Bundsikring af forbrændingsslagge - Vejdirektoratet

vejdirektoratet.dk

Bundsikring af forbrændingsslagge - Vejdirektoratet

Bundsikring af

forbrændingsslagge

- efter europæiske standarder

Vejteknisk Institut

Rapport 133

2004

- Vejledning

- Almindelig arbejdsbeskrivelse

- Paradigmaer


Vejdirektoratet

Elisagårdsvej 5

Postbox 235

4000 Roskilde

Tlf.: 4630 7000

Fax.: 4630 7105

Titel Bundsikring af forbrændingsslagge

Dato Juli 2004

- efter europæiske standarder

Forfatter Knud A. Pihl, Flemming Berg og Ole Milvang-Jensen

Foto Lise Bjulf

Udgiver Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut

ISSN net 0909-1386

ISBN 87-91177-45-6

ISBN net 87-91177-46-4

Tryk Vejdirektoratet

Eftertryk i uddrag er tilladt med kildeangivelse.

Trykte publikationer kan købes hos:

Schultz Information

Herstedvang 4

2620 Albertslund

schultz@schultz.dk

Telefon 4322 7300

Fax 4363 1969


Bundsikring af

forbrændingsslagge

- efter europæiske standarder

Knud A. Pihl

Flemming Berg

Ole Milvang-Jensen

Vejteknisk Institut

Rapport 133

2004

- Vejledning

- Almindelig arbejdsbeskrivelse

- Paradigmaer


Indholdsfortegnelse

SAB-P

Ubundne bærelag

af knust beton

Indholdsfortegnelse ......................................................................................................3

Vejledning .....................................................................................................................7

0. Tilblivelse...............................................................................................................7

1. Alment....................................................................................................................7

1.1 Indhold..............................................................................................................7

1.2 Normative referencer........................................................................................7

1.3 Ændringer.........................................................................................................8

1.4 Hvor kan forbrændingsslagge anvendes? .........................................................8

1.5 Forbrændingsslagges anvendelse som bundsikringsmateriale .........................8

1.6 Hvilke miljømæssige regler er der for anvendelse af forbrændingsslagge?.....9

1.6.1 Genanvendelse af forbrændingsslagge som bundsikring efter

genanvendelsesbekendtgørelsen.................................................................10

1.6.2 Anmeldelse af anlægsarbejde med forbrændingsslagge efter

genanvendelsesbekendtgørelsen.................................................................11

1.6.3 Genanvendelse af forbrændingsslagge som bundsikring, hvor det

ikke sker efter genanvendelsesbekendtgørelsen .........................................12

1.6.4 Arbejdsdepoter ...........................................................................................12

1.7 Arbejdsmiljømæssige foranstaltninger ved arbejde med for

brændingsslagge .........................................................................................12

1.7.1 Forholdsregler ved arbejde med forbrændingsslagge.................................12

1.7.2 De vigtigste bestemmelser ved arbejde med forbrændingsslagge..............13

2. Materialer............................................................................................................14

2.1 Funktionskrav og specifikationer ...................................................................14

2.2 Tekniske forklaringer .....................................................................................15

2.2.1 Gradering.....................................................................................................15

2.2.2 Modstandsevne mod knusning ....................................................................15

2.2.3 Sandækvivalent (SE) ...................................................................................16

2.2.4 Uforbrændte partikler ..................................................................................16

3. Udførelse..............................................................................................................16

3.1 Lagtykkelser ...................................................................................................16

3.2 Vandindhold ...................................................................................................16

3.3 Komprimering.................................................................................................16

4. Kontrol.................................................................................................................17

4.1 Produktionsstyring..........................................................................................17

4.2 Komprimeringskontrol....................................................................................18

4.2.1 Referencedensitet.........................................................................................18

4.2.2 Markdensitet................................................................................................18

4.2.3 Kontrolbestemmelser...................................................................................18

3


Vejledning

4


SAB-P

Ubundne bærelag

af knust beton

Almindelig arbejdsbeskrivelse...................................................................................19

1. Alment..................................................................................................................19

2. Materialer............................................................................................................19

3. Udførelse..............................................................................................................20

3.1 Levering..........................................................................................................20

3.2 Udlægning ......................................................................................................20

3.3 Komprimering ................................................................................................20

3.4 Overflade ........................................................................................................21

3.5 Arbejdstrafik...................................................................................................21

4. Kontrol.................................................................................................................21

4.1 Generelt ..........................................................................................................21

4.2 Materialer .......................................................................................................21

4.3 Komprimering ................................................................................................21

4.3.1 Kontrolregel ved gennemsnit/mindsteværdi................................................22

4.4 Overflade ........................................................................................................23

Paradigma for særlig arbejdsbeskrivelse (SAB-P)..................................................25

1. Alment..................................................................................................................25

2. Materialer............................................................................................................26

3. Udførelse..............................................................................................................26

3.1 Levering..........................................................................................................26

3.2 Udlægning.......................................................................................................26

3.3 Komprimering.................................................................................................26

3.4 Overflade ........................................................................................................26

3,5 Arbejdstrafik...................................................................................................26

4. Kontrol.................................................................................................................27

4.1 Generelt...........................................................................................................27

4.2 Materialer........................................................................................................27

4.3 Komprimering.................................................................................................27

4.4 Overflade ........................................................................................................28

Paradigma for udbudskontrolplan (UKP-P) ...........................................................29

Paradigma for tilbuds- og afregningsgrundlag (TAG-P)........................................31

Paradigma for tilbudsliste (TBL-P) ..........................................................................32

5


Vejledning

6


Vejledning

Vejledning

0. Tilblivelse

Nærværende rapport fra Vejteknisk Institut (VI) indeholder vejtekniske forskrifter,

som skal være overholdt, når forbrændingsslagge anvendes som bundsikringslag i vejbygning.

Forskrifterne gælder ikke for andre typer af slagge, f.eks. kulslagge.

Rapporten erstatter VI rapport 118, idet der er foretaget en tilpasning til gældende europæiske

standarder.

De vejtekniske forskrifter er opbygget svarende til eksisterende forskrifter på området,

”Udbuds- og anlægsforskrifter for bundsikring af sand og grus”, november 2003.

Det har været nødvendigt at udarbejde disse forskrifter, idet slaggematerialers egenskaber

i væsentlig grad afviger fra de traditionelt anvendte naturlige materialer af sand

og grus.

1. Alment

1.1 Indhold

Rapporten ”Bundsikring af forbrændingsslagge” indeholder:

- Vejledning

- Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB)

- Paradigma for særlig arbejdsbeskrivelse (SAB-P)

- Paradigma for udbudskontrolplan (UKP-P)

- Paradigma for tilbuds- og afregningsgrundlag (TAG-P)

- Paradigma for tilbudsliste (TBL-P).

