Nyhedsbrev 8: december 2007 - Tema - Dansk selskab for ...

Dansk Selskab for Rejsemedicin 

Danish Society of Travel Medicine 

Læs om: 

Rejse og seksuelt overførte infektioner 

Referat af kursus på Filippinerne 

Referat af tur til Libyen/Nordafrika 

Slangebid 

NYHEDSBREV | # 8 | December 2007

NYHEDSBREV 



# 8 December 2007 

Redaktionsgrupperne 

December 

Overlæge, dr. med. 

Carsten Schade Larsen 

Infektionsmedicinsk afdeling Q 

Skejby Sygehus 

csr@sks.aaa.dk 

Overlæge, dr. med. Ida Gjørup 

Medicinsk afdeling Q 107 

KAS Herlev 

idgj@herlevhosp.kbhamt.dk 

Speciallæge i almen medicin 

Claus Boss 

Madvigsgade 3 

3740 Svaneke 

bornboss@dadlnet.dk 

Speciallæger i almen medicin 

Steffen og Lise Jarlov 

Hovmosevej 5 

3400 Hillerød 

jarlov@dadlnet.dk 

August 

Overlæge dr. med. Mads R. Buhl, 

Mbu@sks.aaa.dk, 

Infektionsmedicinsk Afd. Q, 

Skejby Sygehus, 

Brendstrupgårdvej 100, 

8200 Århus N. 


Anette Marboe, 

Marboe@dadlnet.dk, 

Kongensgade 18, 1, 

6700 Esbjerg. 

Reservelæge Steen Villumsen, 

Steen.villumsen@dadlnet.dk, 

Øster Farimagsgade 85, 1. th., 

2100 København Ø. 

Speciallæge i alm. medicin 

Mogens Rishøj, 

Mrn@dadlnet.dk, 

Rejseklinikken Ordrupvej 60, 4. sal, 

2920 Charlottenlund. 

April 


Karin Stausholm, Birkerød 


Niels Jacob Nielsen, Rønne 


Peter Winge, Birkerød 

Speciallæge lunge-, infektions- 

og intern medicinske sygdomme 

Torben Seefeldt, Århus 

Overlæge dr.med. i infektionsmedicin 

Eskild Petersen, Århus 


Lis Andersen 

Kære Medlemmer af 

Dansk Selskab for Rejsemedicin! 

Mads Buhl, overlæge dr. med. 

Det er en stor fornøjelse at byde Jer velkommen til både dette spændende nyhedsbrev 

samt selskabets nye hjemmeside. 

Vi besluttede ved sidste generalforsamling at hjemmesiden skulle fornyes med blandt 

andet nyt design, en ”chat-side” for medlemmer samt muligheder for udveksling af fotos, 

rejseoplevelser og professionelle cases. 

Her er den så. Anette og Ole har arbejdet hårdt for at få produktet gjort klart. 

Vi (bestyrelsen) håber meget I vil bruge de nye faciliteter, og finder I mangler lad os det 

da venligst vide, da vi er sikre på, at de flestes ønsker kan opfyldes. 

Mange hilsener og ønsker om en glædelig jul og et godt nytår fra bestyrelsen. 



NYHEDSBREV | # 8 | December 2007 

Læs om spændende kurser og nyheder på foreningens hjemmeside: 

www.dansk-rejsemedicin.dk 

2 Dansk Selskab for Rejsemedicin | Nyhedsbrev # 8 | Tema: Rejse og seksuelt overførte infektioner 

Læs om: 

4Rejse og seksuelt overførte infektioner 

4Referat af kursus på Filippinerne 

4Referat af tur til Libyen/Nordafrika 

4Slangebid

TEMA: REJSE OG SEKSUELT OVERFØRTE INFEKTIONER 

Rejse og seksuelt 

overførte infektioner 

Carsten Schade Larsen, overlæge dr. med 

”Sun, SeA & Sex” 

Mange turister rejser efter ”Sun, sea & 

sex”. Det er dog ikke altid at solen skinner 

og at stranden er lige i nærheden, derimod 

er der næsten altid mulighed for sex. 

Seksuel kontakt i udlandet, specielt ubeskyttet, 

med ukendt partner, enten anden 

turist eller lokal beboer, medfører dog en 

ikke ubetydelig risiko for en ”sidegevinst” i 

form af erhvervelse af en kønssygdom. 

Nogle kønssygdomme er ret banale og 

er let behandlelige, mens andre kan medføre 

kronisk infektion, sequelae og endog 

i sjældne tilfælde være livstruende. Ofte 

opdager den rejsende ikke at vedkommende 

er blevet smittet, men er asymptomatisk 

bærer, med følgende risiko for at 

smitte andre, herunder evt. fast partner, 

efter hjemkomsten. 

Rejserådgivning er baseret på kendskab til 

rejserute, varighed af rejsen og ikke mindst 

adfærd under opholdet. Den rejsende bør 

informeres om potentiel risikoadfærd, 

men mens det er ret ukompliceret at tale 

med den rejsende om risici forbundet 

med indtagelse af forurenet vand eller fødemidler, 

kontakt med ferskvand m.m. er 

det straks vanskeligere at tale om den rejsendes 

planer eller forventninger til seksuelle 

kontakter og ”sikker sex”. Emnet er 

ofte tabu-belagt og falder ind under ”privatlivets 

fred” og mange finder det pinligt 

at bringe det på bane i forbindelse med 

rejserådgivning, hvorfor det ofte forsømmes. 

GeoGRAfiSK foReKomSt Af 

SeKSuelt oVeRføRte infeKtioneR 

Der er mere end en snes infektioner, der 

kan overføres i forbindelse med seksuel 

kontakt (Tabel 1). Udover de klassiske 

kønssygdomme, som fx syfilis og gonoré, 

er der andre infektioner, der afhængig af 

seksuelle praktikker kan overføres ved 

intim kontakt. Hepatitis A, giardia intestinalis 

og entamoebae histolytica overføres 

normalt fæko-oralt, men der er indenfor 

de seneste år set epidemier blandt ”mænd 

der har sex med mænd” (MSM). Smitte 

med hepatitis C virus er primært associeret 

til blodkontakt, men seksuel overførsel 

kan ikke udelukkes. 

