side) grupperer sig sådan, at der er nogle, der ved bedre end andre (hoved), og

nogle, der ikke har forstået noget (underliv).

I 1-2 års alderen spaltes bevidstheden (alienation), så alt det onde (underliv) herefter

opleves hos andre. De andre er primært andre kulturer, som befinder sig på et mere dyrisk

stade end os.

I 3-4 års alderen spaltes bevidstheden (reifikation), så en dreng bliver heteroseksuel, hvis

han herefter identificerer sig med højre side, og bliver homoseksuel, hvis han identificerer

sig med venstre side. Tilsvarende for en pige. Spaltningen gør også, at man herefter oplever

sig selv som et individ, der er adskilt fra fællesskabet.

I dag er der mange ældre mennesker, som kun har alienationens og reifikationens splittelser. De

føler en sammenhæng mellem højre sides bryst og hoved. Hovedet indeholder en

samfundsbevidsthed, og brystet indeholder en moralsk bevidsthed. De har med andre ord en

samfundsbevidsthed, hvor man ikke bare skal rette sig efter lovenes paragraffer, men hvor der også

er noget, der hedder ”lovens ånd”, og som er idéen med loven set fra en moralsk synsvinkel. De

mener også, at der er en særlig mellemmenneskelig følelse (bryst), hvor bevidstheden er

modtagende, og hvor man fornemmer de andre og kan mærke dem. Tilsvarende mærker de i deres

venstre siden en etik. Det er nogle særlige følelser (hoved), som svæver over familielivet. Familien

består derfor ikke bare af sex, mad, omsorg og bolig, men også af et forpligtende sammenhold.

For de unge i dag spaltes bevidstheden yderligere (deperdution) i 10-16 års alderen, så man

herefter oplever sig selv oppe i hovedet, mens kroppen opleves som en maskine. Man har to

hjernehalvdele. Den ene er domineret af tanker. Den anden af følelser. Og så er der ikke

mere.

De fleste under 40 har været igennem deperdutionen, som samfundsmæssigt slog igennem i

1980’erne. For dem er der ikke mere nogen moral eller etik. Når man styrer samfundet efter lovene,

retter man sig strengt efter lovens bogstav. Politisk handler det om at få flertal for en lov. Og så skal

en administrator gøre præcis, hvad der står i loven. Familien er det sted, hvor man får sex og

omsorg, og hvor man passer børnene. Og hvis der er problemer, skilles man og danner en ny

familie.

Man har nu en 6-delt personlighed – og lever 6 parallelle liv. I højre side er der samfund (hoved),

venner/café (bryst), krop/motion (underliv). Og i venstre side er der mobil/internet (hoved), familie

(bryst) og sex (underliv).

Ind imellem slipper man spaltningerne – og ind imellem slipper man stagnationen i analyse-enhedsenergien

– og så er det muligt at opleve noget andet og ændre bevidstheden. Vi vil i det følgende

fokusere på, hvad der sker, hvis man slipper alle fastlåsningerne og åbner sig for en oprindelig og

naturlig bevidsthedsproces.

40


Erkendelsesrunde

Man kan gennemføre en erkendelsesrunde på flere måder. Man kan

holde det samme energimønster i venstre side, og så gennemleve de 8

energimønstre i højre side. Man kan også gøre det omvendt, hvor man

har samme energimønster i højre side og skifte rundt mellem de 8

energimønstre i venstre side. Man kan foretage halve runder. Man kan

for eksempel holde samme energimønster i venstre side, mens man

gennemlever de 4 mandlige energimønstre i højre side; og så kan man

skifte og holde samme energimønster i højre side og gå igennem de 4

kvindelige energimønstre i venstre side. Endelig kan man som vist på

tegningen have samme energimønster i begge kropssider og så foretage

processen gennem alle 8 energimønstre. Forståelsesmæssigt handler det om det samme. Så vi nøjes

med at kigge på den sidste mulighed.

Vi har tidligere været inde på den borgerlige kulørte presse, som faktisk

gennefører en bevidsthedsproces gennem enheds-energien, hengivelseenergien,

modtager-energien og territorie-energien. Men i og med at det er

totalt adskilt fra de øvrige energimønstre, giver det ikke nogen erkendelse

eller udvikling af bevidstheden.

Vi har også været inde på sportsjournalastikken, som også er interessant, fordi folk

føler en proces fra et energimønster til et andet. Her er det udlevelses-energien og

skaber-energien. Men igen giver det ingen erkendelse eller udvikling af bevidstheden.

Det interessante er, at alle føler det naturligt, hvis bevidstheden går fra et energimønster til det

næste i den rækkefølge, som vises med cirklen ovenfor.

Inden vi går i gang, vil jeg lige springe tilbage til det gamle Grækenland, hvor filosoffen Platon

(427-347) grundlagde Akademiet, hvor man forsøgte at finde ud af, hvordan bevidstheden var. Her

kom der megen kritik af skriftsproget, som knytter sig til analyse-energien. Men sagen var også, at

man med talesproget ikke bare havde tale, men også kropssprog. Og kropssproget er det næsten

umuligt at overføre til skrift. Jeg har derfor også set mig nødsaget til at supplere mit skrift med små

tegninger af kroppe, der viser, om man er polariseret i højre og venstre side, eller om man har

samme energimønstre i begge sider – og også, om man har høj eller lav ladning i underliv, bryst og

hoved. Jeg har givet energimønstrene nogle navne, så man i princippet kan nøjes med tekst. Men

det virker ikke rigtig på mig. Jeg bliver nødt til at se disse figurtegninger. Måske kunne man udvide

alfabetet med små figurtegninger . Så ville det komme til at minde lidt om kinesisk, hvor tegnene

giver nogle ekstra dimensioner i forståelsen, ud over hvad bogstaver er i stand til.

Vi starter med territorie-energien. Der er kommet et eller andet ind i bevidstheden

(underliv), men man oplever det hverken som følelser (bryst) eller tanker (hoved). Man kan

sige, at det befinder sig i underbevidstheden. Dette begreb underbevidsthed bliver normalt

brugt til at udtrykke noget, som man ikke er bevidst om. Og det er, fordi et normalt vestligt

menneske er stagneret i et dobbelt energimønster med bevidsthedsmæssige spaltninger, så man kun

er i kontakt med dele af energimønstret, mens andre dele er fortrængt eller projiceret udenfor

”jeg’et”. Men alt det, der er underbevidst, kan godt blive bevidst. Man kan komme i kontakt med

det alt sammen. Her i territorie-energien kan man fornemme, hvad der befinder sig nedenunder

følelserne og tankerne. Man kan forestille sig selv som et dyr. Og så kan man mærke, at der er noget

på vej. Man kan mærke, at det på et tidspunkt vil give nogle følelser og tanker, men lige nu er det

bare en slags uro. Det interessante er, at der er en vilje (underliv) til stede. Det er ikke noget, der

41


kommer udefra. Det er noget indeni én selv. Det hænger sammen med alt det, man har været

igennem. Man bruger så sine følelser (bryst) og tanker (hoved) som en slags antenne for at orientere

sig i omgivelserne. Er der noget, der truer mig? Er der noget, der virker indbydende? Er der noget,

jeg kan bruge?

Man er altså parat til at forholde sig til noget nyt i omgivelserne, hvad enten det er et menneske,

en TV-udsendelse eller et argument. Men man er ikke parat til at forholde sig til hvad som helst.

Man kan kun forholde sig til noget udefra, som passer til det, der er på vej inden i én selv.

Det udnytter man for eksempel i projekt- og procesorienteret undervisning, hvor man starter med

en formuleringsfase, hvor den enkelte elev skal finde frem til de dele af projektet, som netop

interesserer ham, og som han kan se, at han vil få glæde af at sætte sig ind i. Der er jo ikke tale om,

at han kan gøre det meget bevidst, for han kender jo ikke projektet ud over, hvad læreren kort har

fortalt. Indsigten får han først, når har har arbejdet med emnet. Men allerede i denne første fase af

processen, kan han godt fornemme, hvad der kunne være interessant for ham. Og hvis han skal få

erkendelser og indsigt ud af processen, nytter det ikke, at læreren forsøger at banke noget viden ind

i hovedet på ham, for sådan en viden vil bare aflejre sig som et fremmedlegeme i hans hjerne - og

ikke være i forbindelse med andre dele af hans bevidsthed – og derfor noget, som han ikke kan

bruge. Den nye viden, som han skal erhverve sig, skal kobles sammen med det, der allerede er i

gang inde i ham. Derfor skal han lytte til, hvad læreren siger, og fornemme nogle følelser (bryst) og

tanker (hoved). Men det vigtigste er, at han så mærker efter i sig selv for at finde ud af, hvad han

vil. Kun hvis han vil noget, er han i stand til at erfare og gøre erkendelser, der kan bruge til noget.

Når man har gennemlevet territorie-energien, skifter man til analyse-energien. Man har

stadig sin indre impuls (underliv), men det, man har modtaget fra omverden, er nu blevet til

et klart billede i hjernen (hoved). Og i sit indre (bryst) vil man nu sammenligne sin indre

impuls med billedet. Det sker her i analyse-energien. Hvis man er stagneret her, kan man analysere

uendeligt. Men ellers vil man skifte videre.

Så kommer man til udlevelses-energien. Man har stadig sin indre impuls. Men nu har man

overført sit billede af det nye til en kropslig følelse. Bevidsthedsmæssigt betyder det, at man

afprøver sig selv i en rolle, hvor man har taget det nye ind og koblet det sammen med sin

indre impuls, der stammer fra sin gamle bevidsthed. Det er en undersøgende eller

eksperimenterende fase, hvor man finder ud af, hvordan man har det med det nye.

Og når man bagefter går videre til skaber-energien, er det, fordi man har accepteret det nye.

Nu er det ikke længere bare en afprøvning. Nu har man også taget det ind i sin forstand

(hoved). Det betyder ikke, at man er færdig med sin bevidsthedsproces. Man ved bare, at

man vil tage det nye til sig. Men man skal lige undersøge det nærmere for at finde ud af, hvor meget

man vil – hvordan man vil, - og hvilke tanker og holdninger man så får.

Derfor skifter man videre til samlings-energien. Her smelter tanker (hoved) og følelser

(bryst) sammen, samtidig med at man slipper den implus (underliv), som man havde fra

starten af processen. Man er nu i gang med at integrere det nye i sin bevidsthed. Nu er det

ikke en rolle, man afprøver. Nu er man i gang med at ændre sit ”jeg”. Men det er stadig en

undersøgende proces, hvor man skal finde ud af, hvad man vil tage ind i sit ”jeg” – og her i

samlings-energien er man i gang med finde det, hvor tanker og følelser passer sammen.

Når man har fundet ud af det, overgår man til enheds-energien. Nu skal man ikke tage

stilling til mere. Men nu har man jo ændret sig noget, og derfor føler man (bryst), at ens

inderste ”jeg” er blevet lidt anderledes.

42


til.

Når man har vænnet sig til den nye følelse af sig selv, skifter man så til hengivelsesenergien,

hvor man (hoved) kigger på sig selv. Man iagttager sin krop (underliv) og følelser

(bryst) og får nogle tanker (hoved) om det, man har gennemlevet, og det, man nu er blevet

Når man også har sluppet disse tanker, havner man i modtager-energien. Man har accepteret

det nye som en kropsenergi, som følelser og som tanker. Og der er ikke mere

opmærksomhed på det. Det glider ud af opmærksomheden. Men samtidig sker der en

forvandling, idet det også glider permanent ind i bevidstheden. Ens ”jeg” har udviklet sig. Man er

blevet en lille smule anderledes. Måske er det ens tanker, der er blevet forvandlet lidt. Måske også

ens følelser. Og måske også ens kropsholdning.

Når man så har slappet af lidt, er man tilbage territorie-energien. Her orienterer man sig igen

i forhold til omgivelserne. Man fornemmer, hvad der måske er på vej af nye tanker (hoved)

og følelser (bryst). Og dybt inde i sig selv (underliv) er der noget nyt, som man ikke rigtig er

klar over, hvad er. Det er noget, der passer sammen med ens nye ”jeg”. Nu skal man så finde ud af,

hvordan dette nye ”jeg” fungerer osv. Og så tager man en erkendelsesrunde mere. Og den giver igen

en forvandling. Og så fortsætter man med endnu en runde osv.

Massekommunikation

Lad os nu skifte til at anskue det her fra pressens og journalistikkens side – eller fra politisk side,

hvor man ønsker at påvirke befolkningen via information og kommunikation.

Den fordummende del heraf handler om de to bevidstheder, der er i det europæiske

energimønster, hvor de venstreorienterede har højre sides analyse-energi, og de

højreorienterede har venstres sides enheds-energi, og hvor det handler om at rakke hinandens

bevidsthed ned, mens man roser sig af sin egen fortræffelighed. Det påvirker ikke bevidstheden til

at udvikle sig og ændre sig; men det kan fastholde fronterne, så befolkningen deles op i to lige store

fraktioner, hvor man anser dem fra den anden fraktion som dumme.

Selvom samfundsbevidstheden på lang sigt hermed er lammet, så man ikke kan ændre store

politiske problemer om miljø, skat, bolig, landbrug mm, er kapitalister dog tilfreds med, at denne

bevidsthed også lammer alle beslutninger omkring, råvarer, energi, produktion, fordeling og

markeder, for så kan de fortsætte med de frie markedskræfter, der ikke kan styres.

Socialister, intellektuelle, socialliberalister, socialkonservative og nationale mfl. er interesseret i, at

bevidstheden faktisk kan udvikle sig, - at man faktisk kan påvirke hinanden, - og at demokratiet

hermed faktisk bliver en realitet, der kan løse fremtidens problemer. Tilsammen udgør de et politisk

flertal; men i øjeblikket er de stagneret i hvert deres energimønster, hvorfra de bekæmper hinanden.

Men nu vil vi se på, hvordan man knytter an til alle energimønstrene, når man vil kommunikere til

hele befolkningen – og hermed påvirke andre end dem, der er stagneret i samme energimønster som

én selv. I gennemgangen vil vi have særlig fokus på socialister og de fejl, som de ofte begår; men

teorien gælder for alle.

Vi starter igen med territorie-energien. Som det er gennemgået tidligere, handler det om, at

mennesker kun er påvirkelige i forhold til det, som de allerede selv er i gang med på et

ubevidst plan. Som sådan er en strejke udmærket som baggrund. For den giver arbejdere en

indre impuls, som man bagefter kan bygge videre på. Så kan massekomminikationen ramme alle

dem, der har sådan en indre impuls. Det er selvfølgelig de strejkende arbejderne, men også andre,

der i fantasien kan sætte sig i deres sted.

43


Inden vi går videre, er der en erkendelse, som vi tidligere i bogen har været inde på angående

åndelige energier. Og det er, at alle energimønstre skal gennemleves sammen med den samme

gruppe af mennesker. Man kan altså ikke lave noget kommunikation med territorie-energien for de

strejkende arbejdere. Og så bagefter lave noget kommunikation med analyse-energien for naboerne.

Og dernæst kommunikation med udlevelses-energien for politikerne osv. Hvis man vil påvirke folks

bevidsthed, sådan at de faktisk bliver klogere, skal man for den samme gruppe mennesker igennem

alle 8 energimønstre. Kun sådan vokser deres bevidsthed.

Her med analyse-energien er det så, at massekommunikationen sætter ind. Man har en

målgruppe, der allerede har en indre impuls (underliv). Man ved, at man skal igennem alle 8

energimønstre for denne gruppe. Og man starter med at skabe bevidsthed (hoved) om, hvad

problemet er.

Her skal man ikke gøre, som de venstreorienterede traditionelt gør, hvor man også analyserer

muligheder, beslutter, delegerer opgaver, tager lederrolle osv. Alt det skal foregå på en anden måde

ved hjælp af de andre energimønstre.

Med udlevelses-energien skal man nu gøre det, som anarkisterne altid har været bedst til.