1.2 Normative referencer

Udbuds- og anlægsforskrifterne indeholder funktionskrav til det færdige lag og krav til

materialer, udførelse og kontrol. De anførte materialekrav og -egenskaber for forbrændingsslagge

er i overensstemmelse med:

DS/EN 13285 Vejmaterialer - Ubundne blandinger - Specifikationer

DS/EN 13242 Tilslag til ubundne og hydraulisk bundne materialer til vejbygning og

andre anlægsarbejder

med tilhørende prøvningsmetoder:

DS/EN 933-1 Sigteanalyse

DS/EN 1097-5 Vandindhold ved tørring i ventileret ovn

DS/EN 13286-5 Vibrationsbord

samt Vejteknisk Instituts prøvningsmetode:

prVI 99-4 Tørdensitetsbestemmelse i marken - Sandefterfyldning

7


Vejledning

8

I erkendelse af at viden om alternative materialer er begrænset, har den europæiske

standadiseringsorganisation (CEN) nedsat en ad hoc gruppe TC 154 TG 10 med det

formål at forbedre fremtidige standarders behandling af de alternative materialer.

1.3 Ændringer

I forhold til Vi rapport 118, 2002, er der foretaget omfattende ændringer, specielt i

forbindelse med indførelse af europæiske standarder jf. afsnit 1.2. Disse standarder

erstatter bl.a. DS 405 Prøvningsmetoder. CE-mærkning, produktionsstyring og kontrol

er endvidere inddraget i forskrifterne.

Det har været hensigten at tilstræbe at de nationale uddrag af de europæiske standarder

er så enkle og tæt på tidligere krav som muligt.

1.4 Hvor kan forbrændingsslagges anvendes?

Forbrændingsslagge kan anvendes til bundsikringslag. Nærværende rapport udgør det

tekniske grundlag for anvendelse til dette formål.

Forbrændingsslagge bør også anvendes som fyldmateriale, det vil sige som erstatning

for almindelig jordfyld ved jordarbejder i bygge- og anlægssektoren. Det tekniske

grundlag for denne anvendelse er vejreglernes anlægsforskrifter for jordarbejder, idet

betingelser og beskrivelser for en given slagge skal vurderes i den konkrete situation,

på samme måde som forskellige jordarter bliver det i henhold til geotekniske og materialetekniske

principper. Anvendelse som fyldmateriale - såvel som anvendelse som

bundsikringsmateriale - er miljømæssigt reguleret ved Miljø- og Energiministeriets

bekendtgørelse 655 af 27. juni 2000 og lov om miljøbeskyttelse, Lov 358 af 6. juni

1991.

Forbrændingsslagge bør på grund af ringe bærevne (lille E-værdi) ikke anvendes til

ubundne bærelag i permanente befæstelser.

1.5 Forbrændingsslagges anvendelse som bundsikringsmateriale

Forbrændingsslagge kan erstatte traditionelle bundsikringsmaterialer under visse betingelser.

Slagge har ikke på alle punkter de samme materialetekniske egenskaber som

de traditionelle materialer, men er dog i stand til at opfylde de stillede funktionskrav

til bundsikring, når nogle få begrænsninger for anvendelsen gives:

• begrænsning i trafikmængde

• begrænsning i jordbunds- og vandforhold.

Ved valg af forbrændingsslagge som bundsikring kan Vejteknisk Institut anbefale

brug af “Vejregler for dimensionering af befæstelser” fra Vejdirektoratet, Vejregeludvalget

(marts 1984) katalogdel, idet der gives to begrænsninger, nemlig:

A. Trafikbelastningen må maksimalt svare til 400 lastbiler pr. døgn på vejen totalt.

Derved kan katalogdelens angivelser for 0-trafik, let trafik og middel trafik anvendes.

For egentlig tung trafik kun op til 400 lastbiler per døgn.

B. Jordbunds- og vandforhold skal være i klasserne “god” og “normal” underbund.


Vejledning

“Ringe” underbund er ikke egnet som underlag for bundsikringslag af forbrændingsslagge,

hvis “ringe” skyldes vandspejlsforhold og risiko for vandindtrængning

til befæstelsen og dermed unormalt meget vand i konstruktionen.

Det er under alle omstændigheder vigtigt, at der gives en dræningsmulighed for bundsikringslaget,

enten til dræn eller til grøft, således at eventuelt nedsivende vand til laget

kan drænes væk. Vand kan komme såvel oppefra (f.eks. i revner mellem kantsten

og asfaltbelægning) som nedefra.

Slaggematerialer har generelt lave værdier for permeabelitet, dvs. slaggematerialer er

mindre gennemtrængelige for vand end traditionelle bundsikringsmaterialer bestående

af gruset sand eller sand. Bæreevnen af hele vejkonstruktionen kan i kritiske situationer

afhænge af, at der bliver drænet hurtigt.

Hvor man har forbrændingsslagge til rådighed af en højere kvalitet end den typisk forefindes

(lavere fillerindhold, større slidstyrke osv.), kan anvendelse til større anlæg,

f.eks. ved mere end 400 lastbiler pr. døgn og ved større anlægsomkostninger, overvejes.

Det anbefales i sådanne tilfælde, at der foretages en nøjere vurdering, evt. specialundersøgelser,

før anvendelse af forbrændingsslagge som bundsikringslag besluttes.

Der er på en måde sat lighedstegn mellem nogle sandmaterialer og forbrændingsslagge.

Ligheden gælder dog ikke fuldt ud. E-værdien for et lag forbrændingsslagge er

således mærkbart mindre end for et lag af normalt bundsikringsmateriale, selvom

kornkurven for forbrændingsslagge kan ligne stabilt grus, der har høj E-værdi.

Hvis man ikke ved målinger har kendskab til et slaggelags elasticitetsegenskaber, anbefaler

Vejteknisk Institut derfor, at der ved dimensionering anvendes E-værdi

70 MPa, hvor der for traditionelt opbygget bundsikringslag anvendes 100-150 MPa.

1.6 Hvilke miljømæssige regler er der for anvendelse af forbrændingsslagge?

Da lovgivningen på miljøområdet løbende justeres, anbefales det, at det faktiske lovgrundlag

altid tjekkes.

Genanvendelse og midlertidig oplagring af forbrændingsslagge skal behandles efter

”miljøbeskyttelseslovens” (Lov om miljøbeskyttelse, Lov 358 af 6. juni 1991) § 19

eller ”genanvendelsesbekendtgørelsen” (Bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter

og jord til bygge- og anlægsarbejder, Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse

655 af 27. juni 2000).

Ifølge miljøbeskyttelseslovens § 19 må stoffer, produkter og materialer, der kan forurene

grundvand, jord og undergrund, ikke uden tilladelse nedgraves i jorden, udledes

eller oplægges på jorden eller afledes til undergrunden. En tilladelse til at gøre det

kaldes en § 19 tilladelse.

En undtagelse fra kravet om en § 19 tilladelse er skitseret i genanvendelsesbekendtgørelsen.

Såfremt kravene til forbrændingsslagge og de anlægstekniske specifikationer

9


Vejledning

10

som angivet i genanvendelsesbekendtgørelsen kan opfyldes, stilles der som udgangspunkt

ikke krav om en § 19 tilladelse.

1.6.1 Genanvendelse af forbrændingsslagge som bundsikring efter

genanvendelsesbekendtgørelsen

Bekendtgørelsen bygger på to hovedprincipper, hvor forbrændingsslagge først kategoriseres

ud fra materialets miljømæssige egenskaber, kaldet kategori 1, 2 og 3 jævnfør

bekendtgørelsens bilag 4, hvorefter der fastlægges en række anlægstekniske krav til de

enkelte slaggekategorier, jævnfør bekendtgørelsens bilag 2 og 3.