Det er vanskeligt at finde præcise oplysninger 

om prævalensen af de forskellige 

kønssygdomme i de enkelte lande. Generelt 

er prævalensen af gonorré, syfilis, chlamydia 

og trichomoniasis i subtropiske- og 

tropiske lande dog betydelige højere end 

i Vesteuropa (Tabel 2). Endvidere er der 

for Neisseria gonorrheaes vedkommende 

problemer med tiltagende resistens overfor 

penicillin og quinoloner. Således ses i 

Kønssygdom Agens 

Virus HIV/AIDS 

Hepatitis A 

Hepatitis B 

Hepatitis C 

Herpes genitalis 

Condylomata acuminatum 

Bakterier Syfilis 

Gonoré 

Non-gonoroisk urethritis 

Ulcus molle (Chancroid) 

Lymphogranuloma venereum 

Granuloma Inguinale 

(Donovanosis) 

Parasitter Scabies (Fnat) 

Pediculosis pubis (Fladlus) 

Trichomoniasis 

Giardiasis 

Amøbiasis 

Tabel 1. Seksuelt overførte infektioner 

Danmark hvert år flere importerede tilfælde 

af multiresistent gonoré, langt de 

fleste fra Thailand. For heteroseksuelle 

mænd var 63 % af anmeldte syfilistilfælde 

i 2006 og 50 % af gonorétilfælde i 2003 

erhvervet i udlandet. 

Ulcus molle, granuloma inguinale og 

lymfo-granuloma venereum, som er sjældent 

forekommende i Danmark, er relativt 

almindeligt forekommende i mange 

udviklingslande. Der er dog i oktober/ 

november 2007 diagnosticeret 8 tilfælde 

af rektal lymfo-granuloma venereum i 

København blandt MSM, hvoraf syv var 

HIV-positive. 

I de fleste subtropiske- og tropiske lande 

er hepatitis B hyperendemisk (prævalens 

af HbsAg > 8 %) forkommende og ubeskyttet 

seksuel kontakt med lokale medfører 

derfor en ikke ubetydelig risiko for 

smitte med hepatitis B. Risikoen for ud- 

Human immundefekt virus (HIV-1, HIV-2) 

Hepatitis A virus (HAV) 

Hepatitis B virus (HBV) 

Hepatitis C virus (HCV) 

Herpes simplex virus (HSV-1, HSV-2) 

Human papilloma virus (HPV-6, HPV-11) 

Treponema pallidum 

Neisseria gonorrheae 

Chlamydia trachomatis 

Mycoplasma genitalum 

Ureaplasma urealyticum 

Haemophilus ducreyi 

Chlamydia trachomatis L1-3 

Klebsiella granulomatis 

Sarcoptes scabiei hominis 

Phthirius pubis 

Trichomonas vaginalis 

Giardia intestinalis 

Entamoebae histolytica 

Dansk Selskab for Rejsemedicin | Nyhedsbrev # 8 | Tema: Rejse og seksuelt overførte infektioner 3

estimeret prævalens af helbredelige kønssygdomme 

hos voksne i forskellige regioner, 1999 

Region Antal pr. 1.000 Befolkning/mill. Smittede/mill. 

tropisk Afrika 

latin Amerika og Karibien 

Syd- og Sydøstasien 

østeuropa og Centralasien 

Australien og new Zealand 

nordafrika og mellemøsten 

Vesteuropa 

nordamerika 

østasien og Stillehavsøerne 

119 

71 

50 

29 

27 

21 

20 

19 

7 

269 

260 

955 

205 

11 

165 

203 

156 

815 

4 Dansk Selskab for Rejsemedicin | Nyhedsbrev # 8 | Tema: Rejse og seksuelt overførte infektioner 

32 

18,5 

48 

6 

0,3 

3,5 

4 

3 

6 

Tabel 2. Helbredelige kønssygdomme omfatter gonorré, syfilis, chlamydia & trichomoniasis. 

Kilde WHO. 

vikling af kronisk hepatitis B er ca. 5 % hvis 

man smittes i voksenalderen. Desuden vil 

der være en mindre risiko for at udvikle en 

fulminant akut hepatitis B evt. med fatalt 

forløb. 

Selvom udvikling og implementering af 

antiretroviral kombinationsbehandling 

(HAART) i midten af 90´erne har ændret 

HIV-infektionen fra en dødelig sygdom til 

en kronisk medicinsk lidelse, er det uden 

tvivl den seksuelt overførte sygdom, der 

vil få de største konsekvenser hvis den 

rejsende smittes i forbindelse med udlandsophold. 

Prævalensen af HIV varierer 

betydeligt globalt (Fig. 1). Den højeste 

prævalens findes i de sydligste lande 

i Afrika, fx Botswana og Sydafrika, hvor 

prævalensen i den voksne befolkning er 

næsten 40 %. Til sammenligning er prævalensen 

i Danmark < 0,1 %. På UNAIDS´s 

hjemmeside, www.unaids.org, kan man 

finde oplysninger om forekomsten af HIV 

i diverse lande. Dette års kursus i rejsemedicin 

gik til Filippinerne, hvor der kun er 

2.000 kendte HIV-positive ud af en befolkning 

på 90 millioner. Dette afspejler dog 

på ingen måde forekomsten af HIV i landet, 

men er blot et udtryk for at man ikke 

har råd til at foretage et tilstrækkeligt antal 

HIV-tests. Hos prostituerede i Nairobi 

og Bangkok er der fundet prævalenser på 

henholdsvis 80 % og 45 %. 

Globalt er heteroseksuel kontakt den 

overvejende smittevej for HIV. Risikoen 

for smitte ved ubeskyttet vaginalsamleje 

med en HIV-positiv person er i størrelsesordenen 

0,3 %, pr. gang. Flere studier har 

vist at risikoen for transmission øges hvis 

en af partnerne har en anden venerisk lidelse, 

specielt hvis denne medfører genitalt 

sår. Ved receptivt analsamleje stiger 

smitterisikoen op til 6 %. 

SeKSuel ADfæRD hoS RejSenDe 

Holder rejsende sig på ”dydens smalle 

sti” og hvis ikke, beskytter de sig så med 

brug af kondom? Under udlandsophold 

er man ofte anonym og væk fra de daglige 

sociale rammer. Fristelserne kan være 

store og mange steder skal man ikke selv 

være aktiv opsøgende for at få kontakt til 

prostituerede. Efter årets rejsemedicinske 

kursus, der omfattede en overnatning i 

Angeles, Filippinerne, en tidligere amerikansk 

militærbase, vil deltagerne sikker 

gerne skrive under på at det her kan være 

vanskeligt at finde en restaurant, hvor 

man kan spise uden at være omgivet af 

prostituerede. Flere naive danske mænd 

har fejlagtigt troet at de havde fået en 

kæreste, efter at have tilbragt en hel ferie 

sammen med en Thailandsk kvinde, og 

ikke opfattet det som prostitution. 

