Skejby Sygehus

skejby.dk

Skejby Sygehus

Skejby Sygehus

– Midt om natten

Side 14

Personaleblad Skejby Sygehus | 14. årgang nr. 5 | oktober 2005

tråd

Med sygeplejersker til lægekongres i Litauen 4

Sygehusledelsen gør status på strategien 8

Lægesekretærer er den røde tråd 18

Voldspolitikken i praksis – virker den? 20


Indhold

19 26

Undersøgelse af gener ved cykelsti Ny masteruddannelse i gang

3 Leder

4 Grænseløse sygeplejersker

8 Status på strategien

11 Fem skarpe til den nye strategi- og udviklingschef

12 Lempelse af reglerne for mobiltelefoni

13 Grøn ros til Skejby Sygehus

14 „Der er aldrig to ens nætter“

18 Lægesekretærerne er den røde tråd

19 Drifts- og Serviceafdelingen undersøger gener ved cykelstier

20 Skejby Sygehus´ ny voldspolitik i anvendelse

22 Revyen 2006

Kolofon

InTryk udkommer seks gange årligt i et oplag

på 2000 stk.

Ansvarshavende redaktør Sygehusdirektør

Villy Helleskov

Redaktion informationschef Lars Elgård

Pedersen tlf. 8949 5040, informationsmedarbejder

Kit Krogh­Christensen tlf. 8949 5039,

fotograf John Kristensen Informationsafdelingen

tlf. 8949 5048, grafiker Gitte Skovgård

Jensen Informationsafdelingen tlf. 8949 5041,

sygeplejerske og journalist Hanne Børresen

Afdeling Q tlf. 8949 8383, portør John Høck

Portørcentralen tlf. 8949 8978, sekretær

Jette Mikkelsen Fysioterapien tlf. 8949 5571,

Ledende lægesekretær Lone Elbæk Berg,

Afdeling T, sygeplejerske Mette Kürstein,

tlf. 8949 8790, Y­Observationsafsnit, sygeplejerske

Kirsten kaysen, Y5, indkøber Bent

Christensen, Indkøb­ og Logistik.

Layout og foto Informationsafdelingen,

Skejby Sygehus

32

OverTryk – Kampen for håndhygiejne

23 Har du styr på håndhygiejnen? – Konkurrence

24 Siden sidst

25 Dagkirurgisk Afsnit åbnet på Skejby Sygehus

25 2006 – tid til arbejdspladsvurderinger

26 Masteruddannelse i kardiovaskulær teknologi er begyndt

27 200 medarbejdere løb og gik

28 Specialisering giver større behov for undervisning i forflytning

30 Tillykke

31 Annoncer

32 Overtryk: Stadig behov for indsats for bedre håndhygiejne

Sats og tryk Grafisk Service

Indlæg til InTryk skrives i Word og e­mailes

til: sksinf@sks.aaa.dk (Informationsafdelingen).

Ved eventuelle spørgsmål rettes henvendelse

til Informationsafdelingen.

Deadline for indlevering af materiale til næste

nummer er den første i ulige måneder.

Artikler må ikke gengives uden kildeangivelse.


Når god ledelse gør en forskel

Sygehusets strategi omfatter en række fokusområder, som er særligt vigtige. Afdelingernes

og afsnittenes indsatser inden for disse fokusområder bidrager afgørende til, at sygehuset

udvikler sig i en positiv retning hen imod bedste kvalitet, attraktiv arbejdsplads osv.

Ledere på alle niveauer har en væsentlig opgave med at oversætte og omsætte strategien

til dagligdagen, således at alle medarbejdere involveres. Som en hjælp har vi formuleret

enkle principper for dialogbaseret ledelse, og vi har også et ledelsesgrundlag, som

udtrykker, hvad vi mener en god leder skal kunne og gøre på Skejby Sygehus. Men uanset

hvor mange principper vi opstiller for god ledelse, giver de ikke i sig selv bedre ledere og

bedre ledelse.

Som en fortsættelse af vores strategiarbejde sætter vi derfor i efteråret fokus på ledelsesudvikling

Skejby Sygehus. Hvad er det, den gode leder gør i hverdagen? Hvad betyder

engagement, motivation og hvordan sætter man mål? Hvad er det for værktøjer, der vil

kunne hjælpe? Hvad vil det sige at coache? Hvad vil det sige at have ansvar for at opstille

rammer for forskning og udvikling? Hvad er faglig ledelse og meget meget mere.

Som en begyndelse udbydes allerede fra september og i løbet af de næste par måneder

udbydes fem kurser for funktionsledere, alle kurser af en dags varighed, og med et indhold,

der sigter på at levere et praktisk ledelsesværktøj – resursestyring, personalehåndtering,

forskningsledelse. Parallelt med dette arbejder sygehusledelsen sammen med en

ekstern konsulent på at opdatere og revidere ledelsesgrundlaget, således at det bringes i

overensstemmelse med strategiarbejdet. Derefter kan vi tage fat på deciderede ledelsesudviklingsforløb,

hvor den enkelte leder får mulighed for at arbejde med sin ledelsesrolle.

Vi ved blandt andet, at god ledelse har betydning for medarbejdertilfredshed og ­engagement,

for patienttilfredshed, for kvalitet, for rekruttering osv. Derfor er ledelse altid et

indsatsområde – uanset hvor gode vi er.

Vibeke Krøll Villy Helleskov Kristjar Skajaa

Chefsygeplejerske Sygehusdirektør Cheflæge


Grænseløse

sygeplejersker

For første gang nogensinde var der

i år inviteret sygeplejersker med til

den årlige lægekongres for Thoraxkirurger,

World Society of Cardio­Thoracic

Surgeons 2005, der fandt sted

den 19.­23. juni i Vilnius, Litauen.

Fra Danmark deltog ti sygeplejersker,

heriblandt tre fra Afdeling T,

Skejby Sygehus: Inge Jørgensen, T2,

Marianne Würtz, T2 samt artiklens

forfatter Liselotte Brahe, T3.

Sygeplejerskerne i Litauen arbejder under

betingelser, der for danske sygeplejersker

ville være helt uacceptable. Grænserne

mod øst har været åbne i mere end 15 år,

men udviklingen af sygeplejen i Litauen er

stadig begrænset af mangel på ressourcer

og viden. Danske sygeplejersker har netop

den viden og erfaring, som kan medvirke

til at udvikle sygeplejen i de baltiske

lande. Vores naboer mod øst har meget

at lære, og vi har meget at give.

Kontakten

Man kan spørge, hvad sygeplejerskerne laver

på en lægekongres. Helhedstænkning

i patientforløb er en helt ny tanke i de

østeuropæiske lande. Ud fra et helhedssyn

på patientforløbet, har sygeplejerskerne

deres berettigelse i en fagspecifik sammenhæng.

Det var dog lidt af en tilfældighed, at vi

overhovedet blev inviteret. En af kongres­

arrangørerne i Vilnius, danskeren Carl

Jørgen Heide, surfede tilfældigt på nettet,

og faldt over FS 21 (Faglig Sammenslutning

af kardiologiske og thoraxkirurgiske

sygeplejersker). Af nysgerrighed kontak­

tede han et medlem af bestyrelsen, og så

rullede lavinen.

Da Carl Jørgen Heide fremlagde sin ide

med at invitere de thoraxkirurgiske

sygeplejersker, var kommentaren fra

professoren i Vilnius: „Ja, men de kan da

godt få en kop kaffe“. Da han fandt ud af

at, de faktisk også havde tænkt sig at sige

noget, var han ikke umiddelbart med på

ideen. Professoren omtalte måske derfor

ikke sygeplejerskernes deltagelse i kongressen

i sin åbningstale.

Kongressen

Tekst Sygeplejerske Liselotte Brahe | Foto Privat

Sygeplejerske­kongressen varede en hel

dag. Den blev afholdt på Le Meridien,

Villon ressort & Convention Centre,

samme sted som lægekongressen. Der var

inviteret sygeplejersker fra blandt andet

Grækenland, Ungarn, Tyskland og de nordiske

lande, og der kom i alt cirka 60 sygeplejersker

fra Rusland, Letland, Litauen

og Danmark. Heriblandt ni speakerne fra

de fire lande.

Vi havde fået tildelt et rum med lavt til

loftet, i mørke farver og med dårligt lys.

Translatør­delen var desværre mangelfuld.

Sygeplejersker i østlandene taler

meget dårligt engelsk. Tilsyneladende

havde arrangørerne meget sent – dagen

før – fundet ud af, at det kunne blive

nødvendigt at oversætte fra engelsk til

russisk. Den lettiske sygeplejeformand

måtte derfor improvisere en oversættelse

før hver af de tre danske præsentationer,

som var lavet på engelsk. De gamle

skumgummidryssende høretelefoner med

tilhørende forældet udstyr, vi en stor del

af tiden var iført, stod i skærende kontrast

til den flotte bærbare computer, der var til

rådighed. Sygeplejesproget er internationalt,

så det gik alligevel.

Indlæggene på sygeplejekongressen var,

for de tre danske speakeres vedkommende,

alle forskningsmæssigt funderet

med udgangspunkt i patientperspektivet.

Bortset fra en hygiejnesygeplejerske

fra Litauen, der havde et oplæg om

forebyggelse af sårinfektioner, var de

østeuropæiske oplæg enten beskrivelser

af sygeplejerskens rolle, for eksempel i

forbindelse med hjertetransplantationer

eller på operationsstuen, eller beskrivelser

af tekniske procedurer, eksempelvis

videokirurgi. Den tydelige forskel mellem

instrumentel sygepleje og sygepleje, der

inddrager patientperspektivet, blev da

også fremhævet af formanden for det

litauiske sygeplejeforbund.

Stor spørgelyst

Efter præsentationerne var der en Round

Table Session. Selv om det var sidst på

eftermiddagen, var spørgelysten stor, og

der udspandt sig interessante meningsudvekslinger.

Det var tydeligt at sygeplejersker

i øst og vest er på forskellige stadier

i udviklingen af sygeplejen. I Danmark er

sygeplejen en selvstændig profession. De

østeuropæiske sygeplejersker anser primært

deres vigtigste opgave som værende

lægens „højre hånd“.

Der er prestige i at vise det fineste og

nyeste udstyr frem samt i at arbejde på

intensiv eller operationsgangen. Løn og

arbejdsvilkår har vi også til debat i Dan­


mark, men ikke i samme grad som i Østeuropa.

De kan slet ikke forstå, hvordan

vi får tid til at lave forskning og udvikling

samt opnår den fornødne anerkendelse

til at sige: „Det vil vi, det skal vi og det

kan vi.“ Sidstnævnte er endnu et problem,

der begrænser udviklingen, idet meget få

har mulighed for videreuddannelse. Der

er for eksempel kun én Ph.d. studerende

sygeplejerske i hele Litauen.

Den største barriere lige nu er de

manglende engelskkundskaber. Det gik

formodentlig virkelig op for mange af de

østeuropæiske sygeplejersker, at de er

nødt til at lære engelsk for at kunne

„være med“.

Kontrasternes dag

På en almindelig tirsdag besøgte vi det

største hospital i Vilnius, „Vilniaus Universiteyo

Ligonine Santariskiu Klinikos“.