Slagge fra affaldsforbrænding kan - som udgangspunkt - uden tilladelse eller godkendelse

genanvendes til de formål som er beskrevet i genanvendelsesbekendtgørelsen,

under forudsætning af blandt andet:

• at afstanden til indvindingsanlæg for vandforsyning, hvortil der stilles krav om

drikkevandskvalitet, er mindst 30 meter jævnfør § 6.

• at slaggen anbringes over højeste grundvandsspejl jævnfør § 6.

• at bekendtgørelsens indbygningsbestemmelser for slagge overholdes, genanvendelsesbekendtgørelsens

bilag 2 og 3.

• at bekendtgørelsens kravværdier til slaggens forureningsindhold overholdes, genanvendelsesbekendtgørelsens

bilag 4. Slagge opdeles jævnfør bilag 4 i flere forureningskategorier.

• at bekendtgørelsens kravværdier er dokumenteret ud fra prøver udtaget og analyseret

efter genanvendelsesbekendtgørelsens bilag 5.

• at der udarbejdes en projektbeskrivelse, som fremsendes til det amt, hvor genanvendelsen

påtænkes gennemført, senest 4 uger før arbejdet igangsættes jævnfør

§ 11.

Forbrændingsslagge kan ikke opfylde kravene til kategori 1.

For indbygning af slagge kategori 2 i veje og pladser gælder, jævnfør bekendtgørelsens

bilag 2, at der maksimalt må indbygges 1 meter i højden, og at der skal afdækkes

med fast belægning, det vil sige asfalt, beton, fliser m.m.

Ved indbygning af slagge kategori 2 i pladser, hvor grænseværdierne for klorid, sulfat

og natrium er overskredet, gælder der en overgangsordning, hvor særlige grænseværdier

er fastsat jævnfør genanvendelsesbekendtgørelsens bilag 2 og 4. Sådan slagge kan

indbygges under forudsætning af, at der sker bortledning af overfladevand, og at afstanden

til nærmeste indvindingsanlæg for vandforsyning er mindst 300 meter. Overgangsordningen

gælder frem til 1. januar 2004; efterfølgende forlænget med 3 år.


Vejledning

Ved indbygning af slagge kategori 3 i veje gælder, jævnfør bekendtgørelsens bilag 3,

at der maksimalt må indbygges 1 meter i højden, og at der skal afdækkes med tæt belægning,

det vil sige asfalt, beton m.m. Overfladevand skal bortledes, således at højst

10 % af nedbøren kan komme i kontakt med slaggen.

Ved indbygning af slagge kategori 2 og 3 i stier gælder, jævnfør bekendtgørelsens

bilag 2 og 3, at der maksimalt må indbygges 0,3 meter i højden, og at der skal afdækkes

med fast belægning, det vil sige asfalt, beton, fliser, m.m..

Det er affaldsproducenten, det vil sige slaggeproducenten, der er ansvarlig for at levere

analyseresultater som krævet i bekendtgørelsens bilag 5, jævnfør §10 i genanvendelsesebekendtgørelsen.

Amtsrådet kan jævnfør § 7 dispensere fra reglerne i bilag 2 og 3. Dispensationen kan

være betinget af en række vilkår. I sådanne tilfælde er der nærmest tale om en § 19

tilladelse efter miljøbeskyttelsesloven.

Slagge i kategori 2 og 3 kan jævnfør §12 i genanvendelsesbekendtgørelsen oplagres på

stedet, hvor genanvendelse skal ske, se 3.4 Arbejdsdepoter.

Det skal bemærkes, at amtsrådet kan nedlægge forbud mod projektet, jævnfør § 11

stk. 4. Bygherrer skal derfor bemærke, at bekendtgørelsen ikke automatisk giver ret til

at anvende slagge, selvom bestemmelserne er overholdt.

Projekter, hvor der er indbygget slagge, kortlægges efter jordforureningslovens kapitel

2 på videnniveau 1 eller 2. Kortlægningsbestemmelsen medfører, at området opfattes

som forurenet, og materialerne skal efterfølgende håndteres efter jordforureningslovens

bestemmelser; se "Vejledning i håndtering af jord i og fra offentlige vejarealer",

vejregelforberedende rapport nr. 1, 2001.

1.6.2 Anmeldelse af anlægsarbejde med forbrændingsslagge efter

genanvendelsesbekendtgørelsen

Senest 4 uger før anvendelse af forbrændingsslagge kategori 2 eller 3 skal brugeren

indgive en skriftlig anmeldelse til amtsrådet, hvor arbejdet agtes udført. Anmeldelsen

skal, jævnfør § 11 stk. 1 og 2, indeholde oplysninger om:

1. Projektets beliggenhed.

2. Datoen for projektets påbegyndelse og afslutning.

3. Mængde, forbrændingsslagge og kategorien af forbrændingsslagge, der agtes anvendt

i projektet.

4. Dimensioner/tegninger af projektet.

5. Oversigtsplan med angivelse af berørte matr. nr., placering i forhold til drikkevandsboringer

og brønde, samt vandløb, søer og havet.

6. Oplysninger om hvorvidt der vil ske udledning direkte eller via drænsystemer til

vandløb, søer og havet.

Anmeldelsen skal være vedlagt en deklarationen fra affaldsproducenten, jævnfør § 10.

11


Vejledning

12

1.6.3 Genanvendelse af forbrændingsslagge som bundsikring, hvor det ikke sker

efter genanvendelsesbekendtgørelsen

Forbrændingsslagge kan genanvendes til bygge og anlægsarbejder, selvom den ikke

overholder genanvendelsesbekendtgørelsens kravværdier, som er fastsat i bekendtgørelsens

bilag 4 eller de tekniske krav jævnfør bilagene 2 og 3. Afhængig af hvor man

ønsker at anvende forbrændingsslagge, i miljøjura sprog "slutdisponere" slagge, stilles

der forskellige krav. Ved slutdisponering tænkes der på det sted, hvor den aktuelle

slagge bliver placeret permanent, og som har en tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens

§ 19. Slutdisponeringsstedet kan for eksempel være veje, pladser og stier.

Hvilken type forbrændingsslagge, der må genanvendes, fremgår af tilladelsen herunder

krav til dokumentation af forureningsgraden i den aktuelle slagge.

Genanvendelse af slagge efter § 19 i miljøbeskyttelsesloven kan ske på såvel offentlig

som privat grund.

Amtet har kompetence til at give tilladelse, og kommunen fører tilsyn med at tilladelsens

vilkår overholdes. Ved ansøgning af en § 19 tilladelse skal der påregnes en sagsbehandlingstid,

samt 4 ugers klagefrist jævnfør miljøbeskyttelsesloven § 93.

1.6.4 Arbejdsdepoter

Indbygning af forbrændingsslagge i forbindelse med et vejarbejde kræver i nogle tilfælde

midlertidig oplagring af slagge i et arbejdsdepot. I det følgende skal arbejdsdepoter

forstås som midlertidig oplag af slagge og ikke som deponeringsanlæg, som i

relation til miljøbeskyttelsesloven udgør en endelig disponering.