En rundspørge bland Australske mænd 

der havde planlagt ferierejse til Thailand 

viste at 2/3 havde forhåbning om at have 

seksuel kontakt under opholdet. Der er 

publiceret en del undersøgelser om rejsendes 

seksuelle adfærd og det er ikke 

kedelig læsning (tabel 3). Således havde 

71 % af mandlige japanske turister eller 

forretningsmænd seksuel kontakt med 

prostitueret under ophold i Bangkok, 47,5 

% af unge der rejser alene på ferie til Ibiza 

har sex med ny partner og selv 27,7 % af 

kvindelige svenske charter-rejsende havde 

seksuel kontakt med ny partner under 

rejsen. En Canadisk undersøgelse blandt 

HIV-positive viste at 23,3 % havde tilfældig 

seksuel kontakt og kun 51,8 % konsekvent 

brugte kondom. 

Fig.1. Globale prævalens af 

HIV-infektion hos voksne, 

2005. Kilde UNAIDS

Source of study Study population number Age (yr) Reporting new sexual partners (%) Condom use 

Belgium Belgians diagnosed 

with HIV after living 

in central Africa 

33 — 14 times more likely than HIV negative 

controls to report sex with local 

women, 10 times more likely to report 

sex with prostitutes 

Denmark Tourists 1229 22.5 (mean) Males 40, females 4 M 19/40, F 0/4 

finland Finnish travellers 2665 — 39 — 

japan Male tourists and 

businessmen visiting 

Bangkok 

105 — 71% sex with sex workers Consistent use in 51% 

japan Tourists to Bangkok 150 18–42 23% with casual partner12% with sex 

worker 

netherlands Expatriates returning 

from 6 months or 

more in Africa 

netherlands Marines and naval 

personnel 

1968 16–81 Long term African partner—males 

7.9%, females 2.1%, sexual contact with 

Africans—males 30.7%, females 13.1% 

Dansk Selskab for Rejsemedicin | Nyhedsbrev # 8 | Tema: Rejse og seksuelt overførte infektioner 5 

— 

None with casual partners 

13%, none with sex workers 0 

Consistent use with casual 

African partners—men 

22.3%, women 18.6% 

1885 28.1, (mean) 45 Consistent use in 89% 

norway STD patients 599 — 41% in previous 5 years Low especially after alcohol 

Peru International travellers 

442 27.6 (mean) 12.2 24% consistent use 

Spain Sailors calling at West 

African ports 

203 — 40.9 reported sex with prostitutes Inconsistent use in 73% 

Spain Tropical outpatient 

clinic 

1008 — 19 53.6 

Sweden Females in Sweden 996 25 (mean) 27.7 of those with history of travel — 

Switzerland Tourists to developing 

countries 

10 524 — 30 38% unprotected 

Switzerland Travel clinic attenders 

and passengers 

departing for Kenya 

3509 and 607 — 51 Consistent in 62% 

Switzerland Males who holidayed 

abroad in first 9 

months of 1990 

1220 17–45 7 — 

uK GUM clinic attenders 196 or 243 18–63 20 (women, 51 (heterosexual men, 36 

(homosexual men) 

Lower in women than men 

uK General practice 354 16–40 5 Consistent use in &;lt;one 

cross section with 

travel in past 1 year 

third 

uK Returned travellers 

attending tropical 

medicine clinic 

757 30 (mean) 18.6 64% irregularly or never 

uK GUM clinic attenders 386 18–64 51 (male), 36 (gay male), 20 (female) 66% no use or inconsistent 

use 

uK Attenders at 2 Scot- 325 16–57 19.6 (women), 51 (heterosexual males), Inconsistent use in 50% of 

tish GUM clinics 

36 (gay male) 

women and 59% of men 

uK Travellers reporting 

new partner during 

travel 

400 18–34 100 Consistent use by 75% 

uK Gay men on vacation 562 33 Inconsistent in 15% of 113 

reporting anal sex 

uK Young people holi- 1559 16–35 47.5% of those travelling alone Consistent use by 62.4% of 

daying in Ibiza 

single travellers 

uSA Peace corps volunte- 1080 About 75% 60 with another volunteer, 39 with Consistent use in less than 

ers overseas 

under 30 host country partner 

32% of unmarried volunteers 

uSA American spring 534 undergra- 96% 18–25 30 75% rarely or never 

break vacationers duates 

Tabel 3. Fra John Richens: Sexually transmitted diseases and HIV among travellers: A review. Travel Medicine and Infectious Diseases 

2006; 4; 184-195.

Fig.2. Der er pyntet op til jul i Angeles, Filippinernes svar på Pattaya, Thailand. 

Det generelle billede er at 20-50 % af rejsende 

har seksuel kontakt med ny partner, 

enten rejsende, lokal eller prostitueret. 

Tilsvarende er det kun omkring 50 % af de 

rejsende der konsekvent anvender kondom. 

Endvidere sker det ofte at brugen af 

kondom aftager, hvis man har seksuel kontakt 

med samme person gentagne gange. 

Er det så muligt i forbindelse med rejserådgivningen 

at udpege de rejsende der med 

stor sandsynlighed vil engagere sig i usikker 

sex i forbindelse med rejsende. Svaret 

er at der ikke er nogen profil, der med sikkerhed 

kan udpege rejsende, der vil dyrke 

tilfældig sex! Selvfølgelig kan man godt 

få en mistanke om at den midaldrende 

mand, der rejser alene til Pataya har visse 

planer. Undersøgelser har vist at hvis man 

er mand, ung, rejser alene, rejser i længere 

tid, har haft mange seksuelle kontakter 

tidligere, drikker alkohol, bruger narkotiske 

stoffer, tidligere haft sex udenfor ægteskab 

eller har gentagne rejser til samme destination 

er det mere sandsynligt at man har 

seksuel kontakt med ny partner. Det skal 

her understreges at usikker sex i langt de 

fleste tilfælde er associeret med alkoholindtagelse. 

Aldersmæssigt ses et toppunkt 

i teenage-alderen og en anden top i alderen 

35-55 år - ”de lige fraskilte” gruppen. 

Særlige risikogrupper er langtidsudstationerede, 

indvandrere på familiebesøg i 

hjemland, militærpersonale og sømænd, 

MSM og endelig ”sexturisterne”. 

En hollandsk gruppe har opdelt rejsende 

i fire gruppe med hensyn til tilfældig sex 

kontakt i udlandet: ”Den uforberedte” 

som bliver overrasket af sex, ”den fanatiske” 

som mener at sex er en forudsætning 

for en succesfuld ferie, ”den upåvirkede” 

som mener sex i udlandet er som sex 

hjemme og ”den begrænset tilgængelige” 

som mener sex i udlandet er anderledes 

og kommer forberedt. 