Operationsgangen var helt øde klokken

11.30. „Hvor er alle henne?“ Spørger

vi med billeder af den travle og fuldt

bookede operationsgang på Afdeling T

på nethinden. „De holder møde, og så er

lægerne jo til kongres,“ lød svaret. Den

var nok ikke gået hos os!

Iført blå overtrækskitler i bomuld, hat,

mundbind og overtrækssko gik vi rundt

på hjertekirurgisk operationsafdeling. De

overvejer at gå fra bomuldstøj og afdækning

til engangsmaterialer. Sygeplejerskerne

på hospitalet undrede sig over de

mange hospitalsinfektioner. Men uanset

hvor vi kom, så vi sygeplejersker med

mange smykker, ure og ringe, langærmede

kitler med deres private tøj under. Bordet

i præparationen på operationsgangen var

flosset i kanten, og spånpladerne dryssede

rundt i lokalet. Den gamle emaljerede

balje på operationsstuen var flækket

i lakken og stod side om side med det

nye udstyr.

Prestigefuldt udstyr

Der er prestige i moderne udstyr til hjerteoperationer.

Ligesom i Danmark. Det er

måske litauernes „vindue til verden“. En

måde til at opnå anerkendelse, få ressourcer

og tiltrække personale fra udlandet.

De litauiske sygeplejersker var meget

stolte af deres operationsafsnit, hvilket

er forståeligt, da standarden i store træk

mindede om den, vi kender.

Thoraxkirurgien, som vi kender den, med

hjerte­lunge og karkirurgi er dog ikke

samlet under samme tag. Der opereres

for eksempel lunger på et andet hospital i

byen, men chefsygeplejersken vidste ikke

noget om det. Når man begynder at tale

om lunger i Litauen, tænker folk straks på

tuberkulose. Den klassiske thoraxkirurgi

og karkirurgien fortoner sig derfor i det

uvisse.

Fortid, nutid og fremtid

Der er plakater rundt om på sygehuset,

der vidner om både sovjettiden og nutiden

– samt om en tid, der er på vej.

>


I forhallen hænger et anegalleri af læger,

der alle udstråler autoritet. Et andet sted

hænger der et certifikat fra Paven.

En plakat viser, at overtøj er forbudt på

børneafdelingen, uden at nogen dog

synes at vide hvorfor. En anden meget

farverig plakat viser i ord og billeder,

hvordan korrekt håndhygiejne udføres

med vand og sæbe. En tredje plakat viser,

hvordan en ny hjerte monitoreringsmaskine

reducerer patienten til en klump, der

ligger med slanger etc. og leverer den ene

strimmel efter den anden til maskinen.

Apparatfejlsmodellen er den fremherskende

tankegang i Litauen, akkurat som

i Danmark for 25 år siden. Er man syg må

der være en fejl i „maskinen“ – kroppen

– som må repareres.

Rundepleje

De håndskrevne journaler bekræfter overvægten

af delegerede sygeplejeopgaver, i

hvert tilfælde hvad man finder nødvendigt

at dokumentere. Rundeplejen praktiseres,

og det er meget iøjnefaldende, hvordan

daglige rutiner ikke omfatter refleksion.

For eksempel på intensiv hvor en

sygeplejerske noterer, det hun aflæser på

kurverne, en anden giver patienten vand

og en tredje ordner noget ved et apparat.

Ingen af dem ser, at patientens iltmaske

ligger helt skævt, og patienten er urolig.

Patienternes hænder er bundet til sengehesten,

så de kan ligge roligt. Forklaringen

er, at den maskine, de normalt bruger

til at overvåge om patienten er sengeflygtig,

er til reparation, og derfor bruger de

gazebind. Sygeplejerskerne vil dog gerne

have en mere individuel plejeform, men

har ikke overvejet hvilken og hvordan.

De fysiske rammer på sygehuset er slidte,

og vidner om mangel på ressourcer.

Farverne er falmede i brunt, lysegrønt,

lyserødt og ferskenfarvet. Der er mørkt

på gangene. Kørestolene er gamle, og

træ­bænkene til patienterne hårde. Sengene

er gamle jernsenge med farvede og

mønstrede lagner.

I haven udenfor sygehuset går eller sidder

flere patienter og nyder solen i deres

stribede eller blomstrede nattøj. Jeg tror,

vi ser færre patienter gå tur alene udenfor

de danske sygehuse. Måske fordi de bliver

udskrevet, før de når at blive så gode, at

de selv kan gå en tur?

Patienterne i Vilnius har deres eget tøj,

for „ikke at miste identitet“, som en sygeplejerske

sagde. Det viste sig dog, at der

ikke var tøj nok til alle patienter, hvorfor

det var nødvendigt at lade patienterne

beholde deres eget tøj. Men vi kan måske

alligevel lære noget her.

Overheads på russisk

Chefsygeplejersken var med på rundvisningen

og bød på kaffe og te i VIP rummet

bagefter. Hun fandt hurtigt ud af, at

hendes medbragte overheads på russisk

ikke var nyttige. Hun var meget dårlig til

at tale engelsk. Forhåbentlig er hun bedre

til at læse engelsk, da hun har taget en

master i sygepleje. Hun fortalte, at man

lige er begyndt at studere Orems tanker


om egenomsorg. Nu skal patienterne til at

være aktive.

En almindelig sygeplejerske arbejder op

til 8­12 timer i døgnet for en månedsløn

svarende til 1400 kr. Selvom alt er meget

billigere i Litauen, er det stadig en lille

løn. Der er mangel på sygeplejersker.

Ofte har de ansvar for 30 patienter alene

i nattevagt, og i dagtiden er der kun en til

to sygeplejersker på arbejde. Noget der

minder om sygehjælpere med en måneds

kursus indgår i plejen.

Fremtiden

Mødet med det litauiske sygehusvæsen,

og ikke mindst de litauiske sygeplejersker

var meget positivt, men også modsætningsfyldt

på mange måder. De triste

fysiske rammer med gamle rutiner og værdier,

viste alligevel små tegn på forandring

under overfladen. Ikke mindst på grund

af sygeplejerskerne, der udtrykte vilje til

forandring samt styrke og fremdrift.

De var meget åbne og imødekommende,

men også ydmyge i forhold til mangel på

ressourcer, organisering og uddannelse

for at kunne udvikle sygeplejen i deres

land. De vil så gerne videre.

Det er jo altid dejligt at komme ud i

verden og opdage, at vi er langt fremme

og respekterede – ja nærmest forgudede.

Det har dog givet stof til eftertanke. Hvordan

er vi kommet så langt, som vi er?

Hvordan kommer vi selv videre? Hvordan

kan vi hjælpe andre til at komme videre?

Kun lige begyndt

Turen til Litauen er slut, men samarbejdet

med vores østeuropæiske kollegaer

er kun lige begyndt. Der blev knyttet

bånd og lavet aftaler. Vi vil i FS 21 regi

forsøge at skaffe midler til udveksling, så

de litauiske sygeplejersker kan komme på

besøg i Danmark, og vi kan tage derover

og undervise. Et netværk uden faggrænser

på tværs af landegrænser. Næste år skal

der flere thoraxkirurgiske sygeplejersker

med fra endnu flere lande, når kongressen

afholdes i Ottawa, Canada.

Forhåbentlig kan dette indlæg også inspirere

andre i faglige sammenslutninger til

at gøre noget tilsvarende.

Grænseløse

sygeplejersker

Efterskrift

Dagen før kongressens afslutning var der

gallamiddag. Den japanske grundlægger

af World Society of Cardio­Thoracic Surgeons,

Wada, hilste her sygeplejerskerne

velkommen i sin tale, for som han sagde:

„Det er jo indlysende, I skal med, hvorfor

har vi ikke tænkt på det noget før“?

Bagefter kom føromtalte professor fra

Vilnius hen og hilste på sygeplejerskerne

fra Danmark.


Status på strategien

Strategiarbejdet har båret frugt

for sygehusledelsen og afdelings­

ledelserne – nu skal den samme

effekt opnåes i forhold til funktionsledere

og medarbejdere. Sygehusledelsen

gør status på det strategiske

arbejde.

Den øverste del af Skejby Sygehus som

organisation er i fuld gang med at arbejde

strategisk med værktøjet Balanceret

Målstyring (BMS). Men de nederste dele af

organisationen synes stadig at være noget

famlende over for både det strategiske

værktøj og dets formål.

Det viser en undersøgelse, Århus Amt

lavede i foråret. Undersøgelsen er publiceret

i artiklen „Strategisk Ledelse – også

til hverdag,“ og den er forfattet af blandt

andre sygehusets kommende strategi­ og

udviklingschef Claus Ingemann Sørensen.

BMS-Træning på Skejby Sygehus

Er det mon så'en et

strategitræ?

Jeg gider ikke.

Jeg ka' ikke finde ud

af det

Mål?

Hva er mål?

Der er alt for

mange regler

Tekst Kit Krogh-Christensen | Tegning Lars Bennedsen

Spil nu bare med.

De bliver sgu nok trætte af det,

og så gør vi, som vi plejer

Netop implementeringen i de nederste

dele af organisationen er det næste

vigtige skridt, mener sygehusledelsen:

„Nu har vi et system, et værktøj, der er

på vej til at skabe meget mere sammenhæng

i denne store organisation. Det har

været utroligt spændende at udvikle

dette sammen med afdelingsledelserne.

Men nu venter der en stor opgave med

at brede det ud til resten af organisationen.

Det her holder vand – men det

kræver, at resten af huset engagerer

sig i det. Det skal vi sørge for i den

Jaaaa, vi nåede i mål


kommende tid,“ siger sygehusdirektør

Villy Helleskov.

Nøgleordet er ledelse, og vejen frem er

lederudvikling.

„Vi skal have klædt funktionsledelserne

på til den opgave, det er at gøre det

strategiske arbejde vedkommende for

medarbejderne. Alle medarbejderne

behøver ikke at kende til al det tekniske,

men de skal vide, hvad det er for

en afdeling, de er på, hvor den vil hen,

og om den kommer derhen, den gerne

Jeg kender

slet ikke reglerne!

Hvor bliver man klædt på

til det her?

Hvem har sagt målet ska‘

være der. Det er den rene

ensretning!

vil. De 24 fokusområder i strategitræet

er rammerne for arbejdet, og så skal

funktionslederne sammen med medarbejderne

finde ud af hvor, de vil sætte ind.

Funktionsledelserne kan bruge medarbejdernes

viden og kunnen, præcis ligesom

vi har brugt afdelingsledelerne,“ siger

chefsygeplejerske Vibeke Krøll.

En ekstra opgave

Undersøgelsen viser også, at der visse steder

– både hos ledelse og medarbejdere

– er en opfattelse af det strategiske arbej­

Bare spil med.

Vi i sygehusledelsen forklarer

reglerne undervejs

de som en ekstra opgave og „et projekt,“

som nok forsvinder igen på et tidspunkt.

Den opfattelse skal manes i jorden, mener

cheflæge Kristjar Skajaa:

„Hovedopgaven er at få alle afdelingsledelser

og funktionsledere til at forstå,

at det her er et redskab til noget arbejde,

som de ville gøre på en eller anden måde

alligevel. De sidste rester af af det der

med, at det er noget, der bare er kommet

som en fiks ide ovenfra, skal væk,“ siger

han.