Forbrændingsslagge i kategori 2 og 3 kan med henblik på genanvendelse, jævnfør

genanvendelsesbekendtgørelsens § 12, oplagres på stedet i op til 4 uger uden overdækning.

Oplagring med tæt overdækning kan ske i op til 6 måneder regnet fra modtagelsen

af første læs. Det er uklart, hvad der menes med "på stedet". Gælder det kun

indenfor vejskel? Ved oplag umiddelbart udenfor vejskel skal amtet forespørges,

hvorvidt dette kræver en § 19 tilladelse. Såfremt indbygning af slagge kræver en § 19

tilladelse, kræver arbejdsdepotet for forbrændingsslagge også en § 19 tilladelse, uanset

det ligger indenfor eller udenfor vejskel.

1.7 Arbejdsmiljømæssige foranstaltninger ved arbejde med forbrændingsslagge

Ud over rent tekniske krav og overholdelse af miljøregler stilles der også krav om arbejdsmiljømæssige

foranstaltninger i forbindelse med arbejde med forbrændingsslagge.

I det følgende afsnit er de vigtigste forhold i forbindelse med arbejde med forbrændingsslagge

til vejbygning omtalt. Afsnittet er udarbejdet af Arbejdstilsynet og

justeret i 2004 af VI.

1.7.1 Forholdsregler ved arbejde med forbrændingsslagge

Forbrændingsslagge består rent kemisk af mange forskellige stoffer. Slaggen har en

basisk karakter, som ved kontakt med huden og slimhinder kan give akut irritation.


Vejledning

Ved lang tids påvirkning kan der opstå astma og hudallergi, specielt nikkel- og chromallergi.

I overensstemmelse med bestemmelserne i:

• Bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser og lignende

arbejdssteder.

• Bekendtgørelse nr. 574 af 21. juni 2001 om projekterendes og rådgiveres pligter

m.v. efter lov om arbejdsmiljø.

• Bekendtgørelse nr. 576 af 21. juni 2001 om bygherrens pligter, at bygge- og anlægsarbejde,

hvor der anvendes forbrændingsslagge til bundsikring, projekteres,

planlægges og udføres, så arbejdet støver mindst muligt, og så påvirkningen kan

holdes så lavt som muligt.

er det derfor vigtigt at:

• at slaggen til stadighed har et højt vandindhold ved transport, udlægning og håndtering.

• at anvende entreprenørmaskiner med overtrykskabiner og filter, der sikrer mod indblæsning

af støv i kabinen.

• at undgå udvikling af støv fra større slaggeoverflader, som slaggeoplag eller nyudlagt

slagge, f.eks. ved at overfladen holdes fugtig eller tildækket, og ved at slaggen

umiddelbart efter udlægning dækkes med det efterfølgende bærelag.

• at de ansatte har fået den fornødne instruktion i arbejdets udførelse.

Herudover kan det - afhængigt af håndteringen af slaggen i den konkrete arbejdssituation

- være nødvendigt at sikre de ansatte med personlige værnemidler i form af støvafvisende

arbejdstøj, handsker, egnet øjenværn og åndedrætsværn, som effektivt beskytter

mod støvpåvirkning.

Der skal, når der arbejdes med forbrændingsslagge bl.a. på grund af arbejdets tilsmudsende

karakter, stilles brusebad til rådighed for ansatte.

Endelig skal det ved planlægningen af arbejdet med forbrændingsslagge sikres, at ansatte

med andre arbejdsopgaver og andre entreprenørers ansatte ved bygge- og anlægsarbejdet

ikke udsættes for unødige påvirkninger fra slaggen jf. bestemmelserne i

Arbejdsministerens bekendtgørelse nr. 492 af 28.juni 2002 om arbejdets udførelse.

1.7.2 De vigtigste bestemmelser ved arbejde med forbrændingsslagge

Arbejde med forbrændingsslagge på en bygge- og anlægsplads er først og fremmest

omfattet af bestemmelserne i følgende bekendtgørelser:

• Bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser og lignende

arbejdssteder.

• Bekendtgørelse nr. 574 af 21. juni 2001 om projekterendes og rådgiveres pligter

m.v. efter lov om arbejdsmiljø,

• Bekendtgørelse nr. 576 af 28. juni 2001 om bygherrens pligter.

• Bekendtgørelse nr. 492 af 28. juni 2002 om arbejdets udførelse.

13


Vejledning

14

2. Materialer

2.1 Funktionskrav og specifikationer

Bundsikringslagets primære funktion er, dels at skabe afstand til råjorden (frostfare/bæreevne),

og dels at kunne afdræne vejkonstruktionen (permeabiliteten).

Materialet skal ved rimelig indsats af materiel kunne indbygges til et lag, der har fornøden

bæreevne, drænevne, frostsikkerhed og frostbestandighed samt filtervirkning

mod finkornet underbund.

Fillerindhold har indflydelse på det indbyggede materiales permeabilitet. Alt andet

lige, betyder mindre fillerindhold forøget permeabilitet.

De krævede specifikationer er angivet i afsnit 2 i almindelig arbejdsbeskrivelse

(AAB). Omfanget, i hvilket disse specifikationer sikrer opfyldelse af funktionskravene,

fremgår af nedenstående tabel 1, idet x i kolonnen “supplerende krav” betyder, at

de anførte specifikationer ikke dækker det pågældende funktionskrav fuldt ud.

Specifikationer

Funktionskrav

Funktionskrav og specifikationer

Maksimal

kornstørrelse

Fillerindhold

Vandindhold

ved levering

Komprimerbarhed X X

Bæreevne ved

indbygning

Renhed

Suppllerende

krav

X X

Bevarelse af bæreevne X X X X

Drænevne X X X X

Frostsikkerhed X X

Frostbestandighed X

Filtervirkning X

Tabel 1. Forbrændingsslagge, sammenhæng mellem funktionskrav og specifikationer.


2.2 Tekniske forklaringer

Vejledning

2.2.1 Gradering

Prøvningsmetoden for sigteanalyse DS/EN 933-1 erstatter den tidligere anvendte

prøvningsmetode DS 405.9.

Af forskelle mellem disse prøvningsmetoder skal her fremhæves følgende væsentlige

forhold:

• De anvendte sigter fremgår af DS/EN 933-2, hvor det kræves at sigter med en maskevidde

på 4 mm og derover skal være pladesigter. Ifølge note i DS/EN 933 - 2

kan metaltrådsigter på 4 mm fortsat anvendes, men det vil være fordelagtigt at anvende

pladesigter med en sigtediameter på 300 mm, grundet forøget prøvestørrelse

og lempede krav til kalibreringshyppighed for pladesigter i forhold til trådsigter.

Sigte 0,063 mm erstatter 0,075 mm sigten.

• Krav til prøvestørrelse er hævet, ved ”maksimalstørrelse” på 31,5 mm kræves

10 kg i stedet for 5 kg og ved 16 mm kræves 2,6 kg i stedet for 0,7 kg.

