Skejby Sygehus

Skejby Sygehus
– Midt om natten
Side 14
Personaleblad Skejby Sygehus | 14. årgang nr. 5 | oktober 2005
tråd
Med sygeplejersker til lægekongres i Litauen 4
Sygehusledelsen gør status på strategien 8
Lægesekretærer er den røde tråd 18
Voldspolitikken i praksis – virker den? 20

Indhold
19 26
Undersøgelse af gener ved cykelsti Ny masteruddannelse i gang
3 Leder
4 Grænseløse sygeplejersker
8 Status på strategien
11 Fem skarpe til den nye strategi- og udviklingschef
12 Lempelse af reglerne for mobiltelefoni
13 Grøn ros til Skejby Sygehus
14 „Der er aldrig to ens nætter“
18 Lægesekretærerne er den røde tråd
19 Drifts- og Serviceafdelingen undersøger gener ved cykelstier
20 Skejby Sygehus´ ny voldspolitik i anvendelse
22 Revyen 2006
Kolofon
InTryk udkommer seks gange årligt i et oplag
på 2000 stk.
Ansvarshavende redaktør Sygehusdirektør
Villy Helleskov
Redaktion informationschef Lars Elgård
Pedersen tlf. 8949 5040, informationsmedarbejder
Kit Krogh­Christensen tlf. 8949 5039,
fotograf John Kristensen Informationsafdelingen
tlf. 8949 5048, grafiker Gitte Skovgård
Jensen Informationsafdelingen tlf. 8949 5041,
sygeplejerske og journalist Hanne Børresen
Afdeling Q tlf. 8949 8383, portør John Høck
Portørcentralen tlf. 8949 8978, sekretær
Jette Mikkelsen Fysioterapien tlf. 8949 5571,
Ledende lægesekretær Lone Elbæk Berg,
Afdeling T, sygeplejerske Mette Kürstein,
tlf. 8949 8790, Y­Observationsafsnit, sygeplejerske
Kirsten kaysen, Y5, indkøber Bent
Christensen, Indkøb­ og Logistik.
Layout og foto Informationsafdelingen,
Skejby Sygehus
32
OverTryk – Kampen for håndhygiejne
23 Har du styr på håndhygiejnen? – Konkurrence
24 Siden sidst
25 Dagkirurgisk Afsnit åbnet på Skejby Sygehus
25 2006 – tid til arbejdspladsvurderinger
26 Masteruddannelse i kardiovaskulær teknologi er begyndt
27 200 medarbejdere løb og gik
28 Specialisering giver større behov for undervisning i forflytning
30 Tillykke
31 Annoncer
32 Overtryk: Stadig behov for indsats for bedre håndhygiejne
Sats og tryk Grafisk Service
Indlæg til InTryk skrives i Word og e­mailes
til: sksinf@sks.aaa.dk (Informationsafdelingen).
Ved eventuelle spørgsmål rettes henvendelse
til Informationsafdelingen.
Deadline for indlevering af materiale til næste
nummer er den første i ulige måneder.
Artikler må ikke gengives uden kildeangivelse.

Når god ledelse gør en forskel
Sygehusets strategi omfatter en række fokusområder, som er særligt vigtige. Afdelingernes
og afsnittenes indsatser inden for disse fokusområder bidrager afgørende til, at sygehuset
udvikler sig i en positiv retning hen imod bedste kvalitet, attraktiv arbejdsplads osv.
Ledere på alle niveauer har en væsentlig opgave med at oversætte og omsætte strategien
til dagligdagen, således at alle medarbejdere involveres. Som en hjælp har vi formuleret
enkle principper for dialogbaseret ledelse, og vi har også et ledelsesgrundlag, som
udtrykker, hvad vi mener en god leder skal kunne og gøre på Skejby Sygehus. Men uanset
hvor mange principper vi opstiller for god ledelse, giver de ikke i sig selv bedre ledere og
bedre ledelse.
Som en fortsættelse af vores strategiarbejde sætter vi derfor i efteråret fokus på ledelsesudvikling
på Skejby Sygehus. Hvad er det, den gode leder gør i hverdagen? Hvad betyder
engagement, motivation og hvordan sætter man mål? Hvad er det for værktøjer, der vil
kunne hjælpe? Hvad vil det sige at coache? Hvad vil det sige at have ansvar for at opstille
rammer for forskning og udvikling? Hvad er faglig ledelse og meget meget mere.
Som en begyndelse udbydes allerede fra september og i løbet af de næste par måneder
udbydes fem kurser for funktionsledere, alle kurser af en dags varighed, og med et indhold,
der sigter på at levere et praktisk ledelsesværktøj – resursestyring, personalehåndtering,
forskningsledelse. Parallelt med dette arbejder sygehusledelsen sammen med en
ekstern konsulent på at opdatere og revidere ledelsesgrundlaget, således at det bringes i
overensstemmelse med strategiarbejdet. Derefter kan vi tage fat på deciderede ledelsesudviklingsforløb,
hvor den enkelte leder får mulighed for at arbejde med sin ledelsesrolle.
Vi ved blandt andet, at god ledelse har betydning for medarbejdertilfredshed og ­engagement,
for patienttilfredshed, for kvalitet, for rekruttering osv. Derfor er ledelse altid et
indsatsområde – uanset hvor gode vi er.
Vibeke Krøll Villy Helleskov Kristjar Skajaa
Chefsygeplejerske Sygehusdirektør Cheflæge

Grænseløse
sygeplejersker
For første gang nogensinde var der
i år inviteret sygeplejersker med til
den årlige lægekongres for Thoraxkirurger,
World Society of Cardio­Thoracic
Surgeons 2005, der fandt sted
den 19.­23. juni i Vilnius, Litauen.
Fra Danmark deltog ti sygeplejersker,
heriblandt tre fra Afdeling T,
Skejby Sygehus: Inge Jørgensen, T2,
Marianne Würtz, T2 samt artiklens
forfatter Liselotte Brahe, T3.
Sygeplejerskerne i Litauen arbejder under
betingelser, der for danske sygeplejersker
ville være helt uacceptable. Grænserne
mod øst har været åbne i mere end 15 år,
men udviklingen af sygeplejen i Litauen er
stadig begrænset af mangel på ressourcer
og viden. Danske sygeplejersker har netop
den viden og erfaring, som kan medvirke
til at udvikle sygeplejen i de baltiske
lande. Vores naboer mod øst har meget
at lære, og vi har meget at give.
Kontakten
Man kan spørge, hvad sygeplejerskerne laver
på en lægekongres. Helhedstænkning
i patientforløb er en helt ny tanke i de
østeuropæiske lande. Ud fra et helhedssyn
på patientforløbet, har sygeplejerskerne
deres berettigelse i en fagspecifik sammenhæng.
Det var dog lidt af en tilfældighed, at vi
overhovedet blev inviteret. En af kongres­
arrangørerne i Vilnius, danskeren Carl
Jørgen Heide, surfede tilfældigt på nettet,
og faldt over FS 21 (Faglig Sammenslutning
af kardiologiske og thoraxkirurgiske
sygeplejersker). Af nysgerrighed kontak­
tede han et medlem af bestyrelsen, og så
rullede lavinen.
Da Carl Jørgen Heide fremlagde sin ide
med at invitere de thoraxkirurgiske
sygeplejersker, var kommentaren fra
professoren i Vilnius: „Ja, men de kan da
godt få en kop kaffe“. Da han fandt ud af
at, de faktisk også havde tænkt sig at sige
noget, var han ikke umiddelbart med på
ideen. Professoren omtalte måske derfor
ikke sygeplejerskernes deltagelse i kongressen
i sin åbningstale.
Kongressen
Tekst Sygeplejerske Liselotte Brahe | Foto Privat
Sygeplejerske­kongressen varede en hel
dag. Den blev afholdt på Le Meridien,
Villon ressort & Convention Centre,
samme sted som lægekongressen. Der var
inviteret sygeplejersker fra blandt andet
Grækenland, Ungarn, Tyskland og de nordiske
lande, og der kom i alt cirka 60 sygeplejersker
fra Rusland, Letland, Litauen
og Danmark. Heriblandt ni speakerne fra
de fire lande.
Vi havde fået tildelt et rum med lavt til
loftet, i mørke farver og med dårligt lys.
Translatør­delen var desværre mangelfuld.
Sygeplejersker i østlandene taler
meget dårligt engelsk. Tilsyneladende
havde arrangørerne meget sent – dagen
før – fundet ud af, at det kunne blive
nødvendigt at oversætte fra engelsk til
russisk. Den lettiske sygeplejeformand
måtte derfor improvisere en oversættelse
før hver af de tre danske præsentationer,
som var lavet på engelsk. De gamle
skumgummidryssende høretelefoner med
tilhørende forældet udstyr, vi en stor del
af tiden var iført, stod i skærende kontrast
til den flotte bærbare computer, der var til
rådighed. Sygeplejesproget er internationalt,
så det gik alligevel.
Indlæggene på sygeplejekongressen var,
for de tre danske speakeres vedkommende,
alle forskningsmæssigt funderet
med udgangspunkt i patientperspektivet.
Bortset fra en hygiejnesygeplejerske
fra Litauen, der havde et oplæg om
forebyggelse af sårinfektioner, var de
østeuropæiske oplæg enten beskrivelser
af sygeplejerskens rolle, for eksempel i
forbindelse med hjertetransplantationer
eller på operationsstuen, eller beskrivelser
af tekniske procedurer, eksempelvis
videokirurgi. Den tydelige forskel mellem
instrumentel sygepleje og sygepleje, der
inddrager patientperspektivet, blev da
også fremhævet af formanden for det
litauiske sygeplejeforbund.
Stor spørgelyst
Efter præsentationerne var der en Round
Table Session. Selv om det var sidst på
eftermiddagen, var spørgelysten stor, og
der udspandt sig interessante meningsudvekslinger.
Det var tydeligt at sygeplejersker
i øst og vest er på forskellige stadier
i udviklingen af sygeplejen. I Danmark er
sygeplejen en selvstændig profession. De
østeuropæiske sygeplejersker anser primært
deres vigtigste opgave som værende
lægens „højre hånd“.
Der er prestige i at vise det fineste og
nyeste udstyr frem samt i at arbejde på
intensiv eller operationsgangen. Løn og
arbejdsvilkår har vi også til debat i Dan­