>

Kom bare.

Der er nok til alle


Villy Helleskov understreger, at det nok

skal gå i den rigtige retning:

„Vi kommer i hele huset, og det giver

energi og styrker troen, for man kan se,

at dér, hvor det fungerer, der er det altså

noget, der rykker. Folk har gnist i øjnene

og siger, yes, det her er spændende.“

Ensretning

Amtets undersøgelse peger også på, at

der rundt omkring i huset er frygt for, om

der kommer for megen ensretning som

følge af det strategiske arbejde med BMS.

Men det afviser Kristjar Skajaa:

„Der er et paradoks i den frygt. De, der

kritiserer og frygter ensretning, de er

også enormt stolte af og glade for den

fælles kultur, der er på Skejby Sygehus.

Og vi gør jo det her netop for at bevare

den fælles kultur og det fælles sprog,“

pointerer han.

Vibeke Krøll retter opmærksomheden

mod patientperspektivet:

„Det er også af hensyn til patienterne. Det

kan ikke nytte noget, at patienten bliver

behandlet på én måde på en afdeling,

og når han så kommer op på en anden,

så møder han et helt andet værdisæt.

Hensynet til patienter fordrer en vis grad

af ensretning; ellers kommer de jo ikke

Skejby Sygehus, så kommer de på 17

forskellige afdelinger,“ siger hun og Villy

Helleskov supplerer:

„Det er ligesom en fodboldkamp. Man kan

spille på mange forskellige måder, men

skal helst skyde op mod det mål, bolden

skal ind i. At være på et sygehus ­ det er

et holdspil. Det betyder ikke, at den individuelle

holdspiller ikke skal være dygtig

og ikke skal have noget rum. Men vi må

have nogle fælles rammer“.

„Ja,“ understreger Vibeke Krøll, „Man

kan ikke pludselig definere, at målet står

henne i hjørnet. Det kan man ikke, for

så kan de andre jo ikke finde ud af, hvor

målet er.“

Ny afdeling støtter

Endnu et led i sygehusets bestræbelser på

at sætte ledelse og stategi på dagsordenen

er oprettelsen af den kommende Stra­

tegi­ og Udviklingsafdeling. Afdelingen

bliver bemandet med en del personale,

der allerede er ansat i Administrationen,

og så er Claus Ingemann Sørensen, der

p.t. arbejder i Århus Amt, ansat som ny

strategi­ og udviklingschef.

„Vi skal først og fremmest sikre, at vi som

sygehusledelse og afdelingsledelserne

ikke sagsbehandler, men leder. Det kan

være meget svært for mange, men her

styrker vi det støtteapparat, der er til

rådighed,“ siger Vibeke Krøll.

Tekst Kit Krogh-Christensen | Tegning Lars Bennedsen

Villy Helleskov sammenligner strategi­

og udviklingsarbejdet med forskning:

„Hvis den faglige verden ikke forskede,

så ville vi stadig gøre ting som for 100

år siden. De har travlt, og der er ventelister,

men hvis ikke de gik i kælderen og

forskede og udviklede, så kom vi jo ikke

videre. Det er det samme, der gælder for

organisationen; vi skal udvikle den, og det

kræver tid og arbejde.“

Systemet er på plads

Til spørgsmålet om, hvor langt sygehuset

er kommet med det strategiske arbejde,

hvis man kunne opgøre det i procent,

lander sygehusledelsen et sted mellem 25

og 35 procent.

„Men de første fem procent er de

hårdeste. Og tager måske 50 procent af

ressourcerne. Det har vi overstået nu,“

understreger Villy Helleskov.

Og næste skridt er altså implementering:

„Vi har værktøjer og systemer på plads.

Nu kommer anden del i det, som handler

om kultur og ledelsesudvikling og det er

den, vi tager fat på. Der kræves ledelsesudvikling,

og det går vi i gang med nu.

Massivt.“

Læs artiklen Strategisk Ledelse – også til hverdag på

www.aaa.dk


Fem skarpe

til den nye strategi- og udviklingschef

35­årige cand.oecon. Claus Ingemann

Sørensen tiltræder den 1. november

stillingen som strategi­ og udviklingschef

Skejby Sygehus. Han

bliver leder af en nyoprettet afdeling

i Administrationen, der skal styrke

og kvalificere sygehusets strategiske

arbejde.

Claus Ingemann Sørensen har været ansat

i Århus Amt siden 1997, hvor han hovedsagelig

har beskæftiget sig med strategisk

arbejde, planlægning og økonomi.

InTryk mødte den kommende chef med

fem skarpe spørgsmål.

Hvorfor søgte du stillingen som strategi-

og udviklingschef på Skejby Sygehus?

Det var en stor chance for at arbejde med

strategi og kvalitet på et sygehus med

et virkelig godt renommé. Sygehusvæsenet

er inde i en rivende udvikling, og

en af mine store interesser er, hvad der

sker, når mennesker skal arbejde efter et

bestemt system. Hvad sker der, når system

og mennesker mødes? Det går langtfra

altid efter grundbogen, og så kræver det

noget tilretning at få det til at fungere i

virkeligheden. Den opgave, synes jeg, er

utroligt spændende.

Hvad ser du som din vigtigste opgave

Skejby Sygehus?

Jeg bliver leder for en ny afdeling, der skal

finde sin rolle i forhold til resten af huset,

ligesom jeg også selv skal finde min rolle.

Jeg vil ikke komme og revolutionere hverdagen

de første uger. Men den vigtigste

opgave for afdelingen er at sikre, at der

fortsat tænkes i at understøtte kvalitet,

evaluering, hensigtsmæssige patientforløb

og lignende – at udviklingsaspektet

tænkes ind i de ting, vi gør. Og afdelingen

kan bidrage til det ved at bistå de øvrige

afdelinger i deres strategiske arbejde.

Hvad ser du som den sværeste

udfordring på Skejby Sygehus?

Vi kender alle sammen til at have en travl

hverdag, hvor 90–95 procent af tiden

går med driftsopgaver, der skal laves. Så

kommer der uforudsete ting, og så er

det pludselig 100 procent af tiden, der er

fyldt ud – eller mere. Det at skabe tid og

rum til at udvikle og arbejde strategisk,

hvor gevinsten måske først viser sig om

flere år, midt i en hverdag med patienter,

forskning, uddannelse, personaleansvar

og meget, meget mere, det er en kæmpe

opgave.

Hvordan vil du få det strategiske

arbejde bredt ud til alle niveauer

i organisationen?

Sygehusledelsen og afdelingsledelserne

har været på strategiseminar, hvor de har

drøftet vision, strategi, værdier osv. Det

har givet rigtig meget. Ikke alle afdelinger

har nået den samme proces mellem

afdelingsledelse og funktionsledelse. Der

mangler nok stadig noget, og det skal vi

støtte. Og så skal vi i samarbejde med

funktionslederne bruge de værktøjer, der

er i den strategiske værktøjskasse. De

kan understøtte det udviklingsarbejde,

funktionslederne gør i forvejen. Så vil det

strategiske arbejde måske blive oplevet

som mindre abstrakt og mere konkret.

Skal medarbejderperspektivet

tilgodeses mere i det strategiske

arbejde på sygehuset?

Den vigtige del for medarbejderne er, at

den daglige ledelse synliggør, hvilke mål

afdelingen har, og hvilke værdier, man

arbejder ud fra. Og at lederen sørger for

at lytte til og tage imod de mange forslag,

der kommer fra medarbejderne. Der skal

skabes noget ejerskab til det strategiske

arbejde – ikke ved at medarbejderne skal

kende alle de tekniske termer, men ved at

de kan se en nytte i arbejdet i dag samtidig

med, at de kan se deres indsats som

en del af en helhed, der konstant udvikles.

Tekst Kit Krogh-Christensen | Foto Tonny Foghmar


Lempelse af reglerne

for mobiltelefoni

I slutningen af august trådte

de nye regler for mobiltelefoni på

Skejby Sygehus i kraft. Med disse

fulgte en lempelse af de tidligere

regler, der helt forbød patienter, pårørende

og personale at medbringe

en tændt mobiltelefon på sygehuset.

Vis Vis hensyn hensyn med med

mobilen mobilen

På grund af risikoen for at mobiltelefoners

radiobølger påvirker det medicinske apparatur,

er det naturligvis stadig forbudt

at have en tændt telefon med sig ude på

afdelingerne. Men i venteværelser til ambulatorier,

i Hovedkorridoren, Forhallen,

Kantinen, Administrationen, Auditorierne

og på Patienthotellet, må man gerne have

telefonen tændt og tale i den. Skulle man

mod forventning møde en patient med

medicinsk apparatur et af disse steder,

skal man holde en afstand på mindst tre

meter til apparaturet.

Der er udarbejdet en pjece om de nye

regler, og der er produceret klistermærker,

der er sat op overalt på sygehuset, så

man kan se hvilke regler, der gælder, dér

hvor man er.

De nye regler er skrevet ind i sygehusets

patientinformation og på nyhederne på

Skejby.dk, ligesom der er udsendt

en pressemeddelelse.

Ingen ændringer

Der har imidlertid været frygt for, at

lempelsen vil medføre megen forvirring

på sygehuset, og at det totale

Skilte på Skejby Sygehus

Sluk mobiltelefonen

Sluk mobiltelefonen

Tekst Kit Krogh-Christensen | Foto Tonny Foghmar

Her er mobiltelefon tilladt,

Her men er mobiltelefon den skal være slukket tilladt,

på afdelingerne

men den skal være slukket

på afdelingerne

forbud ville være nemmere at håndhæve

end de nye regler. På afdeling Y2 oplyser

afdelingssygeplejerske Trine Madsen, at

reglerne ikke har ændret på meget:

„Vi har hængt dem op på opslagstavlerne

inde på stuerne, og fortalt patienterne

og de pårørende hvor på afdelingen, de

må ringe. Men der ringes stadig væk fra

stuerne, så det har sådan set ikke ændret

så meget,“ siger Trine Madsen.

Hos portørerne har man ikke mærket nogen

markant forskel fra tiden med totalt

forbud:

„Jeg har ikke fået nogen meldinger på,

at der skulle være mere forvirring eller

større problemer med at håndhæve reglerne

på grund af lempelsen. Generelt ser

vi folk ringe meget rundt omkring, og det

er et fælles ansvar for alle ansatte – ikke

bare portørerne – at påtale dette,“ siger

chefportør Morten Møller.

I venteværelset

I venteværelset

er mobiltelefon tilladt,

er men mobiltelefon den skal være tilladt, slukket

i resten af ambulatoriet

men den skal være slukket

i resten af ambulatoriet


Grøn ros til Skejby Sygehus

Skejby Sygehus får ros i et eksamensprojekt

om samspillet mellem

natur og mennesker, og hvordan man

kan benytte det i sygdomsbehandlingen.

Projektet stammer fra Dansk Center

for Jordbrugsuddannelse, hvor Bettina

Østergård Fisker har skrevet det

som sit endelige eksamensprojekt.

