P3-projekt - Susanne Lund Axelgaards hjemmeside - Forside

susannelundolesen.dk

P3-projekt - Susanne Lund Axelgaards hjemmeside - Forside

Det samfundsvidenskabelige basisår,

2. semester, P3-projekt

Projektperiode: 1. februar til 30. juni 2004

Afleveret af projektgruppe 514A:

Dennis Nørbjerg Andreasen

Jesper Møller

Susanne Lund Olesen

Morten Nyborg Pandi

Daniel Skogemann

Afleveret d. 9. juni 2004

Aalborg Universitet

Vejleder: Ove Mølvadgaard


Carlsberg skummer øllet via Dansk Retursystem

Indholdsfortegnelse

1 Indledning ................................................................................................................................... 4

2 Problemfelt ................................................................................................................................. 4

2.1 Problemstilling ..................................................................................................................... 4

2.2 Problemformuleringen ......................................................................................................... 5

2.3 Præcisering af problemformuleringens centrale begreber ................................................... 5

2.4 Dokumentation for problemstillingen .................................................................................. 6

2.4.1 Konkurrenceforhold på det danske ølmarked .............................................................. 6

2.4.1.1 Ejerforhold i bryggeribranchen ................................................................................ 6

2.4.1.2 Markedsandele ......................................................................................................... 6

2.4.1.3 Konkurrenceformer .................................................................................................. 7

2.4.1.4 Markedsindeks ......................................................................................................... 9

2.4.2 Dansk Retursystem A/S ............................................................................................. 10

2.4.2.1 Beslutningsorganet ................................................................................................. 10

2.4.2.2 Problemer ved DRS ............................................................................................... 11

2.4.3 Danskernes ølforbrug ................................................................................................. 13

2.4.3.1 Importeret øl – efterspørgsel og udvalg ................................................................. 14

2.5 Relevanskriterier ................................................................................................................ 16

3 Metode ....................................................................................................................................... 17

3.1 Opbygningen af problemformuleringen............................................................................. 17

3.1.1 Valg af problemformuleringstype .............................................................................. 17

3.2 Operationalisering .............................................................................................................. 17

3.3 Argumentation for valg af teorier ...................................................................................... 20

3.4 Empiri og anvendelsen af denne ........................................................................................ 21

3.4.1 Relevans for afsendte e-mails .................................................................................... 21

3.5 Kildekritik .......................................................................................................................... 22

3.6 Afgrænsninger .................................................................................................................... 23

4 Analyse ...................................................................................................................................... 25

4.1 Miljø-redegørelse ............................................................................................................... 25

4.1.1 Forbud mod dåser i Danmark – ”Dåsesagen” ............................................................ 25

4.1.2 Dåser kontra glas mht. miljøomkostninger og påvirkninger...................................... 27

4.1.3 Dåser kontra glas mht. transport og omkostningsniveau ........................................... 28

4.1.4 DRS og miljøvurdering .............................................................................................. 29

4.1.5 DRS – kun for udvalgte emballager ........................................................................... 31

4.1.6 Delkonklusion på miljø .............................................................................................. 33

Gruppe 514 A Side 2 af 78


Carlsberg skummer øllet via Dansk Retursystem

4.2 Konkurrence ....................................................................................................................... 33

4.2.1 Opdeling af emballage på det danske ølmarked ........................................................ 34

4.2.2 Gennemgang af bekendtgørelse 713 .......................................................................... 35

4.2.3 Mærkningsregler for engangsemballage .................................................................... 37

4.2.3.1 Pantmærket............................................................................................................. 38

4.2.3.2 EAN-stregkode og Add-on-kode ........................................................................... 38

4.2.3.3 Mærkningskategorier på det danske marked ......................................................... 38

4.2.3.4 Det problematiske i mærkningsreglerne ................................................................ 42

4.2.4 Gebyrer....................................................................................................................... 44

4.2.5 Indrapportering........................................................................................................... 47

4.2.6 Indsamling .................................................................................................................. 49

4.2.7 Delkonklusion på konkurrenceafsnit ......................................................................... 50

4.3 Konkurrenceteorier ............................................................................................................ 51

4.3.1 Monopol ..................................................................................................................... 51

4.3.2 Teorien “Raising Rivals Costs“ ................................................................................. 52

4.3.2.1 “Raising Rivals Costs” i praksis ............................................................................ 54

4.3.2.2 Delkonklusion på ”Raising Rivals Costs” ............................................................. 56

4.3.3 Teorien ”Constestable Markets” ................................................................................ 56

4.3.3.1 Contestable Markets i praksis ................................................................................ 59

4.3.3.2 Delkonklusion på ”Contestable Markets” .............................................................. 61

5 Konklusion ................................................................................................................................ 62

6 Perspektivering ........................................................................................................................ 67

7 Procesafsnit ............................................................................................................................... 71

7.1 Gruppeprocesser................................................................................................................. 71

7.2 Arbejdsprocesser ................................................................................................................ 71

7.3 Læreprocesser .................................................................................................................... 72

7.4 Vejlederrolle....................................................................................................................... 73

7.5 Sammenfatning på P3 ........................................................................................................ 73

8 Litteraturliste ........................................................................................................................... 74

9 Bilag ........................................................................................................................................... 76

9.1 Bilag 1 - E-mails brugt i projektet ..................................................................................... 76

9.2 Bilag 2 – ”Pantens vej” under det nuværende system ....................................................... 78

Gruppe 514 A Side 3 af 78


Carlsberg skummer øllet via Dansk Retursystem

1 Indledning

I dag er det ved at være to år siden forbudet på dåser blev ophævet og fire år siden, at Dansk

Retursystem A/S (herefter DRS) blev etableret. DRS blev oprettet med det formål, at sikre

indsamlingen af engangsemballage og administrationen af pant i Danmark. Men hvordan er årene

efter DRS oprettelse og dåseforbudets ophævelse så gået? Har DRS’ oprettelse, og den samtidige

indførelse af engangsemballage på det danske marked, været til fordel for forbrugerne eller for

udenlandske bryggerier, der nu burde have bedre mulighed for at komme ind på markedet? Det er

denne problematik vi gerne vil beskæftige os med i dette projekt, specielt set i lyset af den kraftige

kritik DRS har været udsat for. Retursystemet er blevet kaldt konkurrenceforvridende, fordyrende

og indskrænkende for øludvalget.

Passer disse beskyldninger eller er det opspind? I dag er DRS ejet af de største i bryggeribranchen

med Carlsberg i spidsen, og der findes ingen importører eller repræsentanter for udenlandske

bryggerier i DRS’ ejerkreds eller bestyrelse. Har ejerforholdet i DRS afgørende betydning for

forholdene på det danske ølmarked? Det er overordnede disse spørgsmål vi gerne vil kigge nærmere

på i dette projekt.

2.1 Problemstilling

2 Problemfelt

Normalt, når man ser på fusioner, opkøb eller mere generelt på ejerskab af en virksomhed, så plejer

formålet at være profit. Måske ikke lige med det samme, men i hvert fald på sigt. Set i det lys er det

mærkeligt, at Carlsberg er involveret i en virksomhed som DRS, der netop ikke må give overskud. 1

Hvorfor så investere i denne? Der vil ikke umiddelbart være omkostningsmæssige fordele herved, i

tillæg hertil kommer de etableringsomkostninger, der har været for Carlsberg ved DRS. Dvs. de

investeringer, blandt andre Carlsberg har gjort sig i DRS, virker ikke umiddelbart rationelle – så

hvorfor denne interesse? Der synes ikke umiddelbart at være et åbenlyst svar på dette spørgsmål, og

derfor har vi valgt at undersøge omstændighederne nærmere. Der ligger måske andet end direkte

økonomiske fordele bag. Det kan være for at opnå oplysninger til stor gavn for Carlsbergs

konkurrenceevne. Eller er det måske miljøet, som ligger til grund for Carlsbergs interesse i DRS?

1 Kilde: Publikation: ”Fakta om dansk retursystem”, s.8

Gruppe 514 A Side 4 af 78


Carlsberg skummer øllet via Dansk Retursystem

Samtidigt med, at der tilsyneladende er en uoverensstemmelse mellem ”normale” profithensyn for

en virksomhed og DRS’ manglende mulighed for at give profit, står DRS overfor stor kritik.

Kritikken går på, at DRS hæmmer konkurrencen gennem besværlig administration og gebyrer, der

fører til fordyrelse af udenlandsk øl og indskrænker udvalget for forbrugeren. Dette hævdes gjort

gennem favorisering af nationale bryggerier, især Carlsberg, via skæve gebyrer og ulige krav til

emballage mv.

Humlen af ovenstående er, at det virker besynderligt, at Carlsberg sidder tungt ved roret af DRS

uden, at de umiddelbart står til, at få nogen direkte profit ud af det. Samtidig bliver DRS beskyldt

for at skævvride markedet. Det er denne mulige sammenhæng, der har fanget vores interesse og er

blevet fokus for dette projekt. Vi vil derfor undersøge, om Carlsberg har indflydelse til at kunne

påvirke ølmarkedet gennem DRS, samt hvordan indflydelsen konkret udspiller sig.

2.2 Problemformuleringen

Hvordan bruger Carlsberg sin indflydelse i Dansk Retursystem A/S, til at holde

udenlandske ølmærker ude af det danske ølmarked?

Ud fra antagelsen om Carlsbergs indflydelse på forholdene i DRS, har vi opstillet nogle opgaver

som vi vil undersøge, for at hjælpe os med at besvare vores problemformulering. Først vil vi vise, at

Carlsberg har indflydelse i DRS. Dernæst vil vi analysere vores materiale og på baggrund heraf

vurdere, om Carlsberg kan udnytte denne indflydelse, og om de gør det? Vi vil desuden

sandsynliggøre, at Carlsbergs engagement i DRS skyldes muligheden for at påvirke ølmarkedet

med henblik på at holde udenlandske ølmærker ude.

2.3 Præcisering af problemformuleringens centrale begreber

• Bruger – hvordan Carlsberg benytter sin position i Dansk Retursystem A/S.

• Carlsberg – koncernen Carlsberg Breweries A/S, som bl.a. bryggerierne Tuborg og

Carlsberg hører under.

• Indflydelse – den position Carlsberg har i DRS, bl.a. i form af aktieandel og antal

bestyrelsesposter.

• Dansk Retursystem A/S – det selskab, der står for indsamlingen af engangsemballage i

Danmark og som administrerer dette.

• Udenlandske ølmærker – ølmærker med andet oprindelsesland end Danmark.

• Det danske ølmarked – køb og salg af øl indenfor det geografiske område Danmark.

Gruppe 514 A Side 5 af 78


Carlsberg skummer øllet via Dansk Retursystem

2.4 Dokumentation for problemstillingen

I dette dokumentationsafsnit vil der blive gennemgået dokumentation for de anførte påstande i

problemformuleringen. Vi starter med en gennemgang af markedsforholdene på det danske

ølmarked for at vise, at Carlsberg er den dominerende udbyder. Herefter fokuserer vi på

organisation DRS og dens nuværende struktur, for at dokumentere, at Carlsbergs indflydelse i DRS

er lige så dominerende, som den er på ølmarkedet. Afsnittet sluttes af med dokumentation for, at

ølimporten er stigende, trods Carlsbergs indflydelse i DRS.

2.4.1 Konkurrenceforhold på det danske ølmarked

Vi vil i dette afsnit dokumentere Carlsbergs dominerende position på det danske ølmarked. Vi vil

først give et overblik over ejerforholdene i den danske bryggeribranche – altså hvem, der ejer hvem.

Herefter vil vi give en kort gennemgang af markedsandelene og illustrere markedssituationen vha.

tre forskellige markedsindeks og herudfra bestemme hvilken position Carlsberg har på ølmarkedet.

2.4.1.1 Ejerforhold i bryggeribranchen

Bryggeribranchen i Danmark består af flere aktører. I spidsen er først Carlsberg og dernæst

Bryggerigruppen. Begge bryggerier har flere underselskaber. Udover de nævnte findes der andre

bryggerier, som er opdelt i kategorierne ”Andre producenter af mærkevareøl2 ” samt ”Producenter af

Lavprisøl” i tabel 2.1 nedenfor. Desuden fremgår ejerforhold også af tabellen.

Tabel 2.1 Ejerforhold i bryggeribranchen i Danmark

Overordnede bryggeri

/ kategorier

Større underbryggerier

Carlsberg Breweries Carlsberg Tuborg Neptun Wiibroe

Bryggerigruppen Thor Ceres Faxe Albani

Andre producenter af

mærkevareøl

Thisted Hancock Fuglsang Refsvindinge

Andre producenter af

Lavprisøl

Vestfyn Harboe

Kilde: www.ks.dk/publikationer/konkurrence/2001/graensehand/graensehandel-13/

2.4.1.2 Markedsandele

Carlsberg er, trods det faktum at 88 pct. 3 af deres ølsalg går til udlandet, den største aktør på

ølmarkedet i Danmark med en samlet markedsandel på 67 pct. 4 De 67 pct. er sammensat af en

2 Bryggerierne under Carlsberg og Bryggerigruppen brygger hovedsageligt mærkevareøl.

3 Kilde: http://job.carlsberg.dk/tekstdatabase/omcarlsberg/breweries.doc

4 Kilde: http://dk.news.yahoo.com/040128/133/30gij.html

Gruppe 514 A Side 6 af 78


Carlsberg skummer øllet via Dansk Retursystem

markedsandel for mærkevareøl5 på 85 pct., mens de resterende 15 pct. er lavprisøl. Carlsberg sælger

dog ikke lavprisøl under eget navn, men bruger eksempelvis ”Neptun” som discountmærke.

Carlsbergs største konkurrent på det danske ølmarked er Bryggerigruppen, som blev dannet i 1989

ved en fusion mellem Ceres og Thor. 6 Fusionen blev gennemført, for at få en stærkere

markedsposition på det danske ølmarked, og i dag har Bryggerigruppen en markedsandel på ca. 15-

20 pct. 7 Endvidere har de, via deres aftale med Heineken fra 2003, om brygning og distribution af

Heineken i Danmark, en forventning om yderlig styrkelse af deres markedsandel. 7 Siden

lanceringen af Heineken i Danmark, har mærket opnået en markedsandel på ca. 1 pct. pr. feb. 2004,

hvilket udgør næsten halvdelen af salget af udenlandsk øl i Danmark. Bryggerigruppen forventer, at

Heinekens markedsandel vil stige til 2 pct. af det danske marked i 2004. 8

Den tredjestørste udbyder på det danske marked er Harboe, 9 der har valgt at differentiere sig ved, at

satse på lavprissegmentet og kombinere med høj kvalitet og god service. Trods deres position som

tredje største udbyder, har Harboe kun en markedsandel på ca. 8 pct. i 2003. 10 Udenlandske

bryggerier har en samlet markedsandel på 2 pct. i 2003. 11 Den resterende markedsandel på ca. 2-6

pct., kæmper mindre bryggerier om og her opereres fortrinsvis i nærområder.

Tabel 2.2 Markedsandele på det danske ølmarked

Carlsberg Bryggerigruppen Harboe Udenlandske bryggerier Resterende bryggerier

67 % 15-20 % 8 % 2 % 2-6 %

Kilde: Bygger på tal fra afsnit 2.4.1.2

Groft sagt er der kun to aktører på det danske marked. Nemlig Carlsberg og Bryggerigruppen, som

tilsammen sidder på 82-87 pct. af markedet.

2.4.1.3 Konkurrenceformer

På et hvilket som helst marked med flere aktører, er der tale om konkurrence.

Konkurrenceintensiteten, eller de enkelte aktørers medindflydelse på konkurrencen, afhænger bl.a.

af aktørernes markedsandele. Dvs. des større en aktør er på et marked, des større indflydelse har

denne på markedet. Når Carlsberg har ca. 67 pct. 5 af det danske ølmarked og nærmeste konkurrent

5 Kilde: http://dk.news.yahoo.com/040128/133/30gij.html

6 Kilde: www.bryggerigruppen.dk/WebPortal/BG/DK/bghome.nsf/Web/HistoryBreweryGroup.html

7 Kilde: www.bryggerigruppen.dk/webportal/bg/DK/Info.nsf/(AppACBGByKeyUnique)/AART-4UDC7H

8 Kilde: www.meals.dk/newsarticles.asp?show=newsarticles&newsarticle=900

9 Kilde: www.madogsundhed.dk/12_presseresume/8861mil.htm

10 Kilde: http://web.cbs.dk/studies/hd1/selvstuderende/eoe1case_0304.pdf

11 Jf. tabel 2.5 i afsnit 2.4.3.1

Gruppe 514 A Side 7 af 78


Carlsberg skummer øllet via Dansk Retursystem

Bryggerigruppen, har ca. 15-20 pct. 12 burde Carlsberg, alt andet lige, have større indflydelse på det

danske ølmarked end sine konkurrenter.

Uanset hvor stort et firma er, har det en måde at agere på overfor konkurrenter – via en

konkurrencestrategi som f.eks. ”Raising Rivals Costs” (herefter RRC) 13 eller ”Contestable

Markets” 14 . Firmaer bruger konkurrencestrategier til, at fastsætte overordnede nutidige og/eller

fremtidige handlinger for at klare sig i konkurrencen. Når en aktør udformer en

konkurrencestrategi15 er det grundlæggende først, at identificere sine konkurrenter, og dernæst finde

ud af hvor mange, der er på det pågældende marked. For at identificere, hvilket marked man

befinder sig på, og hvor mange konkurrenter, der er, kan man passende starte med at se på

konkurrenceformer. Dette gøres ved at opdele markedet, efter om det er et homogent16 eller

heterogent marked17 . Ølmarkedet er et heterogent marked, da forbrugerne udviser en vis grad af

præference over for produktet. Eksempelvis forsøger Tuborg at skabe præference ved at ”gøre noget

ved musikken”, mens Carlsberg primært markedsføres indenfor sportens verden. Efter at have

fastslået, om der udvises præference eller ej, skal man bruge antallet af udbydere samt deres

størrelse på markedet for, at kunne fastslå konkurrenceformen. Carlsberg er, som nævnt, klart den

største aktør efterfulgt af Bryggerigruppen samt en række mindre bryggerier. Ser man på

fordelingen af markedsandele kan man sige, at det danske marked er kendetegnet ved én stor aktør

samt et antal mindre. På den baggrund kan man kalde konkurrenceformen på det danske ølmarked

for et differentieret delvist monopol. 18

Nu da vi har defineret konkurrenceformen på ølmarkedet, vil vi yderligere anskueliggøre markedet

gennem en beskrivelse af konkurrencepositionerne på markedet. Carlsberg er markedsleder, hvilket

er defineret som følgende: ”Markedslederen er den dominerende på markedet, har den største

markedsandel og tager ofte initiativ til prisændringer og produktfornyelse”. 19 Bryggerigruppen må,

som den næststørste aktør, betegnes som markedsudfordrer: ”er en virksomhed inden for

forretningsområdet, som vil gøre markedslederen rangen stridig” 19 De ønsker altså at tage kampen

op imod markedslederen samt erobre markedsandele fra denne. På sigt kan importørerne

formentligt også indtage en stilling som markedsudfordrere, pga. de udenlandske bryggeriers store

ressourcer og vilje til at ekspandere. Ud over disse typer findes der også ”markedsfølgerne”, som er

12

Kilde: www.bryggerigruppen.dk/webportal/bg/DK/Info.nsf/(AppACBGByKeyUnique)/AART-4UDC7H

13

Jf. afsnit 4.3.2

14

Jf. afsnit 4.3.4

15

Herfra og til slutningen af dette afsnit har vi brugt kilden: ”Afsætning Niveau B”, s.199

16

Et marked med ensartede produkter, hvor der ikke er præference for de enkelte produkter.

17

Et marked med forskellige produkter, hvor der er nogen præference.

18

Differentieret pga. forbruger præference og delvist monopol pga. af Carlsbergs relative store markedsandel på 67 pct.

19 Kilde: ”Afsætning niveau B” s.199

Gruppe 514 A Side 8 af 78


Carlsberg skummer øllet via Dansk Retursystem

udbydere (som f.eks. Harboe og større importører), der har valgt ikke at udfordre markedslederen

pga. deres begrænsede størrelse. Til sidst er de aktører, der varetager nichér af markedet og

koncentrerer sig om små segmenter med høj præferencegrad (f.eks. små specialimportører og

mikrobryggerier).

Ovenstående viser, at Carlsberg besidder en dominerende position på markedet baseret på, at de har

den største markedsandel, et delvist differentieret monopol samt de har rollen som markedsleder.

Alt andet lige, bør Carlsberg kunne udnytte denne rolle. For at sætte dette yderligere i perspektiv,

har vi medtaget tre typer af markedsindeks, som antyder den ulige konkurrencesituationen på

ølmarkedet.

2.4.1.4 Markedsindeks

Antallet af aktører på et bestemt marked indikerer konkurrencesituationen. Kombinerer man dette

med de enkelte aktørers markedsandele får man markedskoncentrationen. Dette er en faktor som

Konkurrencestyrelsen og EUs konkurrencemyndigheder er vældigt interesserede i, for at kunne

skabe gode forhold for den frie konkurrence. Som instrument til at vurdere markedskoncentrationen

bruges især to mål: ”Herfindals indeks” 20 og ”Big-4” 20 , desuden har vi medtaget et mobilitetsindeks.

• Herfindals indeks: summen af de enkelte udbyderes markedsandele i anden potens. Maks.

indeks er 10.000, som betegner en situation med total monopol imens 1, som laveste indekstal

indikerer en markedssituation med fuldkommen konkurrence.

Herfindals indeks for det danske ølmarked baseret på Carlsberg og Bryggerigruppens

markedsandele på det samlede danske ølmarked, som er på hhv. 67 pct. og mellem 15 til 20 pct. er

som følger: 4.71421 og 4.88922 . Til sammenligning udviser de amerikanske

konkurrencemyndigheder interesse for en branche, når brancheindekset er over 1.800 – dog

afhængigt af branche. I Danmark er der ingen faste regler, men stiger de over 4.000 udvises der helt

sikkert interesse fra myndighederne - ofte allerede ved 2.400.

• Big-4: udregnes ved at addere markedsandelene hos de fire største udbydere på et givent

marked. Maksimumindeks er 100 og indikerer monopol og minimum er 1, der indikerer

fuldkommen konkurrence.

EU's konkurrencemyndigheder udviser særlig interesse for markedet, når Big-4 overstiger 75 pct.

imens der fra dansk side fokuseres på virksomheder, når den enkelte virksomheds markedsandel

20 Kilde: www.edu.cbs.dk/ha-fag/1/vb/48/storholdsfor_u48_markedsformer1.doc - s.3 -4

21 Indekstal for 15 pct. hos bryggerigruppen (67 2 + 15 2 = 4.489+225= 4.714)

22 Indekstal for 20 pct. hos bryggerigruppen (67 2 + 20 2 = 4.489+400= 4.889)

Gruppe 514 A Side 9 af 78


Carlsberg skummer øllet via Dansk Retursystem

overstiger 40 pct. Vi udregner Big-4 indekset for Carlsberg og Bryggerigruppen samt Harboe23 .

Big-4 for det danske ølmarked er 67+(15 til 20) + 8 = 90 til 95pct. Som det ses har Carlsberg alene

67 pct., der er langt over den danske ”alarmgrænse” på 40 pct. Dermed bør alle de udregnede

indekstal for Carlsbergs vedkommende vække bekymring mht. konkurrenceforhold.

Det sidste indeks vi bruger er et mobilitetsindeks fra 1997 for bryggeribranchen, som viser, at

indekset var 10,4, dvs. at markedsandele sjældent skifter i løbet af et år. Generelt har brancher,

præget af lav konkurrence et gennemsnitsindeks på mindst 12,4. Ergo, ølbranchen er præget af svag

konkurrence og er meget domineret af ganske få udbydere. 24

Hermed har vi vist, at Carlsberg har en dominerende rolle på det danske ølmarked, bl.a. med en

markedsandel, som er ca. tre gange højere end nærmeste konkurrent. Nedenfor vil vi dokumentere,

at Carlsbergs dominans på ølmarkedet kan overføres direkte til deres indflydelse i DRS.

2.4.2 Dansk Retursystem A/S

Når en producent eller en importør vil ind på det danske marked med en ny øl, stilles der krav om,

at emballagen til den nye øl skal overholde de danske emballageregler. I reglerne stilles der krav til

producenterne/importørerne om tilmelding af emballage til DRS, som herefter står for håndteringen

af denne.

DRS blev oprettet 30. juni 200025 og virker pt. efter bekendtgørelse nr. 713 af 24. august 2002. 26

Formålet med DRS var at lave ét samlet dansk pant- og retursystem, som skulle gøre det nemt for

alle at have med engangsemballage at gøre, og samtidigt sikre, at belastningen af miljøet begrænses.

DRS blev også indrettet med henblik på senere, at kunne håndtere dåser. 27 Selvom der oprindeligt

var tilslutning til et dansk retursystem fra alle sider, dvs. forbrugere, store producenter og mindre

producenter samt importører, er der i dag stor kritik af DRS. For at belyse denne kritik vil vi

nedenfor gennemgå de mest centrale elementer af DRS’ opbygning.

2.4.2.1 Beslutningsorganet

DRS er ejet af udbyderne af øl og læskedrikke i drikkevareindustrien, og disse har mulighed for at

købe aktier i selskabet, svarende til deres markedsandele på deres respektive markeder. Dog skal

23 Den sidste aktørs markedsandel er udeladt, da denne ikke har været tilgængelig.

24 Kilde: www.ks.dk/publikationer/konkurrence/2001/graensehand/graensehandel-13/

25 Kilde: ”Fakta om Dansk Retursystem A/S”, s.9

26 Kilde: ”Fakta om Dansk Retursystem A/S”, s.4

27 Her tænkes på aluminiumsdåser med mindre andet er nævnt

Gruppe 514 A Side 10 af 78


Carlsberg skummer øllet via Dansk Retursystem

medlemmerne af Bryggeriforeningen og af Dansk Læskedrik Fabrikanter eje deres aktier gennem et

fælles holdingselskab. 28

For DRS er den samlede aktiekapital på 10 mio. kr. og er pr. februar 2004 fordelt på: 29

• Dansk Retursystem Holding A/S: 85,62 pct.

• Harboes Bryggeri A/S: 14,27 pct.

• Bryggeriet Vestfyen A/S: 0,10 pct.

• Mineralvandsfabrikken Frem A/S: 0,01 pct.

Som det kan ses af ovenstående, sidder Dansk Retursystem Holding på størstedelen af DRS og har

dermed flest bestyrelsesposter (seks pladser ud af tretten), desuden har Harboe én,

dagligvarehandelen (COOP, Dansk Supermarked og De Samvirkende Købmænd) har tre og endelig

sidder brancheforeningerne HTS og Bryggeriforeningen på to pladser. Hertil kommer en uafhængig

formand. 30

Dansk Retursystem Holding ejer som nævnt 85,6 pct. af DRS og ejes selv af medlemmerne af

Bryggeriforeningen samt Dansk Læskedrik Fabrikanter. Carlsberg, er med en ejerandel på 60-70

pct. 31 , den største aktionær i Dansk Retursystem Holding, og dermed også den største aktionær i

DRS. Ejerne af Dansk Retursystem Holding har indgået en aktionæroverenskomst om driften af

DRS. Her aftales fordelingen af selskabets bestyrelsesposter i DRS efter markedsandele på øl- og

læskedriksmarkedet. De er fordelt med tre repræsentanter til hvert af de to markeder. Via

ølmarkedet har Carlsberg to og Bryggerigruppen én, mens de bestyrelsesposter til

læskedriksmarkedet er fordelt med to til Coca Cola (som hører under Carlsberg) og en til

bryggerigruppen. 28 Carlsberg har altså fire ud af tretten bestyrelsesposter i DRS og dermed flest

bestyrelsesposter for en enkelt aktør og er suverænt det største bryggeri i bestyrelsen. Desuden

findes der ingen små producenter eller importører i bestyrelsen. Overordnet er der ingen bryggerier

i bestyrelsen som benytter sig af engangsemballage.

2.4.2.2 Problemer ved DRS

Her vil vi belyse de problemer, der er ved DRS ved at se nærmere på administration, gebyrer og

indsamling, som senere vil blive uddybet i analysen.