mark, men ikke i samme grad som i Østeuropa.
De kan slet ikke forstå, hvordan
vi får tid til at lave forskning og udvikling
samt opnår den fornødne anerkendelse
til at sige: „Det vil vi, det skal vi og det
kan vi.“ Sidstnævnte er endnu et problem,
der begrænser udviklingen, idet meget få
har mulighed for videreuddannelse. Der
er for eksempel kun én Ph.d. studerende
sygeplejerske i hele Litauen.
Den største barriere lige nu er de
manglende engelskkundskaber. Det gik
formodentlig virkelig op for mange af de
østeuropæiske sygeplejersker, at de er
nødt til at lære engelsk for at kunne
„være med“.
Kontrasternes dag
På en almindelig tirsdag besøgte vi det
største hospital i Vilnius, „Vilniaus Universiteyo
Ligonine Santariskiu Klinikos“.
Operationsgangen var helt øde klokken
11.30. „Hvor er alle henne?“ Spørger
vi med billeder af den travle og fuldt
bookede operationsgang på Afdeling T
på nethinden. „De holder møde, og så er
lægerne jo til kongres,“ lød svaret. Den
var nok ikke gået hos os!
Iført blå overtrækskitler i bomuld, hat,
mundbind og overtrækssko gik vi rundt
på hjertekirurgisk operationsafdeling. De
overvejer at gå fra bomuldstøj og afdækning
til engangsmaterialer. Sygeplejerskerne
på hospitalet undrede sig over de
mange hospitalsinfektioner. Men uanset
hvor vi kom, så vi sygeplejersker med
mange smykker, ure og ringe, langærmede
kitler med deres private tøj under. Bordet
i præparationen på operationsgangen var
flosset i kanten, og spånpladerne dryssede
rundt i lokalet. Den gamle emaljerede
balje på operationsstuen var flækket
i lakken og stod side om side med det
nye udstyr.
Prestigefuldt udstyr
Der er prestige i moderne udstyr til hjerteoperationer.
Ligesom i Danmark. Det er
måske litauernes „vindue til verden“. En
måde til at opnå anerkendelse, få ressourcer
og tiltrække personale fra udlandet.
De litauiske sygeplejersker var meget
stolte af deres operationsafsnit, hvilket
er forståeligt, da standarden i store træk
mindede om den, vi kender.
Thoraxkirurgien, som vi kender den, med
hjerte­lunge og karkirurgi er dog ikke
samlet under samme tag. Der opereres
for eksempel lunger på et andet hospital i
byen, men chefsygeplejersken vidste ikke
noget om det. Når man begynder at tale
om lunger i Litauen, tænker folk straks på
tuberkulose. Den klassiske thoraxkirurgi
og karkirurgien fortoner sig derfor i det
uvisse.
Fortid, nutid og fremtid
Der er plakater rundt om på sygehuset,
der vidner om både sovjettiden og nutiden
– samt om en tid, der er på vej.
>

I forhallen hænger et anegalleri af læger,
der alle udstråler autoritet. Et andet sted
hænger der et certifikat fra Paven.
En plakat viser, at overtøj er forbudt på
børneafdelingen, uden at nogen dog
synes at vide hvorfor. En anden meget
farverig plakat viser i ord og billeder,
hvordan korrekt håndhygiejne udføres
med vand og sæbe. En tredje plakat viser,
hvordan en ny hjerte monitoreringsmaskine
reducerer patienten til en klump, der
ligger med slanger etc. og leverer den ene
strimmel efter den anden til maskinen.
Apparatfejlsmodellen er den fremherskende
tankegang i Litauen, akkurat som
i Danmark for 25 år siden. Er man syg må
der være en fejl i „maskinen“ – kroppen
– som må repareres.
Rundepleje
De håndskrevne journaler bekræfter overvægten
af delegerede sygeplejeopgaver, i
hvert tilfælde hvad man finder nødvendigt
at dokumentere. Rundeplejen praktiseres,
og det er meget iøjnefaldende, hvordan
daglige rutiner ikke omfatter refleksion.
For eksempel på intensiv hvor en
sygeplejerske noterer, det hun aflæser på
kurverne, en anden giver patienten vand
og en tredje ordner noget ved et apparat.
Ingen af dem ser, at patientens iltmaske
ligger helt skævt, og patienten er urolig.
Patienternes hænder er bundet til sengehesten,
så de kan ligge roligt. Forklaringen
er, at den maskine, de normalt bruger
til at overvåge om patienten er sengeflygtig,
er til reparation, og derfor bruger de
gazebind. Sygeplejerskerne vil dog gerne
have en mere individuel plejeform, men
har ikke overvejet hvilken og hvordan.
De fysiske rammer på sygehuset er slidte,
og vidner om mangel på ressourcer.
Farverne er falmede i brunt, lysegrønt,
lyserødt og ferskenfarvet. Der er mørkt
på gangene. Kørestolene er gamle, og
træ­bænkene til patienterne hårde. Sengene
er gamle jernsenge med farvede og
mønstrede lagner.
I haven udenfor sygehuset går eller sidder
flere patienter og nyder solen i deres
stribede eller blomstrede nattøj. Jeg tror,
vi ser færre patienter gå tur alene udenfor
de danske sygehuse. Måske fordi de bliver
udskrevet, før de når at blive så gode, at
de selv kan gå en tur?
Patienterne i Vilnius har deres eget tøj,
for „ikke at miste identitet“, som en sygeplejerske
sagde. Det viste sig dog, at der
ikke var tøj nok til alle patienter, hvorfor
det var nødvendigt at lade patienterne
beholde deres eget tøj. Men vi kan måske
alligevel lære noget her.
Overheads på russisk
Chefsygeplejersken var med på rundvisningen
og bød på kaffe og te i VIP rummet
bagefter. Hun fandt hurtigt ud af, at
hendes medbragte overheads på russisk
ikke var nyttige. Hun var meget dårlig til
at tale engelsk. Forhåbentlig er hun bedre
til at læse engelsk, da hun har taget en
master i sygepleje. Hun fortalte, at man
lige er begyndt at studere Orems tanker

om egenomsorg. Nu skal patienterne til at
være aktive.
En almindelig sygeplejerske arbejder op
til 8­12 timer i døgnet for en månedsløn
svarende til 1400 kr. Selvom alt er meget
billigere i Litauen, er det stadig en lille
løn. Der er mangel på sygeplejersker.
Ofte har de ansvar for 30 patienter alene
i nattevagt, og i dagtiden er der kun en til
to sygeplejersker på arbejde. Noget der
minder om sygehjælpere med en måneds
kursus indgår i plejen.
Fremtiden
Mødet med det litauiske sygehusvæsen,
og ikke mindst de litauiske sygeplejersker
var meget positivt, men også modsætningsfyldt
på mange måder. De triste
fysiske rammer med gamle rutiner og værdier,
viste alligevel små tegn på forandring
under overfladen. Ikke mindst på grund
af sygeplejerskerne, der udtrykte vilje til
forandring samt styrke og fremdrift.
De var meget åbne og imødekommende,
men også ydmyge i forhold til mangel på
ressourcer, organisering og uddannelse
for at kunne udvikle sygeplejen i deres
land. De vil så gerne videre.
Det er jo altid dejligt at komme ud i
verden og opdage, at vi er langt fremme
og respekterede – ja nærmest forgudede.
Det har dog givet stof til eftertanke. Hvordan
er vi kommet så langt, som vi er?
Hvordan kommer vi selv videre? Hvordan
kan vi hjælpe andre til at komme videre?
Kun lige begyndt
Turen til Litauen er slut, men samarbejdet
med vores østeuropæiske kollegaer
er kun lige begyndt. Der blev knyttet
bånd og lavet aftaler. Vi vil i FS 21 regi
forsøge at skaffe midler til udveksling, så
de litauiske sygeplejersker kan komme på
besøg i Danmark, og vi kan tage derover
og undervise. Et netværk uden faggrænser
på tværs af landegrænser. Næste år skal
der flere thoraxkirurgiske sygeplejersker
med fra endnu flere lande, når kongressen
afholdes i Ottawa, Canada.
Forhåbentlig kan dette indlæg også inspirere
andre i faglige sammenslutninger til
at gøre noget tilsvarende.
Grænseløse
sygeplejersker
Efterskrift
Dagen før kongressens afslutning var der
gallamiddag. Den japanske grundlægger
af World Society of Cardio­Thoracic Surgeons,
Wada, hilste her sygeplejerskerne
velkommen i sin tale, for som han sagde:
„Det er jo indlysende, I skal med, hvorfor
har vi ikke tænkt på det noget før“?
Bagefter kom føromtalte professor fra
Vilnius hen og hilste på sygeplejerskerne
fra Danmark.

Status på strategien
Strategiarbejdet har båret frugt
for sygehusledelsen og afdelings­
ledelserne – nu skal den samme
effekt opnåes i forhold til funktionsledere
og medarbejdere. Sygehusledelsen
gør status på det strategiske
arbejde.
Den øverste del af Skejby Sygehus som
organisation er i fuld gang med at arbejde
strategisk med værktøjet Balanceret
Målstyring (BMS). Men de nederste dele af
organisationen synes stadig at være noget
famlende over for både det strategiske
værktøj og dets formål.
Det viser en undersøgelse, Århus Amt
lavede i foråret. Undersøgelsen er publiceret
i artiklen „Strategisk Ledelse – også
til hverdag,“ og den er forfattet af blandt
andre sygehusets kommende strategi­ og
udviklingschef Claus Ingemann Sørensen.
BMS-Træning på Skejby Sygehus
Er det mon så'en et
strategitræ?
Jeg gider ikke.
Jeg ka' ikke finde ud
af det
Mål?
Hva er mål?
Der er alt for
mange regler
Tekst Kit Krogh-Christensen | Tegning Lars Bennedsen
Spil nu bare med.
De bliver sgu nok trætte af det,
og så gør vi, som vi plejer
Netop implementeringen i de nederste
dele af organisationen er det næste
vigtige skridt, mener sygehusledelsen:
„Nu har vi et system, et værktøj, der er
på vej til at skabe meget mere sammenhæng
i denne store organisation. Det har
været utroligt spændende at udvikle
dette sammen med afdelingsledelserne.
Men nu venter der en stor opgave med
at brede det ud til resten af organisationen.
Det her holder vand – men det
kræver, at resten af huset engagerer
sig i det. Det skal vi sørge for i den
Jaaaa, vi nåede i mål

kommende tid,“ siger sygehusdirektør
Villy Helleskov.
Nøgleordet er ledelse, og vejen frem er
lederudvikling.
„Vi skal have klædt funktionsledelserne
på til den opgave, det er at gøre det
strategiske arbejde vedkommende for
medarbejderne. Alle medarbejderne
behøver ikke at kende til al det tekniske,
men de skal vide, hvad det er for
en afdeling, de er på, hvor den vil hen,
og om den kommer derhen, den gerne
Jeg kender
slet ikke reglerne!
Hvor bliver man klædt på
til det her?
Hvem har sagt målet ska‘
være der. Det er den rene
ensretning!
vil. De 24 fokusområder i strategitræet
er rammerne for arbejdet, og så skal
funktionslederne sammen med medarbejderne
finde ud af hvor, de vil sætte ind.
Funktionsledelserne kan bruge medarbejdernes
viden og kunnen, præcis ligesom
vi har brugt afdelingsledelerne,“ siger
chefsygeplejerske Vibeke Krøll.
En ekstra opgave
Undersøgelsen viser også, at der visse steder
– både hos ledelse og medarbejdere
– er en opfattelse af det strategiske arbej­
Bare spil med.
Vi i sygehusledelsen forklarer
reglerne undervejs
de som en ekstra opgave og „et projekt,“
som nok forsvinder igen på et tidspunkt.
Den opfattelse skal manes i jorden, mener
cheflæge Kristjar Skajaa:
„Hovedopgaven er at få alle afdelingsledelser
og funktionsledere til at forstå,
at det her er et redskab til noget arbejde,
som de ville gøre på en eller anden måde
alligevel. De sidste rester af af det der
med, at det er noget, der bare er kommet
som en fiks ide ovenfra, skal væk,“ siger
han.
>
Kom bare.
Der er nok til alle