I forbindelse med sit arbejde har hun

besøgt en række sygehuse, heriblandt

Skejby Sygehus.

Og hun skriver positivt om det:

24 gårdhaver

„Noget af det, der er bemærkelsesværdigt,

er, at man faktisk kan se ud på natur eller

haver, næste uanset hvor man befinder sig

på sygehuset. Der er rigtigt mange store

vinduer, og imellem mange af afdelingerne

er der beplantede gårdhaver. Faktisk er

der hele 24 gårdhaver på Skejby Sygehus.

Gårdhaverne består af bunddækkende

planter, busketter, solitære træer, udluftningsskakter,

hække, belægninger i form

af stier og terrasser. I nogle gårdhaver er

der også skulpturer, bænkesystemer, skraldespande,

bassiner og legeredskaber.

Det er ikke i alle gårdhaverne, der

står noget og blomstrer på nuværende

tidspunkt, men der er alligevel noget

spændende at se på. Bunddække og

busketter dækker tæt og er for det meste

holdt i sjove, men organiske former. Stier

snor sig igennem anlæggene og danner

små kunstværker i sig selv. Nogle stier er

af grusbelægning, andre af fast belægning.

Træer er nu i en højde, så det grønne

bliver meget nærværende også på 1.

etage, idet det er lige udenfor vinduerne

og meget tæt på. Træerne gør også, at

man ikke kan iagttage en hel gårdhave fra

et vindue, men får en ny udsigt fra næste

vindue.

Vandkunst

I gårdhaven med legepladsen er der kun

nogle få, men forholdsvis lette træer. Til

gengæld er der mange hække, der rumopdeler

arealet, og der er rig mulighed for

at lege skjul (i hvert fald hvis 1.etage ikke

blev taget med). I mange af haverne er

der brugt sten. Nogle steder er de brugt i

forbindelse med vandkunst, andre steder

er de brugt til at bryde en belægning eller

en sti, og endelig er de i en have brugt

som et kunstværk i sig selv i form af en

lang rektangel belagt med piksten brudt

af enkelte store kampesten.“

Bettina Østergård Fisker har dog også

forslag til forbedringer:

„Mht. Skejby Sygehus er der overalt meget

let udsyn til haver eller naturområder.

Men hvor var det svært at komme ud i

dem. Der var meget få døre, og en del af

dem var låst.“

Sygehusledelsen oplyser, at grunden

til at dørene til haverne er låst er, at

besøgende udendørs ville kunne se ind

til patienter, hvilket naturligvis ikke er

acceptabelt.

Tekst Lars Elgaard Pedersen | Foto Info-arkiv


„ Der er aldrig

to ens nætter“

Tekst Kit Krogh-Christensen | Foto Tonny Foghmar


At arbejde om natten slider på

kroppen, på sjælen og på familien.

Alligevel er der også gode ting ved

de sene vagter, mener sygeplejerske

Karina Sams og social­ og sundhedsassistent

Anette W. Jensen, der begge

arbejder over 300 timer om natten

hvert år. Tag med dem på nattevagt

på afsnit C1 – hvor den ene nat

aldrig ligner den anden.

23.00

Der er mørkt og stille udenfor Skejby

Sygehus‘ hovedindgang denne mandag aften,

da sygeplejerske Karina Sams møder

til sin nattevagt klokken 23.15. Forhallen,

der tidligere på dagen summede af

aktivitet, ligger øde hen, mens Karina glad

og veloplagt skridter afsted mod afsnit

C1, hvor hun sammen med social­ og

sundhedsassistent Anette W. Jensen skal

sørge for, at de indlagte patienter – og

de akutte, der måtte støde til – kommer

bedst muligt igennem natten.

Afdeling C tager sig blandt andre af kroniske

dialysepatienter og er disse patienters

stamafdeling. Så selv om patienterne fejler

noget, der ikke har noget med dialyse

at gøre, og de vanligvis skulle behandles

andetsteds, så er det her, de bliver

indlagt. Det betyder, at der er en enorm

bredde i patientgruppen.

Lyset er dæmpet på hele afsnit C1. Der

er til gengæld tændt fyrfadslys rundt

omkring, så man kan se, hvor man går,

samtidig med at det bløde lys skaber

hygge og stilfærdig aftenstemning.

„Det er ikke godt med for meget kunstigt

lys, især ikke om natten. Så det gør vi meget

ud af at undgå. Vi kan jo ligeså godt

tænke forebyggende“ siger Karina med

en hentydning til formodningen om, at

kvinder med natarbejde har større risiko

for at udvikle brystkræft på grund af nedsat

melatonin produktion, når kroppen

udsættes for kunstigt lys om natten.

Hun og Anette sidder i frokoststuen sammen

med personalet fra aftenvagten og er

i fuld gang med rapporten. Sammen gennemgår

de patienterne. Anette og Karina

noterer og stiller spørgsmål.

23.45

Denne nat tyder umiddelbart på at

blive stille. Der er plads til 20 patienter

på afsnittet, men i aften er der kun 13

indlagte. Men man skal aldrig gå ud fra, at

der bliver stille på C1:

„Vagterne er aldrig ens, og der er altid

noget, man bliver overrasket over. Der

kommer som regel akutte patienter. Og et

lavt antal patienter er ikke ensbetydende

med en stille vagt; det kommer helt an på

patienternes sygeplejemæssige problemstilling,

og om der er døende og pårørende,“

forklarer Karina.

Langt størstedelen af PD­patienterne

anvender natdialysemaskine, der lukker

p­dialysevæske ind og ud af bughulen på

patienten, mens vedkommende sover, via

et p­dialysekateter, der er opereret ind

i bughulen. Nu bimler klokkerne rundt

omkring, og Karina og Anette går ud på

den første af nattens tre faste runder. De

tjekker om droppene løber, og dialysemaskinerne

kører tilfredsstillende. Flere

steder skal der også snakkes lidt.

Karina blev uddannet sygeplejerske i 1999

og har været på Afdeling C i forskellige

funktioner siden da. Hun er glad for afdelingen

og for arbejdet, men hun er ikke

begejstret for nattevagterne:

„Dem tager man med, men det er da ikke

dem, der fik mig til at blive sygeplejerske.

Man kan godt mærke ens krop stritter lidt

imod. Der er en søvntrang, som påvirker

én mentalt. Det er jo nogle fysiologiske

ting, som man ikke kan undgå – nogle

reaktioner, der kommer, når man vender

op og ned på døgnet. Kroppen kommer

ligesom i uorden, og det er vel en naturlig

reaktion,“ siger hun.

På afdelingen er det tilladt at tage en

powernap på nattevagten, men det gør

hverken Anette eller Karina:

„Det virker for nogen, men mig gør det

bare kuldskær og irritabel, så det duer

ikke“, siger Karina.

01.00

Den første runde er afsluttet. De fleste

patienter er faldet til ro. Karina går ind på

kontoret for at lave journalarbejde, mens

Anette går ud i skyllerummet for at gøre

urinprøver klar.

Rundt om hende står et hav af kander

med urin i alle mulige farver. Hun tager

fem ml fra hver og hælder det op i to

prøveglas, som hun sætter væk, så de

er klar til at blive afhentet af portøren i

morgen tidlig.

„Jeg har haft nattevagter i 16 år. De første

år var jeg sygehjælper på plejehjem, men

så tog jeg uddannelsen til social­og sundhedsassistent,

og nu har jeg været her i

to år. Jeg holder meget af arbejdet – også

af nattevagterne. Men ens familie skal

være indstillet på, at man godt kan svinge

humørmæssigt,“ siger hun.

Telefonen ringer inde på kontoret hos Karina.

Der er måske en akut patient på vej.

Men det er ikke sikkert, patienten kommer

straks. Hvis vedkommende har det

meget dårligt, vil Falck sandsynligvis først

køre ham til Silkeborg Centralsygehus, der

er tættere på. Karina drøfter situationen

med forvagten, så han også er klar.

Hun er ved at være færdig med kontorarbejdet

og rejser sig fra skrivebordet. Også

her arbejder nattefolket med mindst mu­ >


ligt kunstigt lys. Kun skrivebordslamperne

lyser; ellers er der dunkelt overalt.

01.30

Karina går ind i medicinrummet og begynder

at gøre medicin klar til næste dag.

Det er blevet fast rutine på afdelingen, at

nattevagten doserer medicin til dagvagten,

eftersom arbejdspresset er meget højt fra

klokken 7 til 9 i dagvagterne.

Karina aflæser i MEM og fylder omhyggeligt

glassene i de to forskellige farver, der

signalerer, om det er til morgen eller middag.

Hun deler medicindoseringen ind i to

omgange i løbet af natten, så hun er sikker

på, at hun ikke mister koncentrationen

undervejs og kommer til at lave fejl:

„Det skal man selvfølgelig også være ekstra

opmærksom på om natten, men lige nu

er jeg frisk og har det godt,“ siger hun.

Hun kaster et blik ud i gangen og mumler:

„Den akutte kommer vist ikke alligevel“.

02.00

Foreløbig har det været en rolig nat.

Anette tjekker, om depotet er fyldt op,

og vender de patienter, der har behov for

hjælp til det.

Et par urolige patienter vandrer rundt på

gangen. De får lidt at drikke og en lavmælt

snak. En kvindelig patient sover dårligt

– døren ind til hende står på klem, og hun

ligger med hovedet på sengehesten og

kigger ud på gangen. Karina og Anette slår

ofte et slag ind til hende, når de passerer

døren – aer hende på hovedet og lader

hende vide, at hun ikke er alene.

„Der er mange gode oplevelser knyttet til

nattevagten. Her er en anden stemning og

ro. Man kommer også ind på livet af hinanden

på en anden måde – både patienter

og kolleger. Det er typisk her, de store betroelser

kommer, fordi der er en intimitet

i natten. Det sætter jeg stor pris på, også

selv om det er hårdt,“ siger Karina.

03.15

Anette og Karina går ud på nattens anden

runde. Den tager cirka en time, og består

hovedsageligt af at tale med de patienter,

Tekst Kit Krogh-Christensen | Foto Tonny Foghmar

der ikke kan sove, måle blodsukker, skifte

bleer og vende de patienter, der ikke kan

vende sig ved egen hjælp.

Så er det tid til en bid brød i frokoststuen.

Maden bliver stillet på bordet og natsygeplejersken

fra C2 kigger ind og spiser

sammen med de andre.

„Noget, der er tankevækkende ved disse

nattevagter er, at det er meget svært at

leve sundt i forbindelse med dem – og det

er ellers i de perioder, man bør leve sundest,

fordi vagterne tærer på kroppen. Det

er svært at få til at passe sammen. Søvnen

bliver ødelagt, og man får ikke motioneret.

Man spiser heller ikke normalt,“ siger

Karina.

5.00

Den akutte patient kommer. Det er den

72­årige Svenn, som har akut bughindebetændelse.

Han har været omkring

Silkeborg Centralsygehus og fået noget

smertestillende.

Karina taler beroligende med ham, mens

hun sætter behandling i gang:

„Så, nu hænger jeg posen op her, så vi kan

skylle alle bakterierne ud af din bughule,“

siger hun, mens hun kobler en pose med

p­dialysevæske til Svenns kateter.

