Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong><br />
– Midt om natten<br />
Side 14<br />
Personaleblad <strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong> | 14. årgang nr. 5 | oktober 2005<br />
tråd<br />
Med sygeplejersker til lægekongres i Litauen 4<br />
<strong>Sygehus</strong>ledelsen gør status på strategien 8<br />
Lægesekretærer er den røde tråd 18<br />
Voldspolitikken i praksis – virker den? 20
Indhold<br />
19 26<br />
Undersøgelse af gener ved cykelsti Ny masteruddannelse i gang<br />
3 Leder<br />
4 Grænseløse sygeplejersker<br />
8 Status på strategien<br />
11 Fem skarpe til den nye strategi- og udviklingschef<br />
12 Lempelse af reglerne for mobiltelefoni<br />
13 Grøn ros til <strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong><br />
14 „Der er aldrig to ens nætter“<br />
18 Lægesekretærerne er den røde tråd<br />
19 Drifts- og Serviceafdelingen undersøger gener ved cykelstier<br />
20 <strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong>´ ny voldspolitik i anvendelse<br />
22 Revyen 2006<br />
Kolofon<br />
InTryk udkommer seks gange årligt i et oplag<br />
på 2000 stk.<br />
Ansvarshavende redaktør <strong>Sygehus</strong>direktør<br />
Villy Helleskov<br />
Redaktion informationschef Lars Elgård<br />
Pedersen tlf. 8949 5040, informationsmedarbejder<br />
Kit KroghChristensen tlf. 8949 5039,<br />
fotograf John Kristensen Informationsafdelingen<br />
tlf. 8949 5048, grafiker Gitte Skovgård<br />
Jensen Informationsafdelingen tlf. 8949 5041,<br />
sygeplejerske og journalist Hanne Børresen<br />
Afdeling Q tlf. 8949 8383, portør John Høck<br />
Portørcentralen tlf. 8949 8978, sekretær<br />
Jette Mikkelsen Fysioterapien tlf. 8949 5571,<br />
Ledende lægesekretær Lone Elbæk Berg,<br />
Afdeling T, sygeplejerske Mette Kürstein,<br />
tlf. 8949 8790, YObservationsafsnit, sygeplejerske<br />
Kirsten kaysen, Y5, indkøber Bent<br />
Christensen, Indkøb og Logistik.<br />
Layout og foto Informationsafdelingen,<br />
<strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong><br />
32<br />
OverTryk – Kampen for håndhygiejne<br />
23 Har du styr på håndhygiejnen? – Konkurrence<br />
24 Siden sidst<br />
25 Dagkirurgisk Afsnit åbnet på <strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong><br />
25 2006 – tid til arbejdspladsvurderinger<br />
26 Masteruddannelse i kardiovaskulær teknologi er begyndt<br />
27 200 medarbejdere løb og gik<br />
28 Specialisering giver større behov for undervisning i forflytning<br />
30 Tillykke<br />
31 Annoncer<br />
32 Overtryk: Stadig behov for indsats for bedre håndhygiejne<br />
Sats og tryk Grafisk Service<br />
Indlæg til InTryk skrives i Word og emailes<br />
til: sksinf@sks.aaa.dk (Informationsafdelingen).<br />
Ved eventuelle spørgsmål rettes henvendelse<br />
til Informationsafdelingen.<br />
Deadline for indlevering af materiale til næste<br />
nummer er den første i ulige måneder.<br />
Artikler må ikke gengives uden kildeangivelse.
Når god ledelse gør en forskel<br />
<strong>Sygehus</strong>ets strategi omfatter en række fokusområder, som er særligt vigtige. Afdelingernes<br />
og afsnittenes indsatser inden for disse fokusområder bidrager afgørende til, at sygehuset<br />
udvikler sig i en positiv retning hen imod bedste kvalitet, attraktiv arbejdsplads osv.<br />
Ledere på alle niveauer har en væsentlig opgave med at oversætte og omsætte strategien<br />
til dagligdagen, således at alle medarbejdere involveres. Som en hjælp har vi formuleret<br />
enkle principper for dialogbaseret ledelse, og vi har også et ledelsesgrundlag, som<br />
udtrykker, hvad vi mener en god leder skal kunne og gøre på <strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong>. Men uanset<br />
hvor mange principper vi opstiller for god ledelse, giver de ikke i sig selv bedre ledere og<br />
bedre ledelse.<br />
Som en fortsættelse af vores strategiarbejde sætter vi derfor i efteråret fokus på ledelsesudvikling<br />
på <strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong>. Hvad er det, den gode leder gør i hverdagen? Hvad betyder<br />
engagement, motivation og hvordan sætter man mål? Hvad er det for værktøjer, der vil<br />
kunne hjælpe? Hvad vil det sige at coache? Hvad vil det sige at have ansvar for at opstille<br />
rammer for forskning og udvikling? Hvad er faglig ledelse og meget meget mere.<br />
Som en begyndelse udbydes allerede fra september og i løbet af de næste par måneder<br />
udbydes fem kurser for funktionsledere, alle kurser af en dags varighed, og med et indhold,<br />
der sigter på at levere et praktisk ledelsesværktøj – resursestyring, personalehåndtering,<br />
forskningsledelse. Parallelt med dette arbejder sygehusledelsen sammen med en<br />
ekstern konsulent på at opdatere og revidere ledelsesgrundlaget, således at det bringes i<br />
overensstemmelse med strategiarbejdet. Derefter kan vi tage fat på deciderede ledelsesudviklingsforløb,<br />
hvor den enkelte leder får mulighed for at arbejde med sin ledelsesrolle.<br />
Vi ved blandt andet, at god ledelse har betydning for medarbejdertilfredshed og engagement,<br />
for patienttilfredshed, for kvalitet, for rekruttering osv. Derfor er ledelse altid et<br />
indsatsområde – uanset hvor gode vi er.<br />
Vibeke Krøll Villy Helleskov Kristjar Skajaa<br />
Chefsygeplejerske <strong>Sygehus</strong>direktør Cheflæge
Grænseløse<br />
sygeplejersker<br />
For første gang nogensinde var der<br />
i år inviteret sygeplejersker med til<br />
den årlige lægekongres for Thoraxkirurger,<br />
World Society of CardioThoracic<br />
Surgeons 2005, der fandt sted<br />
den 19.23. juni i Vilnius, Litauen.<br />
Fra Danmark deltog ti sygeplejersker,<br />
heriblandt tre fra Afdeling T,<br />
<strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong>: Inge Jørgensen, T2,<br />
Marianne Würtz, T2 samt artiklens<br />
forfatter Liselotte Brahe, T3.<br />
Sygeplejerskerne i Litauen arbejder under<br />
betingelser, der for danske sygeplejersker<br />
ville være helt uacceptable. Grænserne<br />
mod øst har været åbne i mere end 15 år,<br />
men udviklingen af sygeplejen i Litauen er<br />
stadig begrænset af mangel på ressourcer<br />
og viden. Danske sygeplejersker har netop<br />
den viden og erfaring, som kan medvirke<br />
til at udvikle sygeplejen i de baltiske<br />
lande. Vores naboer mod øst har meget<br />
at lære, og vi har meget at give.<br />
Kontakten<br />
Man kan spørge, hvad sygeplejerskerne laver<br />
på en lægekongres. Helhedstænkning<br />
i patientforløb er en helt ny tanke i de<br />
østeuropæiske lande. Ud fra et helhedssyn<br />
på patientforløbet, har sygeplejerskerne<br />
deres berettigelse i en fagspecifik sammenhæng.<br />
Det var dog lidt af en tilfældighed, at vi<br />
overhovedet blev inviteret. En af kongres<br />
arrangørerne i Vilnius, danskeren Carl<br />
Jørgen Heide, surfede tilfældigt på nettet,<br />
og faldt over FS 21 (Faglig Sammenslutning<br />
af kardiologiske og thoraxkirurgiske<br />
sygeplejersker). Af nysgerrighed kontak<br />
tede han et medlem af bestyrelsen, og så<br />
rullede lavinen.<br />
Da Carl Jørgen Heide fremlagde sin ide<br />
med at invitere de thoraxkirurgiske<br />
sygeplejersker, var kommentaren fra<br />
professoren i Vilnius: „Ja, men de kan da<br />
godt få en kop kaffe“. Da han fandt ud af<br />
at, de faktisk også havde tænkt sig at sige<br />
noget, var han ikke umiddelbart med på<br />
ideen. Professoren omtalte måske derfor<br />
ikke sygeplejerskernes deltagelse i kongressen<br />
i sin åbningstale.<br />
Kongressen<br />
Tekst Sygeplejerske Liselotte Brahe | Foto Privat<br />
Sygeplejerskekongressen varede en hel<br />
dag. Den blev afholdt på Le Meridien,<br />
Villon ressort & Convention Centre,<br />
samme sted som lægekongressen. Der var<br />
inviteret sygeplejersker fra blandt andet<br />
Grækenland, Ungarn, Tyskland og de nordiske<br />
lande, og der kom i alt cirka 60 sygeplejersker<br />
fra Rusland, Letland, Litauen<br />
og Danmark. Heriblandt ni speakerne fra<br />
de fire lande.<br />
Vi havde fået tildelt et rum med lavt til<br />
loftet, i mørke farver og med dårligt lys.<br />
Translatørdelen var desværre mangelfuld.<br />
Sygeplejersker i østlandene taler<br />
meget dårligt engelsk. Tilsyneladende<br />
havde arrangørerne meget sent – dagen<br />
før – fundet ud af, at det kunne blive<br />
nødvendigt at oversætte fra engelsk til<br />
russisk. Den lettiske sygeplejeformand<br />
måtte derfor improvisere en oversættelse<br />
før hver af de tre danske præsentationer,<br />
som var lavet på engelsk. De gamle<br />
skumgummidryssende høretelefoner med<br />
tilhørende forældet udstyr, vi en stor del<br />
af tiden var iført, stod i skærende kontrast<br />
til den flotte bærbare computer, der var til<br />
rådighed. Sygeplejesproget er internationalt,<br />
så det gik alligevel.<br />
Indlæggene på sygeplejekongressen var,<br />
for de tre danske speakeres vedkommende,<br />
alle forskningsmæssigt funderet<br />
med udgangspunkt i patientperspektivet.<br />
Bortset fra en hygiejnesygeplejerske<br />
fra Litauen, der havde et oplæg om<br />
forebyggelse af sårinfektioner, var de<br />
østeuropæiske oplæg enten beskrivelser<br />
af sygeplejerskens rolle, for eksempel i<br />
forbindelse med hjertetransplantationer<br />
eller på operationsstuen, eller beskrivelser<br />
af tekniske procedurer, eksempelvis<br />
videokirurgi. Den tydelige forskel mellem<br />
instrumentel sygepleje og sygepleje, der<br />
inddrager patientperspektivet, blev da<br />
også fremhævet af formanden for det<br />
litauiske sygeplejeforbund.<br />
Stor spørgelyst<br />
Efter præsentationerne var der en Round<br />
Table Session. Selv om det var sidst på<br />
eftermiddagen, var spørgelysten stor, og<br />
der udspandt sig interessante meningsudvekslinger.<br />
Det var tydeligt at sygeplejersker<br />
i øst og vest er på forskellige stadier<br />
i udviklingen af sygeplejen. I Danmark er<br />
sygeplejen en selvstændig profession. De<br />
østeuropæiske sygeplejersker anser primært<br />
deres vigtigste opgave som værende<br />
lægens „højre hånd“.<br />
Der er prestige i at vise det fineste og<br />
nyeste udstyr frem samt i at arbejde på<br />
intensiv eller operationsgangen. Løn og<br />
arbejdsvilkår har vi også til debat i Dan
mark, men ikke i samme grad som i Østeuropa.<br />
De kan slet ikke forstå, hvordan<br />
vi får tid til at lave forskning og udvikling<br />
samt opnår den fornødne anerkendelse<br />
til at sige: „Det vil vi, det skal vi og det<br />
kan vi.“ Sidstnævnte er endnu et problem,<br />
der begrænser udviklingen, idet meget få<br />
har mulighed for videreuddannelse. Der<br />
er for eksempel kun én Ph.d. studerende<br />
sygeplejerske i hele Litauen.<br />
Den største barriere lige nu er de<br />
manglende engelskkundskaber. Det gik<br />
formodentlig virkelig op for mange af de<br />
østeuropæiske sygeplejersker, at de er<br />
nødt til at lære engelsk for at kunne<br />
„være med“.<br />
Kontrasternes dag<br />
På en almindelig tirsdag besøgte vi det<br />
største hospital i Vilnius, „Vilniaus Universiteyo<br />
Ligonine Santariskiu Klinikos“.<br />
Operationsgangen var helt øde klokken<br />
11.30. „Hvor er alle henne?“ Spørger<br />
vi med billeder af den travle og fuldt<br />
bookede operationsgang på Afdeling T<br />
på nethinden. „De holder møde, og så er<br />
lægerne jo til kongres,“ lød svaret. Den<br />
var nok ikke gået hos os!<br />
Iført blå overtrækskitler i bomuld, hat,<br />
mundbind og overtrækssko gik vi rundt<br />
på hjertekirurgisk operationsafdeling. De<br />
overvejer at gå fra bomuldstøj og afdækning<br />
til engangsmaterialer. Sygeplejerskerne<br />
på hospitalet undrede sig over de<br />
mange hospitalsinfektioner. Men uanset<br />
hvor vi kom, så vi sygeplejersker med<br />
mange smykker, ure og ringe, langærmede<br />
kitler med deres private tøj under. Bordet<br />