Villy Helleskov understreger, at det nok
skal gå i den rigtige retning:
„Vi kommer i hele huset, og det giver
energi og styrker troen, for man kan se,
at dér, hvor det fungerer, der er det altså
noget, der rykker. Folk har gnist i øjnene
og siger, yes, det her er spændende.“
Ensretning
Amtets undersøgelse peger også på, at
der rundt omkring i huset er frygt for, om
der kommer for megen ensretning som
følge af det strategiske arbejde med BMS.
Men det afviser Kristjar Skajaa:
„Der er et paradoks i den frygt. De, der
kritiserer og frygter ensretning, de er
også enormt stolte af og glade for den
fælles kultur, der er på Skejby Sygehus.
Og vi gør jo det her netop for at bevare
den fælles kultur og det fælles sprog,“
pointerer han.
Vibeke Krøll retter opmærksomheden
mod patientperspektivet:
„Det er også af hensyn til patienterne. Det
kan ikke nytte noget, at patienten bliver
behandlet på én måde på en afdeling,
og når han så kommer op på en anden,
så møder han et helt andet værdisæt.
Hensynet til patienter fordrer en vis grad
af ensretning; ellers kommer de jo ikke
på Skejby Sygehus, så kommer de på 17
forskellige afdelinger,“ siger hun og Villy
Helleskov supplerer:
„Det er ligesom en fodboldkamp. Man kan
spille på mange forskellige måder, men
skal helst skyde op mod det mål, bolden
skal ind i. At være på et sygehus ­ det er
et holdspil. Det betyder ikke, at den individuelle
holdspiller ikke skal være dygtig
og ikke skal have noget rum. Men vi må
have nogle fælles rammer“.
„Ja,“ understreger Vibeke Krøll, „Man
kan ikke pludselig definere, at målet står
henne i hjørnet. Det kan man ikke, for
så kan de andre jo ikke finde ud af, hvor
målet er.“
Ny afdeling støtter
Endnu et led i sygehusets bestræbelser på
at sætte ledelse og stategi på dagsordenen
er oprettelsen af den kommende Stra­
tegi­ og Udviklingsafdeling. Afdelingen
bliver bemandet med en del personale,
der allerede er ansat i Administrationen,
og så er Claus Ingemann Sørensen, der
p.t. arbejder i Århus Amt, ansat som ny
strategi­ og udviklingschef.
„Vi skal først og fremmest sikre, at vi som
sygehusledelse og afdelingsledelserne
ikke sagsbehandler, men leder. Det kan
være meget svært for mange, men her
styrker vi det støtteapparat, der er til
rådighed,“ siger Vibeke Krøll.
Tekst Kit Krogh-Christensen | Tegning Lars Bennedsen
Villy Helleskov sammenligner strategi­
og udviklingsarbejdet med forskning:
„Hvis den faglige verden ikke forskede,
så ville vi stadig gøre ting som for 100
år siden. De har travlt, og der er ventelister,
men hvis ikke de gik i kælderen og
forskede og udviklede, så kom vi jo ikke
videre. Det er det samme, der gælder for
organisationen; vi skal udvikle den, og det
kræver tid og arbejde.“
Systemet er på plads
Til spørgsmålet om, hvor langt sygehuset
er kommet med det strategiske arbejde,
hvis man kunne opgøre det i procent,
lander sygehusledelsen et sted mellem 25
og 35 procent.
„Men de første fem procent er de
hårdeste. Og tager måske 50 procent af
ressourcerne. Det har vi overstået nu,“
understreger Villy Helleskov.
Og næste skridt er altså implementering:
„Vi har værktøjer og systemer på plads.
Nu kommer anden del i det, som handler
om kultur og ledelsesudvikling og det er
den, vi tager fat på. Der kræves ledelsesudvikling,
og det går vi i gang med nu.
Massivt.“
Læs artiklen Strategisk Ledelse – også til hverdag på
www.aaa.dk

Fem skarpe
til den nye strategi- og udviklingschef
35­årige cand.oecon. Claus Ingemann
Sørensen tiltræder den 1. november
stillingen som strategi­ og udviklingschef
på Skejby Sygehus. Han
bliver leder af en nyoprettet afdeling
i Administrationen, der skal styrke
og kvalificere sygehusets strategiske
arbejde.
Claus Ingemann Sørensen har været ansat
i Århus Amt siden 1997, hvor han hovedsagelig
har beskæftiget sig med strategisk
arbejde, planlægning og økonomi.
InTryk mødte den kommende chef med
fem skarpe spørgsmål.
Hvorfor søgte du stillingen som strategi-
og udviklingschef på Skejby Sygehus?
Det var en stor chance for at arbejde med
strategi og kvalitet på et sygehus med
et virkelig godt renommé. Sygehusvæsenet
er inde i en rivende udvikling, og
en af mine store interesser er, hvad der
sker, når mennesker skal arbejde efter et
bestemt system. Hvad sker der, når system
og mennesker mødes? Det går langtfra
altid efter grundbogen, og så kræver det
noget tilretning at få det til at fungere i
virkeligheden. Den opgave, synes jeg, er
utroligt spændende.
Hvad ser du som din vigtigste opgave
på Skejby Sygehus?
Jeg bliver leder for en ny afdeling, der skal
finde sin rolle i forhold til resten af huset,
ligesom jeg også selv skal finde min rolle.
Jeg vil ikke komme og revolutionere hverdagen
de første uger. Men den vigtigste
opgave for afdelingen er at sikre, at der
fortsat tænkes i at understøtte kvalitet,
evaluering, hensigtsmæssige patientforløb
og lignende – at udviklingsaspektet
tænkes ind i de ting, vi gør. Og afdelingen
kan bidrage til det ved at bistå de øvrige
afdelinger i deres strategiske arbejde.
Hvad ser du som den sværeste
udfordring på Skejby Sygehus?
Vi kender alle sammen til at have en travl
hverdag, hvor 90–95 procent af tiden
går med driftsopgaver, der skal laves. Så
kommer der uforudsete ting, og så er
det pludselig 100 procent af tiden, der er
fyldt ud – eller mere. Det at skabe tid og
rum til at udvikle og arbejde strategisk,
hvor gevinsten måske først viser sig om
flere år, midt i en hverdag med patienter,
forskning, uddannelse, personaleansvar
og meget, meget mere, det er en kæmpe
opgave.
Hvordan vil du få det strategiske
arbejde bredt ud til alle niveauer
i organisationen?
Sygehusledelsen og afdelingsledelserne
har været på strategiseminar, hvor de har
drøftet vision, strategi, værdier osv. Det
har givet rigtig meget. Ikke alle afdelinger
har nået den samme proces mellem
afdelingsledelse og funktionsledelse. Der
mangler nok stadig noget, og det skal vi
støtte. Og så skal vi i samarbejde med
funktionslederne bruge de værktøjer, der
er i den strategiske værktøjskasse. De
kan understøtte det udviklingsarbejde,
funktionslederne gør i forvejen. Så vil det
strategiske arbejde måske blive oplevet
som mindre abstrakt og mere konkret.
Skal medarbejderperspektivet
tilgodeses mere i det strategiske
arbejde på sygehuset?
Den vigtige del for medarbejderne er, at
den daglige ledelse synliggør, hvilke mål
afdelingen har, og hvilke værdier, man
arbejder ud fra. Og at lederen sørger for
at lytte til og tage imod de mange forslag,
der kommer fra medarbejderne. Der skal
skabes noget ejerskab til det strategiske
arbejde – ikke ved at medarbejderne skal
kende alle de tekniske termer, men ved at
de kan se en nytte i arbejdet i dag samtidig
med, at de kan se deres indsats som
en del af en helhed, der konstant udvikles.
Tekst Kit Krogh-Christensen | Foto Tonny Foghmar

Lempelse af reglerne
for mobiltelefoni
I slutningen af august trådte
de nye regler for mobiltelefoni på
Skejby Sygehus i kraft. Med disse
fulgte en lempelse af de tidligere
regler, der helt forbød patienter, pårørende
og personale at medbringe
en tændt mobiltelefon på sygehuset.
Vis Vis hensyn hensyn med med
mobilen mobilen
På grund af risikoen for at mobiltelefoners
radiobølger påvirker det medicinske apparatur,
er det naturligvis stadig forbudt
at have en tændt telefon med sig ude på
afdelingerne. Men i venteværelser til ambulatorier,
i Hovedkorridoren, Forhallen,
Kantinen, Administrationen, Auditorierne
og på Patienthotellet, må man gerne have
telefonen tændt og tale i den. Skulle man
mod forventning møde en patient med
medicinsk apparatur et af disse steder,
skal man holde en afstand på mindst tre
meter til apparaturet.
Der er udarbejdet en pjece om de nye
regler, og der er produceret klistermærker,
der er sat op overalt på sygehuset, så
man kan se hvilke regler, der gælder, dér
hvor man er.
De nye regler er skrevet ind i sygehusets
patientinformation og på nyhederne på
Skejby.dk, ligesom der er udsendt
en pressemeddelelse.
Ingen ændringer
Der har imidlertid været frygt for, at
lempelsen vil medføre megen forvirring
på sygehuset, og at det totale
Skilte på Skejby Sygehus
Sluk mobiltelefonen
Sluk mobiltelefonen
Tekst Kit Krogh-Christensen | Foto Tonny Foghmar
Her er mobiltelefon tilladt,
Her men er mobiltelefon den skal være slukket tilladt,
på afdelingerne
men den skal være slukket
på afdelingerne
forbud ville være nemmere at håndhæve
end de nye regler. På afdeling Y2 oplyser
afdelingssygeplejerske Trine Madsen, at
reglerne ikke har ændret på meget:
„Vi har hængt dem op på opslagstavlerne
inde på stuerne, og fortalt patienterne
og de pårørende hvor på afdelingen, de
må ringe. Men der ringes stadig væk fra
stuerne, så det har sådan set ikke ændret
så meget,“ siger Trine Madsen.
Hos portørerne har man ikke mærket nogen
markant forskel fra tiden med totalt
forbud:
„Jeg har ikke fået nogen meldinger på,
at der skulle være mere forvirring eller
større problemer med at håndhæve reglerne
på grund af lempelsen. Generelt ser
vi folk ringe meget rundt omkring, og det
er et fælles ansvar for alle ansatte – ikke
bare portørerne – at påtale dette,“ siger
chefportør Morten Møller.
I venteværelset
I venteværelset
er mobiltelefon tilladt,
er men mobiltelefon den skal være tilladt, slukket
i resten af ambulatoriet
men den skal være slukket
i resten af ambulatoriet