Svenn og hans kone varetager normalt

hjemme­natdialyse og følges rutinemæssigt

i PD­ambulatoriet hver sjette uge.

Karina gør et notat om, at der skal gives

oplysninger til Svenns kontaktsygeplejerske

om, at han nu er indlagt med bughindebetændelse.

Svenn selv er glad for at være på C1, hvor

han er kommet med jævne mellemrum,

siden han fik konstateret nyreinsufficiens.

„P­dialysen er dejlig – det er så smart, at

man kan klare det selv om natten. Men nu,

hvor der er problemer, er jeg meget glad

for at være her. Det er trygt. De er dygtige

og tager sig godt af mig“, siger han.

06.00

Det lysner udenfor. Afdelingen vågner.

Der ringes på klokkerne, portøren henter

urinprøver, rengøringspersonalet møder,

lyset tændes på gangen. I patienternes

spisestue står der glas og kaffekopper klar

til morgenmaden.

Karina skriver i de sidste sygeplejejournaler,

mens Anette vasker patienter, der skal

tidligt op til undersøgelse eller behandling

på andre afdelinger.

„Det har været en dejlig nat. Relativt

stille,“ konkluderer Anette.

07.00

Karina har gang i rapporten med dagholdet.

Der er ingen tegn på træthed hos

hverken hende eller Anette. Efter rapporten

kigger hun rundt for at se, om der er

spørgsmål hos kollegerne. Så smiler hun

og siger

„Det var vist det.“

Anette kigger forbi og siger tak for i nat

og god vagt. „Sov godt“, lyder det fra

dagholdet.

„Jo tak, og go´vagt.“

Og så går Karina og Anette hjem. Men de

ses igen i aften. Så er det tid til en ny nat

på C1 – og det er aldrig til at vide, hvad

der sker.


Over 400 medarbejdere har

krav på helbredsundersøgelse

Medarbejdere med meget natarbejde er mere udsatte for helbredsproblemer end deres

kolleger i dagvagter. Derfor har de, der arbejder mere end 300 natlige timer om året, krav

på helbredsundersøgelser med regelmæssige mellemrum. Undersøgelserne skal hjælpe

arbejdspladsen og medarbejderne med at forebygge dårlig trivsel og sygdom

Alene blandt plejepersonalet har over 400

medarbejdere på Skejby Sygehus ret til en

helbredsundersøgelse med regelmæssige

mellemrum. Det viser en forespørgsel til

afdelingerne, arbejdsmiljøkoordinator

Helle Lehmann har sat i værk.

Det er et EU­direktiv, der dikterer arbejdspladser

at tilbyde helbredsundersøgelserne.

Baggrunden er, at natarbejde giver

øget risiko for dårligt helbred. Man kan

blive mere syg, mere stresset og mere

uligevægtig – så det er altså både fysikken

og den psykiske del, der kan blive presset

for hårdt.

„Forebyggende helbredsundersøgelser

giver naturligvis ikke i sig selv bedre helbred.

Men de kan være med til at støtte

medarbejderne i deres forsøg på at holde

sig sunde og raske,“ siger Helle Lehmann.

Alle nyansatte, der skal arbejde over 300

timer i nattevagt årligt, får i fremtiden

tilbudt en helbredsundersøgelse, og

undersøgelsen tilbydes med to års mellemrum

til alle medarbejdere med over

300 timers natarbejde.

„Der er ingen tvang; dette er et tilbud. På

et sygehus er der ingen vej udenom nattevagter,

så vi må indrette os bedst muligt

og støtte medarbejderne i at passe på

dem selv. Vi skal også tilbyde tiltag som

eksempelvis powernapping på nattevagter,

og vi skal hele tiden overveje, om der

er arbejde, der kan udføres i dagtimerne

i stedet for i nattetimerne. Helbredsun­

dersøgelserne er altså et supplement til

den indsats, vi hele tiden gør,“ siger Helle

Lehmann.

EU­direktivet foreskriver ikke nogen bestemt

metode til helbredsundersøgelser­

ne, og næste skridt er at beslutte, hvilket

eksternt firma, der skal have opgaven med

at lave helbredsundersøgelser.

Helle Lehmann skønner, at tilbuddet træder

i kraft i løbet af det nye år.

Tekst Kit Krogh-Christensen


Lægesekretærerne

Lægesekretærerne er en travl og

uundværlig faggruppe på Skejby

Sygehus. Når alt bare fungerer, er en

vigtig årsag, at en lægesekretær har

fundet journalen frem, skrevet diktater

og skrevet breve samt ordnet alt,

hvad der ellers skal til, for at læger

og sygeplejersker kan udføre deres

arbejde sikkert og effektivt.

„Selv om teknologien vil overtage nogle

af lægesekretærernes opgaver, så er der

mangel på andre faggrupper og masser

af arbejde, f.eks. som EPJ­nøglepersoner,

kvalitetssikring af dataindtastning

og aflastning af afdelingsledere, som

lægesekretærerne vil kunne tage sig af.

Både patienter, pårørende og de øvrige

faggrupper har brug for, at nogle påtager

sig at binde tingene sammen og være den

røde tråd“, siger sygehusdirektør Villy

Helleskov.

Med mellemrum er der historier i pressen

om, at lægesekretærerne er stressede,

at de forlader jobbet, og at de er i fare

for at blive udslettet som faggruppe. Det

sidste er en decideret misforståelse, men

det er rigtigt, at lægesekretærers hverdag

er travl. Servicemål, akutte patienter

og travlhed i andre faggrupper betyder,

at der er meget, der skal nås, at der er

mange afbrydelser, og at tidsfristerne ofte

er korte. Og der er eksempler på lægesekretærer,

som har fået stress.

Stigende tendens

Sygefraværsstatistikken viser da også en

stigende tendens i lægesekretærernes sygefravær.

I 1. halvår af 2001 lå sekretærer

som samlet gruppe med et sygefravær på

3,51 % et pænt stykke under gennemsnittet

Skejby Sygehus. I 1. halvår af 2005

var lægesekretærernes sygefravær oppe

på 5,52 %, hvilket placerer dem blandt faggrupper

med et højere sygefravær.

Tekst Lars Elgård Pedersen

Derfor er Ledende Lægesekretærråd,

Løn­ & Personaleafdelingen, Hovedsikkerhedsudvalget,

tillidsrepræsentanterne

og HK gået sammen om at arrangere en

række fyraftensmøder i efteråret 2005 og

foråret 2006 for lægesekretærer på Skejby

Sygehus om stress og arbejdsmiljø.

„Når vi nu har travlt, skal vi blive bedre til

at håndtere stress. Både så vi kan tage faresignaler

hos den enkelte alvorligt, men

også så vi kan blive bedre til at skelne

mellem at have stress og have travlt“,

siger ledende lægesekretær Majbritt Skov,

der er formand for Ledende Lægesekretærråd

Skejby Sygehus.

„Det er stadig godt at være lægesekretær

Skejby Sygehus, og jeg synes, vi har

muligheder for udvikling,“ siger hun.

Ved starten af sommeren 2005 var der

ikke ubesatte lægesekretærstillinger på

Skejby Sygehus.

Ny teknologi

tråd

er den røde tråd

Sygehusene i Århus Amt skal spare penge

i forbindelse med indførelse af ny teknologi,

for eksempel Elektronisk Patient­

Journal (EPJ). Der har været frygt for, at

hele besparelsen på Skejby Sygehus på 5

mio. kr. i 2005 og 15 mio. kr. fra 2006 ville

blive lagt på lægesekretærerne.

Nu har de fleste afdelingsledelser gennemført

besparelserne, og de er blevet

fordelt på alle faggrupper.

„Besparelserne gør ondt på alle faggrupper,

også på lægesekretærerne. Men det

er ikke vores indtryk, at hele besparelsen

er blevet væltet over på lægesekretærerne“,

siger Majbritt Skov.

Både de ledende sekretærer og Sygehusledelsen

forventer, at lægesekretærerne

også i fremtiden vil spille en vigtig rolle

Skejby Sygehus, men opgaverne kommer

til at ændre sig.

„Lægesekretærerne er klar til at tage

nye opgaver og ikke mindst tværfaglige

opgaver har stor interesse. Dilemmaet er

i øjeblikket, at den nye teknologi (EPJ og

elektronisk talegenkendelse, red.) endnu

ikke er færdigudviklet, og det er derfor

ikke muligt for lægesekretærerne at

påtage sig flere opgaver for nuværende“,

siger ledende sekretær ved Billeddiagnostisk

Afdeling Anette Buch Fahnøe.

Lægesekretærerne på Skejby Sygehus’ mission:

At være tværorganisatorisk koordinator for

sygehusvæsenets brugere.


Drifts- og Serviceafdelingen

undersøger gener ved cykelstier

Cykelstierne ved Skejby Sygehus

er konstrueret med små omvendte

bump ved hver tværvej. Nu vil Drifts­

og Serviceafdelingen undersøge, om

de omvendte bump er til stor gene

for mange af sygehusets cyklende

medarbejdere. Og hvis de er, så skal

de udjævnes.

Siden Skejby Sygehus blev bygget i slutningen

af 1980´erne har cyklisterne på cykelstierne

ved Skejby Sygehus måttet bremse

ned og efterfølgende sætte tempoet op

igen på grund af de små nedkørsler, der

er ved hver tværvej ind til sygehusets

indgange. Igennem årene har Drifts­ og

Serviceafdelingen fået flere henvendelser

fra medarbejdere, der spørger, hvorfor

cykelstierne er anlagt på denne måde.

Synspunkter grebet i farten

„Det er for vanskeligt

at forcere de omvendte

bump på cykel, så jeg

er begyndt at springe

dem over!“

„I starten var det sejt at

komme op – nu har jeg

lært at sætte pris på de

omvendte bump!“

Nu vil servicechef Bent Graugaard have

undersøgt, om de omvendte bump opleves

som et stort problem for de medarbejdere,

der cykler til arbejdet.

„På den ene side er der et trafiksikkerhedsmæssigt

aspekt i det her. Cyklisterne

har vigepligt og disse bump kombineret

med de malede hajtænder får dem til

at sætte farten ned. På den anden side

må man gerne sætte spørgsmålstegn

ved tingene, og jeg vil ikke sige, at disse

cykelstier pr. definition er hensigtsmæssige,

som de er,“ siger servicechef Bent

Graugaard.

Derfor vil han gerne undersøge, om der er

mange medarbejdere, der oplever cykelstierne

som en gene i hverdagen.

„De omvendte bump?! – de

er rene opture!“

Ja,

Tegning Gitte Skovgård

„Hvis vi ser, at mange er generet af det, må vi

begynde en undersøgelse af mulighederne for at

udbedre stierne. Det vil jeg meget gerne kigge

nærmere på,“ siger Bent Graugaard.

Du kan give din opfattelse til kende ved at

udfylde nedenstående blanket, klippe den af og

sende den til Drifts­ og Serviceafdelingen, Ellen

Lønstrup.

Blanketten kan også printes ud på intranettet.

Cykelstierne ved Skejby Sygehus

jeg oplever de omvendte bump på

cykelstier som en stor gene i min hverdag

Antal gange jeg cykler

til og fra arbejdet om ugen ....................................