Administration

28 Kilde: www.ks.dk/konkurrence/afgoerelser/2003/17-12/restaftalen/

29 Kilde: ”Fakta om Dansk Retursystem A/S” s.11

30 Kilde: www.danskretursystem.dk/Default.asp?ID=63

31 Kilde: Avisartikel ”Carlsberg dominerer Dansk Retursystem”

Gruppe 514 A Side 11 af 78


Carlsberg skummer øllet via Dansk Retursystem

Når et nyt produkt tilmeldes DRS skal udbyderen redegøre for det forventede salg de efterfølgende

to måneder32 , samtidigt får DRS oplysninger om salgstal, ved salg af pantetiketter til en udbyder.

Det skyldes, at der kræves en unikt dansk EAN-stregkode eller tilføjelse af add-on-kode på

emballagen, hvis den skal kunne indgå i retursystemet. 32 DRS oplyser i deres ”Faktabog om Dansk

Retursystem A/S”, at producenter og importører skal sende salgsoplysninger til et uafhængigt

revisionsselskab. Dette revisionsfirma varetager kun opgaver vedr. salgsrapportering fra

importørerne og producenterne. Derefter modtager DRS disse data i såkaldt ”anonymiseret” form,

for at undgå at salgsoplysninger falder i de forkerte hænder. Dataen skal sikre at den indbetalte pant

og gebyrer stemmer overens med de indrapporterede salgstal. 33 Men selv om disse data skal forstille

at være anonyme, skal DRS jo se om tallene stemmer overens. Dvs. at DRS får nogle

salgsoplysninger alligevel. Desuden fremgår det af bekendtgørelse 713 (§ 35-§ 37), at der er stor

forskel på hvor meget udbydere af engangs- og genpåfyldelig emballage skal indrapportere, hvor

genpåfyldelig emballage klart favoriseres.

Gebyrer

DRS’ økonomi skal ”hvile i sig selv” 34 , dvs. gebyrerne må ikke være så høje, at DRS giver

overskud, på den anden side må gebyrerne heller ikke være så lave, at de ikke dækker

omkostningerne, da DRS skal være gebyrfinansieret. 33

Endvidere er gebyrstørrelserne meget vigtige for brugere af pantsystemet, som hovedsagligt er

importører, danske bryggerier og andre udbydere af drikkevarer, da gebyrerne påvirker salgsprisen.

Derfor kan det diskuteres, hvorvidt det er retfærdigt, at gebyrerne er forskellige for engangs- og

genpåfyldelig emballage – men dette aspekt kommer vi nærmere ind på i analysen og vil derfor ikke

behandle det nærmere her. Fordelingen af, hvad gebyrerne kan bruges til er også ulige, hvilket ses

af, at man generelt regner med at engangsemballage vil opnå en markedsandel på 15 pct. i

Danmark, 35 men engangsemballage skal bære hele 40 pct. af udgifterne til bl.a. investeringstilskud

(effektivisering hos returmodtagerne). Denne ulighed afspejles endnu mere i den nuværende

markedsandel på kun 3,7 pct. for engangsemballage. 36 Så selvom genpåfyldelig emballage har en

markedsandel på 96,3 pct., skal denne type ”kun” dække 60 pct. af udgifterne.

32 Kilde: www.fbr.dk/det_mener_vi/svar/alle/svar048/svar/

33 Kilde: ”Fakta om Dansk Retursystem A/S”, s.14-15

34 Kilde: ”Fakta om Dansk Retursystem A/S”, s.8

35 Kilde: ”Bekendtgørelse 713”, bilag 6

36 Kilde: ”DRS Årsrapport 2003” s.11

Gruppe 514 A Side 12 af 78


Carlsberg skummer øllet via Dansk Retursystem

Indsamling af emballage

I dag fungerer det således, at DRS står for indsamlingen af engangsemballage. DRS har sendt

indsamlingen af engangsemballage i licitation. I sidste licitationsrunde vandt Carlsberg størstedelen

af licitation. 37 Selve indsamlingen foregår enten i gennemsigtige poser, eller på ½ paller. Dvs. at

emballagen er synlig for indsamleren, hvilket gør, at Carlsberg potentielt kan målrette

substituerende tilbud til returmodtagerne pga. den information de opnår ved afhentning af

emballage, da sækkene er gennemsigtige. Desuden får de via denne indsamling, indblik i nye

produkters salg på markedet.

2.4.3 Danskernes ølforbrug

Danskerne har i mange år drukket øl i stort omfang. Dette skyldes i høj grad den danske tradition

for ølbrygning. I 2001 indtog gennemsnitsdanskeren 98,6 liter øl, hvilket er godt stykke over EU15snittet

på 76,6 liter øl pr. indbygger. Dermed er Danmark blandt de fem lande i EU15 med det

største ølforbrug. 38

Tabel 2.3 Forbrug pr. indbygger af diverse drikkevarer (i liter)

Vare/år 1993 1998 2000 2002

Øl* 126 107,7 102,2 96,7

Vin 25,2 29,7 30,9 30,2

Spiritus 2,7 2,9 2,7 3,7

Anm.: * Baseret på indenlandsk salg

Kilde: ”Tal fra bryggeriforeningen 2003” s. 33

Trods Danmarks høje placering, har ølforbruget været faldende de seneste år. 39 Dette illustreres i

tabel 2.3, hvor man kan se at ølforbruget pr. indbygger, var på 126 liter i 1993, mens det var faldet

til 96,7 liter i 2002. En af hovedårsagerne til dette fald er, at forbruget af vin og spiritus er steget

kombineret med at det samlede forbrug er faldet. Men trods en stigning i vinforbruget på ca. 20 pct.

i perioden 1993-2002 til 30,2 liter pr indbygger, er øl stadig den mest foretrukne drik med sine 96,7

liter pr. indbygger.

37 Kilde: ”Fakta om Dansk Retursystem A/S”, s.20

38 Kilde: ”Tal fra bryggeriforeningen 2003”, s.13

39 OBS: Grænsehandel er ikke medregnet heri

Gruppe 514 A Side 13 af 78


Carlsberg skummer øllet via Dansk Retursystem

2.4.3.1 Importeret øl – efterspørgsel og udvalg

Af de knap 100 liter øl som gennemsnitsdanskeren drikker om året har importeret øl kun en lille

andel, men andelen er dog voksende. Faktisk er importen af udenlandsk øl er steget fra 90.280 hl i

2001 til 135.810 hl 2002, dvs. en stigning på mere end 50 pct.

Graf 2.1 Ølimport i Danmark fordelt på år

14000

12000

40 Importen af udenlandsk øl er

stigende, fordi forbrugerne

efterspørger et bredere

ølsortiment, det på trods af, at

en Chimay fra Belgien f.eks.

koster omkring 40 kr. i et dansk

supermarked. 41

1.000 liter

10000

Ølimport

DRS oplyser, at der i løbet af

8000

kun ét år, efter dåseforbudets

ophævelse den 23. september

6000

2002 er kommet mere end 100

1997 1998 1999 2000 2001 2002

udenlandske ølmærker ind på

Kilde: www.bryggeriforeningen.dk/get/1510.html

det danske marked. Der er ligeledes stor fremgang i udvalget af udenlandske øl ude i butikkerne.

Blandt andet melder COOP, at udvalget af udenlandske øl er gået fra 7 til 22 mærker i perioden

2002 til 2003, og Dansk Supermarked melder en stigning på 60 pct. i antallet af udenlandske

ølmærker. 41

Som det kan ses af graf 2.1, er importen steget de senere år. Men som det også ses af grafen, faldt

ølimporten omkring oprettelsen af DRS, og først op til dåseforbudets ophævelse i 2002 er

ølimporten steget igen. Af tabel 2.4 fremgår det, at importen af øl er steget, mens forbruget af dansk

øl er faldet sideløbende. Selvom det virker som en stor stigning i importen af øl, udgør importens

andel af det samlede ølmarked i Danmark dog kun ca. 2 pct. i modsætning til 12,7 pct. i gennemsnit

for udvalgte EU-lande. 42

Tabel 2.4 Afgiftsberigtiget forbrug af alkohol i Danmark (1.000 liter/år)

2000 2001 2002

Dansk Øl 532.154 515.777 508.389

Import af Øl - 9.028 13.581

Kilder: www.bryggeriforeningen.dk/get/1832.html + www.dst.dk

40 Kilde: www.bryggeriforeningen.dk/get/1832.html

41 Kilde: Avisartikel ”Eksotiske øl hitter”.

42 Se tabel 2.5

Gruppe 514 A Side 14 af 78


Carlsberg skummer øllet via Dansk Retursystem

For at kunne vurdere om Carlsberg holder importørerne ude af det danske ølmarked, skal vi bl.a.

dokumentere at ølimporten er lavere i Danmark end i andre EU-lande. Dette har vi undersøgt ved at

sammenligne med andre EU-lande.

Tabel 2.5 Udvalgte landes import af øl i pct. i forhold til totalt ølsalg i 2003

Danmark England Frankrig Italien Sverige Tyskland Gennemsnit af de 6 lande

2 % 10 % 23,5 % 27,2 % 10,5 % 3,2 % 12,7 %

Kilde: www.brewerygroup.com/webportal/bg/uk/bghome.nsf/web/index.html

Som det fremgår af tabel 2.5 har vi medtaget 6 lande, for hvilke vi har beregnet den gennemsnitlige

importandel. Sammenholder man Danmarks andel på 2 pct. fra 2003 med gennemsnittet på 12,7 pct.

for alle landene, er der stor forskel. Hermed har vi dokumenteret, at Danmarks importandel af øl er

væsentligt lavere end gennemsnittet for de lande fra EU15, hvor oplysninger har været tilgængelige.

Stigning i ølimport trods DRS

Der er ingen tvivl om at importen af udenlandske øl er stigende i Danmark, men der er mere tvivl

om hvorfor, eller med andre ord, om stigningen skyldes DRS eller det er på trods af DRS? Dette

illustreres tydeligt af en udtalelse fra Danske Ølentusiasternes formand Martin S. Nielsen til Fyens

Stiftstidende:

” Vi har gudskelov oplevet, at vores vurdering (Foreningen frygtede, at DRS ville gøre øl-udvalget

smallere, red.) er gjort til skamme. Vi har fået en masse nye øl i Danmark, men det er på trods af og

ikke på grund af Dansk Retursystem. Forbrugeren har efterspurgt de udenlandske øl, og så har man

trodset den barriere retursystemet er” 43

DRS hævder, at fremgangen i importen underbygger, at retursystemet virker efter hensigten og, at

systemet gør det lettere for supermarkederne, at håndtere øl fra forskellige bryggerier. 43 Dette

underbygges yderligere ved, at der, som sagt, er kommet over 100 udenlandske øl på markedet

siden DRS’ oprettelse, men det er vel og mærke over 100 nye varenumre på udenlandske øl, der er

registreret hos DRS. 44 Den måde DRS registrerer mærker på, gør, at ét produkt tælles som flere.

F.eks. er Hof, som normalt opfattes som ét ølmærke, registreret i bl.a. 33 cl glas, 50 cl. glas og 40 cl

dåse. Dette bliver ved DRS registret som tre og altså ikke som ét ølmærke. 45 På denne måde kan

DRS hurtigt komme op over ”100 udenlandske øl”. Før DRS blev oprettet, var der ikke tal på, hvor

mange øl, som var på det danske marked. Eksempelvis droppede importør Nick Sharpe mere end

43 Kilde: Avisartikel: ”Eksotiske øl hitter”.

44 Kilde: Avisartikel: ”Ballade: Carlsberg-angreb på ølimportører”

45 Kilde: E-mail fra Nick Sharpe

Gruppe 514 A Side 15 af 78


Carlsberg skummer øllet via Dansk Retursystem

300 sorter af udenlandsk øl pga. DRS. Denne kraftige reduktion i udvalget skyldes de højere

omkostninger og den omfattende administrative byrde som DRS har pålagt importørerne. 46

2.5 Relevanskriterier

I ovenstående har vi dokumenteret, at Carlsberg dominerer det danske ølmarked. Endvidere har vi

dokumenteret, at Carlsbergs rolle på ølmarkedet afspejles i Carlsbergs dominerende rolle i DRS.

Desuden dokumenteres det, at der er problemer med DRS organisation, som behandler aktørerne på

ølmarkedet forskelligt. Nu mangler vi dermed at vise, hvordan Carlsberg bruger denne indflydelse,

hvis dette er tilfældet.

Men hvem er omtalte problemstilling så et problem for? I første omgang påvirkes de, som ”handler”

med DRS. Dette er i første led importører og bryggerier. Disse er meget afhængige af de

handelsbetingelser (gebyrer, takster mv.) som DRS opsætter. Enhver ændring i gebyrer vil derfor,

alt andet lige, påvirke udbydernes profit og salgspriser, hvilket kan have afgørende betydning for

deres afsætning. I næste led kommer detailmarkedet med butikker og restaurationer, som ligeledes

er afhængige af DRS’ handelsbetingelser. Til sidst kommer forbrugerne, som efterspørger et

bredere udvalg af øl, især udenlandske specialøl - et udvalg, som påvirkes af DRS bl.a. via gebyrer

og regler. Overordnet set har projektet, i større eller mindre grad, relevans for alle, der drikker øl

eller på en eller anden måde er beskæftiget i ølbranchen. Den direkte relevans for forbrugeren skal

findes i priserne på, og udvalget af øl på det danske marked, da DRS direkte og indirekte påvirker

dette. På et mere overordnet niveau omsætter ølbranchen hvert år for adskillige milliarder, 47 hvilket

kan mærkes på samfundsøkonomisk niveau og dermed, indirekte berører os alle. Som det med al

tydelighed fremgår, vedrører det mange mennesker, hvordan DRS fungerer og bliver styret,

endvidere rejser det en masse spørgsmål, som vil blive behandlet i dette projekt.

46 Kilde: E-mail fra Nick Sharpe

47 Carlsbergs seneste kvartalsrapport viser, at omsætningen var ca. 6,8 mia. kr.

Kilde: www.borsen.dk/dagens-nyheder/?ids%5B%5D=61475

Gruppe 514 A Side 16 af 78


Carlsberg skummer øllet via Dansk Retursystem

3 Metode

Dette afsnit er med at for at skabe overblik over og indblik i projektets opbygning. Det vil mere

konkret sige, at vi forklarer hvad vi vil gøre, hvorfor vi vil gøre det og hvordan vi vil gøre det.

Desuden skal dette afsnit fungere som en ”manual” for andre, der måtte ønske at efterprøve de

resultater vi kommer frem til.

3.1 Opbygningen af problemformuleringen

Vores problemformulering er bygget op af to led og en relation48 : ”Hvordan bruger Carlsberg sin

indflydelse i Dansk Retursystem A/S, til at holde udenlandske ølmærker ude af det danske

ølmarked?” Hvor første led, kaldet A, er: ”hvordan bruger Carlsberg sin indflydelse i Dansk

Retursystem A/S” og det andet led, kaldet B, er ”til at holde udenlandske ølmærker ude af det

danske ølmarked”. Som det fremgår af B-leddet afhænger svaret på dette af A-leddet, dvs. A er den

uafhængige og B den afhængige variabel, 48 og A er derfor det mest interessante led. Dvs. svarer

man på A, har man mere eller mindre svaret på B. Altså, får man analyseret hvordan Carlsberg

bruger sin indflydelse i DRS, tilstrækkeligt grundigt, burde vi dermed have svaret på hvordan

udenlandske ølmærker holdes ude af det danske ølmarked.

3.1.1 Valg af problemformuleringstype

Vores problemformulering er af den forklarende og fortolkende type, hvor problemformuleringen

analyseres og fortolkes. Vi har valgte denne type, fordi vi først ønsker at analysere på, og

efterfølgende forklare, hvordan Carlsberg bruger sin indflydelse i DRS, dernæst vurdere

konsekvenserne af det. Dvs. om, og hvordan DRS holder udenlandske konkurrenter ude af

markedet. Til sidst vil vi perspektivere på problemet og finde de punkter, hvor vi mener man bør

foretage ændringer, med andre ord handleanvisende løsninger på de ting, vi har problematiseret i

konklusionen.

3.2 Operationalisering

Først og fremmest er det vigtigt for den videre opgave, at slå fast, hvorfor vi kigger på netop

Carlsberg og ikke andre medejere af DRS, som f.eks. Bryggerigruppen.

Oprindeligt startede vi vores projekt med at kigge på, hvad der tilsyneladende var Carlsbergs

monopol på det danske ølmarked. Herunder kom vi til deres afgørende rolle i DRS, som er

48 Kilde: ”Problemorienteret projektarbejde” s.174

Gruppe 514 A Side 17 af 78


Carlsberg skummer øllet via Dansk Retursystem

hovedårsagen til, at det er Carlsberg, der undersøges i vores projekt. Samtidigt er det Carlsberg,

som har postet flest penge i DRS, har mest indflydelse i DRS og involveret i flest opgaver i

forbindelse hermed - f.eks. indsamling af engangsemballage.

Procentmæssigt set er det danske ølmarked vigtigere for Bryggerigruppen end for Carlsberg, da de

procentmæssigt eksporterer mindre af deres samlede omsætning. Bryggerigruppen eksporterer rundt

regnet 60 pct. 49 , hvorimod Carlsberg eksporterer ca. 88 pct. 50 Omvendt er det danske marked klart

vigtigere for Carlsberg end det er for Bryggerigruppen vurderet på nominelle beløb, hvilket skyldes

Carlsbergs større omsætning på det danske marked i forhold til Bryggerigruppen, jf. deres

markedsandele på hhv. 67 pct. og 15-20 pct. Overordnet set har vi derfor valgt Carlsberg pga.:

Det danske marked er nominelt vigtigst for Carlsberg i forhold til Bryggerigruppen.

Carlsberg er meget større end Bryggerigruppen, målt på omsætning.

Carlsberg er den største ejer af DRS.

Carlsberg har flest poster i DRS’ bestyrelse.

Carlsberg varetager mange opgaver i forbindelse med DRS

Desuden vurderer vi generelt Carlsberg til at have en større indflydelse end Bryggerigruppen jf.

afsnit 2.4.1.4.

Efter at have slået fast, hvorfor vi har valgt at fokusere på Carlsberg i DRS, vil vi forklare

fremgangsmåden i projektet.

Vores analyse er opdelt i to, den ene er en miljømæssig del og den anden er en konkurrencemæssig

del. Dette er især gjort af hensyn til overskueligheden af projektets opbygning, samt at de to dele er

relativt forskellige, hvorfor opdelingen virker naturlig.

Af figur 3.1 illustreres det, hvordan analysen er opbygget. Her er en skematisering af de aspekter,

som vi ønsker at behandle for at besvare problemformuleringen. Disse punkter uddybes i

nedenstående.

49 Kilde: www.plus-portal.dk/multimedia/Aarsberetning_2001.pdf

50 Kilde: http://job.carlsberg.dk/tekstdatabase/omcarlsberg/breweries.doc

Gruppe 514 A Side 18 af 78


Figur 3.1 Projektdesign

A

N

A

L

Y

S

E

Carlsberg skummer øllet via Dansk Retursystem

Den første del, som omhandler det miljømæssige aspekt af DRS, skal påvise om DRS rent faktisk er

til fordel for miljøet. Denne anskuelse er vigtig, da det blandt andet er af miljøhensyn, at DRS blev

oprettet.

Miljødelen vil blive analyseret på forskellige måder - en af dem er at se på hvorfor dåser er med i

DRS. Umiddelbart lyder spørgsmålet underligt, da det burde være bedst for miljøet at have dåser

med i retursystemet. Men svaret er ikke nødvendigvis givet på forhånd. Bl.a. har Institut for

Miljøvurdering (IMV) problematiseret de økonomiske og miljømæssige aspekter ved DRS.

Samtidigt ser vi på det omkostningsmæssige aspekt, hvad angår dåser kontra flasker, specielt mht.

transportomkostninger, vægt og rumfang samt energiforbrug. Samtidigt kommer vi ind på

problematikken ved, at andre engangsemballagetyper, som eksempelvis vinflasker, ikke er en del af

retursystemet. Slutteligt er intensionen derfor, at problematisere om oprettelsen af DRS kan

begrundes i miljøhensyn.

Efter ovenstående første del af analysen, vil vi bevæge os videre til det konkurrencemæssige aspekt.

Formålet er her at se, om Carlsberg har nogle former for økonomiske motiver for at være involveret

i DRS.

Først vil vi analysere Bekendtgørelse nr. 713 af 24. august 2002. Dette analyseres af flere årsager,

én af dem er, for at se om bekendtgørelsen, som i udgangspunktet er lavet af offentlige

myndigheder, gør væsentlig forskel på de byrder som de forskellige emballagetyper pålægges. Det

interessante er her, at se på om det er pga. Carlsbergs indflydelse, at bekendtgørelsen evt. gør

forskel på emballagetyperne eller om der er andre årsager til forskellen i gebyrerne51 , dette

51 Jf. afsnit 4.2.4

Del 1: Miljøredegørelse

Analyse af hvorvidt DRS er

miljømæssigt forsvarligt.

Metode

Konklusion og Perspektivering

Del 2: Konkurrence

Analyse af konkurrenceforholdene på

det danske ølmarked og herunder om

Carlsberg kan påvirke markedet gennem

DRS, via RRC- og CM-teorier.

Gruppe 514 A Side 19 af 78


Carlsberg skummer øllet via Dansk Retursystem

undersøges bl.a. ved at se på, hvem en evt. favorisering hjælper, og hvordan bekendtgørelsen i det

hele taget påvirker de forskellige udbydertyper.

I forlængelse af bekendtgørelsen, som også indeholder reglerne omkring pantmærkning, går vi over

og ser på selve pantmærkningen. Denne analysedel er en af de vigtigste, hvad angår

konkurrenceforskelle, der omhandler emballeringen. Netop pantmærkningen er speciel, i og med at

den kun angår engangsemballage. Selve pantmærkningen er den mest åbenlyse forskel på engangsog

genpåfyldelig emballage. Specielt vigtig er det at se på de omkostninger og den administration,

der er forbundet med pantmærkningen, da dette, i høj grad, vil påvirke prisen på engangsemballeret

øl.

Endvidere vil vi se på, om der er reel forskel på de gebyrer, som skal betales for de forskellige

emballagetyper, (genpåfyldelig- og engangsemballage). Forskellen i disse gebyrer er af stor

interesse, dette skyldes flere ting, bl.a. at alle gebyrer skal godkendes af miljøstyrelsen, dvs. en

eventuel skævvridning mht. gebyrer er dermed ”godkendt” af en offentlig myndighed. Samtidigt er

det interessant at se denne gebyrforskel i et andet lys, nemlig i sammenhæng med Carlsberg. Som

tidligere nævnt er Carlsberg den største medejer af DRS, hvorfor man i sidste ende kunne forestille

sig, at Carlsberg har indflydelse på, hvordan gebyrerne er skruet sammen.

Videre er der forholdet omkring indrapportering, som også analyseres. Formålet er her at se, om der

er reel forskel i de administrative byrder, som pålægges hhv. danske bryggerier og importører. En

mulig forskel i administrationsbyrderne vil, ligesom pantmærkningen, påvirke salgsprisen på

produktet.

Et andet punkt, der skal kigges på, er selve indsamlingen. Denne er taget med, da der fra

importørernes side er megen kritik af måden, hvorpå indsamlingen foregår og de omkostninger, der

er forbundet med det. Det analyseres hvorvidt kritikken er berettiget.

Ovenstående er punkter, hvor analysen fokuserer på omkostningerne for forskellige emballagetyper.

Disse indsættes i en overordnet teoretisk ramme bestående af ”Raising Rivals Costs” og

”Contestable Markets”. 52

3.3 Argumentation for valg af teorier

”Raising Rivals Costs” er en teori, der er velegnet til at vise, hvordan en aktør på et givent marked

kan hjælpe sig selv ved at øge konkurrenternes omkostninger mere end sine egne. Dette kan ske via

forskellige tiltag, f.eks. at sørge for øgede lønninger, hvis man selv er den fabrikant, der er mest

mekaniseret osv. Denne teori er vigtig i vores projekt bl.a., for at se om det er lykkedes for

52 Jf. kapitel 4.3.2 for uddybelse af teorien.

Gruppe 514 A Side 20 af 78


Carlsberg skummer øllet via Dansk Retursystem

Carlsberg at påvirke politikkerne under udformningen af bekendtgørelse 713, og derefter lade

Carlsberg sidde ved roret af DRS. Denne teori kan derfor være kraftigt medvirkende til at

underbygge vores problemformulering og løsningen på denne.

”Contestable Markets” - Vores projekt går grundlæggende ud på at finde ud af om, og dernæst

hvordan Carlsberg udnytter DRS til at skævvride markedet samt hvorfor. Det kan ”Contestable

Markets” i høj grad hjælpe med at svare på, da den netop omhandler, hvad en monopollignede

virksomhed kan gøre for at klare sig på et marked, og som det senere viser sig, er ”Contestable

Markets” uhyre velegnet til dette formål.

3.4 Empiri og anvendelsen af denne

Vi har grundlæggende brugt eksisterende data som baggrund for projektet. Forstået på den måde, at

vi har brugt data fra, og fortolkninger af rapporter andre har udfærdiget. Hermed har vi mere eller

mindre set bort fra, selv at udarbejde empiri pga. tidsrammen for projektet. Dog har vi kontaktet

følgende for at få uddybelse af enkelte punkter: Torben Steenberg (næstformand i Danske

Ølentusiaster), Nick Sharpe samt Harboe, Carlsberg og DRS. 53

Empirien i projektet består i høj grad af avisartikler, rapporter samt udgivelser. Disse er udvalgt for

at dække vores problemstilling så bredt som muligt, og dermed få alle aspekter inddraget, uden at

gå på kompromis med relevansen. De kilder vi har valgt dækker hver sin side: importørerne,

Carlsberg og DRS. Disse kilder anser vi ikke, for værende fuldstændigt objektive og for at

kompensere for dette problem, har vi søgt at bruge neutrale kilder, f.eks. en offentlig myndighed

som Konkurrencestyrelsen. Vi har, i det omfang det var muligt, undgået at basere vores

kerneargumenter på kilder af tvivlsom kvalitet og med manglende grundighed – f.eks. avisartikler

og websider, hvor vi ikke har utilstrækkelig eller ingen information om forfatteren.

I vores søgen på kilder, har vi i stor udstrækning benyttet os af Internettet, da indsamling af

information går meget hurtigere end hvis vi skulle have dem i ”papirform”.

3.4.1 Relevans for afsendte e-mails

Primær empiri udgør en lille, men vigtig del af vores projekt. Det vi har, er: korrespondance pr.

mail med næstformand i Danske Ølentusiaster, Torben Steenberg, Nick Sharpe fra Sharpe Intake,

Harboe og Carlsberg. Grunden til at vi valgte at skrive til Nick Sharpe skyldes, at han blev anbefalet

af Torben Steenberg som værende den med størst viden omkring vores problemstilling. Desuden

har vi gennem medierne og vores generelle projektarbejde fået indblik i den viden Nick Sharpe har

53 Relevansen for denne kontakt uddybes i afsnit 3.4.1

Gruppe 514 A Side 21 af 78


Carlsberg skummer øllet via Dansk Retursystem

omkring emnet, hvorfor denne kontakt virkede indlysende. Harboe kontaktede vi for at få oplyst

deres markedsandel på det danske ølmarked, men de henviste blot til deres hjemmeside og

årsregnskab, hvor det dog ikke var muligt at finde disse. Vi kontaktede Carlsberg for at få deres

bevæggrund for at være med i DRS, denne var vigtig, da forklaringen på, hvorfor Carlsberg er med

i DRS har betydning for, hvordan forholdet mellem Carlsberg og DRS skal analyseres. DRS har

flere gange været kontaktet i løbet af projektperioden med henblik på at få præciseret og forklaret

detaljer i vores materiale om dem.

3.5 Kildekritik

Når man søger data, er det vigtigt at man er kritisk over for det man finder. Når man endelig har

fundet de data man vil anvende, kommer næste led i processen - fortolkningen. Her skal man sikre

sig, at de data man vil anvende har en høj validitet, og at man kan sætte sig ud over materialets

begrænsninger og perspektivere videre.