Der er ingen ledelse (hoved); men det er ikke det vigtige. Det afgørende er at gøre

erfaringer. Det er direkte aktion. Det handler om, at de involverede slipper kontrollen og

gamle forestillinger (hoved) og begynder at udforske nye roller og muligheder. Man kan

selvfølgelig godt lære af andres erfaringer, så man ikke behøver at begå alle dumheder selv. Men

det vigtigste er, at man selv begår erfaringer. Hvis man ikke selv prøver kræfter her i udlevelsesenergien,

kan man ikke bruge andre energimønstres bevidstheder til noget. Man skal selv give alt

det, man kan. Først så kan man lære noget.

Nu er der nogle socialister og anakister, der mener, at det altid handler om, at man skal sætte sig

på magten. Men så er man tilbage i analyse-energien, hvor man (hoved) skal styre folket (underliv);

og så standser hele erkendelsesrunden. Det er i princippet ligegyldigt, hvad man kaster sig ud i her i

udlevelses-energien. Det mest konstruktive vil nok være, hvis nogle malede plakater, andre holdt

taler, nogle bagte pandekager, andre legede med alle børnene, og nogle skrev digte. Det er bare

forskellige udtryksformer, der passer til den enkelte.

Med skaber-energien skal man så koordinere det hele. Traditionelt er det ofte blevet til, at

teoretikere og velformulerede aktivister sidder og skal finde et fælles minimum, de kan blive

enige om – altså tilbage til analyse-energien. Men hele opgaven i denne del af

massekommunikationen går ud på at få alle til at føle, at de bidrager til den fælles proces. Ingen er

uundværlig. De politiske kloge hoveder udgør kun en lille del af deltagerne. Og hvis resten ikke

inddrages i skaber-energiens bevidsthed, kan de ikke fortsætte med nogen bevidsthedsproces. Så

bliver de passive.

Med samlings-energien overgår processen så til at have fokus på individuelle tanker (hoved)

og følelser (bryst). Det er stadig sociale processer. Det handler om, at jeg har en følelse, som

jeg fortæller til dig. Så får du nogle følelser, der giver dig nogle tanker. Dem fortæller du til

mig, så jeg får nogle følelser osv.

Denne del af massekommunikationen er normalt helt fraværende, fordi det handler om en

indskrænkning af den fælles bevidsthed, som man fik manifesteret i skaber-energien. Dengang var

det en fest med spontane udtalelser. Nu handler det om, hvad den enkelte føler, han kan være med

til. Ved at undlade denne del af massekommunikationen, standser man bevidsthedprocessen. Alle

energimønstre er lige vigtige i erkendelsesrunden. Kommunikationsmæssigt tager de lige lang tid –

og bør dækkes lige meget.

44


Vi kommer så til enheds-energien og til den del, som liberalisterne er gode til, men som

mange er stagneret i, så de ikke kan andet. Og det er at føle efter inde i sig selv og give

ydtryk for, hvad de føler. Nogle vil mene, at det ikke er massekommunikation, og at det

ligefrem spolerer den fælles bevidsthedsproces at fokusere på individuelle følelsesmæssige

forskelle. Men det er lige omvendt. Hvis de aktive deltagere bare oplever, at der er en slags fælles

bevidsthed, føler de jo, at det er løgn. De har sikkert heller ikke lyst til sådan en ensartet

folkemasse, der bare citerer nogle fælles paroler. Det er åndelig fordummelse. Et levende fællesskab

består af individer, der alle har forskellige følelser for, hvad der er på vej. Og des mere disse

forskelligheder kommer frem i lyset, des mere vil den enkelte også turde at komme frem med hans

individuelle følelse for, hvad der sker. Og det er helt afgørende for, at han kan fortsætte den videre

bevidsthedsproces.

I visse socialistiske kredse har man det, som man kalder demokratisk centralisme. Det handler om

at være stagneret i analyse-energien. Og det går ud på, at man internt har ægte demokrati; men når

man har besluttet noget, er man enige udadtil, så man ikke begynder at komme med individuelle

følelser, der går imod den fælles beslutning. Demokratisk centralisme havde sin betydning dengang

i Rusland, hvor man kunne besætte statsmagten, og hvor partikammeraterne var soldater, der adlød

de beslutninger, man havde truffet. I det moderne samfund i dag giver det ingen mening at besætte

nogen statsmagt. Ligegyldigt hvor mange bygninger eller institutioner, man besætter, kører den

ustyrlige kapitalisme bare videre. Skal man ændre den politiske kurs i dag i vores del af verden,

handler det primært om at skabe en bevidsthedsproces – og her er enheds-energien et lige så vigtigt

trin i processen som alle de andre energimønstre. I øvrigt kan man godt bakke op om en fælles

beslutning, og så have sine individuelle følelser for, hvad der kommer ud af det.

Igen er det vigtigt at understrege, at man så ikke skal sidde alene med sine egne følelser og

meninger, men at de skal udtrykkes i det samme sociale fællesskab, som man også udfolder de

andre energimønstre i.

Vi kommer så til hengivelses-energien. Det er egentlig først her, at man danner sine

holdninger (hoved). Der er nogle, der er stivnet i analyse-energien, som tror, at en holdning

er en mening, og så skal alle have samme mening for også at have samme holdning. Men

holdning er, at man slutter op en en fælles proces, selvom man har sine egne individuelle meninger.

Det er først, når man kan tillade sig at udbaunere sine individuelle følelser – og så stadigvæk blive

respekteret af andre som værende med i fællesskabet, at man får en holdning, der støtter

bevidsthedsprocessen.

I massekommunikationen er det vigtigt, at man også får kommunikeret sådanne

holdningsytringer.

Der er jo ingen ord her i modtager-energien; og så kan man mene, at der ikke kan laves

massekommunikation om det. Men man kan godt beskrive denne fase. Især i fotos og film er

det ansigter, der viser en tilfredshed med processen. Men man kan også beskrive de sociale

rammer, der er omkring processen. Her giver man læseren/lyttteren/seeren mulighed for at forblive i

processen og gøre den færdig inde i sig selv.

Når man efterfølgende kommer til territorie-energien igen, er der sket en indre forvandling.

Det vigtige har været, at det er sket sammen med andre, så alle har forvandlet sig en lille

smule. Der er sket en lille revolutionær evolution.

Processen har handlet om et bestemt emne, men det har også handlet om at få folk til at tænke, føle

og handle i en erkendelsesrunde. For hver runde man foretager, får man en mere levende og

udviklende bevidsthed. Måske handler den første runde om syltetøj; og det fører ikke lige til de

store samfundsomvæltninger. Og den anden runde handler så måske om alternativ børneopdragelse

45


for spædbørn. Og det kan også synes at være et meget lille skridt i en uendelig lang proces. Men

sagen er, at selve revolutionen faktisk har som mål, at befolkningen altid udfører sådanne runder.

Når man først har lært det og praktiserer det, vil demokratiet fungere, og så vil der komme et flertal,

der vil ændre samfundet og skabe fred, retfærdighed og folkelig selvbestemmelse.

Man kan selvfølgelig tage fat dér, hvor det er sværest, med omfordeling af de økonomiske

ressourcer eller omlægning af hele magtfordelingen. Det svarer til en lille dreng på 6 år, der gerne

med det samme vil være jagerpilot. Men drengen kan også starte med at lære at køre cykel. Det er

dels mere realistisk og dels giver det en udvikling, som man ikke får, hvis man bare sidder og

drømmer.

For at slå det helt fast med 7-tommer søm: Det handler ikke om, at man kommunikerer omkring

analyse-energiens vidensopsamling med nogle mennesker, mens man kommunikerer omkring

hengivelses-energiens holdningdannelse med nogle andre, og kommunikerer omkring et tredje og

fjerde energimønstre med nogle tredje personer. For så splitter man bevidstheden.

Erkendelsesprocessen skal køre sammen med de samme mennesker. Og massekommunikationen er

et værktøj til at støtte denne proces.

Når man har nået hertil, skal man holde op med at kommunikere med dem, der er låst fast i et

enkelt eller et dobbelt energimønster. De forstår kun det, der passer til deres eget energimønster - og

vil derfor enten ikke forstå eller misforstå, hvad man siger. De har en intellektuel og åndelig

indskrænkning, der trækker alting ned på det niveau, hvor alt kun kan erkendes ved hjælp af et

enkelt energmønsters bevidsthed. Hvis man optræder i massekommunikationen sammen med dem,

og diskuterer ligeværdigt med dem, sender man et budskab om, at deres indskrænkethed er lige så

god som at være oprindelig naturlig, hvor man bruger alle energimønstre. I stedet skal man begynde

at massekommunikere med dem, der gerne vil inddrage andre energimønstres bevidsthed, men som

i udgangspunktet hænger fast i eller er særlig opmærksom på enkelte energimønstres bevidsthed.

Politisk aktion

Hvis man vil arbejde politisk – på en revolutionær måde – skal man ikke bare beskrive

udviklingsprocesserne, men selv være med i dem. Og her opdager man, at der dels en en fælles

proces, hvor et flertal er i gang med tanker, følelser og handlinger, der knytter sig til udviklingen fra

ét energimønster til et andet – og så er der individuelle processer, hvor enkeltpersoner eller små

grupper også er i gang med tanker, følelser og handlinger, der også knytter sig til udviklingen fra ét

energimønster til et andet, men med andre energimønstre end dem, som flertallet har gang i.

Som revolutionær aktivist er udfordringen, at man deltager aktivt i de delprocesser, som folk

faktisk er i gang med. Det nytter ikke at forsøge at få dem til at beskæftige sig med noget, som man

mener er mere vigtigt, for så forsøger man bare at splitte deres bevidsthed. Og så får de ingen

udvikling og forvandling af deres bevidsthed – og bliver dermed ikke til nogen revolutionær kraft.

Når det drejer sig om arbejderklassen, oplever normale stivnede mennesker deres højre side

med analyse-energien som samfunds- og arbejdsbevidstheden, hvor de selv er arbejdskraft

(underliv), mens nogle ledere (hoved) styrer dem.

Og så føler de deres venstre side med enheds-energien som sig selv.

Normale stivnede aktivister mener så, at man skal tage udgangspunkt i analyse-energien, hvis man

skal engagere disse arbejdere i en politisk proces. Men det kommer der ikke så meget ud af. De kan

føle sig som ofre. De kan føle modvilje mod ledelsen. De kan kræve mere indflydelse osv. Men der

sker ingen bevidsthedsmæssig udvikling.

Hvis man derimod tager udgangspunkt i enheds-energien, kan man starte en bevidsthedsmæssig

opvågning, fordi man starter en proces, hvor den enkelte føler sit ”jeg”.

46


Der var engang en dygtig virksomhedsterapeut (kaldte han sig), som fik en

gruppe arbejdere til sådan at vågne op. Med virksomhedsledelsens accept

samlede han hver uge i et par måneder en arbejdegruppe til en times møde.

Til at begynde med tog de fleste arbejdere det bare som et hvil, hvor de fik

løn uden at lave noget. Men lidt efter lidt overraskede han arbejderene,

fordi han ikke snakkede om de bevidstheder, der knytter sig til normal

ledelse eller forhold mellem ledelse og arbejdere. Han tog fat på de bevidstheder, der knytter sig de

4 viste energimønstre, hvor det enkelte menneske bearbejder bevidsthed og forvandler sig.

En bevidsthedsmæssigt opvågning starter med enheds-energien. Hvordan har du det? Hvad

føler du? Havde du en god morgen? Hvad tænker du om din familie? Er du tilfreds med dit

liv? Føler du noget kunne være anderledes? Er der noget i dagligdagen, du føler er

irriterende? Er det rart med en times hvil med løn? Er det godt, at vi kan snakke sammen?

Terapeuten dyrkede enheds-energien meget grundig de første 3-4 møder. Til første møde var der

kun et par stykker, der sagde noget. Til næste møde var der nogle flere, der også deltog. Arbejderne

undrede sig lidt over, at de ikke skulle snakke om andet end sig selv; men terapeuten beroligede

dem og sagde, at det kommer senere.

Så begyndte terapeuten at snakke om fortiden, idet han fokuserede på hengivelses-energien.

Hvordan havde det været for 20 år siden? Hvad var det sket i de senere år? Havde der været

nogen forandring? Hvad havde det medført? Nu kom der pludselig indhold i snakken. Men

det interessante var, at terapeuten igen og igen forklarede noget om det at være menneske. Med

hengivelses-energien kigger man (hoved) på sig selv (bryst og underliv). Man er jo et produkt af

historien. Det er fortiden, der har medført, at man er den, som man er i dag. Men der er faktisk 2

bevidsthedsoplevelser. For ind imellem kan man ikke lade være med bare at føle sig selv, som én

der sidder pasivt og kigger på andre eller på omgivelserne. Og det betyder, at man cirka halvdelen

af tiden ikke er opmærksom på det, som de andre snakker om, men at man bare sidder og kigger

tomt frem for sig og mærker sig selv.

Hvis man derfor skal bruge sådan en arbejdergruppe til at snakke ud fra sig selv – og ikke ud fra

fikse idér, som nogen manipulerer én til – bliver man nødt til at acceptere, at man er menneskelig,

og at man altså halvdelen af tiden ikke hører, hvad de andre siger - og i øvrigt er ligeglad, fordi

opmærksomheden er inde i sig selv.

Det betyder også, at man ikke kan følge en logik i den fælles snak. For lige pludselig er der én,

der har siddet og tænkt på sig selv, og som nu siger noget, der slet ikke passer til det, som de andre

lige har sagt. Og hvis de andre så synes, at det er pinligt, og at vedkommende skal koncentrere sig

og følgte med i snakken, fjerner man sig fra det, som er hele idéen - nemlig at finde frem til at

snakke ud fra sig selv.

I denne fase af forløbet var der mange af arbejderne, der følte, at de lige pludselg blev accepteret,

sådan som de var. Og så begyndte de langsomt at snakke ud fra sig selv.

Terapeuten fortalte så om modtager-energien bevidsthed. Her hører man ikke, hvad de andre

siger. Man tænker heller ikke over noget. Bevidstheden er bare væk et stykke tid. Og

terapeuten spurgte alle, om de ikke kendte til det. Og jo, det gjorde de alle. Og så fortalte

terapeuten, at det ikke bare var normalt, men at det var helt nødvendigt for at få nogle tanker og

følelser, der voksede op indefra.

For det sker så helt af sig selv her i territorie-energien. Egentlig er det forvirring, der

kommer inde i bevidstheden, for hverken tanker (hoved) eller følelser (bryst) er særlig klare

eller bevidste. Men der vokser noget frem inden i én, som er en kraft og en vilje, der tager

udgangspunkt i én selv. Kun ved at gennemføre processen gennem de 4 energimønstre, sker det.

47


Hvis man ikke har gennemlevet sådan en proces, vil ens tanker og følelser svæve forvirret rundt,

hvor man ikke ved, hvor meget disse tanker og følelser handler om sig selv.

Ifølge venstreorienteret forestilling, der knytter sig til analyse-energien, er bevidstsheden (hoved)

altid et produkt, der er social skabt (underliv). Og det er da rigtigt, hvis man er stivnet i analyseenergien.

Men de bevidsthedsprocesser, der drejer sig om ovenstående 4 energimønstre, skaber i

territorie-energien en bevidsthed, der er opstået inde i den enkelte.

Virksomhedsterapeuten havde bragt arbejdergruppen frem til en bevidsthedsmæssig

opvågning. Og næste trin var så, at arbejdergruppen gik videre til analyse-energien, hvor

de formulerede ønsker og krav (hoved) til ledelsen. Det interessante var, at mens de

tidligere havde brugt analyse-energien til at opleve sig som ofrer (underliv) underlagt en

ledelse (hoved), formulerede de nu visioner (hoved) udfra deres egne behov (underliv).

Og bagefter kæmpede de for at få det gennemført. Og her brugte de udlevelses-energien,

hvor de blev ved, lige indtil visionerne (hoved) var virkeliggjort, og de kunne slippe

tankerne. Det var første gang, de nogen sinde havde udført en kamp for at ændre noget.

Men det var ikke sidste gang. De havde lært noget om sig selv. De havde lært noget om

bevidsthed. Og nu vidste de, at de selv skulle være i centrum, hvis de ville ændre noget.