En opgørelse over seksuelt overførte sygdomme 

i perioden 1994 - 2005 viste at 

ud af 6.164 anmeldte tilfælde af HIV, gonoré 

eller syfilis var 783 erhvervet af danskere 

på rejse i udlandet (EPI-NYT Uge 

19, 2006). Heraf 708 (90 %) mænd og 75 

(10 %) kvinder. Asien var med 292 (37 %) 

tilfælde, 178 tilfælde alene i Thailand, var 

det område hvor flest blev smittet. Afrika 

og Amerika stod for henholdsvis 21 % og 

9 % af tilfældene. Udlandsrejser spiller således 

en væsentlig rolle for forekomsten af 

kønssygdomme i Danmark. 

I 2000-2002 var 64 % af nydiagnosticerede 

HIV-tilfælde hos heteroseksuelle mænd 

i England og Wales erhvervet udenfor 

Europa, 34 % i Afrika, 25 % i Asien og 5 % 

i andre lande udenfor Europa. Tilsvarende 

mønster ses i Danmark. 

foReByGGelSe Af SeKSuelt 

oVeRføRte infeKtioneR 

Det er i sagens natur ret enkelt at undgå 

at erhverve en seksuelt overført sygdom, 

man skal blot afholde sig fra enhver form 

for seksuel kontakt. Man har i Uganda 

haft held med at begrænse udbredelsen 

af HIV med principperne i følgende ABC: 

Abstinence, Be faithfull, Condom. Det er 

dog ikke realistisk at tro at udstationerede 

og langtidsrejsende kan være seksuelt afholdende 

i månedsvis. 

Alternativet er såkaldt ”sikker sex”, hvilket 

primært betyder konsekvent og korrekt 

brug af kondom. Kondomer giver dog ingen 

100 % beskyttelse. Studier har vist at 

kondomer kun giver ca. 80 % beskyttelse 

mod HIV og 40-60 % beskyttelse mod 

HPV-infektion. Tilsvarende er beskyttelsen 

mod HSV begrænset. Det skal her 

understreges at herpes genitalis ikke kun 

smitter i forbindelse med udbrud. Der er 

større sandsynlig for at den rejsende, der 

medbringer kondomer hjemmefra, bruger 

dette og der kan være problemer med 

kvaliteten af kondomer købt i udlandet. 

6 Dansk Selskab for Rejsemedicin | Nyhedsbrev # 8 | Tema: Rejse og seksuelt overførte infektioner

Omvendt er det også mere sandsynligt at 

den rejsende, der medbringer kondomer, 

planlægger at have sex under rejsen. Rejserådgivningen 

kan blive lidt ambivalent 

hvis man på den ene side skal opfordre til 

afholdenhed og på den anden anbefale 

den rejsende at medbringe kondomer. 

Der er meget effektive vacciner mod hepatitis 

A og – B. Indenfor det seneste år 

er der indregistreret vacciner der beskytter 

mod visse HPV-typer. Nemlig Cerverix® 

(HPV type 16, 18) og Gardasil® (HPV 

type 6, 11, 16, 18). Indikationen er primært 

beskyttelse mod cervix cancer, men Gardasil® 

beskytter også mod condylomer. 

Desværre er der trods mange års forskning 

stadig ingen effektiv vaccine mod HIV. 

Erfaringer fra gravide HIV-positive, stiklæsioner 

og dyreforsøg har vist at transmissi- 

on af HIV kan reduceres med > 80 % med 

antiretroviral behandling. Såkaldt Post 

Ekspositions Profylakse (PEP) kan også 

anvendes i tilfælde af seksuel eksposition 

for HIV. Behandlingen skal være opstartet 

senest 24 timer efter eksposition, dog i 

tilfælde med betydelig risiko, fx receptiv 

analsamleje, op til 72 timer efter eksposition. 

Standardbehandlingen i Danmark er 

Combivir®og Kaletra® i 4 uger, men principielt 

må enhver antiretroviral kombinationsbehandling 

regnes for værende effektiv. 

Dog bør behandling med Viramune® 

undgås da der er beskrevet tilfælde med 

leversvigt i forbindelse med PEP med 

kombinationer indeholdende dette stof. 

Retningslinjerne herhjemme er at der kun 

startes PEP når risikoen for HIV-smitte er 

af samme størrelsesorden, som ved vaginalt 

samleje med HIV-positiv, og normalt 

kun når indeks-personens HIV-status er 

kendt. Det kunne dog fx være relevant at 

tilbyde en rejsende kvinde, der har været 

udsat for voldtægt i Cape Town (af nogle 

kaldet ”Rape Town”) PEP. Der er ikke erfaring 

med PEP for andre kønssygdomme. 

Der har blandt MSM endda seriøst været 

talt om Præ Ekspositions Profylakse 

(PrEP), d.v.s. man tager antiretroviral medicin 

inden seksuel eksposition. Man er 

dog ikke hverken for HIV eller andre kønssygdomme 

nået dertil endnu, men tænk 

hvad doxocyklin som malariaprofylakse 

eller selvbehandling af rejsediarré med 

azithromycin kan betyde! 

KonSeKVenSeR 

Mange rejsende dyrker ubeskyttet sex i 

forbindelse med udlandsophold, med risiko 

for at erhverve en seksuelt overført 

infektion. Udlandsrejser har en stor betydning 

for forekomsten af kønssygdomme i 

Danmark. På trods af at dette forsømmes 

det ofte i forbindelse med rejserådgivning 

at informere den rejsende om risici ved 

seksuel kontakt og forholdsregler for at 

undgå seksuel smitte. Mange gange fordi 

emnet er tabulagt og det er nemmere at 

informere om og vaccinere mod tyfus eller 

japansk encephalitis, som der er betydelig 

mindre sandsynlighed for at få. 

Min erfaring er dog at hvis man taler 

åbent om seksuelt overførte infektioner 

uden ”løftet pegefinger” eller moralisering 

er det nemt og jeg har ikke oplevet at nogen 

har følt sig stødt. Så kom i gang - det 

må høre med til en sufficient rejserådgivning. 

Konsekvenser ved at erhverve en kønssygdom 

under udlandsophold kan være 

meget store. Udover selve sygdommen 

kan det medføre tillidsbrud, brudte forhold 

og skilsmisse. 

Sofokles har engang skrevet ”Det er pinefuldt 

at se på sine egne problemer og vide, 

at man selv og ingen anden har skabt 

dem.” I denne sammenhæng kan hans 

navn passende udtales ”so fuck less”. 

Der ses mange ”Kærestepar” 

på Mindoro, Filippinerne. 


REJSEBESKRIVELSE: 

Internationalt kursus i rejsemedicin/ 

tropemedicin i Filippinerne 

Annette Marboe, speciallæge i almen medicin 

I Bangkok blev kropstemperaturen målt 

på monitor - en påmindelse om, at fugleinfluenza 

tages alvorligt på de kanter. 