i præparationen på operationsgangen var<br />
flosset i kanten, og spånpladerne dryssede<br />
rundt i lokalet. Den gamle emaljerede<br />
balje på operationsstuen var flækket<br />
i lakken og stod side om side med det<br />
nye udstyr.<br />
Prestigefuldt udstyr<br />
Der er prestige i moderne udstyr til hjerteoperationer.<br />
Ligesom i Danmark. Det er<br />
måske litauernes „vindue til verden“. En<br />
måde til at opnå anerkendelse, få ressourcer<br />
og tiltrække personale fra udlandet.<br />
De litauiske sygeplejersker var meget<br />
stolte af deres operationsafsnit, hvilket<br />
er forståeligt, da standarden i store træk<br />
mindede om den, vi kender.<br />
Thoraxkirurgien, som vi kender den, med<br />
hjertelunge og karkirurgi er dog ikke<br />
samlet under samme tag. Der opereres<br />
for eksempel lunger på et andet hospital i<br />
byen, men chefsygeplejersken vidste ikke<br />
noget om det. Når man begynder at tale<br />
om lunger i Litauen, tænker folk straks på<br />
tuberkulose. Den klassiske thoraxkirurgi<br />
og karkirurgien fortoner sig derfor i det<br />
uvisse.<br />
Fortid, nutid og fremtid<br />
Der er plakater rundt om på sygehuset,<br />
der vidner om både sovjettiden og nutiden<br />
– samt om en tid, der er på vej.<br />
>
I forhallen hænger et anegalleri af læger,<br />
der alle udstråler autoritet. Et andet sted<br />
hænger der et certifikat fra Paven.<br />
En plakat viser, at overtøj er forbudt på<br />
børneafdelingen, uden at nogen dog<br />
synes at vide hvorfor. En anden meget<br />
farverig plakat viser i ord og billeder,<br />
hvordan korrekt håndhygiejne udføres<br />
med vand og sæbe. En tredje plakat viser,<br />
hvordan en ny hjerte monitoreringsmaskine<br />
reducerer patienten til en klump, der<br />
ligger med slanger etc. og leverer den ene<br />
strimmel efter den anden til maskinen.<br />
Apparatfejlsmodellen er den fremherskende<br />
tankegang i Litauen, akkurat som<br />
i Danmark for 25 år siden. Er man syg må<br />
der være en fejl i „maskinen“ – kroppen<br />
– som må repareres.<br />
Rundepleje<br />
De håndskrevne journaler bekræfter overvægten<br />
af delegerede sygeplejeopgaver, i<br />
hvert tilfælde hvad man finder nødvendigt<br />
at dokumentere. Rundeplejen praktiseres,<br />
og det er meget iøjnefaldende, hvordan<br />
daglige rutiner ikke omfatter refleksion.<br />
For eksempel på intensiv hvor en<br />
sygeplejerske noterer, det hun aflæser på<br />
kurverne, en anden giver patienten vand<br />
og en tredje ordner noget ved et apparat.<br />
Ingen af dem ser, at patientens iltmaske<br />
ligger helt skævt, og patienten er urolig.<br />
Patienternes hænder er bundet til sengehesten,<br />
så de kan ligge roligt. Forklaringen<br />
er, at den maskine, de normalt bruger<br />
til at overvåge om patienten er sengeflygtig,<br />
er til reparation, og derfor bruger de<br />
gazebind. Sygeplejerskerne vil dog gerne<br />
have en mere individuel plejeform, men<br />
har ikke overvejet hvilken og hvordan.<br />
De fysiske rammer på sygehuset er slidte,<br />
og vidner om mangel på ressourcer.<br />
Farverne er falmede i brunt, lysegrønt,<br />
lyserødt og ferskenfarvet. Der er mørkt<br />
på gangene. Kørestolene er gamle, og<br />
træbænkene til patienterne hårde. Sengene<br />
er gamle jernsenge med farvede og<br />
mønstrede lagner.<br />
I haven udenfor sygehuset går eller sidder<br />
flere patienter og nyder solen i deres<br />
stribede eller blomstrede nattøj. Jeg tror,<br />
vi ser færre patienter gå tur alene udenfor<br />
de danske sygehuse. Måske fordi de bliver<br />
udskrevet, før de når at blive så gode, at<br />
de selv kan gå en tur?<br />
Patienterne i Vilnius har deres eget tøj,<br />
for „ikke at miste identitet“, som en sygeplejerske<br />
sagde. Det viste sig dog, at der<br />
ikke var tøj nok til alle patienter, hvorfor<br />
det var nødvendigt at lade patienterne<br />
beholde deres eget tøj. Men vi kan måske<br />
alligevel lære noget her.<br />
Overheads på russisk<br />
Chefsygeplejersken var med på rundvisningen<br />
og bød på kaffe og te i VIP rummet<br />
bagefter. Hun fandt hurtigt ud af, at<br />
hendes medbragte overheads på russisk<br />
ikke var nyttige. Hun var meget dårlig til<br />
at tale engelsk. Forhåbentlig er hun bedre<br />
til at læse engelsk, da hun har taget en<br />
master i sygepleje. Hun fortalte, at man<br />
lige er begyndt at studere Orems tanker
om egenomsorg. Nu skal patienterne til at<br />
være aktive.<br />
En almindelig sygeplejerske arbejder op<br />
til 812 timer i døgnet for en månedsløn<br />
svarende til 1400 kr. Selvom alt er meget<br />
billigere i Litauen, er det stadig en lille<br />
løn. Der er mangel på sygeplejersker.<br />
Ofte har de ansvar for 30 patienter alene<br />
i nattevagt, og i dagtiden er der kun en til<br />
to sygeplejersker på arbejde. Noget der<br />
minder om sygehjælpere med en måneds<br />
kursus indgår i plejen.<br />
Fremtiden<br />
Mødet med det litauiske sygehusvæsen,<br />
og ikke mindst de litauiske sygeplejersker<br />
var meget positivt, men også modsætningsfyldt<br />
på mange måder. De triste<br />
fysiske rammer med gamle rutiner og værdier,<br />
viste alligevel små tegn på forandring<br />
under overfladen. Ikke mindst på grund<br />
af sygeplejerskerne, der udtrykte vilje til<br />
forandring samt styrke og fremdrift.<br />
De var meget åbne og imødekommende,<br />
men også ydmyge i forhold til mangel på<br />
ressourcer, organisering og uddannelse<br />
for at kunne udvikle sygeplejen i deres<br />
land. De vil så gerne videre.<br />
Det er jo altid dejligt at komme ud i<br />
verden og opdage, at vi er langt fremme<br />
og respekterede – ja nærmest forgudede.<br />
Det har dog givet stof til eftertanke. Hvordan<br />
er vi kommet så langt, som vi er?<br />
Hvordan kommer vi selv videre? Hvordan<br />
kan vi hjælpe andre til at komme videre?<br />
Kun lige begyndt<br />
Turen til Litauen er slut, men samarbejdet<br />
med vores østeuropæiske kollegaer<br />
er kun lige begyndt. Der blev knyttet<br />
bånd og lavet aftaler. Vi vil i FS 21 regi<br />
forsøge at skaffe midler til udveksling, så<br />
de litauiske sygeplejersker kan komme på<br />
besøg i Danmark, og vi kan tage derover<br />
og undervise. Et netværk uden faggrænser<br />
på tværs af landegrænser. Næste år skal<br />
der flere thoraxkirurgiske sygeplejersker<br />
med fra endnu flere lande, når kongressen<br />
afholdes i Ottawa, Canada.<br />
Forhåbentlig kan dette indlæg også inspirere<br />
andre i faglige sammenslutninger til<br />
at gøre noget tilsvarende.<br />
Grænseløse<br />
sygeplejersker<br />
Efterskrift<br />
Dagen før kongressens afslutning var der<br />
gallamiddag. Den japanske grundlægger<br />
af World Society of CardioThoracic Surgeons,<br />
Wada, hilste her sygeplejerskerne<br />
velkommen i sin tale, for som han sagde:<br />
„Det er jo indlysende, I skal med, hvorfor<br />
har vi ikke tænkt på det noget før“?<br />
Bagefter kom føromtalte professor fra<br />
Vilnius hen og hilste på sygeplejerskerne<br />
fra Danmark.
Status på strategien<br />
Strategiarbejdet har båret frugt<br />
for sygehusledelsen og afdelings<br />
ledelserne – nu skal den samme<br />
effekt opnåes i forhold til funktionsledere<br />
og medarbejdere. <strong>Sygehus</strong>ledelsen<br />
gør status på det strategiske<br />
arbejde.<br />
Den øverste del af <strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong> som<br />
organisation er i fuld gang med at arbejde<br />
strategisk med værktøjet Balanceret<br />
Målstyring (BMS). Men de nederste dele af<br />
organisationen synes stadig at være noget<br />
famlende over for både det strategiske<br />
værktøj og dets formål.<br />
Det viser en undersøgelse, Århus Amt<br />
lavede i foråret. Undersøgelsen er publiceret<br />
i artiklen „Strategisk Ledelse – også<br />
til hverdag,“ og den er forfattet af blandt<br />
andre sygehusets kommende strategi og<br />
udviklingschef Claus Ingemann Sørensen.<br />
BMS-Træning på <strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong><br />
Er det mon så'en et<br />
strategitræ?<br />
Jeg gider ikke.<br />
Jeg ka' ikke finde ud<br />
af det<br />
Mål?<br />
Hva er mål?<br />
Der er alt for<br />
mange regler<br />
Tekst Kit Krogh-Christensen | Tegning Lars Bennedsen<br />
Spil nu bare med.<br />
De bliver sgu nok trætte af det,<br />
og så gør vi, som vi plejer<br />
Netop implementeringen i de nederste<br />
dele af organisationen er det næste<br />
vigtige skridt, mener sygehusledelsen:<br />
„Nu har vi et system, et værktøj, der er<br />
på vej til at skabe meget mere sammenhæng<br />
i denne store organisation. Det har<br />
været utroligt spændende at udvikle<br />
dette sammen med afdelingsledelserne.<br />
Men nu venter der en stor opgave med<br />
at brede det ud til resten af organisationen.<br />
Det her holder vand – men det<br />
kræver, at resten af huset engagerer<br />
sig i det. Det skal vi sørge for i den<br />
Jaaaa, vi nåede i mål
kommende tid,“ siger sygehusdirektør<br />
Villy Helleskov.<br />
Nøgleordet er ledelse, og vejen frem er<br />
lederudvikling.<br />
„Vi skal have klædt funktionsledelserne<br />
på til den opgave, det er at gøre det<br />
strategiske arbejde vedkommende for<br />
medarbejderne. Alle medarbejderne<br />
behøver ikke at kende til al det tekniske,<br />
men de skal vide, hvad det er for<br />
en afdeling, de er på, hvor den vil hen,<br />
og om den kommer derhen, den gerne<br />
Jeg kender<br />
slet ikke reglerne!<br />
Hvor bliver man klædt på<br />
til det her?<br />
Hvem har sagt målet ska‘<br />
være der. Det er den rene<br />
ensretning!<br />
vil. De 24 fokusområder i strategitræet<br />
er rammerne for arbejdet, og så skal<br />
funktionslederne sammen med medarbejderne<br />
finde ud af hvor, de vil sætte ind.<br />
Funktionsledelserne kan bruge medarbejdernes<br />
viden og kunnen, præcis ligesom<br />
vi har brugt afdelingsledelerne,“ siger<br />
chefsygeplejerske Vibeke Krøll.<br />
En ekstra opgave<br />
Undersøgelsen viser også, at der visse steder<br />
– både hos ledelse og medarbejdere<br />
– er en opfattelse af det strategiske arbej<br />
Bare spil med.<br />
Vi i sygehusledelsen forklarer<br />
reglerne undervejs<br />
de som en ekstra opgave og „et projekt,“<br />
som nok forsvinder igen på et tidspunkt.<br />
Den opfattelse skal manes i jorden, mener<br />
cheflæge Kristjar Skajaa:<br />
„Hovedopgaven er at få alle afdelingsledelser<br />
og funktionsledere til at forstå,<br />
at det her er et redskab til noget arbejde,<br />
som de ville gøre på en eller anden måde<br />
alligevel. De sidste rester af af det der<br />
med, at det er noget, der bare er kommet<br />
som en fiks ide ovenfra, skal væk,“ siger<br />
han.<br />
><br />
Kom bare.<br />
Der er nok til alle
Villy Helleskov understreger, at det nok<br />
skal gå i den rigtige retning:<br />
„Vi kommer i hele huset, og det giver<br />
energi og styrker troen, for man kan se,<br />
at dér, hvor det fungerer, der er det altså<br />
noget, der rykker. Folk har gnist i øjnene<br />
og siger, yes, det her er spændende.“<br />
Ensretning<br />
Amtets undersøgelse peger også på, at<br />
der rundt omkring i huset er frygt for, om<br />
der kommer for megen ensretning som<br />
følge af det strategiske arbejde med BMS.<br />
Men det afviser Kristjar Skajaa:<br />
„Der er et paradoks i den frygt. De, der<br />
kritiserer og frygter ensretning, de er<br />
også enormt stolte af og glade for den<br />
fælles kultur, der er på <strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong>.<br />
Og vi gør jo det her netop for at bevare<br />
den fælles kultur og det fælles sprog,“<br />
pointerer han.<br />
Vibeke Krøll retter opmærksomheden<br />
mod patientperspektivet:<br />
„Det er også af hensyn til patienterne. Det<br />
kan ikke nytte noget, at patienten bliver<br />
behandlet på én måde på en afdeling,<br />