Virksomledelsen var meget glade for resultaterne. Én ville gerne møde ½ time senere om

morgenen, fordi vedkommende havde et barn, der skulle i en børnehave, der ikke åbnede så tidligt.

En anden ville gerne have en lampe hævet 30 centimeter, fordi han havde lidt svage øjne. En tredje

svedte meget og ville gerne have noget mere udluftning. Så ville de alle sammen gerne høre mere

om, hvad direktionen snakkede om. Alt sammen blev gennemført. Og ledelse og medarbejdere fik

en meget bedre samarbejde, hvor man opfattede hinanden som partnere.

I et politisk parti eller en politisk aktion handler det også om at få passive mennesker ud af deres

fastlåste energimønster og stivnede bevidsthed. De har ikke brug for store teorier og analyser. De

har brug for et socialt fællesskab, hvor de laver noget for hinanden, og hvor de begynder at snakke

ud fra sig selv.

48


Videnskab

Man plejer at sige, at den vestlige videnskab stammer fra den gamle græske filosof

Aristoteles, der ophøjede analyse-energiens bevidsthed til den eneste sande bevidsthed, mens

han forkastede alle andre energimønstres bevidsthed.

De første europæiske universiteter dukkede op i 1200-tallet, og de havde videnskaber om det

dennesidige og det hinsidige. Det dennesidige knyttede sig til analyse-energien og handlede

om jordiske fænomener, mens det hinsidige knyttede sig til enheds-energien og handlede om

astrologi og Gud.

I 1400-tallet kom der en splittelse, så adelen og videnskabsfolkene knyttede sig til analyseenergiens

bevidsthed, mens kirken holdt sig til enheds-energiens bevidsthed. Oven i det

kom så alienationen, hvor man hævede sig op over det dyriske (underliv) i sig selv.

Humaniora (videnskab om mennesker) har siden haft et videnskabeligt paradigme, hvor

værdisættet i videnskaben har været, at man skulle opnå en særlig menneskelig forstand, der

var hævet over det dyriske.

Reifikationen, som startede så småt i 1500-tallet, men først var helt gennemført 1700-tallet,

gav rammerne for vor tids filosofi. Alle filosofiens idéer, analyser og teorier handler om

forholdet mellem de splittede kropsdele og de bevidsthedsmønstre, som så opstår.

I 1960-70’erne kom der så den kulturrevolution, som har gjort, at mange af os opdagede andre

kulturers bevidstheder – især den kinesiske, hvor man kan skifte rundt mellem alle

energimønstrene.

Det var interessant, at der i de år kom en kvindeforskning, hvor kvinder begyndte at

bruge enheds-energien som videnskabelig metode. Her er der ikke sammenlignede

analyser. Her er der en fortælling, som i sig selv rummer en indsigt, som ikke kan

udtrykkes ved hjælp af andre energimønstre. Det varede dog ikke mere end 10 år, før de kvindelige

forskere var tilbage i analyse-energien. Og i dag mener kvindelige forskere ikke, at de har en særlig

metode. Der er kun én sand videnskabsmetode, og den knytter sig til analyse-energien.

Den franske filosof Jacques Derrida (1930-2004), som var inspireret af kinesisk tankegang,

men som aldrig forstod energimønstrene, fokuserede indledningsvis på analyse-energien.

Mens andre filosoffer troede, at bevidstheden udviklede sig fra dyr (underliv) til menneske

(hoved), erkendte Derrida, at bevidstheden fra starten har været to-polet.

Når man kun har et ”jeg” (hoved), der beskriver et objekt (underliv), er dette objekt altid noget

konkret. Men hvordan opstår så abstrakte begreber? Når jeg (hoved) ser en løve (underliv), er det

en konkret løve. Men hvordan opstår begrebet løve? Det kan kun ske, hvis jeg (første

bevidsthedspol) kigger på en løve (anden bevidsthedspol) og sammenligner løven med andre dyr

(tredje bevidsthedspol). Der skal altså 3 bevidsthedspoler til; men man har kun 2. I starten mente

han, at man tog udgangspunkt i analyse-energien med et ”jeg” og en konkret løve – gennemførte så

en erkendelsesrunde, som han dog ikke kunne forklare, hvad gik ud på, men kaldte det en

”udsættelse”. Og så havnede man tilbage i analyse-energien, hvor man så kunne bruge de 2

bevidstshedspoler til en konkret løve og begrebet løve.

49


Men siden blev han inspireret af tænkere som Freud, Nietzsche, Heidegger og Kierkegaard,

der udover analyse-energiens bevidsthed også havde enheds-energiens tankegang. Og han

studerede så enheds-energien mere og mere og opdagede, at mange kvinder havde denne

bevidsthed, og at den kristne religion også byggede på denne bevidsthed.

Det interessante var så, at det, som han tidligere havde studeret ved at bruge analyse-energien,

studerede han nu ved at bruge enheds-energien. Og det helt revolutionerende var, at virkeligheden

hermed så anderledes ud.

Han opfandt så begrebet ”dekonstruktion”. Man tager et bestemt emne eller problem. Og først

destruerer man sin gamle bevidsthed, og så konstruerer man en ny bevidsthed. Hermed forvandler

emnet eller problemet sig. Det ser helt anderledes ud, efter at man har skiftet fra ét energimønster til

et andet.

Hans læremester Michel Foucault (1926-84) gennemførte en tilsvarende proces, men

fra analyse-energien til udlevelses-energien. Og det har medført, at der i Europa og i

USA i dag er to slags samfundsvidenskabelige institutter. Der er de gammeldags, der

knytter an til analyse-energien, og der er nogle ”postmoderne” og ”diskurs-orienterede”, der knytter

an til udlevelses-energien. Gensidig beskylder de hinanden for at være uvidenskabelige, fordi de

mener, at modparten kun kan se en brøkdel af virkeligheden.

Jeg mener, at de begge to kan se 1/8 af virkeligheden, og at man kan bruge alle 8 energimønstre til

at studere sociale fænomener. Der er ingen af de 8, der efter min mening er mere videnskabelig end

de andre. Man jeg forstår godt, at de to samfundsvidenskabelige retninger kan se begrænsningen og

det uvidenskabelige hos hinanden. Tilsvarende kan de selvfølgelig også kun se min teori som

uvidenskabelig.

Min teori om at bruge alle energimønstrene udgør – udover interessant oplysning, håber jeg - en

metavidenskabelig introduktion til en fremtidig menneske- og samfundsvidenskab. Thomas Samuel

Kuhn (1922-1996) forsøgte at formulere sådan et videnskabeligt paradigmeskift, men han holdt sig

til naturvidenskab og kunne ikke overføre det til samfundsvidenskab. Han mente, at enhvert

videnskabeligt paradigme skulle indeholde en grundlæggende teori, en metode, et værdisæt og et

mål.

Min nye bevidsthedsenergetiske teori handler om, at bevidsthedsstrukturerne følger

energimønstrene i energilegemet, og at de kan danne 8 mønstre i hver kropsside - og tilsammen 64

kombinationer. Metoden er at bruge alle energimønstrene til at undersøge den sociale virkelighed.

Værdisættet er, at det er godt at have fri bevidsthedsenergi, så man ikke er stivnet i bestemte

energimønstre. Og målet er, at vi skal kende alle energimønstrene, så vi kan agere optimalt i alle

situationer.

Man kan opfatte den bevidsthedsenergetiske teori som en form for animisme, idet man projicerer

sine indre energimønstre ud på den sociale virkelighed – og opdager, at denne virkelighed passer til

energimønstrene. Ved nærmere undersøgelser viser det sig så, at alle mennesker har projiceret deres

energimønstre ud på den sociale virkelighed; og så omstrukturerer de denne ydre virkelighed, så

den passer til deres indre energimønstre. Den sociale virkelighed ligner altså ikke bare

energimønstrene, men er reelt skabt af dem.

I modsætning hertil har den traditionelle videnskab sat sig ud over det, tror man. Man befinder sig

i hjernen – og man anvender en metode, så man ikke bliver påvirket af bevidstheder, der knytter sig

til kroppen eller til energimønstrene. Men det er en illusion. Hjernebevidstheden er faktisk en

stagnation i analyse-energiens bevidsthed, og reelt har man begrænset sig til kun at opleve ét

energimønster.

Der er også det teleologiske problem, hvor man kan betragte teorien som en cirkelslutning. Jeg

har 8 påstande (energimønstre), der hænger sammen sådan, at den ene argumenterer for den anden,

50


som argumenterer for den tredje osv, indtil den syvende argumenterer for den ottende, som så igen

argumenterer for den første. På den måde opstår noget, som nogle vil opfatte som logik. Og nogle

vil mene, at jeg bruger denne argumentation til at bevise, at jeg har ret. Men det gør jeg ikke. Selve

cirkelslutningen er ikke anderledes end andre teorier. Og den indre sandhed betyder ikke noget - ud

over, at teorien er enkel. Det eneste afgørende for, om teorien er noget værd, er, om den kan bruges

på virkeligheden. Og det kan den. Det er praksis, der afgør, om en samfundsvidenskabelig teori er

sand.

Det er vigtigt at understrege, at logik hører til analyse-energien. Alle argumenter, der knytter sig

til de øvrige energimønstre er ikke logiske; men de kan godt være sande.

De fleste europæere tror, at al viden opbygges gennem erfaringer; men der er altså 64

bevidsthedsstrukturer, som er der fra starten. De udgør i sig selv en viden, som man ikke behøver at

lære. Vanskeligheden ved opdragelse og undervisning af børn skyldes primært, at de her i vores del

af verden systematisk ensrettes og undertykkes, så de lidt efter lidt kun er i stand til at bruge 2

energimønstre. Ydermere tvinges de til at gennemføre nogle bevidsthedsmæssigte spaltninger, som

også sætter sig som muskelspændinger mellem de forskellige kropsdele.

Psykiatri

Denne indskrænkning og spaltning af bevidstheden lykkes for de fleste; men der er også mange, for

hvem det går galt, og de får så nogle psykiske lidelser. Lad os se på de problemer, der handler om

spaltningen imellem højre og venstre side, og lad mig starte med Asperger’s syndrom. Mange

kendte videnskabsmænd og kunstnere har (haft) Asperger’s syndrom. Det har gjort dem mere

kreative end ”normale” mennesker. Det handler om, at de ikke i tilstrækkeligt omfang er blevet

spaltet i 2 kropssider og stagneret her. Mere eller mindre har de været – eller er – i stand til at få de

to sider til at samarbejde og også få dem til at smelte sammen.

Et natur-menneske fungerer sådan: Når man skal erkende noget, polariserer man sig i højre og

venstre side. Så oplever man sit ”jeg” i den ene side og et objekt i den anden side. Dette dobbelte

energimønster overføres til strukturer i hjernen. Man kan opleve objektet som en indre tanke; men

man kan også projicere det ud. Det, som man så ser udenfor sig selv, passer til strukturerne i den

ene hjernehalvdel. Erkendelsesprocessen kører så rundt gennem alle energimønstrene:

Det kan foregå på flere forskellige måder. På tegningen er vist 3 måder. Og der er kun vist én

kropsside. Den anden side kan enten forblive i et enkelt energimønster eller skifte rundt og spejle

energimønstret i den første side. Hvert eneste skift af energimønster giver nogen erkendelse; men

det er først, når man har været hele cirklen rundt, at en forståelse opstår. Indtil da er man blot

forvirret.

Et ”normalt” vestligt menneske er permanent spaltet i de to kropssider. Man har sit ”jeg” i den ene

side. Og den anden side er altid projiceret udenfor, så man her oplever andre mennesker.

Psykiaterne mener så, at sådan et ”normalt” menneske er i stand til at forstå og opleve andre

mennesker, mens en person med Asperger’s syndrom ikke har tilsvarende klare opdeling mellem

sig selv og et andet menneske. Des mere man lider af sygdommen, des mere har man tilbøjelighed

til at blande noget indre sammen med det ydre. Den syge ser et andet menneske, men ser i

virkeligheden lige så meget sit eget indre billede af den ydre person.

51


I modsætning hertil mener jeg, at ”normale” menneske netop kun ser et andet menneske ud fra de

billeder og strukturer, som vedkommende har inde i hovedet. Og når ”normale” mennesker

insisterer på, at de oplever andre mennesker korrekt, skyldes det, at alle disse mennesker er stivnet i

præcis det samme energimønster - og derfor har samme tanker, samme følelser, samme adfærd,

samme oplevelser m.m.

En person med Asperger’s syndrom vil derimod i sin erkendelsesproces rundt igennem

energimønstrene se mange forskellige aspekter af en anden person. Hvis man er et geni, der har

undgået at blive gjort til patient, vil man komme igennem hele erkendelsesprocessen – og til sidst

have en ret detaljeret opfattelse af den anden person; men denne opfattelse vil helt sikkert være

meget forskellig fra den ”normale”.

Autisme er en sygelig videreudvikling af Asperger’s syndrom. Patienten er stivnet i højre og

venstre side – og har et ”jeg” i den ene side. Men den anden side har aldrig fået lov til at

gennemføre en hel erkendelsesrunde gennem alle energimønstrene. Den side, som de ”normale” har

projiceret ud, bliver nu brugt som en slags gitter ud til den ydre verden. Denne side er som oftest

uden kreativitet, men bruges helt mekanisk. Den kan bruges til at huske enorme mængder af

oplysninger – eller udføre svære regnestykker. Hvis en autistisk patient oplever, at dette gitter tages

fra ham, føler han sig angrebet og kan reagere meget voldsomt og hysterisk.

Så er der skizofreni. ”Normale” mennesker tror jo, at de ser virkeligheden. Men faktisk ser de kun

det, der passer til de indre strukturer, som de har i deres bevidsthed, og som passer til de

energimønstre, de er stagneret i. Da alle ser det samme, bliver man bekræftet i illusionen om, at

man ser objektivt. Men den skizofrene er godt klar over, at det, som han ser ude i virkeligheden,

også er noget indre. Han kan med andre ord ikke skelne fantasi fra virkelighed.

Lige når man får et skitzofrent anfald, forsvinder ”fortolkningerne” af oplevelserne. Det vil sige,

at man oplever virkeligheden uden at være i et bestemt energimønstrene. Man flyder på en måde

rundt mellem energimønstrene, uden at være i nogen af dem mere end få sekunder. Nogen har

derfor beskrevet skizofreni som den oprindelige oplevelse, fordi den ikke knytter sig til et

energimønster. Men man kan ikke lade være med at koble energimønstrenes fortolkninger på. Og

her går det rigtig galt, hvis man forsøger at tvinge den, der har fået et skitzofrent anfald, til at bruge

et af de vestlige energimønstre. Den oplevelse, man sådan kan have udenom energimønstrene, er

forbundet med et jeg-tab – og derfor også med angst. De fleste skizofrene patienter får ikke arbejdet

sig igennem erkendelsesprocessen, men stagnerer midt i den.

Den skotske psykiater Ronald David Laing (1927-89) mente, at andre psykologer tog fejl, når de

mente, at det var drifter eller biologiske årsager, der skabte det splittede og stivnede energimønster.

Det var lige omvendt. Det var det splittede og stivnede energimønster, der skabte folks behov og

drifter. Og han mente, at skizofreni blot var en naturlig reaktion på det vestlige energimønster. Han

opfandt derfor ”anti-psykiatrien”, hvor han gennem samtale hjalp patienterne til at forstå, at de

egentlig havde reageret helt naturligt, og det var samfundet, der var sygt og ikke dem.

Det gav anledning til, at man lige siden har haft sindslidende i samtaleterapi. Man undgår

diskussionen om, hvorvidt det er samfundet eller patienten, der er syg. Samtalen begrænses til, at

samfundets bevidsthed er det normale, og at den syge har en unormal bevidsthed. Hvis han eller hun

vil have det bedre, må man ændre eller tilpasse den unormale bevidsthed til det normale. I de sidste

10 år har man så suppleret med et voldsom stigende brug af medicin og elektrochok.

