Skejby Sygehus

More documents

Recommendations

Info

„ Der er aldrig to ens nætter“ Tekst Kit Krogh-Christensen | Foto Tonny Foghmar
At arbejde om natten slider på kroppen, på sjælen og på familien. Alligevel er der også gode ting ved de sene vagter, mener sygeplejerske Karina Sams og social og sundhedsassistent Anette W. Jensen, der begge arbejder over 300 timer om natten hvert år. Tag med dem på nattevagt på afsnit C1 – hvor den ene nat aldrig ligner den anden. 23.00 Der er mørkt og stille udenfor <strong>Skejby</strong> <strong>Sygehus</strong>‘ hovedindgang denne mandag aften, da sygeplejerske Karina Sams møder til sin nattevagt klokken 23.15. Forhallen, der tidligere på dagen summede af aktivitet, ligger øde hen, mens Karina glad og veloplagt skridter afsted mod afsnit C1, hvor hun sammen med social og sundhedsassistent Anette W. Jensen skal sørge for, at de indlagte patienter – og de akutte, der måtte støde til – kommer bedst muligt igennem natten. Afdeling C tager sig blandt andre af kroniske dialysepatienter og er disse patienters stamafdeling. Så selv om patienterne fejler noget, der ikke har noget med dialyse at gøre, og de vanligvis skulle behandles andetsteds, så er det her, de bliver indlagt. Det betyder, at der er en enorm bredde i patientgruppen. Lyset er dæmpet på hele afsnit C1. Der er til gengæld tændt fyrfadslys rundt omkring, så man kan se, hvor man går, samtidig med at det bløde lys skaber hygge og stilfærdig aftenstemning. „Det er ikke godt med for meget kunstigt lys, især ikke om natten. Så det gør vi meget ud af at undgå. Vi kan jo ligeså godt tænke forebyggende“ siger Karina med en hentydning til formodningen om, at kvinder med natarbejde har større risiko for at udvikle brystkræft på grund af nedsat melatonin produktion, når kroppen udsættes for kunstigt lys om natten. Hun og Anette sidder i frokoststuen sammen med personalet fra aftenvagten og er i fuld gang med rapporten. Sammen gennemgår de patienterne. Anette og Karina noterer og stiller spørgsmål. 23.45 Denne nat tyder umiddelbart på at blive stille. Der er plads til 20 patienter på afsnittet, men i aften er der kun 13 indlagte. Men man skal aldrig gå ud fra, at der bliver stille på C1: „Vagterne er aldrig ens, og der er altid noget, man bliver overrasket over. Der kommer som regel akutte patienter. Og et lavt antal patienter er ikke ensbetydende med en stille vagt; det kommer helt an på patienternes sygeplejemæssige problemstilling, og om der er døende og pårørende,“ forklarer Karina. Langt størstedelen af PDpatienterne anvender natdialysemaskine, der lukker pdialysevæske ind og ud af bughulen på patienten, mens vedkommende sover, via et pdialysekateter, der er opereret ind i bughulen. Nu bimler klokkerne rundt omkring, og Karina og Anette går ud på den første af nattens tre faste runder. De tjekker om droppene løber, og dialysemaskinerne kører tilfredsstillende. Flere steder skal der også snakkes lidt. Karina blev uddannet sygeplejerske i 1999 og har været på Afdeling C i forskellige funktioner siden da. Hun er glad for afdelingen og for arbejdet, men hun er ikke begejstret for nattevagterne: „Dem tager man med, men det er da ikke dem, der fik mig til at blive sygeplejerske. Man kan godt mærke ens krop stritter lidt imod. Der er en søvntrang, som påvirker én mentalt. Det er jo nogle fysiologiske ting, som man ikke kan undgå – nogle reaktioner, der kommer, når man vender op og ned på døgnet. Kroppen kommer ligesom i uorden, og det er vel en naturlig reaktion,“ siger hun. På afdelingen er det tilladt at tage en powernap på nattevagten, men det gør hverken Anette eller Karina: „Det virker for nogen, men mig gør det bare kuldskær og irritabel, så det duer ikke“, siger Karina. 01.00 Den første runde er afsluttet. De fleste patienter er faldet til ro. Karina går ind på kontoret for at lave journalarbejde, mens Anette går ud i skyllerummet for at gøre urinprøver klar. Rundt om hende står et hav af kander med urin i alle mulige farver. Hun tager fem ml fra hver og hælder det op i to prøveglas, som hun sætter væk, så de er klar til at blive afhentet af portøren i morgen tidlig. „Jeg har haft nattevagter i 16 år. De første år var jeg sygehjælper på plejehjem, men så tog jeg uddannelsen til socialog sundhedsassistent, og nu har jeg været her i to år. Jeg holder meget af arbejdet – også af nattevagterne. Men ens familie skal være indstillet på, at man godt kan svinge humørmæssigt,“ siger hun. Telefonen ringer inde på kontoret hos Karina. Der er måske en akut patient på vej. Men det er ikke sikkert, patienten kommer straks. Hvis vedkommende har det meget dårligt, vil Falck sandsynligvis først køre ham til Silkeborg Centralsygehus, der er tættere på. Karina drøfter situationen med forvagten, så han også er klar. Hun er ved at være færdig med kontorarbejdet og rejser sig fra skrivebordet. Også her arbejder nattefolket med mindst mu >
Page 1 and 2: Skejby Sygehus - Midt om natten Sid
Page 3 and 4: Når god ledelse gør en forskel Sy
Page 5 and 6: mark, men ikke i samme grad som i
Page 7 and 8: om egenomsorg. Nu skal patienterne
Page 9 and 10: kommende tid,“ siger sygehusdirek
Page 11 and 12: Fem skarpe til den nye strategi- og
Page 13: Grøn ros til Skejby Sygehus Skejby
Page 17 and 18: Over 400 medarbejdere har krav på
Page 19 and 20: Drifts- og Serviceafdelingen unders
Page 21 and 22: Mandag morgen møder jeg efter feri
Page 23 and 24: Har du styr på håndhygiejnen? Bes
Page 25 and 26: Dagkirurgisk Afsnit åbnet på Skej
Page 27 and 28: Vejret viste sig fra den bedste sid
Page 29 and 30: I dag er hun på besøg i Billeddia
Page 31 and 32: Er du forberedt til et liv i køres

Skejby Sygehus

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?