og når han så kommer op på en anden,<br />
så møder han et helt andet værdisæt.<br />
Hensynet til patienter fordrer en vis grad<br />
af ensretning; ellers kommer de jo ikke<br />
på <strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong>, så kommer de på 17<br />
forskellige afdelinger,“ siger hun og Villy<br />
Helleskov supplerer:<br />
„Det er ligesom en fodboldkamp. Man kan<br />
spille på mange forskellige måder, men<br />
skal helst skyde op mod det mål, bolden<br />
skal ind i. At være på et sygehus det er<br />
et holdspil. Det betyder ikke, at den individuelle<br />
holdspiller ikke skal være dygtig<br />
og ikke skal have noget rum. Men vi må<br />
have nogle fælles rammer“.<br />
„Ja,“ understreger Vibeke Krøll, „Man<br />
kan ikke pludselig definere, at målet står<br />
henne i hjørnet. Det kan man ikke, for<br />
så kan de andre jo ikke finde ud af, hvor<br />
målet er.“<br />
Ny afdeling støtter<br />
Endnu et led i sygehusets bestræbelser på<br />
at sætte ledelse og stategi på dagsordenen<br />
er oprettelsen af den kommende Stra<br />
tegi og Udviklingsafdeling. Afdelingen<br />
bliver bemandet med en del personale,<br />
der allerede er ansat i Administrationen,<br />
og så er Claus Ingemann Sørensen, der<br />
p.t. arbejder i Århus Amt, ansat som ny<br />
strategi og udviklingschef.<br />
„Vi skal først og fremmest sikre, at vi som<br />
sygehusledelse og afdelingsledelserne<br />
ikke sagsbehandler, men leder. Det kan<br />
være meget svært for mange, men her<br />
styrker vi det støtteapparat, der er til<br />
rådighed,“ siger Vibeke Krøll.<br />
Tekst Kit Krogh-Christensen | Tegning Lars Bennedsen<br />
Villy Helleskov sammenligner strategi<br />
og udviklingsarbejdet med forskning:<br />
„Hvis den faglige verden ikke forskede,<br />
så ville vi stadig gøre ting som for 100<br />
år siden. De har travlt, og der er ventelister,<br />
men hvis ikke de gik i kælderen og<br />
forskede og udviklede, så kom vi jo ikke<br />
videre. Det er det samme, der gælder for<br />
organisationen; vi skal udvikle den, og det<br />
kræver tid og arbejde.“<br />
Systemet er på plads<br />
Til spørgsmålet om, hvor langt sygehuset<br />
er kommet med det strategiske arbejde,<br />
hvis man kunne opgøre det i procent,<br />
lander sygehusledelsen et sted mellem 25<br />
og 35 procent.<br />
„Men de første fem procent er de<br />
hårdeste. Og tager måske 50 procent af<br />
ressourcerne. Det har vi overstået nu,“<br />
understreger Villy Helleskov.<br />
Og næste skridt er altså implementering:<br />
„Vi har værktøjer og systemer på plads.<br />
Nu kommer anden del i det, som handler<br />
om kultur og ledelsesudvikling og det er<br />
den, vi tager fat på. Der kræves ledelsesudvikling,<br />
og det går vi i gang med nu.<br />
Massivt.“<br />
Læs artiklen Strategisk Ledelse – også til hverdag på<br />
www.aaa.dk
Fem skarpe<br />
til den nye strategi- og udviklingschef<br />
35årige cand.oecon. Claus Ingemann<br />
Sørensen tiltræder den 1. november<br />
stillingen som strategi og udviklingschef<br />
på <strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong>. Han<br />
bliver leder af en nyoprettet afdeling<br />
i Administrationen, der skal styrke<br />
og kvalificere sygehusets strategiske<br />
arbejde.<br />
Claus Ingemann Sørensen har været ansat<br />
i Århus Amt siden 1997, hvor han hovedsagelig<br />
har beskæftiget sig med strategisk<br />
arbejde, planlægning og økonomi.<br />
InTryk mødte den kommende chef med<br />
fem skarpe spørgsmål.<br />
Hvorfor søgte du stillingen som strategi-<br />
og udviklingschef på <strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong>?<br />
Det var en stor chance for at arbejde med<br />
strategi og kvalitet på et sygehus med<br />
et virkelig godt renommé. <strong>Sygehus</strong>væsenet<br />
er inde i en rivende udvikling, og<br />
en af mine store interesser er, hvad der<br />
sker, når mennesker skal arbejde efter et<br />
bestemt system. Hvad sker der, når system<br />
og mennesker mødes? Det går langtfra<br />
altid efter grundbogen, og så kræver det<br />
noget tilretning at få det til at fungere i<br />
virkeligheden. Den opgave, synes jeg, er<br />
utroligt spændende.<br />
Hvad ser du som din vigtigste opgave<br />
på <strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong>?<br />
Jeg bliver leder for en ny afdeling, der skal<br />
finde sin rolle i forhold til resten af huset,<br />
ligesom jeg også selv skal finde min rolle.<br />
Jeg vil ikke komme og revolutionere hverdagen<br />
de første uger. Men den vigtigste<br />
opgave for afdelingen er at sikre, at der<br />
fortsat tænkes i at understøtte kvalitet,<br />
evaluering, hensigtsmæssige patientforløb<br />
og lignende – at udviklingsaspektet<br />
tænkes ind i de ting, vi gør. Og afdelingen<br />
kan bidrage til det ved at bistå de øvrige<br />
afdelinger i deres strategiske arbejde.<br />
Hvad ser du som den sværeste<br />
udfordring på <strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong>?<br />
Vi kender alle sammen til at have en travl<br />
hverdag, hvor 90–95 procent af tiden<br />
går med driftsopgaver, der skal laves. Så<br />
kommer der uforudsete ting, og så er<br />
det pludselig 100 procent af tiden, der er<br />
fyldt ud – eller mere. Det at skabe tid og<br />
rum til at udvikle og arbejde strategisk,<br />
hvor gevinsten måske først viser sig om<br />
flere år, midt i en hverdag med patienter,<br />
forskning, uddannelse, personaleansvar<br />
og meget, meget mere, det er en kæmpe<br />
opgave.<br />
Hvordan vil du få det strategiske<br />
arbejde bredt ud til alle niveauer<br />
i organisationen?<br />
<strong>Sygehus</strong>ledelsen og afdelingsledelserne<br />
har været på strategiseminar, hvor de har<br />
drøftet vision, strategi, værdier osv. Det<br />
har givet rigtig meget. Ikke alle afdelinger<br />
har nået den samme proces mellem<br />
afdelingsledelse og funktionsledelse. Der<br />
mangler nok stadig noget, og det skal vi<br />
støtte. Og så skal vi i samarbejde med<br />
funktionslederne bruge de værktøjer, der<br />
er i den strategiske værktøjskasse. De<br />
kan understøtte det udviklingsarbejde,<br />
funktionslederne gør i forvejen. Så vil det<br />
strategiske arbejde måske blive oplevet<br />
som mindre abstrakt og mere konkret.<br />
Skal medarbejderperspektivet<br />
tilgodeses mere i det strategiske<br />
arbejde på sygehuset?<br />
Den vigtige del for medarbejderne er, at<br />
den daglige ledelse synliggør, hvilke mål<br />
afdelingen har, og hvilke værdier, man<br />
arbejder ud fra. Og at lederen sørger for<br />
at lytte til og tage imod de mange forslag,<br />
der kommer fra medarbejderne. Der skal<br />
skabes noget ejerskab til det strategiske<br />
arbejde – ikke ved at medarbejderne skal<br />
kende alle de tekniske termer, men ved at<br />
de kan se en nytte i arbejdet i dag samtidig<br />
med, at de kan se deres indsats som<br />
en del af en helhed, der konstant udvikles.<br />
Tekst Kit Krogh-Christensen | Foto Tonny Foghmar
Lempelse af reglerne<br />
for mobiltelefoni<br />
I slutningen af august trådte<br />
de nye regler for mobiltelefoni på<br />
<strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong> i kraft. Med disse<br />
fulgte en lempelse af de tidligere<br />
regler, der helt forbød patienter, pårørende<br />
og personale at medbringe<br />
en tændt mobiltelefon på sygehuset.<br />
Vis Vis hensyn hensyn med med<br />
mobilen mobilen<br />
På grund af risikoen for at mobiltelefoners<br />
radiobølger påvirker det medicinske apparatur,<br />
er det naturligvis stadig forbudt<br />
at have en tændt telefon med sig ude på<br />
afdelingerne. Men i venteværelser til ambulatorier,<br />
i Hovedkorridoren, Forhallen,<br />
Kantinen, Administrationen, Auditorierne<br />
og på Patienthotellet, må man gerne have<br />
telefonen tændt og tale i den. Skulle man<br />
mod forventning møde en patient med<br />
medicinsk apparatur et af disse steder,<br />
skal man holde en afstand på mindst tre<br />
meter til apparaturet.<br />
Der er udarbejdet en pjece om de nye<br />
regler, og der er produceret klistermærker,<br />
der er sat op overalt på sygehuset, så<br />
man kan se hvilke regler, der gælder, dér<br />
hvor man er.<br />
De nye regler er skrevet ind i sygehusets<br />
patientinformation og på nyhederne på<br />
<strong>Skejby</strong>.dk, ligesom der er udsendt<br />
en pressemeddelelse.<br />
Ingen ændringer<br />
Der har imidlertid været frygt for, at<br />
lempelsen vil medføre megen forvirring<br />
på sygehuset, og at det totale<br />
Skilte på <strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong><br />
Sluk mobiltelefonen<br />
Sluk mobiltelefonen<br />
Tekst Kit Krogh-Christensen | Foto Tonny Foghmar<br />
Her er mobiltelefon tilladt,<br />
Her men er mobiltelefon den skal være slukket tilladt,<br />
på afdelingerne<br />
men den skal være slukket<br />
på afdelingerne<br />
forbud ville være nemmere at håndhæve<br />
end de nye regler. På afdeling Y2 oplyser<br />
afdelingssygeplejerske Trine Madsen, at<br />
reglerne ikke har ændret på meget:<br />
„Vi har hængt dem op på opslagstavlerne<br />
inde på stuerne, og fortalt patienterne<br />
og de pårørende hvor på afdelingen, de<br />
må ringe. Men der ringes stadig væk fra<br />
stuerne, så det har sådan set ikke ændret<br />
så meget,“ siger Trine Madsen.<br />
Hos portørerne har man ikke mærket nogen<br />
markant forskel fra tiden med totalt<br />
forbud:<br />
„Jeg har ikke fået nogen meldinger på,<br />
at der skulle være mere forvirring eller<br />
større problemer med at håndhæve reglerne<br />
på grund af lempelsen. Generelt ser<br />
vi folk ringe meget rundt omkring, og det<br />
er et fælles ansvar for alle ansatte – ikke<br />
bare portørerne – at påtale dette,“ siger<br />
chefportør Morten Møller.<br />
I venteværelset<br />
I venteværelset<br />
er mobiltelefon tilladt,<br />
er men mobiltelefon den skal være tilladt, slukket<br />
i resten af ambulatoriet<br />
men den skal være slukket<br />
i resten af ambulatoriet
Grøn ros til <strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong><br />
<strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong> får ros i et eksamensprojekt<br />
om samspillet mellem<br />
natur og mennesker, og hvordan man<br />
kan benytte det i sygdomsbehandlingen.<br />
Projektet stammer fra Dansk Center<br />
for Jordbrugsuddannelse, hvor Bettina<br />
Østergård Fisker har skrevet det<br />
som sit endelige eksamensprojekt.<br />
I forbindelse med sit arbejde har hun<br />
besøgt en række sygehuse, heriblandt<br />
<strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong>.<br />
Og hun skriver positivt om det:<br />
24 gårdhaver<br />
„Noget af det, der er bemærkelsesværdigt,<br />
er, at man faktisk kan se ud på natur eller<br />
haver, næste uanset hvor man befinder sig<br />
på sygehuset. Der er rigtigt mange store<br />
vinduer, og imellem mange af afdelingerne<br />
er der beplantede gårdhaver. Faktisk er<br />
der hele 24 gårdhaver på <strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong>.<br />
Gårdhaverne består af bunddækkende<br />
planter, busketter, solitære træer, udluftningsskakter,<br />
hække, belægninger i form<br />
af stier og terrasser. I nogle gårdhaver er<br />
der også skulpturer, bænkesystemer, skraldespande,<br />
bassiner og legeredskaber.<br />
Det er ikke i alle gårdhaverne, der<br />
står noget og blomstrer på nuværende<br />
tidspunkt, men der er alligevel noget<br />
spændende at se på. Bunddække og<br />
busketter dækker tæt og er for det meste<br />
holdt i sjove, men organiske former. Stier<br />
snor sig igennem anlæggene og danner<br />
små kunstværker i sig selv. Nogle stier er<br />
af grusbelægning, andre af fast belægning.<br />
Træer er nu i en højde, så det grønne<br />
bliver meget nærværende også på 1.<br />
etage, idet det er lige udenfor vinduerne<br />
og meget tæt på. Træerne gør også, at<br />