• Den hidtil anvendte metode med opdeling i grovsigtning med børstning og udvaskning

af det fugtige gennemfald på 16 mm kan fortsat anvendes. Ved rapportering

afrundes gennemfaldsprocenterne til hele tal på nær gennemfaldet på

0,063 mm sigten der opgives med én decimal.

I henhold til DS/EN 13285 er:

Fraktionsbetegnelse: 0/31,5 mm

Gradering: Kategori GN

Overstørrelse: Alt materiale skal være mindre end 45 mm og højst 15 masseprocent

større end 31,5 mm, svarende til DS/EN 13285 kategori OC85.

Der er intet krav til minimum fillerindhold, svarende til DS/EN 13285 kategori LFN.

Maksimum fillerindhold - defineret som materiale der passerer 0,063 mm sigten (masseprocent)

- må højst være 9, svarende til DS/EN 13285 kategori UF9.

2.2.2 Modstandsevne mod knusning

Ubundne materialers kornstyrke og dermed modstand mod knusning under indbygning

og trafikbelastning kan vurderes ved Los Angelesforsøget, jf. DS/EN 1097-2.

Forsøg, som Vejteknisk Institut har udført på forskellige produktioner af forbrændingsslagge,

viser Los Angeles værdier mellem 45 % og 55 %.

Til sammenligning kan anføres, at traditionelle danske sand-/grusmaterialer har Los

Angeles værdier på ca. 25 %.

Der er ikke i AAB eller SAB-P formuleret krav til modstandsevne mod knusning.

15


Vejledning

16

2.2.3 Sandækvivalent (SE)

Sandækvivalenten er ikke egnet til vurdering af forbrændingsslagge.

2.2.4 Uforbrændte partikler

Anvendelse af forbrændingsslagge forudsætter, at materialet er udbrændt. Sædvanligvis

giver opfyldelse af de gældende miljøkrav en vis sikkerhed for, at slagge er rimelig

udbrændt. For at modvirke, at der ikke kommer partier af dårligt forbrændt slagge med

i leverancer, stilles et krav gældende for fraktionen 16/45 mm af materialerne. Uforbrændte

og dårligt forbrændte partikler af papir-, og madrester, samt lignende bløde

partikler må højst udgøre 1,5 masseprocent.

3. Udførelse

3.1 Lagtykkelser

Bundsikringsmaterialer kan typisk komprimeres forskriftsmæssigt i lagtykkelser op til

0,2 m, afhængigt af materialer og komprimeringsmateriel.

Bundsikring i stor tykkelse, udlægges og komprimeres i flere lag. I sådanne tilfælde

kan det anbefales, at den maksimalt tilladte lagtykkelse pr. lag præciseres.

3.2 Vandindhold

Vandindholdet i bundsikringsmaterialer kan have stor betydning for komprimerbarheden,

idet vandet under komprimeringen tjener som smøremiddel mellem kornene.

Et vandindhold i materialet omkring det optimale er en forudsætning for at opnå en

tilfredsstillende komprimering ved brug af mindst mulig energi og uden unødig nedknusning

af materialet under komprimeringsarbejdet.

Eventuel tilsætning af vand på udlægningsstedet bør ske inden komprimering.

Man skal være opmærksom på, at vandindholdet bestemt ved vibrationsforsøget ikke

er det optimale vandindhold, men et vandindhold svarende til en vandmættet tilstand.

Vandindholdet i materialet under indbygning bør typisk ligge fra 0 til 3 procent-point

under det ved vibration fundne vandindhold.

3.3 Komprimering

Det er vanskeligt at komprimere forbrændingsslagge korrekt.

Da forbrændingsslagge erfaringsmæssigt er sværere at komprimere i tykke lag end

sand, er der krav om at maksimal lagtykkelse skærpes for slaggelag. Det er anset for

forsvarligt at fastholde lagtykkelsen 0,20 m for de enkelte færdigkomprimerede lag

som krav i arbejdsbeskrivelsen, men det kan anbefales at anvende tyndere lag ved udførelsen.

Knusning af materialer skal så vidt muligt undgås. Der advares mod at indbygge for

tørt materiale, selvom komprimeringskravene evt. kan opfyldes, idet tør slagge knuses


Vejledning

lettere under komprimeringsarbejdet end tilpas våd slagge. Der er derfor i arbejdsbeskrivelsen

stillet krav til materialets vandindhold.

Komprimeringsmateriellet bør vælges således, at man ved indbygning af et

0,15 - 0,20 m tykt lag opnår komprimeringskravene ved højst 6 overkørsler. Flere

overkørsler kan medføre unødig nedknusning af materialet, således at fillerindholdet

vokser med tab af bl.a. bæreevne til følge.

Nødvendig kørsel i forbindelse med tilkørsel af materiale skal spredes systematisk

over arealet.

Arbejdstrafik på det færdig udlagte og komprimerede materiale skal så vidt muligt

undgås.

Det tilrådes, at få udlagt det efterfølgende bærelag (ofte stabilt grus) så hurtigt som

muligt, så fremtidig kørsel kan ske på bærelaget.

4. Kontrol

4.1 Produktionsstyring

De europæiske produktstandarder stiller krav om at alle indvindingsvirksomheder skal

have et system til produktionsstyring.

Formålet er at sikre materialernes overensstemmelse med kravene i standarderne. Systemet

skal etableres og dokumenteres uanset om virksomheden ønsker at være tredjeparts

certificeret eller ej.

Standarden DS/EN 13242 er harmoniseret, hvorfor tilslag (delkomponenter til fremstilling

af slagge), som eventuelt handles på et marked skal være CE-mærkede og

overensstemmelsesattesteringen skal være foretaget efter system 4 (Producenten selv,

dvs. ingen krav om tredjepart). Det gælder ikke tilslag som ikke handles på et marked,

dvs. tilslag der produceres som led i egen produktion.

Kravene er en delmængde at de krav, der er beskrevet i Vejreglen “Produktionsstyring

for sand, grus og sten til vejbygning” seneste udgave, som anvendes ved bl.a. produktcertificering

af virksomheder. På den baggrund kan alle entreprenører og/eller bygherrer

til enhver tid og uden særskilt beskrivelse i udbudsmaterialet forlange dokumentation

for leverandørens produktionsstyringssystem.

Produktionsstyringssystemet omfatter f.eks.:

• ledelsens evaluering

• dokumentstyring

• ledelse af produktion, herunder procedure for håndtering af lager

• omfang og resultat at inspektion og prøvning

• styring af afvigende produkter og gennemførelse af korrigerende handlinger

• transport og levering

17


Vejledning

18

Hvis producenter af slagge til vejsektoren i deres virksomhed har indført produktcertificering

af vejbygningsmaterialer under medvirken af et akkrediteret

certificeringsorgan kan entreprenøren/bygherren reducere sin modtagekontrol betydeligt

ved leverancer fra disse producenter.

4.2 Komprimeringskontrol

4.2.1 Referencedensitet

Prøvningsmetode for bestemmelse af reference tørdensitet ved vibration

DS/EN 13286-5 erstatter den tidligere anvendte prøvningsmetode VI rapport 74 (Vibrationsforsøg).

De væsentligste ændringer er at amplituden er ændret til 0,4 mm i stedet for 0,6 mm

og vibrationstiden er sat op fra 8 min. til 12 min. Tørdensiteten angives i Mg/m 3 .