Jeg vil også kort komme ind på psykoser. Efter min opfattelse handler det om spaltningen imellem

underliv og bryst. Det ”normale” menneske gennemfører spaltningen i 1-2 års alderen – og får det

dyriske og umoralske projiceret udenfor ”jeg’et” og ned i underlivet. En psykose handler så om, at

spaltningen mere eller mindre ophæves. For eksempel oplevede jeg en mand, som var meget

52


eligiøs og altid talte om det guddommelige og kærlige mellem mennesker, men som fik en

psykose, hvorefter han talte som et lille barn, der sagde ”prut” og ”bæ” og ”skal jeg tisse på dig”,

mens han grinte. Eller jeg oplevede en kvinde, der fik en psykose, hvor hun samlede sin afføring op

og kastede den efter andre, mens hun skreg. Hun havde pludselig fået sit ”jeg” ned i underlivet, og

oplevede bryst og hoved udenfor ”jeg’et”, som om det var nogle, der truede hende. Jeg kendte også

en kvinde, der helt havde undgået det psykiatriske behandlingssystem, for hun opførte sig helt

normalt og var en dygtig børnehavepædagog. Men hun turde ikke stikke en finger op i sin vagina,

fordi der boede en heks i hendes underliv; og så var hun bange for, at heksen ville bide fingeren af.

Nogle gange kom heksen op i hendes bryst, og så fik hun trang til at skade børnene. Men så satte

hun sig ud på toilettet og slappede af, indtil heksen kom ned i underlivet igen. Og så gik hun ud og

var en sød og kærlig pædagog igen.

Efter at deperdutionen (bevidsthedsmæssig spaltning mellem bryst og hoved)

fandt sted i 1980’erne, er der kommet en voldsom stigning i antallet af psykisk

syge. Stadig flere får diagnosen ADHD. Det er mest børn, der får diagnosen, men

også voksne bliver diagnostiseret med denne ”udviklingsforstyrrelse”.

Et barn med ADHD har svært ved at fastholde opmærksomheden, følge instruktioner ved direkte

henvendt tale, organisere og færdiggøre opgaver og aktiviteter, holde styr på ting, huske

aftaler, holde kroppen i ro.

En femtedel af befolkningen får en depression. Her mærker man brystets bevidsthed hele tiden. Det

er totalt spærret inde og har ingen forbindelse til andre dele af bevidstheden. Her opstår gråd, angst

og en konstant følelse af at være ked af det. Det, som man er ked af, er, at man er totalt spaltet, og at

hjertets følelser er spærret inde og ude af kontakt til noget som helst.

Forbruget af lykkepiller og nervemedicin er steget med omkring 1000 % de sidste 10 år. Men den

fulde virkning af deperdutionen har endnu ikke vist sig. Der er dog en markant stigning af antallet

af psykisk syge år for år.

Psykologi

Mange betragter Sigmund Freud (1856-1939) som psykologiens grundlægger. Han formulerede to

problemer: Hvad er det for et bevidsthedsmønster, som vores kultur er havnet i - og hvordan kan vi

komme ud af denne fastlåsthed. Her analyserede han sig frem til denne bevidsthedsstruktur:

Der er "det" (underliv). Det er her, at seksualiteten og drifterne er, og det er disse kræfter, der

sætter alting i gang i os. Så er der "overjeg’et", som er en hjernemæssig bevidsthed (hoved),

som vi bruger til at kontrollere og styre kræfterne fra underlivet. Og imellem disse to dannes

et "jeg", som er følelsesfuldt (bryst).

Selve mønstret er håbløst, mente Freud. Hvis man udlevede sine drifter fra underlivet, ville man

sikkert blive sat fast eller spærret inde. Og hvis man brugte hovedet på at holde underlivet under

kontrol, ville man blive deprimeret og neurotisk.

Så erkendte han, at ethvert menneske i sin barndom gennemlevede en proces, hvorved man

udviklede sig fra det naturlige og havnede i dette fastlåste mønster. Og han udviklede en metode,

som han kaldte psykoanalysen, hvor man i sine tanker skulle gå tilbage til dengang, hvor mønstret

blev skabt - for så at prøve at komme ud af det.

Metoden går ud på, at man skal ligge på en briks, og at psykologen sidder bagved. Så skal man

fortælle om sin barndom, og psykologen skal hjælpe og vejlede, så man til sidst oplever helt

detaljeret, hvordan man stivnede i bevidsthedsmønstret. Når man bliver bevidst herom, kan man

indse, at man stadigvæk i dag udfører de samme handlinger som dengang. Nu udfører man dem

53


ikke overfor sin mor og far, men over for sine kolleger, naboer samt sin kæreste og sine børn. Og så

kan man bevidst vælge at opføre sig anderledes.

De fleste psykologer i dag antager bare, at det euopæiske bevidsthedsmønster er ”normalt”. Hvis

nogle har psykiske problemer, skal de bare hjælpes til at at udføre det ”normale”. De skal lære at

kontrollere og styre deres kræfter fra underlivet. Og hvis de kommer for meget i kontakt med deres

følelser i brystet, skal de også lære at bruge hovdet til at kontrollere sig selv.

Sociologi

Auguste Comte (1798-1857) fandt på ordet sociologi - og udtænkte den teori, som hedder

positivisme. Her inddeles historien i 3 faser. I første fase styrer Gud. I anden fase opdager

mennesker, at de har nogle rettigheder. Og i tredje og nuværende fase, er det menneskene, der styrer

med deres forstand.

David Émile Durkheim (1858-1917) er den moderne sociologis fader. Han opdagede ligesom

så mange andre, at det europæiske menneske var spærret inde i et bestemt

bevidsthedsmønster. Og for ham var sociologisnes opgave at finde ud af hvorfor. En del af

forklaringen var, at børnene modtager en bevidsthedsmæssig påvirkning i skolen. Ved studier af

forskellige samfund og kulturer fandt han også ud af, at bevidstheden udvikler sig i gennem tiden.

Karl Marx mente, at det var de materielle, produktionsmæssige og sociale forhold, der skabte

bevidsthedsstrukturen.

Og sociologer i dag er stort set enige om, at bevidstheden bygges op gennem

erkendelsesprocesser. Det enkelte menneske deltager i en gensidig konstruktion af den sociale

virkelighed. De sociale strukturer skaber bevidsthedens strukturer, som så igen projiceres ud og

forstærker de sociale strukturer.

Disse videnskabelige teorier passer helt fint på mennesker, der er stagneret i det europæiske

energimønster. Forskerne har forsøgt at forklare, hvorfor man er havnet i dette mønster; men det har

været svært, fordi deres bevidsthed har været begrænset til dette energimønster.

Alle de oplevelser, som stammer fra andre enregimønstre, og som de nogle gange kommer i

kontakt med, overfører de til nogle tanker i analyse-energien, hvor de så mener, at disse tanker er

opstået på grund af opdragelsen og værdipolitikken, som igen bygger på vores kulturs historiske

erkendelser gennem flere tusinde år.

Jeg har givet en anden forklaring; og formålet har ikke kun været at beskrive processen fra det

oprindelige til det nuværende, men også give nogle bud på, hvordan man kan forandre bevidstheden

og den sociale virkelighed.

54


Samfundssystem

For flere hundrede år siden boede flertallet af Europas befolkning i landsbyer, hvor man

sandsynligvis udfoldede flere (måske alle) energimønstre. Og så var der i byerne en overklasse,

hvor man levede i familier med tjenestefolk og slaver, og hvor man havde et samfundsystem med

konge, adel og kapitalister; her var bevidstheden begrænset til analyse-enheds-energien.

Magten var hos kongen (hoved); og han havde politi og militær (underliv) under sig. Og

adelen og kapitalisterne levede så deres eget liv i nogle familier (bryst). Efterhånden som

kapitalisterne fik mere magt, opstod der et behov for at indskrænke kongens magt, så han kun

tog sig af politi og militær, mens man fik behov for at få et demokratisk parlament, der kunne styre

samfundet, så kapitalisterne ikke var i direkte krig mod hinanden, men bare konkurrerede indenfor

nogle loves rammer. Det gav anledning til det politiske system, som er liberalismen.

Liberalisme

Den engelske filosof Thomas Hobbes (1588-1679) betragtes ofte som den, der lagde fundamentet

for liberalismen. Han skrev i 1651 ”Leviathan”, hvori han gennemgår, hvordan et samfund bør

organiseres.

Han beskriver naturtilstanden - og mener, at det er den bevidsthed, der opstår med enhedsenergien.

Man er et individ – ikke et gruppemenneske. Glæden er at sammenligne sig med

andre mennesker. Man vil altid forsøge at rave til sig, og derfor kæmper man mod hinanden.

Inden der opstod nationer, var der derfor altid krig. Alle kæmpede mod hinanden.

Det passede ikke på landsbyerne; men det passede godt på adelen. De var altid i krig mod

hinanden, indtil der kom en stærk kongemagt, der kunne kontrollere dem.

Men efterhånden, som man er blevet civiliseret – filosoferede Hobbes, indgår alle borgere en

kontrakt med hinanden. Man danner en stat (hoved), der har politi og militær (underliv). Og

så laver man nogle love (hoved), som folket (underliv) skal følge. Hermed standede krigene,

mente han.

Der skal være en stærk statsmagt, helst en enevældig konge. Den enkelte borger overdrager så sin

ret til at handle naturligt (som et vildt dyr) til staten, fordi alle andre også gør det. Det er en gensidig

kontrakt. Hvis andre efterfølgende handler i modstrid til kontrakten, kan man anklage

vedkommende, som så kan blive straffet af staten. Og folk vil så overholde loven (kontrakten), hvis

de frygter en straf, der er større end den gavn, de forventer ved at bryde loven.

Hobbes tog udgangspunkt i menneskets natur, mente han. Man skal ikke bygge staten på et

grundlag om, hvordan mennesker bør være, men hvordan mennesker faktisk er.

Det, der skete i bonde- og arbejderbevægelserne, var, at man begyndte at skifte rundt mellem alle

energimønstrenes bevidstheder – og opfattede det som frihed. Men det forholdte Hobbes sig ikke til.

Han tilhørte overklassen og kendte ikke til de fattige. Og på intet sted i hans bog betvivler han, at

analyse-enheds-energiens bevidsthed er den eneste ene.

I dag har vi en tilsvarende tankegang hos borgerlige politikere, der vil bekæmpe bander og mafia.

De skal have en større straf end den gavn, de opnår ved at bryde loven. Og så tror man, at de til

sidst erkender, at det er smartest at overholde loven. Det virker imidlertid ikke, fordi disse bander

og mafia knytter an til territorie-energien, hvor de tænker på en helt anden måde.

”Alt, hvad der ikke er ulovligt, er lovligt”, skrev Hobbes. Og loven skal helst kun omhandle politi

og militær. Formålet med staten er nemlig udelukkende at forhindre, at borgerne fører individuel

55


krig mod hinanden. De skal være så civiliserede, at de erkender, at deres individuelle frihed opnås

ved en stærk stat.

Da både rige og fattige har lige meget gavn af staten, skal de også betale lige meget i skat. Staten

skal ikke blande sig i borgernes indbyrdes forhold; men for at undgå at de allerfattigste gør oprør af

nød, skal staten forsørge dem.

De europæere, der i de år flyttede til Amerika, brød sig ikke om denne liberale tankegang. De syntes

ikke, der skulle være nogen lov, der styrede. For det gav ikke frihed. Og de syntes heller ikke, at

staten skulle tage sig af fattige, fordi det betød, at de, som arbejdede og tjente penge, skulle aflevere

noget i skat til de fattige, som så bare fik noget uden at arbejde.

I stedet for en undertrykkende og kontrollerende lov (hoved) skulle der være total frihed. Det

er udlevelses-energiens bevidsthed. Det er de konservative og republikanere, der har denne

opfattelse. Man skal bare udfolde sig frit, og så overlade det til Gud (hoved) at styre alting.

Til gengæld skulle der være en forfatning (hoved), som gav rammerne for den frie

udfoldelse.

Tilbage til Europa. Den engelske filosof John Locke (1632-1704) skrev i 1690 ”To afhandlinger om

styreformen”. Første afhandling er en kritik af, at Gud har indstiftet det enevældige kongedømme.

Locke mener, at det er mennesker, der har indstiftet det. Mange år senere i 1773 udkom en ny

udgave, hvor første afhandling var udeladt. Denne ”Anden afhandling om styreformen” havde

undertitlen ”Et essay om borgerstyrets sande oprindelse, rækkevidde og formål”. Locke er i

overvejende grad enig med Hobbes, men Locke mener ikke, at mennesker i naturtilstand

nødvendigvis altid bekriger hinanden. Men de rager til sig. Og det, som de så har opnået, skal

samfundet sikre. Derfor skal staten ikke bare være politi og militær. Den skal også sikre den private

ejendomsret – ved at lave love omkring økonomien.

Locke mente, at ingen bør eje mere, end han selv kan forbruge, så der ikke går noget til spilde,

som andre kunne have glæde af. Det er faktisk det, som kaldes brugsret. Du har ret til det, du har

skaffet dig, så længe du bruger det. Idéen for Locke var nemlig kun, at du har ret til at skaffe dig

noget, og så har du ret til at bruge det.

Så meget land som en mand tilsår, beplanter, forbedrer, opdyrker og kan forbruge

udbyttet af, så meget er hans ejendom.

Men så var der et problem med penge, fordi en mand kunne dyrke mere, end han selv forbrugte - og

så sælge det og få penge. Hvad det indebar af problemer, mente Locke, at andre måtte tage sig af.

Da alle mennesker (som sagt) af naturen er frie, lige og uafhængige, kan ingen

fjernes fra denne tilstand og underkastes en andens politiske magt uden sit eget

samtykke. Den eneste måde, hvorpå nogen kan opgive sin naturlige frihed og

pålægge sig borgersamfundets bånd, er ved at enes med andre mennesker om at

tilslutte sig og forenes i et fællesskab for at leve behageligt, sikkert og fredeligt

sammen og trygt kunne nyde sin ejendom med en større sikkerhed mod enhver

udenforstående.

Det interessante er ”mod enhver udenforstående”. Og det knytter an til enheds-energien.

Splittelsen mellem højre og venstre side indebærer, at en mand, der identificerer sig med

højre side, og en kvinde, der identificerer sig med venstre side, danner en kernefamilien, som

får børn. Og udenforstående er så dem uden for familien. Det er helt i modsætning til

landsbyfællesskaberne; her ville bønderne mene, at udenforstående var dem, der ikke boede i

landsbyen.

56


Med hensyn til frihed, mente Locke, at alle dem, der ikke ville være med til at indgå en

kontrakt (hoved) med hinanden (underliv) – og altså bruge analyse-energiens bevidsthed,

havde frihed til at lade være. De befandt sig så kun i enheds-energiens bevidsthed, som var

naturtilstanden med alles krig mod alle.

At bønder og arbejdere skulle ønske sig frihed til at danne lokale fællesskaber, hvor de udfoldede

alle energimønstrenes bevidstheder, indgik aldrig i Lockes fantasi.

Da menneskene går ind i et samfund med det store formål at kunne have deres

ejendom i fred og sikkerhed, og da det store redskab og middel hertil er de love,

der fastsættes i det samfund, er den første, grundlæggende positive lov i alle stater

stiftelsen af den lovgivende magt,…

Så argumenterer Locke for en 3-deling af magten. Parlamentet (den lovgivende magt) mødes kun

engang i mellem; men da der skal regeres hele tiden, må der være nogle (den udøvende magt), der

altid styrer samfundet. Og da lovene ikke skal være tilfældige, men retfærdige, skal der være kendte

dommere, der kan øve retfærdighed.

Argumenterne er meget spinkle – og kan ikke forklare en 3-deling. Men det gør Locke heller

ikke meget ud af. 3-delingen er naturlig. Man skal bare føle efter. Så mærker man 3

magtcentre i sin egen bevidsthed. Det er i hoved og underliv i højre side – og bryst i venstre. I

hovedet tænker man, og det skal bruges til at lave love. I underlivet har man sin dyriske kraft, og det

skal bruges til politi og militær. Og i brystet har man følelser, og det skal bruges til at dømme

retfærdigt.