De kilder vi bruger i projektet, er omhyggeligt udvalgt ud fra en vurdering af kildens pålidelighed

og neutralitet. Desuden har vi prøvet at opnå ”kontra kilder”, forstået på den måde, at vi har prøvet

at medtage kilder, der har modstridende meninger. Dog er der kilder, som ikke er lavet af

anerkendte institutioner, og må derfor, alt andet lige, have lavere pålidelighed end f.eks. kilder fra

offentlige myndigheder. Disse kilder har vi derfor set på med ekstra kritiske briller.

Vi har benyttet os af Anita Baltzers kandidatafhandling: ”Det Danske Pant & Retursystem”, fra

2003. Denne er selvfølgelig ikke lige så pålidelig som f.eks. en Ph.d.-afhandling eller kilder fra

offentlige institutioner, dog har vi benyttet denne i enkelte tilfælde, hvor vi ikke har kunnet fået

disse data bekræftet andet steds. Altså, har vi så vidt muligt prøvet at bekræfte data fra afhandlingen

fra andre kilder. Men har dog fundet afhandlingen så pålidelig, at vi har medtaget data herfra, i

mangel på bedre.

Den kilde vi har brugt, som har fået klart mest kritik, er IMV og deres rapport om ”Pant på

engangsemballage?”. Det skyldes hovedsageligt deres kontroversielle forslag om afbrænding af

emballage i et land, som ellers er kendt for genbrug. Også ”cost/benfit” metoden i miljøøjemed er

ganske debatteret, da engangsemballagen i dag genbruges. En anden front, hvor rapporten har fået

kritik, er deres regneeksempler, hvor bl.a. miljøstyrelsen sår tvivl om tallene passer fuldstændigt,

samtidigt har der været praktiske problemer med afbrænding af dåser fra f.eks. grænsehandlen i

forbrændingsanlæggene.

Gruppe 514 A Side 22 af 78


Carlsberg skummer øllet via Dansk Retursystem

Trods kritikken har vi medtaget IMV’s rapport, for at problematisere miljøhensynet i DRS.

Rapporten kan opstilles som et alternativ til det retursystem vi har i dag, og vi mener derfor at det er

berettiget at bruge den i vores projekt.

Vi har løbende kontaktet DRS for uddybende spørgsmål ved afklaring af tvivlsspørgsmål omkring

deres hjemmeside. Men efter samtale med DRS’ kommunikationsrådgiver, hvor vi stillede

spørgsmål, de ikke umiddelbart kunne besvare, lovede de at kontakte os. Dog har de hverken ringet

eller besvaret pr. e-mail siden. Med andre ord, vi har ingen kommunikation med DRS længere.

3.6 Afgrænsninger

I dette afsnit ønsker vi at give et overblik over de aspekter af vores problemstilling, som vi vil

koncentrere os om i projektet og ikke mindst de, som vi ikke vil behandle samt begrunde hvorfor.

Generelle afgrænsninger

Ved ethvert projekt er der nogle ”standardafgrænsninger”. Forstået på den måde at man ikke

kommer uden om disse, uanset hvad projektet måtte handle om. Det er afgrænsninger for den givne

tid man har til sit projekt og den økonomi man har til rådighed. Alt andet lige, vil mere tid og større

finansiel frihed give bedre rammer for projektet.

Materiale

Men hensyn til materialet, der er anvendt i projektet, vil det selvfølgeligt ikke være muligt at finde

alt, som er relevant for emnet. Det kan være rapporter som vi ikke har adgang til materiale, der er

udlånt eller på anden måde utilgængeligt inden for den tidsramme vi har for projektet. Af det

materiale vi har til rådighed er der muligvis også nogle afgrænsninger. Det kan være fagligt, hvis vi

endnu ikke har eller på kort tid kan opnå faglig kompetence til at kunne anvende det pågældende

materiale, hvorfor vi afgrænser os herfra. Vi er derfor styret af både det materiale vi har til rådighed

og vores faglige kunden i forhold til dette – hvilket i sidste ende er med til at bestemme

udformningen af det endelige projekt.

Interessefelt

Da DRS udgør en meget stor del af vores projekt, kan man måske undre sig over at der ikke også

fokuseres på emballage til sodavand udover ”blot” øl, men den disposition skal ses i det lys, at det

er stort set de samme udbydere, der sidder på både øl- og sodavandsmarkedet. 54 Desuden er der

54 F.eks. har Carlsberg og bryggerigruppen begge en stor andel af sodavandmarkedet.

Gruppe 514 A Side 23 af 78


Carlsberg skummer øllet via Dansk Retursystem

forskellig forbrugeradfærd for de to produkttyper. Endvidere er der megen diskussion om især ”ølsiden”

af DRS. Oven i dette er Carlsberg, som har den anden hovedrolle i projektet, jo primært en

ølproducent. Disse ting, kombineret med at vores største interesse er øl-aspektet, gjorde at vi

fokuserede på kun det og ikke andre drikkevarer under DRS.

Da vi er kommet frem til, at vi kun ser på ølmarkedet samt forklaret hvorfor vi ser på det, vil vi

afgrænse os yderligere. Der findes selvsagt mange forskellige ølmarkeder, men det danske marked

er en naturlig afgrænsning, da vores empiri netop er baseret herpå og dermed indirekte på vores

problemformulering. Dette er baggrunden for at kigge på det nationale niveau og ikke det

internationale, på trods af, at vi har flere elementer af international karakter med. F.eks. er

importeret øl med, da dette en nødvendighed for at besvare vores problemformulering. Det skal

selvfølgelig gøres klart, at såfremt der er ting, som vil være relevante at inddrage fra andre

markeder, vil det blive inddraget i den grad det findes nødvendigt, men ellers er vores fokus på det

danske ølmarked.

Tidsmæssig afgrænsning

Den tidshorisont der arbejdes med i projektet strækker sig i første omgang frem til 2008, hvor

bekendtgørelse 713 som DRS er opbygget efter, skal fornys. Vi vil under perspektiveringen komme

ind på konsekvenserne af en mulig omstrukturering af DRS i 2008. Ser man tilbage i tiden kan man

sige, at tingene i bund og grund starter med de lovsæt, der skal regulere nogle af de forhold vi

beskæftiger os med i projektet. Mange af disse lovsæt har deres fundament i etableringen og

gennemførelsen af det indre marked og en enkelt, det danske dåseforbud, stammer tilbage fra 1981.

Groft sagt har vi en historisk ramme på ca. 30 år. Dog har vi ikke tænkt os at lave en decideret

historisk gennemgang af alle de forskellige forhold da dette ikke er nødvendigt for at afdække vores

problemformulering. De historiske elementer vil blive brugt ad hoc for at give en forståelsesmæssig

baggrund for den pågældende situation.

Sundhedsmæssige konsekvenser

Carlsberg er Danmarks suverænt største ølproducent, og kan muligvis påvirke den konsumerede

mængde alkohol, og i sidste ende sundhedstilstanden i Danmark, gennem prissætningen af deres

produkter. Dette aspekt ser vi bort fra, da det er meget vanskeligt at argumentere for inddragelse af

dette synspunkts, når problemformuleringen tages i betragtning. Desuden har sundhedstilstanden i

Danmark næppe nogen indflydelse på Carlsbergs valg om at udøve indflydelse i og gennem DRS.

Gruppe 514 A Side 24 af 78


Carlsberg skummer øllet via Dansk Retursystem

4 Analyse

Som beskrevet i operationaliseringen er vores analyse opdelt i to: en miljø- og en konkurrencedel.

I miljødelen starter vi med at gennemgå ”dåsesagen”, for at klarlægge om Danmark havde belæg i

miljøbegrundelsen for at holde dåser ude. Desuden viser den, hvorfor DRS ser ud som den gør i

dag. Dernæst kigger vi på dåsernes miljøpåvirkning i forhold til glas. Dette er relevant for at se, om

det er forsvarligt, at dåser bliver dyrere end glas, når de har været gennem DRS. I forlængelse heraf,

vil vi se på, om DRS overhovedet er miljømæssigt forsvarligt, hvilket skal ses i lyset af en rapport

fra IMV. Til sidst ser vi på, hvorfor ikke alle engangsemballager er med i DRS.

I anden del af analysen kigger vi på de konkurrencemæssige aspekter ved DRS’ virke. Dette gør vi

ved at se på bekendtgørelse 713, der ligger til grund for DRS, og dermed fremdrage de vigtigste

kritikpunkter.

Under konkurrencedelen, kommer vi ind på to konkurrencestrategier: RRC og ”Contestable

Markets”, som udgør den overordnede teoretiske ramme, i hvilken vi indsætter de praktiske

konkurrenceaspekter.

4.1 Miljø-redegørelse

4.1.1 Forbud mod dåser i Danmark – ”Dåsesagen” 55

Når det kommer til genbrug af glas og plastflasker til øl og sodavand, har Danmark i årtier været

placeret som et af verdens førende lande. Dog har udviklingen og krav fra EU (bl.a. indførelsen af

dåser på det danske ølmarked) gjort, at Danmark har været nødt til at omstrukturere sit retursystem

for emballagepant. Fra politisk hold har Danmark været tilbageholdende og længe kæmpet imod

indførslen af dåser på det danske ølmarked, hvilket resulterede i den såkaldte ”dåsesag”.

Danmark havde haft dåseforbud siden 1981, hvilket vil sige, at det kun har været lovligt at sælge øl

og kulsyreholdige læsedrikke (sodavand) på genpåfyldigeflasker. Dette forbud blev i 1989 fastlagt i

Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 124 af 27. februar 1989, om emballage til øl og

læskedrikke. 56

I 1994 vedtog EU et emballagedirektiv (94/62/EF), som både havde til formål at sikre et godt miljø

samt frihandel på emballageområdet. I direktivet blev der opstillet en række krav til emballager.

Bl.a., at emballage skal fremstilles, så rumfang og vægt er mindst mulig, og skal kunne genbruges

55 Afsnit er baseret på følgende kilder: www.mem.dk/faktuelt/Artikler/fak18.htm og www.euoplysningen.dk/fakta/institutioner/parlamentet/info/132002/

56 Bekendtgørelse om emballage til øl og læskedrikke, nr. 124 af 27. februar 1989 er nu ophævet.

Gruppe 514 A Side 25 af 78


Carlsberg skummer øllet via Dansk Retursystem

og/eller nyttiggøres på en måde, så miljøbelastningen mindskes mest muligt. Netop det sidste krav,

kolliderede, ifølge EU-Kommissionen, med den danske regerings påstand om, at dåser til øl og

kulsyreholdige læsedrikke belastede miljøet mere end flasker, da dåser nemlig kan nyttiggøres, ved

omsmeltning. EU-Kommissionen mente, at det dermed stemte overens med direktivet og bad derfor

Danmark, om at ophæve sit dåseforbud. Danmarks svar var en livscyklusvurdering af emballager til

øl og læskedrikke, baseret på data fra 1992-1995. Som det fremgår af navnet: livscyklusvurdering

(Life Cycle Assesment, LCA), er denne baseret på en betragtning, hvor miljøbelastninger fra

forskellige emballager vurderes fra ”fødsel til død”. Altså en vurdering af miljøbelastning fra

udvinding, til forbrug og affaldshåndtering af tomme emballager. Man kom ved

livscyklusvurderingen af det danske retursystem frem til, at denne var bedre end engangsemballagesystemer.

Livscyklusvurderingen blev dog hurtigt kritiseret for at være baseret på

forældede data (1992-1995). Desuden var det Kommissionens opfattelse, at dåser levede op til

direktivets krav, og lagde altså vægt på, at materialerne i de pågældende former for emballage alle

kan genanvendes og dermed også dåser, hvorfor Danmark ikke måtte beholde sit forbud. Det førte

til, at Kommissionen d. 30. juni 1997 sendte en åbningsskrivelse57 til den danske regering om

dåseforbudet, hvilket resulterede i en ny Livscyklusvurdering i 1998, som blev offentliggjort i

Miljøstyrelsens ”Life cycle assesment of packaging systems for beer and soft drinks”. I den nye

vurdering vurderes det, at de genpåfyldelige flasker, der indgår i det danske retursystem, generelt

belaster miljøet mindre end engangsflasker og ståldåser. EU-Kommissionen så bare ikke denne

livscyklusvurdering, ”i samme lys” som Danmark og fastholdte derfor, at Danmark skulle ophæve

dåseforbudet, trods det, at emballagedirektivet giver medlemsstaterne ret til at opstille miljø mål,

som rækker ud over emballagedirektivet, såfremt det ikke giver anledning til

konkurrenceforvridning på det indre marked. Dette mente Kommission dog var tilfældet, så den 24.

juni 1998 sendte kommissionen derfor en supplerende åbningsskrivelse, hvorved konflikten blev

udvidet, og dermed ikke blot omfattede ophævelse af dåseforbudet, men også et påbud om, at

danske producenter skulle have mulighed for at anvende både genpåfyldelig- og engangsemballage

- altså en omstrukturering af det danske returflaskesystem. Danmark nægtede stadig, hvilket

medførte en række heftige diskussioner med EU-kommissionen. Og endelig i 2002, 20 år efter

dåseforbudets indførelse, bekendtgjorde miljøminister Hans Chr. Schmidt d. 14. jan. dåseforbudets

ophævelse og d. 23. sept. 2002 kunne man lovligt sælge og købe drikkevarer på dåser i Danmark.

57 Første skridt på vej mod en retssag, hvis det viser sig, at parterne ikke kan blive enige.

Gruppe 514 A Side 26 af 78


Carlsberg skummer øllet via Dansk Retursystem

Det essentielle i denne sag er altså dels graden af miljøbelastningen for emballageaffald og dels at

sikre frihandel. Danmark spillede sit ”mindre belastning af miljøet”-kort, som skulle godtgøre

dåseforbudet. Dette fandt EU-kommissionen, som nævnt, ikke troværdigt, og vurderede det til at

være en handelshindring. Man kan også stille spørgsmål ved Danmarks påstand: ”bedre for

miljøet”, da Carlsberg i 1999 fik lov at indføre en flaske af plast – en materialetype, der er vurderet

til at koste væsentligt mere energi og dermed CO-forurening, at producere plastflaskerne og end de

traditionelle glasflasker. 58 Desuden var flaskeretursystemet i 1999 lavet sådan, at det ikke kunne

modtage dåser fra udlandet. Så dåser købt i f.eks. Tyskland ikke kunne indleveres i Danmark og

måtte derfor forurene ved at folk smed disse i naturen i større omfang end hvis emballagen havde

kunnet indleveres i Danmark mod udbetaling af pant. Med disse aspekter må man stille

spørgsmålstegn ved om ikke handelshindringer frem for påstanden om ”mindre belastning af

miljøet” var grunden til at Danmark havde dåseforbudet.

Da DRS i sin tid blev oprettet i 2000, var det også starttilskuddet til, at lukke engangsemballage ind

på markedet - dog ikke dåser (jf. ovenfor). Tidligere var det kun lovligt at benytte genpåfyldelig

emballage i Danmark, men efter DRS’ oprettelse, blev engangsemballage i f.eks. glas altså tilladt.

Senere, i 2002, hvor Danmark efterhånden var under hårdt pres fra EU's side og tæt på en retssag

ved EF-domstolen, valgte man at følge EU’s påbud, og dermed ophæve dåseforbudet pr. september

2002. Dette betød, at DRS skulle ændres, så det også kunne omfatte dåser.

Dåsesagen og dens ophævelse kan derfor siges, at have virket som en katalysator og ubetinget

medvirket til den nuværende struktur og organisation i DRS.

DRS kan derfor ses som en løsning på dåsesagen. Det er derfor også interessant, at se på om

forbudet mod engangsemballage reelt blev ophævet med DRS, eller om det bare er ”gammel vin på

nye flasker”.

4.1.2 Dåser kontra glas mht. miljøomkostninger og påvirkninger

I Tyskland har Umweltbundesamt59 (UBA), i en rapport kaldet UBA II, lavet en

livscyklusvurdering. I denne kommer de frem til, at den miljøskadelige effekt ved dåser frem for

genpåfyldelig emballage kun er en smule højere60 , hvilket bakkes op af flere andre tyske rapporter.

Rent faktisk kan aluminiumsdåser til nogle formål, være bedre end genpåfyldelige flasker. 60 Ifølge

den tyske alu-industri, burde dåser være mere miljøvenlige, da tallene i UBA II er fra 1994. Herfra

og til i dag er der sket en betydelig forbedring mht. miljøskadelige stoffer i aluminium, desuden er

58 Kilde: Avisartikel: ”Tvivl om miljøfordele ved plastflasken”

59 Umweltbundesamt svarer til den danske Miljøstyrelse

60 Kilde: “Comments on the GFA LCA” s.2

Gruppe 514 A Side 27 af 78


Carlsberg skummer øllet via Dansk Retursystem

dåser blevet 10 pct. lettere. 61 På baggrund af disse fakta konkluderer den tyske alu-industri, at dåser

er mere miljøvenlige end genpåfyldelige flasker, men som nævnt, når UBA II rapporten alligevel

frem til, at der i praksis ikke er den store miljømæssige forskel. Endvidere når et Schweizisk

analyseinstitut, på baggrund af UBA II, frem til, at der generelt ikke er nævneværdig miljømæssig

forskel på moderne emballage i det hele taget. I tillæg har tidligere miljøminister Svend Auken, som

var en af de varmeste fortalere for dåseforbudet udtalt, at der ikke er den store forskel på det

tidligere retursystem, udelukkende med genpåfyldelig emballage, og så et retursystem hvor

aluminiumsdåser er med. Derimod mener han, at ståldåser bør holdes ude som emballage til øl. 62 På

baggrund af ovenstående må det derfor konkluderes, at aluminiumsdåser ikke er dårligere ved

miljøet end genpåfyldelige emballage.

4.1.3 Dåser kontra glas mht. transport og omkostningsniveau

En glasflaske har flere fordele, bl.a. er den god til opbevaring af drikkevarer under tryk og en

glasflaske kan vaskes og påfyldes igen i modsætning til en dåse. Til gengæld har dåsen en meget

afgørende fordel når, det kommer til vægt. For en 33 cl. dåses vedkommende udgør emballagens

vægt (14 gram) nemlig kun 4 pct. af den samlede vægt inkl. indhold. 63 For en glasflaske udgør

emballagens vægt hele 52 pct. 63 (300 gram). Den større vægt for glasflasker kan være en ulempe i

mange henseender. For det første, når en lastbil skal transportere øl ud til forhandlere, vil der blive

fragtet 52 pct. non-profit materiale (der tjenes ikke direkte på flasker). Rundt regnet halvdelen af det

lastbilen kører rundt med er altså vægt, der kunne ”spares”, hvis man anvendte dåser frem for

flasker - lastbilen vil derfor kunne transportere mere øl, 64 dette vil, alt andet lige, medføre en

reduktion i omkostningerne til bl.a. transport. Den sparede vægt er i Sverige opgjort til en

energibesparelse på tre millioner liter dieselolie. 63 Det er ikke bare vægten, der er en fordel ved

dåser, f.eks. foretrækker supermarkeder dåser af lagerhensyn, da de er nemmere opbevare og stable.

Der kan således være 2,5 gange mere øl/m 3 , når det er i dåser frem for flasker. 64 Mht. til

returemballage foretrækker supermarkederne igen dåser, da flasker skal sorteres i kasser og sættes

på paller osv. Dåser derimod, skal bare i en pose - de største supermarkeder har endda en maskine,

der maser dåserne, så de fylder endnu mindre.

61 Kilde: “Comments on the GFA LCA” s.2

62 Kilde: www.alu-info.dk/artikler/06genanv/daaser2.html

63 Kilde: www.alu-info.dk/artikler/03anvend/emb2.html

64 Kilde: www.returdaasen.dk/files/fordelar5.htm

Gruppe 514 A Side 28 af 78


Carlsberg skummer øllet via Dansk Retursystem

Når en dåse omsmeltes bruges der kun 5 pct. af det oprindelige energiforbrug og dåsen kan nærmest

genbruges uendeligt - dvs. en minimal belastning af råstofressourcerne65 og energiforbruget ved

omsmeltning af dåser er desuden 10 pct. lavere end for flasker ved en indsamlingsprocent på 90. 66

Man kan derfor i høj grad stille spørgsmålstegn ved, om glasflasker er mere miljøvenlige end dåser,

når det kommer til stykket. Rent faktisk er der meget, som tyder på at dåser er bedre, set ud fra

ovenstående gennemgang, da de fylder mindre og er mere miljøvenlige end glasflasker ved

omsmeltning.

For det første vejer dåser mindre end flasker, hvilket, alt andet lige, medfører lavere omkostninger

og en mere miljøvenlig transport. For det andet optager de mindre lagerplads og er nemmere at

håndtere for butikkerne og for det tredje kræves der mindre energi til at omsmelte en dåse end en

flaske. Trods disse mange fordele, er dåser alligevel blandt de emballager, der er dyrest at benytte i

Danmark, bl.a. pga. emballageafgift til staten, men også pga. gebyrer til DRS.

4.1.4 DRS og miljøvurdering

Eftersom som DRS blev oprettet bl.a. pga. miljøhensyn, kunne det være interessant, at se på, om

DRS så i det hele taget er godt for miljøet.

Umiddelbart lyder genbrug godt, og omsmeltning ligeså, da man så genbruger naturressourcerne, og

dermed får minimalt spild. Men, står de ressourcer man bruger på at indsamle og omsmelte

engangsemballage m.v. gennem DRS, mål med resultaterne? Ifølge nogle af de tidligere nævnte

rapporter (f.eks. UBA II), kan man ikke ubetinget sige, at genpåfyldelige flasker er bedre for miljøet

end f.eks. aluminiumdåser, men det er kun engangsemballage, der går igennem DRS. Pga.

overstående analyseres DRS’ påvirkning af miljøet nedenfor.

Institut for miljøvurdering (IMV) har lavet en rapport ”Pant på engangsemballage?” hvor de

gennemgår miljøpåvirkningen ud fra hvad den miljømæssige værdi opgøres i, i forhold til

alternativet.

Spørgsmålet er om de penge, der bruges på at DRS står i forhold til den miljøbesparelse der er.

IMV’s konklusionen er, at det ikke kan svare sig at lade engangsemballage indgå gennem DRS. 67

Tværtimod redegør de for, at det på samfundsøkonomisk niveau koster mellem 49,5 og 59,7 mio.

kroner hvert år i ekstraomkostninger at indsamle engangsemballagen gennem DRS68 . Penge, som

ifølge IMV, kunne bruges meget bedre andre steder. 69

65 Kilde: www.alu-info.dk/artikler/03anvend/emb2.html

66 Kilde: www.returdaasen.dk/files/fordelar1.html

67 Kilde: Tillæg til IMV rapport, s.1

68 Kilde: Tillæg til IMV rapport, s.1

69 Kilde: ”Pant på engangsemballage?” s.7-10

Gruppe 514 A Side 29 af 78


Carlsberg skummer øllet via Dansk Retursystem

Nedenfor i tabel 4.1vises prisforskellen ved afbrænding og ved genanvendelse.

Tabel 4.1 Summering af resultaterne i IMV’s rapport

Kr. / tons Aluminiumsdåser Engangsglas

Genanvendelse i pantsystemet 12.857 3.217

Forbrænding 2.019 2.340

Forskel på genanvendelse og forbrænding 10.838 877

Faktor for fordyrelsen ved genanvendelse i forhold til forbrænding 6,4 1,4

Kilde: ”Tillæg til IMV rapport”, s.4

Grunden til, at det bedre kan svare sig at afbrænde engangsemballage, er at der i denne forbindelse

bruges forholdsvist mange penge i forhold til den miljømæssige forskånelse, da man har

implementeret de mest effektive redskaber her, til gengæld kunne man opnå mere for færre penge

andre steder. 69

Som det ses af tabel 4.1, er det i begge tilfælde klart billigst at afbrænde emballagen i stedet for at

omsmelte den, rent faktisk hele 6,4 gange billigere at brænde alu-dåser. Desuden koster det 1,4

gange mere at omsmelte engangsglasflasker, dvs. besparelsen er her ikke helt så stor, men stadig

væsentlig. Det er her IMV påpeger, at disse ekstra omkostninger bør afvikles så besparelsen kan

bruges hvor den kan gøre bedre gavn

Endvidere udgør engangsemballage til drikkevarer kun ca. 0,12 pct. af den samlede affaldsmængde,

1,6 pct. af alt emballageaffald eller ca. 9.300 tons engangsemballage. 69 Denne udgør så lille en del

af den samlede mængde affald, at IMV vurderer det til at være for dyrt i relation til det beløb, som

DRS årligt bruger for at skåne miljøet for belastningen af engangsemballage.

For at vurdere om de penge, det koster at have DRS til at skåne miljøet i forhold til den opnåede

miljøforskånelse, opgør IMV ”miljø pr. million” dvs. at man ser på de stoffer, der fremkommer ved

forbrænding i forhold til de stoffer man har ”sparet” ved at lade DRS tage sig af

engangsemballagen. Opgørelsen sker på stofferne: CO2, SO2, NOX, CO og VOC og besparelsen er

mellem 49,5 og 59,7 mio. kr. Sætter man den sparede mængde af nævnte stoffer pga.

genanvendelse, overfor merprisen i forhold til forbrænding svarer det til en reduktion af på 201 tons

CO2, 1,2 tons SO2, 0,6 tons NOX, 3,2 tons CO og 0,4 tons VOC/mio. kr. 70 Omvendt gav hver mio.

kr. investeret i energisektoren en reduktion på 5.575 tons CO2, 101 tons SO2, 61 tons NOX, 17 kg

VOC og en forøgelse af CO på 3 tons. 71 Jf. tabel 4.2. Som det ses af tabel 4.2 er gevinsten ca. 45

gange større ved at bruge disse penge direkte på energibesparende tiltag i stedet for på

genanvendelse. 71

70 Kilde: ”Pant på engangsemballage?” s.32

71 Kilde: ”Pant på engangsemballage?” s.32

Gruppe 514 A Side 30 af 78


Carlsberg skummer øllet via Dansk Retursystem

Tabel 4.2 Gevinster ved 1 mio. kr. investeret i hhv. DRS og energisektoren som redskab til

nedsættelse af luftforurening

Dansk Retursystem A/S Energi-sektoren i Danmark

Stof Reduktion i ton pr.

mio. kr.

Værdisat gevinst i kr.

Reduktion i ton pr.

mio. kr.

Værdisat gevinst i kr.

CO2 201 52.260 kr. 5.575 1.282.250 kr.

SO2 1,2 36.000 kr. 101 2.804.476 kr.

NOx 0,6 21.000 kr. 61 1.960.906 kr.

CO 3,2 32 kr. -3 - 24 kr.

VOC 0,4 20.000 kr. 0,017 2.168 kr.

Gevinst i alt 129.292 kr. 6.049.767 kr.

Kilde: ”Pant på engangsemballage?” s.33

Som nævnt udgør engangsemballagen ca. 9.300 tons, svarende til ca. 1,6 pct. af emballageaffaldet.

Dermed er engangsemballage ikke den største kilde til svineri ifølge IMV og slet ikke sammenholdt

med grænsehandlen, hvor op mod hver tredje øl er købt72 , svarende til ca. 525 mio. dåser, og da

hver dåse vejer 14 gram73 giver det dermed en samlet mængde engangsemballageaffald, på

7.350.000 tons, som ikke kommer igennem DRS. Dette tal påpeger dermed, at selvom der muligvis

ville blive smidt flere danske engangsemballager rundt omkring ved at fjerne panten, så står det slet

ikke mål med alle de dåser, der kommer over grænsen, og som dermed ikke kommer i hænderne på

DRS.