Grøn ros til Skejby Sygehus
Skejby Sygehus får ros i et eksamensprojekt
om samspillet mellem
natur og mennesker, og hvordan man
kan benytte det i sygdomsbehandlingen.
Projektet stammer fra Dansk Center
for Jordbrugsuddannelse, hvor Bettina
Østergård Fisker har skrevet det
som sit endelige eksamensprojekt.
I forbindelse med sit arbejde har hun
besøgt en række sygehuse, heriblandt
Skejby Sygehus.
Og hun skriver positivt om det:
24 gårdhaver
„Noget af det, der er bemærkelsesværdigt,
er, at man faktisk kan se ud på natur eller
haver, næste uanset hvor man befinder sig
på sygehuset. Der er rigtigt mange store
vinduer, og imellem mange af afdelingerne
er der beplantede gårdhaver. Faktisk er
der hele 24 gårdhaver på Skejby Sygehus.
Gårdhaverne består af bunddækkende
planter, busketter, solitære træer, udluftningsskakter,
hække, belægninger i form
af stier og terrasser. I nogle gårdhaver er
der også skulpturer, bænkesystemer, skraldespande,
bassiner og legeredskaber.
Det er ikke i alle gårdhaverne, der
står noget og blomstrer på nuværende
tidspunkt, men der er alligevel noget
spændende at se på. Bunddække og
busketter dækker tæt og er for det meste
holdt i sjove, men organiske former. Stier
snor sig igennem anlæggene og danner
små kunstværker i sig selv. Nogle stier er
af grusbelægning, andre af fast belægning.
Træer er nu i en højde, så det grønne
bliver meget nærværende også på 1.
etage, idet det er lige udenfor vinduerne
og meget tæt på. Træerne gør også, at
man ikke kan iagttage en hel gårdhave fra
et vindue, men får en ny udsigt fra næste
vindue.
Vandkunst
I gårdhaven med legepladsen er der kun
nogle få, men forholdsvis lette træer. Til
gengæld er der mange hække, der rumopdeler
arealet, og der er rig mulighed for
at lege skjul (i hvert fald hvis 1.etage ikke
blev taget med). I mange af haverne er
der brugt sten. Nogle steder er de brugt i
forbindelse med vandkunst, andre steder
er de brugt til at bryde en belægning eller
en sti, og endelig er de i en have brugt
som et kunstværk i sig selv i form af en
lang rektangel belagt med piksten brudt
af enkelte store kampesten.“
Bettina Østergård Fisker har dog også
forslag til forbedringer:
„Mht. Skejby Sygehus er der overalt meget
let udsyn til haver eller naturområder.
Men hvor var det svært at komme ud i
dem. Der var meget få døre, og en del af
dem var låst.“
Sygehusledelsen oplyser, at grunden
til at dørene til haverne er låst er, at
besøgende udendørs ville kunne se ind
til patienter, hvilket naturligvis ikke er
acceptabelt.
Tekst Lars Elgaard Pedersen | Foto Info-arkiv

„ Der er aldrig
to ens nætter“
Tekst Kit Krogh-Christensen | Foto Tonny Foghmar

At arbejde om natten slider på
kroppen, på sjælen og på familien.
Alligevel er der også gode ting ved
de sene vagter, mener sygeplejerske
Karina Sams og social­ og sundhedsassistent
Anette W. Jensen, der begge
arbejder over 300 timer om natten
hvert år. Tag med dem på nattevagt
på afsnit C1 – hvor den ene nat
aldrig ligner den anden.
23.00
Der er mørkt og stille udenfor Skejby
Sygehus‘ hovedindgang denne mandag aften,
da sygeplejerske Karina Sams møder
til sin nattevagt klokken 23.15. Forhallen,
der tidligere på dagen summede af
aktivitet, ligger øde hen, mens Karina glad
og veloplagt skridter afsted mod afsnit
C1, hvor hun sammen med social­ og
sundhedsassistent Anette W. Jensen skal
sørge for, at de indlagte patienter – og
de akutte, der måtte støde til – kommer
bedst muligt igennem natten.
Afdeling C tager sig blandt andre af kroniske
dialysepatienter og er disse patienters
stamafdeling. Så selv om patienterne fejler
noget, der ikke har noget med dialyse
at gøre, og de vanligvis skulle behandles
andetsteds, så er det her, de bliver
indlagt. Det betyder, at der er en enorm
bredde i patientgruppen.
Lyset er dæmpet på hele afsnit C1. Der
er til gengæld tændt fyrfadslys rundt
omkring, så man kan se, hvor man går,
samtidig med at det bløde lys skaber
hygge og stilfærdig aftenstemning.
„Det er ikke godt med for meget kunstigt
lys, især ikke om natten. Så det gør vi meget
ud af at undgå. Vi kan jo ligeså godt
tænke forebyggende“ siger Karina med
en hentydning til formodningen om, at
kvinder med natarbejde har større risiko
for at udvikle brystkræft på grund af nedsat
melatonin produktion, når kroppen
udsættes for kunstigt lys om natten.
Hun og Anette sidder i frokoststuen sammen
med personalet fra aftenvagten og er
i fuld gang med rapporten. Sammen gennemgår
de patienterne. Anette og Karina
noterer og stiller spørgsmål.
23.45
Denne nat tyder umiddelbart på at
blive stille. Der er plads til 20 patienter
på afsnittet, men i aften er der kun 13
indlagte. Men man skal aldrig gå ud fra, at
der bliver stille på C1:
„Vagterne er aldrig ens, og der er altid
noget, man bliver overrasket over. Der
kommer som regel akutte patienter. Og et
lavt antal patienter er ikke ensbetydende
med en stille vagt; det kommer helt an på
patienternes sygeplejemæssige problemstilling,
og om der er døende og pårørende,“
forklarer Karina.
Langt størstedelen af PD­patienterne
anvender natdialysemaskine, der lukker
p­dialysevæske ind og ud af bughulen på
patienten, mens vedkommende sover, via
et p­dialysekateter, der er opereret ind
i bughulen. Nu bimler klokkerne rundt
omkring, og Karina og Anette går ud på
den første af nattens tre faste runder. De
tjekker om droppene løber, og dialysemaskinerne
kører tilfredsstillende. Flere
steder skal der også snakkes lidt.
Karina blev uddannet sygeplejerske i 1999
og har været på Afdeling C i forskellige
funktioner siden da. Hun er glad for afdelingen
og for arbejdet, men hun er ikke
begejstret for nattevagterne:
„Dem tager man med, men det er da ikke
dem, der fik mig til at blive sygeplejerske.
Man kan godt mærke ens krop stritter lidt
imod. Der er en søvntrang, som påvirker
én mentalt. Det er jo nogle fysiologiske
ting, som man ikke kan undgå – nogle
reaktioner, der kommer, når man vender
op og ned på døgnet. Kroppen kommer
ligesom i uorden, og det er vel en naturlig
reaktion,“ siger hun.
På afdelingen er det tilladt at tage en
powernap på nattevagten, men det gør
hverken Anette eller Karina:
„Det virker for nogen, men mig gør det
bare kuldskær og irritabel, så det duer
ikke“, siger Karina.
01.00
Den første runde er afsluttet. De fleste
patienter er faldet til ro. Karina går ind på
kontoret for at lave journalarbejde, mens
Anette går ud i skyllerummet for at gøre
urinprøver klar.
Rundt om hende står et hav af kander
med urin i alle mulige farver. Hun tager
fem ml fra hver og hælder det op i to
prøveglas, som hun sætter væk, så de
er klar til at blive afhentet af portøren i
morgen tidlig.
„Jeg har haft nattevagter i 16 år. De første
år var jeg sygehjælper på plejehjem, men
så tog jeg uddannelsen til social­og sundhedsassistent,
og nu har jeg været her i
to år. Jeg holder meget af arbejdet – også
af nattevagterne. Men ens familie skal
være indstillet på, at man godt kan svinge
humørmæssigt,“ siger hun.
Telefonen ringer inde på kontoret hos Karina.
Der er måske en akut patient på vej.
Men det er ikke sikkert, patienten kommer
straks. Hvis vedkommende har det
meget dårligt, vil Falck sandsynligvis først
køre ham til Silkeborg Centralsygehus, der
er tættere på. Karina drøfter situationen
med forvagten, så han også er klar.
Hun er ved at være færdig med kontorarbejdet
og rejser sig fra skrivebordet. Også
her arbejder nattefolket med mindst mu­ >

ligt kunstigt lys. Kun skrivebordslamperne
lyser; ellers er der dunkelt overalt.
01.30
Karina går ind i medicinrummet og begynder
at gøre medicin klar til næste dag.
Det er blevet fast rutine på afdelingen, at
nattevagten doserer medicin til dagvagten,
eftersom arbejdspresset er meget højt fra
klokken 7 til 9 i dagvagterne.
Karina aflæser i MEM og fylder omhyggeligt
glassene i de to forskellige farver, der
signalerer, om det er til morgen eller middag.
Hun deler medicindoseringen ind i to
omgange i løbet af natten, så hun er sikker
på, at hun ikke mister koncentrationen
undervejs og kommer til at lave fejl:
„Det skal man selvfølgelig også være ekstra
opmærksom på om natten, men lige nu
er jeg frisk og har det godt,“ siger hun.
Hun kaster et blik ud i gangen og mumler:
„Den akutte kommer vist ikke alligevel“.
02.00
Foreløbig har det været en rolig nat.
Anette tjekker, om depotet er fyldt op,
og vender de patienter, der har behov for
hjælp til det.
Et par urolige patienter vandrer rundt på
gangen. De får lidt at drikke og en lavmælt
snak. En kvindelig patient sover dårligt
– døren ind til hende står på klem, og hun
ligger med hovedet på sengehesten og
kigger ud på gangen. Karina og Anette slår
ofte et slag ind til hende, når de passerer
døren – aer hende på hovedet og lader
hende vide, at hun ikke er alene.
„Der er mange gode oplevelser knyttet til
nattevagten. Her er en anden stemning og
ro. Man kommer også ind på livet af hinanden
på en anden måde – både patienter
og kolleger. Det er typisk her, de store betroelser
kommer, fordi der er en intimitet
i natten. Det sætter jeg stor pris på, også
selv om det er hårdt,“ siger Karina.
03.15
Anette og Karina går ud på nattens anden
runde. Den tager cirka en time, og består
hovedsageligt af at tale med de patienter,
Tekst Kit Krogh-Christensen | Foto Tonny Foghmar
der ikke kan sove, måle blodsukker, skifte
bleer og vende de patienter, der ikke kan
vende sig ved egen hjælp.
Så er det tid til en bid brød i frokoststuen.
Maden bliver stillet på bordet og natsygeplejersken
fra C2 kigger ind og spiser
sammen med de andre.
„Noget, der er tankevækkende ved disse
nattevagter er, at det er meget svært at
leve sundt i forbindelse med dem – og det
er ellers i de perioder, man bør leve sundest,
fordi vagterne tærer på kroppen. Det
er svært at få til at passe sammen. Søvnen
bliver ødelagt, og man får ikke motioneret.
Man spiser heller ikke normalt,“ siger
Karina.
5.00
Den akutte patient kommer. Det er den
72­årige Svenn, som har akut bughindebetændelse.
Han har været omkring
Silkeborg Centralsygehus og fået noget
smertestillende.
Karina taler beroligende med ham, mens
hun sætter behandling i gang:
„Så, nu hænger jeg posen op her, så vi kan
skylle alle bakterierne ud af din bughule,“
siger hun, mens hun kobler en pose med
p­dialysevæske til Svenns kateter.
Svenn og hans kone varetager normalt
hjemme­natdialyse og følges rutinemæssigt
i PD­ambulatoriet hver sjette uge.
Karina gør et notat om, at der skal gives
oplysninger til Svenns kontaktsygeplejerske
om, at han nu er indlagt med bughindebetændelse.
Svenn selv er glad for at være på C1, hvor
han er kommet med jævne mellemrum,
siden han fik konstateret nyreinsufficiens.
„P­dialysen er dejlig – det er så smart, at
man kan klare det selv om natten. Men nu,
hvor der er problemer, er jeg meget glad
for at være her. Det er trygt. De er dygtige
og tager sig godt af mig“, siger han.
06.00
Det lysner udenfor. Afdelingen vågner.
Der ringes på klokkerne, portøren henter
urinprøver, rengøringspersonalet møder,
lyset tændes på gangen. I patienternes
spisestue står der glas og kaffekopper klar
til morgenmaden.
Karina skriver i de sidste sygeplejejournaler,
mens Anette vasker patienter, der skal
tidligt op til undersøgelse eller behandling
på andre afdelinger.
„Det har været en dejlig nat. Relativt
stille,“ konkluderer Anette.
07.00
Karina har gang i rapporten med dagholdet.
Der er ingen tegn på træthed hos
hverken hende eller Anette. Efter rapporten
kigger hun rundt for at se, om der er
spørgsmål hos kollegerne. Så smiler hun
og siger
„Det var vist det.“
Anette kigger forbi og siger tak for i nat
og god vagt. „Sov godt“, lyder det fra
dagholdet.
„Jo tak, og go´vagt.“
Og så går Karina og Anette hjem. Men de
ses igen i aften. Så er det tid til en ny nat
på C1 – og det er aldrig til at vide, hvad
der sker.