Locke indrømmede, at der faktisk aldrig havde været tale om, at borgere havde indgået sådan en

kontrakt med hinanden og underkastet sig statsmagten. Det var ligesom kommet af sig selv hen ad

vejen. Som jeg har argumenteret for tidligere i bogen, overfører man strukturerne fra sit

energimønster til strukturen i hjernen. Og herfra overfører man det til sociale strukturer i samfundet,

så man til sidst får den struktur, der passer til energimønstret. Og analyse-enheds-energien var

overklassens energimønster. Tjenestefolk og slaver var interne fænomener i en familie – og havde

ikke noget med samfundet at gøre.

Den engelske filosof Adam Smith (1723-1790) skrev i 1776 ”En undersøgelse af nationernes

velstand, dens natur og årsager.” Det var 5 bøger, som meget konkret og levende beskriver værdiers

opståen og distribution i samfundet. Bøgerne blev hurtigt meget populære og blev til liberalisterne

teoretiske fundament.

Smith mente, at det, som er godt for den enkelte, også er godt for samfundet. Når han

argumenterede for det, forestiller han sig, at alle arbejder, og at der altså ikke er nogen kapitalister.

Der er en bonde, en smed og en bager. Hvis én af dem laver noget godt, bliver det godt for alle.

Hvis bonden for eksempel kan producere en saftigere gulerod, er det ikke kun ham selv, der får

glæde af det; de andre kan også glæde sig over den bedre gulerod. Alle vil også gerne sælge så dyrt

som muligt og købe så billigt som muligt. Og så er der nogle frie markedskræfter, der regulerer

priserne. Og de er retfærdige. Hvis en smed reparerer en ovn for bageren, og smeden har brugt ½

time, så betaler bageren med så mange brød, som han kan lave på ½ time. Og når de har vænnet sig

til at bruge penge, er værdien af smedens og bagerens arbejde det samme; nu foregår det bare med

penge i stedet for direkte bytte.

Selvom Smith indledningsvis rigtigt erkendte, at arbejde er det eneste værdiskabende, skiftede han

hurtigt over til at se på, at kapitalister har jord og penge. Deres penge kan så bruges til maskiner, så

der kan opstå arbejdsdeling, og hermed kan man producere hurtigere og mere. Aflønning skal derfor

57


ikke kun ske til arbejderne, men også til kapitalisterne. Og så gennemgår han, hvordan man kan

lave en samfundsøkonomi.

Smith mente så stadigvæk, at det, som er godt for den enkelte, også er godt for alle. Og han mente

også, at markedets frie kræfter regulerer alting til alle tilfredshed. Det er der imidlertid ingen

argumentation for.

Smith lagde grundlaget for den borgerlige økonomi. Den bygger på enheds-energiens

bevidsthed. Den går ud på at lægge alle økonomiske transationer sammen. Det er ligegyldigt,

om det er produktivt, svind eller snyd – bare det er økonomiske transaktioner. Det er den

samlede økonomi, man herefter forholder sig til.

Så bruger man analyse-energiens bevidsthed til at regulere den samlede økonomi. Helt op til

1920 var de borgerlige økonomer dog særligt opmærksomme på, om der blev produceret

nytteværdi eller ej; men det er man holdt op med. De fleste store virksomheder i dag har en

regnskabchef til at styre virksomhedens produktion – og så har de en anden økonom, som bruger

virksomhedens penge til spekulation. Og den sidstnævnte tjener 3-4 gange mere, end virksomheden

tjener på produktion.

Efter den borgerlige revolution i 1789 blev magten 3-delt. Man havde parlamentet (hoved),

der lavede lovene. Så havde man regeringen (underliv), der med militær, politi og

embedsmænd udgjorde kræfterne i samfundet. Og man havde domstolene (bryst), der skulle

tage stilling til stridigheder mellem mennesker. Og så havde man markedet frie kræfter, hvor den

enkelte kapitalist kunne gøre, hvad der passede ham; for hvad der var godt for ham, var også godt

for alle i samfundet, mente man.

Men så kom de økonomiske kriser, hvor det, der var bedst for den enkelte kapitalist, var

ødelæggende for arbejderne og samfundet. Og der kom forurening, hvor det var bedst for den

enkelte kapitalist at være ligeglad med spildevand og giftaffald, for det kunne de andre tage sig af.

Og det, der var bedst for den enkelte bonde, var at tørlægge søer, moser og åer, så han fik mere jord,

men det ødelagde det økologiske kredsløb på egnen, hvilket ikke var hans problem. Det var også

bedst for en kapitalist at lade maskinerne køre hurtigere og hurtigere, for arbejdsulykker og

nedslidning var ikke hans problem. Internationalt var det bedst at at handle med udviklingslandene,

så man fik stadig flere varer mod at betale mindre og mindre.

Det interessante er, at liberalister stadig mere, at det, der er godt for den enkelte kapitalist, er godt

for alle. Men nu er til tilføjet en forklaring, hvad der ikke var tidligere.

Forklaringen er nu, at hvis man ikke indretter alt efter liberalismens tankegang,

så får man et samfund, hvor alt styres fra toppen; og det vil blive endnu værre.

Den liberale idé er derfor ikke perfekt; men den er den bedste af de muligheder, der findes. Og der

findes kun 2 muligheder. Enten rettes alt ind efter enheds-energiens bevidsthed, eller også rettes alt

ind efter analyse-energiens bevidsthed. Og de liberale kan bare pege på socialisterne, for de mener

det samme – bare omvendt, at man skal styre alt fra toppen.

58


Frit samfund

Men nu vil jeg gennemgå alle 8 energimønstre og se på, hvordan magtfordelingen ville blive, hvis

alle 8 energimønstre fik tildelt deres naturlige magtindflydelse i samfundet. Det er selvfølgelig mine

meninger, og det er begrænset af min fantasi. Og det er derfor kun en illustration, hvordan det kunne

blive. Det er så op til læseren at danne sig sin egen forestilling. Og så håber jeg, at det giver

anledning til diskussion.

Den gode brug af analyse-energien handler om at opbygge indsigt og viden (hoved) om,

hvordan de forskellige sociale bevægelser (underliv) virker i samfundet. Det sker på

universiteter. Men også undersøgelseskommissioner og politiske udvalg med besøg af

eksperter og interesseorganisationer deltager. Al denne viden skal så samles sammen i et

demokratisk parlament, hvor valgte politikere skal beslutte økonomiske prioriteringer og lave love,

der angiver rammerne for, hvad man bør holde sig indenfor, samt hvilke mål, man bør have for øje,

når man handler på samfundets vegne.

I dag, hvor der ikke længere er adskillelse mellem den lovgivende og den udøvende magt, laver

politikerne love, der helt ned i detaljen fortæller, hvad man skal og ikke må. Det hænger sammen

med, at disse politikere er stagneret i analyse-energien – og tror, at de kan bestemme, hvad folk skal

have af viden (hoved), som kan styre dem (underliv).

Udlevelses-energien bruges til den udøvende magt. Den bruges til ledelse og administration,

hvad enten det er regering, byråd eller de enkelte embedsmænd og skolelærere. Lovene

(hoved) er allerede lavet, og de angiver formål og rammer. Opgaven går så ud på at få

sociale processer (bryst) til at fungere sammen med produktion og materielle vilkår (underliv). I dag

siger sådan en politiker eller embedsmand ofte, at han ikke kan udtale sig om den konkrete sag; han

kan kun snakke om det generelle, som gælder for alle. Det er, fordi hans bevidsthed er i analyseenergien,

hvor man kan snakke om rammer og formål. Men med denne nye magtdeling skal han

netop snakke om en konkret sag. Mens parlamentets politikerne vælges med nogle års mellemrum

og skal repræsentere de forskellige befolkningsgrupper, skal politikere og embedsmænd, der

administrere til enhver tid kunne afsættes af befolkningen, som så kan vælge en anden i stedet for.

En administrator skal selvfølgelig normalt rette sig efter parlamentets love. Men parlamentet er

bagud skuende og kun kan lovgive ud fra de erfaringer, man har gjort. Man kan ikke forudse alle de

problemer, der kommer – især ikke, hvis mennesker i samfundet udfolder fri bevidsthedsenergi på

tværs af alle energimønstre. Så sker der nemlig en udvikling, som hele tiden forandrer og forvandler

virkeligheden. Administrationen skal selvfølgelig i hvert tilfælde begrunde deres beslutninger, så

borgerne har grundlag for at genvælge dem eller udskifte dem. Og der skal også være en

forfatningsdomstol, der kan ophæve deres beslutninger, hvis disse beslutninger går imod

parlamentets love, og der ikke foreligger passende årsager til at fravige disse love.

I dag er der et hierarki i det offentlige. Reelt er det kommunale politikere, de ansætter

en skoleleder, og han ansætter så lærerne. Lærerne kan godt holde møder, hvor de i

fællesskab (underliv) diskuterer og kommer med forslag til lederen (hoved). Men

kommunen har en række krav til skolen, som lederen (hoved) skal bringe videre til lærerne

(underliv). Og lærerne skal udfylde en masse skemaer, som de skal give til lederen. Hele

undervisningen er også tilrettelagt af nogle landspolitikere (hoved), som har besluttet, hvor mange

timer lærerne (underliv) skal undervise i de enkelte fag, og hvad faget skal indeholde. Man tvinger

hermed lærerne til at holde sig til analyse-energien, når de skal undervise. Så skal læreren (hoved)

viderebringe en viden til eleverne (underliv). Hermed er hele undervisningen spærret inde i et

bevidsthedsmønster, hvor der godt nok foregår en doktrinerende undervisning, men ingen læring.

Læring handler om at gennemleve en erkendelsesrunde – eller i det mindste en del af heraf. Læreren

eneste chance for at overleve psykisk og bevidsthedsmæssigt er at bruge analyse-energien som et

59


skjold. Han (underliv) tager derfor bevidsthedsmæssigt afstand fra ledelsen og lærersamarbejdet

(hoved). Han er ligesom eleverne offer for systemet. Han gemmer sig bag sin faglighed og mener

ikke, at han kan klare de pædagogiske udfordringer, der er. Der er selvfølgelig nogle få skoler, hvor

det fungerer anderledes; men det er meget få. Mønstret findes også på sociale institutioner,

plejehjem, boligforeninger mm.

Men med den nye indsigt skal man skifte til udlevelses-energien. Lederen har ikke nogen magt.

Lærere, forældre og elever kan til enhver tid afsætte ham. Og de kan vælge en anden. Kommunen

har så ikke længere en leder, der skal styre lærerne efter kommunens ønsker. Kommunen skal

bevilge penge til undervisning ud fra de rammer og formål, som nationale politikere har besluttet.

Og kommunen kan så nægte at give penge, hvis lærerne, forældrene, eleverne og deres valgte leder

ikke overholder rammerne og formålet. Hermed har man åbnet for, at der kan foregå

erkendelsesrunder, som kun kan fungere, hvis de styres af deltagerne selv.

Man snakker meget om kommunalt selvstyre. Og hermed mener man, at de kommunale politikere

skal fungere som et lille parlament, hvor de med analyse-energien træffer lokale beslutninger.

Hermed har man massevis af kommuner, der har de samme udfordringer og problemer, og derfor

ideelt set har brug for de samme erkendelser og administrative praksis. Der sidder så lokale

politikere, der drømmer om at være statsminister eller præsident, men hvor de må nøjes med et

meget mindre territorium at herske over.

Med den nye indsigt skal de skifte til udlevelses-energien. De skal ikke træffe nogle generelle

beslutninger eller fastlægge rammer og formål. De skal administrere. Og her er det, at de så vidt

mulig skal overholde lovene; men at de også kan tage hensyn til lokale forhold, konkrete uforudsete

problemer samt knytte an til praktiske muligheder, der findes lokalt.

Når administrative politikere har sådan en frihed, er det nødvendigt med en

forfatningsdomstol, der bygger på hengivelses-energien. Man skal have en overordnet

traktat eller grundlov (hoved), som alle (bryst og underliv) skal følge. Ud over egentlige

retssager skal der også være en ombudsmandsordning. Det er embedsmænd, der skal være modvægt

til administratorerne. En ombudsmand kan selv tage initiativ til at gribe ind, hvis han bliver

opmærksom på, at en administrator har overtrådt en lovgiving, og at der ikke foreligger rimelige

begrundelser for at gøre det, eller at administratoren har overtrådt forfatningstraktaten eller

grundloven. Men ombudsmandsordningen er også et klagekontor for almindelige mennesker. I dag

er det sådan, at hvis en tandlæge har ødelagt min kæbe under en operation, kan jeg klage til

Tandlægerådet; men de beskytter i virkeligheden tandlægerne. Og hvis en advokat har svinget mig,

kan jeg klage til Advokatrådet; men de beskytter i virkeligheden advokaterne. Der er faktisk

tusinder af klageråd, som jeg som borger kan klage til. Men reelt er der ingen, der varetager mine

interesser. Der er brug for en magtinstans, som hjælper mig i klagesager. Og der skal ikke være

mange klageråd, men kun ét. Hvis jeg så er blevet udsat for noget, som er urimeligt, kan jeg gå til

sådan et ombudsmandsråd og klage. Og hvis de også synes, jeg er blevet urimelig behandlet, skal de

have myndighed og magt til at gribe ind. De skal kunne tvinge en offentlig instans til at ændre

beslutning. De skal også kunne gribe ind overfor private virksomheder og give dem påbud, pålægge

dem tvangsbøder eller rejse retssager imod dem.

Den gamle europæiske domstol - med enheds-energien - findes stadigt overalt i Vesten.

Men i mange europæiske lande er tilliden til den og retsfølelsen blevet mindre og mindre år

for år. Politikerne mener, at de repræsenterer folkets retsfølelse. Og derfor laver de love,

som dommerne skal rette sig efter. Hvis politikerne så synes, at der skal dømmes hårdere, laver de

loven om og hæver strafferammen, og så forventer de, at dommerne følger loven og hæver

straffene. Reelt er det en ophævelse af domstolene selvstændige magt. Og det er at tvinge

60


efolkningen til at have en rets-tanke i stedet for en rets-følelse. Det er at kræve, at analyse-energien

skal herske i alle forhold.

Derfor skal domstolene genskabes, sådan som den var i starten efter den borgerlige revolution.

Dommerne skal vælges blandt folket og af folket. Og de skal også kunne afsættes af folket. De skal

dømme i overensstemmelse med folkets retsfølelse, som er følelser (bryst) – og ikke ud fra nogle

politikeres love. Og en dom skal falde, mens gerningsmand, offer og lokalbefolkning stadig har

følelserne i erindring. Der skal dømmes retfærdigt, så en gerningsmand ikke får strengere straf end

andre gerningsmænd, der har begået en tilsvarende forbrydelse. Og det sikres ved retsprotokoller,

som skal være offentlige.

Så kan det være, at der et par år er en folkestemning for at give strengere straf til voldtægtsmænd;

og så skal dommerne følge denne retsfølelse. Og måske skifter det så efter nogle år, så folk synes, at

disse straffe er blevet for hårde, og at der skal dømmes mildere; og så skal dommerne igen følge

denne retsfølelse.

I mange lande er der store etniske befolkningsgrupper, der har vidt forskellige retfølelser. Sålænge

der er sådanne kulturforskelle, må hver af disse grupper vælge dommere, der tænker og føler i

overensstemmelse med det energimønster, som sådan en gruppe indentificerer sig med. Og når en

person skal dømmes, skal det være af en dommer, der er valgt af den befolkningsgruppe, som

personen tilhører. Er der stridigheder mellem 2 personer eller grupper fra hver deres etniske

befolkningsgruppe, skal der være 2 dommere, der er valgt af disse befolkningsgrupper. Det fungerer

allerede visse steder i Østen med stor tilfredshed for alle parter.

Dette energimønster har vi i Vesten kun brugt i revolutionære oprørsgrupper; og dem har der

altid været nogle af. Brugen af territorie-energien er en magt, der kommer nedefra

(underliv) i samfundet. Bevidstheden består dels af heltehistorier, hvor der kæmpes for

visdom (hoved) og kærlighed (bryst) – og dels i, at man bruger sin vilje og kraft (underliv) til at

agere i samfundet.

Undertrykkende magthavere har altid bekæmpet det og snakket om gadens parlament, optøjer og

terrorister. Og man har forsøgt at bilde befolkningen ind, at trygheden kunne opnås, hvis man

ringede efter politiet.