4.2.2 Markdensitet

Sandefterfyldningsmetoden skal anvendes til kontrol af komprimeringen af lagene.

Isotopmetoden til måling af tørdensitet og vandindhold er ikke egnet til forbrændingsslagge

på grund af forbrændingsslaggers materialesammensætning. Som en relativ og

foreløbig bedømmelse kan isotopmålinger evt. anvendes.

Den maksimale tørdensitet for forbrændingsslagge er normalt i området 1,4 - 1,7 t/m 3 .

4.2.3 Kontrolbestemmelser

De i AAB fastsatte komprimeringskrav er baseret på markdensitetsbestemmelser ved

sandefterfyldningsmetoden i forhold til laboratoriereferenceværdier bestemt ved vibrationsforsøg.

Komprimeringskontrollen bygger på stikprøvekontrol i et antal tilfældigt udvalgte

punkter.

I AAB anvendes en kontrolregel baseret på gennemsnit og mindsteværdi af 5 tilfældigt

udvalgte målinger i et kontrolafsnit. Kontrolreglen efter denne metode er fastsat således,

at sandsynligheden for at godkende et komprimeringsarbejde er tilstræbt at være

på samme niveau som ved statistisk bedømmelse.

I SAB-P er forslag til krav ved anvendelse af kontrolregel baseret på statistisk bedømmelse.

Efter denne metode indgår antallet af målingerne på en sådan måde, at jo

flere målinger der udføres i et kontrolafsnit, jo mindre sandsynlighed er der for, at et

konditionsmæssigt udført komprimeringsarbejde kasseres.


Almindelig arbejdsbeskrivelse

AAB

Bundsikring af

forbrændingsslagge

1. Alment

Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for bundsikring af forbrændingsslagge omfatter

udførelse af bundsikringslag. AAB indeholder funktionskrav til det færdige lag og

krav til materialer, udførelse og kontrol. De anførte materialekrav og -egenskaber er i

overensstemmelse med:

DS/EN 13285 Vejmaterialer - Ubundne blandinger - Specifikationer

DS/EN 13242 Tilslag til ubundne og hydraulisk bundne materialer til vejbygning

og andre anlægsarbejder

med tilhørende prøvningsmetoder:

DS/EN 933-1 Sigteanalyse

DS/EN 1097-5 Vandindhold ved tørring i ventileret ovn

DS/EN 13286-5 Vibrationsbord

samt Vejteknisk Instituts Prøvningsmetode:

prVI 99-4 Tørdensitetsbestemmelse i marken - Sandefterfyldningsmetoden

2. Materialer

Forbrændingsslagge skal være:

• produceret på et forbrændingsanlæg

• fremkommet som forbrændingsrest fra afbrænding af almindeligt affald, såsom

usorteret husholdningsaffald m.v.

afkølet i vandbad umiddelbart efter forbrænding

Yderligere krav:

• Forbrændingsslagge må ikke være sammenblandet med separat udskilt flyveaske

• Størstedelen af de jernholdige bestanddele skal være fjernet ved hjælp af en magnet

• Forbrændingsslagge skal have været lagret i mindst 3 måneder efter forbrænding

Materialer skal ved en rimelig indsats af materiel kunne indbygges til et lag, der har

fornøden bæreevne, drænevne, frostsikkerhed, frostbestandighed samt filtervirkning

mod finkornet underbund.

Gradering: Ingen korn større end 45 mm

Højst 15 % større end 31,5 mm

Højst 9 % mindre end 0,063 mm

jf. DS/EN 13385 kategori OC85, UF9

Vandindhold: Større end 17 %

Mindre end 25 %

19


AAB

Bundsikring af

forbrændingsslagge

20

Renhed: Af partiklerne i fraktionen 16/45 må maksimalt 1,5 % (masseprocent)

af fraktionen bestå af papir-, stof- og madrester, samt lignende bløde

partikler (uforbrændte og dårligt forbrændte)

3. Udførelse

3.1 Levering

Materialerne skal læsses, transporteres og aflæsses på en sådan måde, at forurening og

skadelig afblanding undgås.

Under arbejdets gang skal væsentlige ændringer i materialernes sammensætning/skift

af produktionssted forud meddeles bygherren.

3.2 Udlægning

Materialerne skal udlægges snarest efter, at råjordsplanum er færdigkontrolleret og

godkendt.

Materialerne skal spredes i lag af en sådan tykkelse, at det færdigt komprimerede lags

tykkelse ikke overstiger 0,20 cm.

Kørsel på udlagte materialer med tunge køretøjer under arbejdet med indbygningsmaterialerne,

f.eks. kørsel med lastbiler og dumpers, skal spredes over hele arealet og

skal begrænses til meget få overkørsler.

3.3 Komprimering

Komprimering må kun udføres med tilstrækkelig frit vand i materialerne. Det vil sige,

at vandindholdet enten skal være større end 17 % eller højst 5 procent-point lavere end

det ved vibrationsforsøg bestemte vandindhold.

Hvis der på grund af vejrforhold er sket en ændring af vandindholdet i leverede materialer

udover det i afsnit 2 angivne interval, skal der ske en justering ved vanding eller

udtørring.

Komprimeringen skal udføres med materiel, der angiver en ensartet komprimering i

hele lagets tykkelse.

Komprimeringskravet er, at bundsikringslaget komprimeres således, at komprimeringsgraden

bliver større end 94 % vibration i mindst 90 % af laget. Sandsynligheden

for at godkende et komprimeringsarbejde, der ikke opfylder kravet, må ikke overstige

25 %.

Komprimeringen anses for tilfredsstillende, når kontrolbestemmelserne i afsnit 4.3 er

opfyldt.


AAB

Bundsikring af

forbrændingsslagge

3.4 Overflade

Profilet reguleres, således at den færdige overflade bliver som foreskrevet med tolerancen

± 20 mm. Afvigelserne må ikke være ensidigt for høje.

Hvis det stillede krav ikke er opfyldt, skal bundsikringslagets overflade efterreguleres,

dog således at hvis overfladens niveau er for højt, skal materialet i det aktuelle område

rives op i en dybde på 0,15 – 0,20 meter. Materialet skal fjernes og nyt materiale skal

indbygges.

Overfladen af det færdige bundsikringslag skal have et ensartet præg og være jævn og

fast. Hvor disse krav ikke er opfyldt, kan materialerne forlanges udskiftet.

3.5 Arbejdstrafik

Arbejdskørsel på det færdige bundsikringslag må kun finde sted i forbindelse med den

efterfølgende udlægning af det ubundne bærelag (f.eks. stabilt grus).

4. Kontrol

4.1 Generelt

Det påhviler entreprenøren at føre kontrol med de leverede materialer, med bundsikringslagets

komprimering og med dets færdige overflade.

Gældende prøvningsmetoder er anført i afsnit 1.

Kopier af samtlige kontrolskemaer afleveres til bygherren umiddelbart efter resultaterne

foreligger.

4.2 Materialer

Materialernes kvalitet kontrolleres fortløbende. Der skal udføres mindst én materialeanalyse

omfattende sigteanalyse, vandindhold og renhed pr. påbegyndt ca. 1000 m 3 .