Over 400 medarbejdere har
krav på helbredsundersøgelse
Medarbejdere med meget natarbejde er mere udsatte for helbredsproblemer end deres
kolleger i dagvagter. Derfor har de, der arbejder mere end 300 natlige timer om året, krav
på helbredsundersøgelser med regelmæssige mellemrum. Undersøgelserne skal hjælpe
arbejdspladsen og medarbejderne med at forebygge dårlig trivsel og sygdom
Alene blandt plejepersonalet har over 400
medarbejdere på Skejby Sygehus ret til en
helbredsundersøgelse med regelmæssige
mellemrum. Det viser en forespørgsel til
afdelingerne, arbejdsmiljøkoordinator
Helle Lehmann har sat i værk.
Det er et EU­direktiv, der dikterer arbejdspladser
at tilbyde helbredsundersøgelserne.
Baggrunden er, at natarbejde giver
øget risiko for dårligt helbred. Man kan
blive mere syg, mere stresset og mere
uligevægtig – så det er altså både fysikken
og den psykiske del, der kan blive presset
for hårdt.
„Forebyggende helbredsundersøgelser
giver naturligvis ikke i sig selv bedre helbred.
Men de kan være med til at støtte
medarbejderne i deres forsøg på at holde
sig sunde og raske,“ siger Helle Lehmann.
Alle nyansatte, der skal arbejde over 300
timer i nattevagt årligt, får i fremtiden
tilbudt en helbredsundersøgelse, og
undersøgelsen tilbydes med to års mellemrum
til alle medarbejdere med over
300 timers natarbejde.
„Der er ingen tvang; dette er et tilbud. På
et sygehus er der ingen vej udenom nattevagter,
så vi må indrette os bedst muligt
og støtte medarbejderne i at passe på
dem selv. Vi skal også tilbyde tiltag som
eksempelvis powernapping på nattevagter,
og vi skal hele tiden overveje, om der
er arbejde, der kan udføres i dagtimerne
i stedet for i nattetimerne. Helbredsun­
dersøgelserne er altså et supplement til
den indsats, vi hele tiden gør,“ siger Helle
Lehmann.
EU­direktivet foreskriver ikke nogen bestemt
metode til helbredsundersøgelser­
ne, og næste skridt er at beslutte, hvilket
eksternt firma, der skal have opgaven med
at lave helbredsundersøgelser.
Helle Lehmann skønner, at tilbuddet træder
i kraft i løbet af det nye år.
Tekst Kit Krogh-Christensen

Lægesekretærerne
Lægesekretærerne er en travl og
uundværlig faggruppe på Skejby
Sygehus. Når alt bare fungerer, er en
vigtig årsag, at en lægesekretær har
fundet journalen frem, skrevet diktater
og skrevet breve samt ordnet alt,
hvad der ellers skal til, for at læger
og sygeplejersker kan udføre deres
arbejde sikkert og effektivt.
„Selv om teknologien vil overtage nogle
af lægesekretærernes opgaver, så er der
mangel på andre faggrupper og masser
af arbejde, f.eks. som EPJ­nøglepersoner,
kvalitetssikring af dataindtastning
og aflastning af afdelingsledere, som
lægesekretærerne vil kunne tage sig af.
Både patienter, pårørende og de øvrige
faggrupper har brug for, at nogle påtager
sig at binde tingene sammen og være den
røde tråd“, siger sygehusdirektør Villy
Helleskov.
Med mellemrum er der historier i pressen
om, at lægesekretærerne er stressede,
at de forlader jobbet, og at de er i fare
for at blive udslettet som faggruppe. Det
sidste er en decideret misforståelse, men
det er rigtigt, at lægesekretærers hverdag
er travl. Servicemål, akutte patienter
og travlhed i andre faggrupper betyder,
at der er meget, der skal nås, at der er
mange afbrydelser, og at tidsfristerne ofte
er korte. Og der er eksempler på lægesekretærer,
som har fået stress.
Stigende tendens
Sygefraværsstatistikken viser da også en
stigende tendens i lægesekretærernes sygefravær.
I 1. halvår af 2001 lå sekretærer
som samlet gruppe med et sygefravær på
3,51 % et pænt stykke under gennemsnittet
på Skejby Sygehus. I 1. halvår af 2005
var lægesekretærernes sygefravær oppe
på 5,52 %, hvilket placerer dem blandt faggrupper
med et højere sygefravær.
Tekst Lars Elgård Pedersen
Derfor er Ledende Lægesekretærråd,
Løn­ & Personaleafdelingen, Hovedsikkerhedsudvalget,
tillidsrepræsentanterne
og HK gået sammen om at arrangere en
række fyraftensmøder i efteråret 2005 og
foråret 2006 for lægesekretærer på Skejby
Sygehus om stress og arbejdsmiljø.
„Når vi nu har travlt, skal vi blive bedre til
at håndtere stress. Både så vi kan tage faresignaler
hos den enkelte alvorligt, men
også så vi kan blive bedre til at skelne
mellem at have stress og have travlt“,
siger ledende lægesekretær Majbritt Skov,
der er formand for Ledende Lægesekretærråd
på Skejby Sygehus.
„Det er stadig godt at være lægesekretær
på Skejby Sygehus, og jeg synes, vi har
muligheder for udvikling,“ siger hun.
Ved starten af sommeren 2005 var der
ikke ubesatte lægesekretærstillinger på
Skejby Sygehus.
Ny teknologi
tråd
er den røde tråd
Sygehusene i Århus Amt skal spare penge
i forbindelse med indførelse af ny teknologi,
for eksempel Elektronisk Patient­
Journal (EPJ). Der har været frygt for, at
hele besparelsen på Skejby Sygehus på 5
mio. kr. i 2005 og 15 mio. kr. fra 2006 ville
blive lagt på lægesekretærerne.
Nu har de fleste afdelingsledelser gennemført
besparelserne, og de er blevet
fordelt på alle faggrupper.
„Besparelserne gør ondt på alle faggrupper,
også på lægesekretærerne. Men det
er ikke vores indtryk, at hele besparelsen
er blevet væltet over på lægesekretærerne“,
siger Majbritt Skov.
Både de ledende sekretærer og Sygehusledelsen
forventer, at lægesekretærerne
også i fremtiden vil spille en vigtig rolle
på Skejby Sygehus, men opgaverne kommer
til at ændre sig.
„Lægesekretærerne er klar til at tage
nye opgaver og ikke mindst tværfaglige
opgaver har stor interesse. Dilemmaet er
i øjeblikket, at den nye teknologi (EPJ og
elektronisk talegenkendelse, red.) endnu
ikke er færdigudviklet, og det er derfor
ikke muligt for lægesekretærerne at
påtage sig flere opgaver for nuværende“,
siger ledende sekretær ved Billeddiagnostisk
Afdeling Anette Buch Fahnøe.
Lægesekretærerne på Skejby Sygehus’ mission:
At være tværorganisatorisk koordinator for
sygehusvæsenets brugere.

Drifts- og Serviceafdelingen
undersøger gener ved cykelstier
Cykelstierne ved Skejby Sygehus
er konstrueret med små omvendte
bump ved hver tværvej. Nu vil Drifts­
og Serviceafdelingen undersøge, om
de omvendte bump er til stor gene
for mange af sygehusets cyklende
medarbejdere. Og hvis de er, så skal
de udjævnes.
Siden Skejby Sygehus blev bygget i slutningen
af 1980´erne har cyklisterne på cykelstierne
ved Skejby Sygehus måttet bremse
ned og efterfølgende sætte tempoet op
igen på grund af de små nedkørsler, der
er ved hver tværvej ind til sygehusets
indgange. Igennem årene har Drifts­ og
Serviceafdelingen fået flere henvendelser
fra medarbejdere, der spørger, hvorfor
cykelstierne er anlagt på denne måde.
Synspunkter grebet i farten
„Det er for vanskeligt
at forcere de omvendte
bump på cykel, så jeg
er begyndt at springe
dem over!“
„I starten var det sejt at
komme op – nu har jeg
lært at sætte pris på de
omvendte bump!“
Nu vil servicechef Bent Graugaard have
undersøgt, om de omvendte bump opleves
som et stort problem for de medarbejdere,
der cykler til arbejdet.
„På den ene side er der et trafiksikkerhedsmæssigt
aspekt i det her. Cyklisterne
har vigepligt og disse bump kombineret
med de malede hajtænder får dem til
at sætte farten ned. På den anden side
må man gerne sætte spørgsmålstegn
ved tingene, og jeg vil ikke sige, at disse
cykelstier pr. definition er hensigtsmæssige,
som de er,“ siger servicechef Bent
Graugaard.
Derfor vil han gerne undersøge, om der er
mange medarbejdere, der oplever cykelstierne
som en gene i hverdagen.
„De omvendte bump?! – de
er rene opture!“
Ja,
Tegning Gitte Skovgård
„Hvis vi ser, at mange er generet af det, må vi
begynde en undersøgelse af mulighederne for at
udbedre stierne. Det vil jeg meget gerne kigge
nærmere på,“ siger Bent Graugaard.
Du kan give din opfattelse til kende ved at
udfylde nedenstående blanket, klippe den af og
sende den til Drifts­ og Serviceafdelingen, Ellen
Lønstrup.
Blanketten kan også printes ud på intranettet.
Cykelstierne ved Skejby Sygehus
jeg oplever de omvendte bump på
cykelstier som en stor gene i min hverdag
Antal gange jeg cykler
til og fra arbejdet om ugen ....................................
Yderligere kommentarer:
...........................................................................................
...........................................................................................
...........................................................................................
...........................................................................................
...........................................................................................
...........................................................................................
...........................................................................................
...........................................................................................
Udfyld blanketten og send den til
Ellen Lønstrup,
Drifts­ og Serviceafdelingen

Skejby Sygehus´
ny voldspolitik i anvendelse
Personalet på Afsnit T­Intermediær oplevede vold i den periode, hvor
Skejby Sygehus´ ny voldspolitik trådte i kraft. Forløbet viste, at politikken
er et godt og nødvendigt redskab. Men forløbet afslørede også behov for,
at afdelinger og afsnit drøfter voldspolitikken grundigt og sikrer, at den
er kendt af alle.