man ikke kan iagttage en hel gårdhave fra<br />
et vindue, men får en ny udsigt fra næste<br />
vindue.<br />
Vandkunst<br />
I gårdhaven med legepladsen er der kun<br />
nogle få, men forholdsvis lette træer. Til<br />
gengæld er der mange hække, der rumopdeler<br />
arealet, og der er rig mulighed for<br />
at lege skjul (i hvert fald hvis 1.etage ikke<br />
blev taget med). I mange af haverne er<br />
der brugt sten. Nogle steder er de brugt i<br />
forbindelse med vandkunst, andre steder<br />
er de brugt til at bryde en belægning eller<br />
en sti, og endelig er de i en have brugt<br />
som et kunstværk i sig selv i form af en<br />
lang rektangel belagt med piksten brudt<br />
af enkelte store kampesten.“<br />
Bettina Østergård Fisker har dog også<br />
forslag til forbedringer:<br />
„Mht. <strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong> er der overalt meget<br />
let udsyn til haver eller naturområder.<br />
Men hvor var det svært at komme ud i<br />
dem. Der var meget få døre, og en del af<br />
dem var låst.“<br />
<strong>Sygehus</strong>ledelsen oplyser, at grunden<br />
til at dørene til haverne er låst er, at<br />
besøgende udendørs ville kunne se ind<br />
til patienter, hvilket naturligvis ikke er<br />
acceptabelt.<br />
Tekst Lars Elgaard Pedersen | Foto Info-arkiv
„ Der er aldrig<br />
to ens nætter“<br />
Tekst Kit Krogh-Christensen | Foto Tonny Foghmar
At arbejde om natten slider på<br />
kroppen, på sjælen og på familien.<br />
Alligevel er der også gode ting ved<br />
de sene vagter, mener sygeplejerske<br />
Karina Sams og social og sundhedsassistent<br />
Anette W. Jensen, der begge<br />
arbejder over 300 timer om natten<br />
hvert år. Tag med dem på nattevagt<br />
på afsnit C1 – hvor den ene nat<br />
aldrig ligner den anden.<br />
23.00<br />
Der er mørkt og stille udenfor <strong>Skejby</strong><br />
<strong>Sygehus</strong>‘ hovedindgang denne mandag aften,<br />
da sygeplejerske Karina Sams møder<br />
til sin nattevagt klokken 23.15. Forhallen,<br />
der tidligere på dagen summede af<br />
aktivitet, ligger øde hen, mens Karina glad<br />
og veloplagt skridter afsted mod afsnit<br />
C1, hvor hun sammen med social og<br />
sundhedsassistent Anette W. Jensen skal<br />
sørge for, at de indlagte patienter – og<br />
de akutte, der måtte støde til – kommer<br />
bedst muligt igennem natten.<br />
Afdeling C tager sig blandt andre af kroniske<br />
dialysepatienter og er disse patienters<br />
stamafdeling. Så selv om patienterne fejler<br />
noget, der ikke har noget med dialyse<br />
at gøre, og de vanligvis skulle behandles<br />
andetsteds, så er det her, de bliver<br />
indlagt. Det betyder, at der er en enorm<br />
bredde i patientgruppen.<br />
Lyset er dæmpet på hele afsnit C1. Der<br />
er til gengæld tændt fyrfadslys rundt<br />
omkring, så man kan se, hvor man går,<br />
samtidig med at det bløde lys skaber<br />
hygge og stilfærdig aftenstemning.<br />
„Det er ikke godt med for meget kunstigt<br />
lys, især ikke om natten. Så det gør vi meget<br />
ud af at undgå. Vi kan jo ligeså godt<br />
tænke forebyggende“ siger Karina med<br />
en hentydning til formodningen om, at<br />
kvinder med natarbejde har større risiko<br />
for at udvikle brystkræft på grund af nedsat<br />
melatonin produktion, når kroppen<br />
udsættes for kunstigt lys om natten.<br />
Hun og Anette sidder i frokoststuen sammen<br />
med personalet fra aftenvagten og er<br />
i fuld gang med rapporten. Sammen gennemgår<br />
de patienterne. Anette og Karina<br />
noterer og stiller spørgsmål.<br />
23.45<br />
Denne nat tyder umiddelbart på at<br />
blive stille. Der er plads til 20 patienter<br />
på afsnittet, men i aften er der kun 13<br />
indlagte. Men man skal aldrig gå ud fra, at<br />
der bliver stille på C1:<br />
„Vagterne er aldrig ens, og der er altid<br />
noget, man bliver overrasket over. Der<br />
kommer som regel akutte patienter. Og et<br />
lavt antal patienter er ikke ensbetydende<br />
med en stille vagt; det kommer helt an på<br />
patienternes sygeplejemæssige problemstilling,<br />
og om der er døende og pårørende,“<br />
forklarer Karina.<br />
Langt størstedelen af PDpatienterne<br />
anvender natdialysemaskine, der lukker<br />
pdialysevæske ind og ud af bughulen på<br />
patienten, mens vedkommende sover, via<br />
et pdialysekateter, der er opereret ind<br />
i bughulen. Nu bimler klokkerne rundt<br />
omkring, og Karina og Anette går ud på<br />
den første af nattens tre faste runder. De<br />
tjekker om droppene løber, og dialysemaskinerne<br />
kører tilfredsstillende. Flere<br />
steder skal der også snakkes lidt.<br />
Karina blev uddannet sygeplejerske i 1999<br />
og har været på Afdeling C i forskellige<br />
funktioner siden da. Hun er glad for afdelingen<br />
og for arbejdet, men hun er ikke<br />
begejstret for nattevagterne:<br />
„Dem tager man med, men det er da ikke<br />
dem, der fik mig til at blive sygeplejerske.<br />
Man kan godt mærke ens krop stritter lidt<br />
imod. Der er en søvntrang, som påvirker<br />
én mentalt. Det er jo nogle fysiologiske<br />
ting, som man ikke kan undgå – nogle<br />
reaktioner, der kommer, når man vender<br />
op og ned på døgnet. Kroppen kommer<br />
ligesom i uorden, og det er vel en naturlig<br />
reaktion,“ siger hun.<br />
På afdelingen er det tilladt at tage en<br />
powernap på nattevagten, men det gør<br />
hverken Anette eller Karina:<br />
„Det virker for nogen, men mig gør det<br />
bare kuldskær og irritabel, så det duer<br />
ikke“, siger Karina.<br />
01.00<br />
Den første runde er afsluttet. De fleste<br />
patienter er faldet til ro. Karina går ind på<br />
kontoret for at lave journalarbejde, mens<br />
Anette går ud i skyllerummet for at gøre<br />
urinprøver klar.<br />
Rundt om hende står et hav af kander<br />
med urin i alle mulige farver. Hun tager<br />
fem ml fra hver og hælder det op i to<br />
prøveglas, som hun sætter væk, så de<br />
er klar til at blive afhentet af portøren i<br />
morgen tidlig.<br />
„Jeg har haft nattevagter i 16 år. De første<br />
år var jeg sygehjælper på plejehjem, men<br />
så tog jeg uddannelsen til socialog sundhedsassistent,<br />
og nu har jeg været her i<br />
to år. Jeg holder meget af arbejdet – også<br />
af nattevagterne. Men ens familie skal<br />
være indstillet på, at man godt kan svinge<br />
humørmæssigt,“ siger hun.<br />
Telefonen ringer inde på kontoret hos Karina.<br />
Der er måske en akut patient på vej.<br />
Men det er ikke sikkert, patienten kommer<br />
straks. Hvis vedkommende har det<br />
meget dårligt, vil Falck sandsynligvis først<br />
køre ham til Silkeborg Centralsygehus, der<br />
er tættere på. Karina drøfter situationen<br />
med forvagten, så han også er klar.<br />
Hun er ved at være færdig med kontorarbejdet<br />
og rejser sig fra skrivebordet. Også<br />
her arbejder nattefolket med mindst mu >
ligt kunstigt lys. Kun skrivebordslamperne<br />
lyser; ellers er der dunkelt overalt.<br />
01.30<br />
Karina går ind i medicinrummet og begynder<br />
at gøre medicin klar til næste dag.<br />
Det er blevet fast rutine på afdelingen, at<br />
nattevagten doserer medicin til dagvagten,<br />
eftersom arbejdspresset er meget højt fra<br />
klokken 7 til 9 i dagvagterne.<br />
Karina aflæser i MEM og fylder omhyggeligt<br />
glassene i de to forskellige farver, der<br />
signalerer, om det er til morgen eller middag.<br />
Hun deler medicindoseringen ind i to<br />
omgange i løbet af natten, så hun er sikker<br />
på, at hun ikke mister koncentrationen<br />
undervejs og kommer til at lave fejl:<br />
„Det skal man selvfølgelig også være ekstra<br />
opmærksom på om natten, men lige nu<br />
er jeg frisk og har det godt,“ siger hun.<br />
Hun kaster et blik ud i gangen og mumler:<br />
„Den akutte kommer vist ikke alligevel“.<br />
02.00<br />
Foreløbig har det været en rolig nat.<br />
Anette tjekker, om depotet er fyldt op,<br />
og vender de patienter, der har behov for<br />
hjælp til det.<br />
Et par urolige patienter vandrer rundt på<br />
gangen. De får lidt at drikke og en lavmælt<br />
snak. En kvindelig patient sover dårligt<br />
– døren ind til hende står på klem, og hun<br />
ligger med hovedet på sengehesten og<br />
kigger ud på gangen. Karina og Anette slår<br />
ofte et slag ind til hende, når de passerer<br />
døren – aer hende på hovedet og lader<br />
hende vide, at hun ikke er alene.<br />
„Der er mange gode oplevelser knyttet til<br />
nattevagten. Her er en anden stemning og<br />
ro. Man kommer også ind på livet af hinanden<br />
på en anden måde – både patienter<br />
og kolleger. Det er typisk her, de store betroelser<br />
kommer, fordi der er en intimitet<br />
i natten. Det sætter jeg stor pris på, også<br />
selv om det er hårdt,“ siger Karina.<br />
03.15<br />
Anette og Karina går ud på nattens anden<br />
runde. Den tager cirka en time, og består<br />
hovedsageligt af at tale med de patienter,<br />
Tekst Kit Krogh-Christensen | Foto Tonny Foghmar<br />
der ikke kan sove, måle blodsukker, skifte<br />
bleer og vende de patienter, der ikke kan<br />
vende sig ved egen hjælp.<br />
Så er det tid til en bid brød i frokoststuen.<br />
Maden bliver stillet på bordet og natsygeplejersken<br />
fra C2 kigger ind og spiser<br />
sammen med de andre.<br />
„Noget, der er tankevækkende ved disse<br />
nattevagter er, at det er meget svært at<br />
leve sundt i forbindelse med dem – og det<br />
er ellers i de perioder, man bør leve sundest,<br />
fordi vagterne tærer på kroppen. Det<br />
er svært at få til at passe sammen. Søvnen<br />
bliver ødelagt, og man får ikke motioneret.<br />
Man spiser heller ikke normalt,“ siger<br />
Karina.<br />
5.00<br />
Den akutte patient kommer. Det er den<br />
72årige Svenn, som har akut bughindebetændelse.<br />
Han har været omkring<br />
Silkeborg Centralsygehus og fået noget<br />
smertestillende.<br />
Karina taler beroligende med ham, mens<br />
hun sætter behandling i gang:<br />
„Så, nu hænger jeg posen op her, så vi kan<br />
skylle alle bakterierne ud af din bughule,“<br />
siger hun, mens hun kobler en pose med<br />
pdialysevæske til Svenns kateter.<br />
Svenn og hans kone varetager normalt<br />
hjemmenatdialyse og følges rutinemæssigt<br />
i PDambulatoriet hver sjette uge.<br />
Karina gør et notat om, at der skal gives<br />
oplysninger til Svenns kontaktsygeplejerske<br />
om, at han nu er indlagt med bughindebetændelse.<br />
Svenn selv er glad for at være på C1, hvor<br />
han er kommet med jævne mellemrum,<br />
siden han fik konstateret nyreinsufficiens.<br />
„Pdialysen er dejlig – det er så smart, at<br />
man kan klare det selv om natten. Men nu,<br />
hvor der er problemer, er jeg meget glad<br />
for at være her. Det er trygt. De er dygtige<br />
og tager sig godt af mig“, siger han.<br />
06.00<br />
Det lysner udenfor. Afdelingen vågner.<br />
Der ringes på klokkerne, portøren henter<br />
urinprøver, rengøringspersonalet møder,<br />
lyset tændes på gangen. I patienternes<br />
spisestue står der glas og kaffekopper klar<br />
til morgenmaden.<br />
Karina skriver i de sidste sygeplejejournaler,<br />
mens Anette vasker patienter, der skal<br />
tidligt op til undersøgelse eller behandling<br />
på andre afdelinger.<br />
„Det har været en dejlig nat. Relativt<br />
stille,“ konkluderer Anette.<br />
07.00<br />
Karina har gang i rapporten med dagholdet.<br />
Der er ingen tegn på træthed hos<br />
hverken hende eller Anette. Efter rapporten<br />
kigger hun rundt for at se, om der er<br />
spørgsmål hos kollegerne. Så smiler hun<br />
og siger<br />
„Det var vist det.“<br />
Anette kigger forbi og siger tak for i nat<br />
og god vagt. „Sov godt“, lyder det fra<br />
dagholdet.<br />
„Jo tak, og go´vagt.“<br />
Og så går Karina og Anette hjem. Men de<br />
ses igen i aften. Så er det tid til en ny nat<br />
på C1 – og det er aldrig til at vide, hvad<br />
der sker.