Yderligere kommentarer:

...........................................................................................

...........................................................................................

...........................................................................................

...........................................................................................

...........................................................................................

...........................................................................................

...........................................................................................

...........................................................................................

Udfyld blanketten og send den til

Ellen Lønstrup,

Drifts­ og Serviceafdelingen


Skejby Sygehus´

ny voldspolitik i anvendelse

Personalet på Afsnit T­Intermediær oplevede vold i den periode, hvor

Skejby Sygehus´ ny voldspolitik trådte i kraft. Forløbet viste, at politikken

er et godt og nødvendigt redskab. Men forløbet afslørede også behov for,

at afdelinger og afsnit drøfter voldspolitikken grundigt og sikrer, at den

er kendt af alle.


Mandag morgen møder jeg efter ferie.

Da jeg træder ind i afdelingen, bliver jeg

mødt af to kolleger, som straks beder

mig gå ind på et af vores sengeafsnit. En

kollega har om fredagen været udsat for

vold fra en indlagt patient.

Jeg går ind i afdelingen og finder min kollega.

Vi sætter os. Hun er synligt påvirket,

ryster lidt og sitrer i stemmen, da hun

fortæller om hændelsen.

„Jeg sad på sengekanten og pludselig slog

han mig med sin knyttede næve i ansigtet.

Jeg ringede alarm, og fire andre kolleger

kom og hjalp med at holde patienten. Jeg

sad med is på kinden i halvanden time.

Ingen vidste, hvad de skulle gøre, og du,

Connie, havde ferie.“

Hun får tårer i øjnene, og jeg forsøger at

berolige og blot være til stede. Mens jeg

er hos min kollega, kommer min oversygeplejerske,

som også lige er kommet tilbage

fra ferie og ligesom jeg lige har hørt

om sagen. Vi enes om at lave en skadesanmeldelse

straks. Hverken min kollega,

oversygeplejersken eller jeg selv er i tvivl

om, at der er behov for krisehjælp fra en

professionel.

Tankerne flyver gennem mit hoved: „Hvorfor

reagerede mine kolleger tvivlende på,

hvad der skulle ske ved sådan en hændelse?

Hvorfor fandt ingen voldspolitikken

frem? Hvad skulle jeg som sikkerhedsrepræsentant

have gjort anderledes i forhold

til at implementere voldspolitikken i

afdelingen?

Ny politik trådt i kraft

I min ferie var den ny voldspolitik for

Skejby Sygehus trådt i kraft. Da jeg samme

mandag gik på min mail, kunne jeg

printe den ud. Desuden havde jeg det seneste

halve år selv deltaget i arbejdet med

at udarbejde en procedure i afdelingen for

posttraumatiske oplevelser. Proceduren

mangler endelig godkendelse i det lokale

LMU, men den har været drøftet i LMU og

ventes vedtaget i efteråret.

Jeg har været sikkerhedsrepræsentant i to

et halvt år, og siden Arbejdstilsynet besøgte

os sidste år, har vi haft en arbejdsmiljømappe

stående i hvert afsnit tilgængelig

for alle, jeg repræsenterer. I den mappe

fandtes – og findes nu – voldspolitikken

for Skejby Sygehus.

Men ingen af mine kolleger havde haft

fat i denne mappe. Hvorfor ved ingen

– og det er egentlig også sagen uvedkommende.

Voldspolitikken på Skejby Sygehus bakkes

op af en konkret aftale, der er indgået

med Dansk Krisekorps. Aftalen medfører,

at man kan rekvirere psykologhjælp til en

voldsramt medarbejder, og hjælpen kommer

så med ganske kort tids varighed.

Denne morgen beslutter vores oversygeplejerske

og jeg – i samråd med arbejdsmiljøkoordinator

Helle Lehmann – straks

at rekvirere hjælp til min kollega. Hun får

hjælpen, og er efterfølgende glad for den.

Men hun ville naturligvis gerne have haft

den før.

Implementering er vigtig

Min kollega har det heldigvis langt bedre

nu. Og vi har i afdelingen lært meget af

forløbet, som vi gerne vil dele med resten

af sygehuset: At vedtage en ny, vigtig

politik er ikke nok i sig selv. Den skal implementeres

ordentligt ude på de enkelte

afdelinger.

Dét som, vi har erfaret på afdelingen, er

utroligt vigtigt er, at vi får tid og lejlighed

til at drøfte voldspolitikken og den

procedure, der følger med. Den enkelte

afdeling skal simpelthen sikre, at alle

medarbejdere kender til politikkens eksistens.

At forvente at alle kender proceduren

til bunds, er nok for meget forlangt.

Men de skal vide, at den eksisterer, så

de kan finde og bruge den, når det er

nødvendigt.

Her på afsnittet har vi besluttet at lave et

ultrakort sammendrag af proceduren:

1. Tal med kolleger straks

2. Kontakt sikkerhedsrepræsentant/daglig

sikkerhedsleder/afdelingsledelsen

3. Vurder om psykologhjælp er vigtig her

og nu

4. Kontakt Dansk Krise Korps

5. Anmeld ulykken.

Denne „opskrift“ skal ligge i laminerede

lommer ved alle afsnittets telefoner, så

alle kan se dem – altid.

Afsnit laver egen politik

Derudover overvejer vi den samme model,

som de har på Psykiatrisk Hospital,

hvor de overordnet benytter Århus Amts

voldspolitik – men hvor det enkelte afsnit

udarbejder deres egen „underpolitik“.

Det skyldes blandt andet, at deres klientel

varierer meget fra afsnit til afsnit – og det

har den indlysende fordel, at de enkelte

afsnit får drøftet, hvor deres grænser er,

og hvilke regler, de mener, skal gælde.

På den måde sikres, at medarbejdere har

kendskab til politikken og handler ud fra

en fælles forståelse af problematikken.

Vi er altså nu i fuld gang med at implementere

politikken på afsnittet. Desværre

foranlediget af en konkret episode. Jeg vil

gerne opfordre andre til også at få gang

i implementeringen. Meget gerne, inden

der udspiller sig en konkret voldsepisode.

Vi kan ikke helt undgå vold på vores

arbejdsplads, desværre. Men voldspolitikken

er et fremragende redskab for sygehusets

personale, både når det handler

om at forebygge vold og om, hvad der

skal gøres, når volden alligevel sker. Det

kræver bare, at vi alle kender den – og det

er den store udfordring lige nu.

Tekst Sikkerhedsrepræsentant Connie Overgaard, Afdeling T-Intermediær | Foto Tonny Foghmar


Opråb!

Revyen 2006

Det er ved at være tid til de indledende

øvelser til Skejby Revyen som afholdes

uge 13 –14, 2006. Vi vil derfor gerne invitere

alle interesserede til info­møde

i IT­afdelingens mødelokale tirsdag den

11. oktober kl. 19.30.

Vi håber meget at se en masse festlige

mennesker, både nogen vi kender fra

tidligere revyer og også „nye ansigter“.

Vi har etableret en ny styregruppe og skal

nu have skrevet en masse revy­tekster,

sange, øvet osv. Flere af jer går måske

rundt med nogle idéer og ved at møde

op kan I være med til at sætte jeres præg

på næste års revy.

Igen i år skal der bruges folk til sang, folk

på scenen, folk bag scenen, og eftersom

det drejer sig om at have det sjovt med at

lave revy er alle velkomne uanset erfaring,

baggrund eller udseende.

Vi håber at se så mange som muligt, og

skulle der være spørgsmål til revyen, kan

I henvende jer til nedenstående:

Anette Sejr (6880)

Helle Larsen (6860)

Morten Smerup

Henrik Halle (8561)

Foto Informationsafdelingens arkiv


Har du styr på

håndhygiejnen?

Besvar nedenstående fire spørgsmål,

begrund dine svar og deltag i konkurrencen

om spændende gaver.

Er du i tvivl, kan du læse svarerne i den kliniske

retningslinie for almen håndhygiejne eller

e­læringsprogrammet for almen håndhygiejne.

Aflever besvarelserne i kassen

med skiltet „Konkurrence“

som er placeret i personalekantinen,

senest fredag den 28. oktober 2005 kl. 11.30.

Vinderne vil blive udtrukket

fredag den 28. oktober kl. 12.

Det er kun begrundede svar, der er med i

konkrrencen om T­shirts, penalhuse og gavekort

fra Sportmaster.

Hvis du ikke vil klippe i bladet, kan du udskrive

en kopi af denne side fra Intranettet eller

tage en fotokopi.


Hygiejne-konkurence

Spørgsmål 1

Må du have direkte patient kontakt når du har et friskt, rent

og sår på hånd eller håndled?

Ja Hvorfor ......................................................................

..................................................................................

Nej Hvorfor ikke ..............................................................

..................................................................................

Spørgsmål 2

Er det korrekt KUN at udføre hånddesinfektion, hvis du har

synlig forurening på hænder og håndled?

Ja Hvorfor ......................................................................

..................................................................................

Nej Hvorfor ikke ..............................................................

..................................................................................

Spørgsmål 3

Er det korrekt at bære ringe og/eller ur når du har patient

kontakt?

Ja Hvorfor ......................................................................

..................................................................................

Nej Hvorfor ikke ..............................................................

..................................................................................

Spørgsmål 4

Desinficerer du dine hænder og håndled med håndsprit inden

du tager ikke­sterile handsker fra handske­dispenseren?

Ja Hvorfor ......................................................................

..................................................................................

Nej Hvorfor ikke ..............................................................

..................................................................................

Navn: .......................................................

Afsnit: .....................................................


siden sidst

1

1. Kristjars velkomstreception

Omtrent 200 mennesker bød fredag den

12. august cheflæge Kristjar Skaajaa

velkommen i hans nye job. Talerne stod i

kø hele eftermiddagen, og der var mange

pæne ord om cheflægen.

Nogle af dem stod formanden for Århus

Amts sundhedsudvalg Carl Johan Rasmussen

for:

„Du er godt rustet til opgaven. Du er

fagligt og personligt højt respekteret på

Skejby Sygehus. Som menneske er du

åben, imødekommende og engageret

– og du har en stor gennemslagskraft.

På sundhedsudvalgets vegne byder jeg

dig velkommen. Jeg er sikker på du vil

supplere den øvrige ledelse godt, og at du

vil medvirke til fortsat at sikre en stærk

faglig profil for sygehuset,“ lød det fra

udvalgsformanden.

2. Byggeri af Retsmedicinsk Institut

Byggeriet til Retsmedicinsk Institut i sygehusets

sydøstlige hjørne bag Klinisk Mikrobiologisk

Afdeling begyndte i august.

For at komme i gang med byggeriet skulle

der først og fremmest flyttes 36.000 ton

jord, og det var de store maskiner, der

blev taget i brug. En fuldt læsset dumper,

som den på billedet, vejer ikke mindre

end 37 ton.

Jorden blev dumpet ved et jord­depot

bag Helikopterlandingspladsen og i et nyt

jord­depot bag Afdeling C.

Byggeriet skal være færdigt og klar til at

blive taget i brug i september 2007.