Om genpåfyldelige flasker rent faktisk er mere skånsomme ved miljøet, når man vurderer det ud fra

”cost/benefit” er næsten umuligt at sige, da det kun er bryggerierne, der ved hvad de har af

omkostninger ved genpåfyldelig emballage. 74 Dog hævder Nick Sharpe, at det ikke kan svare sig at

bruge genpåfyldelig emballage. 75

4.1.5 DRS – kun for udvalgte emballager

Et økonomisk incitament som pant eller anden betaling for hver returneret emballage, vil alt andet

lige, bidrage til forbrugerens lyst til at aflevere den tomme emballage. Desuden vil det, set

udelukkende fra et miljømæssigt perspektiv, være en fordel, at lade flere drikkevareemballager være

omfattet af et system, som sikrer, at en væsentlig del af de tomme emballager indsamles med

henblik på genanvendelse eller genpåfyldning – som DRS reelt gør. Men trods det, er f.eks. vin- og

Ready-to-Drink-flasker (RTD) ikke med i DRS. Det har været meget forvirrende for forbrugerne,

hvorfor ikke alle RTD-produkterne er pålagt pant. Der er nemlig to typer af RTD-produkter: én,

hvor alkoholen er baseret på spiritus (f.eks. Barcardi Breezer og Smirnoff Ice) og en anden type,

72 Kilde: www.miljoeogsundhed.dk/artikel.asp?artikelID=4585&kategoriID=548

73 Kilde: www.aluinfo.de/download/Englisch_Al_Getraenkedosen_Funktionalitaet.pdf

74 Kilde: ”Pant på engangsemballage?” s.36

75 Kilde: E-mail fra Nick Sharpe

Gruppe 514 A Side 31 af 78


Carlsberg skummer øllet via Dansk Retursystem

hvor alkoholen er maltbaseret og teknisk set defineres som øl. Men trods det, at produkterne ligner

hinanden, er der altså ikke samme regler, når det kommer til pant. 76 Begge typer af RTD-produkter

er substituerende, og ender ofte der, hvor de tømmes, dvs. bl.a. på gader og i naturen. 77 Derfor er det

en naturlig udvikling, som langt og længe har ført til, at miljøministeren har gennemført, at

engangsflasker til spiritusbaserede RTD-produkter fra 1. januar 2005 skal omfattes af pantkrav. 76

Men vinflaskerne mv. er stadig ikke omfattet af pantkrav, hvilket møder stor protest fra bl.a.

importørerne og Danmarks Naturfredningsforening. Mht. vinflasker vurderes det, at der indsamles

80-85 pct. af det samlede danske forbrug. 77 Til sammenligning er indsamlingsprocenten på 81 for

dåserne og 90 for engangsemballagen. 78

Miljøstyrelsen henviser på spørgsmål fra folketinget, til et regneeksempel fra Detailhandelpanelets

projekt79 , for at begrunde hvorfor, vinflasker ikke er med i pantsystemet. I dette eksempel sætter

man panten på 25 øre/vinflaske. Dette betyder først og fremmest en meromkostning på ca. 250 mio.

kr. blot for at håndtere alle vinflaskerne i et retursystem. Dernæst kommer den foreslåede betaling

på 25 øre pr. flaske, svarende til ca. 50 mio. kr. De samlede omkostninger bliver altså ca. 300 mio.

kr. årligt, hvoraf de 50 mio. dog er et ”depositum”, da pengene for pant returneres. På baggrund af

den store meromkostning ved indførelsen af vinflasker i et retursystem og det faktum, at

indsamlingsprocenten allerede er så høj, vurderes det, at indføringen af pant på vinflasker ikke vil

have større positiv effekt. Dette skal også ses i lyset af, at drikkevanerne for vindrikkere, ofte er

anderledes end hos de, som drikker RTD-produkter. Vin drikkes typisk i hjemmet eller på en

restaurant, hvorfor indsamlingsprocenten er så høj. En vigtig pointe, som miljøstyrelsen ikke

medtager, er det faktum, at der sælges 200 mio. vinflasker årligt og 20 mio. alkoholssodavand,

sammenlignet med ”kun” 100 mio. engangsemballager inden for retursystemet. 78 Så med en

returprocent på 80-85, er det altså 30-40 mio. vinflasker, som årligt ikke bliver indsamlet. Der er

altså 3-4 gange så mange vinflasker, som ikke bliver indsamlet i forhold til antallet af

engangsemballager og udgør dermed et betydeligt antal. Spørgsmålet er, om det ikke kunne betale

sig at indføre vinflasker i retursystemet, om ikke andet, så for miljøet skyld.

Man kan argumentere for, at importøl og vin er relativt ens produkter, da priserne ikke er så

forskellige. Man kan drage paralleller mellem drikkevanerne for disse produkter. Hvis man f.eks.

giver 25 kr. for en øl minder det i højere grad om at købe en flaske vin end en anden øl til 3 kr.

Overfører man drikkevanerne for vin til importøl vil den formentligt blive drukket i hjemmet, på

76 Kilde: www.bryggeriforeningen.dk/get/2692.html

77 Kilde: www.mst.dk/udgiv/Publikationer/2004/87-7614-147-0/html/sam.htm

78 Kilde: Avisartikel: ”Pantsystemet svigter miljøet”

79 Kilde: www.folketinget.dk/samling/20031/udvbilag/ERU/Almdel_bilag352.htm

Gruppe 514 A Side 32 af 78


Carlsberg skummer øllet via Dansk Retursystem

restaurant eller lign.. Derfor ville man ikke, i så høj grad, som det ville være tilfældet med f.eks.

RTD-emballage, smide den tomme emballage i naturen eller lign. Set i det lyset af ovenstående

virker det mærkværdigt, at flasker til importøl er med i DRS, når vinflasker ikke er.

4.1.6 Delkonklusion på miljø

Der er, som ovenstående påpeger, tvivl om hvorvidt det overhovedet kan svare sig at have

engangsemballage med i retursystemet. IMV påpeger at det absolut ikke kan, mens andre, f.eks.

miljøstyrelsen påpeger, er der behov for at engangsemballage varetages af DRS. 80 Hvilken part, der

har ret er svært at sige. Selvom det her ikke kan afgøres hvem, der har ret, understreger det

problematikken omkring DRS. DRS har jo ikke belæg for at være oprettet pga. miljøfaktorer, hvis

DRS rent faktisk slet ikke er godt for miljøet. En anden mulighed, der kan begrunde

engangsemballages tilstedeværelse i DRS og genpåfyldelig emballages fravær, er at det kan være et

konkurrencemæssigt træk fra Carlsbergs side. Det ville nemlig være problematisk for Carlsberg,

hvis panten på engangsemballage blev fjernet, da forbrugerne sandsynligvis hellere vil købe

engangsemballage og smide det i skraldespanden frem for at skulle aflevere genpåfyldelige

emballage for at få sin pant retur. Denne problemstilling understreges endvidere af, at vinflasker

mv. ikke er med i DRS, selvom de mængdemæssigt klart overgår ølemballage, som er med i DRS

På baggrund af miljøgennemgangen konkluderes det, at DRS ikke ubetinget kan begrundes i

miljøhensyn. Endvidere er der, for især Carlsbergs vedkommende, konkurrencemæssige fordele ved

at ”binde” engangsemballage til DRS.

4.2 Konkurrence

I forlængelse til overstående afsnit, vil vi først lave en opdeling på emballagetyper, for nemmere at

kunne analysere konkurrencen på det danske ølmarked. Herefter vil vi vurdere, hvordan

bekendtgørelse 713 og dermed DRS’ nuværende struktur påvirker udbydere med engangs- og

genpåfyldelig emballage. Her trækker vi ting frem fra bekendtgørelsen, som vi går i dybden med,

for at analysere om DRS giver dårlige konkurrencevilkår på det danske ølmarked.

Dette vil lede os frem til afdækning af, om Carlsbergs medejerskab i DRS skyldes

konkurrenceforhold.

80 Kilde: www.mst.dk/default.asp?Sub=http://www.mst.dk/presse/11500000.htm

Gruppe 514 A Side 33 af 78


Carlsberg skummer øllet via Dansk Retursystem

4.2.1 Opdeling af emballage på det danske ølmarked 81

Generelt kan man sige, at det danske ølmarked, set fra et emballagemæssigt perspektiv, er delt i to;

genpåfyldelig emballage og engangsemballage. Dette prøver vi at generalisere yderligere.

Importeret øl udgør blot 2 pct. af det danske ølforbrug i 2003 (jf. tabel 2.5 i afsnit 2.4.3.1). Ser man

på sortimentet hos importørerne, består det af 99 pct. engangsemballage. Der er flere forklaringer på

den høje andel af engangsemballage. For det første er det ikke alle lande, der ligesom Danmark, har

en høj andel af genpåfyldelig emballage på markedet82 , nogle lande som f.eks. England, Italien og

Frankrig bruger endda udelukkende engangsemballage. I tillæg er der nogle bryggerier, der

udelukkende tapper på engangsemballage. En anden årsag er, at dagligvaresektoren foretrækker

engangsemballage frem for genpåfyldelig emballage bl.a. pga. sorteringsbesværet med udenlandske

ølmærker og returneringen til de enkelte bryggerier. Hvis en dagligvarebutik f.eks. modtager øl fra

flere forskellige lande og flere forskellige ølmærker fra disse og de alle er genpåfyldelig

emballager, vil det, alt andet lige, give en masse besvær med sortering i forhold til

engangsemballage. Disse omstændigheder gør, at det ofte er dyrere og ikke mindst mere besværligt

med genpåfyldelig emballage – især for udenlandske producenter. Derfor kan det sjældent betale sig

for udenlandske producenter at have genpåfyldelig emballage tilmeldt DRS og de udenlandske

producenter bruger derfor engangsemballage – i 99 ud af 100 tilfælde. Dvs. i Danmark er

importørerne mere eller mindre lig med engangsemballage.

I Danmark har vi en lang tradition for genpåfyldelig emballage. Faktisk har bryggerierne anvendt

genpåfyldelig emballage fra før 1800-tallet. Hvem kender ikke den grønne standard 33 cl ølflaske?

Flasken har været fast inventar på det danske marked som standardflaske for alle bryggerier siden

1922 og er den dominerende standard den dag i dag. I 1981 blev det vedtaget, at alt øl tappet i

Danmark skulle være på genpåfyldelig flasker83 (jf. dåsesagen - afsnit 4.1.1) – hvilket ikke var noget

problem for de danske bryggerier pga. traditionen med standardflasken. Pga. dåseforbudet har de

danske bryggerier udelukkende brugt genpåfyldelig emballage indtil ophævelsen i 2002. 84

Efter dåsens indførelse på det danske marked, har de danske bryggerier kun taget dåsen til sig, i

begrænset omfang. F.eks. er hele Carlsbergs sortiment stadig på genpåfyldelige flasker med én

undtagelse85 og sortimentsandelen ligger stadig på 95 pct. 86 Dvs. i Danmark har f.eks. Carlsberg,

mere eller mindre kun genpåfyldelig emballage.

81 Dette afsnit er baseret på: Kandidatafhandling, ”Det Danske Pant & Retursystem”, s. 37ff

82 I miljøstyrelsens rapport: ”Emballage til læsedrik, øl, vin og spiritus” fra 1999, forklares hvordan returprocenten for

glasflasker til øl og læskedrik i mange år har ligget tæt på 99 %.

83 Kilde: www.mem.dk/faktuelt/Artikler/fak18.htm

84 Kilde: www.eu-oplysningen.dk/fakta/institutioner/parlamentet/info/132002/

85 T-beer føres kun på dåse.

Gruppe 514 A Side 34 af 78


Carlsberg skummer øllet via Dansk Retursystem

Som følge af ovenstående har vi valgt at generalisere yderligere, ved at sige at genpåfyldelig

emballage dækker over Bryggeriforeningen, med Carlsberg som største udbyder og

engangsemballagen dækker over importørerne. Grunden til denne opdeling, er for at kunne måle om

DRS påvirker konkurrencevilkårene forskelligt afhængigt af emballagetypen. Ser man på Carlsberg

og importørernes emballagesortiment, retfærdiggøres denne generalisering, med at Carlsbergs

sortiment består af 95 pct. genpåfyldelig emballage og importørernes af 99 pct. engangsemballage.

Vi benytter denne opdeling herfra.

4.2.2 Gennemgang af bekendtgørelse 713

Rammerne om DRS er givet i bekendtgørelse 713 af 24. august 2002. Dvs. hvordan DRS’ gebyrer

skal strikkes sammen, hvem skal betale pant og til hvem osv. Det, at bekendtgørelsen sætter

rammerne for DRS gør den interessant for en gennemgang. Er der vitterligt ting i denne

bekendtgørelse, der bevirker forskelle i de omkostninger importørerne og Carlsberg har pga. DRS?

Som denne gennemgang vil vise, er der faktisk afgørende forskel på, hvilke udgifter DRS påfører

henholdsvis importørerne og Carlsberg.

Som det fremgår af bekendtgørelsens § 55, skal al engangsemballage i Danmark være reglementeret

mærket (i en af de 4 mærkningskategorier). Genpåfyldelig emballage slipper for en sådan

mærkning. (jf. emballageopdeling - afsnit 4.2.1) Endvidere er der i bekendtgørelsen detaljeret

beskrevet, hvordan denne mærkning skal foregå, herunder også hvordan pantmærkerne erhverves.

Dette gøres i æsker med minimum 500 stk. (nedsat fra de 1000 stk., der står nævnt

bekendtgørelsens § 56), disse pantmærker koster 4,5 øre/stk. samt pålydende på pantetiketten (f.eks.

1 kr.). Kan en udbyder ikke bruge samtlige 500 stk. er resten en meromkostning, da disse ikke kan

leveres tilbage, såfremt æsken har været åbnet.

I § 18 i bekendtgørelsen fremgår det, at man skal betale et tilmeldingsgebyr på 2000 kr. for at

tilmelde en øl i et kalenderår, efterfølgende tilmeldinger samme kalenderår er gratis. Af § 19 i

bekendtgørelsen fremgår det, at alle producenter og importører skal betale et logistikgebyr pr. solgt

emballage, men fordelingen af disse er forskellig. 87 F.eks. fordeles udgifterne til diverse former for

administration således, at genpåfyldelig emballage skal bære 60 pct., mens engangsemballage skal

bære de resterende 40 pct., selvom markedsandelen for engangsemballage er langt under hvad

denne fordeling umiddelbart giver indtryk af.

Ved salg af engangsemballage skal der, jf. § 23, betales et indsamlingsgebyr pr. enhed til DRS.

Dette gebyr er nødvendigt for at få indsamlet sin engangsemballage. Problemet er, at dette

86 Kilde: Kandidatafhandling: ”Det Danske Pant & Retursystem”, s.39

87 Kilde: ”Bekendtgørelse 713” § 22 stk. 2

Gruppe 514 A Side 35 af 78


Carlsberg skummer øllet via Dansk Retursystem

indsamlingsgebyr skal betales pr. solgt emballage, og ikke pr. indsamlet emballage. Dvs. at der

betales indsamlingsgebyr for en mængde engangsemballage, der reelt ikke bliver indsamlet (hvis

køberen ødelægger emballagen eller beholder den). For genpåfyldelig emballage er indsamlingen en

sag mellem bryggeriet og returmodtageren (f.eks. et supermarked). Dvs. at udbydere, der benytter

sig af engangsemballage kommer til at betale relativt meget for en ydelse de reelt ikke får. Specielt

set i lyset af målet om en samlet returprocent for engangsemballager pr. 1. januar 2004 på 90, jf. §

7388 De 10 pct., der ikke indsamles resulterer dermed i en meromkostning for de udbydere, der

benytter engangsemballage.

Heller ikke den administrative praksis i forbindelse med DRS er ens for genpåfyldelig- og

engangsemballage. For udbydere, der benytter engangsemballage skal der, jf. § 35, føres regnskab

med leverancer helt ned på butiksniveau. Dette betyder en voldsom forøgelse af administrationen i

virksomhederne, da indrapporteringen til DRS’ revisionsselskab af salget også skal foregå på

øltyper, jf. § 37. Dvs. hvis en lille virksomhed leverer små leverancer til mange med mange

forskellige øltyper er den påkrævede administration relativt høj i forhold til genpåfyldelig

emballage. Genpåfyldelig emballage skal, jf. § 36, kun indberettes pr. salgsgruppe til distributører

og dagligvarebutikker. En salgsgruppe er ifølge § 2, 23) ” Gruppe af emballager med øl eller

læskedrikke, der betales de samme gebyrer og pant for og som er af samme materiale” dvs. en alm.

33 cl. glasflaske, hvor der betales samme gebyr og pant for, er en salgsgruppe. Og da Carlsberg

stort set kun benytter én type flaske, er det i praksis det samlede salgstal til en butik, der skal

indrapporteres, altså betydeligt mindre end for engangsemballage. Dog skal Carlsberg også

indrapportere den samlede mængde emballager, der er taget retur, fordelt på returgrupper til DRS,

jf. § 41. En returgruppe er ifølge § 2,19) ”Tomme genpåfyldelige emballager til øl eller læskedrikke,

der ydes den samme »normale« henholdsvis »nedsatte« håndteringsgodtgørelse for ved

returtagning og rensortering”, dvs. det er stort set den samlede returmængde for Carlsberg, da en

33 cl. ølflaske har samme håndteringsgodtgørelse m.v. Dette er ikke særligt besværligt for

Carlsberg, da denne opgørelse alligevel er nødvendig før de kan betale pant til returmodtageren.

Rapporteringskravet må derfor siges at favorisere Carlsberg, da deres indrapporteringen er

væsentligt mere begrænset. I tillæg vil en udbyder, så stor som Carlsberg, have betydeligt bedre IT

til rådighed, hvilket vil forstærke den administrative skævvridning.

En af de helt store forskelle mht. emballagetyper, i bekendtgørelsen, er måden hvorpå

pantbetalingen foregår (jf. bilag 2). Ved genpåfyldelig emballage følger panten flasken. Hver gang

den ”skifter hænder” betales der pant til sælger. Dvs. f.eks. fra supermarkedet til Carlsberg, når det

88 Hvilket nogenlunde blev opfyldt. Jf. ”DRS årsrapport 2003”

Gruppe 514 A Side 36 af 78


Carlsberg skummer øllet via Dansk Retursystem

modtager genpåfyldelig emballage af Carlsberg og omvendt. Carlsberg ender altså altid med at have

fået panten tilbage på sin genpåfyldelig emballage, såfremt disse er blevet solgt. Skulle det ske at

emballagen aldrig kommer tilbage, har Carlsberg altså ”solgt” en genpåfyldelig emballage til f.eks.

1 kr., hvilket er mere end flasken er værd, og Carlsberg kan da beholde den uindløste pant, som en

del af overskuddet.

Det forholder sig anderledes for engangsemballage. Her skal der, jf. § 10, betales pant til DRS,

enten ved køb af pantmærker til emballagen, eller når emballagen sælges. Det betyder, at hvis

engangsemballagen, af en eller anden grund, ikke returneres til en returmodtager (eksempelvis et

supermarked) er det DRS, der kan indtægtsføre den uindløste pant, jf. § 65. Problemstillingen

tydeliggøres af at engangsemballage, modsat genpåfyldelig emballage ikke har nogen nævneværdig

værdi da, denne ikke kan bruges igen, men skal skrottes.

Forudsættes der en returprocent for engangsemballage på 90 pct. er det derfor en betydelig

indtægtskilde som udbydere, der benytter engangsemballage går glip af.

Samlet set er der flere ting i bekendtgørelsen, der betyder at Carlsberg bliver favoriseret. Nedenfor

er hovedpunkterne samlet.

• § 55: Mærkningen af engangsemballage betyder øgede omkostninger for udbydere, der

benytter denne type emballage

• § 56: Pantmærker skal købes i æsker med relativt stort kvantum (mindst 500 stk.)

• § 19: Forskellige administrative byrder på hhv. engangs- og genpåfyldelig emballage.

• § 23: Indsamlingsgebyr uden at emballagen nødvendigvis bliver indsamlet.

• § 35-37: Forskelle i hvor detaljeret indrapportering af salg m.v. skal være, i favør for

genpåfyldelig emballage.

• § 10: Der skal betales pant til DRS

• § 65: Uindløst pant for engangsemballage registreres hos DRS som indtægt, mens uindløst

pant for genpåfyldelig emballage er indtægt for f.eks. Carlsberg.

4.2.3 Mærkningsregler for engangsemballage 89

Et af de vigtigste punkter i bekendtgørelsen er mærkningsreglerne for engangsemballage, hvilket er

et af de punkter, hvor man især kan se forskellen på engangs- og genpåfyldelig emballage.

Mærkningskravene gælder for engangsemballage og kun engangsemballage. 90 Disse krav gør det

mere besværligt for udbydere, som benytter engangsemballage end for de, som bruger

89 Afsnittet er skrevet på baggrund af publikationen: ”Mærkning af engangsemballage”

90 Kilde: ”Bekendtgørelse 713”, § 55

Gruppe 514 A Side 37 af 78


Carlsberg skummer øllet via Dansk Retursystem

genpåfyldelig emballage. Denne påstand analyseres i det følgende, men først beskrives forholdene

for pant- og mærkningsreglerne.

4.2.3.1 Pantmærket

Det, der er fælles for de fire mærkningskategorier er pantmærket. Der er forskellige pantmærker,

som dækker over forskellige flaskestørrelser. ”Pant A” er til de mindste emballager (volumen ikke

over 99 cl.), ”Pant B” (50 cl. plastflasker) og ”Pant C” er til de største (over 99 cl.).

Pantmærket er udelukkende til

engangsemballage, der sælges i Danmark

og har tre kendetegn; et ovalt logo, ordet

”Pant” og bogstavet ”A”, ”B” eller ”C”.

4.2.3.2 EAN-stregkode og Add-on-kode

Udover pantmærket er der en såkaldt EAN-stregkode, som enten er placeret på produktet fra

fabrikken eller først bliver påklistret i Danmark. Denne stregkode kan være forskellig fra produkt til

produkt, eller en producent kan have samme stregkode på alle sine produkter. Der kan også være

tale om en global eller specifik stregkode til det danske marked. I tilfælde af at stregkoden er global,

skal der benyttes en såkaldt add-on-kode. Dette er en erstatning for EAN-stregkoden, og har til

formål at sørge for at f.eks. flaskeautomaterne opfatter flasken som ”dansk” og dermed udbetaler

pant. Add-on-koden er derfor et nødvendigt kendetegn for, at vise at emballagen er ”dansk”,

såfremt EAN-stregkode er global. Add-on-koden skal være unik for hver udbyder. Det betyder

eksempelvis at f.eks. flere importører af samme produkt, med samme EAN-stregkode, ikke kan

benytte samme add-on-kode. Denne forskel i EAN-stregkoden, gør at der er forskellige måder at

mærke sin emballage på, når et produkt skal på det danske marked. Disse forskelle forklares i fire

separate afsnit, hvor de enkelte mærkningskategorier uddybes.

4.2.3.3 Mærkningskategorier på det danske marked

Vi har tidligere gjort opmærksom på, at det er EAN-stregkoden, der er afgørende for, hvordan en

engangsemballage skal pantmærkes, dvs. om koden er global eller specifik for det danske marked.

Udover EAN-stregkoden er måden, hvorpå man pantmærker emballagen afgørende. Dvs. om

mærkningen påtrykkes fra fabrikken, eller om mærkningen påføres med selvklæbende

klistermærker i Danmark.

Mærkningskategori 1 og 2: Her er de forskellige mærkninger, som er nødvendige for at sælge et

produkt i Danmark, påtrykt direkte på emballagematerialet. Enten som en original del af etikettens

Gruppe 514 A Side 38 af 78


Carlsberg skummer øllet via Dansk Retursystem

design, eller fortrykt på emballagens primære etiket. 91 Der findes to kategorier under denne

opdeling, den ene hvor EAN-stregkoden er global og den anden, hvor den er specifik til det danske

marked. Denne kategori kan bruges af alle producenter/udbydere der påtrykker den påkrævede

mærkning direkte på emballagen eller fortrykker det på etiketten, hvilket kræver en

emballagemærkning kun til danske forhold. Dette kræver et relativt stort oplag. Disse kategorier vil

ofte vælges af store udbydere som f.eks. Carlsberg.

Mærkningskategori 3 og 4: Her påklistres mærkningen på emballagen. Dette kræver ikke at

fabrikken har gjort det, eller at der er en decideret dansk emballagemærkning, som det f.eks. ville

hvis det skulle fortrykkes på etiketten. Disse kategorier vil ofte vælges af mindre udbydere som

f.eks. importører, da deres salg er for begrænset til at få emballage, hvor mærkningen er påtrykt på

forhånd eller få det fortrykt på en etikette. De vælger derfor selv at påklistre mærkningen.

Mærkningskategori 1

Selve pantmærket er beviset på, at emballagen er af en vis værdi (f.eks. 1 kr. ved Pant A), og er en

nødvendighed for, at der kan udbetales pant. Herudover har emballagen i mærkningskategori 1 en

EAN-stregkode, der benyttes globalt, dvs. der er ikke forskel på stregkoden i Danmark og i

Tyskland. Dette vil potentielt give et problem, hvis man købte en emballage i Tyskland og tog den

med hjem til Danmark og DRS så udbetalte pant for en dåse, der ikke er betalt pant for af en dansk

udbyder. Derfor er det nødvendigt med en såkaldt add-on-kode, der er mere eller mindre er en

erstatning for den globale EAN-stregkode, men add-on-koden er specifikt beregnet til det danske

marked. Add-on-koden skal helst være rødlig, men der kan dispenseres for andre farver. Add-onkoden

skal påtrykkes, hvis der ikke er påtrykt en specifik EAN-stregkode til det danske marked.

Kategori 1 henvender sig til udbydere, der benytter

den originale globale EAN-stregkode, og som har et

tilpas stort salg i Danmark til, at det kan betale sig, at

påtrykke mærkningen direkte på emballagen, eller

fortrykke det på etiketten. Fordelen for de

udenlandske udbydere ved denne kategori frem for

kategori 2 er, at de har mulighed for at beholde den

91 Kilde: ”Mærkning af engangsemballage” s.12

Figur 4.1 – Mærkningskategori 1

Pantmærke

Add-on-kode

med 4 cifre

Den originale,

globale EANstregkode

Gruppe 514 A Side 39 af 78


Figur 4.3 – Mærkningskategori 3

Carlsberg skummer øllet via Dansk Retursystem

originale mærkning, og så yderligere påtrykke de danske mærkningskrav.

Add-on-koden skal sidde i lodret forlængelse af EAN-stregkoden, og selve stregerne i stregkoderne

skal være vandrette når emballagen står op. 92 De samlede pantmarkeringer skal være så tæt på

bunden som muligt, og maks. 180 mm fra bunden, endvidere skal pantmarkeringerne placeres hvor

diameteren på emballagen er størst (der hvor emballagen er ”tykkest”). Pantmærket skal placeres

mellem 2 og 10 mm fra EAN/add-on-koden. 92

Mærkningskategori 2

Figur 4.2 – Mærkningskategori 2

Mærkerne påtrykkes direkte på emballagen eller

etiketten. EAN-stregkoden skal placeres lodret sådan, at

Pantmærke

stregerne i koden er vandrette, når emballagen står op.

EAN-

Samme regler vedr. mål som ved mærkningskategori 1

stregkode til

(dvs. max 180 mm fra bunde osv.)

det danske

marked

Denne mærkningskategori henvender sig hovedsagligt til

nationale udbydere, der benytter en EAN-stregkode

udelukkende til det danske marked. Men også

internationale udbydere kan benytte denne kategori, men så skal de fjerne den originale EANstregkode

og erstatte den med en dansk. Ved mærkningskategori 1 kunne de jo beholde den

originale EAN-stregkode, hvilket vil betyde et mindre indgreb end ved kategori 2.

Mærkningskategori 3

Pantmærke

Add-on-kode der

ikke nødvendigvis

er unik for

produktet

Den originale

globale EANstregkode

92 Kilde: ”Mærkning af engangsemballage” s.14

Gælder for produkter, der i forvejen har en global

EAN-stregkode, som er trykt direkte på emballagen

eller etiketten, og hvor pantmærkningen ikke er påtrykt

emballagen eller fortrykt på etiketten. Dvs. bryggeriet

eller importøren, skal selv klæbe mærket på. Her

indgår add-on-koden som en del af pantetiketten.

Etiketten er selvklæbende. Denne mærkning (samme

pantmærke og add-on-kode) kan benyttes på

forskellige produkter såfremt EAN-stegkoden er

Gruppe 514 A Side 40 af 78


Carlsberg skummer øllet via Dansk Retursystem

forskellig og global. Det betyder, at man ikke nødvendigvis skal have en unik add-on-kode i denne

kategori, hvis EAN-stegkoden er forskellig. Det er dog en forudsætning, at der ikke er andre

udbydere af samme slags produkt og dermed samme EAN-stregkode på det danske marked. Er der

det, skal Add-on-koden være forskellig.