Over 400 medarbejdere har<br />
krav på helbredsundersøgelse<br />
Medarbejdere med meget natarbejde er mere udsatte for helbredsproblemer end deres<br />
kolleger i dagvagter. Derfor har de, der arbejder mere end 300 natlige timer om året, krav<br />
på helbredsundersøgelser med regelmæssige mellemrum. Undersøgelserne skal hjælpe<br />
arbejdspladsen og medarbejderne med at forebygge dårlig trivsel og sygdom<br />
Alene blandt plejepersonalet har over 400<br />
medarbejdere på <strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong> ret til en<br />
helbredsundersøgelse med regelmæssige<br />
mellemrum. Det viser en forespørgsel til<br />
afdelingerne, arbejdsmiljøkoordinator<br />
Helle Lehmann har sat i værk.<br />
Det er et EUdirektiv, der dikterer arbejdspladser<br />
at tilbyde helbredsundersøgelserne.<br />
Baggrunden er, at natarbejde giver<br />
øget risiko for dårligt helbred. Man kan<br />
blive mere syg, mere stresset og mere<br />
uligevægtig – så det er altså både fysikken<br />
og den psykiske del, der kan blive presset<br />
for hårdt.<br />
„Forebyggende helbredsundersøgelser<br />
giver naturligvis ikke i sig selv bedre helbred.<br />
Men de kan være med til at støtte<br />
medarbejderne i deres forsøg på at holde<br />
sig sunde og raske,“ siger Helle Lehmann.<br />
Alle nyansatte, der skal arbejde over 300<br />
timer i nattevagt årligt, får i fremtiden<br />
tilbudt en helbredsundersøgelse, og<br />
undersøgelsen tilbydes med to års mellemrum<br />
til alle medarbejdere med over<br />
300 timers natarbejde.<br />
„Der er ingen tvang; dette er et tilbud. På<br />
et sygehus er der ingen vej udenom nattevagter,<br />
så vi må indrette os bedst muligt<br />
og støtte medarbejderne i at passe på<br />
dem selv. Vi skal også tilbyde tiltag som<br />
eksempelvis powernapping på nattevagter,<br />
og vi skal hele tiden overveje, om der<br />
er arbejde, der kan udføres i dagtimerne<br />
i stedet for i nattetimerne. Helbredsun<br />
dersøgelserne er altså et supplement til<br />
den indsats, vi hele tiden gør,“ siger Helle<br />
Lehmann.<br />
EUdirektivet foreskriver ikke nogen bestemt<br />
metode til helbredsundersøgelser<br />
ne, og næste skridt er at beslutte, hvilket<br />
eksternt firma, der skal have opgaven med<br />
at lave helbredsundersøgelser.<br />
Helle Lehmann skønner, at tilbuddet træder<br />
i kraft i løbet af det nye år.<br />
Tekst Kit Krogh-Christensen
Lægesekretærerne<br />
Lægesekretærerne er en travl og<br />
uundværlig faggruppe på <strong>Skejby</strong><br />
<strong>Sygehus</strong>. Når alt bare fungerer, er en<br />
vigtig årsag, at en lægesekretær har<br />
fundet journalen frem, skrevet diktater<br />
og skrevet breve samt ordnet alt,<br />
hvad der ellers skal til, for at læger<br />
og sygeplejersker kan udføre deres<br />
arbejde sikkert og effektivt.<br />
„Selv om teknologien vil overtage nogle<br />
af lægesekretærernes opgaver, så er der<br />
mangel på andre faggrupper og masser<br />
af arbejde, f.eks. som EPJnøglepersoner,<br />
kvalitetssikring af dataindtastning<br />
og aflastning af afdelingsledere, som<br />
lægesekretærerne vil kunne tage sig af.<br />
Både patienter, pårørende og de øvrige<br />
faggrupper har brug for, at nogle påtager<br />
sig at binde tingene sammen og være den<br />
røde tråd“, siger sygehusdirektør Villy<br />
Helleskov.<br />
Med mellemrum er der historier i pressen<br />
om, at lægesekretærerne er stressede,<br />
at de forlader jobbet, og at de er i fare<br />
for at blive udslettet som faggruppe. Det<br />
sidste er en decideret misforståelse, men<br />
det er rigtigt, at lægesekretærers hverdag<br />
er travl. Servicemål, akutte patienter<br />
og travlhed i andre faggrupper betyder,<br />
at der er meget, der skal nås, at der er<br />
mange afbrydelser, og at tidsfristerne ofte<br />
er korte. Og der er eksempler på lægesekretærer,<br />
som har fået stress.<br />
Stigende tendens<br />
Sygefraværsstatistikken viser da også en<br />
stigende tendens i lægesekretærernes sygefravær.<br />
I 1. halvår af 2001 lå sekretærer<br />
som samlet gruppe med et sygefravær på<br />
3,51 % et pænt stykke under gennemsnittet<br />
på <strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong>. I 1. halvår af 2005<br />
var lægesekretærernes sygefravær oppe<br />
på 5,52 %, hvilket placerer dem blandt faggrupper<br />
med et højere sygefravær.<br />
Tekst Lars Elgård Pedersen<br />
Derfor er Ledende Lægesekretærråd,<br />
Løn & Personaleafdelingen, Hovedsikkerhedsudvalget,<br />
tillidsrepræsentanterne<br />
og HK gået sammen om at arrangere en<br />
række fyraftensmøder i efteråret 2005 og<br />
foråret 2006 for lægesekretærer på <strong>Skejby</strong><br />
<strong>Sygehus</strong> om stress og arbejdsmiljø.<br />
„Når vi nu har travlt, skal vi blive bedre til<br />
at håndtere stress. Både så vi kan tage faresignaler<br />
hos den enkelte alvorligt, men<br />
også så vi kan blive bedre til at skelne<br />
mellem at have stress og have travlt“,<br />
siger ledende lægesekretær Majbritt Skov,<br />
der er formand for Ledende Lægesekretærråd<br />
på <strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong>.<br />
„Det er stadig godt at være lægesekretær<br />
på <strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong>, og jeg synes, vi har<br />
muligheder for udvikling,“ siger hun.<br />
Ved starten af sommeren 2005 var der<br />
ikke ubesatte lægesekretærstillinger på<br />
<strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong>.<br />
Ny teknologi<br />
tråd<br />
er den røde tråd<br />
<strong>Sygehus</strong>ene i Århus Amt skal spare penge<br />
i forbindelse med indførelse af ny teknologi,<br />
for eksempel Elektronisk Patient<br />
Journal (EPJ). Der har været frygt for, at<br />
hele besparelsen på <strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong> på 5<br />
mio. kr. i 2005 og 15 mio. kr. fra 2006 ville<br />
blive lagt på lægesekretærerne.<br />
Nu har de fleste afdelingsledelser gennemført<br />
besparelserne, og de er blevet<br />
fordelt på alle faggrupper.<br />
„Besparelserne gør ondt på alle faggrupper,<br />
også på lægesekretærerne. Men det<br />
er ikke vores indtryk, at hele besparelsen<br />
er blevet væltet over på lægesekretærerne“,<br />
siger Majbritt Skov.<br />
Både de ledende sekretærer og <strong>Sygehus</strong>ledelsen<br />
forventer, at lægesekretærerne<br />
også i fremtiden vil spille en vigtig rolle<br />
på <strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong>, men opgaverne kommer<br />
til at ændre sig.<br />
„Lægesekretærerne er klar til at tage<br />
nye opgaver og ikke mindst tværfaglige<br />
opgaver har stor interesse. Dilemmaet er<br />
i øjeblikket, at den nye teknologi (EPJ og<br />
elektronisk talegenkendelse, red.) endnu<br />
ikke er færdigudviklet, og det er derfor<br />
ikke muligt for lægesekretærerne at<br />
påtage sig flere opgaver for nuværende“,<br />
siger ledende sekretær ved Billeddiagnostisk<br />
Afdeling Anette Buch Fahnøe.<br />
Lægesekretærerne på <strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong>’ mission:<br />
At være tværorganisatorisk koordinator for<br />
sygehusvæsenets brugere.
Drifts- og Serviceafdelingen<br />
undersøger gener ved cykelstier<br />
Cykelstierne ved <strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong><br />
er konstrueret med små omvendte<br />
bump ved hver tværvej. Nu vil Drifts<br />
og Serviceafdelingen undersøge, om<br />
de omvendte bump er til stor gene<br />
for mange af sygehusets cyklende<br />
medarbejdere. Og hvis de er, så skal<br />
de udjævnes.<br />
Siden <strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong> blev bygget i slutningen<br />
af 1980´erne har cyklisterne på cykelstierne<br />
ved <strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong> måttet bremse<br />
ned og efterfølgende sætte tempoet op<br />
igen på grund af de små nedkørsler, der<br />
er ved hver tværvej ind til sygehusets<br />
indgange. Igennem årene har Drifts og<br />
Serviceafdelingen fået flere henvendelser<br />
fra medarbejdere, der spørger, hvorfor<br />
cykelstierne er anlagt på denne måde.<br />
Synspunkter grebet i farten<br />
„Det er for vanskeligt<br />
at forcere de omvendte<br />
bump på cykel, så jeg<br />
er begyndt at springe<br />
dem over!“<br />
„I starten var det sejt at<br />
komme op – nu har jeg<br />
lært at sætte pris på de<br />
omvendte bump!“<br />
Nu vil servicechef Bent Graugaard have<br />
undersøgt, om de omvendte bump opleves<br />
som et stort problem for de medarbejdere,<br />
der cykler til arbejdet.<br />
„På den ene side er der et trafiksikkerhedsmæssigt<br />
aspekt i det her. Cyklisterne<br />
har vigepligt og disse bump kombineret<br />
med de malede hajtænder får dem til<br />
at sætte farten ned. På den anden side<br />
må man gerne sætte spørgsmålstegn<br />
ved tingene, og jeg vil ikke sige, at disse<br />
cykelstier pr. definition er hensigtsmæssige,<br />
som de er,“ siger servicechef Bent<br />
Graugaard.<br />
Derfor vil han gerne undersøge, om der er<br />
mange medarbejdere, der oplever cykelstierne<br />
som en gene i hverdagen.<br />
„De omvendte bump?! – de<br />
er rene opture!“<br />
Ja,<br />
Tegning Gitte Skovgård<br />
„Hvis vi ser, at mange er generet af det, må vi<br />
begynde en undersøgelse af mulighederne for at<br />
udbedre stierne. Det vil jeg meget gerne kigge<br />
nærmere på,“ siger Bent Graugaard.<br />
Du kan give din opfattelse til kende ved at<br />
udfylde nedenstående blanket, klippe den af og<br />
sende den til Drifts og Serviceafdelingen, Ellen<br />
Lønstrup.<br />
Blanketten kan også printes ud på intranettet.<br />
Cykelstierne ved <strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong><br />
jeg oplever de omvendte bump på<br />
cykelstier som en stor gene i min hverdag<br />
Antal gange jeg cykler<br />
til og fra arbejdet om ugen ....................................<br />
Yderligere kommentarer:<br />
...........................................................................................<br />
...........................................................................................<br />
...........................................................................................<br />
...........................................................................................<br />
...........................................................................................<br />
...........................................................................................<br />
...........................................................................................<br />
...........................................................................................<br />
Udfyld blanketten og send den til<br />
Ellen Lønstrup,<br />
Drifts og Serviceafdelingen
<strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong>´<br />
ny voldspolitik i anvendelse<br />
Personalet på Afsnit TIntermediær oplevede vold i den periode, hvor<br />
<strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong>´ ny voldspolitik trådte i kraft. Forløbet viste, at politikken<br />
er et godt og nødvendigt redskab. Men forløbet afslørede også behov for,<br />
at afdelinger og afsnit drøfter voldspolitikken grundigt og sikrer, at den<br />
er kendt af alle.