Filippinerne er i sandhed et kontrastfuldt 

land på godt og ondt. På hospitalerne så 

vi sygdomme, vi ellers ikke er vant til at 

se. Rabiesstuer med tremmer for døren, 

flere stuer med tetanuspatienter og talrige 

patienter med hæmorragisk denque 

- endog senge med 2 patienter i behandling. 

Behandlerne er entusiastiske, men 

præget af manglende økonomi, og selv 

malariabehandling til 50 kr. er en økonomisk 

uoverstigelig belastning. 

Tuberculose er ligeledes udbredt og blev 

behandlet i tætpakkede stuer med pårørende 

som plejere. Om de mange TB patienter 

skyldes HIV er svært at udtale sig 

om, for patienterne er som regel ikke testet. 

Dels skal patienten selv ønske en HIV 

test, og desuden skal man selv betale for 

testen, så det er en sjælden foreteelse og 

formentlig også årsag til det lave antal HIV 

Rejsemedicinske læger på opdagelse ved koralrevet 

smittede, der er registreret i Filippinerne. 

Hvad der imidlertid ikke er mangel på 

er sygeplejeelever. Det store problem er 

imidlertid, at mange vælger at søge arbejde 

uden for landets grænser efter endt 

uddannelse, og det var da også hvad flere 

adspurgte gav udtryk for, var et stort ønske. 

Filippinerne 

er i sandhed et 

kontrastfuldt land 

på godt og ondt 

Børnevaccinationer er også en sjælden 

foreteelse. Alle, der fødes på hospital, får 1. 

hepatitis B vaccination ved fødslen, men 

yderligere vaccination er for egen regning 

og springes derfor ofte over. Herudover 

er det kun MFR, der er gratis. Børn, der 

fødes uden for hospital er ofte slet ikke 

vaccinerede. Det skal tilføjes, at japansk 

encephalit slet ikke er med i det officielle 

vaccinationsprogram. 

Uden for hospitalerne er kontrasterne 

også store - fra luksushoteller og gigantiske 

indkøbscentre til ”Smoky Mountain”, 

som vi trods forbud fra turistministeriet 

besøgte. Et usselt beboelsesområde ved/ 

på lossepladsen, men med masser af smilende, 

venlige og yderst renvaskede beboere. 

En oplevelse, som jeg tror, ingen af os 

ville have været foruden. 

Det gælder til gengæld ikke prostitutionskvartererne, 

hvor nationaldragten er 

minimal og folkedans mere et udtryk for 

strip. Flere fik mere end nok af dette miljø, 

som dog samtidig må siges at være fredeligt 

og ikke præget af kriminalitet. 

Senere besøgte vi et rehabiliteringscenter 

for unge prostituerede (7-14 år) med deres 

børn! Et initiativ, der kun kan imponere i 

et land med så sparsomme ressourcer. 

Smokey Mountain - affaldshjerget 


Alt er dog ikke ren elendighed. En aften 

spiste vi på Hobbit House, en restaurant 

ejet af og bemandet med dværge. En bevægende 

oplevelse. 

De elektriske installationer er noget for 

sig, og en oplevelse er også ”jeepneys”, 

minibusserne med farverige udsmykninger 

og så selvfølgelig den overalt venlige 

befolkning, der tog det som en oplevelse 

at møde en flok turister. 

Denquepatient 

Rehabiliteringscenter Undervisningslokale 


Uden for Manilla fortsætter kontrasterne. 

Fra yderst ydmyge logier til luksushotel 

med udsigt til vulkanen Taal. Grillaften 

på stranden med helstegt - meget delikat 

- pattegris, snorkling og golfbaner til 

landsbyer, hvor glæden var mindre synlig 

og nøden større. Vi kunne dog købe os til 

lidt u-landsbistand i kurve og Mads slog 

alle med en kæmpekurv - 6 måneders arbejde. 

TB patienter 

Dansk Selskab for Rejsemedicin | Nyhedsbrev # 8 | Tema: Rejse og seksuelt overførte infektioner 9 

Landsby 

På stranden så vi også alternativ behandling 

i form af en dame, der af lægen var 

ordineret nedgravning i det varme sand 1 

time daglig for rheumatisme. 

Alt i alt - som sædvanligt - en begivenhedsrig 

rejse i ukendt land med oplevelsen 

af, at glæde ikke nødvendigvis er ensbetydende 

med økonomisk formåen.

Internationalt kursus i rejsemedicin/ 

tropemedicin i Filippinerne 

Ledningsnet 

Kropstemperaturmonitor 

Patienter på gangen 


Tid til snorkling 

Alternativ behandling af gigt 


Rafting 

Taal 

Afslapning 


REJSEBESKRIVELSE: 

En ørkenekspedition til Ægypten 

og Sudan november 2007 

Lise og Steffen Jarlov, speciallæger i almen medicin, Hillerød 

Efter at have rejst til Ægypten årligt i 10 

år, hvor vores primære interesse var den 

klassiske egyptologi, kombineret med 

dykning i Rødehavet, har vi gradvist stiftet 

bekendtskab med de ørkenområder som 

udgør det meste af landet. 

Vi har bevæget os længere og længere 

væk fra Nildalen med i starten en dages 

udflugter, f.eks. til Katharinaklostret i Sinai 

og Sct. Simeon klostret ved Assuan, efterfulgt 

af tredagesture til oaserne med over- 

natning i ørkenen undervejs. Dette har 

gjort at vi er blevet mere og mere begejstrede 

for ørkenens mangfoldighed med 

skiftende naturområder, mindre kendte 

fortidsgrave og templer fra såvel faraonisk 

tid som fra romertiden hvor imponerende 

fæstningsværker ligger langs de gamle 

karavaneveje. 

Nysgerrigheden har medført at vi har ønsket 

at opleve de helt fjerne og mest øde 

områder i grænselandet mellem Ægypten 

og Sudan for at møde den totale afstand 

fra civilisationen og stifte bekendtskab 

med de forhistoriske klippe- og hulemalerier. 

Denne proces har modnet sig over de 

sidste år og under vores tur sidste år besluttede 

6 af os fra den gruppe vi har rejst 

med flere gange, at nu skulle det være. 

Det blev starten til et langvarigt, intenst, 

problemfyldt og i perioder belastende 

planlægningsforløb. Vores tidligere turarrangører 

såvel i Danmark som i Ægypten 

kunne ikke løse denne opgave på en måde 

som modsvarede vores ønsker. Derfor fik 

vi ad omveje direkte kontakt til en for os 

næsten ukendt ægyptisk turarrangør. Telefon 

og især mail blev brugt flittigt, flere 

og flere penge overført til Ægypten og alligevel 

dukkede der til kort før afgang nye 

overraskelser op. 