Mandag morgen møder jeg efter ferie.
Da jeg træder ind i afdelingen, bliver jeg
mødt af to kolleger, som straks beder
mig gå ind på et af vores sengeafsnit. En
kollega har om fredagen været udsat for
vold fra en indlagt patient.
Jeg går ind i afdelingen og finder min kollega.
Vi sætter os. Hun er synligt påvirket,
ryster lidt og sitrer i stemmen, da hun
fortæller om hændelsen.
„Jeg sad på sengekanten og pludselig slog
han mig med sin knyttede næve i ansigtet.
Jeg ringede alarm, og fire andre kolleger
kom og hjalp med at holde patienten. Jeg
sad med is på kinden i halvanden time.
Ingen vidste, hvad de skulle gøre, og du,
Connie, havde ferie.“
Hun får tårer i øjnene, og jeg forsøger at
berolige og blot være til stede. Mens jeg
er hos min kollega, kommer min oversygeplejerske,
som også lige er kommet tilbage
fra ferie og ligesom jeg lige har hørt
om sagen. Vi enes om at lave en skadesanmeldelse
straks. Hverken min kollega,
oversygeplejersken eller jeg selv er i tvivl
om, at der er behov for krisehjælp fra en
professionel.
Tankerne flyver gennem mit hoved: „Hvorfor
reagerede mine kolleger tvivlende på,
hvad der skulle ske ved sådan en hændelse?
Hvorfor fandt ingen voldspolitikken
frem? Hvad skulle jeg som sikkerhedsrepræsentant
have gjort anderledes i forhold
til at implementere voldspolitikken i
afdelingen?
Ny politik trådt i kraft
I min ferie var den ny voldspolitik for
Skejby Sygehus trådt i kraft. Da jeg samme
mandag gik på min mail, kunne jeg
printe den ud. Desuden havde jeg det seneste
halve år selv deltaget i arbejdet med
at udarbejde en procedure i afdelingen for
posttraumatiske oplevelser. Proceduren
mangler endelig godkendelse i det lokale
LMU, men den har været drøftet i LMU og
ventes vedtaget i efteråret.
Jeg har været sikkerhedsrepræsentant i to
et halvt år, og siden Arbejdstilsynet besøgte
os sidste år, har vi haft en arbejdsmiljømappe
stående i hvert afsnit tilgængelig
for alle, jeg repræsenterer. I den mappe
fandtes – og findes nu – voldspolitikken
for Skejby Sygehus.
Men ingen af mine kolleger havde haft
fat i denne mappe. Hvorfor ved ingen
– og det er egentlig også sagen uvedkommende.
Voldspolitikken på Skejby Sygehus bakkes
op af en konkret aftale, der er indgået
med Dansk Krisekorps. Aftalen medfører,
at man kan rekvirere psykologhjælp til en
voldsramt medarbejder, og hjælpen kommer
så med ganske kort tids varighed.
Denne morgen beslutter vores oversygeplejerske
og jeg – i samråd med arbejdsmiljøkoordinator
Helle Lehmann – straks
at rekvirere hjælp til min kollega. Hun får
hjælpen, og er efterfølgende glad for den.
Men hun ville naturligvis gerne have haft
den før.
Implementering er vigtig
Min kollega har det heldigvis langt bedre
nu. Og vi har i afdelingen lært meget af
forløbet, som vi gerne vil dele med resten
af sygehuset: At vedtage en ny, vigtig
politik er ikke nok i sig selv. Den skal implementeres
ordentligt ude på de enkelte
afdelinger.
Dét som, vi har erfaret på afdelingen, er
utroligt vigtigt er, at vi får tid og lejlighed
til at drøfte voldspolitikken og den
procedure, der følger med. Den enkelte
afdeling skal simpelthen sikre, at alle
medarbejdere kender til politikkens eksistens.
At forvente at alle kender proceduren
til bunds, er nok for meget forlangt.
Men de skal vide, at den eksisterer, så
de kan finde og bruge den, når det er
nødvendigt.
Her på afsnittet har vi besluttet at lave et
ultrakort sammendrag af proceduren:
1. Tal med kolleger straks
2. Kontakt sikkerhedsrepræsentant/daglig
sikkerhedsleder/afdelingsledelsen
3. Vurder om psykologhjælp er vigtig her
og nu
4. Kontakt Dansk Krise Korps
5. Anmeld ulykken.
Denne „opskrift“ skal ligge i laminerede
lommer ved alle afsnittets telefoner, så
alle kan se dem – altid.
Afsnit laver egen politik
Derudover overvejer vi den samme model,
som de har på Psykiatrisk Hospital,
hvor de overordnet benytter Århus Amts
voldspolitik – men hvor det enkelte afsnit
udarbejder deres egen „underpolitik“.
Det skyldes blandt andet, at deres klientel
varierer meget fra afsnit til afsnit – og det
har den indlysende fordel, at de enkelte
afsnit får drøftet, hvor deres grænser er,
og hvilke regler, de mener, skal gælde.
På den måde sikres, at medarbejdere har
kendskab til politikken og handler ud fra
en fælles forståelse af problematikken.
Vi er altså nu i fuld gang med at implementere
politikken på afsnittet. Desværre
foranlediget af en konkret episode. Jeg vil
gerne opfordre andre til også at få gang
i implementeringen. Meget gerne, inden
der udspiller sig en konkret voldsepisode.
Vi kan ikke helt undgå vold på vores
arbejdsplads, desværre. Men voldspolitikken
er et fremragende redskab for sygehusets
personale, både når det handler
om at forebygge vold og om, hvad der
skal gøres, når volden alligevel sker. Det
kræver bare, at vi alle kender den – og det
er den store udfordring lige nu.
Tekst Sikkerhedsrepræsentant Connie Overgaard, Afdeling T-Intermediær | Foto Tonny Foghmar

Opråb!
Revyen 2006
Det er ved at være tid til de indledende
øvelser til Skejby Revyen som afholdes
uge 13 –14, 2006. Vi vil derfor gerne invitere
alle interesserede til info­møde
i IT­afdelingens mødelokale tirsdag den
11. oktober kl. 19.30.
Vi håber meget at se en masse festlige
mennesker, både nogen vi kender fra
tidligere revyer og også „nye ansigter“.
Vi har etableret en ny styregruppe og skal
nu have skrevet en masse revy­tekster,
sange, øvet osv. Flere af jer går måske
rundt med nogle idéer og ved at møde
op kan I være med til at sætte jeres præg
på næste års revy.
Igen i år skal der bruges folk til sang, folk
på scenen, folk bag scenen, og eftersom
det drejer sig om at have det sjovt med at
lave revy er alle velkomne uanset erfaring,
baggrund eller udseende.
Vi håber at se så mange som muligt, og
skulle der være spørgsmål til revyen, kan
I henvende jer til nedenstående:
Anette Sejr (6880)
Helle Larsen (6860)
Morten Smerup
Henrik Halle (8561)
Foto Informationsafdelingens arkiv

Har du styr på
håndhygiejnen?
Besvar nedenstående fire spørgsmål,
begrund dine svar og deltag i konkurrencen
om spændende gaver.
Er du i tvivl, kan du læse svarerne i den kliniske
retningslinie for almen håndhygiejne eller
e­læringsprogrammet for almen håndhygiejne.
Aflever besvarelserne i kassen
med skiltet „Konkurrence“
som er placeret i personalekantinen,
senest fredag den 28. oktober 2005 kl. 11.30.
Vinderne vil blive udtrukket
fredag den 28. oktober kl. 12.
Det er kun begrundede svar, der er med i
konkrrencen om T­shirts, penalhuse og gavekort
fra Sportmaster.
Hvis du ikke vil klippe i bladet, kan du udskrive
en kopi af denne side fra Intranettet eller
tage en fotokopi.
Hygiejne-konkurence
Spørgsmål 1
Må du have direkte patient kontakt når du har et friskt, rent
og sår på hånd eller håndled?
Ja Hvorfor ......................................................................
..................................................................................
Nej Hvorfor ikke ..............................................................
..................................................................................
Spørgsmål 2
Er det korrekt KUN at udføre hånddesinfektion, hvis du har
synlig forurening på hænder og håndled?
Ja Hvorfor ......................................................................
..................................................................................
Nej Hvorfor ikke ..............................................................
..................................................................................
Spørgsmål 3
Er det korrekt at bære ringe og/eller ur når du har patient
kontakt?
Ja Hvorfor ......................................................................
..................................................................................
Nej Hvorfor ikke ..............................................................
..................................................................................
Spørgsmål 4
Desinficerer du dine hænder og håndled med håndsprit inden
du tager ikke­sterile handsker fra handske­dispenseren?
Ja Hvorfor ......................................................................
..................................................................................
Nej Hvorfor ikke ..............................................................
..................................................................................
Navn: .......................................................
Afsnit: .....................................................

siden sidst
1
1. Kristjars velkomstreception
Omtrent 200 mennesker bød fredag den
12. august cheflæge Kristjar Skaajaa
velkommen i hans nye job. Talerne stod i
kø hele eftermiddagen, og der var mange
pæne ord om cheflægen.
Nogle af dem stod formanden for Århus
Amts sundhedsudvalg Carl Johan Rasmussen
for:
„Du er godt rustet til opgaven. Du er
fagligt og personligt højt respekteret på
Skejby Sygehus. Som menneske er du
åben, imødekommende og engageret
– og du har en stor gennemslagskraft.
På sundhedsudvalgets vegne byder jeg
dig velkommen. Jeg er sikker på du vil
supplere den øvrige ledelse godt, og at du
vil medvirke til fortsat at sikre en stærk
faglig profil for sygehuset,“ lød det fra
udvalgsformanden.
2. Byggeri af Retsmedicinsk Institut
Byggeriet til Retsmedicinsk Institut i sygehusets
sydøstlige hjørne bag Klinisk Mikrobiologisk
Afdeling begyndte i august.
For at komme i gang med byggeriet skulle
der først og fremmest flyttes 36.000 ton
jord, og det var de store maskiner, der
blev taget i brug. En fuldt læsset dumper,
som den på billedet, vejer ikke mindre
end 37 ton.
Jorden blev dumpet ved et jord­depot
bag Helikopterlandingspladsen og i et nyt
jord­depot bag Afdeling C.
Byggeriet skal være færdigt og klar til at
blive taget i brug i september 2007.
K1 og K3 slår sig sammen
Tekst Kit Krogh-Christensen | Foto Tonny Foghmar
2
Urinvejskirurgiske Sengeafsnit K3 og K1
ophørte med at eksistere den 1. september
2005. Nu er personalet samlet i
ét Urinvejskirurgisk Sengeafsnit med 28
senge fordelt på tre teams.
Baggrunden er, at Dagkirurgisk Afsnit
åbnede 6. september 2005, og mange af
Urinvejskirurgisk Afdelings patienter vil
fremover blive opereret i Dagkirurgisk
Afsnit. De tre teams i Urinvejskirurgisk
Sengeafsnit er:
„Blæreteam“ i det tidligere Afsnit K3 ,
hvor Birthe Bundgaard er teamets sekretær.
„Urologiteam“ i midtergangen i et
tidligere rygerum, hvor Hanne Kamp er
teamets sekretær.
„Prostatateam“ i det tidligere Afsnit K1,
hvor Lone Danielsen er teamets sekretær.
3. Sommerfest på A4
3
Humøret var næsten lige så højt som temperaturen
og sommersolen, da Børneafdeling
A4 holdt sommerfest for patienter og
pårørende den 15. august. Underholdningen
stod Jonglørgruppen Aroma, Cirkus
Krone og Anne og Aberne for. Og Århus
Brandvæsen leverede den store finale i
form af et ordentligt skumsprøjt.