Jeg boede på et tidspunkt i en bydel, hvor man ikke havde tilstrækkelig med tilbud til børn og

unge, og der var så en gruppe 10-12 årige drenge, der næsten hver aften morede sig med at smadre

ruder. De fleste beboere i området kendte godt denne drengebande. Man vidste, hvem de var, og

hvad de lavede. Man man kunne ikke gribe ind. Hvis en voksen mand for eksempel havde gået hen

og givet nogle af dem en endefuld, mens pigerne stod og grinte, ville denne mand blive anholdt og

anklaget for vold og havne i fængsel. Så det gjorde man ikke.

Alle dem, der mente, at de var klogere end andre, mente, at man skulle løse

problemet ved hjælpe af analyse-energiens bevidsthed. Problemet var jo, at drengene

(hoved) ikke havde lært at kontrollere dem selv (underliv). Deres forældre havde

ikke magtet at få dem til at stivne helt i analyse-energien, hvor man (hoved) skal styre sig selv

(underliv). Og så hjælper det ikke at give dem smæk. Det vil bare forværre deres opførsel. Og det er

jo helt rigtigt, hvis drengene ikke magter andet end analyse-energien. Derfor skulle politi, skole og

socialkontor samarbejde om en pædagogisk indsats. Her hjalp det jo ikke om at behandle drengene

som en gruppe, for analyse-energiens bevidsthed er total individuel.

På skift sidder der så en politibetjent, en lærer eller en socialrådgiver og holder foredrag (hoved)

for en dreng (underliv) om, hvordan han skal tage sig sammen og lære (hoved), hvordan man skal

opføre sig (underliv). Det virker stort set ikke, for drengebandens bevidsthed knytter sig til

territorie-energien. Så forestiller de offentlige opdragede sig, at man skal bevise (hoved), at en

dreng (underliv) har smadret en rude. Og med dette bevis kan man tvinge drengen til at overgå til

analyse-energien. Og det virker selvfølgelig; men det virker anderledes, end opdragerne er klar

61


over. Det, som drengen så oplever, er, at han (underliv) er offer for pamperne (hoved). Man truer så

drengen med indespærring i institution eller fængsel, så han (underliv) kommer under pædagogers

eller fangervogters konstante kontrol (hoved). Men det virker jo heller ikke, for drengens

bevidsthed i forbindelse med sin bande hænger stadig fast i territorie-energien.

På lang sigt har det udviklet sig sådan, at der er kommet flere og flere bander, der bliver mere og

mere asociale. Og politiet og myndighederne kan ikke finde på andet end at spærre dem inde. Så har

man ro for dem sålænge. Men når de kommer ud igen, er de bare blevet endnu mere asociale og

skaber endnu større problemer.

En drengebande er noget helt naturligt. Det er en udfoldelse af territorie-energien. I alle samfund til

alle tider er der opstået sådanne bander. Det er en mandenergi; men kvinder kan også. Det handler

om at forsvare landsbyen eller samfundet. Uden sådanne bander var menneskeheden blevet ædt af

vilddyr. Og uden disse bander havde adelsmænd og andre despoter holdt de fattige som slaver.

Drengebanderne er folkets hære. Det er befriere og forsvarere. De opstår af sig selv, fordi territorieenergien

er en del af os. Under naturlige forhold vil de være bander af drenge, bander af unge mænd

og bander af voksne mænd. Og det vil være sådan, at de små vil se op til de store. De vil tilegne sig

heltehistorier og lære, hvad der er rigtigt og forkert, når man skal være helt. Og de voksne, der er

kommet ud over ungdommeligt dårskab, vil være rollemodeller for de yngre, men også være dem,

der direkte opdrager de yngre. Her foregår opdragelse ikke med analyse-energien, men med

territorie-energien. Og det handler ikke om at splitte en bande eller sætte nogen i fængsel. Det

handler heller ikke om rå vold. Det handler om kombinationen af at være ægte helt og så

demonstere sin vilje til magt. Vi ser det hos dyrene. De kæmper om en magtposition. Oftest er det

bare markeringer eller skinangreb. Og hvis det endelig bliver til direkte kamp, holder den hurtigt op,

hvorefter hierarkiet er etableret.

I det nuværende samfund er det forbudt at udfolde sig på denne måde. For det indebærer, at

befolkningen får en magt, som også kan bruges politisk. Kun indefor politiet og militæret er det

tilladt at bruge territorie-energien. Da man jo ikke kan afskaffe menneskers natur – og dermed

heller ikke teorritorie-energien, flyder det dagligt med kriminalfilm, hvor man så i fantasien kan

gennemleve de tanker og følelser, som er forbudte.

Et vigtigt politiske tema er ghettoer. Politikerne gør alt, hvad de kan for at forhindre, at de opstår

– og hvis de eksisterer, begrænse deres magt og helst fjerne dem helt. Ved at gennemtvinge en

særlig boligpolitik isolerer man familierne fra hinanden. I en enkelt boligblok skal familierne helst

ikke kende hinanden. Og når der bliver en bolig ledig i de boligselskaber, hvor politikerne har

gennemført love, som skal varetage beboernes interesser, sørger man for, at det bliver objektive

principper, der bestemmer, hvem der skal flytte ind, sådan at man undgår, at beboerne danner

fællesskaber med ensartede interesser. I et fleretages hus kender man dårligt nok naboen, og dem

ovenover og nedenunder kender man slet ikke. Mange steder giver man beboerne nogle pseudodemokratiske

rettigheder, så de kan holde møder i deres boligafdeling og bestemme farven på

malingen i opgangen og lignende. Men det er kun nogle få procent af beboerne, der møder op, fordi

alt kører efter analyse-energiens bevidsthed, som roses højt som demokrati, men som er total

udemokratisk, fordi andre energimønstres bevidstheder og sociale udfoldelser er fraværende.

Med en ny magtdeling, hvor man inddrager territorie-energien, bliver der her tale om en landsbys,

en bydels eller en boligafdelings folkemagt, hvor man lokalt er opmærksom på de problemer, der

opstår, og hvor man også kan anvende bandernes magt, hvis der er enkeltpersoner eller grupper, der

ikke kan finde ud af at deltage i fællesskabet.

Det vigtigste i territorie-energien er den åndelige heltedyrkelse. I nogle samfund ses et

præstestyre, der jævnligt holder opbyggende taler til folket. Hvis man ikke vil have det, må man på

anden måde have en konstant lokal debat om, hvad der er rigtigt at gøre.

62


Så er det bander af ældre brødre – der har passeret årene med tåbelige aktiviteter – som nu tager

affære og irettesætter deres yngre brødre. Eller en gruppe af voksne mænd, der møder op i en

familie og fortæller, hvordan man opfører sig, når man bor tæt sammen med andre familier.

Folkemagt kan kun fungere, hvis der er et modsvarende folkeråd, hvor lokalbefolkningen

har en aktiv kommunikation om de problemer, der opstår. Det bygger på samlingsenergien;

og her skal følelser (bryst) og visdom (hoved) formuleres konkret – og også

fungere som en slags lokal folkedomstol. Er der for eksempel en drengebande, der opfører sig

forkert, skal man klare opgaven lokalt. Man skal turde sætte navn på bandens medlemmer og

beskrive dens handlinger. Og man skal så supplere med visdom og følelser – samt heltehistorier –

og lade ovennævnte folkemagt tage affære.

Folkeråd skal være accepteret af myndighederne og skal kunne sende politiet væk og ophæve

tvangsforanstaltninger fra socialkontoret. Ideelt set kan man helt afskaffe politi og socialkontor.

Men man kan også vælge at have dem til at tage sig af problemer, som andre ikke gider eller magter

at tage sig af.

Folkeråd kan være beboerråd, gaderåd, kvartersråd, soldaterråd, fabriksråd, transportråd mm.

Indenfor socialistiske kredse havde man engang en idé om, at sådanne råd skulle udgøre hele

samfundsmagten, og at de så bare skulle samarbejde. Men det udviklede sig hurtigt til, at der kom

nogle pampere (hoved), som vidste bedre end andre (underliv), og så var man tilbage i analyseenergien.

Folkeråd har heller aldrig kunne klare alle samfundets opgaver, og så er der opstået en

statsmagt (hoved), der har været hævet over folkerådene (underliv) - og altså igen er havnet i

analyse-energien.

I Sovjetunionen havde man i 30’erne en masse folkeråd, som man kaldte sovjetter; men i 1936

genindførte man reelt det borgerlige demokrati med analyse-energien. Mange følte, at det var at

forråde revolutionen; men det var også nødvendigt for at kunne løse fælles problemer på en

demokratisk måde. Samlings-energien og folkemagt kan ikke stå alene. I Sovjetunionens blev det til

en gradvis tilbagegang fra samlings-energien til analyse-energien.

Men nu vil vi se på nogle politiske områder, hvor der vil være konstruktivt at skifte

fra analyse-energien til samlings-energien. I de almennyttige boligforeninger, som

opfører, udlejer og administrere boliger, består ledelserne af mennesker, der selv bor

i villa, og hvor de tjener væsentlige mere på at administrere folks boliger, end de folk, som bor i

boligerne. Disse ledere er stagneret i analyse-energien, hvor de selv (hoved) er hævet op over

beboerne (underliv), og hvor de tror, at de er bedre end beboerne til at løse beboernes problemer.

Samtidig med at de tror, at de er en hjælp til beboerne, sørger de primært for, at beboerne ikke kan

danne ghettoagtige fællesskaber, som udgør en magt, der er rettet mod boligselskabets magt.

Her bør man ændre den overordnede lovgivning, så det ikke kun er principper (hoved), der afgør,

hvem der skal flytte ind i en ledig bolig, men at det også er sociale, familiemæssige og

følelsesmæssige (bryst) relationer, der afgør hvem, der skal bo i samme boligafdeling. Og så skal

det altid være familierne selv (bryst), der direkte er ansvarlig for administrationen (hoved) – og ikke

som med analyse-energien, hvor der er en administration (hoved), der er adskilt fra og hævet op

over beboerne (underliv).

I dag bliver en boligafdeling bare fyldt op med beboere, som ikke kender hinanden. Og der gøres

intet for at tage sig af sociale problemer. Det har man kommunen til. Her bruger man nemlig også

analyse-energien, hvor man for eksempel har en særlig kommunal ordning, hvor nogle

administratorer fordeler børnehavepladser. I den boligafdeling, hvor jeg bor, er der slået to

lejligheder sammen til en børnehave. Og hver morgen kommer forældre fra mange andre

boligafdelinger kørende med deres børn. Dem, der bor i afdelingen skal være meget heldig, hvis de

kan få en plads til deres barn, for de har ingen særrettigheder i forhold til at få anvist

børnehaveplads. Så er der en masse børn i denne børnehave, som har professionelle pædagoger, der

63


tager sig af dem. Og så leger børnene med hinanden om dagen, hvor de kun får professionel

opdragelse. Og om aftenen er de sammen med deres forældre. Deres bevidsthed bliver helt sikkert

spaltet, så de havner i det traditionelle energimønster med analyse-enheds-energien.

Men hvis man skifter over til samlings-energien, så magten havner hos beboerne, vil det alt

sammen ændres. Så bliver børnehaven for dem, der bor i boligafdelingen. Børnene leger så med

hinanden i løbet af dagen. Og når forældrene kommer hjem, bliver børnene ikke adskilt fra

hinanden, men fortsætter med at lege med hinanden. Persionister, som bor i afdelingen vil helt

naturligt få nogle opgaver sammen med børnene. Og så lærer børnene gamle mennesker at kende og

bliver socialiseret til andet end professionelle ledere. Forældrene vil sikkert også benytte hinanden

som barnepiger. Hvis man skal ud en aften, kan ens barn da lege sammen med et af de børn, som

barnet kender fra børnehaven, og som måske bor i naboopgangen. Og så kan barnet også sove her.

Så er der en førtidspensionist, der har været ude for en trafikulykke, og som derfor ikke kan være på

arbejdsmarkedet. I dag sidder hun og kigger fjernsyn hele dagen. Hun keder sig og føler tilværelsen

meningsløs. Men hvis man skifter over til samlings-energien, får hun en opgave i børnehaven. Man

sparer hermed en pædagog, så forældrene ikke skal betale så meget. I stedet for at en pædagog altid

skal gøre noget for børnene, bliver det nogle gange børnene, der skal gøre noget for

førtidspensionisten.

Når man så bliver gammel og har svært ved at gå op og ned ad trapper, vil andre familier forbarme

sig over én, og så bytter man lejlighed, så man kommer ned i stuen. Når der er grillfest i gården,

sørger de andre for at hente de gamle ud. Og hvis de har problemer med at handle ind, finder man

en ordning, hvor et af de store børn klarer indkøbene.

For en del år siden havde jeg en kæreste, der var ansat i kommunen i forbindelse med hjælpemidler

til gamle mennesker. Der var for eksempel af gammel dame, som havde svært ved at rejse sig op fra

toiletsædet. Og så blev min kæreste sendt ud for at afdække hendes problem. Der blev skrevet en

mindre afhandling, som blev behandlet i et socialudvalg. Og hvis man besluttede at hjælpe den

gamle dame, overgik sagen til hjælpemiddelcentralen, hvor man havde indkøbt nogle meget dyre

håndtag, som var videnskabelig afprøvet for ældre mennesker. Og så kom der en håndværker ud og

opsatte håndtaget hos den gamle dame. Det tog normalt 3 måneder fra sagen startede, til håndtaget

var sat op. Og alle udgifterne tilsammen løb op til over 30.000 kr. Se, hvis nu den gamle dame

havde et reelt fællesskab med andre i hendes boligafdeling, er jeg ret sikker på, at der ville blive sat

et håndtag op i løbet af en dags tid, og at det sandsynligvis intet kostede, fordi man havde fundet

noget brugt.

I dag er der socialister, der råber op om, at der ikke skal skæres ned på de sociale udgifter til

børnehaver og ældrepleje mm. Vi har råd til velfærd, siger de. Men hvad er det for en velfærd, som

børnene, de syge og de gamle får. Det er analyse-energiens form for velfærd. Her betaler alle

(underliv) skat til det offentlige (hoved), som så fordeler noget ned til folk (underliv), der ikke har

noget med hinanden at gøre.

På arbejdspladser har man noget lignende. Der er arbejdstilsyn, sikkerhedsrepræsentanter og et hav

af ekspertråd, der tager sig af arbejdernes sikkerhed. En femtedel af dem går psykisk ned på grund

af stress. Mange har daglig hovedpine. Medicinforbruget er steget med over 800 % de sidste 10 år.

For få år siden kom en gennemsnitsarbejder på hospitalet én gang om året; nu er det to gange. Hvad

ville der mon ske, hvis det ikke var analyse-energiens, men samlings-energiens bevidsthed, der

styrede? Tænk, hvis det ikke var eksperter (hoved), der skulle bestemme, hvad folk (underliv)

kunne tåle. Tænk, hvis det ikke var en lægeerklæring eller en langvarig undersøgelse på hospitaler,

der skulle afgøre, om man kunne klare en bestemt arbejdsbelastning eller ej?

64


Med samlings-energiens bevidsthed ville man danne et arbejderråd, hvor både viden (hoved) og

følelser (bryst) tilsammen fandt ud af, hvad man ville acceptere.

Hvem er det, der planlægger, hvor mange busser der skal være, og hvornår de skal køre? Det er

folk, der bor udenfor byen og altid kører i egen bil. De har store uddannelser, der har givet dem

viden (hoved) om, hvordan trafikken fungerer for masserne (underliv); og denne viden tager

politikerne så til sig. Vi vil sikre, siger de (hoved), at der er de busser, som folk (underliv) har brug

for. Jeg har lyttet til sådanne forsikringer, mens man de sidste 10-15 år har forringet og skånet ned

på busdriften. Hvad ville der ske, hvis det var dem, der brugte busser, som også lagde busplanerne?