Der er ikke noget krav om, at EAN-stregkoden skal være placeret lodret, ellers gælder de samme

mål som for de andre mærkningskategorier. Mærkningskategori 3 er hovedsagligt til mindre

udbydere (f.eks. importører), hvor en af de forrige mærkningskategorier vil være for stor en

omkostning, da omsætningen er for lille til enten at få påtrykt mærkningen direkte på emballagen

eller fortrykt på etiketten. Samtidigt henvender den sig til udbydere, der har en del produkter med

forskellige global EAN-stregkoder, da man så kan benytte dette mærke på tværs af øltyperne.

Mærkningskategori 4

Figur 4.4 – Mærkningskategori 4

Her er der ikke nogen EAN-stregkode på det ”originale”

produkt, derfor er dét mærkat, der skal sidde på

Pantmærke

emballagen et kombineret pantmærke og unikt dansk

Unik dansk

EAN-stregkode. Findes der alligevel en form for

EANstregkode

stregkode, skal denne gøres ulæselig eller fjernes helt.

EAN-mærket skal sidde lodret, således at også

pantmærket kan læses når emballagen står op.

Kategori 4 henvender sig således til mindre udbydere, der er sælger engangsemballage, hvor der

ikke er nogen EAN-stregkode på i forvejen, eller hvor den originale mærkning med EAN-stregkode

af visse årsager gør det umuligt at få den godkendt af DRS.

Tabel 4.3 Oversigt over de forskellige mærkningskategorier

Mærknings-

Elementer i mærkningskategorien

kategori Dansk pantmærke EAN-stregkodens art Dansk add-on-kode

1

Trykkes på emballagen

eller primær etiket

EAN-stregkode, som

benyttes globalt

Unik dansk add-on-kode. Udbyderen vælger

de 4 cifre i koden. Udbyderen må ikke benytte

samme kode til forskellige produkter

2

Trykkes på emballagen

eller primær etiket

EAN-stregkode, som

alene benyttes på det

danske marked

Ingen add-on-kode

3 Trykkes på pantetiket

EAN-stregkode, som

benyttes globalt

EAN-stregkode, som

Udbyderen vælger de 4 cifre i add-on-koden.

Udbyderen kan benytte samme kode til

forskellige produkter

4 Trykkes på pantetiket alene benyttes på det

danske marked

Ingen add-on-kode

Anm.: Skifter et produkt mærkningskategori, skal produktet tilmeldes igen.

Kilde: ”Mærkning af engangsemballage”

Gruppe 514 A Side 41 af 78


Carlsberg skummer øllet via Dansk Retursystem

4.2.3.4 Det problematiske i mærkningsreglerne

For at komme ind på det danske marked skal engangsemballage altså mærkes efter én af

ovenstående kategorier. Det er især problematisk for udbydere, som ikke har en stor omsætning i

Danmark, og dermed ikke har basis for at benytte kategori 1 eller 2. Hvis man ikke har et stort

udbud i Danmark, har man heller ikke på forhånd, en specifik EAN-stregkode, som alene benyttes

på det danske marked, dvs., at man skal påføre en add-on-kode. Det vil formentligt ikke blive gjort

i udlandet, hvor øllen produceres, da Danmark er et lille marked, at det sjældent kan betale sig. Det

betyder, at importørerne som regel selv skal påføre add-on-koder på engangsemballagen. Dette er

klart en øget udgift, som de udbydere, der benytter sig af genpåfyldelig emballage i Danmark, ikke

får. Reelt giver DRS eksempelvis importører en ekstraudgift på 4 til 5 kr./enhed, når enheden

kommer til forbrugerledet. 93 Regner man det om til en kasse øl med 30 stk. giver det en ekstraudgift

på 120 kr. til 150 kr.

Jan Vendelbo, direktør for en af Danmarks største ølimportører, Theo Brands, mener at systemet er

håbløst skruet sammen. Han siger: ”Dansk Retursystemet er designet for at holde udenlandske

bryggerier væk fra Danmark.” 94 Følgende afsnit er skrevet på baggrund af artiklen: ”Etiketter med

håndkraft”, og beskriver hvordan det typisk foregår, når en udenlandsk øl kommer ”hjem” til

importøren og til den forlader ham.

Før øllet kan bestilles hjem fra udlandet er man nødt til at undersøge, om det er muligt at genlukke

emballagen, da denne skal åbnes for at importfirmaet eller et dertil hyret firma, der påklistrer

pantetiketterne manuelt. Dog er der også den mulighed, at de udenlandske bryggerier påtrykker et

unikt pantmærke til det danske marked, men det kræver et salg på minimum 250.000 stk. pr.

kvartal, for at kunne svare sig økonomisk. 95 Hvis importørerne vælger at påklistre etiketterne selv,

skal de altså pakke flaskerne ud af papkasserne, klistre etiketterne, hvorefter de skal lukke kasserne

til. Fra Theo Brands har modtaget øllene, til alle etiketterne er sat på, tager det ca. fem timer at

mærke en palle, og til 150 kr. i timen, kan det hurtigt blive en stor udgift.

Når man skal indføre et nyt ølmærke på danske marked, er det vigtigt at tage højde for, at Danmark

er lille land og dermed også et begrænset omfang, befolkningsmæssigt – dvs. kundepotentiale, men

pga. Carlsbergs omfattende markedsandel kan det yderst sjældent svare sig at indføre nye øl.

Allerede her er importøren blevet begrænset i sit udbud. Dette er dog ikke det eneste, der kan

reducere udbudet. Nogle udenlandske producenter vil ikke give tilladelse til ændringer i flaskens

udseende og det bliver de nødt til, hvis de vil ind på det danske marked, da de jo skal følge de

93 Kilde: E-mail fra Nick Sharpe

94 Kilde: Avisartikel: ”Etiketter med håndkraft”

95 Kilde: Kandidatafhandling: ”Det Danske Pant & Retursystem”, s.44

Gruppe 514 A Side 42 af 78


Carlsberg skummer øllet via Dansk Retursystem

danske regler for pantmærkning96 - igen en ulempe for importøren. Når øllet endelig er kommet til

landet skal det pantmærkes. Dette foregår, som nævnt ved, at alle kasserne åbnes og der påklistres

en pantetiket manuelt på hver enkelt emballage. Alene påsætningen er et lille kunststykke i sig selv,

da der er skrappe regler for placeringen af pantmærket jf. afsnit 4.2.3, f.eks. de mange mål, der skal

overholdes ved mærkningen. Allerede her kommer der en prisforøgelse på 1.25kr/emballageenhed

for en af de største importører i Danmark, og det er endda før detailkædernes fortjeneste (jf. de

tidligere nævnte 4 til 5 kr.).

Selve pantetiketterne kommer i kasser af 500 stk. og skal bestilles hos DRS 97 , men kunne, indtil for

nyligt, kun bestilles i kasser af 1.000 stk. Det blev dog ændret af hensyn til den relative store udgift

det udgjorde for de små bryggerier og mindre importører. Dette er dog stadig en forholdsvis stor

likviditetsbinding for små importører og små bryggerier.

Alene indretningen af indkøb og reglerne for pantmærker gør, at udbuddet indskrænkes. Der er ikke

mange importører, der f.eks. tør at tage et parti juleøl hjem, da disse i sagens natur har en kortere

salgsperiode. Importørerne kan da nemt brænde inde med ubrugte pantmærker til næste år eller

permanent hvis produktet skuffer afsætningsmæssigt. Desuden er der selvfølgelig også øllets

holdbarhed, som er på ca. 180 dage95 , der skal tages i betragtning. Dette betyder, at en importør ikke

kan tage et større parti hjem end der forventes at kunne sælges, da det ellers vil medføre store tab

bl.a. pga. holdbarheden. Hvilket også vil sige, at man dermed sjældent ville tage 250.000 enheder

hjem til Danmark, der er grænsen for, at det økonomisk kan betale sig at lave en mærkning, specielt

til det danske marked.

Dermed må man sige at mærkningskravene for engangsemballage, stiller producenter, der benytter

sig af engangsemballage væsentligt dårligere end de, som benytter genpåfyldelig emballage på det

danske marked. Det betyder også, at især udenlandske bryggerier rammes af mærkningskravene

med ekstra udgifter, da importørerne jo primært benytter sig af engangsemballage (jf. afsnit 4.3.1.1)

Dette rammer importørerne lige så hårdt som de udenlandske byggerier, hvis ikke hårdere, da disse

har flere forskellige produkter under deres vinger og derfor skal påklistre flere mærker, som alt

andet lige, må resultere i en større udgift.

Den øgede udgift for udenlandske øl, bevirker at udenlandsk øl, fordyres inden det reelt kommer

ind på det danske marked. Så der er ikke noget at sige til, at udenlandske øl som f.eks. Guiness

Draught 5,0 pct. 44 cl, Pilsner Urquell 4,4 pct. 50 cl og Kilkenny 5,0 pct. 44 cl koster 25 kr. for 2

stk., mens man kan få f.eks. 30 Carlsberg for 99,95 kr. 98 - vel at mærke når den udenlandske øl er på

96 Jf. afsnit 4.2.3

97 Kilde: ”Fakta om Dansk Retursystem A/S”

98 Kilde: ”SuperBest tilbudsavis” uge 21, 2004

Gruppe 514 A Side 43 af 78


Carlsberg skummer øllet via Dansk Retursystem

tilbud, da prisen normalt er meget højere. Dog skal man tage højde for, at der ”kun” er 4,6 pct.

alkohol i en Carlsberg og der dermed kan der være lidt prisforskel pga. skatteklasserne, men der er

stadig en betydelig forskel i prisen. Rundt regnet bliver literprisen ca. tre gange så høj for den

udenlandske øl.

Der er dermed ikke ens konkurrencebetingelser for Carlsberg og f.eks. importørerne. Som

konsekvens heraf bliver forbrugernes udvalg af øl også påvirket af merprisen.

4.2.4 Gebyrer

Der findes to forskellige gebyrtyper, der løbende skal betales for engangsemballage, disse er

indsamlingsgebyr og logistikgebyr. Desuden er der et tredje gebyr, nemlig tilmeldingsgebyret på

2000 kr. uanset emballage. Dette er ikke et løbende gebyr, men betales én gang i et kalenderår,

såfremt man tilmelder en ny øltype, tilmelder man flere i løbet af samme år koster det stadig kun

2000 kr. Tilmelder man ingenting i et kalenderår koster det ikke noget, heller ikke for de allerede

tilmeldte typer.

Indsamlingsgebyret (§ 23 i bekendtgørelse 713) dækker indsamlingen og genvinding af

engangsemballage. Gebyret skal dække omkostningerne fratrukket materialets værdi ved skrotning.

Dvs. DRS må ikke få overskud gennem opkrævning af indsamlingsgebyr.

Tabel 4.4 Indsamlingsgebyrer for engangsemballage

Gebyr pr. solgt emballage i øre Materiale kategori

Nettoindhold pr. emballage Aluminium Stål Plast Glas

0,33 liter 13,4 22 28 37,7

0,50 liter 15,9 24,3 30,4 47,9

1,50 liter - - 51,1 -

2,00 liter - - 57,1 -

Kilde: www.dansk-retursystem.dk/default.asp?ID=82

Som det ses af tabel 4.4, er glas klart den dyreste emballage at få indsamlet, men også den mest

anvendte emballagetype hos importørerne. Endvidere skal gebyret, jf. § 23, betales ved salg af

emballagen og ikke ved indsamlingen, hvilket, som nævnt, betyder, at der betales for mere end der

reelt bliver indsamlet. Før oprettelsen af DRS, kunne importørerne selv køre ud og hente deres

emballage (dengang skulle det være genpåfyldelig) i forbindelse med nye leverancer, hvorved den

økonomiske belastning blev mindre, da turen alligevel havde et formål.

Tabel 4.5 Logistikgebyr for engangsemballage

Gebyr pr. solgt emballage i øre i dagligvaresektoren

Gruppe 514 A Side 44 af 78


Carlsberg skummer øllet via Dansk Retursystem

Emballagetype Gebyr

Engangsemballage 7,99

Genpåfyldelig glasflaske 3,85

Genpåfyldelige plastflasker ikke over 99 cl. 12,02

Genpåfyldelige plastflasker over 99 cl. 14,23

Kilde: www.dansk-retursystem.dk/default.asp?ID=82

Logistikgebyret betales løbende pr. solgt enhed og skal dække over betalingen for

dagligvarebutikkernes sortering af engangsemballage efter materialetype (stål, aluminium, plast og

glas). Udover dette, dækker gebyret også dele af finansieringen af effektivisering i

dagligvarebutikker, administration og finansieringsomkostninger i forbindelse med lån.

Det ses her, at f.eks. Carlsbergs ølflasker, som jo næsten altid er lavet af glas (genpåfyldelig), koster

væsentligt mindre end logistikgebyret for engangsemballage. Også her bruges logistikgebyret til

andet end sortering af emballagen, nemlig til ovennævnte finansiering m.v. Logistikgebyret for

genpåfyldelige flasker er lavt, da man har haft dem så længe, at al nødvendig teknologi allerede er

implementeret. Engangsemballage derimod skal have en masse mærkning på, som kræver at f.eks.

flaskeautomaterne kan læse stregkoderne og pantmærkningen, hvilket gør, at gebyrerne her er

højere. Dog drager genpåfyldelig emballage også nytte af investeringstilskud mv.

Tabel 4.6 Samlede gebyrer til DRS

Emballagetype Gebyr

Logistik Indsamling I alt

Genpåfyldelige glasflasker 3,85 0* 3,85

Genpåfyldelige plastflasker (ikke over 99 cl.) 12,02 0* 12,02

Dåse (33 cl. i aluminium) 7,99 13,4 21,39

Engangsflaske (33 cl) 7,99 37,7 45,69

Anm.: *skal ikke indbetales til DRS, da bryggerierne selv henter denne type emballage.

Kilde: www.dansk-retursystem.dk/default.asp?ID=82

Af tabel 4.6 ses det, at indbetalingerne til DRS, og omkostningerne for retursystemet i det hele taget

er klart lavest for genpåfyldelig emballage, og dermed bl.a. Carlsbergs flasker, jf. nedenstående.

Som det ses af

graf 4.1 og tabel

4.6, er gebyrerne

Pris i øre

50

40

Graf 4.1 - Samlet gebyr til DRS

til DRS ca. 12

30

20

21,39

13,4

Indsamling

Samlet gebyr

10

0

3,85

0

3,85

7,99 7,99

Gruppe 514 A Genpåfyldelige Dåse (33 cl i alu) Engangsglasflaske (33 Side 45 af 78

glasflasker

cl.)

Kilde: www.dansk-retursystem.dk/default.asp?ID=82

37,7

45,69

Logistik


Carlsberg skummer øllet via Dansk Retursystem

gange højere for importører ved brug af engangsemballage (glas) end det er for Carlsberg med deres

genpåfyldelige emballage. I praksis er forskellen dog mindre, da Carlsberg skal betale for at få bragt

sine flasker tilbage til bryggeriet til genbrug. Dette beløb har ikke været muligt at skaffe, men er

formentligt betragteligt under beløbet for importører. Én anskuelse er, at omkostningen for at hente

returemballage for Carlsberg, er 0 kr., da afhentningen sker i forbindelse med nye leverancer. Det

ses derfor af ovenstående, at importørerne har de største omkostninger i forbindelse med DRS.

Samme tendens gør sig, med stor sandsynlighed gældende, selvom man indregner en udgift for

Carlsberg ved afhentning af egen emballage. Endvidere er gebyrerne til indsamling relativt høje.

Det er hævdet at det kostede 20 øre99 før DRS blev oprettet, og da det i dag koster 37,7 øre, jf. tabel

4.4, er det næsten er en fordobling. Denne forskel i gebyrer betyder, at Carlsberg slipper ca. 22-42

øre billigere inkl. moms 100 end importører gør. I butikken medfører dette altså en fordyrelse alene

pga. forskellen i gebyrer. Umiddelbart er der ikke nogen udtømmende forklaring på, hvorfor

gebyrerne skal være så meget højere for engangsemballage, end for genpåfyldelig emballage. Men

begrundelsen for gebyrforskellen holder ikke i praksis, da det gebyrerne dækker benyttes både af

genpåfyldelig og engangsemballage, hvorfor en skævvridning antydes.

Ydermere er der en forskel i Carlsbergs favør, i den måde midlerne bliver brugt på, da udgifterne til

investeringstilskud m.v. (herunder administrationen af det) fordeles med en 60/40 fordeling, jf. § 22

stk. 2 i bekendtgørelse 713. Mere præcist betyder det, at 60 pct. udgifterne skal bæres af

logistikgebyret på genpåfyldelig emballage, mens de resterende 40 pct. skal betales af

logistikgebyret på engangsemballage. En anden, men lige så væsentlig pointe er, at der højest må

tages 0,2 øre af gebyret på genpåfyldelige glasflasker. Da det samlede logistikgebyr er på 3,85 øre

giver det en andel på ca. 5 pct. af det samlede logistikgebyr. I modsætning hertil må der tages op til

6,34 øre af logistikgebyret fra engangsemballage til at bære udgifterne, og da det samlede

logistikgebyr er 7,99 øre svarer denne andel af det samlede logistikgebyr til ca. 80 pct.

Ovenstående betyder, at engangsemballage skal stå for en forholdsvis høj del af udgifterne til

investeringstilskud (som består i at effektivisere flaskeafdelingerne i detailhandlen). Specielt set i

lyset af at engangsemballage skal bære 40 pct. af udgifterne, selvom dens markedsandel slet ikke

svarer til denne sats, i bekendtgørelsen regnes der med at engangsemballage opnår en markedsandel

på 15 pct. 101 , men i dag er den blot 3,7 pct. 102

99 Kilde: Kandidatafhandling: ”Det danske Pant & Retursystem” s.42

100 45,69-3,85=41,84 øre, evt. 45,69-3,85-20=21,84 øre, såfremt 20 øre er Carlsbergs udgift til indsamlingen

101 Kilde: ”Bekendtgørelse 713”, bilag 6

102 Kilde: ”DRS Årsrapport 2003”, s.11

Gruppe 514 A Side 46 af 78


Carlsberg skummer øllet via Dansk Retursystem

Som det ses af ovenstående gennemgang af gebyrerne, viser det med al tydelighed, at Carlsberg

klart er favoriseret gennem disse, da genpåfyldelig emballage ikke er udsat for nær de samme

omkostninger. Engangsemballage betaler en meget høj pris for bl.a. investeringstilskud, og

finansiering af lån m.v. Altså ting, der ikke direkte har noget med deres logistik at gøre, da det er

gebyrerne, der finansierer rammerne omkring retursystemet. Desuden er der ikke umiddelbart

nogen logisk forklaring, på hvorfor engangsemballage kan komme op og betale en andel på 80 pct.

af logistikgebyret til investeringstilskud og renter m.v. Heller ikke 60/40 fordelingen virker

retfærdig.

Denne fordeling går på ting, som benyttes både af engangs- og genpåfyldelig emballage, men

alligevel skal engangsemballage belastes hårdere, faktisk ca. 32 gange højere end for genpåfyldelig

emballage. Som redegjort for, er der mange gebyrer der rammer ensidigt skævt til importørernes

ulempe. Derimod er der ikke et eneste gebyr der påvirker f.eks. Carlsberg negativt, Carlsberg bliver

altid favoriseret gennem gebyrerne (så længe man holder sig til emballageopdelingen). På

baggrund af dette afsnit konkluderer vi dermed at gebyrerne favoriserer udbydere med

genpåfyldelig emballage - f.eks. Carlsberg.

4.2.5 Indrapportering

Vi vil se på om de administrative byrder er tungere for importørerne end for Carlsberg En af de

tungeste administrative byrder mht. DRS, er selve indrapporteringen af bl.a. salg. Formålet med

indrapporteringen af salg og returmodtaget emballage er for at undgå snyd med pantindbetalingen

og gebyrer. 103 Selve indrapporteringen af returmængder går direkte gennem DRS, mens rapportering

af salg går til et revisionsselskab, som på baggrund af de indrapporterede oplysninger udarbejder de

oplysninger, som DRS har brug for, for at kunne administrere panten. Revisionsselskabet er et

mellemled, hvorpå man skulle kunne undgå, at DRS får fat i oplysninger, der kunne have en

konkurrencemæssig fordel for de selskaber, der er medejere af DRS, herunder Carlsberg. Om dette

led er nok til at sørge for at DRS ikke får fat i konkurrencefølsomme informationer er omstridt. 104

Men, ifølge Konkurrence Styrelsen er der ingen tvivl om, at indrapporteringen er mere vidtgående

end nødvendigt. 105

Selve formålet med salgsrapporteringen er, at kunne udregne indsamlings- og logistikgebyr.

Revisionsselskabet udregner totaltal for hver enkelt udbyder og butik, så gebyrerne kan opkræves af

DRS. DRS får også salgstal for de enkelte udbydere og butikker, men kun for returmodtagne- og

103 Kilde: “Rapportering” s.4

104 Kilde: www.ks.dk/konkurrence/afgoerelser/2003/17-12/DRS/P90_12482 pkt. 16

105 Kilde: www.ks.dk/konkurrence/afgoerelser/2003/17-12/DRS/P90_12482 pkt. 91

Gruppe 514 A Side 47 af 78


Carlsberg skummer øllet via Dansk Retursystem

modtagne emballager – disse tal er fordelt på salgsgrupper ned til butiksniveau. Formålet med at

DRS ikke får lige så detaljerede oplysninger som revisionsselskabet er netop at undgå, at

konkurrencefølsomme oplysninger havner i de ”forkerte” hænder.

DRS’ revisionsselskab skal have indrapporteringer om salg af engangsemballage til returmodtagere,

jf. § 37 i bekendtgørelse 713. Disse indrapporteringer skal indeholde navn, adresse og

kundenummer på returmodtageren desuden antal udleverede eller solgte engangsemballager til

returmodtageren fordelt på EAN-varenumre og antal engangsemballager opgjort på pantreturgrupper.

Alt i alt en detaljeret indrapportering, hvor ethvert salg skal indrapporteres til revisionsselskabet, og

af indrapporteringen skal også fremgå, hvem der er solgt til, helt ned på butiksniveau.

For udbydere, der bruger genpåfyldelig emballage skal der, jf. § 36, ske en indrapportering af salg

til dagligvarebutikker og distributører, disse indrapporteringer skal indeholde oplysninger om

adresse og navn og kundenummer på dagligvarebutikkerne og distributørerne. Endvidere skal

indrapporteringen ske på salgsgrupper, hvilket vil sige en gruppe af emballager, der betales de

samme gebyrer og pant for og som er af samme materiale, jf. bekendtgørelsens § 2,23. I praksis vil

dette oftest være en 33 cl. genpåfyldelig glasflaske, da dette udgør langt størstedelen af Carlsbergs

salg i Danmark, og dermed stort set svare til de samlede salgstal til en given butik. Ergo er

indrapporteringskravene til DRS væsentligt mindre detaljerede for genpåfyldelig emballage, og

dermed for Carlsberg, end for engangsemballage, og dermed importørerne.

Dog skal udbydere af genpåfyldelig emballage også indrapportere antallet af returmodtagne

emballager fordelt på returgrupper, hvilket igen i praksis oftest vil være standardglasflasken på 33

cl. Indrapporteringen skal også indeholde navn, adresse og kundenummer på returmodtageren.

Dette vil dog ikke have den store betydning for udbyderen da denne form for statistik er nødvendig

for, at der kan tilbagebetales pant til returmodtageren. Alle udbydere af genpåfyldelig emballage

skal en gang årligt rapportere om salg og retur106 , således returprocenten kan udregnes.

DRS kræver, jf. § 35, at udbydere af engangsemballage skal føre regnskab med deres salg af

emballager fordelt på salgsgrupper og EAN-stregkode. Dette regnskab skal indberettes til DRS’

revisionsselskab i tidsintervaller af fire uger og oplysningerne skal dække salg helt ned på

butiksniveau for alle aftagere. 107 Det ses her, at de oplysninger, som skal regnskabsføres er relativt

detaljerede, da mere eller mindre ethvert salg til enhver skal indberettes til revisionsselskabet. En

anden bemærkelsesværdig ting er at salg til udlandet også skal regnskabsføres, selvom der hverken

skal pantmærke og add-on-kode, dvs. den unikke danske mærkning på, og dermed de oplysninger

106 Kilde: “Rapportering” s.11

107 Kilde: ”Bekendtgørelse 713” § 35

Gruppe 514 A Side 48 af 78


Carlsberg skummer øllet via Dansk Retursystem

DRS har brug for. Der er derfor ingen grund til at DRS får disse oplysninger, da sådanne

emballager ikke skal dækkes af det danske retursystem. DRS har endvidere en såkaldt

bagatelgrænse, som kun gælder for engangsemballage, og som reelt burde være til for at hjælpe

producenter af engangsemballage. Her slækkes kravene om rapportering, så det ikke være skal helt

ned på kundeniveau. Dog skal udbyderen indrapportere samlede salgstal og levere en liste over

samtlige returmodtagere (kunder), udbyderen har solgt eller leveret produkttypen til, inden for den

fire ugers periode. 108 Umiddelbart kan det være svært at se hvordan bagatelgrænsen hjælper de små

udbydere af engangsemballage, da udbyderne stadig skal oplyse meget omfattende data, hvilket

giver en større udgift for engangsemballage end for genpåfyldelig emballage.

Alt i alt, er der i indrapporteringen flere ting, der favoriserer bl.a. Carlsberg. Først og fremmest er

der stor forskel på detaljegraden af indrapporteringen, endvidere er Carlsbergs indrapportering mht.

returmodtagne emballager alligevel nødvendig for Carlsberg, da de selv skal udbetale pant.

Ser man på udbydere af engangsemballage får de ganske store administrative byrder – disse er

opgjort til en meromkostning på 100.000 kroner109 og gennemgående belastes importørerne derfor

mere end Carlsberg.

4.2.6 Indsamling

Carlsberg står i dag for en stor del af indsamlingen af engangsemballage, hvorfor Carlsberg også

har en relativt stor organisatorisk rolle i denne proces, f.eks., når folk vil gøre opmærksom på, at de

har behov for at få deres engangsemballage indsamlet. I dette tilfælde skal man ringe til Carlsbergs

salgsafdeling for at gøre opmærksom på, at man gerne vil have afhentet emballage. 110 Denne

procedure har været udsat for en del kritik, bl.a. fordi det er blevet postuleret, at Carlsberg udnytter

denne, til selv at komme med tilbud på Carlsbergs egne produkter. Et postulat, som Carlsberg selv

delvist indrømmer er mulig og anvendt. 110 Dette kunne betyde en ganske betragtelig

konkurrencemæssig fordel for Carlsberg, da de får mulighed for, at vende den normale

sælgersituation om. Den teknik man normalt bruger for at sælge er opsøgende salgsarbejde, men i

dette tilfælde ringer potentielle kunder selv ind til Carlsberg, hvorfor Carlsberg ved at udnytte

denne situation kan skabe et konkurrencemæssigt fortrin.

Endvidere postuleres det, at Carlsberg kan udnytte den personlige kontakt med kunderne, når de er

ude for at indsamle emballage. Bl.a. til at medbringe eget markedsføringsmateriale, selvom de

egentligt er der i indsamlingsembede for en konkurrent. Igen indrømmer Carlsberg delvist, at deres

108 Kilde: ”Fakta om Dansk Retursystem A/S”, s.34

109 Kilde: www.fbr.dk/det_mener_vi/svar/alle/svar048/svar/

110 Kilde: Avisartikel: ”Nye beskyldninger mod ølgigants markedsføring”

Gruppe 514 A Side 49 af 78


Carlsberg skummer øllet via Dansk Retursystem

chauffører laver ”små opgaver” på deres vej. Dette kan ifølge kritikerne, i overvejende grad påvirke

returmodtagerne, der har ringet til Carlsberg, således at de bliver kunder hos Carlsberg, hvilket ikke

oprindeligt var meningen. 110

Den nuværende ordning for indsamling af tomme engangsflasker og dåser til øl og sodavand, gør at

Carlsberg står for langt størstedelen. Dette skyldes, at var Carlsberg klart det billigste firma, da

indsamlingen blev sat i licitation i 2002, og som de selv forklarer, kører deres lastbiler allerede til

mange af de steder, hvor den tomme emballage skal afhentes. De små bryggerier og

drikkevareimportørerne er utrygge ved, at Carlsberg står for hoveddelen af indsamlingen af

engangsemballage. De mener nemlig at Carlsbergs chauffører under indsamlingen får adgang til

hoteller, restauranter og lignende, som de ellers ikke er leverandør til. Hermed kan chauffører se i

de klare plastsække, hvilke produkter konkurrenterne har sendt på markedet.