Under arbejdets gang skal ny prøvning finde sted hvis:

a. forbræninngsslagge fra nyt produktionssted anvendes

b. der er større variation i de anvendte materialer eller i materialernes sammensætning,

som kan påvirke materialeegenskaberne.

Prøver udtages ved levering på arbejdspladsen, inden materialerne indbygges.

Ved brug af materialer fra firmaer, der er certificeret af akkrediteret certificeringsorgan,

kan frekvensen for den ovennævnte modtagekontrol nedsættes til 1 sæt analyser

pr. påbegyndt 5000 m 3 . Produktcertifikater og analyseresultater af færdigvarekontrollen

udleveres fortløbende til bygherren.

4.3 Komprimering

Komprimeringsarbejdet kontrolleres ved bestemmelse af komprimeringsgraden i kontrolafsnit,

som kan være af varierende størrelse. Ved et kontrolafsnit forstås en stræk-

21


AAB

Bundsikring af

forbrændingsslagge

22

ning, hvor bundsikring fra samme produktion fremtræder homogent og ensartet komprimeret.

Hvert lag, dog maks. 1000 m³, udgør et kontrolafsnit for sig.

Det første kontrolafsnit fungerer som en prøvestrækning, idet det herved dokumenteres,

at det benyttede komprimeringsudstyr og dets anvendelsesområde er hensigtsmæssigt

for de aktuelle materialer og vandindhold. Arbejdet må ikke fortsætte, før

ovennævnte dokumentation foreligger.

Ved skift af materialer jf. afsnit 4.2 skal der udføres en ny prøvestrækning.

Ved små arbejder kan der aftales kontrol ved metodespecifikation, hvor lagtykkelse og

antal passager af komprimeringsudstyr fastlægges ud fra det første kontrolafsnit.

Komprimeringskontrollen baseres på en stikprøve bestående af flere enkeltmålinger af

tørdensiteten. Målingerne fordeles tilfældigt i kontrolafsnittet.

Målingerne identificeres ved kontrolafsnit, station, sideværtsplacering og ved udlægning

i flere lag tillige lagnummer.

Tørdensiteten i marken bestemmes ved sandefterfyldningsmetoden.

Referenceværdier for tørdensitet bestemmes ved vibrationsforsøg i laboratoriet på en

repræsentativ prøve af materialet udtaget inden indbygning.

Referenceværdien kan være gældende for flere kontrolafsnit, såfremt materialeanalyserne

viser, at materialet er ensartet. Der skal dog som minimum bestemmes en referenceværdi

pr. påbegyndt 2500 m 3 .

Komprimeringsgraden udregnes for hver måling som forholdet mellem tørdensiteten i

marken og referenceværdien. Komprimeringsgraden udtrykkes i procent og benævnes

% - vibration.

Som kontrolregel anvendes gennemsnit/mindsteværdi eller statistisk formulerede kriterier.

Valg af kontrolregel foretages enten af bygherren ved udbud, eller i modsat fald af

entreprenøren, inden arbejdet påbegyndes.

4.3.1 Kontrolregel ved gennemsnit/mindsteværdi

Komprimeringskravet anses for opfyldt i et kontrolafsnit, når gennemsnit og mindsteværdi

for 5 tilfældigt udtagne prøver overholder følgende krav:

• gennemsnit > 97 %

• mindsteværdi ≥ 94 %


AAB

Bundsikring af

forbrændingsslagge

4.4 Overflade

Bærelagets færdige overflade kontrolleres ved nivellement (mm-aflæsning) af tværprofilet

i alle 20 m-stationer og bedømmelse af forløbet mellem disse.

23


AAB

Bundsikring af

forbrændingsslagge

24


Paradigma for særlig

arbejdsbeskrivelse (SAB-P)

Supplerende særlige

krav til AAB skal være i

overensstemmelse med

“DS/EN 13285

Vejmateriale -

Ubundne blandinger -

Specifikationer” og

“DS/EN 13242 Tilslag

til ubundne og

hydraulisk bundne

materialer til vejbyging

og andre anlægsarbejder”.

Her anføres de

prøvningsmetoder,

som udover de i AAB

afsnit 1 nævnte, er

gældende.

(Supplerende krav).

Beskrivelse af arbejdet

skal omfatte angivelse

af, hvor der skal

udføres bundsikringsarbejder.

Vejens kørespor,

kantbaner og andre

veje som udføres i

forbindelse med

vejanlægget, cykelstier,

gangstier mv.

SAB-P

Bundsikring af

forbrændingsslagge

Særlig arbejdsbeskrivelse for bundsikring af forbrændingsslagge er supplerende,

særlig beskrivelse til Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for bundsikring af

forbrændingsslagge.

1. Alment

25


Her anføres eventuelle

supplerende

materialekrav (f.eks.

gradering).

Undertiden kan med

fordel anvendes en tolags

konstruktion med

forskellige krav til

materialerne i de to

lag.

Her anføres eventuelle

krav til maksimal

lagtykkelse (fast mål)

pr. lag ved udlægning i

flere lag.

Hvis bundsikringslaget

skal henligge i længere

tid, navnlig om

vinteren, kan det være

nødvendigt at kræve

efterkomprimering

inden udlægning af

næste lag.

2. Materialer

3. Udførelse

3.1 Levering

3.2 Udlægning

3.3 Komprimering

3.4 Overflade

3.5 Arbejdstrafik

SAB-P

Bundsikring af

forbrændingsslagge

26


Her anføres evt. andre

end de i AAB afsnit 4.2

nævnte, som for

eksempel:

- Hyppighed at

materialekontrol

- Ændring af

omfang / hyppighed

af modtagekontrollen,

idet

denne evt. helt

kan udelades for

materialer med

produktcertifikat

fra firmaer, der er

certificeret af

akkrediteret

certificeringsorgan.

- Specifikation af,

hvornår prøveudtagning

finder sted

ved mellemdeponering.

Her anføres evt. andre

kontrolregler end

angivet i AAB.

Statistisk bedømmelse

kan finde anvendelse

ved større arbejder.

4. Kontrol

4.1 Generelt

4.2 Materialer

4.3 Komprimering

SAB-P

Bundsikring af

forbrændingsslagge

27


Ved valg af statistisk

bedømmelse tilføjes:

Alternativt kan

bygherren overlade det

til entreprenøren

vælge kontrolregel.

Her anføres eventuelle

supplerende

krav til kontrol af

tværprofil:

- Ændring af

stationsinterval

ved nivellement.

- Placering af

nivellementspunkter.

SAB-P

Bundsikring af

forbrændingsslagge

Komprimeringskravet anses for opfyldt i et kontrolafsnit, når følgende ulighed er

tilfredsstillet:

g - k x s ≥ K

K = 94 %

g = gennemsnittet, Σ x / n

s = standardafvigelsen, √Σ (x - g) 2 / (n -1)

x = enkeltmålingerne,

n = antallet af målinger, minimum 5,

k = en konstant, der findes af følgende tabel:

n 5 6 7 8 9 10 15 20 25 30 40 50

k 1,96 1,86 1,79 1,74 1,70 1,67 1,58 1,53 1,50 1,47 1,44 1,43

4.4 Overflade

28


UKP-P

Bundsikring af

forbrændingsslagge

Paradigma for udbudskontrolplan

(UKP-P)

29


UKP-P

Bundsikring af

forbrændingsslagge

Udbudskontrolplan – Bundsikringslag af forbrændingsslagge

Acceptkriterium

Løbenr. Emne Reference vedr. krav Kontrolmetode og grundlag Tidspunkt, omfang Dokument /

dokumentation

Mødereferat Godkendt referat.