Turen blev dog til trods herfor gennemført 

som oprindeligt planlagt. Specialtilladelser 

til færdsel udenfor det etablerede 

vejnet krævedes og medbragtes ligesom 

der skulle betales for en ægyptisk officer, 

der ledsagede os på hele turen. 

Området vi besøgte er fuldstændigt øde, 

d.v.s. vi mødte ingen oaser med beboelse 

og mulighed for at supplere forsyninger af 

nogen art. Der var heller ikke brønde eller 

kilder undervejs, så det var ikke kun forplejning 

og benzin men også vand til 14 

døgn, der skulle medbringes. Den totale 

oppakning var derfor meget omfangsrig. 

Hele gruppen bestod af 10 gæster, transporten 

var 3 Toyota Landcruisers med 

stor tagbagage og 2 pickups til resten af 

udstyret. Bilerne var alle med 4 hjulstræk 

og en gennemsnitsalder på 20 år og derfor 

med et minimun af elektronik, hvilket 

i praksis gjorde at næsten enhver tænkelig 

reperation kunne foretages undervejs. 

Udover talrige punkteringer blev der brug 

for det næsten komplette medbragte reservedelslager. 

Der blev tilbagelagt 2400 

km udenfor det etablerede vejnet. Dags- 


marcherne var afhængige af terrænets 

karakter. I områder med fast overflade 

var hastigheden over 100 km i timen, i 

områder med store sten eller bløde sanddyner 

var det 5-10 km i timen afbrudt af 

fastkørsler hvor der skulle flyttes sten eller 

graves fri af sandet. Dette var en del af oplevelsen, 

krævede alles indsats og var kilde 

til morskab. 

Dagsrytmen fulgte solen, ca. ½ time før 

solnedgang omkring klokken halvfem 

fandt turlederen et passende sted til overnatning. 

Det betød et sted med blødt sovesand, 

gerne i læ for vinden bag en stor 

sanddyne og i passende afstand fra klipper 

af hensyn til slanger. Vi blev udstyret 

med tynde skumgummimadrasser og et 

lille 2 mandstelt. De fleste nætter tilbragtes 

i egen sovepose direkte under den 

meget betagende, sorte nattehimmel oplyst 

af mælkevejen og genkendelige stjernebilleder 

med talrige stjerneskud. Teltet 

brugtes til bagage, med mulighed for at 

komme i ly for vind og da vi kun havde 

medbragt sommersoveposer og temperaturen 

undervejs faldt til under frysepunktet 

blev teltet enkelte nætter også brugt 

til at sove i. Dagtemperaturerne var meget 

behagelige, knapt 30 grader tør varme, 

oftest med en let kølende brise. De fleste 

dage sov alle omkring kl. ni, hvilket også 

var påkrævet, da vi stod op klokken 6 ved 

solopgang. 

Efter morgenmad klokken 7 blev lejren 

brudt ned og afgang til nye mål omkring 

klokken 9. Undervejs var der talrige stop 

med tid til at vandre småture i de mest 

forskelligartede ørkenlandskaber. Ørkenområderne 

som vi besøgte var The Great 

Sandsea og det højstliggende klippeplateau 

Gilf Kebir i Ægypten samt bjergmassivet 

Uwainat som overvejende er beliggende 

i Sudan. At et geografisk område 

betegnes som en ørken forudsætter, at 

den årlige nedbør er under 250 mm og at 

den potentielle fordampning er større end 

den faktiske nedbørsmængde. Ørkenerne 

vi besøgte er blandt verdens tørreste med 

en regnmængde på under 1 mm om året, 

hvilket indebærer, at der er 10-20 år imellem 

der kommer nedbør. Dette prægede 

naturligvis plante- og dyreliv som er meget 

begrænset, da kun de mest hårdføre 

arter kan overleve. 

Derfor var det overvældende at møde 

velvoksne akacietræer, grønne buske, vil- 


de græskar, biller, myrer, sommerfugle og 

kæmpegræshopper. Af fugle sås vipstjert, 

krager og falke. Af pattedyr mødte vi vilde 

mufloner hvilket var en stor sjældenhed 

samt ikke mindst ørkenræve, som opsøgte 

os om aftenen i campen for at søge 

efter madrester. Når vi vågnede om morgenen 

var der rævespor mindre end en 

meter fra vores soveposer. 

Selve ørkenlandskabet er enormt varieret: 

Der er rene sandområder på størrelse 

med Sjælland, hvor sandet ligger i klitter 

der ændrer sig afhængigt af vinden således 

at der skabes de mest fascinerende 

formationer, samt bjerg-, klippe- og stendannelser 

formet af millioner af års forvitring, 

tidligere havdannelser, floder og søer 

med en vedvarende polering af blæsende 

sand.Sandets farve svinger fra hvidt over 

gråt til gult og rødligt afhængigt af den 

oprindelige stenmasse, kornstørrelsen 

er for det meste lille så sandet trænger 

ind overalt. Andre områder er præget af 

gammel hav- og søbund med forstenede 

svampe, muslinger, snegle og søpindsvin. 

Som sjældenhed fandt vi forstenede hajtænder. 

Mange steder findes forstenede 

træer, såvel akacietræer som store palmetræer. 

Store dele af den besøgte ørken bar præg 

af tidligere beboelse af folk i forhistorisk 

tid for ca. 5.000-10.000 år siden, mennesker 

med stenredskaber og husdyr. 

Vi fandt derfor utallige stenredskaber i en 

primitiv udførelse samt gruttekar og grut- 

testen tydende på at de har haft korn. 

De forhistoriske beboere har efterladt sig 

talrige beviser på deres levevis med kendskab 

til såvel husdyr samt vilde dyr i form 

af fantastiske hulemalerier. Vi udforskede 

mange grotter nogle med indhuggede billeder 

af dyr andre med farvede tegninger 

af både dyr og mennesker, nogle meget 

primitive andre i flot kunstnerisk udførelse, 

farverne tit velbevarede i rødlige nuancer. 

Vi så billeder af giraffer, elefanter, forskellige 

hjorte, aber, strudse, heste, køer, æsler 

og mennesker som dansede, svømmede, 

gik på jagt og vogtede kvæg. Mændene 

blev afbildet med brede skuldre og smalle 

hofter, kvinderne med runde former. Det 

var en enestående oplevelse af finde disse 

livagtige tegninger udført af vores forfædre 

for op mod 10.000 år siden. 

Af specielle helbredsrisici er der bid fra 

scorpioner og slanger. Vi så en enkelt scorpion 

og den ikke giftige ørkenslange, samt 

skelettet af den giftige horned viper. 

Vores ægyptiske turleder har over en 10 

års periode med turister ikke oplevet bidulykker. 