K1 og K3 slår sig sammen

Tekst Kit Krogh-Christensen | Foto Tonny Foghmar

2

Urinvejskirurgiske Sengeafsnit K3 og K1

ophørte med at eksistere den 1. september

2005. Nu er personalet samlet i

ét Urinvejskirurgisk Sengeafsnit med 28

senge fordelt på tre teams.

Baggrunden er, at Dagkirurgisk Afsnit

åbnede 6. september 2005, og mange af

Urinvejskirurgisk Afdelings patienter vil

fremover blive opereret i Dagkirurgisk

Afsnit. De tre teams i Urinvejskirurgisk

Sengeafsnit er:

„Blæreteam“ i det tidligere Afsnit K3 ,

hvor Birthe Bundgaard er teamets sekretær.

„Urologiteam“ i midtergangen i et

tidligere rygerum, hvor Hanne Kamp er

teamets sekretær.

„Prostatateam“ i det tidligere Afsnit K1,

hvor Lone Danielsen er teamets sekretær.

3. Sommerfest på A4

3

Humøret var næsten lige så højt som temperaturen

og sommersolen, da Børneafdeling

A4 holdt sommerfest for patienter og

pårørende den 15. august. Underholdningen

stod Jonglørgruppen Aroma, Cirkus

Krone og Anne og Aberne for. Og Århus

Brandvæsen leverede den store finale i

form af et ordentligt skumsprøjt.


Dagkirurgisk Afsnit åbnet

Skejby Sygehus

Den 6. september åbnede Dagkirurgisk

Afsnit (DKA) på Skejby Sygehus. DKA

kommer organisatorisk til at høre under

Anæstesiologisk­Intensiv Afdeling, men

skal varetage operationer for alle kirurgiske

afdelinger på Skejby Sygehus.

Patienter, som skal have foretaget mindre

kirurgiske undersøgelser og indgreb på

Skejby Sygehus, vil fremover kunne blive

behandlet på Dagkirurgisk Afsnit, der

ligger ved Indgang 11 under de nye Mor­

Barn Afsnit Y1 og Y2.

Når Dagkirurgisk Afsnit er fuldt udbygget

vil alle kirurgiske afdelinger på

Skejby Sygehus foretage undersøgelser og

operationer på Dagkirurgisk Afsnits fire

operationsstuer, men allerede i september

begyndte afsnittet forsigtigt på to af de

fire operationsstuer.

Det bliver i første omgang kirurger fra

Gynækologisk­Obstetrisk Afdeling Y og

Urinvejskirurgisk Afdeling K, der kommer

til at operere på Dagkirurgisk Afsnit.

Urinvejskirurgerne skal lave kikkertundersøgelser

af urinveje og blære (cystoskopier)

og lave dialyseadgang på patienter

med nyresvigt.

Mindre kirurgiske indgreb

Gynækologerne skal til at starte med

lave mindre kirurgiske indgreb i skeden,

udskrabninger, kikkertoperationer i livmoderhulheden,

keglesnit på livmoderhalsen

og operationer for nedsynkninger. Fra

1. oktober bliver der desuden foretaget

aborter og lavet kikkertkirurgi i bughulen.

Dagkirurgiske afsnit på sygehuse har

ifølge en rapport fra Evalueringscenter for

Sygehuse fra år 2000 adskillige fordele.

2006 – tid til

arbejdspladsvurderinger

I løbet af foråret 2006 skal samtlige afsnit

Skejby Sygehus udarbejde arbejdspladsvurderinger

(APV´er) og arbejdsklimaundersøgelser

(AKU´er).

Arbejdet vil foregå hen over foråret, hvor

den enkelte afdeling tager fat på arbejdet

med små to måneders mellemrum.

Arbejdet vil blive understøttet af skriftligt

materiale samt to store auditoriemøder

henholdsvis den 12. og den 27. oktober.

Her anbefales det, at alle afsnit deltager

med mindst en leder og en medarbejderepræsentant

– samt at alle funktionsledere

med personaleansvar deltager.

„Det er en særdeles krævende proces, der

skal i gang,“ siger arbejdsmiljøkoordinator

Helle Lehmann.

I løbet af efteråret vil sygehusledelsen,

når den kommer rundt til de enkelte

afdelingsledelser, have specielt fokus

på afdelingernes arbejdsmiljøarbejde

og deres arbejde med at relatere det til

strategiarbejdet.

Først og fremmest „sygeliggøres“ patienterne

mindre ved et kortere behandlingsforløb,

ligesom de også aktiveres bedre.

Derudover følger flere fordele, hvad angår

planlægning og økonomi: Operationsprogrammet

forstyrres ikke af akutte indgreb,

og der opstår en særlig kultur blandt

medarbejderne, der indebærer, at alle

procedurer udføres på kortest mulige tid,

fordi medarbejderne føler fælles ansvar.


Masteruddannelse i

kardiovaskulær teknologi er begyndt

En ny, fremtidssikret udgave af

perfusionistuddannelsen er skudt

i gang. Forskningen er styrket,

ambitionerne er høje og målet

– det er internationalt.

14 studerende fra Danmark, Sverige,

Norge og Island samledes første gang den

5. september for at begynde deres masteruddannelse

i Kardiovaskulær Teknologi på

Skejby Sygehus.

Masteruddannelsen er „2. generation“ af

perfusionistuddannelsen, der så dagens

lys i 1995, og som – kort fortalt – var en

uddannelse, hvor de studerende blandt

andet lærte at betjene en hjerte­lungemaskine

i forbindelse med åben hjertekirurgi.

Men allerede få år efter oprettelsen, stod

det klart, at perfusionistuddannelsen

havde brug for en justering som følge af

den rivende udvikling, der er inden for

hjertekirurgien.

„Vi kunne hurtigt se, at der ikke ville blive

ved med at være behov for det samme antal

perfusionister. Derfor ledte vi efter den

rette form at videreføre uddannelsen i,“

siger forstanderen for Den Skandinaviske

Skole for Kardiovaskulær Teknologi, den

tidligere Perfusionistskole, Hans Nygaard.

Ny bekendtgørelse

Muligheden kom med den ny bekendtgørelse

om masteruddannelser i 2002.

Bekendtgørelsen gjorde det muligt at

løfte perfusionistuddannelsen op på et

højere niveau, hvor den blev indplaceret i

det universitære system og i modsætning

til tidligere blev formelt kompetencegivende.

Samtidig gav den nye universitetslov

sygeplejersker bachelorstatus og dermed

adgang til en række nye uddannelser,

og netop det var vigtigt, eftersom der var

mange sygeplejersker blandt Perfusionistskolens

elever.

„Ændringerne var som en appelsin i

turbanen for os. Vi udarbejdede et forslag

til en masteruddannelse, der sikrer, at de

studerende ikke bare kan betjene hjertelunge

maskine, men at de også vil være i

stand til at sætte sig ind i og benytte de

nye muligheder, udviklingen vil medføre.

Derudover – og dette er især vigtigt – vil

de være i stand til at deltage i den forskning,

der bringer os de nye hjælpemidler.

På den måde er uddannelsen fremtidssikret,“

siger Hans Nygaard.

Differentieret undervisning

Tekst Kit Krogh-Christensen | Foto John Kristensen

Der er flest sygeplejersker og ingeniører

på uddannelsen, og det kræver en form

for differentieret undervisning. Allerede

før uddannelsen gik i gang, sendte Hans

Nygaard breve med læsepensum til de studerende:

Matematik til sygeplejerskerne

og fysiologi til ingeniørerne. På den måde

sikrede han sig, at der var et vist niveau

fra begyndelsen.

Al undervisningen foregår på engelsk, når

der er elever, der ikke forstår „skandinavisk“,

og målet er da også på sigt at etab­

lere en internationalt konkurrencedygtig og

attraktiv uddannelse:

„Det niveau, vi har lagt, er højt, og jeg er

ikke bange for at sige, at det her tilbud er

et af de bedste på området. Vi håber, at

uddannelsen vil tiltrække studerende fra

resten af Europa, ikke bare Skandinavien.

Især i de nye østlande, der ikke selv har en

tilsvarende uddannelse, vil det være oplagt

at der kan komme studerende fra,“ siger

Hans Nygaard.

Uddannelsens opbygning

• Uddannelsen tager to år

• Eleverne deltager i fire moduler

af seks ugers varighed

• Modul 1, 2 og 3 består af tre

kurser

• Hvert modul afsluttes med en

eksamen

• I 4. modul udarbejder de

studerende deres endelige

masteropgave

Masteruddannelsen udbydes i

fællesskab af

• Århus Universitet

• Århus Universitetshospital,

Skejby Sygehus

• Ingeniørhøjskolen i Århus


Vejret viste sig fra den bedste side,

da omtrent 200 medarbejdere fra Skejby

Sygehus deltog i DHL Stafet og DHL Walk

i Mindeparken den 16. august.

Efterfølgende var der optaget overalt ved

de teltpladser, sygehusledelsen havde

købt for, at der var en base for medarbejderne.

Her nød de deltagende indholdet

af deres velfortjente madkurv – og det

afsluttende festfyrværkeri.

„Stemningen var dejlig, og det var en god

oplevelse for alle. Forhåbentlig fortsætter

vi med noget tilsvarende næste år,“ siger

fysioterapeut og HMU­medlem Kirsten

Ægidius, som også har koordineret sygehusets

deltagelse i arrangementet.

I alt cirka 16.000 deltog i begivenheden.

200

medarbejdere

løb og gik

Tekst Kit Krogh-Christensen | Foto John Kristensen


Specialisering giver større behov

for undervisning i forflytning

De specialiserede opgaver på Skejby

Sygehus stiller i stadigt stigende

grad nye krav til personalet. Det

gælder også, når det handler om

forflytning af patienter. Derfor

bliver der nu tilbudt ekstra kurser

og personlig vejledning hos ergonomisk

konsulent.

Tekst Kit Krogh-Christensen | Foto Tonny Foghmar

Ergonomisk konsulent Birgitte Strøbeck Pedersen med Røntgenafdelingens forflytningslagen

Forflytning er ikke bare forflytning

– opgaven og metoden varierer meget

fra afdeling til afdeling på sygehuset. Det

skyldes specialiseringen på sygehuset, og

i fremtiden venter en stor organisatorisk

øvelse med at få uddannet det relevante

plejepersonale i lige netop den type forflytning,

de får brug for på deres afdeling

og med deres patientgruppe.

Skejby Sygehus har meget forskellige

patienter. Og en patient på Afdeling Y

skal ikke nødvendigvis forflyttes på samme

måde som en patient på Afdeling K.

Derfor skal plejepersonalet have forskellig

undervisning i forflytning – også selv

om forflytningens grundprincipper er de

samme,“ siger arbejdsmiljøkoordinator på

Skejby Sygehus, Helle Lehmann.

Implementering er vigtig

Ergonomisk konsulent fra Arbejdsmiljøkontoret

i Århus Amt Birgitte Strøbeck

Pedersen står p.t. for undervisningen,

idet sygehusets faste ergonomiske konsulent

Katrine Schimmelmann er på barsel.

Undervisningen foregår på forskellige

måder: Enten ved traditionelle kurser

eller ved at Birgitte Strøbeck Pedersen

tager på besøg på afdelinger, følger

arbejdet og kommer med gode råd til,

hvordan forflytningsmetoder­ og rutiner

forbedres.