Konkurrencerådet har understøttet denne påstand, ved at udpege Carlsbergs store del af

indsamlingen, som hindring for den frie konkurrence. Dette førte til at rådet i december 2003

anbefalede miljøminister Hans Chr. Schmidt at udforme udbuddet sådan, så enten bryggerierne af øl

og læskedrikke blev udelukket for at byde på bestemte opgaver eller ved at dele udbudet op i to

afdelinger: ”dåser og plastikflasker” og ”engangs-glasflasker”. Miljøstyrelse valgte den sidste

mulighed og konkurrencestyrelsen er tilfredse med dette111 .

”Vi har det klare indtryk, at bryggerier ikke vil finde det interessant at byde på indsamlingen af

engangsemballage alene. De er for tunge og optager for meget plads i bilerne til, at det er

rentabelt, siger vicedirektør Niels Erik Monrad fra konkurrencestyrelsen.” 111

Denne licitation er endnu ikke afsluttet, og opgaven har opstart fra 1.oktober 2004, opgaven er

bindende for 27 måneder. 112

4.2.7 Delkonklusion på konkurrenceafsnit

Som det fremgår af ovenstående, ses det gentagne gange, at engangsemballage bliver diskrimineret

i forhold til genpåfyldelige emballage. Det ses allerede i bekendtgørelse 713, som på mange punkter

”sørger for”, at engangsemballage bliver mødt med større gebyrer og omkostninger end

genpåfyldelige emballager gør. Endvidere ses denne skævvridning af engangsemballager i forhold

til genpåfyldelige emballager også i mærkningskravene til engangsemballage. For det første er det

kun engangsemballager, der skal mærkes med pantmærker, men også selve detaljegraden i

mærkningen betyder øgede omkostninger for udbydere, der benytter engangsemballage.

111 Kilde: Avisartikel: ”Bryggerier skal holdes ude fra indsamling”

112 Kilde: www.danskretursystem.dk/Default.asp?ID=2&M=News&PID=2&NewsID=33

Gruppe 514 A Side 50 af 78


Carlsberg skummer øllet via Dansk Retursystem

Selve gebyrerne, som fastsættes af DRS, og godkendes af miljøstyrelsen er også medvirkende til at

forøge omkostningerne for engangsemballagen. På gebyrsiden er der endda en meget tydelig

forskel, specielt når gebyrerne sammenholdes med de dertil dikterede formål i bekendtgørelsen.

F.eks. med 60/40 fordelingen, som ikke hænger sammen med den reelle markedsandel for

engangsemballage.

De fleste importører i Danmark har en relativ beskeden størrelse, i forhold til de store danske

bryggerier. Dette betyder også, at importørerne naturligvis ikke har de samme ressourcer som de

store bryggerier, herunder veludviklede IT-systemer. Bl.a. Carlsberg har et velfungerende ITsystem,

hvorfor en ting som indrapportering ikke er den store hæmsko. Det er dog ikke altid lige så

let for importørerne, der har mindre veludviklet IT systemer til at hjælpe med administrationen,

endvidere gør det, ikke situationen bedre, at importørerne i høj grad bruger engangsemballage (jf.

afsnit 4.2.1), er udsat for et meget højere krav mht. detaljeregraden af indrapporteringen til DRS.

En anden ting, er selve måden engangsemballage bliver indsamlet på. Her står Carlsberg for en stor

andel, hvilket giver dem fordele forstået på den måde at de kommer ud til potentielle kunder, de

ellers ikke ville. Men også det, at Carlsbergs chauffører kan promovere Carlsbergs produkter er en

svaghed ved systemet. Endvidere skal returmodtageren, for at få indsamlet sin emballage, ringe til

Carlsbergs salgsafdeling, hvilket Carlsberg potentielt kan udnytte.

4.3 Konkurrenceteorier

Af ovenstående konkurrenceafsnit har vi fået den praktiske ramme for vores projekt, og i dette

afsnit om konkurrenceteorier, vil vi således sætte det praktiske ind i et teoretisk perspektiv. Hertil

bruges teorierne ”Constestable Markets” og ”Raising Rivals Costs”.

4.3.1 Monopol

Her har vi valgt kort at opridse lidt om den mere traditionelle opfattelse af monopol, dette sker for

at sætte vores teorier mere i relief.

Normalt når man snakker om monopol forbindes dette ofte med ineffektivitet og høje avancer. 113

Det betyder, at priserne på markedet er højere end de ville være, såfremt der havde været

konkurrenter, som ville tvinge monopolisten til at blive mere effektiv, og sænke sine avancer for at

beholde sin markedsandel. Ulempen for forbrugeren er klar. Hvis man skal betale for en vare med

(for) høj avance, vil man have færre penge til noget andet, samtidigt vil der ikke, for et monopol,

være nogen tilskyndelse til at udvikle nye produkter, da der ikke er andre, der kan tage

113 Kilde: www.tutor2u.net/economics/content/topics/monopoly/benefits_of_monopoly.htm

Gruppe 514 A Side 51 af 78


Carlsberg skummer øllet via Dansk Retursystem

markedsandele fra en. Ofte vil en monopolist søge et lavt output, for derigennem at kunne tage

højere priser. 113 Et monopol vil også være dårligere for samfundet, da det ikke er

konkurrencedygtigt, dvs. at der ikke er andre at benchmarke114 sig med, for at afsløre ens stærke og

svage sider i konkurrencesammenhæng. Som konsekvens heraf bliver ressourcerne ikke

nødvendigvis allokeret optimalt, hvilket er skadeligt for samfundet.

Da DRS har fuldstændig eneret på retursystemet i Danmark, må de derfor i allerhøjeste grad siges,

at have monopol. Om DRS lever op til ovenstående teori om monopol, er straks lidt sværere, hvilket

til dels skyldes, at DRS ikke er en normal produktionsvirksomhed, men en virksomhed med

infrastruktur og et system, som bl.a. alle på ølmarkedet skal tilmeldes. Men alligevel er der

elementer, der kan påpeges at være i overensstemmelse med teorien. F.eks. er DRS blevet beskyldt

for at være dyrt og have en besværlig administration - et ineffektivt system med andre ord. Det er en

interessant at betragte DRS som ineffektivt, fordi bl.a. Carlsberg har en klar interesse i det, og ikke

fordi DRS ikke har andre at ”benchmarke” sig med. Carlsberg har, som hovedaktionær, intet

incitament til at gøre DRS til et effektivt monopol (se ”Contestable Markets” sidst i dette kapitel).

Det skyldes naturligvis, at DRS er et yderst effektivt redskab til at øge omkostningerne for

Carlsbergs potentielle udenlandske konkurrenter (jf. RRC-afsnit nedenfor). Om denne anskuelse er

helt retfærdig, skal vi lade være usagt, men ikke desto mindre, belyser der en meget interessant

synsvinkel af DRS.

4.3.2 Teorien “Raising Rivals Costs“ 115

I dette afsnit beskrives teorien ”Raising Rivals Costs” (RRC), hvor vi først vil gennemgå

argumenter for at anvende strategien, dernæst hvilken form for RRC-strategi, der kan anvendes for

at øge konkurrenternes omkostninger.

Strategien går ud på at øge aktuelle og potentielle konkurrenters omkostninger, via forskellige

tiltag. Ved at øge konkurrenternes omkostninger kan et firma116 vinde og/eller fastholde

markedsmagt og derved påvirke markedspriserne.

Begrebet RRC-strategi dækker over en række forskellige tiltag, der alle søger at øge

omkostningerne hos konkurrenterne. Tiltagene kan være: indgåelse af forskellige eksklusive aftaler,

påvirkning af leverandører til at diskriminere konkurrenterne, påbegynde eller intensivere forskning

og udvikling, påbegynde eller intensivere reklamekrige, indførelse af inkompatibel teknologi samt

lobbyisme overfor myndigheder eller andre organisationer med sigte på at udforme regulering til

114 Kilde: www.econ.hku.hk/~hrneswc/io/monopoly.html

115 Afsnittet er hovedsagligt baseret på følgende kilder: Artikler: Steven Salop; David Scheffman, 1983 + 1987

116 Det firma, der søger at øge sine konkurrenters omkostninger kaldes for ”predator”

Gruppe 514 A Side 52 af 78


Carlsberg skummer øllet via Dansk Retursystem

ulempe for konkurrenterne. Det firma, der søger at øge sine konkurrenters omkostninger kaldes for

predator.

For predator har RRC nogle åbenlyse fordele, frem for at konkurrere på prisen. Predator behøver

nemlig ikke at ændre nævneværdigt på sin egen struktur, i modsætning til en priskrig, som ofte

medfører effektiviseringer, nedskæringer og store tab.

Hvorfor øge konkurrenternes omkostninger?

Predators formål med en RRC-strategi er, at styrke eller vedholde sin markedsandel og dermed øge

eller fastholde sin profit. Dette kan gøres på to måder; på kort og på lang sigt. I praksis vil det sige,

at predator påvirker konkurrenternes omkostninger i negativ retning117 , normalvis vil dette således

betyde, at konkurrenterne er nødt til at hæve deres pris for at opretholde samme dækningsbidrag,

dette medfører mindre efterspørgsel fra forbrugerne. 118 Når dette er opnået har predator to

muligheder. Den første og kortsigtede er, at hæve prisen svarende til konkurrenternes nye højere

pris, men med et større dækningsbidrag, da predator ikke rammes (lige så hårdt) af

omkostningsstigningerne. Den anden og langsigtede mulighed for predator er at fastholde sin

normale pris, og forsøge at overtage markedsandele på baggrund af konkurrenternes prisstigninger

(som følge af øgede produktionsomkostninger), det skal her pointeres, at det er en forudsætning at

predators produkter kan substituere konkurrentens.

Hvilken af de to muligheder man vælger, afhænger af mange faktorer f.eks. markedssituation og

predators økonomi. Ved den kortsigtede er fordelen en umiddelbar forbedring af likviditeten

gennem højere dækningsbidrag. Den langsigtede fokuserer i højere grad på at vinde markedsandele

og, på sigt, opnå større profit gennem denne større markedsandel.

Hvordan øges konkurrenternes omkostninger?

De førnævnte tiltag er handlinger, der skader konkurrenterne såfremt de ønsker at fastholde deres

position på markedet. Eksempelvis vil en eksklusivaftale, hvor predator har sat sig på den billigste

leverandør, betyde at konkurrenterne ikke får adgang til det billigste produkt, og må derfor købe

deres råvarer et andet sted. En RRC-strategi behøver ikke nødvendigvis at ramme alle predators

konkurrenter. Strategien kan godt koncentreres omkring én eller flere konkurrenter, hvis denne eller

disse f.eks. udgør en større trussel end andre. Det skal også nævnes, at predator kun har gavn af

strategien, hvis dens reelle konkurrenter rammes. Det hjælper altså ikke hvis predator producerer øl,

117 Stigningen i konkurrenternes omkostninger skal være højere end predators omkostningsstigning, såfremt der må

nogle være en ved gennemførelsen af en RRC-strategi.

118 Størrelsen af ændringen vil naturligvis afhænge af hvor elastisk varen er.

Gruppe 514 A Side 53 af 78


Carlsberg skummer øllet via Dansk Retursystem

men øger omkostningerne for eksempelvis sko-producenter. Der skal altså være et

konkurrenceforhold mellem predator og de virksomheder, der påvirkes af strategien for, at predator

kan få fordel af det.

Predator kunne også påbegynde eller intensivere markedsføringsindsatsen eller forskning samt

udvikling, hvilket også kunne være et RRC-tiltag, da konkurrenterne vil være nødsaget til at øge

deres omkostninger til markedsføring eller forskning samt udvikling, for ikke at miste

markedsandele.

En anden mulighed for at øge konkurrenternes omkostninger er at påvirke en tredje part. Predator

kan udnytte et interessesammenfald til at ændre en tredje parts adfærd til ulempe for predators

konkurrenter. Predator kunne eksempelvis forsøge at påvirke en fagforening til at diktere regler om

f.eks. lønkrav, som er til er til større ulempe for konkurrenterne end for predator, hvis predators

produktion i høj grad er teknologibaseret, frem for manuel arbejdskraft. I dette tilfælde er det ikke

kun konkurrenternes omkostninger, der stiger men også predators. Dvs. at RRC-strategien kun er

effektiv, hvis effekten af den omkostningssøgende faktor virker forskelligt på predator og

konkurrenter, til fordel for predator.

Predator kan også drive lobbyisme og forsøge at ændre den politiske proces til predators fordel.

Dette kan især være nyttigt, hvis predator dominerer på hjemmemarkedet og har mange store

udenlandske konkurrenter, der ønsker etablere sig på markedet. Hvis national regulering indeholder

krav, der gør det omkostningsfuldt og besværligt for udenlandske virksomheder at komme ind på

markedet, kan predator således bruge dette som beskyttelse mod udenlandsk konkurrence. 119

4.3.2.1 “Raising Rivals Costs” i praksis

Vi har, i det overstående afsnit, beskrevet hvorledes en RRC-strategi kan bruges i teorien og vil nu

anvende teorien i praksis. For at kunne analysere hvilke tiltag indenfor DRS, som kunne være et led

i Carlsbergs RRC-strategi, må vi først fastlægge om det er sandsynligt, at Carlsberg har haft

indflydelse på lovgivning - nærmere bestemt, om de har haft indflydelse på udarbejdelsen af

bekendtgørelse nr. 713. Herefter vil vi fremhæve de punkter fra konkurrenceafsnit 4.2, som er med

til at indikere at Carlsberg har brugt en RRC-strategi.

Carlsbergs indflydelse på lovgivningen

I tiden med det danske dåseforbud var der ikke mange udenlandske øl på det danske marked, da de

fleste udenlandske ølproducenter benyttede engangsemballage (jf. emballageopdelingen i afsnit

119 Det skyldes dog ikke altid en RCC-strategi, hvis national lovgivning beskytter nationale firmaer, da staten også kan

have interesse i at beskytte nationale virksomheder mod konkurrence udefra.

Gruppe 514 A Side 54 af 78


Carlsberg skummer øllet via Dansk Retursystem

4.2.1). Men med udsigt til ophævelse af dåseforbudet og følgende stigning i ølimporten virker det

sandsynligt, at Carlsberg, for at beskytte sin position på det danske marked, har søgt at påvirke

udarbejdelsen af bekendtgørelse 713.

Miljøministeriet var interesseret i at få skabt et retursystem, der kunne håndtere og indsamle

”miljøskadelige” dåser med størst mulig indsamlingsprocent. Da Carlsberg, naturligt nok, ønsker at

begrænse konkurrencen på ølmarkedet, kunne de dermed have set en mulighed for netop at gøre

dette ved oprettelsen af DRS. Carlsberg ønske om at mindske konkurrencen og Miljøministeriets

ønske om at lave et retursystem, kan dermed være et interessesammenfald idet Carlsberg gennem

DRS, får mulighed for at påvirke vilkårene på det danske ølmarked, og miljøministeriet samtidig får

det ønskede retursystem. Mere konkret er denne påvirkning sket gennem en emballageregulering,

der beskytter miljøet og samtidigt favoriserer genpåfyldige flasker i forhold til engangsemballage.

Den efterfølgende rammeaftale vedr. pant og retursystemet blev godkendt, næsten uden ændringer.

Desuden har Carlsberg og Bryggeriforeningen stort set ikke udsat bekendtgørelsen for kritik udover

formuleringer og stavemåder. 120 Importørerne, Forbrugerrådet og Danske Ølentusiaster rettede

derimod kritik direkte imod retursystemets opbygning121 , hvilket meget vel kunne tyde på, at de ikke

har haft indflydelse på udformningen af bekendtgørelsen.

Disse indicier peger alle på, at Carlsberg har haft stor indflydelse på udarbejdelsen af

bekendtgørelse 713, og at de har brugt denne, således at dåser, og dermed importørerne, bliver

undertrykt. Denne adfærd stemmer overens med en predators adfærd i forbindelse med en RRCstrategi,

der har til formål at øge konkurrenternes omkostninger mest muligt gennem påvirkning af

lovgivningen.

”Raising Rivals Costs” indicier i bekendtgørelse 713

Som nævnt i afsnit 4.2, er der stor forskel i omkostningerne for engangs- og genpåfyldelig

emballage. Carlsberg, som primært bruger den grønne standardflaske er den ølproducent, der har

haft den mindst mulige omkostningsstigning i forbindelse med reguleringen sammenlignet med

importørerne, som jo primært sælger øl på engangsemballage, som er emballagetypen med højst

pålagte omkostninger. Af omkostningsforøgelserne på engangsemballage, kan bl.a. nævnes

logistikgebyrer, påkrav om mærkning og et minimumskøb på 500 pantetiketter. 122

120 Kilde: Kandidatafhandling ”Det Danske Pant & Retursystem”, s.54

121 Kilde: www.fbr.dk/det_mener_vi/svar/alle/svar048/svar/

122 Jf. Afsnit 4.2

Gruppe 514 A Side 55 af 78


Carlsberg skummer øllet via Dansk Retursystem

De omkostninger som bekendtgørelsen medfører for engangsemballage, har medført en væsentlig

ændring på ølmarkedet, idet en del ølmærker er forsvundet fra markedet. 123 Dette er i fuld

overensstemmelse med en RRC-strategi, som udover det, at øge konkurrenternes omkostninger

også søger at tvinge dem ud af markedet. De konkurrenter, der har valgt at blive på markedet har,

for at fastholde deres profit, været nødsagede til at hæve deres priser pga. de øgede omkostninger,.

Det har betydet, at mange ølmærker er blevet valgt fra og udbudet af udenlandske ølmærker er

derfor blevet mindre. 123 Det har også betydet at udbudet af sæsonøl, som f.eks. juleøl og påskebryg,

er meget lille, da det ikke kan betale sig at importere så små mængder. En begrænsning i

konkurrenternes markedsandel svarer netop til en af konsekvenserne for en RRC-strategi og igen

sandsynliggøres det, at Carlsberg har påvirket bekendtgørelsen en RRC-strategi i baghovedet.

4.3.2.2 Delkonklusion på ”Raising Rivals Costs”

For at en RRC-strategi er succesfuld, skal den resultere i en gevinst, der er større end eller lig med

omkostningerne ved at implementere den.

Carlsberg har mere eller mindre, haft en uændret markedsandel på det danske marked siden

oprettelsen af DRS, hvilket ikke umiddelbart tyder på en succesfuld RRC-strategi. Men for at se,

om strategien alligevel har været vellykket, skal man se bekendtgørelse nr. 713 i forbindelse med de

forhold, der ellers ville have været gældende på det danske marked.

Som nævnt i afsnit 2.4.3, har der været en konstant stigning i ølimporten, men meget indikerer at

stigningen ville have været endnu større, hvis DRS ikke havde eksisteret. Derfor kan man sige, at

Carlsbergs RRC-strategi har været vellykket, da det stort set er lykkedes dem, at fastholde deres

markedsandel, der sandsynligvis ville være faldet, hvis ikke bekendtgørelsen havde medført øgede

omkostninger hos importørerne og dermed forhindret importen i at stige yderligere.

Samlet set, synes forholdene ved tilblivelsen af bekendtgørelse nr. 713 og konsekvenserne af denne

at stemme overens med en RRC-strategi. Idet bekendtgørelsen har øget importørernes

omkostninger, hvilket resulterede i prisstigninger og en reduktion i udbudet af importørernes

ølmærker, samt en udeblevet stigning i importørernes markedsandele.

4.3.3 Teorien ”Constestable Markets”

Selve teorien ”Contestable Markets”, er baseret på et marked med fuldstændig konkurrence, dvs.

hvor alle har mulighed for at kunne komme ind og konkurrere. 124 For at man kan have et sådant

marked med fuldstændig konkurrence (contestable market), kræves tre ting. 124 Den første ting er at

123 Kilde: E-mail fra Nick Sharpe

124 Kilde: “The Theory of Contestable Markets” s.3

Gruppe 514 A Side 56 af 78


Carlsberg skummer øllet via Dansk Retursystem

der ingen barrierer, når en ny konkurrent vil ind på markedet (entry barrierer), nummer to er, at der

heller ikke skal være barrierer, der gør, at man får svært ved at forlade markedet igen (exit barrierer)

og endelig, som det tredje, skal der være en tidsforskydelse. Den tidsforskydelse, der er i markedets

prisdannelser, for den allerede eksisterende aktør, skal være så tilpas langsom, at en konkurrent kan

nå at komme ud af markedet (exit) før prisændringen kan nå at finde sted. Dette vil betyde, at et

selskab kan komme ind på markedet og ”nyde” høje profitter (Dette er mest markant ved et

monopol, der har høje priser, jf. afsnit 4.3.1) og derefter trække sig ud igen, før den etablerede aktør

når at reagere. Teorien fokuserer derfor meget på, at der på et marked, hvor der skal herske

fuldstændig konkurrence, ikke må være barrierer, der gør det dyrere for nye konkurrenter at

konkurrere, end for de allerede eksisterende selskaber. 124 Denne frygt for konkurrence betyder, at en

monopolist tilskyndes til at blive en ”konkurrencedygtig monopolist” 125 som f.eks. ikke har en

højere profit end selskabet ville have haft, hvis det havde befundet sig på et marked med stor

konkurrence. 126

Overordnet giver Constestable Markets dermed en form for markedsstrategi til eksisterende aktører

på et marked, herunder specielt på et marked med monopol eller i hvert fald monopollignende

tilstand. Samtidigt kan teorien bruges til at se på, hvad allerede eksisterende aktører, kan gøre for at

overleve på markedet. Teorien er tostrenget forstået på den måde, at der på den ene side fokuseres

på et contestable market, dvs. et marked med fuldstændige konkurrencemuligheder (ingen forskel

på nye og etablerede virksomheders muligheder), på den anden side lægger teorien meget vægt på

de barrierer, der kan være på et marked, hvilket vil gøre markedet til et med ufuldstændige

konkurrencemuligheder.

Ser man først på et marked med fuld konkurrencemulighed for alle, ville der være et problem for et

monopol, der tager priser, der overstiger normal avance, da dette vil gøre markedet meget attraktivt

for konkurrenter. Herunder såkaldte ”hit and run” selskaber. Disse selskabers virke er, at kunne

komme ind på markeder med attraktiv profit, og det skal gerne være relativt omkostningsfrit at

komme ind på dette marked (lav entry-barriere), da ”hit and run” selskaber forsvinder ud af

markedet når det bliver mindre attraktivt, f.eks. pga. øget konkurrence og dermed lavere profit. Det

er her det er nødvendigt med en tidsforskydelse, således at selskabet kan nå at komme ud af

markedet før det tidligere monopol får gjort markedet uattraktivt pga. lavere priser. Noget andet,

som er væsentligt for ”hit and run” selskaber er omkostningerne ved at trække sig ud af et marked

(exit-barrierer), f.eks. ved salg af produktionsanlæg, men også omkostningerne ved opbygning af et

mærke. Ofte ses det dog, at et ”hit and run” selskab kun lukker i f.eks. visse lande, og dermed stadig

125 Kaldes også “Contestable monopolist”

126 Kilde: ”The Theory of Contestable Markets” s.4

Gruppe 514 A Side 57 af 78


Carlsberg skummer øllet via Dansk Retursystem

eksisterer som et mærke. ”Normale” selskaber kan selvfølgeligt også blive interesserede i et marked

med attraktiv profit.

En sådan fare, for andre selskabers indtrængen på et marked, herunder ”hit and run” kan virke

meget kraftigt på et monopol. Dette vil ifølge teorien betyde, at monopoler kan følge strategien og

blive en ”contestable monopolist” 126 , hvor monopolet er konkurrencedygtigt og samtidigt holder sig

til en normal avance. 126 Dvs., i stedet for at være et ineffektivt monopol med høje avancer, kan man

have et konkurrencedygtigt monopol med normale avancer. Agerer monopolet som en ”contestable

monopolist”, vil den klassiske teori om monopol træde ud af kraft. Samtidigt vil den normale

avance gøre markedet mindre attraktivt for andre selskaber, herunder specielt ”hit and run”.

Dvs. første led i teorien ”Contestable Markests” angående monopoler, viser dermed, at man godt

kan have et monopol, men alligevel undgå de klassiske monopolistiske træk som høje priser osv.

Dette skyldes, som sagt, at der er et contestable market, hvor monopolet lynhurtigt kan få

konkurrence, hvis markedet bliver for attraktivt, hvilket tilskynder monopolet, til at gøre sig selv

konkurrencedygtig og tage en profit på normalt niveau. 127, 128, 129

Det andet led i teorien er om barrierer, der kan sænke konkurrencemulighederne, og dermed være

med til at bevæge et marked væk fra at være et ”contestable market”. 130 Jo større barrierer, der er,

før et nyt selskab kan komme ind på markedet, desto mindre sandsynlighed er der for, at selskabet

indtræder på markedet. 128 Dermed vil denne ”udeblivelse” fra markedet betyde, at der er mindre

konkurrence end der kunne være. Kombinerer man det med høje omkostninger ved selve driften af

selskabet (en form for løbende høje omkostninger) 127 og ved store exit-omkostninger vil markedet

være langt mindre attraktivt pga. de store omkostninger for et indtrængende selskab, og mange vil

derfor vælge, ikke at gå ind på markedet127 . Resultatet er et marked med monopol og barrierer til

beskyttelse af monopolet. Denne taktik minder lidt om ”Raising Rivals Cost”, specielt hvis det er

monopolet, som kan sørge for at disse barrierer opstår, hvad det ofte kan - f.eks. gennem

beliggenhed, marketing m.v. 130 Høje drifts- og entry-omkostninger vil få selskaber til at tænke sig

godt om vedr. rentabiliteten på et marked. Høje exit-omkostninger vil betyde at ”hit and run”

selskaber stort set ikke vil ind på markedet, da de netop er meget fokuserede på betingelserne for at

trække sig ud af et marked igen. 129

Et andet aspekt af ”Contestable Markets” er, at flere producenter går sammen og organiserer sig -

dette kan i sidste ende medføre karteldannelse. Formålet med at organisere sig er, at lægge

127 Kilde: ”The Theory of Contestable Markets” s.3-4

128 Kilde: www.tutor2u.net/economics/content/topics/monopoly/contestable_markets.htm

129 Kilde: www.cr1.dircon.co.uk/TB/2/monopoly/contestablemarkets.htm

130 Kilde: www.ukpoliticsbrief.co.uk/netsecure/Contestable%20markets%20theory.htm

Gruppe 514 A Side 58 af 78


Carlsberg skummer øllet via Dansk Retursystem

restriktioner på salget af en given vare. Således kan det rent faktisk ses, at virksomheder, der

normalt er konkurrenter, går sammen og danner en form for beskyttelse mod yderligere

konkurrence. 128

Noget andet og væsentligt for, om et selskab vil ind på et marked er de såkaldte ”Sunk Costs”, dvs.

omkostninger, der ikke kan genskabes ved salg, f.eks. marketing, udvikling af nye produkter osv.

Disse omkostninger kan blive endog meget store, men kan ikke genvindes. 130 Dvs. brancher hvor

”sunk” omkostninger er store, vil alt andet lige også ofte være præget af et mindre antal

konkurrenter, end de brancher hvor der ikke findes sådanne omkostninger i nævneværdig grad.

4.3.3.1 Contestable Markets i praksis

Carlsberg er meget dominerende på det danske marked og mere eller mindre er et monopol og, at

ølbranchen i Danmark er præget af lav konkurrence. Dermed overfører vi rollen som den

dominerende og monopolistiske aktør på Carlsberg. 131

Importørerne tildeles rollen som markedsudfordrere132 , da det ikke vil være helt fair at give dem

rollen som ”hit and run” selskab, men nærmere som et normalt selskab. Dog er mange af trækkene

ved importørerne og ”hit and run” selskaber er ens. Blandt andet har importørerne ikke store

startomkostninger, da det reelt kun kræver et lokale, hvorfra administration og salg m.v. kan foregå.