Hvis uheldet skulle ske har han 

mulighed for satellittelefonkontakt til 

akuttjeneste med vejledning og om nødvendigt 

helicopterevakuering. Medbragt 

GPS udstyr angiver præcis lokalisation. 

Herudover medbringer han en blandet 

medicinbeholdning overvejende med 

analgetica, spasmolytica, bredspektrede 

antibiotica. Vi så ikke steroider, antihistaminer, 

hudmidler, loperamid eller øjenmidler. 

Hans oplevelse var, at der sjældent var 

brug for hans medicin idet gæsterne som 


egel var velforsynede selv. Ingen af deltagerne 

fik maveinfektion, alle var bevidste 

om en god håndhygiejne med brug af 

klorhexidin-vask før måltiderne. Malaria 

findes ikke i Ægypten. Den største helbredsrisiko 

er ulykker i forbindelse med 

bilkørsel, samt færdsel i terrænet. 

Vores samlede indtryk af turen var en 

fantastisk, speciel og varieret naturoplevelse 

med spor fra fortidens mennesker. 

Alt dette oplevet i en total fred og ro helt 

væk fra den vante dagligdag. En tur der 

forudsætter at man kender sine egne evner 

og begrænsninger. For at foretage en 

14 dages tur som beskrevet kræves lang 

tids forberedelse, stor tålmodighed og 

kontakt med en erfaren turarrangør som 

virkelig kender området, herunder har relevante 

GPS koordinater. 

Man bør vide, at ægypterne er meget 

venlige mennesker som kun sjældent 

siger nej også selvom de ikke kan levere 

det ønskede. Klare skriftlige formuleringer 

mindsker problemerne. 


SLANGEBID: 

Slangebid 

Klaus Boss, speciallæge i almen medicin 

Slangebid er vel ikke det, der optager rejsemedicineres 

tid mest, men det er alligevel 

en situation, der kræver hurtig handling 

med omtanke. 

Der findes ca. 3000 arter fordelt over Jorden, 

undtaget er Arktis, Antarktis, New 

Zealand og Madagaskar. Ca. 10 % er giftbærere, 

men det er IKKE muligt udfra lokal-området, 

bidudseende eller anden information 

udover SIKKER identifikation af 

slangen, at afgøre om det er en giftslange. 

I Danmark er det kun HUGORMEN der 

er giftbærer, men der ses jævnligt bid fra 

denne, senest (april 2007) kan refereres til 

et bid på en 11-årig dreng, der udviklede 

compartment-syndrom medførende længere 

hospitalsophold med dekompression 

og efterfølgende et 47 suturers cicatrice i 

den ramte extremitet. 

Slanger er vekselvarme, og har størst aktivitet 

i temperaturer mellem 25 gr. og 35 

gr. Celcius, og ikke mindst i destinationens 

forår efter eventuel hibernering og ifbm 

parringen. Ved regntiden er der også stor 

aktivitet eftersom vandet tvinger slangerne 

til at søge nye skjulesteder. 

Helst vil de undgå kontakt med mennesket, 

men ved uheldige omstændigheder, 

hvor de oplever sig ”trængt op i en 

krog”, kan de forsvare sig eller decideret 

angribe. 

Giften er ganske komplekst sammensat 

og indeholder i forskellig grad som varierer 

fra art til art, primært proteiner med 

enzymatisk aktivitet. Disse kan være NEU- 

ROTOXISKE medførende neuromusculær 

blokade med parese/paralyse, eller HE- 

MATOTOXISKE medførende initialt en 

hyperkoagulabel tilstand, med udvikling 

af dissemineret intravascular koagulation, 

der dog efter timer afløses af en koagulopati 

(grundet forbrug af koagulations-faktorer 

og trombocytter), samt herunder 

CYTOTOXISKE med direkte vævsskade 

afhængig af giftens forskellige affinitet 

(rhabdomyolyse, cytolyse). 

Klinik: ved bid kan ses lokal smerte (-men 

Hugormen Echis carinatus (saw-scaled viper) er verdens farligste giftslange målt på antal dødsfald. 

lokal reaktion har ingen sikker betydning. 

Biddet kan være uden smerte, men ømhed 

og akut lymfesvulst er meget suspekt), 

angst og autonome symptomer (kvalme, 

opkast, tachycardi, sved) som kan udvikle 

sig videre til hemodynamisk schok og på 

længere sigt en koagulationsforstyrrelse 

med blødning og /eller DIC. 

tyPiSK tiDSfoRløB 

< 1 time fra bid ses hovedpine, opkastninger, 

blodtryksfald ofte med konfusion og 

bevidstløshed. Begyndende koagulopati. 

mellem 1 til 3 timeR SeS 

Paralyse af kranienerver, mavesmerter, tiltagende 

konfusion, hæmoglobinuria, hypertension 

og tachykardi. 

> 3 timer ses paralyse af skeletmuskulaturen, 

tiltagende svigt af respirationsmuskler, 

myolyse med myoglobulin i urinen. 

BehAnDlinG 

Undgå bid (mekanisk beskyttelse (støvler/ 

lange bukser, respektér naturens vilkår). 

VeD BiD PRioRiteReS 

Formindske den systemisk absorbtion 

ved ”lavtryks” kompression proximalt for 

bidsted ved extremitetsbid (giften transporteres 

primært via lymfen), men IKKE 

udskæring af væv eller frysning eller udsugning 

på bidsteddet; 

Immobilisation prioriteres højt. 

Fjerne distale komprimerende genstande 

(armbånd/ ringe/ ) for at forebygge senere 

strangulation. 

Anlæggelse af IV-adgang, samt om der er 

mulighed: ilt, intubation på stand-by og 

urinkatheter. 

Såret må ikke vaskes mhp senere identifikation 

(venom-identification-kit). 

Transport ASAP til medicinsk expertise 

(der går oftest nogle timer før systemreaktion 

melder sig) med henblik på symptomatisk 

terapi. 

Det er vigtigt at forsøge at identificere 

slangen, tidsangivelse for bid/biddet (hvor, 


hvor mange) for at kunne overveje antiserum. 

Overvejelse af administration af antiserum=”modgift”/”anti-venom”, 

hvis der 

forekommer moderat til alvorlig påvirket 

almentilstand. Der kan vise sig effekt af 

dette selv indenfor 24 timer fra bid, men 

det afhænger af antiserum, hvoraf der findes 

varianter produceret på hest/equine 

(oftest) eller får. 

Symptomatisk behandling af eventuel tilstødende 

hypovolæmisk schock / koagulationsforstyrrelser 

/ arrythmier / cellulitis 

og eventuel compartment samt supportativt 

ved pareser (respiratorisk, larynx). 

Herudover naturligvis sikring af Tetanusimmunitet. 