I dag er hun på besøg i Billeddiagnostisk

Afdeling, hvor de i flere år har afprøvet og

videreudviklet et forflytningshjælpemiddel,

der stadig ikke fungerer helt tilfredsstillende.

Hjælpemidlet er et slags lagen, der bruges,

når patienter skal have taget røntgenbillede

af brystkassen. Uden hjælpemidlet

har personalet måttet løfte patienterne

ved hjælp af det almindelige lagen, når

den syv kilo tunge røntgenkassette skulle

skubbes ind under patienten. Men det nye

lagen har en lomme samt nogle stropper

til at trække i. Det betyder, at to medarbejdere

kan hive i stropperne på hver sin

side af sengen, mens en tredje skubber

kassettten på plads.

Tillidsmand og sygeplejerske på afdelingen,

Vibeke Dabelsteen, viser hjælpemidlet

for Birgitte Strøbeck Pedersen på en

seng ude på gangen.

„Det er en klar forbedring. Vi har et meget

belastende arbejde med tungt udstyr,

så det gælder om at lette arbejdsbyrden,

hvor vi kan,“ siger Vibeke Dabelsteen.

Patienten glider

Der er imidlertid en „bivirkning“. Det nye

lagen – der ligger på sengen under det

almindelige lagen, medfører, at patienten

glider ned i sengen. Afdelingsradiograf

Bente Nikolejsen kommer til og lægger

sig i sengen for at illustrere det. Vibeke

Dabelsteen og Birgitte Størbeck Pedersen

er enige om, at patienter altid glider ned

i sengen, men ved det nye lagen glider de

mere end normalt, er tilbagemeldingen.

Der synes at være to hovedproblemer. Det

ene er, at mange af de almindelige lagner

er så små, at de ikke kan nå ordentligt

rundt om sengen og dermed får patienten

til at glide. Det andet problem er materialet,

som det nye lagen er lavet af. Det

er meget glattere end madrassen, så det

almindelige lagen glider lettere – og det

samme gør patienten.

Løsningen findes ikke ved et enkelt besøg

på denne formiddag, så om hjælpemidlet

ender som en succes eller helt kasseres er

endnu uvist. Der bliver lavet ny aftale, om

at Birgitte skal komme igen, og se personalet

bruge hjælpemidlet. Derudover vil

hun kontakte producenten af lagnet for at

høre nærmere om, hvorfor det er så glat.

Og så vil hun ringe til de afdelinger på

andre sygehuse, der har gode erfaringer

med lagnet for at få fif derfra.

Normal opgave

„Der er mange forskellige opgaver på et

sygehus som dette. Men det her er en

ret normal opgave. Jeg kommer tit ud

for at se på en konkret procedure eller

et konkret hjælpemiddel, undersøge det

nærmere og så give anbefalinger i den ene

eller den anden retning,“ siger Birgitte

Strøbeck Pedersen.

Og denne opgave er også bare én af

mange på sygehuset. Der er mange andre

situationer, hvor medarbejdere skal rådgives,

og så er der kurser, der skal afholdes.

I foråret kunne afdelingerne sende ønsker

om rådgivning om eller undervisning i

forflytning. Det er endt med en lang ønskeliste

til den ergonomiske konsulent, og

den har afsløret, at der er brug for kurser

for mange medarbejdere. Arbejdsmiljøkoordinator

Helle Lehmann ser frem til, at

personalet kommer på kurser, men hun

understreger, at det ikke er noget, der går

hurtigt:

„Det er en stor organisatorisk øvelse at

få plejepersonalet på relevante kurser. Vi

kan jo ikke lukke hele afdelinger for at få

undervisning. Derfor skal der en udstrakt

grad af planlægning til for at få puslespillet

til at gå op. Og så skal indsatsen følges

op af arbejde ude på afdelingen, der

sikrer, at alle de fornuftige ting, medarbejderne

lærer, også bliver brugt,“ siger Helle

Lehmann.

Læs mere om forflytninger på www.forflyt.dk


Tillykke

25 års jubilæer

Udstilling i oktober

Martin Tørslev (maleri)

Den 31. august 2005

fejrede social­ og sundhedsassistent

Jørn Høj Madsen,

Sterilcentralen,

25 års jubilæum

Den 6. oktober 2005

fejrer social­ og sundhedsassistent

Lone Elisabeth Nielsen, A4

25 års jubilæum

Udstilling i november

Inge Dahl (maleri) og Tommy Astrup (papirflet)

Fernisering

Torsdag den 10. november kl. 15.30 er fernisering i

personalekantinen, hvor Inge Dahl vil fortælle om

sine billeder.

Tekst Kit Krogh-Christensen | Foto Tonny Foghmar

40 års jubilæum

Den 1. september 2005

fejrede bioanalytiker

Birgit troldborg,

Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

40 års jubilæum

www.sundhed.dk/info/sks-kunst

Inge Astrup (papirflet)


Er du forberedt til

et liv i kørestol?

Lad os hjælpe dig med at få overblik

over dine pensions- og forsikringsforhold.

Kig ind i vores afdeling her på

Skejby Sygehus.

Husk, at det er GRATIS at skifte

til Sparekassen Kronjylland!

Skejby Sygehus afdeling • tlf. 86 78 48 99 • www.sparkron.dk

Aerobic/callanetic, styrketræning, fodbold,

solarium, bordtennis og dart

Henvendelse:

S.A.K. kontor, lokale C.1.132,

(På hovedkorridoren i kælderen ved

tværgang 6), tlf. lokal 6296

Mandag kl. 14.35 - 15.00

(indmeldelse/udmeldelse/nøgler)

Medlemsskab:

Kun for ansatte på Skejby Sygehus

Tilmelding:

Foregår ved personlig henvendelse

Festsange

personlige og sjove,

og de rimer, kan jeg love.

er det en TALE, du vil have,

kan jeg også en sådan lave.

Læser du dette, så giv mig et ring,

så jeg hurtigt kan komme i sving.

Pris: 225,­ excl. opsætning

Max. 14 dages leveringstid

Jytte Halborg,

Tlf. privat 8746 0604

E­mail: JYH@udd.aaa.dk


OverTryk

Stadig behov for indsats for bedre håndhygiejne

Hånddesinfektion er den billigste

enkeltstående faktor til at beskytte mod

sygehusinfektioner. Det er nemt at udføre,

det er hurtigt, og det har en plejende

effekt på huden. Det gælder bare om at

minde hinanden om at knappe kitlen, tage

ringe og ure af og bruge hånddesinfektionsmidlet.

Hvorfor gør vi det så ikke?

Indsatsen for en bedre håndhygiejne er

begyndt at bære frugt på Skejby Sygehus.

Målinger har vist, at håndhygiejnen er

blevet bedre (INTRYK nr. 3, august 2005),

og der er begrundet håb om at tendensen

fortsætter, når vi iværksætter en ny

kampagne i uge 43.

Men indsatsen for en bedre håndhygiejne

forløber ikke uden forhindringer.

Forsiden af INTRYK er Skejby Sygehus

ansigt udadtil og skal vel som sådan

afspejle sygehusets mål og ønsker om omdømme.

På forsiden af INTRYK juni 2005

fremstilles imidlertid en patientsituation,

hvor en læge fremtræder iført uknappet

kittel med lange ærmer, privat trøje stikkende

ud nedenfor ærmekanten og med

armbåndsur.

Det kan undre, efter Skejby Sygehus i

snart to år har arbejdet på højtryk for at

fremme en korrekt håndhygiejne, og hvor

sygehuset blandt andet har vedtaget at

afkorte ærmerne på alle kitler, fordi hygiejnestandarden

anfører, at det ikke kan

lade sig gøre at udføre korrekt håndhygiejne

med lange ærmer.

Vi har oplyst om, hvor mange mikroorganismer,

der gemmer sig under ur og

Bagsiden på InTryk

er sygehusets skarpe debatforum.

Hvis du har et forslag til et emne, er du velkommen

til at kontakte redaktionen på sksinf@sks.aaa.dk.

Alle forslag er velkomne – hvad enten du selv gerne

vil skrive et indlæg eller bare har et forslag til et emne,

som andre kan skrive om.

ringe. Alligevel er der stadig nogen, der

mener, at det ikke er nødvendigt at tage

disse af, når man har med patienter at gøre.

Nu hvor indsatsen er ved at bære

frugt er det rigtig ærgerligt, at forsiden

af INTRYK juni 2005 signalerer det stik

modsatte.

Kampagne i uge 43

Men arbejdet for at forbedre håndhygiejnen

fortsætter. Der er ganske vist mange,

der mener, at kampagner ikke altid har

den tilsigtede virkning, men håndhygiejnekampagnen

her på Skejby Sygehus

har – som tidligere skrevet ­ allerede vist

effekt, så i uge 43 går det løs igen med en

ny kampagne.

Der vil komme til at forgå forskellige

events med hjælp fra hygiejnenøglepersonerne,

som vil køre rundt i afdelingerne

med kampagnevognen, hvor man kan få

testet sin evne til at udføre hånddesinfektion.

Vi vil teste dit ur og dine smykker

for mikroorganismer – hvis du af vanvare

ikke har fået dem af. Det samme vil foregå

i den store kantine i frokostpausen, hvor

der også vil være instruktionsvideo og

E­læringsprogram.

Der vil være konkurrencer med præmier,

og vi arbejder på at få hospitalsklovnene

til at indgå i kampagnen.

Kampagnen skal være med til at fastholde

fokus på håndhygiejnen, og vi håber, at

den igen vil medvirke til at få personalet

til at drøfte emnet og forholde sig til det.

Der er stadig mange holdninger, der vil

have godt af at blive diskuteret og luftet.

Men ikke kun personalet vil mærke

kampagnen. I forhallen vil vi introducere

en ny folder om håndhygiejne for

patienter og pårørende. Den indeholder

råd og anvisninger til, hvornår og hvordan

patienter og pårørende bør udføre

hånddesinfektion for at forebygge smittespredning

mellem patienter og deres

pårørende.

Håber på opbakning

Vi håber på stor opbakning fra lederne

på alle niveauer. Vi har brug for hjælp fra

hygiejnenøglepersonerne, og vi har brug

for at lederne går foran som gode eksempler.

Har man for eksempel uniform på? Er

den med korte ærmer, og er den knappet?

Hverken ure eller smykker hører til en

korrekt uniformsetikette; det bør også

huskes – ligesom det også er vigtigt, at

lederne medvirker til at sørge for, at medarbejdernes

fokus på emnet fastholdes.

Hvis vi virkelig vil noget med denne

kampagne for at styrke sygehushygiejnen

og reducere sygehusinfektionerne,

så kræver det en massiv opbakning fra

lederne, som i sidste ende har ansvaret

for hygiejnen og dermed for forebyggelse

af sygehusinfektioner.

Vi ser frem til et godt efterår med en

stadigt forbedret håndhygiejne.

Tekst hygiejnesygeplejerske Elisabeth Lund,

overlæge Brian Kristensen og

ledende overlæge Jens K. Møller,

Infektionshygiejnisk afsnit, Klinisk Mikrobiologisk afdeling

More magazines by this user
Similar magazines