Dagkirurgisk Afsnit åbnet
på Skejby Sygehus
Den 6. september åbnede Dagkirurgisk
Afsnit (DKA) på Skejby Sygehus. DKA
kommer organisatorisk til at høre under
Anæstesiologisk­Intensiv Afdeling, men
skal varetage operationer for alle kirurgiske
afdelinger på Skejby Sygehus.
Patienter, som skal have foretaget mindre
kirurgiske undersøgelser og indgreb på
Skejby Sygehus, vil fremover kunne blive
behandlet på Dagkirurgisk Afsnit, der
ligger ved Indgang 11 under de nye Mor­
Barn Afsnit Y1 og Y2.
Når Dagkirurgisk Afsnit er fuldt udbygget
vil alle kirurgiske afdelinger på
Skejby Sygehus foretage undersøgelser og
operationer på Dagkirurgisk Afsnits fire
operationsstuer, men allerede i september
begyndte afsnittet forsigtigt på to af de
fire operationsstuer.
Det bliver i første omgang kirurger fra
Gynækologisk­Obstetrisk Afdeling Y og
Urinvejskirurgisk Afdeling K, der kommer
til at operere på Dagkirurgisk Afsnit.
Urinvejskirurgerne skal lave kikkertundersøgelser
af urinveje og blære (cystoskopier)
og lave dialyseadgang på patienter
med nyresvigt.
Mindre kirurgiske indgreb
Gynækologerne skal til at starte med
lave mindre kirurgiske indgreb i skeden,
udskrabninger, kikkertoperationer i livmoderhulheden,
keglesnit på livmoderhalsen
og operationer for nedsynkninger. Fra
1. oktober bliver der desuden foretaget
aborter og lavet kikkertkirurgi i bughulen.
Dagkirurgiske afsnit på sygehuse har
ifølge en rapport fra Evalueringscenter for
Sygehuse fra år 2000 adskillige fordele.
2006 – tid til
arbejdspladsvurderinger
I løbet af foråret 2006 skal samtlige afsnit
på Skejby Sygehus udarbejde arbejdspladsvurderinger
(APV´er) og arbejdsklimaundersøgelser
(AKU´er).
Arbejdet vil foregå hen over foråret, hvor
den enkelte afdeling tager fat på arbejdet
med små to måneders mellemrum.
Arbejdet vil blive understøttet af skriftligt
materiale samt to store auditoriemøder
henholdsvis den 12. og den 27. oktober.
Her anbefales det, at alle afsnit deltager
med mindst en leder og en medarbejderepræsentant
– samt at alle funktionsledere
med personaleansvar deltager.
„Det er en særdeles krævende proces, der
skal i gang,“ siger arbejdsmiljøkoordinator
Helle Lehmann.
I løbet af efteråret vil sygehusledelsen,
når den kommer rundt til de enkelte
afdelingsledelser, have specielt fokus
på afdelingernes arbejdsmiljøarbejde
og deres arbejde med at relatere det til
strategiarbejdet.
Først og fremmest „sygeliggøres“ patienterne
mindre ved et kortere behandlingsforløb,
ligesom de også aktiveres bedre.
Derudover følger flere fordele, hvad angår
planlægning og økonomi: Operationsprogrammet
forstyrres ikke af akutte indgreb,
og der opstår en særlig kultur blandt
medarbejderne, der indebærer, at alle
procedurer udføres på kortest mulige tid,
fordi medarbejderne føler fælles ansvar.

Masteruddannelse i
kardiovaskulær teknologi er begyndt
En ny, fremtidssikret udgave af
perfusionistuddannelsen er skudt
i gang. Forskningen er styrket,
ambitionerne er høje og målet
– det er internationalt.
14 studerende fra Danmark, Sverige,
Norge og Island samledes første gang den
5. september for at begynde deres masteruddannelse
i Kardiovaskulær Teknologi på
Skejby Sygehus.
Masteruddannelsen er „2. generation“ af
perfusionistuddannelsen, der så dagens
lys i 1995, og som – kort fortalt – var en
uddannelse, hvor de studerende blandt
andet lærte at betjene en hjerte­lungemaskine
i forbindelse med åben hjertekirurgi.
Men allerede få år efter oprettelsen, stod
det klart, at perfusionistuddannelsen
havde brug for en justering som følge af
den rivende udvikling, der er inden for
hjertekirurgien.
„Vi kunne hurtigt se, at der ikke ville blive
ved med at være behov for det samme antal
perfusionister. Derfor ledte vi efter den
rette form at videreføre uddannelsen i,“
siger forstanderen for Den Skandinaviske
Skole for Kardiovaskulær Teknologi, den
tidligere Perfusionistskole, Hans Nygaard.
Ny bekendtgørelse
Muligheden kom med den ny bekendtgørelse
om masteruddannelser i 2002.
Bekendtgørelsen gjorde det muligt at
løfte perfusionistuddannelsen op på et
højere niveau, hvor den blev indplaceret i
det universitære system og i modsætning
til tidligere blev formelt kompetencegivende.
Samtidig gav den nye universitetslov
sygeplejersker bachelorstatus og dermed
adgang til en række nye uddannelser,
og netop det var vigtigt, eftersom der var
mange sygeplejersker blandt Perfusionistskolens
elever.
„Ændringerne var som en appelsin i
turbanen for os. Vi udarbejdede et forslag
til en masteruddannelse, der sikrer, at de
studerende ikke bare kan betjene hjertelunge
maskine, men at de også vil være i
stand til at sætte sig ind i og benytte de
nye muligheder, udviklingen vil medføre.
Derudover – og dette er især vigtigt – vil
de være i stand til at deltage i den forskning,
der bringer os de nye hjælpemidler.
På den måde er uddannelsen fremtidssikret,“
siger Hans Nygaard.
Differentieret undervisning
Tekst Kit Krogh-Christensen | Foto John Kristensen
Der er flest sygeplejersker og ingeniører
på uddannelsen, og det kræver en form
for differentieret undervisning. Allerede
før uddannelsen gik i gang, sendte Hans
Nygaard breve med læsepensum til de studerende:
Matematik til sygeplejerskerne
og fysiologi til ingeniørerne. På den måde
sikrede han sig, at der var et vist niveau
fra begyndelsen.
Al undervisningen foregår på engelsk, når
der er elever, der ikke forstår „skandinavisk“,
og målet er da også på sigt at etab­
lere en internationalt konkurrencedygtig og
attraktiv uddannelse:
„Det niveau, vi har lagt, er højt, og jeg er
ikke bange for at sige, at det her tilbud er
et af de bedste på området. Vi håber, at
uddannelsen vil tiltrække studerende fra
resten af Europa, ikke bare Skandinavien.
Især i de nye østlande, der ikke selv har en
tilsvarende uddannelse, vil det være oplagt
at der kan komme studerende fra,“ siger
Hans Nygaard.
Uddannelsens opbygning
• Uddannelsen tager to år
• Eleverne deltager i fire moduler
af seks ugers varighed
• Modul 1, 2 og 3 består af tre
kurser
• Hvert modul afsluttes med en
eksamen
• I 4. modul udarbejder de
studerende deres endelige
masteropgave
Masteruddannelsen udbydes i
fællesskab af
• Århus Universitet
• Århus Universitetshospital,
Skejby Sygehus
• Ingeniørhøjskolen i Århus

Vejret viste sig fra den bedste side,
da omtrent 200 medarbejdere fra Skejby
Sygehus deltog i DHL Stafet og DHL Walk
i Mindeparken den 16. august.
Efterfølgende var der optaget overalt ved
de teltpladser, sygehusledelsen havde
købt for, at der var en base for medarbejderne.
Her nød de deltagende indholdet
af deres velfortjente madkurv – og det
afsluttende festfyrværkeri.
„Stemningen var dejlig, og det var en god
oplevelse for alle. Forhåbentlig fortsætter
vi med noget tilsvarende næste år,“ siger
fysioterapeut og HMU­medlem Kirsten
Ægidius, som også har koordineret sygehusets
deltagelse i arrangementet.
I alt cirka 16.000 deltog i begivenheden.
200
medarbejdere
løb og gik
Tekst Kit Krogh-Christensen | Foto John Kristensen

Specialisering giver større behov
for undervisning i forflytning
De specialiserede opgaver på Skejby
Sygehus stiller i stadigt stigende
grad nye krav til personalet. Det
gælder også, når det handler om
forflytning af patienter. Derfor
bliver der nu tilbudt ekstra kurser
og personlig vejledning hos ergonomisk
konsulent.
Tekst Kit Krogh-Christensen | Foto Tonny Foghmar
Ergonomisk konsulent Birgitte Strøbeck Pedersen med Røntgenafdelingens forflytningslagen
Forflytning er ikke bare forflytning
– opgaven og metoden varierer meget
fra afdeling til afdeling på sygehuset. Det
skyldes specialiseringen på sygehuset, og
i fremtiden venter en stor organisatorisk
øvelse med at få uddannet det relevante
plejepersonale i lige netop den type forflytning,
de får brug for på deres afdeling
og med deres patientgruppe.
„Skejby Sygehus har meget forskellige
patienter. Og en patient på Afdeling Y
skal ikke nødvendigvis forflyttes på samme
måde som en patient på Afdeling K.
Derfor skal plejepersonalet have forskellig
undervisning i forflytning – også selv
om forflytningens grundprincipper er de
samme,“ siger arbejdsmiljøkoordinator på
Skejby Sygehus, Helle Lehmann.
Implementering er vigtig
Ergonomisk konsulent fra Arbejdsmiljøkontoret
i Århus Amt Birgitte Strøbeck
Pedersen står p.t. for undervisningen,
idet sygehusets faste ergonomiske konsulent
Katrine Schimmelmann er på barsel.
Undervisningen foregår på forskellige
måder: Enten ved traditionelle kurser
eller ved at Birgitte Strøbeck Pedersen
tager på besøg på afdelinger, følger
arbejdet og kommer med gode råd til,
hvordan forflytningsmetoder­ og rutiner
forbedres.