Byggemøde ved

entreprisens start.

Hele entrepriseaftalen.

1 Projektgennemgang Entrepriseaftale Projektgennemgangsmøde

Opklaring af om projekt og

informationer er forstået

Overensstemmelse

med godkendt

varedeklaration eller

lign.

Fejlfri varer.

Ved enhver leverance. Køresedler o. lign., der kan

sikre identifikation af

materialer og komponenter

SAB/AAB Visuel.

Identifikationskontrol.

Leverandøroplysninger/

varedeklarationer.

2 Leverancer af

materialer, udstyr m.v.

SAB/AAB 4.2

Materialespecifikation

Kontrolskema

Køresedler

Pr. leverandør ved

påbegyndelse af leverancer

samt SAB/AAB 4.2

DS/EN 933-1 Sigteanalyse.

DS/EN 1097-5 Vandindhold

SAB/AAB 2 Renhed

SAB/AAB 4.2

Materialespec. / varedeklaration

3 Bundsikring af

forbrændingslagge

Kontrolskema SAB/AAB 4.3

Løbende.

SAB/AAB 4.3

DS/EN 13286-5 Vibrationsbord.

prVI 99-4 Sandefterfyldningsmetoden

SAB/AAB 4.3

Komprimering

4 Bundsikring af

forbrændingslagge

Kontrolskema SAB/AAB 4.4

Koter

Lagtykkelser

Løbende.

SAB/AAB 4.4

Visuelt

Retskede

Nivellement

SAB/AAB 4.4

Overflade

5 Bundsikring af

forbrændingslagge

UKP-P

Bundsikring af

forbrændingsslagge

30

3


Paradigma for tilbuds og

afregningsgrundlag (TAG-P)

Tilbudslistens mængde

er fast mål,

beregnet som indbygget

nettovolumen

på grundlag af normaltværsnitstegninger

og projektplaner

ved beregninger eller

opmåling på optegnede

tværsnit.

Eventuelle andre

opmålingsmetoder

angives.

Afregningsmængden

beregnes som fast

indbygget

nettovolumen.

Hvis der ikke

udarbejdes SAB, beskrives

her arbejdets

omfang for de enkelte

underposter i TBL.

Enhedsprisen skal

omfatte alle ydelser

ved levering og

indbygning, herunder

den krævede kontrol

og dokumentation.

Enhedsprisen i TBL

angives som en pris

pr. m 2

for hver type /

tykkelse af

bundsikringslag.

(TAG-P)

Bundsikring af

forbrændingsslagge

31


TBL-P

Bundsikring af

forbrændingsslagge

Paradigma for tilbudsliste (TBL-P)

Entreprise

Postnummer Betegnelse

HP PO UP

05 Bundsikringsarbejder

05 01 Bundsikring af forbrændingsslagge

at levere og indbygge

01 t = 0,11 – 0,20 m m 2

02 t = 0,21 – 0,40 m m 2

Post 01 i alt m 2

Enhed Antal

enheder

Enhedspris

kr.

=>

I alt kr.

32


Rapport / Report

Nr.

No.

Titel/Title/Shortcut Forfatter/Author

120 Clogging of porous bituminous surfacings

– an investigation in Copenhagen

http://www.vd.dk/pdf/120vi.pdf

121 Verification of Flexible Pavement Response From a Field Test

http://www.vd.dk/pdf/121vi.pdf

122 The Effects of Freeze – Thaw Periods on a Test Pavement

http://www.vd.dk/pdf/122vi.dk

123 Selection of Pavement Maintenance by use f Accelerated

Load

http://www.vd.dk/pdf/123vi.pdf

124 Teksturdata til beregning af friktionsværdier

- anvendelse på vejoverflader ?

http://www.vd.dk/pdf/124vi.pdf

125 Viden om kommuneveje

http://www.vd.dk/pdf/125vi.pdf

126 Viden om de store veje

http://www.vd.dk/pdf/126vi.pdf

127 Viden om anlæg af veje

http://www.vd.dk/pdf/127vi.pdf

128 Viden om drift af veje

http://www.vd.dk/pdf/128vi.pdf

129 Crushed concrete from building demolition is a high

quality material for road construction

http://www.vd.dk/pdf/129vi.pdf

130 Ubundne bærelag af knust beton

- efter europæiske standarder

http://www.vejdirektoratet.dk/pdf/130vi.pdf

131 Ubundne bærelag af knust tegl

- efter europæiske standarder

http://www.vejdirektoratet.dk/pdf/131vi.pdf

132 Ubundne bærelag af knust asfalt

- efter europæiske standarder

http://www.vejdirektoratet.dk/pdf/132vi.pdf

133 Bundsikring af forbrændingsslagge

- efter europæiske standarder

http://www.vejdirektoratet.dk/pdf/133vi.pdf

Carsten B. Nielsen,

Jørn Raaberg,

Robin A. Macdonald

Gregers Hildebrand

Wei Zhang

Robin Macdonald

Carsten B. Nielsen

Jeanne Rosenberg

Jørn Raaberg

Henrik Aalborg Nielsen,

Henrik Madsen

Susanne Baltzer

Marianne Würtz

Bente Kloster

Knud Rossen Jørgense

Carsten Nielsen

Finn Thøgersen

H.J. Ertman Larsen

Vibeke Wegan

Flemming Berg, Finn Thøgersen

Susanne Baltzer, Bo Wamsler

H.J. Ertman Larsen

Poul Panduro

Gregers Hildebrand

Per Ahrentzen

Ole Milvang-Jensen

Knud A. Pihl, Erik Nielsen

Gregers Hildebrand

Charles Lykke Hansen

SvendKold Johansen

Birger Roland Jensen

Bjarne Schmidt, Jørn Raaberg

Knud A. Pihl

Ole Milvang-Jensen

Flemming Berg

Knud A. Pihl

Flemming Berg

Ole Milvang-Jensen

Knud A. Pihl

Flemming Berg

Ole Milvang-Jensen

Knud A. Pihl

Flemming Berg

Ole Milvang-Jensen

Knud A. Pihl

Flemming Berg

Ole Milvang-Jensen


Vejdirektoratet Vejdirektoratet Vejdirektoratet

Niels Juels Gade 13 Elisagårdsvej 5 Thomas Helsteds Vej 11

Postboks 9018 Postboks 235 Postboks 529

1022 København K 4000 Roskilde 8660 Skanderborg

Telefon 3341 3333 Telefon 4630 7000 Telefon 8993 2200 vd@vd.dk

Telefax 3315 6335 Telefax 4630 7105 Telefax 8652 2013 www.vd.dk

More magazines by this user
Similar magazines