Politikerne forsvarer analyse-energiens bevidsthed med, at der er begrænsede ressourcer. Hvis alle

skal bestemme, vil man jo mene, at der skal gives penge til det, som man selv har brug for. Og så er

der ikke råd til det, som andre har brug for. Det er jo ganske logisk. På nøjagtig samme måde kan

man argumentere for, at hvis alle mennesker boede på landet og var selvforsynende med fødevarer,

behøvede vi ikke så mange forretninger. Det er jo også logisk. Men fordi noget er logisk, behøver

det ikke at være klogt.

Med skaber-energien får man en bevidsthed om at tilhøre et fællesskab. Normalt bliver det

udfyldt af en præsident eller en konge. Men en præsident er enten repræsentant for analyseenergiens

eller udlevelses-energiens bevidsthed og kan ikke udfylde den bevidsthed, som

repræsenterer skaber-energien. En konge blev for mange hundrede år siden valgt af folket. Og hvis

man var utilfreds med lokale pampere som adelsfolk og embedsmænd, kunne man gå til kongen og

blive frit stillet, så adelsfolkene og embedsmændene ikke længere kunne bestemme over én.

Oprindelig var det også landsbyerne, der selv valgte nogle unge mænd, som de sendte til kongen for

at være soldat, for så fik kongen en stærk hær og kunne derfor bestemme over adelen og få dem til

at behandle folket ordentligt. Men det udviklede sig jo til, at kongerne blev undertrykkere, og

indførte en arvefølge, så folk ikke længere kunne vælge konge frit. I vor tid og i vores del af verden

har en konge eller dronning fået frataget sin magt, men har stadig bevaret arvefølgen. Det betyder,

at befolkningen på den ene side føler, at det er meningsfuldt at have en konge eller dronning, for så

føler de skaber-energien. Men alle dem, der føler behov for sammenhæng mellem energimønstrene,

kan ikke føle sådan en konge eller dronning som repræsentant for dem. Hvis vi skal have et

samfund, hvor alle energierne spiller sammen, skal vi have en institutionel ceremoni omkring

fælleskabet, og så skal der være en valgt person, som er fællesskabets repræsentant. Hvis man ikke

kan lide begrebet konge eller dronning, kan man vælge begrebet statsambassadør. Vedkommende

skal kunne afsættes af folket. Men når man først er valgt, vil det være naturligt, at man forbliver på

posten, til man dør. Det er nemlig ikke vedkommendes fantastiske tanker eller smukke udseende,

der tælle noget. Det er, at vedkommende er et menneske.

Når folk så skal vælge en ny konge, dronning eller statsambassadør, vil man foretrække et

menneske, der ikke er splittet mellem tanker (hoved), følelser (bryst) og krop (underliv). Det skal

gerne være en slags kulturpersonlighed, der har prøvet lidt af hvert, og som kan rumme det hele.

Det skal også være en person, som kan og vil repræsentere skaber-energiens bevidsthed. Den er

fuldbyrdelsen af en social proces, hvor alle har bidraget med idéer, og alle har ydet alt, hvad de

kunne for fællesskabet, og hvor man til sidst finder sammen i en fælles følelse, hvor man viser alt

for hinanden, deler alt med hinanden og fester sammen. Det indebærer, at en konge, dronning eller

statsambassadør skal vise sin familie frem, fortælle om sine vanskeligheder, blotlægge sine følelser,

udtrykke sine bekymringer og dele fællesskabets glæder og sorger.

En sådan person skal ikke være hævet over folket, svarende til analyse-energien. Det skal være en

person, som folket føler som sin nære ven og ligestillede. Det skal være én, som folk siger ”du” til,

og hvor man kan snakke med vedkommende om alt. Man er på fornavn med hinanden.

65


Personen skal så selvfølgelig udfylde rollen som statsambassadør, når det drejer sig om at

repræsentere landet. I stedet for skiftende politiske ledere, som altid skal politisere, får man så en

repræsentant for folket, der kan snakke frit.

I de kongedømmer, der er tilbage i Europa, og hvor kongen har mistet al magt, er der det tåbelige

og komiske, at kongen ikke må snakke om politik, og hvor det ofte er politikerne, der har skrevet

den tale, som kongen holder. Det skyldes igen, at alt skal rettes ind efter analyse-energien, hvor der

kun må være ét magtcenter. Med en ny magtfordeling vil kongen faktisk have en magt. Han må

sige, lige hvad han vil. Og ingen andre skal kontrollere det. Han kan dog afsættes af folket. Han har

ikke nogen embedsmænd eller hær. Men hvis folket har valgt klogt, kan man her få en person, der

siger det, som andre ikke tør sige, men som trænger til at blive sagt.

En kirke, tempel, moské og andre tilsvarende religiøse institutioner skal accepteres som

nogle menneskelige fællesskaber, der eksisterer i samfundet, men som er udenfor

samfundets regler og normer. Hvis de for eksempel gemmer og beskytter en kriminel, har

myndighederne ingen ret til at trænge ind og gribe ham. Sådan en samfundsinstitution havde de

amerikanske indianere. Sådan er det indenfor den katolske kirke. Mange protestantiske kirker har

ingen officiel holdning hertil; men her er der mange præster og andre, der også følger kirkens

oprindelige tradition.

Man kan nemlig ikke afskaffe denne bevidsthed, som knytter sig til modtager-energien. Her er

en sammenhængende kraft (underliv, bryst og hoved), som ingen samfundsinstans eller menneske

kan bestemme over – eller adskille i dele. Og det er en visdom, som igen og igen trækker tæppet

væk under vore ”sandheder”, og som kan gøre os ydmyge.

I Kina, hvor man hylder ateisme, har man en tradition for et meritokrati, hvor særligt vise

mennesker - der vælger sig selv og hinanden - udgør en forsamling, der skal tage sig af

miljøproblemer, minoriteter, fremtidige generationers rettigheder og tilsvarende emner, og som

blander sig i den politiske proces i en dialog med de folkevalgte. I mange Islamiske samfund har

man også et præstestyre, der på tilsvarende vis blander sig i politik. Her i Europa blander Paven sig

engang imellem, og rundt omkring spiller den katolske kirke også en indflydelse i dagligdagen.

Vi har haft nogle eksempler på, at flygtninge har gemt sig i en kirke for at undgå at blive sendt

tilbage til det land, de er flygtet fra; og så har politiet gået ind i kirken og hentet dem. Og politikere,

som mener, at analyse-energien skal styre alt, har argumenteret med, at samfundets magthavere har

ret til at komme overalt – også i en kirke. Men i et samfund, hvor alle energimønstrenes

bevidstheder skal kunne udfolde sig frit, vil der altid opstå sådanne spirituelle, åndelige eller

religiøse fællesskabet. Og her har politiet eller politikerne intet at gøre.

Ledere af disse fællesskaber har ment, at deres kirke er helt uden for loven. De skal ikke betale skat.

Og de skal heller ikke benytte sig af domstolene. Det er i virkeligheden en slags oprør mod, at

analyse-energien er eneherskende. Det går helt tilbage til 1400-tallet, hvor magten blev delt mellem

adelen på den ene side og kirken på den anden. Og kirken har lige siden opfattet sig selv, som om

de står uden for samfundet.

Helt grotekst har det været, at mange katolske præster har misbrugt børn seksuelt, og at kirkens

ledelse har ment, at man også på dette område ikke skulle inddrage samfundets institutioner så som

politi og domstole.

Det er på tide, at kirken igen bliver en del af samfundet. Den skal selvfølgelig ikke ejes af staten.

Og staten skal selvfølgelig ikke administrere kirken. Det skal også gøres helt frit at oprette moskeer,

templer og andre bygninger samt danne spirituelle fællesskaber, sådan som man selv har behov for

det.

Religion er ikke en privatsag. Det er altid en samfundssag. Om man tror på Gud, Allah, indiske

guder, kinesernes forfædre, ånderne i Afrikas jungle, eller om man har andre forestillinger om den

66


evidsthed, som bygger på modtager-energien, er ligegyldigt. Det handler altid om kræfter, der

påvirker fællesskabet.

Dem, der er stagneret i analyse-energien, mener jo, at det er naivt og primitivt at have nogen

bevidsthed, der knytter sig til andre energimønstre. Og især modtager-energiens bevidsthed anses

nærmest for latterlig og dum. Men det er den ikke. Alt, hvad jeg har skrevet i mine bøger, ligger i

forlængelse af modtager-energiens bevidsthed.

Når alt fungerer godt, er der ikke behov for at manifestere modtager-energien. Så fungerer alting

bare. Det er, når afmagten melder sig, eller udfordringerne bliver for uoverskuelige, at mennesker

får behov for denne form for bevidsthed. Det er her, at jeg bliver lille og mærker Guds kraft. Og det

er her, jeg råber til jer andre og beder jer om at være med.

Socialister har svært ved at acceptere skaber-energien og modtager-energien. Liberalister har svært

ved at acceptere territorie-energien og samlings-energien. De tror, at man helt kan afskaffe disse

energimønstres bevidstheder. Men hvis man kigger på alle samfund til alle tider, vil man opdage, at

alle 8 energimønstre har fungeret og fungerer i den sociale virkelighed. Man kan nemlig ikke

afskaffe dem. De er en del af menneskenes natur.

Når man i dag kigger på udviklingslandene og ser, at de har et kaotisk politisk system, hvor alle

energimønstrene udspiller sig på forskellige måder, har socialiseter og liberalister den opfattelse, at

det vil tage mange år at udvikle disse lande, så de når frem til ”demokratiet”, hvor kun analyseenheds-energien

(liberale) eller kun analyse-energien (socialister) hersker. Man tror, at mennesker i

de lande har en primitiv bevidsthed, og at de skal lære en masse. Men sandheden er, at de ikke

behøver lære noget. Hvis man indretter samfundet naturligt, vil der af sig selv opstå en 8-deling af

den politiske magt. Og alle vil føle det selvfølgligt, at magten skal deles sådan. De beslutninger, der

så bliver truffet, og de retfærdighedsindgreb, der følger med, vil alle finde rigtige.

Det er kun, når enkelte grupper i samfundet sætter sig udenfor fællesskabet og vil herske over

andre, at bevidstheden splittes – og at der kommer en magtelite, der bekæmper nogle af

energimønstrenes bevidstheder.

Frihed

De fleste frihedsbevægelser har altid nogle doktriner, så friheden let bliver at gå fra én ufrihed til en

anden. Hvis det er godt, at samfundet organiseres, så der kommer 8 magtinstanser svarende til de 8

energimønstre – skal alle så indrette sig helt efter det? Hvis man for eksempel ikke vil være aktiv i

noget folkeråd? Skal man så tvinges til det? Hvad nu hvis der er en gruppe mennesker, der synes, at

de har det bedst med altid at være i skaber-modtager-energien? De kan godt lide at leve ude i

naturen og føle sig som en del af naturen. Skal de så kunne sætte sig uden for samfundets norm?

Kan man med andre ord bruge liberalismens bevidsthed, hvor man anvender analyse-energien

til at se, at der er et magtsystem (hoved), der styrer folket (underliv), men at man selv (bryst)

gerne vil have lov til at udfolde sig anderledes?

Og der er svaret ganske enkelt, at et hvilket som helst

energimønsters bevidsthed kan udfolde sig frit. Men der er en

begrænsning. Mens liberalister bygger deres samfundsmodel på idéen om, at man kan gøre, som

man har lyst til, så længe andre har samme muligheder – og at samfundet altså består af individer,

der egentlig ikke har noget med hinanden at gøre – er der her tale om en udvidelse, så den enkelte

kan gøre, som man har lyst til, så længe andre har samme muligheder, samt at fællesskabet har

mulighed for demokratisk at gennemføre noget, som den enkelte så må indrette sig under. Det har

liberalister allerede i praksis accepteret. De synes bare, at fællesskabet skal udføre så lidt som

muligt, fordi de frygter topstyring. Det, som de på et eller andet tidspunkt vil erkende, er, at der skal

67


en vis minimum af indhold i de 8 magtcentres aktiviteter, for at det kan fungere. Ellers bliver det,

som de frygter.

68


Den endelige revolution

Der er en gammel indianervision om den endelige revolution; og den går ud på, at børnene kan løbe

rundt på jorden på bare fødder. Det tog mig mange år, inden jeg forstod det; men det er ganske

simpelt. Nu skal jeg forklare det.

I slutningen af 70’erne rejste min kæreste og jeg rundt et par år for at arbejde på økologiske,

organiske og biodynamiske gårde; og bagefter slog vi os ned på en gård for at producere sunde

fødevarer. Den første vinter sendte vi bud til 5 af de gårde, vi havde arbejdet på og bad dem om at

sende os nogle gulerødder. Og en dag sad min kæreste og jeg så og gennemførte et forsøg. Jeg lagde

5 gulerødder på bordet, én fra hvert sted, hvor vi havde arbejdet. Og så skulle min kæreste smage på

dem og fortælle, hvordan de var dyrket. Og det kunne hun godt. Denne her har fået komøg, men

mangler lidt kompost. Denne her har kun fået plantekompost, men den mangler nogle stoffer osv.

Så byttede vi rundt, og hun lagde også 5 gulerødder, som jeg så skulle gætte, hvordan de var dyrket.

Det var ret let. Denne her er lidt saftig, men den mangler noget sukker. Og denne her dufter kun af

nogle få stoffer osv. Nå, men vi havde altså lært, hvordan man kan dyrke på forskellige måder, så

planterne kommer til at smage forskelligt. Og i løbet af et par år fik vi lært at producere en gulerod,

der var saftig, så den mindede om et æble, olieholdig, så den mindede om en avocado, krydret, så

den mindede om en krydderurt, sødlig og dog basisk. Jeg læste en masse om dyrking, og fandt ud

af, at guleroden var fremavlet for over 600 år siden af munke, som brugte den som medicin. Og jo,

det prøvede jeg også på flere syge mennesker. 5 store gulerødder om dagen i en uge var lige så

kraftig som penicillin.

På vores rundrejse erfarede vi, at de fleste eksperimenterede med at arbejde med hest, fordi de

havde fundet ud af, at det var mere effektivt end traktor. Det kom lidt bag på os; men da vi startede

vores eget jordbrug, anskaffede vi så en hest og hesteredskaber. Der var naboer, som på det

tidspunkt var over 80 år, men som i deres unge dage havde arbejdet med hest; og de kunne godt

forstå vores valg. Traktorer og alle andre landbrugsmaskiner havde aldrig været nogen

effektivisering. Det eneste positive havde været, at man kunne slappe af om vinteren, fordi man

ikke behøvede at fodre traktoren.

Om foråret gik jeg bag min hest og harvede. Det gik utrolig langsomt. Naboen kørte med sin

traktor. Hans mark var meget større, men han kom igennem hele marken meget hurtigt. Men hans

dyrkningsmetode tvang han til igen og igen at komme tilbage og køre over marken. Og da jeg var

færdig med min eneste tur over vores mark, måtte han igen ud og køre på hans mark. Han kørte

hurtigt; men jeg blev færdig før ham. Jeg skal ikke komme ind på metoderne, men blot nævne, at

jeg kun bearbejdede de øverste 10 centimeter, så jeg ikke ødelagde livsbetingelserne for

planterødder, biller og bakterier nede i jorden; mens han rodede op i det hele og var i konstant kamp

mod naturen.

Den jord, vi havde overtaget, var reelt en ørken. Så jeg fandt et sted i en skovkant, hvor jorden

duftede helt rigtigt; og her fyldte jeg en spand med overfladejord. Den var fuldt af livskraftige og

sunde bakterier. Jeg lagde denne jord som en stribe på 2 meter ved siden af vores hus. Og jeg lagde

en masse døde planterester blandet med jord overpå, så bakterierne havde noget at spise. Og

herefter vandede jeg, så de havde noget at drikke. Ovenpå lagde jeg noget halm som en dyne, så de

havde det lunt. Efter 2 måneder havde de spist det hele, og de havde formeret sig ganske meget. Jeg

lagde dem så ud i en ny stribe på 5 meter. Dækkede det med mange forskellige sunde planterester,

kom jord på og vandede. Og bakterierne formerede sig yderligere. Det fortsatte i over et år. Jeg var

meget opmærksom på, at bakterierne skulle have alle grundstoffer i deres ernæring, så jeg fodrede

69


dem også med vilde planter. Resultatet var, at jeg fik skabt en stambesætning af sunde jordbakterier.