Mandag morgen møder jeg efter ferie.<br />
Da jeg træder ind i afdelingen, bliver jeg<br />
mødt af to kolleger, som straks beder<br />
mig gå ind på et af vores sengeafsnit. En<br />
kollega har om fredagen været udsat for<br />
vold fra en indlagt patient.<br />
Jeg går ind i afdelingen og finder min kollega.<br />
Vi sætter os. Hun er synligt påvirket,<br />
ryster lidt og sitrer i stemmen, da hun<br />
fortæller om hændelsen.<br />
„Jeg sad på sengekanten og pludselig slog<br />
han mig med sin knyttede næve i ansigtet.<br />
Jeg ringede alarm, og fire andre kolleger<br />
kom og hjalp med at holde patienten. Jeg<br />
sad med is på kinden i halvanden time.<br />
Ingen vidste, hvad de skulle gøre, og du,<br />
Connie, havde ferie.“<br />
Hun får tårer i øjnene, og jeg forsøger at<br />
berolige og blot være til stede. Mens jeg<br />
er hos min kollega, kommer min oversygeplejerske,<br />
som også lige er kommet tilbage<br />
fra ferie og ligesom jeg lige har hørt<br />
om sagen. Vi enes om at lave en skadesanmeldelse<br />
straks. Hverken min kollega,<br />
oversygeplejersken eller jeg selv er i tvivl<br />
om, at der er behov for krisehjælp fra en<br />
professionel.<br />
Tankerne flyver gennem mit hoved: „Hvorfor<br />
reagerede mine kolleger tvivlende på,<br />
hvad der skulle ske ved sådan en hændelse?<br />
Hvorfor fandt ingen voldspolitikken<br />
frem? Hvad skulle jeg som sikkerhedsrepræsentant<br />
have gjort anderledes i forhold<br />
til at implementere voldspolitikken i<br />
afdelingen?<br />
Ny politik trådt i kraft<br />
I min ferie var den ny voldspolitik for<br />
<strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong> trådt i kraft. Da jeg samme<br />
mandag gik på min mail, kunne jeg<br />
printe den ud. Desuden havde jeg det seneste<br />
halve år selv deltaget i arbejdet med<br />
at udarbejde en procedure i afdelingen for<br />
posttraumatiske oplevelser. Proceduren<br />
mangler endelig godkendelse i det lokale<br />
LMU, men den har været drøftet i LMU og<br />
ventes vedtaget i efteråret.<br />
Jeg har været sikkerhedsrepræsentant i to<br />
et halvt år, og siden Arbejdstilsynet besøgte<br />
os sidste år, har vi haft en arbejdsmiljømappe<br />
stående i hvert afsnit tilgængelig<br />
for alle, jeg repræsenterer. I den mappe<br />
fandtes – og findes nu – voldspolitikken<br />
for <strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong>.<br />
Men ingen af mine kolleger havde haft<br />
fat i denne mappe. Hvorfor ved ingen<br />
– og det er egentlig også sagen uvedkommende.<br />
Voldspolitikken på <strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong> bakkes<br />
op af en konkret aftale, der er indgået<br />
med Dansk Krisekorps. Aftalen medfører,<br />
at man kan rekvirere psykologhjælp til en<br />
voldsramt medarbejder, og hjælpen kommer<br />
så med ganske kort tids varighed.<br />
Denne morgen beslutter vores oversygeplejerske<br />
og jeg – i samråd med arbejdsmiljøkoordinator<br />
Helle Lehmann – straks<br />
at rekvirere hjælp til min kollega. Hun får<br />
hjælpen, og er efterfølgende glad for den.<br />
Men hun ville naturligvis gerne have haft<br />
den før.<br />
Implementering er vigtig<br />
Min kollega har det heldigvis langt bedre<br />
nu. Og vi har i afdelingen lært meget af<br />
forløbet, som vi gerne vil dele med resten<br />
af sygehuset: At vedtage en ny, vigtig<br />
politik er ikke nok i sig selv. Den skal implementeres<br />
ordentligt ude på de enkelte<br />
afdelinger.<br />
Dét som, vi har erfaret på afdelingen, er<br />
utroligt vigtigt er, at vi får tid og lejlighed<br />
til at drøfte voldspolitikken og den<br />
procedure, der følger med. Den enkelte<br />
afdeling skal simpelthen sikre, at alle<br />
medarbejdere kender til politikkens eksistens.<br />
At forvente at alle kender proceduren<br />
til bunds, er nok for meget forlangt.<br />
Men de skal vide, at den eksisterer, så<br />
de kan finde og bruge den, når det er<br />
nødvendigt.<br />
Her på afsnittet har vi besluttet at lave et<br />
ultrakort sammendrag af proceduren:<br />
1. Tal med kolleger straks<br />
2. Kontakt sikkerhedsrepræsentant/daglig<br />
sikkerhedsleder/afdelingsledelsen<br />
3. Vurder om psykologhjælp er vigtig her<br />
og nu<br />
4. Kontakt Dansk Krise Korps<br />
5. Anmeld ulykken.<br />
Denne „opskrift“ skal ligge i laminerede<br />
lommer ved alle afsnittets telefoner, så<br />
alle kan se dem – altid.<br />
Afsnit laver egen politik<br />
Derudover overvejer vi den samme model,<br />
som de har på Psykiatrisk Hospital,<br />
hvor de overordnet benytter Århus Amts<br />
voldspolitik – men hvor det enkelte afsnit<br />
udarbejder deres egen „underpolitik“.<br />
Det skyldes blandt andet, at deres klientel<br />
varierer meget fra afsnit til afsnit – og det<br />
har den indlysende fordel, at de enkelte<br />
afsnit får drøftet, hvor deres grænser er,<br />
og hvilke regler, de mener, skal gælde.<br />
På den måde sikres, at medarbejdere har<br />
kendskab til politikken og handler ud fra<br />
en fælles forståelse af problematikken.<br />
Vi er altså nu i fuld gang med at implementere<br />
politikken på afsnittet. Desværre<br />
foranlediget af en konkret episode. Jeg vil<br />
gerne opfordre andre til også at få gang<br />
i implementeringen. Meget gerne, inden<br />
der udspiller sig en konkret voldsepisode.<br />
Vi kan ikke helt undgå vold på vores<br />
arbejdsplads, desværre. Men voldspolitikken<br />
er et fremragende redskab for sygehusets<br />
personale, både når det handler<br />
om at forebygge vold og om, hvad der<br />
skal gøres, når volden alligevel sker. Det<br />
kræver bare, at vi alle kender den – og det<br />
er den store udfordring lige nu.<br />
Tekst Sikkerhedsrepræsentant Connie Overgaard, Afdeling T-Intermediær | Foto Tonny Foghmar
Opråb!<br />
Revyen 2006<br />
Det er ved at være tid til de indledende<br />
øvelser til <strong>Skejby</strong> Revyen som afholdes<br />
uge 13 –14, 2006. Vi vil derfor gerne invitere<br />
alle interesserede til infomøde<br />
i ITafdelingens mødelokale tirsdag den<br />
11. oktober kl. 19.30.<br />
Vi håber meget at se en masse festlige<br />
mennesker, både nogen vi kender fra<br />
tidligere revyer og også „nye ansigter“.<br />
Vi har etableret en ny styregruppe og skal<br />
nu have skrevet en masse revytekster,<br />
sange, øvet osv. Flere af jer går måske<br />
rundt med nogle idéer og ved at møde<br />
op kan I være med til at sætte jeres præg<br />
på næste års revy.<br />
Igen i år skal der bruges folk til sang, folk<br />
på scenen, folk bag scenen, og eftersom<br />
det drejer sig om at have det sjovt med at<br />
lave revy er alle velkomne uanset erfaring,<br />
baggrund eller udseende.<br />
Vi håber at se så mange som muligt, og<br />
skulle der være spørgsmål til revyen, kan<br />
I henvende jer til nedenstående:<br />
Anette Sejr (6880)<br />
Helle Larsen (6860)<br />
Morten Smerup<br />
Henrik Halle (8561)<br />
Foto Informationsafdelingens arkiv
Har du styr på<br />
håndhygiejnen?<br />
Besvar nedenstående fire spørgsmål,<br />
begrund dine svar og deltag i konkurrencen<br />
om spændende gaver.<br />
Er du i tvivl, kan du læse svarerne i den kliniske<br />
retningslinie for almen håndhygiejne eller<br />
elæringsprogrammet for almen håndhygiejne.<br />
Aflever besvarelserne i kassen<br />
med skiltet „Konkurrence“<br />
som er placeret i personalekantinen,<br />
senest fredag den 28. oktober 2005 kl. 11.30.<br />
Vinderne vil blive udtrukket<br />
fredag den 28. oktober kl. 12.<br />
Det er kun begrundede svar, der er med i<br />
konkrrencen om Tshirts, penalhuse og gavekort<br />
fra Sportmaster.<br />
Hvis du ikke vil klippe i bladet, kan du udskrive<br />
en kopi af denne side fra Intranettet eller<br />
tage en fotokopi.<br />
<br />
Hygiejne-konkurence<br />
Spørgsmål 1<br />
Må du have direkte patient kontakt når du har et friskt, rent<br />
og sår på hånd eller håndled?<br />
Ja Hvorfor ......................................................................<br />
..................................................................................<br />
Nej Hvorfor ikke ..............................................................<br />
..................................................................................<br />
Spørgsmål 2<br />
Er det korrekt KUN at udføre hånddesinfektion, hvis du har<br />
synlig forurening på hænder og håndled?<br />
Ja Hvorfor ......................................................................<br />
..................................................................................<br />
Nej Hvorfor ikke ..............................................................<br />
..................................................................................<br />
Spørgsmål 3<br />
Er det korrekt at bære ringe og/eller ur når du har patient<br />
kontakt?<br />
Ja Hvorfor ......................................................................<br />
..................................................................................<br />
Nej Hvorfor ikke ..............................................................<br />
..................................................................................<br />
Spørgsmål 4<br />
Desinficerer du dine hænder og håndled med håndsprit inden<br />
du tager ikkesterile handsker fra handskedispenseren?<br />
Ja Hvorfor ......................................................................<br />
..................................................................................<br />
Nej Hvorfor ikke ..............................................................<br />
..................................................................................<br />
Navn: .......................................................<br />
Afsnit: .....................................................
siden sidst<br />
1<br />
1. Kristjars velkomstreception<br />
Omtrent 200 mennesker bød fredag den<br />
12. august cheflæge Kristjar Skaajaa<br />
velkommen i hans nye job. Talerne stod i<br />
kø hele eftermiddagen, og der var mange<br />
pæne ord om cheflægen.<br />
Nogle af dem stod formanden for Århus<br />
Amts sundhedsudvalg Carl Johan Rasmussen<br />
for:<br />
„Du er godt rustet til opgaven. Du er<br />
fagligt og personligt højt respekteret på<br />
<strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong>. Som menneske er du<br />
åben, imødekommende og engageret<br />
– og du har en stor gennemslagskraft.<br />
På sundhedsudvalgets vegne byder jeg<br />
dig velkommen. Jeg er sikker på du vil<br />
supplere den øvrige ledelse godt, og at du<br />
vil medvirke til fortsat at sikre en stærk<br />
faglig profil for sygehuset,“ lød det fra<br />
udvalgsformanden.<br />
2. Byggeri af Retsmedicinsk Institut<br />
Byggeriet til Retsmedicinsk Institut i sygehusets<br />
sydøstlige hjørne bag Klinisk Mikrobiologisk<br />
Afdeling begyndte i august.<br />
For at komme i gang med byggeriet skulle<br />
der først og fremmest flyttes 36.000 ton<br />
jord, og det var de store maskiner, der<br />
blev taget i brug. En fuldt læsset dumper,<br />
som den på billedet, vejer ikke mindre<br />
end 37 ton.<br />
Jorden blev dumpet ved et jorddepot<br />
bag Helikopterlandingspladsen og i et nyt<br />
jorddepot bag Afdeling C.<br />
Byggeriet skal være færdigt og klar til at<br />
blive taget i brug i september 2007.<br />
K1 og K3 slår sig sammen<br />
Tekst Kit Krogh-Christensen | Foto Tonny Foghmar<br />
2<br />
Urinvejskirurgiske Sengeafsnit K3 og K1<br />
ophørte med at eksistere den 1. september<br />
2005. Nu er personalet samlet i<br />
ét Urinvejskirurgisk Sengeafsnit med 28<br />
senge fordelt på tre teams.<br />
Baggrunden er, at Dagkirurgisk Afsnit<br />
åbnede 6. september 2005, og mange af<br />
Urinvejskirurgisk Afdelings patienter vil<br />
fremover blive opereret i Dagkirurgisk<br />
Afsnit. De tre teams i Urinvejskirurgisk<br />
Sengeafsnit er:<br />
„Blæreteam“ i det tidligere Afsnit K3 ,<br />
hvor Birthe Bundgaard er teamets sekretær.<br />
„Urologiteam“ i midtergangen i et<br />
tidligere rygerum, hvor Hanne Kamp er<br />
teamets sekretær.<br />
„Prostatateam“ i det tidligere Afsnit K1,<br />
hvor Lone Danielsen er teamets sekretær.<br />
3. Sommerfest på A4<br />
3<br />
Humøret var næsten lige så højt som temperaturen<br />
og sommersolen, da Børneafdeling<br />
A4 holdt sommerfest for patienter og<br />
pårørende den 15. august. Underholdningen<br />
stod Jonglørgruppen Aroma, Cirkus<br />
Krone og Anne og Aberne for. Og Århus<br />
Brandvæsen leverede den store finale i<br />
form af et ordentligt skumsprøjt.