Det er vigtigt, at ved koagulationsforstyrrelse 

at sikre der FØRST er givet ”tilstrækkeligt” 

neutraliserende anti-serum, da en 

administration af supportative blodprodukter 

først skal finde sted EFTERFØL- 

GENDE dette, for at have virkning. 

DEBAT: 

Vedr. rejseforsikringer i Tryg 

Niels Fabricius-Bjerre 

Herudover vil eventuelle sår som følge af 

nekroser skulle behandles, men der gives 

KUN antibiotika ved fremkomst af kliniske 

tegn til infektion. 

En patient jeg havde kontakt med i forbindelse 

med bid fra en Bushmaster, tømte 

i løbet af 12 dage hele syd-Caribien for 

trombocytkoncentrat, cryoprecipitater, 

faktor-præparater og frisk-frossen plasma, 

før heamtologien stabiliseredes og vedkommende 

kunne transporteres hjem i 

betryggende tilstand. 

Se oGSÅ: 

The American way 

http://www.nlm.nih.gov/medlineplus/ 

ency/article/000031.htm 

http://www.fda.gov/fdac/features/995_ 

snakes.html 

og The Ozzy way 

http://www.usyd.edu.au/anaes/venom/ 

snakebite.html 

På kurset i Rejsemedicin var der diskussion om dækningerne på en kursusrejse. 

Som lægekonsulent i Tryg er forsikringsdækning noget andre tager sig af - men nu 

har jeg hentet hjælp til korrekt forklaring: 

Årsrejseforsikringerne (for Europa/Verden – defineret som sygesikringen definerer) 

dækker ikke erhvervsrelaterede aktiviteter og dermed ikke kurser i udlandet 

med evt. ledsagende ferie. ”Studierejser” er dækket af årsrejseforsikringen 

ligesom under sygesikringen. 

Til det formål skal der tegnes enten en enkeltrejseforsikring for den aktuelle 

tur – eller man skal have en løbende firmarejseforsikring som giver forsikring 

under 30 rejsedage om året for ca. 1.200 kr. årligt. Enkeltrejseforsikringen vil koste 

ca. det samme for 14 dages rejse. 

Hvis man har familien med på en sådan kursusrejse er familien jo på ren ferie og 

vil være dækket af årsrejseforsikringen. 

Forsikringerne dækker i øvrigt ikke ”ekspeditioner” og eftersøgning af bortkomne 

dækkes kun op til 50 km fra det sted forsikrede sidst er set. Således var vi næppe 

dækket i 2004 i de 4 rejsedage i bjergene i New Guinea. 

Medlemsinfo 

modtag nyhedsbrevet via e-mail 

Alle medlemmer opfordres til at sende 

deres e-mail adresse til sekretær 

Lisbeth Conrad: lcd@sks.aaa.dk 

Desuden opfordres alle medlemmer 

til jævnligt at logge ind på foreningens 

hjemmeside: 

www.dansk-rejsemedicin.dk 

Den vil fremover være mere aktiv, og der 

vil være mulighed for at stille rejsemedicinske 

spørgsmål og forhåbentlig få 

kvalificeret svar på disse spørgsmål. 

Debat & kommentarer 

Er åben for alle medlemmers ucensurerede 

meninger om næsten alt. 

Det der gives udtryk for i debat og kommentarer 

er ikke nødvendigvis et udtryk 

for bestyrelsens eller redaktørernes 

mening og bringes på forfatterens eget 

ansvar. Bemærkninger fra læserne vedrørende 

emnet vil blive gengivet ordret 

i den følgende udgave hvis fremsendt til 

lcd@sks.aaa.dk inden deadline. 

fotograf/forsiden: Annette Marboe 

Deadline 

Indlevering af stof til nyhedsbrevet er 14 

dage før udgivelse. 

næste nyhedsbrev 

Næste nummer af nyhedsbrevet udkommer 

1.4.2008. 

Grafisk tilrettelægning: 

Anette Bonde · www.freelancegrafiker.dk 


KONGRESSER OG KURSER: 

Infektionsmedicinsk 

Symposium 

— Grønland 2008 — 

Medlemmernes opmærksomhed henledes på dette kursus, som finder sted 

fra den 14.- 16. marts i Nuuk, Grønland. Af indholdet kan nævnes: 

Kliniske og epid.aspekter vedr. tb, viral hepatitis, HIV og andre infektioner 

blandt børn og voksne i Grønland med fokus på behandling og forebyggelse, 

samt fremtidig forskning i disse sygdomme i det arktiske område. 

Undervisingen varetages bl.a. af prof. Jens Ole Nielsen, Hvidovre; ovl. Karin 

Ladefoged, Nuuk; afd.læge Anders Koch, SSI; ovl. Carsten Schade Larsen, SKS; 

Cheflæge Jens Otto Veje, Kystledelsen, Nuuk; og andre. 

Registreringsafgiften er på dette tidspunkt DKK 2300. 

Der er planlagt fælles rejser til Kangerlussuaq og Nuuk. 

Udførligt program, tilmelding til symposium og rejser: 

se venligst www.allanpelch.dk 

Med venlig hilsen, 

Sekretariatet for infektionsmedicinsk 

Symposium Grønland 2008 

v/Læge Allan Pelch 

Tingbakken 6 

DK-4160 Herlufmagle 

T. +45 5765 1210 

F. +45 5765 1215 

apelch@dadlnet.dk 

www.allanpelch.dk 


NECTM 2008 

Northern European Conference on Travel Medicine 

Marina Congress Center, Helsinki, Finland, 21-24 May 2008 

Important dates 

Final Announcement and Call for Abstracts 

October 2007 

Abstract submission deadline 

15 January 2008 

Early registration deadline 

15 January 2008 

Registration fees Until After 

15 Jan 15 Jan 

2008 2008 

Participant, member 390 490 

Participant, non-member 460 560 

Nurse / student, member 290 390 

Nurse / student, non-member 360 460 

One-day participant 200 200 

Participating societies/organisations 

British Travel Health Association, UK 

Danish Society of Travel Medicine, Denmark 

Finnish Society for International Health, Finland 

German Society for Travel Medicine 

and International Health (DTG), Germany 

Health Protection Scotland, UK 

Irish Society of Travel Medicine, Ireland 

National Travel Health Network & Centre, UK 

Norwegian Forum for Travel Medicine, Norway 

RCN Travel Health Forum, UK 

Swedish Society of Tropical Medicine, 

Travel Medicine & International Health, Sweden 

Local supporting societies/organisations 

General Practitioners in Finland 

Helsinki University, Faculty of Medicine 

Helsinki University Central Hospital, 

Division of Infectious Diseases 

Infectious Diseases Society of Finland 

National Public Health Institute 

www.nectm.com

Nyhedsbrev 8: december 2007 - Tema - Dansk selskab for ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?