De lave startomkostninger var også en forudsætning for at ”hit and run” selskaberne ville finde

markedet interessant. Selve produkterne, køber importørerne (og ”hit and run” selskaber) af

producenter i udlandet. Desuden går importørerne, ligesom ”hit and run”-selskaber, fra starten af,

ind på et marked, fordi de øjner chance for profit. Men modsat ”hit and run”-selskaberne, har de

fleste importører dog ingen intentioner om, at forsvinde ud af markedet, når priserne falder til et

”normalt” niveau. Dog kan man, hvis man betragter en importør som ”marionet” for et udenlandske

ølbryggeri betegne importøren som et ”hit and run”-selskab, da bryggeriet kan stoppe leverancerne,

og trække sig ud af markedet, hvis priserne bliver for lave. Men, da mange importører har flere

mærker under deres vinger, og ikke kan trække sig tilbage til et andet land/region, betragter vi

derfor ikke importørerne som et ”hit and run” selskaber.

Eftersom Carlsberg og Bryggerigruppen i Danmark kører med identiske listepriser133 , er det ganske

interessant at se på det danske prisniveau i

forhold til udlandet. Der er her to

Graf 4.2 Pris pr. liter øl ekskl. moms og

afgifter i 2002

14

11,81

131

Jf. markedsindeks i afsnit 2.4.1.4

12

132 9,58

Forstået ved, at de har et stabilt hjemmemarked og derfor lettere 10 ved at komme ind på det danske ølmarked.

Underforstået, at de ikke bliver holdt nede af Carlsberg. 8

133

Kilde: www.ks.dk/publikationer/konkurrence/2001/graensehand/graensehandel-13/

6

6,24 6,01 5,94

Kroner pr. liter

Gruppe 514 A

2

0

Side 59 af 78

UK Frankrig Holland Danmark Tyskland

4

Kilde: www.bryggeriforeningen.dk/get/1951.html


Carlsberg skummer øllet via Dansk Retursystem

muligheder: Første mulighed er, at priserne følger det ”traditionelle” mønster for monopol, hvor

priserne, avancerne og dermed også profitten er relativ høj. Den anden mulighed er, at priserne i

Danmark ikke nødvendigvis bør være højere end i andre lande, da de danske bryggerier vil holde

avancen på et ”normalt” niveau, for at gøre det danske ølmarked mindre interessant for

udefrakommende konkurrenter. Det ses af graf 4.2, at priserne i Danmark ikke er højere end i

udlandet men rent faktisk ligger i den billige ende. Dermed stemmer situationen på det danske

marked altså ganske godt med ”Contestable Markets”-teorien. Heraf kan man udlede at

importørerne, i modsætning til et ”hit and run” selskab ikke er gået ind på det danske marked for en

hurtig profit. Dette understreger dermed vores fravalg af at kategorisere importørerne som ”hit-andrun”-selskaber.

Endnu vigtigere er dog pointen, at priserne på det danske ølmarked (et marked med

lav konkurrence) er lave, selvom de burde være høje (hvis devisen: øget konkurrence lavere

priser og omvendt, følges). Denne ”normale” antagelse er netop vendt på hovedet mht. det danske

ølmarked. Forklaringen skal ifølge teorien ”Contestable Markets”, findes i det faktum, at de i

forvejen eksisterende producenter, på det danske marked, sætter priserne på et ”normalt” niveau,

sammenlignet med udlandet for, at markedet ikke skal blive attraktivt for udenlandske konkurrenter.

Dvs. de danske bryggerier holder priserne nede, for at holde udenlandske selskaber ude, hvilket fuld

ud stemmer med første led i teorien, der siger at et monopolistisk marked godt kan have lave priser.

Teorien påpeger også, at allerede eksisterende producenter også kan vælge at opstille barrierer for

nye konkurrenter. Er disse barrierer ikke lagt har man et ”contestable market” som, netop er præget

af, at det både er nemt at komme ind, konkurrere og nemt at komme ud igen. Særligt høje

startomkostninger kan få potentielle konkurrenter til at lade være med at komme ind på markedet,

eller også hvis producenterne sørger for at der er uforholdsmæssigt høje omkostninger forbundet

ved at drive forretningen. Også omkostningerne ved at trække sig ud af markedet er vigtig, men

disse er betydeligt vanskeligere for de etablerede producenters side at påvirke.

Udfra ovenstående kunne det være interessant at se, om bl.a. Carlsberg har prøvet på at opstile

barrierer for udenlandske producenter, dvs. prøve at påføre importørerne høje omkostninger, når de

enten opstarter, driver, eller lukker deres forretning. Her kommer DRS ind i billedet, da det jo netop

en virksomhed, der kan ”skade” importørerne, da tilmelding til DRS er påkrævet. Dvs. kan

Carlsberg, via DRS, indføre en form for skævvridning, vil det nærmest notorisk ramme næsten alle

importører. 134 Denne skævvridning sker, som det tidligere er dokumenteret, gennem

tilmeldingsgebyr, gennem de løbende gebyrer, pantindbetalingen og administrative byrder som

134 Jf. afsnit 4.3.3, som påviser omkostningsniveauet mere omfattende.

Gruppe 514 A Side 60 af 78


Carlsberg skummer øllet via Dansk Retursystem

f.eks. indrapportering. Og gebyrerne påvirker jo f.eks. ikke Carlsberg, da de jo ikke benytter sig af

engangsemballage, som ensidigt bliver ramt klart hårdest af gebyrerne.

Dog er der også en anden måde at anskue DRS på. Som påpeget i starten af denne teori, kan

aktørerne fra Danmark gå sammen for at styre markedet. Dvs., at den danske bryggeribranche, fra

starten af oprettelsen af DRS, kunne have haft den fælles holdning, at DRS kunne være et nyttigt

redskab, til at holde konkurrenter væk. Ser man på bestyrelsen i DRS, er det relativt nemt at se, at

denne antagelse ikke er helt urimeligt. Bestyrelsen består, groft sagt, kun af repræsentanter fra de

største danske bryggerier og detailhandlen. Dvs. alle, der potentielt kunne true de danske

ølproducenter er ikke repræsenteret i bestyrelsen for den infrastruktur (DRS), som alle udbydere på

markedet, skal benytte sig af. Ergo kan DRS, selvom bryggerierne normalt konkurrerer indbyrdes,

godt have appelleret til den fælles interesse, som bryggerierne har i, ikke at øge konkurrencen.

Da DRS gør det mere besværligt for udbydere, der benytter engangsemballage, at komme ind på

markedet. holder andet led af ”Contestable Markets”, om opbygning af barrierer på et marked, med

henblik på ikke at tiltrække flere konkurrenter, hermed stik. Man kan have en formodning om at

dåseforbudet også tidligere havde til formål at holde konkurrenter ude.

4.3.3.2 Delkonklusion på ”Contestable Markets”

Som ovenstående analyse viser, passer det danske ølmarked ganske godt med teorien ”Contestable

Markets”. Den forklarer det umiddelbare ”paradoks” med, at der er lav konkurrence på ølmarkedet

samtidigt med priserne er relativt lave. Forklaringen er, som vist ovenfor, for ikke at tiltrække for

mange udenlandske konkurrenter. Samtidigt giver ”Contestable Markets” en glimrende forklaring

på, hvorfor den danske ølbranche, herunder især Carlsberg, har været så interesseret i et

retursystem, at de selv (med miljøministeriets velsignelse) oprettede DRS. Forklaringen skal findes

i, at de danske bryggerier gennemm DRS, kunne sørge for at bebyrde potentielle konkurrenter med

større omkostninger, og derigennem holde dem fra ”fadet”.

Overordnet set, kan man sige, at den strategi som de danske bryggerier her benytter sig af, er at gå

væk fra et contestable market, til et mere restriktivt. En af forudsætningerne for et contestable

market var jo netop, at der skulle være lave omkostninger forbundet ved indtrædelse på markedet,

drift af forretningen, samt ved exit fra markedet. Umiddelbart, kriterier som importører overholder,

da de ikke selv producerer øllene, men blot importerer dem. Dog kan importørerne godt have

relativt store omkostninger, som ikke kan genskabes ved salg (såkaldte ”sunk costs”, f.eks.

marketing). Men eftersom den danske bryggeribranche lægger barrierer i vejen bevæger markedet

sig længere væk fra et contestable market, og hen imod et mere monopoliseret marked, som så vil

beskytte bryggerierne mod konkurrence. Herved gøres markedet, i endnu højere grad, uinteressant

Gruppe 514 A Side 61 af 78


Carlsberg skummer øllet via Dansk Retursystem

for importører og andre konkurrenter, og de danske bryggerier får nemmere ved at have markedet i

fred.

5 Konklusion

Efter at have analyseret på aspekter vi påpegede i dokumentationen, er vi nu i stand til at samle dem

under ét, nemlig i konklusionen.

”Hvordan bruger Carlsberg sin indflydelse i Dansk Retursystem A/S, til at holde udenlandske

ølmærker ude af det danske ølmarked?”

Projektets problemformulering er sammensat af to led, som i dette projekt er analyseret på følgende

måde:

1) Har Carlsberg indflydelse i DRS?

2) Bruger Carlsberg indflydelsen i DRS, til at holde udenlandske konkurrenter ude?

Den første ting, der skulle fastslås for at kunne komme i gang med besvarelsen af vores

problemformulering var, om Carlsberg rent faktisk har indflydelse i DRS. Dette var nødvendigt, ud

fra den betragtning, at resten af vores projekt ellers ville være ugyldigt.

I vores dokumentation, kom vi bl.a. frem til, at Carlsberg sidder tungt på bestyrelsespladserne i

DRS og ligefrem er den største ejer heraf. Endvidere er direktøren for DRS, Benny Rasmussen,

tidligere konsulent for Carlsberg. 135 Men, hvad der er lige så væsentligt er, at der ingen importører

er i bestyrelsen og som tidligere nævnt, kan importørerne på sigt true Carlsbergs dominans. Set i det

perspektiv, er det derfor ganske smart af Carlsberg, at holde importørerne uden for indflydelse i

DRS, og dermed den infrastruktur, de skal benytte. Carlsbergs påvirker derfor DRS på mange

niveauer. Først på ejerniveau, dernæst bestyrelsesniveau, og endelig på opgaveniveau. Det betyder

mere konkret, at Carlsberg er medejer, med i bestyrelsen samt har diverse opgaver (bl.a.

administration af emballageindsamlingen) for DRS. Derfor er Carlsberg en vigtig del af DRS.

Overordnet set er der nok indicier i DRS’ organisation og struktur, til at vi kan konkludere, at

Carlsbergs indflydelse i DRS er væsentlig. Første led i problemformuleringen er dermed

opfyldt.

135 Kilde: Artikel: ”Nye beskyldninger mod ølgigants markedsføring”

Gruppe 514 A Side 62 af 78


Carlsberg skummer øllet via Dansk Retursystem

Andet led gik ud på at vise, om og hvordan Carlsberg bruger denne indflydelse i DRS til at holde

udenlandske konkurrenter ude af markedet. Det at Carlsberg har indflydelse er ikke nødvendigvis

ensbetydende med, at de udnytter den, endsige at de kan bruge den mod konkurrenter.

Der er dog en del indicier, der tyder på, at Carlsberg udnytter sin indflydelse. Bl.a. er det DRS, der

fastsætter de årlige gebyrer, som dog skal godkendes af miljøstyrelsen. Det betyder, at Carlsberg

sidder med ved bordet, når gebyrstørrelserne skal reguleres. Og som vi har vist i dette projekt, er

gebyrerne væsentligt højere for engangsemballage, som jo er den type, næsten alle importører

bruger og som Carlsberg, stort set, ikke bruger. Desuden er genpåfyldelig emballage tydeligt

favoriseret af måden gebyrerne er skruet sammen på. Det skyldes, f.eks. at den andel af

logistikgebyret, der må bruges til andre formål end det rent logistiske, er væsentligt højere for

engangsemballage end for genpåfyldelig emballage. Hvilket betyder, at engangsemballage (f.eks.

importørerne), betaler for en større del af andre udgifter, som DRS har, end genpåfyldelig

emballage gør. Her tænkes især på fordelingen af udgifter136 til DRS, hvor genpåfyldelig emballage

skal bidrage med 60 pct. og engangsemballage 40 pct. Dette på trods af at engangsemballagens

markedsandel blot er på 3,7 pct. 137 Reelt er logistikgebyret dobbelt så højt for engangsemballage

som for genpåfyldelig emballage.

Endvidere er også de administrative byrder betragteligt højere for engangsemballage, end for

genpåfyldelig emballage

Sandsynligvis, har Carlsberg også brugt sin indflydelse til at påvirke bekendtgørelse 713 (og

dermed de offentlige myndigheder - jf. RRC) til at få stablet et retursystem på benene, der

favorisere Carlsberg selv. Det ses, som nævnt, af omstændighederne omkring bl.a. gebyrerne.

Der er i bekendtgørelsen også lagt op til favorisering af genpåfyldelig emballage gennem

pantmærkning, som øger omkostningerne for engangsemballage.

Ifølge Nick Sharpe, kan den besværlige pantmærkning, for de små importører138 medføre en

prisforøgelse på 4-5 kr./stk. i detailhandlen. 139

Indrapporteringen er en anden væsentlig ting, hvor der er stor forskel på genpåfyldelig og

engangsemballage. Her er det specielt detaljegraden og omfanget, der er til Carlsbergs fordel.

Udover indrapporteringen, er der også indsamlingen af engangsemballage, som er en fordel for

Carlsberg. Det skyldes, at det i de fleste tilfælde, er Carlsberg, der indsamler emballagen og kan

dermed misbruge indsamlingsembedet, til selv at komme med markedsføringsmateriale og

136 Jf. afsnit 4.2.4

137 Kilde: ”DRS Årsrapport 2003” s.11

138 Pga. importørernes størrelse og arbejdsgang kan de ikke udnytte stordriftsfordele hvorfor mærkningen bliver dyr.

139 Kilde: E-mail fra Nick Sharpe

Gruppe 514 A Side 63 af 78


Carlsberg skummer øllet via Dansk Retursystem

lignende. Samtidigt skal returmodtagere ringe til Carlsbergs salgsafdeling for at få hentet sine

flasker, hvilket kan give Carlsberg en konkurrencemæssig fordel, da potentielle kunder skal ringe til

dem. Ud over den konkurrencemæssig fordel ved indsamlingen, skal man også tage med i

betragtning, at en stor del af indsamlingsgebyrerne ofte går til Carlsberg, da det hovedsageligt er

dem, som står for indsamlingen af engangsemballage. 140 Dvs. at Carlsberg får penge for at samle

engangsemballagen. Men da Carlsberg jo kommer til mange af disse steder i forvejen, for at

indsamle egen genpåfyldelig emballage, er der ikke nogen større udgift ved disse ture, hvorfor

indsamlingsgebyrerne kan virke som et ”tilskud”.

Overordnet set, er der en masse omkostningsøgende foranstaltninger, der ensidigt rammer

engangsemballage. Carlsbergs omkostninger i forbindelse med introduktionen af DRS er dermed

minimale. Dette bevirker, at importørerne rammes væsentligt hårdere end Carlsberg og dermed

kraftigt antyder, at Carlsberg bruger DRS til egen vinding og til at diskriminere udenlandske

konkurrenter.

Dette understreges i øvrigt, paradokssalt nok, af Carlsberg selv, som efter eget udsagn, betragter

DRS som en forretningsmæssig investering. 141 Eftersom DRS ikke kan give overskud, må fordelen

for Carlsberg ligge andetsteds, og som dette projekt har redegjort for, er der da også store fordele

for Carlsberg ved at være med i DRS, samt hvor disse fordele er, og hvordan de udnyttes

For yderligere at understøtte konklusionens andet led, om at Carlsberg bruger sin indflydelse til at

holde udenlandske konkurrenter ude, har vi kigget på begrundelsen for at oprette DRS, hvilket

hovedsagligt var af miljøhensyn. 142 Men som delkonklusionen på vores miljøafsnit viser, er det ikke

entydigt om DRS rent faktisk har den store miljømæssige fordel.

Dåsesagen er et eksempel, hvor man kan se, at der har været et ønske om, at begrænse

konkurrencen udefra. Dette er naturligvis kun én fortolkning af det, men den kan bruges til at vise,

at ølbranchen i Danmark længe har haft specielle forhold. Men kan altså sige, at DRS tog over, hvor

dåsesagen slap.

Efterfølgende så vi på DRS og miljøet. I analysen heraf, kom vi frem til, at det var relativt

uhensigtsmæssigt, at DRS medfører så høje omkostninger for f.eks. dåser, da dåser har mange

fordele - bl.a. vægt og kompakt størrelse. Dette betyder derfor, at transportomkostninger og

følgende miljøbelastning for dåser, er mindre end for genpåfyldelige glasflasker. Samtidigt påpeger

UBA II, at der reelt ikke er nogen miljømæssig forskel på dåser og genpåfyldelige flasker. Set i det

lys virker det, fra en miljømæssig synsvinkel, meget ulogisk at diskriminere dåser i en sådan grad,

140 Jf. afsnit 2.4.2

141 Kilde: E-mail fra Carlsberg

142 Kilde: ” Fakta om Dansk Retursystem A/S” s.7

Gruppe 514 A Side 64 af 78


Carlsberg skummer øllet via Dansk Retursystem

som det er tilfældet med DRS. Heller ikke vin- eller spiritusbaserede RTD-flasker er med i DRS.

Dette er begrundet i deres, i forvejen, høje indsamlingsprocent. Men ser man på omfanget af

engangsemballage kan man alligevel godt undres. Som det fremgår af miljødelen i vores analyse,

udgør engangsemballage 1,6 pct. af alt emballageaffald svarende til ca. 9.300 tons143 , dvs. en

forholdsvis lille del. Da bryggerierne selv håndterer den genpåfyldelige emballage (og betaler et

mindre indsamlingsgebyr) har vi i Danmark, et helt retursystem udelukkende til den begrænsede

mængde engangsemballage. Derimod er vinflasker, spiritusbaserede RTD-emballager samt

almindelig spiritusemballage ikke med i DRS. Heller ikke selvom vinflasker alene udgør en

væsentligt større mængde end den engangsemballage, der er med i DRS.

Den samlede vægt for alle vinflasker, solgt i Danmark er 108.847 tons144 , og med en

indsamlingsprocent mellem 80 og 85 pct. 145 , giver dette en affaldsmængde på 16.327 til 21.769

tons146 , der ikke indsamles. Dvs. der er i hvert tilfælde er en dobbelt så stor mængde vinflasker, der

bliver smidt i enten skraldespanden eller naturen, i forhold til den mænge af engangsemballage, der

overhovedet bliver solgt i dag. De 9.300 tons er endda forudsat, at engangsemballage får en

markedsandel på 15 pct., mens den reelle markedsandel i dag kun er på 3,7 pct. 147

Ud fra dette synspunkt, er det mærkeligt, at det kun er emballage til øl og sodavand, der bliver

indsamlet, mens vinflasker m.v. ikke gør, den store mængde taget i betragtning. Og så har vi slet

ikke nævnt alt den emballage fra grænsehandlen, der heller ikke bliver indsamlet, men blot smidt

væk.

Vi har desuden opstillet IMV overfor bl.a. miljøstyrelsen for at se træk, der kunne vise hvorvidt

DRS’ varetagelse af engangsemballage rent faktisk skåner miljøet. Dog har dette ikke været lige til,

at vurdere. På den ene side, har vi IMV, der påstår at engangsemballage miljømæssigt set, bør

afbrændes i stedet for at blive indsamlet. På den anden side har man Miljøstyrelsen, som påstår det

stik modsatte. IMV påstår at DRS’ indsamling er ”for dyrt købt” i forhold til afbrænding og mener

at pengene kunne bruges bedre andre steder.

Ølimportør, Nick Sharpe hævder endvidere, at genpåfyldelige emballage ikke er miljømæssigt

forsvarlig pga. brug af kemikalier og lign. 148 En påstand, der også sætter et miljømæssigt

spørgsmålstegn ved DRS’ favorisering af genpåfyldelige sammenlignet med engangsemballage.

143

Kilde: ”Pant på engangsemballage?” s.10

144

Kilde: www.mst.dk/udgiv/Publikationer/2003/87-7972-772-7/html/kap04.htm

145

Kilde: Avisartikel: ”Pantsystemet svigter miljøet"

146

108.847 tons x 0,15 = 16.327 tons og 108.847 tons x 0,20 = 21.769 tons

147

Kilde: ”DRS Årsrapport 2003” s.11

148

Kilde: E-mail fra Nick Sharpe

Gruppe 514 A Side 65 af 78


Carlsberg skummer øllet via Dansk Retursystem

Der findes altså også en del ”huller” i DRS’ miljøpolitik, som tyder på, at DRS’ formål ikke

udelukkende er miljøhensyn, (hvis det overhovedet er) og dermed at konkurrenceforvridning kunne

være det primære formål med DRS.

I vores projekt, har vi, som tidligere nævnt, indsat de ting vi har påpeget, i en overordnet teoretisk

ramme bestående af teorierne ”Raising Rivals Cost” og ”Contestable Markets”. Som det også ses af

afsnit 4.3, passer de to teorier utroligt godt med de påpegede ting, hvilket dermed bekræfter og

understreger behovet for ændringer i DRS’ organisation og generelle virke.

Som det gennemgås i afsnit 4.3.3, passer Carlsbergs adfærd, med udnyttelse af DRS, til at holde

udenlandske konkurrenter ude af det danske marked, ganske glimrende med formålet for en RRCstrategi

– nemlig at øge omkostningsniveauet mere for konkurrenterne end for sig selv. Denne

adfærd ses tydeligst, når man anskuer situationen, med en opdeling af emballage i engangs- og

genpåfyldelig emballage, frem for at se på en producents status som dansk eller udenlandsk. Men

anskues tingene fra et emballagemæssigt synspunkt, afsløres det raffinerede system (DRS) som

Carlsberg, med flere, udnytter i deres RRC-strategi.

Den anden teori ”Contestable Markets”, påviser noget andet, men dog stadig i samme ”boldgade”.

Fra starten af undrede vi os over, at de danske ølpriser ikke var højere end i udlandet, da dette ellers

ville have været et typisk kendetegn ved, et mere eller mindre monopoliseret marked som det

danske ølmarked.

”Contestable Markets”-teorien viste sig her, at være effektivt redskab som forklarings- og

forståelsesramme for denne undren. Med anvendelse af teorien kom vi frem til, at Carlsberg, som

delvist monopol, af frygt for udenlandsk konkurrence, opfører sig, som om de befinder sig på et

marked med større konkurrence end der reelt er, dvs. et ”contestable market”.

Endvidere kan Carlsberg, der er monopolisten gøre brug af ”Contestable Markets” som

konkurrencestrategi, da den påpeger at monopolisten, ved at lægge hindringer i vejen for nye

konkurrenter dermed kan gøre markedet mindre attraktivt for nye konkurrenter, og måske endda i så

høj grad, at disse slet vil ikke ind på markedet.

Netop sidstnævnte laver en fin kobling til RRC, hvormed de to teorier således supplerer hinanden

og giver et teoretisk perspektiv på projektet ud fra den ramme de danner. Endvidere har vi medtaget

den mere traditionelle opfattelse af monopol, for at sætte DRS ind i denne ramme. Som

monopolanalysen viste, kan man finde nogle ganske interessante aspekter ved DRS. Bl.a. en mulig

grund til, hvorfor DRS ikke umiddelbart har nogen tilskyndelse til, at gøre sig selv mere

”konkurrencedygtig”, nemlig fordi det ikke vil give sine ejere fordele, tværtimod.

Gruppe 514 A Side 66 af 78


Carlsberg skummer øllet via Dansk Retursystem

Som det fremgår af ovenstående, findes der ingen punkter overhovedet, hvor importørerne har

større eller bare sammen fordele som Carlsberg. Tværtimod har Carlsberg alle fordelene ved DRS.

Vi har hermed bevist andet led i vores problemformulering og dermed fuldført opsamlingen af

de mange aspekter i projektet. Den endelige konklusion og besvarelse af problemformuleringen er

derfor som følger:

Carlsberg har indflydelse i DRS, og de bruger den til at holde udenlandske konkurrenter ude

af det danske ølmarked.

6 Perspektivering

Vi har i vores projekt fundet frem til en del problemer i forbindelse med DRS. Men hvordan

kommer man så ud over disse problemer? Det er hvad vi vil beskæftige os med i dette kapitel.

Ét af de største problemer ved DRS er pantmærkningen. Mærkningen bør laves om, så påsætningen

kan gøres langt hurtigere og nemmere. Konsekvensen af en nemmere pantmærkning vil være, et

fald i de høje omkostninger, der er forbundet hermed, især for små importører. Dette vil betyde en

kraftig forbedring i konkurrenceevnen for udbydere af engangsemballage, som jo hovedsageligt er

importørerne, da pantmærkningen er en af de største omkostninger i forbindelse med

engangsemballage. Og den logiske konsekvens vil, alt andet lige, være en stigning i importen.

Importstigningen vil dog næppe true Carlsberg på kort sigt, da danskerne generelt er ganske glade

for dansk øl.

Ud over mærkningen, er gebyrerne også skadende for den frie konkurrence, på det danske

ølmarked. Forskellen i gebyrerne bør udjævnes, så der ikke er nævneværdig forskel på, om der

benyttes engangs- eller genpåfyldelige emballage. På den måde vil udenlandske konkurrenter og

specialøl få betydeligt nemmere ved at konkurrere på det danske marked.

Samtidigt bør pantindbetaling og indsamlingsgebyret kobles sammen. Dvs. i stedet for, som det

fungerer i dag 149 , med at man køber pantmærkerne af DRS før man reelt har solgt emballagen, skal

DRS slet ikke skal have pant fra starten. Dermed vil DRS slet ikke spille en rolle, før emballagen

skal hentes fra returmodtagerne. Når DRS så henter emballagen udbetaler de pant til

returmodtageren, dvs. at DRS lægger ud for panten, som de senere skal inddrive hos udbyderen

(f.eks. en importør). Når DRS sender regningen på den forudbetalte pant samt gebyr for

indsamlingen til udbyderen, har DRS dermed også opgjort antallet af emballager, som udbyderen

149 Jf. bilag 2

Gruppe 514 A Side 67 af 78


Carlsberg skummer øllet via Dansk Retursystem

har fået indsamlet. Denne ændring vil betyde, at indsamlingsgebyret vil blive opkrævet pr.

indsamlet emballage og ikke pr. solgt emballage. Konsekvensen vil være en reduktion i

omkostningerne for udbydere, der benytter engangsemballage og dermed en forbedring i

konkurrenceevnen. Men, der kan dog opstå et problem, hvis en

udbyder går fallit, da DRS så vil have tabt pengene på den

forudbetale pant. Se endvidere figur 6.1: ”Alternativt pantsystem

for engangsemballage”.

Et andet punkt, der kunne være mening i at ændre, er at benytte

pantoverskuddet til at nedsætte gebyrerne på engangsemballage.

Problemet er dog, at DRS har en politik med, at hver type

emballage skal bære sine egne omkostninger, og forskellige

emballagetyper, derfor ikke må belaste hinanden. Derfor kan man

pt. ikke bruge det generelle pantoverskud til at nedsætte

gebyrerne på engangsemballage. 150

Figur 6.1

Omdefinerer man denne politik, således at pantoverskud, som jo kun kan opstå på

engangsemballage, kan bruges til at nedsætte gebyrerne på al engangsemballage, kommer man ud

over problemet. Dermed kan man også forbedre konkurrencevilkårene for de, der bruger

engangsemballage. For eksempel kunne en forkastelse af 60/40-fordelingen kunne medvirke til en

mere retfærdig konkurrencesituation.

Endvidere kan det stærkt diskuteres, hvorfor det pantoverskud, der opstår når engangsemballage

ikke bliver indsamlet, ikke må bruges til nedsættelse af gebyrerne på selv samme emballage. I dag

er indsamlingsprocenten rundt regnet 80 for dåser og 90 for engangsflasker. 20 pct. af dåserne

bliver dermed ikke indsamlet, men da udbyderne betaler indsamlingsgebyr for alle dåserne,

generere dette en fortjeneste til DRS. Denne fortjeneste kunne i stedet bruges til at nedsætte

gebyrerne på dåser med 20 pct. Samme metode kan bruges til engangsflasker

Carlsbergs store dominans i hele DRS er også en ting, der bør laves om, for at gavne

konkurrencesituationen. Dette kunne helt simpelt gøres ved, at lade miljøministeriet overtage alle

aktier i DRS. Dette er fuldt lovligt og i overensstemmelse med § 82 i bekendtgørelse 713. Dette vil

forhåbentligt give en langt mere ”uafhængig” bestyrelse, som kan fordele gebyrerne mere retfærdigt

mellem engangs- og genpåfyldelig emballage.