Dagkirurgisk Afsnit åbnet<br />
på <strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong><br />
Den 6. september åbnede Dagkirurgisk<br />
Afsnit (DKA) på <strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong>. DKA<br />
kommer organisatorisk til at høre under<br />
AnæstesiologiskIntensiv Afdeling, men<br />
skal varetage operationer for alle kirurgiske<br />
afdelinger på <strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong>.<br />
Patienter, som skal have foretaget mindre<br />
kirurgiske undersøgelser og indgreb på<br />
<strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong>, vil fremover kunne blive<br />
behandlet på Dagkirurgisk Afsnit, der<br />
ligger ved Indgang 11 under de nye Mor<br />
Barn Afsnit Y1 og Y2.<br />
Når Dagkirurgisk Afsnit er fuldt udbygget<br />
vil alle kirurgiske afdelinger på<br />
<strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong> foretage undersøgelser og<br />
operationer på Dagkirurgisk Afsnits fire<br />
operationsstuer, men allerede i september<br />
begyndte afsnittet forsigtigt på to af de<br />
fire operationsstuer.<br />
Det bliver i første omgang kirurger fra<br />
GynækologiskObstetrisk Afdeling Y og<br />
Urinvejskirurgisk Afdeling K, der kommer<br />
til at operere på Dagkirurgisk Afsnit.<br />
Urinvejskirurgerne skal lave kikkertundersøgelser<br />
af urinveje og blære (cystoskopier)<br />
og lave dialyseadgang på patienter<br />
med nyresvigt.<br />
Mindre kirurgiske indgreb<br />
Gynækologerne skal til at starte med<br />
lave mindre kirurgiske indgreb i skeden,<br />
udskrabninger, kikkertoperationer i livmoderhulheden,<br />
keglesnit på livmoderhalsen<br />
og operationer for nedsynkninger. Fra<br />
1. oktober bliver der desuden foretaget<br />
aborter og lavet kikkertkirurgi i bughulen.<br />
Dagkirurgiske afsnit på sygehuse har<br />
ifølge en rapport fra Evalueringscenter for<br />
<strong>Sygehus</strong>e fra år 2000 adskillige fordele.<br />
2006 – tid til<br />
arbejdspladsvurderinger<br />
I løbet af foråret 2006 skal samtlige afsnit<br />
på <strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong> udarbejde arbejdspladsvurderinger<br />
(APV´er) og arbejdsklimaundersøgelser<br />
(AKU´er).<br />
Arbejdet vil foregå hen over foråret, hvor<br />
den enkelte afdeling tager fat på arbejdet<br />
med små to måneders mellemrum.<br />
Arbejdet vil blive understøttet af skriftligt<br />
materiale samt to store auditoriemøder<br />
henholdsvis den 12. og den 27. oktober.<br />
Her anbefales det, at alle afsnit deltager<br />
med mindst en leder og en medarbejderepræsentant<br />
– samt at alle funktionsledere<br />
med personaleansvar deltager.<br />
„Det er en særdeles krævende proces, der<br />
skal i gang,“ siger arbejdsmiljøkoordinator<br />
Helle Lehmann.<br />
I løbet af efteråret vil sygehusledelsen,<br />
når den kommer rundt til de enkelte<br />
afdelingsledelser, have specielt fokus<br />
på afdelingernes arbejdsmiljøarbejde<br />
og deres arbejde med at relatere det til<br />
strategiarbejdet.<br />
Først og fremmest „sygeliggøres“ patienterne<br />
mindre ved et kortere behandlingsforløb,<br />
ligesom de også aktiveres bedre.<br />
Derudover følger flere fordele, hvad angår<br />
planlægning og økonomi: Operationsprogrammet<br />
forstyrres ikke af akutte indgreb,<br />
og der opstår en særlig kultur blandt<br />
medarbejderne, der indebærer, at alle<br />
procedurer udføres på kortest mulige tid,<br />
fordi medarbejderne føler fælles ansvar.
Masteruddannelse i<br />
kardiovaskulær teknologi er begyndt<br />
En ny, fremtidssikret udgave af<br />
perfusionistuddannelsen er skudt<br />
i gang. Forskningen er styrket,<br />
ambitionerne er høje og målet<br />
– det er internationalt.<br />
14 studerende fra Danmark, Sverige,<br />
Norge og Island samledes første gang den<br />
5. september for at begynde deres masteruddannelse<br />
i Kardiovaskulær Teknologi på<br />
<strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong>.<br />
Masteruddannelsen er „2. generation“ af<br />
perfusionistuddannelsen, der så dagens<br />
lys i 1995, og som – kort fortalt – var en<br />
uddannelse, hvor de studerende blandt<br />
andet lærte at betjene en hjertelungemaskine<br />
i forbindelse med åben hjertekirurgi.<br />
Men allerede få år efter oprettelsen, stod<br />
det klart, at perfusionistuddannelsen<br />
havde brug for en justering som følge af<br />
den rivende udvikling, der er inden for<br />
hjertekirurgien.<br />
„Vi kunne hurtigt se, at der ikke ville blive<br />
ved med at være behov for det samme antal<br />
perfusionister. Derfor ledte vi efter den<br />
rette form at videreføre uddannelsen i,“<br />
siger forstanderen for Den Skandinaviske<br />
Skole for Kardiovaskulær Teknologi, den<br />
tidligere Perfusionistskole, Hans Nygaard.<br />
Ny bekendtgørelse<br />
Muligheden kom med den ny bekendtgørelse<br />
om masteruddannelser i 2002.<br />
Bekendtgørelsen gjorde det muligt at<br />
løfte perfusionistuddannelsen op på et<br />
højere niveau, hvor den blev indplaceret i<br />
det universitære system og i modsætning<br />
til tidligere blev formelt kompetencegivende.<br />
Samtidig gav den nye universitetslov<br />
sygeplejersker bachelorstatus og dermed<br />
adgang til en række nye uddannelser,<br />
og netop det var vigtigt, eftersom der var<br />
mange sygeplejersker blandt Perfusionistskolens<br />
elever.<br />
„Ændringerne var som en appelsin i<br />
turbanen for os. Vi udarbejdede et forslag<br />
til en masteruddannelse, der sikrer, at de<br />
studerende ikke bare kan betjene hjertelunge<br />
maskine, men at de også vil være i<br />
stand til at sætte sig ind i og benytte de<br />
nye muligheder, udviklingen vil medføre.<br />
Derudover – og dette er især vigtigt – vil<br />
de være i stand til at deltage i den forskning,<br />
der bringer os de nye hjælpemidler.<br />
På den måde er uddannelsen fremtidssikret,“<br />
siger Hans Nygaard.<br />
Differentieret undervisning<br />
Tekst Kit Krogh-Christensen | Foto John Kristensen<br />
Der er flest sygeplejersker og ingeniører<br />
på uddannelsen, og det kræver en form<br />
for differentieret undervisning. Allerede<br />
før uddannelsen gik i gang, sendte Hans<br />
Nygaard breve med læsepensum til de studerende:<br />
Matematik til sygeplejerskerne<br />
og fysiologi til ingeniørerne. På den måde<br />
sikrede han sig, at der var et vist niveau<br />
fra begyndelsen.<br />
Al undervisningen foregår på engelsk, når<br />
der er elever, der ikke forstår „skandinavisk“,<br />
og målet er da også på sigt at etab<br />
lere en internationalt konkurrencedygtig og<br />
attraktiv uddannelse:<br />
„Det niveau, vi har lagt, er højt, og jeg er<br />
ikke bange for at sige, at det her tilbud er<br />
et af de bedste på området. Vi håber, at<br />
uddannelsen vil tiltrække studerende fra<br />
resten af Europa, ikke bare Skandinavien.<br />
Især i de nye østlande, der ikke selv har en<br />
tilsvarende uddannelse, vil det være oplagt<br />
at der kan komme studerende fra,“ siger<br />
Hans Nygaard.<br />
Uddannelsens opbygning<br />
• Uddannelsen tager to år<br />
• Eleverne deltager i fire moduler<br />
af seks ugers varighed<br />
• Modul 1, 2 og 3 består af tre<br />
kurser<br />
• Hvert modul afsluttes med en<br />
eksamen<br />
• I 4. modul udarbejder de<br />
studerende deres endelige<br />
masteropgave<br />
Masteruddannelsen udbydes i<br />
fællesskab af<br />
• Århus Universitet<br />
• Århus Universitetshospital,<br />
<strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong><br />
• Ingeniørhøjskolen i Århus
Vejret viste sig fra den bedste side,<br />
da omtrent 200 medarbejdere fra <strong>Skejby</strong><br />
<strong>Sygehus</strong> deltog i DHL Stafet og DHL Walk<br />
i Mindeparken den 16. august.<br />
Efterfølgende var der optaget overalt ved<br />
de teltpladser, sygehusledelsen havde<br />
købt for, at der var en base for medarbejderne.<br />
Her nød de deltagende indholdet<br />
af deres velfortjente madkurv – og det<br />
afsluttende festfyrværkeri.<br />
„Stemningen var dejlig, og det var en god<br />
oplevelse for alle. Forhåbentlig fortsætter<br />
vi med noget tilsvarende næste år,“ siger<br />
fysioterapeut og HMUmedlem Kirsten<br />
Ægidius, som også har koordineret sygehusets<br />
deltagelse i arrangementet.<br />
I alt cirka 16.000 deltog i begivenheden.<br />
200<br />
medarbejdere<br />
løb og gik<br />
Tekst Kit Krogh-Christensen | Foto John Kristensen
Specialisering giver større behov<br />
for undervisning i forflytning<br />
De specialiserede opgaver på <strong>Skejby</strong><br />
<strong>Sygehus</strong> stiller i stadigt stigende<br />
grad nye krav til personalet. Det<br />
gælder også, når det handler om<br />
forflytning af patienter. Derfor<br />
bliver der nu tilbudt ekstra kurser<br />
og personlig vejledning hos ergonomisk<br />
konsulent.<br />
Tekst Kit Krogh-Christensen | Foto Tonny Foghmar<br />
Ergonomisk konsulent Birgitte Strøbeck Pedersen med Røntgenafdelingens forflytningslagen<br />
Forflytning er ikke bare forflytning<br />
– opgaven og metoden varierer meget<br />
fra afdeling til afdeling på sygehuset. Det<br />
skyldes specialiseringen på sygehuset, og<br />
i fremtiden venter en stor organisatorisk<br />
øvelse med at få uddannet det relevante<br />
plejepersonale i lige netop den type forflytning,<br />
de får brug for på deres afdeling<br />
og med deres patientgruppe.<br />
„<strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong> har meget forskellige<br />
patienter. Og en patient på Afdeling Y<br />
skal ikke nødvendigvis forflyttes på samme<br />
måde som en patient på Afdeling K.<br />
Derfor skal plejepersonalet have forskellig<br />
undervisning i forflytning – også selv<br />
om forflytningens grundprincipper er de<br />
samme,“ siger arbejdsmiljøkoordinator på<br />
<strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong>, Helle Lehmann.<br />
Implementering er vigtig<br />
Ergonomisk konsulent fra Arbejdsmiljøkontoret<br />
i Århus Amt Birgitte Strøbeck<br />
Pedersen står p.t. for undervisningen,<br />
idet sygehusets faste ergonomiske konsulent<br />
Katrine Schimmelmann er på barsel.<br />
Undervisningen foregår på forskellige<br />
måder: Enten ved traditionelle kurser<br />
eller ved at Birgitte Strøbeck Pedersen<br />
tager på besøg på afdelinger, følger<br />
arbejdet og kommer med gode råd til,<br />
hvordan forflytningsmetoder og rutiner<br />
forbedres.