Dem værnede jeg om på samme måde, som min nabo værnede om sine køer.

Hver år opformerede vi nye bakterier, og hver år spredte vi dem ud på et markstykke, hvor vi havde

sået forskellige græsarter. Græs er jo karakteristisk ved, at det hele tiden danner mange tynde

rødder, der kun lever i 3 uger, hvorefter de bliver til føde for bakterierne. Vi behøvede derfor ikke

strø så mange bakterier ud. Der skulle bare være nogle; så ville de formere sig selv, fordi der var

rigeligt at spise.

Jeg bemærkede så, hvordan naturen ”helbreder” sig selv. Først kom der nogle planter i overfladen

af jorden, som dannede vandrette stængler. Det er det værste ukrudt, som landmænd kender. Og de

bruger maskiner og gift til at fjerne det med. Men jeg lod det være. Det næste, der skete, var så, at

der kom nogle vilde planter, der sendte pælerødder dybt ned til grundvandet. Det betragtes også

som noget af det værste ukrudt, som landmænd bekæmper. Men nu sugede disse rødder vand op til

overfladen. Det næste var, at der kom vilde planter, der sugede forskellige grundstoffer op til

overfladen. I starten var vores jord ret kalkfattig. Men der kom en masse ukrudt, som netop trak

kalk op nedefra og aflejrede det oppe i de øverste jordlag. Efter 2 år var der kalk nok, og så kom der

andre ukrudtsplanter. Det varede 4 år, inden der var et jævn blanding af alt ukrudt. Det interessante

var, at de første slags ukrudt, som havde dannet et tæt lag af vandrette stængler i jorden, forsvandt

af sig selv, da der ikke var brug for dem mere.

I løbet af 4 år hævede jorden sig langsomt 30 centimeter over naboernes jorde. Hvert forår gik

naboerne og samlede sten på markerne. På vores jord sank stenene ned, så der aldrig var en eneste

sten på overfladen. I disse 4 år gik jeg rundt og samlede ting op på jorden. Jeg havde en meget stor

lomme på brystet; og så samlede jeg alt det op, som mennesker havde efterladt. Det var nøgler,

søm, plastikstykker, porcelæn, legetøjsstumper, værktøj og meget andet. Ofte samlede jeg et halvt

kilogram op hver dag. Efter 4 år havde jorden renset sig. Så kom der ikke mere.

En af mine store fornøjelser var at lægge mig på maven på en græsmark. På hver kvadratmeter var

der mindst 15 forskellige biller, der vandrede rundt i alle retninger. De havde alle mulige former og

farver. Når jeg tog en spade og gravede et hul i jorden, faldt jorden ikke sammen ned i hullet. Der

var så mange rødder og stængler, at de holdt sammen på jorden. På hullets sider kunne man så se,

hvordan der var nede i jorden. Der var gange, hvor billerne løb rundt. Der var revner oppe fra

overfladen ned gennem jorden, så når det regnede, løb vandet helt ned til grundvandet med det

samme. Og så var der tykke døde rødder, som trak vandet op nede fra grundvandet og fordelte det

til alle de mindre rødder i den øverste meter. Der så tørt ud. Men hvis jeg tog en klump jord og

pressede den min min hånd, løb vandet ud af den.

Vi dyrkede på skift ¾ af markstykkerne med grøntsager og korn; og her startede sæsonen med at

vælte alt ukrudt med en harve. Så spirede der bare noget nyt ukrudt, og det væltede vi så igen. Og så

spirede noget nyt ukrudt, som vi så væltede. Men vi bearbejdede kun de øverste par centimeter af

jorden. Så efter et par uger var alle ukrudtsfrøene spiret og væltet. Og så såede vi vore egne frø.

Gift-industrielle fødevarer indeholder 20-30 grundstoffer. Økologiske fødevarer indeholder 40-50

grundstoffer. Nogle biodynamiske fødevarer kan indeholde helt op til 60-70 grundstoffer. Men vore

indeholdt samtlige grundstoffer. Det giver en forskel. Almindelige kartofler og korn i dag består af

stivelse. Og når man spiser det, omdanner kroppen det først til en sukkerart, og dernæst kan man

fordøje det. Energimæssigt betyder det, at man først bruger energi til at omdanne det fra stivelse til

sukker, og bagefter får man så lige så meget energi ud af det, når man forbrænder dette sukker. Men

kartofler og korn hos os dannede direkte sukker. Og det var en meget speciel form for sukker, som

70


smagte meget godt. Jeg har i Syd-indien også smagt korn, der mere eller mindre bestod af sådan

noget sukker.

I flygtningelejre har man den praksis, at når flygtninge ankommer efter at have vandret i flere

dage uden mad, får de et stort måltid af korn. De bliver mætte og tror så, at de er reddet. Men kornet

er ikke den slags sukker, som de kender til. Det er stivelse. Og deres krop bruger så en masse energi

til at omdanne stivelsen til sukker. Og her bliver deres sidste energi opbrugt, inden de får gavn af

sukkeret. Resultatet er, at mange dør i løbet af natten. Så er der ikke så mange tilbage, som man skal

tage sig af. Det er selvfølgelig ikke bevidst mord, men uvidenhed – tror jeg.

Vi demonstrerede engang vores korn for andre. Når man havde skåret en skive, var overfladen så

olieholdig, at man kunne tro, at der var kommet et lag smør på. Folk spurgte, om det var rugbrød,

fordi det var så mørkt. Men det var hvedemel. Så spurgte de, om det var kage, fordi det havde en

fantastisk sødme. Men nej, det var rent mel.

Folk blev raske af at spise vore fødevarer. En kvinde, som havde haft astma i 30 år, blev helbredt i

løbet af et par dage. Vore tvillinger havde en medfødt sygdom, fortalte lægerne. De ville aldrig

være i stand til at producere hudfedt. Nå, det var vi nu ligeglade med. Det tog et par uger, inden

fedtproduktionen startede.

For et par år siden var jeg på restaurant sammen med nogle venner. Vi skulle have en meget dyr

bøf. Den havde hængt og var blevet mør. Og stegt på overfladen. Og jo, den smagte virkelig godt.

Den kom næsten op på højde med de selleribøffer, jeg spiste dengang, jeg var landmand.

Selleribøffen var næsten lige så fast i kødet som oksebøffen. Den var dog mere saftig. Den duftede

betydelig bedre. Og den havde en fantastisk smag. Jeg har aldrig smart noget så vidunderligt. Det

sker, at jeg i dag køber en selleri; den smager som en mellemting mellem pap og vat.

Når jeg i sin tid gik ud over marken en sommerdag, var det som en orgelkoncert. Så fløj der en

sværm på over tusinde fluer forbi, og de baskede med vingerne og lavede en bestemt tone. Og

bagefter kom en anden svæm forbi med en anden tone. Og rundt om i forskellige retninger kom

mange forskellige toner i forskellige styrker. Fuglene havde rigeligt at spise og fløjtede fornøjet.

Der var et år, hvor hele egnen blev hærget af en bestemt larve. På alle nabomarkerne blev planterne

ædt, indtil larverne ikke havde mere at spise, og de døde af sult. På vores mark blev hønsene og

fuglene meget tykke. Når jeg så på en kålplante, var der mindst 30 ædende larver på den, og så blev

jeg i tvivl om, hvorvidt den overlevede. Men jo, alle vore planter overlevede. Der var også et år med

tørke, så alt det, landmændene havde sået, døde. Og først senere, da det havde regnet, måtte de

begynde forfra. Deres planter havde brug for regn fra oven. Vore planter derimod fik vand nedefra.

Det blev suget op fra grundvandet. Den øverste meter var som én stor svamp fuld af vand. Og vore

planter manglede aldrig vand.

Efter et par år eksperimentere jeg med et mindre markstykke, hvor jeg droppede hesten og kun

arbejdede med hænderne og håndredskaber. Her kunne jeg sætte planterne meget tættere, fordi der

ikke skulle være rækker, som hesten kunne gå mellem. Og her opdagede jeg, at det var lige så let og

effektivt at arbejde med hænder som med hest.

Jeg besøgte flere andre landmænd, som havde oplevet nøjagtig det samme som mig. Og jeg

begyndte at læse om naturforskere, der havde underøgt den vilde natur. Her viser det sig, at det ikke

bare er den øverste meter, der er fuld af liv og vand. I tørre områder er der også vandårer, der ligger

vandret ned i jorden, og som fører vandet omkring. Der er ligefrem underjordiske floder, hvor

vandet føres ud i tørre områder, hvor det så fordeler sig i mindre vandårer, så der kommer

vandforsyning overalt. Og her er det især træernes rødder, der suger vandet op til overfladen. Men

der er også store ukrudtsplanter, der kan sende rødder meget dybt ned og tække vand op.

71


Hele jordkloden har sandsynligvis engang haft sådan en ”hud” af liv. Men så har mennesker ødelagt

det. De begyndte at dyrke jorden og lave landbrug. Måske opfattede de planterne som levende. Men

de behandlede jorden, som om den var død. Og dermed dræbte de den.

Det er sandsynligvis stagnationen i energimønstrene, der har medført denne bevidsthed, hvor

de himmelske kræfter (hoved) opfattes som døde – og hvor jorden (undeliv) også opleves

som død. Og så længe folk er stagneret sådan, kan de kun opfatte sig selv som levende – og

alt andet som dødt eller som noget, man kan dræbe.

I de sidste 40 år har man kigget i mikroskop på jordbakterier fra markerne. Der er færre og færre

bakterier. De få, der er tilbage, bevæger sig langsomt. Mange af dem er deforme, og mange kan

ikke formere sig. For hvert år går det mere tilbage. Vi er ved at udrydde det første led i fødekæden.

Der er omåder, hvor insekterne også uddør. I store landsbrugsområder er der ikke flere bier til at

bestøve planterne; så nu kan der kun dyrkes afgrøder med vindbestøvning. Ørkendannelse breder

sig. Engang var det nordlige Afrika et frugtbart område med blomstrende kulturer. De er nu væk.

Den ”hud”, som skal skal beskytte kloden og holde på livet, er væk. Fødevarerne er blevet dårligere

år for år. De smager også dårligere. De er nu så ringe, at de angribes af fremmede bakterier, som

også angriber mennesker og gøre os syge, så vi kan dø af det.

Men man kan faktisk genskabe den ”hud”, der skal dække jorden. Og jo, det er en dejlig følelse at

løbe rundt med bare fødder på sådan en græsmark. Det øverste lag er som et tæppe. Der er ingen

sten. Og nedenunder er der et netværk af stængler og rødder. Når man så løber rundt, giver jorden

efter på en fjedrende måde. Det er den endelige revolution.

72


3-deling;57

3-enig Gud;22

A

Adam Smith;57

ADHD;53

administration;59

Akademiet;41

aktivist;46

Alice Bailey;15

alienation;9;30;40

Amerika;56

analyse-energien;26;44;59

anarkister;44

Andrew Cohen;21

animisme;50

anti-psykiatri;52

arbejdstilsyn;64

Aristoteles;32;49

Asperger’s syndrom;51

ateist;27

Atlantis;18

Atman;13

Auguste Comte;54

Augustin;22

autisme;52

B

Bailey;15

bakterier;69

bare fødder;69

beskytte sig;26

Biblen;27

biller;70

Blavatsky;15

boligafdeling;63

borgerlig presse;28

borgerlig økonomi;36

buddhisme;21

bus;65

bøf;71

celledeling;12

centrum;11

chakra;17

clairvoyant;8

Cohen;21

Comte;54

C

D

David Émile Durkheim;54

debat;33

dekonstruktion;50

demokratisk centralisme;45

den gode ånd;24

deperdution;31;40

Index

depression;53

Derrida;49

Det ny Testamente;27

Det Store Hvide Broderskab;15

direkte aktion;44

diskurs;50

domstol;58;60

dreng;12

drengebande;61

dronning;65

drømmerejse;14

Durkheim;54

dødsforberedelse;13

E

Eckhart Tolle;19

ego;12

elektrochok;52

endelige revolution;69

energiknudepunkt;17

energimønster;5

enheds-energien;12;25;45;47;60

erkendelse;51

erkendelsesrunde;41

F

falk;14

fjer;26

flygtningelejr;71

folkemagt;62

folkeråd;63

forfatningsdomstol;60

formuleringsfase;42

Foucault;50

Freud;53

frihed;67

fødevarer;69

G

gadens parlament;61

genopstå;12

ghetto;62

Grof;5;39

grundstoffer;70

Gud;13;27

gudsprincip;11

gulerødder;69

guru;11

gård;69

H

Hatha-yoga;11

hel;16

Helena Petrovna Blavatsky;15

heltehistorie;61

hengivelsesenergien;12;18;25;45;47;60

73

hest;69

hinduisme;10

Hitler;18

hjort;7

hjælpemiddel;64

Hobbes;55

holistisme;23

hud;30;72

hul-ånd;13

høvding;7

håndtag;64

illusion;11

indianer;7

indianervision;69

Indien;10

investere;36

I

J

Jesus;18;23;27

Jiddu Krishnamurti;15

Jnana yoga;11

John Locke;56

jordbakterier;72

K

Karl Marx;35

karma;18

kartofler;70

kirke;66

klage;60

klassekamp;39

konge;65

konservative;56

kontrakt;55

korn;70

kors;26

kraftdyr;14

Krishnamurti;15

kristendom;22

Kriya yoga;11

Kuhn;50

kulørte presse;28

kvindeforskning;49

kød;27

Laing;52

ledelse;59

liberalister;45

Locke;56

lov;59

LSD;5

lykkepiller;53

lys;19

lægeerklæring;64

L


læring;59

løve;49

M

magt;58

Maitreya;15

mantra;11

Mao Tse-tung;22

Marx;35

marxistisk økonomi;37

massekommunikation;43

materialisation;26

medicin;53

meditere;11

meritokrati;66

Michel Foucault;50

modtager-energien;11;19;25;45;47;66

Mohammed;21

moské;66

munk;11

Månen;18

N

nationaløkonomi;35

naturtilstand;55

nervemedicin;53

nyreligiøsitet;18

O

OM;11

ombudsmand;60

onde ånder;23

oplyst mester;16

oprør;61

opsparingsparadoks;36

optøjer;61

orgelkoncert;71

overflade-ånd;13

oververden;14

P

paradigmeskift;50

parkeringsengel;10

parlament;58

Paulus;27

Platon;41

positivisme;54

postmoderne;50

pottetræning;30

presse;28

præsident;65

psykoanalyse;53

psykose;52

pyramide;26

R

Raja yoga;11

reformer;36

regering;58

reifikation;9;30;40

reinkarnation;12;14

rejse;10

republikanere;56

Republikanerne;22

retsfølelse;61

S

samlings-energien;13;24;44;63

samtaleterapi;52

selleri;71

shamanisme;14

Sigmund Freud;53

sjæl;10

sjælslegeme;12;18

skaber-energien;24;26;44;65

skizofreni;52

skolelærer;12

skriftsprog;41

Smith;57

sociologi;54

sovjet;63

spiritist;9

sport;31

spøgelse;9

Stanislav Grof;5

statsambassadør;65

sten;70

stivelse;70

stråler;17

sukker;70

Tanzania;36

tavshed;11

teleologi;50

T

74

telepati;7;11

tempel;66

teosofi;15

territorie-energien;11;26;43;47;61

terrorister;61

Thomas Hobbes;55

Thomas Samuel Kuhn;50

tibetaneren;15

tidligere liv;12;18

Tolle;19

Transcendental Meditation;11

tro;27

trodsalder;30

Tyskland;36

U

uddrive onde ånder;9

udlevelses-energien;10;26;44;59

ukrudt;70

underbevidsthed;41

underverden;14

undervisning;42

V

vente-teori;33

videnskab;49

vilde planter;70

virksomhedsterapeut;47

vision;69

yoga;11

Y

Ø

økonomisk vækst;38

Å

ånd;27

åndelig kanal;15

åndelige vejleder;14

åndeligt rumskib;15

ånden i glasset;9

åndsvidenskab;18

More magazines by this user
Similar magazines