I dag er hun på besøg i Billeddiagnostisk
Afdeling, hvor de i flere år har afprøvet og
videreudviklet et forflytningshjælpemiddel,
der stadig ikke fungerer helt tilfredsstillende.
Hjælpemidlet er et slags lagen, der bruges,
når patienter skal have taget røntgenbillede
af brystkassen. Uden hjælpemidlet
har personalet måttet løfte patienterne
ved hjælp af det almindelige lagen, når
den syv kilo tunge røntgenkassette skulle
skubbes ind under patienten. Men det nye
lagen har en lomme samt nogle stropper
til at trække i. Det betyder, at to medarbejdere
kan hive i stropperne på hver sin
side af sengen, mens en tredje skubber
kassettten på plads.
Tillidsmand og sygeplejerske på afdelingen,
Vibeke Dabelsteen, viser hjælpemidlet
for Birgitte Strøbeck Pedersen på en
seng ude på gangen.
„Det er en klar forbedring. Vi har et meget
belastende arbejde med tungt udstyr,
så det gælder om at lette arbejdsbyrden,
hvor vi kan,“ siger Vibeke Dabelsteen.
Patienten glider
Der er imidlertid en „bivirkning“. Det nye
lagen – der ligger på sengen under det
almindelige lagen, medfører, at patienten
glider ned i sengen. Afdelingsradiograf
Bente Nikolejsen kommer til og lægger
sig i sengen for at illustrere det. Vibeke
Dabelsteen og Birgitte Størbeck Pedersen
er enige om, at patienter altid glider ned
i sengen, men ved det nye lagen glider de
mere end normalt, er tilbagemeldingen.
Der synes at være to hovedproblemer. Det
ene er, at mange af de almindelige lagner
er så små, at de ikke kan nå ordentligt
rundt om sengen og dermed får patienten
til at glide. Det andet problem er materialet,
som det nye lagen er lavet af. Det
er meget glattere end madrassen, så det
almindelige lagen glider lettere – og det
samme gør patienten.
Løsningen findes ikke ved et enkelt besøg
på denne formiddag, så om hjælpemidlet
ender som en succes eller helt kasseres er
endnu uvist. Der bliver lavet ny aftale, om
at Birgitte skal komme igen, og se personalet
bruge hjælpemidlet. Derudover vil
hun kontakte producenten af lagnet for at
høre nærmere om, hvorfor det er så glat.
Og så vil hun ringe til de afdelinger på
andre sygehuse, der har gode erfaringer
med lagnet for at få fif derfra.
Normal opgave
„Der er mange forskellige opgaver på et
sygehus som dette. Men det her er en
ret normal opgave. Jeg kommer tit ud
for at se på en konkret procedure eller
et konkret hjælpemiddel, undersøge det
nærmere og så give anbefalinger i den ene
eller den anden retning,“ siger Birgitte
Strøbeck Pedersen.
Og denne opgave er også bare én af
mange på sygehuset. Der er mange andre
situationer, hvor medarbejdere skal rådgives,
og så er der kurser, der skal afholdes.
I foråret kunne afdelingerne sende ønsker
om rådgivning om eller undervisning i
forflytning. Det er endt med en lang ønskeliste
til den ergonomiske konsulent, og
den har afsløret, at der er brug for kurser
for mange medarbejdere. Arbejdsmiljøkoordinator
Helle Lehmann ser frem til, at
personalet kommer på kurser, men hun
understreger, at det ikke er noget, der går
hurtigt:
„Det er en stor organisatorisk øvelse at
få plejepersonalet på relevante kurser. Vi
kan jo ikke lukke hele afdelinger for at få
undervisning. Derfor skal der en udstrakt
grad af planlægning til for at få puslespillet
til at gå op. Og så skal indsatsen følges
op af arbejde ude på afdelingen, der
sikrer, at alle de fornuftige ting, medarbejderne
lærer, også bliver brugt,“ siger Helle
Lehmann.
Læs mere om forflytninger på www.forflyt.dk

Tillykke
25 års jubilæer
Udstilling i oktober
Martin Tørslev (maleri)
Den 31. august 2005
fejrede social­ og sundhedsassistent
Jørn Høj Madsen,
Sterilcentralen,
25 års jubilæum
Den 6. oktober 2005
fejrer social­ og sundhedsassistent
Lone Elisabeth Nielsen, A4
25 års jubilæum
Udstilling i november
Inge Dahl (maleri) og Tommy Astrup (papirflet)
Fernisering
Torsdag den 10. november kl. 15.30 er fernisering i
personalekantinen, hvor Inge Dahl vil fortælle om
sine billeder.
Tekst Kit Krogh-Christensen | Foto Tonny Foghmar
40 års jubilæum
Den 1. september 2005
fejrede bioanalytiker
Birgit troldborg,
Klinisk Mikrobiologisk Afdeling
40 års jubilæum
www.sundhed.dk/info/sks-kunst
Inge Astrup (papirflet)

Er du forberedt til
et liv i kørestol?
Lad os hjælpe dig med at få overblik
over dine pensions- og forsikringsforhold.
Kig ind i vores afdeling her på
Skejby Sygehus.
Husk, at det er GRATIS at skifte
til Sparekassen Kronjylland!
Skejby Sygehus afdeling • tlf. 86 78 48 99 • www.sparkron.dk
Aerobic/callanetic, styrketræning, fodbold,
solarium, bordtennis og dart
Henvendelse:
S.A.K. kontor, lokale C.1.132,
(På hovedkorridoren i kælderen ved
tværgang 6), tlf. lokal 6296
Mandag kl. 14.35 - 15.00
(indmeldelse/udmeldelse/nøgler)
Medlemsskab:
Kun for ansatte på Skejby Sygehus
Tilmelding:
Foregår ved personlig henvendelse
Festsange
personlige og sjove,
og de rimer, kan jeg love.
er det en TALE, du vil have,
kan jeg også en sådan lave.
Læser du dette, så giv mig et ring,
så jeg hurtigt kan komme i sving.
Pris: 225,­ excl. opsætning
Max. 14 dages leveringstid
Jytte Halborg,
Tlf. privat 8746 0604
E­mail: JYH@udd.aaa.dk

OverTryk
Stadig behov for indsats for bedre håndhygiejne
Hånddesinfektion er den billigste
enkeltstående faktor til at beskytte mod
sygehusinfektioner. Det er nemt at udføre,
det er hurtigt, og det har en plejende
effekt på huden. Det gælder bare om at
minde hinanden om at knappe kitlen, tage
ringe og ure af og bruge hånddesinfektionsmidlet.
Hvorfor gør vi det så ikke?
Indsatsen for en bedre håndhygiejne er
begyndt at bære frugt på Skejby Sygehus.
Målinger har vist, at håndhygiejnen er
blevet bedre (INTRYK nr. 3, august 2005),
og der er begrundet håb om at tendensen
fortsætter, når vi iværksætter en ny
kampagne i uge 43.
Men indsatsen for en bedre håndhygiejne
forløber ikke uden forhindringer.
Forsiden af INTRYK er Skejby Sygehus’
ansigt udadtil og skal vel som sådan
afspejle sygehusets mål og ønsker om omdømme.
På forsiden af INTRYK juni 2005
fremstilles imidlertid en patientsituation,
hvor en læge fremtræder iført uknappet
kittel med lange ærmer, privat trøje stikkende
ud nedenfor ærmekanten og med
armbåndsur.
Det kan undre, efter Skejby Sygehus i
snart to år har arbejdet på højtryk for at
fremme en korrekt håndhygiejne, og hvor
sygehuset blandt andet har vedtaget at
afkorte ærmerne på alle kitler, fordi hygiejnestandarden
anfører, at det ikke kan
lade sig gøre at udføre korrekt håndhygiejne
med lange ærmer.
Vi har oplyst om, hvor mange mikroorganismer,
der gemmer sig under ur og
Bagsiden på InTryk
er sygehusets skarpe debatforum.
Hvis du har et forslag til et emne, er du velkommen
til at kontakte redaktionen på sksinf@sks.aaa.dk.
Alle forslag er velkomne – hvad enten du selv gerne
vil skrive et indlæg eller bare har et forslag til et emne,
som andre kan skrive om.
ringe. Alligevel er der stadig nogen, der
mener, at det ikke er nødvendigt at tage
disse af, når man har med patienter at gøre.
Nu hvor indsatsen er ved at bære
frugt er det rigtig ærgerligt, at forsiden
af INTRYK juni 2005 signalerer det stik
modsatte.
Kampagne i uge 43
Men arbejdet for at forbedre håndhygiejnen
fortsætter. Der er ganske vist mange,
der mener, at kampagner ikke altid har
den tilsigtede virkning, men håndhygiejnekampagnen
her på Skejby Sygehus
har – som tidligere skrevet ­ allerede vist
effekt, så i uge 43 går det løs igen med en
ny kampagne.
Der vil komme til at forgå forskellige
events med hjælp fra hygiejnenøglepersonerne,
som vil køre rundt i afdelingerne
med kampagnevognen, hvor man kan få
testet sin evne til at udføre hånddesinfektion.
Vi vil teste dit ur og dine smykker
for mikroorganismer – hvis du af vanvare
ikke har fået dem af. Det samme vil foregå
i den store kantine i frokostpausen, hvor
der også vil være instruktionsvideo og
E­læringsprogram.
Der vil være konkurrencer med præmier,
og vi arbejder på at få hospitalsklovnene
til at indgå i kampagnen.
Kampagnen skal være med til at fastholde
fokus på håndhygiejnen, og vi håber, at
den igen vil medvirke til at få personalet
til at drøfte emnet og forholde sig til det.
Der er stadig mange holdninger, der vil
have godt af at blive diskuteret og luftet.
Men ikke kun personalet vil mærke
kampagnen. I forhallen vil vi introducere
en ny folder om håndhygiejne for
patienter og pårørende. Den indeholder
råd og anvisninger til, hvornår og hvordan
patienter og pårørende bør udføre
hånddesinfektion for at forebygge smittespredning
mellem patienter og deres
pårørende.
Håber på opbakning
Vi håber på stor opbakning fra lederne
på alle niveauer. Vi har brug for hjælp fra
hygiejnenøglepersonerne, og vi har brug
for at lederne går foran som gode eksempler.
Har man for eksempel uniform på? Er
den med korte ærmer, og er den knappet?
Hverken ure eller smykker hører til en
korrekt uniformsetikette; det bør også
huskes – ligesom det også er vigtigt, at
lederne medvirker til at sørge for, at medarbejdernes
fokus på emnet fastholdes.
Hvis vi virkelig vil noget med denne
kampagne for at styrke sygehushygiejnen
og reducere sygehusinfektionerne,
så kræver det en massiv opbakning fra
lederne, som i sidste ende har ansvaret
for hygiejnen og dermed for forebyggelse
af sygehusinfektioner.
Vi ser frem til et godt efterår med en
stadigt forbedret håndhygiejne.
Tekst hygiejnesygeplejerske Elisabeth Lund,
overlæge Brian Kristensen og
ledende overlæge Jens K. Møller,
Infektionshygiejnisk afsnit, Klinisk Mikrobiologisk afdeling