I dag er hun på besøg i Billeddiagnostisk<br />
Afdeling, hvor de i flere år har afprøvet og<br />
videreudviklet et forflytningshjælpemiddel,<br />
der stadig ikke fungerer helt tilfredsstillende.<br />
Hjælpemidlet er et slags lagen, der bruges,<br />
når patienter skal have taget røntgenbillede<br />
af brystkassen. Uden hjælpemidlet<br />
har personalet måttet løfte patienterne<br />
ved hjælp af det almindelige lagen, når<br />
den syv kilo tunge røntgenkassette skulle<br />
skubbes ind under patienten. Men det nye<br />
lagen har en lomme samt nogle stropper<br />
til at trække i. Det betyder, at to medarbejdere<br />
kan hive i stropperne på hver sin<br />
side af sengen, mens en tredje skubber<br />
kassettten på plads.<br />
Tillidsmand og sygeplejerske på afdelingen,<br />
Vibeke Dabelsteen, viser hjælpemidlet<br />
for Birgitte Strøbeck Pedersen på en<br />
seng ude på gangen.<br />
„Det er en klar forbedring. Vi har et meget<br />
belastende arbejde med tungt udstyr,<br />
så det gælder om at lette arbejdsbyrden,<br />
hvor vi kan,“ siger Vibeke Dabelsteen.<br />
Patienten glider<br />
Der er imidlertid en „bivirkning“. Det nye<br />
lagen – der ligger på sengen under det<br />
almindelige lagen, medfører, at patienten<br />
glider ned i sengen. Afdelingsradiograf<br />
Bente Nikolejsen kommer til og lægger<br />
sig i sengen for at illustrere det. Vibeke<br />
Dabelsteen og Birgitte Størbeck Pedersen<br />
er enige om, at patienter altid glider ned<br />
i sengen, men ved det nye lagen glider de<br />
mere end normalt, er tilbagemeldingen.<br />
Der synes at være to hovedproblemer. Det<br />
ene er, at mange af de almindelige lagner<br />
er så små, at de ikke kan nå ordentligt<br />
rundt om sengen og dermed får patienten<br />
til at glide. Det andet problem er materialet,<br />
som det nye lagen er lavet af. Det<br />
er meget glattere end madrassen, så det<br />
almindelige lagen glider lettere – og det<br />
samme gør patienten.<br />
Løsningen findes ikke ved et enkelt besøg<br />
på denne formiddag, så om hjælpemidlet<br />
ender som en succes eller helt kasseres er<br />
endnu uvist. Der bliver lavet ny aftale, om<br />
at Birgitte skal komme igen, og se personalet<br />
bruge hjælpemidlet. Derudover vil<br />
hun kontakte producenten af lagnet for at<br />
høre nærmere om, hvorfor det er så glat.<br />
Og så vil hun ringe til de afdelinger på<br />
andre sygehuse, der har gode erfaringer<br />
med lagnet for at få fif derfra.<br />
Normal opgave<br />
„Der er mange forskellige opgaver på et<br />
sygehus som dette. Men det her er en<br />
ret normal opgave. Jeg kommer tit ud<br />
for at se på en konkret procedure eller<br />
et konkret hjælpemiddel, undersøge det<br />
nærmere og så give anbefalinger i den ene<br />
eller den anden retning,“ siger Birgitte<br />
Strøbeck Pedersen.<br />
Og denne opgave er også bare én af<br />
mange på sygehuset. Der er mange andre<br />
situationer, hvor medarbejdere skal rådgives,<br />
og så er der kurser, der skal afholdes.<br />
I foråret kunne afdelingerne sende ønsker<br />
om rådgivning om eller undervisning i<br />
forflytning. Det er endt med en lang ønskeliste<br />
til den ergonomiske konsulent, og<br />
den har afsløret, at der er brug for kurser<br />
for mange medarbejdere. Arbejdsmiljøkoordinator<br />
Helle Lehmann ser frem til, at<br />
personalet kommer på kurser, men hun<br />
understreger, at det ikke er noget, der går<br />
hurtigt:<br />
„Det er en stor organisatorisk øvelse at<br />
få plejepersonalet på relevante kurser. Vi<br />
kan jo ikke lukke hele afdelinger for at få<br />
undervisning. Derfor skal der en udstrakt<br />
grad af planlægning til for at få puslespillet<br />
til at gå op. Og så skal indsatsen følges<br />
op af arbejde ude på afdelingen, der<br />
sikrer, at alle de fornuftige ting, medarbejderne<br />
lærer, også bliver brugt,“ siger Helle<br />
Lehmann.<br />
Læs mere om forflytninger på www.forflyt.dk
Tillykke<br />
25 års jubilæer<br />
Udstilling i oktober<br />
Martin Tørslev (maleri)<br />
Den 31. august 2005<br />
fejrede social og sundhedsassistent<br />
Jørn Høj Madsen,<br />
Sterilcentralen,<br />
25 års jubilæum<br />
Den 6. oktober 2005<br />
fejrer social og sundhedsassistent<br />
Lone Elisabeth Nielsen, A4<br />
25 års jubilæum<br />
Udstilling i november<br />
Inge Dahl (maleri) og Tommy Astrup (papirflet)<br />
Fernisering<br />
Torsdag den 10. november kl. 15.30 er fernisering i<br />
personalekantinen, hvor Inge Dahl vil fortælle om<br />
sine billeder.<br />
Tekst Kit Krogh-Christensen | Foto Tonny Foghmar<br />
40 års jubilæum<br />
Den 1. september 2005<br />
fejrede bioanalytiker<br />
Birgit troldborg,<br />
Klinisk Mikrobiologisk Afdeling<br />
40 års jubilæum<br />
www.sundhed.dk/info/sks-kunst<br />
Inge Astrup (papirflet)
Er du forberedt til<br />
et liv i kørestol?<br />
Lad os hjælpe dig med at få overblik<br />
over dine pensions- og forsikringsforhold.<br />
Kig ind i vores afdeling her på<br />
<strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong>.<br />
Husk, at det er GRATIS at skifte<br />
til Sparekassen Kronjylland!<br />
<strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong> afdeling • tlf. 86 78 48 99 • www.sparkron.dk<br />
Aerobic/callanetic, styrketræning, fodbold,<br />
solarium, bordtennis og dart<br />
Henvendelse:<br />
S.A.K. kontor, lokale C.1.132,<br />
(På hovedkorridoren i kælderen ved<br />
tværgang 6), tlf. lokal 6296<br />
Mandag kl. 14.35 - 15.00<br />
(indmeldelse/udmeldelse/nøgler)<br />
Medlemsskab:<br />
Kun for ansatte på <strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong><br />
Tilmelding:<br />
Foregår ved personlig henvendelse<br />
Festsange<br />
personlige og sjove,<br />
og de rimer, kan jeg love.<br />
er det en TALE, du vil have,<br />
kan jeg også en sådan lave.<br />
Læser du dette, så giv mig et ring,<br />
så jeg hurtigt kan komme i sving.<br />
Pris: 225, excl. opsætning<br />
Max. 14 dages leveringstid<br />
Jytte Halborg,<br />
Tlf. privat 8746 0604<br />
Email: JYH@udd.aaa.dk
OverTryk<br />
Stadig behov for indsats for bedre håndhygiejne<br />
Hånddesinfektion er den billigste<br />
enkeltstående faktor til at beskytte mod<br />
sygehusinfektioner. Det er nemt at udføre,<br />
det er hurtigt, og det har en plejende<br />
effekt på huden. Det gælder bare om at<br />
minde hinanden om at knappe kitlen, tage<br />
ringe og ure af og bruge hånddesinfektionsmidlet.<br />
Hvorfor gør vi det så ikke?<br />
Indsatsen for en bedre håndhygiejne er<br />
begyndt at bære frugt på <strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong>.<br />
Målinger har vist, at håndhygiejnen er<br />
blevet bedre (INTRYK nr. 3, august 2005),<br />
og der er begrundet håb om at tendensen<br />
fortsætter, når vi iværksætter en ny<br />
kampagne i uge 43.<br />
Men indsatsen for en bedre håndhygiejne<br />
forløber ikke uden forhindringer.<br />
Forsiden af INTRYK er <strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong>’<br />
ansigt udadtil og skal vel som sådan<br />
afspejle sygehusets mål og ønsker om omdømme.<br />
På forsiden af INTRYK juni 2005<br />
fremstilles imidlertid en patientsituation,<br />
hvor en læge fremtræder iført uknappet<br />
kittel med lange ærmer, privat trøje stikkende<br />
ud nedenfor ærmekanten og med<br />
armbåndsur.<br />
Det kan undre, efter <strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong> i<br />
snart to år har arbejdet på højtryk for at<br />
fremme en korrekt håndhygiejne, og hvor<br />
sygehuset blandt andet har vedtaget at<br />
afkorte ærmerne på alle kitler, fordi hygiejnestandarden<br />
anfører, at det ikke kan<br />
lade sig gøre at udføre korrekt håndhygiejne<br />
med lange ærmer.<br />
Vi har oplyst om, hvor mange mikroorganismer,<br />
der gemmer sig under ur og<br />
Bagsiden på InTryk<br />
er sygehusets skarpe debatforum.<br />
Hvis du har et forslag til et emne, er du velkommen<br />
til at kontakte redaktionen på sksinf@sks.aaa.dk.<br />
Alle forslag er velkomne – hvad enten du selv gerne<br />
vil skrive et indlæg eller bare har et forslag til et emne,<br />
som andre kan skrive om.<br />
ringe. Alligevel er der stadig nogen, der<br />
mener, at det ikke er nødvendigt at tage<br />
disse af, når man har med patienter at gøre.<br />
Nu hvor indsatsen er ved at bære<br />
frugt er det rigtig ærgerligt, at forsiden<br />
af INTRYK juni 2005 signalerer det stik<br />
modsatte.<br />
Kampagne i uge 43<br />
Men arbejdet for at forbedre håndhygiejnen<br />
fortsætter. Der er ganske vist mange,<br />
der mener, at kampagner ikke altid har<br />
den tilsigtede virkning, men håndhygiejnekampagnen<br />
her på <strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong><br />
har – som tidligere skrevet allerede vist<br />
effekt, så i uge 43 går det løs igen med en<br />
ny kampagne.<br />
Der vil komme til at forgå forskellige<br />
events med hjælp fra hygiejnenøglepersonerne,<br />
som vil køre rundt i afdelingerne<br />
med kampagnevognen, hvor man kan få<br />
testet sin evne til at udføre hånddesinfektion.<br />
Vi vil teste dit ur og dine smykker<br />
for mikroorganismer – hvis du af vanvare<br />
ikke har fået dem af. Det samme vil foregå<br />
i den store kantine i frokostpausen, hvor<br />
der også vil være instruktionsvideo og<br />
Elæringsprogram.<br />
Der vil være konkurrencer med præmier,<br />
og vi arbejder på at få hospitalsklovnene<br />
til at indgå i kampagnen.<br />
Kampagnen skal være med til at fastholde<br />
fokus på håndhygiejnen, og vi håber, at<br />
den igen vil medvirke til at få personalet<br />
til at drøfte emnet og forholde sig til det.<br />
Der er stadig mange holdninger, der vil<br />
have godt af at blive diskuteret og luftet.<br />
Men ikke kun personalet vil mærke<br />
kampagnen. I forhallen vil vi introducere<br />
en ny folder om håndhygiejne for<br />
patienter og pårørende. Den indeholder<br />
råd og anvisninger til, hvornår og hvordan<br />
patienter og pårørende bør udføre<br />
hånddesinfektion for at forebygge smittespredning<br />
mellem patienter og deres<br />
pårørende.<br />
Håber på opbakning<br />
Vi håber på stor opbakning fra lederne<br />
på alle niveauer. Vi har brug for hjælp fra<br />
hygiejnenøglepersonerne, og vi har brug<br />
for at lederne går foran som gode eksempler.<br />
Har man for eksempel uniform på? Er<br />
den med korte ærmer, og er den knappet?<br />
Hverken ure eller smykker hører til en<br />
korrekt uniformsetikette; det bør også<br />
huskes – ligesom det også er vigtigt, at<br />
lederne medvirker til at sørge for, at medarbejdernes<br />
fokus på emnet fastholdes.<br />
Hvis vi virkelig vil noget med denne<br />
kampagne for at styrke sygehushygiejnen<br />
og reducere sygehusinfektionerne,<br />
så kræver det en massiv opbakning fra<br />
lederne, som i sidste ende har ansvaret<br />
for hygiejnen og dermed for forebyggelse<br />
af sygehusinfektioner.<br />
Vi ser frem til et godt efterår med en<br />
stadigt forbedret håndhygiejne.<br />
Tekst hygiejnesygeplejerske Elisabeth Lund,<br />
overlæge Brian Kristensen og<br />
ledende overlæge Jens K. Møller,<br />
Infektionshygiejnisk afsnit, Klinisk Mikrobiologisk afdeling