En anden og meget væsentlig ting, der belaster især mindre udbydere af engangsemballage, er de

administrative byrder. Regnskabsføringen, som er påkrævet for engangsemballage, er ganske

150 Kilde: Samtale med Birgitte Hammer Bondesen, DRS d. 26. maj 2004

Gruppe 514 A Side 68 af 78


Carlsberg skummer øllet via Dansk Retursystem

omfattende og medfører store omkostninger. Ud over at være mere omfangsrig end nødvendigt, er

regnskabsføringen også mere omfattende for engangsemballage end genpåfyldelig emballage - og

dermed en ting, der bør ændres.

Egentligt kunne man lidt frækt kalde indrapporteringsproblematikken for et pseudoproblem. Det

skyldes at EAN-stregkoderne alligevel bliver registreret og sendt til en operatør, når emballagen går

gennem en flaskeautomat. Dvs. at flaskeautomaten mere eller mindre foretager registreringen for de

forskellige udbydere. Dermed har man reelt ikke har det samme behov for at indrapportere salget,

når automaten alligevel registrerer det.

Dog opstår der et problem idet der vil være en forskel i antallet af solgte og antallet af returnerede

emballager, da ikke alle emballager returneres. Dette kan der dog nemt kompenseres for, ved at lade

det årlige salg indrapportere, da det alligevel skal udregnes til årsregnskabet. Alternativt kunne der

ses på hvor meget, der betales i indsamlingsgebyr, når indsamlingsgebyret pt. skal betales pr. solgt

enhed. På den måde kan salgstallet udregnes, men kun som et samlet salgsantal og ikke fordelt ned

på butiksniveau. En anden mulighed kunne være, at bruge vores løsningsforslag, hvor DRS

opkræver pant og indsamlingsgebyr efter indsamlingen af emballage i modsætning til den

nuværende konstruktion, hvor det skal betales på forhånd. Dermed vil indrapporteringen være

overflødig, da DRS selv har denne information.

En sidste ting man kunne ændre, er indsamlingsmåden, hvor hovedsageligt Carlsberg indsamler

engangsemballage. Her kunne man nægte bryggerier i at byde på indsamlingen af

engangsemballage, men spørgsmålet er, om det er helt lovligt. En anden mulighed, og det er den der

er valgt for den kommende udlicitering af indsamlingen, er at opdele indsamlingen. Dette kan gøres

ved, at udbyderne ikke må indsamle et sted, hvor de ikke i forvejen er fast leverandør, eller ved at

indsamlingen tilrettelægges særskilt for de enkelte emballagetyper eller produktgrupperne: glas,

metal og plast. Dermed vil det blive mindre attraktivt, for f.eks. Carlsberg, at indsamle emballage,

da de ikke får de samme muligheder for at målrette tilbud til potentielle kunder. 151

IMV påpeger, som tidligere nævnt, at det vil være smartere at afbrænde engangsemballage og bruge

de sparede penge på andre områder. Dermed lægges der op til den radikale ændring, helt at fjerne

engangsemballage fra DRS for at gøre den mere konkurrencedygtig. Det vil betyde at DRS ikke

længere skal varetage emballagen, men også, at engangsemballagen enten må slippe for pant eller,

at ansvaret hos returmodtagerne bliver større. Den sidste løsning er ikke aktuel, da omkostningerne

for returmodtagerne så alligevel ville blive relativt høje. Ved engangsemballagens frigørelse fra

DRS ville importørerne slippe for at betale de urimeligt høje gebyrer og andre omkostninger, der er

151 Kilde: www.ks.dk/konkurrence/afgoerelser/2003/17-12/DRS/

Gruppe 514 A Side 69 af 78


Carlsberg skummer øllet via Dansk Retursystem

forbundet med engangsemballagen. Endvidere vil man også undgå, de tidligere nævnte problemer i

forbindelse med Carlsbergs indsamling og kontrol over DRS. Desuden behøver importørerne heller

ikke tænke på, hvordan deres emballage kommer videre fra forbrugeren, da emballagen blot skal i

skraldespanden. Ved denne metode vil engangsemballage blive lettet væsentligt for dens byrder i

alle aspekter indenfor DRS - lige fra gebyrer til indsamling.

Spørgsmålet er så, om den mulighed er acceptabel. Dog skal man huske på det relativt beskedne

omfang engangsemballage har (jf. konklusionen samt afsnittet om miljøredegørelsen).

Ovenstående forslag er naturligvis ikke de mest raffinerede og skal heller ikke opfattes sådan, da

ethvert problem vil kræve et helt projekt for sig selv, for at kunne løses tilfredsstillende. Vi har

hverken haft tid eller mulighed for at gå så grundigt til værks i hvert delproblem, hvorfor vores

forslag naturligvis heller ikke skal tages for mere end de er.

Overordnet mener vi alligevel, at forslagene og projektet som sådan, demonstrerer hvor vigtigt det

er at løse problemerne med opbygningen af og selve organisationen DRS.

Hovedsagen er, at forbedre konkurrenceforholdene på det danske marked, da vi ikke mener, at

hverken forbrugere eller producenter, der benytter engangsemballage, kan være tjent med den

nuværende ordning. Kunne man indføre løsninger på de problemer, vi har påpeget og analyseret på,

mener vi, at det danske ølmarked ville være væsentligt mere attraktivt, for producenter (undtaget de

store danske) men så sandelig også for forbrugerne, der ville få væsentligt mere at vælge imellem

på hylderne i supermarkederne.

Gruppe 514 A Side 70 af 78


Carlsberg skummer øllet via Dansk Retursystem

7 Procesafsnit

Indgangen til gruppedannelsen i P3-projektet, skete efter samme princip som forrige projekt.

Nemlig ved at vi selv havde mulighed for at påvirke gruppedannelsen. Vores gruppe kom primært

til at bestå af et større fragment fra en gammel gruppe, med tilføjelse af to nye fra hver sin tidligere

gruppe. Med denne sammensætning stod vi ikke med seks personer, der ikke kendte hinanden

indbyrdes overhovedet. Vi havde dermed fordel af at kende lidt til hinandens arbejdsmetoder og

væremåder, samtidigt med at vi kunne trække på erfaringer fra forskellige projekter.

7.1 Gruppeprocesser

For at sikre, at vi i gruppen, ikke ville løbe ind i større problemer med projektarbejdet, startede vi

med at lave en mundtlig aftale vedrørende regler for mødetider, sygemelding osv. da vi ikke så

nogen grund til at bruge tid på at lave en masse stramme regler på skrift fra starten af, hvis der ikke

var behov herfor. Overordnet set har vi, heldigvis, ikke haft de store konflikter i vores gruppe. Dette

skyldes formentligt at de fleste i gruppen også var sammen i p2, og dermed på forhånd vidste,

hvordan vi kunne komplimentere hinandens styrker og svagheder for at opnå den bedste synergieffekt.

Dog forblev vores gruppe ikke intakt hele projektet igennem, da en enkelt valgte af droppe

ud pga. motivation. Dette gav en bedre arbejdsmoral og et bedre arbejdsmiljø.

7.2 Arbejdsprocesser

Baseret på erfaringer fra tidligere projekter, bestemte vi os for, tidligt i forløbet, at skabe et overblik

over hvilken retning projektet skulle tage. Dette levede vi dog ikke helt op til idet vi undervejs blev

nødsaget til at skifte emne, da vi ikke kunne finde tilstrækkeligt med empiri til at basere et helt

projekt på. Da vi kom til det endelige emne havde vi dog stadigvæk lidt problemer med hvad vej vi

ønskede at dreje projektet. Dette skyldes hovedsageligt, at vi fra starten af, i sagens natur, ikke

havde adgang til det nødvendige empiri vedrørende vores projekt, men skulle erhverves løbende,

hvorfor dette var medvirkende til et par afstikkere inden vi fandt den endelige kurs.

Projektet har skiftet retning flere gange, pga. den fundne empiri, råd fra vores vejleder og interesse

generelt. Men på trods af vi har skiftet retning så mange gange, har vi stadig formået har en

forholdsvis linear udvikling, da de skift vi har fortaget ikke har været i total modstridende af

tidligere.

Gruppe 514 A Side 71 af 78


Carlsberg skummer øllet via Dansk Retursystem

Mht. til den konkrete organisering af arbejdet i gruppen har vi erfaret, dels fra p2 og dels under p3,

at man generelt er mest effektiv ved at arbejde alene der hjemme eller evt. sammen med en. Dette

skyldes formentligt et mere roligt arbejdsmiljø samt at alle har adgang til pc med Internet. Som

tilføjelse bør nævnes at vi som oftest under hjemmearbejde har benyttes Messenger til eventuelle

tvivls spørgsmål og råd, så vi har ikke været isoleret fra resten af gruppen trods den fysiske afstand.

Arbejdsmetoden med hjemmearbejde har vi hyppigst anvendt i et par dage af gangen med henblik

på gennemlæsning af empiri og følgende udarbejdelse af referat og evt. afsnit til rapporten. Før og

efter hjemmearbejde har vi holdt gruppemøder med udarbejdelsen af nye hjemmeopgaver samt

opsamling på gamle. Desuden har vi hyppigt brugt gruppemøderne til at opsummere på projektet og

vedligeholde vores fokus i forhold til vores interesseområde. Dvs. vi har lavet en del derhjemme, og

så diskuteret det vi kom frem til i gruppen.

Vi har, så vidt muligt, prøvet at bruge de erfaringer omkring gruppearbejde vi har i bagagen fra

tidligere projekter. Selvfølgelig har der uenighed og heftige diskussioner om flere beslutninger, men

alt andet ville også være betænkeligt når man ser på vores begrænsede erfaring med gruppearbejde.

Desuden opfatter vi diskussioner og uenighed, til en vis grad, som elementer, der er med til at gøre

projektet bedre, da vi har lagt stor vægt på at argumentationen skal være i centrum mht.

beslutningsprocessen i gruppen.

7.3 Læreprocesser

I de foregående projekter (p1 og p2) var der mange nye ting, som vi skulle lære at forholde os til.

F.eks. hvordan vi bedst udnyttede forelæsninger og seminarer i vores projekt og hvorledes vi kunne

finde den empiri til projektet. Ud over at have fået mere erfaring med disse ting, har vi desuden lært

nogle teknikker til hvordan vi gør projektarbejdet mere overskueligt og lettere at gå til.

Med disse ting i ryggen har vi ikke følt så stort et pres som under de tidligere projekter og har derfor

haft mere overskud til dette projekt. Da der med de tre projekter (p1, p2 og p3) kommer nye

udfordringer og bredere krav skal dette dog langt fra tolkes som om at vi ikke har lært noget, men

blot som et udtryk for at vi mener at have opnået en vis portion basisviden om problemorienteret

projektarbejde, der gør at vi har mere overskud.

En ting som vi til tider har savnet i gruppen, er lidt mere selvdisciplin. Dette problemer er især

opstået ved gruppemøder, hvor der ikke er blevet lagt en klar dagsorden kombineret med en

disciplineret ordstyrer. Dette har vi dog forsøgt at tackle gennem uddeling af hjemmearbejde med

en tildelt opgave, som skulle være lavet til næste gruppemøde. Men under alle omstændigheder er

dette én af de ting, som vi vil være mere fokuserede på i fremtidige projekter.

Gruppe 514 A Side 72 af 78


7.4 Vejlederrolle

Carlsberg skummer øllet via Dansk Retursystem

Selvom vi efterhånden har fået erfaring med projektarbejde, har vi dog stadig haft brug for en

vejleder til at hjælpe os med de spørgsmål, som vi er stødt på undervejs. Undervejs med p1- og p2projekterne

har vi fået kendskab til selve opbygningen af rapporten og arbejdsmetoderne, derfor er

det en lidt anden form for vejledning vi har haft brug for i under p3. Hvor det før har været

spørgsmål til selve arbejdsopgaverne, har vi i p3, i højere grad, brugt vejlederen til faglige

spørgsmål. Mht. vejledermøderne har vi ikke haft et fast møde hver anden uge for eksempel. Vi har

haft et møde, når vi har haft behov herfor. Selve vejledermøderne er forløbet med at vi først har

tilsendt vejleder en dagsorden med eventuelle spørgsmål, hvorefter vi til selve mødet har valgt en

eller flere referenter til at notere svar og mulige løsninger.

7.5 Sammenfatning på P3

Sammenfattende kan man sige, at vi har fået både gode og dårlige erfaringer med fra P3, men det

hele er på sin vis godt, idet vi enten lærer at; sådan skal vi også næste gang eller det skal vi holde os

langt fra. Vi har formået at udnytte de erfaringer som gruppens medlemmer har fra tidligere

projekter. Vi har lært at veksle mellem forskellige arbejdsformer samt tilpasse os til de forhold vi

har haft til rådighed. Med andre ord, vi er kommet et skridt videre i forløbet i vores uddannelse.

Gruppe 514 A Side 73 af 78


Artikler

Carlsberg skummer øllet via Dansk Retursystem

8 Litteraturliste

Forfatter Titel Udgivet

Salup, Steven C. & Scheffman, Davis T. Raising Rivals’ costs

American Economic Review, vol. 73, no. 2, maj

1983

Salup, Steven C. & Scheffman, Davis T. Cost-Raising Strategies

The Journal of Industrial Economics, vol. 36, no. 1,

september 1987

Avisartikler

Forfatter Artikel Avis / websted Dato

Gammelby, Peter F.

Emballage: Bryggerier skal holdes

ude fra indsamling

Jyllands-posten 17. marts 2004

Gammelby, Peter F.

Tvivl om miljøfordele ved

plastflasken

Jyllands-posten 1. september 1999

Hansen, Morten Bjørn &

Sørensen, Bent Højgaard

Kronborg, Mads

Nye beskyldninger mod ølgigants

markedsføring

Carlsberg dominerer Dansk

Retursystem

www.berlingske.dk 8. maj 2004

Erhvervsbladet 10. februar 2003

Madsen, Frederik Brun Etiketter med håndkraft Ekstra Bladet 22. maj 2003

Martini, Jakob Pantsystemet svigter miljøet www.fyensstiftstidende.dk 13. maj 2004

Olsen, Jesper K. Carlsbergs kvartalsrapport skuffer www.borsen.dk 6. maj 2004

Sørensen, Bent Højgaard Carlsberg-angreb på ølimportører Berlingske Tidende 28. august 2003

Ukendt Eksotiske øl hitter Fyens Stiftstidende 22. september 2003

Notater

Titel Forfatter År Forkortelse

Comments on the German Federal Environmental Agencys

life cycle assessment of drinks packaging (UBA II study)

Den tyske aluminiumsindustri 2000

Comments on the

GFA LCA

Tillægsnotat til ”pant på engangsemballage” Institut for Miljøvurdering 2003

Tillæg til IMV

rapport

Bøger, rapporter og publikationer

Forfatter Titel Udgave Forlag År

Baltzer, Anita ”Det Danske Pant & Retursystem” –

kandidatafhandling

- - 2003

Dansk Retursystem A/S Fakta om Dansk Retursystem A/S - - 2004

Dansk Retursystem A/S Mærkning af engangsemballage - - 2002

Dansk Retursystem A/S Rapportering - - 2002

Dansk Retursystem A/S Årsrapport 2002 - - 2002

Larsen, Tobias Zacho Tal fra bryggeriforeningen 2003 - Rahbek Offset 2003

Olsen, Poul Bitsch &

Problemorienteret projektarbejde 3. Roskilde 2003

Pedersen, Kaare

universitetsforlag

Rienecker, Lotte Problemformulering på de

samfundsvidenskabelige uddannelser

2. Samfundslitteratur 2002

Trojel, Thomasen & Ærø, Erik Afsætning Niveau-B 1. Trojka 1997

Gruppe 514 A Side 74 af 78


Carlsberg skummer øllet via Dansk Retursystem

Tye ,William B. The Theory of Contestable Markets 1. Greenwood Press 1990

Vigsø, Dorthe, Institut for

Pant på engangsemballage? 1. Institut for 2002

miljøvurdering

miljøvurdering

Reguleringer

Art Nr. Navn Dato

Bekendtgørelse 713

Bekendtgørelse om pant og indsamling mv. af emballager til øl og visse

læskedrikke

24. august 2002

Internetadresser

Ejer af hjemmeside Adresse

Bryggeriforeningen www.bryggeriforeningen.dk

Bryggerigruppen www.bryggerigruppen.dk

Carlsberg www.carlsberg.dk

Danmarks Statistik www.dst.dk

Dansk Retursystem A/S www.dansk-retursystem.dk

Economics for international students af Chris Rodda www.cr1.dircon.co.uk

Federal Trade Commission (USA) www.ftc.gov

Folketingets EU-oplysning www.eu-oplysningen.dk

Forbrugerrådet www.fbr.dk

GCI Mannov www.madogsundhed.dk

Handelshøjskolen i København www.cbs.dk

Harboe www.harboes.dk

Informationscenter for miljø & sundhed www.miljoeogsundhed.dk

Konkurrencestyrelsen www.ks.dk

Københavns Fondsbørs www.plus-portal.dk

Meals www.meals.dk

Miljøministeriet www.mim.dk

Miljøstyrelsen www.mst.dk

Politics Brief af John Shepherd www.ukpoliticsbrief.co.uk

Rexam Beverage Can Europe and Asia www.returdaasen.dk

Sekretariat for Aluminium & Miljø www.alu-info.dk/

tutor2u tm www.tutor2u.net

University of Hong Kong www.econ.hku.hk

Winston & Strawn LLP www.winston.com

Yahoo http://dk.news.yahoo.com/

Andet

Udgiver Titel Dato

SuperBest Tilbudsavis Uge 21 2004

E-mails se også bilag 1

Afsender Dato for modtagelse

Isager, Eva; Carlsberg 24. maj 2004

Sharpe, Nick 10. maj 2004

Steenberg, Torben 6. maj 2004

Gruppe 514 A Side 75 af 78


9.1 Bilag 1 - E-mails brugt i projektet

E-mail fra Torben Steenberg:

Carlsberg skummer øllet via Dansk Retursystem

9 Bilag

Hej Susanne, Jeg kan vist ikke hjælpe jer ret meget - jeres spørgsmål ligger stort set alle uden for mit regi.

Jeg vurderer kun retursystermet set ud fra forbrugernes synspunkt - og her er jeg ikke i tvivl - Dansk

retursystem har

været meget hindrende for udbudet af udenlandske øl. Dette vil jeg gerne underbygge - men pga sygdom kan

jeg ikke gøre det på mail. I er velkomne til at kontakte mig telefonisk på 75 75 66 71.

I bør også kontakte Nick Sharpe, han er den importør, der ved mest.

Med venlig hilsen Torben Steenberg, Næstformand, Danske Ølentusiaster

E-mail til og fra Nick Sharpe

Hej Nick Sharpe, Vi er en gruppe studerende fra Aalborg Universitet, der skriver om det danske ølmarked,

herunder specielt pantsystemet og import af øl. Vi har fået din mail adr. fra Torben Steenberg fra danske

ølentusiaster, som mener at du er den førende ekspert på området, så vi håber at du kan hjælpe os. Vi

mangler oplysninger om:

Har Dansk Retursystem generelt gjort det nemmere at være importør? Vi har undersøgt tingene, men vil

gerne have en vurdering fra en der er "i miljøet". Vi har ikke behov for en gennemgribende rapport, men

mere den overordnede opfattelse hos fx. importører.

Har Dansk Retursystem medført lavere omkostninger for importører?

Har Dansk Retursystem medført et større udvalg, eller har DRS omvendt været begrænsende for udvalget?

Ovenstående var brede spørgsmål, men mere specifikke spørgsmål:

Hvordan er fordelingen mellem genpåfyldelig emballage og engangsemballage ved import. Ifølge vores

oplysninger er det ca. 99 pct. af importen der er engangsemballage, er disse oplysninger korrekte? Endvidere

siger vores oplysninger at af de 99 pct. er ca. 1 pct. dåser, er disse informationer korrekte?

Vi har fra andre kilder fået oplyst at indsamlingsgebyret på engangsemballage(33 cl glasflaske) før

oprettelsen af DRS var omkring 20 øre pr. enhed, er dette korrekt?

På forhånd mange tak,

Mvh., Gruppe 514A, Aalborg Universitet

Hej Susanne og andre. Der er desværre ingen hurtige svare på de spørgsmål I er kommet med. Det kræver en

længere forklaring på de hele, men jeg kan se med det samme at jeres kilder har ført jer direkte ind i de fælde

der er lagt. DRS har medført højere omkostninger, og en masse administration for importører af mange

forskellige varer, dog kan det være billiger for importører af store enkelte navn, som Budweiser, Urquell,

Guinness osv. De store importører synes det er godt fordi det rammer de små. Importører står ikke sammen

nu, dog var vi organiseret i starten.

Der var et ølboom i gang. Derfor kommer der flere øltyper, men der vil havde været langt flere uden DRS.

Jeg droppede over 300 sorter, og kun c.40 er nu registreret med DRS, og dem via et nyt firma gearet til

systemet. Før DRS var der ingen registrering af produkter, så politikker kan sige at der nu er flere. Hof er nu

registreret som 33cl glas, 500ml glas, 40cl dåse osv. Før var det kun et produkt, nu hedder det 3!!

Jeg får ingen markeds statistikker, så jeg kan ikke bevise hvad jeg ved er løgn. Mange engangsflasker, som

for eks. Westmalle at vi importere, er Belgiske returflasker. Dem hentede vi igen og sent retur til Westmalle,

men nu klister vi et pantmærkat på, og så ender de hos DRS til omsmeltning registreret som

engangsemballage! Det samme med vores tyske flasker. UK har ingen returpant, så alle flasker er 'nonreturnable'.

Dvs at man i England 'recykler' lige som vinflasker. Det er billigere at genvinde glas end at

Gruppe 514 A Side 76 af 78


Carlsberg skummer øllet via Dansk Retursystem

returnere, vaske osv, og kræver mindre energi og mindre kemikalier. Genpåflydning af flasker er

miljømæssigt uansvarligt, men det kun Bryggeriforeningen i Danmark der sidder med de tal man kunne tage

politiske beslutninger på.

Dåser sælges ikke da folk ved at de mister deres pant. Det ender hos DRS som rent profit.

Der var ingen gebyr for indsamling før DRS. Vi hentede selv sammen med levering, og smed flaskerne ind

til lokale glas indsamling. Nu tager flasker to ekstra lastbil ture, før de når samme sted, nemlig Rexam

Holmegaard i Næstved.

Et pantmærket til en værdi af 0,8kr (1kr ink.moms), koster importøren 1,48kr+moms. Derefter er der ca.

25øre i omkostninger til at åbne alle kasser, klister dem på ved hånd, og tape kasserne til igen. Dertil

kommer der en del admin. tid/omkostninger, så et pantmerkat koster c. 2-2½kr+ moms. En øl der skulle

havde kostet 10 kroner engros til detail, nu koster 12½. Når detail tager deres avance, så koster flasken 20

kroner+ moms (25kr), istedet for 16kr +moms.(20kr). Det er c5 kroner forbrugerne betaler for meget, dog

hvis man er heldig, får man 1kr retur. Husk at man nu har frivilligt bortgivet flasken der var købt fra den

oprindelig bryggeri for c.1kr!!

Røveri eller hvad?!! Jeg melder DRS til Bagmandspoliti for ulovlige profitering mandag d. 17 Maj.

Håber det hjælper. Cheers, Nick Sharpe.

E-mail til og fra Carlsberg

Vi er er gruppe studerende fra Aalborg Universitet, der skriver projekt om det danske ølmarked og Dansk

retussystem.

I den forbindelse ville vi gerne høre hvad Carlsbergs argument er, for sit engagement er i Dansk retussystem

via sin aktiepost i dansk retursystem holding a/s?

på forhånd tak, mvh gruppe 514A

Hermed svar på jeres spørgsmål. Carlsbergs argument for sit engagement i Dansk Retur System

Da idéen om Dansk Retur System (DRS) blev søsat, blev både myndigheder og detailhandel spurgt, om de

ville eje et sådant selskab. Begge parter pegede på, at industrien nok var de bedste til at håndtere selskabet.

Med andre ord pegede alle implicerede på, at det blandt andet var Carlsberg, der skulle drive dette projekt,

hvilket vi så valgte at gøre.

Carlsbergs forretningsmæssige engagement skal naturligvis findes i vores behov og ønsker om en så effektiv

håndtering af returemballage som muligt, samt ønsket om en struktureret proces i forbindelse men

introduktionen af engangsemballager i Danmark. Med andre ord er dette en ren og skær forretningsbetinget

investering fra industriens side i lighed med andre investeringer, der løbende foretages, dog med den store

forskel at alt, hvad vi foretager os i forbindelse med DRS, er reguleret gennem en bekendtgørelse, som både

konkurrence- og miljømyndighederne har været inde over og godkendt.

DRS Holding A/S er en naturlig konsekvens af, at der er forskellige ejere fra industrien, og derfor er

holdningselskabets rolle at sikre, at vi lever op til myndighedernes krav samt sikre en effektiv drift og ledelse

af Dansk Retur System A/S

At Carlsberg sidder med 4 personer ud af 13 i bestyrelsen i DRS er ganske indlysende. Dels vil vi sikre, at

vores investering bliver forvaltet korrekt, og dels er der tale om så komplekse industrirelaterede

problemstillinger i DRS, at det er vigtigt, at der sidder fageksperter med ved bordet.

Den kendsgerning, at myndighederne løbende overvåger systemet samt det faktum, at bestyrelsen består af

både konkurrerende producenter og repræsentanter fra handlen, sikrer, at ingen med tilknytning til DRS har

eller får særlige fordele ved at være i bestyrelsen.

Venlig hilsen, Eva Isager, Kommunikation

Gruppe 514 A Side 77 af 78


Carlsberg skummer øllet via Dansk Retursystem

9.2 Bilag 2 – ”Pantens vej” under det nuværende system

Her er beskrivelse af bevægelsen af hhv. pant og emballage for hhv. genpåfyldelig og

engangsemballage. 152

Genpåfyldelig emballage

Ved salg fra Carlsberg… …til Carlsberg afhenter emballage

Beskrivelse

Carlsberg aflevere til

detailhandel og får pant

tilbage. Så har Carlsberg

indtil videre ”solgt” flasken

til 1 kr. Til gengæld har

butikken "købt" flasken af

for en krone. Forbrugeren

kommer herefter og køber

flasken af detailkæden.

Forbrugeren har nu betalt

den ene krone som

detailhandlen før havde

givet for flasken fra

Carlsberg. Hermed ligger

pant hos Carlsberg indtil

afhentning.

Beskrivelse

Aflevere forbrugeren

flasken tilbage, skal

forbrugeren have 1 kr. af

detailleddet, da forbrugeren

indbetalte dette beløb som et

depositum, for at aflevere

flasken tilbage. Carlsberg

kommer og henter flasken

hos detailhandlen og giver 1

kr. i byt for emballagen.

Dvs. at emballagen er

tilbage ved Carlsberg og alle

led i pantsystemet er tilbage

ved start.

Engangsemballage

Ved salg fra importører… …til DRS afhenter emballagen

Beskrivelse

Beskrivelse

Først skal importøren betale

Forbrugeren aflevere

pant til DRS. Derefter

emballagen tilbage til

sælger importøren

detailhandlen, og får sin 1

emballage for 1 kr. til

kr. tilbage, dvs. forbrugeren

detailhandlen. Det vil sige

har ikke tjent eller tabt

at panten ligger hos DRS,

noget. Detailleddet har igen

da importøren først har

emballagen, som de nu har

givet 1 kr. til DRS og

givet 1 kr. for. Den kommer

dernæst indkasseret den hos

DRS og henter, hvor de så

detailhandlen.

betaler den ene krone

Detailhandlen sælger nu

tilbage til detailhandlen, så

emballagen videre til

alle led i pantsystemet er

forbrugeren for 1 kr.,

tilbage ved start. Til slut

hvorefter detailhandlen er i

økonomisk balance.

kører DRS emballagen til

skrotning.

152 I de beskrevne eksempler bruges pantværdien 1 kr.

Gruppe 514 A Side 78 af 78

More magazines by this user
Similar magazines